PI her.

Transcription

PI her.
PI . 2 2015
PI – Paasissutissat / Information
Saqqummersitsisoq / Udgives af :
Inerisaavik
Postboks 1610
3900 Nuuk
Naqiterisoq / Tryk :
Inerisaavik
Imai
Atualeqqaarnermi allassinnaanermik
paasinnikkiartulerneq – tamanna pillugu!
E-forum
Evaluering på Færøerne -indtryk fra
Evalueringsafdelingens besøg i Torshavn
Atuartut Google for Education nuannariivippaat
PI tassaavoq paasissutissiinermik
oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit
Nunaanni atuartitsisunut. Ilanngutassianik
assitalinnilluunniit ilanngussiniaraanni
ajornanngilaq aaqqissuisunullu nassiunneqarsinnaallutik.
Ipad atorlugu allassinnaanermik paasinnikkiartulerneq
aqqutigalugu atuartitsineq
App’it
Ilinniusiorfimmiit Nutaarsiassat
PI er et informations- og debatblad for
undervisere i Grønland. Bidrag i form af
artikler og illustrati­o­ner modtages gerne
og bedes sendt til redaktionen.
4
8
10
12
14
18
23
Aaqqisuisut / Redaktion :
Kirsten Olsen (akisuss.)
E-mail : kir@inerisaavik.gl
Ilusilersuisoq / Grafisk tilrettelæggelse :
ReneDesign.gl
Nutserisut / Oversættere :
Angunnguaq Karlsen
Jens Jakob Lennert- Sandgreen
Assit – Fotos :
John Rasmussen Narsaq Foto, omslag
Per Biilmann s. 3
Claus Reistrup s. 10
Kirsten Olsen s. 11
Jens Jakob Lennert- Sandgreen s. 13
Indhold
Opdagende skrivning ved
skolestart – derfor!
e-forum
Evaluering på Færøerne -indtryk fra
Evalueringsafdelingens besøg i Torshavn
Elever helt vilde med Google for Education
Undervisningsforløb i opdagende
skrivning med brug af iPad
Apps
Nyheder fra ilinniusiorfik
2
6
9
10
13
16
20
24
Siulequt
Ukiumi atuarfiusumi matumani PI’p normup kingulliup imarisai amerlanerit tassaapput digitaliserikkamik atuartitsinerup oqaluuserisassartai assigiinngitsut pillugit allaaserisat – ilinniartitsisunut atuartunullu sammisitat.
Naliliisarfimmi sulisut Savalimmiunut paasisassarsiorlutik tikeraarsimanerminni paasisatik pillugit allaaserisaqarput,
tassani savalimmiormiut atuartitsinermik- naliliisarnermillu periusaat paasisaqarfigisimallugit.
Kiisalu atortussiat nutaat arlallit Ilinniussiorfimmit saqqummersitat pillugit allaaserisat atuarsinnaavasi.
Nunatsinni atuartitsisartut tamaasa sulinngiffeqarlutik
aasarsiorluarnissaannik kissaappagut.
Forord
I dette skoleårs sidste nummer af PI handler de fleste af indlæggene om forskellige sider af digital undervisning både henvendt til lærere og elever.
Medarbejdere fra Evalueringsafdelingen skriver om deres indtryk fra et besøg på Færøerne, hvor de fik kendskab til
det færøske undervisnings- og evalueringssystem.
Endelig kan I læse om flere af de nye materialer udgivet af Ilinniusiorfik.
Vi ønsker alle undervisere i landet en god sommerferie.
3
Atualeqqaarnermi allassinnaanermik
paasinnikkiartulerneq - tamanna pillugu!
Allattut: Siunnersortit Nitta Lyberth-Mørch aamma Trine Pauck Hansen
Nassuiaat: Allassinnaanermik paasinnikkiartulerneq
Nassuiaat: Allassinnaanermik paasinnikkiartulerneq
”Oqaaseq ’allassinnaanermik paasinnikkiartulerneq’
tassaavoq, meeqqat siusissukkut naqinnerit atorlugit
attaveqarniarnerminni misileraaleqqaarnerannut
attuumassuteqartoq. Allatap imarisaa (suna
ilanngutissavara, kina allaffigissavara), allatap
aaqqissuunnera (tulleriiaarnera) aamma oqaatsit allatap
utertarneranik meeqqat misileraanerannik tunngavoq.
Allassinnaanermik paasinnikkiartulerneq tassaavoq aamma
allatap utertarnerannik tunngassuteqartoq, meeqqap
naqinnerit taaguutaannik aamma/imaluunniit nipit
atorlugit naqinnerit nipaannik taaguutaannillu allannermik
misileraanera.”
”Oqaaseq ´allassinnaanermik paasinnikkiartulerneq´
tassaavoq, meeqqat naqinnerit atiinik aamma/imaluunniit
nipaannik ilisimasatik atorlugit misileraallutik allannerannut
attuumassuteqartoq.”
(Klara Korsgaard m.fl. – i Opdagende skrivning – en vej ind i læsningen,
Dansklærerforeningens forlag, 2010, s. 11)
Qallunaat Nunaanni misissuinerit arlallit takutippaat,
Allassinnaanermik paasinnikkiartulerneq tunngavigalugu atuartut ataasiakkaat atuffarinnerulernissamut
– aamma allassinnaaleriartornissamut aallarnisaataalluarsinnaasoq. Allassinnaanermik paasinnikkiartulerneq
piginnaasaqaleriartornerlu pillugit periutsit ataani naatsumik allaaserineqarput. Ipad atorlugu allassinnaaner-
mik paasinnikkiartulerneq pillugu atuartitsinissamut
siunnersuut uani saqqummersitami allaaserineqartoq
atuarneqarsinnaavoq.
Allassinnaanermik paasinnikkiartulerneq qa-
noq sammineqarsinnaava?
Periuseq naatsumik oqaatigissagaanni tassaavoq, ilinniartitseriaatsit arlallit nalinginnaasut malillugit meeraq
atuarneq tunngaviginagu, allannerli atorlugu meeraq
atuarniarnermik- aamma allanniarnermik ilikkalertornerusartoq. Atuartup nammineq suna oqaluttuarerusunnerlugu nalunngilaa, periutsillu assigiinngitsut
atorlugit nipit naqinnerillu tusaasani atorlugit nassaarisinnaavai. Tamanna meeqqamut oqinneruvoq, atuagassami naqinnerit nipaat isumaallu atuartup atuarniarner-
4
(Klara Korsgaard m.fl. – i Opdagende skrivning – en vej ind i læsningen,
Dansklærerforeningens forlag, 2010, s. 10)
mini ilisimanngisaminik atuarniarsarineraninngarnik.
Tassa imaappoq, atuartut klassimi tamatigut periuseq
ataaseq atorlugu namminneq oqaluttuap imassaa suliarisassavaat. Klassimi misigisat assigiit tunngavigalugit
allattoqartarsinnaavoq. Arlaannik sammisaqareernerup
kingorna, klassimi ataatsimoorluni suna misigisimanerlugu assit imaluunniit titartakkat allattarfissuarmut
saqqummersillugit oqaloqatigiissutigineqassapput.
Atuartut pappilissamik sisamanik kipparissunik titarlugu
avinneqarsimasumik tunineqassapput, kipparissumi
ataatsimi titartaaffissaqassaaq, kiisalu atuartumut ilinniartitsisumullu allaffissaqassalluni. Atuartup misigisimasartik sisamanngorlugu titartassavaa, titartakkamilu
ataatsimi tamani oqaasertaliilluni allassaaq.
Atuartut naqinnerit nipaat taaguutaallu apeqqutigisinnaavaat, aamma naqinnerit oqaatsillu atuaqataasut
allassimasaat ilaarlugit allassinnaavaat. Atuartut naqinnerit tulleriiaat atornissaannik ilitsersorneqassapput.
Naqinnerit “A.B.C” erinarsorlugu, naqinneq sorleq
atussanerlugu naqinnerit tulleriiaarlugit tikkuartarlugit, naqinneq nipimut allatassaminut tulluussorisani
nassaarisassavaa.
Atuartup oqaluttuamut assitassaminik titartaalluni
allallunilu naammassiguni, ilinniartitsisoq oqaluttuutissavaa suna allassimanerlugu, taava ilinniartitsisup
atuartup allataata ataatungaanut oqaatigisaa allassavaa.
Taamatut periuseqarnikkut atuartup nammineq allatani
ilinniartitsisup allataanut sanilliussinnaassavaa. Oqaluttualiat naammassippata atuartut imminnut imaluunniit
Naqinnerit tulleriiaat ima isikkoqarsinnaapput
eqimattakkaarlutik suliatit oqaluttualiatillu saqqummiutissavaat atuffassissutigalugillu, kingorna atuartut
suliaat saqqumisumut nivinngarneqassapput.
Allanneq atorlugu atuarnermik ilinniartitsinerup suna pitsaaqutigivaa?
Atuartut ullormi siullermi atualeqqaarnerminiilli,
naatsorsuutigilluinnarpaa, atuarfimmi atuarnermik
allannermillu ilikkassalluni, allassinnaalernermik paasinnikkiartulerneq atorlugu atuartut naatsorsuutaat
piviusunngortissinnaavarput. Atuartut ataasiakkaat sukkasuumik “allassinnaasutut” aamma “atuarsinnaasutut”
misigisimalissapput, tamannalu ilikkarusussuseqalernissamut kaammattuutaalluassaaq. Tamatuma saniatigut
atuartut oqaatsitigut assigiinngitsumik piginnaasaqarlutik atualertarput, aamma periutsip atuartut ataasiakkaat
naqinnerit, allatat oqaatsillu ilisimariigaat atortarpai,
aamma taama iliorluni meeqqerivimmik, angerlarsimaffimmik atuarfimmillu atassusiisoqartarpoq. Periutsip
pitsaaqutigaa, atuartut ataasiakkaat piginnaasaat aallaavigineqartarmat, aamma atuartut tamarmik atuagarsornikkut sanngiitsut pikkorissullu, inerikkiartornikkut
piginnaasatik tunngavigalugit sulisinnaapput.
Ilinniartitsisup allataqarluni ikorfartuinermigut, atuartup
allassinnaassutsimi killeqarnera eqqortumillu allassinnaassuseqannginnini pissutigalugu oqaluttuarniarnera
taamaalilluni killilersorneqassanngilaq. Atuartup oqaluttuariniagaa isiginiarneqassaaq, tamatumalu kinguneranik oqaluttuarusussuseqarnera ikorfartorneqassaaq.
Tamatumalu atuartut allanniarnikkut piginnaasaqaleriartornerat killilersussanngilaa, tassami atuartup assinut
oqaasertalersuinermigut, oqaatsit nipaat naqinnernut
nuunnissaannut inissikkiartuaartarpaat, taamaalillutik
naqinnerit nipaannik katiterinermik piginnaasaqaleriartuaassapput. Taamaattumik allassinnaanermik paasinnikkiartulerneq aamma naliliinermut atorluarneqarsinnaavoq, atuartup allanniarnikkut inerikkiartornermini
naqinnerillu nipaannik katiterinermik killiffianik malinnaasoqarsinnaalluni. Periutsip atuartup oqaatsinik allanniarnermini nipit sorliit paasisarnerai takutissinnaavaa.
Suliassat allannikkut suliassaammata, atuartut piffissap
ingerlanerani allatai sanilliunneqarsinnaapput, aamma
atuartup ingerlaavartumik allanniarnikkut inerikkiartornera pillugu ilinniartitsisup uppernarsarsinnaalissavaa.
Taassuma saniatigut siusissukkut atuartup allannermik
sungiusarneqarnermigut paasiartulissavaa allatat tamarmik siunertaqartut isumaqartullu – attaveqarnikkut
nassitsisumit tigusisussamullu oqariartuuteqartoqartartoq. Allatap isumaqarneranik paasinninnerup, atuartumut atuarneq isumaqarnerulersikkiartuaassavaa kiisalu
atuartoq allatanik allanik atuarniarneranik paasinninnerulersissallugu.
Allanneq atorlugu atuarnermik ilinniartitsinerup suna pitsaaqutigivaa?
1. klassimi atuartut kalaallisut qallunaatullu atuartinneqalertarput, taamaattumillu pitsaassaqaaq, oqaatsini
taakkunani naqinnerit nipaat pillugit ilinniartitsinermi
suleqatigiinnissaq, naak nipit aamma assigiinngikkaluartut. Ilisimatusarnerimmi kingulliit takutippaat, meeqqat
oqaatsinik arlariinnik ulluinnarni tusaasaqarlutik
peroriartortut, oqaatsinik arlariinnik tusaasaqarnermikkut isumaliutersorsinnaalersartut pinnguarsinnaalertartullu, tamannalu iluaqutigalugu oqaatsit avataaniit
isiginiarnissaanut ajornartorsiuteqannginnerusartut,
taamaasillutik oqaatsinik piginnaasaqaleriartorsinnaalersarlutik.
Qallunaatut kalaallisullu atuartitsinerit assigiinngissusaat tassaanerussaaq suliassamik sinaakkusiineq.
Naatsorsuutigisinnaanngilarput qallunaatut ataqatigiissumik oqaluttualiortoqassasoq, oqaatsit atuartunut
nutaajulluinnarpata. Kisianni assersuutigalugu atuartut
qallunaatut atuartitsinermi oqaatsit atorneqartut
taagorsinnaavaat, naqinnerillu tusaasinnaasatik allattorlugit. Eqqaamassutissanik- kissaatinilluunniit suliaqarsinnaapput, attaveqarniarneq ikorfartorniarlugu
titartakkat allatallu tapertariissillugit. Allamiut oqaasiinik
atuartitsinermi oqalunneq ikorfartorneqassaaq, aamma
atuartoq oqaatiginiakkaminik oqariartuuteqarnissamut
atorfissaqartitaminik oqaatsinik ataasiakkaanik nutaanik
ilikkarnissamut piumassuseqarnerulissaaq. Taama periuseqarnikkut atuartup oqaatsitigut piginnaasaqaleriartornera, atuartup nammineq naleqartitai soqutigisaalu
tunngavigineqassapput, tamatumalu kinguneranik
atuartup atuarnermini pissarsiai aamma pitsanngorsarneqassallutik.
Saqqummersitami uani atuartitsinissamut siunnersuut
allassinnaanermik paasinnikkiartulerneq pillugu allaaserisaq isumassarsiorfigiuk, imaluunniit Nationalt Videncenter for Læsning nittartagaaniittut akeqanngitsumik
isiginnaarneqarsinnaasut, atuartitsinermi atortussiat
video isumassarsiorfigikkit, tigusiffiit uani takukkit:
Atuartitsinermut siunnersuutit tigusiffigineqartut kiisalu atuakkat tigusiffigineqartut
- Opdagende skrivning i praksis (videoer, akeqanngitsumik isiginnaarneqarsinnaasut) - http://www.videnomlaesning.dk/film/opdagende-skrivning/
- Opdagende skrivning – en vej ind i læsningen, Klara
Korsgaard m.fl., Dansklærerforeningens Forlag, 2010.
-”Et dari-agtigt A” – skriftsprogstilegnelse og biliteracy,
Helle Pia Laursen m.fl., Viden om læsning, nr. 8, 2010.
5
Opdagende skrivning ved skolestart derfor!
Af: fagkonsulent Nitta Lyberth-Mørch og Trine Pauck Hansen
Hvordan arbejde med opdagende skrivning?
Definition: Opdagende stavning
”Begrebet ´opdagende stavning´ refererer til den
eksperimenterende stavning, børn anvender, når
de forsøger at skrive et ord ud fra deres viden om
bogstavernes navne og/eller bogstavernes lyde.”
(Klara Korsgaard m.fl. – i Opdagende skrivning – en vej ind i læsningen,
Dansklærerforeningens forlag, 2010, s. 10)
Definition: Opdagende skrivning
”Begrebet `opdagende skrivning´ refererer til den
eksperimenterende tilgang, som børn anvender i deres
tidlige forsøg med at kommunikere ved hjælp af skrift.
De eksperimenterer både med tekstens indhold (hvad
skal med, til hvilken modtager?), tekstens struktur
(rækkefølge) og med ordenes stavning. Opdagende
skrivning rummer derfor også opdagende stavning, da
barnet udnytter sin eksisterende viden om bogstavernes
navne og/eller lyde til at danne og afprøve hypoteser om
forholdet mellem lyd og bogstav.”
(Klara Korsgaard m.fl. – i Opdagende skrivning – en vej ind i læsningen,
Dansklærerforeningens forlag, 2010, s. 11)
Flere undersøgelser i Danmark viser, at Opdagende
skrivning er et rigtig godt udgangspunkt for at kickstarte en god læse– og skriveudviklingsproces hos den
enkelte elev. I det nedenstående bliver principperne for
opdagende skrivning og de tilegnelsesmæssige fordele
ved brug af metoden kort skitseret. Et konkret forslag til
undervisningsforløb i opdagende skrivning med brug af
iPad beskrives i artiklen Undervisningsforløb i opdagende skrivning med brug af iPad her i bladet.
6
Ganske kort er det en metode, som bygger på en forståelse af, at et barn har lettere ved at starte med skrivning
i læse- og skrivetilegnelsen i stedet for læsning, som det
mange steder ellers er normen. Eleven ved, hvad han
selv gerne vil fortælle, og kan via forskellige strategier
finde de lyde og bogstaver, som han kan høre. Dette
er lettere end at skulle afkode ukendte bogstavers lyde
og ords betydninger i et indhold, eleven ikke kender til,
sådan som det sker under læsning.
Helt konkret arbejder eleverne i klassen ud fra en
model, som er ens for hver gang, men hvor eleven selv
skaber indholdet. Skrivningen kan tage udgangspunkt
i en fælles oplevelse med klassen. Efter oplevelsen
taler klassen om, hvad der skete evt. ud fra fotos eller
tegninger på tavlen undervejs i samtalen. Eleverne får
papirer, som er opdelt i fire firkanter, hvor hver firkant
er inddelt i et stort tegnefelt og mindre skrivefelt, hvor
både elevens og lærerens tekst skal stå. Eleven har nu til
opgave at tegne om den fælles oplevelse i fire billeder
og skrive teksten, som hører til hvert billede.
Eleverne kan undervejs spørge hinanden om lyde
og bogstaver, og de må kopiere bogstaver og ord fra
hinanden. Eleverne instrueres også i at bruge en bogstavstrimmel, som en strategi. Ved at synge bogstavsangen ”A.B.C.”, mens eleven peger sig frem bogstav for
bogstav på strimlen, finder han det bogstav, som han
synes passer til den lyd, han leder efter.
En bogstavstrimmel kan se sådan ud.
Når eleven er færdig med at tegne og skrive til et
billede, fortæller eleven læreren, hvad han har skrevet,
og læreren skriver det fortalte ned med konventionel
stavemåde under elevens egen tekst. På den måde
har eleven mulighed for at sammenligne sin egen og
lærerens tekst. Når historierne er færdige, præsenterer
eleverne deres historier for hinanden samlet eller i mindre grupper, og de hænges et synligt sted.
Hvad er fordelene ved at starte læseindlæring
med skrivning?
Nå eleverne møder op første skoledag, har de en klar
forventning om, at de i skolen skal lære at læse og
skrive, og med opdagende skrivning har vi mulighed for
at imødekomme de forventninger. Den enkelte elev får
meget hurtigt en oplevelse af at lykkes som ”skribent”
og ”læser”, hvilket øger motivationen til at arbejde med
det. Derudover starter børnene i skole med meget forskellige sproglige kompetencer, og med metoden udnytter og anvender den enkelte elev sin forhåndsviden
om bogstaver, tekster og sprog, og sådan bygges der
bro mellem daginstitutionen, hjemmet og skolen. En
af de største forcer ved metoden er netop, at den tager
udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, og
alle elever, både de fagligt svage og stærke, kan arbejde
ud fra zonen for nærmeste udvikling.
Når læreren støtter op med voksen stavning, begrænses
eleverne ikke længere i deres fortælling af deres manglende færdigheder i at skrive formelt korrekt. Det eleven
vil fortælle, får lov at være i fokus, og det faktum kan
støtte deres fortælleglæde. Men det afholder dog ikke
eleverne fra at udvikle deres skriftsproglige kompetencer, for når eleven skriver disse billedtekster, arbejder
eleven funktionelt med at få isoleret ordenes lyde til
bogstaver, hvilket gør at de gradvist tilegner sig lydprincippet. Derfor kan opdagende skrivning også anvendes
som et godt evalueringsværktøj til at afdække, hvor og
hvor langt eleven er i sin skriveudvikling og sin tilegnelse af lydprincippet. Metoden kan afdække, hvilke
lyde eleven selv opfanger i de ord, som han ønsker at
skrive. Idet opgaverne er på skrift, kan elevernes tekster
over tid sammenlignes, og læreren kan dokumentere
den løbende udvikling i elevens skriftsprogstilegnelse.
Man starter da med modersmål først, ikke
også?
I 1. klasse starter eleverne samtidig med sprogfagene
grønlandsk og dansk, og her er det helt oplagt, at man
samarbejder i fagene omkring udviklingen af tilegnelsens af lydprincipperne, også selvom nogle lyde er
forskellige. Nyere forskning viser nemlig, at børn, som
vokser op med flere sprog i sin hverdag, kan have en
metalingvistisk fordel, da de mødes med flere sprog,
og det gør det lettere for dem at se sproget udefra og
hermed udvikle en metasproglig bevidsthed.
Den praktiske forskel mellem dansk og grønlandsk er
mest af alt rammesætningen af opgaven. Vi kan selv
sagt ikke forvente en sammensat fortælling på dansk,
hvis det er et helt nyt sprog for eleverne. Men eleverne
kan fx benævne bearbejdet ordforråd fra undervisningen på dansk og skrive de bogstaver ved, som de kan
høre. De kan lave huske- og ønskesedler, hvor tegning
og skrift kombineres og understøtter kommunikationen. Det vil understøtte en kommunikativ tilgang til
undervisningen i fremmedsprog, og eleven vil opleve
en motivation til at tilegne sig nye ord, som de har brug
for til at kommunikere deres budskab. På den måde
kan sprogtilegnelsen også i nogen grad styres af, hvad
eleven oplever som relevant og interessant, hvilket igen
styrker elevens udbytte af undervisningen.
Kig på det konkrete undervisningsforløb andetsteds i
bladet for mere inspiration til arbejdet med opdagende
skrivning, eller find inspiration fx i de undervisningsvideoer, som kan ses gratis på Nationalt Videncenter for
Læsnings hjemmeside.
Kilder til praksisforslag og baggrundslitteratur
- Opdagende skrivning i praksis (videoer, som kan ses
gratis) http://www.videnomlaesning.dk/film/opdagende-skrivning/
- Opdagende skrivning – en vej ind i læsningen, Klara
Korsgaard m.fl., Dansklærerforeningens Forlag, 2010.
-”Et dari-agtigt A” – skriftsprogstilegnelse og biliteracy,
Helle Pia Laursen m.fl., Viden om læsning, nr. 8, 2010
Derudover bliver eleven med den tidlige introduktion
af skrivning bevidstgjort om, at al tekst har en funktion
– det kommunikerer et budskab mellem en afsender og
en modtager. Forståelsen af tekstens funktion styrker
det, at eleven er meningssøgende i sin egen læsning og
øger hermed elevens læseforståelse af andre tekster.
7
E-forum
Kalaallit nunaanni ilinniarfeqarfinnut internettikkut pikkorissarnissamut, ilinniarnissamut isumasioqatigiinnissamullu
attaveqaat neqeroorutaasoq
Allattoq: Lasse Ziska, Allattoqarfimmi pisortaq, E-forum
E-forum ukiorpaalunngortuni Kalaallit Nunaani ilinniarfeqarfinnut nittartakkakkut toqqaannartumik akeqanngitsumik pikkorissarnissamut neqerooruteqartarsimavoq. Tamannalu 2008-miilli neqeroorutaasimavoq
misilittagaqarfigineqarluartumik - maannalu neqeroorut
Inerisaavimmit aamma atorluarneqalersimavoq.
Pikkorissarnissamut neqeroorutit ilinniarnermik suliaqartunut imaluunniit internettikkut attaveqaatit
atorlugit soqutigisalinnut tamanut neqeroorutaapput, imarivaalu ilaatigut Ipads pillugit pikkorissarnerit
nalinginnaasut, digitali ilikkariartortarnerlu pillugit
ilinniarnerit, Adobe Connect aamma e-forums attaveqaatit, ungasianiit atuartitsineq LMS-platform, webinar
(ungasianiit toqqaannartumik attaveqatigiilluni isumasioqatigiinnerit) kiisalu saqqummersitsiviup Systimep
pikkorissarnissamut neqeroorutai assigiinngitsorpassuit
isumasioqatigiisitsinerilu. Tassa imaappoq pikkorissarnissamut neqerooruterpassuupput arlaqartut, kalaallit
nunaannut naleqqussakkanik assingusunillu allanit
taama ittunik neqerooruteqartoqanngilaq.
E-forum sunaava?
E-forum tassaavoq internet atorlugu ilinniarfik Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut
Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmut attuumassuteqartoq.
E-forum 2005-imiilli IT atorlugu ilinniartitseriaatsit siammartersimavai, kalaallit nunaanni inuussutissarsiornermut ilinniarfiit pikkorissarnissamut pisariaqartitaat
tunngavigalugit neqerooruteqartarluni, ullumikkulli
E-forum ima atorluarneqartigilersimavoq, kalaallit nunaanni ilinniarfeqarfinnut tamanut, meeqqat atuarfiat
ilanngullugu atortussanik, siunnersuinermut toqqaannartumillu internettikkut pikkorissaanermut.
8
E-forum susinnaava?
E-forum – Kalaallit Nunaanni ilinniarfeqarfinnut tamanut:
• Internettikkut ungasianiit atuartitsinermut tunngasunik iserfissanik atuartitsinermi atortussanik il.il.
moodle- mut tunngasunik pilersisitsinnaavoq.
•
Isumasioqartigiiffissanik internettikkoortunik
aamma ataatsimiiffissanik, Adobe Connect atorlugu
webinarimik pilersitsisinnaavoq.
•
Internettikkut toqqaannartumik pikkorissaanermi
atorneqarsinnaavoq – aammattaaq ilinniarfeqarfinnut ataasiakkaanut kissaataat malillugit.
•
Ikiuinermut siunnersuinermullu periarfissiivoq.
E-forumip anguniagaraa, Kalaallit Nunaanni intenettikkut ilinniartitsineq sakkutut sutigut tamatigut ilinniartitaanikkut ilinniaqqittarnikkullu atuutilersinneqassasoq.
Kikkut E-forum atorsinnaavaat?
Kikkut tamarmik E-forum atorsinnaavaat. Pikkorissaanerit aallartinnginnerini pikkorissaanerullu ingerlannerani
E-forum pikkorissartunut IT pillugu ikiortariaqartunut
toqqaannartumik ikiuisarpoq.
Sukkut E-forumip pikkorissarnissamut
neqeroorutaanut peqataarusukkaanni
nalunaartoqarsinnaava?
E-forumip nittartagaani www.eforum.gl, iserfigalugu
pikkorissarnissamut neqeroorutit iserfigineqarsinnaapput, piffissallu qanoq ilineraniluunniit pikkorissarnissamut neqeroorutaasunut nalunaartoqarsinnaavoq.
E-forum
Onlinekurser, e-læringsplatform & konferenceværktøj til grønlandske uddannelsessteder
Af: Lasse Ziska, Sekretariatsleder, E-forum
E-forum har gennem flere år tilbudt gratis onlinekurser
til uddannelsessektoren i Grønland. Det har de gjort
siden 2008 og har stor erfaring med det – et tilbud som
nu også Inerisaavik er begyndt at benytte sig af.
Hvad kan E-forum?
Kurserne henvender sig til alle, som arbejder med uddannelse eller har interesse i e-læring og omfatter bl.a.
praktiske hands-on-kurser i brugen af Ipads, kurser og
foredrag omkring digital dannelse & læring, kurser i brugen af konferencesystemet Adobe Connect og e-forums
LMS-platform til fjernundervisning, webinarer (onlinekonferencer) samt en bred vifte af forlaget Systime’s
fagkurser & konferencer. Der er altså tale om en virkelig
bred vifte af kurser, og der findes ikke andre lignende
tilbud i en grønlandsk kontekst.
•
oprette moodle-baserede internetplatforme til
fjernundervisning, materialedeling mm.
•
oprette internetbaserede konference- og møderum,
webinarer i Adobe Connect
•
afholde online-kurser – også for enkelte uddannelsessteder efter ønske
•
yde support og konsulentbistand
Hvad er E-forum?
E-forum er en e-læringsenhed under Departementet for
Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke.
Siden 2005 har E-forum udbredt it-støttede undervisningsformer og skabt mere differentierede undervisningstilbud på de grønlandske brancheskoler, men i
dag er E-forum så forankret, at man kan tilbyde værktøjer, support, konsulentbistand og onlinekurser til alle
grønlandske uddannelsessteder, herunder grundskolen.
E-forum kan - til hvert enkelt uddannelsessted
i Grønland
E-forum tilstræber, at e-læring indgår som et supplerende værktøj overalt, hvor det giver mening på uddannelse og efteruddannelse i Grønland.
Hvem kan bruge E-forum?
Alle kan bruge E-forum. Op til og under alle kurser har
E-forum direkte support med de deltagere, som måtte
have brug for IT hjælp, så man kan deltage i kurserne.
Hvordan tilmelder man sig E-forums onlinekurser?
På E-forums åbne site www.eforum.gl kan man se mere om E-forum generelt, og her finder man også et link til
E-forums kursuskatalog, hvor man til enhver tid kan se og tilmelde sig aktuelle kurser.
9
Evaluering på Færøerne - indtryk fra
Evalueringsafdelingens besøg i Torshavn
Af: Carsten Petersen/Esekias Therkelsen ved Evalueringsafdelingen samt Claus Reistrup, Mentamálaráðið
Evalueringsafdelingen har igennem de sidste år søgt at
opbygge et samarbejde med vores nordiske kollegaer
omkring evaluering i folkeskolen. I februar besøgte
vi Færøerne, og Mentamálaráðið (Færøernes Undervisningsministerium) var vært for besøget. Claus Reistrup, som er mangeårig konsulent for Mentamálaráðið,
havde tilrettelagt et meget spændende program for os,
og på et hektisk 1 ½ dags besøg fik vi et godt indblik
i det færøske undervisnings- og evalueringssystem. Vi
kan lære af det færøske skolesystem og samtidig dele
erfaringer og håber på et fremtidigt samarbejde.
På skolebesøg
Vi startede mødedagen på fastelavnsmandag. Denne
dag holdes fri for undervisning og vi oplevede, hvordan
en sådan dag bruges til at ”ryste” eleverne sammen
på tværs af klassetrin. Vi lagde ud med et besøg på
Eysturskúlin, Færøernes største folkeskole fra starten af
1970-erne. Skolen har pt. 566 elever og har 47 lærere
ansat. Skolen har elever op til 10. klasse. 10. klasse er
frivilligt at vælge på Færøerne. Vi havde en snak med
skolens leder Eyðdis Eidesgaard og blandt de punkter, vi berørte, var anvendelsen af de nationale test
på Færøerne. Hun gav udtryk for, at testene er svære
at anvende i det praktiske arbejde, da resultaterne
foreligger meget sent. Denne problematik kan vi nikke
genkendende til, da vi selv har en aktuel prioritering
på denne opgave i evalueringsafdelingen lige nu så
skolerne, elever, lærere og skoledere hurtigt får feedback. Mht. Færøernes deltagelse i PISA pointerede hun,
at det primært er en evaluering af ”systemet”, altså ikke
en evaluering af lærerne. Hun slog også fast, at PISA-resultaterne havde givet en effekt, blandt andet med
indførelsen af læsetest i 1-3. klasse. Disse test er meget
brugbare, da de præcist og konkret peger på elever
med læsevanskeligheder og dermed danner et godt
grundlag for en diskussion mellem skole og forældre.
Så gik turen til Kaldbaks Skúli, som er en bygdeskole
tæt ved Tórshavn, med ca. 35 elever. Eleverne går på
skolen til og med 7. klasse og siden kører de hver dag i
bus til en centralskole i Tórshavn. I forhold til Grønland
er forskellen mellem by- og bygdeskoler betydeligt
mindre, især på grund af de korte afstande. Dette
besøg var en oplevelse af særlig karakter. Alle færøske
skoler er udstyret med Smart Boards / Clever Boards, og
10
Besøg på Kaldbaks Skúli / Kaldbaks Skúlimi pulaarneq
Der var fastelavnsmandag på Skúlin á Argjahamri / Skúlin á Argjahamrimi anaalerivissiortoqartoq.
mange elever har egen pc’er. Undervisningen integrerer
forskellige trin i samme lokale. Det var en stor oplevelse
at møde skolens leder, Ragnar Magnussen, der viste os,
hvordan undervisningen i matematik og økonomi kan
gøres levende og meget praktisk ved hjælp af simple
materialer, som han selv havde fremstillet. Vi fik en
påmindelse om, at dagens gode undervisning i skolen
ikke nødvendigvis skal gøre brug af iPads m.v.
Samme eftermiddag besøgte vi Skúlin á Argjahamri,
der er nybygget. Skolen er en arkitektonisk perle med
store og åbne rum, hvor eleverne kan være sammen.
Den gamle skolegårds tid her er lagt bag. Skolen har en
fantastisk udsigt over Tórshavn. Og vi gik igennem skolens bibliotek, som virker særdeles indbydende for alle
elever, der ønsker at låne bøger og andre materialer.
Skolens leder, Marjun Holm, lægger meget vægt på,
at alle lærere indgår i et formaliseret team, så ingen
Faktaboks
Færøsk som officielt sprog i folkeskolen blev først
anerkendt i 1937.
Der er ca. 7000 elever i folkeskolen.
Der er 50 folkeskoler.
lærere lades alene tilbage med problemerne. Det var
særdeles interessant at se, hvordan hun som skoleleder
aktivt bruger resultaterne fra Færøernes trintest til aktiv
styring og planlægning af undervisningen helt nede
ved de enkelte klasser. Skolen fremsender resultaterne
fra prøven pr. e-mail til elevens forældre. Der lægges generelt meget vægt på summativ evaluering og man har
valgt at nedprioritere den mere arbejdstunge formative
evaluering.
Færøerne og IT
I Mentamálaráðið er man i gang med et meget spændende projekt omkring omlægning af trintest til en
elektronisk platform, noget som vi selv ser som et
fokusområde i udviklingen af vore egne nationale test.
Vi fik en fin præsentation af systemet. Systemet lever
op til alle krav, som den moderne evalueringsforskning
peger på som vigtige.
•
S elvevaluering: Eleven får sit resultat at vide umiddelbart efter prøvens afholdelse
•
F eed-back: Læreren kan afgive skriftlige kommentarer til eleven angående besvarelsen af de forskellige opgaver
•
astighed: Prøvens resultater formidles hurtigt til
H
lærere og skolens leder
9 års undervisningspligt blev gennemført i 1998.
Folkeskolen er struktureret som en 7 års grundskole
med en 2-årig overbygning. Efter 9. klassetrin er der
mulighed for at fortsætte på et frivilligt 10. klassetrin.
De kommunale myndigheder betaler for drift af bygninger samt for alt materiale, der bruges i folkeskolen,
mens Mentamálaráðið betaler alle lønninger til lærere
og skoleledere.
Der er 30 kommuner. Den største kommune er
Tórshavnar Kommune med ca. 20.000 indbyggere.
en evaluering af skolesystemet - herunder den politiske
styring af skolevæsenet – end PISA er en evaluering
af elever og lærere. Figuren nedenfor viser Færøernes
PISA-score i forhold til gennemsnitskriteriet på 500.
Samlet så man meget positivt på deltagelsen i PISA,
men det blev klart for os, at der ligger en meget stor
udfordring i at oversætte de enkelte items til færøsk.
Færøerne og PISA
Færøerne har siden 2006 deltaget i PISA i fuldt omfang,
dog optræder man ikke i de officielle rapporter som udgives af OECD, idet man ikke er en del af den nationale,
danske PISA undersøgelse.
Første deltagelse var nærmest noget af et chok for
landets skoler, lærere og myndigheder, da resultaterne
lå meget langt nede på skalaen. Men som det igen
og igen blev påpeget, havde undersøgelsen medført
gennemførelsen af en del skolepolitiske initiativer,
blandt andet iværksattede man frivillige læsetest i 1-3.
klasse, som flere af de skoleledere, vi snakkede med, så
meget positivt på. Der blev også afsat flere timer i de
første klasser i færøsk og regning, og der kom fokus på
begynderlæsning, hvilket der aldrig havde været før.
Samtidigt blev det fremhævet, at PISA i højere grad er
11
Atuartut Google for Education
nuannariivippaat
Allattoq: Jens-Jakob Lennert-Sandgreen, Sullissinermut Siunnersorti,
Digitalimik Sullissinermik Aqutsisoqarfik
neqarput imminnut attaveqartarnissaminnut Google
Hangout atorlugu (chat imal. imminut sianerfigisinnaaneq) aamma suliap iluani oqaaseqaatersornikkut isummersortarnerit atorlugit, tamakkulu atuartut ataatsimoorsaarnerannut nukittorsaataasinnaallutik. Nutaajusut
atoruminartullu atortoralugit ilimaginnippugut atuNuuk Internationale Friskole februarip aallartilaarnerani
artariaaseq qaffanneruniarlugu, soorlu ilinniartitsisoq
‘Ilisimat’ – Google for Education 7. klassiminnut aallartisarpaat Digitalimik Sullissinermut Aqutsisoqarfik aamma qanoq ilinniagassanik tunisisinnaanera atuartullu qanoq
Aalborg Kommune suleqatigalugit. Suliaq misilittaanertut ilinniagassanik suliarinnissinnaanerat. Google-ip una
Education sulissutaa ingerlalluangaaqimmat aalajangeraallaqqaasiuutigineqarpoq ukioq mannalu atuarnerup
simapput killeqanngitsumik atuisut ‘nuissanut’ toqqorsinaanissaata tungaanut juunimut ingerlanneqassalluni.
tissinnaaniarlugit.
Suliap siunertaraa atuartut digitalimut piginnaasaat
nukittorsarniarlugit, atuarneq aalalloritsilernerunissaa
Chromebook qarasaasiat 7. klassimut
aammalu atuaqatigiit ilinniartitsisullu imminnut qaninSuliaq aqqutigalugu Chromebook-nik atuartunut ilinninerulertilernissaat.
artitsisunullu ingerlatsisut pissarsipput. Chromebooks
Google for Education sunaava?
qarasaasiaapput Google-ip Chrome browseriatigut
Google for Education sullisaavoq akeqanngitsoq, suliat
ingerlasut imarisailu nutaajusuaannartut downloadteritamarmik ‘nuissatigut’ ingerlanneqartarlutik. Assersuutisariaqarani. Google for Education qarasaasiani assigiingalugu atuisut eqimattaallutik suliaq ataaseq toqqaanngitsuni ingerlasinnaavoq qarasaasiamut, tablet-mut
nartumik ataatsikkoorlutik suliarisinnaavaat, qarasaasiat
smartphone-mullu aalajangersimasunut tunngaveqarani.
”Wow, torrapajuk!” atuartut akornanni oqartoqarpoq.
Atuisut Google for Education ilikkapallappaat.
“Kaar, ajornanngingaarami.” ilinniartitsisut Google for
Education atoqqaarnerani oqarput.
Nammineerluni ineriartornissaa
Ilisimat – Google for Education Kalaallit Nunaanni
nutaajuvoq taamaattumillu ilisimasanik atorluarneqarsinnaasunik massakkuugallartumik aallersinnaanngilagut. Suliap aamma siunertaraa ilisimasamik pilersitsinissaq atuarfiit allat Google for Education-mut
soqutiginnilissappatami taava ilisimasaq nunatsinni
aaneqarsinnaalissaaq. Siunnersuusiuutaavoq atuarfiit
Google for Education-mut soqutiginnissappat Nuuk
Internationale Friskole imaluunniit Digitalimik Sullissivimmut Aqutsisoqarfik attavigineqarnissaa periarfissallu
paasisaqarfigiartorlugit.
Ilisimat pillugu allaaserinninneq
arlallit ataatsikkut atorneqaraluarpataluunniit. Assersuutigalugu atuartoq ataaseq ataatsikkut suliarisamut
smartphone-miniik assimik ikkussiffigiguniuk eqimattami
suleqataasut asseq suliamut ikkunneqartoq aamma
ingerlaannaq takusinnaassavaat.
Toortaavallaarnani atorneqarnissaminut sanaajuvoq
suliassat atuisup suliarinissaanut eqqarsaatiginerusinnaaniassagamigit. Suliaq aqqutigalugu atuartut pilerisaar-
12
‘Ilisimat’ suliaq paasisaqarfiginerullugulu malinnaaffigisinnaavat una nittartagaq atorlugu:
http://ilisimat.blogspot.com/. Taqqamani Aalborg
Kommunip Google for Education pillugu Nuuk Internationale Friskole-mi saqqummiinerannut atorsimasaat
nassaarisinnaavatit, atuarfimmiit assit aammalu suliamut aqutsisuniit allaaserisat.
Elever helt vilde med Google
for Education
Af: Jens-Jakob Lennert-Sandgreen, forretningskonsulent,
Digitaliseringsstyrelsen
”Wow, det er fedt her!” udbryder en af eleverne, mens
han er fuldt optaget af at lære at bruge Google for Education. Og det går hurtigt.
”Ej, hvor er det let at bruge.” mener lærerne, da de
brugte Google for Education for første gang.
Nuuk Internationale Friskole iværksatte i begyndelsen
af februar 2015 ’Ilisimat’ - Google for Education med
7. klasse i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen og
venskabsbyen Aalborg Kommune. Projektet kører i
første omgang som et eksperiment frem til skoleårets
afslutning i juni. Projektets formål er at styrke elevernes
digitale kompetencer, samtidig med at læringen bliver
legevenlig og at styrke fællesskabet i klassen.
Hvad er Google for Education?
Google for Education er en gratis løsning, hvor man
arbejder med dokumenter over ’skyen’. Eleverne kan
f.eks. arbejde i grupper og dele det samme dokument
fra flere elektroniske enheder i real-time. Når en elev
opdaterer dokumentet ved at tilføje et billede fra sin
smartphone, tablet eller Chromebook, vil fællesdokumentet opdateres i real-time for de andre samtidig.
Det hele sker med få kliks, så brugerne kan fokusere
på at skabe indhold samtidigt med at de styrker deres
digitale kompetencer. Projektet opmuntrer 7. klasse
til en mere flydende kommunikation gennem Google
Hangouts - chat og lyd/video opkald - og løbende
kommentarer omkring opgaver, som bl.a. bidrager til at
styrke fællesskabet.
Med nye og brugervenlige værktøjer har vi forventninger til at løfte kvaliteten for undervisningen, både
i hvordan læreren uddelegerer lektier, samt i hvordan
eleverne udfører deres opgaver. Google oplever så stor
interesse for deres Education løsning, at de nu tilbyder
ubegrænset lagerplads for alle Education brugere.
Chromebooks til 7. klasse
Der blev anskaffet Chromebooks til projektdeltagerne. Chromebooks er bærbare enheder, som udelukkende kører på Google Chrome browseren. Indholdet
er altid opdateret og kræver ikke download eller
styresystemsopdateringer. Google for Education kan
køre på alle typer enheder og er ikke afhængig af en
bestemt type computer, smartphone eller tablet.
Naturlig udvikling
Ilisimat – Google for Education er nyt i Grønland.
Derfor kan man endnu ikke hente den dybe viden
lokalt. Formålet med projektet er også at skabe en
lokal viden og erfaringer med Google for Education
gennem Chromebooks. Viser metoden sig at kunne
være selvbærende og effektiv og bidrager til besparelser på anskaffelse af undervisningsmaterialer
på uddannelsesområdet, vil det være et oplagt valg
at kunne udvide projektet til flere klasser og skoler i
Grønland.
Nuuk International Friskole, Digitaliseringsstyrelsen og
Aalborg Kommune opfordrer lærere og skoler i Grønland at tage kontakt til Nuuk Internationale Friskole eller
Digitaliseringsstyrelsen om mulighederne for implementering på egen skole. Det er projektets interesse
at Google for Education får en naturlig udvikling i
Grønland gennem skoler, der henvender sig efter eget
behov.
Ilisimat bloggen
Du kan læse mere om Ilisimat - Google for Education på
http://ilisimat.blogspot.com/ , hvor du kan finde slides
fra Aalborg Kommunes oplæg på Nuuk Internationale
Friskole, billeder fra skolen og indlæg fra projektets
styregruppe.
13
Ipad atorlugu allassinnaanermik paasinnikkiartulerneq aqqutigalugu atuartitsineq
Allaaserinnittut: Siunnersorti Nitta Lyberth-Mørch aamma siunnersorti Trine Pauck Hansen
App innersuutissaqqittuuvoq, atuartitsinermi atuartut
ataasiakkaat oqaatsitigut piginnaasai tunngavigalugit
atuartinneqassammata, kiisalu killiffii aallaavigalugit
ikorfartorneqarsinnaammata. Taassuma saniatigut pisariaqartinneqartut kisiisa atornerisigut ilusilersugaane-
rata paasiuminartuutippaa, allannialerlaanut atuarnialerlaanullu atuartut namminneq oqaluttualiornissamut
periarfissinneqarlutik. Ilaatigut atuaruk uani saqqummersitami ima qulequtalik, atualeqqaarnermi allassin-
naanermik paasinnikkiartulerneq – tamanna pillugu!
Allagit - atuarit
iPad
Android
Akia: 49,00 kr.
Atuartitsissut: Kalaallisut aamma qallunaatut
Klassetrin: Nukarliit, immikkut atuartitsineq
Allaaserinera:
App-imi atuartut namminneq atuagaaraliorsinnaapput
assiliartalersukkaminnik, atuaqatiminnut nassiussinnaasaminnik, anillatsissinnaasaminnik imaluunniit
namminneq “atuagaateqarfimminniitissinnaasaminnik”.
Quppernermi atuartoq titartakkanik, eqqarsaatinik allaganngoqqasunik oqaasertalersuinissamut allaffissanik
Atuartitsinissamut siunnersuut
– Uanga atuarnera
ilanngussisinnaavoq. Atuartoq allaffissaqarpoq allatanilu
aamma atuarlugu immiussinnaallugu. Atuartup allaffissaani tuugassaq tooraanni naqinnerup nipaa atuartinneqarsinnaavoq (qallunaatut) imaluunniit atuartup
aqqa ikorfartuutitut. Ilinniartitsisoq ilinniartitsisup
allaffissaani atuartup oqaatiginiagaa allattaaseq atorlugu
allassavaa.
1
App: Allagit - atuarit
Qaffasissuseq: Aallarterlaanut app – 1. klasse
Sivisussuseq: akunnerit atuartitsiviusut. 6 missaat
2
Anguniakkat ilaat: - Nipiniit naqinnernut ikaarsaarnermi periutsinik ilinniarneq – a) naqinnernik atuineq,
b) app-imi nipit aamma c) sanilit imaluunniit ilinniartitsisut aperiuk. – Atuartut namminneq killiffiat aallaavigalugu naqinnerit nipaannik ilinniarneq. – Nammineq
ulluinnarni atuarnermi misigisimasanik oqaluttuarsinnaaneq.
Periuseq:
App-imik ilisarititsineq
14
Atuartut tamarmik app ammassavaat minutsillu
tallimat atorlugit app qanoq atorneqarsinnaanersoq misilerassavaat. Minutsit tallimat qaangiuppata
atuartut oqaluttuarissavaat suna paasisimanerlugu.
Ilinniartitsisup atuartut aperillattaarsinnaavai,
app-imi suut qanoq ilinikkut aamma qanoq
iliorniaraanni torrattumik atorneqartarnersut.
Atuartut atuagaasivimminni 3-5-inik suuteqarnerlutik takutitsissapput allassallugillu. Tamanna
periuseralugu atuartut annikitsunnguamik suliassinneqassapput, assitassamik ujaasinngikkaluarlutik
tigussaasumik suliassinneqarlutik. App-ip isikkua,
periarfissai suleriaatsillu ilinniassavaat – assitassanik
assiliineq ilioraanerlu, oqaasertalersuineq, atuartut
allaffissaat atilersukkanik nipitalersukkanik ilaatigullu oqaatsinik assitalersukkanik immiussineq. Ilinniartitsisup assitanut atuartup allataa ilinniartitsisup
allaffissaani “allattaaseq atorneqartoq” malillugu
allassavaa.
Suliassaq – Uanga atuarnera
3
4
5
6
Ulloq 1: Atuartunut aqagumut suliassaq naatsumik nassuiarneqassaaq – “Uanga atuarnera” app
atorlugu oqaluttuarineqassasoq, oqaluttualiarlu
angajoqqaanut nassiunneqassasoq. Ulloq manna
suliassaq tassaassaaq “ullormi assiliisartuusaarneq”,
atuartut ullup ingerlanerani atuarnerup nalaani
Ipad-iminnik assiliinissamut piffissaqartinneqartassapput – soorlu atuarnerup ingerlanerani sammisaqarnerminni, taqussat aamma anitsiartarfimmi
pinnguarnerit, atuartut tamarmik atuarnertik
pillugu Ipad-iminni assiuteqarniassammata.
Ullup 2: Klassimi atuartut tamarmik ippassaammat
suliassat pillugit oqaloqatigiissapput. Ilinniartitsisup
allattarfissuarmut sammisassat titartarlugit atuartut
sulerissanersut nassuiaallugit imaluunniit Ipad-imut
toqqaannartumik (seqersitsissut atorlugu) takutissavaa. Suliassamut sinaakkutissaq: Saqqaa assitalik
qulequtalillu. Assit ikinnerpaamik 4 oqaasertalersukkat. Assit pisumut tulluuttumik tulleriinnilersorneqassapput. Allannermi suleriusissaq: naqinnerit
tulleriiaanik atuineq, app-ip atiinik nipaanillu
atuineq, sanilerisaq aperiuk, ilinniartitsisoq aperiuk.
Atuartut app ammassavaat, atuakkamik pilersitsissapput, assilisat misissorneqassapput atuarfimmilu sammisimasaq siulleq pillugu assitassamik
atorusutaminik toqqaassaaq. Atuartut ataasiakkaat
piginnaasatik pisariaqartitsinertillu tunngavigalugu
meeqqatut allanneq atussavaat. Atuartup assilisani
meeqqatut allanneq atorlugu oqaasertalersorlugu
naammassippat, ilinniartitsisup allaffissamini atuartup oqaluttuarerusutaa allassavaa.
tuaq naammassippat nassiunneqarsinnaalissaaq
imaluunniit pappialanngorlugu anillatsinneqarsinnaalissaaq.
7
Atuartut eqimattakkaarlutik oqaluttuaminnik atuffattaqattaatissapput takutissorlugillu.
App-ip allatut aamma atornissaanut
siunnersuutit
Oqaluttuaq allatassaq siulleq ajornanngitsunnguussaaq,
app sungiulluarniassammassuk, suliassalli kingorna
ajornarsiartuaartinneqarsinnaapput makkua qulequtaralugit: Atuarfimmi ileqqugut – soorlu ulloq qasujaallisarluni arpannermi timersornermiluunniit pisunik,
anaalerivissiornermi il.il. (atuartut ataatsimoorlutik
misigisartagaat pillugit), Ilaquttakka/Angerlarsimaffiga,
Sunngiffinni sammisartakkakka, Juullisiortarnera (atuartut ataasiakkaarlutik namminneq misigisaat pillugit).
Atuarnerup nalaani atuartut atuarfiup iluani
avataanilu paasisassarsiorsinnaapput assiliisaqattaarlutillu, kingorna assilisatik aaqqissuutissavaat. Suliaq
tamatigut oqaluttuaasariaqanngilaq, sammisamilli
aamma saqqummiussaasinnaavoq – assersuutigalugu
naasut nassaarisinnaasavut (pinngortitalerineq), Pingasunik teqeqqullit nassaarisinnaasavut (matematikki),
sunaluunniit nassaarisinnaasarput naqinnermik “q”-talik
(kalaallisut) il.il.
Atuartut aamma assitassaminnik titartaasinnaapput,
titartakkatillu assileriarlugit oqaluttualiaminnut atorsinnaavaat imaluunniit nittartakkakkut assitassanik
ujaasisinnaapput. Atuartut inuusaaraliorsinnaapput,
oqaluttualiornerminni atorsinnaasaminnik, isumassarsiornissaq killeqanngiusattuuvoq.
App atorlugu sulilluarisi
Atuartup atuarnini pillugu oqaluttualiani periuseq
taanna atorlugu nangillugu allassaaq. Oqalut-
15
Undervisningsforløb i
opdagende skrivning
med brug af iPad
Af: fagkonsulent Nitta Lyberth-Mørch og fagkonsulent Trine Pauck Hansen
Det, som gør denne app anbefalelsesværdig, er, at vi i
undervisningen kan tage udgangspunkt i elevens individuelle sproglige kompetence og støtte dem enkeltvis
videre derfra. Derudover er layout overskueligt og kun
det nødvendige har fået plads, så der skabes et læringsrum for begyndende skrivning og læsning i elevernes helt
egne historier. Læs evt. mere om opdagende skrivning i
artiklen Opdagende skrivning ved skolestart – derfor! her
i bladet.
Skriv og læs
iPad
Giv dine elever kendskab til Arctic Winter Games, der
finder sted i Nuuk/Eqaluit i marts 2016.
Efter sommerferien 2015 ligger der på Inerisaaviks
hjemmeside færdige undervisningsforløb til alle trin i
folkeskolen. Hvert enkelt forløb består af elevsider og
lærervejledninger.
Hent inspiration til din undervisning på www.inerisaavik.gl
16
Android
Pris: 49,00 kr.
Fag: Grønlandsk og dansk
Klassetrin: Yngstetrin,
special kl.
Beskrivelse: I app’en skriver eleverne deres
egne små bøger med tilhørende billeder, som
de kan dele med andre, printe ud eller bare
have liggende i deres eget ”bibliotek”. På siden
kan eleven tilføje billede fra kamerarullen,
tanke-talebobler og tekstboks. Eleven har
sit eget skrivefelt og kan evt. indtale det
skrevne. Ved tryk på elev-tastaturet siges
enten bogstavets (danske) lyd eller navn som
en støtte. Læreren skriver i lærer-skrivefeltet
elevens udsagn efter konventionel stavning.
Forslag til undervisningsforløb – Min skoledag
App: Skriv og læs
Niveau: Begyndere med app’en – 1. klasse
Varighed: ca. 6 lektioner
Delmål: - Oparbejdelse af strategier i at gå fra lyd til bogstav –a) brug af bogstavstrimmel, b) app’ens indlagte lyde
og c) spørg en makker eller lærer. - Øge forståelse for lydprincippet ud fra elevens personlige udgangspunkt. – At
kunne fortælle om egen oplevelse af en skoledag.
Fremgangsmåde:
Introduktion til app’en
1
2
Alle elever åbner app’en og har nu 5 minutter til at
eksperimentere med app’en og finde ud af, hvad
den kan. Efter de fem minutter fortæller eleverne,
hvad de har opdaget. Læreren kan supplere med,
hvornår og hvordan de forskellige funktioner er
smarte at bruge.
Eleverne får nu til opgave at vise og skrive om 3-5
ting, som de har i deres skoletaske. Eleverne vil på
den måde have en lille konkret opgave at gå til,
som ikke kræver sammenhæng mellem billederne.
De vil få lov at lære app’ens layout og funktioner
og arbejdsmetoden at kende – helt konkret ved
at skulle tage billeder og sætte ind, sætte tekst til,
arbejde med elevtastaturet med navne og lyde og
evt. indtale ordene for de ting, som er afbilledet.
Læreren skal for hvert billede skrive elevens tekst
”oversat” til konventionel stavning i lærerfeltet.
Aktivitet - Min skoledag
3
4
Dag 1: Eleverne får ganske kort forklaret morgendagens opgave – at ”Min skoledag” skal fortælles
via app’en, og at den færdige historie skal sendes til
forældrene. Dagens opgave er at lege ”dagens fotografer”, og der sættes tid af til, at eleverne ind imellem kan tage billeder med deres iPads af dagens
aktiviteter - fx undervisningsaktiviteter, madpakken
og leg i frikvarteret, sådan at alle elever har billeder
på deres iPad, som dokumenterer deres skoledag.
Dag 2: Klassen taler i fællesskab om, hvad gårsdagen fælles program var. Læreren tegner på tavlen
og modellerer på tavle eller direkte på iPad (og
projektor), hvad eleverne skal gøre. Rammen for
opgaven: Forside med billede og titel.
Minimum 4 billeder fra skoledagen med tekst. Billederne
skal være i kronologisk rækkefølge. Strategier i arbejdet
med at skrive: brug af bogstavstrimmel, brug af app’ens
navne og lyde, spørg en sidemand, spørg en lærer.
5
6
7
Eleverne åbner app’en, opretter en ny bog, kigger
i kamerarullen og finder et billede han/hun gerne
vil bruge fra skoledagens første aktiviteter. Eleverne
anvender strategier for børnestavning i det omfang,
den enkelte elev selv oplever et behov. Når eleven
er færdig med at skrive teksten til et billede med
børnestavning, skriver læreren det, som eleven ville
fortælle med konventionel stavning i lærerfeltet.
Eleven kan nu fortsætte sin skoledagshistorie efter
samme princip med et nyt billede, indtil skoledagen
er beskrevet. Når historien er slut, kan den sendes
som e-mail eller blive udskrevet.
Eleverne læser op og viser deres færdige historier
for hinanden i små grupper.
Forslag til videre brug af app’en
Denne første historie, de skal skrive, er simpel, så de bliver fortrolige med app’en, men efterfølgende kan opgaverne godt blive mere udfordrende inden for forskellige
temaer: Skolens traditioner – fx fortælling om skolens
motionsdag, fastelavn mv. (elevernes fælles oplevelser),
Min familie/Mit hjem, Min fritid, Min juleferie (elevernes
individuelle oplevelser).
I undervisningen kan eleverne gå på opdagelse i og
udenfor skolen og indsamle information i form af
billeder, som efterfølgende efterbehandles. Produktet
behøver ikke altid være en narrativ fortælling, det kan
også være en præsentation af et emne – fx De planter,
vi kunne finde (biologi), De trekanter, vi kunne finde
(matematik), De ting med ”q” i, som vi kunne finde
(grønlandsk) mv..
Eleverne kan også sagtens lave tegninger, som fotograferes og indsættes i historier, eller billeder kan
hentes ind fra nettet. Eleverne kan lave små hånddukker, som kan komme på alverdens eventyr, det er
næsten kun fantasien, som sætter grænser.
God fornøjelse med app’en
17
Læsekaravanen 2015
Line Ellen Krabek Læsekaravanimut ilaalluni meeqqat Amerika Qiterlermi inuunerat pillugu atuartunut saqqummiinissamut piareersarluni Guatemalamiissimavoq. Inerisaavimmiit Kathrine Knudsen ilagalugu Læsekaravanen ukioq manna
juunimi kujataani illoqarfiit nunaqarfiillu ilaannut tikissaaq.
Line Ellen Krabek har været med Læsekaravanen i Guatemala, hvor hun er blevet ’klædt på’ til at lave oplæg for
skolebørn om børns liv i det mellemamerikanske land. Sammen med Kathrine Knudsen fra Inerisaavik vil Læsekaravanen i juni måned ankomme til nogle byer og bygder i Sydgrønland.
18
App’it
Strip Designer
iPad
Android
Akia: 25,00 kr.
Atuartitsissut: Oqaatsinik,
eqqumiitsuliornermi/kusanartulianillu atuartitsissutitut
Klassetrinnit: Akullernut (naammassilernerani) aamma angajullernut
Allaaserineqarnera: app’eq Strip Designer kusanartumik aaqqissuulluagaasumillu suliaavoq, atuartut titartakkat atorlugit oqaluttuaaraliorlutik atorsinnaasaat.
Atuartut namminneq assilisatik imaluunniit assit aasimasatik atorsinnaavaat aamma ilioqqaanissamut, assit
aaqqissuunnissaannut, naqinnerit, titartakkanut oqalutsitsilluni allaffissanik allanillu amerlasuunik
periarfissaqarluarpoq - sukumeeqqissaartunik periarfissaqarluarnera pissutigalugu meeqqat atuarfiani angajullernut assut innersuunnarpoq. App una oqaatsinik
atuartitsinermut atorluarneqarsinnaavoq – oqaluttualianik naatsunik sammisaqarnermi titartakkanik sammisanut nuutsillugu oqaluttuap naatsukullaliap imarisaata
oqaatiginiagaa nassuiarlugu atuartunit assitalersorneqarsinnaalluni. Pitsaassaqaaq atuartitsissutit akimorlugit atuartitsinermik atussallugu, eqqumiitsuliornermik/titartaanermik atuartitsinermi oqaatsinillu atuartitsissutit kattullugit atorneqarsinnaavoq, titartaanermik
sammisaqarnermi sunniiniutit assigiinngitsut atuartunit
ilisimaneqarnerulissallutik. App pitsaasumik ilitsersuutitaqarpoq, YouTube-kkullu video atorlugu aamma
ilitsersuutitaqarluni.
Draw This App
iPad
Android
Akia: Akeqanngilaq
Atuartitsissut: Sumiiffinni toqqagassat: ilusilersuinermi, eqqumiitsuliornermilu
Klassetrinni: Akullerni- angajullernilu
Allaaserineqarnera: Ilaatigut atuartut titartaajumajunnaarnikuupput, isumaqartaramik titartakkatik
assingunngippallaartut – app’eq una atorlugu atuartut
titartaanissamut kaammattorneqarsinnaapput, taamaalillutik titartaasarnerup aallunnissaanut ingerlatiinnarneqarsinnaajumallugu.
Digitali atorlugu ilutsinik assitanillu ilinniarsinnaapput
sungiusarlutillu – app’eq atoruminartuullunilu ajornakusoorsinnaavoq, ilutsillu assigiinngitsutigut, isit qarasarlu
ilanngullugit sungiusarneqarsinnaapput.
App atorlugu titartagassat ajornakusoorsinnaasut peqqissaartumik titartarneqarsinnaapput – soorlu isit, qingaq oqarlu – kiinnanik peqqissaartumik titartaanermi pingaaruteqartut. Aamma assersuutigalugu ilutsit assingunerusumik titartarnissaannut sungiusartoqarsin
naavoq. App’imi titartakkat sungiusarsimasat kingorna
pappilissamut imaluunniit digitalimik titartaanermi
atorneqarsinnaapput.
(I Draw This App), siullermik iluseq ilaarneqassaaq
(toqqagassaq nammineq toqqarneqassaaq), taava
iluseq sammivia muminneqassaaq, naggataatigullugu
eqqaamasaq malillugu iluseq ilaarlugu titartarneqassaaq – taamaalilluni suliaq naleqquttumik nalunarsiartuaassaaq atuartullu nammineq siuariartornini pillugu
utertitsiffigineqartassalluni.
App’eq atuartitsissutini nutaaliornermi assassorlunilu
atuartitsinermi IT-mik qanoq atuisinnaanermik tikkuussilluartuuvoq, app’erlu aamma assersuutigalugu ilusilersuinermi imaluunniit eqqumiitsuliornermi atuartitsinermi titartaanermik sammisaqarnermi tapertatut
atorneqarsinnaavoq.
Draw This App demo-video YouTubemi takuuk.
19
GoCook
iPad
Android
Akia: Akeqanngilaq
Atuartitsissut: Sumiiffinni toqqagassat, iganeq
Klassetrinnit: Akullernut- aamma
angajullernut
Allaaserineqarnera: App’eq iganermik ilinniarnermut
atorneqarsinnaasoq, ilitsersuutinik, siunnersuutinik iliuusissanillu amerlasuunik imaqartoq.
Iganermut issuagassatut siunnersuutinik assitalinnik
250-it sinnilinnik ilitsersuutitaqarluartunik imaqarpoq,
inuit amerlassusaat malillugit naleqqussarneqarsinnaasunik, aamma piffissap nakkutiginissaanut nalunaaqutalinnik. Aammattaaq tunngaviusumik iganermut ilitsersuutaasunik filmitaqarpoq. Taakku saniatigut app-imi
ujarlerfiusinnaasumik akussat iganermilu atortussat
tamakkerlugit nassuiaasersukkamik assitalersukkamillu
ikiuutitaqarpoq.
Atuartut iganermi akussaat atortussaallu tamakkerlugit
periusissaanillu ilitsersuutaasunik filmitaqarpoq, assitaqarlunilu nassuiaatitaqarpoq, aamma igasut pikkorilluinnartut uanitsunik hvidkålinillu agguinissamut
imaluunniit pastaliornissamut pitsaalluinnartunik siunnersuuteqarput.
iPad-imut app’i iluatsitsilluni iganissaq anguniarlugu
iganermi uuttuutit suulluunniit atoraluaraanni literimit
deciliterimut, alussaammut alussaateeqqamullu uuttuutitaqarpoq.
App’imi oqaatsit qallunaatut atorneqarput, aamma
app’i GoCook suliniummut ilaavoq, Coop Danmarkimit
suli suliarineqartoq. Suliniutip ilaatigut siunertaraa
meeqqat nerisassanik peqqinnartunik iganissamut
piginnaasaqalernissaat nerisaqarnerulernissaallu. Suliniummut atatillugu iganermik atuartitsinermi 4. – 7.
klassinut atuartitsinermi atortussamik saqqummersitsisoqarsimavoq tv-kkullu aallakaatitassiortoqarsimalluni
(www.gocook.dk-mi takuneqarsinnaapput) aamma
GoCook Facebookikkut YouTubekkullu takuneqarsinnaavoq.
App’i takussutissiat atorluarlugit suliaavoq, iganermi
atuartitsinermi tapertatut atorluarneqarsinnaasoq,
aamma atuartut angerlarsimaffimmi igaqataanissaannut
kaammattuutitut atorluarneqarsinnaasoq.
‘App atortuilu pillugit uani atuarsinnaavatit
www.gocook.dk
Kalaallit nunatsinni uumasoq sorlernguna?
iPad
Android
Akia: Akeqanngilaq
Atuartitsissut: Pinngortitalerineq
Klassetrinnit: Nukarlernut - akullernullu
Allaaserineqarnera: App pinnguaataavoq, kalaallit
nunaata uumasuinik imalik. Uumasup assinga ataaseq uumasullu sisamat atiinik akiffissiaq, atuartumut
saqqummertarput. Tassuuna atuartoq uumasut atiinik
taaguusersuisinnaanersoq misilinneqartarpoq. App’i
assersuutigalugu kalaallit nunaata uumasui qulequtaralugit klassimut atuartitsissutiginiaraanni aallarniutitut-
20
naliliinermilu misiliutitut atorneqarsinnaavoq. Aamma
atuartut marlukkaartillugit eqimattakkaartillugilluunniit
app-i sammitinneqarsinnaavoq, immaqalu eqimattanut allanut pointeqarniuutsillugit unammissutigitinneqarsinnaalluni. Piffissap aalajangersimasup iluani
pinnguaat klassimut pinnguaatigitinneqarsinnaavoq,
malitsigisaanillu eqimattakkaat eqqaamasatik malillugit uumasut suussusiinut immikkoortitersinnaavaat,
uumasoqatigiiaanut assigiinngitsunut imaluunniit
uumasoqatigiit art’it ataatsit itinerusumik samminissaannut aallarnisaatitut atorsinnaavaat.
Kalaallisuua uani nanisinnaavat: https://itunes.apple.
com/app/id884588902
Apps
Hvilket grønlandsk dyr er det?
iPad
Android
Pris: Gratis
Fag: Naturfag
Klassetrin: Yngste- og mellemtrin
Beskrivelse: App’en er et spil, som omhandler de
grønlandske dyr. Eleven præsenteres for et billede
af et dyr og fire svarmuligheder på dyrets navn.
På denne måde testes eleven i at kunne benævne
dyrene ved navn.
App’en vil kunne anvendes i undervisningen fx som
en opstarts- og evalueringstest, hvis klassen har et
tema om de grønlandske dyr. Eleverne kan også fx
arbejde i par eller smågrupper med app’en og evt. udfordre andre grupper til at overgå deres egen pointscore. Klassen kunne spille spillet i et afsat tidsrum, og
efterfølgende i grupper skrive de dyr, de husker i arter
og kategorier, som en optakt til et grundigt arbejde
omkring de forskellige kategorier eller én dyreart.
Den grønlandske version kan du finde her:
https://itunes.apple.com/app/id884588902
Strip Designer
iPad
Android
Pris: 25,00 kr.
Fag: Sprogfag og kunst/arkitektur
Klassetrin: Slutningen af mellemtrin
og ældstetrin
Beskrivelse: Strip Designer er en app, hvormed elever
kan skabe tegneserier, der har et flot og professionelt
udseende.
Eleverne skal bruge egne billeder eller uploads, og
der er rigtig mange muligheder for at vælge opsætning, billedredigering, skrift, bobler og andre effekter
– faktisk så mange og så detaljeret, at den mest af alt
er anbefalelsesværdig til de ældre elever i folkeskolen.
Denne app kunne indgå i sprogundervisningen på utallige måder – eleverne kunne fx dramatisere handlingen
i en (analog) novelle i billeder, som kunne være grundlag for at gå fra novellegenre over i tegneseriegenren,
med de fortolkninger det nødvendiggør. Det vil være
godt at bruge den i et tværfagligt forløb med kunst/
arkitektur, så de forskellige virkemidler, som tegneseriegenren gør brug af, bliver til bevidste valg for eleverne,
når de skal stå som producenter. Der er en god introduktion i app’en og der findes også gode instruktionsvideoer på YouTube.
Pacific Disaster Alert
Android
iPad
Pris: Gratis
Fag: Naturfag (og engelsk)
Klassetrin: Slutningen af mellemtrin og ældstetrin
Beskrivelse: Denne app gør det muligt at følge med i
naturkatastrofer, som foregår lige nu et sted i verden.
Det kan være jordskælv, vulkanudbrud, storme,
medicinske epidemier, tsunamier, brande, tørke selv menneskeskabte katastrofer og mere til. På et
verdenskort præsenteres med let genkendelige
ikoner de forskellige katastrofer, og det er let at danne
sig et overblik. Tapper man på en katastrofe et sted,
kan man komme videre til engelsksproget information
om katastrofen af officiel karakter, som vil være svært
tilgængeligt for eleverne, men det kan måske give dem
emneord til en videre søgning på nettet om den valgte
katastrofe.
Har klassen et forløb om naturkatastrofer, vil det være
en oplagt app at inddrage i undervisningen. Klassen
kan fx over tid observere, hvilke områder der er særligt
disponeret for bestemte typer katastrofer. Eleverne kan
efterfølgende undersøge, hvorfor det er sådan ud fra en
problemløsende tilgang.
21
GoCook
iPad
Android
Pris: Gratis
Fag: Lokale valg, hjemkundskab
Klassetrin: Mellem- og ældstetrin
Beskrivelse: En kokkeskole app med masser af støtte,
tips og tricks til arbejdet i køkkenet.
Der er over 250 overskuelige trin-for-trin opskrifter med
fotoillustrationer, mulighed for at tilpasse opskrifterne
til det antal personer man laver mad til, og køkkenure,
der holder styr på tiden. Desuden er der en kokkeskole
med udførlige film af basisopskrifter. Som en yderligere
hjælp er mulighed for at søge i leksikon med fotos og
forklaringer på alle de råvarer og redskaber, som findes
i app’en.
Der er flotte metodefilm, fotos og forklaringer på alt,
hvad eleverne skal bruge af råvarer og redskaber for at
komme i gang med en ret, og professionelle kokke giver
gode råd om fx at hakke et løg, skære hvidkål eller koge
pasta.
iPad app’en har desuden en omregner, der gør det
nemt at omregne fra liter til deciliter til spsk. og tsk., så
det bliver endnu nemmere at lave mad – uanset hvilke
køkkenredskaber man har.
Sproget i app’en er dansk, og app’en er en del af GoCook projektet, som er under stadig udarbejdelse af
Coop Danmark. Formålet med projektet er bl.a. at børn
skal have flere og bedre kompetencer i forhold til at
lave og spise sund mad. I forbindelse med projektet er
der også udgivet et lærebogssystem til hjemkundskab
4. – 7. klasse, der er lavet tv-udsendelser (kan ses på
www.gocook.dk) og GoCook kan findes på Facebook og
YouTube.
Der er tale om en intuitiv og visuel app, som med fordel
kan benyttes som et supplement til undervisningen i
hjemkundskab, og som kan være med til at motivere
eleverne til deltage i madlavningen derhjemme.
Læs mere om app’en og alle de tilhørende elementer på
www.gocook.dk
Draw This App
Android
iPad
Pris: Gratis
Fag: Lokale valg: design, kunst
Klassetrin: Mellem- og ældstetrin
Beskrivelse: Det hænder at elever holder op med at
tegne, fordi ’de ikke synes det ligner’ – denne app kan
være med til at motivere eleverne til at blive bedre til at
tegne, og dermed holde tegneriet i gang.
Man lærer og øver digitalt at tegne forskellige former
og figurer – app’en er på samme tid ganske simpelt og
ganske kompliceret opbygget, og figurer kan øves på
forskellige måder som træner både øjet og hjernen.
I app’en får man hjælp til at tegne nogle af de detaljer,
som nogle gange kan være svære at tegne så de ligner
ordentligt – fx øjne, næse og mund – detaljer som er
22
vigtige for helheden, når der skal tegnes portrætter. Der
er også mulighed for at øve fx hvordan man tegner en
figur i perspektiv, så den ligner. De tegninger/detaljer,
der øves i app’en, kan siden anvendes, når man tegner
eller maler på papiret eller digitalt.
I Draw This App skal man først efterligne en given figur
(man vælger selv kategorien), herefter spejlvendes
figuren, og til sidst skal man efterligne figuren efter
hukommelsen – således er der en naturlig progression
i sværhedsgraden, og eleven får feedback på deres
fremgang.
App’en er et bud på, hvordan IT kan inddrages i de
kreative-praktiske fag, og app’en kan benyttes som et
supplement til undervisningen i fx design eller kunst
ved forløb som inddrager tegning.
Se Draw This App demo-video på YouTube.
Pacific Disaster Alert
iPad
Android
Akia: Akeqanngilaq
Atuartitsissut: Pinngortitalerineq
(aamma tuluttut)
Klassetrinnit: Akullernut (naammassilernerani) aamma angajullernut
Allaaserineqarnera: App’eq una atorlugu nunarsuatsinni sumiiffiit ilaanni pinngortitami ajunaarnersuit
maannakkorpiaq pisut malinnaaffigilerneqarsinnaapput.
Nunap sajunneri, qaqqat anitsisut, anorersuit, nappaalanersuit, immap naqqata sajunnerata kingunerisaanik
qarsutsinersuit, panernersuit, ikuallannersuit – allaat
ajunaarnersuit inuit namminneq pilersitaat il.il., malinnaaffigineqarsinnaallutik. Nunarsuup assinga atorlugu
ajunaarnersuit assitaliussat ilisarnartut atorlugit takussutissiarineqartarput taamaalilluni pisut malinnaaffigiuminarsarneqarsimallutik. Sumiiffimmi ajunaarnersuit
pisut arlaat iserfigigaanni, nittartakkatigut paasissutissat
pisortatigoortumik tuluttut allaqqasut iserfigineqarsinnaapput, atuartunit paasiuminaassinnaagaluartut ajunaarnersuarmulli tunngassuteqartumik paasissutissanik
ujaasiniarnermi atorneqarsinnaasut.
Klassimi ajunaarnersuit pillugit sammisaqarniaraanni,
atuartitsinermi app atussallugu naleqquttuuvoq. Klassimit assersuutigalugu sumiiffinni aalajangersimasuni
ajunaarnersuarnik sunnertiasunik piffissap ilaani malinnaaffigineqarsinnaapput. Atuartut ajunaarnersuit ilaat
malinnaaffigereerunikku, sooq taama pisoqartarnersoq
misissorsinnaavaat.
Nuummi/Eqalunni marsimi 2016-imi
pisussaq Arctic Winter Games pillugu
atuartitatit ilisimasaqartilikkit.
2015-imi aasaanerani atuanngiffeqareernerup kingorna Inerisaaviup nittartagaaniilissapput atuarfiit alloriarfiini
tamani atuartitsissutissat naammasereersimasut. Ingerlatassat tamarmik atuartunoortortaqarput ilinniartitsisumullu
ilitsersuutitaqarlutik.
www.inerisaavik.gl atuartitsinissannut
isumassarsiorfigiuk.
23
Sisserisut
Atuakkiortoq titartaasorlu: Jensine Geisler
Atuagaq Sisserisut atuartunut minnernut akullernullu piukkunnartoq
saqqummersipparput. Taanna oqaluttualiamik imaqarpoq, oqaluttuarineqarlutik qatanngutigiit pingasut, Paalu, Kaali Suulullu sisserisut.
Taakku atuakkami inuttaasut ilisimaneqariissapput, tassaagamimmi
atuakkiortup atuakkiaani siuliini aamma inuttaritinneqartut, assigiinngitsunik misigisaqartittarlugit atuakkiaasimasut.
Taanna atuagaq kisimiilluni atuarniaraanni, arlariikkaarluni atuarniaraanni imaluunniit atuffassisoqarluni tusarnaarniaraanni piukkunnartuuvoq. Atuakkiortuuvoq Jensine Geisler, aammalumi atuakkamiittut
titartakkat taassuma aamma titartagarai. Kinaliuna taanna Jensine
Geisler? Inuttaa oqaluttuartipparput:
- Inunngorpunga Qullissanni 1948-mi, marlunnillu ukioqartunga ilaquttakkalu ataatama inunngorfianut Aamaruutissanut nuuppugut. Aamaruutissat nunaqarfinnguuvoq Qeqertarsuarmiittoq Qullissat kujataatungaaniilluni.
Alianaatsorujussuuvoq. Ukiukkut kaperlattumi ungasissumi illoqarfiup Aasiaat qullii ikumasut takusinnaasarpagut.
Ilinniusiorfik aqqutigalugu saqqummersut Jensinep atuakkiai arlaqarput, 2005-imi saqqummersoq Unneraarsuk,
2008-mi Qaqqap inua, 2011-mi Apummik inuusaliaq uummartoq maannalu Sisserisut. Atuakkiani taakkunani
oqaatigineqareersutut inuttaapput nukappiaqqat qatanngutigiit pingasut, Paalu, Kaali Suulullu. Qatanngutigiit
misigisarpaaloqaqaat, ilaannilu tupinnakalaaqisunik. Jensine titartaasartuugami taakku tamaasa aamma titartagartalersugarai. Ataguli titartaasaleqqaarsimanera tusalaariartigu:
- Tallimanik-arfinilinnik ukioqarlunga titartaasaleqqaarpunga. Taamanikkut imaaliallaannaq pappiaqqanik titartaaffissanik pissarsineq ajornartarpoq, taamaattumillu eqqaamavara pisianut puussiat qaqortut titartaaffigisarlugit. Aviisip Avannaamiup sinaatungai titartaaffigalugit aamma ajunngittaqaat. Uanga aterpassuaqarpunga, amerlasuunullu
atsiaagama meeraallunga inuuissioraangama tunissutisisaqaanga, tunissutillu ilagisarpaat aqerluusat nuersaatillu.
Taava inuit kiinaat pikkunartut titartartarpakka, soorlu anaanama ilaqutai avannarpasinnerusumeersut tikeraaraangata titartartarlugit, ilalu quianartarsimassammata illarrattaqaagut. Imaallaammi uanga sammineqalersarpunga,
qatanngutigiinnimi angajullersaagama puigorneqalaartarama, titartakkakkalu sammineqaatigisarakkit iluarisaqaara.
Jensine Geislerip aamma titartagartalersugarai Ilinniusiorfiup 1990-ikkunni saqqummersitai atuakkat sisamat
Alaskamiut oqaluppalaavinik imaqartut: Qajartuarunnertooq, Nalliuttorsiornerup tunissutaa, Tupinnartut aamma
Serrasat. Alla atuagannguaq aamma taamanernisaasoq Sioqqani tumit Jensinep aamma titartagartalersugaraa.
Pissanganarpoq siunissami Jensine atuakkioqqissanersoq. Taamaattoqassappammi imarisassaanut qilanaaginnartussaavugut, takorluukkersaarutimmi nuannerunnaassanngimmata!
Nukarlernut akullernullu – qupp. 45,
Ilusaa siulleq, siullermik naqinnera 2015
Inniminn. nr. 1214
ISBN 978-87-7975-679-3
24
Sisserisut
Forfatter og tegner: Jensine Geisler
Vi har udgivet bogen Sisserisut til yngste- og mellemtrinnet. I bogen
fortælles om tre søskendes oplevelser, hvor de tre brødre Paalu, Kaali
og Suulut, leger ved stranden. Disse tre hovedpersoner er velkendte,
da de også er personer i forfatterens tidligere bøger, hvor de har
forskellige oplevelser.
Bogen er velegnet til frilæsning, i grupper eller til oplæsning. Forfatteren er Jensine Geisler, og tegningerne til bogen er også af hende.
Men hvem er egentlig Jensine Geisler? Hun fortæller selv:
- Jeg er født i Qullissat i 1948, og da jeg var to år gammel flyttede vi til Aamaruutissat, hvor min far var født.
Aamaruutissat er en lille bygd på Diskoøen beliggende syd for Qullissat. Der er meget dejligt der. I vintermørket
kunne vi lige skimte byen Aasiaats elektriske lys.
Af Jensines bøger udkommet gennem Ilinniusiorfik tæller flere stykker, i 2005 udkom Unneraarsuk, i 2008 Qaqqap
inua, i 2011 Apummik inuusaliaq uummartoq og nu Sisserisut. Hovedpersonerne i disse bøger er som sagt de tre
drengesøskende, Paalu, Kaali og Suulut. Drengene oplever mange ting, til tider sælsomme oplevelser, og da Jensine
er tegner, har hun også illustreret bøgerne. Lad os høre lidt om hendes start på tegneriet:
- Jeg begyndte at tegne, da jeg var 5-6 år gammel. Dengang var det ikke så ligetil at skaffe papir at tegne på, og
jeg kan derfor huske, at jeg tegnede på hvide indkøbsposer af papir. Det var også ganske godt at tegne på avisen
Avannaamioqs margener. Jeg har mange navne, og da jeg er opkaldt efter mange afdøde personer, fik jeg som barn
mange gaver i fødselsdagsgave, bl.a. blyanter og strikkepinde. Så tegnede jeg markante ansigter, hvor jeg kunne
finde på at tegne min mors familie, som var på besøg længere nord fra, og de må have set sjove ud, for der blev
grint meget af dem. Så fik jeg da heldigvis lidt opmærksomhed på den måde, da jeg som den ældste i søskendeflokken let kunne opleve at blive overset, og det var dejligt at få opmærksomhed gennem mine tegninger.
Jensine Geisler har også illustreret fire bøger, indeholdende fortællinger fra Alaska, som Ilinniusiorfik fik udgivet i
løbet af 1990-erne: Qajartuarunnertooq, Nalliuttorsiornerup tunissutaa, Tupinnartut og Serrasat. En anden lille bog
fra denne tid Sioqqani tumit har Jensine også illustreret.
Det bliver spændende at se, om der kommer flere bøger fra Jensines forfatterskab. I fald der gør, kan vi blot med
spænding vente, for fantasihistorier vil aldrig gå af mode!
Yngste- og mellemtrin – 45 sider
1. udgave, 1. oplag, 2015
Best. nr. 1214
ISBN 978-87-7975-679-3
25
Qallunaat oqaasiinik atuartitsinermi ilinniusiat nutaat
”Lær dansk” pillugit
”Lær dansk” qallunaat oqaasiinik atuartinneqarlutik aallarterlaanut ilinniusiaapput nutaaviusut. Ilinniusianik ineriartortitsinermi aallaaviupput qallunaat oqaasiinik atuartitsinermi ilikkagassatut anguniakkat, ikaarsaariarfiullunilu
oqaatsit aappaattut atuartitsinerup siunertaanut imarisaanullu. Ilinniusiani ukunani pissutsit immikkut ittut eqqarsaatigineqarput, tassa atuartut oqaatsitigut assigiinngitsunik tunuliaqutaqarlutik atualertarmata. Atuartut soorlu
assigiinngitsunik oqaatsinik siullertut aappaattullu atuisuusinnaasarput, tamannalu atuartitsinerup qanoq ingerlanneqarnissaanut pingaaruteqarsinnaalluni.
Ilinniusiat imaraat oqalulluni allallunilu ilikkagaqarfiusussat – qallunaatut ilinniartoqassaaq, tassa imaappoq oqaluttoqassaaq allattoqassallunilu kiisalu oqaatsit, oqaaseqatigiit, oqariartaatsit, erinarsuutit il.il. aqqutigalugit qallunaat
oqaasiinik paasisaqarlutik ilisarsissapput.
Klassikkaartunut atuartut atuagaat sisamaasassapput ilaqartinneqarlutik ilinniartitsisumut ilitsersuutinik. Atuartunut
atuakkat ataasiartagassaapput, atuartullu suliassat, titartagassat allatassallu atuakkani taakkunani suliarisassavaat.
Atuartunut atuakkat tamarmik marlunnik immikkoortoqarput. Quppernerit amerlanerit imaraat inuttaasut atuartut
ilisarisinnaasaat, oqaatsinillu atuinissaminnut atorsinnaasaat. Quppernerit arlaqartut allat pingaarnertut inuttaraat
Siki. Siki torulliaraavoq, nassuiaasartoq quianartumillu oqaatsinik atueriarsiusoq. 1. klassinut atuartunut atuakkani
sisamaasuni naqinnerit tamarmik ilisaritinneqassapput.
Atuartunut atuakkat sisamaasut assigiinngitsunik attuumassuteqartunik ilinniusiaqassaaq. 1. klassinut maanna
saqqummersinneqarput: portfoliomappi, arki naqinnernik imaqartoq nivinngagassiaq, oqaatsinik pinnguarnermi
inukkat naqinnernik oqaatsinillu imaqartut.
Atuartup atuagaa siulleq, ilinniartitsisumut ilitsersuut, portfoliomappi kiisalu arki naqinnerit, inukkat oqaatsinik naqinnernillu imaqartut naqereerput atuarfinnullu nassiussuunneqassallutik, atuarfiusoq aggusti 2015-imi aallartippat
atuinnarianngussallutik.
Atuartunut atuakkat 1. klassinut atugassiat aappaat ”Astrid, Benjamin og Enok” oktobarip aallartissimalernerani
atuarfinnut nassiussuunneqassapput, ilinniartitsisumut ilitsersuut ilanngullugu.
26
Atuartup atuagaa
- Astrid og Benjamin
1. klasse, Atuagaq 1
Atuakkiortut: Birthe Nielsen & Berit Mortensen. Titartaasoq Christian Rex
”Astrid og Benjamin” 1. klassinut atuartup atuagaani siullersaavoq.
Atuartut atualeqqammerput, amerlanerillu naqinnernik, atuarnermik, allannermik il.il. suli ilikkarsimaneq ajorput.
Atuartulli tamarmik oqaaseqarput, tamannalu aallaavigalugu oqaatsinik amerlanerusunik ilikkarniartussaapput,
allassimasunik atuisinnaalerlutik – atuarsinnaalissallutik allassinnaalissallutillu.
Atuartup atuagaa ”Astrid og Benjamin” illugiinnik qupperneqarpoq 16-inik, pingaarnertullu inuttaapput marlulissat Astrid aamma Benjamin, tassaasut oqaatsinik atuinermi malitassiaasut. Atuartut oqaatsinik paasinnittarnerat,
atuinerat piareersimassusiallu assigiinngitsuusoq naapertuiffigineqarusuppoq, taamaattumillu ilinniusiani periarfissaavoq atuartitsineq aaqqissorsinnaassallugu tulluarsarsinnaassallugulu atuartut oqaatsinik atuisinnaanerat
naligiinngikkaluarpalluunniit tamaasa qallunaatut ilikkarniarsinnaanerannut ineriartorsinnaanerannullu ammaatissallugit.
Atuartut atuagaat ataasiartagaapput, atuakkanilu atuartut titartaasinnaapput, qalipaasinnaapput, allassinnaapput
immaqalu qiortaasinnaallutik. Atuartut aallartissapput atertik atuakkanut allallugu.
Quppernerit illugiikkaat tamarmik qulequtaqarput taakku qanoq imaqarnerannik nassuiaasunik, oqaatsinillu atuineq eqqarsaatigalugu suut qitiutinneqarnersut. Qulequttani atuartut silarsuaallu pineqarput – qatanngutigiit Astrid
aamma Benjamin malitassiaallutik. Qulequttat annerit soorlu makkuupput ’kinaavunga’, timi, atisat, kisitsisit, atuarfik
aamma qalipaatit.
Siki aqqutaani takkuppoq, oqaatsillu pillugit oqaluttuarlunilu apeqqusiisarluni.
Nukarlernut - quppernerit 39-t
Ilusaa siulleq, siullermik naqinnera, 2015
Inniminn. nr. 2088-01
ISBN 978-87-7975-684-7
27
Ilinniartitsisumut ilitsersuut
– Astrid og Benjamin
1. Klasse, Atuagaq 1
Atuakkiortut: Birthe Nielsen & Berit Mortensen. Titartaasoq Christian Rex
”Ilinniartitsisumut ilitsersuut – Astrid og Benjamin” imaqarpoq atuartumut atuakkamiittut quppernerit illugiikkaat
pillugit atuartitsinermi aaqqissuussinissamut siunnersuutinik, quppernerillu illugiikkaat qanoq sammineqarsinnaanerannut innersuussuteqarluni.
Ilinniartitsisumut ilitsersuutip quppernerisa tunorliit imaraat kopiigassat tallimat: Erinarsuutit, naqinnerit, naliliineq,
sammisassat aamma ordbogi, tamarmillu ilikkagassanut assigiinngitsunut sungiusaataapput, soorlu aamma tapertaliussatut.
Minnernut - quppernerit 115-it
Ilusaa siulleq, siullermik naqinnera, 2015
Inniminn. nr. 2088-01-01
ISBN 978-87-7975-685-4
Portfolio
Lær dansk 1. klasse
Aaqqissuisoq: Berit Mortensen. Titartaasoq Christian Rex
Atuartup suliai portfoliomappimut ikiorarneqarsinnaapput, taannalu immikkoortunik arfineq-marlunnik
immersuiffissaqarpoq: Erinarsuutit, Naqinnerit, Nalilinneq, Sammisassat, Ordbogi, Titartakkat aamma Allat.
Atuartut suliatik, soorlu sungiusaatit/naliliinerit, erinarsuutit il.il. naammassigaangamikkit portfoliomappimut iliorarsinnaavaat, taamaalillutik quppernerit inaalissorneqassallutik kingornalu soorlu atoqqinneqarsinnaassallutik.
Inniminn. nr. 2088-04-02
ISBN 978-87-7875-686-1
Naqinnernik arki. Lær dansk 1. klasse
Aaqqissuisoq: Berit Mortensen. Titartaasoq Christian Rex
Naqinnerit tamarmik pappiaqqami qeratasuumi, naqinnerit tamarmik arkimut, aappersarissat tungujortumik ersiutillu aappaluttumik. Naqinnerit mikisut angisuullu, tamarmik tikkuutillit allannerisa aallartiffissaanniit. Naqinnerit
arkit tamarmik titartagaarartaqarput, Lær dansk-ilinniusianit atuartut ilisarisinnaasaannik.
Arkit klassimi nivinngagassiaapput.
Inniminn. nr. 2088-00-03
ISBN 978-87-7975-697-7
28
Naqinnernik inukkat. Lær dansk 1. Klasse
Aaqqissuisoq: Berit Mortensen.
Inukkat naqinnernik imallit, miss. 5x5 cm, naqinnerit tamarmik ilaallutik.
Inniminn. nr. 2088-00-04
ISBN 978-87-7975-749-3
Oqaatsinik inukkat. Lær dansk 1. Klasse
Aaqqissuisoq: Berit Mortensen.
Inukkat oqaatsinik imallit, miss. 5x5 cm. Inukkat titartagaarartaqarput, Atuagaq 1-imut 2-mullu oqaatsit/titartakkat
atasuupput.
Inniminn. nr. 2088-00-05
ISBN 978-87-7975-750-9
29
Nye undervisningsmaterialer i faget dansk
Om ”Lær dansk”
”Lær dansk” er et helt nyt undervisningsmateriale til begynderdansk. Udviklingen af materialeserien tager
udgangspunkt i de gældende læringsmål for faget og afsæt i andetsprogsdidaktik. Disse materialer tager højde
for de specifikke forhold, bl.a. i forhold til den blandede sproglige baggrund, som eleverne starter i skolen med.
Eleverne kan fx have forskellige første- og andetsprog, og det kan have betydning for, hvordan undervisningen
gribes an.
Materialerne rummer både mundtlighed og skriftlighed – der skal læres dansk, dvs. at tale og at skrive sproget samt
at kende og genkende sproget i form af ord, sætninger, fraser, sange m.m.
Til hvert klassetrin udarbejdes fire elevbøger med tilhørende lærervejledninger. Elevbøgerne er engangsmaterialer,
og eleverne skal løse opgaver, tegne og skrive i disse bøger.
Hver elevbog har to elementer. De fleste opslag omhandler nogle hovedpersoner, som eleverne kan identificere sig
med og aflæse og skabe sproglighed omkring. En række andre opslag har den fiktive figur Siki som hovedperson.
Siki er en lille trold, som er forklarende og på en sjov måde giver indblik i sprogets finurligheder. I løbet af de fire
elevbøger til 1. klasse vil alle bogstaver blive introduceret.
Ud over grundmaterialet, som består af de fire elevbøger, udgives løbende forskelligt andet tilhørende materiale.
Til 1. klassetrin er foreløbig udarbejdet: en portfoliomappe, bogstavark til ophæng i klassen, bogstav- og ordkort til
sproglige aktiviteter.
Den første elevbog, den tilhørende lærervejledning, portfoliomappen samt bogstavark, ord- og bogstavkort er trykt
og vil blive fremsendt til skolerne, så materialet ligger klar til ibrugtagning ved skolestart august 2015.
Den anden af de fire elevbøger til 1. klasse ”Astrid, Benjamin og Enok” udsendes til skolerne primo oktober sammen
med lærervejledningen.
30
Elevens bog
- Astrid og Benjamin
1. klasse, Bog 1
Af: Birthe Nielsen & Berit Mortensen. Illustrationer: Christian Rex
”Astrid og Benjamin” er den første ud af fire elevbøger til 1. klasse.
Eleverne er netop startet i skole, og de fleste har endnu ikke lært hverken bogstaver, lært at læse, at skrive osv.
Eleverne har dog alle et talesprog, og det er ud fra dette, at de skal begynde at få tilgang til flere sprog, til at benytte skriftsprog - og til at læse og skrive.
Elevbogen ”Astrid og Benjamin” har 16 opslag, hvor de to hovedpersoner, tvillingerne Astrid og Benjamin, er modeller for brugen af sproget. For at imødekomme en stor spredning i elevernes sprogforståelse, brugen af sprog og
elevernes parathed giver materialet her en bred mulighed at tilrettelægge og differentiere undervisningen, så alle
uanset sprogniveau kan deltage aktivt i tilegnelsen og udviklingen af sproget dansk.
Elevbøgerne er engangsmaterialer, og eleverne må tegne, male, skrive og evt. klippe i bøgerne. Eleverne skal starte
med at skrive deres eget navn i bogen.
Hvert opslag har en overskrift, som fortæller, hvad opslaget handler om, og hvad fokus her er rettet mod mht. brug
af sprog. Emnerne tager udgangspunkt i eleverne selv og deres nære begrebsverden - med de to søskende Astrid
og Benjamin som rollemodeller. I temaerne indgår bl.a. navn/’hvem er jeg’, kroppen, tøj, tal, skolen og farver.
Siki dukker op undervejs og fortæller og stiller spørgsmål om sproget.
Yngstetrin - 39 sider
1. udgave, 1. oplag, 2015
Best. nr. 2088-01
ISBN 978-87-7975-684-7
31
Lærervejledning
- Astrid og Benjamin
1. klasse, Bog 1
Af: Birthe Nielsen og Berit Mortensen. Illustrationer: Christian Rex
I denne ”Lærervejledning - Astrid og Benjamin” er der til hvert opslag i elevbogen forslag til undervisningens tilrettelæggelse, og der gives anvisninger til hvilke aktiviteter, der kan udføres omkring hvert enkelt opslag.
Bagest i denne lærervejledning findes fem forskellige slags kopiark: Sange, Bogstaver, Evaluering, Aktiviteter og
Ordbog, som alle benyttes dels ved træning af forskellige discipliner, dels som supplement.
Yngstetrin - 115 sider
1. udgave, 1. oplag, 2015
Best. nr. 2088-01-01
ISBN 978-87-7975-685-4
Portfolio
Lær dansk 1. klasse
Af: Berit Mortensen. Illustrationer: Christian Rex
Elevens arbejder kan indsættes i denne portfoliomappe, som indeholder syv forskellige faneblade:
Sange, Bogstaver, Evaluering, Aktiviteter, Ordbog, Tegninger og Diverse.
Efterhånden som eleverne arbejder med øve-/evalueringsark, sange m.m. indsættes disse i portfoliomappen, så der
holdes styr på siderne, så de fx kan bruges igen senere.
Best. nr. 2088-04-02
ISBN 978-87-7975-686-1
Bogstavark til ophæng i klassen
Lær dansk 1. klasse
Af: Berit Mortensen. Illustrationer: Christian Rex
Hele alfabetet på kraftigt papir, hvert bogstav på sit ark, konsonanter markeret med blåt og vokaler med rødt. Bogstaverne står med lille og med stort, begge med pile, som angiver skriveretningen. Alle bogstavarkene er illustreret
med vignetter, som eleverne genkender fra de andre Lær dansk-materialer.
Arkene er beregnet til at hænge op i klassen.
Best.nr. 2088-00-03
ISBN 978-87-7975-697-7
32
Bogstavkort
Lær dansk 1. klasse
Af: Berit Mortensen
Æske med bogstavkort, ca. 5x5 cm, med alle alfabetets bogstaver.
Best.nr. 2088-00-04
ISBN 978-87-7975-749-3
Ordkort
Lær dansk 1. klasse
Af: Berit Mortensen. Illustrationer: Christian Rex
Æske med ordkort, ca. 5x5 cm. Kortene er illustreret med vignetter, og ord/illustrationer knytter sig til Bog 1 og 2.
Best.nr. 2088-00-05
ISBN 978-87-7975-750-9
33
Matikkut 11 Ilinniartitsisup atuagaa & Matikkut 12 Ilinniartitsisup atuagaa
Matikkut 11 – Lærerens bog & Matikkut 12 – Lærerens bog
Atuakkiortut / forfattere: Lene Christensen, Dorrit Hansen, Marianne Kildemark
Matikkut 11 Ilinniartitsisup atuagaa aamma Matikkut 12 Ilinniartitsisup atuagaa maanna saqqummerput nutaanik
iluseqarlutik.
Atuakkat ilasaapput tapertaliussatut suliassat 64-iusut imarisaasa allattorsimaffiannik takugasuaruminarsagaasumik, taakkulu tassaapput siullermik netsidetut taaneqartarsimasut, allattorsimaffiillu atuakkat ungaluisa tunorliusut
iluanniipput. Nutaartaasutut cd-miipput tapertaliussatut suliassanut inernerit allattorsimaffiat.
Matikkut 12 Ilinniartitsisup atuagaa aamma ilasaavoq Imminut misiligit 11-p aamma 12-p inernerisa allattorsimaffiannik, kalaallisut (qupp. 80-81) qallunaatullu (qupp. 82-83).
Ilikkagassatigut atuakkani imarisaasut allannguuteqanngillat, inernerillu allattorsimaffii tulluarsagaapput atuakkanut suliassanut atuartullu atuagaannut aaqqissoqqitaasunut naapertuuttunngorlugit.
Ungalui, inernerit allattorsimaffii aamma tapertaliussatut suliassat maanna qalipaateqalerput,
takujuminarnerulersinneqarlutillu.
Matikkut 11 Lærerens bog og Matikkut 12 Lærerens bog er nu udkommet i nye udgaver.
Bøgerne er udvidet med en brugervenlig oversigt over de 64 supplerende opgaver, som tidligere blev kaldt netsider, og de ligger på en cd bagest i begge bøger. På cd-en er der, som noget nyt en facitliste til de supplerende
opgaver.
Matikkut 12 Lærerens bog er desuden udvidet med facitliste til Prøv dig selv 11 og 12 på både grønlandsk (side 8081) og dansk (side 82-83).
Det faglige indhold i bøgerne er ikke ændret, men facitlisterne er tilpasset, så de stemmer overens med de reviderede arbejdshæfter og grundbøger.
Omslag, facitlister og supplerende opgaver er nu i farver for at gøre materialerne mere indbydende.
34
Akullernut/Mellemtrin – quppernerit 81 sider
Akullernut/Mellemtrin – quppernerit 89 sider
Ilusaata aappaa, siullermik naqinnera / 2. udgave,
Ilusaata aappaa, siullermik naqinnera / 2. udgave,
1. oplag, 2015
1. oplag, 2015
Inniminn. nr. / Best.nr. 3033-01-02
Inniminn. nr. / Best.nr. 3033-02-02
ISBN 978-87-7975-687-8
ISBN 978-87-7975-688-5
’Uumasut uagullu’ - atuagartaa suliassallu/ ’Dyrene og os’ - grundbog og arbejdshæfte
Atuakkiortoq / Forfatter: Thor Hjarsen
Ilinniusiat ’Uumasut uagullu’ atuagartaa aamma suliasssat saqqummerput aappassaanik iluseqartutut. Tabelit statistikkit assigisaallu paasissutissat nutaat kingulliit atorlugit aaqqissugaapput.
’Uumasut uagullu’ pissuussutit uumassusillit imaraat. Pinngortitalerinermi ilisimasassat sammineqarput soorlu
nerisareqatigiit, uumasut inuuffii, avatangiisit, pisuussutit uumassusillit nunap aningaasaqarneranut pingaarutaat,
nungusaataanngitsumik atuineq allarpassuillu.
Pinngortitalerinermi ilinniusiat akullernut tulluarsakkat ilikkagassatut anguniakkanut naapertuuttuupput
isumaliuutissiinertaqarlutik, taamaaliornikkullu atuartut pinngortitaq pillugu ilisimasanik pissusiviusunillu saqqummiiffigineqarlutik, aammalu pinngortitamut inuiaqatigiinnullu tunngasunik apeqqutinik nittaaffigineqarlutik.
Ilinniartitsisumut ilitsersuut, inniminn.nr. 4202-12-01, ilusaata aappaattut maanna suliarineqaleruttorpoq, saqqummissallunilu ukioq manna aggustimi atualerfiup aallartinnerani.
Materialerne ’Dyrene og os’ er udkommet i 2. udgave. Tabeller og statistikker m.m. er ajourført med de nyeste data.
‘Dyrene og os’ handler om de levende ressourcer. Der arbejdes med naturfaglige mønstre som fx fødekæder,
dyrenes forskellige levesteder, miljøforhold, de levende ressourcers betydning for landets økonomi, bæredygtig
udnyttelse og meget mere.
Naturfagsmaterialerne til mellemtrinnet lægger sig tæt op ad læringsmålene og har en problematiserende tilgang,
hvor eleverne dels præsenteres for naturfaglig viden og facts, dels gøres bekendt med natur- og samfundsmæssige
problemstillinger.
Den tilhørende Lærervejledning, best.nr. 4202-12-01, er under udarbejdelse som 2. udgave og vil udkomme til
skolestart i august i år.
Atuagartaa/Grundbog – quppernerit 57 sider
Suliassat/Arbejdshæfte – quppernerit 24 sider
Ilusaata aappaa, siullermik naqinnera / 2. udgave, 1. oplag, 2015
Ilusaata aappaa, siullermik naqinnera/ 2. udgave, 1. oplag, 2015
Inniminn. nr. / Best. nr. 4202-12
Inniminn. nr. / Best. nr. 4202-12-04
ISBN 978-87-7975-639-7
ISBN 978-87-7975-690-8
35
Atlasi nutaaq!
Kalaallit Nunaat nunarsuarlu
Atuakkiortoq: Jørgen Steen
Atlasi nutaaq Ilinniusiorfiup saqqummersippaa, taannalu nutaanik paasissutissartaqarpoq. Una atlasi siuliminit ’atlasimit qaqortumit’ allaanerussuteqarpoq, tassa
quppernerit Kalaallit Nunaat pillugu assitallit paasissutissartallillu amerlanerummata. Taamaattorli naasut uumasullu pillugit imaqanngilaq.
Kalaallit Nunaat nunarsuarlu atlasiuvoq meeqqat atuarfianni akullernut angajullernullu atugassiaasoq. Atlasi immikkoortunik marlunnik qulequtsikkatut avitaavoq.
Siullermik Kalaallit Nunaat sammineqarpoq, taavalu nunarsuaq tamakkerlugu.
Quppernerit siulliit 45-t Kalaallit Nunaannik sammisaqarput, takutinneqarpullu
nunat assingi qulequtalersukkanik oqaluttuartut aamma silaannarmit assilisat
uuttuutaasut naapertorlugit assilisat Asiamit tunniunneqartut. Nunap immikkoortui tamaasa ilisarnaataasigut naatsunnguanik allaaserineqarput, kiisalu
illoqarfiit nunaqarfiillu atii ilaallutik. Quppernerit assitaqarluarput, sumiiffiillu ilaat
hydrotermfigurinik ilanngussiffigisaapput. Sumiiffiit aqqi Oqaasileriffimmit akuerisaapput.
Immikkoortumi kingullermi (quppernerit 68-it) imarisaapput Danmarki, Europa nunarsuullu sinnera pillugit nunat
assingi paasissutissartallit, ilaatigut qulequtalersukkanik paasissutissartallit nunat immikkoortortaannut ataasiakkaanut tunngasut aamma nunarsuarmi nunat assingi immikkoortutut ilaallutik.
Atuakkap naalerneraniipput kalaallisut qallunaatut ujarliutit kiisalu nunarsuarmi erfalasut.
Nunat assingi nunat ilusaannik takutitsisut aamma qulequtalersukkanik oqaluttuartut atuartitsinermi atorneqarsinnaapput ilutsinik periaatsinillu kiisalu problemstillinginik sammisaqarnissamut, nunarsuarmut tunngatillugu kiisalu
nunap immikkoortuinut tunngatillugu.
Atlasi oqaatsik marluk atorlugit saqqummersitaavoq, kalaallisut qallunaatullu, atorneqarsinnaallunilu fagini ukunani:
Kalaallisut qallunaatullu atuartitsinermi, pinngortitalerinermi, biologiimi, geografiimi aamma inuiaqatigiilerinermi.
Atuakkat suliassartat maanna suliarineqarput, ataaseq akullernut ataaserlu angajullernut. Ilinniartitsisumut ilitsersuut innersuussutinik isumassarsianillu imaqartoq, suliassanut inernernik takussutissiaq, ilinniusianut tapertaasinnaasunut linkit allarpassuillu aamma pilersaarutaapput.
Akullernut angajullernullu – quppernerit 147
Ilusaa siulleq, siullermik naqinnera 2015
Inniminn.nr.: 4604
ISBN 978-87-7975-689-2
36
Nyt atlas!
Grønland og Verden
Af: Jørgen Steen
Ilinniusiorfik har udgivet et nyt atlas med nye data. Dette atlas adskiller sig fra det
tidligere ’hvide atlas’, idet siderne med kort og detaljerede oplysninger om og fra
Grønland i denne nye udgave er væsentlig mere omfattende. Til gengæld indeholder dette atlas ikke en flora- og faunadel.
Grønland og verden er et skoleatlas tilrettelagt til mellem- og ældstetrinnet. Atlasset er delt i to hovedtemaer. Først præsenteres Grønland, derefter hele verden.
De første 45 sider handler om Grønland og viser detailkort og ortofotos leveret
af Asiaq. Til hvert område af landet er indsat korte beskrivelser af særkende, samt
benævnelser af tilhørende byer og bygder. Opslagene er rigt illustrerede med
fotos, og ved en del områder er indsat. De autoriserede stednavne er godkendt af
Oqaasileriffik/Sprogsekretariatet.
Den sidste del (68 sider) indeholder kortoplysninger vedrørende Danmark, Europa og den øvrige verden, bl.a. med
tematiske oplysninger både i relation til de enkelte regioner og som en større selvstændig samling globale kort.
Sidst i bogen finder man omfattende registre på grønlandsk og dansk samt alverdens flag.
De topografiske og tematiske kort kan i undervisningen bruges til at fokusere på både mønstre og processer samt
problemstillinger, globalt og regionalt.
Atlasset er tosproget, grønlandsk og dansk, og kan bl.a. benyttes i fagene: Grønlandsk, dansk, naturfag, biologi,
geografi, samfundsfag.
Tilhørende arbejdshæfter er under udarbejdelse, ét til mellemtrin og ét til ældstetrin. Endvidere planlægges tilhørende lærervejledninger med tips og ideer til læreren, facit til arbejdshæfterne, links til supplerende materialer
og meget andet.
Mellem- og ældstetrin – 147 sider
1. udgave, 1. oplag, 2015
Best.nr.: 4604
ISBN: 978-87-7975-689-2
37
Nunap assinga nutaaq!
Kalaallit Nunaat
Suliarinnittoq: Jørgen Steen
Kalaallit Nunaata assinga nivinngagassiaq.
Nunap assingani nalunaagaapput illoqarfiit nunaqarfiillu inoqarfiusut kiisalu
paasissutissat immikkuualukkaartut allat. Paasissutissat nutaat tamakku
tamarmik Naatsorsueqqissaartarfik ikiortigalugu pissarsiaapput, maaji
2014-imeersuullutik, ilaatigullu sumiiffiit inoqarfiusut pillugit. Sumiiffiit aqqisa
allanneqarnissaat akuerisaasullu tamarmik Sumiiffiit aqqinik aalajangiisartunit
qulakkiigaapput.
Assimi takutinneqarput illoqarfiit, nunaqarfiit, timmisartoqarfiit, kangerluit annerit, sumiiffiit immikkoorutillit, qatsissutsit il.il. Kommunerujussuit
killeqarfii aamma ilaapput, ilisarnaataallu aamma takuneqarsinnaallutik.
Asseq qernertumik tunuliaqutaqarpoq nunamillu tamaneersunik assinik
sinaakkusigaalluni. Assit tamakku sumiiffinnut attuumassuteqarfiusut nalaannut sapinngisamik inaalissugaapput. Taamaalillutik assit takunnittumik
Kalaallit Nunaat kaajallallugu angallassisutullusooq ipput.
Plakatip angissuseraa A0 (841x1189 mm) pappiaqqamullu issulaartumut naqitaalluni (170 g. silk) qalipaateqarluni.
Qaava tanitaavoq, taamaalillunilu ninngusuuliaalluni.
Plakati atuaqatigiit inaanni, torsuusani ilinniartitsisut inaanni allanilu nivinngagassiaavoq.
Alloriarfinnut tamanut
Ilusaa siulleq, siullermik naqinnera, 2014
Inniminn. nr. 4604-01
ISBN 978-87-7975-672-4
38
Et nyt landkort!
Grønland
Af: Jørgen Steen
Et helt nyt fysisk vægkort over Grønland.
Kortet er markeret med alle byer og beboede bygder samt en lang række
andre detaljer. Alle disse oplysninger er opdateret ved hjælp af Grønlands
statistik, pr. maj 2014, bl.a. mht. beboede steder. Ligeledes er alle stavemåder
og autoriserede stednavne ajourført med Stednavnenævnet.
Kortet viser byer, bygder, flyvepladser, større fjorde, særlige områder,
højdepunkter m.m. Desuden er landets fire kommunegrænser markeret, og
deres våbenskjold fremgår også plakaten.
Kortet er sat på en sort baggrund og omkranses af fotos fra hele landet.
Disse fotos følger så vidt muligt de pågældende lokaliteter ud for hvert foto.
Illustrationerne tager således beskueren med på en rejse hele vejen rundt om
Grønland.
Plakaten har størrelsen A0 (841x1189 mm), og er trykt på kraftigt papir (170 gr. silk) i fuld farve. Overfladen er
behandlet og rimelig rivefast, således at plakaten kan tåle en vis slitage.
Plakaten er beregnet til ophæng i klasseværelser, på gange og lærerværelser m.fl.
Til alle trin
1. udgave, 1. oplag, 2014
Best.nr. 4604-01
ISBN 978-87-7975-672-4
39
40