docPI her.
download 
Report Transcription
PI her.
PI . 2 2015 PI – Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik Imai Atualeqqaarnermi allassinnaanermik paasinnikkiartulerneq – tamanna pillugu! E-forum Evaluering på Færøerne -indtryk fra Evalueringsafdelingens besøg i Torshavn Atuartut Google for Education nuannariivippaat PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut. Ilanngutassianik assitalinnilluunniit ilanngussiniaraanni ajornanngilaq aaqqissuisunullu nassiunneqarsinnaallutik. Ipad atorlugu allassinnaanermik paasinnikkiartulerneq aqqutigalugu atuartitsineq App’it Ilinniusiorfimmiit Nutaarsiassat PI er et informations- og debatblad for undervisere i Grønland. Bidrag i form af artikler og illustrationer modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. 4 8 10 12 14 18 23 Aaqqisuisut / Redaktion : Kirsten Olsen (akisuss.) E-mail : kir@inerisaavik.gl Ilusilersuisoq / Grafisk tilrettelæggelse : ReneDesign.gl Nutserisut / Oversættere : Angunnguaq Karlsen Jens Jakob Lennert- Sandgreen Assit – Fotos : John Rasmussen Narsaq Foto, omslag Per Biilmann s. 3 Claus Reistrup s. 10 Kirsten Olsen s. 11 Jens Jakob Lennert- Sandgreen s. 13 Indhold Opdagende skrivning ved skolestart – derfor! e-forum Evaluering på Færøerne -indtryk fra Evalueringsafdelingens besøg i Torshavn Elever helt vilde med Google for Education Undervisningsforløb i opdagende skrivning med brug af iPad Apps Nyheder fra ilinniusiorfik 2 6 9 10 13 16 20 24 Siulequt Ukiumi atuarfiusumi matumani PI’p normup kingulliup imarisai amerlanerit tassaapput digitaliserikkamik atuartitsinerup oqaluuserisassartai assigiinngitsut pillugit allaaserisat – ilinniartitsisunut atuartunullu sammisitat. Naliliisarfimmi sulisut Savalimmiunut paasisassarsiorlutik tikeraarsimanerminni paasisatik pillugit allaaserisaqarput, tassani savalimmiormiut atuartitsinermik- naliliisarnermillu periusaat paasisaqarfigisimallugit. Kiisalu atortussiat nutaat arlallit Ilinniussiorfimmit saqqummersitat pillugit allaaserisat atuarsinnaavasi. Nunatsinni atuartitsisartut tamaasa sulinngiffeqarlutik aasarsiorluarnissaannik kissaappagut. Forord I dette skoleårs sidste nummer af PI handler de fleste af indlæggene om forskellige sider af digital undervisning både henvendt til lærere og elever. Medarbejdere fra Evalueringsafdelingen skriver om deres indtryk fra et besøg på Færøerne, hvor de fik kendskab til det færøske undervisnings- og evalueringssystem. Endelig kan I læse om flere af de nye materialer udgivet af Ilinniusiorfik. Vi ønsker alle undervisere i landet en god sommerferie. 3 Atualeqqaarnermi allassinnaanermik paasinnikkiartulerneq - tamanna pillugu! Allattut: Siunnersortit Nitta Lyberth-Mørch aamma Trine Pauck Hansen Nassuiaat: Allassinnaanermik paasinnikkiartulerneq Nassuiaat: Allassinnaanermik paasinnikkiartulerneq ”Oqaaseq ’allassinnaanermik paasinnikkiartulerneq’ tassaavoq, meeqqat siusissukkut naqinnerit atorlugit attaveqarniarnerminni misileraaleqqaarnerannut attuumassuteqartoq. Allatap imarisaa (suna ilanngutissavara, kina allaffigissavara), allatap aaqqissuunnera (tulleriiaarnera) aamma oqaatsit allatap utertarneranik meeqqat misileraanerannik tunngavoq. Allassinnaanermik paasinnikkiartulerneq tassaavoq aamma allatap utertarnerannik tunngassuteqartoq, meeqqap naqinnerit taaguutaannik aamma/imaluunniit nipit atorlugit naqinnerit nipaannik taaguutaannillu allannermik misileraanera.” ”Oqaaseq ´allassinnaanermik paasinnikkiartulerneq´ tassaavoq, meeqqat naqinnerit atiinik aamma/imaluunniit nipaannik ilisimasatik atorlugit misileraallutik allannerannut attuumassuteqartoq.” (Klara Korsgaard m.fl. – i Opdagende skrivning – en vej ind i læsningen, Dansklærerforeningens forlag, 2010, s. 11) Qallunaat Nunaanni misissuinerit arlallit takutippaat, Allassinnaanermik paasinnikkiartulerneq tunngavigalugu atuartut ataasiakkaat atuffarinnerulernissamut – aamma allassinnaaleriartornissamut aallarnisaataalluarsinnaasoq. Allassinnaanermik paasinnikkiartulerneq piginnaasaqaleriartornerlu pillugit periutsit ataani naatsumik allaaserineqarput. Ipad atorlugu allassinnaaner- mik paasinnikkiartulerneq pillugu atuartitsinissamut siunnersuut uani saqqummersitami allaaserineqartoq atuarneqarsinnaavoq. Allassinnaanermik paasinnikkiartulerneq qa- noq sammineqarsinnaava? Periuseq naatsumik oqaatigissagaanni tassaavoq, ilinniartitseriaatsit arlallit nalinginnaasut malillugit meeraq atuarneq tunngaviginagu, allannerli atorlugu meeraq atuarniarnermik- aamma allanniarnermik ilikkalertornerusartoq. Atuartup nammineq suna oqaluttuarerusunnerlugu nalunngilaa, periutsillu assigiinngitsut atorlugit nipit naqinnerillu tusaasani atorlugit nassaarisinnaavai. Tamanna meeqqamut oqinneruvoq, atuagassami naqinnerit nipaat isumaallu atuartup atuarniarner- 4 (Klara Korsgaard m.fl. – i Opdagende skrivning – en vej ind i læsningen, Dansklærerforeningens forlag, 2010, s. 10) mini ilisimanngisaminik atuarniarsarineraninngarnik. Tassa imaappoq, atuartut klassimi tamatigut periuseq ataaseq atorlugu namminneq oqaluttuap imassaa suliarisassavaat. Klassimi misigisat assigiit tunngavigalugit allattoqartarsinnaavoq. Arlaannik sammisaqareernerup kingorna, klassimi ataatsimoorluni suna misigisimanerlugu assit imaluunniit titartakkat allattarfissuarmut saqqummersillugit oqaloqatigiissutigineqassapput. Atuartut pappilissamik sisamanik kipparissunik titarlugu avinneqarsimasumik tunineqassapput, kipparissumi ataatsimi titartaaffissaqassaaq, kiisalu atuartumut ilinniartitsisumullu allaffissaqassalluni. Atuartup misigisimasartik sisamanngorlugu titartassavaa, titartakkamilu ataatsimi tamani oqaasertaliilluni allassaaq. Atuartut naqinnerit nipaat taaguutaallu apeqqutigisinnaavaat, aamma naqinnerit oqaatsillu atuaqataasut allassimasaat ilaarlugit allassinnaavaat. Atuartut naqinnerit tulleriiaat atornissaannik ilitsersorneqassapput. Naqinnerit “A.B.C” erinarsorlugu, naqinneq sorleq atussanerlugu naqinnerit tulleriiaarlugit tikkuartarlugit, naqinneq nipimut allatassaminut tulluussorisani nassaarisassavaa. Atuartup oqaluttuamut assitassaminik titartaalluni allallunilu naammassiguni, ilinniartitsisoq oqaluttuutissavaa suna allassimanerlugu, taava ilinniartitsisup atuartup allataata ataatungaanut oqaatigisaa allassavaa. Taamatut periuseqarnikkut atuartup nammineq allatani ilinniartitsisup allataanut sanilliussinnaassavaa. Oqaluttualiat naammassippata atuartut imminnut imaluunniit Naqinnerit tulleriiaat ima isikkoqarsinnaapput eqimattakkaarlutik suliatit oqaluttualiatillu saqqummiutissavaat atuffassissutigalugillu, kingorna atuartut suliaat saqqumisumut nivinngarneqassapput. Allanneq atorlugu atuarnermik ilinniartitsinerup suna pitsaaqutigivaa? Atuartut ullormi siullermi atualeqqaarnerminiilli, naatsorsuutigilluinnarpaa, atuarfimmi atuarnermik allannermillu ilikkassalluni, allassinnaalernermik paasinnikkiartulerneq atorlugu atuartut naatsorsuutaat piviusunngortissinnaavarput. Atuartut ataasiakkaat sukkasuumik “allassinnaasutut” aamma “atuarsinnaasutut” misigisimalissapput, tamannalu ilikkarusussuseqalernissamut kaammattuutaalluassaaq. Tamatuma saniatigut atuartut oqaatsitigut assigiinngitsumik piginnaasaqarlutik atualertarput, aamma periutsip atuartut ataasiakkaat naqinnerit, allatat oqaatsillu ilisimariigaat atortarpai, aamma taama iliorluni meeqqerivimmik, angerlarsimaffimmik atuarfimmillu atassusiisoqartarpoq. Periutsip pitsaaqutigaa, atuartut ataasiakkaat piginnaasaat aallaavigineqartarmat, aamma atuartut tamarmik atuagarsornikkut sanngiitsut pikkorissullu, inerikkiartornikkut piginnaasatik tunngavigalugit sulisinnaapput. Ilinniartitsisup allataqarluni ikorfartuinermigut, atuartup allassinnaassutsimi killeqarnera eqqortumillu allassinnaassuseqannginnini pissutigalugu oqaluttuarniarnera taamaalilluni killilersorneqassanngilaq. Atuartup oqaluttuariniagaa isiginiarneqassaaq, tamatumalu kinguneranik oqaluttuarusussuseqarnera ikorfartorneqassaaq. Tamatumalu atuartut allanniarnikkut piginnaasaqaleriartornerat killilersussanngilaa, tassami atuartup assinut oqaasertalersuinermigut, oqaatsit nipaat naqinnernut nuunnissaannut inissikkiartuaartarpaat, taamaalillutik naqinnerit nipaannik katiterinermik piginnaasaqaleriartuaassapput. Taamaattumik allassinnaanermik paasinnikkiartulerneq aamma naliliinermut atorluarneqarsinnaavoq, atuartup allanniarnikkut inerikkiartornermini naqinnerillu nipaannik katiterinermik killiffianik malinnaasoqarsinnaalluni. Periutsip atuartup oqaatsinik allanniarnermini nipit sorliit paasisarnerai takutissinnaavaa. Suliassat allannikkut suliassaammata, atuartut piffissap ingerlanerani allatai sanilliunneqarsinnaapput, aamma atuartup ingerlaavartumik allanniarnikkut inerikkiartornera pillugu ilinniartitsisup uppernarsarsinnaalissavaa. Taassuma saniatigut siusissukkut atuartup allannermik sungiusarneqarnermigut paasiartulissavaa allatat tamarmik siunertaqartut isumaqartullu – attaveqarnikkut nassitsisumit tigusisussamullu oqariartuuteqartoqartartoq. Allatap isumaqarneranik paasinninnerup, atuartumut atuarneq isumaqarnerulersikkiartuaassavaa kiisalu atuartoq allatanik allanik atuarniarneranik paasinninnerulersissallugu. Allanneq atorlugu atuarnermik ilinniartitsinerup suna pitsaaqutigivaa? 1. klassimi atuartut kalaallisut qallunaatullu atuartinneqalertarput, taamaattumillu pitsaassaqaaq, oqaatsini taakkunani naqinnerit nipaat pillugit ilinniartitsinermi suleqatigiinnissaq, naak nipit aamma assigiinngikkaluartut. Ilisimatusarnerimmi kingulliit takutippaat, meeqqat oqaatsinik arlariinnik ulluinnarni tusaasaqarlutik peroriartortut, oqaatsinik arlariinnik tusaasaqarnermikkut isumaliutersorsinnaalersartut pinnguarsinnaalertartullu, tamannalu iluaqutigalugu oqaatsit avataaniit isiginiarnissaanut ajornartorsiuteqannginnerusartut, taamaasillutik oqaatsinik piginnaasaqaleriartorsinnaalersarlutik. Qallunaatut kalaallisullu atuartitsinerit assigiinngissusaat tassaanerussaaq suliassamik sinaakkusiineq. Naatsorsuutigisinnaanngilarput qallunaatut ataqatigiissumik oqaluttualiortoqassasoq, oqaatsit atuartunut nutaajulluinnarpata. Kisianni assersuutigalugu atuartut qallunaatut atuartitsinermi oqaatsit atorneqartut taagorsinnaavaat, naqinnerillu tusaasinnaasatik allattorlugit. Eqqaamassutissanik- kissaatinilluunniit suliaqarsinnaapput, attaveqarniarneq ikorfartorniarlugu titartakkat allatallu tapertariissillugit. Allamiut oqaasiinik atuartitsinermi oqalunneq ikorfartorneqassaaq, aamma atuartoq oqaatiginiakkaminik oqariartuuteqarnissamut atorfissaqartitaminik oqaatsinik ataasiakkaanik nutaanik ilikkarnissamut piumassuseqarnerulissaaq. Taama periuseqarnikkut atuartup oqaatsitigut piginnaasaqaleriartornera, atuartup nammineq naleqartitai soqutigisaalu tunngavigineqassapput, tamatumalu kinguneranik atuartup atuarnermini pissarsiai aamma pitsanngorsarneqassallutik. Saqqummersitami uani atuartitsinissamut siunnersuut allassinnaanermik paasinnikkiartulerneq pillugu allaaserisaq isumassarsiorfigiuk, imaluunniit Nationalt Videncenter for Læsning nittartagaaniittut akeqanngitsumik isiginnaarneqarsinnaasut, atuartitsinermi atortussiat video isumassarsiorfigikkit, tigusiffiit uani takukkit: Atuartitsinermut siunnersuutit tigusiffigineqartut kiisalu atuakkat tigusiffigineqartut - Opdagende skrivning i praksis (videoer, akeqanngitsumik isiginnaarneqarsinnaasut) - http://www.videnomlaesning.dk/film/opdagende-skrivning/ - Opdagende skrivning – en vej ind i læsningen, Klara Korsgaard m.fl., Dansklærerforeningens Forlag, 2010. -”Et dari-agtigt A” – skriftsprogstilegnelse og biliteracy, Helle Pia Laursen m.fl., Viden om læsning, nr. 8, 2010. 5 Opdagende skrivning ved skolestart derfor! Af: fagkonsulent Nitta Lyberth-Mørch og Trine Pauck Hansen Hvordan arbejde med opdagende skrivning? Definition: Opdagende stavning ”Begrebet ´opdagende stavning´ refererer til den eksperimenterende stavning, børn anvender, når de forsøger at skrive et ord ud fra deres viden om bogstavernes navne og/eller bogstavernes lyde.” (Klara Korsgaard m.fl. – i Opdagende skrivning – en vej ind i læsningen, Dansklærerforeningens forlag, 2010, s. 10) Definition: Opdagende skrivning ”Begrebet `opdagende skrivning´ refererer til den eksperimenterende tilgang, som børn anvender i deres tidlige forsøg med at kommunikere ved hjælp af skrift. De eksperimenterer både med tekstens indhold (hvad skal med, til hvilken modtager?), tekstens struktur (rækkefølge) og med ordenes stavning. Opdagende skrivning rummer derfor også opdagende stavning, da barnet udnytter sin eksisterende viden om bogstavernes navne og/eller lyde til at danne og afprøve hypoteser om forholdet mellem lyd og bogstav.” (Klara Korsgaard m.fl. – i Opdagende skrivning – en vej ind i læsningen, Dansklærerforeningens forlag, 2010, s. 11) Flere undersøgelser i Danmark viser, at Opdagende skrivning er et rigtig godt udgangspunkt for at kickstarte en god læse– og skriveudviklingsproces hos den enkelte elev. I det nedenstående bliver principperne for opdagende skrivning og de tilegnelsesmæssige fordele ved brug af metoden kort skitseret. Et konkret forslag til undervisningsforløb i opdagende skrivning med brug af iPad beskrives i artiklen Undervisningsforløb i opdagende skrivning med brug af iPad her i bladet. 6 Ganske kort er det en metode, som bygger på en forståelse af, at et barn har lettere ved at starte med skrivning i læse- og skrivetilegnelsen i stedet for læsning, som det mange steder ellers er normen. Eleven ved, hvad han selv gerne vil fortælle, og kan via forskellige strategier finde de lyde og bogstaver, som han kan høre. Dette er lettere end at skulle afkode ukendte bogstavers lyde og ords betydninger i et indhold, eleven ikke kender til, sådan som det sker under læsning. Helt konkret arbejder eleverne i klassen ud fra en model, som er ens for hver gang, men hvor eleven selv skaber indholdet. Skrivningen kan tage udgangspunkt i en fælles oplevelse med klassen. Efter oplevelsen taler klassen om, hvad der skete evt. ud fra fotos eller tegninger på tavlen undervejs i samtalen. Eleverne får papirer, som er opdelt i fire firkanter, hvor hver firkant er inddelt i et stort tegnefelt og mindre skrivefelt, hvor både elevens og lærerens tekst skal stå. Eleven har nu til opgave at tegne om den fælles oplevelse i fire billeder og skrive teksten, som hører til hvert billede. Eleverne kan undervejs spørge hinanden om lyde og bogstaver, og de må kopiere bogstaver og ord fra hinanden. Eleverne instrueres også i at bruge en bogstavstrimmel, som en strategi. Ved at synge bogstavsangen ”A.B.C.”, mens eleven peger sig frem bogstav for bogstav på strimlen, finder han det bogstav, som han synes passer til den lyd, han leder efter. En bogstavstrimmel kan se sådan ud. Når eleven er færdig med at tegne og skrive til et billede, fortæller eleven læreren, hvad han har skrevet, og læreren skriver det fortalte ned med konventionel stavemåde under elevens egen tekst. På den måde har eleven mulighed for at sammenligne sin egen og lærerens tekst. Når historierne er færdige, præsenterer eleverne deres historier for hinanden samlet eller i mindre grupper, og de hænges et synligt sted. Hvad er fordelene ved at starte læseindlæring med skrivning? Nå eleverne møder op første skoledag, har de en klar forventning om, at de i skolen skal lære at læse og skrive, og med opdagende skrivning har vi mulighed for at imødekomme de forventninger. Den enkelte elev får meget hurtigt en oplevelse af at lykkes som ”skribent” og ”læser”, hvilket øger motivationen til at arbejde med det. Derudover starter børnene i skole med meget forskellige sproglige kompetencer, og med metoden udnytter og anvender den enkelte elev sin forhåndsviden om bogstaver, tekster og sprog, og sådan bygges der bro mellem daginstitutionen, hjemmet og skolen. En af de største forcer ved metoden er netop, at den tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, og alle elever, både de fagligt svage og stærke, kan arbejde ud fra zonen for nærmeste udvikling. Når læreren støtter op med voksen stavning, begrænses eleverne ikke længere i deres fortælling af deres manglende færdigheder i at skrive formelt korrekt. Det eleven vil fortælle, får lov at være i fokus, og det faktum kan støtte deres fortælleglæde. Men det afholder dog ikke eleverne fra at udvikle deres skriftsproglige kompetencer, for når eleven skriver disse billedtekster, arbejder eleven funktionelt med at få isoleret ordenes lyde til bogstaver, hvilket gør at de gradvist tilegner sig lydprincippet. Derfor kan opdagende skrivning også anvendes som et godt evalueringsværktøj til at afdække, hvor og hvor langt eleven er i sin skriveudvikling og sin tilegnelse af lydprincippet. Metoden kan afdække, hvilke lyde eleven selv opfanger i de ord, som han ønsker at skrive. Idet opgaverne er på skrift, kan elevernes tekster over tid sammenlignes, og læreren kan dokumentere den løbende udvikling i elevens skriftsprogstilegnelse. Man starter da med modersmål først, ikke også? I 1. klasse starter eleverne samtidig med sprogfagene grønlandsk og dansk, og her er det helt oplagt, at man samarbejder i fagene omkring udviklingen af tilegnelsens af lydprincipperne, også selvom nogle lyde er forskellige. Nyere forskning viser nemlig, at børn, som vokser op med flere sprog i sin hverdag, kan have en metalingvistisk fordel, da de mødes med flere sprog, og det gør det lettere for dem at se sproget udefra og hermed udvikle en metasproglig bevidsthed. Den praktiske forskel mellem dansk og grønlandsk er mest af alt rammesætningen af opgaven. Vi kan selv sagt ikke forvente en sammensat fortælling på dansk, hvis det er et helt nyt sprog for eleverne. Men eleverne kan fx benævne bearbejdet ordforråd fra undervisningen på dansk og skrive de bogstaver ved, som de kan høre. De kan lave huske- og ønskesedler, hvor tegning og skrift kombineres og understøtter kommunikationen. Det vil understøtte en kommunikativ tilgang til undervisningen i fremmedsprog, og eleven vil opleve en motivation til at tilegne sig nye ord, som de har brug for til at kommunikere deres budskab. På den måde kan sprogtilegnelsen også i nogen grad styres af, hvad eleven oplever som relevant og interessant, hvilket igen styrker elevens udbytte af undervisningen. Kig på det konkrete undervisningsforløb andetsteds i bladet for mere inspiration til arbejdet med opdagende skrivning, eller find inspiration fx i de undervisningsvideoer, som kan ses gratis på Nationalt Videncenter for Læsnings hjemmeside. Kilder til praksisforslag og baggrundslitteratur - Opdagende skrivning i praksis (videoer, som kan ses gratis) http://www.videnomlaesning.dk/film/opdagende-skrivning/ - Opdagende skrivning – en vej ind i læsningen, Klara Korsgaard m.fl., Dansklærerforeningens Forlag, 2010. -”Et dari-agtigt A” – skriftsprogstilegnelse og biliteracy, Helle Pia Laursen m.fl., Viden om læsning, nr. 8, 2010 Derudover bliver eleven med den tidlige introduktion af skrivning bevidstgjort om, at al tekst har en funktion – det kommunikerer et budskab mellem en afsender og en modtager. Forståelsen af tekstens funktion styrker det, at eleven er meningssøgende i sin egen læsning og øger hermed elevens læseforståelse af andre tekster. 7 E-forum Kalaallit nunaanni ilinniarfeqarfinnut internettikkut pikkorissarnissamut, ilinniarnissamut isumasioqatigiinnissamullu attaveqaat neqeroorutaasoq Allattoq: Lasse Ziska, Allattoqarfimmi pisortaq, E-forum E-forum ukiorpaalunngortuni Kalaallit Nunaani ilinniarfeqarfinnut nittartakkakkut toqqaannartumik akeqanngitsumik pikkorissarnissamut neqerooruteqartarsimavoq. Tamannalu 2008-miilli neqeroorutaasimavoq misilittagaqarfigineqarluartumik - maannalu neqeroorut Inerisaavimmit aamma atorluarneqalersimavoq. Pikkorissarnissamut neqeroorutit ilinniarnermik suliaqartunut imaluunniit internettikkut attaveqaatit atorlugit soqutigisalinnut tamanut neqeroorutaapput, imarivaalu ilaatigut Ipads pillugit pikkorissarnerit nalinginnaasut, digitali ilikkariartortarnerlu pillugit ilinniarnerit, Adobe Connect aamma e-forums attaveqaatit, ungasianiit atuartitsineq LMS-platform, webinar (ungasianiit toqqaannartumik attaveqatigiilluni isumasioqatigiinnerit) kiisalu saqqummersitsiviup Systimep pikkorissarnissamut neqeroorutai assigiinngitsorpassuit isumasioqatigiisitsinerilu. Tassa imaappoq pikkorissarnissamut neqerooruterpassuupput arlaqartut, kalaallit nunaannut naleqqussakkanik assingusunillu allanit taama ittunik neqerooruteqartoqanngilaq. E-forum sunaava? E-forum tassaavoq internet atorlugu ilinniarfik Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmut attuumassuteqartoq. E-forum 2005-imiilli IT atorlugu ilinniartitseriaatsit siammartersimavai, kalaallit nunaanni inuussutissarsiornermut ilinniarfiit pikkorissarnissamut pisariaqartitaat tunngavigalugit neqerooruteqartarluni, ullumikkulli E-forum ima atorluarneqartigilersimavoq, kalaallit nunaanni ilinniarfeqarfinnut tamanut, meeqqat atuarfiat ilanngullugu atortussanik, siunnersuinermut toqqaannartumillu internettikkut pikkorissaanermut. 8 E-forum susinnaava? E-forum – Kalaallit Nunaanni ilinniarfeqarfinnut tamanut: • Internettikkut ungasianiit atuartitsinermut tunngasunik iserfissanik atuartitsinermi atortussanik il.il. moodle- mut tunngasunik pilersisitsinnaavoq. • Isumasioqartigiiffissanik internettikkoortunik aamma ataatsimiiffissanik, Adobe Connect atorlugu webinarimik pilersitsisinnaavoq. • Internettikkut toqqaannartumik pikkorissaanermi atorneqarsinnaavoq – aammattaaq ilinniarfeqarfinnut ataasiakkaanut kissaataat malillugit. • Ikiuinermut siunnersuinermullu periarfissiivoq. E-forumip anguniagaraa, Kalaallit Nunaanni intenettikkut ilinniartitsineq sakkutut sutigut tamatigut ilinniartitaanikkut ilinniaqqittarnikkullu atuutilersinneqassasoq. Kikkut E-forum atorsinnaavaat? Kikkut tamarmik E-forum atorsinnaavaat. Pikkorissaanerit aallartinnginnerini pikkorissaanerullu ingerlannerani E-forum pikkorissartunut IT pillugu ikiortariaqartunut toqqaannartumik ikiuisarpoq. Sukkut E-forumip pikkorissarnissamut neqeroorutaanut peqataarusukkaanni nalunaartoqarsinnaava? E-forumip nittartagaani www.eforum.gl, iserfigalugu pikkorissarnissamut neqeroorutit iserfigineqarsinnaapput, piffissallu qanoq ilineraniluunniit pikkorissarnissamut neqeroorutaasunut nalunaartoqarsinnaavoq. E-forum Onlinekurser, e-læringsplatform & konferenceværktøj til grønlandske uddannelsessteder Af: Lasse Ziska, Sekretariatsleder, E-forum E-forum har gennem flere år tilbudt gratis onlinekurser til uddannelsessektoren i Grønland. Det har de gjort siden 2008 og har stor erfaring med det – et tilbud som nu også Inerisaavik er begyndt at benytte sig af. Hvad kan E-forum? Kurserne henvender sig til alle, som arbejder med uddannelse eller har interesse i e-læring og omfatter bl.a. praktiske hands-on-kurser i brugen af Ipads, kurser og foredrag omkring digital dannelse & læring, kurser i brugen af konferencesystemet Adobe Connect og e-forums LMS-platform til fjernundervisning, webinarer (onlinekonferencer) samt en bred vifte af forlaget Systime’s fagkurser & konferencer. Der er altså tale om en virkelig bred vifte af kurser, og der findes ikke andre lignende tilbud i en grønlandsk kontekst. • oprette moodle-baserede internetplatforme til fjernundervisning, materialedeling mm. • oprette internetbaserede konference- og møderum, webinarer i Adobe Connect • afholde online-kurser – også for enkelte uddannelsessteder efter ønske • yde support og konsulentbistand Hvad er E-forum? E-forum er en e-læringsenhed under Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke. Siden 2005 har E-forum udbredt it-støttede undervisningsformer og skabt mere differentierede undervisningstilbud på de grønlandske brancheskoler, men i dag er E-forum så forankret, at man kan tilbyde værktøjer, support, konsulentbistand og onlinekurser til alle grønlandske uddannelsessteder, herunder grundskolen. E-forum kan - til hvert enkelt uddannelsessted i Grønland E-forum tilstræber, at e-læring indgår som et supplerende værktøj overalt, hvor det giver mening på uddannelse og efteruddannelse i Grønland. Hvem kan bruge E-forum? Alle kan bruge E-forum. Op til og under alle kurser har E-forum direkte support med de deltagere, som måtte have brug for IT hjælp, så man kan deltage i kurserne. Hvordan tilmelder man sig E-forums onlinekurser? På E-forums åbne site www.eforum.gl kan man se mere om E-forum generelt, og her finder man også et link til E-forums kursuskatalog, hvor man til enhver tid kan se og tilmelde sig aktuelle kurser. 9 Evaluering på Færøerne - indtryk fra Evalueringsafdelingens besøg i Torshavn Af: Carsten Petersen/Esekias Therkelsen ved Evalueringsafdelingen samt Claus Reistrup, Mentamálaráðið Evalueringsafdelingen har igennem de sidste år søgt at opbygge et samarbejde med vores nordiske kollegaer omkring evaluering i folkeskolen. I februar besøgte vi Færøerne, og Mentamálaráðið (Færøernes Undervisningsministerium) var vært for besøget. Claus Reistrup, som er mangeårig konsulent for Mentamálaráðið, havde tilrettelagt et meget spændende program for os, og på et hektisk 1 ½ dags besøg fik vi et godt indblik i det færøske undervisnings- og evalueringssystem. Vi kan lære af det færøske skolesystem og samtidig dele erfaringer og håber på et fremtidigt samarbejde. På skolebesøg Vi startede mødedagen på fastelavnsmandag. Denne dag holdes fri for undervisning og vi oplevede, hvordan en sådan dag bruges til at ”ryste” eleverne sammen på tværs af klassetrin. Vi lagde ud med et besøg på Eysturskúlin, Færøernes største folkeskole fra starten af 1970-erne. Skolen har pt. 566 elever og har 47 lærere ansat. Skolen har elever op til 10. klasse. 10. klasse er frivilligt at vælge på Færøerne. Vi havde en snak med skolens leder Eyðdis Eidesgaard og blandt de punkter, vi berørte, var anvendelsen af de nationale test på Færøerne. Hun gav udtryk for, at testene er svære at anvende i det praktiske arbejde, da resultaterne foreligger meget sent. Denne problematik kan vi nikke genkendende til, da vi selv har en aktuel prioritering på denne opgave i evalueringsafdelingen lige nu så skolerne, elever, lærere og skoledere hurtigt får feedback. Mht. Færøernes deltagelse i PISA pointerede hun, at det primært er en evaluering af ”systemet”, altså ikke en evaluering af lærerne. Hun slog også fast, at PISA-resultaterne havde givet en effekt, blandt andet med indførelsen af læsetest i 1-3. klasse. Disse test er meget brugbare, da de præcist og konkret peger på elever med læsevanskeligheder og dermed danner et godt grundlag for en diskussion mellem skole og forældre. Så gik turen til Kaldbaks Skúli, som er en bygdeskole tæt ved Tórshavn, med ca. 35 elever. Eleverne går på skolen til og med 7. klasse og siden kører de hver dag i bus til en centralskole i Tórshavn. I forhold til Grønland er forskellen mellem by- og bygdeskoler betydeligt mindre, især på grund af de korte afstande. Dette besøg var en oplevelse af særlig karakter. Alle færøske skoler er udstyret med Smart Boards / Clever Boards, og 10 Besøg på Kaldbaks Skúli / Kaldbaks Skúlimi pulaarneq Der var fastelavnsmandag på Skúlin á Argjahamri / Skúlin á Argjahamrimi anaalerivissiortoqartoq. mange elever har egen pc’er. Undervisningen integrerer forskellige trin i samme lokale. Det var en stor oplevelse at møde skolens leder, Ragnar Magnussen, der viste os, hvordan undervisningen i matematik og økonomi kan gøres levende og meget praktisk ved hjælp af simple materialer, som han selv havde fremstillet. Vi fik en påmindelse om, at dagens gode undervisning i skolen ikke nødvendigvis skal gøre brug af iPads m.v. Samme eftermiddag besøgte vi Skúlin á Argjahamri, der er nybygget. Skolen er en arkitektonisk perle med store og åbne rum, hvor eleverne kan være sammen. Den gamle skolegårds tid her er lagt bag. Skolen har en fantastisk udsigt over Tórshavn. Og vi gik igennem skolens bibliotek, som virker særdeles indbydende for alle elever, der ønsker at låne bøger og andre materialer. Skolens leder, Marjun Holm, lægger meget vægt på, at alle lærere indgår i et formaliseret team, så ingen Faktaboks Færøsk som officielt sprog i folkeskolen blev først anerkendt i 1937. Der er ca. 7000 elever i folkeskolen. Der er 50 folkeskoler. lærere lades alene tilbage med problemerne. Det var særdeles interessant at se, hvordan hun som skoleleder aktivt bruger resultaterne fra Færøernes trintest til aktiv styring og planlægning af undervisningen helt nede ved de enkelte klasser. Skolen fremsender resultaterne fra prøven pr. e-mail til elevens forældre. Der lægges generelt meget vægt på summativ evaluering og man har valgt at nedprioritere den mere arbejdstunge formative evaluering. Færøerne og IT I Mentamálaráðið er man i gang med et meget spændende projekt omkring omlægning af trintest til en elektronisk platform, noget som vi selv ser som et fokusområde i udviklingen af vore egne nationale test. Vi fik en fin præsentation af systemet. Systemet lever op til alle krav, som den moderne evalueringsforskning peger på som vigtige. • S elvevaluering: Eleven får sit resultat at vide umiddelbart efter prøvens afholdelse • F eed-back: Læreren kan afgive skriftlige kommentarer til eleven angående besvarelsen af de forskellige opgaver • astighed: Prøvens resultater formidles hurtigt til H lærere og skolens leder 9 års undervisningspligt blev gennemført i 1998. Folkeskolen er struktureret som en 7 års grundskole med en 2-årig overbygning. Efter 9. klassetrin er der mulighed for at fortsætte på et frivilligt 10. klassetrin. De kommunale myndigheder betaler for drift af bygninger samt for alt materiale, der bruges i folkeskolen, mens Mentamálaráðið betaler alle lønninger til lærere og skoleledere. Der er 30 kommuner. Den største kommune er Tórshavnar Kommune med ca. 20.000 indbyggere. en evaluering af skolesystemet - herunder den politiske styring af skolevæsenet – end PISA er en evaluering af elever og lærere. Figuren nedenfor viser Færøernes PISA-score i forhold til gennemsnitskriteriet på 500. Samlet så man meget positivt på deltagelsen i PISA, men det blev klart for os, at der ligger en meget stor udfordring i at oversætte de enkelte items til færøsk. Færøerne og PISA Færøerne har siden 2006 deltaget i PISA i fuldt omfang, dog optræder man ikke i de officielle rapporter som udgives af OECD, idet man ikke er en del af den nationale, danske PISA undersøgelse. Første deltagelse var nærmest noget af et chok for landets skoler, lærere og myndigheder, da resultaterne lå meget langt nede på skalaen. Men som det igen og igen blev påpeget, havde undersøgelsen medført gennemførelsen af en del skolepolitiske initiativer, blandt andet iværksattede man frivillige læsetest i 1-3. klasse, som flere af de skoleledere, vi snakkede med, så meget positivt på. Der blev også afsat flere timer i de første klasser i færøsk og regning, og der kom fokus på begynderlæsning, hvilket der aldrig havde været før. Samtidigt blev det fremhævet, at PISA i højere grad er 11 Atuartut Google for Education nuannariivippaat Allattoq: Jens-Jakob Lennert-Sandgreen, Sullissinermut Siunnersorti, Digitalimik Sullissinermik Aqutsisoqarfik neqarput imminnut attaveqartarnissaminnut Google Hangout atorlugu (chat imal. imminut sianerfigisinnaaneq) aamma suliap iluani oqaaseqaatersornikkut isummersortarnerit atorlugit, tamakkulu atuartut ataatsimoorsaarnerannut nukittorsaataasinnaallutik. Nutaajusut atoruminartullu atortoralugit ilimaginnippugut atuNuuk Internationale Friskole februarip aallartilaarnerani artariaaseq qaffanneruniarlugu, soorlu ilinniartitsisoq ‘Ilisimat’ – Google for Education 7. klassiminnut aallartisarpaat Digitalimik Sullissinermut Aqutsisoqarfik aamma qanoq ilinniagassanik tunisisinnaanera atuartullu qanoq Aalborg Kommune suleqatigalugit. Suliaq misilittaanertut ilinniagassanik suliarinnissinnaanerat. Google-ip una Education sulissutaa ingerlalluangaaqimmat aalajangeraallaqqaasiuutigineqarpoq ukioq mannalu atuarnerup simapput killeqanngitsumik atuisut ‘nuissanut’ toqqorsinaanissaata tungaanut juunimut ingerlanneqassalluni. tissinnaaniarlugit. Suliap siunertaraa atuartut digitalimut piginnaasaat nukittorsarniarlugit, atuarneq aalalloritsilernerunissaa Chromebook qarasaasiat 7. klassimut aammalu atuaqatigiit ilinniartitsisullu imminnut qaninSuliaq aqqutigalugu Chromebook-nik atuartunut ilinninerulertilernissaat. artitsisunullu ingerlatsisut pissarsipput. Chromebooks Google for Education sunaava? qarasaasiaapput Google-ip Chrome browseriatigut Google for Education sullisaavoq akeqanngitsoq, suliat ingerlasut imarisailu nutaajusuaannartut downloadteritamarmik ‘nuissatigut’ ingerlanneqartarlutik. Assersuutisariaqarani. Google for Education qarasaasiani assigiingalugu atuisut eqimattaallutik suliaq ataaseq toqqaanngitsuni ingerlasinnaavoq qarasaasiamut, tablet-mut nartumik ataatsikkoorlutik suliarisinnaavaat, qarasaasiat smartphone-mullu aalajangersimasunut tunngaveqarani. ”Wow, torrapajuk!” atuartut akornanni oqartoqarpoq. Atuisut Google for Education ilikkapallappaat. “Kaar, ajornanngingaarami.” ilinniartitsisut Google for Education atoqqaarnerani oqarput. Nammineerluni ineriartornissaa Ilisimat – Google for Education Kalaallit Nunaanni nutaajuvoq taamaattumillu ilisimasanik atorluarneqarsinnaasunik massakkuugallartumik aallersinnaanngilagut. Suliap aamma siunertaraa ilisimasamik pilersitsinissaq atuarfiit allat Google for Education-mut soqutiginnilissappatami taava ilisimasaq nunatsinni aaneqarsinnaalissaaq. Siunnersuusiuutaavoq atuarfiit Google for Education-mut soqutiginnissappat Nuuk Internationale Friskole imaluunniit Digitalimik Sullissivimmut Aqutsisoqarfik attavigineqarnissaa periarfissallu paasisaqarfigiartorlugit. Ilisimat pillugu allaaserinninneq arlallit ataatsikkut atorneqaraluarpataluunniit. Assersuutigalugu atuartoq ataaseq ataatsikkut suliarisamut smartphone-miniik assimik ikkussiffigiguniuk eqimattami suleqataasut asseq suliamut ikkunneqartoq aamma ingerlaannaq takusinnaassavaat. Toortaavallaarnani atorneqarnissaminut sanaajuvoq suliassat atuisup suliarinissaanut eqqarsaatiginerusinnaaniassagamigit. Suliaq aqqutigalugu atuartut pilerisaar- 12 ‘Ilisimat’ suliaq paasisaqarfiginerullugulu malinnaaffigisinnaavat una nittartagaq atorlugu: http://ilisimat.blogspot.com/. Taqqamani Aalborg Kommunip Google for Education pillugu Nuuk Internationale Friskole-mi saqqummiinerannut atorsimasaat nassaarisinnaavatit, atuarfimmiit assit aammalu suliamut aqutsisuniit allaaserisat. Elever helt vilde med Google for Education Af: Jens-Jakob Lennert-Sandgreen, forretningskonsulent, Digitaliseringsstyrelsen ”Wow, det er fedt her!” udbryder en af eleverne, mens han er fuldt optaget af at lære at bruge Google for Education. Og det går hurtigt. ”Ej, hvor er det let at bruge.” mener lærerne, da de brugte Google for Education for første gang. Nuuk Internationale Friskole iværksatte i begyndelsen af februar 2015 ’Ilisimat’ - Google for Education med 7. klasse i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen og venskabsbyen Aalborg Kommune. Projektet kører i første omgang som et eksperiment frem til skoleårets afslutning i juni. Projektets formål er at styrke elevernes digitale kompetencer, samtidig med at læringen bliver legevenlig og at styrke fællesskabet i klassen. Hvad er Google for Education? Google for Education er en gratis løsning, hvor man arbejder med dokumenter over ’skyen’. Eleverne kan f.eks. arbejde i grupper og dele det samme dokument fra flere elektroniske enheder i real-time. Når en elev opdaterer dokumentet ved at tilføje et billede fra sin smartphone, tablet eller Chromebook, vil fællesdokumentet opdateres i real-time for de andre samtidig. Det hele sker med få kliks, så brugerne kan fokusere på at skabe indhold samtidigt med at de styrker deres digitale kompetencer. Projektet opmuntrer 7. klasse til en mere flydende kommunikation gennem Google Hangouts - chat og lyd/video opkald - og løbende kommentarer omkring opgaver, som bl.a. bidrager til at styrke fællesskabet. Med nye og brugervenlige værktøjer har vi forventninger til at løfte kvaliteten for undervisningen, både i hvordan læreren uddelegerer lektier, samt i hvordan eleverne udfører deres opgaver. Google oplever så stor interesse for deres Education løsning, at de nu tilbyder ubegrænset lagerplads for alle Education brugere. Chromebooks til 7. klasse Der blev anskaffet Chromebooks til projektdeltagerne. Chromebooks er bærbare enheder, som udelukkende kører på Google Chrome browseren. Indholdet er altid opdateret og kræver ikke download eller styresystemsopdateringer. Google for Education kan køre på alle typer enheder og er ikke afhængig af en bestemt type computer, smartphone eller tablet. Naturlig udvikling Ilisimat – Google for Education er nyt i Grønland. Derfor kan man endnu ikke hente den dybe viden lokalt. Formålet med projektet er også at skabe en lokal viden og erfaringer med Google for Education gennem Chromebooks. Viser metoden sig at kunne være selvbærende og effektiv og bidrager til besparelser på anskaffelse af undervisningsmaterialer på uddannelsesområdet, vil det være et oplagt valg at kunne udvide projektet til flere klasser og skoler i Grønland. Nuuk International Friskole, Digitaliseringsstyrelsen og Aalborg Kommune opfordrer lærere og skoler i Grønland at tage kontakt til Nuuk Internationale Friskole eller Digitaliseringsstyrelsen om mulighederne for implementering på egen skole. Det er projektets interesse at Google for Education får en naturlig udvikling i Grønland gennem skoler, der henvender sig efter eget behov. Ilisimat bloggen Du kan læse mere om Ilisimat - Google for Education på http://ilisimat.blogspot.com/ , hvor du kan finde slides fra Aalborg Kommunes oplæg på Nuuk Internationale Friskole, billeder fra skolen og indlæg fra projektets styregruppe. 13 Ipad atorlugu allassinnaanermik paasinnikkiartulerneq aqqutigalugu atuartitsineq Allaaserinnittut: Siunnersorti Nitta Lyberth-Mørch aamma siunnersorti Trine Pauck Hansen App innersuutissaqqittuuvoq, atuartitsinermi atuartut ataasiakkaat oqaatsitigut piginnaasai tunngavigalugit atuartinneqassammata, kiisalu killiffii aallaavigalugit ikorfartorneqarsinnaammata. Taassuma saniatigut pisariaqartinneqartut kisiisa atornerisigut ilusilersugaane- rata paasiuminartuutippaa, allannialerlaanut atuarnialerlaanullu atuartut namminneq oqaluttualiornissamut periarfissinneqarlutik. Ilaatigut atuaruk uani saqqummersitami ima qulequtalik, atualeqqaarnermi allassin- naanermik paasinnikkiartulerneq – tamanna pillugu! Allagit - atuarit iPad Android Akia: 49,00 kr. Atuartitsissut: Kalaallisut aamma qallunaatut Klassetrin: Nukarliit, immikkut atuartitsineq Allaaserinera: App-imi atuartut namminneq atuagaaraliorsinnaapput assiliartalersukkaminnik, atuaqatiminnut nassiussinnaasaminnik, anillatsissinnaasaminnik imaluunniit namminneq “atuagaateqarfimminniitissinnaasaminnik”. Quppernermi atuartoq titartakkanik, eqqarsaatinik allaganngoqqasunik oqaasertalersuinissamut allaffissanik Atuartitsinissamut siunnersuut – Uanga atuarnera ilanngussisinnaavoq. Atuartoq allaffissaqarpoq allatanilu aamma atuarlugu immiussinnaallugu. Atuartup allaffissaani tuugassaq tooraanni naqinnerup nipaa atuartinneqarsinnaavoq (qallunaatut) imaluunniit atuartup aqqa ikorfartuutitut. Ilinniartitsisoq ilinniartitsisup allaffissaani atuartup oqaatiginiagaa allattaaseq atorlugu allassavaa. 1 App: Allagit - atuarit Qaffasissuseq: Aallarterlaanut app – 1. klasse Sivisussuseq: akunnerit atuartitsiviusut. 6 missaat 2 Anguniakkat ilaat: - Nipiniit naqinnernut ikaarsaarnermi periutsinik ilinniarneq – a) naqinnernik atuineq, b) app-imi nipit aamma c) sanilit imaluunniit ilinniartitsisut aperiuk. – Atuartut namminneq killiffiat aallaavigalugu naqinnerit nipaannik ilinniarneq. – Nammineq ulluinnarni atuarnermi misigisimasanik oqaluttuarsinnaaneq. Periuseq: App-imik ilisarititsineq 14 Atuartut tamarmik app ammassavaat minutsillu tallimat atorlugit app qanoq atorneqarsinnaanersoq misilerassavaat. Minutsit tallimat qaangiuppata atuartut oqaluttuarissavaat suna paasisimanerlugu. Ilinniartitsisup atuartut aperillattaarsinnaavai, app-imi suut qanoq ilinikkut aamma qanoq iliorniaraanni torrattumik atorneqartarnersut. Atuartut atuagaasivimminni 3-5-inik suuteqarnerlutik takutitsissapput allassallugillu. Tamanna periuseralugu atuartut annikitsunnguamik suliassinneqassapput, assitassamik ujaasinngikkaluarlutik tigussaasumik suliassinneqarlutik. App-ip isikkua, periarfissai suleriaatsillu ilinniassavaat – assitassanik assiliineq ilioraanerlu, oqaasertalersuineq, atuartut allaffissaat atilersukkanik nipitalersukkanik ilaatigullu oqaatsinik assitalersukkanik immiussineq. Ilinniartitsisup assitanut atuartup allataa ilinniartitsisup allaffissaani “allattaaseq atorneqartoq” malillugu allassavaa. Suliassaq – Uanga atuarnera 3 4 5 6 Ulloq 1: Atuartunut aqagumut suliassaq naatsumik nassuiarneqassaaq – “Uanga atuarnera” app atorlugu oqaluttuarineqassasoq, oqaluttualiarlu angajoqqaanut nassiunneqassasoq. Ulloq manna suliassaq tassaassaaq “ullormi assiliisartuusaarneq”, atuartut ullup ingerlanerani atuarnerup nalaani Ipad-iminnik assiliinissamut piffissaqartinneqartassapput – soorlu atuarnerup ingerlanerani sammisaqarnerminni, taqussat aamma anitsiartarfimmi pinnguarnerit, atuartut tamarmik atuarnertik pillugu Ipad-iminni assiuteqarniassammata. Ullup 2: Klassimi atuartut tamarmik ippassaammat suliassat pillugit oqaloqatigiissapput. Ilinniartitsisup allattarfissuarmut sammisassat titartarlugit atuartut sulerissanersut nassuiaallugit imaluunniit Ipad-imut toqqaannartumik (seqersitsissut atorlugu) takutissavaa. Suliassamut sinaakkutissaq: Saqqaa assitalik qulequtalillu. Assit ikinnerpaamik 4 oqaasertalersukkat. Assit pisumut tulluuttumik tulleriinnilersorneqassapput. Allannermi suleriusissaq: naqinnerit tulleriiaanik atuineq, app-ip atiinik nipaanillu atuineq, sanilerisaq aperiuk, ilinniartitsisoq aperiuk. Atuartut app ammassavaat, atuakkamik pilersitsissapput, assilisat misissorneqassapput atuarfimmilu sammisimasaq siulleq pillugu assitassamik atorusutaminik toqqaassaaq. Atuartut ataasiakkaat piginnaasatik pisariaqartitsinertillu tunngavigalugu meeqqatut allanneq atussavaat. Atuartup assilisani meeqqatut allanneq atorlugu oqaasertalersorlugu naammassippat, ilinniartitsisup allaffissamini atuartup oqaluttuarerusutaa allassavaa. tuaq naammassippat nassiunneqarsinnaalissaaq imaluunniit pappialanngorlugu anillatsinneqarsinnaalissaaq. 7 Atuartut eqimattakkaarlutik oqaluttuaminnik atuffattaqattaatissapput takutissorlugillu. App-ip allatut aamma atornissaanut siunnersuutit Oqaluttuaq allatassaq siulleq ajornanngitsunnguussaaq, app sungiulluarniassammassuk, suliassalli kingorna ajornarsiartuaartinneqarsinnaapput makkua qulequtaralugit: Atuarfimmi ileqqugut – soorlu ulloq qasujaallisarluni arpannermi timersornermiluunniit pisunik, anaalerivissiornermi il.il. (atuartut ataatsimoorlutik misigisartagaat pillugit), Ilaquttakka/Angerlarsimaffiga, Sunngiffinni sammisartakkakka, Juullisiortarnera (atuartut ataasiakkaarlutik namminneq misigisaat pillugit). Atuarnerup nalaani atuartut atuarfiup iluani avataanilu paasisassarsiorsinnaapput assiliisaqattaarlutillu, kingorna assilisatik aaqqissuutissavaat. Suliaq tamatigut oqaluttuaasariaqanngilaq, sammisamilli aamma saqqummiussaasinnaavoq – assersuutigalugu naasut nassaarisinnaasavut (pinngortitalerineq), Pingasunik teqeqqullit nassaarisinnaasavut (matematikki), sunaluunniit nassaarisinnaasarput naqinnermik “q”-talik (kalaallisut) il.il. Atuartut aamma assitassaminnik titartaasinnaapput, titartakkatillu assileriarlugit oqaluttualiaminnut atorsinnaavaat imaluunniit nittartakkakkut assitassanik ujaasisinnaapput. Atuartut inuusaaraliorsinnaapput, oqaluttualiornerminni atorsinnaasaminnik, isumassarsiornissaq killeqanngiusattuuvoq. App atorlugu sulilluarisi Atuartup atuarnini pillugu oqaluttualiani periuseq taanna atorlugu nangillugu allassaaq. Oqalut- 15 Undervisningsforløb i opdagende skrivning med brug af iPad Af: fagkonsulent Nitta Lyberth-Mørch og fagkonsulent Trine Pauck Hansen Det, som gør denne app anbefalelsesværdig, er, at vi i undervisningen kan tage udgangspunkt i elevens individuelle sproglige kompetence og støtte dem enkeltvis videre derfra. Derudover er layout overskueligt og kun det nødvendige har fået plads, så der skabes et læringsrum for begyndende skrivning og læsning i elevernes helt egne historier. Læs evt. mere om opdagende skrivning i artiklen Opdagende skrivning ved skolestart – derfor! her i bladet. Skriv og læs iPad Giv dine elever kendskab til Arctic Winter Games, der finder sted i Nuuk/Eqaluit i marts 2016. Efter sommerferien 2015 ligger der på Inerisaaviks hjemmeside færdige undervisningsforløb til alle trin i folkeskolen. Hvert enkelt forløb består af elevsider og lærervejledninger. Hent inspiration til din undervisning på www.inerisaavik.gl 16 Android Pris: 49,00 kr. Fag: Grønlandsk og dansk Klassetrin: Yngstetrin, special kl. Beskrivelse: I app’en skriver eleverne deres egne små bøger med tilhørende billeder, som de kan dele med andre, printe ud eller bare have liggende i deres eget ”bibliotek”. På siden kan eleven tilføje billede fra kamerarullen, tanke-talebobler og tekstboks. Eleven har sit eget skrivefelt og kan evt. indtale det skrevne. Ved tryk på elev-tastaturet siges enten bogstavets (danske) lyd eller navn som en støtte. Læreren skriver i lærer-skrivefeltet elevens udsagn efter konventionel stavning. Forslag til undervisningsforløb – Min skoledag App: Skriv og læs Niveau: Begyndere med app’en – 1. klasse Varighed: ca. 6 lektioner Delmål: - Oparbejdelse af strategier i at gå fra lyd til bogstav –a) brug af bogstavstrimmel, b) app’ens indlagte lyde og c) spørg en makker eller lærer. - Øge forståelse for lydprincippet ud fra elevens personlige udgangspunkt. – At kunne fortælle om egen oplevelse af en skoledag. Fremgangsmåde: Introduktion til app’en 1 2 Alle elever åbner app’en og har nu 5 minutter til at eksperimentere med app’en og finde ud af, hvad den kan. Efter de fem minutter fortæller eleverne, hvad de har opdaget. Læreren kan supplere med, hvornår og hvordan de forskellige funktioner er smarte at bruge. Eleverne får nu til opgave at vise og skrive om 3-5 ting, som de har i deres skoletaske. Eleverne vil på den måde have en lille konkret opgave at gå til, som ikke kræver sammenhæng mellem billederne. De vil få lov at lære app’ens layout og funktioner og arbejdsmetoden at kende – helt konkret ved at skulle tage billeder og sætte ind, sætte tekst til, arbejde med elevtastaturet med navne og lyde og evt. indtale ordene for de ting, som er afbilledet. Læreren skal for hvert billede skrive elevens tekst ”oversat” til konventionel stavning i lærerfeltet. Aktivitet - Min skoledag 3 4 Dag 1: Eleverne får ganske kort forklaret morgendagens opgave – at ”Min skoledag” skal fortælles via app’en, og at den færdige historie skal sendes til forældrene. Dagens opgave er at lege ”dagens fotografer”, og der sættes tid af til, at eleverne ind imellem kan tage billeder med deres iPads af dagens aktiviteter - fx undervisningsaktiviteter, madpakken og leg i frikvarteret, sådan at alle elever har billeder på deres iPad, som dokumenterer deres skoledag. Dag 2: Klassen taler i fællesskab om, hvad gårsdagen fælles program var. Læreren tegner på tavlen og modellerer på tavle eller direkte på iPad (og projektor), hvad eleverne skal gøre. Rammen for opgaven: Forside med billede og titel. Minimum 4 billeder fra skoledagen med tekst. Billederne skal være i kronologisk rækkefølge. Strategier i arbejdet med at skrive: brug af bogstavstrimmel, brug af app’ens navne og lyde, spørg en sidemand, spørg en lærer. 5 6 7 Eleverne åbner app’en, opretter en ny bog, kigger i kamerarullen og finder et billede han/hun gerne vil bruge fra skoledagens første aktiviteter. Eleverne anvender strategier for børnestavning i det omfang, den enkelte elev selv oplever et behov. Når eleven er færdig med at skrive teksten til et billede med børnestavning, skriver læreren det, som eleven ville fortælle med konventionel stavning i lærerfeltet. Eleven kan nu fortsætte sin skoledagshistorie efter samme princip med et nyt billede, indtil skoledagen er beskrevet. Når historien er slut, kan den sendes som e-mail eller blive udskrevet. Eleverne læser op og viser deres færdige historier for hinanden i små grupper. Forslag til videre brug af app’en Denne første historie, de skal skrive, er simpel, så de bliver fortrolige med app’en, men efterfølgende kan opgaverne godt blive mere udfordrende inden for forskellige temaer: Skolens traditioner – fx fortælling om skolens motionsdag, fastelavn mv. (elevernes fælles oplevelser), Min familie/Mit hjem, Min fritid, Min juleferie (elevernes individuelle oplevelser). I undervisningen kan eleverne gå på opdagelse i og udenfor skolen og indsamle information i form af billeder, som efterfølgende efterbehandles. Produktet behøver ikke altid være en narrativ fortælling, det kan også være en præsentation af et emne – fx De planter, vi kunne finde (biologi), De trekanter, vi kunne finde (matematik), De ting med ”q” i, som vi kunne finde (grønlandsk) mv.. Eleverne kan også sagtens lave tegninger, som fotograferes og indsættes i historier, eller billeder kan hentes ind fra nettet. Eleverne kan lave små hånddukker, som kan komme på alverdens eventyr, det er næsten kun fantasien, som sætter grænser. God fornøjelse med app’en 17 Læsekaravanen 2015 Line Ellen Krabek Læsekaravanimut ilaalluni meeqqat Amerika Qiterlermi inuunerat pillugu atuartunut saqqummiinissamut piareersarluni Guatemalamiissimavoq. Inerisaavimmiit Kathrine Knudsen ilagalugu Læsekaravanen ukioq manna juunimi kujataani illoqarfiit nunaqarfiillu ilaannut tikissaaq. Line Ellen Krabek har været med Læsekaravanen i Guatemala, hvor hun er blevet ’klædt på’ til at lave oplæg for skolebørn om børns liv i det mellemamerikanske land. Sammen med Kathrine Knudsen fra Inerisaavik vil Læsekaravanen i juni måned ankomme til nogle byer og bygder i Sydgrønland. 18 App’it Strip Designer iPad Android Akia: 25,00 kr. Atuartitsissut: Oqaatsinik, eqqumiitsuliornermi/kusanartulianillu atuartitsissutitut Klassetrinnit: Akullernut (naammassilernerani) aamma angajullernut Allaaserineqarnera: app’eq Strip Designer kusanartumik aaqqissuulluagaasumillu suliaavoq, atuartut titartakkat atorlugit oqaluttuaaraliorlutik atorsinnaasaat. Atuartut namminneq assilisatik imaluunniit assit aasimasatik atorsinnaavaat aamma ilioqqaanissamut, assit aaqqissuunnissaannut, naqinnerit, titartakkanut oqalutsitsilluni allaffissanik allanillu amerlasuunik periarfissaqarluarpoq - sukumeeqqissaartunik periarfissaqarluarnera pissutigalugu meeqqat atuarfiani angajullernut assut innersuunnarpoq. App una oqaatsinik atuartitsinermut atorluarneqarsinnaavoq – oqaluttualianik naatsunik sammisaqarnermi titartakkanik sammisanut nuutsillugu oqaluttuap naatsukullaliap imarisaata oqaatiginiagaa nassuiarlugu atuartunit assitalersorneqarsinnaalluni. Pitsaassaqaaq atuartitsissutit akimorlugit atuartitsinermik atussallugu, eqqumiitsuliornermik/titartaanermik atuartitsinermi oqaatsinillu atuartitsissutit kattullugit atorneqarsinnaavoq, titartaanermik sammisaqarnermi sunniiniutit assigiinngitsut atuartunit ilisimaneqarnerulissallutik. App pitsaasumik ilitsersuutitaqarpoq, YouTube-kkullu video atorlugu aamma ilitsersuutitaqarluni. Draw This App iPad Android Akia: Akeqanngilaq Atuartitsissut: Sumiiffinni toqqagassat: ilusilersuinermi, eqqumiitsuliornermilu Klassetrinni: Akullerni- angajullernilu Allaaserineqarnera: Ilaatigut atuartut titartaajumajunnaarnikuupput, isumaqartaramik titartakkatik assingunngippallaartut – app’eq una atorlugu atuartut titartaanissamut kaammattorneqarsinnaapput, taamaalillutik titartaasarnerup aallunnissaanut ingerlatiinnarneqarsinnaajumallugu. Digitali atorlugu ilutsinik assitanillu ilinniarsinnaapput sungiusarlutillu – app’eq atoruminartuullunilu ajornakusoorsinnaavoq, ilutsillu assigiinngitsutigut, isit qarasarlu ilanngullugit sungiusarneqarsinnaapput. App atorlugu titartagassat ajornakusoorsinnaasut peqqissaartumik titartarneqarsinnaapput – soorlu isit, qingaq oqarlu – kiinnanik peqqissaartumik titartaanermi pingaaruteqartut. Aamma assersuutigalugu ilutsit assingunerusumik titartarnissaannut sungiusartoqarsin naavoq. App’imi titartakkat sungiusarsimasat kingorna pappilissamut imaluunniit digitalimik titartaanermi atorneqarsinnaapput. (I Draw This App), siullermik iluseq ilaarneqassaaq (toqqagassaq nammineq toqqarneqassaaq), taava iluseq sammivia muminneqassaaq, naggataatigullugu eqqaamasaq malillugu iluseq ilaarlugu titartarneqassaaq – taamaalilluni suliaq naleqquttumik nalunarsiartuaassaaq atuartullu nammineq siuariartornini pillugu utertitsiffigineqartassalluni. App’eq atuartitsissutini nutaaliornermi assassorlunilu atuartitsinermi IT-mik qanoq atuisinnaanermik tikkuussilluartuuvoq, app’erlu aamma assersuutigalugu ilusilersuinermi imaluunniit eqqumiitsuliornermi atuartitsinermi titartaanermik sammisaqarnermi tapertatut atorneqarsinnaavoq. Draw This App demo-video YouTubemi takuuk. 19 GoCook iPad Android Akia: Akeqanngilaq Atuartitsissut: Sumiiffinni toqqagassat, iganeq Klassetrinnit: Akullernut- aamma angajullernut Allaaserineqarnera: App’eq iganermik ilinniarnermut atorneqarsinnaasoq, ilitsersuutinik, siunnersuutinik iliuusissanillu amerlasuunik imaqartoq. Iganermut issuagassatut siunnersuutinik assitalinnik 250-it sinnilinnik ilitsersuutitaqarluartunik imaqarpoq, inuit amerlassusaat malillugit naleqqussarneqarsinnaasunik, aamma piffissap nakkutiginissaanut nalunaaqutalinnik. Aammattaaq tunngaviusumik iganermut ilitsersuutaasunik filmitaqarpoq. Taakku saniatigut app-imi ujarlerfiusinnaasumik akussat iganermilu atortussat tamakkerlugit nassuiaasersukkamik assitalersukkamillu ikiuutitaqarpoq. Atuartut iganermi akussaat atortussaallu tamakkerlugit periusissaanillu ilitsersuutaasunik filmitaqarpoq, assitaqarlunilu nassuiaatitaqarpoq, aamma igasut pikkorilluinnartut uanitsunik hvidkålinillu agguinissamut imaluunniit pastaliornissamut pitsaalluinnartunik siunnersuuteqarput. iPad-imut app’i iluatsitsilluni iganissaq anguniarlugu iganermi uuttuutit suulluunniit atoraluaraanni literimit deciliterimut, alussaammut alussaateeqqamullu uuttuutitaqarpoq. App’imi oqaatsit qallunaatut atorneqarput, aamma app’i GoCook suliniummut ilaavoq, Coop Danmarkimit suli suliarineqartoq. Suliniutip ilaatigut siunertaraa meeqqat nerisassanik peqqinnartunik iganissamut piginnaasaqalernissaat nerisaqarnerulernissaallu. Suliniummut atatillugu iganermik atuartitsinermi 4. – 7. klassinut atuartitsinermi atortussamik saqqummersitsisoqarsimavoq tv-kkullu aallakaatitassiortoqarsimalluni (www.gocook.dk-mi takuneqarsinnaapput) aamma GoCook Facebookikkut YouTubekkullu takuneqarsinnaavoq. App’i takussutissiat atorluarlugit suliaavoq, iganermi atuartitsinermi tapertatut atorluarneqarsinnaasoq, aamma atuartut angerlarsimaffimmi igaqataanissaannut kaammattuutitut atorluarneqarsinnaasoq. ‘App atortuilu pillugit uani atuarsinnaavatit www.gocook.dk Kalaallit nunatsinni uumasoq sorlernguna? iPad Android Akia: Akeqanngilaq Atuartitsissut: Pinngortitalerineq Klassetrinnit: Nukarlernut - akullernullu Allaaserineqarnera: App pinnguaataavoq, kalaallit nunaata uumasuinik imalik. Uumasup assinga ataaseq uumasullu sisamat atiinik akiffissiaq, atuartumut saqqummertarput. Tassuuna atuartoq uumasut atiinik taaguusersuisinnaanersoq misilinneqartarpoq. App’i assersuutigalugu kalaallit nunaata uumasui qulequtaralugit klassimut atuartitsissutiginiaraanni aallarniutitut- 20 naliliinermilu misiliutitut atorneqarsinnaavoq. Aamma atuartut marlukkaartillugit eqimattakkaartillugilluunniit app-i sammitinneqarsinnaavoq, immaqalu eqimattanut allanut pointeqarniuutsillugit unammissutigitinneqarsinnaalluni. Piffissap aalajangersimasup iluani pinnguaat klassimut pinnguaatigitinneqarsinnaavoq, malitsigisaanillu eqimattakkaat eqqaamasatik malillugit uumasut suussusiinut immikkoortitersinnaavaat, uumasoqatigiiaanut assigiinngitsunut imaluunniit uumasoqatigiit art’it ataatsit itinerusumik samminissaannut aallarnisaatitut atorsinnaavaat. Kalaallisuua uani nanisinnaavat: https://itunes.apple. com/app/id884588902 Apps Hvilket grønlandsk dyr er det? iPad Android Pris: Gratis Fag: Naturfag Klassetrin: Yngste- og mellemtrin Beskrivelse: App’en er et spil, som omhandler de grønlandske dyr. Eleven præsenteres for et billede af et dyr og fire svarmuligheder på dyrets navn. På denne måde testes eleven i at kunne benævne dyrene ved navn. App’en vil kunne anvendes i undervisningen fx som en opstarts- og evalueringstest, hvis klassen har et tema om de grønlandske dyr. Eleverne kan også fx arbejde i par eller smågrupper med app’en og evt. udfordre andre grupper til at overgå deres egen pointscore. Klassen kunne spille spillet i et afsat tidsrum, og efterfølgende i grupper skrive de dyr, de husker i arter og kategorier, som en optakt til et grundigt arbejde omkring de forskellige kategorier eller én dyreart. Den grønlandske version kan du finde her: https://itunes.apple.com/app/id884588902 Strip Designer iPad Android Pris: 25,00 kr. Fag: Sprogfag og kunst/arkitektur Klassetrin: Slutningen af mellemtrin og ældstetrin Beskrivelse: Strip Designer er en app, hvormed elever kan skabe tegneserier, der har et flot og professionelt udseende. Eleverne skal bruge egne billeder eller uploads, og der er rigtig mange muligheder for at vælge opsætning, billedredigering, skrift, bobler og andre effekter – faktisk så mange og så detaljeret, at den mest af alt er anbefalelsesværdig til de ældre elever i folkeskolen. Denne app kunne indgå i sprogundervisningen på utallige måder – eleverne kunne fx dramatisere handlingen i en (analog) novelle i billeder, som kunne være grundlag for at gå fra novellegenre over i tegneseriegenren, med de fortolkninger det nødvendiggør. Det vil være godt at bruge den i et tværfagligt forløb med kunst/ arkitektur, så de forskellige virkemidler, som tegneseriegenren gør brug af, bliver til bevidste valg for eleverne, når de skal stå som producenter. Der er en god introduktion i app’en og der findes også gode instruktionsvideoer på YouTube. Pacific Disaster Alert Android iPad Pris: Gratis Fag: Naturfag (og engelsk) Klassetrin: Slutningen af mellemtrin og ældstetrin Beskrivelse: Denne app gør det muligt at følge med i naturkatastrofer, som foregår lige nu et sted i verden. Det kan være jordskælv, vulkanudbrud, storme, medicinske epidemier, tsunamier, brande, tørke selv menneskeskabte katastrofer og mere til. På et verdenskort præsenteres med let genkendelige ikoner de forskellige katastrofer, og det er let at danne sig et overblik. Tapper man på en katastrofe et sted, kan man komme videre til engelsksproget information om katastrofen af officiel karakter, som vil være svært tilgængeligt for eleverne, men det kan måske give dem emneord til en videre søgning på nettet om den valgte katastrofe. Har klassen et forløb om naturkatastrofer, vil det være en oplagt app at inddrage i undervisningen. Klassen kan fx over tid observere, hvilke områder der er særligt disponeret for bestemte typer katastrofer. Eleverne kan efterfølgende undersøge, hvorfor det er sådan ud fra en problemløsende tilgang. 21 GoCook iPad Android Pris: Gratis Fag: Lokale valg, hjemkundskab Klassetrin: Mellem- og ældstetrin Beskrivelse: En kokkeskole app med masser af støtte, tips og tricks til arbejdet i køkkenet. Der er over 250 overskuelige trin-for-trin opskrifter med fotoillustrationer, mulighed for at tilpasse opskrifterne til det antal personer man laver mad til, og køkkenure, der holder styr på tiden. Desuden er der en kokkeskole med udførlige film af basisopskrifter. Som en yderligere hjælp er mulighed for at søge i leksikon med fotos og forklaringer på alle de råvarer og redskaber, som findes i app’en. Der er flotte metodefilm, fotos og forklaringer på alt, hvad eleverne skal bruge af råvarer og redskaber for at komme i gang med en ret, og professionelle kokke giver gode råd om fx at hakke et løg, skære hvidkål eller koge pasta. iPad app’en har desuden en omregner, der gør det nemt at omregne fra liter til deciliter til spsk. og tsk., så det bliver endnu nemmere at lave mad – uanset hvilke køkkenredskaber man har. Sproget i app’en er dansk, og app’en er en del af GoCook projektet, som er under stadig udarbejdelse af Coop Danmark. Formålet med projektet er bl.a. at børn skal have flere og bedre kompetencer i forhold til at lave og spise sund mad. I forbindelse med projektet er der også udgivet et lærebogssystem til hjemkundskab 4. – 7. klasse, der er lavet tv-udsendelser (kan ses på www.gocook.dk) og GoCook kan findes på Facebook og YouTube. Der er tale om en intuitiv og visuel app, som med fordel kan benyttes som et supplement til undervisningen i hjemkundskab, og som kan være med til at motivere eleverne til deltage i madlavningen derhjemme. Læs mere om app’en og alle de tilhørende elementer på www.gocook.dk Draw This App Android iPad Pris: Gratis Fag: Lokale valg: design, kunst Klassetrin: Mellem- og ældstetrin Beskrivelse: Det hænder at elever holder op med at tegne, fordi ’de ikke synes det ligner’ – denne app kan være med til at motivere eleverne til at blive bedre til at tegne, og dermed holde tegneriet i gang. Man lærer og øver digitalt at tegne forskellige former og figurer – app’en er på samme tid ganske simpelt og ganske kompliceret opbygget, og figurer kan øves på forskellige måder som træner både øjet og hjernen. I app’en får man hjælp til at tegne nogle af de detaljer, som nogle gange kan være svære at tegne så de ligner ordentligt – fx øjne, næse og mund – detaljer som er 22 vigtige for helheden, når der skal tegnes portrætter. Der er også mulighed for at øve fx hvordan man tegner en figur i perspektiv, så den ligner. De tegninger/detaljer, der øves i app’en, kan siden anvendes, når man tegner eller maler på papiret eller digitalt. I Draw This App skal man først efterligne en given figur (man vælger selv kategorien), herefter spejlvendes figuren, og til sidst skal man efterligne figuren efter hukommelsen – således er der en naturlig progression i sværhedsgraden, og eleven får feedback på deres fremgang. App’en er et bud på, hvordan IT kan inddrages i de kreative-praktiske fag, og app’en kan benyttes som et supplement til undervisningen i fx design eller kunst ved forløb som inddrager tegning. Se Draw This App demo-video på YouTube. Pacific Disaster Alert iPad Android Akia: Akeqanngilaq Atuartitsissut: Pinngortitalerineq (aamma tuluttut) Klassetrinnit: Akullernut (naammassilernerani) aamma angajullernut Allaaserineqarnera: App’eq una atorlugu nunarsuatsinni sumiiffiit ilaanni pinngortitami ajunaarnersuit maannakkorpiaq pisut malinnaaffigilerneqarsinnaapput. Nunap sajunneri, qaqqat anitsisut, anorersuit, nappaalanersuit, immap naqqata sajunnerata kingunerisaanik qarsutsinersuit, panernersuit, ikuallannersuit – allaat ajunaarnersuit inuit namminneq pilersitaat il.il., malinnaaffigineqarsinnaallutik. Nunarsuup assinga atorlugu ajunaarnersuit assitaliussat ilisarnartut atorlugit takussutissiarineqartarput taamaalilluni pisut malinnaaffigiuminarsarneqarsimallutik. Sumiiffimmi ajunaarnersuit pisut arlaat iserfigigaanni, nittartakkatigut paasissutissat pisortatigoortumik tuluttut allaqqasut iserfigineqarsinnaapput, atuartunit paasiuminaassinnaagaluartut ajunaarnersuarmulli tunngassuteqartumik paasissutissanik ujaasiniarnermi atorneqarsinnaasut. Klassimi ajunaarnersuit pillugit sammisaqarniaraanni, atuartitsinermi app atussallugu naleqquttuuvoq. Klassimit assersuutigalugu sumiiffinni aalajangersimasuni ajunaarnersuarnik sunnertiasunik piffissap ilaani malinnaaffigineqarsinnaapput. Atuartut ajunaarnersuit ilaat malinnaaffigereerunikku, sooq taama pisoqartarnersoq misissorsinnaavaat. Nuummi/Eqalunni marsimi 2016-imi pisussaq Arctic Winter Games pillugu atuartitatit ilisimasaqartilikkit. 2015-imi aasaanerani atuanngiffeqareernerup kingorna Inerisaaviup nittartagaaniilissapput atuarfiit alloriarfiini tamani atuartitsissutissat naammasereersimasut. Ingerlatassat tamarmik atuartunoortortaqarput ilinniartitsisumullu ilitsersuutitaqarlutik. www.inerisaavik.gl atuartitsinissannut isumassarsiorfigiuk. 23 Sisserisut Atuakkiortoq titartaasorlu: Jensine Geisler Atuagaq Sisserisut atuartunut minnernut akullernullu piukkunnartoq saqqummersipparput. Taanna oqaluttualiamik imaqarpoq, oqaluttuarineqarlutik qatanngutigiit pingasut, Paalu, Kaali Suulullu sisserisut. Taakku atuakkami inuttaasut ilisimaneqariissapput, tassaagamimmi atuakkiortup atuakkiaani siuliini aamma inuttaritinneqartut, assigiinngitsunik misigisaqartittarlugit atuakkiaasimasut. Taanna atuagaq kisimiilluni atuarniaraanni, arlariikkaarluni atuarniaraanni imaluunniit atuffassisoqarluni tusarnaarniaraanni piukkunnartuuvoq. Atuakkiortuuvoq Jensine Geisler, aammalumi atuakkamiittut titartakkat taassuma aamma titartagarai. Kinaliuna taanna Jensine Geisler? Inuttaa oqaluttuartipparput: - Inunngorpunga Qullissanni 1948-mi, marlunnillu ukioqartunga ilaquttakkalu ataatama inunngorfianut Aamaruutissanut nuuppugut. Aamaruutissat nunaqarfinnguuvoq Qeqertarsuarmiittoq Qullissat kujataatungaaniilluni. Alianaatsorujussuuvoq. Ukiukkut kaperlattumi ungasissumi illoqarfiup Aasiaat qullii ikumasut takusinnaasarpagut. Ilinniusiorfik aqqutigalugu saqqummersut Jensinep atuakkiai arlaqarput, 2005-imi saqqummersoq Unneraarsuk, 2008-mi Qaqqap inua, 2011-mi Apummik inuusaliaq uummartoq maannalu Sisserisut. Atuakkiani taakkunani oqaatigineqareersutut inuttaapput nukappiaqqat qatanngutigiit pingasut, Paalu, Kaali Suulullu. Qatanngutigiit misigisarpaaloqaqaat, ilaannilu tupinnakalaaqisunik. Jensine titartaasartuugami taakku tamaasa aamma titartagartalersugarai. Ataguli titartaasaleqqaarsimanera tusalaariartigu: - Tallimanik-arfinilinnik ukioqarlunga titartaasaleqqaarpunga. Taamanikkut imaaliallaannaq pappiaqqanik titartaaffissanik pissarsineq ajornartarpoq, taamaattumillu eqqaamavara pisianut puussiat qaqortut titartaaffigisarlugit. Aviisip Avannaamiup sinaatungai titartaaffigalugit aamma ajunngittaqaat. Uanga aterpassuaqarpunga, amerlasuunullu atsiaagama meeraallunga inuuissioraangama tunissutisisaqaanga, tunissutillu ilagisarpaat aqerluusat nuersaatillu. Taava inuit kiinaat pikkunartut titartartarpakka, soorlu anaanama ilaqutai avannarpasinnerusumeersut tikeraaraangata titartartarlugit, ilalu quianartarsimassammata illarrattaqaagut. Imaallaammi uanga sammineqalersarpunga, qatanngutigiinnimi angajullersaagama puigorneqalaartarama, titartakkakkalu sammineqaatigisarakkit iluarisaqaara. Jensine Geislerip aamma titartagartalersugarai Ilinniusiorfiup 1990-ikkunni saqqummersitai atuakkat sisamat Alaskamiut oqaluppalaavinik imaqartut: Qajartuarunnertooq, Nalliuttorsiornerup tunissutaa, Tupinnartut aamma Serrasat. Alla atuagannguaq aamma taamanernisaasoq Sioqqani tumit Jensinep aamma titartagartalersugaraa. Pissanganarpoq siunissami Jensine atuakkioqqissanersoq. Taamaattoqassappammi imarisassaanut qilanaaginnartussaavugut, takorluukkersaarutimmi nuannerunnaassanngimmata! Nukarlernut akullernullu – qupp. 45, Ilusaa siulleq, siullermik naqinnera 2015 Inniminn. nr. 1214 ISBN 978-87-7975-679-3 24 Sisserisut Forfatter og tegner: Jensine Geisler Vi har udgivet bogen Sisserisut til yngste- og mellemtrinnet. I bogen fortælles om tre søskendes oplevelser, hvor de tre brødre Paalu, Kaali og Suulut, leger ved stranden. Disse tre hovedpersoner er velkendte, da de også er personer i forfatterens tidligere bøger, hvor de har forskellige oplevelser. Bogen er velegnet til frilæsning, i grupper eller til oplæsning. Forfatteren er Jensine Geisler, og tegningerne til bogen er også af hende. Men hvem er egentlig Jensine Geisler? Hun fortæller selv: - Jeg er født i Qullissat i 1948, og da jeg var to år gammel flyttede vi til Aamaruutissat, hvor min far var født. Aamaruutissat er en lille bygd på Diskoøen beliggende syd for Qullissat. Der er meget dejligt der. I vintermørket kunne vi lige skimte byen Aasiaats elektriske lys. Af Jensines bøger udkommet gennem Ilinniusiorfik tæller flere stykker, i 2005 udkom Unneraarsuk, i 2008 Qaqqap inua, i 2011 Apummik inuusaliaq uummartoq og nu Sisserisut. Hovedpersonerne i disse bøger er som sagt de tre drengesøskende, Paalu, Kaali og Suulut. Drengene oplever mange ting, til tider sælsomme oplevelser, og da Jensine er tegner, har hun også illustreret bøgerne. Lad os høre lidt om hendes start på tegneriet: - Jeg begyndte at tegne, da jeg var 5-6 år gammel. Dengang var det ikke så ligetil at skaffe papir at tegne på, og jeg kan derfor huske, at jeg tegnede på hvide indkøbsposer af papir. Det var også ganske godt at tegne på avisen Avannaamioqs margener. Jeg har mange navne, og da jeg er opkaldt efter mange afdøde personer, fik jeg som barn mange gaver i fødselsdagsgave, bl.a. blyanter og strikkepinde. Så tegnede jeg markante ansigter, hvor jeg kunne finde på at tegne min mors familie, som var på besøg længere nord fra, og de må have set sjove ud, for der blev grint meget af dem. Så fik jeg da heldigvis lidt opmærksomhed på den måde, da jeg som den ældste i søskendeflokken let kunne opleve at blive overset, og det var dejligt at få opmærksomhed gennem mine tegninger. Jensine Geisler har også illustreret fire bøger, indeholdende fortællinger fra Alaska, som Ilinniusiorfik fik udgivet i løbet af 1990-erne: Qajartuarunnertooq, Nalliuttorsiornerup tunissutaa, Tupinnartut og Serrasat. En anden lille bog fra denne tid Sioqqani tumit har Jensine også illustreret. Det bliver spændende at se, om der kommer flere bøger fra Jensines forfatterskab. I fald der gør, kan vi blot med spænding vente, for fantasihistorier vil aldrig gå af mode! Yngste- og mellemtrin – 45 sider 1. udgave, 1. oplag, 2015 Best. nr. 1214 ISBN 978-87-7975-679-3 25 Qallunaat oqaasiinik atuartitsinermi ilinniusiat nutaat ”Lær dansk” pillugit ”Lær dansk” qallunaat oqaasiinik atuartinneqarlutik aallarterlaanut ilinniusiaapput nutaaviusut. Ilinniusianik ineriartortitsinermi aallaaviupput qallunaat oqaasiinik atuartitsinermi ilikkagassatut anguniakkat, ikaarsaariarfiullunilu oqaatsit aappaattut atuartitsinerup siunertaanut imarisaanullu. Ilinniusiani ukunani pissutsit immikkut ittut eqqarsaatigineqarput, tassa atuartut oqaatsitigut assigiinngitsunik tunuliaqutaqarlutik atualertarmata. Atuartut soorlu assigiinngitsunik oqaatsinik siullertut aappaattullu atuisuusinnaasarput, tamannalu atuartitsinerup qanoq ingerlanneqarnissaanut pingaaruteqarsinnaalluni. Ilinniusiat imaraat oqalulluni allallunilu ilikkagaqarfiusussat – qallunaatut ilinniartoqassaaq, tassa imaappoq oqaluttoqassaaq allattoqassallunilu kiisalu oqaatsit, oqaaseqatigiit, oqariartaatsit, erinarsuutit il.il. aqqutigalugit qallunaat oqaasiinik paasisaqarlutik ilisarsissapput. Klassikkaartunut atuartut atuagaat sisamaasassapput ilaqartinneqarlutik ilinniartitsisumut ilitsersuutinik. Atuartunut atuakkat ataasiartagassaapput, atuartullu suliassat, titartagassat allatassallu atuakkani taakkunani suliarisassavaat. Atuartunut atuakkat tamarmik marlunnik immikkoortoqarput. Quppernerit amerlanerit imaraat inuttaasut atuartut ilisarisinnaasaat, oqaatsinillu atuinissaminnut atorsinnaasaat. Quppernerit arlaqartut allat pingaarnertut inuttaraat Siki. Siki torulliaraavoq, nassuiaasartoq quianartumillu oqaatsinik atueriarsiusoq. 1. klassinut atuartunut atuakkani sisamaasuni naqinnerit tamarmik ilisaritinneqassapput. Atuartunut atuakkat sisamaasut assigiinngitsunik attuumassuteqartunik ilinniusiaqassaaq. 1. klassinut maanna saqqummersinneqarput: portfoliomappi, arki naqinnernik imaqartoq nivinngagassiaq, oqaatsinik pinnguarnermi inukkat naqinnernik oqaatsinillu imaqartut. Atuartup atuagaa siulleq, ilinniartitsisumut ilitsersuut, portfoliomappi kiisalu arki naqinnerit, inukkat oqaatsinik naqinnernillu imaqartut naqereerput atuarfinnullu nassiussuunneqassallutik, atuarfiusoq aggusti 2015-imi aallartippat atuinnarianngussallutik. Atuartunut atuakkat 1. klassinut atugassiat aappaat ”Astrid, Benjamin og Enok” oktobarip aallartissimalernerani atuarfinnut nassiussuunneqassapput, ilinniartitsisumut ilitsersuut ilanngullugu. 26 Atuartup atuagaa - Astrid og Benjamin 1. klasse, Atuagaq 1 Atuakkiortut: Birthe Nielsen & Berit Mortensen. Titartaasoq Christian Rex ”Astrid og Benjamin” 1. klassinut atuartup atuagaani siullersaavoq. Atuartut atualeqqammerput, amerlanerillu naqinnernik, atuarnermik, allannermik il.il. suli ilikkarsimaneq ajorput. Atuartulli tamarmik oqaaseqarput, tamannalu aallaavigalugu oqaatsinik amerlanerusunik ilikkarniartussaapput, allassimasunik atuisinnaalerlutik – atuarsinnaalissallutik allassinnaalissallutillu. Atuartup atuagaa ”Astrid og Benjamin” illugiinnik qupperneqarpoq 16-inik, pingaarnertullu inuttaapput marlulissat Astrid aamma Benjamin, tassaasut oqaatsinik atuinermi malitassiaasut. Atuartut oqaatsinik paasinnittarnerat, atuinerat piareersimassusiallu assigiinngitsuusoq naapertuiffigineqarusuppoq, taamaattumillu ilinniusiani periarfissaavoq atuartitsineq aaqqissorsinnaassallugu tulluarsarsinnaassallugulu atuartut oqaatsinik atuisinnaanerat naligiinngikkaluarpalluunniit tamaasa qallunaatut ilikkarniarsinnaanerannut ineriartorsinnaanerannullu ammaatissallugit. Atuartut atuagaat ataasiartagaapput, atuakkanilu atuartut titartaasinnaapput, qalipaasinnaapput, allassinnaapput immaqalu qiortaasinnaallutik. Atuartut aallartissapput atertik atuakkanut allallugu. Quppernerit illugiikkaat tamarmik qulequtaqarput taakku qanoq imaqarnerannik nassuiaasunik, oqaatsinillu atuineq eqqarsaatigalugu suut qitiutinneqarnersut. Qulequttani atuartut silarsuaallu pineqarput – qatanngutigiit Astrid aamma Benjamin malitassiaallutik. Qulequttat annerit soorlu makkuupput ’kinaavunga’, timi, atisat, kisitsisit, atuarfik aamma qalipaatit. Siki aqqutaani takkuppoq, oqaatsillu pillugit oqaluttuarlunilu apeqqusiisarluni. Nukarlernut - quppernerit 39-t Ilusaa siulleq, siullermik naqinnera, 2015 Inniminn. nr. 2088-01 ISBN 978-87-7975-684-7 27 Ilinniartitsisumut ilitsersuut – Astrid og Benjamin 1. Klasse, Atuagaq 1 Atuakkiortut: Birthe Nielsen & Berit Mortensen. Titartaasoq Christian Rex ”Ilinniartitsisumut ilitsersuut – Astrid og Benjamin” imaqarpoq atuartumut atuakkamiittut quppernerit illugiikkaat pillugit atuartitsinermi aaqqissuussinissamut siunnersuutinik, quppernerillu illugiikkaat qanoq sammineqarsinnaanerannut innersuussuteqarluni. Ilinniartitsisumut ilitsersuutip quppernerisa tunorliit imaraat kopiigassat tallimat: Erinarsuutit, naqinnerit, naliliineq, sammisassat aamma ordbogi, tamarmillu ilikkagassanut assigiinngitsunut sungiusaataapput, soorlu aamma tapertaliussatut. Minnernut - quppernerit 115-it Ilusaa siulleq, siullermik naqinnera, 2015 Inniminn. nr. 2088-01-01 ISBN 978-87-7975-685-4 Portfolio Lær dansk 1. klasse Aaqqissuisoq: Berit Mortensen. Titartaasoq Christian Rex Atuartup suliai portfoliomappimut ikiorarneqarsinnaapput, taannalu immikkoortunik arfineq-marlunnik immersuiffissaqarpoq: Erinarsuutit, Naqinnerit, Nalilinneq, Sammisassat, Ordbogi, Titartakkat aamma Allat. Atuartut suliatik, soorlu sungiusaatit/naliliinerit, erinarsuutit il.il. naammassigaangamikkit portfoliomappimut iliorarsinnaavaat, taamaalillutik quppernerit inaalissorneqassallutik kingornalu soorlu atoqqinneqarsinnaassallutik. Inniminn. nr. 2088-04-02 ISBN 978-87-7875-686-1 Naqinnernik arki. Lær dansk 1. klasse Aaqqissuisoq: Berit Mortensen. Titartaasoq Christian Rex Naqinnerit tamarmik pappiaqqami qeratasuumi, naqinnerit tamarmik arkimut, aappersarissat tungujortumik ersiutillu aappaluttumik. Naqinnerit mikisut angisuullu, tamarmik tikkuutillit allannerisa aallartiffissaanniit. Naqinnerit arkit tamarmik titartagaarartaqarput, Lær dansk-ilinniusianit atuartut ilisarisinnaasaannik. Arkit klassimi nivinngagassiaapput. Inniminn. nr. 2088-00-03 ISBN 978-87-7975-697-7 28 Naqinnernik inukkat. Lær dansk 1. Klasse Aaqqissuisoq: Berit Mortensen. Inukkat naqinnernik imallit, miss. 5x5 cm, naqinnerit tamarmik ilaallutik. Inniminn. nr. 2088-00-04 ISBN 978-87-7975-749-3 Oqaatsinik inukkat. Lær dansk 1. Klasse Aaqqissuisoq: Berit Mortensen. Inukkat oqaatsinik imallit, miss. 5x5 cm. Inukkat titartagaarartaqarput, Atuagaq 1-imut 2-mullu oqaatsit/titartakkat atasuupput. Inniminn. nr. 2088-00-05 ISBN 978-87-7975-750-9 29 Nye undervisningsmaterialer i faget dansk Om ”Lær dansk” ”Lær dansk” er et helt nyt undervisningsmateriale til begynderdansk. Udviklingen af materialeserien tager udgangspunkt i de gældende læringsmål for faget og afsæt i andetsprogsdidaktik. Disse materialer tager højde for de specifikke forhold, bl.a. i forhold til den blandede sproglige baggrund, som eleverne starter i skolen med. Eleverne kan fx have forskellige første- og andetsprog, og det kan have betydning for, hvordan undervisningen gribes an. Materialerne rummer både mundtlighed og skriftlighed – der skal læres dansk, dvs. at tale og at skrive sproget samt at kende og genkende sproget i form af ord, sætninger, fraser, sange m.m. Til hvert klassetrin udarbejdes fire elevbøger med tilhørende lærervejledninger. Elevbøgerne er engangsmaterialer, og eleverne skal løse opgaver, tegne og skrive i disse bøger. Hver elevbog har to elementer. De fleste opslag omhandler nogle hovedpersoner, som eleverne kan identificere sig med og aflæse og skabe sproglighed omkring. En række andre opslag har den fiktive figur Siki som hovedperson. Siki er en lille trold, som er forklarende og på en sjov måde giver indblik i sprogets finurligheder. I løbet af de fire elevbøger til 1. klasse vil alle bogstaver blive introduceret. Ud over grundmaterialet, som består af de fire elevbøger, udgives løbende forskelligt andet tilhørende materiale. Til 1. klassetrin er foreløbig udarbejdet: en portfoliomappe, bogstavark til ophæng i klassen, bogstav- og ordkort til sproglige aktiviteter. Den første elevbog, den tilhørende lærervejledning, portfoliomappen samt bogstavark, ord- og bogstavkort er trykt og vil blive fremsendt til skolerne, så materialet ligger klar til ibrugtagning ved skolestart august 2015. Den anden af de fire elevbøger til 1. klasse ”Astrid, Benjamin og Enok” udsendes til skolerne primo oktober sammen med lærervejledningen. 30 Elevens bog - Astrid og Benjamin 1. klasse, Bog 1 Af: Birthe Nielsen & Berit Mortensen. Illustrationer: Christian Rex ”Astrid og Benjamin” er den første ud af fire elevbøger til 1. klasse. Eleverne er netop startet i skole, og de fleste har endnu ikke lært hverken bogstaver, lært at læse, at skrive osv. Eleverne har dog alle et talesprog, og det er ud fra dette, at de skal begynde at få tilgang til flere sprog, til at benytte skriftsprog - og til at læse og skrive. Elevbogen ”Astrid og Benjamin” har 16 opslag, hvor de to hovedpersoner, tvillingerne Astrid og Benjamin, er modeller for brugen af sproget. For at imødekomme en stor spredning i elevernes sprogforståelse, brugen af sprog og elevernes parathed giver materialet her en bred mulighed at tilrettelægge og differentiere undervisningen, så alle uanset sprogniveau kan deltage aktivt i tilegnelsen og udviklingen af sproget dansk. Elevbøgerne er engangsmaterialer, og eleverne må tegne, male, skrive og evt. klippe i bøgerne. Eleverne skal starte med at skrive deres eget navn i bogen. Hvert opslag har en overskrift, som fortæller, hvad opslaget handler om, og hvad fokus her er rettet mod mht. brug af sprog. Emnerne tager udgangspunkt i eleverne selv og deres nære begrebsverden - med de to søskende Astrid og Benjamin som rollemodeller. I temaerne indgår bl.a. navn/’hvem er jeg’, kroppen, tøj, tal, skolen og farver. Siki dukker op undervejs og fortæller og stiller spørgsmål om sproget. Yngstetrin - 39 sider 1. udgave, 1. oplag, 2015 Best. nr. 2088-01 ISBN 978-87-7975-684-7 31 Lærervejledning - Astrid og Benjamin 1. klasse, Bog 1 Af: Birthe Nielsen og Berit Mortensen. Illustrationer: Christian Rex I denne ”Lærervejledning - Astrid og Benjamin” er der til hvert opslag i elevbogen forslag til undervisningens tilrettelæggelse, og der gives anvisninger til hvilke aktiviteter, der kan udføres omkring hvert enkelt opslag. Bagest i denne lærervejledning findes fem forskellige slags kopiark: Sange, Bogstaver, Evaluering, Aktiviteter og Ordbog, som alle benyttes dels ved træning af forskellige discipliner, dels som supplement. Yngstetrin - 115 sider 1. udgave, 1. oplag, 2015 Best. nr. 2088-01-01 ISBN 978-87-7975-685-4 Portfolio Lær dansk 1. klasse Af: Berit Mortensen. Illustrationer: Christian Rex Elevens arbejder kan indsættes i denne portfoliomappe, som indeholder syv forskellige faneblade: Sange, Bogstaver, Evaluering, Aktiviteter, Ordbog, Tegninger og Diverse. Efterhånden som eleverne arbejder med øve-/evalueringsark, sange m.m. indsættes disse i portfoliomappen, så der holdes styr på siderne, så de fx kan bruges igen senere. Best. nr. 2088-04-02 ISBN 978-87-7975-686-1 Bogstavark til ophæng i klassen Lær dansk 1. klasse Af: Berit Mortensen. Illustrationer: Christian Rex Hele alfabetet på kraftigt papir, hvert bogstav på sit ark, konsonanter markeret med blåt og vokaler med rødt. Bogstaverne står med lille og med stort, begge med pile, som angiver skriveretningen. Alle bogstavarkene er illustreret med vignetter, som eleverne genkender fra de andre Lær dansk-materialer. Arkene er beregnet til at hænge op i klassen. Best.nr. 2088-00-03 ISBN 978-87-7975-697-7 32 Bogstavkort Lær dansk 1. klasse Af: Berit Mortensen Æske med bogstavkort, ca. 5x5 cm, med alle alfabetets bogstaver. Best.nr. 2088-00-04 ISBN 978-87-7975-749-3 Ordkort Lær dansk 1. klasse Af: Berit Mortensen. Illustrationer: Christian Rex Æske med ordkort, ca. 5x5 cm. Kortene er illustreret med vignetter, og ord/illustrationer knytter sig til Bog 1 og 2. Best.nr. 2088-00-05 ISBN 978-87-7975-750-9 33 Matikkut 11 Ilinniartitsisup atuagaa & Matikkut 12 Ilinniartitsisup atuagaa Matikkut 11 – Lærerens bog & Matikkut 12 – Lærerens bog Atuakkiortut / forfattere: Lene Christensen, Dorrit Hansen, Marianne Kildemark Matikkut 11 Ilinniartitsisup atuagaa aamma Matikkut 12 Ilinniartitsisup atuagaa maanna saqqummerput nutaanik iluseqarlutik. Atuakkat ilasaapput tapertaliussatut suliassat 64-iusut imarisaasa allattorsimaffiannik takugasuaruminarsagaasumik, taakkulu tassaapput siullermik netsidetut taaneqartarsimasut, allattorsimaffiillu atuakkat ungaluisa tunorliusut iluanniipput. Nutaartaasutut cd-miipput tapertaliussatut suliassanut inernerit allattorsimaffiat. Matikkut 12 Ilinniartitsisup atuagaa aamma ilasaavoq Imminut misiligit 11-p aamma 12-p inernerisa allattorsimaffiannik, kalaallisut (qupp. 80-81) qallunaatullu (qupp. 82-83). Ilikkagassatigut atuakkani imarisaasut allannguuteqanngillat, inernerillu allattorsimaffii tulluarsagaapput atuakkanut suliassanut atuartullu atuagaannut aaqqissoqqitaasunut naapertuuttunngorlugit. Ungalui, inernerit allattorsimaffii aamma tapertaliussatut suliassat maanna qalipaateqalerput, takujuminarnerulersinneqarlutillu. Matikkut 11 Lærerens bog og Matikkut 12 Lærerens bog er nu udkommet i nye udgaver. Bøgerne er udvidet med en brugervenlig oversigt over de 64 supplerende opgaver, som tidligere blev kaldt netsider, og de ligger på en cd bagest i begge bøger. På cd-en er der, som noget nyt en facitliste til de supplerende opgaver. Matikkut 12 Lærerens bog er desuden udvidet med facitliste til Prøv dig selv 11 og 12 på både grønlandsk (side 8081) og dansk (side 82-83). Det faglige indhold i bøgerne er ikke ændret, men facitlisterne er tilpasset, så de stemmer overens med de reviderede arbejdshæfter og grundbøger. Omslag, facitlister og supplerende opgaver er nu i farver for at gøre materialerne mere indbydende. 34 Akullernut/Mellemtrin – quppernerit 81 sider Akullernut/Mellemtrin – quppernerit 89 sider Ilusaata aappaa, siullermik naqinnera / 2. udgave, Ilusaata aappaa, siullermik naqinnera / 2. udgave, 1. oplag, 2015 1. oplag, 2015 Inniminn. nr. / Best.nr. 3033-01-02 Inniminn. nr. / Best.nr. 3033-02-02 ISBN 978-87-7975-687-8 ISBN 978-87-7975-688-5 ’Uumasut uagullu’ - atuagartaa suliassallu/ ’Dyrene og os’ - grundbog og arbejdshæfte Atuakkiortoq / Forfatter: Thor Hjarsen Ilinniusiat ’Uumasut uagullu’ atuagartaa aamma suliasssat saqqummerput aappassaanik iluseqartutut. Tabelit statistikkit assigisaallu paasissutissat nutaat kingulliit atorlugit aaqqissugaapput. ’Uumasut uagullu’ pissuussutit uumassusillit imaraat. Pinngortitalerinermi ilisimasassat sammineqarput soorlu nerisareqatigiit, uumasut inuuffii, avatangiisit, pisuussutit uumassusillit nunap aningaasaqarneranut pingaarutaat, nungusaataanngitsumik atuineq allarpassuillu. Pinngortitalerinermi ilinniusiat akullernut tulluarsakkat ilikkagassatut anguniakkanut naapertuuttuupput isumaliuutissiinertaqarlutik, taamaaliornikkullu atuartut pinngortitaq pillugu ilisimasanik pissusiviusunillu saqqummiiffigineqarlutik, aammalu pinngortitamut inuiaqatigiinnullu tunngasunik apeqqutinik nittaaffigineqarlutik. Ilinniartitsisumut ilitsersuut, inniminn.nr. 4202-12-01, ilusaata aappaattut maanna suliarineqaleruttorpoq, saqqummissallunilu ukioq manna aggustimi atualerfiup aallartinnerani. Materialerne ’Dyrene og os’ er udkommet i 2. udgave. Tabeller og statistikker m.m. er ajourført med de nyeste data. ‘Dyrene og os’ handler om de levende ressourcer. Der arbejdes med naturfaglige mønstre som fx fødekæder, dyrenes forskellige levesteder, miljøforhold, de levende ressourcers betydning for landets økonomi, bæredygtig udnyttelse og meget mere. Naturfagsmaterialerne til mellemtrinnet lægger sig tæt op ad læringsmålene og har en problematiserende tilgang, hvor eleverne dels præsenteres for naturfaglig viden og facts, dels gøres bekendt med natur- og samfundsmæssige problemstillinger. Den tilhørende Lærervejledning, best.nr. 4202-12-01, er under udarbejdelse som 2. udgave og vil udkomme til skolestart i august i år. Atuagartaa/Grundbog – quppernerit 57 sider Suliassat/Arbejdshæfte – quppernerit 24 sider Ilusaata aappaa, siullermik naqinnera / 2. udgave, 1. oplag, 2015 Ilusaata aappaa, siullermik naqinnera/ 2. udgave, 1. oplag, 2015 Inniminn. nr. / Best. nr. 4202-12 Inniminn. nr. / Best. nr. 4202-12-04 ISBN 978-87-7975-639-7 ISBN 978-87-7975-690-8 35 Atlasi nutaaq! Kalaallit Nunaat nunarsuarlu Atuakkiortoq: Jørgen Steen Atlasi nutaaq Ilinniusiorfiup saqqummersippaa, taannalu nutaanik paasissutissartaqarpoq. Una atlasi siuliminit ’atlasimit qaqortumit’ allaanerussuteqarpoq, tassa quppernerit Kalaallit Nunaat pillugu assitallit paasissutissartallillu amerlanerummata. Taamaattorli naasut uumasullu pillugit imaqanngilaq. Kalaallit Nunaat nunarsuarlu atlasiuvoq meeqqat atuarfianni akullernut angajullernullu atugassiaasoq. Atlasi immikkoortunik marlunnik qulequtsikkatut avitaavoq. Siullermik Kalaallit Nunaat sammineqarpoq, taavalu nunarsuaq tamakkerlugu. Quppernerit siulliit 45-t Kalaallit Nunaannik sammisaqarput, takutinneqarpullu nunat assingi qulequtalersukkanik oqaluttuartut aamma silaannarmit assilisat uuttuutaasut naapertorlugit assilisat Asiamit tunniunneqartut. Nunap immikkoortui tamaasa ilisarnaataasigut naatsunnguanik allaaserineqarput, kiisalu illoqarfiit nunaqarfiillu atii ilaallutik. Quppernerit assitaqarluarput, sumiiffiillu ilaat hydrotermfigurinik ilanngussiffigisaapput. Sumiiffiit aqqi Oqaasileriffimmit akuerisaapput. Immikkoortumi kingullermi (quppernerit 68-it) imarisaapput Danmarki, Europa nunarsuullu sinnera pillugit nunat assingi paasissutissartallit, ilaatigut qulequtalersukkanik paasissutissartallit nunat immikkoortortaannut ataasiakkaanut tunngasut aamma nunarsuarmi nunat assingi immikkoortutut ilaallutik. Atuakkap naalerneraniipput kalaallisut qallunaatut ujarliutit kiisalu nunarsuarmi erfalasut. Nunat assingi nunat ilusaannik takutitsisut aamma qulequtalersukkanik oqaluttuartut atuartitsinermi atorneqarsinnaapput ilutsinik periaatsinillu kiisalu problemstillinginik sammisaqarnissamut, nunarsuarmut tunngatillugu kiisalu nunap immikkoortuinut tunngatillugu. Atlasi oqaatsik marluk atorlugit saqqummersitaavoq, kalaallisut qallunaatullu, atorneqarsinnaallunilu fagini ukunani: Kalaallisut qallunaatullu atuartitsinermi, pinngortitalerinermi, biologiimi, geografiimi aamma inuiaqatigiilerinermi. Atuakkat suliassartat maanna suliarineqarput, ataaseq akullernut ataaserlu angajullernut. Ilinniartitsisumut ilitsersuut innersuussutinik isumassarsianillu imaqartoq, suliassanut inernernik takussutissiaq, ilinniusianut tapertaasinnaasunut linkit allarpassuillu aamma pilersaarutaapput. Akullernut angajullernullu – quppernerit 147 Ilusaa siulleq, siullermik naqinnera 2015 Inniminn.nr.: 4604 ISBN 978-87-7975-689-2 36 Nyt atlas! Grønland og Verden Af: Jørgen Steen Ilinniusiorfik har udgivet et nyt atlas med nye data. Dette atlas adskiller sig fra det tidligere ’hvide atlas’, idet siderne med kort og detaljerede oplysninger om og fra Grønland i denne nye udgave er væsentlig mere omfattende. Til gengæld indeholder dette atlas ikke en flora- og faunadel. Grønland og verden er et skoleatlas tilrettelagt til mellem- og ældstetrinnet. Atlasset er delt i to hovedtemaer. Først præsenteres Grønland, derefter hele verden. De første 45 sider handler om Grønland og viser detailkort og ortofotos leveret af Asiaq. Til hvert område af landet er indsat korte beskrivelser af særkende, samt benævnelser af tilhørende byer og bygder. Opslagene er rigt illustrerede med fotos, og ved en del områder er indsat. De autoriserede stednavne er godkendt af Oqaasileriffik/Sprogsekretariatet. Den sidste del (68 sider) indeholder kortoplysninger vedrørende Danmark, Europa og den øvrige verden, bl.a. med tematiske oplysninger både i relation til de enkelte regioner og som en større selvstændig samling globale kort. Sidst i bogen finder man omfattende registre på grønlandsk og dansk samt alverdens flag. De topografiske og tematiske kort kan i undervisningen bruges til at fokusere på både mønstre og processer samt problemstillinger, globalt og regionalt. Atlasset er tosproget, grønlandsk og dansk, og kan bl.a. benyttes i fagene: Grønlandsk, dansk, naturfag, biologi, geografi, samfundsfag. Tilhørende arbejdshæfter er under udarbejdelse, ét til mellemtrin og ét til ældstetrin. Endvidere planlægges tilhørende lærervejledninger med tips og ideer til læreren, facit til arbejdshæfterne, links til supplerende materialer og meget andet. Mellem- og ældstetrin – 147 sider 1. udgave, 1. oplag, 2015 Best.nr.: 4604 ISBN: 978-87-7975-689-2 37 Nunap assinga nutaaq! Kalaallit Nunaat Suliarinnittoq: Jørgen Steen Kalaallit Nunaata assinga nivinngagassiaq. Nunap assingani nalunaagaapput illoqarfiit nunaqarfiillu inoqarfiusut kiisalu paasissutissat immikkuualukkaartut allat. Paasissutissat nutaat tamakku tamarmik Naatsorsueqqissaartarfik ikiortigalugu pissarsiaapput, maaji 2014-imeersuullutik, ilaatigullu sumiiffiit inoqarfiusut pillugit. Sumiiffiit aqqisa allanneqarnissaat akuerisaasullu tamarmik Sumiiffiit aqqinik aalajangiisartunit qulakkiigaapput. Assimi takutinneqarput illoqarfiit, nunaqarfiit, timmisartoqarfiit, kangerluit annerit, sumiiffiit immikkoorutillit, qatsissutsit il.il. Kommunerujussuit killeqarfii aamma ilaapput, ilisarnaataallu aamma takuneqarsinnaallutik. Asseq qernertumik tunuliaqutaqarpoq nunamillu tamaneersunik assinik sinaakkusigaalluni. Assit tamakku sumiiffinnut attuumassuteqarfiusut nalaannut sapinngisamik inaalissugaapput. Taamaalillutik assit takunnittumik Kalaallit Nunaat kaajallallugu angallassisutullusooq ipput. Plakatip angissuseraa A0 (841x1189 mm) pappiaqqamullu issulaartumut naqitaalluni (170 g. silk) qalipaateqarluni. Qaava tanitaavoq, taamaalillunilu ninngusuuliaalluni. Plakati atuaqatigiit inaanni, torsuusani ilinniartitsisut inaanni allanilu nivinngagassiaavoq. Alloriarfinnut tamanut Ilusaa siulleq, siullermik naqinnera, 2014 Inniminn. nr. 4604-01 ISBN 978-87-7975-672-4 38 Et nyt landkort! Grønland Af: Jørgen Steen Et helt nyt fysisk vægkort over Grønland. Kortet er markeret med alle byer og beboede bygder samt en lang række andre detaljer. Alle disse oplysninger er opdateret ved hjælp af Grønlands statistik, pr. maj 2014, bl.a. mht. beboede steder. Ligeledes er alle stavemåder og autoriserede stednavne ajourført med Stednavnenævnet. Kortet viser byer, bygder, flyvepladser, større fjorde, særlige områder, højdepunkter m.m. Desuden er landets fire kommunegrænser markeret, og deres våbenskjold fremgår også plakaten. Kortet er sat på en sort baggrund og omkranses af fotos fra hele landet. Disse fotos følger så vidt muligt de pågældende lokaliteter ud for hvert foto. Illustrationerne tager således beskueren med på en rejse hele vejen rundt om Grønland. Plakaten har størrelsen A0 (841x1189 mm), og er trykt på kraftigt papir (170 gr. silk) i fuld farve. Overfladen er behandlet og rimelig rivefast, således at plakaten kan tåle en vis slitage. Plakaten er beregnet til ophæng i klasseværelser, på gange og lærerværelser m.fl. Til alle trin 1. udgave, 1. oplag, 2014 Best.nr. 4604-01 ISBN 978-87-7975-672-4 39 40
