Bachelor Projekt
Transcription
Bachelor Projekt
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Skriftlig opgave Titel: Psykisk arbejdsmiljø - når besparelser medfører at arbejdspresset bliver for stort Titel på engelsk: Psychological work environment – when the workload becomes too (ba-eksamen) great due to savings Prøvens art Ekstern teoretisk prøve (ekstern/intern): Modul: Modul 14 Anslag/ 79.811 tegn: Måned /år: Maj 2015 Vejleder: Sarah Midtgård Grau Studerendes Lisette Lei Tønnesen navn(e): Sidsel Frost Husbond Balnagown Ross Hold: SVF13STF SVF12 Jeg (alle gruppemedlemmer) bekræfter hermed, at opgaven/projektet er udfærdiget uden uretmæssig hjælp (jf. BEK nr. 1519 af 16/12/2013 § 19 stk. 6) Underskrift: Ophavsret: Denne opgave er udarbejdet af en studerende/en gruppe studerende ved VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted. Opgaven er udtryk for den/de studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af skolen. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven, eller dele af den, er kun tilladt med forfatterens /-ernes tilladelse. Psykisk arbejdsmiljø - når besparelser medfører at arbejdspresset bliver for stort Af Lisette Lei Tønnesen og Sidsel Ross Resume Problemstilling: Der ses i dag et stort pres på sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø pga. besparelser og effektivisering på hospitalerne. Fagforeninger råber nu vagt i gevær. International og national litteratur beskriver konsekvenser af et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Formål: Formålet er at sætte fokus på de vilkår sygeplejersker arbejder under i en tid med pres på sundhedsbudgetterne. Metode: Med et fænomenologisk perspektiv søger dette projekt at undersøge sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø. Empirien er indsamlet via 4 enkeltstående interviews af sygeplejersker på to sygehusafdelinger i Region Midt. Konklusion: Det findes at der i dag ses et langt større arbejdspres på landets hospitaler. Det ses at besparelser har medført nednormeringer og større kompleksitet hos patienterne. Travlhed kan få konsekvenser i form af stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Til tider må de enkelte sygeplejersker gå på kompromis med deres faglighed. Dette kan få negative konsekvenser for kvaliteten af sygeplejen. Det viser sig at ledelse og kolleger har stor betydning for det psykiske arbejdsmiljø og kan medvirke til et godt arbejdsmiljø trods travlhed. Abstract Topic to be addressed: The psychological work environment of nurses is under great pressure, due to savings and efficiency in hospitals. International and national literature, describes consequences of a bad psychological work environment. Aim: The aim is to increase focus on the conditions of nurses, during a time with pressure on health budgets. Methods: With a phenomenological perspective this paper seeks to examine the psychological work environment of nurses. The empirical data consists of 4 individual interviews with nurses on two hospital departments in Region Midt. Conclusions: It is found that the workload has become greater on the hospitals in Denmark. Savings has led to downgrading and increased complexity of the patients. A greater workload may result in stress and bad psychological work environment. At times, nurses may compromise on their professionalism, leading to a negative impact of quality of nursing. It turns out, that the management and colleagues is very important for the psychological work environment and can contribute to a good psychological work environment despite of a greater workload. INDHOLD 1. INDLEDNING .......................................................................................................... 1 1.1 Problemstilling ......................................................................................................... 1 1.1.1 Samfundsfagligt perspektiv ............................................................................................................................. 1 1.1.2 Curologisk perspektiv ...................................................................................................................................... 2 1.1.3 Patientologisk perspektiv ................................................................................................................................ 4 1.2 Afgrænsning............................................................................................................ 7 1.3 Problemformulering .................................................................................................. 7 2. METODE .................................................................................................................. 7 2.1 Litteratursøgning ..................................................................................................... 8 2.2 Videnskabsteori ..................................................................................................... 11 2.2.1 Fænomenologi...............................................................................................................................................11 2.2.1.1 Forforståelse ...........................................................................................................................................12 2.3 Empiri - det fænomenologiske interview ................................................................... 13 2.3.1 Etiske- og juridiske overvejelser .....................................................................................................................14 2.4 Den fænomenologiske tilgang til analysen ................................................................. 15 3. ANALYSE............................................................................................................... 17 3.1 Øget arbejdspres ................................................................................................... 17 3.2 Komplekse patienter............................................................................................... 18 3.3 Øget arbejdspres giver psykiske og fysiske konsekvenser ........................................... 19 3.4 Manglende overblik ................................................................................................ 21 3.5 Faktorer som påvirker det psykiske arbejdsmiljø ........................................................ 22 3.5.1 Ledelsens betydning for det psykiske arbejdsmiljø .........................................................................................22 3.5.2 Kollegers betydning for det psykiske arbejdsmiljø ..........................................................................................24 3.5.3 Personlige ressourcer.....................................................................................................................................25 4. TEORI TIL FORTOLKNING OG FORSTÅELSE........................................................... 26 4.1 Krav- og kontrolmodel ............................................................................................ 26 4.2 Stresshåndtering på arbejdspladsen ......................................................................... 27 4.3 Fællesskabets betydning for trivsel........................................................................... 28 5. DISKUSSION......................................................................................................... 28 5.1 Frygt for negative forandringer ................................................................................ 29 5.2 Kompleksitet stiller store krav ................................................................................. 29 5.3 Samarbejde med kolleger ....................................................................................... 30 5.4 Ledelsens ansvar for det psykiske arbejdsmiljø .......................................................... 30 6. DISKUSSION AF METODE ...................................................................................... 31 7. KONKLUSION ........................................................................................................ 32 8. PERSPEKTIVERING ............................................................................................... 32 9. LITTERATURLISTE ................................................................................................ 36 9.1 Anvendt litteratur................................................................................................... 36 9.2 Baggrundslitteratur ................................................................................................ 42 10. BILAGSFORTEGNELSE ......................................................................................... 52 1. Indledning Dette projekt omhandler sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø i somatikken i Region Midt. Det psykiske arbejdsmiljø defineres af arbejdstilsynet som en række forhold på arbejdspladsen, som alle spiller en rolle for det psykiske arbejdsmiljø. Derudover afhænger det psykiske arbejdsmiljø af en balance mellem de krav, der stilles og medarbejdernes ressourcer(1). Arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø er af stor betydning for medarbejdernes fysiske og psykiske helbred, deres selvopfattelse, jobtilfredshed samt deres trivsel og sociale liv(2). Interessen for emnet er opstået i klinikforløb under uddannelsen. Her var oplevelsen, at flere afdelinger i somatikken stod midt i besparelser, eks. i form af nedskæringer, sammenlægninger og øget arbejdstid. Oplevelsen var, at dette påvirkede sygeplejerskens psykiske arbejdsmiljø. Yderligere var oplevelsen, at det øgede arbejdspres fik konsekvenser for kvaliteten af sygeplejen, dette eks. i form af forsømmelser og medicineringsfejl. Region Midt har lagt op til nye besparelser allerede fra 2015 og frem til 2019, for at bringe budgetterne i balance(3). Der ses således markant stigende udgifter til medicin og nyere behandlingsformer, hvilket sætter et stort pres på sundhedsøkonomien(4). Med henblik på ovenstående oplevelser, synes det derfor næsten usandsynligt, at yderligere besparelser kan gennemføres uden, at dette får konsekvenser for det psykiske arbejdsmiljø. Ønsket med projektet bliver derfor, at sætte fokus på sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø, ifm. besparelser og effektivisering i somatikken i Region Midt. 1.1 Problemstilling Med det kommende afsnit ønskes det at identificere problemstillinger ift. arbejdspressets betydning for sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø. Afsnittet vil være inddelt i tre perspektiver; det samfundsfaglige, det curologiske og det patientologiske. 1.1.1 Samfundsfagligt perspektiv Sundhedsvæsenet står i de kommende år overfor store udfordringer i form af stigende udgifter. Disse udgifter skyldes bl.a. et stigende antal patienter i de kommende år - primært fordi at der kommer flere ældre. Tal fra Danske Regioner viser, at der i 2009 var ca. 800.000 borgere over 64 år - i 2040 vil tallet være 1.400.000. Med alderen får vi oftere brug for kontakt med sygehusvæsenet. Således viser statistikker, at folk der har passeret 70 år bruger sygehusvæsenets ydelser dobbelt så meget som folk i 50’erne(4). Yderligere stiger udgifterne i takt med den medicinske og teknologiske udvikling, da behandlingsmulighederne bliver 1 bedre og ligeledes koster mere. Dette skyldes bl.a. omlægning fra almindelige røntgen- og ultralydsundersøgelser til mere komplicerede og dyrere MR- og CTscanninger. Desuden ses mere effektive lægemidler i form af biologiske lægemidler, hvilket er en mere kostbar type medicin(4). Til sidst ses der af brugerne, stigende forventninger til sundhedsvæsenet såsom krav om hurtigere diagnose og bedre behandlingsmuligheder, hvilket skyldes en mere oplyst befolkning, hvor adgang til viden om sygdomme er steget voldsomt med den teknologiske udvikling(4). Danske Regioner(4) beskriver nogle grundlæggende områder, hvorpå man kan skære ned på sygehusudgifterne. Man kan forebygge sygehusindlæggelser, ved at forsøge at påvirke befolkningens og især patienternes sundhedsadfærd. Herudover skal sygehusenes drift effektiviseres, hvorved det bliver mere omkostningseffektivt. Ovenstående organisatoriske ændringer kan iflg. Patrick og Lavery(5), påvirke sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø, idet organisatoriske ændringer kan medføre emotionel- og arbejdsrelateret stress. Det beskrives hvorledes sygeplejersker, der oplever arbejdsrelateret stress, i højere grad søger ud af faget, i stigende grad sygemelder sig og i nogle tilfælde helt må forlade arbejdsmarkedet på grund af psykiske lidelser(5). Herudover har det omfattende økonomiske konsekvenser for samfundet, når der ses en stigning i fravær og en stigning i sygeplejersker, der må forlade arbejdsmarkedet - økonomiske konsekvenser i form af, at erstatte personale med eks. vikarer eller uddannelse og oplæring af nyt personale(6). Hvis sundhedspersonalet presses så hårdt, at de oplever emotionel- og arbejdsrelateret stress, får det konsekvenser for ambitionerne om et sundhedsvæsen, der kan yde høj kvalitet i behandlingen på alle tider af døgnet, hele året rundt(7). 1.1.2 Curologisk perspektiv Besparelser og effektivisering skaber, som nævnt ovenfor, ændringer i organiseringen i sundhedsvæsenet. Det beskrives som nævnt, hvorledes organisatoriske ændringer og omstruktureringer, er forbundet med emotionel- og arbejdsrelateret stress(5) I en australsk artikel beskrives hvordan arbejdsrelateret stress, kan have en negativ indvirkning for sygeplejersken såsom nedsat fysisk helbred, nedsat psykisk helbred samt symptomer på depression(6). I artiklen er det beskrevet, hvordan flere faktorer har indvirkning på sygeplejerskens oplevelse af stress. Faktorer som arbejdsbyrde, utilstrækkelig personale og tidspres, mængden af patienter per sygeplejerske, manglende 2 mulighed for adgang til læger, dårlig kollegialt samarbejde, manglende ressourcer og mangel på supervision(6). Ifølge Garret(8), er det almindelig kendt, at sygeplejersker er nødsaget til at tage overarbejde, for at få afdelingen til at hænge sammen. Ved store mængder overarbejde, kan der opstå en uhensigtsmæssig træthed hos sygeplejersken(8). Garret(8) beskriver hvorledes undersøgelser viser, at træthed nedsætter reaktionstiden, koncentrationen, hukommelsen og derudover medfører nedsat motivation og følelse af succes. Der ses desuden en sammenhæng mellem utilsigtede hændelser og sygeplejerskers arbejdstid. Således beskriver en dokumentationsrapport, at arbejdsuger på mere end 40 timer og arbejdsdage på 12,5 time eller mere, er forbundet med flere fejl. Ligeledes, beskrives det at overarbejde kan forbindes med fejl, hvilket skyldes at sygeplejerskers årvågenhed nedsættes grundet træthed(9). Disse fejl beskrives bl.a. som medicineringsfejl og øget forekomst af nosokomielle infektioner(9). Ifølge somatiske sygeplejerskers arbejdstidsregler, må sygeplejersken arbejde 6 dage i træk, i særlige tilfælde 7 dage. De må have en arbejdsdag på max 12 timer i træk og har endvidere ret til 11 timers hvile mellem hver vagt (10). For andre faggrupper, såsom piloter og chauffører er arbejdstidsreglerne fastsat, så træthed, og dermed risikoen for menneskelige fejl, nedsættes(8). Garret(8) beskriver hvorledes sygeplejerske-patient ratio har betydning for sygeplejerskers oplevelse af jobtilfredshed og følelse af udbrændthed. Således viser en amerikansk undersøgelse, at der var 23 % øget risiko for, at sygeplejersker oplevede følelse af udbrændthed, og 15 % øget risiko for at sygeplejersker blev utilfredse med deres job, per patient der blev tilført, oveni det antal som sygeplejerskerne oplevede at have ressourcer til(8). I dokumentationsrapporten, står det beskrevet, at der ikke findes klare retningslinjer for den optimale bemanding, hverken internationalt eller i Danmark(9). Danske Regioner beskriver at antallet af patienter vil stige de kommende år, hvilket vil resultere i større arbejdsmængde til sygeplejersker(11). En øget arbejdsmængde kan iflg. Vahey med flere(12), resultere i at sygeplejersker kan opleve udbrændthed og ligeledes blive utilfredse med sygeplejefaget. Tillidsfolk i Danmark står frem og udtrykker stor bekymring for sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø. Således beskriver de, at der ses flere komplekse sygefraværssager, som omhandler stress og depression. Det beskrives ligeledes, at man oplever at disse sager har en sammenhæng med den øgede opgavemængde i det danske sygehusvæsen(13). Sygeplejersker oplever utilfredshed med faget, da der ikke er tid eller mulighed for at udføre det arbejde sygeplejerskerne oplever de 3 er kvalificeret til. Dermed oplever sygeplejersker, at skulle gå på kompromis med kvaliteten i sygeplejen(13). Formand for Dansk Sygeplejeråd (DSR), Grete Christensen, beskriver i artiklen Stress tvinger sygeplejersker på førtidspension, at belastningen i arbejdstiden er blevet større, patientforløbene er kortere, og det bliver derfor svært for sygeplejerskerne både at nå at aflevere informationer til patienterne og yde en god pleje. Sygeplejersker presses hele tiden yderligere og får ikke tid til at reflektere og samle ressourcer(14). Sygeplejerskernes pensionskasse har lavet en undersøgelse, som viser at flere sygeplejersker får bevilget førtidspension på grund af psykiske lidelser. Psykiske lidelser har været i kraftig stigning, som årsag til førtidspension, hvilket især er en tendens, der ses i faggrupper i sundhedssektoren. Undersøgelsen beskriver, at stress er en af de væsentligste årsager til, at flere sygeplejersker må forlade arbejdsmarkedet(14). Hertil beskriver Grete Christensen, at vi skal passe på, at sundhedssektoren ikke selv kommer til levere syge mennesker(14). Ovenstående litteraturgennemgang viser hvorledes sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø, kan påvirkes ifm. besparelser i sundhedsvæsenet. Således beskrives det hvordan organisatoriske ændringer, som følge af besparelser, kan føre til arbejdsrelateret stress blandt sygeplejersker. Det er faktorer såsom arbejdsbyrde, utilstrækkelig personale, tidspres og mængden af patienter, som kan have en negativ indvirkning for sygeplejersken i form af nedsat fysisk helbred, nedsat psykisk helbred og symptomer på depression. 1.1.3 Patientologisk perspektiv Når sygeplejersken oplever et dårligt psykiske arbejdsmiljø, har vores oplevelse været at dette kan få konsekvenser for både patienttilfredshed og patientsikkerhed. Litteratursøgningen viser flere undersøgelser, som beskriver forholdet mellem sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og patienternes oplevelse af tilfredshed samt patientsikkerheden. Flere journalistiske artikler beskriver patienternes oplevelse af utilfredshed med plejen og direktør for Danske Patienter, Morten Freil, udtrykker ligeledes bekymring. I en artikel, beskriver han, at det er livsvigtigt for landets politikere, at få skabt et bedre arbejdsmiljø på landets sygehuse, da konsekvensen ellers vil blive flere fejl i behandlingen; “Det haster meget - for patienterne og personalets skyld. Det er beklageligt, hvis det erfarne personale forsvinder, fordi arbejdet er for hårdt et slid. Men det haster ikke mindst på grund af patientsikkerheden. Der sker dagligt fejl”(15) 4 Garrett(8) beskriver ligeledes, at der forekommer alvorlige fejl, som har stor betydning for patientsikkerheden. Fejl som medicineringsfejl kan få fatale konsekvenser for patienterne. Det beskrives således af Jones og Treiber(16) at medicineringsfejl giver patienter, der oplever disse fejl, et brud på den tillid de har til sundhedsvæsenet og de fagprofessionelle. Det påpeges endvidere af de Amerikanske Sygeplejerskers Sammenslutning, at underbemanding og travlhed er en af hovedårsagerne til fejl på sygehusene(16). Freil udtrykker bekymring i forhold til, at overbelægning og for få hænder fører til flere fejl; “Vi ved, at der er et stigende problem i forhold til for eksempel overbelægning. Det betyder jo, at der er for få hænder til antallet af patienter. Det er dokumenteret, at overbelægning fører til flere fejl. Det viser internationale studier og vores egen analyse” (15) På flere danske afdelinger opleves der overbelægning af patienter. I den forbindelse oplever hver femte patient fejl. Freil udtaler, at det har store konsekvenser for patienterne, da det kan være fejl, som forværrer deres tilstand eller udsætter deres bedring(17). Fejl i plejen hos patienter kan få fatale konsekvenser og medføre at patienter mister livet. En undersøgelse på 5 danske sygehuse, foretaget af Patientsikkert Sygehus(18) viser at fejl, mangler eller forsinkelser i behandlingen, er medvirkende årsag til godt 3 % af dødsfaldene på de 5 danske sygehuse. Som nævnt viser litteratursøgningen ligeledes at sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø har en sammenhæng med patienttilfredsheden. Vahey med flere(12) kommer i deres undersøgelse frem til, at når sygeplejersker oplever at være udbrændte og utilfredse med deres job, har det negativ indvirkning på patienttilfredsheden. Hertil beskriver en patient til fagbladet Sygeplejersken, at hans oplevelser med det danske sygehusvæsen var blandede. “Jeg føler mig vel som et tæppe, der er blevet renset, men som også er blevet trådt på med beskidte støvler. Som patient kan man ikke lade være med at spørge sig selv, om omsorgen er blevet trimmet væk i de stadigt mere effektive arbejdsgange. Hvornår indser politikerne mon, at effektivitet nok redder liv, men at der også skal komme en hel patient ud, i den anden ende?”(19) 5 En dokumentationsrapport beskriver hvorledes undersøgelser viser at tilstrækkelig bemanding, god arbejdsorganisering og frihed i arbejdet giver bedre patientresultater og større patienttilfredshed(9). At netop sygeplejerske-patient ratio har betydning for patienttilfredsheden, beskrives i flere journalistiske artikler fra Danmark. Det beskrives i en artikel, hvordan en patient oplevede forsømmelse og manglende basal sygepleje under indlæggelsen. “Jeg følte ikke, at jeg blev set som menneske og som patient, der var ikke nogen der gav sig tid til at sætte sig ned og høre, hvad er det for et menneske, der ligger og har så ondt. Der var ikke nogen, der spurgte”(20) Det beskrives ligeledes af tillidsfolk i sundhedsvæsenet, at besparelserne medfører, at kvaliteten af sygeplejen bliver dårligere og derfor kommer til at ligge på et minimum(13). En patient beskriver, at hun under en af sine indlæggelser oplevede, at både læger og sygeplejersker havde for travlt til at give information om hendes sygdom(21). “Jeg måtte selv læse i min journal på nettet, at min sygdom nu er fremskreden Der var åbenbart ingen, der havde tid til at give mig den information ansigt til ansigt” Ligeledes beskriver hun en utryghed ved at komme på sygehuset. “Det er næsten altid en ny læge eller sygeplejerske. Det er frustrerende for mig, fordi jeg hver gang skal forklare alting forfra. Det er også utrygt, fordi det næsten altid er en fremmed, jeg står overfor” Ifølge årsstatistikker fra patientombuddet, har der de seneste år været en støt stigning af patientklager i sygehusvæsenet. Der ses en stigning fra 5.411 sager i 2012 til 6.123 sager i 2013. Ligeledes kunne man fra 2011 til 2012 se en stigning fra 4.896 til 5.411 sager(22). Litteraturen viser, at der ses en sammenhæng mellem sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø, patientsikkerhed og patienttilfredshed. Således ses der en stigning i utilsigtede hændelser såsom medicineringsfejl, hvilket kan få fatale konsekvenser for patienterne og dermed patientsikkerheden. Ligeledes udtrykker flere patienter utilfredshed i form af manglende omsorg og forståelse. 6 1.2 Afgrænsning Besparelser og effektivisering er ikke et nyt fænomen i det danske sundhedsvæsen. Flere journalistiske artikler viser opråb fra tillidsfolk og fagforeninger, som beskriver at sygeplejersker har været presset af besparelser og effektivisering over en længere årrække. Men besparelser og effektivisering i sundhedsvæsenet vil også være at mærke i de kommende år. Der er stigende udgifter, som bl.a. skyldes et stigende antal patienter, bedre og dyrere behandlingsformer og højere forventninger til sundhedsvæsenet. Litteraturen viser, at besparelser påvirker sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø. Det beskrives hvordan faktorer som arbejdsbyrde, utilstrækkelig personale og tidspres, mængden af patienter per sygeplejerske, manglende mulighed for adgang til læger, dårlig kollegialt samarbejde, manglende ressourcer og mangel på supervision, kan medføre arbejdsrelateret stress(6). Det ses i ovenstående problemstilling, at sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø har direkte sammenhæng med patienttilfredshed og -sikkerhed og desuden har samfundsmæssige konsekvenser. I arbejdet med problemstillingen er vi blevet bevidste om de mange konsekvenser af et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Ovenstående giver bekymringer om, hvordan allerede pressede sygeplejersker påvirkes af yderligere besparelser og effektivisering. Det synes svært at se, hvorledes sygeplejerskerne kan leve op til de høje ambitioner, der ses for kvalitet i det danske sundhedsvæsen, uden at dette påvirker det psykiske arbejdsmiljø. Vi finder det derfor både fagligt relevant og interessant, at undersøge hvorledes besparelser og effektivisering, kan få konsekvenser for det psykiske arbejdsmiljø. Grundet projektets omfang, vil undersøgelsen være afgrænset til somatikken i Region Midt. Der sættes fokus på somatikken da det netop er udgifter til sygehusene, der fylder mest på sundhedsbudgetterne, og det samtidig er her væksten er størst(4). Region Midt vælges af personlig interesse, da det vil være i Region Midt vi selv skal søge arbejde samt at Region Midt står overfor nye store besparelser i 2015. Projektets problemformulering vil derfor lyde som følger. 1.3 Problemformulering Hvorledes oplever sygeplejersker ansat i somatikken i Region Midt, deres psykiske arbejdsmiljø, i en tid med fokus på besparelser og effektivisering. 2. Metode I dette afsnit vil projektets litteratursøgningsproces, metodologiske og metodiske overvejelser samt analyseprocessen blive beskrevet. 7 Projektet er et kvalitativt studie, som søger at forstå sygeplejerskers oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø, i en tid med stort fokus på besparelser og effektivisering. Når vi i dette projekt har valgt et kvalitativt studie, skyldes det at et kvalitativt studie søger at undersøge subjektive oplevelser, for at få en dybdegående forståelse af disse(23). Derfor vil empirien i dette projekt bestå af 4 enkeltstående interviews, med sygeplejersker i somatikken og vil være uddybet i nedenstående. 2.1 Litteratursøgning I dette afsnit beskrives projektets litteratursøgningsproces. Litteratursøgningen er en dynamisk proces. Det vil sige, at jo mere fokuseret man bliver i sin skriveproces, des mere fokuseret bliver litteratursøgningen(24). Da inspirationen til emnet opstod i klinikforløb under uddannelsen, havde projektet allerede et fokus, hvorfor litteratursøgningsprocessen startede med en bred systematisk søgning. Med udgangspunkt i problemformuleringen, blev der søgt på henholdsvis Google og Sygeplejersken for at undersøge, hvordan interessen for emnet ser ud i samfundet - dette for at give os et overblik over emnets relevans. Der blev søgt med følgende søgetermer: arbejdsmiljø, sygeplejersker, besparelser, Region Midtjylland, patientologi, trussel om besparelser, 2015, patienttilfredshed. Herudfra blev 13 artikler fundet og vurderet som relevant for projektet. 5 artikler blev anvendt til at opbygge projektets indledning og problemstilling. De resterende er anvendt som baggrundslitteratur. Arbejdet med problemstillingen gør at litteratursøgningen bliver mere fokuseret, hvorfor der søges litteratur på de internationale databaser. Databaser som PubMed, SweMed+ samt Cinahl er valgt, da disse bidrager til viden på det sundhedsfaglige område. På alle 3 databaser er der anvendt samme inklusions- og eksklusionskriterier. Inklusions- og eksklusionskriterierne er valgt for at afgrænse søgningen og gøre denne mere fokuseret. Resultater fra PubMed samt SweMed+ er ikke anvendt i projektet og vil derfor ikke blive beskrevet yderligere. 8 Tabel 1 - Kriterier Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Sprog: Dansk, engelsk, svensk, norsk Litteratur ældre end 10 år Årstal: Januar 2005 til april 2015 Geografisk: Europa, Canada, USA Australien og New Zealand Abstract avaliable, Peer reviewed I første omgang er der opdelt i følgende temaer; Samfunds-, Patient- og Sygeplejerskeperspektiv. Herefter er der fundet søgetermer inden for hvert perspektiv. Søgetermerne er søgt på i Cinahl Headings uden inklusions- og eksklusionskriterier. Se nedenstående boks. Tabel 2 - Bloksøgning og resultat fra Cinahl Samfundsperspektiv Patientperspektiv Sygeplejerskeperspektiv Kontrollerede emneord Kontrollerede emneord Kontrollerede emneord (MM "Cost Savings") OR (MM "Health Care Costs+") OR (MM "Health Facility Costs") OR (MM "Nursing Costs") (MM "Patient Satisfaction") OR (MM "Patient Attitudes") (MM "Work Environment"), (MM "Stress, Occupational"), (MM "Stress, Psychological"), ((MM "Nursing Practice+") OR (MM "Nursing Role")), (MM "Personnel Staffing and Scheduling+"), ((MM "Nurse-Patient Ratio") OR (MM "Workload")), (MM "Burnout, Professional"), (MM "Nurses+/PF"), ((MM "Morals+") OR (MM "Conscience") OR (MM "Ethics, Nursing")), (MM "Job Satisfaction+"), (MM "Organizational Culture+"), (MM “Medication Errors+”), (MM “Registeres Nurses”), (MM “Support, Psychosocial+”) Resultater: 17.743 Resultater: 27.858 Resultater kan ikke defineres, da ovenstående ikke er søgt i en kombineret søgning, men på enkelt ord 9 Herunder anvendes søgetermerne fra alle perspektiver, kombineret med boolske operatorer AND eller OR samt med inklusions- og eksklusionskriterier. Det vil kun være søgninger, som resulterede i artikler anvendt i projektet, der vil være beskrevet nedenfor. Tabel 3 - Søgeproces Søgeord Kriterier Resultater Artikler (MM “Job Satisfaction+”) AND (MM “Burnout, Professional”) (MM “Nurses+”) AND (MM “Personnel Staffing and Scheduling+”) Published Date: 20050101-20150331; Peer Reviewed; Abstract avaliable; Geographic Subset: Australia & New Zealand, Canada, Europe, USA; Language: Danish, English, Norwegian, Swedish Resultat: 12 The effect of nurse staffing patterns on medical errors and nurse burnout (MM “Job Satisfaction+”) AND (MM “Registered Nurses”) AND (MM “Stress, Occupational+”) AND (MM “Burnout, Professional”) Published Date: 20050101-20150331; Peer Reviewed; Geographic Subset: Australia & New Zealand, Canada, Europe, USA; Language: Danish, English, Norwegian, Swedish Resultat: 23 Burnout in nursing (MM “Nurses+”) AND (MM “Stress, Occupational+”) AND (MM “Medication Errors+”) Published Date: 20050101-20150331; Peer Reviewed; Abstract Available; Geographic Subset: Australia & New Zealand, Canada, Europe, USA; Language: Danish, English, Norwegian, Swedish Resultat: 3 When nurses become the “second” victim (MM “Support, sychosocial+”) AND (MM “Stress, Occupational+”) AND (MM “Nurses+”) Published Date: 20050101-20150331; Peer Reviewed; Abstract Available; Geographic Subset: Australia & New Zealand, Canada, Europe, USA; Language: Danish, English, Norwegian, Swedish Resultat: 21 Nurses and stress: recognizing causes and seeking solutions 10 Med fokus på projektets problemformulering, er artiklerne sorteret ved kritisk vurdering af overskrifter, resumé samt artiklernes resultat og konklusion. Ovenstående artikler er ligeledes anvendt til at problematisere og dermed finde frem til projektets problemformulering. I arbejdet med problemstillingen blev det relevant at foretage søgninger på helt specifikke emner. Herunder blev der på Google og www.regioner.dk, fremsøgt materiale angående sygehusbudgetter, arbejdstidsregler, statistikker over fejl og patientklager. 2.2 Videnskabsteori I det følgende vil projektets videnskabsteoretiske tilgang blive beskrevet. Ifølge Birkler(23) er videnskab en praksis, hvor der stræbes efter ny viden på et stringent grundlag. Videnskaben drejer sig kort fortalt om viden, som skabes ud fra erfaringer og fornuft. I dette projekt lægger problemformuleringen op til et fænomenologisk studie, da fænomenologien søger at forstå og fremstille subjekters oplevelser. Ønsket er netop at søge at forstå sygeplejerskers egen opfattelse og oplevelse af deres psykiske arbejdsmiljø. I den anledning er projektet, som nævnt baseret på en kvalitativ tilgang, bestående af 4 enkeltstående fænomenologiske interviews af sygeplejersker fra somatikken i Region Midt. Fænomenologien vil blive beskrevet og uddybet i det følgende. 2.2.1 Fænomenologi Dan Zahavi er professor i filosofi og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Subjektivitetsforskning, og har siden 2007 været redaktør af tidsskriftet Phenomenology and the cognitive sciences. Desuden forsker Zahavi primært inden for fænomenologien. Zahavi(25) beskriver i bogen Fænomenologi, at der med fænomenologien er et ønske om at finde sammenhæng mellem subjektivitet og verden, og dermed tænke ud over subjekt/objekt-dikotomien – altså undgå en opdeling og adskillelse. Lige netop med dette projekt er ønsket, som nævnt ovenfor, at forstå sygeplejerskers egen opfattelse og oplevelse af deres psykiske arbejdsmiljø og søge at forstå og fremstille, hvordan besparelser og effektivisering kan have konsekvenser herfor. Fordi fænomenologien ser på fænomener, ser den på områder, der gør det muligt at analysere vores måde at forstå og erfare på. Samtidig sættes der fokus på objekterne selv og deres fremtræden. Men verden og fænomenet vil kun give mening for verden, når den fremtræder og forstås af subjektet. Subjektet er uadskilleligt fra verden og verden uadskilleligt fra subjektet(25). 11 Netop for at forstå sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø, er det derfor nødvendigt at se på fænomenet ud fra sygeplejerskers synspunkt. Herved skabes en ny forståelse og større viden af sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø. Fænomenologien har endvidere til opgave at udforske fænomener som de fremtræder, ved at man sætter parentes om ens forforståelse for fænomenet dette betegnes som fænomenologiens epoché og reduktion. Zahavi(25) beskriver, hvorledes epoche er en manøvre hvor man afholder sig fra at følge den naturlige inklination. Hermed er tanken ikke, at man tilsidesætter eller udelukker virkeligheden, men neutraliserer sin forforståelse for derfor at kunne fokusere snævert og direkte på objektet som det fremtræder. Det vil sige at udelukkelsen eller tilsidesættelsen er nødvendig for at undgå, at man ser på verden med fordomsfuldhed eller en inkonsistent teori. Ser man på verden på denne måde, kan man få et forvrænget billede af virkeligheden og altså ikke dens egentlige mening. Dermed bliver formålet med epoché, at undersøge verden og derved afsløre dens egentlige mening. Ifølge fænomenologien kan verdens egentlige mening kun fremtræde vha. epoché(25). Fænomenologiens reduktion hænger tæt sammen med epoché og disse siges at høre sammen som en enhed. Zahavi beskriver hvorledes at epochéen skaber muligheden for reduktionen(25). Reduktion betyder, at man tilstræber at se bort fra tidligere erfaringer og teorier, der har relation til fænomenet med det formål at møde fænomenet fordomsfrit. Hermed opnår man med reduktion en ny forståelse og viden. Ved at være bevidst om fænomenologiens epoché og reduktion i undersøgelsen af et fænomen, sker der en opdagelse og dermed en udvidelse af vores erfaringssfære(25). 2.2.1.1 Forforståelse For at kunne skabe en ny forståelse, er man som nævnt nødsaget til at sætte parentes om sin egen forforståelse, hvilket kun kan lade sig gøre når man er bevidst om denne. Vores forforståelse er opstået i mødet med det psykiske arbejdsmiljø under praktikforløb på flere afdelinger. Oplevelsen var at et stort arbejdspres skabte et dårligt psykisk arbejdsmiljø, i form af stress, dårlig stemning og fejl. Herudover har medierne tegnet et billede af et sundhedsvæsen præget af et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Kort sagt er vores forforståelse at besparelser og effektivisering påvirker sygeplejerskers arbejdsmiljø negativt. 12 Når denne forforståelse neutraliseres kan der skabes en ny forståelse og dermed få en ny viden om, hvordan subjektet selv, altså sygeplejersken, oplever sit psykiske arbejdsmiljø i en tid med fokus på besparelser og effektivisering. 2.3 Empiri - det fænomenologiske interview For at undersøge projektets problemformulering, vil empirien i dette projekt bestå af 4 enkeltstående fænomenologiske interviews af sygeplejersker ansat i somatikken i Region Midt. I det følgende vil vi præsentere det fænomenologiske interview samt beskrive hvorledes afdelinger og sygeplejersker er udvalgt. Det fænomenologiske interview er valgt da fænomenologien søger at undersøge fænomener som den interviewede oplever dem. Den fænomenologiske tænkning er, at ethvert fænomens fremtrædelse, er en fremtrædelse af noget for nogen. Så for at forstå fænomenet, må de subjekter, som fænomenet fremtræder for, inddrages(25). For at opnå et fænomenologisk interview er det derfor vigtigt, at sygeplejerskerne ikke farves af spørgsmålene. Vi har derfor udarbejdet en interviewguide(bilag 1) med få åbne spørgsmål. Vi ønskede med interviewguiden kun at give dem det emne vi ønskede belyst. For at kunne undersøge det psykiske arbejdsmiljø i Region Midt, var det relevant at få sygeplejersker til at deltage fra flere steder i regionen. Der blev ansøgt om lov til at interviewe på tre hospitaler i regionen, hvoraf to hospitaler ønskede at deltage med hver især én afdeling. Herudover var det relevant at flere specialer blev repræsenteret, dette for at undersøge somatikken og ikke kun ét speciale. Derfor er det kirurgiske og det medicinske speciale begge repræsenteret i den indsamlede empiri. Udvælgelsen af sygeplejersker stod afdelingssygeplejerskerne for. Baggrunden herfor var at tage hensyn til vagtplanlægning, samt at hun kunne vurdere hvilke medarbejdere der passede til kriterierne. Overvejelserne ifm. udvælgelse af inklusion- og eksklusionskriterierne var at vi ønskede en så bred repræsentation som muligt, for på denne måde bedst at kunne danne os et indtryk af sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø. Efter flere overvejelser blev det til ét kriterium, der blev som følger; års anciennitet. Det ønskes at dette repræsenteres så bredt som muligt. Det findes ikke at flere kriterier i dette studie er relevant, da ønsket er at høre sygeplejerskers syn på det psykiske arbejdsmiljø og dermed er der ingen sygeplejersker som ikke findes relevante og egnede til studiet. De valgte sygeplejersker er 4 kvinder med følgende års anciennitet. 13 Tabel 4 - Præsentation af sygeplejersker Sygeplejerske 1 6 års erfaring Sygeplejerske 2 27 års erfaring Sygeplejerske 3 9 års erfaring Sygeplejerske 4 1 års erfaring Der er ifm. de 4 interviews foretaget overvejelser ift. selve rammerne omkring interviewet. Dahlberg med flere(26) beskriver, at under interviewet er den interpersonelle relation af stor vigtighed, hvis man vil gå i dybden med data. Den interpersonelle relation skal være tryg, så den interviewede har en fornemmelse af at kunne tale frit og dermed lægge sine oplevelser og følelser frem for fremmede (26). Interviewet blev afholdt på afdelingerne og begyndte med en briefing, hvor formålet med interviewet beskrives, interviewedes rettigheder opridses og der gives mulighed for, at den interviewede kan stille nogle uddybende spørgsmål. Når interviewet er slut, skal det mundtlige interview omdannes til tekst, som senere kan anvendes til analyse – dette er den såkaldte transskribering. En transskribering skal være så autentisk som muligt. Ved et fænomenologisk studie er det særligt vigtigt at den nonverbale information transskriberes, for at være tro mod den indsamlede data. Nonverbal information kan være perioder med stilhed, latter, suk etc.(26). Ønsket med dette projekt er at sætte fokus på hvorledes sygeplejersker oplever det psykiske arbejdsmiljø, og det er i den forbindelse ønsket at frembringe deres beskrivelser af dette. Der er ifm. indsamlingen af empiri også foretaget nogle etiske- og juridiske overvejelser, disse vil blive præsenteret og beskrevet i nedenstående. 2.3.1 Etiske- og juridiske overvejelser Når der forskes inden for sygepleje, er dette forbundet med respekten for menneskerettigheder. Hermed refereres der til retten til at blive behandlet med værdighed og respekt. Sygeplejeforskning har som ofte et humanistisk fokus, hvorved der ofte vil være aspekter af menneskelig sårbarhed. Dette forpligter os til at have kendskab til og dyb forståelse for de etiske retningslinjer for sygeplejeforskning(27). For ikke at krænke sygeplejerskerne, der er interviewet til projektet, tager vi udgangspunkt i de fire etiske principper for forskning som står beskrevet i Etiske 14 retningslinier for sygeplejeforskning i Norden. Her gælder principperne om autonomi, at gøre godt, ikke at gøre skade og princippet om retfærdighed(28). Dette bachelorprojekt indeholder empirisk data i form af sygeplejerskers oplevelser af deres psykiske arbejdsmiljø. Denne data gøres til genstand for refleksion og analyse. I den forbindelse er vi forpligtet til at overholde de gældende etiske- og juridiske retningslinjer(28). Der er indhentet tilladelse hos HR uddannelsesansvarlig og hos de respektive afdelingssygeplejersker forud for dataindsamlingen(bilag 2). Da tilladelsen forelagde, blev de deltagende sygeplejersker informeret om projektets formål, problemformulering, metode og dataindsamling. Endvidere blev sygeplejerskerne informeret om, at deres deltagelse var frivillig og at de til enhver tid kan trække deltagelsen tilbage, deres oplysninger vil blive behandlet fortroligt og at deres anonymitet opretholdes. Personlige data vil efter projektets afslutning blive slettet og makuleret. De deltagende sygeplejersker fik udleveret information og underskrev inden interviewstart en samtykkeerklæring(bilag 3,4). Desuden er vi underlagt Forvaltningslovens regler om tavshedspligt(28). 2.4 Den fænomenologiske tilgang til analysen Den følgende analyse vil være en deskriptiv beskrivelse af sygeplejerskernes oplevelse af deres psykiske arbejdsmiljø, i en tid med stort pres på sundhedsøkonomien. Da det ikke er muligt at interviewe alle sygeplejersker i regionen, er få sygeplejersker interviewet og vi vil herudfra se på om der kan siges noget generelt om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø. Der arbejdes i projektet hermed induktivt, hvilket vil sige at man undersøger enkelte tilfælde og konkluderer noget generelt. Man er altså ikke teoristyret, men søger at undersøge ud fra enkeltstående observationer og herudfra slutter man til generelle antagelser(29). For at danne os et overblik over den indsamlede empiri har vi anvendt Dahlberg med fleres(30) dataanalyse metode. Dataanalysemetoden er en proces bestående af 4 faser. De 4 faser skal ses som en cirkulær proces, hvor man arbejder sig frem og tilbage i empirien(31). Første fase består af gentagne gennemlæsninger af interviewene, for at få en helhedsforståelse af den indsamlede empiri(30,31). Under Anden fase er interviewene opdelt i meningsenheder. Under gennemlæsning af interviewene, er det markeret hver gang der er skiftet emne i interviewet. Efterfølgende er hver meningsenhed gennemlæst og der er sat ord på de forskellige meningsenheder - hermed dannes der overskrifter. Det er vigtigt at 15 meningsenhederne tager udgangspunkt i projektets problemformulering. Indholdet i meningsenhederne er hermed en kondenseret udgave af empirien. Formålet er at gøre empirien håndterbar(30,31). I Tredje fase er meningsenhederne inddelt i grupper - disse grupper er analysens temaer. Som beskrevet er denne dataanalysemodel cirkulær, hvorved de først fundne grupperinger ikke nødvendigvis vil være dem vi ender ud med. Under inddelingen er meningsenhederne flyttet rundt indtil vi var sikre på, at de befandt sig i den rigtige gruppe. Det var til sidst vigtigt at nå frem til grupperinger som relaterer sig til det psykiske arbejdsmiljø(30,31). I Fjerde og sidste fase er empirien opstillet i de temaer, vi har arbejdet os frem til under tidligere faser. De fundne meningsenheder opstilles og deres relation beskrives (30,31). Tabel 5 - Eksempel på kodning Uddrag Meningsenheder “Så (tænker) det ledelsesmæssige og hvordan man organiserer sig det er kæmpestort, ellers så kollapser det. Altså systemet kan ik holde hvis der ik er ordentlig ledelse. Så kører det simpelthen ikke, og folk brænder sammen. Det dur simpelthen ik, hvis ledelsen ik er i orden, sådan at (tænker) at der er en struktur som man retter sig efter og det er organiseret sådan så man følger ens retningslinjer. Så bliver det så'n små ledere alle vegne - Det er farligt” Ledelsens og organiseringens betydning for det psykiske arbejdsmiljø “Vores dag er sådan uforudsigelig og så kan man sige at hvis ikke vi er hænder nok og vi så har travlt, så er det jo en stressfaktor. Men i den her afdeling har vi en god ledelse som gør at vi strukturerer os ud af det. For det kan altså godt lade sig gøre at have et godt psykisk arbejdsmiljø i den her travle og uforudsigelige hverdag” “Det hjælper altså når ledelsen faktisk godt kan forstå hvad det er vi går i og de kan faktisk godt se at det her det hænger ikke sammen, selvom de så ikke har nogle tilbud eller muligheder for at gøre det bedre. Men bare det med at blive lyttet til og anerkendt - vi kan godt se at I har travlt og vi kan godt se at I gør jeres bedste, og måske også nogle gange lige og få sådan en med på vejen - godt gået piger, vi har haft pisse travlt, men I klarede den - at de viser en forståelse af det vi går i“ Tema Ledelsens betydning Ledelsens for det anerkendelse psykiske arbejdsmilj ø “En åben dialog med sin leder, og så at man føler at man kan komme til dem hvis der er et 16 eller andet der trykker, at man så føler at man også bliver hørt og taget alvorligt. Jeg synes godt at det kan halte lidt med ledelsen, at de (tænker) jeg føler ikke helt at de ser de problemstillinger vi nogle gange står i fordi de er så langt væk fra plejen som de er nu, og det var de ikke før (før omlægningen). Så det er noget vi skal vænne os til tror jeg. De har ikke fingeren på pulsen på samme måde som de havde før” Når citaterne og temaerne i analysen er præsenteret vil disse blive diskuteret i diskussionen ift. Robert Karasek og Töres Theorells teori om krav og kontrol, Lis L. Steffensens teori om stresshåndtering på arbejdspladsen, samt Bob Zachariaes teori om sociale relationers betydning for helbredet. Teorierne vil først være beskrevet efter analyseafsnittet for at forholde læseren åben overfor den indsamlede empiri. Dette for at skabe en dybere forståelse og dermed skabe en ny erkendelse af fænomenet psykisk arbejdsmiljø. 3. Analyse Analysen vil som ovenfor nævnt være en deskriptiv beskrivelse af den indsamlede empiri og vil være citater fra de interviewede sygeplejersker. Gennem analysen træder visse aspekter frem som temaer med relation til det psykiske arbejdsmiljø. De valgte temaer er præsenteret således, at der skabes den samme sammenhæng, som der findes i alle 4 interviews. De følgende afsnit vil have overskrifter svarende til temabetegnelserne. 3.1 Øget arbejdspres Flere af vores interviews viser, at sygeplejerskerne i dag oplever et større arbejdspres end tidligere. Sygeplejerske 3 beskriver, hvordan hun oplever nedskæringer i hverdagen: “i nattevagterne er vi nu kun 3 på arbejde og før var vi 4 eller 5. Kommer du ud for patienter der bliver dårlige, for eksempel hjertestop, der kræver opmærksomhed af 1-2. Ja så er vi presset, rigtig presset” Ovenstående citat viser, hvorledes normeringen er lavere end tidligere, hvilket sygeplejersken beskriver, giver et større arbejdspres. 17 Sygeplejerske 3 beskriver videre, hvordan et øget arbejdspres kan påvirke hverdagen: “Jeg har oplevet perioder hvor vi har været MEGET presset, de dage hvor man er blevet en time længere, så har man stadig ikke nået det man gerne ville. Hvor arbejdsbyrden simpelthen er blevet for stor. Men det påvirker jo faktisk også hele ens hverdag. Man går hjem og så sover man også dårligt, når man har haft de der perioder, hvor det har været rigtig rigtig stresset hvor vi faktisk godt kunne bruge nogle flere hænder, men det er jo ikke muligt vel. Vi kan jo ikke længere ringe til nogen, vi skal jo spare (.) men altså vi kan jo ikke være på arbejde hele tiden, det kan vi jo ikke holde til.” I citatet beskriver sygeplejersken, hvorledes nednormering har øget arbejdspresset, så dette til tider opleves for stort, hvilket beskrives at være medvirkende til at den enkelte sygeplejerske får overarbejde. Det beskrives hvorledes at et for stort arbejdspres, i perioder kan medføre stress. Sygeplejerske 4 beskriver samme problematik samt, at arbejdspresset endvidere kan komme til at påvirke kvaliteten af sygeplejen: “Man når kun lige det man synes man ligesom kan være bekendt. Det der ekstra man gerne ville have gjort for at føle at (tænker) at man har udrettet et godt stykke arbejde. Man ved at det burde man gøre, men jeg når det bare ikke, det er jeg nødt til at fravælge. Dét synes jeg er rigtigt hårdt. Altså jeg føler, at det er gået lidt ud over kvaliteten. Jeg føler simpelthen ikke vi er nok. Ikke til at kunne yde det jeg kalder en ordentlig sygepleje.” At arbejdspresset får betydning for kvaliteten af sygeplejen, går igen i flere af interviewene. Der ses fælles for alle interviews, at sygeplejerskerne oplever et større arbejdspres end tidligere. Det beskrives således at besparelser har medført, at der er færre sygeplejersker på arbejde i vagterne. Ved sygdom eller andet fravær er der heller ikke mulighed for altid at ringe efter vikarer. Færre hænder øger altså arbejdspresset. 3.2 Komplekse patienter Gennemgående for alle interviews er sygeplejerskernes beskrivelse af den øgede kompleksitet i patientforløbene. Det beskrives at patienterne opleves som mere syge end tidligere. Således beskriver sygeplejerske 2: “(.) det er måske på grund af besparelser, det må det jo være, men det patientklientel vi har og som jeg eksempelvis har passet i dag (tænker) er 18 betydeligt mere kompliceret end det var bare for 3-5 år siden, alt hvad der kan gå og stå på egne ben, de kommer hjem eller bliver fuldt på ambulatoriet. Så dem der er her de er ret komplekse og de ville i gamle dage - ja gamle dage er jo for små 10 år siden, så ville de måske have ligget på en intensiv afdeling - det gør de ikke mere (tænker) den øgede kompleksitet giver os mindre tid og vi skal løbe lidt hurtigere. Jeg vil sige at det er jo nok kompleksiteten hos de enkelte patienter der gør at vi stresser mere end tidligere.” Kompleksiteten, som beskrives i citatet, opleves som medvirkende årsag til et øget arbejdspres på afdelingerne. Sygeplejersken konkluderer, at dette må være medvirkende årsag til at man stresser mere end tidligere. Også sygeplejerske 1 beskriver denne kompleksitet hos patienterne: “Man har jo RIGTIG syge patienter indlagt nu, MANGE rigtig syge (tænker). Man gør jo hvad man kan for at holde dem hjemme, altså hvis man bliver ved på den måde, så er det multisyge mennesker man kun har og de andre holder ud. Jeg ved egentlig ikke om det i længden sparer for jeg ved ikke om man ryger ind igen” At der ses en øget kompleksitet hos patienterne, synes at gå igen flere gange i alle interviews, således refererer sygeplejerskerne hele tiden tilbage til denne kompleksitet. Det beskrives at der både ses en stigning i antallet af patienter, samt at disse patienter også virker mere syge, de har ofte flere diagnoser end blot én enkelt. Det beskrives også hvordan kompleksiteten hos patienterne har en betydning for arbejdspresset - sygeplejerskerne fortæller at man må løbe stærkere når patienterne er mere syge, da man skal nå mere hos den enkelte. 3.3 Øget arbejdspres giver psykiske og fysiske konsekvenser I flere af interviewene kom sygeplejerskerne ind på, hvordan det øgede arbejdspres kan føre til et stresset arbejdsmiljø, som kan have psykiske og fysiske konsekvenser. Hertil beskriver sygeplejerske 1, hvordan hun oplevede stress på egen krop: “Jamen jeg var ved at gå ned med stress. Og det har jeg ALDRIG prøvet før. Jeg var grædefærdig til sidst. Jeg tudede når jeg skulle køre på arbejde og jeg tudede når jeg kørte fra arbejde.” Sygeplejerske 3 beskriver ligeledes, hvordan hun har oplevet symptomer på stress i perioder med stort arbejdspres: “Havde i interviewet mig for 3-4 måneder siden, så havde jeg slet ikke haft tid. Der havde vi bare SÅ meget. Vores afdeling har plads til omkring 37 og vi havde 63 19 patienter. Det var frygteligt. Nogen gange kunne jeg vågne om natten og tænke har jeg nu husket det og det. Altså I ved, de der typiske tegn på stress, svedeture og svækket hukommelse. Men nu er jeg inde i en periode hvor jeg føler, at jeg har styr på mine patienter.” Hun beskriver videre, at besparelser og varsling om besparelser kan påvirke sygeplejersken psykisk, hvilket kan give et øget pres. ”De der perioder hvor der varsles fyringer, de giver da et ekstra psykisk pres for man tænker kan de nu bruge mig. Så hver gang der bliver varslet sådan en sparringsrunde, det første man tænker er, hvordan kommer det til at påvirke min hverdag. Både på mit arbejde, skal jeg løbe endnu stærkere og man tænker, jamen det kan jeg jo simpelthen ikke, eller skal jeg fyres, skal min afdeling lukke, skal vi flytte til et andet hospital? Så hver gang de varsler sådan en sparerunde så kommer de samme tanker og den værste det er nok den der med fyringen. Og nu er den jo så lige kommet igen fordi vi skal spare.” Sygeplejersken beskriver i citatet, hvordan varsling om besparelser giver frygt for negative forandringer, som kan have konsekvenser for den enkeltes daglige liv. Hun beskriver det som et ekstra psykisk pres, når man skal bekymre sig om en eventuel fyring. Det beskrives også hvordan det psykiske arbejdsmiljø sættes under pres når arbejdspresset bliver stort. Således beskriver Sygeplejerske 1, hvordan man kan miste troen på sin faglighed når man ikke længere kan nå det man gerne vil: “Det er bare SÅ utrygt at arbejde på den måde, når man begynder at blive i tvivl om, om man dur til noget som helst. Og det kommer jo lige så stille, for det er jo i takt med man hver dag går på arbejde og har følelsen af at man ikke får overblik. Så bliver man jo bare så slidt. Når man så står og ved at man har andres liv i hænderne, og man ikke har overblikket.” Når der opleves et stort arbejdspres beskriver sygeplejerske 1, hvorledes hun har oplevet en farlig tendens flere sygeplejersker benytter, for at forsøge at beskytte sig selv fra de fysiske og psykiske konsekvenser. Hun beskriver: “Og så fordi det bliver på den måde, så er alle jo pressede. Jeg spurgte faktisk en sygeplejerske derovre (referere til en tidligere afdeling), hvordan hun klarede at være i det. Fordi jeg ku mærke enten så skulle jeg blive lige så ligeglad som mange af dem. Så sagde hun at hun havde stået på samme måde, at enten ville hun gå ned over det eller også var hun nødt til at slække på sin faglighed og blive ligeglad. Og hun havde slækket på sin faglighed og var blevet ligeglad. For ellers så ku’ hun ikke være derovre. Og det var den følelse jeg havde, og det var derfor jeg havde det sådan, at det skal jeg ikke. For det var den eneste måde man kan klare at være i det på, det er at man bliver lidt mere sådan loose, for ellers så knækker man.” 20 Når arbejdspresset bliver for stort, kan dette få konsekvenser for sygeplejerskerne i form af stress. Således beskriver flere af sygeplejerskerne, hvordan de har oplevet symptomer på stress. Både fysiske symptomer, såsom dårlig søvn, svedetur, svækket hukommelse etc., samt psykiske symptomer, såsom at være ked af det, ikke at føle sig tilstrækkelig, begynde at tvivle på sig selv og sin faglighed etc. Konsekvenserne heraf kan blive sygemeldinger eller opsigelser, hvilket i sidste ende kan være med til at øge arbejdspresset yderligere. 3.4 Manglende overblik Når situationer som ovenstående forekommer, hvor sygeplejerskerne oplever et manglende overblik, kan dette få konsekvenser for patienterne, både i form af patienttilfredshed, men i høj grad også patientsikkerheden. Det står således klart gennem flere interviews at sygeplejerskerne oplever, at et øget arbejdspres har konsekvenser for patienterne. Når sygeplejerskerne ikke længere oplever, at kunne leve op til det ansvar det er at give kvalitet og sikkerhed for patienterne, skaber dette et stort psykisk pres, hvilket påvirker det psykiske arbejdsmiljø. Sygeplejerske 1 beskriver: “Man synes ikke at patienterne er i gode hænder og pårørende der klager og er utrygge og man kan kun stå og tænke - Jamen jeg kan godt forstå I klager og hvis jeg var jer så ville jeg blive her 24 timer for at holde øje med jeres pårørende. Det er jo PISSE ubehageligt. Ja vorherre bevares, jeg kan skrive under på klagen (.) Man har ikke overblikket, det er DYBT ubehageligt og man får det bare sådan, ja du må undskylde, men jeg ved det ikke. Og det er SIMPLE ting de kan spørge om og fordi jeg ikke kan læse mig til det (tænker). Det er jo fordi jeg sys det var (sukker) jeg synes det var farligt det vi lavede. Og jeg synes det var tilfældigt at ting blev opdaget. Så det var egentlig ENORMT utrykt og det var et KÆMPE ansvar man havde fordi man, står som fagperson og skal sørge for at tingene fungerer, og når man så ikke kan få overblik.” Konsekvenserne for patienterne beskrives ligeledes af sygeplejerske 3, som beskriver at travlhed kan føre til fejl: “Jeg har læst en undersøgelse om at flere patienter dør i vagterne, og ja det kan jeg godt forstå. For ja vi er få folk. Jeg har også oplevet at hjemmeplejen, altså når vi udskriver patienter, så ringer de ind fordi der er fejl i medicinen, især i de pressede perioder. Det gør så at vi bliver endnu mere pressede, for vi vil jo gerne gøre vores arbejde 100 procent rigtigt. Men det kan vi bare ikke mere. Ikke når vi er i de der pressede perioder, der smutter noget for os. Også hvor man tænker at det måske kan gå hen og blive lidt farligt for patienten (tænker) måske også for os selv faktisk.” 21 Samme fejl beskrives af Sygeplejerske 1: “Jamen, der er så mange utilsigtede hændelser og det blev jo ik dokumenteret, altså der var SÅ mange fejl i medicineringerne. Altså man doserede for et døgn ik, når man så kommer og så skulle udlevere den medicin som var doseret, der var der tit jeg opdagede fejl.” I ovenstående citater beskrives det hvorledes, at sygeplejerskerne oplever at travlhed på afdelingerne giver fejl i medicindoseringerne, fejl som ikke altid opdages på afdelingen, men først opfanges når patienterne er udskrevet. Det beskrives af sygeplejerskernes hvorledes fejl og utilsigtede hændelser kan være farlig både for patienter samt personale. 3.5 Faktorer som påvirker det psykiske arbejdsmiljø Sygeplejerskerne beskriver igennem alle interviews forskellige faktorer som alle påvirker måden hvorpå det øgede arbejdspres tackles. Således beskrives det hvordan ledelsens rolle har stor betydning, det beskrives hvordan anerkendelse fra både ledelse og kolleger giver et godt psykisk arbejdsmiljø og til sidst beskrives det hvordan ens personlige bagage og anciennitet har betydning for måden et øget arbejdspres tackles på. 3.5.1 Ledelsens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Det har vist sig fælles for interviewene, at ledelsen og organiseringen har stor indvirkning på sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø. Hertil beskriver sygeplejerske 1: “Det ledelsesmæssige og hvordan man organiserer sig det er kæmpestort, ellers så kollapser det. Altså systemet kan ik holde hvis der ik er ordentlig ledelse. Så kører det simpelthen ikke, og folk brænder sammen. Det dur simpelthen ik, hvis ledelsen ik er i orden, sådan at (tænker) at der er en struktur som man retter sig efter og det er organiseret sådan så man følger ens retningslinjer. Så bliver det så'n små ledere alle vegne - Det er farligt” I citatet beskriver sygeplejersken vigtigheden ved en god organisering, hun beskriver at dårlig organisering i en travl hverdag, kan give udbrændthed blandt personalet. En god organisering beskrives således som en struktur på afdelingen, hvor personalet kender deres arbejdsopgaver og ved hvad de skal. 22 Sygeplejerske 2 beskriver ligeledes vigtigheden af organisering og struktur: “Vores dag er sådan uforudsigelig og så kan man sige at hvis ikke vi er hænder nok og vi så har travlt, så er det jo en stressfaktor. Men i den her afdeling har vi en god ledelse som gør at vi strukturerer os ud af det. For det kan altså godt lade sig gøre at have et godt psykisk arbejdsmiljø i den her travle og uforudsigelige hverdag.” Det beskrives her hvordan en god organisering samt struktur på afdelingen, kan medvirke til at travlhed og øget arbejdspres ikke påvirker det psykiske arbejdsmiljø. Sygeplejerske 1 beskriver videre: ”Men hvis det er organiseret sådan så at det er synligt hvad man gør og hvad man skal gøre og hvem der gør hvad og man får snakket med hinanden. Vi har (tænker) optimeret den måde vi skal snakke med hinanden på om morgenen, og det er for at gøre det så effektivt som muligt og for at være enige om hvad den ene gør og hvad den anden ikke gør. Det er for at udnytte tiden, for ellers - jamen så spilder man noget tid og nogle ressourcer, og det er der ikke rigtigt plads til. Så det gælder om at organisere målrettet, hele tiden. Så kan det hænge sammen.” Når der ses et øget arbejdspres, beskrives det at det bliver særligt vigtigt at organisere og strukturere sig ud af travlheden. Hvis der ikke er en klar struktur og aftale om arbejdsgange på afdelingen, kan dette få konsekvenser for det psykiske arbejdsmiljø når arbejdspresset er stort. Modsat beskriver sygeplejerskerne at de oplever et godt psykiske arbejdsmiljø, trods travlhed når strukturen og organiseringen er i orden. Det viser sig i sygeplejerskernes beskrivelse af det psykiske arbejdsmiljø at også ledelsens anerkendelse af et stort arbejdspres har stor betydning. Hertil beskriver sygeplejerske 3: “Det hjælper altså når ledelsen faktisk godt kan forstå hvad det er vi går i og de kan faktisk godt se at det her det hænger ikke sammen, selvom de så ikke har nogle tilbud eller muligheder for at gøre det bedre. Men bare det med at blive lyttet til og anerkendt - vi kan godt se at I har travlt og vi kan godt se at I gør jeres bedste, og måske også nogle gange lige og få sådan en med på vejen - godt gået piger, vi har haft pisse travlt, men I klarede den - at de viser en forståelse af det vi går i.“ Sygeplejerske 4 udtaler, at hun ligeledes synes at det er vigtigt at blive hørt af sin ledelse, men hun oplever at besparelser har medført at den nære ledelse føles langt væk fra hverdagen: 23 “En åben dialog med sin leder, og så at man føler at man kan komme til dem hvis der er et eller andet der trykker, at man så føler at man også bliver hørt og taget alvorligt. Jeg synes godt at det kan halte lidt med ledelsen, at de (tænker) jeg føler ikke helt at de ser de problemstillinger vi nogle gange står i fordi de er så langt væk fra plejen som de er nu, og det var de ikke før (før omlægningen). Så det er noget vi skal vænne os til tror jeg. De har ikke fingeren på pulsen på samme måde som de havde før” Det beskrives hvordan ledelsen har stor betydning for oplevelsen af et godt psykisk arbejdsmiljø. Det opleves særligt vigtigt, at ledelsen er anerkendende overfor vilkårene ude på afdelingerne, at man føler at man altid kan komme til ledelsen og også bliver hørt. Det opfattes ligeledes som vigtigt at ledelsen har en finger på pulsen og hermed ved hvad der foregår ude på afdelingerne. 3.5.2 Kollegers betydning for det psykiske arbejdsmiljø Men ledelsen har ikke alene betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Sygeplejerskerne beskriver, hvorledes samarbejde med kolleger og tværfagligt også har stor betydning for, hvordan arbejdsmængden vil blive betragtet som et pres eller en belastning. Sygeplejerske 3 beskriver: ”Og så er det også at man har gode kollegaer - det betyder jo rigtig meget. Det er nogle man samarbejder godt med, så man ved hvordan de arbejder og de ved hvordan jeg arbejder, og hvordan vi får tingene til at fungere sammen. Det betyder også meget at man ikke møder for mange konflikter i sin hverdag, også tværfagligt.” Videre beskriver sygeplejerske 4: ”Tonen i afdeling. Den måde man tiltaler hinanden og (tænker) det samarbejde man har imellem de forskellige faggrupper også. Det har også rigtig meget at sige synes jeg, for at man føler sig godt tilpas. Og så synes jeg også det er rigtig vigtigt at man har sådan en (tænker) at man har lov til at lave fejl, altså at det er legalt at kan sige ups, nu kom jeg godt nok til at. Altså at man kan snakke om det for at blive klogere. Fordi vi er mennesker og der er pres på derude. Øhhm så det synes jeg er rigtig vigtig.” I ovenstående 2 citater beskriver sygeplejerskerne vigtigheden af et godt samarbejde med kolleger både mono- og tværfagligt. Det beskrives at gode kolleger og god stemning på afdelingen er en af de vigtigste faktorer for det psykiske arbejdsmiljø. Hertil beskriver også sygeplejerske 2 og 1: 24 ”(.)der er nogle gode kolleger, der er nogen at sparre med, der hvor der er sådan en god ånd - en god stemning og god ånd. Ja, det er godt psykisk arbejdsmiljø.” Ligeledes beskriver sygeplejerske 1: ”Det er at man har gode kolleger og man kan regne med hinanden og som er dygtige og engageret og som har en høj etik. Det skal fungere så man har overblik sammen, så er der et godt arbejdsmiljø. Hvis det smuldrer det der overblik og etikken omkring patienter og man har travlt samtidig, så bliver det rigtig svært.” Sygeplejerske 3 beskriver i nedenstående citat at kollegers anerkendelse også har stor betydning for det psykiske arbejdsmiljø: “Det er mine kolleger der gør de gode dage til gode, fordi vi samarbejder så godt, fordi jeg har nogle dygtige kolleger, fordi jeg ved hvem jeg arbejder sammen med og hvad jeg skal når jeg møder her på afdelingen og de anerkender den måde jeg arbejder på og jeg anerkender den måde de arbejder på. Det betyder rigtig meget for mig at have anerkendelse i mit arbejde, den følelse af at det jeg kan bidrage med det er godt, og at der er nogen der kan bruge mig og at de synes det er et godt stykke arbejde man gør.” Sygeplejerskerne beskriver at kolleger har stor betydning for det psykiske arbejdsmiljø. På en arbejdsplads med et stort arbejdspres, kan samarbejdet med kolleger have betydning for om et stort arbejdspres bliver for stort. For med et godt samarbejde står man ikke alene, men er i stedet sammen om at løse opgaverne. Det opleves ligeledes af stor betydning at have anerkendelse fra sine kolleger, hermed beskrives det hvordan et skulderklap eller ros fra kolleger kan have betydning for det psykiske arbejdsmiljø. 3.5.3 Personlige ressourcer Det fremtræder i løbet af interviewene at personlig bagage og anciennitet i faget, er af betydning for hvorledes et øget arbejdspres tackles. Således beskrives det af sygeplejerske 2, hvordan hun oplever at hendes anciennitet, giver hende et fundament at stå på: “Altså uanset hvor meget jeg har pisket rundt en dag og måske ikke nået det hele, så går jeg - jeg ved der er mange der går hjem og siger, jeg gjorde det ikke godt nok, jeg kunne have gjort det meget bedre og jeg nåede ikke dit, dut og dat. Sådan går jeg altså ikke hjem. Jeg gjorde mit bedste, jeg gjorde hvad jeg kunne med alt det jeg havde i min bagage - min erfaring. Uden min erfaring kan jeg godt føle at jeg mangler et ben at stå på. Men altså vi bruger samtidig også meget energi på at 25 lave strategier for hvordan vi klare det her bedst muligt, sådan så vi går hjem og siger okay det var da en hård dag, men hvor var den da også begivenhedsrig og hvor var der mange faglige udfordringer (tænker). Det skal man træne sig op til at kunne sige, men når man kan det, så får man også bedre psykiske arbejdsmiljø.” Sygeplejerske 1 beskriver, hvorledes der opleves forskelle i hvordan stressede situationer tackles: “Man ved godt hvem det er der stresser hurtigt, hvem der har bedre buffer muligheder, nogle klare det bedre end andre. En god afdeling udnytter jo det og prøver at hjælpe hinanden og prøver at tage hensyn til det. Men det er jo også helt sindssygt det man skal kunne (tænker) og skal rumme, altså både (tænker) sjælesørger nogen gange og akutsygepleje.” Det beskrives i interviewene, hvorledes sygeplejerskerne oplever at det er forskelligt hvordan man tackler arbejdspresset. Således er der nogle sygeplejersker, som trives i et travlt miljø, mens der er andre som ikke gør. Erfaring beskrives som en faktor, der har betydning for hvor god man er til at agere i et travlt miljø. 4. Teori til fortolkning og forståelse For at forstå den nu fremlagte empiri vil vi diskutere empirien med teori, for at forstå fænomenet psykisk arbejdsmiljø på en ny måde og hermed skabe en ny forståelse af fænomenet. Teorien der anvendes vil bestå af Robert Karasek og Töres Theorells model om krav og kontrol, Lis L. Steffensens teori om stresshåndtering på arbejdspladsen, samt Bob Zachariaes teori om sociale relationers betydning for helbredet. Disse vil i det følgende blive præsenteret. 4.1 Krav- og kontrolmodel Krav- og kontrolmodellen beskæftiger sig med dimensionerne krav og kontrol. Med krav refereres der til de krav der stilles til medarbejderen fra arbejdspladsen og med kontrol refereres der til, hvor meget indflydelse den enkelte medarbejder har på arbejdspladsen(32). 26 Figur 1(32) Ved at kombinere dimensionerne, som ses i figur 1, vil der herved ses fire belastningstilstande; 1)belastet, 2)aktiv, 3)afslappet og 4)passiv. Et eksempel på en kombination er, når medarbejderen oplever at have lav kontrol og der samtidig stilles stor krav fra arbejdspladsen, så vil situationen opleves som belastet(32). 4.2 Stresshåndtering på arbejdspladsen Lis Steffensen beskriver i sin bog Ledelse uden stress, hvilke konsekvenser stress på arbejdspladsen kan forårsage, og kommer endvidere med forslag til konkrete redskaber til stresshåndtering på arbejdspladsen. Det beskrives at flere aktører, er medvirkende til om det psykiske arbejdsmiljø opleves som godt eller dårligt. Disse aktører er stat, ledelse og medarbejder (33,34). Når staten har et ansvar, skyldes det at staten er medbestemmende hvad angår samfundsudviklingen. Ledelsen har ansvaret for arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, og har dermed mulighed for at påvirke stressniveauet. Til sidst har medarbejderen også selv et ansvar for det psykiske arbejdsmiljø. Steffensen beskriver hvordan to forskellige personlighedstyper, optimisten og pessimisten, har betydning herfor(34). Med optimist og pessimist refereres der til bestemte tankemønstre. Ordene skal ikke forstås i sin daglige positive og negative forstand, men altså som bestemte tankemønstre. Det er ikke kun sort og hvidt man kan være begge dele, så man i nogle situationer vil være optimisten og i andre være pessimisten. 27 4.3 Fællesskabets betydning for trivsel Zachariae beskriver i Positiv psykologi at mennesket er et socialt væsen, og relationer til andre er afgørende for vores psykiske og fysiske trivsel. Graden af tilknytning og oplevelsen af at høre til, har betydning for vores følelsesmæssige trivsel og vores generelle livskvalitet. Opleves der således manglende tilhørsforhold og har man et utilstrækkeligt socialt netværk, har det konsekvenser for vores psykiske og fysiske helbred(35). Det beskrives endvidere hvorledes social støtte har stor betydning for oplevelsen af trivsel. Med social støtte henvises der til anerkendelse, ærlighed, nærhed og villighed til at lytte når der er behov for dette(35). 5. Diskussion I dette afsnit vil vi diskutere hvordan et øget arbejdspres og mere komplekse patienter, har betydning for sygeplejerskernes oplevelse af deres psykiske arbejdsmiljø. Ligeledes vil vi se på ledelsens og medarbejdernes betydning samt egne personlige ressourcers betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Dette vil blive diskuteret med ovenstående teori og vil blive præsenteret under følgende overskrifter som ses i tabel 6. Tabel 6 - Præsentation af diskussionens opbygning Frygt for negative Kompleksitet stiller Samarbejde med Ledelsens ansvar forandringer store krav kolleger for det psykiske arbejdsmiljø Øget arbejdspres Der ses øget Det beskrives at Sygeplejerskerne skaber forandringer kompleksitet hos samarbejdet med beskriver ledelsen for sygeplejerskernes patienterne, dette kollegerne har stor som en særligt hverdag. stiller store faglige betydning for det vigtig faktor for Sygeplejerskerne krav, som skaber et psykiske om det psykiske frygter at disse øget pres på arbejdsmiljø arbejdsmiljø bliver forandringer har sygeplejerskerne godt negativ indvirkning på hverdagen, såsom fyringer og endnu mere travlhed 28 5.1 Frygt for negative forandringer Sundhedsbudgetterne sætter rammerne omkring mulighederne på afdelingerne i somatikken. Når der varsles og sættes krav om besparelser og effektivisering, er omfanget af disse bestemt af staten. Således er staten en vigtig aktør i samfundsudviklingen. Et skift i samfundsudviklingen kan være en medvirkende årsag til, at den enkelte kan opleve et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Dette skyldes blandt andet, at et skift i samfundsudviklingen skaber en generel usikkerhed og uforudsigelighed, også selvom dette ikke direkte påvirker arbejdspladsen. Den enkelte kan derfor opleve stor utryghed(33). I den indsamlede empiri beskrives det, hvordan varslingen om besparelser skaber usikkerhed for sygeplejerskerne. En sygeplejerske beskriver blandt andet, at man bliver bange for om besparelserne betyder at man bliver fyret, eller at arbejdspresset bliver endnu større, hvilket hun oplever som værende umulig. Det beskrives af sygeplejerskerne hvordan besparelserne har betydet, at der i dag er færre sygeplejersker på arbejde i vagterne, og de dermed må løbe stærkere. Når der på arbejdspladsen sker større organisationsændringer i takt med samfundsudviklingen, påvirker dette den enkeltes tryghed. Man føler sig ikke længere sikker i sit job, og hermed skabes der et utrygt psykisk arbejdsmiljø(33). 5.2 Kompleksitet stiller store krav Det beskrives i den indsamlede empiri, at der i samfundet ses en udvikling i sygdomsbilledet. Således beskrives det, at der i dag ses flere og mere komplekse patienter. Patienter, der tidligere ville være indlagt på intensivafdelinger er nu indlagt på almindelige sengeafsnit, hvilket stiller store krav til sygeplejerskernes faglighed. Karasek(32) beskriver, at når der stilles store krav, er det vigtigt at sygeplejersken oplever at have kontrol med situationen, for ikke at opleve situationen som belastet. Oplever sygeplejersken at have kontrol med situationen og dermed at kunne leve op til de høje krav, skabes der læring og motivation, og dette giver sygeplejersken en oplevelse af jobtilfredshed. For at sygeplejersken skal føle kontrol med situationen, er det derfor vigtigt at den enkelte sygeplejerske føler sig sikker i sin faglighed. I empirien bliver det beskrevet hvorledes anciennitet kan styrke ens følelse af faglighed og handlemuligheder i arbejdet med de komplekse patienter og dermed medvirke til at situationen vil opleves som aktiv og ikke belastet. Anciennitet og faglighed har ikke alene betydning for om den enkelte kan føle situationen som aktiv eller belastet, således beskriver Steffensen hvordan den enkeltes personlighedstype også spiller en stor rolle(34). 29 Personlighedstyperne, optimist og pessimist, giver en bestemt tankestil i mødet med de komplekse patienter. Det vil især være i efterrefleksionen at de to personlighedstyper tænker forskelligt. Således vil optimisten, tænke positivt tilbage på situationen og have mindre tendens til personligt at påtage sig skylden, hvorimod pessimisten har større tendens til at give sig selv skylden for handlinger, der kunne have været anderledes i situationen. Pessimisten har herved større sandsynlighed for at opleve situationen som belastet og dermed udvikle stress(34). Når sygeplejerskerne oplever stort arbejdspres og føler situationen som belastet, beskrives det i empirien, hvordan en sygeplejerske oplevede at flere sygeplejersker var begyndt at slække på fagligheden og blive ligeglad, for at undgå at gå ned med stress. Ifølge Karaseks model om krav og kontrol, kan denne situation beskrives med at kravene bliver for høje, og sygeplejerskerne ikke føler at have ressourcer og kontrol til at kunne leve op til disse krav, hvormed situationen bliver belastet(32). Når sygeplejerskerne slækker på fagligheden og bliver ligeglade er det for at beskytte sig selv. Man vil altid forsøge at leve op til de krav der stilles. Når man ikke kan leve op til kravene er man i høj risiko for at blive stresset - når sygeplejerskerne bliver ligeglade, stopper de med at forsøge at leve op til kravene. Denne tendens kan få alvorlige konsekvenser for patientsikkerheden. Flere af de interviewede sygeplejersker beskriver da også hvorledes patientsikkerheden og kvaliteten, er under pres, når arbejdspresset er stort. 5.3 Samarbejde med kolleger Et behov som sygeplejerskerne beskriver som en særlig vigtig faktor for det psykiske arbejdsmiljø, er samarbejdet med og anerkendelsen fra kollegerne. Når disse nævnes som vigtige faktorer for det psykiske arbejdsmiljø, skyldes det at vores sociale relationer er overordentlig vigtige for vores trivsel. Det skyldes at vi er sociale væsener og at vi har et stærkt behov for at høre til og være en del af et fællesskab(35). 5.4 Ledelsens ansvar for det psykiske arbejdsmiljø Den sidste aktør, der har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø er ledelsen. Ledelsen er af afgørende betydning for stresstilstanden på afdelingerne og gives ofte et stort ansvar, når det handler om arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø. Således er det ledelsen, der har ansvaret for arbejdsmiljøet på afdelingen, og ledelsen har mulighed for at påvirke stressniveauet. Ledelsen er derfor en særlig nøgleperson i det psykiske arbejdsmiljø(33). At ledelsen anses for at have et stort ansvar i denne forbindelse, beskrives ligeledes i den indsamlede empiri, hvor sygeplejerskerne understreger, at en synlig og god ledelse har afgørende betydning for det psykiske arbejdsmiljø. De beskriver at uden 30 en synlig ledelse, som sætter klare regler og retningslinjer på afdelingerne, kan hverdagen ikke hænge sammen når der er et stort arbejdspres. Ligeledes beskrives det at være af stor betydning, at ledelsen har en finger på pulsen og ved hvad der foregår på afdelingerne, for dermed at kunne handle til fordel for de ansatte. Ledelsen skal organisere hverdagen på afdelingen så medarbejderne kan tåle presset. Hertil beskrives vigtigheden af en klar struktur, hvor alle kender deres roller og ved hvad de skal gøre. En klar struktur og kendte roller er medvirkende til, at den enkelte kan opleve kontrol over situationen og dermed leve op til kravene på afdelingen. Det vil hermed være mindre sandsynligt at sygeplejerskerne oplever situationen som belastet(32). For at udnytte sygeplejerskernes ressourcer og potentiale bedst muligt, skal ledelsen udnytte sygeplejerskernes kreativitet, og have respekt for sygeplejersken og deres forskelligheder. Der skal endvidere være tid til at mødes og få feedback(33). Denne anerkendelse beskriver sygeplejerskerne i empirien, som værende af stor betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Det beskrives hvordan ledelsen skal anerkende, når sygeplejerskerne kommer med forslag til arbejdspladsens struktur. Ligeledes skal ledelsen anerkende hårdt pressede situationer, også selvom ledelsen ikke konkret kan ændre på situationen. Det opleves således som særligt vigtigt at blive hørt af ledelsen. Hertil beskriver Karasek(32), at man for at kunne opleve kontrol, skal føle indflydelse og anerkendelse på arbejdspladsen. Når der opleves kontrol er der lavere risiko for at udvikle stress, da sygeplejerskerne hermed vil føle at kunne leve op til afdelingens krav. 6. Diskussion af metode I dette afsnit vil vi diskutere os frem til projektets validitet og reliabilitet. Ønsket med projektet har været at undersøge sygeplejerskers oplevelse af deres psykiske arbejdsmiljø i en tid med fokus på besparelser og effektivisering. Her til har det været relevant at undersøge allerede eksisterende litteratur både nationalt som internationalt. Denne litteratursøgningsproces anvendes således til at skabe projektets problemfelt. Det har vist sig at størstedelen af litteraturen om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø, stammer fra udlandet, særligt er der foretaget mange amerikanske undersøgelser. Det har vist sig svært at vurdere hvorledes det amerikanske sundhedsvæsen kan sammenlignes tilstrækkeligt med det danske, så data hermed kan overføres. Vi har dog vurderet at disse undersøgelser skaber relevans for at der i Danmark foretages lignende undersøgelser. Dermed opbygges dette projekts relevans. For at undersøge fænomenet sygeplejerskers oplevelse af deres psykiske 31 arbejdsmiljø i en tid med fokus på besparelser og effektivisering, tages der afsæt i en fænomenologisk tankegang. Fænomenologien søger at frembringe og forstå subjektets syn på fænomenet. Det findes at fænomenologien har været relevant ift. at undersøge projektets problemformulering. For at få belyst problemformuleringen til fulde, blev det klart at interviewguiden ikke var udfærdiget fyldestgørende. Således ligger interviewguiden op til en generel undersøgelse af sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og ikke ift. besparelser og effektivisering. Det ses at der i projektet ikke opnås mætning af data, hvilket skyldes projektets omfang. Det har ikke været muligt at inddrage flere hospitaler end 2 samt 4 sygeplejersker. Hermed kan der umiddelbart ikke dannes generaliserbar viden, men der vises med projektet en tendens, i og med at der ses en sammenfatning af flere sygeplejerskers oplevelse af et fænomen. Det findes derfor relevant at undersøge nærmere. At informanterne til projektet er udvalgt fra forskellige hospitaler og afdelinger og hermed har forskellige arbejdskulturer, giver projektet en vis overførbarhed. Projektets fund gives større reliabilitet, idet der i projektet er anvendt flere teorier til fortolkning af analysens fund. Til sidst har vi valgt at anvende vurderingsredskabet VAKS1 på projektet. VAKS giver et overblik over styrker og svagheder i projektet ved, at stille spørgsmål om formelle krav, troværdighed, overførbarhed, konsistens og transparens. projektet scorer 18,1 point, og iflg. vurderingsredskabet kan projektet hermed anbefales(bilag 5). VAKS har bekræftet ovenstående diskussion af projektets validitet og reliabilitet. 7. Konklusion Dette projekt har fundet sin inspiration i oplevelser fra klinikforløb igennem sygeplejerskeuddannelsen, samt historier frembragt i det offentlige mediebillede. Her er der tegnet et billede af udkørte sygeplejersker, som bukker under for et alt for stort arbejdspres på landets hospitaler, grundet årelange besparelser og konstante krav om effektivisering. Dette giver ikke alene dårligt psykisk arbejdsmiljø for sygeplejerskerne, men har også konsekvenser for patientsikkerhed og patientkvalitet. Vi kan på baggrund af litteratursøgningen konkludere at international og national litteratur viser et øget arbejdspres for sygeplejerskerne grundet nednormeringer og øget arbejdstid, som medfører stigning i utilsigtede hændelser. Der ses et stigende antal sygefraværssager blandt sygeplejersker grundet stress. Samtidig kan det konkluderes, at der i de kommende år kommer et stort pres på 1 VAKS - Vurdering af Kvalitative studier 32 sundhedsbudgetterne grundet stigende udgifter, til bl.a. medicin. Vi har derfor fundet det relevant at undersøge, hvorledes sygeplejersker oplever deres psykiske arbejdsmiljø i somatikken i en tid hvor der er stort fokus på besparelser og effektivisering. For at undersøge hvorledes sygeplejerskerne på landets hospitaler oplever deres psykiske arbejdsmiljø, i en tid med fokus på besparelser og effektivisering, har projektet haft en fænomenologisk tilgang. Empirien er indsamlet vha. enkeltstående fænomenologiske interviews, som fremlægges ved citering og efterfølgende diskuteres med teori. Da projektet er begrænset, er der i projektet ikke opnået mætning af data. Vi kan derfor konkludere at projektet har en begrænset generaliserbarhed, men at der ses en tendens, som vi mener lægger op til yderligere undersøgelse. Projektet bekræfter at der i dag ses et langt større arbejdspres. Således kan det konkluderes at besparelser har medført nednormeringer og større kompleksitet hos patienterne, som gør at arbejdspresset bliver større for den enkelte sygeplejerske, hvis hverdag i dag er præget af travlhed. Det må konkluderes at når arbejdspresset bliver stort må de enkelte sygeplejersker gå på kompromis med deres faglighed og træffe beslutninger som kan få negative konsekvenser for kvaliteten af sygeplejen. Det har vist sig at denne travlhed kan få konsekvenser i form af stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Dog viser projektet, at det psykiske arbejdsmiljø ikke nødvendigvis bliver dårligt når arbejdspresset bliver stort. Årsagen skal findes hos ledelsen og kollegerne på afdelingen. Det kan konkluderes at ledelsen har et stort ansvar ift. strukturering og organisering, samt anerkendelse af den enkelte medarbejder, og kollegerne har en central rolle, da anerkendelse og samarbejde med kolleger, gør travlheden og arbejdspresset mere udholdeligt. Vi konkluderer at svaret herpå skal findes i det faktum, at vi som mennesker er sociale væsener og har et behov for at føle os som en del af et fællesskab. 8. Perspektivering Ovenstående fund skaber bekymring i forhold til de netop varslede besparelser i Region Midt. Således blev der mandag d. 27. april 2015 fremlagt massive besparelser for Region Midt, som vil løbe frem til 2019. Der sendes i denne forbindelse et sparekatalog, udarbejdet af regionsrådet, i høring. Det forventes at de endelige beslutninger om hvilke besparelser, der skal træde i kraft vil blive besluttet i slutningen af juni 2015(36). Sparekataloget lægger op til, at Region Midt skal spare 699 millioner kroner frem til 2019. Årsagen hertil skal særligt findes i ny og bedre medicin og behandlinger, da 33 dette giver store udfordringer i sundhedsbudgetterne, da udgifterne hertil er steget massivt. Endvidere skal årsagen findes i form af nye hospitalsbyggerier i hele Region Midt(37). Når det beskrives at medicinudgifterne presser sundhedsbudgetterne voldsomt, skal det nævnes at der i 2014 blev indkøbt medicin for 7 milliarder kroner i sundhedsvæsenet. Det tal forventes at blive fordoblet i 2020, så der her vil være en udgift på 14 milliarder kroner til medicin. Hvis ikke sundhedsbudgetterne tilføres flere ressourcer til at dække merudgifterne til medicin, eller der foretages en prioritering i forhold til indkøb af medicin, vil det betyde at regionerne skal finde pengene ved at skære i personaleomkostninger(38). Tirsdag d. 12. maj 2015 starter forhandlingerne mellem regionerne og finansministeriet om sundhedsbudgetterne for 2016(39). Regionernes formand Bent Hansen, går til forhandlingerne med håb om, at der findes en løsning på de stigende medicinudgifter. Hvis ikke der kan findes en løsning herpå, vil regionerne være nødsaget til at skære i personaleomkostningerne. Således beskriver Bent Hansen, at der allerede er sparekataloger ude i regionerne, som ikke kan undgå at blive dramatiske, hvis regionerne skal finansiere de stigende udgifter. Regionernes topprioritet ved forhandlingerne vil være at sikre kvaliteten i patientbehandlingen og ikke mindst personalet til fortsat at kunne gøre dette(39). Det synes næsten usandsynligt, at der kan spares yderligere på personaleomkostningerne, således beskrives det af DSR og Danske Regioner hvordan der allerede er skåret ind til benet. Nye besparelser vil forværre et i forvejen kritisk belastet arbejdsmiljø, der slider på de ansatte og øger risikoen for at der begås kritiske fejl(38). Med henvisning til projektets fund, finder vi det svært at se, hvordan yderligere besparelser kan indføres, da sygeplejerskerne allerede nu er stærkt presset. Det findes særligt relevant, at der skabes et større fokus på besparelsernes påvirkning af sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø, da dette projekt kun undersøger få sygeplejerskers oplevelse. Deres oplevelser giver en indikation af, at der bør foretages yderligere undersøgelser. Således finder vi det relevant med en kvantitativ undersøgelse samt en større kvalitativ undersøgelse af sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø. I løbet af april og maj har DSR foretaget en stor spørgeskema undersøgelse af sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred - SATH. Projektets fund viser hermed, at denne undersøgelse har stor relevans. Under afslutningen af dette projekt, ses der nu stort fokus på sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø i mediebilledet. Dette skyldes økonomiforhandlingerne 34 mellem Regionerne og Finansministeriet. I den forbindelse har DSR lanceret en kampagne “Tid til kvalitet”, som sætter fokus på sygeplejerskers arbejdsvilkår. 35 9. Litteraturliste Referencer og litteraturliste er udarbejdet ud fra referencehåndteringssystemet Vancouver. 9.1 Anvendt litteratur 1) Videncenter for arbejdsmiljø. Psykisk arbejdsmiljø [Internet]. Videncenter for arbejdsmiljø; [Ukendt dato] [Besøgsdato 20. marts 2015]. Indhentet fra: http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Viden-omarbejdsmiljoe/Psykisk-arbejdsmiljoe 1 side 2) Dansk Sygeplejeråd. Psykisk arbejdsmiljø [Internet]. Dansk sygeplejeråd; 2011 [Besøgsdato 16. marts 2015]. Indhentet fra: http://www.dsr.dk/Arbejdsmilj%C3%B8/Psykiskarbejdsmilj%C3%B8/Sider/Psykisk-arbejdsmilj%C3%B8.aspx 1 side 3) Region Midt. Regionsrådet konstaterer behov for store besparelser i Region Midtjylland [Internet]. Region Midt; 2015 [Besøgsdato 16. marts 2015]. Indhentet fra: http://www.rm.dk/omos/aktuelt/news_2015/januar/regionsradet-konstaterer-behov-for-storebesparelser-i-region-midtjylland/ 2 sider 4) Danske Regioner. Styr på sygehusvæsenet - Derfor stiger udgifterne, Sådan kan væksten holdes nede [Internet]. Danske Regioner; 2010 [Besøgsdato: 24. marts 2015]. Indhentet fra: http://www.regioner.dk/publikationer/%C3%B8konomi/styr+p%C3%A5+sygeh usv%C3%A6senet 20 sider 5) Patrick, K, Lavery, JF. Burnout in nursing. Australian Journal of Advanced Nursing. November 2007; 24(3):43-48. 6 sider 36 6) Happel, B, Dwyer, T, Reis-Searl, K, Burke, KJ, Caperchione, CM, Gaskin, CJ. Nurses and stress: recognizing causes and seeking solutions. Journal of Nursing Management, 2013; 21:638–647. 10 sider 7) Danske Regioner. God arbejdskraft i et stærkt sundhedsvæsen [Internet]. Danske Regioner; 2009 [Besøgsdato: 24. marts 2015]. Indhentet fra: http://www.regioner.dk/publikationer/arbejdsgiver/god+arbejdskraft+i+et+st %C3%A6rkt+sundhedsv%C3%A6sen 10 sider 8) Garret, C. The effects of nurse staffing patterns on medical errors and burnout. AORN Journal, Juni 2008; 87(6):1191-1203. 12 sider 9) Andersen, TR, Wiegman, I-M. Kvalitet af sygeplejen og arbejdsmiljø i sundhedssektoren - en dokumentationsrapport. Team Arbejdsliv. April 2008 [Besøgsdato: 18. marts 2015]. Indhentet fra: http://teamarbejdsliv.dk/projekter/publikationer/ 85 sider 10) Dansk Sygeplejeråd. Arbejdsaftale Danske Regioner. Dansk Sygeplejeråd. 2011 [Besøgsdato: 20. marts 2015]. Indhentet fra: http://shop.dsr.dk/Resources/Files/Arbejdstidsaftale_2011_web.pdf 44 sider 11) Danske Regioner. Fakta om sundhedsvæsenet - sundhedsvæsenet i tal. Danske Regioner. 2014 [Besøgsdato: 23. marts 2015]. Indhentet fra: http://www.regioner.dk/aktuelt/temaer/fakta+om+regionernes+effektivitet+og +%C3%B8konomi/kopi+af+fakta+om+sundhedsv%C3%A6senet 1 side 37 12) Vahey, D C, Aiken, DH, Sloane, DM, Clarke, SP, Vargas, D. ’Nurse Burnout and Patient Satisfaction’. Medical care. Februar 2004; 42(2):1-18. 18 sider 13) Weibel, K. Sygeplejersker presses til grænsen. Århus Stiftstidende [Internet]. September 2014 [Besøgsdato: 17. marts 2015]. Indhentet fra: http://stiften.dk/aarhus/sygeplejersker-presses-til-graensen 1 side 14) Albinus, NB. Stress tvinger sygeplejersker på førtidspension. Dagens medicin. [Ukendt dato] [Besøgsdato: 18. marts 2015]. Indhentet fra: http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/stress-tvingersygeplejersker-pa-fortidspension/ 1 side 15) Dyrberg, R., Nielsen, CS. Talsmand for patienter: Der sker fejl hver eneste dag. AvisenDK. April 2015 [Besøgsdato: 20. april 2015]. Indhentet fra: http://www.avisen.dk/talsmand-for-patienter-der-sker-fejl-hver-enesteda_318148.aspx 2 sider 16) Jones, JH, Treiber, LA. When Nurses Become the “Second” Victim. Nursing forum - An independent voice for nursing. December 2012:47(4):286-291. 6 sider 17) Nielsen, HF, Vibjerg, T. Patienter oplever flere fejl på de fyldte sygehuse. Jyllands Posten. Juni 2013 [Besøgsdato: 30. marts 2015]. http://jyllandsposten.dk/indland/ECE5561028/Patienter+oplever+flere+fejl+p%C3%A5+de+f yldte+sygehuse/ 2 sider 38 18) Patientsikkert Sygehus. Overraskende få patienter dør af fejl. Patientsikkert sygehus. April 2013 [Besøgsdato: 24. marts 2015]. Indhentet fra: http://patientsikkertsygehus.dk/nyheder/forebyggeligedoedsfald-2013.aspx 1 side 19) Tatt, AD. “Jeg føler mig som et tæppe, der er blevet trampet på med beskidte støvler”. Sygeplejersken 2008:(13):28-33. 6 sider 20) Ahler, J. Alvorlige problemer på sygehus. TvMidtVest. August 2014 [Besøgsdato: 17. marts 2015]. Indhentet fra: http://www.tvmidtvest.dk/indhold/sygehus-forsoemmerpatienter 2 sider 21) Dyrberg, R., Nielsen, CS. Sclerose-patient må selv læse journal: Lægen har ikke tid. AvisenDK. April 2015 [Besøgsdato: 20. april 2015]. Indhentet fra: http://www.avisen.dk/~/sclerose-patient-synd-for-laeger-ogsygeplejersker_318852.aspx 2 sider 22) Patientombuddet. Statistiske oplysninger om patientklager 2013. Patientombuddet. December 2014 [Besøgsdato: 24. marts 2015]. Indhentet fra: http://www.patientombuddet.dk/Publikationer/Patientklager/Aarsstatistik.aspx 22 sider 23) Birkler, J. Introduktion: Hvad er videnskabsteori? I: Birkler, J. Videnskabsteori: En grundbog. 7. oplag. København: Munksgaard Danmark; 2010. s. 9-14. 5 sider 39 24) Hørmann, E. Litteratursøgning. I: S. Glasdam, K. Beedholm & Dansk Sygeplejeråd (red.), Bachelorprojekter inden for dets undhedsfaglige område: Indblik i videnskabelige metoder. København: Dansk Sygeplejeråd & Nyt Nordisk Forlag; 2011. s. 36-46. 10 sider 25) Zahavi, D. Metodologiske grundtemaer. I: Zahavi, D. Fænomenologi. Roskilde Universitets Forlag. 2003; s. 11-39. 30 sider 26) Dahlberg K, Dahlberg, H, Nyström, M. Interviews. I: Dahlberg K, Dahlberg, H, Nyström, M. Reflective Lifeworld Research. 2 udg. 1. oplag. Sverige: Studentlitteratur; 2008. s. 183-205. 22 sider 27) Northern Nurses’ Federation. Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i norden. Vård i Norden. 2003:4(70): s. 1-19. 19 sider 28) Larsen, LE. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter [Internet]. VIAUC; Oktober 2014 [Besøgsdato: 1. april 2015]. Indhentet fra: http://tinyurl.com/pu2uupx 5 sider 29) Birkler, J. Begrundelsesformer. I: Birkler, J. Videnskabsteori: En grundbog. 7. oplag. København: Munksgaard Danmark; 2010. s. 66-82. 16 ider 30) Dahlberg K, Dahlberg, H, Nyström, M. Descriptive analysis. I: Dahlberg K, Dahlberg, H, Nyström, M. Reflective Lifeworld Research. 2 udg. 1. oplag. Sverige: Studentlitteratur; 2008. s. 241-275. 34 sider 31) Norlyk, A, Martinsen, B. Fænomenologi som forskningsmetode. Sygeplejersken. 2008:(13):70-73. 3 sider 40 32) Karasek, R, Theorell, T. The psychological work environment. I: Karasek, R, Theorell, T. Healthy work - Stress, productivity, and the reconstruction of working life. Basic books; 1990. s. 31-82. 51 sider 33) Steffensen, LL. Lederen er nøgleperson. I: Steffensen, LL. Ledelse uden stress Ledelsesredskaber til stresshåndtering. Børsens Forlag; 2002. s. 153-164. 11 sider 34) Steffensen, LL. Krigerne falder. I: Steffensen, LL. Ledelse uden stress Ledelsesredskaber til stresshåndtering. Børsens Forlag; 2002. s. 19-44. 25 sider 35) Zachariae, B. Fællesskab og sundhed: Sociale relationers betydning for helbredet. I: Myzsak, A. & Nørby, S.(red.) Positiv psykologi – en introduktion til videnskaben om velvære og optimale processer. 2. udg, 1 oplag. København: Hans Reitzels Forlag; 2014. s. 189-222. 33 sider 36) Region Midt. Tid til besparelser [Internet]. Region Midt; [Ukendt dato] [Besøgsdato: 11. maj 2015]. Indhentet fra: http://www.rm.dk/om-os/okonomi/spar1519/tidsplan/ 1 side 37) Region Midt. Spareplan 2015-2019 [Videofil] [Internet]. Region Midt; April 2015 [Besøgsdato: 11. maj 2015]. Indhentet fra: http://www.rm.dk/om-os/okonomi/spar1519/ 1 side 38) Kjeldtoft, SS. Kan man prissætte et menneskeliv. Information. Maj 2015 [Besøgsdato: 11. maj 2015]. Indhentet fra: http://www.information.dk/532701 3 sider 41 39) Ritzau. Regioner til finansminister: Medicin eller medarbejdere. DenOffentligeDK. Maj 2015 [Besøgsdato: 11. maj 2015]. Indhentet fra: http://www.denoffentlige.dk/regioner-til-finansminister-medicineller-medarbejdere 2 sider 9.2 Baggrundslitteratur Ahler, J. Alvorlige problemer på sygehus. [Videofil] [Internet]. TVMidtVest; August 2014 [Besøgsdato: 17. marts 2015]. Indhentet fra: http://www.tvmidtvest.dk/indhold/sygehus-forsoemmer-patienter Arbejdstilsynet. Indsatser i 2013-2016 med fokus på psykisk arbejdsmiljø [Internet]. Arbejdstilsynet; [Ukendt dato] [Besøgsdato: 16. marts 2015]. Indhentet fra: http://arbejdstilsynet.dk/da/tilsyn/saerlige-indsatser-psyk.aspx 1 side Bjerregaard, NF. Hvor er modet til at prioritere i sundhedsvæsenet? [Internet]. Berlingske; April 2015 [Besøgsdato: 11. maj 2015]. Indhentet fra: http://www.b.dk/kommentarer/hvor-er-modet-til-at-prioritere-isundhedsvaesenet 2 sider Bro, M. Spareplan i regionen – man bliver så træt, så træt [Internet]. JyllandsPosten; Maj 2015 [Besøgsdato: 11. maj 2015]. Indhentet fra: http://jyllandsposten.dk/aarhus/meninger/breve/ECE7693427/Spareplan+i+regionen++%E2%80 %93+man+bliver+s%C3%A5+tr%C3%A6t,+s%C3%A5+tr%C3%A6t/ 2 sider Dalhoff, M. Stop for nye medarbejdere i regionen [Internet]. JyllandsPosten; April 2015 [Besøgsdato: 25. april 2015]. Indhentet fra: http://jyllands-posten.dk/aarhus/erhverv/ECE7654625/Stop-for-nyemedarbejdere-i-regionen/ 2 sider 42 Dalhoff, M. Lange udsigter til bedre arbejdsmiljø på AUH [Internet]. JyllandsPosten; November 2014 [Besøgsdato: 4. maj 2015]. Indhentet fra: http://jyllandsposten.dk/aarhus/ECE7247806/Lange+udsigter++til+bedre+arbejdsmilj%C3%B8+ +p%C3%A5+AUH/ 2 sider Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Patientsikkerhed og kvalitetsarbejde - i en tid med begrænset økonomisk vækst [Internet]. PatientsikkerhedDK; Marts 2011 [Besøgsdato: 23. marts 2015]. Indhentet fra: http://patientsikkerhed.dk/media/563684/patientsikkerhed_og_kvalitetsarbejde_i_ en_tid_med_begraenset_oekonomisk_vaekst_2011.pdf 12 sider Dansk Sygeplejeråd. DSR i skarp protest mod massive besparelser [Internet]. Dansk Sygeplejeråd; Juni 2014 [Besøgsdato: 16. marts 2015]. Indhentet fra: http://www.dsr.dk/Kredse/Kreds%20Hovedstaden/Sider/Nyheder/2014%202%20k vartal/DSR-i-skarp-protest-mod-massive-besparelser.aspx 2 sider Dansk Sygeplejeråd. Psykisk arbejdsmiljø blandt sygeplejersker [Internet]. Dansk Sygeplejeråd; April 2013 [Besøgsdato: 16. marts 2015]. Indhentet fra: http://www.dsr.dk/Arbejdsmilj%C3%B8/Sygeplejerskersarbejdsmilj%C3%B8/Sider/Psykiske-arbejdsmilj%C3%B8-blandt-sygeplejersker2012.aspx 1 side Dansk Sygeplejeråd. Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH) [Internet]. Dansk Sygeplejeråd; April 2012 [Besøgsdato: 16. marts 2015]. Indhentet fra: http://www.dsr.dk/Artikler/Sider/SATH.aspx 1 side 43 Dansk Sygeplejeråd. Kvalitet af sygeplejen og arbejdsmiljø i sundhedssektoren, Inspiration til drøftelser på arbejdspladsen [Internet]. Dansk Sygeplejeråd; April 2011 [Besøgsdato: 18. marts 2015]. Indhentet fra: http://www.dsr.dk/Arbejdsmilj%C3%B8/Sider/Kvalitet%20og%20arbejdsmilj%C3 %B8/Kvalitet-i-sygeplejen-og-arbejdsmilj%C3%B8-.aspx 12 sider Dansk Sygeplejeråd. Kære sygeplejersker - kend dine rettigheder! [Internet]. Dansk Sygeplejeråd; Juli 2010 [Besøgsdato: 20. marts 2015]. Indhentet fra: http://www.dsr.dk/Kredse/Kreds%20Hovedstaden/Documents/Pjecer/Pjece_Arbejd stidsaftalen_firkantet_juli2010.pdf 4 sider Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2013. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser; April 2014 [Besøgsdato: 24. marts 2015]. Indhentet fra: http://patientoplevelser.dk/sites/patientoplevelser.dk/files/dokumenter/filer/LUP/20 13/lup-national-rapport-2013.pdf 53 sider Dyrberg, R, Nielsen, CS. Er du tryg ved kvaliteten på sygehusene, minister? Nej… [Internet]. AvisenDK; April 2015 [Besøgsdato: 4. maj 2015]. Indhentet fra: http://www.avisen.dk/~/~/er-du-tryg-ved-kvaliteten-paasygehusene-minister-n_319879.aspx 3 sider Dyrberg, R, Nielsen, CS. Sådan spotter du din stress [Internet]. AvisenDK; April 2015 [Besøgsdato: 4. maj 2015] Indhentet fra: http://www.avisen.dk/~/~/~/saadan-spotter-du-dinstress_319465.aspx 1 side 44 Dyrberg, R, Nielsen, CS. Henrik Dam: Stress på sygehuse er chefernes ansvar [Internet]. AvisenDK; April 2015 [Besøgsdato: 4. maj 2015]. Indhentet fra: http://www.avisen.dk/~/~/~/endnu-en-minister-gaar-ind-i-sag-omstress-paa-sygeh_319970.aspx 2 sider Dyrberg, R, Nielsen, CS. Stressbombe: Sygeplejersker ender selv som indlagte [Internet]. AvisenDK; April 2015 [Besøgsdato: 4. maj 2015]. Indhentet fra: http://www.avisen.dk/stressbombe-sygeplejersker-ender-selv-somindlagte_318721.aspx 2 sider Dyrberg, R, Nielsen, CS. Personalet advarer: Dette sygehus er ikke patientsikkert [Internet]. AvisenDK; April 2015 [Besøgsdato: 4. maj 2015]. Indhentet fra: http://www.avisen.dk/personalet-advarer-dette-sygehus-er-ikkepatientsik_316702.aspx 2 sider Dyrberg, R, Nielsen, CS. SF til Hækkerup: I værste fald får du lig på bordet [Internet]. AvisenDK; April 2015 [Besøgsdato: 4. maj 2015] Indhentet fra: http://www.avisen.dk/~/sf-til-haekkerup-i-vaerste-fald-faar-du-ligpaa-bord_319929.aspx 2 sider Finansministeriet. Aftale om regionernes økonomi for 2015: Flere penge til nye behandlingsformer og milliarder til moderne sygehuse [Internet]. Finansministeriet; Juni 2014 [Besøgsdato: 24. marts 2015]. Indhentet fra: http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2014/06/aftale-omregionernes-oekonomi-for-2015-flere-penge-til-nye-behandlingsformer-ogmilliarder-til-moderne-sygehuse/ 1 side 45 Finansministeriet. Aftale om regionernes økonomi for 2015 [Internet]. Finansministeriet; Juni 2014 [Besøgsdato: 23. marts 2015]. Indhentet fra: http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2014/06/aftale-omregionernes-oekonomi-for-2015-flere-penge-til-nye-behandlingsformer-ogmilliarder-til-moderne-sygehuse/ 1 side Gaardmand, NG. Læger: Kommunerne er ikke klar til færre senge [Internet]. JyllandsPosten; April 2015 [Besøgsdato: 28. april 2015]. Indhentet fra: http://m.jyllands-posten.dk/indland/ECE7605047/L%C3%A6gerKommunerne-er-ikke-klar-til-f%C3%A6rre-senge/ 2 sider Glasdam, S. Afslutning af bachelorprokjektet. I: S. Glasdam, K. Beedholm & Dansk Sygeplejeråd (red.). Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område: Indblik i videnskabelige metoder. København: Dansk Sygeplejeråd & Nyt Nordisk Forlag; 2011 s. 254-258. 4 sider Halm, M, Peterson, M, Kandels, M, Sabo, J, Blalock, M, Braden, R, et al. Hospital Nurse Staffing and Patient Mortality, Emotional Exhaustion, and Job Dissatisfaction. Clinical Nurse specialist: The International Journal for Advanced Nursing Practice. 2005:19(5):241-251. 10 sider Holst, C. Nødråb fra Sundhedsfolk: Vi KAN ikke løbe stærkere [Internet]. AvisenDK; Maj 2015 [Besøgsdato: 11. maj 2015]. Indhentet fra: http://www.avisen.dk/noedraab-fra-sundhedsfolk-vi-kan-ikke-loebestaerker_322716.aspx 2 sider Honneth, A. Behovet for anerkendelse - en tekstsamling. Hans Reitzel Forlag; 2003. s. 7-97. 90 sider 46 Jørgensen, JS 2014, Politikere om hospitalsbesparelser: Ro på, de er jo ikke vedtaget endnu [Internet]. Politiken; Maj 2014 [Besøgsdato: 18. marts 2015]. Indhentet fra: http://politiken.dk/indland/ECE2303445/politikere-omhospitalsbesparelser-ro-paa-de-er-jo-ikke-vedtaget-endnu/ 3 sider Kjærgaard, M. Pressede sygeplejersker er bange for at begå fejl [Internet]. Funktionærerne- og tjenestemændenes Fælles organisation; Oktober 2010 [Besøgsdato: 17. marts 2015]. Indhentet fra: http://www.ftf.dk/tr/tr-info/tr-info-2010/artikel/pressedesygeplejersker-er-bange-for-at-begaa-fejl/ 1 side Kok, L, Øtting, E. Tillidsmand frygter ukonkrete formuleringer i besparelseskatalog [Internet] DrDK; April 2015 [Besøgsdato: 29. april 2015]. Indhentet fra: http://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/2015/04/29/100218.htm 1 side Kok, L, Øtting, E. Borgere protesterer mod kort høringsfrist [Internet]. DrDK; April 2015 [Besøgsdato: 29. april 2015]. Indhentet fra: http://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/2015/04/28/065204.htm 1 side Kristensen, TS. Psykisk arbejdsmiljø blandt sygeplejersker [Internet]. Dansk Sygeplejeråd; April 2013 [Besøgsdato: 18. marts 2015]. Indhentet fra: http://www.dsr.dk/Arbejdsmilj%C3%B8/Sygeplejerskersarbejdsmilj%C3%B8/Sider/Psykiske-arbejdsmilj%C3%B8-blandt-sygeplejersker2012.aspx 147 sider Kvale, S, Brinkmann, S. Udførelse af et interview. I: Kvale, S, Brinkmann, S. Interview - en introduktion til et håndværk. Hans Reitzel Forlag; 2009. s. 143-162. 19 sider 47 Kvale, S, Brinkmann, S. Transskription af interview. I: Kvale, S, Brinkmann, S. Interview - en introduktion til et håndværk. 2. udg. 3. oplag. Hans Reitzel Forlag; 2009. s. 199-210. 11 sider Lauridsen, JB, Chor, J. Ekspert: Region Midt lægger op til “fornuftige” besparelser [Internet]. Berlingske; April 2015 [Besøgsdato: 27. april 2015]. Indhentet fra: http://www.b.dk/nationalt/ekspert-region-midt-laegger-op-tilfornuftige-besparelser 1 side Laursen, A. Kan regionen spare sig til bedre kvalitet og bedre arbejdsmiljø? [Internet]. ArbejderenDK; April 2015 [Besøgsdato: 27. april 2015]. Indhentet fra: http://www.arbejderen.dk/l%C3%A6serbrev/kan-regionen-sparesig-til-bedre-kvalitet-og-arbejdsmilj%C3%B8 1 side Nielsen, CS. 101 påbud afslører: Stressbombe på landets sygehuse [Internet]. AvisenDK; April 2015 [Besøgsdato: 4. maj 2015]. Indhentet fra: http://www.avisen.dk/~/~/~/101-paabud-afsloerer-stressbombepaa-landets-sygehus_318360.aspx 3 sider Nielsen, CS. Regionsboss til ansatte: I tror altid, der er ekstra penge [Internet]. AvisenDK; April 2015 [Besøgsdato: 27. april 2015]. Indhentet fra: http://www.avisen.dk/regionsboss-til-ansatte-i-tror-altid-der-erekstra_319543.aspx 2 sider Nielsen, CS. Sygeplejersker: Det bliver bare værre og værre [Internet]. AvisenDK; April 2015 [Besøgsdato: 27. april 2015]. Indhentet fra: http://www.avisen.dk/sygeplejersker-det-bliver-bare-vaerre-ogvaerre_318361.aspx 2 sider Norlyk, A. Fænomenologi som forskningsmetode. Sygeplejersken. 2008:(13):7073. 3 sider 48 Nyhedsbureauet Newspaq. Kritik: Tilsyn misser sygelig stress på jobbet [Internet]. AvisenDK; April 2015 [Besøgsdato: 4. maj 2015]. Indhentet fra: http://www.avisen.dk/~/kritik-tilsyn-fanger-ikke-sygeligstress_319403.aspx 2 sider Region Midt Spareplan 2015-2019 [Internet]. Region Midt; Maj 2015 [Besøgsdato: 11. maj 2015]. Indhentet fra: http://www.rm.dk/om-os/okonomi/spar1519/ 1 side Region Midt. Sparekatalog på vej [Internet]. Region Midt; Maj 2015 [Besøgsdato: 16. marts 2015]. Indhentet fra: http://www.rm.dk/om-os/okonomi/spar1519/?id=348662 1 side Region Midt. Plancher fra temamøde i regionsrådet om udarbejdelse af sparekatalog [Internet]. Region Midt; Februar 2015 [Besøgsdato: 16. marts 2015]. Indhentet fra: http://www.regionmidtjylland.dk/om+os/%C3%B8konomi/spar1519 57 sider Region Midt. MED- og Arbejdsmiljøaftale [Internet]. Region Midt; [Ukendt dato] [Besøgsdato: 16. marts 2015]. Indhentet fra: http://www.rm.dk/om+os/organisation/med+hjemmeside/med+og+arbejdsmilj%C3%B8aftale 1 side Region Midt. Budget 2015 og budgetoverslag 2016-2018 [Internet]. 2014 [Besøgsdato: 18. marts 2015]. Indhentet fra: http://www.regionmidtjylland.dk/om+os/%C3%B8konomi/budget+og+regnskaber/ budget+2015 197 sider 49 Ritzau. Sygeplejersker: Travlhed går ud over patientsikkerhed [Internet]. TV2 Nyhederne; Maj 2015 [Besøgsdato: 11. maj 2015]. Indhentet fra: http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2015-05-10-sygeplejerskertravlhed-gaar-ud-over-patientsikkerhed 1 side Ritzau. Region Midtjylland skal spare 699 millioner frem til 2019 [Internet]. Ekstra Bladet; April 2015 [Besøgsdato: 27. april 2015]. Indhentet fra: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/region-midtjylland-skalspare-699-millioner-frem-til-2019/5540711 1 side Ritzau. S: Der er rigeligt med penge til supersygehuse [Internet]. MedWatch ; Maj 2015 [Besøgsdato: 27. april 2015]. Indhentet fra: http://medwatch.dk/Sygdom___Sundhed/article7612181.ece 1 side Schmidt, AL. Kritik af spareplan på sygehuse:»Patienternes sikkerhed er på spil« [Internet]. Politiken; Juni 2014 [Besøgsdato: 18. marts 2015]. Indhentet fra: http://politiken.dk/indland/ECE2307778/kritik-af-spareplan-paasygehuse-patienternes-sikkerhed-er-paa-spil/ 2 sider Skou-Hansen, PS. Sygeplejersker har for travlt [Internet]. TV2OJ; Februar 2015 [Besøgsdato: 24 april 2015]. Indhentet fra: http://www.tv2oj.dk/artikel/243466:Aarhus--Sygeplejersker-har-fortravlt?rss 1 side Steffensen, LL. Ledelse uden stress - Ledelsesredskaber til stresshåndtering. Børsens Forlag; 2002. s. 1-268. 269 sider Stimpfel, AW, Sloane, DM, Aiken, LH. The Longer The Shifts For Hospital Nurses, The Higher The Levels Of Burnout And Patient Dissatisfaction. Health Affairs. 2012: 31(11):2501–2509. 9 sider 50 Tv2 Lorry. Stress udløser 300 forandringer i kroppen [Videofil] [Internet] Tv2Lorry; Januar 2015. [Besøgsdato: 11. maj 2015]. Indhentet fra: http://www.tv2lorry.dk/artikel/251423 Weibel, K. Hospitalsdirektør: Nye tiltag skal mindske presset [Internet]. Århus Stiftstidende; September 2014. [Besøgsdato: 17 marts 2015]. Indhentet fra: http://stiften.dk/aarhus/hospitalsdirektoer-nye-tiltag-skal-mindskepresset 1 side Zahavi, D. Fænomenologi. Roskilde Universitetsforlag; 2003 s. 1-109. 110 sider 1525 sider i alt 51 10. Bilagsfortegnelse BILAG 1 – INTERVIEWGUIDE.................................................................................... 53 BILAG 2 – ANSØGNING OM TILLADELSE TIL DATAINDSAMLING............................... 54 BILAG 3 – INFORMATION TIL DELTAGERE ................................................................ 56 BILAG 4 – SAMTYKKEERKLÆRING ............................................................................ 58 BILAG 5 – VAKS, VURDERING AF KVALITATIVE STUDIER ......................................... 59 52 Bilag 1 – Interviewguide Problemformulering: Hvorledes oplever sygeplejersker ansat i somatikken i Region Midt, deres psykiske arbejdsmiljø, i en tid med fokus på besparelser og effektivisering. Hovedspørgsmål, til udforskning af fænomenet psykisk arbejdsmiljø Kan du prøve at beskrive hvad du forbinder med et godt psykisk arbejdsmiljø? Kan du prøve at beskrive hvorledes du oplever dit psykiske arbejdsmiljø ? Supplerende spørgsmål, til yderligere uddybning af fænomenet psykisk arbejdsmiljø hvis ikke beskrevet under ovenstående Kan du prøve beskrive hvilke faktorer du oplever der kan have indvirkning på om det psykiske arbejdsmiljø opleves som godt eller dårligt? Har du oplevet forandringer i dit psykiske arbejdsmiljø i de seneste år og i så fald kan du prøve at beskrive disse? 53 Bilag 2 – Ansøgning om tilladelse til dataindsamling Ansøgning til klinisk uddannelsessted om tilladelse til at foretage dataindsamling i forbindelse med opgaver og projekter i/på: VIA University College Viborg – Sygeplejerskeuddannelsen I Perioden: 30/3-1/4 2015 Opgave/projekt: Bachelorprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen, Viborg Formål: At sætte fokus på sygeplejerskernes arbejdsvilkår i en tid med pres på offentlige budgetter Problemformulering: Hvorledes oplever sygeplejersker ansat i somatikken i Region Midtjylland, at de forestående besparelser og krav om øget effektivisering, påvirker deres psykiske arbejdsmiljø. Dataindsamlingsmetode: (sæt x) Interview af enkelt personer: X Gruppeinterview: Spørgeskema: Observation: Andet: Deltagere: Hvilken gruppe? Fagpersonale Sygeplejersker Hvor mange? To sygeplejersker til to individuelle interviews á 15-30 minutters varighed. Patienter i et bestemt afsnit eller med en bestemt diagnose Andre 54 Information til deltagerne: Hvornår? Hvem informerer? Der gives mundtlig Ca. en uge inden Afdelingssygeplejersk information interviewet. en Hvornår udleveres det? Hvem udleverer det? Der gives skriftlig Ca. en uge inden Afdelingssygeplejersk information interviewet. en Med venlig hilsen Navn og Studienummer: Sidsel Ross, 190575 Lisette Lei Tønnesen, 195905 Uddannelsessted: VIA University College, Campus Viborg E-mail adresse og telefon: Sidsel Ross Lisette Lei Tønnesen 190575@via.dk 195905@via.dk 53 37 21 32 60 19 22 85 Ovenstående er godkendt af Vejleder: (underviser) Sarah Midtgård Grau Uddannelsessted: VIA University College, Campus Viborg E-mail adresse og telefon: samg@via.dk tlf: 87 55 22 17 Vejleders underskrift: Den ansvarlige kliniske leder: Undertegnede imødekommer hermed ovennævnte ansøgning: Dato:_ 31/3 2015 Navn: _____________ Undertegnede kan desværre ikke imødekomme ovennævnte ansøgning Dato: 31/3 2015 Navn: ___________ VIA, SFH Sygeplejerskeuddannelsen 55 Bilag 3 – Information til deltagere Information om deltagelse i opgaver og projekter i sygeplejerskeuddannelsen Vi er studerende ved Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg. I forbindelse med vores studium er vi i gang med at udarbejde en opgave, der omhandler: Med udgangspunkt i DSR’s forestående undersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, ønsker vi at foretage et mere kvalitativt studie af, hvorledes sygeplejersker i somatikken oplever at besparelser og krav om øget effektivisering, kan påvirke sygeplejerskens psykiske arbejdsmiljø. Formålet bliver hermed at sætte fokus på sygeplejerskernes arbejdsvilkår i en tid med pres på de offentlige budgetter. Vi har til dette formål brug for at få kontakt med to sygeplejersker, som vi vil interviewe omkring ovenstående problematik. Interviewet vil forløbe som et fænomenologisk interview. Det vil sige, at interviewet består af få åbne spørgsmål som vi vil bede dig om at besvare så nuanceret som muligt. Formålet med denne interviewform er, at vi ønsker at høre dine oplevelser om emnet. Vi vil spørge om du vil deltage i opgaven på følgende betingelser: Din deltagelse er frivillig, og du kan til enhver tid trække dig fra deltagelse. Hvis du trækker dig, vil ingen af de informationer, du har bidraget med blive anvendt. Dine oplysninger vil blive behandlet fortroligt og anonymt. Oplysninger der indgår i opgaven/projektet vil blive opbevaret forsvarligt indtil opgaven/projektet er afsluttet. Herefter slettes/makuleres alle oplysninger. Der er ingen risici forbundet ved deltagelse i opgaven/projektet. Såfremt du har spørgsmål og eller problemer i forbindelse med din deltagelse, kan du kontakte: Sidsel Ross Lisette Lei Tønnesen 190575@via.dk 195905@via.dk 53 37 21 32 60 19 22 85 56 Såfremt du vil deltage bedes du underskrive en samtykkeerklæring. Vejleder er: Sarah Midtgård Grau____ Arbejdstelefonnummer: 87 55 22 17____ Arbejds- E-mail: samg@via.dk___ Underskrift: Med venlig hilsen Sidsel Ross og Lisette Lei Tønnesen 57 Bilag 4 – Samtykkeerklæring Samtykkeerklæring i forbindelse med opgaver/projekter i sygeplejerskeuddannelsen Vedrørende opgave/projekt: Bachelorprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen, Viborg Udarbejdet af: Sidsel Ross og Lisette Lei Tønnesen Formålet med opgaven/projektet: At sætte fokus på sygeplejerskernes arbejdsvilkår i en tid med pres på offentlige budgetter. Opgavens/ projektets problemformulering: Hvorledes oplever sygeplejersker ansat i somatikken i Region Midtjylland, at besparelser og krav om øget effektivisering, kan påvirke deres psykiske arbejdsmiljø. Jeg giver hermed samtykke til, at jeg vil deltage i ovenstående opgave/projekt. I den forbindelse kan mine oplysninger m.v. bruges af de studerende, der udarbejder opgaven/projektet. Jeg er blevet informeret om: 1. At deltagelse er frivillig, og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse. 2. At jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelse. 3. At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan genkendes. 4. At fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter at prøven er afsluttet. 5. At der ingen risici er ved at deltage i projektet. Navn:________________________________Underskrift og dato: _______________________ 58 Bilag 5 – VAKS, Vurdering af Kvalitative studier Titel på artiklen: Psykisk arbejdsmiljø – Når besparelser medfører at arbejdspresset bliver for stort Vurderet af: Sidsel Ross og Lisette Lei Tønnesen Formelle krav Vurdering Helt uenig 1 2 helt enig 3 4 Baggrunden for undersøgelsen er beskrevet via eksisterende litteratur. X Det fremgår hvorfor undersøgelsen er relevant. X Det er beskrevet hvordan informeret samtykke, frivillighed og anonymisering af data er overholdt (Helsinki deklarationen). X Det er beskrevet om der er relevante godkendelser (fx Datatilsyn, Etisk komité). Problemstillingen er udarbejdet ud fra eksisterende litteratur. Projektets relevans er begrundet ift. et samfundscurologisk- og patientologisk perspektiv. Etiske retningslinjer for Sygeplejeforskning i Norden er beskrevet og anvendt. Ej relevant – bachelorprojekt. Forskerne har beskrevet hvordan undersøgelsen kan påvirke informanterne. Forskeren har beskrevet hvad man vil gøre, hvis undersøgelsen påvirker deltagerne uhensigtsmæssigt. Kommentarer og begrundelser X Den interpersonelle relation er beksrevet under interviewet. X I alt point: 16/6 = 2,6 59 Troværdighed Helt uenig 1 2 helt enig 3 Kommentarer og begrundelser 4 Formålet er klart beskrevet. X Metoden er beskrevet. X Metoden er begrundet. X Metoden er velvalgt i forhold til formålet. X Der er en beskrivelse af hvordan data blev registreret (digitalt, video, notater, feltnoter osv.). X Der er anvendt triangulering. Forskningsprocessen er beskrevet. Langt og fyldestgørende metodeafsnit. Der er beskrevet hvorfor fænomenologien er særlig relevant ift. formålet. X X I alt point: 27/7 = 3,9 60 Overførbarhed Vurdering Helt uenig 1 helt enig 2 3 4 Udvælgelse af informanter eller kilder er beskrevet. X Der er en beskrivelse af informanterne. X Det er begrundet hvorfor disse informanter skal deltage. X Konteksten (det sted og den sammenhæng forskningen foregår i) er beskrevet. Det er beskrevet hvilket tilhørsforhold forskeren/forskerne har til konteksten samt til informanterne. Konsistens Der er beskrevet en logisk sammenhæng mellem data og de temaer, forskeren har udviklet. Relevant information er beskrevet. X X I alt point: 19/5 = 3,8 Helt uenig___________helt enig 1 Kommentarer og begrundelser 2 3 4 X Der er en beskrivelse af analyseproces. X Der er en klar fremstilling af fundene. X Fundene er troværdige. X Kommentarer og begrundelser Der forefindes beskrivelse af dataanalysemetode. 61 Eventuelle citater er resonable/understøttende for tolkningen. Der er overensstemmelse mellem undersøgelsens fund og konklusioner. X X I alt point: 24/6 = 4 Transparens Vurdering Helt uenig 1 helt enig 2 3 Kommentarer og begrundelser 4 Forskeren har beskrevet sin baggrund og sine antagelser eller forforståelse. X Der er henvist til en teori/teoretiker (man kan se hvem der har inspireret til analysen). X Der er en beskrivelse af, om temaer udsprang af data eller om de var formuleret på forhånd. Det er beskrevet hvem der gennemførte undersøgelsen. Der et beskrevet hvordan forskeren deltog i forskningsprocessen Forskeren har beskrevet, om hans/hendes position har betydning for fundene. X X Forforståelsen er klart beskrevet i metodeafsnittet. Teorien er først koblet på i diskussionen. Der er en klar beskrivelse af dataanalysemetoden. Sygeplejestuderendes bachelorprojekt – beskrevet flere steder i projektet. Særligt synligt ifm. beskrivelsen af de foretagede interviews. X X Fænomenologisk studie – forforståelsen er beskrevet I alt point: 23/6 = 3,8 62 Kan du anbefale denne artikel? Anbefales (≥ 15) 18,1 - Projektet kan anbefales Anbefales med forbehold (≥ 10 < 15) Anbefales ikke (< 10) 63