Förde-Masters-Schwimmfest

Medlemsblad for Statspensionisternes Centralforening
STATS
PENSIONISTEN
Nr. 1 · FEBRUAR 2014
Leder: Skattefradrag og nytårsfortsætter • ArvBøger: Sangene fra dengang • Svagt lys
forude • Pensionistliv: Damen er en dame • Satspuljen: Svar på læserbrev: Hvorfor
skal folkepensionisterne betale satspuljen? • Kort om satspuljen • Hjælp hinanden
• Den gode alderdom • Håndbogen Pensionist eller efterlønsmodtager • Pensionsregulering • Medlemskortet udgår • Politipensionisternes Landsforening, Kreds 1,
generalforsamling • Statspensionistforeningen af 1945, generalforsamling • Medlemstilbud fra Danske Seniorer
Formand: Hans Agerbo Jensen
Jersie Strandvej 60
2680 Solrød Strand
Tlf. 56 14 05 65
Mobil 21 66 87 53
hans.agerbo.jensen@mail.tele.dk
STATSPENSIONISTERNES
CENTRALFORENING
www.spcf.dk
Paraplyorganisation af nedenstående foreninger med i alt ca. 13.000 medlemmer.
SC er tilsluttet Offentligt Ansattes Organisation (OAO), Lærernes Centralorganisation (LC),
Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Akademiker­nes Centralorganisation (AC).
SC er endvidere tilsluttet Danske Seniorer.
Indhold
Leder: Skattefradrag og nytårsfortsætter . . . . . . . . . . . . . . . 3
Arv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bøger:
Sangene fra dengang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4
Svagt lys forude . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
7
8
Pensionistliv:
Damen er en dame . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
10
Satspuljen:
Svar på læserbrev:
Hvorfor skal folkepensionisterne betale satspuljen? . . . . . . . . . 12
Kort om satspuljen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
13
Den gode alderdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Håndbogen Pensionist eller efterlønsmodtager . . . . . . . . . . . 15
Pensionsregulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Medlemskortet udgår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Politipensionisternes Landsforening, Kreds 1, generalforsamling . . 15
Statspensionistforeningen af 1945, generalforsamling . . . . . . . . 15
Medlemstilbud fra Danske Seniorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Hjælp hinanden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Redaktør:
Povl Rasmussen
Backersvej 7, 2300 København S.
Tlf. 32 58 16 72. Fax 32 58 16 21
Mobil 22 84 79 76
E-mail: piras@post10.tele.dk
Ekspedition:
Else Dankau Fischer
Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre
Tlf. 36 72 46 01
Mobil 40 82 70 10
E-mail: dankau@mail.dk
Tryk:
Grafikom A/S,
Skovalleen 30A, 4800 Nykøbing F.
Tlf. 54 76 00 41. Fax 54 76 00 55
Antal udgaver pr. år: 4
Næste blad udkommer i uge 22/23 2014
Bladudvalg:
Hans Agerbo Jensen (ansvarsh.)
Henning Dam Krag
Povl Rasmussen
Bladet udkommer i uge 09/10 2014
Oplag: 13.500
Stof til bladet skal være redaktøren i hænde således:
Foreningsmeddelelser og håndskrevne indlæg: senest den 18. i måneden før udgivelsesmåneden.
Øvrige artikler, læserbreve m.v.: senest den 21. i måneden.
Artikler og læserbreve m.v. udtrykker forfatterens mening og dækker nødvendigvis ikke altid de til
Centralforeningen tilsluttede for­eningers synspunkter. Disse kommer til ud­tryk i lederen.
Forsidefoto: Kirkegården er traditionelt et fredfyldt sted. Men ikke altid efterlades familierne i samme fred og
ro. Nogle påstår, at det mere er reglen end undtagelsen, at der bliver familiestridigheder, når arven skal deles.
Men det kan undgås. Læs artiklen Arv.
Foto: Povl Rasmussen.
2
STATSPENSIONISTEN nr. 1 · 2014
Kasserer: Else Dankau Fischer
Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre
Tlf. 36 72 46 01. Mobil 40 82 70 10
dankau@mail.dk
Sekretær: Povl Rasmussen
Backersvej 7, 2300 København S.
Tlf. 32 58 16 72. piras@post10.tele.dk
Postpensionisternes Landsforening
Formand:
Henning Dam Krag,
Karensvej 11, 7000 Fredericia.
Tlf. 40 34 73 36.
E-mail: pl@postpensionisterne.dk
Politipensionisterne
Formand:
John Jensen,
Kronhjortløkken 236, 5210 Odense NV.
Tlf. 65 94 17 01. Mobil 28 21 76 61.
E-mail: john41@live.dk
www.politipensionisterne.dk
Statspensionistforeningen af 1945
Formand:
Ole Weikop,
Jydeholmen 47 B, 1.tv., 2720 Vanløse.
Mobil 23 44 99 46.
E-mail: ojweikop@live.dk
Seniorforeningen Told•Skat
Formand:
Bjørn Wikkelsøe Jensen,
Søvej 13, Nødebo, 3480 Fredensborg.
Tlf. 48 48 18 95. Mobil. 21 47 40 65.
E-mail: bwjj@mail.dk
Dansk Magisterforenings Pensionistsektion
Formand:
Sidsel Jacobsen,
Lundbyesgade 4,1., 1771 København V.
Tlf. 33 23 26 42.
E-mail: sidsel_benedicte_jacobsen@hotmail.com
Uddannelsesforbundets Seniorgruppe
næstformand:
Leif Hammelev,
Hedehusvej 15, 3300 Frederiksværk.
Tlf. 61 50 68 27.
E-mail: leifhammelev@hotmail.com
Seniorgruppen i Foreningen af tekniske
og administrative tjenestemænd
Formand:
Steffen Lunn,
Bjergstien 6, 3390 Hundested
Tlf. 44 98 40 56. Mobil 41 43 04 98
E-mail: slupost-fagligt@yahoo.dk
Handelsskolernes Lærerforenings Pensionistforening
Formand:
Karen Elisabeth Lundbæk,
Dalvangen 27, 4130 Viby Sjælland.
Tlf: 86 29 04 92.
E-mail: k.e.lundbaek@gmail.com
Pensionistgruppen under Forsvarets Civil-Etat
Formand:
Arne Haugaard,
Katsigvej 4, Skærum, 9900 Frederikshavn.
Tlf. 98 47 32 99. Mobil 40 68 88 82.
E-mail: arne@tdcspace.dk
Skattefradrag og nytårsforsætter
Starten på det nye år giver mange af os
anledning til forskellige overvejelser, og
nogen pålægger sig selv nytårsfortsætter
om, at der gerne skal ændres/forbedres
på et eller andet i løbet af det nye år.
Vi kan naturligvis ikke pålægge politikerne bestemte forslag til nytårsfortsætter, men vi har jo lov til fremsætte vore
tanker, sådan at de samme politikere har
noget at arbejde med. Det vedrører beskæftigelsesfradraget.
Det skal slås fast, at et beskæftigelsesfradrag, det særlige fradrag til personer
på arbejdsmarkedet, er ganske fornuftigt. Men som det tidligere er omtalt her
i bladet, kan beskæftigelsesfradraget
nærmest sammenlignes med en ”gøgeunge”. Efter finanslovsaftalen for 2014 er
fradraget forhøjet i perioden 2014-2017,
og fra 2018 og frem til 2022 følger det
satserne i aftalen fra skattereformen fra
2012. Procentsatserne stiger fra 7,65 og
maksimumfradrag på 25.000 kr. i 2014,
til 10,65 % i 2022 og et maksimumfradrag på 34.800 kr. (alle satser kan findes
på skats hjemmeside).
Der er både ulemper og omkostninger ved at passe et arbejde, hvor man
skal hjemmefra og på arbejde hver
dag. Men hvor stort et fradrag har po-
litikerne tænkt sig, at der skal gives for
den ulempe, det er at gå på arbejde?
Transportudgifterne afregnes særskilt i
en anden rubrik.
For år tilbage fandt andre politikere,
men fra de samme politiske partier, ud
af, at de forskellige fradrag på selvangivelsen skulle saneres, sådan at skatteligningen blev forenklet. Den gamle
vision gælder naturligvis ikke mere. Der
skal nytænkning til.
Vi kan alle blive enige om, at vi betaler nok i skat. Det gælder både dem,
der tager på arbejde hver dag, og alle os
andre, der betaler skat af andre former
for indkomst, herunder pensioner.
En af landets meget fremtrædende
politikere, partileder og vicestatsminister, forsømmer snart sagt ingen lejlighed til at omtale forskellige forslag til
at beskære folkepensionen og andre
ydelser til ”rige pensionister”. En dag
får vi måske en definition på ”en rig
pensionist.”
Et rigtig godt forslag til politikerne
kunne være at hæve bundgrænsen
(42.800 kr. i 2014), så alle vi, der betaler
skat, har samme fordel.
Men hvis politikerne bevidst vil skabe
forskel i skatteberegningen af almindelige indkomster, forventer vi at høre det
i klar tale. Det giver pensionisterne en
mulighed for en samlet vurdering, når
der er valg til Folketinget.
LEDER
STATSPENSIONISTEN nr. 1 · 2014
3
Arv
Uvidenhed om arveregler ender ofte i familiestridigheder, fortæller advokat Henriette Houmann-Hammer
Af Povl Rasmussen
Hver tiende dansker har oplevet, at de
skal slås med forældre, søskende eller slægtninge, når de skal arve, viser
en ny undersøgelse fra advokatkæden
ADVODAN. Men samme undersøgelse
dokumenterer også danskernes manglende viden om simple arveregler og
rettigheder.
”Arvingerne sloges, og børnene taler
ikke sammen mere, fordi der opstod
jalousi og uenighed om bodelingen”.
Nogenlunde sådan lyder de samlede
kommentarer fra en ny undersøgelse,
hvor ADVODAN har spurgt 1.000 gifte
danskere med børn om deres brug af
testamenter samt erfaringer med at arve.
Her oplyser hver tiende direkte, at de
har haft en dårlig oplevelse i forbindelse
med en arvesag.
Skal aldrig dø
Men en stor del af disse problemer kunne undgås, hvis danskerne ville interessere sig lidt mere for, hvem og hvordan
de efterladte skal arve, når man dør.
84 % af de adspurgte i undersøgelsen
har ikke noget testamente, og over halvdelen ved ifølge undersøgelsen ikke,
hvor meget deres børn ifølge loven skal
arve, når der ikke er noget testamente.
- Vi lever som om, vi aldrig skal dø.
Derfor er vi for dårlige til at sikre vores
efterladte, og den manglende interesse
og uvidenhed på området er også medvirkede årsag til, at der opstår stridigheder blandt de efterladte, siger Henri-
Vi lever som om, vi aldrig skal dø. Derfor er vi
for dårlige til at sikre vores efterladte, fortæller
Henriette Houmann-Hammer.
ette Houmann-Hammer, advokat med
speciale i arveloven hos ADVODAN i
Næstved, og tilføjer:
- Men det er vigtigt at sikre sin ægtefælle og børn bedst muligt, når man
ikke er her længere. Og vi ved jo ikke,
om det er i morgen eller om 30 år. De
fleste tror, at de er godt nok sikret gennem ægteskabet, men det er som regel
ikke nok, fortæller Henriette HoumannHammer og henviser til, at arven skal
deles mellem den efterladte og fælles
børn, når der ikke er lavet et testamente.
Huset i fare
Hvis man er en sammenbragt familie,
er det særligt vigtigt at få lavet et testamente.
4
STATSPENSIONISTEN nr. 1 · 2014
Fakta om
ADVODANs undersøgelse:
- Det er ikke sikkert, at man har
råd til at blive siddende i huset, hvis
man skal dele med sine børn. Og er
de mindreårige, bliver pengene låst
på en konto, til børnene er myndige.
Man kan så vælge at sidde i uskiftet
bo, men det har en lang række begrænsninger. Så er det nemmere på
forhånd at lave et testamente, hvor
man tager højde for sådanne eventuelle problemstillinger for at sikre sine
efterladte bedst muligt, siger Henriette
Houmann-Hammer.
- Arvereglerne, når man er gift, tager
ikke højde for den måde, vi lever på i
dag med ekskoner, papfædre og delebørn. Så der kan være mange bristede
forventninger og skæbner, når der ikke
er lavet et testamente.
Forældede testamenter
Ifølge undersøgelsen er 65 % af danskernes testamenter oprettet før 2008,
hvor arveloven blev ændret sidste gang.
- Lovændringen betød, at der kom en
lidt mere ligelig fordeling mellem børn
og efterladt ægtefælle, så man bør som
minimum gå sit testamente igennem for
at sikre, at de efterladte kan få det, som
man har tiltænkt dem, påpeger Henriette Houmann-Hammer.
Der er ingen lovkrav om, at man skal
bruge en advokat til at lave et testamente, og der findes på internettet mange
gratis skabeloner, som man kan tage udgangspunkt i. Langt de fleste danskere
vælger dog at bruge en advokat for at
sikre, at testamentet lever op til ens ønsker og er juridisk i orden.
•10% oplyser, at de har haft en
dårlig oplevelse i forbindelse med
en arvesag. Det dækker over
alt fra hvor meget halvsøskende
arver, uenighed om bodeling
mellem søskende, skifte med særbørn, jalousi, skænderi, splittede
familier m.m.
•84% af de adspurgte har ikke
testamente. 46% mener direkte
adspurgt, at de er godt nok sikret
gennem ægteskabet, og 24% har
slet ikke overvejet et testamente.
•Ud af de 16%, som har et testamente, er over halvdelen (65%)
oprettet før 2008, hvor arveloven
senest blev ændret. De bør derfor
efterses, så de efterladte får det,
som de oprindelig er tiltænkt.
•Danskerne kender ikke arveloven. Af dem, som ikke har testamente, ved 60% ikke, hvor meget
af den fælles formue, de skal dele
med deres børn. Kun 40% ved, at
når man har børn, skal man dele
halvdelen af arven med dem, når
ægtefællen dør, med mindre at
der er lavet et testamente. 25%
tror direkte adspurgt, at de arver
det hele.
•91% tror fejlagtigt, at de kan blive
gift, når de sidder i uskiftet bo.
•Undersøgelsen er gennemført i
september 2013 af Epinion for
ADVODAN.
•Der er spurgt 1.000 gifte danskere med børn fordelt med cirka
200 interviews i hver af landets
fem regioner.
Ifølge advokat Henriette Houmann-Hammer har arveloven fra 2008
absolut ikke gjort bestemmelserne mere overskuelige, og hun opfordrer til,
at alle laver et testamente – uanset ægteskabelig status eller samlivsform.
Hvordan er arvereglerne, hvis…
…man er gift
Selvom man er gift, arver man ikke
automatisk alt efter hinanden ved dødsfald. Ofte er det nødvendigt at oprette
testamente for at sikre hinanden. Gør
man ikke det, bestemmer arveloven,
hvordan arven bliver fordelt.
- Alle par med børn bør have et testamente. Arveloven siger nemlig, at
børnene skal arve halvdelen af det,
der falder i arv efter afdøde med det
samme. Det kan i værste fald betyde,
at din ægtefælle ikke får råd til at blive
boende i jeres fælles hjem, når du dør.
I et testamente kan I ændre fordelingen, så den efterladte kan blive boende
i jeres fælles bolig, fortæller Henriette
Houmann-Hammer.
Mange overvejer at sidde i uskiftet
bo frem for at oprette testamente. Ofte
er det en dårlig løsning, da det blandt
andet betyder, at man ikke kan gifte dig
igen.
Desuden udbetales livsforsikringer
og pensioner uden om boet, hvis man
skifter med det samme.
Fortsættes på næste side
STATSPENSIONISTEN nr. 1 · 2014
5
Hvor meget
betales i arveafgift
Boafgift kaldes også arveafgift, og er
den afgift, der skal betales til staten,
når man arver.
Ud over boafgift skal man som
arving også betale retsafgift til skifteretten.
Det er også muligt, at der også
skal betales dødsboskat, alt efter
størrelsen på formuen i dødsboet.
Der kan eventuelt også være mellemværender med Skat om skatten
af afdødes indkomst fra 1. januar i
dødsåret til og med dødsdagen.
Fakta om boafgift:
• Ægtefæller betaler ingen boafgift.
• Børn, der arver fra deres forældre, stedforældre (eller plejeforældre med en særlig tilknytning)
skal betale en boafgift af arven
på 15 %. Det er dog kun den del
af de samlede værdier, der overstiger et bundfradrag, man skal
betale boafgift af. Bundfradraget
er p.t. på 264.100 kr. (2010-niveau).
• Boafgift for arvinger uden for den
nærmeste familie er på 15 % plus
en tillægsafgift på 25 %.
• Der beregnes ingen boafgift for
godkendte almenvelgørende foreninger/institutioner.
Forskud på arven
Når ens børn eller andre slægtninge
arver, skal der som minimum betales en boafgift på 15 % til staten.
Denne afgift kan begrænses ved at
give sine børn et forskud på arven,
mens man stadig lever.
Hvert år kan man forære sine
børn et skattefrit beløb på 58.700
kr. (tal for 2013).
Ens ægtefælle skal ikke betale
boafgift. Det samme gælder, hvis
man vælger at begunstige visse organisationer, som, også er fritaget
fra afgiften til staten.
6
STATSPENSIONISTEN nr. 1 · 2014
Hvem skal arve?
Har man ingen børn, går formuen automatisk til ægtefællen. Når ægtefællen
dør, skal arven igen fordeles. Ønsker
man indflydelse på bodelingen, skal
man derfor oprette et testamente.
Har man ukendte børn, kan man begrænse deres arv via et testamente. Hvis
man ikke tager stilling, arver børnene
automatisk ens formue.
Lever man i en sammenbragt familie med ’dine og mine børn’, kan man
vælge at ligestille børnene.
En anden mulighed er at tilgodese
egne børn frem for svigerbørn eller
ægtefælles børn. Det sker ved at lave
en ægtepagt, der gør ens egne børns
arv til særeje.
Det kan også være relevant at oprette
en ægtepagt, hvis man for eksempel har
en større formue, ejendele med stor affektionsværdi eller ejer en virksomhed.
…man er ugift
Er man ikke gift, arver man ikke hinanden ved dødsfald. Det er derfor nødvendigt at oprette gensidigt testamente
for at sikre hinanden. Gør man ikke det,
bestemmer arveloven, hvordan arven
bliver fordelt.
Den nemmeste vej til at sikre hinanden er ved at indgå ægteskab.
- Men ønsker man ikke at blive gift, er
samlivet ikke reguleret af retsregler, og
dermed har man ikke automatisk fælleseje, og man arver ikke hinanden, siger
Henriette Houmann-Hammer.
Ønsker man at sikre hinanden, skal
der oprettes et testamente. Og ifølge advokaten er det er en god idé at supplere
med en samlivskontrakt, der fastlægger
de økonomiske og familiemæssige rammer for samlivet.
Ejer man fx en bolig sammen, er den
bedste løsning en samejekontrakt. Med
den kan man fastlægge, hvordan ejerforhold, finansiering og udgifter til den
fælles bolig fordeles.
Hvem skal arve? Har man ingen børn, arver den nærmeste familie. Ønsker man i stedet at
begunstige sin samlever, skal der oprettes et testamente.
Når samleveren dør, kan man selv
bestemme over sin del af arven. I et te-
Hvordan fordeles arven
I arveloven er arvinger inddelt i tre arveklasser. Er der arvinger i første
arveklasse, arver de det hele, også selvom der er slægtninge i de efterfølgende arveklasser.
Første arveklasse
Efterlader den afdøde sig både ægtefælle og børn, arver ægtefællen halvdelen, mens børnene tilsammen arver den anden halvdel, som deles lige
mellem dem.
Er et af børnene døde, arver dennes børn, altså afdødes børnebørn,
andelen.
Ægtefællen arver det hele, hvis den afdøde ikke efterlader børn, ligesom
arven deles ligeligt mellem børnene, hvis afdødes ægtefælle også er død.
Anden arveklasse
Efterlader den afdøde sig hverken ægtefælle, børn, børnebørn eller oldebørn, arver afdødes forældre halvdelen hver. Er en af forældrene døde,
arver afdødes søskende den halvdel.
Er begge forældre døde, arver søskende og halvsøskende. Lever afdødes
søskende ikke længere, arver afdødes eventuelle søskendebørn.
Tredje arveklasse
Efterlader den afdøde sig hverken forældre, søskende eller søskendebørn,
arver de fire bedsteforældre hver sin fjerdedel.
Er en af bedsteforældrene døde, arver vedkommendes børn. Efterlader
den afdøde sig ingen arvinger, og er der ikke skrevet testamente, går arven
til staten.
Staten modtager hvert år enorme summer i arv fra folk, der ikke har
skrevet testamente.
stamente kan man begunstige dem eller
det, man ønsker - også efter din død.
Lever man papirløst i en sammenbragt familie med ’dine og mine børn’,
arver ens egne børn alt. Med et testamente kan man omfordele arven og tilgodese partneren og dennes børn, hvis
man ønsker det.
Har man ukendte børn, kan man begrænse deres arv via et testamente. Gør
man ikke det, arver børnene automatisk
ens formue - også selvom man aldrig
har kendt dem.
…man er samlevende
Hvis man vil give sin samlever endnu
bedre muligheder for at bevare sin leve-
standard og forsørge de fælles børn, når
man dør, kan man overveje at oprette
et udvidet samlevertestamente.
Et udvidet samlevertestamente er en
særlig form for testamente, der giver
mulighed for, at man arver hinanden,
næsten som om man var ægtefæller.
Har man børn sammen, kan man
med et udvidet samlevertestamente bestemme, at samleveren ved ens død skal
have syv ottendedele af arven mod de
tre fjerdedele ved et almindeligt testamente. Har man ingen børn, kan man
bestemme, at ens samlever arver alt.
Der er dog en række betingelser, der
skal være opfyldt for at oprette et udvidet samlevertestamente. For eksempel
må ingen af parterne have oprettet et
udvidet samlevertestamente til fordel
for en anden samlever, og begge skal
opfylde betingelserne for at indgå ægteskab. Det vil sige, at man for eksempel
ikke må være gift i forvejen.
For at det udvidede samlevertestamente er gyldigt, når en af parterne
dør, skal man have boet sammen i to
år inden dødsfaldet, eller man skal bo
sammen og vente, have eller have haft
barn sammen.
Bøger
Sangene fra dengang…
Hvordan er det nu lige teksten er til den der sang?
Kan man ikke huske det, er der hjælp at hente
i sangbogen ”De grå synger”.
Af Povl Rasmussen
Der er ikke ret meget, der kan kalde
svundne minder frem, som de sange,
man er vokset op med i sin barndom
og tidlige ungdom.
Aksel Blaabjerg, der står bag udgivelserne af ”De grå synger”, fortæller, at
han i en årrække boede i både Portugal
og Danmark, og at de lange køreture
i bil godt kunne være noget sløvende.
Som et middel mod søvnigheden gravede han i erindringen og sang sangene
fra min barndoms Giro 413.
- Ofte startede det med, at jeg huskede en enkelt strofe, og lidt efter lidt
fik jeg gravet flere linjer frem, fortæller
Aksel Blaabjerg.
Senere fik han den idé at finde sangene og skrive teksterne ned. Det er
dog ikke alle, der kan findes, og han
har heller ikke søgt at få alle sangene
med, men alene dem, som han oplever
hører 50’erne til.
2’eren
”De grå synger 1” gav mange positive
henvendelser, og den blev sidste år
efterfulgt af nr. 2, der indeholder 46
schlagere.
- Det er altså ikke kun er mig, men
mange i min generation, der elsker de
gamle sange fra barndommen. De vækker minder og spreder glæde, fortæller
Aksel Blaabjerg.
Både nr. 1 og 2 har en nodesamling
bag i bogen, og der er også udgivet en
dobbelt CD med akkompagnementsmusik til sangene.
- Det ligger i luften, at der vil komme
flere af ”De grå synger”. Jeg har planlagt at udsende to bøger fra hvert årti
i takt med at dem, der husker dem fra
deres barndom, nærmer sig 60-årsalderen. Bind 3 og 4, som rummer 60’ernes
popsange, vil således komme inden for
ganske få år, siger Aksel Blaabjerg.
”De grå synger” udgives af Blaabjergs
Forlag, www.degraasynger.dk. 112 sider
inkl. noder, 200 kr. CD’en med musikakkompagnement 175 kr.
STATSPENSIONISTEN nr. 1 · 2014
7
Svagt lys forude
Politisk initiativ til udsættelse af det tvungne lægetjek i forbindelse med fornyelse af kørekort
fra 70 til 75 år. Danske Seniorer havde gerne i stedet set et forslag til en afskaffelse.
Af Povl Rasmussen
Danske Seniorers høring i oktober 2013
om kørekortfornyelse med obligatoriske
lægeundersøgelser af 70+’årige, har givet politisk resultat i form af fremsættelse af forslag til folketingsbeslutning
om lempelse af kørekortkravet.
Forslaget er fremsat af Venstre,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti. Desværre
er det ikke et folketingsflertal, der står
bag forslaget, og desværre er det ikke
et forslag om helt at afskaffe denne
aldersdiskrimination, som Danske Seniorer ønsker.
Der lægges dog i forslaget op til, at
der i forbindelse med en ændring af
lovgivningen bliver igangsat en grundig undersøgelse af den danske screeningsordning for at se, om der kan være
belæg for yderligere lempelser af kørekortkravene for ældre.
Begrundelse
I bemærkninger til forslaget skriver forslagsstillerne: ”Vi har pligt til at sørge
for, at ældre bevarer deres mobilitet
på den bedst mulige måde, så de kan
opretholde deres sociale netværk og
deltage aktivt i samfundet, uden at gå
på kompromis med trafiksikkerheden.
En forringelse af de ældres velvære og
mobilitet vil betyde omkostninger for
samfundet på grund af øget behov for
sociale og sundhedsmæssige ydelser.
8
STATSPENSIONISTEN nr. 1 · 2014
Danske Seniorers høring om kørekortfornyelse med obligatoriske lægeundersøgelser af 70+ årige
blev holdt i Fællessalen på Christiansborg med Sophie Hæstrup Andersen, MF, som vært.
I de kommende år vil vi se et øget
antal ældre. Det er derfor nødvendigt
at kigge nærmere på den nuværende
screeningsordning, så man fagligt kan
dokumentere de samfundsøkonomiske
konsekvenser, som den nuværende procedure for kørekortsfornyelse skaber.
I Danmark har der i de seneste år
være en positiv samfundsmæssig udvikling med sund aldring, der har gjort,
at de ældre generelt er sundere og lever
længere end før. Derudover viser nyere
forskning fra DTU, at ældre bilister typisk kører både rutineret og sikkert med
en meget lav ulykkesfrekvens i forhold
til andre aldersgrupper.
På nuværende tidspunkt siger EU-lovgivningen, at det er obligatorisk med en
administrativ fornyelse af kørekort, men
at det er op til det enkelte medlemsland,
om det skal suppleres med en helbredserklæring fra en læge.
Hvis man kigger på vores naboland
Sverige, ser man en mere åben lovgivning, hvor kørekortet skal fornyes
hvert tiende år uanset alder, men hvor
fornyelsen ikke kræver en lægelig undersøgelse. Det forpligter både bilist,
familie og venner til at holde øje med,
om bilisten er i stand til at køre.
Sverige har tidligere sammenlignet
ulykkesstatistikker med Finland i en undersøgelse. I Finland skal man på lige fod
med Danmark forny kørekortet med en
lægeattest i 70-årsalderen. Trods færre
reguleringer på området viste undersøgelsen ikke tegn på, at Sverige havde en
højere ulykkesfrekvens blandt de ældre.
Til gengæld tydede den på, at Finlands screeningsprocedure havde negative sikkerhedskonsekvenser, da deres
ulykkesfrekvens blandt bløde trafikanter over 70 år var højere end Sveriges.
Det tyder således på, at mange ældre
dropper kørekortet og skifter til blødere
transportformer, hvilket giver dem en
større risiko for at komme til skade.
Forslag til ændring i reglerne:
Kørekortfornyelse
Gammel ordning
Ny ordning
70
75
74
78
76
81
78
84
80
85
Herefter hvert år
Herefter hvert år
Ydermere har helt ny forskning fra
DTU sammenlignet de forskellige
lovgivninger for kørekortfornyelse for
ældre og har også konkluderet, at der
ikke er en bevist sammenhæng mellem aldersscreening og øget sikkerhed
i trafikken.
På denne baggrund foreslås en lempelse af kørekortkravene for de ældre,
så fornyelse af kørekort og dertilhørende lægetjek skubbes, til bilisten fylder
75 år, og så bilister, der er over 75 år
herefter gennemgår et lægetjek hvert
tredje år indtil de fylder 84 år. Herefter
vil et lægetjek være påkrævet hvert år.
Derudover foreslås der en dybdegående undersøgelse af, hvilken effekt den
nuværende screeningsmodel har. Undersøgelsen ønskes udarbejdet inden
for 2 år, så der hurtigt er mulighed for
yderligere ændringer i den nuværende
lovgivning.
Forslaget vil medvirke til, at de ældre i
Danmark bliver mere mobile, så de kan
opretholde kontakt til familie, venner,
arbejde og færdes sikkert i trafikken,
hvilket vil give dem en højere livskvalitet. Ydermere vil det spare unødig tid
for både læger og patienter og spare
omkostninger for samfundet, fordi behovet for sociale og sundhedsmæssige
ydelser reduceres.”
Retsudvalget
Danske Seniorer har den 23. januar
2014 haft foretræde for Folketingets
Retsudvalg for over for alle Folketingets
partier at redegøre for modstanden mod
den nuværende ordning.
Ved foretrædet var formanden, Jørgen
Fischer, ledsaget af fhv. kommunalpolitiker for Socialdemokraterne i Furesø
Kommune, Per K. Larsen, og aldringsforsker, dr.med. Henning Kirk.
Jørgen Fischer henviste indledningsvis
til konklusionen fra høringen på Christiansborg den 29. oktober 2013, der
blandt andet viste, at det er en illusion
at tro, at man skaber bedre trafiksikkerhed ved at tvinge ældre over 70 år til
en test hos lægen, hvis de ønsker at få
fornyet deres kørekort. Derudover gav
han også udtryk for, at det er diskrimination af ældre, når man laver afgrænset
lovgivning for en aldersafgrænset del af
voksensamfundet.
- Det er lovfæstet, at man ikke må diskriminere på grund af køn, race, seksuel
orientering eller religion, men når det
gælder alder, er det åbenbart helt ok,
fx når det gælder ældre og deres ret til
at køre bil, nævnte Jørgen Fischer, som
også fandt det paradoksalt, at Danmark
arbejder hen imod et samfund, hvor
man forventer, at folk bliver på arbejdsmarkedet til op mod 75 år eller mere, og
at man samtidig sætter spørgsmål ved
deres evne til at køre i bil til arbejdet,
når de har rundet de 70.
”Alder betyder kun noget, når
man bliver ældre. Nu, hvor jeg
har nået en høj alder, kunne jeg
lige så godt være 20.”
Pablo Picasso (1881-1973),
spansk maler
Når det nu har vist sig, at det er en
myte, at ældre bilister er farligere eller
kører dårligere end gennemsnitsbilisten,
argumenterede Jørgen Fischer for at få
en lignende ordning som i fx Sverige,
Tyskland, Frankrig og Storbritannien,
hvor det er muligt at klare kørekortfornyelse med underskrift om, at helbredet
kan klare fortsat bilkørsel på forsvarlig
vis.
Danske Seniorer opfordrer derfor til,
at man afskaffer det obligatoriske lægetjek og erstatte det med en tro og love
erklæring om helbred og egnethed til
at køre bil - gerne kædet sammen med
et krav om vedligeholdelse af rutinerne,
fx at man kører et vist antal kilometre
om året.
- Endelig skal man jo ikke glemme, at
læger jo stadig, som i dag, vil have indberetningspligt til embedslægen om de
patienter, der er uegnede som bilister,
men som nægter at lægge kørekortet på
hylden, siger Jørgen Fischer.
Selvom der er et stykke vej endnu, var
foretrædet alt i alt en positiv oplevelse,
men Danske Seniorer vil blive ved med
at presse på for at få reglen fuldstændig
afskaffet.
Der skal nu skrives et brev til Retsudvalgets medlemmer med uddybende
bemærkninger.
STATSPENSIONISTEN nr. 1 · 2014
9
Pensionistliv
Damen er en dame
Livet som pensionist er meget varieret, nogle er tilfredse med god tid til kaffen og avisen, andre
engagerer sig i forskellige former for frivilligt arbejde eller dyrker deres hobby i fuldt omfang,
nærmest som et fuldtidsjob. En af dem er den 69-årige Tinne Lykke Christensen. Efter en lang
karriere i politiet, er hun nu blandt andet arrangør af kulturrejser til Balkan-landene.
Af Povl Rasmussen
Det hele startede i oktober 1970, da
Tinne Lykke Christensen som 25-årig
blev ansat som politibetjent i Københavns Politi – som den ene af tre piger,
der som de første blev ansat direkte i
politiet.
Efter et par år flyttede hun tjenestested
til kriminalpolitiet på Amager, og derefter fem år som lærer på Politiskolen.
I starten af 80’erne gennemgik hun en
politiuddannelse i Münster i Tyskland,
og derefter blev hun af Rigspolitiet udsendt som nordisk forbindelsesofficer i
Wiesbaden for alle tysksprogede lande.
Derefter var Tinne Lykke Christensen
tilbage i Rigspolitiet, hvor hun i forlængelse af en større ulykke i Belgien, hvor
en tribune var kollapset under et sports-
10
STATSPENSIONISTEN nr. 1 · 2014
stævne, blandt andet fik til opgave at
udarbejde vejledninger og anbefalinger
til sikkerheden i forbindelse med afviklingen af internationale sportsstævner.
Konceptet blev afprøvet under EM-fodbold i Sverige i juni 1992, men om det
også var medvirkende til de danske spilleres succes på banen, er ikke til at vide.
Hun havde også en finger med i spillet
med koordineringen og afviklingen af
det danske EU-formandskab i 1992.
I august 1992 blev Tinne Lykke Christensen igen udsendt som nordisk forbindelsesofficer, men denne gang til
Rom, hvor hun fungerede i fem år. Det
var nogenlunde samtidig med, at krigen i
Balkan brød ud, og i forbindelse med sit
samarbejde med den danske ambassade, der også dækkede Albanien, fik hun
et tæt indblik i forholdene i regionen.
Tilbage i Danmark arbejdede hun i
Rigspolitiets Udlændingeafdeling, hvor
hun blandt andet satte fokus på det forholdsvis nye problem med indsmugling
af kvinder til prostitution.
Væk fra de bonede gulve
Tinne Lykke Christensen tog også initiativ til at starte et politisamarbejde
mellem Danmark og de tidligere Jugoslaviske lande med henblik på generel
uddannelse af deres politifolk, etablere
et kriminalpoliti, grænsekontrol mm.
De næste 7-8 år boede og arbejdede
hun i blandt andet Montenegro, Serbien
og i Tirana i Albanien. Først var hun udsendt af Rigspolitiet og Udenrigsministeriet og arbejdede blandt andet som
rådgiver for sikkerhedsorganisationen
WEU (Western European Union). Se-
nere blev dele af projekterne overtaget
af Udenrigsministeriet og sluttelig af
OSCE (Organization for Security and
Co-operation in Europe).
Jobskifte betød blandt andet, at de
bonede gulve, som hun tidligere havde
bevæget sig på i fx Rom, nu blev skiftet
ud med en anden og mere barsk virkelighed.
Fra sin tid i Rom havde hun erfaret, at
den materielle fattigdom i regionen var
stor, men til gengæld var der en menneskelig rigdom. Det var derfor et stort
ønske, der gik i opfyldelse – både at
kunne bruge sine organisatoriske erfaringer, men især også bruge sine sociale
færdigheder, som hun fra den allertidligste ungdom havde tilegnet sig ved at
arbejde med udsatte kvinder i organisationen Die Marie Christian Heime i
Kiel, Tyskland, og i Grønland, hvor hun
sideløbende med sit job i Grønlandsk
Handel, engagerede sig i familiernes
sociale anliggender.
Non profit
Tinne Lykke Christensen fortæller, at der
i forbindelse med ansættelsen i Balkan
var en af de højt placerede herrer, der
udtrykte bekymring for, om hun nu også
kunne klare kulturskiftet, for, som han
sagde: Damen er jo en dame!
Men det kunne hun. Endda så meget, at hun efter sin pensionering i 2007
stadig har gang i forskellige aktiviteter i
Balkan-regionen, hvor hun blandt andet motiverer den lokale befolkning
efter hjælp til selvhjælp-princippet
med at skabe sig en bedre dagligdag,
Et eksempel på den smukke natur på rundrejsen i Balkan-landene.
fx ved produktion af tøj, smykker, indrette butikker mm, samt inddrager dem
i planlægningen af kulturindslag, som fx
koncerter og temarejser.
Tinne Lykke Christensen har selv etableret sig i Tirana som designer af dragter og kjoler, der fremstilles og sælges
lokalt. Og for et par år siden havde hun
en større udstilling med 180 beklædningsgenstande.
Alt, hvad hun arbejder med, er på non
profit-basis.
Kulturrejser
I 2003 begyndte Tinne Lykke Christensen at arrangere rejser i Balkan-landene.
Hun havde erfaret, at de færreste vidste
ret meget om disse landes befolkninger,
natur osv., og da hun selv i forbindelse
med sit arbejde havde fået et endog
Tinne Lykke Christensen har etableret sig i
Tirana som designer af dragter og kjoler, der
fremstilles og sælges lokalt.
meget stort og tæt kendskab til hele regionen, ville hun gerne udbrede dette
til andre.
Det første hold var på 20 tidligere udsendte danske politifolk til Albanien. Efter 10 års fravær ville de tilbage og se de
områder, hvor de havde gjort tjeneste.
Siden er det blevet til 3-5 rejser om
året, og hun er selv arrangør og rejseleder. Der er ingen annoncering af rejserne, som kommer i stand efter mund
til mund-metoden. Holdene har været
mellem 20 og 48 deltagere, og har været
både familier, vennekredse, foreninger
eller arbejdspladser.
Rejserne er en rundrejse, der fx starter i Serbiens hovedstad Beograd, derefter Kroatien, Montenegro, Albanien
og Makedonien, men de kan tilrettelægges individuelt efter den enkelte
gruppes ønsker. Formålet er at give et
overordnet indblik i Balkanregionens
historie, opleve naturens mangfoldighed, befolkningernes vilkår, karakter og
overlevelsesvilje i et område, der som
følge af dets geografiske beliggenhed,
og indbyggernes forskellighed, gennem
århundreder har været påvirket af store
omvæltninger.
Balkanregionen bærer på en gammel
historie, også fra den tidlige kristendom.
Nogle arkæologer har antydet, at Balkanhalvøen måske vil vise sig at gemme
på menneskehedens vugge.
Rejserne varer 10-12 dage og holdes
på et prismæssigt fornuftigt niveau. Al
transport med henholdsvis fly og busser, hotel, helpension og lokale guider
er inkluderet i prisen.
Skulle nogen være interesseret i at
høre mere om kulturrejserne, kan Tinne
Lykke Christensen kontaktes via e-mail
tinnelc@gmail.com
STATSPENSIONISTEN nr. 1 · 2014
11
Svar på læserbrev
Satspuljen – nej tak
Hvorfor skal folkepensionisterne betale
satspuljen, spurgte Torben K. Jensen om
i blad 4 2013.
Formanden for Statspensionisternes
Cen­tralforening (SC), Hans Agerbo Jen­
sen, svarer:
Kære Torben K. Jensen
Tak for dit indlæg. Vi er meget glade for
læserbreve til vort blad.
Jeg meget enig i dine betragtninger, og
hvis der skal gives et meget kort svar
på dit spørgsmål, så er det, at et stort
flertal i Folketinget står bag loven om
satspuljemidlerne. Kun Enhedslisten har
hele tiden været imod.
Det betyder, som du selv nævner, at
0,3 % af stigningen på overførselsindkomsterne går til satspuljen. Men som
nævnt står der et stort politisk flertal bag
lovgivningen. Det er formentlig også årsagen til, at det til dato ikke har været
muligt at ændre på tingenes tilstand.
Satspuljemidlerne anvendes til mange
glimrende formål. Det er formål, der
er til gavn for hele samfundet. Derfor
burde midlerne til disse formål hentes
i Finansloven.
SC har flere gange taget sagen op –
blandt andet med artikler i flere numre
og lederen i blad nr. 4/2011 ”Satspuljen før og efter folketingsvalget 2011”.
Og tidligere i 2008 deltog vi en høring
arrangeret af det daværende Ældremobiliseringen, hvor der deltog repræsentanter for flere af de politiske partier.
I de sidste dage af valgkampen i september i 2011 foreslog repræsentanter
fra Dansk Folkeparti, at satspuljen blev
nedlagt. Men siden er der ikke kommet
nye tiltag/forslag på området.
Som tidligere nævnt er der et stort politisk flertal for satspuljen. Det ændrer
ikke ved vores holdning: SC arbejder
fortsat for en nedlæggelse af satspuljen,
og vi benytter enhver given lejlighed at
fremføre det synspunkt.
Læserbrev
Kort om satspuljen
Et flertal af partierne i Folketinget har indgået forlig om
satspuljen for perioden 2014-2017 på 1,2 mia. kr.
– igen udelukkende finansieret overførselsindkomsterne.
Af Povl Rasmussen
Satspuljen så dagens lys i juni 1990 ved
et forlig mellem Socialdemokratiet, Det
Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Venstre,
Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti. Senere er Dansk Folkeparti og
Liberal Alliance indtrådt i forligsgruppen. Enhedslisten har som det eneste
parti aldrig haft lod eller del i satspuljen.
Satspuljen er en særlig pulje, der skal
hjælpe samfundets svageste inden for
social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Puljen er som regel årligt på
et trecifret millionbeløb, men puljens
størrelse varierer år efter år.
Størrelsen på overførselsindkomsterne bliver hvert år reguleret, så de følger
lønudviklingen på arbejdsmarkedet, og
det er 0,3 % af denne sum, der bliver
overført til satspuljen.
På det sociale område er der i den seneste aftaleperiode 2014-2017 afsat 637
mio. kr. af puljen, på beskæftigelsesområdet 195 mio. kr. og der er sat 410 mio.
kr. af til psykiatri- og sundhedsområdet.
12
STATSPENSIONISTEN nr. 1 · 2014
De fattige betaler…
En analyse for et par år siden viste, at
hovedparten af puljen, ca. 88 %, går til
almindelig drift, det vil sige til projekter,
der burde finansieres af alle via finansloven, og ydermere betaler satspuljen
lønnen for 84 årsværk i Socialministeriets regi.
Der er derfor heller ingen tvivl om
Statspensionisternes Centralforenings
holdning: Lad alle borgere betale via
finansloven i stedet for at pålægge overførselsindkomsterne en ekstra skat på
0,3 %. Ifølge tal fra Finansministeriet koster det årligt en folkepensionist 5.500
kr., en førtidspensionist 7.000 kr. og en
dagpengemodtager bidrager med 8.500
kr. om året til puljen.
…til andre fattige
Som SC’s formand skriver i sit svar til
Torben K. Jensen, går nogle af pengene
til en række gode formål til gavn for
hele samfundet, fx initiativer, der skal
sikre en helhedsorienteret og sammenhængende indsat på handicapområdet,
mere fokus på indsatsen mod hjemløse,
Torben K. Jensen,
Kratlod
Måløv, Politipensionist den 4, 2760
erne, skriver:
Her til efteråret skal
de politiske partier
forhandle satspulj
emidlerne for 2014,
et
beløb der for 2012
udgjorde 660 millioner kroner.
Satspuljemidlerne
gives til samfundets svageste og
mest udsatte grupper
og godt med det.
Det, der ikke er så
godt, er, at midlerne til satspuljen
alene tages fra overførselsindkomstpuljen,
læs folkepensionisterne!
Denne gruppe mister
hermed årligt
0,3 % af deres i forvejen
lave pensionsydelse og har medfør
t, at folkepensionisterne indtil videre
har mistet 6-8.000
Hvorfor skal
folkepensionisterne
betale satspuljen?
kr. i årlig pension
, og et beløb, der
følgelig udhuler pension
Specielt kunne man
en yderligere år
måske forvente,
at den nuværende
efter år!
socialistiske regering
ville støtte op om
Hvorfor skal pengen
en ændring, men
e til satspuljen
det
synes ikke at være
alene tages fra folk
tilfældet. I stedet
på overførselsindvil
Helle Thorning og
komster, der i forvejen
co. støtte erhverv
hører til de mest
slivet og de rige med
svagest stillede her
i landet? Det virker
skattelettelser, ligesom man vil forhøje
ikke rimeligt, og
vil skabe yderlige
beskæftigelsesfrare
draget for at lokke
spænd mellem rig
folk i arbejde, selvom
og fattig i Danma
rk.
det burde være en
Satspuljen burde
selvfølgelighed.
i stedet være en separat post på finanslov
Jeg – med flere
– håber derfor, at
en, så alle skatteStatspensionisternes
ydere - og specielt
dem med de mange
Centralforening vil
tage sagen op og
penge - kunne bidrage
evt. rejse den politil finansiering
tisk. Det er trods alt
af denne pulje.
folkepensionisterne,
der har skabt værdier
Kun Dansk Folkepa
ne i vort samfund,
rti og Enhedslimen har alligevel
sten vil indtil videre
ingen bevågenhed
ændre denne urifra
denne regering, og
melige finansiering
må sejle deres egen
og ”tyveri” af folkesø.
pensionisternes penge.
Statens ferieaftale
Af Povl Rasmussen
Ifølge Dan Richard
sen, faglig sekretær i Offentlig Ansatte
I Statspensionisten
nr. 1 2013 var der
s Organisationer
en
(OAO), er sagen
artikel om uenighe
endnu ikke afslutte
den mellem Central
t.
Sagen blev anlagt
organisationernes
Fællesudvalg (CFU)
ved byretten, men
da spørgsmålet er
og Moderniserings
principielt, er den
styrelsen om forblevet henvist til
ældelsesfristen af
landsre
tjenestemænds krav
tten. I øjeblikket sker der udveksl
om feriegodtgørelse
ing af papirer mel, og de medlem
lem parterne og landsre
mer, der mente at
have feriepenge
tten, herunder
til
navnelister over hvilke
gode, blev opfordr
et til at henvende
tjenestemænd,
sig
som kan være berørt
til deres tidligere arbejds
af EU-dommen.
giver via deres
Hvornår der foreligg
organisation med
henblik på samlet
er en afgørelse, kan
at
ikke siges.
indgå i retssagen
mod Moderniserings
styrelsen.
Afgørelsen vil til
sin tid blive omtalt
her i bladet.
Flere læsere, blandt
andre Kirsten
Rasmussen fra
Postpensionisternes
Landsforening, har
spurgt, hvad der
siden er sket.
Og har
Af Povl
Rasmussen
Statens
ferieaf
tale
Er du tjeneste
mand
du været
sygemel og opsagt
efter den
Så kan
dt
du have umiddelbart
20. januar
ikke-udb
forud
etalt feriegodfor afskedig 2004?
Statens
Ferieaftale
tgørelse elsen?
krav er
en regel
indeholdt
forældet,
til gode.
om, at
er fratrådt
hvis tjenestema
tidligere
tjenestemæ
afskediget
mere
med ret
nd,
sætter
nden
tjente
et krav end 3 år før,
til pension, der blev
ret til feriepenge
den særlige
han fremsin arbejdsgiv om efterbetali
ikke opværet,
hvis sygefravær under
ansættelse 5-års forældelse
ng over
er.
sygefraforud
for
sforhold.
for afskedigel et lå umiddelba
sregel
CFU har
Afskedige
for
den mistede
sen. Tjenestem rt
derfor
anlagt
den 17.
Hvis man t inden for de
sag mod
riegodtgør også sin
ret til optjent anModernise august 2012
og Finansmin
else.
3 år, og er opsagt inden seneste 3 år
I en dom
ikke
fefor de seneste
at tjenestemæ isteriet med ringsstyrelsen
godtgørels har fået udbetalt
20. januar afsagt af EU-domst
påstand
nd, der
EU-Doms
sin ferieumiddelba e, fordi man
om,
er fratrådt
en sådan 2009 fandt EU-Domstolen den
tolens
var sygemeldt
2009,
5 år før
dom den
kan man rt forud for
stadig
skæftigels regel var i strid
olen,
afskedigel
29. januar
med EU’s at
esregler.
CFU har har krav på
som slet have et krav
relsen
sen,
efterbetali
på
behar derfor Modernise
gruppesøg samtidig anlagt
anbefaler ikke er forældet efterbetaling,
ng.
ringsstymed Centralorg
– og efter
smål, som
9 konkrete
derfor,
endnu.
mænd
straks
omfatter
CFU
udvalg
ansat
anisatione forhandling
kontakter at man i
(CFU)
tjenestemark, DSB, i PostDanm
givet fald
rnes Fællesgiver og
– ændret
sin
tale, så
ark, Banedanrejse krav tidligere arbejdsreglen
Statens
Kriminalfo Rigspolitie
feriepenge
t, Direktorat
Ferieafom efterbetali
I cirkulære er udgået.
rsorgen,
ne.
ministeriet
et for
Forsvaret,
af den
ng af
og den
,
16.
17.
Også i Kirkeministeriet FødevareUenighed
seringsstyr august 2011 august 2010
og SKAT.
stand om,disse sager er
Centralorg om forældelse
de statsligeelsen desudenhar Moderniat arbejdsgiv der nedlagt
kende,
meldt
(CFU) er anisationernes sfristen
arbejdsgiv
mænd,
at
eren skal påud til
ikke enig
Fællesudv
ere,
der som
5 år før tjenestemænd,
anerstyrelsen
med Modernise alg
regel i
EU-Doms
følge af at tjenesteder er
i, at de
Statens
januar
fratrådt
den
tolens
krav forældes enkelte
ringsFerieaftale
tidligere
udbetalt
2009
dom
stadig
betaling.
sin feriegodtg
3 år efter tjenestemænds
ikke har
se. CFU
har krav den 29.
på at få
fået
deres fratrædelmener
ørelse,
på efterden
For at
derimod,
fristen
har krav
sagerne
Modernis efterbetalt.
har været
at
CFU dog
kan gennemfø
har forhandlet
eringsstyr
sat i bero,forældelsessamtidig
elsen
redegørelsnødt til at give
mens CFU
meddelt,
res,
med Modernise
relsen
har dog
domstolen er
om
at tjenestema
e for, hvor
mænd,
ringsstyEU-Domst ændring af
en
mange
det
ndens
olens dom. ferieaftalen
tjenesteman hurtigstdrejer sig om.
videre,
I givet
at tjenestemæ CFU mener efter
muligt
nisation,
kontakte fald skal
endsåledes
nd er omfattet
sin orgaden samlede
at kravet
af
kan indgå
sag.
i
ikke i
mine
skavanker, planer. Jeg
lever
som min
tilværelse med de
3. Jeg
byder på.
Jeg har
kan selv
noteret
disponere,
vil det
som jeg
mig en
ene og
ikke har
række
4. Jeg
det andet. hvornår jeg
hidtidige
fordele,
haft
er frisk
7. Jeg
liv og som i store dele
formulere i hovedet
er ganske
af mit
nu skal
og kan
mig om
selv informatio nysgerrig
bruges:
frem.
1. Jeg
det, jeg stadig
har god
8. Jeg
ner mangeog opsøger
vil have
5. Jeg
har en
tid til
skud til
skal ikke
steder.
at bruge rådighed og
syn til minehistorie at fortælle
vælges
helst og
2. Jeg
den dejlige overtil noget
kan selv
efterkomm
er derfor
af henmit familieliv,
nogen.
tid.
bestemme
ikke konkurrensom
ere – både
hvad jeg
mit fritidsliv
bejdsliv.
vil beskæftige , hvem
6. Jeg
om
t til
har samlet
og mit
mig med. og
armateriale
emner,
som jeg
NB. Der
om
med.
er også
beskæftig mange
tes har
ting, som
er mig
fungeret
tage fat
godt nok. jeg ikke synpå i den
kommend Dem vil jeg
e tid.
Det er
stadigt
fantast
isk at være
til
STATSPENS
STATSPENSIONI
IONISTEN
nr. 1 ·
2013
STEN nr. 4 · 2013
11
13
styrkelse af den frivillige sociale indsats
og integrationsarbejdet i de frivillige organisationer, sommerferiepuljen til udsatte familier eller en 1-årig overgangsstøtte til RoboBraille (en e-mail tjeneste,
der automatisk oversætter en skreven
tekst til tale og dermed gør en ellers
utilgængelig elektronisk tekst tilgængelig for mennesker med synshandicap eller læseproblemer) indtil de selv finder
anden finansiering.
Disse og andre initiativer er uden
tvivl gode, men når der samtidig gives
satspuljemidler til permanente projekter, som fx Børns Vilkårs bisidderordning, eller til ren drift af andre projekter,
bør hele puljen finansieres af det samfund, som projekterne og initiativerne
er til gavn for.
Hjælp hinanden
Ros til statsminister Helle Thorning-Schmidt for nytårstalen.
Af Karin Ditlevsen,
redaktør Danske Seniorer
Statsminister Helle Thorning-Schmidt
havde et særligt fokus på forholdene for
den ældre del af befolkningen, da hun
den 1. januar 2014, holdt sin nytårstale.
Talen gav et meget positivt indtryk, og
i Danske Seniorer lagde vi især mærke
til, at statsministeren udtrykte en klar
anerkendelse af de mange frivillige,
som gør en stor indsats med at give en
håndsrækning til andre ældre.
- ”Vi kan ikke leve uden at hjælpe
hinanden”. Så enkelt kan det siges. Og
det var befriende, at statsministeren så
også sagde det, siger Danske Seniorers
formand, Jørgen Fischer, i en kommentar til talen.
Alle de frivillige i Danske Seniorer,
som bruger tid og energi på at hjælpe
andre ældre, fik derved indirekte et klap
på skulderen via tv-skærmen.
”Frivillighed skal netop
være – frivillig.”
Grænser for selvhjælp
Og at der er en gruppe ældre, der har
brug for en ekstra støttende hånd, blev
også anerkendt. Trods det, at ”den største hjælp, et menneske kan få, er evnen
til at klare sig selv”, som statsministeren
så rigtigt påpegede, er der, og vil der altid være, ældre, der har behov for ekstra
støtte i hverdagen.
Det er et faktum.
Og vi kan ikke regne med, at familie
og venner kan klare hele opgaven med
at hjælpe den ældste generation, trods
de allerbedste intentioner. Frivillighed
skal netop være – frivillig. For at frivilligheden kan blomstre, må den ikke tvinges ind i faste krav, rammer og aftaler.
Det erkendte Helle Thorning-Schmidt:
- Der er grænser for selvhjælp. Det er
ikke alle, der kan klare sig alene. Vi må
ikke blive et samfund, der glemmer de,
der har brug for vores omsorg, sagde
hun.
Knoklegenerationen
Mange ældre deler en usikkerhed for
fremtiden. Velfærdssamfundet – er det
en saga blot om ti år? Får jeg den folkepension, jeg i årevis har slidt for? Vil
der være hjælp at hente for mig, når jeg
får brug for den?
Statsministeren imødekom usikkerheden i sin tale.
- At være ældre eller gammel er
mange ting. Nogle er 67 år, andre 92.
Nogle har en lang uddannelse. Andre
har slidt i det som specialarbejder eller
rengøringsassistent, fra de var 15 år. De
tilhører det, jeg kalder knoklegenerationen. Det er ikke urimeligt, at de har
brug for hjælp, sagde Helle ThorningSchmidt.
Forsikring for fremtiden?
Men kan vi så forvente at få den hjælp,
vi har brug for? Her appellerede Helle
Thorning-Schmidt til alle danskere.
- Vi har stadig brug for en tryg og
god ældreomsorg. Det vil vi også have
i fremtiden. Men jeg tror, at mange er
usikre på, om der er et velfærdssamfund,
når vi selv bliver gamle. Vil der være folkepension? Vil der være hjemmehjælp?
Vil der være ordentlige plejehjem? Den
bekymring forstår jeg godt, sagde Helle
Thorning-Schmidt og fortsatte:
- Mit svar er klart: Det bestemmer vi
selv! Hvis vi tænker os godt om og tager
ansvar for vores økonomi, er der penge
til en ordentlig omsorg for de ældre i
årene, der kommer. Hvis vi forandrer
og ruster vores land, vil der være råd til
Danske Seniorer er glad for de positive tanker,
som statsminister Helle Thorning-Schmidt udtrykte i nytårstalen.
Foto: Agnete Schlichtkrull.
pensioner, hjemmehjælp og sygehuse”,
forsikrede statsministeren.
Positive toner – også i praksis
I Danske Seniorer er vi meget glade
for ordene i statsministerens tale. Talen ramte plet i sit fokus på væsentlige
forhold for en stor del af befolkningen
– om man kalder os seniorer, ældre eller gamle.
Vi og vore mange frivillige ældre
i Danske Seniorer er fortsat klar til at
hjælpe og støtte hinanden. Og vi er
taknemmelige for og vil bakke op om
de positive tanker, som ligger bag statsminister Helle Thorning-Schmidts tale.
Nu håber vi, at de gode intentioner
bliver udmøntet i en konkret indsats.
Det vil vi fortsat have et stort fokus på
i Danske Seniorer.
STATSPENSIONISTEN nr. 1 · 2014
13
Den gode alderdom
Forskningsprojekt skal hjælpe tre kommuner
med bedre sociale og sundhedsfremmende tilbud
Af Povl Rasmussen
Center for Sund Aldring på Københavns
Universitet skal i fremtiden arbejde tæt
sammen med tre kommuner om at udvikle aktiviteter og tiltag, der øger ældre
borgeres sundhed. Målet er, at de hurtigt får glæde af ny viden og forskningsresultater på området.
Er gevinsterne størst ved madklubben,
diabetesskolen eller noget helt tredje?
Det er spørgsmål, beslutningstagere på
ældreområdet kan have svært ved at
finde svar på, fordi der mangler viden
på området.
Forskningsprogrammerne skal give ny viden
om, hvordan flere mennesker kan få et sundt
liv og en sund alderdom, siger Lene Juel Rasmussen.
Men når ældre borgere i København,
Ishøj og Vordingborg i fremtiden skal
hjælpes i gang med fysisk aktivitet og
andre sundhedsfremmende livsstilsændringer, kan de forvente at blive en del
af et nyt projekt, hvor forskningscentret Center for Sund Aldring (CESA) skal
samarbejde med de tre kommuner.
- Hos CESA har vi gennem snart fem
år arbejdet med forskningsprogrammer, der giver ny viden om, hvordan
flere mennesker kan få et sundt liv og
14
STATSPENSIONISTEN nr. 1 · 2014
en sund alderdom. Nu glæder vi os til
at komme i gang med de nye samarbejder, hvor vores forskningsresultater
skal integreres i kommunernes sociale
og sundhedsfremmende tilbud. Det bliver en ny måde at omsætte forskningen
på til gavn for borgere og samfund. Vi
inviterer simpelthen omverdenen ind på
universitetet, siger professor Lene Juel
Rasmussen, der er centerdirektør.
Nytænkning
Det nye samarbejde med kommunerne
starter i 2014 og kommer til at indeholde flere faser. Først skal forskerne
fra CESA kortlægge og analysere, hvad
kommunerne tidligere har gjort og gør
for at fremme og bevare sundhed i lokalsamfundet. Eksempler på den slags
projekter er livsstilskurser om fysisk aktivitet og kost, kommunale tilbud, der
understøtter frivilligt arbejde blandt ældre, og udbud af sociale aktiviteter, som
støtter sundhedsfremmende aktiviteter,
og til sidst skal forskere og kommunalarbejdere sammen udvikle nye tiltag.
Forskerne har allerede nu forskellige
ideer til, hvad man kan gøre for at skabe
sunde livsstilsændringer for borgerne
ude i kommunerne, fx forskellige former for fysisk aktivitet til sociale tiltag.
De vil blandt andet se på, om fysisk aktivitet er den rette måde at få ældre til
at blive mere velfungerende og aktive
på, og følge med i, hvordan effekten af
en intervention med livsstilsændringer
fungerer for folk på længere sigt, også
når de står på egen hånd.
Fra kommunernes side ser man også
frem til at få hjælp fra forskerne:
- Vi glæder os til at få forskerne med
på råd, og ser det som vigtigt i forhold
til at nytænke fremtidens udfordringer
på sundhedsområdet. For os vil det betyde, at vores praktiske erfaringer kan gå
hånd i hånd med den seneste forskning,
og at vores initiativer bliver fulgt af de
mest kvalificerede eksperter. Vi skal
hele tiden have fokus på, hvordan vi
tilrettelægger indsatserne på sundhedsog ældreområdet mest hensigtsmæssigt.
Her får vi stor gavn af den ekspertise,
forskerne kommer med, og den viden,
vi nu skaber sammen i projektet, siger
sundhedschef fra Ishøj Kommune Per
Tostenæs.
Befolkningen i en dansk kommune er
i disse år genstand for mange forskellige
forebyggende og sundhedsfremmende
tiltag fra kommunale instanser, sundhedspersonale, private organisationer
og erhvervsvirksomheder.
Forskerne fra CESA skal analysere,
hvordan tiltagene spiller sammen og
derefter bidrage til udvikling og evaluering af en mere koordineret og sammenhængende indsats.
Center for Sund Aldring
blev grundlagt i 2009 med en bevilling fra Nordea-fonden på 150
mio. kr. til de første fem år. Med
den femårige forlængelse til 2018,
og yderligere 150 mio. kr., kan centret fortsat bidrage med viden om
sundhedsfremme og aldring til den
danske befolkning.
Center for Sund Aldring består af
et netværk af forskningsenheder,
hvor størstedelen i dag har hjemme
på forskellige institutter på Det
Sundhedsvidenskabelige Fakultet,
Københavns Universitet. De resterende forskningsenheder er placeret
på det humanistiske og det samfundsvidenskabelige fakultet samt
på hospitaler.
Hen imod slutningen af 2014
forventes det, at Center for Sund
Aldring bliver mere samlet i det Det
Sundhedsvidenskabelige Fakultet i
den nybyggede Mærsk Bygningen
på Panum.
Den uundværlige håndbog
Håndbogen ”Pensionist eller efterlønsmodtager 2014” er udkommet. Bogen
er et redskab for pensionister og efterlønsmodtagere til at finde rundt i lovgivningsjunglen. Den er et godt alternativ
og supplement til de oplysninger, man
kan finde på nettet.
Bogen indeholder konkrete eksempler som gør det nemmere for den en-
Pensionsregulering
Pensionen stiger pr. 1. april med 0,41 %.
Som vi frygtede, bliver stigningen på
lønningerne i staten og tjenestemandspensionerne pr. 1. april 2014 meget
mindre end Centralorganisationerne
Fællesudvalg (CFU) og Moderniseringsstyrelsen havde forventet.
Der var aftalt en generel stigning på
0,8 %, men reguleringsordningen var
negativ med -0,39 %, som skal fratrækkes i de aftalte 0,80 pct., hvilket giver
stigningen på de nævnte 0,41 %.
Detaljer kan ses på FTF’s hjemmeside
www.ftf.dk.
Red.
Medlemskortet udgår
Fra den 1. januar 2014 har Danske Seniorer valgt ikke at fortsætte med at
udsende det årlige trykte, personlige
medlemskort (tidl. udstedt af Ældremobiliseringen).
Ifølge Karin Ditlevsen, Danske Seniorer, vil det fremover kun være nødvendigt at oplyse sit medlemsnummer
eller adresse ved køb og bestillinger af
for eksempel rejser, ture og bøger.
Red.
kelte læser selv at regne ud, hvad han
eller hun er berettiget til.
Håndbogen indeholder vigtige oplysninger om blandt andet pensionens
grundbeløb, pensionstillæg og andre
indtægters betydning for disse. Personlige tillæg, varmehjælp, boligydelse,
helbredstillæg, supplerende pensionsydelse (ældrechecken) og efterløn bliver
også berørt i bogen.
Medlemmer af Danske Seniorer får
håndbogen gratis. Bogen kan fås hos
ved henvendelse til Danske Seniorers
hovedkontor i København eller på
kontoret i Sdr. Omme. Man kan også
rekvirere bogen ved at indsende en
frankeret svarkuvert (A5 format) med
porto 22,50 kr.
Samtlige klubber og foreninger i Danske Seniorer får tilsendt et eksemplar.
Yderligere eksemplarer til foreningens
medlemmer kan rekvireres gratis mod
betaling af porto.
Red.
Politipensionisternes
Landsforening
Der indkaldelse til general­
forsamling i Politipensionisternes
Landsforening Kredsforening 1 Nordjylland, tirsdag den 11. marts
2014 kl. 13.30 på Hobro Politistation, Digterparken 2, 9500 Hobro.
Dagsorden ifølge vedtægterne.
Forslag, der ønskes behandlet på
generalforsamlingen, tilstilles formanden pr. brev eller e-mail senest
8 dage før generalforsamlingen.
Forud for mødet, kl. 12.30, er
foreningen vært ved en let frokost
med tilbehør.
Tilmelding til spisning senest den
28. februar 2014 til formanden,
pr. e-mail: ftiversen@gmail.com
eller telefon 20 25 20 50.
P. f. v.
Finn T. Iversen, formand
Statspensionistforeningen af 1945
Statspensionistforeningen af 1945 indkalder til generalforsamling
tirsdag den 18. marts 2014 kl. 12.00 i FTF’s mødelokale 5,
Niels Hemmingsens Gade 12, 5. sal, København K.
Dagsorden:
1.Velkomst
2. Valg af dirigent
3. Formandens beretning
4. Indkomne forslag fra bestyrelsen (vedtægtsændring)
Andre forslag?
5. Regnskab herunder fastsættelse af kontingent og godtgørelser.
6.Valg
Følgende er på valg i henhold til vedtægterne:
Kasserer Flemming Schandorff
Bestyrelsesmedlem Søren Axel Sørensen
Bestyrelsesmedlem Arne Vodstrup Thomsen
Bestyrelsessuppleant skal vælges
Revisor Dan Sterup
Revisor Jens Chr. Smedegård
Revisorsuppleant Heinrich Metz
7.Eventuelt
Tilmelding til deltagelse i generalforsamlingen kan ske enten til
formanden på telefon 23 44 99 46 eller til kasseren på sms 22 67 67 25
eller e-mail: f.schandorff@gmail.com, senest den 11. marts 2014.
Med venlig hilsen
Flemming Schandorff
STATSPENSIONISTEN nr. 1 · 2014
15
Medlemstilbud fra
Danske
Seniorer
Magasinpost SMP
ID-nr.: 42457
Rejser
Fester
Den spanske sydkyst- Costa Del Sol
(foto øverst på siden)
16. - 23. maj. Afgang fra Kastrup Lufthavn. Den
spanske sydkyst er et af skandinavernes absolut foretrukne rejsemål bl.a. pga. det fortræffelige klima og
regionen Andalusiens smukke natur og seværdigheder. Lækkert 4-stjernet hotel og helpension, inklusive vin til frokost og aftensmad, samt tre heldagsudflugter: ANTEQUERA, typisk andalusisk landsby
med kirker, antikke bygninger og en imponerende
fæstning. Shoppingtur til GIBRALTAR, britisk kronkoloni på blot 6,5 kvadratkilometer (entrébilletten til
reservatet er ikke inkluderet). RONDA, Flot køretur
gennem det imponerende bjerglandskab, Serranía
de Ronda til byen Ronda, som ligger i 700 meters
højde. Dansk Rejseleder med på hele turen. Pris
6.100 kr. Medlemspris inkl. helpension 5.475 kr.
Forårsfest i Tivolis Koncertsal
5. maj kl. 10.30 - 12.30
Københavns Postorkester,
Thomas Kjellerrup (troubadour,
visesanger, sangskriver), Ninna
Palovski (Kgl. Operasanger), Leif
Maibom (fra Sønderborg Revyen).
Solskinsøen Bornholm
29. - 31.maj. BUS.
Vi kører over broen til Sverige og sejler med færgen
Ystad-Rønne. Guiden møder os i Rønne, hvorfra vi
kører til Bornholms største vartegn - borgruinen
Hammershus. Aftensmad
og overnatning på Hotel
Friheden i Allinge. Næste
dag kører vi til Helligdomsklipperne. Vi gør ophold i Gudhjem, og efter frokost sejler vi til Christiansø. Sidste dag besøger vi Østerlars Rundkirke og
glaspusteriet Baltic Sea Glass. Efter frokost i Svaneke
skal vi på besøg i Bolcheriet. Sidst på eftermiddagen
kører vi til Rønne, hvorfra vi sejler til København.
Specialbrochure kan rekvireres hos Danske Seniorer. Pris inkl. morgenmad og aftensmad, entreer og
udflugt til Christiansø. Lokal guide og repræsentanter fra Danske Seniorer på hele turen. Pris kr. 3.250
kr. Medlemspris 2.950 kr.
Vejle Ådal-Sønderjylland-Hærvejen
2. - 4. juni, afgang kl. 8.00. BUS.
Vi skal bo på Røde Kro, der ligger ved Hærvejen.
På turen skal vi bl.a. opleve Jellingestenene samt
Randbøl Hede. Vi kører gennem Vejle Ådalen og
spiser frokost i Bindeballe købmandsgård. Vi skal
opleve hærvejen med de gamle kampestensbroer.
Husk pas, da vi tager en tur over grænsen og ser
Danmarks hyggeligste grænseovergang. Vi skal se
byen Kupfermühle, som blev grundlagt af Chr. D.
4. i 1602. På hjemturen kører vi til Fredericia, hvor
vi har en guidet tur på voldene. Eftermiddagskaffe
indtager vi på Fyn. Pris 3.045 kr.
Medlemspris 2.745 kr. helpension.
12. maj kl. 10.30 - 12.30 Københavns Politiorkester, Kurt Ravn (kendt som
Røde i Matador), Rasmus Botoft (fra Rytteriet), Lene
Siel (Sangerinden der har udsendt 13 albums).
Konferencier: Georg Poulsen / Kurt Rostgaard.
Billetpriserne er 135 og 145 kr., og billetten gælder
også som adgang til Tivoli. Vi har gode frokosttilbud
på udvalgte restauranter i Tivoli, se mere på hjemmesiden www.danske-seniorer.dk.
Sommerfest i Cirkusteltet på Bakken
16. juni kl. 10.30 - 12.30 Ydun Koret, Bakkens Syngepiger Tina Grundwald, Anne-Karin Broberg, Dot
Westmann (fra Bakkens Hvile), Ann Mette Elten (fra
På Slaget 12), Flemming Jensen (fra Nissebanden i
Grønland).
17. juni kl. 10.30 - 12.30 Shantykoret Capstan (Det
store fantastiske mandskor fra Esbjerg), Arne Lundemann (Tusindkunstneren fra Fyn), Bente Eskesen
(Æreskunstner 2013 til Revyernes Revy), Pernille
Schrøder med sin gamle gymnasielærer Søren Svagin, Erik Grip (50 års scene-jubilæum).
Konferencier Georg Poulsen / Kurt Rostgaard.
Billetterne koster 145 kr. Bemærk: Billetterne er
nummererede. Vi har gode frokosttilbud på udvalgte restauranter på Bakken – se mere på hjemmesiden www.danske-seniorer.dk.
Sådan får du billet til forårs- og sommerfesten:
Vi åbner for telefonsalg, tlf. 35 37 24 22, den 12.
og 13. marts, begge dage kl. 13-15. Disse to dage
skal der trykkes ”1” (hovedkontor) på telefonen for
at bestille billetter. Du kan afhente de bestilte billetter fra 17. marts, eller du kan få dem sendt mod
indsendelse af en check og frankeret svarkuvert eller
ved betaling via Netbank (gebyr 15 kr.). Løssalg af
billetter fra 17. marts kl. 9.30 hos Danske Seniorer,
Griffenfeldsgade 58, København N.
Danske Seniorer
Griffenfeldsgade 58, 2200 København N
Tlf. 35 37 24 22
Mail: info@danske-seniorer.dk
Hjemmeside: www.danske-seniorer.dk
Afsender:
Statspensionisternes Centralforening
Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre
Adresseændring og lign.:
SC’s kasserer Else Dankau Fischer
Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre.
Tlf. 36 72 46 01. Mobil 40 82 70 10
E-mail: dankau@mail.dk