Refleksioner om lokalmiljø, hunde og folkesundhed i Nyboder

Transcription

Refleksioner om lokalmiljø, hunde og folkesundhed i Nyboder
1
Refleksioner om lokalmiljø, hunde og folkesundhed i Nyboder kvarteret,
men også indre by generelt.
Nyboder kvarteret er ganske særligt befolkningsmæssigt sammensat, en
lille ’lomme’ i indre by. Befolkningssammensætningen er særlig qua
forsvarets mange udlejningsboliger i de gule stokke, flere almennyttige
lejeboliger, samt ejer og andelsboligforeninger. Jeg har boet i kvarteret i
mere end 20 år med min familie, mine 3 børn er vokset op her.
I øjeblikket debatteres flere ting i kvarteret, heriblandt Sct. Pauls plads og
Stokhusbroen som var, men ikke findes mere. Jeg har længe haft lyst til at
bidrage med mine betragtninger, både med afsæt i egne erfaringer som
beboer, men også med et fagligt afsæt; jeg er sygeplejerske og
folkesundhedsfagligt uddannet (Master i Public Health, KU).
Nyboder er et særligt sted men lidt på trods…
Nyboder har mange børnefamilier, og er et ganske særligt, næsten
landsbyagtigt sted, her kan man stadig ’købe på klods’, man kender
hinanden fra legepladsen på gammelvagt, skolen og hundegården. Tre
steder som især knytter bånd mellem kvarterets beboere.
Og det er utroligt at bydelen har kunnet skabe og vedligeholde
sammenhængskraft, med så få steder offentlige steder at mødes. Når
børnene har passeret ’legepladsalderen’ er der kun parkerne tilbage, de
er fantastiske at være omgivet af, men har ikke det ’lokale præg’. Vi er
tæt på vandet, men området fra Skuespilhuset og ud til Svanemøllen
Strand har ingen af de tilbud Københavns Havn i øvrigt rummer, og som
appellerer til at alle og især de yngre beboere tager ophold - et havne bad
ville være fantastisk, måske nogle fitnessinstrumenter på Kastellet - noget
der giver let adgang til samvær og sundhed som også inkluderer de unge.
2
Personligt oplever jeg at de unge søger væk frakvarteret i fritiden fordi
der ingen tilbud er til dem.
Om sociale relationer og hunde
Når man har små børn, grundlægges mange af kvarterets relationer som
tidligere nævnt på legepladsen Gammelvagt. Netværket udvides når
børnene kommer i skole. Men for vores families vedkommende, skete der
for alvor noget anderledes og tankevækkende da vi fik hund. Vi kendte
mange i kvarteret syntes vi, men i hundegården og på gåturene, mødte vi
en række mennesker som var ganske anderledes end os selv, og meget
anderledes end dem vi plejede at møde i kvarteret. Det har været en
øjenåbner at der skulle en hund til at etablere mødet med de ældre, de
unge, de skæve eksistenser og de enlige i kvarteret, samt en masse andre
mennesker som ’ikke ligner os’, bortset fra den fællesnævner at vi alle har
valgt at få hund. Hunde er ligeglade med socialstatus, alder og etnicitet,
de vil snuse og hilse, og så er grundlaget skabt for samtale mellem de
tobenede. Et møde som har meget stor værdi for et velfungerende
lokalmiljø.
Det er videnskabeligt vist at sociale relationer er vigtige for et sundt liv,
hunde i byen og hundegården på Sct. Pauls Plads helt specifikt, bringer
mennesker sammen, som ellers ikke havde mødt hinanden. Hundegården
skaber sammenhængskraft, på tværs af sociale lag, - det gør den uhyre
vigtig for kvarteret. Og Nyboder kvarteret har allerede den diversitet som
man byplanlægger for at få andre steder (f.eks i det nye Nordhavn), det
mener jeg er vigtigt at holde sig for øje og værne om. Hundene og deres
ejere har brug for steder i indre by hvor de kan løbe og lege så hundene
socialiseres, bliver omgængelige, bidrager til at skabe relationer og derfor
kan indgå i bymiljøet på en tryg og god måde og dermed øge
folkesundheden. Der er mange hunde i indre by, fører man statistik over
3
antallet? - jeg fornemmer det er stigende? Hundegården på Sct. Pauls
plads er ved at være den sidste bastion for et frit og ’snorløst’ hundeliv i
indre by efter at hundegården i Østre Anlæg blev nedlagt tidligere i år. Jeg
vil stærkt opfordre til at den bevares, men måske den ikke skal ligge på
Sct. Pauls plads… Måske den skal flyttes til et andet sted (bag kirken?), og
vedligeholdes i højere grad end hidtil så den ikke bliver en ’øjebæ’. Men
en af grundene til at hundegården ser ud som den gør, er at den bruges
intensivt, og selv de mørkeste vinteraftner mødes to og firbenede
derhenne til en snak og lidt hundeleg.
Måske skal Sct. Pauls Plads bygges om så den indbyder til at skabe ophold
i byrummet, den kan rumme månedlige grøntmarkeder, aftensdans…? aktiviteter som gør man mødes. Man kunne begynde med at fjerne alle
indhegningerne, og kun beholde de få skal tjene et formål, - nemlig holde
hunde inde.
Så glem ikke hundefolket, de mødes ikke på legepladserne, de er
udelukket fra at have løse hunde i samtlige parker og mange føler sig
tilsidesat og også lidt udskældt. Mange hundeejere er bekymrede for at
blive marginaliseret efter forsvarets salg af de grå stokke. Forsvarets
lejere erstattes løbende af nye beboere med en bedre økonomi, de er
ofte mere veluddannede og kan derfor lettere formulerer deres ønsker og
krav ad de rette kanaler. Det går ikke kun ud over hundeejerne og deres
hunde, men også bymiljøet og folkesundheden på langt sigt hvis ikke alles
behov tilgodeses. Det kræver en balanceakt at integrere og tilgodese
både de oprindelige og nye tilflyttere i Nyboder kvarteret.
Vi har et unikt kvarter med mange sociale lag som vi skal værne om. Det
er ofte vist, at ændret sundhedsadfærd starter blandt de ressourcestærke
og adapteres på sigt af de mindre ressourcestærke (rygning er et klassisk
4
eksempel). En bydel der tilgodeser høj og lav, to og firbenet, skaber et
grundlag for sammenhæng, relationer, tolerance og sundhed.
Det var en øjenåbner for os at hundene kan noget helt særligt i forhold til
de ældre og mindre ressourcestærke, og jeg håber meget at I har det i
mente når I diskutere byplanlægning og hundegårdens fortsatte eksistens
i Nyboder kvarteret. Hundehold giver motion og forebygger ensomhed,
de skal medtænkes i byplanlægningen.
Lokalavisens indlæg om genetablering af Stokhusbroen, har for alvor fået
mange herinde til at drømme om dens reetablering og en lettere adgang
til Østre Anlæg, vi krydser fingre.
Afslutningsvise strøtanker
Kunne man gøre et område i Østre Anlæg til hundepark hvor hundene
kunne gå løse som i Bernstoffparken? – der er langt til Fælledparkens
hundegård og Bernstoffparken.
Bedste hilsner
Mette Linnet Olesen,
Sygeplejerske, Master of Public Health og ph.d. studerende
Olfert Fischers Gade 53 st tv
1311 København K