Referat fra Generalforsamling i ”Grundejerforeningen

Transcription

Referat fra Generalforsamling i ”Grundejerforeningen
Referat fra Generalforsamling i ”Grundejerforeningen Vindinggård”
Tirsdag den 21. april 2015, kl. 19.00, afholdt i Sognehuset Vinding.
Der var mødt 18 husstande og 25 medlemmer til Generalforsamlingen.
Fra Jerlev Radio: Direktør Niels Poulsen.
Fra Ernst & Young P/S: statsautoriseret revisor Lars Tylvad Andersen & Thomas Christiansen.
Fra You See: Karsten Dueholm.
Formand Christa Laursen bød velkommen, og foreslog Hans Jørgen Lund som aftenens dirigent.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent:
Hans Jørgen Lund blev valgt, gennemgik dagsorden og konstaterede at generalforsamling var lovlig
indvarslet jf. vedtægterne, og dermed beslutningsdygtig.
2. Beretning fra bestyrelsen
Beretning 2015 VGG v. Christa Laursen, formand.
Motorvejen og støj
Der har været klager over støjen fra motorvejen, de der har klaget via vores hjemmeside, er sendt videre til
vejdirektoratet. Vejdirektoratet har kontaktet borgerne, der er målt støjgener, og flere steder er der tilbudt
bidrag til lydisolerede vinduer. Der skal klages inden juni md. 2015 hvis man endnu ikke er kommet i
betragtning.
Vi kan ærgre os over, at der bliver lavet hærværk ”graffiti” på støjisoleringen langs motorvejen, såmænd
også i vore egne tunneller i området, det ser ikke pænt ud, og ligesom affald smidt i naturen, er det ikke i
orden at ødelægge og smide ting.
Sidste nyt fra VD
Jeg har rykket for et møde for de der er generet af støjen.
Der er 10 – 12 klager fra beboere, de er sendt videre til kommissarius som behandler dem som klage sager.
De bliver alle indkaldt til møde af kommissarius, det bliver i august 2015, startende med fællesmøde og så
en gåtur rundt med besigtigelse af den enkelte ejendom.
Jeg har sagt, at måske er ikke alle endnu klar over muligheden for at klage, ligesom jeg vil opfordre til, at
man tjekker op, så man er med til mødet i august. Skulle der være andre klager, så sørg for, at VD får en
melding herom.
1
vd@vd.dk
cc til:
rhm@vd.dk
Robin Højen Madsen, projektleder.
Legepladser/grønne arealer:
Vi har til stadighed fokus på, at områdets legepladser skal være legepladser med certifikater, de synes hvert
5 år, igen i 2017, men der bliver holdt øje med evt. fejl og mangler, alle legepladser bliver gennemgået af en
gruppe fra bestyrelsen anført af Jytte Mortensen.
En opfordring til børnefamilierne eller andre fra området, kom med ideer til et nyt legeredskab, et
bord/bænk eller andet?
Så har udvalget lige været en tur rundt til alle pladser og alt ser fint ud, men lagde mærke til at der bliver
sat raftehegn op i skel et sted, ikke alle beboer er måske klar over, at vi skal have levende hegn i skel, hvis
der sætter raftehegn op, skal det dækkes af en beplantning mod sti, vej, m.v.
Det står i vore deklarationer.
Hunde:
Igen igen - Ikke en generalforsamling uden hundelorte -mange har poserne med når hundene luftes, og
flere og flere samler op, desværre er der også nogle der smider de fyldte poser i naturen – det vil vi gerne
være foruden.
Poserne forgår IKKE i naturen. Der er i området affaldsspande, så der er ikke nogen undskyldning, og ellers
er det måske muligt, at tage med hjem til sig selv.
Hundene skal være i snor, ikke alle har styr på deres hunde, vi har vildt lige udenfor vores havelåger, som
gerne skulle kunne gå i fred, og ikke skal stresses af løsgående hunde.
Det er ikke kun dyr der føler sig generet, vi får også klager fra mange mennesker der føler det ubehageligt
at blive mødt af løse hunde specielt de store hunde.
Arrangementer
Sct. Hans: Der var efterspurgt toiletvogn på pladsen, det havde vi så i 2014, og var vældig fint, og igen en
kæmpe opbakning. Vi har nogle beboer, som vi låner strøm ved, dem skylder vi en stor tak.
Bankospil og Fastelavn: Igen en kæmpe opbakning fra beboerne i området, vi får efter fastelavn sat
billeder ind af arrangementet den samme dag, til stor glæde for mange der er glade for at genkende børn
og børnebørn.
2
Henvendelser – Her kan jeg gentage, hvad jeg har sagt de sidste år: Fremtidens korrespondance er for en
stor del via E-mail på hjemmesiden, og det fungerer flot. Vi er hele tiden ajour med hvad der sker, og
formidler dette ud både på hjemmesiden og infokanalen, vi laver henvisninger og links, så folk kan komme i
kontakt med relevante såsom Tre For, Teknisk forvaltning o.m.a. en flot hjemmeside, æren for dette skylder
vi igen manden bag, nemlig Flemming Dane, Grafisk know how. Vi skylder ham en kæmpe tak for et flot
arbejde, som vi er stolte af, og som høster en del ros fra andre foreninger.
Så Tak Flemming Dane
Lastbiler i området:
Ja de er et problem, som endnu ikke er løst, men der kommer forhindringer på modsatte side, ovre ved
skoven, af dem der er i dag, så vi håber de tvinges en anden vej, sådan sagde jeg sidste år, og det ville også
have været ok.
Bump hele Ringvejen rundt:
Og endda høje bump, de gavner ikke mange, især ikke buschauffører, mindre biler, folk der generes af
opbremsninger og trailere, jeg ved godt, at det ikke er nemt dette her, men jeg har påpeget overfor for
formandskabet i teknisk udvalg, at disse bump er for høje, nu er man ved at høvle lidt af igen, og det holder
vi så øje med, ligesom der er bedt om en opdatering på hvor vi er nu.
Der har været problemer med udkørsel kontra oversigt fra Skøn Valborgs Vej, så ok, at der gøres noget for
at sænke farten netop der.
Sidste nyt fra TF:
Jeg kan oplyse dig om, at vi er ved at justere på ramperne på de hævede flader i området. Kort før påske
havde vi en tur med en bus med henblik på at finde den rigtige rampelængde. Efter aftale med
asfaltfirmaet er der efter påsken justeret på én af dem, og vi afventer en tilbagemelding fra busselskabet,
inden vi fræser af de øvrige hævede flader.
Når rampelængden er fundet og de er tilpasset, vil alle de hævede flader blive markeret med skaktern og
kantstriber mod kantsten. Baggrunden for at de hævede flader ikke er helt ud til kantstenen er, at det vil
kræve en ændring af den nuværende afvanding samt en justering af kantstenene (de ligger for lavt).
Herudover er der i området et veludbygget stisystem, hvor de lette trafikanter kan færdes – og af samme
årsag er der ikke anlagt fortov eller cykelsti langs Ringvejen.
Når ramperne forlænges vil de hævede flader blive fladere, og det vil også hjælpe på støjniveauet.
Der er flere som har forslået chikaner i stedet for, men facts var, så var ønsket også, at reducere antallet af
gennemkørende lastbiler, men også at nedsætte hastighederne ved vejtilslutningerne pga. dårlige
oversigtsforhold. Sidst er hævede flader generelt de mest effektive i forhold til at reducere hastighederne –
og der var allerede 3 på ringvejen.
3
Nabohjælp
Se linket på hjemmesiden, vi vil gerne forbygge de indbrud i området som af og til kan læses i avisen.
Indbrud i området.
Det er også stadigvæk vigtigt vi hjælper hinanden med at holde øje med udenlandske biler, fremmede
mennesker, spørge ind til hvis vi ser noget mistænkeligt, og underretter politiet herom. Mit råd kan være,
hav altid mobilen klar til at tage et billede eller skriv nummerpladen ned – og spørg ellers hvad folk laver.
Huller i vejene & gadelys:
Vi skal stadigvæk alle hjælpes ad med at holde øje med hullerne i vejen, eller manglende gadelys, vi skal
blot melde det videre til linkene på hjemmesiden.
Betalingsservice:
Vi vil igen opfordre alle til at lade opkrævningen gå via PBS, da der ellers vil blive pålagt kr. 50,- på
opkrævningen. Ved rykkere som vi heldigvis ikke har så mange af, pålægges kr. 100,- .
Fremtiden på tv/antenneområdet
Det går meget godt lige nu, men vi ved også, at der er kræfter politisk og brugere, der gerne blot vil betale
for det de ser, og vi følger naturligvis de udviklinger der er på området. Vi har også i vort område
moderniseret, så nettet er ok, og derfor tænker vi også og følger udviklingen på området og sætter pt. ikke
store forbedringer i gang på antennesiden.
Yderligere
Vi forsøger hele tiden at fortælle, at folk skal kigge egne installationer igennem, og det er rigtig vigtig at
man fortsat har stor fokus på det, se hjemmesiden eller infokanalen.
Projekt "Mere natur i Vindinggård"
Det er et flot stykke arbejde der er lavet af frivillige i samarbejde med Grøn Forum v. Esbern Snares Vej. Vi
ved de søger midler til deres projekter, vi ved der er et godt samarbejde med Vejle Kommune, og man kan
følge når der sker nyt på hjemmesiden. Det ser flot ud, så stor ros til initiativtagerne, som også
vedligeholder dette område.
Tak til Grundejerforeningens bestyrelse.
Jeg kan kun gentage mig selv fra sidste års generalforsamling, I er bare gode, Hver især gør et godt arbejde,
og man træder til når der skal støttes op omkring diverse arrangementer, også fra ægtefællerne Jeres børn,
tak for det, en god bestyrelse, hvor ingen er fritaget for arbejde, og det vil jeg sige jer tak for hver især. Og
så er I af den støbning, der er omhyggelige, tingene skal være i orden, og de opgaver hver især påtager sig,
skal jeg ikke spørge ind til, de bliver bare ordnet.
Tak til Samarbejdspartnere.
Tak til Frivillige hjælpere til bl.a. Sct. Hans arr.
Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne takke Teknisk Forvaltning/Vej & Park for et godt samarbejde, de ordner
vore grønne områder, reagerer på asfalt klager, skifter afbrændte skraldespande o.m.a.
Niels Poulsen Jerlev Radio/God Tone for et godt samarbejde.
4
Også tak til Mølholm Radio og Tv i Vindinggård Centret for et godt samarbejde.
Tak til sognehuset her og muligheden for at låne lokaler.
Også tak til Domea for lån af lokale til bestyrelsesmøderne.
Ligeså tak til Dansk Kabel Tv og You See for godt samarbejde.
Tak til Politiet, SSP, Tak til Nygård der ordner vore grønne områder indimellem, når behovet opstår med
ekstra klipning. Tak til Revisionsselskabet tidl. KPMG nu EY og en helt speciel tak til vores web master
Flemming Dane og vores dirigent Hans Jørgen Lund, begge to har reddet os op til flere gange med råd
o.m.a.
Beretningen blev enstemmigt taget til efterretning.
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab 2014 til godkendelse.
Lars Tylvad Andersen fra Ernst & Young P/S (tidligere KPMG) gennemgik regnskabet der udviser et
underskud på kr. 131.997,00
Egenkapital pr. 31/12/2014 kr. 797.785
Regnskabet blev enstemmigt godkendt af generalforsamlingen.
4. Indkomne forslag:
Ingen forslag
5. Fastsættelse af kontingent pr. 1/7/2015-30/6/2016.
Lille Pakke kr. 2.189,00
Mellem Pakke kr. 4.237,00
Stor Pakke kr. 5.555,00
Uden Programmer kr. 683,00
Forslaget blev enstemmigt godkendt
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
På valg er: Jytte Mortensen, Michael Jespersen og Jens-Anker Gjelstrup
Alle blev enstemmigt genvalgt for 2 år.
5
7. Valg af 2 suppleanter:
1. suppleant Peter Krogh blev enstemmigt valgt.
Det lykkedes ikke at finde 2. suppleant blandt de fremmødte, men generalforsamlingen bemyndigede
bestyrelsen til senere at udpege 2. suppleant.
8. Valg af medlemmer til aktivitetsudvalget:
Bestyrelsen udgør udvalget.
Alle medlemmer er velkomne til at hjælpe til ved arrangementer.
9. Valg af en statsaut. revisor/reg. revisor samt revisorsuppleant:
Ernst & Young P/S blev genvalgt som revisor og firmaet dækker også suppleantposten.
10. Eventuelt:
Spørgsmål til Vejbump på ringvejen - hvorfor de ikke er lavet som på østsiden af ringvejen og hvorfor man
har lavet dem og hvorfor man må efter dem flere gange - mht. opkørselsvinkel for biler og busser, man
burde kunne lave disse korrekt første gang. _ Christa - forklarede at det var for at få lastbiler ud af området
og få hastigheden ned - hvilket også er lykkedes, og kunne også sige at man burde kunne lave de bump
rigtigt første gang - at de ikke er som østsiden er pga besparelser.
Spørgsmål - hvorfor de bump ikke er lavet som østsiden af ringvejen og med de “farlige indsnævringer”
Teknisk forvaltning har været oppe og se på dem et par gange, og mener at løbere og cyklelister kan
bevæge sig på vort veludviklede stisystem og ikke på Ringvejen, men de er opmærksomme på problemet.
Spørgsmål omkring støj fra motorvejen - de berørte vil høre fra Vejdirektoratet (VD) - en beboer har ikke
hørt noget til trods for megen skriverier med VD - der er en klagemail adresse man skal sende til og den vil
komme op på hjemmesiden, man kan påføre(r) Christa som Cc på de mail.
Spørgsmål - omkring krydset Ringvejen og Fredericiavej - samt udkørsel fra Vindinggaardcenteret - Teknisk
Forvaltning er stadigvæk opmærksomme på problemet, kunne Christa sige. Hun vil gerne bringe det op igen
- Centerforeningen (Michael Jespersen) er også opmærksomme på dette bilproblem.
Omkring antennemasten om vi får penge for leje - ja det gør vi sagde Christa
(11) Christa afsluttede - og omtalte vores uheldige lokalevalg sidste år til den ekstraordinære
generalforsamling i maj måned. Dette vil ikke gentage sig.
Vejle, den 23. april 2015
Referent: (Jens-Anker Gjelstrup og) Knud B. Kristensen
Godkendt: Dirigent Hans Jørgen Lund
Mødet slut kl. 20.30
6