Bilag 1: Transkribering af interview med Steen Rosendahl

Bilag 1:
Transkribering af interview med Steen Rosendahl
Forkortelser: Mikkel = I (interviewer) , Ann Kristina = I2 (interviewer 2) & Steen = R
(Respondent).
I: Hvad synes du om ‘God Arbejdsgiveradfærd sådan overordnet?
R: den er overskuelig, og der er rigtig mange oplysninger i den, i virkeligheden. Og den er
heller ikke .. den er ikke diffus, synes jeg. Den er meget .. meget præcis. og jo mere præcis
den er, jo flere spørgsmål kan jeg også stille til den. Jeg har jo noteret alle mulige mærkelige
ting..
I: ja men det er jo altid godt. Når nu vi .. hvad hedder det .. kigger pjecen igennem, og nogle af
de ting som man prøver at fokusere på, som lederen skal gøre, for at få sine medarbejdere til
at udføre sit arbejde bedre igennem forskellige dimensioner, .. tror du det vil få dig til at udføre
dit arbejde på en måde bedre?
R: Jamen det kommer da helt an på lederen. det har jo ikke noget med mig at gøre, den er jo
ikke til mig den her, så det kommer jo mere an på hvordan lederen får formidlet .. det han får
trykket ned ovenfra skal jo formidles ned til mig, og jo færre ressourcer han har, jo hårdere
bliver det for mig, så hvis det her, det bare er en sparreøvelse .. det står et par steder, hvor det
er noget med at optimere .. optimeringer .. hvor målbilledet bliver stillet til rådighed for de
statslige arbejdsgivere .. er det en optimering der er lig med besparelser .. er det her (pjecen)
lavet i besparelsesøjemed, eller er det her lavet for at få et godt arbejdsmiljø. det kan jeg ikke
finde ud af.
I: historien taget i betragtning i forhold til forvaltning osv, hvad er din umiddelbare ..
R: jamen så er det her en besparelse, og det kan jo risikere at gå hen .. og jeg kan ikke huske
at besparelser ikke har ført frem til sundhedsforvringelser?. Det kan godt være det er sket men
det har ‘slipped my mind’ i hvertfald.
I: de skriver kerneopgaver i God Arbejdsgiveradfærd, de skriver at man skal fokusere på
kerneopgaver.
R: Det synes jeg er pisseirreterende. Mest mulig arbejdstid på at levere kerneopgaver .. gør de
ikke det? Altså det er jo faktisk .. egentlig burde de der får den her blive pissed og sige. Enten
er de en rigtig dårlig leder, og ikke er jeg ikke blevet fejlplaceret, så er det jo fandeme det jeg
er ansat til, det står da direkte i mine ansættelsespapirer hvad jeg skal gøre. Så jeg vil som
leder måske sige ‘humf’ hvorfor siger de det? nu må de da fyre mig hvis jeg ikke gør det jo..
I: men fx det de skriver i .. de sætter tillid og effektivitet sammen, og måden man fx prøver at
sætte effektivitet op via større resultatstyringer og resultatmålinger, og benchmarking..
R: hvad betyder benchmarking? jeg vidste det ikke.
I: benchmarking betyder at man sammenligner .. jeg har et mål .. jeg har fået et resultatmål, og
Søndermarksskolen har fået et mål, og så kobler man dem mod hinanden..
1 R: ja der skal man være benhård på at man .. de har fuldtstændig samme .. det her er en
skole med mange indvandrere … mange af en anden etnisk baggrund, og det ved jeg ikke om
de andre har, men man skal være fuldtstændig sikker på at de er sammenligneligt, ellers så
bliver det benhårdt.
I: Ja, ..
R: og så bryder jeg mig egentlig ikke om det med a sammenligne hele tiden. Fordi der er det ..
når man går i skole så er der mange aspekter i det.. det kan være at vi er rigtig gode til at
ungerne de ikke kaster sten mod hinanden og brænder skolen ned når de har fri .. det er de
måske ikke andre steder, men måske kan det da godt være at de som sådan kan måles
stærkere, en så er vi måske socialt stærkere, og hvad er det værd? ..det kommer jo an på
hvad man måler på ikke?
I: Så lad os forestille os at der er en leder .. at din leder vil implementere pjecen, og udføre
større resultatmåling og benchmarking, er det noget der ville kunne få dig til at .. vil det
motivere dig til at udføre dit arbejde bedre?
R: Det kommer an på hvordan det bliver serveret. Det kommer også an på hvad han lægger
vægt på, hvad det er han vil måle på, og hvis han vil måle benhårdt på karakter, så kan det da
godt være hvis .. det .. jeg kan undervise som jeg plejer, og som jeg gør, så er det jo ligesom
elevernes project. men hvis han siger det er noget med at vi alle sammen skal med, og vi skal
have så mange elever inkorporeret i det her samfund som muligt, og vi skal have så få gravide
som muligt ik? .. jamen det er jo benhårdt jo.. mit succekriterie kan jo godt være at hun ikke
bliver gravid i 9 klasse ik også? ..så hvad er det vi måler på?
I: ja. ..
R: så benchmarking er jo ikke .. hvis man bare siger det .. så tror jeg ikke .. det er igen
hvordan bliver det serveret, og det er lederens evne til at sælge ideen, hvis man kan sige det
sådan.
I: hele konceptet med resultatmåling og benchmarking og løn, det at den gives efter hver
enkelte medarbejder, hvad tænker du umiddelbart om det?
R: det kan jeg umiddelbart .. så skal jeg have mere eller mindre i løn end en der laver nøjagtigt
det samme som mig, og det .. nej.. det synes jeg bliver noget rod. Det kan godt være at det
kunne motivere nogen og sådan, men det bliver noget rod.
I: det bliver noget rod. ja.
R: der er ikke noget der.
I: for at skifte lidt spor, men stadig holde os til pjecen, føler du at sådan en form for en pjece er
en form for kontrol fra Regeringens side, eller ..
R: nej jeg synes ikke det er kontrol, det er et signal.
I: et signal?
R: ja. jeg synes ikke det er kontrol, fordi det er jo ikke regeringen der kontrollerer. det er jo min
leder, der udøver det her (pjecen) til at kontrollere, og det er måske ikke .. og det kan jo godt
2 være at han ikke benytter det direkte for at kontrollere, men for at kontrollere sin DJØF
regnskaber, ikke? .. Men det bliver jo også til kontrol.
I: men det bliver så også en kontrol fra hans leder. Fra hans leders side..
R: jajaja.. Rene er da i samme musefælde som .. fordi han skal jo også melde nogle gode tal
opad, ikke?
I: ja. præces. Kan du se nogle elementer i God Arbejdsgiveradfærd, som gør at du bliver mere
motiveret eller umotiveret i dit arbejde?
R: ja der var en ting som jeg var glad for at se, i .. der stod der kompetenceudvikling. Det er da
dejligt at man tager den ind, og så skal den sku også stå med store bogstaver, fordi det er det
der mangler. Hvis vi skal føle som medarbejdere, at vi .. bliver motiverede, så skal det være
fordi at vi bliver kompetenceudviklede hele tiden, for hvis vi .. og det gør vi ikke, fordi det har
de jo skåret væk. Men det er da skønt at der står kompetenceudvikling. og det er jo vigtigt.
I: ja.
R: jeg er da enig i at det er et stærkt fundament, og medarbejderne med god
arbejdsgiveradfærd mærker jo en forskel .. det kommer jo også an på hvad det er for en
adfærd.Hvis det er en god adfærd, så kan man da godt.. jeg synes fx at vi har en udmærke
ledelse her, til steder .. da er den jo heldigvis .. som er motiverende fordi de er oprigtigt
interesserede i os. Men de lider stadig under den manglende økonomiske opbakning.
I: så du mener stadig at det hele bunder i økonomi også?
R: jaja, det .. Der var bare et tidspunkt hvor det var lidt mere festligt, fordi der var forholdsvis
megen økonomi. Det kan da godt være at der blev smidt lidt for mange penge ud på popcorn
og ligegyldigheder .. men der er jo ikke noget af det der ikke har været godt for børnene. Og
nu har man måske skåret lidt for voldsomt tilbage ik..
I: nu når .. vi snakkede om tidligere at optimere tit går i trumler af besparelser, så knytter det
sig lidt til det næste spørgsmål. Har du egne mål og præferencer i din undervisningstilgang,
som du ikke vil gå på kompri med.
R: ja.
I: og som du ikke vil ændre?
R: ja.
I: hvad er det? fx altså..?
R: jamen altså hvis man .. det kommer an på.. hvis man nu siger at nu skal du ikke have nogle
bøger. det har man jo forsøgt på andre skoler, der har man ikke nogen bøger. Det hele var
kopier og sådan noget, og det vil jeg ikke have. Det kunne jeg aldrig drømme om at acceptere.
Det ville være et besparelse, og så ville man jo lige have lavet det stunt, som vi alle sammen
er tvunget til nu, og det er at jeg ikke selv kan planlægge min arbejdstid, det synes jeg jo er ..
egentlig kunne jeg jo godt have sagt at det gider jeg ikke, men .. men nu så får jeg jo også
noget ud af det, for det betyder at nu skal jeg ikke arbejde mere end det jeg får penge for, og
det gjorde jeg jo før. .. men altså .. der vil da altid være noget pedagogisk.. hvor hvis du fx tog
3 min pedagogiske ret til selv at planlægge min undervisning, altså hvis de kom og sagde “dette
skal du gøre”, og så var jeg bare sådan en .. en kassemedarbejder der bare gør det der bliver
sagt, og det vil jeg ikke.
I: lidt i forlængelse af at der bliver udstilt nogle retningslinjer til kassemedarbejderne, og hvis
de .. i pjecen lægger de stor vægt på at der skal være klare mål, som medarbejderne skal
følge..
R: Det kan man ikke lave i folkeskolen.
I: det mener du ikke man kan?
R: nej fordi vi .. altså jeg kan ikke huske en eneste dag .. jo det kan godt være at det er sket,
men der er jo i hvertfald 20-25% af de dage, hvor jeg møder op på arbejde, så bliver det
overhovedet ikke som jeg havde regnet med. og de langsigtede klare mål, dem har vi jo. De
hedder jo klare mål.
I: ja ..
R: det skal de kunne når de kommer ud af 8, og det skal de kunne når de kommer ud af 9, og
det er klare mål, og dem arbejder vi jo efter, og det har vi gjort i årevis.
I: og hvad er de prægede mest af, de klare mål?
R: det er faglighed.
I: og det er noget målbart?
R: ja det er klart noget målbart. det er karakterer, og du er bestået og man skal kunne gå ind i
6, og sige ved nu noget om vikingetiden, hvis man snakker historie, eller i 7 og spørge ved du
noget om den franske revolution og sådan noget.
I: ja. vi har snakket med nogle af dine kollegaer som mener at nogle gange er de klare mål
ikke altid nødvendigvis behøver at være målbare for at være gode.
R: det har de fuldtstændig ret i fordi .. de behøver ikke at være målbare for at være gode, men
det er jo bare en retning der siger, altså, der må forhåbentlig også være nogen, der
pædagogisk har siddet og tænkt på i hvilken rækkefølge tingene skal komme. for så er det
meget nemt, altså .. men nu ved jeg ikke om, om man i matematik skal lære at kunne gange
for at dividere eller hvad ved jeg.
I: men hvad med fx morgensang? det er jo ikke særlig målbart? men det kræver .. det giver vel
også noget til en folkeskole? ..det er et eksempel vi har fået fra en af dine kollegaer..
R: jamen altså det giver jo sammenhold og .. og det er der ikke mange penge i.
I: men tror du at sådan et målbillede udviskes i højere grad ved at man fx implementerer en ..
altså man fokuserer meget på resultatstyring og resultatmåling ..
I2: synes du at sådan nogle ting vil forsvinde, ligesom ..
4 R: jamen de er jo forsvundne. altså da jeg gik i skole da mødtes vi en gang om ugen hver
mandag morgen og havde morgensang. Nu .. og det gjorde vi fra 1 til 9 (klasse). Her da gør
man det kun i indskolingen, og så glider det ud, ik?
I2: men synes du at det er et dårligt ting, at sådan nogle ting forsvinder?
R: ja det synes jeg faktisk, men det kræver så at man tager 20min ud af undervisningen, eller
en halv time ud af undervisningen, og det skal man vide. Men på den anden side så har de jo
givet os så megen tid til at undervise, så det kunne man måske nok gøre. Men jeg synes at
det ville give en mulighed for at informere hele tiden, hver eneste dag kunne man informere
eleverne om, eller en gang om ugen kunne man informere om hvad der skal ske denne her
uge, og .. på den måde ville vi hele tiden være samlet, vi ville altid være samlet, og så er det jo
smukt at synge.
I: men der lægges jo ikke op til at man umiddelbart gør ..
R: nej overhovedet ikke.
I: for det er jo ikke målbart.
R: nej, hver er det jo der har lavet det her (god arbejdsgiveradfærd)? det er DJØF’ere, de der
regnedrenge. der er jo ikke en eneste pædagog inde over det her. og det er jo det der
mangler.
I: som sidste spørgsmål, hvorvidt tror du at en implementering fra din leders side af fx tiltaleser
som beskrives her, vil øge trivslen og effektiviteten på din arbejdsplads?
R: Jeg tror der vil være .. altså der vil ikke være noget. Den vil ikke gøre nogen forskel. Det
kan godt være at han (lederen?) bliver en lille smule mere gråhåret .. det tror jeg .. fordi vi er jo
underlagt nogle klare mål allerede,.. altså så skal han jo ligefrem gå ind og skære økonomisk i
os, og så vil der nok være nogle problemer, men altså hvis det var uforandret, og han kørte
efter det her.. ja så .. det er jo ikke noget der sådan .. nej jeg tror ikke at det ville få nogen
betydning. Det kan godt være at det vil gøre hand administration lettere, hvad ved jeg.
I: jamen ja ..
I2: jamen jeg tænkte lige .. nu har de lige implementeret den nye folkeskolereform, og hvad
synes du .. hvad tænker du umiddelbart når du finder ud af at de måske har tænkt sig at
implementere endnu mere styring, eller at der kommer endnu flere ..
R: jamen det her betyder ikke noget for mig, det er et led højere end mig.
I2: jamen hvis det så kommer ned til dig?
R: jamenså vil jeg da sige at så er det den der ongoing forandring af skolen hele tiden, og
lærere har jo i mange mange år bare sagt ja, og så gør vi det de siger. men prøv at kik på hvor
mange mennesker der er syge, og hvad det er for nogle mennesker der holder op her.
I2: Så du synes ligesom at det er for meget at håndere?
R: det er at slå os ihjel. bare det der er kommet nu slår os ihjel.
5 I: så man kan egentlig sige at trivslen via øget fokus på mange af de her ting kan også have
en virkning?
R: ja fordi vi skal jo bare have ro og det er det eneste vi ikke får.
I: og det mærker eleverne jo også..?
R: jamen det vil eleverne mærke, og hvem er det der er tilbage i skolen? det er de svage
elever. hvor er de stærke henne? de går på privatskolerne.
I: ja der skal de måske ikke være så mange timer i skole..
R: nej og så er man også sikker på at man får nogle lærere som ikke er brændt ud ikke? og så
har forældrene jo også større indflydelse på skolen og .. der er ingen tvivl om at jo mere de
lægger ned af den her, jo mere styring vi føler .. det kan godt være at vi er en faggruppe som
er forkælet ved at vi altid selv har fået lov til at styre vores egen arbejdstid, og det skal vi lige
pludselig ikke mere, og det betyder at .. der var jo nogen der blev lærer fordi de godt kunne
lide at styre det selv, og når de nu får taget det fra sig så .. ja..
I: lige et mere spørgsmål til .. vi har snakket med også .. lige et supplerende spørgsmål
omkring lærere, ser du det at være lærer mere som et kald, eller ser du det mere som et
erhverv?
R: et kald det er det altså ikke. et kald, så gør man noget gratis. og det gør jeg ikke. Men det
har jeg gjort, og det har været et kald. da jeg var på teknisk skole og arbejdede som lærer der,
der var det et kald, og det var det også sådan set i de første år i folkeskolen, da var det et kald
.. eller jeg vil sige at jeg var så glad for at gå på arbejde at jeg ikke holdte øje med hvor mange
timer jeg arbejdede .. og pyt, so what, skulle jeg smide fem timer, bare jeg havde det godt, og
mine elever havde det godt, og min arbejdsplads havde det godt, men det fik de da stoppet.
I2: synes du at det er styringen ovenfra som ligesom har taget gejsten væk?
R: jamen det er det. Denne her DJØF project, hvor vi skal måles og vejes, og alting skal gøres
op på en bundlinje, og man skal hele tiden vide hvad jeg laver i alle de timer jeg er i skole .. så
er i da sikker på at når jeg så er hjemme, så laver jeg ikke en klejne .. det gør jeg ikke. Det gør
jeg virkelig ikke, jeg laver ingenting derhjemme, og det er dumt ikke? det synes jeg er dumt.
Hold kæft hvor de snød sig selv.
I: hvordan i forhold til .. ser du lærere som nogen der har en stærk form for profession, altså de
ser deres profession som sådan noget stærkt politisk eller ser du dem mere som..
R: jeg ser dem ikke som politiske, men jeg ser dem som meget faglige. altså du kender jo godt
de der tynder piger der lige kommer ud af gymnasiet, og så de på seminaret, og så kommer
de her, og de er enormt fagligt stærke og de har et gå på mod, og så møder de denne her mur
af alt muligt og så bliver de nogle gange .. altså der er nogen der bliver stærke, men der er
altså også nogen der giver op. fordi det er for heftigt. de er nemlig så fagligt baserede, og de
brænder i virkeligheden for det at nu skal de ud og gøre alt det som de har lært, og så passer
det ikke engang til virkeligheden, så sidder der syv helt utilpassede elever som er helt umulige,
og som ikke sidder stille, og de brænder ud, og de kan ikke nå det derhjemme og ja .. det er
rigtig synd ikke.
I: jo.
6 R: var det mere eller?
I2: jeg vil bare lige tjekke op, hvor lang tid har du været lærer?
R: jeg har været her siden 04, og har været uddannet lærer siden 04, men har arbejdet på
teknisk skole som faglærer før.
I: jamen så siger vi tusind tak Steen.
R: kan i bruge det?
I: ja helt bestemt.
7 Bilag 2:
Transkribering af Interview med Julie
Forkortelser: Mikkel = I (interviewer), & Julie = R (Respondent).
I: Umiddelbart når du læser denne pjece igennem, hvad synes du så om både opstilling og
opbygningen af pjecen og generelt om God Arbejdsgiveradfærd?
R: Altså, jeg synes den er fin nok, for den er meget nem og overskuelig. Øh, men. Jeg synes
det lyder meget spændende alle de tiltag der er heri. Men det der med at så at få ført det hele
ud i livet, det synes jeg måske – det er sådan lidt en.. Kommer de til at læse det her på
skolen?
I: Nej, overhovedet ikke
R: Jamen hvis man nu tænker sådan, jeg sad og tænke sådan da jeg sad og læste den, der
tænkte jeg på min egen skole, at noget af det, det synes jeg faktisk kunne være helt vildt godt
at få gennemført her på skolen. På den anden side også, så tænker jeg også at der er nogen
der skal håndhæve alt det her overfor ledelsen alt det der står. Ikke? For det er fint nok, hvis vi
skal en helt masse ting, men der er også nogen der skal håndhæve det overfor ledelsen.
I: Hvad tænker du, nu hvor du siger spændende – det er meget tvetydigt, det kan både være
positivt og negativt, hvad tænker du som er mest fedt i forhold til den pjece? Hvad virker mest
positivt på dig?
R: Ehm. Jamen det er, det er den info og fakta man får om hvad en god arbejdsgiveradfærd
det er. Det synes jeg var meget interessant at læse om.
I: Ja. Hvis man så kigger lidt igennem, der er sådan nogen måder hvorpå de prøver at sætte
op på, hvordan de skal styre ens medarbejdere – sådan noget resultatstyring, hvor man måler
på resultater hos medarbejderne. Synes du det motiverer dig? Og tror du at det igennem en
implementering kunne motivere dig til at udføre dit arbejde bedre?
R: Ja, det tror jeg faktisk på. For da jeg havde en 9. Klasse, hvor jeg vidste at jeg skulle have
dem til eksamen, og jeg vidste jeg havde den her tid, der synes jeg at jeg ydede et arbejde der
var, nu har jeg førsteklasser, og der gør man selvfølgelig det samme, men jeg synes, at det
der med at man har et eller andet, sådan, hvis man har et eller andet mål – de skal til
eksamen, så skal det fandme være godt. Jeg kan godt lide at der er et mål.
I: Så f.eks. økonomisk gevinst i en bedre karaktergivning?
R: Ja, det kunne det f.eks. være.
I: Bare sådan som interessant – hvor lang tid har du været lærer?
R: 2,5 år.
I: Hvordan tror du dette er med den ældre lærerstand? Hvad vil de sige til resultatstyring og
resultatmåling?
8 R: Det ved jeg ikke, jeg tror ikke de ville være lige så positive som de yngre lærere der lige er
sparket ud fra seminariet
I: Hvad skyldes det tror du?
R: Det skyldes vaner, og at man gør det samme år efter år. Hvor jeg ikke er bange for at satse
nogen gange, og så komme ud med et eller andet resultat, som så ikke er skide godt, men så
finder vi ud af det, og så arbejder vi videre med det. Hvor man er blevet vant til at gøre de
samme rutiner altid.
I: Har du egen mål og præferencer i din undervisning, som du ikke vil gå på kompromis med?
R: Med mig selv, eller hvad tænker du?
I: Ja. Sådan læringsstrategisk. Hvis du nu får nogen mål du skal klare fra ledelsens side, som
du skal ordne, men det kan godt være at du bliver nødt til at gå på kompromis med nogen af
dine egne læringsstrategier, og dine egne mål for at komme hen til deres mål?
R: Problemet er, at min leder han vil kalde mig for perfektionistisk, så det skal bare gøres.
Nærmest for enhver pris, så kan det godt være at det er mig der står tilbage.
I: Men det er også selvom det går ud over din nye arbejdstid?
R: Ja. Det ville det være. Det skal.. Jeg er meget, jeg skal nå det hele, og det kan så godt
være man har alt for meget overarbejde på kontoen nu, det skal bare nås.
I: Sådan generelt i forhold til sådan resultatstyring og resultatmåling, og den her måde man
sætter det her op på i det offentlige. Tror du at en sådan implementering vil øge eller mindske
din trivsel og effektivitet på arbejdspladsen?
R: Ja, det er faktisk et rigtig godt spørgsmål. Jeg synes den er sådan lidt. Jeg tror når nogen
de vil.. Jeg tror det vil dele lærerværelset. Nogen vil være meget stræbende og hive rigtig godt
resultater hjem. Jeg tror det ville kunne dele et lærerværelse, så det kollegialt kunne skabe
splid. For der vil altid være lærere der er mere dygtige end andre, og der vil altid være lærere
der kan hive et bedre resultat hjem end andre. Øh. Og hvis vi så også tænker på kroner og
ører, så vil det også splitte et lærerværelse ad, hvis der er nogen der får en bonus, og andre
der ikke gør.
I: Her på Nymarkskolen, der kan man sige at i har tradition for at være en skole i et lidt mere
belastet område end Søndermarkskolen og Marievangskolen, vil du mene at i har et lige så
godt grundlag for gode karakterer hos jeres elever, som de har på Søndermarkskolen f.eks.?
R: Nej vi har andre udfordringer. Det synes jeg det er tydeligt at se. Nu har jeg arbejdet på
Nørrevangskolen en hel del år, og der havde vi nogle andre forhold derude, som hvor det er
bedre her. Men vi er ikke ligesom Antvorskov, vi har nogle andre udfordringer, som gør at vi
ikke kan præstere det samme. Det er ressourcer det hele handler om. Vi har ikke ressourcer til
alle mulige ting.
I: Skal man så kunne indstille målbilledet, som der bliver snakket om her, efter andre ting man
kan ligesom så at i kommer fra en anden baggrund end Antvorskovskolen.
9 R: Ja, hvis man skulle begynde på det her, så skulle man begynde at indstille det på hvor
mange tosprogede vi har, og hvad det betyder.
I: Ved du hvad, jeg har ikke mere. Tusind tak.
10 Bilag 3:
Forkortelser: Mikkel = I (interviewer) , Ann Kristina = I2 (interviewer 2) & Kate = R
(Respondent).
Transskribering af interview med Kate
I: Umiddelbart Kate, når du læser denne her pjece som vi har sendt til dig, hvad synes du så
om selve God Arbejdsgiveradfærd? Som den bliver fremstillet?
R: Jeg synes at der er ikke noget nyt i det. Det kan godt være at der er noget nyt i, at det ikke
er sat på papir før, men vi ved jo godt hvad det er der virker, for det er jo egentlig det samme
som vi bruger i klasserne. Det kan ikke hjælpe noget at vi ikke også forsøger at rose og
anerkende og lytte til, men vi skal også presse og styre hvilken vej vi skal.
I: Altså i forhold til den form for styring man prøver at implementere, f.eks. din ledelse. F.eks.
præstationsledelse?
R: Jeg tror ikke jeg forstår.
I: Hvis man nu vælger at implementere dette fra ledelsens side, det er lederen der skal
beslutte om han vil prøve at indføre de her måder at styre på, og der handler det f.eks. om at
motivere igennem præstationer. Det vil sige, hvis man har udført et arbejde på tilfredsstillende
hvis, at man så på en eller anden måde får en belønning eller begunstigelse. At man på en
eller anden måde motiverer dig som skolelærer til at udføre dit arbejde på en anden måde.
R: Altså jeg tror at ved at blive belønnet, og nu mener jeg ikke pengemæssigt, men
begunstiget i forhold til, så tror jeg helt klart det ville give noget, for så føler man at man er
med til også at styre, hvordan man gør de forskellige ting. Også selvom en leder er
anerkendende i forhold til hvilken vej, så kan det godt være at lederen ikke ved det på forhånd,
så man kan sige at det er måske meget godt at man selv er med inde over. Og jeg tror på at
uanset hvor slemt noget er, hvis man er med til at styre sin hverdag, så det kan blive så tæt på
det mest spiselige, det tror jeg er mere anerkendelse. F.eks. da vi fik den her folkeskolereform,
der var der nogle ting vi havde dem ude i nogle udvalg. Der var nogle lærer der sagde, det har
vi ikke sagt ja til, det vil vi ikke være med til, og hvor jeg så siger. Det er kommet for at blive,
lad os få det bedste ud af det vi så skal. Og der synes jeg så at vores ledelse de gjorde så det,
at de satte det ud i nogle udvalg, og så var der nogle hørringer i det, og så tog de bagefter
beslutningerne ud fra ressourcer og muligheder. Men vi havde mulighed for at komme frem
med vores eget. Og så er det, at så får vi ejerskab til det.
I: Nu hvor du siger at det f.eks. at det er kommet for at blive, at det er en slags styring i
egentlig ikke har nogen indflydelse på, om det skal implementeres eller ej. Føler du så sådan
en at en sådan en pjece er en form for kontrol fra Folketinget og Regeringen?
R: Altså, det er vel altid en kontrol, hvis de går ind og siger at det er sådan at de vil have det.
Men så skal de også afsætte ressourcer til at gå ud kontrollere det. Vi har nogen gode ideer, vi
kunne godt tænke os at det skulle være sådan og sådan, og så sige at i skal gøre det, men så
længe de ikke kommer ud og kontrollerer det, og så længe der ikke er nogen sanktioner hvis
11 man ikke gør det, så vil den kloge ledelse tage det, som den kan bruge af det. Så man får det
bedste arbejdsmiljø på stedet.
I: Har du egne mål og præferencer i din undervisning, som du ikke vil ændre eller gå på
kompromis med? Selvom det bliver nødvendigt at følge en mere resultatorienteret kultur på
din arbejdsplads?
R: Jeg tror at vi alle sammen har noget, som er rigtig rigtig vigtigt at få ind over. Men
selvfølgelig er vi også nødt til at gå på kompromis i rigtig rigtig lang tid. Og rigtig mange gange,
fordi der er nogle ting som jeg ikke kan nå, og det kan jeg bare ikke, og det er bare rigtig rigtig
ærgerligt, men så i stedet for at gå i sort over at jeg ikke kan nå det, så må man i form af
sparring og hjælp fra ledelsen, så må man gå ind og sige, hvad kan jeg så gøre for at få de
ting til at fungere, så jeg egentlig selv føler at jeg er med inde over.
I: Føler du at du er blevet nødt til at gå mere på kompromis?
R: Meget. Efter den nye folkeskolereform. Jeg kan overhovedet ikke nå det jeg kunne før.
I 2: Så du synes det er en dårlig ting?
R: Jeg synes det er synd for eleverne. Det er synd for folkeskolen og i min verden er det en
nedprioritering, og en afvikling af folkeskolen fordi det er rigtig rigtig svært at nøjes med at
arbejde i de timer, som vi får stillet til rådighed. Og så er det op til dig selv at sige, jamen jeg
skal ikke arbejde derhjemme. Jeg skal ikke arbejde derhjemme. Men det er rigtig rigtig svært,
for man har igennem et langt skoleliv arbejdet, til man var færdig. Vi har jo aldrig arbejdet på
tid før – hvis man sidder ude i kassen ved bilka, de lukker ligegyldigt om kassen er gået i
stykker eller ej – de lukker klokken cirka det. Og det kan vi ikke. Har vi nogle problemer der
opstår, så er vi nødt til at tage det, og så er der noget af det som vi egentlig skulle bruge som
forberedelse eller efterbehandling hvor vi er nødt til at give køb på.
I: I pjecen, for faktisk at snakke lidt videre om det her med at man måske ikke kan nå alt hvad
man vil, så bliver der lagt vægt på at der er klare mål, som medarbejderen skal følge, tror du
det hjælper dig i din stilling at lederen ligesom stiller nogle mål for dig i din undervisning som
du skal følge?
R: Altså vi har jo altid haft målene, trinmålene, fællesmålene, hvor vi siger – det er derhen vi
skal. Og selvfølgelig er det rart at vide, nu kører vi meget omkring visible learning, hvor vi skal
lære eleverne her er målet, og her er vejen til, og du er nået så langt, og ved at gøre sådan og
sådan kommer du videre. Og det betyder altid noget, det er nemmere at arbejde, når du ved
hvor du skal ende henne. Du skal luge den der række roer, når ja – jeg er færdig når jeg er
dernede. Men i forhold til alt, er det rart at vide præcist hvor det skal munde ud henne.
I: I denne her pjece er der meget resultatstyring, og som jeg beskrev før resultatmåling, vil det
øge din trivsel og effektivitet på din arbejdsplads, hvis man gjorde det yderligere resultatstyret.
12 R: Jeg tror på at det, hvis man ligesom siger at du får løn efter hvor høj karakter gennemsnit
du får til afgangsprøven, så tror jeg det vil mindske min interesse for mit job, fordi det er jo ikke
mig der bestemmer hvilket materiel jeg har at arbejde med. Men hvis man ser at børnene
rykker indenfor deres rammer og inden for deres muligheder, så er det jo også en del, det er jo
også vigtigt for mig, det har jo altid været spændende: hvad har de fået? Men, jeg tror at hvis
lønnen bliver resultatløn, så slår man endnu mere af folkeskolens ildsjæle ihjel.
I: Tusind tak.
13 Bilag 4:
Transkribering af interview med Hans Christian
Forkortelser: Mikkel = I (interviewer) , Ann Kristina = I2 (interviewer 2) & Hans Christian = R
(Respondent).
I: jamen jeg håber du har fået læst, eller bare haft lidt tid til at kikke igennem den her
R: jaja.
I:som første spørgsmål, bare sådan helt åben, hvad synes du om pjecen ‘God
Arbejdsgiveradfærd’ sådan umiddelbart?
R: Altså jeg bryder mig bestemt ikke om den. altså det er virkelig endnu en udgydelse fra
moderniseringsstyrelsen, som er ved at undergrave det offentlige system, ikke, ved at sådan ..
og de der hurra ord ikke? jeg kan næsten ikke holde det ud.
I: hvad tænker du ..
R: og så finder man på et nyt begreb, det er så typisk, at så indfører man lige et billede, eller
hvad er det de kalder det ..
I: et målbillede?
R: ja, et målbillede, ik? og det er sådan et eller andet med værdier og sådan noget ikke, og det
er bare .. nu har de fundet på et nyt begreb, et målbillede, og så skal vi bare indrette os efter
et målbillede ik? og det er bare sådan .. endnu en omgang (styring) ik?
Og for mig at sige .. det oser langt væk af at man skal have mere for pengene. Og så pakker
man det ind i banaliteter, som vi alle sammen ved i forvejen, omkring tillid osv, ik, men det det
handler om, for mig at se, og det er jo det moderniseringsstyrelsen i sig selv. . det begreb, det
er et forfærdeligt begreb .. tænk at kalde sig selv for moderniseringsstyrelsen .. men det går jo
ud på at nu skal vi have noget mere ud af folk.
I: så mere for mindre?
R: ja, det er så det det handler om ik.
I: ja, ..
R: altså du sagde min umiddelbare reaktion på det ik?
I: jo. så når du ser at moderniseringsstyrelsen .. når det kommer noget fra
moderniseringsstyrelsen, bare sådan noget generelt så ..
R: så er jeg stærk mistænksom.
I: stærk mistænksom. Så jeg tror næsten at jeg kender svaret på det næste spørgsmål, men
jeg synes alligevel jeg vil stille det. synes du at det vil motivere dig til at udføre dit arbejde?
R: nej det vil det ikke. nej det er noget helt andet, der skal til.
14 I: så som?
R: det er den .. det er nemlig, der er jo også en pointe ik? de er så banale, de mennesker her,
så de tror .. og de mener det også .. kerneydelsen .. jeg tror det står ti gange i denne her
pjece, står der kerneydelse .. hvad fanden mener i med kerneydelse? ik? og det er det der
foregår i øjeblikket overalt ik? det er at man tror at man kan identificere hvad kerneydelsen er,
og det er altid noget der kan måles, sådan at man kan dømme folk, om de gør deres ting eller
ikke gør deres ting, om de skal have ekstra i løn eller om de skal have mindre i løn, det er
kerneydelsen til befolkningen. til borgeren. Men hvis vi tager skoleområdet, så er der så
meget, der ikke kan måles, så det bliver meningsløst, det og gå rundt og sige kerneydelsen..
I: fordi der er så mange?
R: ja, og det vil sige at man forfejler fuldtstændig sit project, faktisk vil jeg påstå at man
ødelægger folkeskolen hvis man hele tiden går og leder efter kerneydelsen, og måler på den,
for så er ens hovedet optaget af det i steden for at være optaget af noget andet. og vi kan jo
se at det er det som sker efter skolereformen, og det er det der foregår.
En tredje ting som jeg så mener, er .. og nu er den her skrevet til staten, og det er jeg godt klar
over, og det kan være at det forholder sig anderledes i styrelser, og departementer osv. men
jeg kan jo se at ledere rundt omkring slet ikke magter deres opgave, de magter slet ikke det
her. Altså hvis de så kunne det her .. men det kan de ikke.
Jeg tror at en dag så går det op for dem hvad de har gjort, at de slet ikke kan udføre den
lederopgave uden at have medarbejderne med på en helt anden måde. for rent faktiskt har
medarbejderne udøvet en stor del at den opgave som er ledelsens arbejde, uden at man har
kaldt det ledelse. Men nu vil man gøre forskel, for alvor, på ledere og ikke ledere, ik, og måske
de bliver stærke ledere og synlige ledere, men de får ikke løst opgaven. og det kan være vi er
lidt ved sidenaf..
I: nej det er dejligt, det er super.
I2: det er godt.
I: så bare, og det kan vi komme mere ind på, måske, om du føler at det så er en form for
kontrol fra regeringen .. fra politikernes side, en sådan her pjece?
R: såden læser jeg det, altså de vil jo sige: nej nej nej, det er jo motivation, ik? men sådan
læser jeg det ikke. for mig betyder det kontrol ik? og det er det der er den inderste hensigt med
det. de siger jo også direkte et eller andet sted, at ledere skal også ledes af ledere, og
bedømmes af ledere hele tiden, de skal kontrolleres af deres ledere ik? og vi ser det i it
anvendelsen i øjeblikket .. og det betyder i virkeligheden rigtig meget at IT er kommet ind på
det her felt, fordi det betyder at man har fået nogle redskaber, som man nu kan bruge og
misbruge, og det bliver værre, det bliver meget værre i løbe af de næste par år. Der får vi i
skolen fx .. der skal indføres en læringsplatform. alle skal arbejde på en læringsplatform. det
betyder de øverste forvaltningslede kan kontrollere skolelederne, som kan kontrollere lærerne,
som kan kontrollere eleverne, og på sidelinjen sidder forældrene, og kan følge med i ret meget
af det ikke.
For det første tror jeg ikke at man kan styre det, jeg tror at det bliver fuldtstændig ustyrligt, en
ustyrlig IT opgave som sådan, ikke. Det er den ene side men så er den også .. der gemmer
sig i den et kontrol, det der kontrol. Og modernisteringsstyrelsen, de kom med en rapport for et
halvt års tid siden hvor der direkte står at man skal til at aflønnes efter præsentation, også på
15 folkeskoleområdet. Det har man ikke turde sige højt før, men det tør moderniseringsstyrelsen
godt at sige. Og det vil altid sige, at så skal man som lærer altid kunne identificere hvad det
vigtige er, og hvad det værdifulde er. Hvordan dømmer de om det, alstå .. ehm .. og det vil
sige at man får en meget mekanisk tilgang til tingene, hvor .. jeg mener at .. der udkom en bog
sidste år som hed bæredygtig skoleledelse, det er sådan et mærkeligt udtryk at sætte det ord
sammen med noget ledelse ik.. bæredygtighed. og de mener det faktisk, et par amerikanere
eller canadiere. Som siger, jamen det der foregår i øjeblikket, det er slet ikke bæredygtigt, det
hænger ikke sammen, det holder ikke, det er ikke holdbart. Og det argumenterer de på på
forskellige måder, fx at man aldrig kikker tilbage, at man aldrig kikker på hvor vi kommer fra,
men kun på hvor vi skal hen, altså, blikket er stift rettet frem ad. og man skal være
omstillingsparat og udviklingsparat osv .. altså lidt den der tankegang som ham der ..
Ålborgprofessoren Brinkman også har skrevet om i sin bog “stå fast”, hvor han tager et opgør
med hele den kultur her og siger, den holder ikke, vi dør af det.
I: Når du siger kultur.. fordi kulturbegrebet er ret relevant for os. hvornår føler du at hele denne
her kontrol og mål kultur gjorde sit indtog? er det noget som er kommet meget pludseligt, eller
er det noget du har mærket gradvist? kan du..
R: jamen det kom jo med New Public Management for 20 .. er det ikke 20 år siden..?
I: jo..
R: i hvertfalt, det er der det starter, ik. ehm, og ..
I: føler du den øget?
R: det er hele den management syn på tingene ik, input, output, og så fik vi fra forskning til
faktura, .. det er fandme også ulækkert, sådan et slogan .. og han sagde det uden
overhovedet at have det dårligt med det ik, ehm .. og i øjeblikket kører det ude på
universiteterne, eh .. der kører et heftigt debat på folkeskoleområdet .. imed at den gruppe
som er imod det der måltyrani .. og så dem der går ind for det ik ..
I: så hele den her New Public Management, med styring fra det private, er der hvor du ser at
der har været den største fælde på ..
R: ja. ja. altså spørgsmålet er jo om vi overhovedet har en offentlig folkeskole om ti år, det
tvivler jeg egentlig på.. fordi det man har sagt til skolelederne i fem år nu .. i fem år ca tror jeg
det har stået på .. det er at de er virksomhedsledere. puha, du er virksomhedsleder. nu er det
tæsket så meget i dem, blandt andet fra kommunernes landsforening, at de ikke lytter mere til
noget andet, altså nu har de lukket for os ik? altså det der skulle være sådan et fællesskab i
en kommune .. omkring fx folkeskolen som institution, det er ved at forsvinde .. der er ikke
noget fælles, så man kan ikke tale til dem som om det er fælles. Man er nødt til at tale til dem
som virksomhedsledere, og så bestemmer de hvad virksomheden skal.
Det vil altså sige at det der var en sammenhængende organisation før det er smuldret, det
forsvinder. Og det kan man så også, altså det kan være at de synes det er godt, det er muligt.
det gør jeg bare ikke. jeg ser værdier der forsvinder, ik.
I: Hvilke værdier er vigtige for dig? altså som du så før at der har været en styring i sådan en
retning?
16 R: jamen det er det der med kulturen, fællesskabet, forhistorien, sammenhængen,
bæredygtigheden, ehm .. i virkeligheden også troværdigheden, for jeg synes ikke de er
troværdige fordi .. de kan nemlig meget sjælden selv leve op til det de sætter i værk.
Det er det andet hovedproblem i dette her cirkus, det er, i morgen laver de det om, så finder
de på noget nyt .. så så den menige medarbejder har i virkeligheden ingen chance, han har
ingen chance for at følge med, og vil hele tiden føle sig bagud. det er stærkt stress skabende,
ik, og den anden ting, som sociologen Rasmus Willig har skrevet om, Kritikkens uvending
hedder hans bog, der kom sidste år eller forrige år, hvor han påpeger at det der sker med
kritikken i øjeblikket .. det kan være fra lærerne, men generelt .. han har undersøgt
socialrådgivere, politifolk etc og det sker hele vegne, at hvis man forsøger at kritisere systemet
.. et eller andet strukturelt .. så har man efterhånden ingen chance. fordi man laver strukturen
om .. den bliver bare lavet om .. så inden man når at formulere det man er utilfreds med, så er
det lavet om. Han siger også skydeskiven flytter sig, de flytter skydeskiven hele tiden. og det
vil sige …
I: tror du det er bevidst?
R: hmm .. det er jo spørgsmålet om det bare er en konsekvens .. det tør jeg ikke sige, men ind
imellem har man en mistanke om at nogen gør det bevidst. det der med at han kalder det
kritikkens uvending, fordi kritikken vender ind mod en selv isteden for. kan man vende det mod
sig selv og sige ej .. kunne du ikke selv gøre det lidt bedre .. det er sådan noget typisk ikke, at
sige det til folk, jamen kunne du ikke gøre det lidt bedre.. jeg har hørt hvad du siger .. det
etyder at der sker ikke en skid .. altså alle de der, han er ved at skrive om det sprog man
bruger omkring det her, hvor han påpeger, at hele det der nye sprog, hvor tingene de bliver
vendt på hovedet, ..
I: Udover kritikken vi har hørt indtil videre, er der så nogle elementer i god arbejdsgiveradfærd
som vil gøre at du bliver mere motiveret eller umotiveret i dit arbejde?
R: der er jo elementer, det er klart, man vil jo være en idiot hvis man sagde at det her var vås
det hele ik? der står jo mange gode ting .. altså der er bare det med det at det bliver koblet på
det andet ikke, det andet projekt som .. jeg mener det er et project, for det er jo en bunden
opgave ik, men der er der mange gode og helt naturlige ting. og også ting som vi kender i
forvejen altså .. nu tager de tillidsbegrebet op igen altså .. men for fanden hvorfor er det .. det
burde jo ikke være nødvendigt.
I: tror du tillid er for at afbøde? tillidsbegrebet tror du det er for at afbøde .. fordi det er en blød
værdi overfor en hård værdi.
R: netop. det kunne man jo godt tænke, at vi må hellere.. og de gør også noget ud af det .. og
selv at tage brodden af en gang imellem, kan man se ik. Det her betyder jo ikke .. og man skal
se sagen fra alle sider, ik, og og hvad de nu siger ik, ehm. .. og derfor er den nok også .. den
er nok svær at afvise. fordi jeg kan jo ikke undgå at bringe følelser ind i det, og mine
personlige erfaringer, og mine egne mål blander jeg jo ind i det. Hvis man nu analyserer det
rimelig nøgternt ikke, så vil mange nok sige jamen det er da helt fornuftigt. det er da meget
fornuftigt .. hvem har noget imod .. ehm .. effektivitet, tillid … men , men da tænker jeg også ..
et sted skriver de noget med et gammeldags .. ehm .. at det er gammeldags at være effektiv
eller et eller andet ..
17 I: nej de skriver at det er gammeldags at man tror at effektivitet og lederens tilstedeværelse
ikke hører sammen..
R: ja. at ligesom at afvise effektivitet ik? der er bare det med det at deres effektivitet er kun en
del af sagen, ligesom det der kerneværdien, jamen hvad drejer det sig i det hele taget om, fx
hvad er en skole for noget? jamen jeg har da ikke mødt nogen der ikke har lyst til at være
effektiv. men hvad er effektivitet? jeg er rasende effektiv nogle gange, hvor det ser ud til på
overfladen, som om jeg ikke laver en skid, og hvis nogen kikkede på mig udefra, så ville de
sige ‘hvad foregår der’ .. men jeg er bare skide rutineret, og jeg kan nogle ting bare sådan her
(knipser med fingrene) .. i løbet af et øjeblik .. det er meget meget effektivt, men det er jo ikke
det de mener, de mener resultater. det er først når det kan måles og vejes og gøres op .. at så
er det effektivt. og derfor er jeg så bange for at fokus bliver lagt der, og alt andet bliver glemt.
Der var en der skrev, og det er så om alt det der med fælles mål i folkeskolen, som man også
diskuterer meget i øjeblikket, det er de der forenklede fællesmål. og jeg gik ind i debatten om
den for nogle år siden, det var da de sad og lavede den, det var nemlig også en meget
interessant process der var, og den er meget parallel til det her .. til diskussionen af det her i
hvert fald. hvor man, da man skulle vælge folk ud til de arbejdsgrupper, til at lave de nye
fælles mål, da skrev man ud, til dem der skulle udvælge dem derude .. og vi vil ikke have
nogle brokkehoveder .. der var nogle bestemte typer af mennesker man ikke ville have. man
ved godt de er der nemlig, man kender dem godt, vi vil ikke have nogle brokkehoveder. det var
den ene ting, den anden ting de skrev ud .. det var så da de arbejdsgrupper gik i gang, blev de
introducerede til deres job med at skrive, at alt som blev skrevet ud fra arbejdsgruppen skulle
indledes med denne sætning, altså i al mail korrospondence, en sætning der gør at man ikke
kan kræve aktindsigt .. journalister fx .. nysgerrige eller brokkehoveder .. de kunne ikke få
adgang til arbejdsprocessen, så det blev afleveret i april månede færdigt, og så kom der en
høring, en høringsperiode .. det er sådan et eksempel på den der .. det hele er lagt til rette
ikke? og så skal den køres, så skal den rulles ud .. ehm .. og der var en der forleden en dag
skrev i Folkeskolen, at undskyld jeg har syndet var overskriften .. det var en lærer der havde
været på lejrskole med to 8 klasser, og der havde ikke været nogle fælles mål, der havde ikke
været nogle mål overhovedet .. han havde arbejdet uden mål i en hel uge, og været i Skagen,
og aldrig havde de lært så meget, vel? og de havde ingen mål. og hvordan skal du måle det
når jeg kommer hjem ikke? men han kan jo mærke når der sker noget med de unger .. deres
kompetence og alt det der .. og det er det jeg mener med at nogle dimensioner vil fuldtstændig
forsvinde.
I: og nogle af de dimensioner som du som medarbejder ser som nogle af de mest relevante?
R: Ja.
I: ja.
R: jeg ved ikke om man kunne pege det .. vi sige til plejeområdet også med de varme hænder
og .. altså nu de skal måles, jamen hvor effektive er de her hjemmehjælpere, og du skal kraft
edeme gøre det effektivt, ik, og så samtalen med fru Hansen, som måske er det aller
vigtigeste, eller ligeså vigtig..
I: nu vi snakker om mål .. har du egne mål og præferencer i din undervisning, eller på din
arbejdsplads, som du ikke vil gå på kompromis med?
R: ja helt klart, altså, de kan komme nok så mange gange med deres .. idiotiske skabeloner og
.. skemaer og konsepter ik, de kommer hele tiden med nye konsepter, .. modeller, nu skal man
18 arbejde efter modeller. Men .. og der kan man jo godt .. der kan jeg mærke en stor forskel på
unge medarbejdere og ældre medarbejdere. Min egen gruppe .. vil .. nogen siger det højt,
mens nogen bare ryster på hovedet og går stille med det ikke .. og siger jaja, godt med dig ..
og siger så “jeg gør som det passer mig” ..
I: og det oplever du på din arbejdsplads, at der er en vis .. afstandstagen fra mål..
R: ja.
I: og det leder og til vores næste spørgsmål, som er om det vil hjælpe dig i din stilling, hvis
ledere .. eller i det her tilfælde Regeringen, satte dig nogle klare mål for din undervisning?
R: ja det er igen .. man tager sådan et sprogligt udtryk, som i virkeligheden kan være
katastrofalt, at kalde noget for klare mål ikke, .. det hed de så, og de gik de så væk fra, og så
kom de til at hedde fælles mål, de hed faktisk klare mål engang, ik. fordi hvad er klart? så
bliver spørgsmålet hvad er det der er klart? hvad var det der er så klart for dig at du kan sige ..
ehm .. jeg var i gang med at tale med en journalist engang, jeg kan ikke huske hvad han ville
tale om egentlig, vi skulle .. så kom jeg til at sige morgensang i skolen tror jeg nok, og så
sagde han “morgensang, sagde du morgensang? .. er det ikke afskaffet?” eh, nej sagde jeg så
.. det kan godt være at det har været afskaffet, men det er stærkt på vej ind igen så, fordi der
er rigtig mange der har morgensang. Det blev han dybt overrasket over fordi det er ikke helt
effektivt hva? ..”og hvorfor fanden skulle i bruge tiden på at stå der .. ik?” (taler somom han er
journalisten).
Jamen det er fordi man ikke har forstået hvad målet er.. med morgensang .. hvis man tror at
det er den danske sangskat, så tager man fejl .. eller det kan det måske også være, men det
vigtigste er at ved at de der 400 elever så står og synger føler at de er en brik i noget stort. det
er det, det er det man skal lære og opleve, ik. “Wauw man, hvor er det stort det her”, og det
kan man kun hvis man er fælles om sådan nogle ting, og laver morgensang .. det er ikke mit
eget lille mål, at nu skal de sætte mål for sig selv, og læreren skal sætte deres mål osv ik, ..
nej vi skal lave oplevelser, store ting, og hvor det er svært at definere hvad målet egentlig er ..
det er så indviklet, ik .. ehm .. så jeg synes at det er lidt afstumpet det her (peger på ‘God
Arbejdsgiveradfærd’) hvor de som sidder deroppe skal bestemme hvordan vi andre skal ik ..
for at have styr på tingene.
I: så deres fornemmelse for målbillede er fuldtstændig .. langt fra det målbillede som du
egentlig oplever på din arbejdsplads?
R: ja, ja, ja.
I: i hvert fald for hver enkelte lærer?
R: ja.
I: tror du .. bare i forlængelse til nogle af vores andre interviews, tror du at det .. at
folkeskolelærere er styrede af kald, mere end de er .. end af fx egen vinding. i forhold til at der
er .. at der har været et skift i lærerstillingen fra at være eget kald, .. hvor man vil gøre noget
godt for helheden og for unge mennesker frem til 18, at der er noget du ser en mulighed for ..?
R: Der var et skift nemlig, som gik fra .. altså groft sagt ikke .. kan man sige, der skete noget
med læreranstanden på et eller andet tidspunkt, at man gik fra kaldet til at være lønmodtager
.. til at have en lønmodtagerbevidsthed. Det skete af mange forskellige grunde .. man blev
ligesom sat ind i et lønsystem, og tiden blev regnet ud og sådan noget, man skulle føre
19 regnskab med sin tid osv, og så var der en stor del af lærerne som gik over til at være meget
lønmodtager bevidste i deres hovedet, og så satte de grænser for .. bum bum bum, jeg går
hjem nu, og alt det der, og så fik vi så en anden tankegang i forhold til kaldet, som måske
prægede det før .. og så kom vi gudskelov væk fra denne lønmodtager tankegang på et
tidspunkt, og fik et professionsideal i steden for, og rigtig mange sagde “wow, det er godt ik”, vi
er ikke bare glade amatører, der har et kald, vi er heller ikke bare banale lønmodtagere, vi har
en profession, vi har selv en professionalisme, vi træffer afgørelser, ik, og vi arbejder med
noget som ingen andre kan .. da den kom ind det var rigtig lykkeligt, men det er det man
angriber nu, ik, så laver man et angreb på det .. på den profession ik, for så er der nu andre
som skal komme og fortælle hvad jeg skal.
Så man kan sige at man er i gang med at nedprøve noget som vi .. som det har taget lang tid
at nå frem til ik, det er hvad jeg tænker omkring det med kald og .. men som jeg også .. jeg
nåede lige at sige at de gamle er noget mere kritiske .. og det er jo også erfaringen der gør
det, og ens sikkerhed. De unge kan være nervøse for deres job, de kan være usikre sprogligt,
og historisk, så der er mange logiske grunde for at det er sådan, altså, .. at de unge trækker
sig lidt tilbage, eller bliver pisse stressede af det her, hvor nogle ældre siger “i kan rende mig i
røven” .. ehm ..
Jeg sagde til nogle forskere, som for nogle år siden skulle interviewe mig om det der
lærecenter .. at vi skulle være fra de der bøger og det der kulturpis, og nu skal det fandeme
være didaktik og læring .. og de der fælles mål de skal vi leve op til .. blandt andet de der IT
mål .. de skal .. (forskerne sagde:) der står jo her.. (HC sagde:) jamen det gør de ikke.. jeg
gør det heller ikke, det bliver ikke til det. og det kunne de slet ikke forstå, de troede at når
noget siger noget, så sker det bare, og det gør det ikke. det sker kun, hvis nogen (fx lærerne)
vil det samme, ik. Det er de jo også inde på, den er jeg med på, at det er de godt klare over
(taler om dem bag pjecen) .. og medorganisationer og alt det der, det er de inde på, .. det
bliver bare ikke sådan.
I: Hvorvidt tror du at en implementering af pjecen vil øge/mindske din aktivitet på
arbejdspladsen?
R: implementering ikk?
I: jo.
R: tror de virkelig .. tror de mennesker der sidder der (peger på pjecen) virkelig at det vil ske?
jeg tvivler på det .. jeg tvivler på at det overhovedet kan implementeres. Hvis det nu blev ..
ehm .. lad os sige at det bliver, sådan som det er beskrevet her, .. hvad så.. hvad siger du vil
det .. ?
I: jamen vil det øge eller mindske din effektivitet og trivsel?
R: i hvert fald ikke trivsel (vil ikke øges) .. altså jeg går ud fra at det betyder .. at det de siger er
at man så skal til at måles på resultaterne .. det vil jo ikke øge trivslen for mig, jeg ved ikke om
det vil gøre det for andre mennesker. om det vil øge effektiviteten, det vil nogen så sige at det
har gjort, fordi der er jo kommet nogle flere resultater, der kan måles. men så mangler de jo en
hel masse andet, vil jeg så sige ik..
I: af det gamle målbillede som forsvinder?
R: ja så har vi mistet ikk?, også den måde kunne vi så gå skævt af hinanden i virkeligheden,
da vi ikke taler om de samme målsætninger for samfundet ik, .. ehm .. jeg går ud fra at de her
20 mennesker .. at de går ind for konkurrencestaten. det begreb. og det gør jeg ikke .. jeg mener
at vi har nogle andre værdier som er meget vigtigere end bruttonationalproduktet, og
konkurrencen med .. kineserne osv ik. så vi kan helt gå forbi hinanden, og de kan eventuelt
nok komme ud og sige at det er godt det her, og giver bedre resultater .. men altså, så står
diskussionen stadigvæk tilbage .. hvad vil vi?
I: ja hvad skal målbilledet være..
R: det er det jeg tænker.
I: men tror du også at det er fordi at der er så lidt mål på det målbillede, som de opstiller, frem
for det målbillede som jeg fornemmer er en del at dit univers .. altså i forhold til sådan noget
som fællesskabsfølelse og derudad .. det der er sværere at måle på end karakter?
R: ja det var også derfor man gik over til at forenkle de fælles mål. man opfandt det der .. men
det var for meget at sige at de skal forenkles .. det kan godt være at det var for meget at sige ..
vi kan ikke leve op til det så laver vi en forenklet .. og så har vi nogen som sagde, som kaldte
dem forsimplede, i steden for forenklede, for så bliver det meget primitivt. der var det med det
at de skulle så sættes ind i en matrix, it mæssigt, det vil sige så man også kunne plotte
resultater ind.
de der arbejdsgrupper fil fx besked på at ordet ‘og’ var forbudt ast bruge når man laver nye
mål, fordi når man laver nye mål måtte man ikke have en sætning der rummer to begreber.
Fordi man skulle kunne klikke af, og det er det her også, man skal kunne klikke af og hakke
noget af og sige “så er det her på plads” ..
Og det næste er så det man vil bruge at aflønne folk med .. det er jo helt fatalt .. og hvis man
skal tale karakter, det er jo påvist at man nu fx på universiteterne lader nogle folk bestå, som
ikke skulle bestå, man giver dem for høj karakter, og det gør man på grund af mekanismer ..
og nu begynder man også på det i folkeskolen .. altså fordi nu er der nogen der sidder og
holder øje med en, og så begynder man at opføre sig anderledes. det er helt grotesk, at man
tror det er løgn, jeg har .. man kan bevise at man fra forvaltningens side sender
karakterberetningerne ind til ministeriet, som man ved er forkert .. og gør det med vilje .. og så
er vi langt ude for mig at se. og det er jo hele systemet der beviliger det.
I: er det konkurencestaten som ..
R: det er fuldtstændig konkurrencestaten ikke. og så er vi langt ude, og så er der noget galt
ikke.
I: jamen det var super, tak for det,
R: ja.
21 Bilag 5: Interviewguide: •
Hvad synes du om pjecen ‘God Arbejdsgiveradfærd’? •
Tror du, at den igennem en implementering fra din leders side, ville kunne motivere dig til at udføre dit arbejde bedre? •
Føler du at pjecen har fokus på øget kontrol fra offentlige ledere? §
Hvis ja, hvordan påvirker denne kontrol dit arbejde? •
Kan du se nogle elementer i ‘God Arbejdsgiveradfærd’ som ville gøre at du blev mere motiveret eller umotiveret i dit arbejde? Hvis ja, hvilke elementer er henholdsvis motiverende/umotiverende. •
Har du egne mål og præferencer i din undervisningstilgang, som du ikke ville gå på kompromis med, og som du ikke vil ændre, selv om det bliver nødvendigt for at følge ‘God Arbejdsgiveradfærd’ hvis den bliver implementeret her? •
I pjecen lægges der stor vægt på at der skal være klare mål, som medarbejderne skal følge. Mener du at det ville hjælpe dig i din stilling, hvis lederen og regeringen satte klarere mål for din undervisning, som du skulle følge? •
Hvis ja, uddyb. Hvis nej, hvorfor (er det fx fordi i har klare mål allerede, eller fordi du vil arbejde mere selvstændigt)? •
Hvorvidt tror du at implementeringen af pjecen ville øge/mindske din trivsel og effektivitet på arbejdspladsen? Hvordan? 22