Hent folder - Din retshjælp
Transcription
Hent folder - Din retshjælp
Brug for gratis hjælp? Få gratis og anonym rådgivning Hvem er vi? Den Sociale Retshjælp er en frivillig organisation med afdelinger i Aarhus og København og over 165 frivillige, praktikanter og lønnede medarbejdere, der siden 2007 har tilbudt gratis juridisk rådgivning og gældsrådgivning til borgere under indtægtsgrænsen for fri proces. Alle medarbejdere har tavshedspligt, hvilket betyder, at dine personlige oplysninger og oplysninger om din henvendelse ikke vil blive videregivet uden dit samtykke. Vi har heller ikke oplysningspligt overfor SKAT og alle medarbejdere er underlagt et sæt etiske regler om rådgivning. Du kan derfor trygt henvende dig til os. Kontakt Du er velkommen til at kontakte os via telefon, e-mail/brev eller personlig henvendelse, hvis du har brug for vores hjælp. Vores kontor i Aarhus har åbent mandag og onsdag 09.00-19.00 samt tirsdag, torsdag og fredag 09.00-17.00. Vores kontor i København har åbent mandag, onsdag og fredag 09.00-17.00 samt tirsdag og torsdag kl. 09.00-19.00. +45 70 22 93 30 www.socialeretshjaelp.dk Aarhus A. Hertzums Vej 2 Postboks 5134 8000 Aarhus C København Bragesgade 10 Postboks 585 2200 Kbh. N Stalking Få rådgivning, vejledning og hjælp med juridiske- og gældsproblematikker Den Sociale Retshjælps Fond Hvad kan vi hjælpe med – Hjælp gennem hele forløbet og efter Hvis du bliver stalket af din ekspartner, en bekendt eller en helt fremmed, kan Den Sociale Retshjælp, som har indgået et samarbejde dem Dansk Anti-Stalking Forening, hjælpe dig med at tage hånd om de juridiske problematikker og gældsproblematikker, du eventuelt måtte have som følge heraf. Du kan få rådgivning, vejledning og hjælp til de problemstillinger, du møder som stalkingramt. Vores juridiske rådgivere kan fx. hjælpe dig med: • Rådgivning om samværsaftaler vedr. fællesbørn • Forberede dig til retsmøder samt møder i statsforvaltningen eller med politiet • Ansøge og vejlede om tilhold samt klage over evt. afslag på tilhold Vores gældsrådgivere kan fx. hjælpe dig med: • At danne et overblik over din gæld og udarbejde et nyt budget • Komme med foreslag til afdragsordninger • Tage kontakt til dine kreditorer Inden et møde Vores mål er at hjælpe dig på bedst mulig vis og det er en fordel, hvis du forbereder dig inden mødet. Vi kan hjælpe dig med at søge tilhold, gøre opmærksom på brud på tilhold eller blot hjælpe med at klage over politiet, hvis der er behov herfor. Det er ligegyldigt, hvornår i dit stalkingforløb, du henvender dig. Vi hjælper dig hele vejen indtil sagen kommer for retten eller stalkeren får tilhold. Det er en god idé, at gøre dig nogle tanker om, hvad det præcist er, du ønsker hjælp til. Tænk over hvilke oplysninger eller dokumenter, der kunne være relevante for din sag. I stalking sager vil det typisk være dokumentation på, at du bliver forfulgt. Det kan være breve, billeder eller andre beskeder og henvendelser fra stalkeren. Vi hjælper også med ting, der ligger udenfor disse kategorier eller henviser til rette sted, så spørg endelig hvis du er i tvivl om, hvorvidt vi kan hjælpe med din sag. Formen af henvendelsen er ikke afgørende. Vi skal nok hjælpe med at vurdere, hvilke beviser, der kan bruges. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til, hvordan din sag skrider frem. Du kan også altid rette henvendelse med nyopståede problemstillinger, også selvom dit sagsforløb er blevet afsluttet. Du kan også lave en tidslinje over, hvornår du første gang stiftede bekendtskab med stalkeren og hvordan forløbet med stalkeren har været siden da. Hvis du allerede har haft kontakt til politiet, vil vi også gerne vide dette på forhånd. Gældsrådgivning Vi kan hjælpe med langt de fleste ting, dog er der undtagelser. Vi møder ikke i byretten eller rådgiver om erhvervsforhold. Du kan heller ikke få hjælp til selve domsforhandlingen i retten.