Den blev af Grønlands Landsret i sagen

UDSKRIFT AF DOMBOGEN
FOR
GRØNLANDS LANDSRET
Den 15. januar 2015 blev af Grønlands Landsret i sagen
sagl.nr. C 319/12
(Ammassalik Kredsrets sagl.nr.
17-F-03-0007)
F
(advokat Jens Paulsen v/advokatfuldmægtig Hanne Rose Andersen-Aagaard,
Nuuk j.nr. 3001185)
mod
Boet efter M
og Statskassen
afsagt sålydende
B E S L U T N I N G:
Indledning
Ved Ammassalik Kredsrets dom af den 3. oktober 2012, blev F, født den …... maj ……,
anset som far til det af M, født den …... september ….., den …... juni ….. fødte barn B.
Dommens afgørelse af faderskabet er ikke anket.
Kredsrettens afgørelse om bidrag
Den 4. oktober 2012 udarbejdede Ammassalik Kredsret bidragsresolution, hvorefter F blev
tilpligtet at betale børnebidrag med det på barnets opholdssted til enhver tid gældende normalbidrag svarende til 12.000,00 kr. årligt, at regne fra den …... juni …... Kredsdommeren
bestemte samtidig, at bidraget for perioden …... juni ….. til …... december ….. forfalder
straks.
Kære
F har ved kæreskrift af 12. november 2012 påkæret afgørelsen om bidrag til landsretten.
Formelt er sagen indbragt som en anke af dommen. Landsrettens sag vedrører imidlertid
kun spørgsmålet om betaling af børnebidrag.
2
Påstande
F har endeligt påstået:
Principalt: Frifindelse for betaling af børnebidrag fra barnets fødsel samt bidrag til moderens underhold i 2 måneder før og 1 måned efter barnets fødsel.
Subsidiært: Frifindelse mod betaling af bidrag fra et senere tidspunkt, samt frifindelse for
betaling af bidrag for moderens underhold i 2 måneder før og 1 måned efter barnets fødsel.
Mere subsidiært: Statskassen tilpligtes at betale kompensation til appellanten F med
61.000,00 kr. for unødvendig lang sagsbehandlingstid.
M er afgået ved døden. Københavns Byret, Skifteretten har oplyst, at boet er sluttet med et
boudlæg. Landsretten har herefter ikke inddraget boet som part i sagen.
Domstolsstyrelsen har på vegne af statskassen oplyst, at man ikke ønsker at afgive indlæg
til kærendes mest subsidiære påstand forud for rettens påseelse af, hvorvidt bestemmelserne
i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er overholdt.
Sagsfremstilling
M opgav ved afhøring hos Ammassalik Kommune den 25. juni 2002 F som far til det af
hende den …... juni ….. fødte barn. Hun oplyste, at hun ikke har haft samleje med andre
indenfor avlingstiden.
F blev den 5. december 2002 afhørt af politiet i Gladsaxe. F har blandt andet forklaret følgende:
”Afhørte forklarede, at han den 3. april 2000 tog til Grønland, da han på daværende tidspunkt havde fået
arbejde hos Ammassalik Kommune. I november måned 2000 mødte han sagens person, M. Februar måned
2001 blev de kærester, hvorfor M flyttede ind hos afhørte på adressen ….., 3913 Tasiilaq. Her boede hun ind
til oktober 2001. I dette tidsrum havde de ofte samleje, hvor M benyttede pessar. Den 20. oktober 2001 sagde
afhørte sit job op, hvorefter han alene tog tilbage til Danmark. Efterfølgende havde M gjort afhørte bekendt
med, at hun var gravid. Hun havde få måneder forinden graviditeten været hos sin læge, hvor hun havde fået
udtaget sit pessar. Afhørte erkender at have haft samleje med M i ovenstående tidsrum. Han ønsker dog at
afgive blod med henblik på DNA-sammenligning, for med sikkerhed at få bekræftet, at han er fader til drengen.”
3
Sagen blev herefter indbragt for Kredsretten i Ammassalik. Kredsretten sendte den 24. februar 2004 sagen til Grønlands Landsrets daværende vejledningsafdeling, der videresendte
sagen den 15. marts 2004 til Københavns Byret. Byretten forsøgte at indkalde M til den 29.
april 2004. Det fremgår, at hun ikke var mødt. Det fremgår imidlertid ikke, om hun var lovligt indkaldt. Til retsmødet i Københavns Byret den 2. juni 2004 var indkaldelsen ikke forkyndt. Det samme var tilfældet til retsmødet, der blev afholdt den 20. august 2014. Den 23.
september 2014 konstaterede Københavns Byret, at sagsøgeren havde ukendt bopæl, hvorfor sagen blev sluttet.
M blev afhørt i Ammassalik Kredsret den 4. februar 2005. Hun udlagde som mulig fader til
barnet F og forklarede, at de havde været kærester i 2001 op til 1 års tid, hvor de jævnligt
havde samleje. M fik under deres samliv fjernet spiralen.
F blev efterfølgende afhørt subsidiært ved Retten i Gentofte den 16. september 2004. Af
retsbogen fremgår følgende:
”F var mødt og forklarede behørigt formanet, at han medens han boede i Ammassalik, lærte M at kende. De
blev kærester. I perioden fra februar 2001 til han forlod byen 20. oktober 2001, havde de jævnligt samleje.
… Han ønsker at afgive blodprøve på RGA og få en retsgenetisk undersøgelse foretaget. … F underskrev
blanket A…”
Ammassalik Kredsret sendte den 2. juni 2005 anmodning til Retsmedicinsk Institut, Retsgenetisk Afdeling om udtagelse af to blodprøver med to dages mellemrum fra F. Kredsretten
skrev: ”Hermed fremsendes blanket A i 2 eksemplarer for blodprøveudtagning af F. De bedes tage 2 blodprøver med en uges mellemrum.” Kredsretten ses ikke at have informeret F
om denne henvendelse.
Retsgenetisk Afdeling reagerede ved breve af henholdsvis 17. november 2006, 30. januar
2008 og 30. december 2008 til kredsretten med oplysning om, at man endnu ikke har modtaget blodprøve fra F.
Den 6. marts 2009 sendte kredsretten så en anmodning til Gentofte Hospital om, at indkalde
F til blodprøveudtagning. Hospitalet returnerede blanketterne ved brev af 23. marts 2009
under henvisning til telefonisk aftale og meddelelse om, at man ikke havde mulighed for at
indkalde F. Hospitalet henviste til Retsmedicinsk Institut.
Den 23. april 2009 sendte kredsretten på ny blanketter til Retsgenetisk Afdeling med anmodning om blodprøveudtagning. Kredsretten skrev bl.a.:
4
”Hvis det ikke lykkes for jer at få pågældende ind til blodprøveudtagning, bedes I venligst returnere blanketten hurtigst muligt med påtegning om, at pågældende ikke var mødt til blodprøveudtagning, da vi skal indkalde pågældende til blodprøveudtagning gennem politiet.”
Den 22. februar 2010 meddelte Retsgenetisk Afdeling på ny kredsretten, at der ikke var
modtaget blodprøver fra F. Den 9. august 2010 fulgte Retsgenetisk Afdeling op med en udtalelse på baggrund af undersøgelser af mor og barn samt oplyste, at der endnu ikke er modtaget prøver fra manden.
Efter Kredsretten ikke havde modtaget resultater af blodprøve konstaterede man, at der fortsat ikke var udtaget blodprøve af F. Kredsretten skrev den 4. marts 2011 til Retsgenetisk
Afdeling og oplyste, at manden var anmodet om, at rette henvendelse på afdelingen. Samme
dag skrev kredsretten således til F:
”Ovennævnte sag er stadig ikke afsluttet. Jeg har d.d. indtalt en besked på din mobiltelefon, om at der mangler blodprøver fra dig for at sagen kan få en afslutning. Du skal have udtaget blodprøver på Retsgenetisk
Institut i København på Frederik V`s vej ….., 2100 København V. For at aftale nærmere er her deres telefonnummer ……….. Har du spørgsmål til sagen, kan jeg træffes indtil onsdag på et direkte nr. ……………., derefter er det på hovednummeret ……-………..”
Ved brev af 11. april 2012 skrev Retsmedicinsk Institut følgende til kredsretten:
”Retsgenetisk Afdeling har den 14.02.2005 og 04.03.2011 modtaget hhv. B-rekvisition og brev i ovenstående faderskabssag. F … ikke mødt til udtagelse af prøve nr. 1 og 2 på Retsgenetisk Afdeling. De bedes venligst oplyse, om Retsgenetisk Afdeling kan forvente at modtage ovenstående prøver eller om De ønsker sagen afsluttet. Hvis der er spørgsmål i forbindelse med dette brev, står Retsgenetisk Afdeling til rådighed.”
Efter kredsrettens henvendelse skrev Retten i Glostrup den 1. juni 2012 til F bl.a.:
”Retsgenetisk Afdeling har oplyst, at De ikke har fået udtaget mundskrab eller har bestilt tid hertil. De skal
derfor omgående træffe aftale med Retsgenetisk Afdeling, således at De inden den 5. juli 2013 han få udtaget
2 stk. mundskrab.”
Efterfølgende blev der udtaget blodprøvet/mundskrab og Retsmedicinsk Institut, Retsgenetisk Afdeling afgav den 7. august 2012 erklæring om resultatet af undersøgelserne.
Kredsretten blev af kommunen forespurgt til sagen den 7. februar 2006, 21. juli 2008 og 25.
februar 2009, hvilket kredsretten ses at have besvaret den 23. april 2009 med oplysning om,
at sagen fortsat verserer. Kommunen spurgte på ny til sagen den 4. februar 2010 uden, at
kredsretten ses at have svaret før efter domsafsigelsen.
5
Kærendes synspunkter
Kærende har til støtte for sin påstand henvist til, at Ammassalik Kredsrets afgørelse består
af to dele, dels en afgørelse i medfør af § 13 i lov for Grønland om børns retsstilling, i henhold til hvilken regel F er dømt til at betale normalbørnebidrag til B med tilbagevirkende
kraft fra den …... juni ….., dels afgørelse i medfør § 20 i lov om børns retsstilling, hvor F er
dømt til at betale bidrag til moderens underhold. I henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) art 6 har enhver ret til en retfærdig rettergang inden for en
rimelig frist, når der skal træffes afgørelse om en persons borgerlige rettigheder og forpligtelser. Det er kærendes opfattelse, at han i nærværende sag ikke har fået sin sag behandlet
indenfor rimelig tid, idet han tilbage i 2002 blev indkaldt til samtale om faderskabet ved
Gentofte Byret, uden at der herefter skete yderligere. Resultatet af faderskabstesten forelå
først den 7. august 2012 og sagen blev afgjort ved dom af 16. oktober 2012. Kærende har
således i 10 år ventet på resultatet af faderskabstesten, uden en afgørelse af sagen. Der er
tale om en afgørelse med vidtrækkende og bebyrdende konsekvenser, som ikke skyldes
hans forhold, men alene kan tillægges rettens langsommelige behandling af sagen. Dette
efterlever ikke betingelserne i EMRK art. 6, som Grønland er forpligtet til at følge. Det gøres desuden gældende, at § 13 i lov om børns retsstilling er fakultativ, og der er således ikke
tale om en obligatorisk pligt til at betale børnebidrag. Det gøres i den forbindelse gældende,
at det ud fra en rimelighedsbetragtning ikke forekommer rigtigt, at kærende skal betale børnebidrag med tilbagevirkende kraft, når han ikke havde nogen forudsætning for at vide, at
han var faderen til barnet. For begge forhold gøres det gældende, at der ikke er udvist egen
skyld, og at sagens langsommelige behandling alene skyldes forhold, som kærende ikke har
haft indflydelse på. Det gøres således gældende, der bør ske frifindelse for betaling af børnebidrag med tilbagevirkende kraft samt bidrag til underhold af moderen, og at der først
skal betales børnebidrag fra tidspunktet for faderskabstestens resultat.
Kærende anført følgende supplerende sagsfremstilling:
”Appellanten er i perioden 5. juni 2002 til 4. oktober 2012 kun tre gange indkaldt til en myndighed i forbindelse med appellantens faderskabssag. Alle tre gange er appellanten mødt ved den pågældende myndighed
og svaret på spørgsmålet, samt fået udtaget blodprøve. … Appellanten henvender sig i forbindelse med at
han ønsker oplysning om sagen (Til kommunen). Appellanten får desværre ikke svar, og anser sagen som
sluttet. Det bestrides således, at appellanten selv er skyld i den lange sagsbehandlingstid, som det er angivet
af kredsdommerkandidat ………. i udtalelse til Landsretten af d. 20. november 2012. I perioden fra december 2002, hvor appellanten afhøres af Gladsaxe Politi frem til marts 2004 er der således ingen handling foretaget af Ammassalik Kredsret. Der er således en ”død periode” på ikke mindre end 15 måneder, hvor sagen
ikke behandles. Herefter besværliggøres sagens behandling ved M manglende tilstedeværelse indtil februar
2005, hvor der udtages blodprøver fra M samt M og appellantens søn, B. Umiddelbart derefter bliver kredsretten flere gange anmodet om at redegøre for sagen af Ammassalik Kommunea, hvilket ikke afstedkommer
videre sagsbehandling fra kredsrettens side indtil juni 2008. Det vil sige, at der er en såkaldt sagsbehand-
6
lingsmæssig ”død periode” på 3 år og 3 måneder. …Appellanten fraflytter Tasiilaq i 2002 til fordel for Danmark og bliver derfor indkaldt til samtale ved danske myndigheder, og på trods af, at han allerede i 2004
udtrykker ønske om, at han gerne vil underrettes om fremtidige møder, bliver han ikke informeret om sagens
gang. Appellanten antager derfor, at barnets moder har afvist at få udtaget blodprøve, og at sagen dermed er
sluttet. Appellanten forsøger dog i 2008 at få afklaret hvorledes sagen er sluttet … men forsøget er ufrugtbart, og idet appellanten er helt overbevist om, at det ikke kan tage over seks år, at afgøre en faderskabssag,
så antages det, at sagen må være afsluttet og at appellanten ikke er faderen til barnet. Der ses herefter endnu
en sagsbehandlingsmæssig ”død periode” fra februar 2010 til marts 2011, hvorefter retten i sit brev til retsgenetisk afdeling beklage den sene opfølgning. Retten er således selv af den opfattelse at 12 måneder uden
sagsbehandling er uhensigsmæssig. Idet appellanten i foråret 2011 modtager brev fra Kredsretten i Nuuk om,
at appellanten skal møde til blodprøveudtagning, er det således første gang siden september 2004 at appellanten bliver inddraget i sagen, herefter ringer appellanten til afsender ……….. Efter samtalen oplever appellanten desværre private omstændigheder, der gør at appellanten ikke reageret videre, og sagen glemmes,
indtil indkaldelsen fra Retten i Glostrup …. Appellanten ringer straks efter modtagelse af dette brev og bestiller tid til udtagning af DNA-test ved retsgenetisk afdeling.”
Kærende har supplerende gjort gældende, at det er rettens opgave ex officio at sikre fremgang i sagen, samt at sikre at tidskravet om en rettergang inden rimelig tid overholdes, at
sagen tog sin begyndelse d. 25. juni 2002, hvor Kredsretten i Ammassalik har samtale med
kærende, at sagen fik sin afslutning d. 3. og 4. oktober 2012, hvor retten afsagde dom, om
faderskabet, samt udarbejdede bidragsresolution om bidragspligt for kærende fra barnets
fødsel, at sagen således har verseret i 10 år og 4 måneder, at retten ikke har sikret den nødvendige fremgang i sagen, at sagens behandlingstid ikke har været rimelig, jf. Eckle 1577
1982 pr 80, hvor længden af to procesforløb, henholdsvis 17 og 10 år, betegnes som ”inordinate” og ”as a general rule to be regarded as exceeding the reasonable time”, samt Slovák
8/4 2003 pr 24 ”an overall periode of 8 years an more than 2 months could not in itsel, be
deemed to satisfy the reasonable time requirement … in the particular circumstances of the
case”, jf. også Sienkeiwicz 30/9 2003, hvor 10 år og 5 mdr. ikke opfyldte kravet om rimelig
tid “despite the undeniable activity of the domestic courts”, at retten ikke har informeret
kærende om, at han skulle møde på Retsgenetisk Afdeling før den 4. marts 2011, at rettens
manglende orientering til kærende ikke skal komme appellanten til skade, jf. to danske sager indledt for Den europæiske Menneskerettighedsdomstol, ………. og ………., begge
11/12 2008 hvor krænkelse af kravet om rimelig sagsbehandlingstid blev fundet for hhv
knap 10 år og 10 år og 9 mdr, navnlig fordi sagerne pga. en fejlekspedition havde beroet 1
år og 8 måneder i Procesbevillingsnævnet, at der anlægges en helhedsbedømmelse af procesforløbet, er ikke ensbetydende med, at de enkelte stadier af processen ikke vurderes nøje,
jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer (art 1-9), 3. udgave,
s. 476, at der foreligger særlige krav til hurtig sagsbehandlingssager i familieretlige sager,
herunder faderskabssager, at en ”død periode” periode på i hvert fald 3 år og 3 måneder i sig
selv er tilstrækkelig til at indebære en krænkelse af tidskravet i EMK art 6, jf. Figueriredo
Simões 30/1 2003 vedrørende forældremyndighedssag, der varede 5 år og 4 mdr, hvori
7
EMD gav udtryk for at en død periode 1 år og 5 mdr i sig selv var tilstrækkelig til at indebære en krænkelse af tidskravet, ”så meget desto mere som det drejede sig om en forældremyndighedssag, hvor særlig hurtig behandling er påkrævet”, at kærende ikke har udvist en
adfærd, der har medført en forhaling af sagens afgørelse, idet kærende ikke er blevet informeret om, at han skulle møde op på Retsgenetisk Afdeling til udtagning af blodprøver, at en
overbelastning af domstolssystemet ikke er en undskyldelig faktor i forhold til rimelighedskravet i EMRK art. 6, jf. Santilli 19/2 1991, Pugliese II, Caleffi og Vocatura alle 24/5 2991
og Muti 23/3 1994 og at kærende har været udsat for urimelig lang sagsbehandlingstid, jf.
EMRK art 6.
Det bestrides, at kærende gentagne gange skulle være indkaldt og udeblevet fra blodprøveudtagning. Kærende er kun indkaldt af kredsretten én gang, hvorefter han ringede til afsender ……….. Efter samtalen oplevede kærende desværre private omstændigheder, der gjorde, at han ikke fik reageret videre, og sagen blev glemt indtil indkaldelse fra Retten i Glostrup. Kærende ringede straks efter modtagelse af dette brev og bestilte tid til udtagning af
DNA-test ved Retsgenetisk Afdeling.
Særligt til den subsidiære påstand om bidragspligt fra et senere tidspunkt, gøres det gældende, at såfremt kærende var mødt op på Retsgenetisk Afdeling umiddelbart efter modtagelsen af brev om indkaldelse til blodprøveudtagning, ville sagen kunne have været afgjort
ca. tre måneder senere, hvilket betyder at bidragspligt tidligst bør gælde fra juli 2011. Særligt for den mere subsidiære påstand om kompensation fra staten, gøres det gældende, at det
offentlige hæfter på objektivt grundlag for kompensation ud fra EMRK art. 6, jf. art. 13 og
41. Sagen har i en periode fra februar 2005 til marts 2011 stået stille udelukkende på rettens
opfølgning. Der er således tale om 61 måneders bidrag, hvorfor kompensationen er beregnet
derefter.
Landsrettens begrundelse og resultat
F levede sammen med M ca. et års tid, herunder i hele avlingstiden, der er beregnet til perioden fra midten af august til midten af oktober 2001. Parternes samliv ophørte umiddelbart
efter den 20. oktober 2001. Parterne havde under samlivet jævnligt samleje og moren havde
fået udtaget sit pessar. M opgav kun F som farmulighed og der har ikke efter oplysningerne
i sagen fra F været nævnt andre muligheder. F har dog ønsket DNA-undersøgelse gennemført, med henblik på at opnå fuld sikkerhed for faderskabet. Landsretten finder på den baggrund, at F fra det tidspunkt han fik underretning fra M om hendes graviditet, har kunnet
indrette sig på det forhold, at han ville blive ansat som far og bl.a. som følge heraf ville være bidragspligtig, i det omfang han ikke opfyldt sin forsørgerforpligtelse på anden vis.
8
Sagsbehandlingen forud for sagens indbringelse for kredsretten, er gennemført inden for
rimelig tid frem til afhøring af F hos politiet i december 2002.
Sagen blev imidlertid først sendt til Københavns Byret i marts 2004, hvilket efter de foreliggende oplysninger er for lang sagsbehandlingstid, idet der ikke er oplyst forgæves forsøg
på at indkalde moren til kredsretten i Ammassalik i den mellemliggende periode. Kredsretten burde således have sat retten og fremlagt relevante dokumenter, herunder eventuelt forgæves forkyndte indkaldelser og herefter udsat sagen på subsidiære afhøringer i Danmark.
Landsretten burde have påset dette inden afsendelse af sagen til Københavns Byret den 15.
marts 2004.
Københavns Byret forsøgte at behandle sagen den 29. april 2004 og fulgte op i rimelig tid
frem til man dels sendte sagen videre til afhøring af F ved Retten i Gentofte og dels afsluttede sagen uden afhøring af M, der herefter blev afhørt i Ammassalik den 4. februar 2005.
Blodprøver fra mor og barn, blev udtaget umiddelbart efter retsmødet, mens kredsretten
først sendte anmodning til Retsgenetisk Afdeling i juni 2005.
Det kan efter formuleringen af kredsrettens breve lægges til grund, at kredsretten har haft
den - fejlagtige - opfattelse, at Retsgenetisk Afdeling ville indkalde F til udtagelse af blodprøve. Retsgenetisk Afdeling behandlede anmodningen på sædvanlig vis og afventede, at
der blev rettet henvendelse om prøveudtagning.
Kredsrettens sagsbehandlingstid fra medio 2005 frem til marts 2009 har været for lang. Det
må således efter det oplyste lægges til grund, at kredsretten ikke har foretaget sig noget på
trods af der ikke blev udtaget prøve og på trods af henvendelserne i november 2006 samt
januar og december 2008 fra Retsgenetisk Afdeling om manglende prøver fra F. Dertil
kommen forespørgsler fra kommunen.
Kresrettens henvendelse til Gentofte Hospital i marts 2009 må betegnes som fejlagtig.
Kredsretten begik på ny samme fejl som i 2005, da man i april 2009 sendte anmodning til
Retsgenetisk Afdeling om udtagelse af blodprøve af F. F blev ikke informeret om henvendelsen og således ikke opfordret til, at møde op på Retsgenetisk Afdeling.
Først i marts 2011 blev der med henvendelserne fra kredsretten til både Retsgenetisk Afdeling og F rettet op på fejlen.
Herefter og frem til domsafsigelsen, må sagsbehandlingstiden betegnes som rimelig.
9
F henvendelse til Ammassalik Kommune pr. e-mail i februar 2008, er en henvendelse om, at
få oplyst kredsdommerens e-mailadresse. Han fik ikke noget svar. F rykkede ikke kommunen eller forsøgte at få e-mailadressen ad anden vej, eksempelvis ved at rette telefonisk henvendelse til kredsretten med anmodning om, at få oplyst rettens e-mailadresse. Landsretten
finder ikke, at F har fulgt tilstrækkeligt op på sagsbehandlingen ved, at rykke kredsretten.
De næsten 4 år der gik fra medio 2005 og frem til marts 2009, hvor kredsretten ikke foretog
sig noget, udgør efter landsrettens opfattelse en krænkelse af kravet om rettergang inden for
en rimelig frist jf. lov om ikrafttræden for Grønland pr. 1. oktober 2001 af lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention jf. konventionens art. 6, stk. 1. Dertil kommer
yderligere to års sagsbehandlingstid som følge af kredsrettens fejl.
Landsretten finder ikke grundlag for, at frifinde F for betaling af nogle af de bidrag, han af
kredsretten er blevet tilpligtet at betale. Landsretten har dels lagt vægt på, at F lige fra barnets fødsel har kunnet indrette sig på, at skulle betale børnebidrag, ligesom det ikke ses at
bero på modpartens forhold, at sagen ikke har været behandlet inden for rimelig tid, hvorved
bemærkes, at tiden Københavns Byret brugte på at indkalde M inden man opgav og sendte
sagen tilbage til Ammassalik Kredsret ikke kan lægges hende til last.
Landsretten finder ikke grundlag for, at tilkende F nogen erstatning for krænkelsen af Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der er herved lagt vægt på, at F ikke ses at have lidt noget tab, idet han hele tiden har kunnet regne med, at komme til at betale bidrag.
Krænkelsen findes endvidere ikke, at have været at en sådan karakter, at der bør tillægges F
en godtgørelse herfor. Landsretten har særligt henset til F manglende opfølgning på sin ubesvarede henvendelse til kommunen.
F findes imidlertid fra Statskassen, at burde ydes erstatning for rimelige advokatomkostninger. Beløbet fastsættes ved særskilt beslutning efter rettens modtagelse af redegørelse fra
advokaten, for dennes arbejde med sagen.
T h i b e s t e m m e s:
F skal have erstatning af Statskassen for rimelige advokatudgifter under denne sag. Beløbet
fastsættes særskilt efter modtagelse af redegørelse fra advokat ………… for dennes arbejde
med sagen.
Søren Søndergård Hansen