SYDHAVNEN

KVARTERPLAN OMRÅDEFORNYELSE
SYDHAVNEN
VISION
Sydhavnen skal være et mangfoldigt,
sammenhængende og trygt kvarter,
hvor der er plads til og brug for alle
borgere. Derfor skal grøn vækst og
livskvalitet styrkes i Sydhavnen,
så der skabes sammenhæng mellem
kvarteret og den omkringliggende
by – både fysisk, kulturelt og socialt.
KOLOFON
Udgivet af
Områdefornyelse Sydhavnen
Grafik og layout
Birgitte Wester
Illustrationer
Mette Ehlers og
Københavns Kommune
Fotos
Københavns Kommune,
Kgs. Enghave Lokalhistoriske arkiv
Publikationen kan rekvireres hos
Områdefornyelse Sydhavnen
Teknik- og Miljøforveltningen
Københavns Kommune
Mail: omfsydhavnen@tmf.kk.dk
Tage det stille og roligt og forelsk jer
i Sydhavnen
Stubmøllevej
-Råd til Områdefornyelsen fra borger
INDHOLD
INTRODUKTION
06
BORGMESTERENS FORORD
06
DET STORE SYDHAVNSLØFT
08
ET KVARTER – TO OMRÅDEFORNYELSER
10
KVARTERPLANEN KORT
12
SYDHAVNSÅNDEN
14
FREDERIKSHOLMPARTNERSKABET
16
LIVET MELLEM HUSENE
18
STRØGGADEFÆLLESSKABET
20
ADGANG TIL HAVNEN
24
FREDERIKSHOLM PARKEN 26
SYDHAVNENS PORTE
28
ENERGI OG MILJØ
30
BEDRE BOLIGER
32
GÅRDHAVER
36
GRØN GADEPLAN
37
MENNESKER OG KULTUR
38
KARENS MINDE - ET FYRTÅRN I SYDHAVNEN
40
BEDRE HVERDAG – HØJERE LIVSKVALITET
44
FORANKRING
48
OMRÅDEFORNYELSENS ORGANISERING
48
EVALUERING
50
TIDSPLAN
52
INVESTERINGSREDEGØRELSE
54
BUDGET
56
Områdefornyelse
Sydhavnen
INTRODUKTION
LIVET MELLEM HUSENE
ENERGI OG MILJØ
MENNESKER OG KULTUR
FORANKRING
07
Teglholmen
BORGMESTERENS
FORORD
Sydhavnen er helt sin egen. En stolt og traditionsrig bydel, der sammen med
de andre unikke bydele tilsammen udgør den by, vi alle elsker – København.
Det er netop de store forskelle mellem de københavnske bydele, der gør
byen så fantastisk.
Sluseholmen
Når København skal udvikles, skal de forskellige bydeles særtræk understøttes og bruges aktivt, så København også om 10 og 20 år er en broget
by, hvor man med få minutter med metroen kan komme fra det ene kvarter
til det andet. København er en hyldest til mangfoldigheden. Det viser vores
historie og vores kultur.
Luftfoto af Områdefornyelsen Sydhavnens område
Mangfoldighed er ikke det samme som at acceptere, at børns muligheder
for at realisere potentialer, drømme og håb afhænger af, hvor de vokser op.
Det er heller ikke det samme som, at det er okay, at borgerne i Sydhavnen i
gennemsnit lever syv år kortere end borgerne på Østerbro.
Det er baggrunden for, at Københavns Kommune nu gennemfører det store
løft af Sydhavnen. Men vi kan ikke gøre det uden jer. Det er jeres engagement og involvering, der er afgørende for, at områdefornyelsen bliver en
succes.
Jeg håber, I vil blande jer!
Med venlig hilsen
Morten Kabell
Teknik- og miljøborgmester
Kvartershuset 5,5 mio. kr.
Støjreducering (ny asfalt) 35 mio. kr.
Ellebjerg Skole 11,9 mio. kr
Skybrudsprojekter 91 mio. kr.
Sikker Skolevej 53 mio. kr.
Udvikling af Karens Minde (1. fase) 8,7 mio. kr.
Ny metrolinje M4 til Sydhavnen 8,6 mia. kr.
Frederiksholm renovering af boliger og gårde ~250 mio. kr.
INVESTERINGER I BYDELEN
Dette kort viser de investeringer indenfor Områdefornyelsens areal som allered er besluttet
og finansieret. Kortet viser dermed det landskab Områdefornyelse Sydhavnen vil placere sig
i og søge at forene til et samlet sydhavnsløft.
INTRODUKTION
LIVET MELLEM HUSENE
ENERGI OG MILJØ
MENNESKER OG KULTUR
FORANKRING
09
DET STORE
SYDHAVNSLØFT
Københavns Kommune løfter den ældre del af Sydhavnen for
milliarder i perioden 2014 – 2022. Områdefornyelse Sydhavnen
knytter sig til de store investeringer, som allerede er besluttet.
Den nye områdefornyelse skal understøtte og binde de store
infrastrukturelle greb sammen. Områdefornyelsen giver kvarteret
et helhedsorienteret løft, og skaber samtidighed mellem
anlægsprojekterne, så vi sikrer, at området ikke skal graves op
flere gange.
Områdefornyelsen i Sydhavnen er kittet mellem de store projekter,
der skaber et stærkt hele.
Sydhavnen er et af kommunens 6
udsatte byområder, der gennem de
sidste årtier har udviklet sig negativt
i forhold til basale sociale parametre.
Derfor har kommunen vedtaget Det
Store Sydhavnsløft, så Sydhavnen én
gang for alle kan blive en del af den
generelle positive udvikling i København.
Det Store Sydhavnsløft er ikke en
indsats, der er vedtaget under én
samlet hat. Det er en del af en lang
række investeringer i Sydhavnen, der
bliver gennemført over de kommende
år helt frem til 2023, hvor den absolut
største investering, Sydhavnsmetroen, åbner.
Kortet viser de investeringer, som er
vedtaget og finansieret allerede inden
områdefornyelsens start. I investeringsredegørelsen på s. 54-57 kan du
se et kort med alle de investeringer,
der er i støbeskeen for Sydhavnsområdet inklusiv områdefornyelsens indsatser og de investeringer, som endnu
ikke er fuldt finansieret. Der bliver
blandt andet arbejdet på en ny broforbindelse over Sydhavnsgade, der
vil forbinde den ældre del af kvarteret
med Teglholmen og Sluseholmen.
Og så har vi slet ikke nævnt de mange
milliarder kommunen og private investorer bruger på at bygge nye bydele i
Sydhavnen ud imod havnen.
Områdefornyelsen skal sikre, at beboerne i Sydhavn får færrest mulige
gener i anlægsperioden. Det gælder
fx om at få etableret midlertidige
pladser og opholdsmuligheder i de
år, hvor Mozarts Plads og andre dele
af kvarteret er byggepladser. De
midlertidige pladser og opholdsmuligheder skal selvfølgelig i videst muligt
omfang forblive oaser, når metroen
står færdig, og en helt ny Mozarts
Plads indvies. Det vil give kvarteret
nye mødesteder og skabe merværdi
for hele Sydhavnen.
bm
j
gsv
e
jer
ølle
vej
ist
ian
s
de
Sca
ster Ch
r
ndi
aga
vard
Borgme
Stu
Bo
rgb
Boule
Ellebjergvej
e
sgad
havn
Syd
r
Sjælø
ds
nu
K
P.
de
ga
s
en
ens
rtsvej
Ha
m
m
els
tru
pv
ej
Moza
Ga
de
Luftfoto af de to områdefornyelsers afgrænsninger
Uden for
arbejdsmarkedet
Ledighed
Ingen uddanelse
Under uddanelse
Lav
indkomst
Områdefornyelse
Sydhavnen
22,1 %
8,8 %
32 %
18,9 %
Det Grønne Sydhavnen
18,5 %
7,5%
28,2 %
Sydhavnens Port
28,9 %
11,9%
Tegl- og Sluseholmene
9,6 %
Københavner
gennemsnit
17,1 %
SOCIOØKONOMISKE
NØGLETAL
Boliger
u.60m2
Almene
boliger
Enlige u.
børn
40,2%
48 %
53 %
70,6 %
19,1 %
44,9%
58,6 %
30,5 %
70,9%
39,4 %
16,5 %
37,9%
28,6 %
96,7 %
69,9%
2,9 %
15,8 %
13,7 %
21,7 %
0,4 %
7%
44,9 %
5,9 %
21,3 %
22,7 %
30,6 %
30,2 %
20,1 %
64,2 %
Områdefornyelse Sydhavnen skiller sig ud fra resten af København på en række centrale socioøkonomiske forhold. Særligt skellet mellem kvarteret og de nyere
boligområder på Tegl- og Sluseholmene er markant. Forskellen mellem kvartererne gør, at områdefornyelsens kvarter fremstår økonomisk svagere med borgere, der har
ende. et lavt økonomisk råderum. Der er også et skel mellem de to områder, som kvarteret består af. I Sydhavnens Port er antallet af borgere uden for arbejdsmarkedet og
borgere uden uddannelse højere end i Det Grønne Sydhavnen og væsentligt højere end i resten af København.
INTRODUKTION
LIVET MELLEM HUSENE
MENNESKER OG KULTUR
ENERGI OG MILJØ
C 67 M 77 Y 37 K 29
C 11 M 82 Y 100 K 27
C 8 M2 2 Y 100 K 25
C 69 M 35 Y 91 K 25
50% C 67 M 77 Y 37 K 29
50% C 11 M 82 Y 100 K 27
50% C 8 M2 2 Y 100 K 25
50% C 69 M 35 Y 91 K 25
C 0 M 0 Y 0 K 100
C 0 M 0 Y 0 K 65
FORANKRING
C 67 M 36 Y 37 K 29
INTRODUKTION
LIVET MELLEM HUSENE
50% C 67 M 36 Y 37 K 29
ENERGI OG MILJØ
MENNESKER OG KULTUR
FORANKRING
11
ET KVARTER – TO
OMRÅDEFORNYELSER
DET GRØNNE SYDHAVNEN (G)
Beboere: 6.841
Boliger: 4.228
Finansiering: 30 mio. kr.
SYDHAVNENS PORT (P)
Beboere: 3.435
Boliger: 2.085
Finansiering: 20 mio. kr.
PARTNERSKABSAFTALE
MED AKB, KØBENHAVN
Beboere: 4.968
Boliger: 2.760
Finansiering: 7 mio. kr.
Områdefornyelse Sydhavnen består af
to selvstændige områdefornyelser –
Det Grønne Sydhavnen og Sydhavnens
Port. For at skabe størst mulig synergi
mellem de to indsatser og håndtere
fælles problemstillinger har områdefornyelserne fælles kvarterplan, sekretariat og styregruppe. Samlet betegnes
områdefornyelserne som Områdefornyelse Sydhavnen.
ÉN KVARTERPLAN – TO BUDGETTER
Der er afsat 50 mio. kr. til
Områdefornyelse Sydhavnen. Det
Grønne Sydhavnen er finansieret med
10 mio. kr. fra Ministeriet for By, Bolig
og Landdistrikter og 20 mio. kr. fra
Københavns Kommune. Sydhavnens
Port er finansieret med 20 mio. kr.
fra Københavns Kommune. Det er
nødvendigt at adskille de to indsatsers
budgetter. Derfor er hvert projekts
finansiering markeret som enten Det
Grønne Sydhavnen (G), Sydhavnens
Port (P) således:
BUDGET 50 MIO. KR.
G: 30 MIO. KR.
P: 20 MIO. KR
KVARTERETS UDFORDRINGER
Kvarteret er opdelt i to områdefornyelser. Det skyldes, at selvom der er en
række fælles udfordringer, så er der
også markante forskelle på boligmassen mellem de to områder. Det
Grønne Sydhavnen består primært af
andels- og ejerlejligheder, mens 97%
af boligmassen i Sydhavnens Port er
almene boliger. I begge områder er der
store udfordringer med isoleringen med
kolde lejligheder og høje varmeregninger til følge.
DET GRØNNE SYDHAVNEN
Karens Minde Kulturhus, Biblioteket
og Børnenes Dyremark udgør sammen
med Mozarts Plads og det tilstødende handelsstrøg kvarterets kulturelle
og sociale samlingspunkter. Mozarts
Plads er bydelens centrale plads og vil
fra 2016 frem til 2023 omdannes til
byggeplads for metroen. Kommunen
og lokaludvalget arbejder allerede for
at reducere generne af anlægsarbejdet.
Karens Minde og de tilstødende grønne
omgivelser er nedslidte, hengemte, og
deres potentialer er langt fra udnyttet.
Handelslivet omkring Mozartsvej har
også et uudnyttet potentiale. Kvarteret
har desuden en massiv overvægt af 1og 2-værelses lejligheder under 60 m2.
SYDHAVNENS PORT
Beboersammensætningen i Sydhavnens Port skiller sig markant ud fra
resten af København med et højt antal
enlige, ældre og socialt udsatte borgere. Det skyldes blandt andet boligernes størrelse og anvendelsen af den
boligsociale anvisningsret til de almene
boliger. Også i Sydhavnens Port har
handelslivet udviklet sig negativt med
butikslukninger og tomme butikslokaler. Som en del af indsatsen har områdefornyelsen indgået et partnerskab
med Boligselskabet AKB, København.
12
INTRODUKTION
LIVET MELLEM HUSENE
ENERGI OG MILJØ
MENNESKER OG KULTUR
FORANKRING
KVARTERPLANEN
KORT
Visionen for områdefornyelsen er at
understøtte transformationen af det
gamle Sydhavnen til et attraktivt
og livligt boligområde, der hænger
sammen med resten af byen. Selvom
Sydhavnen har meget at byde på og
rummer en mangfoldighed, som er
værd at værne om, har kvarterets sammenhængskraft i de senere år været
under et stigende pres.
For at tage hånd om de forskelligartede problematikker og hjælpe Sydhavnen igennem de forandringer, som
de mange investeringer i kvarteret vil
skabe, arbejder områdefornyelsen bredt
indenfor tre temaer:
Blandt områdets problemer er en utidssvarende boligmasse, manglende sammenhæng internt i bydelen, få forbindelser til resten af byen, et stort antal
socialt udsatte borgere og en mangel
på grønne arealer, der kan fungere som
samlingspunkter i kvarteret.
Hvert tema rummer en række projekter,
og flere af projekterne er underopdelt
i delprojekter. Som et supplement til
de tre temaer har områdefornyelsen
indgået en partnerskabsaftale med
Sydhavnens største Boligselskab AKB,
København. I partnerskabsaftalen
forpligter boligselskabet sig til at gennemføre en række konkrete projekter,
der enten går igen i kvarterplanen, eller
understøtter projekterne heri.
LIVET MELLEM HUSENE
ENERGI OG MILJØ
MENNESKER OG KULTUR
FREDERIKSHOLMPARTNERSKABET
(S. 16-17)
Partnerskabet med AKB, København
betyder, at der vil blive gennemført
energirenoveringer, lejlighedssammenlægninger og skabt flere boliger til
studerende. Herudover vil den boligsociale helhedsplan i Sydhavnen blive
forlænget, ligesom der vil blive arbejdet
målrettet på at styrke butikslivet.
Dette skal blandt andet ske gennem
en ny samlet udlejningsmodel for alle
AKB’s erhvervslejemål i Frederiksholm
Karréerne.
LIVET MELLEM HUSENE (S. 18-29)
Projekterne skal håndtere og imødekomme den markante udvikling, der
sker i og omkring kvarteret med den
kommende metro og nye boligområder.
De trafikale barrierer skal nedbrydes,
handelslivet styrkes, og kvarterets
centrale byrum løftes.
ENERGI OG MILJØ (S. 30-37)
Projekterne sigter mod at nå kommunens overordnede mål på energiområdet i forhold til boligmassen. Der skal
skabes synergi mellem områdefornyelsens projekter og kommunens skybrudsplan. Derudover skal gårdrum og gader
gøres grønnere.
MENNESKER OG KULTUR (S. 38-47)
Projekterne skal hjælpe med udviklingen af Kulturhuset Karens Minde
til et centralt mødested i kvarteret.
Derudover vil områdefornyelsen arbejde
for at gøre lokale netværk og aktører
endnu mere handlekraftige i forhold til
kvarterets sociale og sundhedsmæssige
udfordringer.
OMRÅDEFORNYELSE
SYDHAVNEN
50 mio. kr.
FREDERIKSHOLMPARTNERSKABET
s. 16-17
LIVET MELLEM HUSENE
20 mio. kr.
s. 18-29
STRØGGADE
FÆLLESSKABET
10 mio. kr.
ADGANG TIL
HAVNEN
5 mio. kr.
Borgbjergsvej og
Den Røde Plads
Scandiagade
Mozarts Plads
Borgmester
Christiansens Gade
Mozartsvej
Industritrekanten
Handleplan for
handelslivet
FREDERIKSHOLMPARKEN
2,5 mio. kr.
SYDHAVNENS
PORTE
2,5 mio. kr.
ENERGI OG MILJØ
6,15 mio. kr
s.30-37
BEDRE BOLIGER
3,65 mio. kr.
MENNESKER OG KULTUR
10,65 mio. kr.
s.38-47
KARENS MINDE
6.45 mio. kr.
BEDRE HVERDAG HØJERE
LIVSKVALITET
4,2 mio. kr.
Visionsplan for
Karens Minde
Partnerskab om
tryghed
GÅRDHAVER
0,5 mio. kr.
GRØN
GADEPLAN
2 mio. kr.
Energi- og
byfornyelsesmedarbejder
Energioptimering
DIAGRAM OVER PROJEKTSTRUKTUR
Dette diagram viser hvordan temaer,
Karens Minde
-Aksen
Sundhedsindsats
Pavillonen
Iværksætterkursus
for lokale unge
Folkekøkken
Beskæftigelse i
byudvikling
projekter og delprojekter i kvarterplanen er
struktureret og forbundet.
Lommepengeprojekt
Sydhavns Dollars
Lokalmedier
Mozarts Plads, 1962
Enghavevej
SYDHAVNSÅNDEN
Sydhavnen blev født med industrialiseringen. Da byen og havnen voksede,
gjorde byens håndværkerkooperativer det
også. I 1913 blev Arbejdernes Kooperative
Byggeforening (AKB) stiftet, og Sydhavnen blev til den almene sektors vugge.
En moderne, hygiejnisk idealby med lys,
luft og luksuriøse lejligheder på 55 m2.
Arbejderklassens Hellerup.
Det første byggeri blev opført på teglværkets arealer. Værket nåede selv at
levere mursten til de første karréer, inden
det lukkede. Og leret til stenene kom fra
den lergrav, der i dag er en bundløs sø
midt i kvarteret omgivet af kolonihaver.
Det siges, at der i dybet ligger en af de
togvogne, der transporterede ler fra grav
til værk.
Endnu i dag er det de røde og gule mursten, der er Sydhavnens mest markante
kendetegn. Kvarteret kan også kendes på
det gode håndværk, der ligger i murværkets mønstre og facadernes fremspring.
Et andet kendetegn er forhaverne, der
blev planlagt med lys og luft og haveforeninger.
INTRODUKTION
LIVET MELLEM HUSENE
ENERGI OG MILJØ
MENNESKER OG KULTUR
FORANKRING
P. Knudsensgade, 1913
15
Skærsliberen Håkon, 1964
Frederiksholm
Sydhavnen levede med propfyldte lejligheder og masser af industriarbejdspladser
på havnen. Store indfaldsveje for biler
begyndte at skære sig gennem kvarteret,
industriproduktionen svandt ind. Den
gamle åndssvageanstalt Karens Minde
lukkede, hvorpå lokale ildsjæle begyndte
kampen for det, der i dag er kvarterets
perle.
Karens Minde er ligesom Kvartershuset,
SydhavnsCompagniet og boligforeningerne et smukt udtryk for Sydhavnens ånd.
En ånd med rødderne dybt forankret i
Sydhavnens historie, hvor alt er organiseret i stærke private foreninger. Denne ånd
styrker tilliden til, at vi kan forankre en
områdefornyelse, der virkelig løfter. For
her tager folk fat. I Sydhavnen er der et
fællesskab, hvor man har respekt for og
støtter hinanden.
Borgerne organiserer sig og gør noget
sammen. Her er gamle arbejderslægter,
tilflyttere, unge børnefamilier i lidt for
små lejligheder. Misbrugere, udsatte og
marginaliserede. Forbavsende få studerende, overraskende mange rockstjerner
Mozarts Plads 2014
og Ph. D’er. Låsesmede og pædagoger.
Børn, der spiller fodbold og går til ridning.
Og ældre damer med blåt hår, der skinner
i solen på Mozarts Plads.
16
INTRODUKTION
LIVET MELLEM HUSENE
ENERGI OG MILJØ
MENNESKER OG KULTUR
FORANKRING
FREDERIKSHOLMPARTNERSKABET
Et stærkt og forpligtende samarbejde mellem AKB, København og Københavns Kommune skal igen
gøre Frederiksholm til et af de mest attraktive almene boligområder i Danmark.
VISION
Den almene sektors vugge, Frederiksholm, skal i løbet af de kommende år
løftes til atter at være i front, når det
gælder fremragende boligkvalitet i
gode omgivelser til en pris, som alle
kan betale. Kvarterets mangfoldighed
skal danne grundlaget for at skabe et
varieret og bæredygtigt butiks- og
byliv, som øger sammenhængskraften
ved at skabe rammer for, at beboerne
kan mødes i øjenhøjde.
BAGGRUND Frederiksholm et af de ældste almene
boligbyggerier i Danmark og har mange
sociale, kulturelle og arkitektoniske
kvaliteter. Dog er kvarteret i stigende
grad isoleret fra resten af Sydhavnen,
og står overfor en række udfordringer
blandt andet et ensformigt boligudbud, et stagnerende handelsliv, manglende forbindelser til omkringliggende
kvarterer og en stor andel kommunalt
anviste borgere. Derudover har boligmassen på Frederiksholm generelle
bygningsmæssige mangler, der medvirker til, at bydelen har Københavns
næsthøjeste energiforbrug.
Boligselskabet AKB, København ejer i
Frederiksholm 2.760 boliger og ca. 30
erhvervslejemål, hvilket svarer til 98
% af Frederiksholms samlede boligmasse. AKB er derfor en uundværlig
samarbejdspartner i udviklingen af
Sydhavnen.
HVAD VI VIL
Med partnerskabet indgår AKB,
København og Københavns Kommu-
ne et tæt parløb om udviklingen af
Frederiksholm i perioden 2015-2020.
Aftalen bygger på gensidigt fordelagtige forpligtende mål og succeskriterier, og skal skabe synergi i projektets
forskellige indsatser og investeringer i
Sydhavnen.
DET GØR BOLIGSELSKABET AKB,
KØBENHAVN
• Renoverer i samarbejde med
Landsbyggefonden boligmassen for
cirka 250 mio. kr.
• Afsætter 18,5 ugentlige timer fordelt
på medarbejderne i AKB, København,
Frederiksholm.
Frederiksholm med repræsentanter
fra alle afdelinger i Frederiksholm.
KOBLING TIL KVARTERPLANENS
PROJEKTER
Partnerskabsaftalen er en del af
områdefornyelsens samlede indsats,
og derfor er flere af projekterne i
kvarterplanen og aftalen ens. Ud af
områdefornyelsens samlede budget er
7 mio. kr. øremærket til projekter, der
udspringer af partnerskabet.
Følgende projekter i Kvarterplanen
understøtter partnerskabet
• Handleplan for Handelslivet (s. 23)
• Scandiagade (s. 24)
• Arbejder målrettet for at realisere
infrastrukturelle forbedringer, der
gør kvarteret mere tilgængeligt,
imødekommende og besøgt.
• Frederiksholmparken (s. 27)
• Sydhavnens Porte (s. 28)
• Gennemfører 25
lejlighedssammenlægninger i
Frederiksholm, som ikke er en del af
en helhedsplan.
• Bedre Boliger (s. 32)
• Øremærker 101 boliger til
studerende fra nærliggende
uddannelsesinstitutioner.
• Sammenlægger sine erhvervslejemål
i en samlet strategisk
udlejningsmodel, og etablerer 5 - 10
mikrobutikker.
Partnerskabsaftalen er vedlagt som
bilag til kvarterplanen.
• Foretager renoveringer for at
mindske energispild, og påbegynder
produktion af egen grøn energi.
• Etablerer Koordinationsforum
• Bedre Hverdag – Højere Livskvalitet
(s. 44)
OPFØLGNING
For at sikre fremdrift indeholder
partnerskabsaftalen en række fælles
succeskriterier og klare beskrivelser af,
hvad den enkelte part bidrager med til
aftalen. Inden udgangen af 2020 udarbejder parterne en evaluering af partnerskabet og samarbejdet. Evalueringen vil trække på flere af de målinger,
der er beskrevet i evalueringsafsnittet
INTRODUKTION
LIVET MELLEM HUSENE
ENERGI OG MILJØ
MENNESKER OG KULTUR
FORANKRING
17
Frederiksholmkarréerne
på side 50-51.
Områdefornyelsens styregruppe er
ansvarlig for, at områdefornyelsen
opfylder sin del af partnerskabet, ligesom AKBs organisationsbestyrelse er
ansvarlig for AKB, Københavns forpligtelser. I supplement hertil nedsættes
en partnerskabsfølgegruppe, der består
af chefer fra hhv. Københavns Kommune, Boligselskabet AKB, København og
KAB. Følgegruppen mødes årligt og har
til opgave at sikre koordinering, fremdrift og opfølgning.
LIVET
MELLEM
HUSENE
Sydhavnen skal være en levende og inspirerende bydel
med byrum, der inviterer til ophold, rekreation og møder
mellem mennesker.
STRATEGI
Temaet Livet mellem husene fokuserer på byrum,
byliv og bystruktur. Projekterne skal forberede og
tilpasse de store investeringer til Sydhavnen, og
forankre dem hos Sydhavnens borgere. Metrostationen på Mozarts Plads skal tilpasses og styrke
strøggaden på Borgbjergsvej og Mozartsvej. Dette
skal kombineres med en fokuseret indsats for
handelslivet. Potentialet for byudvikling med nye
boliger og erhverv skal understøtte sammenhængen til den omkringliggende by.
OPFØLGNING
En før- og eftermåling skal kortlægge, hvor meget
og hvordan byrumsprojekterne bidrager til øget
byliv i form af ophold, gennemgang og møder
mellem mennesker. Samtidig skal butikslivet
i Sydhavnen kortlægges med en før- og eftermåling, der demonstrerer udviklingen i butiksudbuddet og oplevelsen af Borgbjergsvej og Mozartsvej som handelsgader. Derudover evalueres
de enkelte projekter ud fra de succeskriterier, der
er knyttet til hvert projekt.
LIVET MELLEM HUSENE
20 mio. kr.
s. 18-29
STRØGGADE
FÆLLESSKABET
10 mio. kr.
ADGANG TIL
HAVNEN
5 mio. kr.
Borgbjergsvej og
Den Røde Plads
Scandiagade
Mozarts Plads
Borgmester
Christiansens Gade
Mozartsvej
Industritrekanten
Handleplan for
handelslivet
FREDERIKSHOLMPARKEN
2,5 mio. kr.
SYDHAVNENS
PORTE
2,5 mio. kr.
STRØGGADEFÆLLESSKABET
Borgbjergsvej og Mozartsvej er kvarterets centrale handelsstrøg
og livsnerven i kvarteret. Det skal være oplevelsesrigt, attraktivt
og tiltrække københavnere fra kvarterets nære opland.
Indsatsområde
BAGGRUND
I de seneste år har Sydhavnen været
præget af butiksdød. Mange lokaler
står tomme, og to banker er erstattet
med spillehaller. Det har en mærkbar
negativ effekt på det sociale liv i kvarteret. Anlægget af metrostationen på
Mozarts Plads forventes også at have
en negativ indflydelse på butikslivet og
det sociale liv.
Metrostationen vil på langt sigt have
en positiv indflydelse på kvarteret, men
på kort sigt udgør byggeriet et stort
indgreb, der vil have negativ indflydelse
på sammenhængen i kvarteret. Derfor
er det nødvendigt med en indsats, der
styrker butikslivet og tager højde for det
sociale liv, som Mozarts Plads danner
ramme om. Et løft af handelslivet vil også
sætte butiksgaderne i bedre stand til at
imødekomme den øgede tilstrømning af
mennesker, som metroen forårsager.
HVAD VI VIL
Områdefornyelsen vil arbejde med en
fysisk forbedring af gader og byrum i
kombination med en ambitiøs by- og
INTRODUKTION
LIVET MELLEM HUSENE
ENERGI OG MILJØ
MENNESKER OG KULTUR
FORANKRING
21
“Jeg var så glad for ismejeriet
længere nede af gaden
- Der var der altid tid til
en sludder”
Hørt i Pølsevognen
“Jeg vil gerne lave en butik
som Sydhavnen holder af.
Se hvor de allerede kigger
ind ad vinduerne! Her er
jo heller ikke meget at kigge
på i gaden”
Mozartsvej
handelslivsindsats, så handelslivet i
Sydhavnen styrkes. Gademiljøet og
butiksudbuddet skal gøres attraktivt,
så det tiltrækker både de lokale beboere
og beboere fra de omkringliggende
kvarterer. Udviklingen af indsatsen skal
ske i nært samarbejde med Boligselskabet AKB København og KAB. Projektet
er af omfattende karakter, og er derfor
struktureret i en række delprojekter, der
vil blive koordineret samlet, men kan
implementeres og projektstyres hver
for sig.
SAMLET BUDGET:
10 MIO. KR.
Meta, Folkekirkens Nødhjælps
nye genbrugsbutik på Borgbjergsvej
“Jeg ville ønske at banken kom
tilbage så kunderne ikke skal hele
vejen ud af bydelen for at hente penge
- Så handler de jo også andre steder.
Før var der også en osteforretning
og en børnetøjsbutik. Nu er det
hele væk. Vi har stadig travlt, men
vi trænger til lidt mere liv i gaden”
Michael, slagteren på Borgbjergsvej
“Prøv at se pladsen Den er røvsyg! Og så sætter
man en bænk op til 30.000kr.
Det er ikke noget for de ældre.
Man skulle gøre pladsen
mere kreativ”
Jytte, fra Borgbjergsvej pølsevogn
ter
Sa
bro
es
Gu
sta
vB
ang
sG
ade
de
ds
Ga
de Pla
Den rø
val
dO
.G
ade
Ha
ral
dJ
Ga
de
Sig
j
sve
.
ens
G
ade
rgb
jer
g
Bo
K.
M
.K
lau
s
Bo
ard
rgm
est
e
r. G
ade
ej
vensv
Betho
j
ertsve
Schub
svej
Straus
Sjælør
en
Stubb
.G
r Ch
tsvej
Mozar
ard
Boulev
ej
teinsv
Rubins
Ha
m
m
els
tru
pv
ej
Lou
s
ts Plad
Mozar
llev
ej
e
Boulev
mø
ter Chr. G
ad
Sjælør
ej
teinsv
Rubins
Stu
b
is P
ios
Ellebjergvej
Borgmes
Ga
de
Sca
ndi
aga
de
ds
nu
P. K
s
en
e
sgad
havn
Syd
Pe
DELPROJEKT
BORGBJERGSVEJ OG
DEN RØDE PLADS
Et fysisk løft af Borgbjergsvej skal
skabe bedre rammer for handelslivet og
for opholds- og mødesteder. Gaden skal
gøres lettere at krydse for handlende,
og dens identitet skal styrkes gennem
en markant begrønning. En del af
midlerne skal anvendes til at arbejde
med kantzoner og fortov med fokus
på de erhvervsdrivende og styrkelse
af butikslivet. Den Røde Plads skal
opgraderes, og Kvartershusets facade
skal åbnes, så husets funktioner bliver
en synlig del af bylivet.
SUCCESKRITERIER
• 2020: Ved en bylivstælling på
Borgbjergsvej er antallet af
fodgængere og ophold fastholdt
sammenlignet med 2015 på trods af
metrobyggeriet.
• 2025: Ovenstående er øget med
henholdsvis 10 % (fodgængere) og 20
% (ophold) sammenlignet med 2015.
BUDGET 4,5 MIO. KR.
G: 0
P: 4,5 MIO. KR.
DELPROJEKT
MOZARTS PLADS
Områdefornyelsen vil arbejde sammen
med Metroselskabet for at sikre, at
byggeriet af metrostationen ikke deler
kvarteret i to. Pladsens udformning
og anvendelse under og efter
byggeriet har afgørende betydning, da
Mozarts Plads er et af de få centrale
mødesteder i kvarteret. I denne proces
skal der tages særlig hensyn til de
brugergrupper, som har deres faste
gang og ophold på pladsen. Pladsens
funktioner skal derfor reetableres
andre steder i byggeperioden og i den
endelige udformning af pladsen foran
stationen.
SUCCESKRITERIER
• 2017: Midlertidige byrum er etableret
til pladsens brugere.
• 2020: En interviewundersøgelse
viser, at minimum 50 % af de
adspurgte oplever, at der er foretaget
initiativer, der reducerer generne
omkring Mozarts Plads i forbindelse
med etablering af Sydhavnsmetroen.
BUDGET 0,5 MIO. KR.
G: 0,5 MIO. KR.
P: 0
DELPROJEKT
MOZARTSVEJ
Mozartsvej og pladsen “Stubben” har
tidligere fået et succesfuldt løft, der
kan vinde meget ved at blive tilpasset
situationen her 10 år senere. Det
INTRODUKTION
LIVET MELLEM HUSENE
ENERGI OG MILJØ
MENNESKER OG KULTUR
FORANKRING
23
Man møder mange forskellige slags
mennesker. Man hilser på drankerne
og folk fra haveforeninger. Man taler
sammen og hilser på hinanden
-sagt til en workshop
Kort over indsatsområde / Strøggadefællesskab
primære fokus vil være på handelsog bylivet. Fortov og kantzoner skal
sættes i spil, og især på “Stubben” skal
potentialet for udeliv understøttes.
Hammelstrupvej og Stubmøllevej er
også inkluderet i projektområdet, for at
kunne lave mindre forbedringer.
SUCCESKRITERIE
• 2020: En bylivstælling ved Stubben
viser, at ophold er øget med 20 % i
forhold til 2015.
BUDGET 1 MIO. KR
G: 1 MIO. KR.
P: 0
DELPROJEKT
HANDLEPLAN FOR HANDELSLIVET
En ambitiøs handleplan for et
rigere handelsliv skal udarbejdes
og gennemføres. Formålet er at
skabe et strategisk samarbejde
mellem gadens udlejere med fokus
på et bæredygtigt huslejeniveau,
tiltrækning af erhvervsdrivende og
koordinering af udbuddet af butikker.
En kvartermanager skal ansættes
og sikre implementeringen af
handleplanen. Der skal bl.a. hentes
erfaringer fra Jægersborgsgade
og kvartermanagerindsatserne på
Nørrebro og i Valby. Der er afsat ca.
1 mio. kr. til initiativer, rettet mod at
implementere handleplanen, fx til
at medfinansiere særlige markiser,
beplantning eller lign. Projektet er en del
af partnerskabsaftalen med AKB.
SUCCESKRITERIER
• 2020: Butiksdøden er standset, og
det samlede antal butikker på det
centrale handelsstrøg er uændret
eller højere end i 2015.
• 2020: En interviewundersøgelse viser,
at mindst 80 % af de adspurgte er
”helt enig” eller ”delvist enig” i, at
butikslivet i området er varieret og
dækker de daglige behov.
BUDGET 4 MIO. KR.
G: 1,725 MIO. KR.
P: 2,275 MIO. KR.
24
INTRODUKTION
LIVET MELLEM HUSENE
ENERGI OG MILJØ
MENNESKER OG KULTUR
FORANKRING
ADGANG TIL
HAVNEN
Fra barriere til bindeled - sammenhæng og forbindelser
til den nye by ved havnen.
Indsatsområde
Projektforslag til ny broforbindelse over
Sydhavnsgade udarbejdet af COWI
og Gehl Architects
BAGGRUND
Det er ikke kun den stærkt trafikerede
Sydhavnsgade, der udgør en barriere
mellem det gamle og det nye
Sydhavnen. Det halvtomme og lukkede
erhvervsområde, Industritrekanten,
ligger som en prop mellem de to
områder. Borgmester Christiansens
Gade og Scandiagade, der skulle
være forbindelser ud af kvarteret, er
delvist lukkede for trafik og fremstår
tomme og funktionsløse. Samtidig
har der længe været arbejdet med
flere egentlige broføringer over
Sydhavnsgade, der aktivt kan
understøttes.
HVAD VI VIL
Områdefornyelsen vil sætte gang i
udviklingen af de områder, hvor en
evt. bro vil tage sit udgangspunkt og
udvikle de gader, der skal føre til broen.
Bylivet skal øges ved, at Scandiagade
og Borgmester Christiansens Gade
udvikles til grønne boulevarder
med udgangspunkt i eksisterende
planer. Industritrekantens fremtidige
potentiale som en ressource for
kvarteret skal undersøges og udvikles.
Projektet er struktureret i tre
delprojekter.
SAMLET BUDGET:
5 MIO. KR.
Projektforslag til aktivitetspark på Scandiagade,
udarbejdet af KAB i 2013
DELPROJEKT
SCANDIAGADE
Gaden er i dag lukket for gennemkørende trafik og bruges til hundeluftning og
parkering. Områdefornyelsen vil sikre,
at kommunens plan for skybrudssikring og AKBs plan for en aktivitetspark
bliver kombineret og udviklet i samspil.
Der er udarbejdet et skitseprojekt til
en vurderet pris på 13 mio. kr. Projektet
skal blandt andet tilpasses skybrudsplanen. Gaden skal blive et bindeled
mellem den gamle og den nye bydel.
Mulighederne for at åbne erhvervsområdet på Scandiagade skal undersøges, så virksomhedernes ansatte kan
deltage i bydelens liv sammen med
beboerne. I Scandiagadeprojektet er en
af idéerne at bygge en broforbindelse
over Sydhavnsgade. Hvis dette projekt
bliver realiseret, vil Scandiagade fungere som et attraktivt landingspunkt,
der inviterer til ophold og bevægelse,
men Scandiagadeprojektet kan også
realiseres uden broforbindelsen.
SUCCESKRITERIER
• 2020: Der er skaffet medfinansiering,
så Scandiagade er omdannet til
en park med skybrudsløsninger og
motions- og aktivitetsmuligheder.
• 2020: Ved en bylivstælling er antallet
af fodgængere i Scandiagade øget
med 20 % og antallet af ophold øget
med 50 %, i forhold til 2015.
BUDGET 2,5 MIO. KR
G: 0
P: 2,5 MIO. KR.
SYD
HAV
NS G
SC
AN
DI A
GA
DE
A DE
BO
RG
M
ES
TE
RC
HR
IS T
IN D
IAN
SE
NS
US
GA
TR
ITR
DE
EK
AN
TE
N
Luftfoto af indsatsområde / Adgang til havnen
DELPROJEKT
BORGMESTER CHRISTIANSENS GADE
I forlængelse af projektet Sikker
Skolevej skal gaden gøres til et grønt
strøg med fokus på bløde trafikanter
og skybrudssikring. Der skal være
muligheder for aktivitet og ophold,
som det kendes fra fx Sdr. Boulevard.
Projektets hovedvægt skal lægges nord
for Scandiagade, mens den sydlige del
bedst afventer den øvrige byudvikling.
SUCCESKRITERIER
• 2020: Ved en bylivstælling på
Borgmester Christiansens Gade er
antallet af fodgængere, cyklister og
ophold fastholdt sammenlignet med
2015 på trods af Metrobyggeriet.
• 2025: Ved en bylivstælling er antallet
af fodgængere på Borgmester
Christiansens Gade øget med 10 %,
antallet af ophold øget med 20 %, og
antallet af cyklister øget med 20 %, i
forhold til 2015.
BUDGET 2,0 MIO. KR.
G: 1,5 MIO. KR.
P: 0,5 MIO. KR.
DELPROJEKT
INDUSTRITREKANTEN
Arealet rummer i dag lagerfunktioner,
kontorer, værktøjsudsalg, bilforhandler,
benzinstation og flere tomme
bygninger. Nogle af bygningerne er
kun få år gamle, mens andre er ældre
industribygninger og garager. På kort
sigt skal det undersøges, om lokale
ønsker som værksteder og teater vil
kunne finde midlertidige rum her.
Og der skal arbejdes på at integrere
områdets ansatte i kvarterets hverdag.
Dette arbejde kan lede frem mod den
egentlige byudvikling, der må forventes
at komme indenfor de næste 5-10 år.
SUCCESKRITERIE
• 2018: I samarbejde med et netværk
af grundejere og andre aktører er en
udviklings- og handleplan udviklet for
industritrekanten.
BUDGET 0,5 MIO. KR.
G: 0
P: 0,5 MIO. KR.
Ellebjerg Skole
INTRODUKTION
LIVET MELLEM HUSENE
ENERGI OG MILJØ
MENNESKER OG KULTUR
FORANKRING
27
FREDERIKSHOLMPARKEN
Frederiksholmparken skal være en grøn og åben park, hvor
børn, familier og ældre mødes omkring sport og nyttehaver.
Parken skal aflaste lukningen af Mozarts Plads og give
Sydhavnen en rolig og attraktiv oase i byggeperioden.
Indsatsområde
BAGGRUND
Arealet mellem Ellebjerg Skole og
Frederiksholms Kirke rummer skolens
sportsarealer, kirkens nye klatrevæg,
Kvartershusets seniorhytte og søen
omgivet af den meget smukke haveforening. Det er et yderst attraktivt
område, der skæmmes af forpjuskede parkelementer og hegn. Som det
eneste større grønne areal i kvarterets
østlige del har parken potentialet til
at blive områdets centrale mødested.
Samtidigt vil parken kunne medvirke
til at gøre Ellebjerg Skole endnu mere
attraktiv.
HVAD VI VIL
Skolen og kirkens arealer skal tænkes
sammen i en fysisk udformning, der
understøtter borgernes muligheder for
sundhedsfremmende rekreation og møder på tværs af kvarteret. Områdefornyelsen vil derfor støtte et samarbejde
mellem skolen og kirken om at udvikle
og gennemføre projektet. Arealet skal
åbne sig mere mod kvarteret - især forbindelserne mod Mozarts Plads og Den
Røde Plads. De eksisterende sportsfaciliteter skal udbygges, og der skal
sættes fokus på skolehaver og andre
grønne projekter.
SUCCESKRITERIER
• 2018: Der er etableret en park,
der åbner sig op mod kvarteret
og indeholder en eller flere af de
funktioner, der tidligere fandtes på
Mozarts Plads.
• 2020: Ved en bylivstælling er antallet
af brugere i parken uden for skoletiden
øget med 50 % i forhold til 2015.
• 2025: Ved en bylivstælling er antallet
af brugere i parken uden for skoletiden
øget med 100 % i forhold til 2015.
BUDGET 2,5 MIO. KR
G: 2,5 MIO. KR
P: 0
Luftfoto af indsatsområde / Frederiksholmparken
SYDHAVNENS
PORTE
Ellebjergvej / Stubmøllevej
28
INTRODUKTION
LIVET MELLEM HUSENE
ENERGI OG MILJØ
MENNESKER OG KULTUR
FORANKRING
Kvarteret skal vise sit smukkeste ansigt, når man kommer
på besøg eller vender hjem, og titusinder bilister skal hver dag
fornemme Sydhavnens bedste sider.
HVAD VI VIL
Der er udpeget 8 særligt vigtige geografiske steder, hvor Sydhavnen åbner sig
mod byen. Områdefornyelsen vil fokusere
på at løfte byrummet de 8 steder og
sikre synergi med vedtagne og planlagte
trafiksikkerhedsprojekter i området. Indsatsen skal desuden bruges til at sætte
endnu mere fokus på Sydhavnens image
og på behovet for flere og bedre fysiske
forbindelser til og fra kvarteret.
SUCCESKRITERIER
• 2020: Minimum 5 af de 8 steder har fået
byrumsmæssige eller kunstneriske løft.
• 2020: En interviewundersøgelse viser,
at beboerne er mere trygge omkring
Sjælør og Sydhavn station sammenlignet med undersøgelsen i 2015.
BUDGET 2,5 MIO. KR
G:1 MIO. KR
P: 1,5 MIO. KR
Hammelstrupvej
Indsatsområde
BAGGRUND
Sydhavnen er præget og afgrænset af
trafikale barrierer og nedslidte byrum.
Særligt stationerne fremstår utrygge,
og ved de vigtigste forbindelser ind og
ud af kvarteret skal man overkomme
store trafikveje. Det medvirker til, at det
føles besværligt og utrygt at komme
til Sydhavnen, ligesom kvarteret kan
opfattes mindre indbydende for borgere
udenfor bydelen. Københavns Kommune
har planlagt flere projekter med fokus på
trafiksikkerhed og cyklisme, og der er stor
opmærksomhed på behovet for bedre
tilgang til vandets rekreative muligheder
og de nye boligområder ved havnen.
Sydhavnsgade / B.Christiansens Gade
Sydhavnsgade / Scandiagade
Borgbjergsvej / Sydhavnsgade
KORT OVER
Kortet viser Sydhavnens
SYDHAVNENS PORTE
indgange og de trafikale
barrierer som omkranser
kvarteret, samt lette
forbindelser til attraktive
destinationer i nærområdet.
Sydhavns Station / Enghavevej
Ellebjergvej / Sjælør Boulevard
Sjælør station / Sjælør Boulevard
ENERGI
OG
MILJØ
Sydhavnen skal være kendt som den
grønne og klimavenlige bydel med høj
livskvalitet, plads og luft mellem husene,
bæredygtighed og lavt energiforbrug.
STRATEGI
Temaet Energi og miljø arbejder med
energiforbrug, klimahåndtering, grønne gårde
og grønne gader. Den offentligt støttede
bygningsfornyelse og Landsbyggefonden skal
være drivkraft i at sænke boligernes energiforbrug.
Københavns Kommunes skybrudsplan bruges
aktivt til at forbedre kvarterets byrum og tænkes
sammen med udviklingen af gårdanlæg og øvrige
fysiske projekter.
OPFØLGNING
I samarbejde med HOFOR skal der løbende
trækkes data på vand- og varmeforbrug i
Sydhavnen. Det kan sammen med information og
energimærkning af ejendommene fungere som en
før- og eftermåling af energiforbruget. Herudover
skal det gøres op, hvor mange skybrudssikrende
tiltag, der gennemføres i løbet af indsatsen.
Derudover evalueres de enkelte projekter ud fra
deres succeskriterier.
ENERGI OG MILJØ
6,15 mio. kr
s.30-37
BEDRE BOLIGER
3,65 mio. kr.
Energi- og
byfornyelsesmedarbejder
Energioptimering
GÅRDHAVER
0,5 mio. kr.
GRØN
GADEPLAN
2 mio. kr.
BEDRE
BOLIGER
Sydhavnen skal være Københavns Energikvarter med gode tætte
lejligheder, små elregninger og tage et tigerspring frem mod en
CO2-neutral by.
BAGGRUND
Det er et politisk prioriteret ønske, at alle
københavnere skal bo i gode, sunde og
tidssvarende boliger. Derfor indebærer
områdefornyelsen en fokuseret indsats
på at højne boligkvaliteten i området.
Bygningsfornyelse er støtte til renovering af lejligheder i andels og ejerforeninger samt private udlejningsejendomme.
Det er en vigtig drivkraft for grøn vækst.
Almene boliger renoveres i samarbejde
med Landsbyggefonden, og der er p.t.
projekter på vej for ca. 250 mio. kr. alene
i Frederiksholm.
HVAD VI VIL
Erfaringer fra tidligere områdefornyelser har vist, at en målrettet oplysning
om mulighederne for bygningsfornyelse
og energioptimering er nødvendig for
at få sat gang i bygningsfornyelsen.
Derfor vil områdefornyelsen sikre at de
ejendomme, der opfylder kravene for
bygningsfornyelse også udnytter denne
mulighed, og får hjælp til at udforme
ansøgninger hertil. På samme måde
skal kvarterets almene boligafdelinger
hjælpes med at ansøge Landsbyggefonden.
Sydhavnens boligmasse er desuden
præget af en del små lejligheder, så
familier med børn ofte flytter fra kvarteret. Det er med til at skabe en skæv
beboersammensætning.
SAMLET BUDGET:
3,65 MIO. KR.
Energibesparende tøjtørring i fælles gårdhave anlagt af Københavns Kommune / Brønshøj-Husum
33
INTRODUKTION
LIVET MELLEM HUSENE
ENERGI OG MILJØ
MENNESKER OG KULTUR
FORANKRING
BEPLANTNING PÅ GAVLE
ELLER FACADER
GRØNT TAG
SOLCELLER TIL FÆLLES
ELFORBRUG
UDVIDELSE AF
LEJLIGHED I TAGRUM
ENERGIOPTIMEREDE
KVISTE
ENERGIOPTIMEREDE
VINDUER
ENERGIOPTIMERING
AF KARNAPPER
ALTANER
INDVENDIG ISOLERING AF
YDERVÆGGE OG/ELLER
BRYSTNINGER
INDIVIDUELLE VARMEOG VANDMÅLERE
VAND­BESPARENDE
SANITET
UDVENDIG
FACADEISOLERING
REGNVANDSOPSAMLING
TIL FÆLLESVASKERI
GRÆSAREALER
/REGNBEDE
ISOLERING AF
ETAGEADSKILLELSE
OMFANGSDRÆN OG
ISOLERING AF FUNDAMENT
TIL OFFENTLIG
SPILDEVANDSTANK
AFFALDSSORTERING
PERMABLE BELÆGNINGER
REGNVANDS
TANK
REGNVANDSBASSIN
Diagram udarbejdet af Københavns Kommune i samarbejde med sbs rådgivning a/s
DELPROJEKT
ENERGI- OG
BYFORNYELSESMEDARBEJDER
Områdefornyelsens sekretariat ansætter en lokalt placeret medarbejder til
at være opsøgende rådgiver. Ansættelsen skal sikre et nært samarbejde
mellem den almene sektor, HOFOR og
Teknik- og Miljøforvaltningens enhed
med speciale i byfornyelse. De tre store
aktører skal sættes i spil for at sikre,
at Sydhavnen bidrager til kommunens
mål om en CO2-neutral by i 2025, og at
boligstandarden bliver forbedret.
Energi- og byfornyelsesmedarbejderen
skal først og fremmest være projektleder for indsatserne på energiområdet, der beskrives i næste delprojekt.
Dernæst skal medarbejderen arbejde
for at skabe varierede boligformer.
Områdefornyelsen vil undersøge mulighederne for at udvide ejendomme med
VANDFORBRUG SYDHAVNEN
Gennemsnitligt vandforbrug i København
102 l. pr. person
nye tagetager eller udbygge facaderne med karnapper, som kan have en
isolerende effekt på det eksisterende
byggeri. Dette tiltag vil skabe flere m2
i lejlighederne eller helt nye boliger og
dermed bidrage til flere større lejligheder i kvarteret.
I denne forbindelse har AKB, via partnerskabsaftalen, forpligtet sig til at
udføre 25 lejlighedssammenlægninger
samt øremærke 101 boliger til studerende fra nærliggende uddannelsesinstitutioner.
SUCCESKRITERIE
• 2020: Der er gennemført
eller planlagt 20
lejlighedssammenlægninger i
Frederiksholmkarréerne.
BUDGET 2,5 MIO. KR.
G: 2 MIO. KR.
P: 0,5 MIO. KR.
VARMEFORBRUG SYDHAVNEN
Gennemsnitligt varmeforbrug i København
110-115 kWh/m2
Område 3
4 varmecentraler
141 kWh/m²
n
rso
e3
åd
mr
O
Område 2 102 l. pr. person
Område 1
124 l. pr. person
132
l.
pe
pr.
Område 2
7 varmecentraler
103 kWh/m²
Område 4
123 l. pr. person
Område 5
142 l. pr. person
Område 6
121 l. pr. person
Område 1
18 varmecentraler
113 kWh/m²
Område 4
10 varmecentraler
129 kWh/m²
Område 5
16 varmecentraler
128 kWh/m²
Område 6
24 varmecentraler
141 kWh/m²
Område 7
31 varmecentraler
122 kWh/m²
Område 7
128 l. pr. person
Enhedsforbrug: > 103 l/pr. person
Enhedsforbrug: > 115 kWh/m²
Enhedsforbrug: 90 – 103 l. pr. person
Enhedsforbrug: 100 – 115 kWh/m²
VANDFORBRUG I SYDHAVNEN
VARMEFORBRUG I SYDHAVNEN
Området ligger over Københavns Kommunes gennemsnit på 103 liter / døgn pr.
Området har et varmeforbrug over Københavnergennemsnittet 110-115 kWh/m.
person. Målet for for Københavns Kommune er på 100 liter/døgn pr. person.
Alle 7 områder: 110 varmecentraler. 130 kWh/m2.
Gennemsnittet for alle områder 127 l. pr person. Tallene er gennemsnit og der er
541.000 m2, heraf 112.000 m2 erhverv. 250 bygninger. 6.400 lejligheder
ikke taget højde for erhverv.
Borgmes
Bo
rgb
jer
gsv
ej
INTRODUKTION
LIVET MELLEM HUSENE
ENERGI OG MILJØ
MENNESKER OG KULTUR
FORANKRING
ter Chr. Ga
de
ts
Mozar
Plads
35
KORT OVER BYGNINGSFORNYELSE OG GÅRDHAVER
Staten afsætter en særlig byfornyelsespulje på 50 mio. kr. Puljen
kan søges af de kommuner der har
fået bevilget støtte til områdebaseret
indsats. Københavns Kommune søger
størst mulig del i denne pulje. Endelig
meddelelse om bevilling sker samtidig
med statens endelige godkendelse af
kvarterplanen (forventet maj 2015).
De almene boliger kan søge tilskud
via Landsbyggefonden.
j
n
tsve
Mozar
Stubbe
Ejendomme som har mulighed for
at ansøge om bygningsfornyelse
(Privat udlejlning, andelsboliger og
ejelejligheder)
Potentielle gårdhavefornyelser
Alment boligbyggeri (muligt at ansøge midler hos Landsbyggefonden)
Ejendomme med særligt højt
energiforbrug
DELPROJEKT
ENERGIOPTIMERING
Indsatsen på energiområdet dækker
både den almene sektor og den øvrige
boligmasse. Indsatsen skal have fokus på
følgende områder:
STØJISOLERENDE OG
ENERGIOPTIMEREDE VINDUER
Flere lejligheder i kvarteret har enkeltlagsvinduer, og er derfor kun i ringe grad
isoleret mod vind og vejr samt støj.
Mange lejligheder ligger samtidig ved de
store indfaldsveje, der er stærkt plagede
af støj. En løsning er nye støjisolerende og
energioptimerede vinduer. Indsatsen vil
være målrettet særligt udsatte lejligheder
i kvarteret.
ENERGIOPTIMERING I DE ALMENE
BOLIGFORENINGER
Over 50% af boligerne i Sydhavnen er
almene boliger. Hvis målet for 2025 skal
nås, skal områdefornyelsens energiind-
sats også henvende sig til den almene
sektor. I partnerskabsaftalen mellem
områdefornyelsen og Boligselskabet AKB,
København er der en fælles målsætning
om at udarbejde og gennemføre konkrete
planer for energiforbedringer i 2015-2018 i
alle ejendomme med et energimærke på E
eller lavere. Denne prioritering er foretaget ud fra en totaløkonomisk vurdering.
ENERGIEFFEKTIV DRIFT
I samarbejde med HOFOR vil områdefornyelsen tilbyde ansvarlige for drift af
fjernvarmeanlæg i de enkelte ejendomme efteruddannelse, IT-redskaber til at
overvåge og styre anlæg samt rådgivning
om potentialer for at nedbringe energiforbruget.
OPLYSNINGSKAMPAGNE
I samarbejde med HOFOR vil områdefornyelsen gennemføre en kampagne med
fokus på vandforbrug og isolering samt
den lovpligtige energimærkning af beboelsesejendomme.
SUCCESKRITERIER
• 2020: 50 % af alle ansvarlige
for fjernvarmeanlæg i bydelens
ejendommene har været på kursus i
energibesparelse.
• 2020: 50 lejligheder er blevet
støjisoleret.
• 2020: Elforbruget i Frederiksholmområdet er reduceret med 15 % i
forhold til 2015, og min. 50 % af
afdelingerne supplerer deres strøm
med egen grøn produktion.
• 2020: Det gennemsnitlige
vandforbrug er nedbragt med 10 % i
forhold til 2015.
• 2020: Det gennemsnitlige
varmeforbrug i kvarteret er nedbragt
til max 115 kWh/m2.
BUDGET 1,15 MIO. KR.
G: 0,55 MIO. KR.
P: 0,6 MIO. KR.
36
INTRODUKTION
LIVET MELLEM HUSENE
ENERGI OG MILJØ
MENNESKER OG KULTUR
FORANKRING
GÅRDHAVER
Sydhavnen skal være en sammenhængende grøn bydel, der binder
de grønne gårdhaver sammen med kvarterets grønne arealer og
arbejdet med håndtering af skybrud. De fælles gårdhaver skal danne
rammerne om de fællesskaber, der knytter sig til aktiviteter og
ophold i gården.
Gårdhaver på Amager, i Husum-Brønshøj og i Valby.
Anlagt af Københavns Kommune med fokus på et rigt
botanisk liv og grønne tage som led i skybrudssikring.
"Der er autencitet og natur. Det ligger
på kanten af byen direkte til havn, natur
og underlige udefinerbare rabarber/
olsenbandenlandskaber. En anden kvalitet
er bydelens landsbykarakter pga. skarpe
bydelsgrænser mod Vesterbro"
-Postkort fra borger
BAGGRUND
Borgerne i Sydhavnen har et ønske
om, at de grønne kvaliteter på Tippen
og i Valbyparken skal trænge mere ind
i kvarterets gårde, gader og byrum.
Samtidigt har det været store problemer med oversvømmelser under
de seneste års skybrud. Københavns
Kommune støtter sammen med Staten
etableringen af fælles gårdhaver med
byfornyelsesmidler.
HVAD VI VIL
De fælles gårdhaver skal være med
til at forbedre bylivet, livskvaliteten,
boligkvaliteten og det sociale liv i kvarteret gennem opholdsteder og legemuligheder tæt på boligen. Med grønne
plæner, træer, bede og nyttehaver skal
biodiversiteten styrkes, og løsninger på
skybrudsproblematikken indarbejdes.
I Sydhavnen er der udpeget 7 karréer
som potentielle aftagere af tilbuddet
om fornyelse, og projekterne finansie-
res af byfornyelsesrammen.
De grønne gårde skal tænkes sammen
med de grønne gader, så kvarteret
opleves som en sammenhængende
grøn bydel. Sekretariatets Energi- og
byfornyelsesmedarbejder skal koordinere gårdhaveprojekterne og bistå med
hjælp til ansøgningerne.
SUCCESKRITERIER
• 2016: Områdefornyelsen har
målrettet opfordret og informeret de
relevante foreninger i karréerne om
mulighederne for at søge om anlæg
fra Københavns Gårdhaver.
• 2020: 6 gårde er skybrudssikret, og
minimum 1/3 af regnvandet er her
frakoblet kloak.
BUDGET 0,5 MIO. KR.
G: 0,25 MIO. KR.
P: 0,25 MIO. KR.
INTRODUKTION
LIVET MELLEM HUSENE
ENERGI OG MILJØ
MENNESKER OG KULTUR
FORANKRING
37
GRØN
GADEPLAN
KORT OVER SKYBRUDSPLANEN
Kortet viser de initiativer
Københavns Kommune indleder som
del af skybrudssikringen af området
Skybrydsveje
Forsinkelsesveje
Forsinkelsespladser
Grønne veje
Skybrudsledninger
I Sydhavnen skal skybrudssikring indarbejdes i alle fysiske projekter. Sikringen skal tilføre byrummene
grønne kvaliteter til glæde for kvarterets borgere, så det nyttige og livsberigende går hånd i hånd.
BAGGRUND
Sydhavnen er placeret, så regnvand
fra et meget stort opland passerer
igennem kvarteret på sin vej til havnen.
Dette medfører store gener især i form
af oversvømmede kældre. Skybrudsplanens krav om regnvandsbede og andre
mindre foranstaltninger på de fleste af
Sydhavnens boliggader gør det oplagt
at tænke indsatsen sammen med de
trafikale forhold.
HVAD VI VIL
Der skal udvikles og implementeres
en samlet plan for begrønning og
skybrudshåndtering i Sydhavnen.
Planen skal sikre synergi mellem kom-
munens skybrudsplan og udvikling
af grønne rekreative kvaliteter. Der
skal skabes sammenhæng mellem de
offentligt tilgængelige arealer, veje,
pladser og institutionernes friarealer
samt karréernes private gårdrum. De
større fysiske anlægsprojekter, som
områdefornyelsen sætter i gang, skal
tænkes ind i udarbejdelsen og implementeringen af planen. Der skal være
et særligt fokus på det, der i kommunens overordnede skybrudsplan hedder ”grønne veje”. Dvs. mindre veje,
hvor der ikke er andre større projekter,
der kan løfte denne opgave. Der skal
hentes erfaring fra Klimakvarteret og
klimakarréen i Områdefornyelse Skt.
Kjelds Kvarter på Østerbro. Projektet
skal bygge på borgerdialog og fokusere på de bolignære gader.
SUCCESKRITERIE
• 2020: En interviewundersøgelse
viser, at minimum 50 % af beboerne
oplever, at kvarteret er blevet mere
trafikalt sikkert og grønt, i forhold til
2015.
BUDGET 2 MIO. KR.
G: 1,3 MIO. KR.
P: 0,7 MIO. KR.
Sydhavnen skal danne ramme om et godt
hverdagsliv for alle borgere, hvor mulighederne
for at udøve og opleve kultur er med til at styrke
det sociale fællesskab på tværs af kvarteret.
MENNESKER OG
KULTUR
MENNESKER OG KULTUR
10,65 mio. kr.
s.38-47
STRATEGI
Temaet Mennesker og kultur skal styrke Sydhavnens lokale
netværk og den sociale sammenhængskraft. Med kulturhuset Karens Minde som fyrtårn skal der investeres bredt i
sociale og kulturelle fællesskaber, der skal gøres synlige i hele
Sydhavnsområdet. Områdefornyelsen vil udvikle kvarterets
handlekraft på det sociale og kulturelle område, hvorfor
temaets projekter i særlig grad tager udgangspunkt i nære
samarbejder med de lokale aktører, og sætter sig som mål at
styrke dem.
OPFØLGNING
Områdefornyelsen vil i samarbejde med Aalborg Universitet
og Steno Diabetes Center gennemføre en social netværksanalyse, der demonstrer omfanget og sammenbindingen
af netværk i Sydhavnen. Der vil blive gennemført en spørgeskemaundersøgelse før og efter, der blandt andet skal
demonstrere beboernes tilfredshed med kvarteret, utryghed
på specifikke steder og oplevelsen af kvarterets kulturelle
tilbud. Derudover evalueres de enkelte projekter ud fra deres
succeskriterier.
KARENS MINDE
6.45 mio. kr.
BEDRE HVERDAG HØJERE
LIVSKVALITET
4,2 mio. kr.
Visionsplan for
Karens Minde
Partnerskab om
tryghed
Karens Minde
-Aksen
Sundhedsindsats
Pavillonen
Iværksætterkursus
for lokale unge
Folkekøkken
Beskæftigelse i
byudvikling
Lommepengeprojekt
Sydhavns Dollars
Lokalmedier
INTRODUKTION
LIVET MELLEM HUSENE
ENERGI OG MILJØ
MENNESKER OG KULTUR
FORANKRING
41
KARENS MINDE - ET
FYRTÅRN I SYDHAVNEN
Karens Minde er et fyrtårn for det spirende kulturliv og unikke
fællesskab i Sydhavnen. Fyrtårnet skal styrkes, så det lyser endnu
kraftigere op, inviterer kvarterets borgere og vækker genklang i
hele Sydhavnen.
Indsatsområde
BAGGRUND
Karens Minde har siden 2001 fungeret
som et samlingspunkt for kunst og
kultur i Sydhavnen. Der er i dag efterspørgsel på flere sociale og kulturelle
arrangementer end stedet med sin
nuværende indretning kan rumme, og
der mangler aktiviteter som rækker ud
til en bredere målgruppe.
Karens Minde
Karens Minde har allerede fået bevilget 8,6 mio. kr. til istandsættelse af
bygningen, der blandt andet omfatter
etablering af ny hovedindgang mod
Wagnersvej, så bygningen åbner sig
mod kvarteret.
KFUM-Spejderne har hovedsæde i den
tidligere kirkebygning overfor Karens
Minde. KFUM har planer om en større
renovering og ønsker samarbejde med
Karens Minde om indretning af fælles
udearealer.
HVAD VI VIL
Områdefornyelsen vil støtte den
fortsatte udvikling af Karens Minde for
at fremme det spirende kulturmiljø og
det stærke sammenhold i kvarteret.
Bygningerne skal indrettes, så de kan
rumme flere og større arrangementer. De grønne arealer omkring Karens
Minde skal være et trygt og spændende
område at færdes i. Her skal der være
plads til hundeluftere og tangodansere, lejrbål og ridning. Det skal være et
område, som inviterer til aktiviteter,
kulturelle arrangementer, kunst og
oplevelser, som kvarterets og byens
borgere aktivt kan deltage i og bidrage
til. Karens Minde skal være et synligt og
imødekommende omdrejningspunkt for
kultur og sammenhold. Det skal være
Sydhavnens hjerte og tiltrække borgere
fra Sydhavnen, Bavnehøj og resten af
København.
SAMLET BUDGET:
6,45 MIO. KR.
Karens Minde
'Børnenes Dyremark er altid et
sikkert hit, når jeg har børnebørnene
på besøg. De kan jo ikke altid klappe
dem, når kaninerne er i deres bure.
Men et år blev der lavet cirkuskunstner med kaninerne. Det var mine
børnebørn meget glade for'
-sagt på fortællende byvandring
DELPROJEKT
VISIONSPLAN FOR KARENS MINDE
Der skal udarbejdes en vision og et konkret skitseprojekt for Karens Minde. Det
skal være en ambitiøs plan for stedets
rolle som kulturinstitution og kulturelt
samlingspunkt for hele Sydhavnen. Barren skal sættes højt for den fremtidige
udvikling og de fysiske rammer. Der
skal bygges videre på det forslag, der
allerede arbejdes på og 1. etape, der er
finansieret. Målet er at gøre bygningen
til et lavenergihus, forøge kapaciteten
og trække publikum fra hele byen til
Sydhavnen.
SUCCESKRITERIE
• 2020: En interviewundersøgelse viser,
at 25 % flere beboere kender Karens
Minde, sammenlignet med 2015.
BUDGET 0,3 MIO. KR.
G: 0,3 MIO. KR.
P: 0
Pavillonen
Børnenes Dyremark
Karens Minde-Aksen
KFUM-Spejderne
DELPROJEKT
KARENS MINDE-AKSEN
Et nøgleprojekt i kommunens skybrudsplan forløber fra Vestre Kirkegård via
Sjælør Boulevard gennem Karens Mindes friarealer og derfra under jernbanen
og ud i ’lorterenden’. Sjælør Boulevard
vil blive udformet som forsinkelsesog skybrudsvej, hvor regnvand bliver
opsamlet og afledt. Det vil naturligvis
have stor betydning for Karens Mindes
arealer. Samtidigt ønsker kulturhuset
at blive en mere synlig del af kvarteret.
KFUM-spejderne, der er nabo, har samme tanker. Områdefornyelsen ønsker at
tænke skybrudsplanerne sammen med
udviklingen af det grønne areal omkring
Karens Minde, så klimasikring bliver
en del af det landskab vi bevæger os i
hverdagen. Borgere og lokale aktører
skal inddrages i opstarten og i den efterfølgende udvikling af området. Målet
er at skabe en grøn åre, der strækker
43
INTRODUKTION
LIVET MELLEM HUSENE
ENERGI OG MILJØ
MENNESKER OG KULTUR
FORANKRING
sig fra Vestre Kirkegård og hele vejen
ud mod Tippen, og minimerer risikoen
for oversvømmelse ved skybrud. På den
måde vil naturen blive bragt ind i byen,
ligesom kultur, aktiviteter og hverdagsliv kan udfolde sig i tæt samspil med en
bæredygtig klimaløsning.
SUCCESKRITERIE
• 2020: Ved en bylivstælling i det
grønne område omkring Karens Minde
og Karens Minde Aksen, er antallet
af fodgængere øget med 20 % og
antallet af ophold øget med 50 %, i
forhold til 2015.
BUDGET 5,1 MIO. KR.
G: 5,1 MIO. KR.
P: 0
DELPROJEKT
PAVILLONEN
Områdefornyelsen vil medfinansiere en
opgradering af faciliteterne tilknyttet
Pavillonen, så den kan fungere som en
mere selvstændig enhed med et solidt
kulturelt program med bl.a. folkekøkken, dans, musik mm. I tilknytning til
Pavillonen ønskes etableret stadepladser med halvtag eller faste udsalgssteder, vand- og strømudtag mm. Dermed
vil Pavillonen kunne udbygge repertoiret af aktiviteter, tiltrække nye brugere
og inddrage borgerne på flere niveauer.
SUCCESKRITERIER
• 2020: Pavillonen er booket 10 % flere
dage om året i 2020, sammenlignet
med 2015.
• 2020: En interviewundersøgelse
viser, at 25 % flere beboere kender
til Pavillonen i 2020, sammenlignet
med 2015.
BUDGET 0,65 MIO. KR.
G: 0,65 MIO. KR.
P: 0
DELPROJEKT
FOLKEKØKKEN
Der etableres folkekøkken på Karens
Minde, hvor der en gang ugentligt fra
april til oktober serveres et sundt og
billigt måltid. I første omgang skal konceptet afprøves i en sæson. Folkekøkkenet vil være et samarbejde mellem
bl.a. Karens Minde og KFUM. Der skal
være særligt fokus på udsatte familier,
enlige og ældre – og så skal det være et
rart sted at mødes.
SUCCESKRITERIER
• 2017: Der er etableret et folkekøkken,
der gennemsnitligt bespiser 50 gæster
ved hvert arrangement.
• 2020: Folkekøkkenet bespiser fortsat
gennemsnitligt 50 gæster ved hvert
arrangement (projektet er blevet
økonomisk bæredygtigt).
BUDGET 0,4 MIO. KR.
G: 0,4 MIO. KR.
P: 0
Luftfoto af Karens Minde
© COWI , Kort og data er vejledende.
BEDRE HVERDAG –
HØJERE LIVSKVALITET
Sydhavnen skal være en tryg og livlig bydel med plads til alle,
hvor sundhed og livskvalitet er i højsædet.
BAGGRUND
Kvartershuset, SydhavnsCompagniet
og Karens Minde Kulturhus er gode eksempler på, at Sydhavnen har en stærk
tradition for, at borgerne danner lokale
stærke netværk, der tager initiativ og
ansvar. Men kvarteret rummer også
socialt svage grupper, der i mindre grad
tager del i de sociale netværk. Dette
kommer blandt andet til udtryk i en
tendens, hvor skellet mellem beboernes
livskvalitet, netværk og tilknytning til
arbejdsmarkedet gradvist forøges. Dertil kommer, at nogle borgere og aktører
oplever stigende utryghed i kvarteret.
HVAD VI VIL
Vi ser mangfoldighed i Sydhavnen som
en styrke og som en del af det, der gør
Sydhavnen til Sydhavnen. Områdefor-
nyelsen vil skabe de rette rammer for,
at borgerne kan mødes på tværs af
sociale og kulturelle forskelle, og sprede
mere viden om kvarterets mange gode
arrangementer og oplevelser. Indsatsen
rummer syv delprojekter.
SAMLET BUDGET
4,2 MIO. KR.
DELPROJEKT
PARTNERSKAB OM TRYGHED
Områdefornyelsen vil indgå et partnerskab med SydhavnsCompagniet,
politiet, lokaludvalget og den boligsociale helhedsplan - Sammen om
Sydhavnen - hvor formålet er at skabe
øget tryghed i området. Partnerska-
INTRODUKTION
LIVET MELLEM HUSENE
ENERGI OG MILJØ
MENNESKER OG KULTUR
FORANKRING
SUCCESKRITERIER
• 2020: I en interviewundersøgelse
giver færre beboere udtryk for, at de
er utrygge i Sydhavnen sammenlignet
med 2015.
• 2020: I det kommunale
tryghedsindeks er Sydhavnen fortsat
placeret i den bedste kategori.
BUDGET 0,15 MIO. KR.
G: 0,075 MIO. KR.
P: 0,075 MIO. KR.
DELPROJEKT
SUNDHEDSINDSATS
Områdefornyelsen vil i samarbejde
med Aalborg Universitet og Steno
Diabetes Center gennemføre en social
netværksanalyse. Analysen skal danne
grundlag for en plan, der skal styrke
de lokale aktørers samarbejde samt
kommunens sociale og sundhedsfremmende indsatser i Sydhavnen. Projektets midler skal målrettes samarbejder
omkring sundhedsfremme og indsatser på det sociale område.
Grønt på Mozartsvej
bets fokus vil især være på de socialt
udsatte borgere, som opholder sig i
byrummet og bruger det som deres
andet hjem.
Arbejdet med tryghed i Sydhavnen tager udgangspunkt i to former for tryghed – den oplevede og den faktuelle.
Flere af borgerne i kvarteret oplever at
være utrygge bestemte steder i kvarteret fx omkring Mozarts Plads, hvor
flere socialt udsatte borgere har deres
daglige gang og ophold. Dette problem
vil vi blandt andet afhjælpe gennem årlige tryghedsvandringer, hvor
borgere, lokale aktører, kommunale
medarbejdere og politi går gennem
Sydhavnen, og i fællesskab identificerer problemerne i kvarteret.
Analysens resultater bruges i forbindelse med områdefornyelsens fysiske og sociale projekter med særligt
henblik på sundhed og livskvalitet.
Derfor ønsker områdefornyelsen at
samarbejde med sundhedsplejersker,
læger, Forebyggelsescenter Vesterbro,
sundhedsambassadørerne, borgere,
lokale aktører og mange flere. Netværksanalysens resultater vil også
kunne bruges i det samarbejde, som
områdefornyelsen har indgået med
forskningsprogrammet ”Aktivitets
og sundhedsfremmende miljøer”, der
skal inspirere til ophold og aktiviteter
i byens rum. Forskningsprogrammet
er et samarbejde mellem Københavns
Universitet, Syddansk Universitet og
Det Kgl. Danske Kunstakademi, skolen
for arkitektur.
45
SUCCESKRITERIER
• 2020: Der er igangsat minimum 5
projekter, der benytter sig af netværksanalysens resultater.
• 2020: En ny social netværksanalyse
viser, at kvarterets netværk er styrket siden 2015.
BUDGET 1,5 MIO. KR.
G: 0,75 MIO. KR.
P: 0,75 MIO. KR.
DELPROJEKT
IVÆRKSÆTTERKURSUS FOR
LOKALE UNGE
Københavns Erhvervshus, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
gennemfører i 2015 et iværksætterkursus for unge i bydelen kaldet Lab2450.
Projektet er en del af en 4-årig indsats
finansieret af Ministeriet for By, Bolig
og Landdistrikter. Formålet er at give
unge i Sydhavnen iværksætterkompetencer og større selvtillid samt bidrage
til øget tilknytning til arbejdsmarkedet
og uddannelsesinstitutioner.
Projektet samarbejder med forskellige
lokale aktører udover områdefornyelsen bl.a. den boligsociale helhedsplan
Sammen om Sydhavnen samt lokale
virksomheder og iværksættere.
SUCCESKRITERIE
• I 2016 har Københavns Kommune
gennemført et iværksætterkursus for
min. 10 unge i Sydhavnen.
BUDGET 0,25 MIO. KR.
G: 0,125 MIO. KR.
P: 0,125 MIO. KR.
Indvielse af Mozarts Plads
"Folk skal få øjnene op for at det ikke
er et tabersted. Der er godt med plads
til alle. Vi er trætte af, at folk ser ned
på Sydhavnen"
-sagt til workshop
INTRODUKTION
LIVET MELLEM HUSENE
ENERGI OG MILJØ
MENNESKER OG KULTUR
FORANKRING
DELPROJEKT
BESKÆFTIGELSE I BYUDVIKLING
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har bevilget et udviklingsprojekt i
samarbejde med kunstneren Kenneth
Balfelt. Projektet skal afdække, om, og
i givet fald hvordan, bygge- og anlægsprojekter i lokalområdet kan skabe
beskæftigelsesmuligheder for borgere
med svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Projektet vil involvere borgere i
området ud fra en betragtning om, at
lokalt ejerskab bidrager til en positiv og
bæredygtig byudvikling. Projektet er
fuldt finansieret af Ministeriet for By,
Bolig og Landdistrikter.
Områdefornyelsen vil afsætte midler til
projektledelse for at sikre, at projektet
i videst muligt omfang omsættes til
konkrete initiativer. Det skal undersøges, om der er muligheder for en
systematisk anvendelse af potentialet
i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder i kvarteret og lokale midlertidige
projekter ved Karens Minde Kulturhus
og Mozarts Plads. I et overordnet perspektiv sigtes der på et løft af beskæftigelsesgraden samtidig med, at der er
fokus på de socioøkonomiske forhold.
Områdefornyelsen ønsker ligeledes at
samarbejde med eksisterende lokale
beskæftigelsesinitiativer, som bl.a. tæller SydhavnsCompagniet og Opzoomerne.
Succeskriterie
• 2020: Minimum 8 lokale borgere har
som følge af projektet været beskæftiget i forbindelse med bygge- og
anlægsprojekter i Sydhavnen.
Budget 0,5 mio.kr.
G: 0,25 mio. kr.
P: 0,25 MIO. KR
DELPROJEKT
LOMMEPENGEPROJEKT
Områdefornyelsen vil igangsætte en
kriminalpræventiv indsats, hvor kvarterets unge involveres, bidrager positivt
til kvarterets udvikling og opbygger en
tilknytning til arbejdsmarkedet gennem
et fritidsjob. Anledningen til projektet
er, at nogle af de lokale aktører har
udtrykt bekymring over en gruppe
unge, der hænger ud i området omkring
Karens Minde og udviser en negativ
adfærd. Derfor afsættes der midler til
et lommepengeprojekt for unge under
18 år. Fritidsjobbene kan f.eks. være i
forbindelse med folkekøkken på Karens
Minde eller områdefornyelsens forskellige arrangementer.
SUCCESKRITERIE
• 2020: Minimum 25
lommepengeforløb er gennemført i
perioden.
BUDGET 0,3 MIO. KR
G: 0,15 MIO. KR.
P: 0,15 MIO. KR.
DELPROJEKT
SYDHAVNS DOLLARS
Områdefornyelsen opretter en pulje kaldet ’Sydhavns Dollars’, som engagerede
borgere og aktører har mulighed for
at søge. Puljen støtter sociale, kulturelle og kunstneriske initiativer, som
afspejler og bidrager til mangfoldigheden i Sydhavnen. Puljen uddeler midler
to gange om året i mindre portioner.
For at være berettiget til støtte skal
projekterne være lokalt forankret og
skabe netværk på tværs af gamle og
nye boligområder. I udvælgelsen af
projekterne lægges der vægt på, at
projektet har medfinansiering fra anden
side. Styregruppen udarbejder kommissorium i efteråret 2015 inden puljen
aktiveres.
47
SUCCESKRITERIE
• 2020: Fra 2017 har puljen hvert år
støttet mindst fire projekter med
forskellige målgrupper.
BUDGET 1 MIO. KR.
G: 0,5 MIO. KR.
P: 0,5 MIO. KR.
DELPROJEKT
LOKALMEDIER
Områdefornyelsen vil støtte etableringen af et borgerdrevet kommunikationsmedie, hvor borgerne har mulighed
for at deltage aktivt og bidrage positivt
til den gode fortælling om Sydhavnen.
Mediet skal bringe de forskellige dele
af Sydhavnen sammen ved at give
et overblik over aktiviteter og arrangementer og fungere som forum for
debat om kvarterets udvikling. På den
måde vil mediet samle bydelen i en
fælles fortælling, men vil også kunne
dele den gode fortælling med resten af
København. Samtidig vil mediet kunne
bruges til at informere og engagere
beboerne i de mange projekter i og
omkring områdefornyelsen.
SUCCESKRITERIE
• 2018: Indenfor postnummer 2450
kender minimum 50 % af beboerne til
det borgerdrevne medie.
BUDGET 0,5 MIO. KR.
G: 0,25 MIO. KR
P: 0,25 MIO. KR.
Styregruppen
OMRÅDEFORNYELSENS
ORGANISERING
BORGERINDDRAGELSEN
For at sikre den nødvendige forankring af
de mange indsatser skal der ske en løbende borgerinddragelse. Her vil vi arbejde
direkte med borgere og arbejdsgrupper
og gå bredere ud via kampagner i trykte
medier og opslag i kvarteret. Vi lægger
stor vægt på, at en bred vifte af beboerne engagerer sig i og får ejerskab over
områdefornyelsens indsatser, så enlige,
ældre, socialt udsatte, børnefamilier og
studerende alle tager fat.
SEKRETARIATET
Sekretariatets vigtigste opgave er at
fremme borgernes aktive deltagelse i
de projekter, der sættes i gang, så dets
lokale placering er grundpillen i områdefornyelsens arbejde. Denne gør det muligt
at involvere borgerne i alle faser af den
fysiske planlægning gennem en kontinuerlig dialog.
I den løbende borgerinddragelse arbejdes
der målrettet på at styrke de lokale net-
værk og øge samarbejdsfladerne mellem
etablerede og nye lokale aktører. Formålet
er at forankre områdefornyelsens projekter, så de blivende resultater af indsatsen
ikke kun er kantsten og boldbaner, men
i lige så høj grad social sammenhængskraft og et kvarter, der er rustet til selv at
udvikle sig videre på egen hånd.
Omdrejningspunktet for denne proces er
arbejdet med og implementeringen af
områdefornyelsens konkrete projekter,
hvoraf hoveddelen er fysiske anlæg.
Ansvaret for udviklingen af projekterne
ligger hos sekretariatet i samarbejde med
borgerne, kommunens forvaltninger og
de rådgivere, der hyres til at implementere anlægsprojekterne. Yderligere sikrer
sekretariatet projekternes fremdrift
ved at facilitere deres vej gennem den
kommunale beslutningsproces og skaffe
medfinansiering. Med hensyn til medfinansiering siger erfaringerne fra tidligere
områdefornyelser, at man kan forvente at
tiltrække op til fem gange grundbevillin-
gen. Læs mere herom i kapitlet "Investeringsredegørelse".
Sekretariatet står også for den løbende
administration af områdefornyelsen,
herunder regnskabsføring, statusopgørelser, midtvejsevaluering og den endelige
evaluering ved projektets afslutning.
STYREGRUPPEN
Styregruppen har i alt 24 medlemmer
sammensat af: Syv beboerrepræsentanter, ni repræsentanter for lokale aktører,
en repræsentant for hver af kommunens
syv forvaltninger samt områdefornyelsens projektchef. Styregruppen prioriterer
projekterne i kvarterplanen og indstiller
dem til godkendelse.
Det er styregruppens opgave at sikre,
at projekter og aktiviteter afspejler
områdets ønsker og behov bedst muligt,
og at de samtidigt stemmer overens med
kommunens overordnede planer. Dens
medlemmer er ambassadører for områdefornyelsen.
INTRODUKTION
LIVET MELLEM HUSENE
ENERGI OG MILJØ
MENNESKER OG KULTUR
FORANKRING
BORGERRÆPRÆSENTATIONEN
49
MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER
TEKNIK- OG MILJØUDVALGET
TEKNIK- OG
MILJØFORVALTNINGEN
SEKRETARIAT
STYREGRUPPE - 24 REPRÆSENTANTER
3 / De almene afdelinger
2 / Kgs. Enghave Lokaludvalg
1 / Socialforvaltningen
2 / De private andelsboligforeninger
1 / Kvartershuset
1 / Børne- og Ungdomsforvaltningen
1 / Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen
2 / Ejerlejlighederne eller
privat udlejningsboliger
1 / AKB
1 / SydhavnsCompagniet
1 / Kultur- og idrætslivet
1 / Karens Minde
1 / Frivillige foreninger
og institutioner
2 / Teknik- og Miljøforvaltningen –
Projektchefen og yderligere
en fra forvaltningen
1 / Erhvervslivet
1 / Kultur- og Fritidsforvaltningen
1 / Sundheds- og
Omsorgsforvaltninge
1 / Økonomiforvaltningen
ARBEJDSGRUPPER
ARBEJDSGRUPPER
Der nedsættes arbejdsgrupper med lokale
borgere og aktører til hvert projekt, der
bliver sat i gang. Samtidig udarbejdes der
en projektbeskrivelse. Mindst et medlem
af styregruppen bør deltage i hver arbejdsgruppe, men grupperne bør først og fremmest repræsentere det enkelte projekts
interessenter. Arbejdsgrupperne er med til
at udvikle de konkrete projekter sammen
med sekretariatets projektledere.
KOMMUNAL FØLGEGRUPPE
Den kommunale følgegruppe består af
repræsentanter fra alle syv forvaltninger i Københavns Kommune. Gruppens
opgave er at sikre at områdefornyelsens
projekter og aktiviteter er i tråd med
kommunens strategier og politiker,
herunder det boligsociale arbejde. Den
kommunale følgegruppe skal ligeledes
bidrage med viden og erfaringer fra
deres fagområder.
AKTØRNETVÆRK
Erfaringerne fra tidligere områdefornyelser viser, at koordinering af indsatserne og et godt samarbejde med lokale
aktører er helt centralt for at sikre en
lokal forankring af initiativerne, og
kvalificerer indsatsen væsentligt. De
lokales viden er essentiel for at få områdefornyelsens arbejde til at lykkedes nu
og i fremtiden.
Sjælør Boulevard
INTRODUKTION
LIVET MELLEM HUSENE
ENERGI OG MILJØ
MENNESKER OG KULTUR
FORANKRING
51
EVALUERING
For at sikre opfølgning og læring er det helt centralt at dokumentere effekterne
af områdefornyelsen i samarbejde med borgere og lokale aktører.
PROJEKTPLAN OG
FORANKRINGSPLAN
Ved opstart af de enkelte projekter, puljer
og partnerskaber vil arbejdsgrupperne i
samarbejde med sekretariatet udarbejde
en projektplan og en forankringsplan for
initiativet. Formålet er, at arbejdsgrupper,
styregruppe, sekretariat, forvaltninger og
samarbejdspartnere forventningsafstemmer og sikrer projektets fremdrift.
Projektplanen vil indeholde fastsatte mål,
succeskriterier, interessentanalyse, strategi for borgerinddragelse og projektorganisering. Med forankringsplanen skal
arbejdsgruppen og sekretariatet tage stilling til, hvad der skal ske med initiativerne
efter områdefornyelsen eller initiativet
afsluttes. Begge planer udarbejdes fra
starten og revideres løbende.
SPECIFIKKE BASELINEMÅLINGER
For at dokumentere resultaterne og
effekten af områdefornyelsens indsats i
projektperioden gennemføres en række
målinger og undersøgelser. Baselinemålingerne skal både fungere som en
før-måling og bidrage med værdifuld
viden til projekterne under de tre temaer.
De følgende undersøgelser skal iværksættes i den første halvdel af 2015:
•
•
•
•
•
Spørgeskemaundersøgelse
Bylivstællinger
Butikslivundersøgelse
Energi- og miljøundersøgelser
Social netværksanalyse
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE
I første halvdel af 2015 hyrer områdefornyelsen et analyseinstitut til at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse i
Sydhavnen. Undersøgelsen skal kvalificere
områdefornyelsens arbejde og hjælpe
med at evaluere de projekter, der har en
social eller kulturel karakter. Effekterne af
sådanne indsatser er som regel svære at
opgøre i tal og tabeller, men ved hjælp af
kvalitative metoder vil spørgeskemaundersøgelsen bidrage til en forståelse af
folks opfattelse af kvarteret i forhold til fx
kulturelle tilbud, tryghed, naboskab m.m.
BYLIVSTÆLLINGER
De fysiske projekters effekt på bylivet
i Sydhavnen skal dokumenteres ved en
bylivstælling både før og efter projektets
etablering. Yderligere kan der arbejdes
med mere specifikke registreringer af,
hvordan byrummet bliver brugt, og hvordan borgerne oplever det.
BUTIKSLIVSUNDERSØGELSE
Der gennemføres en baselineundersøgelse af butikslivet i Sydhavnen. Undersøgelsen skal følge op på analysen ”Alles
Enghave” fra 2010 (Hausenberg) og vil
både indeholde optællinger og registreringer samt interviews eller spørgeskemaer,
der undersøger oplevelsen af Borgbjergsvej og Mozartsvej som handelsgader.
ENERGI- OG MILJØUNDERSØGELSER
Effekten på energiforbruget skal dokumenteres i samarbejde med forskningsinstitutioner og forsyningsselskaber.
Data på vand- og varmeforbrug suppleret
med information og energimærkning af
ejendommene i forskellige dele af områdefornyelsens område skal både bidrage
til at kvalificere og fokusere indsatsen
og fungere som en før- og eftermåling af
energiforbruget.
Herudover skal det opgøres, hvor mange
skybrudssikrende tiltag, der gennemføres
i kvarteret i løbet af indsatsen.
SOCIAL NETVÆRKSANALYSE
En social netværksanalyse udarbejdet i
samarbejde med Aalborg Universitet skal
kortlægge de sociale netværk i kvarteret. Denne undersøgelse vil bidrage til at
kvalificere områdefornyelsens indsatser,
og skal bruges som evalueringsværktøj,
da den gentages i 2020.
MIDTVEJS- OG SLUTEVALUERING
I overensstemmelse med Ministeriet
for By, Bolig og Landdistrikters krav,
udarbejder sekretariatet og styregruppen i 2017 en midtvejsevaluering med
det formål at opsamle læring undervejs,
justere processen samt sikre og skærpe
fremdriften. Denne proces kan danne
baggrund for, at styregruppen indstiller
større ændringer af indsatsen, som den er
beskrevet i denne kvarterplan, til Teknikog Miljøudvalget i Københavns Kommune
og ressortministeriet.
Ved projektets afslutning gennemføres i
2020 en slutevaluering, der blandt andet
evaluerer de konkrete projekters mål og
succeskriterier. Udover at være en opfølgning på Områdefornyelse Sydhavnen skal
denne øvelse også ses som en del af en
læringsproces, så Teknik- og Miljøforvaltningen tager erfaringerne fra områdefornyelsen til efterretning, lærer af dem, og
bliver bedre til at arbejde med område- og
byfornyelse fremadrettet.
Den endelige effekt af områdefornyelsens
midler skal også ses i sammenhæng med
de store kommunale investeringer, der bliver gennemført kvarteret i de kommende
år. Derfor vil vi gentage målingerne i år
2025, hvilket er to år efter den planlagte
åbning af Sydhavnsmetroen, som udgør
den største investering i området.
TIDSPLAN
Denne kvarterplan er blevet til på
baggrund af en grundig og mange
facetteret proces. Den er startet med en
dybdegående analyse af, hvilke områder
i byen, der trænger til et ekstra fokus
fra kommunen, og mundet ud i en plan
på baggrund af en omfattende borgerdialog. Tre større offentlige events, 10
workshops og utallige møder med lokale
aktører og borgere er blevet afholdt.
Når kvarterplanen er godkendt af Borgerrepræsentationen og Ministeriet for
By, Bolig og Landdistrikter kan områdefornyelsens arbejde med realiseringen
af planen gå i gang. Kvarterplanens
projekter startes op et efter et, og
udvikles og gennemføres i stadig dialog
med områdefornyelsens styregruppe
og kvarterets øvrige borgere. Forankring af projekterne begynder fra dag ét
Borgerdialogfasen starter
- Åbning af Mozarts Plads
- Kulturdag på Karens Minde
- Den Røde Plads
og løber gennem hele perioden for at
sikre et solidt fundament i lokalmiljøet.
Sidst i projektperioden skifter fokus
til at overlevere igangsatte, men ikke
færdiggjorte, projekter til andre lokale
og kommunale aktører
Præsentation af kvarterplanens
projekter og valg af styregruppe
Workshopforløb på Karens Minde
- 3xLivet mellem husene
- 3xEnergi og miljø
- 3xMennesker og kultur
Københavns Kommunes politikere
beslutter, at der skal laves en
områdefornyelse i Sydhavnen
Den samlede kvarterplan
præsenteres for styregrupppen
Kvarterplanen afleveres
til godkendelse
Kvarterplanen skrives,
illustreres, bearbejdes,
gennemskrives og rettes til
2014
ANSØGNING
MEDIO 2014-15
UDVIKLING AF KVARTERPLAN
2015
POLITISK BEHANDLING
INTRODUKTION
LIVET MELLEM HUSENE
ENERGI OG MILJØ
MENNESKER OG KULTUR
FORANKRING
2022 - Metroåbning
2017 - Midtvejsevaluering
Arbejdsgrupper nedsættes
Overlevering af projekter
Kvarterplanen godkendes og
projektperioden går igang
MEDIO 2015 - FORÅR 2019
PROJEKTPERIODE
53
Slutevaluering
FORÅR 2018 - MEDIO 2020
FORANKRING
54
INTRODUKTION
LIVET MELLEM HUSENE
ENERGI OG MILJØ
MENNESKER OG KULTUR
FORANKRING
INVESTERINGSREDEGØRELSE
Sydhavnen er p.t. et at Københavns største byudviklingsområder og
vil i de kommende år opleve en markant fysisk udvikling. Kommunens
forventning er, at kvarteret vil undergå en transformation til et
attraktivt kvarter, der tiltrækker ressourcestærke borgere og
virksomheder.
Jævnfør kortet på næste opslag investeres der i løbet af de næste seks år
over 10 mia. kr. i Sydhavnen og 9 mia.
kr. alene indenfor områdefornyelsens
areal. Der er tale om en bredspektret indsats med investeringer som
fx metroen til 8,6 mia. kr. og fysiske
renoveringer af de almene boliger i
området for minimum 250 mio. kr.
Derudover er der afsat 50 mio. kr. til to
sikre skolevejsprojekter, som tilfører to
cykelforbindelser gennem kvarteret og
12 mindre byrum, 35 mio. kr. til støjreducerende asfalt, der skal nedbringe
trafikstøjen på P. Knudsensgade, Sydhavnsgade og Borgbjergsvej, 8,7 mio.
kr. til at ombygge Karens Minde, mens
Ellebjerg Skole er i gang med en total
renovering til over 50 mio. kr. Endelig
er Sjælør boulevard, Karens Minde og
Scandiagade prioriteret højt med 90
mio. kr. i Københavns Kommunes massive skybrudsindsats.
mødesteder for områdets beboere.
BYGGEGRUNDE OG FORTÆTNINGSMULIGHEDER
Kommunen og private investorer lægger i disse år et hidtil ukendt milliardbeløb i udviklingen af de nye boligområder
på Sluseholmen og Teglholmen. Her er
primært tale om private investeringer
i boligbyggeri samt store kommunale
investeringer i infrastruktur som broer
og daginstitutioner.
Indenfor områdefornyelsens areal er der
mulighed for fortætning og udbygning
i den ekstensivt udnyttede Industritrekant, ved Sydhavnens Port. Her ønsker
områdefornyelsen at udforme en udviklings- og handleplan for at realisere det
potentiale området rummer (se side 24).
Alle projekter nævnt ovenfor er vedtaget og finansieret.
Endelig er der blevet udtrykt ønske om
at igangsætte lejlighedssammenlægninger og indretning af tagetager til
beboelse, især i de almene boliger ved
Frederiksholm.
Udover de allerede finansierede projekter og områdefornyelsens indsatser
viser kortet på næste opslag en række
projekter, som er under udvikling.
Blandt de projekter er en række sti- og
cykelbroer, der skal skabe bedre forbindelser til resten af byen og havnefronten. Derudover skal Kraftværksparken
og et maritimt idrætscenter udvikles til
rekreative arealer, der inspirerer til en
sund og aktiv livsstil, og fungerer som
OFFENTLIGE INSTITUTIONER
• Kulturhuset Karens Minde skal
ombygges for 8,7 mio. kr. Herudover arbejdes der med en etape 2,
der indeholder en modernisering og
udbygning af kulturhuset anslået til
25 mio. kr. KFUM spejderne bidrager
med finansiering ved omdannelse af
Karens Mindes udearealer. Til delvis
medfinansiering har områdefornyelsen afsat 5,1 mio. kr.
• Ellebjerg Skole er i gang med en omfattende renovering til 11,9 mio. kr.
Områdefornyelsen har afsat 2,5 mio.
kr. til at forbedre de rekreative arealer
i skolens nærområde, så skolen åbner
sig mod bydelen. Der søges yderligere
medfinansiering til dette projekt. I
den sydlige del af Ellebjerg Skole mod
Louis Pios Gade planlægges opførelse
af en integreret institution. Forventet pris et tocifret millionbeløb.
• Kvartershuset på Borgbjergsvej er
ved at blive moderniseret med blandt
andet ny elevator og renovering af
sportshallen under taget. Der er givet
en kommunal bevilling på 5,5 mio. kr.,
som forventes at finansiere projektet
fuldt ud.
Stubben
• En ny skole på Teglholmen til en
samlet bevilling på 354 mio. kr. er på
vej. I den forbindelse etableres sikre
skoleveje gennem kvarteret. Samlet
bevilling 50 mio. kr.
ERHVERV
Muligheder for udvikling af erhvervslivet i den gamle del af Sydhavnen
knytter sig især til Strøggadeløftet,
hvor detailhandlen skal styrkes. Målet
er at tiltrække en række nye butikker i
de kommende år. Til delvis finansiering
af denne indsats er der afsat 10 mio. kr.
Der forventes yderligere medfinansiering, primært fra den almene sektor.
Herudover er forventningen, at der
også vil være muligheder for udvikling
af erhverv på industritrekanten. I den
forbindelse har områdefornyelsen afsat
0,5 mio. kr.
BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN
Som led i partnerskabsaftalen med
AKB/KAB ønskes landsbyggefondsbevilling til fornyet helhedsplan. Nuværende helhedsplan afsluttes i 2016.
MEDFINANSIERING
Det er helt centralt for områdefornyelsen at finde supplerende bevillinger.
Særligt i forhold til projekterne under
temaet Livet Mellem Husene vil det
være essentielt at finde medfinansiering. Erfaringen er da også, at der i løbet
af projektperioden kan rejses 5 gange
grundbevillingen, dvs. ca. 250 mio. kr.
Områdefornyelsen vil i samarbejde med
styregruppen løbende have fokus på at
tiltrække yderligere finansiering.
INVESTERINGER I SYDHAVNEN
FOR 10 MIA.KR.
Bavnehøjhallen 7,1 mio. kr.
Kvartershuset 5,5 mio. kr.
Frederiksholm renovering af boliger og gårde ~250 mio. kr.
Åbning af Vestre Kirkegård 24,4 mio. kr.
Støjreducering (ny asfalt) 35 mio. kr.
Skybrudsprojekter 91 mio. kr.
Ellebjerg Skole 11,9 mio. kr
Frederiksholmparken 2,5 mio. kr.
Strøggadefællesskabet 10 mio. kr.
Sydhavnens Porte 2,5 mio. kr.
Karens Minde 6,45 mio. kr.
Udvikling af Karens Minde (1. fase) 8,7 mio. kr.
Døgninstitution for stofmisbrugere 17 mio. kr.
Ny metrolinje M4 til Sydhavnen 8,6 mia. kr.
Adgang til Havnen 5 mio. kr.
Ny badestrand ved Valbyparken 18 mio. kr.
INTRODUKTION
LIVET MELLEM HUSENE
ENERGI OG MILJØ
MENNESKER OG KULTUR
FORANKRING
57
Stibro fra Vesterbro over baneterrænet til Sydhavn 25 mio. kr.
Stibro mellem Teglholmen og Sydhavns Station 103 mio. kr.
Stibroer fra Vasbygade over CMC til Vesterbro 100 mio. kr.
Havneringen cykelrute 5 mio. kr.
Stibro mellem Enghave Brygge og Islands Brygge 75 mio. kr.
Kraftværksparken 38 mio. kr.
Byrum på Enghave Brygge 16 mio. kr.
Bro over Frederiksholmsløbet 88 mio. kr.
Bro over Belvederekanalen 5 mio. kr.
Sikker Skolevej 53 mio. kr.
Ny skole 354 mio. kr.
Stibro mellem Teglholmen og Amager Fælled 113 mio. kr.
Maritimt idrætscenter i Sydhavn 30 mio. kr.
Udvikling af campus miljø med boliger og erhverv
Ny broforbindelse over Sydhavnsgade 150 mio. kr.
Sydhavn Genbrugscenter 26 mio. kr.
/ OMRÅDEFORNYELSE SYDHAVNENS PROJEKTER
/ FINANSIEREDE PROJEKTER
/ FORESLÅEDE PROJEKTER
BUDGET
59
Det Grønne
Sydhavnen
I alt
Sydhavnens
Port Syd
INTRODUKTION
LIVET MELLEM HUSENE
ENERGI OG MILJØ
MENNESKER OG KULTUR
FORANKRING
2015
2016
2017
2017
2019
2020
Livet mellem husene
Borgbjergsvej og
Den Røde Plads
4.500
0
4.500
500
3.000
1.000
0
0
0
500
500
0
100
400
0
0
0
0
Mozartsvej
1.000
1.000
0
0
0
100
900
0
0
Handleplan
for handelslivet
4.000
1.725
2.275
10
1.000
1.000
1.000
500
500
Scandiagade
2.500
0
2.500
500
2.000
0
0
0
0
Borgmester
Christiansens Gade
2.000
2.000
0
500
1.500
0
0
0
0
500
0
500
0
100
400
0
0
0
Frederiksholmparken
2.500
2.500
0
500
1.000
1.000
0
0
0
Sydhavnens porte
2.500
1000
1.500
0
1.000
1.000
500
0
0
2.500
2.000
500
250
450
450
450
450
450
Energioptimering
1.150
550
600
150
250
250
200
200
100
Gårdhaver
500
250
250
100
100
100
100
100
0
2000
1300
700
150
600
550
500
100
100
300
300
0
300
0
0
0
0
0
5.100
5.100
0
200
500
3.000
1.400
0
0
Pavillonen
650
650
0
400
250
0
0
0
0
Folkekøkken
400
400
0
50
100
100
100
50
0
Partnerskab
om tryghed
150
75
75
25
25
25
25
25
25
1.500
750
750
200
500
500
100
100
100
Iværksætterkursus
for lokale unge
250
150
150
100
100
50
0
0
0
Beskæftigelse i
byudvikling
500
250
250
100
100
100
100
100
0
Lommepengeprojekt
300
150
150
50
50
50
50
50
50
1.000
500
500
0
200
200
200
200
200
500
250
250
100
100
100
100
50
50
13.000
9.000
4.000
2.300
2.400
2.400
2.400
2.000
1.500
200
125
75
0
0
50
0
0
150
50.000
30.000
20.000
6.575
15.725
12.425
8.125
3.925
3.225
Mozarts Plads
Industritrekanten
Energi og miljø
Energi- og byfornyelsesmedarbejder
Grøn gadeplan
Mennesker og kultur
Visionsplan for
Karens Minde
Karens Minde-aksen
(fysisk projekt)
Sundhedsindsats
Sydhavns Dollars
(pulje)
Lokalmedier
Sekretariat m.v.
Ekstern evaluering
I alt (i tusinde kr.)
Der er afsat 50 mio. kr. til Områdefornyelse Sydhavnen. Det Grønne Sydhavnen er finansieret med 10 mio. kr. fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
og 20 mio. kr. fra Københavns Kommune. Sydhavnens Port er finansieret med 20 mio. kr. fra Københavns Kommune.
HVAD KAN DU GØRE
FOR DIT KVARTER?
Områdefornyelse Sydhavnen ønsker et så stærkt lokalt engagement som muligt, og har brug for lokal viden om kvarteret.
Derfor skal alle kunne være med til at føre kvarterplanens
projekter ud i livet.
Der er mange måder at deltage på. Frem mod 2020 vil der
blive igangsat store og små projekter. Du kan deltage aktivt i
en arbejdsgruppe og være med til at udvikle store langsigtede
projekter. Men der er også mindre projekter, der kan have brug
for hænder her og nu. Det kan også være, at du selv har et
forslag til et projekt eller en begivenhed.
Du er altid velkommen til at kontakte sekretariatet, hvis du vil
høre om status på forskellige projekter, eller hvis du ønsker råd
og vejledning til, hvordan du selv kan føre et projekt ud i livet.
Ønsker du at modtage områdefornyelsens nyhedsbrev, kan du
også tilmelde dig på mailadressen nedenfor.
telefon: 24 97 84 25
mail: omfsydhavnen@tmf.kk.dk
web: www.kk.dk/omraadefornyelsesydhavnen
facebook: www.facebook.com/omraadefornyelsesydhavnen