Du kan læse artiklen fra Jyllands-Posten her.

Lørdag den 3. marts 2012
ERHVERV ERHVERV 11
Mange har kunnet
sove tornerosesøvn,
fordi omkostningerne
har været skjult.
Penge
Kim Valentin, privatøkonomisk rådgiver,
om pensionsselskaberne
Redaktion: Jesper Dybro Sørensen og Lars Nielsen
Pensionskasse koster
medlemmerne et sommerhus
OPSPARING: PensionDanmark
og Sampension er de billigste
steder at spare op til pensionisttilværelsen – de slår også de
kommercielle selskaber. På det
moderne markedsrenteprodukt
sparer medlemmerne så meget,
at de reelt kan købe et sommerhus med havudsigt for pengene.
CLAUS IVERSEN
claus.iversen@jp.dk
et kan koste et sommerhus med havudsigt at spare op til
pensionisttilværelsen i det forkerte pensionsselskab.
Selv for en 59-årig med få
år til pensionering kan der
være en ny VW Golf at hente
på at spare op i selskabet med
de laveste omkostninger
frem for det dyreste.
Det viser en ny sammenligning af pensionsselskabers
og –kassers omkostninger i
hhv. de moderne markedsrenteprodukter og de traditionelle gennemsnitsrenteprodukter.
D
10.000 kr. i forskel
Pensionskasserne PensionDanmark og SamPension er
de billigste steder at placere
pensionsopsparingen.
PensionDanmark kræver
kun 2.973 kr. om året for at
forvalte dine penge i det moderne markedsrenteprodukt
– det er 10.000 kr. mindre
end Pædagogernes Pensionskasse – PBU – som snupper
12.959 kr. af de indbetalte
penge hvert eneste år.
Ifølge aktuar og pensionsekspert Jørgen Svendsen bør
pædagogerne gøre oprør.
»Jeg vil helt klart anbefale
dem at flytte pensionsopsparingen over i PensionDanmark så hurtigt som muligt.
Medlemmerne må overbevise ledelsen om, at det er det
eneste rigtige. PensionDanmark tilbyder bedre produkter for en fjerdedel af prisen,
så der er ikke så meget at diskutere,« siger Jørgen Svendsen, pensionsmæglerselskabet Sejer & Svendsen.
år. Det er penge, som opsparerne må se langt efter, når de
på et tidspunkt går på pension, og det er da bedre, at
pengene tilfalder opspareren
end pensionskassen eller
–selskabet,« siger Jørgen
Svendsen.
PBU afviser imidlertid, at
pensionskassen er så meget
dyrere end de andre kasser og
selskaber.
»Den i øjeblikket høje omkostningsprocent skyldes vores medlemmers beslutning
om ikke at udbetale omkostningsbonus til medlemmerne, men derimod lade den
tilfalde egenkapitalen,« siger
Leif Brask-Rasmussen, adm.
direktør i PBU.
Ifølge direktøren har medlemmerne ønsket at booste
egenkapitalen, så kassen var
helt sikker på at kunne
matche de fremtidige pensionsforpligtelser over for
medlemmerne med traditionelle opsparinger.
Forpligtelserne falder
Han erkender dog, at forpligtelserne faktisk bliver mindre
i øjeblikket.
»Det er rigtigt, at flere af
vore medlemmer nu vælger
et markedsrenteprodukt, og
derfor tror jeg da også, at de
snart træffer en beslutning
om at tilbageføre omkostningsbonussen til medlemmerne igen. Når det sker, vil
jeg skyde på, at vores omkostningsprocent bliver godt
og vel halveret,« siger Leif
Brask-Rasmussen.
PensionDanmark – der altså kun tager 3.000 kr. om året
for at forvalte et medlems opsparing – er ikke overrasket
over titlen som Danmarks
billigste udbyder af markedsrenteprodukter.
Veldrevet pensionskasse
Bevidst valg
Han betegner samtidig PensionDanmark som en veldrevet og innovativ pensionskasse, som er fulgt med tiden
i langt højere grad end PBU.
»Der er altså ingen grund
til at betale så meget mere i
omkostninger hvert eneste
»Vi går helt bevidst efter at
minimere omkostningerne.
Vi tror nemlig på, at omkostningseffektivitet er vejen
frem til at sikre medlemmerne flest penge som pensionister. Især i disse år, hvor renten er helt i bund, er det vig-
Stor forskel på
pensionsselskabers omkostninger
Medlemmerne i PBU betaler i øjeblikket 10.000 kr.
mere i omkostninger hvert eneste år end medlemmerne i Industriens Pension, hvis de har valgt at spare
op til alderdommen i et markedsrenteprodukt.
ÅOK - Markedsrente
PBU
TAL I KR.
12.959
Skandia
11.152
Nordea
9.580
Danica
9.566
ISP
9.279
AP
9.015
FSP
8.445
SEB
8.363
Industriens P
8.345
Ingenører (DIP)
5.943
PFA
5.816
Omkostningseffektivitet er vejen til at sikre medlemmerne flest penge
som pensionister, siger Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark, der er Danmarks billigste i markedsrenteproduktet.
TOP DK
4.789
Arkivfoto
Sampension
4.691
Pension DK
2.973
forvaltning af unoterede aktier, og besparelsen går ubeskåret videre til kunden i
form af lave omkostninger.
Vi bruger nemlig ikke investeringsomkostningerne
som overskudskilde,« siger
Torben Möger Pedersen.
Også Sampension befinder
sig på skamlen over de billigste pensionsselskaber – endda på øverste trin, når det
gælder gennemsnitsrenteproduktet.
Medlemmerne i FSP betaler i øjeblikket 18.000 kr.
mere i omkostninger hvert eneste år end medlemmerne i Sampension, hvis de har valgt at spare op til
alderdommen i et gennemsnitsrenteprodukt.
ÅOK - Gennemsnitsrente
FSP
23.240
BankPension
19.926
Arkitekterne
19.530
Dyrlæger
19.373
Magistrene
18.985
Skandia
15.640
TOP DK
14.670
Lægernes P
14.608
Nordea
12.322
Apotekere
10.885
SEB
Billig administration
»Vores størrelse gør, at vi kan
administrere de enkelte pensionsordninger
billigere.
Samtidig er vi gået fra at have
12 aktivt forvaltede porteføljer til 2 indeksnære porteføljer, hvilket giver en markant
besparelse,« siger Hasse Jørgensen, adm. direktør i Sampension.
Han er – ikke overraskende
– glad for, at Sampension tilbyder det billigste gennemsnitsrenteprodukt, men nedtoner betydningen af at være
lidt dyrere.
»Det er ikke så vigtigt, hvis
andre er blot en anelse dyrere. Men når omkostningerne
visse steder er fire gange så
høje, siger det sig selv, at det
kan mærkes i den sidste ende, når medlemmerne går på
pension,« siger Hasse Jørgensen.
10.415
Pensam
10.059
Danica
9.637
PFA
9.371
Farkanomer
9.080
ISP
7.829
Ingenører (DIP)
6.739
Lærernes P
6.694
PKA
6.587
AP
5.930
Sampension
TAL I KR
5.152
tigt med lave omkostninger,«
siger Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark.
Han mener samtidig, at
pensionskassens størrelse er
med til at barbere store sum-
JP-grafik: RK
mer af omkostningerne.
»Der er helt klart stordriftsfordele forbundet med at forvalte pensionsopsparinger.
Pga. af vores størrelse kan vi
forhandle knivskarpe priser
på eksempelvis den eksterne
Nichepensionskasse
Det selskab, som er fire gange
dyrere – 18.000 kr. om året –
end Hasse Jørgensens, er FSP,
Finanssektorens Pensionskasse. Her falder adm. direktør Steen Jørgensen imidlertid ikke ned fra stolen af overraskelse.
»Vi er en nichepensionskasse, der har en skræddersyet ordning med mange services til ganske få medlemmer
med store opsparinger. Vi er
derfor godt klar over, at vi ligger i den dyre ende, men det
har de 4.000 medlemmer,
som er tilbage i ordningen,
selv valgt, fordi de har takket
nej til at blive flyttet over i
vores konkurrencedygtige og
meget billigere markedsrenteprodukt,« siger Steen Jørgensen.
Privatøkonomisk rådgiver
Kim Valentin kritiserer nogle
af pensionskasserne for at have siddet på hænderne.
Øjenåbner for mange
»Mange har kunnet sove tornerosesøvn, fordi omkostningerne har været skjult. Nu
kan medlemmerne i de forskellige kasser sammenligne
omkostningsniveauer, og det
må være en øjenåbner for
mange. Problemet er selvfølgelig fortsat, at de er stavnsbundet til selskabet, men så
må medlemmerne lægge
pres på ledelsen i stedet,« siger Kim Valentin.
Han har for Morgenavisen
Jyllands-Posten beregnet, at
en 59-årig person, der sparer
50.000 kr. op om året, har en
pensionsformue på 1 mio.
kr., og som forventer at gå på
pension som 67-årig, sparer
258.000 kr. i omkostninger
ved at spare op i PensionDanmark frem for i PBU. For en
39-årige lyder besparelsen på
næsten 1,5 mio. kr. ved at
spare op i PensionDanmark
frem for PBU. Altså hhv. en
VW Golf og et sommerhus
med havudsigt – i visse dele
af landet.