Refleksioner om lokalmiljø, hunde og folkesundhed i Nyboder
Transcription
Refleksioner om lokalmiljø, hunde og folkesundhed i Nyboder
1 Refleksioner om lokalmiljø, hunde og folkesundhed i Nyboder kvarteret, men også indre by generelt. Nyboder kvarteret er ganske særligt befolkningsmæssigt sammensat, en lille ’lomme’ i indre by. Befolkningssammensætningen er særlig qua forsvarets mange udlejningsboliger i de gule stokke, flere almennyttige lejeboliger, samt ejer og andelsboligforeninger. Jeg har boet i kvarteret i mere end 20 år med min familie, mine 3 børn er vokset op her. I øjeblikket debatteres flere ting i kvarteret, heriblandt Sct. Pauls plads og Stokhusbroen som var, men ikke findes mere. Jeg har længe haft lyst til at bidrage med mine betragtninger, både med afsæt i egne erfaringer som beboer, men også med et fagligt afsæt; jeg er sygeplejerske og folkesundhedsfagligt uddannet (Master i Public Health, KU). Nyboder er et særligt sted men lidt på trods… Nyboder har mange børnefamilier, og er et ganske særligt, næsten landsbyagtigt sted, her kan man stadig ’købe på klods’, man kender hinanden fra legepladsen på gammelvagt, skolen og hundegården. Tre steder som især knytter bånd mellem kvarterets beboere. Og det er utroligt at bydelen har kunnet skabe og vedligeholde sammenhængskraft, med så få steder offentlige steder at mødes. Når børnene har passeret ’legepladsalderen’ er der kun parkerne tilbage, de er fantastiske at være omgivet af, men har ikke det ’lokale præg’. Vi er tæt på vandet, men området fra Skuespilhuset og ud til Svanemøllen Strand har ingen af de tilbud Københavns Havn i øvrigt rummer, og som appellerer til at alle og især de yngre beboere tager ophold - et havne bad ville være fantastisk, måske nogle fitnessinstrumenter på Kastellet - noget der giver let adgang til samvær og sundhed som også inkluderer de unge. 2 Personligt oplever jeg at de unge søger væk frakvarteret i fritiden fordi der ingen tilbud er til dem. Om sociale relationer og hunde Når man har små børn, grundlægges mange af kvarterets relationer som tidligere nævnt på legepladsen Gammelvagt. Netværket udvides når børnene kommer i skole. Men for vores families vedkommende, skete der for alvor noget anderledes og tankevækkende da vi fik hund. Vi kendte mange i kvarteret syntes vi, men i hundegården og på gåturene, mødte vi en række mennesker som var ganske anderledes end os selv, og meget anderledes end dem vi plejede at møde i kvarteret. Det har været en øjenåbner at der skulle en hund til at etablere mødet med de ældre, de unge, de skæve eksistenser og de enlige i kvarteret, samt en masse andre mennesker som ’ikke ligner os’, bortset fra den fællesnævner at vi alle har valgt at få hund. Hunde er ligeglade med socialstatus, alder og etnicitet, de vil snuse og hilse, og så er grundlaget skabt for samtale mellem de tobenede. Et møde som har meget stor værdi for et velfungerende lokalmiljø. Det er videnskabeligt vist at sociale relationer er vigtige for et sundt liv, hunde i byen og hundegården på Sct. Pauls Plads helt specifikt, bringer mennesker sammen, som ellers ikke havde mødt hinanden. Hundegården skaber sammenhængskraft, på tværs af sociale lag, - det gør den uhyre vigtig for kvarteret. Og Nyboder kvarteret har allerede den diversitet som man byplanlægger for at få andre steder (f.eks i det nye Nordhavn), det mener jeg er vigtigt at holde sig for øje og værne om. Hundene og deres ejere har brug for steder i indre by hvor de kan løbe og lege så hundene socialiseres, bliver omgængelige, bidrager til at skabe relationer og derfor kan indgå i bymiljøet på en tryg og god måde og dermed øge folkesundheden. Der er mange hunde i indre by, fører man statistik over 3 antallet? - jeg fornemmer det er stigende? Hundegården på Sct. Pauls plads er ved at være den sidste bastion for et frit og ’snorløst’ hundeliv i indre by efter at hundegården i Østre Anlæg blev nedlagt tidligere i år. Jeg vil stærkt opfordre til at den bevares, men måske den ikke skal ligge på Sct. Pauls plads… Måske den skal flyttes til et andet sted (bag kirken?), og vedligeholdes i højere grad end hidtil så den ikke bliver en ’øjebæ’. Men en af grundene til at hundegården ser ud som den gør, er at den bruges intensivt, og selv de mørkeste vinteraftner mødes to og firbenede derhenne til en snak og lidt hundeleg. Måske skal Sct. Pauls Plads bygges om så den indbyder til at skabe ophold i byrummet, den kan rumme månedlige grøntmarkeder, aftensdans…? aktiviteter som gør man mødes. Man kunne begynde med at fjerne alle indhegningerne, og kun beholde de få skal tjene et formål, - nemlig holde hunde inde. Så glem ikke hundefolket, de mødes ikke på legepladserne, de er udelukket fra at have løse hunde i samtlige parker og mange føler sig tilsidesat og også lidt udskældt. Mange hundeejere er bekymrede for at blive marginaliseret efter forsvarets salg af de grå stokke. Forsvarets lejere erstattes løbende af nye beboere med en bedre økonomi, de er ofte mere veluddannede og kan derfor lettere formulerer deres ønsker og krav ad de rette kanaler. Det går ikke kun ud over hundeejerne og deres hunde, men også bymiljøet og folkesundheden på langt sigt hvis ikke alles behov tilgodeses. Det kræver en balanceakt at integrere og tilgodese både de oprindelige og nye tilflyttere i Nyboder kvarteret. Vi har et unikt kvarter med mange sociale lag som vi skal værne om. Det er ofte vist, at ændret sundhedsadfærd starter blandt de ressourcestærke og adapteres på sigt af de mindre ressourcestærke (rygning er et klassisk 4 eksempel). En bydel der tilgodeser høj og lav, to og firbenet, skaber et grundlag for sammenhæng, relationer, tolerance og sundhed. Det var en øjenåbner for os at hundene kan noget helt særligt i forhold til de ældre og mindre ressourcestærke, og jeg håber meget at I har det i mente når I diskutere byplanlægning og hundegårdens fortsatte eksistens i Nyboder kvarteret. Hundehold giver motion og forebygger ensomhed, de skal medtænkes i byplanlægningen. Lokalavisens indlæg om genetablering af Stokhusbroen, har for alvor fået mange herinde til at drømme om dens reetablering og en lettere adgang til Østre Anlæg, vi krydser fingre. Afslutningsvise strøtanker Kunne man gøre et område i Østre Anlæg til hundepark hvor hundene kunne gå løse som i Bernstoffparken? – der er langt til Fælledparkens hundegård og Bernstoffparken. Bedste hilsner Mette Linnet Olesen, Sygeplejerske, Master of Public Health og ph.d. studerende Olfert Fischers Gade 53 st tv 1311 København K