Referat fra Orienteringsmødet vedr. de mange

Transcription

Aktuel skatteret
2013
– skatteretlige temaer
– nye retsregler (love og bekendtgørelser)
– nye afgørelser m.v.
Udarbejdet i 2013 – ajourført 21/1 2014
Tax Partner, lektor Ole Aagesen
Revitax A/S
CBS Handelshøjskolen i København
 3391 2201 / 3377 8128
 Mobil 3146 4957
 3815 3277
E- oa@revitax.com
E- oa.jur@cbs.dk
Aktuel skatteret – 2013
Indhold
1
2
3
4
5
Aktuelle skatteretlige temaer.................................................................................. 3
1.1 Subjektiv skattepligt ved tilflytning til Danmark ............................................ 3
1.2 Løn/overskudsandele fra P/S ......................................................................... 7
1.3 Ægtefæller – Virksomhedsoverdragelse og VSO-overdragelse ..................... 9
1.4 Skadeserstatninger – bygninger og installationer ....................................... 12
1.5 Konvertible obligationer .............................................................................. 24
Oversigt over lovforslag og ændringslove i folketingsåret 2012-2013 ................. 29
2.1 Gennemgang af udvalgte lovforslag og ændringslove – folketingsåret
2012-2013 .................................................................................................... 34
Oversigt over lovforslag og ændringslove i folketingsåret 2013-2014 ................. 66
3.1 Gennemgang af udvalgte lovforslag og ændringslove – folketingsåret
2013-2014 .................................................................................................... 69
Bekendtgørelser – 2013 – Skatteministeriet......................................................... 88
4.1 Oversigt over bekendtgørelser – 2013 ........................................................ 88
4.2 Gennemgang af udvalgte bekendtgørelser – 2012 ..................................... 91
4.3 Gennemgang af udvalgte bekendtgørelser – 2013 ..................................... 92
Afgørelser m.v. ...................................................................................................... 97
5.1 Domme, kendelser og afgørelser med SKM reference................................ 97
5.2 Lovhenvisningsregister .............................................................................. 255
2
3
1
Aktuelle skatteretlige temaer
1.1
Subjektiv skattepligt ved tilflytning til Danmark
Lovgrundlaget
Uddrag af lov nr. 100 af 31. marts 1967 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af
7. december 2010 med senere ændringer
§ 1. Pligt til at svare indkomstskat til staten i
overensstemmelse med reglerne i denne lov
påhviler:
indkomstårets begyndelse, når de pågældende ægtefæller og børn er danske statsborgere, og de ikke er undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat efter
reglerne for derboende personer.
1. personer, der har bopæl her i landet,
2. personer, der uden at have bopæl her i
landet opholder sig her i et tidsrum af
mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende,
3. danske statsborgere, der uden at være
omfattet af bestemmelserne under nr. 1 og
2 gør tjeneste eller varigt opholder sig om
bord på skibe med hjemsted her, medmindre de godtgør, at de har bopæl i udlandet,
eller at de aldrig har haft bopæl her i landet. Udenlandsk statsborger, der inden sin
tjeneste eller sit ophold om bord senest
har været skattepligtig her i landet i medfør af bestemmelserne i nærværende paragraf, sidestilles i denne forbindelse med
dansk statsborger,
4. danske statsborgere, som af den danske
stat, regioner, kommuner eller andre offentlige institutioner m.v. er udsendt til
tjeneste uden for riget, og som ikke er omfattet af bestemmelserne foran under nr. 1
og 2, samt de med disse personer samlevende ægtefæller og de hos dem hjemmeværende børn, der ikke er fyldt 18 år ved
Stk.2. En person, der anses for hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne
efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan kun fratrække udgifter, der vedrører indtægter, som Danmark
efter overenskomsten kan beskatte, jf. dog
afsnit I A og pensionsbeskatningslovens § 49.
…..
§ 7. For en person, der erhverver bopæl her i
landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i
§ 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i
landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller
lignende.
Stk.2. For personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, indtræder skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 1, på
tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse
efter udlændingeloven.
Fortolkning
1. KSL § 1 – Bopæl her i landet
2. KSL § 7 – Ophold her i landet
3. Indtræden af fuld skattepligt ved tilflytning:
SKAT har bevisbyrden
4. Fortsat fuld skattepligt ved fraflytning:
Formodning for, at der fortsat er fuld skattepligt til DK
Skatteyder har bevisbyrden
Praksis
TfS 1998.606 (H)
Efter at have forladt Danmark i 1968 havde S arbejdet på forskellige boreplatforme i udlandet, siden 1977
som ansat i selskaber inden for A.P. Møller koncernen. Han arbejdede 28 dage og havde derefter 28 dage
fri. Han var ikke indehaver af nogen bolig - hverken i udlandet eller i Danmark - men opholdt sig i de arbejdsfri perioder overvejende i Danmark, hvor han havde familie og bekendte og ejede nogle sommerhuse
og ferielejligheder, der anvendtes til udlejning. Ved kendelse afsagt af Landsskatteretten var det blevet lagt
til grund, at S ikke i årene 1979-83 havde haft bopæl i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, nr. 1, og at han
derfor alene var begrænset skattepligtig her i landet. I slutningen af 1983 havde S stiftet bekendtskab med
en kvinde K, som boede i Sunds i nærheden af hans mor, og med hvem han fik en datter i august 1984. Skattemyndighederne fandt, at S herefter måtte anses at have erhvervet bopæl - og taget ophold, jf. lovens § 7,
stk. 1 - i Danmark i 1984 og 1985 og derfor nu måtte anses for ubegrænset skattepligtig her i landet, hvilket
landsretten stadfæstede. Højesteret fandt, at det ikke kunne lægges til grund, at S og K i 1984 og 1985 levede i et samlivsforhold af ægteskabslignende karakter, eller at det medførte væsentlig ændring i S' hidtidige
livsførelse, at de fik et barn sammen. S' adgang til at besøge K kunne herefter ikke - heller ikke sammenholdt med hans tilknytning til Danmark i øvrigt - føre til, at han kunne anses at have erhvervet bopæl i
Danmark i 1984 og 1985.
SKM2012.732.ØLR – TfS 2013.82
Straffesag – skattesvig – skattepligt – tilflytning – frifindelse
Lovhenvisning: Straffeloven § 289; SKL § 16, SKL § 15; Straffeloven § 23
T1 var tiltalt for at have undladt at indsende selvangivelse i årene 2001-2004 samt for at have undladt at
reagere på en for lav skatteansættelse i årene 2005 og 2006, idet skattepligtig indkomst var ansat til 0 kr.,
selv om hun sammen med sin medtiltalte ægtefælle T2, havde bopæl i Danmark. T1 og T2 flyttede i 1995 til
USA, men T2 flyttede tilbage til Danmark i 2000. Grundet arbejdsmæssige forhold beholdt T1 bopæl i USA.
T1 flyttede adresse til Danmark i 2004 og i 2006 flyttede familien tilbage til USA.
Det var i sagen ubestridt, at T1 havde opholdt sig mere i Danmark end i USA i årene 2001 til 2006. T1 mødte
kun de danske revisorer få gange og kontakten gik i vidt omfang gennem ægtefællen T2. T1 blev nonresident i USA fra 2001 til 2005. I 2005 og 2006 sendte SKAT årsopgørelse til T1 med en skattepligtig indkomst på 0 kr.
Byretten fandt, at T1 blev ubegrænset skattepligtig til Danmark fra 2001, da hendes ægtefælle T2 flyttede til
Danmark. Ved vurderingen af, om T1 havde forsæt til skatteunddragelse, lagde byretten til grund, at T1 og
T2 tidligere havde boet i Danmark og de var klar over, at man som bosat i Danmark skal selvangive sin ind-
4
komst til Danmark. T1 betalte fra 2001 ikke skat af sin fulde indtægt i USA og T2 havde med sin økonomiske
baggrund særlige forudsætninger for at kende de økonomiske forhold, herunder skatteforhold.
Endvidere fremgik det af korrespondance mellem T1, T2 og revisor at T1 ikke betalte skat i Danmark og ikke
havde et ønske herom. Byretten fandt T1 skyldig i forsætlig skatteunddragelse og T2 skyldig i medvirken til
T1s skatteunddragelse.
Straffen blev fastsat til ubetinget fængsel i 1 år og 9 måneder for både T1 og T2 og begge blev idømt en
tillægsbøde på 3.299.000 kr.
Landsretten fandt ikke, at T1s erhvervsopgaver i sig selv kunne begrunde fuld skattepligt til Danmark.
Landsretten fandt det ikke bevist, at T1 havde opholdt sig i Danmark mere end 180 dage om året i årene
2001-2003 og T1 fandtes derfor ikke at have taget ophold i Danmark i kildeskattelovens § 7´s forstand før
2004.
T1 bestred at have modtaget årsopgørelse eller lignende opgørelse af sin skatteansættelse for 2005 og
2006. Landsretten fandt det ikke under sagen ført nærmere bevis for fremgangsmåden ved udsendelse af
årsopgørelser og det var derfor ikke mod de tiltaltes benægtelser med tilstrækkelig sikkerhed godtgjort, at
årsopgørelser eller lignende var afsendt til og modtaget hos T1.
Landsretten frifandt herefter T1 og T2.
Afgørelsesdatabasen – Journalnr. 12-0238468
Denne afgørelse blev stadfæstet ved Landsskatterettens kendelse af 6. december 2010. Retten har efter
klagerens anmodning genoptaget sagen i henhold til skatteforvaltningslovens § 46, stk. 1, idet Østre Landsret den 5. november 2012 afsagde dom i straffesagen mod klageren.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten finder, at klageren ikke er fuld skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2001, 2002 og
2003 i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, og nedsætter derfor klagerens indkomstansættelser for indkomstårene 2001, 2002 og 2003 med de af SKAT foretagne forhøjelser vedrørende overskud af selvstændig virksomhed.
SKM2013.316.DEP – TfS 2013.329
Domskommentar til SKM 2012.732 Ø og Landsskatterettens kendelse af 19. februar
2013 (j.nr. 12-0238468) vedrørende fuld skattepligt ved tilflytning.
Lovhenvisning: KSL § 1, stk. 1, nr. 2, KSL § 7, stk. 1
I denne domskommentar redegør Skatteministeriet for betydningen af Østre Landsrets dom offentliggjort
som SKM2012.732.Ø samt beslutningen om - og betydningen af, ikke at indbringe Landsskatterettens kendelse af 19. februar 2013 (j.nr. 12-0238468).
Sagen omhandler skattepligt ved tilflytning, hvor en person efter reglerne skal have taget ophold i Danmark
for at blive skattepligtig hertil. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie el. lign. anses ikke for ophold i
den forstand. Efter praksis kan man derfor opholde sig her i landet i op til 180 dage eller tre uafbrudte måneder indenfor en 12 måneders periode. Hvis der indenfor den nævnte periode udøves erhvervsmæssig
beskæftigelse, beror det på en konkret vurdering, om opholdet mister sin karakter af ferie.
Da afgørelsen af spørgsmålet om 180-dages reglen i sagen beror på en konkret bevisbedømmelse uden
vidererækkende betydning, har Skatteministeriet i overensstemmelse med udgangspunktet i Retssagsvejledningen besluttet ikke at indbringe kendelsen på dette punkt.
For så vidt angår spørgsmålet om erhvervsarbejde her i landet, er der allerede efter hidtidig praksis en række tilfælde, hvor den enkeltstående karakter af de indtægtsgivende aktiviteter her i landet medfører, at
skattepligt ikke indtræder trods rådighed over en bolig her. Det gælder efter praksis besvarelse af arbejds-
5
relaterede e-mails og telefonopkald samt deltagelse i enkeltstående møder og enkeltstående arrangementer. I sagen havde aktiviteterne her i landet imidlertid et sådant omfang og en sådan varighed (dagslange
fotosessioner), at det vurderes, at kendelsen er mere lempelig end hidtidig praksis. Dog vurderer Skatteministeriet, at kendelsen ikke medfører en sådan ændring af retstilstanden, at den kan anses for at være tilstrækkeligt principiel til, at den bør indbringes for domstolene.
Skatteministeriets beslutning om ikke at indbringe kendelsen for domstolene medfører, at der vil skulle ske
genoptagelse af afgørelser, hvor personer under lignende omstændigheder som dem, der forelå i nærværende sag, er blevet anset for skattepligtige her til landet i medfør af kildeskattelovens § 7, stk. 1. Der vil
blive udstedt styresignal herom, hvori det vil blive beskrevet, i hvilke tilfælde genoptagelse vil kunne ske.
SKM2013.715.SKAT – TfS 2013.684
Genoptagelse af skatteansættelser som følge af Østre Landsrets dom SKM2012.732.ØLR
og LSR-kendelse af 19. februar 2013 (j.nr. 12-0238468) – skattepligt ved tilflytning, jf.
kildeskattelovens § 7, stk. 1 – 180-dages-reglen og arbejde her i landet
Lovhenvisning: KSL § 1, stk. 1, nr. 1; KSL § 7, stk. 1
Ved dommen SKM2012.732.ØLR blev en fotomodel frifundet for straf i en straffesag, idet det blev lagt til
grund, at vedkommende, der havde bopæl i Danmark, ikke havde taget ophold her i landet efter kildeskattelovens § 7, stk. 1. I dommen fastslog Østre Landsret bl.a., at fotomodellen ikke var fuldt skattepligtig her i
landet i indkomstårene 2001-2003, selv om hun havde udført visse erhvervsmæssige opgaver i Danmark.
Efter begæring genoptog Landsskatteretten sagen og afsagde under henvisning til præmisserne i landsrettens dom en ny kendelse om, at den pågældende ikke var fuldt skattepligtig her til landet i årene 20012003. I den anledning udsendes retningslinjer for genoptagelse af skatteansættelser for personer, der i tilsvarende situationer er gjort fuldt skattepligtige til Danmark som følge af bopæl og arbejde under ophold
her i landet.
Litteratur
Revision og Regnskabsvæsen 2014, nr. 1 – Subjektiv skattepligt ved tilflytning - Praksisændring - Genoptagelse af Professor Aage Michelsen, Aarhus Universitet.
6
1.2
7
Løn/overskudsandele fra P/S
Lovgrundlaget
Uddrag af lov nr. 470 af 12. juni 2009 om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 322 af 11. april 2011 med senere ændringer
Kapitel 21
Partnerselskaber
§ 358. Lovens regler om aktieselskaber finder
med de fornødne tilpasninger anvendelse på
partnerselskaber.
§ 359. Partnerselskaber er pligtige og eneberettigede til i deres navn at benytte ordet
»kommanditaktieselskab«, »partnerselskab«
eller forkortelsen »P/S«.
§ 360. Et partnerselskabs stiftelsesdokument
skal foruden de for aktieselskaber påbudte
oplysninger indeholde oplysning om:
1) Den eller de fuldt ansvarlige deltageres
fulde navn, bopæl og eventuelt cvr-nummer.
2) Hvorvidt den eller de fuldt ansvarlige deltagere er pligtige at gøre indskud og i bekræftende fald størrelsen af hvert enkelt
indskud. Er indskuddet ikke fuldt indbetalt,
skal de for indbetalingen gældende regler
oplyses. Består indskuddet i andet end
kontanter, skal der redegøres for vurderingsgrundlaget.
3) Vedtægternes regler om den eller de fuldt
ansvarlige deltageres indflydelse i selskabets anliggender, andel i overskud og tab.
Stk. 2. Et partnerselskabs vedtægter skal udover reglerne i §§ 28 og 29 indeholde næ
Stk.5. 3) Ved ændringer i ansættelsen af den
skatte- eller udlodningspligtige indkomst i
henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå
yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser
og vilkår. Det er en forudsætning for anvendelsen af 1. pkt., at den påtagne forpligtelse også
opfylder de i stk. 1 anførte betingelser. 1. pkt.
gælder ikke, i det omfang den påtagne forpligtelse er omfattet af § 16 E. Ved kontrollerede
transaktioner med udenlandske fysiske og
juridiske personer og faste driftssteder finder
1. pkt. kun anvendelse, såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i overensstemmelse
med de priser og vilkår, der er lagt til grund
ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1.rmere regler om retsforholdet mellem aktionærerne og de fuldt
ansvarlige deltagere.
Uddrag af lov nr. 517 af 19. december 1942 om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 405 af 22. april 2013 med senere ændringer
§ 2. …
Stk. 5 Ved ændringer i ansættelsen af den
skatte- eller udlodningspligtige indkomst i
henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå
yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser
og vilkår. Det er en forudsætning for anvendelsen af 1. pkt., at den påtagne forpligtelse også
opfylder de i stk. 1 anførte betingelser. 1. pkt.
gælder ikke, i det omfang den påtagne forplig-
telse er omfattet af § 16 E. Ved kontrollerede
transaktioner med udenlandske fysiske og
juridiske personer og faste driftssteder finder
1. pkt. kun anvendelse, såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i overensstemmelse
med de priser og vilkår, der er lagt til grund
ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1.
…..
§ 16 E. Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og
tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i
udlandet direkte eller indirekte yder lån til en
fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger
uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der
mellem långiver og låntager er en forbindelse
omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse
på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra
8
pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering
som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og
2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til
rådighed.
Stk.2. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er
beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.
Fortolkning
1. Selskabsretligt – et selvstændigt subjekt (løn/udbytte – mulighed for faktura på a conto overskudandel)
2. Skatteretligt – ikke et selvstændigt subjekt (overskudsandel)
Beskatningen sker hos komplementaren og kommanditaktionærerne
De enkelte kommanditaktionærer kan udnytte andel af underskud i egne eller ægtefælles indtægter
Deltagerne kan selv bestemme, hvor meget de vil opspare i virksomheden, og har ret
til at anvende forskellige skattemæssige afskrivninger
SKM2013.685.SR – TfS 2013.xxx
Partnerselskab – fakturering af a conto-overskudsandel
Lovhenvisning: SL § 4 (fakturering af overskudsandel P/S)
Et partnerselskab, der driver revisionsvirksomhed, indehaves af kapitalselskaber (partnere), hvis andele,
igennem andre kapitalselskaber, indehaves af et antal statsautoriserede revisorer.
Revisorerne deltager aktivt som statsautoriseret revisor i partnerselskabet, og honoreres herfor i form af Aindkomst, fri bil, fri telefon m.v.
Skatterådet bekræfter, at partnerne, uden skattemæssige konsekvenser for hverken partnerne eller for de
statsautoriserede revisorer, kan foretage a conto-fakturering af partnerselskabet for den ideelle andel af
driftsresultatet i partnerselskabet.
Litteratur
Revision og Regnskabsvæsen 2011, nr. 7 – Kapitalejerlån af Advokat Jan Børjesson, Lett Advokatfirma og
advokat ph.d. adjungeret lektor Martin Chr. Kruhl, Lett Advokatfirma samt Aarhus Business and Social Sciences.
Partnerselskaber af Ole B. Sørensen, Martin Chr. Krull og Jan Børjesson, Karnov 2012, ISBN 978-87-3258-7.
1.3
9
Ægtefæller – Virksomhedsoverdragelse og VSO-overdragelse
Uddrag af lov nr. 100 af 31. marts 1967 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af
7. december 2010 med senere ændringer
§ 24 A. Ved opgørelsen af en ægtefælles skattepligtige indkomst og kapitalindkomst medregnes kapitalindkomst, jf. personskattelovens
§ 4, hos den af ægtefællerne, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet eller, for så vidt angår kapitaludgifter,
hæfter for betalingen. Kan det ikke afgøres,
hvem af ægtefællerne et kapitalindkomstskattepligtigt beløb vedrører, medregner hver
ægtefælle halvdelen. Kapitalindkomst vedrørende erhvervsvirksomhed, der drives af en af
ægtefællerne eller af begge i forening, behandles efter § 25 A.
§ 25 A. Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af
skattepligtig indkomst, personlig indkomst og
kapitalindkomst, jf. personskattelovens §§ 2-4,
samt ved opgørelsen af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst hos den ægtefælle,
der driver virksomheden. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomst som
nævnt i 1. pkt. hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, jf. dog stk.
8.
Stk. 2. Kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7, der overføres til den skattepligtige,
medregnes dog ved opgørelsen af skattepligtig
indkomst og kapitalindkomst hos den af ægtefællerne, der har rådighed over virksomheden
som nævnt i § 24 A, jf. dog stk. 8.
Stk. 3. Hvis ægtefæller, der er samlevende ved
indkomstårets udgang, begge har deltaget i
væsentligt omfang i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan
ægtefællerne anmode om, at indtil 50 pct.,
dog højst et grundbeløb på 215.500 kr. (2010niveau), af virksomhedens overskud opgjort
efter stk. 4 overføres til den ægtefælle, der
ikke i overvejende grad driver virksomheden,
som skattepligtig indkomst, personlig indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst hos denne, jf. dog stk. 7 og 8. Det overførte beløb må dog ikke stå i åbenbart misforhold til den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Grund-
beløbet reguleres efter personskattelovens §
20.
Stk. 4. Ved beregningen af den del af overskuddet, der efter stk. 3 overføres til den anden ægtefælle, opgøres virksomhedens overskud efter reglerne for opgørelsen af skattepligtig almindelig indkomst med tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og
med fradrag af rente- og udbytteindtægter,
samt kursgevinster på fordringer og gæld, som
indgår i opgørelsen af dette overskud.
Stk. 5. Den skattepligtige indkomst, den personlige indkomst og den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst efter stk. 1 nedsættes
med det beløb, der overføres til den medarbejdende ægtefælle efter stk. 3.
Stk. 6. Er samlivet mellem ægtefællerne ophørt i løbet af indkomståret, gælder stk. 1-5
ikke. Er samlivet ophørt af anden grund end en
ægtefælles død, medregnes den i stk. 1 nævnte indkomst fra virksomheden indtil samlivets
ophør dog ved indkomstopgørelsen for den
ægtefælle, der i overvejende grad har drevet
virksomheden.
Stk. 7. En lønaftale mellem ægtefæller, der
begge deltager i driften af den ene ægtefælles
eller begges erhvervsvirksomhed, kan tillægges skattemæssig virkning, hvis pligterne efter
denne lov og lov om arbejdsmarkedsbidrag til
at indeholde og indbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt beløb, som skal indeholdes efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, overholdes. I de indkomstår, hvor en lønaftale finder anvendelse i
hele året eller en del af året, kan stk. 3 og 8
ikke anvendes. Lønaftalen kan først tillægges
skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor
aftalen træder i kraft. Lønnen til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, må ikke stå i åbenbart misforhold til
ægtefællens arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Den ægtefælle, der efter stk. 1 skal
medregne indkomst vedrørende erhvervsvirksomheden, betragtes som arbejdsgiver med de
pligter, der følger af skattelovgivningens al-
mindelige regler. Den anden ægtefælle betragtes som lønmodtager.
Stk. 8. Deltager begge ægtefæller i væsentligt
og ligeligt omfang i driften af den enes eller
begges erhvervsvirksomhed, og hæfter ægtefællerne i samme omfang for virksomhedens
forpligtelser, kan ægtefællerne efter anmodning fordele virksomhedens resultat mellem
sig, i det omfang fordelingen sagligt kan begrundes i virksomhedens drift. Ved opgørelsen
af skattepligtig indkomst, personlig indkomst,
kapitalindkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst fordeles virksomhedens aktiver og passiver mellem ægtefællerne efter
samme forhold, som virksomhedens resultat
fordeles mellem ægtefællerne.
Stk. 9. Ægtefæller kan omgøre deres beslutning om at anvende reglerne i stk. 3 og 8, hvis
tilkendegivelse herom sker fra begge ægtefæller til told- og skatteforvaltningen senest den
30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.
§ 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet
erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller
den med ham samlevende ægtefælle. I det
indkomstår, hvori en af ægtefællerne dør,
foretages skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af ægtefællernes erhvervsvirksomhed, hos den, som skal medregne indkomst fra virksomheden til sin skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Overdrager eller overfører en ægtefælle
aktiver til den med ham samlevende ægtefælle
til anvendelse i dennes erhvervsvirksomhed,
skal fortjenester eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af
den førstnævnte ægtefælles skattepligtige
indkomst. Efter overdragelsen eller overførelsen behandles aktiverne med hensyn til skattemæssige afskrivninger samt til beskatning af
fortjenester og fradrag af tab ved afståelse,
som om de var anskaffet af den sidstnævnte
ægtefælle til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er anskaffet, og eventuelle afskrivninger, som tidligere er foretaget, anses
for foretaget af den pågældende. Foranstående regler gælder ikke ved overdragelse af varer
hørende til en af den overdragende ægtefælle
drevet erhvervsvirksomhed.
10
Stk. 3. Uanset reglerne i stk. 2, finder reglerne i
afskrivningslovens § 4 tilsvarende anvendelse,
når der ved overdragelsen eller overførelsen af
aktiver til ægtefællen sker overgang fra én
benyttelsesform til en anden.
Stk. 4. Overdrages en virksomhed fra en ægtefælle til den anden ægtefælle, og anvender
overdrageren ved udgangen af indkomståret
forud for overdragelsen virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan
den ægtefælle, som virksomheden overdrages
til, indtræde i overdragerens virksomhedsordning, herunder overtage indestående på konto
for opsparet overskud, indskudskontoen samt
mellemregningskontoen, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt
overdragelsen finder sted dagen efter dette
indkomstårs udløb.
Stk. 5. Såfremt overdragelsen vedrører en del
af en virksomhed eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3,
kan ægtefællen overtage den del af indestående på konto for opsparet overskud, indskudskontoen og mellemregningskontoen, der
svarer til den pågældende del af virksomheden
eller den pågældende virksomhed. Denne del
beregnes som forholdet mellem den del af
kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan
henføres til den nævnte virksomhed, og hele
kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret. Den
forholdsmæssige del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for
overdragelsen beregnes efter forholdet mellem værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen i den nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i
virksomhedsordningen. Ved beregningen af
den forholdsmæssige del ses bort fra finansielle aktiver. Foreligger der flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig
del af hver af kontiene.
Stk. 6. Overtagelse efter stk. 4 og 5 forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit I. Såfremt den
erhvervende ægtefælle ønsker at indtræde i
overdragerens stilling med hensyn til beskatning efter virksomhedsordningen, skal beslutning herom senest meddeles i forbindelse med
indgivelse af overdragerens selvangivelse.
Stk. 7. Overdrages en virksomhed, en del af en
virksomhed eller en af flere virksomheder fra
en ægtefælle til den anden ægtefælle, og anvender overdrageren kapitalafkastordningen
på indkomst fra virksomheden, kan den erhvervende ægtefælle indtræde i kapitalafkastordningen efter reglerne i § 33 C, stk. 6. Stk. 6,
2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. En ægtefælle kan overdrage sine indskud på etableringskonto og iværksætterkonto
til den anden ægtefælle, som herefter indtræder i overdragerens skattemæssige stilling
med hensyn til disse indskud.
§ 26 B. Overdrager en ægtefælle andre aktiver
end de i § 26 A nævnte eller passiver til sin
samlevende ægtefælle, skal fortjeneste eller
tab, som derved fremkommer, ikke medregnes
ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige
indkomst. Aktiverne og passiverne anses for
anskaffet henholdsvis påtaget af erhververen
11
på samme tidspunkter, for samme beløb og
med samme formål som de oprindelige anskaffelser m.m.
§ 27. Reglerne i §§ 26 A og 26 B gælder ikke
for overdragelse af aktiver og passiver mellem
ægtefæller, der efter reglerne i § 4 anses for
samlevende, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed
stat, Færøerne eller Grønland. Endvidere gælder reglerne om indtræden i overdragerens
skattemæssige stilling ved overdragelse som
led i en bodeling i forbindelse med separation
og skilsmisse ikke ved overdragelse af aktiver
og passiver, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed
stat, Færøerne eller Grønland.
I et ikke offentliggjort bindende svar (13-3964335) bekræfter SKAT, at H ved erhvervelse
pr. 1/1 2014 af den ideelle andel på halvdelen af den af M tilhørende udlejningsejendom,
der indgår i Ms virksomhedsordning, kan succedere/indtræde i Ms virksomhedsordning,
herunder konto for opsparet overskud, indskudskonto og mellemregningskonto, ligesom
det bekræftes, at overdragelsen ikke udløser ejendomsavancebeskatning.
1.4
12
Skadeserstatninger – bygninger og installationer
Skade på bygninger og installationer
I det følgende gennemgås de skatteretlige regelsæt, som skal/kan anvendes, når der sker
skade på erhvervsmæssigt benyttede bygninger og/eller installationer.
Skadedatoen er indgangsnøglen til anvendelse af forskellige regelsæt. Reglerne i EBL § 10
er ændret ved lov nr. 958 af 20. december 1999 om justering af pinsepakken. Der er bl.a.
ændret på genanbringelsesmulighederne, når en forsikrings- eller erstatningssum erhverves (når der er sket skade) den 1. januar 2000 eller senere. Reglerne i AL § 23 og § 24 er
derimod ikke ændret siden lovens tilblivelse.
De respektive regelsæt er yderst komplekse. Regelanvendelse, herunder sammenhænge
og kombinationsmuligheder, kan sammenfattes og systematiseres således:
Skade og
Ingen forsikringsdækning
Ingen genopførelse
Ingen forsikringsdækning
Genopførelse
Afskrivningsloven
Ikke afskrivningsberettiget bygning og/eller installation:
Ingen regulering
Afskrivningsberettiget bygning
og/eller installation:
Regulering af afskrivningsgrundlag
med værdiforringelsen i det indkomstår, hvor skaden er sket, jf.
§ 23, 1. og 2. punktum
Ingen regulering
Regulering af afskrivningsgrundlag
med værdiforringelsen i det indkomstår, hvor skaden er sket, jf.
§ 23, 1. og 2. punktum
Afskrivning på genopførelsesudgiften, jf. § 18, stk. 1, jf. § 23, 3.
punktum
Ejendomsavancebeskatningsloven
Ingen regulering
Ved afståelse nedsættes anskaffelsessummen med værdiforringelsen, jf.
§ 5, stk. 4, nr. 3
Ved afståelse forhøjes anskaffelsessummen med genopførelsesudgiften, jf. § 5, stk. 2
Ved afståelse nedsættes anskaffelsessummen med værdiforringelsen, jf.
§ 5, stk. 4, nr. 3
Ved afståelse forhøjes anskaffelsessummen med genopførelsesudgiften, jf. § 5, stk. 2
Skade og
Forsikringsdækning
Ingen genopførelse
Forsikringsdækning
Hel eller delvis genopførelse
Genopførelsesudgift < erstatningssum
Forsikringsdækning
Genopførelsesudgift = erstatningssum
13
Afskrivningsloven
Ingen beskatning (af genvundne
afskrivninger)
Beskatning (af genvundne afskrivninger efter § 21), jf. § 48
afskrivninger)
Beskatning, jf.
§ 2, stk. 1
Beskatning, jf.
§ 2, stk. 1
Nedsættelse af anskaffelsessummen med forskelsbeløbet, jf.
§ 10, stk. 3, 1. og 2. punktum.
Beskatning hvis forskelsbeløbet >
anskaffelsessummen, jf.
§ 10, stk. 3, 3. punktum
Beskatning, jf.
§ 2, stk. 1
Ingen nedsættelse af anskaffelsesog/eller installation:
summen i anledning af skaden, jf.
Nedsættelse af afskrivningsgrund- § 10, stk. 3, 4. punktum (anskafnote 1
laget med forskelsbeløbet
, jf. felsessummen reguleres efter de
§ 24, stk. 5.
almindelige regler i afståelsesåret
Ved senere salg indgår forskelsbe- med eventuelle ikke genvundne
note 1
afskrivninger)
løbet
, som en foretagen afskrivning, jf.
Beskatning kan ikke vælges, jf. AL
§ 24, stk. 10
§ 24, stk. 5
Beskatning (af genvundne afskrivninger efter § 21), hvis forskelsbenote 1
løbet
> den nedskrevne værdi, jf. § 24, stk. 5
§ 24, stk. 10 sammenholdt med
Beskatning kan ikke vælges, jf. EBL EBL § 10, stk. 10
§ 10, stk. 10
Ikke afskrivningsberettiget bygIngen beskatning, jf.
ning og/eller installation:
§ 10, stk. 1
Beskatning, jf.
afskrivninger)
§ 2, stk. 1
Ingen nedsættelse af anskaffelsesog/eller installation:
summen i anledning af skaden, jf.
§ 10, stk. 3, 4. punktum (anskafAfskrivningsgrundlaget videreføfelsessummen reguleres efter de
res, jf. § 24, stk. 3
almindelige regler i afståelsesåret
med eventuelle ikke genvundne
afskrivninger)
Beskatning kan ikke vælges, jf.
AL § 24, stk. 10
14
Skade og
Afskrivningsloven
§ 10, stk. 10
note 2
Forsikringsdækning
Ikke afskrivningsberettiget bygMerudgiften
er yderligere
ning og/eller installation:
anskaffelsessum efter § 5, stk. 2,
jf. § 10, stk. 4
Genopgørelsesudgift > erstatafskrivninger)
Beskatning, jf. § 2, stk. 1
ningssum
note 2
Merudgiften
er ikke afskrivningsberettiget
note 2
Merudgiften
er yderligere
anskaffelsessum efter § 5, stk. 2,
jf. § 10, stk. 7
Afskrivningsgrundlaget videreføres, jf., § 24, stk. 3, jf. § 24, stk. 4
Beskatning kan ikke vælges, jf.
note 2
Afskrivning på merudgiften
,
AL § 24, stk. 10
jf. § 18, stk. 1, jf. § 24, stk. 4, 2.
punktum
§ 10, stk. 10
Sammenhænge og kombination af regelanvendelse ved skade på bygninger, installationer og fast ejendom i
AL og EBL
Note 1: Forskelsbeløbet = Erstatningssum – genopførelsesudgift
Note 2: Merudgiften = Genopførelsesudgift – erstatningssum
Ingen forsikringsdækning og ingen genopførelse på en afskrivningsberettiget bygning
eller installation
Det følger af bestemmelserne i AL § 23, at skade, som ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse (som er fradragsberettiget efter bestemmelsen i statsskattelovens § 6, litra
a), medfører en regulering af afskrivningsgrundlaget, idet afskrivning fra og med det indkomstår, hvori skaden indtræffer, kun kan beregnes af den del af afskrivningsgrundlaget,
som svarer til forholdet mellem bygningens eller installationens værdi efter skadens indtræden og værdien umiddelbart forinden.
Det er således nødvendigt at skønne over bygningens og/eller installationens værdi
umiddelbart inden skaden og umiddelbart efter skadens indtræden.
15
Eksempler
Eksempel 1
Skade 1. februar 2000 (halvdelen af bygningen er skadet)
Bygningens værdi umiddelbart forinden skaden (skønsmæssigt) 1.000.000 kr.
Bygningens værdi efter skadens indtræden (skønsmæssigt) 500.000 kr.
Bygningen er anskaffet i 1/7 1992. Der er afskrevet således:
Anskaffelsessum (afskrivningsgrundlag) ......................................
1992-1998 (7år x 6% = 42%) ...............................
168.000
1999 (1år x 5% = 5%) ...........................................
20.000
Nedskreven værdi ..........................................................................
400.000
- 188.000
212.000
Regulering af afskrivningsgrundlag, akkumuleret afskrivning og nedskreven værdi
for indkomståret 2000:
Oprindelig anskaffelsessum (afskrivningsgrundlag) ....................
Regulering som følge af skade:
400.000 x 500.000
1.000.000 ........................................................................................
Reguleret afskrivningsgrundlag ......................................................
Akkumuleret afskrivning:
1992-1998 (7år x 6% = 42%) ...............................
168.000
1999 (1år x 5% = 5%) ...........................................
20.000
I alt .......................................................................
188.000
Regulering af akkumuleret afskrivning:
188.000 x 500.000
1.000.000 .............................................................
- 94.000
Reguleret nedskreven værdi ..........................................................
400.000
- 200.000
200.000
- 94.000
106.000
Afskrivning for 2000
Reguleret akkumuleret afskrivning:
1992-1998 (7år x 6% = 42%) ...............................
84.000
1999 (1år x 5% = 5%) ...........................................
10.000
I alt (1992-1999) ...................................................
94.000
Afskrivning 2000, 5% ..........................................
10.000
200.000
- 104.000
96.000
Den værdiforringelse, der er sket som følge af skaden, kan fradrages i indkomståret 2000
(det indkomståret, hvori skaden er sket).
16
Værdiforringelsen (fradraget) beregnes således:
Nedsættelse af afskrivningsgrundlag som følge af skade .............
Akkumuleret afskrivning på dette grundlag:
188.000 x 500.000
1.000.000 .......................................................................................
Værdiforringelse (tabsfradrag) .......................................................
200.000
- 94.000
106.000
Når ejendommen afstås, vil der ske genbeskatning i form af nedsættelse af anskaffelsessummen (indgangsværdien) med de ikke genvundne afskrivninger for indkomstårene
1993-1999 (94.000 – (afskrivningen for 1992: 6 % af 200.000) 12.000) 82.000 kr. og med
værdiforringelsen (tabsfradraget) i indkomståret 1999 på 106.000 kr., jf. EBL § 5, stk. 4,
nr. 2.
Ingen forsikringsdækning og genopførelse på en afskrivningsberettiget bygning eller
installation
I denne situation anvendes bestemmelserne i AL § 23 og EBL § 5, stk. 2 og § 5, stk. 4, nr. 2.
17
Eksempel 2
Som eksempel 1, men med genopførelse for egen regning – skade 1. februar 2000 (halvdelen af bygningen
er skadet).
Bygningens værdi umiddelbart forinden skaden (skønsmæssigt) 1.000.000 kr.
Bygningens værdi efter skadens indtræden (skønsmæssigt) 500.000 kr.
Genopførelsesudgift 300.000 kr. (opført og taget i brug i 2000)
Anskaffelsessum (afskrivningsgrundlag) ......................................
1992-1998 (7år x 6% = 42%) ...............................
168.000
1999 (1år x 5% = 5%) ...........................................
20.000
400.000
- 188.000
212.000
Regulering af afskrivningsgrundlag, akkumuleret afskrivning og nedskreven værdi
for indkomståret 2000:
Oprindelig anskaffelsessum (afskrivningsgrundlag) ....................
Regulering som følge af skade:
400.000 x 500.000
1.000.000 ........................................................................................
Akkumuleret afskrivning:
1992-1998 (7år x 6% = 42%) ...............................
168.000
1999 (1år x 5% = 5%) ...........................................
20.000
I alt .......................................................................
188.000
Regulering af akkumuleret afskrivning:
188.000 x 500.000
1.000.000 .............................................................
- 94.000
Reguleret nedskreven værdi ..........................................................
400.000
- 200.000
200.000
- 94.000
106.000
Afskrivning for 2000:
Reguleret akkumuleret afskrivning:
1992-1998 (7år x 6% = 42%) ...............................
84.000
1999 (1år x 5% = 5%) ...........................................
10.000
I alt (1992-1999) ...................................................
94.000
Afskrivning 2000, 5%) .........................................
10.000
200.000
- 104.000
96.000
18
Den værdiforringelse, der er sket som følge af skaden, kan fradrages i indkomståret 2000
(det indkomstår, hvori skaden er sket).
Værdiforringelsen (fradraget) beregnes således:
Nedsættelse af afskrivningsgrundlag som følge af skade .............
Akkumuleret afskrivning på dette grundlag:
188.000 x 500.000
1.000.000 .......................................................................................
Værdiforringelse (tabsfradrag) .......................................................
200.000
- 94.000
106.000
Når ejendommen afstås, vil der ske genbeskatning i form af nedsættelse af anskaffelsessummen (indgangsværdien) med de ikke genvundne afskrivninger for indkomstårene
1993-1999 (94.000 – (afskrivningen for 1992: 6 % af 200.000) 12.000) 82.000 kr. og med
værdiforringelsen (tabsfradraget) i indkomståret 1999 på 106.000 kr., jf. EBL § 5, stk. 4,
nr. 2.
Fra og med indkomståret 2000, hvor den genopførte bygning er taget i brug, kan der foretages afskrivning efter AL § 18, stk. 1 (der kan ikke beregnes straksfradrag, da dette er
reguleret i AL § 18, stk. 2-4).
Afskrivningsgrundlag genopført bygning 2000:
Genopførelsesudgift (afskrivningsgrundlag) ..................................
Afskrivning 2000 (1år x 5% = 5%) ...................................................
300.000
15.000
285.000
Når ejendommen afstås forhøjes anskaffelsessummen (indgangsværdien) med genopførelsesudgiften med (300.000 – 10.000) 290.000 kr., jf. EBL § 5, stk. 2.
19
Forsikringsdækning og hel eller delvis genopførelse
Efter AL § 48 behandles forsikrings- og erstatningssummer (samt ekspropriationserstatninger) som salgssummer, medmindre andet følger af positiv undtagelse herom.
En positiv undtagelse er bestemmelsen i AL § 24, som kan anvendes i de situationer, hvor
der udbetales en erstatnings- eller forsikringssum, som anvendes til genopførelse.
Efter EBL § 2, stk. 1 sidestilles erstatnings- og forsikringssummer med salgssummer, med
de undtagelser som følger af EBL § 10 (den mulige fritagelsesbestemmelse (genanbringelse), når der udbetales en erstatnings- eller forsikringssum, som anvendes til genopførelse).
For at opnå parallelitet mellem AL og EBL ved genopførelse af skadelidte bygninger
og/eller installationer for forsikrings- og erstatningssummer, skal der enten ske beskatning eller udskydelse af beskatningen efter begge love.
Der er imidlertid 2 forskelle i regelsættene. For det første anvendes reglerne i AL § 24 kun
på afskrivningsberettigede bygninger og installationer, mens reglerne i EBL § 10 skal anvendes under ét på hele ejendommen. For det andet er anvendelse af regelsættet i AL §
24 ufravigeligt, hvorimod anvendelse af regelsættet i EBL § 10 i visse tilfælde kan fraviges,
således at den skattepligtige som alternativ, kan vælge beskatning.
Når der er tale om skade på en afskrivningsberettiget bygning og/eller installation, bliver
anvendelse af regelsættet i EBL § 10 ufravigelig, da det i bestemmelsen i AL § 24, stk. 10
kræves, at regelsættet i EBL § 10 i så fald skal anvendes.
Eksempel 3
Skade 1. februar 2000 (hele bygningen er totalskadet)
Anskaffelsessum i 1992 ........................................
Afskrivning 1992-1998 (7år x 6% = 42%) ............
168.000
1999 (1år x 5% = 5%) ...........................................
20.000
400.000
- 188.000
212.000
Forsikringsselskabet har udbetalt erstatningssummen for bygningen på 800.000 kr. den 1.
april 2000.
Der sker genopførelse af bygningen i 2000 og bygningen tages i brug i 2000.
Da der er tale om en afskrivningsberettiget bygning som helt eller delvist genopføres, skal
fritagelsesbestemmelserne i AL § 24 anvendes. Dette medfører tillige at fritagelsesbestemmelserne i EBL § 10 skal anvendes.
20
Eksempel 3 A
Genopførelsesudgiften er opgjort til 800.000 kr.
Efter AL § 24, stk. 3 skal afskrivningerne og afskrivningsgrundlaget videreføres uanset den
skete skade og påvirkes ikke af de udgifter, der afholdes til genopførelsen m.v., eller af
erstatningssummen, når de afholdte udgifter svarer til den modtagne erstatningssum.
5 % af 400.000 ..................................................................................................
20.000
hvorefter den akkumulerede afskrivningsprocent kommer op på 52% og den nedskrevne
værdi kommer ned på 192.000 kr.
Efter EBL § 10, stk. 4 sker der som følge af skaden, ingen regulering af anskaffelsessummen ved senere afståelse.
Eksempel 3 B
Genopførelsesudgiften er opgjort til 1.000.000 kr.
Videreførelse af afskrivninger og afskrivningsgrundlag
5 % af 400.000 ..................................................................................................
20.000
hvorefter den akkumulerede afskrivningsprocent kommer op på 52% og den nedskrevne
værdi kommer ned på 192.000 kr.
Det overskydende beløb:
Efter AL § 24, stk. 4 afskrives det overskydende beløb (1.000.000 kr. – 800.000 kr.)
200.000 kr. efter reglerne i AL § 18, stk. 1, som ombygnings- og forbedringsudgifter. Reglen om straksfradrag, jf. AL § 18, stk. 2-5, kan ikke anvendes.
5 % af 200.000 ..................................................................................................
10.000
Hvorefter den akkumulerede afskrivningsprocent er 5% og den nedskrevne værdi bliver
190.000 kr.
Det overskydende beløb er yderligere anskaffelsessum ved senere afståelse, jf. EBL § 10,
stk. 4, nr. 3.
Eksempel 3 C
Efter AL § 24, stk. 5 fragår forskelsbeløbet i afskrivningsgrundlaget, og ved senere salg af
bygningen anses beløbet som en foretagen afskrivning ved opgørelse af genvundne afskrivninger eller tab efter AL § 21. Overstiger forskelsbeløbet den nedskrevne værdi på
tidspunktet for skadens indtræden, medregnes den overskydende del af forskelsbeløbet i
21
den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori genopførelsen senest skal være
sket, jf. AL § 24 stk. 1, nr. 2, og stk. 2.
Regulering af afskrivningsgrundlag:
Afskrivningsgrundlag ......................................................................
Modregning af ikke anvendt erstatningsbeløb
(forskelsbeløbet: 800.000 kr. – 600.000 kr.) ...................................
Nyt afskrivningsgrundlag ................................................................
Anskaffelsessum .............................................................................
Afskrivning 1992-1998 (7år x 6% = 42%) ............
168.000
Afskrivning 1999 (1år x 5%) .................................
20.000
Forskelsbeløbet = en foretagen afskrivning ........
200.000
Afskrivning 2000 (5% af 200.000) .......................
10.000
Nedskreven værdi ...............................................
400.000
- 200.000
200.000
400.000
- 398.000
2.000
Regulering af anskaffelsessummen, jf. EBL § 10, stk. 3
Beløb der fragår i afskrivningsgrundlaget eller beskattes efter afskrivningsloven som genvundne afskrivninger i anledning af skaden, fragår ikke i anskaffelsessummen efter EBL i
det år, hvor skaden er sket.
Når ejendommen afstås, kan det beløb, som fragår i anskaffelsessummen og som behandles som en foretagen afskrivning, i det omfang ikke alle afskrivninger beskattes som genvundne afskrivninger, medføre reduktion af anskaffelsessummen efter EBL.
Eksempel 3 D
Efter AL § 24, stk. 5 fragår forskelsbeløbet i afskrivningsgrundlaget, og ved senere salg af
bygningen anses beløbet som en foretagen afskrivning ved opgørelse af genvundne afskrivninger eller tab efter AL § 21. Overstiger forskelsbeløbet den nedskrevne værdi på
tidspunktet for skadens indtræden, medregnes den overskydende del af forskelsbeløbet i
den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori genopførelsen senest skal være
sket, jf. AL § 24 stk. 1, nr. 2, og stk. 2.
Regulering af afskrivningsgrundlag:
Afskrivningsgrundlag ......................................................................
Nyt afskrivningsgrundlag ................................................................
400.000
- 300.000
100.000
22
Det overskydende beløb ................................................................
212.000
- 300.000
88.000
skal medregnes i indkomstopgørelsen for 2001 med 90% ...........
79.200
Der kan således ikke afskrives for indkomståret 2000.
Regulering af anskaffelsessummen, jf. EBL § 10, stk. 3
Beløb der fragår i afskrivningsgrundlaget eller beskattes efter afskrivningsloven som genvundne afskrivninger i anledning af skaden, fragår ikke i anskaffelsessummen efter EBL i
det år, hvor skaden er sket.
Når ejendommen afstås, kan det beløb, som fragår i anskaffelsessummen og som behandles som en foretagen afskrivning, i det omfang ikke alle afskrivninger beskattes som genvundne afskrivninger, medføre reduktion af anskaffelsessummen efter EBL.
Anvendelsesområdet for EBL § 10
Ved lov nr. 958 af 20. december 1999 er EBL § 10 ændret, hvorefter muligheden for at
genanbringe erstatnings- og forsikringssummer er begrænset til at omfatte de tilfælde,
hvor der er tale om skattepligtige erstatnings- og forsikringssummer, jf. EBL § 10, stk. 1.
De erstatningssummer, der ikke er omfattet af EBL § 10, er beløb, der modtages ved skade på ejendomme omfattet af EBL § 8 (parcelhuse m.v.), og den del af en erstatning, der
vedrører et ejerbolig/stuehus, jf. EBL § 9.
Genanbringelse i andre bygninger og/eller installationer end den skaderamte
EBL § 10, stk. 9, er også ændret ved lov nr. 958 af 20. december 1999. Der kan herefter
ikke ske genanbringelse af erstatnings- eller forsikringssummer, som anvendes til opførelse af en boligdel på et landbrug, gartneri m.v., der ikke tjener til bolig for ejeren (fx bortforpagtede ejendomme).
Fristen for genanbringelse
Det følger af bestemmelsen i EBL § 10, stk. 1, nr. 2, at genopførelsen skal ske enten i det
indkomstår, hvori skaden indtræffer eller i det nærmest følgende indkomstår, dog således, at fristen for genopførelse tidligst udløber med det indkomstår, som følger nærmest
efter det indkomstår, hvori erstatningssummen er fastsat endeligt.
For stormskader i slutningen af 1999, hvor erstatningssummen er endeligt fastsat i indkomståret 1999, udløber fristen således med udgangen af indkomståret 2000. Skatteministeren har imidlertid, jf. EBL § 10, stk. 2 og AL § 24, stk. 2, forlænget fristen, således at
genopførelse (og genanbringelse) kan ske i indkomståret 2001, jf. meddelelse 11.2000541-51 af 20. november 2000.
23
Når forsikringssummen omfatter udbetaling af beløb for skadelidtes eget arbejde
Den skatteretlige behandling af beløb udbetalt for den skadelidtes eget arbejde er anført i
TfS 2000.393 (TSS) og TfS 2000.384 (TSS), der henviser til skatteministerens svar på
spørgsmål S 1826, som kan læses i TfS 1994.626.
Efter disse fortolkningsbidrag skal skadeserstatninger, der udbetales til dækning af skadelidtes egen arbejdsindsats behandles skatteretligt efter reglerne i AL og EBL.
Er der tale om en skattefritaget bygning, jf. EBL § 8 (parcelhuse m.v.) eller en ejerbolig/et
stuehus, jf. EBL § 9, er erstatningen kun indkomstskattepligtig for skadelidte, hvis skadelidte beskattes af eget arbejde, som fx bygningshåndværkere.
Dækker skadeserstatningen værditabet på en ikke skattefritaget bygning og/eller installation, kan der som genopførelsesudgift alene medregnes de udgifter, som den skattepligtige har afholdt, hvorimod udgifter som spares ved at den skattepligtige selv udfører arbejdet, ikke kan henregnes til anskaffelsessummen.
1.5
24
Konvertible obligationer
En konvertibel obligation er et gældsbrev udstedt af et selskab, som giver kreditor ret til
at konvertere sin fordring på selskabet til aktier.
Kreditor (indehaver af obligationen) kan vælge mellem konvertering til aktier eller en kontant indfrielse. I forhold til selskabsretten gælder de samme regler som ved en kapitalforhøjelse, jf. selskabslovens § 167.
En konvertibel obligation omfattes som alt overvejende udgangspunkt af aktieavancebeskatningsloven.
Beskatning hos hovedaktionæren
Gevinst ved afståelse eller indfrielse er aktieindkomst.
Tab på noterede konvertible obligationer er kildeartsbegrænset og kan alene modregnes i
gevinster og udbytter fra andre noterede aktier mv.
Tab på unoterede konvertible obligationer fratrækkes i aktieindkomsten. Bliver aktieindkomsten negativ, kan skatteværdien heraf modregnes i øvrige skatter.
Kontant indfrielse inden for rammerne af den konvertible obligation
Ved kontant indfrielse inden for rammerne af en konvertibel obligation (i det fastsatte
tidsrum og til den på forhånd aftalte indfrielseskurs), indtræder der beskatning efter de
almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven.
Det betyder eksempelvis, at hvis en anpartshaver har udlånt et beløb til sit selskab ved
udstedelse af en konvertibel obligation, så anses den konvertible obligation for afstået,
hvis selskabet tilbagebetaler lånebeløbet til anpartshaveren inden for det aftalte tidsrum.
Der er med andre ord ikke blot tale om en skattefri tilbagebetaling af anpartshaverens
udlån.
Avanceopgørelsen
Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem salgssummen og anskaffelsessummen.
Ved kontant indfrielse anses den konvertible obligation for afstået for indfrielsessummen.
Indfrielsessummen for den konvertible obligation indgår således som salgssum i avanceopgørelsen.
Hvis en konvertibel obligation erhverves i forbindelse med udstedelsen, anses den konvertible obligation som udgangspunkt for anskaffet til det beløb, som udlånes til selskabet.
Hvis indehaveren af den konvertible obligation også ejer aktier eller anparter i selskabet,
skal gennemsnitsmetoden anvendes. Dette har betydning, når der sker indfrielse af den
konvertible obligation, eller der sker hel eller delvis afståelse af aktierne. Konvertible obli-
25
gationer indgår med den pålydende værdi af de aktier, som obligationerne kan konverteres til.
Når gevinst eller tab ved indfrielse eller afståelse af den konvertible obligation skal opgøres, er det vigtigt at være opmærksom på de konsekvenser, som gennemsnitsmetoden
afstedkommer, idet gennemsnitsmetoden kan indebære, at der opstår en utilsigtet fremrykket beskatning.
Eksempel
I 1995 stifter hovedaktionæren et selskab med en nominel kapital på 500.000 til kurs 100.
I 2010 erhverver hovedaktionæren en konvertibel obligation på sit selskab på 1.000.000
kr. Den konvertible obligation giver ved udnyttelsen ret til at tegne nominelt 100.000 kr.
aktier i selskabet fra 1/6 -1/10 2013 til kurs 1.000.
Den konvertible obligation indfries kontant.
Konsekvenser efter aktieavancebeskatningsloven
Opgørelse af anskaffelsessum
1995, kontant indskud (nominelt 500.000 kr. til kurs 100)
2010, konvertibel obligation (nominelt 100.000 kr. til kurs 1.000)
I alt
500.000 kr.
1.000.000 kr.
1.500.000 kr.
Avanceopgørelsen
Salgssum (Nominelt 100.000 kr. til kurs 1.000)
Anskaffelsessum, nominelt 100.000 x 1.500.000 / 600.000 kr.
Fortjeneste (aktieindkomst)
1.000.000 kr.
250.000 kr.
750.000 kr.
Den resterende anskaffelsessum for de nominelt 500.000 kr. aktier udgør 1.250.000 kr.
En konvertibel obligation skal derfor udstedes med omtanke og til den rette kurs, idet der
ellers er væsentlig risiko for fremrykket beskatning. Kursen reguleres af antallet af aktier,
som kan nytegnes ved udnyttelse af den konvertible obligation. I mange tilfælde er det
derfor muligt at undgå fremrykket beskatning.
Konverteringskursen
Er indehaveren af den konvertible obligation eneaktionær i selskabet, må det antages, at
det står aktionæren frit for at fastsætte konverteringskursen, idet der ikke opstår nogen
formueforskydning. Herved er det muligt at undgå fremrykket beskatning. Det samme
antages at gælde, hvis der er flere uafhængige aktionærer, hvor begge aktionærer tildeles
konvertible obligationer på samme vilkår.
Er det kun en del af flere uafhængige aktionærer, som modtager konvertible obligationer,
vil kursen som altovervejende udgangspunkt ligeledes være udtryk for markedskursen.
Dette gælder dog ikke, hvis der eksempelvis reelt er tale om vederlag for udført arbejde i
selskabet.
26
Er der tale om interesseforbundne parter, eksempelvis far og søn, kan konverteringskursen ikke fastsættes til en kurs, der afviger fra markedskursen uden skattemæssige konsekvenser.
Afståelse af den konvertible obligation til tredjemand
Ved afståelse af en konvertibel obligation til tredjemand skal gevinst og tab ligeledes opgøres efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Gevinst og tab opgøres på samme
måde som ved kontant indfrielse inden for rammerne af den konvertible obligation, dog
således at den faktiske salgssum for den konvertible obligation indgår i avanceopgørelsen.
Kontant indfrielse uden for rammerne af den konvertible obligation
Hvis der sker kontant indfrielse af den konvertible obligation før det aftalte tidspunkt eller
til et beløb, der overstiger det aftalte indfrielsesbeløb, omfattes indfrielsesbeløbet af reglerne om tilbagesalg til udstedende selskab.
Det betyder, at hele indfrielsesbeløbet beskattes som udbytte uden fradrag af anskaffelsessummen, medmindre der opnås dispensation hos SKAT.
En dispensation er som hovedregel betinget af, at aktionæren afstår alle sine aktier i selskabet.
Konvertible obligationer på anfordringsvilkår
Det er muligt at udstede konvertible obligationer på anfordringsvilkår. Herved er det muligt at etablere en situation, hvor indehaveren på anfordring kan kræve hel eller delvis
indfrielse af den konvertible obligation, uden at tilbagebetalingen skal beskattes som udbytte.
Delvise afdrag behandles ikke som udbytte, men som afståelsessum efter ABL. Ved afdrag
opnås der således fradrag for anskaffelsessummen.
SKM2010.774 SR – TfS 2010.1051
I sagen spurgte en hovedaktionær, om et konvertibelt gældsbrev på anfordringsvilkår var
omfattet af ABL § 1, stk. 3. Endvidere spurgte hovedaktionæren om hel eller delvis indfrielse af den konvertible obligation efter anfordring skulle behandles som afståelsessum.
Skatterådet svarede bekræftende på begge spørgsmål.
En konvertibel obligation på anfordringsvilkår kan derfor være et bedre alternativ end
eksempelvis en kapitalforhøjelse eller et udlån. Ved en kapitalforhøjelse vil der være fradrag for et eventuelt tab på aktierne. Derimod vil aktionæren som udgangspunkt ikke
kunne få indskudte beløb udbetalt skattefrit før aktierne sælges, eller selskabet likvideres.
27
Ved aktionærens almindelige udlån til selskabet har aktionæren ikke fradrag, hvis fordringen taber sin værdi. Derimod kan selskabet tilbagebetale fordringen uden beskatning for
aktionæren.
Ophør af konverteringsretten
Udløber konverteringsretten i den konvertible obligation, uden at der er sket konvertering til aktier, skifter den konvertible obligation status fra at være en konvertibel obligation til at være en fordring, der er omfattet af kursgevinstloven.
Dette indebærer, at den konvertible obligation anses for afstået til handelsværdien på
tidspunktet for statusskiftet, ligesom den nye fordring anses for anskaffet for samme beløb.
Konvertering ved udnyttelse af tegningsretten
Ved konvertering af den konvertible obligation til aktier opstår der ingen beskatning. Dette gælder, selv om aktiernes handelsværdi på konverteringstidspunktet er højere end
konverteringskursen.
De modtagne aktier anses for erhvervet af aktionæren på konverteringstidspunktet til det
beløb, der blev betalt for den konvertible obligation.
Ved en senere afståelse af aktierne indgår aktiernes anskaffelsessum i en gennemsnitsberegning. Gennemsnitsberegningen har betydning, når aktionæren ejer andre aktier i selskabet, der er erhvervet til forskellige kurser, og der sker delsalg af beholdningen.
Ændring af en fordring til en konvertibel obligation
En konvertibel obligation udstedes typisk i forbindelse med etablering af gældsforholdet.
Selskabsretligt er det antaget, at der ikke er noget til hinder for at ændre et almindeligt
gældsbrev til et konvertibelt gældsbrev.
Det er en forudsætning, at beslutningen træffes af generalforsamlingen eller en bestyrelse, der er bemyndiget af generalforsamlingen, og at beslutningen optages i vedtægterne.
Det er med andre ord ikke tilstrækkeligt blot at ændre overskriften på gældsbrevet og
indsætte et vilkår om tegningsret.
Heller ikke skatteretligt er der noget til hinder for at ændre et almindeligt gældsbrev til en
konvertibel obligation. Ændringen vil imidlertid medføre, at det almindelige gældsbrev
anses for afstået til markedskursen på tidspunktet for ændringen, mens den konvertible
obligation anses for anskaffet til samme kurs. Det betyder, at den kursgevinst eller det
kurstab, der er opstået i det tidsrum, hvor der er tale om et almindeligt gældsforhold, skal
behandles efter de regler, der gælder for almindelige gældsbreve.
Eksempelvis kan en hovedanpartshaver, der har indset, at han vil lide et ikke-fradragsberettiget tab på sin fordring på sit selskab, ikke kunne opnå fradrag for kurstabet på dette tilgodehavende ved at foranledige, at det almindelige gældsforhold ændres til en kon-
28
vertibel obligation. I denne situation vil den konvertible obligation blive anset for anskaffet for den almindelige fordrings kursværdi på tidspunktet for ændringen til den konvertible obligation. Hvis fordringen eksempelvis er værdiløs på tidspunktet for ændringen, vil
hele tabet vedrøre den almindelige fordring, og dermed er der intet tab på den konvertible obligation.
Løbende afkast
Det ses ikke afklaret i praksis, om der skal ske forrentning af konvertible obligationer. Hvis
parterne er omfattet af LL § 2 skal armslængdeprincippet anvendes, hvilket som udgangspunkt indebærer, at der skal fastsættes en rente.
Hvis der er fastsat en rente, finder de almindelige regler anvendelse. Det betyder, at modtager er skattepligtig af renteindtægterne, mens yder har fradrag for renteudgifterne.
Selskabers behandling af konvertible obligationer
Hovedregel
Gevinst og tab på konvertible obligationer samt tegningsretter hertil medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Konvertible obligationer kan således ikke kvalificeres som datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier eller skattefrie porteføljeaktier.
Tab på realisationsbeskattede konvertible obligationer er kildeartsbegrænsede efter reglerne i ABL § 9.
Undtagelse
For koncerninterne konvertible obligationer kan værdien ultimo året eller salgssummen
ikke være mindre end anskaffelsessummen for de konvertible obligationer. Der kan således ikke opnås et fradragsberettiget tab på konvertible obligationer samt tegningsretter
hertil set over hele perioden.
Gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet, jf. ABL § 23 A.
2
LFnr.
10
29
Oversigt over lovforslag og ændringslove i folketingsåret
2012-2013
Fremsat
3/10 2012
Indhold
Lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven
Omgåelse af udbyttebeskatning, gennemstrømningsselskaber og ledelsens sæde
Lovnr.
1254
Dato
18/12 2012
1255
18/12 2012
1228
18/12 2012
1256
18/12 2012
Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og 1353
forskellige andre love og om ophævelse af lov nr.
529 af 17. juni 2008 om ændring af lov om afgift
af affald og råstoffer
Godtgørelse af elafgift for el forbrugt til opladning
af batterier til registrerede elbiler, lempelse vedrørende komfortkøling, dagsbeviser for varebiler
samt teknisk justering af energiafgifter m.v. og
ophævelse af reglerne om fritagelse for afgift af
visse typer af affald fra egen cementproduktion
21/12 2012
§ 1 Kildeskatteloven
§ 2 Selskabsskatteloven
§ 3 Ikrafttræden og virkning
49
1/11 2012
Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,
ligningsloven, lønsumsafgiftsloven og forskellige
andre love
Skattefritagelse af avancer af selskabers unoterede porteføljeaktier og forhøjelse af lønsumsafgiften for den finansielle sektor
§ 1 Aktieavancebeskatningsloven
§ 2 Fusionsskatteloven
§ 3 Kursgevinstloven
§ 4 Ligningsloven
§ 5 Lønsumsafgiftsloven
§ 6 Lov nr. 624 af 14/6 2011
50
1/11 2012
51
1/11 2012
Lov om afgift af husstandsomdelte reklamer
Reklameafgiftsloven
Lov om ændring af lov om afgift af svovl
Bundfradrag i svovlafgiften
§ 1 Svovlafgiftsloven
52
1/11 2012
§ 1 Elektricitetsloven
§ 2 Naturgas- og bygasafgiftsloven
§ 3 Stenkuls-, brunkuls- og koksafgiftsloven m.v.
§ 4 Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
§ 5 Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter
§ 7 Lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser
§ 8 Brændstofforbrugsafgiftsloven
§ 9 Registreringsafgiftsloven
§ 10 Lov nr. 551 af 18/6 2012
§ 11 Lov om registrering af køretøjer
§ 12 Vægtafgiftsloven
§ 13 Momsloven
§ 14 Arbejdsløshedsforsikringsloven
§ 15 Lov nr. 924 af 18/9 2012
§ 16 Lov nr. 590 af 18/6 2012
§ 17 Lov nr. 1337 af 19/12 2008
§ 18 Lov nr. 1386 af 21/12 2009
§ 19 Lov nr. 625 af 14/6 2011
§ 20 Lov nr. 529 af 17/6 2008
LFnr.
Fremsat
Indhold
30
Lovnr.
Dato
1227
18/12 2012
1229
18/12 2012
1096
28/11 2012
1354
21/12 2012
Lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets
1345
Erhvervssygdomssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.
Lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om
1394
afgift af lønsum m.v., afskrivningsloven og forskellige andre love
Ophævelse af andelsbeskatningen, forhøjelse af
visse lønsumsafgiftssatser, nedsættelse af afskrivningssatsen for store vindmøller, inddragelse af
CO2-kvoter under CFC-beskatningen, forhøjelse af
afgiften af kaskoforsikringer for lystfartøjer m.v.
21/12 2012
§ 21 Afgiftstilbagebetaling af elektricitet anvendt til strøm ved
opladning af batterier til registrerede biler
64
14/11 2012
65
14/11 2012
66
14/11 2012
67
14/11 2012
Lov om indgåelse af tillægsaftaler til den danskgrønlandske dobbeltbeskatningsaftale
Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tjekkiet
Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsaftale
mellem Danmark og Kina
Lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven og forskellige andre love
Udvidelse af årsopgørelsesordningen, indberetning af udbytter m.v.
§ 1 Skattekontrolloven
§ 4 Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger
§ 5 Boafgiftsloven
§ 6 Chokoladeafgiftsloven
§ 7 Emballageafgiftsloven
§ 10 Ligningsloven
§ 11 Lov om afgift af mineralvand
§ 12 Momsloven
§ 13 Opkrævningsloven
§ 14 Pensionsafkastbeskatningsloven
§ 15 Pensionsbeskatningsloven
§ 17 Spiritusafgiftsloven
§ 18 Tobaksafgiftsloven
§ 19 Virksomhedsskatteloven
§ 20 Øl- og vinafgiftsloven
§ 21 Lov nr. 1361 af 8/12 2010
§ 22Lov nr. 433 af 16/5 2012
§ 23 Lov nr. 922 af 18/9 2012
68
16/11 2012
81
16/11 2012
§ 3 Afskrivningsloven
§ 5 Dødsboskatteloven
§ 6 Fondsbeskatningsloven
§ 8 Lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto
§ 9 Lov om investeringsfonds
§ 11 Ligningsloven
§ 13 Personskatteloven
23/12 2012
LFnr.
Fremsat
Indhold
31
Lovnr.
Dato
§ 14 Tonnageskatteloven
§ 15 Virksomhedsomdannelsesloven
§ 17 Lov om afgift af lystfartøjsforsikringer
82
16/11 2012
83
16/11 2012
86
20/11 2012
Af klima-,
energiog
bygningsministeren
Martin Lidegaard
108
18/12 2012
130
30/1 2013
Lov om ophævelse af fedtafgiftsloven og om æn- 1395
dring af lov om afgift af elektricitet, ligningsloven,
personskatteloven med flere love
Ophævelse af fedtafgiftsloven, nedsættelse af
elvarmeafgiften, lempeligere beskatning af udenlandsk indkomst, forhøjelse af bundskatten og
nedsættelse af personfradraget m.v. – Afgifts- og
konkurrencepakken
Lov om ændring af lov om registrering af køretøjer 1396
og registreringsafgiftsloven
Betaling for registrering af køretøjer og justering
af godtgørelsen af registreringsafgift ved eksport
af køretøjer
Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende 1390
energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven
Støtte til solcelleanlæg og øvrige små vedvarende
energianlæg m.v.
23/12 2012
23/12 2012
23/12 2012
§ 1 Lov om fremme af vedvarende energi
§ 2 Lov om elforsyning
§ 4 Ligningsloven
§ 5 Lov nr. 576 af 18/6 2012
Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov 70
om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Forsyningssikkerhedsafgift på fossile brændsler og
afgiftslempelse for procesenergi
Lov om ændring af udlændingeloven, kildeskatte- 430
loven og integrationsloven
Adgang for asylansøgere til at arbejde og bo uden
for asylcentre m.v. samt overdragelse af en del af
politiets sagsbehandling i den indledende fase af
asylprocessen til Udlændingestyrelsen
30/1 2013
1/5 2013
§ 1 Udlændingeloven
§ 3 Integrationsloven
§ 4 Ikrafttræden
§ 5 Færøerne og Grønland
212
24/4 2013
Lov om ændring af skatteforvaltningsloven og
forskellige andre love.
Ny klagestruktur på skatteområdet og ændringer
som følge af idriftsættelsen af Ét Fælles Inddrivelsessystem m.v.
§ 1 Skatteforvaltningsloven
§ 2 Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
§ 4 Konkursskatteloven
§ 5 Kulbrinteopkrævningsloven
§ 6 Lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister
649
12/6 2013
LFnr.
Fremsat
Indhold
32
Lovnr.
Dato
791
28/6 2013
Lov om ophævelse af lov om afgift af mineralvand 789
m.v. og om ændring af øl- og vinafgiftsloven og
forskellige andre love
Nedsættelse og senere ophævelse af sodavandsafgiften, nedsættelse af ølafgiften, afskaffelse af
den vægtbaserede emballageafgift, øget momsfradrag på hotelovernatninger, samt midlertidig
forhøjelse af reparationsgrænsen for totalskadede
køretøjer m.v.
28/6 2013
§ 8 Lov nr. 1504 af 27/12 2009
§ 11 Lov nr. 848 af 1/7 2010
§ 12 Lov om statsgaranterede studielån
§ 13 Vurderingsloven
§ 14 Lov nr. 516 af 7/6 2006
§ 15 Lov nr. 1336 af 19/12 2008
216
17/5 2013
Lov om ændring af ligningsloven og kildeskatteloven
Genindførelse og udvidelse af BoligJobordningen
og udvidelse af ordningen om skattekreditter for
forsknings- og udviklingsaktiviteter
§ 1 Ligningsloven
217
17/5 2013
§ 4 Momsloven
§ 6 Konkursloven
§ 7 Lov nr. 431 af 16/5 2012
§ 9 Lov nr. 924 af 18/9 2012
§ 10 Lov om afgift af mineralvand (ophæves)
§ 12 Overgangsregler
218
17/5 2013
792
afgift af lønsum m.v., kulbrinteskatteloven og
Aftaler om vækstplan DK m.v.– nedsættelse af
skattesatsen for selskaber, forhøjelse af lønsumsafgiften for finansielle virksomheder og fastholdelse af selskabsskattesatsen for kulbrinteindkomst
m.v.
§ 3 Boafgiftsloven
§ 6 Kulbrinteskatteloven
§ 7 Ligningsloven
§ 10 Lov nr. 922 af 18/9 2012
§ 11 Lov nr. 1354 af 21/12 2012
28/6 2013
LFnr.
219
Fremsat
17/5 2013
Indhold
Lovnr.
Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven,
903
lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,
lov om afgift af elektricitet, momsloven og forskellige andre love
Nedsættelse af afgifter på el til erhverv, bortfald
af CO2-afgift af el for erhverv, nedsættelse af
energiafgifter på brændsler til proces, ændret
lagerprincip ved deponering af farligt affald, lempelse af momskredittider samt supplerende støtte
til eksisterende industrielle kraft-varme-værker
§ 1 Affalds- og råstofafgiftsloven
§ 3 Elektricitetsafgiftsloven
§ 4 Lov om afgift af naturgas og bygas
§ 5 Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
§ 7 Momsloven
§ 9 Lov nr. 1353 af 21/12 2012
§ 10 Lov nr. 527 af 12/6 2009
§ 11 Lov nr. 276 af 18/6 2012
33
Dato
4/7 2013
2.1
LFnr.
10
34
Gennemgang af udvalgte lovforslag og ændringslove –
folketingsåret 2012-2013
Fremsat
3/10 2012
Indhold
Omgåelse af udbyttebeskatning, gennemstrømningsselskaber og ledelsens sæde
Lovnr.
1254
Dato
18/12 2012
Resumé
Lovforslaget går ud på at sikre, at de danske regler om indeholdelse af kildeskat på udbytter ikke omgås ved koncerninterne omstruktureringer, hvor skattepligtige udbytter omkvalificeres til skattefri betaling på gæld, at sikre, at udenlandske selskaber ikke benytter
danske gennemstrømningsselskaber til at omgå andre landes beskatning af udbytter, og
at sikre, at alle selskaber og foreninger er omfattet af fuld dansk skattepligt, hvis de enten
er registreret her i landet eller har ledelsens sæde her i landet.
Forslagene om kildeskat på udbytter ved koncerninterne omstruktureringer og fuld skattepligt ved registrering eller ledelsens sæde her i landet har alle karakter af værnsregler,
som skal forhindre utilsigtede provenutab.
Loven træder som udgangspunkt i kraft den 15. december 2012. Dog har bestemmelserne
om omgåelse af udbyttebeskatning virkning fra tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget for at undgå spekulation.
Indhold i punktform
1) En ny værnsregel som skal forhindre, at udlodning af dansk skattepligtigt udbytte skifter kvalifikation til en anden form for betaling, som ikke er omfattet af dansk skattepligt
2 En ny værnsregel som skal forhindre, at et selskab i et andet land etablerer et selskab,
i Danmark, som udbytter skal gennemstrømme, og som ikke har andet formål end at
investere i selskaber i et andet land, med det formål, at nedsætte den beskatning,
som det andet land ville gennemføre, hvis udbyttet blev betalt direkte
3) En ny værnsregel som skal forhindre, at "Ledelsens sæde" i et dansk selskab omfattet
af fuld dansk skattepligt ikke kan placeres i et ”skattelyland” og fremstå som et dansk
selskab, som ikke er omfattet af fuld dansk skattepligt
Lovforslagets behandling
Fremsat den 3/10 2012
1. behandlet i Folketinget den 20/11 2012
Betænkning afgivet den 5/12 2012
LFnr.
49
Fremsat
1/11 2012
Indhold
Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,
ligningsloven, lønsumsafgiftsloven og forskellige
andre love
Skattefritagelse af avancer af selskabers unoterede porteføljeaktier og forhøjelse af lønsumsafgiften for den finansielle sektor
35
Lovnr.
1255
Dato
18/12 2012
§ 4 Ligningsloven
§ 6 Lov nr. 624 af 14/6 2011
Resumé
Forslaget ophæver iværksætterskatten, som blev gennemført i 2009, ved at indføre skattefrihed for avancer af selskabers unoterede porteføljeaktier uanset ejertid. Ophævelsen
af iværksætterskatten finansieres ved at forhøje lønsumsafgiften for den finansielle sektor.
Iværksætteraktieordningen ophæves, før den træder i kraft.
Formålet er at øge selskabers investeringer i vækstvirksomheder, idet det vil være lettere
for virksomhederne at tiltrække risikovillig kapital, når avancerne af porteføljeaktierne
bliver skattefrie.
Indhold i punktform
1) Afskaffelse af ”iværksætterskatten”
2) Skattefritagelse på selskabers unoterede porteføljeaktier (udbytter er fortsat skattepligtige)
3) Gradvis forøgelse af lønsumsafgiften af finansiel virksomhed. Afgiften, som er på 10,5
% for kalenderåret 2012, vil fremover stige til 10,9 % (2013), 11,1 % (2014), 11,2 %
(2015), 11,3 % (2016), 11,6 % (2017), 11,7 % (2018), 12,0 % (2019), 12,2 % (2020) og
12,3 % (2021 og fremover)
Træder i kraft den 1/1 2013.
Henvist til behandling i skatteudvalget
LFnr.
50
Fremsat
1/11 2012
Indhold
Lov om afgift af husstadsomdelte reklamer
Reklameafgiftsloven
36
Lovnr.
1228
Dato
18/12 2012
Resumé
Indførelse og indfasning af en ny adfærdsregulerende afgift på papiraffald, som udmøntes
i en afgift pr. kg husstandsomdelt reklametryksager, med en lavere afgift på tryksager
med EU’s miljømærke ”Blomsten”. Afgiften skal finansiere den supplerende grønne check
til familier med lave indkomster.
Indhold i punktform
1) Fra og med 2013 indføres en afgift på 3,00 kr. pr. kg. husstandsomdelte reklametryksager, som stiger til 4,00 kr. pr. kg i 2014. For reklametryksager, som er påtrykt EU’s
miljømærke ”Blomsten”, er afgiften på 2,00 kr. pr. kg.
2) Afgiften skal opkræves hos virksomheder, som står for distributionen af reklamerne
Træder i kraft efter EU-Kommissionens godkendelse, dog tidligst den 1/1 2013.
LFnr.
51
Fremsat
1/11 2012
Indhold
Lov om ændring af lov om afgift af svovl
Bundfradrag i svovlafgiften
37
Lovnr.
1256
Dato
18/12 2012
Resumé
Der indføres et nyt bundfradrag i svovlafgiften for kul, koks og petroleumskoks m.v. brugt
til tung proces, som retter sig mod virksomheder med et meget stort brændselsforbrug.
Indhold i punktform
1) Indførelse af et nyt midlertidigt bundfradrag i svovlafgiften for kul, koks og petroleumskoks m.v., som bliver forbrugt til tung proces. Der er stadig tale om et særligt SO2bundfradrag (svovldioxid bundfradrag). Lempelsen retter sig i praksis mod få store
virksomheder med væsentlige udledninger af svovldioxid
2) Det nye fradrag er udformet efter svovlindhold pr. GJ brændsel. Fradraget udgør 50 g
svovldioxid pr. anvendt GJ brændsel for virksomheder, der måler udledningen af
svovl. For virksomheder, der ikke måler udledningen af svovl, er bundfradraget på 25
g svovl (S) pr. GJ anvendt brændsel. Brændslet skal i begge tilfælde være omfattet af
tung proces
3) Afgifterne på brændslerne udgør 23,0 kr. (2015-niveau) pr. kg svovl, hvilket stort set
svarer til afgiften på 11,50 kr. pr. kg udledt SO2. Omregning af fradraget til kroner pr.
GJ kan foretages således: 23,00 kr./kg S x 25 g/GJ = 0,575 kr./GJ og 11,50 kr./kg SO2 x
50 g SO2/GJ = 0,575 kr./GJ. Svovlafgiftssatserne fremgår af svovlafgiftslovens § 2, stk.
1 og svovlafgiftslovens bilag 1
4) Indtil den 1/4 2015 kan virksomhederne i deres afgiftsopgørelse vælge mellem det
nye fradrag efter svovlafgiftslovens § 33, stk. 7, eller det nuværende fradrag efter
svovlafgiftslovens § 33, stk. 1 og 2. Virksomhederne kan anvende det nuværende fradrag, indtil det udløber for deres vedkommende senest den 1/4 2015
LFnr.
52
Fremsat
1/11 2012
Indhold
Lovnr.
Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og 1353
forskellige andre love og om ophævelse af lov nr.
529 af 17. juni 2008 om ændring af lov om afgift
af affald og råstoffer
Godtgørelse af elafgift for el forbrugt til opladning
af batterier til registrerede elbiler, lempelse vedrørende komfortkøling, dagsbeviser for varebiler
samt teknisk justering af energiafgifter m.v. og
ophævelse af reglerne om fritagelse for afgift af
visse typer af affald fra egen cementproduktion
38
Dato
21/12 2012
§ 2 Naturgas- og bygasafgiftsloven
§ 3 Stenkuls-, brunkuls- og koksafgiftsloven m.v.
§ 7 Lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser
§ 8 Brændstofforbrugsafgiftsloven
§ 10 Lov nr. 551 af 18/6 2012
§ 11 Lov om registrering af køretøjer
§ 12 Vægtafgiftsloven
§ 13 Momsloven
§ 14 Arbejdsløshedsforsikringsloven
§ 15 Lov nr. 924 af 18/9 2012
§ 16 Lov nr. 590 af 18/6 2012
§ 17 Lov nr. 1337 af 19/12 2008
§ 18 Lov nr. 1386 af 21/12 2009
§ 19 Lov nr. 625 af 14/6 2011
§ 20 Lov nr. 529 af 17/6 2008
§ 21 Afgiftstilbagebetaling af elektricitet anvendt til strøm ved
opladning af batterier til registrerede biler
Resumé
Lovforslaget skal lempe reglerne om godtgørelse af afgift af el forbrugt til erhvervsmæssig
opladning af batterier til registrerede elbiler. Lempelserne omfatter elbilbranchens forbrug af elektricitet forbrugt i ladestandere og på batteriskiftestationer.
Derudover lempes afgiften for airconditionanlæg, der udelukkende producerer kulde i
sommerperioden. Endvidere indføres en særligt lav afgiftssats for to nye og mindre miljøbelastende industrielle drivhusgasser, og brændstofforbrugsafgiftsloven ændres, så natur- og biogas til vejtransport beskattes på samme lempelige måde som diesel.
Endelig sker der en række præciseringer og justeringer, herunder ændringer, der har til
formål at fjerne uhensigtsmæssigheder i lovgivningen, f.eks. forskellige tekniske tilpasninger vedrørende affaldsforbrændingsanlæg, der indgår i CO2-kvotesektoren og justering af
reglerne om dagsafgift for privat benyttelse af varebiler.
39
Indhold i punktform
1) Godtgørelse af elafgift af elektricitet forbrugt til erhvervsmæssig opladning af batterier til registrerede elbiler. Godtgørelsen gælder til udgangen af 2015, hvormed der
skabes symmetri i forhold til elbiler og betaling af afgifter
2) Lempelse af energiafgift forbrugt til produktion af kulde i airconditionanlæg i 4 kalendermåneder eller mindre i løbet af kalenderåret. Reglen for virkning med tilbagevirkende kraft til fra den 1/1 2010
3) Indførelse af afgift de nye gasarter HFO-1234ze og HFO-1234yf. Gasarterne er udviklet
til at erstatte nuværende HFC-kølemidler især HFC-134a og måske også HFC-404a (et
blandingsprodukt, der også indeholder HFC-134a)
4) Objektivisering af betingelserne i de respektive energiafgiftslovene om, at et tilbagebetalingsberettiget beløb skal udgøre mindst 75% af afgiften, som virksomheden har
fået tilbagebetalt for perioden, således at det ud fra objektive kriterier kan afgøres,
om virksomheder er berettiget til godtgørelse af energiafgiften op til 3 år tilbage
5) Tilpasninger af afgiftsregler for CO2-kvoteomfattede affaldsforbrændingsanlæg
6) Ophævelse af afgiftsfritagelsen for deponering af affald fra egen cementproduktion,
jf. lov nr. 529 af 17/6 2008 om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer, bestemmelsen ikke længere er relevant (affaldet kan nyttiggøres og nyttiggjort affald er fritaget for afgift)
7) Præcisering af reglerne for brug af røggasmetoden og røggaskondensatorer i kulafgiftsloven.
8) Tilpasning af brændstofafgiftsloven, hvorved natur- og biogasdrevne biler kan indplaceres i skalaen for dieseldrevne biler
9) Konsekvensændringer i brændstofafgiftsloven, hvorved køretøjer, hvor fastsættelsen
af brændstofforbruget er sket ved omregning fra f.eks. udledningen af CO2, kan opnå
fradrag i eller vil skulle betale tillæg til registreringsafgiften på grundlag af er beregnet
forbrug
10) Ophævelse af en bestemmelse i lov om arbejdsløshedsforsikring og indsættelse af en
bestemmelse om afgiftsfritagelse for tilsvarende forsikringer i lov om afgift af skadesforsikringer. En konsekvensændringer som følge af lov nr. 551 af 18/6 2012 om afgift
af skadesforsikringer
11) Justering af reglerne om CVR-nummer, navn/logo på vare- og lastbiler med indtil 4
tons, hvorefter oplysningspligten ikke finder anvendelse på "inkasso-biler"
12) Justering af reglerne om "dagsafgift" (på 225 kr. pr dag, maks. 20 dage pr. år) for privat benyttelse af gulpladebiler på ikke over 3 tons, hvorefter moms ikke er omfattet af
dagsafgiften – se nedenfor
40
Ad: Dagsafgift på gulpladebiler
Lovforslaget ændrer den oprindeligt vedtagne lov på følgende punkter:
– beløbet (225 kr.) for betaling pr. dag splittes i 2 dele. Én del der alene vedrører moms,
og én del der dækker tilsvar vedrørende privatanvendelsestillæg og rådighed over bil.
– momsdelen af ordningen dækker kun varebiler med tilladt totalvægt indtil 3 t registreret til ren erhvervsmæssig anvendelse.
Ændringerne i forhold til den oprindeligt vedtagne lov er mest af formel karakter. Dels er
det uden materiel betydning, hvad der står i hvilken lov. Dels er der for varebiler over 3 t
allerede mulighed for at splitte momsen i en erhvervsmæssig og en ikke-erhvervsmæssig
del, og den manglende mulighed for at købe moms pr. dag er derfor mindre interessant
og dels vil der mangle økonomisk tilskyndelse til at bruge ordningen for dem, hvor bilen
er registreret til delvis privat anvendelse.
Gældende ret
Anskaffer en afgiftspligtig person en vare- eller lastbil med tilladt totalvægt på ikke over 3
t med henblik på at anvende denne udelukkende i forbindelse med den fradragsberettigede levering af varer og ydelser, er der fuld fradragsret for momsudgifterne til anskaffelse og drift af køretøjet. Er køretøjet lejet, er der tilsvarende fuld fradragsret for moms af
lejen. Dette svarer til den normale fradragsret i momssystemet, som er, at der er fradragsret for moms af indkøb, der udelukkende bruges til momspligtige formål.
Bruges en vare indkøbt til momspligtigt formål til privat brug, anses denne brug efter
normale momsregler for en levering, og der skal ifølge de normale momsregler betales
udtagningsmoms, som svarer til kostprisen eller normalprisen. Som en undtagelse fra disse almindelige udtagningsregler regler har Danmark en regel om, at hvis en vare- eller
lastbil med tilladt totalvægt på ikke over 3 t på noget tidspunkt anvendes til andet end
virksomhedens momspligtige formål, fortabes al ret til fradrag af købsmoms af anskaffelsen.
Er der tale om et lejet køretøj, begrænses fradragsretten for momsen af lejen til en tredjedel, hvis køretøjet anvendes til andet formål end virksomhedens momspligtige.
Fradragsbegrænsninger kan ifølge EU-reglerne opretholdes. Ændringer er kun mulige, hvis
de medfører en tilnærmelse til de normale momsregler.
For vare- og lastbiler med tilladt totalvægt over 3 t gælder momssystemets almindelige
regler.
Folketinget vedtog med lov nr. 1337 af 19/12 2008 om ændring af ligningsloven, lov om
vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og registreringsafgiftsloven (Smidiggørelse af 60-dagesreglen, dagsafgift for privat benyttelse af varebiler og afgiftsfritagelse for visse ledsagebiler), at der skal indføres en mulighed for at betale en dagsafgift for privat anvendelse af
varebiler. For at gøre opgørelse og betaling af dagsafgiften så enkel som mulig blev det
bestemt, at den udgør 225 kr. pr. dag dækkende alle skatte- og afgiftsmæssige krav herunder moms. Da reglen om dagsafgift blev fastsat som et bestemt beløb pr. dag for alle,
og momsbetalingen således ikke skulle udregnes efter konkret normalværdi (pris for ud-
41
lejning af køretøjet), var ordningen en afvigelse fra de normale udtagningsregler. Danmark skulle derfor søge om en EU-bemyndigelse til at fravige de normale momsregler, og
lovens ikrafttrædelse har afventet denne bemyndigelse.
Europa-Kommissionen har under forhandlingerne om bemyndigelsen lagt afgørende vægt
på, at lovgrundlaget for en særlig forenklet momsregel for udtagning til anden brug end
forretningsbrug holdes adskilt fra andre skatte- og afgiftsregler, samt at ordningen kun
kommer til at gælde de små varebiler med tilladt totalvægt på op til 3 t, hvor vi i dag har
særlige begrænsninger i fradragsretten, hvis bilen ikke anvendes fuldt ud til afgiftspligtige
formål.
Lovforslagets indhold
Rådets gennemførelsesafgørelse nr. 2012/447/EU af 24. juli 2012 om bemyndigelse af
Danmark til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 75 i direktiv
2996/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, giver nu Danmark tilladelse til at fastsætte momsgrundlaget som en standardsats på 40 kr. pr. dag i maksimalt 20 dage pr. kalenderår. Tilladelsen gælder kun køretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 3 t. Afgørelsen udløber den 31. december 2014, men kan søges forlænget.
Der foreligger ikke statistisk materiale vedrørende erhvervenes »forbrug« af moms vedrørende varebiler. Imidlertid fremgår privates udgifter til brændstof, reparation og vedligeholdelse af nationalregnskabet. Idet det er antaget, at erhvervene bruger lige så meget
som private, skønnes momsen pr. dag at udgøre i alt 40 kr. i gennemsnit, sammensat af
15 kr. moms af brændstof, 10 kr. moms af reparation og vedligeholdelse og 15 kr. moms
af afskrivninger.
Forslaget er en udmøntning i momsloven af tilladelsen fra Rådet.
Forslaget omfatter ikke varebiler med tilladt totalvægt over 3 t, da de almindelige momsregler gælder for disse køretøjer, som derfor kan betale udtagningsmoms ved privat anvendelse.
LFnr.
64
Fremsat
14/11 2012
Indhold
Lov om indgåelse af tillægsaftaler til den danskgrønlandske dobbeltbeskatningsaftale
42
Lovnr.
1227
Dato
18/12 2012
Resumé
Formålet med lovforslaget er at indhente Folketingets samtykke til, at regeringen tiltræder fire tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale af 18. oktober
1979. Tillægsaftalerne blev underskrevet den 20. februar 2012, men de kan først endeligt
tiltrædes fra dansk side, når Folketinget har vedtaget en lov herom.
Aftalerne ændrer bl.a. dobbeltbeskatningsaftalens artikel om pension, så pension, som en
person, der er bosat i den ene del af riget, modtager fra den anden del af riget (kildestaten), også kan beskattes der, hvis kildestaten har givet fradrag eller bortseelsesret for
indbetalinger til ordningen. Dobbeltbeskatning undgås, ved at bopælsstaten nedsætter
sin skat med kildestatens skat.
LFnr.
65
Fremsat
14/11 2012
Indhold
Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tjekkiet
43
Lovnr.
1229
Dato
18/12 2012
Resumé
Formålet med lovforslaget er at indhente Folketingets samtykke til, at regeringen tiltræder en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tjekkiet. Overenskomsten blev underskrevet den 25. august 2011 og skal afløse den nuværende overenskomst
fra 1982 mellem Danmark og Tjekkoslovakiet, som ikke længere afspejler nutidens forhold.
Overenskomsten indeholder regler for, hvornår Danmark henholdsvis Tjekkiet kan beskatte forskellige former for indkomst, som en person eller et selskab, der er hjemmehørende
i den ene stat (bopælsstaten), modtager fra den anden stat (kildestaten). Desuden indeholder overenskomsten regler om, hvordan bopælsstaten skal lempe dobbeltbeskatning,
når begge stater beskatter samme person eller selskab af samme indkomst.
LFnr.
66
Fremsat
14/11 2012
Indhold
Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsaftale
mellem Danmark og Kina
44
Lovnr.
1096
Dato
28/11 2012
Resumé
Formålet med lovforslaget er at indhente Folketingets samtykke til, at regeringen tiltræder en ny dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Kina. Aftalen blev underskrevet
16. juni 2012 og skal afløse den nuværende aftale fra 1986, som ikke længere afspejler
nutidens forhold.
Aftalen har regler for, hvornår Danmark henholdsvis Kina kan beskatte forskellige former
for indkomst, som en person eller et selskab, der er hjemmehørende i den ene stat (bopælsstaten), modtager fra den anden stat (kildestaten), og om hvordan bopælsstaten skal
lempe dobbeltbeskatning, når begge stater beskatter samme person eller selskab af
samme indkomst.
LFnr.
67
Fremsat
14/11 2012
Indhold
Lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven og forskellige andre love
Udvidelse af årsopgørelsesordningen, indberetning af udbytter m.v.
45
Lovnr.
1354
Dato
21/12 2012
§ 4 Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger
§ 5 Boafgiftsloven
§ 10 Ligningsloven
§ 12 Momsloven
§ 21 Lov nr. 1361 af 8/12 2010
§ 22Lov nr. 433 af 16/5 2012
§ 23 Lov nr. 922 af 18/9 2012
Resumé
Med lovforslaget foretages en række ændringer, der skal forenkle, harmonisere og effektivisere skatte- og afgiftslove. Desuden indgår en ny model for beregning af renter i skatte- og afgiftslovene.
Lovforslagets væsentligste elementer er bl.a. at en udvidelse af årsopgørelsesordningen,
således at borgere med mindre erhvervsmæssig virksomhed, f.eks. forældreudlejning,
modtager en årsopgørelse direkte uden at skulle udfylde en egentlig selvangivelse, indførelse af nye grundlag for beregning af rentesatser, krav om at indberetning om udbytter
af aktier m.v. til SKAT fremover i alle tilfælde skal ske senest i måneden efter vedtagelsen
eller beslutningen om at foretage udlodningen, når der er tale om aktier m.v. i danske
selskaber m.v. og en justering af de regler, der er indført med skattereformen om konvertering af fradragsberettiget kapitalpension til ikke-fradragsberettiget kapitalpension (aldersforsikring m.v.) mod en fremrykket afgift, da de gennemførte regler ikke i alle henseender sikrer, at der betales den afgift, som blev forudsat ved indførelsen af konverteringsmuligheden.
Loven skal træde i kraft den 1. januar 2013.
46
Indhold i punktform
1) En udvidelse af ordningen om fortrykt årsopgørelse, så ordningen også omfatter mindre selvstændigt erhvervsdrivende, som ved siden af virksomheden er lønmodtagere.
Disse personer vil typisk alene have relativt få oplysninger at selvangive (over halvdelen skal kun udfylde én selvangivelsesrubrik (2010)).
2) Afskaffelse af oplysningskortet, som udsendes sammen med årsopgørelsen til de borgere, som ønsker at modtage årsopgørelsen i papir, og som SKAT formoder har yderligere indkomster og fradrag at selvangive. I stedet henvises disse borgere, herunder de
personer, som omfattes af den udvidede årsopgørelsesordning, som måtte have yderligere at selvangive, til at anvende TastSelv-internet eller på anden måde rette henvendelse til SKAT med henblik på at få tilført årsopgørelsen yderligere oplysninger.
3) Ændring af grundlaget for beregning af rentesatser.
4) Ændring af fristen for indberetning om udbytter af aktier m.v. til SKAT, som i alle tilfælde skal ske senest i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om at foretage
udlodningen, når der er tale om aktier m.v. i danske selskaber m.v. og af indholdet i
indberetningerne.
5) Fremrykning af afregningen af restskatter, som betales ved indbetalingskort, med 1
måned. Udbetaling af små overskydende skatter gennem NemKonto.
6) Opdatering af bagatelgrænserne i KSL fra 100 kr. til 500 kr.
7) Smidiggørelse af administrationen af gaveafgifter ved justering af de processuelle regler for værdiansættelse, tilpasninger af sagsbehandlingsfrister og mulighed for skønsmæssig ansættelse.
8) Forenkling af regler og administration om afgiftsoplag for spiritus, øl og vin og indførelse af regler, der præciserer hæftelsen for afgift ved fælles afgiftsoplag.
9) Indførelse af en ny skattepligtsbestemmelse for alle investeringsinstitutter omfattet af
LL § 16 C (hvorefter investeringsforeninger og SIKAV’er beskattes på samme måde,
som udloddende investeringsforeninger hidtil er blevet beskattet).
10) Lempelse af muligheden for fremførelse af fradragsbegrænsede urealiserede kurstab
på swapaftaler i et selskab som frasælges fra en koncern, hvor det har indgået i en
sambeskatning, som ikke fortabes.
11) Ophævelse af reglen om fortabelse af retten til at fremføre fradragsbegrænsede urealiserede kurstab på swapaftaler i et selskab, som frasælges fra en koncern, hvor det
har indgået i en sambeskatning.
12) Udvidelse af afgiftsgrundlaget i skattereformens regelsæt om konvertering "kapitalpension" til "aldersforsikring" mod en fremrykket afgift. Smidiggørelse af "reparationsmuligheden" ved fejlagtige indbetalinger til kapitalpensioner og justering af reglerne for deloverførsel, herunder delkonvertering af "kapitalpension" til "aldersforsikring".
13) Præciseringer i en række love på Skatteministeriets ressortområde.
Betænkning afgivet en 12/12 2012
47
LFnr.
68
Fremsat
16/11 2012
Indhold
Lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.
48
Lovnr.
1345
Dato
21/12 2012
Resumé
Lovforslaget indfører en arbejdsskadeafgift, som opkræves dels på grundlag af de bidrag,
som sikringspligtige og frivilligt sikrede betaler for erhvervssygdomssikringen og dels på
grundlag af de arbejdsulykkeserstatninger m.v., som er tilkendt af Arbejdsskadestyrelsen.
Bidragene til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har i en årrække været lavere
end de faktiske udgifter til erstatninger vedrørende erhvervssygdomme. For at ligestille
ulykker og erhvervssygdomme forslås derfor fastsat to separate afgiftssatser: 17 pct. af de
indbetalte bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og 13 pct. af de tilkendte
arbejdsulykkeserstatninger m.v.
Efter forslaget bliver Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring den afgiftspligtige i forhold til arbejdsskadeafgiften. Det forudsættes dog, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring søger dækning for afgiften hos de sikringspligtige arbejdsgivere og de frivilligt
sikrede via en forhøjelse af de lovpligtige bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Ved forhøjelsen af bidraget skal afgiften overvæltes på virksomhederne i de branchegrupper, som arbejdsskadeerstatningerne vedrører.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at denne struktur giver et vist økonomisk incitament til at mindske risikoen for erhvervssygdomme og arbejdsulykker for på denne
måde at undgå de stigende omkostninger forårsaget af afgiften.
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2013.
LFnr.
81
Fremsat
16/11 2012
Indhold
Lovnr.
1394
afgift af lønsum m.v., afskrivningsloven og forskellige andre love
Ophævelse af andelsbeskatningen, forhøjelse af
visse lønsumsafgiftssatser, nedsættelse af afskrivningssatsen for store vindmøller, inddragelse af
CO2-kvoter under CFC-beskatningen, forhøjelse af
afgiften af kaskoforsikringer for lystfartøjer m.v.
49
Dato
23/12 2012
§ 3 Afskrivningsloven
§ 6 Fondsbeskatningsloven
§ 8 Lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto
§ 9 Lov om investeringsfonds
§ 11 Ligningsloven
§ 13 Personskatteloven
§ 14 Tonnageskatteloven
§ 17 Lov om afgift af lystfartøjsforsikringer
Resumé
Lovforslaget indeholder tre forslag til sanering af erhvervsstøtte: 1) Den gunstige andelsbeskatning foreslås ophævet. 2) Lønsumsafgiftssatsen for lotterier, sundhedsydelser, fagforeninger, personbefordring, aviser m.v. foreslås forhøjet med 1,04 procentpoint. 3) Afskrivningssatsen for investeringer i vindmøller med en kapacitet over 1 MW foreslås sat
ned fra 25 pct. årligt til 15 pct. årligt, således at afskrivningssatsen for disse møller kommer til at svare til afskrivningssatsen for andre driftsmidler med lang levetid. [Skatteministeren har efter fremsættelsen af lovforslaget oplyst, at det element i lovforslaget, som
omhandler andelsbeskatningen, vil blive trukket tilbage. Der ventes ændringsforslag herom].
Udover sanering af erhvervsstøtten indeholder lovforslaget et forslag om at inddrage
CO2-kvoter under CFC-beskatningen (Controlled Foreign Companies). CO2-kvoter har den
særlige egenskab, at de kan handles på børser eller gennem handelsselskaber ligesom
almindelige værdipapirer, der i dag indgår i CFC-beskatningsgrundlaget.
Desuden indeholder lovforslaget et forslag om at forhøje den gældende afgift af kaskoforsikringer vedrørende lystfartøjer for at tilvejebringe et provenu på 30 mio. kr. årligt til at
finansiere udgifterne til driften af de maritime radiobaserede nød-, il- og sikkerhedstjenester i Danmark.
Herudover indeholder lovforslaget en række tekniske justeringer i skattelovgivningen.
Loven træder i kraft den 1. januar 2013.
50
LFnr.
82
Fremsat
16/11 2012
Indhold
Lov om ophævelse af fedtafgiftsloven og om ændring af lov om afgift af elektricitet, ligningsloven,
personskatteloven med flere love
Ophævelse af fedtafgiftsloven, nedsættelse af
elvarmeafgiften, lempeligere beskatning af udenlandsk indkomst, forhøjelse af bundskatten og
nedsættelse af personfradraget m.v. – Afgifts- og
konkurrencepakken
51
Lovnr.
1395
Dato
23/12 2012
Resumé
Lovforslaget indeholder følgende elementer:
- Afgiften på elvarme lempes, så den svarer til de øvrige energiafgifter.
- Fedtafgiften afskaffes og den planlagte udvidelse af sukkerafgiften annulleres.
- Beskatningen af fuldt skattepligtiges udenlandske arbejdsindkomst føres tilbage til de
tidligere regler. Dermed vil personer, der er fuldt skattepligtige i Danmark, også fremadrettet få et nedslag i skatten på lønindkomst erhvervet under ophold i udlandet i
mindst 6 måneder.
- Personfradraget sænkes med 900 kr. (700 kr. for børn og unge under 18 år) og bundskatten forhøjes med 0,19 pct.-point og tilsvarende forhøjes det skrå skatteloft for personlig indkomst fra 51,5 pct. til 51,7 pct. Formålet er at finansiere afgifts- og skattelempelserne fuldt ud.
- Herudover foreslås en mindre justering af den generelle kompensationsordning, der
blev indført ved Forårspakke 2.0.
Forslaget udmønter aftale om en Afgifts- og konkurrencepakke indgået den 10. november
2012 mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF) og Enhedslisten
som led i Finanslovsaftalen for 2013.
LFnr.
83
Fremsat
16/11 2012
Indhold
Lovnr.
Lov om ændring af lov om registrering af køretøjer 1396
og registreringsafgiftsloven
Betaling for registrering af køretøjer og justering
af godtgørelsen af registreringsafgift ved eksport
af køretøjer
52
Dato
23/12 2012
Resumé
Lovforslaget afskaffer ordningen, hvorefter staten yder en godtgørelse til synsvirksomheder for at registrere køretøjer i Køretøjsregisteret og håndtere nummerplader. Baggrunden er, at ordningen er vanskelig at administrere for synsvirksomhederne og for SKAT.
Samtidig indføres en ny betaling på henholdsvis 200 kr., 100 kr. og 60 kr. på SKATs ekspeditioner ved indregistrering, omregistrering og afmelding af køretøjer.
Endvidere justeres mindstegrænsen for reduktionen på 15 pct. i den godtgørelse af registreringsafgift, der udbetales ved udførsel af brugte biler og motorcykler. Mindstegrænsen foreslås justeret i overensstemmelse med den almindelige prisudvikling siden 2008,
hvor mindstegrænsen blev fastsat.
Loven træder i kraft den 1. januar 2013.
LFnr.
86
Fremsat
20/11 2012
Af klima-,
energiog
bygningsministeren
Martin Lidegaard
Indhold
Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven
Støtte til solcelleanlæg og øvrige små vedvarende
energianlæg m.v.
53
Lovnr.
1390
Dato
23/12 2012
§ 1 Lov om fremme af vedvarende energi
§ 4 Ligningsloven
§ 5 Lov nr. 576 af 18/6 2012
Resumé
Lovforslaget tilpasser støtten til solcelleanlæg og andre små vedvarende energianlæg til
den markedsmæssige udvikling og medvirker samtidig til, at de økonomiske vilkår for forskellige typer anlæg bliver mere ensartede.
Der indføres en overgangsordning på 20 år for dem, der har investeret i et solcelleanlæg
eller et andet lille vedvarende energi anlæg inden lovforslagets fremsættelse.
Lovforslaget udmønter en politisk aftale af 15. november 2012 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om strategi for solcelleanlæg og øvrige små
vedvarende energi (VE)-anlæg.
Indhold i punktform
1) Ny støtte til solcelleanlæg og mindre VE-anlæg
2) Ophør af privates mulighed for at anvende de erhvervsmæssige skattefradragsregler
for nye solcelleanlæg og mindre VE-anlæg. For nye anlæg, der benytter de skatteregler, der gælder for erhvervsdrivende, og hvor anlægget tillige forsyner den private del
af ejendommen med el, værdisættes leveringen af el til den private del til forbrugerprisen
3) Ophør af mulighed for at elafgiftsfritage nye solcelleanlæg og mindre VE-anlæg i forhold til årsbaseret nettoafregning
3) 20-årig overgangsordning for eksisterende små solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg.
Endvidere erstattes muligheden for "årsbaseret nettoafregning" med "timebaseret
nettoafregning" for så vidt angår fritagelse for betaling af offentlige forpligtelser (PSOforpligtelser) af nye regler, som vil træde i kraft samtidig med fremsættelsen. Disse
regler fremgår af bekendtgørelse nr. 1068 af 16/11 2012 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet
Henvist til behandling i Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
54
LFnr.
108
Fremsat
18/12 2012
Indhold
Lovnr.
Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov 70
om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Forsyningssikkerhedsafgift på fossile brændsler og
afgiftslempelse for procesenergi
55
Dato
30/1 2013
Resumé
Med lovforslaget indføres en forsyningssikkerhedsafgift på de fossile brændsler i energiafgiftslovene.
Forsyningssikkerhedsafgiften på de fossile brændsler indeholder to elementer, henholdsvis en stigning i energiafgifterne på de fossile brændsler til rumvarme samt en afgiftslempelse for det private erhvervsliv (momsregistrerede virksomheder).
Stigningerne i energiafgifterne på de fossile brændsler til rumvarme foreslås at gælde for
både husholdninger og erhverv. De gennemføres ved at forhøje afgiftssatserne i energiafgiftslovene på de fossile brændsler (gas-, kul- og mineralolieafgiftslovene).
Lempelsen af afgiftsbelastningen for det private erhvervsliv foreslås gennemført ved en
reduktion af energiafgifterne på brændsler og elektricitet til procesformål. Lempelsen skal
bidrage til at sikre konkurrenceevnen for dansk erhvervsliv.
Loven skal træde i kraft den 1. februar 2013.
Henvist til Skatteudvalget
LFnr.
130
Fremsat
30/1 2013
Indhold
Lov om ændring af udlændingeloven, kildeskatteloven og integrationsloven
Adgang for asylansøgere til at arbejde og bo uden
for asylcentre m.v. samt overdragelse af en del af
politiets sagsbehandling i den indledende fase af
asylprocessen til Udlændingestyrelsen
56
Lovnr.
430
Dato
1/5 2013
§ 1 Udlændingeloven
§ 3 Integrationsloven
§ 4 Ikrafttræden
§ 5 Færøerne og Grønland
Resumé
Lovforslaget har til formål at gennemføre den asylaftale, som blev indgået i september
2012 mellem regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance. Lovforslaget giver mulighed for,
at asylansøgere under visse betingelser får mulighed for at tage arbejde og flytte uden for
asylcentret, bl.a. hvis den pågældende samarbejder med myndighederne om oplysning af
sin asylsag og – ved afslag på asyl – frivillig hjemrejse. Personer, der har begået kriminalitet, er ikke er omfattet af ordningen om at arbejde og bo uden for asylcentrene. Derudover ændres det eksisterende tilbud til børnefamilier om en selvstændig bolig (også betegnet som en ”særlig bolig”), når familien har opholdt sig i asylsystemet i 18 måneder
efter endeligt afslag på asyl, således at de får tilbuddet allerede 12 måneder efter endeligt
afslag på asyl. Indsatsen for afviste asylansøgere udvides med tilbud om rådgivning, støtte
og hjælp til hjemrejsen og en mere målrettet anvendelse af de motivationsfremmende
foranstaltninger over for de asylansøgere, der ikke udrejser frivilligt.
Indhold (inden for skatteretten) i punktform
1) Asylansøgere, som ikke har fået opholdstilladelse, og som derfor ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, beskattes, jf. KSL § 2, stk. 5, med en bruttoskat på 30 pct. af lønindkomst, som erhverves i Danmark, jf. KSL § 48 B.
2) Personkredsen skal betale arbejdsmarkedsbidrag.
3) Personkredsen kan ikke vælge at blive beskattet efter de almindelige regler på linje
med arbejdsudlejede personer, visse udenlandske søfolk og visse personer, som arbejder i kulbrintesektoren
Henvist til Udvalget for Udlændinge og Integrationspolitik
LFnr.
212
Fremsat
24/4 2013
Indhold
Lov om ændring af skatteforvaltningsloven og
forskellige andre love.
Ny klagestruktur på skatteområdet og ændringer
som følge af idriftsættelsen af Ét Fælles Inddrivelsessystem m.v.
57
Lovnr.
649
Dato
12/6 2013
§ 1 Skatteforvaltningsloven
§ 2 Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
§ 4 Konkursskatteloven
§ 6 Lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister
§ 8 Lov nr. 1504 af 27/12 2009
§ 11 Lov nr. 848 af 1/7 2010
§ 12 Lov om statsgaranterede studielån
§ 14 Lov nr. 516 af 7/6 2006
§ 15 Lov nr. 1336 af 19/12 2008
Resumé
Forslaget ændrer klagestrukturen på Skatteministeriets område på følgende områder:
I dag kan afgørelser på personskatte-, vurderings- og motorområderne påklages til henholdsvis skatte-, vurderings- og motorankenævnene. Afgørelserne fra disse ankenævn kan
herefter påklages til Landsskatteretten. Forslaget går ud på, at såvel Landsskatteretten
som ankenævnene bevares, men uden klageadgang fra et ankenævn til Landsskatteretten.
Som udgangspunkt vil de sager, som hidtil har kunnet påklages til ankenævnene, skulle
behandles af ankenævnene. Principielle sager skal dog behandles af Landsskatteretten.
Tilsvarende skal visse sager, som hænger sammen med en sag, som allerede behandles af
Landsskatteretten, behandles af denne. Hvis en sag visiteres til et skatte- eller vurderingsankenævn, kan klageren vælge, at sagen i stedet skal behandles af Landsskatteretten.
Sager, som hidtil har været behandlet i Landsskatteretten som første klageinstans, vil
fortsat skulle behandles af denne. Dette gælder dog ikke for sager, som hidtil har været
afgjort af Landsskatterettens sekretariat. Der vil stadig efter forslaget være mulighed for
domstolsprøvelse af afgørelserne fra klagemyndighederne.
Læge og eksterne medlemmers deltagelse i afgørelser opretholdes uændret. Der oprettes
et fælles sekretariat, der skal betjene såvel Landsskatteretten som ankenævnene, og som
skal ligge hos en nyoprettet myndighed, skatteankeforvaltningen. Lovforslaget ændrer
ikke på kredsinddelingen og antallet af medlemmer i forhold til ankenævnene. Det fremgår dog, at det er tanken ved regulering gennem bekendtgørelse at bringe disse forhold i
bedre overensstemmelse med den nye klagestruktur og sagstilgangen til ankenævnene.
Efter forslaget skal der betales et klagegebyr på 300 kr. i alle klagesager, bortset fra inddrivelses- og aktindsigtssager. Der ændres ikke på adgangen til omkostningsgodtgørelse.
Som konsekvens af ændringen af klagestrukturen bliver der dog tale om en mindre udvidelse af området for omkostningsgodtgørelse.
58
Den nye klagestruktur skal træde i kraft den 1. januar 2014
Lovforslaget indeholder desuden nogle ændringer som følge af idriftsættelsen af Ét Fælles
Inddrivelsessystem (EFI) og rettelse af en fejl i en lovændring fra 2012 på ejendomsvurderingsområdet, som skal træde i kraft den 1. juli 2013.
Indhold i punktform
1) Fjernelse af muligheden for at få en klage på skatteområdet behandlet ved to administrative klageinstanser
2) Læge og eksterne medlemmers deltagelse i afgørelser opretholdes
3) Sager, som hidtil har kunnet påklages til ankenævnene, behandles af ankenævnene
4) Visse sager, som hænger sammen med en sag, som allerede behandles af Landsskatteretten, skal behandles af denne
5) En sag, som visiteres til et skatte- eller vurderingsankenævn, kan klageren vælge at få
behandlet af Landsskatteretten
6) Fælles sekretariatsbetjening for skatteankenævn og Landsskatteretten (skatteankeforvaltningen)
7) Klagegebyr i alle klagesager, bortset fra inddrivelses- og aktindsigtssager på 300 kr.
(2013)
8) Sager, som før har været behandlet hos vurderings- eller motorankenævnene bliver
omfattet af omkostningsgodtgørelse
LFnr.
216
Fremsat
17/5 2013
Indhold
Lov om ændring af ligningsloven og kildeskatteloven
Genindførelse og udvidelse af BoligJobordningen
og udvidelse af ordningen om skattekreditter for
forsknings- og udviklingsaktiviteter
59
Lovnr.
791
Dato
28/6 2013
§ 1 Ligningsloven
Resumé
Lovforslaget udmønter følgende elementer fra delaftalen om Vækstplan DK indgået af
regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
den 21. april 2013:
BoligJobordningen om fradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelser i hjemmet genindføres med virkning for 2013 og 2014 i uændret form, idet ordningen dog udvides, så
der fra den 22. april 2013 til udgangen af 2014 også kan opnås fradrag vedrørende fritidsboliger, der er omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Der kan i alt opnås fradrag på op til
15.000 kr. årligt pr. person for fradragsberettigede ydelser i hjemmet og/eller i en fritidsbolig.
Ordningen om skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter udvides fra 2015, så
loftet over den årlige udbetaling af skattekredit til den enkelte virksomhed forhøjes fra
skatteværdien af underskud på 5 mio. kr. til skatteværdien af underskud på 25 mio. kr. fra
disse aktiviteter. Virksomhederne får dermed forbedret mulighederne for at gennemføre
aktiviteter relateret til forskning og udvikling, som understøtter vækst og innovation.
Indhold i punktform
1) Genindførelse af BoligJobordningen for helårsboliger
2) Udvidelse af BoligJobordningen med fritidsboliger
3) Udvidelse af ordningen om muligheden for skattekredit for forsknings- og udviklingsaktiviteter (loftet hæves fra 25 % af 5 mio. kr. til skatteværdien af underskud på 25
mio. kr. fra og med indkomståret 2015)
Betænkning den 19/6 2013
LFnr.
217
Fremsat
17/5 2013
Indhold
Lovnr.
Lov om ophævelse af lov om afgift af mineralvand 789
m.v. og om ændring af øl- og vinafgiftsloven og
Nedsættelse og senere ophævelse af sodavandsafgiften, nedsættelse af ølafgiften, afskaffelse af
den vægtbaserede emballageafgift, øget momsfradrag på hotelovernatninger, samt midlertidig
forhøjelse af reparationsgrænsen for totalskadede
køretøjer m.v.
60
Dato
28/6 2013
§ 4 Momsloven
§ 6 Konkursloven
§ 7 Lov nr. 431 af 16/5 2012
§ 9 Lov nr. 924 af 18/9 2012
§ 10 Lov om afgift af mineralvand (ophæves)
§ 12 Overgangsregler
Resumé
Lovforslaget indebærer følgende ændringer: a) Sodavandsafgiften afskaffes med halv
virkning fra 1. juli 2013 og med fuld virkning fra 2014, og ølafgiften reduceres med 15 pct.
fra 1. juli 2013. b) Den vægtbaserede emballageafgift afskaffes fra 1. januar 2015. c)
Momsfradraget for hotelovernatninger øges fra 1. januar 2014 fra de gældende 50 pct. til
75 pct. d)Reparationsgrænsen for totalskadede biler forhøjes midlertidigt fra de nuværende 65 pct. til 75 pct. med virkning i 2014 og 2015.
Lovforslaget er en udmøntning af nogle af elementerne fra delaftalen om Vækstplan DK
indgået af Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og det Konservative Folkeparti den 21. april 2013.
Indhold i punktform
1) Afskaffelse af sodavandsafgiften (halvdelen fra 1/7 2013 og resten fra 1/1 2014)
2) Nedsættelse af ølafgiften (reduceres med 15 % fra 1/7 2013)
3) Afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift (fra 1/1 2015)
4) Større momsfradrag ved hotelovernatninger (fra 50 % til 75 % fra 1/1 2014)
5) Midlertidig forhøjelse af reparationsgrænsen for totalskadede af biler (fra 50 % til 75
% i 2014 og 2015)
61
LFnr.
218
Fremsat
17/5 2013
Indhold
Lovnr.
792
afgift af lønsum m.v., kulbrinteskatteloven og
Aftaler om vækstplan DK m.v.– nedsættelse af
skattesatsen for selskaber, forhøjelse af lønsumsafgiften for finansielle virksomheder og fastholdelse af selskabsskattesatsen for kulbrinteindkomst
m.v.
62
Dato
28/6 2013
§ 3 Boafgiftsloven
§ 7 Ligningsloven
§ 10 Lov nr. 922 af 18/9 2012
§ 11 Lov nr. 1354 af 21/12 2012
Resumé
Lovforslaget indeholder følgende elementer fra Aftale om en Vækstplan indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti den 24. april 2013:
•
Nedsættelse af selskabsskattesatsen og satsen i virksomhedsordningen.
Satsen på 25 pct. nedsættes gradvist til 24,5 pct. i 2014, 23,5 pct. i 2015 og 22 pct. i 2016
og efterfølgende år.
•
Fastholdelse af selskabsskattesatsen for kulbrinteskattepligtige på 25 pct. via en tillægsselskabsskat, der neutraliserer den generelle nedsættelse af selskabsskattesatsen.
•
Forhøjelse af lønsumsafgiften for finansielle virksomheder for at neutralisere nedsættelsen af selskabsskattesatsen. Forhøjelsen modsvarer den lavere selskabsskattebetaling for sektoren under et. Frem mod 2020 medfører det en yderligere stigning i satsen på 3 procentpoint.
•
Lempelse af reglerne for forskere og nøglemedarbejdere.
Med forslaget fjernes en begrænsning for anvendelse af den særlige skatteordning, når
man efter et ophold i udlandet ønsker at vende tilbage til den danske virksomhed, hvor
man tidligere var ansat.
•
Den særlige rabatordning for kapitalpensioner m.v. forlænges med ét år til 2014.
Dermed gælder de reducerede afgiftssatser for 2013 også i 2014. Rabatten er som hovedregel 2,7 procentpoint.
•
Nedsættelse af rentesatsen ved indefrysning af bo- og gaveafgift fra minimum 6 pct.
til 3 pct. Der kan efter gældende regler ydes henstand i form af indefrysning af bo- og
gaveafgift i indtil 15 år. Med forslaget vil indefrysning fortsat kunne ske i indtil 15 år,
men til en lavere rente svarende til diskontoen plus 1 pct., dog minimum 3 pct.
63
•
Selvstændige og medarbejdende ægtefæller får mulighed for at fradrage præmiebetalinger til syge- og arbejdsskadeforsikringer som et ligningsmæssigt fradrag i lighed
med det, der gælder for selvstændiges indbetalinger til personligt medlemskab af en
A-kasse.
•
Herudover indeholder lovforslaget et element om udvidet fradragsret for efterfølgende aktietab i personers exitskat.
Det foreslås, at der i alle tilfælde tages højde for tab, der beror på, at afståelsessummen
er lavere end aktiernes værdi på fraflytningstidspunktet. Dette forslag er ikke en del af
Aftale om en Vækstplan.
Indhold i punktform
1) Gradvis nedsættelse af selskabsskattesatsen og virksomhedsskatten fra 25 % til 22 %
2) Fastholdelse af selskabsskattesatsen for kulbrintevirksomhed
3) Neutralisering af selskabsskattenedsættelsen for den finansielle sektor ved forhøjelse
af lønsumsafgiften
4) Lempelse af reglerne for forskere og nøglemedarbejdere
5) Forlængelse af rabat på afgift ved omlægning af eksisterende kapitalpensioner til
2014
6) Nedsættelse af rentesatsen ved indefrysning af bo- og gaveafgift
7) Fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring
8) Fradrag for efterfølgende aktietab i personers exitskat
Betænkning den 19/6 2013.
LFnr.
219
Fremsat
17/5 2013
Indhold
Lovnr.
Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven,
903
lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,
lov om afgift af elektricitet, momsloven og forskellige andre love
Nedsættelse af afgifter på el til erhverv, bortfald
af CO2-afgift af el for erhverv, nedsættelse af
energiafgifter på brændsler til proces, ændret
lagerprincip ved deponering af farligt affald, lempelse af momskredittider samt supplerende støtte
til eksisterende industrielle kraft-varme-værker
64
Dato
4/7 2013
§ 1 Affalds- og råstofafgiftsloven
§ 3 Elektricitetsafgiftsloven
§ 7 Momsloven
§ 9 Lov nr. 1353 af 21/12 2012
§ 10 Lov nr. 527 af 12/6 2009
§ 11 Lov nr. 276 af 18/6 2012
Resumé
Lovforslaget indeholder følgende elementer fra Aftale om en Vækstplan indgået af regeringen, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti den 24. april 2013:
•
Energiafgifterne på brændsler til proces nedbringes til EUs minimumsafgifter fra 2015.
•
De samlede lempelser vedr. el til proces fører til, at der alene skal betales EUs minimumsafgift af el til proces fra 2014.
•
Virksomhedernes betaling af energispareafgiften (CO2- afgift) på elektricitet afskaffes.
•
Virksomhedernes betaling af eldistributionsbidraget bortfalder.
•
Den økonomiske belastning for bl.a. shreddervirksomhederne lempes ved at ændre
bestemmelserne for, hvordan godtgørelsen opgøres, når der sker fraførsel af deponeret farligt affald.
•
For at styrke likviditeten for mindre virksomheder udvides definitionen af små virksomheder i momsloven og dermed forhøje grænsen for, hvornår der kan foretages
halvårlig afregning af moms. Grænsen foreslås forhøjet fra 1 mio. kr. i samlet årlig
momspligtig leverance til 5 mio. kr.
•
For at forbedre likviditeten for små og mellemstore virksomheder forlænges fristen
for angivelse og betaling af moms for virksomheder, der afregner moms kvartalsvis.
•
Ligeledes for at forbedre likviditeten overgår virksomheder, der har en årlig momspligtig omsætning mellem 15 og 50 mio. kr., fra månedlig til kvartalsvis afregning af
moms.
•
Der indføres et yderligere tilskud til industriel kraftvarme.
65
Forslaget indeholder desuden et punkt fra delaftalen om Vækstplan DK indgået af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti den 21.
april 2013:
•
Afgiftslempelser på procesenergi fremrykkes, så den fulde lempelse opnås i 2014.
Indhold i punktform
1) Lempelse af virksomhedernes afgift på brændsler, herunder fremrykning af afgiftslempelser for procesenergi
2) Lempelse af virksomhedernes afgift på el anvendt til proces, herunder fremrykning af
afgiftslempelser for procesenergi
3) Bortfald af energispareafgiften for el for erhverv efter CO2-afgifsloven
4) Nedsættelse af elafgift for erhverv (eldistributionsbidraget)
5) Lempelse ved deponering af farligt affald
6) Forhøjelse af grænsen for halvårlig afregning af moms
7) Forhøjelse af betalingsfristen for virksomheder, der afregner moms kvartalsvis
8) Forhøjelse af grænsen for kvartalsvis afregning af moms
9) Supplerede støtte til eksisterende industrielle kraftvarmeværker
3
LFnr.
4
66
Oversigt over lovforslag og ændringslove i folketingsåret
2013-2014
Fremsat
2/10 2013
Indhold
Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love
Skattefri omstrukturering med deltagelse af selskaber hjemmehørende i EØS-lande, skattefri
sammenlægning af vandforsyninger og nedslag i
ejendomsværdiskatten m.v.
Lovnr.
1347
Dato
3/12 2013
1637
26/12 2013
§ 4 Ejendomsværdiskatteloven
§ 5 Ligningsloven
§ 6 Lov nr. 600 af 12/6 2013
47
30/10 2013
Lov om ændring af ligningsloven, momsloven, lov
om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs
forordning om toldmyndighedernes indgriben
over for varer, der mistænkes for at krænke visse
intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de
foranstaltninger, som skal træffes over for varer,
der krænker sådanne rettigheder, selskabsskatteloven og forskellige andre love.
Gennemførelse af EU-direktiv nr. 2013/43/EU,
supplerende regler om administration af EUforordning nr. 608/2013, præcisering af regler om
virksomheders fradrag for udgifter til bestikkelse,
justering af den subjektive skattepligt for erhvervsdrivende foreninger m.v., værnsregel imod
unaturlig lageropbygning af tobaksvarer, lovteknisk justering af udligningsafgiften for varebiler,
m.v.
§ 1 Ligningsloven
§ 2 Momsloven
§ 3 Lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndigheders indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder,
og om foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der
krænker sådanne rettigheder
§ 4 Konkursloven
§ 7 Tinglysningsafgiftsloven
§ 8 Lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.
§ 9 Lov nr. 947 af 20/12 1999
§ 10 Lov nr. 1383 af 28/12 2011
§ 11 Lov nr. 924 af 18/9 2012
LFnr.
48
Fremsat
31/10 2013
Indhold
Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige og kildeskatteloven
Effektivisering af inddrivelsen af forsyningsvirksomheders krav gennem adgang til skyldners personnummer og henstand med indregnet restskat
m.v.
67
Lovnr.
1499
Dato
18/12 2013
1500
18/12 2013
1634
26/12 2013
Lov om ændring af kulbrinteskatteloven, lov om
1636
ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding og lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat
Harmonisering af beskatningen af kulbrinteindvinding m.v.
26/12 2013
§ 1 Lov nr. 1333 af 19/12 2008 om inddrivelse af gæld til det
offentlige
60
6/11 2013
Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven, kildeskatteloven
og arbejdsmarkedsbidragsloven
Forrentning af negativ institutskat, etablering af
en godkendelsesordning for ikkefradragsberettigede pensionsindbetalinger og
tilbagebetaling m.v. af ikke-fradragsberettigede
indbetalinger til ratepension i indbetalingsåret
m.v.
§ 4 Arbejdsmarkedsbidragsloven
67
13/11 2013
Lov om ændring af skattekontrolloven og forskellige andre love
Indberetning og automatisk udveksling af skatterelevante oplysninger om finansielle konti samt
ophævelse af bagatelgrænser for ind- og udbetalinger m.v.
§ 3 Kuldioxidafgiftsloven
§ 4 Lov nr. 56 af 29/1 2012
§ 9 Lov om afgift af bekæmpelsesmidler
§ 13 Toldloven
§ 14 Lov om afgift af ledningsført vand
79
20/11 2013
§ 3 Lov om etablering og benyttelse af rørledning til transport
af råolie og kondensat
LFnr.
80
Fremsat
20/11 2013
68
Indhold
Lovnr.
Lov om ændring af lov om vurdering af landets
1635
faste ejendomme og tinglysningsafgiftsloven
Vurderingerne i 2013-2015 og tinglysningsafgift af
handelsprisen
Dato
26/12 2013
81
20/11 2013
Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven,
selskabsskatteloven, kildeskatteloven og aktieavancebeskatningsloven
Indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i
forbindelse med kontante udligningssummer
91
4/12 2013
Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven
Henstand med exitskat ved selskabers overførsel
af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land
95
5/12 2013
Tilpasning af procenttillæg og reduceret markedsrente til ny referencerente m.v.
103
20/12 2013
Forslag til lov om ændring af ligningsloven, momsloven og forskellige andre love
Fremrykning af skatte- og afgiftslempelser og
forhøjelse af beskæftigelsesfradrag m.v.
§ 1 Ligningsloven
§ 2 Momsloven
§ 3 Elafgiftsloven
§ 4 Naturgas- og bygasloven
§ 7 Lov nr. 789 af 28/6 2013
§ 8 Lov nr. 791 af 28/6 2013
§ 9 Lov nr. 792 af 28/6 2013
§ 10 Lov nr. 903 af 4/6 2013
§ 12 Særlig bestemmelse for Aarhus og Vallensbæk kommune
1562
21/12 2013
3.1
69
Gennemgang af udvalgte lovforslag og ændringslove –
folketingsåret 2013-2014
LFnr.
4
Fremsat
2/10 2013
Indhold
Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love
Skattefri omstrukturering med deltagelse af selskaber hjemmehørende i EØS-lande, skattefri
sammenlægning af vandforsyninger og nedslag i
ejendomsværdiskatten m.v.
Lovnr.
1347
Dato
3/12 2013
§ 4 Ejendomsværdiskatteloven
§ 5 Ligningsloven
§ 6 Lov nr. 600 af 12/6 2013
Resumé
Lovforslaget består af flere elementer, bl.a.:
•
Selskaber i EØS-lande, der ikke samtidig er medlemmer af EU, får samme adgang til at
deltage i skattefri fusioner, spaltninger og tilførsler af aktiver som selskaber i

EU-lande. Det foreslås også, at der indføres adgang til skattefri virksomhedsomdannelse til selskaber i sådanne EØS-lande.
•
Ejendomsværdiskatteloven ændres således, at nedslagsreglerne for folkepensionister
også kommer til at gælde for personer med bopæl uden for Danmark.
De nævnte ændringer gennemføres for at bringe de eksisterende regler i overensstemmelse med EU-retten.
Desuden indføres der med lovforslaget adgang til at foretage skattefri sammenlægninger
af skattepligtige og skattefri vandforsyninger, og Energinet.dk gives mulighed for skattefrit at tilføre aktiver ved overdragelse af virksomhed til et datterselskab, der er omfattet
af fuld selskabsskattepligt til Danmark.
Indhold i punktform
1) Udvidelse af anvendelsesområdet for skattefri fusion, spaltning og tilførsel af aktiver,
hvorefter selskaber i EØS-lande, der ikke samtidig er medlemmer af EU, får samme
adgang til at deltage i som selskaber i EU-lande
2) Indførelse af adgang til skattefri virksomhedsomdannelse til selskaber i EØS-lande
3) Ændring af EVS, så nedslagsreglerne for folkepensionister også kommer til at gælde
for personer med bopæl uden for Danmark
4) Indførelse af adgang til skattefri sammenlægninger af skattepligtige og skattefrie
vandforsyninger
70
5) Indførelse af mulighed for at Energinet.dk skattefrit kan tilføre aktiver ved overdragelse af virksomhed til et datterselskab, der er omfattet af fuld selskabsskattepligt til
Danmark
LFnr.
47
Fremsat
30/10 2013
Indhold
Lov om ændring af ligningsloven, momsloven, lov
om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs
forordning om toldmyndighedernes indgriben
over for varer, der mistænkes for at krænke visse
intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de
foranstaltninger, som skal træffes over for varer,
der krænker sådanne rettigheder, selskabsskatteloven og forskellige andre love.
Gennemførelse af EU-direktiv nr. 2013/43/EU,
supplerende regler om administration af EUforordning nr. 608/2013, præcisering af regler om
virksomheders fradrag for udgifter til bestikkelse,
justering af den subjektive skattepligt for erhvervsdrivende foreninger m.v., værnsregel imod
unaturlig lageropbygning af tobaksvarer, lovteknisk justering af udligningsafgiften for varebiler,
m.v.
71
Lovnr.
1637
Dato
26/12 2013
§ 1 Ligningsloven
§ 2 Momsloven
§ 3 Lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndigheders indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder,
og om foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der
krænker sådanne rettigheder
§ 4 Konkursloven
§ 8 Lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.
§ 9 Lov nr. 947 af 20/12 1999
§ 10 Lov nr. 1383 af 28/12 2011
§ 11 Lov nr. 924 af 18/9 2012
Resumé
Lovforslaget indeholder bl.a. følgende:
• En præcisering, således at virksomheder, der er skattepligtige her i landet, under ingen
omstændigheder vil kunne fradrage udgifter til bestikkelse.
• Udvidet brug af ordningen for omvendt betalingspligt på forskellige former for elektronik med henblik på at hindre momskarusselsvig.
• Tilretning af bestemmelser i varemærkeforfalskningsloven, der skal styrke og præcisere
reglerne om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.
• En justering af reglerne vedrørende subjektiv skattepligt for visse erhvervsdrivende selskaber og foreninger m.v.
• En værnsregel mod unaturlig lageropbygning af tobaksvarer i perioden, inden tobaksafgiften stiger den 1. januar 2014.
72
Indhold i punktform
1. Ændring/præcisering af bestemmelsen i LL § 8 D, hvorefter bestikkelse ikke kan fradrages – heller ikke, hvor bestikkelsen er foregået i et land, hvor bestikkelse er lovlig
2. Omvendt betalingspligt for moms ved handel med mobiltelefoner og bærbare computere mv. for at undgå momskarruselsvig
3. Ændrede regler (EU-forordning) for indgriben over for varemærkeforfalskede og piratkopierede varer gående ud på tidlig obligatorisk indgriben og indførelse af en særlig og forenklet procedure for ”småforsendelser”, som kan tilintetgøres, hvis der foreligger en generel anmodning herom
4. Korrektion af henvisningsfejl i bestemmelsen om afgiftsfri tinglysning for så vidt angår
underpant i et ejerpantebrev i tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 7
5. Konsekvensændringer i konkursloven og opkrævningsloven som følge af ophævelse af
mineralvandsafgiftsloven
6. Justering af den subjektive skattepligt efter SEL § 1, stk. 1, nr. 2 for erhvervsdrivende
foreninger mv., omfattet af § 3 i lov om erhvervsdrivende virksomheder, hvorefter
kun SMBAér omfattes af den fulde skattepligt efter selskabsskattelovens almindelige
regler og alene beskatning af erhvervsmæssig indkomst
7. Ændringer i tobaksafgiftsloven, så der ikke sker væsentlige lageropbygninger hos grossister og detailhandlere ved afgiftsforhøjelse pr. 1/1 2014
8. Fejlrettelse af udligningsafgiftssatsen for varebiler, så den korrekte reguleringssats på
1,8 % for årene 2014 og 2015 indsættes i loven
LFnr.
48
Fremsat
31/10 2013
Indhold
Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige og kildeskatteloven
Effektivisering af inddrivelsen af forsyningsvirksomheders krav gennem adgang til skyldners personnummer og henstand med indregnet restskat
m.v.
73
Lovnr.
1499
Dato
18/12 2103
§ 1 Lov nr. 1333 af 19/12 2008 om inddrivelse af gæld til det
offentlige
Resumé
Med lovforslaget får kommunalt ejede forsyningsvirksomheder mulighed for at få oplyst
en skyldners personnummer fra Det Centrale Personregister, så forsyningsvirksomheden
kan medsende skyldnerens personnummer, når fordringen sendes til inddrivelse hos
SKAT. Det vil effektivisere inddrivelsen af forsyningsvirksomheders krav mod skyldnere.
Med lovforslaget bliver der også skabt hjemmel til, at skatteydere med lav indkomst kan
få henstand med betaling af restskat, hvis det vurderes, at skatteyderens rådighedsbeløb
ikke vil være tilstrækkeligt, såfremt restskatten indregnes. Det sikrer, at personer med lav
indkomst ikke får reduceret et i forvejen lavt rådighedsbeløb, når restskatten indregnes.
Restskatten vil således skulle betales på et senere tidspunkt.
Det er foreslået, at ændringsloven skal træde i kraft den 1. januar 2014.
Indhold i punktform
1) Implementering af hjemmel til, at kommunalt ejende forsyningsvirksomheder kan få
udleveret en skyldners cpr-nummer til brug ved overdragelse af fordringer til inddrivelse hos SKAT
2) Implementering af hjemmel i KSL § 89, stk. 2, som går ud på, at personer med lavt rådighedsbeløb og personer på kontanthjælp, kan få henstand med indregnet restskat
LFnr.
60
Fremsat
6/11 2013
Indhold
Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven, kildeskatteloven
og arbejdsmarkedsbidragsloven
Forrentning af negativ institutskat, etablering af
en godkendelsesordning for ikkefradragsberettigede pensionsindbetalinger og
tilbagebetaling m.v. af ikke-fradragsberettigede
indbetalinger til ratepension i indbetalingsåret
m.v.
74
Lovnr.
1500
Dato
18/12 2013
§ 4 Arbejdsmarkedsbidragsloven
Resumé
Lovforslaget har til formål at understøtte pensionsopsparernes mulighed for at skifte
gennemsnitsrenteprodukter ud med markedsrenteprodukter m.v.
Forslaget går ud på at give pensionsinstitutterne mulighed for at få forrentet den uudnyttede negative skat, der skyldes udlodning af omtegningsbonus til pensionsopsparerne.
Lovforslaget går endvidere ud på at give pensionsopsparere mulighed for allerede i forbindelse med indbetalingen til en pensionsordning at få en afgørelse af SKAT om, at indbetalingerne ikke har været fradrags- eller bortseelsesberettigede ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Med ordningen minimeres de besværligheder for både pensionsopsparerne og SKAT, der kan opstå, hvis den manglende fradrags- eller bortseelsesret
først skal dokumenteres på udbetalingstidspunktet.
Endelig foreslås det at indføre mulighed for, at indbetalinger til ratepension og ophørende alderspension, der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for, enten kan udbetales til pensionsopspareren eller overføres til en fradragsberettiget pensionsordning allerede i det år, hvor indbetalingen er sket.
75
Indhold i punktform
1) Forrentning af negativ skat ved omtegning af gennemsnitsrenteprodukter til markedsrenteprodukter
2) Præcisering af bestemmelsen om pensionskassers fradrag for udbetaling af pensionstillæg, der både består af formueafkast for indeværende og tidligere indkomstår, således at der ikke er tvivl om, at pensionskassen også har fradrag i institutskatten, hvis
den fx udbetaler pensionstillæg, der er opbygget af tidligere indkomstårs formueafkast
3) Berigtigelse af lovgivningsfejl, således at der, også fra og med indkomståret 2014, er
hjemmel til at forrente ændring af skatteindbetalinger ved ophævelse af pensionsordninger i utide, endeligt ophør ved fraflytning og endelig opgørelse ved ophør af institutionsskattepligt fra penge- og pensionsinstitutter på linje med renteberegning ved
andre ansættelsesændringer
4) Etablering af godkendelsesordning hos SKAT, som går ud på, at pensionsopsparere
kan få en afgørelse fra SKAT om, at nærmere angivne indbetalinger til en pensionsordning ikke er fradrags- eller bortseelsesberettiget ved indkomstopgørelsen
5) Indførelse af mulighed for, at indbetalinger til en ratepensionsordning eller ophørende alderspension, der ikke er fradrags- eller bortseelsesret for, kan tilbagebetales eller
overføres til en anden fradragsberettiget ordning uden betaling af afgift i det år, hvor
indbetaling er sket
6) Ændring for så vidt angår tjenestemandspensioner, hvorefter sådanne pensioner ikke
længere skal opfylde et krav om lige store ydelser
7) Ændring af PABL, så det udtrykkeligt fremgår af loven, at tilbagebetaling af et ikkefradragsberettiget eller bortseelsesberettiget kan ske efter, at en kapitalpension er
blevet overført eller konverteret til aldersforsikring eller aldersopsparing
LFnr.
67
Fremsat
13/11 2013
Indhold
Lov om ændring af skattekontrolloven og forskellige andre love
Indberetning og automatisk udveksling af skatterelevante oplysninger om finansielle konti samt
ophævelse af bagatelgrænser for ind- og udbetalinger m.v.
76
Lovnr.
1634
Dato
26/12 2013
§ 3 Kuldioxidafgiftsloven
§ 4 Lov nr. 56 af 29/1 2012
§ 9 Lov om afgift af bekæmpelsesmidler
§ 13 Toldloven
§ 14 Lov om afgift af ledningsført vand
Resumé
Formålet med lovforslaget er at skabe hjemmel til at indføre de indberetningspligter og
pligter til at gennemføre procedurer til identifikation af indberetningspligtige konti, som
følger af aftale af 15. november 2012 mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater til
forbedring af efterrettelighed vedrørende international beskatning.
Efter lovforslaget bemyndiges skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om indberetningspligter og pligter til at gennemføre procedurer til identifikation af indberetningspligtige konti.
Bemyndigelsesbestemmelsen sikrer også mulighed for at opfylde et EU-direktiv om udveksling af tilsvarende oplysninger mellem EU-landene og tilsvarende aftaler, som Danmark måtte indgå med andre partnere, og at indføre lignende indberetninger vedrørende
danske konti.
Desuden indeholder lovforslaget som en følge af implementeringen af én skattekonto
ophævelse af en række bagatelgrænser for ind- og udbetalinger.
Indhold i punktform
1) Opfølgning på aftale mellem Danmark og USA om øget efterrettelighed vedrørende
international beskatning (FATCA-aftalen)
2) Ophævelse af bagatelgrænser for ind- og udbetalinger i forbindelse med afregningen.
2. behandlet i Folkeringet den 17/12 2013
77
LFnr.
79
Fremsat
20/11 2013
Indhold
Lovnr.
Lov om ændring af kulbrinteskatteloven, lov om
1636
ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding og lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat
Harmonisering af beskatningen af kulbrinteindvinding m.v.
78
Dato
26/12 2013
§ 3 Lov om etablering og benyttelse af rørledning til transport
af råolie og kondensat
Resumé
Lovforslaget implementerer aftale af 17/9 2013 mellem regeringen (Socialdemokraterne,
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Enhedslisten og Dansk Folkeparti om harmonisering af beskatningen i Nordsøen.
Efter lovforslaget harmoniseres beskatningen af kulbrinteindvinding i Nordsøen således,
at de selskaber, der i dag beskattes efter de gamle regler i kulbrinteskatteloven, fra den 1.
januar 2014 vil blive beskattet efter de samme regler, som i dag gælder for eneretsbevillingen og for tilladelser til indvindingsvirksomhed meddelt den 1. januar 2004 eller senere.
Lovforslaget indeholder desuden en overgangsordning, som betyder, at selskaberne får
en rimelig overgang til de nye regler.
Efter lovforslaget nedsættes kulbrinteskattesatsen fra 70 pct. til 52 pct.
Kulbrintefradraget nedsættes til 5 pct. i 6 år i stedet for 25 pct. i 10 år.
Feltafgrænsningen ophæves, så selskaberne kan modregne underskud fra et felt i indkomst fra et andet felt.
Produktions-, dispensations- og rørledningsafgifterne ophæves.
Skatteværdien af fjernelsesomkostninger kan udbetales til den skattepligtige, hvis der ved
endeligt ophør af kulbrinteskattepligtig virksomhed resterer et uudnyttet underskud (carry back). Det udbetalte beløb kan dog ikke overstige den akkumulerede kulbrintebeskatning minus beløb, der tidligere er udbetalt under samme ordning.
Harmoniseringen af beskatningen skønnes at indebære et varigt merprovenu på i alt 0,4
mia. kr. efter adfærd og korrektion for statens andel i DONG og Nordsøfonden. Det svarer
i akkumuleret merprovenu til ca. 28½ mia. kr.
Indhold i punktform
1) Kulbrinteskattesatsen nedsættes fra 70 % til 52 % med virkning fra og med indkomståret 2014
79
2) Kulbrintefradraget nedsættes til 5 % i 6 år (30 %) i stedet for 25 % i 10 år (250 %) af
anskaffelsessummen for aktiver og aktiverede efterforskningsudgifter
3) Feltbaseret indkomstopgørelse ophæves, så selskaberne kan modregne underskud fra
et felt i indkomst fra et andet felt
4) Produktions-, dispensations- og rørledningsafgifterne ophæves
5) Indførelse af carry back ordning, hvorefter skatteværdien af uudnyttede underskud og
fjernelsesomkostninger kan udbetales, hvis der ved endeligt ophør af kulbrinteskattepligtig virksomhed resterer uudnyttet underskud og fjernelsesomkostninger. Carry
back kan ikke overstige den akkumulerede kulbrintebeskatning minus beløb, der tidligere er udbetalt under samme ordning
Henvist til skatteudvalget
Tillægsbetænkning den 18/12 2013
LFnr.
80
Fremsat
20/11 2013
Indhold
Lovnr.
Lov om ændring af lov om vurdering af landets
1635
faste ejendomme og tinglysningsafgiftsloven
Vurderingerne i 2013-2015 og tinglysningsafgift af
handelsprisen
80
Dato
26/12 2013
Resumé
Regeringen vil skabe et nyt ejendomsvurderingssystem fra 2015. Det vil ske med udgangspunkt i de anbefalinger, som et udvalg af uafhængige eksperter skal fremlægge. Regeringens udspil indeholder en række andre initiativer, som skal ses i sammenhæng hermed.
Regeringen fremlægger med dette forslag den lovgivning, som det er nødvendigt at gennemføre inden årsskiftet.
Regeringen foreslår, at ejendomsvurderingerne i 2013 og 2014 foretages på den måde, at
vurderingerne fra 2011 og 2012 videreføres uændret, idet 2013-vurderingerne dog nedsættes med 2,5 pct. i forhold til vurderingerne i 2011.
En nedsættelse på 2,5 pct. vil opfange mange af de tilfælde, hvor 2011-vurderingen har
været for høj. Hertil kommer, at vurderingerne skønsmæssigt ville være steget med et par
procent i gennemsnit siden 2011, hvilket heller ikke medtages i den ”forlængede” 2011vurdering.
Samlet set vil 2013-vurderingen i gennemsnit kunne ligge op imod 5 pct. under 2011vurderingen i reale termer.
Ejendomme, som opstår ved udstykning, eller som ændres ved opførelse af eller udvidelse af bygninger, ændring af grundareal eller på anden måde, vurderes i 2013 eller 2014,
således at alle ejendomme vil være vurderet.
Erhvervsejendomme m.v. skal efter forslaget vurderes i 2015 samtidig med ejerboliger.
Vurderingerne foretages med anvendelse af et nyt vurderingssystem etableret med udgangspunkt i ekspertudvalgets anbefalinger.
Der kan efter forslaget klages over de nævnte vurderinger inden for samme tidsrum, hvor
der vil kunne klages over 2015-vurderingen, dvs. fra ca. 1. marts til 1. juli 2016. I forlængelse heraf suspenderes muligheden for at få foretaget vurderinger uden for de almindelige vurderingsterminer.
Videre foreslår regeringen, at SKAT frem til 1. juli 2015 skal kunne nedsætte 2011vurderinger i forbindelse med korrektion af fejl. Dette gælder såvel de fejl, som SKAT selv
måtte konstatere, som de fejl, som SKAT bliver gjort opmærksom på.
Endelig foreslår regeringen, at tinglysningsafgift ved bolighandel som hovedregel altid skal
betales af handelsprisen, uanset om den ligger over eller under vurderingen.
Regeringen har til hensigt i efteråret 2014 at fremsætte lovforslag om de resterende dele
af udspillet.
81
Lovforslaget er sendt i høring forud for fremsættelsen, idet høringsfristen dog udløber,
efter at lovforslaget er fremsat.
Indhold i punktform
1. Vurderingerne i 2013 og 2014 foretages ved en videreførelse af vurderingerne fra
henholdsvis 2011 og 2012. Vurderingerne fra 2011 af ejerboliger reduceres med 2,5 %
2. Vurdering af nye og ændrede ejendomme i 2013 og 2014 (ejerboliger såvel som erhvervsejendomme m.v.). Vurderingerne af ejerboliger reduceres med 2,5 %
3. Erhvervsejendomme m.v. vurderes i 2015 samtidig med vurderingen af ejerboliger.
Vurderingerne vil skulle foretages med anvendelse af et nyt vurderingssystem etableret med udgangspunkt i ekspertudvalgets anbefalinger
4. Klage over ovennævnte vurderinger kan ske i det tidsrum, hvor klage over 2015vurderingen er mulig. I forlængelse heraf suspenderes muligheden for at få foretaget
en vurdering uden for de almindelige vurderingsterminer frem til den 1/3 2016
5. Ændring af afgiftsgrundlaget i tinglysningsafgiftsloven, hvorefter der for ejerboliger
skal betales tinglysningsafgift af ejerskiftesummen
6. Indførelse af værnsregel i tinglysningsafgiftsloven, hvorefter afgiftsgrundlaget mindst
udgør 85 % af den seneste ejendomsværdi ved overdragelse mellem interesseforbundne parter
Loven træder i kraft den 1/1 2014 og ændringen om tinglysningsafgift har virkning for
ejerskifter, der anmeldes til tinglysning fra og med den 1/1 2014.
LFnr.
81
Fremsat
20/11 2013
Indhold
Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven,
selskabsskatteloven, kildeskatteloven og aktieavancebeskatningsloven
Indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i
forbindelse med kontante udligningssummer
82
Lovnr.
Dato
Resumé
Lovforslaget går ud på at sikre, at skattepligtige udbytter ikke konverteres til skattefrie
kontante udligningssummer. Kontante udligningssummer omfatter ethvert vederlag, som
ikke er aktier i det modtagende henholdsvis erhvervende selskab.
Forslaget om, at anse kontante udligningssummer for udbytter, har karakter af en værnsregel, som skal forhindre utilsigtede provenutab.
Loven har virkning fra fremsættelsesdagen. Det tidlige virkningstidspunkt skal forhindre
spekulation, der kunne modvirke formålet med lovforslaget i tidsrummet fra forslagets
fremsættelse til dets ikrafttræden. Lovforslaget har derfor heller ikke været i høring forud
for fremsættelsen.
Indhold i punktform
1. Indsættelse af værnsregler som skal forhindre omgåelse af udbyttebeskatningen på
aktionærniveau ved skattefrie omstruktureringer, hvorefter alle kontante udligningssummer, der modtages i forbindelse med skattefri fusion, spaltning og aktieombytning, beskattes som udbytte, forudsat at aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller selskaber, som er koncernforbundne med de nævnte selskaber, hvorefter aktionærer, der opretholder ejerskabet til selskaberne, bliver udbyttebeskattet af den kontante udligningssum på
samme måde, som hvis den kontante udligningssum var udloddet som sædvanligt udbytte
2. Indsættelse af værnsregler som skal sikre beskatningen af udbytter fuldt ud på aktionærniveau ved skattepligtige omstruktureringer, som betyder, at en kontant udligningssum anses for udbytte, forudsat at der indgår tomme selskaber
Loven træder i kraft den 1/2 2014 og har virkning for afståelse af aktier, der foretages fra
og med den 20/11 2013 og for omstrukturering, der vedtages fra og med den 20/11 2013.
LFnr.
91
Fremsat
4/12 2013
Indhold
Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven
Henstand med exitskat ved selskabers overførsel
af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land
83
Lovnr.
Dato
Resumé
Lovforslaget er en opfølgning på en afgørelse fra EU-Domstolen af 18. juli 2013 om de
danske regler vedrørende beskatning af selskaber mv., der overfører aktiver eller passiver
til andre EU/EØS-lande, dvs. exitbeskatning.
EU-Domstolen fandt, at de danske exitskatteregler for selskaber ikke fuldt ud er i overensstemmelse med EU-retten, fordi exitskatten kræves betalt med det samme, og der
således ikke er mulighed for at vælge henstand med betaling af skatten.
Formålet med forslaget er bringe de danske exitskatteregler i overensstemmelse med EUretten.
Lovforslaget indebærer en justering af reglerne om beskatning ved et selskabs overførsel
af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land. Der etableres med forslaget en henstandsordning (afdragsordning), der gør det muligt at udskyde betalingen af exitskatten
mod forrentning.
Henstandsbeløbet afdrages i takt med, at der oppebæres afkast (indtægter, gevinster,
udbytter) af de overførte aktiver, som ville være blevet beskattet i Danmark, hvis aktiverne var forblevet her i landet. Dog skal det årlige afdrag mindst udgøre et beløb svarende
til 1/7 af den opgjorte exitskat. Henstandsperioden er således maksimalt 7 år.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2014.
Indhold i punktform
1) Udbygning reglerne om exitbeskatning af selskaber m.v. ved overførsel af aktiver og
passiver til udlandet med en henstandsordning
2) Udgangspunktet er fortsat, at exitskatten skal betales umiddelbart i forbindelse med
overførslen
3) Selskaber m.v., som er skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af
EU/EØS, kan dog vælge at anvende den nye henstandsordning, hvor der er tale om
overførsel af aktiver og passiver til hovedkontoret eller til et af selskabets m.v. faste
driftssteder beliggende i et land, der er medlem af EU/EØS
4) Valget træffes ved at give meddelelse herom til SKAT
5) Etablering af en henstandssaldo med afdragsprofil over maksimalt 7 år. Henstandssaldoen forfalder i takt med realisation af indtægter og gevinster, som ville være beskattet i Danmark, hvis aktivet/passivet var forblevet i Danmark
84
LFnr.
95
Fremsat
5/12 2013
Indhold
Tilpasning af procenttillæg og reduceret markedsrente til ny referencerente m.v.
85
Lovnr.
1562
Dato
20/12 2013
Resumé
Med lov nr. 1354 af 21. december 2012 (Udvidelse af årsopgørelsesordningen, indberetning af udbytter m.v.) blev referencerenten i opkrævningslovens § 7, stk. 2, ændret med
virkning fra og med den 1. januar 2014.
I forbindelse med ændringen blev der ved en fejl ikke taget højde for de konsekvenser,
den nye referencerente ville have for restskattetillæg, procentgodtgørelse for overskydende skat, personers frivillige betaling af dag-til-dag-rente af yderligere forskudsskat
samt tillæg til selskabers betaling af frivillig acontoskat. Derfor er renteniveauet for disse
procenttillæg blevet fastsat omkring 3 pct.-point for højt.
Forslaget har til formål at neutralisere effekten af den nye referencerente ved at tilpasse
procenttillæggene for afregning af indkomstskatter, så renteniveauet bliver afpasset med
renteniveauet for den tidligere referencerente.
Det foreslås, at loven får virkning fra den 1. januar 2014.
Indhold i punktform
1) Justering af dag-til-dag renten i KSL § 59 (frivillig indbetaling af restskat fra 1/1 til 1/7)
2) Justering af procenttillægget i KSL § 61 (restskat, som ikke er frivilligt indbetalt)
3) Justering af procenttillægget i KSL § 62 (overskydende skat)
4) Justering af procenttillægget i SEL § 29 A (frivillig aconto skat)
5) Justering af renten i SEL § 29 B (restskat/overskydende skat)
LFnr.
103
Fremsat
20/12 2013
Indhold
Lovnr.
Forslag til lov om ændring af ligningsloven, momsloven og forskellige andre love
Fremrykning af skatte- og afgiftslempelser og
forhøjelse af beskæftigelsesfradrag m.v.
86
Dato
§ 1 Ligningsloven
§ 2 Momsloven
§ 3 Elafgiftsloven
§ 4 Naturgas- og bygasloven
§ 7 Lov nr. 789 af 28/6 2013
§ 8 Lov nr. 791 af 28/6 2013
§ 9 Lov nr. 792 af 28/6 2013
§ 10 Lov nr. 903 af 4/6 2013
§ 12 Særlig bestemmelse for Aarhus og Vallensbæk kommune
Resumé
Forslaget er en del af aftale af 26/11 2013 om finansloven for 2014 mellem Regeringen
(Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det Konservative Folkeparti.
Efter forslaget fremrykkes tidligere aftalte skatte- og afgiftslempelser.
Fra Aftaler om Vækstplan DK fremrykkes til 2014 afskaffelsen af den vægtbaserede emballageafgift, forhøjelsen af skattekreditten for forsknings- og udviklingsaktiviteter i virksomhederne, længere momskredittider for små virksomheder, nedsættelsen af energiafgifterne på brændsler til proces til EU’s minimumsafgifter og fradrag for selvstændiges
syge- og arbejdsskadeforsikring.
Fra Aftale om en skattereform fra 2012 fremrykkes forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget
i perioden 2014 til 2017, og det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere fremrykkes, så det får fuld virkning fra 2014.
Indhold i punktform
1) Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget i perioden 2014-2017, så det i 2014 forhøjes til
7,65% stigende til 8,75% i 2017 og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag
til 25.000 kr. i 2014 (2014-niveau) stigende til 28.600 kr. i 2017 (2014-niveau)
2) Forhøjelse af det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, så det i 2014 udgør 5,4%, maksimalt 17.700 kr. i 2014 (2014-niveau) og dermed får fuld skattemæssig
effekt fra og med 2014
3) Afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift fra og med den 1/1 2014
4) Forhøjelse af grænsen for skattekreditter vedrørende forsknings- og udviklingsaktiviteter fremrykkes, så lempelserne (skatteværdien af underskud op til 25 mio. kr.) får
virkning fra og med 2014 i stedet 2015
87
5) Lempelse af momskredittid for små virksomheder, hvorefter grænsen for halvårlig
momsafregning (5 mio. kr.) fremrykkes til momsperioder, der påbegyndes den 1/1
2014
6) Lempelse af virksomheders afgift på brændsler til procesformål (4,50 kr. pr. GJ) fremrykkes til den 1/1 2014
7) Fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadesforsikring fremrykkes, så lempelserne får virkning fra og med indkomståret 2014 i stedet for fra og med indkomståret
2015
88
4
Bekendtgørelser – 2013 – Skatteministeriet
4.1
Oversigt over bekendtgørelser – 2013
Nr.
20
Dato
15/1 2013
162
8/2 2013
183
26/2 2013
184
26/2 2013
185
26/2 2013
186
26/2 2013
187
26/2 2013
350
25/3 2013
533
22/5 2013
534
22/5 2013
535
22/5 2013
Indhold
Bekendtgørelse om registrering af køretøjer mv.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 20/1 2013 og ophæver samtidig bekendtgørelse
nr. 504 af 30/5 2012 om registrering af køretøjer mv.
Bekendtgørelse om revisorerklæring i visse sager om transfer pricing
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1/3 2013
Bekendtgørelse om afgift af lønsum m.v.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1/3 2013 og ophæver samtidig bekendtgørelse nr.
992 af 2/10 2008 om afgift af lønsum m.v.
Ophævet ved bekendtgørelse nr. 774 af 21/6 2013
Bekendtgørelse om afgift af spiritus m.m.
1407 af 4/12 2010 om banderolering, administrative regler for virksomheder og varetransport til eller fra andre EU-lande efter lov om afgift af spiritus m.m.
Bekendtgørelse om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2013 med en særlig overgangsregel. Ophæver samtidig bekendtgørelse nr. 1406 af 4/12 2010 om dokumentation for afgiftsgodtgørelse for olie og gas anvendt til landbrugsaktiviteter og for benzin anvendt til
sejlads samt administrative regler for virksomheder og varetransport til eller fra andre
EU-lande
Bekendtgørelse om tobaksafgifter
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1/3 2013 og har virkning for tobaksvarer, hvoraf
der skal betales afgift fra og med dette tidspunkt. Ophæver samtidig bekendtgørelse
nr. 1408 af 4/12 2010 om definitioner af tobaksvarer, kredittid, administrative regler
for virksomheder og varetransport til eller fra andre EU-lande efter lov om tobaksafgifter
Bekendtgørelse om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.
1409 af 4/12 2010 om administrative regler for virksomheder og varetransport til eller
fra andre EU-lande efter øl- og vinafgiftsloven
Bekendtgørelse om registreringsafgift
230 af 22/3 2006 om værdiansættelse af motorkøretøjer mv., bekendtgørelse nr. 1127
af 13/11 2006 om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. og bekendtgørelse nr. 709
af 26/6 2008 om registrerede virksomheder efter registreringsafgiftsloven
Bekendtgørelse om begrænsning i adgangen for visse skattepligtige til at ændre oplysninger om indkomster og fradrag i selvangivelsen og årsopgørelsen
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1/6 2013 og har virkning fra indkomståret 2013.
Ophæver samtidig bekendtgørelse nr. 851 af 14/8 2012 om begrænsning i borgernes
adgang til at ændre visse oplysninger om indkomster og fradrag i årsopgørelsen samt
om borgernes underretning af SKAT om en for lav skatteansættelse.
Ophævet ved bekendtgørelse nr. 879 af 1/7 2013
Bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1/6 2013 og har virkning fra indkomståret 2013.
Ophæver samtidig bekendtgørelse nr. 1095 af 15/11 2005 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold
Bekendtgørelse om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en
selvangivelse
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2013 og har virkning fra indkomståret 2013
Nr.
729
Dato
19/6 2013
731
21/6 2013
774
21/6 2013
814
24/6 2013
908
24/6 2013
827
26/6 2013
841
28/6 2013
879
1/7 2013
1003
9/8 2013
1081
4/9 2013
1148
26/9 2013
1227
24/10 2013
1286
12/11 2013
1288
12/11 2013
89
Indhold
Bekendtgørelse om forskellige rentesatser på studiegældsområdet for andet halvår af
2013
Bekendtgørelsen har virkning for renter der påløber fra og med den 1/7 2013 og ophæver samtidig bekendtgørelse nr. 1153 af 7/12 2012
Ophævet ved bekendtgørelse nr. 1474 af 5/12 2013.
Bekendtgørelse om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1/7 2013 og har virkning for afregningsperioder,
der begynder den 1/7 2013 og senere. Ophæver samtidig bekendtgørelse 1255 af 9/11
2012
Bekendtgørelse om afgift af lønsum m.v.
183 af 26/2 2013.
Bekendtgørelse om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen)
663 af 16/6 2006 og bekendtgørelse nr. 1492 af 15/12 2009 med særlige overgangsregler
Bekendtgørelse om udsendelse af digitalt genererede skrivelser uden underskrift
1106 af 30/11 2012
Bekendtgørelse om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
929 af 4/10 2005
Bekendtgørelse om BoligJobordningen med fradrag for hjælp og istandsættelse i
hjemmet eller i en fritidsbolig
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1/7 2013 og har virkning for arbejde på en helårsbolig, der udføres i perioden fra og med den 1/1 2013 til og med den 31/12 2014 samt
arbejde på en fritidsbolig, der udføres i perioden fra og med den 22/4 2013 til og med
den 31/12 2014
Bekendtgørelse om registreringsafgift
350 af 25/3 2013
Bekendtgørelse om oplysnings- og dokumentationspligt for investeringsinstitutter
med minimumsbeskatning
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1/9 2013, med virkning for oplysninger om udbytte
fra beviser, der vedrører investeringsinstituttets indkomstår 2013 og senere indkomstår. Ophæver samtidig bekendtgørelse nr. 1206 af 28/9 2010 om udloddende investeringsforeningers oplysnings- og dokumentationspligt
Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for
2014
Bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven
1315 af 15/12 2011 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven
§ 11, stk. 1, nr. 2, § 43, stk. 1 og 2, og § 49 har virkning for indberetning vedrørende
januar 2014 og senere
Indberetninger efter skattekontrollovens § 9 B, der skal indgives senest den 31/12.
2014, vil blive anset for modtaget, uanset at de indsendes på anden måde end anvist
af SKAT efter § 43, stk. 3
Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1/11 2013 og ophæver samtidig bekendtgørelse
nr. 1285 af 13/11 2010
Bekendtgørelse om værdiansættelse af fri kost og logi
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1/1 2014 og har virkning for indkomståret 2014
Bekendtgørelse om normalhandelsværdier for heste og kreaturer mv.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 31/12 og har virkning for indkomståret 2013
Nr.
1300
Dato
12/11 2013
1391
11/12 2013
1428
13/12 2013
1474
5/12 2013
1513
13/12 2013
1514
13/12 2013
1515
13/12 2013
1516
13/12 2013
1556
18/12 2013
1563
13/12 2013
1564
13/12 2013
1655
27/12 2013
1656
27/12 2013
90
Indhold
Bekendtgørelse om Skatterådets satser for 2014 vedrørende fradrag for befordring
mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring
Befordring hjem/arbejde 2,13 kr. / 1,05 kr. pr. km. Godtgørelse til og med 20.000 km:
3,73 kr. pr. km. Over 20.000 km: 2,10 kr. pr. km. Cykel, knallert, 45-knallert og scooter
0,51 kr. pr. km.
Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse om afgørelse af visse klager i Landsskatteretten uden medvirken af ordinære retsmedlemmer
Bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1/ 2014 og ophæver samtidig bekendtgørelse nr.
974 af 17. oktober 2005 af forretningsorden for Landsskatteretten
Bekendtgørelse om forskellige rentesatser på studiegældsområdet for første halvår af
2014
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1/1 2014 og har virkning for renter der påløber fra
og med den 1/1. 2014. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 729 af 19/6 2013 om
forskellige rentesatser på studiegældsområdet for andet halvår af 2013
Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige
922 af 24/8 2011
Bekendtgørelse om klage, herunder i personalesager, og delegering af udnævnelsesog afskedigelseskompetence i Skatteministeriet
1294 af 13/12 2012
Bekendtgørelse om forretningsorden for skatteankenævn, vurderingsankenævn, skatte- og vurderingsankenævn samt motorankenævn
1058 af 10/11 2009
Bekendtgørelse om Skatteankestyrelsen
Bekendtgørelse om afgivelse af oplysninger til brug for SKATs afgørelse om indbetalinger uden fradrags- eller bortseelsesret
Bekendtgørelse om børne- og ungeydelsen
1431 af 23/12 2012
Bekendtgørelse om afgørelse i sager om aktindsigt, sammenstilling af oplysninger og
indsigt i databeskrivelser m.v. på Skatteministeriets område
437 af 1/5 2007
Bekendtgørelse om momskompensation til velgørende foreninger m.v.
420 af 2/5 2007
Bekendtgørelse om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for
varer, der krænker sådanne rettigheder
12 af 9/1 2006
4.2
Nr.
255
91
Gennemgang af udvalgte bekendtgørelser – 2012
Dato
20/3 2012
Indhold
Bekendtgørelse om obligatorisk digital indberetning af selvangivelsen for selvstændigt
erhvervsdrivende
Træder i kraft den 1/4 2012
For dødsboer har pligten i § 1 dog først virkning for selvangivelser for hvilke selvangivelsesfristen udløber den 31/12 2013 eller senere
Ophæver bekendtgørelse nr. 923 af 24/8 2011
Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af SFL § 35, stk. 1, 2 og 4 og fastsætter efter bemyndigelse:
§ 1. Fysiske personer, der er selvangivelsespligtige efter skattekontrollovens § 1 og er registreret for moms
eller lønsumsafgift, skal selvangive digitalt ved brug af de digitale kanaler, som Skatteministeriet anviser.
Stk. 2. Dødsboer, som er moms og lønsumsafgiftspligtige, skal selvangive digitalt ved brug af de digitale
kanaler, som Skatteministeriet anviser.
§ 2. Pligten til at indgive selvangivelsen digitalt omfatter ikke:
1) Selvangivelsespligtige, der er eller i løbet af indkomståret har været begrænset skattepligtige efter kildeskatteloven.
2) Selvangivelsespligtige, der i løbet af indkomståret indtræder eller udtræder af skattepligten efter kildeskattelovens § 1.
3) Selvangivelsespligtige efter kildeskattelovens § 1, der har skattemæssigt hjemsted i udlandet eller i løbet
af indkomståret får skattemæssigt hjemsted i udlandet, og for det pågældende indkomstår ønsker at
blive beskattet efter reglerne om grænsegængere.
4) Selvangivelsespligtige, der ved indkomstopgørelsen skal medregne gevinst og tab af fordringer efter
reglerne om næring i kursgevinstloven.
5) Selvangivelsespligtige, der efter skattekontrolloven har pligt til at indsende skatteregnskab sammen med
selvangivelsen.
6) Selvangivelsespligtige, der har omdannet virksomheden til selskab efter reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse og sammen med selvangivelsen indsender de selskabsretlige dokumenter, jf. § 2,
stk. 1, nr. 7, i lov om skattefri virksomhedsomdannelse.
7) Selvangivelsespligtige, der overdrager virksomhed efter kildeskattelovens regler om skattemæssig succession.
8) Selvangivelsespligtige, der har modtaget erstatnings- eller forsikringssum og efter ejendomsavancebeskatningsloven skal indsende meddelelse om genopførelse af fast ejendom sammen med indkomstårets
selvangivelse.
9) Selvangivelsespligtige, der ikke er selvstændigt erhvervsdrivende i skattemæssig forstand.
§ 3. For indkomstårene 2011 og 2012 vil en indsendelse af selvangivelsen på anden måde end anvist af
Skatteministeriet efter § 1 ikke udløse skattetillæg efter skattekontrollovens § 5.
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. april 2012.
Stk. 2. For dødsboer har pligten i § 1 dog først virkning for selvangivelser for hvilke selvangivelsesfristen
udløber 31. december 2013 eller senere.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 923 af 24. august 2011 om obligatorisk digital indberetning af selvangivelsen for
selvstændigt erhvervsdrivende ophæves samtidig.
Skatteministeriet, den 20. marts 2012
Thor Möger Pedersen
/ Henrik Ludolph
4.3
Nr.
841
92
Gennemgang af udvalgte bekendtgørelser – 2013
Dato
28/6 2013
Indhold
Bekendtgørelse om BoligJobordningen med fradrag for hjælp og istandsættelse i
hjemmet eller i en fritidsbolig
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1/7 2013 og har virkning for arbejde på en helårsbolig, der udføres i perioden fra og med den 1/1 2013 til og med den 31/12 2014 samt
arbejde på en fritidsbolig, der udføres i perioden fra og med den 22/4 2013 til og med
den 31/12 2014
Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af LL § 8 V, stk. 9 og fastsætter efter bemyndigelse:
Kapitel 1
Omfattede ydelser
§ 1. BoligJobordningen giver skattefradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet eller i en
fritidsbolig. Følgende arbejdsydelser er omfattet heraf:
1) Serviceydelser i hjemmet eller i en fritidsbolig
a) Almindelig rengøring m.v.:
i)
Vask og aftørring af flader i boligen.
ii)
Rengøring af toilet og bad.
iii)
Støvsugning, gulvvask og boning.
iv)
Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner m.v.
v)
Opvask.
vi)
Tøjvask og strygning.
b) Vinduespudsning:
i)
Indvendig vinduespudsning.
ii)
Udvendig vinduespudsning.
c) Børnepasning:
i)
Børnepasning i hjemmet eller i en fritidsbolig.
ii)
Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktivitet.
d) Almindeligt havearbejde m.v.:
i)
Græsslåning.
ii)
Hækkeklipning.
iii)
Lugning.
iv)
Beskæring af buske og træer.
v)
Snerydning.
2) Vedligeholdelse og reparation af eksisterende helårsboliger eller fritidsboliger
a) Boligens ydre rammer:
i)
Reparation, renovering, isolering og udskiftning af tag, herunder tagrender og afløb.
93
ii)
Reparation eller udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas.
iii)
Reparation eller udskiftning af yderdøre, terrassedøre m.v.
iv)
Reparation, maling og isolering af ydervægge.
v)
Forbedring af boligens tilgængelighed for handicappede.
vi)
Fornyelse eller etablering af dræn.
vii)
Radonsikring.
viii)
Installation af solfangere og solceller.
ix)
Installation, reparation eller udskiftning af husstandsvindmøller.
b) Boligens indre rammer:
i)
Reparation eller fornyelse af køkken og bad.
ii)
Gulvarbejder.
iii)
Brandsikring, herunder nettilsluttede røgalarmer.
iv)
Installation eller forbedring af ventilation.
v)
Installation eller forbedring af afløbsinstallationer.
vi)
Reparation eller udskiftning af vandinstallationer.
vii)
Reparation eller fornyelse af elinstallationer.
viii)
Reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og varmeanlæg.
ix)
Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg.
x)
Udskiftning eller reparation af fjernvarme units.
xi)
Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper.
xii)
Reparation, installation eller udskiftning af biokedelanlæg.
xiii)
Maler- og tapetserarbejder.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte arbejdsydelser vedrørende vedligeholdelse og reparation af eksisterende helårsboliger og fritidsboliger, skal være udført af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark. For så vidt
angår de i stk. 1 nævnte serviceydelser i hjemmet eller i en fritidsbolig kan arbejdet tillige være udført af en
person, der er fyldt 18 år ved indkomstårets udgang og er fuldt skattepligtig til Danmark.
Stk. 3. Der kan ikke foretages fradrag for udgifter til arbejde udført af personer, der har fast bopæl i den
bolig, hvor arbejdet udføres.
Stk. 4. Der kan ikke foretages fradrag for udgifter til arbejde i en fritidsbolig udført af en person, der ejer
fritidsboligen, eller af en person, der har fast bopæl i samme helårsbolig som ejeren eller en af ejerne af
fritidsboligen.
Stk. 5. Der kan ikke foretages fradrag for udgifter til arbejde i en fritidsbolig vedrørende de i stk. 1, nævnte
serviceydelser, hvis fritidsboligen er udlejet i løbet af indkomståret.
Kapitel 2
Omfattede boliger og personkreds
§ 2. Fradrag efter BoligJobordningen er betinget af, at den skattepligtige ved indkomstårets udløb er fyldt
18 år.
94
Stk. 2. Er der tale om en helårsbolig, er det en betingelse, at arbejdet er udført vedrørende den helårsbolig,
hvor den skattepligtige har fast bopæl på tidspunktet for arbejdets udførelse.
Stk. 3. Er der tale om en fritidsbolig er det en betingelse, at arbejdets er udført vedrørende en fritidsbolig,
hvor den skattepligtige er ejer og skattepligtig efter ejendomsværdiskatteloven af fritidsboligen på tidspunktet for arbejdets udførelse. Ægtefællen til ejeren af en fritidsbolig kan også tage fradrag for arbejde
vedrørende ejerens fritidsbolig under de samme betingelser som ejeren af fritidsboligen under forudsætning af, at ægtefællerne var gift og samlevende på det tidspunkt, hvor det fradragsberettigede arbejde blev
udført.
Kapitel 3
Dokumentation for det udførte arbejde
§ 3. Det er en betingelse for fradraget, at den skattepligtige har skriftlig eller elektronisk dokumentation for
det udførte arbejde. Dokumentationen kan bestå i en faktura, en serviceerklæring eller anden aftale om
arbejdets udførelse og skal indeholde følgende:
1) oplysninger om det udførte arbejde,
2) oplysninger om lønudgiftens størrelse,
3) oplysninger om hvem, der har udført arbejdet i form af CVR-nr. for virksomheder og CPR-nr. for personer,
4) dato for arbejdets udførelse og
5) stedet/adressen for arbejdets udførelse.
Kapitel 4
Betaling for det udførte arbejde
§ 4. Det er en betingelse for fradraget, at den skattepligtige har dokumentation for sin betaling for det udførte arbejde. Betalingen skal dokumenteres ved et kontoudtog eller en kvittering for gennemført betalingsoverførsel i form af:
1) overførsel via pengeinstitut eller posthus, konto til konto eller kontant til konto,
2) overførsel via internet (netbank) eller
3) elektronisk betaling med betalingskort.
Stk. 2. Kontant betaling og betaling med check, herunder bankcheck, giver ikke ret til fradrag.
Kapitel 5
Indberetning af det fradragsberettigede beløb
§ 5. Det er en betingelse for fradraget, at den skattepligtige foretager elektronisk indberetning til skattemyndighederne af følgende oplysninger:
1) oplysning om lønudgiftens størrelse,
2) oplysning om hvilken type arbejde, der er udført,
3) oplysning om hvem, der har udført arbejdet i form af CVR-nr. for virksomheder og CPR-nr. for personer,
4) oplysning om datoen for betalingen for arbejdet og
5) oplysning om, hvorvidt lønudgiften relaterer sig til en helårsbolig eller en fritidsbolig.
§ 6. Den skattepligtige erklærer ved indberetningen:
1) at de afgivne oplysninger er rigtige, og
2) at betingelserne for fradrag er opfyldt.
95
§ 7. Indberetningen skal være foretaget inden udgangen af februar måned i året efter det indkomstår, hvor
betalingen for det udførte arbejde er foretaget, hvis oplysningerne skal medtages på den ordinære årsopgørelse.
Kapitel 6
Særligt vedrørende grænsegængere
§ 8. For skattepligtige omfattet af afsnit I A i kildeskatteloven (grænsegængere) er det en betingelse for
fradraget, at den skattepligtige har skriftlig eller elektronisk dokumentation for det udførte arbejde. Dokumentationen kan bestå i en faktura, en serviceerklæring eller anden aftale om arbejdets udførelse, og skal
indeholde følgende:
1) oplysninger om hvilken type arbejde, der er udført,
2) oplysninger om lønudgiftens størrelse,
3) oplysninger om hvem, der har udført arbejdet, i form af CVR-nr. for virksomheder eller VAT-nr. for så vidt
angår udenlandske virksomheder, og CPR-nr. for personer eller tilsvarende udenlandsk personlig identifikation, inklusive fulde navn og adresse,
Stk. 2. Det er endvidere en betingelse for fradraget, at den skattepligtige har dokumentation for sin betaling
for det udførte arbejde. Betalingen skal dokumenteres ved et kontoudtog eller en kvittering for gennemført
betalingsoverførsel i form af:
3) elektronisk betaling med betalingskort.
§ 9. For skattepligtige omfattet af afsnit I A i kildeskatteloven (grænsegængere) kan de i § 1 nævnte arbejdsydelser vedrørende vedligeholdelse og reparation af eksisterende helårsboliger eller af fritidsboliger
beliggende i Danmark, udføres af en virksomhed, der er momsregistreret i et EU/EØS-land, og for de i § 1
nævnte serviceydelser i hjemmet tillige af en person, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år og er fuldt
skattepligtig i et EU/EØS-land. Det er en betingelse, at det pågældende EU/EØS-land skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.
§ 10. Skattepligtige omfattet af afsnit I A i kildeskatteloven (grænsegængere) selvangiver oplysninger om
fradragsberettigede lønudgifter og skal ikke foretage elektronisk indberetning efter § 5.
Kapitel 7
Særligt vedrørende fritidsboliger beliggende i udlandet
§ 11. For ejeren af en fritidsbolig i udlandet eller ejerens ægtefælle, jf. § 2, stk. 3, er det en betingelse for
fradraget, at ejeren eller ægtefællen, jf. § 2, stk. 3, har skriftlig eller elektronisk dokumentation for det udførte arbejde. Dokumentationen kan bestå i en faktura, en serviceerklæring eller anden aftale om arbejdets
udførelse, og skal indeholde følgende:
1) oplysning om hvilken type arbejde, der er udført,
2) oplysning om lønudgiftens størrelse,
3) oplysninger om hvem, der har udført arbejdet, i form af CVR-nr. for virksomheder, VAT-nr. for så vidt
angår udenlandske virksomheder i et EU/EØS-land eller oplysning om momsregistrering eller registrering i
96
forhold til andre omsætningsafgifter eller i forhold til indkomstskatter for så vidt angår udenlandske virksomheder i et ikke-EU/EØS-land, og CPR-nr. for personer eller tilsvarende udenlandsk personlig identifikation, inklusiv fulde navn og adresse,
Stk. 2. Det er endvidere en betingelse for fradraget, at ejeren eller ægtefællen, jf. § 2, stk. 3, har dokumentation for sin betaling for det udførte arbejde. Betalingen skal dokumenteres ved et kontoudtog eller en
kvittering for gennemført betalingsoverførsel i form af:
3) Elektronisk betaling med betalingskort.
§ 12. For ejeren af fritidsbolig beliggende i udlandet i et EU/EØS-land eller ejerens ægtefælle, jf. § 2, stk. 3,
kan de i § 1 nævnte arbejdsydelser vedrørende vedligeholdelse og reparation af en eksisterende fritidsbolig
udføres af en virksomhed, der er momsregistreret i et EU/EØS-land, og for de i § 1 nævnte serviceydelser
tillige af en person, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig i et EU/EØS-land.
Stk. 2. For ejeren af en fritidsbolig beliggende i udlandet i et ikke-EU/EØS-land eller ejerens ægtefælle, jf. §
2, stk. 3, kan de i § 1 nævnte arbejdsydelser vedrørende vedligeholdelse og reparation af en eksisterende
fritidsbolig udføres af en virksomhed, der er momsregistreret i et EU/EØS-land eller af en virksomhed i det
pågældende land, der er momsregistreret eller registreret i forhold til andre omsætningsafgifter eller i forhold til indkomstskatter vedrørende det pågældende arbejde. For de i § 1 nævnte serviceydelser, som også
kan udføres af en person, er det en betingelse, at personen ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år og er
fuldt skattepligtig i et EU/EØS-land, eller at personen ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig i det pågældende ikke-EU/EØS-land, hvor fritidsboligen er beliggende.
Stk. 3. Det er også en betingelse for udenlandske fritidsboliger omfattet af stk. 1 og 2, at det land, hvor fritidsboligen er beliggende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået
aftale om bistand i skattesager.
§ 13. Ejeren af en udenlandsk fritidsbolig eller dennes ægtefælle, jf. § 2, stk. 3, selvangiver oplysninger om
fradragsberettigede lønudgifter og skal ikke foretage elektronisk indberetning efter § 5.
Kapitel 8
Ikrafttræden
§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2013.
Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for arbejde på en helårsbolig, der udføres i perioden fra og med den 1.
januar 2013 til og med den 31. december 2014.
Stk. 3. Bekendtgørelsen har virkning for arbejde på en fritidsbolig, der udføres i perioden fra og med den 22.
april 2013 til og med den 31. december 2014.
Skatteministeriet, den 28. juni 2013
Holger K. Nielsen / Søren Schou
5
Afgørelser m.v.
5.1
Domme, kendelser og afgørelser med SKM reference
97
Omfatter udvalgte afgørelser m.v. offentliggjort på SKAT´s hjemmeside fra 1/1 til 25/11
2013 med henvisninger til Tidsskrift for Skatter og Afgifter.
SKM2013.5.BR – TfS 2013.78 – Anket til landsretten – SKM2013.539.ØLR – TfS 2013.700
Fri bil – rådighed – opmagasinering
Lovhenvisning: LL § 16, stk. 4
As selskab stillede en luksusbil til rådighed for hans private kørsel.
Han havde med selskabet skriftligt aftalt, at bilen ikke måtte benyttes om vinteren, hvor
den blev opbevaret hos forhandleren med afmonteret batteri og andre opbevaringsforanstaltninger.
Han gjorde gældende, at han ikke skulle rådighedsbeskattes af bilen for de vintermåneder, hvor den var opbevaret ved forhandleren som anført.
Retten gav ikke A medhold heri. Som begrundelse anførte retten bl.a., at han på et hvilket
som helst tidspunkt kunne hente bilen hos forhandleren og benytte den.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Tidligere SKM2011.711.LSR – TfS 2011.948 – Indbragt for domstolene.
SKM2013.8.BR – TfS 2013.77 – Anket til landsretten – SKM2013.744.ØLR – TfS 2013.xxx
Skønsmæssig ansættelse – virksomhedsoverskud – negativt privatforbrug
Lovhenvisning: SKL § 5, stk. 3, SKL § 3, stk. 4
Sagen vedrørte, hvorvidt SKATs skønsmæssige fastsættelse af sagsøgerens indkomst var
korrekt. Sagsøgerens revisor havde hovedsageligt på baggrund af virksomhedens momsangivelser og lønoplysninger beregnet virksomhedens resultat til betydeligt negative beløb for de relevante indkomstår. Endvidere havde sagsøgeren gjort gældende, at der ikke
var taget højde for, at sagsøgeren efterfølgende var gået konkurs, og der var sket en forøgelse af kreditorerne i det ene af de pågældende indkomstår, hvilket ikke var medtaget i
privatforbrugsberegningen.
Retten fandt, at eftersom de af sagsøgerens revisor foretagne beregninger ikke var begrundet i bogføring eller regnskaber, var det ikke godtgjort, at SKATs skønsmæssige ansættelser hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelige. Retten fandt endvidere, at de øvrige indsigelser i vid udstrækning baseredes på efterfølgende hændelser
uden dokumentation for, at disse havde haft indflydelse på de i sagen omhandlede indkomstår.
Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.
98
SKM2013.19.BR – TfS 2013.xxx
Skønsmæssig forhøjelse – negativt privatforbrug – salg aktiver – massageklinik
Lovhenvisning: SKL § 5, stk. 3, SKL § 3, stk. 4, SKL § 6, stk. 6
I indkomståret 2006 havde sagsøgeren, der drev virksomhed ved thaimassage, et beregnet negativt privatforbrug på kr. 145.281,-. Virksomhedens resultat var ifølge selvangivelsen negativt med kr. 171.837,-. Da skattemyndighederne i 2010 søgte at indkalde virksomhedens regnskab og regnskabsmateriale, oplyste sagsøgeren, at materialet var stjålet
eller destrueret i forbindelse med hærværk mod massageklinikken i maj 2009. Skattemyndighederne forhøjede som følge heraf sagsøgerens indkomst skønsmæssigt med kr.
245.000,-.
Sagsøgeren gjorde gældende, at privatforbruget var finansieret ved salg af indbo, en båd
og en stor pladesamling. Derudover gjorde han gældende, at han i indkomståret 2006
ikke havde haft udgifter i det omfang, som skattemyndighederne havde lagt til grund, idet
han sad fængslet i hele perioden.
Retten udtalte, at sagsøgeren ikke havde fremlagt regnskabsmæssige bilag som dokumentation virksomhedens selvangivne underskud, og at forklaringen om, at underskuddet
var finansieret ved salg af aktiver, ikke var tilstrækkeligt bestyrket. Skattemyndighederne
havde derfor været berettigede til at skønne over sagsøgerens indkomst. Sagsøgeren
havde derudover ikke godtgjort, at det af skattemyndighederne udøvede skøn var åbenbart urimeligt eller udøvet på et forkert grundlag.
Skatteministeriet blev som følge heraf frifundet.
SKM2013.20.BR – TfS 2013.98
Ejendomsavance – anskaffelsessum – dokumentationens beskaffenhed – udgifter afholdt af tredjemand
Lovhenvisning: EBL § 5, stk. 2
Skatteyderen og hendes samlever købte i 2004 en ejendom, som de solgte omkring to år
senere med en betydelig fortjeneste. I perioden fra overtagelsen af ejendommen og ca. et
år frem blev der foretaget en omfattende istandsættelse af ejendommen. Herefter flyttede skatteyderens forældre ind i ejendommen, men de flyttede ud igen efter ca. otte måneder.
Skatteyderen gjorde gældende, at fortjenesten ved salget af ejendommen var skattefrit i
medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, men frafaldt dog denne påstand under
sagen. Herefter gjorde skatteyderen alene gældende, at en række påberåbte udgifter,
som var afholdt i istandsættelsesperioden skulle tillægges ejendommens anskaffelsessum
ved beregningen af den skattepligtige avance. Skatteyderen fremlagde til støtte herfor
blandt andet fakturaer for størstedelen af de påberåbte udgifter.
Retten fandt, at det for en del af de påberåbte udgifters vedkommende kunne lægges til
grund, at de var afholdt af sagsøgerens forældre. Forældrenes betaling af udgifterne kunne ikke betragtes som en gave til sagsøgeren med den følge, at der var fradragsret for
99
sagsøgeren. Retten bemærkede i den forbindelse, at udgifterne relaterede sig til det hus,
som forældrene skulle bo i.
For så vidt angår den øvrige del af de påberåbte udgifter fandt retten, at det ikke var dokumenteret, at de fremlagte fakturaer var betalt. En skriftlig erklæring fra leverandøren,
hvor han oplyste ikke at have økonomiske udeståender med sagsøgeren, ændrede ikke
herved.
SKM2013.21.BR – TfS 2013.143
Fradrag – kurser og faglitteratur – kørsel og rejser – psykoterapeut
Lovhenvisning: SL § 6, litra a (kurser, kørsel, faglitteratur og rejser)
A drev virksomhed med sekretær- og administrationsarbejde og som psykoterapeut.
I indkomstårene 2000-2002 (begge inkl.) afholdt hun en lang række mindre udgifter til
kurser, kørsel, faglitteratur og rejser.
Byretten gav Skatteministeriet medhold i, at hun ikke havde godtgjort, at de omstridte
udgifter var fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
SKM2013.22.SR – TfS 2013.89
Skattepligt og lempelse ved forskningsophold i Schweiz
Lovhenvisning: KSL § 1, stk. 1, nr. 1, KSL § 1, stk. 1, nr. 4, DBO DK – Schweiz, artikel 4, DBO DK – Schweitz, artikel 19; LL §
33 A, LL § 7 K, stk. 4, LL § 7 K, stk. 7, LL § 9, stk. 1, LL § 9, stk. 2, LL § 9 A, stk. 1, LL § 9 A, stk. 7, LL § 9 A, stk. 10
Person A (spørger) modtog i juni 2012 en forskningsbevilling fra F Råd til at gennemføre et
2-årigt forskningsprojekt på C Universitet i Schweiz med start d. 1. august 2012. I den anledning finder Skatterådet, at spørger ved flytning til Schweiz er fuldt skattepligtig til
Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Opgiver han bopælen, indtræder der fuld
skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, da spørger anses for udsendt af en
anden offentlig institution. Skatterådet finder endvidere, at spørger er skattemæssigt
hjemmehørende i Danmark i henhold til artikel 4 i den dansk-schweiziske dobbeltbeskatningsoverenskomst, da spørger anses for primært at have centrum for sine livsinteresser i
Danmark. Danmark har i henhold til artikel 19 den udelukkende beskatningsret til den del
af spørgers forskningsbevilling, der anses som løn, idet lønnen udbetales af en offentligretlig juridisk person i Danmark. Spørger kan få lempelse efter ligningslovens § 33 A, - pt.
indtil og med 31/12 2013. Spørger er som følge af ansættelsesvilkårene hos B Universitet i
Danmark ifølge oplysning fra Moderniseringsstyrelsen ikke omfattet af en kollektiv aftale.
Spørger er berettiget til at foretage fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A,
stk. 7, da han pt. har sin sædvanlige bopæl i Danmark, og ansættelsen anses for at være
midlertidig. Spørger kan for den samme rejse ikke foretage fradrag for dobbelt husførelse.
Endelig bekræfter Skatterådet at visse dele af forskningsbevillingen er skattefri efter ligningslovens § 7K, stk. 4, da disse midler anses for at være betinget af, at de anvendes til
dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder.
100
Efter Skatterådets afgivelse af det bindende svar d. 18. december 2012 er ligningslovens §
33A genindført med virkning fra d. 20. september 2012 ved vedtagelse af L82 d. 19. december 2012.
SKM2013.23.SKAT – TfS 2013.93
Praksisændring – afmeldelse fra momsregistrering – husstandsvindmøller og solcelleanlæg – styresignal
Lovhenvisning: ML § 3, stk. 1, ML § 8, stk. 2, ML § 43, ML § 44
Husstandsvindmøller med en effekt på højst 25 kw og solcelleanlæg med en effekt på
højst 6 kw, der efter Skatterådets praksisændring i SKM2012.392.SR m.fl. ikke længere
opfylder betingelserne for at være momsregistreret, skal afmeldes fra registrering senest
6 måneder efter offentliggørelsen af dette styresignal.
Ophævet ved SKM2013.818.SKAT – TfS 2013.xxx.
Afmeldingsfristen er udsat indtil videre – se SKM2013.439.SKAT – TfS 2013.459.
SKM2013.24.BR – TfS 2013.88 – Anket til landsretten – SKM2013.727.ØLR – TfS 2013.xxx
Kommanditister – opgørelse af fradragskonto
Lovhenvisning: SL § 6 (fradragskonto)
Som kommanditist i tre kommanditselskaber havde A ikke godtgjort, at han havde påtaget sig selvskyldnerkautioner, at han, for så vidt angik overdækning på kautionsforpligtelserne, havde fraskrevet sig regresretten over for medkommanditisterne, og at afholdelsen af udgifter til mæglerhonorar og udgifter til due diligence reelt var modsvaret af et
aktiv for kommanditselskaberne.
De omtvistede kautionsforpligtelser og udgifter til mæglerhonorar og due diligence kunne
derfor ikke indgå på As fradragskonto, hvorfor Skatteministeriet blev frifundet.
SKM2013.27.SR – TfS 2013.92
Medarbejderobligationer – ophævelse af båndlæggelse ved konkurs
Lovhenvisning: LL § 7 A
Skatterådet fandt, at det ikke var i strid med båndlæggelseskravet i LL § 7 A, at båndlæggelsen af medarbejderobligationer blev ophævet som følge af, at selskabet, der havde
udstedt medarbejderobligationerne, var gået konkurs.
101
SKM2013.29.VLR – TfS 2013.87
Skattepligt – tilflytning – bopæl – erhvervsmæssige interesser – proformaadresse i udland
Ankesagen vedrørte om appellanten var fuldt skattepligtig til Danmark i 2009. Han havde i
en årrække boet i udlandet og ikke været skattepligtig i Danmark.
Byretten havde fastslået, at appellanten var fuldt skattepligtig til Danmark i 2009, da han
både havde erhvervet bopæl og taget ophold her i landet jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 1, jf. § 7, stk. 1.
Ved bevisvurderingen havde byretten lagt vægt på, at appellanten i 2003 erhvervede en
fast ejendom, hvor hans ægtefælle og børn siden havde boet, og hvor appellanten ifølge
sin egen forklaring i 2009 opholdt sig ca. en tredjedel af tiden, og på at han varetog sine
erhvervsmæssige interesser, når han opholdt sig i Danmark.
Byretten havde heller ikke givet appellanten medhold i, at der var dobbeltdomicil, da appellantens adresse i udlandet efter bevisførelsen blev anset for en proformaadresse.
Landsretten stadfæstede byrettens dom i henhold til grundene.
SKM2013.31.SR – TfS 2013.108
Selskabs gaver til fond
Skatterådet svarer bekræftende på, at gaver fra A A/S til Fonden B ikke vil kunne blive
betragtet som maskeret udlodning og dermed skattepligtigt for Person x som aktionær i A
A/S, hvorfor svaret på det stillede spørgsmål som anmodet er "nej". Ligeledes svarer Skatterådet, at gaver fra A A/S til Fonden B ikke vil kunne blive betragtet som maskeret udlodning og dermed skattepligtigt for Boet efter Person x som aktionær i A A/S.
SKM2013.32.SR – TfS 2013.107
Entreprisekontrakt
Lovhenvisning: KSL § 2, stk. 1, nr. 3, KSL § 2, stk. 9, nr. 2
Skatterådet kan bekræfte, at der ved reparationsarbejde af en dansk pram i Danmark,
men udført af en polsk virksomhed, med CVR nr. i polen og med polske ansatte, er tale
om en entreprisekontrakt, idet det arbejde den polske virksomhed skal udføre, ikke udgør
en integreret del af de aktiviteter som den danske virksomhed udøver.
102
SKM2013.35.SR – TfS 2013.106
Vedtægtsændring – ændring af en enkelt aktionærs aktier fra A- og B-aktier til nyoprettede C-aktier
Lovhenvisning: ABL § 1, ABL § 30
Skatterådet fandt, at en vedtægtsændring, hvor der skete ændringer af aktieklasser ikke
ville have skattemæssige konsekvenser. Skatterådet lagde vægt på, at ændringerne alene
skete for en enkelt aktionærs aktier og der ikke skete formueforskydning i forhold til andre aktionærer ved ændring af stemmer eller værdier i forhold til de andre aktionærer.
SKM2013.36.SR – TfS 2013.105
Medarbejderobligation – ophævelse af båndlæggelse ved likvidation
Skatterådet fandt, at der var tale om råden, der var i strid med båndlæggelseskravet i LL §
7 A, hvis debitor blev likvideret og medarbejderobligationerne indfriet. Der blev lagt vægt
på, at indehaver af medarbejderobligationerne kontrollerede debitor. Der ville også være
tale om råden i strid med LL § 7 A, hvis der skete indfrielse og indfrielsesbeløbet blev
båndlagt. Skatterådet fandt, at det ikke var i strid med båndlæggelseskravet i LL § 7 A,
hvis forpligtelsen til at indfri de båndlagte obligationer blev overført til debitors moderselskab og båndlæggelsen blev opretholdt i den resterende båndlæggelsesperiode.
SKM2013.37.SR – TfS 2013.133
Retserhvervelsen udskudt ved løbende tildeling af Stock Awards
Lovhenvisning: SL § 4; LL § 16
Skatterådet fandt, at retserhvervelsen af Stock Awards, der løbende over 5 år blev tildelt
til medarbejdere, var udskudt til det årlige vesting tidspunkt. I sagen var det oplyst, at tildelingen af Stock Awards var indrettet efter aktieoptionslovens regler og at der var krav
om, at medarbejderne skulle være i uopsagt stilling, i live og arbejdsdygtig på vestingtidspunktet. Skatterådet fandt efter en samlet vurdering, at retserhvervelsen var udskudt til
de årlige vestingtidspunkter.
SKM2013.39.SR – TfS 2013.151
Hobbykunstner – beskatning af indkomst
Lovhenvisning: SL § 4 (hobby), SL § 5 (hobby), SL § 6 (hobby)
Spørger er kunstner, og Byretten har fastslået at spørgers virksomhed skattemæssigt er
hobbyvirksomhed. Skatterådet kan ikke bekræfte, at Spørgers salg af egne frembragte
kunstværker, skattemæssigt vil være at betragte som salg af private aktiver, således at
vederlaget er skattefrit, jf. statsskatteloven § 5. Skatterådet kan bekræfte, at svaret er det
103
samme, uanset om der er tale om kunstværker, der er fremstillet i salgsåret eller i et tidligere år og uanset om der er tale om et bestillingsarbejde eller ej.
Skatterådet kan ikke bekræfte at salg fra eget lager af bøger, hvor der er ydet tilskud til
udgivelsen fra Undervisningsministeriet er skattefrit som salg af privat indbo. Skatterådet
kan bekræfte, at modtagelse af projektstøtte er skattepligtig i det år, hvor tilsagnet modtages. Dette uanset, om støtten er betinget af, at der aflægges regnskab. Skatterådet kan
ikke bekræfte, at spørger kan aktivere/passivere projektudgifter/projektstøtte. Skatterådet kan ikke bekræfte, at indtægter ved foredragsvirksomhed eller indtægter i form af
kunstlegater skattemæssigt vil være at betragte som indtægt i hobbyvirksomheden, da
der efter Skatterådets opfattelse er tale om honorarindtægter.
SKM2013.41.SR – TfS 2013.103
Familieoverdragelse efter kildeskatteloven § 33 C
Lovhenvisning: KSL § 33 C, ML § 3, stk. 1, ML § 4, ML § 13, stk. 1, nr. 9
Skatterådet kan bekræfte, at reglerne i kildeskattelovens § 33 C kan findes anvendelse
ved deloverdragelser af Spørgers landbrugsvirksomhed til hans søn. Skatterådet kan også
bekræfte, at matr.nr. 7 B, hvor der er støbt sokkel til nyt stuehus, kan overdrages, uden at
overdragelsesprisen tillægges moms.
SKM2013.44.LSR – TfS 2013.118
Omkostningsgodtgørelse – forening
Lovhenvisning: SFL § 53, stk. 2
En forening, hvis formål blev anset for udelukkende almennyttigt, havde fået bindende
svar om, at foreningen var fritaget for selvangivelsespligt, jf. skattekontrollovens § 2, stk.
1, nr. 5. Foreningen havde erhvervsmæssige indtægter, som nævnt i selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 6, men havde i medfør af fradragsreglerne i selskabsskattelovens § 3, stk. 2
og 3, ikke indkomst til beskatning.
Foreningen var ikke berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til førelse af en klagesag, idet foreningen blev anset for omfattet af begrebet "Skattepligtige efter selskabsskattelovens §§ 1 eller 2" i skatteforvaltningslovens § 53, stk. 2.
SKM2013.46.LSR – TfS 2013.102
Skattetillæg pålagt – for sent indleveret selvangivelse
Lovhenvisning: SKL § 1, stk. 1, SKL § 4, stk. 2, SKL § 5, stk. 1
Skattetillæg pålagt som følge af for sen indgivelse af selvangivelse. Der forelå ikke særlige
omstændigheder, der kunne begrunde hel eller delvis fritagelse.
104
SKM2013.47.LSR – TfS 2013.101
Skattetillæg – selvangivelsesfrist overskredet
Det var ikke med tilstrækkelig sikkerhed godtgjort, at selvangivelse var indsendt rettidigt,
og anmodning om fritagelse for betaling af skattetillæg kunne derfor ikke imødekommes.
SKM2013.54.BR – TfS 2013.97
Kreditkort – udenlandske - hævninger – ejerforhold – ekstraordinær genoptagelse - reaktionsfrist – selvinkriminering
Lovhenvisning: SFL § 27, stk. 1, nr. 6, SFL § 27, stk. 2, SL § 4 (udenlandske kreditkort); Retssikkerhedsloven § 10
To slovakiske kreditkort, kreditkort A og kreditkort B, havde i perioden 2001-2003 været
benyttet i ...1 området. Der var foretaget hævninger for i alt kr. 1.041.950,-. Sagsøgeren
havde over for en slovakisk bank kvitteret for modtagelsen af kreditkort A, der var udstedt som erstatning for kreditkort B. Bankkontoen var ejet af et selskab, der havde
adresse på sagsøgerens privatadresse. Direktøren i selskabet havde tidligere været ansat i
sagsøgerens (nu konkursramte) selskab, og ejerforholdene vedrørende selskabet var i vidt
omfang uoplyste.
Sagsøgeren oplyste, at kontanthævningerne var foretaget for selskabet til brug for køb af
en pakkemaskine, hvilket direktøren bl.a. bekræftede den 20. oktober 2008, hvor skattemyndighederne første gang opnåede kontakt med denne. Skattemyndighederne søgte
herefter at indhente yderligere oplysninger, herunder om selskabets beskatningssted, fra
såvel direktøren som sagsøgeren.
Retten lagde til grund, at sagsøgeren havde besiddet og anvendt kreditkort A og kreditkort B. Hævningerne måtte derfor være foretaget af sagsøgeren eller af en person, han
havde bemyndiget til at foretage hævningerne på sine vegne. Sagsøgeren havde ikke
godtgjort, at kontanthævningerne var anvendt til køb af pakkemaskinen, eller at beløbene
i øvrigt var brugt til afholdelse af udgifter for selskabet. Beløbene måtte derfor være
brugt privat eller på anden måde i hans interesse. Retten lagde i den forbindelse tillige
vægt på den nære forbindelse mellem direktøren og sagsøgeren og på det forhold, at det
ikke under sagen kunne oplyses, hvem der var den endelige ejer af selskabet.
Sagsøgeren havde endvidere handlet groft uagtsomt, hvorfor skattemyndighederne var
berettiget til at ansætte hans indkomst ekstraordinært. Skattekravet var fremsat indenfor
6 måneder efter, at skattemyndighederne havde de fornødne oplysninger, idet disse oplysninger tidligst forelå, da direktøren den 20. oktober 2008 besvarede henvendelsen.
Skatteministeriet blev som følge heraf frifundet.
105
SKM2013.55.BR – TfS 2013.264 – Anket til landsretten – SKM2013.525.ØLR – TfS
2013.589
Skønsmæssig ansættelse – negativt privatforbrug – fejl i privatforbrugsberegning –
skønsgrundlag
Sagen vedrørte, hvorvidt SKATs skønsmæssige fastsættelse af sagsøgerens indkomst var
korrekt. Privatforbrugsberegningen, der lå til grund for skønnet, indeholdt ubestridt enkelte fejl, herunder især medtagelse af et lån på kr. 279.441,- to gange i beregningen.
Endvidere havde sagsøgeren gjort indsigelser mod en række andre poster i beregningen.
Retten fandt ikke grundlag for at kritisere de foretagne beregninger, udover medtagelsen
af det pågældende lån to gange. Endvidere fandt retten ikke, at medtagelsen af lånet to
gange var tilstrækkeligt til at tilsidesætte det foretagne skøn.
SKM2013.61.LSR – TfS 2013.117 – Indbragt for domstolene – SKM2013.889.ØLR – TfS
2013.xxx
Beskatning af fri bil hos hovedanpartshaver – overholdelse af ansættelsesfrist
Lovhenvisning: SFL § 20, SFL § 26; SKL § 3 B
Landsskatteretten fandt, at en direktør og hovedanpartshaver ikke havde bil fri rådighed
som følge af sin status som hovedanpartshaver, men i kraft af ansættelsen som direktør i
selskabet. Forholdet var derfor ikke omfattet af skattekontrollovens § 3B, og den forlængede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, fandt således ikke anvendelse. Da ansættelsen var foretaget efter udløbet af den almindelige frist i skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, blev SKATs afgørelse anset for ugyldig.
SKM2013.62.LSR – TfS 2013.309
Opkrævning af registreringsafgift – forældelse
Lovhenvisning: Registreringsloven § 2, stk. 1; SFL § 31, stk. 1, SFL § 32, stk. 1, nr. 3, SFL § 32, stk. 2, SFL § 34a, stk. 2
SKATs afgørelse om registreringsafgift var afsagt mere end 3 måneder efter myndighedens varsel om afgørelsen, og blev derfor anset for ugyldig.
SKM2013.63.LSR – TfS 2013.119
Lån mellem forbundne virksomheder til ejendomskøb i udlandet
Lovhenvisning: LL § 2, KGL § 4, KGL § 25, KGL § 29
Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte en aftale om overskudsafhængig
rente vedrørende et lån mellem et dansk moderselskab og dets spanske datterselskab, og
der kunne derfor ikke fastsættes en fikseret rente vedrørende lånet.
106
2013.495
Maskeret udlodning – udgifter i selskab – periodisering
Lovhenvisning: LL § 16 A, stk. 1
Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, som hovedanpartshaver i selskabet H1 ApS
med rette er blevet udlodningsbeskattet i indkomståret 2000.
Sagsøgeren har været direktør og hovedanpartshaver i selskabet H1 ApS. Selskabets aktivitet bestod i planlægning og salg af projekter. Ved dekret af 13. februar 2003 blev selskabet taget under konkursbehandling.
Sagsøgerens indkomst vedrørende indkomståret 2000 blev ved Landsskatterettens kendelse af 31. marts 2010 forhøjet med kr. 124.694,-, da nogle af udgifterne til provisioner
og honorarer afholdt af H1 ApS ikke blev anerkendt som fradragsberettigede i selskabet
og dermed anset for at være maskeret udlodning til sagsøgeren.
Sagsøgeren havde gjort gældende, at det påhvilede sagsøgte, at føre bevis for, at sagsøgeren havde modtaget midler fra selskabet H1 ApS eller at selskabet havde foretaget betalinger i hans interesse. Samtidig gjorde sagsøgeren gældende, at der var fremlagt dokumentation for kr. 117.645,- af H1 ApS´ selvangivne fradrag ud af den foretagne forhøjelse på kr. 124.694,Retten anførte indledningsvis, at bogføringen blev udført af selskabets revisor på grundlag af bilag, der periodevis i usystematiseret form blev afleveret til denne.
I forhold til udgiften på 32.000 kr. den 13. juni 2000 fandt retten, at den foreliggende korrespondance ikke underbyggede, at det pågældende runde beløb i danske kroner var et i
udlandet aftalt honorar. Henset til, at rejsen i udlandet var en kombineret ferieforretningsrejse med en daværende veninde samt det forhold, at modtageren af beløbet drev
såvel hotel som juvelerforretning fandt retten, at det alene på baggrund af sagsøgerens
forklaring måtte afvises, at beløbet kunne fradrages i selskabets indkomst som vedrørende dette.
Endvidere fandt retten, at det var sagsøgeren, som bar risikoen for, at noget materiale,
som kunne have redegjort for en række rettelser i det afgivne regnskab, var gået tabt som
følge af et edb-nedbrud.
På den baggrund fandt retten, at det var sagsøgeren, der bar bevisbyrden for, at skattemyndighedernes afgørelse kunne tilsidesættes vedrørende nogle enkelte poster i regnskabet. Under hensyn til karakteren af det foreliggende materiale ansås denne bevisbyrde
ikke med sikkerhed løftet.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
107
SKM2013.68.BR – TfS 2013.262 – Anket til landsretten
Skønsmæssig ansættelse – negativt privatforbrug – skattefri indtægter – hjemvisning
Som følge af negativt privatforbrug var As indkomst for indkomstårene 2006 og 2007 blevet forhøjet med henholdsvis 425.000,- kr. og 135.000,- kr.
Han gjorde gældende, at SKATs privatforbrugsopgørelser var forkerte, bl.a. fordi de ikke
tog højde for skattefri indtægter ved salg af en række private aktiver.
Byretten gav ham medhold i to af disse indsigelser. For det første fandt byretten, at der i
SKATs privatforbrugsopgørelse for 2006 skulle medtages en indtægt på 40.000,- kr. vedrørende yderligere salgssum for en bil. For det andet fandt retten, at han havde godtgjort,
at han i 2007 havde solgt 5 hundehvalpe, og at indtægten herved skulle fastsættes
skønsmæssigt.
Med henvisning hertil hjemviste byretten sagen til SKAT til fornyet behandling af skatteansættelserne.
SKM2013.69.SR – TfS 2013.195
CO2-kvoter – spørgsmål om overdragelse
Lovhenvisning: AL § 40 A
Skatterådet kunne bekræfte, at det ikke har nogen skattemæssig konsekvens for to varmeforsyningsselskaber A og B, at B får tildelt CO2-kvoter for perioden 2013-2020 på baggrund af As hidtidige salg af fjernvarme til sine kunder, der fremover vil kunne modtage
varme fra B.
SKM2013.73.SR – TfS 2013.120
Konvertering af gæld til aktier i koncern med udenlandsk moderselskab og underskudsbegrænsning
Lovhenvisning: KGL § 8, KGL § 24; LL § 15; SEL § 13
Skatterådet bekræftede, at en overkurs i forbindelse med en konvertering af gæld til aktier ikke ville have skattemæssige konsekvenser, da overkursen var omfattet af skattefriheden i SEL § 13, stk. 1, nr. 1. Skatterådet fandt, at gældskonverteringen var en samlet ordning omfattet af skattefriheden i KGL 24. Gældskonverteringen var derimod ikke omfattet
af KGL § 8, da det udenlandske moderselskab havde fradrag for tabet ved gældskonverteringen. Skatterådet kunne ikke tillægge det vægt ved vurderingen af KGL § 8, at der kunne
ske en genbeskatning ved en senere realisation, da der var tale om en genbeskatning, der
måske aldrig indtrådte. Skatterådet fandt, at gældskonverteringen udløste underskudsbegrænsning efter LL § 15, stk. 2, da gældskonverteringen ikke var omfattet af KGL § 8.
108
SKM2013.74.SR – TfS 2013.132
Skattepligtsbestemmelse og ændring af forenings vedtægter
Lovhenvisning: SEL § 1, stk. 1, nr. 4.
A har hidtil efter det oplyste været selskabsskattepligtig efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 4. Foreningen påtænker imidlertid at foretage en vedtægtsændring af vedtægternes § 3, med henblik på at foreningen opfylder betingelserne for at opretholde dens
registrering som andelsselskab og virksomhed/forening med begrænset hæftelse i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. De gældende vedtægter for A opfylder efter Erhvervsstyrelsens vurdering således ikke betingelserne for at foreningen kan
registreres som virksomhed/forening med begrænset hæftelse i medfør af lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder, LEV, og dermed omfattet af LEVs anvendelsesområde.
Skatterådet kan bekræfte, at A efter den påtænkte vedtægtsændring fortsat vil være fuldt
skattepligtig efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, således at vedtægtsændringen hverken får skattemæssige konsekvenser for A eller medlemmerne i A.
SKM2013.75.SR – TfS 2013.131
Parcelhusreglen – spørgsmål om ændret karakter
Lovhenvisning: EBL § 1, EBL § 8, stk. 1
Skatterådet fandt, at en ejendom, som udlejedes til A, med CA som bruger, bevarede sin
skattemæssige status (karakter) som et enfamiliehus, og ejendommen kunne dermed
fortsat være omfattet af EBL [§ 8], stk. 1, i forbindelse med et senere salg.
SKM2013.76.SR – TfS 2013.130
Skattepligt – ophold – mødeaktivitet
Lovhenvisning: KSL § 7, stk. 1
Skatterådet kunne bekræfte, at A ikke vil blive anset for fuldt skattepligtig til Danmark
som følge af, at A's hustru har erhvervet en lejlighed i København, hvis A alene vil opholde
sig her i landet på grund af ferie eller lignende, og hvis opholdenes varighed til hver en tid
ikke vil overstige 180 dage inden for en 12-måneders periode eller 3 måneder uafbrudt.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at A ikke vil blive anset for fuldt skattepligtig til Danmark som følge af, at A's hustru har erhvervet en lejlighed i København, hvis A i forbindelse med sine ophold her i landet på grund af ferie eller lignende deltager i møder som
nærmere beskrevet, og hvis opholdenes varighed til hver en tid ikke vil overstige 180 dage inden for en 12-måneders periode eller 3 måneder uafbrudt.
109
SKM2013.78.SR – TfS 2013.129
Familiefond – skattepligt – grundkapital
Lovhenvisning: FBL § 3
Skatterådet kunne bekræfte, at en påtænkt nedsættelse af Fonden A's grundkapital med
1,5 mio.kr. til dækning af underskud i fonden ikke vil medføre skattepligt for fonden.
Skatterådet kunne bekræfte, at en påtænkt nedsættelse af Fonden A's grundkapital med
10 mio. kr. med henblik på efterfølgende uddeling heraf ikke vil medføre skattepligt for
fonden.
Skatterådet kunne bekræfte, at Fonden A's påtænkte uddeling af frigjorte midler hidrørende fra en påtænkt nedsættelse af grundkapitalen med 10 mio.kr. ikke vil medføre skattepligt for fonden.
SKM2013.80.SR – TfS 2013.168
Afskrivninger – tidspunkt for anskaffelse af driftsmidler – forhøjet afskrivningsgrundlag
Lovhenvisning: AL § 3, AL § 5, AL § 5 D
Skatterådet kan ikke bekræfte, at alle investeringer i byggefasen i forbindelse med opførelse og udlejning af et anlæg, som kan kvalificeres som driftsmidler efter afskrivningslovens § 5, og som er erhvervet senest den 31. december 2013, bliver omfattet af afskrivningslovens § 5 D.
Skatterådet kan dog bekræfte, at driftsmidler, som bliver anskaffet til brug for opførelsen
af anlægget (med undtagelse af personbiler, skibe og driftsmidler, som kan straksafskrives), som kan kvalificeres som driftsmidler efter afskrivningslovens § 5, og som er erhvervet senest den 31. december 2013, som udgangspunkt vil blive omfattet af afskrivningslovens § 5 D
SKM2013.82.BR – TfS 2013.127
Kurstab – eventualfordring – retssager – værdiansættelse – interesseforbundne parter
Lovhenvisning: KGL § 1, KGL § 3; LL § 2
Et moderselskab havde overtaget eventualfordringerne i henhold til nogle verserende
retssager fra sit datterselskab, men det var ikke sket på "armlængdevilkår", jf. ligningslovens § 2. Moderselskabets efterfølgende tab på eventualfordringerne (da man tabte retssagerne) var derfor ikke fradragsberettiget i medfør af kursgevinstlovens § 3.
110
SKM2013.83.SR – TfS 2013.149
Pensionsordning oprettet i udlandet og pensionsbeskatningsloven
Lovhenvisning: PBL § 53 B
Spørger påtænker at flytte til Danmark, og inden da, ønskes det oplyst, hvorledes Arbejdsgiver Q UK Limiteds indbetaling til Person B Family Trust skattemæssigt vil blive behandlet.
Skatterådet kan ikke bekræfte, at Person B Family Trust vil blive omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53B med det resultat, at der ved opgørelsen af Person Bs skattepligtige
indkomst bortses fra afkast, herunder kapitalgevinst og tab, af ordningen efter skattepligtens indtræden, medens udbetalinger fra ordningen skal medregnes ved opgørelsen af
Person Bs skattepligtige indkomst. Skatterådet finder derimod, at formuen og indkomsten
i "Person B Family Trust", må anses for tilhørende spørgeren. Den pågældende pensionsordning må anses for sidestillet med en form for opsparing/privat hensættelse hørende
under spørgers formuesfære. Trusten skal således i skattemæssig henseende anses som
en transparent enhed for spørgeren, hvorfor det kan bekræftes, at udbetalinger fra ordningen er skattefrie for Person B, hvis han er bosat i Danmark på udbetalingstidspunktet,
samt at han vil blive omfattet af Kildeskattelovens § 9.
SKM2013.84.BR – TfS 2013.261
Skønsmæssig ansættelse – udbytte – privatforbrug – låneforhold
Lovhenvisning: LL § 16 A, stk. 1; SKL § 5, stk. 3, SKL § 6 B, stk. 3
Sagen drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes
skønsmæssige ansættelse af udbytte fra sagsøgerens selskab til sagsøgeren. Skattemyndighederne havde begrundet den skønsmæssige ansættelse dels med henvisning til et
lavt privatforbrug, dels med henvisning til manglende bevis for, at hævninger i selskabet
udgjorde afdrag på et lån.
Sagsøgeren gjorde gældende, at der ved vurderingen af hans privatforbrug skulle tages
højde for hans kærestes indkomst- og formueforhold. I den forbindelse fremlagde sagsøgeren kærestens årsopgørelse og en samlet privatforbrugsberegning for parret. Retten
bemærkede, at sagsøgeren ikke havde fremlagt dokumentation for sin egen eller kærestens økonomi. Endvidere bemærkede retten, at selv hvis det blev lagt til grund, at kæresten betalte en del af sagsøgerens udgifter til daglige fornødenheder, var det efter størrelsen af de angivne beløb, sammenholdt med det anslåede privatforbrug, ikke påvist, at
der var sådanne fejl i grundlaget for skønnet, eller at skønnet var så åbenbart urimeligt, at
det kunne tilsidesættes.
Sagsøgeren fremlagde uddrag af selskabets bogføring, som viste en mellemregningskonto
med en saldo i sagsøgerens favør. Saldoen på mellemregningskontoen oversteg de hævninger, som sagsøgeren efterfølgende foretog i selskabet. Sagsøgeren mente derfor, at
hævningerne kunne ske skattefrit. Retten bemærkede, at sagsøgeren ikke havde fremlagt
lånedokument eller anden dokumentation for, at hævningerne udgjorde afdrag på et lån
ydet af sagsøgeren til selskabet.
111
Retten fandt det herefter ikke bevist, at det foretagne skøn hvilede på et forkert grundlag
eller var åbenbart urimeligt.
Skatteministeriet fik herefter medhold i sin påstand.
SKM2013.85.BR – TfS 2013.125
DBO Holland/Danmark – løn – lempelse – 42 dages regel
Lovhenvisning: DBO DK – Holland, artikel 15; LL § 33 A
Sagsøgeren, A, var i 2001 ansat i et hollandsk selskab, fra hvilket han havde oppebåret en
løn på 2.272.735,- kr. Hans arbejde var udført i en række forskellige lande, herunder i Holland.
SKAT havde på grundlag af A´s kalender skønnet, at han havde arbejdet 26 dage i Holland
og havde som følge heraf indrømmet lempelse for en hertil svarende forholdsmæssig andel af lønnen på 243.173,- kr. i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel
15, stk. 1. Retten fandt, at A ikke havde godtgjort, at han havde udført arbejdet i Holland i
videre omfang end skønnet af SKAT og tiltrådte derfor denne del af SKATs afgørelse. Endvidere fandt retten, at der ikke var grundlag for at behandle en bonus til A på en anden
måde end den øvrige lønindkomst.
Derimod fandt retten, at A havde godtgjort, at han opfyldte betingelserne for lempelse i
henhold til ligningslovens § 33 A, stk. 1, for så vidt angik den del af lønindkomsten, der
ikke var henført til beskatning i Holland efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten.
Retten forholdt sig ikke til Skatteministeriets anbringender om, at der ikke kunne indrømmes lempelse i den del af lønnen, der kunne henføres til arbejde her i landet, jf. ligningslovens § 33 A, stk. 1, 2. punktum, og at der i henhold til § 33 A, stk. 3, alene kunne
indrømmes halv lempelse i det omfang, Danmark var tillagt beskatningsretten efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
SKM2013.86.SR – TfS 2013.128
Entreprisekontrakt eller arbejdsudleje
Lovhenvisning: KSL § 2, stk. 1; SEL § 2, stk. 1, litra a
Skatterådet afviser, at tage stilling til, om en udenlandsk virksomhed vil blive skattepligtig
til Danmark ved at indgå en kontrakt som den vedlagte, idet der i sagen ikke er nærmere
oplysninger om den udenlandske kontraktspart, som spørgeren påtænker at indgå kontrakt med vedrørende produktion af minkhvalpe. Der er således ikke nærmere oplysninger om udenlandsk kontraktsparts virksomhed, dens øvrige aktivitet enten her i landet og
i udlandet, antal ansatte, drift, beliggenhed, varighed af ophold m.v. For så vidt angår
spørgsmålet om den vedlagte kontrakt kan anses for at være en entreprisekontrakt henviser Skatterådet til indstilling og begrundelse, hvori der henvises til kildeskattelovens § 2,
stk. 1, nr. 3, og lovbemærkninger til lov nr. 921 af 18. september 2012, om arbejdsudleje.
112
2013.xxx (stadfæstet)
Fri bil – gulpladebil – specialindrettet – luksuriøs præg – administrative opgaver
Lovhenvisning: LL § 16, stk. 3, LL § § 16, stk. 4
Sagen drejede sig om, hvorvidt en gulpladebil af mærket Mercedes, der var leaset af sagsøgerens virksomhed, var et specialindrettet køretøj.
Bilen, der var en varebil med vinduer hele vejen rundt, havde to fastmonterede reoler i
bagrummet. Reolerne var boltet fast til førersædet og til ringe i bagagerummet, men
kunne ifølge sagsøgeren afmonteres i løbet af 2-3 timer. Passagersædet ved siden af førersædet var ikke særligt indrettet.
Bilen blev anvendt til administrative opgaver for virksomheden, herunder kundeopsøgende arbejde og møder hos kunder i forbindelse med afgivelse og gennemgang af tilbud,
men også til mere håndværksmæssige opgaver for virksomheden. Endvidere blev bilen
brugt i forbindelse med taksationsopgaver for to forsikringsselskaber.
Bilen blev endelig i begrænset omfang anvendt i privat øjemed, typisk kørsel til sagsøgerens sommerhus.
Retten fandt, at bilen ikke var uegnet til privat anvendelse. Retten lagde vægt på, at reolerne udgjorde en begrænset del af pladsen i bagagerummet og uden større besvær kunne afmonteres, at passagersædet ved siden af førersædet kunne anvendes uden videre,
og at bilen var ren og pæn. Uden den særlige indretning af bagagerummet var bilen på
grund af sin størrelse, stand og luksuriøse præg endvidere særdeles velegnet til privat
kørsel.
Retten fandt desuden, at sagsøgeren navnlig havde benyttet bilen til administrative opgaver for virksomheden, og kun i mindre væsentligt omfang til mere håndværksmæssigt
prægede opgaver for firmaet og værkstedet.
Retten fandt herefter og efter en samlet bedømmelse, hvori også indgik, at sagsøgeren
faktisk havde anvendt bilen til privat kørsel, at den ikke kunne anses for at have været
specialindrettet.
Tidligere SKM 2011.786.LSR – TfS 2012.7 – Indbragt for domstolene.
SKM2013.91.BR – TfS 2013.438
Straffesag – colalovgivning – 4. gangs overtrædelse – næringsbrev
Lovhenvisning: Chokoladeafgiftsloven § 26; Mineralvandsafgiftsloven § 21
T havde i 4 år drevet forretning. SKAT kom på uanmeldt besøg i forretningen i 2010, og T
kunne ikke fremvise kvitteringer for de afgiftspligtige varer, her sodavand og chokolade.
Byretten fandt T skyldig efter anklageskriftet og bøden blev, da det var en 4. gangs overtrædelse fastsat til 30.000 kr.
T blev endvidere frakendt retten til at drive erhvervsvirksomhed med detailsalg af fødevarer, herunder catering og salg af fødevarer til nydelse på eller ved stedet, og fødevare-
113
engrosvirksomhed, samt retten til at være stifter af, direktør for eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab, en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond, der driver virksomhed omfattet af lov om næringsbrev til
visse fødevarevirksomheder. Frakendelse blev fastsat til 2 år.
Ved Landsretten frafaldt T anken og anklagemyndigheden frafaldt kontraanken.
SKM2013.95.SKAT – TfS 2013.142
Procedure for behandling af indbragte ankenævnsafgørelser, der ønskes forelagt for
Skatterådet efter skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3 - styresignal
Styresignalet indeholder en beskrivelse af de procedurer, der gælder for ankenævnsafgørelser, som henholdsvis ansatte i ankenævnssekretariaterne, medarbejdere i SKAT og
medlemmer af et ankenævn ønsker forelagt for Skatterådet efter skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3. Styresignalet indeholder endvidere en beskrivelse af den interne kompetencefordeling i relation til disse procedurer samt en afgrænsning af begrebet åbenbart
ulovlig.
På grund af omstrukturering af Skatteministeriet/SKAT pr. 1. januar 2013 justeres beskrivelsen af den interne kompetencefordeling.
Styresignalet ophæver samtidig SKM2011.390.SKAT
Styresignalet indeholder et link til Retssikkerhedschef Margrethe Nørgaards rapport af 12.
oktober 2007 om "Anbefalinger om principper og procedure for indbringelse af ankenævnsafgørelser til Skatterådet i medfør af skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3."
Ejendomsavance – parcelhusreglen – beboelse i ejerperiode – tilbageflytning tidligere
bopæl
Sagsøgeren ejede to boliger, dels en ejendom, hvor han havde boet sammen med sin ægtefælle siden 1972, dels en ejendom, der oprindeligt var købt som et forældrekøb til sagsøgerens datter.
Sagsøgeren gjorde gældende, at den i sagen omhandlede ejendom havde tjent til bolig for
ham. Til støtte for at parcelhusreglens beboelseskrav var opfyldt, gjorde sagsøgeren navnlig gældende, at han i den periode, hvor han havde været folkeregistertilmeldt adressen
(ca. 13 mdr.), reelt havde beboet ejendommen, idet han ikke havde haft anden bolig til
rådighed på grund af bl.a. samlivsophævelse samt at han uforstyrret skulle færdiggøre et
bogprojekt.
Retten fandt ikke, at sagsøgeren havde løftet bevisbyrden for, at den omhandlede ejendom reelt havde tjent til bolig for sagsøgeren. Retten lagde bl.a. vægt på, at sagsøgeren i
hele den omhandlede periode havde udnyttet sin ægtefælles bundfradrag ved beregning
114
af mellemskatten, jf. personskattelovens § 10, stk. 3, og at sagsøgeren i perioden havde
bevaret et kontor/arbejdsværelse på ægtefællernes oprindelige fælles bopæl.
2013.xxx
Formalia – partshøring – forskerskatteordningen – vederlagskrav
Lovhenvisning: SFL § 19; KSL § 48 E (dagældende)
Sagen vedrører for det første spørgsmålet om, hvorvidt forhøjelsen af skatteansættelsen
for sagsøgeren i indkomstårene 2004 og 2005 kan tilsidesættes som ugyldig som følge af
manglende partshøring. Dernæst vedrører sagen spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren
opfylder betingelserne for at anvende den lempelige beskatning i kildeskattelovens § 48
E, hvorefter han alene skal betale 25 % i skat af hans indkomst i Danmark for indkomstårene 2004 og 2005.
Vedrørende ugyldighed: Retten lagde det til grund som ubestridt, at SKAT ved agterskrivelse af 27. oktober 2006 havde fremsendt sagsfremstilling i sag til sagsøgerens på adressen ...1, ...2, hvor han var registreret i folkeregisteret med kontaktadresse, og at brevet
kom retur til SKAT.
Af et fremlagt skatteydernotat af 23. juni 2006 fremgik, at SKAT havde fået oplyst, at sagsøgeren var flyttet fra ...1 til ...4, ...2, ligesom det af Landsskatterettens kendelse i sagen
fremgik, at sagsøgeren fra den 16. januar 2006 og frem boede på adressen ...3.
Retten fandt, at SKAT under disse omstændigheder burde have genfremsendt brevet med
agterskrivelsen til den nye adresse, da man var bekendt med en ny adresse for sagsøgeren på ...4 og havde fået brevet sendt til ...1 med agterskrivelsen retur. Ved at undlade
dette havde SKAT undladt på fuldt tilstrækkelig vis at opfylde kravet om partshøring.
Henset til at R1 på vegne af sagsøgeren havde påklaget SKATs afgørelse havde sagsøgeren
imidlertid ikke godtgjort, at han ikke forinden havde haft kendskab til afgørelsen.
Da Landsskatteretten havde stadfæstet SKATs afgørelse efter en sagsbehandling, hvor
sagsøgerens synspunkter havde været inddraget, fandt retten, at den fejl, der var sket
ved, at SKAT ikke havde sendt agterskrivelsen til adressen ...4, ikke kunne medføre afgørelsens ugyldighed, idet fejlen ikke kunne antages, at have haft betydning for sagens udfald.
Det kunne ikke føre til et andet resultat, at SKAT ikke havde vejledt sagsøgeren på engelsk
om indholdet af afgørelsen, navnlig henset til, at sagsøgeren var repræsenteret af R1 under sagens behandling ved Landsskatteretten.
Vedrørende kildeskattelovens § 48 E: Retten lagde det til grund som ubestridt, at de rene
lønudbetalinger til sagsøgeren ikke opfyldt vederlagskravet i den dagældende kildeskattelovs § 48 E i månederne august 2004, december 2004 og december 2005.
Afgørende for om sagsøgeren havde krav på at blive undergivet den særligt gunstige bruttobeskatning efter kildeskattelovens § 48 E i perioden 1. august 2004 til 31. december
115
2005 var herefter, om boligudgifter, udgift til cykel og skyldigt AM-bidrag skulle regnes
med til lønnen.
I forhold til boligudgifterne og udgiften til cykel fandt retten, at der i realiteten var tale
om, at sagsøgeren havde fået stillet bolig og cykel til rådighed af arbejdsgiveren. Idet vederlag i form af frit logi og naturalieydelser ifølge forarbejderne til loven ikke indgår i beregningen af om vederlagskravet er opfyldt fandt retten, at værdien af boligudgifterne
samt udgiften til cykel ikke skulle medregnes ved opgørelsen af vederlaget.
Vedrørende skyldigt AM-bidrag fandt retten, at der ikke var grundlag for at lade værdien
heraf indgå i beregningen af, om vederlagskravet var opfyldt.
Skatteministeriet blev herefter i det hele frifundet.
SKM2013.109.LSR – TfS 2013.145
Erstatning for tab af erhvervsevne fastholdes beskattet som A-indkomst
Lovhenvisning: SFL § 26, stk. 2; SL § 4 (erstatning – løbende ydelse)
Arbejdsskadestyrelsen havde ved en afgørelse i 2000 ikke tilkendt klageren erstatning for
tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven. Arbejdsskadestyrelsen genoptog
klagerens sag og tilkendte i 2006 klageren erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven. Erstatningen blev udmålt som en løbende månedlig ydelse med
virkning fra 1. december 1999. De løbende månedlige ydelser fra 1. december 1999 - februar 2006 blev udbetalt på én gang primo 2006. Klageren søgte om, men fik ikke Arbejdsskadestyrelsens tilladelse til at få de løbende ydelser for perioden 1. december 1999
- februar 2006 omsat til et kapitalbeløb. Landsskatteretten gav ikke klageren medhold i, at
han i 2006 fik udbetalt et skattefrit kapitalbeløb, og Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om skattepligt.
SKM2013.110.LSR – TfS 2013.146
Ansættelse af gaveafgiftsgrundlaget i forbindelse med overdragelse af anparter i virksomhed mellem familiemedlemmer
Lovhenvisning: BAL § 22, stk. 1, BAL § 23, stk. 1, BAL § 27, stk. 1, 1. punktum
Ved ansættelse af gaveafgiftsgrundlaget i forbindelse med overdragelse af anparter i et
selskab, der ejede en skovejendom, kunne der ikke indrømmes nedslag på 40 % efter den
nu ophævede § 18 B i ligningsloven.
116
SKM2013.111.SR – TfS 2013.150
Vedtægtsændring – investeringsforening
Lovhenvisning: SEL § 1, stk. 1, nr. 6, SEL § 5 F, LL § 16 C
Der spørges om en vedtægtsændring, hvorefter en bevisudstedende udloddende investeringsforening ændres til en kontoførende akkumulerende, sidestilles med salg og køb på
tidspunktet for vedtægtsændringen. Skatterådet fastslår, at ændringen er et salg og køb,
og sker til værdierne på det tidspunkt, hvor endelig og bindende aftale er indgået.
SKM2013.112.SR – TfS 2013.170
Næring – køb og salg af fast ejendom – afsmitning
Lovhenvisning: SL § 4 (ejendomsnæring), SL § 5, litra a
Skatterådet bekræfter, at datterselskaberne B A/S og C A/S i A-koncernen må anses som
næringsdrivende ved køb og salg af fast ejendom. Moderselskabet A A/S samt datterselskabet D ApS og datterdatterselskabet E A/S må anses for næringsdrivende i det omfang
disse selskaber vil erhverve og sælge fast ejendom grundet afsmitning fra koncernens øvrige selskaber.
Skatterådet bekræfter endvidere, at B A/S og C A/S's erhvervelse af ejendomme ved skattefri tilførsel af aktiver fra H A/S, er sket i næringshensigt, jf. fusionsskattelovens § 8, stk.
2, 2. pkt., mens Skatterådet finder, at E A/S's erhvervelse af koncernens domicilejendom
ved skattefri tilførsel af aktiv ikke er omfattet af dette selskabs næringsvirksomhed, men
udgør et anlægsaktiv.
Skatterådet bekræfter endelig, at D ApS er næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom i kraft af afsmitning.
SKM2013.113.SR – TfS 2013.148
Beskatning af aktionærlån
Lovhenvisning: LL § 16 E
Skatterådet kan ikke bekræfte, at selskabet, ved salg af fast ejendom til selskabets hovedaktionær, kan medfinansiere dette med et sælgerpantebrev, uden dette omfattes af reglerne om beskatning af ulovligt anpartshaverlån, uanset sælgerpantebrevet ydes på normale markedsvilkår med hensyn til kontant udbetaling, lånets forrentning, afdrag og opsigelsesvilkår m.v.
117
SKM2013.114.SR – TfS 2013.323
Nærføringserstatning skovejendom
Lovhenvisning: EBL § 11, stk. 1; SL § 4 (erstatning)
Skatterådet kan bekræfte, at eventuel avance ved modtagelse af mast- og servituterstatning i forbindelse med etablering af højspændingsledning på spørgeres ejendom, vil være
skattefri efter ejendomsavancebeskatningsloven § 11, stk. 1, 2. pkt. Skatterådet kan også
bekræfte, at eventuel fortjeneste ved modtagelse af yderligere deklarationserstatning i
henhold til udarbejdet skovvurdering også vil være skattefri efter samme bestemmelse.
Skatterådet kan ikke bekræfte, at fortjeneste ved modtagelse af erstatning for bevoksning, der ryddes og for tab på nabobevoksning vil være skattefri.
SKM2013.115.SR – TfS 2013.306
Læge – spørgsmålet om selvstændig erhvervsvirksomhed
Lovhenvisning: SL § 4 (læge); KSL § 43
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger, der er læge, kunne anses for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed.
SKM2013.117.BR – TfS 2013.398
Straffesag – logbog over ansatte – frakendelse af næringsbrev
Lovhenvisning: KSL § 74 A
T drev et pizzeria og en cafe. T havde gentagne gange ikke efterkommet SKATs pålæg om
at foretage daglige registreringer over ansattes arbejdstider og løn i den af SKAT udleverede logbog.
Byretten fastsatte bøden til 37.000 kr. og frakendte T retten til at drive erhvervsvirksomhed med detailsalg af fødevarer, herunder catering og salg af fødevarer til nydelse på eller
ved stedet, og fødevareengrosvirksomhed i 1 år.
T blev frakendt retten til at være stifter af, direktør for eller medlem af bestyrelsen i et
selskab med begrænset ansvar, et selskab, en forening, som kræver offentlig godkendelse
eller en fond, der driver virksomhed omfattet af lov om næringsbrev i 1 år.
118
SKM2013.121.ØLR – TfS 2013.372
Skønsmæssig ansættelse – usandsynligt lavt privatforbrug – usikkerhed om gældsposter
– lempeligt skøn
Ved Landsskatteretten var opgjort et negativt privatforbrug på knap 100.000 kr. Landsskatteretten havde fastsat den skønsmæssige forhøjelse til 100.000 kr., idet der blandt
andet var taget hensyn til en usikkerhed om størrelsen af indskudsgælden i et anpartsprojekt.
Byretten fandt at skattemyndighederne på baggrund af beregningen af privatforbruget
utvivlsomt var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af den skattepligtige
indkomst, idet det beregnede privatforbrug var usandsynlig lavt.
Byretten fandt endvidere, at skatteyderen - uanset privatforbrugsopgørelsen var behæftet med nogle fejl og mangler - ikke havde godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var
åbenbart urimelig. Der var tværtimod tale om et lempeligt skøn til fordel for skatteyderen.
Landsretten stadfæstede byrettens dom.
Tidligere SKM2010.706.BR – TfS 2011.71.
Maskeret udlodning – driftsudgifter – fradrag – dokumentation
Lovhenvisning: SL § 6, litra a (rette omkostningsbærer); LL § 16 A, stk. 1
Eneanpartshaveren A ejede anparterne i et moderselskab H1 ApS. H1 havde tidligere være ejer af det efterfølgende ved konkurs opløste datterselskab H1.2 ApS. H1 ApS var derudover ejer af datterselskabet H1.1x ApS. H1.2 ApS og H1 ApS var sambeskattet i indkomståret 2000, mens H1.1x ApS og H1 ApS var sambeskattet i indkomståret 2001. Sagen
drejede sig i første række om, hvorvidt en række udgifter afholdt af H1 ApS, H1.2 ApS og
H1.1x ApS var fradragsberettigede driftsudgifter for selskaberne, herunder i relation til
opgørelserne af sambeskatningsindkomsterne i indkomstårene 2000 og 2001. I anden
række drejede sagen sig om, hvorvidt de af selskaberne H1 ApS, H1.2 ApS og H1.1x ApS
afholdte udgifter skulle anses for maskeret udlodning til eneanpartshaveren A. Retten
fandt ikke, at sagsøgerne havde løftet bevisbyrden for, at der var tale om fradragsberettigede driftsudgifter. Derudover fandt retten, at de af selskaberne afholdte udgifter måtte
anses for afholdt i eneanpartshaverens interesse, hvorfor hun blev beskattet af maskeret
udlodning.
Skatteministeriet fik således fuldt medhold i sagen.
119
SKM2013.123.BR – TfS 2013.244
Vurderingsomkostninger i et dødsbo
Lovhenvisning: Dødsboskifteloven § 95, stk. 3; BAL § 12
Som led i en bobehandling var der efter anmodning fra SKAT foretaget omvurdering, jf.
dødsboskiftelovens § 94, af en aktiepost, som indgik i boet. Boet gjorde gældende, at de
omkostninger, der var medgået til omvurderingen, i alt kr. 1.509.000,- + moms, skulle bæres helt eller delvis af SKAT, jf. dødsboskiftelovens § 95, stk. 3. Skifteretten fandt, at der
var så stor forskel på værdiansættelserne foretaget af den oprindelige vurderingsmand og
af den vurderingsmand, som havde gennemført omvurderingen, at det var rimeligt, at
SKAT havde begæret omvurdering, og at der derfor intet grundlag var for at fravige hovedreglen og helt undtagelsesvis pålægge SKAT at betale nogen del af omkostningerne.
SKM2013.125.VLR – TfS 2013.373
Skønsmæssig ansættelse – tilsidesættelse af regnskabsgrundlag – ikke beregnet privatforbrug - hjemmeslagteri
Lovhenvisning: SKL § 3, stk. 4, SKL § 5, stk. 3; Opkrævningsloven § 5, stk. 2
Skatteyderen drev ved siden af sit fuldtidsarbejde virksomhed som hjemmeslagter, hvor
han slagtede og parterede grise hos landmænd.
Det var ubestridt, at skatteyderens regnskabsgrundlag var tilsidesætteligt, og at SKAT
kunne foretage en skønsmæssig ansættelse af hans indkomst i indkomstårene 2003-2005.
Skatteyderen havde i indkomstårene 2003-2005 selvangivet et mindre overskud af hjemmeslagtervirksomheden før afskrivninger og finansieringsudgifter. Efter fradrag for afskrivninger og finansieringsudgifter var virksomheden hvert år underskudsgivende. Med
yderligere fradrag af de udgifter til brændstof og gas, som skatteyderen ikke havde medtaget i regnskabet, men som skattemyndighederne havde skønnet et upåklaget fradrag
for, havde det reelle underskud været endnu større.
Ud fra karakteren af og det betydelige omfang af skatteyderens arbejde i hjemmeslagtervirksomheden havde det formodningen mod sig, at dette alene blev foretaget af lystbetonede årsager og ikke for at opnå en fortjeneste. Skatteyderens forklaring om, hvorfor
han drev en underskudsgivende slagtevirksomhed, var ikke støttet af objektive forhold,
og skattemyndighederne var på denne baggrund berettiget til at gå ud fra, at han ved den
fortsatte virksomhed havde opnået en fortjeneste.
Skatteyderen havde ikke godtgjort, at det af Landsskatteretten udøvede skøn over den
udeholdte omsætning var sket på et forkert grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat. Det forhold, at skattemyndighederne ikke havde foretaget en selvstændig
opgørelse af skatteyderens privatforbrug udelukkede ikke, at der var udeholdt indtægter.
Landsretten omgjorde derfor byrettens dom og frifandt Skatteministeriet.
Tidligere SKM2011.804.BR – TfS 2012.65.
120
SKM2013.128.SKAT – TfS 2013.155
Genoptagelse af skatteansættelser hvor renteudgifter og renteindtægter på gæld og
fordringer i næringsaktiver er medregnet i nettofinansieringsudgifterne, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4 – styresignal
Lovhenvisning: SEL § 11 B, stk. 4
SKAT har med offentliggørelsen af Den juridiske vejledning 2013-1 præciseret praksis for,
hvordan begrebet varekreditor fortolkes ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne,
når der er tale om renteudgifter eller renteindtægter fra gæld eller fordringer i næringsaktiver. SKAT finder, at renteudgifter på gæld optaget ved køb af næringsejendomme skal
betragtes som renteudgifter til en varekreditor. Det medfører, at renteudgifterne ikke
skal medregnes til de nettofinansieringsudgifter, der rentefradragsbegrænses. Det betyder, at selskaber, der har medregnet renteudgifter eller renteindtægter på lån eller fordringer i næringsejendomme eller andre næringsaktiver til nettofinansieringsudgifterne,
og dermed har fået begrænset deres fradrag for nettofinansieringsudgifter, kan anmode
om at få skatteansættelsen genoptaget.
SKM2013.129.SR – TfS 2013.159
Licensaftaler og knowhow – interesseforbundne parter – armslængdeværdi – skattemæssige anskaffelsessummer
Lovhenvisning: LL 2, stk. 1; SL § 4 (licensaftaler og knowhow); AL § 40, stk. 1, AL § 40, stk. 2, AL § 40, stk. 6, AL § 41, stk.
1; SEL § 8 B, SEL § 13, stk. 1, nr. 2
Skatterådet kan bekræfte, at M Holding A/S opnår en skattemæssig anskaffelsessum for
to hovedlicensaftaler og knowhow ved udlodning in natura fra D1 A/S (transaktion 1) svarende til armslængdeværdien heraf, og at A Holding A/S kan foretage straksfradrag for
den skattemæssige anskaffelsessum heraf.
Skatterådet kan endvidere bekræfte, at de nystiftede datterselskaber D2 A/S og D3 A/S
ved indskud af underlicensaftaler og knowhow fra M Holding (transaktion 2) opnår en
skattemæssig anskaffelsessum herfor svarende til armslængdeværdien, som datterselskaberne kan foretage straksfradrag for.
Skatterådet bekræfter endelig, at datterselskabet D1 A/S ved indskud af en underlicensaftale fra M Holding A/S (transaktion 2) opnår en skattemæssig anskaffelsessum svarende
til armlængdeværdien heraf, som der tilsvarende kan foretages straksfradrag for.
SKM2013.133.BR – TfS 2013.215
Omgørelse – rette indkomstmodtager – periodisering
Lovhenvisning: SFL § 29
Med henvisning til forklaringerne under hovedforhandlingen fandt retten, at den ene af
sagsøgerne først i 2002 erhvervede ret til et honorar. På den baggrund fandt retten det i
fornødent omfang sandsynliggjort, at indtægtsførslen af honoraret i sagsøgerens selskab
ikke i overvejende grad havde været båret af hensyn til at spare eller udskyde skat. Sag-
121
søgeren kunne herefter omgøre indtægtsførslen af honoraret i selskabet, jf. skatteforvaltningslovens § 29.
Ejendomsavance – parcelhusreglen – beboelse i ejerperiode – tilbageflytning tidligere
bopæl
Sagen handlede om, hvorvidt den avance, som sagsøgeren opnåede ved afståelse af
ejendommen ...1 st. tv., i indkomståret 2005, var skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Sagsøgeren var tilmeldt folkeregisteret på adressen ...1 st.
tv. i fire måneder i 2004. Både før og efter tilmeldingen ...1 st. tv. var sagsøgeren tilmeldt
på ejendommen ...2. Sagsøgeren gjorde gældende, at han udover perioden på 4 måneder
havde boet i ejendommen ...1 st. tv. både før og efter den periode, der fremgik af folkeregisteret. Skatteministeriet bestred ikke, at sagsøgeren havde taget ophold i lejligheden i
de 4 måneder, hvor han var tilmeldt folkeregisteret på adressen.
Retten skulle således tage stilling til, hvorvidt sagsøgeren havde taget opholdt i ejendommen udover de 4 måneder, der fremgik af folkeregistreret, og - i benægtende fald hvorvidt de 4 måneder kunne anses for at have karakter af reel beboelse i ejendomsavancebeskatningslovens § 8´s forstand.
Retten fandt det godtgjort, at sagsøgeren havde taget ophold i ejendommen i længere tid
end de 4 måneder, der fremgik af folkeregistreret. Retten fandt det imidlertid efter en
samlet vurdering af sagens omstændigheder ikke godtgjort, at sagsøgerens ophold i lejligheden havde karakter af reel, permanent beboelse.
Den opnåede avance var herefter ikke omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8,
stk. 1, og Skatteministeriet blev herefter frifundet.
SKM2013.136.BR – TfS 2013.164 – Anket til landsretten – Anken hævet
Ordinær genoptagelse – nye oplysninger – befordringsgodtgørelse – arbejdsgivers kontrol – ægtefælle til hovedanpartshaver – skærpet bevisbyrde
Lovhenvisning: SFL § 26, stk. 2; LL § 9, stk. 5 (dagældende)
Sagen vedrørte dels, hvorvidt betingelserne for ordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, af sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2005 var
opfyldt og dels, hvorvidt sagsøgeren var skattepligtig af den fra H1 ApS modtagne kørselsgodtgørelse på kr. 140.512,- i indkomståret 2007.
Indkomståret 2005
Skattemyndighederne havde ændret skatteyderens skatteansættelse for indkomståret
2005, hvorved en udbetalt kørselsgodtgørelse på kr. 83.048,- fra H1 ApS blev anset for
skattepligtig. Skatteyderen påklagede ikke denne afgørelse rettidigt.
I forbindelse med genoptagelsesbegæringen havde skatteyderen alene fremlagt et nyt
bilag, et brev fra en revisor af 30. maj 2008. I samme forbindelse gjorde skatteyderen
122
gældende, at skattemyndighederne havde foretaget en dobbeltbeskatning af den udbetalte kørselsgodtgørelse, som tillige var blevet tillagt mellemregningskontoen, og hvor
skattemyndighederne efterfølgende havde beskattet skatteyderen af differencen.
Retten anførte indledningsvis, at skatteyderen ikke ved SKATs afgørelse af 20. september
2005 var blevet beskattet af differencen på ægtefællens mellemregningskonto, hvorfor
revisorens erklæring ikke var en ny oplysning af betydning for sagen. Henset hertil og til
det af SKAT konstaterede omkring uoverensstemmelserne mellem den beregnede kørsel
og den i kørselsregnskabet angivne kørsel, skatteyderens manglende dokumentation for
privat betalte benzinregninger samt til, at de fremlagte kørselsregnskaber ikke overholdt
kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2009 fandt retten ikke, at skatteyderen
havde sandsynliggjort eller godtgjort, at der i øvrigt forelå væsentlige, nye oplysninger
som kunne medføre en ændret skatteansættelse. Betingelserne for genoptagelse var derfor ikke opfyldt.
Indkomståret 2007
For så vidt angår den fra H1 ApS modtagne kørselsgodtgørelse på kr. 128.885,- i indkomståret 2007 bemærkede retten indledningsvis, at det var skatteyderen, som havde
bevisbyrden for, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i medfør af ligningslovens § 9 B er opfyldt.
Dernæst fandt retten, at det forhold, at skatteyderen er og var gift med hovedanpartshaveren og direktøren i det selskab, der havde udbetalt befordringsgodtgørelsen skærpede
kravet til skatteyderens bevisbyrde.
Under hensyn til det oplyste om de uoverensstemmelser SKAT havde konstateret mellem
antallet af kørte kilometer, der fremgik ved at sammenholde kilometerstanden ved skatteyderens køb af sin bil og kilometerstanden ved salget med antallet af kilometer der var
udbetalt befordringsgodtgørelse for og til at der ikke nærmere i den fremsendte kørebog
for perioden var anført navn og adresse på de kunder, som var besøgt i forbindelse med
kørslerne, fandt retten det ikke godtgjort, at H1 ApS havde ført eller havde kunnet føre
den nødvendige kontrol med skatteyderens kørsel. Skatteyderen havde derfor ikke godtgjort, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse var opfyldt.
Retten fandt ikke, at det af skatteyderen og skatteyderens ægtefælle forklarede, bl.a. om
at skatteyderens kørsel til dels havde fundet sted i ægtefællens bil og de fremlagt kundelabels kunne føre til et andet resultat.
Ordinær genoptagelse – nye oplysninger – befordringsgodtgørelse – arbejdsgivers kontrol – hovedanpartshaver – skærpet bevisbyrde
Lovhenvisning: SFL § 26, stk. 2; LL § 9, stk. 5 (dagældende)
Sagen vedrørte dels, hvorvidt betingelserne for ordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, af sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2005 var
123
opfyldt og dels, hvorvidt sagsøgeren var skattepligtig af den fra H1 ApS modtagne kørselsgodtgørelse på kr. 140.512,- i indkomståret 2007.
Indkomståret 2005
Skattemyndighederne havde ændret skatteyderens skatteansættelse for indkomståret
2005, hvorved en udbetalt kørselsgodtgørelse på kr. 84.328,- blev anset for skattepligtig,
ligesom skattemyndighederne anså skatteyderen for skattepligtig af en difference med kr.
101.118,- på dennes mellemregningskonto med selskabet H1 ApS. Skatteyderen påklagede ikke denne afgørelse rettidigt.
I forbindelse med genoptagelsesbegæringen havde skatteyderen alene fremlagt et nyt
bilag, et brev fra en revisor af 30. maj 2008. I samme forbindelse gjorde skatteyderen
gældende, at skattemyndighederne havde foretaget en dobbeltbeskatning af den udbetalte kørselsgodtgørelse, som tillige var blevet tillagt mellemregningskontoen, og hvor
skattemyndighederne efterfølgende havde beskattet skatteyderen af differencen.
Det fremgik af sagen og de fremlagte køresedler for perioden, at disse ikke opfyldte betingelserne i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, idet de ikke indeholdt kørslens formål og mål. Under hensyn hertil, til den konstaterede uoverensstemmelse mellem den beregnede kørsel og kørselsregnskabet, og til at skatteyderen ikke nærmere havde dokumenteret de påståede privat betalte benzinregninger,
fandt retten ikke, at H1 ApS havde kunnet føre tilstrækkelig kontrol med skatteyderens
kørselsregnskab, som selskabet skulle i henhold til den nævnte bekendtgørelses § 2, stk. 1
og som fastslået i Højesterets dom af 21. marts 2007 (SKM2007.247.HR). Skatteyderen
havde derfor ikke godtgjort, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i medfør af ligningslovens § 9 B var opfyldt.
Retten fandt endvidere ikke, at skatteyderen ved sin forklaring og ved fremlæggelsen af
den af ham udarbejdede opgørelse af hans og hans kones indkomst m.v. for året 2005 og
de fremlagte lønsedler havde godtgjort, at SKAT ved sin ansættelse havde foretaget dobbeltbeskatning af hans befordringsgodtgørelse. Retten lagde herved vægt på, at de fremlagte lønsedler ikke forelå på tidspunktet for SKATs kontrolbesøg hos H1 ApS og at det på
de fremlagte lønsedler fremgik, at hans nettoløn var overført til hans private konto, hvilket blevet støttet af de fremlagte bankkontoudtog, på trods af skatteyderens påstand om
det modsatte, jf. genoptagelsesanmodningen af 9. marts 2008.
Retten fandt herefter, at skatteyderen ikke havde godtgjort eller sandsynliggjort, at han
var fremkommet med sådanne nye oplysninger, der kunne begrunde en ændring af hans
skatteansættelse og dermed genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk.
2.
Indkomståret 2007
For så vidt angår den fra H1 ApS modtagne kørselsgodtgørelse på kr. 140.512,- i indkomståret 2007 bemærkede retten indledningsvis, at det var skatteyderen, som havde
bevisbyrden for, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i medfør af ligningslovens § 9 B er opfyldt.
124
Dernæst fandt retten, at det forhold, at skatteyderen var direktør og hovedanpartshaver i
det selskab, der havde udbetalt befordringsgodtgørelsen skærpede kravet til skatteyderens bevisbyrde.
Henset til, at de under sagen fremlagte køresedler ikke indeholdt navn eller adresse på de
kunder, som var besøgt i forbindelse med kørslerne, at det efter det af skattemyndighederne anførte, måtte lægges til grund, at køresedler ikke befandt sig på H1 ApS virksomhedsadresse under SKATs kontrolbesøg men først efterfølgende blev fremsendt til SKAT
og at SKAT havde konstateret uoverensstemmelser mellem antallet af kørte kilometer i
den pågældende periode i henhold til køresedlerne og det antal kørte kilometer der
fremgik af de værkstedsfakturaer SKAT havde indhentet, fandt retten ikke, at H1 ApS
havde ført eller havde kunnet føre tilstrækkelig kontrol med skatteyderens kørsel. Skatteyderen havde derfor ikke godtgjort, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse var opfyldt.
Fremlæggelsen af 6 kundelabels og skatteyderens forklaring om, at han ud fra oplysningerne i køresedlerne kunne redegøre for, hvilke kunder han havde besøgt samt hans uunderbyggede forklaring i retten om, at han havde haft rådighed over bilen fra 1. februar
2007 kunne ikke tillægges bevismæssig betydning.
SKM2013.143.BR – TfS 2013.375
Skønsmæssig ansættelse – udtagning af møbler – selskab konkurs – hovedanpartshavere
Lovhenvisning: SL § 4 (møbler til privat brug)
Skattemyndighederne anså sagsøgerne for at have udtaget møbler til eget brug fra deres
fælles selskab. Derfor forhøjede skattemyndighederne skønsmæssigt sagsøgernes indkomst med værdien af møblerne. Sagen drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for at
tilsidesætte den skønsmæssige forhøjelse.
Retten fandt det ikke godtgjort, at møblerne havde mistet deres værdi, eller at sagsøgerne havde et krav mod selskabet, hvori værdien af møblerne kunne modregnes. Derimod
fandt retten det godtgjort, at i hvert fald en del af møblerne var anvendt privat.
På den baggrund fandt retten det ikke godtgjort, at den skønsmæssige forhøjelse var
åbenbart urimelig eller hvilede på et forkert grundlag. Da der herefter ikke var grundlag
for at tilsidesætte den skønsmæssige forhøjelse, blev Skatteministeriet frifundet.
125
SKM2013.144.SR – TfS 2013.250
Medarbejderobligationer – ophævelse af båndlæggelse ved likvidation
Skatterådet fandt, at der var tale om råden, der var i strid med båndlæggelseskravet i LL §
7 A, hvis debitor blev likvideret og medarbejderobligationerne indfriet. Der blev lagt vægt
på, at indehaverne af medarbejderobligationerne kontrollerede debitor. Der ville også
være tale om råden i strid med LL § 7 A, hvis der skete indfrielse, og indfrielsesbeløbet
blev båndlagt. Skatterådet kunne bekræfte, at det ikke var i strid med båndlæggelseskravet i LL § 7 A, hvis forpligtelsen til at indfri de båndlagte obligationer blev overført til debitors moderselskaber, og båndlæggelsen blev opretholdt i den resterende båndlæggelsesperiode.
Valutaudlændingekonto og værdipapirdepot – reelle ejer – ekstraordinær genoptagelse
- reaktionsfrist
Lovhenvisning: SL § 4 (reel ejer)
Sagen angik for det første, hvorvidt sagsøgeren var den reelle ejer af en valutaudlændingekonto og et tilhørende værdipapirdepot, som formelt var registreret som tilhørende en
norsk statsborger bosiddende i Schweiz. Kontoen og depotet var oprettet i Jyske Banks
filial i ..., hvor sagsøgeren ligeledes havde bopæl.
Skattemyndighederne anså sagsøgeren for at være den reelle ejer af kontoen og depotet
og havde på den baggrund forhøjet sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 1999-2008 med sammenlagt kr. 1.508.841,- svarende til indtægterne på kontoen.
Dette støttede skattemyndighederne på, at sagsøgeren kunne disponere over kontoen på
samme måde som den formelt registrerede ejer, idet sagsøgeren siden kontoens oprettelse havde haft fuldmagt omfattende alle forhold. Derudover var sagsøgeren den eneste
som faktisk havde disponeret over kontoen, idet sagsøgeren havde foretaget kontanthævninger på kontoen og aftalt investering med banken. Endelig var sagsøgeren den eneste, som kunne kontrollere forholdene omkring engagementet, idet al post blev opbevaret i filialen i ..., hvor sagsøgeren kunne afhente den. Engagementet havde desuden ikke
på noget tidspunkt haft netbank tilknyttet.
For det andet vedrørte sagen, hvorvidt skattemyndighederne havde overholdt seksmåneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ved udsendelse af agterskrivelse vedrørende ansættelserne for indkomstårene 1999-2005, der var foretaget som ekstraordinære ansættelser.
Sagsøgeren gjorde i den forbindelse gældende, at skattemyndighederne allerede i februar
2008 havde opnået kundskab om, at sagsøgeren var den reelle ejer af kontoen og depotet, og at skattemyndighederne derfor havde overskredet seksmåneders fristen, idet
myndighederne først havde afsendt agterskrivelsen den 16. april 2010.
Retten fandt, at det under de foreliggende omstændigheder måtte påhvile sagsøgeren at
godtgøre, at han ikke var den reelle ejer af kontoen og depotet. Dette fandt retten ikke,
126
at sagsøgeren havde godtgjort, idet sagsøgeren og den formelt registrerede ejers forklaring herom ikke udgjorde tilstrækkelig dokumentation. Endvidere fandt retten, at skattemyndighederne ikke havde overskredet seksmåneders fristen, idet fristen først skulle
regnes fra den 14. april 2010, hvor myndighederne modtog flere centrale dokumenter fra
Jyske Bank, til belysning af hvem som reelt disponerede over kontoen.
SKM2013.147.BR – TfS 2013.176
Maskeret udlodning – hovedanpartshaver – salg af ejendom
Sagsøgeren ejede en ejendom, som han havde beboet sammen med sin familie. Ifølge
skøde af 17. oktober 2007 havde sagsøgeren overdraget ejendommen den 1. marts 2007
for kr. 1.300.000,- til et selskab, som han ejede hele anpartskapitalen i. Der forelå dog
ingen købsaftale eller lignende. Ejendommen var udlejet pr. 1. april 2007. Sagsøgeren
gjorde under sagen gældende, at lejer havde opsagt lejemålet pr. 1. oktober 2007.
Skattemyndighederne havde skønsmæssig ansat ejendommens værdi til kr. 980.000,-,
hvilket også var i overensstemmelse med den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober
2007. Skattemyndighederne anså differencen, kr. 320.000,-, som maskeret udlodning til
sagsøgeren.
Der blev under sagen udmeldt syn - og skøn over ejendommens værdi pr. 1. marts 2007
og pr. 1. oktober 2007. Skønsmanden anslog ejendommens værdi fri for lejemål til kr.
1.225.00 [1.225.000,-], pr 1. marts 2007 og til kr. 1.285.000,- pr. 17. oktober 2007.
Skønsmanden anslog ejendommens værdi, når den var udlejet, til kr. 975.000,- såvel den
1. marts 2007 som den 17. oktober 2007 uanset om lejeren havde opsagt lejemålet eller
ej.
Retten fandt, at der forelå maskeret udlodning i det af Skattemyndighederne fastslåede
omfang.
Retten lagde vægt på, at overdragelsen var sket mellem to interesseforbundne parter, og
at der ikke var dokumentation for, at ejendommen var overdraget til selskabet tidligere
end skødets datering. Retten anså derfor ejerlejligheden for at have været udlejet på
overdragelsestidspunktet.
Retten fandt herefter ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, som skattemyndighederne havde udøvet. Retten tillagde det ikke betydning, at skattemyndighedernes skøn ikke
var baseret på det forhold, at lejligheden var udlejet.
127
SKM2013.148.BR – TfS 2013.394 – Anket til landsretten – SKM2013.757.VLR – TfS
2013.xxx
Skønsmæssig forhøjelse – negativt privatforbrug – lån
Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens personlige indkomst for indkomståret 2007 med kr.
1.500.000,-. Skattemyndighederne havde begrundet den skønsmæssige ansættelse med
henvisning til sagsøgerens negative privatforbrug.
Sagsøgeren gjorde gældende, at der ved vurderingen af hendes privatforbrug skulle tages
højde for et lån på kr. 1.500.000,-. Ifølge sagsøgeren bestod lånet på kr. 1.500.000 af to
uafhængige lån. Dels havde hun lånt 180.000 EURO af ægtefællen, som havde lånt beløbet af en kollega i ..., G1 v/SS. Dette beløb havde sagsøgeren lånt til H1 ApS som igen
havde lånt det til H2 GmbH til betaling af sociale bidrag i Tyskland. Dels havde sagsøgeren
lånt 20.000 EURO fra en bankkonto i Tyskland.
Retten bemærkede, at sagsøgeren under sagens behandling for Skatteankenævnet og
Landsskatteretten havde anført forskelligt om lånebeløbets størrelse, således at det lånte
beløb oprindeligt var angivet til 227.000 EURO, efterfølgende 180.000 EURO og nu under
retssagen til 180.000 EURO og 20.000 EURO.
Endvidere fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at hun havde optaget et lån
på kr. 1.500.000.
Allerede af denne grund fandt retten det herefter ikke bevist, at det foretagne skøn hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt.
Skatteministeriet fik herefter medhold i sin påstand.
SKM2013.150.SR – TfS 2013.249
Måltider, der serveres for spisevenner – skattefrihed
Lovhenvisning: SL § 4 (måltid); LL § 7 M
Skatterådet bekræfter, at de repræsentanter for A, der uden vederlag modtager måltider
i forbindelse med spisning hos ældre, som de besøger, ikke er skattepligtige af disse måltider.
SKM2013.152.VLR – TfS 2013.175
Driftsomkostninger – uddannelse af østeuropæere – rette omkostningsbærer – maskeret udlodning – skattefri rejsegodtgørelse
Lovhenvisning: SL § 6, litra a; LL § 9 A, stk. 1, LL § 16 A
Ankesagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt appellanten var berettiget til fradrag for en
række forskellige udgifter, som selskabet havde afholdt i indkomståret 2000 og 2001.
Byretten havde fastslået, at selskabet ikke var berettiget til fradrag. Landsretten stadfæstede byrettens dom. I den forbindelse henviste landsretten dels til, at appellanten ikke
128
var rette omkostningsbærer og dels til, at de pågældende udgifter fremtrådte som privatudgifter. Herudover blev fradragsret afvist, idet den af appellanten fremlagte dokumentation var utilstrækkelig.
SKM2013.153.BR – TfS 2013.178
Maskeret udbytte – hovedanpartshaver – ejendom til rådighed – udlejet til anden anpartshaver
Lovhenvisning: LL § 16 A, stk. 9 (dagældende), LL § 16, stk. 9
Sagsøgeren ejede H1 ApS som ejede 52% af H1.1 ApS. Sidstnævnte selskab købte en
sommerhusejendom, som umiddelbart efter erhvervelsen blev udlejet. Lejeren var far til
en anpartshaver i H1.1 ApS, og lejeren var i de to sidste indkomstår, som sagen omfattede, selv anpartshaver.
Retten fandt, at udlejningen også var sket i anpartshavernes i H1 ApS' interesse, og at
sagsøgeren derfor skulle beskattes af værdi af fri helårsbolig, jf. ligningslovens § 16 A, stk.
9. Retten lagde herved blandt andet vægt på, at sagsøgeren via H1 ApS løbende havde
haft indsigt i og kendskab til H1.1 ApS' aktiviteter, at han som berigtigende advokat havde
været involveret i købet af ejendommen, og at udlejningen faldt uden for anpartsselskabets formål.
SKM2013.156.SR – TfS 2013.180
Aktieløn – afkald på tegningsretter
Lovhenvisning: SL § 4 (tegningsretter); LL § 28; ABL § 1
Skatterådet kan ikke bekræfte, at et ubetinget og frivilligt afkald på tegningsretter ikke er
en skattepligtig begivenhed for retserhvervede tegningsretter, uanset at der ikke betales
en modydelse. Skatterådet finder, at afkaldet skal anses som en afståelse. Skatterådet
kan heller ikke bekræfte, at et ubetinget og frivilligt afkald på tegningsretter ikke er en
skattepligtig begivenhed, når der ikke betales en modydelse, og når deltageren, efter en
vis periode og ikke som en tilskyndelse til afkaldet, tilbydes nye tegningsretter. Skatterådet finder i lighed med spørgsmål 1, at afkaldet på retserhvervede tegningsretter udgør
en afståelse. Skatterådet finder dog, at tildelingen af nye tegningsretter som udgangspunkt efter de foreliggende oplysninger ikke skal anses som vederlag for eksisterende
tegningsretter. Dette beror dog på en konkret vurdering af en række momenter ved afkaldet på eksisterende og tildelingen af nye tegningsretter. Endelig bekræfter Skatterådet, at en kontant afståelsessum for de retserhvervede tegningsretter, der er givet afkald
på, forudsætningsvist kan beregnes som den på tidspunktet for afkaldet gældende Black
Scholes-værdi.
129
SKM2013.157.BR – TfS 2013.192
Driftsomkostninger – private udgifter – maskeret udlodning – fri bil – omgørelse –
købsmoms
Lovhenvisning: SL § 4, litra c; SL § 6, litra a; LL § 16, stk. 4; LL § 16 A, stk. 1; ML § 37, stk. 1; SFL § 29, SFL § 48,
stk. 1
Skatteyderens selskab fik ikke godkendt fradrag for en række omtvistede udgifter. Retten
fandt det således ikke godtgjort, at der forelå den fornødne sammenhæng mellem udgifternes afholdelse og selskabets drift. Udgifterne måtte derimod anses for at være private,
hvorfor skatteyderen blev beskattet af maskeret udbytte. Skatteyderens selskab fik desuden ikke fradrag for købsmoms for de pågældende omtvistede udgifter. Skatteyderens
subsidiære påstand vedrørende beskatning af værdien af fri bil blev afvist med henvisning
til skatteforvaltningslovens § 48, jf. § 29, idet skatteyderen ikke havde anmodet skattemyndighederne om en omgørelse af bilens registreringsforhold, og retten kunne derfor
ikke tage stilling til spørgsmålet.
SKM2013.158.SR – TfS 2013.179
Arbejdsudleje – arbejdsydelser integreret i spørgers virksomhed
Lovhenvisning: KSL § 2, stk. 1, nr. 3, KSL § 48 B, stk. 1
Skatterådet kan ikke bekræfte, at kontrakter, der indgås i overensstemmelse med vedlagte kontrakt efter 20. september 2012, er entreprisekontrakter, således at A ApS ikke har
nogen forpligtelser i relation til indeholdelse af skat m.v. Henset til aktiviteterne i spørgers virksomhed er det Skatterådets opfattelse, at underleverandøren ved at udføre entreprisen i henhold til den pågældende kontrakt, udfører arbejde, der udgør en integreret
del af A ApS' virksomhed. Dette begrundes endvidere med, at A ApS fra entreprise til entreprise beslutter, hvordan disse skal løses, hvilket indikerer, at de pågældende arbejdsydelser stadig udgør en integreret aktivitet i A ApS' virksomhed. Derfor er der ikke tale om
outsourcing til en anden virksomhed. Der er således tale om arbejdsudleje, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.
SKM2013.159.BR – TfS 2013.595
Skønsmæssig ansættelse – negativt privatforbrug – kontantbeholdning – lån hos pengeudlåner
Lovhenvisning: SL § 4 (kontantbeholdning); SKL § 5, stk. 3, SKL § 3, stk. 4
Sagen vedrører, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes
skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens personlige indkomst som følge af, at der i forbindelse med sikkerhedskontrol i Københavns Lufthavn blev fundet en større kontantbeholdning i sagsøgerens håndbagage i 2008.
Sagsøgeren gjorde gældende, at der ikke var grundlag for at forhøje sagsøgerens indkomst, da det beløb, sagsøgeren havde på sig ved udrejsen, skulle anvendes til tilbagebetaling af et lån, som sagsøgeren havde optaget i 2000 i Syrien.
130
Retten fandt efter en konkret vurdering, at det ikke kunne lægges til grund, at det beløb,
som sagsøgeren var i besiddelse af, stammede fra et 8 år tidligere optaget lån. Retten
fandt herefter, at SKAT havde været berettiget til skønsmæssigt at forhøje sagsøgerens
indkomst, da sagsøgeren ikke havde været i stand til at redegøre for, hvorfra kontantbeholdningen stammede.
SKM2013.170.BR – TfS 2013.228
Goodwill – overdragelse – periodisering
Lovhenvisning: AL § 40, stk. 6
Sagsøgeren drev personlig virksomhed med import og salg af træhuse m.v. Virksomheden
blev i 2005 overdraget til et dertil oprettet anpartsselskab, som havde samme formål som
den personligt drevne virksomhed. For indkomståret 2006 selvangav sagsøgeren, at hun
havde haft en avance på kr. 500.000,- ved overdragelsen af den personlige virksomheds
goodwill til anpartsselskabet, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 6, jf. stk. 1.
I 2008 blev anpartsselskabet tvangsopløst uden aktiver og uden udlodning. Senere i 2008
anmodede sagsøgeren SKAT om genoptagelse af indkomståret 2006 med henblik på nedsættelse af årets skattepligtige indkomst med kr. 500.000,-. Sagsøgeren anførte, at der
ikke var overdraget nogen goodwill, herunder at der slet ikke var nogen goodwill at overdrage. Sagsøgeren gjorde ligeledes gældende, at der ikke var sket nogen virksomhedsoverdragelse, samt at overdragelsen af goodwill ikke selskabsretligt gyldigt kunne finde
sted i henhold til den dagældende anpartsselskabslovs regler om efterstiftelse.
Anpartsselskabet havde ifølge årsrapporten haft en væsentlig omsætning og et væsentligt
vareforbrug, hvilke havde en størrelse, der svarede til vareforbruget og omsætningen i
den personligt drevne virksomhed frem til virksomheden blev overdraget.
SKAT fastholdt periodiseringen af avancen til indkomståret 2005 i stedet for indkomståret
2006, idet indkomsten skulle periodiseres til det indkomstår, hvor overdragelsen af virksomheden fandt sted. Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen, og fandt, at resultatet
bekræftedes af omsætningen og vareforbruget i hhv. den personligt drevne virksomhed
og i anpartsselskabet. Landsskatteretten fandt det uden betydning, at anpartsselskabet
ved dets tvangsopløsning var uden værdi.
Retten fandt af de af Landsskatteretten anførte grund, at der var overdraget goodwill for
kr. 500.000,- fra den personligt drevne virksomhed til anpartsselskabet i indkomståret
2005. Retten lagde i den forbindelse vægt på vidneforklaringen fra anpartsselskabets revisor og på, at sagsøgeren selv oprindeligt havde angivet, at der er overdraget goodwill fra
den personligt drevne virksomhed til anpartsselskabet. Bevisbyrden for, at det selvangivne ikke var i overensstemmelse med det faktiske, påhvilede sagsøgeren og denne var ikke
løftet.
131
SKM2013.171.ØLR – TfS 2013.188
Rette indkomstmodtager – konsulentydelser – hovedaktionær
Lovhenvisning: SL § 4 (rette indkomstmodtager)
Spørgsmålet i sagen var, om sagsøgte, A, eller sagsøgtes selskab, H1.1x A/S, var rette indkomstmodtager af en række honorarer, som sagsøgtes andet selskab, H1.2 ApS, i indkomståret 2002 betalte til H1.1x A/S.
Sagsøgte gjorde under sagen gældende, at kr. 175.000,- udgjorde betaling for konsulentydelser ydet af H1.1x A/S, og at kr. 425.000,- udgjorde betaling for et såkaldt ...-system,
som angiveligt var overdraget mellem selskaberne ultimo 2002.
Landsretten lagde bl.a. vægt på, at faktureringerne for så vidt angik beløbet på kr.
175.000,- beløbsmæssigt månedligt svarede til den løn, som A skulle modtage fra H1.2
ApS, at H1.1x A/S ikke havde ansatte udover en ulønnet direktion og bestyrelse, og at der
ikke forelå en oprindelig skriftlig aftale mellem de to selskaber om levering af konsulentydelser, herunder om en fast månedlig konsulentydelse, der ikke var afhængig af medgået tid. Derudover lagde landsretten for så vidt angik beløbet på kr. 425.000,- vægt på, at
fakturaen ifølge teksten vedrørte konsulentydelser for perioden august til september
2002, og at hverken bogholderen, der angiveligt havde udfyldt fakturateksten, eller den
administrerende direktør i H1.2 ApS, der burde kunne bekræfte en så væsentlig forretningsdisposition, havde afgivet forklaring.
Ministeriet fik som følge heraf medhold i den nedlagte principale påstand, idet A måtte
anses som rette indkomstmodtager af beløbene.
SKM2013.172.SR – TfS 2013.219
Forkøbsret – ikke-interesseforbundne parter med modsatrettede interesser
Lovhenvisning: KGL § 29, KGL § 30, stk. 1, nr. 1
Skatterådet kunne bekræfte, at to ikke-interesseforbundne parter med modsatrettede
interesser kunne "tilbageskøde" en parcel til xx kr., som aftalt mellem parterne i en forkøbsaftale.
SKM2013.174.BR – TfS 2013.230
Afskrivninger på bygning – kommanditselskab – suspensivt betinget købsaftale – finansiering
Lovhenvisning: AL § 16, AL § 17
Den 20. december 2007 indgik et kommanditselskab aftale om køb af en fast ejendom for
ca. 150 mio. kr. Købet var betinget af, at kommanditselskabets finansiering af ejendommen var på plads inden den 15. marts 2008, idet aftalen ellers ikke skulle gennemføres.
Finansieringen faldt ikke på plads, og handelen blev derfor ikke gennemført.
132
Retten fandt, at betingelsen om finansieringen indebar, at kommanditselskabet aldrig
blev ejer af ejendommen, og at H1 A/S som kommanditist i kommanditselskabet således
ikke kunne afskrive på ejendommen for indkomståret 2007.
Fradrag – byggeomkostninger – ejendomsprojekt – maskeret udlodning
Lovhenvisning: SL § 6, litra a; LL § 16 A, stk. 1
Sagerne vedrørte, for så vidt angik det sagsøgende selskab, H1 ApS, spørgsmålet om,
hvorvidt selskabet i indkomstårene 2006 og 2007 var berettiget til at foretage yderligere
fradrag i forbindelse med salg af ejendomme samt om selskabet kunne fradrage selvangivne udgifter angiveligt forbundet med et spansk byggeprojekt i 2007.
For så vidt angik de to hovedanpartshavere, vedrørte sagerne spørgsmålet om, hvorvidt
de med rette var blevet beskattet af hævningerne i selskabet som maskeret udlodning.
Selskabet havde adresse på hovedanpartshavernes private bopæl. Anpartshaverne renoverede i perioden 2005 - 2008 den på adressen beliggende personligt ejede ejendom for
ca. 3,8 mio. kr. I samme periode blev der (parallelt) foretaget renovering af en række
ejendomme ejet af selskabet. Ingen af de to anpartshavere havde angivet skattepligtig
indkomst af betydning i de to indkomstår.
Retten fandt, at det sagsøgende selskab ikke på tilstrækkelig vis havde dokumenteret, at
de i sagen omhandlede enkelte beløb var afholdt i H1 ApS' interesse. Det var derfor berettiget, at selskabet var nægtet fradrag for de i sagen omhandlede udgiftsposter.
For så vidt angår selskabets to hovedanpartshavere, fandt retten endvidere, at det var
berettiget, at de var blevet udlodningsbeskattet, med henvisning til de i perioden ganske
beskedne oplyste lønindtægter.
Skatteministeriet tog under sagens behandling bekræftende til genmæle i relation til to
udgiftsposter, i alt kr. 4.549,66.
Bortset herfra blev Skatteministeriet frifundet.
SKM2013.179.LSR – TfS 2013.378
Opgørelse af ejendommes skattemæssige anskaffelsessum og afståelsessum – salg af
kommanditanparter
Lovhenvisning: AL § 45, stk. 2; EBL § 1, stk. 1, EBL § 4, stk. 1
Ved opgørelsen af den skattemæssige anskaffelsessum og afståelsessum for en række
ejendomme i forbindelse med salg af kommanditanparter skulle den aftalte fordeling af
overdragelsessummen lægges til grund, således at afståelsessummen ikke skulle korrigeres for udbyderhonorarer og købsomkostninger. Klagers overskud af selvstændig virksomhed blev følgelig forhøjet.
133
SKM2013.182.LSR – TfS 2013.233
Kost og logi i forbindelse med arbejdsudleje – bindende svar
Lovhenvisning: KSL § 2, stk. 1, nr. 1, KSL § 43, stk. 2, litra h, KSL § 48 B
En arbejdsudlejet person skulle ikke beskattes af fri kost og logi , hvis rejsereglerne var
opfyldt, jf. ligningsloven § 9 A, da han i så fald ikke kunne anses at have modtaget et skattepligtigt gode. Udgiften ansås for arbejdsgiverens og ikke arbejdstageres i denne situation.
SKM2013.187.BR – TfS 2013.231
Befordringsfradrag – normal transportvej – færgeforbindelse
Lovhenvisning: LL § 9 C
Retten tog Skatteministeriets principale påstand til følge, hvorefter sagsøgerens befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C ("den normale transportvej") skulle beregnes på
baggrund af den korteste, hurtigste og mindst omkostningstunge rute. Dette var tilfældet,
selvom denne rute - i modsætning til den af sagsøgeren påberåbte - indebar benyttelse af
en færgeforbindelse.
Sagsøgeren fik ikke medhold i, at skattemyndighederne "alene i helt særlige tilfælde" kan
tilsidesætte skatteydernes valg af transportrute.
Skatteministeriet havde under sagen anerkendt, at sagsøgerens befordringsfradrag skulle
beregnes på baggrund af den af sagsøgeren påberåbte rute i to specifikke perioder i indkomstårene 2006 og 2007, hvori det under sagen var dokumenteret, at færgeforbindelsen
ikke kunne benyttes. Derfor skulle befordringsfradraget i disse indkomstår fastsættes til
henholdsvis kr. 11.685 og kr. 9.355 som opgjort i Skatteministeriets principale påstand.
SKM2013.189.SR – TfS 2013.205
Bytte af aktier i samme selskab med andre aktier i dette selskab medførte ikke afståelsesbeskatning
Lovhenvisning: ABL § 30
Skatterådet bekræftede, at i den situation, hvor der blev byttet B-aktier med andre Baktier, og der ikke blev flyttet værdier eller stemmer ved byttet, så ville det ikke medføre
afståelsesbeskatning. Det afgørende ved byttet var, at den nom. værdi og stemmerne var
det samme før og efter byttet. Skatterådet fandt, at et tilsvarende bytte, der kun omfattede A-aktier, ikke ville medføre afståelsesbeskatning.
134
SKM2013.190.SR – TfS 2013.204
Vedtægtsændring – ændring af stemmer – ikke afståelse
Lovhenvisning: ABL § 1, ABL § 30; SEL § 31, SEL § 31 C
Skatterådet bekræftede, at en ændring af stemmeretsforholdene, hvor en aktionær gennem et holdingselskab ved en vedtægtsændring overførte 40 % af stemmerne til brorens
holdingselskab, ikke ville medføre afståelse. Før vedtægtsændringen havde de to brødres
holdingselskaber hver 50 % af stemmerne. Skatterådet lagde vægt på, at vedtægtsændringen var en konsekvens af et krav i revisorlovens § 13 vedr. stemmeretsforhold, og der
derfor ikke skulle være afståelsesbeskatning ved vedtægtsændringen. Skatterådet bekræftede, at vedtægtsændringen medførte, at der blev etableret sambeskatning mellem
to af selskaberne.
SKM2013.194.LSR – TfS 2013.337
Ejendomsavancebeskatning – opgørelse af ejendomsavance – genoptagelse af skatteansættelse
Lovhenvisning: EBL § 1, stk. 1, EBL § 8, stk. 1, EBL § 8, stk. 2; SFL § 26, SFL § 27, stk. 1 nr. 5, SFL § 27, stk. 2
SKATs varsling efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, blev
anset for at være sket inden for fristen. Klagers salg af lejlighed beliggende i England blev
herefter ikke anset for at være omfattet af skattefritagelsesbestemmelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, og stk. 2.
Driftsomkostninger – socialpædagogisk virksomhed – praktikophold i datterselskab –
kompensation til datterselskab
Lovhenvisning: SL § 6, litra a (udgift afholdt til datterselskab)
Sagen drejede sig om, hvorvidt en udgift på 275.000 kr., som sagsøgeren, en socialpædagogisk virksomhed, havde afholdt til et datterselskab der byggede og renoverede huse,
var fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Sagsøgeren havde begrundet udgiften med, at sagsøgeren var forpligtet til at tilbyde de børn og unge, der var
anbragt hos sagsøgeren, arbejdspraktik, og at arbejdspraktikken, der bl.a. foregik i datterselskabet, havde en negativ indvirkning på medarbejdernes arbejdsindsats i datterselskabet, som derfor skulle kompenseres.
Retten bemærkede, at der ikke forelå oplysninger om, hvor mange timer praktikanterne
var i praktik om ugen eller præcist hvor mange uger praktikken strakte sig over, samt hvilket omfang opgaverne havde. Sagsøgeren kunne heller ikke redegøre præcist for, hvorledes beløbet på 275.000 kr. var fremkommet, herunder hvorfor datterselskabet som følge
af de unge skulle have lidt et tab, der kunne opgøres til netop dette beløb. Retten fandt
på den baggrund, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at de 275.000 kr. dækkede en faktisk udgift hos datterselskabet, hvorfor beløbet ikke kunne fradrages ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst.
135
2013.xxx
Skønsmæssig ansættelse – skat og moms – regnskabskrav ej opfyldt – virksomhedsordningen
Lovhenvisning: SKL § 5, stk. 3; Opkrævningsloven § 5, stk. 2; VSL § 2, stk. 1, VSL § 15 B
Sagen vedrørte, hvorvidt SKATs skønsmæssige forhøjelser af sagsøgerens skattepligtige
indkomst samt forhøjelse af sagsøgerens momstilsvar var berettiget. Endvidere vedrørte
sagen, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til at anvende virksomhedsordningen.
Sagsøgeren havde siden 1999 drevet en restaurant. I forbindelse med en ransagning af
sagsøgerens bopæl, fandt politiet 2 millioner kroner i kontanter. Politiet fandt desuden en
række kalenderbøger for årene 2002 til 2006 med noteringer af 4 tal på hver dato. SKAT
anså talnoteringerne i kalenderbøgerne for et skyggeregnskab.
SKAT forhøjede på den baggrund sagsøgerens momstilsvar for perioden 1. juli 1999 til 31.
marts 2007. Perioden fra 1. januar 2002 til 31. marts 2007 blev opgjort på baggrund af
sagsøgerens egne noteringer i kalenderbøgerne. Perioden fra 1. januar 1999 til 31. december 2001 blev opgjort på baggrund af den gennemsnitlige udeholdte salgsmoms for
årene 2002 til 2007. SKAT forhøjede ved samme afgørelse sagsøgerens skattepligtige indkomst for årene 1999 til 2006 efter samme fremgangsmåde som ved den skønsmæssige
fastsættelse af momstilsvaret. SKAT traf desuden afgørelse om, at sagsøgeren ikke var
berettiget til at anvende virksomhedsordningen.
Retten lagde på baggrund af sagsøgerens forklaring i et grundlovsforhør til grund, at sagsøgeren over en periode på 20 år havde sparet penge op, der stammede fra indtægter i
restauranten, der ikke var opgivet til SKAT. På den baggrund fandt retten, at SKAT havde
været berettiget til at foretage skønsmæssige forhøjelser for årene 1999 til 2007.
Retten lagde videre til grund, at tallene i de fundne kalenderbøger reelt var udtryk for
restaurantens faktiske omsætning. Retten fandt på den baggrund ikke, at sagsøgeren
havde godtgjort, at det udøvede skøn havde medført et åbenbart urimeligt resultat.
Retten fandt ligeledes, at sagsøgerne ikke var berettiget til at anvende virksomhedsordningen i indkomstårene 1999 til 2006.
Ejendomsavance – aktieavance – kolonihavehus – lejet grund – andelsbevis
Lovhenvisning: EBL § 8, stk. 2, EBL § 8, stk. 4; ABL § 1, stk. 2
Fortjeneste ved overdragelse af andelsbevis med brugsret til en havelod i en andelskolonihaveforening skal beskattes som aktieavance, når der samtidig sker et salg af den bygning, der er beliggende på havelodden. Bygningen beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven.
136
SKM2013.200.ØLR – TfS 2013.258
Ejendomsavance – investeringsprojekt – udbyderhonorar – anskaffelsessum
Lovhenvisning: EBL § 4
Udgifterne til udbyderhonorar kunne ikke medregnes ved opgørelsen af anskaffelsessummen i forbindelse med beregningen af den skattepligtige avance ved salg af en ejendom, der var erhvervet som led i et ejendomsinvesteringsprojekt i kommanditselskabsform. Landsretten henviste til SKM2008.967.HR samt SKM2009.562.HR og bemærkede, at
principperne for opgørelsen af anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningsloven er de samme som dem, der gælder efter afskrivningsloven.
Udgifterne til en investorrejse, som var afholdt og fradraget af projektudbyderen, kunne
heller ikke medregnes ved investorernes opgørelse af anskaffelsessummen.
Landsretten fastslog endvidere, at der ikke var hjemmel til at fradrage udgifterne til udbyderhonorar og investorrejse ved opgørelsen af afståelsessummen i forbindelse med
beregningen af den skattepligtige ejendomsavance.
Tidligere SKM2012.515.BR – TfS 2012.649 – Anket til landsretten.
Fri bil – direktør og hovedanpartshaver – parkeret ved bopæl og virksomhed – kørselsregnskab
Lovhenvisning: LL § 16 A, stk. 9 (dagældende), LL § 16, stk. 4
Sagen vedrørte, hvorvidt sagsøgeren for indkomstårene 2007 og 2008 var skattepligtig af
værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.
Sagsøgeren var hovedanpartshaver i et anpartsselskab, der var ejer af et aktieselskab,
som havde adresse på sagsøgerens bopæl. Sagsøgeren var desuden direktør i aktieselskabet.
Aktieselskabet købte i juli 2007 en Mercedes. Bilen stod, når den ikke var i brug, parkeret i
en garage på virksomhedens og sagsøgerens adresse.
Retten fandt, at under de omstændigheder påhviler det sagsøgeren at sandsynliggøre, at
bilen ikke var til rådighed for privat kørsel og heller ikke blev benyttet til privat kørsel.
Retten lagde til grund, at der ikke var indgået en skriftlig aftale med selskabet om, at bilen
ikke måtte benyttes til privat kørsel. Retten lagde desuden til grund, at det fremlagte kørselsregnskab måtte anses for at være en rekonstruktion.
På baggrund heraf fandt retten, at sagsøgeren ikke havde sandsynliggjort, at bilen ikke var
til hendes rådighed og heller ikke var blevet benyttet til privat kørsel.
Skatteministeriet blev herefter frifundet. De afgivne forklaringer, og det forhold at sagsøgeren ejede en privat bil, kunne ikke føre til andet resultat.
137
SKM2013.202.BR – TfS 2013.449
Skønsmæssig ansættelse – udlejningsejendomme – tilsidesættelse regnskabsgrundlag –
skatteankenævn – afledte ændringer – anvendelse af virksomhedsskatteordningen
Lovhenvisning: SKL § 3, stk. 4, SKL § 5, stk. 3; SFL § 36, stk. 7; VSL § 2, stk. 1
Sagsøgeren drev virksomhed med udlejning af ejendomme i Danmark og Sverige. SKAT
tilsidesatte sagsøgerens regnskaber og forhøjede hans virksomhedsresultat med et beløb
svarende til ikke dokumenterede påberåbte driftsudgifter. Virksomhedsresultatet blev på
denne baggrund fastsat til 187.220 kr. i 2004 og 239.538 kr. i 2005.
Skatteankenævnet, hvis afgørelse blev stadfæstet af Landsskatteretten, fastsatte derimod
sagsøgerens virksomhedsresultat efter et friere skøn til 200.000 kr. i 2004 og 250.000 kr. i
2005. Denne afgørelse stillede således sagsøgeren dårlige end den påklagede afgørelse.
Retten fandt, at skatteankenævnets afgørelse lå inden for rammerne af skatteforvaltningslovens § 36, stk. 7. Retten tiltrådte endvidere tilsidesættelsen af sagsøgerens regnskaber og fandt ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige ansættelse.
Retten fandt heller ikke grundlagt for at tilsidesætte skattemyndighedernes afgørelser
som ugyldige som følge af sagsbehandlingsfejl.
SKM2013.203.SR – TfS 2013.248
Indskud forrentes i en periode
Lovhenvisning: SL § 4, litra e; KGL § 1, KGL § 25; SKL § 8 H
En kommune planlægger at bygge en ny havn. Eksisterende bådejere, som ønsker at leje
en bådplads, får mulighed for at foretage et indskud, som i perioden 1. januar 2016 til 1.
januar 2035 årligt forrentes med 3 pct. Reguleringen af indskuddet skal beskattes som en
kursgevinst.
SKM2013.206.SR – TfS 2013.235
Arbejdsudleje – arbejdsydelser integreret i spørgers service- og montagevirksomhed
Skatterådet kan ikke bekræfte, at arbejdsydelser leveret via kontrakter, som A ApS (spørger) indgår med udenlandske underleverandører, jf. eksempel kontrakt 3036, ikke er omfattet af reglerne om arbejdsudleje i kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3. Henset til de kerneydelser, som spørger leverer til sine kunder, er det Skatterådets opfattelse, at spørgers
underleverandør ved at levere arbejdskraften dertil, udfører arbejde, der udgør en integreret del af spørgers virksomhed. Hvilken underleverandør, der skal udføre de opgaver,
som spørger påtager sig, beslutter spørger fra opgave til opgave. Der er dermed ikke tale
om permanent outsourcing. Det ændrer ikke på den vurdering, at spørger ikke har egne
ansatte, der udfører de egentlige service- og montageopgaver. Skatterådet kan bekræfte,
at arbejdsydelser leveret via kontrakter, som spørger indgår med udenlandske underleve-
138
randører, jf. eksempel kontrakt 3028, ikke er omfattet af reglerne om arbejdsudleje i kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3, da arbejdsydelserne ikke er udført her i landet.
SKM2013.209.SKAT – TfS 2013.242
Valgmulighed vedrørende kapitalafkastsats ved bagudforskudt regnskabsår for 2013
Lovhenvisning: VSL § 9
Valgmulighed for kapitalafkastsats ved bagudforskudt indkomstår 2013 opgøres til 0 pct.
SKAT har beregnet kapitalafkastsatsen vedrørende valgmuligheden ved bagudforskudt
regnskabsår 2013 til 0 pct., jf. Lov nr. 1354 af 21. december 2012, § 25, stk. 15, 3.-5. pkt.
Satsen kan kun anvendes ved bagudforskudt regnskabsår, og kun vedrørende indkomståret 2013, jf. § 25, stk. 15. 1.-2. pkt.
SKM2013.210.SR – TfS 2013.247
Ikke forhøjet afskrivningsgrundlag for biler anvendt til øvelseskørsel
Lovhenvisning: AL § 5 D
Et selskab indkøbte 6 fabriksnye biler efter 30. maj 2012. Bilerne skulle anvendes på en
lukket øvelsesbane og blev godkendt til denne anvendelse. De blev ikke forsynet med
nummerplader. Bilerne blev ikke anset for omfattet af afskrivningslovens § 5 D, stk. 1,
således at afskrivningsgrundlaget kunne udgøre 115 pct. af købsprisen, da bestemmelsen
ikke gælde for biler, jf. afskrivningslovens § 5 D, stk. 3. Det var i den forbindelse uden betydning, om bilerne var forsynet med nummerplader.
SKM2013.217.SR – TfS 2013.268
Fast driftssted og personlig assistent
Lovhenvisning: SEL § 2, stk. 1, litra a
Skatterådet bekræfter, at det svenske selskab A AB ikke har fast driftssted i Danmark i
henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a), og dermed også artikel 5 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, på baggrund af de beskrevne aktiviteter i Danmark.
Selskabet har ansat en dansk bosiddende personlig assistent for selskabets direktør. Den
personlige assistent udfører sit arbejde fra et lejet kontorlokale i Danmark, og hvor lokalet
alene er lejet til brug for den personlige assistents arbejde. Assistentens arbejde er primært af administrativ karakter for selskabet og selskabets direktør. Disse opgaver i Danmark, som den personlige assistent varetager, må anses for alene at være af forberedende og hjælpende karakter, og opgaverne er underordnede i relation til selskabets primære virke, jf. artikel 5, stk. 4, e).
139
SKM2013.218.SR – TfS 2013.267
Italiensk investeringsenhed og danske investorer
Lovhenvisning: SEL § 8, SEL § 2, stk. 1, litra a
Skatterådet bekræfter, at A er transparent i skattemæssig forstand, hvorved udlodning af
overskudsandele fra A kan hjemtages til Danmark uden danske skattemæssige konsekvenser for de danske investorer. Det bekræftes, at den italienske driftsaktivitet anses
som et fast driftssted eller en fast ejendom i Italien, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien, hvorved driftsresultatet ikke indgår i den danske indkomstopgørelse for selskabsinvestorer, dog kun under forudsætning af, at international
sambeskatning ikke er valgt.
SKM2013.221.SR – TfS 2013.400
Salg af andelsbolig til andelshaveren
Lovhenvisning: ABL § 15, stk. 2; EBL § 8, stk. 4; LL § 16 A, LL § 16 B
Skatterådet kan ikke bekræfte, at en andelshavers overtagelse af den bolig han bebor,
kan ske mod indløsning af andelsbeviset. Det er Skatterådets opfattelse at boligen alene
kan overtages til handelsprisen. En likvidationsudlodning fra andelsboligforeningen i det
år, hvor andelsboligforeningen endelig opløses vil dog være skattefri for andelshaveren,
når andelsbeviset kan afstås skattefrit. Skatterådet kan bekræfte, at sædvanlige udgifter
for en sælger, som afholdes af andelsboligforeningen i forbindelse med salg af boligerne,
ikke vil være skattepligtig for andelshaveren.
SKM2013.222.SR – TfS 2013.553
Køb og salg af fast ejendom – genanbringelse – bortforpagtning
Lovhenvisning: EBL § 6 A
Skatterådet bekræftede, at den genanbragte fortjeneste fra en tidligere solgt ejendom
ikke forfaldt til betaling på tidspunktet for bortforpagtningen af den ejendom, som den
genanbragte fortjeneste var placeret i.
SKM2013.223.SR – TfS 2013.279
Velgørenhed-indsamling
Lovhenvisning: SL § 4 (indsamler – donation)
Skatterådet kunne bekræfte, at der ikke skulle ske beskatning af spørgeren, der alene
stod for den praktiske formidling af donationer til en velgørende institution, som var den
reelle indkomstmodtager.
140
SKM2013.227.BR – TfS 2013.427
Ekstraordinær genoptagelse – særlige omstændigheder – reaktionsfrist – glemt fradrag
Lovhenvisning: SFL § 27, stk. 1, nr. 8, SFL § 27, stk. 2
Sagen vedrørte, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til at opnå ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2006 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27,
stk. 1, nr. 8.
Sagsøgeren støttede sin anmodning om ekstraordinær genoptagelse på, dels at skatteansættelsen ikke medregnede fradrag for dobbelt husførelse som følge af sagsøgerens udstationering i Sverige, dels at sagsøgerens tidligere arbejdsgiver havde indberettet forkerte indkomstoplysninger til skattemyndighederne.
Retten bemærkede indledningsvis, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, alene
finder anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der medfører,
at det må anses urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde oplistet i § 27, stk. 1, nr. 1-7. Derimod giver bestemmelsen ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et
fradrag. Manglende fradrag for dobbelt husførelse som følge af sagsøgerens udstationering berettigede således ikke sagsøgeren til at opnå ekstraordinær genoptagelse. Derudover fandt retten, at arbejdsgiverens indberetning af indkomstoplysninger var korrekt, og
at heller ikke dette forhold kunne medføre ekstraordinær genoptagelse.
SKM2013.228.BR – TfS 2013.274
Indeholdelsespligt - A-skat m.v. – polske juletræsarbejdere – lønmodtageraftaler eller
entrepriseaftale – hæftelse
Lovhenvisning: KSL § 43, stk. 1, KSL § 46, KSL § 69, stk. 1; AMBL § 15, stk. 2 (dagældende)
Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren havde indgået aftale med en selvstændig virksomhed med udenlandske ansatte til at udføre arbejde på hans juletræsplantage, eller om de udenlandske arbejdstagere var ansat af sagsøgeren med den virkning, at
han var indeholdelsespligtig og hæftede for betaling af A-skat og AM-bidrag for indkomstårene 2005, 2006 og 2007.
Retten lagde til grund, at de polske statsborgere havde udført arbejde i tjenesteforhold
for sagsøgeren, hvorfor sagsøgeren havde pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag. Det
kunne ikke føre til andet resultat, at den ene polske statsborger SV havde fundet frem til
de øvrige polske medarbejdere og havde dem med til Danmark, at SV fungerede som leder i forhold til dem, eller at sagsøgeren afregnede vederlaget til SV, som fordelte det til
de øvrige. Sagsøgeren var bekendt med de ovenfor anførte omstændigheder, og han var
ved SKATs kontrolbesøg i marts 2005 blevet gjort bekendt med, at SKAT vurderede, at der
var tale om et tjenesteforhold, og at yderligere betalinger til de polske arbejdere ville
medføre hæftelse.
Retten fandt dernæst, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at han ikke har udvist forsømmelighed i forbindelse med undladelsen af at indeholde A-skat og AM-bidrag. Sagsøgeren
141
hæftede derfor for de ikke indeholdte beløb, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2.
På baggrund heraf frifandt retten Skatteministeriet.
Skønsmæssig ansættelse – salg af paller – udgifter til køb af paller
Lovhenvisning: SL § 4 (salg af paller); SKL § 5, stk. 3, SKL § 3, stk. 4
Sagsøgerne havde ubestridt haft indtægter ved salg af paller. Landsskatteretten havde
skønnet, at sagsøgerne havde haft udgifter til køb af paller svarende til 25 pct. af indtægterne. Der blev i sagen afgivet fire skønserklæringer vedrørende priser ved køb af paller.
Retten fandt ikke, at sagsøgerne havde godtgjort, at Landsskatterettens skøn var åbenbart urimeligt eller hvilede på et forkert grundlag.
Herefter blev Skatteministeriet frifundet.
SKM2013.233.SR – TfS 2013.277
Andelsbeskatning – overgangssaldo – efterfølgende omstrukturering
Lovhenvisning: SEL § 5 B, stk. 3
Et selskab, som tidligere var andelsbeskattet, og stadig har en overgangssaldo fra overgangen til selskabsbeskatning, vil foretage en skattefri tilførsel af aktiver efter at selskabet
er blevet et aktieselskab. Skatterådet bekræfter, at overgangssaldoen kan forblive i det
indskydende selskab.
SKM2013.234.LSR – TfS 2013.276
Fastsættelse af driftssted – beskatningsret til renteindtægter
Lovhenvisning: DBO Danmark og USA; SEL § 2A, stk. 1, SEL § 2 A, stk. 6 (nu stk. 8), SEL § 2, stk. 1, litra a
Et selskabs indkomst som begrænset skattepligtig blev nedsat, jf. selskabsskatteloven §
2A og dobbeltbeskatningsaftalen med USA art. 11.
SKM2013.236.LSR – TfS 2013.478
Fordeling af overdragelsessum ved salg af landbrugsejendom
Lovhenvisning: AL § 45, stk. 2, AL § 45, stk. 3; EBL § 4, stk. 5, EBL § 4, stk. 6
Landsskatteretten fandt, at den mellem uafhængige parter aftalte fordeling af overdragelsessummen for en liebhaver landbrugsejendom kunne tilsidesættes som åbenbart forkert, og fordelingen blev foretaget i overensstemmelse med en syns- og skønserklæring.
142
SKM2013.238.LSR – TfS 2013.300 – Indbragt for domstolene
Spørgsmål om hvorvidt sygedagpenge er omfattet af en privat virksomheds indtægter
Lovhenvisning: SL § 6, litra a (sygedagpenge)
Sygedagpenge modtaget af en selvstændig erhvervsdrivende skulle ikke indgå i virksomhedens indtægter, men var personlig indkomst uden for virksomheden, jf.
SKM2003.416.ØLR, uanset om virksomheden måtte anses for erhvervsmæssigt drevet
eller ikke.
SKM2013.239.LSR – TfS 2013.469
Fradrag for vedligeholdelsesudgifter – afskrivning på varmepumpe
Lovhenvisning: AL § 15, stk. 1, AL § 15, stk. 2, AL § 15, stk. 4; SL § 6, litra e
En udgift til anskaffelse af en varmepumpe til et sommerhus kunne ikke afskrives efter
afskrivningslovens § 15, stk. 4, eller fradrages som vedligeholdelsesudgift efter statsskatteloven § 6 a. Fradrag for udgift til delvis udskiftning af sommerhusets stråtag godkendtes
som vedligeholdelsesudgift.
SKM2013.240.LSR – TfS 2013.428
Fradrag for renteudgifter efter indkomstårets udløb
Lovhenvisning: SFL § 5, stk. 4, SFL § 26, stk. 1, SFL § 26, stk. 2, SFL § 27; SKL § 4, stk. 5
En "Tast Selv" indberetning om ydereligere renteudgifter i januar 2011 blev anset for en
anmodning om genoptagelse. Uanset at der blev dannet en årsopgørelse, forelå der en
genoptagelsesanmodning, hvorved fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 var gældende
for varsling af ændringer, der var en følge af genoptagelsesanmodningen. Da SKAT havde
bedt om, men ikke modtaget dokumentation for, at klageren i 2009 alene hæftede for
gælden, kunne der kun godkendes renteudgifter svarende til de indberettede hæftelsesforhold.
SKM2013.241.HR – TfS 2013.286
Erhvervsmæssig virksomhed – kunstner – livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond
Lovhenvisning: SL § 6, litra a (kunstnervirksomhed)
Kunstneren modtog livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond. Ydelsen tildeles alene på
grundlag af en vurdering af kvaliteten af den hidtidige kunstneriske produktion, og ydelsen er ikke et vederlag for konkrete arbejder eller produkter. Derfor kan ydelsen ikke
medregnes som indtægt ved opgørelsen af virksomhedens resultat. Af den grund kunne
der ikke foretages fradrag for de udgifter i kunstnervirksomheden, som ellers ville kunne
rummes i indtægten i form af den livsvarige ydelse.
Da den livsvarige ydelse ikke kunne medregnes ved opgørelsen af virksomhedens resultat,
var der tale om et underskud. Virksomhedens underskud kunne ikke fradrages i medfør af
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eftersom virksomheden ikke havde erhvervsmæssig
143
karakter. Efter oplysningerne om indtægter og udgifter i kunstnervirksomheden lagde
Højesteret således til grund, at virksomheden ikke blev drevet med udsigt til at opnå en
rimelig fortjeneste i forhold til kunstnerens arbejdsindsats. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at kunstneren var fagligt kompetent og anerkendt, og at han havde modtaget en række hædersbevisninger og legater m.v., der ikke var vederlag for konkrete arbejder eller produkter og ej heller betinget af fremtidig kunstnerisk indsats.
Tidligere SKM2011.264.ØLR – TfS 2011.466 – Anket til Højesteret.
Fri bil – rådighed – stilstandsforsikring – administrerende direktør – skærpet bevisbyrde
Han gjorde gældende, at han ikke skulle beskattes af den skattepligtige værdi af bilerne
for de måneder, hvori disse var låst inde i selskabets garage og omfattet af stilstandsforsikring i F1-forsikring.
Retten bemærkede, at selskabet stillede bilerne til rådighed for A´s private benyttelse, og
at anden anvendelse ikke var godtgjort. Han var ultimativ ejer af en væsentlig del af indskudskapitalen i arbejdsgiverselskabet, og den samlede indskudskapital i selskabet ultimativt var ejet af ham og hans to brødre. A var administrerende direktør i selskabet. Retten
anførte, at A og selskabet i den situation måtte anses for interesseforbundne, hvorfor der
påhvilede ham en skærpet bevisbyrde for, at den private råden over bilerne havde været
effektivt afskåret i nogle af månederne i de omhandlede indkomstår.
Efter bevisførelsen lagde retten til grund, at bilernes nummerplader ikke på noget tidspunkt havde været afmonteret.
Efter A´s forklaring lagde retten til grund, at rådighedsberøvelsen havde bestået i, at bilnøgler og garagenøgler blev opbevaret af personer, der var undergivet hans instruktionsbeføjelser. En sådan rådighedsberøvelse kunne ikke anses for effektiv. Retten anførte videre, at rådighedsberøvelsen også havde bestået i, at bilerne i de måneder, hvor værdi af
fri bil ikke var indberettet af selskabet, var omfattet af stilstandsforsikring. Det fremgik
imidlertid, at der i perioden juni-august 2007 var indberettet værdi af fri bil, uanset at den
pågældende bil i perioden var omfattet af selskabets stilstandsforsikring. Allerede derfor
kunne stilstandsforsikring ikke anses for effektiv rådighedsberøvelse.
På dette grundlag gav retten Skatteministeriet medhold i frifindelsespåstanden.
Ejendomsavance – parcelhusreglen – sommerhus – benyttelse i ejerperiode – formål
med køb – kort ejerperiode
Lovhenvisning: EBL § 8, stk. 2, EBL § 5, stk. 2
Sagen vedrørte sommerhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2. Sagsøgeren erhvervede den 30. april 2004 en sommerhusgrund med henblik på at nedrive det
eksisterende sommerhus og opføre et nyt sommerhus på grunden. Købet blev finansieret
144
ved lån, som sagsøgerens forældre havde kautioneret for. Sommerhuset blev opført af et
byggeselskab, som sagsøgerens mor var eneanpartshaver i og sagsøgerens far direktør.
Sommerhuset blev færdigmeldt den 30. september 2005, og sagsøgeren solgte sommerhuset den 26. oktober 2005. På tidspunktet for købet af sommerhusgrunden og opførelsen af sommerhuset var sagsøgeren studerende. Sagsøgeren gjorde gældende, at sommerhuset havde stået færdigt siden den 1. december 2004, fra hvilket tidspunkt sommerhuset blev anvendt til private formål.
Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte de afgivne forklaringer om, at sagsøgeren i
et mindre omfang havde opholdt sig i sommerhuset, men uanset denne benyttelse havde
sagsøgeren ikke godtgjort, at sommerhuset var erhvervet med henblik på anvendelse som
fritidshus og reelt havde været anvendt af sagsøgeren til privat formål i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2´s forstand. Retten lagde bl.a. vægt på omstændighederne i
forbindelse med købet. Retten lagde også vægt på den relativt korte ejerperiode samt på,
at sommerhuset blev solgt kort tid efter, at byggeriet var færdigmeldt hos kommunen.
Det forhold, at sommerhuset var møbleret, kunne ikke i sig selv tillægges betydning, da
der havde været planer om at udleje sommerhuset.
Avancen ved salget af ejendommen var derfor ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen
i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, jf. stk. 1, men derimod skattepligtig i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.
Sagen blev behandlet sammen med Retten i Århus´ sag BS 1-600/2012.
Ejendomsavance – parcelhusreglen – sommerhus – benyttelse i ejerperiode – formål
med køb – kort ejerperiode
Lovhenvisning: EBL § 8, stk. 2, EBL § 5, stk. 2
Sagen vedrørte sommerhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, samt
spørgsmålet om opgørelsen af avancen efter § 4, stk. 1, jf. § 5, stk. 2. Sagsøgeren erhvervede den 3. marts 2004 en sommerhusgrund med henblik på at opføre et sommerhus på
grunden. Købet blev finansieret ved lån, som sagsøgerens forældre havde kautioneret for.
Sommerhuset blev opført af et byggeselskab, som sagsøgerens mor var eneanpartshaver i
og sagsøgerens far direktør. Sommerhuset blev færdigmeldt den 3. marts 2005, og sagsøgeren solgte sommerhuset den 18. marts 2005. På tidspunktet for købet af sommerhusgrunden og opførelsen af sommerhuset var sagsøgeren studerende. Sagsøgeren gjorde
gældende, at sommerhuset havde stået færdigt siden den 1. december 2004, fra hvilket
tidspunkt sommerhuset blev anvendt til private formål.
Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte de afgivne forklaringer om, at sagsøgeren i
et mindre omfang havde opholdt sig i sommerhuset, men uanset denne benyttelse havde
sagsøgeren ikke godtgjort, at sommerhuset var erhvervet med henblik på anvendelse som
fritidshus og reelt havde været anvendt af sagsøgeren til privat formål i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2´s forstand. Retten lagde bl.a. vægt på omstændighederne i
forbindelse med købet. Retten lagde også vægt på den relativt korte ejerperiode samt på,
at sommerhuset blev solgt kort tid efter, at byggeriet var færdigmeldt hos kommunen.
145
Det forhold, at sommerhuset var møbleret, kunne ikke i sig selv tillægges betydning, da
der havde været planer om at udleje sommerhuset.
Avancen ved salget af ejendommen var derfor ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen
i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, jf. stk. 1, men derimod skattepligtig i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.
Retten fandt heller ikke grundlag for at fratrække avancen et beløb på 465.000 kr., som
ubestridt var overført fra sagsøgeren til byggeselskabet efter sagsøgeren havde solgt
sommerhuset, med henvisning til, at der ikke var fremlagt fakturaer, der belyste yderligere udgifter til opførelse af sommerhuset end den udgift på 1.000.000 kr., som der ifølge
skattemyndighedernes beregning forelå fakturaer for. Revisorens forklaring om, at overførslen vedrørte yderligere betaling for opførelse af sommerhuset kunne ikke føre til et
andet resultat.
Sagen blev behandlet sammen med Retten i Århus´ sag BS 1-598/2012.
SKM2013.248.HR – TfS 2013.
Skattefri fusion – underskud – selvangivelsesomvalg – ændring af afskrivninger
Lovhenvisning: SFL § 30; AL § 52, stk. 2
Et selskab havde opgjort sin skattepligtige indkomst for 2006 til et underskud på kr.
7.345.594,-, hvori var inkluderet skattemæssige afskrivninger på kr. 5.157.008,-. Efterfølgende gennemførte selskabet en skattefri fusion med den konsekvens, at selskabet mistede adgangen til at bringe underskuddet for 2006 til fradrag, jf. fusionsskattelovens § 8,
stk. 6.
Selskabet ønskede at foretage et selvangivelsesomvalg, sådan at fusionen i stedet blev
gennemført som en skattepligtig fusion. Da skattemyndighederne ikke havde foretaget
nogen skatteansættelse af betydning for selskabets valg af en skattefri fusion, var betingelserne for selvangivelsesomvalg i skatteforvaltningslovens § 30 ikke opfyldt. Højesteret
fandt, at valget af denne frie skattefusion ikke havde karakter af en fejl, som kunne berigtiges. At Skatteministeriet tidligere - jf. SKM2007.371.DEP - havde tilladt en forening, der
havde indleveret selvangivelse, i stedet at afgive en erklæring efter fondsbeskatningslovens § 15, stk. 2, kunne ikke ændre herved.
De afskrivninger, selskabet foretog i sin skattepligtige indkomst for 2006, blev efter Højesterets opfattelse ikke foretaget uden at have skattemæssig effekt, jf. § 3, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1287 af 13. december 2005. Der blev lagt vægt på, at den skattemæssige
effekt af afskrivningerne først ophørte på det senere tidspunkt, hvor den skattefrie fusion
blev gennemført, og at underskuddet som følge af de skattemæssige afskrivninger efter
fusionens gennemførelse fortsat kunne modregnes i eventuelt overskud i sambeskattede
selskaber jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 2. Afskrivningerne kunne derfor ikke ændres.
Landsretten var kommet til samme resultat.
146
SKM2013.251.SR – TfS 2013.290
Arbejdsudleje – monteringsydelser ikke integreret i spørgers virksomhed
Lovhenvisning: KSL § 2, stk. 1, nr. 3
Skatterådet bekræfter, at entreprisekontrakten indgået mellem A A/S (spørger) og B
GmbH (underleverandøren) om opførelse og montering af spørgers nye forlystelse indebærer, at der ikke er tale om skattemæssigt arbejdsudleje. Henset til, at spørgers kerneydelser ikke består i at opføre og montere forlystelser, er arbejdskraften leveret af underleverandøren i forbindelse med opførelse og montering af den omhandlede forlystelse
ikke en integreret del af spørgers virksomhed. Endvidere anser Skatterådet underleverandørens ydelser for ikke at udgøre et naturligt led i driften af spørgers forlystelsesvirksomhed.
SKM2013.259.BR – TfS 2013.296
Skattepligtig indkomst – hævninger – udenlandsk kreditkort – ekstraordinær ansættelse
– ugyldighed
Lovhenvisning: SL § 4 (kreditkortbetalinger); SFL § 27, stk. 1, nr. 5, SFL § 27, stk. 2
I indkomstårene 2002-2005 var der på et kreditkort tilknyttet en bankkonto på Gibraltar
hævet i alt kr. 332.073,-. På baggrund af kontroloplysninger konstaterede SKAT, at sagsøgeren A havde foretaget indkøb af flybilletter og leje af et sommerhus, hvor der var blevet
betalt med det pågældende kreditkort. A påstod, at bankkontoen tilhørende kortet tilhørte hans amerikanske svigerfar, hvilket dog ikke blev dokumenteret. SKAT forhøjede A´s
skattepligtige indkomst i indkomstårene 2002-2005 med i alt kr. 332.073,-, svarende til de
betalinger, som var foretaget med kreditkortet i Danmark. A gjorde gældende, at der ikke
var grundlag for at forhøje hans skattepligtige indkomst som sket. A gjorde endvidere
gældende, at skatteansættelsen var ugyldig fordi de ordinære ligningsfrister i skatteforvaltningslovens § 26 var overskredet, og fordi der ikke var grundlag for ekstraordinær
genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Endelig gjorde A gældende, at
skatteansættelsen var ugyldig som følge af, at han ikke trods begæring herom var blevet
indkaldt til møde ved Skatteankenævnet. Retten fastslog, at det påhvilede A at dokumentere, at de hævede ikke hidrørte fra indtægter, som skulle beskattes hos ham, jf. statsskattelovens § 4. Denne bevisbyrde var ikke løftet. Retten fastslog endvidere, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf.
stk. 2, var opfyldt. Endelig fastslog Retten, at det forhold at A ikke var blevet indkaldt til
møde i Skatteankenævnet, ikke medførte ugyldighedsvirkning for SKATs afgørelse.
Skatteministeriet blev således i det hele frifundet.
SKM2013.260.BR – TfS 2013.298
Skattepligtig indkomst – indsætninger på bankkonto – Sydeuropa
Lovhenvisning: SL § 4 (indsætning på udenlandsk bankkonto); SKL § 5, stk. 3, SKL § 3, stk. 4
Sagen vedrørte, hvorvidt sagsøger var skattepligtig af et beløb på 600.200 kr., der var indsat på sagsøgers bankkonto i år 2007 og samme år overført til en konto i Sydøsteuropa.
147
Der var i sagen ubestridt, at der i 2007 i alt var indsat 1.374.295 kr. på sagsøgers bankkonto, og at beløbene var overført fra et selskab, som sagsøger havde udført arbejde for.
SKAT traf i første omgang afgørelse om, at der skulle ske beskatning af en del af beløbet i
form af 774.095 kr., der var blevet hævet kontant af sagsøger. Denne afgørelse blev ikke
påklaget af sagsøger. Det resterende beløb på 600.200 kr. blev på baggrund af mails fra
sagsøger til banken overført til en konto i Sydøsteuropa. Kontoen tilhørte et sydeuropæisk selskab. SKAT traf senere afgørelse om, at sagsøger også var skattepligtig af dette beløb.
Retten lagde vægt på, at der ikke i forbindelse med indbetalingerne til sagsøgers konto
var markeret, at pengene skulle have tilhørt en anden end sagsøger. Retten lagde desuden vægt på, at der ikke forelå skriftlig dokumentation for, at sagsøger var forpligtiget til
at overføre beløbet til det sydeuropæiske selskab.
Retten fandt, at sagsøger ikke havde godtgjort, at de 600.200 kr. ikke tilhørte ham, hvorfor beløbet måtte anses for værende indkomst, der var skattepligtig efter statsskatteloves
§ 4. Retten frifandt på den baggrund Skatteministeriet.
2013.509
Skønsmæssig ansættelse – skat og moms – hæftelse for A-skat m.v. – uregistreret virksomhed – rette indkomstmodtager – indsætninger på bankkonto
Lovhenvisning: SKL § 3, stk. 4, SKL § 5, stk. 3; OPKR § 5, stk. 2; KSL § 69, stk. 1; AMBL § 15, stk. 2 (dagældende)
I indkomståret 2007 blev der indsat i alt kr. 2.840.785,- på en bankkonto tilhørende sagsøgeren, hvilket udgjorde betaling i henhold til fakturaer fra en virksomhed, der solgte
transportydelser. Sagsøgerens private adresse og bankkontonr. var anført på fakturaerne.
På denne baggrund forhøjede skattemyndighederne skønsmæssigt sagsøgerens skattepligtige indkomst og momstilsvar med henholdsvis kr. 500.000,- og kr. 533.171,-, ligesom
sagsøgeren blev anset for indeholdelsespligtig og for at hæfte for A-skatter, AM-bidrag
mv. for kr. 1.031.862,-.
Sagsøgeren gjorde gældende, at han ikke havde drevet virksomheden, men alene udlånt
sin bankkonto til sin søn, der af uoplyste årsager ikke selv kunne oprette en bankkonto.
Sagsøgeren gjorde videre gældende, at sønnen havde videreudlånt bankkontoen til en
bekendt - den rette indkomstmodtager, der havde drevet virksomheden - fordi den pågældende heller ikke selv havde mulighed for at oprette en bankkonto.
I det væsentlige på baggrund af sagsøgerens partsforklaring og sagsøgerens ægtefælles
vidneforklaring fandt retten det godtgjort, at sagsøgeren ikke havde drevet erhvervsmæssig virksomhed og erhvervet ret til det på bankkontoen indsatte beløb. Dommen er under
anke af Skatteministeriet.
148
SKM2013.268.BR – TfS 2013.297
Maskeret udlodning – værdiansættelse – bil – salg til hovedanpartshaver
Lovhenvisning: LL § 2, LL § 16 A, stk. 1
Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren i indkomståret 2008 købte en Audi,
årgang 2008, til underpris af sit selskab, H1.1 ApS. Sagsøgeren var hovedanpartshaver i H1
Holding ApS, der ejede alle anparter i H1.1 ApS.
Den i sagen omhandlede bil blev den 24. juni 2008 erhvervet af H1.1 ApS til kr. 818.657,-.
Sagsøgeren købte den 19. december 2008 bilen af selskabet til kr. 500.000,-. Skattemyndighederne fastsatte efterfølgende bilens handelsværdi pr. 19. december 2008 skønsmæssigt til kr. 700.000,-. Skønnet var bl.a. baseret på oplysninger om udbudspriser indhentet fra internettet.
Sagsøgeren gjorde under sagen gældende, at bilen pr. 19. december 2008 havde en værdi
på kr. 550.000,-. Værdiansættelsen støttede han på forklaringer fra to bilforhandlere, der
havde vurderet bilen før salget til sagsøgeren til kr. 500.000,-.
Retten fandt, bl.a. under henvisning til de afgivne forklaringer fra bilforhandlerne, at sagsøgeren havde løftet sin bevisbyrde for, at skattemyndighedernes skøn kunne tilsidesættes, og sagsøgeren fik som følge heraf medhold i, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2008 skulle nedsættes med kr. 150.000,-.
SKM2013.273.SR – TfS 2013.322
Fast driftssted ved ansat salgsmedarbejder i Danmark
Skatterådet kan ikke bekræfte, at der efter ansættelsen af salgsmedarbejder i Danmark
ikke er etableret et fast driftssted i Danmark for A GmbH, og selskabet derfor ikke er begrænset skattepligtig efter reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Selskabet har
den 1. september 2012 ansat en salgsmedarbejder i Danmark, der med udgangspunkt fra
sin private bolig i Danmark forestår salg m.v. samt servicering af kunder i Danmark. Skatterådet kan videre ikke bekræfte, at efter bestemmelsen i den dansk- tyske dobbeltbeskatningsindkomst, artikel 5, har kun Tyskland beskatningsretten til resultat fra A GmbH's
salg m.v. i Danmark.
Indkomstforhøjelse – kontantindbetalinger
Lovhenvisning: SL § 4 (kontantindbetalinger)
I indkomståret 2007 var der på en bankkonto tilhørende sagsøgeren indbetalt en række
kontantbeløb på i alt kr. 543.911,29. I samme indkomstår havde sagsøgeren købt en bil, i
hvilken forbindelse han havde foretaget en kontantbetaling på kr. 276.840,92. SKAT havde forhøjet sagsøgerens indkomst med summen af kontantindbetalingerne på bankkontoen og kontantbetalingen i forbindelse med bilkøbet. Sagsøgeren påstod forhøjelsen
149
nedsat, og gjorde gældende, at de pågældende kontantbeløb var opstået på baggrund af
kontantopsparing i indkomstårene 2004-2006, ved salg af en række specifikke indbogenstande samt ved kasinogevinster.
Retten fastslog, at det påhvilede sagsøgeren at dokumentere, at de omtvistede kontantbeløb stammede fra beskattede midler. Retten konstaterede herefter, at sagsøgeren ikke
havde løftet denne bevisbyrde, idet hans oplysninger om kontantopsparing, indtægter fra
salg af indbogenstande samt indtægter fra kasino besøg ikke var bestyrket af objektive
forhold. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse om forhøjelse af
sagsøgerens skattepligtige indkomst.
Således blev Skatteministeriet frifundet.
SKM2013.276.SKAT – TfS 2013.313
Genoptagelse af skatteansættelser som følge af Landsskatterettens kendelse af 14. december 2012 (SKM2013.182.LSR) om fri kost og logi, som modtages af arbejdsudlejede,
der opfylder betingelserne i rejsereglerne – styresignal
Lovhenvisning: KSL § 48 B
Det følger af en kendelse fra Landsskatteretten, at arbejdsudlejede personer, der opfylder
betingelserne i rejsereglerne, kan modtage fri kost og logi, uden at der skal indeholdes 30
pct. skat af ydelsen. Da dette indebærer en praksisændring, vil der kunne ske genoptagelse af ansættelserne i de tilfælde, der svarer til forholdene i landsskatteretssagen, og hvor
der er sket beskatning af fri kost og logi.
SKM2013.277.SR – TfS 2013.320
Vindmølle – afskrivning – virkningstidspunkt for ændrede lovregler
Lovhenvisning: AL § 5, AL § 5 C; Lov nr. 1394 af 23. december 2012 § 3, nr. 3; Lov nr. 1394 af 23. december
2012 § 10
En køber, der i 2013 eller senere erhverver en "brugt" 10-mands-K/S-anpart i et vindmølleselskab med en vindmølle med en kapacitet over 1 MW, der er anskaffet før 1. januar
2013, er omfattet af afskrivningslovens § 5 C.
SKM2013.281.BR – TfS 2013.401
Ansættelsesfrist – forhøjelse – moms
Ved brev af 24. oktober 2008 varslede SKAT rettidigt en forhøjelse af H1 A/S´ momstilsvar
for september 2005 med 1.862.500,- kr.
I brev af 21. november 2008 fremkom revisor med indsigelser mod den varslede forhøjelse og anførte afslutningsvis, at revisor ville have et møde med SKAT, "inden der træffes
afgørelse", hvis de skriftlige indsigelser ikke var tilstrækkelige til, at SKAT gav selskabet
medhold.
150
Den 13. januar 2009 aftalte SKAT telefonisk et møde med revisor til afholdelse den 26.
januar 2009 - dagen efter udløbet af ændringsfristen den 25. januar 2009.
Skatteministeriet fik ikke medhold i, at der i revisors anmodning om møde og aftalen om
mødet til afholdelse efter udløbet af ændringsfristen implicit lå en anmodning om fristforlængelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 4. pkt.
Retten gav derfor H1 A/S medhold i, at ændringen foretaget den 9. februar 2009 ikke var
rettidig.
Ejendomsavance – næring – private bolig – ejertid 9 mdr. – ejendomsselskaber
Lovhenvisning: SL § 4 (ejendomsnæring), SL § 5, litra a (ejendomsnæring)
A solgte i indkomståret 2008 en beboelsesejendom i .... Spørgsmålet var, om fortjenesten
ved hans salg skulle næringsbeskattes.
Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder fandt retten det godtgjort, at A var
næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom, da han erhvervede den omhandlede
ejendom.
Retten fandt endvidere, at A ikke havde ført det meget sikre bevis, der herefter måtte
kræves for, at erhvervelsen af ejendommen alene var sket i anlægsøjemed og ikke tillige
af hensyn til mulighederne for at opnå fortjeneste ved salg på et senere tidspunkt.
Skatteministeriet fik derfor medhold i frifindelsespåstanden.
SKM2013.294.HR – TfS 2013.344
Nulstilling – udbytteskat – A-indkomst – hovedanpartshaver og ægtefælle
Lovhenvisning: KSL § 60
Dommen vedrører, om SKAT kunne foretage nulstilling af indeholdt, men ikke afregnet
udbytteskat til den ægtefælle, der ejede selskabet - manden. Dommen vedrørte endvidere, om der kunne foretages nulstilling af den indeholdte, men ikke afregnede A-skat af løn
til hustruen, der var ansat i selskabet.
Landsskatteretten havde fundet, at retspraksis vedrørende nulstilling af A-skat, jf. UfR
1981.473 H, i anledning af indeholdt, men ikke betalt A-skat over for personer med væsentlig økonomisk interesse i selskabet, ikke fandt anvendelse fsva. indeholdt, men ikke
afregnet udbytteskat (SKM2009.575.LSR). Skatteministeriet indbragte denne kendelse for
domstolene, og sagen blev på ministeriets anmodning henvist til landsretten som principiel.
Højesteret fastslog, at de hensyn, der begrunder nulstillingspraksis for A-skatter, jf. UfR
1981.473 H, gør sig tilsvarende gældende for udbytteskat.
Bevismæssigt lagde Højesteret til grund, at manden på udbyttetidspunkterne vidste eller
burde vide, at selskabet ikke ville kunne opfylde forpligtelsen til at betale indeholdt ud-
151
bytteskat, og der heller ikke var udsigt til, at selskabet senere ville kunne dække forpligtelsen.
Højesteret fandt endvidere, at der kunne foretages nulstilling over for hustruen fsva.
hendes indeholdte, men ikke betalte A-skatter. På baggrund af det oplyste om ægtefællernes forhold fandt Højesteret, at mandens viden på tidspunktet for lønudbetalingen
måtte føre til, at SKAT med rette havde bortset fra den indeholdte men ikke betalte Askatter.
Tidligere SKM2011.261.VLR – TfS 2011.470 – Anket til Højesteret.
SKM2013.295.SKAT – TfS 2013.330
Fastsættelse af grundlaget for ejendomsværdiskat for ejendomme beliggende i udlandet for indkomståret 2012
Lovhenvisning: EVS (ejendomme i udlandet)
Meddelelsen indeholder ajourførte oplysninger om salg af fast ejendom i de enkelte lande, som kan anvendes ved opgørelsen af grundlaget for ejendomsværdiskat for udenlandske ejendomme i 2012. Det drejer sig om det svenske indeks for fritidshuse, indekstal fra
OECD, Danmarks Statistiks prisindeks for sommerhuse samt afstandsprocenten for 2012.
SKM2013.296.LSR – TfS 2013.360
Fradrag for befordring mellem hjem og arbejde
Lovhenvisning: LL § 9 C, SL § 6 (befordring)
En skatteyder, der arbejdede i en international organisation, hvor lønindkomsten var
skattefri, havde adgang til befordringsfradrag mellem hjem og arbejde, som hun havde
udnyttet i anden indkomst.
Artikel i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2013.403 af advokat Poul Bostrup og skattekonsulent Steen Askholt, Advokatformaet Poul Bostrup.
Praksisændring – Styresignal om genoptagelse i SKM2013.476.SKAT – TfS 2013.404.
Merløn – hævninger i selskab – hovedanpartshaver
Lovhenvisning: SL § 4 (hævninger i selskab)
Sagsøgeren, der over to år kontant havde hævet henholdsvis 197.933 kr. og 108.000 kr.
og i samme periode havde indsat tilsvarende beløb, blev af SKAT og Landsskatteretten
anset for skattepligtig af hævningerne. Sagsøgeren påstod, at beløbene udgjorde tilbagebetaling af lån, subsidiært at beløbene måtte anses som ulovlige, ikke-skattepligtige anpartshaverlån.
152
Byretten frifandt Skatteministeriet med henvisning til, at der ikke forelå objektive beviser
for sagsøgerens øvrige pengestrømme til og fra selskabet, hvorfor det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at indsætningerne stammede fra allerede beskattede midler.
Da der ikke i øvrigt var grundlag for at tilsidesætte myndighedernes skøn, havde myndighederne med rette beskattet sagsøgeren af hævningerne som sket.
SKM2013.316.DEP – TfS 2013.329
Domskommentar til SKM 2012.732 Ø og Landsskatterettens kendelse af 19. februar
2013 (j.nr. 12-0238468) vedrørende fuld skattepligt ved tilflytning.
I denne domskommentar redegør Skatteministeriet for betydningen af Østre Landsrets
dom offentliggjort som SKM2012.732.Ø samt beslutningen om - og betydningen af, ikke
at indbringe Landsskatterettens kendelse af 19. februar 2013 (j.nr. 12-0238468).
Sagen omhandler skattepligt ved tilflytning, hvor en person efter reglerne skal have taget
ophold i Danmark for at blive skattepligtig hertil. Kortvarigt ophold her i landet på grund
af ferie el. lign. anses ikke for ophold i den forstand. Efter praksis kan man derfor opholde
sig her i landet i op til 180 dage eller tre uafbrudte måneder indenfor en 12 måneders
periode. Hvis der indenfor den nævnte periode udøves erhvervsmæssig beskæftigelse,
beror det på en konkret vurdering, om opholdet mister sin karakter af ferie.
Da afgørelsen af spørgsmålet om 180-dages reglen i sagen beror på en konkret bevisbedømmelse uden vidererækkende betydning, har Skatteministeriet i overensstemmelse
med udgangspunktet i Retssagsvejledningen besluttet ikke at indbringe kendelsen på dette punkt.
For så vidt angår spørgsmålet om erhvervsarbejde her i landet, er der allerede efter hidtidig praksis en række tilfælde, hvor den enkeltstående karakter af de indtægtsgivende aktiviteter her i landet medfører, at skattepligt ikke indtræder trods rådighed over en bolig
her. Det gælder efter praksis besvarelse af arbejdsrelaterede e-mails og telefonopkald
samt deltagelse i enkeltstående møder og enkeltstående arrangementer. I sagen havde
aktiviteterne her i landet imidlertid et sådant omfang og en sådan varighed (dagslange
fotosessioner), at det vurderes, at kendelsen er mere lempelig end hidtidig praksis. Dog
vurderer Skatteministeriet, at kendelsen ikke medfører en sådan ændring af retstilstanden, at den kan anses for at være tilstrækkeligt principiel til, at den bør indbringes for
domstolene.
Skatteministeriets beslutning om ikke at indbringe kendelsen for domstolene medfører,
at der vil skulle ske genoptagelse af afgørelser, hvor personer under lignende omstændigheder som dem, der forelå i nærværende sag, er blevet anset for skattepligtige her til landet i medfør af kildeskattelovens § 7, stk. 1. Der vil blive udstedt styresignal herom, hvori
det vil blive beskrevet, i hvilke tilfælde genoptagelse vil kunne ske.
153
Kommanditist – fælles fradragskonto – selvskyldnerkaution – regres – nyt anbringende
Retten fandt, at H1 A/S ikke var berettiget til at føre en fælles fradragskonto for de tre
kommanditselskaber, bl.a. fordi H1 A/S ikke havde ført en fælles saldoværdikonto og beregnet fælles afskrivninger i henhold til afskrivningsloven.
Retten fandt endvidere, at der på fradragskontiene for de enkelte kommanditselskaber
ikke kunne indgå en selvskyldnerkaution, dels fordi kautionen ikke vedrørte kommanditselskabernes forpligtelser, dels fordi H1 A/S ikke havde godtgjort at have givet afkald på
regres over for komplementarselskaberne.
Endelig fandt retten, at nogle lån til kommanditselskaberne heller ikke kunne indgå på
fradragskontiene for de enkelte kommanditselskaber, idet det ikke var godtgjort, at lånene kunne sidestilles med ansvarlig indskudskapital.
SKM2013.327.SR – TfS 2013.519
Kursgevinst eller rente – rentedefinition – afvisning
Lovhenvisning: SL § 4, litra e; KGL § 1; SFL § 14, SFL § 21, SFL § 24
Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger ved anvendelse af realisationsprincippet først
skal beskattes af en kursgevinst på et rentefrit lån på det tidspunkt, hvor lånet indfries til
overkurs, idet gælden skal tilbagebetales på et forud fastsat tidspunkt med et kurstillæg
på 5 pct. p.a. Der er efter Skatterådets opfattelse ikke tale om en kursgevinst, men derimod om en rente.
Skatterådet afviser at besvare en række andre spørgsmål.
SKM2013.330.SR – TfS 2013.348
Solcellekøb efter "nye regler"- udvidelse af eksisterende solcelleanlæg efter "gamle regler"
Lovhenvisning: LL § 8 P, stk. 5 (dagældende); AL § 1, AL § 2, AL § 5
Skatteyder (fysisk person) spørger, om han kan afskrive på solcellepaneler, som han anskaffer i 2013 (nye regler) for derved at supplere det solcelleanlæg, som han allerede har
købt og fået sat op i efteråret 2012 (gamle regler). Skatterådet svarer "Nej" til spørgsmålet. De øvrige spørgsmål, der alle vedrører afskrivning, falder således bort.
154
SKM2013.332.SR – TfS 2013.349
Aktieløn – afståelse af tegningsretter tilbage til udstedende selskab
Lovhenvisning: LL § 28
Skatterådet kan bekræfte, at de nuværende medarbejdere i A A/S' skattemæssige afståelsessum udgør 1 kr. ved afståelse af Gamle Tegningsretter tilbage til det udstedende selskab.
SKM2013.333.HR – TfS 2013.342
Ejendomsavance – genanbringelse – samme ejendom – tilbagekøb fra selskab
Lovhenvisning: EBL § 6 A
Ejendomsavancebeskatningslovens § 6A giver ikke hjemmel til at genanbringe ejendomsavance ved tilbagekøb af samme ejendom eller en del af den samme ejendom. Der skal
således geninvesteres i en anden ejendom end den solgte, som avancen hidrører fra
(stadfæstelse af SKM2012.296.VLR)
SKM2013.341.LSR – TfS 2013.377
Servicefradrag for medlemmer af ejerforening – bindende svar
Lovhenvisning: LL § 8 V, stk. 5
Der var ikke fradrag efter bolig-jobordningen for et medlem af en ejerforening for en forholdsvis andel af udgifter, der var afholdt af ejerforening, idet fakturaen var betalt samlet
af ejerforeningen.
SKM2013.343.ØLR – TfS 2013.334
Ekstraordinær genoptagelse – særlige omstændigheder – reaktion på årsopgørelse –
reaktionsfrist
Sagen vedrørte ekstraordinær genoptagelse efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 om "særlige omstændigheder" samt 6 måneders reaktionsfristen i
skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.
SKAT havde sendt agterskrivelsen til skatteyderens folkeregisteradresse samt til hans revisor. Den agterskrivelse, som blev sendt til skatteyderen, kom imidlertid retur med posten, og SKAT genfremsendte ikke agterskrivelsen. Herefter sendte SKAT en afgørelse til
skatteyderen samt dennes revisor i form af en ny årsopgørelse, som indeholdt klagevejledning. Årsopgørelsen kom ikke retur til SKAT, og under sagen bestred skatteyderen ikke
at have modtaget denne.
Landsretten lagde derfor til grund, at årsopgørelsen kom frem til skatteyderen, og da reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., skal beregnes fra tidspunktet
155
for kendskabet til den ændrede skatteansættelse, tiltrådte landsretten herefter, at skatteyderens anmodning om ekstraordinær genoptagelse ikke var rettidig. I øvrigt fandt
landsretten ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse
af reaktionsfristen i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.
Byrettens dom blev herefter stadfæstet.
SKM2013.344.ØLR – TfS 2013.333
Rette indkomstmodtager – vederlag for servicering af tankstation – selskabsindkomst
eller personindkomst
Lovhenvisning: SL § 4 (rette indkomstmodtager)
Landsretten tiltrådte efter en samlet vurdering, at det appellerende selskabs eneanpartshaver var rette indkomstmodtager af en række vederlag i det omhandlede indkomstår for
arbejde med servicering af tankstationer, der var udført af selskabets eneanpartshaver,
men indtægtsført i selskabet.
Landsretten bemærkede bl.a., at arbejdet var udført igennem en længere årrække, at arbejdet indgik som en løbende og integreret del af hvervgiverens virksomhed, at arbejdet
var timeaflønnet og blev afregnet månedsvis, og at selskabets indtægter i det væsentlige
hidrørte fra dette arbejde. Efter bevisførelsen blev det lagt til grund, at materialer og reservedele blev stillet til rådighed af hvervgiveren, der tillige betalte kørselspenge, hvorfor
selskabet ikke havde afholdt udgifter, der efter art og omfang adskilte sig væsentligt fra,
hvad der er sædvanligt for lønmodtagere.
Tidligere SKM2011.796.BR – TfS 2012.40 – Anket til Landsretten.
SKM2013.356.VLR – TfS 2013.681
Straffesag – skatte- og momssvig – selskabs salg af skrot – direktør og daglig leder –
stråmænd
Lovhenvisning: Straffeloven § 289; ML § 81; SKL § 16
T drev, til dels med medvirken af KJ, skrotvirksomhed i selskabsform. T var direktør og
daglig leder af selskabet H1 ApS. T stiftede selskabet H1 ApS sammen med en nu afdød
bekendt. Det var T der underskrev selskabets årsregnskaber og selskabets momsangivelser. T var endvidere ejer af den lastbil, der blev benyttet af selskabet H1 ApS. T´s samlever
fremstod formelt som ejer af selskabet
Byretten fandt, at T havde været den reelle indehaver af selskabet H1 ApS og at det var
ham, som i den pågældende periode havde drevet virksomhed i selskabet, herunder haft
råderetten over omsætningen og midlerne i selskabet H1 ApS.
Efter bevisførelsen fremgik, at checkene for afregning af skrot og metalvarer blev afleveret til KJ, som videregav disse til T, der enten selv indløste checkene eller fik samleveren
til at indløse checkene. Endvidere var T den eneste, der var bemyndiget til at hæve på
selskabets konto. Herefter blev det lagt til grund, at T var den reelle indehaver af selskabet H1 ApS og at det var ham der drev virksomhed i selskabet, herunder havde rådighe-
156
den over omsætningen og midlerne i selskabet. Det var således T der havde pligten til at
angive selskabet H1 ApS´ omsætning og momsangivelser overfor skattemyndigheden.
T blev idømt ubetinget fængsel i 1 år og 3 måneder samt en tillægsbøde på 2.700.000 kr.
KJ blev idømt betinget fængsel i 40 dage samt en tillægsbøde på 275.000 kr.
T ankede dommen.
Landsretten fandt, at T var den reelle indehaver af selskabet H1 ApS og T havde således
pligten til at give skattemyndighederne oplysninger om de indkomstmæssige forhold og
herunder sørge for, at momstilsvaret blev angivet og afregnet korrekt.
Byrettens dom blev således stadfæstet.
Landsretten bemærkede vedrørende citeringen af straffelovens § 289, at årsopgørelserne
i sagen var udstedt efter 2005, hvor straffelovens § 289 blev udvidet til at omfatte bl.a.
overtrædelser af skattekontrollovens § 16 af særlig grov karakter.
SKM2013.360.VLR – TfS 2013.408
Lønindtægter direktør – selskaber – løntilskud – hævninger mellemregningskonto – fri
bil – gulpladebiler
Lovhenvisning: SL § 4 (hævning vs. lån); LL § 16, stk. 4
Sagen angik en række spørgsmål om beskatning af en direktørs lønindtægter fra de to
selskaber, hvori han var ansat, herunder 1) beskatning af hævet løntilskud, 2) hævning via
mellemregningskontoen og 3) privat rådighed over to firmabiler på gule plader.
Landsretten fandt som byretten, at appellanten ikke for så vidt angår de hævede løntilskud havde ført tilstrækkeligt bevis for, at beløbet, der ifølge bogføringen var udbetalt fra
det selskab, hvori han var ansat som direktør, ikke var tilgået ham, at appellanten ikke
havde ført det fornødne bevis for, at en hævning via mellemregningskontoen i selskabet,
hvori appellanten var ansat, udgjorde et lån, som han var forpligtet til at tilbagebetale, og
endelig at Skatteministeriet af de grunde, der var anført af byretten, i tilstrækkelig grad
havde sandsynliggjort, at to gulpladebiler var stillet til rådighed for appellantens private
anvendelse.
På denne baggrund fandt landsretten, at appellanten med rette var blevet beskattet af de
hævede beløb og af de to biler, og landsretten stadfæstede således byrettens dom.
Tidligere SKM2011.755.BR – TfS 2011xxx – Anket til Landsretten.
Skattepligtig indkomst – indbetalinger på bankkonto
Lovhenvisning: SL § 4 (indbetalinger på bankkonto); SKL § 5, stk. 3, SKL § 3, stk. 4
Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt SKAT var berettiget til at foretage en forhøjelse
af sagsøgerens personlige indkomst på baggrund af fire indbetalinger på i alt 413.085 kr.
til dennes bankkonto fra to selskaber.
157
Sagsøgerens hovedanbringende i sagen var, at beløbet reelt stammede fra sagsøgerens
far og udgjorde et lån på almindelige vilkår med en reel tilbagebetalingsforpligtigelse.
Retten bemærkede, at de omstridte beløb i forbindelse med indbetalingerne til sagsøgerens konto alene var oplyst som indsat fra to selskaber, og at det ikke på nogen måde var
markeret, at beløbene udgjorde et lån fra sagsøgerens far.
Retten bemærkede videre, at i hvert fald under de omstændigheder så påhvilede det sagsøgeren at godtgøre, at beløbene angik lånte beløb, og at der bestod en forpligtelse til at
tilbagebetale beløbene.
Retten fandt, at der ikke tilnærmelsesvis var redegjort for de økonomiske transaktioner
mellem sagsøgeren og dennes far, og der ikke var fremlagt oplysninger af nogen art, der
skulle indikere, at de indbyrdes betalinger udgjorde udbetaling af lånte beløb eller betaling af rente herfor.
Retten lagde endvidere til grund, at der ikke forud for sagens begyndelse var betalt renter
af et eventuelt skyldigt beløb.
På den baggrund fandt retten ikke, at sagsøgeren havde dokumenteret, at det omtvistede
beløb var et lån, og beløbene blev derfor anset for indkomst, der var skattepligtige efter
statsskattelovens § 4.
SKM2013.371.SR – TfS 2013.386
Arbejdsudleje – gartneriydelser til privat brug
Skatterådet bekræfter, at den omhandlede kontrakt indgået mellem virksomhed A og
virksomhed B, Litauen om levering af gartneriydelser til ejendommens omgivende arealer
ikke er en kontrakt om arbejdsudleje. Kontrakten vedrører ikke en erhvervsmæssig virksomhed, herunder spørgers juletræsproduktion, da udgiften afholdes privat af ejeren af
ejendommen, person C. Det er derfor Skatterådets opfattelse, at gartneriydelserne ikke
er integreret i virksomhed A. Vederlag for personligt arbejde ved køb af ydelser til privat
brug er ikke omfattet af arbejdsudlejereglerne.
SKM2013.373.SR – TfS 2013.413
Arbejdsudleje – arbejdsydelser anset for outsourcet
Skatterådet bekræfter, at arbejdskraft leveret i henhold til entreprisekontrakt indgået
mellem A A/S og B GmbH ikke anses som skattemæssig arbejdsudleje. Spørgers virksomhed består i opførelse og projektering inden for bygge og anlæg. Henset til aktiviteterne i
spørgers virksomhed, er det SKATs opfattelse, at underleverandøren ved at levere arbejdskraften til støbningsopgaver som udgangspunkt udfører arbejde, der udgør en integreret del af spørgers virksomhed. SKAT anser imidlertid spørger for på mere permanent
basis at have outsourcet støbningsopgaven, da spørger over en længere periode udelukkende har anvendt den samme underleverandør til at udføre opgaven. I den forbindelse
158
har det endvidere betydning, at underleverandørens ydelser er individualiserede og klart
afgrænset fra de ydelser, som spørger udfører eller får udført af andre underleverandører
i sin virksomhed.
SKM2013.378.HR – TfS 2013.383
Fradrag – reklameudgift eller repræsentation – automobilforhandler – markedsføring
luksusbiler
Lovhenvisning: LL § 8, stk. 1, LL § 8, stk. 4
H1 A/S afholdt udgifter til to salgsarrangementer, og spørgsmålet var, om udgifterne var
fuldt fradragsberettigede reklameudgifter, jf. ligningslovens § 8, stk. 1, eller repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret i henhold til § 8, stk. 4.
Højesteret fandt, at udgifterne var medgået til repræsentation med begrænset fradragsret.
Herved lagde Højesteret vægt på, at begge arrangementer var afgrænset til en bestemt
kreds af personer og derved adskilte sig fra det, som efter forarbejderne er typisk for reklame.
Endvidere lagde Højesteret vægt på, at der ved begge arrangementer var underholdning,
bespisning og servering af drikkevarer.
Dermed stadfæstede Højesteret landsrettens frifindelse af Skatteministeriet.
SKM2013.380.BR – TfS 2013.568
Ejendomsavance – parcelhusreglen – helårsejendom anvendt som fritidsbolig – arv – tre
søskende
Sagen vedrørte, om sagsøgeren havde godtgjort, at have erhvervet en helårsejendom
som en fritidsbolig, og dermed kunne afhænde ejendommen skattefrit efter den særlige
praksis, hvorefter helårsejendomme kan afhændes efter sommerhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, såfremt ejendommen er erhvervet som og anvendt
som fritidsbolig.
Under hensyn til at sagsøgeren sammen med hendes søskende iværksætte værgemål for
moderen med den hensigt at købe ejendommen af moderen, således at ejendommen
kunne blive i familiens eje som feriested, at værdien af ejendommen ved arveudlægget
skete til den lavest mulige værdi, at salget af ejendommen alene var begrundet i broderens jobsituation, samt at alle tre søskende var og stadig er bosiddende i Københavnsområdet fandt retten, at sagsøgeren i tilstrækkeligt omfang havde sandsynliggjort, at hensigten med erhvervelsen var, at anvende ejendommen som fritidsbolig.
Skatteministeriet skulle derfor anerkende, at salget af ejendommen var skattefrit.
159
SKM2013.381.SR – TfS 2013.399
Arbejdsudleje – leverede konsulentydelser integreret i spørgers virksomhed
Skatterådet kan ikke bekræfte, at aftaler, som konsulentvirksomhed A (spørger) indgår
om køb af konsulentydelser fra udlandet under forudsætninger nævnt i situation 1 og 2,
ikke anses for omfattet af arbejdsudlejereglerne. I situation 1 har spørger aldrig haft
medarbejdere med de rette kompetencer til levering af konkrete konsulentydelser. I situation 2 har spørger tidligere haft medarbejdere med rette kompetencer men har aktivt
efterfølgende valgt ikke at have disse in-house. I begge situationer er der tale om konsulentydelser uden for de 8 typer af konsulentydelser, som spørger markedsfører sig med.
Henset til, at spørgers kerneydelser består i at levere konsulentydelser, er det Skatterådets opfattelse, at spørgers underleverandører ved at levere de konsulentydelser, som
spørger videresælger, udfører arbejde, der udgør en integreret del af spørgers virksomhed. Det afgørende er, at spørger indgår aftale med sine kunder om at påtage sig at levere et givent projekt, herunder delprojekt. Derved indgår underleverandørens konsulentydelser direkte i spørgers omsætningsled og bliver derved integreret i spørgers virksomhed. Da konkrete konsulentydelser udlægges fra projekt til projekt, er der ikke tale om
outsourcing på mere permanent basis.
SKM2013.382.SR – TfS 2013.535
Ejendomsavance – jordfordeling – genanbringelse – anskaffelsessummer – tab
Lovhenvisning: EBL § 1, EBL § 3 A, EBL § 5, EBL § 5 A, EBL § 6, EBL § 6 A, EBL § 7
Skatterådet bekræfter, at det er valgfrit at anvende de særlige regler i ejendomsavancebeskatningsloven om skattefritagelse (udskydelse af skatten) ved jordfordeling. Herudover bekræfter Skatterådet, at det er valgfrit, om en ejer ved afståelse af fast ejendom vil
anvende reglerne om genanbringelse af fortjeneste eller om modregning af fortjeneste i
tab ved afståelse af fast ejendom i tidligere indkomstår. Skatterådet godkender endvidere
opgørelsen af anskaffelsessummerne ved anvendelse af henholdsvis reglerne om jordfordeling og genanbringelsesreglerne i ejendomsavancebeskatningsloven
SKM2013.383.BR – TfS 2013.569
Ejendomssalg – ekspropriation – idrætsanlæg – hjemmel – ekspropriationsvilje – frivillig
aftale
Spørgsmålet i sagen var, hvorvidt avancen på kr. 10.322.393,- ved sagsøgerens salg af en
ejendom til et selskab var skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, 2.
pkt. Der var enighed om, at dette forudsatte, at der var hjemmel til at foretage ekspropriation på aftaletidspunktet, og at det måtte påregnes, at dispositionen ville blive gennemtvunget ved ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke var indgået.
160
Landsskatteretten havde fundet, at der var hjemmel til ekspropriation, men at der ikke
forelå den fornødne ekspropriationsvilje hos kommunen. Under retssagen gjorde ministeriet gældende, at ingen af de to betingelser for skattefrihed var opfyldt.
Der var under sagen fremlagt en skrivelse fra kommunen, som udtrykte, at det var overvejende sandsynligt, at det var endt med ekspropriation eller køb på ekspropriationslignende vilkår, hvis sagsøgeren ikke havde solgt ejendommen til selskabet. Den ansatte i
kommunen, som havde udarbejdet erklæringen, forklarede under hovedforhandlingen, at
han ikke kunne forestille sig andet end, at kommunen ville have eksproprieret ejendommen, hvis den ikke var solgt til selskabet.
Byretten (tre dommere) fandt ikke, at betingelserne for skattefrihed var opfyldt. Byretten
fandt således hverken, at der var hjemmel til ekspropriation på det tidspunkt, hvor ejendommen blev solgt, eller at sagsøgeren havde bevist, at kommunen var villig til at ekspropriere, hvis han ikke frivilligt havde solgt ejendommen.
Ministeriet blev derfor frifundet.
SKM2013.390.ØLR – TfS 2013.441
Indkomstforhøjelse – hævet beløb på selskabs driftskonto – tidligere hovedanpartshaver – ugyldighedsindsigelse
Lovhenvisning: SL § 4 (hævninger på selskabs konto); SFL § 20, stk. 2
Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt en række hævninger, som en skatteyder havde foretaget på et selskabs konto, var tilgået skatteyderen selv, således at hans skattepligtige
indkomst skulle forhøjes med henholdsvis kr. 1.900.000,- for 2007 og kr. 1.160.000 for
2008, i alt kr. 3.060.000,-. Det påståede forhøjelsesbeløb blev under sagens forberedelse
for byretten efter nærmere gennemgang af selskabets kontoudskrifter fra Skatteministeriets side tilpasset med kr. 300.000,- for 2008. Derfor påstod Skatteministeriet frifindelse
med anerkendelse af, at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst for 2008 skulle nedsættes med kr. 300.000,-. Endvidere hævdede skatteyderen, at der var begået sagsbehandlingsfejl, der medførte, at SKATs oprindelige afgørelse var ugyldig.
Landsretten stadfæstede byrettens frifindende dom, hvorved byretten havde afvist ugyldighedsindsigelsen og fastslået, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at de
pågældende hævninger ikke var tilgået ham selv.
SKM2013.391.ØLR – TfS 2013.406 – Anket til Højesteret
Beskatning af læge – arbejde i Norge – subsidiær beskatningsret – praksis
Lovhenvisning: SL § 4 (norsk indkomst); DBO Norden, art 19, DBO Norden, art 26, stk. 2
En læge med bopæl i Danmark arbejdede i 2007-2009 som lægevikar i Norge. Indkomsten
fra Rikstrygdeverket var ikke beskattet i Norge, idet de norske skattemyndigheder var af
161
den opfattelse, at beskatningsretten efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst
tilkom Danmark, mens Danmark mente, at beskatningsretten som udgangspunkt tilkom
Norge. De danske skattemyndigheder henførte derfor indkomsten til dansk beskatningsret i henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 26, stk. 2, om
subsidiær beskatningsret for den stat, hvori en person er hjemmehørende, i tilfælde hvor
den stat, der er tillagt beskatningsretten (i sagen Norge), på grund af sin lovgivning ikke
medtager indkomsten ved beskatningen.
Sagsøgeren gjorde bl.a. gældende, at det ikke var en følge af norsk "lovgivning", at der
ikke var sket beskatning i Norge, men derimod en følge af, at landene havde anvendt
dobbeltbeskatningsoverenskomsten forskelligt. Sagsøgeren gjorde desuden gældende, at
anvendelse af den subsidiære beskatningsret stred imod en fast administrativ praksis.
Sagen blev grundet sin principielle karakter henvist til landsretten, som fastslog, at Danmark som domicilland kunne anvende den subsidiære beskatningsret efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 26, stk. 2, og at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at
skattemyndighederne som følge af en fast administrativ praksis ikke var berettiget til at
udnytte den subsidiære beskatningsret.
SKM2013.394.ØLR – TfS 2013.407
Fuld skattepligt – fraflytning til Spanien – bolig til rådighed
Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt appellanten havde opgivet sin fulde skattepligt
til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Appellanten flyttede til Spanien på et tidspunkt, hvor hans ægtefælle forblev i Danmark i
et hus ejet af hende. Ægtefællens forbliven i Danmark skyldtes bl.a., at parrets datter var
afgået ved døden efter kort tids sygdom og havde efterladt sig tre børn i alderen 1-5 år.
Ægtefællen blev i Danmark for i en periode at tage sig af disse børnebørn.
Landsretten fandt efter en samlet konkret vurdering, at ægtefællens fortsatte ophold i
Danmark skyldtes særlige forhold af midlertidig karakter. På dette grundlag, og da appellantens øvrige tilknytningsmomenter til Danmark fandtes af underordnet betydning, havde appellanten ikke bevaret bopæl i Danmark efter udrejsen til Spanien i oktober 2007.
SKM2013.395.SR – TfS 2013.412
Arbejdsudleje – projektering – koncernforhold
Lovhenvisning: KSL § 2, stk. 1, nr. 3, KSL § 48 B
Skatterådet kan ikke bekræfte, at medarbejdere i et svensk datterselskab, der arbejder på
projekter, der ledes af det danske moderselskab, ikke omfattes af reglerne om beskatning
ved arbejdsudleje. Det svenske selskab assisterer det danske selskab i forhold til visse de-
162
le af aftalen med slutkunden. Medarbejdernes arbejdstimer faktureres fra det svenske
selskab til det danske selskab, der fakturerer de samlede anvendte timer til slutkunden.
Begge selskaber er inden for samme branche og giver samme slags tjenester inden for
projektering i henholdsvis Sverige og Danmark.
SKM2013.397.ØLR – TfS 2013.424
Udbyttebeskatning – hovedaktionær – bolig – tidligere ægtefælle
Byretten fastslog, at en hovedaktionær skal beskattes af værdien af en helårsbolig, som
hans selskab har stillet til rådighed for ekskonen. Retten bemærkede, at det fremgår af
ikrafttrædelsesbestemmelsen til ændringsloven, at den nye bestemmelse har virkning for
udlodninger, der foretages i indkomståret 2001 eller senere. Når en bolig er stillet til rådighed i en årrække, anses udlodning som sket i hvert af de indkomstår, hvor boligen har
været til rådighed, og ikke kun i det år, hvor aftalen om at stille boligen til rådighed blev
indgået. Selskabet har således stillet boligen til rådighed for sagsøgerens ekskone også i
indkomstårene 2005 og 2006.
Da selskabet ikke har haft selvstændig interesse i at stille boligen til rådighed for sagsøgers ekskone, må boligen anses at "have passeret" sagsøgerens økonomi. Under hensyn
hertil ansås boligen for at være stillet til rådighed for sagsøgerens ekskone i indkomstårene 2005 og 2006, hvorfor Skatteministeriet blev frifundet.
Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse med bemærkning om, at den omstændighed, at selskabet ved indgåelsen af lejekontrakten i 1990 blev bundet af aftalen i hele den
20-årige lejeperiode, ændrer ikke på, at aftalen blev indgået i A´s og ikke selskabets interesse.
SKM2013.398.SR – TfS 2013.516
Succession – landbrugsejendom – vindmølle – forudbetalt leje – opsparet overskud
Lovhenvisning: DBSL § 29, DBSL § 35, DBSL § 36, DBSL § 39
I dødsboet efter spørger indgår en landbrugsejendom, der er bortforpagtet.
En del af jorden er dog udlejet til drift af 2 vindmøllevirksomheder. I henhold til 30-årige
brugsretsaftaler med vindmøllevirksomhederne, erlægges betaling for brugsretten forlods. Skattemæssigt periodiseres betalingen over løbetiden.
I boet indgår endvidere en ideel andel af en vindmølle på ejendommen.
Skatterådet bekræfter, at arvingerne efter A (2 døtre) kan succedere i ejendomsavance og
genvundne afskrivninger vedrørende landbrugsejendommen inkl. driftsbygninger i forbindelse med udlæg af en ideel andel på 50 pct. til hver, samt at arvingerne kan succedere i fortjenesten på en vindmølle i forbindelse med udlæg af en ideel andel på 50 pct. til
hver. Succession kan endvidere ske, såfremt den ene arving får landbrugsejendommen og
163
den anden vindmølleandelen. Succession kan også ske ved udlæg til børnebørn i tilfælde
af, at en af arvingerne til fordel for sine børn måtte meddele ubetinget arveafkald inden
påbegyndt udlodning, jf. boafgiftslovens § 5, stk. 4.
Skatterådet udtaler, at de to døtre kan succedere i konto for opsparet overskud ved udlæg af halvdelen af hver af virksomhederne til hver af døtrene.
Vedrørende brugsretsbetalingen udtaler rådet, at hvor landbrugsejendommen udlægges
med en ideel andel på 50 pct. til hver af de to døtre, skal den del af betalingen, der vedrører perioden fra og med dagen efter den dag, hvor boets indkomstskattepligt ophører, jf.
DBSL § 5, beskattes hos de to døtre på lige fod, og således, at betalingen i øvrigt periodiseres over den resterende løbetid af brugsretsaftalen. Den del af betalingen, der vedrører
perioden frem til og med ophør af boets skattepligt beskattes i boet.
SKM2013.399.SR – TfS 2013.414
Arbejdsudleje
Skatterådet kan ikke bekræfte, at kontrakter, der indgås efter spørgers fremstilling, er
entreprisekontrakter, således at S A/S ikke har nogen forpligtelser i relation til indeholdelse af skat m.v. Henset til aktiviteterne i spørgers virksomhed er det Skatterådets opfattelse, at underleverandøren ved at udføre arbejder efter det beskrevne, udfører arbejde,
der udgør en integreret del af spørgers virksomhed. Dette begrundes endvidere med, at
spørger fra opgave til opgave beslutter hvorvidt spørger selv skal udføre den pågældende
opgave, eller om underleverandøren skal udføre opgaven, hvilket indikerer at de pågældende arbejdsydelser stadig udgør en integreret del af spørgers virksomhed. Derfor er der
ikke tale om outsourcing til anden virksomhed, men om arbejdsudleje efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.
Ejendomsavance – parcelhusreglen – beboelse i ejerperiode – to boliger – udlejning –
tilbageflytning til tidligere bolig
Skatteyderen boede med sin ægtefælle og to børn på en husbåd. Ifølge skatteyderen og
bl.a. dennes moder, samt i henhold til registreringen i Folkeregisteret, flyttede skatteyderen i perioden fra den 8. februar 2006 til den 3. maj 2006 til en ejerlejlighed, som skatteyderen ejede, og som han siden erhvervelsen den 15. oktober 2003 havde udlejet til sin
moder. Den 4. maj 2006 flyttede skatteyderen sin adresse tilbage til husbåden. Skatteyderen solgte ejerlejligheden ved købsaftale af 23. juni 2006 med overtagelse den 29. august
2006.
Sagen vedrørte, om avancen ved salget af lejligheden var skattefri efter parcelhusreglen i
ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.
164
Retten fandt efter en samlet vurdering, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at han i perioden fra den 8. februar til den 3. maj 2006 reelt havde haft bolig i ejerlejligheden. Retten lagde bl.a. vægt på, at skatteyderen både før og efter denne periode havde haft folkeregisteradresse på husbåden, hvor han kunne bo, at hans ægtefælle og to børn i hele perioden fortsat havde folkeregisteradresse på husbåden, at ejerlejligheden i hele perioden
var udlejet af skatteyderen til hans mor, at lejligheden havde et tinglyst areal på 65 m 2
bestående af 2 værelser, at skatteyderen og hans familie efter hans moders forklaring i
retten alene skulle bo hos hende, indtil båden var i orden, og at de derefter skulle tilbage
til båden. Skatteyderen havde derfor ikke bevist, at han havde haft bolig i ejerlejligheden i
en del af sin ejertid, således som dette skulle forstås efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8.
Retten fastslog på denne baggrund, at salget ikke var skattefrit efter parcelhusreglen i
ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.
SKM2013.402.SR – TfS 2013.411
Arbejdsudleje – opgaver integreret i spørgers distributionsvirksomhed
Skatterådet kan ikke bekræfte, at arbejdsydelser leveret af udenlandske underleverandører ikke er omfattet af reglerne om arbejdsudleje i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Der
er henset til at den udenlandske underleverandør skal udføre distributionsopgaver, der er
en kerneydelse for spørgers virksomhed, og som udgør en integreret del af spørgers virksomhed. Opgaven anses ikke for outsourcet på permanent basis, idet virksomheden tilrettelægger distributionen så omfanget af brug af underleverandører udvides eller mindskes løbende efter behovet for assistance fra uge til uge, og der løbende aftales ændringer med forskellige underleverandører om periode, betingelser og ruter.
Skatterådet kan dog bekræfte, at hvis spørger på mere permanent basis laver en fast aftale med en selvstændig udenlandsk underleverandør om et større geografisk område, der
kan danne grundlag for selvstændig virksomhed, er dette ikke omfattet af reglerne om
arbejdsudleje i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Der er ikke tale om outsourcing på permanent basis i relation til arbejdsudlejereglerne, hvis aftalen alene laves for 6 måneder ad
gangen.
Det bindende svar er af hensyn til tavshedspligten offentliggjort i en forkortet og redigeret form.
SKM2013.403.ØLR – TfS 2013.393
Virksomhedsomdannelse – samtlige aktiver og passiver – skattepligtig – goodwill
Lovhenvisning: SFL § 48, stk. 1; VOL § 2, stk. 1, nr. 2
Skatteyderen var interessent i en advokatvirksomhed, der i indkomståret 2000 blev omdannet til et advokataktieselskab med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2000.
165
Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt tre forskellige dispositioner førte til, at kravet i
virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 2, om, at alle virksomhedens aktiver og
passiver skal indgå i virksomhedsomdannelsen, ikke var opfyldt.
Den ene disposition var, at der i virksomhedens årsregnskab for 1999 var medtaget et lån
på kr. 2.000.000,- samt et tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse på kr.
2.000.000,-. Hverken lån eller tilgodehavende var medtaget i selskabets åbningsbalance.
Skatteyderen gjorde under sagen gældende, at lånet var udtaget af virksomheden den 31.
december 2000 ved optagelsen af tilgodehavendet i regnskabet.
Såvel byretten som landsretten tog ved vurderingen af, hvilke erhvervsmæssige aktiver og
passiver, der vedrører virksomheden, udgangspunkt i de regnskaber og indkomstopgørelser, der gennem årene er udarbejdet for virksomheden
Såvel byretten som landsretten lagde herefter til grund, at lånet var en del af virksomheden pr. 31. december 1999, og at lånet ikke var blevet overtaget af selskabet pr. 1. januar
2000. Som følge heraf fandt landsretten ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at samtlige aktiver og passiver i virksomheden var blevet overdraget, og kravet i virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 2, var dermed ikke opfyldt. Retten undlod at tage stilling til
betydningen af de to øvrige dispositioner.
Landsretten fandt endvidere ikke, at der var hjemmel til dispensation.
Under sagens behandling for byretten gjorde skatteyderen mere subsidiært gældende, at
der skulle ske hjemvisning til fornyet værdiansættelse af den overdragne goodwill. Dette
havde han ikke gjort gældende for Landsskatteretten.
I modsætning til byretten afviste landsretten dette spørgsmål fra domstolene, da den ikke
ville meddele tilladelse efter skatteforvaltningslovens § 48 til, at spørgsmålet blev prøvet.
Landsretten fandt det ikke undskyldeligt, at skatteyderen ikke havde inddraget dette
spørgsmål for Landsskatteretten, ligesom nægtelsen heraf heller ikke ville føre til et uforholdsmæssigt retstab for skatteyderen. Denne havde ikke sandsynliggjort, at betingelserne for omgørelse i skatteforvaltningslovens § 29 var opfyldte. Dette gjaldt navnlig kravet i
nr. 1 om, at dispositionen ikke i overvejende grad måtte være båret af hensyn til at spare
eller udskyder skatter og nr. 5 om, at alle, der skatteretligt ville blive berørt af en sådan
tilladelse, skulle tiltræde anmodningen. Advokataktieselskabet var gået konkurs.
SKM2013.411.VLR – TfS 2013.425 – Anket til Højesteret
Genoptagelse – lovændring – investeringsselskaber – tilbagevirkende kraft
Lovhenvisning: SFL § 26, stk. 2; Lov nr. 98 af 10. februar 2009 § 10, stk. 9; ABL § 33, ABL § 46, stk. 15
Ved lov nr. 98/2009 blev definitionen på investeringsselskab i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19 udvidet. Der var ikke grundlag for at fortolke ændringsloven således,
at den fik tilbagevirkende kraft på den måde, at den omfattede aktier, som var afstået i
2008 - forud for datoen for lovforslagets fremsættelse.
166
Avance og tab på aktier, der var afstået i 2008, skulle derfor behandles efter de regler, der
var gældende forud for lovændringen. Derfor var der ikke grundlag for genoptagelse af
skatteansættelsen for aktionæren, der havde solgt aktierne.
SKM2013.417.BR – TfS 2013.467
Hovedanpartshaver – sommerhus – rådighed – lejefiksering
Lovhenvisning: LL § 16, stk. 5; SL § 4, litra b
Sagen vedrørte, om en hovedanpartshaver havde fået stillet et sommerhus til rådighed
fra hans selskab. Selskabet havde købt sommerhuset med henblik på at nedrive det og
opføre et helårshus, der efterfølgende skulle videresælges med profit. Projektet blev aldrig sat i værk, og selskabet havde i tre år ikke disponeret på anden vis over sommerhuset.
Landsskatteretten havde fundet, at sommerhuset havde været stillet til rådighed for hovedanpartshaveren, hvorfor han skulle beskattes af værdien heraf, jf. den dagældende
ligningslov § 16 A, stk. 9. Landsskatteretten havde lagt vægt på, at selskabet ikke havde
ejet andre ejendomme og ikke på anden vis havde disponeret over sommerhuset. Hermed skulle selskabet også lejefikseres.
Byretten fandt, at det efter den dagældende ligningslovens § 16 A, stk. 10, jf. § 16, stk. 5,
ikke var en forudsætning for beskatning, at hovedanpartshaveren faktisk havde benyttet
sommerhuset. Der skulle foretages en vurdering af sagens omstændigheder for at afgøre,
hvorvidt sommerhuset havde været stillet til rådighed for hovedanpartshaverens private
brug. Det var i den forbindelse ikke tilstrækkeligt, at selskabet ejede ejendommen.
På baggrund af sagens konkrete omstændigheder fandt retten, at sommerhuset ikke havde været stillet til rådighed for hovedanpartshaverens private brug. Retten lagde vægt på,
at sommerhuset var erhvervet med henblik på nedrivning og ikke med henblik på hovedanpartshaverens private brug, samt at erhvervelsen af sommerhuset var sket i selskabets
interesse som investeringsobjekt. Dette var underbygget af, at sommerhuset var i meget
dårlig stand, og at hovedanpartshaveren faktisk ikke havde gjort brug af sommerhuset.
Retten nedsatte herefter den skattepligtige indkomst for både hovedanpartshaveren og
selskabet.
Beskatning løn – posteret mellemregningskonto – ikke udbetalt – direktør og bestyrelsesformand – bevisbyrde
Lovhenvisning: SL § 4 (postering på mellemregningskonto)
Sagen vedrører, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes
skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens personlige indkomst for indkomståret 2001. Sagsøgeren var ansat som direktør og bestyrelsesformand i selskab G1.1 filial. Ifølge aftalegrundlaget mellem selskab G1.1 filial og sagsøgeren var sagsøgeren ikke berettiget til løn i
167
de første to år af ansættelsesforholdet, herunder indkomståret 2001. Det fremgik af selskab G1.1 filial´s regnskabsmateriale, at der var posteret lønudbetalinger i 2001 med angivelse af sagsøgerens navn og udbetalingerne var modposteret på en mellemregningskonto med selskab G1.2 A/S, som sagsøgeren var bestyrelsesmand for.
Selskab G1.1 filial´s tidligere regnskabsdirektør havde tidligere forklaret til politiet, at der
var tale om lønudbetalinger. Regnskabsdirektøren kunne ikke afgive vidneforklaring under sagen, da denne var afgået ved døden.
Sagsøgeren havde alene selvangivet en lønindkomst for indkomståret 2001 på kr. 30.000.
Sagsøgeren forklarede under sagen, at sagsøgeren levede af lån fra familie og venner
samt en mindre opsparing, men dette var ikke bestyrket af objektive kendsgerninger.
Under de foreliggende omstændigheder fandt retten, at sagsøgeren må føre bevis for, at
det bogførte beløb ikke er udtryk for, at vederlaget er optjent. Retten fandt konkret, at
sagsøgeren ikke havde løftet denne bevisbyrde og fandt derfor, at skattemyndighederne
havde været berettiget til at forhøje den skattepligtige indkomst for 2001.
Arbejdsmarkedsbidrag – indeholdelsespligt – udstationering til Norge – social sikring - E
101 erklæring
Lovhenvisning: AMBL § 7 (dagældende), AMBL § 11 (dagældende)
Sagen drejede sig om, hvorvidt et selskab havde pligt til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag i løn til to arbejdstagere, der var udsendt til arbejde i Norge.
Byretten fastslog, at de udsendte arbejdstagere var bidragspligtige i henhold til § 7 i den
dagældende arbejdsmarkedsfondslov. Som følge heraf var selskabet indeholdelsespligtig
for arbejdsmarkedsbidrag, jf. lovens § 11. Byretten lagde i den forbindelse vægt på, at
Den Sociale Sikringsstyrelse (nu Pensionsstyrelsen) havde attesteret, at de to arbejdstagere var omfattet af dansk lovgivning om social sikring, mens de udførte arbejde i Norge. I
bevismæssig henseende tillagde byretten det betydning, at selskabet ikke ville fremlægge
de oplysningsskemaer, der var blevet indsendt til Sikringsstyrelsen.
SKM2013.421.VLR – TfS 2013.476
Ejendomsavancen – sommerhusreglen – flere sommerhuse – privat anvendelse
Sagen vedrører sommerhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2. Appellanten erhvervede i oktober 2003 den omhandlede sommerhusgrund. På dette tidspunkt
ejede han allerede et nyopført sommerhus beliggende ca. 500 meter fra grunden, ligesom
hans samlever (senere ægtefælle) ejede et nyopført sommerhus også beliggende ca. 500
meter fra grunden. Ejendommene lå mindre end 30 km fra sagsøgerens og hans samlevers privatbolig.
På grunden opførte appellanten i 2004 også et sommerhus som selvbygger med hjælp fra
familie og venner. Allerede forinden byggeriets færdigmeldelse til myndighederne blev
168
der afholdt en indflytterfest i huset i en weekend i maj. Der var fremlagt billeder herfra,
ligesom vidnerne bekræftede festen, og at de havde overnattet i sommerhuset. Herudover fremlagde appellanten oplysninger om forbrug af el og vand.
På alle tre sommerhuse var der i 2004 en større udlejningsaktivitet via to udlejningsbureauer. Alle tre sommerhuse var efter det oplyste ejerspærret i flere perioder i 2004.
Appellanten gjorde gældende, at benyttelsen i maj 2004 (herunder i forbindelse med indflytterfesten) var sket til privat formål. Herudover gjorde han gældende, at sommerhuset
havde været benyttet til privat formål i perioden frem til juli 2004, hvor udlejningen af
huset blev påbegyndt, og at det havde stået til rådighed for appellanten i to perioder i
september 2004. Sidstnævnte perioder lå efter, appellanten havde påbegyndt salgsbestræbelser, herunder ved antagelse af mægler og udfærdigelse af salgsbudget.
Sommerhuset blev solgt til tredjemand ved slutseddel af den 29. september 2004. De to
øvrige sommerhuse blev begge efterfølgende solgt til tredjemand skattefrit.
Herudover erhvervede appellanten i 2004 tre yderligere sommerhusgrunde. Disse blev
senere afstået til et af appellanten primo 2005 etableret selskab, som opførte sommerhuse på to af grundene, der blev solgt til tredjemand. Appellantens samlever erhvervede
også endnu en ubebygget grund i 2007, hvorpå der også blev opført et sommerhus.
Landsretten fandt ikke, at appellanten havde benyttet sommerhuset til privat formål i
lovens forstand, og stadfæstede derfor byrettens frifindende dom.
SKM2013.423.VLR – TfS 2013.445
Genvundne afskrivninger – for høje afskrivninger
Appellanten havde som deltager i tre kommanditselskaber gennem årene foretaget afskrivninger på bygninger m.v. på grundlag af et afskrivningsgrundlag, der var opgjort inkl.
udbyderhonorarer. Der var enighed om, at udbyderhonorarerne ikke kunne indgå i afskrivningsgrundlaget. Spørgsmålet var derfor, om myndighederne ved opgørelse af genvundne afskrivninger som sket kunne medregne de faktisk foretagne (for høje) afskrivninger eller alene de afskrivninger, der rettelig kunne være foretaget.
Landsretten fandt ligesom byretten, at opgørelserne af genvundne afskrivninger var sket i
overensstemmelse med afskrivningslovens regler. Landsretten var således enig i byrettens begrundelse, hvor det var anført, at det hverken efter ordlyden af afskrivningslovens
§ 21 eller forarbejderne til bestemmelsen er en forudsætning, at de skattemæssige afskrivninger, som skal fradrages ved opgørelsen af genvundne afskrivninger, er korrekt
foretaget, samt at reglerne om genvundne afskrivninger har til formål at beskatte den
fortjeneste, der opstår ved, at de foretagne afskrivninger er større end ejendommens faktiske værdiforringelse, hvorfor en korrekt opgørelse heraf derfor forudsætter, at det er de
faktisk foretagne afskrivninger, der fradrages ved opgørelsen af den nedskrevne værdi.
169
SKM2013.425.SKAT – TfS 2013.421
Frister for tvungen sambeskatning og korrektion af fremført underskudssaldo på selskabsselvangivelsen
Lovhenvisning: SEL § 31; SKL § 1, stk. 1; SFL § 26, SFL § 27
Det fastslås i styresignalet, at uanset om betingelserne for tvungen sambeskatning i SEL §
31 er opfyldt, skal gennemførelse af sambeskatning bagud i tid respektere fristreglerne i
SFL §§ 26 og 27. Endvidere fastslås det, at SKATs ændring af sammentællingsfejl m.v. vedrørende fremførte tabs- og underskudssaldi i felt 85 i selskabsselvangivelsen er en afgørelse, der kan træffes uden tidsbegrænsning.
SKM2013.432.SR – TfS 2013.430
Arbejdsudleje – konsulent lånt af udenlandsk selskab
Skatterådet kan ikke bekræfte at der ikke er tale om arbejdsudleje, hvis spørger lejer en
konsulent udefra med kompetencer, som spørgers virksomhed ikke selv har, til at udføre
et projekt på egen hånd for spørgers virksomhed.
Det er Skatterådets opfattelse, at der her er tale om arbejdsudleje omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Dette er begrundet i, at konsulenten udfører arbejde, der anses
for en integreret del af spørgers forretningsområde. Selvom konsulentens arbejdsopgaver
udføres i et individuelt projekt ændrer dette ikke på vurderingen af om arbejdet ligger
indenfor det forretningsområde som virksomheden beskæftiger sig med. Arbejdet må
som udgangspunkt anses som en del af spørgers virksomheds forretningsområde alene af
den grund at spørgers virksomhed byder på et projekt af denne art.
Der er i denne sag ikke tale om outsourcing på permanent basis i relation til reglerne om
arbejdsudleje. Hvis en opgave lægges ud til andre virksomheder fra projekt til projekt,
anses opgaven ikke i forhold til arbejdsudlejereglerne for udskilt, og den udenlandske arbejdskraft, der udfører arbejdet er derfor undergivet arbejdsudlejebeskatning.
SKM2013.433.SR – TfS 2013.429
Arbejdsudleje – opgave ikke integreret i virksomheden
Skatterådet kan bekræfte, at der ikke skal betales arbejdsudlejeskat efter reglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, for svenske vikarer, som anvendes i forbindelse med flytning af en IT-opgave fra en virksomhed til en anden. Dette er begrundet i, at de svenske
vikarer i en begrænset tidsperiode udfører arbejde på en opgave, der endnu ikke anses
for en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde.
170
SKM2013.436.BR – TfS 2013.585
Ejendomsavance – maskeret udlodning – ophævelse af aftale – skattemæssig virkning –
bevis
Sagen vedrørte en rammeaftale mellem en række selskaber og et ejendomsudviklingsselskab om selskabernes overdragelse af 10 ejendomme (sommerhusgrunde) til ejendomsudviklingsselskabet. Som vederlag skulle ejendomsudviklingsselskabet opføre nye sommerhuse på 7 ejendomme, som var ejet af direktøren i sælgerselskaberne og hendes 3
børn. Direktøren og en af hendes døtre var samtidig direkte eller indirekte anpartshaver i
sælgerselskaberne.
Retssagen var anlagt af sælgerselskaberne, direktøren og hendes datter. Spørgsmålet i
sagen var, om sagsøgerne i marts 2010 havde ophævet rammeaftalen for 6 ejendomme,
som endnu ikke var overtaget af udvikleren, med den følge, at overdragelserne af de 6
ejendomme skattemæssigt skulle anses for en nullitet.
Landsskatteretten havde i december 2009 afsagt kendelser om de skattemæssige virkninger af rammeaftalens prismodel, og de kendelser var ikke blevet indbragt for domstolene.
Kendelserne stadfæstede, at sælgerselskabernes, direktørens og hendes datters skattepligtige indkomst skulle forhøjes med maskeret udlodning og yderligere afståelsessum, da
rammeaftalens prismodel indebar, at ejendomsudvikleren overtog ejendomme til underpris på i alt kr. 1,8 mio. mod, at direktøren og hendes børn opnåede et tilsvarende nedslag i den pris, som de fik opført sommerhuse til på deres privatejede ejendomme.
Sagsøgerne gjorde gældende, at rammeaftalen blev ophævet i marts 2010 pga. ejendomsudviklerens misligholdelse, da ejendomsudvikleren på det tidspunkt kun havde opført 3 sommerhuse, hvilket ikke levede op til rammeaftalens tidsfrister.
Retten fandt ikke, at sagsøgerne havde løftet bevisbyrden for, at der i 2010 skete en ophævelse af rammeaftalen for de 6 ejendomme, som skulle tillægges skattemæssig virkning ex tunc.
Retten lagde blandt andet vægt på, at der ikke forelå en skriftlig ophævelse, at det var
uklart, hvad der havde ført til aflysningen af betingede skøder på de 6 ejendomme i marts
2010, og at der var afgivet til dels usikre og modstridende forklaringer om indholdet af
tillægsaftaler til rammeaftalen.
Retten lagde endvidere til grund, at den påberåbte ophævelsesgrund - betalingsmisligholdelse - havde været undergivet parternes rådighed, navnlig fordi sagsøgerne havde
undladt at håndhæve deres opsigelsesadgang ved overskridelse af de aftalte tidsfrister.
171
Maskeret udlodning – køb af selskab – ejendom i Italien – bevisbyrde
A´s selskab havde afholdt 980.000 € eller 7.318.081 kr. til køb af et selskab i Liechtenstein,
der angiveligt ejede en fast ejendom i Italien.
Landsskatteretten havde stadfæstet skattemyndighedernes afgørelse, hvorefter A var
blevet udlodningsbeskattet af beløbet, fordi han ikke havde godtgjort, at det var afholdt i
selskabets interesse.
Byretten var enig heri.
Retten lagde ved bevisbedømmelsen vægt på, at A som hovedansvarshaver ikke havde
kunnet fremlægge en skriftlig aftale, hvor prisen på selskabet i Liechtenstein var angivet,
at det ikke af bankoverførslen vedrørende betalingen fremgik hvad denne vedrørte, at
den fremlagte købskontrakt ikke var underskrevet af selskabet, at køber i første udkast
var angivet som A og ikke selskabet, at revisor i årsregnskabet for selskabet havde taget
forbehold for værdierne vedrørende købet af selskabet og ejendommen i Italien, og at
ejendommen efterfølgende var videresolgt til A´s ægtefælle i 2008 for 350.000 € og dermed for 630.000 € mindre end den påståede købspris i 2006.
Endvidere lagde retten vægt på, at A ikke under forberedelsen af sagen men først under
partsforklaringen i retten havde forklaret nærmere om ejendommen, herunder at den
bestod af et bådehus og en bygning i meget dårlig stand på en 1.200 m 2 stor grund, og at
ejendommen var nabogrund til A´s ægtefælles ejendom. Han havde ikke fremlagt dokumenter eller arbejdspapirer til støtte for synspunktet om, at selskabet ville bygge et nyt
hus på ejendommen og sælge den videre.
Endvidere lagde retten vægt på, at A ikke havde søgt at dokumentere selskabets ejerskab
til ejendommen ved fremlæggelse af oplysninger om ejerregistreringen af ejendommen i
Italien eller søgt at dokumentere værdien i 2006 ved udmeldelse af syn og skøn i retten.
Skatteministeriet blev dermed frifundet.
SKM2013.439.SKAT – TfS 2013.459
Husstandsvindmøller og solcelleanlæg – udskydelse af fristen for afmeldelse fra momsregistrering – styresignal
Lovhenvisning: ML § 3, stk. 1
I styresignal SKM2013.23.SKAT er det bestemt, at husstandsvindmøller og solcelleanlæg,
der efter Skatterådets praksisændring i SKM2012.392.SR m.fl. ikke længere opfylder betingelserne for at være momsregistreret, skal afmeldes fra registrering senest den 9. juli
2013. Som følge af EU-domstolens dom af 20. juni 2013 i sag C-219/12, Fuchs, udskydes
fristen for afmeldelse indtil videre.
172
Rette indkomstmodtager – konsulentindtægter – midlertidigt
Lovhenvisning: SL § 4 (rette indkomstmodtager - konsulenthonorarer)
Sagen vedrørte, hvorvidt sagsøgeren eller et anpartsselskab var rette indkomstmodtager
af en række konsulenthonorarer i indkomstårene 2005 og 2006. Anpartsselskabet var ultimativt ejet af en familiefond, der var stiftet af sagsøgeren. Sagsøgeren var endvidere
medlem af bestyrelsen i familiefonden, og fondens formål var primært at yde lån og stipendiater til medlemmer af sagsøgerens familie.
Sagsøgeren havde både før og efter indkomstårene 2005-2006 personligt oppebåret indtægter ved foredrags- og konsulentvirksomhed.
Retten lagde på baggrund af to bestyrelsesmødereferater og en erklæring fra bestyrelsesformanden til grund, at sagsøgeren havde meddelt fonden, at han lod sine konsulentindtægter gå ind i selskabet for at bedre økonomien, og at der skulle tilføres selskabet min.
kr. 1/2 million. De fakturaer, som sagen omhandlede, vedrørte foredrags- og konsulentvirksomhed, der blev udført af sagsøgeren, og havde en værdi på kr. 503.640,-.
Retten fandt på den baggrund, at sagsøgeren havde bevisbyrden for, at indtægterne var
oppebåret af selskabet og ikke ham personligt. Denne bevisbyrde havde sagsøgeren ikke
løftet, og retten frifandt derfor Skatteministeriet.
SKM2013.443.BR – TfS 2013.463
Maskeret udlodning – ejendomssalg – erhvervsejendom og sommerhus – skønserklæring
Lovhenvisning: LL § 16 A, stk. 1; SL § 4 (manipulation med overdragelsessummer)
H1 A/S solgte en erhvervsejendom for 4,3 mio. kr. til en uafhængig tredjemand. Ved
samme købsaftale solgte hovedaktionæren i H1 A/S, A, sin ægtefælles sommerhus til
samme køber for 3,6 mio. kr. Det var skattemyndighedernes opfattelse, at fordelingen af
salgssummen på erhvervsejendommen henholdsvis sommerhuset ikke afspejlede handelsværdien, og da parterne ikke havde konkret modstående interesser med hensyn til
fordelingen af købesummen, fastsatte skattemyndighederne handelsværdierne skønsmæssigt. Det var herefter skattemyndighedernes vurdering, at erhvervsejendommen var
solgt for billigt, og at sommerhuset var solgt for dyrt. H1 A/S blev anset for at have fraskrevet sig en indkomst på 1,9 mio. kr. i A´s interesse, og blev beskattet heraf. Tilsvarende
blev A beskattet af 1,9 mio. kr. som maskeret udbytte.
Retten fandt, at skattemyndighederne var berettiget til at foretage et skøn over markedsværdien af ejendommene. Særligt på baggrund af en skønserklæring vedrørende erhvervsejendommen tilsidesatte retten imidlertid skattemyndighedernes skøn. H1 A/S og
A fik derfor medhold i deres principale påstand om, at skattemyndighederne skulle anerkende at markedsværdien af ejendommen var 4,3 mio. kr. hhv. 3,6 mio. kr.
173
Skattepligt – fodboldspiller – sign on fee
Sagen vedrørte, om en professionel fodboldspiller var skattepligtig til Danmark af et sign
on fee på 4 mio. kr., som han modtog i forbindelse med et klubskifte fra en tysk klub til en
dansk klub. Sagsøgeren modtog beløbet umiddelbart efter kontraktunderskrivelsen i
Danmark. Sagsøgeren ejede en ejendom i Danmark, og han ville derfor efter kildeskattelovens § 7, stk. 1, blive fuldt skattepligtig til Danmark på det tidspunkt, hvor han tog ophold i landet.
Retten fandt efter en samlet vurdering, at sagsøgeren tog ophold i Danmark, den dag han
underskrev kontrakten med den danske klub, og at han derfor var skattepligtig til Danmark af det udbetalte sign on fee.
SKM2013.449.SR – TfS 2013.600
Varmeværk - etablering af solcelleanlæg - subjektiv skattepligt
Lovhenvisning: SEL § 1, stk. 1, nr. 2e, SEL § 3, stk. 1, nr. 4
Skatterådet bekræfter, at spørgers (et varmeværk) etablering af et solcelleanlæg, med det
delvise formål at spare på el-udgiften til fjernvarmeproduktion, vil medføre, at spørger
bliver skattepligtig af hele varmeværkets virksomhed.
SKM2013.450.SR – TfS 2013.453
Arbejdsudleje – arbejdsopgaver i forbindelse med udlejning af boliger til private
Skatterådet kan bekræfte, at enkeltstående og større restaurerings- og vedligeholdelsesopgaver på bygninger til udlejning til privat beboelse ikke er omfattet af reglerne om arbejdsudleje i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Der er henset til at disse opgaver ikke anses for en integreret del af spørgers udlejningsvirksomhed.
Såfremt der er tale om løbende driftsvedligeholdelsesopgaver, der er nødvendige som led
i at drive udlejningsvirksomheden, er det SKATs vurdering, at der er tale om opgaver, der
er integreret i virksomheden og derfor anses for omfattet af arbejdsudlejereglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.
174
SKM2013.451.SR – TfS 2013.454
Arbejdsudleje
Skatterådet er enig i, at spørgers danske kontraktpartner ikke bliver indeholdelsespligtig
efter arbejdsudlejereglerne, da spørger får fast driftssted i Danmark. Skatterådet kan bekræfte, at spørger er indeholdelsespligtig for de indkomster, som spørger udbetaler til
sine medarbejdere.
SKM2013.458.LSR – TfS 2013.470
SKATs anmodning om kontooplysninger - skattepligt
Lovhenvisning: SFL § 11; SKL § 8D, stk. 1, SKL § 9, stk. 1
SKAT's anmodning til en bank om at fremsende udskrifter fra klagerens konto samt oplysninger om, hvilke personer der havde fuldmagt til kontoen, var ikke en forvaltningsretlig
afgørelse. Det samme var gældende en senere rykkerskrivelse. Sagen blev afvist af Landsskatteretten.
Se artiklen om ”afgørelsesbegrebet” i TfS 2013.559 af advokat Tommy V. Christiansen og
advokat Bodil V. Christiansen, advokatfirmaet Tommy V. Christiansen.
SKM2013.459.LSR – TfS 2013.644
Omkostningsgodtgørelse – udarbejdelse af regnskab mv.
Lovhenvisning: LL § 7q, stk. 3; SFL § 52, stk. 1, SFL § 54, stk. 1, nr. 1; SL § 6, litra a (årsregnskab – sagkyndig bistand)
Udgifter til sagkyndig bistand, der vedrørte udarbejdelse af årsregnskab, blev ikke anset
for godtgørelsesberettigede. Udgifterne var således som udgangspunkt fradragsberettigede i det indkomstår, udgifterne vedrørte.
SKM2013.463.LSR – TfS 2013.657
Nedsættelse af afskrivningsgrundlag og underskud af virksomhed
Lovhenvisning: AL § 45
Anskaffelsessummen og dermed afskrivningsgrundlaget vedrørende et skib ejet og drevet
af et kommanditselskab blev nedsat med et beløb, som blev anset for at vedrøre honorar
medgået til udbydernes overordnede strukturering og tilrettelæggelse af projektet.
175
SKM2013.476.LSR – TfS 2013.404
Genoptagelse af skatteansættelser som følge af Landsskatterettens kendelse af 14.
marts 2013 (SKM2013.296.LSR) – fradrag for udgifter i forbindelse med erhvervelse af
lønindkomst, der er objektivt skattefritaget – styresignal
Lovhenvisning: LL § 9 C
Landsskatteretten har afsagt en kendelse den 14. marts 2013, som giver skatteyderen
medhold i, at hun er berettiget til fradrag for befordring til og fra arbejde for en international organisation, selv om lønnen for arbejdet er objektivt skattefritaget. Der er tale om
en praksisændring, som giver mulighed for genoptagelse af skatteansættelser, der er foretaget for skatteydere, der udfører arbejde i Danmark i en tilsvarende situation.
SKM2013.478.SR – TfS 2013.471
Skattepligt og arbejdsudleje vedrørende sømænd
Skatterådet kan bekræfte, at de sømænd, der arbejder om bord på skib X, og som er ansat hos enten A Ltd. eller spørger ikke er fuldt eller begrænset skattepligtige efter KSL § 1
og 2. Der er ved begrundelsen lagt vægt på de foreliggende oplysninger om sømændenes
bopælsforhold og opholdsperiode i Danmark samt at de hverken arbejder for en dansk
arbejdsgiver eller på et skib, der er registreret i Danmark.
Derudover kan Skatterådet bekræfte at spørger ikke anses for indeholdelsespligtig efter
reglerne om arbejdsudleje i KSL § 2, stk. 1, nr. 3, når spørger ikke har fast driftssted i
Danmark.
SKM2013.479.SR – TfS 2013.481
Arbejdsudleje – erhvervsudlejning af ejendomme
Lovhenvisning: KSL § 2, stk. 1, nr. 3, KSL § 2, stk. 9, nr. 2
Skatterådet kan ikke bekræfte, at den i sagen omhandlede kontrakt mellem spørger og X
udenlandske virksomhed skal betragtes som en entrepriseaftale. Der er i stedet tale om
arbejdsudleje, idet de omhandlede opgaver stadig anses at være en del af spørgers forretningsområde. Dette gælder også selvom spørger opretter en ny virksomhed, som
spørgers nuværende servicemedarbejdere overføres til, idet det stadig er spørger, der er
den kontraherende part i forhold til såvel den nye virksomhed som til den udenlandske
virksomhed. De i sagen omhandlede opgaver kan derfor ikke anses at være permanent
outsourcet fra spørgers virksomhed.
Såfremt selve vedligeholdelsesopgaverne derimod permanent kan anses for overgået til
den nye virksomhed, bliver opgaverne dermed en naturlig og integreret del af denne virksomheds forretningsområde, hvorfor det bliver denne virksomhed, der skal indeholde
arbejdsudlejeskat.
176
Skatterådet kan videre bekræfte, at der er tale om en entreprisekontrakt for spørger, såfremt både de løbende vedligeholdelsesopgaver som ombygning- og istandsættelsesopgaverne kan anses for permanent outsourcet til henholdsvis den nye danske virksomhed
og den udenlandske virksomhed.
SKM2013.486.SR – TfS 2013.517
Tilskud til bygningsarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger, samt beskatning af aktionæren for selskabets ombygning
Lovhenvisning: LL § 7E, LL § 16A, stk. 1, LL § 16A, stk. 2, nr. 1; PSL § 4a, stk. 1, nr. 1
Skatterådet bekræftede, at en lejer kunne anvende bestemmelsen i ligningslovens § 7 E
om skattefrihed for visse tilskud til bygningsarbejder på fredede og bevaringsværdige
bygninger.
Skatterådet fastslog, at selskabets ombygning ville være skattepligtig for aktionæren på
ombygningstidspunktet som maskeret udlodning, dvs. som aktieindkomst, i det omfang,
udgifterne er afholdt til varig forbedring af ejendommen. Det bemærkes, at ejendommen
ejes af aktionæren
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den skattepligtige værdi af ombygningen kunne beregnes som den kapitaliserede værdi af bedre udlejningsmulighed ved opgivelse af huslejekontrakten, eller at beskatning først ville ske, når huslejekontrakten blev ophævet.
SKM2013.488.VLR – TfS 2013.496
Maskeret udlodning – udlejning lejlighed – hovedanpartshavers barn
Lovhenvisning: LL § 16 A, stk. 6, LL § 16, stk. 9
Appellanten var hovedanpartshaver og direktør i et selskab, der havde erhvervet og udlejet en lejlighed til appellantens datter. Retten fandt det ikke godtgjort, at selskabet havde
haft en selvstændig, økonomisk interesse i udlejningen, og appellanten var med rette blevet beskattet af værdien af boligen som maskeret udlodning. Det forhold, at købet af lejligheden samtidig havde tjent som investeringsobjekt, og at en af selskabet tidligere ejet
lejlighed, som ligeledes havde været udlejet til datteren og senere fremlejet af hende i et
opadgående marked, kunne ikke føre til et andet resultat. Heller ikke det forhold, at lejligheden hurtigt kunne frigøres for lejemålet medførte, at selskabet havde en selvstændig
økonomisk interesse i udlejningen til datteren.
SKM2013.489.BR – TfS 2013.498
Maskeret udlodning – lejlighed – overdragelsestidspunkt – underpris
Lovhenvisning: LL § 2, LL § 16 A
Retten fandt ikke, at der var fuldt tilstrækkeligt grundlag for at anse endelig og bindende
aftale om overdragelse af en lejlighed indgået før end den skriftlige aftale herom.
177
Der var derfor hjemmel i ligningslovens § 2 til at korrigere overdragelsessummen, såfremt
prisen ikke var som mellem uafhængige parter.
Retten fandt, at SKAT berettiget havde taget udgangspunkt i en m²-pris på 12.000 kr.
SKATs skøn over lejlighedens værdi var fastsat under hensyn til en størrelse på 245 m².
Retten fandt imidlertid, at lejligheden på overdragelsestidspunktet reelt kunne opgøres til
143,9 samt værdien af et indskudt dæk på 88,1 m², der ikke umiddelbart kunne registreres til beboelse.
Retten hjemviste derfor sagen til SKAT. Retten ophævede sagsomkostningerne.
SKM2013.491.ØLR – TfS 2013.495
Maskeret udlodning – udgifter i selskab – periodisering
Sagen angik, om appellanten, som hovedanpartshaver i selskabet H1 ApS med rette var
blevet udlodningsbeskattet i indkomståret 2000, som følge af, at selskabet var blevet
nægtet fradrag for udgifter til provisioner og honorarer. Udgifterne bestod dels i udokumenterede differencer imellem selskabets finanskontokort og balance, dels i en bankoverførelse til Grækenland.
Appellanten gjorde bl.a. gældende, at der var fremlagt dokumentation for kr. 117.645,- af
H1 ApS´ selvangivne fradrag ud af den foretagne forhøjelse på kr. 124.694,-. Landsretten
fandt ikke, at han derved havde godtgjort, at forhøjelsen angik de omtvistede kontospecifikationer hos selskabet.
Hertil kom, at selskabets bilags- og bogføringsmateriale ikke var direkte afstemmeligt
med regnskabet. Selskabets revisor var ikke i stand til nærmere at redegøre for de konstaterede uoverensstemmelser, som angiveligt skyldtes et edb-nedbrud.
På den baggrund stadfæstede landsretten byrettens dom.
SKM2013.500.LSR – TfS 2013.693
Omkostningsgodtgørelse – privatforbrugsopgørelse
Lovhenvisning: SFL § 3, SFL § 52, SFL § 54
Landsskatteretten fandt, at klageren, der ikke havde pligt til at indsende kapitalforklaringer/privatforbrugsopgørelser sammen med selvangivelserne, var berettiget til omkostningsgodtgørelse vedrørende et revisionsfirmas udarbejdelse af privatforbrugsopgørelser
i forbindelse med en klagesag.
178
Indeholdelsespligt A-skat mv. – arbejdsudleje – entreprise – hæftelse – betalingspligt
moms
Lovhenvisning: KSL § 43, stk. 2, litra h, KSL § 46, stk. 1, KSL § 69, stk. 1; AMBL § 15, stk. 3 (dagældende); ML §
15, stk. 2 nr. 6 (dagældende), ML § 46, stk. 1, nr. 3
Byretten fastslog, at en engelsk virksomheds arbejde for sagsøgeren var udført som arbejdsudleje og ikke som entreprise. Byretten lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at
vederlaget til den engelske virksomhed var beregnet efter den tid, der var medgået til
arbejdets udførelse.
Da sagsøgeren ikke havde dokumenteret, hvilket vederlag der var betalt til de ansatte i
den engelske virksomhed, fastslog byretten, at der ved opgørelsen af det indeholdelsespligtige beløb med rette var taget udgangspunkt i hele kontraktsummen.
Byretten fandt det ikke godtgjort, at de arbejdsudlejede personer havde været omfattet
af social sikring i England eller Polen, hvorfor sagsøgeren var pligtig til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag.
Byretten fandt endelig, at myndighederne med rette havde opkrævet moms hos sagsøgeren, da der var tale om levering af arbejdskraft, jf. den dagældende momslovs § 15, stk. 2,
nr. 6.
Kommanditist – ejendomsavance- udbyderhonorar
Sælger af anparter i et kommanditselskab, der var engageret i et ejendomsinvesteringsprojekt, var ikke berettiget til at medregne udbyderhonorar og finansieringsomkostninger
ved opgørelsen af anskaffelsessummen i forbindelse med beregningen af den skattepligtige ejendomsavance. Sælgeren af anparterne var heller ikke berettiget til at fradrage udbyderhonoraret og finansieringsomkostningerne i afståelsessummen i forbindelse med
beregningen af den skattepligtige ejendomsavance.
SKM2013.505.HR – TfS 2013.494
Virksomhedsordningen – udlån – eget selskab – hævning – praksisændring
Lovhenvisning: VSL § 1, VSL § 5
Udlån til eget selskab blev anset for "overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige" i henhold til virksomhedsskattelovens § 5, idet udlånet ikke havde erhvervsmæssig karakter. Det var ikke godtgjort, at afgørelsen var udtryk for en praksisændring
med tilbagevirkende kraft.
179
SKM2013.506.ØLR – TfS 2013.691
Straffesag – skattesvig – sort løn – naturalydelser – opsparing på "bog"
Lovhenvisning: SKL § 13, stk. 1
T havde for 2006-2008 selvangivet sin indkomst for lavt med i alt 754.950 kr., hvorved
han havde unddraget for 397.514 kr. i skat og 60.396 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. T havde
ved siden af sit fuldtidsjob som fængselsbetjent arbejdet sort hos et selskab, der solgte
typehuse. Han opsparede blandt andet penge i en "bog" med timeregnskab, hvor der ikke
blev trukket skat af lønnen. Lønnen blev udbetalt kontant eller i naturalier. Man kunne
købe på "bogen". T havde påklaget SKATs forhøjelse, men klagesagen blev sat i bero på at
afvente straffesagen.
T erkendte at have arbejdet sort for 517.000 kr. Beløb herudover havde han ikke fået. Det
var blot blevet kaldt provision for at slippe for timeregnskabet, men han var ikke klar over
at SKAT lagde det oveni, hvad der allerede fremgik af timesedlerne. Noget af det modtagne materiale havde han ikke betalt for, fordi han ikke havde timer eller kontanter nok.
Byretten fandt T skyldig i forsætlig skattesvig. T idømtes ubetinget fængsel i 60 dage samt
en tillægsbøde på 450.000 kr. Retten lagde herved vægt på skatteunddragelsens karakter,
herunder navnlig størrelsen af unddragelsen, hvor T, som en af de ledende medarbejdere
i selskabet havde opsparet løn uden skattetræk på den såkaldte "bog" og derved var der
sket en systematisk og omfattende unddragelse af skatter gennem adskillige år.
Landsretten stadfæstede byretsdommen. Der var ikke grundlag for at gøre frihedsstraffen
betinget, jfr. SKM2004.356.HR, da der ikke forelå særlige omstændigheder.
SKM2013.511.LSR – TfS 2013.692
Spørgsmål om hvorvidt der kan succederes i ejendomsavance – bindende svar
Lovhenvisning: BAL § 22, stk. 1, litra 2; EBL § 8, EBL § 9, stk. 1; KSL § 33 C, stk. 1; VUR § 33, stk. 1
To brødre ejede i sameje en ejendom. Der kunne succederes i ejendomsavance ved klagers køb af broderens andel af ejendommen, idet den erhvervsmæssige andel af ejendommen i henhold til den ejendomsværdimæssige fordeling oversteg 50 pct.. Det udelukkede ikke succession, at klager efterfølgende tog bopæl på ejendommen.
SKM2013.514.SR – TfS 2013.572
Arbejdsudleje
Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger på permanent basis har outsourcet alt facadearbejde. Da spørger fra opgave til opgave beslutter hvem der skal udføre det enkelte
stykke facadearbejde, udgør facadearbejder en integreret del af spørgers virksomhed, på
trods af at spørger ikke selv har ansatte ansat til at udføre facadearbejdet. Derfor er der
ikke tale om outsourcing til anden virksomhed, men om arbejdsudleje efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.
180
Skønsmæssig ansættelse – tilsidesættelse af regnskabsgrundlag – ikke beregnet privatforbrug – køb og salg af brugte biler
Sagen vedrørte alene spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser af sagsøgerens skattepligtige indkomst for
2005-2007.
Sagsøgeren, der var lønmodtager, drev i sin fritid virksomhed med køb og salg af brugte
biler og reservedele. SKAT kunne ved et kontrolbesøg på sagsøgerens bopæl og en efterfølgende henvendelse til Den Blå Avis konstatere, at salget dels var foregået via Den Blå
Avis, dels på andre måder end via Den Blå Avis.
Ved den skønsmæssige opgørelse af sagsøgerens salg af biler, tog SKAT alene udgangspunkt i de salg, der kunne konstateres gennem Den Blå Avis, og forhøjede sagsøgerens
indkomst svarende til en skønnet bruttoavance på kr. 3.600,- ekskl. moms pr. annonceret
bil.
Selvom det ikke kunne udelukkes, at enkelte af de biler som sagsøgeren havde solgt via
Den Blå Avis var solgt uden vederlag eller brugt privat, fandt retten at dette måtte sammenholdes med, at der utvivlsom var sket salg af biler fra sagsøgerens privatadresse, som
SKAT ikke havde medtaget i skønnet. Retten fandt endvidere, det var uden betydning, at
der ikke var udarbejdet privatforbrugsberegning.
På den baggrund havde sagsøgeren ikke godtgjort, at SKATs skøn skulle føre til et urimeligt resultat eller hvile på et forkert grundlag. Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Ejendomsavance – næring – ejendomme udlejet til ferieformål – ejendomme anvendt
til egen beboelse
Lovhenvisning: SL § 4, litra a (ejendomsnæring), SL § 5, litra a (ejendomsnæring); EBL § 1, stk. 2
Sagen blev behandlet sammen med skatteyderens ægtefælles sag, BS 3-774/12, der ligeledes omhandlede næringsvirksomhed med køb og salg af fast ejendom. Skatteyderen
påstod hendes skatteansættelser i indkomstårene 2005 og 2006 nedsat med henholdsvis
kr. 3.493.724,- og kr. 521.540,-. Skatteyderen havde købt og solgt en række faste ejendomme, herunder i perioden 1991-2006, hvor hun købte og solgte 9 helårshuse og 5
sommerhuse. Ejendommene blev solgt efter ejertider ned til under 1 år. Aktiviteten medførte betydelige avancer, som udgjorde skatteyderens væsentligste indtægtsgrundlag i
hvert fald i 2004-2006, selvom hun også havde andre indtægter, herunder lønindkomst.
Skatteyderen gjorde gældende, at husene alene var købt til privat beboelse/benyttelse,
herunder i forbindelse med jobskift, samt i et vist omfang til udlejning. Ligeledes gjorde
skatteyderen gældende, at salg af fast ejendom i flere tilfælde var forårsaget af en række
påbud mv. om ophør med (erhvervsmæssig) udlejning. Retten fandt efter en samlet vurdering, at skatteyderen havde påbegyndt næringsvirksomhed i 1999. Skatteyderen havde
181
herefter ikke afkræftet formodningen for, at de omtvistede ejendomme indgik i næringsvirksomheden.
Ejendomsavance – næring – ejendomme udlejet til ferieformål – ejendomme anvendt
til egen beboelse
Lovhenvisning: SL § 4, litra a (ejendomsnæring), SL § 5, litra a (ejendomsnæring); EBL § 1, stk. 2
Sagen blev behandlet sammen med skatteyderens ægtefælles sag BS 3-773/12, der ligeledes omhandlede næringsvirksomhed med køb og salg af fast ejendom. Skatteyderen
påstod hans skatteansættelser i indkomstårene 2004-2006 nedsat med henholdsvis kr.
60.000,-, kr. 120.000,- og kr. 130.000,-. Skatteyderen havde i perioden 1984-2006 købt og
solgt adskillige faste ejendomme. Sagsøgeren erhvervede blandt andet i 1999 en ejendom, som i forbindelse med en omfattende renovering blev udstykket i 10 enheder, som
løbende blev afhændet. Sagsøgeren faste ejendomme blev i mange tilfælde solgt efter
relativt korte ejertider. Aktiviteten medførte betydelige avancer, som udgjorde skatteyderens væsentligste indtægtsgrundlag i hvert fald i 2004-2006, selvom han også havde andre indtægter, herunder lønindkomst. Skatteyderen gjorde gældende, at husene alene
var købt med det formål, at drive virksomhed med udlejning. Ligeledes gjorde skatteyderen gældende, at salg af fast ejendom i flere tilfælde var forårsaget af en række påbud
mv. om ophør med (erhvervsmæssig)udlejning. Retten fandt efter en samlet vurdering, at
skatteyderen havde påbegyndt næringsvirksomhed i 1999. Skatteyderen havde herefter
ikke afkræftet formodningen for, at de omtvistede ejendomme indgik i næringsvirksomheden.
SKM2013.524.VLR – TfS 2013.527
Erhvervsmæssig virksomhed – stutteri – underskudsfradrag – syn og skøn
Lovhenvisning: SL § 4 (stutteri), SL § 6, litra a (stutteri)
Sagen drejede sig om, hvorvidt appellantens stutterivirksomhed var erhvervsmæssig, således at appellanten havde ret til fradrag for underskud.
Landsretten lagde til grund, at stutteriet - når der sås bort fra den økonomiske del - havde
været drevet sædvanligt og forsvarligt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig bedømmelse.
Med den valgte driftsform var der imidlertid ikke udsigt til, at stutteridriften på sigt kunne
give overskud, heller ikke selvom der i de pågældende år endnu måtte være tale om en
opstartsfase. Driften havde således ikke været tilrettelagt forsvarligt og på en sådan måde, at det havde været tilsigtet at opnå et rimeligt driftsresultat. Det var i den forbindelse
uden betydning, om appellanten var i en vildfarelse om de skatteretlige regler. Landsretten tiltrådte således, at stutterivirksomheden ikke kunne anses for erhvervsmæssig.
Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindelse af Skatteministeriet.
182
SKM2013.525.ØLR – TfS 2013.589
Skønsmæssig ansættelse – negativt privatforbrug – fejl i privatforbrugsberegning –
skønsgrundlag
Sagen vedrørte, hvorvidt SKATs skønsmæssige fastsættelse af appellantens indkomst var
korrekt. Privatforbrugsberegningen, der lå til grund for skønnet, indeholdt ubestridt enkelte fejl, herunder medtagelse af et lån på kr. 279.441,- to gange i beregningen, og
manglende medtagelse af et bankindestående på kr. 65.029,-. Endvidere havde appellanten gjort indsigelser mod en række andre poster i beregningen.
På trods af de ubestridte fejl i privatforbrugsberegningen, der medførte, at hans primo
formue i 2005 rettelig skulle være kr. 344.470 højere end i beregningen og privatforbruget dermed tilsvarende mindre negativt, fandt landsretten, at appellanten ikke havde
godtgjort, at forhøjelsen af hans skattepligtige indkomst, der medførte et privatforbrug
på knap kr. 400.000, var åbenbart urimeligt eller hvilede på et forkert grundlag. Landsretten lagde vægt på, at appellantens husstand omfattede fem personer, og at det ved den
skønsmæssige ansættelse af appellantens skattepligtige indkomst var kommet ham til
gode, at Landsskatteretten ved en lempelig bevisvurdering havde fundet, at ingen del af
de kr. 800.000 i kontanter, som han var blevet fundet i besiddelse af i tolden i Københavns Lufthavn, skulle indgå som en særskilt privatforbrugspost i privatforbrugsberegningen.
Landsretten fandt ikke i øvrigt anledning til at kritisere den foretagne privatforbrugsberegning, og landsretten stadfæstede derfor Byrettens frifindende dom.
SKM2013.526.ØLR – TfS 2013.689
Fri bil – gulpladebiler – formodningsregel – privat indkøb – kontrolaktion
Af de grunde, som var anført af byretten, tiltrådte landsretten, at appellanten havde benyttet en firmabil på gule plader til privat varekørsel, og at bilen derfor var omfattet af
ligningslovens § 16, stk. 4, 1.-9. pkt. Allerede af disse årsager fandt landsretten det uden
betydning at tage stilling til, om appellanten lovligt kunne køre i bilen til sit hjem som led i
en vagtordning.
Landsretten fastslog videre, at det herefter påhvilede appellanten at afkræfte formodningen for, at bilen ikke havde stået til rådighed for hans private brug siden anskaffelsen.
Landsretten fandt ikke, at appellanten havde ført det fornødne bevis herfor, og landsretten fremhævede i den forbindelse særligt, at formodningen ikke kunne afkræftes blot ved
at hævde, at bilen udelukkende anvendes til erhvervsmæssig brug, ligesom det heller ikke
var tilstrækkeligt, at appellanten havde en privatbil i sin husstand, men at det derimod
183
måtte kræves, at der forelægges konkret bevis for, at bilen aldrig anvendes til privat kørsel, jf. SKM2009.239.HR. Landsretten lagde endvidere til grund, at bilen var egnet til privat benyttelse, men udtalte videre, at det ikke var afgørende, om bilen havde været mere
egnet til privat end til erhvervsmæssig anvendelse.
Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom, hvorefter Skatteministeriet blev frifundet.
Fri bil – aktionær og direktør – tysk selskab – parkering ved privatadresse – formodning
privat kørsel
Lovhenvisning: LL § 16 A, stk. 5, LL § 16, stk. 4
Inden sagsøgeren fik udleveret firmabilen, havde han forespurgt SKAT om de afgiftsmæssige konsekvenser herved, idet der var tale om en firmabil på tyske nummerplader. Sagsøgeren gjorde gældende, at SKAT ved sit skriftlige svar havde taget stilling til såvel de
skattemæssige som de afgiftsmæssige konsekvenser. Dette fandt retten imidlertid ikke
godtgjort.
Sagsøgeren var aktionær og direktør i det tyske firma, der havde stillet firmabilen til rådighed. Endvidere havde sagsøgeren under sagen oplyst, at firmabilen bl.a. holdt parkeret
på hans privatadresse. Herefter forelå der en formodning for, at sagsøgeren tillige havde
anvendt firmabilen privat.
Under sagen var der fremlagt et bestyrelsesmødereferat, hvoraf det fremgik, at sagsøgeren ikke måtte bruge firmabilen privat, hvilket tillige var bekræftet i et udateret tillæg til
hans ansættelseskontrakt. Retten fandt det dog ikke godtgjort, at der på denne baggrund
forelå en skriftlig aftale mellem sagsøgeren og hans arbejdsgiver om, at han ikke måtte
anvende firmabilen privat. Retten lagde herved vægt på, at det pågældende bestyrelsesmøde fandt sted efter, at sagsøgeren havde fået firmabilen stillet til rådighed, og at et
referat i øvrigt ikke kan udgøre en skriftlig aftale, samt at tillægget til ansættelseskontrakten var udateret og i øvrigt tidligst kunne være udarbejdet efter den indkomstperiode,
som sagen omhandlede.
Herefter fandt retten, at sagsøgeren ikke havde afkræftet formodningen i sagen om, at
han tillige havde anvendt firmabilen privat. Retten bemærkede i den forbindelse, at det
fremlagte rekonstruerede kørselsregnskab, som var udarbejdet efter skattesagens opstart, ikke i sig selv kunne afkræfte formodningen.
184
Fri bil – aktionær og direktør – tysk selskab – parkering ved privatadresse – formodning
privat kørsel
Sagen omhandlede fri bil, idet sagsøgeren som aktionær og direktør i et tysk firma havde
fået en firmabil stillet til rådighed. Endvidere havde sagsøgeren under sagen oplyst, at
firmabilen bl.a. holdt parkeret på hans privatadresse. Herefter forelå der en formodning
for, at sagsøgeren tillige havde anvendt firmabilen privat.
Under sagen var der fremlagt et bestyrelsesmødereferat, hvoraf det fremgik, at sagsøgeren ikke måtte bruge firmabilen privat, hvilket tillige var bekræftet i et udateret tillæg til
hans ansættelseskontrakt. Retten fandt det dog ikke godtgjort, at der på denne baggrund
forelå en skriftlig aftale mellem sagsøgeren og hans arbejdsgiver om, at han ikke måtte
anvende firmabilen privat. Retten lagde herved vægt på, at det pågældende bestyrelsesmøde fandt sted efter, at sagsøgeren havde fået firmabilen stillet til rådighed, og at et
referat i øvrigt ikke kan udgøre en skriftlig aftale, samt at tillægget til ansættelseskontrakten var udateret og i øvrigt tidligst kunne være udarbejdet efter den indkomstperiode,
som sagen omhandlede.
Herefter fandt retten, at sagsøgeren ikke havde afkræftet formodningen i sagen om, at
han tillige havde anvendt firmabilen privat. Retten bemærkede i den forbindelse, at det
fremlagte rekonstruerede kørselsregnskab, som var udarbejdet 1-2 år efter beskatningsperioden, ikke i sig selv kunne afkræfte formodningen.
SKM2013.535.ØLR – TfS 2013.702
Skønsmæssig ansættelse – goodwill – fordeling personlig virksomhed og selskab
Sagen vedrørte fordelingen af en fortjeneste ved salg af goodwill mellem appellantens
personlige virksomhed og et selskab, hvori appellanten var hovedaktionær.
Ifølge ordlyden af overdragelsesaftalen blev samtlige udlejningsaktiviteter fra appellantens to virksomheder solgt. Alligevel var betalingen for goodwill alene henført til selskabet.
Skattemyndighederne fordelte herefter betalingen for goodwill skønsmæssigt mellem de
to sælgere, idet 100.000 kr. blev henført til selskabet og 400.000 kr. til den personlige
virksomhed. Dette medførte en forhøjelse af appellantens skattepligtige indkomst for
indkomståret 2002 med 400.000 kr.
Skatteministeriet var blevet frifundet i byretten, og landsretten fandt ej heller grundlag
for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse, idet den ikke fandtes
åbenbart urimelig eller hvilende på et forkert grundlag. Landsretten stadfæstede derfor
byrettens dom.
185
SKM2013.537.ØLR – TfS 2013.509
Skønsmæssig ansættelse – skat og moms – hæftelse for A-skat m.v. – uregistreret virksomhed – rette indkomstmodtager – indsætninger på bankkonto
Lovhenvisning: SKL § 3, stk. 4, SKL § 5, stk. 3; Opkrævningsloven § 5, stk. 2; KSL § 69, stk. 1; AMBL § 15, stk. 2
(dagældende)
I 2007 udstedte en virksomhed ved navn "G1" fakturaer til en vognmandsforretning for i
alt ca. 2,2 mio. kr. med tillæg af moms. Pengene blev sat ind på As bankkonto.
Byretten gav med henvisning til As og hans ægtefælles forklaring ham ret i, at det ikke var
ham, der havde drevet virksomheden, og at han derfor ikke skulle beskattes af indkomsten derfra.
Skatteministeriet ankede dommen til landsretten, der som udgangspunkt anførte, at betalingerne af fakturaerne var indsat på As bankkonto i Nordea. Han havde herefter bevisbyrden for, at han ikke havde drevet virksomheden. Denne bevisbyrde var ikke løftet alene ved hans, hustruen og sønnens forklaringer.
Landsretten henviste til, at der på fakturaerne var anført A og hans hustrus adresse, hvor
sønnen også var tilmeldt. Det var imidlertid sønnens telefonnummer og e-mail-adresse,
der var anført på fakturaerne. En af virksomhedens kunder havde i overensstemmelse
hermed for landsretten forklaret, at det efter hans opfattelse var sønnen, der bestemte i
G1. Kurator var i sin redegørelse vedrørende et selskab, som sønnen var involveret i, af
samme opfattelse. Landsretten henviste også til, at sønnen var sigtet for som leder af et
selskab at have begået forsætlig momsunddragelse for ca. 4,4 mio. kr.
Under disse omstændigheder og henset til, at der - bortset fra indbetalingerne på As
bankkonto - ikke var fremkommet oplysninger, der støttede en antagelse om, at han, der
var uddannet maskinarbejder og i 2007 modtog efterløn/fleksydelse, samtidig drev personlig virksomhed, tiltrådte landsretten, at han havde løftet sin bevisbyrde.
Med denne begrundelse stadfæstede landsretten byrettens dom.
Tidligere SKM 2013.267.BR – TfS 2013.510 – Anket til landsretten.
SKM2013.539.ØLR – TfS 2013.700
Fri bil – rådighed – opmagasinering
As selskab stillede en luksusbil til rådighed for hans private kørsel.
Han havde med selskabet skriftligt aftalt, at bilen ikke måtte benyttes om vinteren, hvor
den i en periode blev opbevaret hos forhandleren med afmonteret batteri og andre opbevaringsforanstaltninger. I en anden periode blev den vinteropbevaret i hans egen garage.
Han gjorde gældende, at han ikke skulle rådighedsbeskattes af bilen for de vintermåneder, hvor den var vinteropbevaret.
186
Byretten gav ikke A medhold heri. Som begrundelse anførte retten bl.a., at han på et hvilket som helst tidspunkt kunne hente bilen hos forhandleren og benytte den. Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Landsretten stadfæstede dommen bl.a. med henvisning til byrettens begrundelse.
SKM2013.542.ØLR – TfS 2013.701
Skønsmæssig ansættelse – tilsidesættelse af regnskabsgrundlag – negativt privatforbrug
– virksomhedsskatteloven
Lovhenvisning: SKL § 5, stk. 3, SKL § 3, stk. 4, VSL § 2, stk. 1
Appellanten drev i 2002 og 2004 en betydelig udlejningsvirksomhed, metervareforretninger og minkfarme. I begge indkomstår forhøjede SKAT lejeindtægterne skønsmæssigt,
idet regnskabsgrundlaget fandtes tilsidesætteligt. For så vidt angår indkomståret 2002 var
appellantens privatforbrug tillige negativt. Endvidere nægtedes for 2002 fradrag for vedligeholdelse og i 2004 fradrag for udgifter til messer og rejser. Endelig blev appellanten
beskattet af opsparet overskud i virksomhedsskatteordningen, idet appellanten ikke havde opfyldt betingelserne for at anvende virksomhedsskatteordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1.
Byretten havde ikke fundet det godtgjort, at SKATs skøn over lejeindtægterne var udøvet
på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt, eller at appellanten var berettiget til
fradrag for driftsomkostninger, hvilket landsretten stadfæstede i henhold til grundene.
For så vidt angår anvendelse af virksomhedsskatteordningen tiltrådte landsretten med
henvisning til byrettens begrundelse, at appellantens regnskabsmateriale var misvisende
for virksomhedens økonomiske forhold, og landsretten fandt herunder tillige, at der ikke
var en klar adskillelse mellem virksomhedens økonomi og appellantens økonomi. På dette
punkt stadfæstede landsretten således også byrettens dom.
SKM2013.543.ØLR – TfS 2013.652
Skattepligt – ophør – beboelseskrav – ophold – genanbringelse fortjeneste ejendomssalg
Lovhenvisning: KSL § 1, stk. 1, nr. 1, KSL § 1, stk. 1, nr. 2; EBL § 6 A
Ankesagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt appellanten var fuld skattepligtig til Danmark på tidspunktet for erhvervelsen af en landbrugsejendom i udlandet. Såfremt appellanten blev anset for fuld skattepligtig til Danmark på dette tidspunkt, kunne hun genanbringe en avance opnået ved afhændelsen af en dansk landbrugsejendom i anskaffelsessummen for den udenlandske landbrugsejendom, jf. ejendomsavancebeskatningslovens §
6 A.
187
Appellanten flyttede til Danmark i april 2006, hvor appellanten og hendes ægtefælle tog
ophold i hovedbygningen på den danske landbrugsejendom. Appellanten solgte kort tid
efter landbrugsejendommen, men lejede hovedbygningen af køberen frem til september
2007. Appellanten rejste fra Danmark i marts 2007 og erhvervede i april 2007 landbrugsejendommen i udlandet. Appellanten var i Danmark fra den 2. juni 2007 til den 13. september 2007.
Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at appellanten ikke havde godtgjort en hensigt om at have hjemsted her i landet. Appellanten havde derfor ikke været fuld skattepligtig i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, under hendes ophold i Danmark fra
april 2006 til marts 2007. Skattepligt for appellanten i perioden var i stedet indtrådt efter
opholdsreglen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Skattepligt efter denne bestemmelse
var ophørt på tidspunktet for erhvervelsen af den udenlandske landbrugsejendom.
Byretten var nået til det samme resultat.
SKM2013.544.SKAT – TfS 2013.xxx
Kapitalafkastsatsen for 2013
Kapitalafkastsatsen for 2013 er 2 pct.
SKM2013.549.ØLR – TfS 2013.704
Kommanditanparter – afståelse – værdiansættelse – gæld
Appellanten havde i 1994 købt 10 anparter i et K/S, som købte et skib. Købet af skibet
blev finansieret med et banklån på kr. 11 mio. og sælgerfinansiering på kr. 11 mio. Begge
lån var sikret ved pant i skibet. Driften af K/Sét var underskudsgivende, og appellanten
afstod i 2000 sine anparter. Sagen vedrørte hovedsageligt spørgsmålet om, hvordan gælden til banken og den oprindelige sælger skulle værdiansættes, idet appellanten skulle
beskattes af fortjenesten ved at blive frigjort for (hans del af) gælden. Appellanten gjorde
gældende, at der forelå et såkaldt non recourse vilkår, således at kreditorerne alene kunne holde sig til pantets (dvs. skibets) værdi, og at gælden derfor alene skulle medtages til
den værdi, som pantet (skibet) havde.
Der blev i forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten udmeldt syn og
skøn. Skønsmanden fastsatte værdien af gælden - udover pantets værdi - til kurs 79,08.
Landsretten anførte, at salgssummen for kommanditanparterne opgøres som den kontante salgssum tillagt kursværdien af aktivets gældsposter, jf. afskrivningslovens § 45, stk.
1. Landsretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skønsmandens fastsættelse af gældens værdi til kurs 79,08.
Landsretten lagde til grund, at lånene var ydet på non recourse vilkår, således at långiverne alene kunne holde sig til skibets værdi i tilfælde af misligholdelse af lånene. Landsret-
188
ten udtalte herefter, at lånene ikke var misligholdt, at gældsposterne indgik i appellantens
afskrivningsgrundlag, hvilket forudsætter en reel hæftelse for gælden, og at der i sagen i
nogen grad var tale om dispositioner mellem interesseforbundne parter. Under disse omstændigheder var non recourse vilkåret uden betydning for opgørelsen af appellantens
skattemæssige fortjeneste ved salget af anparterne i K/Sét.
Byrettens frifindende dom blev derfor stadfæstet.
SKM2013.557.ØLR – TfS 2013.562
Driftsomkostninger – bonus – rådgiverudgifter – salg af selskab
Lovhenvisning: SL § 6, litra a (bonus og salgsomkostninger)
Sagerne drejede sig om, hvorvidt et selskab havde fradragsret for udgifter til bonus til visse medarbejdere samt omkostninger til et antal rådgivere, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1,
litra a. Samtlige udgifter var afholdt som konsekvens af et udefra kommende tilbud om
overtagelse af aktierne i selskabet. Landsretten fandt, at dette tilbud måtte anses for rettet mod selskabets aktionærer.
En del af indsatsen fra selskabets medarbejdere og rådgivernes side blev brugt på - i aktionærernes interesse - at opnå den bedst mulige pris for aktierne. Udgifterne blev dog
også brugt på at overholde selskabets børsretlige forpligtelser, herunder forpligtelsen til
at udarbejde en redegørelse til selskabets aktionærer om overtagelsestilbuddets fordele
og ulemper.
Landsretten fastslog, at de udgifter, der var afholdt for, at selskabet kunne overholde dets
børsretlige forpligtelser i anledning af overtagelsestilbuddet, ikke kunne anses for udgifter, der vedrørte driften. Omkostningerne var dermed ikke fradragsberettigede efter
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, uanset om der måtte være en driftsmæssig fordel
knyttet til børsnoteringen. Landsretten afviste i den forbindelse, at de afholdte udgifter
havde karakter af en årlig tilbageværende afgift (noteringsafgift), svarende til den som
Højesteret i UfR 1980, 712/2H tillod fradrag for.
Landsretten fandt ikke, at selskabet havde godtgjort, at udgifterne til bonus havde den
fornødne tilknytning til selskabets drift, og ikke til salget af aktierne i selskabet. Det kunne
i den forbindelse ikke tillægges afgørende betydning, at bonus ville blive udbetalt, uanset
om selskabet blev solgt. Landsretten afviste i den forbindelse selskabets anbringende om,
at Skatteministeriet var bundet af en angivelse i Ligningsvejledningen fra 2005 af, at alle
erhvervsmæssigt betingede lønudgifter kunne fradrages.
På tilsvarende vis fandt landsretten ikke, at selskabet havde godtgjort, at de afholdte rådgiverudgifter, havde den fornødne tilknytning til selskabets drift. Der var derfor ikke fradrag herfor efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvilket gjaldt uanset om en del af det
udførte arbejde også ville kunne anvendes ved selskabets fremtidige drift.
189
SKM2013.558.VLR – TfS 2013.654
Sambeskatningsindkomst – udtræden – genbeskatning – etableringsudgifter
Lovhenvisning: LL § 33 E (dagældende); SL § 6, litra a (datterselskab)
Udenlandsk datterselskab ikke anset for etableret. Diverse udgifter derfor ikke godkendt
fratrukket. Udtræden af sambeskatning udløser genbeskatning af underskud.
SKM2013.565.ØLR – TfS 2014.10
Udeholdt indkomst – lønadministration – indsættelser på bankkonto – rådighed over
pengebeløb – manglende objektiv dokumentation
Lovhenvisning: SL § 4 (udeholdt lønindtægt)
Sagen angik, om appellanten havde udeholdt lønindtægter i forbindelse med, at hun varetog lønadministrationen i et selskab, og dermed om SKAT med rette har forhøjet hendes skattepligtige indkomst i årene 2005-2007 med yderligere løn udgørende differencen
mellem de beløb, som hun modtog fra selskabet, og den lavere timesats, som hun efter
SKATs opfattelse aflønnede de ansatte østeuropæiske håndværkere med.
Appellanten havde selvangivet en beskeden indkomst fra hendes arbejde i virksomheden,
som i de pågældende indkomstår var hendes eneste beskæftigelse. Hun varetog lønadministrationen og lønudbetalingerne til de ansatte østeuropæiske håndværkere, og appellantens arbejdsgiver havde i de tre indkomstår overført kr. 2.634.789,66 til hendes private
bankkonto til brug for lønudbetalinger.
Landsretten fandt på den baggrund, at det påhvilede hende at godtgøre eller "overbevisende sandsynliggøre", at hun havde udbetalt det omhandlede differencebeløb til håndværkerne.
Da appellantens forklaring fremstod usikker og på nogle punkter divergerende og ikke var
bestyrket af de fremlagte bilag eller dokumenter i øvrigt, samt idet hverken de øvrige forklaringer eller en række erklæringer afgivet af håndværkerne til brug for retssagen kunne
tillægges betydning, stadfæstede landsretten byrettens dom.
Tidligere SKM2012.665.BR – TfS 2012.817 – Anket til landsretten
SKM2013.570.ØLR – TfS 2013.718
Ejendomsavance – landbrugsejendom – stuehusreglen – sammenlægning af ejendomme – ikke selvstændig stuehusværdi
Spørgsmålet var, om fortjenesten ved A's salg i 2008 af ...1 var skattefri for den del, der
vedrørte beboelsesbygningen med tilhørende grund og have.
Han købte ...1 i 1985 og boede sammen med sin familie i stuehuset indtil 1990, hvor han
købte naboejendommen, ...2, som han derefter beboede sammen med sin familie. Stuehuset på ...1 blev herefter udlejet.
190
I 1999 blev ...1 og ...2 lagt sammen til en ejendom, og ...1 udgik som selvstændig ejendom, ligesom der ikke længere var henført selvstændig stuehusværdi til beboelsesbygningen.
I 2008 solgte A ...1, som han havde beboet sammen med familien fra 1986 til 1990. SKAT
forhøjede ham med fortjenesten for så vidt angik den del af salgssummen, der kunne
henføres til beboelsesbygningen.
Efter karakteren af de matrikulære dispositioner vedrørende ...1 i 1999, sammenholdt
med den frem til 2008 uændrede landbrugsmæssige benyttelse af ejendommen, og henset til formålet med ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, fandt landsretten, at
sammenlægningen af de to ejendomme ikke kunne føre til, at A ikke længere opfyldte
bopælskravet i 2008 i forhold til den solgte ejendom.
I den foreliggende sammenhæng fandt landsretten det herefter ikke afgørende, at ...1
tingsretligt undergik forandringer efter, A fraflyttede stuehuset i 1990, at han efter den
matrikulære sammenlægning af de to ejendomme i 1999 ikke havde boet i stuehuset på
...1, og at dette stuehus efter sammenlægningen ikke havde været selvstændigt vurderet.
Landsretten gav således A medhold i, at den del af fortjenesten, der vedrørte stuehuset
på ...1, var skattefri.
SKM2013.572.VLR – TfS 2013.719
Maskeret udlodning – indsætninger og hævninger på selskabets konto – risiko for tab af
regnskabsmateriale
Lovhenvisning: SL § 4 (indsætninger på selskabs konto); LL § 16 A, stk. 1
Der var i sagen løbende sket indsætninger på et selskabs konto, uden at disse indsætninger var beskattet i selskabet. Appellanten blev som direktør og hovedanpartshaver - med
eneråden over selskabets konto - beskattet af indsætningerne med fradrag af skønnede
omkostninger til selskabets drift, da han ikke havde godtgjort, at indsætningerne var
medgået til selskabets drift i videre omfang end skønnet af SKAT.
Appellanten bar risikoen for, at al bogføringsmaterialet angiveligt var gået tabt i en eksplosion (stadfæstelse af SKM2012.407.BR).
SKM2013.573.BR – TfS 2013.735
Ejendomsavance – parcelhusreglen – to boliger – benyttelse i ejerperiode
Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren skulle have nedsat sin skattepligtige indkomst
for indkomståret 2004 med kr. 161.174,-.
Sagsøgeren gjorde gældende, at beløbet på kr. 161.174,- udgjorde en skattefri ejendomsavance, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, idet sagsøgeren gjorde gældende, at ejendommen i hans ejertid havde tjent til bolig for ham og hans ægtefælle.
191
Retten lagde til grund, at sagsøgeren havde afgivet skiftende forklaringer om sagens faktiske forhold i relation til hans og ægtefællens boligforhold, og pålagde derfor sagsøgeren
en skærpet bevisbyrde for, hvorvidt den omtvistede ejendom havde tjent til bolig for ham
og hans ægtefælle i perioden, hvor sagsøgeren havde ejet ejendommen.
Retten fandt ikke, at sagsøgeren ved de stedfundne vidneforklaringer fra naboer mv. havde løftet den skærpede bevisbyrde. Retten lagde i øvrigt også vægt på, at sagsøgeren ikke
havde besvaret Skatteministeriets opfordring om at fremlægge dokumentation for forbrug af el mv. for en anden ejendom, som sagsøgeren også ejede i den omtvistede periode, og som sagsøgeren gjorde gældende var ubeboet i den omtvistede periode.
Skønsmæssig ansættelse – negativt privatforbrug – tab på debitorer
Lovhenvisning: SL § 6, litra a (tab på debitorer); SKL § 5, stk. 3, SKL § 3, stk. 4
Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren kunne fradrage tab på debitorer, samt hvorvidt SKATs skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst på baggrund
af et negativt privatforbrug var sket med rette.
Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde ført bevis for, at der i de relevante indkomstår var
tab på debitorer med de beløb, som påstået af sagsøgeren. Sagsøgeren havde endvidere
ikke fremlagt dokumentation for de inddrivelsesforanstaltninger, som sagsøgeren måtte
have foretaget.
Retten fandt desuden, at sagsøgeren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at
den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig eller er baseret på et forkert grundlag.
SKM2013.575.BR – TfS 2013.721
Skønsmæssig ansættelse – skat og moms – tilsidesættelse af regnskabsmateriale – prostitution
Lovhenvisning: SKL § 5, stk. 3; SKL § 3, stk. 4; Opkrævningsloven § 5, stk. 2
Sagsøgerens indkomst for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 var skønsmæssigt ansat.
Der var enighed mellem parterne om, at regnskabsgrundlaget for indkomstårene var tilsidesætteligt.
Sagsøgeren gjorde under sagen gældende, at indkomsten skulle nedsættes som følge af,
at sagsøgeren ikke havde arbejdet som prostitueret i det omfang, som myndighederne
havde lagt til grund, ligesom indtjeningen var ansat for højt. Sagsøgeren støttede bl.a.
synspunktet på en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd om prostitution i Danmark, der indeholdt statistik for indtjening i prostitutionsbranchen.
Skatteansættelserne var foretaget på baggrund af tilgængelige oplysninger i sagsøgerens
annoncer fra 2010 og 2011 om priser og træffetider.
192
Sagsøgeren havde i indkomstårene 2008 selvangivet et mindre overskud af virksomhed,
mens der for indkomståret 2009 var selvangivet et lille underskud. I indkomståret 2010
var der ikke selvangivet et resultat for virksomheden.
Det var ubestridt, at sagsøgeren havde drevet virksomhed som prostitueret fra den 23.
april 2008 og frem til august 2009 og igen fra januar 2011, mens sagsøgeren gjorde gældende, at hun ikke havde drevet virksomhed fra august 2009 til udgangen af 2010, hvor
hun ikke havde været momsregistreret.
Retten fandt ikke, at sagsøgerens forklaring om antallet af arbejdsdage og indtjening var
tilstrækkeligt underbygget eller støttet af den fremlagte rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Retten fandt videre, at det ud fra karakteren af sagsøgerens arbejde som prostitueret
havde formodningen mod sig, at virksomheden var blevet drevet med et underskudsgivende resultat som selvangivet i 2009. Sagsøgerens forklaring om baggrunden for, at virksomheden gav underskud, var ikke støttet af objektive forhold, og skattemyndighederne
var på denne baggrund berettiget til at gå ud fra, at hun ved den fortsatte virksomhed
havde opnået en fortjeneste.
Under hensyn hertil, og til at sagsøgeren såvel i 2008 og 2011 først lod sig momsregistrere
efter et kontrolbesøg fra skattemyndighederne, samt at der navnlig i 2010 og 2011 var
annonceret for virksomheden, fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at det
udøvede skøn var sket på et forkert grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat.
SKM2013.577.BR – TfS 2013.746
Retspleje – henvisning til landsret – sag af principiel karakter – betalingskorrektion
Lovhenvisning: Retsplejeloven § 226, stk. 1
Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgte for indkomstårene 2007, 2008 og 2009
kan foretage betalingskorrektion i medfør af ligningslovens § 2, stk. 5 i form af tilbageførelse af honorar på netto 2,2 mio. kr. pr. indkomstår til sagsøgtes moderselskab som følge
af, at SKAT har anset en læge og ikke sagsøgte for rette indkomstmodtager af de udbetalte honorar.
Som følge af sagens principielle karakter og vidererækkende samfundsmæssige betydning
begærede Skatteministeriet sagen henvist til Østre Landsret, hvilket sagsøgte protesterede imod med henvisning til, at Højesteret i SKM2012.92.HR og SKM2012.221.HR havde
taget stilling til det foreliggende spørgsmål om betalingskorrektion.
Byretten anførte, at spørgsmålet om, hvorvidt ligningslovens § 2 kan anvendes i sager om
rette indkomstmodtager måtte anses for at være af principiel betydning, ligesom retten
vurderede, at sagen var af væsentlig samfundsmæssig betydning for verserende og fremtidige sager om indkomstmodtagerkorrektioner.
Herefter fastslog retten, at det ikke på det foreliggende grundlag kunne lægges til grund,
at Højesteret havde taget direkte stilling til det i sagen foreliggende spørgsmål om betalingskorrektion, og idet retten fandt, at den endelige stillingtagen til fortolkningen og
193
rækkevidden af de nævnte højesteretsdomme om nødvendigt burde kunne foretages af
højesteret som 2. instans, blev sagen henvist til Østre Landsret i medfør af retsplejelovens
§ 226, stk. 1.
SKM2013.579.BR – TfS 2013.655
Rådighedsbeskatning – sommerhus – hovedanpartshaver – udlandsdansker
Lovhenvisning: LL § 16, stk. 5, LL § 16 A, stk. 9 (dagældende)
Sagen drejede sig om, hvorvidt et sommerhus tilhørende et dansk anpartsselskab havde
stået til rådighed for selskabets eneanpartshaver (sagsøgeren) i indkomstårene 2005 2007.
Sommerhuset havde i perioder været benyttet privat af sagsøgeren, i perioder været lejet
ud gennem et udlejningsfirma og i perioder været til rådighed med henblik på fremvisning
som demonstrationshus for et af sagsøgeren delvist ejet lettisk anpartsselskab, der opførte sådanne sommerhuse. Der var enighed om, at der ikke skulle ske rådighedsbeskatning i
de perioder, hvor sommerhuset var udlejet til tredjemand via udlejningsfirmaet.
Retten fandt det ikke godtgjort, at sommerhuset havde været et rent driftsaktiv i det danske anpartsselskab. Retten lagde vægt på, at sagsøgeren i årene 2004 - 2006 faktisk havde
benyttet sommerhuset privat, samt at der i kontrakten med udlejningsfirmaet var taget
forbehold for privat benyttelse i indkomståret 2007.
Retten fandt det heller ikke godtgjort, at det danske selskab og det lettiske selskab havde
indgået en lejeaftale vedrørende sommerhuset, hvorfor sagsøgeren fandtes at have haft
rådighed over sommerhuset hele året, bortset fra de uger, hvor huset var udlejet gennem
udlejningsfirmaet.
Det lettiske selskabs betalinger for brugen af sommerhuset som demonstrationshus kunne derfor heller ikke føre til en nedsættelse af den skattepligtige indkomst, idet den aftalte brug ikke havde afskåret sagsøgeren fra at råde over sommerhuset.
SKM2013.580.HR – TfS 2013.606
Driftsomkostninger – fradragstidspunkt hensættelser – flyvedligeholdelse
Lovhenvisning: SL § 6, litra a (hensættelser)
Højesteret fastslår, at sådanne hensættelser ikke har den karakter af opfyldelse af en endelig retlig forpligtelse, som efter bestemmelsen er nødvendig for at foretage fradrag.
Fradraget kan først foretages, når forpligtelsen til at afholde vedligeholdelsesudgifterne
aktualiseres, og udgiften kan gøres endeligt op. Det af selskabet anførte om, at periodiseringen ligesom statsskattelovens nettoindkomstprincip bør sikre, at årets skattepligtige
bruttoindkomst parres på relevant vis med årets bruttoudgifter, kunne ikke føre til et andet resultat.
194
SKM2013.582.SR – TfS 2013.675
Dansk K/S – transparent enhed
Lovhenvisning: SEL § 2 C
Skatterådet bekræftede, at det i Danmark hjemmehørende kommanditselskab, X K/S efter danske skatteregler skal anses for at være en skattemæssig transparent enhed med
den konsekvens, at kommanditselskabet ikke beskattes i Danmark. Ved besvarelsen er
det forudsat, at Polen og Cypern også anser X K/S som en transparent enhed, hvorved X
K/S ikke er omfattet er selskabsskattelovens § 2 C.
SKM2013.585.LSR – TfS 2014.14
Fradrag for renteudgifter samt formalitetspåstand om bl.a. berettigede forventninger
Lovhenvisning: KSL § 53; LL § 5, stk. 8; SFL § 20, stk. 1
To ægtefæller hæftede solidarisk for en bankgæld. Låneaftalerne gav ikke grundlag for at
fastslå, at betalingen på gælden forlods skulle dække renter. Efter den ene ægtefælles
død anmeldte banken hele fordringen samt påløbne renter i dødsboet. Banken anså en
dividendebetaling fra boet som forlods nedskrivning på hovedstolen, og der var herefter
ikke grundlag for at anse nogen del af betalingen for renter.
SKM2013.587.LSR – TfS 2013.596
Anmodning om genoptagelse af skatteansættelse
Lovhenvisning: SFL § 27, stk. 1, nr. 8, LSR forretningsorden § 17, stk. 4
Klageren havde ikke selvangivet fradrag for rejseudgifter for indkomståret 2007, da han
ville afvente Landsskatterettens afgørelse vedrørende samme problemstilling for indkomstårene 2004-2006. Klageren anmodede SKAT om fradrag for rejseudgifter for indkomståret 2007 den 31. januar 2012, ca. tre måneder efter at Landsskatteretten havde
givet klager medhold vedrørende indkomstårene 2004-2006. SKAT afslog at imødekomme
anmodningen under henvisning til, at glemte fradrag ikke berettiger til ekstraordinær
genoptagelse. Landsskatteretten pålagde SKAT at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2007 af fradrag for rejseudgifter ekstraordinært, da betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, var opfyldt.
SKM2013.588.LSR – TfS 2013.737
Betaling af arbejdsmarkedsbidrag af et sign-on fee
Lovhenvisning: AMBL § 8, stk. 1, litra a (dagældende); KSL § 43, stk. 1
En fodboldspillers "sign on fee" vederlag, der udbetaltes ved underskrivelse af en kontrakt om forlængelse af klagerens tilknytning til en fodboldklub, blev anset for omfattet af
kildeskatteloven § 43, stk. 1, og arbejdsmarkedsfondslov § 8, stk. 1, litra a.
195
SKM2013.597.SR – TfS 2013.752
Straksafskrivning i aftaleåret – datterselskabs køb af patentrettigheder – ingen aktuel
erhvervsmæssig benyttelse
Lovhenvisning: AL § 1, AL § 40, AL § 41
Skatterådet bekræftede, at et datterselskabs køb af patentrettigheder er fradragsberettiget i anskaffelsesåret efter afskrivningslovens § 41, selv om den erhvervsmæssige aktivitet udøves ved assistance fra moderselskabet.
SKM2013.599.SR – TfS 2013.599
ABL § 19 – likvidationsprovenu
Lovhenvisning: ABL § 2; LL § 16 A
Skatterådet bekræfter, at likvidationsprovenu fra et ABL § 19 selskab, som udloddes i
samme kalenderår, som selskabet opløses, anses for en afståelse omfattet af reglerne i
aktieavancebeskatningsloven.
SKM2013.600.SR – TfS 2013.648
Arbejdsudleje – salg af juletræer og pyntegrønt på rod
Skatterådet bekræfter, at der ikke er tale om skattemæssig arbejdsudleje i forhold til enten A A/S (spørger) eller leverandøren, når kunden køber pyntegrønt på roden og selv
klipper dette uden, at hverken spørger eller leverandøren er involverede i denne klipning.
Svaret gælder også, hvis enten spørger eller leverandøren sælger traktorydelser til kunden i forbindelse med udkørsel. Når pyntegrøntet sælges på roden, udfører kundens ansatte arbejde her i landet, der hverken vedrører spørgers eller leverandørens virksomheder, og virksomhederne køber ikke arbejdsydelser til klipning af pyntegrønt. Kundens ansatte erhverver derfor ikke vederlag i forbindelse med at være stillet til rådighed for at
udføre arbejde for spørgers eller leverandørens virksomheder, jf. kildeskatteloven § 2,
stk. 1, nr. 3. SKAT har herved lagt til grund, at salg af pyntegrønt på roden er et sædvanligt
forretningsvilkår inden for branchen, at kunden overtager risikoen for salget af pyntegrøntet samt at de omhandlede aftaler indgås på markedsvilkår. Endvidere er det forudsat, at kunden ikke har fast driftssted i Danmark.
SKM2013.601.SR – TfS 2013.754
Overdragelse til handelsværdi af aktiver fra et ABL § 19 selskab til et andet ABL § 19 selskab mod betaling i investeringsbeviser
ABL § 19 selskab overdrager børsnoterede værdipapirer til en ny ABL § 19 investeringsforening mod vederlæggelse i investeringsbeviser, der svarer til handelsværdien af de
indskudte børsnoterede værdipapirer. Skatterådet bekræfter, at dette anses for en skat-
196
temæssig afståelse fra det sælgende selskab, og som et køb af den erhvervende forening,
og ikke som en udlodning fra den erhvervende forening.
SKM2013.602.SR – TfS 2013.598
ABL § 19 – nedsættelse af kapitalen – dispensation
Lovhenvisning: ABL § 2, stk. 2, ABL § 23, stk. 7; KSL § 65 A; LL § 16 A
I et ABL § 19 selskab sker der kapitalnedsættelse, og investorerne vederlægges med investeringsbeviser i en andet ABL § 19 investeringsforening. Det skal forudsættes, at der opnås tilladelse til, at det der udloddes anses for en afståelsessum omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Skatterådet bekræfter, at det der udloddes, anses for en afståelsessum.
SKM2013.604.SKAT – TfS 2013.670
Manglende indbringelse af to kendelser fra Landsskatteretten
Lovhenvisning: SEL § 2, stk. 1, litra c; KSL § 65
Skatteministeriet har ved en beklagelig fejl ikke indbragt to kendelser fra Landsskatteretten. Den manglende indbringelse er ikke udtryk for, at Skatteministeriet har ændret opfattelse eller praksis på området.
De to kendelser er offentliggjort i afgørelsesdatabasen for afgørelser fra Landsskatteretten og Skatterådet som (12-0191641) og (12-0236791). Kendelserne omhandler indeholdelse af kildeskat på udbytter.
SKM2013.606.SR – TfS 2013.751
Skattefri affindelsessum til ægtefællebidrag
Lovhenvisning: SL § 4 (affindelsessum); LL § 10
Skatterådet kan bekræfte, at spørger kan modtage den korrekt opgjorte affindelsessum
skattefrit fra sin fraseparerede ægtefælle til fuld og endelig afgørelse af dennes bidragspligt i forbindelse med ægtefællerne skilsmisse.
SKM2013.610.SR – TfS 2013.750
Køb og salg af fast ejendom – helårsbolig anvendt som sommerbolig – administrativ
praksis – arv
Skatterådet bekræftede, at en eventuel fortjeneste ved salg af en andel af en helårsejendom kunne ske skattefrit efter administrativ praksis for salg af en helårsbolig anvendt som
sommerbolig. Spørger havde erhvervet ejendommen ved arv.
197
SKM2013.611.SR – TfS 2013.647
Arbejdsudleje – salg af juletræer og pyntegrønt på rod
Skatterådet bekræfter, at der ikke foreligger arbejdsudleje for de ansatte hos A GmbH &
Co KG (spørger), når spørger benytter egne medarbejdere til klipning af pyntegrønt. Endvidere bekræfter Skatterådet, at der ikke foreligger arbejdsudleje for underleverandørens
ansatte, hvis spørger benytter en underleverandør til klipning af pyntegrønt. Når pyntegrøntet sælges på roden, udfører spørgers eller underleverandørens ansatte arbejde her i
landet, der hverken vedrører skovejeren (sælger) eller eksportørens virksomheder, og
disse virksomheder køber ikke arbejdsydelser til klipning af pyntegrønt. Spørgers eller
underleverandørens ansatte erhverver derfor ikke vederlag i forbindelse med at være
stillet til rådighed for at udføre arbejde for sælgers eller eksportørens virksomheder, jf.
kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3. SKAT har herved forudsat, at salg af pyntegrønt på roden er et sædvanligt forretningsvilkår inden for branchen, at spørger overtager risikoen
for salget af pyntegrøntet samt at de omhandlede aftaler indgås på markedsvilkår. Endvidere er det forudsat, at spørger ikke har fast driftssted i Danmark.
SKM2013.613.ØLR – TfS 2013.745
Skønsmæssig ansættelse – rette indkomstmodtager – indsætninger på bankkonto
Lovhenvisning: SL § 4 (indsætning på bankkonto); SKL § 5, stk. 3, SKL § 3, stk. 4
I indkomstårene 2006 og 2007 blev der indsat i alt kr. 2.965.609,- på en bankkonto tilhørende sagsøgeren. Indsættelserne stammede fra driften af en gulvvirksomhed, men var
ikke selvangivet af sagsøgeren. Der var endvidere ikke udarbejdet regnskab for virksomheden. På denne baggrund forhøjede skattemyndighederne skønsmæssigt sagsøgerens
skattepligtige indkomst og momstilsvar med henholdsvis kr. 1.765.934,- og kr. 588.644,-.
Sagsøgeren gjorde gældende, at han ikke havde drevet gulvvirksomheden, men alene udlånt sin bankkonto til en bekendt, der havde drevet virksomheden, fordi den pågældende
ikke selv havde mulighed for at oprette en bankkonto.
Idet Landsretten lagde vægt på en række omstændigheder der talte for, at sagsøgeren
havde erhvervet ret til indsættelserne på hans bankkonto, fandt retten ikke, at sagsøgeren havde løftet bevisbyrden for, at han ikke var rette indkomstmodtager.
Skattemyndighederne havde endvidere indrømmet et skønsmæssigt fradrag for driftsomkostninger på 25 pct. Under de foreliggende omstændigheder, hvor der ikke forelå regnskabsbilag til belysning af virksomhedens drift, og hvor omkostningerne i væsentlig grad
måtte antages at have været vederlag til polske arbejdere, der efter oplysningerne i sagen
blev honoreret kontant under omstændigheder, hvor der antageligvis ikke skete indberetning til myndighederne, fandt Landsretten, at der ikke var grundlag for at fastslå, at det
udøvede skøn var foretaget på et fejlagtigt grundlag, eller at skønnet var åbenbart urimeligt.
Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.
198
SKM2013.614.BR – TfS 2013.755
Fri bil – gulpladebil – betalt privat benyttelsesafgift – hovedanpartshaver og direktør –
rådighedsperiode – kontrolaktion
Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren som sket skulle beskattes af fri bil i indkomstårene 2007- 2009 med i alt kr. 143.742,- vedrørende en X1 gulpladebil, som var indregistreret til blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse. Bilen var ejet af et selskab, hvori
sagsøgeren var eneanpartshaver.
Retten lagde til grund, at bilen var egnet til privat transport. Retten lagde endvidere til
grund, at sagsøgeren var blevet standset under kørsel, hvor det "var tvivlsomt, om der var
tale om erhvervsmæssig kørsel".
Retten fastslog herefter, at det påhvilede sagsøgeren at dokumentere, at han hverken
havde privat rådighed over bilen, eller faktisk havde anvendt den privat.
Da sagsøgeren ikke havde indgået aftale med selskabet om, at bilen alene måtte benyttes
erhvervsmæssig, og da der heller ikke var ført kørebog, havde sagsøgeren ikke løftet bevisbyrden for, at bilen alene havde været anvendt til erhvervsmæssig kørsel.
Således blev skatteministeriet frifundet.
Fikseret lejeindtægt – selskab – størrelsen af lejen
Lovhenvisning: SL § 4, litra b
Et selskab havde erhvervet en landbrugsejendom, der har karakter af landsted. Byretten
fastslog, at hovedanpartshaverne havde haft mulighed for at disponere over ejendommen, og at de ikke har betalt vederlag herfor, hvorfor sagsøgeren er skattepligtig af den
manglende lejeindtægt i medfør af statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt., jf. ligningslovens
§ 2.
Ved fastsættelsen af den manglede lejeindtægt, blev der taget udgangspunkt i de beløb,
der var fastsat ved syn og skøn, idet retten fandt, at der ikke skulle ske beskatning af værdien af driftsbygninger og jord, men kun af boligen.
199
Udbetalinger fra selskab – løn eller afdrag på tilgodehavende – direktør og hovedanpartshaver – bevisbyrde
Lovhenvisning: SL § 4 (
Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren skulle have nedsat sin skattepligtige indkomst
for indkomståret 2007 med kr. 65.000,- vedrørende yderligere løn.
Sagsøgeren var direktør og eneste ansatte i et selskab, som SKAT havde anset for at have
udbetalt løn til sagsøgeren.
Der var enighed om, at sagsøgeren havde fået udbetalt kr. 55.000,-, idet sagsøgeren gjorde gældende, at de resterende kr. 10.000,- ikke var udbetalt, og dermed heller ikke skulle
beskattes som sket.
Sagsøgeren gjorde gældende, at han havde en mellemregning med selskabet, og at de
udbetalte beløb skulle anses for afdrag på mellemregningen/selskabets gæld til ham.
Skatteministeriet gjorde heroverfor gældende, at der ikke var fremlagt dokumentation
for, at sagsøgeren havde en mellemregning/et tilgodehavende i selskabet. Endvidere
gjorde Skatteministeriet gældende, at de i sagen fremlagte bogføringsbilag viste, at der
var tale om lønudbetalinger, i det omfang der forelå bogføringsbilag for udbetalingerne.
Retten fandt, at der ikke var fremlagt dokumentation for, at sagsøgeren havde en mellemregning med selskabet, og at udbetalingerne til sagsøgeren allerede af den grund skulle anses for at være lønudbetalinger. Samtidig fandt retten dog, at sagsøgeren alene havde fået udbetalt kr. 55.000,-, hvorfor sagsøgeren fik nedsat sin skattepligtige indkomst
med kr. 10.000,-.
SKM2013.628.HR – TfS 2013.605
Skattefri fusion – bortfald af kildeartsbegrænset tab
Lovhenvisning: FUL § 5, stk. 3, FUL § 8, stk. 8
Den 28. oktober 2008, hvor der var indtrådt koncernforbindelse - og dermed tvungen national sambeskatning - mellem to selskaber, jf. SEL, § 31, stk. 3, skulle anses for den skattemæssige fusionsdato mellem selskaberne, uanset at fusionen selskabsretligt fik virkning
fra den 1. januar 2008, jf. fusionsskattelovens § 5, stk. 3. Det medførte bortfald af kildeartsbegrænset tab, ikke alene for perioden forud for den 1. januar 2008, men også for
perioden 1. januar - 28. oktober 2008. Tab på aktier i det indskydende selskab forud for
etableringen af koncernforbindelsen kunne derfor ikke udnyttes af det fortsættende selskab, jf. FUL § 8, stk. 8.
Tidligere SKM2009.420.SR – TfS 2009.716 – Anket til Landsskatteretten.
200
SKM2013.629.VLR – TfS 2013.xxx
Straffesag – skatteunddragelse – lønindtægt
Lovhenvisning: SKL § 16; Straffeloven § 89
T var tiltalt for årene 2008, 2009 og 2010 ikke at have reageret på en for lav skatteansættelse, idet lønudbetalinger på i alt 1.082.366 kr. ikke var indeholdt i årsopgørelsen. Den
unddragne skat androg 318.363 kr.
T erkendte sig skyldig.
Byretten fastsatte tillægsstraffen til 60 dages ubetinget fængsel og en tillægsbøde på
300.000 kr.
Landsretten stadfæstede byrettens dom. Landsretten fandt ikke grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget, uanset T´s gode personlige forhold.
SKM2013.631.ØLR – TfS 2013.xxx
Straffesag – lønmodtager – bonusudbetaling – grov uagtsomhed – erstatningsansvar for
unddragne skatter
Lovhenvisning: SKL § 13, stk. 2, SKL § 19 A, SKL § 34 b
T havde for 2007 og 2008 selvangivet sin indkomst for lavt med i alt 422.052 kr. modtaget
som bonus fra det rederi han havde været ansat i og herved unddraget for 232.957 kr. i
skat. Han havde via TastSelv foretaget ændring i årsopgørelserne for 2007 og 2008 vedrørende anden aktieindkomst henholdsvis den 31. marts 2008 og den 15. april 2009. Den
30. juni og den 1. juli 2009 havde han ændret i årsopgørelsen for 2008 med hensyn til bonus og selvangivet bonussen for 2007 i årsopgørelsen for 2008; dette var efter at SKATs
kontrol af bonusudbetalingerne var påbegyndt. Skatteankenævnet havde afgjort at der
var tale om simpel uagtsomhed med hensyn til 2007 og SKAT derfor ikke kunne foretage
forhøjelsen af skatteansættelsen.
T forklarede at han havde været inde og selvangive bonussen da han blev klar over at det
var ham, der skulle indberette bonusudbetalingerne. Han havde modtaget mailen fra rederiet om beskatning, men ikke læst den. T påstod at forholdet skulle henføres under §
16, stk. 2, jfr. stk. 1.
Byretten fandt T skyldig i grov uagtsom overtrædelse af skattekontrollovens § 13 under
hensyn til størrelsen af bonusbeløbene sammenholdt med den samlede årlige indkomst.
Da T havde erkendt at han via TastSelv havde foretaget ændring i årsopgørelsen for 2007
og 2008 fandt retten at forholdet skulle henføres under skattekontrollovens § 13, stk. 2,
jfr. stk. 1. T idømtes en bøde på 200.000 kr. Da Skatteankenævnets afgørelse måtte betragtes som en endelig administrativ afgørelse af det offentlige krav på efterbetaling af
skat fandt retten ikke, at der var grundlag for at inddrage kravet under straffesager i medfør af skattekontrollovens § 19 A, jf. skatteforvaltningslovens § 34 b.
Landsretten stadfæstede byretsdommen. Uanset reglen i skatteforvaltningslovens § 34 b,
kunne T ikke pålægges at betale de unddragne skatter for 2007, når der var truffet en
administrativ afgørelse om adgangen til at foretage en ændret skatteansættelse, som ikke
var søgt ændret af SKAT.
201
SKM2013.632.ØLR – TfS 2014.18
Skønsmæssig ansættelse – moms – kiosk
Lovhenvisning: Opkrævningsloven § 5, stk. 2
Landsretten fandt det ikke godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse af appellantens
momstilsvar, der var sket med udgangspunkt i appellantens egen indberetning af købsmoms og med en skønnet bruttoavance på 20 %, var åbenbart urimelig eller hvilede på et
forkert grundlag. Landsretten bemærkede i den forbindelse, at det ikke var dokumenteret, at tobaksvarernes andel af omkostningen i kiosken havde udgjort mere end 70 % eller
været af en sådan størrelse, at den skønsmæssige ansættelse var tilsidesættelig. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.
SKM2013.635.ØLR – TfS 2014.19
Straffesag – momssvig – manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag –
handelsselskab
Lovhenvisning: Straffeloven § 289; ML § 81; KSL § 74; AMBL § 18 (dagældende)
T undlod som direktør, daglig leder og indehaver af et handelsselskab at indsende momsangivelser og han havde udbetalt løn til ansatte uden at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Han havde herved unddraget for 1.543.073 kr. i moms, 3.953.914 kr. i A-skat
og 574.103 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.
T forklarede at der ikke havde været ansatte i selskabet. Selskabet havde ikke udstedt de
fakturaer der vedrørte 2 bestemte selskaber og som ikke fremgik af bankkonti og T havde
ingen kendskab til de pågældende fakturaer.
Byretten fandt T skyldig i momssvig og skattesvig af særlig grov karakter. De skønsmæssige opgørelser blev fuldt ud lagt til grund. T idømtes ubetinget fængsel i 2 år og en tillægsbøde på 6.070.000 kr.
Landsretten ændrede straffen til 1 år 9 mdr. samt tillægsbøde 4.450.000 kr. T blev alene
straffet for den del af SKATs opgørelse der var opgjort på grundlag af indbetalinger på T´s
selskabs bankkonto. Der var ikke det til domfældelse fornødne bevis vedrørende de omstridte fakturaer og T blev frifundet for denne del.
Straffesag – skatteunddragelse – indsætninger på bankkonti – taksation
Lovhenvisning: SKL § 16
T havde undladt at reagere på, at skatteansættelser for 2006 og 2007 var for lave med i
alt 411.660 kr. På baggrund af kontoudskrifter fra T's bank havde SKAT ændret T's skatteansættelse med en række beløb indsat på T's konto i 2006 og 2007. Han havde herved
unddraget for 224.242 kr. i skat.
202
T forklarede at beløbene hidrørte fra venners tilbagebetaling af lån, betaling for salg af
biler og overførsler fra T's svenske konti. T's revisor havde gjort gældende at SKAT ikke
havde taget hensyn til forskellige driftsudgifter vedrørende udlejningsejendommen.
Byretten fandt T skyldig i forsætlig overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 1. T
havde ikke f.eks. ved vidneforklaring eller fremlæggelse af gældsbreve, fremlæggelse af
købsaftaler e.lign., eller dokumentation af driftsudgifter forsøgt at bevise eller dokumentere sin påstand. T havde gennem de sidste 2-3 år haft mulighed for at fremskaffe bevis
for at indsættelserne vedrører de transaktioner, som T havde forklaret. T idømtes en bøde på 380.000 kr.
I forbindelse med landsretsdommen blev det unddragne beløb nedsat til 186.044 kr.
Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte bøden til 300.000 kr.
Straffesag – skattesvig – kommisionsindtægter – handel med biler – konto i Frankrig
Lovhenvisning: Straffeloven § 289; SKL § 13; AMBL § 18 (dagældende)
T drev i 2003 og 2004 virksomhed med handel med biler. T eksporterede biler til udenlandske kunder og fik kommission herfor af danske bilforhandlere. Kommissionen herfor
blev indsat på en fransk bankkonto og kommissionen blev ikke selvangivet i Danmark.
T indgav selvangivelse i 2003 men i 2004 indgav T ikke en egentlig selvangivelse. Han afgav urigtige oplysninger ved, under et kontrolbesøg i november 2005 fra SKAT, at have
udleveret en resultatopgørelse hvor kommissionsindtægterne ikke var medtaget.
Byretten fandt T skyldig i anklageskriftet og straffen blev fastsat til 6 måneders delvis betinget fængsel og en tillægsbøde på 637.000 kr.
Landsretten fandt T skyldig i tiltalen men under hensyn til den lange sagsbehandlingstid
og til, at T havde betalt SKATs krav blev frihedsstraffen gjort betinget i sin helhed.
Tillægsbøden blev nedrundet til 625.000 kr.
SKM2013.650.SR – TfS 2014.16
Udlodning af avance ved salg af enkelte lejligheder i andelsboligforening ikke anset for
delvis likvidation
Lovhenvisning: SEL § 1, stk. 1, nr. 6; EBL § 8, stk. 4, ABL § 15; LL § 16 A
Spørgsmålene vedrører de skattemæssige konsekvenser af at omdanne lejlighederne i
Andelsboligforeningen til ejerboliger, og sælge (nogle) af disse til de andelshavere, der
bebor dem. Skatterådet bekræfter, at andelsboligforeningen ikke vil være skattepligtig
ved salg af de enkelte boliger. Skatterådet kan ikke bekræfte, at der ikke vil ske beskatning hos andelshaveren af udlodninger fra andelsboligforeningen efter gennemførelse af
salget. Reglerne om likvidation kan ikke finde anvendelse, når der alene er tale om salg af
enkelte boliger, og ikke ophør af andelsboligforeningen.
203
Fraflytningsbeskatning – aktier – hovedaktionærnedslag – proces – værneting
Lovhenvisning: ABL § 39 A, ABL § 47; Retsplejeloven § 161, Retsplejeloven § 240
Sagen drejede sig om, hvorvidt der skulle beregnes et hovedaktionærnedslag efter aktieavancebeskatningslovens § 47 ved opgørelse efter aktieavancebeskatningslovens § 39 A,
stk. 2, af gevinst eller tab ved afståelse af aktier, der indgik i en beholdningsoversigt efter
aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 1.
Skatteministeriet havde nedlagt påstand om, at sagsøgte skulle anerkende, at afdraget på
henstandssaldoen efter aktieavancebeskatningslovens § 39 A ved afståelse af aktier i H1
ApS i 2009 udgjorde 504.713 kr. som var den opgjorte avance uden hovedaktionærnedslag.
Landsretten tog Skatteministeriets påstand til følge.
Skønsmæssig ansættelse – fradrag for sorte lønninger – betydning af tidligere afgjort
straffesag – bevisbyrde
Lovhenvisning: SL § 6, litra a (”sorte” lønninger)
A ejede nogle selskaber, der drev virksomhed med udlejning af håndværkere.
Nogle af håndværkerne havde hans selskaber indlejet fra tredjemand. Selskaberne betalte tredjemanden sort, ligesom selskabernes håndværkere delvist blev aflønnet sort.
De sorte betalinger blev gennemført på den måde, at A udstedte falske fakturaer til selskaberne, og betalingerne ifølge disse fakturaer videregav han til tredjemanden, og de
håndværkere, der var ansat i hans selskaber.
SKAT havde udbyttebeskattet A af samtlige de betalinger, han havde fået via de falske
fakturaer. Han gjorde gældende, at han ikke skulle udbyttebeskattes af de fulde beløb
med henvisning til, at de sorte betalinger skulle fragå.
Bl.a. fordi der ikke forelå oplysninger om identiteten af dem, der havde modtaget de sorte betalinger, fandt retten, at A ikke havde godtgjort, at der havde været afholdt fradragsberettigede lønudgifter. Den omstændighed, at det under en straffesag mod A om
samme forhold var blevet lagt til grund, at der havde været afholdt sorte lønninger, kunne ikke føre til et andet resultat.
Byretten gav derfor Skatteministeriet medhold i frifindelsespåstanden.
204
SKM2013.654.SR – TfS 2014.34
Vindmøller – landbrug – afskrivning
Lovhenvisning: AL § 1, AL § 5,stk. 1, AL § 5, stk. 2, AL § 5, stk.3, AL § 5 C; LL § 8 P, stk. 5; VSL § 1, stk. 3; Lov nr.
1390 af 23/12 2013; ML § 3, stk. 1, ML § 37, stk. 1
Skatterådet kunne bekræfte, at to husstandsvindmøller, som en skattepligtige overvejer
at erhverve, kan anset for udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler, der kan
indgå i virksomhedsordningen. Den ene vindmølle skal for størstedelens vedkommende
producere el til el-nettet, mens en mindre del af produktionen skal forsyne stuehuset. Der
blev fremlagt et budget, der viser, at vindmøllens drift vil være rentabel. Den anden
vindmølle skal forsyne driftsbygningerne, således at overskudsproduktionen sælges til elnettet.
Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at spørger kunne anses for at drive selvstændig
økonomisk virksomhed i henhold til momsloven vedrørende den vindmølle, der skulle
forsyne stuehuset med el, og at han derfor kan momsregistreres og tage momsfradrag
ved anskaffelse af vindmøllen.
Skatterådet kunne endelig bekræfte, at spørger kan tage momsfradrag ved anskaffelse af
den vindmølle, der skal forsyne driftsbygningerne med el, da vindmøllen udelukkende
anses for benyttet til momsregistreringspligtige aktiviteter.
SKM2013.656.SKAT – TfS 2013.677
Styresignal om visse fejl i Den juridiske vejledning 2013-2
Lovhenvisning:
I Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit A.B.4, der blev offentliggjort på skat.dk den 15.
juli 2013, er der visse faglige fejl, som rettes. Styresignalet gør kort rede for rettelserne af
de enkelte fejl.
SKM2013.658.SR – TfS 2014.15
Afskrivninger – en eller flere virksomheder – landbrug – vindmølledrift
Lovhenvisning: LL § 8 P, stk. 1, LL § 8 P, stk. 2, LL § 8 P, stk. 3, LL § i P, stk. 4, LL § 8 P, stk. 5; AL § 5, stk. 1, AL §
5 C, stk. 1, nr. 4
Skatterådet kunne ikke bekræftes, at en fortjeneste ved salg af en vindmølle kunne fradrages i den samlede driftsmiddelsaldo for en landbrugsvirksomhed, idet landbrugsvirksomheden og vindmølledriften ikke kunne anses for én samlet virksomhed.
205
Straffesag – moms- og skattesvig – udlejning af arbejdskraft – fiktive fakturaer
Lovhenvisning: Straffeloven § 171, Straffeloven § 289; ML § 81; SKL § 13, SKL § 16
T var reel indehaver af flere selskaber, men der var indsat stråmænd, idet han tidligere
var gået konkurs og derfor ikke kunne stifte selskaber. Selskaberne drev virksomhed med
udlejning af arbejdskraft, navnlig håndværkere.
T forklarede, at han udstedte falske fakturaer for bl.a. at kunne udbetale løn til sorte ansatte i selskaberne.
T erkendte sig skyldig i de rejste forhold.
Byretten lagde ved deres vurdering vægt på, at omfanget af unddragelserne og forholdenes karakter. I formildende grad var lagt vægt på lang sagsbehandlingstid.
Straffen blev fastsat til fængsel i 1 år og 3 måneder og en tillægsbøde på 3.400.000 kr.
Landsretten stadfæstede byrettens dom. Landsretten fandt, at uanset oplysningerne om
sagens tidsmæssige forløb var der efter unddragelserne størrelse og systematiske karakter ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvis betinget, heller ikke med vilkår om
samfundstjeneste.
SKM2013.661.BR – TfS 2013.xxx
Straffesag –skatteunddragelse – salg af aktier – indberetning via TastSelv – oplysninger i
bemærkningsfelt
Lovhenvisning: SKL § 13, stk. 2
T var tiltalt for i indkomståret 2010 at have afgivet urigtige/ufuldstændige oplysninger til
brug for skatteberegningen idet han ved indberetning af sin selvangivelse via TastSelv ikke
selvangav aktieavancer ved salg med i alt 266.512 kr. hvorved der blev unddraget skat
med 100.128 kr.
T havde over en årrække købt aktier, dels i pensionsdepot og dels i et åbent depot. Han
valgte i 2010 at sælge 2/3 af sin aktiebeholdning. Det var første gang han solgte aktier fra
det åbne depot.
Ved indberetning af oplysninger til brug for selvangivelsen for 2010 skrev T i bemærkningsfeltet i SKATs TastSelv, at aktierne var købt for ca. 7 år siden gennem Fionia Bank og
han havde svært ved at få oplysninger fra banken, da den var krakket.
Byretten fastslog, at der påhvilede T en pligt til i forbindelse med indlevering af selvangivelsen for 2010, at oplyse gevinsten ved aktiesalget det pågældende år. Ved at undlade at
angive noget i rubrikken til brug for dette, havde T objektivt set afgivet urigtige oplysninger til brug for skatteansættelsen.
Byretten anførte, at det burde have stået T klart, at aktiesalget i 2010 havde betydning for
skatteansættelsen, og at hans indberetning via TastSelv var ufuldstændig. T's kommentar
i forbindelse med indberetningen, om vanskeligheder ved at få oplysninger om aktier
købt ca. 7 år tidligere, fremstod ikke som en klar anmodning til SKAT om hjælp til at angive indtægterne korrekt. T burde derfor have indset, at skatteansættelsen, der blev fore-
206
taget på grundlag af hans indtastning, ville blive for lav. Henset til karakteren og størrelsen af den udeholdte indtægt anså retten at T's uagtsomhed måtte anses for grov.
Straffen blev fastsat til en bøde på 45.000 kr.
SKM2013.663.SR – TfS 2013.xxx
Briller anvendt i forbindelse med markedsføringsaktiviteter
Skatterådet bekræftede, at udlån af briller til brug på messer og i forbindelse med markedsføringsaktiviteter kan ske skattefrit til medarbejdere, der til daglig bruger briller (dvs.
har brug for synskorrektion)
Henset til det oplyste om vilkårene for benyttelsen af brillerne, herunder bl.a. at såvel
medarbejdere der bruger briller og medarbejdere der ikke bruger briller er forpligtet til at
benytte virksomhedens stel, at virksomheden bestemmer hvilke stel der skal benyttes, at
de kun benyttes kortvarigt i forbindelse med konkrete markedsføringsaktiviteter på messer, markedsføringsevents og lignende, og at brillerne ikke må tages med hjem, var det
Skatterådets opfattelse, at brillerne udelukkende var stillet til rådighed for arbejdets udførelse og kunne sidestilles med egentligt arbejdstøj, der ikke anses for et personalegode,
men et arbejdsredskab.
Skatterådet bekræftede ligeledes, at udlån af briller til brug på messer og i forbindelse
med markedsføringsaktiviteter kan ske skattefrit til medarbejdere, der ikke bruger briller
(dvs. som ikke har brug for synskorrektion).
SKM2013.664.SKAT – TfS 2013.668
Kapitalafkastsatsen for 2013 – bagudforskudt indkomstår – præcisering af
SKM2013.544.SKAT
I meddelelsen SKM2013.544.SKAT oplyses det, at SKAT har beregnet kapitalafkastsatsen
for indkomståret 2013 til 2 pct.
I den forbindelse finder SKAT anledning til at præcisere, at der gælder særlige regler for
skattepligtige, hvis indkomstår 2013 er påbegyndt inden den 1. januar 2013. Det følger
således af lov nr. 1354 af 21. december 2012, § 25, stk. 15, 2. pkt., at disse skattepligtige
enten kan vælge at anvende kapitalafkastsatsen for indkomståret 2012 (1 pct.) eller den
kapitalafkastsats, der er fastsat i henhold til den særlige regel i lov nr. 1354 af 21. december 2012, § 25, stk. 15, 3-5. pkt. Som meddelt i SKM2013.209.SKAT er sidstnævnte kapitalafkastsats blevet fastsat til 0 pct.
207
Skønsmæssig ansættelse – taxavirksomhed – tilsidesættelse af regnskabsgrundlag –
sorte lønninger
A havde i en årrække drevet taxavirksomhed og havde i indkomståret 2001 ni vogne (bevillinger).
Den stedlige skatteforvaltning tilsidesatte virksomhedens regnskabsgrundlag og forhøjede
skønsmæssigt virksomhedens overskud med kr. 700.000,-, idet skatteforvaltningen vurderede, at 50 % af de udeholdte indtægter var tilgået chaufførerne.
Skatteankenævnet fastsatte forhøjelsen til kr. 1.500.000,-, idet nævnet bl.a. lagde vægt
på, at A havde det fulde ansvar for de ansattes manglende indtægtsførelser.
Landsskatterettens kontor indstillede i sit forslag til afgørelse, at forhøjelsen på kr.
1.500.000,- blev stadfæstet, men at der samtidig blev indrømmet appellanten et skønsmæssigt fastsat fradrag på kr. 700.000,- for lønudgifter til chaufførerne (sort løn). Der
blev imidlertid ikke truffet afgørelse af Landsskatteretten, da A valgte at indbringe skatteankenævnets afgørelse for domstolene, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2.
Byretten tiltrådte, at regnskabsgrundlaget af flere årsager var tilsidesætteligt, og at skattemyndighederne derfor havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse. Retten fandt ikke, at A havde godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var åbenbart
urimelig eller hvilede på et forkert grundlag. Desuden fandt retten ikke, at han havde
godtgjort, at de udeholdte indtægter ikke var tilgået ham.
Vedrørende spørgsmålet om fradrag for sorte lønninger udtalte retten, at As anbringende
om, at han havde betalt løn m.v. til chaufførerne af de udeholdte indtægter, måtte "tilsidesættes som helt udokumenteret". På den baggrund blev ministeriet frifundet i byretten.
Landsretten stadfæstede byrettens dom i henhold til grundene.
Fri bil – gulpladebil – specialindrettet – luksuriøs præg – administrative opgaver
Sagen drejede sig om, hvorvidt en gulpladebil af mærket Mercedes Benz, der var leaset af
skatteyderens tømrervirksomhed, var et specialindrettet køretøj, der er undtaget fra beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4.
Bilmodellen var fra fabrikken udført som en 5-dørs personbil med firehjulstræk, men bilen
var ombygget til varevogn og indregistreret på gule plader til blandet privat og erhvervsmæssig kørsel.
Ombygningen bestod i, at bagsæderne var udtaget, således at bagagerummet begyndte
umiddelbart bag førersædet og passagersædet. Bagagerummet var indrettet med reoler i
hver side af bilen, der var boltet fast til førersædet og til ringe i bagagerummet. Frirum-
208
met mellem reolerne havde ingen særlig indretning. Passagersædet ved siden af førersædet var ikke særligt indrettet.
Landsretten lagde til grund at bilen i det væsentligste blev anvendt til arbejde af ikke
håndværksmæssig karakter, hvilket var understreget af bilens indretning og stand.
På denne baggrund fandt landsretten, at bilen ikke var specialindrettet på en sådan måde,
at den var uanvendelig som alternativ til en privat bil. Rådigheden over bilen skulle derfor
beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 4.
Tidligere SKM 2011.786.LSR – TfS 2012.7 – Indbragt for domstolene.
SKM2013.672.LSR – TfS 2014.45
Ansøgning om omkostningsgodtgørelse – klient har ikke underskrevet ansøgning
Lovhenvisning:
Et underskrevet ansøgningsskema vedrørende omkostningsgodtgørelse, som ikke havde
foreligget ved SKATs behandling af anmodningen om godtgørelse, men som indsendtes
under klagebehandlingen i Landsskatteretten, ansås for en væsentlig ny oplysning, og sagen hjemvistes af Landsskatteretten til fornyet behandling i SKAT.
SKM2013.673.LSR – TfS 2013.723
Skattefri kompensation – grøn check
Lovhenvisning: KSL § 1, KSL § 48 E, KSL § 48 F; Lov om skattefri kompensation for forhøjede energiog miljø-
afgifter § 1, stk. 1, Lov om skattefri kompensation for forhøjede energiog miljøafgifter § 1, stk. 2, Lov om
skattefri kompensation for forhøjede energiog miljøafgifter § 1, stk. 3, Lov om skattefri kompensation for
forhøjede energiog miljøafgifter § 1, stk. 4, Lov om skattefri kompensation for forhøjede energiog miljøafgifter § 2; PBL § 16, stk. 1, PSL § 3, PSL § 7, stk. 1, PSL § 7, stk. 2, PSL § 7, stk. 3
En skatteyder, der var fuldt skattepligtig til Danmark, men skattemæssigt hjemmehørende i Polen, var berettiget til skattefri kompensation (grøn check) for forhøjede energiog
miljøafgifter.
SKM2013.675.LSR – TfS 2014.44
Ansættelse af løn og renteindtægter
Lovhenvisning: SFL § 26, SFL § 27, stk. 1, SFL § 27, stk. 2
Ved ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, var 6 måneders fristen i § 27, stk. 2,
1. pkt. overholdt ved udsendelse af 2. varsel, som alene var en korrektion af 1. varsel. 3
måneders fristen i § 27, stk. 2, 2. pkt. skulle regnes fra 1. varsel, og ansættelsen var derfor
ugyldig som forældet.
209
SKM2013.676.BR – TfS 2013.xxx – Anket til landsretten
Fri bil – rådighed – stilstandsforsikring – hovedaktionær og direktør – skærpet bevisbyrde
As selskab stillede tre biler, en Audi A6, en Audi A4 Cabriolet og en Audi S6, til rådighed
for ham.
Retten anførte, at det påhvilede A at bevise, at bilerne ikke var stillet til rådighed for ham
og ikke blev anvendt til privat kørsel i de perioder, hvor de blev vinteropbevaret i selskabets garage. Han var hovedaktionær i selskabet og tillige direktør og medlem af bestyrelsen. I den situation påhvilede der ham en skærpet bevisbyrde for, at han effektivt havde
været afskåret fra at råde over bilerne i de omstridte perioder.
Henset til bilernes karakter og værdi og til det alene var A, der benyttede bilerne, anførte
retten, at det måtte antages, at anskaffelsen af bilerne ikke eller kun i begrænset omfang
var erhvervsmæssigt begrundet i selskabets forhold. Videre anførte retten, at der ikke
forelå nogen skriftlig aftale mellem A og selskabet om, at bilerne ikke måtte benyttes til
privat kørsel i de omstridte perioder.
Retten henviste til As forklaring om, at rådighedsberøvelsen havde bestået i, at nøglen til
selskabets garage lå i en bankboks, som han dog havde uhindret adgang til. Nummerpladerne blev ikke afmonteret, og bilerne ikke afregistreret i den periode, hvor de blev vinteropbevaret. Retten anførte, at A således på et hvilket som helst tidspunkt kunne anvende bilerne privat.
Den omstændighed, at bilerne var omfattet af stilstandsforsikring, der medførte, at forsikringsselskabet ikke var forpligtet til at dække skader under kørsel, fandt retten ikke
kunne sidestilles med en effektiv rådighedsberøvelse, der afskar A fra at råde over bilerne.
På den baggrund fik Skatteministeriet medhold i frifindelsespåstanden.
SKM2013.678.SR – TfS 2013.725
Arbejdsudleje – sammensat ydelse ikke integreret i spørgers virksomhed
Skatterådet bekræfter over for A A/S (spørger), at der ikke er tale om arbejdsudleje efter
kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3 ved B NV's (underleverandøren) udførelse af den beskrevne løfte- og monteringsopgave for spørger. Levering af broer udgør efter Skatterådets opfattelse en kerneydelse for spørger. Spørger må benytte underleverandøren til at
udføre nogle særlige løfte- og monteringsopgaver for at kunne levere den omhandlede
bro. Løfte- og monteringsydelsen udgør imidlertid en sammensat ydelse, hvor hovedparten af ydelsen består i at stille specialbygget materiel til rådighed. Underleverandørens
ydelse i form af arbejdskraft udgør ud fra de foreliggende oplysninger en forholdsmæssig
lille del af hovedydelsen. Det er endvidere Skatterådets opfattelse, at de omhandlede løfte- og monteringsydelser udgør en afgrænset og individualiseret ydelse set i forhold til de
kerneydelser, som spørger selv udfører. Det er herefter Skatterådets opfattelse, at løfte-
210
og monteringsopgaven efter den sammensatte ydelses karakter ikke udgør en integreret
del af spørgers virksomhed. Der er således ikke tale om arbejdsudleje.
SKM2013.681.SKAT – TfS 2013.687
Forskerskatteordningen – Tidligere ansættelse i samme virksomhed – Rettelse – Den
Juridiske Vejledning 2013-2 – Styresignal
Lovhenvisning: KSL § 48 E, KSL § 48 F
Ved udgivelsen af den Juridiske Vejledning 2013-2 blev det fejlagtigt anført, at ophævelsen af kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3 og 4 og stk. 4 er sket med virkning fra 1. juli
2013. Det fremgår imidlertid af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 12 i lov nr. 792 af 28.
juni 2013, at ophævelsen af disse bestemmelser først har virkning fra og med indkomståret 2014. Ansættelse i en virksomhed eller koncern, hvor skatteyderen tidligere har været ansat, kan derfor først ske fra 1. januar 2014.
SKM2013.685.SR – TfS 2013.xxx
Partnerselskab – fakturering af a conto-overskudsandel
Lovhenvisning: SL § 4 (fakturering af overskudsandel P/S)
Et partnerselskab, der driver revisionsvirksomhed, indehaves af kapitalselskaber (partnere), hvis andele, igennem andre kapitalselskaber, indehaves af et antal statsautoriserede
revisorer.
Revisorerne deltager aktivt som statsautoriseret revisor i partnerselskabet, og honoreres
herfor i form af A-indkomst, fri bil, fri telefon m.v.
Skatterådet bekræfter, at partnerne, uden skattemæssige konsekvenser for hverken
partnerne eller for de statsautoriserede revisorer, kan foretage a conto-fakturering af
partnerselskabet for den ideelle andel af driftsresultatet i partnerselskabet.
SKM2013.688.LSR – TfS 2013.xxx
Henstand i forbindelse med klage – tilladelse til selvangivelsesomvalg
Lovhenvisning: Forvaltningsloven § 24; SFL § 30, SFL § 51
SKAT's afgørelse, hvorved en klage over et afslag på selvangivelsesomvalg ikke var en klage, hvor der var adgang til henstand efter skatteforvaltningsloven § 51, blev stadfæstet.
SKAT's afgørelse var tilstrækkelig begrundet og havde overholdt officialmaksimen.
211
SKM2013.694.BR – TfS 2013.733
Rette indkomstmodtager – læge – privathospital – lønmodtagerindkomst – erhvervsindkomst eller selskabsindkomst
Lovhenvisning: SL § 4 (læge – privathospital)
Vederlag for arbejde som læger på et privathospital blev efter en samlet vurdering bedømt som lønindkomst for de pågældende læger og ikke som indkomst, der kunne henføres til deres selskaber.
Skønsmæssig ansættelse – skat og moms – tilsidesættelse regnskabsgrundlag – indsættelser på privat konto
Lovhenvisning: SKL § 5, stk. 3, SKL § 3, stk. 4, SKL § 5, stk. 2; SL § 4 (kontante indsætninger)
Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt SKAT havde været berettiget til skønsmæssigt
at forhøje appellantens skatte- og momstilsvar på baggrund af en række kontante indsætninger på appellantens private bankkonto. Appellanten gjorde gældende, at indsætningerne udgjorde betalinger for nogle entrepriser, som han ikke havde haft noget med at
gøre, og at beløbene var blevet viderebetalt til den tredjemand, der havde udført entrepriserne.
Byretten havde ikke fundet det bevist, at de indsatte beløb ikke tilkom appellanten, og at
beløbene var blevet viderebetalt. Retten lagde herved vægt på, at appellanten ikke havde
holdt sine private og forretningsmæssige indtægter adskilt, og at de fremlagte dokumenter i sagen og vidneforklaringerne heller ikke i øvrigt dokumenterede appellantens synspunkter.
Landsretten stadfæstede byrettens dom i henhold til grundene og anførte supplerende,
at det for landsretten fremkomne ikke kunne føre til et andet resultat.
SKM2013.697.BR – TfS 2013.xxx
Afvisning – klageinstans oversprunget
Lovhenvisning: SFL § 48
Sagen angik SKATs og Motorankenævnets afgørelser af 14. februar og 26. juni 2012 vedrørende værdiansættelsen af sagsøgers bil.
SKAT havde nedlagt påstand om afvisning, og retten havde truffet afgørelse om, at
spørgsmålet skulle påkendes særskilt.
Da sagsøger ikke havde fremlagt dokumentation i form af klagebrev eller lignende for, at
Motorankenævnets afgørelse af 26. juni 2013 om værdiansættelse af sagsøgers bil var
blevet påklaget til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 5, fandt
retten det ikke godtgjort, at afgørelsen var påklaget.
På denne baggrund, og da der ikke er grundlag for at anse betingelserne i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., for opfyldte, tog retten afvisningspåstanden til følge.
212
Banks pligt til udlevering af kontooplysninger
Lovhenvisning: Retssikkerhedsloven § 1, stk. 1, Retssikkerhedsloven § 1, stk. 2, Retssikkerhedsloven § 1, stk.
3, Retssikkerhedsloven § 9, Retssikkerhedsloven § 10; SKL § 8 D, stk. 1, SKL § 9, stk. 1
En bank blev efter skattekontrollovens § 8 D pålagt at udlevere oplysninger om klagerens
bankkonto til skattemyndighederne til brug for vurdering af, om der kunne statueres
dansk skattepligt for klageren, der var bosat i Australien, og som gennem flere år havde
overført betydelige beløb til sin konto i banken.
SKM2013.699.HR – TfS 2013.631
Tab på fordring – opgørelsesprincipper ved gældskonvertering
Lovhenvisning: KGL § 26
Som led i en rekonstruktion af et tjekkisk selskab, i hvilket H1 ejede halvdelen af aktiekapitalen, blev en del af det tjekkiske selskabs gæld konverteret til aktier. Som følge af
gældskonverteringen fik det tjekkiske datterselskab positiv egenkapital, og værdien af
restfordringen (ca. 20 % af den oprindelige fordring) steg til kurs pari.
Højesteret fandt det bedst stemmende med kursgevinstlovens § 26, stk. 1, at det fradragsberettigede kurstab på den konverterede del af fordringen blev beregnet forholdsmæssigt i forhold til den del af fordringen, som faktisk blev konverteret. Et synspunkt om,
at en uafhængig kreditor ville have været villig til at acceptere en større nedskrivning af
den konverterede del af fordringen end til den forholdsmæssige andel af værdien af hele
fordringen på konverteringstidspunktet under hensyn til værdistigningen af restfordringen, kunne ikke føre til et andet resultat. Heller ikke dobbeltbeskatningsoverenskomstens
artikel 9 om anvendelse af armslængdeprincippet ved transaktioner mellem interesseforbundne parter kunne føre til et andet resultat, idet den forholdsmæssige opgørelse af det
fradragsberettigede tab ikke var i strid med Danmarks forpligtelser i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten.
SKM2013.700.HR – TfS 2013.630
Begrænset skattepligt – aktievederlag – arbejde udført her i landet – udnyttelse af aktiekøberetter
Lovhenvisning: KSL § 2, stk. 1, litra k (dagældende), KSL § 2, stk. 1, nr. 2; LL § 28
Under henvisning til en række fortolkningsbidrag fandt Højesteret, at der med den fornødne sikkerhed er grundlag for at fortolke dagældende kildeskattelovs § 2, stk. 1, litra k),
således, at betingelsen om "udført her i landet" alene relaterer sig til aktievederlag som
led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, og ikke tillige til aktievederlag som valgt medlem af eller medhjælp for et selskabs
bestyrelse, selv om Højesteret fandt det nærliggende at læse ordlyden af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra k), sådan, at betingelsen om "virksomhed udført her i landet" relaterer sig både til aktievederlag som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om
213
ydelse af personligt arbejde i øvrigt og til aktievederlag som valgt medlem af eller medhjælp for et selskabs bestyrelse.
For så vidt angår aktiekøberetter, som skatteyderen havde udnyttet i 2006, men retserhvervet i 2003, fandt Højesteret, at beskatningen af disse aktiekøberetter skal ske i 2006
og dermed på grundlag af den senere bestemmelse i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 2,
hvorefter det ubestridt er uden betydning, om bestyrelsesarbejdet er udført her i landet.
Højesteret lagde herved vægt på, at bestemmelsen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 2, jf.
overgangsbestemmelsen i § 18, stk. 2, i lov nr. 425 af 6. juni 2005, har virkning fra og med
indkomståret 2006, og at bestemmelsen med hensyn til spørgsmålet om beskatning af
vederlag i form af aktiekøberetter m.v. ikke indebar nogen udvidelse af den begrænsede
skattepligt.
SKM2013.701.SR – TfS 2013.xxx
Solcelleanlæg ikke forhøjet afskrivningsgrundlag
Lovhenvisning: AL § 5 D
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at kommanditisterne i K/S A kunne opnå et afskrivningsgrundlag på 115 pct. efter afskrivningslovens § 5 D på et solcelleanlæg, som tidligere
havde været anvendt til egentlig brug, og som derfor ikke var fabriksnyt.
SKM2013.702.SR – TfS 2013.xxx
Arbejdsudleje – totalentreprenør
Lovhenvisning: KSL § 2, stk. 1, nr. 1, KSL § 2, stk. 1, nr.3, KSL § 2, stk. 9
Skatterådet kan ikke bekræfte, at samtlige byggeopgaver i virksomheden er outsourcet på
mere permanent basis, når spørger indgår omhandlede kontrakter med polske underentreprenører. Spørger fungerer som totalentreprenør på byggeopgaver for forskellige kunder, og påtager sig derved både den overordnede byggestyringsopgave som de rent byggefaglige opgaver. De sidstnævnte arbejdsopgaver udføres imidlertid altid af udenlandske
håndværkere, hvorved de udenlandske leverancer til virksomheden i al væsentlighed består af levering af udenlandsk arbejdskraft, samt at de opgaver, der udføres af underentreprenørerne tillige må anses at være en så integreret del af spørgers forretningsområde, at der bliver tale om arbejde omfattet af arbejdsudlejereglerne i kildeskattelovens § 2,
stk. 1, nr. 3.
Da mureropgaven imidlertid i de seneste to år er udført af den samme udenlandske virksomhed og indtil videre, og mureropgaven er en selvstændig arbejdsopgave, der klart kan
udskilles, anses denne opgave for outsourcet på mere permanent basis og dermed ikke
omfattet af arbejdsudlejereglerne.
214
SKM2013.704.SR – TfS 2013.xxx
Moderselskab i USA – Check the box – partnership
Lovhenvisning: SEL § 2 A
Skatterådet bekræfter, at spørger ikke bliver omfattet af selskabsskattelovens § 2 A som
følge af et "check the box"-valg foretaget af spørgers ultimative moderselskab i USA, idet
ydelser mellem spørger og det amerikanske selskab ikke vil anses for interne ydelser, og
det amerikanske selskab beskattes af ydelserne.
SKM2013.709.SR – TfS 2013.xxx
Udlån fra aktionærer til selskab – gæld – fradrag for renteudgifter
Lovhenvisning: SL § 6, litra e; LL § 5, stk. 4, LL § 5, stk. 5, LL § 5, stk. 8
Det bekræftes, at et lån til et selskab fra aktionærerne, opfylder betingelserne for at blive
anset for gæld, selvom aktionærerne skal foretage udlån til selskabet i forhold til deres
aktiekapital. Det bekræftes også, at selskabet har fradrag for renteudgifter efter ligningslovens § 5, men da der efter låneaftalen er givet henstand med både betaling af gæld og
renter, kan renterne først fradrages, når de forfalder eller betales.
SKM2013.710.SR – TfS 2013.xxx
Vindmølle – udskiftning – erhvervsmæssig anvendelse
Lovhenvisning: LL § 8 P, stk. 1, LL § 8 P, stk. 5 (daghædende)
Skatterådet bekræftede, at skatteyderen fortsat kunne anvende reglerne i den tidligere
bestemmelse i ligningslovens § 8 P, stk. 5, om regnskabsmæssig opgørelse af erhvervsmæssig indkomst på indkomsten fra sin vindmølle, selvom han udskiftede nacellen inkl.
vinger, evt. hele møllen med fundament, idet dette skete for leverandørens regning. Rådet bekræftede desuden, at det ikke havde betydning for besvarelsen af spørgsmålet, om
Energinet.dk forsat tillod årsbaseret nettoafregning.
SKM2013.714.SKAT – TfS 2013.685
Arbejdsudleje – præcisering af praksis for arbejdsudleje inden for transporterhvervet –
styresignal
SKAT præciserer, at arbejdsudlejereglerne som udgangspunkt ikke kan udstrækkes til at
omfatte de særlige forhold i transporterhvervet, hvor der sker en omfattende handel med
transporter mellem selvstændige virksomheder på tværs af grænserne. Er der imidlertid
konkret tale om en reel arbejdsudlejesituation, gælder arbejdsudlejebeskatningen fortsat.
215
SKM2013.715.SKAT – TfS 2013.684
Genoptagelse af skatteansættelser som følge af Østre Landsrets dom SKM2012.732.ØLR
og LSR-kendelse af 19. februar 2013 (j.nr. 12-0238468) – skattepligt ved tilflytning, jf.
kildeskattelovens § 7, stk. 1 – 180-dages-reglen og arbejde her i landet
Lovhenvisning: KSL § 1, stk. 1, nr. 1; KSL § 7, stk. 1
Ved dommen SKM2012.732.ØLR blev en fotomodel frifundet for straf i en straffesag, idet
det blev lagt til grund, at vedkommende, der havde bopæl i Danmark, ikke havde taget
ophold her i landet efter kildeskattelovens § 7, stk. 1. I dommen fastslog Østre Landsret
bl.a., at fotomodellen ikke var fuldt skattepligtig her i landet i indkomstårene 2001-2003,
selv om hun havde udført visse erhvervsmæssige opgaver i Danmark. Efter begæring genoptog Landsskatteretten sagen og afsagde under henvisning til præmisserne i landsrettens dom en ny kendelse om, at den pågældende ikke var fuldt skattepligtig her til landet
i årene 2001-2003. I den anledning udsendes retningslinjer for genoptagelse af skatteansættelser for personer, der i tilsvarende situationer er gjort fuldt skattepligtige til Danmark som følge af bopæl og arbejde under ophold her i landet.
SKM2013.716.SKAT – TfS 2013.669
Kapitalafkastsatsen for 2013 – bagud forskudt indkomstår. Bemærkninger til
SKM2013.209.SKAT og SKM.2013.664.SKAT
Der gøres opmærksom på, at skattepligtige, hvis indkomstår 2013 er påbegyndt inden
den 1. januar 2013, ud over de særlige muligheder for valg af kapitalafkastsats efter § 25,
stk. 15, i lov nr. 1354 af 21. december 2012 kan vælge at benytte den almindelige kapitalafkastsats fastsat efter virksomhedsskattelovens § 9.
SKM2013.718.SR – TfS 2013.xxx
Arbejdsudleje – vedligeholdelse af produktionsapparat
Skatterådet kan bekræfte, at der ikke er tale om levering af arbejdsydelser, der er omfattet af reglerne om arbejdsudleje i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, når spørger indgår
aftale med en udenlandsk virksomhed om at få udført montage- og svejsearbejde vedrørende spørgers virksomheds produktionsapparat.
Der er ved vurderingen henset til, at arbejdsopgaven ikke er en integreret del af spørgers
virksomhed, da spørger ikke driver virksomhed med produktion, montage, svejsning og
vedligeholdelse af de omhandlede produktionsapparater.
216
SKM2013.721.SR – TfS 2013.xxx
Arbejdsudleje – opgaver med facadeisolering outsourcet
Skatterådet bekræfter, at der ikke er tale om arbejdsudleje efter kildeskattelovens § 2,
stk. 1, nr. 3, 1. pkt. i forholdet mellem A ApS (spørger) og det svenske firma B AB (underentreprenør 1). Underentreprenør 1 leverer arbejdskraft til facadeisolering, som indgår i
en af spørgers kerneydelser. Levering af facadeisoleringsydelserne er dermed som udgangspunkt en integreret del af spørgers virksomhed. Imidlertid anser Skatterådet spørger for på mere permanent basis at have outsourcet facadeisoleringsopgaven til underentreprenør 1. Når opgaven med facadeisolering er outsourcet på mere permanent basis, er
den udskilt fra spørgers virksomhed. Skatterådet finder imidlertid, at der er tale om arbejdsudleje i forholdet mellem spørger og en udenlandsk underentreprenør 2. SKAT finder det ikke godtgjort, at spørger med fremadrettet virkning kan anses for at have outsourcet facadeisoleringsopgaven på mere permanent basis til underentreprenør 2. Svarene er bl.a. givet under forudsætning af, at ingen af underentreprenørerne har fast driftssted i Danmark.
SKM2013.722.SR – TfS 2013.xxx
Arbejdsudleje – installationsydelser med elevatoranlæg integreret i spørgers virksomhed
Skatterådet kan ikke bekræfte, at kontrakter, der indgås efter spørgers fremstilling, er
entreprisekontrakter, således at E A/S (spørger) er fritaget for at anvende arbejdsudlejereglerne i kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3, Henset til aktiviteterne i spørgers virksomhed
er det Skatterådets opfattelse, at underleverandøren ved at udføre arbejder efter det beskrevne, udfører arbejde, der udgør en integreret del af spørgers virksomhed. Dette begrundes endvidere med, at spørger fra opgave til opgave beslutter hvorvidt spørger selv
skal udføre den pågældende opgave, eller om underleverandøren skal udføre opgaven,
hvilket indikerer at de pågældende arbejdsydelser stadig udgør en integreret del af spørgers virksomhed. Derfor er der ikke tale om outsourcing til anden virksomhed, men om
arbejdsudleje efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.
Skæringsdag ved rekonstruktion
Lovhenvisning: Konkursloven § 10 a, stk. 2, Konkursloven § 13 e, stk. 3
En rekonstruktør i 5 rekonstruktionsboer havde valgt skæringsdage, der lå ca. 6 måneder
og 1,5 år forud for tidspunktet for skifterettens modtagelse af rekonstruktionsforslag.
Valget var begrundet med, dels at den overvejende del af skyldnernes gæld var vedrørende gæld stiftet i forbindelse med forskellige ejendomshandler, dels af praktiske årsager,
herunder da der lå reviderede balancer på de tidligere valgte tidspunkter.
SKAT gjorde indsigelse mod valget af disse tidlige skæringsdage.
217
Skifteretten valgte at fremme de pågældende rekonstruktionsforslag og stadfæstede forslagene, hvorefter afgørelsen herom blev kæret til Vestre Landsret.
SKAT gjorde for Vestre Landsret navnligt gældende, at fastsættelsen af en tidligere skæringsdag end tidspunktet for skifterettens modtagelse af rekonstruktionsforslag var i strid
med det konkursretlige ligebehandlingsprincip, jf. konkurslovens § 10 c, og at det indebar
en mulighed for spekulation i valget af den skæringsdag, der måtte være mest gunstig for
visse kreditorer.
Rekonstruktionsboerne gjorde navnligt gældende, at der ikke i konkurslovens § 10 a, stk.
2, nr. 1, var et forbud mod valg af en tidligere skæringsdag, hvorfor der netop under rekonstruktion måtte være en videre adgang til at fastsætte en tidligere skæringsdag.
Rekonstruktionsboerne gjorde endvidere gældende, at rekonstruktøren og tillidsmanden
efter en gennemgang af de foretagne dispositioner efter skæringsdagene havde konstateret, at der i perioden ikke var sket forringende eller forrykkende dispositioner.
Vestre Landsrets tog SKATs påstand om, at rekonstruktionsforslagene blev nægtet stadfæstet.
Landsretten begrundede resultatet med, at konkurslovens § 10 a, stk. 2, nr. 1, efter forarbejderne sammenholdt med ligebehandlingsprincippet må forstås således, at der ikke
uden kreditorernes samtykke kan gennemføres en rekonstruktion med en skæringsdag,
der ligger forud for skifterettens modtagelse af rekonstruktionsforslag.
Landsretten tilbagesendte herefter rekonstruktionsforslagene til skifteretten til fortsat
behandling.
Kommanditister – opgørelse af fradragskonto
Lovhenvisning: SL § 6 (fradragskonto K/S)
Som kommanditist i tre kommanditselskaber havde A ikke godtgjort, at han allerede i indkomståret 2006 havde påtaget sig selvskyldnerkautioner, at han, for så vidt angik overdækning på kautionsforpligtelserne, havde fraskrevet sig regresretten over for medkommanditisterne, og at afholdelsen af udgifter til mæglerhonorar og udgifter til due diligence reelt var modsvaret af et aktiv for kommanditselskaberne.
De omtvistede kautionsforpligtelser, herunder overdækningen, og udgifter til mæglerhonorar og due diligence kunne derfor ikke indgå på As fradragskonto, hvorfor Østre Landsret stadfæstede byrettens frifindelse af Skatteministeriet.
218
SKM2013.730.VLR – TfS 2014.27
Indeholdelsespligt – arbejdsudleje eller entreprisekontrakter – østeuropæiske gartneriarbejdere – hæftelse
Lovhenvisning: KSL § 2, stk. 1, nr. 3, KSL § 43, stk. 2, litra h, KSL § 46, stk. 1, KSL § 48 B, KSL § 69, stk. 1
Appellanten, der er en stor producent af bl.a. icebergsalat, indgik i 2007-2009 en række
kontrakter med 3 udenlandske selskaber om at få udført forskellige arbejdsopgaver i
gartneriet.
For landsretten angik sagen alene kontrakterne med et af disse selskaber.
Vestre Landsret fandt efter en konkret bevisvurdering, at der forelå entreprise og ikke
arbejdsudleje, og byrettens dom blev derfor ændret for så vidt angår de af sagen omfattede kontrakter.
SKM2013.731.HR – TfS 2013.671
Omkostningsgodtgørelse – sagkyndig bistand til sagsbehandling – efter medhold om
genoptagelse
Ikke hjemmel til at yde omkostningsgodtgørelse for udgifter til advokatbistand for arbejdet med behandlingen af en sag i første instans, efter at den skattepligtige havde fået
medhold i en påstand om genoptagelse ved Landsskatterettens kendelse. Det kunne ikke
føre til et andet resultat, at der i administrativ praksis ydes omkostningsgodtgørelse for
sagkyndig bistand i første instans, når udgifterne direkte relaterer sig til udfaldet af klagesagen og er nødvendige for at realisere en truffen afgørelse, eftersom dette ikke var situationen efter Landsskatterettens kendelse om genoptagelse
SKM2013.736.BR – TfS 2013.xxx
Ejendomsværdiskat – udflytning – el- og vandforbrug
Lovhenvisning: EVS § 11, stk. 1
Sagen vedrørte spørgsmålet, om sagsøgeren havde godtgjort at være fraflyttet sin ejendom den 21. maj 2008, og hun dermed alene skulle betale ejendomsværdiskat i 2008 fra
den 1. januar til den 20. maj, hvor hun havde folkeregisteradresse på ejendommen og
ikke frem til 30. november 2008, hvor hun flyttede til Spanien.
I sagsøgerens ægtefælles skattepligtssag havde skattemyndighederne og Østre Landsret
lagt til grund, at sagsøgeren var fraflyttet ejendommen den 21. maj 2008, idet forholdet
ikke havde været bestridt i ægtefællens sag. Retten fandt uanset dette, at det påhvilede
sagsøgeren at godtgøre udflytningen. Der forelå heller ikke en i forhold til sagsøgeren begunstigende forvaltningsakt.
219
Efter bevisførelsen, herunder navnlig oplysningerne om energiog vandforbruget på
ejendommen, fandt retten, at det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at ejendommen blev
fraflyttet den 21. maj 2008. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at sagsøgerens forklaring ikke var understøttet af de objektive oplysninger i sagen.
Skønsmæssig ansættelse – tilsidesættelse af regnskabsgrundlag – private udgifter
Sagen angik skønsmæssige ansættelser i form af forhøjelser af sagsøgerens personligt
drevne virksomheds nettoindkomst i indkomstårene 2004 og 2005. Under sagens behandling ved Landsretten bestred sagsøgeren ikke, at skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage et skøn over sagsøgerens indkomst i de to pågældende år. Sagen
handlede således alene om, hvorvidt det foretagne skøn var åbenbart urimeligt eller hvilede på et forkert grundlag.
Landsretten fandt det ikke godtgjort, at det udøvede skøn var åbenbart urimeligt eller
hvilede på et forkert grundlag. I den forbindelse fandt Landsretten det ikke bevist, at sagsøgeren havde fradrag for afskrivninger vedrørende en båd og en bil i de pågældende
indkomstår.
SKM2013.741.ØLR – TfS 2014.43 – Anket til Højesteret
Udenlandsk fond – selvstændig skattesubjekt
Lovhenvisning: SL § 4 (fond i Lichtenstein)
Ved Østre Landsrets dom SKM2005.67.ØLR blev det statueret, at betingelserne for at anse en fond i Liechtenstein for et selvstændigt skattesubjekt ikke var opfyldt, og at fondens
nu afdøde stiftere derfor var blevet beskattet af fondens formue og formueafkast. En nevø til den ene af fondens stiftere var indsat som begunstiget, og ved Højesterets dom
SKM2011.97.HR blev det statueret, at nevøen ikke var berettiget til rentefradrag vedrørende et lån fra fonden, eftersom der ikke var tale om en reel gældsforpligtelse, men derimod et proformalån.
Samme nevø var efterfølgende blevet beskattet af skønsmæssigt ansat formueafkast
(renteindtægter) vedrørende fondsformuen i Liechtenstein med henvisning til, at ejendomsretten til fondsformuen efter stifternes død måtte anses for at være gået over til
ham. Ved Landsskatterettens kendelse SKM2012.294.LSR blev det statueret, at fonden heller ikke efter stifternes død - kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt, og at nevøen med rette var blevet beskattet af fondens indtægter. Østre Landsret tiltrådte Landsskatterettens konklusion, idet det under de foreliggende omstændigheder påhvilede nevøen at føre bevis for, at han ikke reelt havde en sådan råden over fondens formue, at
han var skattepligtig af dens indtægter - og et sådant bevis havde han ikke ført.
220
SKM2013.742.SR – TfS 2014.48
Arbejdsudleje – sammensat ydelse
Skatterådet kan bekræfte, at entrepriseforholdet mellem spørger og S AB ikke anses som
skattemæssigt arbejdsudleje, når S AB stiller en supervisor til rådighed i forbindelse med S
AB's salg af opdelingsmoduler. De tjenesteydelser som S AB leverer til spørger, gennem
supervisoren, leveres i henhold til den kontrakt, der er indgået imellem de to foretagender om køb af opdelingsmoduler. Supervisionen er ikke en integreret del af spørgers virksomhed, da supervisoren er specialiseret i montering af opdelingsmoduler. Det er spørgers egne medarbejdere der udfører den egentlige montering af opdelingsmodulerne under supervision af supervisoren. Supervisoren er en del af den sammensatte ydelse, som S
AB sælger til spørger, hvor hovedproduktet er opdelingsmoduler. Levering af supervisorens ydelser er derfor ikke omfattet af arbejdsudleje efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr.
3.
SKM2013.743.SR – TfS 2014.32
Arbejdsudleje – malerarbejde ikke anset for outsourcet på mere permanent basis
Skatterådet finder, at der er tale om skattemæssig arbejdsudleje efter kildeskattelovens §
2, stk. 1, nr. 3 i tre situationer. Spørgers virksomhed består i at bygge og sælge huse. Malerarbejdet anses for at udgøre en integreret del af at bygge og sælge huse. Da spørger fra
opgave til opgave beslutter, hvem der skal udføre den enkelte malerentreprise, anses malerarbejdet ikke for at være outsourcet på mere permanent basis. Dette gælder uanset, at
spørger ikke selv har ansatte, der kan udføre malerarbejdet.
Skønsmæssig ansættelse – virksomhedsoverskud – negativt privatforbrug – biludlejning
Sagen vedrørte, hvorvidt SKATs skønsmæssige fastsættelser af appellantens indkomst i
indkomstårene 2003 og 2004 var korrekte. Skønnet var baseret på to af SKAT udarbejdede privatforbrugsberegninger, der var baseret på de talmæssige oplysninger i R-75 blanketterne for de to indkomstår. Begge beregninger viste et negativt privatforbrug i de pågældende indkomstår.
Appellanten havde i de relevante indkomstår drevet en biludlejningsvirksomhed, og da
privatforbrugsberegningerne ikke indeholdt oplysninger om til- og afgange af biler, fandt
landsretten efter en konkret bevisvurdering, at skattemyndighedernes skøn hvilede på et
urigtigt grundlag, og hjemviste derfor sagen til fornyet behandling for skattemyndighederne.
221
Erhvervsmæssig virksomhed – fradrag for underskud – rejsebureauvirksomhed
Lovhenvisning: SL § 6, litra a (underskud rejsebureauvirksomhed), SL § 4 (ikke erhvervsmæssig virksomhed
rejsebureauvirksomhed)
Appellanten, A, havde siden 1998 drevet rejsebureauvirksomheden H1. I årene 1998 til
2012 havde virksomheden haft en omsætning på i alt godt 24,6 mio. kr. og et samlet underskud på godt 1,6 mio. kr. Virksomheden havde underskud i alle de omhandlede år med
undtagelse af 2002 og 2003, hvor der var et overskud på henholdsvis 166.000,- kr. og
199.000,- kr.
SKAT anerkendte ikke det selvangivne underskud for 2007 med 490.803,- kr. Som begrundelse anførte SKAT, at virksomheden ikke var erhvervsmæssig.
Landsretten anførte, at rejsebureauvirksomheden blev etableret i 1998 som en enkeltmandsvirksomhed, og at virksomheden, bortset fra 2002 og 2003, havde været drevet
med årlige driftsunderskud, som løbende blev finansieret af As ægtefælle. Virksomhedens
samlede underskud udgjorde i perioden 1998-2006 godt 360.000,- kr. og i hele perioden
1998-2012 godt 1,6 mio. kr. Personaleomkostningerne i perioden 2002-2011 afholdt med
i alt godt 1,5 mio. kr. udgjorde i det væsentlige løn til As søn.
På den baggrund fandt landsretten, at rejsebureauvirksomheden ikke opfyldte rentabilitetskravet, idet virksomheden ikke blev drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, hverken i forhold til As arbejdsindsats eller i forhold til den investerede kapital.
Landsretten anså herefter ikke rejsebureauvirksomheden for erhvervsmæssig i indkomståret 2007. At A havde de fornødne faglige forudsætninger for at drive rejsebureauvirksomheden og gjorde det på en seriøs måde kunne under de anførte omstændigheder ikke
føre til et andet resultat.
Skønsmæssig ansættelse – tilsidesættelse af regnskabsmateriale – negativt privatforbrug – salg af indbo – låneoptagelse
Appellantens indkomst var blevet ansat skønsmæssigt af skattemyndighederne på baggrund af et beregnet negativt privatforbrug.
Appellanten påstod sin indkomst nedsat og gjorde til støtte herfor for det første gældende, at hans privatforbrug var blevet dækket ved skattefrie beløb fra salg af indbo og fra
optagelse af lån hos en forretningsforbindelse. I anden række gjorde han gældende, at
222
den skønsmæssige forhøjelse burde være fordelt ligeligt mellem hans daværende samleverske og ham.
For landsretten forklarede appellantens daværende samleverske, at hun nok havde tjent
mere i det omhandlede indkomstår, end skattemyndighederne skønsmæssigt havde fastsat.
Landsretten fandt med en henvisning til byrettens begrundelse, at appellanten ikke havde
godtgjort, at den skønsmæssige forhøjelse var åbenbart urimelig eller hvilede på et forkert grundlag. Appellantens tidligere samleverske forklaring ikke ændrede herved.
SKM2013.750.VLR – TfS 2014.26
Indeholdelsespligt – A-skat m.v. polske håndværkere – arbejdsudleje eller entreprise –
hæftelse
Lovhenvisning: KSL § 2, stk. 1, nr. 3, KSL § 2, stk. 4, KSL § 43, stk. 2, litra h, KSL § 48 B, KSL § 69, stk. 1; AMBL §
7 (dagældende), AMBL § 15, stk. 3 (dagældende)
Appellanten havde indgået en række kontrakter med en polsk virksomhed om udførelse
af tømrerarbejde på danske byggepladser.
Landsretten afviste, at den polske virksomhed havde etableret fast driftssted i Danmark
efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Herefter fandt landsretten efter en samlet vurdering af de momenter der er angivet i forarbejderne til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, og som tillige bl.a. fremgår af cirkulære
nr. 135/1988 og SKM2007.608.SKAT, at der forelå arbejdsudleje og ikke entreprise, og at
appellanten var indeholdelsespligtig for A-skat og AM-bidrag.
Da appellanten var bekendt med det faktiske grundlag for betalingen for de polske håndværkere, var han ansvarlig for betaling af de ikke indeholdte beløb. Det forhold at appellanten ubestridt havde rådført sig med sin revisor, som vurderede aftaleforholdet som
entreprise, kunne ikke medføre, at appellanten havde haft føje til ikke at anse sig for indeholdelsespligtig.
Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindende dom.
Skønsmæssig ansættelse – skat – negativt privatforbrug – lån – grundlag for skøn
Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige forhøjelse af appellantens personlige indkomst for indkomståret 2007 med kr.
1.500.000,-. Skattemyndighederne havde begrundet den skønsmæssige ansættelse med
henvisning til appellantens negative privatforbrug.
223
Appellanten gjorde gældende, at der ved vurderingen af hendes privatforbrug skulle tages
højde for et lån på kr. 1.500.000,-. Ifølge appellanten bestod lånet på kr. 1.500.000 af to
uafhængige lån. Dels havde hun lånt 180.000 EURO af ægtefællen, som havde lånt beløbet af en kollega i ...1, G1 v/SS. Dette beløb havde appellanten lånt til H1 Finans ApS som
igen havde lånt det til H2 GmbH til betaling af sociale bidrag i Tyskland. Dels havde appellanten lånt 20.000 EURO fra en bankkonto i Tyskland.
Landsretten fandt på baggrund af en konkret bevisbedømmelse, at appellanten ikke havde godtgjort, at hun havde optaget lån på kr. 1.500.000.
Det var herefter ikke bevist, at skønnet hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart
urimeligt.
Skatteministeriet fik herefter medhold i den nedlagte påstand.
SKM2013.758.BR – TfS 2013.xxx
Skønsmæssig ansættelse – skat og moms – tilsidesættelse af regnskabsmateriale – skøn
på grundlag af z-boner – salg slik og chokolade
Sagen vedrørte SKATs forhøjelse af sagsøgerens personlige indkomst og momstilsvar for
2008. Det var ubestridt, at SKAT havde været berettiget til at tilsidesætte regnskabet for
sagsøgerens virksomhed og foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens indkomst og momstilsvar.
SKAT havde foretaget en skønsmæssig ansættelse af omsætningen på grundlag af z-boner
fra virksomhedens to kasseapparater. Retten fandt ikke, at sagsøgeren havde godtgjort,
at z-bonerne ikke skulle give et retvisende billede af omsætningen i den periode, zbonerne dækker. Retten fandt heller ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at det skøn,
SKAT havde udøvet vedrørende omsætningen i de 3 måneder, hvor der manglede z-boner
fra det ene kasseapparat, var åbenbart urimeligt eller hvilede på et forkert grundlag, eller
at dette skulle være tilfældet for så vidt angår opgørelsen af vareforbruget. Retten bemærkede i den forbindelse, at opgørelsen af vareforbruget var sket på baggrund af sagsøgerens bogføringsoplysninger, og at der ikke under sagen var fremlagt dokumentation for,
at disse bogføringsoplysninger om varelageret ultimo 2008 er forkerte.
Da ansættelsen hovedsageligt var foretaget på grundlag af z-bonerne, fandt retten ikke,
at SKAT skulle udarbejde en privatforbrugsopgørelse. Herefter, og da sagsøgerens afgiftstilsvar fulgte den opgjorte omsætning, fandt retten ikke, at der var grundlag for at ændre
Landsskatterettens ansættelser.
Sagsøgeren havde endvidere gjort gældende, at Landsskatterettens afgørelser var ugyldige som følge af tilsidesættelse af en garantiforskrift, idet SKAT ikke havde fulgt fremgangsmåden i § 1, stk. 8, i bekendtgørelse nr. 1287 af 13. december 2005 om oplysning
om adgangen til efterfølgende af- og nedskrivninger. Retten bemærkede, at SKAT i sin
agterskrivelse af 15. september 2010 havde anført, at når SKAT har ændret indkomsten,
har skatteyderen mulighed for at regulere af- og nedskrivninger og havde henvist til be-
224
kendtgørelsen. Retten fandt desuden ikke, at spørgsmålet om efterfølgende afskrivninger
har betydning for den af Landsskatteretten foretagne forhøjelse af omsætningen, hvorfor
der ikke er tilsidesat en garantiforskrift, der kan medføre, at Landsskatterettens afgørelser er ugyldige.
På den baggrund frifandt retten Skatteministeriet.
SKM2013.761.SR – TfS 2013.xxx
Succession – skattefri ophørsspaltning
Lovhenvisning: SL § 5, litra b; ABL § 41
Skatterådet kan bekræfte, at de aktier, som hustruen B, overtog ved aftale om delingen af
parternes fællesbo, er overtaget med succession, jf. statsskattelovens § 5 b og den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 41, uanset hvornår i 2010 den
fulde skattepligt ophørte.
Skatterådet kan bekræfte, at den skattefrie ophørsspaltning af I A/S, der uden tilladelse
fra SKAT blev gennemført i juli 2010, opfylder betingelserne for at være skattefri, uanset
hvornår i 2010 A's fulde skattepligt er ophørt.
SKM2013.763.SR – TfS 2013.xxx
Skattefri aktieombytning uden tilladelse
Lovhenvisning: ABL § 36, stk. 6
En ene-anpartshaver, A, påtænkte at foretage en skattefri anpartsombytning af sine anparter i C med yderligere anparter i B. Begge selskaber var før anpartsombytningen ejet af
ham selv. Den nominelle anpartskapital i det erhvervende selskab udgjorde før den kapitalforhøjelse, der ville følge af anpartsombytningen, nominelt 125.000 kr. A ønskede, at
den nominelle anpartskapital fortsat skulle udgøre et "rundt" beløb, hvorfor der ønskedes
en kapitalforhøjelse på nom. 25.000 kr. Ud fra en samlet konkret vurdering fandtes der
ikke at kunne ske formueforskydning mellem aktionærer, da A ejede samtlige anparter i
både det erhvervede og det erhvervende selskab. Skatterådet bekræftede, at betingelsen
i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 2. pkt., om, at værdien af vederlagsanparterne i en skattefri anpartsombytning med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede anparter, var opfyldt. Der er tale om en praksisændring.
SKM2013.764.SR – TfS 2014.47
Udenlandsk trust – transparent – arv fra et bo, der behandles i udlandet
Lovhenvisning: BAL § 9, stk. 2
En udenlandsk trust anses efter danske regler for at være transparent, og derfor er trustmidlerne en del af stifterens formuesfære. Stifteren er hjemmehørende i England. Skatterådet bekræfter, at udbetalinger fra trusten til beneficianter med bopæl i Danmark ved
225
stifterens død skal behandles som arv fra et bo, der ikke behandles i Danmark, og dermed
afgiftsfri efter boafgiftslovens § 9, stk. 2, bortset fra afgiftspligt vedrørende faste ejendomme samt faste driftssteder i Danmark.
SKM2013.765.SR – TfS 2013.xxx
Aktier – Optaget til handel – Reguleret marked – Afnotering
Lovhenvisning: ABL
Skatterådet kan bekræfte, at selskab A´s aktier fortsat vil blive anset for optaget til handel
på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, selvom aktierne slettes fra
handel på Børs 1, således at selskab A´s aktier efter sletningen alene er optaget til handel
på Børs 2. Skatterådet kan endvidere bekræfte, at det ikke vil være en betingelse for at
svare "ja" til spørgsmål 1, at aktionærerne konkret lader deres aktier overføre til det elektroniske handelssystem i Børs 2.
Genoptagelse af skatteansættelse med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet
overskud
Lovhenvisning: SFL § 26, SFL § 27, SFL § 30; VSL § 2, VSL § 4, VSL § 10, VSL § 15
En landmand, der drev flere ejendomme med planteavl og produktion af slagtesvin, havde gennem flere år anvendt virksomhedsordningen. Han ønskede genoptagelse for en
række år som følge af SKATs styresignal SKM2011.810.SKAT med henblik på ændring af
kapitalafkast og opsparet overskud i virksomhedsordningen. LSR pålagde SKAT under visse forudsætninger at genoptage de omhandlede år.
Bindende svar – Kan udgifter fratrækkes afståelsessummen i forbindelse med avanceopgørelse
Erstatninger til lejere for utidig opsigelse samt advokatomkostninger i forbindelse hermed
kunne fratrækkes i salgssummen i forbindelse med avanceopgørelsen ved salg af ejendommen.
SKM2013.769.LSR – TfS 2013.xxx – Indbragt for domstolene
Fradrag for tab på valutaterminskontrakter
Lovhenvisning: KGL § 8, KGL § 32
Der blev ikke godkendt fradrag for tab på terminskontrakter, der ikke blev anset for indgået med det formål at afdække en reel, underliggende risiko i forbindelse med en faktisk
betalingsforpligtelse i relation til et erhvervsmæssigt lån i schweizerfranc.
226
Fradrag for tab på valutaswap
Lovhenvisning: KGL § 32, stk. 1, KGL § 32, stk. 2; LL § 8 D, SL § 4, litra f
Et tab på valutaswap var ikke fradragsberettiget, idet aftalen om valutaswap ikke fandtes
at være indgået med henblik på direkte risikoafdækning.
Skønsmæssig ansættelse – skat og moms – regnskabskrav ej opfyldt – virksomhedsordningen
Lovhenvisning: SKL § 3, stk. 4, SKL § 5, stk. 3; Opkrævningsloven § 5, stk. 2; VSL § 2, stk. 1, VSL § 15 B
Sagen vedrørte, om SKATs skønsmæssige forhøjelser af appellantens skattepligtige indkomst og momstilsvar var berettigede, og om appellanten var berettiget til at anvende
virksomhedsordningen.
Appellanten drev i årene 1999-2007 restaurationsvirksomhed. I forbindelse med en ransagning af appellantens bopæl i 2007 fandt politiet ca. 2 millioner kroner i kontanter og
kalenderbøger for årene 2002-2006. Kalenderbøgerne indeholdte noteringer af en række
tal på hver dato. SKAT anså noteringerne for et skyggeregnskab, og et af de dagligt noterede tal blev anset for at dække over restaurantens reelle omsætning, som var væsentlig
højere end den selvangivne omsætning.
SKAT forhøjede på den baggrund appellantens skattepligtige indkomst og momstilsvar i
årene 1999-2007. Forhøjelsen vedrørende 2002-2007 blev opgjort på baggrund af noteringerne i kalenderbøgerne. Forhøjelsen vedrørende 1999-2001, som der ikke fandtes
kalenderbøger for, blev opgjort på baggrund af den gennemsnitlige årligt udeholdte omsætning for 2002-2007. SKAT fandt desuden, at appellanten ikke i nogen af årene havde
været berettiget til at anvende virksomhedsordningen, og han skulle derfor beskattes af
de overskud, han havde opsparet i ordningen.
Appellantens bestred at have udeholdt omsætning i restauranten i årene 1999-2001. Det
var ikke bestridt, at der var udeholdt omsætning i årene 2002-2007.
Landsretten fandt det bevist, at appellanten også havde udeholdt omsætning i årene
1999-2001, og at skattemyndighederne derfor for disse år var berettigede til at foretage
skønsmæssige forhøjelser af appellantens indkomst og momstilsvar. Landsretten lagde
herved vægt på, at appellanten i et grundlovsforhør havde forklaret, at han havde udeholdt omsætning fra restaurationsdrift i en periode på 20 år, at han i klagen til Landsskatteretten anerkendte at have udeholdt omsætning i 9 år, samt at restaurantens bruttoavance på baggrund af de selvangivne omsætningstal var usædvanlig lav i 1999-2001.
Landsretten fandt endvidere, at tallene i kalenderbøgerne var udtryk for den faktiske omsætning i indkomstårene 2002-2007. Appellanten havde forklaret, at tallene var fiktive og
var blevet noteret med henblik på kunstigt at puste restaurantens omsætningstal op ved
et fremtidigt salg af restauranten.
SKAT foretog ved forhøjelsen et "kontrolskøn" over det daglige antal af kunder og det
gennemsnitlige salg pr. kunde, som forhøjelsen på baggrund af tallene i kalenderbøgerne
227
var udtryk for. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at dette skøn var udøvet på fejlagtigt
grundlag eller medførte et åbenbart urigtigt resultat. Appellanten havde gjort gældende,
at det ikke var muligt at have det skønnede antal kunder i restauranten med det antal
siddepladser, der var til rådighed, hvortil landsretten imidlertid bemærkede, at en del af
omsætningen var til "take away" og dermed uafhængig af antallet af pladser i restauranten.
SKM2013.777.SR – TfS 2013.xxx
Husbåde – afskrivning
Lovhenvisning: EBL § 1, stk. 1; AL § 2, stk. 1, AL § 14, AL § 15
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at nogle nærmere beskrevne husbåde skatteretligt
kunne betragtes som fast ejendom. Det forhold, at husbåde i visse tilfælde efter momsretten anses for fast ejendom, ændrede ikke herved.
Skatterådet tog også stilling til en række afledte spørgsmål om afskrivningsmetode, anvendelse af virksomhedsordningen samt rækkevidden af anpartsreglerne.
SKM2013.778.SR – TfS 2013.xxx
Ejendomsavancebeskatning – deponering af forurenet jord
Lovhenvisning: EBL § 1, EBL § 2
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at beløb modtaget for deponering af forurenet jord, kan
beskattes efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.
SKM2013.779.HR – TfS 2013.699
Aktieavance – substitutionsprincippet – misligholdelse af aktiekøbsaftale – erstatning
Lovhenvisning: ABL § 8 (dagældende), ABL § 31, stk. 2
Et selskab havde indgået en betinget købsaftale om aktiekapital i et russisk selskab, der
skulle eje og drive et hotel i Rusland. Selskabet skulle blive aktionær, når hotellet var opført, og hotelselskabet havde opnået tinglysning med fuldstændig og ubetinget adkomst
til ejendommen.
Aftalen blev imidlertid misligholdt, og skatteyderselskabet fik ved en voldgiftskendelse
tilkendt en erstatning på 13,2 mio. USD i form af positiv opfyldelsesinteresse. Sagen vedrørte, om dette beløb var skattepligtigt eller ej.
Højesteret fandt, at erstatningen måtte sidestilles med en gevinst ved afståelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 31, stk. 2. Højesteret lagde vægt på at erstatningen var fastsat
som positiv opfyldelsesinteresse. Selskabet blev herved økonomisk stillet som om aftalen
var opfyldt efter sit indhold med erhvervelse og efterfølgende påtvungen afståelse. Det
kunne ikke føre til et andet resultat, at det danske selskab som følge af misligholdelsen
ikke blev ejer af aktierne i det russiske selskab.
228
Højesteret fandt, at selskabet skattemæssigt måtte anses for at have ejet aktierne i mindre end 3 år, hvorfor salget var skattepligtigt efter de dagældende regler om beskatning
af selskabers salg af aktier.
Erstatningen var derfor skattepligtig for det danske selskab.
Tidligere SKM2008.64.SR – TfS 2008.320 – Indbragt for landsskatteretten.
SKM2013.780.BR – TfS 2013.xxx
Udgifter afholdt af selskab – hovedaktionær – maskeret udbytte – yderligere løn
Lovhenvisning: LL § 16 A; SL § 4 (private udgifter i selskab)
Sagen omhandlede overordnet spørgsmålet, om der var grundlag for at beskatte A af maskeret udlodning og yderligere løn fra to selskaber, H1 ApS og H2 ApS.
Selskaberne havde i løbet af indkomstårene 2006 og 2007 betalt en række udgifter, som
af SKAT og Landsskatteretten blev anset for at udgøre betaling af As og/eller hans nærtståendes private udgifter.
Konkret var det spørgsmålet, dels om betalingerne fra H1 ApS udgjorde løn til As mor, CA,
og dels om betalingerne fra H2 ApS var fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens
§ 6, litra a.
Retten fandt det ikke bevist, at H1 ApS´ betalinger udgjorde løn til CA. Retten lagde endvidere til grund, at A var eneanpartshaver i H1 ApS, hvilket han havde bestridt under sagen. Betalingerne blev anset for at være sket i As interesse, og betalingerne blev yderligere anset for at have passeret hans økonomi, således at han skulle beskattes heraf, jf. ligningslovens § 16 A.
Landskatteretten havde i sin kendelse vedrørende As skatteansættelse for 2007 videre
anset en række betalinger fra H2 ApS for at udgøre betaling af hans private udgifter.
Landskatteretten har ved en tidligere kendelse afsagt den 12. januar 2011 (sag nr. 1000658) vedrørende H2 ApS´ skatteansættelse for 2007 nægtet selskabet fradragsret for
de samme betalinger. Landskatterettens kendelse vedrørende H2 ApS blev ikke indbragt
for domstolene.
A gjorde under sagen gældende, at H2 ApS´ betalinger var fradragsberettigede for selskabet, hvorfor der ikke var grundlag for at beskatte ham heraf. Efter bevisførelsen lagde
retten dog til grund, at udgifterne ikke var erhvervsmæssige, og retten fandt derfor ikke
grundlag for at nå til et andet resultat end Landsskatteretten var nået til i kendelserne
vedrørende A og H2 ApS.
229
SKM2013.781.SKAT – TfS 2013.682
Justering af gældende kapitaliseringsfaktorer for aktier og anparter, der ikke er optaget
til handel på et reguleret marked
Lovhenvisning: Cirkulære nr. 185 af 17/11 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer mv. og
ved gaveafgiftsberegning
SKAT har beregnet følgende kapitaliseringsfaktorer for aktier og anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. De nye kapitaliseringsfaktorer har virkning fra og
med den 1. januar 2014.
Indtjeningsevne: 11,5 % (11,5 % i 2013, 10,5 % i 2012, 11,0 % i 2011 og 9,5 % i 2010)
Modificerede regel: 5,75 % (5,75 % i 2013, 5,25 % i 2012, 5,5 % i 2011 og 4,75 % i 2010)
Udbytte: 98 (92,0 i 2013, 76,0 i 2012,78,0 i 2011 og 54,0 i 2010)
Indre værdi: 80 (80 i 2013, 80 i 2012, 80 i 2011 og 80 i 2010)
Erstatter SKM2012.638.SKAT – TfS 2012.757.
SKM2013.783.SR – TfS 2014.28
Arbejdsudleje – medarbejdere udlejet til dansk datterselskab
Lovhenvisning: KSL § 2, stk. 1, nr. 3, KSL § 46, stk. 1; SFL § 21
Skatterådet bekræfter, at der er tale om arbejdsudleje omfattet af reglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, når et udenlandsk moderselskab udlejer medarbejdere til et dansk
datterselskab. Dette er begrundet i, at medarbejderne udlejes til at udføre arbejde i
Danmark for en dansk virksomhed, og at medarbejderne skal udføre serviceopgaver indenfor skov- og plantagevirksomhed, som er det danske datterselskabs forretningsområde, og dermed udgør en integreret del af det danske datterselskabs virksomhed.
Skatterådet afviser spørgsmål om indeholdelsespligt, da det falder udenfor det område,
hvorom der kan gives bindende svar efter skatteforvaltningslovens § 21, men der gives en
vejledende udtalelse herom.
SKM2013.784.SR – TfS 2014.30
Arbejdsudleje – outsourcing af montageopgave
Skatterådet kan ikke bekræfte, at montageopgaven ikke udgør en integreret del af virksomheden, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Der er henset til at virksomheden sælger
en samlet pakke til sine kunder, der udover produktionsanlæg omfatter selve projekteringen og montagen.
Skatterådet finder ikke, at montageopgaven kan anses for outsourcet på mere permanent
basis i relation til arbejdsudlejereglerne. Der er henset til, at den ene underleverandørs
ydelser ikke har den fornødne individualisering og klare afgrænsning fra de ydelser, som
virksomheden får udført af andre underleverandører, da virksomheden anvender flere
underleverandører til samme opgave. Derudover udlægges montageopgaven fra opgave
til opgave.
230
Hvis den danske virksomhed indgår en eksklusivitetsaftale med en udenlandsk underleverandør, og denne aftale medfører, at der ikke anvendes andre underleverandører til
samme opgave, anser Skatterådet opgaven for outsourcet på mere permanent basis i relation til arbejdsudlejereglerne, da der her sker en klar individualisering og klar afgrænsning af underleverandørens ydelser fra virksomhedens øvrige forretningsområde og øvrige underleverandører.
SKM2013.785.SR – TfS 2013.xxx
Solcelleanlæg og tagudgifter, der ikke kan tillægges afskrivningsgrundlaget
Lovhenvisning: LL § 8 P, stk. 5 (dagældende); AL § 1, AL § 2; SL § 6, litra a (solceller – accessoriske udgifter)
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at ejerne af et solcelleanlæg, som de havde købt senest
den 19. november 2012 og taget i brug i 2013, kunne afskrive på udgifter til ingeniør for
at beregne bæreevnen på det tag, som skulle bære anlægget. Skatterådet kunne heller
ikke bekræfte, at solcelleejerne kunne afskrive afholdte tømrerudgifter til at sikre taget
mod indtrængende vand i forbindelse med installationen.
Skønsmæssig forhøjelse – nedbrændt gård – indboopgørelse – privatforbrug
Sagen angik skønsmæssige ansættelser i form af forhøjelser af appellantens skattepligtige
indkomst for indkomstårene 2000-2002, idet appellantens skattepligtige indkomst ikke
levnede plads til anskaffelse af en række indbogenstande, som han havde medtaget på
skadesanmeldelse fremsendt til hans forsikringsselskab i forbindelse med udbetaling af
erstatning for appellantens gård, der var nedbrændt. Appellanten havde i forbindelse
med skattesagens behandling korrigeret skadesanmeldelsen, således at en række af indbogenstandene fremstod som anskaffet før og efter de omtvistede indkomstår.
Forhøjelser var alene foretaget på baggrund af privatforbrugsberegninger. I indkomståret
2001 havde appellanten et negativt privatforbrug. I 2000 og 2002 var appellantens privatforbrug positivt. For landsretten gjorde appellanten som et nyt anbringende gældende, at
appellantens privatforbrug for disse to indkomstår ikke havde været uantageligt lavt, og
at skattemyndighederne derfor ikke havde haft hjemmel til at forhøje appellantens indkomst med henholdsvis kr. 50.000 og kr. 20.000.
Sagen var tidligere blevet hjemvist af byretten, hvorefter skattemyndighederne på ny
havde foretaget en skønsmæssig forhøjelse af appellantens indkomst i de tre indkomstår.
Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, fandt landsretten ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes vurdering af, at appellantens privatforbrug i
2000 og 2002 måtte anses for uantageligt lavt, og landsretten fandt dermed, at skattemyndighederne havde haft hjemmel til at foretage de pågældende forhøjelser.
Landsretten fandt det endvidere ikke godtgjort, at de udøvede skøn for de pågældende
indkomstår var åbenbart urimelige eller hvilede på et forkert grundlag.
231
SKM2013.790.SR – TfS 2013.xxx
Partnerselskab – fradragskonto – forøgelse af hæftelsen ved konvertering af gæld til
egenkapital – opløsning af partnerselskabet ved skattefri fusion af kommanditisten og
komplementaren
Lovhenvisning: SL § 6, litra a (fradragskonto)
Skatterådet bekræfter, at spørger i 2013, efter konvertering af partnerselskabernes gæld
til spørger, kan foretage fradrag for akkumulerede ikke tidligere fratrukne driftsunderskud
svarende til den negative fradragskonto vedrørende tre partnerselskaber, hvori spørger
deltager som kommanditaktionær.
Skatterådet bekræfter endvidere, at der fortsat vil være adgang til at fradrage det resterende akkumulerede underskud, såfremt spørger, efter gennemførelse af gældskonverteringen, fusioneres med komplementaren med spørger som det fortsættende selskab
SKM2013.793.HR – TfS 2013.698
Investering i amerikanske olie- og gasrettigheder – "working interests" – praksisændring – tilbagevirkende kraft
Lovhenvisning:
Et antal afgørelser om afskrivningsret på såkaldte "working interests" var offentliggjort og
omtalt i Ligningsvejledningen. Afgørelserne var truffet af de overordnede administrative
myndigheder (Landsskatteretten og Skatterådet). Ifølge afgørelserne var erhververen af
"working interests" berettiget til at foretage skattemæssige afskrivninger på anskaffelsessummen i medfør af afskrivningslovens § 40, stk. 2 om afskrivning på udbytterettigheder.
Afgørelserne var baseret på en fejlagtig opfattelse af karakteren af "working interests"
(faktum). Der var derfor enighed om, at "working interests" i virkeligheden ikke havde
karakter af udbytterettigheder, og at de derfor ikke var omfattet af afskrivningsreglerne i
§ 40, stk. 2. Men skatteyderen mente, at myndighederne kun kunne ændre praksis med
virkning for fremtiden - ikke med tilbagevirkende kraft. Derfor mente han ikke, at Landsskatteretten ved en kendelse i 2009 kunne nægte ham afskrivningsret i medfør af § 40,
stk. 2, på hans "working interests" for så vidt angår indkomstårene 2002 - 2004.
Det blev lagt til grund, at der ikke var tale om en praksisændring med tilbagevirkende
kraft, fordi de gamle afgørelser under de foreliggende omstændigheder ikke var udtryk
for en fast og bindende administrativ praksis.
232
SKM2013.794.SR – TfS 2013.xxx
Åbenbart ulovlig skatteankenævnsafgørelse – seniornedslag
Lovhenvisning: SFL § 2, stk. 3; Lov om skattenedslag for seniorer § 14
Skatteankenævn X har truffet afgørelse om, at A efter en konkret vurdering findes at opfylde betingelsen om fuldtidsbeskæftigelse efter lov om skattenedslag for seniorer og derfor er berettiget til seniornedslag.
Kompetencen til at træffe afgørelse om, hvorvidt seniorer opfylder kravet om fuldtidsbeskæftigelse i henhold til lov om skattenedslag for seniorer henhører under ATP med klageadgang til Ankenævnet for ATP mv.
Skatterådet finder derfor, at Skatteankenævnets afgørelse er åbenbart ulovlig.
SKM2013.795.SR – TfS 2013.xxx
Genopførsel af beskadiget ejendom – tidsmæssige betingelser for genanbringelse ved
udbetaling af en erstatningssum
Skatterådet bekræftede, at der i forbindelse med fastsættelse af brandforsikringserstatning efter brand i 2010, men hvor erstatningen først fastsattes foreløbigt i 2012 og endeligt i 2013, kunne foretages genanbringelse efter regler i ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 1, nr. 2 i genopførelse foretaget i 2014.
Skatterådet bekræftede også, at såfremt byggeriet ikke var endeligt færdiggjort ved udløbet af 2014, var det tilstrækkeligt for at kunne anvende reglerne om genopførsel, at der
på dette tidspunktet forelå en bindende entreprisekontrakt på det resterende byggeri.
Det var en forudsætning, at der forelå en endelig og bindende kontrakt om genopførelse,
og at genopførelsen skulle være påbegyndt inden for rimelig tid, efter aftalen var indgået.
SKM2013.797.SR – TfS 2013.xxx
Underskudsfremførsel – "tomt" selskab
Lovhenvisning: SEL § 12 D, stk. 2
Skatterådet bekræfter, at skattemæssige underskud i A bank A/S fortabes, idet A bank
A/S ikke driver finansieringsvirksomhed og i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved
erhvervsmæssig aktivitet på overdragelsestidspunktet. Endvidere er betingelsen om ejerskifte opfyldt, idet alle aktierne i A bank A/S er overdraget fra B til C i juni 2013.
SKM2013.799.SKAT – TfS 2013.717
Værdiansættelse af forskellige skønsposter for erhvervsdrivende for indkomståret 2014
Lovhenvisning: SL § 4 (eget vareforbrug m.v.)
SKAT har fastsat vejledende mindstesatser for handlendes forbrug af egne varer, privat
andel af elektricitet, vand og varme samt bilforhandleres private anvendelse af biler.
233
SKM2013.800.SKAT – TfS 2013.716
Vejledende fremstillingspriser for pelsdyr og hjorte for indkomståret 2013
Lovhenvisning: VL (fremstillingspriser)
SKAT har fastsat vejledende priser for pelsdyr og hjorte for indkomståret 2013. Satserne
blev forelagt Skatterådet på mødet den 12. november 2013
SKM2013.801.SKAT – TfS 2013.715
Landbrug – vejledende satser for normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne
produkter for indkomståret 2014
Lovhenvisning: SL § 4 (landbrug), SL § 6 (landbrug)
SKAT har fastsat vejledende priser for normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2014. Satserne blev forelagt Skatterådet på mødet den 12.
november 2013
Straffesag – skattesvig – ikke selvangivet underholdsbidrag
Lovhenvisning: SKL § 16
T havde for 2008-2010 undladt at reagere på for lave skatteansættelser, idet hun ikke
selvangav underholdsbidrag på i alt 722.040 kr. Hun havde derved unddraget for 226.030
kr. i skat. T havde modtaget underholdsbidrag siden 1996 og havde selvangivet underholdsbidrag for 2001-2007.
T forklarede at hun var klar over at det var skattepligtigt og at hun havde oplyst det til
SKAT. Hun havde modtaget årsopgørelser hvor den personlige indkomst var anført til 0
kr., men hun havde ringet hvert år til SKAT og oplyst om underholdsbidragene.
I SKATs system var der ikke gjort notater om telefoniske henvendelser fra T eller i øvrigt
oplysninger på skrift fra T vedrørende de pågældende år.
Byretten fandt T skyldig i forsætlig overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 3. T
idømtes en bøde på 390.000 kr. Det fandtes uantageligt, at medarbejdere i SKAT i 3 år i
træk skulle have forsømt sig imod notatpligten. T's forklaring tilsidesattes som utroværdig.
Landsretten stadfæstede byretsdommen.
SKM2013.812.SKAT – TfS 2014.7
Aftale mellem formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT om sager som skal
forelægges for Skatterådet
Lovhenvisning: SFL § 2, stk. 2, SFL § 21, stk. 4
Aftale mellem formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT om sager som skal forelægges for Skatterådet. Den nye aftale har virkning fra offentliggørelsen
234
Erstatter SKM2011.286.SKAT – TfS 2011.483.
SKM2013.813.SR – TfS 2013.xxx
Skifte af uskiftet bo ved længstlevende ægtefælles død – boslod afgørende for boets
skattefritagelse
Lovhenvisning: DBSL § 6
Skatterådet kan bekræfte, at fællesboet efter A og tidligere afdøde ægtefælle B vil være
skattefritaget, hvis boet afsluttes med en nettoformue på ca. 3.500.000 kr. Skifte af det
uskiftede bo efter førstafdøde sker i forbindelse med længstlevende ægtefælles død.
SKM2013.814.SR – TfS 2013.xxx
Skifte af uskiftet bo ved længstlevende ægtefælles død – boslod afgørende for boets
skattefritagelse
Lovhenvisning: DBSL § 6
Skatterådet kan bekræfte, at fællesboet efter A og tidligere afdøde ægtefælle B vil være
skattefritaget, hvis hver af de afdødes andel af både aktivmassen og andel af nettoformuen er under 2.595.100 kr. Skifte af det uskiftede bo efter førstafdøde i forbindelse med
længstlevende ægtefælles død.
SKM2013.815.SR – TfS 2013.xxx
Skifte af uskiftet bo når længstlevende ægtefælle er i live – boslod afgørende for boets
skattefritagelse
Lovhenvisning: DBSL § 6, DBSL § 72, stk. 2
Skatterådet kan bekræfte, at ved fuldstændigt skifte af det uskiftede bo, mens længstlevende stadig er i live, er det kun afdødes boslod, det vil sige halvdelen af det uskiftede bo,
der indgår ved opgørelse af, om boet er skattefritaget efter dødsboskattelovens § 6.
SKM2013.816.SR – TfS 2013.xxx
Skifte af uskiftet bo når længstlevende ægtefælle er i live – boslod afgørende for boets
skattefritagelse
Lovhenvisning: DBSL § 6, DBSL § 72, stk. 2
Skatterådet kan bekræfte, at ved fuldstændigt skifte af det uskiftede bo, mens længstlevende stadig er i live, er det kun afdødes boslod, det vil sige halvdelen af det uskiftede bo,
der indgår ved opgørelse af, om boet er skattefritaget efter dødsboskattelovens § 6.
235
SKM2013.817.SR – TfS 2013.xxx
Skattefri fusion – underskud
Lovhenvisning: FUL § 8, stk. 6; SEL § 31, stk. 2
Et selskab, X, havde erhvervet hele kapitalen i et selskab, som det agtede at fusionere
med. Selskabet X havde et skattemæssigt underskud, der var opstået under sambeskatning med selskabets moderselskab. Skatterådet bekræftede, at det skattemæssige underskud fra før fusionen kunne modregnes i moderselskabets overskud, når underskuddet
var opstået i sambeskatningsperioden og sambeskatningen ikke blev afbrudt ved fusionen.
SKM2013.818.SKAT – TfS 2014.17
Praksisændring – husstandsvindmøller og solcelleanlæg – styresignal
Lovhenvisning: ML § 3, stk. 1, ML § 48, stk. 1, ML § 49, stk. 1
Som følge af EU-domstolens dom i sag C-219/12, Fuchs, ophæves styresignalet offentliggjort som SKM2013.23.SKAT om "Praksisændring - Afmeldelse fra momsregistrering - husstandsvindmøller og solcelleanlæg."
SKM2013.820.BR – TfS 2013.xxx
Ekstraordinær genoptagelse – afvisning – overskridelse af søgsmålsfrist
Landsskatteretten traf kendelse den 12. december 2012, hvorved Landsskatteretten afslog ekstraordinær genoptagelse af sagsøgerens skatteansættelser for 2003-2005 og afviste sagsøgerens klage over skatteansættelsen for 2006. Kendelsen blev sendt til sagsøgeren samt dennes repræsentant vedlagt en følgeskrivelse, der indeholdt klagevejledning.
Søgsmålsfristen udløb den 12. marts 2013, og da stævningen først blev modtaget i retten
den 21. marts 2013, blev sagen afvist, idet retten lagde til grund, at sagsøgeren og dennes
repræsentant havde modtaget Landsskatterettens kendelse samt følgeskrivelsen med
klagevejledning. Den omstændighed, at fristoverskridelsen ifølge sagsøgeren skyldtes en
ekspeditionsfejl, kunne ikke føre til et andet resultat.
SKM2013.823.BR – TfS 2013.xxx
Maskeret udlodning – hovedaktionærs udgifter – køberet – honorarindtægt
Lovhenvisning: SL § 4 (byggematerialer - mellemregningskonto); LL § 2, LL § 16
Retten fandt det godtgjort, at sagsøgeren, A, i 2005 og 2006 modtog byggematerialer til
en værdi af godt 450.000,- kr., der var betalt af hans selskab, som havde posteret udgifterne som varekøb. A havde ikke godtgjort, at beløbet var tilbagebetalt til selskabet. Retten fandt derfor, at beløbet skulle medregnes til hans indtægt i de pågældende indkomstår. Det forhold, at A på sin mellemregningskonto med selskabet havde et tilgodehavende,
236
da selskabet afholdt udgifterne, kunne, da udgifterne ikke var ført på mellemregningskontoen, ikke føre til et andet resultat.
Hvad angik køberetten, anførte retten, at A den 10. oktober 2005 overdrog køberetten til
ejendommen til H1x ApS, der var ejet af hans mor, uden betaling. Samme dag transporterede H1x ApS køberetten til et andet selskab, der betalte 3.320.000,- kr. herfor. På det
grundlag fandt retten, at køberetten havde en tilsvarende. værdi, da A overdrog denne til
H1x ApS. Det var derfor korrekt, at hans skattepligtige indtægt var blevet forhøjet de
3.320.000,- kr. med fradrag af nogle handelsomkostninger. Det forhold, at skønsmanden i
sin rapport havde fundet, at køberetten var uden værdi, kunne under disse omstændigheder ikke føre til et andet resultat.
For så vidt angik honorarindtægten, bemærkede retten, at A ifølge bogføringen for H2.1
ApS, der var ejet af hans ægtefælle, i 2007 fik udbetalt et honorar på 500.000,- kr. Beløbet
var ført på As mellemregningskonto med selskabet som en gæld til ham. Da A ikke havde
godtgjort, at beløbet var bogført ved en fejl, skulle det medregnes til hans skattepligtige
indkomst.
Retten frifandt således Skatteministeriet for de påstande, A havde nedlagt.
SKM2013.826.SR – TfS 2013.xxx
Udbetaling af jubilæumsgratiale
Lovhenvisning: LL § 7 U
Skatterådet kunne bekræfte, at A's udbetaling af jubilæumsgratiale til ansatte i A, B A/S
og C A/S omfattes af reglerne i ligningslovens § 7U.
Skatterådet lægger vægt på, at A har fremlagt kopi af allonger til hovedansættelseskontrakter, der dokumentere, at medarbejderne ligeledes er ansat i koncernens øvrige selskaber og ikke blot udlånt eller stillet til andres selskabets rådighed.
Skatterådet er derfor af den opfattelse, at A, B A/S og C A/S i relation til ligningslovens §
7U kan betragtes som én virksomhed.
Straffesag – skatte- og momssvig – udeholdt omsætning – tilståelsessag
Lovhenvisning: SKL § 16, stk. 3; ML § 81, stk. 3
T havde drevet virksomhed med salg af softguns og havde ikke reageret på, at hans årsopgørelser for 2007-09 var for lave, idet han ikke selvangav overskud af virksomhed på i
alt 239.138 kr. Han havde tillige angivet momstilsvaret for lavt. Han havde derved unddraget for 85.348 kr. i skat og 59.785 kr. i moms.
T erkendte, at have unddraget SKAT for betaling af skat og moms. Han havde ikke opgivet
indtægt eller moms. Da SKATs kontrolsag startede, havde han aktivt hjulpet ved at fremlægge bilag og deltage i møder med SKAT. Han solgte ikke softguns længere på grund af
sygdom og var nu på førtidspension.
237
Byretten fandt T skyldig i forsætlig overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk.
1 og momslovens § 81, stk. 3, jfr. stk. 1. T idømtes en bøde på 110.000 kr. Landsretten
stadfæstede byretsdommen.
SKM2013.837.SKAT – TfS 2014.1
Rentesatserne til beregning af dag-til-dag rente mv. for 2013
Lovhenvisning: Opkrævningsloven § 7, stk. 2; KSL § 59, stk. 1, KSL § 61, stk. 2
Rentesatser til beregning af renter og procenttillæg af restskat samt procentgodtgørelse
på overskydende skat fastsættes hvert år i december. Nu er rentesatserne fastsat for indkomståret 2013.
Dag-til-dag rente for indkomståret 2013 udgør 6,2 %.
Procenttillæg på restskat for indkomståret 2013 udgør 8,2 %.
Procentgodtgørelse på overskydende skat for indkomståret 2013 udgør 2,2 %.
Ophævet ved SKM2013.907.SKAT – TfS 2014.41.
SKM2013.841.HR – TfS 2014.9
Ejendomssalg – selskab til hovedanpartshaver – handelsværdi – vurderet som ikke-fri –
udlejning til familie – maskeret udlodning
Lovhenvisning: LL § 2, LL § 16 A
Et selskab erhvervede i 2002 en ejerlejlighed for kr. 1.895.871,- med henblik på at udleje
den til eneanpartshaverens sønner. Lejemålet var ikke tidsbestemt og blev indgået med
sædvanlige opsigelsesbegrænsninger for udlejer. I 2005 solgte selskabet lejligheden til
faren for kr. 850.000,-. Lejligheden var på dette tidspunkt fortsat udlejet til sønnerne.
Spørgsmålet i sagen var, hvorvidt der ved vurderingen af handelsværdien af lejligheden
skulle tages hensyn til lejemålet. I så fald var der enighed om, at værdien udgjorde kr.
850.000,-. Der var også enighed mellem parterne om, at værdien af lejligheden udgjorde
kr. 2.600.000,-, hvis der ikke skulle tages hensyn til lejemålet.
Højesteret fastslog i modsætning til Landsskatteretten og landsrettens flertal, at udlejningen til sønnerne ikke kunne anses at udgøre en sådan byrde for faren, at lejemålet havde
betydning for fastsættelsen af lejlighedens handelsværdi ved salget fra hans selskab til
ham. Handelsværdien blev derfor fastsat til lejlighedens handelsværdi på salgstidspunktet, når der ses bort fra lejekontrakten. Konsekvensen heraf var, at selskabet skulle avancebeskattes og ikke havde lidt et fradragsberettiget tab, mens faren skulle udbyttebeskattes efter ligningslovens § 16 A.
238
SKM2013.842.SR – TfS 2013.xxx
Solcelleanlæg – skole – skattepligt
Lovhenvisning: SEL § 3, stk. 1, nr. 5
En skole, som er omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, er fritaget for skattepligt. Fritagelsen gælder dog ikke for indtægt ved produktion af elektricitet og varme.
Skatterådet bekræftede, at en skole, som anvendte nettoafregningsordningen med årlig
afregning, ikke var skattepligtig af produceret el, da der ikke skete et nettosalg til det offentlige net.
SKM2013.843.SR – TfS 2013.xxx
Skattefri fusion – anvendelse af underskud
Lovhenvisning: FUL § 8, stk. 6
Selskabet X A/S overtog i 2010 aktiekapitalen i selskabet Y A/S. Det påtænktes nu at fusionere Y A/S ind i X A/S skattefrit. X A/S havde et negativt resultat i indkomståret 2010. En
del af dette underskud blev realiseret mellem indkomstårets begyndelse og etableringen
af koncernforbindelse med Y A/S. Skatterådet bekræftede, at dette underskud kunne
fremføres efter den påtænkte skattefrie fusion.
SKM2013.846.BR – TfS 2013.xxx
Ekstraordinær genoptagelse – moms – direkte følge af ændring – særlige omstændigheder
Lovhenvisning: SFL § 32, stk. 1, nr. 2, SFL § 32, stk. 1, nr. 4
Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til ekstraordinær genoptagelse af ansættelsen af momstilsvaret.
Oprindeligt var sagen anlagt vedrørende perioden 2006-2008, men på baggrund af en
erklæring indhentet fra SKAT om, at sagsøgeren allerede havde fået ordinær genoptagelse af momstilsvaret for 2008, blev sagen begrænset til at handle om årene 2006 og 2007.
Retten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 2, ikke var opfyldt, idet der ikke var sket en ændring af afgiftstilsvaret.
Sagen blev afgjort på baggrund af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Retten fandt,
at SKATs skøn over momstilsvaret måtte anses for udøvet på et forkert grundlag. Efter
størrelsen af de skønnede momstilsvar sammenholdt med oplysningerne om, at driften
var indstillet, fandt retten det sandsynliggjort, at skønnet havde ført til et åbenbart urimeligt resultat. Efter en samlet vurdering fandt retten, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at det var urimeligt at fastholde det skønnede tilsvar, således at SKAT burde have givet tilladelse til ekstraordinær ændring af afgiftstilsvaret i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.
239
Skatteministeriet blev derfor dømt til at anerkende, at sagsøgeren var berettiget til ekstraordinær genoptagelse af ansættelsen af afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2006 - 31.
december 2007.
SKM2013.848.SKAT – TfS 2014.3
Rentesatser efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 8 og 9 for 2014
Lovhenvisning: SEL § 29 B, stk. 8, SEL § 29 B, stk. 9
Offentliggørelse af godtgørelsesprocenten, restskatteprocenten og procenttillægget for
2014.
Godtgørelsesprocenten udgør 2,5 % for indkomståret 2014
Restskatteprocenten udgør 6,0 % for indkomståret 2014
Procenttillægget udgør 0,6 % for indkomståret 2014.
Ophævet ved SKM2013.906.SKAT – TfS 2014.38
Straffesag – skattesvig – erhvervsvirksomhed – ikke indgivet selvangivelse – stråmand
Lovhenvisning: Straffeloven § 289, SKL § 16
T havde for indkomstårene 2003-2006 ikke reageret på en for lav skatteansættelse idet
indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed ikke var selvangivet.
T forklarede, at han i 2003 og 2004 drev virksomhed i hans brors navn, idet han ikke selv
kunne blive registreret hos SKAT. Han blev registreret hos SKAT i 2004 og drev herefter
virksomhed i eget navn. T mente ikke, at han var skattepligtig til Danmark i 2005 og 2006.
Byretten fandt T skyldig i den rejste tiltale idet han for 2003 og 2004 ikke havde udarbejdet regnskab, at han havde påført kontonummeret på sin personlige konto og at han havde anvendt samme fakturanummer flere gange. For årene 2005 og 2006 lagde retten
vægt på, at T havde udstedt fakturaer med dansk SE-nr. uden at udarbejde regnskab og
uden at indgive selvangivelse. Byretten lagde endvidere vægt på, at T havde ledet en større virksomhed og modtaget store beløb vedrørende arbejder udført af denne virksomhed
uden at foretage bogføring eller udarbejde regnskab.
Straffen blev fastsat til fængsel i 1 år og en tillægsbøde på 1.600.000 kr.
T fremlagde i landsretten dokumentation for yderligere fradrag.
Landsretten fandt T skyldig i tiltalen og fandt det bevist at T måtte have indset eller i hvert
fald have anset det for overvejende sandsynligt, at han var skattepligtig i Danmark.
Straffen blev fastsat til fængsel i 10 måneder og en tillægsbøde på 1.225.000 kr.
240
SKM2013.854.BR – TfS 2013.xxx
Fri bil – gulpladebil – rådighed – moms ikke afløftet – betalt privatbenyttelsesafgift
Lovhenvisning: VSL § 1, stk. 3; LL § 16, stk. 4
Sagen vedrørte, hvorvidt en medinteressent skulle beskattes af en fri firmabil på gule
nummerplader. På baggrund af at firmabilen var egnet til privat befordring, at interessentskabet havde betalt tillægsafgift for privat anvendelse, at firmabilen flere dage om
ugen var parkeret på medinteressentens private adresse, at medinteressenten under en
kontrolaktion i første omgang havde oplyst til SKAT, at firmabilen blev anvendt privat, og
at medinteressenten var blevet observeret bruge firmabilen privat i et senere indkomstår,
fandt retten, at det påhvilede medinteressenten at sandsynliggøre, at firmabilen ikke var
stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel.
Henset til, at der ikke var ført kørebog eller fremlagt anden dokumentation vedrørende
firmabilens faktiske benyttelse, og at hverken medinteressentens rådighed over andre
private biler i husstanden eller en fraskrivelseserklæring kunne afkræfte formodningen i
sagen, blev Skatteministeriet frifundet.
Næring – fast ejendom – afsmitning – hurtige salg – sommerhuse
Lovhenvisning: SL § 4 (ejendomsnæring); SL § 5 (ejendomsnæring)
Spørgsmålet var, om sagsøgerens, A, salg af tre sommerhusejendomme i 2006 og 2007
var sket som led i næringsvirksomhed med køb og salg af fast ejendom.
Retten henviste bl.a. til, at A havde købt ejendommene af hendes ægtefælle og dennes
selskaber, der drev næringsvirksomhed med køb og salg af fast ejendom, at hun relativ
hurtigt videresolgte ejendommene med betydelige fortjenester, der udgjorde en væsentlig del af hendes økonomi, og at hun var medejer af flere af ægtefællens selskaber.
På den baggrund fandt retten, at hun påbegyndte næringsvirksomhed ved købet af den
første af ejendommene, og at hun for de to andre ejendomme ikke havde ført det meget
sikre bevis, der må kræves for, at erhvervelsen af disse ejendomme alene skete i anlægsøjemed og ikke tillige af hensyn til muligheden for at opnå fortjeneste ved et salg på et
senere tidspunkt.
Retten gav derfor Skatteministeriet medhold i frifindelsespåstanden.
SKM2013.856.HR – TfS 2014.24
Arbejdslegater fra Statens Kunstfond – beskatning
Lovhenvisning: SL § 4 (legater); LL § 7 O, stk. 1, nr. 1
A og B havde i perioden 2005-2007 modtaget legater fra Statens Kunstfond. I tildelingsbrevene fra Kunstfonden var det anført, at beløbene var tildelt som arbejdslegater til fortsat kunstnerisk arbejde.
241
Spørgsmålet var bl.a., om de to kunstnere havde modtaget legaterne "udelukkende" som
en anerkendelse af deres fortjeneste, jf. ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1.
Højesteret fandt - ligesom landsretten - at legaterne ikke udelukkende havde karakter af
en anerkendelse af de to kunstneres fortjenester, hvorfor legaterne skulle beskattes som
almindelig indkomst.
Højesteret lagde vægt på, at legaterne var betegnet som "arbejdslegater", og at det af
forarbejderne til lov om Statens Kunstfond og lov om Kunstrådet fremgik, at formålet
med et arbejdslegat fra Statens Kunstfond var at give kunstneren arbejdsro til kommende
arbejde, og at legatet kunne betragtes som en form for vederlag til kunstneren for samfundets generelle nytte af den kunstneriske produktion. Det var derfor i overensstemmelse med lovens formål, når det i tildelingsbrevene til de to kunstnere fremgik, at beløbene
var tildelt som "arbejdslegat" til 'fortsat kunstnerisk arbejde".
Højesteret stadfæstede således landsrettens frifindelse af Skatteministeriet.
Straffesag – skatte- og momssvig – salg af ejendomme – manglende angivelse af A-skat
– udmåling af tillægsbøde – erstatningsansvar
Lovhenvisning: Straffeloven § 289, Straffeloven § 302; ML § 81; SKL § 16, SKL § 13; Opkrævningsloven § 17
T1 og T2 var som henholdsvis direktør og daglig leder for året 2006-2008 tiltalt for at have
udeholdt indkomst ved køb og salg af fast ejendom, at have drevet momspligtig virksomhed efter at modtaget nægtelse af registrering fra SKAT samt at have indeholdt A-skat
uden at angive og afregne denne.
Endvidere var T1 og T2 tiltalt efter straffelovens § 302 for i forening at være ansvarlige for
at selskabet, hvori de var hovedanpartshavere og daglige ledere, på særlig grov måde
havde overtrådt lovgivningens krav til bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale.
Byretten fandt, at da opgørelsen over provenu ved køb og salg af ejendommene blev fundet hos de tiltalte, måtte de også have vidst, at der havde været en betydelig indtjening
både i selskabet og hos T2 personligt. T1 og T2 blev herefter fundet skyldig i dette forhold.
Vedrørende punktet vedr. indeholdelse af A-skat uden at angive og afregne denne, fandt
byretten det ikke bevist at T1 var direkte involveret og kun T2 blev fundet skyldig i dette
punkt.
Byretten fandt T1 og T2 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 302 idet de ikke opfyldte
kravene til at bogføre og opbevare bilag og andet regnskabsmateriale.
Straffen blev for T1 fastsat til fængsel i 60 dages betinget fængsel og en tillægsbøde på
100.000 kr.
Straffen for T2 blev fastsat til 1 års ubetinget fængsel og en tillægsbøde på 1.200.000 kr.
Byretten dømte T1 og T2 til at betale erstatning til staten for det lidte tab.
Landsretten stadfæstede byrettens dom.
242
Tilskud datterselskab – fradrag – tab på fordring
Lovhenvisning: KGL § 4
Appellanten, der var moderselskab i koncernen, var nægtet fradragsret for betaling af et
beløb på cirka 1,0 mio. kr. til et datterselskab, som havde anvendt beløbet til at nedbringe
sin gæld til appellanten.
Forud for betalingen havde datterselskabet solgt aktiver og aktiviteter til tredjemand. Køberselskabet overtog ved overdragelsen ikke datterselskabets gæld, herunder gælden til
appellanten. Ved salget udgjorde værdien af appellantens fordring mod datterselskabet
ca. 3,7 mio. kr. svarende til nettoformuen i datterselskabet.
Appellanten overførte efter salget af datterselskabets aktivitet løbende i alt ca. 4,7 mio.
kr. til datterselskabet via en mellemregningskonto, hvorefter samme beløb straks blev
anvendt til at nedskrive på datterselskabets gæld til moderselskabet på samme mellemregningskonto.
Østre Landsret fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at købsprisen blev fastsat
til et fiktivt højt beløb for at transformere et ikke fradragsberettiget tab på fordringen til
et fradragsberettiget tab på den løbende drift. Det blev herved lagt til grund, at købsaftalen var indgået mellem uafhængige parter, og at købsprisen blev fastsat på baggrund af,
at køberen fortsat troede på markedet for de omhandlede varer og gerne ville overtage
aktiviteterne i datterselskabet.
SKM2013.859.SR – TfS 2013.xxx
Splitleasingordning – lystbåd
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den foreslående koncept vedrørende splitleasingordning sikrer, at arbejdstageren ikke bliver skattepligtig af fri lystbåd efter Ligningslovens §
16 stk. 6.
Skatterådet lægger til grund, at en ordning, hvorefter alle omkostninger reguleres over
leasingselskabet og fordeles proportionalt i forhold til det antal sejlede timer, som den
enkelte leasingtager har realiseret ikke er tilstrækkelig til at sikre en sådan fordeling af
udgifterne mellem henholdsvis den erhvervsmæssige og private benyttelse af båden, som
kræves i henhold til praksis.
Det forhold, at udgifternes fordeling kun skal ske på basis af antal sejlede timer, indebærer endvidere efter Skatterådets opfattelse at det vil blive meget vanskeligt at foretage en
fordeling mellem den erhvervsmæssige og den private anvendelse, sideløbende med at
de "vandtætte skotter" mellem aftaleparterne opretholdes jf. SKM2001.255.SR.
243
Nulstilling – A-skat m.v. – tidligere direktør og anpartshaver
Lovhenvisning:
Sagsøgeren foretog den 6. september 2009 indberetning om, at han som ansat i et selskab havde haft en A-indkomst for 2008 på kr. 4.949.910,-, og at der i indkomsten var indeholdt A-skat med kr. 3.643.134,- og AM-bidrag med kr. 395.993,-.
Spørgsmålet i sagen var, om betingelserne for nulstilling af A-skat og AM-bidrag var opfyldt. Dette ville have som konsekvens, at de indeholdte A-skatter m.v. ikke ville blive
modregnet ved opgørelse af sagsøgerens slutskat, jf. kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra a.
Efter en konkret vurdering fandt retten, at betingelserne var opfyldt, og ministeriet blev
derfor frifundet.
SKM2013.871.ØLR – TfS 2013.xxx – Anket til Højesteret
Fraflytningsbeskatning – aktier – henstandssaldo – hovedaktionærnedslag
Lovhenvisning: ABL § 39 A, ABL § 47
Sagen drejede sig om, hvorvidt der skulle beregnes et hovedaktionærnedslag efter aktieavancebeskatningslovens § 47 ved opgørelse efter aktieavancebeskatningslovens § 39 A,
stk. 2, af gevinst eller tab ved afståelse af aktier, der indgik i en beholdningsoversigt efter
aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 1.
Skatteministeriet havde nedlagt påstand om, at sagsøgte skulle anerkende, at afdraget på
henstandssaldoen efter aktieavancebeskatningslovens § 39 A ved likvidation af anparter i
H1 ApS i 2009 udgjorde 1.522.223 kr.
Landsretten tog Skatteministeriets påstand til følge.
SKM2013.872.SR – TfS 2013.xxx
Lønmodtager – selvstændig erhvervsdrivende – læge
Lovhenvisning: SL § 4 (læge – lønmodtager)
Skatterådet kan bekræfte, at spørger ved sin ansættelse som efteruddannelsesvejleder i
en region, skal betragtes som lønmodtager.
Straffesag – skattesvig – honorarindtægter fra Guernsey – udmåling af tillægsbøde –
medvirken til opklaring
Lovhenvisning: Straffeloven § 289; SKL § 13, SKL § 16
T udførte i årene 2007-2009 arbejde som investeringschef for selskabet H1 Management
Ltd, der var hjemmehørende på Guernsey. T forklarede, at han ikke selvangav honorarindkomsten, idet han var af den opfattelse at der var tale om skattefri indtægt. Den unddragne skat androg 1.258.159 kr.
244
T undersøgte ikke reglerne om skattepligt og idet der ikke var anført særlige usikkerhedsmomenter eller andre omstændigheder vedrørende skattepligten fandt byretten, at
T der er uddannet civiløkonom og har arbejdet med investeringer i en årrække havde forsæt til skatteunddragelse.
Den omstændighed, at T har forklaret at han ikke kendte skattereglerne og ikke fandt anledning til at undersøge dem kunne ikke føre til et andet resultat.
Byretten fastsatte straffen til 9 måneders fængsel og en tillægsbøde på 125.000 kr. Tillægsbøden var nedsat grundet T's medvirken til sagens oplysning og at han havde betalt
det pågældende skattetilsvar.
Landsretten stadfæstede byrettens dom med den ændring at tillægsbøden blev forhøjet
til 1.250.000 kr.
Landsretten fandt ikke, at hverken sagsbehandlingstiden, T's medvirken under SKATs behandling af skattesagen eller det forhold, at T har betalt det skyldige skattebeløb kunne
begrunde en fravigelse af udgangspunktet om, at tillægsbøden beregnes til en gang den
samlede unddragne skat.
SKM2013.880.xxx – TfS 2013.xxx
Erhvervsmæssig virksomhed – stutteri – underskud – syn og skøn
Lovhenvisning: SL § 4, litra a (stutteri); SL § 6, litra a (stutteri)
Sagen vedrørte, hvorvidt skatteyderne, B og A´s stutteri udgjorde en erhvervsmæssig virksomhed med deraf følgende ret til for årene 2006 og 2007 at kunne fradrage stutteriets
underskud i den skattepligtige indkomst.
Efter bevisførelsen lagde retten til grund, at stutteriet ud fra en teknisk-landbrugsfaglig
vurdering ikke blev drevet sædvanlig og forsvarligt for indkomstårene 2006 og 2007, ligesom der heller ikke havde været eller var udsigt til, at stutteriet ville kunne præstere et
rimeligt resultat og overskud.
Retten lagde vægt på skønsmandens erklæring, samt at der i stutteriet i en årrække ikke
var eller havde været udsigt til en omsætning eller en drift af betydning. Hertil kom, at
stutteriet i de efterfølgende indkomstår alene havde præsteret et resultat, som i det væsentligste var båret af en opskrivning af værdien af hestebestanden pr. 31. december
2008. Opskrivningen viste sig efterfølgende ikke at føre til en omsætning af betydning.
Endelig fandt retten det ikke sandsynliggjort, at A´s sygdomsperiode fra 2006 og den generelle økonomiske afmatning fra 2008 og frem havde haft en sådan indflydelse på virksomhedens drift og intensitet i øvrigt, at dette kunne føre til et andet resultat.
245
SKM2013.884.SKAT – TfS 2014.23
Skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter – gældende for 2014
Lovhenvisning: LL § 9, stk. 4, LL § 9 A
Meddelelse om skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter, gældende for 2014.
SKM2013.885.SR – TfS 2013.xxx
Beskatningstidspunkt for Restricted Stock Units
Lovhenvisning: SL § 4 (Restricted Stock Units), LL § 16
Skatterådet bekræfter, at Restricted Stock Units, som er sat til at modne med ¼ af tildelingen efter henholdsvis 1, 2, 3 og 4 år, beskattes som lønindkomst på modningstidspunktet for hver del af tildelingerne. På modningstidspunktet opnår medarbejderen endelig
ret til aktier, forudsat at medarbejderen fortsat er ansat i selskabet samt at selskabet ikke
er gået konkurs.
SKM2013.886.SR – TfS 2013.xxx
Vurderingstidspunktet for 10 pct.'s grænsen i LL § 7H
Lovhenvisning: LL § 7H
Efter Skatterådets opfattelse foreligger der ikke en fast kurs i relation til 10 pct.'s grænsen
i LL § 7H, når udnyttelseskursen på tegningsretterne beror på hvornår den ansatte udnytter de pågældende tegningsretter.
SKM2013.887.BR – TfS 2013.xxx
Ejendomsavance – landbrugsejendom – fordeling overdragelsessum – forventningsprincippet
Sagen vedrørte, om SKAT var berettiget til at tilsidesætte en mellem sælger og køber aftalt fordeling af salgssummen for en ejendom og ændre fordelingen som sket, og om sagsøgeren havde en retsbeskyttet berettiget forventning om, at SKAT havde godkendt den
aftalte fordeling af salgssummen.
Sagsøgeren solgte i 2006 sin landbrugsejendom til en offentlig myndighed, Skov- og Naturstyrelsen. I salgsaftalen var der fastsat en fordeling af salgssummen på henholdsvis
ejendommens stuehus og jord. Skov- og Naturstyrelsen indhentede i forbindelse med
handlen SKATs vurdering af den samlede salgssum for ejendommen. Efterfølgende tilsidesatte og ændrede skattemyndighederne den aftalte fordeling, således at ca. kr. 750.000
mere blev henført til jorden end stuehuset, hvilket medførte en tilsvarende forhøjelse af
sagsøgerens skattepligtige salgsavance efter ejendomsavancebeskatningsloven, idet
avancen ved salg af jorden var skattepligtig, mens avancen ved salg af stuehuset var skattefri.
246
Retten fandt, at SKAT var berettiget til at tilsidesætte den aftalte fordeling og ændre fordelingen som sket. Retten henviste til, at sagsøgeren og Skov- og Naturstyrelsen ikke havde konkret skattemæssige modstående interesser vedrørende fordelingen af salgssummen, og at en forud for handlen indhentet ejendomsvurdering indikerede, at den aftalte
fordeling var åbenbart forkert, hvilket blev understøttet af SKATs egen vurdering på baggrund af en besigtigelse af ejendommen og kendskab til markedet. Retten bemærkede
endvidere, at SKATs vurdering af fordelingen var understøttet af de under retssagen indhentede skønserklæringer om fordelingen af salgssummen.
Retten fandt ikke, at sagsøgeren havde haft en retsbeskyttet berettiget forventning om,
at SKAT havde godkendt den aftalte fordeling af salgssummen, idet SKAT ikke positivt og
direkte havde taget stilling til fordelingen, men alene havde udtalt sig om den samlede
salgssum.
SKM2013.888.VLR – TfS 2013.xxx – Anket til Højesteret
Fri bil – hovedaktionær – forlænget ligningsfrist
Lovhenvisning: LL § 16; SFL § 26, stk. 5; SKL § 3 B
Sagen vedrørte spørgsmålet, om en direktør og eneanpartshaver i et ejendomsselskabet
havde fået stillet en Porsche til rådighed af selskabet til privat kørsel, og om dette i givet
fald er en kontrolleret transaktion omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.
Landsretten lagde til grund, at Porschen hverken var egnet til brug for en håndværksmæssig servicering af selskabets ejendomme eller til at blive benyttet i vinterperioder,
hvorfor Porschen ikke var egnet til at opfylde selskabets erhvervsmæssige behov. Uanset
at Porschen ikke havde været parkeret ved skatteyderens private bopæl, påhvilede det
under disse omstændigheder sagsøgte at sandsynliggøre, at Porschen ikke var stillet til
rådighed for privat kørsel.
Selskabet havde en begrænset ejendomsportefølje, og ejendommene var primært beliggende i ...1-området. Der blev gennemsnitligt kørt ca. tusind kilomenter om måneden i de
perioder, hvor Porschen blev anvendt. På den baggrund og af de i øvrigt foreliggende omstændigheder fandt landsretten ikke, at skatteyderens havde løftet bevisbyrden for, at
Porschen ikke var stillet til rådighed af selskabet til privat brug.
Landsretten fandt endvidere, at skatteyderens bestemmende indflydelse over selskabet,
og at det forhold, at selskabet havde stillet Porschen til rådighed for skatteyderens, var en
kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B.
Endelig bemærkede landsretten, at der hverken i bestemmelsernes ordlyd eller forarbejder er støtte for en indskrænkende fortolkning af skattekontrollovens § 3 B eller skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, hvorefter det - som anført af landsskatteretten - er en betingelse for anvendelse af den forlængede ligningsfrist, at der er tale om et forhold, der er
knyttet til relationen hovedanpartshaver/selskabsforhold, således at et forhold, der er
knyttet til relationen direktør/arbejdsgiverforhold, falder uden for anvendelsesområdet af
den skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.
247
I modsætning til landsskatteretten fandt landsretten derfor, at den ændrede skatteansættelse var foretaget rettidigt i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 og gav
dermed Skatteministeriet medhold.
Fri bil – hovedanpartshaver – forlænget ligningsfrist – domstolsprøvelse
Lovhenvisning: SFL § 26, stk. 5, SFL § 49; SKL § 3 B
Sagen vedrørte spørgsmålet, om det forhold, at en direktør og eneanpartshaver i et selskab havde fået stillet en bil til rådighed af selskabet til privat kørsel, er en kontrolleret
transaktion omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.
Sagen drejede sig endvidere om, hvorvidt det forhold, at SKAT tilsluttede sig landsskatterettens kontorindstilling - der gav skatteyderen medhold i, at fristen ikke fandt anvendelse - fører til, at Skatteministeriet er afskåret fra at indbringe landsskatterettens afgørelse
for domstolene.
Med henvisning til skatteforvaltningslovens § 49, hvorefter skatteministeren kan indbringe spørgsmål, som er afgjort af landsskatteretten for domstolene senest 3 måneder efter,
at retten har truffet afgørelse, fandt landsretten ikke, at der var grundlag for at anse Skatteministeriet for afskåret fra at indbringe landsskatterettens kendelse for domstolene
som følge af SKATs tilkendegivelse over for landsskatteretten. Landsretten fandt heller
ikke, at Skatteministeriet var bundet af SKATs tilkendegivelse.
Landsretten fastslog herefter, at skatteyderen som eneanpartshaver kontrollerede selskabet og derfor var omfattet af skattekontrollovens § 3 B. Ifølge forarbejderne til denne
bestemmelse, omfatter "kontrollerede transaktioner" alle forbindelser mellem parterne.
På den baggrund fandt landsretten ikke, at der var holdepunkter for at antage, at selskabets beslutning om at stille bilen til rådighed for privat kørsel ikke er en kontrolleret
transaktion.
Landsretten bemærkede, at hverken det forhold, at bilen var stillet til rådighed i skatteyderens egenskab af direktør, eller at sagsøgte og selskabet ikke havde mulighed for at
ansætte værdien af fri bil, kunne føre til et andet resultat.
I modsætning til landsskatteretten fandt landsretten derfor, at den ændrede skatteansættelse var foretaget rettidigt i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 og gav
dermed Skatteministeriet medhold.
SKM2013.892.SR – TfS 2013.xxx
Sundhedsydelser som personalegode
Lovhenvisning: LL § 16, LL § 30; SL § 4 (sundhedsordning), SL § 6 (sundhedsordning)
Skatterådet kan ikke bekræfte, at en sundhedsordning rettet mod medarbejdere med et
længerevarende eller hyppigt sygefravær, vil være skattefri for modtageren. Blandt andet
vil brugen af en ekstern koordinator være et selvstændigt skattepligtigt personalegode,
248
selv hvis hele eller dele af den behandling eller udredning, som medarbejderen får, er
skattefri.
SKM2013.894.SR – TfS 2013.xxx
Arbejdstøj finasiering ved lønomlægning og fradrag for moms af indkøbt arbejdstøj
Lovhenvisning: LL § 16, stk. 3; ML § 37, stk. 1
Skatterådet kan bekræfte, at arbejdstøj finansieret ved en lønomlægning er omfattet af
bagatelgrænsen for erhvervsrelaterede goder og at spørger må fratrække moms af det
indkøbte arbejdstøj.
SKM2013.895.SR – TfS 2013.xxx
Forskerskatteordningen – minimumsløn – barselsorlov
Lovhenvisning: KSL § 48 E, stk. 3, nr. 5
Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørgeren kan anvende forskerskatteordningen i forskellige påtænkte situationer, hvor lønnen udgør 78.000 kr. de første 6 måneder og derefter falder til 60.000 kr. pr. måned, når dette medfører, at lønnen som et gennemsnit inden for samme kalenderår ikke opfylder kravet om en minimusløn på 69.300 kr. + ATP
(2013). Dette gælder også, selv om lønnedgangen skyldes, at spørgeren går på barselsorlov uden løn.
SKM2013.897.SR – TfS 2013.xxx
Entreprise – igangværende arbejder
Lovhenvisning: SL § 4 (igangværende arbejder), SL § 6 (igangværende arbejder)
Spørger udfører underentreprisen vedrørende et anlægsarbejde. Skatterådet bekræfter,
at spørger, når der anvendes faktureringsprincippet, skal medregne fortjeneste og tab
vedrørende entreprisen, på det tidspunkt, hvor overdragelsesforretningen uden påviste
væsentlige mangler finder sted imellem spørger og hovedentreprenøren. Dette gælder i
det konkrete tilfælde uagtet spørgers vedligeholdelsespligt og risikoen for værket ikke
overgår til hovedentreprenøren fra selvsamme tidspunkt.
SKM2013.899.SR – TfS 2014.46
Fast driftssted for udenlandske investorer i K/S
Skatterådet kan ikke bekræfte, at udenlandske kommanditister i A K/S ikke vil have fast
driftssted i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, fortolket i overensstemmelse med OECD's modeloverenskomst artikel 5.
Det er Skatterådets opfattelse, at ud fra det oplyste om A K/S, at dette har fast forretningssted i det i Danmark beliggende managementselskabets lokaler. Det er desuden
249
Skatterådets opfattelse, at der drives erhvervsmæssig virksomhed gennem disse lokaler.
Dette betyder, at de udenlandske kommanditister ved deltagelse i A K/S får fast driftssted
i Danmark efter artikel 5, stk. 1.
Skatterådet afviser at besvare spørgsmålene 2-4, da den forudsætning, der skal lægges til
grund for besvarelsen af spørgsmålene, på grund af svaret på spørgsmål 1, ikke er til stede.
SKM2013.901.SR – TfS 2013.xxx
Værdiansættelse af aktier og tegningsretter til medarbejdere
Lovhenvisning: LL § 28
Skatterådet bekræfter, at indre værdi er udtryk for handelsværdien for unoterede aktier i
den skitserede aktieordning, hvor medarbejdere tegner aktier og tilbagesælger disse til
selskabet til indre værdi. Ligningsrådets formel kan anvendes til værdiansættelse af tegningsretterne.
SKM2013.902.SR – TfS 2013.xxx
Beskatningstidspunkt for Restricted Stock Units
Lovhenvisning: SL § 4 (Restricted Stock Units); LL § 16
Skatterådet bekræfter, at Restricted Stock Units, der vester løbende over en fireårig periode, først retserhverves på de aftalte vestingtidspunkter. Aftalen indeholder en såkaldt
livsbetingelse samt en betingelse om ansættelse på vestingtidspunktet.
SKM2013.903.BR – TfS 2013.xxx
Skønsmæssig ansættelse – negativt privatforbrug – opsparet beløb – skattefrie erstatninger – opsparing
Lovhenvisning: SL § 4 (ukendt indkomstkilde); SKL § 5, stk. 3, SKL § 3, stk. 4
Skattemyndighederne havde forhøjet den skattepligtiges indkomst med et beløb, som var
tilgået denne fra en ukendt indtægtskilde. Der var for den skattepligtige og dennes hustru
beregnet et negativt privatforbrug. Retten fandt det ikke bevist, at den skattepligtige
havde foretaget en opsparing i et privat pengeskab. Forhøjelsen blev dog nedsat som følge af, at en del af indsætningen måtte henføres til den skattepligtiges hustru. Retten lagde i denne forbindelse bl.a. vægt på hustruens særlige helbredsmæssige forhold, som
medførte, at det ikke kunne anses for usædvanligt eller utroværdigt, at opsparingen var
sket ved opbevaring af pengene i hjemmet. Retten lagde endvidere vægt på, at skattemyndighedernes privatforbrugsberegning var mangelfuld. Da det endvidere ikke kunne
lægges til grund, at hele den resterende del af beløbet kunne henføres til det indkomstår,
hvori forhøjelsen var foretaget, blev sagen hjemvist til fornyet behandling hos SKAT.
250
SKM2013.904.SR – TfS 2013.xxx
Beskatning af tegningsretter tildelt efter LL § 7H og udnyttet i forbindelse med børsnotering
Lovhenvisning: LL § 7 H
Skatterådet bekræfter, at medarbejdernes afgivelse af et betinget tilsagn om udnyttelse
af tegningsretter og efterfølgende salg af alle eller dele af de ved udnyttelsen erhvervede
aktier som led i gennemførelsen af den planlagte børsnotering af Selskabet, hverken er en
væsentlig ændring af tegningsretsaftalerne eller differenceafregning af tegningsretterne,
der indebærer, at tegningsretterne anse for afstået. I tilfælde af, at børsnoteringen ikke
gennemføres, fortsætter tegningsretsaftalerne uændret, hvilket ikke har skattemæssige
konsekvenser for medarbejderne.
SKM2013.905.SKAT – TfS 2014.40
Praksisændring – modregning af tab på visse aktiebaserede finansielle kontrakter i gevinst ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked
Lovhenvisning: KGL § 32, stk. 3
SKAT har omfortolket reglen i kursgevinstlovens § 32, stk. 3. Det er nu SKAT's opfattelse,
at en skatteyder kan vælge at modregne enten en del af eller hele tabet på visse aktiebaserede finansielle kontrakter i gevinster på aktier, der er optaget til handel på et reguleret
marked.
SKM2013.906.SKAT – TfS 2014.38
Rentesatser efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 8 og 9 for 2014
Lovhenvisning: SEL § 29 B, stk. 8, SEL § 29 B, stk. 9
Offentliggørelse af godtgørelsesprocenten, restskatteprocenten og procenttillægget for
2014.
Satserne følger af lovforslag 2013/1 LF 95 som vedtaget den 19. december 2013. SKATs
tidligere offentliggørelse af satserne i SKM2013.848.SKAT bortfalder herefter.
SKM2013.907.SKAT – TfS 2014.41
Rentesatserne til beregning af dag-til-dag rente mv. for 2013
Lovhenvisning: Opkrævningsloven § 7, stk. 2; KSL § 59, stk. 1, KSL § 61, stk. 2, KSL § 62, stk. 2
Rentesatser til beregning af renter og procenttillæg af restskat samt procentgodtgørelse
på overskydende skat fastsættes hvert år i december. Nu er rentesatserne fastsat for indkomståret 2013.
Satserne følger af lovforslag 2013/1 LF 95 som vedtaget den 19. december 2013. SKATs
tidligere offentliggørelse af satserne i SKM2013.837.SKAT bortfalder derfor.
251
SKM2013.908.BR – TfS 2013.xxx
Gældseftergivelse – gavemiljø
Lovhenvisning: KGL § 21, KGL § 23
Sagen omhandlede, hvorvidt sagsøgeren havde modtaget gældseftergivelser, og i givet
fald om han skulle beskattes heraf i medfør af kursgevinstlovens § 21. Retten lagde til
grund, at der var sket gældseftergivelser. Henset til, at kreditorerne ikke havde forsøgt at
inddrive gælden, at gældseftergivelserne således ikke beroede på en konkret vurdering af
sagsøgerens betalingsevne, og at gældseftergivelserne skete i et gavemiljø, idet sagsøgeren var i familie med kreditorerne, fandt retten endvidere, at det påhvilede sagsøgeren at
bevise, at gælden ikke var nedskrevet til et lavere beløb end fordringernes værdi for kreditorerne på gældseftergivelsestidspunktet. På grundlag af de oplysninger, der forelå om
sagsøgerens økonomiske forhold på tidspunktet for gældseftergivelsen, fandt retten ikke,
at sagsøgeren havde løftet sin bevisbyrde. Herefter måtte gælden anses for at være nedskrevet til et lavere beløb end fordringernes værdi for kreditorerne på gældseftergivelsestidspunktet, jf. kursgevinstlovens § 21, hvilket medførte skattepligt.
Ekstraordinær skatteansættelse – reaktionsfrist – Projekt Money Transfer
Gennem indberetninger om udenlandske overførsler i forbindelse med Projekt Money
Transfer blev SKAT opmærksom på, at sagsøgeren havde modtaget en skattepligtig bonus
fra et udenlandsk selskab, der hverken var selvangivet eller beskattet.
Byretten stadfæstede, at betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt.
Reaktionsfristen i § 27, stk. 2, begyndte først at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT havde
tilstrækkelige oplysninger til at varsle en korrekt opgørelse og ikke fra hverken det tidligere tidspunkt, hvor oplysningen om overførslen indledningsvis blev indberettet - sammen
med en mængde andre ubearbejdede data - til Money Transfer-databasen eller fra tidspunktet for den første udsøgning på overførslen til sagsøgeren.
En frifindende straffedom havde ikke betydning for vurderingen i skattesagen.
SKM2013.912.BR – TfS 2013.xxx
Klage til Landsskatteretten – afvisning
Sagen omhandlede, hvorvidt Landsskatteretten med rette havde afvist sagsøgerens klage
til Landsskatteretten som mangelfuld, jf. skatteforvaltningslovens § 42, stk. 3.
Om sagens forløb henviste retten til, at sagsøgeren i 2009 indgav en klage til Landsskatteretten vedrørende indkomstårene 2005 og 2006, på hvilket tidspunkt der samtidig verserede en klagesag anlagt af sagsøgeren vedrørende indkomståret 2002 for Landsskatteretten, at sagsøgeren i 2010 indleverede yderligere bemærkninger til Landsskatteretten om
252
den verserende sag vedrørende indkomståret 2002 og sagen vedrørende indkomstårene
2005 og 2006, og at det fremgår af et referat fra kontorforhandling i Landsskatteretten i
april 2011, at sagsøgeren ikke var enig i, at hans virksomhed ikke blev drevet som én samlet virksomhed, og at det blev aftalt, at sagen vedrørende indkomstårene 2005 og 2006
skulle afvente udfaldet af sagen vedrørende indkomståret 2002.
Dernæst henviste retten til, at Landsskatteretten ved brev af 11. september 2012 meddelte sagsøgeren en frist på 14 dage til at indsende hans "påstand og anbringender" til
sagen vedrørende indkomstårene 2005 og 2006, og at det ikke fremgik af Landsskatterettens brev, at fristen blev meddelt til udbedring af mangler efter skatteforvaltningslovens §
42, stk. 3, eller at klagen ville blive afvist, såfremt manglen ikke blev udbedret inden fristens udløb.
På baggrund af disse omstændigheder tog retten sagsøgerens påstand til følge, hvorefter
Skatteministeriet blev pålagt at anerkende, at sagsøgerens klage til Landsskatteretten
vedrørende indkomstårene 2005 og 2006 skal hjemvises til realitetsbehandling i Landsskatteretten.
SKM2013.914.SR – TfS 2013.xxx
Arbejdsudleje – støbningsopgave permanent outsourcet
Skatterådet bekræfter, at arbejdskraft leveret i henhold til entreprisekontrakt indgået
mellem Spørgeren og A ikke anses som skattemæssig arbejdsudleje. Spørgers virksomhed
består i udførelse og projektering af bygge- og anlægsprojekter. Særlige forskallings- og
støbeopgaver i forbindelse med opførelse af skateparker har udelukkende været udført af
en bestemt amerikansk underleverandør, som er specialist på området. Som udgangspunkt udfører underleverandøren arbejde, der udgør en integreret del af spørgers virksomhed. Skatterådet anser imidlertid spørger for på mere permanent basis at have outsourcet støbningsopgaven, da spørger udelukkende har anvendt den samme underleverandør til at udføre opgaven. I den forbindelse har det endvidere betydning, at underleverandørens ydelser er individualiserede og klart afgrænset fra de ydelser, som spørger udfører eller får udført af andre underleverandører.
SKM2013.916.SR – TfS 2013.xxx
Solcelleanlæg – afskrivning - tagudgifter, der ikke kan tillægges afskrivningsgrundlaget
Lovhenvisning: LL § 8 P, stk. 5; AL § 1, AL § 2, AL § 3; SL § 6 in fine
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en solcelleejer, som havde købt et solcelleanlæg senest den 19. november 2012, men først taget det i brug i 2013, kunne afskrive på dette
allerede for indkomståret 2012, men derimod først for 2013. Skatterådet kunne heller
ikke bekræfte, at solcelleejeren kunne afskrive afholdte tømrerudgifter til at sikre taget
mod indtrængende vand i forbindelse med installationen.
253
SKM2013.917.SKAT – TfS 2014.39
Ophævelse af tidligere udsendte SKAT-meddelelser vedrørende henstand med indregnet restskat
Lovhenvisning: KSL § 73 D, KSL § 89, stk. 2
Denne meddelelse ophæver SKM2012.617.SKAT og SKM2012.722.SKAT.
SKM2013.919.SR – TfS 2013.xxx
Solcelleanlæg – kapacitetsgrænse efter afskrivningslovens § 5 C
Lovhenvisning: AL § 5, AL § 5 C
Skatterådet bekræfter, at R ved investering i solenergiprojektet D kan foretage skattemæssige afskrivninger på solcelleanlægget iht. afskrivningslovens § 5.
Afskrivning skal dermed ikke ske på en særskilt saldo efter afskrivningslovens § 5 C, stk. 1.
Skatterådet udtaler herved, at vurderingen af, om anlæggets kapacitet overstiger 1 MW,
jf. kapacitetsgrænsen efter afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, nr. 4, må ske på grundlag af
det samlede anlægs (solcellepaneler og inverter) ydeevne.
SKM2013.920.SKAT – TfS 2014.37
Genoptagelse som følge af Kommissionens åbningsskrivelse om personfradrag og fri
bevægelighed – styresignal
Lovhenvisning: TEUF artikel 21, TEUF artikel 45, TEUF artikel 63; EØS artikel 36, EØS artikel 40; OECDs Model-
overenskomst artikel 23 A, OECDs Modeloverenskomst artikel 23 B; LL § 33, LL § 33 A; PSL § 10
Den danske regering modtog den 26. april 2013 en åbningsskrivelse fra EUKommissionen. Det fremgår heraf, at det efter Kommissionens opfattelse er i strid med
den fri bevægelighed for personer, arbejdstagere og kapital, når personer der er hjemmehørende i Danmark, der har modtaget indkomst i en anden EU-medlemsstat eller EØSstat, mister en forholdsmæssig del af deres personfradrag, fordi dette beregningsteknisk
bliver henført til den udenlandske indkomst ved lempelsesberegningen.
Det er Kommissionens opfattelse, at det danske personfradrag må anses for en begunstigelse af personlig og/eller familiemæssig karakter, da det sikrer den skattepligtige et indkomstskattefrit eksistensminimum, og at sådanne begunstigelser efter EU-Domstolens
praksis ikke må fortabes som følge af indkomst fra en anden medlemsstat, med mindre
de personlige og familiemæssige forhold er taget i betragtning ved beskatningen i denne
stat.
Regeringen har underrettet Kommissionen om, at man kan tilslutte sig dens synspunkter.
På den baggrund ændres beregningsmetoderne for lempelse.
I den anledning udsendes retningslinjer for genoptagelse, idet der som følge af ændringen
af den gældende beregningspraksis vil kunne ske genoptagelse af skatteansættelser fra og
med indkomståret 2010. Da SKAT kan udsøge de berørte personer jf. styresignalets pkt. 5,
vil der automatisk blive udsendt nye årsopgørelser til de personer, hvor den ændrede
254
praksis resulterer i en overskydende skat eller et uudnyttet personfradrag, der kan overføres til en evt. ægtefælle jf. styresignalets pkt. 6.
5.2
255
Lovhenvisningsregister
A
ABL ........................................................................... 227
ABL § 1 ......................................................102; 128; 134
ABL § 1, stk. 2 ........................................................... 136
ABL § 15 ................................................................... 204
ABL § 15, stk. 2 ......................................................... 139
ABL § 2 ..................................................................... 196
ABL § 2, stk. 2 ........................................................... 197
ABL § 23, stk. 7 ......................................................... 197
ABL § 30 ........................................................... 102; 134
ABL § 31, stk. 2 ......................................................... 229
ABL § 33 ................................................................... 166
ABL § 36, stk. 6 ......................................................... 226
ABL § 39 A ........................................................ 205; 245
ABL § 41 ................................................................... 226
ABL § 46, stk. 15 ....................................................... 166
ABL § 47 ........................................................... 205; 245
ABL § 8 (dagældende) .............................................. 229
AL § 1 ........................................154; 196; 206; 232; 255
AL § 15, stk. 1 ........................................................... 142
AL § 15, stk. 2 ........................................................... 142
AL § 15, stk. 4 ........................................................... 142
AL § 16 ..................................................................... 132
AL § 17 ..................................................................... 132
AL § 2 ........................................................154; 232; 255
AL § 21, stk. 2 ........................................................... 169
AL § 3 ....................................................................... 109
AL § 40 ..................................................................... 196
AL § 40 A .................................................................. 107
AL § 40, stk. 1 ........................................................... 120
AL § 40, stk. 2 ........................................................... 120
AL § 40, stk. 6 ................................................... 120; 130
AL § 41 ..................................................................... 196
AL § 41, stk. 1 ........................................................... 120
AL § 45 ..................................................................... 175
AL § 45, stk. 1 ........................................................... 188
AL § 45, stk. 2 ................................................... 133; 142
AL § 45, stk. 3 ........................................................... 142
AL § 5 ................................................109; 150; 154; 256
AL § 5 C .....................................................150; 206; 256
AL § 5 C, stk. 1, nr. 4 ................................................. 206
AL § 5 D .....................................................109; 138; 215
AL § 5, stk. 1 ............................................................. 206
AL § 5, stk. 2 ............................................................. 206
AL § 5, stk.3 .............................................................. 206
AL § 5,stk. 1 .............................................................. 206
AL § 52, stk. 2 ........................................................... 145
AMBL § 11 (dagældende)......................................... 168
AMBL § 15, stk. 2 (dagældende) ...............140; 148; 186
AMBL § 15, stk. 3 (dagældende) ...................... 178; 224
AMBL § 18 (dagældende)................................. 203; 204
AMBL § 7 (dagældende)................................... 168; 224
AMBL § 8, stk. 1, litra a (dagældende) ..................... 196
B
BAL § 12 ................................................................... 119
BAL § 22, stk. 1..........................................................115
BAL § 22, stk. 1, litra 2 ..............................................180
BAL § 23, stk. 1 ..........................................................115
BAL § 27, stk. 1, 1. punktum .....................................115
BAL § 9, stk. 2............................................................226
C
Chokoladeafgiftsloven § 26 ......................................112
D
DBO Danmark og USA ...............................................142
DBO DK – Holland, artikel 15 ....................................111
DBO DK – Schweitz, artikel 19.....................................99
DBO DK – Schweiz, artikel 4 ........................................99
DBO Norden, art 19 ..................................................161
DBO Norden, art 26, stk. 2 ........................................161
DBSL § 29 ..................................................................163
DBSL § 35 ..................................................................163
DBSL § 36 ..................................................................163
DBSL § 39 ..................................................................163
DBSL § 6 ............................................................236; 237
DBSL § 72, stk. 2 ................................................236; 237
Dødsboskifteloven § 95, stk. 3 ..................................119
E
EBL § 1 ..............................................................108; 229
EBL § 1, stk. 1 ....................................................133; 134
EBL § 1, stk. 2 ....................................................181; 182
EBL § 10 ....................................................................234
EBL § 11, stk. 1 ..................................................117; 160
EBL § 2 ......................................................................229
EBL § 4 ..............................................................136; 179
EBL § 4, stk. 1 ....................................................133; 227
EBL § 4, stk. 5 ............................................................142
EBL § 4, stk. 6 ....................................................142; 248
EBL § 5, stk. 2 ..............................................98; 144; 145
EBL § 6 A ...................................................139; 154; 187
EBL § 8 ..............................................................180; 198
EBL § 8, stk. 1 ............................ 108; 121; 134; 164; 191
EBL § 8, stk. 2 ............................ 134; 136; 144; 145; 159
EBL § 8, stk. 4 ............................................136; 139; 204
EBL § 9, stk. 1 ....................................................180; 190
EVS (ejendomme i udlandet) ....................................151
EVS § 11, stk. 1 ..........................................................220
EØS artikel 36............................................................256
EØS artikel 40............................................................256
F
FBL § 3.......................................................................109
Forvaltningsloven § 24 ..............................................212
FUL § 5, stk. 3 ............................................................201
FUL § 8, stk. 6 ....................................................237; 240
FUL § 8, stk. 8 ............................................................201
256
K
L
KGL § 1 ......................................................109; 137; 154
KGL § 21 ................................................................... 253
KGL § 23 ................................................................... 253
KGL § 24 ................................................................... 107
KGL § 25 ........................................................... 106; 137
KGL § 26 ................................................................... 214
KGL § 29 ........................................................... 106; 131
KGL § 3 ..................................................................... 109
KGL § 30, stk. 1, nr. 1 ............................................... 131
KGL § 32 ................................................................... 227
KGL § 32, stk. 1......................................................... 228
KGL § 32, stk. 2......................................................... 228
KGL § 32, stk. 3......................................................... 253
KGL § 4 ............................................................. 106; 244
KGL § 8 ............................................................. 107; 227
Konkursloven § 10 a, stk. 2 ...................................... 218
Konkursloven § 13 e, stk. 3 ...................................... 218
KSL § 1 ...................................................................... 210
KSL § 1, stk. 1, nr. 1 ......... 6; 99; 101; 162; 173; 187; 217
KSL § 1, stk. 1, nr. 2 .......................................5; 152; 187
KSL § 1, stk. 1, nr. 4 .................................................... 99
KSL § 2, stk. 1 ........................................................... 111
KSL § 2, stk. 1, litra k (dagældende) ......................... 214
KSL § 2, stk. 1, nr. 1 .......................................... 133; 215
KSL § 2, stk. 1, nr. 2 .................................................. 214
KSL § 2, stk. 1, nr. 3 .. 101; 129; 138; 146; 158; 159; 162;
164; 165; 170; 174; 175; 176; 180; 196; 198; 211;
216; 217; 218; 220; 222; 224; 231; 255
KSL § 2, stk. 1, nr.3 ................................................... 215
KSL § 2, stk. 4 ........................................................... 224
KSL § 2, stk. 9 ........................................................... 215
KSL § 2, stk. 9, nr. 2 .......................................... 101; 176
KSL § 33 C ................................................................. 103
KSL § 33 C, stk. 1 ...................................................... 180
KSL § 43 .................................................................... 117
KSL § 43, stk. 1 ................................................. 140; 196
KSL § 43, stk. 2, litra h .......................133; 178; 220; 224
KSL § 46 .................................................................... 140
KSL § 46, stk. 1 ..........................................178; 220; 231
KSL § 48 B ..................................133; 149; 162; 220; 224
KSL § 48 B, stk. 1 ............... 129; 138; 164; 174; 180; 218
KSL § 48 E ......................................................... 210; 212
KSL § 48 E, stk. 3, nr. 5 ............................................. 250
KSL § 48 F ......................................................... 210; 212
KSL § 53 .................................................................... 195
KSL § 59, stk. 1 ................................................. 239; 253
KSL § 60 .................................................................... 151
KSL § 61, stk. 2 ................................................. 239; 253
KSL § 62, stk. 2 ......................................................... 253
KSL § 65 .................................................................... 197
KSL § 65 A................................................................. 197
KSL § 69, stk. 1 .................. 140; 148; 178; 186; 220; 224
KSL § 7, stk. 1 .................... 5; 6; 101; 108; 152; 173; 217
KSL § 73 D ................................................................ 255
KSL § 74 .................................................................... 203
KSL § 74 A................................................................. 117
KSL § 89, stk. 2 ......................................................... 255
LL § § 16, stk. 4..........................................................112
LL § 10 .......................................................................197
LL § 15 .......................................................................107
LL § 16 ............................... 102; 238; 247; 248; 250; 252
LL § 16 A... 101; 126; 127; 139; 177; 196; 197; 204; 230;
239
LL § 16 A, stk. 1 106; 110; 118; 129; 148; 170; 171; 173;
177; 191
LL § 16 A, stk. 5 .................................................162; 184
LL § 16 A, stk. 6 .........................................................177
LL § 16 A, stk. 9 (dagældende) ..................128; 136; 194
LL § 16 B ....................................................................139
LL § 16 C ....................................................................116
LL § 16 E ....................................................................116
LL § 16, stk. 1 ............................................................208
LL § 16, stk. 3 .................................... 112; 208; 209; 250
LL § 16, stk. 4 ..... 97; 129; 136; 143; 156; 183; 184; 185;
186; 199; 209; 211; 242
LL § 16, stk. 5 ....................................................166; 194
LL § 16, stk. 6 ............................................................244
LL § 16, stk. 9 ....................................................128; 177
LL § 16A, stk. 1 ..........................................................176
LL § 16A, stk. 2, nr. 1 .................................................176
LL § 2 ................................. 106; 109; 148; 177; 238; 239
LL § 28 ............................................... 128; 154; 214; 251
LL § 30 .......................................................................250
LL § 33 .......................................................................256
LL § 33 A......................................................99; 111; 256
LL § 33 E (dagældende) .............................................190
LL § 5, stk. 4 ..............................................................216
LL § 5, stk. 5 ..............................................................216
LL § 5, stk. 8 ......................................................195; 216
LL § 7 A......................................................100; 102; 125
LL § 7 H .....................................................................252
LL § 7 K, stk. 4 .............................................................99
LL § 7 K, stk. 7 .............................................................99
LL § 7 M.....................................................................127
LL § 7 O, stk. 1, nr. 1 ..................................................243
LL § 7 U .....................................................................238
LL § 7E .......................................................................176
LL § 7H ......................................................................247
LL § 7q, stk. 3 ............................................................175
LL § 8 D......................................................................228
LL § 8 P, stk. 1 ...................................................206; 216
LL § 8 P, stk. 2 ...........................................................206
LL § 8 P, stk. 3 ...........................................................206
LL § 8 P, stk. 5 ...................................................206; 255
LL § 8 P, stk. 5 (daghædende) ...................................216
LL § 8 P, stk. 5 (dagældende) ............................154; 232
LL § 8 V, stk. 5 ...........................................................155
LL § 8, stk. 1 ..............................................................158
LL § 8, stk. 4 ..............................................................158
LL § 9 A......................................................................247
LL § 9 A, stk. 1 .....................................................99; 127
LL § 9 A, stk. 10 ...........................................................99
LL § 9 A, stk. 7 .............................................................99
LL § 9 C ......................................................133; 152; 175
LL § 9, stk. 1 ................................................................99
LL § 9, stk. 2 ................................................................99
257
LL § 9, stk. 4.............................................................. 247
LL § 9, stk. 5 (dagældende) .............................. 121; 123
LL § i P, stk. 4 ............................................................ 206
LL 2, stk. 1 ................................................................ 120
Lov nr. 1394 af 23. december 2012 § 10.................. 150
Lov nr. 1394 af 23. december 2012 § 3, nr. 3 .......... 150
Lov nr. 98 af 10. februar 2009 § 10, stk. 9 ............... 166
Lov om skattefri kompensation for forhøjede energiog miljøafgifter § 1, stk. 1 ................................... 210
Lov om skattefri kompensation for forhøjede energiog miljøafgifter § 2 ............................................. 210
Lov om skattenedslag for seniorer § 14 ................... 234
LSR forretningsorden § 17, stk. 4 ............................. 195
M
Mineralvandsafgiftsloven § 21 ................................. 112
ML § 13, stk. 1, nr. 9................................................. 103
ML § 15, stk. 2 nr. 6 (dagældende) .......................... 178
ML § 3, stk. 1 ............................. 100; 103; 172; 206; 237
ML § 37, stk. 1 ...........................................129; 206; 250
ML § 4 ...................................................................... 103
ML § 43 .................................................................... 100
ML § 44 .................................................................... 100
ML § 46, stk. 1, nr. 3................................................. 178
ML § 48, stk. 1 .......................................................... 237
ML § 49, stk. 1 .......................................................... 237
ML § 8, stk. 2 ............................................................ 100
ML § 81 .............................................156; 203; 207; 243
ML § 81, stk. 3 .......................................................... 239
O
OECDs Modeloverenskomst artikel 23 A ................. 256
OECDs Modeloverenskomst artikel 23 B ................. 256
OPKR § 5, stk. 2 ........................................................ 148
Opkrævningsloven § 17 ........................................... 243
Opkrævningsloven § 5, stk. 2 ...119; 135; 186; 192; 203;
228
Opkrævningsloven § 7, stk. 2 ........................... 239; 253
P
PBL § 16, stk. 1 ......................................................... 210
PBL § 53 B ................................................................ 110
PSL § 10 .................................................................... 256
PSL § 3 ...................................................................... 210
PSL § 4a, stk. 1, nr. 1 ................................................ 176
PSL § 7, stk. 1 ........................................................... 210
PSL § 7, stk. 2 ........................................................... 210
PSL § 7, stk. 3 ........................................................... 210
R
Registreringsloven § 2, stk. 1 ................................... 105
Retsplejeloven § 161.................................................205
Retsplejeloven § 226, stk. 1 ......................................193
Retsplejeloven § 240.................................................205
Retssikkerhedsloven § 1, stk. 1 .................................214
Retssikkerhedsloven § 10 .................................104; 214
Retssikkerhedsloven § 9 ...........................................214
S
SEL § 1, stk. 1, nr. 2e .................................................174
SEL § 1, stk. 1, nr. 6 ...........................................116; 204
SEL § 11 B, stk. 4 .......................................................120
SEL § 12 D, stk. 2 .......................................................234
SEL § 13 .....................................................................107
SEL § 13, stk. 1, nr. 2 .................................................120
SEL § 2 A....................................................................216
SEL § 2 A, stk. 6 (nu stk. 8) ........................................142
SEL § 2 C ....................................................................195
SEL § 2, stk. 1, litra a ................. 111; 139; 142; 149; 251
SEL § 2, stk. 1, litra c .................................................197
SEL § 29 B, stk. 8 ...............................................241; 253
SEL § 29 B, stk. 9 ...............................................241; 253
SEL § 2A, stk. 1 ..........................................................142
SEL § 3, stk. 1, nr. 4 ...................................................174
SEL § 3, stk. 1, nr. 5 ...................................................240
SEL § 31 .............................................................134; 169
SEL § 31 C ..................................................................134
SEL § 31, stk. 2 ..........................................................237
SEL § 5 B, stk. 3 .........................................................141
SEL § 5 F ....................................................................116
SEL § 8 .......................................................................139
SEL § 8 B ....................................................................120
SFL § 11 .....................................................................174
SFL § 14 .....................................................................154
SFL § 2, stk. 2 ............................................................236
SFL § 2, stk. 3 ....................................................113; 234
SFL § 20 .....................................................................105
SFL § 20, stk. 1 ..........................................................195
SFL § 20, stk. 2 ..........................................................161
SFL § 21 .............................................................154; 231
SFL § 21, stk. 4 ..........................................................236
SFL § 24 .....................................................................154
SFL § 26 ..................................... 105; 134; 169; 210; 227
SFL § 26, stk. 1 ..........................................................142
SFL § 26, stk. 2 .......................... 115; 121; 123; 142; 166
SFL § 26, stk. 5 ..................................................248; 249
SFL § 27 .....................................................142; 169; 227
SFL § 27, stk. 1 ..........................................................210
SFL § 27, stk. 1 nr. 5 ..................................................134
SFL § 27, stk. 1, nr. 5 .........................................146; 254
SFL § 27, stk. 1, nr. 6 .................................................104
SFL § 27, stk. 1, nr. 8 .................................140; 155; 195
SFL § 27, stk. 2 .......... 104; 134; 140; 146; 155; 210; 254
SFL § 29 .............................................................120; 129
SFL § 3 .......................................................................178
SFL § 30 .....................................................145; 212; 227
SFL § 31, stk. 1 ..........................................................150
SFL § 32, stk. 1, nr. 2 .................................................240
SFL § 32, stk. 1, nr. 3 .................................................105
SFL § 32, stk. 1, nr. 4 ................................................ 240
SFL § 32, stk. 2.......................................................... 105
SFL § 34a, stk. 2 ........................................................ 105
SFL § 36, stk. 7.......................................................... 137
SFL § 42, stk. 3.......................................................... 254
SFL § 48 .................................................................... 213
SFL § 48, stk. 1...........................................129; 153; 165
SFL § 48, stk. 3.......................................................... 237
SFL § 49 .................................................................... 249
SFL § 5, stk. 4............................................................ 142
SFL § 51 .................................................................... 212
SFL § 52 .................................................................... 178
SFL § 52, stk. 1.......................................................... 175
SFL § 53, stk. 2.......................................................... 103
SFL § 54 .................................................................... 178
SFL § 54, stk. 1, nr. 1 ................................................ 175
SFL § 55, stk. 1.......................................................... 220
SKL § 1, stk. 1 ................................................... 104; 169
SKL § 13 .............................................204; 207; 243; 246
SKL § 13, stk. 1 ......................................................... 179
SKL § 13, stk. 2 ................................................. 202; 207
SKL § 15 ........................................................................ 4
SKL § 16 ......... 4; 156; 202; 203; 207; 235; 241; 243; 246
SKL § 16, stk. 3 ......................................................... 239
SKL § 19 A................................................................. 202
SKL § 3 B ....................................................105; 248; 249
SKL § 3, stk. 497; 98; 105; 118; 119; 127; 130; 137; 141;
147; 148; 157; 180; 183; 186; 187; 192; 198; 209;
213; 221; 222; 223; 224; 225; 228; 232; 252
SKL § 34 b ................................................................. 202
SKL § 4, stk. 2 ........................................................... 104
SKL § 4, stk. 5 ........................................................... 142
SKL § 5, stk. 1 ........................................................... 104
SKL § 5, stk. 2 ........................................................... 213
SKL § 5, stk. 397; 98; 105; 110; 118; 119; 127; 130; 135;
137; 141; 147; 148; 157; 180; 183; 186; 187; 192;
198; 209; 213; 221; 222; 223; 224; 225; 228; 232;
252
SKL § 6 B, stk. 3 ........................................................ 110
SKL § 6, stk. 6 ............................................................. 98
SKL § 8 D, stk. 1 ........................................................ 214
SKL § 8 H .................................................................. 137
SKL § 8D, stk. 1 ......................................................... 174
SKL § 9, stk. 1 ................................................... 174; 214
SL § 4 ........................................................................ 102
SL § 4 (affindelsessum) ............................................ 197
SL § 4 (byggematerialer - mellemregningskonto) .... 238
SL § 4 (eget vareforbrug m.v.) .................................. 235
SL § 4 (ejendomsnæring) ..........................116; 150; 242
SL § 4 (erstatning – løbende ydelse) ........................ 115
SL § 4 (erstatning) .................................................... 117
SL § 4 (fakturering af overskudsandel P/S) .......... 8; 212
SL § 4 (fond i Lichtenstein) ....................................... 221
SL § 4 (hobby) .......................................................... 102
SL § 4 (hævning vs. lån) ............................................ 156
SL § 4 (hævninger i selskab) ..................................... 152
SL § 4 (hævninger på selskabs konto) ...................... 161
SL § 4 (igangværende arbejder) ............................... 251
SL § 4 (ikke erhvervsmæssig virksomhed
rejsebureauvirksomhed)..................................... 223
SL § 4 (indbetalinger på bankkonto) ........................ 157
258
SL § 4 (indsamler – donation) ...................................140
SL § 4 (indsætning på bankkonto).............................198
SL § 4 (indsætning på udenlandsk bankkonto) .........147
SL § 4 (indsætninger på selskabs konto) ...................191
SL § 4 (kontantbeholdning) .......................................130
SL § 4 (kontante indsætninger) .................................213
SL § 4 (kontantindbetalinger) ...................................149
SL § 4 (kreditkortbetalinger) .....................................146
SL § 4 (landbrug) .......................................................235
SL § 4 (legater) ..........................................................243
SL § 4 (licensaftaler og knowhow) ............................120
SL § 4 (læge – lønmodtager) .....................................245
SL § 4 (læge – privathospital) ....................................213
SL § 4 (læge) ..............................................................117
SL § 4 (manipulation med overdragelsessummer) ...173
SL § 4 (møbler til privat brug) ...................................124
SL § 4 (måltid) ...........................................................127
SL § 4 (norsk indkomst) .............................................161
SL § 4 (postering på mellemregningskonto) .............167
SL § 4 (private udgifter i selskab) ..............................230
SL § 4 (reel ejer) ........................................................125
SL § 4 (Restricted Stock Units) ..........................247; 252
SL § 4 (rette indkomstmodtager - konsulenthonorarer)
.............................................................................172
SL § 4 (rette indkomstmodtager) ......................131; 155
SL § 4 (salg af paller) .................................................141
SL § 4 (stutteri)..........................................................182
SL § 4 (sundhedsordning)..........................................250
SL § 4 (tegningsretter) ..............................................128
SL § 4 (udeholdt lønindtægt) ....................................190
SL § 4 (udenlandske kreditkort) ................................104
SL § 4 (ukendt indkomstkilde) ...................................252
SL § 4, litra a (ejendomsnæring) .......................181; 182
SL § 4, litra a (stutteri) ..............................................246
SL § 4, litra b .....................................................166; 199
SL § 4, litra c ..............................................................129
SL § 4, litra e......................................................137; 154
SL § 4, litra f ..............................................................228
SL § 5 (ejendomsnæring) ..........................................242
SL § 5 (hobby) ...........................................................102
SL § 5, litra a ..............................................................116
SL § 5, litra a (ejendomsnæring) ...............150; 181; 182
SL § 5, litra b .............................................................226
SL § 6 (befordring) ....................................................152
SL § 6 (fradragskonto K/S).........................................219
SL § 6 (fradragskonto) ...............................................100
SL § 6 (hobby) ...........................................................102
SL § 6 (igangværende arbejder) ................................251
SL § 6 (landbrug) .......................................................235
SL § 6 (sundhedsordning)..........................................250
SL § 6 in fine ..............................................................255
SL § 6, litra a ......................................................127; 129
SL § 6, litra a (”sorte” lønninger)...............................205
SL § 6, litra a (bonus og salgsomkostninger) .............189
SL § 6, litra a (datterselskab) .....................................190
SL § 6, litra a (fradragskonto) ....................................233
SL § 6, litra a (kunstnervirksomhed) .........................143
SL § 6, litra a (kurser, kørsel, faglitteratur og rejser) ..99
SL § 6, litra a (rette omkostningsbærer) ...................118
SL § 6, litra a (solceller – accessoriske udgifter) ........232
SL § 6, litra a (stutteri) ......................................182; 246
259
SL § 6, litra a (sygedagpenge)................................... 142
SL § 6, litra a (tab på debitorer) ............................... 192
SL § 6, litra a (udgift afholdt til datterselskab) ......... 134
SL § 6, litra a (underskud rejsebureauvirksomhed) . 223
SL § 6, litra a (årsregnskab – sagkyndig bistand) ...... 175
SL § 6, litra e ..................................................... 142; 216
Straffeloven § 171 .................................................... 207
Straffeloven § 23 .......................................................... 4
Straffeloven § 289 . 4; 156; 203; 204; 207; 241; 243; 246
Straffeloven § 302 .................................................... 243
Straffeloven § 89 ...................................................... 202
T
TEUF artikel 21 ......................................................... 256
TEUF artikel 45 ......................................................... 256
TEUF artikel 63 ......................................................... 256
V
VL (fremstillingspriser) ..............................................235
VOL § 2, stk. 1, nr. 2 ..................................................165
VSL § 1 ......................................................................179
VSL § 1, stk. 3 ....................................................206; 242
VSL § 10 ....................................................................227
VSL § 15 ....................................................................227
VSL § 15 B .........................................................135; 228
VSL § 2 ......................................................................227
VSL § 2, stk. 1 .................................... 135; 137; 187; 228
VSL § 4 ......................................................................227
VSL § 5 ......................................................................179
VSL § 9 .............................................. 138; 188; 208; 217
VUR § 33, stk. 1 .........................................................180

Referat fra Orienteringsmødet vedr. de mange

Transcription

Similar documents

FAQ-spørgsmål nævning og domsmænd

Årlig

Fredslys - Sct Georgs Gildet i Hammel

Renrums støvsuger Industrisugere IVT 1000CR - Nilfisk

RETTEN I RANDERS - Advokatfirmaet Energi & Miljø

Teksthæfte: Læseforståelse 2

Arbejdsudleje - GLS-A

Aktuel Skat 2

DATO 18

SI715005 - Pol UDSKRIFT AF øSTlm LANDSRETS DOMBOG Al

Den blev af Grønlands Landsret i sagen