RAPPORTER fra - Dansk Tekstillaug

RAPPORTER
fra
tekstilernes
verden
Nr. 2 2015
TEMA: UNIKKE HÅNDVÆRK
Forsiden
I gang med æblegrenen på syrammen. Den skal
siden klippes af stivlærredet og applikeres på
messehaglens stof, se mere om processen side 4.
Foto: Lotte Kaspersen.
Dansk Tekstillaug
- væv, tryk og broderi
Lauget blev stiftet i 1946
(tidligere Landsforeningen
Stoftrykker- & Væverlauget).
Laugets formål er at udbrede
kendskabet til de tekstile håndværk
og deres kulturelle forankring i
Danmark.
Som medlem af Lauget optages
enhver, der er interesseret i at støtte
dette formål.
Lauget ledes af en demokratisk valgt
bestyrelse, der arbejder til fremme af
laugets formål over hele landet. Alle
medlemmer har stemmeret ved generalforsamlingen, der afholdes hvert
år i april måned.
Laugets kursusvirksomhed
varetages af Laugets Vævekurser, der
er en selvstændig organisation under
FORA.
Information om kursusvirksomheden
kan ses på hjemmesiden
www.vaevekurser.dk
Dansk Tekstillaug
- væv, tryk og broderi
www.dansk-tekstillaug.dk
Medlemsbladet
ISSN: 1397-2545
”Rapporter - fra tekstilernes verden” udgives af
Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi.
Bladet udkom­mer 4 gange årligt:
primo januar, april, juli, oktober.
Stof, der ønskes optaget i bladet, skal være
re­daktionen i hænde 1½ måned før bladet udkom­
mer. Dead­line for indsendelse af stof til næste
blad er: 15. maj 2015
Bladet udsendes med Post Danmark.
Husk at adresseændring skal meddeles til:
Sekretær Anne Mette Heie Kjær(se bagsiden).
Redaktion
Redaktør: Gina Hedegaard Nielsen.
Artikler og meddelelser sendes direkte til:
Gina H. Nielsen, Hollænderdybet 22, 5.tv.
2300 Køben­havn S. Tlf. 32 57 70 50.
E-mail: rapporter@mail.dk
Bladets artikler & billeder er tilsendt redaktionen
som pres­
semate­
riale, eller bringes efter aftale
med ophavs­man­den.
Annoncer
An­noncer til bladet sendes til: Berthe Bramsen,
E-mail: berthebramsen@gmail.com
Annoncepriser
1/1 side kr. 850 (kr. 1.275 ved min. 3 annoncer
i træk) ½ side kr. 525 (kr. 850 ved min. 3 annoncer i træk) ¼ side kr. 210 (kr. 420 ved min.
3 annoncer i træk), 1/8 side kr. 160 (kr. 265 ved
min. 3 annoncer i træk). Erhvervsmæssige kurser
godkendt af Lauget er gratis. Andre kurser: priser
som ovenfor. Små medlemsannoncer i blad eller
på nettet kr. 150.- for medlemmer og kr. 250.- for
ikke medlemmer.
Bedes betalt til konto: 1551 3046591
Bestyrelsesmøde afholdes 11. marts 2015
Tema - Unikke håndværk
Vor Frelsers Kirke i København har bestilt et
fantastisk stykke kirketekstil i form af en messehagel, hvor designeren og Kirkelig Kunst i
et samarbejde har anbefalet, at dekorationen på
messehaglen udføres som et ophøjet guldbroderi. En metode som ikke er blevet udført her til
lands i mange år. Brodøse Lizzi Damgaard fra
Kirkelig Kunst har kastet sig over opgaven med
stor begejstring og entusiasme og har forsket i
de gamle broderier, for at forstå håndværket og
håndværkets udfordringer. Efterfølgende har hun
måttet sy en masse prøver, før det bedste resultat
endelig så dagens lys. Det projekt beskrives i en
artikel i dette nummer, og der er flere artikler om
andre unikke udsmykninger og håndværk - så
fald ned i en behagelig lænestol - der er læsestof
til et par timer.
Hvis forårssolen trækker i stedet for den behagelige lænestol, så er der foredrag kombineret med
udflugt til Nekselø med seniorforsker Minna
Kragelund og væver Gitte Kalshøj. Se mere herunder.
Forårshilsner fra redaktøren
Gina Hedegaard Nielsen
Nekselø - vævernes ø
Seniorforsker Minna Kragelund og væver Gitte
Karlshøj holder fælles foredrag på:
Holbæk Museum onsdag 15. april 2015 kl.19.30
Tilmelding og betaling skal ske i
Museumsbutikken tlf. 41 37 92 50
senest tirsdag den 14. april 2015.
Medlemmer gratis adgang
- ikke medlemmer kr. 25.
Nekselø – vævernes ø
I over 30 år arbejdede flere hundrede vævere
på Nekselø i Sejerøbugten. Kunsthåndværkeren
Mette Westergaard, der fik stor betydning for udviklingen af dansk design, flyttede hver sommer
til ca. 1950 sit værksted, sine elever og ansatte
til lystgården Strandbjerggård på Nekselø. Her
blev en del af Mette Westergaards store produk-
tion til – stoffer til ØK-skibe, Christiansborg og
Hirschsprungs Samling, blot for at nævne enkelte fra hendes kundekreds.
Seniorforsker Minna Kragelund fortæller om
Mette Westergaards liv på Nekselø, og væver
Gitte Karlshøj går tættere på Mette Westergaards vævninger, der gav hende international
anerkendelse bl.a. på verdensudstillinger. I juli
måned vil der blive mulighed for 7 ture til Nekselø, hvor man kan komme med på en gåtur forbi
lystgården, høre om livet dengang og besøge det
nyetablerede væveværksted på Øgården, hvor
medlemmer af Foreningen Vævere i Vestsjælland hver dag i tre uger demonstrerer nogle af de
teknikker, som Mette Westergaard udviklede og
brugte i det meste af sit liv. Der vil blive orientering om turene ved foredraget den 15.04. - Når
datoer og tilmelding vedr. turene til Nekselø er
endeligt fastsat, kommer det på museets hjemmeside.
Turene er et samarbejde mellem Museum Vestsjælland, Holbæk Museumsforening, VisitOdsherred og Foreningen Vævere i Vestsjælland.
Tilmelding: VisitOdsherred. 59 91 08 88.
Info: info@vaevere-vestsjaelland.dk
Venlig hilsen Holbæk Museumsforening
Ophøjet guldbroderi
fandt ud af – ved at følge guldtrådenes forløb – at
de gamle mestre prøvede at undgå endehæftninger og spild af den kostbare metaltråd. De var
eksperter i at lægge metaltråden sådan, at de kunne sy motiverne ud i ét, og dække de steder, hvor
det ikke var meningen, at der skulle være metaltråd, med et par små silkesting bagefter (figur 6).
Men også her var broderiet så velbevaret, at jeg
hverken kunne se bagsiden eller hvad broderiet
var bygget op af.
Af brodøse Lizzi Damgaard,
Selskabet for Kirkelig Kunst, februar 2015.
Fotos: Lizzi Damgaard
Efter godt 20 år på Selskabet for Kirkelig Kunst
systue som brodøse, faldt der for et par år siden
en stor appelsin ned i min turban. Det er ikke første gang, jeg har følt mig heldig og privilegeret,
men alligevel er den historie, jeg her skal fortælle jer, noget helt særligt for mig.
Figur 1. Rikke Saltos forlæg til guldbroderiet på messehaglens ryg
For tre år siden kom designer Rikke Salto ind på
systuen med en tegning. En opgave, hun havde
fået til en københavnsk kirke (figur 1).Hendes
tegning forestillede grene fra et vildt æbletræ og
skulle sidde på ryggen af en grøn messehagel.
Som altid, når en kunstner kommer ind med en
tegning på systuen, taler vi om, hvilket udtryk
kunstneren ønsker, og det er så op til mig at finde
den bedste måde at udføre pågældende opgave
på.
Figur 2. Prøvebroderi med sølvtråd på løst filt
Rikke Salto ønskede et sølvbroderi (figur 2) og
jeg udførte den første prøve med gamle sølvtråde,
let hævet fra bundstoffet med et stykke blødt filt.
Efter at have set prøven holdt op i det store kirkerum viste det sig, at sølvtråden ikke havde den
ønskede effekt. Næste prøve blev derfor med
guldtråd, lidt mere ophøjet, men stadig med den
lidt for bløde og løse filtkvalitet (figur 3). Men nu
var vi på vej. Guldet kunne ses tydeligere i kirkerummet og vi kunne vise prøven for menighedsrådet. De var med på ideen på trods af de mange
timers arbejde, der skulle lægges i broderiet.
Jeg begyndte dog at blive lidt bekymret, for
kunne jeg magte denne opgave? – havde jeg den
fornødne erfaring? Det måtte flere prøver til, og
jeg søgte fondsstøtte til et 14-dages refugieophold på Klitgården i Skagen. Fjorten dage med
arbejde fra morgen til aften. Inden jeg drog afsted havde jeg fundet frem til en bedre filtkvalitet fra Tyskland. Det skulle være en kvalitet, der
ikke blev trykket sammen, når alle de små sting,
der holder guldtråden på plads, blev syet igennem lagene (figur 4). Mange timers broderi, og
en del klogere på denne gamle, glemte teknik,
kunne jeg se, at jeg ikke vidste nok.
Jeg søgte hjælp på vores museer. På Rosenborg
Slot findes nede i skatkammeret to fantastiske
kroningssadler, som har tilhørt Chr. d. IV og hans
søn. Sadlerne er rigt dekorerede med ægte perler
og ophøjet guldbroderi. Der stod jeg så i en times
tid og trykkede næsen flad mod glasruden i det
dunkle rum. Jeg kunne jo se den fine overflade,
4
Figur 3. Prøve på gren broderet med guldtråd
Figur 5. Christian d. IV’s bibel er dekoreret med
ophøjet guldbroderi og silkebroderi på grøn
silkevelour
Figur 4. Guldtrådenes retning ændres,
og afprøves her på bedre filt
men ikke hvad der var under broderiet. Hvordan
havde de broderet det? Hvordan havde de stivet
broderiet af? Og hvordan havde de samlet alle
delene?.
Så tog jeg til Kunstindustrimuseet, hvor jeg fik
lov at sidde med en bibel – også fra Chr. IV’s
tid – med et let ophøjet broderi på omslaget (figur 5). Her kunne jeg komme tættere på, og lyset
var bedre. Jeg kunne tage mange billeder og jeg
Figur 6. På Christian d. IV’s bibel kan man studere, hvorledes skygger er skabt ved at dække
metaltråden med silketråd
5
Så kom turen til Nationalmuseet, hvor jeg fik
hentet to gamle messehagler frem. De havde
fine, ophøjede broderier med lidt slitage hist og
her, så jeg kunne se under metaltråden. Der var et
stykke lærred lige under guldtrådene. Det har jeg
set flere gange, men jeg ville gerne have mulighed for at grave ned under dette for at se dét, som
de har brugt til at fylde ud med (figur 7).
Figur 7. Forneden på en messehagel ses Adams
kranium broderet i ophøjet guldbroderi – bemærk de slidte partier, hvor lærredet over fyldet
træder frem.
Når man ikke har en læremester, man kan spørge
til råds, og ikke har en bog, hvor teknikken er beskrevet, bliver man nød til at pille noget fra hinanden for at lære teknikken på denne måde. Men
det må man jo ikke med museumsgenstande.
Nogle gange kan man være heldig, når man
mindst venter det. Jeg fik et telefonopkald fra
Holmens kirke, der lå inde med et krucifiks. Det
var vist nok broderet, mente de, og de ville gerne
have mig til at hjælpe med at beskrive det, da de
var ved at gennemgå alt deres inventar. Hurtigt
op på cyklen og dér var det, jeg havde ledt efter: det mest fantastiske, 5 cm høje guldbroderi,
der ikke længere var monteret på stof. Det var
nu skruet op på et trækors, og det var ikke kommet på museum (figur 8). Jeg nærstuderede broderiet – især fødderne, hvor der var slidt hul, så
det underliggende stof kunne ses – og jeg kunne
studere broderiets bagside. Jeg fik lov til at sende
krucifikset til Nationalmuseets konserveringsafdeling i Brede, og bad dem om at lave en analyse
af den lim, der var brugt på bagsiden af broderiet.
For at finde ud af, hvilket fyldmateriale, brode-
6
riet var lavet over, bad jeg konservatorerne tage
en prøve af indholdet ud af de store skruehuller
på bagsiden, hvor krucifikset havde været skruet
fast på trækorset. Ikke fordi resultatet overraskede mig, men jeg blev bekræftet i, hvad indholdet
bestod af. Underlaget var uld – formentlig kartet uld – og limen, der var brugt til at fiksere og
afstive broderiet med, var en vegetabilsk, kogt
klister.
Nu var jeg kommet langt, og der var gået to år
fra jeg blev involveret i projektet. Kirken havde
skaffet fondspenge til opgaven, og jeg havde besluttet mig for at få fremstillet den bedste kvalitet guldtråd, som jeg kendte, til broderiet. Men
inden jeg begyndte på opgaven, var vi en lille
delegation, der rejse til England for at opsøge
alle, som vi kunne finde, der havde erfaringer
med guldbroderi. Vi besøgte tekstilkonservator
Karen Finch og restaureringsafdelingen på Royal School of Needlework samt andre brodøser.
Overalt blev jeg bekræftet i mine opdagelser, og
jeg følte mig fortrøstningsfuld til at gå i gang
med det store arbejde. Der var dog lige et spørgsmål tilbage om stoffet, der lå mellem ulden og
guldet. Det har jeg aldrig selv afprøvet, men altid set brugt i de gamle broderier. Men her kom
den 92-årige Karen Finch mig til hjælp. Som
konservator ved hun jo noget om kemi, og hun
mente, at man har lagt dette stykke lærred over
ulden, som en membran, der skulle beskytte metaltråden mod den svovl, der er i ulden. Og lige
pludselig gav det hele mening. Vores besøg hos
Karen Finch var på mange måder en stor oplevelse, og hun kom med nogle guldkorn, som
jeg gerne vil dele med jer. Hun sagde blandt andet, at det ofte er sådan, at ”dét, som man tager
for givet, ikke bliver skrevet ned”, og når først
denne grundlæggende viden er gået tabt, så kan
det være meget svært at genopfinde et håndværk.
Et andet mantra, som hun havde, var, at ”vi skal
dele vores viden”. Vi må ikke holde den for os
selv!
fået den fine guldtråd hjem fra Frankrig, og fundet et stykke bomuld i den rette farve, som jeg
kunne lime over filten som membran for svovlen.
Den fine hvedestivelse, der skulle koges til hvedeklister, var en type, der anvendes inden for bagerfaget. Den fandt jeg på et tip fra en af mine kursister
på Broderiskolen, der havde lært at bruge den på et
kursus i japansk silkebroderi i USA. Så med alle
redskaber og materialer i hus, kunne jeg gå i gang.
Jeg er nu godt i gang med den anden gren af det
store guldbroderi (figur 9). Det skrider hurtigere
frem end jeg havde forventet, og fornøjelsen er
meget stor! På det færdige motiv, skal der – udover
de tre guldgrene – også være kulørte blomster og
blade i silkebroderi, og til at udføre disse har jeg
fået hjælp af brodeuse Berthe Bramsen, der er specialiseret i silkebroderi. Der skal desuden broderes
en bi af chenillegarn og et guldæble med røde or
nué-kinder (endnu en særlig guldbroderiteknik).
Nu kunne jeg gå i gang. Mit bundstof til broderiet var et stykke stivlærred af 100 % hør. Min filt
var den meget faste uldfilt fra Tyskland, som jeg
nu havde skaffet i en gulorange farve. Jeg havde
Messehaglen forventes færdig i begyndelsen af
2016, og jeg vil løbende lægge billeder op af processen på Selskabet for Kirkelig Kunsts Facebookside, hvor I er velkomne til at følge med.
Figur 8. Krucifikset udført i ophøjet
guldbroderi er et mesterstykke, der
kan ses i Holmens Kirke i en montre
sammen med altersølvet.
Guldbroderi: en fællesbetegnelse, der dækker
over flere teknikker, som er udført med guldeller sølvtråd. Tråden tåler ikke at blive trukket
igennem bundstoffet og lægges derfor oven på
stoffet og syes fast med en vokset sytråd.
Ophøjet guldbroderi: en teknik, hvor guldtrådene syes oven på 1-3 lag fast filt og/eller voksede bomuldssnore. Med et stykke bomulds- eller hørlærred limet på med kogt hvedemelsklister
eller anden vegetabilsk lim.
Ægte guldtråd: Rundt om en silkesjæl er der
viklet en meget fin spån af ægte sølv belagt med
ægte guld.
Syramme: anvendes til at opspænde stoffet så
man kan have begge hænder fri til broderiarbejdet, og så stoffet ikke rynker efter broderingen.
Bundstoffet – et stykke stivlærred – til guldbroderiet spændes op heri. Det skal være stramt som
et trommeskind.
Stivlærred: stift, lærredsvævet hørstof, der bruges til mellemfor i tøj af bløde tekstiler, hvor
man ønsker en afstivning af det færdige arbejde.
7
Dansk Tekstillaug c/o Anne Mette H. Kjær, Nødebo Skovvænge 29, 3480 Fredensborg
B
PP
DANMARK
Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi
Hjemmeside: www.dansk-tekstillaug.dk - CVR nr. 33006888
Henvendelse vedr. udstillinger:
Rikke Ruff, broderi, Bag Poplerne 6, 3390 Hundested.
E-mail: rikke-ruff@sol.dk Tlf.: 28 68 51 59
Henvendelse vedr. lørdagsmøder:
Kirsten Klie, stoftrykker, Lauggårdsalle 58, 2860 Søborg.
E-mail: kirstenklie@hotmail.com Tlf.: 39 56 15 50
Øvrige bestyrel­sesmedlemmer:
Ulrikka Mokdad, gobelinvæver, Kbh, 22 51 92 98
Berthe Bramsen, broderi, Kbh, 22 26 90 88
Stine Oppfeldt, væver, Sjælland, 20 12 07 16
Suppleanter til bestyrelsen:v
Berit Rosqvist, væver, Kbh, 39 29 82 72
Kirsten Klie, stoftrykker, Kbh, 39 56 15 50
Medlemskon­tingent giro- og banknummer:
Alm. medlemskab kr. 340 pr. år, bonusmed­lemskab kr. 290 pr. år,
værkstedselever/tekstilstuderende kr. 175 pr. år. Udland kr. 440 pr. år
Bank: reg.nr. 1551 kontonr. 11196306.
Betaling fra udlandet: BIC (SWIFT): DABADKKK, IBAN: DK4630004845493995
Angiv tydeligt dit navn og medlemsnummer.
Grafisk design: Gina Hedegaard Nielsen
Tryk: CENTERTRYK A/S
Oplag: 800
Udsendelse via Københavns Postcenter
ISSN: 1397-2545
Henvendelse vedr. Dansk Tekstillaug:
Formand Kirsten Thomsen, væver, Thulevej 13, 7100 Vejle.
E-mail: designkirsten@gmail.com Tlf.: 23 45 08 77
Næstformand Mai-Britt Bille Nielsen, væver /broderi, Sjælland
E-mail: mai_britt_bille@hotmail.com Tlf.: 55 99 89 17
Henvendelse vedr. ind- og udmeldelse af foreningen, adresseændringer,
udeblevne/ ­be­skadigede blade m.v.:
Sekretær Anne Mette Heie Kjær, væver, Kbh.
E-mail: anne-mettehk@mail.dk Tlf.: 42 43 86 40
Henvendelse vedr. betaling:
Kasserer Lise Frantzen, væver, Violvej 27, 3500 Værløse
E-mail: lise.s.frantzen@gmail.com Tlf.: 44 47 44 49
Henvendelse vedr. annoncer:
Berthe Bramsen, broderi, Carl Bernhards Vej 4, 1 tv., 1817 Frd. C
E-mail: berthebramsen@gmail.com Tlf.: 22 26 90 88