Juli 2015 - Hus Forbi

hus forbi
nr. 7 juli 2015 19. årgang | pris 20 kr. | 8 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort
Syg
hjemløs
lå alene
i havehus
Fokus på
unge hjemløse
Musik,
velgørenhed
og branding
I
P
O
K
køb kun avisen af sælgere med synligt hus forbi-id-kort som dette.
illegal-kort giver ikke hjemmel til at sælge hus forbi.
hus forbi har intet med projektet illegal at gøre.
hus forbi-id er din garanti for, at du støtter hjemløse
og socialt udsatte.
hus forbi må ikke sælges i togene.
hus forbi
REDAKTION
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Ole Skou, næstformand i Foreningen Hus Forbi
ole@husforbi.dk
Journalistisk redaktør
Poul Struve Nielsen
poul@husforbi.dk
FORSIDEFOTO
Claus Sjödin
KORREKTUR
BRO Kommunikation A/S
LAYOUT
Salomet Grafik
KONTAKT REDAKTIONEN
tlf. 5240 9079, redaktion@husforbi.dk
SALGSAFDELING
John Hansen, tlf. 5240 9069, john@husforbi.dk
Morten Munk Hansen, tlf. 8161 6689, morten@husforbi.dk
Aarhus: Stinne Otte, tlf. 5376 0479, stinne@husforbi.dk
ADMINISTRATION
Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder,
tlf. 5240 9049, rasmus@husforbi.dk
Ruth Kristoffersen, bogholder, tlf. 5240 9089,
ruth@husforbi.dk
Formand for Foreningen Hus Forbi
Ove Abildgaard, tlf. 2920 8490
ANNONCER
Redaktionen, tlf. 5240 9079
Digitalsjasen
Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128, jimmy@husforbi.dk
UDGIVER
Foreningen Hus Forbi
Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N
Tlf. 8993 7474, www.husforbi.dk
DISTRIBUTION
Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse med mere
kan fungere som distributører for Hus Forbi – det vil sige være
udleveringssted af avisen til sælgerne.
Kontakt os på tlf. 8161 6689/5240 9069
(se listen af distributører på www.husforbi.dk).
ABONNEMENT
STANDARDABONNEMENT: 480 kroner
(12 numre om året – inklusive moms, porto og gebyr).
STØTTEABONNEMENT: 680 kroner
Kontaktperson John Hansen, tlf. 5240 9069
Mail: abonnement@husforbi.dk
BIDRAG
Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte
beløbet ind på kontonummer 5324 0243524, Arbejdernes Landsbank.
Mærk indbetalingen ’bidrag’.
TRYK Dansk Avistryk
OPLAG 90.000
LÆSERTAL 499.000 (4. kvartal 2014 og 1. kvartal 2015)
ifølge Index Danmark/Gallup
ANTAL registrede SÆLGERE 2.000
ISSN 1397-3282
Næste nummer udkommer den 1. august 2015.
OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse
og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter
fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde
fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i
mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt
af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et
alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres
primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer.
Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP.
vi støtter hus forbi
| leder |
En chance til
Nu er valgkampen slut. Den tog den retning, som jeg frygtede på forhånd. Især omkring
asylpolitikken blev kappestriden om at være mest hjerteløs markant. Også kontanthjælpsmodtagerne fortsatte politikerne med at tale ned til.
Når jeg har mødt politikere i løbet af de sidste fire år, har de ellers oftest været velmenende og givet udtryk for, at de ville det bedste for de hjemløse og socialt udsatte. Alle
partier, der har været på valg, siger faktisk næsten enstemmigt, at dem, der har hjælp behov, de skal have hjælp.
Alligevel har valgkampen været præget af udspil, som simpelthen vil skubbe flere ud over
kanten og skabe mere fattigdom og flere hjemløse. Jeg er sikker på, at hvis en af de politikere, der har spillet hårdt ud, senere møder en familie, som er blevet offer for deres egen politik, vil de skifte mening. Hvis politikeren møder en familie med børn, der ikke kan gå til fødselsdag, til musik eller idræt, fordi familien rent ud sagt er på røven, så vil den politiker også
sige, at vi må gøre noget for at inddrage den familie i samfundsfælleskabet igen.
Generelt har de politikere, som jeg har mødt, været kede af, at så mange står udenfor.
Og de har set ud, som om de mente det, da de sagde, at det skal vi gøre bedre. På den baggrund er det måske ikke så underligt, at nogle af dem næsten har set ud, som om de i virkeligheden ikke mente det, når de har kappedes om at være den ’hårdeste negl’ i flokken og
slå hårdere ned på en række udsatte minoritetsgrupper end alle de andre.
Det er skidt, hvad en valgkamp kan gøre ved folk. Og det er farligt, for som Grundtvig
lærte os: Ordet skaber, hvad det nævner.
Hus Forbi-sælgerne har været aktive i valgkampen. I forbindelse med folkemødet var sælgerne med til at lave markante aktioner, som satte fokus på det uigennemtrængelige
bureaukrati, som socialt udsatte mødes med fra det offentliges side, og at socialt udsattes dårlige sundhed koster dem 22
leveår sammenlignet med gennemsnitsdanskerne.
To sælgere kom til at spille en særlig rolle. Jørgen blev
valgkampens omdrejningspunkt for en dag, da han greb fat
i Venstres statsministerkandidat Lars Løkke Rasmussen på
Københavns Hovedbanegård. Og Torben har været hovedrolleindehaver i hele valgkampen, for han har hængt i lygtepælene sammen med Helle Thorning-Schmidt over sloganet
Lad os give politikerne en
’Alle skal have en chance til.’
chance til for at skabe forbedMen de toneangivende politikere har desværre været tavringer for socialt udsatte, nu
se med hensyn til, hvilken chance der er tale om. Hvordan vil de
hvor hverdagen truer.
forbedre socialt udsattes vilkår? De udsatte borgere har de kun
inddraget i valgkampen, når de kunne støtte politikernes egen dagsorden og skaffe dem omtale.
Nu er valgkampen heldigvis forbi. Hverdagen truer. Når vi nu ikke kan andet, så lad os
også give politikerne en chance til og håbe, at de vil bruge de næste fire år på at skabe – ikke hvad deres hårde ord har nævnt i valgkampen, men et sundhedsvæsen for alle, nedbringe det stigende antal hjemløse og skabe gode rammer for, at de mest ensomme får bedre
mulighed for at finde fællesskaber, som de kan være en del af.
Poul Struve Nielsen, redaktør
vil du også støtte? Send en mail til redaktion@husforbi.dk
Det koster 9.000 kroner at få sit firmalogo med.
KOMMUNAL
2
| HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang
| indhold |
6
Musik, velgørenhed og branding
9
Salmiakspiritus i vodkaflaske
Hus Forbi-sælger Werner Sørensen er på mirakuløs vis kommet
sig efter at have været offer for
en usædvanligt ondskabsfuld
handling. Han har drukket salmiakspiritus af en vodkaflaske, som
han fik tilbudt af en forbipasserende. Politiet er på sagen og
søger efter manden, der voldte
alvorlig skade på den 52-årige
alkoholiker, som troede, det var
vodka, han drak.
Man behøver ikke vise social
ansvarlighed for at arrangere
musikfestival i Danmark – men det
hjælper. Både i forhold til at skaffe
publikum, frivillige og sponsorer.
Hus Forbi tager temperaturen på
festivalerne, som er vigtige for
socialt og frivilligt arbejde i Danmark, også med hensyn til støtte
til hjemløse.
16
26
To år alene i sengen
Vores nye venner
Hjemløse Lars kom alvorligt
til skade i trafikken, men den
manglende støtte fra Horsens
kommune under genoptræningen er nok det største gok
i nøden. Papirer fra sygehuset
viser, at Lars ifølge lægernes
skøn aldrig burde være udskrevet
uden at have noget sted at bo.
Lars’ historie er om en hjemløs,
der stort set har fået lov at passe
sig selv i et lånt kolonihavehus
trods alvorlig sygdom.
5
12
14
31
32
Sælgerkort får nyt design
Interview med FOA-formand
Alle kan redde liv
X og DUSADUKU
Ny sælger
Hus Forbi-sælgerne nyder godt
af at være inviteret gratis til fodbold i Valby Idrætspark. André
var til sin første fodboldkamp,
Allan fik nyt halstørklæde, Frem
vandt, og næste gang er det mod
den legendariske tyske klub Sct.
Pauli fra Hamburg.
19
“
Alle dem, der burde have gjort noget, de har
intet gjort. Og alle dem, der har hjulpet mig,
har været dem, der egentlig ikke behøvede
have gjort noget.
Lars Basse Christensen, hjemløs, som lå alvorligt syg
i et lånt kolonihavehus i to år.
v/Annemette Lyngh
HUS FORBI
| nr. 7 juli 2015 | 19. årgang | 3
Den unge cirkel
For mange unge starter stadig voksenlivet som hjemløse
tekst og foto:
Poul Struve Nielsen
Foto: Mette Kramer Kristensen
Hus Forbi var med til at fejre jubilæet for, at Grundloven, som blev vedtaget i 1915, ikke kun gav kvinderne, men også de fattige stemmeret. Hus
Forbi-sælger og formand for de hjemløses landsforening, SAND, Steen
Rosenquist, holdt tale ved Minoriteternes Grundlovsdag på Christiania.
hjælp til alkoholproblemer
Socialforvaltningen i København har fået 2,75 millioner kroner
i satspuljemidler til at opkvalificere personale i Beskæftigelsesog Integrationsforvaltningen og
Børne- og Ungeforvaltningen til
at kunne spotte børn eller voksne
i familier med alkoholproblemer,
tage snakken på en god måde og
henvise til relevante alkoholtilbud.
Projektkoordinator Anne Clausen
siger, at de første samtaler med
Fagligt Center og de tværfaglige
områdeledere i Børne- og Ungeforvaltningen viser, at medarbejderne allerede er gode til
at opspore dårlig trivsel blandt
børnene, men de har svært ved at
tage selve samtalen. Det er svært
at bringe alkohol på banen under
en skole-hjem-samtale. |
Det er ved at være gået op for
alle, at den er rivende gal, når et
stigende antal unge må begynde
voksenlivet som hjemløse.
En ny analyse lavet af SPUK
(Socialt og Pædagogisk Udviklingsog Kursuscenter) for Bikubenfonden, Realdania, Københavns Kommune og Helsefonden siger, at løsningerne på hjemløshed skal findes
på tværs af sektorer. Men dem, det
hele handler om, skal også inddrages, siger analysen.
Derfor var repræsentanter fra
ungegruppen i de hjemløses landsorganisation, SAND, også inviteret
til at give deres besyv med på Folkemødet på Bornholm, da offentlige, private og civilsamfundsaktører satte fokus på problemet.
Der er stadig en del skepsis
over for, om det kan lykkes at bryde den onde, og i dette tilfælde også unge, cirkel.
De bedste ideer
I sidste måned bragte Hus Forbi opråbet fra den unge hjemløseramte Andreas Mathiassen fra ungegruppen, som på talerstolen ved
sidste års Folkemøde var så nervøs, at han glemte, hvad han havde på hjerte. Denne gang var han
med i en af arbejdsgrupperne forud for en paneldebat om unge
hjemløse på Folkemødet.
- Jeg tror nok, jeg fik sagt det
hele. Men jeg er bange for, der ikke er nogen, som handler ud fra
de hardcore facts, der kom på bordet. Alle er sandfærdige og siger,
hvad de mener. Men selvom vi har
delt vores bedste ideer, er der ikke
rigtig nogen, der forventer, at der
sker noget, siger Andreas.
De unge med erfaring som
hjemløse efterlyste også, at der
kun var én indgang til det offentlige i form af en koordinerende sagsbehandler. De ønsker mere
mesterlære for unge, som er dårlige til at være på skolebænken,
mentorer og inddragelse samt indflydelse på deres egen situation.
Politisk handling
Københavns socialborgmester,
Jesper Christiansen, gav på Folkemødet udtryk for, at det vil kræve
en supersocialrådgiver, og han tror
aldrig, at vi igen vil få én indgang
for hver borger til systemet.
Nogle af problemerne kræver
også politisk handling, som der ikke er udsigt til. En stor andel af de
unge angiver økonomi som hovedårsagen til, at de bliver hjemløse.
Her ødelægger den såkaldte kontanthjælpsreform, som gør, at unge arbejdsløse i stedet for kontanthjælp får et SU-lignende beløb at
leve for, muligheden for at betale
huslejen. |
unge søger alkoholhjælp på nettet
Horsens Kommune har startet
en landsdækkende online alkoholrådgivning, som der er stigende
interesse for.
Selvom målgruppen først
og fremmest er folk over 35 år,
melder de helt unge sig også på
banen. Jeanette Gytz Olesen, der
er afdelingsleder i TrinHorsens
4
Ambulant Behandling, udtaler i
en pressemeddelelse fra Horsens
Kommune, at man får henvendelser fra en del unge under 20 år,
som har brug for råd til at styre
deres alkoholforbrug.
Alkoholrådgivningen er gratis
og kan foregå helt anonymt. |
| HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang
Andreas Mathiassen i samtale med Søren
Kaare-Andersen, direktør i Bikubenfonden, om unge hjemløses vilkår. Antallet af
unge hjemløse er steget med 80 procent
på fire år.
illustration: Adam O.
Sælgerkort får nyt design
Sådan sikrer du, at du køber avisen fra en rigtig sælger
af Poul Struve Nielsen
Det kort, som alle Hus Forbi-sælgere skal bære synligt, når de sælger avisen, har fået nyt design. De
nye kort udstedes fra den 1. juli.
Fra første september er det gamle
kort ikke gyldigt længere.
Sælgerkortet er købernes garanti for, at salget af Hus Forbi
sker på reglementeret vis. Hus Forbis sælgere vil gerne vise køberne,
at de har det rigtige sælgerkort, så
bed bare om at se det. Hvis nogen
giver sig ud for at være Hus Forbisælger og ikke ønsker at vise sælgerkortet, så køb hos en anden.
Sælgerkort udstedes kun til
lovlige sælgere. Det vil sige sælgere, som Hus Forbi står inde for tilhører sælgermålgruppen: Man skal
være hjemløs, tidligere hjemløs eller socialt udsat for at blive Hus
Forbi-sælger, man skal have lovligt
ophold i Danmark, større tilknytning til Danmark end til noget andet land og kunne tale dansk nok
til at forklare sit ærinde.
Hus Forbi skifter kortet nu for at
forebygge ulovligt salg af Hus Forbi. Der er eksempler på folk, fortrinsvis fra østeuropæiske lande,
som på ulovlig vis har erhvervet et
antal aviser, som de sælger videre.
Hus Forbi er meget tilfreds
med, at du som læser og køber er
opmærksom på Hus Forbi og vores
sælgere. Dette er den første og vigtigste forudsætning for, at vi fortsat kan gøre en forskel for hjemløse og socialt udsatte mennesker i
Danmark.
Andre kort, hvor der for eksempel står Illegal eller Solution
på, giver ikke hjemmel til at sælge
Hus Forbi. |
Sælgerkontrakten kan ses på
www.husforbi.dk
Sådan ser det nye sælgerkort ud.
HUS FORBI
| nr. 7 juli 2015 | 19. årgang | 5
Musik
velgørenhed
&
branding
Man behøver ikke vise social ansvarlighed
for at arrangere musikfestival i Danmark –
men det hjælper. Både i forhold til at skaffe
publikum, frivillige og sponsorer. Hus Forbi
er taget på tur i Festivaldanmark
6
| HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang
af Peter Andersen
foto: Lars Ertner,
fra Roskilde Festival
De gør det i Roskilde, de gør det i Århus og Skanderborg, og de gør det også
i Jelling. Bruger en del af deres overskud fra den årlige musikfestival på
at hjælpe socialt udsatte enten i form
af direkte økonomisk støtte eller ved
at samarbejde med organisationer, der
støtter sociale formål.
Nogle af festivalerne skal bruge hele overskuddet på velgørende og kulturelle formål. Det gælder for eksempel Roskilde og Jelling, som til gengæld er fri for at betale moms. Men
også de nye, kommercielle festivaler, som er åbnet inden for de seneste
år, kan se værdien af at have en social
profil.
- Vi bakker primært op om initiativer i lokalmiljøet, der ligger ejernes
hjerte nær, men hvis jeg sagde, det ikke var godt for vores image, ville jeg
være fuld af løgn. Det er klart, at vi
gerne vil fremstå som en positiv, cool
og omsorgsfuld festival, og der er vores arbejde med velgørenhed en vigtig
del. Hvis man har et positivt brand, er
det også nemmere at få sponsorer og
samarbejdspartnere, siger John Fogde,
der er talsmand for Northside i Århus.
Den fem år gamle festival har
blandt andet indgået et samarbejde
med Kirkens Korshær, som stod for
udlejning og salg af tæpper og regnslag på årets festival (afviklet midt i
juni efter Hus Forbis deadline). For at
flugte festivalens grønne image var
tæpperne lavet af genbrugsmaterialer.
Det sociale kan være cool
- Det ville være let for os bare at give
fem procent af overskuddet til gode
formål og købe aflad, men vi vil helst
involvere organisationerne og på den
måde vise, at vi tager det sociale ansvar seriøst, og at det ikke bare er
branding. Da projektet ’Hjemløs i Århus’ holdt julefrokost i december, donerede vi noget mad, men der var også
roskilde festival
Arrangeres af Foreningen Roskilde Festival, som er momsfritaget og til gengæld donerer alt
overskud til velgørende og kulturelle formål. 2014 var et rekordår med 102.000 solgte billetter og et overskud på 25,8 millioner kroner. Festivalen har tradition for at støtte især udsatte
børn og unge, og her er et pluk i donationerne efter sidste års festival:
| 500.000 kroner til renovering af Ungeherberget i Rådmandsgade (RG60)
| 160.000 kroner til Ventilen Danmark, som hjælper ensomme unge
| 100.000 kroner til Foreningen Enable, som hjælper forældreløse børn
| 100.000 kroner til TUBA, Blå Kors' rådgivning for børn fra alkoholfamilier
| 1,2 millioner kroner i julehjælp til 11 forskellige organisationer.
- Social ansvarlighed må ikke
virke påklistret. Og det skal
være gennemsigtigt, synligt
og forsvarligt.
Henrik Byager, kommunikationsrådgiver
tinderbox
Ny festival i Odense, som har
samme ejerkreds som Northside.
Den første festival fandt sted i
sidste weekend af juni med et
forventet deltagerantal på 25.000
kroner. Tinderbox har fået økonomisk hjælp af Odense Kommune,
og det skal gengældes – men først
hvis festivalen begynder at give
overskud.
- En festival lever af at være i
gensidighed med sin omverden,
og vi har gjort os nogle tanker om
en social profil. Vi vil gerne gøre
noget for Odense, men her det
første år handler det bare om at få
festivalen søsat, siger talsmand Ole
Dreyer.
folk herfra, som stod og stegte frikadeller, fortæller John Fogde.
Northside er lige som den helt
nye festival, Tinderbox i Odense,
delvis ejet af den tyske koncertarrangør FKP Scorpio, som driver en
række rent kommercielle festivaler rundt om i Europa. Det matcher
bare dårligt med den danske tradition, hvor foreninger og frivillige
er festivalernes rygmarv.
Som de nye i klassen er man
nødt til at følge med strømmen,
vurderer John Fogde. Og den vurdering er Henrik Byager enig i.
Han er kommunikationsrådgiver
og holder foredrag om blandt andet
livsstil og branding.
- Roskilde er alle danske festivalers moder og har med sit fundament vænnet publikummet til, at
festivaler ikke bare er en forretning, og at de utroligt mange penge, man bruger på en festival, ikke
bare skal ned i arrangørernes lommer, siger han.
Henrik Byager vurderer, at
det også gør det også nemmere at
skaffe frivillige og sponsorer, hvis
en festival har den rigtige sociale
profil. Også i forhold til publikum,
mener han, det er det vigtigt. Men
det er ikke altafgørende.
- Unge mennesker kan godt lide
at samles og være der, hvor andre
er, og de vælger ikke efter, hvilken
festival der har den mest sociale
profil. Den egentlige drivkraft er,
hvor cool de rigtige mennesker synes, festivalen er. Og der kan den
sociale profil være en vigtig del, siger han.
Frivillige elsker nonprofit
Hos ’alle festivalers moder’ har
man i årevis arbejdet på at få elementer som musik, socialt engagement og bæredygtighed til at smelte sammen, og det har været med
til at gøre Roskilde Festival til et
af Danmarks stærkeste brands. På
den ene side kan festivalens tals-
kvinde uden blusel sige, at ’godhed ikke er noget, vi kæmper for,
det er noget, vi er.’ På den anden
side drives festivalen med Henrik
Byagers ord økonomisk mindst lige
så benhårdt som de kommercielle, når det kommer til aftaler med
musikere og leverandører.
Roskilde Festival holdes i gang
af over 30.000 frivillige, og det
er ikke sikkert, de ville være der,
hvis der var et rent kommercielt
foretagende.
- Vores publikum ved, at vi er
100 procent nonprofit, og vi ved,
at det også betyder sindssygt meget for vores frivillige, at vi har
den profil. Når det betyder meget
for de frivillige, er det også vigtigt
for os at fortælle den historie. For
i den fortælling ligger en anerkendelse af den frivillige indsats, siger
Christina Bilde.
Hun tror såmænd godt, man
kan køre en festival uden nogen
form for velgørenhed indblandet.
Men at signalere bæredygtighed
gør også en festival som Roskilde
mere bæredygtig.
- Første gang bliver man måske frivillig for at hjælpe sin lokale
forening, der har en madbod, eller
måske fordi man ikke har råd til
billetten. Men så bliver man grebet
af fællesskabet og den nonprofittankegang, som flyder hele vejen
ned gennem organisationen. Den
er helt afgørende for, at man bliver
som frivillig, siger Christina Bilde.
Børn af Foreningsdanmark
På de store udenlandske musikfestivaler er der hverken tradition
for at bruge frivillige eller at donere penge til velgørende formål.
Årsagen til, at Danmark skiller sig
ud, skal formentlig søges langt tilbage, mener Poul Martin Bonde, der er talsmand for Smukfest i
Skanderborg.
- Vi er børn af andelsbevægelsen og Foreningsdanmark. Det lig-
HUS FORBI
| nr. 7 juli 2015 | 19. årgang | 7

smukfest
Drives af Skanderborg Festivalklub, som
ikke er momsfritaget, og derfor ikke har
pligt til at donere penge. Festivalen havde
som sædvanlig udsolgt i 2014 (27.000 billetter), og det gav et overskud på godt tre
millioner kroner. Heraf blev 609.000 kroner (20 procent) overført til Smukfonden.
Efter aftale med sponsoren Royal Unibrew
modtager fonden desuden to kroner per.
liter solgt fadøl.
TUBA og Ventilen står også på Smukfondens liste. Men ellers støtter den især
lokale projekter for børn og unge, i 2014
blandt andet:
| 50.000 kroner til AHL-fondens Århuskoloni, der giver børn fra udsatte
familier et gratis ferieophold
| 50.000 kroner til Café Retro i Odder, et
værested for 13-25 årige
| 50.000 kroner til Red Barnet Skanderborgs koloni
| 25.000 kroner til socialtræningsgruppe
for udsatte unge i Horsens
| 10.000 kroner til Broen i Silkeborg, som
betaler for fritidsaktiviteter til børn og
unge i udsatte familier.
northside
Festivalen ejes af den tidligere booker Brian Nielsen, den tyske koncertarrangør FKP
Scorpio og bookingfirmaet Beatbox. Samme ejerkreds står bag Tinderbox i Odense.
Den første festival fandt sted i 2010 i Århus, og sidste år var det bedste år hidtil med
25.000 betalende gæster. Overskuddets størrelse er ikke oplyst.
Northside har indledt et samarbejde med Kirkens Korshær, som solgte og udlejede
tæpper på årets festival. Tidligere i år arrangerede festivalens grundlægger, Brian
Nielsen, golfturneringen Northside Charity Challenge, hvor der blev indsamlet 250.000
kroner, som skal bruges til et kommende projekt for hjemløse i Århus.

ger i idrætsklubberne og alle mulige andre
steder, at vi har et folkeligt engagement,
siger han.
Der lå da heller ingen skjulte brandingmotiver bag, da festivalen for to år siden oprettede Smukfonden, som hvert år
vil modtage 20 procent af overskuddet.
Smukfest kan år efter år melde udsolgt
måneder før, den første akkord bliver slået
an på Bøgescenen.
- Det føltes bare rigtigt. Smukfest er
skabt på begejstring og fællesskab, og hvis
det fællesskab kan være med til at hjælpe
nogen, der har ondt i fællesskabet, så giver
det god mening.
Og det skal ikke bare føles rigtigt. Hvis
et forsøg på at vise social ansvarlighed ikke er ærligt ment, vil det blive afsløret,
mener kommunikationsrådgiver Henrik
Byager.
- Social ansvarlighed må ikke virke påklistret. Og det skal være gennemsigtigt,
synligt og forsvarligt. Hvis de forudsætninger er i orden, kan det være endnu et plus. |
8
| HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang
- Det er klart, at vi gerne vil fremstå som
en positiv, cool og omsorgsfuld festival.
John Fogde, talsmand, Northside i Århus.
Opmærksomhed vigtigere end penge
Kirkens Korshær bruger sit samarbejde med Northside til at engagere
de unge festivaldeltagere
af Peter Andersen
Musikfestivalerne bruger socialt engagement til at
skabe sig et positivt brand.
Omvendt kan festivalerne
bruges til at engagere unge i
socialt arbejde, og det betyder langt mere end de penge,
der kommer ind på selve festivalen, lyder det fra Morten
Aagaard, der er leder af Kirkens Korshær i Århus.
- Vi får vores navn slået fast over for de unge, og vi
håber så, at nogle af dem vil
blive frivillige eller ambassadører eller på anden måde vil
støtte os. En del af Kirkens
Korshærs målsætning er at
sætte fokus på de socialt ud-
sattes situation, og hver eneste gang vi har chancen, skal
vi gøre det, siger han.
Kirkens Korshær indledte
et samarbejde med Northside i 2014, hvor der blev bygget en installation af usælgelige videobånd fra genbrugs-
- For mig betyder
det langt mere, at
de socialt udsatte
får plads på festivalen.
butikkerne. Til festivalen i år
bestod installationen af gamle bøger og havde form af et
hjerte. Desuden stod korshæ-
ren for salg og udlejning af
tæpper lavet af genbrugsmaterialer.
- Højt sat kan vi måske
få 30.000 kroner ind på den
måde, og det fylder ikke meget i forhold til vores samlede omsætning, som er på 30
millioner. For mig betyder
det langt mere, at de socialt
udsatte får plads på festivalen. De fleste deltagere har
liv, som er tålelige og fornuftige. Her bliver de mindet om,
at der er en stor gruppe, som
ikke kommer på festival, fordi de er syge eller misbrugere
eller ikke har penge til det. |
Salmiakspiritus i vodkaflaske
Hus Forbi-sælger udsat for ondskabsfuld handling af forbipasserende
af Birgitte Ellemann Höegh
tegning: Peter Pedersen
Hus Forbi-sælger Werner Sørensen er på mirakuløs vis kommet sig
efter at have drukket salmiakspiritus af en vodkaflaske, som han fik
tilbudt af en forbipasserende.
Når man lever på gaden som socialt udsat, kan ens værste fjender
komme steder fra, man slet ikke
har fantasi til at forestille sig det.
Sådan var det for 52-årige Werner
Sørensen, der en dag i midten af
april sad i al stilfærdighed på en af
de runde bænke foran Amagerbro
Metrostation og drak en øl. Her
sidder han ofte sammen med de
andre af kvarterets socialt udsatte
og drikker øl og snakker.
Men denne dag udviklede sig
helt anderledes end forventet for
Werner Sørensen. Selvom han
har en etværelses lejlighed i Valby, plejer han at ende med at trille
over på natcaféen på Sundholm for
at sove. Sådan kan han bedst overskue sin hverdag. Han har levet så
mange år på gaden, at han har sovet i alt fra vindfang til trappeopgange.
Werner Sørensen oplever ikke
selv at have noget udestående med
nogen i miljøet. Han er for længst
blevet så træt af de slåskampe og
uvenskaber, der dukker op i miljøet, at han er hurtig til at trække sig
helt, når konflikterne opstår.
Mørkt hår og hestehale
- Jeg sad og var midt i at drikke en
øl helt for mig selv, da der kom en
mand omkring de 30 år med mørkt
hår i en hestehale og en lille hund
i snor hen og spurgte, om jeg ville
have det sidste af en flaske vodka.
Der var cirka en halv flaske tilbage. Det sagde jeg ja til. Jeg var ikke
pissefuld, men kunne godt mærke,
at jeg ikke skulle køre bil den dag.
Så jeg drak min egen øl færdig, in-
den jeg tog en tår af flasken, fortæller han.
Derfor nåede manden med
hunden at være væk, inden Werner Sørensen satte munden for
vodkaflasken og tog en ordentlig
mundfuld:
- Jeg kunne lige med det samme mærke, at der var noget helt
galt, for væsken kom meget hurtigt op igen. Og så begyndte det at
brænde i halsen, maven og ganen,
fortæller han.
Werner Sørensen havde ikke
nærværelse til at registrere, hvem
det var, der kom og hjalp ham, fordi væsken gjorde så grufuldt ondt
HUS FORBI
| nr. 7 juli 2015 | 19. årgang | 9
-Jeg vil bare sige til mine kammerater derude:
I skal fandeme passe på, hvad I putter i munden.

- Jeg sad og var midt i
at drikke en øl helt for
mig selv, da der kom en
mand omkring de 30 år
med mørkt hår i en
hestehale og en lille
hund i snor hen og
spurgte,om jeg ville
have det sidste
af en flaske vodka.
på ham. Men han erindrer, at der
var nogle mennesker henne og give ham en tår mælk og tilkalde en
ambulance, der kom med det samme. En af ambulancefolkene lugtede til flasken og konstaterede, at
det var salmiakspiritus, han havde
hældt i sin krop.
Werner Sørensen blev kørt direkte på Rigshospitalet, hvor de
valgte at lægge ham i respirator i
tre døgn.
- Hvorfor ved jeg ikke. Jeg er
elektriker – ikke læge, siger han. I
de første dage efter han kom ud af
respiratoren, havde han en meget
hæs stemme og stadig meget ondt
i halsen.
Bagefter fik han drop med medicin og næring, fordi lægerne
ikke turde lade almindelig mad
10
passere ned gennem hans spiserør. Efter en uge begyndte Werner Sørensen at spise blød kost, og
da han kunne tage almindelig føde til sig, valgte han at tage videre i afrusning på Specialinstitutionen Forchhammersvej på Frederiksberg.
Nu havde han alligevel ikke
drukket alkohol siden hændelsen
på Amagerbro, og desuden var han
ikke stærk nok til at kunne passe på sig selv i den lejlighed, han
i forvejen ikke befinder sig særlig
godt i.
En mærkelig gut
Hus Forbi møder Werner Sørensen på Forchhammersvej, hvor han
holder til på et lille værelse med en
enmandsseng og en række svenske
krimier i skabet. Vi går ned på en
café rundt om hjørnet for at drikke
en kop kaffe.
Han er nu i Hus Forbis varetægt
og skal følges hele vejen tilbage til
Forchhammersvej, for på behandlingsstedet ved de alt om, hvor
massivt alkoholen kan trække i
deres patienter. Det virker ikke på
Werner Sørensen som om, han på
nogen måde har tænkt sig at stikke af. Tværtimod. Han skodder
stilfærdigt sin cigaret foran døren
til caféen og sætter sig hen til et
vinduesbord, drikker sin kaffe og
fortsætter med at fortælle uanfæg-
| HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang
tet af det fadølsanlæg, der står og
knejser to meter derfra. Den vodkaflaske har printet sig mere massivt fast i hans bevidsthed, end
han nogensinde havde forestillet sig – det gælder også dén mand,
der gav ham vodkaflasken med
salmiakspiritus i.
- Han må være en pervers stodder og meget mærkelig gut. For det
er da en kunstig idé at få! Det må
jo være en bevidst handling. For
salmiakspiritus er ikke noget, man
render rundt med i almindelighed,
siger han.
Sagen er nu i politiets varetægt.
Først ville Werner Sørensen ikke
anmelde hændelsen, men da hans
ven havde taget kontakt til Politiet, der siden kom forbi ham på
Rigshospitalet, indvilligede han alligevel.
- Men han er svær at finde.
Der er jo nok mange, der ligner en
mand med dén beskrivelse, jeg gav.
Men hvis jeg mødte ham på gaden,
ville jeg kunne genkende ham.
Helt sikkert. Men nu er folk blevet
advaret, og det er det vigtigste. Jeg
vil bare sige til mine kammerater
derude: I skal fandeme passe på,
hvad I putter i munden, siger Werner Sørensen.
Mit livs opvågning
Oven på den enorme forskrækkelse og hans fysiske smerter, som
salmiakspiritusflasken har givet
Werner Sørensen, er han samtidig af den overbevisning, at der
er stødt noget positiv til den modbydelige og afstumpede hændelse. Werner Sørensen har i sit voksenliv levet i Malmø, hvor han fik
sine to børn, der i dag er voksne.
Hans søn delte han med barnets
mor hver anden uge, mens han har
levet alene med sin datter gennem
hele hendes opvækst.
Siden 17 års-alderen, hvor Werner Sørensen begyndte at drikke
alkohol, har alkoholen fyldt mere, end hvad godt er, i hans liv. Der
har været perioder på et par måneder og op til tre et halvt år, hvor
han har holdt sig helt væk fra alkoholen, men trangen er hver gang
kommet tilbage igen.
- Lynhurtigt, siger han.
For 15 år siden, efter hans børn
var blevet voksne, fik han en dag
nok af sit liv i Sverige – helt præcis hvorfor kan han ikke forklare –
og forlod sin lejlighed med en rygsæk og tog til Danmark, hvor han
i første omgang slog sig ned under
dragebådene i Københavns Kajakklub. Siden da har Werner Sørensen levet på gaden on and off, som
man siger. Fire gange har han været i afrusning på Forchhammersvej og tre gange på et alkoholbehandlingshjem. Men han er hver
gang blevet fanget ind af alkoholen igen. Det har blandt andet betydet, at han i de sidste ti år ikke
har haft kontakt til sine børn, som
han plejede. Men da Werner Sørensen lå på Rigshospitalet, dukkede de pludselig op.
Dejligt gensyn
- Jeg aner ikke, hvem der havde fortalt dem, at jeg lå der, men
min lillesøster kom og besøgte mig
sammen med dem. De var først bekymrede, men så glade, da de så,
hvordan jeg havde det. Og det var
rigtigt dejligt at se dem. Helt sikkert. Nu har vi fået hinandens telefonnumre, og de har endda truet
- Det må jo være
en bevidst handling.
For salmiakspiritus
er ikke noget, man
render rundt med i
almindelighed.
med at komme og besøge mig, når
jeg kommer i behandling, selvom
jeg har sagt, at det behøver de sgu
ikke.
Det besøg, Werner Sørensen
henviser til, bliver på et behandlingssted i Haderslev. Det har hans
kontaktperson, som han har kendt
i et års tid, hjulpet ham med at finde. Det betyder, at han skal direkte fra Forchhammersvej og videre i
behandling. Beslutningen er Werner Sørensens egen, for der er nog-
- Jeg aner ikke, hvem der havde fortalt dem (Werners børn, red.), at
jeg lå der, men min lillesøster kom og besøgte mig sammen med dem.
le ting, der er rykket rundt inde i
hovedet på ham oven på den voldsomme ulykke. Han har fået sit livs
opvågning, hvilket har betydet, at
han har behov for et skift i sit liv.
Fortsat avissælger
Werner Sørensen vil fortsætte med
at sælge aviser, ligesom han har
gjort i de sidste mange år.
- Tiden skal jo gå med et eller
andet, og så synes jeg, det er hyggeligt. Jeg kan faktisk slet ikke lade
være, forklarer han.
Derudover er Werner Sørensen
vild med at bevæge sig. Som gammel orienteringsløber og roer er
det for ham stadig det mest naturlige at bruge sin krop hver dag. Før
han satte munden for den skæb-
nesvangre vodkaflaske, spadserede han mestendels til de steder,
han gerne ville. Det kunne være
fra Christianshavn til Dragør – eller
helt ud til et sælgermøde i Bragesgade på Ydre Nørrebro.
Det har også betydet, mener
han, at han har en forholdsvis sund
krop, som var i stand til at stå imod
den salmiakspiritus, han hældte i
sig.
- Hvis man går hele tiden og spiser regelmæssigt mad som mig, så
tror jeg helt sikkert, det har indflydelse på ens krop. Går du, sætter det sulten i gang, og der findes
så mange væresteder i København,
der serverer mad, så hvis du går
sulten i seng, er det fordi, du ikke
gider bevæge dig.
bedre samarbejde
På turen tilbage til Forchhammersvej går vi og taler om hans
kommende tid, om at overkomme
opholdet på behandlingsstedet og
om hans to børn:
- Jeg har klippet navlestrengen over tre gange, fortæller han og
holder en lille kunstpause, før han
forklarer, hvem der var ejermanden
af den tredje navnestreng.
- Det var på min datters tøs! For
da hun skulle føde, var barnets far
der ikke, og så ville hun gerne have sin far med, fortæller han … går
lidt videre og siger så helt forsigtigt:
- Så du kan nok høre, at jeg hellere må passe på mig selv den her
gang. |
Når region og kommune arbejder godt sammen, får anbragte
børn og unge med psykisk sygdom et bedre og mere sammenhængende behandlingsforløb.
Det er tanken atmed en ny samarbejdsmodel, som medarbejdere
ved døgninstitutionerne under
Center for Socialpædagogik og
Psykiatri i Socialforvaltningen og
Børne- og Ungdomspsykiatrisk
Center i Region Hovedstaden
netop er gået i gang med at
prøve af. Den nye model er ifølge
en pressemeddelelse fra Socialforvaltningen i Københavns
kommune tænkt som en hjælp til
at systematisere samarbejdet omkring den unges behandlingsforløb og skabe en fælles forståelse
af den unges udfordringer. Derfor
lægger modellen op til en mere
systematisk mødestruktur, hvor
teamet omkring den unge både i
psykiatrien og på døgninstitution
og eventuelt forældre og sagsbehandler mødes så tidligt i forløbet
som muligt. |
forældre hjælper
hinanden
ADHD-foreningen har udviklet
deres eget forældretræningsprogram for forældre til børn med
ADHD. Drivkraften er frivillige
fagfolk, og en ny SFI-undersøgelse dokumenterer, at programmet sagtens kan måle sig med
omkostningstunge og langsommelige internationale programmer. |
Politiet leder stadig
Station Amager tager salmiakspritus-hændelsen meget alvorligt
af Birgitte Ellemann
Höegh
Da Werner Sørensen
var blevet indlagt på
Rigshospitalet efter at
være blevet lokket til
at drikke salmiakspiritus af en vodkaflaske, begyndte rygterne at løbe i de sociale
udsattes miljø på Christianshavn, som han
hørte til.
Mange af de alkoholikere og socialt udsatte, som Werner Sørensen plejer at være
sammen med på Amagerbro Metrostation og
Christianshavns Torv
er som Werner Søren-
sen vrede og dybt rystede over, at der går
en mand rundt på fri
fod, som kunne finde på så bestialsk en
handling. Rygterne løber om, hvem manden
kan være, og hvad han
ellers har foretaget sig,
og alle er klar over, at
det vil gå ham bedst,
hvis politiet finder
ham, før de selv gør.
Da politiet fik en
henvendelse fra en
ven til Werner Sørensen om, hvad der
var sket, sendte de en
mand ud på Rigshospitalet, der fik Werner
Sørensen overbevist
om vigtigheden i at
anmelde sagen. Det er
politiet godt tilfredse
med, fortæller fungerende politikommissær
på Station Amager,
Jesper Cederholm.
- Det er umiddelbart en meget skræmmende hændelse, som
har været potentiel
livstruende. Og så er
det i sig selv frygteligt, at det er en i forvejen udsat mand,
der er blevet udsat for
det her. Hvis det sker
igen, har vi nu en sag
og har talt med vidner og personer i nærmiljøet. Men det er en
sag, der er svær at løfte, fordi Werner Sø-
blå blok
og fattigdom
rensen ikke har kunnet bidrage med særligt mange oplysninger
om gerningsmanden,
fortæller han og understreger, at de i politiet ikke har haft
kendskab til lignende
hændelser:
- Vi har ikke oplevet noget, der er sket
på den her måde før,
fortæller Jesper Cederholm og slutter med at
opfordre folk til at rette henvendelse til Københavns Politi på
telefon 114, hvis der er
nogen, der ligger inde
med yderligere oplysninger om sagen. |
De er fuldstændige enige i
blå blok: At bruge kroner og øre
som eneste parametre til at måle
fattigdommen i Danmark er helt
skævt. Alligevel kan Venstre og
Dansk Folkeparti ikke melde
klart ud, om den nuværende
regerings fattigdomsgrænse
fortsætter, skriver Altinget.dk.
Venstres socialordfører, Karen
Ellemann, siger, at det har partiet
ikke besluttet endnu. Men hun
mener stadig ikke, at en fattigdomsgrænse rykker situationen
for mennesker, der har det svært.
Derfor kan hun ikke umiddelbart
se det fantastiske i at beholde
den og kalder det et åbent
spørgsmål, om Venstre vil fortsætte med fattigdomsgrænsen
eller ej efter valget. |
HUS FORBI
| nr. 7 juli 2015 | 19. årgang | 11
Politikere møder Hus Forbis hold af hjemløsejournalister og professionelle, der arbejder sammen.
Ny stemme til de udsatte
Fagforbundet FOA har sat en kampagne om ulighed i samfundet igang. Fordi den næste
Hus Forbi-sælger kan være et tidligere FOA-medlem. Men FOA's formand mener også, at
fagbevægelsen har en særlig forpligtelse. For det var datidens socialt udsatte, der grundlagde den
af Per Ernstsen og Peter Andersen
foto: Lars Ertner
Da fagbevægelsen blev dannet i slutningen af
1800-tallet, var det samfundets svageste, der
fandt sammen. Alene havde de ingen chance for at skabe et ordentligt eksistensgrundlag,
men i fællesskab lykkedes det langsomt, men
sikkert at få opbygget et arbejdsmarked, som
betyder, at selv de lavest lønnede har mulighed
for at leve et fornuftigt liv.
I dag tilhører fagforeningernes medlemmer
mestendels middelklassen. Rollen som ’samfundets svageste’ er overtaget af mennesker, som
er røget helt ud af arbejdsmarkedet, eller som
aldrig har fået chancen for at komme indenfor. Og gruppen er voksende, bekræftet af både
hjemløsestatistik og fattigdomsmålinger.
- Der er i hvert fald nogle,
hvor vi ikke kan se, hvor
deres eksistensgrundlag
kommer fra. Vi har lavet
en medlemsundersøgelse
blandt dem, der er faldet
ud, og det er deprimerende.
Dennis Kristensen, formand for FOA
Denne sammenstilling kommer fra en af nutidens fagforeningsledere, formanden for FOA,
Dennis Kristensen. Han konstaterer, at der især
i de sidste 10 år er sket en forandring i opfattelsen af velfærdssamfundet. Hvor det tidligere var hovedopgaven skaffe jobs, så familierne kunne forsørge sig selv, handler det nu om at
øge udbuddet af arbejdskraft, at skaffe ekstra
hænder til nogle jobs, som måske engang kommer.
Hus Forbi besøger Dennis Kristensen i forbundshuset på Staunings Plads, opkaldt efter
den tidligere statsminister og fagforeningsleder
fra dengang, arbejdernes eksistens endnu stod
på spil. Over for forbundsformanden sidder Per
Ernstsen, selv tidligere aktiv fagforeningsmand
og en af dem, der er røget ud af det rigtige arbejdsmarked. I dag bor han på et bosted i Nordsjælland og bruger blandt andet sin tid på at
sælge Hus Forbi i Helsingør.
Medlemmer i risikozonen
Derouten kan gå rimelig hurtigt, det ved jeg af er-
12
| HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang
faring. Og nogle af de medlemmer, I har, ligger jo
også tæt på grænsen. Er det noget, I tænker over?
- Vi har beskæftiget os meget med ulighed
i samfundet de sidste år. Vi har 4.900 medlemmer, der er faldet ud af dagpengesystemet, siden dagpengereformen trådte i kraft, og vi har
en særlig forpligtelse. Både fordi vi, som du siger, har medlemmer i risiko for at komme ud
på en social deroute, og fordi mange af dem til
daglig arbejder med mennesker, der mærker
konsekvenserne, når maskerne i sikkerhedsnettet bliver større – i daginstitutionerne, i ældreplejen, på sygehusene. Vi har også gadeplanmedarbejdere, som møder nogle af dine kolleger. Kan man i øvrigt sige det?
Det kan man godt, vi siger selv mest hjemløse
eller udsatte.
- Jeg synes bare, vi skal huske, hvor vi kommer fra. Kernen i vores arbejde er overenskomsterne og medlemmerne, men vi vil gerne give
stemme til dem, der har overtaget rollen som
samfundets svageste.
Den deroute, vi andre er kommet ud i, kan også
ramme fagforeningernes medlemmer.
- Absolut.
Jeg har altid betragtet fagforeningerne som vores allierede, men det kommer ikke så meget til udtryk i dagligdagen. Der er ikke ret meget solidaritet
i forhold til, hvad der kunne være.
- Du har ret. Vi er fanget lidt i det net, at vores
kerne er overenskomsterne og medlemmerne.
4.900 af FOA-medlemmer er faldet ud. Har I
prøvet at se på, hvor mange af dem, der har taget
turen længere ned?
- Vi har prøvet at se på, hvor folk er henne,
og hvor mange der er uden forsørgelse. Det var
en pæn andel.
Uhyggelige fortællinger
Så der vil være tidligere FOA-medlemmer, som i
dag er hjemløse.
- Der er i hvert fald nogle, hvor vi ikke kan
se, hvor deres eksistensgrundlag kommer fra.
Vi har lavet en medlemsundersøgelse blandt
dem, der er faldet ud, og det er deprimerende.
’Jeg er nødt til at melde mit barn ud af fodboldklubben, mit barn kan ikke komme til fødselsdage, fordi vi ikke har råd til gaver, jeg er nødt
til at planlægge efter, at mandag besøger vi den
del af familien, tirsdag besøger vi den del af familien, onsdag laver jeg selv mad, torsdag besøger vi den del af familien.’ Vi har nogle uhyggelige fortællinger om et hårdt møde med virkeligheden.
I har lavet nogle pjecer om ulighed. Hvad vil I
gøre mere konkret?
- Vi har lavet en stribe analyser inden for
forskellige områder, og vi har 55 små og store
forslag. Vi har prøvet at kortlægge uligheden,
for eksempel i sundhed. Hvis du tager 60-årige
mænd uden uddannelse eller med korte uddannelser i forhold 60-årige mænd med lange uddannelser – forskellen i levetid er enorm.
Hus Forbis målgruppe ligger cirka 22 år under
gennemsnittet.
- I er i højrisikogruppen. Men går man bare fra Nørrebro til Østerbro stiger forskellen i
levealder for mænd med syv år. I en og sam-
Vi fik officielt en
fattigdomsgrænse
for to år siden.
Andelen af fattige
er på den baggrund fordoblet fra
24.000 til 48.000
på ti år. På alle
områder går det
den forkerte vej
i øjeblikket.
Dennis Kristensen,
formand for FOA
me by. Vi fik officielt en fattigdomsgrænse for
to år siden. Andelen af fattige er på den baggrund fordoblet fra 24.000 til 48.000 i 10 år. På
alle områder går det den forkerte vej i øjeblikket.
Dårlig samvittighed
Er socialt udsatte en dårlig samvittighed i fagbevægelsen?
- Det synes jeg. Undervejs har vi mistet fokus på, at der er nogle andre, der fylder vores
pladser ud i bunden. Og når vi tager fat på det
nu, er det fordi, det er blevet så tydeligt, hvad
der sker.
Kunne man forestille sig, at fagforeningen frygter, at nogle af mine kolleger også kom ind og blev
løntrykkere?
- Det behøver man ingen beskidt fantasi for
at forestille sig. Ifølge TrygFonden kan man ud
fra forskning se, at hvis man sænker de sociale ydelser, vil det på sigt presse de laveste lønninger ned.
Vil leveomkostningerne også falde?
- De vil være helt upåvirkede
Hvor dårligt skal de udsatte i samfundet have
det, før man gør noget ved det?
- TrygFondens konklusion var, at samfundet
skal beslutte, hvad der er et anstændigt eksistensgrundlag. Og for nogle politikere kan man
få den mistanke, at det ikke handler om kontanthjælpsmodtagerne, men om af få presset
lønningerne ned. |
dennis kristensen
har siden 2002 været formand for Fag og Arbejde
(FOA), som blandt andet tæller SOSU-assistenter,
pædagogmedhjælpere, brandmænd og sygehusportører – hans egen profession, indtil han
i 1996 blev fagforeningsmand på fuldtid. Han
betragtes som lidt af et enfant terrible i fagbevægelsen, blandt andet fordi han som den eneste
i LO-toppen ikke er organiseret socialdemokrat.
Og han er suverænt den forbundsformand i Danmark, der er mest aktiv på de sociale medier.
per ernstsen
var i sin tid i lære som flymekaniker, men måtte
stoppe på grund af sygdom. I mange år var han
ferieafløser på Tuborg og samtidig formand for
de arbejdsløse bryggeriarbejdere i København.
Han har også været aktiv i Hus Forbis bestyrelse
og er tidligere formand for SAND (de hjemløses
organisation) i Hovedstaden.
peter andersen
har skrevet som freelancer for Hus Forbi siden
2012. Han er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole og har tidligere arbejdet for Ritzaus
Bureau, Berlingske Tidende og Fagbladet 3F.
HUS FORBI
| nr. 7 juli 2015 | 19. årgang | 13
Alle
kan
redde
liv
Sundhedsdag for socialt
udsatte i Aarhus
Vi uddanner stofbrugere, deres pårørende og folk i miljøet i at bruge Naloxon, siger Ann-Britt Petersen.
af Helle Horskjær
foto: Claus Sjödin
v
ærestedet i Jægergårdsgade i Aarhus
havde i samarbejde
med Hus Forbi inviteret til sundhedsdag. På dagen var det muligt at
prøve førstehjælp, få målt sin lungefunktion, høre om Naloxon og få
hjælp til tænderne.
Billardbordet er i dagens anledning klædt i rødt. En livredningsdukke ligger side om side med
tandbørster, lungemåler og foldere
14
om rygestop. Midt på bordet står
Smokey Sue. Hun har netop røget
to smøger. Det vender vi tilbage til
senere. Sundhedsdagen på Værestedet i Jægergårdsgade er i gang.
Ann-Britt Petersen står for enden af bordet. Hun er sygeplejerske på Gadeklinikken ved Center
for Misbrugsbehandling. Hun er
her for at tale om Naloxon, og med
sig har hun en lille blå taske. Overlevelseskittet.
- Hvis man melder sig til Naloxon-hjælpeteamet, får man den
her taske.
Hun viser indholdet. En sprøj-
| HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang
te med stoffet Naloxon og en næsespray.
- Vi uddanner stofmisbrugere,
deres pårørende og folk i miljøet i
at bruge Naloxon. Hvis de har udstyret her, kan de potentielt redde en person, der har fået en overdosis.
Akut hjælp til overdosis
Ved en overdosis bliver næsesprayen sat på enden af sprøjten,
og behandlingen er enkel: Et sprøjt
i hvert næsebor.
- Du kan ikke gøre noget galt,
når du sprøjter stoffet i næsen.
Den sløvende virkning, som narkoen har, forsvinder, og den normale vejrtrækning kommer tilbage. Det er trygt at vide, at en livsfarlig situation kan afværges af
så mange som muligt ved, at de
bliver uddannet som hjælpere til
Naloxon-hjælpeteamet, fortæller
Ann-Britt Petersen.
I Aarhus er 51 personer i hjælpeteamet. En af dem er Kenneth.
Han var på det første hold, der
blev uddannet for to år siden.
- Jeg har selv været stofmisbruger, og jeg er i et miljø, hvor
overdoser sker. Derfor synes jeg
Din lungefunktion
er som den skal
være for din alder,
men det er nok en
god idé at holde
øje med det, når
du ryger så meget,
som du gør.
Lone Rasmussen, sundhedskonsulent, Folkesundhed
Aarhus
Pust,pust, pust, pust, siger sundhedskonsulenten.
- Vi uddanner stofmisbrugere, deres pårørende og folk i miljøet i at bruge Naloxon.
Hvis de har udstyret
her, kan de potentielt
redde en person, der
har fået en overdosis.
Ann-Britt Petersen. sygeplejerske,
Gadeklinikken ved Center
for Misbrugsbehandling
også, det er vigtigt, at jeg kan
hjælpe. Der skal ikke meget til, før
man kan redde et liv.
Kenneth har endnu ikke haft
brug for sættet, og det er der ikke
mange af dem, Ann-Britt Petersen
har uddannet, som har.
- Der er kun en af dem, vi har
uddannet, der har brugt Naloxon,
så der er også noget forebyggelse i
det, siger Ann-Britt Petersen.
80 smøger om dagen
Michael står på den anden side
af billardbordet. Ved siden af
ham står Lone Rasmussen. Hun
er sundhedskonsulent hos Folkesundhed Aarhus.
Pust, pust, pust, pust, siger
hun.
Michael rækker hende lungemåleren.
- Jeg kan ikke.
- Du skal tage en rigtig dyb indånding og så blæse godt igennem.
Du skal blæse i seks sekunder.
Michael forsøger igen. Det lykkes.
- Det er hårdt, siger han.
- Jeg ryger 80 cigaretter om dagen. Hvis de er hjemmerullede, så
ryger jeg kun 20-30 stykker. Jeg
har røget hash og smøger, siden jeg
var 13.
Michael er 27 år.
- Det ser fint ud. Din lungefunktion er som den skal være for
din alder, men det er nok en god
idé at holde øje med det, når du ryger så meget, som du gør. Du er jo
også stadig ung, siger Lone Rasmussen.
Michael cirkler rundt om bordet. Han går forbi Smokey Sue.
Hun er en dukke og også ryger.
I dag har hun røget to cigaretter,
og det kan ses. Den gennemsigtige kolbe under hende viser, hvor
mange giftstoffer, der går i lungerne.
- To cigaretter og så ser det allerede sådan ud.
Lone Rasmussen løfter Smokey
Sue. Hun håber, at dukken her kan
være med til at skubbe lidt til dem,
der går og overvejer et rygestop.
Det gør Michael ikke, men han
synes, det er en god idé, at der bliver sat fokus på sundhed – også
blandt udsatte.
- Det er ikke tit, at vi får den
mulighed. Jeg synes, det er rart at
få at vide, at mine lunger er gode,
selvom jeg ryger så meget. |
HUS FORBI
| nr. 7 juli 2015 | 19. årgang | 15
Foto: Claus Sjödin
To år alene i sengen
Horsens Kommune lod handicappet hjemløs bo nødtørftigt i et kolonihavehus
af Poul Struve Nielsen
Da Lars Basse Christensen en vinteraften kører hjem fra indvielsen af Kirkens Korshærs
ny varmestue i Horsens på sin elscooter, siger
det bang. Han bliver ramt af en bilist, som ikke
overholder sin ubetingede vigepligt. Lars bliver
kørt til Horsens Sygehus, hvor de konstaterer,
at han har brækket sit højre ben.
Det er det, man kalder deja-vu. At han oplever noget, han har oplevet før.
Et par år forinden er han også kørt gennem
det centrale Horsens i en aftentime. Da kører
han ikke elscooter, for han har sin fulde førlighed og en rigtig scooter. Men han kører ind i en
ambulance og kommer rigtig galt afsted med sit
venstre ben.
- Jeg kommer kørende på den vej, der løber parallelt med gågaden på min scooter fra T
Hansen og kører bag ved en ambulance midt
nede i Horsens. Jeg ser, han bremser, og jeg
bremser. Jeg bliver distraheret af noget, der
sker inde på fortovet, da ambulancen pludseligt står stille. Jeg kaster mig ned, men mit ben
kommer i klemme mellem gangpanelet på ambulancen og forgaflen på min scooter, fortæller Lars.
Han erkender klart, at han selv er skyld i
ulykken med ambulancen.
- Det var min fejl, ingen diskussion. De sagde: ’Hvis du vil køre med, kan du bare banke
på.’ Men de kørte de mig på sygehuset.
25 grader forkert vinkel
Efter sammenstødet med ambulancen siger kirurgen før operationen til Lars, at det er en
vanskelig opgave, han skal i gang med. Da Lars
vågner efter operationen, udbryder han:
- Det her, det er en fejl, det sidder forkert.
Lars’ fod sidder i en 25 grader forkert vinkel.
En lægefejl, sygehuset erkender og tager som
en tilståelsessag. Nu kører der en erstatningssag.
- Til sidst smadrede jeg værelset.
Så fik jeg bare lov at ligge der.
Til sidst hængte jeg mig selv i
alarmsnoren.
Ulykken er den direkte årsag til, at han i
dag kun med møje og besvær kan lempe sig ud
af sengen, få sit tøj på og bakse sig ud på svalegangen i ejendommen, ind i elevatoren og ud
i gaden.
tidslinje
Født i 1963.
1983: Uddannet slagter.
1984-85: To års fængsel for røveri.
1984-90: Forskellige jobs i Danmark,
blandt andet i et tivoli.
16
1990: Flytter til Sverige,
omrejsende tivol med mere.
2000: Får tvillinger.
2001: Gift med børnenes mor.
2002: Kommer ud for ulykke i Spanien
og vender hjem fra Spanien.
| HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang
2003: Begynder at tage heroin.
2003-2005: Stofbruger i det skjulte. Forskellige afgiftnings
programmer, arbejder på
at komme af stofferne.
2005-2007: Bor på forsorgshjem i
Danmark.
2007: Fængsel i Sverige.
Overflyttes til Vestre Fængsel.
2009: Løslades og kommer
til Horsens.
Foto: Poul Struve Nielsen
Nu har Lars fået en lejlighed. Men det er stadig noget af et projekt at få tøj på og komme ud i byen.
Fejlbehandlingen indgår også i en række begivenheder, der har gjort det usædvanlig svært
for Lars at holde balancen gennem livet. Nogle
gange er han snublet over sine egen ben. Andre
gange støder han hovedet mod systemet.
Den manglende støtte fra Horsens Kommune under genoptræningen er nok det største
gok i nøden. Papirer fra sygehuset viser klart,
at Lars ifølge lægernes skøn aldrig burde være
udskrevet uden at have noget sted at bo.
Lars’ historie er historien om en hjemløs, der
stort set har fået lov at passe sig selv trods alvorlig sygdom.
Nogle vil betragte ham som rodløs. Andre,
han har mødt på sin vej gennem livet, vil sige,
at han er en rod. Han har været lastbilchauffør
og haft hus og familie i Sverige, han har siddet
i fængsel, og han har været stofbruger og Hus
Forbi-sælger på Vesterbro.
Da han kører galt har han gennem flere år
været hjemløs. I tre uger har han boet i en kolonihave, som han har lånt af en ven, der er træt
af at have ham boende på sofaen.
Men kolonihaven er ikke egnet som bolig,
slet ikke for en patient med et så alvorligt brud
på benet. Kommunen er ellers blevet advaret,
men for at forstå, hvor dårligt det offentlige i
det hele taget er indrettet til at hjælpe en mand
som Lars, kan vi starte med indlæggelsen på
sygehuset i Horsens.
Ingen behandling for smerter
Lars har været stofbruger i mange år. Derfor
mærker han ikke en dosis morfin, der vil få andre til at sove tornerosesøvn, uanset hvor mange smerter de har.
- De ville give mig morfin. Han kom med
fem milligram, og jeg sagde: ’Jeg er gammel
narkoman. Jeg er vant til fem gram, så det der
virker ikke på mig.’ Han giver mig sprøjten. Det
ender med, at jeg må have en kammerat ud at
købe et gram. Jeg måtte sidde og fixe og selvmedicinere på sygehuset, fortæller han.
Lars bliver kørt forgæves en enkelt gang
til Aarhus, hvor operation bliver udsat. Da han
kommer tilbage til Horsens, bliver de ved med
at give ham doser på fem milligram. Det tager
ikke smerterne, som er voldsomme.
- Til sidst smadrede jeg værelset. Så fik jeg
bare lov at ligge der. Til sidst hængte jeg mig
selv i alarmsnoren. Så klippede de snoren over
og gav mig en lille sprøjte mere. Så smadrede
jeg pæren og stak mig selv i armen. Så kom der
en overlæge og sagde: ’Det er ikke en rimelig
opførsel.’
Først da han igen har været i Aarhus og er
blevet opereret, har Horsens Sygehus lært lektien og sørger nu for at give Lars en dosis morfin, som er tilstrækkelig til at dække hans
smerter.
Men det er stadig kun begyndelsen på et
sygdomsforløb, som er både tragisk og absurd.
Efter operationen, som altså går galt, noterer
lægen, hvad Lars kan fortælle om sine leveforhold og boligforhold, blandt andet at han er
hjemløs.
- Men kommunen har aldrig accepteret det.
En af grundene til, at det er gået så dårligt, er
dårlige levebetingelser. Det står i papirerne,
fortæller Lars.
Da han et par uger senere skal udskrives,
spørger de på sygehuset, hvor Lars skal udskri-

Foto: Poul Struve Nielsen
- Så sendte de lige en elektrisk sygehusseng med ud i
havekolonien, så plejerne kunne løfte mig. Der var bare
ingen strøm, så det kunne de ikke alligevel – og der var
heller ingen vand for den sags skyld.
HUS FORBI
| nr. 7 juli 2015 | 19. årgang | 17
Foto: Claus Sjödin
ves til. Han svarer: ’Jeg er hjemløs.’ De spørger
igen: ’Har du ingen steder?’ Lars svarer: ’Nej,
jeg bor på gaden. Jeg ved ikke, hvad jeg skal
gøre.’ Personalet svarer: ’Det ved vi heller ikke,
for vi skal bruge din seng fra på mandag.’
’Damer’ fra kommunen
Der kommer en administrativ medarbejder fra
sygehuset og spørger, om Lars ikke har noget
familie eller nogle venner. Da han svarer ’nej,’
kommer der en ’dame fra kommunen.’
- Jeg er væltet på alle
mulige tænkelige måder.
Jeg har ligget midt om natten
i ti graders frost og råbt
om hjælp.
- Hun sagde: ’Vi har fundet et plejehjem, og
der kan du være i to dage.’ Så havde de fundet
et andet plejehjem, hvor jeg kunne være fem
dage. Så vidste hun ikke, hvad man så skulle
gøre. Hun havde altså en plan for syv dage, fortæller Lars.
Så kommer han til at sige noget, han har
fortrudt lige siden. Han siger: ’Det er jo rent til
grin, det her. Så kan I lige så godt sende mig ud
i min kolonihave igen.’
- Det skulle jeg aldrig havde sagt. Så sendte
18
| HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang
de lige en elektrisk sygehusseng med ud i havekolonien, så plejerne kunne løfte mig. Der
var bare ingen strøm, så det kunne de ikke alligevel – og der var heller ingen vand for den
sags skyld. Der var hverken bad eller toilet, siger Lars.
Han fortæller, at kommunens folk endda må
rive en væg ned for at få sengen ind.
- Der kom så en hjemmepleje hver dag for
pinderensning, for jeg havde de der pinde i benet, der skulle renses hver dag. De rynkede noget på næsen over de forhold, jeg boede under.
En svinesti. De måtte selv have vand og sprit
med. Jeg fik også et sengebord og en toiletstol,
men der var intet toilet. Men jeg fandt anvendelse for toiletstolen ude i haven, hvor jeg fik
gravet et hul under den, siger Lars.
Det skal for god ordens skyld tilføjes, at om
sommeren er der rindende vand, og Lars har
skaffet en generator, så lidt strøm er der også.
- Da jeg skulle udskrives, spurgte jeg: ’Hvad
skal jeg leve af derude?' Jeg havde ingen penge. Maden var rådden, generatoren var løbet
tør for benzin. Der var ti dage, til jeg fik penge.
Hvad skulle jeg leve af i de ti dage?
Det ender med, at Lars møder endnu en ’dame fra kommunen.’
- Hun havde fået en opgave, hun ikke rigtig kunne forstå. Hun skulle købe noget benzin
til min generator, og jeg skulle have noget mad.
Hun købte fem liter benzin og noget mad. Så
spurgte hun: ’Hvor længe varer det benzin?’ Til
i aften, svarede jeg. ’Jamen, hvad skal du så leve for?' spørger hun. Jeg siger: ’Ja, det spørger
jeg dig om.’ Hun kom med fem liter benzin og
mad for 300 kroner, og det skulle jeg leve af i ti
dage. Siden så jeg ikke skyggen af kommunen.
De kom aldrig derud, siger han.
Jobcentret
Der er dog en instans i det kommunale system,
som uophørligt viser interesse for Lars.
- Det var kun Jobcentret, der ville have mig
til samtale. De kunne ikke forstå, at jeg var syg
og lå der og ikke kunne røre mig, siger han.
Heldigvis er der et menneske i Horsens, som
faktisk bekymrer sig om Lars; en gammel kæreste, som han har arbejdet i omrejsende tivoli med som ung, og som, stadig er venner med
– også selvom han har boet i udlandet, har været gift og fået børn og har været stofbruger og
hjemløs.
- Havde det ikke været for min veninde,
havde jeg ikke kunnet eksistere. Hun har slæbt
tonsvis af vand, benzin og gas op fra parkeringspladsen.
Det er et stort problem for Lars hver dag at
komme ud af sengen og op i kørestolen. Han
skal have åbnet dørene til kolonihavehuset. Så
kører han med kørestolen op til sit udhus, som
ligger mere end hundrede meter væk, så han
– til naboernes forståelige forbandelse – kan
starte generatoren op.
- Jeg er væltet på alle mulige tænkelige må-
Foto: Poul Struve Nielsen
der. Jeg har ligget midt om natten i ti graders
frost og råbt om hjælp.
Tyveri har Lars også været udsat for i havekolonien. Efter en julemiddag i fire dage hos
nogle venner er alt væk, bortset fra sygehussengen, da han kommer tilbage.
Lars beder om hjælp til at få et bad. Kom-
- Alle dem, der burde have
gjort noget, de har intet gjort.
Og alle dem, der har hjulpet mig, har været dem, der
egentlig ikke behøvede have
gjort noget.
munen henviser ham til Hatting Plejehjem.
- Men det var mit eget problem, hvordan
jeg kom derud. Det ville koste 300 kroner for
en taxa hver vej.
Måneder uden bad
Resultatet er, at der går måneder, hvor Lars
ikke kommer i bad.
- Plejepersonalet tog sig kun af mig fra
knæet og ned, fortæller han.
Veninden vasker Lars, og hun kører ham
også ud til Hatting nogle gange, hvor hun har
en bil til rådighed.
- Men når jeg var til genoptræning, fortalte
jeg, at jeg desværre heller ikke har været i bad
i denne måned. Så blev der sommetider rykket
en halv time af personalet, så jeg kunne få bad
dernede. Men alle dem, der burde have gjort
noget, de har intet gjort. Og alle dem, der har
hjulpet mig, har været dem, der egentlig ikke
behøvede have gjort noget, fortæller Lars.
I to år ligger han det meste af tiden fastspændt i en seng.
- Det tredje år begyndte jeg at blive lidt
mere mobil. Jeg kunne komme ud i kørestolen,
passe haven og sådan noget, selvom det ikke
var fedt at køre med en kørestol i en kolonihave, fortæller Lars.
Til sidst får han endelig en lejlighed. Men
først efter, at kommunen har ladet ham leve
på en generator og koldt vand i sommerhalvåret i et kolonihavehus i tre år.
Til jul i 2014 får han en julegave fra kommunen, som han har drømt om i lang tid:
elscooteren. Han bliver langt mere mobil, og
nu kan han skimte et lille lys i mørket. Efter færdselsuheld nummer to har Lars været
igennem en hård genoptræningsperiode på et
halvt år. Han kører flere erstatningssager for
at få kompensation for tabet af førligheden,
og han glæder sig til at nå så langt med genoptræningen, at han kan komme mere ud med
sin elscooter og måske begynde at sælge Hus
Forbi igen. |
samarbejde
Det er svært at finde nogen undskyldning
for, at en kommune parkerer en syg hjemløs
i en havekoloni, som de har gjort med Lars
Basse Christensen. Først og fremmest har
han hjælp, fordi andre mennesker har hjulpet ham. Udover hans veninde er det især
korshærspræst Jakob Hjørnholm fra Kirkens
Korshærs varmestue i Horsens.
Der bliver nu holdt møder mellem hele
det team, der har til opgave at hjælpe Lars.
Det gælder fysioterapeuten, ergoterapeuten, støttekontaktpersonen fra Horsens
Kommune, en repræsentant fra Velfærdsog Sundhedsforvaltningen, en repræsentant
fra misbrugscentret og korshærspræsten.
Hvis det lyder af mange mennesker, så
er det bare det antal medarbejdere, socialt
udsatte i reglen som minimum skal forholde
sig til. Og de skal selv finde rundt i systemet, så allerede her giver mange op. Derfor
er det vigtigt – og desværre usædvanligt, at
indsatsen koordineres.

HUS FORBI
| nr. 7 juli 2015 | 19. årgang | 19
Foto: Claus Sjödin
Der skal helst være
et godt samarbejde
Politiker vil spørge til Lars Basse
Christensens sag i forvaltningen
Socialdemokraten
Ellen T. Schmidt, som er
formand for Velfærdsog Sundhedsudvalget i
byrådet i Horsens, kan
ikke besvare spørgsmål om
enkeltsager. Men hun vil
gerne svare på, hvordan
Horsens som kommune
i fremtiden vil undgå, at
hjemløse, der har været
indlagt på sygehus, bliver
udskrevet til gaden eller til
andre forhold, som er i vejen for personlig hygiejne,
fornuftig indtagelse af mad
og drikke, genoptræning
og opretholdelse af basal
menneskelig værdighed.
- Helt generelt er
vores holdning og det, vi
arbejder efter i Horsens
Kommune, at vi forsøger
at have et så tæt og godt
samarbejde med hospitalet
som overhovedet muligt.
Vi har forsøgt at have to
sygeplejersker fra ældre
og omsorg som koordinatorer, og som er altid er
inde over, når en patient
20
bliver udskrevet til vores
hjemmepleje, siger Ellen T.
Schmidt.
Hun erkender, at der er
forskel på ældeplejen og
på, når det er en hjemløs,
det drejer sig om.
- Vi har ikke specielt
snakket om, hvordan det
er, når en hjemløs bliver
udskrevet. Men vi har et
forsorgshjem, Sølyst, hvor
der altid er plads til en
hjemløs. Det undrer mig,
når det er sådan, at man
ikke har taget kontakt.
Men det kræver selvfølgelig et samarbejde med
kommunen.
- Jeg ved, at hvis der
kommer en hjemløs og
banker på vores dør, er der
en plads den samme nat.
Min umiddelbare reaktion
er, at det her kunne jeg
meget godt tænke mig at
følge op på, og derfor vil
jeg spørge til sagen i forvaltningen, når jeg finder
ud af mere om sagen, slutter Ellen T. Schmidt. |
| HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang
Sådan blev det til hårde stoffer
I Sverige var der kun en behandling: en kold tyrker
- Jeg havde holdt mig langt væk fra misbrug, bortset fra hash, ind til blev 30. Jeg
havde fået en fængselsstraf for hash i Sverige, men da jeg kom ud, sad mine venner med det der sølvpapir. Jeg sagde: 'I må
være skudt i skallen', fortæller Lars Basse Christensen om sin første erfaring med
heroin.
Sådan var hans holdning indtil et halvt
år senere.
- Jeg kørte galt på familieferie i Spanien og smadrede store dele af kroppen. Min
hofte sidder stadig skævt. Tre måneder tog
- Jeg kørte galt på familieferie i Spanien og smadrede
store dele af kroppen. Min
hofte sidder stadig skævt.
det for SOS at få mig hjem. Jeg ved ikke,
hvad de gav mig, men jeg var som en zombie. I Sverige skulle jeg bare ud at gå. Da
fik jeg ketogan, og det rakte ikke helt, så
jeg købte lidt ekstra på det sorte marked.
- Så var der det der sølvpapir. De sagde, at det ville tage smerterne, og det gjorde det. Jeg prøvede rygeheroin en gang
og fik en smertefri dag. Men jeg holdt op.
Efter et par dage havde jeg det ikke helt
godt. Og min kammerat sagde: Prøv du
bare at tage et sug her, så får du det bedre.
Til sidst gav jeg efter. Bing, så var verden
god, og så kørte rouletten.
- Sådan kørte det gennem ti år. Det
lykkedes nok at skjule det i tre år. Min kone opdagede det rimelig hurtigt, og hun
følte sig afhængig af det. Hun hjalp jo til.
For hun kunne ikke holde ud at se mig ligge og være syg i tre dage og brække mig.
Hun har virkelig kæmpet. Jeg havde 100
procent support fra både hende og hendes
familie til at starte med. Men de blev trætte af at blive fyldt med løgn, og du er jo en
stor løgner som narkoman.
- Til sidst gik hun også til kommunen,
og det er det værste, man kan gøre i Sverige. Du får ingen hjælp. For i Sverige kan
du ikke være i misbruger, det er ikke accepteret. Hvis du er alkoholist, kan du ikke fyres fra dit arbejde. Så er du syg og får
alt mulig hjælp. Men hvis du er narkoman,
er der ingen hjælp at hente. Gennem sygehuset kom jeg på sådan en afgiftning,
hvor jeg blev spærret inde. Så fik jeg bare
en kold tyrker. Det med metadon og subutex, det fandtes ikke, ligesom herhjemme,
hvor jeg kan hente min metadon for en
uge. Bliver du anholdt i Sverige, bliver du
bare hældt i en celle. Jeg blev kørt på sygehuset to gange, fordi jeg var ved at dø.
- Indimellem tog jeg til Danmark. Jeg
levede på gaden og i Istedgade. Jeg har ligget på gaden på Maria Kirke Plads og fået en anden mand til at stikke mig halsen.
Så langt var jeg ude, men det handlede for
mig om en ting, og det var at overleve dagen. |
Starthjælpen gjorde Lars hjemløs
Huslejen var 6.000 kroner om måneden, han havde kun 4.000
Da ægteskabet går i opløsning efter seks år, og Lars Basse Christensen har været en tur i dansk fængsel og er kommet ud igen, kommer
han til forsorgshjemmet Solvang i
Glostrup, hvor han bor i halvandet
års tid med mulighed for at se sine
børn hver anden weekend.
- Men jeg dummede mig med
nogle stoffer og kom i fængsel
igen. Jeg skulle skaffe penge til
weekenderne, når jeg var sammen
med børnene. Det rakte starthjælpen og huslejen på forsorgshjemmet ikke til.
Lars bliver arresteret i Sverige
med nogle stoffer. Igen søger han
om at komme til Danmark. Med
det samme. Han skal væk fra abstinenserne.
- Jeg kom i Vestre Fængsel, og jeg
kom straks på metadon, siger Lars.
Under afsoningen af den straf
mistede Lars kontakten til sine
børn. Denne gang flytter han til
Horsens efter løsladelsen.
- Jeg tog adresse hos min veninde, fordi jeg skulle prøveløslades. Jeg valgte bevidst Horsens for
- Jeg har aldrig været
så glad som i de første
tre uger i kolonihaven.
Da begyndte jeg at
lægge planer for,
hvad der skulle gøres.
at komme væk fra alt det i København. Medarbejderne i rusmiddelcentret i Horsens kan jeg også
kun sige godt om. De har gjort et
kæmpe arbejde. Jeg kan ikke prise
dem højt nok. Jeg betalte en tredjedel af huslejen, og jeg fik starthjælp fra kommunen, som svarer
til 4.000 kroner. De trak mig 800
kroner, fordi jeg var blevet samlevende. Hallo! Jeg boede sammen
med en mand og en kvinde, som
var et par.
- Kommunen visiterede mig til
Sølyst, men jeg havde 4.000 kroner
om måneden, og det kostede 6.000
kroner. Jeg sagde: ’Så er jeg hjemløs fra dags dato.’ De sagde: ’Vi
skal have en adresse. Så skrev jeg:
’P-pladsen ved Bilka’. Så skulle jeg
oplyse alle i kommunen om, som
kunne hage interesse i at få fat på
mig, hvor de kunne finde mig.
- Jeg sov der sommetider. Ellers
i trappeopgange og rundt omkring.
Jeg var så langt ude og deprimeret.
Jeg prøvede at tage mit eget liv flere gange, men det mislykkedes.
- Men så var der en kammerat, som var træt af, at jeg altid ville sove på hans sofa, så jeg overtog
hans kolonihave.
- Jeg har aldrig været så glad
som i de første tre uger i kolonihaven. Da begyndte jeg at lægge planer for, hvad der skulle gøres. Det
var min drøm, der var opfyldt. Bare jeg kunne få lov at leve mit liv
derude, var alting bare så suverænt godt. Det var som at vinde en
million i lotteriet. Det var noget at
bygge på. Jeg begyndte at lægge
planer for fremtiden, fortæller Lars
Basse Christensen.
Så er det, han rammer ambulancen. |
Foto: Claus Sjödin
Lars er taget med fotografen ud til kolonihavehuset for at vise ham det. Og bum, så sad han på rumpen. Det er ikke et nemt sted at bevæge sig rundt med hverken
el-scooter, kørestol eller krykker.
HUS FORBI
| nr. 7 juli 2015 | 19. årgang | 21
unge møder unge
Hus Forbi samarbejder med eleverne fra Vallekilde Højskoles journalisthold. Det er unge mennesker, der arbejder på at komme ind på en af
journalistuddannelserne i Danmark. De skriver til Hus Forbi om hjemløse og socialt udsatte jævnaldrende. Journalist Morten Bruun fra Redaktionen.dk
har været projektleder og styret de unges arbejde sikkert i havn på Hus Forbis redaktion.
Modelfoto: Mette Kramer Kristensen
ungeunge
Mere end dobbelt
så mange unge hjemløse
Tallet er steget støt i den tid, der har været hjemløsetællinger
af Jasmin Lennert,
Vallekilde Højskole
Når rapporten bag hjemløsetællingen til august bliver offentliggjort, står det klart, hvorvidt det
har været muligt at ændre udviklingen i antallet af unge hjemløse. I de seneste rapporter fra 2009,
2011 og 2013 har man set en støt
stigning i antallet af unge hjemløse.
Siden 2009 er der næsten sket
mere end en fordobling af hjemløse i alderen 18-24 år:
I 2009 lå tallet på 633 unge
hjemløse. Seneste rapport viste, at
22
tallet i 2013 var oppe på 1.138. Det
er altså sket en stigning på 80 procent, når det gælder unge hjemløse
mellem 18 og 24 år.
Derfor er antallet steget
Lars Benjaminsen, forskeren bag
tællingerne, forklarer den udvikling som ’et sammenfald af flere
faktorer’:
- For det første gør den lavere
kontanthjælpsydelse hos de unge, at
det er svært rent økonomisk at finde et sted at bo. Derudover er der
mangel på billige boliger til de unge,
fremhæver Lars Benjaminsen.
Han understreger dog, at unges
| HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang
hjemløshed ofte hænger sammen
med, at mange af dem har en række andre vanskeligheder, der gør,
gør det svært for de unge at få en
hverdag til at hænge sammen.
Giver et godt billede
- For det første gør den
lavere kontanthjælpsydelse hos de unge, at
det er svært rent økonomisk at finde et sted
at bo.
at de har brug for hjælp. Det kan
for eksempel være hashmisbrug
eller psykiske vanskeligheder, der
Hjemløsetællingen foregår ved
hjælp af spørgeskemaer, der bliver
sendt ud til de steder, der har kontakt til de hjemløse. Det kan være
psykiatriske centre, centre for
misbrug eller herberger rundt om
i landet. I spørgeskemaet besvares
spørgsmål om alt fra deres nuværende boligsituation og årsagerne
bag deres hjemløshed til om de har
psykiske lidelser eller misbrugsproblemer. |
ungeunge
Når jeg vågner,
er det aldrig en god dag
Portræt af en ung hjemløs’ hverdag med borderline, misbrug og hjemløshed
af Basir Khurrami og
Joshua Ursin Hollingdale, Vallekilde Højskole
Det er mandag den 9. marts 2015. Mia står
på en bro i Hillerød Øst. Hun har været hjemme hos sin mor tidligere på dagen, men har ikke
lyst til at være der. Hun har heller ikke lyst til
at være hos sin kæreste i Husum eller hos sin
gode ven Jonas, som har en lejlighed ved Hillerød Station. Hun har egentlig ikke lyst til at
være nogen steder. Mangel på bolig og det kaos,
der omkranser hendes liv, er for meget for Mia.
- Jeg stod på broen, hvor der er cirka ti meter ned og overvejede seriøst at hoppe. Efter
20 minutter ringede jeg til min kæreste, som
fik mig talt lidt ned og overtalte mig til at tage
hjem til min mor.
Da moren ikke var hjemme, begyndte Mia
at samle forskellige piller og afløbsrens sammen for at ’have muligheden for at gøre en ende
på det hele.’ Da Mia havde overvejet selvmord
i en time, kom hendes kæreste, og de besluttede sammen, at hun skulle lade sig indlægge på
psykiatrisk afdeling i Hillerød.
Mia har været hjemløs siden december sidste år. Selvom hun ofte kan sove hos sin mor,
kæreste eller en ven, har hun måttet tilbringe
adskillige nætter udenfor.
- Hvis jeg ikke kan sove hos nogen, bruger
jeg natten, så godt som jeg kan. Jeg har sovet på
stationen nogle gange, men for det meste går jeg
bare rundt for mig selv til næste morgen.
- I Kongens Have-gruppen fandt jeg den
åbenhed, som jeg altid havde savnet. Der er
stort sammenhold i gruppen. Det eneste, der
gælder derinde, er, at man opfører sig pænt
overfor hinanden, siger Mia.
- Da hun fandt det fællesskab, hun havde
søgt, tog hashmisbruget også fart. Det gik fra to
til ti joints om dagen.
- Hashen blev et samlingspunkt for Mias sociale liv. Selvom hun havde fået venner, fandt
hun ikke den støtte, hun havde brug for.
- Alle mine venner ryger rigtig meget og er
ligeglade. De har deres egne problemer, så vi
kan ikke rigtig være sammen og give hinanden
den hjælp, vi har brug for, fortæller hun.
Kommunen tager for lidt højde for individet
Kommunen forsøgte at hjælpe ved at sende
hende i tiende klasse og i aktivering, men det
var ikke den støtte, hun havde brug for. Mias
diagnose, hun har borderline, betyder, at hun
har meget specifikke behov og ofte ikke magter
de samme ting som de fleste andre mennesker.
- Jeg har søgt om en EGU (Erhvervsgrunduddannelse, red.). Det er to år siden. Kommunen vil stadig ikke give mig den. I stedet skulle jeg i aktivering, men jeg kan ikke finde ud af
at møde op klokken otte hver morgen, forklarer Mia.
Hun mener, at kommunen bør tage langt
mere højde for det enkelte individs behov.
- Jeg måtte lade mig indlægge på psykiatrisk afdeling, før kommunen tog højde for min
borderline. Men før jeg er færdig med at blive
behandlet for mit misbrug, kan jeg ikke blive
skrevet op til min EGU. Det tog dog selvmordstanker og indlæggelse, før de fattede det. Jeg
synes helt klart, at kommunen burde tage mere
hensyn og se mere på individet.
Aldrig en god dag
Den uforudsigelighed, som præger Mias liv, har
stor indflydelse på hendes generelle sindstilstand. Det gør en stor forskel, at hun ved, hvad
hun skal i løbet af dagen.
- Når jeg vågner om morgenen, er det aldrig
en god dag. Nogle dage er dog bedre end andre. De bedste dage er dem, hvor jeg ved, hvad
jeg skal, når jeg står op. Hvis jeg for eksempel
ved, at jeg skal se min søster og bagefter besøge
min mormors grav og tage hjem til min kæreste om aftenen, så er dagen planlagt, og det kan
jeg bedst lide. Når jeg vågner og ikke har nogen
planer, har jeg bare lyst til at lukke mig inde et
sted og ikke tænke overhovedet.
Tør ikke at drømme
Mia håber meget på, at hun en dag kan få en toværelses lejlighed sammen med sin kæreste.
Hun stoler dog ikke nok på sig selv til rigtig at
drømme om det.
- Jeg har rigtig meget håb, men jeg tør ikke forudsige min fremtid. Det eneste, jeg drømmer om, er engang at få et velfungerende liv. Et
trygt liv. Og måske en dag at kunne tage mig af
et barn. |
Fra mobning til misbrug
Mia beskriver sin folkeskoletid som den værste periode i sit liv. Hun blev mobbet groft hver
dag, og hun følte ikke, at hun kunne tale med
sine forældre om problemerne.
- Børn kan være rigtig onde. Helt fra første
klasse kastede de ofte sten på mig og prøvede
flere gange at drukne mig i en sø. Da jeg så flyttede skole efter 3. klasse, ignorerede alle mig
bare, også lærerne. Jeg følte ikke, at der var nogen, der kunne lide mig. Jeg kunne gå på toilettet i starten af en lektion og være væk i tre timer, uden at nogen opdagede det.
- Efter folkeskolen tog Mia på efterskole,
hvor hun fandt sin første ven. Han spillede rollespil og røg hash, så det gjorde Mia også. Den
nye ven hang også ud inde i Kongens Have i
København. Her fandt Mia det fællesskab, hun
aldrig havde haft, blandt punkere og hjemløse.
Sådan tog Mias
hverdag sig
ud. Nu er hun
efter misbrugsbehandlingen
holdt op med at
ryge hash, men
hun har stadig
ingen bolig, og
hun er endnu
ikke kommet
i gang med en
uddannelse.
HUS FORBI
| nr. 7 juli 2015 | 19. årgang | 23
ungeunge
Fokus på unge hjemløse
Overblik over, hvordan 11 kommuner deler 52 millioner
af Laura Hellensberg, Nora Sina, Malou Alsing og Jeppe Tholstrup, Vallekilde Højskole
I Randers får unge hjemløse hjælp til at få en
helt almindelig lejlighed. I Aarhus har de fundet ud af, at det er bedre at forebygge end at
’behandle’ hjemløshed blandt unge. Og i Esbjerg prøver de at undgå, at unge kriminelle
ender på gaden, når de har afsonet en dom.
Det er blot tre af de indsatser, som er i gang
i de kommuner, som er udvalgt til at finde ud
af, hvordan vi reducerer antallet af unge hjemløse.
I den første hjemløsestrategi, der var i værk
fra 2009 til 2013, var otte kommuner en del af
planen. En anden hjemløsestrategi fokuserer
specifikt på de unge mellem 17 og 24 år og involverer 11 kommuner.
De har sammen fået 51.9 millioner kroner
til at hjælpe de unge på alle områder, så de kan
komme ud af – eller undgå – hjemløshed.
- Det er ekstremt vigtigt, at vi sætter ind på
alle fronter, så de unge ikke bare får tag over
hovedet, men også bliver behandlet for deres
misbrug og får kontakt til jobcentret. Derfor
er samarbejdet mellem de involverede altafgø-
rende for, at vi får de unge ud af deres hjemløshed. Jeg er rigtig glad for, at 11 kommuner med
mange unge hjemløse nu sætter ekstra fokus
på det her område, sagde socialminister Manu
Sareen (R), da strategien blev præsenteret sidste år.
Nu har Hus Forbi været i kontakt med de 11
kommuner for at kortlægge, hvordan de hver
især tackler stigningen af de unge hjemløse.
Hus Forbi præsenterer også de forskellige projekter, kommunerne har søsat.
De involverede kommuner arbejder med ungeindsatsen fra 2014 til 2017. |
AALBORG
SKEMA SKAL KORTLÆGGE UNGE HJEMLØSE
I Aalborg arbejder man opsøgende for at kortlægge
de unge, der er i farezonen for at blive hjemløse. Gademedarbejderne uddeler skemaer og prøver på den
måde at få fat i de unge, så de hurtigere kan komme i
bolig. Aalborg Kommune tror på, at man kan gøre mere,
når de unge er under tag.
HERNING
STØT UNGE TIL BOLIG
Herning Kommune har valgt at lave en pulje, de har kaldt
'Støt unge til bolig'. Formålet er at styrke indsatsen for
unge, som er hjemløse eller i risiko for at blive hjemløse.
Projektet kommer til at indeholde to primære indsatsområder: en forebyggende indsats og en støttende indsats.
De unge skal således støttes til en god og tryg tilværelse i egen bolig med muligheder for at gennemføre en
uddannelse og komme i beskæftigelse som andre unge.
Projektets forebyggende indsats kommer til at bestå i en
opsøgende indsats.
ESBJERG
NOGET AT KOMME UD TIL
I Esbjerg Kommune skal unge kunne komme ud til
noget efter at have afsonet en dom.
Derfor har Esbjerg Kommune sammen med kriminalforsorgen oprettet et projekt, der skal hjælpe
de unge ud på den anden side. Væk fra hjemløshed og ind i bolig og uddannelse.
HORSENS
HELLERE SOFASURFING END FORSORGSHJEM
Horsens Kommune satser med deres ungeindsats på at holde
de unge ude af forsorgshjem. De vil hellere hjælpe de unge,
der ’sofasurfer,’ som betyder, at de i stedet for at sove på gaden opholder sig hos venner og bekendte. Horsens Kommune
ønsker at holde en stabil kontakt til unge, så de er klar til at
hjælpe, inden de opholder sig på forsorgshjem.
ALBERTSLUND
FOREBYGGELSE ER SVARET
I Albertslund Kommune arbejder man på at forebygge ung hjemløshed
ved at satse på en tidlig indsats. Det kan betyde, at de arbejder for, at
de unge skal i en permanent bolig, der er tilknyttet en kontaktperson.
De hjælper med alt fra hverdagens gøremål til uddannelsesplaner.
24
| HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang
BALLERUP
UNGE INDSTILLES TIL BOLIG
Ballerup Kommune bruger midlerne, der er blevet tildelt, til at
oprette 30 boliger over de næste tre år. Boligerne er til socialt
udsatte unge, der er eller er på vej ud i hjemløshed. De unge indstilles af lederen af den institution, de er tilknyttet til, og derigennem vurderer projektledelsen, om den unge får en bolig.
MIDLER FORDELT TIL KOMMUNERNE:
Socialministeriet har tildelt 11 kommuner tilskud til
at bekæmpe hjemløshed blandt unge i årene 2014 til 2017.
Sådan er pengene fordelt:
København
14.127.629 kroner
Aarhus
10.127.336 kroner
Aalborg
4.284.804 kroner
Esbjerg
4.228.929 kroner
Frederiksberg 3.547.909 kroner
Ballerup
3.070.951 kroner
Randers
2.913.045 kroner
Herning
2.702.503 kroner
Albertslund
2.439.326 kroner
Gladsaxe
2.281.420 kroner
Horsens
2.176.148 kroner
I alt
51.900.000 kroner
RANDERS
UNGE I ALMINDELIGE LEJLIGHEDER
I den første hjemløsestrategi skabte Randers Kommune 17 skæve boliger og 10 lejemål til unge, hvor de boede i samme opgang. Det betød, at de unge endte med at holde fester hele tiden. I den nye indsats
har Randers derfor valgt at placere de unge i almindelige lejligheder
for at få en bedre kontakt til de unge.
AARHUS
BEDST AT FOREBYGGE
Aarhus prøvede med deres første hjemløsestrategi at hjælpe de 18-30-årige ud af hjemløshed. Erfaringen blev, at de ikke kan gøre så meget for
dem, der allerede er hjemløse. I den anden hjemløsestrategi fra Aarhus
har man lavet en plan for de 17-24-årige, der har størst risiko for at ende i
hjemløshed. Aarhus vil derfor forebygge i stedet for at behandle.
GLADSAXE
FRA TRAPPESTIGE TIL HOUSING FIRST
Gladsaxe Kommune har tidligere taget udgangspunkt i Trappestigemodellen, hvor misbrugerne først skulle gennem et
behandlingsforløb og have en lille opsparing, før de kunne
blive tilbudt en bolig. Nu benytter Gladsaxe Kommune sig i
stedet af Housing First-modellen. Da de har fundet ud af,
at det er nemmere at komme ud af et misbrug, hvis man
allerede har en fast base. Eventuelle misbrugere bliver på
den måde tilbudt en lejlighed først, og derefter begynder
behandlingsforløb eller andre indsatser.
KØBENHAVN
FOKUS PÅ HELHEDEN
I Københavns Kommune vil man hjælpe de unge ud fra en
helhedsorienteret indsats. De vil begynde tidligere og på
den måde forebygge, så de unge, der kunne blive hjemløse
i fremtiden, undgår at stå uden bolig.
FREDERIKSBERG
STYRKET INDSATS
I Frederiksberg Kommune arbejder man på en
styrket og helhedsorienteret indsats til unge.
Det betyder, at de sætter forebyggelse og tidlig
indsats i fokus.
hus forbi
Du kan annoncerer
i Hus Forbi
Foreningen Hus Forbi har 2.000
registrerede hjemløse og socialt udsatte
sælgere.
De sælger aviser på gaden hver dag.
Avisen sælges i et oplag på 85.000 og
har næsten 500.000 læsere ifølge
index Danmark/Gallup.
Annoncen skal være bestilt senest
en måned før udgivelsesdatoen, og
annoncematerialet skal være afleveret
senest en uge senere.
Annoncer skal leveres som færdige
trykklare filer i pdf eller jpg i CMYK.
På www.husforbi.dk finder du yderligere
information om formater og priser.
Der ydes rabat til humanitære
organisationer.
Blad udkommer
Bestillingmaterialeaflevering
nr. 9
nr. 10
nr. 11
nr. 12
2. august 3. september 1. oktober 2. november 1. september 1. oktober 30. oktober 1. december 6. august
7. september
5. oktober
5. november
Ring 5240 9079
eller mail poul@husforbi.dk
for annoncebestilling
hus forbi
hus forbi
hus forbi
nr. 10 0ktober 2014 18. årgang | pris 20 kr. | 10 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort
Britta lærte
Danica at
spille hjemløs
nr. 8 august 2014 18. årgang | pris 20 kr. | 10 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort
Hjemløs
skriver
krimi
nr. 12 December 2014 18. årgang | pris 20 kr. | 10 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort
Peters
jul
Nu interviewer
Hus Forbi-sælgeren
stjernen fra Fasandræberne
besParelser
rammer Hårdt
indsats over for
Hjemløse er iKKe
tilfredsstillende
rådmand:
aalborg sKal
rumme alle
FOLK MED DÅRLIGE
TÆNDER SNYDT
der er iKKe
boliger noK
gaden som Hjem
FRIVILLIGT ARBEJDE
SYLTES
Clean efter 30 år
INGEN HJÆLP
TIL UDLÆNDINGE
Pi
Ko
Pi
Ko
Køb Kun
avisen
af sælgere
med
synligt id
Køb Kun
avisen
af sælgere
med
synligt id
Hus forbi må iKKe sælges i togene
PI
KO
KØB KUN AVISEN AF SÆLGERE MED SYNLIGT
HUS FORBI ID-KORT SOM DETTE. ILLEGAL-KORT
GIVER IKKE HJEMMEL TIL AT SÆLGE HUS FORBI.
HUS FORBI HAR INTET MED PROJEKTET ILLEGAL
AT GØRE. HUS FORBI-ID ER DIN GARANTI FOR,
AT DU STØTTER HJEMLØSE OG SOCIALT UDSATTE.
HUS FORBI MÅ IKKE SÆLGES I TOGENE
Hus forbi må iKKe sælges i togene
HUS FORBI
| nr. 7 juli 2015 | 19. årgang | 25
- Jeg er så stolt af min klub, når den tager et initiativ som det med Hus Forbi, siger Johnny Ploug (til højre) – her sammen med René og André efter slutfløjtet i
Valby Idrætspark.
Vores nye venner
Hus Forbi-sælgerne nyder godt af at være inviteret gratis i
Valby Idrætspark. André var til sin første fodboldkamp,
Allan fik nyt halstørklæde, Frem vandt, og næste gang er
det mod den legendariske tyske klub Sct. Pauli fra Hamburg
af Peter Andersen
foto: Mette Kramer Kristensen
- Det er første gang, jeg har været til fodbold.
Kampen er netop fløjtet af, Boldklubben
Frem har vundet 1-0 over Gentofte Vangede
Idrætsforening eller ’liebhaverghettoen’, som
der skråles af supporterne bag målet.
André står med ryggen til banen og smiler
stort. Han er en af de Hus Forbi-sælgere, som
denne lørdag i maj er taget til Valby Idrætspark, hvor sælgerkortet giver gratis adgang til
Frems hjemmekampe. En beslutning, BK Frems
bestyrelse mest af alt har truffet, fordi ’det ligger i klubbens dna at vise socialt ansvar.’
Frem er en af Danmarks ældste fodbold-
26
| HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang
klubber og har i mere end 70 år haft hjemme i
Københavns sydhavn – et traditionelt arbejderkvarter, hvor der også bor mange socialt udsatte.
Seks danske mesterskaber er vundet, det
sidste tilbage i 1944 med klubikonet Pauli Jørgensen som træner. I dag spiller klubben i 2. division, men fremmer-ånden lever videre. Symboliseret af fansene bag målet, som kalder sig
Paulis Rødder.
Byttede halstørklæder
En af dem er Thore A. Helleskov, som kom til
kampen med et rødt og blåt Frem-halstørklæde,
men forlader den med et grønt tørklæde fra de
hjemløses organisation, SAND, om halsen.
- Vi mødes altid på Mozarts Plads inden
hjemmekampene, og der faldt vi i snak med et
par sælgere fra Hus Forbi, og så byttede vi. Jeg
synes, det er et megafedt initiativ, klubben har
taget. Her er plads nok, og de ville jo ikke være
kommet ellers, siger han.
Frem-halstørklædet sidder nu om halsen på
Allan Andersen, som også var i Valby Idrætspark til kampen 14 dage forinden, da Frem spillede 1-1 mod lokalrivalerne fra Hvidovre. Han
kom der også som knægt, men det er 40 år siden.
- Mod Hvidovre var vi to, i dag er vi fem,
og jeg tror, det vil brede sig. Vi er blevet rigtig godt modtaget, folk kommer hen og giver
hånd og siger velkommen. Det er sgu fornemt.
- Der er så mange, der har
travlt med at sparke til dem,
der ligger ned i forvejen,
og der går vi forrest og viser,
at vi har plads til alle.
Johnny Ploug
Søren, René, Sanne, André og Allan på plads i Valby Idrætspark sammen med 81-årige Fremmer Kaj, som
gennem mange år har været et ikon for Frem-supporterne. René og Sanne tog turen fra Næstved for at
se kampen.
Jeg sender sms'er rundt inden kampene for at
sprede det og husker også at skrive, at det er
forbudt med medbragte bajere og den slags,
siger han.
Plads til alle
Første halvleg af kampen mod GVI er en
søvndyssende omgang – både på banen og på
tilskuerpladserne. Pauli-rødderne kan ikke
komme i gear, og det samme gælder folkene
fra den officielle fanklub, BK Frem Support,
der normalt står på tribunen. Så til anden
halvleg rykker de to fanfraktioner sammen
bag målet, og det sætter fut i både spillere,
trommer og slagsange.
En af dem, der søger for stemningen, er
Thore og Sune fra Paulis Rødder sammen med Allan og
André – efter der var byttet halstørklæder.
Johnny Ploug, som er med i BK Frem Supports bestyrelse. Sammen med Jonas Bonde
fra rødderne dirigerer han kampkoret fra et
træpodie, fansene selv har flikket sammen.
Begge i bar overkrop.
- Jeg er så stolt af min klub, når den tager
et initiativ som det med Hus Forbi. Der er så
mange, der har travlt med at sparke til dem,
der ligger ned i forvejen, og der går vi forrest
og viser, at vi har plads til alle, siger Johnny Ploug efter kampen, da han har fået den
tværstribede trøje på igen.
Ved siden af ham står André. Det bliver
ikke hans sidste fodboldkamp, forsikrer han.
- Og jeg er helt sikker på at, vi nok skal
komme flere. |
HUS FORBI
| nr. 7 juli 2015 | 19. årgang | 27
De hjemløse
var synlige
på Folkemødet
af Poul Struve Nielsen
foto: Poul Struve Nielsen
og Ove Abildgaard
Midt i juni var der igen Folkemøde i Allinge på Bornholm. Hus Forbi og de hjemløse
organisation, SAND, gik sammen om at sætte
de hjemløse på dagsordenen. Og det lykkedes.
Der var stor opmærksom omkring optoget
gennem Allinge med en kiste og sognepræst
Asser Skude. Manden i kisten så godt nok
død ud, men han rejste sig dog op og holdt
en tale om de 22 år, som hjemløse og socialt
udsatte lever kortere end gennemsnitsdanskeren på grund af dårligere helbred.
Også et optog med en robot, der svarede
som en kommunes telefonsvarer, hvis man
trykkede på en af dens knapper, vækkede
furore. Der mangler simpelthen menneskeligkontakt til det offentlige, og med den øgede
digitalisering bliver det værre og værre. Det
kunne de forbipasserende så prøve selv.
Også det stigende antal unge hjemløse
var i fokus. SANDs ungegruppe var særdeles
aktiv, både som deltagere i aktionerne og
som særdeles aktive debattører (se også side
4).
Ved et busstoppested bød de hjemløse
på kaffe og kage og en snak. Også nogle af
de politikere, der havde valgt Folkemødet
fremfor valgkampen i kredsen derhjemme,
kom forbi til en snak. |
28
| HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang
| mindeord |
Hus Forbi-sælger Martin Mogensen er død
Martin har levet det hårde liv.
Han har taget stoffer. Han har levet
på gaden, han har været i fængsel
og stort set været hele vejen rundt
og været udsat for alt det, man kan
nu engang kan blive udsat for som
socialt udsat.
I 1996 fik han et fast holdepunkt
for resten af livet. Da blev han Hus
Forbi-sælger. Det var han til sin død.
Og Martin var én, der virkelig gav
noget ekstra til hele projektet Hus
Forbi.
Han kæmpede mod sygdom og
mod ensomhed. Men til trods for
det havde han et overskud til at yde
mere end de fleste til Hus Forbis
fællesskab.
Han var Hus Forbis hukommelse.
Da der ikke var nogen, der rigtig
vidste, hvordan det første nummer
af Hus Forbi egentlig så ud, havde
Martin gemt et, så vi har det nu.
Hvis redaktionen fik en genial idé,
så kunne Martin fortælle, at det dér,
det lavede vi også for ti år siden.
Martin var også den, der ydede
en ekstra indsats. Han kørte ud med
aviser til Hus Forbis distributører.
Han var sælgerrepræsentant, først
i Københavns omegnskommuner,
siden på Nørrebro.
Andre steder var han knap så velkommen som hos Hus Forbi. Mange
offentlige institutioner ville hellere
se hans hæl end hans tå. Og på
Jobcentret blev de simpelthen skizofrene ved synet af Martin. På den
ene side forlangte de, at han skulle
møde op. På den anden side ville de
ikke have ham indenfor. Og under
ingen omstændigheder havde de
noget at hjælpe ham med. Det vidste
Martin godt, og han kunne have
noget af et temperament. Hvilket
vi også sommetider kunne mærke i
Hus Forbi. Men vi vidste også, at han
altid kom ned på jorden igen, og så
spredte Martin godt humør, støttede op om andre og var altid klar
til at hjælpe med at få det hele til at
fungere lidt bedre.
De seneste år boede Martin i
en lejlighed på Nørrebro, hvor han i
kraft af sit positive sind blev noget
af en institution, som mange mennesker kendte og værdsatte. Han
var kæreste med Helle, som fik en
lejlighed i Ballerup, og i Ballerup
Centret blev han kendt som den
glade, smilende sælger, når han var
ude at sælge Hus Forbi.
I Hus Forbi var Martin især tæt
knyttet til Jimmy, som han kendte
helt tilbage fra tiden i Hjemløsehu-
set, hvor han kaldte ham ’farmand.’
Deres forhold holdt til det sidste.
Martin vil blive husket og mindet i
Hus Forbi som et positivt menneske,
en god kollega, en fremragende
ambassadør for os alle og en ildsjæl,
som, vi slet ikke fatter, nu er slukket.
Æret være hans minde
Hus Forbi.
Tag med på Henriks guidede cykeltur
For femte sommer i træk tilbydes læsere af Hus
Forbi en guidet cykeltur gennem København
med Hus Forbi-sælger Henrik.
Man skal medbringe sin egen cykel til turen, der
starter fra Bragesgade 10B, 2200 København N.
Turen varer to timer og slutter på Christiania.
Undervejs vil Henrik fortælle om sit liv gennem 35
år, hvor han har tilbragt en god del af tiden på gaden
og diverse gulvbrædder med ophold hos venner og
brug af netværk og meget mere. Henrik vil også
fortælle om, hvad han går og laver i dag.
Der er ti stop på turen, og ved hvert sted vil Henrik fortælle, hvorfor lige netop dette sted betyder
noget for ham. I år er der tilføjet et nyt pitstop.
Turene fortsætter til slutningen af september.
Henrik kører alle dage. Der er almindeligvis
afgang fra Hus Forbi klokken 13. Der kan arrangeres
særlige ture.
Turen koster 20 kroner per deltager.
sådan gør du
1) Ring 6052 2624
2) Aftal dag og tid
3) Mød op med egen cykel
4) Medbring smil og højt humør, og nyd turen.
HUS FORBI
| nr. 7 juli 2015 | 19. årgang | 29
Kabinescooteren
af Poul Struve Nielsen
foto: Mette Kramer Kristensen
Stor ståhej for ingenting på Vestegnen.
Hus Forbi-sælger Connie og hendes
hund Bøwle transporterer sig rundt
på Københavns Vestegn i en såkaldt
kabinescooter, sådan en, der kaldes
en tuk-tuk i Asien. Den har tidligere
været brugt til salg af pølser. Det kan
man se, for der er stadig et SteffHoulberg-logo på.
Men langt mere markant er Connies skilt med det tydelige budskab:
’Et smil mætter ikke/men gør alle
glad/her sælges/Hus Forbi blad.
Det er dog ikke alle, der bliver
lige glade, når de møder Connie og
Bøwle.
Connie havde tydeligt fornemmet
en vis modvilje fra et par, der plejer
at gå forbi hende og Bøwle i Vallensbæk. En dag hidsede manden sig
op og sagde: ’Se så at få fjernet den
lastvogn, eller jeg ringer til politiet!’
Som sagt, så gjort. Lidt senere dukkede et par betjente op og så sig
© Hus Forbi-sælger Tonny, nummer 0081 E-mail: tonny.rimsmed@gmail.com www.tonnyrimsmed.dk
Socialdemokratiet udtaler, Henrik Sass Larsen galer
Ifølge mine betragtninger
Skal vi have kontantløse forretninger
Udsatte skal ikke kunne købe vanter
I tøjbutikker med kontanter
Der er jo ingen grund til at de er iført varme luffer
Når vi alligevel dem udover kanten puffer.
Tonny
Rimsmeds
hjørne
30
| HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang
omkring. Den ene spurgte: ’Hvem har
ringet efter politiet?’
’Det har jeg,’ svarede manden.
’Hvorfor?’ spurgte ordensmagten.
’Der må ikke holde en lastvogn
dér,’ sagde manden.
’Lastvogn? Det er en kabinescooter, den må gerne være der,’ svarede
ordensmagten.
Det fik manden til at sige en
række mindre pæne ting, som ikke
egner sig til citat, om Connie og
Bøwle, og episoden endte med, at
manden fik en bøde.
Nu er Connie og Bøwle sådan,
at de gerne bare vil have det rart og
hygge sig med at sælge lidt aviser
og med de mennesker, de møder i
den forbindelse. Så hvis parret, hvor
manden tilkaldte ordensmagten,
kommer fordi, så er de velkomne til
en snak, og Connie har også en kalender tilovers til dem, hvor hun selv
er med – godt nok i april – sammen
med Bøwle. |
gadefolket
får fodboldliga
Efter 12 års indsats for at give hjemløse
og andre udsatte adgang til et socialt fodboldfællesskab via træning, stævner og et
hjemløselandshold, lancerer OMBOLD nu
de udsattes svar på Superligaen. Navnet
bliver AsfaltLigaen, og den vil i starten
af det nye år være en realitet i en række
af landets større byer – og efter planen
gradvist blive rullet ud til en landsdækkende liga.
| off-line |
VIKAR-X ER KREERET AF HANNE REFFELT
Sudoku er lavet af Søren Franck
vil du vinde
alle rigtige besvarelser deltager i
lodtrækningen om boggaver
– fra vores helt egen verden.
SEND LØSNINGER TIL:
Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N
senest den 5. august.
Mrk. kuverten 'OFFLINE'
Navn _________________________________________
Adresse ______________________________________
Postnr ____ By ________________________________
vinderne får direkte besked og offentliggøres på www.husforbi.dk
HUS FORBI
| nr. 7 juli 2015 | 19. årgang | 31
sælger nr. 2.123
Kurt Jensen
| ny hus forbi-sælger |
af Birgitte Ellemann Höegh
foto: Mette Kramer Kristensen
3
spørgsmål
hvad fik du at spise i går?
- Jeg havde været ude og lavet noget, og folk var yderst
søde og venlige, så jeg må ærligt indrømme, at jeg gik på
Kina-restaurant og fik en god buffet. Ellers spiser jeg nede i
på varmestuen, hvor vi får varm mad til middag.
hvor er du på vej hen?
- Det er rigtigt dårligt vejr, så jeg tror, jeg bliver hjemme.
Så spiller jeg computer eller ser fjernsyn. Jeg er ellers ikke
meget for at være hjemme. Men det er lørdag, og der er
lukket på varmestuen, det er lidt kedeligt i dag.
hvad skal der til for at komme videre
- Mit mål i livet er at finde mig en sød kæreste, men jeg har
svært ved at komme over mit sidste forhold. Jeg har svært
ved at give og vise tillid, fordi jeg er bange for at gøre mig
sårbar. Så det bliver nok ikke foreløbig. Men jeg tror på
kærlighed ved første blik, og jeg har mødt kærligheden.
32
| HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang
Kurt Jensen er tidligere hjemløs. Men han har det sidste halve år haft en lejlighed i Silkeborg. Før da boede han i en etværelses lejlighed i en baggård med kun et vindue med udsigt til
nogle betonhuse – et sted, han følte, var til ren opbevaring.
- Så har jeg desuden boet på gaden i et års tid. Jeg sov mest
hos venner og nogle gange måtte jeg vælge en trappe. Hvis der
var optræk til ballade, gik jeg, fortæller Kurt Jensen, der har
været tidligt oppe i dag.
- Jo ældre jeg bliver, jo sværere har jeg ved at sove. Jeg er 51
år, og det er ærgerligt, for jeg føler mig som en på 20, men helbredsmæssigt er jeg som en på 80. Det er på grund af min ryg,
fortæller Kurt Jensen.
- Jeg er børnehjemsbarn. Det startede, da jeg var tre måneder. Da jeg blev ældre, kunne de ikke styre mig. Dengang måtte man ikke slå børn, så de var fire-fem pædagoger om at holde
mig, og det ødelagde min ryg. Jeg fik at vide, at jeg ville ende i
rullestol, men jeg har altid arbejdet, og det kan mærkes nu.
- Min mor var luder og havde fem børn. Jeg går ud fra, at
hun har fundet nogle mænd på gaden, som hun har forelsket
sig i, og så er de smuttet igen. Hun havde det, man kaldte ’sin
egen flise’ på Vesterbro i København, og den vogtede man vist
på dengang. Jeg har boet sammenlagt hos min mor i fire år og
har gået fire et halvt år i skole, fordi min mor ikke kunne sætte
grænser. Hun tævede os sønder og sammen med stole og kosteskafter, og min storebror har fået en kniv i hælen engang. Hun
gjorde, hvad hun kunne, men vidste bare ikke bedre.
- Da jeg blev 18 år, boede jeg i Aarhus i nogle år. Jeg fik kørekort og var ansat i et transportfirma. Det gik skidegodt, men så
blev jeg uvenner med min søster og flyttede til min mor i København og kom ind i al familiens rod. Hun solgte hash hos Makrellen (rockerleder fra Bullshit, red.), min lillesøster var ved at blive
lært op som prostitueret af min mor, min lillebror var trækkerdreng, og min storebror solgte stoffer og var blevet narkoman.
- Da jeg begyndte at kede mig, gik jeg op til min storebror,
der gav mig et rør (heroin, red.). Jeg blev syg i syv dage og rørte det ikke i to år efter. Men så gik jeg til ham igen og fik speed,
som, han sagde, var det helt rigtige for mig. Det fyldte jeg mig
med i tretten år. Da jeg fandt en kæreste, der gik hen og blev
luder, valgte vi at flytte til Aarhus, og da min kæreste så endte med at rulle mig, fik det mig til at vælge at gå i behandling.
Jeg havde ellers accepteret, at jeg skulle dø af junk. Jeg har været fire gange i behandling, hvoraf to af dem har virket godt. En
varede ti år, og så har jeg lige været clean i otte måneder. Næste
år vil jeg vædde med, at jeg er clean igen, fortæller Kurt Jensen, der nu er gået i gang med at sælge Hus Forbi:
- Det er som om, jeg er vågnet op igen. Jeg kan virkelig godt
lide at sælge avisen. Mænd er generelt uvenlige, indvandrerne
ænser mig ikke et blik, men kvinderne – særligt enlige kvinder
med børn og så de ældre kvinder er virkelig søde. Jeg ved ikke,
om det er mit smil, der gør det. Nu går jeg ikke i hullet tøj og sådan, og jeg er ikke skæv på arbejdet og har aldrig drukket, fortæller Kurt Jensen, der er på metadon og sælger sine aviser i
Silkeborg. |
Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad
der fik ham/hende i gang med at sælge Hus Forbi.