Kontingent - Bowlingklubben Five O`Clock

Transcription

HANDLEGUIDE FOR NY SORØ KOMMUNE
Handleguiden er baseret på håndbøgerne fra de tre gl. kommuner (med enkelte opdateringer og ændringer), samt det materiale, der er blevet udarbejdet i 2007 og 2008.
Børn og unge med særlige behov
- Handleguide for ansatte i Sorø Kommune
1 Indledning.....................................................................................................................................5
2 Politikker og målsætninger...........................................................................................................6
2.1. Sammenhængende børnepolitik ..........................................................................................6
2.2. Standarder for sagsbehandlingen.......................................................................................12
2.2.1. Standard for sagsbehandling vedr. inddragelse af forældremyndighedsindehaverne og
barnet eller den unge: ............................................................................................................12
2.2.2. Standard for sagsbehandlingen vedr. systematisk inddragelse af familie og netværk i
sager vedrørende børn og unge med behov for særlig støtte:................................................15
2.2.3. Standard for sagsbehandling vedr. opfølgning og evaluering af indsatsen:................16
2.2.4. Standard for sagsbehandling vedr. indsatsen i forhold til unge, der er fyldt 15 år: ....18
2.3. Kompetenceplan for sagsbehandlerne i Familierådgivningen ..........................................21
2.4. Styrelsesvedtægt for dagtilbud ...........................................................................................24
2.5. Styrelsesvedtægt for Folkeskolen......................................................................................29
2.6. Brobygning.........................................................................................................................53
3 Opgavebeskrivelser ....................................................................................................................54
3.1. Fagcenter Børn og unge ....................................................................................................54
3.1.1 Funktionsbeskrivelse for motorikkonsulent med ansvarsområde, motorik for børn 06 år.........................................................................................................................................54
3.1.2. Funktionsbeskrivelse to-sprogskonsulent....................................................................56
3.1.3. SSP ..............................................................................................................................57
3.1.4. Snitflader mellem Familierådgivningen og SSP i forbindelse med afhøringer..........59
3.1.5 Fordeling af arbejdsopgaver i Fagcenter Børn og Unge: .............................................62
3.2. Familierådgivningen..........................................................................................................64
3.2.1. Pædagogisk psykologisk rådgivning ..........................................................................64
3.2.2. Sundhedsplejen...........................................................................................................66
3.3.3. Dagbehandlingen........................................................................................................69
3.3.3.a. Dagbehandlingens kompetencer...............................................................................71
3.3.4. Børn- og ungesagsbehandlerne ..................................................................................74
3.3.5. Godkendelse af og tilsyn med plejefamilier...............................................................77
3.3.6 Godkendelse af og tilsyn med opholdssteder ...............................................................79
3.3.7. Generelt tilsyn med døgninstitutioner for børn og unge .............................................81
3.3.8. Notat om kompetencen i forbindelse med magtanvendelse i opholdssteder for børn og
unge og døgninstitutioner for børn og unge. .........................................................................82
3.3.9. Rådighedsvagt uden for åbningstiden ........................................................................84
3.3.10 Procedure ved for sent afhentede børn i dagtilbud, klubber og SFO .........................85
4 Beskrivelser af foranstaltninger/tilbud .......................................................................................86
4.1. Førskolealderen .................................................................................................................86
4.1.1. Mild pladser i Magdalene Haven og Pedersborg Børnehus .......................................86
4.1.2. Tale- sprogtilbud ........................................................................................................87
4.1.3. Socialpædagogisk friplads..........................................................................................90
4.1.5. Familiebehandling og pædagogisk støtte i hjemmet ..................................................92
4.1.6. Psykologbehandling ...................................................................................................94
4.1.7. Hjælpemidler, boligindretning, ergo- og fysioterapi..................................................95
4.1.9. Specialbørnehaver ......................................................................................................96
4.1.10. Tale- høre synsinstitut ...............................................................................................97
4.1.11. Aflastning ..................................................................................................................99
4.1.12. Anbringelse udenfor hjemmet .................................................................................100
4.2. Skolealderen ....................................................................................................................102
4.2.1. Specialcenterundervisning........................................................................................102
4.2.2. Specialklasserækken.................................................................................................103
4.2.3. AKT-klasserækken...................................................................................................104
4.2.4. Smilehullet................................................................................................................106
4.2.5. Familieskolen ...........................................................................................................107
4.2.6. Folkeskolelovens § 33 stk. 4. (delvis opfyldelse af undervisningspligten)..............110
4.2.7. Folkeskolelovens § 9 stk. 8 (praktisk tilrettelagt undervisning) ..............................111
4.2.8. Praktik med arbejdsdusør .........................................................................................112
4.2.9. Klubberne .................................................................................................................113
4.2.10. Ungdomsskolen – fritidsundervisning.....................................................................114
4.2.11. Medlemskab af fritidsforeninger- fritagelse for kontingent flygtninge/indvandrere
.............................................................................................................................................115
4.2.12. Psykologbehandling ................................................................................................118
4.2.13. Støtte via dagbehandlingen .....................................................................................119
4.2.14. Familiebehandling og praktisk pædagogisk støtte i hjemmet .................................121
4.2.15. Personlig rådgiver eller kontaktperson....................................................................123
4.2.16. Socialpsykiatrien .....................................................................................................124
4.2.17. Hjælpemidler, boligindretning, ergo- og fysioterapi...............................................125
4.2.18. Specialskoler ...........................................................................................................126
4.2.19. Kost- og efterskoler .................................................................................................130
4.2.20. Dagbehandlingsskoler .............................................................................................131
4.2.21. Aflastning ................................................................................................................135
4.3. Efter skoleophør og indtil 25 år.......................................................................................138
4.3.1. Ungdommens uddannelsesvejledning .....................................................................138
4.3.2. Ungdomskolens fritidsundervisning........................................................................140
4.3.3. Praktik med arbejdsdusør ........................................................................................141
4.3.4. Kontanthjælp ...........................................................................................................142
4.3.5. Forrevalidering ........................................................................................................144
4.3.6. EGU.........................................................................................................................145
4.3.7. STU (Særligt tilrettelagt uddannelsesforløb) ..........................................................147
4.3.8. Personlig rådgiver eller kontaktperson....................................................................149
4.3.9. Hjælpemidler, boligindretning ergo- og fysioterapi..................................................150
4.3.10. Produktionsskoler....................................................................................................151
2
4.3.11. Bistand under uddannelse........................................................................................153
4.3.12. Aflastning ................................................................................................................155
4.4 Redskaber ..............................................................................................................................158
4.4.1 Marte Meo-metoden ...................................................................................................158
4.4.2. Sprogvurdering af 3-årige. ........................................................................................159
4.4.3. TRAS - Tidlig registrering af sprogudvikling hos de 2-5-årige børn........................159
4.4.4. Sprogstimuleringsprogrammer til børnehavebørn.....................................................161
4.4.5. Screeninger................................................................................................................161
4.4.6. Tidlig indsats (et tilbud til familier med spædbørn)..................................................163
4.4.7. ABA-træning af børn med autisme eller Asperger ...................................................165
4.4.8. IT- rygsæk .................................................................................................................167
5. Bekymring, hvad gør jeg? .......................................................................................................176
5.1. Bekymring for barnet ......................................................................................................176
5.1.1. Loven kræver at du handler......................................................................................176
5.1.2. Faglig etik.................................................................................................................177
5.1.3. Hvad kan jeg selv gøre og hvornår kan jeg søge hjælp? ...........................................178
5.1.4. Tegn på at noget er galt ............................................................................................180
5.1.5. Omsorgssvigt – hvad er det? ....................................................................................182
5.2. Hvornår og hvordan skriver jeg en underretning?..........................................................184
5.2.1. Situationen er bekymrende – men ikke akut ............................................................184
5.2.2. Situationen er alvorlig – måske akut ........................................................................185
5.2.3. Systematiske iagttagelser .........................................................................................186
5.3. Arbejdsgangen i forbindelse med en underretning.........................................................187
5.3.1. Hvornår skal du underrette? ......................................................................................187
5.3.2. Medinddragelse af forældrene...................................................................................188
5.3.3. Hvordan skal en underretning se ud? ........................................................................189
5.3.4. Mødet med forældrene: .............................................................................................192
5.3.5. Sagsbehandlerens rolle ..............................................................................................193
5.3.6. § 50 undersøgelser (Lov om Social service) .............................................................195
5.3.7. Retningslinier for modtagelse af underretninger:......................................................198
6. Beskrivelse af samarbejdsfora.................................................................................................200
6.1. Tavsheds og oplysningspligt ............................................................................................200
6.1.1. Tavshedspligt............................................................................................................200
6.1.2. Samarbejde og videregivelse af oplysninger............................................................201
6.1.3. Forvaltningsmyndigheder.........................................................................................202
6.1.4. Særligt om Persondatalovens regler ..........................................................................205
6.1.5. Særligt om det kriminalitetsforebyggende arbejde ...................................................206
6.1.6. Forældre uden forældremyndighed ..........................................................................207
6.2. Tværfagligt samarbejde....................................................................................................208
6.2.1. Decentrale rådgivningsteam .....................................................................................210
6.2.2. Områdeledelsesfora ..................................................................................................212
6.2.3. Ungeteamet...............................................................................................................214
6.2.4. Samarbejdsaftale med dagbehandlingen ..................................................................215
6.2.5. Samarbejdsaftale med Misbrugscentret vedr. børn i familier med alkohol .............223
6.2.6. Informationspjece til plejefamilier ansat ved Sorø kommune samt familier, der
overvejer at blive plejefamilie. ............................................................................................225
3
6.2.7. Samarbejdsaftale med Voksenområdet i forbindelse med overlevering når en ung
fylder 18 år ..........................................................................................................................233
6.2.8. Samarbejdsaftale med voksenområde (Børn i familie med psykisk syge forældre) 239
6.2.9. Arbejdsgang når børn skal tilbage til kommunale tilbud .........................................241
7. Visitation til særlige tilbud ......................................................................................................245
7.1. Ansøgning om ekstra støttetimer i institutionen/skolen ..................................................245
7.2. Visitering af børn med særlige behov (snitflader mellem Fagcenter Børn og unge samt
Familierådgivningen) ..............................................................................................................247
7.3. Indstilling til PPR ............................................................................................................251
7.4. Procedure ved behov for specialpædagogisk bistand m.m...............................................269
4
Børn og unge med særlige behov
- Handleguide for ansatte i Sorø Kommune
1 Indledning
Denne handleguide er tænkt som en hjælp til dig, der arbejder med børn og
unge i Sorø Kommune.
Som ansat i Sorø kommune har du en vigtig rolle i forbindelse med realiseringen af kommunens mål på børn og ungeområdet, som er beskrevet i Den
sammenhængende børnepolitik, der er vedtaget af byrådet.
I dit daglige arbejde med børn og unge vil du komme ud for at skulle vurdere, om et barn er udsat for omsorgssvigt eller på anden måde er truet i sin
udvikling, sundhed og trivsel. Det forudsættes ikke at du i alle tilfælde kan
løse alle problemer, men du skal vide, hvilket hvilke konkrete tilbud i kommunen, der kan henvises til eller trækkes på for at få yderligere hjælp.
Tanken med at udarbejde en handleguide er derfor at give dig, et værktøj,
som kan styrke den tidlige og forebyggende indsats overfor udsatte børn og
unge. Et arbejde, der vil kræve handling og samarbejde - og måske også
ændrede arbejdsgange.
I handleguiden har du mulighed for at for at få en god og fyldestgørende
oversigt over kommunens egne tilbud til børn og unge med særlige behov,
ligesom du får et overblik over, hvilke umiddelbare muligheder der er for at
afhjælpe og løse problemerne.
Af hensyn til børnene / de unge og deres familie, er det intentionen og målet, at vi i Sorø Kommune i videst muligt omfang løser problemerne i barnets
og den unges nærmiljø. Ligesom der lægges stor vægt på at barnet, den
unge og familien inddrages i hele processen omkring løsning af problemerne.
For at yde den bedste kvalitet ud fra de givne ressourcer vægtes helhed i
problemløsningen og det tværfaglige samarbejde mellem institutioner og afdelinger højt i kommunen.
5
2 Politikker og målsætninger
2.1. Sammenhængende børnepolitik
Indledning
Det er Sorø Kommunes overordnede mål at hvert enkelt barn efter bedste
evne bliver i stand til at tage vare på sit eget liv som voksen.
Hvert enkelt menneske er unikt, derfor skal det daglige arbejde med børn og
unge tage udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og livssituation. Børn
og unge skal spille en ansvarlig og medskabende rolle i deres eget liv, og de
skal udvikle en tro på eget og andres værd.
Forældrene har hovedansvaret for deres barns trivsel, opdragelse og udvikling. De skal derfor være aktive medspillere i et ligeværdigt samarbejde omkring barnet/den unge, der bygger på respekt og anerkendelse.
I de tilfælde, hvor der er behov for en særlig indsats i forhold til et barn, skal
forældrene inddrages fra starten, så deres ressourcer medtænkes som en
del af problemløsningen og forældrerollens ansvar og forpligtelser i relationen til barnet fastholdes i hele forløbet.
Netværket omkring barnet skal ligeledes altid medtænkes som en del af løsningen i forhold til det enkelte barn.
Grundlaget for arbejdet med børn og unge i Sorø Kommune er en helhedstænkning samt en tidlig og forebyggende indsats. Det er afgørende, at der
er sammenhæng mellem det generelle arbejde og den målrettede indsats
over for børn og unge med behov for særlig støtte. Nærhedsprincippet er
grundlæggende, derfor skal børn og unge med behov for særlig støtte som
udgangspunkt have et tilbud i kommunen. Der kan dog være tilfælde, hvor
et tilbud andre steder i landet vil være den mest hensigtsmæssige løsning
set ud fra en samlet betragtning. Ved vurderingen heraf vil barnets og forældrenes behov og ønsker indgå i vurderingen.
Nedenstående afsnit er en præcis beskrivelse af, hvordan ovenstående tænkes udmøntet i praksis:
6
Målgruppe:
Definitionen børn med særlige behov dækker alle børn, der har behov for
støtte. Det kan f.eks. være børn med nedsat funktionsevne, børn med sociale eller adfærdsmæssige problemer, børn med anden etnisk baggrund, børn
med Asperger, Autisme, Damp, ADHD eller andet.
Sammenhæng
I Sorø kommune anser vi den tværfaglige indsats som noget af det mest
væsentlige i arbejdet med børn og unge. Kommunen er ifølge serviceloven
forpligtet til at oprette en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at børn og unge
med behov for særlig støtte får en tidlig og sammenhængende hjælp.
Det er væsentligt for Sorø Kommune, at ligesom der sikres sammenhæng
for det enkelte barn med behov for særlig støtte, så skal der også sikres
sammenhæng mellem det generelle område og det særlige område.
Kommunen vil i det interne samarbejde arbejde på tværs i de enkelte institutioner og skoler samt tværfagligt. Sorø kommune vil også arbejde tværfagligt med andre sektorer, eksempelvis sygehusvæsen, andre kommuner,
region, statsforvaltning, videnscentre, herunder Viso samt politi. Derudover
vil der blive samarbejdet med den frivillige sektor, således at det sikres at
kommunens familier får fuldt udbytte af de tilbud, der er i nærområdet.
Det gøres blandt andet ved at:
•
•
•
•
•
•
•
Sorø Kommunes organisation understøtter den sammenhængende indsats i
forhold til det enkelte barn.
Der sikres en stor grad af tværfaglig koordination gennem formaliserede
tværfaglige teams med mere, der mødes i henhold til en fastlagt mødeplan.
Organisationen er forpligtet til at samarbejde omkring konkrete arbejdsopgaver i forhold til det enkelte barn og dets familie.
Der udarbejdes en oversigt over alle lokale tilbud og samarbejdspartnere.
Der udarbejdes en handleguide, der beskriver kommunens netværksarbejde
således, at alle medarbejdere til enhver tid ved, hvornår man er forpligtet til
at involvere andre faggrupper i egen sagsbehandling, og hvornår man modsat er forpligtet til at stille sin viden til rådighed for andres sagsbehandling.
Handleguiden indeholder vejledninger og krav i netværksarbejdet.
Der udarbejdes politikker for brobygning mellem barnets hjem, institutionsforløb, eksempelvis for overgangen mellem børnehave og skole, ungdomsuddannelser.
7
Ansvarsfordeling
Der skal løbende være fokus på ansvarsfordelingen i opgaveløsningen. I Sorø Kommune lægges mest mulig ansvar både økonomisk og fagligt ud til den
enkelte institution, således at økonomi, kompetence og ansvar følges ad.
Det er væsentligt at fremhæve, at forældrene har hovedansvaret for deres
barn. I de tilfælde hvor et barn har et særligt behov, er ansvaret for igangsætning og gennemførelsen af en indsats som udgangspunkt hos institutionslederen/frontpersonalet i det udførende led. Det er også tilfældet, selvom
netværket omkring barnet inddrages.
•
•
•
•
Det sikres at alle ansatte i Sorø kommune, der via deres arbejde har
kontakt til børn og unge, kender og følger retningslinierne i handleguiden.
Der er klare og gennemskuelige procedurer for netværkssamarbejdet i
kommunens handleguide.
Ansvarsfordelingen i forhold til børn med særlige behov fremgår klart
af netværksbeskrivelsen.
Der udarbejdes klare mål og handleplaner for børn og unge med særlige behov, hvoraf en tydelig ansvarsfordeling i forhold til eventuelle
delmål fremgår.
Helhed
Aktive og sunde børn og unge har de bedste udviklingsbetingelser. Sorø
Kommunen vil derfor arbejde på at skabe levevilkår for børn og unge, så de
får mulighed for at udvikle en sund og alsidig livsstil.
En meningsfuld fritid skal være en ret for alle børn og unge. Sorø Kommune
vil derfor arbejde for et konstruktivt samarbejde mellem fritidsinstitutionerne
og de øvrige fritidstilbud, som findes i både offentlig og privat regi. Kommunen vil skabe rammer og vilkår, så fritidsinstitutionerne kan tilbyde børnene
en fritid med høj kvalitet.
Alle børn og unge skal gennem deres fritidsaktiviteter have mulighed for at
tilegne sig kompetencer, der støtter dem gennem deres uddannelse og voksenliv.
Alle børn og unge har ret til at udvikle og udfolde sig på deres egne betingelser. Deres fantasi, kreativitet og skabertrang skal udfordres og de har
krav på at møde voksne, som er parate til at delagtiggøre dem i vores kultur
og kulturelle mangfoldighed.
8
Kommunen vil tage initiativ til at sikre et samarbejde med de efterfølgende
skole- og uddannelsestilbud som kommunens børn – og unge gør brug af,
samt udvikle samarbejdet med lokalsamfundet og det lokale erhvervsliv.
Når kommunen træffer beslutninger vedrørende børn og unge med behov
for særlig støtte, er det væsentligt, at der laves langsigtede, realistiske og
præcise målsætninger, der helhedsorienteret arbejder mod, at barnet kan
få et godt voksenliv og så vidt muligt blive selvforsørgende.
•
•
•
•
•
•
Der arbejdes helhedsorienteret og langsigtet, når der tages beslutninger omkring et barn med særlige behov.
Den der undersøger et barns forhold skal samtidig være opmærksom
på, om der er søskende der tillige har et særlig behov for hjælp eller
støtte.
Der udarbejdes relevante principper i forhold til sundhedsfremmende
og udviklende aktiviteter i alle dagtilbud, skoler og øvrige fritidstilbud.
Der lægges planer for, hvordan de fysiske rammer både inde og ude
vedligeholdes og udvikles, så de skaber de bedst mulige udfoldelsesmuligheder for børn i kommunen, herunder også for børn med nedsat
funktionsevne..
Der skal etableres et forpligtende samarbejde mellem fritidsinstitutioner og øvrige offentlige eller private fritidstilbud.
Alle børn skal opleve et varieret pædagogisk tilbud og en varieret undervisning med arbejdsmetoder og udtryksformer, der tilgodeser en
alsidig personlig udvikling.
Tidlig indsats
I Sorø Kommune defineres tidlig indsats i forhold til to områder. Dels den
generelle tidlige indsats, hvor der er fokus på gravide mødre i risikogruppen.
Derudover en generel hurtig indsats, hvor der sættes ind med råd og vejledning og relevant støtte, når et barn eller en familie har særlige behov.
I Sorø kommune lægger vi stor vægt på, at den tidlige indsats styrkes ved
at frontpersonalet benytter sig af det tværfaglige samarbejde, underretningspligten samt er opmærksomme på børns mistrivsel. Vi lægger derfor
vægt på, at der så tidligt som muligt sættes ind med relevant støtte, hvis et
barn eller en familie har særlige behov. Det er væsentligt, at den tværfaglige
indsats tilbydes så tidligt i forløbet, at det af familien opleves som et tilbud
om hjælp.
9
En tidlig indsats overfor børn og unge med særlige behov fremmes gennem
en målrettet indsats, således at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel
sikres.
•
•
•
•
•
•
Kommunen har et ”tidlig indsats” program, der tilbydes allerede under
graviditeten.
Der i forhold til sårbare grupper så tidligt som muligt er et tæt netværkssamarbejde.
Der fastsættes retningslinier for hvornår frontpersonalet skal inddrage
netværket omkring familien og barnet.
Det sikres, at alle ansatte i Sorø kommune kender og følger retningslinierne omkring underretningspligten og er med til at yde en særlig
indsats.
Dagtilbud, skoler, skolefritidsordninger, ungdomsskoler, klubber,
sundhedstjenesten og tandplejen m.fl. arbejder med særlig focus på
tidlig forebyggelse og sundhedsfremme overfor børn med særlige behov.
Børn og unge med særlige behov ydes en tidlig indsats gennem en
særlig rådgivning og vejledning hvor den tidlige forældre/barn relation
har særlig opmærksomhed.
Rummelighed
I Sorø Kommune er det et overordnet mål, at børn og unge så vidt muligt
indgår i den almene undervisning, og i de almene dagtilbud. Det defineres
ikke hvornår og hvordan et dagtilbud, klub eller skole er rummelig, men der
fokuseres i stedet på inkludering af barnet. Det afgørende er, at der ikke for
barnet eller den unge sker en uhensigtsmæssig udstødelse. Inkluderingen
må ikke ske på det enkelte barn eller de øvrige børns bekostning. Det er
hensigten, at alle børn får et tilbud med klare faglige mål tilpasset det enkelte barns udvikling.
•
•
•
Nærhedsprincippet er udgangspunktet for arbejdet med børn og unge i
Sorø Kommune. Barnet skal så vidt mulig have et tilbud i kommunen.
Alle dagtilbud, skoler og øvrige fritidstilbud i Sorø Kommune har i deres målsætninger, læreplaner eller pædagogiske basisplaner en specifik beskrivelse af, hvordan de arbejder med børn med særlige behov.
Alle dagtilbud, skoler og øvrige fritidstilbud sørger for at uddanne
medarbejdere med specifikke kompetencer i forhold til børn med særlige behov.
10
•
•
Skolerne arbejder bevidst med undervisningens organisering og tilrettelæggelse i forhold til at rumme børn med særlige behov.
Alle institutioner skal sikre, at der er løbende fokus på og evaluering af
rummelighed i forhold såvel risikobørn som ressourcestærke børn.
Finansiering
I Sorø kommune er hensigten med at styrke det forebyggende arbejde også
at udnytte de ressourcer, der bruges på børne- og ungeområdet bedre. Det
gøres ved at opgaveløsningen tager udgangspunkt i et tværfagligt samarbejde, og at finansieringen af foranstaltningerne i højere grad tager udgangspunkt i Sorø kommunes samlede ressourcer, både personalemæssige,
faglige og økonomiske, og ikke i den enkelte afdelings ressourcer.
•
•
•
Der arbejdes med mål og rammestyring indenfor hele børne- og ungeområdet, herunder en koordinering og et fælles råderum.
Der fokuseres på nytænkning. Traditionelle løsninger skal ikke altid
benyttes. I visse situationer skal der satses såvel fagligt som økonomisk, også selv om resultaterne først kan ses på lang sigt.
Kommunen holder sig for øje, om der opstår et behov for differentiering af ressourcer ud fra sociale parametre.
Kvalitetssikring og evaluering
Sorø Kommune er ifølge serviceloven forpligtet til at udarbejde standarder
for sagsbehandlingen i forhold til børn med særlige behov. Standarderne
vedlægges som bilag.
Sorø Kommunes Sammenhængende Børnepolitik skal evalueres med udgangen af 2009 for at sikre, at der er sammenhæng mellem den overordnede
børnepolitik og den daglige praksis. Standarderne skal løbende evalueres af
byrådet eller de politiske fagudvalg.
Relevante råd m.m. inddrages i evalueringen.
11
2.2. Standarder for sagsbehandlingen
2.2.1. Standard for sagsbehandling vedr. inddragelse af forældremyndighedsindehaverne og barnet eller den unge:
Målsætning:
Sorø kommune ønsker gennem dialog og samarbejde at fastholde forældrenes ansvar for at sikre gode vilkår for deres børn. Forældrene skal være aktive medspillere i et ligeværdigt samarbejde omkring barnet.
Metoder, indsatser og initiativer til realisering af målsætningen:
- Netværksmøder omkring det enkelte barn/den enkelte unge
- Børnesamtalen
- Samtaler med forældrene
Uddybning, herunder evt. mål, fremgangsmøde og konsekvens for
sagsbehandlings samt evaluering:
Netværksmøder omkring det enkelte barn/den enkelte unge:
Formålet med netværksmøder er at medvirke til en høj grad af forældreansvar. At forældrene er medbestemmende i et samarbejde med professionelle
og private nære voksne, som er af betydning for løsning barnets/familiens
problemer.
Hvis forældrene og barnet bliver hørt i forhold til deres egne forestillinger
om, hvem de vil løse problemerne sammen med samt hvordan de forestiller
sig problemerne løst, er der lagt et grundlag for et konstruktivt samarbejde.
Netværksmøder er gennemgående i processen fra en bekymring og frem til
der udarbejdes en handleplan.
Det er den person i barnets netværk, der ser problemet, som er ansvarlig for
at der indkaldes til et netværksmøde, ligesom denne person er tovholder. I
enkelte tilfælde kan det aftales at børn- og ungesagsbehandleren eller psykologen er tovholder.
Evaluering sker via opfølgning af de enkelte sagsforløb/handleplaner.
Børnesamtalen:
Formålet med samtalen er at sikre barnets retssikkerhed omkring medinddragelse, for herigennem at afdække barnets egen opfattelse af sin situation
samt forslag til løsninger.
12
Samtalen foretages af børn- og unge sagsbehandleren. Alle sagsbehandlerne
har gennemgået et særskilt uddannelsesforløb i børnesamtaler.
Samtalen kan gennemføres af flere omgange undervejs i undersøgelsen,
men skal altid gennemføres i forbindelse med afslutningen af § 50 undersøgelsen. Børnesamtalen skal dokumenteres.
Evaluering sker via opfølgning af de enkelte sagsforløb/handleplaner.
Samtale med forældrene:
Formålet er via samtaler, at fastholde forældrene i deres ansvar for barnets/den unges opvækst og liv. I de situationer, hvor forældrene ikke har de
fornødne kompetencer, skal de understøttes på en sådan måde, at de bliver
i stand til selv at løse problemerne. D.v.s. hjælp til selvhjælp.
Målet er at forældreinddragelse og børnesamtale finder sted i samtlige sager
og at inddragelse via samtalen dokumenteres via skriftlighed.
Metoden er at benytte et standardiseret skema til henholdsvis underretning,
§ 50 undersøgelse og handleplan.
Forældrene og barnet inddrages i hele sagsforløbet, d.v.s. i undersøgelsen,
beslutningen, udarbejdelse af handleplan, opfølgning samt beslutning om
ophør af foranstaltning.
Evaluering sker ved kontrol af om der i samtlige sager har været gennemført
en børnesamtale, samt samtaler med forældrene og om dette er dokumenteret i sagen.
Vedr. § 50 undersøgelser:
Hvis familien eller barnet/den unge selv henvender sig, eller hvis en skole/institution skønner at barnet /den unge har behov for støtte, skal der altid
iværksættes en undersøgelse af barnets og familiens forhold. Formålet er at
afdække problemets omfang, herunder at iværksætte tiltag til afhjælpning af
problemet.
Det er målet at en undersøgelse påbegyndes senest 14 dage efter 1. henvendelse. Dog undtaget tilfælde, hvor der er tale om vold eller misbrug, i
disse tilfælde skal undersøgelsen iværksættes straks.
Børn og ungesagsbehandleren skal så tidligt som muligt inddrage forældremyndighedsindehaveren med henblik på at opnå samtykke til indhentelse af
relevante oplysninger. Efter et konkret skøn foretages der også en afklarende samtale med barnet eller den unge.
13
Undersøgelsesresultatet tilvejebringes ved:
- samtale med forældrene
- samtale med barnet/den unge
- indhentelse af oplysninger fra relevante instanser
- netværksmøder
for at få afdækket et førstehåndskendskab til barnet/den unges og familiens
egen opfattelse af problemerne samt forslag til løsningsmuligheder
Samtalepunkter med familien:
- familiens egen opfattelse af problemet og løsningsforslag
- familiens eget bud på hvilke personer, professionelle og private, som vil
være vigtige at samle til et netværksmøde omkring barnet
- familiens egne oplysninger vedrørende barnet som vil have betydning for
undersøgelsesresultatet
Samtalepunkter med barnet/den unge:
- barnets/den unges egen opfattelse af problemet og løsningsforslag
- barnet /den unges egen opfattelse af sit liv og sin hverdag
- barnets/den unges egen opfattelse af, hvilke voksne, professionelle/private, som er vigtige i dets hverdag
Særligt om handleplaner:
Handleplanen skal altid udarbejdes i samarbejde med barnet/den unge og
forældrene. Det er vigtigt at alle omkring barnet, kender handleplanen og
sin egen rolle i forhold til opfyldelse af handleplanen. Som udgangspunkt er
indsatsen/støtten specifik i forhold til barnet/den unge, men i enkelte tilfælde, kan indsatsen være rettet mod forældrene.
14
2.2.2. Standard for sagsbehandlingen vedr. systematisk inddragelse af familie og netværk i sager vedrørende børn og unge med behov for særlig
støtte:
Målsætning:
Målet er at sikre at alle børn med behov for særlig støtte, så vidt muligt støttes i nærmiljøet, d.v.s. indenfor eget netværk eller at anden støtte iværksættes i samarbejde med forældrene og netværket.
• Familierådslagning
• Netværksmøder
Familierådslagning:
Familierådslagning er et møde, hvor familie, slægt, venner og andre betydningsfulde personer omkring familien samles for at diskutere og udarbejde
en plan for, hvordan barnets situation kan blive bedre. Netop barnets situation er hele tiden i focus. En konsekvent inddragelse og en mere helhedsorienteret indsats, sikrer at der opnås et bredere perspektiv på barnets/den
unges ressourcer samt behov for støtte.
Målet er at øge antallet af familierådslagninger og at alle sagsbehandlerne
skal have gennemført mindst en rådslagning i løbet af 2007.
Målet er ligeledes at der arbejdes på at finde løsninger indenfor netværket.
Alle børn- og ungesagsbehandlerne har gennemgået et uddannelsesforløb i
metoden.
Evaluering sker ved hver enkelt familierådslagning med henblik på erfaringsopsamling i forhold til hvor metoden er brugbar. Evalueringen foretages
løbende og samles med udgangen af 2007.
Netværksmøder:
Netværksmøder er, et møde, hvor familien, børn- og ungesagsbehandleren
samt dele af det private og professionelle netværk deltager. Netværksmødet
benyttes som gennemgående metode i sagsarbejdet suppeleret med Familierådslagning.
Familien og barnet/den unge er i focus, og der tages udgangspunkt i barnets/den unges ressourcer. De professionelle forventes at komme med løsningsforslag ud fra deres faglige kompetencer.
Målet er at der så vidt muligt afholdes mindst et netværksmøde i hver enkelt
sag.
Evaluering sker via opfølgning på de enkelte sagsforløb/handleplaner.
15
2.2.3. Standard for sagsbehandling vedr. opfølgning og evaluering af indsatsen:
Målsætning:
En målrettet og fagligt stærk indsats i forhold til børns udvikling og trivsel
omfatter løbende opfølgning og evaluering samt dokumentation af aktiviteter
og indsatser. Dette er grundlaget for en kvalificeret sagsbehandling.
Evalueringen af inddragelse af forældemyndighedsindehaveren skal ske i et
tæt samarbejde med de involverede familier.
Sorø kommune foretager tilsyn, opfølgning og evaluering af de iværksatte
foranstaltninger for børn, unge og familier mindst 1 gang årligt.
Derudover foretages ledelsesmæssig kontrol af tilfældigt udvalgte sager 2 4 gange årligt.
Det er den enkelte børn- og ungesagsbehandlers ansvar, at sikre den fornødne dokumentation. Dette er forudsætningen for, at der opnås viden om
effekten af de igangsatte foranstaltninger.
Sagsbehandleren skal kunne udarbejde en § 50 undersøgelse og handleplan
ud fra de formulerede skabeloner, der fremgår af handleguiden. Der skal
udarbejdes handleplaner, hvor mål og delmål for indsatsen er beskrevet, ligesom det skal være beskrevet hvordan handleplanen opfølges.
Netværksmøderne, der indgår som en del af sagsbehandlingen, indgår som
en del af den løbende opfølgning samt sikrer at familien og barnets/den unges holdninger til hele forløbet er beskrevet og accepteret. Ligeledes benyttes netværksmøderne som en delvis vurdering af målopfyldelsen.
Uddybning, herunder evt. mål, fremgangsmøde, og konsekvens for
sagsbehandlingen samt evaluering:
Det er målet:
• at der inden udgangen af 2007 sker ledelsestilsyn i udvalgte sager
• at der i samtlige sager benyttes et fælles elektronisk skema til § 50
undersøgelser og handleplaner
• at der udarbejdes en opsamling for udarbejdelse af et videnskatalog
om foranstaltningsmønstret og eventuelle effekter
16
Ledelsestilsynet er en sagsgennemgang, for at foretage opfølgning på de
mål, der er opstillet i sagen. Derudover skal der foretages en vurdering af de
ressourcer, der er brugt i sagen. Handleplanen er grundlaget for tilsynet.
Det skal sikres at børn- og ungesagsbehandlerne har den fornødne tid til at
udarbejde § 50 undersøgelser og handleplaner i samtlige sager. Ligesom der
skal focuseres på den dokumentation, der skal være i sagerne , således at
den kan bruges til erfaringsopsamling for de konkrete indsatsområder. (Vidensdeling).
17
2.2.4. Standard for sagsbehandling vedr. indsatsen i forhold til unge, der er fyldt
15 år:
Målsætning:
• at sikre at den unge får et stabilt ungdomsliv
• at der gives støtte til den unge, der forebygger en anbringelse
• at antallet af anbringelser nedbringes
• at antallet af flytninger fra anbringelsessteder nedbringes, d.v.s. at det
så vidt det er muligt sikres at den unge fra start anbringes på det rette
sted
• der skabes et samordnet forebyggelsesarbejde, der forebygger kriminel adfærd og misbrug af rusgifte
• at støtte og motivere den unge til at ville forandre adfærdsmønstre og
tackle vanskeligheder
• Ungeteam
• udarbejdelse af handleplan for unge lovovertrædere
• udarbejdelse af handlingsplan til unge med behandlingskrævende
stofmisbrug
• SSP-samarbejde
• Dagbehandlingen (Forebyggende foranstaltninger i.h.t. Lov om Service
§ 52)
Ungeteam:
Formålet er at sikre en helhedsorienteret indsats i forhold til unge, som er
socialt udsatte og eller utilpassede i forhold til skole, familie og fritid.
Metoden er at oprette et tværfagligt team med deltagelse af SSP-konsulent,
Ungevejledningen, Børn- og unge sagsbehandler samt kontanthjælpssagsbehandler, hvor indsatsen i forhold til unge, der dropper ud af uddannelsesforløb eller har andre behov for støtte, drøftes og aftales.
Dokumentation sker ved skriftlige referater af de afholdte møder og evaluering sker ved statistik over antallet af unge, der har været drøftet i Ungeteamet, i forhold til vellykkede forløb.
18
Handleplan for unge lovovertrædere:
Når unge under 18 år begår kriminalitet, er børn- og ungesagsbehandleren
ansvarlig for at den unge og familien får tilbud om en samtale med henblik
på forebyggelse af yderligere kriminalitet. Det skal ved denne samtale afklares om den unge har behov for særlig støtte. Derudover skal der, i de tilfælde hvor sagen skal forelægges i retten, udarbejdes en social profil samt forslag til handleplan for den unge. Det kan være indstilling om tiltalefrafald
med vilkår, ungdomskontrakt eller ungdomssanktion.
Der udarbejdes en fælles skabelon til brug for udarbejdelse af oplæg til
retsmøderne.
Evaluering sker ved opfølgning af de enkelte sagsforløb/handleplaner..
Handlingsplan til unge med stofmisbrug:
Formålet er at sikre at unge med misbrugsproblemer, får et fagligt kvalificeret behandlingstilbud. Dette tilbud skal gives via det tværfaglige samarbejde
med Misbrugscentrene. Der skal efterfølgende udarbejdes en handlingsplan
for den enkelte unge.
Evaluering sker ved opfølgning af de enkelte sagsforløb/handleplaner.
SSP-samarbejdet:
Formålet at udvikle og koordinere det forebyggende arbejde dels lokalt og
dels centralt. Dette sker ved at indsamle oplysninger om problemer i lokalområdet vedr. kriminalitet og misbrug samt at give ideer til løsning af problemerne.
SSP-arbejdet er opdelt på to niveauer, det generelle forebyggende niveau og
det specifikke handlingsorienterede niveau. På det generelle niveau udarbejdes der pjecer og foretages undervisning med henblik på generel forebyggelse. På det specifikke niveau arbejdes der målrettet med bestemte grupper af unge, eller enkelte unge.
Dagbehandlingen (Forebyggende foranstaltninger i.h.t. Lov om Service § 52):
Formålet er at sikre at unge med behov for støtte, får en fagligt og kvalificeret støtte og at støtten gives i nærmiljøet.
Metoden er at samle fagpersoner, der udfører opgaver som støttekontaktpersoner m.m. i et fagligt team (Dagbehandlingen). Herved sikres
det at ressourcerne, såvel de faglige, personlige som de økonomiske, udnyttes bedst muligt. Ligesom der sker en vidensdeling og erfaringsudveksling,
til gavn for den enkelte unge.
19
Støtte kontaktpersonen tilbyder:
• samtaler med den unge selv, med forældrene alene og/eller med familien samlet
• støtte til den unge for at komme i skole, herunder opfølgning på skolegangen
• støtte til den unge i forhold til fritidsaktiviteter samt dagligdagen i øvrigt
• etablering af arbejds- og praktikforhold samt opfølgning på forløbene
• kontrol af brug af stoffer, i samarbejde med Misbrugscentrets konsulent
Evaluering sker ved opfølgning af de enkelte sagsforløb/handleplaner.
20
2.3. Kompetenceplan for sagsbehandlerne i Familierådgivningen
Kl journal nr.
Retskilde
Emne
Politisk kompetence
Administrativ
kompetence
Fagudvalg
Medarbejder
Gruppeleder/gruppen
Andre
Familieudv.
B&U udv.
16.03.00
LSS § 46
Råd og vejledning
B
16.03.01
LSS § 50
Undersøgelse med samtykke
B
16.03.01
LSS § 51
Undersøgelse uden samtykke
IG
B
16.03.02
LSS §§ 63
Lægelig undersøgelse/behandling uden samtykke
IG
B
16.03.03
LSS § 75
Formandsbeslutninger
IG
B
16.03.09
LSS § 152-153
Underretninger
B
16.03.10
Visitationer eksternt og internt
B
16.03.11
Egenbetalingdøgnophold
B
16.03.20
Kontrakt/aflønning plejefamilier
IG
16.03.25
LSS § 78
Privat familiepleje
B
16.03.26
LSS § 66
Plejetilladelse døgnpleje
B
16.03.26
LSS § 140
Handleplaner
B
16.03.27
LSS § 71
Samvær og kontakt i forbindelse med anbringelse
B
16.03.30
LSS § 52.3.1
Konsulentbistand, dagtilbud, fritidsaktiviteter
B
16.03.31
LSS § 52.3.2
Praktisk/pædagogisk støtte i hjemmet
B
16.03.32
LSS § 52.3.3
Familiebehandling ambulant
B
16.03.33
LSS § 52.3.4
Familiebehandling døgn
BG
16.03.34
LSS § 52.3.5
Aflastning
B
16.03.35
LSS § 52.3.6
Personlig rådgiver
B
16.03.35
LSS § 52.3.7
Støtte-kontaktperson
B
16.03.35
LSS § 54
Støtteperson i forbindelse med anbringelse
B
16.03.36
LSS § 52.3.8
Anbringelse døgninstitution
BG
16.03.37
LSS § 52.3.8
Anbringelse familiepleje/netværkspleje
BG
16.03.38
LSS § 52.3.8
Anbringelse socialpædagogisk opholdssted/skibsprojekt/eget værelse/kostskole/efterskole
BG
22
16.03.39
LSS § 52.5
Undgå anbringelse, samvær med anbragte børn
B
16.03.39
LSS § 52.4
Kostskoler/efterskoler (forebyggelse)
B
16.03.39
LSS § 52.4
Øvrige udgifter, f.eks. tabt arbejdsfortj. familiebehandling
B
16.03.39
LSS § 52.3.9
Arbejdsdusør
B
16.03.40
LSS § 58
Anbringelse uden samtykke
16.03.41
LSS § 140
Forebyggende foranstaltninger, handleplaner
B
16.03.42
LSS § 140.2
Stofmisbrug hos unge under 18 år, handeplaner
B
16.03.45
LSS § 48
Børnesamtale
B
16.03.46
LSS § 57a
Forældrepålæg
B
16.03.47
LSS § 76
Efterværn anbringelse, personlig rådgiver
BG
16.03.49
LSS § 140.3
Ungdomssanktion
BG
16.13.05
LSS § 67.2
Behandlingsinstitution nedsat funktionsevne
BG
16.13.06
LSS § 36
Klubtilbud nedsat funktionsevne
B
16.03.07
LSS § 32
Dagtilbud nedsat funktionsevne
B
16.08.34
LSS § 41
Merudgifter nedsat funktionsevne
B
16.08.34
LSS § 42
Tabt arbejdsfortjeneste nedsat funktionsevne
B
00.07.03
LLR §
Aktindsigt
B
16.00.33
LSS § 10
Handlekommune
B
16.00.33
LSS § 9
Betalingskommune (refusionstilsagn)
BG
B
IG
B = Beslutning
G = Godkendelse
I = Indstilling
NB
Når det er valgt at gruppeleder/gruppen alene skal godkende og ikke beslutte, er det ud fra en målsætning om at beslutningskompetencen skal ligge
hos den enkelte sagsbehandler, idet der derved opnås en økonomisk ansvarlig.
23
2.4. Styrelsesvedtægt for dagtilbud
STYRELSESVEDTÆGT FOR
KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER OG KOMMUNAL DAGPLEJE I
SORØ KOMMUNE
Lov om dagtilbud § 14.
§ 1. Formål:
Sorø kommunes mål med børnenes ophold i kommunale dagtilbud er at yde
tilbud om pasning samt at yde et socialt og pædagogisk tilbud til alle børn,
der på et bredt grundlag i samarbejde med forældre og børn skaber rammer, der fremmer børns udvikling, trivsel og selvstændighed.
§ 2. Forældrebestyrelsen:
Forældrebestyrelsen består af 5 eller 7 repræsentanter valgt af og blandt
forældre til børn i institutionen/dagplejen, samt 2 repræsentanter valgt af og
blandt de fastansatte medarbejdere. Medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen har stemmeret. Lederen deltager i møderne og fungerer som sekretær.
Ud over bestyrelsens medlemmer skal der vælges 2 suppleanter for forældrerepræsentanterne og 2 suppleanter for medarbejderrepræsentanterne.
En suppleant indtræder i bestyrelsen, når det bestyrelsesmedlem udtræder
heraf som følge af, at tilknytningsforholdet til institutionen/dagplejen ophører.
Særligt for institutioner med centerledelse (Toppen, Ta’Fat og Ventemøllegården):
Pr. 1. oktober tiltræder repræsentanter fra de tre institutioner til at indgå i
den fællesbestyrelse, som består af
2 forældrerepræsentanter og 1 medarbejderrepræsentant fra Ventemøllegården
2 forældrerepræsentanter og 1 medarbejderrepræsentant fra Toppen
2 forældrerepræsentanter og 1 medarbejderrepræsentant fra Lundtoftevej
de 3 daglige pædagogiske ledere uden stemmeret
centerleder, som er sekretær for bestyrelsen.
24
Pr. 1. oktober vælges på hver institution en afdelingsbestyrelse bestående af
4 forældrerepræsentanter, hvoraf de to repræsentanter indgår i fællesbestyrelsen samt 2 medarbejderrepræsentanter, hvoraf den ene medarbejder
indgår i fællesbestyrelsen. Den daglige pædagogiske leder indgår i afdelingsbestyrelsen som sekretær.
I den kommunale dagpleje vælges der 1-2 suppleanter for forældrerepræsentanterne i hvert distrikt.
§ 3. Valg til bestyrelsen:
Forældrerepræsentanterne i bestyrelsen og suppleanter for disse vælges på
et forældremøde, som afholdes inden udgangen af juli kvartal og valgene
har virkning fra 1. oktober.
Valget indkaldes af den siddende bestyrelse. I lige år vælges 3 eller 4 forældrerepræsentanter og i ulige år vælges 2 eller 3 forældrerepræsentanter for
en 2-årig periode. Suppleanter vælges hvert år for et år ad gangen og indtræder i bestyrelsen i den rækkefølge, de er valgt, det vil sige i forhold til
antallet af stemmer.
Medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen og suppleanter for disse vælges på
et personalemøde for alle fastansatte medarbejdere i institutionen, bortset
fra lederen og stedfortræderen. Personalemødet afholdes inden udgangen af
juli kvartal, dog skal personalerepræsentanter være valgt inden det forældremøde, hvor forældrerepræsentanterne vælges. Der vælges 1 medarbejderrepræsentant i lige år, og 1 medarbejderrepræsentant i ulige år. De 2
suppleanter, vælges for et år ad gangen og indtræder i bestyrelsen i den
rækkefølge, de er valgt.
§ 4. Valgbarhed og valgret:
Forældre med børn i institutionen/dagplejen er valgbare - dog ikke medarbejdere - og har valgret vedrørende forældrerepræsentanter i bestyrelsen.
Ved afstemningen kan der afgives 1 stemme pr. indskrevet barn. Der vil i
særlige situationer kunne tillægges andre end indehaveren af forældremyndigheden valgbarhed og valgret.
Herved forstås
•
Personer, som har et barn hos sig i døgnpleje efter lov om social service.
•
Personer, der har indgået ægteskab med indehaveren af forældremyndigheden over et barn og som tilhører samme husstand som forældremyndighedsindehaver og barnet (det er herved en forudsætning, at for-
25
ældremyndigheden over barnet ikke ved aftalt er delt mellem forældrene).
•
Ugifte fædre og mødre, der tilhører samme husstand som forældremyndighedens indehaver og barnet.
Fastansatte medarbejdere er valgbare, dog ikke leder/souschef og har valgret vedrørende medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen.
Valg til bestyrelsen sker ved simpelt stemmeflertal, det vil sige valgt er
den/de personer med flest stemmer. I tilfælde af stemmelighed, finder der
omvalg sted mellem de kandidater, der har fået lige mange stemmer.
§ 5. Udtrædelse af bestyrelsen:
Et forældrevalgt bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen, når medlemmets barn ophører i institutionen/dagplejen, hvorefter suppleanten indtræder.
En medarbejderrepræsentant udtræder af bestyrelsen med øjeblikkelig virkning fra det tidspunkt, hvor den pågældende har afleveret sin opsigelse eller
har modtaget sin opsigelse fra Sorø Kommune.
§ 6. Bestyrelsens konstituering:
Bestyrelsen konstitueres på det førstkommende møde efter nyvalg. Formanden og næstformanden vælges af og blandt forældrerepræsentanterne i bestyrelsen. Institutionens leder indkalder til det konstituerende møde, som
skal finde sted inden 14 dage efter valget af forældrerepræsentanter.
§ 7. Forretningsorden:
Forældrebestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden inden for styrelsesvedtægtens rammer.
§ 8. Bestyrelsens kompetence:
•
Fastsætter principper for daginstitutionernes/dagplejens virksomhed,
f.eks. de pædagogiske principper, institutionens aktiviteter, samarbejde mellem institution/dagpleje og forældre m.v.
•
Fastsætter principper for anvendelsen af en budgetramme (en pose
penge).
26
•
Har indstillingsret i forbindelse med ansættelse af personale.
Bilag til styrelsesvedtægten omkring udmøntning af principper se bilag A.
Bilag til styrelsesvedtægten omkring indstillingsretten se bilag B.
SPECIELT VEDRØRENDE DAGPLEJEN.
Forældrebestyrelsen i dagplejen har ikke indflydelse på forhold i det enkelte
dagplejehjem, men kun på de beslutninger, som vedrører de overordnede
principper for dagplejens virksomhed.
Forældrebestyrelsen i dagplejen skal heller ikke godkende dagplejehjem eller
indstille ansættelse af kommunale dagplejere, men bestyrelsen har indstillingsret til lederen i forbindelse med ansættelse af tilsynsførende personale.
§ 9. Bestyrelsens virksomhed:
Bestyrelsen udøver sin virksomhed i møder, d.v.s., der kan kun træffes beslutninger og handles på bestyrelsens vegne i bestyrelsens møder.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede.
Bestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til byrådet om alle spørgsmål, der vedrører den pågældende institution/dagpleje. Bestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som byrådet forelægger den.
Bestyrelsens formand udarbejder i samarbejde med lederen af institutionen/dagplejen til hvert møde en dagsorden. Bestyrelsens beslutninger indføjes i en beslutningsprotokol, der efter mødet underskrives af de medlemmer,
der har deltaget i mødet. Dagsordenen og beslutningsprotokollen er med de
begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, tilgængelig for kommunens borgere.
Dagsordenen udsendes til medlemmerne senest en uge før mødeafholdelse.
§ 10. Mødevirksomhed:
Forældrebestyrelsens møder afholdes for lukkede døre, og deltagerne har
tavshedspligt i personsager. Forældrebestyrelsen kan indbyde andre til at
deltage i møderne.
Der afholdes årligt 4-6 ordinære møder.
27
§ 11. Ændring af styrelsesvedtægten:
Denne styrelsesvedtægt er godkendt af Sorø Byråd. Forslag til ændring af
vedtægten skal godkendes af byrådet.
Byrådet kan ændre styrelsesvedtægten med 3 måneders varsel efter forudgående indhentet udtalelse hos forældrebestyrelsen. Ændring med kortere
varsel kan ske, hvis forældrebestyrelsen og byrådet er enige herom.
Bilag til styrelsesvedtægt for kommunale daginstitutioner og kommunal dagpleje i Sorø Kommune:
Kommunalbestyrelsens kompetence:
•
•
•
•
•
Fastsætter overordnede mål og rammer for drift af institutioner og
dagpleje.
Fører tilsyn med institutioner og dagpleje.
Fastsætter forældrebetaling og tildele friplads.
Fastsætter åbningstiden.
Varetager beføjelser, der følger af den kommunale bevillings- og arbejdsgiverkompetence.
Lederens kompetence:
•
Lederen har den administrative og pædagogiske ledelse af institutionen/dagplejen og udmønter de principper, der fastsættes af forældrebestyrelserne i det daglige pædagogiske arbejde. Lederen forudsættes
endvidere at fungere som forældrebestyrelsens sekretær.
•
Lederen er ansvarlig for institutionens/dagplejen økonomi, som den
fastlægges i budgettet.
•
Lederen skal administrere institutionens/dagplejens økonomi ud fra de
regler, der er fastsat for aftalestyring og lønsumsstyring.
28
2.5. Styrelsesvedtægt for Folkeskolen
BYRÅDET
§1
Byrådet fastlægger i henhold til folkeskolelovens § 40 1, mål og rammer for
skolernes virksomhed 2. Byrådet træffer beslutning om skolestrukturen og
kommunens inddeling i skoledistrikter. Byrådet har jf. styrelsesvedtægten
for Sorø Kommune § 16 Stk. 2., uddelegeret den umiddelbare forvaltning af
kommunens undervisningsopgaver til Skoleudvalget. Skoleudvalget kan inden for rammerne af loven og bekendtgørelse om elevplaner i folkeskolen,
fastlægge mål og rammer for skolernes anvendelse af elevplaner. Skoleudvalget fører tilsyn med skolernes virksomhed.
Stk. 2.
Skoleudvalget træffer beslutning om følgende:
1. Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de
enkelte skoler.
2. Antallet af skoledage samt rammer for klassedannelsen,
elevernes undervisningstimetal, skoledagens længde og
specialundervisningen m.v.
3. Generelle retningslinjer for skolernes virksomhed efter § 3,
stk. 5 og 6.
4. Frivillige madordninger, herunder madordninger i skolefritidsordninger. Kommunalbestyrelsen beslutter, om madordningerne etableres med fuld forældrebetaling eller gennem
kommunale tilskud med hel eller delvis fri forplejning, og
kan fastsætte nærmere rammer for ordningerne.
5. Andre spørgsmål, der ikke er henlagt til de enkelte skoler,
herunder specialpædagogisk bistand efter § 4, stk.1, henvisning til undervisning på andre skoler, retningslinjer om
indskrivning og optagelse samt skolebiblioteksordningen i
kommunen.
Stk. 3.
Byrådet godkender skolernes læseplaner. Byrådet skal
sikre, at hensynet til undervisningens fremme af elevernes alsidige udvikling er tilgodeset gennem beskrivelser i læseplanerne eller på anden hensigtsmæssig måde.
§2
1
2
Bilag 1: Folkeskolelovens § 40
Bilag 8: Folkeskolen i Sorø Kommune
29
Byrådet udarbejder, i henhold til folkeskolelovens §40a 3, årligt en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes
faglige niveau, de foranstaltninger Byrådet har foretaget for at vurdere det
faglige niveau, og Byrådets opfølgning på den seneste kvalitetsrapport.
Stk. 2.
Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i Byrådet,
der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå. Forinden
drøftelsen i Byrådet indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten.
Stk. 3.
Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på
en skole ud fra en helhedsvurdering, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende,
skal Byrådet udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal vedtages på et
møde i Byrådet. Forinden drøftelsen i Byrådet indhentes der en
udtalelse om handlingsplanen fra skolebestyrelsen.
Stk. 4.
Byrådet skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsers udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres.
Stk. 5.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold og udformning, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner.
§3
I henhold til bekendtgørelse nr. 354 af 24/04/2006 4 indsender Byrådet årligt
en redegørelse til regionsrådet.
SKOLEBESTYRELSEN
§4
I medfør af folkeskolelovens § 42 mv. 5, oprettes der en skolebestyrelse ved
hver skole. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og
rammer, der er fastsat af byrådet.
Sammensætning:
Stk. 1.
Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2
medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter. Skolelede3
Bilag 2: Folkeskolelovens § 40a
Bilag 3 Bekendtgørelse nr. 354 af 24/04/2006
5
4
30
ren/skolelederens stedfortræder deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Skoleledelsen varetager sekretariatsfunktionen for skolebestyrelsen.
Stk. 2.
Hvis skolen omfatter en specialklasserække, skal forældrerepræsentation fra denne udgøre mindst 1 af det samlede
antal forældrerepræsentanter på 7.
§5
Valg:
Stk.1.
Forældrerepræsentanter og deres stedfortrædere vælges efter reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om
valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser.
Kommunalbestyrelsen har den 17. december 2003 i henhold til
Undervisningsministeriets godkendelse (J.nr. 2003-2334-25 af
14. april 2003) givet mulighed for at Slaglille Bjernede Skole fraviger bestemmelsen om valgtidspunkt for forældrerepræsentanter
jfr. Folkeskolelovens § 42 stk. 11. Slaglille Bjernede Skole afholder forskudte valg til skolebestyrelsen. Ordningen indebærer, at
der hvert andet år vælges 3 (4) skolebestyrelsesmedlemmer for
fire år.
Kommunalbestyrelsen har den 17. december 2003 i henhold
til Undervisningsministeriets godkendelse (J.nr. 2003-2334-25 af
14. april 2003) givet tilladelse til, at forældrerepræsentanter fra
den udvidede SFO ved Slaglille Bjernede Skole får tillagt almindelig valgret og bliver valgbare ved skolebestyrelsesvalgene på lige
fod med forældre, der har børn indskrevet i skolen.
Stk. 2.
Medarbejderrepræsentanterne vælges på den måde, at
skolens leder indkalder samtlige medarbejdere, der gør tjeneste
ved skolen i et omfang på mere end 1/3 af fuld tid til en fælles
valghandling. Alle medarbejdere kan stemme på alle kandidater.
Hver medarbejder har én stemme. De to medarbejdere der har
fået flest og næst flest stemmer er valgt. 2 stedfortrædere vælges
efter samme fremgangsmåde.
Medarbejdernes valgperiode er ét år. Valget finder sted i forbindelse med skolens planlægning af det kommende skoleår.
31
Stk. 3.
Elevrepræsentanterne
og deres stedfortrædere til skolebestyrelsen vælges af elevrådet/elevforsamlingen. Valgperioden er ét år. Valget finder sted
ved skoleårets start.
Stemmeret:
Stk.1.
ret.
Samtlige medlemmer af skolebestyrelsen har stemme§6
Mødevirksomhed:
Stk.1.
Ved skolebestyrelsens første møde, vælger medlemmerne én af forældrerepræsentanterne som formand ved bundet
flertalsvalg.
Stk.2.
Skolebestyrelsens møder holdes for lukkede døre.
Stk.3.
Skolebestyrelsens sammensætning, jfr. § 1, fastsætter
udtømmende hvem der er faste deltagere i bestyrelsesmøder.
Skolebestyrelsen kan indbyde andre til at deltage i møderne, når
der behandles spørgsmål af særlig interesse for dem.
Stk. 4.
Skolebestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end
halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede.
Stk. 5.
Medlemmerne kan kun deltage i bestyrelsens afstemninger, når de er personligt til stede under disse.
Stk. 6.
Ved behandling af personsager deltager elevrepræsentanterne ikke.
Stk. 7.
Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal.
Stk. 8.
Der føres en protokol over bestyrelsens beslutninger. I
beslutningsprotokollen anføres for hvert møde, hvilke personer,
der har været til stede. Beslutningsprotokollen underskrives efter
hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Ethvert
medlem kan forlange afvigende opfattelser tilført protokollen og
medsendt bestyrelsens udtalelser og beslutninger.
Stk. 9.
Skolebestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
§7
32
Skolebestyrelsens kompetenceområde:
Stk.1.
Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de
mål og rammer, der er fastsat af byrådet, og som fremgår af bilagene til denne vedtægt.
Stk. 2.
Skolebestyrelserne beslutter principperne for anvendelse af tildelte rådighedsbeløb.
33
PÆDAGOGISK RÅD
§8
I medfør af folkeskolelovens § 46 6 oprettes der et pædagogisk råd ved hver
skole.
Stk. 1.
Ved hver skole dannes et pædagogisk råd, som er rådgivende for skolens leder. Rådet består af alle medarbejdere, der
varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver
på skolen. Skolens leder er medlem af rådet.
Alle medlemmer har pligt til at deltage i rådets møder.
Stk. 2.
Rådet skal udtale sig om alle spørgsmål, der forelægges det af skolebestyrelsen eller af skolens leder. Rådet kan af
egen drift udtale sig om pædagogiske forhold af betydning for
skolen.
Stk. 3.
Rådets udtalelser fremsendes gennem skolens leder.
§9
Det pædagogiske råd vælger selv sin mødeleder og fastsætter selv sin forretningsorden.
ELEVRÅD
§ 10
I medfør af folkeskolelovens § 46 stk. 2. 7 har eleverne ret til, at danne et
elevråd ved hver skole som har 5 eller højere klassetrin.
I henhold til bekendtgørelse nr. 26 af 15/01/2001 8 præciseres følgende:
Stk. 2.
elevrådet.
Stk. 3.
ned.
Alle elever ved skolen har valgret og er valgbare til
Valg afholdes hvert år inden udgangen af oktober må-
6
Bilag 5: Folkeskolelovens § 46 stk. 2.
8
Bilag 6: Bekendtgørelse om elevråd i folkeskolen og i ungdomsskolen
7
34
Stk. 4.
Forslag til vedtægter udarbejdes af elevrådet og vedtages på et møde, hvortil alle elever har adgang eller stemmeret.
Stk. 5.
Elevrådet udpeger endvidere repræsentanter til alle
råd, udvalg, arbejdsgrupper og lignende skolen har nedsat, og
som behandler spørgsmål der har betydning for eleverne i almindelighed.
Stk. 6.
Skolen stiller et egnet lokale og kontorfaciliteter til rådighed for elevrådet.
§ 11
I henhold til Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø 9 § 4 stk. 2.,
præciseres følgende:
Hvert elevråd vælger to undervisningsmiljørepræsentanter til sikkerhedsgruppen.
IKRAFTTRÆDEN
§ 12
Denne vedtægt træder i kraft den XX. MÅNED ÅR
Vedtægten er ændret i forbindelse med kommunalreformen.
9
Bilag 7: Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø § 4 stk. 2.
35
Bilag 1:
Styrelsen af kommunens skolevæsen
Kommunalbestyrelsen
§ 40. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens
skolevæsen og påser, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og
rammer for skolernes virksomhed. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med
skolernes virksomhed.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om følgende:
1) Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler.
2) Ansættelse og afskedigelse af ledere og lærere. Beslutningerne om ansættelse af ledere og lærere træffes efter udtalelse fra vedkommende
skolebestyrelse, jf. § 44, stk. 7.
3) Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang
med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 2, og § 4, stk. 2, undervisning i fritiden efter § 3,
stk. 3, og skolefritidsordning efter § 3, stk. 4. Beslutningerne træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.
4) Kommunens inddeling i skoledistrikter. Beslutninger om distriktsændringer som følge af strukturændringer træffes efter indhentet udtalelse fra
skolebestyrelserne ved de berørte skoler.
5) Antallet af skoledage samt rammer for klassedannelsen, elevernes undervisningstimetal, skoledagens længde og specialundervisningen m.v.
6) Generelle retningslinjer for skolernes virksomhed efter § 3, stk. 5 og 6.
7) Frivillige madordninger, herunder madordninger i skolefritidsordninger.
Kommunalbestyrelsen beslutter, om madordningerne etableres med fuld
forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med hel eller delvis fri
forplejning, og kan fastsætte nærmere rammer for ordningerne.
8) Andre spørgsmål, der ikke er henlagt til de enkelte skoler, herunder specialpædagogisk bistand efter § 4, stk.1, henvisning til undervisning på
andre skoler, retningslinjer om indskrivning og optagelse samt skolebiblioteksordningen i kommunen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen godkender skolernes læseplaner. Kommunalbestyrelsen godkender endvidere beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål for de enkelte fag, jf. § 10, stk. 3, med henblik på at styrke lærerens muligheder for at tilrettelægge en undervisning
med udgangspunkt i den enkelte elevs udvikling. Kommunalbestyrelsen skal
sikre, at hensynet til undervisningens fremme af elevernes alsidige udvikling
er tilgodeset gennem beskrivelser i læseplanerne eller på anden hensigtsmæssig måde.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis delegere sine beføjelser
efter denne lov til skolebestyrelserne bortset fra de beføjelser, der følger af
bevillings- og arbejdsgiverkompetencen. Kommunalbestyrelsen kan til sko-
36
lebestyrelsen delegere beføjelsen til at kræve, at den enkelte elevs forældre
sørger for elevens forplejning under ekskursioner, jf. § 50, stk. 8, 1. pkt., og
at forældrene skal betale for elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser, jf. § 50, stk. 8, 2. pkt., samt til at træffe beslutning om dækning af
øvrige udgifter til ekskursioner, lejrskoler og skolerejser, jf. § 50, stk. 9, 2.
pkt.
37
Bilag 2:
Styrelsen af kommunens skolevæsen
Kommunalbestyrelsen
§ 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport.
Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige
niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport.
Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen,
der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i
kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om
kvalitetsrapporten.
Stk. 3. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud
fra en helhedsvurdering, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og
prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal vedtages på et møde i kommunalbestyrelsen. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse om handlingsplanen fra skolebestyrelsen.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsers udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsrapporter,
herunder om indhold og udformning, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner.
38
Bilag 3:
UDDRAG AF Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til
regionsrådet og rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen på specialundervisningsområdet
I medfør af § 47, stk. 6, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 393
af 26. maj 2005, som ændret ved § 1 i lov nr. 592 af 24. juni 2005, og § 6
h, stk. 6, og § 7 d, stk. 2, i lov om specialundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 3. juli 2000, som ændret ved § 2 i lov nr. 592 af 24.
juni 2005, samt § 6, stk. 8, i lov nr. 592 af 24. juni 2005, som ændret ved
lov nr. 1153 af 7. december 2005, fastsættes:
Kapitel 1
Bekendtgørelsens anvendelsesområde m.v.
§ 1. Bekendtgørelsen omfatter:
1) Kommunalbestyrelsens årlige redegørelse om kommunens forventede
brug af pladser ved de undervisningstilbud, der drives af regionsrådet i henhold til § 20, stk. 3, i lov om folkeskolen og § 1, stk. 2 og 3, i lov om specialundervisning for voksne.
2) Den årlige rammeaftale mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i
regionen i henhold til § 47, stk. 3, 2. pkt., i lov om folkeskolen og § 6 h, stk.
3, 2. pkt., i lov om specialundervisning for voksne.
Kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til regionsrådet
§ 3. Kommunalbestyrelsens årlige redegørelse efter § 1, nr. 1, skal indeholde følgende oplysninger:
1) Det forventede brug af pladser ved de regionale undervisningstilbud i regionen fordelt på
a) pladser til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen,
b) pladser til elever i børnehaveklassen, grundskolen og 10. klasse samt
c) pladser til personer, der modtager specialundervisning for voksne, herunder pladser ved særligt tilrettelagte ungdomsuddannelsesforløb.
2) En beskrivelse af, hvilke typer undervisningstilbud det drejer sig om, herunder de indholdsmæssige krav.
3) Det forventede brug af pladser ved de regionale undervisningstilbud i andre regioner fordelt på målgrupper og typer af undervisningstilbud, jf. nr. 1
og 2.
4) Det forventede brug af rådgivning og vejledning, der ydes af de regionale
undervisningstilbud, og som ikke er knyttet til pladserne på undervisningstilbuddene.
5) Oplysninger om, hvad kommunalbestyrelsen selv løser eller planlægger at
løse på områder, hvor regionen tilbyder et undervisningstilbud i henhold til
rammeaftalen.
6) Andre oplysninger, der efter kommunalbestyrelsens opfattelse er vigtige
for regionens forsyningspligt.
39
Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsens angivelse af det forventede brug af pladser ved de regionale undervisningstilbud afviger væsentligt fra det foregående kalenderår, gives der en begrundelse herfor i redegørelsen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens årlige redegørelse omfatter det kommende
kalenderår og de efterfølgende tre kalenderår.
Stk. 4. Efter aftale mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen kan den årlige redegørelse omfatte flere oplysninger end de oplysninger,
der er nævnt i stk. 1-2.
§ 4. Kommunalbestyrelsens redegørelse sendes til regionsrådet inden den 1.
maj året før rammeaftalens ikrafttræden.
Stk. 2. I forbindelse med kommunalbestyrelsens udarbejdelse af redegørelsen forudsættes inddragelse af handicapråd og relevante brugerorganisationer.
Stk. 3. Samtidig med fremsendelsen til regionsrådet offentliggør kommunalbestyrelsen redegørelsen på kommunens hjemmeside.
40
Bilag 4:
Skolebestyrelsen
§ 42. Ved hver selvstændig skole oprettes en skolebestyrelse, der består af:
1) 5 eller 7 repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer, der
har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen, jf. dog § 43,
stk. 1. Antallet af forældrerepræsentanter skal være 7, hvis skolen omfatter
en specialklasserække, og forældrerepræsentationen for denne skal udgøre
mindst 1.
2) 2 repræsentanter for lærerne og de øvrige medarbejdere valgt af og
blandt skolens medarbejdere.
3) 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt skolens elever, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Ved skoler, der kun har til og med 5. klassetrin, kan kommunalbestyrelsen efter anmodning fra skolebestyrelsen fravige bestemmelsen om elevrepræsentation i skolebestyrelsen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra skolebestyrelsen bestemme, at et af dens medlemmer deltager i skolebestyrelsens møder uden
stemmeret.
Stk. 4. Alle skolebestyrelsens medlemmer, jf. stk. 1, har stemmeret.
Stk. 5. Formanden for skolebestyrelsen udpeges blandt forældrerepræsentanterne.
Stk. 6. Skolens leder og dennes stedfortræder varetager bestyrelsens sekretærfunktioner og deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret.
Stk. 7. Elevrepræsentanterne må ikke overvære den del af drøftelserne, der
angår sager vedrørende enkelte elever eller lærere.
Stk. 8. Forældrerepræsentanternes valgperiode er 4 år, jf. dog stk. 9, gældende fra den 1. april i det år, der følger efter nyvalg til regionsråd og kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 11. De øvrige medlemmers valgperiode er 1 år.
Personer, der er ansat på skolen, kan ikke være forældrevalgte medlemmer
af skolebestyrelsen.
Stk. 9. Kommunalbestyrelsen kan, uanset bestemmelsen i stk. 8, 1. pkt.,
bestemme, at der skal foretages nyvalg til skolebestyrelsen ved den skole,
der modtager alle eller en væsentlig del af eleverne fra en nedlagt skole.
Stk. 10. I de tilfælde, hvor 2 skoler sammenlægges, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at alle skolebestyrelsesmedlemmer fungerer sammen indtil udløbet af de enkelte medlemmers valgperiode.
Stk. 11. Kommunalbestyrelsen kan fravige bestemmelsen i stk. 1 ved kommunale specialskoler, herunder kommunale heldagsskoler eller lignende, i
særlige tilfælde. Kommunalbestyrelsen kan endvidere i særlige tilfælde fravige bestemmelsen i stk. 8, 1. pkt., om valgtidspunktet for forældrerepræsentanterne, herunder godkende forskudte valg. Kommunalbestyrelsen kan
endelig fravige bestemmelserne i stk. 1 og stk. 8, 1. pkt., og § 43, stk. 2, 2.
pkt., ved skoler, som er oprettet i henhold til § 24, stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for fravigelse.
41
§ 43. Undervisningsministeren fastsætter regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen.
Stk. 2. En forældrerepræsentant mister sin valgbarhed, når barnet optages i
en af de skoler, der er nævnt i § 33, stk. 2. En forældrerepræsentant kan
forlange at blive fritaget for medlemskab af skolebestyrelsen, hvis barnet
udskrives af skolen. Om fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt gælder de samme bestemmelser, som er fastsat i lov om kommunale valg.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan yde forældre- og elevrepræsentanter vederlag og erstatning for dokumenterede merudgifter i forbindelse med varetagelsen af medlemskab af skolebestyrelsen. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.
§ 44. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer,
som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 3, og fører i øvrigt tilsyn med skolens virksomhed.
Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om
1) undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal
på hvert klassetrin, skoledagens længde, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser,
2) samarbejdet mellem skole og hjem,
3) underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen,
4) arbejdets fordeling mellem lærerne,
5) fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. og
6) skolefritidsordningens virksomhed.
Stk. 3. Skolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der er
fastlagt for skolen, skolens budget.
Stk. 4. Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter ordensregler.
Stk. 5. Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen
fastsatte retningslinjer, om voksne skal kunne deltage i folkeskolens undervisning i henhold til § 3, stk. 5, og fastsætter principper herfor.
Stk. 6. Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen
fastsatte retningslinjer, om skolens virksomhed skal omfatte aktiviteter i
henhold til § 3, stk. 6, og fastsætter principper herfor.
Stk. 7. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse til kommunalbestyrelsen om
ansættelse af ledere og lærere, jf. § 40, stk. 2, nr. 2.
Stk. 8. Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om
skolens læseplaner og beskrivelser, jf. § 40, stk. 3. Skolebestyrelsen afgiver
indstilling til kommunalbestyrelsen om forsøgs- og udviklingsarbejde i det
omfang, det overskrider de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har
fastsat.
Stk. 9. Hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at der kan tilbydes madordninger, træffer skolebestyrelsen beslutning om, hvorvidt der
skal oprettes en madordning på skolen, herunder i skolefritidsordningen.
Skolebestyrelsen fastsætter principper for madordningen inden for de ram-
42
mer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Madordninger kan alene være
et tilbud til forældrene.
Stk. 10. Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører den pågældende skole. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den.
Stk. 11. Skolebestyrelsens formand udarbejder til hvert møde en dagsorden.
Skolebestyrelsens beslutninger indføres i en beslutningsprotokol, der efter
mødet underskrives af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Dagsordenen og beslutningsprotokollen er med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, tilgængelig for kommunens borgere.
Stk. 12. Skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning.
Stk. 13. Skolebestyrelsen indkalder mindst en gang årligt forældrene til et
fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed. På et sådant møde behandles årsberetningen, jf. stk. 12.
43
Bilag 5:
Rådgivende organer
§ 46. Ved hver skole dannes et pædagogisk råd, som er rådgivende for
skolens leder. Rådet består af alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen.
Stk. 2. Ved hver skole, som har 5. eller højere klassetrin, har eleverne ret
til at danne et elevråd. Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til
udvalg m.v., som skolen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning
for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse vil stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om valg til elevråd, om elevrådenes virksomhed
og om kommunalbestyrelsens forpligtigelse over for elevrådene.
§ 46 a. I kommuner, hvor der ikke er nedsat et fælles rådgivende organ,
jf. § 41, stk. 1, nr. 4, afholder kommunalbestyrelsen mindst to gange om
året et møde mellem repræsentanter for skolebestyrelserne og kommunen
til drøftelse af spørgsmål om det lokale skolevæsens vilkår og udvikling.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at andre kan deltage i møderne.
44
Bilag 6:
Bekendtgørelse om elevråd i folkeskolen og i
ungdomsskolen
I medfør af § 46, stk. 2, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 730
af 21. juli 2000 og § 9 i lov om ungdomsskolen, jf. lovbekendtgørelse nr.
886 af 13. september 2000, fastsættes:
§ 1. Ved hver folkeskole, som har 5. eller højere klassetrin, og ved hver
ungdomsskole har eleverne ret til at danne et elevråd.
Stk. 2. Elevrådet varetager gennem samarbejde med ledelse, lærere og
øvrige personalegrupper elevernes fælles interesser på skolen.
Stk. 3. Skolens leder er forpligtet til at opfordre eleverne til at danne et
elevråd, hvis eleverne ikke selv tager initiativ hertil.
§ 2. Alle elever på skolen har valgret og er valgbare til elevrådet.
Stk. 2. Elevrådets medlemmer er ulønnede.
Stk. 3. Valg afholdes hvert år inden udgangen af oktober måned.
Stk. 4. Et elevråd fungerer, indtil nyt elevråd er valgt.
§ 3. I folkeskolen vælges der af og blandt eleverne 2 repræsentanter til skolens bestyrelse. I ungdomsskolen udpeger elevrådet et af kommunalbestyrelsen nærmere fastsat antal repræsentanter til skolens bestyrelse.
Stk. 2. Elevrådet udpeger endvidere repræsentanter til alle råd, udvalg,
arbejdsgrupper og lign., som skolen har nedsat, og som behandler spørgsmål, der har betydning for eleverne i almindelighed, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Der udpeges ikke repræsentanter til organer, hvor elevernes deltagelse ikke vil være i overensstemmelse med de regler, hvorefter organet
er nedsat.
§ 4. Forslag til vedtægter udarbejdes af elevrådet og vedtages på et møde,
hvortil alle elever har adgang med stemmeret, jf. § 2, stk. 1.
Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om;
elevrådets størrelse
hvordan og hvornår e, medlemmer af elevrådet vælges samt valgperiodens
længde. I folkeskolen endvidere hvordan de enkelte klassetrin er repræsenteret i rådet,
valg af suppleanter,
elevrådets økonomi og regnskabsaflæggelse,
fremgangsmåden ved vedtægtsændringer og
afholdelse af et årligt møde, hvortil alle elever har adgang med stemmeret,
med faste dagsordenspunkter såsom aflæggelse af beretning, regnskabsgodkendelse, valg m.v.
Stk. 3. Vedtægterne kan indeholde yderligere bestemmelser.
§ 5. Elevrådet fastsætter selv sin forretningsorden og udpeger selv sin formand.
§ 6. Skolen kan anvende en del af skolens samlede bevilling som et årligt
tilskud til elevrådsarbejdet. Skolens leder fastsætter efter drøftelse med
elevrådet de nærmere vilkår for ydelse af tilskud, herunder eventuel ansøg-
45
ningsprocedure og vilkår vedrørende aflevering af regnskab for anvendelsen
af det modtagne tilskud.
§ 7. Skolen stiller et egnet lokale og adgang til kontorfaciliteter til rådighed
for elevrådet.
Stk. 2. Skolen stiller endvidere et egnet lokale til rådighed for elevrådet til
brug ved kulturelle, oplysende og organisatoriske møder.
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2001.
46
Bilag 7:
Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø
Deltagelse i uddannelsesstedets sikkerhedsarbejde
§ 4. Elever, studerende og andre deltagere har ret til at vælge undervisningsmiljørepræsentanter til at varetage deres interesser over for uddannelsesstedets ledelse med hensyn til opfyldelse af bestemmelserne i § 1. Uddannelsesstedets ledelse kan tillade, at elever og studerende m.fl. tillægges
mere vidtgående indflydelse på undervisningsstedets undervisningsmiljø.
Stk. 2. Eleverne m.fl. kan vælge to repræsentanter til hver sikkerhedsgruppe, der er dannet på uddannelsesstedet i henhold til lov om arbejdsmiljø, og som beskæftiger sig med spørgsmål af betydning for undervisningsmiljøet.
Stk. 3. Eleverne m.fl. varetager selv valget og opstillingen af repræsentanter. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom og
kan fastsætte, at undervisningsmiljørepræsentanterne kan udpeges af elevrådet eller de studerendes råd, hvor sådanne findes.
47
Bilag 8:
Harmonisering.
Med udgangspunkt i strukturreformen og den ændrede opgavefordeling mellem stat, regioner og kommuner og den efterfølgende bekendtgørelse vedr.
harmonisering af folkeskoleområdet i de nye sammenlagte kommuner, besluttede Sammenlægningsudvalget / Byrådet i foråret i 2006, at harmoniseringen af folkeskolen i Sorø Kommune først skal have virkning fra den
1.8.2007 (fra skoleåret 2007/2008), og at skolerne i de tre gamle kommuner gennemfører skoleåret 2006/2007 med udgangspunkt i den konkrete
planlægning, der blev besluttet i de tre gamle kommuner.
Budget.
Efterfølgende har Sammenlægningsudvalget endvidere i forbindelse med
budgetfasen for 2007 (2008 – 2010) besluttet, at det økonomiske budgetgrundlag for harmoniseringen af folkeskoleområdet tager udgangspunkt i
budgetterne for folkeskolen i 2006 i de 3 sammenlægningskommuner.
De overordnede og bærende værdier for folkeskolen i Sorø Kommune.
Folkeskolen i Sorø Kommune kendetegnes ved følgende overordnede værdier:
• Folkeskolen i Sorø Kommune er en rummelig, fleksibel og inkluderende
folkeskole.
• Folkeskolen i Sorø Kommune giver børn med forskellige forudsætninger de samme muligheder for læring og udvikling.
• Folkeskolen i Sorø Kommune har til enhver tid et højt fagligt niveau,
der er tilpasset og understøtter den enkelte elevs behov og forudsætninger.
• Folkeskolen i Sorø Kommune er en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker fagligt dygtige og engagerede ledere og medarbejdere.
• Folkeskolen i Sorø Kommune kendetegnes ved faglighed, social bevidsthed, kontinuerlig evaluering og udvikling.
Folkeskolen i Sorø Kommune – Fællesskab og Forskellighed.
Folkeskolen i Sorø Kommune er en åben, udviklingsorienteret og dynamisk
skole, der bygger på dialog, et forpligtende samarbejde og en gensidig respekt mellem alle folkeskolens aktører – børn, forældre, medarbejdere, ledere, administration og politikere.
Den enkelte folkeskole i Sorø Kommune skal med udgangspunkt i de givne
rammer og de overordnede centrale og kommunale værdier og mål for folkeskolen gives mulighed for at forfølge og virkeliggøre visionen for den enkelte skole. Den enkelte skole skal anspores til og understøttes i at skabe og
48
udvikle sin egen profil – grøn skole, skolestart byggende på ”leg og læring”,
rullende skolestart, den internationale skole, den innovative skole mv.
Samtidig med at kommunen understøtter den enkelte skolens individuelle
profil og udvikling, er der et klart politisk krav om, at folkeskolerne i kommunen har en fælles forpligtelse og agerer som et fællesskab – et skolevæsen med ansvar for den enkelte og for helheden.
Kommunen ønsker, at medarbejdere og ledelse skal have ”ejerskab” til deres skole. Sorø Kommune ønsker en folkeskole, der er båret af engagement
og vitalitet.
Delegering af kompetence og fastsættelse af skolepolitiske mål.
Med udgangspunkt i det af Byrådet godkendte styringskoncept i Sorø Kommune – ”Dialogbaseret aftalestyring” – delegeres initiativpligt, ansvar og beslutningsret så langt ud i organisationen, som det er hensigtsmæssigt.
Dette betyder:
•
At folkeskolerne i Sorø Kommune grundlæggende drives og administreres via en generel delegering af kompetence og ansvar til de enkelte skoler, hvor skolerne med baggrund i en aftalt økonomisk rammebevilling
o Skal opfylde mål og krav, der er centralt fastlagt via lovgivningen på området (folkeskoleloven mv.)
o Skal opfylde mål og krav, der er fastlagt mellem den enkelte
skole og Skoleudvalget / Byrådet i den dialogbaserede styringsaftale.
o Skal opfylde egne mål og krav, der er fastlagt og aftalt ved den
enkelte skole mellem elever, forældre (skolebestyrelse), medarbejdere og ledelse.
•
At folkeskolerne i Sorø Kommune gives kompetence til selv at fastlægge og beslutte organiseringen af undervisningen og den / de pædagogiske metode/-r, som skolen vil tage i anvendelse for at opnå de
fastsatte mål for undervisningen og de øvrige aktiviteter på skolen.
•
At Skoleudvalget / Byrådet i dialog med skolerne beslutter og prioriterer kommunale mål for folkeskolen, og at der i tilknytning til de enkelte mål og fokusområder fastsættes forventninger og konkrete måleparametre, der skal indgå i evalueringen af de enkelte mål.
Den konkrete dialog og beslutning af aktuelle mål og fokusområder er
ikke foretaget endnu, men følgende fokusområder er væsentlige for
skoleudvalget (listen er ikke udtømmende eller prioriteret):
o
Mål: At der fastsættes konkrete mål for elevernes faglige færdigheder i forhold til en række faglige kernekompetencer i skolen
49
– dansk / læsning, matematik, naturfag og fremmedsprog.
Evaluering: At skolerne med baggrund i en fastlagt procedure afrapporterer til Fagcenter Børn og Unge og Skoleudvalget om
skolernes resultater.
(De kommunale mål og evalueringsprocedurer skal koordineres
og sammentænkes med de nationale tiltag på området)
o
Mål: At undervisningen i de enkelte fag i folkeskolerne i Sorø
Kommune i højere grad varetages af liniefagsuddannede lærere.
Evaluering: At skolerne udarbejder et årligt kompetenceregnskab, som forelægges / indgår i skolernes årlige afrapportering
til fagcenter Børn og Unge og Skoleudvalget.
o
Mål: At skoleledere i Sorø Kommune er veluddannede og anspores til en løbende kompetenceudvikling.
Evaluering: At Fagcenter Børn og Unge hvert år redegør for status på området.
o
Mål: At der fastsættes kommunale mål og forventningen til udviklingen af skolernes organisering af undervisningen, herunder
at der formuleres mål og forventninger til anvendelsen af holddannelse i undervisningen
Evaluering: At skolerne udarbejder en status på området, som
indgår i skolernes årlige afrapportering til Fagcenter Børn og Unge og Skoleudvalget
o
Mål: At der fastsættes kommunale mål for udvikling af samarbejdet mellem skole og hjem.
indgår i skolernes årlige afrapportering til Fagcenter Børn og unge og Skoleudvalget
o
Mål: At der fastsættes kommunale mål for skolernes arbejde for
fremme af børnenes sundhed, herunder mål for skolernes arbejde for fremme af sund kost og motion / idræt i skolen.
indgår i skolernes årlige afrapportering til Fagcenter Børn og Unge og Skoleudvalget
Skoleudvalget / Byrådet ønsker en styrket evalueringskultur i Folkeskolen i
Sorø Kommune, der både bygger på en intern og ekstern evalueringspraksis.
Skoleudvalget / Byrådet lægger vægt på, at skolernes evaluering og afrapportering bygger på en høj grad af evidens, og at der i evalueringen indgår
både kvantitative og kvalitative elementer.
50
Ressourcetildeling.
Skoleudvalget / Byrådet ønsker at tildele den enkelte skole ressourcer ud fra
•
En elevtalsbaseret ressourcetildelingsmodel hvor det forudsættes,
o
o
o
o
•
At Byrådet hvert år i forbindelse med budgetlægningen fastsætter den overordnede og samlede ressourceramme, der er til rådighed for området i det kommende år.
At der fastsættes normer for tildeling af ressourcer til den almene undervisning, specialundervisning / børn med særlige behov,
ledelse og øvrige aktiviteter på skolen, dog således, at den samlede ressourcetildeling til den enkelte skole betragtes som en
rammebevilling, hvor skolen selv kan prioritere anvendelsen af
bevillingen.
At skolerne af egen rammebevilling afholder alle udgifter til specialundervisning / børn med særlige behov ved egen skole og
ved visitering til fælleskommunale undervisningstilbud / specialundervisningstilbud i egen kommune (BUM – model)
At ressourcer til betaling af undervisning og specialundervisning i
andre kommuner / regionen indtil videre administreres af Fagcenter Børn og Unge, og at visitering til tilbud uden for Sorø
Kommune sker via et centralt visiteringsudvalg.
En differentieret og vægtet ressourcetildelingsmodel.
o
Skoleudvalget / Byrådet vil tage initiativ til at kortlægge, om der
er grundlag for indførelse af en differentieret og vægtet ressourcetildelingsmodel, hvad angår skolernes ressourcer til specialundervisning / børn med særlige behov.
Den differentierede og vægtede ressourcetildeling skal bero på
objektive og anerkendte sociale parametre, der kan begrunde, at
skolernes behov for ressourcer til specialundervisning / børn
med særlige behov er forskellig for de enkelte skoledistrikter.
En differentieret og vægtet ressourcetildelingsmodel skal sikre
de enkelte skoler lige adgang til at opfylde de centrale og kommunale målsætninger for folkeskolen.
Lektionstimetallet.
I forbindelse med ressourceudmeldingen til skolerne fastsætter Skoleudvalget / Byrådet, at elevernes ugentlige lektionstimetal som minimum skal udgøre følgende:
•
Elevernes ugentlige lektionstimetal i forhold
o Indskolingen, 0. – 3. klasse, 25 lektioner
51
o
o
o
Mellemtrinet, 4. – 6. klasse,
Udskolingen, 7. – 9. klasse,
10. klasse
,
28 lektioner
30 lektioner
30 lektioner
Med udgangspunkt i den givne skolestruktur, er der skoler, som via en ren
elevtalstildelingsmodel vil have svært ved at efterleve de centrale og kommunale mål vedrørende elevernes ugentlige lektionstimetal.
Skoleudvalget / Byrådet ønsker, at alle skoler sikres en økonomi, så den enkelte skole kan indfri de centrale og kommunale målsætninger vedrørende
elevernes timetal.
Den elevtalsbaserede ressourcetildeling tilgodeser, at skoler med høje klassekvotienter sikres et øget ressourcegrundlag til etablering af holddannelser,
2-lærerordninger mv.
Skoleudvalget / Byrådet ønsker at skoler med høje klassekvotienter benytter
det øgede ressourcegrundlag til etablering af holddannelser, tolærerordninger mv.
Klassedannelse
I forbindelse med det frie skolevalg og indskrivning af elever fra andre skoledistrikter / kommuner fastsættes en øvre grænse for den enkelte skole,
hvad angår forpligtelsen til at indskrive elever fra andre distrikter end skolens grunddistrikt.
52
2.6. Brobygning
I Sorø Kommune har vi faste overleveringsprocedurer imellem kommunens
forskellige pasnings- og skoletilbud
Der er fire overgange, som har betydning for de fleste børn i kommunen.
Disse er fra sundhedsplejerske til dagpleje, fra dagpleje til børnehave, fra
børnehave til skole/SFO og fra skole til ungdomsuddannelse.
Der er lavet specifikke samarbejdsaftaler for hver enkelt overgang, hvori det
fremgår, hvilke aktiviteter der er aftalt, på hvilke tidspunkter, hvem der er
ansvarlig for indkaldelse, og hvem der deltager.
Der skal laves en skriftlig udtalelse på alle børn, hver gang de forlader en
institution og skal videre til en ny. Formålet er:
•
•
•
•
•
At barnet og forældrene får en optimal start i det næste pasnings- eller
skoletilbud.
At videregive barnets historie til det modtagende personale.
At fortsætte det igangværende arbejde med barnet.
At finde og hjælpe de børn som har et særligt behov, så tidligt som
muligt.
At få bedre mulighed for at placere barnet i den mest hensigtsmæssige
dagpleje, institution eller skole.
Det er dig, som sundhedsplejerske, pædagog eller lærer, der skal lave denne skriftlige udtalelse om det enkelte barn og orientere forældrene om indholdet. Selve indholdet bygger på de samtaler og løse snakke, du har haft
med forældrene i løbet af den tid, du har kendt barnet. Du skal have forældrenes skriftlige tilladelse til at videregive oplysningerne til barnets kommende institution eller skole.
Hvis forældrene ikke ønsker, at udtalelsen om deres barn bliver givet videre,
skal det respekteres og den kommende institution orienteres om forældrenes beslutning. Forvaltningen underrettes skriftligt, hvis der er tale om, at
barnets udvikling er truet i et sådan omfang, at det kræver en underretning
til børn og ungesagsbehandleren (se afsnit 5).
I Sorø Kommune arbejder vi med individuelle lærings- og handleplaner, som
naturligt kan indgå i overleveringen.
53
3 Opgavebeskrivelser
3.1. Fagcenter Børn og unge
3.1.1 Funktionsbeskrivelse for motorikkonsulent med ansvarsområde,
motorik for børn 0-6 år
Funktionsområde: Børn i alderen 0-6 i Sorø Kommune. Dette med hovedvægt på børn med motoriske problemer. Der kan ved særlige forhold og i
henhold til aftale med Fagcenterchefen dispenseres fra barnets alder fra sag
til sag, såfremt der kan findes ressourcer hertil.
Ansættelse i afdeling Børn og Unge.
Formål med motorikkonsulentens arbejde:
- At afdække (screene/teste) og træne de motorisk usikre børn så tidligt
som muligt, for herigennem at fremme bedst mulig udviklings- og læringsmulighed for det enkelte barn
- At fremme og at øge fokus på børns motorik og bevægelse i almindelighed,
samt at inspirere til implementering af bevægelse i hverdagen, som et nødvendigt delelement af den samlede pædagogiske/motoriske sundhedsprofylakse i Sorø Kommune.
Ansvarsområde:
at screene Kommunens børn med behov i alderen 31/2 – 4 år for eventuelle
motoriske problemer.
At teste de børn, hvor der ved screening synes at have behov for nærmere
udredning.
At udarbejde træningsprogram for det enkelte motorikbarn.
At initiere og eller gennemføre træningsforløb med barnet.
At sikre follow-up på træning som måtte udføres af andet instrueret personale.
At vejlede forældre før, under og efter træningsforløb.
At supervisere og vejlede pædagoger samt andre nøglepersoner i forhold til
børnene.
At sørge for samarbejde med andre faggrupper omkring motorikbarnet. Det
være ex.vis. høretalepædagog, 2-sprogskonsulent, psykolog, sundhedsplejerske, dagplejepædagog, dagplejer, vuggestuepersonale, børnehavepersonale, andet sundhedspersonale osv.
At deltage ved forældremøder ol på opfordring.
54
At samarbejde med andre faggrupper i Kommunen om evt. nye fælles sundhedspædagogiske eller sundhedsprofylaktiske tiltag.
At fungere som tovholder i forhold til koordinering af kursusaktivitet for motorikansvarlige i institutionerne.
Personlige mål:
Gennem samarbejde med pædagoger og andre nøglegrupper i forhold til motorikbørnene at arbejde på at udvikle og styrke et sundt læringsmiljø omkring
”sundhed i bevægelse og bevægelse for sundhed.” i Ny Sorø Kommune.
At udarbejde træningsmodeller og sørge for gennemførelse heraf med afsæt i
de eksisterende ressourcer.
At sikre differentieret tilgang, vurdering og behandling af barnet, i forhold til
dettes individuelle behov.
At arbejde motiverende og inspirerende i forhold til andre faggrupper mhp et
gensidigt fagligt udbytte.
At udføre årlig realitets justering af hosstående i forhold til opnåede resultater.
Dette med afsæt i evt. ændringer i ressourcer eller andre forandringer i den
kommunale struktur/arbejdsbetingelser.
At foretage årlig summering af testede og trænede i forhold til behov og ressourcer
Forventet ressourcefordeling:
80% Udøvende arbejdstid/konfrontationstid til dækning af screening, testning,
træning, vejledninger, forældresamarbejde, samarbejde med andre faggrupper
og transport. Tilrettelæggelse og koordinering i institutionerne. Undervisning og
evt. temadage samt kursusaktivitet.
20% Administrativ tid til udførelse af rapportskrivning, udarbejdelse af træningsprogrammer, udarbejdelse af materiale til samarbejdspartnere, telefoniske vejledninger, forberedelse af kursusmateriale o.a..
55
3.1.2. Funktionsbeskrivelse to-sprogskonsulent
Arbejdsområde:
Sprogpædagogen skal primært varetage sprogstimulering af 3-6 årige tosprogede
børn i henhold til folkeskolelovens § 4a.
Formål:
At støtte og træne børnene i deres tilegnelse af andetsproget, at fremme
omverdensforståelse og personligudvikling, således at de bliver bedre i stand
til at følge undervisningen i børnehaveklassen og det øvrige skoleforløb.
Ansvarsområder:
• Oprette sproggrupper hvor børn, der er på nogenlunde samme sprogniveau, får mulighed for at arbejde med relevante emner og træne
sprogfærdigheder.
• Sørge for at sprogstimuleringen tager sit udgangspunkt, der hvor barnet er i sin sproglige udvikling og bygger videre på den erfaring, viden
og indsigt samt de færdigheder barnet har tilegnet sig.
• Sørge for at tilrettelægge sprogstimuleringen, så lektionen har karakter af leg.
• Orientere forældre om arbejdet og indkalde til samtale, hvor det skønnes nødvendigt. Evt. bestille tolk.
• Yde vejledning om sprogstimulering til forældre og pædagoger gennem forløbet.
• Være ”tovholder” i forhold til kursusaktiviteter for sprogansvarlige i institutionerne.
• Samarbejde med børnehavepersonale, talepædagog, psykolog, børnehaveklasselærere, bibliotek og andre relevante personer.
• Fremskaffe de relevante materialer.
• Orientere forældre ved sprogstimuleringens ophør.
56
3.1.3. SSP
SSP-funktionen kan opdeles i to retninger: Den generelle og den specifikke.
Med den generelle SSP-funktion menes, at SSP-arbejdet koncentreres om
klasseundervisning, kampagner samt andre generelle kriminalitetsforebyggende metoder.
Med den specifikke SSP-funktion menes, at SSP arbejdet tager udgangspunkt i specifikke personsager - sager som bliver kendt gennem de unge.
Dette giver mulighed for at bruge det vigtigste forebyggelsesmiddel, nemlig
forældrene. Denne metode kan kun lade sig gøre, såfremt der er en stor tillid til SSP-konsulenten fra de unge og deres forældre. Metoden giver meget
hurtigt fornemmelse af de strømninger af stofmisbrug og kriminalitet, de
unge bruger og er inde i. Metoden kan være meget tidskrævende.
I Sorø Kommune varetages SSP- arbejdet af 4 personer. Der er ansat en koordinator på fuld tid, og tre gademedarbejdere på deltid. Der er ikke ansat
lærere. I forhold til kommunens folkeskoler er der et tæt samarbejde med
skolens ledere samt lærerne i specifikke bekymringssager. Der er også et
tæt samarbejde med kommunens klubledere. Klublederne står for en tæt
kontakt med de unge, og derigennem har de meget ”fingeren på pulsen”.
I Sorø Kommune har SSP-arbejdet været koncentreret om den specifikke
SSP-funktion. Denne metode valgte SSP-konsulenten pga. kommunens forholdsvise lille størrelse. Kampagner for alle kommunens unge kan være ”at
skyde gråspurve med spredehagl”. Derfor var det vigtigt fra starten i indførelsen af SSP-funktionen, at den tid, der faktisk blev brugt, blev brugt koncentreret om konkrete problemer. SSP-funktionen ligger i ungdomsskolen,
hvilket giver mulighed for at ”trække” unge gennem en afslutning af folkeskolen i andre omgivelser end folkeskolen, som de unge med problemer ofte
føler et nederlag over for.
For SSP-funktionen gælder det om at hjælpe de unge gennem de kriser og
problemer, de får eller får skabt for sig selv: Hjælpe de unge, så de kan
hjælpe sig selv.
SSP-konsulenten deltager nogle gange som kommunens repræsentant i forbindelse med afhøringer af unge, dog ikke altid.
SSP-konsulenten står altid til rådighed ad hoc i forbindelse med enkeltsager,
forelagt af børn- og ungesagsbehandlerne, ligesom de unge altid kan kontakte SSP-konsulenten, hvis der opstår pludselige, uforudsete og - for den
unge - uløselige situationer.
57
Omkring den generelle SSP-funktion tilbydes alle klasselærere i 6. og 7.
klasse en alkoholdag i klassen, hvor eleverne arbejder med 10 aftaler/en alkoholpolitik om de unges møde med alkohol. Forældrene orienteres efterfølgende samt debatterer deres holdning om de unges brug af alkohol.
Der arrangeres desuden foredrag for folkeskolens ældste klasser om narkotiske stoffer, ligesom SSP-konsulenten gerne deltager i forbindelse med forældremøder om generel forebyggelse samt forældres holdninger til opdragelse.
SSP-konsulenten deltager i P-16’s (Ringsted politikreds) møder, samt i møder i Vestsjællands SSP-Samråd, som Dianalund Kommune er medlem af.
Der er også et tæt samarbejde med Slagelse kommunes misbrugscenter
(tidl. Vestsjællands amt).
58
3.1.4. Snitflader mellem Familierådgivningen og SSP i forbindelse med afhøringer
Af vejledning af 31.1.2000 om hurtig indsats over for børn og unge der begår kriminalitet, fremgår det, at der skal være et velfungerende samarbejde
mellem politiet og de sociale myndigheder, samt at det er centralt, at der
hurtigt sættes ind i forhold til barnet/den unge og forældrene.
Når et barn eller en ung tilbageholdes af politiet med henblik på afhøring,
skal politiet tilkalde en repræsentant fra de sociale myndigheder til overværelse af afhøringen samt underrette forældrene om, at afhøringen foretages.
Det er den sociale repræsentants opgave under afhøringen at støtte barnet/den unge samt at påse, at afhøringen foregår med en skånsomhed, der
er afpasset sagens karakter og barnets/dens unges alder. Repræsentanten
skal forholde sig neutral, og må ikke deltage aktivt i udspørgningen.
Den primære opgave i forbindelse med den hurtige indsats er at der så hurtigt som muligt, efter at barnet er blevet grebet i at begå en kriminel handling, gennemføres en samtale med barnet/den unge og forældrene. Formålet
med samtaler er at drøfte, hvad forældrene kan gøre samt at afklare, om
barnet og/eller familien har behov for støtte. Der skal således iværksættes
en undersøgelse jf. Lov om Social Service § 50, som skal afklare om der er
behov for iværksættelse af foranstaltninger jf. LSS § 52.
Det fremgår af vejledningen, at det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvor opgaven forankres. Det kan således være ved SSP-koordinatoren,
sagsbehandler eller en helt 3. person.
Aktuelt har det i en længere periode været SSP-koordinatoren, der har deltaget i afhøringerne. Dette har den fordel, at SSP-koordinatoren hurtigt er
blevet klar over:
- at der er et barn/en ung, der har været involveret i en kriminel handling
- hvem barnet/den unge er
- hvem der ellers deltog i ”foretagendet”
- hvad der konkret er sket
- hvad baggrunden var
- hvor den unge ”er” i det generelle gruppebillede / ungdomsmiljø
Ved besøg i hjemmet har opgaven været:
- at drøfte det skete
- at aftale, hvorvidt der skal foretages underretning og til hvem
- at støtte op om den unge i forbindelse med et evt. retsmøde
- at aftale besøg hos personer omkring offer og gerningsmand
59
-
at foretage opfølgning i forhold til de involverede unge - også dem der
ikke er anholdt
at udarbejde konkret forslag til ungdomskontrakt, samtale med forsvarer m.fl.
Derudover har SSP-koordinatoren deltaget i retsmødet, hvor opgaven har
været at støtte den unge i forbindelse retsmødet samt sikre, at den unge har
forstået, hvad der er aftalt, og hvad en evt. dom indebærer.
Der er således forhold, der taler for, at det vil være hensigtsmæssigt, at
SSP-koodinatoren deltager i afhøringerne, idet SSP-koordinatoren herved får
en konkret viden i forhold til det enkelte barn/den enkelte unge samt en almen viden i forhold til de grupper af unge, som er væsentlige i forhold til det
kriminalitetsforebyggende arbejde.
SSP-kordinatorens besøg i hjemmet og samtaler med såvel forældre som
den unge griber nogle gange ind over sagsbehandlerens arbejde. Det vanskeliggør sagsbehandlerens arbejde, idet familien dels føler, de skal tale om
det skete igen til en ny person, og at de i nogle tilfælde har fået det indtryk,
at de allerede har aftalt med SSP-koordinatoren, hvad der videre skal ske i
sagen. Modsat kan SSP-koordinatoren i disse situationer få en uforskyldt
uheldig rolle som ”budbringer” mellem barnet/den unge, familien og børnog ungesagsbehandleren i forbindelse med formidling af ansøgninger, iværksættelse af foranstaltninger mv.
For at sikre nogle hensigtsmæssige snitflader mellem Familierådgivningen og
SSP-funktionen er det besluttet at tilrettelægge samarbejdet og opgavefordelingen mellem børnesagsbehandlerne og SSP-netværket med udgangspunkt i følgende funktionsvaretagelse og arbejdsgange:
1. Når politiet har behov for en bisidder til en ikke planlagt afhøring af et
barn eller en ung, kontaktes Den sociale døgnvagt, som herefter tager
kontakt til SSP-koordinatoren med henblik på afklaring af, hvem der
deltager i afhøringen. Det er den sociale døgnvagts ansvar at der sker
deltagelse i afhøringen, men i nogle tilfælde kan det give mening at
det er SSP-koordinatoren, der deltager.
2. Efter afhøringen skal den, der har deltaget i afhøringen tage kontakt til
gruppelederen for børn- og ungesagsbehandlerne og orientere om, at
der har været afholdt en afhøring.
3. Alle planlagte afhøringer aftales mellem den faglige gruppeleder for
børn- og ungesagsbehandlerne på vegne af sagsbehandlerne og SSPkoordinatoren.
4. Sagsbehandler aftaler besøg i hjemmet inden for max. 1 uge.
60
5. I forbindelse med sagsbehandlerens besøg i hjemmet deltager SSPnetværket efter aftale, hvor det skønnes relevant.
I nogle få tilfælde, hvor der er tale om et barn/en ung, der ikke er
kendt i det sociale system, og hvor den kriminelle handling har været
en ”bagatel”, kan det aftales, at SSP-netværket alene tager hjem og
taler med familien. Herefter udarbejder SSP-netværket et kort notat,
som sendes til sagsbehandler, som journaliserer det og arkiverer sagen.
6. I alle øvrige sager, er det sagsbehandler, der tager notater og udarbejder forslag til handleplan, foranstaltninger, deltager i retsmøder
m.m.
Ved ovenstående funktions- og opgavefordeling sikres en snitflade, hvor
sagsbehandlerne er den ansvarlige primære tovholder i forhold til det specifikke arbejde med det enkelte barn/unge og familierne, og hvor SSPnetværket primært har fokus rettet mod det generelle kriminalitetsforebyggende arbejde.
Ovenstående funktions- og opgavefordeling er evalueret december 2006 og
vedtaget som gældende i Ny Sorø kommune.
61
3.1.5 Fordeling af arbejdsopgaver i Fagcenter Børn og Unge:
Dagtilbud:
Specialbørn inkl. brobygning
Godkendelse af privat dagpleje/pasning/frit valg
Tilskud til pasning af egne børn, bevilling
Tovholder i forhold til studerende/pædagogudd.
Tilsyn med alle frit-valg ordninger/puljeinst.
Tilsyn med kommunale daginst./selvej (Røde Kors)
Læreplaner
Referater fra institutionsbestyrelser
Politikbeskrivelser
Styrelsesvedtægt
Tildeling af socialpædagogisk fripladser
Projekter, dagtilbud
Specialbørn incl. visitering til særlige tilbud/støtte/mild-pladser
Pasningskapaciteten – antal pladser i kommunen
Prognoser/analyse
Byggesager, dagtilbud
Folkeskolen:
Folkeskolen generelt
Styrelsesvedtægt
Tilsyn med skoler
Topshøj og Kilden - + evt. nye (Niløseholm)
Kvalitetsrapport for folkeskolen
Bekymrende fravær
KL-partnerskab vedr. folkeskolen
Projekter/folkeskolen
BUM-modellen (betaling/udfører/model)
Elever udenfor folkeskolen
Specialbørn i skolealderen/støtte, visitering, bevilling
Børn med erhvervede hjerneskader/kommunens kontaktperson
Sprogklasse
Specialbørn fra skolestart til 23 år
Politiske udvalg (Familieudvalget og Skoleudvalget).
Tovholder, sagsfremstilling, sagsliste, opfølgning efter møde m.v.
Forberedelse af sager: 0-6 år (dagtilbud)
Forberedelse af sager: 7-23 år (folkeskolen)
Tværgående opgaver
Medarbejder:
DW
DW
DW
DW
DW
DW
DW
DW
DW
DW
DW
DW
DW
PTJ/HRC
PTJ/HRC
PTJ/HRC
AV
AV
AV
AV
AV
AV
AV
AV
AV
AV
APS
APS
APS
APS
Godkendelse af sagsfremstillinger til politiske udvalg
HRC
DW
AV/APS
Fordeles ad hoc efter
kvalifikationer
Fordeles efter kvalifikationer
PTJ
Administrative/økonomiske opgaver:
Dagsorden/referater - daginstitutionsledermøder
Dagsorden/referater – skoleledermøder
DW
AV
Hovsa-opgaver
62
Mødeplanlægning/møderække (Børn og Unge-fagcenter, Skoleledermøder, Daginstitutionsledermøder, MUS-samtaler samt dialogmøder)
Statistikker
Div. spørgeskemaer
Betaling til kommuner
Betaling fra kommuner
Betaling for opholdssteder
Befordring af elever
Øvrig Web-betaling
Betalinger til godkendte frit-valgordninger
Elevadministration
Anvisning
Attestation
Dialogmøder, dagsorden, planlægning, referater – Skoleudv.
Dialogmøder, dagsorden, planlægning, referater – Familieudv.
Kurser/konferencer/arrangementer
Hjemmeside
Projektregnskaber
Stillingsopslag
Post – mandag i lige uger – postfordeling
Skoleindskrivning
Trafikkampagne
Web-fravær
Kontakt til konsulenter: Sprog- og motorikkonsulent (dagtilbud)
Kontakt til konsulenter: Læse- og bibliotekskonsulent (skole)
Kontakt til områdeledelsesteam (jfr. Arbejdsgangsanalysen – km.
inddelt i 6 områder)
Fysioterapi-/ergoterapikrævende børn
IT-superbruger
Telefon
Bidrag til efterskoler/private skoler
SSP (alle opgaver vedr. SSP)
DW: Dorte Willumsen
LH: Lone Hansen
AV: Allan Velstrøm
PTJ: Per Timm Jensen
PTJ
I forhold til kvalifikationer
I forhold til kvalifikationer
LH/MP
LH
LH/MP
LH
LH, MP, HRC
HRC
LH
MP/HRC
LH/MP/HRC
HRC
HRC
HRC
LH
MP
HRC
HRC
LH
LH
LH
DW
AV
Fordeles med 2 områder
til hver af AV og PTJ og
1 område til hver af APS
og DW
DW/HRC (evt. sammen
med Annette Badstue)
LH
Voice-mail anvendes
LH
MS
APS: Anne Poulsen Schmidt
MS: Mogens Schwensen
MP: Mette Petersen
HRC: Hanne Ravn Christiansen
63
3.2. Familierådgivningen
3.2.1. Pædagogisk psykologisk rådgivning
Pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR).
Pædagogisk-psykologisk rådgivning i Sorø kommune er en undersøgelses- og
rådgivningsfunktion, der er integreret i Familierådgivningen.
Der er ansat 7 psykologer, 4 tale-hørekonsulenter og en psykologfaglig leder til
at varetage denne funktion.
Skoler og daginstitutioner (inkl. dagplejen) kan indstille børn og unge til undersøgelse og rådgivning iht. PPR’s lovgivningsgrundlag, der beskrives nederst.
Sundhedsplejen kan ligeledes tage initiativ til en indstilling. Alle indstillinger
afgives gennem skolens eller daginstitutionens leder efter samråd med forældrene.
Forældre har dog også mulighed for at henvende sig direkte til PPR.
PPR indgår også i den anonyme rådgivningsforpligtelse, som kommunen har.
PPR-funktionen består i flere forskellige delfunktioner:
PPR kan foretage undersøgelser og udredning af børns og unges tale/sprog,
forudsætninger for indlæring og udvikling generelt. Det munder ud i en pædagogisk–psykologisk vurdering, som indeholder dels en beskrivelse af barnets
funktion og behov, dels forslag til hvordan barnet støttes/stimuleres bedst muligt i institution, skole eller hjemme. Der kan også blive tale om henvisning til
yderligere undersøgelse hos børnepsykiatrisk afdeling, VISO (national specialistenhed), læge eller anden specialist.
Psykologerne arbejder distriktsopdelt og er knyttet til distriktets specialklasser,
specialundervisningscentre og andre specialpædagogiske tilbud som konsulent
for såvel pædagogisk personale som for ledelsen mhp. at sikre den optimale
undervisning og pædagogik for børn med særlige behov.
Psykologen skal desuden mindst en gang om året vurdere, hvorvidt den iværksatte specialpædagogiske bistand til det enkelte barn skal fortsætte, ændres
eller evt. ophøre for at tilgodese barnets behov bedst mulig. Dette gælder også
de af distriktets børn, som modtager den specialpædagogiske bistand i et tilbud
uden for Sorø Kommune.
For småbørn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen skal der hvert ½ år
tages stilling til fortsat specialpædagogisk bistand.
Psykologerne har desuden en opgave med at vurdere om elever har behov for
prøvefravigelser eller fritagelse for prøver til afgangseksamen, ligesom de
medvirker til vurderinger af elevers behov ift. efterskole og ungdomsuddannelserne.
64
Psykologer og tale-hørekonsulenter yder fælles konsultativ bistand i daginstitutionerne, hvor der drøftes navngivne eller anonyme sager, således at der kan
sættes tidligere ind med den rette pædagogik, også før der bliver tale om en
indstilling.
Psykologerne deltager desuden i de tværfaglige Rådgivningsteams sammen
med sagsbehandlere, sundhedsplejersker, lærere, pædagoger og dagplejepædagoger. Disse er nedsat for at sikre tidlig indsats, bedre overgange og koordinering af opgaverne i de enkelte distrikter.
Tale-hørekonsulenterne har, foruden ovennævnte undersøgelses- og rådgivningsfunktion, også en undervisningsfunktion ift. børn med særlige talevanskeligheder. Undervisningen foregår enten individuelt eller i de såkaldte sproggrupper. Tale-hørekonsulenterne er fra 1/1 2009 desuden ansvarlige for sprogscreening af børnehaveklasse-elever.
Kontakt til PPR sker primært igennem skole/daginstitution (via lederen).
Direkte kontakt er mulig via tlf. onsdag kl.10-11 (se telefonliste for Familierådgivningen) eller via e-mail.
Indstillingsskema til PPR ligger på intranettet (Føniks) sammen med en mere
udførlig vejledning under fagcentre - Familierådgivningen.
Lovgrundlaget for PPR er primært Folkeskoleloven og de dertil hørende bekendtgørelser, hhv. bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand (BEK 1373 af 15/12/2005) og bekendtgørelsen om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn der endnu ikke har
påbegyndt skolegangen (BEK 356 af 24/4/2006).
65
3.2.2. Sundhedsplejen
Organisation
Sundhedsplejen består af 8 sundhedsplejersker, 1 ledende sundhedsplejerske
og en sekretær.
Sundhedsplejen er en del af Familierådgivningen.
Sundhedsplejen arbejder ud fra gældende lovgivning og anbefalinger for området:
Sundhedsloven, lov nr. 245, 2005.
Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Forebyggende sundhedsydelser til børn og
unge, 2007.
Sundhedsplejen har i henhold til lovgivningen journalpligt. Dette sker via den
elektroniske børnejournal.
Småbørnsområdet:
Vi tilbyder graviditetsbesøg i hjemmet til alle førstegangsgravide og til gravide/familier som kan have brug for ekstra vejledning og rådgivning.
Efter fødslen kontakter sundhedsplejersken familien og tilbyder at komme på
besøg i hjemmet.
Det tilstræbes, at sundhedsplejersken får kontakt til familien inden en uge efter
fødslen.
Antal hjemmebesøg efter fødslen vil som oftest være 5-6 til førstegangsfødende og 4-5 til flergangsfødende indtil barnet er ca. 9 måneder.
Til børn/familier hvor særlige forhold gør sig gældende, tilbydes besøg i større
omfang, og sundhedsplejerske tilbuddet kan fortsætte udover de 9 måneder.
Til behovsbørn tilbydes at CHAT-test i alderen 18-24 måneder til identifikation
af børn med kontakt vanskeligheder
Mødregrupper: Sundhedsplejersken koordinerer og deltager i opstart af
mødregrupper i lokalområderne.
Derforuden er etableret en særlig mødregruppe for ”unge sårbare mødre”. Her
er målet at fremme trivsel hos mødrene og fremme trivsel og udvikling hos
børnene, samtidig med at mødrene får mulighed for at skabe et netværk med
ligestillede.
To sundhedsplejersker i står for denne gruppe, og deltager i møderne.
Åbent hus
Sundhedsplejerskerne tilbyder rådgivning og vejledning til familier med
børn.
66
Cafemøder
Ved cafemøder er der forskellige temaer på programmet med skiftende undervisere
Forældre med småbørn har her mulighed for at få rådgivning og vejledning
vedr. deres barn.
Tidlig indsats:
Der er et udvidet samarbejde mellem psykolog og sundhedsplejersker i kommunen, hvor der ydes en ekstra indsats til gravide/familier med særlige vanskeligheder i forbindelse graviditet, fødsel og spædbørnsalder. Formålet er, at
der skabes gode forældre/barn relationer.
Skoleområdet:
Sundhedsplejerskerne tilbyder sundhedssamtaler og undersøgelser i 0. – 1. –
5. – 7. og 9. klasse.
Derudover er der mulighed for ekstra kontakt efter behov. Dette kan ske på
initiativ fra elever, forældre, sundhedsplejersken, lærere og andre samarbejdspartnere.
Sundhedsplejerskerne benytter på udvalgte klassetrin en pædagogisk metode
”Aktive vurderinger” – som styrker elevernes aktive deltagelse omkring egen
sundhed.
Konsulentbistand i skolen.
Sundhedsplejen tilbyder konsulent bistand til skolerne i sundhedsmæssige
spørgsmål.
Herunder rådgives i forhold til børn og unge med særlige behov.
Konsulentbistand til daginstitutioner og dagpleje
Sundhedsplejen bistår efter behov personalet med rådgivning og vejledning i
sundhedsmæssige spørgsmål.
Derudover rådgiver sundhedsplejen institutionspersonalet omkring de børn,
som personalet finder har særlige behov.
Samarbejde
Vores nærmeste samarbejdspartnere i arbejdet med børnene er forældrene,
som inddrages i alle tiltag vedr. deres børn.
Tværfagligt samarbejde
Der pågår et tværfagligt samarbejde med de øvrige faggrupper i kommunen,
som arbejder med børn og unge.
Det kan være i relation til sundhed på det generelle plan, og specifikt i forhold til det enkelte barn og familie.
Sundhedsplejen deltager i det tværfaglige projekt:
67
”Forebyggelse og behandling af svær overvægt hos børn og unge i Sorø
kommune” – også kaldet
”Sorø, sund og stærk.
68
3.3.3. Dagbehandlingen
Familierådgivningens Dagbehandling er etableret som en ren udførerfunktion. Dette betyder at dimensioneringen og den økonomiske ramme alene er
bestemt af bestilleropgaver.
Formål:
Formålet med Dagbehandlingsfunktionen er at varetage udførelsen af alle
special-støtte opgaver i borgerens eget hjem, i dagpasningstilbud, i skoler
eller som direkte støtte til et barn eller en ung.
Støtten ydes gennem et fastansat korps af veluddannede og kvalificerede
medarbejdere, der modtager løbende supervision og efteruddannelse. Medarbejdergruppen er sammensat af flere forskellige faggrupper, hvor den pædagogiske del vægtes tung. Der er ansat en psykolog i korpset.
Det tilstræbes at personalegruppen efteruddannes i forskellige pædagogiske
metoder, således at flest mulige – også mere specialiserede – opgaver kan
varetages.
Hvem kan bestille?
I princippet kan alle instanser i Sorø kommune bestille en opgave i Dagbehandlingen. Ansøgningen skal være specifikt formuleret mht. indhold, mål og
omfang samt en konkret time-omfang – opgjort i ATA-timer. Typiske bestillere er børn og unge sagsbehandlerne, daginstitutioner samt den centrale
specialpædagogiske bevillingsfunktion i Børn og unge, samt skolerne, hvor
der ikke er tale om undervisningsopgaver.
Hvorledes bestilles opgaver?
En beskrivelse indeholdende opgavens indhold, mål og omfang sendes
sammen med en konkret krone-bevilling til Dagbehandlingens gr. Leder.
Omfanget af opgaven skal beskrives som det vurderede behov for ATA-timer
(ansigt til ansigttimer) dvs. det antal timer, der kan anvendes i den direkte
kontakt med barnet/den unge/familien. Typisk vil timetallet afspejle et gennemsnitligt ugentligt timebehov samt en given periode. Det er kronebevillingen, der af afgørende.
Gruppelederen kan herefter kontakte bestilleren mhp. uddybende/afklarende
spørgsmål.
Dernæst afklarer gruppelederen hvorledes opgaven kan varetages – er der
muligheder indenfor de allerede ansatte eller skal der ske en specifik nyansættelse.
69
Hvis det ikke er muligt at sætte tilstrækkeligt kvalificeret person på opgaven
i umiddelbar forlængelse af bevillingen, kontakter gruppelederen ansøger
mhp. nærmere afklaring og aftaler omkring udførelsen. Hvis opgaven ikke
kan løses af dagbehandlingen aftales det med ansøgeren om denne selv ansætter eller der må købes ekstern støtte. Ansøger orienterer betaler herom.
Ovennævnte ændrer ikke på hovedprincippet om at institutions- / skoleleder
har ansvaret for barnet.
Opfølgning
Den konkrete person, der er sat på opgaven er forpligtiget til at tilbagerapportere direkte til ansøgeren – med kopi til gruppelederen - iflg. bestillerbevillingen eller hvis der i øvrigt forekommer væsentlige ændringer i forhold
bevillingen.
Medarbejderen henter faglig støtte blandt kolleger og gr. leder i dagbehandlingen og har tillige mulighed for at modtage individuel eller gruppesupervision i forhold til opgaven.
Timepris i 2008.
På baggrund af ønsker fra de hidtidige bestillere til Dagbehandlingen i 2007
er det besluttet at ændre principper for timefastsættelsen – fra en bruttotimetakst – til en ATA – timetakst.
Timetaksten beregnes derfor på baggrund af konkrete omkostninger (løn
mv.) til personale-, kørsels-, telefon- og efteruddannelsesudgifter samt på
baggrund af de ikke ATA-timer, der er nødvendige for udførelsen af tjenesten (tid til møder, efteruddannelse, kørsel, rapportskrivning, mødevirksomhed med samarbejdsparter mv.).
Timetaksten fra 1.1.2008: kr. 340,00
70
3.3.3.a. Dagbehandlingens kompetencer
Dagbehandlingen består af gruppeleder, pædagoger, psykolog, socialformidler, støtte-kontaktpersoner med tilknytning til SSP
Dagbehandlingen tilbyder:
- indsats til familier i krise
- behandling og støtteforløb i familier med fokus på forældredelen
- pædagogisk støtte i eget hjem
- hjælp til strukturering af dagligdagen
- praktisk støttende hjælp
- råd og vejledning
- støttende samtaler
- jeg støttende samtaler
- observationer
- forebyggende indsats
- afklarende forløb
- støtteopgaver i daginstitution, dagpleje, vuggestue og SFO:
- social og følelsesmæssig støtte
- sprogstimulering
- motoriktræning
- observationer, enkelt og samspil
- råd og vejledning til personalet og forældre
- Kuno Beller udviklingsbeskrivelse
- Behandling og støttende forløb med børn/unge med fokus på barnet/den
unge:
-koordinerende rolle i den unges forløb
- aktiviteter
- kognitiv og miljø træning
- social og følelsesmæssig støtte
- teenager problematikker
- støtte, rådgivning og vejledning
- jeg støttende samtaler
- afklarende forløb
- Psykologisk indsats:
- afklarende samtaleforløb
- psykologiske vurderinger
- legeobservation og legeterapi
- familiesamtaler
- jeg støttende samtaleforløb
71
- terapeutiske forløb
- anbefalinger til videre foranstaltninger
- ABA-træning (Applied Behavioral Analysis- anvendt adfærds anslyse) på
skoler og i daginstitutioner:
-støtte og træning i sociale færdigheder tilbydes børn, der har en diagnose indenfor autisme spektret, med henblik på enkeltintegration i det traditionelle miljø/skole/dagpasningstilbud.
- teamarbejde omkring barnet, hvor forældrene indgår og hjemmevejledning
- Projekt eftervær:
- ansatte med speciale i opgaver med børn og unge med psykiske vanskeligheder i samarbejde med deres forældre. (se særskilt afsnit nedenfor)
Relevante efteruddannelser:
Flere ansatte i dagbehandlingen har relevante efteruddannelser, for yderligere information kan gruppelederen for dagbehandlingen kontaktes.
Generelt:
Alle opgaverne udføres med fyldestgørende skriftlig status. Opfølgning og
evaluering af opgaverne foregår jævnligt. Personalet i Dagbehandlingen
modtager supervision kontinuerligt.
Alle opgaverne undersøges, vurderes og analyseres grundigt, hor der arbejdes ud fra et helhedssyn. Der samarbejdes tæt og tværfagligt med øvrige,
hvor der skønnes behov for dette.
Helhedssyn:
Den typiske fremgangsmåde, der anvendes, når nye arbejdsopgaver starter,
kan skitseres således:
1.kontakt
2.observation og information
3.vurdering og analyse
4.indsats
Grundlæggende har personalet de kvalifikationer, som giver kendskab til udvikling generelt. Siden har erfaringer samt relevant opkvalificering fundet
sted, hvor man har kunnet dygtiggøre sig i arbejdet med udsatte børn, unge
og familier.
Alle opgaverne visiteres gennem institutionsleder, børnesagsbehandler i Familierådgivningen eller de pædagogiske konsulenter i
Fagcenter Børn og unge.
72
3.3.3.b. Projekt efterværn (støtte- kontaktpersonordning for psykisk syge
børn og unge)
Der er tale om et projekt finansieret med delvist tilskud fra Socialministeriets puljemidler. Projektet er en del af Dagbehandlingen, der hører under
Familierådgivningen.
Projektets formål er at sætte fokus på og støtte børn og unge med psykiske
problemer samt deres familier.
Dette sker ved at tilbyde barnet, den unge og familien en støttekontaktpersonordning, samt tilbud om familiearbejde.
Støttekontaktpersonernes opgaver:
Da forældrene er primærpersoner i barnet/den unges liv, vægter vi samarbejdet med forældrene meget højt. Vores udgangspunkt er derfor at opbygge et tillidsforhold, der bygger på respekt og forståelse samt tager udgangspunkt i de forventninger og mål, som barnet, den unge eller familien selv
formulerer.
Vi kan f.eks. hjælpe med:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
støttende samtaler i forhold til barnet/den unge og eller familien
helbredsmæssige forhold
støtte i forhold til behandling
opbygning af netværk
Grænsesætning
social træning
at bryde eventuel isolation
koordinering i forhold til andre offentlige instanser
etablering af netværksgrupper
Støtte til skole/uddannelsesforløb
Støtte- og kontaktpersonordningen kan kontaktes pr. telefon i tidsrummet
mandag – torsdag kl. 8-16 samt fredag kl. 8-13. Derudover kan der lægges
besked på telefonsvarer eller via sms, hvis der er optaget af samtaler, og vi
vil ringe tilbage hurtigst muligt,- eller vi kan kontaktes på mail.
73
3.3.4. Børn- og ungesagsbehandlerne
Hvem er vi?
I Familierådgivningens børn og ungegruppen er der ansat 13 rådgivere, 1
administrativ medarbejder samt en gruppeleder.
Vi arbejder med børn, unge og familier, der har brug for særlig støtte. Samt
familier med børn og unge med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.
Hvad vil vi?
Vi arbejder ud fra et overordnet mål om at hvert enkelt barn efter bedste
evne bliver i stand til at tage vare på sit eget liv som voksen.
Vores mål er at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov for dette, således at der skabes de bedst mulige opvækstvilkår for barnet og den
unge, og således, at de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan
opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed
som deres jævnaldrende.
Dette sker med udgangspunkt i den sammenhængende børnepolitik, hvor de
overordnede mål er sammenhæng, ansvarlighed, helhed, rummelighed og
tidlig indsats.
Kerneydelser:
Rådgivernes opgaver er at varetage følgende opgaver overfor børn og unge
med særlige behov:
- at yde råd og vejledning
- at udarbejde undersøgelser
- at gennemføre børnesamtaler
- at iværksætte familierådslagning
- at iværksætte forebyggende foranstaltninger, primært i forhold til børn
og familier med specifikke behov
- at anbringe børn og unge udenfor hjemmet
- at udarbejde handleplaner
- at deltage i afhøringer af unge
- at deltage i det tværfaglige samarbejde
- at yde støtte og hjælp til familier med børn med nedsat psykisk eller
fysisk funktionsevne
- at visitere til specialinstitutioner og dagbehandlingsskoler m.m.
74
Hvordan arbejder vi?
Familierådgivningens børn og ungegruppe tilbyder familier med børn og unge gratis familieorienteret rådgivning, til løsning af vanskeligheder i familien.
Såfremt der alene søges rådgivning, kan denne modtages anonymt af såvel
forældrene som barnet eller den unge.
Hvis børn og ungegruppe får kendskab til at et barn eller en ung ikke trives,
skal rådgiveren undersøge barnets eller den unges forhold. Undersøgelsen
har til formål at beskrive de vanskeligheder og ressourcer der er i familien,
og ud fra dette tage stilling til om der er grundlag for at iværksætte særlige
tilbud om støtte
Vi forventer at barnet/den unge samt forældrene tager aktivt del i undersøgelsesarbejdet. Såfremt der er behov for at iværksætte særlige tilbud om
støtte, så sker dette i et tæt samarbejde med barnet/den unge og forældrene, idet vi lægger vægt på at det er forældrene, der har det overordnede
ansvar.
Særlige tilbud om støtte tager udgangspunkt i Lov om Social Service og kan
være:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Konsulentbistand
Dagtilbud
Fritidsaktiviteter el. lign.
Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet
Familiebehandling
Aflastning
Personlig rådgiver
Støtte- kontaktperson
Efterskole/kostskole
Anbringelse udenfor hjemmet
Arbejdsdusør
Samarbejde:
I Børn og ungegruppen lægger vi vægt på tidlig indsats samt helhed og
sammenhæng, hvilket i praksis betyder at vi har fokus på det tværfaglige
samarbejde, både internt i Familierådgivningen og eksternt med skoler og
daginstitutioner.
Rådgiverne arbejder distriktsopdelt i tre distrikter:
75
•
Dianalund og Ruds Vedby
•
Stenlille og Stenmagle
•
Sorø, Frederiksberg, Pedersborg samt Fjenneslev og Slaglille
Rådgiverne kommer på skolerne, hvor de yde rådgivning og sparring til såvel lærere, som børn og unge på skolen. Derudover deltager de som faste
medlemmer i de decentrale rådgivningsteam.
76
3.3.5. Godkendelse af og tilsyn med plejefamilier
Lovgrundlag
”Lovbekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006 om social service”
”Vejledning om særlig støtte til børn og unge af 3. februar 2006”Socialministeriet.
”Lovbekendtgørelse nr. 858 af 8.8.2006 om retssikkerhed og administration
på det sociale område m.v.
Generel godkendelse af plejefamilier:
I forbindelse med godkendelsesprocessen for plejefamilier skal kommunen
vurdere plejefamiliens egnethed med henblik på at afgøre, om der kan gives en
generel godkendelse.
En generel godkendelse kan ikke være målrettet konkrete børn og unge.
Undtaget fra denne regel er netværksfamilier, som kun kan godkendes specifikt til det enkelte barn..
Godkendelsen skal gives på baggrund af en undersøgelse og vurdering af plejefamiliens samlede forhold, herunder deres familiemæssige, uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige forhold. Det er altid familiens samlede forhold, der
danner grundlag for godkendelsen, herunder omfanget af udearbejde for begge
ægtefæller.
Plejeforældrenes samliv og alder, samt antal og alder af eventuelle egne børn
bør også indgå i vurderingen. Familiens netværk, boligforhold, fritids- og skolemuligheder drøftes.
Familiens overvejelser om rollen som plejefamilie og den betydning, det vil få
for egne børn bør drøftes. Plejefamilien høres ligeledes om deres holdning til at
påtage sig opgaven som plejefamilie også langt frem i tiden, og om deres
holdning til den følelsesmæssige involvering, som opgaven kræver.
Der indhentes straffeattester og børneattest.
Parret oplyser deres helbredssituation, og der kan indhentes en status fra egen
læge, hvis kommunen skønner det nødvendigt.
Plejeforældrene skal som en del af godkendelsen deltage i et lovbefalet kursus i
forbindelse med godkendelsen.
Der er i Sorø kommune ca. 80 godkendte plejefamilier.
Generelt tilsyn med plejefamilier
Det generelle tilsyn med plejefamilier påhviler den kommune, hvori plejefamilien bor.
Tilsynet omfatter den daglige drift og det pædagogiske arbejde, herunder
om plejefamilien stadig opfylder betingelserne for deres godkendelse.
Det generelle tilsyn omfatter ikke tilsynet med de anbragte børn og unge.
Dette individuelle tilsyn påhviler den anbringende kommune.
Der peges i vejledningen også på tilsynet med de hygiejniske forhold, ligesom det må påses, at børnene regelmæssigt tilses af læge og tandlæge.
77
Der peges endvidere på tilsyn med, at medarbejderne ved anvendelse af
maskiner og materialer, mv. sørger for, at de regler, der gælder for benyttelsen af tilsvarende områder overholdes.
Det skal nævnes, at der i vejledningen åbnes for muligheden for uanmeldte
tilsynsbesøg, som dog kun vil blive foretaget, når der foreligger særlige omstændigheder.
Det skal også nævnes, at plejefamilien har skærpet underretningspligt i
henhold til servicelovens § 153, hvis de får kendskab til, at forhold, der giver
formodning om, at et barn eller ung under 18 år har behov for særlig støtte.
Der er ikke i loven eller vejledningen anført, hvor ofte tilsynet skal udføres,
udover at det nævnes, at det skal være jævnligt.
78
3.3.6 Godkendelse af og tilsyn med opholdssteder
Lovgrundlag
”Lovbekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006 om social service” Socialministeriet.
”Bekendtgørelse nr. 1340 af 15. september 2004 om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder for børn og unge anbragt udenfor hjemmet
uanset årsag og private botilbud til midlertidigt ophold for voksne”.
”Vejledning om særlig støtte til børn og unge af 3. februar
2006”Socialministeriet.
”Orientering om vejledning om godkendelse og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud af 6. juli 2005.”Socialministeriet.
Generel godkendelse af opholdssteder
Opholdssteder godkendes som generelt egnede til en specifik målgruppe.
I vurderingen af en godkendelse af et opholdssted indgår godkendelse af organisationsformen. Det er et krav, at opholdsstedet er en selvstændig juridisk enhed med selvstændig økonomi.
Der er forskellige organisationsformer anslået, men de fleste opholdssteder
er generelt oprettet som fonde (selvejende institutioner), hvilket også er anbefalet af Socialministeriet og Kommunernes Landsforening.
Kommunen har ret til at udpege et medlem af bestyrelsen i fonden.
Opholdsstedet er forpligtet til at meddele kommunen, hvis der sker ændringer i godkendelsesgrundlaget, ligesom det som fond skal have en vedtægt,
som kommunen skal godkende. Kommunen skal også godkende vedtægtsændringer.
I godkendelsen indgår en vurdering af opholdsstedets pædagogiske metode
og målsætningen for det pædagogiske arbejde i forhold til målgruppen.
Den pædagogiske metode og målsætning skal fremgå af den skriftlige godkendelse.
Opholdsstedets fysiske rammer skal vurderes som egnet til formålet.
Kommunen godkender opholdsstedets budget. Budgetrammen godkendes
som helhed.
Pladsprisen for opholdsstedet for børn og unge angives af kommunen ved
godkendelsen.
Opholdsstedet skal aflægge årsregnskab i overensstemmelse med reglerne i
årsregnskabsloven.
Årsregnskabet skal revideres af en statsautoriseret revisor, registreret revisor, Kommuners revision eller andet kommunalt revisionsorgan
Kommunen godkender den samlede medarbejdergruppes personlige og faglige kvalifikationer i forhold til målgruppen. Kommunen kan som godkendende myndighed indhente relevante oplysninger om medarbejderne, herunder
om uddannelsesbaggrund og evt. straffeattest.
Opholdsstedets ledelse har ansvaret for personalets ansættelse, men kommunen skal orienteres om ændringer i medarbejderstaben.
79
Kommunen kan godkende opholdsstedets leder.
En godkendelse af et opholdssted kan bringes til ophør, når kommunen finder, at forholdene på opholdsstedet er væsentligt ændret i forhold til godkendelsesgrundlaget.
Ud af de 9 godkendte opholdssteder i Sorø kommune er 1 drevet som enkeltmandsvirksomhed. Resten er selvejende fonde (selvejende institutioner).
Der er 60 antal enkeltplaceringer i eget værelse på Sorø Husholdningsskole,
nogle enkeltplaceringer på Sorø Private Realskole og et udslusningstilbud i
Sorø Kommune.
Generel godkendelse af skibsprojekter
Der er specifikke krav til godkendelse af selve skibet, ligesom der er en
række krav til godkendelse af det socialpædagogiske arbejde, der udføres.
Der er ingen skibsprojekter hjemmehørende i Sorø Kommune.
Generelt tilsyn med opholdssteder for børn og unge
Det generelle tilsyn med opholdssteder for børn og unge påhviler fra
1.1.2007 den kommune, hvori opholdsstedet er beliggende.
Tilsynet indebærer, at kommunen har en forpligtelse til at have en løbende
indsigt i stedets samlede drift. Der skal være indsigt på det pædagogiske,
det ledelses-og personalemæssige, det organisatoriske og det økonomiske
område for at sikre, at stedet opfylder betingelserne for deres godkendelse.
Der gælder de samme tilsynsforpligtelser som i plejefamilier med hensyn til
tilsyn med de hygiejniske forhold, tilsyn med, at børnene regelmæssigt undersøges hos læge og tandlæge og tilsyn med overholdelse af regler omkring arbejdsmaskiner o.lign.
Tilsynet har ikke ledelsesbeføjelser overfor opholdsstedet, men kan give råd
og vejledning som konsulenter. I videste konsekvens kan kommunen inddrage godkendelsen.
Der er ikke i loven eller vejledningen anført, hvor ofte det generelle tilsyn
skal udføres, udover at det nævnes, at det skal være jævnligt.
Det skal nævnes, at der i vejledningen åbnes for muligheden for uanmeldte
tilsynsbesøg, som dog kun vil blive foretaget, når der foreligger særlige omstændigheder.
Det skal også nævnes, at alle medarbejdere i opholdssteder for børn og unge har skærpet underretningspligt i henhold til servicelovens § 153, hvis de
får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung
under 18 år har behov for særlig støtte.
Familieafdelingen har allerede afholdt 1 møde med alle opholdsstederne og
planlægger fremover i samarbejdets ånd at afholde 2 årlige møder med alle
opholdssteder
80
Generelt tilsyn med skibsprojekter
Alle skibsprojekter for mere end en ung skal have en fast landbase, dvs. at
projektet skal være en del af et godkendt opholdssted eller en døgninstitution.
For skibsprojekter med op til 3 unge føres tilsynet af den anbringende kommune. For skibsprojekter for mellem 4 og 10 unge føres det generelle tilsyn
af den kommune, hvori den faste landbase er beliggende.
Der er ikke opholdssteder eller døgninstitutioner med tilhørende landbase i
Sorø Kommune
Tilsynet skal sikre, at projektet fortsat opfylder betingelserne for deres godkendelse.
Der er ikke i loven eller vejledningen anført, hvor ofte tilsynet skal udføres,
udover at det nævnes, at det skal være jævnligt.
3.3.7. Generelt tilsyn med døgninstitutioner for børn og unge
Lovgrundlag
”Lovbekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006 om social service” Socialministeriet.
”Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område” Socialministeriet.
”Vejledning om særlig støtte til børn og unge af 3. februar
2006”Socialministeriet
Generelt tilsyn med døgninstitutioner for børn og unge
Kommunen fører det generelle tilsyn med døgninstitutioner for børn og unge
i kommunen.
Tilsynet omfatter den daglige drift og det pædagogiske arbejde.
Det skal nævnes, at der i vejledningen gives mulighed for uanmeldte tilsynsbesøg, som dog kun vil blive foretaget, når der foreligger særlige omstændigheder.
Der er i Sorø kommune en døgninstitution, ”Bøgen” i Ruds Vedby med plads
til 9 børn og unge fra 0-18 år. Beboerne er lettere psykisk skadede børn, eller tidligt skadede børn og unge.
81
3.3.8. Notat om kompetencen i forbindelse med magtanvendelse i opholdssteder for børn og unge og døgninstitutioner for børn og unge.
Lovgrundlag
”Bekendtgørelse om magtanvendelse overfor børn og unge, der er anbragt
udenfor hjemmet nr. 1309 af 14.12.2004”.
Brug af magtanvendelse
Det fastslås, at der kun må bruges magtanvendelse overfor anbragte børn
og unge i de nævnte foranstaltninger, hvis der er hjemmel dertil.
Magtanvendelse skal begrænses til det absolut nødvendige og skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået hermed.
Legemlig afstraffelse og fiksering er ikke tilladt, ligesom ydmygende, hånende eller anden nedværdigende behandling ikke er tilladt.
Indenfor området med opholdssteder og ikke sikrede døgninstitutioner er
det kun tilladt at bruge fysisk magt i form af fastholdelse eller føring til et
andet sted, hvis barnet eller den unge udviser en sådan adfærd, at fortsat
ophold i fællesskabet er uforsvarlig, eller hvis barnet eller den unge forhindres i at skade sig selv eller andre. Det er også tilladt i ikke sikrede døgninstitutioner at aflåse afdelinger om natten og undtagelsesvis i kortere perioder om dagen.(”tilladt magtanvendelse”)
Magtanvendelse skal afpasses efter forholdene i den enkelte situation og må
ikke gå ud over det strengt nødvendige.
Magtanvendelse, som akut kan være nødvendig, vil være omfattet af straffelovens bestemmelser om nødværge.
Reglerne om magtanvendelse overfor anbragte børn og unge omfatter ikke
børn og unge anbragt i plejefamilier. Magtanvendelse i disse forhold er ikke
tilladt udover nødværgereglerne.
Alle andre magtanvendelser udover de nævnte er ikke tilladt (”ikke tilladt
magtanvendelse)
Registrering og indberetninger
Ved ”tilladt” magtanvendelse herunder nødværge skal lederen indenfor 24
timer registrere oplysninger om episoden på et indberetningsskema.
Barnet eller den unge skal gøres bekendt med indholdet og have lejlighed
for at meddele sin egen redegørelse for episoden.
Lederen skal straks sende indberetningen til kommunen.
Ved ”ikke tilladt” magtanvendelse skal den involverede medarbejder senest
dagen efter episoden afgive skriftlig indberetning til lederen, som sammen
med egne kommentarer og forklaringer fra andre personer, som har overværet episoden, videresender indberetningen til kommunen med det samme.
82
Barnet eller den unge, som har været udsat for magtanvendelsen skal gøres
bekendt med indholdet i indberetningen og have lejlighed til at medsende
sin egen redegørelse for episoden.
Er der begrundet mistanke om en strafbar handling, skal lederen straks sende indberetning til kommunen, der skal tage kontakt til politiet.
Kommunen skal træffe afgørelse om konsekvenserne af indberetningssagen
inden 6 uger.
Tilsyn, klageadgang og sanktioner
Kommunen skal føre tilsyn med anvendelsen af reglerne om magtanvendelse i de forskellige foranstaltninger.
Klager vedr. overtrædelse af reglerne skal rettes til kommunen, som kan
kræve en udtalelse fra lederen og en redegørelse fra den medarbejder, der
har kendskab til klagens indhold.
Lederen skal med det samme foretage en undersøgelse, der omfatter en
samtale med barnet eller den unge, de medarbejdere, som har kendskab til
klagens indhold samt mulige vidner.
Undersøgelsesrapporten indsendes med lederens indstilling til kommunen.
Klager over kommunens afgørelse i en magtanvendelsessag kan indbringes
for det sociale nævn.
Overfor den ansatte kan anvendes de reaktionsmuligheder, der følger af pågældendes ansættelsesvilkår.
Bekendtgørelsen om magtanvendelse skal udleveres til samtlige medarbejdere.
83
3.3.9. Rådighedsvagt uden for åbningstiden
Direktionen godkendte 3.1.2007 vilkår og præmisser for etablering af rådighedsvagt udenfor normal åbningstid.
Formålet med ordningen er at varetage kommunens forpligtigelser overfor
truede børn og unge under 18 år, således at politiet udenfor normal åbningstid dvs. aften, nat, weekend, søn- og helligdage via et fast mobilnummer
altid kan opnå kontakt med en ansvarlig myndighedsperson på området.
Vagten er forpligtiget til at være fuldt til rådighed pr. telefon og forpligtet til
fysisk at kunne nå til kommunegrænsen indenfor en rimelig tid.
Der er i 2007 indgået 4 personer fra Familierådgivningen i den rullende
vagtordning, som er tilrettelagt med 1 fuld uge med skift hver mandag.
I løbet er 2007 er det præciseret at SSP også har adgang til rådighedsvagten, således at det løbende samarbejde specielt på unge-området kan styrkes og nødvendige myndigheds-beslutninger om nødvendigt træffes.
Der er tillige sket en præcisering overfor de kommunale dagpasningstilbud,
således at disse kan anvende rådighedsvagten, når børn ikke afhentes. Der
er udarbejdet specifik procedure herfor.
Der er indgået aftale med SSP omkring afhøringer af unge. Hvis SSP kender
den unge i forvejen forsøges afhøringerne lagt på tidspunkt hvor SSP kan
deltage. Herved kan der skabes sammenhæng i arbejdet med den unge.
Specielt omkring unge er der gennem tiden udbygget et godt og solidt samarbejde mellem Familierådgivningen og SSP, som bla. betyder tæt løbende
koordination både fra Rådighedsvagten til SSP men også fra SSP til Rådighedsvagten, når der er noget der ”rør sig” i området.
Rådighedsvagtens direkte integration som en del af Familierådgivningen sikrer tillige en værdifuld tæt og uproblematisk dialog om viden mellem den
brede sagsbehandlergruppe og Rådighedsvagten.
84
3.3.10 Procedure ved for sent afhentede børn i dagtilbud, klubber og SFO
Normalt er det heldigvis ikke noget problem med for sent afhentede børn i
omtalte pasningsordninger, idet personalet i pasningsordningerne selv har
gjort forældrene opmærksomme på lukketider i pasningsordningerne.
Alligevel har fagcenter Børn og Unge anset det for vigtigt med en procedure
på området:
Som det første skal institutionen sikre sig, at
1.alle forældre er orienteret om institutionens lukketider
2.forældre, hvis de erfarer at de ikke kan nå frem i tide, kontakter institutionen og informere personalet om, hvornår de forventer at ankomme til institutionen.
Hvis institutionens personale kommer i den situation, at der er uafhentede
børn ved lukketid, skal nedenstående iværksættes:
1.personalet kontakter forældrene på arbejdet/hjemme
2.personalet forsøger at få kontakt til andre familiemedlemmer
3.der forventes afklaring indenfor ½ time
4.INSTITUTIONSLEDEREN kontaktes og denne kontakter Familierådgivningen på vagttelefonen, tlf. nr. 20 53 55 14, som tager stilling til, om barnet
midlertidigt skal anbringes på døgninstitution eller i akut plejefamilie. (NB
Tlf.nummere må kun anvendes og kendes af leder, da det tidligere har været misbrugt.)
5.Personalet MÅ IKKE tage barnet med hjem.
85
4 Beskrivelser af foranstaltninger/tilbud
4.1. Førskolealderen
I Sorø kommune:
4.1.1. Mild pladser i Magdalene Haven og Pedersborg Børnehus
Målgruppe:
Målgruppen er primært børn der anses for i stand til at følge det normale
børnehave/skole tilbud ved en ekstra indsats i vuggestue/børnehave tiden.
• Børn med forsinket udvikling
• Børn med motoriske og sproglige udviklingsproblemer
• Børn med følelsesmæssige og sociale problemer
• Børn med lettere fysiske handicap
• Børn i ”gråzone” området.
Visitationsprocedure:
Der skal foreligge en pædagogik og en psykolog/talepædagog vurdering med
beskrivelse af:
• Hvad er problemet
• Tidligere undersøgelser og foranstaltninger
• Beskrivelse af barn + familie
• Forældres vurdering af hidtidig indsats
• Indstillers vurdering af hidtidig indsats.
Indhold:
•
•
•
Varighed: Barnet kan maksimalt være i tilbuddet frem til skole start.
Der afholdes 8 tværfaglige møder årligt hvor personalet modtager supervision vedr. arbejdet med barnet. Der afholdes 2 forældresamtaler
årligt.
Samarbejdspartnere: Forældre – samt fra PPR: Områdets psykolog
+ talepædagog derudover samarbejder vi med Områdets sundhedsplejerske, Områdets dagpleje souschef, Fysioterapeut ved behov, Ergoterapeut ved behov, Amtets Børnekonsulent ved behov, specialelæger/barnets egen læge ved behov, børnesagsbehandler ved behov.
Dagligdag: Barnet deltager i børnehaven dagligdag, - støtte/handleplan formuleres efter en afvejning af det enkelte barns behov/samt institutionens tilgængelige ressourcer.
Udslusning:
• Så vidt muligt til normal skole.
• Hvis andet skoletilbud, vurderes af de involverede samarbejdspartnere. Psykolog + sagsbehandler indstiller til visiterings udvalget hvilket
andet skole tilbud der anbefales.
86
4.1.2. Tale- sprogtilbud
Målgruppe:
Tilbuddene er rettet mod børn i kommunens børnehaver og de implicerede
voksne omkring det enkelte barn og foregår enten i den enkelte børnehave
eller PPR.
Henvendelse vedrørende tale/sprogtilbud kan ske til den enkelte barns børnehave eller PPR.
Indhold:
- Koordinerende konferencer med leder og pædagoger i daginstitutionerne
tilbydes hver 2. måned. Her gives rådgivning og vejledning i forhold til
indstillede børn, og der er mulighed for at tage problematikker op, som
ønskes diskuteret.
- Undersøgelser af børn indstillet til PPR
- Sprogstimulering af en gruppe børn ( ca.6 børn) i samarbejde med en eller flere pædagoger. Sprogstimuleringen foregår i de enkelte institutioner
over en periode på 10-15 gange af 1-1½ time.
- Sproggruppe centralt på PPR. Intensiv sprogstimulering af en gruppe børn
(6 børn), med specifikke sproglige vanskeligheder. Undervisningen foregår i PPR regi, 2 formiddage om ugen, i tæt samarbejde med forældre og
pædagoger.
- Individuel undervisning af indstillede børn i institutionerne.
- Rådgivning og vejledning til barnets nære voksne, på møder telefonisk,
via mail.
Vedr. det talepædagogiske arbejde:
I Sorø kommune er der ansat 4 talehørekonsulenter (under PPR), som er
specialister inden for tale, sprog og hørelse Dette team varetager kommunens tale-høre tilbud for børn mellem 0-18 r.
PPR - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er en del af Familierådgivningen i
Sorø kommune. Opgaverne løses hovedsageligt indenfor en distriktsopdeling, som gælder øvrige faggrupper.
Der kan i perioder være ventetid, men det tilstræbes, at den første undersøgelse af barnet foretages indenfor 1 mdr. efter i n d sti II ingen.
Barnets tale- og sprogudvikling opbygges i hverdagslivet og samværet med
de nære voksne. Vigtige punkter er:
• De tætte relationer
• Barnets spejling i forældrene
• Den daglige påvirkning
• Gentagelse p gentagelse
87
• Den primære sprogmodels aktive rolle
• At sproget tilegnes i relationen, i samværet omkring fælles opgaver, aktiviteter og leg.
Forløbet er baseret på et tæt samarbejde med aktiv deltagelse af forældrene.
Vi forventer, at en eller begge forældre deltager ved første møde! undersøgelse, som kan finde sted i hjemmet, sproggruppelokalet, eller i barnets
dagpleje/daginstitution/skole. Efter undersøgelsen vurderes resultatet.
I samarbejde med forældrene (evt. pædagoger/lærere) drøftes, hvilken talepædagogisk indsats barnet har behov for. Der udarbejdes en handleplan,
hvor det videre forløb aftales. Det kan være rådgivning og vejledning af forældre, pædagoger/lærere eller undervisning af barnet.
Undervisningstilbudet kan bestå af vejledning, et vejledningsforløb for barn
og forældre, undervisning i sproggruppe eller evt. individuel undervisning.
Der vil ligeledes afholdes møder med barnets primære pædagoger/lærere.
Det kan drøftes om psykolog eller motorikkonsulent skal inddrages. Hvis der
er behov for det, kan yderligere instanser
inddrages.
Sproggrupper:
Henvender sig til børn i alderen 4-6 år, med en forsinket sproglig udvikling.
Der er oprettet to sproggrupper med seks børn i hver
gruppe
Henvisning til sproggrupperne varetages af kommunens fire tale- hørekonsulenter.
Undervisningen af børnene og vejledningen af forældre
og pædagoger varetages af de to tale- hørekonsulenter, der er tilknyttet hver gruppe.
Der undervises tirsdag og torsdag fra kl. 9 – 12.
Undervisningen foregår i lånte lokaler på Frederiksberg
skoles SFO ”Galaxen”.
Stammegruppe:
Henvender sig til skolebørn med
stammen.
Der optages seks – otte elever i
hver gruppe.
Gruppen oprettes ved behov.
Undervisningen af eleverne og vejledningen af forældre, lærere og
pædagoger varetages af to kommunens tale- hørekonsulenter og en
psykolog fra PPR.
88
Henvisning til gruppen foretages af
kommunes tale- hørekonsulenter.
Eleverne køres til og fra undervisningen i Taxa.
Undervisningen foregår i lånte lokaler på Frederiksberg skole.
89
4.1.3. Socialpædagogisk friplads
Målgruppe:
- Børn, der har behov for særlig pædagogisk støtte
- Børn, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
- Børn, der har behov for at være i dagtilbud p.g.a. de sociale forhold i
hjemmet
Der skelnes mellem børn, der har behov for pædagogisk støtte, børn som
har nedsat funktionsevne og børn, der har behov for at være i dagtilbud af
sociale årsager.
Børn, der har behov for pædagogisk støtte eller børn som har nedsat funktionsevne, kan opnå hel eller delvis friplads. Der skal udfyldes særskilt indstillingsskema, som sendes til Borgerservice. Indstilling kan foretages af den
enkelte institution, PPRs psykologer eller forældrene selv. Det er Borgerservice, der har kompetencen til at bevilge såvel økonomisk som socialpædagogisk friplads efter lov om dagtilbud.
Børn, der har behov for at være i dagtilbud af sociale årsager, kan ligeledes
få hel eller delvis friplads. Dette bevilges af Familierådgivningens børnesagsbehandlere.
Ved afklaring af, hvorvidt der er tale om en pædagogisk friplads eller en beslutning om at barnet skal have et dagtilbud, skal der foretages en individuel
vurdering, hvor indgår barnets samt familiens situation. Er der tale om et
barn, der har et særligt pædagogisk behov, d.v.s. problemstillinger, der relaterer sig til barnet, foretages indstilling om friplads til Borgerservice.
Er der tale om et barn, som har behov for at være i et dagtilbud med henblik
på at blive stimuleret, på baggrund af den samlede sociale situation. D.v.s.
problemer, der relaterer sig til den familiemæssige situation, kan der træffes
beslutning om at barnet skal have et dagtilbud og der kan endvidere ydes
helt eller delvist tilskud til betalingen. En sådan bevilling er en foranstaltning
jf. Lov om Social Service.
Varighed:
Der ydes hel eller delvis friplads, så længe barnet har behov for særlig støtte
og/eller stimulation
Samarbejdspartnere:
Forældrene, personalet i dagpleje, daginstitution, SFO, PPR s medarbejdere,
børnesagsbehandlerne
90
Dagligdag:
Der henvises til de særskilte servicedeklarationer for henholdsvis dagplejen,
daginstitutionerne og SFO-erne
Pris:
På baggrund af den samlet vurdering, kan der i visse tilfælde være en form
for egenbetaling, idet der ikke altid ydes hel friplads.
91
4.1.5. Familiebehandling og pædagogisk støtte i hjemmet
Målgruppe:
Familier og børn, der har behov for særlig støtte. Formålet er at støtte familien som helhed og forebygge at børnene anbringes udenfor hjemmet.
Der er tale om en foranstaltning i.h.t. Lov om Social Service, hvorfor visitering sker via børnesagsbehandler i Familierådgivningen. Der forefindes en
uddybende beskrivelse af Visitationsproceduren under afsnit 6.
Indhold:
Opgaven varetages som udgangspunkt af Familierådgivningens særlige enhed, Dagbehandlingen, som består af pædagoger, familievejledere, psykologer m.m., og som tilbyder støtte til afhjælpning af vanskeligheder som
f.eks.:
• konflikter i familien
• opdragelsesproblemer
• usikkerhed og bekymring om barnet/den unges udvikling
• usikkerhed i forhold til forældrerollen
• samkvemsproblemer
• krise i forbindelse med dødsfald, selvmord, alvorlig sygdom etc.
Afhængig af familiens behov, er tilbuddet forskelligt, det kan være praktisk,
pædagogisk støtte til forældrene til:
•
•
•
•
at
at
at
at
strukturere hverdagen
sende børnene i skole og daginstitution
sikre at børnene har nogle fornuftige fritidsaktiviteter
sætte grænser overfor børnene i opdragelsen
Det kan også være tilbud om egentlig familiebehandling, som er af mere terapeutisk karakter.
Hjælpen ydes i form af:
•
•
•
•
•
•
•
•
Samtaler med forældre, barnet/den unge
Familiebehandling
Familieaktiviteter
Rådgivning og behandling af barnet/den unge
Forældrerådgivning
Individuel terapi
Krisebehandling
Supervision
92
Er der tale om specialiserede opgaver, som f.eks. forældreevneundersøgelser, eller behandling af børn og familier, der har behov for særlig specialviden, og som dagbehandlingen har vurderet ikke at kunne løse, kan sagsbehandleren indgå kontrakter om løsning af opgaven med private udbydere.
Dette er typisk institutioner eller konsulentfirmaer.
Varighed
Der foretages løbende og mindst hver 6. måned evaluering af indsatsen og
forløbet afsluttes, så snart det vurderes at familien og børnene ikke længere
har behov for særlig støtte
Samarbejdspartnere
Familien, PPR, sagsbehandler, skolelærer, dagpleje, pædagoger o. a. der er i
familiens netværk
Udslusning:
I forbindelse med evalueringen aftales det, hvornår og hvordan familiebehandlingen afsluttes.
Pris:
Det koster ikke familien noget at modtage familiebehandling.
93
4.1.6. Psykologbehandling
Målgruppe:
Børn og familier, der har særligt behov for et terapeutisk eller støttende
samtaleforløb eller behov for en egentlig psykologisk undersøgelse.
Der er tale om opgaver, som ligger ud over hvad PPR kan tilbyde.
Visitering sker via Familierådgivningens børn- og ungeagsbehandlere.
Indhold:
- Der er i dagbehandlingen ansat en psykolog, som primært benyttes.
Der tilbydes såvel støttende samtaleforløb, som egentlige terapeutiske
samtaleforløb. Og tilbuddet retter sig til såvel børn som forældre. Der
kan også være tale om legeterapi til mindre børn.
Er der behov for samtaleforløb, der kræver specialviden eller større psykologiske udredninger, og som dagbehandlingen har vurderet ikke at kunne løse,
kan børn- ungesagsbehandleren indgå kontrakter med privat praktiserende
psykologer eller institutioner.
Varighed
Der foretages løbende og mindst hver 6. måned evaluering og samtaleforløbet stopper, når det vurderes at barnet eller familien ikke længere har behov
for samtalerne.
Samarbejdspartnere
Forældre, PPR, sagsbehandler , lærere, pædagoger og andre i familiens netværk.
Dagligdag
De enkelte samtaleforløb tilrettelægges i samarbejde med familien og er individuelt tilpasset.
Udslusning:
I forbindelse med evalueringen aftales det hvornår og hvordan samtaleforløbet afsluttes.
Pris:
Det koster ikke noget for familien.
94
4.1.7. Hjælpemidler, boligindretning, ergo- og fysioterapi
Målgruppe :
Kommunen yder støtte til hjælpemidler og boligændringer til børn med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Visitationsprocedure :
Ansøgning samt bevilling af hjælpemidler og boligændringer foregår via de
sagsbehandlende ergoterapeuter i den socialfaglige myndighedsfunktion.
Diabetesmateriale, incontinenshjælpemidler, skinner, korsetter, biler, proteser etc. bevilges via adm. medarbejdere i den socialfaglige myndighedsfunktion.
Ergoterapeutisk samt fysioterapeutisk behandling/træning bevilges via den
pædagogiske konsulent i Fagcenter Børn og unge – varetages af privatpraktiserende terapeuter.
Støtte til hjælpemidler, der anvendes til fritid/leg, ansøges/bevilges via børnesagsbehandler i Familierådgivningen.
Hjælpemidler, som skal bruges i forbindelse med undervisning/lektiehjælp,
bevilges/anskaffes af skolen. Sagsbehandlende ergoterapeut yder konsulentbistand i forbindelse med ovenstående.
Varighed :
Der vurderes løbende, om der er behov for nye hjælpemidler og boligændringer.
Samarbejdspartnere :
Forældre, Hjælpemiddelcentralen, specialinstitutioner, specialrådgivning,
sagsbehandler, pædagoger etc.
Pris :
Boligændringer: Der er ingen forældrebetaling.
Hjælpemidler : Der er ingen forældrebetaling.
Udenfor Sorø kommune:
95
4.1.9. Specialbørnehaver
Der benyttes typisk de tidl. amtsinstitutioner, som er:
Sct. Bendts børnehave, Ringsted
Benedictevejens børnehave, Slagelse
Byskovgård børnehave, Slagelse
Målgruppe:
Børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Visitering sker via Den pædagogiske konsulent i Fagcenter Børn og Unge.
Der indsendes indstilling til Fagcenter Børn og unge, som indeholder de
punkter, der fremgår af dispositionen, som ses under afsnit 6. Indstillingsskema vedlægges relevante oplysninger om barnets funktionsniveau. Lewdern af daginstitutionen, børn- og unge sagsbehandler, eller PPRs psykolog
kan indstille.
Varighed
Så længe barnet, p.g.a. sin nedsatte funktionsevne, har behov for særlig
støtte til sin udvikling.
Samarbejdspartnere
Forældrene, personalet i børnehaven, PPR-psykolog, sagsbehandler.
Udslusning:
Når barnet ikke længere har behov for særlig støtte, skal der planlægges en
udslusning til normal institution.
Når barnet når den skolepligtige alder, skal der i samarbejde med skolelederen på den stedlige skole og med vejledning fra PPR psykolog, tages stilling
til om barnet kan udsluses til en normalklasse, evt. med støtte, eller barnet
skal indstilles til specialskoletilbud.
96
4.1.10. Tale- høre synsinstitut
Målgruppe:
Tale – Høre – Syn, Institut for Kommunikation er en tidl. amtslig specialskole, der underviser børn med svære sproglige vanskeligheder eller høreproblemer efter Folkeskolelovens § 20 stk. 2.
Indhold:
Der tilbydes undervisning i grupper på op til 6 børn med:
Impressiv og ekspressiv dysfasi.
(dysfasigrupper)
Tilbudet er rettet mod børn i alderen 3-6 år. Børnene modtager intensiv
sprogundervisning 3 formiddage om ugen. Undervisningen varetages af en
talepædagog og en socialpædagog , en pædagogmedhjælp samt en ekstern
fysioterapeut.
Ekspressiv dysfasi.
(syntaxgrupper)
Tilbudet henvender sig til børn i alderen 3 – 6 år. Børnene modtager intensiv
undervisning 2 formiddage om ugen. Til undervisningen er knyttet en talepædagog, en socialpædagog og en pædagogmedhjælp.
Observation/udredning/afklaring.
Tilbudet er rettet mod børn i alderen 0 – 6 år. Børnene observeres og udredes på instituttet 2 formiddage om ugen. Til observationsgruppen er knyttet
en talepædagog, en socialpædagog, pædagogmedhjælp, fysioterapeut samt
andre ”eksperter ” efter behov.
Cochlea-implanterede børn samt børn med et betydeligt høretab.
Tilbuddet omhandler børn i alderen 3 – 6 år. Fremmøde 2 dage om ugen, 4
timer pr. dag.
Undervisningen varetages af en hørepædagog og en socialpædagog. Gennem rådgivning/ vejledning
og specifik undervisning arbejdes der med barnets begrebsudvikling, taleudvikling og dets kommunikationsmuligheder. Der gives rådgivning om brug af
høreapparat/implantat og om tekniske hjælpemidler.
Enkeltintegrerede småbørn med svære høretab, døvhed eller cochleaimplant.
Tilbuddet retter sig mod 0- 3 årige. Gennem rådgivning/vejledning og specifik undervisning arbejdes der med barnets begrebsudvikling, taleudvikling og
kommunikationsmuligheder. Undervisningen varetages af en hørepædagog.
Kurser til småbørn der stammer.
97
Børnene undervises i grupper 1 gang om ugen i 3 timer pr. gang i 12 uger.
Undervisningen varetages af 2 talepædagoger.
Visitationen til disse tilbud forgår efter forudgående undersøgelse og indstilling af personale på PPR. Ansøgning om undervisning i Taleinstituttets tilbud
sendes til den pædagogiske konsulent i Fagcenter Børn og unge, der tager
stilling til om anmodningen kan efterkommes.
98
4.1.11. Aflastning
Målgruppe:
Forældre, der er særligt belastede, og som følge heraf har behov for at blive
aflastet i forhold til det daglige arbejde med børnene. Eller børn med særligt
behov for støtte, som har behov for at være væk hjemmefra i kortere perioder.
Visitering sker via Familierådgivningens børn og ungesagsbehandler.
Indhold: Barnet får tilbud om at komme i en plejefamilie, på en døgninstitution eller andet godkendt sted. Barnet følger dagligdagen i den familie eller
på det opholdssted, hvor det er i aflastning. Der henvises til de enkelte tilbuds servicedeklarationer.
Varighed
Behovet for aflastning er individuelt, men er oftest hver 2. eller 4. weekend
samt i ferier. Der kan være tale om korte forløb og længere forløb i hele
barnets opvækst.
Samarbejdspartnere
Forældre, PPR, lærere, pædagoger, sagsbehandlere og andre i barnets netværk
Udslusning:
Når familien eller barnet ikke længere har behov for aflastning, planlægges
det hvornår og hvordan aflastningen skal afsluttes.
99
4.1.12. Anbringelse udenfor hjemmet
Målgruppe:
Børn eller unge, der på baggrund af adfærdsmæssige problemer eller sociale
årsager ikke kan bo hjemme.
Visitering sker via Familierådgivningens børn- og ungesagsbehandlere.
Sagsbehandleren foretager en grundig undersøgelse af barnets og familiens
forhold. Denne undersøgelse skal være helhedsorienteret og skal beskrive
barnets og familiens ressourcer og udviklingspotentialer. Det skal endvidere
være dokumenteret at barnets eller familiens problemer ikke kan løses ved
en forebyggende indsats i hjemmet.
En beslutning om anbringelse udenfor hjemmet sker som hovedregel i samarbejde med forældrene og kommunen er forpligtet til:
- at gennemføre en børnesamtale
- at lave en handleplan
- at følge op på handleplanen
- at tilbyde forældrene støtte
- at arbejde på at barnet kan hjemgives
På baggrund af en vurdering af barnets behov for støtte, vælges det konkrete anbringelsessted. Dette kan være:
- familiepleje
- socialpædagogisk opholdssted
- døgninstitution
- akutinstitution
- behandlingshjem
- skole- behandlingshjem
- kost og efterskoler
- skibsprojekter
- på eget værelse med tilsyn
Varighed
en anbringelse må aldrig vare længere end højst nødvendigt
Samarbejdspartnere
forældre, PPR, sagsbehandler, lærere, pædagoger og andre i barnets netværk
Dagligdag
100
der henvises til de enkelte institutioner og socialpædagogiske opholdssteders
egne beskrivelser og servicedeklarationer samt Sorø kommunes pjece af til
plejefamilier.
Udslusning:
Når problemerne i hjemmet er løst eller barnet ikke længere har behov for
at være anbragt udenfor hjemmet, planlægges en hjemgivelse. Er der tale
om større børn lægges der en plan, hvor i hvilket omfang de har behov for
støtte, når de flytter i egen bolig. (Efterværn)
Pris:
Børnefamilieydelser inddrages til delvis finansiering af anbringelsen og i
sjældne tilfælde kan der fastsættes en egenbetaling.
101
4.2. Skolealderen
I Sorø kommune:
4.2.1. Specialcenterundervisning
Der er et center på alle kommunale skoler.
Daglig leder : Koordinator for specialundervisningen.
Målgruppe: Elever, der har så store faglige vanskeligheder, at undervisningsdifferentiering ikke er nok til at dække elevens behov. Undervisningen
gives i henhold til Folkeskolelovens §20.1
1. skoleleder indstiller eleven indstilles til PPR undersøgelse (se bilag). Dette
sker i samarbejde med forældrene .Undersøgelsens resultat afgør specialundervisningens karakter.
2. eleven kan også tilbydes forebyggende / midlertidig støtte uden PPRindstilling. Skolerne administrerer dette forskelligt.
Varighed:
Afhænger meget af behovet.
Samarbejdsparter: Forældre, skole, PPR.
Dagligdag : På de forskellige skoler arbejdes der med forskellige typer specialundervisning – både individuelt og på hold, i korte og lange perioder, tidlig læseindsats i koncentrerede individuelle forløb - TLSH - (efter Reading
Recovery – modellen), læse - og stavekurser osv. Til TLSH indstilles ikke til
PPR.
Udslusning : Dette sker i samarbejde med faglæreren.
102
4.2.2. Specialklasserækken
Målgruppe:
• Børn med generelle indlæringsvanskeligheder.
• Børn der er selvusikre og mangler gennemslagskraft.
• Børn der kræver særlig hensyntagen og støtte.
• Børn med behov for tæt voksenkontakt.
• Børn med stort behov for individuel undervisning.
Skolelederen på distriktsskolen har visitationsretten.
•
Varighed: Ubegrænset – bestemmes af elevens udvikling.
•
Samarbejdsparter: Forældre, skole, PPR
•
Dagligdag : Kommunens alm. læseplaner gælder også for specialklasserne. Lærerne udarbejder individuelle læseplaner for den enkelte
elev.
Undervisningen tager udgangspunkt i det, den enkelte elev kan og
har mulighed for at lære
både socialt og fagligt. Undervisningen vil i en vis udstrækning være
praktisk. Undervisningen vil foregå i samarbejde med andre børn og i
det tempo, som den enkelte elev kan klare. Der tilstræbes samarbejde
med de almene klasser.
Der er mulighed for indmeldelse i SFO på Borgerskolen eller SFO i eget
skoledistrikt.
Der kan søges dispensation til at fortsætte i SFO efter 3. klasse.
Der er til specialklasserækken knyttet en kurator, der hjælper med
praktik-pladser,
udslusning fra folkeskolen og erhvervs- og uddannelsesvalg
Målet er:
• At fremme at eleven bliver selvhjulpen.
• At elevens selvopfattelse styrkes.
• At eleven opnår selvværd og livsglæde.
• At eleven klarer sig i sociale situationer.
• At eleven tager del i skolens fælles aktiviteter.
• At eleven danner sig brugbare holdninger til sin omverden.
Udslusning (incl. efterfølgende tilbud) : Efterskole, Produktionsskole, Husholdningsskole, Erhvervsuddannelse, VUC, Særlige foranstaltninger, Beskæftigelsesforanstaltninger, Voksenspecialskole…
103
4.2.3. AKT-klasserækken
Målgruppe:
Sorø kommunes AKT-klasser er et tilbud for elever i 0. til 7. klasse med alvorlige adfærds-, kontakt- og trivselsproblemer.
Akt-klassen er tilknyttet Frederiksberg skole.
Efter forældreaccept udarbejdes skriftligt materiale om eleven. Dette materiale
skal indeholde: Psykologens beskrivelse, klasselærerens beskrivelse, evt. specialcentrets beskrivelse. Afgivende skoles leder sender materialet til Frederiksberg skoles leder. Forældre og elev kan inviteres til besøg i AKT-klassen, eventuelt før beskrivelse foreligger. Med udgangspunkt i problembeskrivelsen inviterer Frederiksberg skoles ledelse til visitationsmøde, hvor elevens optagelse
drøftes. Deltagere: Afgivende og modtagende psykolog, kommende
AKT-klasselærer(e), afgivende klasselærer, AKT-skolepædagog, en repræsentant fra modtagende sfo og en repræsentant fra skoleledelsen. Hvis hjemmet
accepterer overflytningen, meddeler skoleledelsen på Frederiksberg skole
hjemmet, afleverende skole og modtagende sfo dato for overflytningen.
Varighed:
Et ophold i en AKT-klasse varer 1 - 2 år. Opholdet bør normalt ikke overskride
denne tidsramme.
Samarbejdspartnere:
Indsatsen forudsætter et tværfagligt samarbejde mellem lærere, skolepædagoger, familieterapeuter, psykologer og socialrådgivere. Undertiden kan
indsatsen nødvendiggøre deltagelse af eks. konsulenter eller personale fra
sundhedsvæsenet.
Dagligdag:
Indsatsen omfatter både undervisningsmæssige og socialpædagogiske
aspekter. Der arbejdes i små grupper, hvor der gives individuel undervisning i sammenhæng med en socialpædagogisk indsats. På AKT-området er
specialundervisningen særegen derved, at den ikke tager udgangspunkt i
specifikke faglige vanskeligheder. Det er primært relationen mellem den
professionelle og eleven, der er specialundervisningens substans. Sekundært drejer det sig om at formidle et fagligt indhold. Optimalt er der tale
om samtidighed i dette forhold. Målet er således en styrkelse af barnets
personlighedsmæssige udvikling, dets viden og færdigheder. Dette opnås
bedst ved en tidlig indsats i barnets skoleforløb.
104
Udslusning:
Elevens udslusning til fortsat skolegang uden for AKT-klassen forberedes i god
tid for at den kan forløbe, så hensigtsmæssigt som muligt med hensyn til:
•
•
•
•
•
Skole- og klassevalg.
Tidspunkt.
Eventuelle støtteforanstaltninger.
Gradvis udslusning.
Fritidsforanstaltning.
105
4.2.4. Smilehullet
Smilehullet er et kommunalt dagbehandlingstilbud, som modtager børn med
sociale og følelsesmæssige vanskeligheder i alderen 6-12 år.
Smilehullet er tilknyttet Holbergskolen.
Smilehullet er et socialpædagogisk skole- dagbehandlingstilbud, der arbejder
tværfagligt i samarbejde med Familierådgivningen.
I Smilehullet er der ansat lærere (hvoraf den ene også varetager lederfunktionen), pædagoger samt rengøringsassistent. Derudover er der tilknyttet
psykologer fra PPR.
Gennem den terapeutiske behandling tager Smilehullet udgangspunkt i et
holistisk menneskesyn, det hele menneske. Børnene i Smilehullet har blokeringer i forhold til undervisning på grund af et følelsesmæssigt kaos. Derfor
er hverdagen præget af en fastlagt struktur, så børnene har en overskuelig
og tryg dagligdag, hvilket er utrolig vigtigt for disse børn.
106
4.2.5. Familieskolen
Familieskolen som blev startet af Sorø Kommune på Pedersborg Skole 1. januar 2006 fungerer i dag med 8 elever og deres forældre. Der har været
elever og forældre tilknyttet klassen siden 1. februar 2006. I de 8 måneder,
klassen har fungeret, er der blandt eleverne opnået synlige resultater, hvilket både forældre og lærere for flertallet af børnene beskriver.
Pr. 1.8.08 er tilbuddet udvidet med en klasse for førskolebørn.
Behandlingsmæssig indsats:
Børnene i familieskolen har mange års nederlag med sig både læringsmæssigt og socialt. Den behandlingsmæssige indsats er derfor vægtet højt, da
både forældre og elever har brug for et intensivt terapeutisk forum med
henblik på at udvikle et mere lærerigt og socialt skoleliv.
Familieskolen er derfor idag opbygget således, at der er 1 psykolog tilknyttet
klassen i hele åbningstiden og 1 psykolog en dag ugentlig (tirsdage) i undervisningstiden samt til forældregruppe, supervision, uddannelse af lærer og
pædagog.
Den behandlingsmæssige indsats baserer sig på narrativ- og flerfamilieterapi.
Målgruppe børn:
Børn i folkeskolen med:
Koncentrationsvanskeligheder
Forstyrrende/destruktiv adfærd
Socialt afvigende adfærd
Trivselsproblemer
Konfliktsøgende – ofte fysisk voldsomme
Med forældre, der har mulighed for at deltage 3 formiddage ugentlig –
evt. ved frikøb fra arbejde
Mål:
Fuld integration i egen folkeskoleklasse
Bevaring af ”normalitet”
Indsigt i egen indflydelse på omgivelserne
Øget forståelse for egne handlemuligheder
Opkvalificering af forældrekompetence
Undgå stigmatisering
Forebyggende indsats
Kort intensivt forløb
Opkvalificering af det lokale netværk
107
En klasse består af:
• 8 elever
• 8 forældre
• 1 lærer
• 1 pædagog
• 1 psykolog
Forløb, struktur og indsats
Opstart
Baggrund for visitation – beskrivelse af barnet
Interview af forældre og lærere med afdækning af problemstillinger
Udarbejdelse af målsætningsskemaer og temaer i samarbejde med forældre,
lærere og børn
Scoreskema udfyldes af lærerne i ugen før start i familieskolen.
Børnene testes i dansk og matematik før og efter forløbet.
Skoleforløb
Visitationsmøde
Undervisnings- og målsætningsmøde
1 – 3 formiddage ugentlig
Forældregruppe og familieterapi med fokus på barnets identitetsudvikling
Evalueringsmøde afholdes hver 6. uge
Undervisningstid:
Kl. 8.05 – 11.30 Tirsdag, onsdag, torsdag:
Dagligt forløb:
Individuel undervisning med inddragelse af forældre
Etablering af refleksiv- og terapeutisk rum, hvor målskemaer evalueres
Individuel undervisning med inddragelse af forældre
Eventuel individuel terapeutisk samtale med barn og forældre vedrørende konflikter fra dagen i går.
Frikvarter med mulighed for netværksdannelse og erfaringsudveksling
blandt forældre og børn. I perioder efter behov bakker forældrene deres børn op i frikvartererne, så de udvikler sociale færdigheder.
Ugentligt forløb:
Torsdage forældregruppe fra ca. kl. 12.00 – 13.30
Terapi med fokus på barnets identitetsudvikling ligger indenfor den
skemalagte undervisning.
Supervision af lærer og pædagog
108
Familieterapi foregår hver 4.uge og ligger uden for undervisningstiden.
Parterapi kan efter behov tilbydes i begrænset omfang
Hver 6. uge
Evaluering af mål og indsats
Efterbehandling
Tilbud om fortsættelse i forældregruppe og terapiforløb.
Opfølgningsmøder på skolerne efter 3, 9, 18 og 38 uger.
Lokaleforhold
Klasselokale med plads til 8 børn, 8 forældre, 4 – 5 fagpersoner.
Lokale til terapi og andre møder.
Køkken- og toiletfaciliteter.
Legeplads i umiddelbar nærhed gerne væk fra den store skolegård.
Fordeling af ansvarsområder
Skoleinspektør
Overordnet koordinering og ledelse af samarbejdet
Evaluering af Familieskoleprojektet
Psykolog
Ansvarlig for samtlige terapeutiske forløb
Inddragelse af forældre i undervisningen.
Supervision/uddannelse af lærer og pædagog.
Medansvarlig for udarbejdelse af målformuleringsskema.
Lærer/pædagog i familieskolen
Samarbejde med lærer fra stamklassen
Faglig og social støtte til forældre, så de kan undervise deres børn og støtte
dem i at arbejde hen imod deres mål.
Administration og mødeindkaldelse
Kontakt til og koordinering af møder med forældre og andre samarbejdspartnere herunder sagsbehandler.
Lærer i stamklassen
Planlægning af undervisning også til familieskolen.
Deltagelse i møder omkring målformuleringskema og evaluering.
Bedømmelse af elevens indsats efter hver time dagligt.
109
4.2.6. Folkeskolelovens § 33 stk. 4. (delvis opfyldelse af undervisningspligten)
Tilbuddet forvaltes af grundskolerne. Ofte gennem skolevejlederen og lederen på skolen.
Målgruppe:
Skolens leder kan efter forældrenes anmodning tillade, at en elev efter 7
års undervisning helt eller delvist opfylder undervisningspligten ved at deltage i erhvervsmæssig uddannelse eller -beskæftigelse, når særlige grunde
taler for, at det er til elevens bedste. For elever, der er omfattet af stk. 2,
træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen. Tilladelsen kan betinges af, at
eleven deltager i supplerende undervisning i ungdomsskolen.
Visitationprocedure:
Forældrene anmoder. Klasselærer indstiller i samarbejde med lærerteam og
forældre. Skolens leder og skolevejlederen rådgiver.
Der træffes skriftlige aftaler om forløbet og den løbende opfølgning. (Blanket).
Eleven er forsikret gennem arbejdsgiveren.
Det sikres, at arbejdsmiljøloven overholdes.
Samarbejdsparter:
Skoleleder, klasselærer, skolevejleder, forældre og arbejdsgiver.
Det aftales, hvem der følger op på forløbet.
Dagligdag:
Arbejde evt. suppleret med skolefag efter aftale.
Udslusning:
Det aftales, om eleven skal til prøver. Det aftales, hvorledes opholdet evalueres og dokumenteres.
Pris:
Eleven er lønnet af arbejdsgiveren.
110
4.2.7. Folkeskolelovens § 9 stk. 8 (praktisk tilrettelagt undervisning)
Målgruppe:
Undervisningsforløb for elever i 8.-10. klasse, der har behov for en mere
praktisk tilrettelagt undervisning i løbende samspil med undervisningen i
klassen.
Undervisningen kan finde sted uden for skolen.
Klasselærer i samarbejde med lærerteam, skoleleder, skolevejleder og forældre.
Indhold:
Undervisning på fx produktionsskole.
Praktik hos en arbejdsgiver sammenkædet med klassens undervisning.
Bemærk arbejdsmiljøloven.
Aftaler om mål og evaluering.
Samarbejdsparter:
Der træffes skriftlige aftaler om forløbet og den løbende opfølgning. (Blanket).
Klasselærer i samarbejde med lærerteam, skoleleder, skolevejleder og forældre og arbejdsgiver.
Udslusning:
Det aftales, hvad opholdet skal munde ud i, og hvorledes det dokumenteres.
Pris:
For eleven er det ulønnet.
Ved valg af produktionsskole skal kommunen betale.
Bemærk forsikring ved længere ophold.
111
4.2.8. Praktik med arbejdsdusør
Målgruppe:
Utilpassede eller særligt socialt belastede unge under 18 år, som har behov
for motivering til at lade sig integrere i det almindelige samfundsliv.
Bevilling sker via Familierådgivningens børn- og ungesagsbehandlere.
Varighed
Der planlægges et individuelt praktikforløb for den unge
Samarbejdspartnere
Forældre, PPR, lærere, ungdomsvejledere, sagsbehandlere, og praktiksted
Dagligdag
Den unge deltager i de arbejdsopgaver, der er på det pgl. Praktiksted. Da
forældrene fortsat har forsørgelsespligten er der tale om en mindre dusør.
Udslusning:
Der foretages løbende evaluering og når det vurderes at den unge ikke længere har behov for særlig støtte, planlægges det videre erhvervs- eller uddannelsesforløb for den unge.
112
4.2.9. Klubberne
Målgruppe:
Juniorklubben Børn fra 4 – 7 klasse eller i alderen 10 – 14 år
Ungdomsklubben fra 7 klasse og op til brugerne er 18 år eller aldersgruppen
14 – 18 år.
Ungdomsklubben er kun på Banevej.
Der er ingen visitation men indmeldelse er påkrævet. Der er p.t. ingen mulighed for at søge social eller pædagogisk friplads for børn og unge med særlige behov.
Pædagogisk grundlag for klubbernes arbejde ;
Klubber der kan etablere tilbud som :
- kan rumme alle unge gennem aktivitet og nærhed. Aktiviteterne bør være
bredest muligt repræsenteret og i stand til at vise brugerne hvor meget
de kan.
- hurtigt er i stand til at omstille sig i forhold til de ønsker og behov som
brugerne har. Klubberne vil gennem samarbejde med andre i kommunen
søge, at komme med et bredt udbud af tilbud og sørge for at det er muligt, at gribe brugerne i nuet.
- rækker ud i hele kommunen gennem samarbejde med de andre kulturelle
og fritidsorienterede tilbud der er i kommunen, således, at klubbens
medarbejdere i meget høj grad har til opgave at bære de unge ”på tværs”
af de tilbud og institutioner der er i kommunen.
- laver opsøgende arbejde i forhold til de unge som ”hænger ud” forskellige
steder i kommunen. Klubberne skal ud på gaden og finde de unge der
hvor de er.
- Fremviser klubberne og huset på banevej som et samlet hele, hvor brugerne og de forskellige tilbud ”flyder” mere sammen.
- Brugerne har et ansvar for klubberne og klubberne har et ansvar for brugerne bl.a. ved at brugerne selv inddrages i beslutninger om aktiviteter
og klubbernes udseende.
Værksteder og andet;
Kreativ værksted
6 klasses rum
Ungdomsklub rum
Lektie og computercafe
Træværksted
Rollespil
Puderum
P2 og spillerum
113
Cafe
Motor / cykelværksted
Sport
Skateboard – for eksempel kan der være tale om at bygge verdens første
bærerdygtige skateboard bane.
Diverse andre aktiviteter.
Udslusning:
Der er ingen udslusning fra klubberne. Der er almindelig udmeldelse.
4.2.10. Ungdomsskolen – fritidsundervisning
Målgruppe:
14-18 årige. Der er mulighed for dispensation for 13 årige/7.kl. og over 18
årige, når der er behov for det, den unge kan få udbytte af den undervisning, der er planlagt for de 14-18 årige og der er plads på holdet.
Unge der har lyst til og brug for undervisning i deres fritid som støtte til
gennemførelse af deres skole eller ungdomsuddannelse samt unge der ikke
er i undervisning evt. udskrevet efter folkeskolelovens §33 stk. 4.
Alle kan henvende sig med ønsker om undervisningstilbud (Ung/forældre,
skole, PPR, SSP, sagsbehandler m.v.).
Der oprettes hold i de emner, der har meldt sig flest elever til, så langt budgettet rækker.
Varighed: Der er almindeligvis undervisning 1 gang om ugen i sæsonen fra
september til april. Man kan deltage flere år indtil man er 18 år med mulighed for dispensation til at fortsætte herudover.
Samarbejdsparter: Forældre, skoler, ungdomsuddannelser, PPR, SSP, Socialteam Sorø, andre ungdomsskoler m.f..
Dagligdag : Der tilbydes undervisning i hele ungdomsskolens fagrække, herunder skal specielt nævnes ekstraundervisning på små hold i dansk, matematik, engelsk, tysk - samt andre områder, der måtte være behov for - praktisk
håndværksmæssige fag samt prøveforberedende undervisning (oftest i samarbejde med andre ungdomsskoler).
Der udgives et årsprogram i august og et vinter- og forårsprogram i december.
Udslusning : Ingen, da det er enkeltfagsundervisning.
114
4.2.11. Medlemskab af fritidsforeninger- fritagelse for kontingent flygtninge/indvandrere
Målgruppe:
Flygtninge/indvandrere under 25 år.
Formål:
Den bedste måde at integrere flygtninge/indvandrere i samfundet er, at
få dem optaget i vore foreninger! For nogen er kontingentbetalingen en
hindring eller i hvert fald en bremse.
Sorø Kommune og Sorø Sportsråd samarbejder om en løsning, så børn og
unge kan blive medlem af foreningerne i en periode uden selv at skulle
betale.
Visitation:
fra 0-17 år dækkes kontingentet i 2 år
fra 18-24 år dækkes kontingentet i 1 år
Hvis I har/får flygtninge/indvandrere fra Sorø Kommune indmeldt i jeres
forening, skal der således ikke opkræves kontingent. Alle foreninger som
modtager tilskud fra Sorø-ordningen kan søge om at få dækket kontingentet.
Ved ansøgning om forenings- og medlemstilskud fra Sorø-ordningen kan
flygtninge/indvandrere tælles med.
Ansøgningsskema skal udfyldes og sendes til Sorø Sportsråd, Slagelsevej
38, 4180 Sorø, som herefter sender en samlet ansøgning til SSP-udvalget
i Sorø Kommune om at få dækket kontingentet.
Det må påregnes, at der kan gå nogen tid med at behandle sagen.
115
Ansøgningsskema
Ansøgning om kontingentdækning for flygtninge/indvandrere
Forening:
______________________________________________________________
Kontaktperson: ______________________________________________________________
Adresse:
______________________________________________________________
Postnr./by:
______________________________________________________________
Telefon:
______________________________________________________________
ansøger hermed om kontingentdækning for
Navn:
______________________________________________________________
Adresse:
______________________________________________________________
Postnr./by:
______________________________________________________________
Fødselsdato:
___________________________Normalkontingent:____________________
Aktivitet:
______________________________________________________________
For perioden fra: _____________________ til _________________________år ___________
ansøger hermed om kontingentdækning for
Navn:
______________________________________________________________
Adresse:
______________________________________________________________
Postnr./by:
______________________________________________________________
Fødselsdato:
___________________________Normalkontingent:____________________
Aktivitet:
______________________________________________________________
116
For perioden fra: _____________________ til _________________________år ___________
Dato: ___________
Underskrift:_______________________________________
Kontingentstøtte ydes som tilskud til flygtninges eller indvandreres optagelse i foreninger i Sorø
Kommune i 2 år for personer i alderen 0 – 17 ¨år, i 1 år for personer i alderen 18 – 24 år og udgør
det normale kontingent for aldersgruppen, således at det er gratis for den pågældende at være
medlem .
117
4.2.12. Psykologbehandling
Målgruppe:
Børn og familier, der har særligt behov for et terapeutisk eller støttende
samtaleforløb eller behov for en egentlig psykologisk undersøgelse.
Der er tale om opgaver, som ligger ud over hvad PPR kan tilbyde.
Visitering sker via Familierådgivningens børn- og ungeagsbehandlere.
Indhold:
Der er i dagbehandlingen ansat en psykolog, som primært benyttes. Der tilbydes såvel støttende samtaleforløb, som egentlige terapeutiske samtaleforløb. Og tilbuddet retter sig til såvel børn som forældre. Der kan også være
tale om legeterapi til mindre børn.
Er der behov for samtaleforløb, der kræver specialviden eller større psykologiske udredninger, og som ddagbehandlingen har vurderet ikke at kunne løse, kan børnesagsbehandleren indgå kontrakter med privat praktiserende
psykologer eller institutioner.
Varighed:
Der foretages løbende evaluering og samtaleforløbet stopper, når det vurderes at barnet eller familien ikke længere har behov for samtalerne.
Samarbejdspartnere
Forældre, PPR, sagsbehandler , lærere, pædagoger og andre i familiens netværk.
Dagligdag
De enkelte samtaleforløb tilrettelægges i samarbejde med familien og er individuelt tilpasset.
Udslusning:
I forbindelse med evalueringen aftales det hvornår og hvordan samtaleforløbet afsluttes.
Pris:
Det koster ikke noget for familien.
118
4.2.13. Støtte via dagbehandlingen
Familierådgivningens Dagbehandling er etableret som en ren udførerfunktion. Dette betyder at dimensioneringen og den økonomiske ramme alene er
bestemt af bestilleropgaver.
Formål:
Formålet med Dagbehandlingsfunktionen er at varetage udførelsen af alle
special-støtte opgaver i borgerens eget hjem, i dagpasningstilbud, i skoler
eller som direkte støtte til et barn eller en ung.
Støtten ydes gennem et fastansat korps af veluddannede og kvalificerede
medarbejdere, der modtager løbende supervision og efteruddannelse. Medarbejdergruppen er sammensat af flere forskellige faggrupper, hvor den pædagogiske del vægtes tung. Der er ansat en psykolog i korpset.
Det tilstræbes at personalegruppen efteruddannes i forskellige pædagogiske
metoder, således at flest mulige – også mere specialiserede – opgaver kan
varetages.
Hvem kan bestille?
I princippet kan alle instanser i Sorø kommune bestille en opgave i Dagbehandlingen. Ansøgningen skal være specifikt formuleret mht. indhold, mål og
omfang samt en konkret time-omfang – opgjort i ATA-timer. Typiske bestillere er børn og unge sagsbehandlerne, daginstitutioner samt den centrale
specialpædagogiske bevillingsfunktion i Børn og unge, samt skolerne, hvor
der ikke er tale om undervisningsopgaver.
Hvorledes bestilles opgaver?
En beskrivelse indeholdende opgavens indhold, mål og omfang sendes
sammen med en konkret krone-bevilling til Dagbehandlingens gruppeleder.
Omfanget af opgaven skal beskrives som det vurderede behov for ATA-timer
(ansigt til ansigttimer) dvs. det antal timer, der kan anvendes i den direkte
kontakt med barnet/den unge/familien. Typisk vil timetallet afspejle et gennemsnitligt ugentligt timebehov samt en given periode. Det er kronebevillingen, der af afgørende.
Gruppelederen kan herefter kontakte bestilleren mhp. uddybende/afklarende
spørgsmål.
Dernæst afklarer gruppelederen hvorledes opgaven kan varetages – er der
muligheder indenfor de allerede ansatte eller skal der ske en specifik nyansættelse.
119
Hvis det ikke er muligt at sætte tilstrækkeligt kvalificeret person på opgaven
i umiddelbar forlængelse af bevillingen, kontakter gruppelederen ansøger
mhp. nærmere afklaring og aftaler omkring udførelsen. Hvis opgaven ikke
kan løses af dagbehandlingen aftales det med ansøgeren om denne selv ansætter eller der må købes ekstern støtte. Ansøger orienterer betaler herom.
Ovennævnte ændrer ikke på hovedprincippet om at institutions- / skoleleder
har ansvaret for barnet.
Opfølgning
Den konkrete person, der er sat på opgaven er forpligtiget til at tilbagerapportere direkte til ansøgeren – med kopi til gruppelederen. - iflg. bestillerbevillingen eller hvis der i øvrigt forekommer væsentlige ændringer i forhold
bevillingen.
Medarbejderen henter faglig støtte blandt kolleger og gr. leder i dagbehandlingen og har tillige mulighed for at modtage individuel eller gruppesupervision i forhold til opgaven.
Timepris i 2008.
På baggrund af ønsker fra de hidtidige bestillere til Dagbehandlingen i 2007
er det besluttet at ændre principper for timefastsættelsen – fra en bruttotimetakst – til en ATA – timetakst.
Timetaksten beregnes derfor på baggrund af konkrete omkostninger (løn
mv.) til personale-, kørsels-, telefon- og efteruddannelsesudgifter samt på
baggrund af de ikke ATA-timer, der er nødvendige for udførelsen af tjenesten (tid til møder, efteruddannelse, kørsel, rapportskrivning, mødevirksomhed med samarbejdsparter mv.).
Timetaksten fra 1.1.2008: kr. 340,00
120
4.2.14. Familiebehandling og praktisk pædagogisk støtte i hjemmet
Målgruppe:
Familier og børn, der har behov for særlig støtte. Formålet er at støtte familien som helhed og forebygge at børnene anbringes udenfor hjemmet.
Der er tale om en foranstaltning i.h.t. Lov om Social Service, hvorfor visitering sker via børnesagsbehandler i Familierådgivningen. Der forefindes en
uddybende beskrivelse af Visitationsproceduren under afsnit 6.
Indhold:
Opgaven varetages som udgangspunkt af Familierådgivningens særlige enhed, Dagbehandlingen, som består af pædagoger, familievejledere, psykologer m.m., og som tilbyder støtte til afhjælpning af vanskeligheder som
f.eks.:
•
konflikter i familien
•
opdragelsesproblemer
•
usikkerhed og bekymring om barnet/den unges udvikling
•
usikkerhed i forhold til forældrerollen
•
samkvemsproblemer
•
krise i forbindelse med dødsfald, selvmord, alvorlig sygdom etc.
Afhængig af familiens behov, er tilbuddet forskelligt, de kan være
praktisk, pædagogisk støtte til forældrene til:
•
•
•
•
at
at
at
at
strukturere hverdagen
sende børnene i skole og daginstitution
sikre at børnene har nogle fornuftige fritidsaktiviteter
sætte grænser overfor børnene i opdragelsen
Det kan også være tilbud om egentlig familiebehandling, som er af mere terapeutisk karakter.
Hjælpen ydes i form af:
•
Samtaler med forældre, barnet/den unge
•
Familiebehandling
•
Familieaktiviteter
•
Rådgivning og behandling af barnet/den unge
•
Forældrerådgivning
121
•
Individuel terapi
•
Krisebehandling
•
Supervision
Er der tale om specialiserede opgaver, som f.eks. forældreevneundersøgelser, eller behandling af børn og familier, der har behov for særlig specialviden, og som dagbehandlingen har vurderet ikke at kunne løse, kan sagsbehandleren indgå kontrakter om løsning af opgaven med private udbydere.
Dette er typisk institutioner eller konsulentfirmaer.
Varighed
Der foretages løbende evaluering af indsatsen og forløbet afsluttes, så snart
det vurderes at familien og børnene ikke længere har behov for særlig støtte
Samarbejdspartnere
Familien, PPR, sagsbehandler, skolelærer, dagpleje, pædagoger o. a. der er i
familiens netværk
Udslusning:
I forbindelse med evalueringen aftales det, hvornår og hvordan familiebehandlingen afsluttes.
Pris:
Det koster ikke familien noget at modtage familiebehandling.
122
4.2.15. Personlig rådgiver eller kontaktperson
Målgruppe:
Personlig rådgiver:
Unge, der har behov for rådgivning og vejledning i forhold til uddannelse,
arbejde og fritid eller som vilkår i forbindelse med tiltalefrafald.
Kontaktperson:
Børn og unge, som har behov for en fast voksenkontakt, som forældrene
ikke kan opfylde. Opgaven er at være til rådighed og støtte på det personlige plan og samtidig at korrigere eller stoppe en evt. uhensigtsmæssig adfærd. I visse tilfælde kan opgaven også være at medvirke til en koordineret
indsat i forhold til hele familien.
I forhold til børn og unge med psykiske problemer er der et særligt tilbud
”Projekt efterværn” (se afsnit 3.3.3.b.)
Visitering sker via Familierådgivningens børn- og ungeesagsbehandlere.
Varighed
Så længe det vurderes at barnet eller den unge har behov for særlig støtte
Samarbejdspartnere
Forældre, lærere, pædagoger, ungdomsvejledere, PPR, sagsbehandlere og
andre i den unges netværk
Udslusning:
Når den unge ikke længere har behov for særlig støtte, træffes aftale om
ophør af støtten.
123
4.2.16. Socialpsykiatrien
Målgruppe:
Socialpsykiatrien kan i forhold til skolerne daginstitutionerne deltage i situationer omkring børn af psykisk syge forældre. Hvor der er behov for en socialpsykiatrisk indsats. Både på forældresiden og på børnesiden.
Socialpsykiatrien er desuden i samarbejde med mange tværfaglige samarbejdspartnere i gang med et projekt "Efterværn". Dette er et projekt som
skal danne en særlig støttende indsats til psykisk syge børn og unge i Sorø
kommune. Der vil løbende blive orienteret om projektet.
Indhold:
Sorø social psykiatri har følgende funktioner implementeret.
Der er et værested for sindslidende i Sorø. Der udbydes forskellige aktiviteter. Der laves mad dagligt. Der er 3 personer ansat.
Der er et opgangs fællesskab som er placeret i forbindelse med værestedet.
Der er 9 beboere i opgangsfællesskabet. Disse personer lider af forskellige
psykiske problematikker. Beboerne får individuel støtte efter behov.
Herudover er der en støttekontaktperson ordning. Dette er et tilbud fra Sorø
kommune, hvor der kan ydes støtte til personer med sindslidelser/ psykiske
problemer.
Der kræves ingen diagnose for at blive visiteret til socialpsykiatrisk støtte.
Alle kan henvende sig til socialpsykiatrien. Efter henvendelse vurderer socialpsykiatrisk medarbejder situationen. Og her efter oprettes støtteforanstaltning efter personens behov.
Støtteforanstaltningerne kan blandt andet være:
Jeg støttende samtaler.
Problemløsende samtaler
Ledsagelse til diverse undersøgelser, offentlige møder . o.s.v
Hjælp til at komme i gang med aktiviteter og beskæftigelse.
Hjælp til at få struktur på hverdagen.
Hjælp til udredning af økonomi.
Hjælp til medicin administration.
Helbredsmæssig hjælp og vejledning.
Kost vejledning.
Hjælp til praktiske opgaver.
124
4.2.17. Hjælpemidler, boligindretning, ergo- og fysioterapi
Målgruppe :
Varighed :
Pris :
125
4.2.18. Specialskoler
De specialskoler, der nævnes herunder, er skoler i regionen for børn med en
form for handicap.
Behandlingsskoler for børn med sociale og emotionelle vanskeligheder er ikke medtaget her.
Ådalskolen, Eriksvej 4, 4100 Ringsted.
Målgruppe: Børn med generelle indlæringsvanskeligheder, fysisk eller psykisk handicap.
Asgårdsskolen, Smålodsvej 20, 4100 Ringsted.
Målgruppe: Børn med tale-sprogproblemer og/ eller motoriske vanskeligheder.
Søndre Parkskolen, Ahorn Allé 48, 4100 Ringsted.
Målgruppe: Døve og tunghøre børn samt klasser for kontakthæmmede børn.
Børneskolen i Dianalund, Kolonien Filadelfia, Dr. Sells vej 23, 4293 Dianalund.
Målgruppe: Børn med epilepsi eller Damp eller lignende neurologiske lidelser.
Søndre skole, Gl. Ringstedvej 32, 4300 Holbæk.
Målgruppe: Børn med autistiske lidelser.
Vigersted skole, Ågerupvej 1, 4100 Ringsted.
Målgruppe: Børn med autistiske lidelser.
Refsnæs Skolen, Kystvejen 112B, 4400 Kalundborg.
Målgruppe : Blinde og svagsynede børn.
Distriktsskolens leder sender ansøgning til den pædagogiske konsulent i
Fagcenter Børn og unge. Det skal af ansøgningen fremgå, at skolen anbefaler en særlig foranstaltning for et barn med vidtgående behov.
Følgende disposition skal benyttes:
Barnet: Navn, cpr.nr., adresse, skole /institution
Forældre: Mors navn, cpr.nr., adresse, mors telefon/mobil
Fars navn, cpr.nr., adresse, fars telefon/mobil
126
Evt.: plejeforældre: Navn, cpr.nr., adresse, telefon/mobil
Problemformulering:
•
•
•
•
•
For hvem er det et problem
Hvordan viser det sig
I hvilke situationer viser det sig, beskrivelse af facts/data
Hvornår viser det sig
Hvilke konsekvenser har det for barnet
Hidtidig indsats:
•
•
Skolens /institutionens samarbejde m/forældre/beskrivelse
Beskrivelse af institutionens /skolens konkrete foranstaltninger
Handleplan:
• Hvordan
• Hvor længe
• Effekten heraf
Hvornår blev skole/institutionen første gang opmærksom på problemet?
•
•
•
•
Hvem gjorde opmærksom på problemet
PPR´s rolle i form af rådgivning, eventuelle observationer/ supervision
samt inddragelse heraf i handleplanen
Rådgivningsteamets faglige sparring
Eventuelle undersøgelser/tests, resultater heraf
Skolens /institutionens beskrivelse af barnets ressourcer og problemstillinger i forhold til:
•
•
•
•
•
•
•
•
Situationen i daginstitution /skole / SFO
Relationer til voksne
Relationer til kammerater
Relationer til forældre
Fysisk udvikling
Psykisk og emotionel udvikling
Fritidsbeskæftigelser /interesser
Hvad siger/ønsker barnet i forhold til problemet:
127
Beskrivelse af familien og familiens netværk:
•
•
•
•
Familiens netværk som har betydning for barnet
Forældrenes holdning til indstillingen
Hvad mener forældrene der skal arbejdes med
Hvad har forældrene gjort for at ændre på problemerne
Forælderens beskrivelse af barnets ressourcer og problemstillinger i
forhold til:
• Situationer i hjemmet
• Vurdering af hidtidig indsats i hjemmet, såfremt der har været støtte i
hjemmet
• Vurdering af egen indsats
• Vurdering af skolens /institutionens indsats indtil nu
Andet:
Konklusion: Herunder, hvor der er tale om en ansøgning, hvad der konkret
ansøges om.
Sagsforløb
Ansøgningen vedlægges/ indeholder en pædagogisk-psykologisk vurdering
sammen med andre relevante udtalelser.
Den pædagogiske konsulent for skoleområdet træffer beslutning om visitering til specialskole. Den pædagogiske konsulent kan beslutte ikke at visitere
barnet til specialskole, men i stedet anbefale en anden måde at løse barnets
problemer på end den, skolen peger på.
Såfremt der træffes beslutning om visitering til specialskole sørger den pædagogiske konsulent for det praktiske arbejde i forbindelse med visiteringen.
Specialskolerne afholder årlige revisitationsmøder, hvor Sorø kommune har
mulighed for at deltage.
Under alle omstændigheder sender skolerne statusbeskrivelser med undervisningsplaner til PPR forud for den årlige revisitation. På skolerne er forældrene de første, som tager stilling til, om de ønsker, at deres barn skal fortsætte på specialskolen. Hvis både forældre og specialskole anbefaler, at
barnet fortsætter på skolen, sendes revisitationspapirer til den pædagogiske
konsulent, som træffer beslutning om revisitering. Forinden der træffes beslutning, skal der foreligge en vurdering/udtalelse fra PPR psykolog.
128
Hvis der skønnes at være behov for det, kan den pædagogiske konsulent,
evt. sammen med gruppelederen fra PPR, forinden der træffes beslutning,
aftale et fælles revisitationsmøde på de enkelte specialskoler.
Når beslutningen er truffet underskrives papirerne af den pædagogiske konsulent efter en drøftelse med PPR og sendes tilbage til specialskolen.
Pasningsdel:
For de børn der er visiteret og som har et pasningsbehov, vurderes det om
barnet skal visiteres til et specialfritidshjem eller om de kan profitere af et
tilbud som Sorø Kommune stiller til rådighed.
Udslusning
Hvis barnet er i så positiv en udvikling, at det med fordel kan hjemtages/
udsluses til sin lokale skole, er det Sorø kommunes beslutning, ligesom
kommunen kan vælge at oprette lokale foranstaltninger, som tilgodeser barnets behov.
Dette forgår naturligvis i samarbejde med forældrene.
129
4.2.19. Kost- og efterskoler
Forældrene søger selv optagelse til deres barn på skolen. Når eleven er optaget, udregner skolen forældrenes egenbetaling.
Pr. 1. januar 2004 er tilskudsreglerne ændret, så der kun er et indtægtsafhængigt statstilskud. Kommunerne betaler i stedet et elevtalsafhængigt bidrag til staten.
Skolerne har pligt til at meddele ungdomsvejledningen, at de har optaget
eleven.
Specialefterskoler:
Der anbefales oftest de skoler, som er beskrevet i Landsforeningen for Ligeværd´s hæfte. Disse efterskoler er værkstedsprægede ikke boglige efterskoler.
Disse er beskrevet på www.ligevaerd.dk
Hver skole har sin egen visitationsprocedure. Skolerne vil meget gerne optage elever fra kommuner, der har en kurator. Nogle skoler anbefaler, at eleven er på skolen i 2 år.
Udslusning sker oftest i samarbejde med kurator og sagsbehandler.
Husholdningsskoler:
Der anbefales de skoler, der vægter specialpædagogiske behov højt.
Nogle skoler har særlige botræningstilbud.
Udslusning sker oftest i samarbejde med kurator og sagsbehandler.
Produktionsskoler:
På disse skoler kan eleven gå sammenlagt max. 1år. Dette år anvendes som
en modningsperiode for elever, der ikke skal på efterskole, er umodne og
erhvervs – og uddannelsesuafklarede. Derfra kan eleven også komme i
praktik.
Der er netop åbnet mulighed for, at elever kan tage EGU via produktionsskolerne.
Vedr. Specielle Erhvervsskoler:
Eleverne visiteres til disse skoler via Visitationsgruppen i Sorø.
Nogle erhvervsskoler har et efterværnstilbud.
Økonomisk tilskud:
130
Foranstaltning:
Økonomisk tilskud til betaling af egenbetaling til efterskoleophold eller kostskoleophold
Målgruppe:
Børn og unge, der p.g.a. sociale vanskeligheder har et særligt behov for at
komme på efterskole eller kostskole.
Der er tale om en foranstaltning i.h.t. Lov om Social Service, hvorfor ansøgningen skal indgives til Familierådgivningens børn- og ungesagsbehandlere.
I forbindelse med behandlingen af ansøgningen, vil der skulle foretages en
afklaring af ressourcer og udviklingsmuligheder hos såvel den unge som hos
forældrene, hvori indgår en samlet vurdering af både faglige, sociale og
økonomiske forhold. Det skal være dokumenteret at barnet har behov for
særlig støtte og at denne støtte ikke kan ydes i barnets nærmiljø, men at
barnet har behov for at komme hjemmefra.
Der kan således ikke ydes tilskud i.h.t. Lov om Social Service til unge, hvor
der er alene er tale om faglige eller indlæringsmæssige problemer eller at
forældrene ikke har økonomisk mulighed for selv at afholde udgiften.
Varighed
Bevilling gives for et skoleår ad gangen
Samarbejdspartnere
Forældre, PPR, tidl. Klasselærer, ungdomsvejleder, efterskolens/kostskolens
personale, sagsbehandler
Dagligdag
Der henvises til de enkelte efterskolers/kostskolers egne brochurer og beskrivelser. Endvidere forefindes der en samlet oversigt over samtlige efterskoler og kostskoler
Udslusning:
I forbindelse med skoleårets afslutning aftales den videre uddannelsesplan
for den unge.
Pris:
Der kan ydes helt eller delvist tilskud til egenbetalingen, hvilket betyder at
der i enkelte tilfælde kan blive tale om en mindre egenbetaling
4.2.20. Dagbehandlingsskoler
Målgruppe:
131
Børn, der er behandlingskrævende, som følge af alvorlige problemer i forbindelse med såvel indlæring som kontakt adfærd og trivsel.
Visitering sker via Visitationsgruppen. Distriktskolen indsender ansøgning,
som skal følge følgende disposition:
Problemformulering:
•
•
•
•
•
Hidtidig indsats:
•
•
Handleplan:
• Hvordan
• Hvor længe
• Effekten heraf
•
•
•
•
132
•
•
•
•
•
•
•
•
Fysisk udvikling
•
•
•
•
forhold til:
hjemmet
Andet:
ansøges om.
Sagsgang:
Ansøgningen udarbejdes af distriktsskolen og skal være vedlagt relevant udtalelser og beskrivelser, samt en faglig vurdering fra PPRs psykolog.
Visitationsgruppen træffer beslutning om visitering til dagbehandlingsskole.
Visitationsgruppen kan også anbefale andre foranstaltninger.
133
Når der er truffet beslutning om visitering til dagbehandlingsskole, sendes
sagen til Familierådgivningens børn- og ungesagsbehandler, som herefter er
ansvarlig for at finde den rette skole og sørge for det praktiske i forbindelse
med visiteringen.
Varighed
Så længe barnet har behov for særlig støtte og denne støtte ikke kan gives i
et almindeligt undervisningsmiljø
Samarbejdspartnere
Forældre, PPR, lærere, pædagoger, sagsbehandler m.fl.
Dagligdag
Der henvises til de enkelte skolers egne beskrivelser. Der er tale om et
kombineret undervisningstilbud i et lille, velstruktureret behandlingsorienteret miljø.
Udslusning:
Når det vurderes at barnet ikke længere har behov for at blive undervist i et
særligt undervisningsmiljø, planlægges udslusning tilbage til normalklasse
eller andet relevant skoletilbud
Pris:
Der er ingen forældrebetaling.
134
4.2.21. Aflastning
Målgruppe:
Varighed
barnets opvækst.
Samarbejdspartnere
Udslusning:
135
Målgruppe:
- at gennemføre en børnesamtale
- at lave en handleplan
- at følge op på handleplanen
- at tilbyde forældrene støtte
- at arbejde på at barnet kan hjemgives
- familiepleje
- socialpædagogisk opholdssted
- døgninstitution
- akutinstitution
- behandlingshjem
- skole- behandlingshjem
- kost og efterskoler
- skibsprojekter
- på eget værelse med tilsyn
varighed
samarbejdspartnere
dagligdag
136
Der henvises til de enkelte institutioner og socialpædagogiske opholdssteders egne beskrivelser og servicedeklarationer samt Sorø kommunes pjece
af til plejefamilier.
Udslusning:
Pris:
137
4.3. Efter skoleophør og indtil 25 år
I Sorø kommune:
4.3.1. Ungdommens uddannelsesvejledning
Ungdommens Uddannelsesvejledning i Sydvestsjælland
Torvegade 24, 2.sal
4200 Slagelse
Tlf.: 57 55 31 70
Relateret hjemmeside: www.ungvej-soroe.dk
Målgruppe:
15-19 årige.
Særligt med henblik på unge i en uafklaret situation.
Unge i færd med overgang mellem uddannelser.
Unge, der ikke er i uddannelse eller beskæftigelse.
Unge i midlertidig beskæftigelse.
Henvendelse:
Alle unge kan henvende sig til ungdomsvejledningen og bede om hjælp vedr.
uddannelse.
Skoler, arbejdsmarkedsafdeling og børnesagsbehandlere kan henvise.
Ungdomsvejledningen har opsøgende forpligtelse over for unge, som ikke er
i en tilfredsstillende situation uddannelsesmæssigt.
Tilbud:
Ungdommens Uddannelsesvejledning registrerer og ajourfører uddannelsesinformationer om alle 15-19årige.
Afklarende samtaler, vejledning og rådgivning.
Hjælp til uddannelsesplan.
Oplysninger om uddannelser og job.
Hjælpe med jobsøgning og ansøgninger.
Ulønnet praktik.
Brobygningsforløb.
Oplysninger via hjemmesiden www.ungvej-soroe.dk
Gennem det kommunale ungdomsteam samarbejdes tværfagligt om et koordineret tilbud til unge i kommunen.
Desuden følges generelle tendenser og behov løbende.
Samarbejdsparter:
Grundskoler
Ungdomsuddannelser
138
Produktionsskoler
Sprogskoler
Erhvervsliv og organisationer
Familierådgivningen
Ungdomsskole
SSP
Udslusning:
Der er truffet særlige aftaler med ungdomsuddannelserne om overgang fra
grundskole til ungdomsuddannelse.
Der arbejdes målrettet på at få alle i uddannelse efter grundskolen.
Alle unge kontaktes straks efter frafald.
139
4.3.2. Ungdomskolens fritidsundervisning
Målgruppe:
14-18 årige. Der er mulighed for dispensation for 13 årige/7.kl. og over 18
årige, når der er behov for det, den unge kan få udbytte af den undervisning, der er planlagt for de 14-18 årige og der er plads på holdet.
Unge der har lyst til og brug for undervisning i deres fritid som støtte til
gennemførelse af deres skole eller ungdomsuddannelse samt unge der ikke
er i undervisning evt. udskrevet efter folkeskolelovens §33 stk. 4.
Alle kan henvende sig med ønsker om undervisningstilbud (Ung/forældre,
skole, PPR, SSP, sagsbehandler m.v.).
Der oprettes hold i de emner, der har meldt sig flest elever til, så langt budgettet rækker.
Varighed: Der er almindeligvis undervisning 1 gang om ugen i sæsonen fra
september til april. Man kan deltage flere år indtil man er 18 år med mulighed for dispensation til at fortsætte herudover.
Samarbejdsparter: Forældre, skoler, ungdomsuddannelser, PPR, SSP, Socialteam Sorø, andre ungdomsskoler m.f..
Dagligdag : Der tilbydes undervisning i hele ungdomsskolens fagrække,
herunder skal specielt nævnes ekstraundervisning på små hold i dansk, matematik, engelsk, tysk - samt andre områder, der måtte være behov for praktisk håndværksmæssige fag samt prøveforberedende undervisning (oftest i samarbejde med andre ungdomsskoler).
Der udgives et årsprogram i august og et vinter- og forårsprogram i december.
Udslusning : Ingen, da det er enkeltfagsundervisning.
140
4.3.3. Praktik med arbejdsdusør
Målgruppe:
Utilpassede eller særligt socialt belastede unge under 18 år, som har behov
for motivering til at lade sig integrere i det almindelige samfundsliv.
Bevilling sker via Familierådgivningens børn- og ungesagsbehandlere.
Varighed
Der planlægges et individuelt praktikforløb for den unge
Samarbejdspartnere
Forældre, PPR, lærere, ungdomsvejledere, sagsbehandlere, og praktiksted
Dagligdag
Den unge deltager i de arbejdsopgaver, der er på det pgl. Praktiksted. Da
forældrene fortsat har forsørgelsespligten er der tale om en mindre dusør.
Udslusning:
Der foretages løbende evaluering og når det vurderes at den unge ikke længere har behov for særlig støtte, planlægges det videre erhvervs- eller uddannelsesforløb for den unge.
141
4.3.4. Kontanthjælp
Målgruppe:
Unge mellem 18 -25 år som mangler forsørgelsesgrundlag på grund af social
begivenhed kan søge kontanthjælp.
Visitation:
Ved ansøgning om kontanthjælp vurderes berettigelsen.
Visitationen beskriver den unges situation udfra ressourceprofilen elementer
- arbejds-og uddannelseparathed vurderes,. Den unge får en tid hos job –og
uddannelseskonsulent i til et vejledningsmøde, hvor der udarbejdes uddannelsesplan.
Den unge visiteres videre til en af følgende instanser:
-
Formidlingscenter, når et arbejdsmarkedsrettet tilbud er relevant.
Social sagsbehandler, når en særlig social indsats er relevant.
Produktionsskole
Ordinær uddannelse
Det vurderes, om det er relevant at inddrage Ungdomsvejledningen.
Ret og pligt:
De arbejdsmarkedsparate unge skal tilmeldes AF og lægge deres CV ind på
en database inden en måned efter ansøgning om kontanthjælp.
De unge har pligt til at samarbejde om afklaring og udvikling af ressourcer.
Ret til at få en 18 måneders handleplan med udannelse. Har pligt til at deltage i en plan indeholdende praktik og uddannelse – primært på ordinære
vilkår med SU indenfor 13. uger efter start på kontanthjælp.
Tilbud:
Virksomhedspraktik – f.eks. hvor der efterfølgende kan aftales læreplads eller som kan være forberedende til en uddannelse.
Vejledning og opkvalificering i projekter, på VUC, Daghøjskole, AMU-kurser.
Mentorordning ved praktik
Kontaktperson
Andre sociale tilbud efter behov.
Økonomi for den unge:
Modtager den unge ungesatsen for hjemmeboende eller udeboende. Efter 6
måneder går kontanthjælpen ned på SU-niveau.
Der kan ydes aktiveringsgodtgørelse på max. 1000 kr. pr. mdr. til omkostninger ved deltagelse i et tilbud.
Ved udeblivelse fra et igangsat tilbud fratrækkes i kontanthjælpen.
Ved afvisning af tilbud eller af ordinært arbejde eller uddannelse stoppes
kontanthjælpen.
142
Tværgående samarbejde: Der samarbejdes med SSP-konsulent, Ungdomsvejledning, Familierådgivningens børn og ungesagsbehandlere samt
andre relevante samarbejdspartnere ift. den enkelte unge.
Udslusning:
Der er opfølgning min. hver 3. måned.
Den unge støttes først og fremmest i at finde læreplads eller vende tilbage
til uddannelse.
143
4.3.5. Forrevalidering
Målgruppe:
Unge over 18 år med væsentlige modnings-, udviklings- eller indlæringsproblemer.
Visitationprocedure:
Henvendelse til sagsbehandler i Jobcenter
- udredning, afklaring, handleplan
Indhold:
Varighed og placering sker efter individuel skøn. Private og amtslige udbydere benyttes.
Det kan være døgntilbud med både botræning og erhvervstræning eller det
kan indeholde en af delene. Der er løbende opfølgning af sagsbehandler.
Udslusning:
Foregår efter handleplan. Ofte vil der være tale om efterværn.
144
4.3.6. EGU
Erhvervsfaglig Grunduddannelse (EGU) er fremover en opgave, der skal løses af Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Målgruppe:
Unge, der har svært ved den teoretiske undervisning og behøver ekstra tid
til oplæring ad mere praktisk vej.
Oplysninger:
Henvendelse vedr. EGU kan rettes til Ungdommens Uddannelsesvejledning
eller
www.ungvej-soroe.dk
Indhold:
Uddannelsen varer normalt 2 år.
Der er skolegang i 20-40 uger og praktik i resten af tiden.
Man kan komme i praktik i op til et år ekstra.
Uddannelsen planlægges individuelt ud fra evner og interesser og kan sammensættes af uddannelser inden for forskellige brancher.
Praktiktiden er på en arbejdsplads, men man kan også komme i praktik på
en produktionsskole, en værkstedsskole eller en erhvervsskole.
Skoletiden kan være på en erhvervsskole, en social- og sundhedsskole, et
AMU- center, voksenuddannelsescenter eller på en produktionsskole.
Udslusning:
EGU kan bruges til at opnå delkompetencer eller oplæring til et job.
Den kan også bruges som grundlag for en erhvervsuddannelse.
Pris:
Der skal afsættes midler til særlig EGU-vejledning og til elevløn i praktiktiden, samt undervisning/ kurser.
Eks: Vejledningstid i med adm. del, vis. kurustilsyn m.v. 70 - 100 timer pr.
år.
Elevgodtgørelse under kursus 20 - 40 uger af 1200 pr. uge
- 48.000
24.000
145
Kursusudgifter transport og kursusbetaling
- 30.000
2.000
Vejlederløn ved f.eks. 100 timer (incl. kørsel)
- 25.000 pr. årselev.
EGU-lønudgift 70 - 80 ugers løn
Pris pr. egu-elev.
20..000
140.000-160.000
50.000 - 100.000
146
4.3.7. STU (Særligt tilrettelagt uddannelsesforløb)
Kort om STU - særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse.Formålet med STU,
den særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse er, at unge udviklingshæmmede
og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt.
Unge udviklingshæmmede og andre unge der af fysiske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse, kan nu tage en særlig tilrettelagt 3-årig ungdomsuddannelse.
Den er altså et uddannelsestilbud til dig mellem 16-25 år, der på grund af
dine særlige forhold og selv med specialpædagogisk støtte ikke har mulighed
for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, herunder erhvervsgrunduddannelsen (EGU).
Om uddannelsen
Ungdomsuddannelsen består af undervisning og praktiske aktiviteter, herunder botræning og praktik i virksomheder og institutioner. Du vil få udviklet
dine:
•
•
•
evner til at indgå i sociale sammenhænge og til at få et selvstændigt
og aktivt fritidsliv
faglige kompetencer i forhold til uddannelse og/eller beskæftigelse.
muligheder for at deltage selvstændigt og aktivt i samfundslivet
Uddannelsen tilpasses netop elevens behov, kvalifikationer, modenhed og
interesser. Den kan gennemføres på forskellige uddannelsesinstitutioner som
efterskoler, højskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler, produktionsskoler, erhvervsskoler, daghøjskoler, værksteder og andre institutioner.
Undervisningen foregår på små hold. Undervisningstimetallet udgør 840 timer årligt. Andelen af praktiske aktiviteter, herunder praktik, kan højst udgøre 280 timer årligt.
Ved afslutningen af din uddannelse, udleveres et såkaldt kompetencepapir,
som indeholder en beskrivelse af de skole- og praktikforløb, du har deltaget
i.
Hvordan kommer jeg i gang med uddannelsen?
UU vurderer om du indgår i målgruppen for ungdomsuddannelsen, og om du
således skal ind på den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige
behov. Du kan altså ikke bare selv vælge uddannelsen.
147
Hvis uddannelsen er noget for dig, udarbejder UU i samarbejde med dig og
dine forældre et udkast til en uddannelsesplan for din uddannelse.
UU indstiller herefter til kommunens bevillingsudvalg (visitationsteam), som
afgør, om uddannelsen tilbydes.
Der er ikke noget fast starttidspunkt på uddannelsen, så du kan begynde
løbende henover året, men de fleste starter efter sommerferien i det år de
bliver færdig med grundskolen.
Afklaringsforløb
Uddannelsen indledes med et afklaringsforløb på op til 12 uger. Her skal den
unge sammen med en UU-vejleder og forældre/værge udarbejde den endelige uddannelsesplan for hele uddannelsen som beskriver:
•
•
•
Hvad skal du lære og hvorfor?
Hvornår skal du det?
Hvor skal du have de forskellige dele, som uddannelsen stykkes sammen af?
Vejledning under uddannelsen
Du bliver vejledt og støttet gennem hele uddannelsesforløbet. Mindst én
gang om året er der samtale med en UU-vejleder om uddannelsesplanen og
evt. justeringsbehov. .
Økonomi under uddannelsen
Uddannelsen er gratis. Du kan ikke søge SU, men du beholder de ydelser, du
i øvrigt har ret til.
Kontakt
Hvis man mener STU, den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er relevant eller hvis yderligere spørgsmål om uddannelsen skal
uddybes, så henvensis der til en UU-vejleder/ STU-vejlederen .
148
4.3.8. Personlig rådgiver eller kontaktperson
Målgruppe:
Personlig rådgiver:
Unge, der har behov for rådgivning og vejledning i forhold til uddannelse,
arbejde og fritid eller som vilkår i forbindelse med tiltalefrafald.
Kontaktperson:
Børn og unge, som har behov for en fast voksenkontakt, som forældrene
ikke kan opfylde. Opgaven er at være til rådighed og støtte på det personlige plan og samtidig at korrigere eller stoppe en evt. uhensigtsmæssig adfærd. I visse tilfælde kan opgaven også være at medvirke til en koordineret
indsat i forhold til hele familien.
I forhold til børn og unge med psykiske problemer er der et særligt tilbud
”Projekt efterværn” (se afsnit 3.3.3.b.)
Visitering sker via Familierådgivningens børn- og ungeesagsbehandlere.
Varighed
Så længe det vurderes at barnet eller den unge har behov for særlig støtte
Samarbejdspartnere
Forældre, lærere, pædagoger, ungdomsvejledere, PPR, sagsbehandlere og
andre i den unges netværk
Udslusning:
Når den unge ikke længere har behov for særlig støtte, træffes aftale om
ophør af støtten.
149
4.3.9. Hjælpemidler, boligindretning ergo- og fysioterapi
Målgruppe :
Varighed :
Pris :
150
4.3.10. Produktionsskoler
www.ungvej-soroe.dk har link til Produktionsskolerne i Danmark.
Desuden er der direkte link til produktionsskolerne i vores område.
Ungdomsvejlederne hjælper gerne med at finde en egnet skole.
Målgruppe:
16-25 årige, der ikke er i uddannelse - eller har gennemført en videregående
uddannelse.
Det er især et tilbud til unge, der er usikre på deres valg og unge, der ikke
er parate til optagelse på en ungdomsuddannelse.
Usikre unge kan efter frafald på en ungdomsuddannelse optages på produktionsskole.
Som §9 stk. 5 elev kan undervisningen forlægges fra folkeskole fx i 8.-9. 10.
klasse til produktionsskole efter aftale med skole og hjemkommune. ( Kommunen skal betale ca. 2000 pr. uge ).
Indmeldelse:
Unge henvender sig selv ofte sammen med forældre eller vejledere.
Der er som regel hurtig optagelse.
Ungdomsvejledningen kan henvise unge, der ikke er uddannelsesparate.
Indhold:
Varighed: Max. 12 mdr. Efter 12 måneder kun som aktiveret henvist af
hjemkommune eller AF.
Samarbejdspartnere:
De kommunale ungdomsvejledninger, arbejdsmarkedsafdelingerne for unge
over 18,ungdomsuddannelser m.m.
Indhold:
Produktionsskoleforløb er overvejende praktisk sidemandsoplæring i værksteder suppleret med vejledning.
Desuden kan der suppleres med færdigheder i grundskolens fag og evt. tages afgangsprøver.
Udslusning:
Det er målet at udsluse eleverne til uddannelse – alternativt arbejde.
151
Det lykkes i høj grad.
I udslusningen samarbejdes med ungdomsuddannelserne og evt. ungdomsvejledningerne.
Pris:
Taksten pr. årselev er 71.460 kr. plus 6350 kr. i bygningstilskud.
Beløbet betales af hjemkommunen og modsvares af bloktilskud.
For unge, der er aktiverede, dækkes udgift til kontanthjælp fra kommunen,
Eller ved dagpenge fra AF/ a-kasse.
Eleverne får udbetalt skoleydelse:
Unge under 18 år får 500 kr. pr uge. Over 18 år får man 1.200 kr. pr. uge.
Elever med forsørgerpligt eller andre særlige forhold får 1958 pr. uge.
§9 stk. 5 elever modtager ikke skoleydelse.
Generelt modtager man ikke skoleydelse, hvis man fra det offentlige får
penge at leve for, uanset hvilken årsag.
152
4.3.11. Bistand under uddannelse
BEK. Nr. 1030 af 15/12/1993.
Der skal tilbydes specialpædagogisk støtte og de nødvendig hjælpemidler til
elever i ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser, når der
er et særligt behov herfor.
Målgruppe:
Årsagerne kan være fysiske, psykiske og sociale. Der skal være tale om en
funktionsnedsættelse.
Støttens formål er at sikre, at eleven kan opfylde uddannelsens mål.
Ordningen dækker blinde og svagtsynede, døve og hørehæmmede, bevægelseshæmmede, personer med læse- og skrivevanskeligheder, personer
med talevanskeligheder og personer med psykiske problemer.
Ekstra danskundervisning til fremmedsprogede elever kommer ind under
ordningen, hvis danskundervisningen er nødvendig, for at eleven kan gennemføre den faglige undervisning.
Etablering af specialpædagogisk støtte:
På ungdomsuddannelserne træffer man afgørelse i samarbejde med eleven. Praktikvirksomheden kan indgå i aftalen.
Afgørelsen træffes på så tidligt et tidspunkt som muligt - gerne med udgangspunkt i FTU-ansøgningen. For elever, der kommer direkte fra grundskolen, vil behovet være beskrevet i uddannelsesplanen under rubrikken
”Særlige behov”.
Det er meget ønskeligt, at ungdomsuddannelserne før skoleårets start vurderer elevens behov i forhold til de faglige mål, således at støtten kan igangsættes allerede når eleven påbegynder uddannelsen.
(Jævnfør LVU aftale om Fælles retningslinjer ved overgang til ungdomsuddannelse).
På de videregående uddannelser administreres SPS- ordningen af Statens Uddannelsesstøtte SU.
www.su.dk/sps Også her er det nødvendigt at søge i god tid.
Eksempler på støtteformer:
• Båndoptager/afspiller til digitale bøger, diktafon
• Undervisningsmaterialer på lydbånd eller digitale medier
• Computer med ordbank, talesyntese, scanner eller andet kompenserende udstyr
• Specialundervisning, supplerende undervisning, sygeundervisning
• Hjælpepersoner
• Særlige betingelser ved prøver
153
Nogle elever med handicap kan få særlig økonomisk støtte og vejledning under uddannelsen gennem socialforvaltningen.
Ungdommens Uddannelsesvejledning hjælper gerne med ansøgning.
Øvrige henvisninger.
Se vejledningen til lov om UU – nr. 298 af 30. april 2003 - bemærkningerne
i afsnittet Vejledning af unge med særlige behov.
www.tilgængelighed.nu er nu udbygget og omfatter mange undervisningssteder.
ALLE websites kan gøres tilgængelige for personer med læsehandicap – på
www.adgangforalle.dk . www.emu.dk (elektronisk mødested for undervisere) fortæller en del om elever med særlige behov på et underpunkt.
Der gøres opmærksom på:
Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning nr. 896 22.sept. 2000
bl.a. § 9 stk.4 (uea-som selvstændigt fag i 8.-9. kl.) og § 9 stk.5 (praktik i
en længere periode).
Vejledning om folkeskolens indsats over for elever, hvis udvikling kræver
særlig hensyntagen eller støtte (nov.2002) § 9stk.5 om arbejdspraktik.
Bek. om uddannelsesplaner i folkeskolen § 1 stk.5 , § 9 skolevejl./kurator
yder særlig tilrettelagt vejledning).
Bek. om elever med særlige behov ved folkeskolens afsluttende prøver, nr. 4
6. januar 1998 - § 1 (den enkelte skole kan fravige prøvebestemmelserne).
§ 2 stk. 2 (elev og forældre afgør påtegning om fravigelse – tilladelse fra
PPR).
Bek. af lov om social service bl.a. afsnit 2 om unge.
Bek. af lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik § 22 (om individuel jobtræning)
Bek. om aktivering efter lov om aktiv socialpolitik………
Bek. om aktiv socialpolitik.
Folder om overgang fra skole til erhvervsliv – grundlæggende principper og
anbefalinger til politiske beslutningstagere.
Eventuelle spørgsmål om spec. pædagogiske elever sendes til Preben Siersbæk i UVM og svar gives på vejledningshjemmesiden i anonymiseret form.
154
4.3.12. Aflastning
Målgruppe:
Varighed
barnets opvækst.
Samarbejdspartnere
Udslusning:
155
Målgruppe:
• at gennemføre en børnesamtale
• at lave en handleplan
• at følge op på handleplanen
• at tilbyde forældrene støtte
• at arbejde på at barnet kan hjemgives
• familiepleje
• socialpædagogisk opholdssted
• døgninstitution
• akutinstitution
• behandlingshjem
• skole- behandlingshjem
• kost og efterskoler
• skibsprojekter
• på eget værelse med tilsyn
Varighed
Samarbejdspartnere
Dagligdag
156
Der henvises til de enkelte institutioner og socialpædagogiske opholdssteders egne beskrivelser og servicedeklarationer samt Sorø kommunes pjece
af til plejefamilier.
Udslusning:
Pris:
157
4.4 Redskaber
4.4.1 Marte Meo-metoden
Marte Meo er en metode, der ved hjælp af videooptagelser giver forældre/fagpersoner anderledes handlemuligheder for positiv og udviklende
kommunikation barn og voksen imellem.
Metoden viser, hvor vigtigt det er, at vi ser barnets initiativ, og at vi sprogligt kommenterer og bekræfter, at vi har set hvad barnet gør. Derved spejler
den voksne barnets interesse og initiativ i forhold til omverdenen og kan give barnet positive kommentarer til udviklingsstøttende samspil med omverdenen.
Marte Meo-terapeuten fokuserer på det positive for at styrke den voksnes
evne til at støtte/vejlede barnet til en hensigtsmæssig kommunikation med
omverdenen. Ved at anvende videooptagelser kan hverdagssituationer barn
og voksen imellem blive fastholdt.
Fra optagelse til optagelse kan terapeuten se/følge udviklingen i samspillet
barn og voksen imellem.
Metoden henvender sig til alle voksne, der oplever at have problemer i deres
samspil med børn. Metoden kan benyttes af enkeltpersoner eller grupper,
både i hjemmet, institutionen og i klassesammenhæng.
I Sorø Kommune er der to uddannede Marte Meo-terapeuter. Se telefonliste.
158
4.4.2. Sprogvurdering af 3-årige.
Alle kommunens 3-årige børn tilbydes (siden 1.8. 2007 ved lov) en sprogvurdering.
• Forældrene får et skema med hjem, hvor de selv udfører første del.
• Pædagogen modtager forældreskemaet, udfører den pædagogiske del
og laver sin egen del af sprogvurderingen.
• Forældrene præsenteres for det samlede resultat af forældre- og pædagogvurdering.
Den pædagogiske plan, som følger vurderingen, retter sig mod det enkelte
barn.
Sprogvurderingen placerer børnene i 3 grupper:
• Generel indsats, 80-90 % af børnene, som tilbydes børnehavernes generelle sprogstimulering og sprogpro- grammer.
• Særlig indsats, 5-15 % af børnene, som tilbydes sproggruppe i børnehaven eller tilsvarende.
• Fokuseret indsats, 5 % af børnene, som tilbydes tale-hørepædagogisk
bistand.
4.4.3. TRAS - Tidlig registrering af sprogudvikling hos de 2-5-årige børn
Et arbejdsredskab som kan anvendes af dagplejere, pædagoger og sundhedsplejersker. Det kan bruges til tværfagligt samarbejde og inspiration.
Materialet består af:
1. Skema til vurdering af de 2-5-åriges sprogudvikling.
2. En vejledning.
3. En håndbog.
Det udfyldte skema kan give et overblik over, om der er nogle områder, som
trænger til at blive styrket. Man kan få et her og nu billede af sprogudviklingen hos barnet, og i de følgende år løbende vurdere, hvordan udviklingen
forløber. Går det fremad som forventet?
Forældrene inddrages mest muligt i arbejdet med iagttagelsesmaterialet. De
kan bidrage med viden om deres barns udvikling og færdigheder. Forældrenes inddragelse er vigtig, fordi deres indsats har stor betydning for barnets
udvikling.
159
Skemaet er velegnet til at give dagplejere og pædagoger et overblik over
barnets sprog og kommunikation forud for en forældresamtale. Det er inddelt i tre overordnede udviklingsområder:
1. Samspil, kommunikation og opmærksomhed.
2. Sprogforståelse og sproglig bevidsthed.
3. Udtale, ordforråd og sætningsproduktion.
Det er nødvendigt at skrive ned over nogle uger. Det er en god ide at samle
iagttagelserne på det enkelte barns side i et ringbind. Det er også nødvendigt at skrive eksempler på ting, barnet ikke behersker.
Man drøfter barnets udvikling med forældrene både for at få og give oplysning om barnets udvikling.
Hvis man ønsker hjælp, kontakter man bagefter, børnehavens sprogansvarlige, tosprogspædagog, talepædagog, psykolog eller andre relevante fagpersoner.
TRAS-materialet kan bestilles hos:
e-mail: forlag@spf-herning.dk
160
4.4.4. Sprogstimuleringsprogrammer til børnehavebørn
Børnehaverne tilbyder børnene strukturerede sproggrammer. Blandt de hyppigst anvendte er for de 3 årige:
”Leg med sproget – den lille daglige dosis.” Den strækker over 6 uger.
For de 5-årige:
Sproget har vokseværk, i 10 uger om året. Ugerne 2-6 og 8-12 foreslås,
mindst 3 gange om ugen à 20 minutter.
Legelæsning og skrivning integreres i børnehavernes sproglige arbejde for
alle børn.
4.4.5. Screeninger
Tidlig indsats er et af de bærende principper i kommunen. Derfor får alle
børn tilbudt et antal screeninger i løbet af deres opvækst.
Formål:
•
•
At få et mere nuanceret billede af det enkelte barn med henblik på
pædagogisk planlægning.
At finde de børn, som har behov for en særlig indsats.
Screeningen er et tilbud til dig som børnemedarbejder for at understøtte din
faglighed i udviklingen af børnenes læringsmiljø.
Forældrene skal altid orienteres før og efter en screening. Ved enkelte
screeninger er forældrene selv tilstede. Det er pædagogers og læreres ansvar at orientere forældrene og at følge op på screeningerne i dagligdagen.
På nuværende tidspunkt findes der to screeninger i sundhedsplejen, en
screening i børnehaven, tre screeninger i børnehaveklassen og et antal faglige prøver igennem skoleforløbet.
Sundhedsplejen
Boelprøve:
• Tidspunkt (barnets alder): 7-10 måneder.
• Formål: At undersøge om barnet følger det normale
udviklingsmønster, såsom samspil, opmærksomhed og reaktioner
overfor bestemte syns- og lydindtryk samt deres motorik.
• Udføres af: Sundhedsplejersken.
161
Chat-undersøgelse:
• Tidspunkt (barnets alder): 1½ år.
• Formål: Tidligt at opdage en social og kommunikativ
udviklingsforstyrrelse.
• Udføres af: Sundhedsplejersken.
Børnehaven
Motorisk screening:
• Tidspunkt (barnets alder): 3½ - 4 år.
• Formål: Finde og træne de motorisk usikre børn så tidligt som muligt.
• Udføres af: Motorikpædagogen.
Børnehaveklasse
KTI (Kontrolleret Tegne Iagttagelse):
• Tidspunkt: September og marts.
• Formål: Se om barnet er parat til at modtage undervisning.
• Udføres af: Psykolog og læse- eller tale-hørekonsulent.
Talescreening:
• Tidspunkt: September-oktober.
• Formål: Give forslag til hvordan det enkelte barn har brug for at blive
udfordret sprogligt i løbet af børnehaveklassen.
• Udføres af: Tale-hørekonsulent.
Motorisk screening:
• Tidspunkt: September-oktober.
• Formål: Finde og træne de motorisk usikre børn.
• Udføres af: Motorikpædagog.
162
4.4.6. Tidlig indsats (et tilbud til familier med spædbørn)
Tilbuddet er udviklet i et samarbejde mellem sundhedsplejen og PPR og har
til formål at udbygge den tidlige forebyggende indsats overfor for familier
med særlige vanskeligheder i forbindelse med graviditet, fødsel og spædbarnstiden. ”Når det ikke bare er lykken at være gravid, at få barn, og når
samspillet ikke lykkes”.
De signaler, I som fagpersoner kan være opmærksomme på, er flg.:
Signaler under graviditeten:
- uønsket graviditet, ambivalens ved graviditet
- graviditet som alternativ til abort
- ingen forestillinger om barnet under graviditeten
- ignorering af graviditeten
- problemer med mand/kæreste/at være enlig
- psykiske forstyrrelser under graviditeten
- traumatiske oplevelser så som tabsoplevelser
- traumer: tidlige komplikationer (abort, dødfødsel, vuggedød)
- vedvarende somatiske klager uden grund
- problematiske opvækstforhold
Signaler efter fødslen:
- forventninger til fødslen, som ikke er indfriet
- komplicerede fødsler
- præmature spædbørn
- spædbørn indlagt på neonatal
- syge spædbørn/syge forældre
- hjælpeløshed: omsorgen ikke god nok, kan ikke overskue det hele
- håbløshed: ”skulle aldrig være blevet mor”, ”der er ikke noget der nytter”, ”kan ikke klare det”, ”dur ikke til noget”
- skyldfølelse: ”er ikke god nok mor”, ”burde være så lykkelig”, ”kan ikke være bekendt ikke at holde af barnet”
- forskellige somatiske klager. (søvnløshed, appetitløshed o.s.v.)
- angst
- vanskeligheder ved at tolke barnets signaler ”meget uroligt barn”,
”barnet er ude på at genere mig”, ”barnet kan ikke lide mig”
- vanskeligheder i madgivningssituationer, ”barnet kan ikke lide min
mælk”, ”min mælk er alt for tynd”, ”barnet spiser ikke nok”
Perioden med graviditet og et spædbarn kan således være meget belastende
og blive starten på en skæv udvikling for barnet og forældrene. Samtidig er
denne periode på grund af sårbarheden præget af en åbenhed, som betyder
modtagelighed for forandring og udvikling, hvis den rette hjælp tilbydes.
163
Hvis denne hjælp I som fagpersoner kan tilbyde inden for jeres område ikke
synes tilstrækkelig, kan I kontakte sundhedsplejen, som herefter kan henvise kvinden/familien til Projekt tidlig indsats.
164
4.4.7. ABA-træning af børn med autisme eller Asperger
(ABA = Applied-Behavioral-Analysis = Anvendt Adfærds Analyse).
ABA- baseret oplæring har sin oprindelse i Prof. Ivar Lovaas’ eksperimentelle
arbejder i USA i 70’erne og 80’erne, og kan beskrives som værende en intensiv, målrettet og struktureret oplæring indenfor alle livets områder, men
med særlig fokus på de sproglige og sociale adfærds- og kompetence områder. Det er gerne en kombination af ’en-til-en træning’ i hjemmet, med vægt
på reduktion af protestadfærd, indlæring af samarbejdsrutiner og sproglige
færdigheder, og den erfaring barnet tilegner sig i naturlige, dagligdags situationer.
Den almindelige børnehave/skole bliver et central oplæringsmiljø, hvor barnet skal støttes i at være observerende, imiterende og aktivt deltagende i
samspil, samvær og leg med de andre børn.
Oplæringsfilosofien og pædagogikken har som udgangspunkt at alle børn
kan lære, såfremt træningen og oplærings-betingelserne tilrettelægges individuelt, og at kravene og opgaverne som introduceres i begyndelsen, er
enkle nok til at sikre mestring. Det er vigtigt, at barnet tidligst muligt får oplevelsen af succes i.f.m. at følge krav, løse opgaver, vise opmærksomhed
hen imod de ”rigtige” (sociale) stimuli, lytte efter, fremvise fælles opmærksomhed m.m.
Målgruppen er:
•
•
•
Børn der har en diagnose inden for autismespekteret og som er normalt begavede.
Børn hvis familie er indstillet på et tæt samarbejde samt oplæring i
hjemmet.
Børn der efter et intensivt ABA-forløb kan forventes fuldt integreret i
traditionel institution/skole.
Et ABA-forløb indeholder:
•
Ved hvert forløbs opstart vil ABA-supervisor observere barnet i dets nuværende miljø (4 timer), hvorefter en adfærdsanalyse, indeholdende en
165
•
•
•
•
vurdering af de nødvendige kompetencer til brug ved planlægning af et
individuelt ABA-forløb udarbejdes.
I vurderingen af det enkelte barn arbejdes der tæt sammen med PPR
psykolog, institutioner samt andre relevante instanser.
Oplæring af pædagogerne samt supervision og vejledning til forældre og
øvrige personer omkring barnet. Supervisionsmøder afholdes hver 14.
dag.
Hjemmevejledning efter behov.
Evalueringsmøder. Første gang efter 3 måneder, derefter løbende hvert
halve år. Bevillingen gives for et år ad gangen.
ABA-teamet arbejder i institutioner, skole og SFO, med henblik på integration i det traditionelle miljø. Støttepædagogens timer fordeles efter individuelt
behov, på henholdsvis institution, skole (inkl. frikvarterer) og SFO.
Målet med den intensive træning er at gøre barnet i stand til at følge et traditionelt institution/skole-forløb, på lige fod med jævnaldrende samt, at familien oplever, at barnet udvikler sig på de nævnte områder så det bliver i
stand til at indgå i sociale relationer.
166
4.4.8. IT- rygsæk
1. Der er indgået kommuneaftale med Mikroværkstedet om CD-ord m.fl.
programmer pr. 1. februar 2008. Aftalen betyder at CD-ord kan
• installeres på skolePCére,
• installeres på elevers hjemmePCér
• installeres på bærbare PCére
• Bilag af kontrakt fremsendes til orientering.
2. Der skelnes mellem en A-rygsæk og en B-rygsæk. A-rygsæk er program, scannerpen (C20), USB-key og bærbar PC. B-rygsæk er program, USB-key og scannerpen til installation på hjemmePC.
3. Alle A-rygsække finansieres af B&U.
4. Der skal forefindes scannere med Omnipage Pro OCR-program på den
enkelte skole.
5. Rygsæk kan, som hovedregel, tildeles elever fra og med 4. klasse.
6. Den enkelte skoles læsevejleder/spc.u.v.koordinator/testlærer gennemfører læsetest på de elever der udviser behov og tager stilling til
om der er basis for tildeling af A eller B-rygsæk.
7. Hvis det skønnes, der er behov for A-rygsæk (massive læsevanskeligheder eller diagnosticerede dyslektikere) fremsendes via SKOLELEDER
ansøgning til læsekonsulent som træffer endelig beslutning. Elisabeth
Aagerup, Sømosevej 50, 4293 Dianalund.
8. Bevilges A-rygsæk meddeles skoleleder godkendelse.
9. Hvis det skønnes, der er behov for B-rygsæk er det skoleleder der bevilger.
10.
Der etableres efter behov introduktionskurser på skolerne for lærere. Efter behov etableres ligeledes kurser for elever og forældre.
11.
Der udpeges SUPERBRUGER på hver skole.
12.
A-rygsække opbevares og registres af bibliotekskoordinator AnneLene Grønnegård på Stenlille Skole.
13.
A-rygsække installeres og kontrolleres af IT-vejleder (John) på
Frederiksberg Skole.
14.
Der henvises i øvrigt til ansøgningsskema og procedurebeskrivelse, som skoleleder er i besiddelse af.
Aftale om lån af IT-rygsæk til uddannelsesformål
167
Låner
Elevens navn
Bopælsadresse
Cpr.nr.
Skole og
klassetrin
Forældrenavn
Telefonnr.:
E-post:
Udlåner
Navn
Adresse
Kontaktpersoner
Telefonnr.:
E-post:
Den udlånte genstand
Bærbar PC
Fabrikat /
mærke
Model/type
Årgang
Serienummer
Øvrigt udstyr
168
Programmer installeret
Låneperioden
Startdato
Slutdato
Vilkår
Anvendelse:
1.
Udstyret må kun anvendes af låneren personligt som arbejdsredskab til godkendte undervisningsformål i overensstemmelse med de instruktioner, som
skolen giver.
2.
Udstyret må kun anvendes på skolen og i hjemmet, medmindre skolen i det
enkelte tilfælde tillader, at udstyret kan benyttes andre steder.
3.
På PC’eren må kun opbevares programmer, dokumenter og andre data, som
vedrører godkendte undervisningsformål. Ophavsretslovgivningen og vilkårene i licensaftaler til programmer m.v. skal overholdes.
169
Aftalens ophør:
4.
Udlånet indledes med en prøveperiode på 6 mdr. , hvorefter klasselærer og
spec.lærer vurderer, om der opnås den forventede effekt af udstyret.
Hvis vilkårene for låneaftalen overtrædes, kan den bringes til ophør med
øjeblikkelig virkning.
Låneaftalen ophører på den slutdato, som er anført i aftalen. Dog kan aftalen
med et varsel på 14 dage bringes til ophør, hvis særlige forhold taler herfor.
5.
Når låneaftalen ophører, er låneren og dennes forældre forpligtet til at aflevere udstyret til
skolens kontaktperson inden 1 uge. Ved aflevering udsteder kontaktpersonen kvittering for, at udstyret er modtaget i korrekt stand, bortset fra forringelser som følge af almindeligt slid og ælde.
Ansvar:
6.
Låneren og dennes forældre er forpligtet til at sørge for, at udstyret behandles og opbevares forsvarligt, når det befinder sig uden for skolens område.
Evt. skade eller bortkomst skal straks anmeldes til IT-konsulenten.
Udstyret er lånt, og derfor dækket af familiens familieforsikring/indboforsikring.
Kommunen kan dog gøre undtagelse herfra i tilfælde, hvor det vurderes, at
betaling af erstatning vil være urimeligt byrdefuldt på grund af familiens
økonomiske forhold. I sådanne forhold kan erstatningen nedsættes eller helt
bortfalde.
Underskrift:
7.
Med underskrift på denne låneaftale erklærer låneren og dennes forældre, at
de har gjort sig bekendt med vilkårene og er indforstået hermed.
8.
Udlåner opbevarer låneaftalen og sender en kopi til låner.
170
Dato og underskrift
Som udlåner
Som låner
Dato
Dato
Underskrift
Underskrift
Forældreunderskrift
Udlån af IT-rygsæk til uddannelsesformål.
Målgruppe
Elever fra 4. – 10. klasse, der har så store læse-skrive- og stavevanskeligheder, at de ikke får tilstrækkeligt udbytte af undervisningen. I særlige tilfælde kan IT-rygsækken bevilges tidligere.
En ansøgning forudsætter :
•
•
•
•
•
•
•
at elevens behov for en IT-rygsæk er relateret til et læsehandicap,
som nødvendiggør et personligt hjælpemiddel for at eleven kan deltage ligeværdigt i den almene undervisning.
at der har været iværksat forebyggende og foregribende indsats.
at eleven er normaltbegavet.
at eleven skal være motiveret for at ville yde en rimelig indsats i skolearbejdet.
at elevens behov ikke umiddelbart kan dækkes af det udstyr, der til
enhver tid findes på kommunens skoler både i tilknytning til den almene undervisning og i tilknytning til specialundervisningen.
at skolen er villig til at bevilge kursus for klasseteam, specialundervisningslærer samt elev og forældre.
at elevens forældre og lærere skal være motiverede for at ville støtte
eleven i arbejdet med computerstøttet undervisning.
171
•
•
•
at elev og forældre, når IT-rygsækken er bevilget, deltager i et af de
kurser, som arrangeres 3-4 gange årligt i Sorø kommune.
at udstyret udlånes af Sorø skoleforvaltning.
at eleven som regel enten er eller vil blive indstillet til PPR.
IT-rygsæk lærervurdering
Elevens navn
Bopælsadresse
Cpr.nr.
Skole og
klassetrin
Forældrenavne
Ansøgningen skal vedlægges relevante papirer om hidtidige skoleforløb, samt aktuelle læse- og evt. staveprøver, jævnfør skemaet.
Beskriv elevens trivsel i forhold til klassen og i forhold til skolearbejdet.
Hvorledes har eleven benyttet skolens it-muligheder i specialundervisningen
og i almenundervisningen.
Beskriv den foregribende og forebyggende indsats, elevens arbejdsindsats
og forløbets stabilitet.
172
Beskriv forældres og læreres indstilling til at støtte eleven i arbejdet med at
afprøve og integrere it-rygsækken i den almene undervisning.
Skitsér en undervisningsplan for eleven, der beskriver, hvordan og i hvilket
omfang man har tænkt sig at anvende IT-rygsækken.
Ansøgningsskema til brug ved tildeling af IT-rygsæk. Sorø kommune.
Elevens
navn
Cpr.nr.
Forældrenes
navne
Skole og
klassetrin
Skolegang
påbegyndt
på nuværende skole
Klasselærer
Forældrenes
adresse
Tlf. nr
Klasselærers
Tlf. nr
Testlærer
E-mail
Testlærers
tlf.
173
Testresultater af gruppeprøver
Skriv måned og år i datokolonnen
Dato
Klas
se
OS 64
OS 120
SL 60
SL 40
Dansk
læseprøve
Orddiktat
STprøver
Rigt./.Pass
.
Rigtigheds%
Rigt./.Pass
.
Rigtigheds%
Rigt./.Pass
.
Rigtigheds%
Rigt./.Pass
.
Rigtigheds%
Rigt./.Pass.
Rigt./.Pass
.
Antal fejl
Kategori
Kategori
Kategori
Kategori
Kategori
Kategori
174
Testresultater af individuelle prøver
Skriv måned og år i datokolonnen
IL-Basis
Læseprøve
IL
Læseprøve
Testbatteriet
Ina
BorStrøm
Elbros
ordlister
Ordblindeprøve
3.kl.
Dato
Klasse
Ord/10 sek.
Rigtigheds%
Ord/10 sek.
Rigtigheds%
Vedlæg
elevprofil
Vedlæg
resultater
Rigtigheds%
Rigtige ord
Non-ord
Vedlæg kopi
af opgaven
Dato
Klasselærers underskrift
Dato
Testlærers underskrift
Dato
Skoleleders underskrift
175
5. Bekymring, hvad gør jeg?
5.1. Bekymring for barnet
5.1.1. Loven kræver at du handler
Som professionel inden for børneområdet kan det hænde, at du bliver bekymret for et barns trivsel og udvikling. I sådanne situationer er det vigtigt,
at du ved, hvordan du skal handle og i hvilken rækkefølge tingene skal gøres.
For at sikre at barnet får den nødvendige hjælp, er der i Lov om Social Service beskrevet hvordan du skal forholde dig, hvis du får mistanke om omsorgssvigt. Ifølge loven har du pligt til at underrette de sociale myndigheder,
hvis et barn er udsat for omsorgssvigt. I Sorø kommune skal underretningen
ske til Børn- og unge sagsbehandleren i Familierådgivningen.
Måske tænker du umiddelbart ”Hvordan vil samarbejdet med familien fungere fremover, hvis jeg underretter sagsbehandleren?” Eller ”Det gør nok bare
mere skade end gavn” eller ”jeg vil ikke fungere som anmelder”. Sådanne
overvejelser kan være udtryk for, at du ikke opfatter dig selv som myndighedsperson i forhold til de opgaver, du har overfor børn og unge, der hvor
du er ansat. Men bag sådanne overvejelser ligger også en vurdering af, om
det overhovedet er hensigtsmæssigt at foretage udarbejde en underretning.
Og det er ikke et lovligt hensyn. Det er i Lov om Social Service § 153 beskrevet at enhver offentligt ansat har en skærpet underretningspligt, hvis de
under udøvelsen af tjenesten, får kendskab til forhold, der giver formodning
om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Du har
således pligt til at foretage en underretning, og det er herefter op til sagsbehandleren at vurdere, hvilke foranstaltninger, der måtte være relevant.
Du skal med andre ord se underretningen som en mulighed for at hjælpe
barnet og familien. I denne handleguide får du hjælp og støtte til at vurdere
barnets eller den unges behov for støtte, samt afklare om det er noget, der
kan løses med en særlig indsats i institutionen eller om der skal sendes en
underretning. Ligesom du kan se, hvordan hvilke oplysninger, der skal indgå
i en underretning samt hvordan det videre arbejder forløbet.
176
5.1.2. Faglig etik
Etik i arbejdet med børn, unge og familier handler om at kunne vurdere, om
et barn eller ung har behov for støtte, samt hvad man bør gøre. Man kan
sige, at der gælder en slags principper for god etik i arbejdet med børn og
unge. Principperne handler om:
•
•
•
•
•
•
at barnet altid er i fokus,
at forældrene inddrages fra starten i respekt for, at barn og forældre
hører sammen, uanset vilkårene i en familie, så er familien barnets
vigtigste holdepunkt
at være åben og ærlig i sin information til forældrene. Forældrene til
barnet/den unge, er et uundværligt led og skal inddrages i det samarbejde, der skal foregå, når en vanskelig situation skal løses
at håndtere fortrolige oplysninger korrekt
at huske at barnet eller den unge også har ressourcer og styrkesider,
der kan udvikles – ikke kun problemer
at der aldrig udleveres eller sendes en underretning op til en week-end
eller ferie. Forældrene skal have mulighed for at få svar på spørgsmål
med det sammen
177
5.1.3. Hvad kan jeg selv gøre og hvornår kan jeg søge hjælp?
Nedenfor vises et diagram, hvor du kan se, hvordan sagsgangen er i bekymringsager. Du kan se, hvad du selv kan gøre og hvor og hvornår du kan konsultere andre faggrupper. Modellen er udarbejdet i samarbejde med KL og
vedtaget i det tidligere TUT, den 11. april 2008.
Hovedprincipperne er følgende:
Ansvar ved bekymring:
1. Der skal være tydelig ansvarsplacering hos den medarbejder, der observerer problemet. Vedkommende er sagsbærer og er ansvarlig for
dokumentation af bekymringen.
2. Leder underskriver og fremsender underretning til Familierådgivningen
3. Hvis leder og medarbejder er uenig om, hvorvidt bekymringen kræver
en underretning, har medarbejderen skærpet underretningspligt. Medarbejderen, der observerer problemet, skal i disse tilfælde selv fremsende
underretningen til Familierådgivningen med tydeliggørelse af, at lederen
ikke er enig i bekymringen.
Dokumentation:
4. Der er udarbejdet en disposition, som kan være en støtte, når der skal
søges særlig støtte i daginstitution/specialundervisning i skole i Fagcenter
Børn og Unge eller der skal sendes en underretning til børn og ungesagsbehandleren i Familierådgivningen.
5. Der er ligeledes udarbejdet et skema samt en vejledning, som skal benyttes ved indstilling til PPR.
178
Symbolforklaring til diagrammet
179
5.1.4. Tegn på at noget er galt
I dit arbejde med børn eller unge bruger du din faglige viden og indsigt. Derfor bliver ud opmærksom, vis et barn ikke trives.
Du observerer måske, at et barn eller en ung ikke reagerer eller udvikler sig
alderssvarende. Du bliver måske opmærksom på nogle signaler, der giver
dig mistanke om, at noget er galt.
Børn og unges robusthed og reaktioner overfor belastninger er forskellige.
Det er vigtigt at huske, at selv om nogle børn og unge måske har samme
reaktionsmønster, kan årsagerne, til deres reaktioner være forskellige.
Oversigten nedenfor angiver nogle tegn, det er vigtigt at være opmærksom
på. Listen er ikke udtømmende, men tænkt som eksempler, der kan skærpe
din faglige opmærksomhed.
Barnet/den unge:
-
virker angst/skræmt
har koncentrationsvanskeligheder i skole/institution/dagpleje
er ude af stand til at modtage indlæring
bliver meget påvirket af uro fra omgivelserne
har problemer med at kontrollere impulser (f.eks. hyppige raserianfald,
manglende kontrol over sin vrede)
har en ændring i adfærd, som ikke kan henføres til almindelige udviklingsområder
mangler nysgerrighed og interesse for omgivelserne
holder sig meget for sig selv eller bliver holdt udenfor af de andre
er ude af stand til at etablere sociale kontakter med jævnaldrende kammerater
klæber til de voksne eller rager afstand fra voksne
har fysiske tegn på omsorgssvigt (forsømt m.h.t. mad, bad, søvn, påklædning m.v.)
viser tegn på fysisk vold f.eks. blå mærker eller mistanke om seksuelle
overgreb
har mange fysiske klager
har spiseforstyrrelser og er stærkt over eller undervægtig
forsømmer tit
har misbrugs- og alkoholvaner, der slår negativt igennem på hverdagen
virker depressiv, ulykkelig og/eller socialt isoleret
Hos små børn skal du også være opmærksom på om:
-
barnet er anspændt eller passivt, stille og tilbagetrukket
180
-
barnet har vanskeligt ved at regulere søvn, mad opmærksomhed og stimulation
barnet udforsker omverdenen uden at søge støtte og anerkendelse fra
voksne
barnet er i særlig grad klynkende og virker utrygt
Det er vigtigt at understrege, at du i første omgang skal rette din opmærksomhed mod barnets adfærd og udvikling, hvilket listen ovenfor er eksempler på. Først derefter kan du forsøge at bliver klar over, hvad du tror adfærden er udtryk for.
181
5.1.5. Omsorgssvigt – hvad er det?
Vold og mishandling – fysisk og psykisk
I det følgende gennemgås typer af overgreb, et barn kan blive udsat for. Der startes med det, man kalder aktive handlinger (f.eks. fysisk vold).
Fysisk vold eller mishandling
Barnet udsættes for handlinger fra forældrene (eller andre) som ikke er
hændelige uheld, og hvor barnet aktivt påføres skade. Typisk er det skader,
der medfører mærker eller andre tegn, som f.eks. knoglebrud, sår brandsår
eller bløddelslæsioner (f.eks. hævelser, blå mærker eller blå øjne).
Det er vigtigt at være opmærksom på de forklaringer barnet eller forældrene
giver om de fysiske skader. Passer forklaringerne ikke sammen, eller passer
de ikke til skaderne, som de fremtræder, kan det være et signal om, at barnet eller forældrene ønsker at dække over, hvad der faktisk er sket.
Psykisk vold
Der er tale om psykisk vold eller omsorgssvigt, når barnet udsættes for alvorlige forsømmelser på grund af forældrenes manglende evne til at give
tryghed, omsorg og kærlighed. Barnet kan eksempelvis blive udsat for at
overvære fysisk mishandling af sin mor. Det kan også være, at forældrene
på grund af egne problemer (som psykisk sygdom eller misbrugsproblemer)
ikke er i stand til at opbygge en tilværelse med tryghed og omsorg. Forældrene registrerer ikke barnets interesser og behov.
Seksuelt misbrug
Den fysiske del af det seksuelle overgreb kan bestå i, at barnet udsættes for
berøringer af seksuel karakter, som kys og berøring af kønsdele. Det er også
seksuelle overgreb, hvis barnet forføres eller tvinges til at berøre de voksnes
kønsdele eller tvinges til samleje.
Det seksuelle overgreb kan også have psykisk karakter. Samværet mellem
barnet og den voksne kan være præget af en seksualiseret atmosfære: barnets kønsdele diskuteres, barn og voksen ( eller en ung over 15 år) ser pornofilm sammen, barnet deltager i læsning af pornoblade eller lignende. Seksuelle overgreb af psykisk karakter har ikke et oplysende formål, men er
alene udtryk for den voksnes behov.
Vær opmærksom på, at børn er naturligt loyale over for deres forældre.
Børn oplever det som i deres interesse, at familiekonflikter bliver holdt
182
hemmelige. Barnet vil oftest sætte det, barnet oplever som familiens tarv,
over eget behov for beskyttelse.
Typiske symptomer hos børn, der har været/er udsat for seksuelle
krænkelser:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Markante ændringer i adfærden
manglende evne til at opleve glæde
psykosomatiske symptomer som f.eks. ufrivillig vandladning/afføring,
spiseforstyrrelser e.a.
voldsomme raseriudbrud
ringe selvværd og selvtillid
indesluttethed
ensomhed, går meget alene
mistænksomhed
tvangshandler
voksen adfærd
taler om sex på en ”voksenmåde” eller undviger emnet
grænseoverskridende sexlege
kan sætte ord på f.eks. lugte og konsistens i forbindelse med seksuelle
handlinger
klæbende kontakt til voksne
ukritisk kontakt til andre, indladende
Børn kan afsløre seksuelle overgreb på flere måder. De kan afsløre det
med vilje eller indirekte ved at vise signaler. De kan også være uvidende om at det har været udsat for overgreb. Børn i 1 – 6 års alderen viser ofte tydelige signaler i leg og hvad de snakker med kammeraterne om. De ved ikke, at de har været udsat for noget forkert. De
større børn vil tit sløre at de har været udsat for overgreb. Endelig har
drenge en tendens til at være mere åbne ”acting out” end piger.
OBS. Styrelsen for social service har udarbejdet en pjece ”Hvordan tackler
du seksuelle overgreb”. Denne kan rekvireres i Familierådgivningen eller ved
direkte henvendelse til Styrelsen.
183
5.2. Hvornår og hvordan skriver jeg en underretning?
5.2.1. Situationen er bekymrende – men ikke akut
Vær opmærksom på, at barnets situation kan give anledning til bekymring i
forskellig grad. Det er derfor vigtigt, at du handler i bekymringssager, også
selvom situationen ikke er akut.
Du og din leder kan søge rådgivning hos medarbejderne i Familierådgivningen, der jævnligt kommer på skolerne og i institutionerne. d.v.s. sundhedsplejersken, tale-hørekonsulenten, psykologen eller børn og ungesagsbehandleren. Du kan også drøfte sagen i Rådgivningsteamet. Det kan du gøre,
hvis du har en aftale med forældrene, eller hvis du drøfter sagen anonymt,
(det vil sige, at du ikke må nævne barnets, den unges eller forældrenes
navn.)
184
5.2.2. Situationen er alvorlig – måske akut
Hvis et barn viser tegn på, at der er øvet vold mod det, eller hvis barnet udviser symptomer på at være udsat for et seksuelt overgreb, skal der omgående tages kontakt til Børn- og ungegruppen, d.v.s samme dag.
Sagsbehandleren afgør herefter, som myndighedsudøver, om barnet eller
den unge skal undersøges af en læge, også selvom forældrene ikke mener
at det er nødvendigt.
Udenfor rådhusets åbningstid, skal du kontakte den sociale døgnvagt. Dette
gør du ved at ringe til Slagelse politi. Politiet sørger herefter for at du kommer i kontakt med Den sociale Døgnvagt.
185
5.2.3. Systematiske iagttagelser
Barnet kan f.eks. være i en belastende situation (f.eks. p.g.a. skilsmisse eller et dødsfald) og reagerer derfor med en bekymrende adfærd. Senere vil
barnet have overvundet krisen, og giver ikke længere anledning til bekymring
•
Første skridt er, at du er blevet opmærksom på, at et barn muligvis ikke
trives.
• Næste skridt er at følge din bekymring op med mere systematiske iagttagelser.
• Systematik er det modsatte af tilfældighed.
• Systematiske iagttagelser resulterer muligvis i vished eller forstærkede
indtryk.
I vurderingen af dine iagttagelser skal du både inddrage din faglige viden om
børn og familier, men du bør også inddrage dine egne normer i dine overvejelser. Vores faglige viden er langt hen ad vejen ”fælles”, men vores egne
normer kan være forskellige, og de kan have en betydning for, hvad vi synes
er det rigtige og det gode at gøre.
Det er vigtigt at du på et tidligt tidspunkt informere din leder om din bekymring og dine iagttagelser. Når du har fortalt om problemets karakter, er det
lederens ansvar, at der i samarbejde med dig lægges en plan for det videre
forløb. I skal sammen finde ud af, hvordan I vil handle ud fra de oplysninger
og iagttagelser I har gjort.
I skal overveje følgende:
- hvordan skal /kan forældrene tidligt informeres og inddrages? Dialogen
med forældrene er vigtig. De har forældremyndigheden og har ikke kun ret
til at træffe afgørelser om barnets forhold, men også pligt til at drage omsorg for barnet.
- kan I selv klare problemerne i samarbejde med forældrene?
- Kan I klare problemerne, hvis I samarbejder med andre professionelle,
f.eks. sundhedsplejersken, støttepædagog, tal- hørekonsulent eller psykolog
fra PPR.
- er situationen så alvorlig at I må skrive en underretning til børn og ungesagsbehandleren?
186
5.3. Arbejdsgangen i forbindelse med en underretning
5.3.1. Hvornår skal du underrette?
Underretningspligten indtræder, når du i dagplejen, institutionen eller skolen
ikke længere har mulighed for i eget regi at hjælpe barnet/den unge i tide. I
vil formentlig have prøvet at yde rådgivning og vejledning til forældrene. I
har måske også iværksat særlige pædagogiske og/eller undervisningsmæssige foranstaltninger, uden at det har haft den ønskede effekt.
Underretningen kan foregå både mundtligt og skriftligt, men det anbefales at
du altid gør det skriftligt. I Sorø kommune har vi udarbejdet en disposition
som kan støtte dig, når du skal udarbejde en underretning (eller ansøgning
om støtte fra fagcenter Børn og Unge). (Se pkt. 5.3.3. eller afsnit 7.)
Der er tale om en underretning, når man første gang oplyser Børn og ungesagsbehandleren om et barn eller en ung.
Der er ikke tale om en underretning, når der allerede er et samarbejde i
gang med børn- og ungesagsbehandleren. Er der behov for at orientere
sagsbehandleren, så kan der udarbejdes en orienterende skrivelse.
Sager, hvor der ifølge loven skal ske en underretning, er tilfælde, hvor du
som offentligt ansat bliver opmærksom på at et barns udvikling og sundhed
er truet. Det kan være:
-
børn, der viser tegn på fysisk/psykisk omsorgssvigt
børn, der udsættes for fysisk/psykisk vold og mishandling
børn, der har været udsat for seksuelt misbrug
187
5.3.2. Medinddragelse af forældrene
Det er vigtigt at forældrene inddrages i processen. Det skal ske før eller senest samtidig med, at du foretager underretningen. Du og din leder skal holde et møde med forældrene, hvor I fortæller om jeres alvorlige bekymring
for deres barns situation. Vi anbefaler, at du og din leder viser underretningen til forældrene, og at I sammen gennemgår den med forældrene.
Du skal være opmærksom på, at du ifølge persondatalovens § 28 og 29 har
pligt til underrette forældrene, når du indsamler oplysninger. Du skal underrette forældrene om formålet med at du indsamler oplysninger, hvem du eventuelt giver dem videre til, om forældrene er forpligtet til at svare på dine spørgsmål og hvad der sker, hvis de ikke svarer. Du skal også fortælle dem, at de har
ret til at få indsigt i sagsmaterialet, og at de kan gøre indsigelse, hvis de mener
at sagsmaterialet ikke er korrekt. Hvis du indsamler oplysninger hos andre end
forældrene, skal du ud over ovenstående også fortælle forældrene, hvilke typer
af oplysninger, du indsamler. Hvis det strider imod barnets tarv at underrette
forældrene, giver persondatalovens § 30 dig mulighed for at undlade dette.
Hvis du behandler de oplysninger, du indsamler til en underretning, elektronisk, f.eks. skriver et referat på computeren – er det altså ikke kun af hensyn
til det gode samarbejde med forældrene, at de skal inddrages med det samme.
Det er et lovkrav.
Uanset hvilke faser arbejdet gennemløber, er det vigtigt at have kontakt med
familien. Du skal være opmærksom på, at barnet/den unge er part i sin egen
sag, og Skal inddrages i behandlingen af sagen, når barnet /den unge skønnes
modent nok. Det betyder at barnet har ret til et tilbud om meddinddragelse,
men det betyder ikke at barnet har en pligt til at medvirke. Du skal altså vurdere hvor meget barnet kan bære at blive involveret, og tilbyde det, men barnet har altid ret til at sige nej. Du skal være opmærksom på, at der altid vil
være en formodning for at barnet er modent nok. Du skal altså altid foretage
en konkret vurdering og kunne argumentere for det, hvis du beslutter ikke at
inddrage barnet.
Der kan være flere mulige forløb, når du/I handler professionelt i forhold til
børn med behov for særlig støtte.
•
•
•
•
bekymringen for barnet viser sig at være ubegrundet, og pædagogen/læreren har derfor ingen særlig opgave
dagplejen/institutionen/skolen og forældrene starter et samarbejde ,
uden at det er nødvendigt at inddrage andre
dagplejen/institutionen/skolen og forældrene samarbejder med sundhedsplejerske/støttepædagog eller PPR
dagplejen/institutionen/skolen skriver en underretning til Børn og ungesagsbehandleren
188
5.3.3. Hvordan skal en underretning se ud?
I Sorø kommune har vi valgt ikke at benytte et specielt skema, men har i
stedet udarbejdet en disposition, som er vejledende.
Underretningen skal være objektiv og skal indeholde en række punkter om
de iagttagelser, du/I har gjort. De er nødvendige for børn- og ungesagsbehandlerens behandling af underretningen. Det kan f.eks. være eksempler på
barnets adfærd eller ændringer i adfærden.
Det er vigtigt at skelne mellem, hvad du ved og hvad du formoder. Det, du
ved, er det, du har iagttaget. Hvis du har formodninger om faktiske hændelser, må du gerne skrive det. Du skal bare altid tydeliggøre at det er en formodning. Du må derimod aldrig forsøge at opstille formodninger om årsager
eller konklusioner.
Iagttagelserne skal være så detaljerede som muligt – også gerne så flere
personer i institutionen/skolen bekræfter iagttagelserne. Kom gerne med
eksempler.
Underretningen skal ikke indeholde dine/jeres egne vurderinger eller forslag
til, hvad der kan gøres ved problemet. Den skal indeholde en beskrivelse af
hvad barnet har behov for, således at sagsbehandleren i samarbejde med
familien, efter en mere grundig udredning, har mulighed for at finde det relevante tilbud til barnet.
Punkter, der skal med i underretningen:
Problemformulering:
•
•
•
•
•
189
Hidtidig indsats:
•
•
Handleplan:
• Hvordan
• Hvor længe
• Effekten heraf
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fysisk udvikling
5
6
7
8
190
forhold til:
hjemmet
Andet:
191
5.3.4. Mødet med forældrene:
Du og din leder skal som allerede nævnt, holde et møde med forældrene om
underretningen. I den sidste ende er det lederens ansvar, at reglerne om
forældrenes inddragelse bliver overholdt. Men det er vigtigt, at du selv kan
formidle svære ting til forældrene, og samtidig opretholde en god kontakt til
dem i hverdagen. Hvis dette falder dig – og måske nogle af dine kolleger –
vanskeligt, er det et oplagt emne for jer at arbejde med under supervision,
evt. i Rådgivningsteamet.
I kan med fordel indlede mødet med forældrene med, at lederen fortæller
om mødets formål, hvor lang tid der er afsat til mødet. Lederen fortæller
derefter forældrene om jeres bekymringer for deres barn. Her kan I med
fordel supplere hinanden. Det er meget vigtigt, at I forholder jer helt konkret
til problemerne, iagttagelserne og bekymringerne, og at I ikke begynder at
fortolke hvad I tror, barnets eller den unges adfærd er udtryk for, men holder jer til, hvad I har set og oplevet.
I skal altid udlevere underretningen til forældrene. Til samtalen drøfter I den
med forældrene. Det er bedst at give forældrene konkrete eksempler på de
iagttagelser, I har gjort, og som har gjort jer bekymrede. Forældrenes eventuelle bemærkninger og kommentarer til jeres fremstilling bør skrives ned.
De kan vedlægges underretningen.
Efter mødet sender du eller lederen underretningen til Familierådgivningens
børn- og ungesagsbehandler.
Det er vigtigt at være opmærksom på at en underretning altid skal sendes til
sagsbehandleren og ikke f.eks. til PPR eller sundhedsplejen. En henvendelse
til andre myndigheder om særlig støtte til et barn fritager dig ikke fra din
pligt til at underrette børn- og ungesagsbehandleren i sager, hvor en underretning efter loven er påkrævet.
Skole og SFO skal koordinere underretninger. Den person, som sender underretningen skal sikre, at der indgår iagttagelser og oplysninger fra både
skolen og SFO-en. Dette gælder dog ikke for akutte sager.
Når Børn- og ungesagsbehandleren efterfølgende sender en kvitteringsskrivelse for underretningen, bliver skolen og SFO-en betragtet under et. Derfor
sendes kvitteringen kun til den person, som har sendt underretningen. Det
er derfor dit ansvar, som underretter, at formidler oplysningerne fra Børnog ungesagsbehandleren videre til både skolen og SFO-en.
192
5.3.5. Sagsbehandlerens rolle
På din kvitteringsskrivelse står navnet på den sagsbehandler i Familierådgivningens børn- og ungegruppe, som behandler sagen. En underretning medfører, at sagsbehandleren inddrages som myndighedsudøver i forhold til Servicelovens bestemmelser.
Sagsbehandleren har nu ansvaret og overvejer, hvad der skal ske. Sagsbehandleren koordinerer det videre samarbejde omkring sagen og skal fra
starten medtænke de samarbejdspartnere, der i det daglige har kontakt med
barnet eller den unge.
Sagsbehandleren skal i løbet af 14 dage indkalde familien og dig som underretter til et møde. Formålet med mødet er at få mere viden om, hvordan
barnet eller den unge har det. Oplysningerne skal danne grundlag for en senere vurdering af, hvilken støtte barnet/den unge har behov for (en såkaldt
socialfaglig vurdering).
På mødet uddyber du din underretning. Det er sagsbehandlerens ansvar at
stille spørgsmål, der kan hjælpe til at uddybe og konkretisere underretningen. På denne måde får forældrene mulighed for at genkende nogle situationer og få større indsigt i problemerne. I den forbindelse kan du (som underretter) blive bedt om at komme med flere eksempler, der underbygger
oplysningerne i underretningen.
Det er vigtigt at bevare fokus på barnet/den unge og dets kompetencer. Det
gælder uanset om underretningen også handler om forældrenes problemer
(som f.eks. alkoholmisbrug).
Når sagsbehandleren har sikret sig, at der er indsamlet tilstrækkelig viden
om barnet/den unge og familien vurderer hun/han
-
om sagen falder ind under serviceloven, og
om oplysningerne er alvorlige nok til en indledende og/eller en mere omfattende § 50 undersøgelse.
Vær opmærksom på, at den beskrevne procedure ikke skal følges, hvis barnet eller den unge er udsat for fysisk/psykisk vold og mishandling, fysisk/psykisk vanrøgt (omsorgssvigt) eller seksuelt misbrug. Hvis sagen er
akut (enten fordi den underrettes som en akutsag, eller hvis Familierådgivningens børn- og ungesagsbehandler vurderer sagen som akut, skal der
handles hurtigt. Ved disse alvorlige underretninger vil sagsbehandleren ikke
vente på det ovennævnte underretningsmøde. I de tilfælde tilrettelægger
sagsbehandleren forløbet i hver enkelt sag.
193
Hvis det drejer sig om formodede seksuelle overgreb i hjemmet, bør forældrene ikke underrettes først, da dette kan ødelægge politiets efterforskning.
I sådanne tilfælde vil sagsbehandleren først drøfte underretningen med politiet for at afklare, om der er belæg for at rejse straffesag.
194
5.3.6. § 50 undersøgelser (Lov om Social service)
Hvis der er grund til at tro, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte
skal kommunen ifølge Lov om Social Service § 50 sørge for, at barnets eller
den unges forhold undersøges grundigt. Sådan en undersøgelse udarbejdes i
samarbejde med forældrene og er forudsætningen for, at sagsbehandleren
kan iværksætte en hjælpeforanstaltning.
Indledende § 50 undersøgelse
Den indledende undersøgelse indeholder en socialfaglig vurdering med en
foreløbig risikovurdering af barnet/den unge. Familierådgivningens sagsbehandler kan vurdere barnets/den unges situation med udgangspunkt i underretningen og de supplerende oplysninger ved samtalen med familien.
Sagsbehandleren skal sikre sig tilstrækkelig viden til at vurdere barnets/den
unges situation. I den forbindelse er det oplagt, at sagsbehandleren får mere
viden fra de mennesker, der indtil nu har haft med barnet/den unge at gøre.
Sagsbehandleren skal sikre at der indledes et tværfagligt samarbejde.
På baggrund af en risikobedømmelse vurderer sagsbehandleren, om barnet/den unge har væsentligt behov for støtte eller ej. Hvis der er et væsentligt behov for særlig støtte, skal der iværksættes en mere omfattende § 50
undersøgelse i samarbejde med barnet/den unge og forældrene.
Mere omfattende § 50 undersøgelse
En mere omfattende undersøgelse forudsætter, at både barnet/den unge og
forældrene bliver inddraget i et samarbejde. Sagsbehandlerens rolle er at
sikre, at undersøgelsen er helhedsorienteret. Det betyder, at hun både skal
inddrage det private netværk og de professionelle fagpersoner, der er tæt på
barnet/den unge. I undersøgelsen skal problemer, ressourcer og udviklingsmuligheder hos både barnet/den unge og forældrene beskrives. Det skal også fremgå, hvordan barnet/den unge og forældrene opfatter problemerne,
og om de har egne løsningsforslag.
I undersøgelsen skal der indgå oplysninger om barnets/den unges:
•
•
•
•
•
Sundhedsforhold
Skoleforhold
Fritidsforhold
Udvikling og adfærd
Familieforhold
195
Ifølge serviceloven er sagsbehandleren også ansvarlig for at der afholdes en
børnesamtale. Denne samtales formål er at få belyst barnets egen opfattelse
af sin situation og forslag til løsning af problemerne.
Sagsbehandleren vurderer, om der er behov for at indhente specialviden om
barnet. Det kan f.eks. være i form af en undersøgelse hos en speciallæge
eller en psykologisk undersøgelse.
Din rolle i institutionen og skolen
En underretning og et undersøgelsesforløb medfører som regel et samarbejde mellem barnet/den unge, forældrene, fagpersonerne omkring barnet og
sagsbehandleren i Familierådgivningen.
I samarbejdet er det nødvendigt, at de professionelle fagpersoners roller under forløbet aftales, så alle er klar over hinandens forskellige indsats for at
hjælpe. Sagen overlades ikke til sagsbehandleren, men der samarbejdes
tværfagligt. Sagsbehandleren arbejder videre ud fra et helhedssyn på barnets/den unges og familiens samlede situation, mens dagplejen/institutionen/skolen fortsat arbejder med at støtte barnet eller den unge
i hverdagen.
Gensidig orientering
Hvis du har foretaget en underretning til sagsbehandleren, som dermed varetages af sagsbehandlingen, har du som sundhedsplejerske, pædagog, lærer el.a. ikke som udgangspunkt krav på oplysning om, hvilke initiativer, der
konkret tages i forhold til barnet/den unge eller familien.
I Sorø kommune lægges der vægt på det tværfaglige arbejde. Det er derfor
besluttet at Børn og ungesagsbehandleren bør være opmærksom på at informere sagsbærer/skoleleder/ institutionsleder om den igangværende sagsbehandling, når det vurderes at være relevant og nødvendigt. Dette forudsætter, at der indhentes forældresamtykke. Information af relevante parter
vedr. sagsbehandlingen skal dog kun foregå, når det skønnes nødvendigt for
parternes mulighed for at hjælpe barnet/den unge ifht det konkrete problem. Ligeledes informeres skole/institution, når der er truffet beslutning om
en foranstaltning for barnet/den unge, så skole/institution kan medvirke til
opfyldelse af handleplanen.
Ligeledes er det vigtigt, hvis der sker ændringer med barnet/den unge under
sagsforløbet, at du orienterer sagsbehandleren herom.
196
Lav klare aftaler
I et underretnings- og undersøgelsesforløb mødes en række forskellige fagpersoner fra forskellige steder i kommune. For at samarbejdet kan fungere
bedst muligt, er det sagsbehandlerens opgave at skabe klarhed om, hvem
der gør hvad og hvorfor:
•
•
•
•
forældrene deltager i altid i alle møder, medmindre de klart giver udtryk for, at de ikke ønsker at deltage. Det er vigtigt at huske, at de er
de vigtigste personer i barnets/den unges liv
når I mødes, skal formålet med mødet være klart defineret allerede
ved indkaldelsen til mødet
vær opmærksom på at lave en klar aftale om, hvem der er den ”ansvarlige tovholder” i den efterfølgende periode, så I undgår uklarheder
og forvirring. Ved et underretningsmøde og møder vedrørende en § 50
undersøgelse er det altid sagsbehandleren, der er tovholder
det er også nødvendigt tydeligt at aftale, hvilke opgaver den enkelte
pædagog, lærer, sundhedsplejerske, psykolog, sagsbehandleren eller
andre påtager sig for at støtte barnet/den unge.
Den gode dialog i samarbejdet er en forudsætning for at yde den gode og
rigtige indsats.
Støtten til barnet/den unge og familien er et tilbud. Familierådgivningens
sagsbehandler kan kun iværksætte en hjælpeforanstaltning hvis:
• der i samarbejde med forældrene er udarbejdet en undersøgelse efter
Servicelovens § 50, og
• forældrene er enige i og ønsker iværksættelsen af en hjælpeforanstaltning efter Servicelovens bestemmelser.
197
5.3.7. Retningslinier for modtagelse af underretninger:
I.h.t. Lov om Social Service § 153 har alle, der udøver offentlig tjeneste, en
skærpet underretningsforpligtelse, hvis de får kendskab til forhold, der giver
formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig
støtte.
Se nærmere herom i folderen ”Procedure for underretning ved mistanke om
dårlig trivsel eller omsorgssvigt”.
I.h.t. Lov om Social Service § 154 har enhver, der får kendskab til at et barn
eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes
for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der
bringer dets sundhed eller udvikling i fare, pligt til at underrettte kommunen.
Underretninger jf. § 153 kan ikke være anonyme. Hvis underretteren i særlige tilfælde ikke vil skrive under, kan han/hun bede sin leder om at underskrive. Dette fratager dog ikke pligten til at orientere forældrene om underretningen.
Underretninger jf. § 154 kan være anonyme.
Der er ikke formkrav til en underretning. Den kan være skriftlig, lige så vel
som den kan være mundtlig.
Sagsbehandleren er forpligtet til at behandle alle henvendelser, uanset form
eller indhold.
Ved skriftlige underretninger, sendes der senest 6 dage efter modtagelsen,
en kvitteringsskrivelse med besked om hvem, der behandler sagen samt
tidsperspektivet. (Forudsat der ikke er tale om en anonym henvendelse).
Herefter tages kontakt til familien med henblik på afklaring af, om der er
behov for at iværksætte en undersøgelse jf. § 50. I andre tilfælde kan sagen
afsluttes med råd og vejledning, som kommunen er forpligtet til jf § 11.
I alle tilfælde (også tilfælde, som umiddelbart vurderes som værende grundløse), skal familien orienteres om underretningens indhold.
198
Hvis underretningen er mundtlig, d.v.s. en telefonisk henvendelse, skal den
der modtager henvendelsen vær opmærksom på flg.:
•
at skrive ordret ned, hvad der bliver fortalt
•
at afklare med underretteren om han/hun ønsker at være anonym
•
at underretteren orienteres om hvad der er skrevet (formuleret), og
accepterer dette (hvis der er tale om at underretter er nært knyttet
til familien, skal man være opmærksom på dette i formuleringen,
således at familien ikke umiddelbart kan fastslå underretterens
identitet)
•
at underretteren orienteres om at det, der er skrevet ned, vil blive
udleveret til familien
•
at oplyse om, at man som underretter ikke er part i sagen, hvilket
betyder at man ikke vil blive løbende orienteret om sagens forløb
og ikke kan klage over de skridt, som kommunen vælger at foretage eller vælger ikke at foretage
199
6. Beskrivelse af samarbejdsfora
6.1. Tavsheds og oplysningspligt
6.1.1. Tavshedspligt
Hvad enten du er ansat på en skole, i en institution eller i en forvaltning, har
du som udgangspunkt tavshedspligt. Denne tavshedspligt er beskrevet i
Forvaltningslovens § 27, jf. Straffelovens § 152. Tavshedspligten omfatter
alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer. Også studerende og eksterne konsulenter, der kommer i institutionen eller på skolen, har tavshedspligt.
Som medarbejder har du tavshedspligt med hensyn til de fortrolige og private oplysninger, du erfarer gennem dit arbejde. Tavshedspligten betyder altså, at du ikke overfor venner og familie kan underholde med den seneste
personfølsomme sag fra dit arbejde.
Tavshedspligten er derimod ikke til hinder for at videregive fortrolige oplysninger i forbindelse med dit arbejde. Hvad enten det drejer sig om udveksling af oplysninger indenfor samme myndighed eller til andre myndigheder,
så er det reglerne om videregivelse af fortrolige oplysninger – og ikke tavshedspligten – der bestemmer, hvilke oplysninger, der må videregives og
hvornår.
I forbindelse med videregivelse af oplysninger, er det nødvendigt at vide,
hvad der er fortrolige og private oplysninger, dette vil blive gennemgået senere i dette afsnit.
Hvis du ønsker at få yderligere oplysninger om de professionelle faggruppers
tavshedspligt, kan du læse ”Vejledning om hjælp til bøn og unge gennem
dialog og samarbejde med forældrene” på Velfærdsministeriets hjemmeside.
200
6.1.2. Samarbejde og videregivelse af oplysninger
Dette afsnit af handleguiden beskriver mulighederne for at udveksle oplysninger. Det giver muligheder for et samarbejde mellem de medarbejdere,
der løser opgaverne omkring et barn eller en ung og dennes familie. Det
gælder også i det daglige arbejde, hvis et barn eller en ung har brug for ekstra støtte.
Giv og få oplysninger
Alle medarbejdere bør være opmærksomme på, at ens samarbejdspartnere
kan have brug for oplysninger, man selv ligger inde med. Det betyder, at
man både efter anmodning og på eget initiativ skal formidle viden til samarbejdspartneren. I Børn og ungegruppen skal man f.eks. være bevidst om at
skolen eller institutionen også arbejder med barnets sociale udvikling, og
derfor kan have behov for at kende til sagsbehandlerens indsats i forhold til
familien.
Efter forvaltningslovens, retssikkerhedslovens og persondatalovens regler er
hver part i samarbejdet omkring børn og unge med behov for særlig støtte
forpligtet til altid at forsøge at få forældrenes og evt. den unges samtykke til
at videregive fortrolige oplysninger. Kun i særlige tilfælde, hvor barnets tarv
vægtes højest, kan man undlade at indhente samtykke. (Forvaltningslovens
§ 28).
Vær også opmærksom på, at du kun må videregive oplysninger, hvis den du
videregiver oplysningerne til har brug for oplysningerne for at kunne udføre
sit arbejde. D.v.s. oplysningerne skal være relevante og af væsentlig betydning for arbejdet. Dette gælder også, selv om du har opnået samtykke fra
forældrene til videregivelse af oplysningerne.
De samme regler gælder ved indhentning af oplysninger.
201
6.1.3. Forvaltningsmyndigheder
Inden for den kommunale forvaltning er der meget bred adgang til at indhente og videregive oplysninger, men oplysningerne skal være relevante og
af væsentlig betydning for arbejdet.
Vær derfor opmærksom på at hvis en myndighed må videregive en oplysninger, skal den videregives når der kommer en anmodning (FL § 31). Man
må kun indhente fortrolige oplysninger, der har betydning for arbejdet (FL §
32).
Der er forskel på de regler, der gælder for videregivelse af oplysninger indenfor samme forvaltningsmyndighed, og de regler, der gælder ved videregivelse til en anden forvaltningsmyndighed
Videregivelse af oplysninger indenfor samme forvaltningsmyndighed
Alle relevante væsentlige oplysninger, der er af betydning for arbejdet, må
videregives. Videregivelsen skal tjene et klart og sagligt formål.
Her er det ikke er nødvendigt at skelne mellem forskellige typer af fortrolige
oplysninger.
Samme forvaltningsmyndighed er:
- Familierådgivningen
- Fagcenter Børn og unge
- Dagplejen
- Daginstitutionerne
- Ungdomsklubberne
Det kan måske undre, at folkeskolen (og dermed også SFO-en) ikke står på
listen. Det skyldes, at en skole betragtes som en selvstændig forvaltningsmyndighed. Skolen er ved lov tillagt selvstændig kompetence på en række
områder. SFO-.en er en del af den enkelte skole.
Videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed
Alle relevante og væsentlige oplysninger, der er af betydning for arbejdet,
må videregives. Videregivelsen skal tjene et klart sagligt formål.
Anden forvaltningsmyndighed er:
202
•
•
•
•
•
•
den enkelte skole, herunder SFO-en
regionen og regionens sygehuse og institutioner
krisecentre
en anden kommune og dennes forvaltninger/institutioner/skoler m.v.
Statsforvaltningen
Politiet
Her er det nødvendigt at skelne mellem to typer af fortrolige oplysninger.
Rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.
Hvis du skal videregive oplysninger til ”en anden forvaltningsmyndighed”,
skal du finde ud af, hvilken slags oplysninger, du vil give videre. Forvaltningsloven deler nemlig oplysningerne i to kategorier: oplysninger om rent
private forhold og andre fortrolige oplysninger. Der gælder forskellige regler
for de to slags oplysninger. Det kan være svært at skelne mellem de to former for oplysninger. Nedenstående eksempler kan måske hjælpe dig:
Eksempler på oplysninger af rent private forhold (de må som hovedregel ikke videregives til anden forvaltningsmyndighed)
•
•
•
•
•
•
familien er Jehovas vidner
en far eller mor lider af alvorlig sygdom
forældrene lever i et voldeligt ægteskab
en af forældrene er eller har været fængslet
der er risiko for at boligen går på tvangsauktion
en af forældrene har et alkoholmisbrug
Oplysninger om rent private forhold afslører særligt følsomme forhold i privatlivet. Det vil typisk være om race, religion, hudfarve, politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold. Det kan også være oplysninger om helbred, væsentlige sociale problemer og misbrug, eller oplysninger
om sociale foranstaltninger.
Oplysningerne kan – som undtagelse – videregives hvis:
•
•
•
forældrene har givet deres skriftlige samtykke
andre myndigheder har ret til at indhente oplysningerne
værdispringsreglen gælder. Det gør den hvis du vurderer, at hensynet
til barnet vejer tungere end forældrenes interesser i at holde oplysningerne hemmelige. Så kan du, hvis det har et klart sagligt formål, videregive disse oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed uden forældrenes samtykke.
Er du i tvivl kan du kontakte Familierådgivningens børn og ungegruppe.
203
Andre fortrolige oplysninger må kun videregives, hvis de er af væsentlig betydning for arbejdet.
Eksempler på andre fortrolige oplysninger:
•
•
•
•
•
•
•
hvem af forældrene, der har forældremyndigheden over barnet
cpr.nr. på barn og forældre
der er sociale problemer i familien
der arbejdes på at anbringe barnet udenfor hjemmet
forældre og børn er i familiebehandling
barnet modtager særlig støtte i institutionen
forældrene er ikke i stand til at støtte skolens arbejde med barnet
Oplysningerne må videregives hvis:
•
•
•
forældrene har givet deres skriftlige samtykke
værdispringsreglen gælder (når hensynet til barnet vægtes højere end
hensynet til forældrene)
videregivelsen er et nødvendigt led i sagsbehandlingen
204
6.1.4. Særligt om Persondatalovens regler
Du skal være opmærksom på, at hvis oplysningerne behandles elektronisk,
så er det persondatalovens regler, der gælder. Da Sorø kommune har elektronisk dokumenthåndtering vil alt, hvad der behandles på Rådhuset, være
omfattet af Persondataloven.
Det betyder, at hjemlen til videregivelse af oplysninger skal findes i Persondatalovens regler. Her fastslås det at oplysninger kan videregives hvis de er
nødvendigt for at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. I den aktuelle sammenhæng vil en videregivelse af oplysninger være
nødvendig f.eks. for at kunne fastslå, om et barn eller en ung har et retskrav
på støtte, anbringelse eller andet.
Desuden giver Persondataloven mulighed for at sociale myndigheder kan videregive oplysninger om væsentlige sociale problemer og andre rent private
forhold, hvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller
nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver. Sagsbehandleren har en generel pligt til at føre tilsyn med børn og unge. At indhente – også fortrolige –oplysninger i en bekymringssag er derfor
et nødvendigt led i sagsbehandlerens tilsyns og kontrolopgaver.
Persondatalovens regler gælder for videregivelse af oplysninger til andre
myndigheder og til private. Der skelnes altså ikke her mellem de grupper, i
modsætning til Forvaltningsloven § 28, der kun omhandler videregivelse til
andre forvaltningsmyndigheder.
Endelig giver retssikkerhedslovens § 11c mulighed for at indhente oplysninger uden samtykke i sager, der handler om særlig støtte til bøn og unge. Da
kommunen dermed har en ret til at indhente oplysningerne, er andre dele af
kommunen eller andre myndigheder dermed også forpligtet til at udtale sig
jf. FL § 31. Derimod er private ikke forpligtet til at udtale sig, selvom kommunen i disse sager også har mulighed for at spørge private.
Kort fortalt betyder det, at hver gang du har et sagligt behov for at videregive oplysninger, så vil du formentlig også kunne det. Du skal bare huske at
vurdere hver enkelt oplysning, og kun videregive de oplysninger, der virkelig
er et sagligt behov for at videregive. Og så skal du hver gang forsøge at få
samtykke til at videregive oplysningerne først, og eventuelt vejlede om at du
vil videregive oplysninger, selv om du ikke får et samtykke.
I den forbindelse skal det erindres, at er der tale om oplysninger, der vedrører et barn eller en ung
under 18 år, er det som udgangspunkt forældremyndighedsindehaveren, der skal give samtykke.
Samtykket kan dog meddeles af barnet eller den unge selv, såfremt den pågældende besidder den
fornødne modenhed
205
6.1.5. Særligt om det kriminalitetsforebyggende arbejde
Retsplejelovens § 115 b stk. 1. giver politiet mulighed for at videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder,
hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til det kriminalitetsforebyggende samarbejde. § 115 stk. 2. giver andre myndigheder samme rettigheder. Oplysningerne må dog ikke videregives med henblik på efterforskning af straffesager, men altså kun i det forebyggende arbejde.
Reglen tænkes som hovedregel anvendt i tilfælde, hvor der, inden en konkret kriminalitetsforebyggende indsats påbegyndes, er behov for, at myndighederne mere uformelt drøfter barnets eller den unges forhold for i det
hele taget t få klarlagt, om der er behov for en tværfaglig kriminalitetsforebyggende indsats. Såvel politi som kommune kan altså sige ”vi har problemer med den eller de unge, kender I dem også?”, og bestemmelsen giver på
den måde myndighederne mulighed for at gennemføre indledende drøftelser,
uden at få samtykke.
Giver de indledende drøftelser anledning til yderligere, skal man forsøge at
indhente samtykke. Vil den unge eller den ene af forældrene ikke give samtykke, må man overveje om man skal fortsætte alligevel.
Retsplejelovens § 115 b kan kun anvendes når der er tale om børn og unge,
der er alvorligt truede af kriminalitet – uanset art. I modsætning til de øvrige
forvaltningsretlige regler, er der ikke noget krav om, at de oplysninger som
myndighederne udveksler i forbindelse med samarbejdet skal noteres ned
eller på anden måde indgå i en mere formel sagsbehandling. Myndighederne
har heller ikke pligt til at udveksle oplysninger.
206
6.1.6. Forældre uden forældremyndighed
Der gælder en særlig undtagelse for videregivelse af oplysninger. Den forælder, som ikke har forældremyndigheden, har nemlig efter lov om forældremyndighed og samvær ret til at få oplysninger om sit barn fra skolen, daginstitutionen og social- og sundhedsvæsenet. Der skal ikke ske en løbende
orientering. Orientering af en forælder, der ikke har forældremyndighed,
skal således kun ske efter konkret anmodning.
Oplysningerne skal i disse tilfælde udelukkende vedrøre barnets udvikling,
trivsel, problemer, faglige udvikling, og hvordan barnet klarer sig i skolen/insitutionen. Den forældre, der har forældremyndigheden, kan ikke gøre
indsigelse imod at den anden bliver orienteret.
Moderen eller faderen uden forældremyndigheden har hverken ret til aktindsigt eller ret til at deltage i møder eller lign. Der ikke videregives oplysninger
til en forælder, der ikke har forældremyndighed, hvis:
-
oplysningerne handler om indehaveren af forældremyndigheden
udlevering af oplysningerne skønnes at være til skade for barnet.
Adgangen til at få en orientering kan fratages den forælder, der benytter
denne adgang på en måde, så det bliver en urimelig belastning, f.eks. ved
daglgt at anmode daginstitution, skole el.a. om orientering.
207
6.2. Tværfagligt samarbejde
Den sammenhængende børnepolitik taler om tidlig indsats og forebyggelse –
helhedssyn og familien i centrum.
De lovgivningsmæssige rammer forpligtiger til tværfagligt samarbejde.
Fagligt ses nødvendighed i ikke at se det enkelte individ isoleret, men som
en del i større sammenhænge pga. de ydre påvirkningers indflydelse på individets udviklingsmuligheder.
Udsatte børn og unge omgiver sig med specielt mange almindelige og særlige sagkyndige, med hver deres tilgange og fagligheder.
Derfor vægtes det tværfaglige samarbejde højt i Sorø kommune.
Derved opnås:
•
udvikling af det professionelle arbejde, set ud fra flere faglige tilgange
– specielt i relation til børn/familier, der har særlige – og ikke klart individuelle – behov
•
større klarhed i den samlede indsats overfor det enkelte barn/ den enkelte familie
•
bedre udnyttelse af vores samlede ressourcer ved større klarhed over
hvem der gør hvad i den enkelte sag
•
forbedret prioriteringsadgang, hvad er vigtigst at tage sig af
•
koordinering på højt niveau i alle eksterne relationer
•
med det samlede mål at yde en endnu bedre indsats og et endnu bedre arbejde overfor det enkelte barn / den enkelte familie, således at
den enkeltes ressourcer i familien får de bedste muligheder for at blive
udnyttet så optimalt som muligt
•
at behovet for tværfaglige overvejelser indgår i enhver sag – og at der
bliver umiddelbar adgang til inddragelse af andre fagligheder, hvor det
er relevant
For at opkvalificere det tværfaglige samarbejde har Psykologerne, tale- høre konsulenterne samt sundhedsplejerskerne faste træffetider på skolerne og i institutionerne. Som
noget nyt vil Familierådgivningens sagsbehandlere fra aug. 08l også være til stede på
skolerne. Den foreløbige ramme er minimum 4 timer pr. måned. Hver skole aftaler indi-
208
viduelt med sagsbehandleren, hvornår timerne skal ligge. Det skal meldes ud til skole og
daginstitutioner i hvert skoledistrikt, hvornår sagsbehandleren er at træffe på skolen.
209
6.2.1. Decentrale rådgivningsteam
Pr. 1.8.08 etableres 6 rådgivningsteams, som følger skoledistrikterne. Rådgivningsteamene etableres for at sikre tværfaglig og flerfaglig rådgivning inden evt. underretning.
Rådgivningsteams laver ikke sagsbehandling. Der må alene drøftes anonyme
sager. Hvis der skal drøftes konkrete sager skal der forinden tages stilling til
den enkelte mødedeltagers relevans i deltagelsen. Der må alene deltage
fagpersoner i disse møder såfremt det er relevant for den enkelte fagpersons
arbejde. Det forudsættes at borgeren/plus evt. den unge er informeret og
eventuelt inviteret til at deltage i mødet.Det bør i øvrigt overvejes om netværksmøder med fordel kan planlægges til at finde sted i umiddelbar forlængelse af rådgivningsteamets møder.
Formandskabet består af to personer. Formandskabet vælges for et år ad
gangen. Formandskabet er mødeleder, varetager dagsordensforberedelse
og udarbejder konklusionsreferater fra møderne.
De enkelte rådgivningsteam er organiseret omkring skole og daginstitutioner
i skoledistriktet ud fra tanken om, at barnet skal kunne følges – den røde
tråd – og for at sikre tilstrækkelig tvær- og flerfaglig rådgivning inden en
eventuel underretning.
Organiseringen af Rådgivningsteam er skoledistrikterne:
1.
2.
3.
4.
5.
Pedersborg skole inkl. Slaglille
¾ Villa Villekulla
¾ Magdalene Haven
¾ Pedersborg børnehus
Borgerskolen inkl. Alsted
¾ Røde Kors børnehaven
¾ Skovhuset
¾ Holberg have
Ruds Vedby
¾ Regnbuen
Holbergskolen
¾ Toppen
¾ Tag fat
¾ Ventemøllegården
Stenlille inkl. Stenmagle
¾ Kastanjen
¾ Sneppereden
¾ Stenlille børnehave
¾ Børnehuset i Munke Bjergby
210
6.
Frederiksberg skole
¾ Grønnegården
¾ Krongården
¾ Skovbørnehaven (puljeinstitution)
Følgende er medlemmer af rådgivningsteamet:
¾
Skolerepræsentant (fx afdelingsleder for specialundervisningen) – udpeget af skolelederen
¾
Daginstitutionsrepræsentant – udpeget af institutionslederen
¾
Dagplejepædagog
¾
PPR-psykolog
¾
Sundhedsplejerske
¾
Sagsbehandler fra Familierådgivningen
På ad hoc basis kan SSP, ungdomsskolen, andre eksperter og sagsbærere
deltage i rådgivningsteamets møder.
Mødefrekvens: 1 gang om måneden. Møderække fastlægges for et år ad
gangen.
Fast dagsorden til rådgivningsteammøder:
¾
Godkendelse af referat fra forrige møde
¾
Status på sager
¾
Nye konkrete sager, det skal fremgå, hvem der er
sagsbærer
a: anonyme sager, der ønskes drøftet mhp. flerfaglig rådgivning (det
fremgår, hvem der har sagen og lidt om sagens karakter)
b: navngivne børn, der ønskes drøftet mhp. Flerfaglig rådgivning.
¾
Problemstillinger af generel karakter i eget område.
Mødefrekvens i Rådgivningsteams
Rådgivningsteamet afholder et fast månedligt møde. Møderækken fastlægges for et år ad gangen.
211
6.2.2. Områdeledelsesfora
Pr. 1.8.08 etableres som noget nyt områdeledelsesfora.
Der etableres 5 områdeledelsesfora, som følger skoledistrikterne, med
undtagelse af Ruds Vedby og Dianalund, som sammen udgør ét områdeledelsesforum.
De 5 områdeledelsesfora etableres for at igangsætte initiativer i området
ud fra politiske/strategiske mål i forebyggelsesindsatsen.
Rådgivningsteamet refererer til områdeledelsen.
Formandskabet vælges for et år ad gangen.
Formandskabet har ansvar for at udarbejde og udsende dagsorden, være
mødeleder og udarbejde og udsende referater fra møder i områdeledelsesforummet. Formandskabet for hvert områdeledelsesforum har pligt til at
videreformidle referater til andre områdeledelsesfora mhp. videndeling.
Man har som medlem af et områdeledelsesforum ret og pligt til at holde
sig orienteret.
Følgende er medlemmer af et områdeledelsesforum:
¾
Institutionsledere i distriktet
¾
Skoleledere i distriktet
¾
Ledelsesrepræsentant(er), Familierådgivningen –
udpeget af – eller fagcenterchefen
¾
Ledelsesrepræsentant(er), Børn og unge – udpeget af – eller fagcenterchefen
¾
Dagplejeleder tilknyttes ét bestemt områdeledelsesforum, fagcenterchefen fra Børn og Unge beslutter hvilket.
På ad hoc basis kan konsulenter fra fagcenter Børn og Unge deltage i områdeledelsesfora.
Mødefrekvens: 3-4 gange om året.
Årlig videndelingskonference
Det er besluttet, at der én gang om året afholdes en videndelingskonference om udsatte børn og unge. Konferencen skal være Sorøs omdrejningspunkt for videndeling.
Deltagere på konferencen bliver alle repræsentanter og formænd for de 6
rådgivningsteams samt for de 5 områdeledelsesfora + repræsentanter fra
Fagcenter Børn og Unge.
Direktøren for Børn og Unge, fagcenterchefen for fagcenter Børn og Unge
samt fagcenterchefen for Familierådgivningen er ansvarlige for konferencens afholdelse. Den årlige konference skal desuden sørge for introduktion
212
til arbejdet (roller og ansvar) i de nyetablerede rådgivningsteams. Den
første konference afholdes i juni 2009.
213
6.2.3. Ungeteamet
Formål:
At skabe den bedst mulige vejledning for unge med særlige behov.
Dette gøres ved:
•
•
•
•
•
At danne et tæt tværfagligt samarbejde som sikkerhedsnet under udsatte unge.
At tilbyde en enstrenget vejledning, som de unge oplever som helhedsorienteret og sammenhængende.
At udvikle den kommunale vejledning, så der er størst mulig sammenhæng i arbejdsmetoder, procedurer og blanketmaterialer m. m.
At følge med i tendenser og behov i ungegruppen med henblik på løbende tilpasning af vore tilbud.
At skabe kompetenceudvikling i medarbejdergruppen ved vidensdeling.
Deltagere:
Ungeteamet består af:
• UUV-vejlederne, som er tilknyttet Sorø kommunes skoler
• Lederen af Børn- og unge sagsbehandlerne
• SSP-koordinator
• Visitator fra Jobcentret
Derudover indkaldes ad hoc medlemmer, primært de sagsbehandlere, der
har kontakt til de unge.
Mødestruktur:
Der holdes fast møder hver måned. På møderne drøftes enkelte unge, ligesom der udveksles erfaringer. Der laves referat af møderne.
214
6.2.4. Samarbejdsaftale med dagbehandlingen
Lovgrundlag:
• Personalet i dagbehandlingen er ansat på konto 520, d.v.s. de er ikke
ansat som en del af administrationen, men som en udførende enhed,
hvilket betyder at der som udgangspunkt for opgaveløsningen skal foreligge en bevilling til et konkret barn eller en konkret familie.
•
Det er besluttet at udførelsen af arbejdet er organiseret efter BUMmodellen, d.v.s. bestiller-udfører, hvorefter der er en adskillelse mellem den, der bestiller opgaven (sagsbehandleren) og den der udfører
opgaven (pædagogerne i dagbehandlingen)
•
Opgaveløsningen kan sidestilles med de private udbydere, som f.eks.
SK-reflekt, privatpraktiserende psykologer m.m.
Visitering:
• Sagsbehandleren træffer på baggrund af § 50 undersøgelsen, beslutning om foranstaltning. I enkelte tilfælde kan det også være at der behov for at visitere en opgave til dagbehandlingen, som et led i § 50
undersøgelsen.
•
Der udfyldes skema til visitering.
•
Det er vigtigt at sagsbehandlerens vurdering fremgår af skemaet,
d.v.s. at det fremgår hvad problemstillingen er, hvad der tidligere har
været af tiltag, samt hvad målet for opgaven er
•
Skemaet afleveres til administrationen, som skriver barnet/familien
på en liste over opgaver til visitering (venteliste)
•
Herefter afleverer adm. skemaet til lederen af dagbehandlingen, som
enten fordeler sagen direkte til en af behandlerne eller tager sagen
med på visitationsmøde.
•
Er der behov for uddybelse af opgaven eller andet, kan sagsbehandleren indkaldes ad hoc til visitationsmødet.
•
På visitationsmødet træffes beslutning om hvem sagen visiteres til.
•
Den der har fået sagen tager herefter kontakt til sagsbehandleren med
henblik på uddybning af opgaven, præcis afklaring af opgavens mål og
aftaler omkring antal timer og evt. aktivitetsbeløb.
215
•
Skemaet udfyldes med antal timer, aktivitetsbeløb, bevillingsperiode
og lov§ og underskrives af den fra dagbehandlingen, der har fået opgaven og af sagsbehandleren.
•
Skemaet afleveres herefter til adm., som indfører timetal m.m. i regnearket, som dels danner grundlag for et overblik over dagbehandlingens personale og de opgaver, der løses, men det danner også grundlag for opkrævning af betalingen.
•
Vær opmærksom på at opgaven først er visiteret til dagbehandlingen,
når opgavens mål, timetal og andre formalia er aftalt og skemaet er
underskrevet af begge parter. (Præcis, som når der visiteres til andre
private udbydere, skemaet skal sidestilles med en kontrakt).
Samarbejde:
Når opgaven er visiteret til dagbehandlingen og kontrakten er på plads,
aftaler sagsbehandler og behandleren rammerne for det fremtidige samarbejde. Der er dog nogle ting, der som minimum skal overholdes:
•
sagsbehandleren præsenterer behandleren og opgavens mål for familien, f.eks. ved et fælles møde
•
Behandleren skal udarbejde en skriftlig statusrapport, første gang efter 3 måneder og herefter hver 6. måned (medmindre andet er aftalt)
•
Rapporten skal gennemgås med familien og/eller den unge før den afleveres til sagsbehandleren.
•
Denne rapport danner grundlag for opfølgningen, d.v.s. at det skal
vurderes om indsatsen er den rigtige eller om der skal ændres i opgaveløsningen
•
Det er sagsbehandlerens ansvar at tage stilling til forlængelse af en
bevilling, men også at afslutte en bevilling (hvis opgaven er løst, eller
hvis der ikke opnås resultater), men i praksis vil det oftest ske i et tæt
samarbejde med behandleren
•
Hvis behandleren undervejs i forløbet bliver opmærksom på forhold,
der gør at opgaven enten er en helt anden, at timetallet er for lille eller
måske for stort, er behandleren forpligtet til i samråd med sagsbehandleren at tage stilling til evt. ændringer.
•
Såfremt der ændres i timetallet skal der gives besked til ad. herom.
216
•
Såvel sagsbehandler som behandler skal udvise etik og gensidig respekt for hinanden i samarbejdet, d.v.s. have tillid til at den anden udfører et fagligt kvalificeret arbejde
Fælles samarbejde:
•
hver 3. måned holdes fælles møde mellem alle i dagbehandlingen
og alle sagsbehandlerne, hvor vi løbende evaluerer samarbejdet og
evt. tager emner op til drøftelse
Økonomi:
• der er udarbejdet en fast timeløn på 340 kr., som dækker A til A
timer, d.v.s. de timer, som behandleren benyttet i forhold til det
enkelte barn eller den enkelte familie, d.,v.s. timer med barnet eller
hos familien, timer til kørsel ud til familien og til evt. rapportskrivning og mødedeltagelse f.eks. på skoler eller andet. Det er dette
antal timer, som skal påføres kontrakten.
•
Ad. udarbejder et regneark, hvor alle der er ansat i dagbehandlingen er oplistet. For hver gang, der visiteres en ny opgave, påføres
barnets navn og antal bevilgede timer ud for den enkelte behandler. Det samme gælder når en opgave ophører.
•
På baggrund af dette regneark opkræver adm. betalingen
•
For at sikre at betalingen er korrekt, er det aftalt at Adm. skal have
en kopi af bevillingen/kontrakten, således at sagen kan oprettes i
KMD børn og voksen som en foranstaltning og med den aftalte betaling
•
Adm.fremsender hvert kvartal en opgørelse over de timer, der skal
konteres, hvorefter ydelsen kan frigives i KMD børn og voksen.
DET ER SÅLEDES VIGTIGT AT KONTRAKTEN ER KORREKT UDFYLDT, SAMT
AT BEVILLINGERNE FØLGES OP OG FORLÆNGES, ÆNDRES ELLER AFSLUTTES.
217
Visitationsskema og kontrakt
Dato:
Sagsbehandler:
Forældres navn:
Faderens cpr.nr. :
Moderens cpr.nr.:
Adresse:
Tlf.:
Barnets navn:
Barnets cpr.nr.:
Søskende:
Barnets nuværende
dagtilbud –
inst./skole:
Problemstilling:
218
Nuværende
foranstaltninger:
Tidligere tiltag /
indsats vedr. familien:
Bevilges efter LSS §:
Opgavens mål:
Bevilgede ATA-timer
pr. uge:
Bevillingsperiode
(antal mdr.):
Aftalt opfølgning den:
Evt. øvrige
bemærkninger:
219
Dato:
Støtteperson:
Barnets navn:
Barnets cpr.nr.:
Mors cpr.nr.:
Bevilgede ATAtimer pr. uge:
Bevilling
Fra dato:
Til dato:
Bevilges efter
LSS §
Sagsbehandler:
Aktivitetsbeløb:
220
Disposition til statusrapport fra dagbehandlingen
•
Personlige data
Navn og adresse, cpr.nr. barn
Navn, adresse og cpr.nr. mor
Navn, adresse og cpr.nr. far
Hvem har forældremyndigheden?
•
Beskrivelse af støtteforholdet
Beskriv hvad der er opgaven - og hvor mange støttetimer der
er brugt.
Beskriv metoder og pædagogiske planer
•
Tiltag og udvikling
Beskriv hvordan der er arbejdet med barnet/den unge, og familien.
•

Beskriv ressourcer og vanskeligheder hos barnet, i forhold til:
o Sundhed
o Læring og skoleforhold
o Følelsesmæssig og adfærdsmæssig udvikling
o Identitet
o Social fremtræden
o Selvstændighed
o Familie- og sociale relationer

Beskriv ressourcer og problematikker hos forældrene i forhold
til:
o Forældrenes baggrund og familiens funktion
o Bolig, beskæftigelse og økonomi
o Slægtninge og andre i familiens netværk
o Familiens relationer til omgivelserne
o Forældrekompetence
Hvordan det har forløbet.

Beskriv samarbejder med barnet/den unge og hvordan det har
fungeret.
Beskriv samarbejdet med familien og hvordan det har fungeret.
221
•
Konklusion
Beskriv hvordan har forløbet været, og hvordan og hvorfor det
er afsluttet.
Beskriv samarbejdet med andre instanser skoler institutioner
m.m.
Evt. fremtidige tiltag til barnet/den unge og familien.
•
Familiens kommentarer
•
Børnenes kommentar
222
6.2.5. Samarbejdsaftale med Misbrugscentret vedr. børn i familier med alkohol
Sorø kommune har indgået et forpligtende samarbejde med Misbrugscentret
v/Slagelse kommune.
Denne aftale indebærer at der så vidt muligt er uddannet nøglepersoner på
samtlige skoler, institutioner og centralt i Familierådgivningen.
Disse nøglepersoner fungerer som videnspersoner i forhold til børn i familier
med alkoholmisbrug og kan kontaktes for rådgivning og egentlig sparring i
disse vanskelige sager.
Misbrugscentret tilbyder løbende kurser i uddannelse som nøglepersoner
samt i den svære samtale. Disse kurser er gratis. For mere materiale kan
Misbrugcentret kontaktes.
Endvidere er der etableret et tættere formaliseret samarbejdet, som i praksis betyder at der er udarbejdet en samarbejdsaftale og en handleguide for
samarbejdet mellem Sorø kommunes Familieafdeling, Voksen afdeling, Socialpsykiatri og Misbrugscentrene i henholdsvis Ringsted og Slagelse,samarbejdsaftale med henblik på:
•
At have et øget fokus på børn, der opvokser i familier med alkohol- og
stofproblemer
•
At omsorgsvigtede børn i familier med alkohol og stof problemer får
deres sag vurderet
•
At der på baggrund af denne vurdering iværksættes samarbejde med
familien og støtteforanstaltninger til disse børn.
•
At personale, der underretter om børns behov for særlig støtte, får
kvittering.
•
At forældrene med misbrug kommer i behandling.
•
At udvikle et tættere samarbejde mellem Sorø kommunes Voksen- og
Familieafdelingen og Misbrugscentrene i Ringsted og Slagelse.
Denne samarbejdsaftale kan rekvireres ved henvendelse til Familierådgivningen.
223
Børn- og ungegrupper
Endvidere er der etableret samtalegrupper for børn og unge, som et kontinuerligt tilbud i Slagelse Kommunes Misbrugscenter. Det er for børn og unge
i alders grupperne 9-12 år og for 13-16 år. Sundhedsafdelingen i Ringsted
kommune har ligeledes tilbud om børnegruppe. Odsherred kommune kører
Ungegruppe i Holbæk samt børnegruppe i Odsherred.
Misbrugscentret er endvidere behjælpelige med at opstarte børne og unge
grupper, hvis andre kunne være interesserede heri.
Site på nettet for unge
I efteråret 08 lancerer Slagelse kommune en ny hjemmeside for børn og unge ”mitfrirum.dk”. Misbrugscentret i Slagelse kommune og de børnefamiliesagkyndige har arbejdet med ideen i de sidste 2 år. Første etape af
hjemmesiden er lavet i samarbejde med HOPE.dk , og anden etape har Misbrugscentret lavet selv. Det er en hjemmeside, som har formål at hjælpe
børn og unge, der lever i familier med alkohol problemer. Siten bliver et
sted, hvor børn og unge kan finde faktuelle oplysninger, gode råd, have et
debatforum og en brevkasse. Men det vigtigste budskab er nok, at børn og
unge kan finde ud af, de ikke er alene med problemstillingen, og det er muligt at både børn og voksne kan få hjælp.
224
6.2.6. Informationspjece til plejefamilier ansat ved Sorø kommune samt
familier, der overvejer at blive plejefamilie.
Værdigrundlag:
Plejefamilier betragtes og behandles som samarbejdspartnere og de primære omsorgsgivere i forhold til børnene. Plejefamilierne har krav på den støtte
og vejledning, der skal til for at udføre den opgave, de har påtaget sig overfor barnet, barnets familie og øvrige netværk, inden for de rammer, der udstikkes af Sorø kommune.
Rekruttering af nye plejefamilier:
Når et barn skal anbringes i familiepleje, søger sagsbehandleren at finde en
plejefamilie, der kan imødekomme barnets specielle behov for omsorg og
eventuelt behandling. Det er derfor vigtigt hele tiden at opsøge nye plejefamilier.
Tilsyn i plejefamilien:
Når et barn placeres udenfor hjemmet, er det den kommune, hvor indehaveren af forældemyndigheden bor, der fører tilsyn med barnet. I Sorø kommune varetages dette tilsyn af sagsbehandleren, som kommer regelmæssigt i
plejefamilien. Plejefamilien har desuden mulighed for at kontakte sagsbehandleren telefonisk for at få råd og vejledning eller aftale et ekstra tilsynsbesøg. Samtalerne med plejefamilien kan f.eks. indeholde flg.:
• rådgivning og vejledning til den konkrete opgave
• oplysninger omkring barnets trivsel i plejefamilien
• barnets samvær med forældrene
• barnets forhold til daginstitution, skole, kammerater m.m.
Den kommune, hvori plejefamilien bor, skal udstede en generel godkendelse
og har endvidere en forpligtelse til at føre et generelt tilsyn med plejefamilien. I Sorø kommune tilstræbes det at dette tilsyn sker 1 gang årligt.
Samtaler med barnet:
Sagsbehandleren har til opgave, at sikre en god kontakt til barnet/den unge.
Samtalerne kan foregå i plejefamiliens hjem, på neutral grund eller hvor det
er hensigtsmæssigt afhængig af barnets/den unges alder, modenhed og aktuelle problemstillinger. Samtalerne foregår alene med barnet.
Samtalerne finder sted ved hvert tilsynsbesøg og har til formål at sikre at
barnet/den unge trives.
Godkendelse af plejefamilier efter Lov om Social Service § 142, stk
1:
Når en familie henvender sig til kommunen og søger om at blive godkendt
som plejefamilie, starter en godkendelsesprocedure. Hvis den første kontakt
sker pr. telefon, spørger sagsbehandleren ind til faktiske forhold såsom
225
navn, adresse, alder, familiemæssig baggrund, baggrund for henvendelsen
m.m.
Herefter fremsendes et ansøgningsskema, som familien skal udfylde. Samtidig skal der gives tilladelse til indhentning af såvel lægelige oplysninger som
straffeattest.
Når dette skema modtages retur:
• indhentes der status fra egen læge på begge.
• indhentes der offentlig straffeattest på begge.
• indhentes der børneattest på begge.
• indhentes der oplysninger fra skattevæsenet
• undersøges det om familien tidligere har været i kontakt med de
sociale myndigheder omkring deres egne børn
• undersøges det om der er restancer til det offentlige
For at blive godkendt som plejefamilie, skal følgende forhold vurderes:
• straffeattesterne og børneattesterne
• psykiske lidelser, misbrug eller livsbegrænsende/livstruende sygdomme
• væsentlige problemer med egne børn
• økonomien skal være sund og stabil
• familien/parret skal have boet sammen i minimum 4 år
• der må normalt ikke være mere end 40 års aldersforskel på den
ældste i plejefamilien og barnet
• egne børns alder i forhold til den ønskede målgruppe
Hvis disse forhold er i orden, aftales besøg i familien. Der vil som regel blive
aflagt 2 besøg. Forinden første besøg fremsendes et skema, som danner
grundlag for samtalen. Ved samtalen vil følgende blandt andet blive drøftet:
• egen opvækst og familiemæssige baggrund
• uddannelsesmæssig baggrund og erhvervserfaring
• familiedynamik
• opdragelsesmønstre
• netværk
• familiens egne børn
• fritidsinteresser
• religion
• motiv til at ansøge om at blive plejefamilie
• holdninger til sociale problemer
• holdninger til plejebørn
• holdninger til forældresamarbejde
• holdninger til fremtiden
• holdninger til samarbejde med forskellige myndigheder
• holdninger til at være en ”offentlig” familie
226
Formålet med samtalen er primært at afdække familiens motiv, forventninger og ressourcer i forhold til det at blive plejefamilie.
Efter 1. besøg skal ansøgerne på lovbefalet kursus for plejefamilier.
2. besøg finder sted, når Sorø Kommune har modtaget dokumentation for
deltagelse i kursus.
Der udfærdiges en rapport, som ansøgerne får i høring, før den forelægges
til beslutning.
Hvis familien findes egnet, udstedes en generel godkendelse, hvoraf det
fremgår, hvilke opgaver familien vurderes at kunne påtage sig.
Hvis familien ikke findes egnet, sendes et begrundet afslag. Denne afgørelse
kan ikke ankes.
Forventninger til vore plejefamilier:
Plejefamilierne skal kunne:
• samarbejde med relevante samarbejdspartnere, såsom forældre,
skole sagsbehandler m.m.
• være indstillet på at modtage supervision samt opsøgende overfor
råd og vejledning
• være åbne og ærlige
• være velforberedte, når der er tilsynsbesøg
• være personligt fleksible, og ikke have fastlåste meninger om f.eks.
hvordan børn skal opdrages
• holde sig ajour omkring viden, der er nødvendig i forhold til det enkelte barns problemstillinger
• deltage i kursus eller temadage
• være indstillet på at der er kontakt mellem barnet og barnets forældre
• arbejde med barnet, så barnet på sigt kan hjemgives
• overholde tavshedspligten
Ansættelsesvilkår og praktiske oplysninger:
Plejefamilier, der modtager børn og unge i aflastning eller døgnpleje fra
Sorø kommune, bliver kontraktansat.
Fastsættelsen af plejevederlaget tager udgangspunkt dels i et samspil
mellem barnets problematik og plejefamiliens kompetencer, dels i hvilke
arbejdsopgaver familien skal udføre.
I forbindelse med en konkret anbringelse, udfærdiger sagsbehandleren en
handleplan for det enkelte barn. Denne handleplan skal omhandle:
227
•
•
•
•
•
•
•
•
baggrund for anbringelsen, herunder hvordan bar nets opvækst
har været
barnets problemstillinger
barnets ressourcer
plejefamiliens opgaver i forbindelse med anbringelsen
evt. supplerende støtteforanstaltninger
forældrenes problematik/ressourcer
samvær med forældrene, form og hyppighed
tidspunkt for opfølgning
Ved ændring af plejeopgaven kan der ske ændringer i lønfastsættelsen.
Vederlagsfastsættelse:
1 – 2 lønandele. Børn og unge uden specielle behov for støtte:
Det vurderes at plejeopgaven kun kræver et minimum i forhold til de ekstra
ressourcer, der skal anvendes omkring plejebarnet.
Der stilles ingen specielle krav til plejefamiliens kompetencer.
3 lønandele. Børn og unge uden specielle behov for støtte:
Børn der udvikler sig alderssvarende, som indgår i skole, dagtilbud og lign.
uden særlig støtte. Der kan stilles alderssvarende krav til barnet og barnet
eller den unge er i stand til at honorere disse.
Det kræves af plejefamilien at familien har almen erfaring med hensyn til at
indgå i et forpligtende, stimulerende og dannende samspil med børn.
4 lønandele. Børn og unge med lettere problemer:
Børn der har lettere faglige og/eller sociale problemer, for eksempel betinget
af understimulering. Børn, der ikke er alderssvarende udviklet på flere områder, f.eks. følelsesmæssigt, socialt, motorisk og sprogligt. Børn der har
manglende tillid og forventning til voksenomsorg og/eller ukritisk adfærd i
forhold til voksne.
Af plejefamilien kræves det at familien har en vis pædagogisk indsigt.
Plejefamilien skal også være i stand til at modtage og opsøge rådgivning,
vejledning og supervision. De skal være rummelige samt kunne reflektere
over anvisninger fra samarbejdspartnere.
5 lønandele. Børn og unge med særlige behov:
Børn, der udviser tydelige signaler i form af psykiske reaktioner, f.eks. børn
med lettere udviklingsmæssige personlighedsforstyrrelser. Børn med adfærdsreaktioner, som betinger at der er særlig støtte i skole eller dagtilbud.
Børn, der har været udsat for mishandling og/eller groft omsorgssvigt og
som følge heraf på mange områder ikke er alderssvarende udviklet. Børn
med væsentlige psykosomatiske symptomer eller psykiske/psykiatriske
symptomer, f.eks. angst, mistillid, neuroser, encoprese o.lign.
228
Det kræves at plejefamilien har en pædagogisk viden og handlekompetence.
Plejefamilien skal være i stand til at se og møde barnet på dets udviklingstrin og derfra arbejde professionelt videre. Plejefamilien skal være i stand til
at modtage samt opsøge viden, råd og vejledning samt kunne reflektere
over anvisninger fra samarbejdspartnere samt have en høj grad af rummelighed i familien.
6 lønandele. Børn og unge med væsentligt behov for særlig støtte,
der gør en behandlingsmæssig indsats nødvendig:
Børn, der har været udsat for langvarig tung belastning og som viser tydelige tegn på adfærdsproblemer, f.eks. børn af forældre, der er i misbrug. Børn
der fungerer udviklingsmæssigt meget dårligt og ikke udvikler sig alderssvarende, f.eks. en begyndende fejludvikling af personlighedsmæssig karakter.
Børn, der har vanskeligt ved at knytte sig til eller skabe relationer til andre
børn og voksne, herunder forstyrrelser i den primære kontakt.
Af plejefamilien kræves det at familien har pædagogisk viden, praksiserfaring og handlekompetence i et sådant omfang, at plejefamilien er i stand til
at udføre behandlingsarbejde. Plejefamilien skal være i stand til at se og
møde barnet på dets udviklingstrin og derfra arbejde professionelt videre.
Herunder støtte op omkring barnet i forhold til andre samarbejdspartneres
behandlingsindsats. Plejefamilien skal således i dagtimerne kunne deltage i
møder og konferencer omkring barnet. Plejefamilien skal endvidere kunne
reflektere over anvisninger fra samarbejdspartnere samt have høj grad af
rummelighed i familien.
7 lønandele. Børn og unge med åbenbar risiko for at udvikle varige
skader:
Børn med behandlingskrævende svære følelsesmæssige og/eller sociale problemer, hvor muligheden for at indgå i nære følelsesmæssige relationer ikke
er udelukket. Børn med svære psykiske problemer. Børn, der har været udsat for seksuelt misbrug. Børn, hvis behov nødvendiggør at plejeforældrene
i forbindelse med barnets anbringelse tager orlov og er hjemme i dagtimerne.
Det kræves af plejefamilien, at de har en indgående pædagogisk viden,
praksiserfaring og handlekompetence i et sådan omfang, at plejefamilien er i
stand til at udføre behandlingsarbejde. Plejefamilien skal være i stand til at
se og møde barnet på dets udviklingstrin og derfra arbejde professionelt videre. Herunder støtte op omkring barnet i forhold til andre samarbejdspartneres behandlingsindsats. Plejefamilien skal således i dagtimerne kunne deltage i møder og konferencer omkring barnet. Plejefamilien skal være i stand
til at modtage og opsøge viden, råd og vejledning samt kunne reflektere
over anvisninger fra andre samarbejdspartnere. Endvidere skal der være en
229
høj grad af rummelighed i familien ligesom den ene af plejeforældrene skal
være fri af øvrige arbejdsforhold.
Dispensation for aflønning ud over 7 lønandele. Børn og unge med
nedsat psykisk og eller fysisk funktionsevne:
Børn med psykiske og eller fysiske handicap. Børn med massive og komplekse problemstillinger, der rækker ud over de øvrige beskrivelser.
Vedr forældremyndighed
Under anbringelsen beholder forældrene forældremyndigheden, og de skal
inddrages og høres i behandlingen af barnet.
Vedr.samvær:
Af barnets handleplan fremgår det i hvilket omfang, barnet skal have samvær med sine forældre. Udgangspunktet er som regel at der skal være kontakt med forældrene hver 14 dag, men der skal foretages en individuel vurdering i forhold til det enkelte barn. Skal samværet være sjældnere end 1 x.
mdl. er det en beslutning, der skal tages i Børn- og Ungeudvalget.
I plejeopgaver der udløser 3 – 6 lønandele, forventes det at samværet forløber uproblematisk, at det ligger i faste rammer samt at plejefamilien ikke
skal bruge ekstra ressourcer i forbindelse med samværet.
Ved plejeopgaver der udløser 7 lønandele er der oftest tale om en plejeopgave, der er af en sådan karakter at der kan forventes at være problemer
omkring samværet, som indebærer at plejefamilien skal bruge ekstra ressourcer. Dette er der ved aflønningen taget højde for.
Supervision/vejledning:
Hvor der er behov for vejledning ydes dette som hovedregel af sagsbehandleren. Er der behov for supervision, kan dette ydes af eksterne konsulenter,
som oftest privatpraktiserende psykologer. Hovedparten af disse opgaver er
relateret til tilfælde, hvor der er alvorlig risiko for fejludvikling hos barnet.
Udgifter, der skal dækkes af kost- og logiandelen:
• kost incl. skolemælk
• logi – værelse, møbler, sengetøj, forsikring, legetøj m.m.
• vask
• personlig hygiejne
• medicin ved akut behandling
• frisør
• fødselsdagsgaver til klassekammerater og venner
• reparation og vedligeholdelse af cykel
• reparation af skoletaske
• skoleremedier
• skolefoto
230
•
•
•
•
•
•
skolearrangementer
fritidsarrangementer
klassekasse
kørsel til kammerater, indkøb m.m.
brug af telefon
porto
Kost og logibeløbet bortfalder helt når plejefamilien holder ferie uden plejebarnet.
Udgifter, der kan søges tilskud til, ud fra en individuel vurdering:
• børnehave, dagpleje, SFO, klub
• cykel, max. 1500 kr. hvert 3. år
• etableringsindskud, i følge Velfærdsministeriets vejledende takster.
Det er plejefamiliens opgave at stille et værelse med rimelig indretning til rådighed. Beløbet dækker ekstra udgifter til inventar samt
tøj i forbindelse med indflytning i familien.
• Ferietilskud, hvis plejefamilien tager barnet med på ferie max.
3.000 kr.
• Fritidsaktiviteter, max. 2 aktiviteter pr. barn
• Skolerejser/sommerlejre, udgiften kan søges dækket, hvis der er
tale om en obligatorisk rejse
• Konfirmation, der kan ydes tilskud til beklædning med en takst
fastsat af Velfærdsministeriet
• Nødvendig kørsel dækkes med statens laveste km. takst.
• Medicinudgifter, hvis der er tale om en varig eller kronisk lidelse
Der skal i hvert enkelt tilfælde fremsendes en skriftligt begrundet ansøgning.
A-kasse:
Plejefamilier kan kontakte Socialpædagogisk Landsforbund vedr. medlemskab, ansættelsesvilkår m.m.
Forsikring:
Plejefamilien skal have en ansvarsforsikring/husstandsforsikring. Plejebarnet
skal af plejefamilien tilmeldes folkeregisteret på plejefamiliens adresse og er
dermed dækket forsikringsmæssigt for skader på tredjemands ejendom.
Hvor forsikringen ikke dækker kan der indgives en ansøgning til Sorø kommune.
Opsigelse/ophør:
Ophør af plejeforholdet sker efter reglerne, som fremgår af kontrakten.
Tavshedspligt:
231
Plejeforældre er omfattet af tavshedspligt og må således ikke videregive
personlige oplysninger om plejebarnets og barnets forældres forhold. Dette
gælder også efter at plejeforholdet er ophørt.
Underretningspligt
Plejeforældrene har skærpet underretningspligt.
Ferie:
Alle plejefamilier betragtes som lønmodtagere og har dermed ret til at afholde ferie jf. Ferielovens bestemmelser.
Der sondres herefter imellem hvorvidt plejefamilien holder ferie med eller
uden plejebørn.
Såfremt plejefamilien ønsker at holde ferie uden plejebørn, vil familien blive
trukket i løn samt kostpenge. Til gengæld er de berettiget til udbetaling af
feriepenge, hvis disse er opsparet jf. gældende regler.
Holder plejefamilien ferie med barnet vil der blive udbetalt løn som normalt,
og der kan søges om et tilskud til dækning af udgifterne, der er forbundet
med at barnet er med på ferien.
Ved plejeforhold, hvor der udbetales en fast løn, er plejefamilien berettiget
til en særlig feriegodtgørelse på 1%, som udbetales 1 gang årligt.
Når plejeforholdet afsluttes, udstedes et feriekort på 12½% af den løn, der
er optjent i optjeningsåret. Såfremt der allerede er afholdt ferie skal dette
fratrækkes.
232
6.2.7. Samarbejdsaftale med Voksenområdet i forbindelse med overlevering når en ung fylder 18 år
Hvornår og hvordan bringes sagen om den unge op?
•
Der holdes et fast månedligt overleveringsmøde, dette er fastsat hver
den 2. tirsdag i måneden fra kl. 14.00 – 15.30 på Rådhuset i Sorø.
•
Børn- og ungesagsbehandleren i Familierådgivningen er forpligtet til at
bringe sagen op på dette møde i det kalenderår, hvor den unge fylder
18 år, d.v.s. når den unge er fyldt 17 år. Formålet ved at bringe sagen
op så tidligt, er at den kommende sagsbehandler indenfor voksenområdet kan tages med på råd i forhold til den langsigtede planlægning.
•
Endvidere er den sagsbehandler, der modtager en sag fra en anden
kommune, d.v.s. unge, der får selvstændig opholdskommune, forpligtet til at bringe sagen op på det førstkommende overleveringsmøde.
•
På mødet deltager ad hoc børn- og ungesagsbehandlere, sagsbehandlere fra Den socialfaglige myndighedsfunktion samt sagsbehandlere fra
Jobcentret. Endvidere deltager gruppelederen fra de tre omtalte områder.
•
Gruppelederen i Familierådgivningen er ansvarlig for udarbejdelse af
dagsorden. Der skal gives besked om aktuelle unge, der ønskes drøftet, senest en uge før mødet, således at dagsordenen kan sendes ud
en uge før mødet.
•
Der skal udfyldes Overleveringsskema (bilag 1). Andre relevante oplysninger, som § 50 undersøgelse, handleplan, psykologiske udtalelser, udtalelser fra opholdsstedet m.m kan hentes i sagen i KMD, som
er oprettet på den unges eget cpr.nr. Skemaet skal være udfyldt så
fyldestgørende at sagsbehandleren i Jobcentret kan bruge det som
grundlag for en Ressourceprofil. Der skal ligeledes, så vidt det er muligt, foreligge udtalelse/vurdering fra UU-vejleder, ligesom der skal
være en vurdering fra afgivende sagsbehandler i forhold til fremtidsperspektiv. F.eks. er den unge til ordinært arbejde? evt. med en mentorordning? skal der søges pension? skal den unge på revalidering? Er
den unge berettiget til et EGU eller STU forløb? el. lign. Endvidere skal
det fremgå hvilken § de forskellige tilbud er bevilget efter. Dette vil
gøre det muligt, allerede ved overleveringsmødet at afklare om evt.
bevillinger vil kunne gives efter voksen§, og hvis ikke dette er muligt,
vil familien skulle orienteres om at den omtalte bevilling ikke vil være
gældende efter det fyldte 18. år.
233
Hvad skal der tages stilling til på mødet?
1. hvad der skal ske, når den unge fylder 18 år, herunder om anbringelsen skal forlænges udover det fyldte 18. år (efterværn),
eller der skal iværksættes et uddannelsesforløb, som ikke kan
afsluttes inden det 18. år.
2. hvorvidt der er tale om en forlængelse efter børneparagrafferne,
d.v.s. det forventes at den unge efter endt efterværn, vil kunne
klare sig selv, eller om der er tale om en foranstaltning efter
voksenparagrafferne, d.v.s. det vurderes at den unge har et
langvarigt forsørgelses- og støttebehov.
3. hvorvidt den unge har opnået selvstændig opholdskommune og
sagen skal oversendes til den unges opholdskommune. (Som
udgangspunkt skal sagen oversendes, undtaget er de tilfælde,
hvor det på forhånd er givet at der er tale om at den unge skal
være anbragt i en kortere periode og den unge efter udskrivning
skal tilbage til Sorø kommune).
4. forsørgelsesgrundlag skal afklares, skal der søges SU, revalidering eller kontanthjælp
5. egenbetaling skal fastsættes
6. afklaring af hvem, der betaler hvad i forhold til opholdssted, skole m.m. samt hvem der udfylder/afgiver evt. refusionstilsagn
7. der laves skriftligt referat, hvoraf de ovenstående aftaler er detaljeret beskrevet, og referatet lægges på den unges sag i KMD.
8. I perioden indtil den unge fylder 18 år er børn- og ungesagsbehandleren fortsat hovedansvarlig, men aftaler/bevillinger skal
koordineres med modtagende sagsbehandler. Efter at den unge
er fyldt 18 år overtager sagsbehandleren i Jobcentret/og eller
den socialfaglige myndighedsfunktion den fulde sagsbehandling.
Der kan evt. aftales et fællesmøde, hvor aftalerne/rammerne for
sagsforløbet og samarbejdet afklares mere uddybende.
234
Aftaler for sager, der forbliver i Sorø kommune:
•
Det er aftalt at der kun skal være en hovedansvarlig sagsbehandler.
Da focus er på uddannelse og erhvervstilknytning, er det aftalt at sagen behandles af enten sagsbehandler i Jobcentret eller den socialfaglige myndighedsfunktion.
•
Børn- og ungesagsbehandleren er ansvarlig for at der er udfyldt Overdragelsesskema med henvisning til hvor relevante sagsakter, journalark, udtalelser, rapporter, handleplan m.m. kan findes i KMD. Såfremt
sagen overgår til voksenafdelingen og stedet kun er godkendt til børn
skal der søges en dispensation/godkendelse til at vedkommen kan blive efter det 18 år, ellers kan den socialfaglige myndighedsfunktion ikke overtage sagen. Dette gælder f.eks. i forhold til plejefamilier, og
opholdssteder for børn og unge som Bøgen, Hestehaven mv. Øvrige
tilbud skal foreligge på Tilbudsportalen som § 107 eller § 108.
•
Først når overleveringsskemaet samt henvisning til øvrige akter er
modtaget, er sagen overgivet.
•
er der tale om at foranstaltningen er forlænget efter børneparagrafferne, oprettes der også en sag i KMD børn og voksen og betaling til plejefamilie, opholdssted e.lign. foretages af familierådgivningen som en
ren administrativ handling.
•
Hvis en unge har bopæl i en anden kommune, og det aftales at sagen
forbliver i Sorø kommune, så vær opmærksom på, at der skal foreligge en skriftlig aftale om at Sorø kommune forbliver handlekommune,
som den unge, og opholdskommunen har underskrevet.
•
Såfremt der undervejs i samarbejdet opstår problemer eller uenigheder, skal disse afklares via gruppelederne for de tre afdelinger. Dette
er aftalt for at fremme samarbejdet og undgå at de enkelte sagsbehandlere bruger energi og tid på at diskutere og for at undgå at den
unge eller dennes familie bliver inddraget i uenigheder.
235
Aftaler for sager, der oversendes til anden kommune:
•
Børn- og ungesagsbehandleren er ansvarlig for at der oversendes
relevante sagsakter samt refusionstilsagn, hvoraf det fremgår hvorvidt der er tale om efterværn eller en anbringelse efter voksen§.
For sidstnævnte skal gruppelederen i den socialfaglige myndighedsfunktion underskrive refusionstilsagnet.
•
Kopi af refusionstilsagn skal afleveres til økonomikonsulenterne. Og
der skal oprettes sag i KMD børn og voksen (jvf. arbejdsbeskrivelse
for området mellemkommunale betalinger)
Aftaler for sager, der modtages fra andre kommuner:
•
sagen drøftes på førstkommende overleveringsmøde, hvor der tages stilling til hvem, der er ansvarlig for hvad (se notat vedr. sager,
der forbliver i kommunen)
•
i de tilfælde, hvor afgivende kommune tilbyder at holde et ”overdragelsesmøde” deltager sagsbehandler fra såvel Jobcentret, den
socialfaglige myndighedsfunktion som Familierådgivningen.
236
Overdragelsesskema
mellem familierådgivningen og den socialfaglige myndighedsfunktion samt Jobcenter
Navn
Cpr.nr.
Sagsbehandler:
Familierådgivning
Jobcenter
Myndighedsfunktion
Betalingskommune
Dato
Skolegang herunder indlæringsevne
Dato
Interesser samt evt. fritidsjob
Dato
Socialt
Dato
Vurdering af ressourcer/begrænsninger
Dato
Ophold/inst. /paragraffer og økonomi – egen økonomi
237
Dato
Helbred (eventuelt SEL § 100)
Dato
Vurdering i forhold til uddannelse/arbejde
Dato
Igangværende foranstaltninger/ Konkret plan herunder evt. efterværn.
238
6.2.8. Samarbejdsaftale med voksenområde (Børn i familie med psykisk
syge forældre)
1. Sorø Kommune har en enhedsforvaltning, og i en enhedsforvaltning
kan eksempelvis Familierådgivningen formelt set godt videregive oplysninger til Voksenområdet uden forældres samtykke. Det retlige
grundlag for at videregive oplysninger stiller med andre ord ikke hindringer i vejen for at man kan udveksle oplysninger.
2. Af etiske årsager er vi i Sorø Kommune imidlertid enige om, at forældre altid bliver bedt om samtykke inden oplysninger videregives, eksempelvis fra Familierådgivningen til Voksenområdet.
3. Selv om forældrene siger nej, kan vi efterfølgende formelt set godt videregive oplysninger. Men hvis vi skal opbygge og bevare et godt og
tillidsfuldt forhold mellem kommunen og forældrene har det stor betydning, at vi hele tiden har forældrene med i de beslutninger der bliver taget i forhold til deres familie.
Ovenstående tre punkter beskriver kort de etiske overvejelser.
Mandag den 10. november 2008 blev der som aftalt afholdt et afsluttende
møde.
I dette møde deltog Henriette Mogensen, Familierådgivningen, Lone Aagård,
Den sociale myndighedsfunktion, Jutta Haahr, Socialpsykiatrisk Center,
Klaus Christensen, Socialpsykiatrisk Center og Hans Christian Hansen, Fagcenter Handicap og socialpsykiatri.
De tre etiske overvejelser var udgangspunktet for en nærmere præcisering
og en mere konkret drøftelse af hvordan samarbejdet rent praktisk kan fungere i praksis.
Netværksmøder
Det blev aftalt, at hvis der i en sag både indgår medarbejdere fra Familierådgivningen og fra Voksenområdet afholdes et netværksmøde hvor både
forældre, repræsentanter fra Voksenområdet og Familierådgivningen deltager.
Det aftales at det er sagsbehandleren i Familieafdelingen, der er ansvarlig
for at indkalde til netværksmødet. I nye sager afholdes der altid et netværksmøde. Hvis der derudover er behov for et netværksmøde henvender
medarbejderne i Den sociale myndighedsfunktion eller Socialpsykiatrisk Center sig til sagsbehandleren i Familierådgivningen, som så tager initiativ til at
holde et netværksmøde. I nogle sager vil det også være relevant, at en
medarbejder fra Jobcentret deltager.
239
Underretningsforpligtelse
Hvis medarbejderne i Den sociale myndighedsfunktion og i Socialpsykiatrisk
Center får kendskab til udsatte børn og unge har medarbejderne underretningsforpligtelse og skal underrette Familierådgivningen.
Psykiatrimøder
Psykiatrimøderne er et forum hvor repræsentanter fra Distriktspsykiatrien,
Socialpsykiatrisk Center i Sorø Kommune, Familierådgivningen, Jobcentret
og Den sociale myndighedsfunktion mødes for at koordinere samarbejdet.
240
6.2.9. Arbejdsgang når børn skal tilbage til kommunale tilbud
Når et barn er anbragt i en særlig ekstern foranstaltning vurderer familierådgivninge og Fagcenter Børn og unge løbende tilbuddets indhold og barnets udbytte. Dette sker ved inddragelse af de involverede parter, lærere,
pædagoger, forældre og barn. Hvis børn- og ungesagsbehandler eller pædagogisk konsulent vurderer, at det vil være gavnligt at flytte barnet til et
kommunalt tilbud, træder følgende handleplan i kraft. Hjemtagelsen kan ske
løbende over hele året. Sker hjemtagelsen i forbindelse med starten på et
nyt skoleår, skal skoleplacering så vidt mulig ske inden 1. april.
1. Sagsbehandler orienterer barnets forældre om overvejelserne.
2. Herefter træffer sagsbehandler og pædagogisk konsulent i samarbejde en endelig beslutning om, hvorvidt man fortsat vil forsøge at finde
et kommunalt tilbud.
3. Hvis der er taget en beslutning om, at man vil forsøge at finde et
kommunalt tilbud til barnet, orienterer pædagogisk konsulent distriktsskolen og PPR om denne beslutning.
Sagsbehandler sørger for at fremsende relevant materiale i forhold til
sagens behandling til begge
instanser.
4. Distriktskolen skal nu i samarbejde med pædagogisk konsulent finde
den bedst mulige skoleplacering i kommunen. Dette kan indebære, at
et barn skal placeres på en anden skole end distriktskolen.
5. Når der er fundet en endelig skoleplacering , modtager barnets kommende skole en officiel skrivelse Fagcenter Børn og unge. Denne skrivelse skal, ud over beslutningen om hjemtagelse, redegøre for de forventninger Fagcenter Børn og Unge og Familierådgivningen har til det
kommende skoleforløb. Har Fagcenter Børn og Unge og Familierådgivningen skønnet det nødvendigt, at der skal følge en økonomisk bevilling med, oplyses dette ligeledes. Skole og SFO vil herefter være ansvarlig for løsning af opgaven. Skolen afgør selv, om dette sker med
eller uden ansættelse af ekstra personale.
6. Sagsbehandler orienterer forældrene om beslutningen om skoleplacering.
7. Skolen inviterer barnet og forældrene til et introduktionsbesøg på skolen.
241
8. Har barnet behov for et fritidstilbud, orienterer Fagcenter Børn og unge ligeledes SFO, klub eller andre relevante institutioner om beslutningen. Disse modtager tillige en kopi af relevant materiale.
9. Skolerne indkalder snarest muligt lærere, pædagoger (SFO og klub eller andre relevante institutioner), sagsbehandlere, BU og PPR til et
handleplansmøde.
Handleplanen skal indeholde:
• Faglige mål for det kommende skoleår og på sigt.
• Sociale mål for det kommende skoleår og på sigt.
• Generelle mål for barnets/den unges personlige udvikling.
Desuden skal der tages stilling til behov for:
• Støtte af det barn der er hjemtaget i form af samtale med psykolog m.m.
• Vejledning og støtte til de voksne der arbejder med barnet i skolen og i et eventuelt fritidstilbud f.eks. i form af supervision
m.m.
• Vejledning og støtte til hjemmet.
Handleplanen skal samtidig beskrive barnets introforløb i den nye skole og det eventuelt nye fritidstilbud
10.
Når handleplanen er færdig indkalder skolen forældrene og barnet
og orienterer om denne.
11.
Efter ét halvt år indkalder skolen alle parter nævnt i punkt 9 til en
foreløbig evaluering.
242
Skabelon til evaluering af elever der er startet i kommunale
skoletilbud:
1. Det sociale felt:
Barnet generelt:
• Hvordan trives barnet med skoleskiftet?
• Hvordan er barnets generelle tilstand? Har der været behov for at
inddrage PPR?
Klassen:
• Hvordan fungerer barnet i den nye klasse?
• Har barnet formået at skabe kontakt til de andre børn ?
• Har barnet fået opbygget nogle venskabsrelationer?
• Er barnet blevet accepteret i klassen?
• Hvordan opfatter klassens lærere/ barnets støttepædagog barnet?
• Er der behov for nye tiltag/justeringer?
Fritidstilbud:
• Hvordan fungerer barnet i det nye fritidstilbud?
• Har barnet formået at skabe kontakt til de andre børn ?
• Har barnet fået opbygget nogle venskabsrelationer?
• Er barnet blevet accepteret i fritidstilbuddet?
• Hvordan opfatter pædagogerne det nye barn?
• Er der behov for nye tiltag/justeringer?
Familien:
• Hvordan er den aktuelle familiesituation?
• I hvilken grad formår familien at støtte op om barnets skolegang?
• Er der behov for nye tiltag/justeringer i forhold til skole og fritidstilbuds samarbejde
med hjemmet?
• Er der behov for generelle tiltag i forhold til situationen i hjemmet?
2. Det faglige felt:
Beskriv kort barnets arbejdsindsats og standpunkter indenfor de tre første fag og et eller flere af de efterfølgende:
Dansk:
Matematik:
243
Sprog/engelsk/tysk:
Billedkunst/sløjd/hjemkundskab/håndarbejde:
Musik:
Kristendom:
Historie:
Samfundsfag:
Idræt:
NT:
Geografi:
Biologi:
Fysik/Kemi:
Giver barnets styrker og svagheder indenfor de forskellige fagområder
anledning til justeringer?
3. Generelt om opstarten – hvordan har samarbejdet mellem de
forskellige parter fungeret ?
Fungerer samarbejdet mellem skole/støttepædagog, fritidstilbud, sagsbehandler og F tilfredsstillende i forhold til det aktuelle barn?
Er der behov for justeringer?
Andre punkter til drøftelse:
244
7. Visitation til særlige tilbud
7.1. Ansøgning om ekstra støttetimer i institutionen/skolen
Som udgangspunkt har den enkelte skole/institution ansvar for at tilrettelægge den pædagogiske indsats og/eller undervisning i forhold til det enkelte barns behov. Herunder også hvis barnet/den unge har behov for særlig
støtte.
Der kan dog være særlige tilfælde, hvor et barn eller en ung har behov for
så omfattende en støtte, at det ikke kan rummes indenfor skolens/institutionens budget. Det kan f.eks. være enkeltintegreret specialundervisning. I sådanne tilfælde kan der ansøges om ekstra støtte.
En sådan ansøgning skal sendes til Fagcenter Børn og unge og skal indeholde nedenstående oplysninger.
Den skal være godkendt og underskrevet af lederen på institutionen/skolen.
Problemformulering:
•
•
•
•
•
Hidtidig indsats:
•
•
Handleplan:
• Hvordan
• Hvor længe
• Effekten heraf
245
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fysisk udvikling
9 Familiens netværk som har betydning for barnet
10 Forældrenes holdning til indstillingen
11 Hvad mener forældrene der skal arbejdes med
12 Hvad har forældrene gjort for at ændre på problemerne
forhold til:
hjemmet
Andet:
ansøges om.
246
7.2. Visitering af børn med særlige behov (snitflader mellem Fagcenter Børn og
unge samt Familierådgivningen)
Hvem er tovholder/ansvarlig?
Som udgangspunkt er det den, der har det daglige ansvar for barnet, der er
tovholder/sagsbærer. D.v.s. for skolebørn er det lærer i samråd med skoleleder og for småbørn er det pædagog i samråd med institutionsleder. I øvrige sager, f.eks. anbringelsessager, er det sagsbehandler. Er der behov pædagogisk sparring/vejledning i forhold til vurdering af barnets behov, som
ligger udenfor PPRs område, kontaktes de pædagogiske konsulenter for
henholdsvis skoleområdet og daginstitutionsområdet. Er der behov for sparring/vejledning omkring de sociale forhold, d.v.s. den hjemlige situation
kontaktes sagsbehandler.
Forældrekontakt varetages af skoleleder/instituttionsleder eller sagsbehandler.
Som udgangspunkt er skolen/institutionen forpligtet til at afsøge tilbud internt i kommunen, før end der visiteres til eksterne tilbud.
Hvem afgør hvilke sager?
Visitering til specialtilbud internt i kommunen, som er et rent skoletilbud, f.eks. specialklasserækken på Borgerskolen eller AKT-klasserne på
Frederiksberg skole. Skolen har selv kompetencen til at beslutte om et barn
skal visiteres til et specialtilbud indenfor kommunen. Skolen kontakter den
skole, hvor tilbuddet ligger, og aftaler et visitationsmøde, hvor der tages endelig stilling til om barnet kan optages, samt træffes aftale omkring det videre forløb. Ved uenighed inddrages centerchefen for fagcenter Børn og unge.
Vedr. visitering til interne tilbud i kommunen, hvor der er en behandlingsdel, som Familieklassen og Smilehullet. Den enkelte skole har
kompetence til at beslutte at et barn skal visiteres til et tilbud internt i
kommunen, men da der i forhold til disse tilbud, både er en skoledel og en
social del, er det vigtigt at være opmærksom på, så tidligt i forløbet at få
involveret såvel PPR psykolog som sagsbehandler fra Familierådgivningen.
Dette sker ved at inddrage PPR psykologen og sagsbehandleren i visitationsmødet, hvor der træffes endelig beslutning, om hvorvidt barnet kan optages.
Sociale sager, som bevilling af personlige rådgivere, støtte i hjemmet, efterskole m.m. afgøres af sagsbehandlerne, der har kompetencen. Specielle
sager drøftes på sagsbehandlernes sagsmøder, hvor gruppeleder deltager.
(De sager, der tages op på sagsmøderne er sager, hvor der er behov for at
247
få fastlagt et ensartet serviceniveau samt sager om anbringelse udenfor
hjemmet.) Sagerne visiteres ved direkte henvendelse til sagsbehandler. Ved
principielle sager/problemstillinger anbefales det, at disse forinden har været
bragt op til drøftelse i de decentrale rådgivningsteams..
Sager vedr. visitering af skoletilbud, eller støttetimer i form af enkeltintegreret specialundervisning afgøres af den pædagogiske konsulent i Fagcenter Børn og Unge eller på møde, hvor centerchefen for fagcenter Børn og
unge deltager. (De sager, der tages op på disse møder er sager, hvor der er
behov for at få fastlagt et ensartet serviceniveau). Skolen udarbejder indstilling, hvor der tages udgangspunkt i den udsendte disposition som altid skal
benyttes ved indstilling til specialskoler, støtte eller ved underretninger. Der
skal ligeledes vedlægges en vurdering fra PPRs psykolog. Er der tale om visitering til specialskoler skal der samtidig være taget stilling til om barnet/
den unge vil kunne rummes i et fritidstilbud indenfor kommunen. Er dette
ikke tilfældet, skal der medsendes en indstilling om evt. fritidstilbud, således
at der kan foretages en samlet vurdering/visitering. Sagerne sendes direkte
til den pædagogiske konsulent for skoleområdet.
Sager vedr. pasningstilbud eller ekstra pædagogisk støtte afgøres af
den pædagogiske konsulent i Fagcenter Børn og Unge eller på et. møde,
hvor centerchefen for fagcenter Børn og Unge deltager. (De sager, der tages op på disse møder er sager, hvor der er behov for at få fastlagt et ensartet serviceniveau.). Dette gælder også ved visitering til specialbørnehaver.
Institutionen udarbejder indstilling, hvor der tages udgangspunkt i den udsendte disposition som altid skal benyttes ved indstilling til specialskoler,
støtte eller ved underretninger. Der skal ligeledes vedlægges en vurdering
fra PPRs psykolog. Sagerne sendes direkte til den pædagogiske konsulent for
daginstitutionsområdet.
Sager, der har en social del og en skole/og eller pasningsdel behandles af visitationsteamet. D.v.s. sager, hvor de to afdelinger Fagcenter Børn
og Unge og Familierådgivningen samlet skal tage stilling til en bevilling. Det
er f.eks. indstilling om anbringelse udenfor hjemmet på en institution eller
opholdssted, hvor der er intern skole, eller dagbehandlingsskoler. Visitationsteamet består af de pædagogiske konsulenter fra Fagcenter Børn og unge samt gruppeleder for sagsbehandlerne i Familierådgivningen. Involverede
fagpersoner indkaldes ad hoc.
Hvordan er arbejdsgangen når en sag skal behandles på Visitationsteamet?
Det er alene skoleleder, institutionsleder og sagsbehandler, der kan indstille.
Sagerne sendes til Familierådgivningen senest 1 uge før mødet.
248
•
•
•
•
•
•
•
•
•
der udarbejdes en indstilling, som tager udgangspunkt i den udsendte disposition som altid skal benyttes ved indstilling til specialskoler, støtte eller ved underretninger
der skal altid foreligge accept fra forældrene
sagen skal være så grundigt belyst, at det er muligt at træffe en
afgørelse (kun rent undtagelsesvist vil sagsbærer eller andre relevante fagpersoner blive indkaldt)
hvis der er refereret til undersøgelser eller udtalelser, så skal disse
vedlægges.
der skal altid foreligge nye og opdaterede udtalelser på barnet
der skal foreligge en begrundet anbefaling
der skal endvidere foreligge en redegørelse for, hvorfor interne tilbud i kommunen ikke kan benyttes
så vidt det er muligt, skal der foreligge oplysninger om økonomi
(dette kan sagsbehandler være behjælpelig med)
alternative tilbud skal være undersøgt og beskrevet.
Visitationsteamets medlemmer mødes hver mandag eftermiddag kl. 14.00.
På dette møde bruges de første 15 min. på at gennemgå de sager, der er
indkommet i ugens løb. Og på baggrund heraf fastsættes dagsordenen til
næste uges møde. Ligesom der tages stilling til, hvorvidt der skal indkaldes
fagpersoner ad hoc.
Herefter træffes beslutning om de sager, der ugen før er sat på dagsordenen.. Efter mødet skriver sekretæren referat og sender beslutning om det
enkelte barn til sagsbærer. Det er som udgangspunkt sagsbærers ansvar at
formidle beslutningen til forældre og andre relevante samarbejdspartnere.
Dog er undtaget sager om visitering til specialskoler m.m., hvor der skal foreligge en skriftlig afgørelse med klageadgang. Sådanne afgørelser udarbejdes efterfølgende af de pædagogiske konsulenter i Fagcenter Børn og Unge.
Der træffes derfor på mødet afgørelse i hver enkelt sag om, hvis ansvar det
er at formidle beslutningen videre til forældrene. Ligesom der træffes aftale,
om hvem, der er ansvarlig for det videre forløb i forhold til at finde den konkrete skole og sikre endelig visitering. Som udgangspunkt er det sagsbehandler, der er ansvarlig for at finde opholdssteder og dagbehandlingsskoler,
og det er de pædagogiske konsulenters opgave at finde specialskoler og
specialinstitutioner.
Når en sag har været behandlet på møde i visitationsteamet og der er truffet
beslutning om visitering til et eksternt tilbud, betragtes denne beslutning
som en rammebeslutning. Det er herefter den udvalgte tovholders ansvar,
efterfølgende at finde det rette tilbud, og samtidig være opmærksom på såvel den faglige kvalitet som det økonomiske aspekt. Dette betyder at sagen
ikke skal op i visitationsteamet på ny eller til eftergodkendelse hos gruppeleder eller de pædagogiske konsulenter.
249
Visitationsteamets medlemmer har således den fulde kompetence til at træffe beslutninger, og kun undtagelsesvist inddrages fagcentercheferne. Dette
kan være i udvalgte sager af hensyn til fastlæggelse af ensartet serviceniveau, eller i sager, hvor en specialskole eller dagbehandlingsskole søger om
ekstra støtte for at kunne rumme barnet.
250
7.3. Indstilling til PPR
Indstillingsskemaet består af en forside, hvor officielle data nedskrives. På
denne forside angives også, om der ønskes assistance fra psykolog eller tale-hørekonsulent. Skemaet kan bruges til indstilling af såvel småbørn som
skolebørn.
Herefter følger 2 forskellige oplysningsark, alt efter om der indstilles til psykolog eller tale-hørekonsulent.
Indstillingsskema og oplysningsark er skrevet i excel med henblik på at få
skemaerne til at fungere som skabelon, så I kan skrive så meget i hvert felt,
som I synes. De ligger på Phønix.
Desuden er der lavet en vejledning, hvor PPR giver råd og forslag til arbejdsgange m.m
Vejledningen er skrevet i WORD. Den er i én fil. Først kommer vejledning om
indstilling af skolebørn, og derefter vejledning om indstilling af småbørn.
PPR valgte at gøre det sådan, da der er 2 forskellige bekendtgørelser, der
skal tilgodeses, og fordi hverdagen i daginstitutioner adskiller sig en del fra
skoleverdenen. Samtidig er det alligevel tilstræbt, at de 2 vejledninger er
ens, hvor det kan lade sig gøre.
251
Vejledning om indstilling til PPR
Skoleelever
Indlæringsvanskeligheder
Vanskeligheder vedrørende adfærd,
kontakt og trivsel
(AKT-vanskeligheder)
252
Hvem gør hvad?
1. Det berørte personale laver grundige iagttagelser og observationer.
Disse nedfældes skriftligt.
2. Der tages relevante faglige eller andre prøver.
3. Bekymringen deles med forældre, lærerteam og leder.
4. Mulige tiltag drøftes.
5. Forældrene og eleven involveres aktivt i problemets løsning, og skolen
udarbejder sammen med forældrene en skriftlig handleplan.
6. Der arbejdes målrettet med indsatsen, som evalueres.
7. Peger evalueringen på, at der er behov for yderligere indsats, kan:
•
Den første handleplan revideres
•
Skolelederen kan foranledige at andre løsningsmuligheder inddrages, eks. drøftelse på specialcentermøde, rådgivningsteam,
sagsbehandler, sundhedsplejerske eller PPR.
I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at handle hurtigere, hvis
elevens situation taler herfor – denne vejledning tilsidesætter ikke de
almindelige underretningsforpligtelser.
Indstilling til Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR).
1. Skolelederen fremsender indstilling til PPR vedlagt handleplan og relevante faglige og andre prøver. Det skal fremgå, hvilke former for støtte,
der har været forsøgt, og med hvilket resultat.
2. Forældrene og eleven skal være grundigt inddraget i processen omkring
beskrivelsen af vanskelighederne og med deres underskrift og kommentarer bekræfte, at de er indforstået med indstillingen.
3. Indstillingen sendes til PPR på postadressen: Rådhusvej 8, 4180 Sorø.
4. Familierådgivningens administrative personale sender besked til indstiller
og forældre om, at indstillingen er modtaget, og med oplysning om,
hvilken PPR - medarbejder, der har modtaget indstillingen.
5. De fleste sager vil starte med et netværksmøde, som skolen indkalder
til, og hvor sagens videre forløb aftales.
6. PPR foretager undersøgelse/vurdering efter behov.
7. Der udarbejdes skriftlig rapport med redegørelse for den pædagogiskpsykologiske vurdering og evt. forslag til foranstaltninger.
8. Forslag til foranstaltninger kan være:
• Henvisning til specialundervisning eller specialpædagogisk bistand, herunder overvejelser mht. specialundervisningens karakter
• Rådgivning, vejledning og konsulentbistand til lærere, pædagoger, forældre, elev og evt. andre relevante personer.
253
•
Inddragelse af nødvendig supplerende ekspertise eller henvisning til andre instanser.
• Anbefaling af specialundervisning eller specialpædagogisk bistand/behandling i særlige undervisningsmiljøer, såsom specialklasse eller specialskole eller dagtilbud.
9. Opfølgning og evaluering af indsatsen overfor børn og unge, der modtager specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, sker
mindst én gang årligt.
254
Småbørn
Vanskeligheder vedrørende
adfærd, kontakt og trivsel
Tale-sprogvanskeligheder
Bekymring vedrørende
barnets udvikling
255
Hvem gør hvad?
1. Det berørte personale laver grundige iagttagelser og observationer.
Disse nedfældes skriftligt.
2. Daginstitutionen laver relevante udviklingsbeskrivelser.
3. Bekymringen deles med forældre, fagfæller og nærmeste leder.
4. Mulige tiltag drøftes.
5. Forældrene involveres aktivt i problemets løsning, og institutionen udarbejder i samarbejde med forældrene en skriftlig handleplan.
6. Der arbejdes målrettet med indsatsen, som evalueres.
7. Peger evalueringen på, at der er behov for yderligere indsats, kan
• Den første handleplan revideres eller
• Institutionslederen foranledige, at andre løsningsmuligheder
inddrages (eks. rådgivningsteam, sagsbehandler, sundhedsplejerske eller PPR)
I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at handle hurtigere, hvis
barnets situation taler herfor – denne vejledning tilsidesætter ikke de
almindelige underretningsforpligtelser.
Indstilling til Pædagogisk - Psykologisk Rådgivning (PPR).
1. Lederen fremsender indstilling til PPR vedlagt handle- og udviklingsplaner. Det skal fremgå, hvilke former for støtte, der har været forsøgt, og med hvilket resultat.
2. Forældrene skal være grundigt inddraget i processen omkring beskrivelsen af vanskelighederne og med deres underskrift og kommentarer
bekræfte, at de er indforstået med indstillingen.
3. Indstillingen sendes til PPR på postadressen: Rådhusvej 8, 4180 Sorø.
4. Familierådgivningens administrative personale sender besked til indstiller og forældre om, at indstillingen er modtaget, og med oplysning
om, hvilken PPR - medarbejder, der har modtaget indstillingen.
5. De fleste sager vil starte med et netværksmøde, som daginstitutionslederen indkalder til, og hvor sagens videre forløb aftales.
6. PPR foretager undersøgelse/vurdering efter behov.
7. Der udarbejdes skriftlig rapport med redegørelse for den pædagogiskpsykologiske vurdering og evt. forslag til foranstaltninger.
8. Forslag til foranstaltninger kan være:
•
Rådgivning, vejledning og konsulentbistand fra tale-hørepædagog
og/eller psykolog
256
•
•
Henvisning til specialpædagogisk bistand, herunder undervisning
ved tale-hørepædagog
Inddragelse af nødvendig supplerende ekspertise eller henvisning til
andre instanser, f.eks. CSU (center for specialundervisning/ TaleHøre-Syn), børnepsykiatrien, speciallæge eller børnesagsbehandler.
9. Opfølgning og evaluering af indsatsen overfor børn, der modtager specialpædagogisk bistand, sker mindst to gange årligt.
257
Indstilling til Pædagogisk psykologisk rådgivning.
Psykolog
Tale-hørekonsulent
Modtaget PPR:
Journal nr.:
Barnets navn
Cpr.nummer
Adresse
Institution / Skole
Stue / Klasse
Klasselærers / kontaktpædagogs e-mail:
Evt. telefon
Forældres navn/navne
Cpr.nummer
Adresse / adresser
Telefonnumre
Hjemme
Arbejde
Mobil
Far:
Begge:
Evt. e-mailadresse:
Hvem har forældremyndigheden?
Mor:
Sæt X
Tidligere PPR-indstilling?
Hvis ja, hvornår og i hvilken kommune?
258
Oplysningsark til psykolog
Udfyldes af indstiller
Baggrund for bekymring (kort beskrivelse af problemstilling)
Ressourcer:
Hvad er barnet god til /
hvad støtter det?
Vanskeligheder:
Hvad har barnet svært
ved?
Tiltag
Effekt
Relationer til andre børn
Adfærd i strukturerede situationer (samling/undervisning)
Adfærd i ustrukturerede situationer(leg/frikvarter/SFO)
Trivsel – fysisk (sygdom - sundhed - fravær)
Trivsel – psykisk (humør - følelsesmæssig tilstand)
Sprog og kommunikation
Motorik
259
Hvad har skolen/institutionen forsøgt for at afhjælpe vanskelighederne, og hvilken effekt har det haft? (Vedlæg
handleplan, pædagogiske udviklings- og evalueringsbeskrivelser)
260
Særligt for skoleelever
Dansk: Fagligt standpunkt, indsats og arbejdsform i undervisningen/elevplan
Matematik: Fagligt standpunkt, indsats og arbejdsform i
undervisningen/elevplan
Øvrige fag: Fagligt standpunkt, indsats og arbejdsform i
undervisningen/elevplan
Forældres oplysninger om barnet (udfyldes af forældre):
Bemærkninger til ovenstående
Helbredsoplysninger: Svangerskab, fødsel, tidlig udvikling, motorik, syn, hørelse, evt. sygdomme eller handicap, medicinering, hospitalsophold
Familiens læge
Familiens medlemmer og evt. netværk (andre med stor
betydning for barnet og familien)
Ressourcer:
Hvad kan jeres barn/ hvad
støtter det?
Vanskeligheder:
Hvad har jeres barn svært
ved?
Relationer til andre børn. Hvordan har jeres barn det
med venner og søskende?
Relationer til forældre og andre voksne?
Fritidsaktiviteter og andre interesser?
261
Alvorlige hændelser i opvæksten?
Hvad har I gjort for at ændre på barnets situation? Har
det haft effekt?
Hvad tror du, der kan gøres i skolen/institutionen for at
støtte jeres barn?
Hvad tror du, I kan gøre for at støtte barnet?
Øvrige oplysninger, kommentarer eller spørgsmål:
Besvares af skoleeleven, evt. sammen med en voksen:
Hvad er godt?
Hvad er skidt?
Hvad kunne gøre det bedre?
I timerne
I frikvartererne
Hjemme
I fritiden
262
263
Underskrifter:
Indstiller/udfyldt af:
(lærer/pædagog)
Dato, navn og underskrift
Forældre/værge:
Skole/-institutionsleder:
Sendes til: Familierådgivningen, PPR, Rådhusvej 8, 4180 Sorø
264
Oplysningsark til tale- hørekonsulent
Udfyldes af indstiller
Baggrund for bekymring (kort beskrivelse af problemstilling)
Ressourcer:
Hvad er barnet god til /
hvad støtter det?
Vanskeligheder:
Hvad har barnet svært
ved?
Tiltag
Effekt
Relationer til andre børn
Adfærd i strukturerede situationer (samling/undervisning)
Adfærd i ustrukturerede situationer(leg/frikvarter/SFO)
Trivsel – fysisk (sygdom - sundhed - fravær)
Trivsel – psykisk (humør - følelsesmæssig tilstand)
Sprog og kommunikation
Motorik
265
Hvad har skolen/institutionen forsøgt for at afhjælpe vanskelighederne, og hvilken effekt har det haft? (Vedlæg
handleplan, pædagogiske udviklings- og evalueringsbeskrivelser)
266
Forældres oplysninger om barnet (udfyldes af forældre):
Bemærkninger til ovenstående
Helbredsoplysninger: Svangerskab, fødsel, tidlig udvikling, motorik, syn, hørelse, evt. sygdomme eller handicap,
medicinering, hospitalsophold
Familiens læge
Har jeres barn pludret?
Er barnets hørelse undersøgt?
Hvor?
Hvornår?
Men hvilket resultat?
Begyndte en af jer forældre at tale sent?
Belastninger i barnets opvækst?
Hvad har I gjort for at ændre på jeres barns situation?
Har det haft effekt?
Hvad tror I, der kan gøres i institutionen/skolen for at
støtte barnet?
Hvad tror I, I kan gøre for at støtte barnet?
267
Øvrige oplysninger, kommentarer eller spørgsmål:
Underskrifter:
Indstiller/udfyldt af:
(lærer/pædagog)
Forældre/værge:
Skole/-institutionsleder:
Sendes til: Familierådgivningen, PPR, Rådhusvej 8, 4180 Sorø
268
7.4. Procedure ved behov for specialpædagogisk bistand m.m.
Ansvar: der hersker ingen tvivl om, at det er den enkelte skole/institution/dagpleje, der er ansvarlig overfor de børn, der er indskrevet,
og som skal iværksætte handling indenfor egen ramme.
Problem/bekymring: opstår der bekymring/problem for det enkelte barns
læring/trivsel kontaktes PPR for rådgivning eller Familierådgivningens børn
og unge sagsbehandlere underrettes, hvorefter de handler.
Støttepædagoger: som beskrevet er udgangspunktet, at skolen/institutionen selv foranstalter det nødvendige behov for det enkelte barn.
Skulle der, på trods af dette, opstå ekstraordinært behov for støtte kontakter LEDEREN den pædagogiske konsulent i Fagcenter Børn og unge. Hvis
fagcentret vurderer, at der er tale om ekstraordinært behov bevilger og
bestiller Fagcentret opgaven i Familierådgivningens dagbehandling og LEDEREN orienteres. Af ansøgningen skal indhold, mål og omfang beskrives.
(Se nærmere herom under punkt 7.1.)
Ergoterapi og fysioterapi: I disse tilfælde foreligger der normalt lægelige
udtalelser. Ansøgning om denne form for terapi fremsendes til den pædagogiske konsulent i Fagcente rBørn og Unge.
Specialet for daginstitutioner: Ved motoriske og /eller 2sprogsvanskeligheder kontaktes institutionens ansvarlige, som tager kontakt
til Sorø kommunes motorikpædagog eller 2-sprogspædagog.
Motorikpædagog. Annette Badstue Rasmussen
2- sprogspædagog: Annemette Sønderskov
Specielt for skoler:
Læsekonsulent: Elisabeth Sparre Aagerrup, Holbergskolen
Bibliotekskoordinator: Anne-Lene Grønnegård, Stenlille skole
IT-rygsæk. Jf. særskilt skrivelse.
269