Januar 2015 - Danmarks Optikerforening

Transcription

Januar 2015 - Danmarks Optikerforening
Danmarks Optikerforening januar 2015
Optikeren
+
V
Hemmeligheden
bag perfekt syn
01
Partnerskab
hos Louis Nielsen…
Louis Nielsen introducerer nyt site med fokus på nye
partnerskaber i vores butikker.
Gå til www.spectrum-blog.dk for at læse mere om,
hvor vi søger partnere i Danmark.
På spectrum-blog.dk kan du i ro og mag læse om de butikker, hvor vi lige nu
søger partnere. Du kan også læse mere om hvad partnerskab hos Louis Nielsen har betydet for nogle af vores nuværende partnere. Eller du kan downloade
vores Partnerskabs brochure.
Louis Nielsen søger både dygtige og professionelle optikere med fagligheden
i top samt landets skarpeste og mest servicemindede sælgere i detailhandlen.
Grib chancen nu!
www.spectrum-blog.dk
DERFOR kan kunder
opleve en kontaktlinse,
der ikke kan mærkes1**
UNIK GR ADUERET VANDINDHOLD
ULTRABLØD
HYDROFIL
OVERFLADEGEL
SILIKONEHYDROGELKERNE
DAILIES TOTAL1®kontaktlinserharenultrablødoverflade,
næsten lige så blød som hornhindens epitelceller.2-4
Den første og eneste kontaktlinse med gradueret vandindhold
>80%
†
33%
~0.01
MPa
>80%
†
Tværsnit af kontaktlinse
UNIK GRADUERET
VANDINDHOLD
Overfladenogkernen
har forskelligt vandindhold5
Større gradueret vandindhold
LANGVARIG GLIDEEFFEKT
Hydrofiloverfladegel
nærmer sig 100% vand
idenydersteoverflade2†
Overflade-modulus
LAV OVERFLADE-MODULUS
Modulus på ~0,01 MPa i
denydersteoverflade2,6
Lad dine kunder opleve forskellen med DAILIES TOTAL1® kontaktlinser i dag.
*Dk/t = 156 @ -3.00D. **Baseret på kontaktlinsebrugere, der var enige i udsagnet: “Jeg kan bruge disse linser komfortabelt hele dagen lang.” †Baseret på in vitro-måling af ubrugte linser.
Referencer:1.Inaclinicalstudywith80subjects;Alcondataonfile,2011.2.AngeliniTE,NixonRM,DunnAC,UruenaJM,PruittJ,SawyerWG.InvestOph&VisSci.2013;54:E-Abstract500.
3. AngeliniT.Hydrogelsurfaceviscoelasticityandmesh-sizecharacterizedwithmicrorheology.ARVO,2013.4.Dunn AC, Urena JM, Huo Y, et al. Lubricity of surface hydrogel layers. Tribology Letters.
2013;49(2):371-378.5.ThekveliS,QuiY,KapoorY,etal.Structure-propertyrelationshipofdelefilconAlenses.ContLensAnteriorEye.2012;35(Supp1):e14.6.ThekveliS,BaumanE.Comparison
ofthesurfacemorphologyofdailydisposablesiliconehydrogelcontactlensesviaatomicforcemicroscopy.ContactLensandAnteriorEye.2013;36(S2):e30.
Se brugsanvisningen for komplet information om brug, pleje og sikkerhed.
©2014NovartisAG2014-019-70917
PERFORMANCE DRIVEN BY SCIENCE ™
google
glass
indhold
48
5
Redaktøren anbefaler
6
Dansk Optometri- og kontaktlinsekonference 2014
12
Stor ros til arrangørerne
14
Og vinder af årets Optimuspris blev...
16
Værdien af optikernes faglighed
18
Nakkesmerter hos midaldrende med computerarbejde
22
Mænd skal være mænd
26
Nærrefraktion og aberrometri
– bedre syn med moderne progressive glas
32
Kontaktlinser som specialeffekt
36
Silmo med fokus på high end
40
copenhagen specs 2015
42
MGD og tørre øjne – et varmt emne
46
Nu ser jeg perfekt med kontaktlinser
22
mænd
skal være
mænd
Optikeren
REDAKTION:
Danmarks Optikerforening
Langebrogade 5
1411 København K
Tlf. 45 86 15 33
Fax 45 76 65 76
E-mail:
optikeren@optikerforeningen.dk
4
Redaktør:
Bjarne Hansen
Tlf. 88 51 03 18
E-mail:
bjh@optikerforeningen.dk
ANNONCEBESTILLING:
Morten Gammelmark
Sales Manager
Danmarks Optikerforening
Langebrogade 5
1411 København K
Tlf.: +45 25 33 39 52
mg@optikerforeningen.dk
ANNONCEMATERIALE
SENDES TIL:
Morten Gammelmark
Danmarks Optikerforening
Langebrogade 5
1411 København K
Tlf.: +45 25 33 39 52
mg@optikerforeningen.dk
LAYOUT, PRODUKTION
OG TRYK:
Datagraf Communications
St. Kongensgade 72,
1264 København K.
Tlf. 3313 7383
www.datagraf.dk
KONTAKTLINSER SOM
SPECIALEFFEKT
Når et filmmonster
vender sit blik ud mod
publikum og får det til at løbe
koldt ned ad ryggen på dem,
er det ofte kontaktlinser,
der er med til at skabe gyset.
32
48
Spørgsmål til den intelligente brille Google Glass
50
Hæderslegat
51
Sød fortælling om det at få briller
52
Sælger du kosttilskud?
56
Kurser
58
Nyt fra branchen
60
Nyt om produkter
62
Kursuskalender
Nu ser jeg perfekt
”Nu ser jeg perfekt!“ Det er en helt almindelig
sætning i en optikerbutik, når patienten tager
sine nye briller eller kontaktlinser på. Sådan er
det bare ikke altid.
I artiklen ”Nu ser jeg perfekt med kontaktlinser“,
kan du læse historien om Maria Andkær, der
i mange år levede med dårligt syn med kontaktlinser.
”Jeg troede ikke, synet kunne blive bedre med
kontaktlinser, før jeg fik de nye,“ fortæller Maria
i artiklen. Kun fordi Maria ikke ville gå med briller,
accepterede hun dårligt syn med kontaktlinser
i mange år.
36
SILMO MED FOKUS
PÅ HIGH END
+
V
Hemmeligheden
bag perfekt syn
redaktøren anbefaler
FORSIDEN
Hoya:
Alle vores V + designs har én ting til fælles: de fokuserer på
fremragende binokulærsyn. Hoyas revolutionerende Binocular Eye
model garanterer glasets ydeevne i reelle forhold. Vores unikke
Binocular Harmonization Technology tager også hensyn til forskellen mellem øjnenes recept. Resultatet er en perfekt fokuseringsevne uden anstrengelse, konstant stabilitet og fremragende
afstandsbedømmelse. Nu får vi snart flere glas i vores V + familie!
Månedens patienthistorie er fundet på den
netop afholdte konference i Aarhus. Her var
optikernes faglighed i højsædet, og mere end
400 fagligt engagerede deltagere fik ny viden
og inspiration med sig hjem.
Du kan læse om nogle af dine kollegers indtryk
af konferencen inde i bladet. Hvis du ikke selv
deltog i år, kan du allerede nu glæde dig til, at
du får chancen for at opleve en ny konference
næste år den 7. og 8. november i København.
Et af fællestrækkene ved deltagerne i år var,
at de havde været på konference før.
Det borger for kvaliteten.
Bjarne Hansen, Redaktør
Hold øjne med din postkasse den første uge i januar.
Alla våra V + designer har en sak gemensamt: de fokuserar på utmärkt binokulärseende. Med Hoyas revolutionerande Binocular Eye
Model garanteras glasens visuella prestanda i verkliga förhållanden. Vår unika Binocular Harmonization Technology tar även hänsyn till
skillnaden mellan ögonens recept. Resultatet är perfekt fokus utan ansträngning, kontinuerlig stabilitet och utmärkt djupseende.
Nu lägger vi till fler glas i vår V+ familj! Håll utkik i posten första veckan i januari.
5
KONFERENCE
DANSK OPTOMETRI
OG KONTAKTLINSEKONFERENCE 2014
Kombinationen af fagligt indhold og socialt samvær sikrede en succesfuld faglig
konference. Deltagerne var generelt meget tilfredse med at have brugt weekenden
på at opdatere viden og vedligeholde de faglige kontakter.
AF BJARNE HANSEN FOTO: ANDERS BACH
Deltagerne blev budt velkommen af et hold veloplagte morgenfriske hjælpere – Smølferne.
6
»
Og her
il din
Ring t
r
lger fo
æ
s
e
l
loka
tage i
at del
ale
ultifok
m
s
n
Alco
agne
kamp
Se skarpt her
Og her
TID TIL AT FOKUSERE
TID TIL LINSER
Kort afstand
Mellemlang afstand
Lang afstand
Precision Profile™ Design sikrer skarpt syn og glidende
overgang i styrkerne fra nær til mellem- og lang
afstand. Fås nu som både måneds- og éndagslinser.
PERFORMANCE DRIVEN BY SCIENCE ™
Månedslinser
Dagslinser
KONFERENCE
»
M
ere end 400 optikere, optometrister og udstiller fik en
inspirerende faglig weekend ved årets konference i Aarhus. Deltagerne blev mødt med et overflødighedshorn af
spændende foredrag med nogle af de førende danske og udenlandske
foredragsholdere. I pauserne stod udstillerne parat med de nyeste
instrumenter og produkter, så der var rig mulighed for deltagerne til
at blive opdateret på den nyeste viden.
Samarbejdet mellem Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne,
Danmarks Optikerforening og Synoptik-Fonden har bidraget til at øge
det faglige niveau i branchen. Summen af de tre samarbejdspartnere
plus en god opbakning fra sponsorer og udstillere gjorde konferencen
til den hidtil bedste konference.
Lars Hamm, Hamm & Steenfeldt Optik, Odense
Lars Hamm er stamgæst, når der inviteres til konference.
”Jeg er hvert år blevet positivt overrasket og satser på det igen
næste år,” siger en positiv Lars Hamm, hvis forventninger til
konferencen til fulde er blevet indfriet.
Lars fremhæver Bjørn Holsteins vinkel på funktionsnedsættelse hos skolebørn, Glen T. Steels foredrag om hans erfaring
med “børneoptik” og Optimus prisoverrækkelsen som nogle af
højdepunkterne
»
Susanne Stenbo Sonne, Gribskov Synsklinik
”Det bedste var, at vi i Forum for Neurooptometrisk Synstræning
fik lov til at vise, hvad vi arbejder med. Det er mit håb, at vi kan
tiltrække flere medlemmer både blandt dem, der arbejder med
synstræning og dem, der er interesserede i synstræning,“ siger
Susanne Stenbo Sonne.
Susanne efterlyser foredrag på et højere niveau om samsynsproblemer, som henvender sig til optometrister, der ikke
beskæftiger sig med synstræning.
”Jeg håber, vi kan skabe et fælles forum for alle synstrænere
i Danmark på tværs af diverse eksisterende studiegrupper, så
vi kan lære mere af hinanden og invitere flere foredragsholdere
udefra,“ slutter Susanne.
8
Rikke Hansen, Synoptik Svendborg
Rikke Hansen er med på konference for tredje gang og udtrykker
stor tilfredshed med opbygning og indhold.
”Der var også denne gang en bred vifte af foredrag, der
interesserer mig. Blandt andet foredraget med Glen T. Steele om
strabismus og amblyopi, og hvordan optometrister kan bedre livskvaliteten. Livskvalitet var også kodeordet i foredraget med Jeff
Anshel om The power of Nutrion in Ocular and Sytememic Helth.
Det er emner, der betyder meget for mig,” siger Rikke Hansen
Rikke er meget tilfreds med at konferencen er flyttet uden
for København, og ser frem til, at den afholdes i Odense!
I pauserne var der tid og lejlighed til
at tale med udstillere og kolleger.
Linda Holm Jensen
”Det var en tankevækkende start på kurset med foredraget om,
hvad det vil sige at være en autoriseret sundhedsperson. Det var
rigtig godt at få præciseret vigtigheden af, at kunne dokumentere,
hvad jeg har undersøgt,” siger Linda Holm jensen.
Linda udtrykker også tilfredsmed med, at konferencen tilbyder
foredrag på et højt fagligt niveau.
”Jeg synes også, det var godt at blive opdateret på refraktiv
kirurgi, og på hvordan samarbejdet med optometrister kan være,”
slutter Linda Holm Jensen.
David Jensen, Kaj Jensen Optik, Hirtshals.
”Når jeg deltager i en konference, glæder jeg mig både til det faglige indhold og det positive ved at møde kolleger og leverandører
under sociale former. Det gør det til en sjov, lærerig og spændende
weekend,” siger David Jensen.
David synes, det er fint, at kunne sammensætte ”sin egen” konference ved at vælge mellem flere forskellige foredrag.
”Enkelte foredrag som for eksempel lektionen om øjenlågs sundhed var meget anatomisk detaljeret og langt fra min hverdag. På
den positive front er det fantastisk at få viden fra første hånd fra
de personer, der selv har forsket i emnerne, og som kommer og
fortæller om resultaterne. Og så på et niveau hvor alle optikere kan
være med. Næste år må der gerne være endnu flere foredrag og
måske med et mere patologisk indhold, fordi der bliver flere og flere
ældre,” siger David og giver samtidig udtryk for, at det gerne må
være med nogle af de dygtige danske optometrister og forskere.
9
KONFERENCE
»
I pauserne var der tid og lejlighed til
at tale med udstillere og kolleger.
Marianne Munk Thomsen, Zeiss Nyt Silkeborg
”Jeg nyder at være sammen med kollegaer og møde gamle studiekammerater samt tidligere arbejdskollegaer. Ligeledes er det
vigtig at se, hvad de leverandører, som vi ikke bruge til dagligt,
kan levere,” siger Marianne Munk Thomsen.
Marianne fortæller også, at det er dejligt at blive opgraderet
fagligt med en god blanding af ”nede på jorden” foredrag og nyt
og fagligt sværere tilgængeligt stof. Og så roser Marianne, at
konferencen er flyttet til provinsen.
Marianne fremhæver Heidis Buchholts foredrag om aldersrelateret katerakt: ”Her fik jeg både repetition og ny viden, som jeg
kunne bruge mandag
Øjenåbner for deltagerne
Straks lørdag morgen var der et stort ryk ind, og de morgenfriske, der
deltog i foredraget om, om hvad det vil sige at være en autoriseret
sundhedsperson, fik sig noget af en øjenåbner. Anna Murphy fra Sundhedsstyrelsen slog nemlig fast i sit foredrag, at siden autorisationens
indførelse hedder det patienter, når der kommer ”kunder” i butikken,
og det medfører et ansvar, som kræver den nødvendige viden for at
kunne leve op til det.
Tilfredshed med konferencen og klar igen i 2015
Det er kendetegnende, at den overvejende del af deltagerne er stamgæster, men der var i år også mange nye ansigter. OPTIKERENs udsendte
bad en bred vifte af deltagere give deres mening om konferencen til
kende. Svarene var positive i forskellige nuancer og fra samtlige deltagere
lød det, at de havde lyst til at være med næste år.
10
Britta Schmidt, Wamdrup Specialoptik
”Konferencen tilbød en bred vifte af foredrag, så det var muligt, at
strikke en lærerig og inspirerende weekend sammen. I pauserne
var der god tid og lejlighed til at møde kolleger, foredragsholde
og udstillere til spændende dialoger i spændende rammer,” siger
Britta Schmidt, der altid møder op, når der er spændende arrangementer.
MD_CVN_DA_008_20140311
Netop som vi troede.
9 ud af 10 kunder
er irriterede.
Under udviklingen af MyDay® er optikere blevet taget med på råd. Derfor ville vi
også høre, hvad jeres kunder synes. Sammen med Smartson lod vi 870 personer
blive testpiloter for MyDay i en måned.
Komfort
GARANTI
Resultatet? 8 ud af 10 synes, at MyDay er enkle at håndtere og bekvemme fra morgen til
aften. Lige så mange anbefaler dem, og 7 ud af 10 vil fortsætte med at anvende MyDay
efter testperioden. Måske fordi hele 9 ud af 10 er irriterede i øjnene med deres nuværende
linser. Spørg dine kunder, om de er tilfredse – og tilbyd dem et mere bekvemt alternativ.
Læs mere om en prisbelønnet kombination af komfort, helbred og håndtering på
www.coopervision.dk.
KONFERENCE
STOR ROS
TIL ARRANGØRERNE
Optikernes Kompetenceudviklingsfond og samarbejdet mellem, Serviceforbundet, Danmarks
Optikerforening og Synoptik-Fonden er ifølge Rolf Kuhberg med til at sikre faget udvikling.
AF BJARNE HANSEN FOTO: ANDERS BACH
Det var en veloplagt Rolf Kuhberg, Synoptik-Fonden, der bød deltagerne velkommen til Konferencen 2014.
”Hjertelig velkommen til Dansk Optometri og Kontaktlinsekonference i Aarhus. Vi er glade for, at det også kunne lade sig gøre her.
På invitation af Serviceforbundet og Danmarks Optikerforening er
Synoptik-Fonden blevet medarrangør af konferencen. Der er SynoptikFonden, som jeg repræsenterer her, glad for og stolt af. Vi anser
konferencen for et led i den professionalisering, som optikprofessionen
har brug for, og som Fonten støtter,” indledte Kuhberg.
Kuhberg fremhævede dannelsen af Optikernes Kompetenceudviklingsfond som en igangsætter af en positiv og gunstig udvikling for
faget. Siden dens etablering er konferencen blevet en årlig begivenhed.
Kuhberg omtalte også skolernes kurser, efteruddannelsen og
oprettelsen af universitetsstudiet i Optometri og Synsvidenskab.
Rolf Kuhberg, Synoptik-Fonden.
12
”Sig ikke, at der ikke sker noget. Jeg har fulgt arbejdet med at få
konferencen op at stå. Jeg er imponeret af det arbejde, som Serviceforbundet og Optikerforeningen og dens medarbejdere præsterer.
Min dybeste respekt og tak for dette arbejde. Jeg er sikker på, at
konferencen på ny bliver en succes. Held og lykke med branchens
professionalisering og tak til dem, der igangsætter udviklingen,” sluttede Rolf Kuhberg sin velkomsttale.
Og visioner inden festmiddagen
Det var også Kuhberg, der stod for velkomsttalen til dem, der havde
valgt at deltage i middagen lørdag aften.
”Optikerne skal se ud over ”den gule plet”, sagde Kuhberg i sin
velkomsttale - en faglig opfordring til deltagerne inden maden blev
serveret.
FOR EVERY PAIR OF KARMOIE FRAMES SOLD
A PAIR OF CORRECTIVE GLASSES IS DONATED TO A PERSON IN NEED
WELCOME TO OUR STAND AT OPTI, HALL C4 BOOTH 116
www.karmoie.dk
NORWEGIAN DESIGN - ITALIAN CRAFTMANSHIP
KONFERENCE
01
OG VINDER AF ÅRETS
OPTIMUSPRIS BLEV...
Spændingen var stor lige til det sidste om, hvem der skulle vinde årets Optimus Pris. Optimus Prisen, der
gennem årene har været med til at få studerende til at gøre sig ekstra umage med afslutningsprojektet,
blev for første gang uddelt foran et stort og fagligt kompetent publikum. Essilor havde i samarbejde med
arrangørerne valgt en flot kulisse til de studerende til uddeling af prisen.
AF BJARNE HANSEN FOTO: ANDERS BACH
De tre vinder gav hver en kort præsentation af deres afgangsprojekt,
og spændingen var stor både blandt prisvinderne og tilhørere.
Et projekt skilte, ifølge dommerne, sig ud, og det var ”Forbedring
af synet hos voksne med amblyopi”, og dermed gik 1. Prisen til KarenMarie Hulgaard, KEA – Københavns Erhvervsakademi.
Karen-Marie har været alene om at lave opgaven, der er et litteraturstudie.
”Der var ikke andre, der ville være med, men emnet interesser mig
så meget, at jeg valgte at lave opgaven selv. Jeg kender problemerne
på nærmeste hold, og det er en stærk motivation,” fortalte Karen-
14
Marie Hulgaard. Hun er selv blind på det ene øje, og hendes mor er
amblyop, og har også kun syn på et øje.
Alle undersøgelserne i Karen-Maries litteraturstudie peger i retning af, at behandling af amblyopi sekundært til anisometropi og/
eller strabismus, kan gennemføres med positivt resultat hos voksne.
Opgaven vil kunne være med til, at hjælpe andre. Karen-Marie
Hulgaard blev rost for sin evne til at stille spørgsmål til rutiner samt
evnen til at strukturere en opgave.
”Jeg har lyst til at fortsætte med at studere, så jeg er tilmeldt den
nye kandidatuddannelse,” slutter Karen-Marie det korte interview,
01 Alle vinderne (Fra venstre): Michelle Videbæk Tousgaard, Rikke
Schødt Clausen, Karen-Marie Hulgaard, Mette Aalberg, Rikke Hong
Ramlov Pham og Helene Louise Kjærgaard.
02 Jacob Rønnenfelt, Manager Operations, Essilor overækker Optimus- pris og ”Optimus” til Karen-Marie Hulgaard.
inden venner og familie tager over.
2. prisen gik til Helene Louise Kjærgaard, Mette Aalberg og
Rikke Hong Ramlov Pham, optikerhøjskolen for deres efterhånden
berømte besvarelse: ”Drop out på multifokale kontaktlinser”,
3. prisen gik til Rikke Schødt Clausen og Michelle Videbæk
Tousgaard for opgaven ”Optimering af læseevnen på nær”.
Interesserede kan læse uddrag af alle vinderprojekterne i
OPTIKEREN, 2014 nr. 5.
02
Are you already looking forward to maximised opportunities? Soon all eyes will once again be on innovative optics and fascinating design. We look forward to seeing
you again at opti 2015 – remember to save the date!
9. – 11.1.2015
Find it all at a glance:
www.opti.de
Find opti on
Facebook!
Save the
date for
opti 2015!
Contact:
ExpoService APS
Ulrike Møgelvang
Tel. +45 61660098
um@exposervice.dk
KONFERENCE
VÆRDIEN AF
OPTIKERNES FAGLIGHED
“Vi leverer en sundhedsfaglig ydelse som ikke blot kan måles i form af pris og det er vigtigt at
kommunikere dette”
TEKST OG FOTO NIKOLAJ PALMSKOV
Optikernes faglighed, værdien af denne som produkt samt kunderelationer baseret på tillid og omsorg (careplanes) var gennemgående
temaer ved årets konference. De foredragsholdere jeg interviewede
gav udtryk for en fælles rød tråd i deres statements; Nemlig at det
er i kombinationen af den faglige ekspertise samt evnen til at være
kundeorienteret at det kommercielle potentiale skal findes.
Banalt skitseret kan alle og enhver jo sælge briller og kontaktlinser,
men fundamentet for en forretning baseret på ‘returning customers’
og ‘long termed relations’ skabes dog først når optikeren formår at
koble sin faglige ekspertise sammen med en tillidsskabende og kundeorienteret praksis.
Brian Tompkins forklarede eksempelvis hvor essentielt det er at
være klar i kommunikationen af ens faglige værdi og praksis i form af
hvilken produktsammensætning og prispolitik man tilbyder.
“Det er vigtigt at lære kunden at de ikke blot køber en brille, men
køber en ydelse, der udover brillen også omfatter en ‘care plan’ og en
reel sundhedsfaglig interesse i klientens velbefindende.“
Brian Tomkins arbejder med et fordelsprogram/careplan hvor kunden
for et fast månedligt beløb - udover den løbende synspleje - også
får tilbudt en række ekstra ydelser, fordele og altid er velkomne til et
‘drop by the clinic’ uden betaling.
For Brian Tompkins er der ‘no such thing as a free lunch’ og de
kunder, som bevidst har frameldt dette program bliver til gengæld
faktureret 50 pund pr. ydelse.
Lyt, tal sammen, føl og skab tillid
For Helmer Schweizer handler det om at skabe relationer i form af at
tale og lytte mere til kunderne under synsundersøgelsen. Han synes
den hvide kliniske kittel bør være mindre synlig og at der skal være
mere plads til ‘caring hands’.
“Kunden er speciel og udfra denne betragtning mener han at tillidsforholdet og den tætte relation til kunden skal skabes. Vi leverer
en sundhedsfaglig ydelse som ikke blot kan måles i form af pris og det
er vigtigt at kommunikere dette.“
16
Helmer Schweizer
Helmer Schweizer tilføjer lettere sarkastisk at han hypotetisk også
kunne tilbyde sine kunder kontaktlinser til internetpriser, men på samme
vilkår vel at mærke. Han er naturligvis ikke interesseret i blot at lange
kontaktlinser over disken for dette ville være en faglig devaluering.
“Optikeren skal jo lytte og løse et sundhedsfagligt behov hvor nøglen
er faglighed og special viden, men fordi vi arbejder med mennesker
står vi overfor et område hvor vi sagtens kan blive bedre.“
Han betoner samtidig vigtigheden i en ‘one shop one voice’ indstilling,
der skal få kunderne til at føle sig mødt professionelt og menneskeligt
uafhængig af hvilke behov de måtte have.
It’s also about approach - lyt til kunden og skab relationen, som
får denne til at føle sig speciel, som løser et sundhedsfagligt behov
og som skaber fundamentet for de længerevarende kunderelationer.
Din viden er din værdi
Brian Tompkins er stolt over det kundegrundlag af ‘returning customers’,
som umiddelbart kan tilskrives mange års uddannelse, klinisk erfaring,
networking og investeringer i teknologi, men som også er skabt ved
en effektiv og målrettet kommunikationsstrategi om at få kunden til
at føle sig som: I am the ONE customer.
Både Brian Tompkins og Helmer Schweizer ønsker begge at skabe
en vedvarende kunderelationer og differentiere sig fra opfattelsen
af at optikere blot er en veluddannet købmand, ved at brande deres
optometriske faglighed og ikke mindst sundhedsfaglige omsorg for
kunderne som produktet.
‘Your knowledge is your value, go sell your value and show your
customers you care for them’.
Brian Tompkins
17
ERGONOMI
AF ERGONOM OG FYSIOTERAPEUT PERNILLE ANDERSEN (FOTO PIA TROMBORG)
FOTO KIM AGERSTEN
Nakkesmerter
hos midaldrende med computerarbejde
FYSISKE GENER I FORBINDELSE MED SKÆRMARBEJDE
– PRESBYOPI OG PRIVATE BRILLER II.
Smerter og spændinger i nakken og til en vis grad også hovedpine kan
udløses af og ofte også afhjælpes af forhold i det fysiske arbejdsmiljø.
N
år en person omkring de 50 år
med computerarbejde oplever
smerter i nakken, vil nogle opsøge
en optiker eller kiropraktor. Andre går først
til lægen og ender da ofte hos en praktiserende fysioterapeut henvist til behandling
for spændinger i nakken. Alle tre løsninger
er meget fornuftige, da patienten ofte har
både en udækket skærmbrillebehov og tillige muskelspændinger i nakke og skulderåg.
Spændinger og hovedpine
Både som optiker, kiropraktor og fysioterapeut er det dog vigtigt at vide, at smerter
og spændinger i nakken og til en vis grad
også hovedpine kan udløses af og ofte også
afhjælpes af forhold i det fysiske arbejdsmiljø.
De vigtigste udløsende faktorer er her
især siddestilling og skærmhøjde, men også
de anvendte arbejdsstillinger og lysforholdene
kan spille en rolle.
Ser vi på forekomsten af nakkesmerter
som isoleret klage, er det min erfaring, at
manglende skærmbriller og forkert siddestilling nogenlunde lige hyppigt er synderen.
En tilbagelænet (se foto 1) og/eller sammensunken siddeposition (Se foto 2) medfører altid, at hovedet er mere eller mindre
ude af balance i forhold til resten af kroppen
18
og holdes fremme med en hyper-ekstension
i nakkehvirvelsøjlen og en forhøjet tonus i
nakkemuskulaturen til følge. Den øgede
spændingsgrad i nakkemusklerne skyldes,
at hovedet bliver tungere at holde, når det
er foran i stedet for inden over overkroppen.
At en medarbejder sidder på ovennævnte
måde, er som hovedregel oftere et spørgsmål
om stolen og dennes indstilling, end det er et
udtryk for dårlige vaner eller dårlig kropsholdning, selv om disse ting også spiller ind. Min
pointe er, at hvis stolen passer medarbejderen
i størrelse og højde, og samtidig indstilles,
så den muliggør og understøtter en opret/
rank siddestilling, så forsvinder mange nakkesmerter faktisk som dug for solen. Det
væsentligste er, at sædedybden ikke er for
stor, at lændestøtten er placeret rigtigt/højt
nok, at ryglænet er opret/næsten opret, og at
stolen dvs. sædehøjden er høj nok. Se faktabox for yderligere information om nakkevenlig
indstilling af kontorstole.
Kan medarbejderen motiveres til kortvarigt og hyppigt at arbejde stående, eller
tilbyder stolen mulighed for variation af siddehøjden, så en højt siddende/halvt stående
”siddestilling“ kan anvendes, er chancerne
for at få has på nakkegenerne endnu større.
Det sidste kan også opnås med en såkaldt
saddelstol, forudsat at denne er høj nok. Se
faktabox for yderligere information om alternative siddestillinger på almindelig kontorstol.
Skærmhøjde
En uhensigtsmæssig skærmhøjde kan reelt
være eneste årsag til smerter i nakken hos
skærmbrugere i alle aldre. Er skærmen for
høj (over øjenhøjde) lægger det pres på
synsfunktion/øjenmuskulatur, og det afstedkommer uundgåelige reflektoriske muskelspændinger i nakken. Er skærmen placeret
over øjenhøjde nødvendiggør det desuden
et løft af hovedet (nakken bagoverbøjes/
ekstenderes), hvilket ligeledes anspænder
nakkens muskler.
Er skærmen meget lav som fx ved arbejde
direkte på en bærbar pc, bøjes hovedet forover, og det kan også medføre muskel- og
ledsmerter i både nakke og øvre ryg.
Det er endvidere en kendt sag, at de
almindeligste typer skærmbrilleglas reelt
kræver, at brugeren kan se hen over skærmen. Bemærk, at dette kan være vanskeligt
at opnå, hvis personen er lav og skærmen
stor og/eller ikke kan reguleres ned i tilstrækkelig lav højde. Det sidste er desværre ret
almindeligt forekommende.
»
Our new website, now on hand
24/7 to support your success.
The support and information you need, when you want it.
Useful, fast and simple to use. Our newly enhanced professional website, jnjvisioncare.dk has been purpose
built to provide you with professional support and clinical information in a quick and intuitive manner. This
site uses responsive design, meaning that it works on your computer, tablet or smart phone.
Visit jnjvisioncare.dk and register for MyAccount today.
VI615DK
New online
education for all
Screen shot is for illustration purposes only. © JJVC 2014.
Enhanced online
ordering
Product
information
New online
customer service
ERGONOMI
»
FAKTA
OM
SIDDESTILLINGER:
• Se video om nakkevenlig
indstilling af kontorstol:
http://www.ergo­mentor.dk­
/ergo­mentor-produkter/
sidgodt-pakken.html
• Se video om alternative,
nakkevenlige siddestillinger
på almindelig kontorstol:
http://www.ergomentor.
dk/siddestillinger-og-­
stole.html
Tilbagelænet siddestilling.
bordhøjden, så håndled og underarme hviler
på bordet. En væsentlig forudsætning for, at
man reelt slapper af i nakken og musklerne i
skuldre og øvre ryg er i øvrigt, at tastaturet og
en eventuel ergonomisk mus (RollerMouse,
MouseTrapper eller lignende) er så lave som
overhovedet muligt.
Øjnene vinder som bekendt altid over
kroppen. Har man et udækket behov for
skærmbriller, vil det udmønte sig i mere eller
mindre fastlåste eller akavede arbejdsstillinger under computerarbejde. Manglende
skærmbriller er blandt de allervigtigste årsager til spændinger og smerter i nakken hos
midaldrende personer, fordi gode og veltilpassede skærmbriller er forudsætningen for
hensigtsmæssige og varierede arbejds- og
siddestillinger.
Modlys og blænding
Endelig kan øjentræthed, øjenirritation,
hovedpine og nakkesmerter - hver for sig
eller i kombination - være en følge af modlys
fra vinduerne, fordi blænding gør det mere
anstrengende at se og læse på computerskærmen. Problemet kan både skyldes medarbejderens placering i rummet og vedkommendes ”orientering“ i forhold til vinduerne.
Mangel på solafskærmning eller manglende
brug af samme kan være en anden årsag.
Blænding fra især loftbelysningen, som desværre er et udbredt fænomen, eller for lidt
almenbelysning giver ofte tilsvarende gener.
Selve skærmbilledet kan også give problemer,
fx hvis bogstavstørrelsen er mindre end den
anbefalede norm (4 mm som minimumshøjde
for et stort bogstav) – dette er ligeledes ret
almindeligt.
Arbejdsstilling
Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger med
tastatur og mus kan også være medvirkende
til muskelspændinger i nakke, skulderåg og
øvre ryg. Mennesker, der er meget plaget
af nakkesmerter, har tit behov for at kunne
støtte underarmene fuldt i en naturlig position, dvs. med lodrette eller næsten lodrette
overarme, hvor albuer og underarme kan hvile
på bordet (kræver en ret snæver udskæring
20
Sammensunket siddestilling.
i bordets forkant), armlænene eller på en
speciel underarmsstøtte monteret på bordkanten. Det optimale er et arbejdsbord med
en ret snæver udskæring i bordets forkant,
men mange moderne hæve/sænke-borde
har desværre en helt lige bordkant eller en
meget bred/åben bue, hvor det er umuligt at
opnå optimal støtte til underarmene.
For alle gælder, at muskulaturen i nakke
og overkrop slapper bedst af, når tastatur og
mus placeres et stykke inde på bordet, og
man rykker helt ind til bordkanten og tilpasser
OM FORFAT TEREN:
Fysioterapeut og ergonom Pernille
Andersen fra ergomentor.dk og
DenRigtigeAPV.dk leverer uvildig
rådgivning om arbejdspladsvurdering
og ergonomi.
Spørgsmål og kommentarer til artiklen
er velkomne: Tlf.: 4089 4940, e-mail:
pernille@ergomentor.dk
MIDO - International Optics, Optometry and Ophthalmology Exhibition - mido.com
Eyewear Show
Milan | Feb 28 | Mar 1-2 | 2015
MODE
01 Det blå ligger som en undertone i selskab
med det sorte. Fra Inface.
02 Stålstængerne træder flot frem. Fra Inface.
MÆND
SKAL VÆRE
MÆND
03
Briller er mandens nye tilbehør. De skaber stil og identitet, og derfor sker
der også en del med trenden. Organiske former ses og stel i farver – diskret eller med masser af spræl, og så leges der med det naturlige udtryk.
AF PIA FINNE
04
B
riller er blevet mandens nye accessorie,
og med de mange trendy muligheder,
der er på markedet lige nu, vil det ikke
overraske nogen, hvis en mand valgte at købe
briller med glas uden styrke. Briller bæres
ikke længere kun for at forbedre synet, men
er i højere grad tilbehør, der får én til at se
fantastik ud, og som ikke mindst er mandens
mulighed for at vise personlighed og stil.
Generelt er mændenes briller mere klassiske end kvindernes, Men der kommer klart
flere farver på – blå, røde, orange og grønne
nuancer, ligesom farver også bruges på stængerne alene – måske endda på indersiden af
stængerne, så farven dukker frem og skaber
en wow-effekt, når brillernes tages af.
Dog er de mest udprægede farver stadig
de sorte og brune nuancer på stel eller stel
i stål. Stel i skildpadde-look er også med i
22
trendfronten, og blandt det helt nye er stel i
naturlige materialer som træ og bøffelhorn.
Råt til en sej fyr!
Netop træ, bøffelhorn og beta-titanium er
nye materialer hos FLEYE, hvor chefdesigner Anette Estø fortæller, at hun drages af
klassisk 50er og 60er mode, men samtidig
fascineres hun af moderne trends og innovative løsninger.
Formerne er afrundede og organiske.
Enten helt runde eller mere moderate, men
de meget skarpe kantede briller ses ikke mere.
Samtidig er det kendetegnende for trenden,
at mænd skal være mænd i denne sæson. Det
slår Jacob Kilsgaard fra Kilsgaard slår fast.
”Vi tror på, at kvinder skal være kvinder,
og mænd skal være mænd. Derfor var de
briller, vi introducerede i Paris meget feminine,
elegante, lette og tynde til kvinderne, mens
vort budskab til mændene var: ”Mænd skal
være mænd. Så lad være med at gå så meget
op i at pynte jer!“ - naturligvis sagt med et
ironisk glimt i øjet. Men faktisk er vores herrebriller i år meget enkle og konservative og
i en størrelse, der passer en mand, som med
sit brillevalg gerne vil passe ind i alle sammenhænge på diskret og elegant vis“.
Også Inface chefdesigner, Mette Laursen,
har et bud på den kommende trend:
”Runde former, cosyness og varme. Retronørd er stadig in. Klassisk og tidløst, men
med et tydeligt præg af livet anno 2015 og
af fremtiden, der rykker nærmere. Mænd og
kvinder “ligner“ hinanden, ikke som i ordet
unisex, men som måde. Designet er enkelt
med raffinerede diskrete detaljer, som giver
brillerne personlighed og et eget individuelt
01
02
03 Bellinger blac +40:
Sort er råt til mænd. Det er
maskulint og understreger
stilen. Fra Bellinger Blac.
04 Bellinger Blac twin finn
bonzer: Bellinger arbejder
også med stærke farver.
Her ses udgaver til mænd i
blå og rød. Fra Bellinger Blackollektionen.
05 Bellinger Entourage florence: Runde briller er sagen
i trenden til de mænd, der
tør. Fra Bellinger Entourage
kollektionen.
05
udtryk. Materialer, som klæder hinanden,
mikses; acetat og met¬aller giver et eksklusivt
og moderne udtryk. Blå, brun, sort og et væld
af stærke farver“.
Mændene skal lære at bruge
briller
”Mænd er blevet mere modige. Vi har igennem noget tid set tendensen i solbriller, hvor
mænd tør mere både med farver og med
markerede udtryk. Vi kan hos FLEYE se, at den
tendens nu også begynder at smitte af på de
briller, mænd vælger. Selv de klassiske mænd
begynder faktisk at turde vælge briller med
farve og personlighed. Tendensen afspejler
jo også tøjmoden, hvor der er kommet mere
knald på farverne i mandens garderobe. Så
det er helt naturligt, at brillemoden følger
med“, mener Anette Estø.
Men selv om flere mænd har fået øjnene
op for den rolle, briller kan spille i forhold
til helhedsudtrykket, er der stadig en stor
gruppe mænd, der endnu ikke har set lyset.
”At skabe en trend er selvfølgelig vores
opgave, men skal de danske mænd flyttes i
deres opfattelse af, hvad briller kan gøre for
deres udseende, så er det i høj grad også
en opgave, hvor optikerne ude i butikkerne
spiller en hovedrolle. Mange mænd kommer
stadig ind i forretningen uden egentlig at
have lysten til fornyelse, og ofte forlader de
derfor forretningen igen med praktisk talt
de samme briller på næsen, som de havde
på, da de kom ind. Vi kan skabe nyhederne,
men at få mændene til at bære dem, er langt
hen ad vejen optikernes ansvar“, lyder det fra
Karsten Laugesen fra Alivestyle.
Charlotte Dokkedal Leth fra Carlottas
Village ser også en anden tidstrend, der går
på andre parametre end lige look’et, nemlig
at opmærksomhed på madspild og dårlige
arbejdsforhold sætter sig mere og mere
fast i baghovedet på forbrugeren og dermed præger indkøb af andre varer end lige
mad. F.eks. briller.
”Vi oplever således en stigende interesse
for, hvor og hvordan vores briller er produceret“, siger hun.
Når det gælder herretrenden, mener Karsten Laugesen, tiden med de tynde sort/
brune acetatstel fortsætter, og at det pæne
look fra acetatbrillerne med tiden bliver omsat
til et klassisk moderne look i metal.
Og Charlotte Dokkedal Leth har også sit
bud på trenden til den kommende sæson:
”Kvinderne har båret de store briller længe
hos kvinderne. De yngre mænd har vi også
»
23
MODE
»
haft med længe, men nu ser vi også de lidt mere modne herrer tage
dem på. Samtidig ser vi også, at forskellige fortolkninger af panto
og den runde facon er populær hos herrerne.
Acetat fortsætter sin sejrsgang. Især når vi kommer syd for Danmark. I Skandinavien oplever vi fortsat en stigende efterspørgsmål
på vores titaniumbriller, men om det er en generel tendens for metal,
eller det er et ønske om at skille sig ud fra mængden og have noget
cool design i en god kvalitet er svært at sige.
03
01
04
02
05
01 Fleye conrad: Kontraster skaber et spændende look. Fra Fleye.
02 Fleye Robin: Der er knald på farverne. Også til mændene.
Fra Fleye.
03 Skildpadde-look’et er super cool til mændene. Fra Carlottas Village.
04 Det blå anes når brillerne er på, og træder tydeligt frem, når
de tages af. Det handler om detaljer og stil. Fra Carlottas Village.
05 Olivengrøn er en anden nuance, er der super flot til mændene, og som matcher trenden i tøjmoden flot. Fra Kilsgaard.
06 Alivestyle.avaldi: Organiske former er trenden, og de helt
runde briller er trendsættende. Avaldi fra Alivestyle.
07 alivestyle.LAUTNER _ BOURBON STOUT TORTOISE:Skildpaddestel og clip-on solbriller er god inspiration fra 50erne. Lautner
Bourbon Stout Tortoise fra Alivestyle.
08 alivestyle.MYKITA _ DECADES: Enkelt stålstel med organiske
former i flot antrasitgrå fra Mykita. Fra Alivestyle.
09 Alivestyle.tom davies: Tofarvede briller er super hot til
mændene. Her i brune nuancer fra Tom Davies/Alivestyle.
24
SE IND I FREMTIDEN
• Farvefiktion
• Sorte materialer
• En ny dyrbarhed
• Arkitektonisk
• En moderne mand
• Hype Hip-Hop
06
07
08
09
IF 1166
MODEL: GABRIEL
FAGLIGT
AF DR. DIETMAR UTTENWEILER OG CHRISTINA BUTZ, STRATEGIC BUSINESS UNIT LENSES, RODENSTOCK GMBH
OVERSAT OG BEARBEJDET AF MICHAEL HYLDTOFT OG LONE GRAM, RODENSTOCK DANMARK A/S
Nærrefraktion
og aberrometri
– bedre syn med moderne progressive glas
Ofte stilles spørgsmålet om der med det
høje niveau for udviklingen af moderne
progressive glas, stadig er plads til
forbedringer. Svaret er et entydigt: Ja.
Der er tre væsentlige områder, hvor den nyeste teknologi fører til
forbedret syn: Kompensation for nærastigmatisme, hensyntagen til
aberrationer af højere orden (HOA) og integration af de nyeste aberrometriske teknologier. Med Eye Lens Technology (forkortet EyeLT®)
fra Rodenstock er det for første gang muligt at tage hensyn til disse
aspekter i beregningen af glasset.
På grund af EyeLT® er Rodenstock i stand til at implementere en
nærcylinder i et progressivt glas, der er uafhængig af afstandscylinderen, hvorved kompensation for nærastigmatisme kan foregå i to
trin. Første trin er ”EyeModel”, der behandler den effektive nærastigmatisme samt Listings lov for nær, uden at optikeren skal udføre en
ekstra måling. Brilleglassets nærcylinder og akse tages i betragtning
ved hjælp af en kompliceret fysiologisk synsmodel, der er tilpasset det
naturlige syn. I andet trin, ”Personal EyeModel”, bliver den individuelle
subjektive nærrefraktion desuden overført til glasset. Dermed kan
en anatomisk relateret nærastigmatisme kompenseres.
Rodenstock har også to forskellige metoder til at medtage øjets
aberrationer af højere orden (HOA) i glasberegningen. Første metode
er baseret på en ny, kompleks fysiologisk model, kaldet pupiloptimeret
korrektion. Anden metode er en høj-præcisions aberrometrisk måling
kaldet DNEye®. Pupiloptimeret korrektion har dannet grundlaget for
alle 2. generations Impression® glas siden januar 2014 og hjælper med
til at minimere den negative effekt af sfærisk aberration på synet.
Med DNEye® metoden bliver den bedste cylindriske korrektion kalkuleret på grundlag af de individuelt aberrometriske målinger af øjet
samt den subjektive refraktion for hvert enkelt punkt. Denne nye og
unikke glasberegning giver kunden det bedste syn nogensinde med
Rodenstock glas. For første gang kan brillebrugere få 100% udnyttelse af deres individuelle synspotentiale.
Nærastigmatisme er et velkendt og vigtigt emne i oftalmologisk
26
Figur 1 Den effektive nærastigmatisme ændrer sig efter
øjnenes bevægelser.
Listings lov for afstand.
Listings lov for nær
Figur 2 Venstre billede: Den effektive nærastigmatisme medfører en ikke fuld-korrigeret virkning af et cylindrisk brilleglas for nær.
Højre billede: For at korrigere dette må cylinderkorrektionen forhøjes på nær.
optik, og derfor er det også et emne i en lang række internationale
undersøgelser og drøftelser i talrige lærebøger1,2,3,4. I praksis spillede kompensation for nærastigmatisme tidligere dog en mindre rolle.
Grunden til dette var, at nærastigmatisme kun kunne korrigeres med en
tilsvarende enkeltstyrkebrille men ikke med progressive glas. Men ikke
desto mindre blev Rodenstock for omkring 3 år siden i stand til at implementere forskellige cylindre i et progressivt glas. EyeLT® teknologien
fra Rodenstock gør det muligt for første gang at opnå fuld korrektion
for afstand og nær med astigmatiske styrker i et progressivt glas.
Der kan være flere årsager til nærastigmatisme. Den første årsag
er baseret på et fysiologisk fænomen: Under øjenbevægelser indtager øjet en igennem synsretningen fastlagt torsionsposition. Dette er
beskrevet i Listings lov. Med astigmatiske øjne, og på grund af disse
øjenrotationer, som er afhængige af synsretningen, er der forskellige
cylinderakser, som kræver en respektiv justering af cylinderaksen i
glasset. Et brilleglas, der ikke tager hensyn til disse sammenhænge,
opnår udelukkende overensstemmelse for nulpunktsblikretningen i
egen cylinderakse. Som en tommelfingerregel medfører en afvigelse af
cylinderaksen på 3° allerede en cylindrisk fejlrefraktion af de cylindriske
baseværdier på 10%. Med en cylinder på 1.5 dpt. og akseafvigelse
på 5°, opstår der altså allerede en astigmatisk fejl på en kvart dioptri.
Rodenstock har taget hensyn til Listings lov i glasberegningen siden
indførelsen af verdens første individuelle progressive glas, Impression
glasset, i år 2000. I sin oprindelige form gælder Listings lov kun for
syn på afstand. På nær fremkommer der på grund af konvergensen
signifikante ændringer (se fig.1). 5,6,7. Rodenstock tager hensyn til disse
seneste videnskabelige resultater i glasberegningen med EyeLT®.
Herved opnås der en forbedring af synet på nær- og mellemafstand
for alle astigmatiske korrektioner gennem en yderligere tilpasning af
cylinderaksen for nær.
Den anden årsag til nærastigmatisme er den såkaldte effektive
nærastigmatisme. Dette er en ren geometri-optisk type forårsaget
af afstanden mellem brilleglasset og øjet. Den effektive nærastigmatisme opstår for brillebrugere med astigmatiske korrektioner og
under akkommodation, og det forhøjer tillægget på den nødvendige
korrektionscylinder på nær (se fig.2).
Ved hjælp af en avanceret fysiologisk model (EyeModel) er Rodenstock i stand til at tage hensyn til Listings lov for afstand og nær,
og den effektive nærastigmatisme i både optimeringsprocessen
og brilleglasberegningen. Nære objekter bliver således igen skarpt
afbilledet på nethinden.
Den tredje årsag til ændret nærastigmatisme er astigmatisk akkommodation, der opstår på grund af individuelle anatomiske årsager, f.eks.
hvis linsen i øjet ikke er centreret. En anatomisk relateret nærastigmatisme kan dog ikke afbildes i en fysiologisk model. For at bestemme
dette er en subjektiv nærrefraktion nødvendig. Ud over den sædvanlige
additionsbestemmelse bør den også omfatte en nærcylindertest og
udmåling af cylinderakse. Med bestillingsmuligheden ”Personal EyeModel” bliver disse data hos Rodenstock indarbejdet i den progressive
glasberegning. Det giver brillebrugeren rigtig store fordele med et
væsentligt større synsområde og det absolut skarpeste syn på nær.
Specielt i dag, hvor øjet er udfordret af mange opgaver i de mellem- og nærliggende synsområder på grund af bærbare computere,
tablets, smartphones samt andre nye medier, bliver et skarpt og
afslappende syn uden træthed på nær- og mellemafstande stadig
vigtigere. Et forbedret syn frembringer ikke kun tilfredshed hos brillebæreren, men øger også personens effektivitet.
Figur 3 Sfærisk aberration: Lysstråler i kanten af pupillen bliver
oftest afbrudt stærkere end lysstråler tæt på den optiske akse.
»
27
FAGLIGT
Figur 4
Ved stor pupil medfører den sfæriske aberration et tab af
kontrast og giver et uskarpt billede.
I den optiske branche er både emnet omkring nærastigmatisme
og diskussionen om de højere ordens aberrationer steget stødt i de
seneste år. Her er det generelt nødvendigt at skelne mellem de højere
ordens aberrationer i glasset og dem i øjet. Allerede siden år 2000 har
Rodenstock i sin glasoptimering taget højde for de tilstedeværende
HOA i glasset (koma og sfærisk aberration).8,9. Ydermere er der i den
nyeste generation af individuelle glas (Rodenstock Impression2/
FreeSign3) indbygget aberrationer af højere orden for øjet på 2 forskellige måder i glasberegningen. Disse to er specielt udviklede – og
meget komplekse beregningsmetoder: Den pupiloptimerede korrektion, der er baseret på en fysiologisk synsmodel og den DNEye®
optimerede, dvs. beregningen af den bedste sfærisk cylindriske korrektion for enhver synsretning under hensyntagen til øjets individuelle
aberrometriske måledata.
Det skal igen nævnes udtrykkeligt, at et brilleglas i princippet ikke
kan korrigere for de højere ordens aberrationer i øjet. Men takket
være disse nye udviklinger fra Rodenstock er det alligevel muligt, at
indflydelsen for HOA tages i betragtning med den bedste sfæriskcylindriske korrektion. En vigtig parameter her er pupildiameteren.
Aberrationerne af højere orden har større effekt ved store pupiller end
ved små pupiller. Således varierer også de bedste sfærisk-cylindriske
korrektioner med forskellige pupildiametre.
Pupilstørrelsen påvirkes ikke kun af det omgivende lys, men også
fra akkommodationsevnen og øjnenes konvergensposition. Hvis
øjnene er fikseret på et objekt på lang afstand, er pupillerne større
end ved fiksering af et objekt på nær. Med alderen reduceres dog
den maksimale pupilåbning gennemsnitligt med 0,4 mm pr. årti.10
Den pupiloptimerede korrektion har siden januar 2014 været en
af de grundlæggende teknologier for individuelle Rodenstock Impression 2 brilleglas. Den gennemsnitlige sfæriske aberration i øjet har
indflydelse på brilleglasoptimeringen afhængig af pupilstørrelsen.
Den sfæriske aberration i øjet er normalt den mest indflydelsesrige
aberration af højere orden. Lysstråler, der rammer kanten af pupillen
i øjet, bliver i de fleste tilfælde stærkere brudt end stråler tæt på
den optiske akse. Punktet med den bedste afbildning ligger med en
stor pupil derfor ikke længere på nethinden. Når pupillerne dilaterer,
handler det om en slags myopisering, som deraf resulterer i en sløret
afbildning samt kontrasttab.
Som allerede nævnt, er det ikke muligt at korrigere den sfæriske
aberration i øjet med et brilleglas, men det er muligt at minimere dens
negative indflydelse på synet. Grundlaget for den optimerede pupilkorrektion er en avanceret fysiologisk model, som glasoptimeringen
tager udgangspunkt i. Den danner basis for både standardværdier
for pupilstørrelsen og den gennemsnitlige sfæriske aberration for
øjet. Hvert eneste visuelle punkt i glasset kan tilpasses en bestemt
28
objektafstand. Med brug af denne nyudviklede fysiologiske model,
samt den viden om sammenhængen mellem bestillingsadditionen
og alder, kan pupillens størrelse fastlægges. Derfor er det muligt at
beregne den sfæriske aberration af øjet i overensstemmelse med
pupildiameteren og tage hensyn hertil i glasoptimeringen. Brillebrugeren får stor gavn af dette med et særdeles skarpt syn på alle
afstande og under alle lysforhold.
Den maksimale ydeevne og ikke mindst den maksimale individualitet
fås med bestillingsmuligheden DNEye®. Brilleglas, og dermed synet kan
blive forbedret signifikant. På baggrund af en høj-præcisions aberrometrisk måling bliver kundens synssystem nøje analyseret.11. DNEye®
Scanneren måler de lave og højere ordens aberrationer i øjet med
høj præcision og fuldautomatisk. Sammenlignet med konventionelle
aberrometre, registrerer DNEye® scanneren ikke kun aberrationer i
øjet for afstandssynet, men også for syn på nær. Aberrationer af højere
orden afhænger også af øjets akkommodationsevne. Desuden følger
en måling af hornhindetopografien og den individuelle pupilstørrelse
med mesopisk og fotopisk belysning.
Den aberrometriske måling kan ikke erstatte den subjektive refraktion, da kun sidstnævnte tager bearbejdelsen af synsindtryk i den
visuelle cortex i betragtning. Men den giver ikke desto mindre yderligere vigtige informationer om brillebærerens visuelle system. Med
konstruktionen af EyeLT® har Rodenstock udviklet en særlig algoritme,
der tager alle disse aspekter i betragtning lige til grænsen for, hvad
der er fysisk muligt. Den bedste sfæriske cylindriske korrektion for
hvert enkelt punkt beregnes på grundlag af de aberrometriske målte
data samt subjektive refraktionsdata for afstand og nær. Det overføres dernæst direkte til brilleglasset via en avanceret højpræcisions
Figur 5
DNEye® optimeringen tager hensyn til de højere ordens
aberrationer i øjet og glasset, afhængigt af den individuelle varians af pupilstørrelse, og sikrer dermed et skarpere syn.
»
Hjælp din
kunde med
at finde sin
stil!
Køb nu!
5-16 januar 2015
får du 20% rabat.*
Vis dine kunder hvordan recept og
valg af glas påvirker deres udseende
HVC Look er den seneste teknologi til dig, der gerne bruger
moderne salgsværktøjer sammen med dine kunder - en app til
iPad, der hjælper dig med at vise dine kunder, hvordan et udvalgt
stel vil passe dem, og hvordan recept og valg af glas påvirker
deres udseende. Vær klar til at hjælpe dine kunder med at finde
deres egen stil!
Kender du alle Hoyas apps? Læs mere på www. hoyagallery.com
FAGLIGT
Figur 6 Bedre syn med EyeLT®
Uden EyeLT®: Ingen fuld-korrektion for nærved astigmatisme. Indskrænket og uskarpt syn i nær- og mellemområder.
Med EyeLT®: EyeModel: Tager hensyn til Listings Lov for nær og den effektive nærastigmatisme. Optil 25% bedre syn i nær- og mellemområder.
Med EyeLT®: Personal EyeModel + DNEye®: Tager hensyn til den individuelle nærrefraktion og øjets aberrometriske måledata.
Optil 40% bedre syn i nær- og mellemområder. 100% udnyttelse af synspotentialet.
Uden EyeLT®
Med EyeLT®: EyeModel
Med EyeLT®: Personal EyeModel + DNEye®
fremstillingsproces. Således er hvert enkelt
glas, der produceres med DNEye®, helt unikt,
og adskiller sig derfor fra brilleglas, der ikke
indeholder denne revolutionerende teknologi.
For brugeren betyder denne unikke teknologi en signifikant forbedring af synet.
En schweizisk undersøgelse giver beviset:
Impression® brilleglas med DNEye® og Personal EyeModel giver brillebrugeren større
synsområde på nær samt en markant stigning
af synskomforten.12
Korrektionen af nærastigmatisme og at
tage aberrationer af højere orden i betragtning repræsenterer derfor to væsentlige
milepæle på vejen til et optimalt syn med
brilleglas. På grund af Eye Lens Technology
er Rodenstock i stand til at tage hensyn til
disse to aspekter i glasoptimeringen. Det er
her, at DNEye® giver muligheden for den
maksimale individualitet. Dette er baseret
på en omfattende analyse af den enkelte
kundes individuelle synssystem. Foruden den
subjektive refraktion for afstand og nær, er
de individuelle parametre, såsom stel- og
centreringsdata, samt øjets aberrometriske måledata også indarbejdet i glasset.
På baggrund af disse parametre beregner
Rodenstock den bedste sfærisk-cylindriske
korrektion for hvert punkt i glasset. Udover
dette kan glasdesignet tilpasses til de individuelle synskrav med Impression FreeSign®
3. Derfor er synet ikke kun i harmoni med
brillebrugerens personlige livsstil; brugeren
opnår samtidig 100% udnyttelse af sit synspotentiale.
Figur 7
Vigtige moduler af ”System of better vision” fra Rodenstock
DNEye®: Aberrometrisk måling af øjet
Personal EyeModel: Subjektiv nærrefraktion
ImpressionIST®: Fastlæggelse af de
individuelle parametre
Impression FreeSign3®: Hensyntagen til de personlige synskrav og livsstil
30
Referencer
1. J. Tischer, "Die Praxis der Augenglasbestimmung“ , Pg.
128-130 DOZ Verlag Heidelberg (2006).
2. H. Diepes, "Refraktionsbestimmung,“ Pg. 396-398 Postenrieder Verlag Pforzheim, (2004).
3. H. Presser, "Brille und Auge“, Pg. 74,75,116,196,216 CHKVerlag Stephanskirchen, (2001).
4. D. Methling, "Bestimmen von Sehhilfen" Pg.117, Enke
Verlag Stuttgart, (1996)
5. Wong, “Listings’s Law: Clinical Significance and Implications for Neural Control,” Survey of Ophthalmology 49.
563-575 (2004).
6. Schor, “Neuromuscular Plasticity and Rehabilitation of the
Ocular Near Response,” Optom. Vis. Sci. 86: 788-802 (2009).
7. Banks et al., “Perceiving slant about a horizontal axis from
stereopsis,” J. Vision 1. 55-79 (2001).
8. D. Uttenweiler, J. Brosig, W. Müller, “The success story of
the first individual spectacle lens part l”, MAFO 2 (2011).
9. G. Esser, W. Becken, W. Müller, D. Uttenweiler, “Impression
FreeSign”, DOZ 7 (2007)
10. Nach Loewenfeld aus Clyde W. Oyster ,“The human
eye: structure and function”, Pg. 761, Sinauer Associates
Inc.,U.S. (1999)
11. W. Becken, C. Butz, K. Nicke, S. Trumm, “Punkt für Punkt
den vollen Durchblick“, Focus 09 (2012)
12. K. Jeremias, D. Urech, “Von der Wissenschaft zur Praxis
- und zurück“, DOZ 02 (2013)
Weekendseminar
for svagsynsinteresserede
FORENINGEN AF SVAGSYNSSPECIALISTER
(SVAGSYNSFORENINGEN) INDBYDER ALLE INTERESSEREDE
TIL EN SPÆNDENDE WEEKEND MED FOKUS PÅ AMD
OG ANDRE RETINALIDELSER OG MULIGHEDER FOR AT
AFHJÆLPE DEM BÅDE MEDICINSK OG OPTISK.
Foreningen af Svagsynsspecialister er en samling af fagligt interesserede optikere og øjenlæger, der
udveksler erfaringer for at blive klogere på at lave løsninger til det hele menneske. Der bliver flere og flere
ældre mennesker,og der er derfor et stigende behov for både optiske og medicinske løsninger for at
hjælpe svagtseende til en bedre hverdag.
Foreningen tilbyder et fagligt netværk af ”fagnørder” og spændende foredragsholdere. Deltagerne bliver
præsenteret for optiske løsninger og medicinske opdateringer.
Foreningen af Svagsynsspecialister henvender sig til alle, der bare er glade for deres fag og ønsker at
lære mere om syn og funktion. Det er ikke en forudsætning at deltagerne har erfaring i svagsynsoptik.
Hvis interessen er der, lærer deltagerne det gennem medlemskab af foreningen og deltagelse i
arrangementerne.
Foredragsholdere er Michael Crossland fra Moorfield Eyehospital, Josefine Fuchs, Mads Kofoed,
Ulla Flensborg fra Glostrup hospital og gode optiker kolleger, der vil dele viden og praktik med alle.
Der bliver også rig lejlighed til at drøfte konkrete løsninger og mulighed for dialog med dine fagkolleger.
Mød op på Sinatur hotel Storebælt i Nyborg i weekenden den 17.-18. januar 2015.
Prisen for hele weekenden inkl. foredrag, forplejning og overnatning i enkeltværelse er kr. 1900,for medlemmer og kr. 2500,- for ikke-medlemmer. Det er også muligt, at deltage en enkelt dag.
Medlemsskab koster kr. 600,- pr. år.
SE NÆRMERE PÅ WWW.SVAGSYNSFORENINGEN.DK
ELLER SKRIV TIL KASSERER DORTHE JENSEN PÅ
DORTHEJEN@ROSKILDE.DK
REPORTAGE
Kontaktlinser som
32
Når et filmmonster vender sit blik ud
mod publikum og får det til at løbe koldt ned
ad ryggen på dem, er det ofte kontaktlinser,
der er med til at skabe gyset.
Bo Lauenborg
I den anmelderroste danske gyser ”Når Dyrene Drømmer”, er en af de vigtigste effekter et par stirrende
”varulveøjne”. Denne skrækeffekt er opnået ved hjælp af et sæt specielt designede, håndmalede bløde
kontaktlinser. Filmen er et godt eksempel på, hvordan filmindustrien kan bruge optometrister, når de skal
skabe en speciel effekt til at illustrere ”onde øjne”.
AF CLAUS SUK YONG JACOBSEN, JOURNALIST
N
år et filmmonster vender sit blik ud mod
publikum og får det til at løbe koldt ned
ad ryggen på dem, er det ofte kontaktlinser, der er med til at skabe gyset.
Få virkemidler er så effektive, når man skal
skræmme, og alligevel er det ifølge makeup
artist Thomas Foldberg noget, der ofte er
blevet sparet væk i dansk film.
Men nu ser det ud til, at bølgen af nordiske
gyserfilm i høj kvalitet – af nogle kaldet ”Nordic Twilight“ – sætter ekstra skub i den niche
gebet, der handler om at designe, fremstille
og tilpasse kontaktlinser med motiver.
Nordic Twilight
giver større efterspørgsel
Trenden blev indvarslet med den amerikanske successerie ”The Walking Dead“, og her
i ­Norden med den svenske succes, vampyrdramaet ”Lad Den Rette Komme Ind“, der
nærmest øjeblikkeligt blev genindspillet i
Hollywood (”Let the Right One In“).
”Nordic Twilight“ er måske lidt poppet et
udtryk, men vi kan i SODA FX helt klart notere,
at der kommer flere henvendelser til os om
specielle effekter med et islæt af horror eller
fantasy end tidligere“, siger Thomas Foldberg, en af de to indehavere af og kunstnere i­
firmaet SODA FX.
SODA FX har leveret specielle makeup­
effekter til mange populære danske dramaer,
heriblandt Jonas Arnbys ”Når Dyrene Drømmer” og Lars von Triers ”Anti-Christ“.
Filmen ”Når Dyr Drømmer”, har høstet
flotte anmeldelser og var udtaget til Semaine
de la Critique på dette års Cannes-festival, og
filmen skal genindspilles i USA.
Det handler om en 19-årig pige, der bliver
til en varulv – og så skal man selvfølgelig bruge
et par grumme ulveøjne.
SODA har lavet makeup effekter til mellem fem og ti produktioner, der har involveret
kontaktlinser – blindhed, blodsprængninger
og lignende.
”Det er effekter, der ikke bliver bemærket,
men virkelig giver meget value for money,
når man vælger at bruge dem“, siger Thomas
Foldberg.
Loven foreskriver en optikers mellemkomst
I dag er der klare regler fra både den danske
Sundhedsstyrelse og det amerikanske FDA om,
at farvede kontaktlinser og kontaktlinser med
malede motiver stiller krav om en uddannet
sundhedspersons mellemkomst.
”Filmselskaberne kan ikke længere bestille
linserne selv. De skal med nye FDA-regler
bestille gennem en optiker“, siger Bo Lauenborg fra Kontaktlinse Instituttet i Aarhus.
Den århusianske optometrist har erfaring
fra andre filmproduktioner som f.eks. Fasandræberne, der lige har haft verdenspremiere.
Han endte med at blive hyret til at konsultere
på optagelserne af ”Når Dyrene Drømmer“.
Hvis man vil have skræmmende øjne i en
film eller tv-serie, skal der groft sagt enten
hyres en optiker eller bruges computeranimation.
”Computeranimationer bliver hurtigt meget
dyrt og næsten aldrig lige så godt. Analoge
effekter giver en anden autenticitet“, siger
instruktør Jonas Arnby, der som instruktør
også er opmærksom på, hvordan det at forvandle en skuespillers udseende også skaber
dybde i karakteren, en slags alternativ identitet:
”Der sker noget, når man skaber en fysisk
forvandling af en person. Det er jo en maske,
man får på, så lidt ligesom med børn, der klæder sig ud, så falder skuespilleren ind i rollen““,
siger Jonas Arnby.
20 mm kontaktlinser tager tid
Også gigantiske amerikanske produktioner
som ”The Walking Dead“, eventyrfilmen ”Hansel & Gretel: Witch Hunters“ og den storaktuelle ”Maleficent“ med Angelina Jolie, er på
listen over film, hvor der er brugt håndmalede
kontaktlinser til at fremme uhyggen.
»
33
REPORTAGE
Eye Ink FX, en Hollywood-virksomhed specialiseret i ”theatrical lenses“, har leveret linserne
til disse produktioner, og til ”Når Dyrene Drømmer”. Kontaktlinse Instituttet i Aarhus stod
for bestilling hos Eye Ink FX og videresalg til
SODA FX.
Herefter gik linserne videre til skuespilleren, der tester linsen under opsyn af en
optometrist.
”Mit syn var lidt sløret hele tiden. Jeg
mistede ikke synsfelt, og det hæmmede mig
ikke særligt, men jeg fik aldrig 100 procent
udsyn“, beretter Sonia Suhl, der spiller hovedrollen i filmen.
Under optagelserne skulle skuespillerinden
sidde i sminke i 2,5 time, før hun gik ind til otte
timers optagelse – med kunstig hals og pande,
hår over det hele og et sæt 20 mm bløde,
håndmalede kontaktlinser i øjnene.
”Normalt når vi anvender store linser, er der
tale om bandagelinser eller andre kontaktlinser
til medicinske formål. Jeg tilpasser nogle gange
en 18 mm kontaktlinse til en kunde, men her
er vi oppe i 18-20 mm i diameter, så den kan
være særligt svære at få sat ind på øjet,“ siger
Bo Lauenborg.
Den store diameter kan gøre, at kontaktlinserne ligger stabilt på øjet og føles mere
behagelig, men under isætningen kan de volde
kvaler for selv en øvet linsebærer.
Bo havde selv vanskeligheder, da han prøvede ”ulveøjet“ fra ”Når Dyrene Drømmer“ –
her måtte han bruge ti minutter foran spejlet.
”Sådan kan en skuespiller selvfølgelig ikke
selv sidde og bakse med linsen lige op til
en filmoptagelse“, siger Bo Lauenborg. ”Når
34
instruktøren siger ”linser i“, så er det bare af
sted, af sted“!
Optometristen
skal kunne løse en krise
Under optagelsen oplevede Bo en mindre
krise, da Sonia Suhl skulle have linserne i øjet
Skuespilleren havde været i butikken for at
blive instrueret i linsebrug, men det var ikke
Bo Lauenborg selv, der instruerede hende.
”Vi mødtes først på sættet, og der skulle jeg
så sætte linser i øjnene på hende foran nogle
100 W pærer i et makeuprum. Der begyndte
jeg at svede, for Sonias øjne reagerede instinktivt mod at få så stor en linse i øjet. Det var en
meget stressende situation. Jeg kunne simpelt
hen ikke få linsen ind i øjet“, beretter Bo.
Optometristen måtte bede om ti minutter
med fuldstændig ro. Instruktøren, der godt
kunne se situationen, indvilligende og dirigerede resten af mandskabet ud, og så gled
kontaktlinserne endelig i.
Skuespillerinden var glad for, der fandtes en
sundhedsperson på sættet, der kunne hjælpe
med at sætte linserne i øjet og skabe tryghed.
”Det er med til at mindske min nervøsitet,
at der er en specialist på kontaktlinser på sættet, som kan gribe ind og hjælpe, hvis der sker
noget“, siger Sonia Suhl.
”Bo Lauenborg var ideel, fordi han var
ydmyg overfor det at lave film, men autoritær omkring kontaktlinser og øjne“, siger
instruktør Jonas Arnby og fortsætter: ”På en
filmproduktion har man brug for en person,
der kan agere med autoritet på sit felt.”
En dramatisk scene i filmen er filmet om
natten i et lastrum på en båd, der gynger. Her
oplevede Sonia at få noget i øjet, måske et hår
fra makeuppen.
”Det kunne godt have ført til en krise, hvis
hun havde fået en skade i øjet, og vi måtte
udskyde optagelserne“, siger Thomas Foldberg
og fortsætter:
”En ting er at sætte linserne i, men noget
helt andet er når det går galt. Der skal vi
bruge en person med autoritet, der kan gå
ind og undersøge øjet og afgøre, om vi kan
gå videre. Vi har altid haft en optiker med af
flere grunde – først og fremmest fordi vi rent
forsikringsmæssigt ikke kan stå inde for, hvis
vi beskadiger et øje på en skuespiller“, siger
Thomas Foldberg fra SODA.
Spillefilm er hårdt slid
For Kontaktlinse Instituttet har det været en
lærerig proces, hvor indsatsen kun modsvares
af den overenskomstmæssige dagløn.
”Man skal virkelig ville det. Den økonomiske vurdering er benhård i filmindustrien.
Hvert eneste indkøb bliver målt og vejet. Til
gengæld er arbejdsprocessen med hensyn til
design utrolig spændende fra en optometrists
synsvinkel. Og det er kolossalt udfordrende at
prøve at være med på et sæt, hvor man virkelig
arbejder under pres“, siger Bo Lauenborg:
Man skal være velforberedt og parat til at
tilpasse sig alle mulige bizarre situationer og
først og fremmest forholde sig professionelt
på sættet.
”Vi plejer at sige, at medmindre man arbejder med lys, så
gør vi vores arbejde om morgenen og resten af dagen står vi
på spring“, siger Thomas Foldberg og fortsætter:
”Som konsulent på en film er det vigtigt at forstå filmmediet
og produktionsvilkårene. Mange kan nok blive lidt starstruck,
men det er vigtigt at bevare roen og professionalismen, også
når man sidder og arbejder med en verdensstjerne“.
Der er en vis glamour over det med spillefilm, men under
optagelserne er det hårdt slid og ofte under ekstreme vilkår.
”Mange glemmer, at når der for eksempel er ild på en
optagelse, så er det ofte rigtig ild. Mange gange bruger man
selvfølgelig regnvejrsmaskiner, men der er den kunstige regn
altså ikke opvarmet til 37 grader. Når man ser en mand, der
render nøgen rundt ude i sneen, er det ofte rigtig sne. Det er
noget, folk tit glemmer, når de tænker på det at lave film“, siger
Thomas Foldberg.
”For optikeren er det typisk flere timers rejse for isætning
af kontaktlinser, og så en hel dag på standby, hvor man er klar
til at gå i aktion, hvis der er problemer med kontaktlinserne”,
siger Bo Lauenborg og fortsætter:
”Til gengæld er der også lidt stjernedrys over at arbejde
sammen med filmbranchen. Det er jo god PR for en virksomhed,
når ens navn dukker op i rulleteksterne på en klassefilm som
”Når Dyrene Drømmer““.
God smaG · eksklusivitet · Connoisseur
unikke oG speCielle udvalG · detaljeorienteret
passion for de Gode tinG i livet · vip
www.feinschmeckeroptik.dk
Optometristens funktion som filmkonsulent
SODA FX og instruktør Jonas Arnby var godt tilfredse med
Kontaktlinse Instituttets hjælp til fremstillingen af ”Når Dyrene
Drømmer“. En skjult faktor i valget var virksomhedens indstilling
i forhold til indkøbsprocessen.
”Det har aldrig været svært for os at finde en optometrist,
der ville hjælpe os under optagelserne. Problematikken har været
at finde en, der kunne være bindeled til den, der fremstiller
linserne og stå for bestilling og levering“, siger Thomas Foldberg.
Optometristen skal ikke blot stå for indkøb, men også bruge
faglige optiske kundskaber for at vurdere designet af de enkelte
speciallinser.
”Nu har jeg været med på tre produktioner, og her har vi
brugt kontaktlinser uden styrke. Men det er klart, hvis der
skal bruges kontaktlinser med styrke, så skal man foretage
synsprøver på skuespillerne“, siger Bo Lauenborg.
Desuden er det en stor fordel, hvis optometristen også kan
give råd om designet, og hvordan det eventuelt kan forstyrre
skuespillerens udsyn, hvis tegningen går ind over pupillen, eller
om noget filmer godt.
”For eksempel at en helt hvid kontaktlinse ikke giver en
god effekt. Man skal vælge nogle matte farver for, at det ser
naturligt ud på film“, siger Bo.
Bo Lauenborg understreger også betydningen af at kunne
tilpasse toriske linser, hvor det er afgørende, at et design ligger stabilt på øjet og hele tiden giver et naturtro udseende
fra alle vinkler.
Kameraet opfanger alt.
Som specialisten i illusioner og ekstrem make-up, Thomas
Foldberg fra SODA FX, udtrykker det:
”Under en filmoptagelse skal det hele bare køre på skinner – tricket er at få det til at ske uden at blive bemærket“.
se vores nye hjemmeside
www.iogn.dk
MODE
SILMO
MED
FOKUS PÅ
HIGH END
THEO
Theo har under mottoet
”We love Theo“ været på forkant
med briller, hvor udseendet skiller sig
ud fra mængden.
Gæsterne fokuserede på high end produkter og specialiteter i alle retninger på året Silmo.
Mulighederne for at differentiere og specialisere sig er ubegrænsede.
AF PIA FINNE
Silmo er danskernes foretrukne internationale messe. Selv om messen ligger et pænt stykke uden for Paris, er pariseratmosfæren der alligevel.
Der er altid et glas champagne inden for en rimelig afstand, og stemningen på årets messe var i top.
Lavpris og high end er i vækst, og midtersegmentet går tilbage, viser en stor europæisk undersøgelse, der blev fremlagt på messen. Der
var ikke indsamlet data fra Danmark, men et hurtigt overblik over kædernes succes kunne tyde på, at det også gælder for Danmark.
Naturmaterialer vinder frem
På imponerende vis var der igen i år masser af spændende nyheder og tiltag. Naturmaterialer i alle afskygninger vinder
frem. Træ, horn og ædelmetaller er i fremgang ar antallet af diamanter vinder frem.
I det eksklusive segment er håndværket i højsædet. Teknologien giver hele tiden mulighed for at skabe nye finesser.
Laminater i alle afskygninger vinder frem, og designerne kan boltre sig i alle tænkelige kombinationer og i flotte farver.
Individuelle løsninger
Brillen er i mange tilfælde et kunstværk i sig selv, og den skal ikke nødvendigvis at passe til ansigtsfaconen,
og farverne skal ikke nødvendigvis matche personens ”naturlige” farver. Måske endda tværtimod.
Trendsætterne er ikke til konformitet. Hvis brillebæreren synes, brillen er flot, og den udsender
det ønskede signal, er det en særdeles god grund til at vælge den.
Nogle vil ses, og andre vil gerne være usynlige. Alt er tilladt og det er udfordrende.
Komfort er et must
Lette, robuste briller og god pasform har sit store trofaste publikum, men med nye
materialer er det muligt at få volumen på. Der er (næsten) ingen begrænsninger.
36
ANDY WOLF
Andy Wolf har en ambition om at udtrykke
følelse og udstråling på samme tid i en retro
inspireret look.
CARLOT TAS VILL AGE
Carlottas Village har tilført ”acetatfirmaet” en
eksklusiv brille i superlet betatitanium. Brillen er
monteret med transparente naturgummiender,
som – udover at være behagelige –
også komplementerer
brillens lethed.
KILSGAARD
Kilsgaard har stor succes
med enkle briller i
rene farver.
ØRGREEN
Ørgreen har meldt sig ind i toppen af high end
med en brilleserie i guld, palladium eller
rhutenium med diamanter.
INFACE
Inface er med på high endtrenden med en lækker serie
i titanium.
»
37
MODE
SILMO
MED
FOKUS PÅ
HIGH END »
ROLF SPECTACLES
Rolf har om nogen været med til at åbne
markedet for briller i træ. De er så lækre
at føle på, at det kan være grund
til at købe to briller.
FLEYE
Fleye er med på trenden med
naturmaterialer. Det nyeste i kollektionen er en lækker brille,
der kombinerer horn,
træ og titanium.
IC BERLIN
IC! Berlin bringer moden helt ind på golfbanen
med ”The Green Collection”. I samarbejde
med OptiSwiss er der lavet en serie,
der kan leveres med farveskiftende,
der giver optimal kontrast under
forskellige lysforhold.
MONOQOOL
Monoqool elsker specielle
hængsler. I den nye IQ serie, der er
lavet med den nye 3D teknologi
i polyamid. Det er en teknik, der
gør det muligt at udvikle i små
serier. Hængslet er uden
skruer og den robuste
briller vejer kun
18 gram.
BELLINGER
Blac er flagskibet hos Bellinger Eyewear. Her
går maskulinitet, robusthed, pasform og lethed
op i en højere enhed.
38
Musik er min passion. Jeg vil aldrig give en middelmådig
præstation, og det samme forventer jeg med mine briller.
Min løsning skal være i harmoni med mig, så jeg kan indøve
min musik, så jeg kan FÅ DIG til kanten af din stol. INGEN
ANDRE steder vil du opleve en præstation som min. Hvis jeg
træder ind i din forretning i dag, vil jeg så få en middelmådig
løsning, eller glas som arbejder MED MIG?
JEG ER EN MUSIKER. –en triatlet og en bogholder.
At forstå dine kunders hverdagsbehov er vigtigt. Shamir Autograph III er et banebrydende hverdags,- >
progressivt glas, med indbygget ny revolutionerende teknologi fra Shamir, som giver alle dine kunder det
mest komfortable og naturlige syn, selv når de er i rampelyset.
Oplev mere på SHAMIRNORDIC.COM
SHAMIR LIVSSTILS KATEGORI:
HVERDAGS > PROGRESSIVE: AUTOGRAPH III®
PRÆSTATION | ERHVERV
MESSE
COPENHAGEN
SPECS
//
2015
Messearrangøren melder om stor interesse
blandt udstillere for at komme til København
og copenhagen specs. OPTIKERENs
udsendte har stillet messearrangør Morten
Gammelmark seks skarpe spørgsmål.
AF BJARNE HANSEN FOTO MORTEN BENTZON
COPENHAGEN SPECS KOM FLOT FRA START,
HVAD HAR DET BETYDET FOR MESSEN I 2015?
”Først og fremmest er jeg meget taknemmelig overfor de udstillere
og besøgende, som støttede op om den første udgave af copenhagen
specs. Opbakningen har givet mig endnu mere vilje og entusiasme til
at lave en endnu bedre messe i år. Opbakningen har også betydet, at
jeg allerede nu kan melde stort set udsolgt af stande – på trods af, at
messearealet bliver over dobbelt så stort som sidst. Den første messe
var 430 m2 stor og med 36 udstillere, og den 7.-8. marts 2015 vil
ca. 80 udstillere fylde de 1000 m2 “.
HVAD ER DET FOR EN TYPE UDSTILLERE,
DER KOMMER TIL KØBENHAVN?
”Det er en blanding mellem etablerede velkendte mærker og små
og nystartede mærker. Den store variation i udstillere sikrer, at der
er noget for enhver smag. Der vil være over 100 mærker at blive
inspireret af, og jeg kan garantere at I vil se mærker, som aldrig har
været udstillet i Skandinavien før.
Fælles for alle udstillerne er, at de har en passion for branchen
og gerne vil vise og fortælle, hvad de hver især er dygtige til“.
HVAD FÅR TRAVLE UDSTILLERE TIL AT PRIORITERE KØBENHAVN?
”Atmosfæren, messens simple opbygning, fokus på produktet fremfor
standens størrelse og at alle udstillere er lige stillet. Især det sidste
40
INSTAGRAM: COPENHAGENSPECS COPENHAGENSPECS
hører jeg fra mange udstillere. Det danske og skandinaviske marked
har også en designprofil, som er meget interessant for brillebranchen fra hele verden – i Danmark er vi med på den værste. Og så er
København jo en fantastisk by at tilbringe en weekend i“.
optikere. copenhagen specs har i samarbejde med KEA – Københavns
Erhvervsakademi og Optikerhøjskolen i Randers, arrangeret undervisning i materialeforståelse på messen. Dette er dog kun et tilbud
til de studerende.“
HVORFOR SKAL OPTIKERE OG ASSISTENTER
BESØGE COPENHAGEN SPECS?
”De skal besøge messen for at blive inspireret af den store variation
af udstillere. Det er en unik mulighed at finde så mange kendte og
ukendte mærker samlet ét sted i Skandinavien, og jeg kan garantere,
at alle vil gå fra copenhagen specs inspirerede og meget klogere på,
hvad der rører sig i branchen.
Og så er der det sociale perspektiv. På messen kan deltagerne møde
nuværende og gamle kollegaer på tværs af kæder og få talt uden
for butikkens fire vægge i mere uforpligtende rammer end normalt.“
HVORDAN BLIVER FESTEN LØRDAG AFTEN?
”Festarrangementet i 2015 bliver en helt anderledes oplevelse end
sidst. Jeg har valgt at afholde festen i Lokomotivværkstedet, så både
gæster og udstillere kan gå direkte fra messe til fest. Og jeg kan
garantere en overraskende fest med lækker mad og drikke, live band
og dj.
Festen bliver årets sociale højdepunkt i branchen.“
SÆRLIGT TILBUD TIL KOMMENDE OPTOMETRISTER
”Jeg kan også fortælle, at messen vil blive besøgt af mange kommende
TILMELDING
”Så det er bare om at få tilmeldt sig festen i en fart – det gøres
samtidig med registrering på
www.copenhagenspecs.dk
HUSK AT TILMELDE DIG SOM BESØGENDE TIL
COPENHAGEN SPECS 2015 PÅ// COPENHAGENSPECS.DK
41
VIDENSKAB
MGD og tørre øjne
– et varmt emne
Det er et paradoks, at tørre øjne kan løbe i vand, som det sker
ved Meibom kirtel dysfunktion. Behandlingen kan være varme til
at smelte det størknede meibum, hvilket forbedrer viskositeten og
resulterer i en bedre tårefilm.
AF TEIFI JAMES DO FBCLA FRCS FRCP FRCOPHTH, OFTALMOLOG OG OFTALMOLOGISK KIRURG VED CALDERDALE ROYAL HOSPITAL, HALIFAX, WEST YORKSHIRE, UK
OVERSAT AF CLAUS OLDENBURG.
I juli 2014 nummeret af British Journal of
Ophthalmology publicerede en gruppe fra
Aston University i Birmingham UK (Bilku,
Naroo and Wolffsohn, ref. 15) resultaterne
af et randomiseret, blindet klinisk studie
af MGDRx EyeBag® – en varmepude til
behandling af Meiboms kirtler i øjenlåg. De
undersøgte 25 patienter, der havde tørre
øjne forårsaget af MGD (meibum kirtel dys-
42
funktion) og målte 11 forskellige parametre
(symptomer og kliniske fund). Hver patient
blev målt på alle parametre før behandlingen
startede, men blev kun behandlet i det ene
øje. Alle parametre blev målt i begge øjne igen
efter 2 ugers behandling (i det ene øje) med
EyeBag® uden, at den som foretog undersøgelsen viste hvilket øje, der var behandlet med
varmepuden. En uopvarmet EyeBag® blev
placeret over patientens kontroløje samtidig
med varmebehandlingen af det andet øje med
den opvarmede EyeBag®. Det behandlede øje
fik præcist 5 minutters varmebehandling to
gange dagligt i 14 dage.
Resultaterne viste statistisk signifikante
forbedringer på alle 11 parametre på tørre
øjne forårsaget af MGD (se tabel 1). Alle 25
patienter oplevede statistisk signifikante for-
bedringer af symptomerne i det behandlede
øje fra dag 1 i studiet. Ingen af patienterne
brugte øjendråber hverken før eller under
studiet. Aston studiegruppen konkluderer
at EyeBag® er et sikkert og effektivt produkt til behandling af tørre øjne ved MGD
samt, at patienternes subjektive symptomforbedringer holder i mindst 6 måneder ved
genbehandling efter behov.
Meibom kirtel dysfunktion (MGD) er allestedsnærværende og opfattes oftere som
en skavank end en sygdom. Jo mere man
ser efter det, jo oftere finder man det. MGD
ses ved flere forskellige øjenproblemer. En
fjerdedel af alle patienter i en øjenklinik har
symptomer på tørre øjne, hvilket gør det til
et af de hyppigste problemer for øjensundhedspersonale (ref. 1). Blefarit er formentligt
den hyppigste sygdom hos patienter hos
øjenlæger og optometrister og ses ofte i
sammenhæng med MGD (ref. 2). Kontaktlinseintolerance er også meget almindeligt, og
i et studie på 38 patienter havde alle MGD
(ref. 3). Flere har forsøgt at lave detaljerede
klassifikationer af problemer i øjenlåg, men de
har ingen større anvendelse i den kliniske dagligdag (ref. 4 og 5). Der er betydelig overlap
i symptomer og kliniske fund mellem MGD,
blefarit, tørre øjne og kontaktlinseintolerance.
Det som en øjenspecialist diagnosticerer som
posterior blefarit, kan af en anden diagnosticeres som MGD.
Det internationale videnskabelige selskab
TFOS (the Tear Film and Ocular surface Society) publicerede deres omfattende rapport
om MGD i 2011 (ref. 14). Hele rapporten er
nemt tilgængelig som ”app” både til iPhone
og android (søg efter ‘TFOS MGD Report’
i app-store). TFOS giver evidensbaserede
behandlingsforslag, og de anbefaler brugen af varmepude i alle stadier af MGD.
Traditionelt har øjenspecialister anbefalet
patienter varmebehandling med vaskeklud
opvarmet i varmt vand, lagt over de lukkede øjne mindst en gang dagligt. Der er to
store problemer med denne metode; den
er ineffektiv og patienterne følger den ikke
(dårlig compliance). Det vil sige, den virker
ikke, og patienterne får det ikke gjort. En
enkel varmebehandling som faktisk bruges
vil gavne MGD patienterne.
Selvom Heinrich Meibom beskrev øjenlågenes kirtler detaljeret helt tilbage i 1666
(ref. 6) er det først nu, vi er ved at finde ud
af sammensætningen af normal Meibomsekret kaldet meibum (ref. Butovich 2014).
Meibum er en kompleks blanding af for-
skellige lipider, voks, steroler, frie fedtsyrer,
kolesterol, destere, triestere, triglycerider
og oleamider (ref. 7). Meibum er flydende
ved normal øjenlågstemperatur som videotermografi har vist ligger omkring 35º C på
øjenlågskanten. Det er den kemiske sammensætning af meibum, som bestemmer dets
smeltepunkt. Ved MGD er smeltepunktet
højere end temperaturen i øjenlågskanten,
derfor klumper eller størkner meibummet
inde i kirtlerne og kirteludgangene. Meibummet skifter fra at være flydende olie til at
være fast fedt. Det er denne ændring, der
leder til de kliniske fund ved MGD. Forskellen
mellem normalt, flydende meibum og fast,
dysfunktionelt meibum kan sammenlignes
med forskellen mellem olivenolie og smør.
Selvom begge består af lipider har de forskellige smeltepunkter og derfor forskellig konsistens ved normal rumtemperatur. Forskelle
i lipidsammensætning, i molekylelængder og
i mætningsgraden har stor betydning for
smeltepunktet i det fortykkede meibum.
Symptomerne på MGD
Patienterne beskriver meget forskellige
symptomer som ømhed, klistret, brændende
eller stikkende fornemmelse, grus eller fremmedlegeme i øjnene, forbigående sløret syn
som fortager sig ved gentagen blinkning,
trætte eller tørre øjne, rindende øjne, problemer med at læse på grund af ubehag i øjnene,
konstant opmærksomhed på øjnene, nedsat
livskvalitet grundet de konstante problemer
i øjnene og den utilstrækkelige behandling.
opstår, må vi se på meibums normale funktion. I sin bog fra 1917 beskriver Fuchs tre
grundlæggende funktioner for meibum: At
forhindre at tårevæsken løber over, at danne
en vandtæt forsegling og at forebygge skade
fra tårevæskens vand på øjenlågenes hud (ref.
8); men meibum har mange andre funktioner
i et raskt øje. Presset på kirteludmundingerne
ved hvert blink frigiver små mængder meibum
til øjenlågskanterne, så når øjenlågene åbner
og lukker, ved normal eller refleksblink, smører olien både øjenlåg/øjenlåg og øjenlåg/
øje kontaktfladen. Øjets optiske overflade
genopfriskes ved hvert blink og meibummet
har også en fysiologisk “vinduesviskerfunktion”, der fjerner skidt og belægninger og
sikrer en klar optisk overflade. Udover at
“smøre blinkefunktionen” har meibum også
en overfladeudjævnende rolle som beskytter
og vedligeholder tårefilmens vandlag.
Ømhed, ruhed, klistret fornemmelse,
trætte eller tørre øjne kan skyldes nedsat
smørring ved øjenlågenes bevægelse hen
over øjets overflade, med øget friktion.
Brændende og stikkende fornemmelse kan
skyldes forøget osmolaritet i tårevæsken
langs øjenlågskanten. Korn af udfældet materiale fra øjenvipper eller øjenlågskanterne
kan give en fedtet fornemmelse og forbigående oplevelse af fremmedlegeme på øjets
overflade. Ofte opdages disse selvdannede
“fremmedlegemer” ikke ved en øjenundersøgelse fordi de er kortvarige og enten smelter
Kliniske fund ved MGD.
Det er nødvendigt med en omhyggelig undersøgelse af øjenlåg, øjenlågskanter og tårefilm
for at opdage alle tegn på MGD, men ofte kan
problemet konstateres selv uden spaltelampe.
Skum langs de nedre øjenlåg som i sodavand eller champagne, fortykket sekret med
klumper eller fast meibum, grumset hvidt
eller gulligt materiale i meibumkirteludgangene, tilstoppede kirtler med tildækkede eller
manglende udmundinger, tilvækst af blodkar
på øjenlågskanter, hævede og vandskadede
øjenlågskanter, belægninger på øjenvipper,
krystalliserede aflejringer på øjenlågskanter,
indvækst af konjunktiva henover bagerste
øjenlågskant, LIPCOF (lid parallel conjunctival folds), LWE (Lid Wiper Epitheliopathy),
keratinisering af øjenlågskanter med ødelagte
meibumkirteludmundinger, ardannelse og
ujævne øjenlågskanter.
For at forstå, hvordan de kliniske fund
Typisk klinisk fund ved MGD – meibum fast som
smør.
Typisk fund ved MGD – tildækkede kirteludmundinger med pseudo-blistere.
»
43
VIDENSKAB
Fejlbehandling – omfattende epitelskader forårsaget af konserveringsmiddel i øjendråbe.
eller opløses. Patienten vil typisk beskrive, at
følelsen af et fremmedlegeme, som f. eks. et
lille sandkorn, opstår pludseligt, flytter sig
omkring under øjenlåget og så forsvinder
igen lige så pludseligt, som det kom.
Aflejringer på øjenlågskanterne ved MGD
er ofte krystalliske og kornede, og samles
omkring de enkelte hårstrå i øjenvipperne. Der
er ganske kort vej fra øjenvipperne til tårefilmen, og når småklumper fra belægningen
vædes og opvarmes af tårevæsken, blødgøres
de og opløses og irritationen fortager sig. Forbigående sløret syn er ikke ualmindeligt. Hvis
klumpen hovedsageligt består af lipid eller fedt
fra en meibumkirtel, vil det danne en lokal
fedtplet, når det smelter og indarbejdes i tårefilmen. Under smeltningen og optagelsen kan
fedtpletten bevæge sig henover hornhinden
og synsaksen. Pletten smelter hurtigt og bliver
gennemsigtig som smør, der smelter, så det
slørede syn er kortvarigt og forsvinder typisk
efter få blink. Rindende øjne (paradoksalt at
øjet rinder, fordi det er tørt) kan opstå når
irritation på øjets overflade fremprovokerer en
reaktion fra tårekirtlerne i et ellers ”tørt” øje.
44
Dette er et stærkt tegn på evaporativt tørre
øjne (tørre øjne grundet øget fordampning af
vand fra tårefilmen) sekundært til MGD. Det
øgede tåreflåd er en refleks, som bekræfter
at tårekirtlerne fungerer.
Nedsat læsefunktion eller varighed ved
MGD skyldes formentligt hornhindens position
i forhold til det nederste øjenlåg (en større del
af hornhinden er i kontakt med tåremenisken)
og reduceret blinkefrekvens ved koncentreret
stirren. Ved moderate problemer med evaporativt tørre øjne og kort break-up tid har en
nedsat blinkefrekvens en disproportional stor
effekt på fordampning af tårevæske.
tabel 1
Symptomer på MGD
•Ude af stand til at nå almindelig velbefindende i øjet eller lindring
•Opmærksom på hvert eneste blink
•Ømme øjne, grusfornemmelse
•Brændende eller stikkende fornemmelse
•Trætte øjne
•Klistret eller tør fornemmelse i øjnene
•Konstant opmærksomhed på øjnene
•Forbigående sløret syn
•Rindende øjne
•Problemer med at læse pga. ubehag i øjnene
Evaporativt tørre øjne
Tørre øjne skyldes øget fordampning (dårligt
lipidlag) eller nedsat produktion (dårligt vandlag), eller begge dele samtidigt (ref. 9 og 10).
”Evaporativt tørre øjne” beskriver den tilstand,
hvor dårlig kvalitet eller nedsat mængde af
meibum fører til et svagt lipidlag, kort breakup tid og øget fordampning af vand. Tørre øjne
på grund af nedsat vandproduktion opstår ved
akutte eller kroniske problemer i tårekirtlerne.
Teifi James oplyser at han har finansiel interesse i
the EyeBag®. Han ejer patentet og er hovedaktionær i The EyeBag® Company. Han har også været
direktør i The EyeBag® Company siden starten i
2004.
MGD fører til ustabil tårefilm og signifikant
forøget fordampning (ref. 11 og 12).
Smørende øjendråber har udgjort hoved-
parten af behandlingen af tørre øjne i mange
år, og mange læger har fortsat simple smørende dråber som førstevalg på trods af de
store fremskridt i behandlingsmulighederne,
der er sket over de seneste 20 år. Der kommer nye produkter til månedligt. Historisk
har de fleste dråber været supplement til
vandlaget i tårevæsken, men med de seneste
års øgede forståelse af tårefilmens dynamik,
er der kommet nye behandlingsmuligheder
som i stedet virker på lipidlaget. Da MGD er
den væsentligste medvirkende faktor ved
evaporativt tørre øjne, har regelmæssig varmebehandling 2 til 4 gange dagligt en stor
virkning på disse patienters symptomer og
kliniske manifestationer. Udgiften til nye generationer af øjendråber sammen med besværet med hyppige drypninger har ført til øget
interesse og anvendelse af varmepuder enten
alene eller sammen med anden behandling.
Tørre øjne er især hyppig hos gigtpatienter,
der kan have ekstra problemer med brug af
øjendråber, hvis deres hænder er ramt af gigten. Regelmæssig brug af en varmepude kan
mindske afhængigheden af dråber og føre til
dramatisk reduktion af symptomerne. Primær og sekundær Sjøgrens syndrom ses hos
patienter med gigt men ellers er manglende
tårekirtelfunktion heldigvis sjælden.
Referencer
1 Dry Eye: Diagnosis and current treatment strategies
O’Brien Paul D, Collum Louis MT.
Current Allergy and Asthma Reports 2004, 4:314-319
2 Meibomian Gland Dysfunction
Paul J Driver and Michael A Lemp
Survey of Ophthalmology Vol40.number 5.march-april 1996
3 Meibomian glands and contact lens ware
Henriquez AS and Korb DR
BJO 1981; 65:108-111
4 Meibomian Glands in chronic blepharoconjunctivitis
Gifford SR
AJO 4:489-494, 1921
5 Meibomian Gland Disease. Classification and grading of
lid changes
Bron AJ Benjamin L Snibson GR
Eye.5 (pt4); 395-411, 1991
6 De vasis palpebrarum novis epistola Muller, Helmstadt 1666
Meibomius H
7 Identification of fatty acids and fatty acid amides in human
meibomian gland secretions
Kelly K Nichols, Bryan M Ham Jason J Nichols Corrie Ziegler
and Kari Green-Church
IOVS 2007 48: 34-39
8 Text-Book of Ophthalmology (trans A Duane)
Fuchs 1917
Philadelphia, JB Lippincott 1917
9 Joffre C. Souchier M. Gregoire S. Viau S. Bretillon L. Acar
N. Bron AM. Creuzot-Garcher C. Differences in meibomian
fatty acid composition in patients with meibomian gland
dysfunction and aqueous-deficient dry eye. [Journal Article]
British Journal of Ophthalmology. 92(1):116-9, 2008 Jan.
10 Report of the National Eye Institute/Industry Workshop
on clinical trials in Dry Eyes
Lemp MA
CLAO J 1995, 21: 221-232
11 Tear Evaporation Dynamics in Normal Subjects and Subjects with Obstructive Meibomian Gland Dysfunction.
Goto E, Endo K, Suzuki A, Fujikura Y, Matsumoto Y, Tsubota K.
12 Tear dynamics and Dry eye
Tsubota K
Progress in retinal and Eye Research 17(4):565-96 Oct 1998
12a Dry eye after llaser in situ keratomiluesis
Toda I
American Journal Of Ophthalmology Volume 132, Issue
1 Pages 1-7
13 Liu A, Ji J
Omega-3 essential fatty acids therapy for dry eye syndrome:
a meta-analysis of
randomized controlled studies.
Medical Science Monitor 2014 Sep 6;20:1583-9. doi:
10.12659/MSM.891364.
14 The Report of the TFOS Workshop on Meibomian Gland
Dysfunction, IOVS 2011;52(4):1917-2085
15 Randomised Masked clinical trial of the MGDRx EyeBag®
for the treatment of meibomian gland dysfunction-related
evaporative dry eye.
Paramdeep Singh Bilku, Shehzad Anjam Naroo, James Stuart
Wolffsohn
British Journal of Ophthalmology. BJO Online First. July 4.
2014
10.1136/bjophthalmol-2014-305220
Adresse for korrespondance:
The Eye Clinic. Calderdale Royal Hospital. Halifax. UK. HX3
0PW.
Email teifi@mac.com
GENERALFORSAMLING I
DANMARKS OPTIKERFORENING 2015
Andre behandlinger ved MGD
Brug af renseservietter, rengøring med svag
opløsning af baby shampoo eller skrubben
af øjenlågskanter med vatpind har været
anbefalet tidligere, men det er svært at finde
evidensbaseret dokumentation for effekten.
Forskellige metoder til øjenlågshygiejne kan
hjælpe nogle patienter, men igen er patientefterlevelsen ofte ringe, fordi metoderne er
besværlige og tager for lang tid.
Sammenfattende
Meibom kirtel dysfunktion er meget hyppig,
og ses ofte ved blefarit, tørre øjne, kontaktlinseintolerance (og ved byg- og haglkorn).
Når meibums smeltepunkt ændres over kropstemperaturen, størkner det. Dette sker ved
ændringer i lipidernes kemiske sammensætning, men de præcise årsager til disse komplekse ændringer er endnu uklare. En effektiv
varmepude giver en sikker og tilstrækkelig
forøgelse af temperaturen i øjenlågene, som
smelter det størknede meibum, forbedrer
viskositeten og resulterer i en bedre tårefilm.
Antibiotika kan hjælpe ved svære tilfælde,
ligesom behandling med essentielle omega-3
fedtsyrer også hjælper ved MGD (ref. 13).
INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING I
DANMARKS OPTIKERFORENING
Torsdag, den 26. marts 2015 kl. 18.00 på foreningens adresse:
Langebrogade 5, 1411 København K
Dagsorden:
1. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.
2. Fremlæggelse af årsregnskabet for foreningen.
3. Godkendelse af bestyrelsens budgetforslag, herunder fastsættelse af kontingent og bestyrelseshonorarer.
4. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne.
5. Valg af medlemmer til bestyrelsen, suppleanter og revisor.
6.Eventuelt.
Forslag skal være foreningen i hænde senest torsdag den 5. marts 2015.
Der serveres en sandwich, kaffe og vand.
Tilmelding foretages på foreningens hjemmeside
www.optikerforeningen.dk senest mandag den
23. marts 2014.
DANMARKS
OPTIKERFORENING
WWW.OPTIKERFORENINGEN.DK
45
PATIENTHISTORIE
NU SER JEG
PERFEKT MED
KONTAKTLINSER
Kun fordi Maria Andkær ikke vil gå med briller, har hun accepteret dårlig visus i mange år, men nu kan
Maria se lige så godt med kontaktlinser som med briller. AF BJARNE HANSEN
M
Maria Andkær (35) har gået med briller, siden hun
var 4 år, og har været træt af dem lige så længe,
hun kan huske. De sidste 17 år har Maria brugt
bløde kontaktlinser og accepteret, at synet ikke var nær så
godt som med briller.
”Jeg klarede mig med mine bløde kontaktlinser, fordi jeg ikke
vil gå med briller, og jeg troede ikke, synet kunne blive bedre
med kontaktlinser, før jeg fik de nye,“ fortæller Maria.
Maria har skiftet optiker et par gange, og i 2012 valgte hun
at prøve Profil Optik i Tarupcentret i Odense. I august 2013
synes optometrist Anette Kronsberg, at synsevnen med de
bløde linser ikke var tilfredsstillende, men et forsøg med et par
store hårde kontaktlinser blev ingen succes.
”Jeg forsatte med mine bløde linser, som jeg satte i om
morgenen og tog ud om aftenen og fik nye linser hver tredje
måned,“ siger Maria.
For Maria var det bare nok en forsøg på en bedre løsning,
der ikke faldt positivt ud, og det accepterede hun. Der var ingen
overvejelser om at bruge briller for at komme til at se bedre.
”Annette havde åbenbart ikke opgivet at få mig til at se bedre,
for allerede et par måneder senere ringede hun og fortalte om
en ny kontaktlinse, og jeg var straks klar til at gøre endnu et
forsøg for at komme til at se bedre. Den nye kontaktlinse er
en kombination af en blød og en hård linse.
Det var en stor forandring. Straks da jeg fik de nye kontaktlinser på, så jeg så klart, som jeg ikke har gjort i mange
år. Jeg oplever heller ikke den tørhed i øjnene, som jeg gjorde
med mine gamle kontaktlinser,“ fortæller Maria og forsætter:
”Jeg havde ofte problemer med at linserne blev så tørre,
så de lige skulle sættes på plads. Jeg har også tabt dem flere
gange, og de problemer har jeg ikke mere.“
46
Annette Kronsberg
undersøger om linserne sidder
perfekt Maria Andkær.
MARIA ANDKÆR
har været kendt i Profiloptik,
Tarup Center, Odense siden april 2012.
Tørre øjne?
Hø: 0,00 = -3,75x10
Vø: -1,75 = -4,00x5
Visus med briller: OU: 1,0-. OD:1,0-. OS: 0,9Visus med gamle bløde linser: OU: 0,5+. OD: 0,5+. OS: 0,2+
Forsøg uden succes med Soclear linser august 2013
Anvendt Duette linser fra juli 2014
Visus: OU: 1,0. OD:0,9+. OS:0,8+
Maria er lærer og aktiv i fritiden, og direkte adspurgt om, hvor
hun oplever den største fordel med de ny linser, kommer svaret
uden betænkningstid: ”Hele tiden. Jeg ser skarpt, oplever ingen
tørhed, og nu kan jeg have linserne på hele dagen uden at tænke
på mine øjne.“
Maria Andkær udtrykker stor glæde over optikerens engagement og er meget glad for bare at kunne se godt uden at tænke
på linserne.
”Øjnene er ikke længere tørre og linserne sidder bare godt hele
dagen,“ slutter Maria Andkær.
Sløret syn, svie, kløe,
irritation, rindende øjne,
røde øjne, træthed
Klinisk
!
testet
tearsagain
R
Luk øjnene og spray
tearsagain øjenspray stabiliserer tårevæsken, reparerer
lipidlaget og lindrer tørre øjne. tearsagain anvendes på
lukkede øjne ved at spraye hen over øjenlåget.
tearsagain kan anvendes:
• samtidig med kontaktlinser og make-up
• ved langvarigt skærmarbejde
• ved tørt indeklima, aircondition
• ved f.eks. Sjögrens syndrom
• ved aldersbetingede og hormonelle
forandringer
• efter øjenoperation
*Få en GRATIS TESTER - Kontakt tlf. 46498676
* Kun 1 gratis prøve pr. butik
Godt at vide:
1. 80 % af de personer, der lider af tørre
øjne, har en brist i tårefilmens lipidlag.
2. Derved fordamper øjets naturlige
fugtighed.
3. tearsagain behandler, beskytter og
stabiliserer samt forhindrer fordampning.
Forhandles hos
udvalgte optikere.
Yderligere info:
www.abigo.dk
ABIGO Pharma A/S - Kundeservice: 4649 8676 - www.abigo.dk
UDVIKLING
? SPØRGSMÅL
TIL DEN INTELLIGENTE BRILLE
GOOGLE
GLASS
Man kan næsten ikke have undgået at have hørt om Google
Glass. De her nye intelligente briller, der kan tage billeder,
video, tjekke emails, gå på nettet og stort set alt det andet,
som smartphonen også kan. Men der melder sig også en
række spørgsmål, som de fleste gerne vil have svar på. I denne artikel prøver jeg at besvare nogle af disse spørgsmål.
AF BRIAN DUE, PH.D. ADJUNKT, INSS, CENTRE OF INTERACTION RESEARCH
AND COMMUNICATION DESIGN, KØBENHAVNS UNIVERSITET.
F
or Synoptik Fonden er jeg i gang med
et større projekt, der angriber udviklingen af intelligente briller fra forskellige vinkler. Jeg har skitseret de forskellige
muligheder og begrænsninger, der knytter
sig til udviklingen og er pt. også i gang med
et forskningsprojekt, der særligt fokuserer på
de sociale konsekvenser af at bruge brillen.
Jeg har selv gået rundt med Google Glass en
lille måned, men bruger dem ikke aktivt mere.
Artiklen her bygger på mine egne erfaringer og
det større forskningsarbejde, der ligger bag.
HVAD ER INTELLIGENTE BRILLER?
En intelligent brille er først og fremmest
en computer. En såkaldt wearable computer – altså en computer man kan have på
sig. Teknologien er beskrevet som Heads Up
Display (HUD’s), fordi den gør det muligt at
have begge hænder fri, mens man går rundt
med hovedet hævet. Til forskel fra når man
sidder eller står og kigger ned på sin telefon
eller computer. En intelligent brille som Google
Glass har et optisk element foran øjet, som en
computer projicerer billeder ind på, således at
de skydes ud foran øjet i cirka en arms længde.
Skærmen, der cirka er en håndsbredde, står
således tydeligt foran brugeren som et transparent display, mens brugere samtidig kan se
resten af verden foran sig. Brillen håndteres
med enten at trykke og swipe på touchpadden på brillestangen og ved talekommandoer.
På den måde kan brugeren agerer i verden,
mens han / hun samtidig får digitale informationer, fx kortoplysninger, emails eller
kalenderoplysninger. Glass fungerer ligesom
en telefon med en række små programmer
(app’s), der bliver udviklet af andre virksomheder. Der findes fx også Facebook-app for
Glass, Twitter-app, osv.
Man kan således diskutere, om det giver
mening at kalde intelligente briller for briller. Spørgsmålet er hvilken produktkategori,
der er tale om. De fleste intelligente briller
ligner dog briller og mange produkter, som
fx Google Glass, bliver også produceret med
moderigtige stel af mærker som Luxotica og
RayBan, ligesom man kan få dem med glas
med styrke i. På den måde er fx Google Glass
en hybrid mellem en computer og en brille,
og derfor noget optikere må forholde sig til.
Men spørgsmålet er selvfølgelig, hvem der
vil købe dem?
48
VIL DE BLIVE BRUGT OG AF HVEM?
Det er altid svært at spå om fremtiden, men
vi kan prøve alligevel. Når det gælder intelligente briller, er der som sagt tale om en ny
produktkategori, og sådanne bliver altid mødt
med begejstring fra de få og skepsis fra de
mange. Til sammenligning: Da Smartphonen
og iPad’en kom frem sås det samme mønster.
Intelligente briller har været fremme i mange
år, men det er først nu med Google Glass,
at der begynder at komme opmærksomhed.
Unge mennesker og teknologibegejstrede
vil være de første brugere (early adopters),
og efterhånden som prisen, apps-markedet, teknologiudviklingen og den generelle
teknologi-accept i samfundet udvikles, er
det mest sandsynlige scenarie inden for 3-5
år, at der vil være et moderat salg af intelligente briller. Pt. koster et par Google Glass
9.000 kr. Salg vil først opstå når de koster
1/3. Imidlertid vil anvendelsen formentlig ikke
komme i den generelle befolkning først, men
i særlige opgaverelaterede situationer som
fx brug i organisationer (hospitaler, politi,
redningsarbejde), i forhold til opgaver privat
(reparere sin cykel eller få kortinformationer
mens man cykler) eller brug for personer
med særlige behov (handicappede, blinde).
SKAL DE SÆLGES HOS EN OPTIKER?
Det er optikeren, der ved mest om briller og
øjne, så det er på mange måder oplagt, at
optikere på en eller anden måde er i stand
til at forholde sig kvalificeret til intelligente
briller. Detailhandlen bliver generelt presset
af internethandel og opsplitning af specialiserede butikker og services, der absorberes
af store butikskæder. Èn måde at bibeholde
en markedsposition på er ved at følge med
udviklingen og tilegne sig den faglige ekspertise. Google Glass kan købes hos Google,
men Google ved (endnu) ikke meget om
øjne, design og styrkeforhold. Det er meget
sandsynligt, at der inden for 5 år vil komme
computerprocesser i mange forskellige briller, og optikere bør allerede nu berede sig på
udviklingen. Det gøres ved at kunne besvare
en lang række spørgsmål.
HVILKE SPØRGSMÅL SKAL
OPTIKERE KUNNE SVARE PÅ?
Det er klart, at der er en række tekniske
spørgsmål, som optikere skal kunne svare
på. Disse går jeg ikke i detaljen med her. Der
er stor forskel på produkter og teknologien
udvikler sig også hastigt. Men der rejser sig
også andre spørgsmål.
HVAD MED PRIVATLIV OG
OVERVÅGNING?
Der har været en del debat omkring brug af
Google Glass, fordi de er født med kamera og
videofunktion, hvilket gør det muligt at filme
andre uden at de ved det. Det er vigtigt at
kunne svare på etiske, juridiske og moralske
spørgsmål i forhold til brug i. I USA er allerede
blevet uddelt en bøde til en person, for at køre
med Google Glass, men brugeren ankede,
og hun vandt, da det ikke kunne bevises, om
hun brugte brillen, mens hun kørte. I forhold
til Google Glass gælder det også, at al data
uploades på Googles servere, og man skal
derfor være varsom med fortrolige data.
HVAD MED BRUG I
SOCIALE SAMMENHÆNGE?
Google Glass håndteres som sagt ved brug af
touchpadden på brillestangen og ved brug af
talekommandoer. Man siger fx: ”OKAY GLASS
TAKE A PICTURE” og så tager den et billede.
Den type input er selvfølgelig problematisk
i social sammenhæng. Dertil kommer, at det
er uklart for andre, hvad brillebrugeren gør,
da de ikke kan se hans skærm. Socialt er det
vanskeligt at vide, om brillebrugeren er med
eller ikke med i samtalen. I de mest dystopiske scenarier kan man forestille sig folk være
sammen, mens de faktisk bare sidder i hver
deres egen brilleverden (alone together). På
den måde bliver der også brug for nye former
for sociale etiketter – ligesom vi er ved at få
i forhold til at brug af smartphonen.
HVORDAN PÅVIRKER DE
ØJNENE OG HJERNEN?
Det er selvfølgelig det mest relevante spørgsmål for optikere. Men det er endnu ret uklart.
Folk, der har båret varianter af intelligente
briller de sidste 30 år (som fx Steve Mann),
har rapporteret om synsforstyrrelser af forskellige art. Mere generelt tales der også
om Computer Vision Syndrome (CVS), der
kommer af at stirre i lang tid på et punkt
tæt foran en. Hvis øjet står anspændt i lang
tid indtræder låseting i øjemuskulaturen, og
det hele kan ikke slappe af igen på kort tid.
Konsekvensen er synsforstyrrelser, og det
lange syn bliver svagt.
Et andet direkte relevant problemfelt, også
for Google Glass er selve det asymmetriske
teknologiske design, hvor kun ét øje udsættes
for digital påvirkning. Øjet ser ikke displayet
tæt på (selvom teknologien er tæt på), men
projiceret ud i et åbent og forstørret felt et
stykke fra ansigtet ved hjælp af optisk teknologi (OHMD). Konsekvensen er, at ét øje er
fokuseret på et bestemt punkt foran ansigtet,
mens det andet øjes fokus skifter mellem
fikspunkter. Denne asymmetri kan direkte
påvirke øjnene i mere medicinske termer og
konsekvenser kaldet Phoria.
Asymmetrien går imidlertid ikke kun på forskelligartet fokusering, som øje-muskulaturen
skal håndtere, men også på forskelligartet
indhold, som hjernen skal fortolke og forstå;
hvilket kaldes binocular rivalry. Altså konkurrence mellem forskellige synsindtryk, som
hjernen skal processe. Det kan potentielt
skabe former for kognitiv dissonans og ubehag af forskellig art. Mere generelt rejser
der sig også problemstillinger af mere dybereliggende kognitiv art: som f.eks. hvordan
brugen kan ændre på strukturerne i vores
plastiske hjerne.
FREMTIDEN
Fremtiden er som sagt svær at spå om. Men
at teknologien aldrig helt er så effektiv og
hurtig som de mest trendsættende håber
- og på den anden side altid er meget hurtigere end folk generelt tro - er de fleste
enige om. Og fremtiden vil komme. Teknologi
på briller eller måske på kontaktlinser bliver
mainstream på et tidspunkt. Så lad os slutte
med en anekdote.
I sin alderdom fik Nietzsche en skrivemaskine og resultatet blev, at hans litterære stil
og budskaber ændrede sig en smule. En af
Nietzsches venner bemærkede, at hans allerede skarpe retorik var blevet endnu skarpere.
At den havde forandret sig fra flydende retorik
til kort telegrafisk punchline-stil. Nietzsche
svarede vennen: “our writing equipment
takes part in the forming of our thoughts.”
Den teknologi, vi er i berøring med, påvirker
vores adfærd og tankevirksomhed. Hvordan
intelligente briller vil påvirke os, vil fremtiden
vise.
49
HÆDERSLEGAT
Professor Morten de la Cour
har modtaget Synoptik Fondens
hæderslegat
Professor Morten de la Cour, Øjenafdelingen, Glostrup Hospital blev hædret for
sin store indsats inden for øjenforskning, ved Synoptik-Fondens årlige seminar.
AF BJARNE HANSEN FOTO STEEN VEDEL
Formand for Synoptik-Fondens bestyrelse advokat
Jørgen Kjergaard Madsen (t.v)overækker prisen til
Professor Morten de la Cour.
P
rofessor Morten de la Cour, Øjenafdelingen, Glostrup Hospital er blevet belønnet med Synoptik Fondens
hæderslegat på 100.000 kroner for sin store
indsats inden for øjenforskning og behandling
øjensygdomme.
Morten de la Cour er ekspert i nethindekirurgi, og har både været med til at indføre
nye behandlinger af nethindesygdomme hos
for tidligt fødte børn og effektiv kirurgisk
behandling af nethindesygdomme hos ældre
patienter.
Ved siden af sin forskning er Morten de la
Cour overlæge og teamleder på Øjenafdelingen på Glostrup Hospital, der har Nordeuropas største øjenafdeling.
Prisoverrækkelsen fandt sted på SynoptikFondens årlig seminar den første søndag i
november på Radisson Blue Scandinavia Hotel
på Amager. Emnet for seminaret var forskning i øjenkirurgi, og deltagerne hørte flere
spændende foredrag om det nyeste inden
for moderne katarakt- og nethindekirurgi.
Som noget nyt var der i år orientering om
fondens medvirken i forsknings og innovationsprojekter. Strategirådgiver Thomas
Albrechtsen, Nextwork A/S fortalte levende
om projekt ”Børn og unges syn” og ”Smart
glasses”.
50
BOGANMELDELSE
bøger
SØD FORTÆLLING
OM DET AT FÅ BRILLER
Bogen er forfattet
af Tina Torp Aaby og
udgivet på Turbineforlaget.
WWW. T UEBI N E. DK
AF BJARNE HANSEN FOTO JAKOB HELBIG
Alle optikere kender problemet, når børn ikke vil have briller. Bogen ”Briller til Sofia”,
er en positiv fortælling om glæden ved at komme til at se og samtidig blive accepteret af omgivelserne.
Bogen er produceret i samarbejde med LINDBERG, og kombinationen af en sød
pige, en flot brille og en dygtig fotograf gør at bogen er læsværdig, og måske være
med til at give den nye brillebærer selvtillid.
Sofie er fotograferet i almindelige daglige situationer, og teksten går på omgivelserne accept af Sofie med briller. At kendere så ved, at det er en lækker let og
robust brille, der sidder godt uden at genere, gør at de forskellige sporty situationer
er realistiske.
Briller kan både være gode til at se med og få selv børn til at s bedre ud. Det er
også godt for forældre at vide.
51
LOVGIVNING
SÆLGER DU
KOSTTILSKUD?
Kosttilskud forhandles traditionelt af apotekerne og helsekostforretninger, men produkterne forhandles nu
også i mange optikerforretninger. Læs her om de helt specifikke regler der gælder for salg af kosttilskud.
AF JETTE ROSENSTAND MØLLER, DANMARKS OPTIKERFORENING
AMD
er den hyppigste årsag til svært synstab og læseblindhed i Danmark. Sygdommen ses fra 55-års alderen,
og hyppigheden stiger med alderen. 12% af befolkningen på over 60
år har symptomgivende AMD, og andre går rundt med en uopdaget
sygdom, da generne i begyndelsen kan være beskedne. Arv spiller
en vis rolle og desuden disponerer dårlig kost, tobak, overvægt og
type 2 sukkersyge til AMD.
Man kan ikke helbrede tør AMD. Men internationale undersøgelser
tyder på, at man kan forsinke eller bremse udviklingen ved at tage et
kosttilskud bestående af store doser af vitaminerne C og E, et forstadium til vitamin A (beta-karoten) samt metallerne zink og kobber. Tørre øjne er et problem, som optometristen ofte bliver stillet
overfor. Tidligere har den eneste måde at lindre på været anvendelse
af øjendråber, men undersøgelser har vist, at mange mennesker vil
have glæde af en daglig indtagelse af fede fisk (sild/laks) og/eller
52
fiskeoliekapsler (op til 3 g dgl.). fiskeolie. Det skyldes, at fiskeolie
indeholder omega-3 og omega-5 fede syrer, som har en generel
irritationshæmmende effekt.
Kosttilskud forhandles traditionelt af apotekerne eller af Helsekostforretninger, men efter at studier har vist, at visse former for
kosttilskud har en gavnlig effekt på udviklingen af tør AMD og tørre
øjne findes produkterne nu også i mange optikerforretninger.
Sælger du kosttilskud
Kosttilskud har status som fødevarer, og fødevarelovgivningen
gælder derfor også for kosttilskud. Du skal derfor være opmærksom
på de helt specifikke regler, der gælder for salg af kosttilskud.
Når du sælger kosttilskuddet, vil du typisk gerne fortælle kunderne
om produkterne, herunder hvordan de virker, og hvad de gør godt for.
Neden for finder du, hvad du må oplyse om i forbindelse med salget:
Du må oplyse om indholdet
Du må gerne oplyse om, hvad produktet indeholder (det vil
sige det, der står på produktet).
Du må oplyse om produktets virkning, hvis virkningen er beskrevet på produktet eller i andet markedsføringsmateriale, som er
beregnet til kunderne
Producenten eller importøren er ansvarlig for mærkningen på
produkterne og for deres egen markedsføring af produkterne, og
fødevarestyrelsen anbefaler, at du som forhandler kun fortæller
om den virkning, som producenten eller grossisten har angivet
på produktet eller i markedsføringsmateriale, som er beregnet
til kunderne.
Fortæl aldrig, at kosttilskud kan forebygge eller helbrede sygdom
Du må ikke markedsføre et kosttilskud med, at det kan lindre,
helbrede eller forebygge sygdom. Kun lægemidler og naturlægemidler må markedsføres med disse virkninger.
Undgå at henvise til artikler, bøger, magasiner og blade eller
internet for eventuel virkning, medmindre firmaet bag produktet
står som tydelig afsender af budskabet
Den dokumentation af virkninger, der er i artikler, bøger, ugeblade, på internettet eller lignende, er ofte ikke tilstrækkelig til
at leve op til de krav om videnskabelig dokumentation, der er i
lovgivningen.
Hvis du henviser til virkninger beskrevet i artikler mv., vil du
med stor sandsynlighed overtræde lovgivningen, fordi sundhedsanprisninger kun må anvendes, hvis de på forhånd er godkendte
af myndighederne. Det anbefales derfor, at du kun oplyser dine
kunder om virkninger, som du har læst om i artikler, bøger, ugeblade,
på internettet eller lignende, hvis firmaet bag produktet står som
tydelig afsender af budskabet.
Fortæl ikke, hvad andre kunder mener, at produktet er godt for
Hvis du som forhandler viderefortæller, hvilke erfaringer din
familie, dine venner, kunder eller andre har fortalt om, er disse
oplysninger en del af din egen markedsføring. Du bør ikke henvise
til, at kunder eller andre har oplevet” gode resultater” eller ”har
fået det bedre” i forhold til en bestemt lidelse, sygdom, generelt
velbefindende eller andet, efter indtag af et bestemt kosttilskudsprodukt. Disse kundeoplevelser mv. lever ikke op til de krav
om dokumentation for virkning, der stilles ved markedsføring af
kosttilskud.
Overtrædelse af reglerne
Når du sælger kosttilskud kan du opleve, at Rejseholdet fra
Fødevarestyrelsen aflægger dig et besøg for at undersøge om,
du overholder reglerne for blandt andet anprisninger af fødevarer.
Overholdes reglerne ikke du få et bødeforlæg eller der kan blive
foretaget en politianmeldelse.
Registrering i Erhvervstyrelsen
Sælger man kosttilskud og overstiger omsætningen 50.000 kr.
om året ekskl. moms, skal virksomheden registreres i Erhvervsstyrelsen.
Reglen gælder også butikker, som hovedsageligt sælger andre
varer end fødevarer. Optikerforretninger, der sælger kosttilskud,
betragtes som en fødevarebutik og vil skulle optages i Næringsbasen, hvis omsætning fra fødevarevirksomhed er på over 50.000
kr. ekskl. moms.
Kurser
Kursus i
neurooptometrisk
træning og
rehabilitering
Her løfter vi sløret for noget af indholdet i
kursets første del.
Hvis man skal justere en kurs eller udvikling må man vide, hvor man kommer fra,
og hvor man er nu. Med de to punkter som
udgangspunkt kan man forlænge linien for
den hidtidige kurs for at forudsige hvor man
er på vej hen, og her opstår så muligheden
for at justere på kursen. Starten på kurset er
derfor en kort historisk oversigt over nogle
enkelte nøglepersoner og arbejde der har
påvirket neurooptometriens udvikling op til
nutiden, fulgt af en oversigt over organisationer, litteratur og materialekilder. Disse
værktøjer får du brug helt sikkert for for at
kunne navigere i fremtiden.
Dernæst følger behandling af emner som
“Lyset i øjet” en optisk opdatering med lys
og interferensmønstre, lysfysisk baggrund
for stereosyn, kontraster og spatialfrekvens,
værdifulde abberationer og effekter af linser
og prismer. Den game model af øjet som et
passivt kamera er utilstrækkelig, og redegør
ikke for de idag kendte detaljer om syn.
Det posturale apparat, dets overordnede
udvikling, betydning og sammenhæng med
syn er i det væsentlige forbigået i vores
grunduddannelse. En udvidet baggrundsviden om balancesystem, reflekser, taktil
54
sans og proprioception i forbindelse med
synets udvikling – med visuelle milepæle
er krævet for at forstå hvorledes vi skaber
den indre visuelle verden og udvikler vores
visuelle rumverden med koncepter, sprog og
symboler, som indgår i de grundlæggende
forudsætninger for at kunne færdes og agere
i vores visuelle miljø, og for at kunne læse.
Definition af syn er også en forudsætning
for definition af synsproblemer, og dermed
et kernneområde vi hele tiden må iagttage
og revidere, fordi ny viden tvinger os til at
agere anderledes og til at foretage faglige
kursændringer. Diskussionen om definitioner
og synets formål er væsentlige for vores
virkefelt, ikke mindst fordi der er en tendens
til at beskrive funktionelle og udviklingsrelaterede synsproblemer som sygdomme. Dette
kommer også til udtryk når vi tidligt i kurset
beskæftiger os med skelen og amblyopi.
Selvfølgelig må også synets neurologi med
på listen. Synet er måske det neurologisk mest
velundersøgte område, men det byder til stadighed på overraskelser når dets delelementer
tages under luppen. Essentielt for træningsoptometristen er viden om øjenmotorikken og
dens neurologi, men at forstå hvorfor gentagelse af de fysiske øvelser i sig selv sjældent
bringer det ønskede resultat, kræver indsigt
i tilrettelæggelsen under hensyntagen til top
down og bottom up strategier i indsatsen.
Se ovenstående som en teaser på kursets
indledende fase, og har du spørgsmål til
kurset så kontakt Steen Aalberg på telefon
21201702 eller Email: steenaal@synspleje.dk
Den planlagte kursusafvikling er i øjeblikket i
weekender med start fredag kl. 09.00 og slut
søndag kl. 15.00, men da der har været flere
forespørgsler på om vi i lighed med andre
faggrupper kunne afvikle flere kursusdage
på hverdage, må du gerne tilkendegive hvad
du foretrækker. Vi ønsker at tilbyde maksimal
fleksibilitet. Derfor vælger vi her foreløbig
at publicere de første planlagte weekender
som er:
30/01-15 til 01/02-15
06/03-15 til 08/03-15
10/04-15 til 12/04-15
12/06-15 til 14/06-15
Kontakt
Steen Aalberg, FCOVD-I, neurooptometrist
neuro/developmental optometry
info@synspleje.dk
0045 21201702
Træning på hjerneskadede foregår
meget anderledes
end andre typer synstræning. For mig
har det været væsentligt, at der blev
fokuseret meget på den forståelsesmæssige side af emnerne, og det er
fuldt indfriet på kurset.
Vi får et indblik i neurologiske forhold, der har betydning for synets
overordnede forhold og de funktioner, der kan blive påvirket ved forskellige neurologiske skader som for
eksempel hjerneskader.
Det har givet mig en meget bedre
platform for at kunne tilpasse træningen individuelt og dermed opnå
bedre, mere relevante og hurtigere
resultater,”
fortæller Karsten Haahr, Neurooptometrist, Bornholms Synspleje og
KH Optik.t
Karsten Haahr
Con-Lens inviterer til
kontaktlinse symposium
Symposiet formål er at hæve det generelle
niveau inden for kontaktlinsetilpasning og
dermed være med til at hindre dropout. Det
opnås gennem klinikrelevante præsentationer
og cases med tips og gode råd, som kan
bruges allerede næste dag i klinikken.
Symposiets rette navn er Contact Lens Specialist Symposium(CLSS), og det hele foregår
på engelsk.
Kurset er åbent for alle optikere og optometrister.
Synskvalitet
Hovedemnet for dette års symposium er
synskvalitet ud fra et bredere synspunkt end
bare visus. Meget ofte bliver kontaktlinser
tilpasset, hvor patienten selv efterspørger
det, eller tilbudt som det praktiske alternativ
til briller i forbindelse med sport, udendørs
arbejde mm. Ifølge arrangørerne tilbydes
kontaktlinser alt for sjældent som det seriøse
visuelle alternativ til briller.
designs, spherical vs torics, presbyopi og
ortho-k, refractive surgery – when and
why.
Foredragsholdere
Deltagerne møder blandt andet følgende
internationalt kendte foredragsholdere:
Patrick Caroline, Craig Norman, Eef van der
Worp, Martin Conway, Hans Bleshøy og Jesper Hjortdal.
Arrangører
Cathy Gallop-Johns, No7 Contact Lenses
Michele Cornelly-Lewis, Contamac
Mette Pors Rasmussen, Con-Lens
Symposiet holdes på Hotel Legoland, Billund
14. og 15. marts 2015
Info og tilmelding på:
www.clss.eu
Symposiet guider deltagerne igennem det
visuelle system og hvorfor og hvornår kontaktlinser er et relevant alternativ til briller.
Emnerne er: Visual Quality – contact lenses
vs spectacles, design options – Soft vs RGP
55
UDDANNELSE
kurser kea / københavns erhvervsakademi
Guldbergsgade 29N, 2200 KBH N
KONTAKTLINSER - KL2
Omfang: 3 uger
Dato: Uge 13, 16 og 19, 2015
Uge 45: 3. november 7. november 2014
Uge 49: 1. december 5. december 2014
Sted: KEA, Guldbergsgade 29N, 2200
København N
Pris: 22.500 kr. inkl. moms
Adgangskrav:
Deltager skal være uddannet optiker
med KL1 eller noget tilsvarende eller
have en bachelorgrad i optometri.
På kurset Kontaktlinser - KL2 får du
kompetencerne til selvstændigt at kunne
tilpasse og kontrollere kontaktlinser under hensyntagen til øjets fysiologi, for-
skellige linsetyper og plejemidlers virkning samt yde vejledning og after care
på en hygiejnisk og sikkerhedsmæssig
forsvarlig måde.
Du opnår kvalifikationer med henblik
på at søge Sundhedsstyrelsens autorisation som kontaktlinseoptiker.
Udbytte:
• Du lærer at bruge specialinstrumenter
i kontaktlinseklinikken, og kan udføre de
nødvendige undersøgelser for at vurdere
en klients egnethed med hensyn til tilpasning og anvendelse af diverse typer
kontaktlinser.
• Du lærer at tilrettelægge information
og give instruktion ved udleveringen af
kontaktlinser med henblik på, at klientens linsebrug, linsehåndtering og anvendelse af plejemidler foregår på forsvarlig måde.
• Du lærer at udføre efterkontrol
• Desuden lærer du at vurdere hvilke
tiltag, der skal foretages i forbindelse
med efterkontrol samt foretage korrekt
journalføring i henhold til Sundhedsstyrelsens regler, autorisationsloven, etiske
forholdsregler og god brancheskik.
TILMELDING
Du tilmelder dig online her:
http://www.kea.dk/da/efteruddannelser/tilmelding/tilmeldingtil-kontaktlinser-kl2/
KONTAKT
For yderligere informationer kontakt
Kjersti K Lindblad på
kkli@kea.dk
• Du lærer at kommunikere fagligt korrekt med kolleger og andre sundhedspersoner til gavn for klienten.
OKULÆR FARMAKOLOGI
Omfang: 2 dage
Dato: Onsdag 22. april +
torsdag 23. april 2015
Sted: KEA, Guldbergsgade 29N, 2200
København N
Pris: 4.000 kr. inkl. moms
Adgangskrav: Deltager skal have en
uddannelse som optometrist.
På kurset Okulær farmakologi får du en
forståelse for at søge og anvende viden
om okulær farmakologi i dit daglige virke
som optometrist.
Udbytte:
• Du lærer at arbejde med statistisk materiale, som giver indblik i de hyppigst
forekommende sygdomme i Danmark.
56
• Du lærer at arbejde med statistisk materiale, som giver indblik i de hyppigst
anvendte mediciner i Danmark.
• Du lærer at anvende webbaseret
søgen, der kan informere om aktuel
medicin.
• Du lærer at anvende og forstå terminologien, der knytter sig til basal og
okulær farmakologi.
• Du blive præsenteret for farmakodynamik i forskellige typer af diagnostika,
som anvendes af optometrister i udlandet.
TILMELDING
Du tilmelder dig online her:
http://www.kea.dk/da/efteruddan-
nelser/tilmelding/tilmelding-til-korte-optometrikurser/
KONTAKT
For yderligere informationer kontakt Kirsten Madsen på
kma@kea.dk
TILMELDING
Du tilmelder dig online her:
http://www.kea.dk/da/efteruddannelser/tilmelding/tilmeldingtil-kontaktlinser-kl2/
KONTAKT
For yderligere informationer kontakt
Kjersti K Lindblad på
kkli@kea.dk
UPDATE OG WORKSHOP KONTAKTLINSER
Omfang: 2 dage
Dato: 11. marts 2015 og
18. marts 2015
Sted: KEA, Guldbergsgade 29N,
2200 København N
dine egne observationer i klinikken, som
efterfølgende bruges som afsæt til fælles
diskussion på sidste kursusdag.
• Komfort og kontaktlinser.
TILMELDING
Kurset er fagligt knyttet til KEAs PBA i
optometri.
Du tilmelder dig online her:
INDHOLD:
På kurset Kontaktlinse update bliver der
som udgangspunkt set på ny viden vedrørende kontaktlinse-komplikationer,
opstået i forbindelse med moderne
materialer – specielt silikonehydrogeler.
I den forbindelse gennemgås relevante
vitalfarver og undersøgelsesmetoder i
både teori og praksis.
Undervisningen er tilrettelagt således,
at du, imellem de to kursusdage, laver
• Nyt vedrørende kontaktlinsematerialer
http://www.kea.dk/da/efteruddannelser/tilmelding/tilmeldingtil-kontaktlinser-kl2/
KONTAKT
• Conjuntiva og cornea under
påvirkning af silikonehydrogeler.
For yderligere informationer kontakt
Kjersti K Lindblad på
kkli@kea.dk
• Brug og anvendelighed af vitalfarve
•Hvordan håndteres belægnings­
problematikken bedst med disse
materialer.
• Er døgnbæring stadig et problem?
AFTENKURSER / DANMARKS OPTIKERFORENING
FARVESYN OG FILTRE
JOAQUIM TORNER JORDANA OG KATHRINE LEONHART MADSEN
Dato: Tirsdag den 6. januar, 2015
Sted: KEA, Guldbergsgade 29N,
2200 København N
Dato: Torsdag den 8. januar, 2015
Sted: Optikerhøjskolen/DCOVS Randers
I. FARVESYN OG FILTRE: Defekter i
farvesynet er som regel medfødte eller en
følge af en øjensygdom. Men farverige filterbriller, som ofte anvendes i forbindelse
med sport eller svagsyn, påvirker også
oplevelsen af farver. I inviteres til en rejse
i farvesynets verden med og uden filter,
hvor bl.a. ChromaGen® linser, som kan
anvendes til folk med farvesynsdefekter,
vil blive diskuteret.
DEN OPTIMEREDE
SYNSUNDERSØGELSE II
II. LIVET SOM AKROMAT: Medfødt akromatopsi er en sjælden øjensygdom, hvor
dem, der lider af det, ser verden i grå
toner. Derudover er de ekstremt lysfølsomme og har nedsat synsstyrke på omkring 6/60. Hvorfor ser de sådan? Hvad
kan vi gøre for at hjælpe dem? For bedre
at kunne forstå, hvordan man oplever
verdenen på disse vilkår, får I mulighed for
at høre en særlig og livsbekræftende livsrejse fra en af Joaquims patienter.
Dato: Tirsdag den 3. februar, 2015
Sted: KEA, Guldbergsgade 29N, 2200 København N
TILMELDING
TILMELDING
tj@optikerforeningen.dk
eller via Danmarks optikerforenings
hjemmesside
tj@optikerforeningen.dk
eller via Danmarks optikerforenings
hjemmesside
Dato: Torsdag den 5. februar, 2015
Sted: Optikerhøjskolen/DCOVS Randers
Indledningsvis en kort gennemgang af korrektionshierarkiet. Herefter
vil vi tale om udvælgelsen af de forskellige målinger samt gruppering
af målingerne. Der vil blive sat fokus på korrektioner med prævalens på
syndromerne og derefter fokusere på de syndromer, som er de mest
almindelige, og hvordan de korrigeres. Der indgår naturligvis konkrete
cases.
57
branchen
Xxxxxx
GENERATIONSSKIFTE HOS
CON-LENS APS
Mette Pors Rasmussen og Morten Sejersen har overtaget Con-Lens
ApS, efter Finn Kristensen og Allan Sejersen. Både Mette og Morten
er kendte ansigter i virksomheden.
Mette (42) er uddannet optometrist været ansat på Con-Lens siden
2012 og har mange års erfaring med kontaktlinser, både som tilpasser
og som konsulent for en større kontaktlinsevirksomhed.
FLEYE VINDER
GOOD DESIGN AWARD
2014
Juryen fra japanske Good Design Award belønnede designdetaljerne
på FLEYE’s håndlavede model Luan 4513 med den prestigefulde
designpris.
Prisen motiveredes med, at summen af designet af mønstrene,
titaniumsfarven og formen på næsepuderne matcher materialet.
Fronten består af 24 papirstynde lag kulfiber, stængerne er i
beta-titanium og hockeyenderne er i acetat.
Kulfiber er et let og stærkt materiale, der ikke kan justeres. Den
udfordring klarer FLEYE med den berømte næsebro i beta-titanium.
Morten (38) har været ansat på Con-Lens i over 10 år. Har stor
erfaring med produktion af formfaste kontaktlinser. Morten har
tidligere været beskæftiget i metalindustrien.
Con-Lens er specialiseret i design og produktion af individuelt tilpassede formfaste linser, ligesom firmaet også tilbyder hybridlinser,
bløde linser, opbevarings- og rengøringsvæsker samt andet tilbehør
til både optometrister og deres patienter. Med over 25 års erfaring
tilbyder Con-Lens linser til optometrister, der søger det succesfulde
alternativ til drop-out.
Mette Pors Rasmussen og Morten Sejersen vil i fællesskab føre ConLens videre i samme uformelle ånd, og udvikle virksomheden i takt
med nye tiltag og tendenser i kontaktlinsebranchen.
Finn og Allan vil stadig være at finde i virksomheden nogle år frem i
tiden. Så det er stadig muligt at tale med dem over telefonen og møde
dem på diverse messer og konferencer. Con-Lens ApS er samtidig
distributør af Keratron Topograf fra Optikon til det nordiske marked.
58
Fair
Erhvervsoptik
udvider
Fair Erhvervsoptik har succes
med konceptet og udvider med
endnu en optiker, Carina Sieck.
Carina kommer fra en stilling hos
Poul Stig briller.
Dansk
ErhvervsOptik
søger optiker
Opgaven:
Du vil blive ansvarlig for at udvikle Dansk ErhvervsOptiks
erhvervskoncept og for den daglige drift af sekretariatet i
samarbejde med bestyrelsesformanden. Du skal foretage
konsulenttjeneste og opsøge såvel nye som gamle kunder,
samt rådgive om erhvervsoptik overfor medlemmer og
aftalepartnere. Du vil komme til at arbejde tæt sammen
med bestyrelsen og vil have ansvaret for, at bestyrelsens
beslutninger effektueres.
Din profil:
• Du er optiker gerne med erfaring i erhvervsoptik
• Du har erfaring i personaleledelse
• Du er resultatorienteret og kan lide at arbejde selvstændigt
• Du er positiv, initiativrig og god til opsøgende salg
• Du skal være erfaren bruger af Office-pakken
Vi tilbyder:
Et spændende og anderledes job med rige muligheder for
at udvikle stillingen.
Stillingen:
30 timer om ugen. Stillingen ønskes besat den 1. marts 2015
Hvem er vi?
Dansk ErhvervsOptik er en sammenslutning af nogle af de
førende optikere/optometrister i Danmark. Den daglige
drift varetages af et sekretariat, hvor den optiske konsulent
sammen med det øvrige personale står til rådighed for alle,
der ønsker at vide mere om erhvervsbriller.
Sekretariatet er beliggende på Langebrogade 5 1411
København K og har 4 medarbejdere: En optisk konsulent/
daglig leder, 1 sekretær, 1 faktureringsansvarlig og en
deltids bogholder.
Dansk ErhvervsOptik har kontorfællesskab med Danmarks Optikerforening.
Ansøgning:
Ansøgning med CV med kopi af relevante bilag mailes til
job@danskerhvervsoptik.dk senest den 15. januar
2015.
Vi ser frem til din ansøgning.
PATIENTOMBUDDET
SØGER SAGKYNDIGE
OPTIKERE
Flere stillinger som sagkyndige optikere
er ledige til besættelse pr 1. januar 2015
eller snarest derefter.
Dine arbejdsopgaver
Du skal primært komme med en faglig vurdering i klagesager. Det drejer sig enten om klager over navngivne sundhedspersoner (disciplinærsager) eller klager over behandlingsforløb (patientombudssager). Du vil derved være med
til at fastlægge normen for almindelig anerkendt faglig
standard inden for dit fag.
I mere komplekse sager skal du hjælpe os med at opstille
hændelsesforløb og specificere faglige problemstillinger.
Herudover kan du blive bedt om at give generel rådgivning
til Patientombuddet. Du skal være med til at sikre ensartet
vurdering af sagerne.
Herudover kan du blive bedt om at komme med input til
læringsenhedens udmeldinger.
Dine kvalifikationer
Du skal være autoriseret optiker og du skal have et godt
kendskab til hovedfunktionerne inden for dit fag.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver aflønnet med det antal timer som du bruger til at
komme med udtalelser. Mange af Patientombuddets sagkyndige er ansat med en arbejdstid på mellem 4 til 12 timer
om måneden.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til de af Finansministeriet fastsatte løn og ansættelsesvilkår for sagkyndige
konsulenter i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.
Ansættelsesperioden er 5 år. Stillingerne ønskes besat 1.
januar 2015 eller snarest derefter.
Ansættelsessted
Sagsbehandlingen i Patientombuddet er elektronisk.
Derfor sender vi sagerne til dig på mail. Kort efter din
ansættelse vil du blive introduceret til vores elektroniske
sagsbehandlingssystem og arbejdet som sagkyndig ved
Patientombuddet.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at høre mere om jobbet ved at ringe til
kontorchef, overlæge Torben Hærslev på telefon: 7228:6660
eller skriv på mail: torh@patientombuddet.dk .
Ansøgning og ansøgningsfrist
Vi skal modtage din online ansøgning senest
fredag den 23. januar 2015.
Du ansøger via vores hjemmeside
http://www.patientombuddet.dk.
Under fanen ”om os“ – finder du ledige stillinger
– det er her du skal sende din ansøgning.
produkter
Ny serie af
ergonomiske glas
fra BBGR
BBGR lancerer et nyt program af arbejdsprogressive glas, EasyWork
til skærmbrugere. Serien henvender sig til alle kategorier af skærmbrillebrugere:
Single Vision med styrkevariabel 0,6D til den ”unge” skærmbrillebruger. Mid distance glas til brugeren, hvor arbejdsfeltet primært
er omkring skrivebordet, og arbejdsprogressive glas til medarbejdere,
der ikke vil bruge arbejdstiden til at tage briller af op på.
Alle EasyWork familiens glas er med ”Full Back Side Digital Surfacing“, hvilket er en ny teknik, der optimerer afbildningen.
Glassene kan anvendes til alle faggrupper, der har krævende
arbejde på de nære afstande over skulderhøjde. Det gælder alt fra
tandlæger til håndværkere.
Mulighed for blåfilter
Alle EasyWork familiens glas kan kombineres med BBGR’s normale
coatings eller den nye coating Neva Max Blue UV, der er specielt
udviklet til personer, der tilbringer en stor del af dagen med at se
på skærme.
Ved at reducere blåt lys, begrænses øjets behov for konstant at
fokusere, og derved bliver øjet ikke nær så hurtigt træt. Ud over det
gør Neva Max Blue UV, at glassene bliver fedt- og vand afvisende,
antistatiske og får den optimale beskyttelse mod ridser.
NYT PRODUKT
TIL BEHANDLING AF
DYSFUNKTION I DE
MEIBOMSKE KIRTLER
MGDRx EyeBag® er en varmepude udviklet af den engelske øjenlæge
Teifi James til opvarmning af Meiboms kirtlerne i øjenlåg. Tilstoppede
kirtler er den primære årsag til MGD (Meibomian Gland Dysfunction)
og medvirkende - i de fleste tilfælde - til tørre øjne og blefarit. MGDRx
EyeBag® varmer nænsomt og effektivt så fedtpropperne i kirtlerne
opløses, og olierne igen flyder frit til tårefilmen.
En EyeBag® kan opvarmes i mikrobølgeovn, almindelig ovn eller på
radiator. Det anbefales at behandle to gange dagligt de første to uger
og derefter efter behov. Behandlingen varer 10 minutter.
Distribution: AMWO ApS, kontakt@amwo.eu
60
Sikkerhedsbriller fra
BBGR
BBGR tilbyder et komplet udbud af CEmærkede sikkerhedsbriller. Brillerne kan fås
med enkeltstyrke, progressive og bifokale.
Sikkerhedsbrillerne leveres i plast 1.5,
1.6, 1.6 Trans brun eller grå, plast 1.67,
polycarbonat og hærdet mineral.
Glassene kan monteres i 20 forskellige
modeller i forskellige farver.
Brillerne er CE-certificerede som komplette briller, hvilket betyder, at når optikeren bestiller en komplet brille, vil den være
Certificeret af tyske Infield.
Der medfølger garantiseddel og etui,
så det er let og enkelt arbejde med programmet.
Hvad gør du, hvis din kunde ser væsentligt
dårligere end forventet? Eller der er tegn på
sygdom?
Øjenlægerne Henrik Bom Olesen &
Stefan Klauber har stor erfaring i almene
øjensygdomme, grå & grøn stær, refraktiv
kirurgi og second opinions.
Pris for konsultation 850,- ingen ventetid
NB: Vi sælger ikke briller!
Usserød Kongevej 93, 2970 Hørsholm
Ring 31 51 23 33 Email info@privatklinikh.dk
61
kalender
18.
20 . S EPTEMBER
9. - –11. JANUAR
2015 201 4
52 .0 .- -7 .2 2NOV
EM
. MA
RTBSE 2R021051 4
72 .5 .- –8 .2 M
8 .ASRT
E PST 2E 0M1B5E R 2 0 1 5
Messe
for briller
og optik
International
messe
for briller og optik.
Lokomotivværkstedet,
Otto Busses vej 5A,
Paris-Nord Villepinte udstillingscenter
2450 København SV.
Promosalons tlf. 33 93 62 66
international
Vision eXpo West
opti ‘15
2014
International Trade Show for Trends in Optics
hong
kong optical
fair
International
Vision EXPO
East
Hong
2014Kong
Sands
Expo &Trade
Convention
Center
New Munich
Fair Centre,
Munich
www.opti-munich.com
Las Vegas
http://www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/
New York
http://www.biztradeshows.com/internationalvision-west/
1. - 3. MARTS 2015
opti ‘15
www.Copenhagenspecs.dk
www.silmo.fr
17. – 19. SEPTEMBER 2015
International
Trade Show for Trends in Optics
2 0 . - 2 2 . M A RT S 2 0 1 5
Sands Expo & Convention Center
1 . N OVE M B E R 2 0 1Vision
5
international
eXpo east
Synoptik-Fondens seminar for
2014
øjenlæger
og optikere
New
York
Mido 2014 International messe
26. – 29 . S EPTEMBER 201 4
for briller
og optik.
silmo
2014
Rho-Pero, Milano
International
messe for briller og optik.
www.mido.it
Paris-Nord Villepinte udstillingscenter
www.visionexpoeast.com
9 . - 1 1 . JA N UA R 2 0 1 5
International Vision EXPO West
New Munich Trade Fair Centre, Munich
2014
www.opti-munich.com
1Las
. -Vegas
3 . M A RT S 2 0 1 5
Promosalons tlf. 33 93 62 66
mido
2014 international messe
http://www.biztradeshows.com/internationalfor
briller og optik.
vision-west/
Copenhagen Specs
Rho-Pero,
Milano
7. - 8. MARTS 2015
www.silmo.fr
2.
NOVfor
EMBER
Messe
briller 2014
og optik
synoptik-fondens
Lokomotivværkstedet, Ottoseminar
Busses vej for
5A,
øjenlæger
ogSV.optikere
2450 København
www.Copenhagenspecs.dk
Radisson
SAS Scandinavia Hotel, København.
www.synoptik-fonden.dk
62
70
www.mido.it
copenhagen
SILMO 2014 specs
www.visionexpoeast.com
Radisson SAS Scandinavia Hotel, København.
www.synoptik-fonden.dk 4 . - 6 . N OVE M B E R 2 0 1 5
Hong Kong Optical Fair
Hong Kong
http://www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/
Læsevaner
Hvorfor annoncere i Optikeren?
Optikeren læses flittigt af en bred vifte af
folk, der beskæftiger sig professionelt med
optik, brilledesign, kontaktlinser, instrumenter
og andre farmaceutiske produkter. Magasinet
udgør desuden et ideelt annoncemiljø, da
det har en høj læseværdi, læsetid og gemmeværdi, der sikrer en både effektiv og lang
levetid for dine annoncer.
81%
af læserne kigger i
alle numre af Optikeren
61%
af læserne bruger 30 min. eller
mere på at læse bladet.
79%
læser halvdelen eller mere
af Optikeren.
75%
gemmer halvdelen eller flere
numre af Optikeren.
ADRESSER & TELEFONNUMRE
DANMARKS
OPTIKERFORENING
Sekretariat:
Langebrogade 5
1411 København K
Tlf. 45 86 15 33
Fax 45 76 65 76
Telefontid: 9-16
fredag 9-15
E-mail:
do@optikerforeningen.dk
www.optikerforeningen.dk
Arbejdende formand
Per Michael Larsen
BESTYRELSEN:
Formand:
Per Michael Larsen
Tlf. 20 28 82 37
Næstformand:
Steen Saust
Tlf. 40 19 96 60
Erik Sewerin
Tlf. 44 97 05 86
Rasmus Dalsgaard
Tlf. 66 13 50 54
Jeanet Lehmbeck
Tlf. 76 50 01 50
Søren Broberg
Tlf. 36 88 86 86
Tom Skovbon
Tlf. 70 26 09 08
BESTYRELSEN:
Formand:
Michael Bruun
Tlf. 48 79 66 30
Næstformand:
Gert Larsen
Tlf. 47 77 12 13
Kristina Flor
Tlf. 49 21 42 21
Helen Madsen
Tlf. 41 88 48 48
OPTIKERNES
KOMPETENCEUDVIKLINGSFOND
Sekretariat:
Upsalagade 20, 4.,
2100 København Ø
Tlf. 35 47 34 00
Fax 35 47 34 90
Formand:
Anette Pedersen
Tlf. 35 47 34 00
Næstformand:
Svend Berg
Tlf. 22 62 09 33
OPTIKBRANCHENS
LEVERANDØRFORENING
Formand:
Jesper Jensen
Frands Jensen A/S
DANSK ERHVERVSOPTIK
Sekretariat:
Langebrogade 5
1411 København K
Tlf. 45 16 26 80
Fax 45 76 65 76
Telefontid: 9-15
fredag 9-12
Sekretariat:
Advokat
Christiane Schaumburg
Klampenborgvej 27
2930 Klampenborg
Tlf. 33 13 33 31
Fax 44 91 00 81
E-mail:
deo@danskerhvervsoptik.dk
www.danskerhvervsoptik.dk
SERVICEFORBUNDET
– URMAGERNE OG
OPTIKERNE
Formand:
Anette Pedersen
Upsalagade 20, 4.
2100 København Ø
Tlf. 35 47 34 00
Fax 35 47 34 90
www.uol.dk
KEA – Københavns
Erhvervsakademi
Optometriafdelingen
Guldbergsgade 29N
2200 København N
Tlf. 46 46 03 00
www.kea.dk/optometri
OPTIKERHØJSKOLEN
Vester Allé 26
8900 Randers C
Tlf. 87 10 04 74
www.optikerskolen.dk
ØJENFORENINGEN
VÆRN OM SYNET
Ny Kongensgade 20, 1.
1557 København V
Tlf. 33 69 11 00
Fax 33 69 11 01
DET DANSKE
OPTIKMUSEUM
Formand:
Pia Nygaard
Bilstrupvej 73
7800 Skive
Tlf. 24 82 48 21
FASS Foreningen af
svagsynsspecialister
Oplysninger om foreningen og
indmeldelse:
www.svagsynsforeningen.
dk
Optikeren
Optikeren
er det uundværlige
medie for alle, der
beskæftiger sig
professionelt med optik.
ANSVARLIG OVERFOR
PRESSELOVEN:
Ekstra blade til samme
adresse:
Per Michael Larsen
Formand for
Danmarks
Optikerforening
6 numre:
Kr. 250 - ekskl. moms
+ evt. mer-porto.
ÅRSABONNEMENT:
6 numre:
Kr. 475.- ekskl. moms
+ porto.
Eftertryk af bladets
artikelstof er kun ­tilladt
med skriftlig tilladelse.
Næste nummer af
OPTIKEREN (nr. 2, 2015 )
udkommer 27.2.2015
Stof til dette nummer skal være
redaktionen i hænde senest
12.2.2015.
Annoncer til dette nummer skal
være Morten Gammelmark,
Danmarks Optikerforening i
hænde senest den 3.2.2015.
63
clariti 1day torisk,
Verdens største leveringsområde
af toriske endagskontaktlinser.
®
65% af alle kontaktlinse drop outs har en ukorrigeret cyl på ≥ -00.75 dpt
på det ene øje* Så hvorfor ikke tilbyde dine kunder verdens eneste
toriske silikonehydrogel endagskontaktlinse.
Denne pris vinder er gennemprøvet med dens prismeballastdesign, som giver
en blød overgang mellem zonerne, klart og ensartet syn, gennem det
sikreste og sundeste silikonehydrogel materiale.
Prøv vores online toriske kalkulator som gør selv de
komplekse udregninger simple.
sauflon.dk/toric-calculator
comfort, convenience, clariti
®
*TNS vision Trak panel of consumers Italy, France, Germany and the UK 2007.
Affordable Innovation
sauflon.dk