KANDESTØBEREN

KANDESTØBEREN
ET GODT MATCH
24. årgang nr. 5
tema
Februar 2015
REDAKTIONELT
Redaktører
Anne-Mette Sønderby Bonde
Marianne Jensen
Administrator
Jakob Meier
Fællesredaktion
Carsten Jensen
Henrik Friis Bach
Kristian Jensen
Jakob Tolstrup
Frederik Lasserre
Otto Friis Uhrbrand
Jakob Meier
Adresse:
Institut for Statskundskab
Aarhus Universitet
Bartholins Allé 7
8000 Aarhus C
Kontor Bygning 1332, lokale 020
E-mail kanden@ps.au.dk
Hjemmesidewww.ps.au.dk/kanden
Oplag
700 stk.
LEDER
Et nyt år er godt begyndt, og forårssemestret 2015 på IFSK står
for døren. Efter en eksamensperiode er alt igen ved det gamle i
Kandestøberen, og redaktionen har gjort sit ypperste for at byde
alle velkommen tilbage til hverdagen med endnu et godt nummer af vores alles institutblad.
I denne måned er temaet ”Et Godt Match”, og du kan derfor,
blandt meget andet, læse om kærlighedseksperimenter, designerbørn og finde din yndlingsteoretiker på tinder.
Studienævnet bringer igen nyt, og vi giver en introduktion til de
nye august-seminarer, der oprettes særligt til de studerende på
statskundskab i august 2015.
På debatsiderne har vi igen en institutnær diskussion. Denne
gang er det faget makroøkonomi på Statskundskab, der sættes
til debat.
I bladet finder du desuden et stillingsopslag for redaktørjobbet
i Kandestøberen. I marts måned skal der ansættes to nye redaktører på bladet, som skal overtage posten til april i år.
Vi håber, at alle får en god start på forårssemestret, og hvis pensum ikke er så spændende som du havde håbet, så kan du jo
altid finde læseglade i Kandestøberens februarnummer.
Redaktion
Esben Højmark // Mads Buhl // Pernille Grønning
// Søren Riis // Line //Anne-Mette S. Bonde & Marianne Jensen.
Gullach // Otto Friis Uhrbrand // Nina Hjort //
Jakob Meier //Louise Biede // Simon Friis //
Marat Andersen // Mads
Nejmann-Laursen// Anne Emilie Jensen// Alexander Krogh//Jakob Lohmann
Forsidefoto
Anne-Mette S. Bonde
Line Gullach
Mads Buhl
Søren Riis
Marat Andersen
Jakob Meier
Mads Nejmann-Laursen
Esben Højmark
Malene Christensen
Nina Hjort
Louise Biede
Simon Friis
Pernille Grønning
Kandestøberen
3
FEBRUAR 2015
// AKTUELT
6
Nyt fra studienævnet
7
Uddannelsesmatch - Det hele menneske
8Augustseminarer
// TEMA
10
Intro til Et Godt Match
//16-17
12
Gift ved Første Blik - Når kærlighed bliver et eksperiment
14
15
16
18
20
Fra arrangeret ægteskab til Tinder
Et barn med de rigtige gener, tak!
Guiden til date stederne
Teoretikere på Tinder
Kan man være studerende og have børn samtidig?
//15
// INDBLIK
22
Valg i Moldova - Mod Rusland eller EU?
24
Debatindlæg //22-23
//6
4
Kandestøberen
// KLUMME
30
Hyggehjørnet
31
Ti råd
33
Kanden i køkkenet
36
Statsopbygning i Yemen
// KULTUR
32Polarlitik
32 AtU Anbefaler
Tak for et fremragende år
Kanye har sort år
Vi har lavet jobcrawl og Spækhuggeren som styrker din karriere
samt bowling, RUS, grill og curling—Aaargh yeah!
Vi har den bedste af generalforsamlinger
Kom, unge som gamlinger
Der bli’r pizza til alle, tykke som
tynde
Kandidatforeningen
- vi ældes med ynde
Tid: Ons. 25. februar kl. 18.00
Sted: Auditorium A1
AKTUELT // NYT FRA STUDIENÆVNET
Eksamenstid og eksamenssnyd
Eksamensperioden er nu vel overstået, men desværre er der år efter år sager omkring
studerende, der snyder til eksamen. Både bevidst men også i høj grad ubevidst.
AF: GITTE SOMMER HARRITS, formand // gitte@ps.au.dk
OG STEFFEN SELMER ANDERSEN, næstformand // selmer@ps.au.dk
V
i har netop overstået eksamensperioden, og forhåbentlig kan
mange af jer puste ud efter en
god indsats og gode resultater.
Desværre ser vi hvert år et antal sager om afviste opgaver og
eksamenssnyd, og vi oplever
desværre også, at nogle studerende ’kommer til’ at få afvist
en opgave eller blive dømt for
eksamenssnyd, fordi de ikke har
sat sig godt nok ind i reglerne.
Det påhviler selvfølgelig underviserne, i et vist omfang, at
oplyse om reglerne for eksamen,
men det er i sidste ende den studerendes eget ansvar at sætte
sig grundigt ind i reglerne for
hver eksamen, man deltager i!
Dette kan man gøre på www.studerende.au.dk/statskundskab,
hvor man blandt andet kan finde
studieordningen, og hvor alle
regler er tydeligt beskrevet, ligesom man kan finde de specifikke
regler for afvikling af digital
eksamen og brug af wiseflow.
KORREKT CITERING
Særligt i forhold til eksamenssnyd er der grund til at være
opmærksom.
Eksamenssnyd
omhandler f.eks. plagiering, dvs.
når man lader materiale, man
ikke selv har ansvaret for, fremstå som sit eget. Alle ved selv6
Kandestøberen
følgelig, at man ikke må kopiere
tekst fra bøger eller internettet
ind som sin egen tekst. Her skal
der citeres og være korrekte referencer. Men det gælder faktisk
også, hvis man bruger andres
noter og noter, man har lavet i
samarbejde med andre. Derfor
skal man passe ekstra meget på
med fx ”vandrenoter”, så man
ikke kommer til at bruge tekststykker herfra til eksamen uden
at referere til noten, for det er
faktisk plagiering.
UBEVIDST EKSAMENSSNYD
Samtidig er det også eksamenssnyd, hvis man samarbejder om
eksamensspørgsmålet ved en
individuel eksamen. Det gælder
også for 7-dages-eksaminerne,
hvor man jo faktisk har rig mulighed for at tale med andre.
Her gælder det, at man godt må
diskutere generelle forhold med
andre, f.eks. en generel forståelse
af pensum. Men man må IKKE
samarbejde om løsningen af
eksamensspørgsmålet.
Nogle
gange ser vi desværre studerende, der afleverer opgaver, hvis
struktur, referencer og pointer er
helt identiske, uden at teksten er
det. Det vil sige, at man tydeligvis
har samarbejdet om opgaveløsningen men har forfattet teksten
individuelt. Dette kan faktisk
være eksamenssnyd, og vi har set
eksempler på studerende, der er
blevet dømt for eksamenssnyd
på denne baggrund, uden de faktisk har været klar over, at de har
snydt.
Derfor er det altid en god idet
også at orientere sig omkring
reglerne for eksamenssnyd. AU
har en rigtig god og oplysende
pjece, som man kan finde her:
http://studerende.au.dk/fileadmin/studerende.au.dk/studerende/Undgaa_eksamenssnyd_.
pdf
NYT STUDIENÆVN
I februar tiltræder et nyt studienævn. Medlemmerne på undervisersiden er fra Statskundskab
genvalgte og nyvalgte: Gitte S.
Harrits, Anne S. Binderkrantz,
Peter B. Mortensen og Jørgen
Dige Pedersen. Medlemmerne
på studentersiden fra Statskundskab er alle nyvalgte: Sigurd Anders Gylstorff, Nanna Winther
Jensen og Steffen Selmer Andersen, fra StatsRådet og Christian
Thomassen fra Frit Forum. Desuden er der nu nyvalgte medlemmer fra uddannelsen Offentlig
Politik og Økonomi. Det er fra
underviserne Lars Skipper og fra
de studerende Marius Opstrup
Morthorst.
AKTUELT // INDLÆG
Uddannelsesmatch – det hele
menneske
AF: MICHAEL CHRISTENSEN, Formand – Frit Forum Århus //michaelfchristensen@hotmail.
com
CHRISTIAN THOMASSEN, Næstformand - Frit Forum Århus og medlem af studienævnet for
statskundskab // christian.thomassen1@gmail.com
K
valitetsudvalgets
nyligt
fremlagte rapport fremhæver,
blandt meget andet, at det er på
tide at revurdere universiteternes
optagelsesformer. Det skyldes,
at alt for mange studerende på
landets universiteter falder fra i
løbet af deres studie. Personligt
kender vi også mange af vores
tidligere medstuderende, som
er frafaldet deres studie. Det
var ikke fordi, at vores medstuderende ikke var dygtige nok,
snarere tværtimod. De havde
bare ikke valgt den rigtige uddannelse for dem.
kaldet ’uddannelsesmatch’, og
med kvalitetsudvalgets rapport
kunne tidspunktet ikke være
mere velvalgt. Den nuværende
regeringen har valgt, at universiteterne frit må vælge hvordan
de optager kommende studerende. Derfor er chancen nu til, at
vi på ny kan revidere og optimere
vores nuværende optagelsessystem. Et nyt optagelsessystem der tager højde for de studerendes passion og fagligt relevante kompetencer i forhold til
det enkelte studie.
Generelt vælger for mange simpelthen den forkerte uddannelse
i første omgang. Blot fordi man
har haft et højt karaktergennemsnit i gymnasiet betyder det ikke,
at man automatisk bliver en god
studerende eller for den sags
skyld en god statskundskaber,
hvis motivationen mangler. På
universitetet er det lysten, viljen
og engagementet der driver
værket. Derfor bør adgangen til
en uddannelse, som statskundskab, i langt højere grad handle
om motivation og dedikation.
Optagelsessystemer bør i fremtiden tage højde for det hele menneske. Inklusionen af det hele
menneske kunne involvere flere
samtaler og tests af fagligt relevant viden. Det kunne også involvere, hvorvidt den studerende
føler sig hjemme i en gruppe eller
ej, for på et studie som statskundskab ved rigtig mange af os, hvor
vigtig en læsegruppe kan være.
Dermed ikke sagt, at der ikke
skal være plads til den enkelte,
eller karakterer fra gymnasiet er
misvisende. Vi mener blot, at der
må kigges bredere i forhold til
optagelsen af nye studerende.
I Frit Forum Århus foreslår vi
derfor et nyt optagelsessystem
Vi tror på, at et uddannelsesmatch, hvor man matcher den
kommende studerende med den
ønskede uddannelse vil mindske
frafaldet. Tanken om et alternativt optag er ikke blot taget ud
af den blå luft. Der er benhård,
solid empiri for at dette virker. I
Holland og Australien har man
eksperimenteret med alternative optagelsesformer og med
stor succes. Man har ligeledes
ekspe-rimenteret med et alternativt optag på Syddansk Universitet, hvor resultaterne ligeledes
har været meget positive. Samtidig understregede rektor på
Københavns Universitet, Ralf
Hemmingsen, under høringen i
Landstingssalen på Christiansborg, at et alternativt optag vil
styrke talentmassen og dermed
fremtidens uddannelser.
I Frit Forum Århus er debatten om optagelsesformer noget
vi følger meget tæt. Derfor er vi
særdeles begejstrede for, at uddannelsesordfører Jeppe Bruus
(A) og Kvalitetsudvalget har sat
fokus på debatten. Vi ønsker
med dette indlæg, at rejse debatten på Aarhus Universitet og
på statskundskab, for vi synes
at den kommende studerende
skal vælge rigtigt i første forsøg.
Det bedste for den enkelte studerende, for universitetet og for
samfundet.
Kandestøberen
7
NYE REDAKTØRER SØGES
TIL ÅRGANG 2015/2016 søges to nye redaktører til institutbladet for ansatte og
studerende ved IFSK, Aarhus Universitet.
SOM REDAKTØRER HAR I ANSVARET FOR, at redaktionen fungerer i det
daglige. Dette indebærer planlægning og gennemførelse af redaktionsmøder samt
at sparre med skribenterne om artikler. Derudover er det redaktørerne, som redigerer og layouter bladet en weekend om måneden. Redaktørerne samarbejder
med bestyrelsen (fællesredaktionen) og med Kandestøberens administrator, samt
ordner andre administrative opgaver såsom at planlægge generalforsamling.
STILLINGEN ER AFLØNNET med 15 timer pr. mand for hver af de otte udgivelser, men jobbet kræver yderligere en frivillig indsats.
SEND JERES ANSØGNING på max 1 side til kanden@ps.au.dk. Ansøgningsfristen er torsdag d. 5. marts 2015. Bemærk, at der ansøges i par.
HVIS I HAR SPØRGSMÅL, kan de nuværende redaktører kontaktes enten på
ovenstående mail eller ved direkte henvendelse til Anne-Mette S. Bonde på tlf. 28
88 81 93 eller Marianne Jensen på tlf. 28 83 95 97.
Alle, uanset semester og erfaring i Kandestøberen, opfordres til at søge jobbet som
det nye redaktørpar på Kandestøberen.
AKTUELT // AUGUST-SEMINAR
Kandestøberen søger nye
August-seminarer
på IFSK
redaktører
Har du tid i august? Mangler du 10 ECTS i forårssemestret, eller har du lyst til
at afvikle 10 ECTS allerede før efterårssemestret går i gang? Så læs videre her!
I flere år har det været muligt at
følge sommerseminarer på
kandidatuddannelserne i statskundskab og samfundsfag via
AU Summer University. I år
prøver vi noget nyt: Augustseminarer på IFSK.
Det nye er, at seminarerne afholdes som almindelige seminarer,
dvs. at de er målrettet kandidatstuderende på statskundskab og
samfundsfag. Kurserne afvikles
fra 1/8-31/8 2015, og eksamen
vil være afsluttet inden semesterstart. Det vil dog variere fra
seminar til seminar, hvordan
timerne præcist er placeret. I alt
vil seminarerne i omfang svare til
et almindeligt seminar, dvs. ca.
45 konfrontationstimer.
Tilmelding foregår som vanligt
via selvbetjeningen, i år fra 1/310/3. De fulde seminarbeskrivelser kan findes i kursuskataloget fra midt i februar. Når du
tilmelder dig skal du angive, om
du ønsker at seminaret skal tælle
i forårssemestret 2015 eller efterårssemestret 2015. Læg mærke
til, at hvis du ønsker at lade
seminaret tælle i efteråret, kan
du nøjes med at være tilmeldt 20
ECTS her.
I august 2015 tilbyder vi 3 seminarer:
POLICY OG LOKAL KONTEKST
Effekter og måling
Underviser: Lajla Knudsen (undervises på dansk)
Eksamen: 6 timers skriftlig eksamen med hjælpemidler
Seminaret fokuserer på at forstå
betydningen af lokale kontekster, fx lokalområder og skoleklasser, for kommunale indsatser
rettet mod at forbedre vilkårene
for borgerne. Hvad betyder fx
bosætningsmønstre i byerne for
beskæftigelsesindsatserne,
og
hvad betyder sammensætningen
af skoleklasser for undervisningen og forebyggelse af negativ
social arv? Og hvordan kan vi
måle og isolere disse effekter?
SVAGE STATER – EN TRUSSEL MOD UDVIKLING OG
SIKKERHED
Underviser: Maria-Louise Clausen (undervises på dansk)
Eksamen: Mundtlig med synopsis. Seminaret fokuserer på den
komplekse interaktion mellem
formelle og uformelle institutioner i statsopbygning. hvad
betyder samfundsudviklingen fx
for udviklingen af formelle institutioner, og hvad betyder tilstedeværelsen af eksterne aktører? Seminaret tager udgangspunkt i den europæiske
statsdannelseshistorie,
men
hovedvægten vil være på nutidige eksempler som Irak og Somalia.
THE CHANGING POLITICS
OF THE WELFARE STATE
Teacher: Alexander Horn (Teaching in English)
Exam: Oral with synopsis
states. We will assess how the
political economy of the welfare
state has changed. Which new
challenges to social solidarity
arise from low growth and fiscal
austerity, globalization, changes
in the occupational structure and
the risk distribution, migration,
or the public reluctance to accept
cutbacks? And above all: how, if
so, have political parties “adjusted” to this new context?
Det er stadig muligt for alle studerende at følge kurserne på AU
Summer University, men her skal
man søge om forhåndsmerit efter
helt almindelig praksis.
Der er mange interessante kurser
på
www.au.dk/summeruniversity. Det er her på sin plads
med lidt ekstra reklame for et
fag, som bl.a. henvender sig til
Statskundskabs-studerende og
har deltagelse af en af vores lektorer: Thomas Olesen. Faget hedder Political Communication.
VIGTIGE DATOER FOR AUGUST-SEMINARER PÅ IFSK:
Midt februar: Kursusbeskrivelser
i kursuskataloget
1-10. marts: Tilmelding via selvbetjeningen
Slutningen af marts: Besked om
oprettelse og optagelse på seminarer
1/8-31/8: Undervisning og eksamen
The seminar is devoted to the
changing politics underlying recent trends in western welfare
Kandestøberen
9
TEMA // ET GODT MATCH
Et Godt Match
AF: SØREN RIIS ANDERSEN// riisandersen@hotmail.com OG NINA HJORT //
hjort89@gmail.com
Dating er ikke blot forbeholdt singler, for som Victoria Milan siger: Gør livet
levende – Ha’ en affære.
Victoria Milan er Nordens
største dating site… for
gifte og personer i et fast
forhold.
Dating er en proces hvor to personer mødes
socialt en enkelt eller flere gange med et
mere end venskabeligt formål. Dette kan
f.eks. være over en kop kaffe eller et glas
vin. Hvorvidt daten ender i seksuelle aktiviteter varierer fra date til date!
Dating var der ikke meget
af i oldtiden. Dating er et
relativt nyt fænomen, der er
vokset frem de sidste par århundreder, specielt i vestlige
industrialiserede lande.
Dating fik et stort
løft i 60’erne og
70’erne. Om dette
faldt sammen med
introduktionen af
p-pillen vides ikke.
10 Kandestøberen
Verdenshistoriens måske
bedst kendte date fandt sted
mellem fyren Romeo og
pigen Juliet. Den endte ikke
specielt godt!
Ifølge Kira Cochrane er der kun 1 regel i dating, og
det er, at der ikke er regler – alt går.
Dating.dk: Danmarks største dating
site, hvor de ifølge
egne tal har haft
ikke mindre end
82.777 singler online
de sidste 24 timer.
Psykologiske studie
peger på, at mænd
foretrækker dates
med yngre kvinder
der virker ”formbare og imponerede” og helst
kvinder med jobs
som assistenter og
sekretærer.
Samantha Jones fra Sex
and the City er en travl
kvinde: 43 seksuelle
forhold i løbet af serien. For som hun siger:
Women are for friendship, men are for fucking!
Hos Karen folket i Burma
og Thailand forventes det af
kvinder, at de skal skrive kærlighedsdigte og give gaver til
mænd for at vinde deres gunst.
Kandestøberen
11
TEMA // ET GODT MATCH
Gift ved første blik –
når kærlighed bliver et
eksperiment
I efteråret blev Tv-serien ”Gift ved første blik” sendt på DR1. Kandestøberen har
taget en snak med én af seriens fire eksperter, præsten Michael Brautsch, om, hvordan man matcher to mennesker, og om man kan finde den eneste ene på baggrund af
rationelle faktorer.
AF: ANNE EMILIE JENSEN// anneemilie@live.dk
D
en eneste ene, det perfekte match eller den helt store
kærlighed. Kært barn har som
bekendt mange navne, og oftest forbindes det med en følelse.
Måske endda et øjeblik af momentan sindssyge. Derfor virker
’rationelt’ nok ikke som den mest
oplagte beskrivelse. At idéen om
den eneste ene skulle være baseret på et rationelt valg, kan derfor umiddelbart virke en smule
usædvanligt.
Men ikke hvis man spørger præst
og ekspert på Tv-serien, Michael
Brautsch. De fire eksperter bag
Tv-serien talte i alt en præst,
en antropolog og to psykologer. Eksperternes opgave var at
matche programmets deltagere
og sammensætte fire par, som
herefter blev gift for åben skærm
uden at have mødt hinanden
først. De fire par skulle så leve
sammen som mand og kone i fem
12 Kandestøberen
uger, og til slut tage stilling til om
ægteskabet skulle fortsætte.
ET VIDENSKABELIGT
EKSPERIMENT
Men hvordan matcher man fire
par? Brautsch slår fast, at meningen ikke har været at lave et
reality-program: ”Det har jo
aldrig været meningen, at der
skulle laves sjov fjernsyn. Meningen var, at der skulle laves et
eksperiment”. Brautsch forklarer
hvordan omkring 90 % af de
personer, der havde meldt sig
til programmet, blev sorteret fra
allerede efter de indledende casting-runder, så eksperterne kun
havde omkring 45 mennesker
som de skulle matche fire par ud
fra.
Og det synes at være et omfattende stykke arbejde. Brautsch
forklarer hvordan deltagerne
skulle besvare et spørgeskema
udarbejdet af den ene psykolog,
og med omkring 300 spørgsmål
om blandt andet seksualitet, og
hvad man synes er tiltrækkende:
”Sammensat giver alle de her
svar en psykolog et billede af,
at vedkommende er en type og
sædvanligvis bliver tiltrukket af
sådan og sådan hos en partner,
og sædvanligvis vil blive frastødt af sådan og sådan”, udtaler
Brautsch. Derudover var deltagerne til samtale hos den
anden psykolog, og de fik besøg
af antropologen. Antropologen
undersøgte hvordan deltagerne
bor. Brautsch forklarer: ”Det kan
en antropolog jo sige meget ud
fra. Altså hvor sirligt ordentligt
bor du? Eller er du sådan et hulemenneske? Betyder det noget for
dig, om der er ryddet op, og hvordan ser der ud i dit klædeskab og
køleskab? Er du sådan, alt skal
være økologisk, eller er det mest
mayonnaise og røde pølser?”.
Herudfra danner eksperterne sig
– i bedste ”Kender du typen-stil”
- et billede af hver enkelt deltager
som type.
Men det var ikke nok. Deltagerne
blev også præstenteret for en
række billeder af det modsatte
køn, som de skulle vurdere på en
skala fra ét til fem. På den måde
kunne de finde ud af hvilke typer
deltagerne umiddelbart bliver tiltrukket af, hvilket ifølge Brautsch
også er vigtigt: ”…det betyder
jo noget. Det er 5 uger eksperimentet løber, men hvad nu hvis
man ved allerførste blik tænker
’jeg slukker fuldstændig – det er
jo slet ikke sådan én, jeg kunne
tænke mig’? Så starter man jo
ret stejlt op ad bakke”. Ud fra
disse faktorer sammensætter
eksperterne de fire par, og trækker sig efterfølgende lidt tilbage,
mens optagelserne kører.
Omkring sin egen rolle i processen påpeger Brautsch, at det ikke
har noget med religion at gøre.
Præsten repræsenterer snarere,
ifølge Brautsch, ”den der smed,
der smeder folk sammen”. Hans
opgave var at stille de mere
værdibaserede spørgsmål: ”Jeg
spørger dem om sådan nogen
blødere ting. Hvad forstår du
egentlig ved ordet elske? Hvad
ligger du i ordet ære? Skal man
ære sin ægtefælde?”. De værdibaserede spørgsmål indeholdt
derudover blandt andet temaer
som spiritualitet, meningen med
tilværelsen og politiske værdier.
Endvidere var det ham, der ved
udgangen af forløbet stillede
det skæbnesvangre spørgsmål,
om parrene ville fortsætte med
at være gift – eller om de ville
skilles.
HVAD ER ET GODT MATCH?
Selvom
match-makingen
fokuserer på en lang række rationelle faktorer, så er svaret
på dette spørgsmål dog ikke så
klinisk. Spørger man Brautsch
handler det om at danne sig et
helhedsbillede; om en fornemmelse af at to mennesker passer
godt sammen: ”Det er klart,
antropologen og psykologen,
de har nogen metoder. For mig
har det meget været en mavefornemmelse. Vil jeg kunne se
de der to sammen?”, forklarer
Brautsch. Som eksempel forklarer Brautsch, hvordan et match
kan blive udfordret, hvis den ene
er meget firkantet og den anden
er mere ’loose’. Dog påpeger
Brautsch, at der selvfølgelig
kan være mange tilfælde blandt
venner og familie med par, som
man ikke umiddelbart ville have
sat sammen: ”Vi prøver at se på
mange faktorer, men man kan
altid skyde det her ned, for der
findes da masser af tilfælde, hvor
det her ikke gør sig gældende”.
RATIONALITET SOM ALTERNATIV TIL FORELSKELSE
Alligevel fastholder Brautsch
påstanden om, at kærlighed kan
opstå ud fra et rationelt inspireret
valg. Han mener dog, at det kan
være for voldsomt at håbe på,
at der opstår forelskelse efter 5
uger. Måske opstår den først efter
et halvt år? Brautsch udtaler: ”Vi
peger på nogle ting, hvor vi siger,
I passer i virkeligheden sammen,
så nu skal I prøve stille og roligt
at lære hinanden at kende”. Dog
påpeger Brautsch, at idet nogle
deltagere faktisk endte med at
blive forelsket, så synes programmet at have bevist, at det faktisk
godt kan lade sig gøre. At man
godt kan finde den eneste ene
ud fra rationelle kriterier. Alternativet synes at være, at man
starter med følelserne. Derfor er
spørgsmålet ifølge Brautsch også,
om man kan finde den eneste ene
ud fra følelser; skal man absolut
giftes på følelser, og så må rationaliteten komme bagefter, eller
kan man starte med det rationelle
og satse på, at følelserne kommer
bagefter? ”Der er mange ting, der
kan prøves af. Det her er bare et
lille bitte hjørne af noget. Kunne
man måske mødes på en anden
måde? Det var bare det, eksperimentet egentlig gik ud på”, fastslår Brautsch.
…MEN DET KRÆVER
TÅLMODIGHED
Vejen fra et godt videnskabeligt
match til faktisk at blive sammen er dog ikke helt snorlige.
Faktisk synes den at være ret
lang og kræve en god portion
tålmodighed. Derudover kræver
det ifølge Brautsch tillid til, at
man faktisk passer sammen, at
man er åben over for hinanden og
selvransagelse. ”Det kræver også
noget selvransagelse. At man
ikke stiller sig op og siger, ’jeg er
jo det mest perfekte menneske i
hele verden, så alt hvad jeg gør og
tænker og siger er jo det rigtige’”,
forklarer Brautsch, og fortsætter:
”Og hvis man virkelig gerne vil
finde den eneste ene for resten af
livet, så synes jeg jo også godt, at
man kan smide nogle måneders
tålmodighed ind i det. Lære hinanden lidt at kende, selvom det
måske ikke lige umiddelbart var
den, man ville falde for”.
Måske er ’valget’ af den eneste
ene mere rationelt end først antaget. Men som Brautsch pointerer, så er dét at starte med rationelle faktorer i stedet for følelser
jo blot et alternativ.
Kandestøberen
13
TEMA // ET GODT MATCH
Fra arrangeret ægteskab til Tinder
Datingkulturen i den vestlige verden har udviklet sig i de senere år. Tilbage i tiden
giftede man sig med den, forældrene udvalgte til en. Nu finder man, måske, den eneste ene på Tinder i stedet.
AF: MADS NEJMANN-LAURSEN// madsformel@gmail.com
”T
rue love can have no
place between husband and
wife.” Således udtalte en anonym forfatter sig om ægteskab
i afhandlingen ”De amore” fra
det 12. århundrede. Dette er muligvis også den bedste måde at
beskrive datingkulturen, hvis
man overhovedet kan tale om en
sådan ting, i denne tid. Forholdet
mellem mand og kone var i høj
grad noget, der blev arrangeret
af de to parters forældre. Målet
med ægteskabet var dengang
ikke at de to mennesker skulle
elske hinanden, det var derimod
at sikre videreførelsen af slægten.
Derudover var ægteskaber gode
midler til at sikre politiske alliancer mellem familier i bysamfund, og en økonomisk stabilitet
for slægten. Da forældrene stod
for at aftale og arrangere ægteskabet mellem de to parter, var
der ikke brug for at mand og
kvinde tog en kop kaffe på den
lokale kro. Som en følge af dette
var romantiske forhold ved siden
af ægteskabet også meget udbredte for at få kærlighed i en
stærkt begrænset datingkultur.
SELVBESTEMMELSE OG
LIGESTILLING
I løbet af 1700-tallet skete der
14 Kandestøberen
mange steder store forandringer for kvinder og deres plads i
samfundet. Kvinder fik flere rettigheder, og blev generelt mere
ligestillet med mænd i mange
vestlige lande. Derudover var
forældrenes indflydelse på deres
børns kærlighedsliv også i stærk
tilbagegang, hvilket gav anledning til datingkulturens opblomstring. Folk bliver mere frisindede i forhold til ægteskabet.
Denne tid gav netop anledning til
at man kunne forsøge sig som et
par, før man indgik i et bindende
ægteskab, hvilket dog stadigvæk
var målet med dating.
KÆRLIGHEDENS MOBILITET
I det tyvende århundrede tager
datingkulturens udvikling fart,
specielt i de vestlige nationer.
Datingkulturen blev i denne tid
i høj grad påvirket af den stigende mobilitet blandt befolkning,
hvilken i særdeleshed blev forårsaget af udbredelsen af køretøjer
i befolkningen. Man var ikke
længere nødt til at vælge den
lokale nabopige, for man havde
bedre muligheder for at rejse til
nabobyen og udforske. Et stort
bidrag til den enorme mobilitet,
var udviklingen indenfor telekommunikation - altså at kunne
kontakte mennesker via. telefon-
er. Disse ting muliggjorde en ny
mobilitet indenfor befolkningen,
og udvidede mulighederne for
dating.
DEN DIGITALE ÆRA
I slutningen af det 20. århundrede begyndte digitaliseringen
for alvor at sætte sig præg på
datingkulturen. Siden www.
match.com som første hjemmeside for net-dating blev åbnet i
1995 er mængden af disse vokset
eksponentielt, og der eksisterer i
dag mange hjemmesider. I ”How
I Met Your Mother” kunne dette
ses ved Ted Mosbys parforhold
med en kvinde, han mødte over
computerspillet World of Warcraft, hvilket ikke længere er
urealistisk. Derudover vandt det
nye koncept speeddating fra 1998
indpas i den vestlige datingkultur. Generelt var, og er, denne
periode præget af en kvantitetsorienteret datingkultur, hvor
man ønsker at møde mange partnere, og hvor nogle mennesker
har op til flere på én gang. Det
nyeste skud på stammen er mobiltjenesten Tinder, der tillader
at bladre imellem hundredevis
af partnere på kort tid, og finde
dem, der er interesserede i en, før
man kontakter dem.
TEMA // ET GODT MATCH
Et barn med de rigtige gener, tak!
”Han skal være flot, sjov og sympatisk”… Sådan kan det meget vel lyde i fremtiden,
når par og enlige vælger at få et donorbarn. Fremtiden bringer nemlig, at man via en
speciel computerdatabaseret algoritme kan udpege en sæddonor/ægdonor med bestemte egenskaber.
AF: ALEXANDER ROSENDAHL KROGH// alexanderrosendahlkrogh@hotmail.com
A
lgoritmen, der er baseret
på computerdata, gør det mest
sandsynligt, for forældrene, at få
et barn med bestemte egenskaber
og kvaliteter. Denne opfindelse,
blev patentsat i 2013, af den internetbaserede gentestvirksomhed 23andme. Det er således ikke
længere bare muligt at håbe på,
at barnet man får har specielle
egenskaber, men ligefrem muligt
selv at ”designe” barnet, således
der er størst sandsynlighed for, at
barnet lever op til de standarder
forældrene ønsker.
Ligeledes er det nu muligt at
vælge barnets køn – dette gøres
bl.a. i USA, hvor forældrene kan
vælge hvilket køn donorbarnet
skal have. Dette kan gøres via en
fertilitetstest, hvilket også er muligt at få gjort på visse klinikker i
Nordcypern. Dette benyttes bl.a.
også af danske par, som rejser til
Nordcypern for at få et barn af
det ”rigtige” køn.
ØNSKET OM DET PERFEKTE
BARN
I Danmark er der ikke brugerbetaling på fertilitetstest, som
blev ændret i 2012, hvorledes
man ved offentligstøtte kan få
foretaget kunstig befrugtning.
Der ses en tendens til hos folk,
som ønsker børn via donor, at
disse ønsker viden omkring den
kommende doner. Dette kan
være viden omkring interesser,
udseende, uddannelse eller værdier hos doneren, hvilket kan
gøre at forældrene stirrer sig
blindt på ønsket om et specielt
barn, og ikke bare det særlige
ved at få børn, hvilket også bliver
skarpt kritiseret af Etisk råd, der
mener, at det ligger pres på barnet om at blive noget bestemt, og
man dermed med disse udvidet
profiler af donoren får en forkert
holdning til det at få børn.
Skal fremtiden være et sted hvor
der kun er plads til det ”perfekte”. Dette problem med ”perfekte” gener følger ikke udelukkende donorbørn, men lige såvel
spørgsmålet om at få et barn med
Downs Syndrom. Mange danskere vælger nemlig at få abort
hvis scanningerne (en nakkefoldsscanning), viser kromosomfejl hos barnet. I 2012 blev der
født 23 børn med Downs Syndrom. Dette sker fordi samfundet
efterhånden ser børn med Downs
syndrom som en fejl, hvorledes
forældrene vælger at få barnet
fjernet, hvilket sker på trods af, at
børn med Downs syndrom ikke
behøves at have et dårligere liv
end et hvert andet barn.
FOKUS PÅ GLANSBILLEDET
Handler det i virkeligheden om,
at der ikke er plads til det uperfekte? Ifølge etisk råd, tager det
at kunne bestemme ens barn udseende og egenskaber fokus væk
fra det at blive forældre. Er vi i
samfundet blevet for fokuserede
på hvad, der passer bedst ind i
vores glansbillede af et liv, og er
der ikke længere plads til fejl og
mangler hos børn. Muligheden
for at kunne forudsige sygdomme og fejl ved børn kan selvfølgelig være en fordel, da det
kan spare kommende forældre fra implikationer såsom
følelsesmæssige op- og nedture,
men er dette i virkeligheden ikke
bare en illusion, hvormed man
opretholder et selvbillede der
ikke tillader det uperfekte?
Kandestøberen
25
15
TEMA// ET GODT MATCH
Guiden til date stederne
Når man skal på date, er det vigtigt med den rette location. Et sted, der symboliserer, at man er lige dele cool og lige dele afslappet. Og dette kan være ret så
svært at finde. Men frygt ikke, Kandestøberen har gjort arbejdet for dig, og det
eneste du skal finde ud af, er, hvad I skal tale om…
AF: SØREN RIIS // riisandersen@hotmail.com OG MARIANNE JENSEN // marianne_
jensen@hotmail.com
Klassisk 65,
Jægergårdsgade 65
Chancen for at gå forgæves på
Klassisk 65 er høj. Den klassiske kombination af ikke specielt meget plads og
popularitet gør, at Klassisk 65 kan være svær at
få bord på, men hvis det skulle lykkes er det excellent. En første eller anden date kan uden problemer
foregå over en kop kaffe eller to og de dertilhørende
småkager. Der kører en kort playliste i baggrunden
med få numre, men den sætter dog, sammen med
den fransk inspirerede og den interimistiske indretning, rammerne for en særdeles hyggelig aften.
Klassisk 65 er dog et sted, der ligger mere op til en
efterfølgende gåtur end drinks, så hvis aftenen
skal fortsættes i et lidt mere festligt humør,
så kan Klassisk 65 ikke i så høj grad
anbefales.
16 Kandestøberen
Øst
for Paradis,
Paradisgade 7.
Er man af den mere traditionelle slags, og tilhænger af en tur
i biografen på første date, så er Øst
for Paradis bestemt biografen man skal
vælge. Biografens filmudvalg adskiller
sig en smule fra byens andre biografer, så
der er god mulighed for at vise, at man er
mere art end prol, også selvom dette ikke er
tilfældet. Samtidig er den famøse bagerste
række i nogle af salene skiftet ud med
sofaer, hvilket godt kunne gøre bagerste
række et endnu mere interessant sted
at sidde. Efter filmen er det en oplagt
mulighed at fortsætte daten
ovenpå med en øl eller to på
Café Paradis.
Drudenfuss, Graven 30.
Drudenfuss er et klassisk
mødested på den aarhusianske dating scene, og det er ikke
en stor overraskelse. Stemningen er
lidt mere løssluppen og musikken er
højere end både Gemmestedet og Klassisk 65. Samtalen flyder let i de brugte
og hyggelige møbler, der indbyder til, at
den nærmest obligatoriske kop kaffe
efterfølges af en øl eller to. Stille og
roligt mens man sidder fordybet i
samtalen forandrer Drudenfuss sig
fra en cafe til en bar, og lægger derfor op til, at daten
fortsætter til langt ud
på aftenen.
Løves
Bog og Vincafe,
Nørregade 32.
Har man lyst til at imponere
sin date med at være en sand vin
connaisseur, eller er man simpelthen
bare svært glad for vin, er Løves stedet
at sætte kursen mod. Med sin skævhed og
charme lægger cafeen op til en rigtig hyggelig
aften, og det store udvalg af vin giver god
mulighed for at komme i rigtig godt humør.
I stil med Klassisk 65 ligger Løves mere op til
en gåtur efterfølgende end til cocktails, men
efter et glas vin eller tre kunne en gåtur nok
også være kærkommen. Er man endt i lidt
kedeligt selskab, så har cafeen et velassorteret udvalg af bøger, som giver rig
mulighed for mulige samtaleemner, hvis man skulle løbe tør
for den slags.
ARoS, Aros Allé 2
Gik første date så godt, at
det rent faktisk har resulteret i en
date nummer to, så kunne ARoS være
et oplagt sted at tage hen. Kunstmuseet
giver rig mulighed for samtaleemner, mens
man boltrer sig i kunst lige fra Skagensmalerier til Michael Kvium. Er man flittig til at tage
på dates, eller er man bare kunstinteresseret,
er der også god mulighed for at brillere med
viden omkring kunstsamlingen og fremstå
som finkulturel. Samtidig kan man også
forevige sin date med det obligatoriske
billede i Regnbuen.
Gemmestedet,
Gl. Munkegade 1.
Leder man efter et sted til en date
af den stille og rolige slags, så kunne
Gemmestedet godt være svaret. Der er
rolig jazz, Big Ben til kaffen og studierabat.
Så er man en fyr med manererne i orden, bliver
man med andre ord ikke ruineret. Stedet lægger
op til et slag Backgammon eller Bezzerwizzer,
og indbyder mere til kaffe end til øl og cocktails.
Cafeen er et yndet datested, så der er risiko for
at støde på tidligere dates, hvilket godt kunne
ødelægge den ellers hyggelige stemning. Dog er
belysningen dæmpet, så der er reel mulighed
for at undgå at lægge mærke til andre end
hinanden. Samtidig giver dette også
glimrende mulighed for lige at tage
sin date en anelse på lårene…
Dyrehaven,
Ørneredevej 6
Et andet, glimrende, forslag til
hvor date nummer to kunne gå hen
er Dyrehaven. Der er en pæn cykeltur
derud, og gåturen rundt i Dyrehaven
kan på bedste vis suppleres med en kop
kaffe eller to. Samtidig er der jo heller
ikke noget som dyr, der kan gøre piger
bløde i knæene. Og den mulighed
kan man jo lige så godt gribe,
når den byder sig.
Kandestøberen
17
TEMA // ET GODT MATCH
TEORETIKERE PÅ TINDER
Alle har brug kærlighed – også de teoretikere, som vi statskundskabere til daglig må
forholde os til på studiet. Kandestøberen har derfor lavet en række Tinder-profiler
for en række teoretikere, der fortjener lidt kærlighed. Og hvem ved – måske kan du
finde dig et match…
AF: JAKOB MEIER // jakob.meier2@gmail.com OG JAKOB MØRCK LOHMANN//
jml@jakri.dk
TEMA// ET GODT MATCH
Kan man være studerende og
have børn samtidig?
Er det at få et barn som studerende lig med stram økonomi og farvel til enhver form
for socialt liv? Eller er det ideelt i forhold til fleksible arbejdstider og offentlig økonomisk støtte? Diskussionen om fordele og ulemper ved at få børn under studietiden er
efterhånden velkendt.
AF: LOUISE BIEDE// louisebiede@gmail.com
S
om studerende, med hovedet
fyldt med pensum, studiejob, øl
og fester kan det være svært at
forestille sig samtidig at skulle
tage vare på en lille baby, med alt
hvad dertil hører. På den anden
side opfordrer virksomheder og
topchefer kvinder til at få deres
børn under studietiden, for at
være mere attraktive til efterfølgende jobsamtaler, samtidig
med at man som studerende stort
set selv kan tilrettelægge sine
arbejdstider. Der er altså klart
både fordele og ulemper ved at
få børn, mens man studerer.
Cathrine Vad Normark fik sin
søn, mens hun skrev sit speciale
i samfundsfag. Hun er nu 27 år
gammel og bor i Risskov med sin
kæreste, der afsluttede statskundskabsstudiet i 2012 og deres søn
på nu 1 år og 3 måneder.
Økonomisk har Cathrine ikke
fået den fulde støtte, idet hendes
kæreste ikke længere er studerende. Hun fik 12 ekstra SU klip,
men ellers ingen ekstra tilskud
eller fri institutionsplads, som
ellers tilgives forældre, der begge
er på SU.
Cathrine fortæller, at hun ikke
20 Kandestøberen
havde svært ved at få økonomien
til at hænge sammen, men at hun
også havde studiejob som studievejleder helt indtil en måned før
terminen.
holde det sociale under sin barsel
ved eksempelvis at spise frokost
på uni med dem fra studiet eller
deltage i diverse fællesspisninger.
FORDELE OG FÅ ULEMPER
Som de fleste andre påpeger
Cathrine også fleksibiliteten ved
at være studerende, som en af
fordelene ved at få børn under
studietiden. Hun fortæller eksempelvis, hvordan hun nød at
kunne starte roligt op med kun
at arbejde 25 timer om ugen den
første tid efter barslen i stedet for
de normale 37 timer. Derimod
har ulemperne ifølge Cathrine
faktisk ikke været mange. Hun
mener dog, at dette nok skal ses
i sammenhæng med, at hun kun
manglede specialet da hun fik
sin søn, og dermed ikke rigtig
fulgte et undervisningsforløb.
Dog medgiver hun, at hendes
specialeforløb trak ud på grund
af sønnen, og som hun siger: ”Er
ens barn syg i en uge, jamen så
får man ikke læst meget”.
DET PERFEKTE TIDSPUNKT
FINDES IKKE
Diskussionen om, hvorvidt kvinder med børn er mere attraktive
på arbejdsmarkedet, har Cathrine ikke rigtig overvejet. ”Den
primære årsag til, at jeg har fået et
barn under studiet er, at jeg ikke
ville være gammel, når jeg fik
børn”. Ifølge Cathrine skal man
nok gøre sig klart, at der ikke
findes det perfekte tidspunkt at
få børn. Der vil altid være noget,
man føler, man burde have nået
inden. Cathrines råd er derfor
meget simpelt: ”Man skal vel få
børn, når man synes, at man er
klar til det”. Hun mener dog samtidig at ens omgangskreds har en
afgørende betydning. Cathrine
havde selv flere veninder, der
fik børn, mens de læste medicin,
og de gav hende troen på, at det
godt kan lade sig gøre at være
studerende og få børn samtidig.
I forhold til det sociale fortæller
Cathrine, at der helt sikkert er
blevet færre spontane fredagsøl
og morgenmadsaftaler på Ziggy,
men også, at de ind i mellem er
der. Cathrine har forsøgt at fast-
FORÅRSSTEMNING I
POLITOLOGISK BOGFORMIDLING
Kom og gør et scoop i PB. Vi holder fortsat udsalg (50 %) på
sekundær litteratur. Husk, at PB altid har BILLIGE
papirvarer!
Ceci n’est pas une papirvare.
PB vil gerne takke alle medlemmer for forståelsen ved
overgangen til webshoppen! I er de bedste <3 <3 <3
Ses vi? Det er alt for hot til smør!
INDBLIK //VALG I MOLDOVA
Valg i Moldova– Mod Rusland
eller EU?
I efteråret bliver jeg og et par 3. semester lidelsesfæller enige om, at de demokratiteoretiske idealer skulle testes i praksis. Vi tilmelder os derfor SILBA’s valgobservation
til parlamnetsvalget i Moldova. Linjerne var trukket skarpt op - det handlede ikke
om dyresex eller håndværkerfradrag, men om hvilken retning Moldova skal bevæge
sig i fremover – mod EU eller Rusland?
AF MARIA LEANDER GØGSIG // marialeander.g@gmail.com
E
fter vores ankomst til Moldova, er det første vi lægger
mærke til valgplakaterne, som
hænger på vejen fa lufthavnen
til Chisniau. Det socialistiske
partis (PSRM) parlamentsmedlemmer er fotograferet sammen
med Putin under sloganet ”Together with Russia”, mens de
pro-europæiske partiers plakater
med svulmende kornmarker
proklamerer: ”Towards Europe.
Towards a decent future.”
Moldova er et af Europas fattigste
lande, præget af gennemgribende
korruption blandt den politiske elite, dårlig infrastruktur,
lav vækst og arbejdsløshed. En
stor procentdel af Moldovas befolkning arbejder i andre lande.
Udfaldet af valget den 30. november kan være med til at sætte
nye politiske strømninger i gang,
der skaber vækst og arbejdspladser,
som
udenlandske
moldovere har lyst til at vende
hjem til. Men det er vanskeligt
at forestille sig disse ændringer
uden omfattende reformer af den
politiske struktur.
”IT’S HARD TO BE GAY
WHEN EUROPE IS SO FAR
AWAY”
I Moldova er et flertal i befolkningen mod homoseksualitet.
Det skyldes, til dels, kirkens store
indflydelse. Under vores ophold
mødte vi to lesbiske aktivis22 Kandestøberen
ter fra en LGBT-gruppe støttet
af EU. De havde kort hår, jordfarvet tøj og milde stemmer. Som
den frisindede rettigheds-liberale
sucker jeg jo egentlig er, kunne
jeg ikke lade være med skamløst
at beundre dem og deres arbejde,
før de overhovedet havde åbnet
munden. De fortalte om, hvordan
de altid går rundt med strømpistoler, hvordan deres kontor er
blevet angrebet med æg, og om
hvilke retssager de har kørende.
De fortæller om unge mænd, der
er blevet narret af falske datingprofiler på bøsse-sites, og i stedet
mødtes med, hvad der viste sig,
at være et tæskehold. I folkemunde kaldes dette fænomen
”Gay Safari”. Det var en sejr for
dem at have fået vedtaget en
antidiskriminationslov, der dog
kun vedrører diskrimination på
arbejdspladsen. De to piger med
kort hår og tøj i jordfarver er de
mest optimistiske og smilende vi
mødte under vores observation,
på trods af, at de er formentlig er
de mest diskriminerede.
Ved sidste valg var tonen overfor homoseksuelle hård. Mihai
Gimpu, premiereminister fra
det liberale parti, udtalte blandt
andet ”We are liberals, but we
are healthy and we want to have
healthy families. Homosexuality
is a deviation.” EU har gennem
politisk pression været med til at
afskaffe en lov, der begrænsede
homoseksuelles ytringsfrihed. I
løbet af 2014 år blev den første
succesfulde og politibeskyttede
Pride afholdt i Chisinau.
Det paradoksale er, at denne
opbakning fra EU til homoseksuelles rettigheder, kan vende
befolkningen mod EU og tættere på Rusland. Så på trods af
LGBT-aktivisternes optimisme,
er der lang vej endnu. Og valgets
udfald kan komme til at have afgørende betydning for hvordan
fremtiden ser ud for bøsser og
lesbiske i Moldova.
LIVET SOM STATSKUNDSKABER I MOLDOVA
Vi besøger også vores søsterblomster ud i bureaukratiets
Strawberry Fields Forever i form
af politologi- og jura studerende
ved State University of Moldova.
På trods af at universitet er et
af de finere, med projektorer i
klasseværelserne, mulighed for
udveksling og velklædte studerende føles det mest af alt som
at være med i Das Leben der Anderen. Eleverne holder oplæg til
ære for os om Moldovas politiske
system. En del af dem er nervøse
og kigger mere på deres powerpoints end på os, de taler hurtigt
og udtryksløst. Nogle har udenlandske accenter, der afslører en
tid i USA eller England. Deres
lærer er klædt i pencilskørt og
har en stram hestehale, hun afbryder dem ofte og retter dem
kontant. Eleverne må indimellem
oversætte for hende, og svarer på
vores spørgsmål, når hun misforstår. Senere fortæller lærerinden om, hvor stolt hun er af
sine elever og det frivillige arbejder de laver. Jeg spurgte efterfølgende ind til, om det var den
’normale’ måde at undervise på.
Eleverne kigger uforstående på
mig, og siger, at det altid er sådan. Jeg indvender, at det dog
virker som om, hun er glad for
dem. De trækker på skuldrende.
I de efterfølgende dage bliver vi
nærmere bekendt med nogen af
dem, i det de kommer til vores
diskussioner, og fungerer som
guides og oversættere på selve
valgdagen. 19-årige Mircea, der
er pessimistisk med hensyn til
Moldovas fremtid, formåede
med et lige akkurat for lavt snit
ikke at komme ind på medicinstudiet. Herefter lod han sin
fremtid afgøre af et kortspil, hvor
valget stod mellem arkitektur
og politologi. Kate, derimod, begyndte at studere fordi hun gerne
ville gøre en forskel. I løbet af
studiet indser hun imidlertid, at
jobmulighederne er begrænsede,
og at det er sværere end som så
at gøre en forskel i et land med
et korrupt politisk system, hvorfor hun vælger en kandidat med
mulighed for at blive ansat som
lektor. De fleste vil gerne bo i
udlandet. Moldova har en stor
andel af befolkningen bosiddende i udlandet, blandt andet
som sundhedsmedhjælpere og
ældreplejere i Italien. De proeuropæiske partier har derfor
ved dette valg rekordmange
valgstationer i udlandet, da de
ved, at det øger deres chancer for
at vinde valget.
DEN STORE DAG
To dage forinden valget,
ekskluderedes det pro-russsike
parti Partria på grund af at være
finansieret med udenlandske
midler. Lederen af partiet, millionæren Renato Usati, flygtede til Rusland. Derfor startede
valg-dagen med en omfattende
korrektion af alle stemmesedler,
i det Partria skulle streges ud.
Da valgstationerne åbnede klokken 7 stod folk velklædte og parate i kø til at stemme. De valgtilforordnede var forberedte og alt
forløb stort set efter planen. Midt
på formiddagen gik det elektroniske system over hele landet ned
– men valget fortsatte ufortrødent med manuel registrering.
Ved midnat, da stemmerne blev
talt op, og begyndte vi efterhånden at få en fornemmelse af,
at det pro-russiske parti løb med
sejren. De endte som det største
parti med 21,5 % af stemmerne,
men de pro-europæiske partier
fik nok stemmer til at danne en
regeringskoalition.
Moldava
kan derfor se frem til endnu fire
år ledet af oligarker fra de prorussiske partier med en større
utilfreds gruppering af proeuropæiske partier end tidligere.
Lige før det hele er overstået, hev
en ung kvinde mig til side, og
spurgte om jeg ville have en kop
te. Jeg accepterede taknemmeligt,
og kunne ikke lade være med at
spørge om hendes perfekte engelske accent skyldtes et udlandsophold. Jeg blev overrasket da
hun svarede nej. Hun var den
første veluddannede moldover
jeg mødte, der hverken har været
eller ønsker at komme væk. Hun
var hverken patriotisk, konservativ eller ukritisk overfor det
politiske system i Moldova, men
som hun selv sagde, er det hendes hjem, og derfor umuligt ikke
at holde af.
Kandestøberen
23
DEBATINDLÆG// MAKROØKONOMI
Debat: Hvad skal vi
AF: SIMON FRIIS// simonfriisk@gmail.com
H
vis jeg beskrev eksamen
i makroøkonomi som tre timers unødvendigt smertehelvede,
ville de fleste nok mene, at jeg
overdrev lidt. Og jeg er ganske
givet dårligere end de fleste til at
skrive med en kuglepen. Jeg har
en lidt krampefremkaldende stil,
men det med kramperne havde
alle tidligere 3. semesterstuderende samt vores forelæser jo
også lovet os. Hvis pensum ikke
flyver ud og ned gennem pennen
som skidt fra en spædekalv, når
du skal besvare et spørgsmål, så
skal du skynde dig videre. Videre, hurtigere. Det er lidt spøjst
at skabe et parallelunivers, hvor
man stik imod ethvert realistisk
scenarie har fem-ti minutter og
ingen hjælp fra hverken computer eller noter, når der skal svares
på et – ofte ret bredt – spørgsmål.
Forventer virkelighedens finansminister, at vi skal løse vores opgaver på tre timer, uden at kunne
spørge vores computere eller
kolleger, når nogle af os en dag
kommer til at sidde ude i Finansministeriet? Jeg tænker umiddelbart, dog uden at have oplevet
finansministeriehverdagen
på
egen krop, at svaret er nej.
STATSKUNDSKABEN I SPIL
Jeg mener, at man bør se på hvordan man kan skrue et undervisningsforløb med efterfølgende
eksamen sammen på en måde,
hvor man i højere grad bringer
”statskundskaberen” i spil. Dybest set synes introduktionen til
faget og dets problemstillinger
er for endimensionel, hukommelsesorienteret og ukritisk. Jeg
ser dog ingen grund til at kritisere eksamen for meget andet
24 Kandestøberen
end at være oldnordisk og misvisende for den studerendes faktiske niveau.
Det bør ændres. Men hvis man
skal ændre eksamensformen er
man som det første og vigtigste nødt til at ændre den måde
man underviser på. Kunne man
undervise på en måde, så man
får mere fokus på forståelse og
kritisk stillingtagen? Evnen til at
diskutere, vægte og kritisere er
noget, vi på statskundskab bryster os af at være gode til. Kommer
vi ud i Finansministeriet kan vi
nok sagtens lære hvad en holdbarhedsindikator er, også mere
dybdegående, end hvad uge 12
på tredje semester indkapsler.
EN LIGHT-UDGAVE?
Det vigtige er måske nærmere at
lære noget om det økonomiske
felts muligheder og begrænsninger. Uden selvfølgelig at gøre
det hele for svævende og RUCstereotypt. Jeg argumenterer
ikke for, at vi skal endevende al
undervisningen
og
udfase
Solow-Swan m.fl. fra pensum.
Men vi kan alligevel ikke jonglere med holdbarhedsindikatoren lige så elegant som økonomerne, så hvorfor skrue et
undervisningsforløb
sammen,
der dybest set bare virker som en
light-udgave af økonomernes?
Som statskundskaber mener jeg,
at det er mere relevant at høre om
makroøkonomiske muligheder,
begrænsninger og alle gråzonerne imellem, hvor den kritiske,
overbliksskabende,
altoverskuende IFSK-hjerne aktiveres.
Efterfølgende kunne man sammenstrikke en eksamensform,
der kræver, at den studerende
kan bruge sin kritiske sans og
viden - ikke, at man pine død kan
recitere en eller anden specifik
formel, som er glemt om et halvt
år. Al respekt for, at Christian
Bjørnskov bekender kulør fra
start af og siger, at han er liberalist. Men når der efterfølgende
bliver sagt, at vi i den forbindelse
selv kan ”lægge til og fra” med
den information in mente, så
har vi fat i en afgørende pointe.
Vi kan nemlig ikke selv lægge
til og fra. Hvor mange af os var
– hånden på hjertet – fra starten
bevidste om, at måden hvormed
man tegner sin IS-kurve kan
sige noget om tegnerens politiske ståsted? Hvorfor hjælper
forelæseren os ikke i gang og
giver os en kritisk ballast, når nu
det er ham/hende, der introducerer os for makroøkonomi? Helt
specifikt mener jeg, at underviserens politiske ståsted kan være
underordnet. Det vigtige er, at
vedkommende gør opmærksom
på fortolkningsmuligheder og
skubber os lidt på vej, så vi ikke
bare ender som nikkedukker.
Jeg mener godt, at vi på visse
områder kan være lidt mere ambitiøse og selvkrediterende på
dette studie. Der er noget ved os,
der gør, at arbejdsgiver ikke bare
altid ansætter jurister og økonomer. Når vi ikke fagspecifikt
går lige så dybt ned i den makroøkonomiske materie, så skal
vi til gengæld få det optimale ud
af faget, set med statskundskaberens briller. Min opfattelse er,
at dette gøres med større fokus
på kritisk stillingtagen, analytisk
overblik og den skarpe diskussion.
Med ønsker om en konstruktiv
debat.
Simon Friis, 3. semester
med makroøkonomi?
AF: CHRISTIAN BJØRNSKOV// chbj@econ.au.dk
S
imon Friis kritiserer faget
makroøkonomi på 3. semester
for både indhold, undervisning og eksamensform. Simon
efterspørger undervisning og
eksamener, ”hvor man i højere
grad bringer statskundskaberen i
spil” og kritiserer fagprofilen for
at være ”endimensionel, hukommelsesorienteret og ukritisk.”
Han spørger også, om man kan
undervise på en måde, der lægger ”mere fokus på forståelse og
kritisk stillingtagen?”
Med al respekt for Simon er det
svært at forstå, at han efterlyser mere kritisk stillingstagen i
et fag, som han kun lige er blevet
introduceret for.
”
Kritisk stillingtagen kræver,
at man er tilstrækkeligt dybt inde i
et område..
Kritisk stillingtagen kræver, at
man er tilstrækkeligt dybt inde i
et område til, at man ikke blot har
stiftet bekendtskab med det, men
har overblik over det. Hvis man
blot vil kritisere på et overfladisk
grundlag, hører man nok mere til
i Roskilde end Aarhus.
Jeg mener også, at kritikken er
forfejlet på den måde, at Simon
ikke forstår sin fremtidige opgave
i, f.eks., centraladministrationen.
Scient. pol.’er kan for det første
ende med økonomiske opgaver
hvor det kræves, at de kan basal
makroøkonomi på rygraden.
For det andet kræver langt de
fleste af den type jobs, at man
skal kunne kommunikere med
økonomer. Det kræver også en
intuitiv og umiddelbar forståelse
for økonomi. I daglig interaktion
med økonomer kan man ikke lige
gå hjem og slå op hos Dornbusch,
lige så lidt som man i interaktion
med jurister lige kan konsultere
sine noter fra studiet.
Hvis man ikke har en hurtig
forståelse for basale sammenhænge – og den må man for min
skyld gerne kalde gammeldags
eller hukommelsesorienteret –
ender man i en situation, hvor
man kun kan samarbejde med
andre statskundskaber med
ligeså lidt indsigt. Man bliver
aldrig lige så god til at ’jonglere
med økonomiske begreber som
økonomerne, men uden at kende
til dem, er ethvert samarbejde
umuligt.
hvert år forsøger vi at se, hvad
der kan gøres bedre. Prøv f.eks.
at sammenligne med eksamen
for ti år siden. Men enhver eksamen i makro er skruet sammen
sådan, at de studerende kan dokumentere hvad de kan.
Den er netop ikke rettet mod det,
Simon kalder at ”diskutere, vægte og kritisere” – noget jeg er enig
med ham i, at statskundskabere
allerede er dygtige til. Til irritation for visse studerende, sigter
undervisningen i makro mod at
udvikle nye kompetencer – at
lægge et solidt for de diskussionslystne statskundskabere, så de
kan diskutere mere, og med andre end statskundskabere.
Har man dén ballast, og har man
dokumenteret den til eksamen,
bliver det også meget lettere at
se, hvor fortolkningen af økonomiske forhold er faktuel, og hvor
en relativ mangel på konkrete
fakta tillader en mere ideologisk
tolkning.
Christian Bjørnskov
Måden vi eksaminerer på er
naturligvis ikke hugget i sten, og
Kandestøberen
25
Tag sTilling!
Bliv gratis studiemedlem i CA
“
Brug CA, mens du studerer.
Få opdateret CV, bliv bedre til LinkedIn,
mød virksomheder m.m. Så er du klar
til den dag, du skal ud og søge job!”
Josefine, Cand.merc.aud
og CA-medlem
Med eT sTudieMedleMskab får du:
En karrierepartner, der kender dig
og dit fagområde rigtig godt
· Kurser i fx Excel, InDesign og Time Management.
· Rådgivning i at skrive det gode CV og ansøgning – også til studiejobbet.
· CA Advokathjælp hvor du bl.a. kan få hjælp til kontraktgennemgang.
En økonomisk forsikring efter studiet
Du kan få 14.690 kr. i dagpenge, hvis du skulle stå uden job efter studiet.
Kandestoeb_ann_jan15
Læs mere, og meld dig ind på studiemedlem.dk
Torsdags
Forår
2015
Aktiviteter
Frit Forum Århus
5. februar
David Trads:
Medierne og minoriteter
Er tonen i medierne blevet for hård når der diskuteres indvandring? Og hvor nemt er det at få
taletid som minoritet?
12.Februar
Henrik Stubkjær:
Kristendommen i dag
Hvor er næstekærligheden i dag? Er der brug for en kirke hvor præsterne ikke selv tror på
noget? Og hvilken rolle kan kristendommen spille i det 21. århundrede?
19. Februar
Lars Koch:
Den voksende globale ulighed
I dag ejer 85 mennesker lige så meget som halvdelen af jordens befolkning til sammen. Lars
Koch fra IBIS vil snakke om hvorfor det er et problem og hvad der kan gøres.
26. Februar
Jens Jonathan Steen:
Socialdemokraternes
fremtid og udfordringer
Tidligere analysechef ved CEVEA vil udlægge de store udfordringer Socialdemokraterne står
overfor, både med hensyn til ideologi og popularitet.
Kom ned og besøg Frit Forum
Sæt X i kalenderen
Alle arrangementer starter kl. 19.00 Amaliegade 27
8000 Århus C
BLIV SKRIBENT I KANDESTØBEREN
I Kandestøberen er der altid plads til flere nye skribenter. Vi
holder redaktionsmøde hver onsdag kl.13.00-14.00 på kontoret på
foreningsgangen. Vi hygger med kaffe og kage, og snakker om
artikler og idéer til bladet. Det er helt uforpligtende at komme til
møderne, og alle er velkomne uanset semester og erfaringer med
at skrive.
Hvis man har spørgsmål, er man altid velkommen til at skrive til:
kanden@ps.au.dk eller sende en besked via vores Facebookside.
Den afgående PF-bestyrelse siger tak for et
fantastisk år i den sorte trøje, og byder nye
hoveder velkommen!
Nu lakker det mod enden for den siddende PF-bestyrelse, og vi vil derfor
gerne benytte lejligheden til at takke for sjove stunder. Tak til alle, der har
været med til at gøre studielivet lidt mere nice, til dem som har givet en
hånd med til diverse arrangementer, og til alle dem, der heppede på os til
kapsejladsen 2014.
Går du med en lille PF’er i maven, så er det nu chancen byder sig! Der er
generalforsamling torsdag den 19. februar (mere info følger), hvor vi
glæder os til at byde velkommen til den nye bestyrelse!
Har du lyst til at få lidt mere kendskab til PF, så kan du melde dig som
hjælper til den afgående bestyrelses sidste PF-fest den 13. februar, og få
indsigt i hvordan festerne køres fra den anden side af baren, og samtidig
få en lille snak med os om livet i PF.
Masser af kærlighed fra
#ditPF<3
#tilpasupassendesiden1979 #PFGF
KLUMME //HYGGEHJØRNET
Hyggehjørnet
Vi statskundskabere er ellevilde med at tilegne os paratviden og brilliere i Bezzerwizzer. Derfor bringer Kandestøberen en månedens quiz og firefelts-tabel, så du kan
blive klogere på verden omkring dig og udfordre dine venner over frokosten i kantinen.
AF: JAKOB MØRCK LOHMANN// jml@jakri.dk
MÅNEDENS QUIZ
Dansk politik
Hvor mange ministre er der i den nuværende regering?
International politik
Hvilke tre stater udgjorde den oprindelige Ondskabens Akse (”Axis
of evil”) ?
Filosofi og sociologi
Florentinsk embedsmand som skrev bogen ”Fyrsten” under renæssancetiden i Italien?
Økonomi
Hvad er navnet på præsidenten for ECB, der netop har igangsat et
storstilet obligationsopkøbsprogram?
Institut for Statskundskab
Hvad hedder grundlæggeren af Institut for Statskundskab?
Svar på quizzen findes nederst på siden.
USERIØST
AKADEMIKERE
IKKE-AKADEMIKERE
Efter folketingsvalget i 2011 var
57 pct. af MF’erne akademikere.
En ufaglært mand kan i gennemsnit forvente at dø 13 år før en
højtuddannet kvinde.
Akademikere spiser mere kage
end kortuddannede - 26 pct. af
akademikerne spiser slik/kage
mere end fem gange om ugen
Ikke-akademikere drikker mest
kaffe. Dem, der drikker mest
kaffe, er de 45-64 årige uden
gymnasial uddannelse.
30 Kandestøberen
20 ministre - Tyskland, Italien og Japan - Niccolò Machiavelli – Mario Draghi – Erik Rasmussen
SERIØST
MÅNEDENS FIREFELTSTABEL
KLUMME //TI RÅD
Ti råd til... Det gode liv
Kandestøberen har i denne måned fået hjælp fra Kristeligt Dagblads netavis til de
tilbagevendende 10 gode råd. Her følger deres bedste råd til et godt liv.
AF: JAKOB MEIER // jakob.meier2@gmail.com OG SØREN RIIS //
riisandersen@hotmail.com
1. Dyrk en halv times motion tre gange om ugen.
Intet mere, intet mindre.
Hvis de fem ting, du er gladest for ift. dagen, der er gået, er: 1) at du stod op, 2) du faldt ikke i søvn på arbejdet, 3) du fik fri, 4) pizzaen blev leveret til tiden, og 5) De Unge Mødre blev sendt på Kanal4, så oprems ting fra livet i stedet.
U-A-F-B-R-U-D-T! Din kærestes envejskommunikation tæller naturligvis med. Ellers bliver vedkommende tosset.
Og ja, ukrudt tæller. Er det stadig for stor en udfordring, kan du med fordel plante en kuglekaktus – de dør aldrig!
Uanset om du ser 14 eller 2 timers fjernsyn om dagen, skal du halvere det. Brug tiden på noget fornuftigere. Facebook eller LOLCats f.eks (se råd 8).
Er din eneste beklædning på kroppen en lang khakifarvet frakke, så råder vi dig dog til at lade være.
For at opnå maksimal effekt bør vennen være opmærksom på, at der er tale om et møde. Dig, din kikkert og dit betragtende blik i en busk kan ikke karakteriseres som værende et møde med gamle venner.
Der er nemlig en stærk signifikant sammenhæng mellem antal LOLCat-videoer, man ser om dagen, og livsglæde.
Hermed en carte blanche fra Kristeligt Dagblad til at gør lige præcis, hvad der passer dig…
At du isolerer dig selv derhjemme og undgår kontakt med andre kan på sin vis også være godt for andre.
2. Oprems hver aften fem ting, du er glad for i livet eller den dag, der er gået.
3. Hav hver uge en times uafbrudt samtale med din partner eller en god ven.
4. Plant noget og hold det i live.
5. Halvér dit tv-forbrug.
6. Smil til eller hils på en fremmed hver dag.
7. Arranger et møde med en ven, du ikke har talt med et stykke tid.
8. Få et godt grin mindst en gang om dagen.
9. Giv dig selv en oplevelse, du kan nyde og trække lidt ud mindst en gang om dagen.
10. Gør noget godt for andre mindst en gang om dagen.
Kandestøberen
31
KULTUR // ANBEFALING ditionel jazz over folkloristisk
AtU
anbefaler:
Feral - live animationsteater
fra Scotland 18. februar
Den skotske dukketeater-,
performer- og animatortrup besøger Teater Katapult
med stykket Feral. Feral er
et innovativt stykke visuelt
teater, hvor fem performere
kombinerer dukkespil, film,
live animationsteknik og lydproduktion for at opbygge og
udslette en verden for publikums øjne.
Vinterjazz 6.-22. februar
Endnu engang er det blevet
tid til Vinterjazz. Programmet
spænder over alt fra mere tra32 Kandestøberen
jazz til elektrojazz, og både
gamle og unge, velrenommerede og ukendte musikere
går på scenen. Iblandt mange
kan nævnes udgivelseskoncerten i anledning af Jakob
Bro’s nye album udgivet på
det legendariske Label ECM
d. 13/2 på Atlas. Et andet
fremragende bud er koncerten med Jakob Sommer &
Daniel Sørensen på Ambassade d. 8/2.
Unge Kvinders Stemmer på
Kvindemuseet fra 19. februar
I anledning af 100-året for
kvindernes stemmeret åbner
Kvindemuseet udstillingen
Unge Kvinders Stemmer. Historien om 1915 fortælles gennem fotos og artefakter fra
tre unge kvinders liv: Helga,
Anna og Gudrun. Historien
om i dag, om unge kvinder
anno 2015, fortælles ved at
lade nutidige unge fortolke
og spejle sig i de tre kvinde
historier.
Carmina Burana – Danseteater på Bora Bora 4.-5. marts
Kunstnerisk leder Tim Rushton vender tilbage til korværket, denne gang med et nyt
værk skabt i samarbejde med
kompagniets dansere og to
prisbelønnede, koreografer:
Alessandro Sousa Pereira og
Fabio Liberti. Det er blevet en
eksplosiv og moderne danseforestilling, hvor musikken og
dansen, det himmelske og det
jordiske, forenes i en hyldest
til livet, kærligheden og de
jordiske glæder.
KLUMME// KANDEN I KØKKENET
Kanden i Køkkenet
Når det er koldt udenfor er det rart, når der er varmt indenfor og noget at varme sig
på. De strikkede strømper må I selv klare, men det I skal varme jer på, skal jeg noget
give opskriften på. I denne udgave af Kanden i Køkkenet står den på intet mindre end
mørbradgryde.
AF: SØREN RIIS // riisandersen@hotmail.com
D
enne gang er det normale
køkken skiftet ud med et fransk
skikøkken. Som alle, der har
besøgt en fransk alpelejlighed
ved, er man stærkt begrænset af
køkkenets størrelse og udstyr. Så
må vi jo kompensere og prøve at
få det bedste ud af hvad, vi nu
har til rådighed, og i dette tilfælde er det så en mørbradgryde.
En klassisk skitursretsom også
spiller i ethvert studenterkøkken.
Du skal bruges:
500g svinemørbrad
300g bacon
500 g championer
200 g løg
Sauce:
25 g smør
2 spsk hvedemel
5 dl mælk
2,5 dl fløde
70 g tomatpure
Paprika – ca 1 spsk
Cayennepeber – ca i tsk.
1 Bouliion terning
Fremgangsmåde:
Skær mørbraden i skiver på ca.
1-2 cm, hak løg, rens champignoner og skær dem i kvarte. Steg
baconen og dernæst mørbraden i
en gryde, lig dem i en skål til senere. Steg nu løg og champignon-
erne, og lig dem så i samme skål
som resten.
Smelt nu smørret og rør melet
ud der i, tilsæt så mælk, fløde og
dernæst krydderierne, pureen
og bouillon. Smag til med salt
og peber. Når sovsen er klar tilsættes resten af ingredienserne
og varmes igennem i ca. 10 min.
Server med ris eller en grov kartoffelmos – God appetit. Og husk
nu for franskmændenes skyld at
drikke godt med rødvin!!
God appetit!
Søren.
Har du lyst til at skabe grundlaget for
fremtidens beslutninger?
• En analysebaseret konsulentvirksomhed, der gennemfører
specialdesignede undersøgelser i højeste kvalitet
• Stedet for de ambitiøse uden højtløftede albuer; stedet hvor de
dygtige føler sig i godt selskab
• Ca. 60 samfundsvidenskabeligt uddannede konsulenter i
Danmark (Aarhus og København). Vi har desuden kontorer i
Oslo, Malmø, Stavanger, Nuuk, London, Wien og Vietnam
• En arbejdsplads med højt til loftet: Den nyansatte kan komme
med lige så værdifulde input som den erfarne konsulent.
Medarbejdere, der udvikler sig gennem udfordringer, er vores
primære ressource
• Muligheden for at deltage i alle faser i projektcyklussen fra
design, planlægning, dataindsamling, analyse og afrapportering
på projekter i både den offentlige og private sektor
• Muligheden for at snuse til forskellige områder såvel som at
fordybe sig i områder, man finder særligt interessant
• Personer, der har kendskab til kvantitative eller kvalitative
metoder, kan tænke og arbejde analytisk samt metodisk, kan
formidle komplekse sammenhænge – både skriftligt og
mundtligt, kan arbejde selvstændigt og samtidig er en
holdspiller, kan overholde en deadline og har et godt humør og
socialt engagement.
• Vi ansætter praktikanter hvert semester og desuden
juniorkonsulenter (studerende) og konsulenter efter behov.
Læs mere på www.epinion.dk, hvor du også kan finde
aktuelle jobopslag og kontaktoplysninger
reality.check
Kan du snart kalde dig cand.scient.pol og skal i gang med
jobsøgningen?
Søger du studiejob, praktikplads eller skal du snart til din første
jobsamtale?
Hvad end du har brug for, kan AU Career hjælpe dig!
Vi tilbyder bl.a. rådgivning med en af vores konsulenter, der kan give dig
netop den sparring, du har brug for.
Kom forbi vores kontor ved biblioteket eller læs mere på vores hjemmeside
www.career.au.dk.
Her kan du også læse om vores event CompanyDATING
d. 26. februar 2015 og andre services.
Alle tilbud er gratis!
KLUMME // P.H.D’EN
Statsopbygning i Yemen
Maria-Louise Clausen er ph.d. studerende i afdelingen for International Politik.
Hendes projekt undersøger hvordan den europæiske statsopbygningshistorie
påvirker statsopbygning i såkaldte svage stater, herunder særligt samspillet
mellem statslige og ikke-statslige nationale aktører. Maria underviser i august
et sommerkursus om statsopbygning i svage stater.
AF: MARIA-LOUISE CLAUSEN / / mclausen@ps.au.dk
I
starten af december 2014 blev
to gidsler slået ihjel af al-Qaeda
i Yemen, da amerikanske specialtropper forsøgte at redde
dem. Målet for operationen, den
amerikanske gidsel Luke Somers,
havde været holdt fanget i mere
end et år efter at han i september
2013 blev tvunget ind i en bil, da
han kom ud af sit lokale supermarked i hovedstaden Sana’a.
Historien nåede de danske medier som endnu et eksempel på
truslen fra al-Qaeda og svage
stater som Yemen.
DEN ANARKISKE STAT
Den centrale stat i Yemen er som
institution næsten ikke-eksisterende og kan bedst forstås som
en arena, hvor forskellige aktører
kæmper om kontrol med statens
ressourcer. Det ses tydeligt i det
yemenitiske militær, der består af
institutionaliserede militser, hvis
loyalitet er rettet mod centrale
personer i det yemenitiske styre
snarere end staten som sådan.
På trods af dette er centralstaten
langt fra ligegyldig. Tværtimod
har staten både stor praktisk
og symbolsk betydning, blandt
andet fordi kontrol med staten
betyder kontrol med Yemens få
ressourcer, primært olie- og bistandsindtægter.
36
Kandestøberen
STATSOPBYGNING SOM EN
KOMPLEKS PROCES
Statsopbygning fokuserer på at
etablere statslige institutioner og
politisk lederskab, ofte støttet
og/eller styret af internationale
aktører. Den omfattende statsopbygningslitteratur anvender
begreber som svage og fejlslagne
stater, hvilket må indebære en
forståelse af den ’stærke’ stat,
dét som disse stater ikke er. Ofte
ekspliciteres denne antagelse
dog ikke. I mit projekt undersøger jeg denne antagelse - hvad
jeg kalder ideen om staten - og
dens betydning for nuværende
statsopbygningsprocesser. Derefter bruger jeg en række cases
fra den yemenitiske kontekst til
at vise hvordan eksternt ledede
statsopbygningsprocesser
har
varierede og ofte uforudsete konsekvenser på nationalt og lokalt
niveau. Jeg argumenterer for, at
det skyldes manglende forståelse
for eller hensynstagen til at ideen
om staten er skabt i en specifik
historisk kontekst, som derfor
ikke uden videre kan overføres til
nuværende såkaldte svage stater.
I den forbindelse arbejder jeg på
at nuancere forståelsen af ikkestatslige aktører, særligt stammer, for bedre at kunne forstå
interaktionen mellem statslige og
ikke-statslige aktører i statsopbygningsprocesser.
DATAINDSAMLING I YEMEN
Mit projekt er baseret på kvalitativt materiale, primært interviews, som jeg har indsamlet i
Yemen under to ophold af i alt
2½ måneds varighed. Udover
de sædvanlige udfordringer
ved kvalitativ dataindsamling,
rejser dataindsamling i Yemen
spørgsmålet om hvor store personlige risici der bør tages i jagten på data. Spørgsmålet var ikke
mindre aktuelt i Yemen, hvor
mange interviews begyndte med
en snak om min sikkerhed. Men
uden at negligere spørgsmålet
om sikkerhed og hvordan det
påvirkede min dataindsamling,
så hører det med til historien, at
jeg i Yemen altid mødte enorm
gæstfrihed, venlighed og nysgerrighed. Både hos dem jeg har
interviewet, men også de steder,
som jeg oftest undgik, fordi det
var for farligt. Yemen har store
økonomiske og sociale problemer og det kan al-Qaeda udnytte, men al-Qaeda er ikke en af
de vigtigste aktører i Yemen. Det
er derfor både faktuelt forkert –
og ærgerligt – hvis vi primært
forsøger at forstå Yemen som et
hjemsted for al-Qaeda.
#borgen på #twitter - #dkpol i Kanden
Når man skal betale så meget for et mandat, som de Konservative, er det ikke underligt,
at det er svært at få betalt regningerne. #dkpol
@PerClausen3
V vil indføre BoligJobOrdningen - fra 1.1.15. Ellers vil alle, der håber og tror på ny regering først bestille håndværker efter valget.
@larsloekke
Nationalbanken sænker rente, så det koster penge at have indlån. Godt at man ikke har
den slags problemer... #AlleredeSidstPåMåneden
@Kristian_Jensen
Så opgav regeringen planerne om ny Grundlov. Mon der er flere løftebrud tilbage, de
skal nå inden valget? #detdanmarkdukender #dkpol
@SimonEmilAmmitz
Ramsdal skal nu genopdrages, hvor han skal lære at tro, at Jesus steg til vejrs. Kors mig
i røven. Hvornår får vi adskilt kirke og stat? #dkpol
@smbrix
DANMARKS STØRSTE JOB- OG KARRIEREMESSE
Radisson Blu
FÅ EN UNIK CHANCE FOR AT KOMME
I KONTAKT MED ET BREDT UDSNIT AF
DIT KOMMENDE ARBEJDSMARKED
MØD VIRKSOMHEDER • GRATIS FOTO & CV-TJEK • FOREDRAG OM JOBSØGNING
GRATIS FOR STUDERENDE OG NYLIGT DIMITTEREDE FRA DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER
Publikationer
Aarstad, Å. K. (2015). The Politics of European Foreign Policy. I SAGE Handbook of European Foreign Policy . (Vol. 2). SAGE Publications, Ltd. (SAGE Handbook).
Albertsen, A. (2014). Prioritizing by the Roadside, at Bedside and in Health Policies: Luck Egalitarianism and the Role of Social and Personal Responsibility in Health. Forlaget Politica. (Politicas Ph.d.-serie).
Andersen, L. B., Ladegaard, L., Bøllingtoft, A., Eriksen, T. L. M., Holten, A-L., Jacobsen, C. B., ... Westergaard-
Nielsen, N. (2014). Leadership training and leadership strategies in different settings: Designing an experiment to test the causal effect of leadership on performance. Paper presented at Nordic Political Science Association, Gothenburg, Sverige.
Andersen, D., Møller, J., & Skaaning, S-E. (2014). The State-Democracy Nexus: Conceptual Distinctions, Theo
retical Perspectives, and Comparative Approaches. Democratization, 1203-1220.
Andersen, D., & Toft Knudsen, A. (2014). Humanitær intervention i det internationale samfund:: Hvad forklar
er selektiviteten?. Politica, 46(4), 444.
Andersen, D., Møller, J., Roerbaek, L. L., & Skaaning, S-E. (2014). State Capacity and Political Regime Stability. Democratization, 1305-1325.
Binderkrantz, A. S., & Pedersen, H. H. (2014). Are You Influential? Interest Group Influence on Political Agen
das and Decisions. Paper presented at ECPR General Conference, Glasgow, Storbritannien.
Binderkrantz, A. S., Christiansen, P. M., & Pedersen, H. H. (2015). Interest Group Access to the Bureaucracy, Parliament and the Media. Governance, 28(1), 95-112. [DOI: 10.1111/gove.12089]. DOI: 10.1111/
gove.12089
Brænder, M., & Andersen, L. B. (2014). Soldier and Civilian Motivation - Different or Similar: A Comparison of Public Service Motivation for Civilians and Military Personnel. Political and Military Sociology: An Annual Review, 42, 1-28.
Burmester, N., & Jankowski, M. (2014). Stimmen gegen die Einstimmigkeit: Abweichendes Abstimmungsver
halten von EU-Mitgliedsstaaten in der Generalversammlung der Vereinten Nationen. Paper presented at 4th Conference of the German Political Science Association’s International Politics Section, Magde
burg, Tyskland.
Bækgaard, M. (2014). Within-Party Allocation of Committee Seats: Evidence from Danish Local Elections. Scan
dinavian Political Studies, 37(4), 385-405. 10.1111/1467-9477.12026
Chatterton, T., Hayes, E., Barnes, J., Longhurst, J., Laxen, D., Irwin, J., ... Zamparutti, T. (2014). A study of ozone exposure across Europe: 2004 -2010. Poster session presented at 9th International Conference on Air Quality - Science and Application, Air Quality 2014, Garmisch-Partenkirchen, Tyskland.
Chatterton, T., Hayes, E., Barnes, J., Longhurst, J., Laxen, D., Irwin, J., ... Zamparutti, T. (2014). A study of ozone concentrations and trends across Europe: 1996 -2010. Abstract from 9th International Conference on Air Quality - Science and Application, Air Quality 2014, Garmisch-Partenkirchen, Tyskland.
Christiansen, P. M. (2014). Fortrænges fagligheden af politik?. Administrativ Debat, (3), 8-11.
Christiansen, M. B., Petersen, M. B., & Slothuus, R. (2014). How Changing Party Elite Cues Alter Citizens’ Per
ceptions of Economic Reality. Paper presented at American Political Science Annual Meeting 2014, Washington DC, USA.
Cornell, A. (2015). Development Dissertation Brief 2015:01 Institutional Impediments and Reluctant Actors – The Limited Role of Democracy in Democratic Development. Expertgruppen för Biståndsanalys. (De
velopment Dissertation Briefs Series; Nr. 2015:01).
Cornell, A., & Lapuente, V. (2014). Meritocratic administration and democratic stability. Democratization, 21(7), 1286-1304. 10.1080/13510347.2014.960205
Degn, L., Mejlgaard, N., & Schneider, J. W. (2014). Kortlægning af dansk forskning i forskning og innovation. Forskningspolitikk, (4), 21-22.
Elklit, J. (2014). Electoral System Reform Attempts in Sub-Saharan Africa: South Africa, Lesotho, Kenya, and Zimbabwe. Paper presented at Pre-IPSA workshop: Citizens, Parties, and Electoral Contexts, Montreal, Canada.
Frederiksen, A., & Hansen, J. R. (2014). The increased importance of sector switching: A study of trends over a 27 year period. Administration & Society, 1-28. 10.1177/0095399714555750
Glavind, J. G. (2015). Bureaucratic power at play? The performance of the EU in the International Atomic En
ergy Agency. European Security, 24(issue 1), 19-35. 10.1080/09662839.2014.970533
Glavind, J. G., Knudsen, T. B., & Valbjørn, M. (red.) (2014). Politica temanummer: Den nye engelske skole: det internationale samfund i det 21. århundrede. Forlaget Politica.
Hansen, J. R., & Ewan, F. (2014). Applying strategic management theories in public sector organizations: Devel
oping a typology. Public Management Review, 1-19. 10.1080/14719037.2014.957339
Jacobsen, C. B., Hvidtved, J., & Andersen, L. B. (2014). Command and motivation.How the perception of ex
ternal interventions relates to intrinsic motivation and public service motivation. Public Administra
tion, 92(4), 790–806. 10.1111/padm.12024
Jacobsen, C. B., & Andersen, L. B. (2014). Performance Management in the Public Sector. Does it Decrease or Increase Innovation and Performance?. International Journal of Public Administration, 37(14), 1011-1023.
Jakobsen, M. L., & Mortensen, P. B. (2014). Væksten i love og bekendtgørelser. I C. Jensen (red.), Politologisk Årbog. Hans Reitzel.
Jakobsen, M. L. (2014). The partial adoption of performance budgeting at Danish hospitals. Danish Journal of Management & Business, 78(3&4), 79-97.
Jensen, K., & Svendsen, G. T. (2014). Control Is Good, But Trust Is Cheaper. Forbes.
Johannsen, L., Pedersen, K. H., & Pivoras, S. (2015). FALLING BETWEEN TWO STOOLS – THE CASE OF THE LITHUANIAN CIVIL SERVANT REFORM OF 2013. Journal of Comparative Politics, 8(1), 34-48.
Kalpazidou Schmidt, E. (2014). Quality Assurance in Nordic Higher Education.
Kjær, A. M., & Ulriksen, M. (2014). From Consensus to Contention: Changing Revenue and Policy Dynamics in 38 Kandestøberen
Uganda. Geneva: UNRISD.
Krašovec, A., Johannsen, L., Pedersen, K. H., & Deželan, T. (2014). Nevarnost sistemske korupcije v Sloveniji: spodbude in ovire. Revija za Kriminalistiko in Kriminologijo, 65(3), 207-220.
Ladegaard, L., Andersen, L. B., Bøllingtoft, A., Eriksen, T. L. M., Holten, A-L., Jacobsen, C. B., ... Westergaard-
Nielsen, N. (2014). Leadership training, leadership strategies and organizational performance: Design
ing an experiment to test the causal effect of leadership on performance . Paper presented at IRSPM 2014, Ottawa, Canada.
Laustsen, L. (2014). Decomposing the Relationship Between Candidates’ Facial Appearance and Electoral Success. Political Behavior, 36(4), 777. 10.1007/s11109-013-9253-1
Lindekilde, L. (2014). Discourse and Frame Analysis: In-depth Analysis of Qualitative Data in Social Movement Research. I Methodological practices in social movement research. (1 udg., s. 195-228). Kapitel 9.Oxford: Oxford University Press.
Lindekilde, L., & Olesen, T. (2015). Politisk protest, aktivisme og sociale bevægelser. Hans Reitzel.
Lippert-Rasmussen, K. (2014). Hellman and Moreau (eds): Philosophical Foundations of Discrimination Law. Notre Dame Philosophical Reviews.
Lippert-Rasmussen, K. (2014). Det er ikke svært at definere terrorisme Politiken. !!Accessed nov. 27, 2014, fra http://politiken.dk/debat/profiler/filosofferne/ECE2465296/det-er-ikke-svaert-at-definere-terror
isme/
Lippert-Rasmussen, K. (2014). Indirect discrimination is not necessarily unjust. Journal of Practical Ethics, 33-57. [2.2].
Lippert-Rasmussen, K. (2014). Pregnancy discrimination: Indirect discrimination against women? Uehiro Cen
tre, Oxford University. !!Accessed dec. 15, 2014, fra http://blog.practicalethics.ox.ac.uk/2014/12/preg
nancy-discrimination-indirect-discrimination-against-women-jpe-22/#more-10108
Loftis, M. (2015). Deliberate Indiscretion?: How Political Corruption Encourages Discretionary Policy Making. Comparative Political Studies. 10.1177/0010414014556046
Loftis, M. W., & Kettler, J. J. (2015). Lobbying from Inside the System: Why Local Governments Pay for Represen
tation in the U.S. Congress. Political Research Quarterly. 10.1177/1065912914563764
Mortensen, P. B., & Green-Pedersen, C. (2015). Institutional effects of Changes in Political Attention: Explaining Organizational Changes in the Top Bureaucracy. Journal of Public Administration Research and Theory, 25(1), 165-189.
Møller, J. (2014). Why Europe Avoided Hegemony: A Historical Perspective on the Balance of Power. Interna
tional Studies Quarterly, 58(4), 660–670.
Møller, J. (2014). Review of Andreas Schedler, The Politics of Uncertainty. Perspectives on Politics, 12(4), 956-957.
Møller, J., & Skaaning, S-E. (2014). Democratic Spells in Interwar Europe: The Borderline Cases Revisited. Paper presented at Democracy: Theory and Practice, Aarhus, Danmark.
Møller, J., & Skaaning, S-E. (2014). The State-Democracy Nexus: Special Issue of Democratization. (7 udg.) Rout
ledge.
Møller, J., & Skaaning, S-E. (2014). Autocracies, Democracies and the Violation of Civil Liberties. I A. Croissant, S. Kailitz, P. Koellner, & S. Wurster (red.), Comparing autocracies in the early Twenty-first Century, Vol 2: The Performance and Persistence of Autocracies . Kapitel 5.Routledge.
Møller, J. (2014). Reply to critics. ISQ Blog.
Nielsen, H. Ø., & Pedersen, A. B. (2014). Conflicting interests: Implications for developing sustainable biofuel technologies ?. Poster session presented at Energy and Environment for the Future, Copenhagen, Dan
mark.
Olesen, T. (2014). Guantanamo Bay. I G. Ritzer (red.), The Wiley-Blackwell Encyclopedia of Globalization. Wiley-
Blackwell.
Pedersen, A. B., & Nielsen, H. Ø. (2014). Climate change: Perceptions and adaptation among Danish farmers EUFP7-project BASE. !!Accessed nov. 24, 2014, fra http://us6.campaign-archive1.com/?u=e272059be468
313ed32294007&id=b4ed3dcd88
Pedersen, K. H., & Johannsen, L. (2015). European Values and Practices in Post-Communist Public Administra
tion: The Baltic States 219 Karin Hilmer Pedersen and Lars Johannsen. I F. Sager, & P. Overeem (red.), The European Public Servant. A Shared Administrative Identity?. (s. 219-241). Kapitel 12.ECPR Press.
Petersen, M. B., Aarøe, L., Jensen, N. H., & Curry, O. (2014). Social Welfare and the Psychology of Food Sharing: Short-Term Hunger Increases Support for Social Welfare. Political Psychology, 35(6), 757-773. 10.1111/
pops.12062
Petersen, M. B., & Aarøe, L. (2014). Individual differences in political ideology are effects of adaptive error man
agement. Behavioral and Brain Sciences, 37(3), 324-325.
Seeberg, M. B. (2014). State capacity and the paradox of authoritarian elections. Democratization, 21(7), 1265-1285. 10.1080/13510347.2014.960210
Svendsen, G. T., & Svendsen, G. L. H. (2015). Tak, Danmark!. Jyllands-Posten.
Sønderskov, K. M., & Dinesen, P. T. (2014). Danish Exceptionalism: Explaining the Unique Increase in Social Trust over the Past 30 Years. European Sociological Review, 30(6), 782-795. 10.1093/esr/jcu073
Sørensen, G. (2014). Liberalism of Restraint and Liberalism of Imposition: Liberal Values and World Order in the New Millennium. I F. Dallmayr, M. A. Kayapinar, & Ì. Yalaci (red.), Civilizations and World Order: Geo
politics and Cultural Difference. (s. 169-93). Kapitel 10.New York: Lexington Books.
Sørensen, G. (2014). Danmarks globale udfordringer. I M. von Rosing, B. R. Jørgensen, & H. von Scheel (red.), Danmarks Fremtid. (s. 132-136). København: Forskningens forlag.
Valbjørn, M., Glavind, J. G., & Knudsen, T. B. (2014). Fra klassisk til ny engelsk skole: teoretiske, metodiske og empiriske bidrag. Politica, 46(4), 406-424.
Wanyama, F. O., Elklit, J., Frederiksen, B. F., & Kaarsholm, P. (2014). Ethnicity and/or Issues? The 2013 General Elec
tions in Western Kenya. Journal of African Elections, 13(2), 169-195.
Kandestøberen
39
KREATIVITET
VIDEN B U S I N E S S
INSPIRATION
INNOVATION
ANALYSER
UDVIKLING
2015
INNOVATION
KREATIVITET
CASE
COMPETITION
FOSIA
IDÉER DER FORANDRER
PARTNERSKABER
VIDENSDELING
SAMFUND
OPFINDSOMHED
ØKONOMI
IDENTITET NYTÆNKNING
VISIONER
I N S P I R AT I O N
FRIVILIGHED
UDFORDRINGER
O M TA N K E
FOSIA
MOTIVATION
SAMFUND
IDEER
NETVÆRK
PROJEKTER
IMPLEMENTERING
VÆKST
KREATIVITET CASE COMPETITION ENGAGEMENT
OMTANKE
SOCIAL INNOVATION
BÆREDYGTIGHED
OPFINDSOMHED
PARTNERSKABER
IDE
IDENTITET
SAMFUND
OPFINDSOMHED
COMPETITION
FORMIDLING
VÆKST
ØKONOMI
LØSNINGER
PARTNERSKABER
UDFORDRINGER
CASE
I N S P I R AT I O N
FOSIA
SAMARBEJDE
O M TA N K E
NETVÆRK
OPFINDSOMHED
OPFINDSOMHED
START UP
FORANDRING
TVÆRFAGLIGHED
GLOBALISERING
ENTREPRENØRSKAB
T R A N S F O R M AT I O N
IDE
VIDENSDELING
T R A N S F O R M AT I O N
VIDEN
FOR DIG DER VIL FORANDRE
SAMARBEJDE
MARTS CASE
IDE
PARTNERSKABER
VIDENSDELING
KOM TIL DANMARKS STØRSTE
CASE COMPETITION I SOCIAL INNOVATION
D. 7. MARTS 2015
S-BYGNINGEN PÅ AARHUS
UNIVERSITET
STUDENTERDREVET
S O C I A L I N N O VAT I O N
SEND TILMELDING SENEST D. 1. MARTS
SE MERE PÅ WWW.FACEBOOK.COM/FOSIAWEB OG WWW.FOSIA.DK