COO – Teknisk Chef
Transcription
COO – Teknisk Chef
Chef for Alternative Investeringer Alternative investeringer får en stadig vigtigere placering i pensionsselskabernes formuepleje. For at styrke området søger Investeringsafdelingen DIP/JØP en chef for Alternative Investeringer, der får ansvar for at identificere, analysere og eksekvere de rigtige investeringsmuligheder. Jobbet giver en unik mulighed for at sætte et solidt aftryk på formueforvaltningen hos én af landets større pensionsinvestorer. Jobbet Investeringsafdelingen DIP/JØP forvalter en formue på i alt 95 mia. kroner. Alternative Investeringer udgør 8 mia. kroner, hvilket forventes at blive øget i fremtiden. Som chef for Alternative Investeringer har du ansvar for investering inden for private equity, alternativ kredit, infrastruktur, ejendomsfonde m.m. Du vil ligeledes være ansvarlig for den daglige drift af området, hvilket inkluderer overvågning, opfølgning, CSR og rapportering. Ansvarsområdet inkluderer ikke de direkte ejede ejendomme. DIP/JØP investerer aktivt med fokus på at optimere forholdet mellem afkast, risici og omkostninger, og vi lægger i prioriteret rækkefølge vægt på porteføljediversifikation, risk management og taktisk aktivforvaltning. Som medarbejder i investeringsafdelingen bliver du del af et team på ni medarbejdere, hvor vi vægter en struktureret og selvstændig tilgang til arbejdet på lige fod med gode samarbejdsevner og en uhøjtidelig omgangstone. Du vil ikke få personaleansvar men have et tæt samarbejde med kollegaerne i investeringsafdelingen. Dine kvalifikationer Du har stærke investeringsmæssige kompetencer, en økonomisk kandidatgrad samt erfaring med investering i alternative investeringer fra formueforvaltning, corporate finance eller lignende. Jobbet kræver i særdeleshed, at du er analytisk stærk, struktureret og har gode formidlingsevner. Du kan bevare overblikket, har transaktionserfaring og kan følge projekter til dørs. Desuden er du god til at samarbejde, har et bredt netværk og lyst til at inspirere dine kollegaer til at skabe gode investeringsresultater. Vi tilbyder et uformelt arbejdsmiljø med handlefrihed løn og ansættelsesvilkår svarende til dine kvalifikationer en selvstændig stilling med vide rammer for udvikling. Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Ricco Hagenflindt på +45 23 23 05 15 / rih@joep.dk eller Jacob Hübertz på +45 24 26 67 17 / jh@dip.dk Send din ansøgning til dst@dip.dk, og skriv "Ansøgning: Chef for Alternative Investeringer" i emnefeltet. Vi skal have din ansøgning senest den 6. februar 2015 og forventer at holde samtaler i februar. Tiltrædelse efter nærmere aftale. Danske civilog akademiingeniørers Pensionskasse (DIP) og Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP) har tilsammen ca. 80.000 medlemmer. De to pensionskasser arbejder tæt sammen og har fælles investeringsafdeling. DIP og JØP har kontor i Flintholm Company House ved Flintholm Station på Frederiksberg, der også er hjemsted for en anden samarbejdspartner, Lægernes Pensionskasse. DIP og JØP beskæftiger tilsammen ca. 75 dedikerede medarbejdere, heraf ni i investeringsafdelingen. Pensionerne er de senest år omlagt til lave garantier for at skabe et bredere investeringsunivers og dermed forbedre mulighederne for at opnå et højt afkast.