PENSIONISTEN - Statspensionisternes Centralforening

Medlemsblad for Statspensionisternes Centralforening
STATS
PENSIONISTEN
Nr. 3 · AUGUST 2012
Leder: Skattereform og tilsagnspensioner • SC’s hovedbestyrelsesmøde den 31. maj
2012 • Fremtidssikring af det ældrepolitiske arbejde • Afskaf alderdommen – bliv i de
voksnes rækker • Kronikkonkurrencen: Det er fedt at være gammel • Pensionistrabat
– ja tak • Ældremobiliseringen: En engageret organisation • Danske Ældreråd: Fokus
på nye udfordringer • Hæderspris 2012 • Udtalelse: Ordentlig og tilstrækkelig hjemmehjælp • Aktivt ældreliv – også for borgere med behov for hjælp • Seniorforeningen
Told•Skat, generalforsamling • Pensionistgruppen under Forsvarets Civil-Etat, Region
Øst • Medlemstilbud fra Pensionisternes Samvirke
Formand: Hans Agerbo Jensen
Kasserer: Jens Bragh Andersen
Jersie Strandvej 60
Solbærvej 4, 4700 Næstved
2680 Solrød Strand
Tlf. 55 72 52 57. bragh@stofanet.dk
Tlf. 56 14 05 65
Sekretær: Povl Rasmussen
Mobil 21 66 87 53
Backersvej 7, 2300 København S.
hans.agerbo.jensen@mail.tele.dk
Tlf. 32 58 16 72. piras@post10.tele.dk
STATSPENSIONISTERNES
CENTRALFORENING
www.spcf.dk
Paraplyorganisation af nedenstående foreninger med i alt ca. 13.000 medlemmer.
SC er tilsluttet Offentligt Ansattes Organisation (OAO), Lærernes Centralorganisation (LC),
Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Akademikernes Centralorganisation (AC).
SC er endvidere tilsluttet Ældremobiliseringen gennem medlemsskab af Pensionisternes
Samvirke (PS).
Indhold
3
4
5
6
Leder: Skattereform og tilsagnspensioner . . . . . . . . . . . . . .
SC’s hovedbestyrelsesmøde den 31. maj 2012. . . . . . . . . . . .
Fremtidssikring af det ældrepolitiske arbejde . . . . . . . . . . . .
Afskaf alderdommen – bliv i de voksnes rækker . . . . . . . . . .
Kronikkonkurrencen:
Det er fedt at være gammel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Pensionistrabat – ja tak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
8
10
Ældremobiliseringen:
En engageret organisation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
11
Danske Ældreråd:
Fokus på nye udfordringer. . . . . . . . . . . . . . . . .
Hæderspris 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Udtalelse: Ordentlig og tilstrækkelig hjemmehjælp. . .
Aktivt ældreliv – også for borgere med behov for hjælp
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
Seniorforeningen Told•Skat, generalforsamling . . . . . . . . . . .
Pensionistgruppen under Forsvarets Civil-Etat, Region Øst . . . .
Medlemstilbud fra Pensionisternes Samvirke . . . . . . . . . . . .
Redaktør:
Povl Rasmussen
Backersvej 7, 2300 København S.
Tlf. 32 58 16 72. Fax 32 58 16 21
Mobil 22 84 79 76
E-mail: piras@post10.tele.dk
Ekspedition:
Jens Bragh Andersen,
Solbærvej 4,
4700 Næstved. Tlf. 55 72 52 57
E-mail: bragh@stofanet.dk
Tryk:
Grafikom A/S,
C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo
Tlf. 54 76 00 41. Fax 54 76 00 55
Antal udgaver pr. år: 4
Næste blad udkommer i uge 48/49 2012
12
12
13
14
13
15
16
Bladudvalg:
Hans Agerbo Jensen (ansvarsh.)
Henning Dam Krag
Povl Rasmussen
Bladet udkommer i uge 35/36 2012
Oplag: 13.500
Stof til bladet skal være redaktøren i hænde således:
Foreningsmeddelelser og håndskrevne indlæg: senest den 18. i måneden før udgivelsesmåneden.
Øvrige artikler, læserbreve m.v.: senest den 21. i måneden.
Artikler og læserbreve m.v. udtrykker forfatterens mening og dækker nødvendigvis ikke altid de til
Centralforeningen tilsluttede foreningers synspunkter. Disse kommer til udtryk i lederen.
Forsidefoto: Rabat til pensionister, rabat til alle eller ingen rabat overhovedet. Tilbuddene er mange, og
meningerne er delte, men ikke hos frisøren i Østrigsgade på Amager. Læs artiklen Pensionistrabat – ja tak.
Foto: Povl Rasmussen.
2
STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2012
Postpensionisternes Landsforening
Formand:
Henning Dam Krag,
Karensvej 11, 7000 Fredericia.
Tlf. 40 34 73 36.
E-mail: pl@postpensionisterne.dk
Politipensionisterne
Formand:
John Jensen,
Kronhjortløkken 236, 5210 Odense NV.
Tlf. 65 94 17 01. Mobil 28 21 76 61.
E-mail: john41@live.dk
www.politipensionisterne.dk
Statspensionistforeningen af 1945
Formand:
Jørn Nicolaisen,
Pusterholmen 6, 2730 Herlev.
Tlf. 44 98 80 82.
E-mail: j-nicola@post7.tele.dk
Seniorforeningen Told•Skat
Formand:
Bjørn Wikkelsøe Jensen,
Søvej 13, Nødebo, 3480 Fredensborg.
Tlf. 48 48 18 95. Mobil. 21 47 40 65.
E-mail: bwjj@mail.dk
Dansk Magisterforenings Pensionistsektion
Formand:
Sidsel Jacobsen,
Lundbyesgade 4,1., 1771 København V.
Tlf. 33 23 26 42.
E-mail: sidsel_benedicte_jacobsen@hotmail.com
Uddannelsesforbundets Seniorgruppe
Formand:
Erik Granau Andersen,
Fredensgade 3, 7100 Vejle.
Tlf. 75 82 69 71. Mobil 28 49 03 23.
E-mail: granau@stofanet.dk
Seniorgruppen i Foreningen af tekniske
og administrative tjenestemænd
Formand:
Steffen Lunn,
Bjergstien 6, 3390 Hundested
Tlf. 44 98 40 56. Mobil 41 43 04 98
E-mail: slupost-fagligt@yahoo.dk
Handelsskolernes Lærerforenings Pensionistforening
Formand:
Karen Elisabeth Lundbæk,
Ternevej 1, 4130 Viby Sjælland.
Tlf: 86 29 04 92.
E-mail: k.e.lundbaek@gmail.com
Pensionistgruppen under Forsvarets Civil-Etat
Formand:
Arne Haugaard,
Katsigvej 4, Skærum, 9900 Frederikshavn.
Tlf. 98 47 32 99. Mobil 40 68 88 82.
E-mail: arne@tdcspace.dk
Skattereform og tilsagnspensioner
Med ansættelsen i staten følger også
et tilsagn om livsvarig pension. Derfor
er vi naturligvis særlig opmærksomme
på reformforslag, der griber ind i vores
pensionsordning.
Det meget omtalte forslag til skattereform fremkom umiddelbart før
Statspensionisternes Centralforenings
seneste hovedbestyrelsesmøde den
31. maj. En enig hovedbestyrelse besluttede derfor, at der måtte reageres
på det fremsatte forslag, fordi den foreslåede nedsættelse af folkepensionens
grundbeløb ville være særligt mærkbart
for os.
Der er to grunde hertil.
For det første modtager mange statspensionister enten slet ikke pensionstillæg, eller de modtager kun et reduceret
tillæg til folkepensionen.
En anden årsag – og vel den mest
principielle – er, at den gældende lov
om tjenestemandspension, vedtaget
i juni 1993 og gældende fra 1. januar
1994, fastlægger beregningen af tjenestemandspensionen, ligesom det i
samme lov er bestemt, at statspensionisten er berettiget til folkepensionens
grundbeløb, når folkepensionsalderen
indtræder. Beregningen blev dengang
fastsat ud fra, at der ikke skulle betales
AM-bidrag af pensionen og ud fra, at
man fik det fulde grundbeløb, når den
”rigtige” alder var opnået.
Reformforslaget indeholdt også en
ændring i reguleringen af folkepensionen og andre sociale pensioner.
Derfor var det nødvendigt med en
hurtig reaktion: For os er det en ”rigtig dårlig forretning”, hvis der overføres
midler fra grundbeløbet til det indkomstafhængige pensionstillæg.
Et andet element i det oprindelige
forslag var formuleringen om, at den
nuværende topskattegrænse skulle
fastholdes for alderspensionister. Hvad
var nu det? Skal der for fremtiden laves
skattereformer for de forskellige aldersgrupper i vores samfund?
Vi kender alle resultatet af det politiske forlig, hvor de elementer med
forskellig topskattegrænse og nedsættelse af folkepensionens grundbeløb er
udgået. Tilbage er en ændring – læs forringelse – af reguleringen af de sociale
pensioner. Vi kan konstatere, at blandt
andet folkepensionen for fremtiden skal
reguleres ud fra pristallet, og ikke med
baggrund af lønudviklingen.
Om ikke alle, så er en meget stor del
af befolkningen sikkert tilfreds med, at
topskattegrænsen hæves, og at alle i beskæftigelse får skattenedsættelse i form
af et større fradrag, som er gældende
uanset alder.
Men hvorfor de sociale pensioner skal
underkastes en ændret og lavere regulering, er der næppe en logisk forklaring
på. Blot det, at der giver en besparelse
i de offentlige udgifter. Det er ikke en
besparelse, som lå lige for, når talen i
øvrigt var om en skattereform.
Den nuværende regulering med baggrund i en løn optjent for to år siden, har
jævnligt været udsat for kritik. Forslaget
i det indgåede forlig gør reguleringen
af folkepensionen ringere end det bestående. Det bliver hårdt for den store
gruppe pensionister, der alene har deres
folkepension og ATP at leve for.
Den del af reformen havde vi gerne
været foruden.
LEDER
STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2012
3
Fra SC’s hovedbestyrelsesmøde
den 31. maj 2012
OK13 og skatteforliget
Af Povl Rasmussen
Hans Agerbo Jensen, formand for Statspensionisternes Centralforening (SC),
indledte årets første hovedbestyrelsesmøde med en debat om SC’s ønsker til
de kommende overenskomstforhandlinger, OK13.
Som ved OK11 har der på SC’s initiativ
været indbudt til en række møder med
repræsentanter fra Pensionistgruppen i
DJØF, Pensionistgruppen i Centralforeningen af Stampersonel, Fængselsforbundet i Danmark, Frie Skolers Lærerforenings Pensionistgruppe, Danmarks
Lærerforenings Fraktion 4 samt Dansk
Jernbaneforbunds Pensionistgruppe, for
at koordinere indstillingen til de respektive hoved- og centralorganisationer.
Ved det sidste møde var der afbud
fra Jernbaneforbundet, Centralforenin-
4
STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2012
gen af Stampersonel og Danmarks
Lærerforenings Fraktion 4, der således
ikke var med til at træffe den endelige
beslutning. Danmarks Lærerforenings
Fraktion 4 arbejder dog på via deres
hovedorganisation at fremsætte tilsvarende forslag som SC’s.
Formanden foreslog, at SC begrænser til sig til ét enkelt krav, nemlig at
procentreguleringen af tjenestemandspensionerne fastsættes til den del af en
given ramme, der afsættes til egentlige
lønformål. De øvrige organisationer var
enige i at begrænse kravet til det (forhåbentligt) realistiske, og alle i hovedbestyrelsen var enige.
Organisatoriske ændringer
”Arbejdsgruppe vedr. beslutningsforslaget”, der blev nedsat efter repræsentantskabsmødet i 2011, har nu
sluttet arbejdet. Undervejs i forløbet
er konklusionerne blevet drøftet i hovedbestyrelsen, og der foreligger nu et
forslag til vedtægtsændring, hvori den
væsentligste ændring er nedlæggelse af
forretningsudvalget. Forslaget vil blive
forelagt til vedtagelse på repræsentantskabsmødet i 2013.
Bladudvalgets sammensætning og
funktion har også været drøftet. Efter
indstilling blev udvalget reduceret til tre
personer: Formand (ansvarh.), næstformand og redaktør.
Planerne om at udarbejde nyt informationsmateriale er sat i bero indtil der
er mere klarhed over, hvilke nye medlemsgrupper, der evt. kan komme på
tale til SC. I den forbindelse blev der
også opfordret til at overveje en navneændring til SC, såfremt der optages
ikke-statspensionister i SC, men fx alle,
der har været offentligt ansat (stat og
kommune) uanset organisationsforhold.
Røde tal
Årsregnskabet 2011 viser et underskud
på godt 87.000 kr. mod de budgetterede
75.000 kr., hvilket bl.a. skyldes afholdelse af flere møder samt svigtende annonceindtægter.
På trods af en beskeden formue er
det ikke holdbart i længden at have underskud på driftsbudgettet. Da det er
begrænset, hvor meget der kan skæres
i udgifterne, er der overvejelser om en
mindre kontingentstigning på nogle få
kroner årligt. Problematikken vil blive
drøftet på et senere hovedbestyrelsesmøde. En kontingentstigning skal i givet
fald vedtages på et repræsentantskabsmøde.
Blad og hjemmeside
Statspensionisten har som et forsøg
været tilgængeligt på hjemmesiden det
sidste år, i stedet for som tidligere, hvor
kun et par udvalgte artikler kunne læses. Ved målinger kan det ses, at ca.
halvdelen af de besøgende på SC’s
hjemmeside går direkte ind på bladet,
og at besøgstallet er væsentligt højere
de måneder, hvor bladet udkommer.
Der var enighed om, at ordningen
skal fortsætte.
Der var også enighed om, at bladet
fremover også skal udkomme i en trykt
Tak for indsatsen
Erik Granau Andersen har efter fem år
som formand for Uddannelsesforbundets Seniorgruppe valgt at nedlægge sit
hverv. Samtidig har han i juni sagt farvel
til formandsposten for seniorgruppen i
Dansk Teknisk Lærerforbund, der sammen med Landsforeningen af Voksen- og
Ungdomsundervisere og Lærerne ved Arbejdsmarkedsuddannelserne udgør Uddannelsesforbundets Seniorgruppe.
Erik Granau Andersen har været en meget
aktiv fagpolitisk deltager i Statspensionisternes Centralforenings i hovedbestyrelse, i forretningsudvalget og som deltager i forskellige arbejdsgrupper.
Valget af ny formand er udskudt til den kommende generalforsamling i oktober.
udgave med et nummer på 16 sider i
hvert kvartal.
Skatteforliget
Regeringens udspil til en skattereform
var netop fremsat. De politiske forhandlinger var ikke afsluttede, men udspillet
vil helt urimeligt rammer pensionisterne, bl.a. ved nedsættelse af folkepensionen, ændret beregningsgrundlag ved
pensions-reguleringen og at forhøjelse
af topskattegrænsen ikke skal gælde for
pensionister.
Det blev derfor besluttet at sende et
brev til regeringen, v/skatteministeren,
samt udsende en pressemeddelelse for
at markere SC’s fagpolitiske holdning
mod udspillet (brev og pressemeddelelse kan ses på SC’s hjemmeside).
Næste hovedbestyrelsesmøde afholdes
den 27. november 2012.
Repræsentantskabsmødet i 2013 blev
fastlagt til tirsdag den 26. februar 2013
og afvikles på Ældrecentret i Odense.
Fremtidssikring af
det ældrepolitiske arbejde
Planerne om fusionering af Pensionisternes Samvirke, Danske Pensionister og
Sammenslutningen af Pensionistforeninger i Danmark er p.t. til afstemning.
Af Povl Rasmussen
Som tidligere fortalt i Statspensionisten
er baggrunden for vores paraplyorganisation Pensionisternes Samvirkes fusionstanker at få en bedre udnyttelse af
de tre organisationers ressourcer, men
især at styrke og samle de ældrepolitiske
aktiviteter.
Ved en sammenlægning vil den nye
organisation have 140.000 medlemmer.
I dag har Pensionisternes Samvirke knap
60.000 medlemmer, medens de to øvrige organisationer hver har omkring
40.000 medlemmer.
De tre pensionistforeninger udgør i
dag sammen LO Faglige Seniorer paraplyorganisationen Ældremobiliseringen. Dette samarbejde skal bevares,
dvs. at de aktiviteter, der finder sted i
Ældremobiliseringens regi, fortsat skal
prioriteres højt.
Statspensionisternes Centralforenings
hovedbestyrelse har på mødet den 31.
maj 2012 besluttet at stemme ja til fusionen.
De berørte organisationer skal træffe
deres endelige beslutninger i løbet af
efteråret. I givet fald vil den nye organisation kunne etableres i foråret 2013.
STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2012
5
Afskaf alderdommen
– bliv i de voksnes rækker
Af Henning Kirk
Hvis man vil bekæmpe myter og fordomme, kan det være nyttigt at provokere for at få budskaber ud. Det er
selvfølgelig derfor, at Lone Kühlmann
og jeg har givet vores nye bog den provokerende titel ”Afskaf alderdommen –
bliv i de voksnes rækker”. Der er nemlig
stadig i forbavsende grad udbredt mangel på viden om aldring – og tilsvarende
udbredte myter og fordomme.
Vi har to hovedsigter med bogen.
For det første beskriver og diskuterer
vi samfundets ofte utilsigtede tendens
til at placere ”de ældre” ved siden af
voksensamfundet, for eksempel når
kommunerne i mange tilfælde opfatter,
beskriver og behandler svækkede ældre
voksnes behov som noget der primært
er forårsaget af alderen i sig selv.
Det kommer til udtryk i det sprog,
man bruger, ikke mindst i den kommunale jargon. I bogen opregner vi således
over 100 ”ældreord” (herunder ”ældreråd”!) som sproget er blevet forurenet
med siden 1980’erne. Et sprog, der bidrager til at fastholde opfattelsen af, at
alderen i væsentlig grad ligger til grund,
når ældre borgere har behov for social
og sundhedsmæssig bistand. Ud over
opgøret mod dette ”ældresprog” gør vi
også op med brugen af aldersgrænser,
rabatter og andet, der bidrager til at forstærke ”vi-de-retorikken”.
6
STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2012
I forbindelse med EU’s år for aktiv
aldring fik vi et eksempel på, hvordan
netop denne retorik ubemærket sniger
sig ind, selv når politikere og eksperter
har de bedste intentioner om at styrke
alderens muligheder. ”Livet slutter ikke
ved de 60 – og samfundet påskønner
i stigende grad, at de ældre også har
noget at byde på”, stod der således i EUoplægget. En utilsløret, men formentlig
ubemærket hentydning til, at ”vi” (de
midaldrende eksperter og beslutningstagere) taler om ”de” ældre.
Det andet sigte med bogen er at give
gode råd til, hvordan vi hver især kan
styrke de fysiske, mentale/kognitive og
sociale muligheder i hele voksenlivet.
Ud over opgøret mod dette ”ældresprog” gør vi også
op med brugen af aldersgrænser, rabatter og andet,
der bidrager til at forstærke
”vi-de-retorikken”.
Bemærk at vi taler om voksenlivet. Der
er yngre og ældre voksne, men ”de ældre” findes ikke. Der er stor interesse for
at holde hjernen i gang, og forskningen
peger på mange konkrete råd, som endnu ikke er blevet tilstrækkeligt formidlet
til dem, som kan få glæde af dem.
Afskaf ældrerådene
Vores påstand er således, at det er vigtigt at afskaffe alderdommen som den
forældede konstruktion, den fortsat er
i vores bevidsthed. Hvis folk er syge,
gangbesværede, ensomme eller fattige,
skal de hjælpes ud fra deres behov. Og
ikke ud fra forestillinger om, at det nok
er alderen, der er ondets rod.
Det er fint, hvis politikerne kan få
uvildige råd og forslag til, hvordan man
hjælper og styrker borgere, der har problemer. Og til, hvordan vi individuelt og
kollektivt kan forebygge diverse problemer. Men når man kalder noget et ”ældreråd”, fastholder man den kategoriske
opdeling mellem voksne og ”ældre”.
Ældrerådene beskæftiger sig for eksempel en del med hjemmehjælp. Men
hver syvende hjemmehjælpsmodtager
hører slet ikke til kategorien ”ældre”.
Derfor er det også vigtigt, at der foretages navneskift i de kommunale forvaltninger. Væk med benævnelser som
ældreområde, ældreforvaltning, ældrepleje, ældrechef osv. For slet ikke at
nævne det ualmindelig nedladende ord
”ældremad”.
Benævn i stedet forvaltningerne efter
”varen”. For eksempel kunne man blive
inspireret af den tretrinsraket, som beskriver kommunernes sociale og sundhedsmæssige indsats: Forebyggelse,
genoptræning og pleje/omsorg. Det er
disse opgaver, der er ”varebetegnelsen”
for det, man i dag typisk kalder noget
med ”ældre-”.
Forebyggelse er den brede indsats.
Hvis den ikke er tilstrækkelig, er kommunen forpligtet til at tilbyde genoptræning. Og hvis det ikke er tilstrækkeligt,
er der behov for kyndig omsorg og pleje. Uanset om borgeren er 40 eller 80 år.
Lad os benævne opgaverne – ikke alderen på dem, der skal hjælpes. Dette
har også en god faglig-ideologisk begrundelse. Ingen har brug for hjælp på
grund af alder, og flere af de sygdomsproblemer, der tidligere gav anledning
til udtryk som ”alderdomssvækkelse” eller ”senilitet”, kan i dag i mange tilfælde
forebygges, eller i hvert fald udskydes.
Det gælder både hjerte-kar-sygdomme
og demenssygdomme.
Bilen er et vigtigt redskab til aktiv aldring. Og derfor virker det modsat, hvis
man med den nuværende ordning er
med til at skræmme nogle af bilisterne
til at aflevere kørekortet. For sådan reagerer nogle af bilisterne, af frygt for det
at skulle til ”eksamen” hos lægen.
Kørekortfornyelse og aldersmobning
Kørekortfornyelse hører ikke til det,
man traditionelt kalder det kommunale
ældreområde. Men det er dog borgerservice, der står for administrationen på
vegne af politiet (og lægerne). Jeg vil
omtale ordningen her, fordi der faktisk
er tale om et konkret eksempel på aldersmobning – og ikke ligefrem noget
der fremmer aktiv aldring.
I modsætning til i Sverige skal 70+-årige danskere til obligatorisk lægeundersøgelse for at få kørekortet fornyet. Når
vi i bogen foreslår ordningen ændret i
retning af den svenske (hvor man fornyer kørekortet ved at skrive under på,
at man er i stand til at køre bil), er det
fordi lægeundersøgelserne ikke kan
påvises at forbedre ulykkesstatistikken.
Lægerne finder et par enkelte med tegn
på demens. Bilister med lettere demens
har en lidt øget risiko for at forulykke,
men i modsætning til unge bilister er de
ikke så farlige for andre trafikanter. De
kører forsigtigt, tager ikke chancer, og
så undgår de kørsel i mørke, ligesom
de ikke taler i mobiltelefon eller kører
spirituskørsel.
Når jeg bruger udtrykket ”aldersmobning”, er det for at inddrage de psykologiske aspekter ved, at bilister hos lægen
skal op til en slags kognitiv eksamen på
grund af deres alder. Hvor samfundet
forventer, at der er en øget risiko for
ulykker – i modsætning til, hvad statistikkerne viser. Faktisk ved vi ikke fra
forskningen, hvad en sådan aldersdefineret mistænkeliggørelse betyder for
bilisters selvværd og selvtillid. Men at
blive udsat for statsautoriseret aldersmobning er næppe noget, der gør en
mentalt stærkere.
At tale de svages sag
Selvfølgelig skal man ikke afskaffe de
vigtige opgaver, som ældrerådene har
beskæftiget sig med. Der er behov for
et talerør for borgere, der har behov for
hjælp. Men at sammensætte et brugerråd, hvor voksne borgere under 60 år
ikke kan være med, er ude af trit med
de generelle bestræbelser for at udfase
aldersgrænser i samfundet. Det ændres
ikke ved at medlemmerne er demokratisk valgt. Der er stadig tale om en opdeling mellem et voksensamfund og et
ældresamfund.
Ældre borgere i kommunen udgør
ikke en gruppe, der har noget særligt
til fælles. Som Poul Borum og Esther
Møller plejede at sige: ”Vi fødes som
kopier og dør som originaler”. Vi bliver
mere og mere forskellige med årene, på
godt og ondt. Der er 900.000 måder at
være gammel på i Danmark – hvis vi
tager udgangspunkt i nuværende folkepensionsalder.
Hvis folk er syge, gangbesværede, ensomme eller
fattige, skal de hjælpes ud
fra deres behov. Og ikke
ud fra forestillinger om, at
det nok er alderen, der er
ondets rod.
Voksenlivet varer længe
Traditionelt har man sagt, at man indtræder i de voksnes rækker, når man
bliver konfirmeret, eller i hvert fald
ved 18-års-alderen. I bogen har vi den
påstand, at man på mange måder udtræder af de voksnes rækker ved pensionsalderen – hvorefter man hører til
gruppen af ”de ældre”.
I Storbritannien og USA er der nu tendens til at man i medicinske tidsskrifter
udfaser betegnelser som ”the elderly”
og ”the old”. I stedet skriver man nu
almindeligvis ”older adults”. Herved
betones det, at vi alle er voksne, når
vi ikke er børn eller unge. Der er ingen
skarpe hjørner i naturen – kun i nogle
af de købesange, der synges ved runde
fødselsdage.
I princippet er det nu ikke længere
tilladt at afskedige folk på grund af alder.
Bortset fra piloter og (herhjemme) biskopper og dommere. Og det er blevet
muligt at man individuelt kan udskyde
alderen for at begynde at trække på
folkepension og atp (som det gælder
for arbejdsmarkedspensionerne). Der
er generel opblødning med hensyn
til brugen af aldersgrænser, bortset fra
kørekortfornyelse og aldersrabatter på
offentlig transport, museer mv.
Men hvis vi skal opnå et forlænget og
aktivt voksenliv, er det nødvendigt at vi
afskaffer alderdommen, først og fremmest sådan som den kommer til udtryk
i sproget, ikke mindst i det kommunale
ældresprog. For ord er ikke bare ord. De
afspejler, hvad vi tænker og føler. Et af
ordene er – ældreråd.
Artiklen har været bragt i Danske
Ældreråds nyhedsbrev maj 2012.
Henning Kirk
er speciallæge i samfundsmedicin
og dr.med. Han har været leder af
Gerontologisk Institut og har siden
1998 haft selvstændigt virke som forfatter, konsulent og foredragsholder.
Han har skrevet en række bøger om
aldring, sundhed og forebyggelse,
blandt andet fire bøger om hjernens
vedligeholdelse. Den 30. marts 2012
udkom bogen ”Afskaf alderdommen
– bliv i de voksnes rækker”, som han
har skrevet sammen med journalist
Lone Kühlmann.
STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2012
7
Det er fedt
at være gammel…
...hvis du i tide
har sat til side
i den indre interessebank!
Af Karin Bjørkå
Det er bevist, at det er sundt at fejre
fødselsdag. Statistikken viser, at de
mennesker, der fejrer flest fødselsdage,
bliver ældst.
For ganske nylig hørte jeg i en bus
en kvinde fortælle sidemanden om en
spændende oplevelse. Hun og hendes
mand havde siddet ude en sen aften
foran sommerhuset i liggestole med
tæpper på og stirret op på planeterne
Jupiter og Venus og alle stjernerne. ”Og
det har vi da aldrig gjort før!” fastslog
hun med forundring i stemmen. At det
havde været en dejlig oplevelse var gan-
Kronikkonkurrencen:
Tak til de mange bidragydere til vores kronikkonkurrence ”Det er fedt at være
gammel”. Det var en dejlig og opløftende opgave kronikredaktionen kom på,
da vi skulle gennemgå de mange kronikker, læserne har sendt os.
Der var mange gode og spændende indlæg - og det var meget opmuntrende at
læse, hvordan mange ældre føler, de har det, og hvor rart de synes, de har det
som ældre, og ikke mindst det humør og den optimisme, der stråler én i møde.
Som vinderbidraget indledes: ”Det er bevist, at det er sundt at fejre fødselsdag.
Statistikken viser, at de mennesker, der fejrer flest fødselsdage, bliver ældst.”
Eller hvad med følgende mening, man også kan skrive under på ”Det ville være
dejligt at være ung igen - med al den livserfaring man er i besiddelse af i dag.”
Vinderne
Så kom vi til det virkelig svære - nemlig at finde de tre bedste - for mange
kandiderede til titlerne. Der er garanteret nogle blandt kronikørerne, der mener, at deres bidrag er lige så godt, som de valgte; men der skulle vælges, og
redaktionens valg blev følgende: Førstepræmien på 2.000 kr. går til Karin Bjørkå, Vanløse.
Andenpræmien på 1.000 kr. går til Grethe Rasmussen Kujack, Rødovre.
Tredjepræmien på 500 kr. går til Erik Stubtoft, Helsingør.
Vinderbidraget bringes her. De to øvrige kronikker bringes i de kommende
blade.
Red.
8
STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2012
ske tydeligt, og jeg vidste uden at vende
mig om, at hun var et sted i tresserne. En
herlig tid med nye oplevelser og mulighed for at skifte slidte tankemønstre ud.
Alt kan ske, alt kan prøves i tresserne,
om man selv vil. Nu er det tid til at skrue
op for de interesser, man havde FØR
arbejdsliv og børn.
Og man tænker over livet og spekulerer på, hvad de forrige generationer
mon tænkte. Hvordan levede de? Det
er som et biologisk ur, der tikker også
her. Når man bliver den ældste i flokken, begynder man på slægtsforskning.
Computeren er en herlig opfindelse til
netop det. Man kan være på Facebook,
hvis man vil, og lade være, hvis man
synes, livet er for kort til Facebook og
al dens (u)væsen. Her bestemmer fødselsåret ikke noget.
Man kan også downloade mangt og
meget til sin iPhone, fx vejrapplikationen Byvejr. Man kan også bare kigge ud
af ruderne og overveje om paraplyen
skal med på tur. Det har mennesker klaret sig med før, kan man tænke. Men
en GPS er nu en god ting og ”Rejseplanen”. For rejseplaner det har vi, vi der
er fyldt 60 eller 70. Vi kan ses med eller
uden støttestave eller rollatorer overalt
i verden. Rollatoren er en fantastisk opfindelse, for nu kan mennesker, som er
længst muligt i eget hjem, opholde sig
længst muligt i indkøbscentre, restauranter og feriesteder.
For 50 år siden tog min farmor for at
adsprede sig lidt med forskellige sporvogne fra den ene endestation til den
anden. Så fik hun set lidt nyt på vejen,
som hun kom hjem og fortalte om. Da
var hun i tresserne.
Til en rund fødselsdag sad jeg for nogle
år siden ved siden af den gamle mor
til festens midtpunkt. Da snakken gik
om det arbejde, datteren og flere af gæsterne har, hviskede den gamle dame til
mig: ”Jeg ved, jeg kunne være blevet
en god postmester!”. Hun havde fået
sin uddannelse, men var blevet gift og
havde fået børn, som hun ”naturligvis”
skulle passe hjemme. Så dybt et hjertesuk gjorde indtryk. En stor sorg ikke at
måtte bruge gode evner til at tjene egne
penge. Det var en del af hendes historie.
En anden historie kom fra en lille nydelig dame på et aktivitetscenter ved et
plejehjem, hvor jeg fortalte om Selma
Lagerlöf og bogen ”Mårbacka”. Hun
sagde: ”Det var fuldstændig som at høre
om mig og min far! Bare der var nogen,
der ville skrive min historie.”
I min taske har jeg et ”værdipapir.” Der står:
”Lykken kommer, når et menneske kan udfolde
sine muligheder. Man brænder uden at brænde
over eller brænde ud”, fortæller Karin Bjørkå
i sin vinderkronik.
Somme tider skal man prøve noget
nyt, det gjorde jeg den dag ved at love
damen at komme og skrive hendes historie. Det er nu blevet til et par hæfter
med til sammen 17 livshistorier fra min
arbejdskommune lavet i min fritid! Interessant viden om forskellige ”almindelige” liv i den samme kommune. En
spændende måde at være besøgsven
på. Personalet på plejehjem har ofte
ikke tid til at tale om andet end medicin, maden og vejret i forbifarten til de
mange beboere. Men fortællinger skal
der til, både den enkeltes og de store
fortællinger, som man bare skal lytte til.
”Jeg tror virkelig på, at vi føler med hinanden ved at fortælle hinanden historier. Ved at fortælle hinanden, hvem vi er,
og hvor vi kommer fra, og hvad vi drømmer om. En stor del af verdens problemer skyldes ikke manglende penge eller
konkurrerende idealer, men manglende
medfølelse. Der bliver ikke udvekslet
nok historier. Samtalen mangler.”
Ordene er den unge forfatter Jonathan
Safran Foers fra et interview i 2005. Jeg
er fuldstændig enig med ham. Den dybe
lytten kan man ofte levere, når man er
over 60 år. Det er en af grundene til, at
bedsteforældre og børnebørn er så god
en kombination. Facebook handler om
hurtig skriftlig snak, den dybe lytten er
noget helt andet.
Er man færdig med at arbejde, når man
er færdig med sit job? Nej, de fleste finder sig et nyt frivilligt arbejde og skruer
op for interesserne. Men kunstnerne
bliver ved med at arbejde med det, de
har lavet hele livet. Viktor Borge fortalte
i en tv-udsendelse, at mange spurgte
ham om, hvornår han ville trække sig
tilbage fra arbejdslivet. ”Men hvorfor
skal jeg da trække mig tilbage?”, spurgte
han. Og hvorfor dog trække sig tilbage
når det, man laver, er det, man elsker
at lave.
Kunstnere bliver ikke bare pensionister midt i tresserne, men er ordet ”pensionist” for nogle nærmest et skældsord?
I 1990’erne var jeg søndagsvagt på
Sophienholms kunstudstillinger. En dag
dukkede skuespilleren Ebbe Rode op
med en yngre kvindelig ledsager. Han
stillede sig et par meter fra skranken,
mens hun ordnede købet af billetterne.
Hun bad om to billetter. Jeg havde et par
dage før læst et avisportræt af skuespilleren i anledning af en rund fødselsdag,
og jeg lagde derfor en pensionistbillet
og en almindelig voksenbillet frem og
nævnte beløbet. Damen blev rasende,
hun nærmest råbte: ”Jeg sagde to billetter, ikke noget med pensionist!”
Det modsatte kunne man også opleve
der på stedet. Ældre herrer sprang som
vårharer gennem døren hen til skranken
for at købe to billetter. Billetterne blev
lagt frem, indigneret lød det nu: ”Det
skal være pensionistbilletter!” Lidt efter
kunne deres begejstrede teaterhvisken
til fruen høres ind til udstillingen: ”Hun
troede ikke, jeg var pensionist!”. Sådan
kan man forsøde tilværelsen for mange
ældre mennesker eller det modsatte.
Men folk i billetluger skal ikke sidde
”Når en politiker siger, at vi alle
er i samme båd, så pas på! Det
betyder, at han vil være kaptajn,
og at du skal ro.”
Johannes Hohlenberg (1881-1960),
forfatter
og gætte publikums alder. De er ligeglade med, om vi har rynker eller ej.
Smil til billetlugemennesket, tænk ved
dig selv, at hjertet har ingen rynker og
sig med høj og tydelig røst: ”En pensionist, tak.” For kunst og kultur det skal
der til, så er det fedt at være pensionist
eller gammel eller ældre, eller hvad det
nu hedder. Vi skal synge i kor, male,
skrive eller hjælpe andre. I min taske har
jeg et ”værdipapir.” Der står: ”Lykken
kommer, når et menneske kan udfolde
sine muligheder. Man brænder uden at
brænde over eller brænde ud.” Så lad
os udfolde vores muligheder i den udstrækning, det er muligt.
Er man færdig med at arbejde, når man er færdig
med sit job? Nej, de fleste
finder sig et nyt frivilligt
arbejde og skruer op for
interesserne.
I Birgitte Rahbeks bog om Henny Harald Hansen fortæller HHH: ”Når jeg
vågner om morgenen, tænker jeg, at det
er jublende pragtfuldt, for det kan kun
blive værre, og det er det ikke blevet
endnu. Jeg synes hver dag er en gave,
også selvom døden kan fremstå som
en ønskværdig afslutning. Jeg har fået
så meget, og døden er den pris, man
betaler for overhovedet at leve.”
Se det er taknemmelighed over livet
med glæde og sorg og det hele.
Så er det fedt at være gammel!
STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2012
9
Pensionistrabat
– ja tak
Ikke en pligt at benytte sig af forbrugerrabatter. Det er et tilbud.
Af Povl Rasmussen
Gennem de sidste par måneder har der
i forskellige medier været en heftig debat om det rimelige i, at pensionister
får rabat – kun fordi de er pensionister.
Argumenterne mod aldersrabatten er
blandt andet, at hvis der gives rabat på
en vare, skal det gælde alle. Det er da
et sympatisk synspunkt, men muligt at
realisere? Næppe.
En søgning på ”pensionistrabat” på
Google giver ca. 16.300 resultater på
0,16 sekunder, og tilbuddene dækker
stort set hele spektret fra DSB’s 65-billetter, mimrekort til busser, S-tog og metro, entré til museer, biografer og teatre
og til rejser, aviser og foreninger. Statspensionisternes Centralforenings egne
paraplyorganisationer, Pensionisternes
Samvirke og Ældremobiliseringen, holder sig heller ikke tilbage, da de i lighed med andre organisationer tilbyder
rabatter som en del af medlemsplejen.
Det er svært at se noget galt i det.
Rækken af arbejdspladsrelaterede
indkøbsforeninger stiger stadig, og varesortimentet udvides også løbende. Så
de mange eksisterende rabatordninger
er altså ikke alene aldersrelaterede.
Ikke en pligt
Nogle af debattørerne mener, at alle
pensionister har råd til at betale det, en
vare koster. En noget arrogant holdning
al den stund, at de, der efter et langt arbejdsliv fx kun har folkepensionen, ikke
har for meget at rutte med, og at deres
eneste mulighed for i et vist omfang få
del i goderne, og dermed at deltage i
samfundslivet, er pensionistrabatterne.
10
STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2012
Men naturligvis er der da pensionister,
der økonomisk ikke har behov for rabatterne. At benytte sig af rabatordninger
er et tilbud – ikke en pligt! Så hvis man
er modstander af rabatordninger af den
ene eller anden art, kan man jo bare
lade være med at bruge dem.
Det er jo også bemærkelsesværdigt,
at nogle af de stærkeste argumenter
mod aldersrabatter er kommet fra enkelte personer, som selv er pensionister,
men som har deres på det tørre. Jeg
kender ikke de pågældendes selvangivelser, men efter lønniveauet at dømme
ud fra deres tidligere offentlige hverv
mm., gætter jeg på, at deres pension
overstiger folkepensionistens med flere
hundrede procent. Og igen, det er tilladt
at sige ”nej tak” til rabatterne.
Rækken af arbejdspladsrelaterede indkøbsforeninger stiger stadig, og varesortimentet udvides også
løbende. Så de mange eksisterende rabatordninger
er altså ikke alene aldersrelaterede.
Rabat til alle
Vil det være mere rimeligt, hvis rabatterne gælder for alle, og ikke kun, fordi
man er nået en bestemt alder? At lade
varerne koste det, de reelt koster, og så
lade rabatmulighederne kun gælde de
økonomisk svagest stillede?
Måske en fornuftig idé, men hvor
skal grænsen i givet fald så være for,
hvornår man er ”fattig”? Det vil i øvrigt
nok også være tvivlsomt, om det kommercielle marked kan blive enige om at
lægge ”fattigdomsgrænsen” et bestemt
sted, når politikerne indtil nu ikke har
kunnet – eller villet. Og at forestille sig
denne gruppe pensionister stå ved billetlugen og vise selvangivelsen, holder
vel egentlig heller ikke.
Rabat med betingelser
Et argument for at afskaffe pensionistrabatterne kunne være begrundet i
ønsket om en mere rationel drift, som
fx billigere billetter til den offentlige
transport på tidspunkter, hvor der er få
passagerer, eller til biografernes eftermiddagsforestillinger. Ved at benytte sig
af det, vil pensionisterne jo stadig kunne
spare, idet de har bedre mulighed for at
benytte disse tilbud.
Men vil det være rimeligt at regulere pensionisternes adfærd med en
økonomiske gulerod? Svaret må være
nej. Ved at benytte sig af de generelle
pensionistrabatter, der for de flestes
vedkommende gælder døgnet rundt,
bliver pensionisterne en ligeværdig del
af samfundet.
Om ældre mennesker er sunde og raske, generelt økonomisk bedre stillede
end i tidligere tider, er heller ikke en
plausibel grund for at afskaffe pensionistrabatten. Er der noget i vejen for, at
der i ”den tredje alder” kan blive råd til
noget, som et langt arbejdsliv ikke gav
økonomisk mulighed for?
Mon ikke pensionistrabatter er kommet for at blive – også i Danmark.
Ældremobiliseringen
En engageret organisation
God stemning og konstruktiv debat prægede Årsmødet 2012 i Ældremobiliseringen.
Af Gerda Klemensen, daglig leder i
Pensionisternes Samvirke
Et godt årsmøde – så kort og godt kunne
man nøjes med at omtale Ældremobiliseringens årsmøde, men vi vil ikke ”nøjes”, så her er nogle af de væsentlige
emner, man drøftede.
Ordførende formand Jørgen Fischer
kunne byde velkommen til en veloplagt
deltagerkreds. Han beklagede, at LO
Faglige Seniorer ikke var med på mødet
og sagde, at selv om de p.t. har nulstillet
deres aktiviteter i Ældremobiliseringen,
er de altid meget velkomne tilbage.
Jørgen Fischer rettede en tak til Knud
Kingo Christensen for det store arbejde,
han har lagt i Ældremobiliseringen gennem de 6½ år, han har været formand.
Knud har altid talt pensionisternes sag
og har i særdeleshed kæmpet de svage
pensionisters sag.
Siden Knud Kingo Christensens afgang
har Ældremobiliseringen haft en kollektiv ledelse bestående af formændene fra
organisationerne for landsorganisationerne Danske Pensionister, Pensionisternes Samvirke og Sammenslutningen af
Pensionistforeninger i Danmark. Dette
fortsætter, indtil strukturen efter den
forventede fusion falder på plads.
Dus med Datastuer og digitalisering
Et af Ældremobiliseringens kerneområder er datastuerne, hvor arbejdet med
at opruste er i fuldt sving.
- Vi er i øjeblikket ved at oprette nye
datastuer, og vi forventer, at der i 2015
er dobbelt så mange datastuer som de
173, vi har i dag med 9.000 kursister,
sagde Jørgen Fischer og fortsatte:
- Det er selvfølgeligt afhængigt af,
om vi får en ny bevilling. Ældremobiliseringen lægger samtidig stor vægt
på, at de ældre, der ikke ønsker at deltage i digitaliseringen, skal have ret til
at være fri. Det er uværdigt for mange
ældre at skulle bede om hjælp til opgaver, de selv har kunnet klare før. Kommunernes Landsforening (KL) har lovet,
at ingen kommer til at gå forgæves til
Borgerservice-centrene, og det vil vi i
Ældremobiliseringen holde dem op på.
Digitaliseringen vil i det hele taget
komme til at fylde rigtig meget fremover.
Ældremobiliseringen har en satspuljeansøgning inde på omkring 9 mio. kr. til
et projekt, der vil hjælpe mange af de
svage brugere, og som vil bygge på de
erfaringer, man har i datastuerne.
Mange tog ordet på årsmødet. Her er det Eddy
Marrup fra Nordjylland.
- Når det offentlige ønsker at digitalisere, må de også afsætte midler hertil. Noget vi har slået til lyd for mange
gange, og som vi vil holde politikerne
fast på. Derfor er det heller ikke nok at
afsætte 18 mio. kr. over fire år. Det giver
en rund 10’er pr. mand pr. år. Et rent
coinoffer
offer, som man siger på nudansk.
Nej, der skal flere penge til, ikke mindst
ude i kommunerne. Derfor er vi også
glade for, at vi har et godt samarbejde
med mange kommuner, medarbejderne
i KL, og takket være vores arbejde i Rødovre, nu også med formanden for KL,
sagde Jørgen Fischer.
På ”hjemmefronten” er den nye hjemmeside kommet op og stå. Her kan man
blandt andet se datastuerne og Ældre
hjælper Ældre-grupperne rundt omkring
i landet.
Øget synlighed
Gennem årene har det været en tilbagevendende anke, at Ældremobiliseringen
ikke er synlig nok i medierne, men en
opgørelse viser, at Ældremobiliseringens
synlighed er øget. Der bliver skrevet
mere om Ældremobiliseringen i pressen, især i de lokale dagblade.
Formændenes deltagelse i Fjernsyn
for Voksne på dk4 er også med til at øge
Ældremobiliseringens synlighed. I løbet
af 2011 har de fire formænd optrådt i
adskillige programmer, og samarbejdet
vil fortsætte i 2012.
Ældrepolitikken i centrum
Umiddelbart op til årsmødet barslede
regeringen med sin skattereform. Indholdet af denne gik naturligvis ikke
upåagtet hen. Blandt andet blev konsekvenserne af forslaget om at nedsætte
grundbeløbet for alle mod at sætte
pensionstillægget tilsvarende op for de
økonomisk svageste livligt debatteret. En
udtrykte det lakonisk: ”Det svarer til at
sætte hunden til at spise sin egen hale”.
Igen kom man ind på digitaliseringen.
Der skal bruges mange penge på at
udvikle brugbare systemer og uddanne
borgerne i at bruge de mange muligheder, men vi må ikke glemme de sociale
eller menneskelig aspekter. Der er stadig
brug for det almindelige ældrearbejde i
klubberne og foreningerne eller i Ældre
hjælper Ældre.
- Vi frygter, at kommunerne kan være
fristet til at skære i § 18 og 79-midlerne.
Vi ved, at der i Københavns Kommune
lægges op til en besparelse på 3,5 mio.
kr. i 2013. Det går ikke!
- Det er derfor nu, inden kommunerne
fastlægger deres budget, vi skal løfte vores røst og fortælle politikerne, at sociale
netværk er vigtige, opfordrede Jørgen
Fischer.
STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2012
11
Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde
Fokus på
nye udfordringer
Af Jørgen Fischer, landsformand for
Pensionisternes Samvirke
Formanden for Danske Ældreråd, Kirsten Feld, bød de indbudte gæster, pressen og de knap 500 stemmeberettigede
repræsentanter hjertelig velkommen til
repræsentantskabsmødet på Hotel Nyborg Strand den 14. maj 2012 med håbet
om et godt og spændende repræsentantskabsmøde, hvor der skulle tages mange
vigtige beslutninger, blandt andet en ny
og slankere struktur i Danske Ældreråd,
der bedre skal tilpasse sig den økonomiske virkelighed i foreningen.
Formanden havde i den skriftlige beretning redegjort for det store arbejde,
der havde været i kommunerne med at
tilpasse organisationen de økonomiske
realiteter, og til de kommende store udfordringer.
Fornyelse, ikke forringelser
De seneste års økonomiske krise har præget tilværelsen globalt, nationalt og lokalt.
For ældre- og seniorråd har det betydet
store udfordringer for at sikre de bedste
vilkår i hverdagen for ældre borgere.
Viljen til velfærd bliver testet over hele
linjen, og Danske Ældreråd fastholder sin
”Use it or lose it”
Frygtløs formidler modtager
Ældrerådenes Hæderspris 2012.
Årets prisvinder, Povl Riis, har som formand for ÆldreForum sørget for, at aktuelle ældrepolitiske temaer og spørgsmål
behandles og formidles med saglighed,
aktualitet – og et glimt i øjet. Dagens prismodtager er en ekvilibristisk sprogfornyer,
der også har synliggjort ældrerådenes
arbejde blandt andet ved udgivelse af ÆldreForums inspirerende bøger ”Idékatalog– fra ældreråd til ældreråd” I og II.
”Use it or lose it” er et udsagn om hjernens aldringsproces, Povl Riis som
snart 87-årig tager alvorligt. Hjernen holdes ung af ny indsigt, og vi skal udveksle viden på tværs af generationer. Fx gjorde Povl Riis i 2011 opmærksom
på farerne ved vandpiberygning i en lettilgængelig artikel. Artiklen opfordrer
bedsteforældre til at sætte sig ind i emnet, så de kan advare børn og børnebørn om helbredsrisiko ved unges vandpiberygning. Povl Riis er således en
varm fortaler for aktiv aldring og solidaritet på tværs af generationer, et tema
som i år fejres i hele Europa under titlen: Europæisk år for aktiv aldring og
solidaritet mellem generationerne.
Om Ældrerådenes Hæderspris
Ældrerådenes hæderspris blev indstiftet af Danske Ældreråds repræsentantskab i 2007. Prisen gives årligt til én eller flere personer der har synliggjort,
at ældre har ressourcer til brug for lokalsamfundet, lokalt eller nationalt, har
fremmet brugerinddragelsen lokalt eller nationalt eller har fremmet tanken
om ældreråd lokalt eller i forhold til lovgivningen.
12
STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2012
holdning. Der skal fokuseres på fornyelser
og ikke forringelserne i fremtidens velfærd. Det er en ledetråd for arbejdet og
initiativerne i Danske Ældreråd.
Dansk Ældreråd har to kerneområder:
At varetage ældre- og seniorråds interesser over for offentlige, private eller halvoffentlige beslutningstagere, og at styrke og
videreudvikle ældre- og seniorråd i deres
lokale virke. Bestyrelsen varetager især
den første kerneopgave, mens sekretariatets medarbejdere gennem en projektbevilling varetager den anden kerneopgave.
Hjemmehjælps- og Plejehjælpskommissionerne
I sin mundtlige beretning kom formanden
ind på de ældres ønske om at leve godt
og længe, og det har også vist sig, at de
ældre, der har gode sociale kontakter har
størst mulighed for at få ønsket opfyldt,
og de ligger mindst muligt andre til byrde.
- Vi skal have fokus på nye udfordringer
med mindst mulige ressourcer, og vi skal
efter bedste evne være med til at forme
velfærdssamfundet. Forandringerne skal
komme nedefra, fra lederne og medarbejderne, sagde Kirsten Feld.
Formanden kommenterede Ældrekommissionens rapport og efterlyste flere forslag til regelforenkling og var endvidere
overrasket over, at rapporten ikke indeholdte forslag – eller ønsker – om den
fysiske indretning af plejehjemsboliger.
Nedsættelsen af Hjemmehjælpskommissionen blev hilst velkommen. Kommissionen skal se på plejebehovet for
fremtidens ældre.
- Det er fint med et aktivt og godt liv
på et plejehjem, men hvad med de ældre
borgere, der har et liv uden for plejehjemmene? spurgte formanden, - dem skal der
nu sættes fokus på.
Formanden hilste også nedsættelsen af
Plejehjælpskommissionen velkommen,
men efterlyste samtidig en ”Fattigdomskommission”, så der også kan komme
fokus på den store økonomiske ulighed i
Der skal fokuseres på fornyelser og ikke forringelserne i fremtidens velfærd, sagde Kirsten
Feld, formand for Danske Ældreråd.
Foto: Danske Ældreråd.
Danmark, og hvor der især i forholde til
de enlige er den største ulighed. Her kan
pensionstillægget komme på tale som en
regulerende faktor.
Under debatten kom man ind på brugerbetaling, og der kunne måske med lidt
god vilje spores en vis forståelse for en
lempelig form for brugerbetaling, så de,
der har råd, måske bør betale for at dem,
der ikke har råd, så de kan få udført lidt
hjemmehjælp.
Væk med negativt ladede ord
Socialminister Karen Hækkerup, der var
inviteret som gæstetaler, kom med et
spændende og inspirerende indlæg om
fremtidens ældre. Ministeren ville arbejde
for, at de ældre ikke kommer til at fremstå
som en svagelig gruppe, der ligger samfundet til byrde.
- Væk med alle de negative ladede
ord som ”ældrebyrden”, ”ældremad” og
”ældrecheck”, og lad os få en langt mere
differentieret holdning til de ældre, der
består af såvel rigtig ressourcestærke ældre som af svage – og rigtig svage – ældre, som velfærdssamfundet i langt højere
grad bør tages hånd om, og her er Ældrerådene en meget vigtig medspiller, der
skal ind og tage ansvar, sagde ministeren.
Den demografiske udvikling sætter
dansk økonomi under et voldsomt pres,
som gør det nødvendigt at prioritere benhårdt – også på ældreområdet, sagde ministeren, og derfor glædede hun sig over
beslutningen om, at der skal nedsættes
en Hjemmehjælpskommission.
- Vi har brug for en ny ældrepolitik,
som giver plads til forskelligheder, og
som hviler på tryghed og grundlæggende værdier som medbestemmelse, selvhjælpsparathed, tryghed og værdighed.
Derfor indgår ældreområdet også som
en del af den kommende socialreform,
sagde ministeren.
Ministeren ville også arbejde på at få
fjernet unødvendig bureaukrati, forenkle
regler, og omlægge arbejdet såvel på
plejehjemmene som i de private hjem så
alle, der har et ekstra behov, kan få dette
behov dækket, og dermed få et bedre
”ældreliv”.
Udtalelse fra repræsentantskabsmødet
på Nyborg Strand den 14. maj 2012:
Ordentlig og tilstrækkelig hjemmehjælp
– også når flere får behov!
Ordentlig og tilstrækkelig hjemmehjælp skal sikres, ligegyldigt hvor mange
borgere, der får behov for den. Det fastslår knap 500 ældrerådsmedlemmer
på Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde på Hotel Nyborg Strand.
De tilstedeværende repræsentanter har opmærksomheden rettet mod situationen for ældre borgere med behov for hjemmehjælp. Holdningen er klar:
Hjemmehjælpen skal udvikles og ikke afvikles.
Repræsentantskabet fastslår, at Danske Ældreråd er et naturligt medlem af
den kommende Hjemmehjælpskommission. Danske Ældreråd ønsker at bidrage aktivt ved at formidle viden og erfaring om ældres forskellige hverdag i
landets 98 kommuner.
Seniorforeningen i
Told•Skat
Ordinær generalforsamling
afholdes torsdag den 25. oktober
2012 klokken 12.30 i kantinen
i Skattecenter Odense,
Lerchesgade 35, 5000 Odense.
Dagsorden:
1. Åbning af mødet
2. Valg af dirigent
3. Aflæggelse af mundtlig
beretning
4. Aflæggelse af regnskab
5. Indkomne forslag
6. Fastsættelse af kontingent
7. Valg af formand
8. Valg af kasserer
9. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer
10. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter
11. Valg af 2 revisorer
12. Valg af 1 revisorsuppleant
13. Eventuelt.
Forslag, der ønskes behandlet på
generalforsamlingen, skal være formanden, Bjørn Wikkelsøe Jensen,
Søvej 13, Nødebo, 3480 Fredensborg, i hænde senest den 25. september 2012.
Som sædvanligt arrangeres spisning
efter generalforsamlingen. Bemærk
at tilmelding til deltagelse i spisningen kun kan ske ved forudbetaling
på giro eller ved bankoverførsel.
Indbetalingskort vedlægges den
skriftlige beretning, der udsendes
medio/ultimo september. Sidste frist
for betaling/tilmelding er mandag
den 8. oktober 2012. Der kan ikke
foretages telefonisk tilmelding.
I Danmark er vi dygtige til ældreomsorg. Lad os bruge vores erfaringer til at
nytænke hjemmehjælpen. Vi skal have holdbare løsninger, der modsvarer
fremtidens behov.
Deltagerne i generalforsamlingen vil
kunne opnå rejsegodtgørelse efter
billigste offentlige takst. For at opnå
rejsegodtgørelse skal billetten efterfølgende indsendes til kassereren i
den kuvert, der udleveres på generalforsamlingen.
Henvendelse for uddybning af udtalelsen kan ske til formand for Danske
Ældreråd, Kirsten Feld, telefon 46 32 18 86 / 20 49 93 19 / 20 56 70 22.
På gensyn
Bestyrelsen
STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2012
13
Fremtidens ældre vil ikke bare sidde med hænderne i skødet,
når det egentlige arbejdsliv er slut, sagde Kirsten Moesgaard, der
er formand for sundhedsudvalget i Vesthimmerlands Kommune.
Danske Ældreråds ældrepolitiske konference
Aktivt ældreliv – også for
borgere med behov for hjælp
2012 er udnævnt til Europæisk år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationer, hvilket
er en kærkommen lejlighed til i Danmark og i Europa at sætte ældrepolitik på dagsordenen.
Af Jørgen Fischer, landsformand for
Pensionisternes Samvirke
Med baggrund i EU-årets tema inviterede Danske Ældreråd til en ældrepolitisk konference på Hotel Nyborg Strand
den 15. maj. 2012. Konferencen stillede
skarpt på, hvad der skal til for at fjerne
evt. barrierer for et aktivt ældreliv.
De overordnede spørgsmål, der blev
drøftet var:
- Hvad kan samfundet gøre for, at ældre borgere har mulighed for at leve
et aktivt ældreliv?
- Kan samfundet stille krav til den enkelte og i så fald hvilke?
- Hvordan kan ældrerådet være med
til at fremme et aktivt liv for ældre?
- Hvad skal ændres i plejeboliger for
at fremme det aktive ældreliv?
Danske Ældreråd skrev i invitationen
til konferencen, der blev afholdt dagen
efter det årlige repræsentantskabsmøde:
”Kommunale serviceydelser rammes i
disse år af besparelser. Kritiske røster
peger på, at ældre bliver ladt i stikken,
og at der er skåret ind til benet. Andre
hævder, at det økonomiske pres åbner
muligheder og smartere måder at løse
serviceopgaver på. ”Fredericiamodellen”, ”øget digitalisering” og ”velfærdsteknologi” kan gøre livet lettere for
mange borgere og billigere for kommunerne. Det er nye begreber og måder,
som den enkelte ældre, kommunalpolitikere, ældreråd og ældreorganisationer
14
STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2012
skal forholde sig til. Konferencen løfter
sløret for fremtidens løsninger på ældreområdet inden for f.eks. omsorgsbesøg,
kørselsordninger samt ældre- og plejeboliger.”
Godt 450 havde tilmeldt sig konferencen, der blev afviklet dels med indlæg i
salen og dels med oplæg og diskussioner
i ni valgfrie seminarier.
På konferencen blev ideer, projekter
og erfaringer repræsenteret af rådmænd,
projektleder, specialister og andre fagfolk.
Etik og dilemmaer
Formanden for Etisk Råd, Jacob Birkler,
indledte sit oplæg med at konstatere, at
der er såvel nedskrevne som uskrevne
etiske regler, og begge sæt fungerer
bedst, når der ikke er behov for at tale
om dem.
Den etiske dimension begynder, når
”den anden” kommer ind på scenen.
Etik er det, som vi har at rette os efter
i forholdet til ”den anden”, forklarede
Jacob Birkler, og der kan både være
tale om juridiske, praktiske og etiske
spørgsmål.
Et etisk dilemma er en vanskelig værdikonflikt, hvor der skal træffes et valg
blandt flere handlingsalternativer. Et
valg, hvis udfald får konsekvenser for
andre menneske, fastslog Jacob Berkler og nævnte som eksempel en svag,
stærkt dement person, der kræver behandling. Her er der på sin vis tale om
”tvangsbehandling”, idet den pågæl-
dende ikke forstår situationen. Her skal
man også sikre respekten for det pågældende menneske og samtidig afstemme
værdigheden og sagligheden. Der kan
således – hvis dette ikke sker – blive tale
om en konflikt mellem omsorgspligt og
omsorgssvigt.
Vi har aldrig haft så megen kommunikation tidligere mellem mennesker/
patienter som nu, men det foregår på
afstand. Digitaliseringen fjerner os fra
hinanden, så vi skal passe meget på, at
der ikke kommer for mange dataer ind
i systemet på bekostning af personlig
medmenneskelighed. Aldrig systemer
og regler højere end mennesket.
Etik og prioritering
Ifølge Jacob Birkler drejer det sig om at
vurderer, hvad der er rigtigt og forkert,
før vi prioriterer, og uetisk, hvis vi undlader at prioritere. Hvis vi ikke prioriterer,
vil det foregå i det skjulte. Vi skal have
større åbenhed om en prioriteringsmodel. Nogle har større krav på behandling
end andre. Her kan ”selvforskyldte” sygdomme blive et etisk dilemma. Skal den
slags sygdomme vige for ”uforskyldte”
sygdomme?
Jacob Birkler omtalte endvidere situationer på et plejehjem, hvor en beboer
har nogle klare definerede seksuelle
behov. Skal disse imødekommes? Eller
imødegås? Er der grænser for hjælp? Og
i så fald er der tale om den faglige eller
personlige grænse? Det kan være meget
svære dilemmaer, som også skal løses.
Ældre mennesker er ikke ens. De er lige så forskellige som andre voksne mennesker, så hvorfor ikke også have en ældrepolitik, der tager
hensyn til forskelligheden? spurgte Erik Stagsted, formand for Vesthimmerlands Ældreråd.
Der har også været tale om ”tvangsbehandling” af inhabile demente. Hvem er
det vi skal respektere, når de pårørende
presser på? Spørgsmålet om overvågning
af demente ved chip i skoene er også et
spørgsmål om respekt – eller manglende
respekt – for det enkelte menneske.
Man kan også let komme i et etisk
dilemma ved livets afslutning. Derfor
er det af stor betydning, at man får talt
med den døende. Hvad er meningsløs
behandling? Hvad er udsigtsløs behandling? Misforstået respekt, hvis man ikke
yder det bedste? Er det respektløs ikke at
anvende hjertestartere i alle situationer
på et plejehjem?, spurgte Jacob Birkler
og nævnte eksempler, hvor der efter
hans mening ikke skulle ydes hjælp, idet
døden kom som en befrielse for alle,
ikke mindst for den dødende.
Et meget interessant og lærerigt indlæg i debatten, og indholdet blev da
også ivrigt debatteret videre i pausen.
Det gode liv som gammel
Vesthimmerlands Ældreråd tog i 2011
initiativ til at udforme et politisk udspil
til kommunens sundhedsudvalg og forvaltning. En gruppe mænd og kvinder
over 60 år diskuterede ønsker, håb og
frygt for livet som gammel, og formanden for Vesthimmerlands Ældreråd, Erik
Stagsted, og formanden for sundhedsudvalget, Kirsten Moesgaard, fortalte hver
især om de initiativer og gode ideer, der
havde givet afsættet til en selvstændig
ældrepolitik i Vesthimmerland kommune.
Erik Stagsted redegjorde på en fornøjelig og humoristisk måde for, hvorledes
arbejdet i kommunen, hvor 26% af de
i alt ca. 36.000 indbyggere er over 60
år, (landsgennemsnittet er 23,9%) var
blevet tilrettelagt. En gruppe ældre (ca.
40 personer) havde drøftet, om det er
meningsfyldt at tænke ældrepolitik, eller
alene tanken er med til at fastholde ældre i en kategori for sig selv. Flere havde
givet udtryk for, at det ikke er alder, men
behov, der er væsentligt således, at man
i højere grad sørger for, at de, der virkelig
har behov for hjælp, får den, og dem,
der ikke har behov, de lever så at sige
et ”almindeligt liv”. Ældre mennesker er
ikke ens. De er lige så forskellige som
andre voksne mennesker, som vi opdeler efter køn, alder, uddannelse, erhverv
mv, når vi skal forstå, hvor forskelligartede deres liv udfolder sig. Så hvorfor
ikke også have en ældrepolitik, der tager
hensyn til forskelligheden?
Kirsten Moesgaard fulgte op på Erik
Stagsteds indlæg og roste det gode samarbejde, kommunens sundhedsudvalg
har med ældrerådet.
- Fremtidens ældre vil ikke bare sidde
med hænderne i skødet, når det egentlige arbejdsliv er slut, sagde Kirsten
Moesgaard, - de efterspørger at være
en del af samfundet og have et liv med
indhold.
Fire temaer
De fire vigtigste temaer for ”det gode
liv som gammel” er ifølge Ældrerådet
og sundhedsudvalget i Vesthimmerlands
kommune:
1. Livskvalitet
2. Fremtidens seniorbolig
3. De sidste år
4. Dit liv er unikt.
Fælles for alle fire temaer er, at fremtidens ældre ønsker at være en del af
fællesskabet, at være individer med personlige planer og egen beslutningskraft
og beslutningsret. De ældre ønsker at
leve i et aldersintegreret samfund med
liv, energi og kreative forskelligheder.
Ældrerådet i Vesthimmerlands kommune har udgivet en pjece, hvoraf det
fremgår, at livskvalitet er ”at være aktiv,
uafhængig og have tætte bånd til familie
og venner”. Fremtidens seniorboliger er
”velindrettede med mulighed for et individuelt præg, fremtidssikrede og give
mulighed for et aktivt seniorliv”. De ældres forestillinger og håb til de sidste år
er, ”at forlade livet i tryghed og nærhed
med sine kære omkring sig”. Erik Stagsted beskrev Dit liv er unikt med et citat
fra Søren Kierkegaard: ”Det store er ikke
at være enten det ene eller det andet men at være sig selv – og det formår
hvert menneske, hvis det vil”.
Det var tydeligt at se, at de to indlæg gav stof til eftertanke hos de mange
tilstedeværende ældre- og seniorsrådsmedlemmer.
Pensionistgruppen under
Forsvarets Civil-Etat, Region Øst
Region Øst afholder keglespil torsdag den 4. oktober 2012
fra kl. 11.00 til ca. 14.30 i Grøndals Centret,
Hvidkildevej 64, 2400 København NV.
Vi starter med eventuelle nyheder fra FCE, som berører os. Derefter er der 3
stykker smørrebrød med 1 øl eller vand, samt 1 snaps til. Når vi har sundet os,
begynder vi at spille kegler. Efter spillet indtager vi kaffen med hjemmebagte
småkager. Efter kaffen vil vi finde dagens vinder i både dame og herre rækken.
Der er præmier til 1., 2. og 3. pladsen, både i dame- og herrerækken. Frank har
også lidt om ”sin” vandrepokal, som tilgår vinderen af herrerækken.
Prisen for alt dette er stadigvæk kun 160,- kr. pr. deltagere, hvis vi bliver mindst
20 personer, ellers 180,- kr. I april i år var vi 27, der mødte op.
Bus 21 går hvert 10. minut fra Flintholm Station og det er kun 4 stoppesteder.
Tilmelding pr. mail: fce@58100642.dk, eller på telefon 58 10 06 42 /
60 13 35 00, senest den 25. september 2012.
Alle, som læser denne meddelelse, og som har en mailadresse, der ikke er kendt
i foreningen, anmodes om at oplyse mailadressen på fce@58100642.dk.
Er der ønske om en eller anden aktivitet, som vi kunne deltage i sammen, så tøv
ikke med at sende en mail, så vil Preben og jeg se på om det kan lade sig gøre.
I og jeres familie ønskes en god sommer og på gensyn til efteråret.
Med venlig hilsen Preben og Rudi
STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2012
15
Medlemstilbud fra
Pensionisternes
Samvirke
Høstfest i Herfølge
5. oktober kl. 13 - 19.30. Ann Mette Elten underholder, Birkums Danseorkester spiller op til dans.
Velkomst ved borgmester Marie Stærke. Kalvestegen med dessert, kaffe, senere boller med pålæg.
Køge tilbud: Bus fra Griffenfeldsgade 58, kl. 10.00
med gåtur i det gamle Køge. Pris 270 kr. og 385 kr.
med bus fra København.
Rejs med Samvirket
Tur med fest i Musikhuset i Esbjerg
7.-8. oktober. I forbindelse med Hjertefesten i
Esbjerg arrangeres en spændende 2-dages tur fra
København med opsamling i Odense og Fredericia.
På første dag spiser vi smørrebrød på den smukt beliggende Tvillingegård ved Båring Vig. Indkvartering
i Esbjerg på det centralt beliggende hotel Cabinn.
Eftermiddagstur til Blåvandshug med ”De hvide
Mænd” og Hjerting kirke, om aftenen lækker buffet
på Dronning Louises hotel. 2. dag: Koncert i musikhuset, med Capstan koret, Anne Mette Elten (fra
På slaget 12), James Rasmussen, Peter Vest, Martin
Guldberg og med elever fra Musikkonservatoriet i Esbjerg, derefter frokost musikhuset. Pris med alle måltider, transport, underholdning og ophold 2.095 kr.
Medlemspris: 1.795 kr.
Sort Sol over marsken
27.-28. september eller 4.5. oktober. Bustur. Første
stop er Geografisk Have
i Kolding med planter fra
alle jordens egne. Nyd jeres medbragte madpakke eller køb frokost på vejen.
I Ribe besøger vi den gamle bydel og domkirken,
inden turen går til Hotel Ballumhus i Bredebro. Der
er næsten garanti for at se de mange hundredetusinder af stære – men naturen kan være lunefuld.
På 2. dagen kører vi til Møgeltønder, Schackenborg
og til Tyskland for at handle og spise frokost. Pris
med bus, guide i Kolding, Ribe, Møgeltønder og
Marsken samt delt dobbeltværelse 1.598 kr. Medlemspris: 1.498 kr.
Harzen (se billedet øverst på siden)
22.-26. oktober. Harzens smukke natur og hyggelige atmosfære er absolut et besøg værd. Udflugt til
den gamle kejserby Goslar, en togtur fra Schierke
til Wernigerode, med mange små bindingsværkshuse samt en udflugt med stop i byen Thale og
ved vandfaldet Königshütter. Vi bor i ”Brockenblick
Ferienpark”, som ligger smukt midt i nationalparken
Magasinpost SMP
ID-nr.: 42457
”Hochharz”. Her er rummelige 2-værelses lejligheder med opholdsrum, soveværelse og balkon/
terrasse. Tillæg for enkeltværelse: 500 kr. Bestil
specialprogram. Pris med halvpension 3.295 kr.
Medlemspris: 2.995 kr. i dobbeltværelse.
Juletur til Berlin
27.-30. november. 4
dage med bus fra Valby
St. til det juleudsmykkede Berlin. Slentre på
Kurfürstendam – besøge KaDeWe, byens største varehus – julemarked
på Unter den Linden. Vi skal på 3 timers rundtur
med dansktalende guide. Turen slutter i centrum,
hvor man på egen hånd kan besøge de forskellige
julemarkeder. På vej hjem besøger vi det kendte
julemarked i Rostock. I ”Bordershoppen” kan man
foretage de sidste indkøb. Pris: 2.875 kr. Medlemspris: 2.575 kr. Tillæg for enkeltværelse 300 kr. Prisen
inkluderer overnatning på 3*** hotel, 3 x morgenmad, 3 x aftensmad, rundturen i Berlin samt én-dags
frikortet til den kollektive trafik i Berlin. Husk pas!
Nytårsophold med Klaus & Servants
31. december 2012 - 1. januar 2013. 2 dage med bus
fra Valby St. kl. 12.30. Traditionen tro byder vi igen
på nytårsophold, denne gang på det smukke Hotel
Nørrevang i Marielyst på Falster. Nytårsaften spiller det landskendte showorkester Klaus & Servants,
og der serveres efter en velkomstdrink en udsøgt 4
retters festmiddag med gode vine. Derefter musik
og dans med Klaus & Servants, festligt fyrværkeri,
fri bar (øl, vand og vin), champagne, kransekage og
natmad. Nytårsopholdet slutter med en lækker morgenbuffet 1. nytårsdag. Hjemkomst ca. kl. 14. Der
vil være guide med fra Pensionisternes Samvirke
under hele opholdet. Pris, alt inkluderet: 2.995 kr.
Medlemspris: 2.695 kr.
Vil du have nyhedsbreve?
Hvis du er på nettet, kan du holde dig orienteret
om andre tilbud og nyheder fra Pensionisternes
Samvirke på Samvirkets hjemmeside. Her kan du
også tilmelde dig som modtager af vores elektroniske nyhedsbreve. Tilmeld dig på hjemmesidens
forside, og nyhedsbrevene kommer lige ind i din
”postkasse”, og det er selvfølgelig gratis at få dem.
Pensionisternes Samvirke
Griffenfeldsgade 58,
2200 København N. Tlf. 35 37 24 22.
Mail: Samvirket@PensionisternesSamvirke.dk.
Hjemmeside: www.PensionisternesSamvirke.dk
Afsender:
Statspensionisternes Centralforening
Solbærvej 4, 4700 Næstved
Adresseændring og lign.:
SC’s kasserer Jens Bragh Andersen
Solbærvej 4, 4700 Næstved.
Tlf. 55 72 52 57
E-mail: bragh@stofanet.dk