Producentmarkedet

Transcription

Producentmarkedet
Medlemsorientering for Praktiserende Tandlægers Organisation
1 / 2012
Social ulighed i tandsundhed og praksis 4
Efteruddannelse world wide 6
Tandlægers investeringer i driftsmidler 10
Millioner til vask af kliniktøj 16
Professionsbachelor i tandpleje 18
Introduktion til implantologien 20
Import af tænder
kræver omtanke
Protic®
samarbejder med
et stort kinesisk
dentallaboratorium,
som vi personligt
har udvalgt og
kvalitetstestet
Som PTO medlem opnår du
10% PTO fakturarabat
på importeret arbejde
RING TIL ET Af NEDENSTåENDE LABORATORIER!
Vi uddyber gerne de fordele, som du kan opnå ved et samarbejde med Protic®. Du vælger frit, hvilket laboratorium du
kontakter:
PROTIC® - AALBORG
PROTIC® - BAGSVÆRD
PROTIC® - ODENSE
PROTIC® - VIBORG
HC Dental ApS
Telefon 98 16 77 55
Thomas Lundgren Carlsen
Rastow Dental ApS
Telefon 45 88 16 00
Elsebet & Vaughn Rastow
AR Dental A/S
Telefon 66 19 31 61
Anders Rosager
Dentolab ApS
Telefon 86 62 99 54
Jasmin Zilic & Ketil Sørensen
Læs mere om netværket Protic® og de enkelte laboratorier på www.protic.dk
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 2 0 1 2
3
Indhold
Social ulighed i tandsundhed og praksis.............4
Efteruddannelse world wide................................6
Leder, fortsat.......................................................8
Tandlægers investeringer i driftsmidler..............10
Tandplejerformand på glatis..............................14
Millioner til vask af kliniktøj ..............................16
Professionsbachelor i tandpleje ........................18
Introduktion til implantologien .........................20
Implantatbehandling.........................................24
Bro mellem køber og sælger..............................28
Er det sådanne tilstande privat tandlægepraksis ønsker, når stadigt flere
griber til markedsføring af egne ydelser i aviser og blade? Er tandpleje
blevet en hyldevare i det åbne supermarked på lige fod med vaskepulver,
bleer og dåseøl?
Er det klogt at springe på discountbølgen og faldbyde tandpleje under
former, der minder forbrugeren om kendte discountsupermarkeder ved at
markedsføre sig med navne som netto-tand, discount-tand, lav-pris-tand,
billig-tand o.s.v?
Er standen kommet dertil, hvor sundheden sendes i baggrunden og det
merkantile i forgrunden?
Myndighederne bakket op af forbrugerrepræsentanter har længe skubbet
på for at tilskynde patienter til at fokusere på billigste pris. Transport
udenfor landets grænser for at opnå dette øjemed er heller ikke fremmed
for dem.
Men er det nødvendigt, at tandlæger spiller med på den melodi? Ønsker vi
et erhverv hvor discount og prisbillige løsninger får fortrin frem for kvalitet,
omhu og samvittighedsfuldhed?
Og ønsker vi et erhverv, hvor tandpleje markedsføres i aviser og blade med
rabatter og 3 fyldninger til prisen for to, klippekort med en gratis fyldning
for hver gang der laves 3 og andre fantasifulde markedsføringstricks?
Praktiserende Tandlægers Organisation
Amaliegade 17 • DK-1256 København K
Telefon 3312 0020 • Telefax 3313 4220
www.pto.dk • E-mail: pto@pto.dk
21. årgang nr. 4/2010
ISSN 0903-7624
Redaktion:
Peter Kaihøj (ansvh. redaktør)
Jens Olav Holm Christensen (fagredaktør)
Kaj Oluf Sørensen
Karsten P. Larsen
Layout
Folkmann Design A/S
Telefon 3964 5712
www.folkmann-design.com
Forside
Foto: Eduard Titov
FORTSÆTTES SIDE 8
Tryk:
Gulmann Grafisk
4
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 2 0 1 2
Social ulighed i tandsu
TEKST
Peter Østergaard,
tandlæge, MPH,
Formand for Bisserne på
Mændenes Hjem og
Kofoeds skole.
Med finanskrisens mere begrænsede økonomiske råderum til sundhed, så satses der i disse
tider på at gøre noget ved den sociale ulighed
i sundhed. Mange undersøgelser peger på, at
hjælper man socialt udsatte til et bedre liv, så
opnår man også besparelser for samfundet.
Samtidig med at man gør noget for en befolkningsgruppe, der ofte virkelig trænger.
Kodeordet er her inklusion; i denne sammenhæng inklusion i sundhedsvæsenet og for
tandplejen handler det om inklusion i privat
praksis, da det mest drejer sig om voksne. Socialt
udsatte børn bliver jo inkluderet i skoletandplejen og behandles med betegnelsen ’risikobørn’.
I denne sammenhæng skal inklusion forstås
som en modsætning til eksklusion. Nemlig at de
voksne socialt udsatte ikke føler sig velkomne og
dermed udstødt fra de sundhedstilbud, der er
til rådighed for den såkaldte normalbefolkning.
Det er en af grundende til at socialt udsatte ikke
ønsker at gå til en privat tandlægeklinik. Som en
elev på Kofoeds skole udtrykker om en negativ
oplevelse hos privat tandlæge:
”Jeg tog derop, men det var ikke behageligt
at være der. Det føltes mekanisk. Der var ikke
nogen medfølelse. Jo hurtigere, jo bedre, ikk?
Her er der ikke tid til, at de kan forklare, hvad
det er, de laver. Jeg råber ikke op, men det er
meget ubehageligt. Sådan er det hos tandlæger.
De tjener jo så mange penge på at få så mange
igennem som muligt.”
Citat: Rapport om frivillige tandplejeprojekter
i Danmark. Jens Kjær Jensen. Det opsøgende
tandplejeteam, Aarhus, 2012.
For privat praksis betyder det ofte, at tandlægerne ikke ønsker at have de socialt udsatte som
patienter. Disse patienter har ofte svært ved
at passe aftaler og måske fordi opgaverne ikke
ligner de behandlinger, som de andre patienter
har behov for.
Inkluderende tandplejetilbud
I erkendelse af, at mange socialt udsatte føler
sig udenfor det danske tandplejesystem, er der
opstået en del offentlig sponsorerede tandklinikker, der drives af frivillige tandlæger og
tandplejere. Geografisk foregår det i Aalborg,
Randers, Odense og København, mens der i
Aarhus og Herlev er kommunale ordninger for
socialt udsatte. Lige nu arbejdes på at etablere
nye frivilligtandklinikker i Herning, Holstebro og
Svendborg.
Behov for tandpleje til socialt udsatte er stort.
Og det kan være vanskeligt at sortere – eller visitere – til disse frivilligklinikker, som jo er gratis
for patienten og derfor er der et vist pres for at
blive behandlet.
I realiteten visiteres efter sociale kriterier, som
bygger på erfaringer fra de sociale institutioner
bl.a. Mændenes Hjem og Kofoeds skole. De
sociale kriterier, som man visiterer efter, er
1.Ophold på gaden eller et § 110 tilbud.
2. Kontanthjælpsmodtager/ førtidspensionist
som vurderes at være uden betalingsevne.
3. Mennesker uden indkomst. (Der findes
faktisk enkelte, som ikke ønsker at modtage
kontanthjælp).
4. Mennesker med massive misbrugsproblemer,
kombineret med de to første faktorer.
5. Kvinder med rusmiddelproblemer som er i
prostitution og på gaden.
Det praktiske ved disse frivillige tandplejeordninger er, at de er så lavbureaukratiske. Det skal
ses i forhold til, at de socialt udsatte ellers skulle
kontakte sin sagsbehandler med egne udgifter
og få udført overslag inden behandling i privat
praksis.
Samtidig er det heller ikke meningen, at alle
socialt udsatte skal til at blive behandlet på disse
tandklinikker med frivillige behandlere.
Overordnet er det meningen, at de socialt
udsatte skal inkluderes i såvel samfundet som
den almindelige voksentandpleje igen, hvis det
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 2 0 1 2
undhed og i praksis
er muligt. Så visitationen på frivilligklinikkerne
går også på at give de socialt udsatte en positiv
oplevelse på en tandklinik, så de har mod på at
blive normaliseret som menneske og som patient på en tandklinik. Med normaliseringen for
socialt udsatte menes, at han eller hun kan blive
optaget som patient i privat praksis med støtte
fra kommunen som kontanthjælpsmodtager.
Men det er selvsagt ikke altid sådan, at det går,
og de tandklinikker med frivillige behandlere
kommer mere til at fungere som nødbehandlingsklinikker. Det har så den fordel, at de dårligste af de socialt udsatte så heller ikke belaster
tandlægevagterne i samme grad som tidligere.
For de socialt udsatte har ondt i tænderne og til
sidst kan tandsmerterne ikke dulmes længere
med alkohol eller stoffer.
Erfaringen er desværre, at går ens liv i hundene,
følger tænderne med. Og man kan relativt nemt
blive vasket, klippet og får nyt tøj, men mundtøjet kniber det med. Det er jo munden der så
afslører, at man er taber og får svært ved at
blive inkluderet i samfundet igen.
DE FRIVILLIGE TANDKLINIKKER
De frivillige tandklinikker på Kofoeds skole
og Mændenes Hjem i København har
åbent alle ugens dage, mens de frivillige
tandklinikker i de større byer typisk har
åbent to dage om ugen.
Antallet af frivillige tandlæger og
tandplejere afhænger af åbningstiden. Ofte
har man en vagt om måneden. F.eks. er der
25 frivillige tandlæger og 15 tandplejere i
København.
Tandklinikkerne for socialt udsatte
i København, Aarhus og Randers er
stationære, mens der er valgt mobile
løsninger i Aalborg og Odense. Det er
lastbiler med klinikker på ladet og som
køres hen ved de sociale institutioner, som
visiterer patienterne.
5
6
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 2 0 1 2
Efteruddannelse
world wide
TEKST
Karsten P. Larsen
I takt med globalisering og åbne grænser er mulighederne for efteruddannelse og deltagelse i
kurser og kongresser udenfor landets grænser
steget ligefremt proportionalt.
Der er stadig gode og udbytterige kurser, udstillinger og faglige arrangementer i Danmark
eller meget tæt på, men mulighederne for en
anden tilgang til efteruddannelse m.m. er blevet
væsentlig forøgede. Og det at deltage i en konference eller en kongres fjernt fra Danmark kan
give et kick, der er fagligt brugbart alene ud fra
en social vinkel.
Ikke fordi vi ser ens på tingene og heller ikke
nødvendigvis på behandlinger og muligheder.
Men det er en del af charmen og udfordringen
ved at søge fremmede himmelstrøg og stifte
bekendtskab med, hvordan man griber fagets
udfordringer an på andre dele af kloden.
Hvem ved, måske kan vi lære noget også af det?
FDI og ADA
Mulighederne er der som nævnt. Og stadig
flere byder sig til. Også danske arrangører, bl.a.
medlem af PTO’s partnerprogram, Nordenta.
Men tungt på den dentale verdenskort står dels
FDI og ADA. Førstnævnte er den internationale
tandlægeorganisation. Pendent på verdensplan
til Tandlægeforeningen. Sidstnævnte er den
amerikanske tandlægeforening, American Dental Association.
Begge men især sidstnævnte byder på kurser
og kongresser af meget høj faglig standard. Der
indforskrives yderst kompetente indlægsgivere
og forskere. Ofte de bedste. FDI har måske en
tendens til at prioritere indlægsgivere fra det
land eller den region, der står for arrangementet? Lidt firkantet sagt nationalitet frem for
kvalitet.
FDI har blandt sine medlemmer 200 nationale
tandlægeforeninger/organisationer. Den blev
stiftet i 1900 i Paris. Deraf navnet (Federation
Dentaire International). Ca. 1 million tandlæger
er medlemmer af de 200 nationale foreninger,
der er medlemmer af FDI.
FDI ser det som sin rolle at repræsentere tandplejen og den ene million tandlæger i bred
forstand på globalt plan .
Betydningen af at færdes blandt mennesker i
Dubai, Australien eller Brasilien kan ikke undervurderes. Mennesker som synes fjernt fra os fra
nord, men som vi har det fællesskab med, at vi
alle er uddannede som tandlæger, med den fælles ballast, indstilling og opfattelse, det giver.
Hong Kong
FDI afholder hvert år en World Dental Congress
efter samme koncept som Årskursus/Scandefa.
Sidste år var det i Mexico. I år i Hong Kong og
næste år i Istandbul. Seoul i Sydkorea skulle
egentlig have stået som arrangør i 2013, men
har bedt om at få værtsskabet udskudt.
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 2 0 1 2
Hong Kong Convention and Exibition Center
danner rammerne om såvel kongres, kursus som
udstilling 29. august til 1. september 2012. Det
koster mellem 440 og 600 CHF (schweitzerfrank)
at deltage som tandlæge afhængig af, hvornår
man tilmelder sig. Denne fee giver adgang til
alle kurser under kongressen.
Hong Kong er en meget spændende by, der
vil være velegnet for ferie før eller efter eller
springbræt for efterfølgende ferie i Kina, Japan
eller måske Australien, der ligger 6-7 timers
flyvning derfra. Hong Kong er i dag en del af
Kina efter at have været engelsk koloni indtil årtusindeskiftet uden at det synes at have medført
særlige ændringer.
San Fransisco
ADA er som nævnt den amerikanske tandlægeforening. Og den er som det meste i USA stor
med 156.000 tandlæger som medlemmer. ADA
blev stiftet i 1859 og afholder hvert år et Annual Dental session. Sidste år i Las Vegas. I år i
San Fransisco 18.-21. oktober og næste år i New
Orleans.
Moscone Center er de omfattende rammer for
udstilling og kurser i 2012. Det er centralt place-
PRAKTISKE OPLYSNINGER
FDI
Tour de Cointrin
Avenue Louis Casai 84
Casa Postale 3
1216 Cointrin, Geneve, Schweitz
www.fdiworlddental.org
ADA
211 East Chicago Ave.
Chicago, USA
www.ada.org
ret i San Fransisco down-town area tæt på havn
og Golden Gate.
Som så meget andet overthere er kurser og
udstilling big business. Udstillingsarealet overstiger BellaCenter med 4-5 gange og antallet af
deltagere ligger på mellem 30 og 40.000. For år
tilbage i San Antonio Texas deltog den amerikanske flåde alene med over 200 tandlæger. Og
40 busser kørte non-stop deltagerne til og fra
kursus/kongres til deres respektive hoteller.
Som tidligere anført ligger det faglige niveau
meget højt på ADA’s kurser. Og der er meget at
vælge imellem. Prisen for at deltage er 350-775
Dollars afhængig af tidspunktet for tilmelding,
medlemskab af ADA m.m. Ægtefæller og evt.
børn deltager til reduceret pris.
Deltagelse i såvel FDI som ADA giver points til
den dokumenterede efteruddannelse for tandlæger i Danmark.
SKAT har hidtil accepteret, at klinikejere, der
deltager i enten FDI eller ADA’s efteruddannelse kan fratrække kursusudgift, rejse til og fra
samt ophold og forplejning fra som en normal
driftsudgift. Evt. ferie før og efter er selvsagt en
privat udgift.
7
8
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 2 0 1 2
FORTSAT FRA SIDE 3
Ønsker vi som stand at afprøve grænserne
i lov om markedsføring af sundhedsydelser,
hvoraf det fremgår, at reklamer ikke må være
urimeligt mangelfulde? De må altså godt
være mangelfulde, bare de ikke er urimeligt
mangelfulde. Hvis ja, kan vore patienter, og vi
selv, være tjent med det?
Efter PTO’s opfattelse er det et uforståeligt
fejlskud, når myndighederne sanktionerer en
mangelfuld reklame, bare den ikke er ’urimelig’
mangelfuld. Dels giver det problemer med at
definere, hvad der er urimeligt, dels svækker det
patienters tillid til reklamers indhold.
Lov om markedsføring af sundhedsydelser har
andre bemærkelsesværdige bestemmelser.
Således er det op til Sundhedsstyrelsen at påse,
at loven overholdes. Men styrelsen indrømmes
en bred margin, og ret til prioritering, når der
evt. skal sanktioneres. Patientrettigheder har
forret frem for konkurrencemæssige forhold.
Adspurgt af PTO, har Sundhedsstyrelsen
besluttet kun at behandle sager, der
udgør en konkret og væsentlig fare for
patientsikkerheden.
Hvad skal vi så med loven?
Efter PTO’s opfattelse er både patienter og
tandlæger bedst tjent med at holde sig til
kvalitet i tandbehandlingen. Ingen kan have
nogen interesse i at hive faget ned på et niveau,
hvor vore ydelser markedsføres på samme måde
som discountsupermarkedets tilbudsvarer med
mængderabat.
Tandlæger har altid og med rette ligget højt
i forbrugernes tillid. Der er respekt om faget
og de kvalifikationer danske tandlæger qua
deres uddannelse og praktiske færdigheder har
erhvervet sig.
Der synes for PTO at se ikke at være nogen
grund til at sætte det fortjente renomé på spil i
bestræbelserne på at sælge en fyldning fra eller
til.
p.b.v.
Peter Kaihøj, tandlæge, formand.
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 2 0 1 2
Gør hverdagen lettere …
Vil du sikre klinikkens
omsætning ved sygdom?
Kontakt Tandlægernes Tryghedsordninger på tlf. 39 46 00 80
Vi støtter Tandsundhed uden grænser
9
10
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 2 0 1 2
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 2 0 1 2
11
Forhøjelse af afskrivningsgrundlaget
for investeringer i nye driftsmidler
Regeringen fremlagde den 29. maj 2012 planerne for en ny skattereform, hvor der både er
foreslået ændringer i personbeskatningen samt
i erhvervsbeskatningen.
Et af punkterne i reformoplægget indeholder
indførelsen af et såkaldt investeringsvindue. Et
tiltag, som alle Folketingets partier har bakket op omkring, hvorfor regeringen har valgt
særskilt at fremsætte lovforslag om forhøjelse
af afskrivningsgrundlaget for investeringer i
nye driftsmidler med henblik på at fremrykke
erhvervslivets investeringer i nye driftsmidler,
således at beskæftigelsen forøges. Finansministeriet har beregnet, at lovforslaget på kort
sigt vil give 8.750 nye arbejdspladser (i perioden
2012 – 2014) mod til gengæld, at der alt andet
lige vil tabes 12.500 arbejdspladser i perioden
2015 – 2020.
Straksafskrivning – forhøjet
afskrivningsgrundlag
Af omtalen i pressen og forskellige politikers
kommentarer synes der at være en række misforståelser om, hvad det vedtagne lovforslag
vil betyde, idet der er en markant skattemæssig
forskel på, hvorvidt der er tale om en straksafskrivning eller alene et forhøjet afskrivningsgrundlag.
F.eks. under 1. behandlingen i folketinget
anfører ordfører Thomas Jensen (S): ”Desuden
bidrager det her isolerede tiltag med at lave
straksafskrivninger i det investeringsvindue til,
at helt almindelige lønmodtagere kan komme
i arbejde” og ordfører Torsten Schack Pedersen
(V): ”Venstre støtter forslaget om mulighed for
115 procent afskrivning af nye driftsmidler”.
I bemærkningerne til lovforslaget er det anført,
at ”Konkret vil virksomhederne få mulighed for
at afskrive 115% af investeringerne i nye driftsmidler, som foretages i resten af 2012 og 2013”.
Her burde nok være tilføjet et ”på”, således at
det var klart, at der er mulighed for at afskrive
på 115% af investeringerne i nye driftsmidler
efter de gældende afskrivningsregler om 25%
afskrivning af den afskrivningsberettige saldoværdi. Så for hver 100 kr., det nye driftsmiddel
koster, kan man altså afskrive på 115 kr. med en
afskrivningsprocent på maksimalt 25%.
Ved straksafskrivning kan investeringen fuldt
fratrækkes ved opgørelse af virksomhedens
skattepligtige indkomst i anskaffelsesåret, mens
et forhøjet afskrivningsgrundlag alene vil give
mulighed for en højere afskrivning svarende til
det forhøjede afskrivningsgrundlag multipliceret med den gældende afskrivningssats.
TEKST
Allan Kamp Jensen,
statsaut. revisor og partner i PwC
og Søren Bech, tax partner i PwC
Forhøjet afskrivningsgrundlag
Forslaget åbner mulighed for, at virksomheder
i stedet for at afskrive driftsmidler efter de
almindelige bestemmelser med 25% på købesummen eller vælge at straksafskrive anskaffelsen, hvis det er muligt, i stedet kan vælge at
føre en særlig driftsmiddelsaldo for driftsmidler,
der erhverves i perioden 30. maj 2012 til den 31.
december 2013.
På den særlige driftsmiddelsaldo indgår anskaffelsessummen for de pågældende driftsmidler
med 115%.
Eksempel:
Der erhverves et driftsmiddel f.eks. i september
2012 til en værdi på 100.000 kr, hvorved der gives mulighed for følgende yderligere afskrivning
og skattemæssig besparelse
Nuværende
regler
Særlig
driftsmiddel konto
Investering 100.000
100.000
Afskrivningsgrundlag
100.000115.000
Afskrivningssats
25%25%
Afskrivning 2012, 25%
25.000
28.750
Skatteværdi af afskrivning, 25%
6.250
7.188
Yderligere skattebesparelse
Dvs, at for hver 100.000 kr.’s investering vil dette
første år give en skattebesparelse på 938 kr. i
forhold til de almindelige regler, og over investeringens levetid, samlet 25% af 15.000 kr. eller
3.750 kr. ved hver investering på 100.000 kr.
Det forhøjede afskrivningsgrundlag er permanent, dog gælder særlige regler hvis driftsmidler
omfattet af ordningen afstås inden udgangen
938
12
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 2 0 1 2
af indkomståret 2017. Her skal saldoen reduceres
med 115% af salgssummen (d.v.s, man lægger
15% oven i salgssummen), så det ikke bliver muligt for virksomheder at udnytte ordningen til at
erhverve afskrivningsberettigede driftsmidler,
som hurtigt afstås igen.
Ved udgangen af indkomståret 2017 lægges
saldoen sammen med den almindelige saldo for
afskrivningsberettigede driftsmidler, og der skal
ikke længere foretages reduktion med 115% af
eventuelle salgssummer.
Hvilke aktiver kan indgå?
Muligheden for et forhøjet afskrivningsgrundlag omfatter kun nye driftsmidler, hvorved
forstås driftsmidler, som anskaffes af virksomheden som fabriksnye, men reglerne om forhøjet
afskrivningsgrundlag gælder ikke for personbiler eller for udlejningsdriftsmidler.
For aktiver, der sædvanligvis kan straksafskrives, f.eks. småaktiver, kan disse henføres til den
særlige driftsmiddelsaldokonto og derved opnå
et højere samlet afskrivningsgrundlag, såfremt
der ikke foretages straksafskrivning. Det er dog
muligvis ikke en god ide, da det vil betyde en
større skat her og nu, fordi aktivet nu afskrives i
stedet for at blive trukket fra med det samme.
Administration
Ovennævnte besparelse skal vejes op imod de
yderligere administrative byrder/omkostninger,
som den enkelte virksomhed vil få, idet virksomheden skal føre en særskilt driftsmiddelsaldokonto for driftsmiddelinvesteringer i perioden
2012 – 2017.
De yderligere byrder er:
■ Investeringer i 2012 skal opdeles på
den almindelige driftsmiddelsaldo og
den særlige driftsmiddelsaldo
■ Investeringer i 2013 skal føres på den
særskilte driftsmiddelsaldo
■ Vurdering af om driftsmidler som afstås
i perioden 30. maj 2012 – 31. december 2017
skal fragå den særlige driftsmiddelsaldo konto eller den almindelige driftsmiddelsaldo
■ Ved et salg af driftsmidler eventuel
opdeling af salgssum på den almindelige
driftsmiddelsaldo og den særlige
driftsmiddelsaldo
■ Overveje, om driftsmidler, som er
berettiget til straksafskrivning i stedet skal
henføres til den særlige driftsmiddelsaldo.
Da mange tandlæger nok vil rådføre sig med deres revisor herom, samtidig med at revisor som
oftest udarbejder skatteregnskabet, vil de nye
administrative byrder betyde øget omkostning
til rådgivning/assistance.
Afslutning
Med de yderligere administrative byrder kan det
måske nok drøftes, om den yderligere skatterabat er tilstrækkelig til at fremme de ønskede
investeringer. Måske er det også derfor, at der
er en udbredt opfattelse af, at der er tale om
”straksafskrivning” og ikke et forhøjet afskrivningsgrundlag.
For mange virksomheder, men ikke sædvanligvis
tandlæger, er fremskaffelse af finansiering til
nyinvesteringer pt. en væsentlig større udfordring end de skattemæssige afskrivninger.
Forbedrede skattemæssige afskrivningsregler
kan kun fremme erhvervslivets investeringer,
hvis det også er muligt at få finansieret selve
investeringen.
Skatteministeren udtalte i Folketinget, at forslaget vil medvirke til at forny og effektivisere
virksomhedernes produktionsapparat langt
hurtige end ellers og på den korte bane sikre en
forbedring af beskæftigelsen.
Lovforslaget er nu efter mindre end en uge
efter 1. behandlingen i Folketinget vedtaget,
hvorfor det kan anbefales at rette henvendelse
til sin revisor med henblik på en konkret vurdering af sine egne forhold.
pwc.dk
Vi giver dig
økonomisk
overblik
uden huller
Start med et møde
Kontakt:
PwC, Strandvejen 44
2900 Hellerup, T: 3945 3178
Enhver forretning
kan forbedres
14
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 2 0 1 2
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 2 0 1 2
15
Tandplejerformand på glatis
Selvom sommeren står for døren, har formand
for Tandplejerforeningen, Elisabeth Gregersen,
bragt sig på glatis i en leder i foreningens blad.
alligevel gør forsøget og på den noget usikre
baggrund kompromitterer enten kommunal eller privat praksis.
Heri udtrykker hun nærmest forståelse for unge,
der dropper ud og begrunder det med et eksempel fra sine sønners omgangskreds, hvor en
havde fået diagnosticeret multiple behandlingskrævende cariesangreb straks efter udskrivning
fra den kommunale børne- og ungdomstandpleje.
Det har PTO, og Tandlægeforeningen, gjort
hende opmærksom på i et klart sprog. Se i det
følgende fra Tandplejerforeningens blad.
For de fleste vil det være forbundet med nogen
vanskelighed at fjerndiagnosticere på baggrund
af rygter og von hørenssagen hos patienter,
man ikke selv har undrsøgt. Og PTO’s bestyrelse
finder det betænkeligt, at tandplejerformanden
Statistikudtræk fra regionerne for hvor mange
fyldninger, der blev udført på 19 årige i 2011
Som det fremgår af tabel 1 får langt hovedparten af de
19 årige – 80 % - ikke nogen fyldning, og 11 % en enkelt.
0,2 % får 6 fyldninger og 0,3 % 7 eller flere.
Tabel 1: Fyldninger på 19 årige. 2011
Kilde: Danske Regioner.
% af 19 årige, der får:
0 fyldning 82,4
1 -
11,1
2-3,6
3-1,3
4-0,7
5-0,3
6-0,2
7+0,3
16
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 2 0 1 2
TEKST
Af Karsten P. Larsen, PTO.
PTO har sammen med Novozymes og andre
gode partnere modtaget 3.2 mio. kr. i statslig
støtte fra Fornyelsesfonden under Erhvervs- og
Byggestyrelsen.
kravene forhold på hospitaler og plejehjem.
Tandlæger kom kun med, fordi myndighederne
fandt det hensigtsmæssigt med fælles regler for
hele sundhedsektoren.
De mange penge er øremærket til forskning i
koldtvandsvaskemidler. Herunder deres evne
til ved lave temperaturer dels at vaske rent,
dels udvaske bl.a. de såkaldte MRSA-bakterier
(Methicillin Resistente Staphylococus Aureus).
Efter PTO’s opfattelse ville det være spild af ressourcer, energi og penge at satse så bredt. Og
helt i strid med den grønne lav-energi-linie, der
tales for i andre sammenhænge. Bl.a. ved vask i
husholdningen, hvor der til stadighed argumenteres for vask ved stadig lavere temperaturer
ved brug af et koldvandsvaskemiddel.
Baggrunden er den vejledning om vask af
kliniktøj (vejledning om arbejdsdragt indenfor
sundheds- og plejesektoren), der trådte i kraft
8. juni 2011 og som påbyder bl.a. tandlæger at
vaske kliniktøj ved 60 grader eller mere.
Ikke fordi hverken Sundhedsministeriet eller
Sundhedsstyrelsen på noget tidspunkt har haft
noget at kritisere vask og hygiejne på tandlægeklinikker for. Men fordi undersøgelser havde
vist, at 10-20% af indlagte på hospitaler og
plejehjem pådrog sig infektioner under indlæggelse. Bl.a. de såkaldte MRSA-bakterier.
Det forhold gav ministerium og styrelse anledning til at sammensætte nogle fælles krav til
beklædning og vask af samme, der skulle gælde
for hele sundhedssektoren. Og altså også tandlæger.
Protest
PTO protesterede kraftigt mod at kravet, der
oprindeligt omfattede vask ved 80 grader, også
skulle gælde tandlæger. Ikke fordi organisationen havde (eller har) det fjerneste imod tiltag
til forbedring af vask og hygiejne. Men dels har
der aldrig været konstateret hverken problemer
med infektioner eller hygiejne i bred forstand
på tandlægeklinikker, dels var baggrunden for
Samtidig ville kravene påføre privat praksis
forøgede (unødvendige) udgifter til vask på
anslået mellem 50 og 60 mio. kr. pr. år. Penge
PTO gerne ofrer i bestræbelserne på bedre forhold for patienter og ansatte. Men vi har aldrig
følt, at vi fik valuta for denne investering ved at
skærpe kravene til vask af klniktøj, der i forvejen
var rent.
Millionstøtte
Derfor besluttede PTO’s bestyrelse at slå sig
sammen med bl.a. Novozymes (enzymproducent), Danlind (vaskemiddelproducent),
Elektrolux (vaskemaskiner), Vascandia (salg af
vaskemiddel), Midtvask og andre gode virksomheder for at få undersøgt, hvorfor den grønne
lav-energi-linie ikke føres ved industriel vask
indenfor sundhedsektoren? Teknologisk Institut
var med på idéen og Statens Seruminstitut kom
med som rådgiver.
I foråret fik det fælles projekt 3.2 mio. kr. i statslig støtte til undersøgelsen. Og projektet er nu
sat i gang. PTO’s rolle bliver som repræsentant
for slutbrugerne at foretage udvalgte tests af
kliniktøj, der bagefter undersøges og analyseres.
For projekgruppen er der ingen tvivl om, at
det lykkes at få det fornødne vaskemiddel
godkendt til brug i sundhedsektoren. Ikke
mindst fordi Danlind allerede har et produkt,
der bruges næsten alle andre steder i EU end i
Danmark.
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 2 0 1 2
Udbyttet bliver færre udgifter/omkostninger
til vask af kliniktøj, mindre CO2-udledning,
mindre forurening, en grønnere profil i privat
tandlægepraksis samt reduceret slid på de store
mængder klinktøj, der vaskes hver dag.
Alt i alt en win-win situation.
Set i bakspejlet kan det måske undre lidt, at
myndighederne valgte at trække nye svagt
funderede regler om vask af klinkbeklædning
ned over hovedet på ikke mindst tandlæger, når
ingen undersøgelser understøttede behovet?
Og det kan også undre lidt, at myndighederne
ikke valgte at fokusere på teknologisk udvikling
(nye vaskeprodukter) til at løse evt. vaskeproblemer i andre brancher, frem for en gammeldaws
og dyr for både brugere og samfundet, vejledning der udstikker flere krav og påbud, der gør
det endnu sværere at være aktør på sundhedsområdet.
Heldigvis er der lys forude. Bl.a. fordi PTO’s bestyrelse, som de eneste indenfor sundhedssektoren, havde modet til at tage kampen op mod
det, der ellers lignede en overmagt. Men den
har PTO nu tidligere overvundet. Bl.a. i sagen
om de såkaldte Trykfaldsalarmer.
17
18
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 2 0 1 2
TEKST
Bo Danielsen, Skolechef, Skolen for
Klinikassistenter og Tandplejere,
Københavns Universitet.
Den 29. juni 2012 dimitterer for første gang
omkring 100 professionsbachelorer i tandpleje
fra Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere i
København og Århus.
Undervisningen i modulerne sker med stor
vægt på tværfagligheden og afsluttes med en
eksamen. Der er således færre eksaminer end
tidligere.
Den ny bekendtgørelse om uddannelsen til
professionsbachelor i tandpleje (tandplejer) blev
udstedt tilbage i juni 2011. Bekendtgørelsen
gav mulighed for, at studerende der var i gang
med den tidligere tandplejeruddannelse, kunne
gøre deres uddannelse færdig som professionsbachelor i tandpleje. Det har mange studerende
benyttet sig af. De fik forlænget deres uddannelsestid med ½ år, og de har gennemføret et
bachelorprojekt. De har også gennemført en
lang række nye undervisningselementer, for at
tilegne sig de nye færdigheds- og kompetencemål for den nye uddannelse.
Uddannelsen skal føre til, at den uddannede
opnår en række videns-, færdigheds- og kompetencemål. Her nævnes nogle af færdigheds- og
kompetencemålene:
Professionsbacheloruddannelsen i tandpleje
(tandplejer) er 3 årig og uddannelsen er et
niveau højere end den tidligere uddannelse (se
faktabox). Det betyder, at de fremtidige professionsbachelorer i tandpleje får lettere adgang til
flere kandidat- og masteruddannelser. Uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje og uddannelsen til bachelor i odontologi er på samme
niveau. Der er meget stor forskel på indholdet.
Derfor giver uddannelsen ikke adgang til kandidatuddannelsen i odontologi.
Den faglige profil på den nye tandplejeruddannelse er tydeligere end før. Professionsbacheloren i tandpleje har sine egne særlige kompetencer omkring sundhedsfremme og forebyggelse.
Uddannelsen er bygget op omkring 12 moduler,
som tilrettelægges inden for følgende kerneområder;
Referencer:
BEK nr 731 af 25. juni 2011.
Bekendtgørelse om uddannelsen til
professionsbachelor i tandpleje.
https://www.retsinformation.dk/
Forms/R0710.aspx?id=137911
■ Sundhedsfremme og forebyggelse
■ Sundheds- og sygdomsbegreber i relation
til det tandplejefaglige felt
■ Sundhedspsykologi, sundhedspædagogik
og sundhedsinformatik
■ Undersøgelse, diagnostik og behandling
af tænder, mund og kæber i relation til
tandplejeres virksomhedsområde
■ Samfundstandpleje
■ Tandplejerprofessionens etik, metode
og praksis
■ Tværprofessionel virksomhed og
koordination
Den uddannede kan:
■ optage en odontologisk og medicinsk
relevant anamnese, herunder identificere
patientkooperation,
■ foretage en undersøgelse af tænder,
mund og kæber og foretage diagnosticering med vægt på caries og parodontallidelser og vælge supplerende relevante undersøgelses-
metoder,
■ i forbindelse med undersøgelse kunne
identificere unormale eller sygelige tilstande,
der kræver henvisning til tandlæge for
nærmere vurdering og behandling,
■ foretage risikovurdering samt planlægge,
gennemføre og evaluere den nødvendige
forebyggende og behandlende tandpleje
svarende til tandplejerens virksomhedsområde,
■ planlægge, koordinere og gennemføre
forebyggende og sundhedsfremmende tiltag
inden for den offentlige og private
tandpleje,
■ anvende forsknings- og udviklingsbaserede
resultater og viden fra professionsområdet,
■ håndtere faglige problemstillinger i rela-
tion til tandplejerfaget og udvikle løsninger
i et tværprofessionelt samarbejde i forhold
til specifikke målgrupper,
■ refleksivt og selvstændigt kombinerer
faglige færdigheder med viden og forståelse
inden for de forskellige områder af
tandplejerens professionsudøvelse,
■ afgrænse og definere egne faglige
kompetencer,
■ selvstændigt opsøge, kritisk vurdere og
anvende ny viden i arbejdsmæssige
sammenhænge og deltage i udviklings arbejde, implementering og evaluering i
nden for tandplejerfaget,
■ identificere egne læringsbehov og
videreudvikle egen viden, færdigheder
og kompetencer.
Uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje
omfattende mere end hidtil inden for felterne
orale slimhindelidelser, oral patologi og medicin,
oral fysiologi og oral traumatologi. Desuden
er de nye tandplejeres kompetencer i risikovurdering, behandlingsplanlægning, patientinddragelse, koordinering af tandplejeindsats
og tværprofessionelt samarbejde blevet mere
omfattende end før.
En professionsbachelor i tandpleje skal selvstændigt kunne planlægge, gennemføre og evaluere
sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende og
terapeutiske opgaver inden for tandplejerens
virksomhedsområde med henblik på at kunne
fungere selvstændigt som tandplejer såvel i privat praksis som i den offentlige tandpleje og til
at indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde.
Akademisk skal den nye uddannelse ligge på et
højere niveau end den nuværende med fokus
på tandplejerens evne til at reflektere over sin
professionelle praksis samt basere og udvikle sin
professionelle praksis på baggrund af forskning
inden for fagområdet. Det er netop de kompetencer, som adskiller dem fra tandlægerne
og som gør tandplejerne stolte af deres fag.
Klinikkerne kan kun glæde sig til at tage imod
professionsbachelorerne i tandpleje.
Tandplejere med professionsbachelor uddannelsen i baglommen vil være godt rustede til at indgå kvalificeret i teamplejeteamet med en større
grad af selvstændighed end hidtil. De kommer
ud med endnu bedre kompetencer i sundhedsfremme og forebyggelse, som patienterne og
klinikkerne vil få stor gavn af i fremtiden.
Den Danske Kvalifikationsramme opdeler
uddannelserne i Danmark i niveauer:
■ Tandklinikassistentuddannelsen har niveau 4
■ Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis har niveau 5
■ Professionsbachelor i tandpleje har niveau 6
■ Bacheloruddannelsen i odontologi har niveau 6
■ Kandidatuddannelsen i odontologi har niveau 7
■ Masteruddannelserne har niveau 7 og
■ PhD-graden har niveau 8
20
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 2 0 1 2
TEKST
Specialtandlæge
Henning Lehmann Bastian
Redaktør af tandogmund.dk/prof
I 1960’erne begyndte man så småt i U.S.A at eksperimentere med implantater på lidt mere seriøs
basis. Dette førte til at man i 1978 holdt den
såkaldte Harvard konference som omhandlede
tandimplantater.
På det tidspunkt kendte man kun subperiostale
implantate Fig.1,2,3 og bladimplantater Fig.4,5.
Karakteristisk for begge typer er at de penetrerer slimhinden og ikke osseointegreres , men
udvikler fibrøs indheling.
Bemærk på Fig.2 hvordan metalbasis har eroderet sig ned i knoglen. Fig. 5 viser hvordan bladimplantatet simpelthen har resorberet knoglen
og nu ligger i en fibrøs lomme. Den stigende
anvendelse/efterspørgsel af implantater førte til
at NIH i U.S.A i 1988 udsendte nogle statements
om implantater.
De skulle have en tilfredsstillende funktion,
fravær af ubehag, forbedre æstetikken og forbedre velbefindende. Disse noget vage formuleringer blev fulgt op af nogle objektive kriterier:
Marginale knogletab højst 1/3 af implantatets
højde.
God okklusion og passende bidhøjde
Gingival inflammation skulle kunne behandles.
Bevægeligheden kun 1 mm i alle retninger.
Ingen symptomer eller tegn på infektion.
Ingen skader på nabotænder. Ingen tegn på
paræstesi eller skade på n.alv.inf., sinus max.
Eller cavum nasi.
Sundt bindevæv
Imens havde Brånemark allerede i 1985 præsenteret sit banebrydende implantat underbygget
af solide forskningsresultater. I 1986 var der
kommet nogle videnskabeligt velunderbyggede
succeskriterier fra Albrecktsson :
■ Implantater skal være ubevægelige i
alle retninger.
■ Ingen periimplantær radiolucens.
■ Knogletab højest 0,2mm/år efter 1 år.
Fig. 1
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 2 0 1 2
■ Ingen smerte,infektion eller neurologiske
symptomer.
21
Fig. 2
■ Overlevelsen 85% efter 5 år. 80% efter 10 år.
Mange anså kriterierne fra NIH for alt for svage
og måske skal det ses i lyset af at U.S.A. ikke ønskede at komme bagud i forskningen. På dette
tidspunkt havde kun Brånemark basisforskningen i orden og præsenterede sine cylindriske
titaniumimplantater på markedet. I dag er der
mere end 1000 implantattyper på markedet.
Et implantat er defineret som: ”Et kirurgisk
implantat er et ikke levende materiale som
indsættes i den menneskelige organisme med
henblik på at forblive der igennem længere tid
og udføre en bestemt funktion”.
Implantater har i tidens løb været fremstillet af
flere forskellige typer materialer f.eks. rustfrit
stål, krom-koboltlegeringer, titanium, titaniumlegeringer og zirkonium. Et af de vigtige
begreber som man beskæftiger sig med er
biokompatibilitet. Det optimale vil være om man
kan skabe en ”parodontalmembran” mellem
implantat og knogle, sekundært at implantatet
osseointegrerer ved en direkte kontakt mellem
implantat og knogle-en ankylose Fig.6.
Det titanium der anvendes til tandimplantater
i dag er Titan (grade 4). Materialet er let som
aluminium, stærkt som stål og fuldstændig
biokombatibelt. Foruden 99,20% titan indeholder det O2,Fe,C,N og H. De biomekaniske krav
der stilles er at materialet skal kunne modstå
tyggekraften og den udløste stress skal kunne
overføres på en hensigtsmæssig måde til knogle
og slimhinder.
De biomekaniske egenskaber defineres af
implantatets overfladedesign d.v.s implantatets
makrostruktur og mikrostruktur samt kontaktzonens karakter og kraftens retning og type.
Makrostrukturen på implantater kan være
cylindrisk,rodformet, skrueformet med varierende skruegang, bladformet og hullet ,som et
trådnet. Makrostrukturen er helt afgørende for
implantatets ”primære stabilitet”.
Et implantats mikrostruktur skal sikre den mekaniske retention efter der er sket osseointegration. De fleste implantatsystemer anbefaler en
Fig. 3
Fig. 4
22
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 2 0 1 2
Fig. 5
integrationstid inden fuld belastning
på 6-12 uger. Der er sket en fantastisk
udvikling af implantatoverflader fra
glatte,hydroxylapatitcoatede,sandbl
æste titaniumplasma-sprayede. I dag
er den fremherskende mikrostruktur
SLA-overfladen, Sandblasted, Large
grid, Acid treated.
Osseointegrationen er også i høj
grad afhængig af implantatets overfladekemi. Man har således anvendt
Hydroxylapatit,TiO2 samt Fluorforbindelser.Titanium giver en direkte
kontakt til knogle.
Andre ting som er medvirkende til at øge osseointegrationen er steril, atraumatisk operationsteknik (skarpe bor), lav rotationshastighed
uden varmeudvikling, afkøling under udboring
med køleskabskoldt vand og en uforstyrret
helingsfase.
Implantater kan indsættes immediat d.v.s. man
fjerner en enrodet tand eller rod og isætter implantatet i samme seance. Implantatet skal være
bredere og længere end den tomme alveole.
Forudsætningen for at dette kan gøres er at
der ikke er aktiv infektion og at tand/rod kan
fjernes ukompliceret. Der kan dog laves knoglegenopbygning i samme seance. Hvis der er et
kronisk, apikalt granulom kan dette fjernes i
samme seance og er ingen hindring for immediat indsættelse.
Fig. 6
Man kan også foretage ”forsinket indsættelse”.
Det betyder at man venter ca.6 uger og får et
fint slimhindeaflukke inden implantatindsættelsen. Dette anvendes især hvis man har et
kedeligt inflammeret tandkød og giver et mere
forudsigeligt postoperativt resultat. Efter min
opfattelse skal man ikke anvende ”immediat”
eller ”forsinket indsættelse” ved flerrodede
tænder.
Det mest forudsigelige resultat får man ved
at foretage ”sen indsættelse” dvs. efter fuldstændig knogle – og slimhindeheling, hvilket i
praksis vil sige ca. 6 måneder efter ekstraktion
af tanden.
Der opereres med forskellige belastningstidspunkter. ”Direkte” er indenfor en uge, ”tidlig”
er indenfor 8 uger og det ”konventionelle”
tidspunkt er indenfor 8-12 uger. Der har været
ført nogen diskussion om man kan påsætte et
ubelastet provisorium straks og det er naturligvis muligt, men jeg foretrækker at implantatet
indheler ubelastet i 6-12 uger.
Indikationerne for indsættelse af implantater
er total tandmangel, partielt tandtab samt
enkelttandstab. Man skal vurdere om der er
tilstrækkeligt med knogle i alle retninger dvs,
min 1-2 mm og afstanden til nabotænderne skal
desuden kunne rumme implantat og instrumentering.
Knoglehøjden måles på røntgen og et passende
implantat udvælges. Hvis nabotænderne har
store fyldninger kan man også overveje om der
skal laves en konventionel bro i stedet. Knogledefekter kan ofte genopbygges i samme seance
som implantatindsættelsen, men skal naturligvis
med i planlægningen og den orientering som
patienten skal have præoperativt.
Hertil kommer at patienten skal være udvokset,
det vil som en tommelfingerregel sige at piger
skal være ca. 18-20 år og drenge 19-21 år inden
implantation. Kun i meget specielle tilfælde af
f.eks. total agenesi kan en tidlig implantatbehandling komme på tale.
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 2 0 1 2
Nemt med Nordenta
Nordenta har én ambition: Vi vil gerne gøre arbejdsgangene lettere på danske tandklinikker. Derfor målretter vi vores produkter, ydelser og services, så alle på
klinikken kan være fokuserede på patienterne og på
den daglige drift. Det kan være ved at lave løsninger,
der optimerer klinikkens indretning og derved åbner
mulighed for et bedre patientflow. Eller det kan være
gennem en hurtig og effektiv levering af forbrugsvarer,
hvor du får de rigtige produkter på det rigtige tidspunkt
til den rigtige pris. Og det kan være ved at levere punktlig
service af dit udstyr – på aftalt tid til den aftalte pris.
Og så kan det være ved at levere et elektronisk journalsystem, som ensretter og letter en lang række processer
– herunder specielt den tidkrævende journalisering.
Det tilbyder vi
PTOs medlemmer
• Bonus på forbrugsvarer
• Prismatch på forbrugsvarer
• Rabat på kurser
• Rådgivning ved klinikindretning
• Ekstra gode priser ved køb af udstyr
• Rabat på udstyrsservice
• Rabat på aldente
• Attraktiv finansiering gennem leasing
Nordenta A/S · Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Tlf. 87 68 16 11 Naverland 11, 2600 Glostrup · Tlf. 43 270 270 www.nordenta.dk
23
24
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 2 0 1 2
TEKST
Specialtandlæge
Henning Lehmann Bastian
Redaktør af tandogmund.dk/prof
Inden man sætter sit første implantat i en
levende patient skal man vurdere om ens klinik
overhovedet er gearet til implantologi. Man
skal kunne håndtere det sterile set- up som er
nødvendigt og man skal have personale der kan
håndtere det. Det er nødvendigt at finde en god
balance mellem det nødvendige og det tilstrækkelige , hvorfor rutineret personale er vigtigt.
har mulighed for det er det en fordel at kunne
hidkalde en hjælper under operationen ,hvis der
skal suppleres med ting til det sterile område.
Hertil kommer at man skal have en kirurgimotor
hvor hastigheden kan varieres og der skal kunne
køles med koldt ,sterilt saltvand, desuden skal
torquen være 100%. Man skal sikre sig at der er
saltvand nok til hele operationen.
Den sterile håndvask er vigtig at indøve og
ligeledes skal man indøve hvordan man tager
de sterile handsker på -så de stadig er sterile. Afdækningen af patient og instrumentbord samt
motor er ligeledes en vigtig ting.
Når man har gennemgået den nødvendige teoretiske grunduddannelse og har deltaget i et af
de mange udbudte ”Hands-on” kurser og føler
sig parat til at gå i gang selv er det en god ide at
finde sig en erfaren ”mentor” som kan hjælpe
med at godkende de enkelte patienttilfælde, så
man kommer godt i gang. Man skal starte med
en enkelttand f.eks. en præmolar i overkæben.
For at give teamet sikkerhed og tryghed i omgangen med det sterile set- up kan det anbefales at tandlæge og klinikassistent deltager i
et af de udbudte kurser på området. Hvis man
Fig. 1
Man skal naturligvis have modeller og røntgen
af tilfældet. Modellerne skal suppleres af et
sammenbid , så man kan vurdere den interok-
Fig. 2
Fig. 3
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 2 0 1 2
klusale afstand,samt tandbuernes indbyrdes
relation. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at foretage intrusion af nabotanden eller
beslibning.
Man skal også være opmærksom på at der kan
være krydsbid som kan diktere en anden indsætningsretning af implantatet. Enkelttandfilm
er ofte tilstrækkeligt. Ud fra røntgenbilledet kan
man bestemme hvilken længde implantatet skal
have.
Man skal lave slimhindemål og afsætte dem på
en savemodel Fig1,2,3, så man får indtryk af
knoglemængden, så man er sikker på at der ikke
skal laves knogleopbygning. Implantatet udvælges så man er sikker på at der er min. 2 mm
knogle til nabotænderne og min. 1 mm knogle
fac. og linqualt.
Fig. 4
Fig. 5
25
Man kan hos sin tekniker få lavet en styreskinne
i klart acryl enten med Fig.4 eller uden metalhylse Fig.5. På denne model kan man også vurdere om implantatet får den ideelle retning eller
om man skal anvende vinklet abutment senere
i forløbet. Dette er dog næsten udelukkende
nødvendigt ved fortænder.
Den ideelle retning af et fortandsimplantat
kræver en borretning som til en trepanation til
en rodbehandling Fig.6. I molarregionen skal
man være opmærksom på at implantatet helst
skal have en diameter på 5 eller 6 mm, idet man
herved får det flotteste resultat i udformningen
af den kliniske krone.
Hvis man desuden vælger implantater med bone-level forsænkning så har man gode muligheder for at få et forudsigeligt resultat af gingiva,
når man er klar til abutmentpåsætning. I enkelte
Fig. 6
26
Fig.7
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 2 0 1 2
tilfælde kan det være en fordel at planlægge at
lukke slimhinden tæt over implantatet f.eks. hvis
der er lavet større knoglegenopbygning og placeret en membran, men i de fleste tilfælde kan
man lade dækskruen penetrere gingiva Fig.7.
Hvis man anvender en flad dækskrue og overdækning med slimhinde kræver det en ekstra
operation og tager lidt længere tid. Knogleboniteten kan også vurderes på røntgen og det
bedste er klasse 2 og 3 efter Lekholm og Zarb
(1985) klassifikationen Fig.8.
Hvis man skal operere i en klasse 1 er det meget
karakteristisk at det er som at bore i elfenben
uden blødning, der skal bores meget langsomt
og med maksimal køling. Desuden skal der i
underkæben altid anvendes gevindskærer og
”cortical bone drill”.
Mister man et implantat på grund af manglende
osseointegration i et klasse 1 tilfælde skal man
fjerne implantatet og afvente 6 måneder inden
man indsætter det næste som på grund af den
nydannede knogle har betydelig bedre chance
for indheling.
I klasse 4 tilfældene vil man have fordel af at
stoppe udboringen ved en bordiameter mindre
end implantatet og evt. udtamponere borhullet
med kunstknogle inden isætning af implantatet , herved kan man opnå en optimal primær
stabilitet.
Fig. 8
Patienten skal forberedes
Der skal gives en grundig information om operationen og patienten skal acceptere behandling
og pris. Der skal udleveres amoxicillin 2 gram
som skal indtages 1 time før behandlingen.
Måske skal patienten præmedicineres med
noget beroligende medicin eller have et NSAIDpræparat præoperativt. Hvis patienten skal have
beroligende medicin 1 time før behandlingen er
det en god ide at lade ham/hende møde en time
før og indtage det på klinikken. Patienten skal
naturligvis instrueres om at have en ledsager
med til hjemturen. En del tandlæger vælger desuden at lade patienten skylle munden i klorhexidin i 2 min. inden behandlingen.
Vær sikker på, at du overholder reglerne og undgår
unødige problemer: Ansættelse og afsked i privat
tandlægepraksis giver dig som klinikejer og tandlæge
den sidste opdaterede viden inden for emnet. Hæftet
bestilles gratis på PTO's sekrætariat, tel. 3312 0020 og
kan også læses og downloades fra vores hjemmeside.
28
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 2 0 1 2
TEKST
Civiløkonom og
virksomhedskonsulent Ken Kürstein
og indehaver af Dental Consult ApS
www.DentalConsult.dk
www.Dentalbørsen.dk
Hvordan bygges bro mellem køber og sælger
af en tandlægeklinik så en fornuftig aftale
kommer i stand, der tilgodeser begge parter og
medfører et positivt generationsskifte?
Gør din bank til din medspiller, når du ønsker
at købe din nye tandlægeklinik eller sælge dit
livsværk. Som køber er mødet med banken din
adgangsbillet til at få finansieret købet af en
tandlægeklinik. Men mange forpasser muligheden for et positivt møde med banken, fordi de
ikke er godt nok forberedte, og det er ærgerligt. For mødet er faktisk en god mulighed for
at vise sig selv som tandlæge og kommende
klinikejer frem.
Bankens udlån er for de fleste virksomheder
hele det finansielle grundlag, og et godt forhold
til pengeinstituttet eller andre finansieringskilder er derfor helt afgørende også ved handel
med tandlægeklinikker.
Bankerne har efterhånden været under pres i
meget lang tid. Derfor vil det være de klassiske
finansielle dyder, som vil være i fokus. Det betyder blandt andet, at pengeinstitutterne generelt
er kritiske for nyudlån. Det er derfor en rigtig
god ide, at du forbereder dig grundigt til mødet
med banken, så får du få en loyal med- og ikke
modspiller i dit pengeinstitut.
Sælg din idé til banken
Til mødet kan det være godt at tænke på banken, som om det var en kunde eller en patient.
Skal man afsætte et produkt, er det altid en
god ide at have alle de relevante svar med på
forhånd. Sådan er det også med pengeinstitut-
tet. Lav derfor en flot og professionel præsentation af dine tanker omkring klinikkøb og gerne i
form af en fyldestgørende forretningsplan med
de parametre, som banken er særligt interesseret i.
Dermed kommer du til at fremstå som en
troværdig og kompetent fremtidig klinikejer/
virksomhedsleder. Med overblik og handlekraft
skaber du springkraft og tro på, at du kan overvinde vanskelige tider selv inden for tandlægeområdet. Dermed føler pengeinstituttet og
bankrådgiveren, at udlånet til din nye tandlægeklinik eller partnerskab er mere sikkert.
Helt grundlæggende skal du også sætte dig i
bankrådgiverens sted. Prøv at forstå, hvordan
banken tænker og ser på din idé om at blive
klinikejer eller indgå partnerskab. Bankens fokus
er at sikre sit udlån i netop din virksomhed, og
der er historikken rigtig god på tandlægeområdet. Den vurderer de ved en grundig gennemgang af det materiale, de har fået indleveret. Se
også oversigten ”Materiale til banken”, som kan
findes på forsiden af hjemmesiden www.DentalConsult.dk.
Det er vigtigt at opnå og bevare en tillidsfuld
relation til långivere, herunder banken. Det
gør du ved med jævne mellemrum at orientere
eller indlevere materiale til banken om status på
klinikken, udviklingen i patienttilgang / afgang,
likviditet og perioderegnskab i form af status/
balance. Vær altid åben og ærlig over for banken. Skab så stor tillid som muligt, skjul aldrig
noget og undlad at overdrive hverken den ene
eller den anden vej.
Stil gerne både ”worst- og best-case scenario”
op for banken for at vise overblik og indsigt.
Evnen til at forhandle med banken gør også en
stor forskel – desto bedre du er til at forhandle
og fremstå stærk, velforberedt og kompetent i
forhandlingssituationen, desto bedre vilkår vil
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 2 0 1 2
du kunne opnå, og samtidigt vil du demonstrere
dine evner til at drive selvstændig virksomhed.
Tænk altid langsigtet – specielt i urolige tider
som den nuværende finanskrise
Det er altid en god ide at tænke langsigtet
og være i god dialog med pengeinstituttet,
så samarbejdet ikke blot handler om her og
nu, men også rækker år frem i tiden. Dette er
særlig vigtigt, når det drejer sig om klinikkøb
eller indgåelse af partnerskab med en eller flere
tandlæger.
Det kan være en stor udfordring at skulle skifte
bankforbindelse specielt i risikofyldte tider som
under den nuværende finanskrise, hvor mange
pengeinstitutter selv har det svært. Som ny
29
30
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 2 0 1 2
klinikejer skal du derfor så vidt muligt sikre forholdet til din nuværende bank og evt. have en
bankforbindelse mere, så du kan sprede risikoen
og dermed bevare muligheden for den størst
mulige selvbestemmelse.
Sammen med sælger afdækkes behovene ved et
generations- eller ejerskifte og der udarbejdes
et løsningsforslag, der både forbereder salget,
udfører det og sikrer at der ikke er nogen løse
ender bagefter.
Forholdet til dit pengeinstitut er et af de vigtigste parametre i forhold til at kunne skabe vækst
i netop din tandlægeklinik. Uden et fornuftigt
partnerskab med pengeinstituttet bliver finansieringen nemlig en stopklods for din fortsatte
udvikling af klinikken.
Salgsprocessen kan opdeles i tre hovedaktiviteter, nedenfor er nævnt eksempler på aktiviteter
og handlinger der udføres for sælger:
Særligt for sælgere
Når en klinikejer går med overvejelser om at
sælge klinikken eller dele heraf kontaktes typisk
en klinikmægler med brancheindsigt. I Dental
Consult indledes med et møde på klinikken (kan
evt. også være på et andet diskret sted), hvor
vi drøfter sælgers ønsker og behov til en positiv
salgsproces. Vi gennemgår klinikkens forhold og
planlægger det videre forløb m.m.
Derefter udarbejde et professionelt salgsmateriale med analyse af klinikken og økonomiberegninger. Vi opsøger potentielle købere,
forhandles vilkår og overdragelse sammen med
dig/jer, ligesom vi medvirker til at udarbejde
købskontrakten.
Der findes en lang række værktøjer og processer, som anvendes for at gøre salgsprocessen
værdiskabende.
Før salgsaktiviteter (forberedelse):
■ Indledende rådgivning af klinikejer
omkring salgsprocessen
■ Status på klinikkens tilstand, mulige
forbedringer, der kan øge salgsværdien
eller afkorte liggetiden, og arbejdsforde lingen af disse opgaver. Optimering af
salgsvilkårene, selve klargøringen til det
kommende salg, - både af selve klinikken
og af alt det følelsesmæssige der følger
med salget af ens livsværk.
Eksempler på aktiviteter under
salget (handling):
■ Indledende dialog om ønsker og rammer
for salget omsat til en handlingsorienteret proces.
■ Fastsættelse af udbudsprisen, ud fra en
række objektive og subjektive faktorer.
Der findes typisk fire prisfastsættelses-
modeller, hvor nogle af de vigtigste faktorer
(meget forenklet) er Goodwillberegningen og Inventaropgørelsen (værdien af inventar udarbejdes i samarbejde med velkendte
vurderingsmænd indenfor dentalbranchen).
■ Udarbejdelse af salgsopstilling og salgspro
spekt, herunder billedpræsentation af
klinikken.
■ Opstilling af regnskabstal, budgettal,
beregning af nøgletal, og bearbejdningen
af tandlægestatistikken.
■ Evt. udarbejdelse af oplæg til finansierings plan (Klinik-Sælgerbevis, hvilket svarer til
et Køberbevis)
■ Førstegangsdialog med køberemner
(segmentering), herefter fællesbesøg med
sælger og relevante køberemner (på disse
møder kan købers rådgiver også deltage,
det kan være en anden klinikmægler, revisor,
advokat eller en anden person, som køber
føler sig tryg ved).
■ Medvirke i forhandlingen mellem sælger
og de udvalgte køberemner om de relevante
rammevilkår for klinikhandelen, samt evt.
udarbejdelse af en fortrolighedserklæring
(NDA) før de tættere forhandlinger indledes.
■ Når der er enighed mellem køber og sælger,
påbegyndes dialogen omkring de juridiske
dokumenter, der skal indgå i den pågæl dende type handel, herunder overdragelse
af patientkartotek, som kræver en særlig
håndtering.
■ Håndtering af andre afledte opgaver, såsom
at sikre at udbetalingen deponeres korrekt
i sælgers bank og at dette sker i henhold til
den særlige Købsaftale der skal indgås
mellem parterne
Der findes en række oplæg til de juridiske dokumenter, så der efterfølgende kan udarbejdes et
færdigt oplæg der kan bæres direkte videre til
advokaten, samt til godkendelse i tandlægeforeningen).
De juridiske dokumenter er specielt udarbejdet med henblik på Dentalbranchen. Og disse
dokumenter, tager i særlig grad udgangspunkt
i overdragelsen mellem en tandlægeklinikejer
og en ny tandlægekøber, eksempelvis i forhold
til ydrenummer og andre tandlægespecifikke
vilkår.
Disse dokumenter kan begge parter også med
fordel fremsende til PTO eller Dansk Tandlægeforening. Denne tilgang til opgaven betyder, at
omkostningen til advokatbistand for både køber
og sælger kan minimeres, samtidig med at de er
juridisk gældende.
Efter salget (opfølgning)
■ Opfølgning og afslutning på de indgåede
aftaler, således at der ikke er nogen løse ender.
■ Evaluering af salgsprocessen m.v.
■ Evt. dialog omkring hvordan dele af salgsprovenuet kan placeres optimalt.
■ Dialog om den videre proces.
Ovennævnte eksempler er ikke en udtømmende
liste. Der er en lang række andre fokusområder
som eksempelvis lejekontraktvilkår, ansatte i
forbindelse med virksomhedsoverdragelser, som
vi også har særlig fokus på i den værdiskabende
salgsproces. Selvsagt i fuld fortrolighed.
Returneres ved vedvarende adresseændring
P
N
O
R RD
JA O
EN
T
TR C
IC T
K
A
A
P
&
W N
LY C S JO
C
TA RE
O NE
M S
FO N CO
LK D&
M MU
A
N ND
N
Afsender:
Praktiserende Tandlægers
Organisation
Amaliegade 17
K-1256 København K
PTO’s Partnerprojekt er baseret på en række attraktive aftaler med en eksklusiv vifte af
virksomheder indenfor det dentale forbrugsmarked, med hvem der er indgået aftale om
levering af varer og tjenesteydelser til privat tandlægepraksis.
Aftalerne indebærer betydelige kontante fordele i form af rabatter, bonus og VIPbehandling, der for PTO’s medlemmer sammenlagt kan løbe op i fordele til en værdi af over
100 mio. kr.
PTO’s Partnerprojekt er en af, om ikke det, bedste på markedet, og eneste forudsætning for
at drage fordel af alle dets fordele er et medlemsskab af PTO med de yderligere fordele, det
giver.
PTO anbefaler privat praksis at bruge vore partnere mest muligt. Jo mere jo bedre synergi
kan vi alle opnå med mulighed for fremover at opnå endnu bedre og flere fordele for dig
og din klinik.
Amaliegade 17 • 1256 København K • Tlf. 3312 0020 • Fax. 3313 4220 • www.pto.dk