April 2015 - Hus Forbi

hus forbi
nr. 4 april 2015 19. årgang | pris 20 kr. | 8 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort
Hjemløse
dommere
i madkonkurrence
Tidligere misbruger
hjælper andre
Millioner ikke brugt på
hjemløses tandpleje
I
P
KO
KØB KUN AVISEN AF SÆLGERE MED SYNLIGT
HUS FORBI-ID.-KORT SOM DETTE. ILLEGAL-KORT
GIVER IKKE HJEMMEL TIL AT SÆLGE HUS FORBI.
HUS FORBI HAR INTET MED PROJEKTET ILLEGAL
AT GØRE. HUS FORBI-ID ER DIN GARANTI FOR,
AT DU STØTTER HJEMLØSE OG SOCIALT UDSATTE.
Hus forbi må ikke sælges i togene
hus forbi
REDAKTION
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Ole Skou, næstformand i Foreningen Hus Forbi
ole@husforbi.dk
Journalistisk redaktør
Poul Struve Nielsen
poul@husforbi.dk
FORSIDEFOTO
Mette Kramer Kristensen
KORREKTUR
BRO Kommunikation A/S
LAYOUT
Salomet Grafik
KONTAKT REDAKTIONEN
tlf. 5240 9079, redaktion@husforbi.dk
SALGSAFDELING
John Hansen, tlf. 5240 9069, john@husforbi.dk
Morten Munk Hansen, tlf. 8161 6689, morten@husforbi.dk
Aarhus: Stinne Otte, tlf. 5376 0479, stinne@husforbi.dk
ADMINISTRATION
Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder,
tlf. 5240 9049, rasmus@husforbi.dk
Ruth Kristoffersen, bogholder, tlf. 5240 9089,
ruth@husforbi.dk
Formand for Foreningen Hus Forbi
Ove Abildgaard, tlf. 2920 8490
ANNONCER
Redaktionen, tlf. 5240 9079
Digitalsjasen
Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128, jimmy@husforbi.dk
UDGIVER
Foreningen Hus Forbi
Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N
Tlf. 8993 7474, www.husforbi.dk
DISTRIBUTION
Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse med mere
kan fungere som distributører for Hus Forbi – det vil sige være
udleveringssted af avisen til sælgerne.
Kontakt os på tlf. 8161 6689/5240 9069
(se listen af distributører på www.husforbi.dk).
ABONNEMENT
STANDARDABONNEMENT: 480 kroner
(12 numre om året – inklusive moms, porto og gebyr).
STØTTEABONNEMENT: 680 kroner
Kontaktperson John Hansen, tlf. 5240 9069
Mail: abonnement@husforbi.dk
BIDRAG
Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte
beløbet ind på kontonummer 5324 0243524, Arbejdernes Landsbank.
Mærk indbetalingen ’bidrag’.
TRYK Dansk Avistryk
OPLAG 90.000
LÆSERTAL 497.000 (3. og 4. kvartal 2014)
ifølge Index Danmark/Gallup
ANTAL registrede SÆLGERE 2.000
ISSN 1397-3282
Næste nummer udkommer den 1. maj 2015.
OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse
og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter
fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde
fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i
mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt
af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et
alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres
primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer.
Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP.
vi støtter hus forbi
| leder |
Krig er mod mennesker
Krig er altid noget skidt, som vi bør undgå. Når det gælder krige mellem nationer, er
der som regel en eller anden logik, som kan forklare årsagen. Det bliver straks værre,
når der erklæres krig mod mere abstrakte fænomener som for eksempel narko.
Så bliver det en krig mod spøgelser, og vi har ingen Ghostbusters at sætte ind. Der
er ikke kommet mindre narkotika på markedet af krigen mod narko. Enhver, der vil
have stoffer, kan få stoffer. Her og nu. Vi har kun fået negative ting ud af den krig i
form af flere kriminelle, flere socialt belastede, flere prostituerede, flere tvangsfjernelser og enorme udgifter til kriminalforsorgen samt sundheds- og socialområdet.
Kampen mod narko er en tabt krig, som stadig udkæmpes med både hårde og bløde strategier. En hård strategi er forsøget på med magt at hindre salg og smugleri.
Men uanset hvor store mængder narkotika, der beslaglægges, så bliver markedet ved
at flyde med alle de stoffer, brugerne eftertragter, så den strategi må siges at være slået fejl.
En blød strategi er forsøget på at hjælpe stofbrugerne med behandling, så de kan
få en bedre tilværelse og leve uden at være afhængige af hele tiden at skulle skaffe
stoffer. Den strategi er heller ikke lykkedes særligt godt. Det må være konklusionen
på en ny rapport, som KABS, behandlingscenter for stofbrugere, og Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet har udarbejdet for Rådet for Socialt Udsatte.
I rapporten konstateres det, at skadesreduktion altid handler om at reducere sociale, psykiske, sundhedsmæssige og økonomiske skader og støtte op om øget trivsel, og
det tilføjes, at der ikke er noget, der tyder på, at behandlerne generelt mangler vilje
til at hjælpe borgerne.
Alligevel er det kun halvdelen af målgruppen blandt stofbrugere, der er i behandling, og 40 procent oplever, at de slet ikke eller i mindre grad får hjælp til at blive
stoffrie, får det psykisk bedre, får hjælp til økonomi, får et bedre helbred eller får forbedret deres boligsituation.
Brugerne fravælger kontakten til behandlingspersonalet af frygt for at få en forkert dosis, og behandlingsstedernes åbningstider er en hindring i patienternes bestræbelser på at komme i uddannelse eller på arbejdsmarkedet.
Når det trods alle de gode intentioner hos behandlerne alligevel ender med, at så
stor en del af en målgruppe får så lidt ud af så mange bestræbelser, vidner det om, at
hele behandlingssystemet politisk og strukturelt er skruet forkert sammen.
Rapporten må gøre indtryk på beslutningstagerne og føre til, at der udtænkes en
ny strategi. Et godt råd i den forbindelse er at holde op med at føre krig mod spøgelser
og virkelig overveje nye måder at hjælpe de mennesker, der bliver ramt. I det omfang,
ofrene i krigen mod narko er kriminelle, er det kun fordi, de tvinges ud i kriminalitet
og andre handlinger, de aldrig ellers ville overveje, for at skaffe penge til stoffer.
Så stop krigen mod narko. Det er kun stofbrugerne, der bliver ramt.
Poul Struve Nielsen, redaktør
vil du også støtte? Send en mail til redaktion@husforbi.dk
Det koster 9.000 kroner at få sit firmalogo med.
KOMMUNAL
2
| HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang
| indhold |
7 Drømmen om en bolig
10 Hjemløse bedømmer måltider
Rådet for Socialt Udsatte har
fået beboerne på forsorgshjem
og herberger til at fortælle om
deres hverdag, og de er overordnet tilfredse. Men ni ud af ti
drømmer alligevel om at få deres
egen bolig.
24 Den fynske varmestuehave
16 Nu skal jeg hjælpe andre
Efter årtier med stofmisbrug og
kriminalitet blev det klart for
tidligere Hus Forbi-sælger Jimmi
Jørgensen, at han ville vie sit liv
til at hjælpe andre.
5 Opgør med antabussen
6 Tandløst lovforslag om udsattes tænder
9 Mandekrisecentre truet af lukning
31 X-ord
32 Ny sælger
I Ørstedsparken i København
serverede studerende en nyfortolkning af herbergmad til
et dommerpanel bestående af
gadens folk.
Brugerne af Kirkens Korshærs
varmestue, natvarmestue og
stofindtagelsesrum i Østergade
i Odense har været med til at
indrette en sansehave, som skal
forbedre miljøet.
har været med til at indføre kontanthjælpsreformen,
22 Ihvor
man sætter unge bistandsklienter ned til det halve,
og dermed smider I jo mennesker på gaden. Reformen
blev lavet, for at de unge skulle i arbejde eller uddannelse, men hvor mange kender du, der har gået i arbejde
eller uddannelse, mens de bor på gaden?
Spørgsmål fra Hus Forbi-sælger Tonny til Søren Pape Poulsen,
formand for de konservative.
v/Annemette Lyngh
HUS FORBI
| nr. 4 april 2015 | 19. årgang | 3
hjemløs slået
og smidt i sø
Stofbrugere lades i stikken
En lørdag morgen blev en
hjemløs mand offer for et
groft overfald - begået af to
unge mænd - ved Sortedamssøen i København. Berlingske
Tidende skriver, at tilfældige
forbipasserende blev mødt af
et ubehageligt syn, da de fandt
den forslåede og hjemløse
mand i den iskolde sø. Kort
forinden var han blevet tildelt
spark og slag af to mænd på 21
år, der ifølge Københavns Politi
havde overfaldt den hjemløse,
en udlænding på 34 år, hvorefter de to havde smidt ham i
søen. Ifølge politiet skulle den
hjemløse have spurgt de to
mænd, om de kunne undvære
en cigaret. Informationsmedarbejder i de hjemløses landsorganisation, SAND, Sofie BayPetersen, siger til Berlingske,
at det er uforståeligt, at den
slags angreb finder sted. De to
mænd bag overfaldet blev siden
fremstillet i et grundlovsforhør
sigtet for at udøve grov vold. |
Substitutionsbehandlingen er utidssvarende, viser rapport fra Rådet for Socialt Udsatte
af Poul Struve Nielsen
Stofbrugere, som får substitutionsbehandling, lades i stikken. Det
viser en ny rapport fra Rådet for
Socialt Udsatte.
Substitution betyder erstatning, og det er typisk folk, der
bruger heroin, som får en behandling, hvor lægemidler som metadon
eller buprenorphin indgår og erstatter heroin. Disse patienter omtales også som opiatafhængige.
- Substitutionsbehandlingen i
Danmark lider af slitage. En stor
gruppe aktive stofmisbrugere får
ingen hjælp. Og mange af dem, der
får hjælp, får en hjælp, der er så
skandaløst ringe, at den har karakter af parkering af de dårligst
fungerende misbrugere på metadon eller anden substitutionsmedicin. Det er ganske enkelt for dårligt og uværdigt, siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt
Udsatte, i anledning af rapporten.
Kun få i behandling
beboere møder
forskellige
metoder
Pædagoger, ergoterapeuter, sygeplejersker og andre
faggrupper, der arbejder
med udviklingshæmmede og
psykisk syge i botilbud, har en
tendens til at vælge forskellige faglige metoder i arbejdet – ofte de metoder, de har
stiftet bekendtskab med på
deres uddannelse. Det viser en
ny rapport fra Det Nationale
Forskningscenter for Velfærd
(SFI). Rapporten kortlægger de
faglige metoder, der bruges på
Region Syddanmarks bosteder.
Forskerne bag undersøgelsen vurderer, at forholdene i
Region Syddanmark på dette
område ikke adskiller sig fra
de øvrige regioner. De fleste
bosteder oplyser, at de fastsætter de faglige metoder internt i
personalegruppen, mens andre
vælger at lade personalet bruge
de faglige metoder, de selv
finder relevante i forhold til den
enkelte beboer. |
4
Rapporten tegner et billede af en
behandling, der rammer langt forbi målgruppen. Kun lidt over halvdelen af alle opiatafhængige er i
behandling. Og dem, der er i behandling, har ikke tillid til, at be-
handlingen hjælper dem. Undersøgelsen viser blandt andet, at op
til 40 procent oplever, at de slet
ikke eller i mindre grad får hjælp
til at blive stoffrie, får det psykisk
- En stor gruppe
aktive stofmisbrugere
får ingen hjælp.
Og mange af dem, der
får hjælp, får en hjælp,
der er så skandaløst
ringe, at den har
karakter af parkering
af de dårligst fungerende misbrugere.
Jann Sjursen, formand for
Rådet for Socialt Udsatte
bedre, får hjælp til økonomi, får et
bedre helbred eller får forbedret
deres boligsituation.
Brugerne fortæller, at de fravælger kontakten til behandlingspersonalet på grund af frygten for,
at der skulle blive ændret i en dosis, som de ellers er tilfredse med.
medicin holder
adhd-børn
i eget hjem
Andelen af unge, som får medicin mod ADHD,
er mere end tredoblet fra 1998 til 2010, skriver
dagbladet Information en artikel om en rapport fra
Rockwool Fondens Forskningsenhed.
Rapporten viser, at den øgede medicinering ser
ud til at have bragt antallet af anbringelser blandt
børn med ADHD ned. Peter Fallesen, som er forsker
hos Rockwool Fondens Forskningsenhed, siger til
Information, at børn med ADHD er overrepræsenteret i anbringelsessystemet, men forskerne har
fundet ud af, at øget medicinering betyder færre
anbringelser.
Andelen af børn og unge mellem seks og 17 år
med ADHD, som bliver anbragt uden for hjemmet,
er faldet med cirka 30 procent. Hos ADHD-foreningen glæder man sig ifølge Information over de nye
resultater - særligt fordi den stigende medicinering
af børn med ADHD er blevet kritiseret. |
| HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang
Behandlingssystemet mødes ikke med tillid og positive forventninger.
Behov for fleksibilitet
Undersøgelsen viser også, at behandlingssystemet ikke er fleksibelt nok til at hjælpe patienterne videre i tilværelsen. Medicinen
udleveres ofte kun i et kort tidsinterval. Det betyder, at der kommer
et stort antal stofbrugere til udleveringsstederne samtidig. Det lokker pushere til og øger risikoen for
at fastholde brugerne i et sidemisbrug. De korte åbningstider gør det
også svært for patienterne at være
på arbejdsmarkedet eller tage en
uddannelse.
- Når mennesker i substitutionsbehandling har svært ved at
passe deres arbejde, fordi de skal
møde i behandling i et bestemt
tidsrum på dagen, så tager man sig
jo lidt til hovedet. Behandlingssystemet bliver en barriere for brugere i forhold til at knytte sig til
arbejdsmarkedet. Og når brugerne
samtidig fortæller, at de korte udleveringstider er med til at øge risikoen for, at man bliver tilbudt
stoffer, nærmer man sig jo næsten
noget kriminelt, siger Jann Sjursen. |
kun hver fjerde med psykisk
lidelse er i arbejde
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI)
har siden 2002 fulgt udviklingen i beskæftigelsen for
danskere med et handicap eller længerevarende helbredsproblem.
Den femte rapport i rækken viser, at der fortsat er
store udfordringer, når det gælder handicappede på
arbejdsmarkedet: Mens 77 procent af de 16-64-årige
danskere uden handicap var i arbejde i 2014, gjaldt det
kun 43 procent af danskere i samme aldersgruppe, som
har et handicap eller længerevarende helbredsproblem.
Blandt personer med en psykisk lidelse var kun hver
fjerde i arbejde i 2014, viser rapporten. Og hvor beskæftigede med handicap generelt arbejder 30 timer om ugen
i gennemsnit, er tallet for beskæftigede med en psykisk
lidelse 23 timer om ugen. Det kan skyldes, at gruppen
med psykiske lidelser ofte har dårligere helbred end de
øvrige grupper med handicap. Gruppen vurderer oftere,
at de har et større handicap og en lav arbejdsevne, viser
tallene. |
Politiets Efterretningstjeneste får nu penge fra satspuljen, som blandt andet er øremærket det sociale område.
Opgør med antabussen
Nye retningslinjer for behandling af alkoholisme
af Benny Lauridsen
Familieorienteret alkoholbehandling, rådgivning og vejledning
til pårørende – og et opgør med
antabussen. Det er tre forskelle mellem Sundhedsstyrelsens gamle og
nye retningslinjer for behandling af
alkoholisme.
Men hvordan hjælper det en
hjemløs alkoholiker uden nævneværdigt netværk?
Familie
Hus Forbi spurgte overlæge Henrik
Thiesen. Han er stifter og leder af
Københavns Kommunes opsøgende
SundhedsTeam for hjemløse samt
læge i sundhedsrum og stofindtagelsesrum på Vesterbro. Blandt
meget andet er han også medlem af
Rådet for Socialt Udsatte– og har
været involveret i høringen af de nye
retningslinjer.
- De gamle retningslinjer fokuserede på alkoholikerens ønske om
at blive behandlet ud af afhængigheden. De nye er mere proces- og
familieorienterede. For at de skal
virke, er vi nødt til at forbinde hjemløsestrategien med alkoholbehandling. Vi skal have et liv til at hænge
sammen – en bolig er basen, der kan
bruges som fundament for støtte til
at opbygge et netværk, som så kan
inddrages i behandling af alkoholismen, forklarer Henrik Thiesen.
Han nævner arbejdsprojekter på
Sundholm i København, hvor deltagere begynder at drikke mindre. De
ændrer adfærd, og gennem arbejdet
får de relationer til andre, som yderligere påvirker adfærden.
- Det er også med til at give ved-
kommende et bedre billede af egne
ønsker i forhold til virkeligheden.
Man kan jo for eksempel ikke stå
med en promille på seks ved en drejebænk – men man er måske et sted i
sit liv, hvor man skal have en promille
på halvanden for at kunne fungere.
Så må man justere sin adfærd – eller
- En bolig er basen,
der kan bruges som
fundament for støtte til
at opbygge et
netværk, som så kan
inddrages i behandling
af alkoholismen.
Henrik Thiesen, overlæge og leder
af Københavns Kommunes
opsøgende SundhedsTeam
justere ønskerne. Og så er man i
gang med en proces, der kan lede én
i en bedre og mere realistisk retning.
Netværk
- Så er der også gennemført et
længe ventet opgør med udskrivning
af antabus som et universalmiddel
til at nå et mål om ædruelighed. Det
kan være godt nok at udskrive et
glas antabuspiller til nogen – hvis
de lever i en struktureret livsform.
Gør de ikke det, så er det ikke nok
med pillerne, siger Henrik Thiesen og
fortsætter:
- Medicin støtter noget, og abstinenser, angst og depressioner skal
behandles, men vi skal have noget
mere med. Det er netværket til personen med alkoholafhængighed – og
er der ikke et til stede, må vi hjælpe
med at skabe et. |
HUS FORBI
| nr. 4 april 2015 | 19. årgang | 5
Tandløst lovforslag
om hjælp til udsattes tandpleje
Tandlæger har svært ved at tygge nyt forslag om tandpleje til socialt udsatte
af Peter Rathmann
Næsten værre end ingenting eller
en klar forbedring? Meningerne
er delte, når det gælder et nyt lovforslag, som skal sikre flere socialt
udsatte økonomisk hjælp til deres
tænder.
Det handler om 180 millioner
kroner om året til tandpleje for
dem uden penge. Men millionerne
bliver langt fra brugt, selvom behovet ifølge tandlæger er mere end
stort nok.
Siden puljen blev indført i 2013,
er det på to år kun lykkedes at
bruge cirka 130 af i alt 360 millioner kroner. De ubrugte millioner
ryger direkte tilbage i finansministerens sparebøsse og er tabt set
med udsattes øjne.
Puljen bliver ikke brugt op på
grund af egenbetaling (som mange udsatte ikke har råd til), bureaukrati (som forsinker mødet
med tandlægen, selvom tænderne gør ondt her og nu) og mangel
på information om ordningen (som
mange udsatte ikke aner eksisterer).
Socialminister Manu Sareen
(RV) erklærede forud for de seneste finanslovsforhandlinger, at flere udsatte skal have tandpleje for
de 180 millioner.
Det løfte har nu udmøntet sig i
et forslag fra regeringen, SF og Enhedslisten om at lave loven om.
Forventningerne om en bedre lovgivning var høje, men resultatet er nedslående, siger tandlægerne, mens Dansk Socialrådgiverforening taler om en ’indiskutabel
forbedring’.
Få ændringer
Ændringerne er hurtigt overset:
| Kommunerne skal fremover
forpligtes til at informere om ordningen.
| Egenbetalingen for dem over
25 år nedsættes fra 800 til 600
kroner.
Men oven i det startgebyr skal
kontanthjælpsmodtageren selv betale 35 procent af selve behandlin-
6
gen. En typisk tandbehandling for
en kontanthjælpsmodtager koster
mellem 5.000 og 15.000 kroner. De
mangler ofte at få ordnet en del
tænder, da de i flere år har holdt
sig væk fra tandlægen.
| Bevillingen til en tandbehandling til over 10.000 kroner skal
fremover gælde i to måneder, uanset om patienten i løbet af den tid
for eksempel får et job og kan klare sig selv økonomisk.
Det har nemlig vist sig, at visse
tandlæger er tilbageholdende med
længerevarende behandlinger af
socialt udsatte på trods af ordningen. Selvom det nok er til at overse, hvor mange hjemløse der vil gå
fra kontanthjælp til lønarbejde i
løbet af selv en lang behandling.
Ændringsforslaget er ’stor ståhej for næsten ingenting,’ siger
tandlæge Peter Østergaard, der er
formand for de frivillige tandlæger
Bisserne, som giver gratis tandbehandling til hjemløse i København.
Bisserne og Københavns Tandlægeforening foreslog politikerne helt at afskaffe egenbetalingen.
De foreslog også at indføre en forhåndsgodkendelse, men det bliver
der heller ikke noget af:
- En forhåndsgodkendelse ville lette patienterne for både akutte
smerter og langsommeligt bureaukrati, siger Peter Østergaard, der
tillige er formand for Københavns
Tandlægeforening.
Økonomiske bekymringer
- Man kunne give kontanthjælpsmodtageren et stykke papir med et
stempel, der fortæller tandlægen,
at personen har ret til tandlægehjælp med det samme, men det er
ikke sket. Nu kan vi bare begræde, at køen af pengeløse kontanthjælpsmodtagere med tandsmerter
vil fortsætte med halve til hele års
ventetid, siger Bissernes formand.
- Han spørger retorisk:
- Hvorfor skal et ønske om at
hjælpe kontanthjælpsmodtagere med tandproblemer torpederes
med så slappe ændringsforslag?
Men ændringsforslagene er en
| HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang
klar forbedring, vurderer Nina von
Hielmcrone, som er lektor i socialret på Juridisk Institut på Aalborg
Universitet:
- Tandlægerne har jo deres fagpolitiske synspunkter, men dels er
egenbetalingen sat ned, dels kan
man nu i længere tid udnytte en
bevilling, selvom man skulle komme ud af kontanthjælp. Det er godt
for gruppen af socialt udsatte, som
typisk har brug for længerevarende behandlingsforløb, siger Nina
von Hielmcrone.
- Dertil skal kommunerne nu
aktivt tage kontakt til misbrugscentre og forsorgshjem og informere om mulighederne. Rådgivningsindsatsen er skruet fornuftigt
sammen over for en målgruppe,
som man ikke kan forvente selv
henvender sig, siger hun.
En undersøgelse foretaget af
Ankestyrelsen i 2014 viste – muligvis ikke overraskende – at de
kommuner, som af egen drift informerede deres udsatte borgere
om støtteordningen, også modtog
de fleste ansøgninger om økonomisk hjælp til tandbehandlinger.
Derfor er det ’indiskutabelt et
skridt i rigtig retning,’ at kommunerne fremover skal forpligtes til
at informere, siger Dansk Socialrådgiverforenings formand, Maibritt Berlau:
- Det er lidt vildt, at man behøver at lovgive om kommunernes
forpligtelse til at oplyse de dårligst
stillede om deres muligheder. Men
det er helt rimeligt, at den pligt nu
bliver indskærpet. Tandsmerter er
en pinsel at gå rundt med, og dårlige tænder er en kæmpe barriere for sociale relationer, siger Maibritt Berlau.
Det er ifølge Maibritt Berlau
også en lovforbedring, at bevillingen af en dyrere tandbehandling
fremover skal gælde i to måneder, fordi det imødekommer nogle
tandlægers økonomiske bekymringer og tilbageholdenhed over for
hjemløse patienter.
Men lovforslaget er bare varm
luft og sminke på, at politikerne
reelt ikke ønsker at komme de udsatte i møde med en bedre ordning, siger overtandlæge Børge
Hede i Københavns Kommune:
- Min private mening er, at de
ændringer ganske enkelt ikke er
noget værd, siger han.
Politikerne VIL ikke høre
- Et nedslag i egenbetaling på 200
kroner nytter intet, hvis du alligevel ingen penge har. Det er jo lige
meget, om du ikke kan betale 600
eller 800 kroner.
- At en bevilling gælder op til
to måneder, hjælper ikke på den
meget lange sagsbehandlingstid,
før bevillingen gives.
- Kommunens oplysningspligt
er et luftigt begreb, som bare kan
opfyldes ved et link på nettet eller
ved at udlevere en A4-side, siger
overtandlægen.
Han mener ikke, at forslaget
løser problemerne med den betydelige egenbetaling eller den omstændelige sagsbehandling, og det
åbner heller ikke op for, at kommunen selv kan tilbyde borgerne
tandpleje.
- Man ønsker tilsyneladende at
fastholde kommunernes tilbageholdenhed. Det er ganske enkelt
skuffende, hvor lidt politikerne
ønsker at revidere deres egne fejlskud, siger Børge Hede.
Enhedslistens sundhedsordfører Stine Brix var med til at forhandle ændringsforslaget:
- Vi havde sammen med SF et
ønske om at lave grundlæggende om på ordningen, men det ønskede regeringen ikke. Derfor er
resultatet endt, som det er. Det er
min forventning, at ændringerne
vil hjælpe lidt, men på ingen måde løse det store problem, at rigtigt
mange mennesker med lav indkomst ikke har råd til tandpleje.
- Helt fundamentalt mener jeg,
at tandpleje bør være en del af vores offentlige sundhedssystem, siger Stine Brix. |
Hjemløse drømmer om en bolig
BOLIG
DRØM
Rådet for Socialt Udsatte har fået beboerne på forsorgshjem og herberger
til at fortælle om deres hverdag, og de er overordnet tilfredse.
Men ni ud af ti drømmer alligevel om at få deres egen bolig
sker i hjemløshed ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
(SFI).
- To ud af tre deltagere i undersøgelsen har prøvet at blive sat ud
af en bolig og 60 procent havde ingen bostøtte, sidst de boede i egen
bolig. Forudsætningen for at bo i
egen bolig, er, at der er bostøtte,
og manglende bostøtte er i vid udstrækning årsag til, at man bliver
sat ud, sagde han.
De unge mest utilfredse
Rådet for Socialt Udsatte lancerede den ny rapport på Sundholm.
af Peter Andersen
foto: Lars Ertner
Madrassen er hård, naboen er ofte
misbruger eller psykisk syg, risikoen for at blive vækket af larm om
natten er overhængende, og man
kan også komme ud for at finde en
lort i håndvasken på toilettet.
Hvis det var en anmeldelse i
en hotelguide, ville mængden af
gæster være til at overskue. Men
her er der tale om vidneberetninger fra Sundholm på Amager, som
er en af Danmarks såkaldte paragraf 110-boformer – forsorgshjem
og herberger, hvor hjemløse i princippet og ifølge loven kan komme
ind fra gaden og få et sted at overnatte. Og de mangler ikke ’gæster’
- tværtimod er mange boformer så
fyldt, at de har svært ved at leve
op til lovens krav.
Rådet For Socialt Udsatte har
netop offentliggjort rapporten ’Li-
vet på hjemløseboformer,’ hvor
man for første gang lytter til brugernes egne oplevelser. Og på trods
af alle de nævnte skyggesider er
det samlede indtryk, at otte ud af
ti overordnet er tilfredse med at
bo der.
Det skal selvfølgelig ses i forhold til beboernes alternativ til boformerne: Slet ikke at have noget
sted at bo. Og at mange af beboerne har prøvet noget, der er værre
end larmende naboer, hårde madrasser og afføring i håndvasken.
- Tilfredsheden er glædelig, og
den hænger sammen med, at personalet på boformerne gør en stor
indsats. Men rapporten bekræfter
også, at fødekæden til hjemløshed
desværre er intakt. Vi er meget
langt fra regeringens 2020-mål,
sagde Rådet for Socialt Udsattes
formand, Jann Sjursen, da undersøgelsen blev præsenteret i Caféen
på Sundholm.
Et af målene er, at antallet af
hjemløse skal være reduceret med
25 procent i 2020. Men her bekræfter rådets undersøgelse, at der
er en masse forhindringer for at nå
det mål.
Alvorlig mangel på bostøtte
På trods af den generelle tilfredshed med boformerne svarer ni ud
af ti beboere, at de helst vil flytte i egen bolig. Men dels betyder
manglen på billige boliger, at opholdet på herberg eller forsorgshjem, der egentlig skulle være
midlertidigt, for nogle bliver nærmest permanent. Dels svigter det
offentlige, når det handler om at
at hjælpe de hjemløse videre i tilværelsen: Mangel på handleplaner, dårlig eller ingen kontakt til
en sagsbehandler og manglende
bostøtte.
Især det sidste er alvorligt, mener Lars Benjaminsen, der for-
Ved præsentationen var der særligt fokus på de unge beboere. Cirka en femtedel af deltagerne i undersøgelsen var under 30 år, og det
er generelt dem, der er mest utilfredse. Både med de fysiske forhold, og i forhold til at bo et sted,
hvor der er meget støj og mange
beboere med misbrug eller psykiske lidelser.
De unge efterlyser også større
fokus på aktiviteterne på bostedet.
Som Jann Sjursen udtrykte det,
’ryger halvdelen af dem hash hver
dag, fordi de keder sig.’ Og Københavns socialborgmester, Jesper
Christensen, erkendte, at det ikke
er godt nok.
- Ønsket om egen bolig er markant, især blandt de unge. De efterspørger noget andet, og vi er
ved at etablere 20 akutpladser til
unge hjemløse. Men hvis vi for alvor skal bryde fødekæden, skal de
unge have en fremskudt sagsbehandler, og der skal laves de nødvendige handleplaner. Det skal vi
gøre bedre, sagde han. |

nøgleresultater
fakta om undersøgelsen
| 86 procent er tilfredse med opholdet på boformen. Og der er overvejende tilfredshed med både fysiske forhold, aktiviteter og personalet. De unge (op til 30 år) er generelt mere utilfredse end de ældre.
| Cirka hver anden angiver, at støj og uro er et problem. Og lige så mange ser det som et problem, at
der bor mange misbrugere og mennesker med psykiske lidelser.
| 90 procent (og 97 procent af de unge) vil gerne have egen bolig. De fleste vil helst have en traditionel lejlighed, men et stort mindretal foretrækker alternativer, for eksempel skæve boliger og opgangsfællesskaber.
| To ud af tre beboere har prøvet at blive sat ud af en bolig en eller flere gange. Hver tredje har ikke
kontakt til en kommunal sagsbehandler, og kun hver fjerde ved med sikkerhed, at de har fået lavet en handleplan.
185 beboere fra 11 herberger og forsorgshjem har udfyldt et spørgeskema. Desuden
er der lavet uddybende interviews med 15
brugere. Undersøgelsen er finansieret af
Rådet for Socialt Udsatte og gennemført af
SFI – Det Nationale Forskningscenter for
Velfærd. De hjemløses landsorganisation,
SAND, og Sammenslutningen af Boformer
for Hjemløse (SBH) har også været inde
over som deltagere i en følgegruppe. |
HUS FORBI
| nr. 4 april 2015 | 19. årgang | 7
BOLIG
DRØM
Jeg vil gerne have en lejlighed, men det skal være et sted, hvor jeg kan have hund, siger Peter Egede.
Hjælpen, der forsvandt
Peter Egede har boet på Sundholm halvandet år, og det er længe siden, han
har hørt fra en sagsbehandler
af Peter Andersen
foto: Lars Ertner
P
eter Egede kan ikke huske, hvornår
han sidst har været i kontakt med en
sagsbehandler fra kommunen, men
det er mange måneder siden. Han har
boet på Sundholm siden juli 2013, da han uden
varsel blev smidt ud af sin lejlighed på Vesterbro, fordi ejeren skulle gøre plads til noget familie.
- I begyndelsen var både socialcentret og
jobcentret meget opsat på at finde en lejlighed;
de snakkede meget om det. Men i lang tid har
- I lang tid har jeg ikke hørt
noget, og jeg har ingen kontakt
til myndighederne lige nu.
8
| HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang
jeg ikke hørt noget, og jeg har ingen kontakt til
myndighederne lige nu, fortæller han.
En time til halvanden om dagen har Peter Egede og fire andre beboere en tjans med at
rydde stier og veje på Sundholm for skrald. Mere kan han ikke holde til på grund af et dårligt
knæ. Men tidligere har han arbejdet som både
maler og stilladsarbejder, og han har været portør på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.
Det gode ved at bo på Sundholm er, at der
bor mange andre grønlændere, så der er for Peters vedkommende landsmænd at snakke med.
Men der er også mange problemer.
- Jeg havde gryde, stegepande, tallerkner
og bestik, men det blev stjålet. Hvis man efterlader noget i køkkenet i to minutter, er det
forsvundet. Jeg bliver ofte vækket af larm om
natten. Der er mange afrikanere, som larmer
og støjer, og jeg kan stikke hovedet ud og rå-
- Jeg vil gerne have en lejlighed, men det skal være et sted,
hvor jeg kan have hund.
be 'hold kæft'. Det virker så i ti minutter, men
så begynder de igen. Det er også svært at gå til
personalet, for der er for få ansatte. De har altid travlt med noget andet, når man skal bruge
dem, siger Peter Egede.
Og som de fleste andre på forsorgshjemmet
vil han gerne videre.
- Jeg vil gerne have en lejlighed, men det
skal være et sted, hvor jeg kan have hund. Jeg
har en rottweiler, som jeg fik nogle venner i
Odense til tage sig af, da jeg flyttede herud.
Den har det godt, men jeg vil gerne have den
igen. |
Mandekrisecentre truet af lukning
Kvindekrisecentre er sikret indtægter fra det offentlige, men mandekrisecentre må kæmpe
for at overleve. Socialministeren svigter, lyder kritikken.
af Birgitte Rørdam
Mens kvindekrisecentre, der er en
§ 109-boform, i årevis har været
sikret indtægter fra kommunen, så
lever mandekrisecentrene en usikker tilværelse med tidsbegrænsede
tilskud fra satspuljen, der fra år til
år kan blive mindre eller helt bortfalde.
Med udgangen af 2014 slap
satspuljemidlerne op, uden at der
er kommet nye midler til, så flere af landets mandekrisecentre er
truet af lukning. For Horsens Krisecenter har det betydet, at de har
afskediget deres personale med
virkning fra den 31. marts 2015.
Herefter vil de drive stedet videre med frivillig arbejdskraft, mens
de afventer, om de får midler til at
genansætte deres personale.
- Jeg kan selvfølgelig kun være
tilfreds med, at kvinder i krise er
godt hjulpet, men det er utroligt, at
kriseramte mænd ikke får hjælp på
lige fod med kvinderne. Og jeg synes, at socialministeren har svigtet os, for han har intet gjort for, at
vi kan overleve, lyder det fra Grethe Holst, leder af Horsens Krisecenter.
Mandekrisecentre har eksisteret i Danmark siden 1987 og er et
tilbud til mænd, der har brug for
rådgivning efter skilsmisse eller
samlivsophør. Mange mænd har
svært ved at klare den krise, som
en skilsmisse fører med sig, og det
kan udløse en social deroute med
misbrug, arbejdsløshed, hjemløshed og tab af kontakten til deres
børn, hvis de ikke får hjælp.
Hvert år får landets seks man-
dekrisecentre mere end 4.000 henvendelser fra mænd, som enten
modtager rådgivning, retshjælp,
psykologhjælp eller flytter ind på
et af de fire centre, der kan tilbyde
overnatning til mænd. I 2014 husede krisecentrene 77 mænd.
Usikkert, om de får penge
De seneste tre år har Horsens
Mandekrisecenter fået godt en
- Vi har mænd boende,
der har været udsat for
fysisk og psykisk vold,
unge tvangsgifte mænd og
tidligere udsendte soldater,
der er kommet hjem med
krigstraumer og bliver
skilt.
Grethe Holst,
leder af Horsens Krisecenter
million kroner årligt fra satspuljen,
men den bevilling er nu stoppet. I
stedet kan alle landets mandekrisecentre i 2015 søge midler fra en
pulje fra satspuljen på i alt ti millioner kroner for fire år.
Puljen er imidlertid forsinket i
forhold til tidligere år, så i stedet
for at dække fra 1. januar, dækker
den først fra den 1. maj. Det betyder et tab for Horsens Krisecenter på godt 400.000 kroner, som de
selv skal udrede. Samtidig ved de
ikke, om de får del i puljen på de ti
millioner kroner, eller hvor mange
penge de i givet fald får.
Den alvorlige situation for mandekrisecentrene fik i februar Folketingets Socialudvalg til at kalde
socialminister Manu Sareen i samråd for at høre, om han kunne finde yderligere midler til mandekrisecentrene for at undgå, at de skal
lukke. Men ifølge Grethe Holst
kom ministeren ikke med en løsning, der forbedrer mandekrisecentrenes situation.
- Vi havde håbet, at ministeren ville tage initiativ til at sikre os
midler, mens vi venter på satspuljen. Og tage initiativ til, at vi fremover får en permanent finansiering ligesom kvindekrisecentrene,
så vi kender vores budget fra år til
år. Men ingen af delene skete, siger hun.
Letkøbt
Ifølge socialministeren har mandekrisecentrene selv bragt sig i
den situation, de står i nu, fordi de
skulle have sikret sig en varig finansiering, men det er for letkøbt,
vurderer Grethe Holst.
- Mandekrisecentrene har mange gange siden 2010 forsøgt at tale
med politikerne i Socialministeriet
om at blive forankret via offentlige
midler ligesom kvindekrisecentre,
uden at der er kommet noget ud af
det. Og private fonde giver ikke til
drift, siger hun og fortsætter:
- Vi har mænd boende, der har
været udsat for fysisk og psykisk
vold, unge tvangsgifte mænd og
tidligere udsendte soldater, der er
kommet hjem med krigstraumer og
bliver skilt, og det er meget frustrerende, at der ikke er forståelse for,
at de har brug for hjælp, siger hun.
Venstres socialordfører, tidligere socialminister Karen Ellemann,
har som medlem af Folketingets
Socialudvalg arbejdet for, at mandekrisecentrene skulle have penge fra satspuljen. Derfor ærgrer det
hende, at centrene er kommet i en
situation, hvor de risikerer at skulle lukke.
- Det er frustrerende, at ministeren ikke bare har erkendt, at de
kom for sent i gang med at udmønte puljen. Ministeren har hele tiden vidst, at mandekrisecentrene
løb tør for penge ved udgangen af
2014, og han kunne for længe siden have sørget for at fremskynde
processen. Det er mærkeligt, at vi
har en rød regering og en minister,
der også er ligestillingsminister,
der åbenbart ikke ønsker mandekrisecentre, siger hun.
Mænd går nemmere i hundene
Lise Holmfjord er forkvinde i
Dansk Kvindesamfund og leder af
Dansk Kvindesamfunds Krisecenter. Hun mener, at mænd i krise
udgør et alvorligt problem, og at de
ligesom kvinder i krise skal have
hjælp.
- Når mænd falder, så falder de
benhårdt, mens kvinder i livskriser er bedre til at få tilværelsen
til at fungere. Vi har en forståelse
i samfundet af, at mænd skal have succes for at lykkes, og derfor
rammer det hårdere, når de fejler,
og de går nemmere i hundene, siger hun og fortsætter:
- Mandekrisecentre opfanger
mange af disse kriseramte mænd,
så de får en ny start i stedet for at
ramme bunden. De når også helt
almindelige mænd, som kommer i
krise, men som ikke passer ind på
herberg med misbrugere. |
fakta om kriseramte mænd
fakta om finansieringsformer
| Mere end 5.000 mænd lever i hjemløshed. Cirka 800 af dem er
blevet hjemløse efter en skilsmisse.
| Otte ud af ti hjemløse er mænd.
| Syv ud af ti selvmord bliver begået af mænd.
| Dobbelt så mange mænd som kvinder har en ubehandlet depression.
| Der findes seks mandekrisecentre i Danmark. To af dem yder
kun rådgivning, mens de fire tilbyder overnatning til kriseramte
mænd.
| Mandekrisecentrene fik i 2014 knap ti millioner kroner.
| Kvindekrisecentrene fik i 2014 over 250 millioner kroner.
Satspuljemidler er midler fra staten, som gives i en tidsbegrænset periode til projekter,
der hjælper udsatte grupper i samfundet.
Botilbud efter servicelovens § 109
Krisecentre for kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende
krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan medbringe børn.
§ 109-boformer får tilskud fra kommunen for den enkelte beboer.
Botilbud efter servicelovens § 110
Boform til personer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har
behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende
hjælp. Børn kan ikke medtages. § 110-boformer får tilskud fra kommunen for den
enkelte beboer.
HUS FORBI
| nr. 4 april 2015 | 19. årgang | 9
MAD
Der var rigeligt med mad at smage på.
Madkonkurrence
til de skrupsultne
I Ørstedsparken i
København serverede
studerende en nyfortolkning af herbergmad til et dommerpanel
bestående af gadens folk
af Birgitte Ellemann Höegh
foto: Mette Kramer Kristensen
10
| HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang
D
- Den mand, der får én af jer til kone, vil
kunne sige til sine venner: ’Jeg skal hjem
og have god mad.’ I skal nok blive til noget. Held og lykke og go' eftermiddag, siger en ung, hjemløs mand, som netop har prøvesmagt de syv forskellige retter, som holdene fra
Ernæring og Sundhedsuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol i København har lavet og stillet
frem ved langborde i Ørstedsparken.
Den unge mand er blot en af de omkring 20 socialt udsatte, der møder op på de studerendes opfordring for at prøvesmage og bedømme de syv gruppers mad, der er tilberedt til projektet Mad Med
Muligheder, som to af de studerende, Trine Jensen
og Sofie Kongsgaard, har stablet på benene i samarbejde med Projekt Udenfor.
Inspiration
Efter at have været rundt og se, hvilken mad man
tilbyder på de Københavnske varmestuer, har Trine Jensen og Sofie Kongsgaard gerne villet udfordre deres medstuderende til at kreere nogle nærende, velsmagende og billige måltider, som siden kan
inspirere de danske varmestuer og væresteder til at
bløde op på de traditionelle retter mad.
For rigtig mange steder rundt i landet har man for
vane at tilbyde traditionel mormormad ud fra devisen: ’Godt med fløde i, så der er lidt at stå imod med,
når man lever ude på gaden .’ Og på denne tidlige
forårsdag er der masser at lade sig inspirere af: Boller i karry 2.0, Kikærtepandekager con carne med
blomkålssalsa, Gadens Gullasch med rodfrugt- og
broccolimos og Mørbradgryde med mos og brød.
Alle retter er kuvertpris- og næringsberegnet, så
en af skolens lektorer, cand. scient i human ernæring Stine Erbst, kan vurdere, hvem der når tætteste på målet i forhold til at bespise hjemløse med en
rette kost.
Smagen
- Når man lever et liv med misbrug og ustabil adgang og lyst til mad, har man mest brug for mad
med et højt kostfiberindhold, et afbalanceret proteinindhold og et lavt indhold af mættet fedt, lyder
det fra Stine Erbst.
Men hvad med smagen af selve maden? Det er de
hjemløses stemmer, der kommer til at vægte højest i
konkurrencen, for det er dem, der siden skal leve af
de retter, de kommer på. Så de prøvesmager de store portioner på livet løs og lægger stemmesedler i en
glaskrukke.
Nogle har systemer i hovedet. Et kærestepar deler
retterne for at have plads i maven til alle syv. Nogle er skrupsultne og går tilbage for at få mere af den
samme ret. Og et par hunde får også en bid med. |
- Den mand, der får én af jer
til kone, vil kunne sige til
sine venner: ’Jeg skal hjem
og have god mad.’

Ung, hjemløs mand
HUS FORBI
| nr. 4 april 2015 | 19. årgang | 11
MAD
Vi har talt med tre
af deltagerne for
at høre om deres
holdning til mad i
det hele taget.
klaus hansen,
natvarmestuen sundholm
- Jeg spiser en gang imellem hos Projektet (Projekt Udenfor, red.) eller på Sundholm,
hvor jeg overnatter på natherberget. I aftes var
det flydende, men min frokost spiser jeg som
regel hos Den Sorte Gryde, for at få linsesuppe
– i sidste uge fik jeg jordskokkesuppe for første
gang i mit liv – de gør det virkelig godt. Derudover har jeg en smørebrødsforretning, hvor
jeg henter mad ved lukketid. I går havde jeg 36
halve med hjem og seks rødspætter.
Kan man tillade sig at være kræsen på gaden?
- Næ, men jeg har engang arbejdet på Den
Gyldne Fortun, så jeg har da prøvet at få god
mad. Og som det er nu, er det da meget rart, at
det er en surprise hver dag. Jeg har kun noget
imod kommunalt drevne steder, for da er der
for meget dybfrost og færdigpakketmad.
Tænker du nogensinde på, om du får de vitaminer, du har brug for?
- Næ, sådan som vi lever, hvor ens hygiejne
heller ikke er i top – jeg fik sidst vasket hænder i går – så ser jeg ikke så meget på det. Bare
det ikke er for nasset eller ulækkert, for der er
vel at mærke en grænse. Der må gerne komme
krydderier i, og så skal det ikke være for institutionsagtigt. På Sundholm koger de for eksempel kartoflerne i plasticposer, så nogle af
dem er halvrå og nogle gange genopvarmer de
frokosten til aftensmad.
Hvad synes du om maden her?
- Jeg kunne bedst lide Moussaka med tomatsalat og tzatziki, men det er i det hele taget
et skidefint initiativ, at de her unge mennesker
kommer med et andet perspektiv – fuck, jeg
lyder næsten ikke som en hjemløs, siger han
og griner af sig selv.
Hvad er din livret?
- (smiler og retter blikket skråt op til venstre) Chili con carne – sådan en andendagschili, hvor der er noget, der brænder igennem.
Min livret er chili con carne, siger Klaus.
12
| HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang
Torben nød det gode selskab.
torben fra amager
De hjemløse fik mange forskellige retter.
- Jeg plejer at spise på Kofoeds Skole, hvor
jeg også har frivilligt arbejde, så jeg kan tjene op til et madkort. Jeg bor alene og har ikke
lyst til at lave mad til mig selv, så jeg spiser altid der og kan virkelig godt lide maden. Vi får
det hele - simpelthen: oksesteg, medister, stegt
flæsk med persillesovs, og der er altid masser
af sovs og kartofler og rigelig kød.
Tænker du nogensinde på, om du får de vitaminer, du har brug for?
- Jeg tænker bare på at spise. Det er det vigtigste, for hvis jeg ikke går på Kofoeds Skole,
får jeg ikke rigtig mad. Men kostfibre og den
slags tænker jeg ikke rigtig på.
Hvad synes du om maden her?
- Det er helt fint, det er på højde med Kofoeds Skole, men der har de også ansat en uddannet kok. Og så er mørbradgryden her altså god.
Hvad er din livret?
- (smiler og retter blikket skråt op til venstre) Stegt flæsk med persillesovs.
HUS FORBI
| nr. 4 april 2015 | 19. årgang | 13

MAD
josefina, natherberget hillerødgade
- Jeg går op i, hvor vi spiser
henne - for eksempel hos
Istedgade 100 har vi oplevet,
at maden ikke er frisk, og på
Hillerødgade står maden fremme,
så alle kan røre ved den,
og en ske i sukkeret ryger
ind imellem fra en mund og
tilbage i skålen.
Jeg er vild med mørbradgryden, siger Josefina.
14
| HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang
- Jeg er 22 år og bor på gaden sammen med
min kæreste. Vi er svenskere og har været her siden to uger før jul, hvor jeg blev
smidt ud hjemmefra af min far i Malmø. Og
så var vi nærmest tvunget til at tage til København, for der er ikke rigtig nogen væresteder for hjemløse i Malmø. Nu sover vi på
natvarmestuen i Hillerødgade (herberg i København, red.), og så spiser vi vores mad hos
madvognen fra Projekt Udenfor eller på Den
Sorte Gryde (spisested for byens hjemløse i
Nansensgade, red.).
Hvad betyder mad for dig?
- Før var mad bare noget, der stod foran
mig, men nu er jeg meget mere glad for og interesseret i mad. Jeg går op i, hvor vi spiser
henne – for eksempel hos Istedgade 100 har
vi oplevet, at maden ikke er frisk, og på Hillerødgade står maden fremme, så alle kan
røre ved den, og en ske i sukkeret ryger ind
imellem fra en mund og tilbage i skålen. Vi
kalder det for The Zoo. Men vi kan nu godt
lide at komme der, for personalet og mange
af de andre, der sover der, er søde og rare.
Tænker du nogensinde på, om du får de vitaminer, du har brug for?
- Jeg køber mælk og ikke sodavand, og
så tog vi tidligere på Café Dugnad og spiste, men der får man kun suppe, og jeg vil
gerne se, hvad det er for nogle ingredienser,
jeg spiser. Når man ikke selv kan bestemme, hvad ens mad består af, er det vigtigt for
mig, at jeg kan se ingredienserne, og de ikke
bare er blendet sammen.
Hvad synes du om maden her?
- Jeg er vild med mørbradgryden – kødet var godt, men det andet var lidt for ’smashed’.
Hvad er din livret?
- For tiden er det grillmad. Jeg kan godt lide at købe en engangsgrill og lave hamburgere eller hotdogs – det afhænger af, hvad vi
stjæler eller har samlet sammen af penge fra
flasker og tiggeri.
hus forbi
Du kan annoncere
i Hus Forbi
Foreningen Hus Forbi har 2.000
registrerede hjemløse og socialt udsatte
sælgere.
De sælger aviser på gaden hver dag.
Avisen har et oplag på 90.000 og
har næsten 500.000 læsere ifølge
Index Danmark/Gallup.
Vinderretten.
og vinderen er ...
Efter et par timer bliver stemmesedlerne talt op. Moussaka med
tomatsalat og tzatziki kommer
på andenpladsen, og den mest alternative ret: Kikærtepandekager con carne med blomkålssalsa ender med at løbe med sejren i
Mad Med Muligheder. Der er både
spinat, kikærter, kidneybønner,
abrikoser og fetaost i – ingredienser, som vor mormor næppe puttede i sine nationalretter. De fem
studerende bag retten er glade:
– Vi kom virkelig også for at
vinde og har lavet en ret, som var
spændende at smage på, nem at
spise, farverig og flot og som et
sats var noget helt andet, end det,
der plejer at være på menuen på
varmestuer. Og så havde den en
lav kuvertpris på kun 21 kroner,
fortæller de.
Kikærteholdet vinder et gave-
kort til en byvandring med Gadens Stemmer, en guidet byvandring, hvor guidens personlige
historie fra et liv på bagsiden af
samfundet viser en gruppe mennesker rundt til de steder, der betyder noget for vedkommende.
Alle klapper af vinderne og hinanden, for det har været sjovt at
være med og få så hurtig en reaktion fra deres skrupsultne gæster.
Inden længe vil retterne komme i et inspirationshæfte til byens væresteder. Da de forlader Ørstedsparken, bliver den overskydende mad kørt ud til herberget
og værestedet Mændenes Hjem,
som tog godt i mod de mange eksotiske retter. For der havde den
dag ikke været servering fra køkkenet eller andre madsteder inde
og tilbyde huset gratis mad.
Annoncen skal være bestilt senest
en måned før udgivelsesdatoen, og
annoncematerialet skal være afleveret
senest en uge senere.
Annoncer skal leveres som færdige
trykklare filer i pdf eller jpg i CMYK.
På www.husforbi.dk finder du yderligere
information om formater og priser.
Der ydes rabat til humanitære
organisationer.
Blad udkommer
nr. 5 30. april nr. 6 1. juni nr. 7 1. juli nr. 8 31. juli nr. 9 1. september nr. 10 1. oktober nr. 11 30. oktober nr. 12 1. december Bestillingmaterialeaflevering
7. april 7. april
29. april 4. maj
1. juni 8. juni
16. juni 24. juni
2. august 6. august
3. september 7. september
1. oktober 5. oktober
2. november 5. november
Ring 5240 9079
eller mail poul@husforbi.dk
for annoncebestilling
hus forbi
hus forbi
hus forbi
nr. 10 0ktober 2014 18. årgang | pris 20 kr. | 10 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort
Britta lærte
Danica at
spille hjemløs
nr. 8 august 2014 18. årgang | pris 20 kr. | 10 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort
Hjemløs
skriver
krimi
nr. 12 December 2014 18. årgang | pris 20 kr. | 10 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort
Peters
jul
Nu interviewer
Hus Forbi-sælgeren
stjernen fra Fasandræberne
besParelser
rammer Hårdt
indsats over for
Hjemløse er iKKe
tilfredsstillende
rådmand:
aalborg sKal
rumme alle
FOLK MED DÅRLIGE
TÆNDER SNYDT
der er iKKe
boliger noK
gaden som Hjem
FRIVILLIGT ARBEJDE
SYLTES
Clean efter 30 år
INGEN HJÆLP
TIL UDLÆNDINGE
Pi
Ko
Pi
Ko
Køb Kun
avisen
af sælgere
med
synligt id
Køb Kun
avisen
af sælgere
med
synligt id
Hus forbi må iKKe sælges i togene
PI
KO
KØB KUN AVISEN AF SÆLGERE MED SYNLIGT
HUS FORBI ID-KORT SOM DETTE. ILLEGAL-KORT
GIVER IKKE HJEMMEL TIL AT SÆLGE HUS FORBI.
HUS FORBI HAR INTET MED PROJEKTET ILLEGAL
AT GØRE. HUS FORBI-ID ER DIN GARANTI FOR,
AT DU STØTTER HJEMLØSE OG SOCIALT UDSATTE.
HUS FORBI MÅ IKKE SÆLGES I TOGENE
Hus forbi må iKKe sælges i togene
Præmien er en tur rundt blandt de udsatte i København med Gadens Stemmer.
HUS FORBI
| nr. 4 april 2015 | 19. årgang | 15
Nu
skal jeg
hjælpe
andre
Efter årtier med stofmisbrug og
kriminalitet blev det klart for tidligere
Hus Forbi-sælger Jimmi Jørgensen, at
han ville vie sit liv til at hjælpe andre
16
| HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang
af Tine Sejbæk
foto Jeppe Bøje Nielsen
HUS FORBI
| nr. 4 april 2015 | 19. årgang | 17
H
an henter mig ved Korsørs station, og mens vi går på stien
over mod kvartershuset i boligkvarteret på Motalavej i Korsør, snakker Jimmi engageret
om byen – dens historie og aktuelle problemstillinger.
Byen, der er ved at dø, som han gerne vil
puste liv i igen.
Som han taler, kunne han være en kommunalpolitiker, jeg var kommet for at interviewe.
Og Jimmi er da også blevet opfordret til at stille op til byrådet. Men politik er ikke lige ham,
selvom han har viet sit liv til at hjælpe andre.
Det liv, han fik tilbage, da han for ni år siden
valgte stofferne fra og livet til.
Jimmi Jørgensen har prøvet en del. Noget af
det, han kan skrive på sit livs CV, er fem år på
børnehjem, inden han fyldte 12. Siden fulgte
tre årtier som misbruger, heraf otte år i fængsel
og fire år som hjemløs.
Han voksede op som nummer to ud af syv
søskende. I alt talte familien 11 personer, for faren havde to børn i forvejen – og moren fik efter ægteskabet to børn med sin nye mand – udover de syv, hun fik med Jimmis far.
Opvæksten var præget af farens alkoholmisbrug og vold over for både kone og børn. Børnene legede: ’Hvordan gemmer vi os bedst for
18
| HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang
den gamle? Hvem kan løbe hurtigst fra ham?’
Allerede som seksårig begyndte Jimmi at tage sig af sine mindre søskende. I to perioder
var han på børnehjem, fordi det daværende
Børneværnet greb ind. I skolen gik det ikke meget bedre – han var ordblind og kunne ikke sidde stille.
Det var dengang, man troede, at ordblind
betød dum, og lærerne havde tilladelse til at
slå. ’Hellere dårlig opmærksomhed end ingen
opmærksomhed,’ tænkte Jimmi, der blev lidt af
en ballademager og fik det svært med autoriteter.
Jimmis egen løbebane i misbrug startede
tidligt. Han begyndte at ryge, da han var seks
år – han og broren samlede skod op fra gaderne,
når de legede til sent uden opsyn. Han var første gang ’skidefuld’ som syvårig.
Han begyndte at ryge hash i 12-årsalderen,
og snart var hans misbrug så udtalt, at han ofte
lå og kastede op uden for fritidshjemmet.
Stofbruger og far
Da han var 12 år, blev forældrene skilt. Moren
fandt en ny mand af samme kaliber som den
første.
Da Jimmi var 16 år, var hash og alkohol en
del af hans liv hver dag. I samme periode forsøgte han at slå morens nye mand ihjel. I fru-
stration over, at han tævede både moren og
hendes børn.
- Min mor valgte ham frem for mig, og så
røg jeg på Tvind i to år, siger Jimmi.
Da han kom hjem, fik han sin egen lejlighed
i Hundige. Og job på en chokoladefabrik i København.
Han flyttede til Nørrebro, hvor han havde
- Jeg var mere forelsket
i stofferne end i mine børn
og min kæreste.
en kort flirt med rockermiljøet. Sine lejligheder
blev han smidt ud fra, da huslejen ikke blev betalt. Han flyttede tilbage til Hundige, og her tog
hans kriminalitet og misbrug endnu mere til.
Han hang ud med de forkerte folk og begyndte
at blive fast gæst i landets fængsler.
Omkring 30-årsalderen begyndte Jimmi at
tage heroin. Indtil da havde han taget alle andre stoffer end lige dét.
Børnenes mor
Få år inden traf han moren til sine børn. Hun
var ikke misbruger.
- Hendes søster var forlovet med min bror.
Vi mødtes og blev hooked på hinanden. Jeg
flyttede ind hos hende og så var det det.
Kriminaliteten fortsatte dog. Samtidig forsøgte de at få børn.
- Den store er lavet i Blegdamsvejens Fængsel, og den lille er lavet i Vestre Fængsel. Det
var på den tid, jeg begyndte at tage heroin. Jeg
var jo pissebange for at blive far, bange for at
’smitte’ mine børn med alt det dårlige, jeg selv
havde oplevet som barn, fortæller Jimmi Jørgensen.
Det heftige misbrug holdt Jimmi skjult for
konen i et år. Det kom dog for en dag, da huslejen var brugt på stoffer.
En dag i samme periode tog han børnene
med ind på hovedbanen for at stjæle. Han havde ladet de to piger på henholdsvis to og fire år
stå alene og kigge på et legetøjstog imens. Politiet fandt dem stående alene og ringede efter
deres mor. Og nægtede at udlevere børnene til
Jimmi, da han havde værktøj og stoffer på sig.
- Jeg var mere forelsket i stofferne end i mine børn og min kæreste, siger han.
Efter den episode sagde kæresten ’Nu stopper du.’ Og i et år lykkedes det Jimmi ’kun’ at
holde sig til hash og alkohol. Men da en kammerat en dag tog noget heroin frem, startede
det hele forfra.
Kæresten gav ham seks måneder til at blive clean.
- Det kunne jeg ikke finde ud af, og efter
seks måneder stod kufferten pakket uden for
døren. I starten fik jeg lov til at sove ude i skuret – på betingelse af at jeg var væk, når vores
døtre kom derud om morgenen for at hente deres cykler. Men en dag fandt den store datter
mig sovende derude, og så var det slut.
Hjemløs i København
Så startede Jimmis periode som hjemløs.
Han drog til København, hvor han også be-
- Jeg følte mig meget alene i
den tid. Jeg havde jo prøvet
at være clean. Og jeg var flov
over, at jeg ikke kunne holde
det. Og jeg kunne heller ikke
holde ud at være sammen med
de andre aktive misbrugere.
gyndte at sælge den dengang helt nye avis Hus
Forbi. I det første år havde han dog fast adresse i et telt bag et værested i Køge. Her sov han
året rundt i en sovepose, der kunne klare ned
til minus 35 grader. Hver dag tog han toget til
København – og tog imod de bøder, han fik af
kontrollørerne – for at komme ind og sælge
stoffer.
- Men jeg blev næsten selv mere afhængig
af stofferne, end jeg fik dem solgt, siger han.
Da han ikke længere kunne bo i teltet, begynde han at leve på gaden i København. I 1998
kom han i behandling, men han faldt i igen og
endte atter på gaden. Og tilbragte ni måneder
på herberger under Mændenes Hjem.
- Jeg rendte rundt og stjal i butikker og blev
mere og mere udhungret. Til slut kunne jeg ikke finde ud af det længere, så jeg begyndte i
stedet at tigge penge.
Op til 1.200 kroner om dagen kunne Jimmi
lave – december var den bedste måned – ved at
gå og tigge i området mellem Nørrebro og Nørreport Station. Han sov i Kirkens Korshærs natvarmestue i Stengade, hvor han gik ind klokken
23. Om morgenen tog han ind på Grønttorvet
for at få sit morgenfix.
- Og så var det ærgerligt, når jeg om morgenen fandt en af de andre misbrugere død af en
overdosis i nattens løb. Så tog jeg hans stoffer,
penge og smykker til mig selv. ’Han har jo ikke
brug for det mere’ – det var sådan, vi tænkte,
siger Jimmi.
Ingen kvinder
Jimmi havde arbejde i korte perioder, men stofferne gjorde det næsten umuligt at beholde et
job. Sidst i 1990'erne begyndte han at bo på
herberger i Slagelse og Holbæk. Og han blev
clean. Men ikke så længe. For mens han var i
efterbehandling, blev han vildt forelsket i sin
vejleder – og hun i ham.
- Jeg har altid skullet have en kvinde i mit
liv. Én til at lappe det hul, jeg havde indeni. Det
troede jeg også, at hende her kunne. Men det
endte med, at hun skred. Og jeg blev skæv igen.
År 2000 tog han til Esbjerg, hvor en stor del
af hans familie boede. Jimmi prøvede at blive
clean, men når han havde det skidt, faldt han i
igen.
- Jeg følte mig meget alene i den tid. Jeg
havde jo prøvet at være clean. Og jeg var flov
over, at jeg ikke kunne holde det. Og jeg kunne heller ikke holde ud at være sammen med de
andre aktive misbrugere.
NA
I Esbjerg var der folk fra fællesskabet NA (Narcotics Anonymous), der blev ved med at kæmpe for, at han blev stoffri. Folk, der ikke så ham
som en narkoman, men som et menneske. Tidligere misbrugere, som selv havde fået det godt
og gerne ville hjælpe. Jimmi forsøgte flere gange at blive clean. Han kom til behandlingsstedet
Alfa Fredensborg.
- Her oplevede jeg at blive behandlet ordentligt – som et rigtigt menneske. Jeg blev respekteret, og jeg havde en skidegod vejleder.
- Jeg siger til de unge:
Du får, hvad du selv
giver – så hvorfor ikke
give mere kærlighed?
Jeg fortæller dem også,
at ’I VIL blive skuffede –
det er en del af livet.
Men det vigtige er ikke
at hænge fast i det.’
HUS FORBI
| nr. 4 april 2015 | 19. årgang | 19
Jimmi var der seks måneder. Men igen kom
der så en kvinde forbi, og det endte galt. Efter
det strandede forsøg gik han ned på behandlingscenteret i Esbjerg for at bede om hjælp til
at blive clean – igen.
- De sagde til mig, at eftersom jeg allerede syv gange havde forsøgt at blive clean, ville de give mig et halvt år til at finde ud af, hvad
jeg egentlig ville med mit liv. Jeg blev mere og
mere ensom og træt af livet. Jeg var kommet
så langt ud, at hvis de sagde nej til at tage mig i
behandling, ville jeg tage mit eget liv.
Da der var gået fire måneder af det halve år,
troppede Jimmi op på behandlingscentret og
satte sig til at stortude. Det var i starten af 2006.
- Jeg sagde: ’Så er det nu. Jeg smider håndklædet, jeg gør, hvad I siger’ – og det har jeg
gjort lige siden, siger Jimmi.
Han skulle dog lige i seks ugers forbehandling, og her fik han tilbuddet om at fortælle sin
historie om tilbagefald til andre misbrugere.
- Det var med til at få min beslutning om at
ville være stoffri fra hovedet og ned i maven.
Jimmi var heldig og fik opfyldt sit store ønske om at komme på Alfa Fredensborg igen. Da
han kom derop, fik han følgende ultimatum:
’Hvis du vil være her, skal du holde dig fra
kvinder de næste to år.’
- Jeg skulle gøre op med mig selv, om jeg
ville gå ind på deres betingelser. Og da jeg sag-
20
| HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang
- Det bedste ved at være
blevet stoffri er, at jeg
har lært mig selv at kende. Det fede er også at
kunne betale mine regninger. At få mad hver
dag og en seng at sove i.
At have en masse dejlige
venner. Og at jeg ikke
skader nogen, og at jeg
opfører mig ordentligt.
de ja til det, kunne jeg lægge fokus et helt andet sted, nemlig hos mig selv, forklarer Jimmi.
Nyt liv
Den første dag i Jimmis nye liv startede den 20.
februar 2006. Siden den dag har han aldrig rørt
alkohol eller stoffer.
- Selvfølgelig var det hårdt i starten. Jeg
var igennem nogle tudeture og måtte æde nogle kameler. Først hadede jeg hele verden. Men
fordi jeg blev behandlet ordentligt, begyndte
jeg også selv at opføre mig bedre.
Efter tre måneder kom han tilbage til Esbjerg. Han gik til møder i NA hver dag i et år.
- Jeg begyndte at finde den, jeg gerne vil
være. Jeg havde lært, at drenge græder ikke,
og at jeg ikke måtte vise, når jeg var ked af det.
Men nu kom jeg hjem til mig selv, siger Jimmi.
Han gik i terapi og fik en forståelse af årsagen til misbruget, som, han mener, bundede i
frygten for ikke at være god nok.
- Og jeg lærte at råbe ’Forsvind, du vil bare ødelægge mit liv,’ når jeg fik lyst til at tage
stoffer.
Jimmi fik overskud til at begyndte at arbejde
– i første omgang frivilligt på demensafdelingen på plejecentret i Esbjerg. I 2008 uddannede
han sig til social- og sundhedshjælper med flotte karakterer. Det gav ham et selvværdsmæssigt løft.
Han fik en dejlig lejlighed med udsigt til
Fanø og begyndte at engagere sig i NA. Han
var med til at starte et projekt op, der tilbyder NA-møder i fængsler og på hospitaler. Han
stiftede også foreningen Vendepunktet – en
besøgstjeneste, hvor frivillige eks-misbrugere
tager ud og besøger andre tidligere misbrugere, der vil holde sig clean. Langt de fleste falder nemlig i igen, når de sidder alene derhjemme.
Job på Sjælland
- Så tænkte jeg: Min plads i livet er at være der
for andre, siger Jimmi.
I 2010 besluttede han at drage mod Korsør,
hvor hans søster bor. I forbindelse med flytningen kom han som kontanthjælpsmodtager til at
høre under Slagelse Jobcenter. Og han oplevede, at deres tilgang til at hjælpe folk i job var
lidt kedelig sammenlignet med den, han kendte
fra Esbjerg.
- Jeg rendte dem på dørene for at bede dem
ændre det. Så spurgte de, om jeg ikke ville i
praktik hos dem. Det kom jeg. Jeg er sådan én,
der sætter gang i tingene. Jeg fik smidt folk ud
i noget praktik og mødte dem, hvor de er, siger
han.
Efter ret kort tid blev Jimmi opfordret til at
søge en stilling på Jobcentret, og han fik en etårig stilling.
- Jeg fik opringningen om, at jobbet var
mit, da jeg stod nede i den lokale TDC butik. Og
jimmis liv i tal
1960: født
1964-66: børnehjem
1966: begynder at ryge. Tager sig af mindre søskende
1969-72: børnehjem
1972: forældre skilt
1976-78: på Tvind efter mordforsøg
1978: egen lejlighed
1986: møder moren til sine to børn
1990: bliver far første gang
1994-95: pause med hårde stoffer et år
1996: skilt, hjemløs og på heroin.
Sælger Hus Forbi
1996-97: bor i et telt
1997-98: på gaden i København
2000: flytter til Esbjerg
1998-2005: syv strandede forsøg på at
blive clean
2006 den 20-2: stoffri og har holdt det lige
siden
2007-2008: uddanner sig til
social- og sundhedshjælper
2010: flytter til Korsør,
job på Jobcentret i tre år
2015: starter eget firma med trivsel
jeg begyndte simpelthen at danse rundt i butikken, siger han.
Aktiv fritid
Jimmi endte med at have jobbet i tre år. I dag er
han ikke ansat længere – han er for øjeblikket
ved at starte sit eget firma, hvor han vil være
konsulent i trivsel. Han vil dele ud af erfaringerne fra sit eget liv.
Han tager også ud og holder foredrag for unge om misbrug, når kommunen eller lokale uddannelsessteder beder ham komme.
- Jeg siger til de unge: Du får, hvad du selv
giver – så hvorfor ikke give mere kærlighed?
Jeg fortæller dem også, at ’I VIL blive skuffede
– det er en del af livet. Men det vigtige er ikke
at hænge fast i det,’ forklarer han.
- Jeg er kommet af med følelsen af, at ’Jimmi er dum’. Det viser sig, at det er jeg ikke.
Og sidste jul fik Jimmi ideen til at lave en
gratis juleaften midt i Korsør for alle, der skulle sidde alene eller ikke have råd til julen. Han
fik ideen midt i oktober, og en måneds tid efter
havde han stort set alt på plads. Jimmi er også
formand for afdeling 3 i Bolig Korsør.
Godt forhold til døtre
Jimmy holder sammen på den familie, han har
tilbage
Ikke alle Jimmis søskende er her i dag. Hans
lillebror døde to dage før, vores interview fandt
sted. Misbrug fik lever og nyrer til at stå af.
Den ældste bror hængte sig selv for år tilbage.
En tredje bror druknede allerede i fire-årsalderen.
Til gengæld har Jimmi i dag fin kontakt med
sine to voksne døtre på 22 og 24 år. De klarer
sig godt og er på ingen måde blevet misbrugere.
- Selvfølgelig har mit misbrug været hårdt
for dem. Og i starten, da jeg blev clean, var de i
tvivl, om jeg kunne holde det. Det gør mig utrolig rørt og glad, når de ringer for at sige, at de
elsker mig. At få den anerkendelse er helt fantastisk. At de bare ringer og spørger: ’Hvordan
går det, far? Jeg er så stolt af dig, og jeg elsker
dig.’
Jimmi mener selv, der er flere årsager til, at
han blev stoffri – og kunne holde det.
- Fordi jeg mødte de rigtige mennesker på
det rigtige tidspunkt. Fordi de behandlede mig
som et menneske og ikke som en narkoman. Og
fordi jeg fik hjælp fra NA og min fantastiske
sponsor i NA. Samtidig var jeg ensom og træt af
livet, og så kom jeg i den rigtige behandling.
- Det bedste ved at være blevet stoffri er, at
jeg har lært mig selv at kende. Det fede er også
at kunne betale mine regninger. At få mad hver
dag og en seng at sove i. At have en masse dejlige venner. Og at jeg ikke skader nogen og opfører mig ordentligt.
- Og jeg har taget beslutningen om, at jeg
aldrig bliver skæv igen. Så hellere tage den følelsesmæssige smerte det er at leve livet på livets betingelser, siger han. |
- Jeg rendte rundt og
stjal i butikker og blev
mere og mere udhungret.
Til slut kunne jeg ikke
finde ud af det længere,
så jeg begyndte i stedet
at tigge penge.
HUS FORBI
| nr. 4 april 2015 | 19. årgang | 21
Politikere møder Hus Forbis hold af hjemløsejournalister og professionelle, der arbejder sammen.
Hus Forbis Tonny Rimsmed lægger ikke fingrene imellem, når han foran Bakken eller her i avisen revser politikerne. Nu har han selv været i magtens korridorer for at
interviewe Søren Pape Poulsen, formand for de konservative.
En øjenåbner til partiformanden
De konservatives formand, Søren Pape Poulsen, forsvarer nedskæringerne i kontanthjælpen, for det
skal kunne betale sig at arbejde eller tage en uddannelse. Men han har ved selvsyn opdaget, at de
offentlige kasser ikke er bygget til livet som hjemløs. Systemet skal være mere smidigt, og kommunerne
skal i hvert fald ikke trække i kontanthjælpen, hvis man sælger Hus Forbi.
af Tonny Rimsmed og Peter Andersen
foto: Lars Ertner
E
n aften i februar var Søren Pape (K) på
sightseeing i København med de hjemløses organisation SAND som guide. De besøgte forsorgshjemmet Sundholm, Mændenes
Hjem og Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade, og for de konservatives formand var det
som at være turist i et fremmed land.
- Jeg henvendte mig til SAND for at høre, om
jeg kunne komme med rundt en aften for at se,
hvad det er for en virkelighed, for jeg kender
den jo ikke. Det skulle være uden pressen eller
et kamera i nakken, for det skulle ikke være et
stunt. Og det var en god skråstreg barsk oplevelse og en øjenåbner for mig. Jeg fandt ud af,
at hjemløse passer meget dårligt ind i et Danmark, hvor alt i den offentlige sektor er sat i
rammer og system.
22
| HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang
Søren Papes oplevelser i Udsattedanmark
indgår i et nyt hjemløseudspil fra de konservative, hvor et af hovedbudskaberne er, at ’ingen
skal være tvunget til at sove på gaden i Danmark.’ Partiet vil tilbage til at hjælpe dem, der
har behov, på bekostning af ’den store brede
masse.’
Vi laver kun rammerne
Ingen skal være tvunget til at leve på gaden, men
I har været med til at indføre kontanthjælpsreformen, hvor man sætter unge bistandsklienter ned
til det halve, og dermed smider I jo mennesker på
gaden. Reformen blev lavet, for at de unge skulle i
arbejde eller uddannelse, men hvor mange kender
du, der har gået i arbejde eller uddannelse, mens
de bor på gaden?
- Det tror jeg ikke, der er nogen, der er.
Siden reformen er der kommet 290 nye sælgere
af Hus Forbi, og mange er mennesker under 30 år.
Er det noget, I politikere vil tage ansvar for?
- Når du laver en generel lovgivning, rammer den skævt for nogen. Ideen med en kontanthjælpsreform er jo ikke at sætte folk på gaden, for kommunen har et ansvar og kan tildele
den enkelte nogle andre ydelser.
Er det lidt at vaske hænder at øse den over på
kommunerne? De unge skal være uddannelsesparate, men i nogle kommuner er det 80-90 procent,
og det tror jeg ikke på.
- Kommunerne får penge til det, vi laver
rammerne. Og alle kommuner er bestemt ikke lige dygtige til at løse den opgave. Når vi laver sådan en lovgivning, hjælper den nogen og
rammer andre. Jeg kan ikke frasige mig det,
men staten kan ikke sagsbehandle.
Ikke kun penge
Du siger, du har opdaget, hvor dårligt systemet og
de hjemløse passer sammen. Men det her handler
jo om, hvordan man stopper fødekæden til hjemløshed. Hvad vil I gøre for at stoppe stigningen i
antallet af hjemløse?
- De mennesker, jeg mødte den aften, var
ikke nogen, jeg med politiske initiativer kunne have stoppet. Mennesker kommer i privat
uvejr, og deres verden ramler. Det er dybt ulykkeligt, og så må man gøre noget, så folk hurtigst muligt kommer ud af det igen. Men man
kan ikke sige til dem, at nu er der gået et par
måneder, så er du arbejdsmarkedsparat – det er
der, det går galt. Det er dybt bekymrende, hvis
flere unge bliver hjemløse, men jeg tror ikke
kun, det er et spørgsmål om penge. Det skal også kunne betale sig at arbejde. For store familier på kontanthjælp kan det ikke betale sig, og
det er da et problem.
Det er ikke kun økonomien, men man kan ikke
tage økonomien ud af det. Det er en lille gruppe,
men de fylder meget i hjemløsestatistikken.
- Hvis vi har en udfordring med en gruppe, må vi hjælpe den gruppe. Vi skal adressere
dem, der har brug for hjælp og ikke den brede
masse, det er min politiske grundtanke.
være i København eller måske Aarhus, Aalborg eller Odense. Det kan du hverken i Nibe eller Tønder.
Storbyerne tiltrækker hjemløse, for det er langt
nemmere at overleve. Så man må bygge boliger i
storbyerne.
- Vi skal hjælpe dem ud fra de problemer, de
har hver især. Vi har tusindvis af mennesker
ansat i systemet til at hjælpe, og det, jeg hør-
- Jeg hørte også, at Hus Forbisælgere har fået at vide, at de
bliver trukket i kontanthjælp.
Hvis det er tilfældet, mangler
vi smidighed i vores system.
te den aften, var, at der sådan set ikke mangler
penge i systemet, men at de kunne bruges temmelig meget klogere. De organisationer, der har
forstand på det her, må fortælle os, hvordan vi
skal gøre.
flyttede udbetalingen af alle ydelser til Beskæftigelsesministeriet ud fra devisen: Få dig et job, så
ordner de andre problemer sig nok også. Er du parat til et opgør med den ensporede indgang?
- Ja, på den måde, at det ikke kan stå alene. Du får mig ikke til at sige, at så skal vi ikke
have fokus på jobskabelse, men vi må erkende, at med hjemløse handler det om meget andet end beskæftigelse. De skal have en helt anden hjælp.
De skal ud af jobcentret.
- Ja, fordi de har nogle livsvilkår, der gør, at
de er alt andet end arbejdsmarkedsparate. Psykiske lidelser og misbrug er en stor del. Vi må
aldrig slippe fokus på, at ethvert ungt menneske skal i uddannelse eller job, men i forhold til
den gruppe, som har alle andre udfordringer, er
vi nødt til at tage en ny tilgang.
Men de skal møde op, og de bliver sanktioneret, hvis de ikke gør det. Så står de på gaden, og
så kan man starte forfra.
- Ja, og så bliver de dyrere. Og det er lige
præcis et eksempel på at administrere tåbeligt.
Vil du flytte ydelserne tilbage til Socialministeriet?
- Jeg vil i hvert fald kigge på området, så det
ikke kun er beskæftigelse, det handler om. Men
det er jo en grotesk situation, fordi det er nogle
systemer, der ikke snakker sammen. I bund og
grund burde det være lige meget, hvor det ligger. Men forvaltningerne er ikke skruet sammen efter denne, forholdsvis lille gruppe menneskers livssituation, og der mangler vi noget
fleksibilitet. Det har jeg i hvert fald fået øjnene
op for. |
Penge skal bruges klogere
Udsatte ud af jobcentret
Udfordringen er for eksempel, at der er for få boliger, som de kan betale. Hvad vil I gøre for at skaffe flere boliger, som er til at betale med en lav kontanthjælp?
- Kommunerne må sammen med boligselskaberne bygge et antal boliger og så eventuelt
hjælpe med huslejen. Udfordringen er selvfølgelig København, de fleste andre steder kan du
skaffe boliger til en lavere pris.
Hvis du skal overleve på gaden, er du nødt til at
- Jeg hørte også, at Hus Forbi-sælgere har fået
at vide, at de bliver trukket i kontanthjælp.
Hvis det er tilfældet, mangler vi smidighed i
vores system. Man skal ikke have kontanthjælp
og tjene en masse penge ved siden af, men der
er ikke Hus Forbi-sælgere, der tjener mange penge. Det er en ekstra skilling, som ikke er
nemt tjent. Det bliver for småligt.
Du mener altså, at systemerne er for rigide,
men det var den sidste borgerlige regering, der
tonny rimsmed
søren pape poulsen
peter andersen
er mangeårig Hus Forbi-sælger, som huserer nord
for København. Han er kendt af alle besøgende på
Bakken, hvor han næsten er blevet en forlystelse
i sig selv for de besøgende. Han råber og rimer,
og det gør han også i Hus Forbi på side 30 hver
måned, så folk fra alle politiske partier - og en
hel del andre mennesker - uden undtagelse bliver
taget under hård, men fair og humoristisk, satirisk
behandling.
blev i 2001 valgt til byrådet i Bjerringbro, som i
dag er en del af Viborg Kommune. Efter kommunalvalget i 2009 overtog han borgmesterposten
i Viborg i en konstituering med Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti. I august sidste år
blev han overraskende valgt som ny formand for
Det Konservative Folkeparti efter Lars Barfoed,
selvom han ikke er medlem af Folketinget.
har skrevet som freelancer for Hus Forbi siden
2012. Han er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole og har tidligere arbejdet for Ritzaus
Bureau, Berlingske Tidende og Fagbladet 3F.
HUS FORBI
| nr. 4 april 2015 | 19. årgang | 23
Den fynske
varmestuehave
En unik gårdhave i tilknytning til varmestuen
i Østergade i Odense er indrettet i samarbejde
mellem kunstneren Kenneth A. Balfelt og
varmestuens brugere
af Michael Bødtker,
Peder Pedersen og
Birgitte Ellemann Höegh
foto: Heidi Lundsgaard
24
Kunstneren Kenneth A. Balfelt har valgt at lade projektet med at indrette
haven i Østergade, hvor Kirkens Korshær driver både varmestue, natvarmestue og stofindtagelsesrum, udspringe af en brugerinddragelsesmetode. Hus
Forbi har valgt at lade to af stedets brugere interviewe ham om haven sammen med journalist Birgitte Ellemann Höegh. De to brugerjournalister er Michael Bødtker og Peder Pedersen. Journalisterne går med kunstneren en tur
rundt i haven, hvor der bliver tømt et par øldåser, røget en række cigaretter
og sparket til et par af havens stolper sammen med Kenneth A. Balfelt og
bysociolog Simon Mertner Vind, som er kunstnerens faste samarbejdspartner i Kenneth Balfelt Team.
| HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang
S
et i sin helhed er det lavet skidegodt,
siger en af brugerne af Kirkens Korshær i Odense om den nye gårdhave i
Østergade, da han er ude at lufte sin
hund oven i petanquebanen. Haven blev indviet i oktober, og her midt i vinterkulden er den
delvis i brug.
De fleste er inde i skurene, som er den zone af haven, der er beregnet til de mest livlige aktiviteter. Her er omkring 20 mennesker i
det bagerste rum, som foretager sig det, de plejer: Snakker med hinanden, råber af hinanden,
drikker kaffe, øl, koger på deres stoffer, fordeler ting og sager imellem sig – eller bare kommer hinanden ved.
Gårdhaven, som er en forlængelse af det nye
kompleks i Østergade, hvor man kan komme i
varmestuen i dagtimerne og spise, få vasket sit
tøj, blive zoneterapibehandlet, benytte sig af
stofindtagelsesrummet i Odense, som ligger i
forbindelse med varmestuen, eller overnatte i
natvarmestuen, hvis man er hjemløs.
Da projektet skulle i gang, henvendte man
sig til kunstneren Kenneth A. Balfelt, der har
lavet en lang række kunstprojekter med brugerinddragelse – blandt andet i et fængsel i
Norge, i en minipark til øldrikkere og på væresteder og i stofindtagelsesrummet i København.
Et af hans værker, en campingvogn til samtale, som han sammen med kunstneren FOS havde stillet op på Mændenes Hjem i København, er
havnet på Statens Museum for Kunst.
Brugskunst
Anden brugskunst af Balfeldt er i fuld brug
hver eneste dag – for eksempel hvilebænkene på Mændenes Hjem, som næsten altid er vip-
pet ned, så brugerne kan ligge og kokse oven på
et stofindtag eller den manglende søvn, mens de
tager en pause fra det stressede hverdagsliv, som
gaden byder dem.
Her i Odense har det denne gang handlet om
en have inddelt i flere zoner, som skal invitere til
forskellig adfærd.
Skuret er beregnet til den mest livlige adfærd – det, de kalder for festen. De andre zoner bliver gradvis mere stille. Man kommer forbi to hundehuse a la Plutos i Walt Disney, en
petanquebane, en høj hvilebænk med fuglehus på toppen, et lille rislende springvand med
en bænk ved, en pergola med organisk formede
bænke under og baren, som brugerne kalder de
to store griller.
Det er alt sammen til at overskue inde fra
varmestuen på grund af de store åbne vinduespartier, og det er alt sammen udført i skønt,
solidt træ, der stadig dufter nyt og godt.
Ringet op
- Hvorfor valgte du at gå ind i sådan et projekt her?
- Jeg blev ringet op af Odense Kommune,
som gerne ville have, at det var mig, der lavede
det, og det blev jeg meget beæret over. Jeg kunne forstå, at de ville lave noget ordentlig brugerinvolvering, og det havde jeg respekt for. Normalt er det mig, der kommer med en idé, så det,
syntes jeg, var fedt.
- Hvad er dit grundlag for at lave sådan noget her?
- Jeg gik på kunstakademiet i London og begyndte at tænke, at jeg ikke gad lave malerier
og skulpturer, for det ændrer bare ikke verden.
Og så gik jeg i gang med at lave en corner-shop i
London, som var et halvvejs mislykket projekt,
men det gjorde, at jeg begyndte at finde ud af,
hvordan man skal arbejde, når man arbejder
ude i virkeligheden.
- Da jeg kom hjem, flyttede jeg til Vesterbro,
hvor hele fixerumsdebatten var. Så en dag tænkte jeg: ’Der er så meget snak om det. Nu prøver
jeg at lave ét, så man kan se, hvordan det ser ud.’
Da overskred jeg den dér barriere med at tænke
på stofbrugerne som farlige mennesker og fandt
ud af, at vi havde en fælles agenda, fordi jeg ligesom dem syntes, at fixerummet (stofindtagelsesrummet, red.) var en god idé.
- Fra det projekt blev jeg inviteret til at lave
indretningen på Mændenes Hjem. I den forbindelse var jeg ude at besøge metadonudleveringsstedet Stæren i København, som har en leder,
Anders Frederiksen, der sagde, at han ikke kan
lade være med at blive venner med brugerne han har været på ferie med nogen af dem, og andre besøgte ham i hans hjem.
- Jeg tænkte: ’What! Det kan man jo ikke. De
stjæler og slår én ned.’ Så han skruede på nogle
brikker oven i mit hoved. Da jeg så skulle interviewe en af brugerne, lagde jeg mærke til, at der
inde i mit hoved, var én, der sagde: ’Nu sidder
han og siger et eller andet, jeg nok ikke kan bruge til noget. Jeg finder selv på løsningerne, når
jeg kommer hjem.’ Og dér blev jeg bevidst om, at
jeg jo ikke havde respekt for den mand, jeg gerne ville snakke med.
Egen holdning
- Du havde din egen holdning?
- Jeg havde min egen holdning, fordomme
og idéer, og derfor vidste jeg, at jeg måtte gøre
det på en anden måde. Jeg er sådan en ’kunstner’, der går rundt og ’hjælper’ folk, og så bliver
det et ulige forhold. Derfor besluttede jeg, at hvis

De fleste er inde i skurene,
som er den zone af haven, der
er beregnet til de mest livlige
aktiviteter. Her er omkring
20 mennesker i det bagerste
rum, som foretager sig det, de
plejer: Snakker med hinanden,
råber af hinanden, drikker
kaffe, øl, koger på deres stoffer, fordeler ting og sager imellem sig - eller bare kommer
hinanden ved.
Så er der samling ved baren, som brugerne kalder de
to store griller.
HUS FORBI
| nr. 4 april 2015 | 19. årgang | 25
jeg skulle lave et projekt, så ville jeg have lige så
meget ud af det, som de får.
- Så det hele hang sammen med dem, der var i det?
- Ja, og så har jeg siden sammen med Simon
(Mertner Vind, red.) udviklet den metode, hvor
vi skal tænke over, hvad vi spørger brugerne
om, hvad de gerne vil have, men også hvilke behov de har, og hvad de skal lave her. Så skal vi
nok oversætte det til en løsning, så vi også får
brugt vores faglighed til det, vi ved noget om.
- Har du altid interesseret dig for sådan nogen som
os?
- Jeg har måske altid været ham, der sad og
snakkede med den tudende pige til festen. Jeg
har haft en interesse i mennesker og deres psykologi, og det er klart, at man som kunstner
bruger de værktøjer, man har. Og så har jeg
været i et felt med socialt udsatte, som der ikke
er særlig mange, der arbejder i – og slet ikke inden for bebyggelse af byrum.
Skæv tilgang
- Nej, det plejer bare at være noget, der bliver
trukket ned over hovedet på dem. Men hvorfor
skal der være så mange vinkler ude i gårdhaven –
det går folk på (højbedene og bænke og alt er lavet i alternative spidse og skæve vinkler, red.).
- Vi er jo tre instanser: jer, os og landskabsarkitekten, og vores opgave har været at spørge
jer og give det videre til landskabsarkitekten,
så han fik noget at tænke over. Så han har fået
en brief, der hedder, at I er skæve eksistenser.
Jeg ved godt, at det er et lidt fortærsket ord,
26
| HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang
men I har en lidt anden livsform og et andet
livssyn. Men det skulle også være noget, som
fungerer for alle mulige mennesker, fordi der er
jo normale mennesker inde bag jeres misbrug.
- Ja, vi kommer fra alle mulige forskellige familier og samfundslag. Nogen er gået ud af skolen,
og så er de fandeme startet med at drikke bajere
dagen efter og vil fortsætte, indtil de dør ... andre
oplever også alt muligt andet.
Træstubbene
- Og så er der de dér træstubbe (inde i skuret er
der hængt nogle skulpturelle træstubbe op, red.).
Dét har fået os til at snakke – om det er hav i bevægelse, eller hvad det nu er. Dem kan folk godt
lide nu, men for satan … i begyndelsen var de klar
til at slæbe dem ud i gården og brænde dem af.
- Ja, og mig med. Kunst er jo interessant,
fordi det ikke nødvendigvis er noget, man lige forstår med det samme. Det er irrationelt i
forhold til samfundet, der er rationelt. Og det,
synes jeg, der er meget af i jeres miljø. Der er
mange ting, man ikke forstår, og så begraver
man sig måske i stoffer. Og spændingen mellem
alt det uforståelige og alt det, der bliver gjort
mod jer – så må I ikke få guldfisk – var interessant at vise.
- Hvad kunne du godt tænke dig at lave om?
- Det er noget lort, at det blæser ind i skurene. Landskabsarkitekten lavede det sådan,
for at der skulle kunne komme sol ind. Før havde I jo to fugtige og mørke rum, så det var rigtigt set at vende det den vej. Men byggerenove-
ringschefen har nu foreslået, at der skal en dør
i, så man kan stoppe gennemtrækket.
Materialer
- Det suser igennem, så man slet ikke kan være i
det første rum. Havde du valgt de samme materialer, hvis du skulle lave det igen?
- Jeg kan godt lide at arbejde i træ. Jeg vil
ikke bruge trykimprægneret træ – for jeg vil
heller ikke have alt muligt giftlort ind, og så
ville jeg aldrig tilbyde nogen at sidde på metal
og sten, for det er koldt i røven.
- Jeg ville godt have haft, at beplantningen var
lidt højere.
- Ja, men det tidspunkt, vi tog den i brug,
var lidt ærgerligt. Det havde været fedt at være
færdige i april.
- Det kunne godt have været en takt højere.
- Der har været det hensyn med planterne,
at man skal kunne se, hvis der nede i et hjørne
ligger en bruger, der er faldet om af en overdosis.
- Synes du selv, at brugerne har været med
indover og lavet nok?
- Jeg synes, I har været rigtig meget med i
involveringsfasen, men i udførelsesfasen blev
det ikke helt, som vi gerne ville. Der var rigtig
mange, der sagde, de gerne ville, og så havde vi
lavet et setup med firmaet Bygningsrenovering,
der skulle beskæftige jer, men der var nogen,
der lukkede ned for, at I kunne hjælpe. Vi fandt
aldrig ud af, hvem der stoppede det.
- Der blev holdt mange møder, hvor vi er ble-
vetspurgt om det ene og andet, så vi er i hvert fald
blevet involveret nok. Men vi ville gerne have været med til at lave grillen for eksempel.
- Det var nok os, der ikke forberedte Byggerenovering godt nok.
- Vi går ikke ind i haven med en anden følelse, end når vi kommer på andre væresteder eller
varmestuer. Jeg vil ikke sige, at det er blevet vores personlige sted, for så meget har vi egentlig ikke været involveret, men vi har fået nogle ting, der
passer ind i vores system.
- Det vil sige, at byggefasen er endnu vigtigere i forhold til følelsen af at eje et værested.
Men her til slut vil jeg lige spørge jer: Først var
vi her i en lang periode og rendte jer på døren
med spørgsmål. Nu er vi forsvundet. Hvordan
opleves det?
- Det er jo mærkeligt, når folk er væk. Det kunne jo have været godt med lidt nedtrapning… sådan hver anden uge… bare lige at ses.
- Jeg synes også, det er mærkeligt. Vi lærte
hinanden godt at kende. Men så skal man videre til et andet projekt, siger Kennet A. Balfelt.
sætter sig sammen med os, men han har mere
lukkede end åbne øjne. Peder siger til ham, at
han godt nok er bedøvet i dag.
En pige kommer hen og giver manden et ordentligt og dybt kys, som vækker ham lidt til
live, og de er begge væk igen. Michael og Peder
rejser sig også op. De går ud i gårdhaven til de
andre brugere og stiller sig ved et lille ovalt og
højt bord, som netop de to fandt på til skuret.
Her kan man stå og snakke og stille sine øl, og
det ser ud til at fungere helt som tilsigtet.|
Dagligdag
Der kommer en mand hen og tager en stol og
om gårdhaven
Og ja, man må tage
hunden med sig ind i
haven.
Til at udvikle Kirkens Korshær Odenses nye
gårdrum samt to mobile hellesteder for socialt
udsatte i Odense arbejdede kunstner Kenneth
A. Balfelt og stedets brugere sammen med
landskabsarkitekt Michael Finke (indehaver af
Land+), bysociolog Simon Mertner Vind, visuel
antropolog Simone Grytter, byudvikler Line
Simonsen og landskabsarkitektstuderende Olivia
Egebjerg. Odense Kommune (ved Østerbro
Områdefornyelse) og Kirkens Korshær Odense var
opdragsholdere.
Projektet havde fire faser: en interview- og
vidensindsamlingsfase, idéudvikling-, prototypeog programlægningsfase, en udførelsesfase og en
indvielsesfase.
HUS FORBI
| nr. 4 april 2015 | 19. årgang | 27
- Vi vil gerne have
samlet så meget pant
som muligt, uden det
skal være nødvendigt
at gå i skraldespandene. Det er altså ikke
særlig fedt at gå og
rode i en skraldespand
med en pind.
Anna Eistrup, Pantbørsen
Gammel pant i nye kasser
To initiativer letter hverdagen for socialt udsatte, der henter en del af deres indtægt
ved at samle tomme flasker og dåser
af Peter Andersen
foto: Lars Ertner
Fra april vil folk på Vesterbro kunne smide deres tomme flasker og
dåser i nye pantkasser. Projektet
hedder KBHpant, og der er i første omgang tale om et forsøg. Men
går det efter planen, er det meningen at få stillet kasser op over hele
byen.
- Vi vil gerne have samlet så
meget pant som muligt, uden at
det skal være nødvendigt at gå i
skraldespandene. Det er altså ikke
særlig fedt at gå og rode i en skraldespand med en pind, siger Anna
Eistrup.
Sammen med fire andre kvinder har hun i to år drevet det sociale initiativ Pantbørsen, som
sammen med Michael Lodberg Olsen fra magasinet Illegal står bag
KBHpant. I første omgang blev
der i sommeren 2014 sat nogle ’piratkasser’ op, men nu har Københavns Kommune givet forsøget det
blå stempel.
Pantbørsen
For Anna Eistrup er drivkraften at
lette hverdagen for socialt udsatte, som har pant som en del af de-
28
res indtægt. Pantbørsen formidler kontakt mellem en gruppe faste
panthentere og restauranter, barer og alle andre, som gerne vil af
med deres pant på en nem måde og
samtidig gøre gavn.
- Vi hørte om et lignende initiativ i Berlin, og så samlede vi en lille gruppe og gik i gang. Vi opsøgte
blandt andet væresteder i København for at få kontakt til folk, som
vil hente panten, og vi fik så nogle penge fra satspuljen til at markedsføre projektet. For uden nogen
til at give panten, ville det jo hurtigt dø ud, siger hun.
Systemet er simpelt: På pantborsen.dk er København opdelt i
10 bydele, som hver rummer en liste med navne og telefonnumre på
panthentere. Dem kan man ringe
til, når man gerne vil have hentet
sine tomme flasker og dåser.
Det benytter de sig blandt andet af på den nye restaurant Spis/
Bar Nr 20 i Rantzausgade på Nørrebro.
- Jeg havde hørt om Pantbørsen, og det er jo et godt formål, så
vi er blevet enige om at donere vores medarbejderpant. Vi har nu en
fast panthenter, som kommer cirka
hver 14. dag. Han hedder Todi og
| HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang
er en rigtig sjov fyr, fortæller Peter Konnerup, som er kok i restauranten.
Fleksibel ordning
Panten på de drikkevarer, der sælges til gæsterne, afleveres på normal vis til Dansk Retursystem.
Men andre barer har valgt at donere al pant, fordi de på den måde
kan slippe hurtigere af med de
tomme flasker end gennem Dansk
Retursystem.
Antallet af pantgivere kendes
ikke, for alle kan bruge ordningen
uden at tilmelde sig. Panthenterne skal tilmelde sig via en simpel
blanket på hjemmesiden.
- Vi har cirka 40 panthentere i
øjeblikket. Mange udsatte har ikke adgang til internettet, men vi
ved, at nogle af vores panthentere
har fået hjælp til det på de væresteder, hvor de kommer, siger Anna Eistrup.
Her kan du efterlade dit pant på Vesterbro. Så behøver samlerne ikke gå i
skraldespanden.
| læserne mener |
Når DSB melder Hus Forbi
Hus Forbi-læser blev harm og sørgmodig over at læse sælgerens historie om DSB
Jeg var i København nogle dage i
forbindelse med starten på en uddannelse, og sammen med en masse
andre tog jeg om morgenen Metroen til Kongens Nytorv.
Et par morgener i træk så jeg
den samme hjemløse med sin hund
ved metrostationen. Han smilede til
folk, og jeg tænkte, at det var hans
faste ’arbejdssted,’ for jeg så folk,
der havde en kop kaffe med til ham
og andre, der lagde en pose hundegodbidder til hunden.
Jeg plejer altid at købe hjemløseavisen Hus Forbi, når jeg får muligheden (det vrimler ikke med sælgere i Vestjylland), og jeg besluttede, at jeg ville sørge for at have
kontanter, så jeg kunne købe det
nye nummer (2, 2015) af den pågældende sælger fredag morgen,
som var min sidste dag i København i denne omgang.
Sælgeren smilede stort og tog en
avis frem. Dernæst slog han den op
og viste mig, at han og hans hund
(som jeg desværre ikke fik fat i
navnet på) var med i en stor artikel
på side 5. Jeg ved ikke, om det var
stolthed eller glæde, sælgeren viste,
men jeg blev i hvert fald rørt og lovede at læse artiklen ved førstkommende lejlighed.
Det blev i toget til Jylland samme aften. Jeg blev både harm og
sørgmodig over artiklens indhold.
Stor gæld
I al sin enkelhed handlede den om,
at sælgeren (som hedder Philip)
har oparbejdet en gæld til DSB på
375.000 kroner – og hans tilfælde
er ikke enestående.
Det viser sig, at de hjemløse kører som gratister og primært af to
årsager:
1. Socialkontorer og misbrugscentre bliver i stadig større grad sammenlagt, så der er færre af dem, og
det enkelte kontor til gengæld dækker et større geografisk område –
hvilket fordrer offentlig transport.
2. Om vinteren bruger hjemløse
S-togene som helle for at få lidt varme og lidt fred for det kaos, der ellers kan herske, hvor de færdes.
I artiklen bliver både Rasmus
Prehn, trafikordfører (S), og Anette Haugaard, underdirektør for DSB
fjern- og regionaltog, interviewet
om problematikken.
Begge giver de udtryk for sympati med de hjemløse, men understreger samtidig, at man jo ikke
kan gøre forskel på passagerer. ’…
for andre skal ikke føle sig snydt,
hvis nogen får en billigere billet.’
(Prehn) og ’… det er ikke en mulighed at annullere gæld eller lade nogen køre billigere end andre.’ (Haugaard) Som økonom bliver jeg nødt
til at påpege, at ikke nok med at det
fastholder nogle mennesker (som i
parentes bemærket i forvejen har
det svært) i en tæt på umulig situation, det er også noget forkølet
sludder. Det forholder sig nemlig sådan, at DSB på flere måder allerede
differentierer deres priser; således
betaler man en pris for en voksenbillet, en anden for et barn, en tredje for en pensionistbillet og en fjerde som studerende.
Særligt sidstnævnte er interes-
sant i denne sammenhæng, da den
jo ikke har noget at gøre med passagerens alder, men nærmere dennes sociale/indkomstmæssige situation. Der ryger altså argumentet
om, at det gør man ikke i DSB.
’Men er det ikke dyrt for DSB,
hvis de hjemløse skal køre gratis?’
– kunne man fristes til at spørge.
Fra et virksomhedsøkonomisk
synspunkt er svaret nej. Sagen er
nemlig den, at marginalomkostningen (altså ekstraomkostningen) for
at lade en hjemløs køre (næsten)
gratis med toget er nul, da toget jo
kører alligevel. Dette hænger sammen med, at DSB's omkostningsstruktur primært er tilrettelagt som
faste omkostninger.
Fra et samfundsøkonomisk
synspunkt ville vi alle blive en
smule rigere (som samfund betragtet), hvis vi øgede velfærden uden
ekstra omkostninger. Hvilket faktisk er muligt i en offentlig selskabslignende virksomhed som
DSB. Dertil kommer, at det ville give en gruppe socialt udsatte mennesker en reel chance for at komme
på fode. Spørgsmålet om, hvordan
det kunne løses i praksis, behøver
ikke at være så kompliceret. Man
kunne for eksempel forestille sig,
at sælgerkortet fra Hus Forbi kunne
gælde som gyldigt bevis i togene.
Man kunne også forestille sig, at
man kunne få udstedt et kort i stil
med det Wild Card, man kan få som
ung/studerende, hvilket fungerer
som tillæg (bevis), hvis man køber
en ungdomsbillet. Endelig kunne
man forestille sig en ordning, hvor
han flyttede til Esbjerg, hvor han
er opvokset.
Dion boede i et bofællesskab
for misbrugere i vedligeholdelsesbehandling. Han døde på sydvestjysk sygehus efter en længere sygdomsperiode. Han sov stille ind og
døde af en hjerneblødning.
Dion er født i 1968 i Odense og
flyttede til Esbjerg i 1970'erne. Her
blev han uddannet klejnsmed. Han
kom offshore og var ude at sejle
nogle år. Da han kom i misbrug som
20-årig boede han i Odense og herefter i København i en årrække.
Han havde et tæt forhold til sin
mor, som ofte havde ham boende.
Hans hund, som hedder Cancy, har
efter hans død fået ni hvalpe og bor i
Esbjerg ved hans barndomsven Lars,
som altid har passet den meget.
Dion havde ingen børn. Han ef-
de hjemløse kunne bruge togene
mellem for eksempel 10 og 15, hvor
der ikke er spidsbelastning fra fuldt
betalende passagerer.
Misundelse
Både trafikordføreren og underdirektøren bruger som argument
for at undlade at prisdifferentiere overfor hjemløse, at det ikke må
være uretfærdigt for os andre. Mig
bekendt er der ikke mange, der betaler fuld pris, der klager over at
studerende eller pensionister kører
billigere med toget – hvorfor skulle
vi så gøre det over, at de hjemløse
kører billigere?
I Frankrig står der et stort skilt
ved alle handicap-p-pladserne, hvor
der står noget i retning af ’Hvis du
tager min plads, tager du så ikke
også mit handicap?’
Mit håb (og min påstand) er, at
vi danskere ikke vil misunde de
hjemløse en gratis togtur, uanset
om det er for varmen eller transport fra A til B:
Alt i alt er jeg bange for, at hverken politikere eller DSB reelt er interesserede i at lave en ordning med
prisdifferentiering for de hjemløse.
Problemet lader til at være manglende vilje, måske pga. det tabu, det
er 'når de hjemløse benytter togene
som varmestue'.
Det er engang sagt, at for at behandle alle fair, skal man behandle
dem forskelligt…
Måske DSB skulle holde op med
at melde Hus Forbi?
Catarina Kastrup
Lektor, Cand. Merc.
sidste nyt om dion
Efter at Hus Forbi havde bragt et mindeord om sælger Dion, har vi modtager
en hilsen fra Dions søster. Der var sket
noget i Dions liv, som vi ikke kendte til.
Hej Hus Forbi
Sødt af jer at sætte mindeord i Hus
Forbi af min bror.
Bare til info kan jeg fortælle, at
han de seneste tre år ikke har boet
i Sydhavnen. Han har været i behandling på Kongens Ø, hvorefter
terlader af familie to søstre, Heidi
og jeg og min mor. Vi var alle ved
ham, da han døde, og han havde
en værdig død, på trods af – at han
levede et meget hårdt liv med masser af stoffer og problemer.
I må ikke tage min mail som
kritik, det var blot, så I ved, hvad
der er sket med min bror.
Mange tak for alt, hvad I har
gjort for Dion.
HUS FORBI
| nr. 4 april 2015 | 19. årgang | 29
| gadespejlet |
foto: Mette Kramer Kristensen
Hus Forbi-sælger Michael Tajo tager byens puls og
skriver om stort og småt fra gaden, hvor han bor.
En søndag tog jeg til min sædvanlige Netto ved Islev Station
sammen med en anden sælger, Tim. Jeg plejer at sælge alene;
men den dag havde vi lyst til at sælge aviser sammen. Vi havde
ikke engang pakket ud, da en af de ansatte, Brian, kom ud og
gav mig en krammer, fordi det var næsten en uge siden, at vi
havde set hinanden sidst. Med sit sædvanlige store smil rakte
han mig en 100-kroneseddel. Jeg var selvklart ved at gå bagover og spurgte ham:
’Hvorfor?'
Så svarede han:
’Jeg har bare fået den af mine bedsteforældre, og jeg har
penge nok!’
Mens det skete, kom der en sød kvinde og gav Tim 17
kroner. Så solgte vi vore to aviser, og så havde vi råd til smøger,
en delebajer og ni (gentager ni) ny aviser.
Der er så mange fordomme om roma'er, tiggere og ILLEGALsælgere; men læs og lær: En dag rendte jeg ind i en kvindelig
ILLEGAL-sælger. Hun havde en meget sympatisk udstråling, så
jeg gav hende 4.50 kroner.
Så stoppede hun mig, rakte ned i sin taske og rakte mig en
hel flaske Captain Morgan Rom, som var uåbnet - kapsel på og
det hele. Hvor hun havde den fra, kunne jeg umuligt vide; men
jeg var ligeglad. Jeg fandt blot 40 kroner mere i min lomme og
takkede hende. Jeg vil skide på fordomme.
30
| HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang
Ladede mobiltelefon op
og blev sigtet for tyveri
En hjemløs kvinde i byen Portland i den amerikanske delstat
Oregon blev sigtet for tyveri,
skriver hjemløseavisen Street
Roots. Kvindens forseelse bestod i, at hun forsøgte at oplade
sin mobiltelefon fra en udendørs
privat stikkontakt.
En mobiltelefon kan i nødstilfælde være en vigtig livline
for folks sikkerhed, især folk,
der lever på gaden og især kvinder. For Jackie, som kvinden
hedder, er en opladet mobiltelefon helt afgørende:
- Mænd antaster mig, og der
kan ske ting og sager, siger hun
til Street Roots.
Heldigvis har anklageren efter at have gransket sagen be-
sluttet ikke at rejse tiltale mod
kvinden. Hvis hun var blevet
dømt, kunne det have fået alvorlige konsekvenser for hendes mulighed for at søge og blive tildelt en bolig, skriver Street Roots.
Fra INSP News Service
www.street-papers.org
/ Street Roots - USA
| off-line |
VIKAR-X ER KREERET AF HANNE REFFELT
vil du vinde
Alle rigtige besvarelser deltager i lodtrækningen
om boggaver - fra vores helt egen verden.
SEND LØSNINGER TIL:
Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N
senest 5. maj.
Mrk. kuverten 'OFFLINE'
Navn _________________________________________
Adresse ______________________________________
Postnr ____ By ________________________________
vinderne får direkte besked og offentliggøres på www.husforbi.dk
© Hus Forbi-sælger Tonny, nummer 0081 E-mail: tonny.rimsmed@gmail.com www.tonnyrimsmed.dk
Tonny
Rimsmeds
hjørne
Justitsministeriet udtaler Mette Frederiksen galer
Når nu PET er begyndt at klage synes jeg det er rimeligt at de får penge fra de svage
Og der er ingen grund til at blive hoven for vi har ikke længere råd til politiet på finansloven
Så fremover skal vi financiere politiet via satspuljeforliget
Ja, det næste bli'r at det er politi der skal stå og sælge Hus Forbi
Ka' i forestille jer suset når det er Hus Forbi-sælgere der beskytter kongehuset
HUS FORBI
| nr. 4 april 2015 | 19. årgang | 31
sælger nr. 2048
Marlene Granild
| ny hus forbi-sælger |
af Birgitte Ellemann Höegh
foto: Mette Kramer Kristensen
3
spørgsmål
hvad spiste du i går?
- Mørbradgryde a la Simon, som er en ung hjemløs fyr, der
kommer her og sover indimellem, og som er god til at lave
mad. Er du gal, det smagte godt, men der var også en halv
liter fløde i.
er der noget, du synes, er vigtigt at få
sagt?
- Jeg synes, det er langt ude, at man nu vil bygge ungdomsherberger. For man bygger bare et kæmpe problem,
og så synes jeg, at alle på Borgen burde have en nat på
gaden eller på et herberg i selskab med en rigtig hjemløs,
for de aner ikke, hvad de snakker om!
hvor er du på vej hen?
- Jeg skal ud på Christianshavn med fire sække tøj, sko og
soveposer, som jeg blandt andet har fået fra en muslims
forening, der hedder Fatimas Hånd.
32
| HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang
Marlene Granild har meget på hjerte. Virkelig meget. For to år
siden lavede hun hver dag mad, som hun serverede til hjemløse ud ad sit køkkenvindue på Mozarts Plads. Råvarerne var donationer fra forskellige supermarkedskæder. Projektet tog fart,
efter at hun en dag stegte ti pandekager og satte sig ude på Mozarts Plads og gav dem i bytte for cigaretter. Pludselig var hun
oppe på 40 kuverter gratis mad hver dag.
Samvirke & COOP hylder Danmarks fantastiske frivillige, og
Marlene er blevet nomineret til prisen, hvor førstepræmien er
25.000 kroner til det frivillige arbejde.
Man kan nominere frivillige frem til 1. maj. Men tilbage til
Marlene, som ikke har det fra fremmede.
- Min far var kok og min mor smørebrødsjomfru, så jeg
ved godt, hvordan man laver mad. Da mine egne børn flyttede
hjemmefra, var jeg træt af at lave mad, men så fandt jeg pludselig livsglæden igen til at kreere lækker mad af ingenting, fortæller 45-årige Marlene.
Men lejligheden var fremlejet, og fra den ene dag til den
anden røg hun på gaden med sin kæreste. De har siden flyttet
rundt i lånte lejligheder og sovet i telt bag kirken på Mozarts
Plads og på Christiania. Nu har de fået deres egen toværelses
lejlighed igen. Her sover de i stuen, og det andet værelse står til
rådighed for en række hjemløse, som altid kan komme forbi og
få en 32-timers nattesøvn.
- Nogle gange trænger de virkelig til en lang nat. Men indimellem kortslutter det for dem, fordi de er så mærket af gaden,
og så må jeg tale med store bogstaver.
Mens de selv levede derude, havde de ikke overskuddet til
at lave mad, men nu regner Marlene med at genoptage sit projekt, og hun vil gerne have en cykel, som hun kan køre rundt
og servere mad fra. I mellemtiden er hun startet med at sælge
Hus Forbi – for at overleve, forklarer hun:
- Hele min bistand går til lejligheden, så jeg sælger aviser
for at få råd til mad og ’medicin’. Jeg har rygproblemer og ville krølle sammen som dronning Ingrid, hvis jeg ikke fik mine
joints, fortæller Marlene, som desuden har startet en forening,
der hedder Hjemløs til hjemløs.
- Det er gadens folk, der ved, hvad gadens folk har brug for.
Rigtig mange hjemløse vil gerne livet, så vi vil have fat i de ressourcestærke hjemløse, der gerne vil yde noget til fællesskabet, så vi kan hjælpe hinanden videre. Det nytter ikke noget at
sparke de unge ud på herberger, for der går ikke mere end halvanden måned, så er de narkomaner.
Marlene er uddannet sosu-hjælper og sterilassistent og har
pakket operationsudstyr og været tjener gennem 15 år. Hun
har også en uddannelse som jazzdanser, men har nu gigt i hele
kroppen.
I 2001 fik hun en arbejdsskade og blev rygopereret. I dag
mener hun ikke, at det er realistisk, at hun kommer ud på det
almindelige arbejdsmarked længere, på trods af at hun har
energi til hver dag at lave mad til op mod 40 mennesker: |
Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad
der fik ham/hende i gang med at sælge Hus Forbi.