ITS verdenskongres kommer til København i 2018
Transcription
ITS verdenskongres kommer til København i 2018
ITS ITS verdenskongres kommer til København i 2018 I efteråret 2018 byder København den store ITS World Congress velkommen i Bella Center. Det er den største årlige begivenhed, hvor virksomheder, forskningsinstitutioner og offentlige myndigheder fra hele verden samles og udveksler viden om nye intelligente løsninger på transportområdet. Der arbejdes allerede nu på at forberede demonstrationsprojekter og forsknings- og udviklingsprojekter, der kan vises frem under kongressen, og idéer er meget velkomne. Med temaet ”Quality of Life” har verdenskongressen fokus på fremtidens intelligente trafikløsninger, og hvordan de kan være med til at skabe en bedre livskvalitet for os alle, både lokalt og globalt. Steffen Rasmussen, ministre og EU-kommissærer og et betydningsfuldt politisk forum for transportaftaler på tværs af landegrænser. centerchef, Trafik og Byliv, Københavns Kommune steras@tmf.kk.dk Udstillingsvindue for danske ITS-løsninger Københavns værtskab for den store ITS verdenskongres bliver et vigtigt udstillingsvindue for nye danskudviklede transportløsninger, forskningsresultater, teknologisk ekspertise og produkter og services fra virksomheder. Kongressen vil også være medvirkende til at tiltrække grønne, højteknologiske virksomheder og arbejdspladser til regionen. På verdensplan oplever markedet for intelligente transportløsninger i disse år en buldrende vækst på op imod 14 pct., viser en markedsanalyse, som ITS America har gennemført. Alene i København er der i løbet af de sidste par år investeret op imod en halv mia. kr. i nye, intelligente trafiksignaler og gadebelysning samt moderne bycykler, som vi får mulighed for at vise hele verden i 2018. Kongressen er samtidigt en enestående mulighed for Danmark i forhold til at positionere sig på den internationale scene inden for intelligente transportsystemer, da den er et vigtigt mødested for transport- Samarbejde i Øresundsregionen ITS World Congress afholdes i slutningen af september 2018 i Bella Centret i Ørestaden. Bella Center bliver omdrejningspunkt for de faglige indlæg og workshops for de cirka 4.000 delegerede, imens det store udstillingsområde forventes at modtage op mod 10.000 besøgende i perioden, idet dørene også åbnes for offentligheden. Der bliver fokus på, hvordan realtidsdata kan anvendes i den rivende udvikling inden for automatisering, gnidningsfrie skift mellem transportformer og de såkaldte kooperative systemer, hvor f.eks. grønne bølger og hastighedsbegrænsninger bliver kommunikeret direkte til trafikanterne via navigationssystemer i køretøjer, mobilnetværk osv. Fakta om ITS verdenskongressen ██ ██ ██ ██ Den europæiske sammenslutning af nationale ITS-organisationer, ERTICO – ITS Europe, står bag verdenskongressen. Se mere på www.ertico. com København blev udvalgt som værtsby af ERTICO i juni 2014, og den officielle samarbejdsaftale forventes underskrevet inden udgangen af januar 2015 Det er samarbejdet mellem en bred gruppe af offentlige myndigheder, erhvervsvirksomheder og forskningsinstitutter i Danmark og Sverige, som står bag buddet om at få verdenskongressen til København ITS World Congress afholdes den 18. – 21. september 2018 i Bella Center ██ ██ ██ Kongressen bliver afholdt årligt og går på skift mellem Europa, Nordamerika og Asien Det forventes, at kongressen tiltrækker ca. 4.000 delegerede fra hele verden fra ITS-industrien, offentlige myndigheder, forskere, politikere og medier og op mod 10.000 besøgende til udstillingsområdet, der får ca. 300 udstillere Programmet vil fokusere på områder som automatisering, samspillet mellem cross-border ITS-løsninger samt trafiksystemer, som får den kollektive transport til at hænge bedre sammen. TRAFIK & VEJE • 2015 JANUAR 19 Kongressen i København arrangeres som et ”cross border”-samarbejde i Øresundsregionen. Det er et ekstra perspektiv at inddrage hele Øresundsregionen og vise, hvordan ITS-systemer for vejtrafik, banetrafik, skibsfart og lufttrafik kan fungere sammen. Tema om bedre livskvalitet med ITS Bag temaet ”Quality of Life” ligger ønsket om, at kongressen skal fremvise de nyeste internationale initiativer inden for ITS-løsninger og give konkrete bud på, hvordan fremtidens infrastruktur kan skabe bedre livskvalitet for borgere og trafikanter. Intelligente transportsystemer skal give svar på nogle af vor tids mest påtrængende udfordringer, herunder klima, urbanisering, trængsel, trafiksikkerhed og luftforurening. Det faglige program vil derfor sætte fokus på områder som automatisering, samspillet mellem cross-border ITS-løsninger samt trafiksystemer, som får den kollektive transport til at hænge bedre sammen. Store demonstrationsområder Det faglige program vil tage afsæt i at lade de delegerede komme helt tæt på eksisterende og fremtidige løsninger inden for intelligente transportsystemer. Indendørs i Bella Center inviterer de godt 300 udstillere til dialog og videndeling ved de mange messestande. Udenfor vil de store parkeringsområder blive inddraget til fremvisning af demonstrationsprojekter. Det er derudover også visionen at inddrage store dele af det københavnske byrum som en slags demonstrationsområde, hvor de delegerede kan opleve ek- sisterende ITS-løsninger i et 1:1 format ved bemandede stationer rundt omkring i Hovedstadsområdet. Demonstrationsprojekter i form af tekniske besøg vil også inkludere Malmø og f.eks. Femern Bæltforbindelsen. Eksempler på demonstrationsprojekter ██ ██ Bred inddragelse Visionen er at invitere byen ind til kongressen og kongressen ud i byen. Derfor er Københavns Kommune og de øvrige værtsorganisationer i gang med at nedsætte et forum for demonstrationsprojekter og et forum for forskningsprojekter. Københavns og Malmø Kommuner arbejder også på at inddrage universiteterne i Øresundsregionen, da vi ser forskningsinstitutionerne som væsentlige aktører. Horizon2020 giver gode muligheder for at definere forsknings- og udviklingsprojekter, som kan præsenteres på kongressen i 2018. Derfor er det også vigtigt at tiltrække Ph.D’er til ITS-området nu. Endelig er det også ambitionen ved hjælp af offentligtprivate partnerskaber at skabe unikke løsninger, som vi kan vise verden i 2018. Det er samtidigt ønsket, at kongressen skal inddrage civilsamfundet. København vil gerne have, at kongresdeltagerne møder borgere og fagfolk på gader og pladser og diskuterer konkrete løsninger. Der skal også etableres et forum, hvor skoleklasser er velkomne til at diskutere teknologi med internationale erhvervsfolk og forskere. Det er målsætningen, at kongressen ikke blot bliver et essentielt mødested for ITSverdenen, men at den også kommer til at få betydning for at udbrede kendskabet til og interessen for ITS blandt danskerne. █ ██ ██ ██ ██ ██ ██ ██ Cityringen: Metroens udvidelse med 17 nye stationer forventes at åbne i 2019. Femern Bælt forbindelsen: Den faste forbindelse under Femern Bælt forventes at åbne i 2021. Det vil være verdens længste kombinerede sænketunnel til tog og biler. Den 18 kilometer lange tunnel vil forbinde Danmark og Tyskland mellem Rødbyhavn og Puttgarden. Betalingssystemer og overvågning ved Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelse: Avanceret teknologi, som giver sikker drift af de to forbindelser. Avancerede logistiske systemer på tværs af Øresundsregionen for håndtering af cargo: Samarbejde mellem Region Hovedstaden, By & Havn, Malmö Havn og Det Blå Danmark. Kooperative systemer i Region Hovedstaden: Systemer som sikrer en sammenhængende trafik mellem de forskellige transportmidler. Trafikcentralen: Vejdirektoratet og Københavns Kommune samarbejder om et af Europas mest avancerede trafikovervågningssystemer. Brug af ITS til at skabe fx grønne bølger og hastighedsbegrænsninger, som bliver kommunikeret direkte til trafikanterne via navigationssystemer i køretøjer, mobilnetværk mv. Smart City: Brug af intelligent gadebelysning i samspil med trafiksignaler. ITS og cyklisme: Fremvisning af hvordan cyklisme kan integreres optimalt i en storby ved hjælp af sensorteknologi og elektronisk rejseplanlægning. ”Fremtidens rejsekort” i Malmø: Fremvisning af Malmøs nye elektroniske rejsekort. Vil du bidrage til ITS World Congress i 2018 med demonstrationsprojekter, forskning eller andre innovative tiltag? Så kontakt Københavns Kommune, Center for Trafik og Byliv, Charlotte V. Christensen Mail: cx7b@tmf.kk.dk Mobil: 23 63 83 17 20 TRAFIK & VEJE • 2015 JANUAR