Forstå din pensionsoversigt Udbetaling ved mistet erhvervsevne

Transcription

Forstå din pensionsoversigt Udbetaling ved mistet erhvervsevne
Forstå din pensionsoversigt
Pension er ikke altid lige let at forstå, hvis man ikke beskæftiger sig med det ret tit. Derfor har vi lavet denne
oversigt, som du kan slå op i, hvis du har brug for at blive klogere på begreberne i din pensionsoversigt. Du
finder også de vigtigste forbehold og forudsætninger. Punkterne herunder svarer til de punkter, der typisk er i
pensionsoversigten.
Personlige oplysninger
Øverst på oversigten står dine personlige oplysninger, og det er her, du finder det bidrag, som vi har regnet
dine pensioner ud fra. Hvis det beløb ændrer sig, ændres dine pensioner også. Du skal være opmærksom
på, at der ikke er trukket skat og afgifter af de beløb, du ser på pensionsoversigten. Det sker i forbindelse
med udbetalingen.
Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling
Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag.
Status på din pensionsordning
I dette felt kan du se, hvilken afdeling du er medlem af. Hvis der ikke står noget, er det fordi, du er medlem af
flere afdelinger.
Hvis du har bidragsfri dækning (dvs. at du i en begrænset periode uden bidragsindbetaling har fuld dækning
ved invaliditet, død og fra gruppeforsikringer, og hvor betalingen i stedet trækkes fra opsparingen på din
pensionsordning), eller hvis du er hvilende medlem (dvs. at du har stoppet indbetalingerne og ikke har
bidragsfri dækning), fremgår det også af pensionsoversigtens statuslinje.
Udbetaling ved mistet erhvervsevne
Invalidepension
Under dette punkt kan du se, hvilket beløb du vil få udbetalt, hvis du mister
erhvervsevnen. At miste erhvervsevnen betyder, at vi vurderer, at din
erhvervsevne som Djøf’er er nedsat med mindst 2/3 af din fulde
erhvervsevne. Hvis det skulle ske, har du ret til at få udbetalt invalidepension.
Udbetalingen af invalidepension stopper, når/hvis du får over 1/3 af din
erhvervsevne igen eller går på alderspension. Ved alderspensionering bliver
din invalidepension til alderspension med samme størrelse og regulering.
Ved første udbetaling af invalidepension skal du vælge mellem grundlags- og
omregningspension, se afsnittet Udbetaling ved pensionering.
Erhvervsaktive
medlemmer
er medlemmer, som
indbetaler faste
pensionsbidrag samt
medlemmer med
bidragsfri dækning,
men ikke hvilende
medlemmer.
Gruppeinvalidesum
Erhvervsaktive medlemmer under 60 år er dækket af en invalidesumsforsikring, der bliver udbetalt som en
engangssum i forbindelse med tilkendelse af invalidepensionen. Summen afhænger af din alder. Hvilende
medlemmer er ikke dækket. Dækningen kan bortfalde, se under ’Generelle forudsætninger og forbehold’,
Gruppeforsikringer.
Kan dine dækninger reduceres?
Hvis du havde væsentlige helbredsmangler, da du blev optaget i JØP, kan både din invalidepension og din
gruppeinvalidesum blive reduceret, se ’Karens’ på næste side.
Version af 16-06-2015
Juristernes og Økonomernes
Pensionskasse
Dirch Passers Allé 76
2000 Frederiksberg
Telefon 38 18 87 00
Telefax 38 18 87 99
www.joep.dk
joep@joep.dk
CVR. Nr. 19676889
Børnepension
Hvis du får tilkendt invalidepension og har børn under 24 år eller venter barn, får børnene udbetalt
børnepension. Du har dækningen med børnepension automatisk. Hvert barn får en pension på 20 pct. af din
pension på tilkendelsestidspunktet til og med den måned, hvor han eller hun fylder 24 år. Stedbørn har de
samme rettigheder, hvis du er gift med barnets forælder, barnet bliver forsørget af dig og endnu ikke er fyldt
18 år.
Udbetaling ved død
Ægtefællepension og samleverpension
Bemærk: Betegnelsen ”ægtefællepension” dækker også pension til
samlever.
Når du dør, kan din ægtefælle eller samlever have ret til at få udbetalt
pension, som enten er tiårig eller livsvarig. Der gælder nogle særlige
regler for, om man har ret til samleverpension. Du kan læse mere om
reglerne for samleverpension på joep.dk/ægtefællepension.
Bemærk, at ægtefællepensionen i afdeling 2 kan til- og fravælges efter
nærmere regler, se joep.dk/ægtefællepension. Til- og fravalg påvirker
størrelsen af dine øvrige dækninger.
Ugifteydelse (kun afdeling 1)
Medlemmer, der dør uden at efterlade en pensionsberettiget
ægtefælle/samlever, har ret til en ugifteydelse. Går du på alderspension,
eller er du fyldt 67 år, bortfalder ydelsen. Ugifteydelsen udbetales til
nærmeste pårørende, med mindre der er indsat en begunstiget. Kontakt
os, hvis andre end nærmeste pårørende skal modtage ugifteydelsen.
Karensperiode
I JØP har vi en toårig
karensperiode, som gælder,
fra du bliver optaget som
medlem.
En karens er et forbehold.
Det betyder i denne sammenhæng, at hvis du dør
inden for den toårige karensperiode eller bliver invalid,
og det skyldes et forhold ved
dit helbred, du allerede
havde, da du blev optaget i
JØP, bliver din pension og
dine forsikringssummer fra
livs- og invalidesumsforsikringen reduceret.
Børnepension
Ved din død har dine børn eller stedbørn, som du forsørger, ret til
børnepension. Du har dækningen med børnepension automatisk. Hvert
barn får en pension på 20 pct. af din pension på tilkendelsestidspunktet til
og med den måned, hvor han eller hun fylder 24 år. Stedbørn har de
samme rettigheder, hvis du er gift med barnets forælder, barnet bliver
forsørget af dig og endnu ikke er fyldt 18 år, når udbetalingen starter.
Børn, der er forældreløse på tilkendelsestidspunktet, har ret til dobbelt
pension.
Karensperioden gælder
også, hvis du genoptager din
betaling efter mere end et
års afbrydelse. Og endelig
gælder karensen ved
væsentlige stigninger i dine
indbetalinger (det er for at
man ikke skal kunne
spekulere i ordningen).
Gruppelivsforsikring (livsforsikring)
Livsforsikringen dækker erhvervsaktive medlemmer, og bliver udbetalt til
dine nærmeste pårørende, hvis du dør. Dækningen bortfalder senest, når
du fylder 67 år. Pensionister er dækket, hvis de ved overgangen til
pensionering var dækket. Hvis du har fået udbetalt invalidesum eller
forsikringssum ved visse kritiske sygdomme, bliver livsforsikringen
reduceret med beløbet. Livsforsikringssummen er aldersafhængig. Du
kan se beløb på joep.dk/gruppeforsikringer.
Der gælder desuden et
generelt forbehold for
invaliditet, som var kendt
ved optagelsen i JØP.
Læs mere om karens på
joep.dk/karens.
Ratepension
Hvis du har sparet op til ratepension og dør, inden hele ratepensionen er udbetalt, bliver restbeløbet udbetalt
til dine efterladte som et engangsbeløb, uanset om du er startet på udbetalingen eller ej.
Version af 16-06-2015
Juristernes og Økonomernes
Pensionskasse
Dirch Passers Allé 76
2000 Frederiksberg
Telefon 38 18 87 00
Telefax 38 18 87 99
www.joep.dk
joep@joep.dk
CVR. Nr. 19676889
Individuelle særlig bonushensættelser (kun afdeling 1, omtegnet og pensioner under
udlandsophold)
Individuelle særlige bonushensættelser (ISB) bliver som udgangspunkt udbetalt over 15 år som et
ugaranteret variabelt tillæg til pensionen. Hvis du dør, inden hele beløbet er udbetalt, vil et eventuelt
restbeløb blive udbetalt til dit bo som et engangsbeløb. Se mere på joep.dk/ISB.
Udbetaling ved pensionering
JØP almindelig ordning
Når du skal have udbetalt din pension, skal du vælge, om den skal udbetales som det, vi kalder
grundlagspension, eller som omregningspension. Kort fortalt er det et valg mellem pension baseret på
forskellige beregningsforudsætninger. Grundlagspensionen er den garanterede ydelse, der kun under
særlige omstændigheder kan nedsættes. Omregningspensionen er beregnet under andre forudsætninger,
og den kan ændres, herunder nedsættes.
Set over et livsforløb har begge pensionsformer samme værdi, du får altså ikke flere penge ved at vælge
den ene frem for den anden. Omregningspensionen er et tilbud, du kan benytte, hvis du vil øge din pension i
starten af din pensionisttilværelse. Du kan læse mere på joep.dk/forbehold.
På pensionsoversigten bliver alderspensionen vist som prognose, der er omregnet til nutidskroner, så du har
bedre mulighed for at vurdere købekraften af din pension. (Nutidskroner betyder den værdi din pension er
værd målt ud fra dagens priser).
Supplerende engangsydelse
Hvis du har sparet op til supplerende engangsydelse, kan du enten vælge at få opsparingen udbetalt som et
engangsbeløb eller dele den ud over resten af din levetid samt dækninger til dine efterladte. På
pensionsoversigten ser du også forslaget til samme udbetaling, hvis du deler det ud over resten af din levetid
samt dækninger til dine efterladte. Du kan få den supplerende engangsydelse udbetalt, når du når din
pensionsudbetalingsalder, også selvom du fortsat arbejder. Muligheden for at få den supplerende
engangsydelse bortfalder, hvis du får tilkendt invalidepension.
Børnepension (kun afdeling 1)
Hvis du har børn under 24 år, får børnene udbetalt børnepension, når du går på alderspension. Du har
dækningen med børnepension automatisk. Hvert barn får en pension på 20 pct. af din pension på
tilkendelsestidspunktet til og med den måned, hvor han eller hun fylder 24 år. Stedbørn har de samme
rettigheder, hvis du er gift med barnets forælder, barnet bliver forsørget af dig og endnu ikke er fyldt 18 år.
Børn, der er forældreløse på tilkendelsestidspunktet, har ret til dobbelt pension.
Supplerende alderspension
Supplerende alderspension er en ekstra opsparing til livsvarig pension (livrente), og kan ligeledes udbetales
som grundlagspension eller som omregningspension. Hvis du har supplerende alderspension, fremgår det af
pensionsoversigten. Supplerende alderspension kan udbetales fra din pensionsudbetalingsalder, og så
længe du er i live. Ved din død bortfalder pensionen uden udbetaling til dine pårørende eller boet, uanset om
du er påbegyndt udbetaling eller ej.
Ratepension
Ratepension er ligeledes en ekstra pensionsopsparing, som bliver udbetalt i månedlige rater i mindst 10 år
og højst 25 år efter din pensionsudbetalingsalder. Udbetalingsperioden aftales ved udbetalingens start.
Hvis du kun har supplerende alderspension og / eller JØP Ratepension, har du ingen forsikringsdækninger
ved invaliditet, død, ulykke og visse kritiske sygdomme.
Version af 16-06-2015
Juristernes og Økonomernes
Pensionskasse
Dirch Passers Allé 76
2000 Frederiksberg
Telefon 38 18 87 00
Telefax 38 18 87 99
www.joep.dk
joep@joep.dk
CVR. Nr. 19676889
Særlige tillæg til pensionen
Hver gang du indbetaler til din pensionsordning, sætter vi, hvad der svarer til pt. fem pct. af indbetalingerne
hen til særlige bonushensættelser for at opbygge basiskapitalen. Alt efter hvilken pensionsordning du har,
bliver de hensat i enten individuelle eller kollektive særlige bonushensættelser. Begge udgør en del af JØPs
basiskapital, og hæfter dermed for JØPs forpligtelser i lighed med egenkapitalen. Har du pension i afdeling 1
og ikke har omtegnet, indbetales der ikke til særlige bonushensættelser.
Tillæg fra særlige bonushensættelser
Når du skal pensioneres, udbetales din andel af de særlige bonushensættelser, som et ugaranteret tillæg til
pensionen.
De kollektive særlige bonushensættelser bliver udbetalt som et tillæg til pensionen. Tillægget udbetales også
til ægtefælle- og børnepension, samt hvis du vælger at overføre din pensionsordning til et andet selskab.
Tillægget fremgår ikke på pensionsoversigten.
De individuelle særlige bonushensættelser bliver som udgangspunkt udbetalt over 15 år som et tillæg til
pensionen. Hvis du dør, inden hele beløbet er udbetalt, vil et eventuelt restbeløb blive udbetalt til dit bo som
et engangsbeløb. Tillægget fremgår ikke på pensionsoversigten. Hvis du vælger at overføre din
pensionsordning til et andet selskab, indgår de individuelle særlige bonushensættelser i det beløb, vi
overfører.
Størrelsen af tillæggene, herunder fradrag, bliver fastsat løbende og kan ændres og eventuelt helt bortfalde,
da de står som sikkerhed for JØPs forpligtelser. Du kan læse mere om tillæggene på joep.dk/tillæg.
Tillæg afdeling 1 – ikke omtegnet
Har du pension i afdeling 1 og ikke har omtegnet, kan der udbetales et ugaranteret tillæg til din pension.
Tillægget er variabelt og kan helt eller delvis bortfalde. Tillægget fremgår ikke på pensionsoversigten. Du kan
læse mere om tillæggene på joep.dk/tillæg.
Øvrige dækninger
Ulykkesforsikring
Kommer du ud for en ulykke, er du dækket døgnet rundt af JØPs gruppeulykkesforsikring.
Ulykkesforsikringen dækker, hvis du er erhvervsaktiv, dvs. at du indbetaler faste pensionsbidrag eller har
bidragsfri dækning, men ikke hvis du er hvilende medlem. Når du fylder 67 år, eller når du bliver pensionist,
er du ikke længere dækket af ulykkesforsikringen.
Forsikring ved visse kritiske sygdomme
Du er forsikret ved visse kritiske sygdomme, hvis du er erhvervsaktiv, dvs. at du indbetaler faste
pensionsbidrag eller har bidragsfri dækning, men ikke hvis du er hvilende medlem. Forsikringen gælder ikke
længere, når du fylder 67 år. Er du pensionist og stadig indbetaler til JØP almindelig ordning, men endnu
ikke er fyldt 67 år, er du dækket, indtil du fylder 67 år. Du får forsikringen udbetalt, hvis du får konstateret en
sygdom fra listen over visse kritiske sygdomme. Listen kan du finde i brochuren Gruppelivsforsikringer på
joep.dk/udgivelser.
Størrelsen på dækningerne
Du kan se størrelsen af dækningerne på joep.dk/gruppeforsikringer.
Version af 16-06-2015
Juristernes og Økonomernes
Pensionskasse
Dirch Passers Allé 76
2000 Frederiksberg
Telefon 38 18 87 00
Telefax 38 18 87 99
www.joep.dk
joep@joep.dk
CVR. Nr. 19676889
Generelle forudsætninger og forbehold
Vi henviser til de til enhver tid gældende regler, vedtægter og bonusregulativ, som du finder på
joep.dk/udgivelser.
Gruppeforsikringer
Gruppeforsikringerne kan ændres og bortfalde, hvis JØPs bestyrelse beslutter det, eller hvis forsikringerne
opsiges af Forenede Gruppeliv eller Codan Forsikring.
Forbehold om ændring af det tekniske grundlag
Når det tekniske grundlag for beregning af pensionerne ikke længere er betryggende, kan bestyrelsen
ændre grundlaget med den virkning, at pensionerne bliver mindre.
Bl.a. levetidsforudsætninger og invaliderisici har betydning for beregningen af din pension.
Bonus
Eventuel bonus bliver tilskrevet i henhold til det gældende bonusregulativ. JØPs regler om bonus fremgår af
joep.dk/beregninger, og her kan du også læse om, hvordan dine omkostninger bliver beregnet.
Bonustildeling
Normalt sker bonustildeling mindst en gang årligt.
Hvornår har du ikke længere rettigheder i JØP
Hvis du får kapitaliseret og udbetalt hele din pensionsordning, eller du vælger at overføre din
pensionsordning til et andet pensionsselskab/bank eller genkøber hele din pensionsordning, er du ikke
længere medlem af JØP og har derfor heller ikke længere pensionsrettigheder i JØP.
Kursværn
JØP har regler om kursværn. Reglerne anvendes ved overførsel til anden pensionsordning eller ved
kontant udbetaling af udtrædelsesgodtgørelsen. Hvis der foretages fradrag som følge af kursværnet,
oplyses den aktuelle fradragsprocent på hjemmesiden. Reglerne om kursværn kan ses på hjemmesiden.
Klageansvarlig
Hvis du er uenig i JØPs sagsbehandling eller resultat og efter at have drøftet problemet med JØP, fortsat
ikke er enig, kan du klage til vores klageansvarlige pr. mail til klageansvarlig@joep.dk.
Version af 16-06-2015
Juristernes og Økonomernes
Pensionskasse
Dirch Passers Allé 76
2000 Frederiksberg
Telefon 38 18 87 00
Telefax 38 18 87 99
www.joep.dk
joep@joep.dk
CVR. Nr. 19676889