PDF - Luthersk Mission

Båndet
91. årgang - 15. oktober
2014/nr.5
“I kald og stand” ................... side 4
Retrætetur E14 ........................ side 8
luthersk missions højskole
højskolen kort...
............................
Skolen opstod på baggrund af de vækkelser i
slutningen af det 19. århundrede, som Luthersk
Mission var en del af. Den ramme har sat præg på
alt, hvad der sker på LMH. Det betyder, at vi både
er en folkehøjskole og en bibelskole. Begge dele
ses i vores værdigrundlag og vores historie..
5 måneders bibel- og højskolelinje
10 måneders bibel- og højskolelinje
bibel- og integrationslinje
bibelskole med fokus på musik
bibelskole med fokus på global mission
lovsangslederuddannelse
På LMH er der hvert år tre lange kurser: 5 måned­
ers ophold efterår eller forår og et 10 måneders
ophold, der starter om efteråret. Hvert kursus
indeholder undervisning i både obligatoriske
fællesfag, særlige linjefag og en række valgfag.
Fællesfagene består af grundlæggende indføring
i den kristne troslære, centrale bibelske skrifter og
foredrag om alment menneskelige emner.
Postadresse:
Luthersk Missions Højskole
Ansgarvej 2
3400 Hillerød
Forstander: Henrik Nymann Eriksen
Andagt
........................................
NÅDE
Syng en ny sang for Herren, syng for Herren, hele jorden!
Syng for Herren, pris hans navn, forkynd hans frelse dag
efter dag! Sl.96,1­2
Hvor er jeg dog glad for, at der står i bibelen at vi skal
synge. Sangen har altid fyldt meget i mit liv, både i sorg
og glæde. Der er mange sange som jeg er utrolig glad for
og indimellem når jeg ikke magter så meget andet, så er
det dejligt bare at lytte til en sang.
Nogle gange kan en enkelt sangstrofe “brænde” sig fast
og blive ved med at være i tankerne og det kan give
fornyet glæde i livet.
Et par linier fra en sang lyder sådan:
“Uanset hvor jeg går hen - og hvad jeg kom fra.
Står der “nåde” over mig - med kærlig hilsen Far.”
I vores liv er der intet, absolut intet, at komme til Gud
med. Det synger vi om i en anden sang:
“Du ser på dig selv og på alt som er galt, og dermed du
glemmer hvad Herren har talt” ... men så synger vi videre:
“Da han for dig døde, han soned’ for alt.
Ja, ordet forkynder: Din synd er betalt” ...
Det er et fantastisk budskab, som vi må være med til at
bringe videre til jordens ende.
På grund af den nåde, du har vist mig,
på grund af din trofasthed hver dag,
på grund af dit liv en evig kilde,
på grund af din kærlighed, som gi’r,
kan jeg prise og love dig, Gud;
kan jeg synge og råbe det ud:
Når jeg synger denne sang, bliver jeg bare så glad og Din er æren, nu og evighed.
utrolig taknemmelig til Gud. Tænk at hans nåde hviler
over mig hele tiden. Uanset hvordan mit liv er, så er jeg Værdig, værdig er du,
Jesus, frelser og Gud. (Fs 142)
dækket af Guds nåde.
I Klagesangene kap. 3, vers 22­23 står der:
“Herrens trofasthed er stor, hans barmhjertighed er ikke
brugt op. Hans trofasthed er stor, hans nåde er ny hver
morgen. (hvd)
Lisbeth Frederiksen.
Bank: 2230­010­0080 401
Fax: 4826 0701
Telefoner på skolen:
Kontor: 4826 0766
Køkken: 4826 1158
E-mail: lmh@lmh.dk
www.lmh.dk
2
3
Leder
“I kald og stand”
...........................................
Der er næsten altid brug for, at flere vil gøre mere i de kristne menigheder. Der bliver talt om det fra talerstolene, og de
færreste er i tvivl om det, men der mangler stadig ledere i børnearbejdet og andre steder. Hele sagen bliver let omgivet
af en duft af dårlig samvittighed.
En del af forklaringen er, at vi lever
et travlt liv med store krav på
arbejdsmarkedet og i familierne.
Derfor føler mange, at der ikke er
overskud til at tjene Gud ved at
tage opgaver på sig i missionshus
eller kirke. Deraf den dårlige samvit­
tighed.
Der er ingen tvivl om, at behovet for,
at nogle engagerer sig i tjenester i
menigheden, er meget reelt. Men
er det rigtigt, når vi føler, at vi ikke
tjener Gud, hvis vi ikke har en opgave
i menigheden? Nej!
reformationens tid. Nu behøvede
de ikke at blive nonner eller munke
for fuldt ud at tjene Gud. Kvinder,
som var forhindret i klosterlivet,
opdagede, at deres liv med børn,
bagning, tøjvask og rengøring ikke
var en hindring i at tjene Gud, men
at de netop tjente ham i deres tjene­
ste for andre. Og mænd, som ikke
kunne blive munk eller præst, kunne
nu glæde sig over at tjene Gud som
bager, smed og landmand. Det var
en enorm lettelse og glæde at op­
dage, at det daglige liv i hjem og
samfund var en tjeneste, som både
Et historisk perspektiv
var til næstens gavn og Guds ære.
Da Luther trådte frem på scenen, Denne gamle indsigt fra reforma­
understregede han, at vi ikke kun tionens tid trænger vi til at genop­
tjener Gud i menigheden, men i dage i 2014.
”kald og stand”. Med udtrykket ”kald
og stand” mente han i vores plads Anno 2014
i familien og i samfundet. Vi er jo I dag er der også travle mænd og
skabt til at leve i både samfundet kvinder, som føler, at de ikke kan
og familien. Når vi derfor udfylder tjene Gud, fordi der ikke er overskud
vores plads i hjem og samfund, så til at engagere sig i menighedens
realiserer vi en væsentlig del af Guds forskellige opgaver. De magter kun
plan med vores liv. Vi tjener vores at være ”nydere”, fordi de bruger alle
medmennesker, men dermed tjener ressourcer på at klare deres pligter
og ærer vi også Gud.
på arbejdet og i familien. Jeg tror,
Dette budskab var en stor lettelse at der er nogle stykker, som føler,
for mange mænd og kvinder på at de burde tjene Gud ved at tage
4
opgaver på sig i menigheden, men
de magter det ikke og går derfor
omkring og føler sig som mislykkede
kristne. Måske også med dårlig sam­
vittighed.
I den situation er det i allerhøjeste
grad vigtigt at genopdage den gam­
le lutherske (og bibelske!) tanke om,
at vi ikke kun kan tjene Gud i diverse
menigheds­ og missionsaktiviteter,
men at vi gør det ved at passe vores
daglige arbejde i samfundet og i
vores hjem. Vi har brug for at gen­
erobre tanken om, at livet i ”kald og
stand” er et liv til Guds ære og men­
neskers gavn.
Sygeplejersken tjener Gud ved at
tage sig så godt af sine patienter,
som hun kan under den normering,
som gælder på hendes afdeling.
Tømreren tjener Gud ved at gøre sit
arbejde godt, så kunden får det for
pengene, der er blevet stillet i udsigt
samtidig med, at skattevæsenet får
sin retmæssige del. Den studerende
ærer Gud ved at passe sine studier,
så godt han kan, og forældre ærer
Gud ved at tage sig godt af deres
børn, så de ikke lider af misrøgt, men
er trygge og ved, at de er elsket. Det
hører også med til tjenesten for Gud
i kald og stand at være en god kol­
lega. En der løfter sin del af opgav­
erne, som er troværdig, omgængelig
og taler ordentligt om andre. I det
tjener og ærer vi Gud. Og vi kunne
blive ved…
Det er et fantastisk perspektiv, der
rulles op for os af den helt alminde­
lige hverdag som dansker i 2014.
Generobring
Vi har brug for at generobre denne
opmuntrende tanke. Ikke kun for at
kunne håndtere vores dårlige sam­
vittighed med at yde så lidt i mis­
sionshuset, men først og fremmest
for at få løftet synet på vores hver­
dag med alle dens pligter. Det vil
løfte det kristne perspektiv på vores
hverdag og være en motiverende
kraft for at leve godt i dagligdagens
mange pligter og gøremål.
Er det ikke fantastisk, at vi tjener og
ærer Gud, fra børnene bliver væk­
ket om morgenen, via afleveringen
i børnehaven til jobbet i en offent­
lig eller privat virksomhed, ved
indkøbet på vej hjem og mens af­
tensmaden bliver lavet og serveret.
Tjeneste for Gud begynder ikke først
kl 19.30, når arrangementet i mis­
sionshuset går i gang.
Henrik Nymann Eriksen
5
Glimt fra skolen
........................................................................................................................
Retræteturen har vist sig at være et
vigtigt element i opholdet på LMH
for ganske mange elever. Der sker
noget med os, når vi i længere tid
er alene med Gud uden at forstyrres.
Det var også oplevelsen på dette års
retræte.
Efterårsholdet E14 er i fuld gang!
Det er som om, at elevstævnet sidst
i august markerer den endelige
overgang til hverdagen på efterårs­
holdene. Nu er vi virkelig på plads.
I undervisningen er vi langt inde i
de forskellige fags krinkelkroge, de
forskellige udvalg er kommet i gang,
og evangelisationsgrupperne på
soldaterhjemmet i Høvelte og i Elle­
bækfængslet har været af sted flere
gange. Disse og en række andre ting
siger mig, at nu er vi virkelig i gang
med E14. Samtidig er vi, når dette
skrives midt i september, velsignet
med en smuk ”indian summer”, hvor
temperaturerne kommer over 20
grader, og himlen er blå – lige et vejr
til en fodboldkamp og hyggesnak på
terrassen. Næste store højdepunkt er
studieturen til Tyrkiet i uge 42.
6
Elevstævne
I år var der flere med til elevstævne
end normalt. Det skyldes især, at 40
års jubilarerne fra 1974 var meget
store hold både dengang og i frem­
mødet den sidste lørdag i august,
men også 50 års jubilarerne var
mødt talstærkt op. Vi glæder os
meget over fremmødet, men især
over at den er udtryk for, at nogle
tidligere elever ser tilbage på LMH
som en vigtig tid i deres liv.
Tidligere forstander Johannes Chris­
tensen deltog i elevstævnet for første
gang i mange år til stor glæde for
mange deltagere. En anden tidligere
forstander, Hans Erik Nissen, var 60
års jubilar, så vi manglede kun Frits
Larsen lørdag aften for at have alle
LMHs forstandere med!
Retrætetur
Ugen efter elevstævnet var en al­
ternativ uge, hvor det almindelige
skema ikke blev fulgt. Den bød
blandt andet på Lutherfilm, besøg
på Frederiksborg Slot, mand/kvinde­
temadag og ikke mindst tre dages
retrætetur til Hvidekilde­lejren i
Gribskov.
Retræteturen blev indledt og afslut­
tet med en retrætevandring igen­
nem skoven til og fra lejren. Dagene
var præget af fastlagt stilletid til
bøn, bibellæsning, læsning af kris­
ten litteratur og refleksion. Hertil
kom en dagsrytme indrammet af fire
tidebønner bygget op over bibelske
salmer samt andre sange, bibeltek­
ster og bønner. Svenskeren Magnus
Malm har udarbejdet et fint mate­
riale til tidebønner, som vi benytter.
Nyt tag på spisesalen
Vi har igennem flere år haft pro­
blemer med fugt i et hjørne af taget
over spisesalen. Efter flere forgæves
reparationer ved håndværkere har vi
nu haft en lille ekspertgruppe til at
se på sagen. De er nået frem til, at
taget skal skiftes, inden skaden bliv­
er alt for stor. I den forbindelse vil
det flade tag blive afløst af et nyt tag
med hældning. Vi satser på, at det er
i orden inden vinteren.
Mange elever
Som jeg skrev i sidste nummer af
Båndet, har vi mange elever på
dette efterårshold, og det ser ud
til at fortsætte til foråret. Mens jeg
skriver dette midt i september, er der
allerede tilmeldt 53 til forårsholdet,
og det er rigtig mange i forhold til,
hvad vi plejer at have på nuværende
tidspunkt. Til jer, som har været med
til at bede om elever til skolen, vil jeg
derfor sige tak for hjælpen! Vi håber
stadig, at der kommer endnu flere
på F15, men derfor kan vi jo godt al­
lerede nu glæde os over dem, som
allerede har meldt sig. Bed om, at
alle elever både på E14 og F15 må
få stort menneskeligt og åndeligt
udbytte af at gå på skolen.
Henrik Nymann Eriksen
7
Retrætetur E14
...............................................
At have tid til at være stille for Gud,
er en stor velsignelse. I Matthæuse­
vangeliet 14,23 står der skrevet om,
hvordan Jesus sender skarerne bort
for ene at gå op på bjerget og bede.
Han valgte bevidst at trække sig til­
bage, for at have tid til stilhed med
Gud. Dette var også hvad vi, efterårs­
holdet, fik lov til fra den 3. til den 5.
september, hvor vi var på retrætetur
på Hvidekilde. En tur som bl.a. inde­
bar i alt 10 timers stilletid, retræte­
vandring gennem Gribskov, daglig
morgen-, middag- og aftensamling
8
kan være lang tid, især hvis man ikke
har overvejet, hvad tiden skal bruges
på. Derfor havde de fleste lånt bøger,
hentet prædikener på nettet eller
udset sig en bestemt bibeltekst på
forhånd, hvilket betød, at der, da klok­
ken havde passeret 14 kunne falde ro
over hele lejren. Jeg selv brugte en del
af stilletiden på at læse en bog, hvor
de forskellige dele af det kristne liv
blev gennemgået. F.eks. satte forfat­
teren fokus på gudstjenesten, de 10
bud og Fadervor. En af de ting der
blev virkelig stor for mig var, hvor
fanta­stisk en bøn det er, som Jesus
har givet os. I Fadervor får vi mod til
at bede om ting, som vi ellers aldrig
ville få mod til at bede om. F.eks. får
vi lov til at bede: komme dit rige, som
er en bøn om, at Guds rige må komme
til os, og at Gud må skabe troen i vore
hjerter.
En anden del af turen var de daglige
samlinger, morgen, middag og to
gange om aftenen. Idéen var, at de
fire samlinger skulle fungere som
tidebønner, der følger døgnets rytme,
som også praktiseres i klostre. Selvom
det kunne være lidt udfordrende fort­
sat at bevare roen efter 2-3 timers
stilhed, så syntes jeg at det var fedt
at have bøn med hele dagen, og ikke
kun begrænset til en aftenbøn. Ud
over retræte-delen, så har turen også
været med til at styrke det sociale fæl­
lesskab. Særligt torsdag aften var der
rig mulighed for at nyde hinandens
selskab, hvor der blev tændt op for
bål, og der var mulighed for at lave
snobrød og skumfiduser. Derudover
er det fantastisk at have så mange
jævnaldrende i nærheden, som man
kan snakke med, både om tro, men
også personlige udfordringer.
at skabe nogle gode rammer for hele
turen.
Som jeg skrev i starten, så havde Je­
sus, Guds søn, brug for stilletid - hvor
meget mere har vi da ikke brug for
det? Det er især, når vi er stille for Gud,
at vi giver ham plads til at tale til os.
Det er ikke altid let, men hvor er det
bare utrolig givende og nødvendigt
for et menneske.
Alt i alt har det været en rigtig givende
tur. En enkelt spurgte dog bekymret
om, hvornår køkkenpersonalet an­
kom. Andre igen (læs: et par sven­
skere) havde problemer til frokost, når
nu der ikke var varme rester, men kun
rugbrød. Heldigvis havde Thomas og
Ulrik styr på stort set alt og formåede
Han lader ikke din fod vakle,
han som bevarer dig, falder ikke i søvn.
Han, som bevarer Israel,
falder ikke i søvn, han sover ikke.
Jeg vil slutte af med et par vers fra
Salme 121, hvor salmisten beskriver
de store løfter vores Gud giver til hver
enkelt af os. Selvom nogle måske fik
blundet lidt i retræteturens stilletider,
så falder Gud aldrig i søvn. Han er med
dig til hver en tid!
Cecilie Weis Petersen
lejren, og langt de fleste var blevet
bekendt med legepladsens forskellige
Retræteturen startede onsdag klok­ muligheder og lejrens gode rammer.
ken 9 med en vandring gennem Herefter kunne retræte-delen for al­
Gribskov til Hvidekilde. Turen tog om­ vor begynde.
kring 2 timer, hvilket betød, at der var
masser af tid til enten at snakke med Efter en hurtig introduktion begyndte
flere forskellige eller at nyde naturen den første, tre-timer lange stilletid.
og det gode vejr. Efter ankomsten til Da de fleste boede på sovesale og
lejren skulle al bagagen slæbes ind derfor ikke kunne være alene på et
(utroligt hvor meget 66 elever har værelse, var det helt perfekt, at him­
brug for til 2 overnatninger), og alle len var skyfri, og det blev udnyttet i
skulle finde et sted at sove.
stor stil. Thomas og Ulrik havde hjem­
Inden frokost var alle indkvarteret på mefra forberedt os på, at tre timer
og masser af hygge.
9
At takke sin Gud
......................................................................................................
Også dette efterår har jeg glæden af at undervise i Filipperbrevet. Jeg har gjort det på flere hold efterhånden, men oplever
at blive stadig gladere for dette lille brev fra Paulus’ hånd, som han skrev fra sit fangenskab. Jeg vil i artiklen standse for et
par forhold fra brevets begyndelse som har talt til mig. Har du tid kan du finde Bibelen frem og læse Fil 1,3-6 og grunde lidt
over de vers!
…når man mindes
Det første vi standser for er ordene i
v3, som viser os, at Paulus takker sin
Gud, hver gang han mindes de tro­
ende i Filippi. Han havde selv stiftet
menigheden, da han ifølge ApG 16
kom til byen på sin 2. missionsrejse.
En række år var nu gået ­ måske
10­11 år. Paulus sidder fanget i Rom
og mindes dem. Det fører ham ind
i takken til Gud. Paulus’ minde om
dem hensætter ham ikke i nostalgisk
svime, men han forbinder dem med
Gud. Han ser menigheden som en
gave fra Gud, og han har Gud at takke
for dem! Fra det 4. kap. i brevet ved
vi, at alt ikke var fryd og gammen i
Filippi. Spændinger og uro var der
også dér, og det bekymrede Paulus.
Alligevel ligger takken øverst i hans
sind. Det var ikke bare ham, der havde
givet dem noget. De havde haft og
havde stadig stor betydning for ham.
De nærede omsorg for ham. ”Kun den
levende takker dig, som jeg gør det i
dag” står der i Es 38,19 og det hører
sandt kristenliv til at takke Gud –
også for mennesker. Menneskeligt set
måtte Paulus undvære meget, som
han sad der i fængslet. Vi kunne fristes
til at tænke: hvilken forfærdelig situ­
10
ation for dig, Paulus! Men mennesker
er blevet en rigdom for Paulus midt i
hans trængsel. Måske Lydia eller en
anden os ubekendt kvinde fra bede­
huset uden for Filippi? En fangevogter
fra det fængsel Paulus blev befriet fra.
Eller nogen fra fangevogterens hus­
stand? Så melder spørgsmålet sig:
Hvem takker jeg Gud for? Nogen han
brugte til at sende godt ind i mit liv?
Som hjalp praktisk helt uden betal­
ing? Én der sendte en hilsen. Én der
bad for mig? Gud hjælper os ved at
sende! Sende andre på vores vej. Ser
du dem og takker Gud?
…for det fælles arbejde for
evangeliet
Ser vi nærmere efter, kan vi godt
blive lidt mere konkret når det gælder
årsagen til Paulus’ tak til Gud for me­
nigheden.
I v5 bliver det klart, at Paulus’ tak går
hånd i hånd med hans glæde over, at
de fra evangeliets første tid i Filippi
var med i arbejdet for evangeliet.
Prøv at lægge mærke til, at takken har
plads ved siden af glæden i Paulus’
hjerte ­ dér på fængselsgulvet! Tak
og glæde hører sammen og styrker
hinanden. Lige siden den dag Gud
åbnede hjertet i Lydia ved bedehuset
uden for Filippi, så hun blev frelst, har
kraften fra Gud været til stede og ar­
bejdet til andres frelse i byen og til op­
byggelse i menigheden. Menigheden
har stillet sig til rådighed for Guds
kraft i evangeliet, så det har ført dem
ind i arbejdet. Det minder os om Jesu
ord: ”Bed derfor høstens Herre om at
sende arbejdere ud til sin høst”. Matt
10,38 Der var et stykke arbejde der
skulle gøres. Det er der stadig! Da vi
blev kristne kom vi samtidig ind i tje­
nesten, som er et arbejde. Det arbej­
de, der skal gøres i Guds rige, har som
udgangspunkt villighed til at være til
rådighed for Gud. Det indebærer, at
du må spørge Gud: Hvor vil du bruge
mig? Hvem vil du sende mig til i dag?
Hvordan kan jeg være din mund, dine
hænder, dine fødder i dag? Arbejdet
er fælles. Paulus så ikke sin mis­
sionærtjeneste som sin egen. Den var
ikke hans i eksklusiv forstand, selvom
han var udset til en særlig opgave af
Gud. Altid forbandt han sin tjeneste
med andre, som hjalp ham. Aldrig mit
arbejde. Altid vores fælles arbejde i
Guds tjeneste. Ingen skal alt alene.
Gud udruster menighedens fælles­
skab til arbejde. Lad os bare et øjeblik
tænke på den konkrete form for arbej­
de i Filippi, der gav sig udslag i den in­
dsamling, de har foretaget til Paulus.
De har gjort ”fælles sag med mig i min
nød” skriver han 4,14. At samle penge
ind til arbejdet, så andre kan nås med
Kristi ord er en afgørende tjeneste vi
har fået. Som filipperne var fælles
med Paulus i hans nød, er vi det med
vore missionærer.
…han, som begynder og
fuldender
Paulus’ tak og bøn for menigheden
skyldes endvidere, at han har en dyb
tillid til Guds gerning i dem. Han
udtrykker ikke nogen speciel tillid
til mennesker her, men derimod til
at Gud vil gøre den gerning færdig i
dem, som han selv begyndte. Dette
at Gud gør sin gerning fremdeles og
indtil det sidste, kan naturligvis gå
på arbejdet, dvs. på tjenesten i Guds
rige i Filippi. Den er ikke og har aldrig
været menneskeværk, men Guds ar­
bejde gennem dem.
Måske én og anden som læser dette
tænker: Hvordan skal jeg holde ud i
den tjeneste, Gud har betroet mig?
Lad Herren åbne dit hjertes øre igen
og igen og skænke dig troen, så du
begynder med ham igen. På den
måde fuldender Herren sit værk i dig.
Paulus havde tillid til, at Gud skulle
fuldende sin gerning i dem indtil
At Gud begynder og fuldender kan Kristi Jesu dag.
også handle om selve troens begyn­
I hele Bibelen sigtes der mod den dag.
delse og fuldendelse.
Gud er begyndelsens Gud. 1 Mos 1,1. Herrens dag, Kristi Jesu dag. Den dag
Han som skabte alle ting i begyn­ hvor Gud og hans virkelighed fylder
delsen, lader også troen begynde i det hele. En dag troen ser frem til
os. Mens Paulus talte ordet om Jesus med glæde og forventning og som
begyndte Gud troens liv i Lydia. Her­ den vakte, men uigenfødte, frygter.
ren var den aktive. Hun fæstede lid til Paulus’ tak og bøn for menigheden
alle Paulus’ ord. Derefter åbnede hun og alt, han ser hos dem, har et håbets
sit hjem for Paulus og Silas. Troen er skær over sig. Nu er der arbejde og slid
en gave, som Gud giver, når vi lytter i livet og tjenesten. Nu lever vi i tro og
opmærksomt til, hvad Jesus har gjort kender samtidig de nedbrydende
for os og tager det til os. Dermed be­ kræfter i os. Men på Kristi dag er alt
gynder Gud. Mange tror, at så fortsæt­ fuldendt. Så er vi fremme og skal være
ter man selv! Nu har man fået troen sammen med Herren og med alle
og må så selv bære den hele vejen dem, der levede med Ham her i tiden.
hjem. Da bliver man træt i sin tro. Bliv
i stedet ved med at høre evangeliet
Thomas Wind
om Jesus som et barn.
Her er så mange hindringer også inde
fra mig selv! Hør nu det: Gud har ikke
tænkt at lade dig selv tage mere og
mere over. Han vil gøre alt fortsat. Stil
dig frimodigt til rådighed for ham.
11
Boganmeldelser
........................................................
Helliggørelse
...............................................
Dette er det andet af tre små temastykker om helliggørelse
At vokse som kristen...
Det er vigtigt at skelne mellem retfær­
diggørelse og helliggørelse. Når det
gælder retfærdiggørelsen, så giver
det ingen mening at tale om vækst.
Retfærdiggørelsen er nemlig en er­
klæring uden for mig. Gud siger: “Du
er fri, ren og retfærdig, for Jesus har
taget din plads, og du har fået hans!”
Når det derimod gælder hellig­
gørelsen, så taler Bibelen meget om
vækst. Helliggørelse er nemlig en
proces, hvor der sker en forvandling
i mig. Denne forvandling bevirker, at
mit sind bliver præget mere og mere
af Jesu sind. Det er ikke noget, jeg selv
kan tage æren for, men noget, Gud
virker gennem sin Hellige Ånd. Netop
derfor formanes vi også til at ”leve i
Ånden og ikke følge kødets lyst” (Gal
5,16). Nøglen til forvandlingen er, at
jeg får rettet min opmærksomhed
12
mod Jesus og ser hans herlighed,
som det forkyndes i 2 Kor 3,18: ”Og
alle vi, som med utilsløret ansigt i et
spejl skuer Herrens herlighed, for­
vandles efter det billede, vi skuer, fra
herlighed til herlighed, sådan som
det sker ved den Herre, som Ånden er.”
Det betyder ikke, at jeg bliver syndfri,
så længe jeg lever på denne jord, for
jeg skuer endnu i et spejl, i en gåde
(1 Kor 13,12). Først den dag, hvor jeg
skal se Jesus, som han er, skal jeg blive
ligesom ham (1 Joh 3,2).
At vokse som kristen er altså ikke, at
jeg bliver større og større i mine egne
øjne og tror mere og mere om mig
selv. Nej, sand kristen vækst er, at Je­
sus bliver stor for mig, og at jeg, mens
jeg vokser i afhængighed af ham,
stiller mig til rådighed for ham med
det liv og de evner, han har givet mig.
Johannes Døber, som Jesus kalder
den største blandt kvindefødte, vid­
ner om sit forhold til Jesus med disse
ord: ”Han skal blive større, jeg skal
blive mindre.” (Joh 3,30). Sand kristen
vækst er, at jeg selv bliver mindre, og
Jesus bliver større.
Jeg har så let ved at blive optaget af
min egen proces, og af, hvor megen
frugt, jeg bærer. Det skyldes nok
dybest set, at der er noget i mig, der
gerne selv vil have ære og grund
til stolthed overfor Gud. Men Jesus
kalder mig ud af min selvoptagethed
og ind i mødet med sig selv: ”Den, der
bliver i mig, og jeg i ham, han bærer
megen frugt; for skilt fra mig kan I slet
intet gøre.” (Joh 15,5). Helliggørel­
sens dybeste hemmelighed er denne
forening med Jesus..
Daniel Burgdorf
Timothy Keller: Timothy Keller er præst i New York
og i disse år værdsat over hele verden
for sin centrale forkyndelse af Jesus
Kristus på en måde, som både er bi­
Et portræt af belsk og vedkommende for moderne
verdens mest mennesker. Hans prædikener høres i
indflydelsesrige mand mange lande via internettet, og hans
bøger er oversat til en række sprog.
Credo 2013 Derfor var det med en vis spænd­
279 sider ing og forventning, jeg satte mig til
Pris 249,95 kr. at læse den nyeste oversættelse til
dansk.
Kongen
Bogen er en række bearbejdede
prædikener over Markusevangeliet,
som Keller guider os igennem for at
tegne et troværdigt billede af Jesus.
De 18 kapitler falder i to dele. Første
del har overskriften ”Kongen” og
beskriver i udvalgte afsnit fra første
del af Markusevangeliet Jesu virk­
somhed i Galilæa. Gradvis trækkes
sløret til side for, hvem denne mand
er. Anden del bærer overskriften
”Korset”. Jesus forlader Galilæa og
rejser mod Jerusalem med kors og
opstandelse. Det er her både Markus
og Keller når til deres klimaks.
Selvom forløbet i bogen er fremad­
skridende, fornemmer man tydeligt,
at hvert enkelt kapitel oprindelig har
været holdt som en prædiken. Der
er opbyggelige pointer hele vejen,
­ både til trøst og afsløring af vores
tendens til at søge lykke og frelse de
forkerte steder.
Stilen bærer præg af, at Keller taler
til moderne mennesker i en af ver­
dens store metropoler. Han skriver
indsigtsfuldt, personligt, engageret
og troværdigt. Omdrejningspunktet
gennem hele bogen er ligesom i
Markusevangeliet Jesu død og op­
standelse og den enorme betydning,
disse begivenheder har for os som
mennesker i dag. Hans forkyndelse
er på den måde både moderne og
klassisk på samme tid. Et godt køb!
Henrik Nymann Eriksen
13
Hilsen fra Kiabakari Bibelskole
......................................................................................................
Her på bibelskolen i Kiabakari i Tanzania går det godt. Det er fantastisk at være tilbage igen og at få lov til at undervise
eleverne i Guds ord.
16 elever som af forskellige årsager
er blevet til 14. Eleverne begyndte
i januar måned og har tre semestre
i løbet af året og afslutter nu sidst i
november måned. En elev var blevet
syg og kunne derfor ikke genoptage
studiet, en anden elev er pludselig
forsvundet, og ingen ved hvor han er,
heller ikke hans familie. Han har haft
kontakt med nogen i landsbyen og er
derved kommet i dårlig selskab.
De 14 elever tager rigtig godt imod
i undervisningen. Jeg underviser i
profeterne i Det gamle testamente,
og så har jeg prædikenlære. To rigtig
gode fag til at komme ind omkring de
helt centrale ting i Guds ord, som lov
og evangelium, dom og frelse, forta­
belse og evigt liv m.m. Et lille træk fra
klassen fra forleden dag; Vi læste om
Jeremias’ kaldelse og det liv han kom
14
fra, som ypperstepræst i templet. Så
kom spørgsmålet, hvorfor blev han så
bange, så han rystede, i mødet med
Gud, da Gud kaldte ad ham til at blive
profet, for han arbejdede jo i templet
som ypperstepræst? Det gav jo en
rigtig god anledning til at tale om
omvendelse og om kald til tjeneste.
Jeremias var ypperstepræst ’af navn’,
han kendte skrifterne og alle forord­
ningerne ved templet og udførte dem
med meget stor omhu. Han kendte
bare ikke Gud som den levende Gud.
Det var den Gud, der mødte ham
midt i hans arbejde ved templet. Vi
fik snakket lidt om det i klassen, hvor
vigtigt det er at SE Jesus som vor frel­
ser, at komme til kort med mit eget liv
– så jeg har brug for Jesus. Det er ikke
nok at have et godt kendskab til Guds
ord – det må være liv.
I den forbindelse kom jeg til at mindes
en samtale, jeg havde med en elev fra
et af de første elevhold tilbage i slut­
ningen af 90­erne, da jeg var leder
af skolen. Jeg gjorde det, at inden
eleverne rejste fra skolen, havde jeg
en personlig samtale med hver enkelt
elev. Her i samtalen fortalte han mig,
at han havde været leder af en større
menighed på flere hundrede kristne.
Tænk, sagde han, jeg har prædiket
og undervist menigheden i tolv år
uden at have kendt Jesus som sin
personlige frelser. Han fortalte mig
om, hvordan han havde mødt Jesus til
frelse her på skolen. Det havde været
en lang vej for ham – men lykkelig var
han, det strålede ud af hans ansigt. Ja,
så er det hele besværet værd. Han er
i dag præst i et af de andre stifter i
Tanzania.
Tænk hvor rigt og stort et arbejde vi
i LM får lov at være en del af. Her er
vi med til at forme og opbygge en
kirke i Mara. En ledelse som skal finde
sine egne ben at stå på. Så kan der
godt være mange ting og forhold,
som vi synes burde være anderledes,
men en ting er sikkert – Guds Rige
vokser i Mara. Også selv om at der er
steder, hvor arbejdet er gået tilbage.
Hvor evangelister har opgivet, der
manglede måske støtte, oplæring og
opmuntring.
Her i september er det 20 år siden,
at vi begyndte at rydde området og
gøre klar til byggeriet af bibelskolen. I
årenes løb har der været mange men­
nesker inden om, både som elever,
besøgende og som venner af skolen.
Der er mennesker, som har mødt
Jesus til frelse, andre igen har mødt
ham til fornyelse i troen på Jesus,
og et kald til tjeneste i Guds Rige
lyder her. Når jeg tænker tilbage på,
da vi startede, er der mange fantas­
tiske minder som kommer frem. Det
samme gør sig gældende, når jeg
kommer rundt i nærområdet omkring
skolen, og møder nogle af de mange
mennesker, som var med på en eller
anden måde ved opførelsen af skolen.
Jo, Gud velsigner os rigt.
I år har vi to klasser. Det er første
årgang, som er her nu. Den anden
klasse er elever, som er her på bibel­
skolen for fjerde år. De er i praktik ude
i forskellige menigheder i 2­3 mdr. og
kommer tilbage til skolen omkring
første november. De skal være her i
tre uger som afslutning på det fjerde
år. Så kan de kalde sig ’diakoner’ eller
med et andet ord ’hjælpepræster’. Det
er første gang, stiftet sammen med
bibelskolen prøver det. Så bliver det
rigtig spændende at se, hvor stor en
forskel det evt. kommer til at gøre ude
i menighederne, hvor der er en stor
mangel på ledere.
Maja og Erik Haahr Andersen
15
Elevstævnets jubilarer
16
25 års jubilarer - F89
40 års jubilarer - F74
25 års jubilarer - E89
40 års jubilarer - E74
17
Elevstævnets jubilarer
60 års jubilarer - 1954
50 års jubilarer - 1964
60 års jubilarer - 1954-55
50 års jubilarer - 1964-65
70 års jubilarer - 1944
18
19
Adresseændringer
20
F9
Henry Kousgaard Aalbæk, (f. Nissen Aalbæk), Enggårdvej 30, Snejbjerg, 7400 Herning
9 / 10
Esther Dagmar Andersen, Dr. Holsts Vej 32, 2.­119, 8230 Åbyhøj
F11
Anne Marie Dixen Burgdorf, Nøkkerosevej 51, 1., 2400 København NV
49
Hanne Sonne, (f. Mortensen), Skovsmindeparken 26, 3230 Græsted
F11
Birgitte Due Pedersen, (f. Forsingdal), Østergade 20 F, 3400 Hillerød
62/63
Jens Ove Rønne­Rasmussen, Christianshave 9, st. mf., 3400 Hillerød
10/11
Maria Høeg Thorlund, (f. Høeg­Jensen), Kantorvænget 2 st. , 46, 8240 Risskov
64/65
Jørgen Kristensen Vinther, Stenbjergvej 84, 9220 Aalborg Øst
F12
Anna Falden Offersgaard, Ingevej 26 C, 2740 Skovlunde
E 69
Niels­Henrik Lyngbye, Ørnevej 30, 7400 Herning
F12
Randi Pedersen, Bymosevej 104, Hasle, 8210 Aarhus V
F 70 F 80
Alice Kjøller Skovenborg, (f. Kjøller), Multebærvej 7, 9500 Hobro
F13
Alexander Najbjerg Christensen, J. P. Larsens Vej 15A, st.tv., 8220 Brabrand
F 73 F 81
Maja Valbjørn Andersen, (f. Christensen), Danish Lutheran Mission, P.O.Box 100, Kiabakari, Tanzania
F13
Carina Kjær, Finderupvej 2D, 8000 Aarhus C
F 75 79/80
Søren Juul Skovenborg, Multebærvej 7, 9500 Hobro
F13
Christina Sode Lykke Mogensen, Humlebækgade 33, 3. th., 2200 København N
E 79 80/81
Erik Haahr Andersen, Danish Lutheran Mission, P.O.Box 100, Kiabakari, Tanzania
F13
Marie Louise Toft, Marie Curies Allé 68, 1.­1, 9220 Aalborg Øst
F 80
Inger Bach Lyngbye, (f. Pedersen), Ørnevej 30, 7400 Herning
12/13
Jeanett Ebsen Højgaard, Humlebækgade 33, 3. th., 2200 København N
86/87
Carsten Westh, Tinghusevej 75, 3230 Græsted
E13
Jonatan Hauge Madsen, Primulavej 5, 1., 2720 Vanløse
88/89
Brian Damsgaard, (f. Hansen), Dollerup Torp 13, 6640 Lunderskov
E13
Mirjam Larsen, Lyngsøvej 2, 3. th., 8600 Silkeborg
E 93
Niels Jacob L. Kousgaard, Strømvej 11, 6240 Løgumkloster
E13
Trine Kofod Pedersen, Holmehusvej 34, 3. tv., 5000 Odense C
E 95
Bjarne Riis, (f. Jensen), Karise Allé 32, 2650 Hvidovre
F14
Andreas Fredensborg Hansen, Spangsbjerg Møllevej 62 F, st. 4, 6700 Esbjerg
F 96
Peter Edlef Nissen, St. Stephen´s House, 16 Marston Street, Oxford, OX4 1JX, England
F14
Andreas Søholm Jensen, Århusvej 70, 8940 Randers SV
F 97
Erland Dalby Sørensen, Hillerødsholmsallé 53, 1. mf., 3400 Hillerød
F14
Emil Brande Bahn Petersen, Hjallesevej 16, 5000 Odense C
F 99
Bodil Sig Nissen, (f. Jensen), St. Stephen´s House, 16 Marston Street, Oxford, OX4 1JX, England
F14
Lillian Hauge Andersen, Charlottedal Allé 1 A, 4200 Slagelse
99/00
Mattias Brandt, Sunnanå 14, SE­91134 Vännäs, Sverige
F14
Mette Pedersen, Bispehavevej 123, 2. tv., Hasle, 8210 Aarhus V
F3
Signe Kofoed Brandt, (f. Kofoed­Nielsen), Sunnanå 14, SE­91193 Vännäs, Sverige
13/14
Ali Jamal Taya, Engparken 2, 1. tv., 7470 Karup J
E3
Thomas Enok Christensen, Knarreborgvej 29, 2770 Kastrup
13/14
Lennart Johannes Pedersen, Frederikssundsvej 50, 4. ­2, 2400 København NV
F4
Helene Hammer Pihl, Oxford Allé 83 A, 2300 København S
E5
Peter Rahbek, Solvænget 16, 6900 Skjern
F6
Louise Marie Rygaard, (f. Rygaard Mikkelsen), Skodsborgvej 316 , 1. tv., 2850 Nærum
E6
Johan Rønne Kure, Tagensvej 102, 4. tv., 2200 København N
F7
Jens Chr. Staunstrup Ertbølle, (f. Lauridsen), Guldblommen 45, Mejrup, 7500 Holstebro
F8
Sine Steengaard Jensen, (f. Steengaard), Lupinvej 74, 2. th., 8600 Silkeborg
7/8
Lasse Steengaard Jensen, (f. Gaedt Jensen), Lupinvej 74, 2. th., 8600 Silkeborg
7/8
Michael Teglgaard, Terrasserne 10, 2. ­ 233, 2700 Brønshøj
E8
Linda Storgaard West, Tingvej 23C, 7400 Herning
F9
Adam Kofoed Månsson, Skrivergangen 6, 3. th., 2200 København N
F9
Anders Brink Kristesen, Gl. Christiansfeldvej 94 D, 6100 Haderslev
F9
Camilla Høj Madsen, Skrivergangen 6, 3. th., 2200 København N
F9
Camilla Kousgaard Aalbæk, (f. Mjøkind Kousgaard), Enggårdvej 30, Snejbjerg, 7400 Herning
Viede
Michael Christian Eriksen (96/97) ~ Mie Stokbæk
Camilla Høj Madsen (F 9) ~ Adam Kofoed Månsson (F 9)
Birgitte Forsingdal (F11) ~ Philip Due Pedersen (F11)
Maria Høeg­Jensen (10/11) ~ Henning Thorlund (8 / 9)
Amalie Bach­Svendsen (12/13) ~ Lasse Dybdal Rasmussen (12/13)
21
Møder ved LMH´s lærere frem til den 31. december
23. oktober
Henrik Nymann Eriksen
Hillerød kirke
25. oktober­1. november
Christian S. Maymann
Discipelskolen, Israel
26. oktober
Henrik Nymann Eriksen
Ullerød LM
29. oktober
Henrik Nymann Eriksen
Nansensgade LMU
31. oktober
Henrik Nymann Eriksen
Hillerød kirke, Israelsmøde
31. oktober­2. november
Mikkel Vigilius
Viborg LM, Weekendlejr
2. november
Daniel Burgdorf
Nordvestkirken
2. november
Daniel Burgdorf
Ullerød LM
3. november
Henrik Nymann Eriksen
Hillerød Teenklub
6. november
Ulrik Buch
Lindehøj kirke
6. november
Henrik Nymann Eriksen
Kvistgaard LM
17. november
Mikkel Vigilius
Temadag for lærere, Solgården
18. november
Ulrik Buch
Kor/lovsang, Vestre fængsel
19.­21. november
Ulrik Buch, Henrik Nymann Eriksen
Kor/lovsang, Kortur
23. november
Mikkel Vigilius
Mørkøv LM
26. november
Christian S. Maymann
Tønder LM
27. november
Daniel Burgdorf
Esbjerg LMU
30. november
Christian S. Maymann
Kvistgaard LM
30. november
Ulrik Buch
Kor, Bethania Hillerød
4. december
Christian S. Maymann
Frederikssund Frimenighed
4. december
Henrik Nymann Eriksen
Amager LMU
7. December
Christian S. Maymann
Mørkøb LM
14. december
Henrik Nymann Eriksen
Bethania, Hillerød
takke og bedeemner
..................................................................................
Båndet
ISSN 0903­3173
Udgivet af LMH’s Elevforening
Tak for:
et vekbesøgt elevstævne
at vi kan tjene Gud i vores daglige arbejde
stort udbytte af retræteturen
Bed for:
et stort elevhold til foråret 2015
Maja og Erik Haahr Andersen og bibelskolen i Kiabakari
hjælp til at se dem Gud sender på vores vej og at takke for dem
Pris pr. år: kr. 95,­
Udkommer 6 gange årligt
15. februar, 15. april, 15. juni,
1. september, 15. oktober og
15. december.
Redaktør:
Henrik Nymann Eriksen
Luthersk Missions Højskole
Ansgarvej 2, 3400 Hillerød
Tlf. 4826 0766
Foto:
Ole Munch
Jeg løfter mine øjne mod bjergene,
hvorfra kommer min hjælp?
Min hjælp kommer fra Herren,
himlens og jordens skaber.
Salme 121, 1 og 2.
Kasserer og ekspedition:
Lene Højgaard Jensen
St. Lundgårdvej 79, Tjørring
7400 Herning
Tlf.: 4243 0258
E­mail: lenehj@gmail.com
Giro: 2011409
Adresseændringer
­ oplyses til ekspeditionen.
Elevforeningens bestyrelse:
Kurt Vibe
Ruth Due­Hansen
Ruth Nielsen
Harald Funch Kofoed
Lene Højgaard Jensen
Jacob Bach Christensen
Bent Kjøller­Hansen
Michael Holm Mogensen
Layout:
68design ved Kåre Roager
22
23
B
Afsender:
Lene Højgaard Jensen
St. Lundgårdvej 79
7400 Herning
Luthersk Missions Højskole / Ansgarvej 2 / 3400 Hillerød / tlf: 4826 0766 / lmh@lmh.dk / www.lmh.dk