docBosca Anniversary
download 
Report Transcription
Bosca Anniversary
Medlemsorientering for Praktiserende Tandlægers Organisation 1 / 2011 Et samarbejde i hastig forandring 4 Sygdom 8 Ansæt en elev 14 Trigeminusneuralgi 22 Dentalmesser & kongresser 24 Leasing - finansiering med fordele 26 P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 : 2 0 1 1 Import af tænder kræver omtanke Tandbehandling hos smeden? Ejeren af en tandlægeklinik er tandlæge... Protic® samarbejder med et stort kinesisk dentallaboratorium, som vi personligt har udvalgt og kvalitetstestet - Naturligvis. Et sådant udsagn vækker ingen opmærksomhed, fordi det er lige så naturligt, som en læge, der ejer sin klinik eller en dyrlæge, der ejer sin. Tandlægens og de øvriges faglige baggrund er garant for, at klinikkerne besidder de fornødne faglige færdigheder og kompetencer, således at brugerne trygt kan henvende sig for rådgivning og behandling. Som PTO medlem opnår du 10% PTO fakturarabat på importeret arbejde Men Regeringens Vækstforum vil det anderledes. I dette forum er der således fremsat forslag til, hvorledes sundhedsområdet kan liberaliseres. Baggrunden er ønsket om forslag til initiativer vedr. øget privat og offentlig konkurrence. I sig selv et tilforladeligt mål, der i mange henseender er tiltrængt. Og privat tandlægepraksis har intet imod konkurrence. Men når midlerne til at opnå dette mål bl.a. er såkaldte ’fleksible ejerforhold’ er der grund til bekymring. Bag en masse fine ord og udtryk fra dette vækstforum afdækkes det simple faktum, at Regeringen ikke længere finder det påkrævet, at læger og tandlæger ejer deres klinikker. Hvem skal så? RING TIL ET Af NEDENSTåENDE LABORATORIER! Vi uddyber gerne de fordele, som du kan opnå ved et samarbejde med Protic . Du vælger frit, hvilket laboratorium du kontakter: ® PROTIC® - AALBORG PROTIC® - BAGSVÆRD PROTIC® - ODENSE PROTIC® - VIBORG HC Dental ApS Telefon 98 16 77 55 Thomas Lundgren Carlsen Rastow Dental ApS Telefon 45 88 16 00 Elsebet & Vaughn Rastow AR Dental A/S Telefon 66 19 31 61 Anders Rosager Dentolab ApS Telefon 86 62 99 54 Jasmin Zilic & Ketil Sørensen Læs mere om netværket Protic® og de enkelte laboratorier på www.protic.dk I princippet alle. Det kan være tandlæger, men det kan også være den lokale smed, en progressiv lokal igangsætter eller en handelsmand af Låsby-Svendsen-typen, hvis foretagsomhed, og det lægges der ikke skjul på, udelukkende er drevet af ønsket om profit. Jo hurtigere og jo større, jo bedre. Hensynet til tandsundhed, en forbedret tandstatus og optimal mundhygiejne vil næppe stå i disse entreprenørers personalehåndbog eller faglige visionsprogram. Og de vil næppe føle den samme empati og omsorg for patienter, der gennemgår en længere behandling for parodontose. Eller mønstre den fornødne hjælp, når svage patienter skal have assistance til ansøgninger om hjælp hos region og kommune. Det vil nemlig gå ud over lønsomheden og dermed profitten. Og det bliver udsigten til profit, der kommer til at drive værket, hvis andre end tandlæger får ejerskab af tandlægeklinikker. 3 Indhold Et samarbejde i hastig forandring........................4 Sygdom................................................................8 Oro-faciale smerter og tandlægen.....................10 Ansæt en elev - nu med stort tilskud.................14 Brev fra Jørgen Buchgreitz.................................18 Svar fra bestyrelsen............................................20 Trigeminusneuralgi............................................22 Er en sådan tilstand at tilstræbe? Vil det give forbedret tandsundhed? Og vil det give flere tilfredse patienter? Danske tandlæger har så længe det er registreret været i stand til at indfri de forventninger patienter med behandlingsbehov har stillet. Tandlæger står højt i tillidsmålinger i de årlige Forbrugerredegørelser. Og samme undersøgelser viser, at tandlægens patienter generelt ikke har noget ønske om at skifte til hverken andre tandlæger eller udenlandsk behandling. På trods af at de vilkår tandbehandling kan foretages under eksotiske himmelstrøg er væsentlig mere lempelig end i Danmark. Efter PTO’s opfattelse spiller Regeringen hasard med de gode resultater danske tandlæger har været med til at opnå i de sidste 30-40 år. Og som er et mål i mange lande. Dagsorden og motiver er nogle ganske andre: - Man vil forcere en konkurrence- situation, der allerede er til stede. - Målet er øget konkurrence. - Midlerne er kompromisser mellem profit og faglighed. - Men indsatsen er danske patienters tandsundhed. Er det scenarium indsatsen værd? Dentalmesser & kongresser...............................24 Leasing - finansiering med fordele.....................26 Stof til eftertanke...............................................28 PTO hjemmeside version 2011...........................30 Praktiserende Tandlægers Organisation Amaliegade 17 • DK-1256 København K Telefon 3312 0020 • Telefax 3313 4220 www.pto.dk • E-mail: pto@ pto.dk 21. årgang nr. 4/2010 ISSN 0903-7624 Redaktion: Peter Kaihøj (ansvh. redaktør) Jens Olav Holm Christensen (fagredaktør) Kaj Oluf Sørensen Karsten P. Larsen Layout Folkmann Design A/S Telefon 3964 5712 www.folkmann-design.com Forside Foto: Andreas Gradin Peter Kaihøj, formand for PTO Tryk: Gulmann Grafisk 4 P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 : 2 0 1 1 P raktisere n de T A N D L Æ G E R 1 : 2 0 1 1 Et samarbejde i hastig forandring... TEKST Laboratorieejer Anders Rosager, AR Dental, Protic® Odense og Marketingdirektør Morten Nielsen, Nordenta Den digitale verden rummer store forandringer såvel for tandlægen, patienten som laboratoriet, og det ændrer i høj grad også samarbejdet mellem tandlægen og laboratoriet. Den gode nyhed er, at den digitale værktøjskasse eliminerer rigtig mange fejlkilder, hvilket indebærer, at den digitale tilgang umiddelbart giver en langt større præcision, en væsentlig reduktion i omlavninger og generelt et lavere tidsforbrug. Når aftrykket ”grundstenen” bliver digitaliseret, er den positive konsekvens, at kommunikationen mellem den enkelte tandlæge og det enkelte laboratorium kan koncentrere sig om at sikre den bedst mulige løsning på et konkret tandproblem. Fordelene ved det digitale aftryk og sikkerheden fra din egen tekniker Sironas Cerec system har længe været anerkendt blandt tandlæger som et af de mest avancerede og brugervenlige CAD/CAM systemer til fremstilling af kroner, inlay og onlay. Systemet kommer nu i en ny og supplerende version: Cerec Connect. Tanken bag Cerec Connect er, at tandlægen får alle fordelene ved at lave sine aftryk digitalt, men samtidig bevarer muligheden for at få lavet teknikken på sit normale laboratorium. Det skyldes, at man med Cerec Connect ikke længere fræser kronen ud på egen klinik, derimod sendes aftrykket via en portal på internettet til laboratoriet. Cerec Connect kan bruges til såvel keramiske kroner, som metalkeramisk arbejde i biokonvertibelt stål/titan og guldlegeringer. Og mulighederne dækker ligeledes, kroner, broer som implantater. Digitalt aftryk – så let er det Det digitale aftryk er en revolution af arbejdsprocessen på klinikken. Det konventionelle aftryk kræver en lang række processer, tager lang tid og er ubehageligt for patienten. Med det digitale aftryk er det lige omvendt. Her bruges et avanceret kamera til at tage billeder af præparation og antagonist, hvorefter der dannes et tredimensionelt aftryk på den medfølgende computer. Aftrykket er ekstremt præcist og mangler blot indtegning af præparationsgrænsen, hvilket nemt klares med musen. Hele processen tager under 5 minutter og resultatet – det digitale aftryk – er væsentligt mere præcist end det konventionelle aftryk. Sikkerhed fra egen tekniker Idéen med Cerec Connect er, at det digitale aftryk sendes via internettet som en fil til den tekniker, du har valgt at samarbejde med. Teknikeren kan altså have dit aftryk, mens patienten stadig sidder i stolen. Det gør, at du kan have en dialog med din tekniker om aftrykket, mens patienten er til stede. Det giver en stor sikkerhed for, at den færdige krone passer til dine forventninger. Desuden kan teknikeren indfarve og tilpasse kronen i forhold til dine ønsker. Og - det er selvfølgelig stadigt muligt, at du sender dine patienter til farveprøve på laboratoriet. Cerec Connect er en oplagt løsning for de fleste klinikker. Du kan komme i gang med CAD/ CAM uden den helt store investering i egen fræsemaskine, du fastholder din relation til det laboratorium, du normalt arbejder med – og så får du selvfølgelig alle fordelene ved det digitale aftryk: Større præcision, mindre tidsforbrug og en væsentligt mere behagelig oplevelse for patienten. Det giver god økonomi og gladere patienter. Samarbejdet mellem tandlæge og laboratoriet En laboratorieteknikker var i går en håndværker, men i dag skal laboratorieteknikeren også kunne betjene det nyeste IT udstyr og være god til at kommunikere med tandlægen og tandlægens medarbejdere. Teknikerens digitale værktøjskasse indebærer, at det færdige resultat får en væsentlig bedre styrke og funktion. 5 P raktisere n de T A N D L Æ G E R 1 : 2 0 1 1 012511 6 pwc.dk Et samarbejde i hastig forandring... Med den nye teknologi bliver en del af grundlæggende arbejde som nævnt fremstillet i en meget høj CAD/CAM kvalitet, hvilket sikrer, at det aftryksmateriale laboratoriet modtager er elimineret for en række fejlkilder: ■ Præparation og parallelitet er tilpasset, mens patienten sidder i stolen ■ Eventuelle fejl i aftrykket er korrigeret, mens patienten sidder i stolen Vi giver dig økonomisk overblik uden huller Start med et møde ■ Modellerne bliver dannet uden, at ”fremmedlegemer” i mundhulen påvirker resultatet Og når teknikeren på baggrund af det digitale aftryk skal designe eksempelvis kroner, et broskelet eller et abutment, sørger de digitale programmer for, at arbejdet ikke bliver underdimensioneret, hvilket giver sikkerhed for, at arbejdet altid får den rigtige form og funktion. Samarbejde mellem to PTO Partnere Protics netværk af laboratorier er en del af PTO´s partneraftale. Protics laboratorier er alle koblet op på Cerec Connect, og hvert laboratorium kan modtage digitale aftryk i Cerec konceptet. Protics laboratorier arbejder tæt sammen PTO´s partner Nordenta, som er forhandler af Cerec Connect. Med dette nye teknologiske kvantespring glæder såvel Nordenta som Protic® sig til at udbygge vores samarbejde med dig. Kontakt: PwC, Strandvejen 44 2900 Hellerup, T: 3945 3178 Enhver forretning kan forbedres 8 P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 : 2 0 1 1 P raktisere n de T A N D L Æ G E R 1 : 2 0 1 1 TEKST Karsten P. Larsen, sekretariatschef, PTO ILLUSTRATION Dennis Cox Sygdom er lovligt forfald. Og stort set eneste begrundelse for, at en medarbejder lovligt kan udeblive fra arbejde. På landsplan er fravær p.g.a. sygdom et stort problem. Regeringen har for nogen tid siden oplyst, at 150.000 medarbejdere er syge og fraværende hver eneste dag året rundt. Det svarer til hver 20. af den erhvervsaktive arbejdsstyrke. Det er ganske dyrt for samfundet i tabt produktion og sygedagpenge. Nærmere betegnet 37 mia. kroner. De skræmmende tal var blandt årsagerne til, at regeringen i 2009 iværksatte tiltag med henblik på fastholdelse af medarbejdere på arbejdsmarkedet, således at sygefravær blev mindsket og medarbejdere hurtigere kom i arbejde igen. Mindre arbejdspladser som tandlægeklinikker typisk er mærker sygefravær i særlig grad. Og det belaster de raske medarbejdere, der må løbe stærkere, tage over og/eller der må meldes afbud til patienter. Nye undersøgelser viser, at det ikke er særligt populært hos de medarbejdere, der må holde skansen, hvis andre kolleger har højt ubegrundet fravær. Et brækket ben, en operation og andre fysiske skavanker kan ingen holde for. Men medarbejdere med et højt ustruktureret fravær, populært kaldet fredagmandags-sygdom, er ikke længere velsete. Organisationen Lederne har således offentliggjort undersøgelser, der viser, at mere end halvdelen af medarbejderne ser skævt til kolleger med et sådant fravær. Men de bakker også op, hvis en kolleger en sjælden gang er syg, og de derfor må løbe stærkere. Over- eller ekstraarbejde går de heller ikke af vejen for. Men det er, som om man som medarbejder skal gøre sig fortjent til hjælp og opbakning, viser undersøgelsen. Lederrollen Klinikkens ledelse skal træde i karakter under sygdom. Det er bl.a. ledelsens opgave at skabe grobund for et godt arbejdsklima, trivsel og miljø. Hvis miljøet bliver dårligt, især det psykiske, vil det i lang tid dræne klinikken for kræfter og effektivitet, der på sigt går ud over lønsomhed og drift. Medarbejdersamtaler og, når sygdom er indtruffet, sygefraværssamtaler, er gode instrumenter til at håndtere den opgave. Og en egentlig sygefraværspolitik er også en god idé. Gerne efterfulgt af en handleplan, hvis det skønnes nødvendig. Hav også klare retningslinier for, hvorledes medarbejdere forholder sig ved sygdom. Hvem melder man sig syg hos? Hvornår og hvordan? Skal det være personligt eller er sms eller mail tilstrækkeligt? Skriv det evt. ind i en personalehåndbog. Langvarig sygdom kan belaste klinikken så meget, at afsked kommer på tale. Hvis 120 dages reglen er vedtaget, sker det ved mindst 120 dages sygdom over en periode på 12 måneder. Varslet er en måned ved udgangen af en måned. Opsigelse efter 120-dages reglen udløser ingen godtgørelser til den ansatte, men alene løn i opsigelsesperioden. Hvis 120 dages reglen ikke er vedtaget, hvilket den bør være, kan der godt opsiges alligevel, såfremt opsigelsen er begrundet i klinikkens eller den ansattes forhold. Varslet er dog længere end ved 120 dages reglen, og afhænger af anciennitet. Hvis opsigelsen ikke er begrundet i klinikkens eller den ansattes forhold, kan opsigelse udløse en godtgørelse på typisk en månedsløn eller to. I særlige tilfælde mere. Få hjælp i PTO eller hos andre, hvis du står foran opsigelse inden du evt. skrider til handling. 9 10 P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 : 2 0 1 1 P raktisere n de T A N D L Æ G E R 1 : 2 0 1 1 man ingen objektive tegn på sygdom hos denne patientkategori, hvorfor det er vigtigt at lære patienterne af acceptere deres gener. og tandlægen! TEKST Specialtandlæge Henning Lehmann Bastian Redaktør af www. tandogmund.dk/prof Enhver klinikejer ved at smerteudredning, diagnostik og behandling kan være en overordentlig kompliceret og vanskelig opgave. I nogle tilfælde må man konstatere at man ikke er i stand til at løse patientens problem. Hvis alle de diagnostiske muligheder er udtømte og man stadig ikke har en diagnose som årsag til patientens smerte kan den sidste udvej være at henvise patienten til psykolog for at lære at leve med smerten. Det er meget vigtigt at optage en omhyggelig anamnese og lytte til patientens smertehistorie. Især debut og varighed af smerterne , hvad hjælper og hvilken terapi er prøvet. Hvilke terapeuter er frekventeret , det kan være egen læge, ørelæge, neurolog, andre tandlæger ,alternative terapeuter. Enhver tandlæge bør starte med at efterse tænderne for caries, paradontale skader, dybe fyldninger , revner, usurer, erosioner og følsomme tandhalse. Desuden en radiologisk vurdering af de apikale områder, sinus maxillaris og knoglestrukturen i maxil og mandibel . En vurdering af evt. retinerede tænder skal også foretages. Der skal foretages en grundig inspektion af slimhinderne overalt i mundhulen og tyggemuskulaturen skal palperes for myoser, konsistensforandringer samt asymmetrier. Extraoralt palperes især m. masseter og m.temporalis,herunder a.temporalis sup.ant. Gabeevnen ,herunder protrusion og laterotrusion skal noteres og kæbeleddene skal palperes under funktion samt stetoskoperespositive fund bør føre til radiologisk udredning. Hvis alle ens undersøgelser er negative bør man Fig. 1 henvise patienten til en ørelæge eller evt. til egen læge for viderehenvisning til en neurolog til udredning. Ansigtssmerter kan inddeles i forskellige typer afhængig af anfaldenes karakter. Non-neuralgiforme smerter, eller atypiske ansigtssmerter og de neuralgiforme der inddeles i ægte trigeminusneuralgier og uægte trigeminusneuralgier. Non-neuralgiforme smerter omfatter cariessmerter, pulpitis,apikal parodontitis, ostitis, infektioner i cyster mm, muskelsmerter samt orale dysæstesier. Desuden smerter fra ømme tandhalse og smerter i tanderosioner. Smerter forårsaget af arteritis temporalis, Hortons hovedpine og migræne. Hertil kommer en lidt underkendt gruppe af smerter fra kæbeleddet. Enkelte af de Non-neuralgiforme smerter skal omtales: Burning mouth syndrome BMS er en smertefuld dysæstesi lokaliseret til tungen og symptomerne beskrives af patienterne som en sviende eller brændende fornemmelse i tungeslimhinden. Der skal naturligvis foretages de nødvendige undersøgelser for jernmangel ,B-vitaminmangel samt svampepodning. Justering af eventuelle proteser og måling for Xerostomi og evt. Mb. Sjøgren Fig.1. I den forbindelse er det vigtigt at gennemgå patientens medicinering. I mange tilfælde finder Fig. 2 Følsomme tandhalse Et stigende antal mennesker kender de kortvarige , jagende smerter eller isninger i tænderne i forbindelse med indtagelse af kolde og varme drikke. Ofte ses smerterne også ved indtagelse af sure/syrlige drikke ved tandbørstning og ved indånding af kold luft Fig.2. Mange patienter føler en voldsom smerte og opsøger tandlægen som ofte vil tage et røntgenbillede for at udelukke at det drejer sig om huller i tænderne , insufficiente fyldninger eller en akut overbelastning af tanden med en revne til følge, som meget vel kan minde om smerterne fra de følsomme tandhalse. Hvilken behandling er bedst for følsomme tandhalse? Den terapi der er mest hensigtsmæssig i det enkelte tilfælde afhænger af den kliniske undersøgelse. Mange ting er gjort i tidens løb , men det mest anvendte er en lokal fluorpåvirkning enten ved tandpastaer med højt fluorindhold, fluorlakeringer eller skylninger med fluoropløsninger. Tandlægen er desuden nødt til at gå ind i kostvejledning af patienten for at undgå de sure/syrlige fødeemner. Der skal desuden kigges på hygiejnehjælpemidlerne - patienten skal bruge en blød børste og en ikke slibende tandpasta. Mange patienter oplever ømme tænder efter den professionelle tandrensning og i de tilfælde kan man slutte rensningen af med en gang fluorlak. Hos enkelte patienter kan man anlægge en plastfyldning. Hvis tandkødets tilbagetrækning er et stort kosmetisk problem kan man i enkelte tilfælde forsøge kirurgisk tilbageføring af tandkødet-det giver dog sjældent blivende resultater. I ekstremt sjældne tilfælde kan smerten være så generende at man er nødt til at tilbyde patienten en rodbehandling af tanden. Fig. 3 Tanderosioner Erosioner i emaljen er et stigende problem , især blandt yngre mennesker formentlig begrundet i ændret livsstil og spisevaner, især med et stort forbrug af læskedrikke og frugtjuice Fig.3. Tanderosion er en kemisk, ikke bakteriel opløsning af tandsubstans , primært forårsaget af ætsning med syre. Tanderosion har været kendt i mange år hos patienter som led af sure opstød ,pyrosis eller hos bulimipatienter med hyppige opkast. I sidstnævnte tilfælde ses erosionerne linqualt Fig.4. Det kan være en meget stor opgave at få patienter til at ændre livsstil , men hyppige skylninger af munden med almindeligt vand vil kunne gøre underværker. Desuden kan anbefales fluortandpasta med højt fluorindhold. Arteritis temporalis Patienter der oplyser om hovedpine, synsforstyrrelser , tungegener samt synkebesvær og måske ukarakteristiske hævelser i ansigtet skal palperes godt igennem ved tyggemusklerne og hvis man mærker en spændt, hævet og øm arteria temporalis uden pulsation så skal patienten henvises til egen ørelæge med henblik på en arteriebiopsi til diagnostik af lidelsen. Der er tale om en betændelsestilstand i de store og mellemstore arterier. Lidelsen debuterer ofte hos ældre og dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd. Lidelsen vil ofte være fulgt af almene symptomer som træthed, vægttab, feber og muskuloskeletale smerter. Behandlingen er generel steroidterapi og ved tidlig indsættende behandling er prognosen god og senfølgerne (blindhed,tungenekrose) sjældne. Hortons hovedpine Hortons hovedpine eller klyngehovedpine forekommer altid ensidigt og er en meget generende smerte lokaliseret omkring det ene øje altid i samme side og med samsidigt tåreflod, miosis og hævelse. Anfaldene Fig. 4 11 12 P raktisere n de T A N D L Æ G E R 1 : 2 0 1 1 er ophobede og varer ca.15-60 minutter. Behandlingen er medicinsk – i reglen med migrænemidler. Migræne Migræne optræder smertemæssigt anfaldsvis . I reglen forudgået af en aura i form af lysglimt i det modsidige synsfelt og der vil være en ensidig dunkende hovedpine. Der vil ofte være kvalme, opkastninger og lys - og lydoverfølsomhed. Der ses familiær ophobning af tilfældene. Behandlingen er medicinsk og der er gode behandlingsmuligheder i dag. Spændingshovedpine Denne lidelse anser jeg det ikke for nødvendigt at gennemgå da den næsten hver eneste dag mødes i privat praksis. Lidelsen er dog en væsentlig differentialdiagnose til de ovenfor nævnte sygdomme. I værste fald kan den være invaliderende og ofte er den udløsende årsag iatrogen idet der er afleveret en krone eller fyldning som har en hyperkontakt. Løsningen i disse tilfælde ligger ligefor. Den neuromuskulære hyperaktivitet med psykogen baggrund er dog ofte betydeligt vanskeligere at behandle, men kan i mange tilfælde dæmpes med en bideskinne. Der er også mulighed for at bryde den tilgrundliggende spændingstilstand ved det såkaldte bio-feed back princip, hvilket indebærer at patienten skal ”lære at slappe af i kæbemuskulaturen”. Neuralgiforme smerter De neuralgiforme smerter kan inddeles i trigeminusneuralgi og atypisk trigeminusneuralgi. Trigeminusneuralgi Ægte trigeminusneuralgi er en sjælden, men smertefuld og invaliderende lidelse, hvis årsag er ukendt. Den forekommer hyppigst hos ældre og ses 4 gange så hyppigt hos kvinder som hos mænd. Der er ca. 4 tilfælde ud af 100.000. I nogle tilfælde kan man påvise åreforkalkning som årsag til lidelsen. Symptomerne er jagende smerter som kommer uden forudgående varsel, som ”et lyn fra en klar himmel”, som patienterne ofte beskriver det. Anfaldene kan være spredt over hele døgnet, de er meget intense og meget kortvarige dvs. af få sekunders -2 minutters varighed. Smerterne har en brændende og skærende karakter. Der kan under anfaldet være kraftige muskelkontraktioner i ansigtsmusklerne. Angrebene er hyppigst svarende til 2’den gren af nervus trigeminus , men kan ses i alle 3 grene .Der kan være angreb i 1,2,eller 3 grene samtidig. Der er hyppigst tale om en kombination af angreb i 2’ og 3’ gren. Det er yderst sjældent at der er tale om dobbeltsidig påvirkning. De ekstremt voldsomme smerteudbrud provokeres af ganske lette og ubetydelige sensitive påvirkninger så som temperaturforandringer, blæst, regn , let berøring dråber fra bruseren, spisning , synkning, barbering og tale. Ofte er patienten i stand til at påvise et ganske lille område en såkaldt triggerzone , hvor påvirkning udløser et anfald. Patienterne er ofte rædselsslagne for at bevæge ansigtets muskler , heraf udtrykket ”maskeansigt” og de er angste og forpinte og i dårlig almentilstand.Der er lange intervaller mellem anfaldene hvor patienterne er fuldstændig smertefrie. I tilslutning til anfaldene kan der være såkaldte ”vegetative ledsagesymptomer”, så som næseflod, rødme, tåreflod og øget spyt –og svedsekretion. Diagnosen stilles på symptomerne og ved udelukkelse af svulster og andre generelle lidelser , som kan give lignende symptomer. Lidelsen er som nævnt stærkt invaliderende og der har været forsøgt mange behandlinger i tidens løb. Mange patienter har fået trukket tænder ud i håb om at komme af med smerterne. I hjernen har man foretaget termokoagulation i nervens ganglion, mikrovaskulær dekompression og glycerolinjektioner i gangliet. Af perifere indgreb har man benyttet overskæring af nerven,exairese. Desuden cryoterapi, laserterapi, akupunktur samt alkoholinjektioner, disse bevirkede dog af og til en endnu værre situation nemlig anaesthesia dolorosa. Af denne grund benytter man ofte l.a. f.eks. Marcain som blokademiddel , da virkningen er reversibel. Medicinsk har man især brugt Tegretol, Nordotol, Gabapentin, Diphenylhydantoin eller Lioresal og Rivotril samt Trileptal, som det nyeste. Kirurgisk behandling er naturligvis sidste valg. Uægte trigeminusneuralgi Lidelsen adskiller sig hovedsagelig fra den ægte neuralgi ved at der er konstante smerter og anfaldene er af betydelig længere varighed. Desuden er den ofte mere behandlingsrefraktær. Forsøgsvis startes samme behandling som ved den ægte neuralgi. Gør hverdagen lettere … Husk Årsrejseforsikring! Kontakt Tandlægernes Tryghedsordninger på tlf. 39 46 00 80 Vi støtter Tandsundhed uden grænser 14 P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 : 2 0 1 1 2 :/ 2 00 911 P raktisere n de T A N D L Æ G E R 1 - nu med stort tilskud TEKST Michael Fahlgren Det har altid været en god ide at ansætte en tandklinikassistentelev, og nu er der med regeringens præmie- og bonusordning også blevet god økonomi i det. Mange tandlæger er efterhånden ved at få øjnene op for de mange fordele, som ligger i at ansætte en elev. For under uddannelsen bliver eleverne fyldt med erfaringer om de seneste landvindinger inden for forebyggelse, behandling og materialer, samt ikke mindst viden om de nyeste instrumenter. I den 3-årige uddannelse indgår både teoretisk, praktisk og klinisk undervisning. Mange fordele - få ulemper Uddannelsens praktiske del involverer praktikophold hos en tandklinik, der er godkendt til at have elever. Paradoksalt har denne del af uddannelsen vanskeligt ved at skabe det nødvendige antal elevpladser hos regionens tandlæger - i hvert fald er det i Storkøbenhavn kun omkring en fjerdedel af de ca. 1200 klinikker i regionen, som benytter sig af denne fantastisk gode mulighed. På trods af de ubestridelige og indlysende fordele, der altså nu tillige har fået tilføjet et stærkt økonomisk incitament, det indebærer. At få en elev ind på sin tandklinik er ensbetydende med at få adgang til en teoretisk viden - en viden, det ofte kan være vanskeligt for eleven at tilegne sig i den travle hverdag, der kendetegner langt de fleste tandlægers arbejdsvilkår. Man skal naturligvis være opmærksom på at en elev ikke er lig med en færdiguddannet klinikassistent, og derfor heller ikke kan udfylde en sådans plads 100 %. Alligevel finder de fleste tandlæger med en eller flere elever på klinikken at fordelene langt opvejer de få ulemper der måtte være forbundet med elevens ophold og arbejde. Det haster! Et andet paradoks finder man i den kendsgerning at enhver tandklinik er afhængig af adgang til veluddannede medarbejdere, og at disse i fremtiden potentielt bliver en mangelvare af mindst tre årsager: Dels problemet med at skabe tilstrækkeligt mange elevpladser, dels de mindre ungdomsårgange, dels de mange ældre medarbejdere, som står overfor en tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet de kommende år. Derfor haster det med at få øjnene op for at ansætte en eller flere elever, og de fordele dette indebærer - også på sigt. FORHØJET PRÆMIE OG BONUS PÅ OP TIL 70.000 KRONER Regeringen underskrev den 10. oktober 2010 finansloven for indeværende år. Det indebærer at tandlæger, som indgår en uddannelsesaftale med en klinikassistentelev, kan få udbetalt op til 70.000 kroner i samler præmie og bonus frem til 31. december 2011: ■ Præmien udgør 6.000 kroner for hver måned eleven gennemfører af prøvetiden dog maksimalt 18.000 kroner per elevansættelse ■ Bonus udgør 13.000 kroner henholdsvis 3, 6, 9 og 12 måneder efter prøvetidens udløb, under forudsætning at uddannelsesaftalen fortsat er i kraft. Det maksimale bonusbeløb udgør 52.000 kroner. Den samlede bonus og præmie udgør således maksimalt 70.000 kroner per elev under 25 år, eller for de voksenelever, der ikke modtager tilskud fra jobcentret på 100.000 kroner. Fastholdelse frem for frafald Desværre er det ikke alle elevansættelser, der ender med en færdigudlært klinikassistent. I nogle tilfælde passer kemien simpelthen ikke mellem tandlægeklinik og elev, og elevforholdet bringes til ophør. I mange tilfælde finder den pågældende elev en ny tandklinik, hvor kemien passer bedre, og færdiggør her sin uddannelse. Men desværre er der også de elever, som af denne årsag forlader uddannelsen helt med risiko for hjerneflugt fra faget. En nylig undersøgelse gennemført af Cowi (Lærlinge og elevers psykiske arbejdsmiljø, 2009) blandt 1.500 elever afdækker hvilke faktorer, der betyder mest for elevernes tilfredshed med deres uddannelsessted: ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ Ros for godt arbejde At blive behandlet ordentligt Godt samarbejde og følelsen af at høre til Ingen drillerier/mobning Meningsfulde arbejdsopgaver som eleven kan lære af Frihed til at sige hvad eleven mener En ordentlig omgangstone God vejledning når eleven begår fejl Dan Nørgaard Larsen og Klaus Nielsen gennemførte ligeledes i 2009 undersøgelsen Fuldførelse, fastholdelse og frafald ved Aarhus Universitet. Undersøgelsen fokuserede på praktikvirksomheder med høj fuldførelsesprocent, og det kendetegnende for disse virksomheder er: ■ Elev og virksomhed passer sammen - en god kemi ■ Forventningerne afstemmes jævnligt før og under elevtiden ■ Arbejdsopgaverne er passende for eleven at magte og lære noget af ■ Eleven støttes ved faglige og personlige udfordringer ■ Sammenhæng mellem det, der sker på skolen, og det, der sker i virksomheden 15 16 P raktisere n de T A N D L Æ G E R 1 : 2 0 1 1 Hvis du tror det er let at eje en klinik, kan du godt skrue ned for lattergassen GODE RÅD OM ELEVANSÆTTELSE Nøgleordet for et godt samarbejde hedder motivation, samt ikke mindst at sætte ord på, hvordan man ønsker de forskelligartede opgaver løst - specielt hvilke kvalitetskrav der nødvendigvis må indfries. Mange unge har store præstationskrav til eget arbejde, men er netop på grund af deres unge alder ikke lige så erfarne som ældre færdiguddannede med nogle års erfaringsgrundlag at trække på. En arbejdsplads med et højt informationsniveau giver eleverne mulighed for at tage et ansvar og - i et vist omfang - lede sig selv. Når eleven beder om hjælp er det vigtigt at give præcist den ønskede hjælp - ikke at gå ind over eleven og selv løse opgaven. Lad ikke eleven sejle sin egen sø Det er vigtigt at der på tandklinikken udpeges én medarbejder, som kan vejlede eleven i stort og småt. Denne medarbejder får til gengæld stor mulighed for at påvirke elevens trivsel i positiv retning. De fem vigtigste tips til en succesfuld elevtid er: ■ Sørg for en god introduktion ■ Udarbejd en elevplan sammen med eleven ■Hold jævnligt elevsamtaler ■ Ros og anerkend elevens arbejde ■ Understøt den gode tone Lyt også til hvad eleven har at sige. Mange unge mennesker tumler med personlige problemer, der for en ældre nemt lader sig løse. Sådanne problemer kan komme til at påvirke arbejdsindsatsen, men hvis eleven er indstillet på at tale om det - så lyt, og giv gode råd. Få hjælp af SKT For den tandlæge, som søger en elev er der megen hjælp at hente hos Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere (SKT). Dels er det muligt at få stillingsopslag lagt ind på SKT's hjemmeside, tandlæger kan søge elevprofiler på internettet (www.dentaljob.dk og www. praktikpladsen.dk), og desuden afholder SKT en ugentlig jobcafé. Således kan tandlæger og klinikkernes øvrige personale hver tirsdag kl. 12:00 dels få mulighed for at præcisere en profil på den elev de søger, dels møde de elever, som inden for nærmeste fremtid afslutter deres grundforløb, og derfor søger en praktikplads. Det er muligt at bestille tid i jobcaféen ved henvendelse til SKT's praktikpladskonsulent Doris Lukowski-Nielsen på telefon 35 32 68 37 eller via mail: dln@sund. ku.dk. For de tandlæger, som ønsker yderligere vejledning afholder SKT kurset Praktikvejledning af tandklinikassistentelever af én dags varighed. Kurset er målrettet tandklinikkernes medarbejdere, primært tandklinikassistenter. Som klinikejer springer du ud som både administrerende direktør, personalechef, økonomichef og tandlæge. Derfor er du nødt til at omgive dig med de bedst mulige rådgivere. Spar Nord kender klinikkens hverdag og udfordringer. Vi rådgiver klinikker landet over. Aftaletyper Der findes følgende aftaletyper: ■ En almindelig uddannelsesaftale: en aftale der gælder hele elevens uddannelse. Aftalen omfatter hele praktik- og skoleforløbet ■ Ny mesterlære: det første år af uddannelses- aftalen gennemføres som praktisk oplæring på tandklinikken og træder i stedet for grundforløbet på skolen. Aftalen omfatter hele praktik- og skoleforløbet. ■ Kombinationsaftale: to eller flere tand klinikker kan indgå en aftale med en elev, så aftalerne tilsammen omfatter hele praktiktiden og alle skoleophold, det vil sige en hel uddannelse. ■ Korte aftaler: hvis klinikken af den ene eller anden grund ikke kan påtage sig et helt uddannelsesforløb. ■ Restlæreaftale: hvis en tandklinik indgår en aftale med en elev, som allerede har taget noget af uddannelsen på en anden tandklinik eller i skolepraktik, og ønsker at færdiguddanne eleven i sin egen virksomhed. Læs mere: I en kommende artikel bringer vi interviews med både tandlæger og elever, og afdækker de mange fordele et elevforhold medfører set fra begge sider. YDERLIGERE INFORMATION: ■www.skt.ku.dk ■Uddannelses- og erhvervsvejleder Bente Bernth Tlf. 3532 6834. Mail: bber@sund.ku.dk eller ■Uddannelses- og erhvervsvejleder Marianne Jungsted Tlf. 3532 6834. Mail: mjun@sund.ku.dk ■Praktikpladskonsulent Doris Lukowski-Nielsen Tlf. 3532 6837. Mail: dln@sund.ku.dk. sparnord.dk/erhverv På gensyn i Spar Nord bankerne i København Tlf. 33 30 87 18 Aarhus Tlf. 87 30 31 97 Odense Tlf. 63 12 52 83 Frederikshavn Tlf. 96 20 07 23 Vejle Tlf. 76 41 47 57 tættere på 18 P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 : 2 0 1 1 P raktisere n de T A N D L Æ G E R 1 : 2 0 1 1 eitz r g h c u B gen r ø J a r f v Bre Svar til Jørgen Buchgreitz PTO går ind for evidensbaseret tandpleje. Og vi går ind for kvalitet i tandplejen. Vi mener, det er særdeles fornuftigt at anvende kofferdam ved endodontiske behandlinger, hvis man derved øger sin succesrate. Men vi har det meget svært med , og kan ikke acceptere, som der har været optræk til, at en tandlæge får beklikket sin faglighed, fordi han ikke anvender kofferdam ved endodontiske behandlinger. Hermed ikke være sagt noget ufordelagtigt om kofferdam. Men det er efter vor opfattelse op til den enkelte at bruge de metoder, det udstyr og de produkter,som han eller hun er mest tryg ved, og som den pågældende i behandlingssituationen tror på, giver det bedste resultat. I den forbindelse kan det da være en ekstra sikkerhed mod fx en rodfil i svælget, at der er lagt kofferdam. Det overlader vi trygt til tandlægerne selv at forholde sig til. Men vi kan ikke generelt acceptere, at en tandlæges blotte fravalg af kofferdam skal udsætte ham eller hende for faglig kritik, en tabt klagesag, og måske blive udhængt til spot og spe i Sundhedsstyrelsens ’gabestok’, fordi tandlægen ikke har anvendt kofferdam, ledsaget af påstanden om, at behandlingen kunne have fået en bedre prognose, hvis kofferdam havde været anvendt. Der er mange forskellige faktorer, der spiller ind også ved de endodontiske behandlinger. Det skal jeg på ingen måde kloge mig i , og især ikke overfor en af vore specialister udi endodontien. Dog kan jeg alligevel ikke undgå at påpege , at faktorer som rodskylninger, udvidelse af kanal, brug af roterende instrumenter, depot materiale, tætheden af den provisorisk dækfyldning (cavit, glasionomer, plast), anvendelse af mikroskop, lupbrille m.v. har indflydelse på det endodontiske slutresultat. Hvad bliver det næste så, hvor der kræves fx anvendelse af kofferdam og med hvilken begrundelse? Bliver det ved cariesterapi, cementeringer eller måske ved implantatindsættelse. Og skal der laves regler for hvilken type airrotor eller evt. opgearings-vinkelstykke, der skal anvendes til præpareringer osv. State-of-the-art-behandlinger er ikke det samme som evidensbaseret tandpleje. Og der er efter vor opfattelse ikke belæg for generelt og over en kam at hævde, at kofferdam giver bedre kvalitet. Nogle gange gør det, andre gange ikke. Og nogle tandlæger arbejder bedre med kofferdam og får bedre resultater, end andre gør. 19 20 P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 : 2 0 1 1 P raktisere n de T A N D L Æ G E R 1 : 2 0 1 1 21 www.zendium.dk Svar til Jørgen Buchgreitz... Produktfordele - zendium Saliva Det skal tandlæger have lov til. Også i tiden fremover, selvom kravet om anvendelse af kofferdam p.t. forsøges indarbejdet i den Danske Kvalitetsmodel. Ganske vist ikke som et ’skal’, men som et ’bør’. Indtil da må der være frit valg eller fornøden evidens for kofferdam må fremskaffes. Sådan er det med andre behandlingsmetoder og -rutiner. PTO mener ikke, at der bør stå hverken ’skal’ eller ’bør’. Vi hylder kravet om metodefrihed på dette område, og vi mener, at der angående kofferdam i vejledningen kun bør stå: Ved rodbehandlinger kan kofferdam anvendes, når det af tandlægen skønnes hensigtsmæssigt eller nødvendigt i den givne behandlingssituation. Til slut kan jeg nævne, at jeg for et par måneder siden læste en artikel i Jyllands Posten med følgende overskrift: Vores skrækcenarie er,hvis vi ikke holder igen, og indtager en sund kritisk holdning til bl.a. kofferdam, at alle endodontiske behandlinger, der ikke får en optimal prognose, ender hos tandlægen som tabte ikke-lege artissager,fordi der ikke er anvendt kofferdam, hvor begrundelsen måske er en helt anden. Xerostomi er en kendt bivirkning til en del medikamenter, sygdomme, behandlinger samt selve aldringen. zendium Saliva gel og spray: • modvirker xerostomi og forst¾rker bestanddele i spyttet, samt stimulerer mundens spytproduktion • m¾lkeproteinet opbygger en fugtighedsgivende barriere pŒ t¿rre og sarte slimhinder • hj¾lper til at modvirke ulcerationer • ikke et l¾gemiddel • indeholder natriumfluorid Hvorfor skal det ikke gælde kofferdam? Spil golf og bliv 5 år ældre. Er det fordi jeg køber et sæt golfkøller eller fordi jeg melder mig ind i en golfklub? Kunne det tænkes at være pga. øget motion og i så fald; kunne motionen være opnået på en anden måde end ved at spille golf? Gelen giver langvarig fugtning af mundens slimhinder, og sprayen er en handy og hurtig l¿sning. Ref: Pedersen AM, Andersen LT, Reibel J, Holmstrup P, Nauntofte B Oral findings in patients with primary SjšgrenÕs Syndrome and oral lichen planus Ð a premilinary study on the effects of bovine colostrumcontaining oral hygiene products. Clin Oral Invest (2002) 6:11-20 p.b.v. Peter Kaihøj, Formand for PTO. zendium Saliva fugtgel og fugtspray k¿bes via dentalgrossister og pŒ apoteker. Produktfordele - zendium Sensitive: Som supplement til zendium Saliva-produkterne anbefales fx zendium Sensitive, der er en s¾rlig mild tandpasta med enzymer, m¾lkeproteiner, kaliumnitrat, en h¿j fluoridkoncentration samt lav slibeeffekt. "Fonden har til formål at yde økonomisk hjælp i form af bistandsydelser, lån eller på anden måde til medlemmer af PTO samt til disse medlemmers samlevende ægtefæller, børn og samlevere, når nogen af de nævnte persongrupper uden egen skyld er kommet i økonomisk nød". Ref: Tarbet WJ et al. Clinical Evaluation of a new treatment for Dentinal Hypersensitivity. J. Periodontol. 1980 sep; 51 (9): 535-540 Produktinformation ved Klinisk Konsulent Oral Care Lene Heilskov: tlf.: 63 14 12 47 eller e-mail.: lene.heilskov@saralee.com a/s blumøller healthcare Nyvang 16, DK-5500 Middelfart S K R I F T L I G H E N V E N D E L S E T I L P T O ' s S E K R E TA R I AT : A M A L I E G A D E 17, 12 5 6 K Ø B E NH AV N K professional dental care 22 P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 : 2 0 1 1 P raktisere n de T A N D L Æ G E R 1 : 2 0 1 1 Forslag til beskrivelse overfor tandlæger FOTO Caramysh En mærkelig, men tankevækkende, form for oplevelse man som tandlæge kan komme ud for er, når man bliver opsøgt af en patient, der lider af Trigeminusneuralgi. Patienten vil klage over stærke smerter i tænderne, men vil ikke kunne lokalisere dem præcist. Når man herefter forsøger at undersøge tænderne i det område patienten mener problemet kommer fra, vil det udløse stærke smerteangreb hos patienten, og man kan forledes til at tro, at der er tale om en tandrodsbetændelse eller tilsvarende lidelse, hvad patienten vil være mere end parat til at acceptere under hensyn til de nævnte smerteangreb. Imidlertid skal bemærkes, at smerteangrebene ikke er konstante som ved normale tandinfektioner, men derimod kortvarige voldsomme angreb på nogle få sekunder med en ”efterklang” på typisk 10 - 20 sekunder. Men hvis man netop holder igen med undersøgelsen under patientens smerteangreb, vil smerterne udløses ved næste forsøg på undersøgelse af området. Man kan altså som tandlæge komme YDERLIGERE OPLYSNINGER: ■Glostrup Hospital - Introduktion omkring Ansigtssmerter (Trigeminus Neuralgi) www.glostruphospital.dk/menu/Afdelinger/Neurokirurgisk+AfdelingSygdom+og +behandling/S%C3%A6rlige+lidelser/Ansigtssmerter+(trigeminus+neuralgi).htm ■ Glostrup Hospital - Pjece om Glycerolinjektion www.glostruphospital.dk/NR/rdonlyres/B6B7AD41-4F47-4DC3BCCA-6982125BFEE1/0/TrigeminusGlycerol_070308.pdf ■ Glostrup Hospital - Pjece om Mikrovaskulær dekompression www.glostruphospital.dk/NR/rdonlyres/45BED4D8-BC844A8B-ACDD-AA51E348C0AF/0/TrigeminusMikrovaskul%c3%a6r_070308.pdf Endelig henvises til Trigeminus Foreningen www.Trigeminus.dk som kan give supplerende oplysninger og vejledning. Trigeminus Foreningen: Lonni Uttenthal Jensen (farmorlonni@fasttvnet.dk) / Torben Gunge (torben@gunge.dk) til at foretage en fejldiagnose, hvis man ikke er tilstrækkelig opmærksom og ikke kender til den omtalte lidelse. Lidelsen kaldes trigeminusneuralgi, og ifølge beskrivelsen udarbejdet af Neurokirugisk afdeling på Glostrup Hospital, er dette kendetegnet ved serier af lynhurtige skarpe angreb af smerter af en eller flere af grenene i trigeminusnerven. Smerterne varer oftest fra sekunder til minutter, og udløses typisk af stimulation af smerteområdet (triggerpunkter). Udløsende faktorer kan være tandbørstning, tale, tyggebevægelse, kulde og lignende. Der er ofte smerteperioder flere gange dagligt i uger eller måneder. Smerterne vil ofte forsvinde i perioder men vender ofte tilbage. Trigemninusneuralgi findes hos ca. 5000 personer i Danmark ( Trigeminus Foreningens skøn). Der kommer ca. 200 nye tilfælde om året. Lidelsen optræder ca. dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd. Sygdommen optræder sjældent før 40 års alderen og tiltager i hyppighed med alderen. Gennemsnitsalderen for den typiske patient i Danmark er 60 - 65 år. Smerterne er stort set altid lokaliseret til den ene ansigtshalvdel. En variant er de såkaldte atypiske ansigtssmerter, som imidlertid er mere kroniske smerter, der er dumpe, borende, stikkende, gnavende, men uden de karakteristiske hurtige smertejag, der ses ved neuralgi. Der er også her ofte udløsende faktorer i og omkring tænder/ mundhule. Mange har depressioner eller angstsymptomer. Trigeminusneuralgi skyldes at et blodkar i hjernen er blevet fortykket og trykker på trigeminusnerven. Dette vil som oftest kunne afsløres af en MR-skanning, eventuelt en kombineret skanning uden og med kontrastvæske, hvilket giver de bedste muligheder for at iagttage berøring mellem nerve og blodåre. - Mikrovaskulær dekompression, hvor man fræser et hul i kraniet og arbejder sig ind til det sted hvor blodåren trykker på nerven, separerer dem fra hinanden og holder dem adskilt ved hjælp af et stykke isolerende materiale. Denne operation kan i de fleste tilfælde kurere patienten helt og uden bivirkninger. Det er dog selvsagt en noget større operation. For patienten går vejen over egen læge, som bør henvise til relevante specialister (neurologer) for at få foretaget den korrekte undersøgelse og diagnosticering. Selve operationerne er i dag koncentreret på Rigshospitalet, og tendensen går i retning af, at det er den mikrovaskulære dekompression der vælges. Som oftest vil medicinsk behandling blive anbefalet, da der normalt kan opnås tilfredsstillende resultat med præparater som dæmper nerveaktiviteten (Tegretol og lignende). Imidlertid er doseringen af medicinen noget vanskelig, da der først opnås reel virkning, når medicinen når det for patienten nødvendige niveau. Læger uden erfaring i denne dosering har vanskeligt ved at foreskrive det korrekte doserings niveau, og i praksis bør man anbefale patienterne at bede om at blive henvist til specialisterne på Hovedpineklikken på Glostrup Hospital eller sekundært til Smerteklinikken på Århus Universitetshospital. På Hovedpineklinikken vil man, ud over at kunne give den bedste vejledning i korrekt medicindosering, også kunne give patienterne en vurdering af, om det mest relevante er en egentlig operation. Der er to former for operation mod trigeminusneuralgi: - Glycerolinjektion, hvor der injiceres glycerol i og omkring trigeminusnerven, hvor denne går ud gennem kraniebunden. Dette er et lille indgreb, men med kortvarende virkning (typisk et par år), og med mindre, men varige, skader på ansigtsnerven til følge. 23 24 P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 : 2 0 1 1 P raktisere n de T A N D L Æ G E R 1 :/ 2 00 911 På mange virker Scandefa i BellaCenter stor. Og det er den også: Knapt 5.000 m2. 50-100 udstillere. Og ca. 2.000 besøgende. Men den blegner altså lidt ved siden af verdens største dentalmesse. IDS-Messen i Køln. 145.000 m2 udstillingsareal fordelt over 7 haller. 2.000 udstillere og ca. 115.000 besøgende. Det er altså voldsomt, og det er mere end let at blive væk fra hinanden, hvis man er flere sammen. Messen er, trods dens lokation, ikke et rent tysk foretagende. De knapt 2.000 udstillere kom fra 58 lande, Danmark incl. Og der var stor udenlandsk interesse for at deltage. 66% af alle udstillerne kom fra andre steder end Tyskland. Fra Danmark En af udstillerne var danske Rønvig, der især oplevede efterspørgsel på deres injektionssprøjteprogram med Aspi- og Paroject i spidsen. -Vi benytter lejligheden til at hilse på vore europæiske kunder, som vi normalt kun korresponderer med eller taler med i telefon. Og samtidig præsentere vor nyheder, som vi så arbejder på afsætning af resten af året, lyder det fra Rønvig. Det kan for nogle virker bemærkelsesværdigt, at der, selvom mange tusinde tandlæger er samlet i Køln under messen, ikke bydes på kursus- eller efteruddannelsesaktiviteter, således som det kendes på Årskursus/Scandefa i Danmark? En af årsagerne er måske, at den tyske tandlægeforening stort set er ude af arrangementet, der primært er et anliggende for producenter og leverandører af udstyr og materialer til brug i tandlægepraksis. Af samme årsag er den første udstillingsdag forbeholdt business-to-business aktiviteter. IDS-messen i Køln afholdes hver andet år og næste gang 12.-16. marts 2013. Den er bestemt et besøg værd og ligger samtidig behageligt tæt på Danmark, således at transporten dertil uanset transportform er begrænset til max. 6-8 timer fra den danske grænse at regne. FDI og ADA Det forholder sig lidt anderledes, hvis det store udland trækker. Den årlige FDI-kongres står således for døren, og det gør årsmødet i den amerikanske tandlægeforening ADA også. FDI-kongressen foregår i år i Mexico 14.-17. september. Og ADA’s årsmøde 10.-13. oktober i Las Vegas. Begge steder trakteres der med såvel dentaludstilling som kursusaktiviteter. Især ADA’s kursussektion kan anbefales. Langt de fleste er af meget høj klasse med kompetente indlægsgivere kendt fra den odontologiskfaglige verden. Med den stadig meget lave dollarkurs får man meget for kursusbudgettet, hvis man tager til USA. Og også til Mexico, da de fleste udgifter forbundet hermed afregnes i dollars. Deltagelse, transport og ophold så længe FDIkongressen og ADA’s årsmøde varer er normalt fradragsberettiget som en driftsudgift for klinikejere. Evt. ferie før eller efter er for egen regning. Som tandlæge bør man unde sig selv mindst én gang at deltage i et internationalt kursusforløb sammen med fagfæller fra den øvrige verden. Deltagerne kan nok synes forskellige og er det også, men alle har samme faglige udgangspunkt med det fællesskab det automatisk generer. Samtidig åbner det op for den store verdens udfordringer og muligheder, således at man kommer tilbage på klinikken med nyt mod på dagligdagen, ny inspiration og andre/nye behandlingsmetoder. 25 26 P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 : 2 0 1 1 P raktisere n de T A N D L Æ G E R 1 : 2 0 1 1 Leasing Finansiering med fordele TEKST Bodil Hinge, Salgschef SPARBANK Leasing FOTO Clemmensen & XO-care Investeringer i nyt dentaludstyr har en stor indflydelse på klinikkens økonomi. Finansiering med leasing kan give en række fordele, når udstyret anskaffes, Teknologi spiller en stadig vigtigere rolle i tandbehandlinger og mange klinikker ønsker derfor at være på forkant med de mange nye muligheder, der byder sig. Det betyder dog i et vist omfang også investeringer i nyt udstyr på klinikken. Det er i den forbindelse vigtigt at sikre sig, at investeringen er lønsom. Det gør man bedst ved at se på, hvordan finansieringen kan maksimere både likviditet samt skatte- og momspositioner. Der er flere faktorer, som skal indgå i disse overvejelser. Det er uanset, om der er tale om traditionel bankfinansiering, kontant køb eller leasing af udstyret. I denne artikel vil vi kigge lidt nærmere på leasingfinansiering, idet leasing forespørges dagligt, og bruges af flere og flere klinikker. Væsentlige fordele ved leasing er… Den helt store fordel er, at der normalt ikke vil være et likviditetsdræn i form af udbetaling eller engangsydelse i forbindelse med investeringen. Anskaffelse af udstyr ved leasing erderfor væsentlig mindre likviditetskrævende end køb ved almindelig finansiering. Desuden kan det leasede udstyr straks generere indtægter og indkomst for klinikken, inden udgiften - leasingydelserne - forfalder til betaling. Man kan altså via leasing nemmere få adgang til det ønskede udstyr og gennem hurtig ibrugtagning sikre en god økonomi i sine anskaffelser. Således er det ofte af stor betydning, hvilket likviditetsbehov eller likviditetsberedskab, der er på klinikken, når udstyret anskaffes. Her vil leasing være en stor fordel for ejere som ønsker at udvide en klinik eller måske vil indrette en ny klinik – man skal først begynde sine betalinger, når udstyret rent faktisk er begyndt at generere indtægter. Herudover vil de fleste leasingaftaler også kunne omfatte fuld service på udstyret i leasingperioden, så udstyr og service én gang for alle er forhandlet på plads, og dermed er en kendt omkostning mange år frem i tiden. Fradragsberettiget driftsudgift Når der leases frem for andre finansieringsmuligheder nyt udstyr, kan klinikejeren trække hele leasingydelsen incl. moms fra i skat. Det vil sige, at klinikejeren med omgående virkning opnår den fulde skattemæssige fordel af den leasingafgift, som betales for brug af udstyret. Moms - tandlæger og anden dental virksomhed Der er ingen momsbetaling, når klinikejeren leaser nyt udstyr. I stedet for bliver momsen delt op i små bidder, som tillægges og fordeles på leasingydelsen over hele leasingperiodens løbetid. Ved at lease frem for eje, undgår klinikejeren at skulle investere/finansiere meromkostningen på de 25% moms, som momsen udgør ved køb af klinikudstyr. Finansiel leasing - regnskabet Oprindeligt var det et krav, at alle tandlægeklinikker omfattet af regnskabsklasse B-D skulle efterleve kravene om at indregne finansiel leasing i balancen. I sin søgen efter forenklinger ændrede Folketinget imidlertid disse regler i 2006, så tandlægeklinikker i regnskabsklasse B ikke længere skal indregne finansiel leasing i balancen, hvis man er leasingtager. De fleste tandlægeklinikker er regnskabsklasse B. Her skal leasingydelserne blot noteoplyses i regnskabet. OM FORFATTEREN Bodil Hinge, Salgschef hos SPARBANK Leasing, er en af markedets meste erfarne senior-specialister i leasingfinansiering. Hun har arbejdet såvel internationalt og nationalt med leasing i flere årtier og har gennem de seneste år haft dentalområdet som sit speciale. Hun har derfor stor indsigt i de processer og produkter, som anvendes på en tandklinik. Vil du vide mere om leasing? SPARBANK har leasingfinansieret udstyr til tandklinikker gennem flere år. SPARBANK har netop indgået et formelt samarbejde omkring leasing med Nordenta, som betyder, at der nu kan opnås nogle meget attraktive leasingbetingelser på anskaffelse af nyt udstyr – fra units over røntgen til indretning. I den forbindelse skal nævnes, at Nordenta ikke har økonomisk fordel af samarbejdet med SPARBANK, men blot har sikret sig, at der er tale om markedets mest attraktive vilkår. Samarbejdet inkluderer specialuddannelse af Nordentas konsulenter, som har indgående viden om denne finansieringsform. Du er derfor meget velkommen til at kontakte Nordenta på telefon 43 270 270 for at høre mere om mulighederne for at anskaffe nyt udstyr via leasing. 27 28 P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 : 2 0 1 1 P raktisere n de T A N D L Æ G E R 1 : 2 0 1 1 Skidtet sidder i mellemrummene - også når det kommer til konflikter! TEKST stud.cand.IT Janni Edstoft & stud.cand.soc Tine Rahbek Sørensen Tandlægebranchen har rigtig mange konflikter relativt til andre brancher. Fra 2006 – 2011 tegner tandlægebranchen sig fx for hele 48% af HK Østjyllands klagesager. Ofte hørt på klinikken er: ”tandbørsten børster tænderne og er selvfølgelig et must, men det er kun tandtråden som kan gøre rent i mellemrummene!” Hvad enten udsagnet er indiskutable fakta eller en skjult agenda for at gøre os til tandtrådsfanatikere, så er det interessant at sande, at `skidtet sidder i mellemrummene´ er en glimrende metafor, for hvordan tæt samarbejde kan ende i destruktive konflikter. Det er med mennesker som med tænder; det er i vores forskelligheder og derfor i måden vi gnider mod hinanden at uoverensstemmelser, misforståelser og konflikter opstår, ulmer og vokser sig store. Forebyggelse med hyppig brug af tandtråd viser, at vi forholder os til det der er det sunde og bærende. Hvis mellemrummene bliver rene og velplejede, behøver vores tænder ikke være et snorlige, tætsiddende tandsæt for at være velfungerende og flotte. For at undgå konflikter er det derfor centralt at være opmærksom på og pleje arbejdspladsens relationelle mellemrum. Det indebærer først og fremmest en accept af vores forskelligheder og vores egne, særlige forudsætninger for at tænke, agere og føle, som vi gør. Det handler om ren og skær anerkendelse, og drejer sig i grundlæggende om at turde sætte sig ud over sin egen næsetip, sine egne meninger og forståelser, og at lytte til VIL DU VIDE MERE: Hvordan følelser smitter: prøv Daniel Goleman ”Social Intelligens.” Konfliktoptrapning: Else Hammerich og Kirsten Frydensberg “Konflikt og Kontakt -om at forstå og håndtere konflikter.” Anerkendelse: Anne-Lise Schibbye ”Relationer - et dialektisk perspektiv.” Se desuden www.double-loop.dk og kontakt os endelig med spørgsmål eller kommentarer. Find os på Tandlægeforeningens efteruddannelse til foråret 2012 hvem de andre teammedlemmer egentlig er. Det er jo faktisk ganske simpelt! God team- og konfliktledelse indebærer en forståelse for mellemrummene, dvs. at kliniklederens vigtigste opgave er at håndtere relationerne mellem sig selv, sine ansatte og ikke mindst de ansatte imellem! En udfordring som er meget specifik for klinikteams er et meget tæt fysisk samarbejde. Følelser smitter og dette træder tydeligt frem, når der fysisk ikke er plads til at få afløb for sine frustrationer – det kræver derfor ekstra arbejde og de rigtige redskaber at holde mellemrummene rene! For at undgå uoverensstemmelser sætter sig fast, er det derfor ekstra vigtigt, når man arbejder meget tæt sammen, at være opmærksom på hinanden og det samspil der foregår både over patientens mund og ude bagved i køkkenet. En simpel gåtur på gaden afslører, at vi mennesker ser meget forskellige ud. Hvad øjet ikke umiddelbart kan fange er, at det samme gælder vores værdier, vores behov og derfor også vores motiver for at gå på arbejde og indgå i teamet! Det betyder, at uoverensstemmelser helt naturligt er hverdagskost på en arbejdsplads. Hvis forskelligheder behandles med respekt og forståelse, kan de skabe dynamik med konstruktive, sjove og givtige diskussioner, men behandles de med uvidenhed og ligegyldighed, så er det, at de kan vokse sig store og omkostningsfulde. Der er to typer af konflikter, nemlig en opgaverelateret slags og en personrelateret slags. Hvor der blandt ledelsesteoretikere er heftig diskussion om hvorvidt opgaverelateret konflikt faktisk i kan være gavnligt for et teams produktivitet, så er der ganske bred enighed om at konflikter, hvor fokus er parternes personlige forskelligheder, udelukkende er destruktive for samarbejde og arbejdsglæde. Redskaber til at rense ud i vores sociale mellemrum… I en branche, hvor samarbejdet er meget fysisk tæt, virker det som sagt ekstra vigtigt at anerkende hinandens personligheder og forskelligheder bl.a. for at undgå at uoverensstemmelser vokser sig til store konflikter. Men hvordan når man dertil? Er det nok som leder at være rosende og give skulderklap? Er anerkendelse at give store, flotte gaver i form af firmaudflugter og -rejser? Er det at behandle andre helt som man selv vil behandles? Svaret er nej. Det drejer sig om noget andet… Tag f.eks. denne lille (røver)historie fra en klinik et sted i Jylland: ”En tandlæge synes, det har været lidt hårdt og travlt på klinikken på det sidste, og vil så gerne gøre det godt for sine medarbejdere. Han går all in og inviterer hele klinikken til Paris, hvor han byder på foie grats og escargots med alt hvad dertil hører. Han tænker, at nu får den hele armen, for det må de da synes er skønt – det ville han selv synes. Noget tid efter hører han, at nogle af de ansatte efter middagen var fortsat direkte på Mc Donalds. Tandlægen står altså uforstående tilbage med kvitteringen for den voldsomme restaurantregning i lommen, og føler, at der er noget han ikke helt har forstået – han gjorde jo for dem, hvad han selv gerne ville have…?” Hvad gjorde tandlægen forkert? Han glemte at lytte, at forstå og at acceptere. Han glemte, at mennesker er forskellige! Han tænkte ud fra sin egen næsetip og gav sine ansatte noget han selv ville sætte pris på, uden at undersøge eller anerkende at andre måske ikke delte hans opfattelse. For ikke at ende som den misforståe(n)de tandlæge, må man altså have en åben interesse for hvem det enkelte teammedlem egentlig er. Se dine kolleger som individer hvis meninger, holdninger og følelser er ligeså meget værd som dine egne (escargots eller burger – ingen af delene er bedre, de er bare forskellige) Forstå baggrunden for uenigheden, gå på opdagelse i forskelligheden og accepter denne - det er første skridt mod det sunde og gode arbejdsmiljø. Vær villig til at lade alle dine ansatte bidrage til det sociale samspil – uanset stilling, anciennitet, alder eller køn, og skab et team hvor I mødes med respekt for hinandens præmisser. Store omkostningsfulde konflikter behøver ikke finde sted – men kan stoppe ved enkelte, lærerige uoverensstemmelser. Det kræver først og fremmest at man som klinikleder tillader sig selv at være opmærksom på hvad der gør enhver tandlæge, klinikassistent eller tandplejer til noget unikt i klinikkens fællesskab. Forståelse, accept og en positiv brug af forskellighederne er kilden til opgøret med konflikterne og derfor også til en glad og dygtig arbejdsplads – og det kræver at du som leder tager det første skridt og beslutter, hvordan det skal være at gå på arbejde i morgen. Hvad er en rigtig god arbejdsdag for dig? Prøv at spørge dine ansatte om det samme … 29 30 P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 : 2 0 1 1 P raktisere n de T A N D L Æ G E R 1 : 2 0 1 1 PTO faktaoplysninger PTO produktoversigt og downloads PTO faglig information - læs online PTO Partnerprogram oversigt Alfabetisk oversigt af indhold PTO nyheder om privat praksis En helt ny hjemmeside for PTO's medlemmer vil blive lanceret ultimo juni 2011. Blanketter, vejledninger, brochurer, infomateriale, produktdownloads m.m. Bestyrelsen har igennem længere tid indsamlet ønsker fra medlemmerne vedrørende PTO's hjemmeside. Hovedtrækkene har været ønsket om en bedre og mere informativ brugerflade, mere opdateret information og muligheden for login med eget navn og medlemsnummer. Find det du søger i alfabetisk oversigt - klik og få den pågældende side frem. Bliv medlem og få adgang til alle PTO's mange medlemsfordele. Alt dette, og mere til, bliver nu en realitet. Se alle nyhederne her og få samtidigt en lille brugervejledning til PTO's kommende hjemmeside. Få de seneste nyheder vedr. privat praksis. Klik her, så kommer du retur til forsiden. Få gratis rådgivning af PTO's advokat. Åbner en kontaktformular til PTO Referater fra PTO's bestyrelses- og udvalgsmøder. Medlems log in (Se herunder) PTO's Partnerprogram oversigt. Få gratis rådgivning af PTO's advokat. Læs om alle fordelene ved et PTO medlemsskab. For at komme ind på PTO's medlemssider skal du skrive dit fulde navn i feltet med brugernavn f.eks. således: HansPeterAndersen. Bemærk: Anvend ikke mellemrum og skriv hvert navn med stort begyndelsesbogstav. Anvend navnet som er identisk med det som står på bagsiden af dit tilsendte PTOrientering. Dit PTO medlemsnummer fungerer som adgangskode. Ønsker du at "blive husket" til næste gang du log'er ind skal du sætte kryds i Husk mine legitimationsoplysninger. 31 Skriv det du søger her. Læs PTO magasinet online her. Klik her for at komme ud af log in. Se de seneste udgaver af PTOrientering. Har du spørgsmål til hjemmesiden giver PTO webmaster dig svar hurtigst muligt. Læs de seneste udgaver af PTO medlemsblad online her. Afsender: Praktiserende Tandlægers Organisation Amaliegade 17 K-1256 København K Returneres ved vedvarende adresseændring
