Aïda Regel Poulsen - Center for Høretab

Talepædagogen
og det inkluderede barn
mandag 12. april 2010
Hørekonsulent
Aïda Regel Poulsen
ar@cfh.dk
Med udgangspunkt i det
enkelte barn….
…. teknik og alt det der….
ved børn med høretab
2
præsentationen
– Fagpersonen
3
– Det private
Min undersøgelse:
(januar 2009)
Sammentalt med gruppen af elever med HA, har vi på Fredericiaskolen i alt 26 elever (41%), der foretrækker at
anvende teleslynge. 10 elever (16%) er bedst tilpas med FM. 2 elever (3%) synes, FM og teleslynge fungerer
lige godt, mens i alt 25 elever (40%) helst er fri for at anvende nogen ekstra form for kommunikationsteknisk
udstyr (fig. 10).
4
Med udgangspunkt i det enkelte barn…
Opmærksomhed omkring den audiologiske behandling
Høreapparattildeling(tilpasning) og tilpasning/Cochlear Implant og tuning
Opmærksomhed i forhold til omgivelserne, akustik især
i forhold til tildeling af ekstra kommunikationsteknisk udstyr
Opmærksomhed på relevant brug af kommunikationsteknisk udstyr i udvalgte
situationer
- typer af kommunikationsteknisk udstyr og den tekniske opbygning i forhold til
pædagogisk metodik
Opmærksomhed på kommunikations- og mestringsstrategier
Fokus på behandlersystemet og behandlerstrategier
menneskesyn og mulig praksis i en hverdag
mulighed for høreteams på PPR?
regler omkring ansøgninger
at bruge den ambulerende konsulentfunktion fra Center for Høretab
5
inkluderingstanken
.. Et menneske med en nedsat funktionsevne er
ikke nødvendigvis handicappet.
Handicappet skabes af diskriminerende
holdninger og handlinger, kultur og institutionel
praksis, som en person med en nedsat
funktionsevne møder igennem sit liv.
Handicappet gør, at personen bliver hindret i at
lære og deltage ud fra sine forudsætninger.
6
Et spørgsmål om ord….
• CI >< HA
• CI-bruger >< hørehæmmet
– Person med høretab (hvor er identiteten?)
• Inkludere >< integrere
• Lykkes det >< skoleskift til specialskole/centerklasse
• Omskriver vi bare en virkelighed?
7
Udgangspunktet er ikke længere den
enkelte.
8
Der skal i særdeleshed tages vare på
mangfoldigheden i elevgruppen.
13-04-2010
Der er STOR forskel på tale, der
høres som hørbar
og tale, der høres som meningsfuld
Carol Flexer, September 2008
9
Hørbar betyder, at talen ’høres’ men ikke
høres tydeligt nok til at skelne specifikke
sproglyde.
• Hørbarhed bæres af vokaler – høj energi, lavfrekvente
talelyde.
• De lave frekvenser på 250 Hz og 500 Hz bærer 90 %
af talekraften, men kun 10 % af meningsfuldheden.
• a–e–i–o–u–y–æ–ø-å
Carol Flexer, September 2008
10
Meningsfuldhed betyder at lytteren
hører tydeligt nok til at kunne identificere
kritiske ord/lyd-kvaliteter.
• Meningsfuldhed bæres af konsonanter – lav energi,
højfrekvente talelyde.
• Frekvenserne fra 2000 Hz til 4000 Hz bærer 90 % af
meningsfuldheden/taleforståeligheden, men kun 10 %
af talekraften.
• De er meget svage talesprogslyde.
• b-c-d-f-g-h-j-k-l-m-n-p-q-r-s-t-v-w-x-z
Carol Flexer, September 2008
11
Høreapparater/cochlear implant
•
•
•
•
Fungerer HA/CI uproblematisk, så snart de er sat på?
Automatikkerne i apparaterne
Brug af forskellige programmer i HA/CI
Hvis HA/CI ikke er nok ved TV mv. i hjemmet,
START her med tildeling af ekstra udstyr!
/FAST installation i eget hjem!)
• Telespole og/eller FM funktioner i/på apparaterne
• Rating – hvad er det?
12
Akustik
• For optimal brug af HA/CI må akustikken være i orden
- både i hjemmet og i daginstitution/skole
• Udbedring af akustiske forhold går forud for tildeling af
ekstra udstyr
akustik og skramlen er ikke det samme!
• Er de akustiske rammer ikke i orden, vil det OGSÅ
forringe udbyttet af det ekstra tildelte udstyr.
HUSK: der er akustik overalt – ikke bare i
klasseværelset.
13
14
Tilvalg/fravalg af
kommunikationsteknisk udstyr
• Indikerer de pædagogiske observationer et behov for ekstra
udstyr, start med at optimere lyttevilkår omkring TV, computer,
telefon. (fast installation i hjemmet)
• Tildeles kommunikationsteknisk udstyr til undervisning, er det en
proces at iværksætte brugen af udstyret.
- dels brugen af udstyret i omgivelserne/netværket
- dels for barnet med høretab at bygge lytteerfaringer op
- at danne referencer sprogligt og begrebsmæssigt
•
forvent et match mellem tildelt udstyr i hjemmet og til undervisning
– arbejdsgang og betjening af apparater er én ting, men
lydkvaliteten skal samtidig være lige god alle steder!
15
Vi skelner imellem:
• Høreteknisk udstyr (til TV, computer mm)
• Kommunikationsteknisk udstyr (til undervisning)
•
•
•
Ved kommunikationsteknisk udstyr hører helt særlige
kommunikationsstrategier med i undervisningen afhængigt af,
hvilket udstyr der tildeles
- én lærermikrofon eller
- en lærermikrofon + elevmikrofoner
16
17
18
19
Sortering i lytte- og
kommunikationsmiljøer
•
•
•
•
•
Det er nødvendigt med lyttepauser for hver enkelt elev med høretab
Planlæg, til hvilke aktiviteter i løbet af en lektion/aktivitet, udstyret skal
anvendes, og planlæg, hvornår barnet skal lytte primært gennem HA/CI
- det er to forskellige måder at lytte på i forhold til omgivelser! (binaural)
Et miljø, hvor barnet typisk har gavn af ’kun’ at lytte i HA/CI er i mindre
grupper aht. rum-retningsbedømmelse
Kommunikationsteknisk udstyr er til at intensivere arbejdet med sprog- og
begrebsdannelse – og turntaking!
Der må ALTID gives rum for at arbejde med binaurale processer dagligt
OGSÅ.
20
=
vær bevidst på,
der lyttes i forskellige niveauer
sæt sprog på lytteoplevelserne
21
Ivans taske ©
• Stetoclip
– Støbt prop med lang slange, ’sut’
• Høreapparat med TELESPOLE
– Eget høreapparat, som man kender
kvaliteten i
• FM-modtager
– Mulighed for FM – altså både en FMmodtager og audioindgang i høreapparatet
• Monitor earphones til CI
– Mulighed for at lytte direkte med i barnets
eget CI
22
Bemærk!
• Det er lige præcis hørelsen,
der gør det muligt for os at opleve samtidighed
mellem sprog og handling.
23
parallel processering, hvad er nu det for noget???
Sortering i kommunikations- og
mestringsstrategier
• sæt sprog på lytteoplevelserne
• Vær åben overfor at prøve forskelligt udstyr af
• Vær opmærksom på fordele og ulemper i forskellige
lyttesituationer
- mange >< få; ude >< inde; av-udstyr >< dialog i klassen, m.fl.
• Man må have mulighed for at vælge det udstyr, der
matcher egne forcer og mestringsstrategier bedst
= at hente støtte der, hvor det er sværest
24
Behandlersystemets
behandlingsstrategier
• Hvem sagde:
• diskriminerende holdninger og handlinger, kultur og
institutionel praksis
• Man skal have mulighed for at vælge det udstyr, som
matcher ens egne forcer bedst muligt = prøvehøre
• MENNESKESYN – IDEOLOGI
• Det stiller krav til samarbejdet mellem hørepædagog,
høreklinik
• Det åbner for nye forventninger til samarbejde og
servicering ved firmaerne!
25
regler omkring ansøgninger
• Det er uens landet over!
• De gode erfaringer ligger omkring samarbejde indenfor
en kommune - gerne flere kommuner sammen
• Det letter indkøb, giver større valgmulighed/overblik
• Der bør være sikkerhed for service og support både
pædagogisk og teknisk
• Private skoler får udstyr gennem SU-styrelsen
• SU-styrelsen har faktisk aftale med ét konkret firma i
øjeblikket.
26
mulighed for høreteams på PPR?
• Højne fokus i den enkelte kommune
• Højne den faglige indsats og kontinuitet på området
– Herunder udvikle indsatsen i takt med processen
• Gensidig sparring kommunerne indbyrdes
• Fokus på samarbejdsstrukturer ift. Audiologisk afdeling
• I gensidigt samarbejde med RUA??
27
-at bruge den ambulerende
konsulentfunktion fra
Center for Høretab
• Udfylde indstillingsskema med ønsker til indhold
• Forløbet kan være ét besøg, flere/mange besøg
• Det handler både om indsigt i hensigtsmæssig teknik
og pædagogisk indsats.
• Indledningsvis skal PPR, skolens ledelse og
lærerteamet deltage i møde for at afstemme
forventninger.
28
-at bruge den ambulerende
konsulentfunktion fra
Center for Høretab 2
• Vejledende i forhold til PPR, lærere og forældre
– Udgangspunktet er PPR, som også koordinerer
• Information i lærerteams, statusmøder, mm
– Også konkrete pædagogiske aktiviteter, anvisninger
• Kan genoptages – evt. med nyt indstillingsskema
29
Hej…
..er det ikke
Skandinavien
deroppe???
30
ar@cfh.dk