Samlet udbudsmateriale - EF

Transcription

Bygherre:
Qaasuitsup Kommunia
Dato: 16.07.2012
Sag nr.: 10084
Særlig Arbejdsbeskrivelse (SA)
For samtlige entrepriser
Vedr.
Atuarfik Mathias Storch, Ilulissat
Etape 4:
tnt nuuk a/s
INUPLAN A/S
Sarfaa
Opførelse af ny aula
postbox 189, 3900 Nuuk
postbox 1024 3900 Nuuk
postbox 561, 3900 Nuuk
Atuarfik Mathias Storch AMS
Særlig arbejdsbeskrivelse
Etape 4: Aula
Indholdsfortegnelse
INDHOLDSFORTEGNELSE
I
Indledning ……………………………………………………………….
I/ 1 - 3
II
Tegningsfortegnelse……………………………………………………
II/1 - 1
III
Forundersøgelser……………………………………………………….
III/1 - 1
1.
Almindelige betingelser for alle fag……………………………………
1/1 - 5
2.
Nedrivningsarbejde……………………………………………………..
2/1 - 6
3.
Udgravning, udsprængning og jordarbejde………………………….
3/1 - 5
4.
Terrænbefæstelsesarbejde…………………………………………….
4/1 - 2
7.
Beton- og jernbetonarbejde…………………………………………….
7/1 - 5
8.
Murerarbejde…………………………………………………………….
8/1 - 4
9.
Tømrerarbejde…………………………………………………………..
9/1 - 12
10.
Tagdækningsarbejde……………………………………………………
10/1 - 4
11.
Snedkerarbejde………………………………………………………….
11/1 -9
14.
Smedearbejde……………………………………………………………
14/1 - 2
15.
Gulvbelægningsarbejde…………………………………………………
15/1 - 4
16.
Malerarbejde……………………………………………………………..
16/1 - 7
20.
Varmeinstallationer………………………………………………………
20/1 - 9
21.
Ventilationsanlæg……………………………………………………….
21/1 - 8
23.
Isolering af tekniske installationer……………………………………..
23/1 - 3
26.
El-installationer…………………………………………………………..
26/1 - 10
Bilag
1.
Registrering vedrørende asbestholdige byggematerialer af Masanti A/S 1 - 28
2.
Analyserapport vedr. PCB fra Dansk Miljøanalyse ApS…………...
1-4
3.
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1502 af 21. december 2004
1 - 10
4.
Arbejdstilsynets i Grønlands vejledning GL.3.1. af februar 2010 …
1 - 28
5.
Branchevejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige
6.
bygningsmaterialer………………………………………………….….
1-36
Registrering vedrørende asbestholdig teknisk isolering af Masanti A/S
1-4
Etape 4: Aula
Kap I side 1 af 3
Indledning
I
INDLEDNING
OPGAVEN
Nærværende projekt omfatter udvidelse og renovering af Atuarfik Mathias Storch
(herefter AMS).
Projektmaterialet er inddelt i 5 etaper:
Etape 0 er nedrivning og bortskaffelse af bygning 4 og 6.
Etape 1 er opførelse af en ny undervisningsbygning, i forlængelse af den vestlige ende
af den eksisterende bygning 7(herefter nybygningen).
Etape 2 er en renovering og ombygning af de eksisterende bygninger 7-12.
Etape 3 er en renovering og mindre ombygning af 1. salen (niveau 1) til specialcenter i
de eksisterende bygninger 1 og 3.
Etape 4 er en nybygget aula, der bygges udenpå og mellem bygning 9 -12. Den
eksisterende vestfacade på bygning 9-11 demonteres, og aulaen bliver et stort,
voluminøst fællesrum, der er i åben forbindelse med gangene i stueetagen og 1. sal.
Aulaen kan indeholde ca. 300 siddende personer.
Etape 5 er nedrivningen af bygning 2 og 5.
Dette er den Særlige Arbejdsbeskrivelse (SA) til etape 4, aulaen.
Kort beskrivelse af de 5 etaper:
Etape 0 er nedrivning og bortskaffelse af bygning 4 og 6.
Etape 1 er opførelse af en ny undervisningsbygning, i forlængelse af den vestlige ende
af den eksisterende bygning 7.
Nybygningen indeholder klasserum og fællesrum.
Trappetårnet, der forbinder nybygningen og bygning 7, indeholder en handicaplift der
sikrer tilgængelighed til alle niveauer i nybygningen og den eksisterende bygning 7.
Fundamenter udføres som pladsstøbt beton, med en krybekælder til installationer
under den midterste del af bygningen.
Nybygningen opføres som søjle-/dragersystem der understøtter etagedæk af i
hulbetonelementer. Mellembygningen udføres som pladstøbte bærende betonvægge.
Tag udføres som trapezplader på stålspær. Tage er overalt udført som
varmtagskonstruktioner på tagprapezplade. Tage beklædes med tagpap.
Facader er isolerede bindingsværkkonstruktioner.
Udvendige beklædninger på nybygningen er fibercementplader.
Etape 1 udgør i alt 1.500 m² nybygning.
Etape 2 er en renovering og ombygning af de eksisterende bygninger 7-12.
Bygning 7 vil efter renoveringen fortsat indeholde skolens administration på 1. sal
(niveau 2), samt undervisningslokaler i stueetagen (niveau 1).
Etape 4: Aula
Kap I side 2 af 3
Indledning
Bygning 8-11 vil fortsat indeholde faglokaler og undervisningslokaler. De eksisterende
trappeadgange til faglokalerne nedlægges, og der etableres en gang på 1. sal, der
forbinder bygning 7 til bygning 12, og giver adgang til alle faglokalerne.
Bygning 12 vil fortsat indeholde depoter og sekundære lokaler i stueetagen. Der
etableres et nyt bibliotek på 1. salen i bygning 12.
I mellem bygning 12 og bygning 11 opføres et nyt hjørne, der danner overgang mellem
de to bygninger. Her opføres en handicaplift, der sikrer tilgængelighed til alle niveauer i
bygning 7-12.
Der udføres en delvis asbestrenovering og en delvis indkapsling af asbestplader i
bygning 7-12.
Der etableres nye brandsektioner og flugtveje.
Eksisterende tagtrapezplader på trægitterbjælker bevares og ny isolering påbygges
som varmtagskonstruktion. Tage beklædes med tagpap. Tag på mellembygninger
nedrives, og nye tage med større fald etableres som varmtagskonstruktioner på
trapezplader.
Facader er eksisterende isolerede bindingsværkkonstruktioner, med delvis ny isolering,
hård vindspærre, ventileret hulrum og udvendig beklædninger af fibercementplader
(som nygbygningen).
Der etableres nye træbetonlofter i alle undervisnings- og faglokaler.
Der lægges nye linoleums gulvbelægning i alle fællesarealer og alle undervisnings- og
faglokaler.
Etape 2 udgør i alt 3.400 m² renovering og ombygning.
Etape 3 er en renovering og mindre ombygning af 1. salen (niveau 1) til specialcenter i
de eksisterende bygninger 1 og 3.
Der udføres en delvis asbestrenovering og en delvis indkapsling af asbestplader i
bygning 1 og 3
Bygning 1 og 3 renoveres i øvrigt som bygning 7 – 12.
Etape 3 udgør i alt 635 m² renovering og ombygning.
Etape 4 er en nybygget aula, der bygges udenpå og mellem bygning 9 -12. Den
eksisterende vestfacade på bygning 9-11 demonteres, og aulaen bliver et stort,
voluminøst fællesrum, der er i åben forbindelse med gangene i stueetagen og 1. sal.
Aulaen kan indeholde ca. 300 siddende personer.
Fundamenter udføres som pladsstøbt beton. Installationer kun til aulaen samles i nyt
teknikrum i hjørnet mod bygning 12.
Nybygningen opføres som søjle-/dragersystem der bæres af nye søjler der indbygges i
den nye yderfacade, samt i mellembygningerne i bygning 9 - 11.
Tag udføres som trapezplader på stålspær, der bygges sammen med de eksisterende
tagtrapezplader i bygning 7 - 11. Tage er overalt udført som varmtagskonstruktioner på
tagprapezplade. Tage beklædes med tagpap.
Facader er isolerede bindingsværkkonstruktioner.
Udvendige beklædninger på nybygningen er fibercementplader.
Etape 4 udgør i alt 290 m² nybygning, samt tilslutning til de eksisterende bygninger.
Etape 5 er nedrivningen af bygning 2 og 5.
Etape 4: Aula
Kap I side 3 af 3
Indledning
BEMÆRK:
Etape 4: aula er en etape der kan tilføjes det resterende projekt. Dvs. at etape 2
inkluderer den komplette ombygning af bygning 7-12, mens etape 4 skal ses som en
tilføjelse til etape 2.
Det forudsættes i dette udbud at aulaen i etape 4 bygges som en del af det
foreliggende projekt, tidsmæssigt og projektmæssigt. Men fordi etape 2 kan stå alene,
betyder det at etape 4 har tillæg og fradrag til etape 2, der alle skal angives i prisen til
etape 4.
Ydervæg ved linie 15, samt tag over gang på niveau 2, skal nedrives, hvilket er en del
af prisen for etape 4.
Ydervæg i linie 15 skal derfor ikke renoveres, hvilket giver en fradragpris for disse
arbejder. Fradragsprisen skal angives i etape 4.
Der skal isættes et større vindue og laves et større vindueshul ved F/13. Dette giver en
ekstrapris, der skal tillægges etape 4.
Vindue ved I/14 udgår, og hullet skal blændes, hvilket giver en fradragspris der skal
angives i etape 4.
Væg i linie I/13-15 skal udføres som indevæg, hvilket giver en fradragspris der skal
angives i etape 4.
Vægge ved lift, linie Z/13 – U/15 skal udføres som indervægge (vindue på niveau 2,
U/13 udgår), hvilket giver en fradragspris der skal angives i etape 4.
Gulvopbygning foran lift udgår og det eksisterende gulvbelægning bevares, hvilket giver
en fradragspris der skal angives i etape 4.
Etape 4: Aula
Kap II side 1 af 1
Tegningsfortegnelse
II
TEGNINGSFORTEGNELSE
Tegninger der supplerer denne arbejdsbeskrivelse fremgår af fælles tegningsliste for
alle fag, kaldet A000 tegningsoversigt.
Arkitekttegninger,
tnt nuuk a/s
Ingeniørtegninger, terræn og konstruktioner
INUPLAN A/S
Ingeniørtegninger, VVS-installationer
INUPLAN A/S
Ingeniørtegninger, el-installationer
Sarfaa
Etape 4: Aula
Kap. III / Side 1 af 1
Forundersøgelser
III
FORUNDERSØGELSER
III.1
TIDLIGERE FORUNDERSØGELSER
III.1.01
Orienterende forundersøgelse
Det pågældende område er orienterende forundersøgt i 1961 til 1965.
III.1.02
Generelt forundersøgelse
Området er generelt forundersøgt i ovennævte perioden.
III.1.03
Detailforundersøgelse
Området er er detailforundersøget i 1961 og 1963.
III.1.04
Funderingsforhold
Området i dag består af udsprængt fjeldoverfalde samt reguleret terræn afsluttet med
asfaltbelægning.
Udvidelse for bygning for aulu kan overalt funderes på fjeld.
III.1.05
Entreprenørmæssige forhold
Tilkørselsforholdene fra offentlige veje er gode. Helårsvand samt el forefindes i
området. Byggeplads kan etableres syd for B-80, evt. tillige på en del af den
eksisterende skolegård.
Etape 4: Aula
Kap 1 side 1 af 5
Almindelige bestemmelser for alle fag
1.
ALMINDELIGE BESTEMMELSER FOR ALLE FAG
1.1.
ARBEJDETS OMFANG
1.1.1.
Byggeopgaven
Arbejdet omfatter de på tilhørende tegninger viste og i denne beskrivelse beskrevne
arbejder.
1.1.2.
Projektet
Består af nærværende SA med tilhørende tegninger i henhold til tegningsfortegnelsen.
SA er fagvis opdelt, og i hver beskrivelse er angivet hvilke arbejder, der normalt
henregnes under det pågældende fag.
Tegninger og beskrivelse supplerer hinanden, således at en anvisning har gyldighed,
selv om den kun er angivet ét sted.
Alle entreprenører skal derfor gennemlæse alle afsnit.
1.2.
1.2.1.
ARBEJDSGRUNDLAG
Gældende bestemmelser
Gældende forud for nævnte tegninger og beskrivelser er nedenstående, hvoraf en
førnævnt har gyldighed frem for en efterfølgende:
1.
De i Grønland gældende love og offentlige forskrifter.
2.
Byggeledelsens ordrer.
3.
Eventuelle godkendte arbejds- og materialeprøver.
4.
Betingelser gældende i henhold til særlig aftale.
Senere daterede tillæg til et dokument har gyldighed foran dette.
1.2.2.
Forskrifter

Grønlands Bygningsreglement af 2006.

Forskrifter for Betonkonstruktioner, Grønlands Hjemmestyre - Bygge- og
anlægsstyrelsen, 1. udgave, september 2996.

Arbejdstilsynets tekniske forskrifter, anvisninger og meddelelser.

Nuna Tek´s Anvisning i indregulering af varme og ventilationsanlæg, + 1. udg.
1988.

Bygge- og Anlægsstyrelsens Forskrifter for termisk isolering af tekniske
installationer, 2. udgave 1995.

GTO´s anvisning i udførelse af kloakanlæg i Grønland, september 1983.

Vejledning i projektering af sprængningsarbejder udgivet af GTO, maj 1983.

Anvisning i projektering af helårsvandledninger i Grønland, 3. udgave,
december 2002.
Etape 4: Aula
Kap 1 side 2 af 5
1.2.2.1.
1.2.2.2.
Dansk Ingeniørforenings normer:

DIF’s norm for fundering, DS 415, 3. udgave 1984.

Dansk Ingeniørforenings norm for sikkerhedsbestemmelser på konstruktioner,
DS 409, 1. udgave juni 1982.

Dansk Ingeniørforenings norm for last på konstruktioner, DS 410, 3. udgave
juni 1982.

Dansk Ingeniørforenings norm for betonkonstruktioner, DS 411, 3. udgave
marts 1984.

DIF´s norm for portlandcement og portlandflyveaskecement, DS 427, 2.
udgave 1983.

DIF´s retningslinier for fremstilling af vibreret beton.

Dansk Ingeniørforenings norm for stålkonstruktioner, DS 412, 2. udgave
april 1983.

Dansk Ingeniørforenings norm for trækonstruktioner, DS 413, 4. udgave
november 1982.

Dansk Ingeniørforenings norm for afløbsinstallationer af PEL, PEH og stift
PVC i jord, DS 430, 1. udgave august 1974.

DIF’s norm for afløbsinstallationer, DS 432, 2. udgave, 1994.

DIF’s norm for vandinstallationer, DS 439, 2. udgave, maj 1989.

DIF`s norm for varmeinstallationer DS 469, udgave, 1991.

DIF’s norm for Udførelse af ventilationsanlæg, DS 447, 1. udgave 1981.

DIF’s norm for Brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg, DS 428,
2. udgave 1986.

DIF’s norm for termisk isolering af tekniske installationer, DS 452, 1.udg. maj
1984.

DIF's "Almindelige betingelser for udførelse af varmeanlæg", 2. udgave, marts
1976.

DIF`s norm NP-153-N, ventilation.

Dansk Ingeniørforenings normtillæg af seneste udgave.
SBI-anvisninger:

SBI-anvisning 33 "Luftiblandet beton".

SBI-anvisning 125 "Vinterstøbning af beton".

SBI-anvisning 185, Afløbsinstallationer, 2. udgave 1997.

SBI-anvisning 165, Vandinstallationer, 1990.

SBI-anvisning 171 ”Nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner”.
1. udgave, 1991.

SBI-anvisning 228 ”Asbest i bygninger”. 1. udgave, 2010

SBI-anvisning 205 ”Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst”. 1.
udgave 2003
Etape 4: Aula
Kap 1 side 3 af 5
1.2.2.3.
SBI-rapport:

SBI rapport nr. 63, indregulering af ventilationsanlæg.
Nærværende beskrivelse er at betragte som et supplement til ovenstående forskrifter.
Vejledende tekster er at betragte som krav, og kan kun fraviges efter aftale med
tilsynet.
1.2.3.
Mål og vægt
Alle betegnelser i henseende til mål og vægt er danske, når intet andet er bestemt eller
fremgår af selve betegnelsen.
1.3.
1.3.1.
MATERIALER
Kvalitet
Materialer, der ikke i arbejdsgrundlaget er specificerede på anden måde, skal være af
kvalitet svarende til gode handelsvarer.
Materialer, der behæftet med skader eller fejl, må ikke anvendes i byggeriet.
1.3.2.
Navngivne materialer
eller fabrikater, angivet som bestemte firmaprodukter eller katalognumre, skal betragtes
som ufravigelige, med mindre materialerne er angivet ved "som fabrikat..." eller ved
"som katalog nr. .."
For angivelser "som", ”eller dermed ligestillet” gælder i alle tilfælde, at anvendelse af
andet materiale kun kan ske
1.3.3.

hvis materialet som minimum opfylder de kvalitetskrav der kan opfyldes af det
beskrevne og

bygherrens tilsyn godkendelse opnås.
Standardiserede materialer
Materialer, for hvilke standardisering er gennemført, skal tilfredsstille Dansk Standards
forskrifter med hensyn til kvalitet, mål og vægt m.m., såfremt dette ikke strider mod de i
arbejdsgrundlaget givne specifikationer.
1.4.
1.4.1.
ARBEJDETS UDFØRELSE
Særlige forhold for tilpasning til eksisterende forhold
Da udbygningen udføres som en forlængelse af eksisterende bygning, skal alle
entreprenører medvirke til at udbygningen tilpasses eksisterende forhold. Som
eksempler herpå kan nævnes bestræbelserne på at ubygningen nøje tilpasses
eksisterende ydre bygningsgeometri, terrænanlægs eksisterende højder og forløb
afstemmes. Nærværende projekt er tilpasset eksisterende forhold, men såfremt en
entreprenør finder forhold i projektet, der under udførelsen viser sig at afvige væsentligt
fra denne forudsætning, påhviler det entreprenøren at gøre byggeledelsen opmærksom
herpå. Opmærksomheden henledes særligt på opnåelse af rette kotering/målsætning i
forbindelse med stålentreprisen efter afdækning/nedrivning af tag og gavle på
eksisterende bygning 7.
Etape 4: Aula
Kap 1 side 4 af 5
Bemærk at de i projektet benyttede koter er koter fra de oprindelige tegninger. Ved ny
opmåling kan koter have ændret sig, hvilket entreprenører skal tage højde for i
udførelsen af projektet.
1.4.2.
Kvalitet
Arbejdet udføres efter arbejdsgrundlaget. Bortset fra særlige krav, der måtte fremgå af
dette, skal alle arbejder udføres smukt, solidt og i enhver henseende som førsteklasses
håndværksarbejde.
Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med de i DIF's normer, forskrifter og
betingelser samt givne arbejdsanvisninger i henhold til fabrikanternes forskrifter, når
sådanne foreligger for bestemte materialers vedkommende.
Nødvendige forskrifter og betingelser skal rekvireres og overholdes.
Hvor det er foreskrevet, samt i øvrigt hvor det må forudsættes nødvendigt, at
leverandørens anvisninger for anvendelse af et materiale skal følges, må arbejdet ikke
iværksættes før anvisningerne foreligger på byggepladsen og er læst og forstået af de,
som er implicerede i udførelsen af arbejdet.
Hvor tegninger, beskrivelse m.m. ikke kan yde tilstrækkelig vejledning til de enkelte
arbejders udførelse, eller hvis noget i det foreliggende projektmateriale måtte stå
entreprenøren uklart, skal entreprenøren i tide hente nærmere instruks herom hos
tilsynet.
Det bemærkes specielt, at beklædninger, papbelægninger, vinduer og døre m.v. skal
kunne modstå de DS 410 anførte vindpåvirkninger, såvel hvad angår materialestyrke
som fastgørelse til underlaget.
For Ilulissat skal anvendes karakteristisk vindhastighedstryk Q = 1,2 kN/m2.
1.4.3.
Beskyttelsesforanstaltninger
Inden for alle fag skal arbejdets gode udførelse sikres mod skadelig indvirkning af
naturforholdene ved iagttagelse af de fornødne forholdsregler.
F.eks. tørholdelse af gruber, beskyttelse mod regn og sne, respektive mod udtørring,
varme og kulde.
De udførte konstruktioner skal sikres tilsvarende, så længe skader kan indtræffe.
For arbejde ved lave temperaturer skal de nødvendige foranstaltninger træffes i
henhold til "Vinterforholdsregler ved Anlægs- og Byggearbejder" af juli 1973.
Sikringsforanstaltninger henregnes under det fag, hvis arbejde skal sikres.
Der skal ligeledes træffes foranstaltninger for, at allerede udførte konstruktioner ikke
beskadiges under udførelse af efterfølgende arbejder.
Disse foranstaltninger henhører under de arbejder, hvis udførelse kan forvolde
skaderne.
Foranstaltningerne skal opretholdes så længe, der er behov herfor, også for andre fag.
1.4.4.
Huller
Hvor intet andet er angivet i projektmaterialet skal etablering og efterfølgende lukning af
huller for installationsfremføring i allerede opførte konstruktioner udføres af den
entreprenør som skal anvende dem. Lukning af huller skal ske håndværksmæssigt
korrekt samt under hensyntagen til eventuelle brandkrav for konstruktionen.
Etape 4: Aula
Kap 1 side 5 af 5
1.4.5.
Efterreparationer
Henhører under det fag, hvis arbejder afføder efterreparationer.
1.4.6.
Service i afhjælpningsperioden
For alle installationsfag skal fagentreprenøren indregne 1 års service bestående af
nødvendige justeringer og service i samme intervaller og omfang som anført i
vedligeholdelsesvejledninger.
Hvis der i samme periode er behov for justering eller udskiftning af defekte
komponenter skal dette ydes, incl. evt. udgifter til andre entreprenører, uden udgift for
bygherren.
1.4.7.
Renholdelse
Det indskærpes entreprenørerne til stadighed at holde alt i god og ryddelig stand.
Emballagematerialer og andet affald skal holdes ude af bygningerne.
1.4.8.
Afdækning og afskærmning
Det påhviler entreprenørerne at sørge for nødvendige afdækninger og afskærmninger
til beskyttelse af såvel udstyr, materialer, mennesker og omgivelser.
1.4.9.
Rengøring og oprydning
Hver enkelt entreprenør skal til stadighed holde henholdsvis byggeplads og bygninger i
ryddelig og overskuelig orden.
Overskudsmaterialer og emballage bortkøres og øvrige materialer stables.
Der må ikke fortages nogen form for afbrænding.
1.4.10.
Stillads
Alle entreprenører skal selv sørge for stillads i nødvendigt omfang for udførelse af egne
arbejder.
1.4.11.
Brugerinddragelse
Arbejderne skal gennemføres i godt samarbejde med skolens brugere. Herunder skal
der udvises særlig omhu med arbejdets udførelse i undervisningstiden, og der skal
være et højt informationsniveau ang. arbejdets planlagte udførsel fra entreprenør til
byggeledelse.
Repræsentant fra brugernes sikkerhedsgruppe skal indkaldes til sikkerhedsmøder.
Etape 4: Aula
Kapitel 2 side 1 af 6
Nedrivningsarbejde
2.
NEDRIVNINGSARBEJDE
2.1.
ARBEJDETS OMFANG
Almindelige bestemmelser fremgår af afsnit 1.
2.1.1.
Arbejdet omfatter i hovedpunkter:
Opbrydning, nedrivning, sortering, læsning og bortkørsel af alt opbrydnings- og
nedrivningsmateriale i forbindelse med tilbygningen af nybygningen til bygning 7, samt
alt hvad der normalt henhører under nedrivningsarbejder for arbejdernes fuldstændige
færdiggørelse, bl.a.:

Nedrivning af tagkonstruktion mellem indervæg ved linie 16 (fra ca. linie i til
ca. linie u).

Nedrivning af ydervæg i linie 15 (fra ca. linie i til ca. linie u).

Lokal asbestsanering i forbindelse med de øvrige nedrivningsarbejder
Arbejdets omfang for andre entreprenører er beskrevet under de enkelte afsnit:
2.1.2.
NEDRIVNINGSARBEJDER GENERELT
Demontering af en bygningsdel omfatter tillige samtlige bygningsdelens
fastgørelsesmidler, opklodsninger mv. samt afrensning mv. klar til efterfølgende
bygningsdele/arbejder.
Demontering skal ske på en sådan måde, at blivende bygningsdele samt bygningsdele,
der skal sættes i depot, beskadiges mindst muligt.
Demonterede materialer og produkter skal løbende bortskaffes eller sættes i depot i
takt med demonteringen.
For demontering gælder, at samtlige bygningsdele, der ikke skal sættes i depot,
betragtes som eget affald.
Nedrivningsarbejder må ikke igangsættes uden aftale med byggeledelsen.
Alle nedrivninger og hultagninger i bærende vægge og gulve skal godkendes af
byggeledelsen og ingeniørtilsynet før opstart.
2.1.3.
Sikring af arbejdsområdet
Af hensyn til personers sikkerhed skal der omkring nedrivningsarbejdet etableres
afskærmning af området. Afskærmningen skal udføres på en sådan måde, at den
fortsatte brug og drift af skolen kan ske uden væsentlige gener.
2.1.4.
Inventar og udstyr
Løst inventar og særligt udstyr vil, med mindre andet fremgår af det øvrige
arbejdsgrundlag, blive fjernet af bygherren.
2.1.5.
Råd og svamp
Såfremt entreprenøren under nedrivningsarbejdet konstaterer, at blivende
konstruktioner er angrebet af råd eller svamp, skal dette straks meddeles tilsynet, der
herefter tager stilling til udbedringens omfang og udførelse.
Etape 4: Aula
Nedrivningsarbejde
Såfremt der under nedrivningsarbejderne konstateres skimmelsvamp, skal de
nødvendige forholdsregler iagttages for at sikre ansatte på byggepladsen ved
information og instruktion i hvordan arbejdet kan udføres på en farefri måde og
sundhedsmæssigt forsvarligt, og så svampesporer ikke kan spredes til blivende
bygningsdele.
2.1.6.
Afstivning
Ved indgreb i afstivende eller bærende konstruktioner skal entreprenøren sikre sig, at
disse er forsvarligt understøttede/afstivede under arbejdets udførelse.
2.1.7.
Installationer
Før nedrivningen påbegyndes skal entreprenøren sikre sig, at eksisterende
installationer og forsyninger er afbrudte til bygningsafsnit, der nedrives, og at
installationer og forsyning til øvrige eksisterende bygningsafsnit i brug er forsvarligt
sikret.
2.1.8.
Registrering af affald og bortkørsel
Entreprenøren for nærværende entreprise er ansvarlig for korrekt affaldsbehandling og
korrekt aflevering til rette modtagesteder.
Nedrevne materialer bortkøres fortløbende og må ikke oplagres på byggepladsen.
Undtaget er asbestholdige byggematerialer, der deponeres på byggepladsen i aflåst
container indtil afskibning.
PCB-holdige materialer bortskaffes til forbrænding på kommunalt forbrændingsanlæg.
Brændbart byggeaffald bortskaffes til forbrænding på kommunalt forbrændingsanlæg.
Beton, mureraffald, isolering og glas bortskaffes på kommunal losseplads.
2.1.9.
Asbest
Der findes asbest i byggeriet som nævnt i registrering fra Masanti A/S, dateret 19.
februar 2007 (Bilag 1), og på tegninger af eksisterende forhold.
Følgende forekomster af asbest i ydervæg og tagkonstruktion i bygning 9-11 (plus
mellembygning) skal behandles som nævnt:

Abestoluxplader på indervægge der nedrives (primært ydervæggen langs
linie 15), eller hvor der etableres nye dørhuller nedtages og bortskaffes.

Internitplader på lofter mellem spær hvor loftet nedrives (langs indervæggen
i linie 16 til ydervæggen i linie 15)

Asbestoluxplader på spær, hvor loftet nedrives (langs indervæggen i linie 16
til ydervæggen i linie 15)
Personer som arbejder med asbestsanering skal have en grundig instruktion i de
forholdsregler der skal tages for at sikre en sundhedsmæssig forsvarlig udførelse af
Asbestsaneringen. Der henvises Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1502 af 21.
december 2004 (Bekendtgørelse om asbest) kap 7 (bilag 3), Arbejdstilsynets i
Grønlands vejledning GL.3.1. af februar 2010 (bilag 4), samt SBi-anvisning 228 Asbest
i bygninger.
Bemærk, at ved indvendig nedrivning af asbestholdige materialer, skal de, der
foretager nedrivningen, have gennemgået en særlig uddannelse, godkendt af
arbejdstilsynet. Dokumentation derfor skal kunne fremvises ved forlangende.
Etape 4: Aula
Nedrivningsarbejde
Arbejdssteder, hvor nedrivningen af asbestholdige materialer foregår, skal forsegles.
Dog kan mindre asbestemner kan demonteres i pose.
De beskæftigede personer skal bære de fornødne værnemidler.
Al asbestsanering i et arbejdsområde, inkl. bortkørsel af affald, skal være afsluttet
forinden øvrige arbejder i samme arbejdsområde påbegyndes.
De nedrevne asbest-holdige materialer skal forsegles, håndteres og bortskaffes iht.
gældende lovgivning og Arbejdstilsynets vejledninger.
2.1.10.
PCB
Der findes PCB i byggeriet følgende steder, jf. PCB rapport fra Dansk Miljø Analyse
ApS (Bilag 2), dateret 1. juni 2011:

Linoleum

Vinduesfuge
Teknologisk institut har i mail, dateret d. 7. juni 2011, skrevet følgende:
”I de indleverede prøver er der fundet yderst begrænsede mængder af PCB mellem 1,6
og 5ppm, hvilket betyder at efter Danske regler kan affaldet deponeres på et
deponeringsanlæg for mineralsk affald.
Demontering af materialerne vil ikke overskride Arbejdstilsynets grænser på 10.000
ng/m3. Det anbefales dog at der anvendes egnede handsker samt maske under
demonteringen. Opvarmning af fugerne bør undgås.”
Såfremt det mod forventning viser sig, at der er i bygningen er indbygget yderligere
PCB-holdige materialer, skal der tages særlige forholdsregler til beskyttelse af miljøet
og de beskæftigede personer.
Personer som arbejder med PCB-sanering skal have en grundig instruktion i de
forholdsregler der skal tages for at sikre en sundhedsmæssig forsvarlig udførelse af
nedrivningsarbejdet. Der henvises til ”Branchevejledning om håndtering og fjernelse af
PCB-holdige bygningsmaterialer” udgivet af BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge &
Anlæg (bilag 5).
De beskæftigede personer skal bære de fornødne værnemidler.
De nedrevne PCB-holdige materialer skal forsegles, håndteres og bortskaffes iht.
gældende lovgivning og Arbejdstilsynets vejledninger.
2.2.
2.2.1.
Generelt
Inden udførelse af arbejdet skal der foretages procesgennemgang af arbejdsopgaverne
og arbejdets sammenhæng og tilknytning til andet arbejde skal anskueliggøres.
Entreprenøren er frit stillet med hensyn til valg af arbejdsmetoder og hjælpemidler, og
det overlades til entreprenøren ud fra egen erfaring at disponere sine ressourcer inden
for rammerne af gældende lovgivning. Dog forudsættes det:

at alle indvendige Asbestoluxplader på vægge i bygningsafsnit i bygning 9-11
berørt af nedrivning i forbindelse med Etape 4 demonteres, indpakkes og bortkøres
iht. gældende anvisninger inden at øvrig arbejder ved bygning 9-11 påbegyndes.
Etape 4: Aula
Nedrivningsarbejde

at alle PCB-holdige byggematerialer efterfølgende demonteres/udtages, indpakkes
og bortkøres iht. gældende anvisninger inden at øvrig arbejder i bygning 9-11
påbegyndes.

at arbejdet udføres med behørig omhu og forsigtighed, således at risiko for
utilsigtede skader til stadighed begrænses mest muligt. Herunder at byggepladsens
ansatte har de fornødne personlige værnemidler til rådighed og er instrueret i den
pågældende nedrivningsopgave.

at der på arbejdsstedet til stadighed forefindes materiel, mandskab og
velfærdsforanstaltninger af fornøden kvalitet og kapacitet.
Brug af flammeskærende værktøj og åben ild skal anvendes med største forsigtighed.
Der må ikke foretages afbrænding på nedrivningspladsen.
Anvendelse af eksplosive stoffer må kun ske efter særlig aftale med bygherrens
tilsyn/projekteringslederen og efter skriftlig aftale med politiet.
Valg af maskiner, arbejdsmetoder og indretning af byggepladsen skal ske, så
omgivelserne generes mindst muligt af støj, vibrationer og støv. Støjbelastningen må
ikke overstige de kommunale grænseværdier. Entreprenøren skal på forlangende af
bygherrens tilsyn dokumentere, at støjbelastningen ikke overskrider det tilladte niveau.
Støvudvikling skal søges begrænset ved afdækning og eventuel vanding.
Det påhviler entreprenøren at træffe foranstaltninger til at afværge gener forårsaget af
støj, støv og vibrationer for ansatte på byggepladsen og for omgivelserne. Nødvendige
sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse hermed skal være indregnet i entreprenørens
tilbud. Manglende foranstaltninger kan beordres udført af bygherrens tilsyn på
entreprenørens regning.
Entreprenøren skal renholde terræn på og ved byggepladsen samt veje og fortov. Spild
skal fjernes fra belægninger og byggepladsens øvrige område. Belægninger må ikke
beskadiges. Entreprenøren skal deltage i syn af terræn og veje før og efter
nedrivningsarbejdet.
Eventuelle efterreparationer som følge af unøjagtig nedrivning mv. påhviler
entreprenøren. Alle reparationer udføres på det tidspunkt, hvor bygherrens
tilsyn/projekteringslederen måtte kræve det. Efterreparationer udføres om fornødent i
flere omgange.
2.2.2.
Særlige forhold vedr. arbejde med af asbest og PCB
Planlægning
Alle arbejdsprocesser skal planlægges og udføres således, at de beskæftigede i
bygningerne udsættes mindst muligt for sundhedsskadeligt påvirkning. I øvrigt iht.
anvisninger i bilag.
Arbejdsstedets indretning
Særlige velfærdsforanstaltninger skal opretholdes, så længe der er risiko for asbeststøv
og PCB. På byggepladsen skal der forefindes badefaciliteter. Velfærdsforanstaltninger
iht. gældende regler i øvrigt. I øvrigt iht. anvisninger i bilag.
Instruktion
Der er krav om at ansatte skal have modtaget information og instruktion i hvordan
arbejdet kan udføres på en farefri måde og sundhedsmæssigt forsvarligt. I øvrigt iht.
Personlige værnemidler
Etape 4: Aula
Nedrivningsarbejde
Der skal benyttes åndedrætsværn og støvafvisende arbejdsdragt med hætte samt
særlige handsker og sko. Personlige værnemidler skal benyttes så længe der er risiko
for asbeststøv og PCB, og i øvrigt i det omfang, det skønnes nødvendigt. I øvrigt iht.
Afskærmning
Luftsluse til bl.a. på- og aftagning af personlige værnemidler samt afskærmning mod
omgivelser etableres i eksisterende bygning, indtil der ikke er risiko for asbeststøv.
Vægge og lofter i luftsluse beklædes støvtæt med plastfolie. Personlige værnemidler,
arbejdstøj, værktøj mv. rengøres inden udtagning gennem luftsluse. I øvrigt iht.
Skiltning
Skiltning opsættes på indgangsdøre til bygninger med asbest og PCB. Skiltning
leveres, opsættes og vedligeholdes af entreprenøren. Skiltning opretholdes så længe
der er risiko for asbeststøv og PCB. I øvrigt iht. anvisninger i bilag.
Rengøring og oprydning
Der udføres rengøring med støvsuger med særligt mikrofilter egnet til asbeststøv samt
ved vådrengøring/ vådaftørring. Der må ikke tørfejes.
Oprydning skal foregå dagligt og forestås af hver enkelt entreprenør, der rydder op efter
egne arbejder. I øvrigt iht. anvisninger i bilag.
Asbest- og PCB-affald
Asbest- og PCB-affald indpakkes i plastfolie/kraftige plastsække, der lukkes støvtæt
med ombuk og tapening. Inden udtagning gennem luftsluse for bortskaffelse skal folien/
sækkene støvsuges udvendigt. Folien/ sækkene mærkes og bortskaffes som angivet i
afsnit 2.1.8..
Personlige værnemidler samt støvsugerposer og filtre regnes efter endt brug som
henholdsvis asbest- og PCB-affald og skal bortskaffes lige som dette. I øvrigt iht.
2.2.3.
Nedrivning af tagkonstruktion mellem indervæg ved linie 16
Vinduer demonteres.
Udvendig bræddebeklædning på gavlfacade demonteres og bortskaffes. Vindspærre
mellem 125mm stolper og 75 mm lægter afrives. Stolper, løsholter, mv. nedrives og
bortskaffes.
Udvendig gavlvæg nedrives således fuldstændigt i det nævnte område.
Tag nedrives fra ydervæg i modul ca. 15 til over indervæg modul ca. 16 gang i niveau
1, mellem modul A/B). 2 lag tagpap afrives; alle lister og afdækninger demonteres;
trykfast isolering, inkl. fastgørelse, demonteres, eksisterende stål trapeztagplade
demonteres.
Udfaldskravet er at alle blivende konstruktioner og bygningsdele fremstår rensede for
fastgørelsesmidler, opklodsninger mv., klar til efterfølgende bygningsdele/arbejder.
Etape 4: Aula
Nedrivningsarbejde
2.2.4.
Nedrivning af ydervæg i linie 15
Vinduer demonteres.
Udvendig bræddebeklædning på gavlfacade demonteres og bortskaffes. Vindspærre
mellem 125mm stolper og 75 mm lægter afrives. Stolper, løsholter, mv. nedrives og
bortskaffes.
Udvendig væg nedrives således fuldstændigt i det nævnte område.
Udfaldskravet er at alle blivende konstruktioner og bygningsdele fremstår rensede for
fastgørelsesmidler, opklodsninger mv., klar til efterfølgende bygningsdele/arbejder
Etape 4: Aula
kap. 3 / side 1 af 5
Udgravnings-, udsprængnings- og jordarbejder
3.
UDGRAVNINGS-, UDSPRÆNGNINGS- OG JORDARBEJDER
3.1.
ARBEJDETS OMFANG
3.1.1.
Arbejdet omfatter
al udgravnings- og jordarbejde for samtlige i nærværende beskrivelse og på tilhørende
tegninger viste arbejder for fuld færdiggørelse, herunder:

Udgravning for ny tilbygning for aula og udtrædssten.

Opfyldning (inkl. komprimering) under terrændæk.

Opfyldning (inkl. komprimering) langs bygningsfundamenter.

Kapillarbrydende lag under terrændæk.

Retablering af terræn.

Eventuelle biydelser i forbindelse med ovenstående.
Under dette fagafsnit ansøges der ligeledes om de nødvendige opgravningstilladelser
ved Qaasuitsup Kommunia.
3.2.
3.2.1.
MATERIALER
Materiale til tilfyldning og opfyldning
skal være sprængsten eller et groft, ikke opfrysningsfarligt materiale uden indhold af
organiske dele m.m. Største stenstørrelse 125 mm (gælder såvel for sprængsten som
for evt. anden jord- og stenfyld).
Materialerne skal være grove, ikke frostfarlige materialer uden indhold af organiske
dele m.m.
Materialet skal altid være filterstabilt overfor det omgivende materiale.
Om nødvendigt må tilfyldningen udføres i lag af materiale med forskellig kornkurve.
Alternativt kan der benyttes filterdug.
Det skal dog understreges at komprimeringsmateriel, lagtykkelse og max. stenstørrelse
skal afpasses efter hinanden jvf. senere punkt i nærværende afsnit.
3.2.2.
Alle stenmaterialer
skal være stærke, uforvitrede, vejrfaste og frostbestandige samt slidstærke bjergarter.
3.3.
3.3.1.
Afsætning og opmåling
Al afsætning og opklaring af eventuelle tvivlsspørgsmål skal være tilendebragt før
arbejdets påbegyndelse, ligesom afsætningen skal sikres solidt og varigt for at undgå
fejl i udførelsen.
Afsætningen skal sikres solidt og omhyggeligt for at undgå fejl i udførelsen.
Etape 4: Aula
Entreprenøren skal forud for arbejdets påbegyndelse aflevere en opmålingstegning
med et nivellement til byggeledelsens godkendelse. Opmålingstegningen skal danne
grundlag for evt. mængdeafregnede ydelser og derfor angive koter til eksisterende
terræn, og når der under udgravning træffes fjeld skal opmålingstegningen suppleres
med fjeldspejlskoter.
3.3.2.
Arbejdets tilrettelæggelse
påhviler entreprenøren, ligesom denne alene har ansvaret for arbejdets rigtige
udførelse i henhold til arbejdsgrundlaget.
3.3.3.
Ledninger, kabler m.v.
Der træffes uopfordret sådanne foranstaltninger, at kabler, ledninger, udgravninger,
fundamenter og bygværker, som er direkte synlige, vist på tegninger eller kendt på
anden måde, ikke beskadiges under arbejdets udførelse.
Før arbejdets påbegyndelse i nærheden af elektriske ledninger, skal Nukissiorfiits
godkendelse af de trufne forholdsregler indhentes i hvert enkelt tilfælde.
Før arbejdet påbegyndes i nærheden af telekabler, skal Tele Greenlands godkendelse
af de trufne foranstaltninger indhentes i hvert enkelt tilfælde.
Såfremt der herudover under arbejdets udførelse uventet mødes ledninger, gamle
fundamenter m.v., skal dette meddeles tilsynet, som træffer bestemmelse om
dispositioner i denne anledning.
I øvrigt gøres opmærksom på, at placering af alle på planerne viste ledninger og kabler
kun er omtrentlige, og at entreprenøren bærer det fulde ansvar for evt. beskadigelser af
eksisterende anlæg.
3.3.4.
Jordbundsforholdene
Overfladegeologien i området omkring udgravning/udsprængning fremgår af planerne
samt bundundersøgelserne foretaget i området. Der forekommer dels fjeld i dagen og
dels løsjord h.h.v. fyldmaterialer.
3.3.5.
Udgravning for fundamenter
Der udgraves for fundamenter, krybekælder, el- og teleledninger, samt for grøfter og
skolegård iht. tegningsmaterialet og i øvrigt i den udstrækning, det er nødvendigt for
arbejdets gennemførelse.
For fundamenter udgraves til der mødes fjeld. Der forefindes både løsjord samt fjeld i
dagen. Fjeldspejlet forventes truffet i dybder på 0-1,5 meter jfvf. Bundundersøgelserne.
Inden jord-, sprængnings- og støbearbejder påbegyndes ryddes grunden for store sten,
vandreblokke m.m.
Der udgraves for fundamenter for bygninger m.m. i det omfang, det er nødvendigt for
arbejdets gennemførelse. Der forudsættes udgravning for fundamenter til fjeldspejl.
Entreprenøren skal derfor udarbejde en plan for udgravning, støbning og tilfyldning.
Planen forelægges byggeledelsen til udtalelse, før arbejdet påbegyndes.
Under udgravningsarbejdet skal der drages omsorg for, at bærelaget ikke beskadiges.
Hvor der funderes på fast fjeld bortsprænges først de dårlige partier, ligesom
løstsiddende og løstliggende dele fjernes.
Etape 4: Aula
3.3.6.
Udsprængning
Ved sprængning tæt på eksisterende bebyggelse, skal arbejdet tilrettelægges således,
at der bliver mindst mulig gene for beboere og mindst mulig risiko for beskadigelse af
bygningerne.
Der udsprænges for bygningsfundamenter i den udstrækning, det er nødvendigt for
arbejdets gennemførelse. Dvs. hvor fjeld under søjlefundamenter hælder mere end 1:3.
Før udsprængningsarbejdet opstartes og efter udført afrømning/ udgravning/ afrensning
gennemgås områderne med tilsynet, for en nærmere afgrænsning af
udsprængningsarbejderne, specielt hvor der er tale om små palhøjder.
Mødes blød bund, udgraves yderligere til fast bund nås, efter aftale med
byggeledelsen.
Hvor løsjord underlejres af fjeld, der skal bortsprænges, afrømmes dette, og løse
partier fjernes, og i øvrigt træffes foranstaltninger for at hindre skader på grund af
stenkastninger, rystelser og lufttryk. Sprængningsarbejdet skal foretages således, at
skråningssiderne bliver så jævne som muligt. Skråningerne må ikke være stejlere end
10:1 og skal i øvrigt eftergås for løstsiddende fjeld.
Mødes frostfarlig og/eller permafrossen jord af betydning under arbejder, skal dette
umiddelbart meddeles byggeledelsen for indhentning af nærmere retningslinier.
For bygningsfundamenter følger følgende:
Betonkonstruktioner funderes overalt på fast fjeld. Er fjeldoverfladen ikke fast,
bortsprænges først de dårlige partier, ligesom løstsiddende og løstliggende dele
fjernes.
I samråd med tilsynet skal fundamenternes stabilitet sikres, hvilket f.eks. kan ske ved
afsprængning af skrånende fjeld under fundamenter, således at hældningen ikke er
større end 1:3. Hvor der afsprænges således, skal der af hensyn til senere
betonarbejder tillige tilstræbes tilnærmelsesvis vandret overflade, evt. ved
afsprængning i terrasser.
Alt sprængningsarbejde skal være afsluttet, inden bygningsarbejdets påbegyndelse.
3.3.7.
Generelt vedr. sprængningsarbejdet
Forud for arbejdets påbegyndelse skal der udarbejdes bore-, lade- og tændplaner.
Disse skal forelægges tilsynet forinden borearbejdets påbegyndelse. En påtegning af
tilsynet, fratager ikke entreprenøren nogen del af ansvaret for arbejdets udførelse.
Sprængningsarbejdet skal tilrettelægges og udføres så de indvundne sprængsten kan
indgå som tilfyldningsmateriale.
Forskrifter for indførsel, udførsel, transport, opbevaring, salg, overdragelse og
anvendelse af eksplosive stoffer, af 20. november 1997.
Sprængningsarbejdet skal udføres efter anvisninger udgivet af Dansk Spræng-teknisk
Forening
I udsprængte områder skal alt tilbagestående fjelds afrensede overflader ligge med
tolerancer + 5/-30 cm i forhold til de i tegningsmaterialet angivne koter.
3.3.8.
Oplagring og fjernelse af fyld
Midlertidig oplagring af genanvendeligt fyld fra udgravningerne og ved
udsprængningerne, der ikke direkte indbygges i påfyldningerne, sker i depot efter
byggeledelsens anvisninger.
Overskydende fyld fjernes til plads anvist af byggeledelsen.
Etape 4: Aula
3.3.9.
Vandlænsning
Under arbejdet skal arbejdspladsen tørholdes, for at undgå opblødning af jordlag i
funderingsniveau.
3.3.10.
Afstivning
af udgravninger udføres i et sådant omfang, at arbejdets rette udførelse sikres, ligesom
arbejdernes sikkerhed skal tilgodeses i henhold til arbejdsministeriets bekendtgørelse
nr. 589 af juni 2001, samt nr. 395 af 24. juni 1986, for Grønland om arbejdets udførelse.
3.3.11.
Afslutning af udgravning
Når udgravning og udsprængning er afsluttet, skal dette meddeles tilsynet for at
besigtigelse kan finde sted, før arbejdet fortsættes.
3.3.12.
Påfyldning
Der påfyldes for retablering af skolegård og terrændæk. Det aktuelle niveau for
påfyldning afpasses efter befæstelsens samlede tykkelse.
Påfyldning under befæstede arealer skal udføres med sprængsten. Påfyldning til
planum (underside sprængstensbærelag) kan alternativt udføres med vejlgraduerede
grove materialer fra udgravninger i fraktionerne sten, grus og sand, såfremt disse ikke
er siltholdige.
Al påfyldning udføres ved udlægning af fyldmaterialer i lag, hvis tykkelse afpasses efter
det valgte komprimeringsmateriel. Vedr. stenstørrelse, lagtykkelse og komprimering, se
nedenfor.
Øverst afsluttes påfyldningen med et sprængstenslag, afsluttet med topfyldning med
skærver.
Over sprængstensbærelagets overflade udlægges der et lag knuseros, som reguleres
og komprimeres.
Sprængstensopfyldning: Krav til jævnhed kontrolleres med 6 meter retskede, tolerance
+0/-50 mm.
Knuseros: Krav til jævnhed kontrolleres med 6 meter retskede – tolerance +10/-30 mm
3.3.13.
Tilfyldning for bygninger
Der tilfyldes langs fundamenter med grove ikke-frostfarlige, ikke-muldholdige og ikkefrosne materialer, jvf. pkt. 3.2.
Tilfyldningen må først ske, når konstruktionerne har opnået den nødvendige styrke.
Tilfyldningen udføres med lagtykkelser i løst mål på højst 30 cm, og hvert lag
komprimeres omhyggeligt, før næste lag påføres.
Tilfyldning mod betonfundamenter skal udføres samtidig på begge sider. På ydersiden
af fundamentet, må kun anvendes let komprimeringsmateriel når den udvendige
tilfyldning når op over færdigt terræn i krybekælder.
Inde under bygninger kan tilfyldning tillades ved tilbagefyldning med de opgravede
materialer, såfremt disse ikke er frosne, og i øvrigt efter tilsynets skøn kan anvendes til
dette formål.
Endvidere kræves det, at der højst må tilfyldes i krybekældre til et niveau svarende til
300 mm under isolering (kapilarbrydende lag).
Etape 4: Aula
3.3.14.
Tilfyldning og komprimering, generelt
Tilfyldning udføres i lag, hvor tykkelse afhænger af det benyttede
komprimeringsmateriel.
Flg. kombination af vibratorplade, lagtykkelse og max. stenstørrelse kan godkendes:
Vibratorplade egenvægt
Lagtykkese
Max. stenstørrelse
Antal
[kg]
[cm]
[cm]
Overkørsler
400
30
20
4
600
60
40
4
Envalset vibrationstromle,
Lagtykkelser
Max. stenstørrelse
Antal
statisk linjelast [t/m]
2,5
Overkørsler
[cm]
[cm]
60
40
6
Hvis der benyttes andre kombinationer, skal der i god tid forinden arbejdets
påbegyndelse indhentes godkendelse herfor.
På forlangende skal entreprenøren kunne demontere dette overfor byggeledelsen.
Hvis der benyttes andre kombinationer, skal der i god tid forinden arbejdets
påbegyndelse indhentes godkendelse herfor.
3.3.15.
Retablering
Alt terræn berørt ved opgavens udførelse skal retableres efter arbejdets færdiggørelse.
Retableringen skal foretages svarende til terrænets oprindelige beskaffenhed.
Opgaven omfatter endvidere retablering af bærelag på veje samt grusbelægninger /
grøfter / skråningssikringer hvor eksisterende anlæg berøres af arbejder udført under
nærværende opgave.
3.3.16.
Oprydning
Efter anlæggenes afslutning foretages en grundig oprydning i hele arbejdsområdet.
Etape 4: Aula
Terrænbefæstelsesarbejder
4.
TERRÆNBEFÆSTELSESARBEJDER
4.1.
ARBEJDETS OMFANG
4.1.1.
Arbejdet omfatter
Alle befæstelsesarbejder mv. i omfang, som vist på tegningerne og nedenfor beskrevet,
herunder i det væsentlige:

4.2.
4.2.1.
Skolegård.
MATERIALER
Alle stenmaterialer
Skal være stærke, uforvitrede, vejrfaste og frostbestandige samt slidstærke bjergarter.
4.2.2.
Mekanisk stabilt grus
Som underlag for befæstede arealer, udføres af knuste velgraduerede materialer 0 - 32
mm med et uensformighedstal større end 7.
Gødning skal være NPK.
4.2.3.
Asfalt
til befæstelse af skolegårde skal være asfaltbeton 120 kg/m2.
4.3.
4.3.1.
Afsætning
Arbejdet omfatter afsætning ud fra WGS koordinater. Sikring af denne afsætning
påhviler entreprenøren. Afsætning af modullinjer kan ske ud fra tegningsmaterialet.
4.3.2.
Udlægning af stabilt grus
Stabilt grus udlægges i en tykkelse, så det i færdigkomprimeret stand bliver af den
forskrevne tykkelse.
Afvigelse fra en 6 m retskede må ikke overstige ± 2 cm på det færdige gruslag.
Komprimeringen foretages ved minimum 4 passager med en envalset vibrationstromle
med statisk linjelast på 2,5 tons pr. m eller alternativt 4 overkørsler med en
pladevibrator på 350 kg (statisk vægt).
Komprimering af stabilt grus på arealer tættere end 1 meter fra fundamenter, må kun
ske med mindre pladevibrator.
4.3.3.
Asfalt
Der etableres asfaltbelægning på adgangsvej, parkeringsplads og indkørsel hertil i.h.t.
tegningsmaterialet. Asfaltkvalitet og udlægning som kvalitet leveret fra Qaasuisup
Kommunia.
Etape 4: Aula
Terrænbefæstelsesarbejder
4.3.4.
Reetablering af terrænbefæstelser
Eksisterende terrænbefæstelser som berøres af arbejderne reetableres.
4.3.5.
Oprydning
Efter anlæggenes afslutning foretages en grundig oprydning i hele arbejdsområdet.
Etape 4: Aula
Beton- og jernbetonarbejder
7
BETON- OG JERNBETONARBEJDER
7.1
ARBEJDETS OMFANG
7.1.01
Arbejdet omfatter
alle i nærværende beskrivelse anførte og på tegningerne viste arbejder, hvoraf særlig
kan nævnes:
a)
Fundamenter.
b)
Dæk.
Nedrivningsarbejder i hovedtræk:
7.2
7.2.01
a)
Etablering af nyt dørhul i linje U.
b)
Diverse hugning og nedtagninger m.m. for betonarbejdernes fremme.
MATERIALER
Betonens delmaterialer
Kravene i "Forskrifter for betonkonstruktioner" 1. udgave 1996, til betonens delmaterialer: Cement, vand, tilslagsmaterialer, plastificerende og luftindblandende tilsætningsstoffer, skal overholdes.
Betonarbejdet henregnes til moderat miljøklasse.
7.2.02
Armeringsjern
Armeringen skal leveres mærket således, at armeringens oprindelse og kvalitet fremgår.
Der anvendes følgende armeringstype:
varmvalsede ribbestål med en karakteristisk øvre flydegrænse på minimum 550
MN/m2.
7.2.03
Bindetråd og afstandsholdere
må ikke være udført af materialer, som kan skade armeringen eller beton.
Afstandsholdere skal have tilstrækkelig styrke og stivhed og udformes således, at
krav til dæklag overholdes, og en effektiv omstøbning sikres. Afstandsholdere må
endvidere ikke forringe dæklagets kvalitet.
Al bindetråd skal være min. 1,5 mm udglødet.
Etape 4: Aula
7.2.04
Isolering under dæk og som kantafbrydende
som Sundolitt S80. (Samlet isoleringstykkelse = 200 mm under dæk).
Som kantafbrydende som Sundoliit S80 i tykkelsen 50 mm.
7.2.05
Indstøbte bolte, profiler, beslag m.m.
skal være varmforzinkede. Bolte skal mindst være kvalitet 8.8.
Indstøbte gevindstang for stålkonstruktion, som Ø16 HAS gevindstang.
7.2.06
Dilatationsfuge
Forskydningsankre i dilatationsfuger er som type Ancon DSD 25.
Leverandør: Ancon Building Products.
7.2.07
Fjeldankre
Der anvendes SikaGrout 210 mørtel M16 gevindstænger til fjeldanker.
Gevindstængerne til fastgøring af stålkonstruktion forankres 1000 mm i sundt fjeld.
Hul til fastgørelse skal være min ø40.
Gevindstængerne skal placeres med en tolerance på 1 mm.
7.3
7.3.01
Generelt
Betonarbejdet udføres og kontrolleres efter kontrolklassen: Normal kontrol, i DS 411,
3. udgave marts 1984, samt "Forskrift for betonkonstruktioner" udarbejdet af Byggeog Anlægsstyrelsen, Grønlands Hjemmestyre, 1. udgave, september 1996, med de
tilføjelser og ændringer, der fremgår af nærværende SA.
Betonarbejdet henregnes til moderat miljøklasse.
BETONFREMSTILLING
7.3.02
Blandingsforhold til jernbeton
Beton type 1:2:3 anvendes såfremt andet ikke er specielt anført.
Prøveblanding kræves udført, såfremt betonen blandes på byggepladsen.
7.3.03
Blandingsforhold til klaplag og rensebeton
Beton type 1:4:6 anvendes til f.eks. klaplag og rensebeton.
7.3.04
Betonkontrol
Såfremt betonen blandes på fabrik, deles betonarbejdet i mindst følgende kontrolafsnit pr. bygning:
01.
Fundamenter, antal: 1 sæt.
Etape 4: Aula
02.
Dæk, antal: 1 sæt.
Såfremt betonen blandes på byggepladsen fastholdes kontrolafsnittene.
7.3.05
Fundering.
Der funderes overalt på fjeldoverflade. De udsprængninger, der er forudsat i projektet,
fremgår af udsprængningsplanen.
Under udsprængningsarbejdet er dårlige fjeldpartier foreskrevet bortsprængt, ligesom
løstsiddende og løstliggende dele fjernes.
Hvor hældningen af fjeldet under fundamenter er større end 1:3, er desuden forlangt
den nødvendige stabilitet tilvejebragt, f.eks. ved afsprængning til vandret overflade.
Hvor fjeldet hælder mellem 1:3 og 1:10 under fundamenter, nedbores evt. ekstra
fjeldbolte udover de på tegningerne angivne, efter tilsynets skøn og anvisninger. Således kan der f.eks. i forbindelse med et ensidigt fald 1:3 under en større del af et
fundament, efter tilsynets skøn, være behov for ekstra fjeldbolte.
Revner og lunker i fjeldbunden under fundamenter udstøbes med beton 1:4:6, så
vandansamlinger undgås.
Der udføres drænhuller 100 x 100 mm i randfundamenter placeret umiddelbart over
fjeldspejl i dettes dybdepunkter, for at hindre indespærring af evt. vand i krybekælder.
Disse huller skal overalt være placeret under overfladen af reguleret terræn i og udenfor krybekælder. Vedr. tørholdelse af krybekælder, se tillige afsnit 3.
7.3.06
Støbning
Støbning mod frossent underlag må ikke forekomme. Støbeskel skal være rene og
vandmættede, men overfladetørre inden støbning af ny beton.
Armering, foringsrør, forankringselementer og indstøbningsdele må ikke forskubbes eller lide overlast under vibreringen.
7.3.07
Støbeskel
Støbeskel i ydervægge renses og udføres som vandtætte støbeskel.
7.3.08
Betonens beskyttelse i hærdeperioden
Frie overflader skal beskyttes mod kritisk udtørring og konstruktionen som helhed
mod skadelige temperaturpåvirkninger.
7.3.09
Støbeforskalling
Materialer der anvendes til forme, må ikke kunne skade betonen.
Etape 4: Aula
Behandling af forme må ikke bevirke misfarvning af synlige betonoverflader eller
på anden måde have skadelig virkning.
Alle udadgående vandrette, og lodrette synlige kanter, hvor andet ikke fremgår af
tegningsmaterialet, affases ved indlægning og trekantlister af 20 mm bredde i formene, med mindre andet er angivet.
Dækforskalling udføres med pilhøjde, svarende til 1/400 x spændvidden.
7.3.10
Placering i form
Armeringen skal fastholdes på en sådan måde, at dens placering i den endelige
konstruktion er i overensstemmelse med de angivne krav. Foranstaltninger til fastholdelse af armeringen må ikke forhindre god omstøbning af armeringen.
Armeringen skal før støbning, være uden løs rust, olie, jord, snavs, mørtel mv.
Armeringen må ikke placeres eller nedstikkes i beton, der er udtømt i form, medmindre forsvarligheden heraf kan dokumenteres. Det skal sikres, at armeringsstængerne er tilstrækkeligt fastholdt mod bevægelse under støbningen
7.3.11
Afformning
Afforskallingen skal foretages på en sådan måde og på sådant et tidspunkt, at konstruktionen ikke beskadiges eller får større deformationer end forudsat.
Formhuller udstøbes straks efter afformningen og skal udføres vandtætte.
7.3.12
Reparation og finish
Ved valg af materialer og udførelsesmetoder for reparation og finish skal det dokumenteres, at krav til konstruktionens holdbarhed og funktion opretholdes.
7.3.13
Transport og opbevaring
Transport og opbevaring af armeringsstål på arbejdsplads skal ske således, at
mærkning er tydelig og sammenblanding af dimensioner og ståltyper undgås.
Armeringen må ikke beskadiges, og den skal holdes fri for stoffer, som kan ødelægge denne eller betonen, samt forringe vedhæftningen mellem armering og beton.
7.3.14
Til indvendige synlige betonflader
anvendes glat forskalling i stål, finér eller lignende.
7.3.15
Tolerancer
a)
Fundamenter må maksimalt afvige 5 mm fra lodlinien, og hulheder, positivt og
negativt, målt ud fra en 2 meter lang retskede, må højst være 2 mm.
b)
Fundamenters placering må højst afvige 10 mm fra det teoretisk rigtige, bestemt udfra fundamenternes placering i forhold til modullinier.
d)
Bygningens bredde og totallængde ± 1 o/oo.
Etape 4: Aula
7.3.16
e)
Koter og etagehøjder
± 10 mm.
f)
Dæktykkelser:
- 0 mm / + 10 mm
g)
Gevindstænger:
± 1 mm.
Indstøbninger
a)
Ankerbolte.
b)
Fundamentselektrode.
Indstøbningsdele skal være fikserede, så deres placering fastholdes efter anbringelse og ved udstøbning af betonen sådan, at den tilsigtede placering i konstruktionen opnås.
Varmeledninger og vandledninger for indstøbning leveres af VVS-installatør.
7.3.17
Huller for gennemføring af installationer
Der udspares de på tegningerne viste huller og udføres den viste ekstraarmering om
store huller.
Huller i fundamentsvægge der er foreskreven udstøbt efter endt rørmontage foretages af betonentreprenøren.
Ved huller i dæk med areal større end 0.1 m2, der skal tilstøbes efter endt rørmontage
etc., skal dækarmeringen føres ubrudt igennem.
Hvor armeringen klippes, og ekstraarmering ikke er angivet på tegningerne, indlægges en ekstra armering omkring hul eller udsparing, svarende til den overklippede.
Denne armering forsynes med de nødvendige stødlængder
(armeringslængde = hulside + 2 x stødlængde).
Udsparinger i fundamenter for vand- og kloakstik tilstøbes ikke, hvor dette på fundamentsplanerne ikke er udtrykkeligt anført.
7.3.18
Fjeldbolte
Der anvendes SikaGrout 210 mørtel til forankring M16 gevindstænger i fjeld.
Borehullets diameter skal for mørtlernes vedkommende normalt være ø40, dels af
placeringsmæssige og dels af udhærdningsmæssige hensyn. Hullerne renses for
borestøv før udstøbningen.
Der henvises i øvrigt til leverandørens datablad for SikaGrout 210 mørtel for
yderligere oplysninger vedrørende mørtelproduktet.
Etape 4: Aula
Kap 8 side 1 af 4
Murerarbejde
8.
MURERARBEJDE
8.1.
ARBEJDETS OMFANG
8.1.1.
Arbejdet omfatter
Udførelse af de i nærværende afsnit anførte og på tilhørende tegninger viste ydelser til
opnåelse af det foreskrevne endelige resultat, samt alt hvad der normalt henhører
under murerarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse.
8.1.2.
8.2.
8.2.1.
Arbejdet i hovedpunkter:

Isolerede afretningslag for klinkebelægninger

Klinker på gulve

Støbt gulv i teknikrum
MATERIALER
Vand
Skal være rent ferskvand, fri for bestanddele, der under nogen form kan reducere
styrke og beskaffenhed eller forårsage saltudslag.
8.2.2.
Cement til beton
Al beton skal fremstilles af rapidcement. Cementen skal opbevares tørt, beskyttet mod
regn og jordfugtighed. Knoldet eller stenløben cement må ikke anvendes.
8.2.3.
Grus til beton
Grus består af sand og sten. Ved sand forstås korn mindre end 4 mm. Stenenes
maksimale kornstørrelse må ikke overstige 32 mm til jernbeton og uarmerede, pudsfrie
vægge. Ved specielle tynde konstruktionsdele skal stenene være mindre. Til grovbeton
må stenenes maksimale størrelse ikke overstige 64 mm.
Grusmaterialerne skal normalt adskilles ved sigtning i en bunke sand og en bunke sten.
Bunkerne skal lagres hver for sig. Der kræves til gengæld ikke udført
kornkurveundersøgelse. Indtogtede materialer må uden sigtning anvendes som sand
henholdsvis sten, når sandet indeholder maksimalt 15% sten, og stenene indeholder
maksimalt 10% sand efter rumfang. Dette skal kontrolleres ved sigteprøve.
Sand og sten skal bestå af stærke, uforvitrede, uporøse bjergarter. Sand og sten skal
være fri for urenheder som fx. tang og humus, ler m.m.
Skærver må indeholde op til 4% stenmel.
8.2.4.
Armeringsstål
Glat armering, st. 37-2, type a i henhold til DS 411.
Karakteristisk flydespænding  235 MN/m2 for d < 16 mm.
Forankringsfaktor:
ca. 0,3
Etape 4: Aula
Kap 8 side 2 af 4
Murerarbejde
Bukkediameter:
2d for d < 12 mm
3d for d > 12 mm
Bemærk, at glat armering med d > 10 mm skal forsynes med kroge jf. DS411. I
tegningsmaterialet er anvendt betegnelsen R for denne kvalitet.
Dansk kamstål, type b3 i henhold til DS 411.
Karakteristisk flydespænding  550 MN/m2.
Forankringsfaktor:
0,8
Bukkediameter:
3d for d < 12 mm
6d for d > 12 mm
I tegningsmaterialet er anvendt betegnelsen Y for denne kvalitet.
8.2.5.
Bindetråd
Bindetråd skal være 1,5 mm udglødet jerntråd.
8.2.6.
Tilsætningsmidler
Fabrikatet af luftindblandingsmidlet skal godkendes af tilsynet. Der må ikke bruges
andre tilsætningsstoffer uden særlig tilladelse af tilsynet.
8.2.7.
Sand og grus
skal være rent, fri for muld, organiske bestanddele, salt, ler og lignende, samt være
med varierende kornstørrelser. Til afretningslag anvendes max. kornstørrelse 2 mm.
8.2.8.
Cement
Cement skal være Rapid-cement fra Aalborg Portland.
Knoldet eller stenløben cement må ikke anvendes.
8.2.9.
Saltsyre
Til afsyring skal anvendes syntetisk ren saltsyre.
8.2.10.
Fugtstandsende afdækning
Som støbeunderlag og murpap skal være Phønix tjærepap.
8.2.11.
Støvbinder
skal være egnet til brug på afretningslag.
Etape 4: Aula
Kap 8 side 3 af 4
Murerarbejde
8.2.12.
Isoleringsmaterialer
Trykfast isoleringsmateriale som Rockwool terrænbatts i tykkelser som vist på A190
8.2.13.
Gulvklinker
Klinker udføres i omfang iht. tegningsmateriale
Klinker skal i størrelse og farve ligne de eksisterende klinker der er udlagt i området ved
hovedindgangen i niveau 1, modul V/14. Materialeprøve skal godkendes af
byggeledelsen.
8.2.14.
Klinkeklæber og -fugematerialer
Skal være foreneligt med klinketype og underlag.
Fugefarve aftales med tilsynet.
8.3.
8.3.1.
Generelt
Arbejdet udføres i henhold til tegninger, og i nøje overensstemmelse med fabrikantens
anvisninger.
8.3.2.
Afretningslag
I alle rum, hvori der udlægges isolerede afretningslag, udføres disse således af
overside af færdige gulvbelægninger her svarer til overside af færdige gulvbelægninger
i tilstødende rum.
I niveau 0 mellembygning (trapperum) udføres isolering på betondæk og afretningslag,
til opnåelse af færdig, vandet klinkebeklædning med overside i niveau plan med
omgivende lette gulve.
I niveau 0 vindfang udføres klinkebelagt felt, hvor der beregnes 22 mm forsænkning til
måtte.
Afretningslag svindarmeres med Rio-net eller tilsvarende som udligningsforbindes af
elektriker.
I rum 171 feltinddeles afretningslaget med 3-4 mm fuger pr. ca. 5 lbm. Efter
tilstrækkelig udtørring lukkes fugerne med en til formålet egnet fugemasse.
Afretningslaget udlægges i blanding 1:3 og overfladen afrettes med retholt.
Efter afretning komprimeres ved håndkraft ved hjælp af en planke, der bruges som
stamper og trækkes på lederne.
Overfladen kontrolleres med retholt, eventuelle lunker fyldes, og der komprimeres igen,
indtil hele overfladen er plan og fri for lunker og så fast, at man kan træde på den uden
at sætte mærker.
Efter afretningen lades overfladen i ro 15-30 min, hvorefter den øverste våde slamhinde
i et millimeter-tyndt lag trækkes af overfladen med en gummiskraber.
Overfladen afrives herefter med f.eks. et murerpudsebrædt, hvorefter den lades i ro en
kort tid inden glitningen, der kan udføres med stålglittebrædt eller glittemaskine.
Etape 4: Aula
Kap 8 side 4 af 4
Murerarbejde
Så snart overfladen kan tåle det og senest efter et døgns forløb, skal slidlaget vandes,
og i mindst en uge skal overfladen til stadighed holdes våd, hvorefter denne afdækkes
med plastfolie i min. 2 uger for at undgå for hurtig udtørring.
Tolerancer:
Tolerance for planhed: Se under klinker.
Uanset fald eller ej skal afretningen ligge i vage langs vægge.
NB! Afretningslagenes tykkelser er angivet på tegn. nr A190
8.3.3.
Gulvklinker
Som sokkelklinker anvendes flækkede gulvklinker svarende til en højde på ca 10 cm
langs alle omgivende vægge.
Ved alle tilslutninger mellem klinke på gulv og væg udføres fleksibel fugetætning.
Fugen udføres som vist i By og Byg anvisning 200 figur 28 eksempel B. Bemærk: Der
skal anvendes sliptape bag fuge således denne alene klæber til klinkernes kanter.
Tolerancer for færdige plane klinkegulve +/- 2mm på en 2 meter retskede. Tolerancer
for spring mellem 2 klinker er maksimum 1 mm målt lodret fra kant til kant.
8.3.4.
Afdækning af klinkegulve
Klinkegulve skal afdækkes med gulvpap og hårde træfiberplader umiddelbart efter
afsluttet udlægning.
Afdækningen udføres af gulvlægger iht. afs. 15.
8.3.5.
Slibning og støvbinding af betongulv
I teknikrum 171 (niveau 1) afslibes betongulv til planhed +/- 3 mm på en 2 meter
retskede.
Efterfølgende påføres vandglas som arbejdes grundigt ned i overfladen med kost.
Overskydende vandglas som ikke opsuges skal aftørres omgående.
8.3.6.
Huller og indstøbninger
Murer udfører tilstøbning af alle huller og udsparinger i støbte konstruktioner efter
øvrige entreprenører, herunder indstøbning og understøbning af stål-beslag for
indvendige og udvendige trapper og ramper.
Omfang af udsparinger i betonkonstruktioner fremgår af betonkonstruktionstegninger
og tilstøbes af murer efter endt montage og/eller installationsføring.
Huller for vvs- og el-installationer opmærkes af pågældende entreprenør.
Alle udsparinger for rørgennemføringer tilstøbes efter rørmontage, hvis andet ikke er
anført. Tilstøbninger skal, med mindre andet er angivet, udføres som tilstødende flade.
Etape 4: Aula
Kap 9 side 1 af 12
Tømrerarbejde
9.
TØMRERARBEJDE
9.1.
ARBEJDETS OMFANG
Almindelige bestemmelser fremgår af SA afsnit 1.
9.1.1.
Arbejdet omfatter
Udførelse af de i nærværende afsnit anførte og på tilhørende tegninger viste ydelser til
opnåelse af det foreskrevne resultat, samt alt hvad der normalt henhører under
tømrerarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse.
9.1.2.
Aula og gange:

Tagkanter med stern og beklædning.

Facade- og gavlkonstruktioner incl. regnskærm, vindskærm,
varmeisolering og indvendige beklædninger

Brandisolering af stålkonstruktioner

Indvendige gipspladevægge

Undergulve for linoleumsbelægning

Akustiklofter
Eksisterende bygning 8

9.2.
9.2.1.
Nyt vindue, udvidelse af vindueshul.
MATERIALER
Materialer til bærende konstruktioner
Alle materialer skal opfylde kravene i Dansk Ingeniørforenings norm for
trækonstruktioner DS 413, 4. udgave, november 1982 og Dansk Ingeniørforenings
norm for stålkonstruktioner, DS 412, 2. udgave april 1983, samt alle heri angivne
rekommandationer, standarder, m.v. med de ændringer, der fremgår af nærværende
arbejdsbeskrivelse.
9.2.2.
Tømmer, planker, brædder og lægter
Træ til konstruktioner skal opfylde kravene til uklassificeret konstruktionstræ i henhold
til DS 413.
Tømmer må ikke være behæftet med vankant i større omfang, end at samlinger, beslag
og beklædninger mv. kan udføres og monteres korrekt.
Besavning skal endvidere være sådan, at der fås tilstrækkeligt brede flader til
forbindelser og beklædninger. Tømmeret skal have plane og på hinanden vinkelrette
sider uden vindskævhed samt være berørt af saven i hele sin længde og i mindst 2/3 af
sidens bredde. Tømmer skal leveres med mål svarende til Dansk Standard DS 146 og
må ikke være behæftet med bomkant i større omfang end at samlinger, beslag m.v. kan
Etape 4: Aula
Kap 9 side 2 af 12
Tømrerarbejde
monteres i henhold til projektet. Det skal være "ret", hvilket vil sige, at krumningen ikke
må overstige 1:400. Dog må indtil 5% af stykkerne i én leverance have en mindre, jævn
krumning i et plan på maksimalt 1:200.
Fugtighedsindholdet må ikke overstige 18% ved træets levering fra forhandler eller ved
indbygningen.
Før træ overdrages til malerbehandling, skal overfladen være fast, ren (slamfri) og tør.
9.2.3.
Høvlet træ og savskåret underlag for udv. inddækninger m.v
Profiler fremgår af detaljetegninger.
Ubenævnt træ til synlig udvendig anvendelse skal være af en kvalitet svarende til
usorteret (u/s), dvs. sorteringsklasse 1-4.
9.2.4.
Limtræ
Limtræ skal være af kvalitet L40 og leveret af virksomhed godkendt af Dansk
Ingeniørforenings Lamineringsudvalg (L-mærket).
Limtræet skal ved indbygning have et fugtindhold på 12% + 3% af tørvægten.
9.2.5.
Kerto træ
Skal være iht. Moelvens astandarder, type S iht. tegningerne.
9.2.6.
Krydsfiner
Til bærende konstruktioner anvendes konstruktionskrydsfiner i henhold til DS 413,
pkt. 3.4 og tilhørende vejledning.
Krydsfiner skal være vandfast i kvaliteter som COFI-mærket Douglas Fir Plywood.
Plader i indv. vægge (v. ydervæg):
12 mm DFP; kvalitet BCC, exterior
Plader som kantforstærkninger ved tagkanter:
21 mm DFP; kvalitet BCC, exterior
De angivne kvaliteter er ved anvendelse af krydsfinér produceret i Canada. Ved
anvendelse af krydsfinér med anden oprindelse skal leverandør kunne dokumentere
som minimum tilsvarende kvalitet.
9.2.7.
Søm og skruer i konstruktioner
Skal være varmforzinkede til udvendigt brug. Der må ikke anvendes dykkere i
krydsfinér.
Hvor der ikke er foreskrevet andet, anvendes firkantede søm med karreret hoved og
længde = 2 x emnetykkelse + 25 mm.
Kamsøm skal være fa. BMF i dimension som angivet i projekt.
9.2.8.
Bolte
Bolte skal være varmforzinkede og mindst kvalitet 4.6 efter DS/ISO 990.1.
Med bolte leveres tilhørende møtrikker, underlagsplader- og spændskiver.
9.2.9.
Gennemstiksankre
Skal være el- og eller varmforzinkede.
Etape 4: Aula
Kap 9 side 3 af 12
Tømrerarbejde
Montage, herunder kantafstande, indboring, tilspændingsmoment osv. foretages i nøje
overensstemmelse med forskrifter.
9.2.10.
Mellemlæg
Indpressede mellemlæg ved boltesamlinger skal være varmforzinkede stjernejern eller
bulldogmellemlæg med dimensioner som angivet i projektet.
9.2.11.
Beslag
Beslag er fortrinsvis de på ingeniørtegninger viste BMF sømbeslag i de angivne typer
og dimensioner.
Andre beslag skal være varmforzinkede. Stålkvalitet 37B efter DS/ISO 630.
9.2.12.
Taggennemføringer og taghætter
overdrages til tømrers opsætning fra VVS-udførende. Tømrer skal ved overdragelsen
sikre sig at alle nødvendige montageforskrifter er indeholdt i leverancen.
9.2.13.
Lim
Til indlimede bolte anvendes en 2 komponent polyurethan eller epoxylim som en af
følgende:
Sadofoss, Foss-than 2k 959 med hærder 956
Casco, Cascobond 1852 med hærder 1853
Ciba-Geigy, Araldit AW139 med hærder HV998
9.2.14.
Træimprægnering
Til imprægnering af tømmer direkte eller opklodset på/ved beton anvendes grøn
Cuprinol eller tilsvarende.
9.2.15.
Opklodsninger til konstruktioner
Brikker til opklodsning af konstruktioner kan udføres i konstruktions-krydsfinér. Alle
brikker som er i kontakt med beton skal være dyppet i træbeskyttelsesolie med
fungicider.
9.2.16.
Murpap
Til mellemlæg mellem remme og beton anvendes murpap, kvalitet mindst som PF2000.
9.2.17.
Dampmembran
er som klar Monarfol 0,25 mm, med indstøbt armering.
9.2.18.
Varmeisoleringsmaterialer i facader, vægge og loft
Hvor intet andet er angivet anvendes glasuld eller stenuld, isoleringsklasse λ37 eller
bedre, i rulleform som Rockwool A rullebatts eller Isover 37. Dimensioner er anvist på
tegninger.
Hvor der i indvendige vægge er foreskrevet "mineraluld" kan der frit vælges mellem
ovenstående produkter.
Etape 4: Aula
Kap 9 side 4 af 12
Tømrerarbejde
Varmeisoleringsmaterialer på fundamenter og dæk
Er beskrevet, leveret og opsat under betonentreprisen
9.2.19.
Varmeisoleringsmateriale ved brandskel
Til varmeisolering udfor brandskel anvendes temperaturstabil ubrændbar formstabil
isoleringsplade som Rockwool BD-60 Flexi Batts.
9.2.20.
Tråd til fastholdelse af isolering
Skal være 2 mm galvaniseret jerntråd.
9.2.21.
Stopningsmaterialer
Til stopning om karme og trækonstruktioner anvendes fugefilt af uorganisk, ubrændbart
uld.
9.2.22.
Fugeunderlag
Skal være som Sika Bagstop.
9.2.23.
Fugemateriale
Skal være som Sikaflex 15 LM med tilhørende primer.
9.2.24.
Vindspærre
Er overalt som Cembrit 9 mm Internit windstopper.
Samleprofiler DE-Flex 12 og 13
Skruer er DE-Flex til opsætning på træunderlag.
9.2.25.
Brandisoleringsplade
Knauf Fireboard 25 mm
Stålklammer, PDP-vinkelbeslag, clips, spartelmasse, mv. iht. leverandørens
anvisninger.
Anvendes på omkring bærende stålprofiler til brandbeskyttelse af konstruktionen.
9.2.26.
Facadeplader, 8 mm fibercementplader
Facadeplader skal være 8 mm gennemfarvede og naturligt hærdede (ikke
damphærdede) fibercementplader, med plan, glat overflade med silkemat glans, af type
og farve som fabrikat Ivarsson
Type og kulør: Frontline Natura, gennemfarvede plader, farve rubin (N359).
Overfladen skal være imprægneret mod saltudslag og skårne kanter skal imprægneres
fra fabrik.
Tilbehør:

LUKO-kantforsegler til imprægnering af pladsskårne pladekanter, iht.
leverandørens anvisninger.

Indfarvet 4,8 x 40 mm i-fix facadeskrue. Regningsmæssig udtræksstyrke for
skrue i træ = 390 N

EPDM-bånd på underlag af træ.
Etape 4: Aula
Kap 9 side 5 af 12
Tømrerarbejde

Udvendige og indvendige alu hjørneprofiler.

Vandret alu fugeprofil.

Sokkelsikring.
Pladeleverandør udarbejder, i samarbejde med byggeledelse, projekt for
fabriksopskæring og forboring af plader. Til dette brug leverer arkitekt nødvendige
digitale filer og entreprenør bistår med nødvendige opmålinger på pladsen.
NB! Pladsskårne plader vil naturligt forekomme særlige steder. Her fortager entreprenør
den fornødne kantimprægnering og hulboring, iht. leverandørens anvisninger.
9.2.27.
Stålskelet til indvendige pladevægge
Alle skinner mod omgivende bygningsdele skal være i dimension som angivet på
tegninger og med præmonteret 4 mm polyethen som Gyproc type SKP og Gyproc XR
lydlægter hvor dette er angivet. Alternativt benyttes tilsvarende
skeletkonstruktionssystem, der opfylder de i projektet stillede krav til vægbredder, samt
brandmæssige og akustiske krav.
Rigler/stolper, hjørnestolper, forstærkningsstolper og øvrige dele til skelet skal være fra
samme sortiment som de valgte skinner.
Det indbyggede system skal opfylde de stillede brandmæssige og akustiske krav.
9.2.28.
Gipskarton på vægge
Til indvendige vægge og indvendig beklædning af facadevægge anvendes 13 mm
gipskarton med forsænket kant til spartling, som hhv. almindelig gipslade Gyproc GN
13 Normal Ergo, brandgips Gyproc GFE 15 Protect F Ergo, robust gipsplade Gyproc
GRE 13 Robust Ergo eller dermed ligestillet.
Til vægflader der vender mod toiletrum, forrum til toiletter, samt teknikrum anvendes
vådrumsplade som Gyproc Robust Vådrumsplade GRIE 13 eller dermed ligestillet.
9.2.29.
Afslutningsprofiler
Ved alle udadgående hjørner udføres galvaniseret hjørnebeskyttelsesprofil til spartling
som Gyproc HS 29 eller dermed ligestillet.
Ved alle pladekanter som vil fremstå synlige med fugesamling til anden bygningsdel
udføres galvaniseret kantskinne til spartling som Gyproc eller dermed ligestillet.
9.2.30.
Fireboard
PDP-profiler og vinkelprofiler påskrues eller skydes på stålvangers underside. Herpå
opsættes Knaus Fireboard. Montageprincip, fugning, mv., iht. KnaufDanogips´
anvisninger for opnåelse af den krævede brandklassifikation jvf. brandplaner
9.2.31.
Lofter generelt
Typer, forekomster samt opsætningsprincipper fremgår af loftplan tegn. nr. A450, samt
normalkonstruktioner tegn. A490.
9.2.32.
25 mm Troldtekt på fast underlag
40 mm mineraluld
Type: lys grå fin. Formater iht. loftsplaner.
Etape 4: Aula
Kap 9 side 6 af 12
Tømrerarbejde
Opsættes på underside betondæk og underside krydsfinér på 45 x 100 forskalling pr
C/C 600 mm med selvskærende Troldtekt-skruer iht. leverandørens anvisninger.
Plader tilpasses som vist på loftsplaner, ved at kanter tilskæres.
9.2.33.
25 mm Troldtekt ophængt
40 mm mineraluld.
Type: lys grå fin. Formater iht. loftsplaner.
Troldtekt ophængningsskinnesystem C-60 bestående C-60 skinner, samlestykker,
stropholder, øjestrop, mv., ophængt i øskner (ikke en del af Troldtekt system) skruet op
i trapeztagplader. Troldtektplader skruet i C60 profiler med selvskærende Troldtekt
skruer iht. leverandørens anvisninger.
Ophængning, bæringers max. afstand fra vægge, mv., iht. C-60 systemets
ophængningsvejledning.
I øvrigt iht. leverandørens anvisninger.
Plader tilpasses som vist på loftsplaner, ved at kanter tilskæres.
9.2.34.
Fugtspærre
Fugtspærre til udlægning på pladsstøbte betondæk over terræn/krybekælder, i 0,2mm
PE-dug.
9.2.35.
Gulvstrøer til lette gulve
Er finérlaminerede styrkeklasse L40 som Kerto Gulvstrø 63x40 mm. Der skal regnes
strøafstand max. 400 mm samt ekstra strø langs alle rums vægge.
Leverandør: Moelven Danmark A/S, www.moelven.dk
9.2.36.
Opklodsninger til lette gulve
Brikker til opklodsning af gulvstrøer skal udføres som 12 mm blød træfiberplade (min.
100 cm2), samt 12-22 mm konstruktions krydsfinér, begge dele dyppet i
træbeskyttelsesolie med fungicider. Hårde kiler til højdejustering sømmes sammen med
krydsfinér. Krydsfinér ligger løst oven på træfiberplader, af akustiske hensyn.
Der skal regnes opklodsningsafstand på max. 600 mm.
Gulvplader til linoleumsbelægninger
Omfang iht. gulvplaner A 030.
Gulvplader er 22 mm gulvspånplade til udlægning som bærende undergulv med fast fér
og not på alle 4 sider til sammenlimning ved lægning, som Spaandex Gulv V20.
Leverandør: Novopan træindustri A-S, www.novopan.dk
9.2.37.
Materialer i øvrigt
Som ikke er beskrevet i ovenstående, men er nævnt i forbindelse med arbejdets
udførelse, på tegninger eller forekommer nødvendige for opnåelse af det foreskrevne
endelige resultat, leveres også i tømrerentreprisen og skal svare til gode handelsvarer
fra anerkendte fabrikker.
Etape 4: Aula
Kap 9 side 7 af 12
Tømrerarbejde
9.3.
9.3.1.
Alment
Arbejdet udføres håndværksmæssigt korrekt og i henhold til tegninger, beskrivelse og
DS 413.
Det skal påses, at de bestræbelser, der ved planlægningen er udvist for at få bygningen
tæt, bliver efterkommet ved overlæg af membraner, stopning og fugning m.m. Hvor
gennembrydning af membran er nødvendig, tætnes der omhyggeligt med tape.
9.3.2.
Afsætning og opmærkning
af koter og systemlinier udføres af tømrerentreprenøren til brug for samtlige
fagarbejder.
Opmærkningen udføres ved tydelig påmaling af undergulve, søjler og vægge.
Tømreren sørger for alle nødvendige afmærkninger og hulafsætninger i beton for eget
arbejde. Indstøbninger er beskrevet under betonarbejdet og udføres af
betonentreprenøren.
Vedr. intentioner om tilbygningens tilpasning til eksisterende bygning, se afsnit 1.4.1.
9.3.3.
Generelle krav til facader
Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m² opvarmet
etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. Resultatet af trykprøvningen udtrykkes ved
gennemsnittet af måling ved over- og undertryk. Prøvning af luftskifte sker på grundlag
af DS/EN 13829 Bygningers termiske ydeevne - Bestemmelse af
luftgennemtrængelighed i bygninger - Prøvningsmetode med overtryk skabt af
ventilator.
9.3.4.
Trækonstruktioner
Skal udføres i henhold til Dansk Ingeniørforenings norm for trækonstruktioner, DS 413.
Tømreren er ansvarlig for konstruktionens forsvarlige afstivning/afsværtning under
arbejdets udførelse.
9.3.5.
Træsamlinger
Samlinger skal udføres således, at forbindelserne bliver tætte og effektive.
Alle beslag, der hindrer en plan beklædning, nedstemmes i konstruktionen.
Ved samlinger skal berøringsflader være plane. Stød udføres således, at
konstruktionsdele ikke svækkes. Boltesamlinger skal overalt passe stramt om boltene.
9.3.6.
Afretning af tømmer
Alt tømmer afrettes på sider, der skal beklædes eller forskalles.
9.3.7.
Bindingsværk
Stolpeplaceringerne på tegningerne er retningsgivende for udførelsen af de viste indog udvendige overfladers afslutninger mod sokkel, tagudhæng, gulv og loft samt indog
udadgående hjørneløsninger.
Tømmeret skal være i så hele stykker som muligt, og alle stykker skal have mindst 2
fastgørelser.
Etape 4: Aula
Kap 9 side 8 af 12
Tømrerarbejde
9.3.8.
Sømforbindelser
Udføres som angivet i DS 413.
Sømplaceringen skal være omhyggelig og i nøje overensstemmelse med tegningerne
for at undgå revnedannelser i træet.
Hvor intet andet er angivet, skal sømbeslag udsømmes fuldt ud med ks 40/40.
9.3.9.
Bolteforbindelser
Alle boltesamlinger udføres med stram tilpasning, og der efterspændes, når udtørring
har fundet sted.
Ved indpressede mellemlæg skal sammenpresningen foretages med specialværktøj til
tæt sammenpresning af træet og må ikke foretages med den for boltesamlingen
nødvendige bolt.
9.3.10.
Franske skruer
Der skal forbores for skruen i hele dens længde.
For skaftet forbores med bordiameter lig skaftets diameter. For gevindlængden forbores
med bordiameter lig 0,7 gange skaftets diameter.
Skruen skal skrues i det for gevindlængden borede hul med nøgle, ikke ved inddrivning
med hammer.
Sæbe eller andet ikke-oliebaseret smøremiddel, der ikke skader træet, kan anvendes
på skruen eller i hullet for at lette montagen.
9.3.11.
Indlimede bolte
Udføres i henhold til pjecen Indlimede Bolte fra Træbranchens Oplysningsråd, 1.
udgave, 1987. Alle limede samlinger udføres på fabrik af leverandøren inden levering.
Til indlimede gevindstænger benyttes epoxy eller polyurethan lim med
indlimningslængder som anført på ingeniørtegninger.
9.3.12.
Stålbeslag
Stålbeslag skal svejses på fabrik af svejsere med certifikat til svejsning i det
pågældende materiale og de pågældende dimensioner. Samtlige svejsesømme skal
lukkes.
9.3.13.
Isolering med mineraluld
Isoleringen tilpasses overalt omhyggeligt, således at samlinger og tilslutninger mod
andre materialer bliver tætte.
Tildannelsen af isoleringsmaterialet skal ske med et skærende værktøj. Materialet skal
have 1-2% større bredde/længde end det mellemrum, hvori det skal indsættes.
Hvor isoleringen ligger i flere lag, skal samlingerne forskydes for hinanden.
Fastholdelse af mineraluld udføres med jerntråd pr. 300 mm.
9.3.14.
Reparation af eksisterende mineraluld
Hvor isolering i eksisterende bygning skønnes for medtaget (efter aftale med tilsynet),
nedtages den eksisterende isolering og ny isolering isættes, som ved ny isolering.
Omfang iht. nærmere angivet antal m2 jf. tilbudslisten.
Etape 4: Aula
Kap 9 side 9 af 12
Tømrerarbejde
9.3.15.
Vindskærm
Internit Windstopper opsættes med skrueafstand i henhold til leverandørens
anvisninger. Plader som beskadiges under eller efter opsætning må ikke søges
repareret men skal udskiftes med nye plader.
Alle pladekanter ved stød som ved huller og afslutninger skal beskyttes med de
foreskrevne profiler. Alle steder hvor en samling mellem profil og plade vender en
åbning opad skal der limfuges mellem plade og profil.
Profiler skrues til plader og underlag efter leverandørens anvisninger.
9.3.16.
Stopning
Overalt mellem trækonstruktioner stoppes tæt og fast fra begge sider med fugefilt.
9.3.17.
Fugning
Udføres overalt, hvor det er vist i projektet samt, hvor man normalt foretager fugning for
at forhindre vandindtrængning og luftgennemgang.
Før fugning foretages, primes underlaget, og der monteres fugeunderlag i passende
dimension. Den indvendige fuge skal slutte tæt til membran og konstruktioner.
9.3.18.
Dampmembran
Ved opsætning af dampmembran skal det påses, at der udføres tapede og klemte
samlinger overalt. Ved vindues- og døråbninger føres dampmembran ud i lysninger, så
den danner underlag for senere fugning. Det samme gælder ved øvrige tilstødninger.
Alternativt anvendes lysningsfolie i lysninger.
9.3.19.
Facadeplader
Underlaget skal danne en plan anlægsflade for facadeplader og det skal kontrolleres at
alle søm- eller skruehoveder er undersænkede.
Der monteres EPDM-fugebånd på alt underlag af træ. Fastgørelse af fugebånd tjener
kun som en midlertidig fiksering indtil facadeplader er monteret og kan udføres med
galvaniserede eller rustfri hæfteklammer eller søm, i bunden af fugebåndet (ikke over
vulster). Det skal sikres at fugebåndet ligger tæt og plant til træunderlaget.
Der anvendes 100 mm bredt EPDM-fugebånd til underlag for pladestød og 60 mm
bredt EPDM-fugebånd til mellemunderstøtninger.
Til indvendige og udvendige hjørner anvendes EPDM-fugebånd, samt alu
hjørneprofiler.
Indbygning af fugebånd skal ske i henhold til leverandørens anvisninger
Forarbejdning af facadeplader
Plader skal i videst muligt omfang leveres skåret på fixmål og med borede huller til
fæstemidler fra fabrik, således at forarbejdning på byggeplads minimeres. Pladekanter
skåret på byggeplads skal imprægneres iht. leverandørens anvisninger.
Huller til skruer i facadeplader skal forbores med en diameter på 7 mm. Det anbefales
at bruge det af leverandøren anbefalede bor.
Forarbejdning af facadeplader på byggeplads skal ske i henhold til leverandørens
anvisninger. Alt skære- og borestøv skal fjernes fra plader umiddelbart efter
forarbejdning med en blød børste eller klud. Fugtigt støv på pladerne skal undgås og
Etape 4: Aula
Kap 9 side 10 af 12
Tømrerarbejde
må under ingen omstændigheder tørre ind på pladen, da det kan føre til misfarvning og
ødelæggelse af overfladen.
Montering af facadeplader
For at minimere variationer i den færdige overflade skal der så vidt det er muligt
anvendes plader fra samme leverance på det enkelte facadefelt.
Facadeplader monteres med den af leverandøren foreskrevne skrue (i-fix), med
kantafstande, skrueafstande og placering af skruer i henhold til leverandørens
anvisninger.
Fugebredder mellem plader
Lodrette og vandrette fuger mellem plader skal være 10 mm brede.
Indbygning af vandafvisningsprofil
Vandret alu fugeprofil indbygges i alle vandrette pladestød efter leverandørens
anvisninger.
Profilerne fastklemmes mellem facadeplade og EPDM bånd og må ikke fastgøres
yderligere. Profilet klippes 2 mm kortere end pladelængde så det ikke bliver synligt i
lodrette pladestød.
Evt. samling af profiler skal ske over underlag og enderne skal stødes stumpt (ikke
overlap).
Rengøring af facade
Det indskærpes at pladeleverandørens forskrifter for håndtering af skære- og borestøv
følges nøje.
Plader skal rengøres samme dag de er monteret, og der skal udføres en slutrengøring
af hele pladearealet inden aflevering.
Plader med støv eller kalkslør på overfladen vil ikke blive accepteret, og vil blive
forlangt rengjort eller udskiftet.
9.3.20.
Vandnæser og inddækninger omkring vinduer m.v
Vandnæser og inddækninger udføres i 2mm pulverlakeret aluminium, iht. detaljetegning
A491, og leveres og monteres af tømrer.
Farver efter aftale med tilsynet.
9.3.21.
Indvendige gipspladevægge
Top- og bundskinner fastgøres til dæk med sømpløkke 6x35mm pr 200mm, iht. det
valgte gipssystem og leverandørens anvisninger.
Opsætning af gipskarton udføres i henhold til tegningsmaterialet og leverandørens
anvisninger. Synligt paplag skal være glat, helt og uden oprivninger og skader af nogen
art.
Rækkefølge for pladernes opsætning skal ske efter samråd med installationsudførende.
På alle synlige kanter og hjørner udføres de beskrevne beskyttelsesprofiler.
Tolerance for den færdige vægflades planhed er +/- 3 mm på en 2 meter retholt.
Tolerance for synlige kantafslutningers rethed er +/- 3 mm på en 2 meter retholt.
Samlet tolerance for afvigelser fra lodret er 5 mm udmålt lodret fra væggens bund til
top.
Etape 4: Aula
Kap 9 side 11 af 12
Tømrerarbejde
Alle vægflader afleveres til maler for ilægning af strimler, spartling og maling.
Efter malers grundbehandlinger udfører snedker synlige fuger i henhold til
tegningsmaterialet. Hovedreglen er, at hvor en gipspladevæg støder til en anden
gipspladevæg, betonvæg eller betonsøjle udfører maler acrylfuge max. 4 mm, og hvor
en gipspladevæg støder et snedkerparti udfører snedker synlig fuge.
Grænsedragning mellem tømrers og malers arbejde vedr. de færdige overflader
fastlægges til at følge retningslinierne i publikationen "Hvor går grænsen" 2. udgave
2003, Dansk Byggeri, Malerfagets Oplysningsråd, Gyproc og Danogips.
De i ovenstående publikation viste retningslinier for affasning af kortkanter mm. skal
følges.
9.3.22.
Underlag for installationer m.v.
Tømrer udfører diverse løsholter, underlag og pladeforstærkninger i vægge for
fastgørelse af døre, vinduer, sanitet, installationer m.v. Arbejdet skal tilrettelægges i
samarbejde med de relevante fagentreprenører.
9.3.23.
Træbetonlofter
Udføres iht. loftplaner samt leverandørens montagevejledning (lægteunderlag og C-60
ophængningssystem (for C60 ophængningsystem specielt hvad nedstropningers antal
og fordeling af disse).
Ilægning af mineraluld udføres successivt med montage af plader.
Pladerne opsættes med gennemgående skruemontage i underlaget.
Ved stød mod bygningsdele skæres kanter med rene og rette snitflader og skyggenoter
udført med kantprofil skal fremstå med ens 20 mm afstand til tilstødende bygningsdel.
Det skal påses, at leverandørens anvisninger vedr. håndtering, opbevaring og
montering nøje følges, idet forkert behandling kan medføre senere drys fra loftpladerne.
Tømrer skal udføre hultagning for installationer der ikke er forberedt fra leverandør.
Hultagningen skal ske i samråd med installationsudførende. Ved huller hvori monteres
materiel med dækkapper må hullets kant ikke være synlig efter montage af materiellet.
Ved hultagning til materiel uden dækkapper skal kanter fremstå med rene snit og med
ens afstand på max 5 mm til materiellet.
9.3.24.
Huller, udskæringer m. m. i lette konstruktioner.
Udføres af den entreprenør for hvis arbejde, der skal udføres huller eller udskæringer.
NB! Tømrer udfører huller for el- og vvs-armaturer i loftplader.
9.3.25.
Efterreparationer
Alle efterreparationer i tømrerarbejdet udføres af tømrer, også efter andre
håndværkere. Bolteforbindelser m.v. skal i byggeog garantiperioden med mellemrum
efterses og efterspændes efterhånden som træet tørrer ud.
Etape 4: Aula
Kap 9 side 12 af 12
Tømrerarbejde
9.4.
9.4.2
ARBEJDETS UDFØRELSE SPECIELT
Undergulve for linoleumsbelægning
Før gulvarbejder indledes skal enterprenøren af egen drift sikre sig at de nødvendige
forudsætninger er til stede - herunder at bygningen er tør og varm. Opvarmning til over
30°C må ikke finde sted.
Der udlægges PE-dug på betondæk over terrændæk.
Strøer udlægges med maks. afstand på 400mm og med understøtning pr. maks. 600
mm.
Langs vægge til 600mm fra væg udføres supplerende strøer til max. afstand af 220mm.
Afstand mellem væg og første strø må ikke overstige 80mm.
Strøers understøtninger er med blød brik nederst og der må ikke sømmes i den bløde
del af brikkerne. Under brikker udlægges asfaltpap til aflastning af dampmembran. Ved
strøsamlinger skal der udføres ekstra understøtning.
Ved dørsteder skal strøer føres ubrudt igennem. Hvis strøernes placering ikke tillader,
at de kan føres ubrudt igennem døråbninger, skal der her udlægges 1 m lange ekstra
strøer gående ca. 400 mm ind i hvert rum, således at der i hver døråbning er mindst 3
understøtninger for gulvplade.
Der udlægges 50 mm mineraluldsisolering forskudt mellem strøer på i alt halvdelen af
gulvets areal.
Gulvplader udlægges i henhold til leverandørens anvisninger. Alle samlinger skal være
med fer og not og alle samlinger skal limes. Pladerne udlægges i forbandt på tværs af
strøer eller bjælker og skrues til disse med undersænkede skruer. Forsænkning for
skruer er minimum ½mm og max 1½mm.
Fugtindholdet i strøer og plader må højst være 12-14% ved udlægningen
Efter limsamlingernes afhærdning skal tømrer slibe alle samlinger for splint og
overskydende lim.
Tolerancer for gulvpladernes planhed efter lægning er +/- 2 mm på en 2 meter retholt.
Tolerancer for gulvpladernes afvigelse fra vandret er 4 mm målt på en vilkårligt udlagt 2
meter retholt. Forud for lægningen skal tømrer opmåle det betondæk som overtages.
Hvis der konstateres afvigelser fra vandret som gør det uhensigtsmæssigt at opretholde
bestemmelse om tolerance til vandret skal tømrer uopholdeligt kontakte bygherrens
tilsyn for aftale om eventuelle ændringer.
NB! Overside færdige gulve tilpasses nøje gulve i eksisterende bygning 7.
9.4.3
Brandkamserstatning
Udføres som BD bygningsdel 60 og skal følge anvisninger i projekt og princip som
beskrevet af KnaufDanogips ”brandkamserstatninger”
9.4.5
Eksisterende bygninger 8

Nyt vindue, udvidelse af vindueshul.
Nyt vindue, udvidelse af vindueshul
Hvor vægge er fjernet efterrepareres således at maler kan spartle og male til færdig
vægoverflade. Vindues hul i facade etableres iht. facadetegning A430.
Etape 4: Aula
Kap 10 side 1 af 4
Tagdækningsarbejde
10.
TAGDÆKNINGSARBEJDE
10.1.
ARBEJDETS OMFANG
10.1.1.
Arbejdet omfatter
Udførelse af de i nærværende afsnit og på tilhørende tegninger viste ydelser til
opnåelse af det foreskrevne resultat samt alt, hvad der normalt henhører under
tagarbejdets fuldstændige færdiggørelse.
10.1.2.
Arbejdet i hovedpunkter

Højprofilstålplader oplagt på stålspær på aula

Tagisoleringsarbejder på aula

2 lags tagpapdækning på Hardrock Energy tagisolering

Hultagning og inddækninger omkring taggennemføringer
Arbejdet omfatter alle leverancer og arbejdsydelser som er nødvendige for at de i
denne beskrivelse omtalte og på tegninger viste arbejder kan færdiggøres fuldstændigt
og korrekt. Alle biydelser, som hører med til arbejdets færdiggørelse er omfattet, uanset
om de ikke er direkte nævnt eller vist.
10.2.
10.2.1.
MATERIALER
Forskrifter
Dansk Ingeniørforenings Norm for Tyndpladekonstruktioner DS446, 2. udgave sept.
1984, incl. seneste normtillæg og DS 1063.1 Tagdækningsmaterialer
Gældende forskrifter og vejledninger fra leverandører vedrørende transport, lagring,
beskyttelse, forarbejdning, montering, anvendelse mv. skal overholdes.
A/S Phønix anvisninger og forskrifter for papdækning i Grønland skal følges.
10.2.2.
Højprofilstålplade
På aulaen anvendes:
Korrugerede højprofilstålplader som Plannja type 45 i pladetykkelser 0,85 mm. Endelig
placering ses af tegningerne.
Stålkvalitet: Grade 320, fyk = 320 Mpa.
Leverandørerne foretager alle endelige beregninger af fastgørelsesbeslag, deres
placeringer, afstande, samt anvise lægningsmetode for trapezplader,
kantforstærkninger mv. for kontrol samt godkendelse af rådgiver inden levering af
stålpladerne.
For fastgørelse af stålpladerne til stålprofiler kan anvendes/foretages med skøudsøm
som HILTI skudsøm type ENPH 2-21. L15. ø4,5 mm eller tilsvarende.
Ved beregningen anvendes et karakteristisk vindhastighedstryk på 1,20 kN/m².
Etape 4: Aula
Kap 10 side 2 af 4
Tagdækningsarbejde
10.2.3.
Dampspærre
Mellem isolerings underlag og toplag som: Rockwool Rocktæt dampspærre
10.2.4.
Tagisoleringsmateriale
På alle tagflader, som Rockwool Hardrock Energy 2- lags løsning med:
 180 mm Hardrock Energy toplag
 70 mm Hardrock Stålunderlag Energy underlag
10.2.5.
Fasthold af tagisolering
Til fasthold af såvel hardrock Plus Coatede toplag samt Hardrock Stålunderlag Energy
underlag anvendes som eksempelvis ISO-TAK PS 4.8 skruer med ISO-TAK Plus 48-3N
med tre tænder.
10.2.6.
Tagpap
Underpap som Phønix PF 3500 SBS, sort, banebredde 600 mm.
Overpap som Phønix PF 5000 SBS, sort, banebredde 600 mm.
10.2.7.
Tyndplader i øvrigt
Galvaniseret 2 mm stålplade, stålkvalitet S355, med mindst 275g zink pr m2
dobbeltside.
Der leveres og monteres bukkede vinkler ved vederlag, grater, kantafslutninger og
vægtilslutninger, iht. detaljetegning A491.
10.2.8.
Forstærkningspap
Skal være Phønix PF 2500
10.2.9.
Klæber
Skal være Phønix varmeklæber.
10.2.10.
Opbevaring af tagpap
Skal ske på overdækket lagerplads, så det sikres, at pappen holdes tør.
Rullerne skal stå på et plant underlag med max. 2 ruller over hinanden med x-finer eller
lignende som trykfordeling.
Et døgn inden pappen skal bruges, skal den opbevares i et varmt rum.
10.2.11.
Fugematerialer
Phønix tagfugemasse.
10.2.12.
Garanti
Entreprenøren skal yde minimum 10 års garanti for papdækningens tæthed og
holdbarhed.
Etape 4: Aula
Kap 10 side 3 af 4
Tagdækningsarbejde
10.3.
10.3.1.
UDFØRELSE
Varmttagskonstruktioner generelt
Leverandørerne af den samlede tagopbygning skal foretage alle beregninger af
dimensioner på fastgørelsesbeslag i underlaget, placering og afstande, samt anvise
lægningsmetode for trapez-tagplader, kantforstærkninger, tagisolering og tagpap.
Leverandørerne skal levere og anvise inddækninger og tætninger således at
tagkonstruktionen efter udførelse er tæt for indtrængning af enhver form for vand, vind
og sne.
10.3.2.
Højprofilstålplade
Korrugerede højprofilstålplader oplægges på taget over Nybygningen. Pladerne
mellemunderstøttes af stålrammer, samt ved tagafslutning på stålspær, betonvæg i linje
-1 og konsol i linje 0.
På mellembygning mellem modullinje 0 til -1 samt A og B oplægges stålpladerne på
spærbjælker af træ.
10.3.3.
Dampspærre på højprofilstålplade
Udlægges mellem det nederste og øverste lag tagisolering, med min 100 mm overlæg
der tapes. Dampspærren overside er mærket med Klasse 1 dampspærre. Den
mærkede overside skal ved udlægningen vende opad.
Samlingerne mellem dampspærrens baner skal udføres lufttætte og i øvrigt iht. TOR’s
anvisninger samt leverandørens forskrifter.
10.3.4.
Tagisolering
Isoleringspladerne udlægges helt tæt sammen og forskydes i forhold til hinanden.
Forskydningen skal foretages på pladernes korte led.
På stålunderlag udlægges langsiden på pladerne vinkelret på stålpladernes profilering.
Ved tag med stålunderlag, udfyldes bølgebunde og bølgetoppe over ydervægge med
mineraluldsisolering i en bredde på 75 cm målt fra yderside af ydervæg (svarende til en
pladebredde).
10.3.5.
Fastgørelse af tagisolering
Tagisoleringen fastgøres mekanisk ned i underlaget sammen med tagdækningen.
Til fasthold anvendes eksempelvis ISO-TAK selvskærende skruer.
De benyttede befæstigelsessystemer, skal være godkendt til formålet og forelagt
rådgiver inden udførelse.
Skiverne, som anvendes, skal være min 40mm i diameter og der skal være
teleskopskiver med en frigang på min 30mm, -dog max 50 % af isoleringens tykkelse.
Leverandøren af fastgørelser skal levere beregninger af antal og placering af
fastgørelser iht. DS 409/410. Fastgørelser skal udføres i henhold til anvisninger fra
leverandøren og Rockwool samt iht. DS409/410 og TOR.
10.3.6.
Tagpap
Underpappen fastgøres mekanisk og med overlæg iht. Phønix’ forskrifter og
arbejdsanvisninger i Grønland.
Etape 4: Aula
Kap 10 side 4 af 4
Tagdækningsarbejde
Der udføres inddækninger ved taghætter, tagfod/stern og øvrige taggennemføringer.
Overpappen udlægges med min. 80 mm overlæg, vinkelret på tagfod og fuldsvejses til
underpappen.
Der må ikke forekomme samlinger i de enkelte tagbaner.
Der må ikke dannes sorte spor af tjære på tagfladen ved arbejdets udførelse.
Hele tagpapdækningen udføres nøje i overensstemmelse med Phønix’ forskrifter og
arbejdsanvisninger i Grønland.
10.3.7.
Strimling
Skal svejses på underpappen på alle tagflader.
10.3.8.
Forstærkningspap
Udføres ved inddækninger af afkasthætter og ved spring i tagflader.
10.3.9.
Kanter og inddækninger
Inden overpap pålægges udføres alle tagprofiler og inddækninger. Profiler skal stødes
over samlestykker.
10.3.10.
Montage af taggennemføringer og hætter
Tagdækker udskærer huller i ståltrapeztagplader og tagisolering, og opbygger det
fornødne underlag for korrekt fastgørelse af taggennemføringer.
VVS-udførende opsætter taghætter og tagdækker udfører inddækninger, modfaldskiler
mv.
10.3.11.
Fugning
Ved samlingsdetaljer udføres tætning med fugemasse.
10.3.12.
Asfaltspild
På synlige forkanter af tagfod skal afrenses.
Etape 4: Aula
Kap 11 side 1 af 9
Snedkerarbejde
11.
SNEDKERARBEJDE
11.1.
ARBEJDETS OMFANG
11.1.1.
Arbejdet omfatter
Udførelse af de i nærværende afsnit og på tilhørende tegninger beskrevne ydelser til
opnåelse af det foreskrevne resultat, samt alt hvad der normalt henhører under
snedkerarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse.
11.1.2.
11.2.
11.2.1.

Udvendige- og indvendige døre

Vinduer og glaspartier, inkl. lysningsplader

Systemleverance af værn

Dørstoppere, dørpumper mv

Indfatninger, tilsætninger og fodlister
MATERIALER
Materialer til snedkerarbejdet
Til alt snedkerarbejde skal for fyrretræs vedkommende anvendes træ efter DS/R 1030,
standardklasse II. Træet skal være lufttørret og senere tørret på tørrestue.
Fyrretræ anvendes, hvor intet andet er nævnt.
Træet skal være nøjagtigt høvlet og kehlet fuldstændig plant og alle profilerede karme,
rammer og lignende kontrakehles i samlinger.
Der anvendes træ i så store længder, at unødvendige og skadelige samlinger undgås.
Træets fugtindhold ved indbygning må ikke overstige en fugtprocent på 9 +/÷ 3.
Meget store og/eller løstsiddende knaster, harpikslommer, synlige revner, oprifter og
kutterslag må ikke forekomme.
11.2.2.
Transport og opbevaring
Snedkermaterialer skal snarest efter losning bringes under tag eller presenning,
omhyggeligt stablet og opklodset.
Materialer til snedkerarbejde, der skal stå blankt, skal særligt beskyttes mod
beskadigelse af enhver art.
11.2.3.
MDF-plader
Til tilsætninger, vinduesplader og inddækninger mv. skal være MDF (medium Density
Fiberboard) kvalitet Sylvapan K-plade, anvendelsesklasse 2, kvalitetsklasse EN 622-5.
HLS i de angivne tykkelser.
Alle synlige kanter udføres med kantlister af træ.
Etape 4: Aula
Kap 11 side 2 af 9
Snedkerarbejde
Fabrikat: Junkers industrier A/S.
11.2.4.
Spånplader
Spånplader skal være Spåndex med glat overflade, i de angivne typer og tykkelser. Alle
synlige kanter udføres med kantlister. Spånplader må ikke indeholde formaldehyd.
Fabrikat: NOVOPAN Træindustri A/S.
11.2.5.
Stopningsmaterialer
Til stopning om karme og trækonstruktioner anvendes fugefilt af uorganisk, ubrændbart
uld.
11.2.6.
Fugeunderlag
Skal være som Sika Bagstop.
11.2.7.
Fugemateriale
Skal være som Sikaflex 15 LM med tilhørende primer.
11.2.8.
Beslag
Alt snedkerarbejde forsynes med beslag af god kvalitet i gangbare typer og i forsvarlig
styrke.
Alle udvendige beslag skal være varmtforzinkede eller parkeriserede. Småbeslag af
jern skal være blødstøbte.
Alt forniklet eller forkromet beslag skal være af metal. Beslag fremstillet af legeringer af
hvidbronze må ikke kunne oxydere.
Fabriksfremstillede snedkerelementer skal, hvor intet andet er nævnt, være forsynet
med fabrikkens standardbeslag, idet entreprenøren bærer det fulde ansvar for, at de
anvendte beslag er egnede til det pågældende formål.
11.2.9.
Søm
Hvor intet andet er nævnt, anvendes firkantede stifter eller søm med forsænket,
karreret hoved og tilsvarende dykker i en til den pågældende anvendelse forsvarlige
dimension. Stifter i udvendigt snedkerarbejde skal være varmtforzinkede.
11.2.10.
Skruer
Skruer til samlinger og til fastgørelse af beslag skal være i dertil afpassede
dimensioner. Skruer i samlinger i udvendigt snedkerarbejde skal være varmtforzinkede.
Ved fastgørelse af beslag skal der overalt anvendes skruer af tilsvarende materialer og
behandlet ligesom det pågældende beslag.
11.2.11.
Lim
Til alt "blankt" arbejde, der skal behandles eller lakeres, anvendes ren snedkerlim, der
ikke må indeholde fedt eller syre.
Til alt udvendigt arbejde anvendes CASCOFEN 1701.
Til øvrigt arbejde anvendes kunstharpikslim.
Etape 4: Aula
Kap 11 side 3 af 9
Snedkerarbejde
11.2.12.
Generelle krav til vinduer og vinduesfacader
Vinduesfacader, vinduer og udvendige døre skal som udgangspunkt nærværende krav:
For lufttæthed klassificeres vinduesfacader i henhold til EN 12007 og testes i henhold til
EN 1026, min. +900 Pa / ÷ 600 Pa.
For vandtæthed klassificeres vinduesfacaderne i henhold til EN12208 og testes i
henhold til EN 1027, min. 1.500Pa
For vindbelastning klassificeres vinduesfacader i henhold til EN 12210 og testes i
henhold til EN 12211, min. ± 1.200 Pa statisk, ± Pa stød, max. udbøjning < 1/300H.
11.2.13.
Udvendige vinduer i træ / alu
Som VELFAC type 200i
Vinduespartier med faste og gående rammer med 90mm karm, undtaget vinduespartier
i vestgavl af aula med 140mm karm. Rammedimensioner samt formater som angivet på
vinduesoversigt tegn. nr. A470
Leverandøren skal dimensionere de samlede vinduespartier samt partiernes
befæstigelse til underlaget og samling af partier som skal samles på byggeplads.
Vinduer skal være trykprøvede og godkendte til anvendelse ved det karakteristisk
vindtryk som angivet i kapitel 1.
Vinduer udføres med type 3 fals (til 15mm indfatninger), type 50-800 påforing under
bundkarm og et ekstra tætningsbånd.
Der benyttes Velfac montagebeslag til fastgørelse af vinduet i sider, top og bund.
11.2.14.
Beslåning, vinduer
Skal være dimensioneret til svær belastning - institutionsbrug.
Eventuelt synlige beslagdele skal overfladebehandles som omgivende ramme.
Greb skal udføres som termisk greb af kompositmateriale, fabriksstandard.
Alle gående vinduer udføres tophængte med udskyder og 2 stk hvide PNsikringsbeslag.
11.2.15.
Glas
Ruder skal være 2-lags termoruder med argonfyldning og en blød
lavemissionsbelægning eller tilsvarende til opfyldelse af minimum varmeisolerende
egenskab: U værdi = 1,0 W/m2K. Afstandsprofil/spacer mellem glas skal være med lav
kuldebro som "warmedge".
Glas i ruder skal udover dette leve op til de på tegningerne angivne specielle krav for
personsikkerhed
Udover de i partierne isatte glas skal der til driftsherre afleveres en ekstra rude pr.
rudeformat/type
Solreflekterende glas træ/aluvinduer som Pilkington Suncool HP 70/40 i sættes alle
vinduespartier i vest- og sydfacader.
De på facadetegninger markerede blændfelter udføres som termoruder med udvendigt
emalitglas, farver jf. tegn. A470.
De på vinduesoversigten markerede partier forsynes med sikkerhedsglas som
hærdet/lamineret. Der kan ikke anvendes glas med synlige tråde.
Der henvises til vinduesoversigt tegn. A470 for øvrige specifikationer.
Etape 4: Aula
Kap 11 side 4 af 9
Snedkerarbejde
11.2.16.
Montagevejledninger, -materialer og beregninger
Med vinduer leveres montagevejledninger, nødvendige beslag og skruer for vinduernes
fastgørelse samt dokumentation for beregninger og afprøvninger.
11.2.17.
Glasisætningsmateriale
Skal udføres med EPDM tætninger som i deres beskaffenhed, mål og udformning skal
modsvare anvendelsesformålet. De skal kunne bibeholde deres elasticitet, specielt
hvad angår trækpåvirkninger, ved alle forekommende temperaturer.
Falsgrund mellem termoruderne tætnes med selvklæbende butylfolie betrukket med
aluminium.
11.2.18.
Inddækninger mod tilstødende bygningsdele
Aluminiumplade 2 S halvhård behandlet som profiler tilhørende system, se
detaljetegning A491.
11.2.19.
Udvendige dørpartier
Som Velfac type 500 i kulører som resterende
11.2.20.
Indvendige døre og glassidepartier
Skal være i formater, fabrikater og typer som angivet på tegninger.
Karme udføres i træ i dybde svarende til tilstødende vægge (teoretisk mål + 5 mm).
Dørplader er massive trædøre.
Dørplader, karme og glaslister leveres færdigmalede fra fabrik i farver i henhold til
døroversigt A470.
Glas, dørplader og rammer udføres så de som samlet parti lever op til de på
tegningerne angivne krav vedr. lyd, personsikkerhed og brand.
Alle dørplader udføres med pålimet sparkeplade i rustfrit stål, 200mm højt, i bredde
som dør.
Døre for hvilke der stilles brandklassifikationskrav leveres med bundskinne 5mm x 50
mm rustfrit stål som afleveres til montage af udførende for gulvbelægninger.
Alle klassificerede døre skal være brand- og/eller lydmærket.
Leverandør som Swedoor.
11.2.21.
Dørpumper
Som system Dorma TS93.
Til enkeltfløjede døre benyttes Dorma TS93 N.
Til enkeltfløjede døre med ABDL benyttes Dorma TS93 EMF.
Til dobbeltfløjede døre benyttes Dorma TS93 GSR.
Til dobbeltfløjede døre med ABDL benyttes Dorma TS93 GSR-EMF.
Omfang:
Alle udv. og indv. døre med undtagelse af døre til toiletrum, samt døre mærket ”M” på
brandplan A115.
Etape 4: Aula
Kap 11 side 5 af 9
Snedkerarbejde
11.2.22.
Dørstop
Alle døre skal leveres med en dørstopper, udført som en rustfri stålcylinder, 75mm lang
med sort gummianslag, med roset og montage uden synlige skruer, der kan benyttes
både til gulv- og vægmontering, som Carl F, nr. 09385102079.
11.2.23.
Montagevejledninger, -materialer og beregninger
Med dørpartierne leveres montagevejledninger, nødvendige beslag og skruer for
fastgørelse samt dokumentation for beregninger og afprøvninger.
11.2.24.
Reparationsmaling
I alle dør- og vinduesleverancer skal der medsendes et sæt reparationsmaling i kulør
som det pågældende dør- eller vindueselement.
11.2.25.
Beslag og befæstigelser mod tilstødende bygningsdele
Rustfrit stål iht. DS 412. Aluminium iht. DS 419. Varmforzinket stål efter DS/ISO 1459,
1460 og 1461
Rustfrie stålskruer A4.
11.2.26.
Nøgler og cylindere
Der monteres låsekasser på alle døre efter følgende hovedregler:
Falle/riglelåse på alle indv. og udv.døre.
Udv. cylinder og indv. vrider på:

Klasserumsdøre

Teknikrumsdøre

Døre i gangearealer

Indgangsdøre i facader

Krybekælderlemme
Udv. cylinder på:

Låger til teknikinstallationer i skabe i klasseværelser.
Ingen låsekasse:

Indv. vindfagsdøre
Toiletdørsbesætninger på

Toiletdøre
Hverken vrider eller cylinder

Døre til toiletforrum fra gange
Cylindere og nøgler udføres i låsesystem
Låsekasser er som Ruko 565 til udvendige og indvendige døre, som Ruko 560 til
indvendige branddøre og som Ruko 1498 til ikke låsbare døre.
Cylindere er som Ruko system DP, RH1660 til udvendige døre og RS1660 til
indvendige døre og passende cylinder i Ruko system DP til møbellåse.
Cylindre leveres med indvendig cylinderring, maks. 2mm fremspring.
Indtil bygningens aflevering monteres midlertidige cylindere i yderdøre.
Etape 4: Aula
Kap 11 side 6 af 9
Snedkerarbejde
Snedkeren er ansvarlig for nøgler til dørene.
Nøgler skal opbevares under arbejdets gang, og må ikke udleveres til anden person
uden tilladelse fra byggeledelsen.
Før ordring endelige cylindre vil bygherre udlevere nøgleskema.
Der leveres 3 nøgler med mærke til hver dør..
11.2.27.
Greb og besætninger
Greb som Carl F Coupe udført i rustfrit stål, med rosetter.
Udvendig greb og besætning skal udføres af børstet syrefast rustfrit stål AISI 316L.
11.2.28.
Systemleverance af værn
Systemleverancen omfatter:

Værn langs balkon, iht. A460
Værn leveres komplette inkl. håndlister, mv.
Leverandør skal færdigprojektere værn på baggrund af tegn. A460.
Alle materialer skal være i henhold til beskrivelse i SA kapitel 11, snedkerarbejder og
SA kapitel 12, smedearbejder.
Værn er en systemleverance, og indeholder færdigprojektering, samt alle materialer og
arbejder til fuld færdiggørelse. Ansvar for samlet produkt og indbygning føres til
entreprenør.
Entreprenør skal fremlægge projektmateriale i form af produktionstegninger, prøver,
mv. Projektmaterialet skal foreligge i så god tid inden arbejdernes opstart at evt.
kassation med efterfølgende nye prøver eller rettelser, ikke vil få indflydelse på egne
eller andre entreprenørers arbejde.
Trapper og spindeltrapper skal opfylde følgende som minimum efter DS 409, 1. udgave
juni 1982 samt DS 410, 3. udgave juni 1982, nyttelast på bygninger:
Bygningsdel:
Karakteristisk
Lastreduk-
Punkt-
Lastreduk-
Adgangstrapper
fladelast:
tionsfaktor
last
tionsfaktor
kN/m²
y
kN
y
Almindelige trapper*
3,0
0,5
3,0
0,0
Trapper i øvrigt*
4,0
1,0
3,0
0,0
* Lasten er inklusive eventuelle snelast.
Rækværker og gelændere, y = 0.
Rækværker og gelændere skal regnes påvirket af vandret last q pr. løbende meter af
håndlisten.
Med nedennævnte undtagelser sættes den karakteristiske værdi af q ril 0,4 kN/m.
For rækværk, der afgrænser etageadskillelser, balkoner og lignende hørende til tungere
erhverv (ref. DS 410 pkt. 13.1.1) sættes q til 0,8 kN/m.
For sikkerheds rækværker på tribuner og lignende, hvor sammenbrud af rækværk vil
kunne medføre nedstyrtning af en større menneskemængde, sættes q til 3,0 kN/m.
Etape 4: Aula
Kap 11 side 7 af 9
Snedkerarbejde
Vindlast:
Ref. Forskrift for vindlast i Grønland: karakteristisk vindlast 1,2 kN/m².
Stålkonstruktioner korrosionsbeskyttes i overensstemmelse med DIF´s anvisning for
"Korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner", NP-154-R,
1 udgave, febr. 1982.
Stålkonstruktioner korrosionsbeskyttes ved varmforzinkning i henhold til
korrosionsklasse 3.
Entreprenøren skal indtil arbejdet afleveres, beskytte stålkonstruktioner mod
deformationer og beskadigelse af overfladebehandlingen.
Udbedring af skader må kun ske efter aftale med byggeledelsen og de beskadiget dele
kan forlanges kasseret.
Aftalte udbedringer af skader på konstruktioner, der er korrosionsbeskyttet ved
varmforzinket, foretages, iht DS/EN ISO 12944.
11.2.29.
Fodlister af træ
er 15 x 56 mm, fyrretræsprofil til maling.
11.2.30.
Tilsætninger
Indvendige om vinduer, ovenlys og yderdøre skal være 15 mm Sylvapan MDF.
11.3.
11.3.1.
UDFØRELSE
Tegninger og mål
Arbejdet udføres efter detailtegninger. Dimensioner gælder det færdigt bearbejdede
træ.
11.3.2.
Samlinger og gehringer
Alle samlinger udføres omhyggeligt på fagmæssig måde. Således skal modsvarende
flader ved stød, fugninger, pløjninger, tapninger, sinkninger og andre samlinger ligge
tæt mod hinanden.
Ved alle gehringer skal de sammenløbende profiler passes nøje mod hinanden.
11.3.3.
Snedkertræ
Ved arbejdets aflevering skal alle synlige flader og kehlinger være glatte, uden
ujævnheder, oprifter eller andre beskadigelser. Snedkertræet skal overalt være pudset
glat med sandpapir - kanter skal være brækket, og fladerne skal fremstå uden
kutterslag.
11.3.4.
Spånplade, Krydsfinér og MDF
Efter tildannelse og montage skal pladens synlige overflade være glat. Tydelige porer,
oprivninger, slagmærker og lign. må ikke forekomme. Søm fra montage skal være
dykket og skruer være undersænket. Pladerne skal være uden skader i hjørner og
kanter, og uden oprivninger af kanter efter tilskæring.
Etape 4: Aula
Kap 11 side 8 af 9
Snedkerarbejde
11.3.5.
Maskinarbejde
Der skal tages hensyn til det større svind end normalt forårsaget af tørt klima i
Grønland.
11.3.6.
Beslåning
Beslåning udføres omhyggeligt og på fagmæssig måde.
Nedladning af beslag skal være nøjagtig i plan med træet.
Montering af beslag i bygningen, såsom påsætning af greb, knager, skilte m.v. skal ske
efter malerarbejdets udførelse.
11.3.7.
Udvendige vinduer og døre
Monteres iht leverandørens anvisning og tegningsmaterialet.
Der opsættes tilsætninger og inddækninger udvendigt og indvendigt som angivet på
tegninger.
Karme fastgøres med skruer gennem forborede, undersænkede huller. Huller lukkes
med plastpropper i karmens farve.
Leverandøren skal foretage alle beregninger og anvisninger af fastgørelser, samt
levere og anvise inddækninger og tætninger således at vinduerne efter indbygning er
tætte for indtrængning af enhver form for vand, vind og sne.
Leverandøren skal udarbejde monteringsdetaljer til brug for entreprenørens montage.
Disse detaljer samt produktionstegninger skal fremsendes til de projekterendes
gennemsyn inden produktionen igangsættes.
Karakteristisk vindtryk til beregninger fremgår af SA afsnit 1.
11.3.8.
Stopning og fugning
Omkring alle udvendige døre og vinduer stoppes fast og tæt fra begge sider. Stopning
afsluttes med fugeunderlag i passende dimension. Forud for fugning primes underlaget
i fornødent omfang. Der fuges indvendigt og udvendigt omkring udvendige døre og
vinduer. Fugen skal slutte helt tæt til membran og karme. Forskrifter fra leverandør skal
nøje følges, således at fugen bliver glat, regelmæssig og i rette dimension.
11.3.9.
Indvendige døre og glaspartier
Monteres i henhold til leverandørens anvisninger og tegningsmaterialet.
Karmhuller lukkes med plastpropper i karmens farve.
Bemærk at der stoppes om alle partier og udføres synlige fuger i henhold til
detaljetegninger. Ved brandklassificerede døre skal stopning udføres til opfyldelse af
brandkrav.
11.3.10.
Dørstoppere
Monteres ved alle udvendige og indvendige døre til fastgøring på gulv eller væg.
Placering aftales med bygherrens tilsyn.
11.3.11.
Fodlister
Fodlister og tilsætninger afleveres til maler for grundbehandling.
Fodlister opsættes iht. tegninger i alle rum undtaget rum hvor der udføres klinkegulve.
Etape 4: Aula
Kap 11 side 9 af 9
Snedkerarbejde
Monteres med forsænkede skruer til spartling.
11.3.12.
Indvendige synlige fuger
Efter malers grundbehandlinger udfører snedker synlige fuger i henhold til
tegningsmaterialet. Hovedreglen er, at hvor en gipspladevæg støder til en anden
gipspladevæg eller et gipspladeloft udfører maler acrylfuge max. 4mm, og hvor et
snedkerparti støder til en omgivende bygningsdel og hvor væg støder til synlige dele af
limtræskonstruktioner udfører snedker synlig fuge.
11.3.13.
Efterreparationer
Der udføres efterreparationer på snedkerarbejdet efter såvel egne som øvrige
entreprenørers arbejde i nødvendigt omfang, og om fornødent i flere omgange.
Reparationer skal udføres, så de ikke ses, men heller ikke savnes.
11.3.14.
Efterpasning
Efterpasninger ved garantiårets udløb skal foretages i mindst følgende udstrækning:
Svind, der ved dørkarmfalse giver større åbning end 3 mm, skal afhjælpes ved
efterkiling af karmen.
Rammestykker med gennemgående sprækker skal udskiftes.
Ved svind i gulv/vægkonstruktion, der giver luft under fodlister større end 3 mm,
opsættes fejelister.
Alt snedkerarbejde og beslag, der sidder løst, skal fastgøres.
Etape 4: Aula
kap. 14 / Side 1 af 2
Smedearbejde
14
SMEDEARBEJDE
14.1
ARBEJDETS OMFANG
14.1.01
Arbejdet omfatter
samtlige stålarbejder i forbindelse med forarbejdning og levering og montering af:

Søjler og bjælker

Beslag
14.2
MATERIALER
14.2.01
Stål, generelt
Som konstruktionsmateriale skal anvendes stål i henhold til DS 412, materialegruppe I, der opfylder kravene i DS/EN 10025.
Stålet skal være svejselig med hensyn til den anvendte svejsemetode.
Alt stål skal leveres med certifikat efter DS/EN 10204 eller andet certifikat der
mindst modsvarer dette.
Prøvningsomfanget skal mindst svare til omfanget i DS/EN 10025.
Stålet skal være fri for overfladefejl. Tæringer som følge af rustangreb må max. udvise rustgrad B efter ISO 8503-1. Slaggeindeslutninger, revner, lagdeling, buler mm,
der er skadelig for konstruktionens fremstilling, anvendelse og styrke må ikke forefindes.
Stål, der under og efter forarbejdningen viser sig, at være af utilfredsstillende beskaffenhed til givne formål, må ikke anvendes.
Der henvises til DS/EN 10163-1 og DS/EN 10163-2 vedrørende overfladekvalitet,
fjernelse af eventuelle fejl.
Svejsematerialets flydespænding skal mindst være lig med grundmaterialet.
14.2.02
Stålkvalitet
Valset stangstål, HEB profiler og beslagtyper skal være i kvalitetsklasse S235 JRG2
og RHS-profiler S355 J2H i henhold til DS/EN 10025.
14.3
14.3.01
AREJDETS UDFØRELSE
Generelt
Entreprenøren har ansvaret for, at de leverede materialer er i overensstemmelse
med de specificerede krav. Endvidere, at svejse- og montagearbejdet udføres i
henhold til de foreliggende planer gældende for arbejdet.
Ved udsendelse af materialer til montagepladsen i Grønland skal der tages de nødvendige forholdsregler for at sikre, at materialerne ikke beskadiges.
Etape 4: Aula
kap. 14 / Side 2 af 2
Smedearbejde
14.3.02
Svejsesamlinger
Alle svejsesømme skal udføres og kontrolleres i overensstemmelse med kravene i
henhold til sømklasse B, efter DS 412.
Svejsesømme udføres i videst muligt omfang kontinuerligt om pladekanter. Radius
for aflastningshuller er 25 mm.
Reparationer af svejsefejl skal udføres ved opmejsling eller -fugning af de defekte
dele efterfulgt af eftersvejsning.
Uregelmæssigheder i og på pladeoverfladerne hidrørende fra svejsning (svejsestænk, slaggerester mv.) skal fjernes.
Svejsearbejdet skal udføres af folk, som har certifikat i henhold til gældende dansk
standard.
14.3.03
Overfladebehandling
Stålkonstruktioner korrosionsbeskyttes i overensstemmelse med DS/EN ISO 12944
til korrosionsklasse C4 ved maling.
Farve:
Konstruktionsstål:
14.3.04
RAL 7016 ANTRAZIT
Montageforhold
Stålkonstruktioner skal monteres således, at de på tegningerne angivne hovedmål
på stålkonstruktionerne overholdes i henhold til tolerancekravene.
Det må påses, samlingernes anlægsflader er nøjagtig plane, passer nøje sammen
og er uden urenheder såsom snavs, olie, fedt, mv. Enhver skade, som eventuelt er
opstået i anlægsfladerne skal omhyggeligt udbedres.
Bolte, møtrikker og underlagsskiver skal være let olierede samt helt fri for rust og
andre urenheder. Der anvendes underlagsskiver under møtrik og boltehoved. Bolte
skal monteres fra samme side i alle samlinger.
14.3.05
Beskyttelse af stålkonstruktioner
Entreprenøren skal indtil arbejdet er afleveret, beskytte stålkonstruktioner mod deformationer og beskadigelse af overfladebehandlingen.
Udbedring af skader må kun ske efter aftale med byggeledelsen og de beskadiget
dele kan forlanges kasseret.
Aftalte udbedringer af skader på konstruktioner, der er korrosionsbeskyttet foretages, iht NP-154-R, pkt. 3.3.3.8 Montageskader.
14.3.06
Arbejdstegninger
Leverandør skal fremsende arbejdstegninger af stålprofiler til bygherres tilsyn, min.
10 arbejdsdage før produktion start.
Etape 4: Aula
Kap 15 side 1 af 4
Gulvbelægningsarbejde
15.
GULVBELÆGNINGSARBEJDE
15.1.
ARBEJDETS OMFANG
15.1.1.
Arbejdet omfatter
Udførelse af de i nærværende afsnit nævnte, og på tilhørende tegninger viste,
nødvendige ydelser til opnåelse af det foreskrevne endelige resultat, samt alt hvad der
normalt henhører under gulvbelægningsarbejdet for arbejdernes fuldstændige
færdiggørelse.
15.1.2.
15.2.
15.2.1.
Arbejdet i hovedpunkter

Linoleumsbelægninger på pladegulve

Linoleumsbelægning på eksisterende betongulve

Gulvafdækninger på alle færdiglagte gulve, inkl. nye klinkegulve
MATERIALER
Linoleum til linoleumsbelagte gulve
Linoleum som Forbo Marmoleum Real, 2,5mm.
Forekomst fremgår af tegn. nr. A140, farver iht. farveoversigt.
15.2.2.
Lim til belægninger
skal leveres af GSO-leverandør medlem og være foreneligt med såvel underlag som
belægning.
15.2.3.
Svejsetråd
er som DLW smeltetråd i farve som belægningen.
15.2.4.
Spartelmaterialer
Spartelmasse skal være stærkt bindende til underlaget og brudfast mod almindelig
færdsel.
Entreprenøren har det fulde ansvar for, at den anvendte spartelmasse er den til det
pågældende arbejde bedst egnede.
Gulvbelægningsfabrikantens anvisninger skal nøje følges.
15.2.5.
Gulvskinner
Til udførelse under brandklassificerede døre er 5 mm x 50 mm, poleret rustfrit stål til
montage med undersænkede rustfri skruer. Skinnerne leveres af snedker.
Etape 4: Aula
Kap 15 side 2 af 4
15.2.6.
Trappe- og vinkelskinner
il værn i øvrigt, samt ved tilslutning til omgivende bygningsdele, leveres og monteres de
på tegn. nr A460 viste skinner og profiler.
Derudover leveres og monteres tilsvarende skinner til trappetrin på trappe i linie J, samt
kant i linie 15, niveau 1.
15.2.7.
Gulvafdækningsmaterialer
Gulvafdækningsmaterialer skal være 3,2 mm hård oliehærdet træfiberplade udlagt på
gulvpap.
15.3.
15.3.1.
UDFØRELSE
Generelt
Arbejdet skal udføres af faguddannede folk og ledes og kontrolleres af fagkyndig
arbejdsleder.
Gulventreprenøren skal godkende gulvunderlagets tilstand, før arbejdets
påbegyndelse, og skal i den forbindelse foretage nødvendige fugtmålinger i gulvet,
således at han på grundlag af disse kan påtage sig det fulde ansvar for sin egen
entreprises konditionsmæssige udførelse.
Enhver belægning skal efter klæbning nedtromles med en gummibelagt tromle med
vægt min. 70 kg.
Gulvbelægningerne skal lægges, før fodlisterne opsættes af snedkeren.
I øvrigt gælder, at fabrikantens lægningsanvisninger nøje skal følges for de enkelte
produkter.
15.3.2.
Spartling af gulve
Gulvene spartles i fornødent omfang for opnåelse udfaldskrav for belægningen. Inden
spartling påbegyndes, skal underlaget forstryges med egnet primer, støvbinder eller
lign.
Spartling udføres med spartelbrædt således, at den danner en absolut plan flade uden
ujævnheder.
Efter udtørring slibes overfladen, så den er fri for grater, overgange o.s.v.
Såfremt den færdige spartling maskinslibes, skal der primes før klæbning af belægning.
Øvrige gulve må kun spartles efter aftale med bygherrens tilsyn. Skruehuller må aldrig
spartles.
Denne fremgangsmetode er gældende for både gulve og trappetrin på indv. trapper
15.3.3.
Lægning af gulvbelægninger
Forud for lægning kontrolleres underlagets evne for opnåelse af de stillede udfaldskrav.
Alle belægninger skal lægges iht. leverandørens lægningsvejledninger. Læggeretninger
skal aftales med bygherrens tilsyn.
Belægningerne skal opbevares i opvarmet rum (min. +180) og skal udrulles i tilpas god
tid forinden klæbning, så en tilstrækkelig akklimatisering er opnået.
Etape 4: Aula
Kap 15 side 3 af 4
Samlinger og hængefolder belastes i fornødent omfang til klæbemidlet er fuldstændig
afbundet, og spor af klæbemiddel i samlinger o.s.v. fjernes straks efter klæbningen på
en sådan måde, at den anvendte rensevæske ikke trænger ned og ødelægger
klæbestoffets bindeevne.
Inden aflevering af arbejdet renses belægningen for eventuelle pletter på en sådan
måde, at der ikke efterlades skjolder.
Udfaldskrav:
Belægningen skal fremtræde som glat, plan, jævn og sammenhængende overflade
uden skyggedannende forskydninger. Svejsninger skal ligge fuldstændigt bindig med
belægningen.
Tolerance for planhed skal overholde følgende krav:
+/- 1 mm på en 2 meter retholdt
+/- 0,3 mm på en 25 cm retholdt
Denne fremgangsmetode er gældende for både gulve og trappetrin på indv. trapper.
15.3.4.
Særligt for gulvarbejder på eksisterende gulve i bygning 9-11
Før ny linoleumsbelægning udlægges, eftergås undergulv for lunker og limrester der
skønnes at være af en størrelse der påvirker det færdige gulvs kvalitet. Specielt hvor
eksisterende væg fjernes og undergulv retableres af tømrer, skal man være
opmærksom på dette.
Undergulv slibes og efterspartles i fornødent omfang før udlægning af linoleum.
15.3.5.
Stålskinner
Monteres under døre uden dørtrin iht. døroversigt.
Skinnerne skæres ned i gulvbelægningerne og fastgøres med undersænkede rustfri
stålskruer. Gulvbelægning fritskæres til ca. 4 mm fuge hvori der udføres svejsning med
smeltetråd.
Trappeskinner og -profiler på trappeanlæg i aula monteres så planforsænkninger m.v
udføres som vist. Prøve på dette arbejde udføres for fagtilsynets godkendelse
15.3.6.
Rengøring
Belægninger renses for pletter, limrester, støv og lign. straks efter udlægning på en
sådan måde, at der ikke efterlades skjolder.
Affald og overskudsmaterialer fra egne arbejder bortkøres.
15.3.7.
Afsluttende arbejder
Linoleumbelægningen eftergås med følgende behandling:
Afvaskning med vaskeplejemiddel.
Overfladebehandling med voks (polish).
Evt. kanter og flader, der har sluppet underlaget, limes.
Etape 4: Aula
Kap 15 side 4 af 4
15.3.8.
Afdækninger
Alle gulve afdækkes umiddelbart efter lægning og afhærdning af klæbemassen med
kraftigt gulvpap, der tapes fast til underlaget. På gulvpap udlægges 3,2 mm
masonitplader. Alle samlinger tapes.
Afdækning af klinkegulve og trægulve skal koordineres med øvrige entrepriser
(murer/tømrer) således at gulve kan afdækkes umiddelbart efter færdiggørelse.
Afdækning skal løbende vedligeholdes frem til slutrengøringen igangsættes af maler
iht. afs. 16.
15.3.9.
Vedligeholdelse
Gulventreprenøren skal ved arbejdets aflevering sørge for, at der i alle rengøringsrum
opsættes rengørings- og vedligeholdelsesvejledning for gulvbelægningerne.
Vejledningen skal være på grønlandsk og dansk.
15.3.10.
Overskudsrester
Rester i formater større end 500 mm på mindste led afleveres til driftsherren til brug for
kommende småreparationer.
Etape 4: Aula
Kap 16 side 1 af 7
Malerarbejde
16.
MALERARBEJDE
16.1.
ARBEJDETS OMFANG
16.1.1.
Arbejdet omfatter
Arbejdet omfatter udførelse af de i nærværende afsnit anførte og på tilhørende
tegninger viste ydelser til opnåelse af det foreskrevne resultat samt alt, hvad der
normalt henhører under malerarbejdets fuldstændige færdiggørelse.
16.1.2.
Aula
Arbejdet omfatter i hovedtræk indvendigt malerarbejde af:
16.2.
16.2.1.

Gipsvægge

Eksisterende betonvægge, dragere og søjler

Fodlister og indfatninger samt andet snedkertræ opsat til maling

Udlægning af acrylfuger

Reparationer på bygningsdele som leveres færdigmalede til byggeriet

Slutrengøring
MATERIALER
Materialer, generelt
Materialerne skal være lys-, vand-, kalk- og olieægte og svarende til normer for
malervarer, udarbejdet af De Danske Maleres Forsøgsstation og Brancheforeningen for
Lak- og Farveindustrien.
Entreprisen skal udføres med fabriksfremstillede materialer og i nøje
overensstemmelse med leverandørens angivelser. De i beskrivelsen anførte materialer
af bestemt fabrikat angiver type og kvalitetsniveau.
Vandbaserede materialer skal under transport og ophold på byggepladsen sikres
effektivt mod frost. Frostskadede materialer skal straks fjernes fra byggepladsen.
16.2.2.
Kvalitetsprøver
Forud for hver behandlingstype kan bygherrens tilsyn forlange en prøve afsat. Prøvens
omfang og placering aftales med tilsynet. Når prøven er gennemtør udfører maleren
tapeprøve og afsmitningskontrol under tilsynets overværelse. Når prøven er godkendt
daner den norm for behandlingstypens udførelse.
16.2.3.
Farveprøver
Farver der ikke er beskrevet i nærværende, vil blive oplyst senere i et særligt
farveskema.
I tilbuddet skal være indeholdt anvendelse af
- 5 forskellige farver til indvendige vægge,
Etape 4: Aula
Kap 16 side 2 af 7
Malerarbejde
- 5 forskellige farver til indvendigt træværk
I tilbuddet skal være indeholdt afsætning af farveprøve for hver farve i omfang ca. 1 m²
pr. farve samt korrektion af halvdelen af de angivne farver efter udførelse af prøve.
Bemærk at farveprøver ikke er normgivende for behandlingernes kvalitet.
16.2.4.
Stillads
Nødvendige stilladser for entreprisens udførelse skal være indeholdt i tilbuddet.
16.2.5.
Arbejdslys
Nødvendigt arbejdslys for entreprisens udførelse skal være indeholdt i tilbuddet.
16.3.
16.3.1.
UDFØRELSE
Almene anvisninger og krav
Forlangte prøveudførelser og afsætning af passende kulørprøver foretages og indstilles
til godkendelse.
De foreskrevne materialer, behandling, udfalds- og godkendte prøveudførelser
beskriver tilsammen det ønskede resultat.
Malerentreprenøren skal forebygge stænkpletter af maling m.v. på facader,
belægninger, elementer og udstyr med færdigbehandlet overflade etc. ved fornøden
tildækning, således at forurening og beskadigelse under malerentreprisens
gennemførelse undgås.
Malerentreprenøren skal etablere den for arbejdets upåklagelige udførelse fornødne
kunstige belysning på hvert arbejdssted.
16.3.2.
Behandling, generelt
Før nogen grunding eller anden påstrygning påbegyndes, skal pågældende overflade
være ren og tør. Efter hver behandling skal der gives tilstrækkelig tid til tørring.
Den færdige behandling skal være fast, fri for fede kanter og ensartet uden knopper og
ujævnheder. Træværk må ikke uden forbehold grundes, hvis fugtighedsindholdet
overstiger 15%.
Alt tømrer- og snedkerarbejde, der skal malerbehandles, skal grundes inden
opsætning. Grundingen skal foretages indendørs i opvarmet rum
Malerarbejde må ikke udføres ved temperaturer lavere end +100 C.
16.3.3.
Tildækninger
Malerentreprenøren er pligtig til udover, hvad der er fastsat i "Almindelige
bestemmelser for alle fag", at udføre reparationer efter andre håndværkere samt
almindeligt forekommende malerreparationer. Reparationer efter kontrol af
udfaldskravenes overholdelse skal udføres for malers egen regning. Reparationer skal
udføres, så de ikke ses, men heller ikke savnes.
16.3.4.
Materialeoplag, affald
Det påhviler malerentreprenøren selv at sørge for passende materialeoplag på
byggepladsen. Malevarerester og lign. må ikke tømmes i bygningens afløb, men skal
Etape 4: Aula
Kap 16 side 3 af 7
Malerarbejde
samles i beholdere og fjernes fra byggepladsen, ligesom malerentreprenøren er
ansvarlig for skader som følge af spild af malervarer og lign.
Materialer som spildes på terræn skal ufortrødent fjernes og bortskaffes.
16.3.5.
Slutrengøring
Malerpletter og stænk fjernes overalt. Maling fjernes fra faller, rigler og lignende
bevægelige beslagdele.
Alle plakater og mærkater fjernes undtaget de mærkater på døre og vinduer som
angiver en sikkerhedsklassifikation eller er en fastmonteret vejledning i anvendelse og
vedligeholdelse.
Rengøring foretages umiddelbart inden byggeriets aflevering, og omfatter rengøring af
alle overflader, herunder rengøring af malede flader, sanitetsudstyr, gulve, skabe,
bordplader, inventar m.v. samt polering af alle glasflader.
Der må ikke anvendes ætsende rengøringsmidler eller redskaber, der kan beskadige
de pågældende bygningsdele eller udstyr.
16.3.6.
Udlægning af acrylfuger
Alle steder hvor to malerbehandlede bygningsoverflader mødes, og hvor snedker ikke
udlægger synlig fuge, skal maler udføre acrylfuge op til 4mm bred.
Fuge udlægges om nødvendigt ad 2 eller flere omgange for opnåelse af fuldstændig
tæthed i samlingen og nøjagtigt, skarpt stød.
16.3.7.
Reparationer på bygningsdele som leveres færdigmalede til byggeriet
Maler udfører reparationer hvor det er påkrævet efter transport og montage.
I tilbuddet skal være indeholdt et samlet omfang svarende til en mindre pletreparation
på hver bygningsdel, hvor fx. et dørsæt incl. karm og dørplade regnes som een
bygningsdel.
16.3.8.
Efterreparationer
Udføres såvel efter egne som øvrige entreprenørers arbejde i nødvendigt omfang og
eventuelt i flere omgange.
Reparationer skal udføres, så de ikke kan ses, men heller ikke savnes.
Etape 4: Aula
Kap 16 side 4 af 7
Malerarbejde
MBK BEHANDLINGSFORESKRIFTER FOR INDVENDIGE ARBEJDER
16.3.9.
Gipspladevægge
Omfatter alle forekomster af nye vægge, overvægge og vægpåforinger med overflade
af gipspladebeklædning.
MBK-EDB
Nybehandling
April 2003
Vægge
Blad nr. V 2878
Byggemateriale
Funktionsklasse
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Gipsplade, forsænket kant til spartling
III Æstetiske og høje funktionelle krav
Dækket, lukket, glat og jævn flade
Acrylplastvægmaling på filt/væv
00-1
Forudsætninger
Plader har forsænket langkant. Åbning i samlinger max. 4 mm. Kortkant og evt. skåret
kant er affaset og åbning i samling er mellem 1,5 - 4 mm. Montageskruer er forsænket,
men kartonen er intakt. Plader er uden skader i hjørner og kanter. Overfladen skal være
glat, hel, uden oprivning og lignende. Udsatte kanter skal være forsynet med
beskyttelsesprofiler.
Vejl. prøvemetoder: Afsmitning
Behandlingsanvisning
- spartling af samlinger og ilægning af strimmel samt spartling af profiler og skruehuller,
udføres efter den pågældende gipspladeleverandørs anvisning
- slibning af spartlede flader
- grunding med plastgrunder/alkydgrunder, vandig
- opsætning af armeringsfilt/-væv i vævklæber, (fiberfilt/glasfilt/glasvæv):som mikrolit
- 1 gang plastvævfylder
- 3 gange acrylplastvægmaling, glans:10
Behandling af pladevægge i toiletter, rengøringsrum og ved køkkener udføres som for
øvrige pladevægge, men med afsluttende acrylplastmaling i glans 40.
Vedhæftning: Krydssnit og Tapeprøve, kl. 0-1
Afsmitning: Afsmitning, kl. 8-10
Egenskaber
Behandling til vægge i tørre rum, fx institution, kontor, korridor, opholdsrum, køkken og
trapperum, med høje æstetiske og høje funktionelle krav. Planhed bestemmes af
specifikationer til underlaget.
Acrylplastvægmaling er diffusionsåben og let at genbehandle. Egenskaber som
afsmitning, smudsmodtagelighed, rengørlighed og fugtbestandighed afhænger af
kvalitet, kulør og glans. Stort kulørvalg og flere glanstrin.
Ved valg af effektvirkning, kan ekstra behandling være nødvendig.
Etape 4: Aula
Kap 16 side 5 af 7
Malerarbejde
16.3.10.
Eksisterende betonoverflader
Omfatter alle eksisterende betonvægge og betonlofter, der fremstår synligt i det færdige
projekt.
MBK-EDB
Byggemateriale
Funktionsklasse
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Nybehandling
Februar 1999
II
Lofter
Blad nr. V 1132
Beton, pladsstøbt, glat form BPS-BO 19
Æstetiske og middel funktionelle krav
Plastvægmaling
00-1
Forudsætninger
Reference: BPS-publikation 24, 1989 - specifikation BO 19.
Glat betonflade med udbedringer som ensartet filtset flade uden påfaldende overgange.
Filtsespor må ikke ses ved tapettest. Toppe og grater er fjernet. Revner, spor, søm-,
prop- og clampshuller er udfyldt. Lokal planhedsafvigelse på +0,2 til -1 mm. Generelt ±3
mm/1 m. Ved samlinger ±5 mm/1 m. Porer op til 5 mm i diameter. Porer mellem 2-5 mm
dog max 200 pr. 10 m². Porer er ikke i ansamlinger. Hvidtør overflade. Ingen væsentlig
afsmitning. Sammenhængsstyrke min. 0,8 MPa.
Suppl. krav: Samlinger skal stå med skrå kant og fyldt fuge.
Vejl. prøvemetoder: Afsmitning·Trækprøve
- 2 gange pletspartling med sandspartelmasse
- 1 gang fuldspartling med sandspartelmasse
- filtsning/slibning
- grunding med plastgrunder
- 2 gange plastvægmaling, glans:5
Vedhæftning: Tapeprøve, kl. 0-1
Afsmitning: Afsmitning, kl. 8-10
Egenskaber
Behandling til lofter i tørre rum, fx bolig, kontor og korridor.
Plastvægmaling er diffusionsåben og let at genbehandle. Overfladen er mat (glans 510). Egenskaber som afsmitning, smudsmodtagelighed og rengørlighed afhænger af
kvalitet, kulør og glans. Stort kulørvalg.
Ved særligt kulørvalg, kan ekstra behandling være nødvendig.
Fås i udgave med særlig lav emission.
Etape 4: Aula
Kap 16 side 6 af 7
Malerarbejde
16.3.11.
Snedkertræ
Omfatter nye fodlister, indfatninger og tilsætninger, samt alt øvrigt snedkertræ.
MBK-EDB
Byggemateriale
Funktionsklasse
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Nybehandling
April 2004
III
Træværk, indvendig
Blad nr. V 4178
Træ, fyr, massiv, høvlet, kl. J2
Æstetiske og høje funktionelle krav
Plastemalje
00-1
Forudsætninger
Trækvalitet: Klasse J2, DS/EN 942
Flader skal være rene, uden ujævnhed fra overfladeopfugtning og uden misfarvning fra
biologisk angreb, samt glatte (uden skader fra maskinbearbejdning og skæmmende
kutterslag). Samlinger og stød skal være tætte og i plan uden skæmmende slibespor.
Knaster over 2 mm, knasthuller og harpikslommer må ikke forekomme. Propning er
tilladt. Revner må ikke forekomme.
Skærpet krav: Fugtighed 6-10 vægt%.
Vejl. prøvemetode: Træfugtighed
- grunding med plastalkydgrundmaling
- 1 gang pletspartling med acrylplastspartelmasse
- 2 gange fuldspartling med acrylplastspartelmasse
- 1 gang plastmellemmaling
- 3 gange plastemalje, glans:40
Isolering/shellakering, kitning, mellemslibning og afstøvning er indeholdt.
NB: Grunding på alle flader og kanter inden opsætning skal beskrives særskilt:
- Fodlister Grundes på alle flader og kanter inden opsætning
Afsmitning: Afsmitning, kl. 10
Egenskaber
Behandling til tørre rum med æstetiske og høje funktionelle krav.
Plastemalje med sammenflydning og tørretid afhængig af temperatur og luftfugtighed.
Ikke gulnende. Har ringe tilbøjelighed til sammenklæbning ved fx døre. Har ringe
smudsmodtagelighed og tilfredsstillende rengørlighed, dog med undtagelse af
vandopløste farvestoffer fra fx te, kaffe og ketchup. Er slidstærk
Etape 4: Aula
Kap 16 side 7 af 7
Malerarbejde
16.3.12.
Snedkertræ i eksisterende bygning
Omfatter eksisterende fodlister, indfatninger og tilsætninger, samt øvrigt snedkertræ i
rum berørt af ombygning.
MBK-EDB
Byggemateriale
Funktionsklasse
Nuværende behandling
Tilstand og behov
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Vedligehold
April 2004
III
Træværk, indvendig
Blad nr. V 4179C
Træ, massivt, høvlet
Æstetiske og høje funktionelle krav
Plastemalje
C: Almindeligt vedligehold
Plastemalje
00-1
Forudsætninger
Overfladen er:
stort set intakt (slidt, enkelte små huller/revner),
fastsiddende og bæredygtig,
uden væsentlig afsmitning,
uden gennemslag fra knaster,
tilsmudset.
Anvisningen kan give tilfredsstillende funktion/udseende.
Vejl. prøvemetoder: Afsmitning·Tapeprøve·Knivprøve
- vask og slibning
- pletspartling med acrylplastspartelmasse
- pletning med plastemalje
- 2 gang plastemalje, glans:40
Mellemslibning og afstøvning er indeholdt.
Afsmitning: Afsmitning, kl. 10
Egenskaber
Behandling til tørre rum hvor bygningsdelen har høje æstetiske eller funktionelle krav.
Behandlingen anvendes ved almindeligt rettidigt vedligehold med samme kulør.
Plastemalje med sammenflydning og tørretid afhængig af temperatur og luftfugtighed.
Ikke gulnende. Har ringe tilbøjelighed til sammenklæbning ved fx døre. Har ringe
smudsmodtagelighed og tilfredsstillende rengørlighed, dog med undtagelse af
vandopløste farvestoffer fra fx te, kaffe og ketchup. Er slidstærk.
Etape 4: Aula
Kap20 side 1 af 9
Varmeanlæg
20
VARMEANLÆG
20.1
ARBEJDETS OMFANG
20.1.01
Almindelige bestemmelser
Fremgår af afsnit 1.
20.1.02
Arbejdet omfatter
alle i nærværende SA anførte og på tegningerne viste arbejder, for etablering af
varmeanlæg i Aula på AMS.
I hoved træk omfatter arbejdet:

Tilslutning til hovedforsyningsledninger i bygning 12.

Etablering af radiatoranlæg med fordelerarrangement.

Etablering af radiatorblandeanlæg med vejrkompensering.

Etablering af blandeanlæg til varmeflade i ventilationsanlæg 7.

Demontering af alle radiatorer inkl. stikledninger i modullinje 15, bygning 911.
Arbejdet omfatter samtlige leverancer og ydelser, der er nødvendige for opnåelse af det
fuldt driftsklare og afprøvede anlæg incl. alle efterreparationer efter egne arbejder.
20.1.03
Arbejdsgrundlag
Næstefter gældende forskrifter, love, regler og Dansk standard DS gælder:
Nærværende SA med tilhørende tegninger.
20.1.04

DIF's "Almindelige betingelser for udførelse af varmeanlæg", 2. udgave,
marts 1986.

DS 469 ”Varmeanlæg med vand som varmebærende medium” af 1991 med
tilhørende tillæg 1 af 2002 og tillæg 2 af 2007.

Dansk Ingeniørforenings ”Almindelige betingelser for udførelse af
varmeanlæg”, 2. udgave, marts 1976 med undtagelse af afsnit 1, ”Generelle
bestemmelser”.

Grønlands Arbejdstilsyns forskrifter ”ufyrede varmtvandsanlæg”, forskrift nr.
58, 2. udgave 1975.

Dansk Ingeniørforenings norm for ”Norm for trykbærende anlæg”, DS 458,
NP-184.

Dansk Ingeniørforenings norm for ”Certificering af svejsere”, DS 322.
Huller
Der udføres huller i det omfang der er angivet på betontegningerne af
betonentreprenøren. Det henhører under nærværende afsnit at udføre øvrige huller for
installationens korrekte udførelse. Huller bores i nødvendigt omfang, således at
Etape 4: Aula
Kap20 side 2 af 9
Varmeanlæg
installationerne incl. evt. bøsningsrør netop kan føres igennem, og der er plads til at
udføre efterfølgende tætning, udstøbning og efterreparation.
Det henhører ligeledes under nærværende fagafsnit, at sørge for fastgørelse af
ekspansionsbolte m.v. til ophængning af rør og øvrige VVS-komponenter.
Efterreparationer efter huller i lette vægge o.lign. hører under nærværende fagafsnit,
mens tilstøbninger og tilmuringer efter huller i beton og murværk hører under et andet
fagafsnit.
20.1.05
Varmeanlæggets opbygning
Aulaen forsynes med varme fra eksisterende kedelcentral i bygning 7. Kedelcentralen
har afbrydelig fjernvarme og Aulaen er dimensioneret for
tf 90 ºC - tr 50 ºC.
Aulaens varmeforsyning tilsluttes eksisterende forsyningsledninger i bygning 12.
Beregningsforudsætning af varmeforbruget er baseret på følgende temperaturer:
Udetemperatur
-30ºC (dimensionerende udetemperatur)
Aula
+20ºC
Det dimensionerende varmebehov til opvarmning er fordelt som følger:
Transmissionstab
Ventilationsanlæg 7
35 KW (Vf-Vr 90 – 50 oC)
53 KW (Vf-Vr 90 – 40 oC)
Aulaen opvarmes primært via radiatoranlægget.
Fremløbstemperaturen i radiatoranlægget reguleres i afhængighed af udetemperaturen
med følgende forudsætninger:
Ved udetemperatur på -30 ºC skal fremløbstemperaturen være 90 ºC
Ved udetemperatur på +15 ºC skal fremløbstemperaturen være 35 ºC
Varmeafgivelsen fra radiatorerne reguleres efter rumtemperaturen via termostatiske
radiatorventiler med forinstillinger på de enkelte radiatorer.
Varmeanlægget forsyner endvidere en frostsikret vekslerkredse til
ventilationsvarmeflader i anlæg 7. Vekslerkredsene skal frostsikres til – 30 oC.
20.2
20.2.01
MATERIALER
Følgende forkortelser er anvendt
VVS nr. = Rørforeningens kataloger.
20.2.02
Rør
skal være middelsvære, sømløse sorte gevindrør som VVS nr. 02 1001.
Etape 4: Aula
Kap20 side 3 af 9
Varmeanlæg
Rør mindre en DN 50 samles med gevindsamlinger. Stålrør større end eller lig DN 50
samles med svejsninger.
20.2.03
Pex rør i rør system til radiatorer.
Alle radiatorstikledninger udføres som Wirsbo dimension 15 mm i 25 mm tomrør VVS
nr. 087232.115 hvor stikledningen er mere end 3 meter lang anvendes Pex rør i rør med
isolering som VVS nr. 087233.115.
20.2.04
Opføring med PEX-rør til radiatorer
Ved opføring til radiatorerne anvende bukkefix
VVS nr. 08 7255.125
med afstandsklodser for cc 50 mm som
VVS nr.08 7255.105
Ved overgang fra rør i rør til radiatorer anvendes
radiatoropføring med stålrør og roset
VVS nr. 08 7255.135.
Der skal monteres O-ring på PEX-røret og ned i tomrøret der afsluttes med
kombinationskobling, der fastlåser PEX-røret og hastholder rosetten. Alt i henhold til
Uponors Monteringsanvisning for Uponor Radiatoropføring.
Ved overgang fordelerrørsskab/tomrør anvendes muffer
20.2.05
VVS nr. 04 6278.181
Fordelerarrangement for radiator
Skal være fabrikat Wavin type modulunit.
Modulunitterne skal indeholdende fordelerarrangement for varme til radiatorer.
Antal af tilslutninger for radiatorer fremfår af plantegninger.
Fordelerarrangementet skal være forsynet med det nødvendige antal fordelerrør,
ophængningssæt, ventiler og overgange til forsyning af de på plantegninger viste
radiatorer. Radiatortilslutninger skal være med afspærringsventil på frem og retur.
20.2.06
Fittings
Til gevindrør anvendes blødstøbte sorte +GF+ eller +SA+ randfittings med strøm. På
radiatorstik dog uden strøm.
20.2.07
Svejsetilsatsmaterialet
skal afpasses efter grundmaterialet og opfylde kravene i DS 317 og 318.
20.2.08
Pakgarn
Skal være prima heglet hør.
20.2.09
Paksalve
Til varmeanlæg skal være UNIPAK
20.2.10
Bøsninger og rosetter
Hvor rør passerer vægge anvendes "Karfa rosetbøsning som VVS nr. 01 5503 med
tilhørende dækkappe.
Omkring bøsninger tætnes der med fugemasse, fabrikat SIKA, type Sikafinish HM.
Etape 4: Aula
Kap20 side 4 af 9
Varmeanlæg
20.2.11
Rørbærere
For isolerede rør ophængt under loft samt på vægge anvendes
rørbærere
VVS nr. 01 6534
med forlængerstykker
VVS nr. 01 6535
og plastindlæg af PE
VVS nr. 01 6578.
Mellem bæringer og rør indlægges der overalt 2 lag tape ”Slip-Knot”.
20.2.12
Ventiler og haner m.m.
Hvor intet andet er anført, skal disse være i dimension som de tilstødende ledninger.
20.2.13
Afspærringsventiler
Skal til isolerede rør være kuglehaner
skal til uisolerede rør være kuglehaner
VVS nr. 41 8012
VVS nr. 41 8011
i dimension som den pågældende ledning.
20.2.14
Radiatorer
Alle radiatorer skal være om fabrikat RIO, RIOpanel Kompakt type og størrelse fremgår
af plantegnigner.
Alle radiatorer skal være med indbygningsventiler type RIOpanel ventil DS-50 med
ventilindsats Danfoss RA-N, luftskrue og anboring for aftap. Alle radiator leveres med
½” anboringer.
Alle radiatorer leveres færdig malet fra fabrik.
Radiatorerne leveres med specielt vægbeslag med bredde 68 mm og en væg afstand
på 30 mm. Beslaget skal sikre at radiatoren ikke kan bevæges fra side til side. Leveres
med passende afstandsholdere, justerbare i ABS plast. (RIO Tegn.nr.051-532-001)
20.2.15
20.2.16
Følerelement til radiatorventiler
Skal være Danfoss type 2920-22 Institutionselement
VVS nr. 40 3225.180.
Alle ventiler forsynes ned begrænserpinde til indstilling 3
VVS nr. 40 3229.037
Radiatoraftapnings ventil
Aftapningsventil på radiator som
20.2.17
Radiatorforskruninger
Skal være som
20.2.18
VVS nr. 40 5501
Automatiske luftudladere
Skal være som
20.2.20
VVS nr. 40 5200/40 5201
Luftskruer
Skal være som
20.2.19
VVS nr. 40 5623.304.
VVS nr. 44 7023.003
Strengreguleringsventil
Skal være fabrikat TA, type STAD
VVS nr. 40 6965
Etape 4: Aula
Kap20 side 5 af 9
Varmeanlæg
Dimension samt forindstilling fremgår af tegningerne.
Leveres med tilhørende isoleringskapper.
20.2.21
20.2.22
Bundhane
Skal være
VVS nr. 40 7101.
med slutmuffe
VVS nr. 40 7139.
Cirkulationspumper
P1 skal være fabrikat Grundfos type Alpha2 25-50.
P2 skal være fabrikat Grundfos type Alpha2 25-50.
20.2.23
Blandeanlæg med vejrkompensering
Blandeanlægget opbygges i henhold til tegning I 372
Skal være Danfoss type ECL Comfort 110, 230V, m. timer
Code no. 087B1262.
Med programpakke type P130
Code no. 087B8152.
Ny udetemperaturfølere type ESMT
Code no. 084N1012.
Ny fremløbsføler ESMU-100 af rustfri, 100 mm
Code no. 087B1182.
Med tilhørende dykrørslomme type ESMB-12 og AKS 21 M
VVS nr. 46 1110.292.
Motorventil 2-vejs med tilhørende motor se pkt. 20.2.24.
Cirkulationspumpe se pkt 20.2.22.
Termometre se pkt. 20.2.25
20.2.24
Motorventil
Motorventil MV1, leveres sammen med ventilationsaggregat (Kvs=4,0) se SA-afsnit 21.
Ny motorventil MV2 til blandeanlæg for radiatorer skal være som fabrikat Danfoss
20.2.25
2-vejs motorventil type VM 2-20 (Kvs=2,5)
VVS nr. 46 1046.504
Med tilhørende motor type AMV20, 230V
VVS nr. 46 0946.121
Termometer
Skal være som
20.2.26
VVS nr. 48 0470.004
Veksler på blandeanlæg ved ventilationsanlæg
Skal være som fabrikat Alfa Lava, lodet veksler der som minimum kan lever:
Effekt: 50 KW ved primær 90/50 oC og sekundær 80/40.
Vekslere leveres med isoleret kappe.
20.2.27
Ekspansionsbeholder for glucolkreds
Ekspansionsbeholder ved glycolkreds for varmeflade til ventilationsanlæg 7 skal være
som VVS nr.3700954.136 med fortryk 1 bar og 6 liter rumfang.
Etape 4: Aula
Kap20 side 6 af 9
Varmeanlæg
20.2.28
Sikkerhedsventiler
Sikkerhedsventil ved glykolkreds for varmeflade i ventilationsanlæg nr. 7 skal være 3/4”
med 2,5 bar sikkerhedstryk som
VVS nr.371103.106.
20.2.29
Frostsikringsvæske
Efter gennemskyldning af de færdige anlæg, fyldes varmekredsene til ventilationsanlæg
7 med en blanding af vand/glykol opblandet til frostsikring til - 35 ºC.
20.3
20.3.01
Rør
Alt rørarbejde skal udføres smukt og håndværksmæssigt korrekt. Rørene skal være
lige, og alle gevind skæres lige op i såvel retning som længde og dybde.
Alle rørender skal ved overskæring rives op til fuld dimension, og alle grater og løse
spåner skal fjernes.
20.3.02
Oplægning af rør
Rørene oplægges i lige flugter, idet der tages hensyn til udluftning og aftapning. Rørene
lægges sædvanligvis parallelt med vægge, og hvor flere rør ligger ved siden af
hinanden ved loft, skal disse være parallelle og med centerlinie i samme plan. Der skal
ved rørenes indbyrdes afstand tages hensyn til fornøden arbejdsplads for isolering.
Alle rør skal sikres fri ekspansionsmulighed.
Ingen rørledning må isoleres, før den er trykprøvet og godkendt af byggeledelsen.
20.3.03
Bæringer
Alle rør ophænges med max. afstand 1,5 m + 20xDN målt i m, f.eks. DN 25 afstand 2 m.
20.3.04
Gevindsamlinger
skal anvendes til samling af alle gevindrør. Alle gevind skæres lige op i såvel retning
som længde og dybde.
Alle rørender skal ved overskæring rives op til fuld dimension, og alle grater og løse
spåner skal fjernes.
Gevind pakkes omhyggeligt med pakgarn og paksalve og skrues helt sammen.
Overflødigt pakgarn og grater fra brugen af værktøj fjernes overalt, hvor ledninger ikke
isoleres eller er synlige.
20.3.05
Radiatorer
Ophænges i standardbæringer fastholdes til væg.
Ovnene forbindes med metalforskruninger til ledningerne, og de skal hænges vandret
og med fuld betjeningsfrihed for ovnventiler, luftskruer m.m.
Radiatoren skal forsynes med låse der sikre at radiatorerne ikke kan bevæge sig
vandret på bæringerne.
Etape 4: Aula
Kap20 side 7 af 9
Varmeanlæg
20.3.06
Demontering af alle radiatorer inkl. stikledninger i modullinje 15, bygning 9-11.
Alle radiatorer i modullinje 15 i bygning 9-11 demonter inkl. Bæringer. Og alle
stikledninger demonteres tilbage til hovedforsyningen hvor der afproppes med en
gevind muffe eller nippel.
20.3.07
Svejsere
Skal være certificerede i henhold til DS 322.
20.3.08
Krav til svejsninger
Rør skal være fuldt gennemsvejste. Karakter min. 3 skal ved røntgenkontrol kunne
opnås for svejsninger på alle rør, som angivet i DS/R 325. Gennemløb må dog ikke
overskride 2 mm i højden.
Når elsvejsninger vælges, skal disse udføres med bundstreng, der slibes op med
roterende slibeskive til fuldstændig, metallisk renhed. Herefter fyldes der op.
Hvor der på et anlæg er beskæftiget mere end én svejser, skal hver enkelt svejsning
tydeligt mærkes, så det fremgår, hvilken svejser der har udført den. Dette krav
bortfalder, hvis hver svejser har en bestemt, klart afgrænset del af anlægget og er alene
om at arbejde her.
20.3.09
Kontrol med de udførte svejsearbejder
Det påhviler entreprenøren til stadighed at føre en sådan kontrol med svejsearbejdet, at
han kan stå inde for dets konditionsmæssige udførelse.
20.3.10
Ventilers placering
Alle ventiler, aftapninger m.m. skal anbringes og vendes for en forsvarlig og bekvem
brug heraf og med plads for fuld betjeningsmanøvre.
Radiatorventiler monteres i henhold til fabrikantens forskrifter.
Rør og armaturer fastgøres forsvarligt med rørbærere.
20.3.11
Bøsninger
Hvor rørledninger passerer etageadskillelser, vægge m.m., anbringes bøsninger, som
beskrevet. Rosetter og dækskåle limes til overflade.
20.3.12
Unioner
Der monteres unioner ved afspærringsventiler for eventuelt senere udskiftning.
20.3.13
Trykprøvning af centralvarmeinstallation
Når installationerne er færdigmonteret, og der har været varme på, skal der trykprøves
med 6 bar, og evt. utætheder skal pakkes om.
Efter prøvningen skal rørsystemet udskylles grundigt for rust, snavs og andre
fremmedlegemer og atter fyldes til brug.
Udskylningen skal udføres systematisk på en sådan måde, at hver enkelt radiator
gennemskylles for sig.
I frostvejr tæthedsprøves med 1 atm luft, herunder skal alle samlinger afsæbes til
konstatering af utætheder.
Etape 4: Aula
Kap20 side 8 af 9
Varmeanlæg
Tæthedsprøven skal senere efterfølges af en trykprøve med vand ved det foreskrevne
tryk.
20.3.14
Forindstilling
Entreprenøren foretager de på diagrammet foreskrevne forindstillinger af
radiatortermostatventilerne og strengreguleringsventiler.
20.3.15
Indregulering
Udover ovennævnte forindstillinger skal entreprenøren, når anlægget er færdigt og i
normal drift, foretage finjustering af termostatventilerne og strengreguleringsventiler.
Indregulering af anlægget må ikke udføres, førend samtlige arbejder i bygningen er helt
afsluttet, og håndværkerne har forladt denne.
Med kontakttermometer aflæses frem- og returtemperatur på samtlige radiatorer.
Tallene noteres i skema. Efter sammenligning af differenstemperaturerne foretages
finjustering, idet det anbefales ikke at justere med mere end højst een delstreng ad
gangen.
Efter justeringen ventes et døgn, hvorefter differenstemperaturen atter aflæses og
yderligere justering foretages. Som endeligt resultat vil kunne godkendes afvigelser på
ca. +/- 20 % af gennemsnittet.
Vejrkompensatoren indstilles som angivet under afsnit 20.1.05.
For ovennævnte indreguleringer udfærdiges der målerapport som afleveres til tilsynet.
20.3.16
Tilslutning og varmepåsætning
Ved varmepåsætning skal dette udføres således, at temperaturstigningen ikke sker
hurtigere end 30 °C pr. time.
20.3.17
Frostvæske på varmeflade kredse
Anlæggene tilsættes anti-frostvæske således, at anlægget er sikret ned til
minus 35 ºC.
20.3.18
Rengøring til maling
Ved uisolerede rør skal fjernes alt overflødigt pakgarn samt alle grater m.m. fra brugen
af rørtænger og andet værktøj.
20.3.19
Aflevering
Rapport over de udførte målinger på varmeanlægget skal afleveres til byggeledelsen.
Målerapporten skal indeholde:
Endelig frem- og returtemperatur på alle varmeovne og gulvvarmekredse.
Endelige forindstillinger af radiatorventiler.
Endelige forindstillinger af strengreguleringsventiler.
Endelige indstillinger af fremløbstemperatur i afhængighed af ude temperaturen.
Endelig indstillinger af alle pumper.
Etape 4: Aula
Kap20 side 9 af 9
Varmeanlæg
Endelig skal der leveres ”as built” tegninger, udført med håndtegning
på projekttegningerne.
De fuldt færdig og idriftsatte anlæg skal demonstreres for bygherren eller dennes
repræsentant.
Der ud over skal der levers 3 sæt drift- og vedligeholdelse manualer.
Etape 4: Aula
Kap21 side 1 af 8
Ventilationsanlæg
21
VENTILATIONSANLÆG
21.1
ARBEJDETS OMFANG.
21.1.01
Arbejdet omfatter
alle i nærværende SA anførte og på tegningerne viste arbejder for ventilationsanlæg 7 i
tilbygning med aula.
Arbejdet omfatter samtlige leverancer og ydelser, der er nødvendige for opnåelse af de
fuldt driftsklare og afprøvede anlæg incl. alle efterreparationer efter egne arbejder.
I hoved træk omfatter arbejdet levering og etablering af følgende anlæg:

21.1.02
Anlæg 7: Komfortventilation i aula.
Huller til kanalgennemføringer.
Det henhører under et andet fagområde at afsætte og udføre de på betontegningerne
viste huller og udsparinger samt tilstøbninger efter endt kanalmontage.
I udsparinger i betonkonstruktioner skal der påregnes overklipning og bøjning af
gennemgående jern i det omfang, de gennemgående kanal m.v. nødvendiggør dette.
Af hensyn til den senere udstøbning klippes jern således, at de kun giver den absolut
nødvendige plads for anbringelse af de nævnte rør m.v.
Det påhviler ventilationsentreprenøren selv at hugge og bore i betonkonstruktioner for
fastgørelse af ekspansionsbolte m.v. til ophængning af kanaler og øvrige komponenter.
Ventilationsentreprenøren må ligeledes selv bore og skære huller for rør i lette vægge,
samt sørge for efterreparationer ved disse rørgennemføringer.
21.1.03
Indregulering, igangsætning og instruktion.
Der skal foretages indregulering og igangsætning af ventilationsanlægget med
demonstration for bygherren eller dennes repræsentant i betjening af anlægget.
Endvidere skal der udarbejdes afleveringsrapport samt drifts- og vedligeholdelsesinstruktion for anlægget.
Anlæg 2 der skal betjen bygning 7 der udføres som etape 2 indreguleres og
demonstres for bygherre og tilsyn i forbindelse med etape 2’s aflevering
21.1.04
Arbejdsgrundlag.
Næstefter nærværende SA gælder Dansk Ingeniørforenings "Norm for
ventilationsanlæg" DS 447, 2. udg. og "Almindelige betingelser for udførelse af
automatiske reguleringssystemer" DS 430, 1. udg. samt "Brandtekniske
foranstaltninger ved ventilationsanlæg" DS 428, udg.2.
Tæthedskrav.
Anlægget skal opfylde normens krav om tæthed efter tæthedsklasse B.
Krav til maks. lydtrykniveau.
Etape 4: Aula
Kap21 side 2 af 8
Ventilationsanlæg
Anlægget skal opfylde normens krav til maksimale lydtrykniveauer, tabel V2.3.
Se pkt. SA 21.3.1.
Tolerancer for volumenstrømme
skal være i overensstemmelse med normens vejledning, tabel V2.5.
21.1.05
Anlægsbeskrivelse
Anlæg nr. 7, komfortventilation i Aula
Anlægget består af et centralt ventilationsaggregat med varmegenvinding der forsyner,
Aulaen med komfortventilation.
Anlægget er behovsstyret, således at ventilationen hele tiden tilpasses det aktuelle
behov i aulaen.
Aggregatet er forsynet med lukkespjæld, filtre, krydspladeveksler, varmeflade,
ventilatorer og lyddæmpere.
Ventilationsanlæggets automatik er indbygget i aggregatet.
Anlægget opbygges efter Exhausto’s skoleventilationssystem ESV 22 eks.1 for
”Storrumsventilation”.
Indblæsningstemperaturen styres efter en temperatur på 19 oC i aulaen
Indblæsningstemperatur begrænses til min. 15 oC.
Ventilationsbehovet og indblæsningstemperaturen styres efter signal fra en
CO2/temperaturføler (komfortføler) i aulaen.
Luftmængder angivet på ventilationsdiagram svare til 100%.
Alle temperatursætpunkter og reguleringer er trinløse.
Anlægget startes og stoppes af et ugeur, men kan også betjenes manuelt fra TOUCHpaneler der placeres i opholdsarealerne på niveau 1 således at anlægget kan startes
og stoppes udenfor normal skoletid.
Ventilationsaggregatet er placeret i teknikrum niveau 1 med indtag og afkast ført over
tag.
Ud over ovenstående automatik der leveres sammen med ventilationsaggregatet er
anlægget forsynet med et bypass spjæld mellem indtag og afkast der skal sikre, at
krydspladeveksleren ikke iser til. Bypass-spjældet skal modulerende regulere
mængden af afkastluft over i indtags luften i afhængighed af afkastluftens temperatur.
Styringen af afkastluftens temperatur skal være indstillelig i et temperaturområde fra +5
til -5 oC.
Ved udetemperaturer varmere end -15 oC forventes recirkulationen at være 0 %
svarende til en retur temperatur på ca. 0 oC i afkastluften.
Ved udetemperaturer på -30 oC forventes recirkulationen at være 35-55 % svarende til
en temperatur på ca. -4 oC i afkastluften.
Som udgangspunkt skal det modulerende bypass spjæld styre efter en temperatur i
afkastluften på 0 oC således, at der med stor sikkerhed ikke forekommer is i
krydspladeveksleren og samtidig sikre, at der ved udetemperatur på -30 oC maksimal
bypasses 50 % af afkastluften til indtagsluften. Der kan efterfølgende når der opnås
Etape 4: Aula
Kap21 side 3 af 8
Ventilationsanlæg
erfaring med anlæggets drift i en vinterperiode eksperimenters med at sænke
sætpunktet på afkastluftens temperatur. Teoretisk er det mulig, at temperaturen i
afkastluften sættes til -5 oC, ud at få is opbygning i krydspladeveksleren med det
afhænger af fugtigheden i udsugningsluften.
21.2
21.2.01
MATERIALER
Ventilationsaggregater
Anlæg nr. 7, komfortventilation i nybygning (3.000-7.800 m3/h)
skal være som fabrikat Exhausto type VEX 170HR-FC-2-W.
Studse placeres som angivet på diagramtegning.
Aggregatet leveres med:
Kassettefiltre indblæsning F5
Kassettefiltre udsugning F5
HCW vandvarmeflade
MVM modulerende motorventil (KVs=4,0)
Brandtermostat BT 40
Brandtermostat BT 70
Lukkespjæld med springretur på indtag LSR500x60024 (M1)
Lukkespjæld med springretur på afkast LSR500x60024 (M2)
Lukkespjæld med springretur på bypass LSR500x24 (M3) med modulerende motor (010V styresignal)
Montagesokkel for VEX 170
Der medleveres ekstra 2 sæt kassettefiltre for henholdsvis indblæsning og udsugning.
Automatik VEX 100 serie med følgende tilbehør:
Display-panel EON-DISPLAY-8
TOUCH-panel EON-TOUCH-6
Rum føler CO2-ROOM.
Tilisningsdetektering via måling af tryktab over krydspladeveksleren.
Aggregatet leveres med standard temperaturføler i indblæsnings- og
udsugningsstudse.
21.2.02
Styring for sikring mod is i krydspladeveksler
Der skal leveres en styring til anlæg 7 der kan regulere spjæld M3 modulerende 0-10 V
signal efter en konstanttemperatur i afkastkanalen. Den konstante temperatur skal
være indstillelig i styring via drejeknap eller lignende til en temperatur mellem +2 oC og
- 5 oC.
Etape 4: Aula
Kap21 side 4 af 8
Ventilationsanlæg
Styringen skal leveres med egnet temperaturføler der kan monteres og måle i
afkastluften.
I styringen skal det være muligt at justere anlægget hysterese, idet det må forventes at
regulering skal være rimelig træg da der ikke kan forekomme stor og pludselige
ændringer i temperaturen.
Styringen stopper og startes via signal fra Aggregatets automatik.
21.2.03
Fleksible forbindelse
Ventilationsaggregat forsynes med fleksibel forbindelse på til- og afgang, der er som
fabrikat Lindab type FLEX50M.
21.2.04
Indblæsningsarmatur, spalteindblæsning
Skal være fabrikat Lindab spaltearmatur MTL 19 4 3000, 19 mm spalte, 4 spalter og
3000 mm lamgt med tilhørende trykfordelingsboks type STB 19 1500 med 2 stk. Ø200
studse. Ledepladerne i spalteindblæsningen indstillet som vist på diagramtegning.
21.2.05
Udsugningsarmaturer
Udsugningsboksen udføres som vist på diagramtegning i 1,0/2,0 mm galvaniseret
stålplade og lyddæmpende isoleringsplader. Udsugningsristen skal være fabrikat
Lindab type H2 0 i dimension svarende til detaljetegning på diagramtegning.
21.2.06
Ventilationskanaler
skal være af fabrikat Lindab.
Cirkulære kanaler type SR, med dimensioner som angivet på tegninger.
Rektangulære kanaler type LKR, med dimension som angivet på tegninger.
21.2.07
Samlinger
Samlinger af cirkulære kanaler skal foretages med nipler af fabrikat Lindabsafe, type
NPU, og samlinger af formstykker foretages med muffer af fabrikat Lindabsafe, type
MF.
Rektangulære kanaler samles med samleskinner fabrikat Lindab, type LS.
21.2.08
Montagebøjler og bånd
skal være som fabrikat Lindab type UV 40 og type FB 40 for cirkulære kanaler.
For rektangulære kanaler Lindab ophængningssystem Type OS/OJ
21.2.09
Lyddæmpere
Lyddæmpere udføres ved indbygning af Lindab lyddæmperbaflen SLRA i rektangulære
kanaler
dimensionering af lyddæmper ved aggregater udføres af Lindab således, at de anførte
lydkrav som minimum kan overholdes.
Længder af lyddæmper skal fastlægges ved en beregning. Længder tegnet på
plantegninger er kun vejledende.
Etape 4: Aula
Kap21 side 5 af 8
Ventilationsanlæg
21.2.10
Endebund
skal være af fabrikat Lindab, type EPFH, med dimension som angivet på
ventilationsdiagrammet.
21.2.11
Bøsninger
Hvor kanaler passerer vægge, indlægges bøsninger af en dimension sværere plade
end kanalerne. Bøsningerne fastholdes med pånittede ankre.
Mellem kanal og bøsning tætnes med Rockwool fugebånd.
Ved samtlige synlige væggennemføringer fuges med elastisk fugemasse mellem kanal
og væg.
21.2.12
Afkast/taggennemføring
Afkast skal være lamelhætte fabrikat Lindab type VHL 630 S.
Taggennemføring udføres med lyddæmper fabrikat Lindab type GISOLP dimension
Ø630/800 længde 1200 mm med tilpasset taginddækning.
Taggennemføring og jethætte leveres sortlakeret.
Taggennemføringen fastgøres til undersiden af trapezpladerne med 2 vinkelbeslag
75x75 udført i 2 mm galvaniseret stålplade og med en længde på 1200 mm på tværs af
trapezpladerne og 2 vinkelbeslag på 800 mm fastgjort med flappe til de to øvrige
vinkelbeslag. Vinkelbeslagene fæstnes til trapezpladerne med 8 popnitter pr. 1200 mm
langt vinkelbeslag og med 8 popnitter til taggennemføringen en for hvert vinkelbeslag.
Indtag
Luftindtag foregår via snefangsrum.
Ristene i snefangsrummet leveres under andet afsnit.
21.2.13
Termometre
Monteres på alle til- og afgange på ventilationsaggregatet og skal være VVS nr.
480663.074.
21.2.14
Mærkning
Aggregat skal mærkes tydeligt med skilte som i klar tekst oplyser om komponentnavn,
luftmængder m.v. og hvilke lokaler aggregatet betjener.
Mærkningen skal være af et sådant omfang, at en udenforstående let skal kunne
orienteres om anlæggets funktion.
21.3
21.3.01
Arbejdet skal udføres
således, at anlægget med sikkerhed kan præstere de angivne luftmængder m.v. samt
overholde det i pkt. 21.1.4 anførte lydkriterie. Ventilatorer og kanaler skal forsynes med
svingningsdæmpere i fornødent omfang.
Der er følgende krav til de maksimale lydtryksniveauer fra ventilationsanlæg i:
Etape 4: Aula
Kap21 side 6 af 8
Ventilationsanlæg

21.3.02
AULA
30 dB LpA
Samling af kanaler
udføres som nævnt under materialer med nippel- eller muffesamling med pålidelige
dobbelte gummitætninger for cirkulære kanaler samt med samleskinner for
rektangulære kanaler. Hvor der forekommer samlinger uden gummitætninger, skal der
tætnes med klæbende elastisk fugemasse og dækkes med selvklæbende, lufttæt tape.
21.3.03
Lyddæmpende foranstaltninger
På diagrammet er angivet placering af lyddæmpere. Der må for overholdelse af de
stillede lydkrav om nødvendigt suppleres med lydsluser ved ventilator, spjæld etc. samt
lyddæmpning i kanaler.
21.3.04
Kanaler m.v.
Dimensioner skal være som angivet på tegningerne. Der kan anvendes andre
dimensioner, når tværsnitsarealet bibeholdes, såfremt det ikke er til hindring for andre
installationer.
21.3.05
Ophængning af kanaler
Kanalerne ophænges pr. max. 2 meter. Der skal ved ophængningen tages fornødent
hensyn til øvrige installationer og lette konstruktioner, herunder bæringer m.v. for
nedhængte lofter. Kanalerne skal ophænges i lige vandrette flugter.
Taggennemføringer skal fastgøres til profiltagplader med galv-stålbeslag.
21.3.06
Tæthedsprøve
skal udføres så tidligt, at det er muligt at udbedre konstaterede mangler uden at
demontere bygningsdele.
Der tæthedsprøves en delstrækning ad gangen; fra luftafkast til anemostat.
Tæthedsprøve skal finde sted i overværelse af tilsynet, der tilkaldes i god tid forinden.
Tilsynet skal udpege den strækning, som skal tæthedsprøves.
Alt prøvemateriale skal stilles til rådighed og betjenes af nærværende entreprenør.
Vedrørende bedømmelse af målinger henvises til Nuna-Tek's anvisning nr. 4 af 1988.
21.3.07
Aflevering af ventilationsanlæg
Anlæggene skal afprøves og indreguleres efter færdiggørelsen, så de forlangte
luftmængder og lydniveauer ved de betjente rum svarer til de projekterede.
a)
Luftmængder
Indregulering af luftmængder skal foretages efter "proportionalmetoden",
således som denne er beskrevet i Nuna-Tek's anvisning nr. 4 af 1988.
Til brug for ovennævnte indregulering er anlægget forsynet med spjæld
med trykudtag for henholdsvis relative og absolutte målinger.
Disse målepunkter udføres og placeres efter retningslinier anført i nævnte
publikation.
Etape 4: Aula
Kap21 side 7 af 8
Ventilationsanlæg
b)
Lydmålinger
Entreprenøren skal dokumentere krævede lydniveauer overholdt ved
måling udført efter stikprøvevis udvælgelse. Samtlige målinger skal om
fornødent foretages om natten for minimering af evt. baggrundsstøj.
Der forbeholdes ret til at kræve ændringer i anlægget på
entreprenørens regning, såfremt ovennævnte stikprøvemålinger udviser
uacceptable måleværdier.
c)
Automatik
Indregulering og afprøvning af automatik udføres i henhold til
leverandørernes beskrivelser.
d)
Afleveringsrapport og målerapport
skal have følgende indhold:
1. Et sæt komplette, rettede detailtegninger af anlæggene.
Fast indstillede reguleringsspjæld skal være angivet.
2. Et sæt projekttegninger med målte luftmængder, anlæggets kapacitet og
lydforhold.
3. Oversigt over indstillingsværdier på termostater, brandtermostater o.s.v.
Der udføres kontrol af målerapporten, som angivet i SBI-rapport 63
"Klargøring af ventilationsanlæg".
e)
Drifts- og vedligeholdelsesinstruktion
med følgende indhold for ventilationsanlæg incl. automatik:
1. Beskrivelse af anlæg med angivelse af placering og udformning.
2. Beskrivelse af styring med angivelse af indstillingsparametre.
3. Beskrivelse af typiske fejlmuligheder og deres afhjælpning.
Checklister for systematisk gennemgang af anlæggene med angivelse af
indgreb i anlæg og komponenter ved:
a.
dagligt eftersyn.
b.
ugentligt eftersyn.
c.
månedligt eftersyn.
d.
årligt eftersyn.
5. Komponentfortegnelse med brochurer, reservedelslister og angivelse af
forhandler.
Etape 4: Aula
Kap21 side 8 af 8
Ventilationsanlæg
6. Relevante tegningsbilag.
Drift og vedligeholdelses instruks - på dansk - skal udleveres i 4 eksemplarer ved aflevering af anlæggene.
Indreguleringsrapporter leveres i 2 eksemplarer.
KS-dokumentation leveres i 1 eksemplar.
Etape 4: Aula
Kap23 side 1 af 3
Isolering af tekniske installationer
23
ISOLERING AF TEKNISKE INSTALLATIONER
23.1
ARBEJDETS OMFANG
23.1.01
Arbejdet omfatter
Isolering af:
23.1.02

Alle varmerør fra indskæring på eksisterende rør til og med blandeanlæg
frem til henholdsvis varmeflade i ventilationsanlæg og fordelerarrangement
for radiatorer.

Kondensisolering af afkast og indtagskanaler i ventilationsteknikrum.
Isoleringskrav
Arbejdet skal udføres i nøje overensstemmelse med: "Termisk isolering af tekniske installationer, 2 udgave april 1995", udgivet af Grønlands Hjemmestyre.
23.2
23.2.01
MATERIALER
Mineraluldsmåtte type 2
anvendes til kondensisolering af ventilationskanaler.
23.2.02
Lamelmåtte
Anvendes til isolering af varmeledninger.
23.2.03
Pap
uden på isolerede rør skal være brunt vægpap ca. 350 g/m2.
23.2.04
Lærred
skal være prima jutefri kløtzellærred af ren hør.
23.2.05
Klisterpulver
er tørklister i pakker af fabrikat "Blanose" VVS nr. 490855.
23.2.06
Bindetråd
skal være galvaniseret eller fortinnet, udglødet jern-tråd.
23.1.01
Isoleringskapper
Anvendes på ventiler med indstillinger som strengreguleringsventiler skal være som
VVS nr. 406969.
Etape 4: Aula
Kap23 side 2 af 3
23.2.07
Rørmærkningstape
skal som Flowcodes af vinyl selvklæbende farvede efter DS 134/735 som VVS nr.
492238 til 492249.
23.3
23.3.01
23.3.02
Isoleringstykkelse
a)
Varmerør isoleres med 2x25 mm
b)
Kondensisolering af ventilationskanaler med 40 mm.
Isoleringens opbygning
Varmtvandsledninger i ventilationsteknikrum:
1.
Mineraluldsmåtte
2.
Jerntråd i spiral.
3.
Pap.
4.
Lærred.
Ventilationskanaler i ventilationsteknikrum
23.3.03
1.
Lamelmåtte
2.
Jerntråd i spiral.
3.
Pap
4.
Lærred.
Arbejdets påbegyndelse
Isolering af ledninger må ikke foretages, før de pågældende ledninger er tætheds- eller
trykprøvet.
23.3.04
Rørledningers overflade
renses, inden isoleringen pålægges. Måtterne tilskæres, så de støder stump mod hinanden på langs og på tværs.
Længdesamlinger lægges på oversiden af røret og parallelt med rørets midterlinie.
23.3.05
Måtterne pålægges
i den foreskrevne tykkelse og fastsnøres med bindetråde, hvor der maximum er en afstand på 8-10 cm mellem omgangene.
Etape 4: Aula
Kap23 side 3 af 3
Hvis der anvendes måtter i 2 lag, må der ikke forekomme gennemgående fuger.
23.3.06
Vægpap pålægges
Med rigeligt overlæg i både længde- og tværretning. Pappet skal danne en fast og cirkulær overflade.
23.3.07
Lærredsbevikling
Isoleringen afsluttes med lærredsbevikling pålagt spiralformet med minimum 1,5 cm
overlæg. Lærredet skal ligge glat, fast og tæt til underlaget. Efter pålægningen overstryges lærredet med klister, til det er helt gennemtrukket.
23.3.08
Isoleringens afslutning
Hvor rørisoleringen afbrydes ved væggennemføringer m.m. afbrydes denne ca. 10 mm
herfra. Isoleringen afsluttes her med fastsnøret aluminium manchet.
Ved bøjninger, afgreninger, studse m.m. udføres isolationen som for lige rørstrækninger. Ved rørbærere, termometre, skalaer på ventiler m.m. må der foretages særlig tilpasning.
Det må påses, at pap eller lærred ikke kommer direkte i berøring med varme metaldele.
23.3.09
Ventiler, målere m.v.
Isoleres som rør, idet det påses, at isoleringen overlapper rørisoleringen med min. 50
mm på begge sider. Dog isoleres ventiler med indstillingsskalaer med isoleringskapper,
således at alle installationsgenstande bevarer deres fulde funktion.
23.3.10
Efterreparationer
også efter andre håndværkere, skal foretages i det omfang, det måtte være nødvendigt.
23.3.11
Rørmærkning
Der foretages rørmærkning pr. 10 m i teknikrum samt ved alle afgreninger og ventiler.
Ved væg-/ loftgennemføringer monteres mærkning på begge sider. Pile skal overalt
vende i strømretningen.
Rørmærkningen udføres, efter ledningerne er færdig isolerede og evt. malet.
Atarfik Mathias Storch AMS
Etape 4: Aula
26.
EL-INSTALLATIONER
26.1.
ARBEJDETS OMFANG
Kap. 26 side 1 af 10
El-installationer
Generelle bestemmelser for nedrivningsarbejder fremgår af SA afsnit 2.
26.1.1.
Arbejdet omfatter
Arbejdet omfatter de i nærværende beskrivelse med de tilhørende tegninger
specificerede installationer inkl. alle for arbejdets fuldstændige færdiggørelse
nødvendige arbejder og leverancer, kun med udeladelse af sådanne, der udtrykkeligt er
krævet udført eller leveres af andre.
Arbejdet omfatter endvidere afprøvning, isolationsmålinger, udførelse af
kontrolmålinger, samt demonstration for bygherrens repræsentanter.
Arbejdet skal omfatte den komplette færdiggørelse af installationer for lys, kraft, tavler,
svagstrøm og maskinelt udstyr, herunder mærkning og skiltning af tavler og
komponenter, hvor dette kræves i stærkstrømsreglementet og fællesbestemmelser for
Grønland, nærværende beskrivelse og tilsynets anvisninger.
Endvidere tilslutning af alle strømforbrugende VVS komponenter, selv om disse er leveret under anden entreprise, levering og montering af belysningsarmaturer, lyskilder,
kraftinstallationer, tavler, svagstrømsinstallationer, maskinelt udstyr samt sikringer.
26.2.
MATERIALER
26.2.1.
Materialer generelt.
Materialer leveret af installatøren skal kunne modstå mekaniske påvirkninger og
vibrationspåvirkninger, der må forekomme under transport og montage, såvel som de
belastninger, der forekommer under brug af bygningen.
El-materiel skal være type godkendte eller anført på liste over registreret materiel. Alle
tilførte materialer skal være nye og fejlfrie.
26.2.2.
Omgivelsestemperatur.
Omgivelsestemperaturer uden for bygningerne i området -35° C til +20° C og inde i
bygningerne fra -10° C op til + 40° C, afhængigt af hvad rummet bruges til.
26.2.3.
Kabler.
Alle kabler skal af hensyn til brandspredning opfylde normerne EN 50265-1 og EN
50265-2-1, følgende kabeltyper kan anvendes for andre typer kræves der
dokumentation og tilsynets godkendelse:
Kabler til almindelige lavspændingsinstallationer, 230/400V 50Hz AC parallelkredse
skal være som NKT type NOIK/NOIKLX.
Forgreninger på 230/400V 50Hz AC parallelkredse udføres med fast indlæg og separat
jordklemme i dåse.
Forlængelser på 230/400V 50Hz AC parallelkredse udføres med presmuffer og
krympesamlinger.
Tilledninger skal være hvide, til kraftinstallationer kan de være sorte.
Kabler til EDB/Telefon skal være som PVC fri cat.6A kabel.
Etape 4: Aula
El-installationer
Der må ikke forekomme samlinger på kablerne.
Kabler for antenneanlæg skal være som Telass greenline 2000 PVC fri coaxkabel som
HFAK 75ohm.
Der må ikke forekomme samlinger på kablerne.
Kabler for øvrige svagstrømskabler skal være som PVC frie kabler NOPTS eller PVC
frie PTS kabler.
Forlængelse udføres med presmuffer og krympesamlinger.
For internt brandinstallationer anvendes der PVC frie BSK/BSKJ/BSKJU kabler, der må
ikke forekomme samlinger uden for de viste komponenter.
Eksisterende varmekabler er som fabrikat DEVI type DMIH.
26.2.4.
Brandsikre lukninger af gennemføringer.
Brandtætninger ved alle huller og gennemføringer skal løbende tætnes med materiale,
der som minimum opnår samme brandklassifikation som den pågældende væg, loft og
gulvkonstruktion.
Brandsikre lukninger skal opfylde SBG-6 afsnit 527.2.
Produktvalg og udførelsesmetode skal forelægges byggeledelsen i god tid forinden
udførelsen.
Kopi af entreprenørens certifikat for produktet skal indsættes i KS håndbogen.
26.2.5.
Kraftudtag.
Som kraftudtag benyttes CEE-stikkontakter
CEE-stikkontakter vælges efter forbrug på den enkelte brugsgenstand.
Der leveres stikpropper i fuldt omfang
26.2.6.
Afbrydermateriel for lys installationer
Alt monterings materiel som ikke er beskrevet, skal for små afbrydernes vedkommende
være LK FUGA i grå og hvide i kanal, i teknikrum og loftsrum anvendes LK OPUS 74 i
grå.
26.3.
26.3.1.
Love, regler og normer
Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser,
herunder skal fremhæves:
1)
Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6 (SBG-6).
2)
Fællesregulativet af 2011 med rettelser til FBSG.
3)
Fælles bestemmelser for stærkstrømsanlæg, Grønland der er udgivet af
Nukissiorfiit.
4)
Anvisning i udførelse af elfrostsikring af helårsvandledninger i Grønland, der
er udgivet af Nukissiorfiit.
5)
DBI’s foreskrifter omkring ABA, ABDL og Talevarsling.
6)
SKARFOR’s foreskrifter omkring AIA anlæg C og sikringsniveau II.
Etape 4: Aula
7)
El-installationer
Nærværende arbejdsbeskrivelse med tilhørende tegninger.
8)
Grønlands bygningsreglement af 2006.
9)
Byggeledelsens ordre.
Senere daterede tillæg til et dokument har gyldighed foran dette.
Tegninger og beskrivelser supplerer hinanden således, at en anvisning har gyldighed
selv om det kun er angivet et sted.
Entreprenøren har pligt til at gennemgå det samlede projektmateriale, herunder specielt
bygnings- og VVS tegninger.
Entreprenøren har pligt til, at holde sig underrettet om arbejdets gang og skal fremme
sit arbejde på en sådan måde, at det ikke forsinker andre entrepriser og således,
koordinerer arbejdet med de øvrige fagentrepriser.
26.3.2.
Tegningsmateriale
Hvor der af entreprenøren udføres installationsarbejder, der ikke direkte er angivet på
det udsendte tegningsmateriale eller, hvis der under arbejdets udførelse aftales
nødvendige ændringer til projektmaterialet, skal entreprenøren fortløbende fremkomme
med oplysninger, tegninger, skitser og lignende til tilsynet, til brug ved udarbejdelse af
endeligt tegningsmateriale.
En entreprise betragtes ikke som afsluttet, før rettede tegninger er indleveret til
byggeledelsen.
Der er i tegningerne anvendt NKT's betegnelser for kabler, bevægelige ledninger m.v.
De på installationsplanerne anvendte symboler har den i Danske Standard og DIN angivne betydning.
26.3.3.
Autorisation
Installatøren skal være autoriseret af Grønlands El-myndighed til udførelse af
installationer i Grønland. Installatøren skal føre et indgående og sagkyndigt
mestertilsyn, ligesom det skal påses, at arbejdet bliver af god håndværksmæssig
udførelse.
26.3.4.
Kvalitetssikring
Der udfærdiges dokumentation for udført kvalitetssikringsarbejde, på niveau som anbefalet i cirkulære om kvalitetssikring af byggearbejder. Der afleveres en
kvalitetsikringsbog til godkendelse hos tilsynet, senest en måned fra kontrakt.
26.3.5.
Anmeldelser m.v.
Det påhviler installatøren at sørge for indsendelse af alle formularer, tegninger, samt tilmeldinger i det omfang det forlanges af Nukissiorfiit.
26.3.6.
Arbejdets tilrettelæggelse.
Det påhviler installatøren at tilrettelægge arbejdet, ligesom denne alene har ansvaret
for arbejdets rigtige udførelse i henhold til arbejdsgrundlaget. Det skal sikres at alt
opsat materiel fastgøres på forsvarlig måde.
26.3.7.
Demontering
Installationer der ikke skal genbruges demonteres og bortkøres.
Etape 4: Aula
El-installationer
Materiale som skal genanvendes, demonteres og opbevares forsvarligt under hele
byggeperioden.
26.3.8.
Afsætning.
Al afsætning skal udføres af installatøren i overensstemmelse med tegningerne.
Afsætningen skal sikres solidt og omhyggeligt for at undgå fejl i udførelsen. Opklaring
af eventuelle tvivlsspørgsmål skal være tilendebragt inden arbejdet påbegyndes.
26.3.9.
Installation
Installationen udføres som skjult kabel/rørinstallation, dog synlig installation i loftsrum
kælder og teknikrum.
Hvor eksisterende rør kan anvendes udskiftes ledningerne med nødvendige antal
ledninger inkl. en med gul/grøn leder.
Ved synlig installation oplægges kablerne direkte på bygningsdele og bøjles op pr.
kabeldiameter gange 10.
For at sikre brandspredning skal alle kabler herunder være uden PVC.
Hvor PVC fri kabler ikke kan anvendes skal alle gennemføringer for disse kabler sikres i
h. t. afsnit 26.3.10 i denne SA uanset hvilken bygningskonstruktion disse
gennembryder.
Kabler eller rør må ikke dækkes af isolering i mere end 35 cm længde, og føres
således at mindst den ene side støder mod bygningsdele.
26.3.10.
Gennemføringer
El-entreprenøren skal i samarbejde med VVS og tømre entreprenører afsætte alle de
for deres entreprise nødvendige huller/udsparinger. Økonomiske krav for forkert afsatte
og manglende huller/udsparinger vil derfor være bygherren uvedkommende.
Ved entreprisens aflevering skal alle gennemføringer og huller der går igennem brandceller og brandsektioner tætnes med materiale der har minimum samme klassifikation
som den pågældende væg, loft og gulv konstruktion og således leve op til SBG-6 afsnit
527.
Tætningsmaterialet samt metode skal godkendes af tilsynet.
26.3.11.
Forsynings ledninger.
26.3.11.1.
El-stikledning.
Eksisterende 2 stk. 4X95mm2 PVIKS-cu stikledninger genanvendes.
Stikledningerne går fra netstation der er placeret på gavlen bygning 12 til tavle
T-00.
Kabler er nedgravet og beskyttes med T-179 kabelbeskyttelsesstål.
26.3.11.2.
Tele-forsyning
Tele Greenland A/S genanvender teleforsyning til bygningen.
26.3.11.3.
Vejbelysning
Der udføres ingen vejbelysning.
Etape 4: Aula
26.3.12.
El-lys installationer
26.3.12.1.
Afbrydere, stikkontakter og dåser/underlag
El-installationer
Afbrydere, stikkontakter og dåser/underlag skal svare til installations måde, dvs. planforsænket materiel i rum med skjult installation, kapslingsklasse afhængig af rummets
kategori.
Dåser/underlag og montage genstande skal passe til hinanden og el-installatøren
vælger selv den dåse/underlags type, der er bedst egnet, afhængig af
bygningskonstruktionen, hvor dåsen/underlaget skal opsættes. Hvor andet ikke er
beskrevet skal afbryder materiel opsættes med øverste kontakt 1,1 m. o.f.g. og med en
afstand på 2 cm fra dørgerigt. Ved synlig kabelinstallation dog lige op af dørgerigt.
26.3.12.2.
Indvendig belysning
Der leveres og installeres faste belysningsgenstande i h. t. tegninger E-410.
Der udføres installation for de i tegning E-410 viste komponenter.
Alle belysningsarmaturer udføres med HF-forkoblinger og i rum med lys regulatorer
skal de desuden være dæmpbare.
I opholdslokaler med vinduer reguleres lyset som funktion af det indfalende lys.
Lys tændes manuelt ved tilstedeværelse af personer, og hvis der ikke er lys nok i
lokalet.
Belysningsanlæg i Aula fælles flugtveje udføres som sikkerhedsbelysning i h.t. SBG-6
afsnit 804, med 3 grupper, 3 HPFI relæer og fælles tryk.
26.3.12.3.
Udvendig belysning
Der leveres og udføres udvendig belysning i h. t. tegning E-211 til E-213.
Det skal bemærkes at udvendige lamper er med LED lyskilde der kan tænde ned til
-35oC.
26.3.12.4.
Nød og panikbelysning
Der udføres nød og panikbelysning i h.t. tegning E-410. Ved aflevering skal der udføres
dokumentation for, at anlægget overholder krav på 1 lux i alle flugtveje i en varighed på
minimum 30 minutter efter strømsvigt.
26.3.12.5.
Belysning generelt
Alle lysrørs armaturer udføres med HF-kobling, el-installatøren sørger selv for alle
nødvendige komponenter til forsvarlig og forskriftsmæssig montering af alle armaturer.
Lysstofrør skal være med farven 83.
26.3.13.
El-kraftinstallation
26.3.13.1.
Hovedledninger
Eksisterende hovedledninger fra tavle eksisterende T-00 til undertavle T-06
genanvendes.
26.3.13.2.
Tavle T-06.
Eksisterende tavle T-06 udvides med de i tegning E-406 viste komponenter.
Etape 4: Aula
El-installationer
Tavler skal være beskyttet mod indirekte berøring og skal opmærkes i h.t.
SBG-6.
26.3.13.3.
Ekstrabeskyttelse.
Til sikring mod at der ved isolationsfejl kan opstå farlige berøringsspændinger på
brugsgenstandenes steldele, skal installationerne udføres med ekstrabeskyttelse.
Ekstrabeskyttelsen udføres med HPFI-afbrydere i henhold til stærkstrømsreglementets
almindelige bestemmelser og Nukissiorfiit`s fællesbestemmelser for stærkstrømsanlæg
i Grønland.
26.3.13.4.
Fundamentselektrode
Eksisterende omfangselektrode der er nedgraves/tilstøbes udvides med en
fundamenteselktrode af 1G50 mm2 blank kobberleder i h.t. tegning E-4020.
26.3.13.5.
Ventilationsanlæg
Automatikkomponenter leveres under anden entreprise.
El-entreprenøren udfører installation for ventilationsanlæg
Kobling af automatik for ventillationsanlæg udføres i h. t. fabrikantens beskrivelser og
anvisninger, termostater, motorspjæld, PIR og brandspjæld fremgår at tegning E-420.
El-entreprenøren leverer sikkerhedsafbrydere og øvrigt materiel for tilslutning af,
ventilationsanlæg og automatik.
26.3.13.6.
Varmeanlæg
Der udføres installation for strømforbrugende komponenter for fjernvarmeanlæg og
varmepumper i h. t. tegning E-420.
26.3.13.7.
Installationer for krafttilslutninger og kraftstik.
Der udføres kraftinstallationer i h. t. tegninger for el-kraftinstallationer E-420.
26.3.14.
Særlige anlæg
26.3.14.1.
Automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA)
Eksisterende automatiske brandmelderanlæg i bygningen udvides i h.t. tegning E-440.
Brandmelderanlæggets central er udført under etape 1 og er placeret på niveau 0 i rum
012 på væg ved hoveddøren.
Ved brand vil anlægget stoppe ventilationsanlæg, starter talevarsling, aktivere lydgivere
i bygningen samt blitzlys udenfor bygningen.
Ved brand giver anlægget alarm til brandstationen i Ilulissat.
Installationerne for brandmeldeanlæg udføres i h.t. DBI forskrift 232.
Brandmeldecentral er af fabrikat ADT type MX1000 adresserbar digital central.
Der er skab for orienteringskort under centralen.
Der skal mindst være grupper og periferiadresser som angivet i tegningerne.
Alle styrekredse skal udføres som hvilestrøms overvågede linier, således at kabelbrud,
afledning og kortslutninger indikeres på centralen med optisk og akustisk signal.
Etape 4: Aula
El-installationer
Brandcentralen programmeres og tilsluttes så følgende punkter opfyldes:
Ved aktivering af en manuel eller automatisk melder lyder talevarslingen og alle
brandklokker, relæer for stop af ventilation aktiveres og der overføres alarm til
brandvæsenet. Entreprenøren skal i sit tilbud indregne alle omkostninger i forbindelse
med tilslutning til brandvæsenet. Tilslutning skal bestilles så tidligt, at signaloverførsel til
brandvæsenet fungerer senest ved aflevering af byggeriet.
Brandtryk med indbygget adresseenhed skal være røde og forsynes med
Grønlandsk/dansk tekst.
Trykkene monteres 1.6m o.f.g.
Brandtryk skal være som fabrikat ADT type CP820 med underlag.
Røgdetektorer er med indbygget addresseenhed monteres på sokkel der monteres
direkte på loft.
Røgdetektorer er som fabrikat ADT type 801PH sokkel.
Lydgivere er som fabrikat ADT LPSB3000 only L/P adressable base.
Der udføres installation for ABA-anlæg med de i tegningerne specificerede kabeltyper.
Der skal anvendes hele længder kabel, der må således ikke udføres samlinger af
kabler uden for de i tegningerne viste komponenter.
Af hensyn til den automatiske overvågning for jordslutning skal kablernes jordtråde
omhyggeligt forbindes inden for hver enkelt detektorgruppe, samling af jordtråde skal
ske med muffer.
Installation udføres hvor det er muligt som skjult kabelinstallation.
Entreprenøren udarbejder og leverer 2 sæt orienteringsplaner.
Orienteringsplaner indstøbes i plast med påmonteret faner for gruppeidentifikation.
Orienteringsplaner udføres i h.t. DBI (SKAFOR) forskrift 232 emne 014
Anlægsorienteringsplaner.
Efter endt arbejde skal entreprenøren foretage afprøvning af hele anlægget og
dokumentere at alle enheder fungerer.
Alle komponenter tilsluttes i h.t. fabrikantens anvisninger og forskrifter.
Alle installationer udføres i h.t. DBI´s forskrifter.
Ved aflevering af anlægget skal der afleveres 2 sæt af følgende til byggeledelsen:
1)
Dansk og eller grønlandsksproget betjenings og vedligeholdelsesforskrifter over
anlægget.
2)
Dokumentation over hele anlægget inkl. rettede plantegninger, gruppekort og
programkort.
3)
Drifts og vedligeholdelsesjournal.
4)
Idriftsætningsrapport med fuldstændig dokumentation for anlæggets tilstand.
Etape 4: Aula
5)
El-installationer
Orienteringsplaner i støbt plast og med faner ved central og ved hver repeater
(i alt 6 sæt).
26.3.14.2.
Talevarsling
Der udføres automatisk talevarsling på niveau 1 med central placeret i teknikrum
teknikrum på niveau 2 og er udført under etape 1.
Talevarslingsanlægget er vist på tegningerne E-441 og skal overholde krav
beskrevet i vejledning fra Dansk Brandteknisk Institut nr. 24 ”Varslingsanlæg”.
26.3.14.3.
Antenneanlæg
Antenneanlæg udføres for TV/radiostik i h.t. tegning E-430.
Antenneanlæg opbygges og kobles i h.t. diagram på tegning E-409.
Forstærkeranlæg er udført under etape 1 og er placeret i teknikrum på etage 2.
Entreprenøren tilslutter anlægget for etape 2 i eksisterende forstærkerstation.
Coaxkabler fastgøres med minimum 4 kabelclips, kabelbøjler eller anden fastgørelser
pr. løbende meter. For at undgå at kabelclips eller kabelbøjlerne får indflydelse på
dæmpningsforløbet, er det vigtigt at afstanden imellem kabelbøjlerne varieres.
Kabelbøjleclips og anden fastgørelse skal passe til coaxkablerne. Kabler skal være de i
beskrivelsen foreskrevne typer.
Tilslutning af coax kabler til fordelere, m.v. skal ske med de for ovennævnte beregnede
tilslutningsmateriel. Tilslutningsmateriellet skal være mekanisk solidt, passe til kabler og
samlinger, udført korrekt, således at inderlederen ikke belastes ved vrid og træk på
kabler.
Tilslutningsmateriellet skal være sikret imod korrosion.
Der udføres målerapport for signal på antenneklemmerne, forstærkerne og på
slutdåserne i hver gren for KNR TV, Lokal-TV og FM.
Målemodtageren for TV skal måle effektivværdien af billedbærebølgen i
synkroniseringsperioden uafhængig af signalets modulationsindhold.
Indgangsimpedansen skal være 75 ohm (ren ohmsk ubalanceret). Måleusikkerheden
må højest være +2dB. Målemodtageren for FM skal måle effektivværdien af
bærebølgen uafhængig af signalets modulationsindhold. Indgangsimpedansen skal
være 75 ohm (ren ohmsk ubalanceret). Måleusikkerheden må højest være + 2dB.
26.3.14.4.
EDB/Telefoninstallation
Der udføres EDB/telefoninstallationer i PDS kategori 6A installation i h.t. plantegning
E-430.
Alt materiel vedrørende telefoninstallation leveres under nærværende entreprise.
Alle telefonstik skal monteres på væg og på installationskanaler ved siden af
almindelige stikkontakter.
Alle PDS kabler monteres i patchpanelerne og i PDS stik, og der udføres målerapport
for hvert enkelt telefonstik som skal opfylde kategori 6A normer.
Patchpanelerne skal være i kategori 6A .
PDS kabler termineres i eksisterende X-felt ved administrationen.
26.3.14.5.
AIA og ADK installation
Etape 4: Aula
El-installationer
Eksisterende installation til AIA/ADK anlæg udvides den er bygget op omkring en
central i stålkabinetnet type NOX medium central, betjeningspaneler type N116 OX
KPD UPD, kortlæser interface type N115 NOX CRD, og indgangsmoduler type N119
NOX IO4 alle af fabrikat NOXsystems.
Øvrige periferiudstyr fremgår i plantegning E-450.
Anlægget udføres i h. t. plantegning E-450 og tilsluttes i h. t. fabrikantens anvisninger.
Der skal være sabotagesikring på alt materiel.
Anlægget programmeres og idriftsættes, ved afleveringen skal der til byggelederen
udleveres en dokumentation for programmeringen samt en idriftsætningsrapport.
26.3.15.
Maskinelt udstyr
Der leveres ingen maskinelt udstyr.
26.4.
AFSLUTTENDE ARBEJDER.
26.4.1.
Dokumentation
Foruden ”som udført” tegninger, som overdrages bygherren, overdrages alle
brugsanvisninger, brugervejledninger, vedligeholdelsesinstruktioner og deslige i en
mappe til bygherren senest ved aflevering.
Installatøren skal ligeledes og senest på afleveringsdagen, have afleveret en kopi af sin
KS-håndbog til bygherren.
Generelt skal alle installationer overholde Elektriske installationer i Grønland
stærstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, og Fællesregulativet af 2011, samt Grønlands
Elmyndighedens fællesbestemmelser for stærkstrømsanlæg, Grønland.
26.4.2.
Kabler.
Der må ikke være beskadigelser på kabelkapperne.
Bøjningsradius skal være overholdt, oplægning og fastgørelse skal være i h.t. SA.
Der skal udføres målerapport over isolationsmålinger for alle isolerede kabler, idet der
anvendes egnet og godkendt spændingsprøveapparat.
26.4.2.1.
Målerapport for kabler og samlinger
Der skal udføres målerapport over isolationsmåling for alle isolerede kabler, idet der
anvendes egnet og godkendt spændingsprøveapparat for de enkelte kabler.
Isolationsmålingerne skal udføres ved de prøvespændinger som er angivet i
stærkstrømsreglementet, samt kabelfabrikantens maksimalt tilladelige
prøvespændinger.
26.4.3.
Elektriske installationer og anlæg.
Installation og anlæg kontrolleres.
Der udføres installations og idriftsætningsrapport over alle installationer og anlæg hvor
funktioner og specifikationer afprøves og rapporteres.
26.4.4.
Føringsveje.
Føringsveje kontrolleres løbende.
Etape 4: Aula
26.4.5.
El-installationer
Ekstrabeskyttelsesanlæg.
Ekstrabeskyttelsesanlæg gennemgås og der udføres målerapport.
Der udføres funktionskontrol på HPFI relæer.
26.4.6.
Udbudskontrolplan.
På udbudskontrolplanen beskrives den kontrolaktivitet og dokumentation, installatøren
som minimum skal gennemføre inden for modtage-, proces- og slutkontrol. En række
supplerende bestemmelser til kontrollerne, er anført i foranstående SA-afsnit og det
øvrige projektmateriale.
Bygherren skal have adgang til at overvære installatørens kontrol, ligesom bygherren
kan forlange supplerende kontrol. Såfremt den supplerende kontrol dokumenterer
manglende kravs opfyldelse, betales omkostningerne ved kontrollen af installatøren.
Bygherren kan ligeledes ønske, at gennemføre en egen kontrol, der da vil være en
stikprøvekontrol.
Installatøren skal til hvert byggemøde redegøre for, hvilke kontroller der er planlagt
gennemført i den kommende periode, og hvilke nye aktiviteter der begynder i perioden.
Bygherrens overværelse af kontrol eller bygherrens eventuelle stikprøvekontrol, fritager
ikke installatøren for kontrolansvar.

Samlet udbudsmateriale - EF

Transcription

Similar documents

Aalborg Portland Miljøredegørelse 2013

Atuarfik Hans Lynge:

W Tyskland W Franken | Bayerns vinområde

Skandinavisk Aero Industri - en historisk kavalkade af Carl Erik Olsen

Folder om separering af regnvand og spildevand

Opdaterede forudsætninger for etape 1, COWI