Politiken: “Udsatte unge for hjælp til en bedre start på

POLITIKEN
Mandag 1. oktober 2012
10 PRIVAT ØKONOMI
1.100
Siden er redigeret/layoutet af:
Henrik Kaufholz/Tomas Østergren
utilfredse investorer har indgået forlig med Jyske Bank, der betaler
dem 80 pct. af deres tab på en investering, banken anbefalede
3,5
mia. kr. betaler Tyrkiet til IMF inden april 2013.
Det er sidste rate af en gæld på til IMF på 136 mia. kr.
Rekorden i SU-gæld er 650.000 kroner
Når det overhovedet er muligt at oparbejde så stor en gæld, hænger det sammen med, at studerende kan tage et månedligt SU-lån på 2.897 kroner under både
ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser.
Desuden har studerende mulighed for
at tage et såkaldt slutlån i 12 måneder på
7.422 kroner om
måneden, hvis de
ikke har mere SU
tilbage.
Formand
for
Vi mangler
Danske
Studerenpenge til
des Fællesråd Torhelt basale
ben Holm mener,
fornødenheder at den eksplosive
som mad og
udvikling i antallet
af studerende med
transport
stor gæld afspejler
Torben Holm,
den vanskelige siformand for
tuation, de studeDanske
rende befinder sig
Studerendes
i.
»Når vi låner så
Fællesråd
meget, er det, fordi
vi ikke har nogen penge. Vi mangler penge til helt basale fornødenheder som mad
og transport«, siger han.
Antallet af uddannede
med en SU-gæld på mere
end 250.000 kroner er
femdoblet på mindre end
ti år. Gældsbyrden gør det
svært at købe hus og få
familielivet til at fungere,
advarer ekspert.
Privatøkonomi
D
anmark er kendt som et af de lande i verden, hvor de studerende
har det allerbedst. Uddannelserne er gratis, og de studerende, der er flyttet hjemmefra, får en studiestøtte (SU) på
5.662 kroner om måneden.
Alligevel er det lykkedes for én studerende at oparbejde en SU-gæld på
650.000 kroner, oplyser Statens Administration, der varetager opkrævningen af
danskernes studiegæld.
SU-gæld i hundredetusindkroners klassen
er dog slet ikke nogen
sjælenhed.
Tager man både dem
med en færdiggjort udPETER G.H.
MADSEN
dannelse og dem, som
stadig har hovedet i bøgerne, har 18.017 i dag en gæld på mere
200.000 kroner, heraf har 8.104 en gæld
på over 250.000 kroner.
For en akademiker med en SU-gæld på
250.000 kroner vil det tage over 10 år at
tilbagebetale gælden, hvis vedkommende betaler 2.000 kroner af om måneden.
Ingen studiejob
Tegning: Per Marquard Otzen
SU-gælden vokser og vokser
Endnu værre er det, at antallet af studerende med en SU-gæld på flere hundredetusindekroner er i vild vækst.
Kigger man alene på dem, som har færdiggjort deres uddannelse, er der på mindre end ti år sket en femdobling i antallet
af personer med en SU-gæld på 250.000
kroner eller mere, så antallet i dag er
5.889. I 2003 var det blot 1.217, fremgår det
af tal fra Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte.
Samtidig kommer der flere og flere
med en betydelig gæld, som ikke engang
har afsluttet deres uddannelse, fortæller
formand for SU-rådet Per Christian Andersen.
»I SU-rådet har vi flere gange drøftet,
hvad vi skal gøre med den her gruppe af
unge. Vi synes ikke, at gældsrådgivning er
uddannelsesinstitutionernes bord, men
nu vil vi tage det op med ministeren«, siger Per Christian Andersen.
Han karakteriserer de unge som svømmende rundt i uddannelsessystemet
uden overblik over, hvad de egentlig har
gang i.
Ikke råd til mad
Det er dog ikke kun unge uden retning i
livet, som ender i gældsfængsler med stadig tykkere tremmer.
Dykker man ned i tallene, kan man se,
at der i 2011 kom 1.813 nye til gruppen af
personer med en SU-gæld på mere end
250.000 kroner. Af disse havde langt hovedparten – cirka 70 procent – afsluttet en
videregående uddannelse.
Skat: Misligholdte SU-lån trækkes i lønnen
De første ni måneder i år er
15.000 danskeres SU-gæld
sendt til inddrivelse.
PETER G.H. MADSEN
P
roblemerne med at få tidligere
studerende til at betale af på deres SU-gæld får Statens Administration til at sende tusindvis af gældskrav videre til Skat, der kan tilbageholde løn eller anden indkomst hos skyldnerne.
I år er 5.570 SU-lån blevet overført til
Skat. Dertil kommer de 9.083 tilbagebetalingskrav som følge af for meget udbetalt SU, som Skat også er blevet sat til at
inddrive.
Statens Administration venter, at tallet vil stige resten af året, så det lander
på 18.700. Det vil i givet fald være det højeste niveau siden 2005, som er så langt,
statistikken rækker.
»Vi har ikke lavet undersøgelser af,
hvorfor flere får overført deres gæld til
skattevæsenet. Det, vi dog ofte hører fra
borgerne, er, at de ikke har mulighed for
at betale – og at dette i nogle tilfælde
skyldes arbejdsløshed og/eller en ellers
stram økonomi«, skriver fuldmægtig
Så meget
henter Skat
Hvis du har SU-gæld
eller anden gæld, tager
Skat udgangspunkt i et
fast skema for, hvor stor
en andel af din løn, de
tilbageholder. Det er
dog muligt at indsende
et budget for at få revurderet, hvor meget
du kan betale.
Andel Skat tilbageholder af nettoløn
Årsløn
Uden børn
Med børn
Under 104.230 kr.
0%
0%
104.230-196.189 kr.
5-14 %
0-9 %
196.190-232.969 kr.
15-19 %
10-14 %
232.970-306.539 kr.
20-29 %
15-24 %
30 %
25-30 %
Over 306.540 kr.
Kilde: SKAT . CN . 12408
Annette Petersen fra Statens Administration.
Skat snupper lønnen
Når først gældskravet ryger videre til
Skat, er der klare retningslinjer for, hvordan gælden inddrives.
Først skridt er, at Skat sender en rykker. Det fører dog sjældent til, at skyldneren betaler. Næste skridt er, at Skat tilbageholder en del af indtægten. Beløbet
afhænger både af indkomst og eventuelle børn i husstanden.
Tjener man eksempelvis 27.500 kro-
ner om måneden før skat og har ikke
børn, vil Skat tage 30 procent af nettolønnen.
Får man udbetalt 18.000 kroner efter
skat, vil Skat således bruge 5.400 kroner
til afdrag på SU- gælden, så der netto er
12.600 kr. tilbage.
Der er dog også mulighed for selv at
sende et budget ind og ansøge om mindre afdrag.
»Det er skyldners mulighed for at råbe
vagt i gevær. Men er der ikke ekstraordinære forhold, som eksempelvis udgifter
til medicin, ender vi ofte på det samme
Stigningen i antallet af stærkt forgældede
studerende er desuden udtryk for, at de
dårlige tider på arbejdsmarkedet også
har ramt de studerende, der har fået stadig sværere ved at finde et studiejob og
derfor må tage studielån hele vejen gennem studiet.
Endelig betyder den høje ledighed
blandt nyuddannede, at det volder mange problemer at afdrage på lån, som derfor vokser sig større og større i takt med
renteudgifterne, mener Torben Holm.
Men helt ærligt, er det her ikke blot udtryk
for, at nogle studerende sætter for store krav
til deres levestandard?
»Det er noget sludder. Det her handler
om, at vi skal have råd til at spise«, siger
Torben Holm.
resultat«, fortæller Merete Norup, der er
chefkonsulent i Skats afdeling for inddrivelse.
Overordnet set er uddannelsesminister Morten Østergaard (R) dog ikke bekymret over, at der hvert år er mange tusinder, der har problemer med deres SUgæld.
»Jeg synes først, at der er grund til bekymring, hvis de studerende afbryder
deres uddannelse og har en stor gæld.
Og det sker ikke i alarmerende omfang«,
siger Morten Østergaard, med henvisning til at det i 2011 var 335, der forlod
uddannelsessystemet uden et eksamensbevis, men med en gæld på over
250.000 kroner.
»Har du afsluttet en videregående uddannelse, bør du også have rimelig god
mulighed for at betale din gæld tilbage«, siger han.
Så du ser ikke nogen grund til at ændre i
SU-systemet eller lægge et loft over gældsmulighederne, som følge af at der hvert år
sendes mange tusinde gældskrav videre til
Skat?
»Nej. I en tid, hvor vi ikke har råd til at
give en højere SU, synes jeg, det er fornuftigt, at der er nogle gode lånemuligheder, så de studerende kan koncentrere sig om deres studier«.
Svært start på voksenlivet
peter.g.madsen@pol.dk
peter.g.madsen@pol.dk
Forbrugerrådets gældsrådgivning har
også oplevet en stigning i antallet af studerende, der kommer for at få gode råd.
Studiegælden er en del af deres gældsproblemer, men dertil kommer, at mange også har andre typer af lån.
»Det betyder, at de får en meget vanskelig start på voksenlivet. De kan ikke gøre
det samme som andre. Eksempelvis vil de
have svært ved at få lov til at låne til et hus.
Og det bliver meget stramt økonomisk,
når de får børn. Det betyder rigtig meget,
hvis man har en gæld på 100.000 kroner«,
siger projektleder i gældsrådgivningen
Annette Mathiasen.
Et yderligere problem for de gældsramte er, at de på grund af deres alder som oftest ikke vil kunne få en gældssanering,
da de forventes at have mange år til at afdrage på gælden, fortæller Annette Mathiasen.
Hun mener, at problemet skyldes, at en
del unge føler sig presset ud i et stort forbrug.
»Hvis man vil være smart og være en del
af gruppen, skal man også deltage i festerne og forbruge mere. Det koster. Desuden
er der nok en del studerende, der ikke er
blevet klædt så godt på af deres forældre
og har lært nok om privatøkonomi«.
Udsatte unge får hjælp til en bedre start på boligmarkedet
Nu er det muligt at søge
tilskud til en ny form
for ungdomsboliger
til udsatte unge, og der
er store forventninger
til ordningen.
Ungdomsboliger
KASPER B. ANDREASEN
N
u kan boligselskaber og frivillige
organisationer søge om at få del i
de 42,9 millioner kroner fra satspuljeaftalen, der i år sættes af til udvalgte
startboligprojekter for udsatte unge.
Startboligerne skal imødekomme de udsatte unge, der gerne vil bo alene, men
som har behov for yderligere støtte i dagligdagen.
I alt er der afsat 132 millioner i satspuljeaftalen over de næste fire år. Og med lovog regelgrundlaget på plads venter man
bare på ansøgningerne, der har frist til 26.
oktober. Ministeren for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen, har store forventninger:
»Vi regner med, at der kan etableres
omkring 500 startboliger frem til udgangen af 2015 med de midler, vi har nu. Og
med den store deltagelse i informationsmødet i august samt de mange henvendelser, vi har fået siden, forventer vi et betragteligt antal ansøgninger inden fristens udløb«, siger han. I maj blev et bredt
flertal af partierne på Christiansborg enige om, hvordan de 1,16 milliarder i satspuljeaftalen skulle fordeles.
Her faldt 132 millioner til en ny form for
ungdomsbolig, de såkaldte startboliger,
hvor unge imellem 18 og 24 år med sociale eller psykiske problemer kan bo. Når
det nu er muligt for boligselskaber og frivillige organisationer at søge om at få del
i puljen, kommer det, i forlængelse af at
mange undersøgelser peger på, at udsatte unge ofte klarer sig dårligere end deres
jævnaldrende, når de træder ind i voksenlivet.
De har brug for at bo i en bolig, hvor de
med støtte kan lære at stå på egne ben, og
derfor kommer tilbuddet belejligt, mener lederen af botilbuddet Ung & Aktiv i
Roskilde, Mikkel Tilsted:
»Vi har gode erfaringer med at give støtte til svage unge, men startboligerne træder ikke i stedet for den eksisterende socialpædagogiske bistand. De favner lidt
bredere og er til dem, der er så velfungerende, at de ikke behøver fuld opmærksomhed, men som alligevel er udsatte,
fordi de falder uden for rammerne, da de
måske har svært
ved at fastholde en
uddannelse og et
netværk«.
Der kan
»Vi ser et stigenetableres
de behov for, at der
omkring 500
er nogen, der tager
startboliger
hånd om de her
frem til
unge«, siger han.
Det er regerinudgangen af
gens intention, at
2015
ordningen skal biCarsten
drage til at styrke
Hansen,
den forebyggende
boligminister
indsats, så unge i
risikozonen ikke
udvikler alvorlige sociale problemer som
eksempelvis misbrug og kriminalitet:
»Det her skal forebygge, at mange sårbare unge mennesker falder ned der hvor
de ikke kan skaffe sig en bolig. I stedet får
de en bolig, hvor der er en social vicevært,
som vi ved, der er behov for i den svære
periode fra folkeskole til i ungdomsuddannelse. Der er i øjeblikket 5.000 anbragte unge mennesker, og en del af dem
kan være i målgruppen til startboliger«,
siger Carsten Hansen.
Det har manglet
Det forventes, at startboligerne primært
vil blive etableret i eksisterende ejendomme, men der kan også være tale om nybyggeri, hvis projektet findes holdbart.
Boligerne kan etableres som individuelle
boliger i en større bebyggelse eller som
små bofællesskaber i almene boligorganisationer eller frivillige organisationer,
der har et socialt sigte.
En af de boligorganisationer er Danmarks største almene boligorganisation,
KAB, og her er direktør Jesper Nygaard
glad for det nye tiltag.
»Vi er meget begejstrede. Det er en stor
gevinst for de unge, at de kan have en social vicevært tilknyttet, der tager problemerne i opløbet. De unge er ikke kun en
opgave for samfundet, det er også noget,
civilsamfundet kan være med til at løse.
Derfor er det helt sikkert, at der kommer
ansøgninger fra os, men vi har ikke afgjort hvor mange og hvorhenne endnu«,
siger han.
At nogle af de unge kan komme med en
baggrund, der ikke ligefrem vækker begejstring blandt de andre i ejendomme,
ser Jesper Nygård ikke som en hindring,
tværtimod.
»Udfordringen er, at de bor hos os i forvejen, så jo flere af de her unge, vi kan
hjælpe til at få et godt liv, des bedre er det
for dem, des bedre er det for naboerne, og
des bedre er det for samfundet. Det bør
kun føre til bedre trivsel for alle parter«,
siger han.
kasper.andreasen@pol.dk