Familie sygepleje til cancerramte

Annemarie Birgitte Sørensen
SV2011E
7 semester, modul 14
Professions Bachelor projekt
Januar 2015
University College Lillebælt
Vejleder: Poul Bruun
55664 anslag
Opgaven må udlånes
Familie sygepleje
til cancerramte
En litteratur gennemgang der afspejler
virkeligheden
Opgaven er udtryk for den studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis
deles af sygeplejeskolen
RESUMÉ
Indledning: Tilfælde af cancer er stødt stigende. Det er ikke kun tiden, hvor
canceren påvirker kroppen at patienten har det svært, men også eftertiden og
samværet med pårørende i hverdagslivet. Når cancer rammer en familie, bliver
alle påvirket følelsesmæssigt og i kraft af nye opgaver af mere eller mindre
karakter, bliver deres rolle ændret. Tab af identitet og nye roller i familien er
psykiske faktorer, som sætter sundheden i fare. Denne opgave omhandler familie
sygepleje, og hvordan sygeplejersken i fremtiden kan hjælpe hele familien ved at
inddrage dem fra start.
Metode: Opgaven er en kvalitativ, deduktiv litteratur gennemgang, lavet ud fra de
sidste 5 års kvalitative artikler, søgt i Cinahl, Pudmed og Psykinfo. I den
tematiske analyse bruges Meleis teori om sund transition og Aaron Antonovski
salutogenese til at analysere ud fra. For at tydeliggøre familien i analysen er
system teori beskrevet af Mehta brugt til afsluttende analyse.
Resultat: Litteratur gennemgangen viser, at der er efterspørgsel efter familie
sygepleje både for patienten og pårørende. Sundheden for patienten og pårørende
kommer i fare, når canceren rammer. I fremtiden får sygeplejersken brug for
redskaber, som kan inddrage familien på en anden måde med et andet perspektiv,
hvor patient og pårørende er eksperterne og hvor sygeplejersken skal fungere, som
refleksions igangsætter.
Diskussion: Det er et vigtigt forsknings område, som er i stadig udvikling og der
er brug for mere forskning og udformning af praksis redskaber, som kan hjælpe
sygeplejersken til at yde omsorg via familie sygepleje med henblik på at fremme
sundheden.
Hvordan kan man tværvidenskabeligt bevise. at familie sygepleje er til gavn for
alle, og vil være en økonomisk gevinst i længden?
2
Indholdsfortegnelse
Indledning
side 4
Problemindkredsende
side 4
Problemformulering
side 11
Begrebsafklaring
Metode
side 12
side 13
Formål
side 13
Design
side 14
Søgestrategi
side 14
Databearbejdelse
side 16
Anvendt teori
side 17
Undersøgelse
Diskussion
side 19
side 34
Konklusion
side 37
Perspektivering
side 38
Referenceliste
side 40
Bilag 1 søgestrategi
side 46
Bilag 2 oversigt over artikler
side 52
3
Indledning
Hver tredje dansker bliver ramt af cancer, sygdommen er den hyppigste dødsårsag
blandt mennesker under 65 år.(1)
Sygeplejersken kommer i kontakt med cancerramte mennesker i mange
situationer. Onkologisk afdeling og hjemmeplejen er de to store fagområder, hvor
sygeplejersken og den cancerramte patient mødes over længere tid.
Sygeplejersken er en af de sundhedspersoner, der har stor kontaktflade med
patienten. Det gør at cancer, er en interessant sygdom at beskæftige sig med, som
udforskende sygeplejerske. Det er interessant at udforske, hvordan sygeplejersken
støtter disse mennesker bedst. Mennesker der er hårdt ramt af cancer, som
påvirkes både fysisk, psykisk og mentalt.
Denne opgave er en forsknings opgave, der belyser om familie sygepleje, kan
bruges i fremtiden af sygeplejersker til at hjælpe cancerramte familier.
Problemindkredsning
Der findes over 200 forskellige cancerformer, ofte er årsagen et samspil mellem
livsstil, arv og miljø.(1)
Den hyppigste cancerform blandt mænd er prostata cancer. Ca. 24,1 % af cancer
tilfælde blandt mænd er prostata cancer, overlevelsen er 54 % de første 5 år. I
2012 var der således 28944 personer i live efter at have fået diagnosen prostata
cancer.(2, s87)
Blandt kvinder er den hyppigste cancerform bryst cancer. Her er det 26,5 % af alle
cancer tilfælde hos kvinder, som er bryst cancer. Overlevelsen er 58 % de første 5
år.(1) I 2012 var der 58202 personer i live efter, at have fået diagnosen bryst
cancer.(2, s87)
Der er altså rundt regnet i underkanten af 90.000 personer, som lever med en af
disse to typer cancer, i et eller andet stadie af sygdommen.
Denne opgave vil omhandle disse to cancerformer, da det er de to hyppigste
cancerformer hos henholdsvis mænd og kvinder, og har markante fysiske, sociale
og psykiske komplikationer herunder trussel på krops- og kønsidentitet.
Når man bliver ramt af cancer går det ud over livskvaliteten.
4
Der er bivirkninger og senfølger af fysisk art, som træthed, føleforstyrrelser,
hårtab, kvalme, spise forstyrrelser, smagsforandringer m.fl.(1)
I det følgende afsnit beskrives, med baggrund i forsknings artikler, hvordan
cancer påvirker mennesket. Først bruges den naturvidenskabelige forskning
omkring livskvalitet, hvor der er eksempler i begge cancerformer på, hvordan
livskvaliteten bliver truet, når mennesket rammes af cancer. Herefter bruges
artikler i humanvidenskaben til at påvise de psykiske aspekter, hvordan
mennesket er truet på forstanden og til sidst kort omkring det
samfundsvidenskabelige, hvordan økonomien påvirker en cancerramt, hvordan
hele familiesystemet bliver ramt og kommer ud af balance.
I en deskriptiv tværsnitsundersøgelse, målte man på træthed ved bryst og prostata
cancerramte. Træthed var en udløsende faktor til søvn forstyrrelser, depression,
angst og psykisk træthed.(3)
Når man har cancer er der mange følelsesmæssige rutsjeture, og humøret svinger
mellem glæde og tristhed. Ofte er usikkerhed, ændret kropsopfattelse og mangel
på kontrol, med til at udvikle angst og depression.(1)
De to omtalte cancerformer har en indvirkning på identiteten hos både mænd og
kvinder. I 2 artikler omhandlende henholdsvis prostata og bryst cancer, hvor man
undersøgte følgerne af ændret kropsoplevelse, ses en negativ effekt på
livskvaliteten ved begge cancerformer. Det påvirker selvværdet og udvikler stress
faktorer. Sexlivet bliver ramt og man kan have en følelse af ikke at slå til i
parforholdet. Man mister måske lysten til samvær af samme grund. (4,5)
I 2011 blev der lavet et review omhandlende prostata cancer, og de psykologiske
problemer det involverer. Der blev fundet 189 artikler mest mini review og RCT i
perioden 1999 til 2011. Resultaterne viser, at prostata cancer er i vækst. Der er
flere og flere, som oplever psykiske problemer, som følge af deres fysiske
skavanker som medfølger denne cancerform. Depression, angst, post stress
syndrom og seksuelle problemer er nogle af de mest fremtrædende, som oftest
bliver overset i behandlingen. 30-50 % af alle patienterne oplever psykiske
og/eller sociale problemer. Resultaterne viser videre, at sundhedspersoner ved
5
hjælp af effektiv vurdering og interventioner kan være med at hjælpe disse
patienter, og herved forbedre deres livskvalitet. Det kan være svært, at håndtere
psykiske problemer, når de fysiske problemer, som træthed, kvalme, vægttab,
manglende søvn og angst, fylder det meste af patientens hverdag ud. Det
konkluderes i den systematiske litteratur gennemgang, at både familie, sociale og
psykiske aspekter skal medtages, når der besluttes noget i behandlingen. Der skal
tværprofessionel tænkning til for at løse disse psykiske komplekse
problemstillinger.(6)
I en undersøgelse fra 2012 lavet i Barcelona med 62 kvinder, analyseres
livskvaliteten igennem hele bryst cancer forløbet. Der blev udført livskvalitets
analyser før, midt og efter behandlingen. Der ses en klar forværring over tid i
undersøgelsen. Resultaterne viser, at de psykiske stressorer kommer fra start og er
værst gennem sygdomsforløbet, herefter stagnerer de. Livskvaliteten daler,
kropsopfattelsen forringes og psykiske efterfølger rammer rigtig mange. Studiet
konkluderer, at nøglen til at forbedre livskvaliteten fra sundheds personalets side,
er at tage fat i psykiske problemer og handle på dem i starten af sygdommen. Det
menes, at sygeplejersken er den rette til at opdage disse symptomer, og kan gøre
en forskel ved at handle på dem fra start.(7)
Ud fra overstående tyder det på, at der også er brug for psykisk støtte fra
sygeplejersken.
I et kvalitativt interview studie lavet i Sverige med 10 deltager ses det, hvor svært
det er for mænd, at snakke om deres sygdom. Mange ønskede ikke at deltage i
undersøgelsen. Området er intimt og de implicerede ønskede ikke, at dele deres
sygdom med andre end de nærmeste i familien.
Resultaterne viser videre, at det var svært for de adspurgte, at se deres krop
forandre sig.
Manglende energi til arbejde og familie var svært at forholde sig til. Deres
mandighed blev truet pga. af manglende virilitet. Resultaterne levner ingen tvivl
om, at seksualitet påvirker manden i en negativ retning og med psykiske
bivirkninger til følge.
6
Forfatterne konkluderer, at det er en sygdom forbundet med stilhed. Man taler
ikke om den. Det sammenholdt med, at mange af disse prostata cancerramte kun
ser lidt til sundhedspersoner, skaber grobund for at være ekstra opmærksom på
disse mænd. De mangler information om deres krop, de mangler at tale åbent om
det og de mangler psykisk støtte, selvom de siger nej.(8)
Stilheden ses også i en kvalitativ forløbsundersøgelse lavet i Danmark i 2011 med
4 hustruer, hvis mænd havde prostata cancer.
Undersøgelsen viser, at hustruer til mænd med prostata cancer føler sig ensomme.
Mændene vil ikke snakke om deres sygdom og det skaber en stilhed som
endvidere skaber social og psykisk isolation. Det påvirker hele familien, da
hustruerne har svært ved at klare hverdagen, når manden har prostata cancer. Håb
og kærlighed er med til at kvinderne klare sig igennem den svære tid.(9)
I de to ovenstående undersøgelser ses mangler i forhold til kommunikation.
Sygeplejersken kommer tæt på disse mænd i plejen og kan gøre en mulig forskel.
Vigtigt at sygeplejersken tør gå ind og tale om intime emner også, da det er et af
de store emner, der påvirker manden, som er ramt af prostata kræft. God
kommunikation vil være afgørende i disse situationer. Det vil være
sundhedsfremmende at hjælpe hustruerne også, da det er dem som holder familien
samlet i den svære tid.
I et RCT studie fra Australien udført 2014 undersøgte man, hvad forholdet
mellem mand og kvinde betød for eftervirkninger, når manden havde prostata
cancer. De 42 par svarede via post.
Man fandt, at mestrings strategier havde stor betydning for, om der forekom
stress, angst og depression. Var der god kommunikation i forholdet, gav det
mindre eftervirkninger rent psykisk. Man fandt, at kvinden kunne være for
beskyttende og omsorgsgivende, hvilket påvirkede parforholdet i negativ
retning.(10)
Det ses af denne undersøgelse, at det er vigtigt at sygeplejersken undersøger om
forholdet fungerer godt og er sundt. Det tyder igen på, at det vil være
7
sundhedsfremmende tiltag, hvis sundhedspersoner kunne hjælp med nogle gode
mestrings strategier i forholdet, når manden har prostata cancer.
Samlet ses i de 8 ovenstående artikler, hvordan livskvaliteten falder og psyken
bliver påvirket heraf. Der er indikation for, at sygeplejersken via kommunikation
og mere information kan hjælpe de cancerramte.
I en kvalitativ fokusgruppe undersøgelse blandt 15 kvinder med brystcancer,
undersøges kvindernes erfaringer gennem sygdommen.
Ændret rolle, ændrede forhold og relationer og selvbillede var i fokus.
Usikkerheden på flere områder i deres liv var noget af det sværeste at håndtere.
Manglende information betød manglende begribelighed og mangel på viden
omkring, hvem der vidste hvad og hvem man kunne ringe til. (11)
I et kvalitativt interview, hvor 6 yngre kvinder fortæller omkring deres liv med
bryst cancer, ses en tydelig forskel mellem de forskellige aldersgrupper. Yngre
kvinder mener de er for unge til at dø, og til at indtage sygerollen. Ligheder ses
også tydeligt mellem de ældre og yngre bryst cancer patienter. Trætheden betyder,
de har svært ved at stå for det hele på hjemmefronten. Nyt rollemønster i familien
og i omgangskredsen, betyder meget for kvinderne i hverdagslivet. Deres ændrede
seksualitet og selvværd er i fokus. Psykiske belastninger både under, i og efter
forløbet er svære at håndtere. Spørgsmålet ”hvorfor mig” påvirker kvinderne
meget.(12)
Døtre til mødre med bryst cancer, hvor man ved at canceren er arvelig og dødelig,
lever et stresset liv. De har svært ved at se mening i livet.
I et empirisk/analytisk studie, beskrives disse kvinders komplicerede sorg.
Artiklen sammenligner kliniske artikler mod et review lavet i 2004, omhandlende
kvinder, hvor moderen døde tidligt og hvor de selv lever med en høj risiko for at
udvikle bryst cancer.
Døtrene vil ikke have børn, da de ikke vil udsætte dem for samme stressede liv.
8
Døtrene fortæller på klinikken, at de aldrig har talt med nogen om deres
bekymringer og angst.
Døtrene bliver væk fra screening, da det medfører for mange dårlige minder fra
dengang da deres mor døde. Det kan være mammografi maskinen, de hvide kitler
m.fl. Nogle græder ligefrem, når de møder op på klinikken.
De har en følelse af magtesløshed. De har svært ved at se mening i livet, de tror
det er et spørgsmål om tid, før cancer også rammer dem. Deres stress og angst
svarer til post stress syndrom.(13)
Hvis sygeplejersken allerede inddrager døtrene med disse følelser og giver dem
redskaber, når moderen bliver syg, kunne man lindre dette liv i angst. Man kunne
hjælpe dem til at se mening med livet. De kunne få redskaber til at håndtere deres
mulige skæbne. De kunne med fordel inddrages i ny viden og se deres
muligheder. De ville kunne begribe hele situationen, og arbejde med frygten på en
sund måde.
Så i disse tilfælde ville det være en stor fordel at inddrage døtre til mødre med
bryst cancer.
Ovenstående 3 artikler rammer forskellige roller i en kvindes liv. Der er psykiske
følger for alle. Sygdommen er svært at håndtere og tilstanden er svært at begribe.
Der er et behov for hjælp fra den sundhedsprofessionelles side, til at hjælpe disse
kvinder, så de kan se mening med livet i sygdomsforløbet.
Den fundne forskning er meget beskrivende for den forringede psykiske tilstand,
som cancerramte udsættes for. Det tyder på, at der ikke bliver draget
tilfredsstillende omsorg for mennesker med denne diagnose. Livskvaliteten daler
kraftigt og omkostningerne for patient, familier og samfund er stigende i takt med
udvikling af de psykiske påvirkninger. Selvom behandlingen bliver mere effektiv
og helende rent fysisk, heler patienterne ikke psykisk.
I de psykiske belastninger ligger også økonomiske bekymringer. Man kan miste
jobbet, og man har ikke længere samme indtægt.
9
I en spørgeskemaundersøgelse blandt 654 deltagere svarede deltagerne pr. post på,
hvordan det økonomiske aspekt påvirkede dem. Resultaterne viste, at det
økonomiske stress som medfølger at have en cancer sygdom, forstærkede det
stress, som i forvejen var der. Sandsynligheden for depression, angst og
nedtrykthed forstærkes også fra denne side tyder det på. Hermed er livskvaliteten
igen ramt og påvirket i negativ grad.(14)
Det er et aspekt man skal huske, når man vil forsøge at hjælpe patienterne med at
finde ressourcer.
De psykiske komplikationer rammer ikke kun patienten, men også pårørende.(1)
I en dansk undersøgelse blandt pårørende til cancer patienter, blev der adspurgt
omkring ændringer i opgaver, cancerens konsekvenser samt ændrede behov. 59 %
af de pårørende svarede, at de var stresspåvirket af situationen. Det var ændrede
praktiske opgaver, psykisk støtte og øget transport, som blev betragtet som
væsentlige tidskrævende faktorer. Resultaterne viste det er en stor byrde, at være
pårørende til en cancer ramt, samt at pårørende føler en form for tilfredshed med
dem selv, når de hjælper.
Perspektiverne viser en undren over, at der ikke i vores moderne samfund, trods
videnskabelig viden, ikke findes flere interventioner for pårørende.(15)
Der er altså brug for mere forskning på området, da de tiltag, som er lavet indtil
nu ikke har haft effekt. Sygeplejen skal rette sig mod hele familien, og hjælpe alle
frem mod et sundt sygdomsforløb.
I et randomiseret klinisk kontrolleret forsøg blandt 484 patienter med avanceret
cancer og omsorgsgivere, blev familier tilbudt interventioner i form af
information og støtte. I undersøgelsens design var forsøgets deltagere opdelt i 3
grupper. Dem som havde meget brug for støtte, dem som havde brug for lidt
støtte, og så dem som lå imellem. Empirien blev indsamlet efter 3 mdr. og 6 mdr.
Resultaterne fra forsøget med interventioner blev bedømt ved måling af
livskvalitet og stress. De forskellige støtte interventioner skulle forbedre familiers
evne til at komme igennem forløbet og meningen var at støtten skulle forbedre
10
familiers livskvalitet og virke sundhedsfremmende for bl.a. at undgå stress og
depression.
Resultaterne viste forbedringer i alle grupper efter både 3 og 6 mdr. De mest
markante ændringer viste sig efter 3 mdr. Undersøgelsen konkludere, at det har en
effekt, at hjælpe familien som en helhed, i stedet for at have patienten i centrum.
Der er brug for kliniske redskaber, som kan hjælpe sundhedspersoner til at se på
cancerramte familier og de ressourcer de har, for så at kunne hjælpe i den rette
mængde interventioner og kvalitet. (16)
Det antydes i litteraturen, at der er en mulig løsning på problemet opstillet
omkring psykiske påvirkninger. Humanvidenskabelig tænkning kan sandsynligvis
være en god indgangsvinkel, når der skal udtænkes mulige redskaber til
sygeplejersken for at sundhedsfremme og rehabilitere cancerramte familier.
På baggrund af ovenstående menes der, at være belæg for at lave en litteratur
gennemgang omkring sygepleje til hele familien, med henblik på at fremme
sundheden hos cancerramte i fremtiden. Der kræves kvalitativ forskning, for at
komme tættere på sygepleje interventioner, som kan hjælpe cancerramte til at se
mening med sygdommen. Dette for patienterne, pårørende, sygeplejerskerne og
for samfundet som helhed.
Dette bachelor projekt samt dets resultater og konklusioner vil indgå, som en del
af et igangværende interventionsprojekt indenfor familiesygepleje, omhandlende
samtaler til familier ramt af cancer.
Problemformulering
Kan sygeplejersken under anvendelse af familie sygepleje i
omsorgen til familier ramt af cancer, fremme familiens egne
ressourcer til at opnå sundhed i sygdomsforløbet
11
Begrebsafklaring:
Sygeplejersken:
Sygeplejerskens virksomhed beskrives som:
”Sygeplejersken medvirker til at opfylde målsætninger for befolkningens
sundhed på sundhedsområdet og det sociale område.
Sygeplejens specifikke genstandsområde omfatter pleje og behandling af patienter
og borgere mhp. at kunne håndtere et liv med sygdom eller truende sygdom.
Sygeplejersken har i samarbejde med andre sundhedsprofessionelle et medansvar
i forhold til sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende,
behandlende, rehabiliterende og lindrende opgaver.
Sygeplejersken udfører, formidler, leder og udvikler sygepleje selvstændigt og
som medlem af tværfaglige teams.
Sygeplejerskens virksomhed er rettet mod borgere i alle aldersgrupper, hvis
sundhed er truet, og mod patienter med akut og kronisk somatisk og psykisk
sygdom.
Sygeplejersken har fokus på både patientens grundlæggende behov og de særlige
behov, der opstår ved sygdom eller når sundhed er truet.”(17)
Familiesygepleje: En relationel sygepleje praksis, hvor sygeplejersken
anerkender og understøtter familiens viden og evne til at håndtere den situation de
befinder sig i.(18)
Familier: Familie er de personer, patienten siger er hans/hendes famlie.
Det er altså ikke kun kernefamilien, der tænkes på. Men de enkelte medlemmer
afgør selv, hvem der er deres familie.(18)
Omsorgen: Sygeplejersken yder omsorg, hvis en persons helbred er i fare og
personen ikke selv er i stand til at blive sund igen. Omsorgen fra sygeplejersken er
rette interventioner for at patienten kan klare sig selv igen og vende tilbage til
sund tilstand. (19)
12
Cancer: Cancer er en sygdom i cellerne. Cancer opstår, hvis et antal celler i
kroppen begynder at dele sig uden kontrol og formål. Canceren har som regel
navn efter, hvilket organ det er opstået i. Herfra kan der dannes metastaser i hele
kroppen og sygdommen kan være dødelig, hvis ikke man får behandling i tide.(1)
Cancer forstås i denne opgave, som to diagnostiske sygdomme, bryst cancer og
prostata cancer. Disse to cancer former udledes i afgrænsende afsnit til at være
acceptabelt dækkende for cancer som helhed i denne opgave.
Ressourcer: Ressourcer skal forstås som mestrings strategier. Ifølge Antonovski
er det, hvor stor følelse af håndterbarhed, begribelighed og meningsfuldhed, der
kan opnås i familien.(20)
Sundhed: Antonovski beskriver det at være sund, som at kunne se sammenhæng
og mening i livet. Sundhed er subjektivt og afhængig af, hvor godt man mestrer de
stressorer, man møder i livet. Des højere oplevelse af sammenhæng, des højere
sundhed oplever man.(20)
Sygdomsforløb: Meleis forklarer sygdomsforløb, som en forandring i helbreds
status. En overgang fra at være rask til at blive syg, til igen at blive rask eller leve
med en kronisk sygdom. Meleis kalder overgangen for en transition, hun mener at
sygeplejersken skal stræbe via sygeplejeinterventioner, på at give patienten en så
sund transition som muligt. En sund transition indikerer, at patienten kan mestre
sin nye situation og forstår sammenhængen i sygdomsforløbet.(19)
Metode
Formål
Formålet med denne opgave, er at beskrive den nuværende videnskabelige viden
omkring cancerramte familiers erfaringer/oplevelser med det at have cancer.
Herved se sygeplejerskens anvendelse af interventioner i omsorgen til
cancerramte. Ud fra dette at kunne udlede om familie sygepleje er anvendelig til
at fremme familiens ressourcer med henblik på at fremme sundheden.
13
Design
Dette bachelorprojekt indgår, som en del af et igangværende forskningsprojekt
indenfor familie sygepleje. Dette forskningsprojekt omhandler familie sygepleje,
som intervention til cancerfamilier.
Bachelor projektet er opbygget, som en systematisk litteratur gennemgang
omhandlende interventioner indenfor familie sygepleje til cancerfamilier.
En systematisk litteraturgennemgang er en selvstændig undersøgelse med det
formål, at skabe overblik over et bestemt område, som allerede er undersøgt. Den
systematiske litteratur søgning skal have tydelige inklusion og eksklusions
kriterier. Den systematiske søgning er planlagt indenfor et afgrænset felt med
relevante søgeord og foregår i 2-3 anerkendte videnskabelige databaser. Litteratur
gennemgangen skal være systematisk og gennemskuelig for læseren. Der skal
udformes skemaer med litteraturen, som gør den let overskuelig. Trods dette vil
der være rum for kreativitet og fantasifuldhed i arbejdet. Det er en herved både en
kunst og en videnskab at lave.(21)
Litteraturgennemgangens resultater sammenskrives og analyseres ud fra tematisk
analyse, og diskuteres med udvalgte teorier. Konklusion og perspektivering vil
formegentlig kunne påpege manglende elementer i interventioner samt behovet
for yderligere forskning på området. Sidstnævnte er for at kunne opfylde kriterier
i forhold til afsluttende eksamen i professionsbachelor uddannelsen til
sygeplejerske.
Søgestrategi
Der er søgt i følgende 3 databaser:
CINAHL er en database, der indeholder mange kvalitative og sygeplejefaglige
forskningsartikler, der er peer-reviewed. Databasen har desuden et
emneordssystem, CINAHL headings, der hjælper til at finde alternative fag
relevante søgeord.
PubMed er en stor database, med mange lægefaglige, men også sygeplejefaglige
tidsskrifter. Den indeholder nyere forskningsartikler, der endnu ikke er udgivet og
siden opdateres dagligt.
14
PsycINFO er valgt, da det er en database indeholdende tidsskrifter omhandlende
psykologiske aspekter. Da der er mange psykiske aspekter i denne opgave, kunne
denne database indeholde nogle brugbare artikler.(21)
I disse 3 databaser er der lavet bloksøgning med ordene:
Cinahl/psykinfo:
“family nursing intervention” or “family nursing programmes” or “family nursing
program” OR “family nursing research” or “family centered care”
AND
“prostate cancer” OR “prostatic neoplasm” OR “breast cancer” OR “cancer
mammae”
Pubmed:
Family centered care OR family nursing intervention OR family nursing research
AND prostate cancer OR prostatic neoplasm OR breast cancer OR cancer
mammae AND qualitative semi-structered interview
Udvælgelse af artikler:
Grunden til at der er udvalgt 2 cancerformer, er for at afgrænse
litteratursøgningen. De to cancerformer menes, at være dækkende for cancer, som
det sås i problemindkredsende afsnit. Prostata cancer og bryst cancer er de
hyppigste cancerformer hos henholdsvis manden med 24,1 % og kvinden med
26,5 % .
Familie sygepleje er meget omdiskuteret og et forholdsvis nyt begreb. Det har
mange forskellige navne, og for at dække området vælges 3 begreber som
søgeord: family centered care, family nursing research og family nursing
intervention.
Inklusionskriteriet omkring sproget skal være dansk eller engelsk, er valgt for at
kunne læse alle artikler.
Tidsrammen 5 år er valgt for at afgrænse antal artikler, da familie sygepleje er et
voksende forskningsområde. Endvidere sikres, at det er den nyeste forskning som
anvendes.
Til sidst vaks scores artiklerne for at få en acceptabel kvalitet. (22)
15
Inklusions kriterier:
Familiens oplevelser/erfaringer med prostata cancer og/eller bryst cancer
Familie sygepleje
5 år tilbage i tiden
Dansk eller engelsk
Vaks score over 10
Eksklusionskriterier:
Forskning udført i lande med stor kulturel forskel fra vest Europa
Artikler omhandlende, organisatoriske ledelsesmæssige forhold omkring
familiesygepleje
Artikler med vaks score under 10
Artikler ældre end 5 år
Artikler på andre sprog end dansk og engelsk
Databearbejdelse
“During the data analysis review, data from the primary sources are organised,
categorized and summarized into an integrated conclusion about the research
problem under study” (23).
I denne systematiske litteraturgennemgang, er kvalitativ indholdsanalyse anvendt
til at analysere data, for at undersøge, hvilke oplevelser og erfaringer familien har
i deres rolle, som patient og pårørende, når der diagnosticeres bryst cancer eller
prostata cancer i familien. Roller skal her forstås, som defineret af Meleis i hendes
middle range teori omkring transition og rollemestring.(19, s14) Dette resulterede
i værdifuld viden og information om fænomenet til undersøgelse. Der blev
anvendt en deduktiv indholdsanalyse, defineret af Elo og Kyngäs (24). Denne
proces omfatter udvikling af en analysematrice. Matricen blev udviklet på
baggrund af Meleis og teorien omkring rollemestring . På baggrund af den
deduktive analyse blev der skabt kategorier. Abstraktionen betyder, at formulere
den generelle beskrivelse af forskningsemnet ved at skabe kategorier. Hver
16
kategori er opkaldt efter dets indhold (24). Den deduktive analyse efterfølges af en
induktiv analyse indenfor de udviklede kategorier. Denne analyse understøtter
nuanceringen af de skabte kategorier.
Anvendt teori
Transitions teori:
Afaf Ibrahim Meleis er professor i sygepleje og sociologi. Hendes lære er
fokuseret omkring strukturering og organisering af sygepleje viden. Hun har brugt
meget tid på udvikling af den teoretiske viden indenfor sygepleje. Hendes lære har
drejet sig om transition og helbred, international sygepleje, verdens sundhed og
immigration og kvinders sundhed. Hun har skrevet over 150 artikler, 40 bog
kapitler og 6 bøger(19).
I denne opgave anvendes hendes middle range teori, beskrevet i bogen
”Transitions Theori”.
Transition indikerer forandring i helbredsstatus, rolle, forventninger eller evner,
og dette kræver, at patienten ændrer adfærd, syn på sig selv i den sociale kontekst
og indtager ny viden.
En sund transition handler om, at lære at mestre den nye situation og få tillid til, at
man kan klare processen. Dette indebærer, ud over gode relationer, subjektivt
velvære, udfyldelse af den nye rolle og, at man kan se meningen med
transitionen.(19, s68)
Teorien er brugbar i denne opgave, da Meleis mener, at det er vigtigt ikke kun at
inddrage patienten, men patienten set i kontekst og med afhængighed af
helheden(familien/venner/netværket).
Meleis teori bruges til at analysere de forskellige roller, som ses i litteraturen.
Meleis beskriver, at rolleforandring ved sygdom har brug for ekstra
opmærksomhed fra sygeplejersken, da det er en pludselig forandring og ikke en
naturlig udvikling. Herved er det svære for patienten og de involverede at
forholde sig til ændringen og det kan udløse angst, frustration, depression m.m.
Rolleændringen viser sig ved, at patienten ikke kan leve op til sin forventede rolle,
den rolle patienten tror, der bliver forventet af ham, i den kontekst han er i.
Endvidere bliver andres rolle også forandret i systemet og derfor, siger Meleis,
17
skal sygeplejersken se hele systemet eller konteksten patienten er i. Målet med
rollemestring er, at alle parter i systemet er trygge i den forandrede rolle og alle
føler sig accepteret af omverdenen. Sygeplejersken er den nærmeste til at se disse
psykiske reaktioner, som patienten får, når rollen fra rask til syg indfinder sig.
Denne teori om roller er den perfekte basis viden for at sygeplejersken kan lave
sygepleje diagnoser relateret til de psykosociale dimensioner omkring rolle
ændring. Viden som skal vise sig, at være den vigtigste i planlægningen af rette
sygepleje interventioner. (19)
Salutogenetiske model - Teorien om OAS
Aaron Antonovski(1923-1994) var en international kendt og respekteret
medicinsk sociolog. I 1970 lavede han felt undersøgelser, som blev grobund for
hans salutogenetiske model. Han fandt ud af, at sammenhæng er vigtigt for
bevarelsen af ens placering på det kontinua, der går fra et godt helbred til et
dårligt, dette for at der er bevægelse mod det sunde.
For at have oplevelsen af sammenhæng fandt Antonovski ud af, at det krævede 3
ting. Man skulle have en høj begribelighed, håndterbarhed og
meningsfuldhed.(20)
I denne opgave bruges Antonovski til at analysere, hvorledes man i rollen finder
høj begribelighed, høj håndterbarhed og høj meningsfuldhed, samt i hvor høj grad
interventionerne giver høj begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.
Antonovski´s teori passer godt sammen med Meleis´s teori, da Meleis mener, det
er vigtigt, at kunne se mening med transitionen og heri sygdommen. Derfor er det
relevant, at analysere ud fra Antonovski i sammenhæng med Meleis.
Systemteori:
Systemteorien er beskrevet i en artikel lavet af Mehta, Cohen og Chan.
Familien beskrives, som værende et system, hvor summen af systemet er stærkere
end summen af alle enkelte individer.
Der er mange subsystemer i en familie. Et subsystem kan f.eks. være relationen
mellem børnene eller relationen mor til søn.
18
Der er suprasystemer, som er verden udenfor familien. Suprasystemet kan ses i
denne opgave, som sundhedssystemet repræsenteret ved sygeplejersken.
Teorien bygger på, at når der sker noget med et individ i en familie eller system,
så rykker hele systemet ud af balance. Der er ikke længere homeøstase. Det som
familie sygepleje går ud på er at skabe ligevægt i familien igen.
Dette kan ikke gøres uden, at alle subsystemer fungere igen og tilmed også at
suprasysterne er i balance.(18)
I denne opgave bruges systemteorien til at analysere uligevægte i familier i de
fundne artikler.
Teorien er brugbar i forbindelse med brugen af Meleis, da Meleis mener at
relationerne er vigtig for at opnå en sund transition.
Undersøgelse
Resultater samt karakteristika ved inkluderede artikler:
Processen omkring udvælgelse af litteraturgennemgangens inkluderede 26
artikler, dette fremgår af figur 1.
Resultatet blev 26 brugbare og relevante artikler. Alle kvalitative. 3 fokus gruppe
interview og resten semi-strukturerede dybdegående interview. Langt de fleste
interview er face to face udførte interviews, resten er udført pr telefon. 2 artikler
omhandler begge cancer former, i disse to artikler blev i alt 40 interviewet. 6
artikler omhandler prostata cancer heri 143 interviewet. 17 artikler omhandler
bryst cancer og 1 omhandler bryst cancer m.fl. heri i alt 302 interviewet.
I alt er 485 personer blevet adspurgt om deres erfaringer og oplevelser under
diagnosen cancer. Fordelingen af mænd og kvinder ses i figur 2. De fleste
undersøgelser er lavet i USA, Australien og England. Andre lande som er
repræsenterede er Norge, Danmark, Irland, New Zealand og Spanien. Se figur 2.
Litteraturen er herved lavet i en kultur af vestlig karakter og herved
sammenlignelig. Artikler er kilderne 25- 50 og er vedlagt som bilag 1 i skematisk
oversigt.
19
20
Figur 2
Mænd
Antal adspurgte
Brystcancer
Prostatacancer
Flere i samme
Land:
USA
Australien
England
Norge
Irland
Danmark
New Zealand
Spanien
Kvinder
6
85
25
268
91
45
42
119
178
66
14
14
6
6
16
62
6
5
Som det ses i figur 2 er der flest kvinder som bliver udspurgt i undersøgelserne.
En af grundende er, at der er lavet mest forskning i området bryst cancer.
I nedenstående laves tematisk analyse af fundet litteratur ud fra de tre teorier
transitionsteori, salutogenetisk teori og systemteori.
Først analyseres ud fra Meleis omkring rolle ændringerne, heri Antonovski
omkring mestring og afsluttende benyttes systemteorien af Mehta, til at se de
forskellige uligevægte i sub og suprasystemerne i familien.
Rollemestring:
Rollemestring handler om håndtering af den ændrede rolle, føle sig bekvemt med
den nye rolle. Opnå selvtillid, viden, beslutningstagen og psykiske evner i den nye
rolle. Med ny rolle, menes overgangen fra at være rask til at blive syg til igen at
blive rask eller leve med en kronisk sygdom.(19)
Når sygeplejersken drager omsorg for patienten, oplever hun rolleforandringen,
som sker med den sygdomsramte. Sygeplejersken er derfor i den mest åbenlyse
position, til at se og hjælpe den syge med at opfylde behov i forhold til rolle
forandring i transitionsperioden.
Meleis beskriver, at menneskets opførsel er et resultat af en kompleks interaktion
mellem ego og samfundet. Kultur og social struktur ses fra ego´s side.
Rollen der indtages, er et resultat af frivillige tiltag/aktioner, motiveret af det der
forventes tilbage og især modtages fra andre. Herefter er det vigtigt om
omgivelserne accepterer den indtagne rolle.
21
Når rollen er indtaget forventer egoét fordele i retur, accept og at føle sig
respekteret og til nytte.
Når mennesket ikke kan udfylde sin rolle skaber det fortvivlelse. Pligten bliver
ikke opfyldt, der bliver ikke gjort det, som ego´s tror der bliver forventet. Dette
medfører angst, frustration, depression, sorg, aggression, magtesløshed, tristhed.
(19, s14)
I figur 3 er skildret de roller, som der analyseres ud fra:
Rollen som
Temaer
Kvinde
Femininitet, arbejde, singleliv, selvidentitet
Mand
Maskulinitet, singleliv, seksualitet, selvidentitet
Mor
Husholdning, børn, arbejde, økonomi
Far
Økonomi, praktiske opgaver
Ægtefælle
Transport, støtte, stilhed, ernæring
datter
Arvelighed, sorg
Rolleforandring som kvinde:
I figur 4 ses oversigt over de artikler der omhandler rollen som kvinde
kilde tema
Fund i artikel i forhold til temaet
34
Singleliv
De unge single kvinder havde angst for om de kunne få
Kropsfor-
børn, finde en partner og omkring deres kropsforandring
andring
36
selvidentitet Kvinderne oplevede at være dem selv igen når de blev taget
ud af deres hverdagsliv og blev sat sammen med ligestillede
på en motorcykeltur
45
arbejde
Kvinderne brugte forskellige mestrings strategier for at
kunne håndtere deres arbejdsliv igen
46
Femininitet
Angst for at miste sin kvindelige tiltrækning, bange for at
kropsforandringen ville afskrække mænd
48
singleliv
De kvinder som var singler sås at have mindst støtte og var
mest sårbare
49
arbejde
Kvinderne oplevede mangler i deres kognitive funktioner,
22
når de vendte tilbage til arbejdet, det påvirkede deres
selvtillid i negativ retning
Det ses i artiklerne, at kvinderne bliver angste og frustrerede, når deres rolle som
kvinde bliver truet/forandret. Det skaber stress, når kvinderne er bange for ikke at
få/have en partner. De kvinder, som havde mindst støtte, sås meget sårbare, de
mistede hurtigt selvtilliden og troen på, at tingene skulle udarte sig positivt.
Det ses tydeligt i artiklerne at femininiteten har stor betydning for kvindernes
selvtillid. De følte sig ikke attraktive og var bange for, om de kunne få en partner.
De kognitive funktioner blev nedsat efter behandling mod bryst cancer, det
påvirkede de kvinder, som skulle tilbage på arbejdsmarkedet. Nogle mestrede det,
ved at lave om på arbejdstid og arbejdsopgaver. Desværre skabte det også
frustration for dem, som ikke kunne håndtere og forstå forandringerne med dem
selv.
Set udfra Antonovski kan man se, hvor vigtigt det er, at der opleves sammenhæng.
De kvinder, som ikke kunne se sammenhæng mellem deres sygdom og fremtidige
liv, oplevede stress. De kunne ikke håndtere deres kropsforandring og de kunne
ikke begribe de forandringer, der var sket kognitivt. Det medførte, at de ikke
kunne se mening med sygdommen og rolle forandringen blev til en stress faktor.
I figur 5 ses oversigt over artikler, der handler om rollen som mand:
Kilde
Tema
Fund i artiklen i forhold til temaet
28
maskulinitet
Mænd mente ikke deres symptomer var alvorlige nok og
de ville ikke bekymre konen. De gik stille med det og
nogle troede det var alderen
29
Singleliv
Single mænd er ekstra udsatte for stress faktorer, de går
maskulinitet
stille med deres sygdom, hvilket artiklen beskriver er en
form for mestringsstrategi til at beskytte deres maskulinitet
30
Seksualitet
Mænd følte de manglede noget i deres liv efter deres
seksuelle drifter var nedsat. De virkede i konflikt og var
bekymrede for deres fortsatte liv med partner. Selv dem
som sagde at sex ikke betød noget for deres ægteskab
23
31
Selvidentitet Mænd mistede noget selvtillid da de ikke længere kunne
arbejde og forsørge familien. Stilheden er en barriere for at
sundhedspersoner kan hjælpe
33
Seksualitet
Mænd brugte deres alder som undskyldning for, at det var
maskulinitet
ok ikke at fungere seksuelt. Det var dog stadig et varmt
emne for dem, som de ikke kunne tale om. De forsøgte at
joke lidt med deres svar.
Rollen som mand, drejer sig meget om at været maskulin. Seksualitet er en stor
del af det. Det er dog svært at forske i, da mændene ikke har lyst til at tale om det.
De vil helst kun dele det med konen og hende fortæller de ikke alt, da de ikke vil
bekymre hende. Rolleforandringen skaber fortvivlelse og angst.
Mænd mister selvtillid som kvinder, men de forsøger at skjule det. De bruger
stilheden som mestrings strategi, og det virker til at være svært at åbne op ind til
deres virkelige bekymringer og psykiske problemer.
Set ud fra Antonovki kan man se, at mændene har svært ved at håndtere deres
situation, især hvis de ingen støtte har. De kan ikke se mening i, at deres sygdom
skal stoppe deres seksuelle aktiviteter og hvordan dette skal hænge sammen med
partnerskab. De oplever ikke sammenhæng mellem deres normale hverdag, og
hverdagen nu med forandringer i deres maskulinitet. Det skaber stress for disse
mænd, og for at de kan begribe og håndtere det, er der brug for mestrings
strategier fra sundhedspersonalets side.
Rollen som mor ses i figur 6
Kilde
tema
25
Husholdning Skærer ned i husholdningen. Kun tøj til børnene.
26
Børn
Bekymringer om børnenes uddannelse og deres egen
Økonomi
pension.
Børn
Mødrene føler at de skal kysse deres døtre i panden og så
39
Fund i artikel i forhold til temaet
skal canceren gå væk. De føler at det burde være dem
som skulle blive syg først
40
Husholdning Mødrene prioritere først familien, så arbejdet og til sidst
24
43
Børn
deres egne behov. Rollen som syg skal ikke stoppe
Arbejde
moderen fra at passe familien
Husholdning Kvinderne forsøgte at holde huset og ikke vise svaghed,
de følte ikke familien kunne klare at se dem svage
Det primære for mødrene og deres rolleændring, ses at være manglende overskud
i familien. De kæmper en kamp for stadig at nå husholdningen, men kræfterne slår
ikke til. Det ses som en svaghed, at de glemmer sig selv, men det er en styrke og
en mestring, at de gør alt for ikke, at vise de er syge. De vil ikke bekymre familien
ved at vise sig svage og trætte. Nogle kvinder i artiklerne mente, de blev hurtigere
raske ved at kæmpe videre med hverdagens opgaver.
Rollen som mor, der ikke kan gøre sin datter rask er tårevædende, det at moderen
ikke føler hun længere slår til som mor, er meget psykisk belastende, dette ses
tydeligt i artiklen.
Udfra Antonovski kan man se, at de kvinder, som kæmper videre og ser mening i
at fortsætte deres hverdag som før, har større oplevelse af sammenhæng og
hermed bevæger sig mod det sunde.
Modsat mødrene til de syge døtre, her ville Antonovski mene, at disse kvinder har
lav begribelighed og håndterbarhed. De kan ikke håndtere, at de ikke kan gøre
noget og kan ikke begribe, at det skulle ske for deres datter og ikke dem selv. Det
giver ingen mening for dem. De bevæger sig ikke hen mod det sunde, så længe de
ikke kan se en sammenhæng. Her er det ikke patienten som mor, men mor til
patient. Et eksempel på et subsytem, der er i uligevægt. Mere om dette i afsnittet
om systemteori.
Rollen som far ses i figur 7
Kilde
tema
Fund i artikel i forhold til temaet
25
Økonomi
Skærer ned i husholdning. Kun tøj til børnene.
26
Bekymringer om børnenes uddannelse og deres egen
pension
31
Praktiske
Det er hårdt for en mand at skulle betale for at få græsset
opgaver
slået eller hækken klippet. Det er mandens område og det
25
er utroligt svært at være med til som mand.
Som far er det mere økonomi og praktiske opgaver, som er svært, ikke at kunne
håndtere. Det er ikke så tydeligt i litteraturen, hvordan faderfiguren bliver ændret
eller truet, enten bruges ordet mor eller ordet forælder. Der mangler artikler
omkring manden, som far og ydermere omkring far/søn forholdet.
Ud fra Antonovski ses, at fædrene som forældre udvikler stress faktorer, når de
ikke længere kan håndtere økonomien og de praktiske opgaver. De kan ikke se
mening i, at skulle betale for at få klippet hækken. Slet ikke nu, hvor økonomien
ikke rækker. De har brug for at kunne se sammenhæng for at bevæge sig mod det
sunde.
Rollen som ægtefælle ses i figur 8
Kilde
tema
Fund i artikel omkring temaet
27
Ernæring
Mænd blev stressede over ikke at kunne lave mad til
deres syge kone. De syge mænd blev stressede, da de ikke
kunne spise som de plejer og konen blev ked af det når
manden ikke spiste
35
stilhed
Kvinderne som ikke havde nogen støtte fra manden,
støtte
manglede psykisk støtte og var frustrerede og kede af det.
Manden sagde ikke noget og konen skulle sørge for alt
selv selvom hun var syg
37
stilhed
Når ægtemanden ikke ville køre til hospitalet eller låne
konen bilen, medførte det stor stress på kvinderne. De
søgte støtte i lokalsamfundet
Rollen som ægtefælle bliver uligevægtig, når den ene part bliver syg. De normale
roller som f.eks. ansvarlig for madlavning er typisk afhængig af den samme
person i hverdagen og når det ikke længere er muligt, bliver det en stor stress
faktor, at få opgaven presset ned over sig. Hvis man så ikke føler, at man kan
udfylde sin nye rolle, ender det i frustration og fortvivlelse. Støtten til hinanden er
meget vigtig i disse sammenhænge. Når manden ikke giver den syge kvinde
26
støtte, er det rigtigt hårdt psykisk at klare sig igennem sygdommen. De stærke
beder andre om hjælp for at komme igennem den svære tid.
De ægtefæller som ikke kan håndtere deres nye rolle, som omsorgsgiver, har stor
sandsynlighed for at udvikle stress faktorer ifølge Antonovski.
Den syge ægtefælle vil føle sig belastende, og have svært ved at se mening i sin
sygdom og derfor ikke bevæge sig mod det sunde.
Det ses her at det er de helt simple ting i hverdagen som forstyrre/ændrer den
normale rolle. Det er sygeplejersken der har mulighed for at opdage at disse ting
stopper for sund udvikling. Hvis sygeplejersken havde talt med familien som
enhed, ville dette være kommet på bane og bare ved at tale om det, kunne der
findes mulige ressourcer eller mulig godkendelse af den rolle som omsorg giver
gerne vil udfylde. Det læses ud fra artiklerne at mange ikke får kommunikeret
med hinanden. Det medfører at hver part går og forestiller sig, hvad den anden
tænker. Denne barriere er med til at skabe fortvivlelse og usikkerhed i den nye
rolle. Kommunikation kunne være en god løsning ægtefællerne imellem. Vigtig at
vide hvad hinanden tænker, for først her ville ego opnå accept fra ægtefællen.
Rollen som datter ses i figur 9
41
tema
Fund i artiklen omkring temaet
Sorg
Sorgen ved tabet af moderen var stor. Samtidig vidste
arvelighed
disse kvinder, at de som døtre havde stor mulighed for at
udvikle bryst cancer selv. De havde en trussel over sig
42
arvelighed
Kvinderne søgte konstant viden omkring emnet. De
levede i angst og følte sig stemplet af sundhedssystemet.
Kvinder, hvor moderen er død og hvor arveligheden er stor er under en trussel
hele livet og de lever med frygten om, selv at blive syge fra den dag deres moder
dør. De befinder sig i en rolle, de ikke har lyst til at være i og kan ikke komme ud
af den. De har svært ved at sætte børn i verden og svært ved at se mening med at
skabe et familieliv.
27
Her vil Antonovski mene, at det kun er de kvinder, som kan se sammenhæng der
vil klare stresset. Håndterbarhed og begribeligheden er rigtig svær at få opad.
Meningen med livet bliver svært at kunne se.
Sundhedspersonalet har en stor opgave for at hjælpe disse kvinder mod
sundheden. Kvinderne følte sig presset af sundhedssystemet til at lave de rigtige
beslutninger med f.eks. screening. De følte sig låste til et liv med screeninger. Der
er brug for at sygeplejersken kan sætte sig ind i disse kvinders psykiske og
mentale verden. De lever et meget stresset liv og har brug for hjælp.
Kommunikationen med disse kvinder er afgørende for om de kan se sammenhæng
i hverdagen. Det er sygeplejerskens opgave at hjælpe patienterne, hvis den
psykiske opgave overstiger sygeplejerskens virksomhed. Sygeplejersken skal
henvise til rette sundhedsperson som forebyggende tiltag. Det kunne her være en
psykolog.
Det ses i alle artiklerne, at det skaber psykiske problemer, når patienten føler, at
de ikke kan gøre deres pligt. Det som før blev forventet af dem, har de ikke
længere kræfter til. Det skaber frustration og fortvivlelse.
I mange situationer er det flere roller i patientens liv, som ændres. Deres rolle som
mand/kvinde. Deres rolle som mor og husholderske. Deres rolle som far og
forsørger. Deres rolle som arbejdende og indtjener. Det at være produktivt var
vigtigt. For mange var rehabilitering, at udfylde deres rolle som før.
De sociale/personlige værdier, som går tabt, influerer i mere eller mindre grad på
hvor stor stress patienten påføres. Ses bl.a. i Mackenzie´s artikel(40), hvor
mødrene sætter familien og især børnene først, så kommer arbejdet og til sidst
dem selv. Dødeligheden i denne gruppe af mødre, som stadig er på
arbejdsmarkedet og har børn som er afhængige af dem, er større end for de ældre
kvinder, som har forladt arbejdsmarkedet og børnene er flyttet hjemmefra.(40)
Manden, som ikke længere føler, han er mand. Han bliver fortvivlet, i en artikel,
var der en mand, som forlod ægteskabet af samme grund. Der er mange eksempler
på, at rolle forandring, har en stor betydning for rehabiliteringen efter at have
været cancer ramt. Heraf ses vigtigheden for at sygeplejersken går ind og taler
med patienten om den nye rolle og i særdeleshed familien og netværket, så
28
patienten ikke står med denne psykiske belastning alene. Den nye rolle kræver
accept, som den gamle. Derfor at det vigtigt at åbne op for, at familien får talt om
disse nye roller, så alle kan leve videre og stadig føle sig accepteret og noget
værd, som menneske.
Meleis teori fastslår, at sygeplejersken skal se patienten i kontekst og skal
undersøge patientens rolleændring set i sammenhæng med familie og netværk.
Dette stemmer overens med filosofien om familie sygepleje.
Sygeplejersken kan med rette interventioner hjælpe patienten i den nye rolle eller
til at komme til den nye rolle. (19)
Effektiv omsorg kræver et bredere perspektiv end omstændighederne på
hospitalsafdelingen. Det kræver at sygeplejersken forstår omstændighederne for
patientens helbred og betydningen det har for ham og hans familie.(19)
Transitionen kan være brugbar til at formulere sygeplejerskens mål.
Det kan også hjælpe sygeplejersken til at forstå patienten efter
udkommet/processen.
Transition passer på holistisk tankegang. Sygeplejersken kan ikke fokusere på alle
områder af et menneske samtidig, men hun kan kende/lære omkring patientens
mange dimensioner.
Målet for sygeplejersken er, at patienten får det bedre og bedre kan
mestre/håndtere helbredsproblemet. Patienten skal blive klædt på til bedre at
beskytte helbredet i fremtiden.(19)Heri ligger det, at hvis sygeplejersken fremmer
en sund transition, vil hendes handlinger være sundhedsfremmende.
Da transitionen både handler om processen i sig selv og udkommet kan fokus hele
tiden skifte.
Ud fra Antonovski´s teori ses tydeligt, hvor meget det betyder, at sygeplejersken
hjælper patienten til at se mening. Sygeplejersken kan ved familie sygepleje
hjælpe patienten og familien til at se sammenhæng. Sygeplejersken kan gøre dette
ved rette kommunikation. Sygeplejersken skal hjælpe patienten og
vedkommendes familie med at kunne håndtere de daglige praktiske ting og bruge
hinanden som ressourcer. Sygeplejersken skal ved kommunikation hjælpe
familien til at begribe altså forstå, hvad der skal ske og hvad følgerne er. Når
familien er korrekt rustet med informationen, undgår man oplevelser som giver
29
mangel på oplevelse af sammenhæng. Antonovski fandt netop ud af, at hvis man
har en høj håndterbarhed, begribelighed og kan se mening i det, vil man naturligt
styre mod det sunde.(20) Meleis kalder dette subjektiv velbefindende(19) Heraf
ses det at sygeplejersken sundhedsfremmer ved at bruge familie sygepleje.
For at kunne yde familie sygepleje er det vigtigt, at man forstår, at familien
fungerer som et system. Familien er et system med subsystemer, hvor
subsystemerne er de forskellige relationer menneskene imellem. I litteraturen
støder vi på mange subsystemer. De forskellige roller, som er beskrevet er alle
med i subsystemer i familien. Det ses i artiklerne, når der kommer uligevægt i
familien påvirker det flere subsystemer.
Figur 10 Subsystemer
kilde
tema
Fund i forhold til uligevægt i subsystemet
25
økonomi
Uligevægt mellem forældre og børn. Det skal prioriteres
26
hvad der er råd til.
27
Ernæring
Uligevægt mellem ægtefæller omhandlende madlavning
30
seksualitet
Uligevægt mellem mand og kvinde i det seksuelle forhold
stilhed
Uligevægt mellem mand og kvinde
32
28
29
Uligevægt mellem ægtefæller
31
Stilheden stopper alt kommunikation
39
arvelighed
40
43
44
Uligevægt mellem mor og datter
Moderen mener det er hende som først skal være syg
husholdning
Uligevægt mellem mor og børnene
Uligevægt mellem mor og far
Familien er vænnet til mor klarer alt med madlavning,
rengøring men hun kan ikke holde til det pga. træthed
Uligevægtene i subsystemerne kan rettes op på via kommunikation familien
imellem. Det lykkedes dog ikke altid og det skaber frustration for alle i systemet.
30
Det ses i litteraturen at sygeplejersken har en stor rolle i at opdage, hvis familien
ikke fungerer.
Herved kan sygeplejersken fra start målrette evt. interventioner, som kan hjælpe.
Det er vigtigt at sygeplejersken sætter sig ind i konteksten patienten og familien er
i og endvidere kender til historien bag. Dette bekræfter, Meleis´s teori omkring
rollemestring indbyrdes i familien. Hvis ikke alle er trygge i deres forandrede
rolle, kommer systemet i uligevægt. De enkelte medlemmer kan ikke se
sammenhæng i hverdagen. De mangler højere håndterbarhed, begribelighed og
meningsfuldhed.
Kommunikation mellem sygeplejersken og familie er vigtig, da mangel på samme
skaber yderligere stress og angst. Hvis sygeplejersken kan få familien i ligevægt,
ved at få familien til at kunne se ressourcer, som fremmer deres håndterbarhed i
hverdagen, vil det være sundhedsfremmende.
Støttegrupper virker ikke på alle, men er til stor gavn for nogle, igen skal
sygeplejersken ud fra kontekst og livshistorien kunne fornemme om dette er en
god ide. Det vil være en god idé, at flere familiemedlemmer deltager i grupperne,
da de så igen i fællesskab får nogle oplevelser og erfaringer, der kan hjælpe dem
indbyrdes i familien.
Det er ikke kun subsystemerne som skal kunne fungere under sygdom.
Mange suprasystemer kommer også i spil og bringes i uligevægt
Figur 11 suprasystemer
kilde
tema
Fund i forhold til uligevægt i suprasystemet
40
Økonomi
Ulige mellem patient og arbejde
43
For mange er det vigtigt at arbejdet vil have dem
49
tilbage. Mange patienter havde brug for at føle sig
produktiv. Nogle fik deres støtte via arbejdet
25
Støtte
26
økonomi
50
Støtte
Uligevægt mellem kommunen og patient
Uligevægt mellem patient og praktiserende
læge/primær sygeplejerske
31
Patienten mente ikke de havde så god ekspert viden i
primær sektor. De følte sig mere tryk med deres cancer
specialist
33
42
støtte
Uligevægt mellem patient og sygeplejerske
Mange eksempler på sygeplejerskens manglende
information, sygeplejerskens manglende
kommunikation i emner, der er tabu, som seksualitet
Nogle følte sig stemplet og sat i bås af sygeplejersken
Det ses at også uligevægte i suprasystemerne kan give anledning til frustration og
stress.
Hvis patientens arbejde ikke er samarbejdsvillig og fleksibel, kan det medføre, at
patienten ikke længere har arbejde pga. sygdommen og det skaber stress og angst i
økonomien og det at føle sig produktiv.
Økonomien kan være en stor psykisk byrde, og hjælpen fra kommunen kommer
ikke af sig selv. Det tager på kræfterne, at skulle søge støtte og sørge for brød på
bordet. Bedre løsninger ses der mangler på her. Her ses det at rolleforandringen,
som patienten er i, med at miste muligheden for at tjene penge og være produktiv
skaber frustration og uligevægt for alle medlemmer i familien. Det er svært at
håndtere og skaber stress.
Det ses i litteraturen, at der mangler mere ekspertise i primærsektoren. De fleste
føler sig trygge ved egen læge og hjemme i egen stue. Men der bliver uligevægt
når dette system ikke fungere og patienten ikke er tryg.
Der er brug for sygepleje interventioner i primærplejen, så man også hjemme kan
få god omsorg, når man har cancer. Uddannelse af primær sygeplejersken er en
mulighed.
Der er brug for mål rettede sygepleje interventioner, som rammer rette grupper.
Seksuelle minoriteter, single mænd/kvinder m.fl. Disse grupper er ekstra
skrøbelige, da de måske har en anderledes eller slet ingen familie at støtte sig til.
Sygeplejersken skal hjælpe patienten til at finde ressourcer, som passer ind i
konteksten og kan få patienten til at opleve sammenhæng. Det vil hurtigt være et
32
meningsløst liv, hvis patienten føler sig alene og tror at ingen har brug for
ham/hende.
Kompleksiteten i at have cancer og få en hverdag til at fungere er stor. Det kræver
sygepleje interventioner, som går dybere ind i patientens situation, både socialt og
psykisk. Det kræver veluddannede sygeplejersker som ved, hvilke bivirkninger
der medfører, så sygeplejersken kan råde familien korrekt.
Der er brug for tværprofessionelle interventioner, da de psykiske aspekter er brede
og kan overskride sygeplejerskens virksomhed. Sygeplejersken kan ved at henvise
til rette instans forebygge yderligere stress. Det er sygeplejerskens ansvar at
involvere andre sundhedsfaglige personer, hvis hun ikke føler at hun har
kompetence til at løse opgaven.
De fleste cancerpatienter har meget komplekse problemstillinger, og det kræver
indsigt og viden om hele familien for at kunne yde rette omsorg.
Vigtigheden af Antonovski´s teori omkring, at hjælpe patienten og her hele
familien til at få en høj håndterbarhed og begribelighed i hverdagen, kommer til
udtryk i samtlige situationer i denne analyse. Sygeplejersken kan arbejde
sundhedsfremmende ved at styrke familiens oplevelse af sammenhæng. Familie
sygepleje tyder på at være en rigtig god løsning for at sundhedsfremme.
Innovativ og anderledes tænkning kan medføre positiv udkom og være
sundhedsfremmende(36,38). Det ses i disse 2 artikler, at man kommer langt med
anderledes tænkning. Et aspekt der må siges at være vigtigt i kommende forskning
i netop dette felt med rigtige komplekse problemstillinger. Det ses også i
artiklerne omhandlende de kvinder, som ved de har stor risiko for at udvikle
cancer, at her er det meget svært med almindelige sygepleje interventioner, da de
ganske enkelt ikke rækker til den omsorg patienten har brug for.
System teoretisk tænkning er vigtigt i hjælpen til disse patienter.
Litteraturen er en understregning af, hvor vigtigt det er, at se patienten i kontekst
og inddrage familien i plejen.
Familie sygepleje er en god løsning, hvis sygeplejersken i fremtiden skal arbejde
sundhedsfremmende.
33
Diskussion:
Det tyder på, at familie sygepleje vil være et godt fremtids aspekt indenfor
sygeplejen. I øjeblikket fokuseres på den enkelte patient og ikke familien som
helhed. Det skaber uvished, når der mangler kommunikation fra sygeplejerskens
side. Der er emner som sygeplejersken undgår at tale om og grupper af patienter,
som ikke bliver korrekt tilgodeset med deres specielle behov.
Fundene i opgaven passer overens med familie sygepleje udviklet i Canada af
Wright og Leahey. I deres Calgary modeller er der tre hovedtemaer
sygeplejersken skal have overblik over. Familiens struktur, familiens udvikling og
familiens funktion.(51)
Familiens struktur kan sammenlignes med fundene omkring familiernes system.
De forskellige roller indbyrdes og hvordan systemet er bygget op af relationer.
Det ses i denne opgave, at berøres en del af systemet, påvirkes hele systemet, som
herved kommer i uligevægt. Sygeplejerskens opgave er her at stille de rette
spørgsmål, så familien eller systemet igen kan finde ligevægt.
Familiens udvikling, ses i denne opgave, som historien bag. Det ses i flere
artikler, at det er vigtigt at kende historien bagved lige netop denne patient og
familie. Ved at kende historien, kan man bedre se hele konteksten og igen stille de
korrekte spørgsmål, så familien kan finde svaret selv. Her kan sygeplejersken
hjælpe patienten og vedkommendes familie til at se mening og helhed. Dette sås i
opgaven var meget vigtigt ud fra Antonovski´s teori om salutogenese.
Familiens funktion handler igen om rolle fordeling, og hvem der gør hvad i
hverdagen. Sygeplejersken skal finde ud af, hvad der er det største problem her og
nu. Ved at få familien til at selv finde en løsning her og nu, er der større
ansvarsfølelse og større følelse af autonomi. Det sås i opgaven. at de nye roller
kunne skabe stress og frustration. Her er det sygeplejersken med rette
interventioner kan hjælpe familien ind i deres nye roller, og få dem til at føle sig
mere sikre i deres handlinger.
Ud fra Wright og Leahey´s model, ses hvor stor betydning kommunikationen har.
De lister en række kompetencer op, som en familie sygeplejerske bør have. De
mener altså at der skal yderligere uddannelse til for at sygeplejersken kan udfylde
denne opgave som familie sygeplejerske. De nævner kompetencer som konsulent,
34
supervisor, manager, koordinator. Sygeplejersken skal være familiens advokat.
(51) Dette ligger ikke så langt fra sygeplejerskens virksomhed, som den er nu,
hvor Sygeplejersken skal fungere som leder og være koordinerede. Forskellen er,
at familien er i fokus og ikke den enkelte patient.
I denne opgave ses det, at kommunikationen fra sygeplejersken er meget vigtigt
og i de fleste situationer føler patienterne, at de ikke har fået nok information. Det
tyder på, at sygeplejersken mangler kompetencer i forhold til at håndtere familier
med cancer.
I det 21 århundrede har WHO´s regionale europæiske afdeling, familie sygepleje
som fokusområde, hvor kernen er en veluddannet familie sygeplejerske, der kan
yde et bredt udvalg af rådgivning og støtte til familier.(51)
Der er både i Canada(51), Island(52) og Sverige(53) forsøg på forskellig vis, med
at bruge familie sygepleje. På onkologisk afdeling i Vejle, er der et forsknings
projekt i gang, hvor man tilbyder familier samtaler med henblik på at yde familie
sygepleje.(54) Der er så småt projektor i gang, som kan udvikle familie sygepleje.
Problemet man støder på, når noget nyt er i på vej er fagets immunsystem.(55)
Sygeplejerskerne siger, de ikke har tid eller ikke har kompetencer til at udføre
familie sygepleje. Det vil tage tid at omskole sygeplejerskerne til at tænke bredere
og inddrage hele familien i deres omsorg.
Et andet aspekt er økonomien. Sygeplejerskerne får mindre og mindre tid pr
patient, det sænker udviklingen, men er svært at undgå.
Samfundet som helhed, skal stadig fungere som system og der skal findes tid og
penge med anderledes tænkning. Der sås eksempler i opgaven på, at innovativ
tænkning er en god måde at udvikle på. Sygepleje kulturen er meget fast tømret
og sygeplejersken vil helst gøre tingene, som hun plejer, da det jo virker her og
nu. Det er altså også sygepleje kulturen, som der skal ændres på.
Steen Wackerhausen har lavet en teori omkring refleksion, hvor en 2 ordens
refleksion er nødvendig for at ændre tingene, som de er.(55) Det kræver at
sygeplejersken og andre sundhedspersoner kan træde ud af deres rolle og se hele
aspektet i sygeplejen, og se hvad familie sygepleje kan gøre ved faget i fremtiden
og endvidere kunne se god økonomi og bevise dette. Så ændres tingene på sigt.
35
Det der så mangler, er at integrere det i den daglige travle hverdag, så der går nok
mange år endnu, inden vi helt er med på, hvor vigtigt familie sygepleje er.
Steen Wackerhausen udviklede teorien om et åbent sundhedsbegreb i 1990.
(56)Allerede her var WHO også med omkring dette, men det er lidt som om
beskeden ikke er forstået blandt sundhedspersoner. Et åbent sundhedsbegreb,
betyder, at man ikke dømmer folk med en anden form for familie end den
traditionelle, det betyder at uanset seksualitet, religion og kultur, skal der ydes
samme omsorg. Sygeplejersken skal have et åbent sind af hensyn til religion,
afstamning og måden at leve på. Det er ikke helt det billede litteraturen giver af
sygeplejersken. Seksuelle minoriteter får ikke samme tilbud som heteroseksuelle.
Familier, som ikke består af far, mor og børn er ikke deltagere i de kvalitative
undersøgelser. Dele af patienterne mener, de er sat i bås af sygeplejersken.
Så der er noget at arbejde med internt i faget også, for at der er grobund for at
ændre sygeplejerskens syn.
Familie sygepleje vil kræve et åbent sundhedsbegreb, specielt når familie
defineres som værende de mennesker patienten selv mener, er familie.
Der er områder, hvor der er brug for mere forskning. Mændenes aspekt er ikke en
ret stor del af litteraturen. Forholdet mellem far og søn er ikke repræsenteret i
fundne artikler. Manden, som far, er ikke udforsket i fundne artikler. Prostata
cancer er ikke udforsket nok med kvalitative undersøgelser. Dette ses tydeligt på
forholdet mellem artikler omhandlende bryst cancer og artikler omhandlende
prostata cancer. Det kunne også tyde på, at være en meget besværlig opgave, at få
manden til at tale om oplevelser og erfaringer med sygdommen. Stilheden hersker
i dette område. Sygeplejersken har svært ved at tale med mændene om deres
problemer, da det er intime problemer. Det er altså fra begge sider, at
kommunikationen har en brist.
Valget af teori bestående af Meleis, Antonovski er brugt, da begge teorier bruger
system teoretisk tangegang. Meleis pointerer, at det er vigtigt at se mennesket i
kontekst og drage hele netværket med ind i omsorgen. Det passer derfor godt at
bruge hendes teori.
36
Antonovski teori er salutogenetisk og fokusere på sundhed frem for sygdom.
Denne tankegang er brugbar i forbindelse med familie sygepleje, da det netop
handler om at finde ressourcer til familierne, så de kan styre mod det sunde.
System teorien beskrevet af Mehta er god til, at se ideen med familie sygepleje.
Ideen om at sygeplejersken inddrager hele familien fra start, og hjælper dem til at
se ressourcer, så de bedre kan håndtere sygdomsforløbet og ændringerne i
familiens roller. Endvidere ses hvor lidt der skal til for at systemet påvirkes og
kommer i uligevægt.
Andre teoretikere kunne have været brugt med andre kategorier til at vise familie
sygepleje, som en relevant tankegang.
Resultatets validitet kan diskuteres. Litteratur søgningen er begrænset og en
bredere søgning kunne have resulteret i udvidet forskning til brug i analysen.
Valgte søgeord kunne være varieret anderledes, måske med bedre resultater til
følge.
Det kunne have været en god idé at være 2 personer til at søge og læse
resultaterne, så ville artiklernes gyldighed og relevans været diskuteret mere
grundigt og måske resulteret i bedre kvalitet og flere artikler til analyse.
Kategorierne i analysen kunne valideres yderligere, hvis der havde været flere
øjne på.
Konklusion
Ud fra analysen ses, at sygeplejersken kan opnå sundhed for familien i
sygdomsforløbet ved at anvende familie sygepleje i omsorgen til familier ramt af
cancer.
Litteraturen er en understregning af, hvor vigtigt det er for sygeplejersken, at se
patienten i kontekst og inddrage familien i plejen.
Sygeplejersken kan ved familie sygepleje opnå, at familierne kan håndtere nye
roller, se mening med sygdommen og få systemet i familien til at fungere under
sygdom. Herved vil familien kunne finde ressourcer og psykisk ballast til at
håndtere hverdagen og endvidere fremover kunne håndtere evt. sygdoms tilfælde
på ny. Familie sygepleje styrker sammenholdet i familien.
37
Det er tydeligt i opgaven, at familie sygepleje vil kræve god kommunikation fra
sygeplejersken.
Familie sygepleje er en god løsning, hvis sygeplejersken i fremtiden skal arbejde
sundhedsfremmende.
Perspektivering
Skal familie sygepleje realiseres kræver det stor indsats fra sygeplejerskens side.
Det kræver mere uddannelse af sygeplejersken og det kræver indstillingsændring
fra sygeplejersken.
Hertil kommer ændringer i organisationen, som helhed. Arbejdsgangen bliver
anderledes og tiden skal omprioriteres. Dette kan lyde drastisk og virke
overvældende på mange i faget. Det vil nok være mere realistisk at tage et lille
skridt ad gangen. Startende med at sygepleje skolerne inkluderer familie sygepleje
tankegangen og herved implementerer det i de studerende fra start. Når de
studerende så skal ud i praktik, vil de møde modstand for tanken mange steder.
Her er tale om fagets immunsystem, men de vil også sprede muligheden og med
tiden vil kulturen kunne forandres mod tankegangen om familie sygepleje.
Da det er en hel kultur som skal ændres er der flere instanser som skal med på
ideen. Organisationens ledelse skal give accept, da det i starten kræver tid og
hermed økonomisk opbakning. Heraf er regeringen også indblandet, da det er
herfra budgettet er godkendt. Kommunen ville være en vigtig medspiller i den nye
tankegang, da borgerne får behandling i både primær og sekunder sektor af
sygeplejerskerne. Hvis ikke der tages hensyn til hele familien i kommunen også,
vil det stoppe udviklingen for familien i centrum og ikke den enkelte patient.
Tiltaget om at kunne få orlov til at passe et familie medlem er en god start på
paradigme skiftet. Det er bare kun en lille del af det. Men man kan se et skifte her
fra at skulle pakke sine kære væk på en hospitals afdeling til de døende minutter,
til at have dem i eget hjem og være sammen med familien til det sidste.
Samtidig skal man tage hensyn til de mange forskellige kulturer, der hersker i
familierne. Kulturer som altid har taget sig af deres gamle og syge i hjemmet, men
nu har fået øjnene op få anderledes tænkning i den vestlige kultur. De kan nu
overlade syge familiemedlemmer til systemet og fortsætte deres liv uændret uden
38
indblanding af sygeplejerskerne. De kunne mene dette som et skridt tilbage i
stedet for frem i sundhedskulturen og herved være modstandere af samme.
Et andet eksempel på modstand kunne være en familie med mange intriger og
hemmeligheder, hvordan kunne sygeplejersken opnå ligevægt i en sådan situation.
Det er både borgere og sygeplejersker der skal have ny tankegang og det sker ikke
fra dag til dag.
Problemet er her og nu, at bevise at familie sygepleje virker.
Der er brug for yderligere forskning omkring familien som helhed og deres roller i
transitionen i et sygdomsforløb både med prostata og bryst cancer. Yderligere
fokus på familien som helhed er nødvendig, både på det interne plan i sygeplejen,
men også i hele systemet, som borgerne er påvirket af, når de rammes af cancer.
Informations systemet i samfundet skal rette fokus på denne tankegang, det er via
medierne, at borgerne kan få øjnene op for anden tilgang til vores
sundhedssystem.
Det ses at ændringen fra at have patient fokuseres pleje til familie fokuseret pleje
ikke ændres på kort tid. Spørgsmålet er, hvor starter vi processen og hvornår kan
hele systemet se gevinsten i tankegangen.
39
Reference liste
1. Kræftens bekæmpelse. http://www.cancer.dk/hjaelp-viden/fakta-omkraeft/[12.10.2014}
10 sider
2. Statistisk årbog 2014[12.10.2014] side 70-89
20 side
3. Merriman J.D, Dodd M, Lee K m.fl. Differences in Self-reported
Attentional Fatigue Between Patients With Breast and Prostate Cancer at
the Initiation of Radiation Therapy. Cancer Nursing, Vol 34
NO.5.2011.345-353.
9 sider
4. Taylor-Ford M, Meyerowitz B, Dórazio L m.fl. Body image predicts
quality of life in men with prostate cancer. Psycho-Oncology 22 756-761.
6 sider
5. Przezdziecki A, Sherman K, Baillie m.fl. My changed body: breast cancer,
body image, distress and self-compassion. Psycho-Oncolofy 22. 2013. S
1872-1879.
8 sider
6. De Souse A, Sonavane S, Mehta J. Psychological aspects of prostate
cancer: a clinical review. Prostate Cancer and Prostatic Diseases(2012)15.
Macmillan Publishers Limited. S 120-127.
8 sider
7. Costa-Requena G, Rodriguez A, Fernandes-Ortega P. Longitudinal
assesment of distress and quality of life in the early stages of breast cancer
treatment. Skandinavian journal of Caring Science. J.14716712.2012.01003. S 77-83.
7 sider
8. Ervik B, Asplund K. Dealing with a troublesome body: a qualitative
interview study of men´s experiences living with prostate cancer treated
with endocrine therapy. European Journal of Oncology Nursing 16(2012)
103-108.
6 sider
9. Bruun P, Pedersen B.P, Osther P.J. m.fl.. The Lonely Female Partner:A
central aspect of Prostate cancer. Urologic Nursing september/oktober
2011. Volume 31 NO 5. 2011, 294-299.
6 sider
40
10. Regan T.W, Lambert S.D,Kelly B m.fl. Cross-sectional relationships
between dyadic coping and anxiety, depression, and relationships
satisfaction for patients with prostate cancer and their spouses..Patient
Education and counseling 96(2014) 120-127.
8 sider
11. Krigel S, Myers J, Befort C m.fl. “Cancer changes everything!”Exploring
the lived experiences of woman with metastatic breast cancer.
International Journal of palliative nursing. 2014. NO22 Vol.7. S. 334-342.
9 sider
12. Coyne E, Borbasi S. Living the experience of breast cancer treatment: The
younger woman´s perspective. Australien Journal of Advanced Nursing
Volume 26 Number 4.S. 6-13
8 sider
13. Wellish D.K, Cohen M.M. The special case of complicated grief in
woman at high risk for breast cancer. Palliative and Supportive Care
(2010) 1478-9515/10. S. 7-15.
9 sider
14. Sharp L, Carsinrp E.Associations between cancer-related financial stress
and strain and psychological well-being among individuals living with
cancer. Psycho-Oncology 22. 2013 S. 745-755.
11 sider
15. Lund L, Ross L, Petersen M.A. Cancer caregiving tasks and consequences
and their associations witk caregiver status and the caregiver´s relationship
to the patient: a survey. BMC cancer 2014, 14:541. S.1-13.
14 sider
16. Northouse L.L, Mood D.W, A.Schafenacher m .fl. Randomized clinical
trial of a brief and extensive dyadic intervention for advanced cancer
patients and their family caregivers. Psycho-Oncology 22. 2013. S. 555563.
9 sider
17. Uddannelse og forskningsministeriet. BEK nr 29 af 24/1 2008(gældende).
Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. Kap.
2.1 Sygeplejerskens virksomhed[19.11.2014]
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=114493
1 sider
18. Mehta A, Cohen R, Chan L.S. Palliative care: A need for a family system
approach. Palliative and Supportive care 7.2009. S 235-243
9 sider
41
19. A.I.Meleis.Transitions Theory. 2010 Spinger Publishing company,LLC.
2010
641 sider
20. Antonovski A. Helbredets mysterium. 1 udgave 6 oplag.Kbh Hans
Reitzels forlag.2000
232 sider
21. Glasdam S.Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område –
indblik i videnskabelige metoder. 1 udgave. Nyt Nordisk forlag.2011. S
17-54.
37 sider
22. Høstrup L, Schou P, Poulsen I m.fl. Vurdering af kvalitative studier. 17
september 2009. S. 1-8. [01.11.2014]http://dasys.dk/images/VAKSdanskversion.pdf
9 sider
23. Whittemore R, Knafl K. The integrativ review: updated methodology.
Methological issues in nursing research. Blackwell Publishing Ltd. 16
februar 2005. S 546-553
8 sider
24. Elo S, Kyngäs H. The qualitativ content analysis process. JAN research
Methology. 22 november 2007. S 107-115
9 sider
25. Timmons A, Hill R.G, Sharp L. It is a time in your life when you are most
vulnable: A qualitative exploration of the financial impact of a cancer
diagnoses and implications for financial protection. Plos One. November
2013. Vol 8 Issue 11. e77549. S 1-11
12 sider
26. Timmons A, Hill R.G, Sharp L. The multidimentional nature of the
financial and economic burden of a cancer diagnoses on patients and their
famillies qualitative finding from a country with mixed public privat
healtcare system. Support Cancer Care 2013. 21. S 107- 117
11 sider
27. Locher L.J, Robinson C.O, Bailey A m.fl. Disruption in the Organisation
of Meal Preparation and Consumption Among Older Cancer Patients and
their Family Caregivers. Psychooncology september 2010;19(9). S 967974
8 sider
28. Forbat L, Place G, Hubbard G m.fl. The role of interpersonal in men´s
attandance in primary care: qualitative findings in a cohort of men with
prostate cancer. Support Care Cancer 2014 22. S. 409-415.
42
7 sider
29. Kazer M.W, Harden J, Burke M m.fl. The experiences of unpartnered men
with prostate cancer: a qualitative analysis. J.Cancer surviv juni 2011.
5(2). S 132-141
10 sider
30. Rivers B.M, August E.M, Gwede C.K m.fl. Psychosocial issues related to
sexual functioning among African-American prostate cancer survivors and
their spouses. Psycho-Oncolegy 20(2011). S 106-110
5 sider
31. Cecil R, McCaughan E, Parahoo K. It is hard to take because I am a man:
an etnographic exploration of cancer and maskulinity. European Journal of
Cancer Care 19.2010. S 501-509
9 sider
32. Street A.F, Couper J.W, Love A.W m.fl. Psychosocial adaption i female
partners og men with prostate cancer. European Journal of Cancer Care
2010, 19. S 234-242
9 sider
33. O´Brian R, Rose P, Campell C m.fl. I wish I told them: a qualitative study
examining the unmet psychosexual needs of prostate cancer patients
during follow up after treatment. Patient Education and Counselling 2011,
84. S 200-207
8 sider
34. Corney R, Puthussery S, Swinglehurst J. The stressors and vulnabilities of
young single childless woman with breast cancer: a qualitative study.
European Journal of Oncology Nursing 2014, 18. S 17-22
6 sider
35. Sawin E.M. The Body Gives Way, Things Happen: Older woman describe
breast cancer with a non supportive intimate partner. European Journal of
Oncology Nursing 2012, 16. S 64-70
7 sider
36. Morris B.A, Cambell M, Dwyer M m.fl.Survivor identity and posttramatic
growth after participating in challenges based persupport programmes.
British Journal of Health Psychology 2011, 16. S 660-674
15 sider
37. Sawin E. My husband would not help me so I was driving over
there´:older ural woman experiencing breast cancer with a nonsupportiv
intimate partner. Rural Remote Health 2010, 10(4) 1536. S 1-13
14 sider
43
38. Pedersen L. Patienters og pårørendes råd er væsentlige.
Medarbejderdreven Innovation Sygeplejersken 2012, 6. 76-81
6 sider
39. Raveis V.H, Pretter S, Carrero M. ”It Should Have Been Happening To
Me”: The Psychosocial issues Older Caregiving Mothers Experiences.
Journal of Family Social Work 2010, 13. S 131-148
18 sider
40. Mackenzie C.R. It is hard for mums to put themselves first: How mothers
diagnosed with breast cancer manage the socialogical boundaries between
paid work families and caring for the self. Social Science and Medicine
2014, 117. S 96-106
11 sider
41. Mæland M.K, Eriksen E.O, Synnes O. The loss of a mother and dealing
with genetic cancer risk: Woman who have undergone removal of ovaries.
The European Journal of Onchology Nursing 2014, 18. S 521-526
6 sider
42. Crump R.J, Fitzgerald R.P, Legge M. ´Going-to-have-cancerness´:A study
of living with increased risk of BRCA1 and BRCA2 mutations for six
South Island woman. Journal of Primary Health Care December 2010, Vol
2, No 4. 311-317
7 sider
43. Silva G, Santos M.A. Stressors in Breast Cancer Post Treatment: a
qualitative approach. Rev. Latino-Am Enfermagem jul-aug 2010, 18(4). S
688-695
8 sider
44. Murray C.D, Turner A, Rehan C m.fl. Satisfaction following immediate
breast reconstruction:Experiences in early post operative stage. British
Journal of Health Psychology 2014. S 1-15
16 sider
45. Sandberg J.C, Strom C, Arcury T.A. Strategies Used By Breast Cancer to
Address Work-Related limitations During and after treatment. Womans
Health Issues 2014, 24-2. S 197-204
8 sider
46. Elmir R, Jackson D, Beale B m.fl. Against all odds: Australien woman´s
experiences after recovery from breast cancer. Journal of Clinican Nursing
2010, 19. S 2531-2538
8 sider
47. Coyne E, Wollin J, Greedy D.K. Exploration of the family´s role and
strengs after a young woman is diagnosed with cancer: Views of woman
44
and their families. European Joarnal of Oncology nursing 2012, 16. S 124130
7 sider
48. Paul L.B, Pitagora D, Brown B m.fl. Support needs and resources of
sexual minority woman with breast cancer. Psycho-Oncology 2014, 23. S
578-584
7 sider
49. Munir F, Burrows J, Yarker J m.fl. Woman´s perceptions of
chemotherapy-induced cognitive side effects on work ability: focus group
study. Journal of Clinical Nursing 2010, 19. S 1362-1370
9 sider
50. Brennan N, Butow P, Spillane A.J m.fl. Follow up after breast cancer.
Views of Australien woman. Australien family Physician 2011, Vol 40,
No 5. S 311-317
7 sider
51. Østergaard B, Pedersen K.S, Voltelen B. Familiesygepleje. I : Patient.
Grundbog i sygepleje. Kbh. Munksgaard 2014. Kapitel 15 S 339-354
16 sider
52. Svavarsdottir EK, Siggurdardottir AO. Benefits of brief therapeutic
conversation intervention for families of children and adolescents in active
cancer treatment. Oncololy Nursing Forum. Sep. Vol.40 no 5. 2013. S
346-357.
12 sider
53. Benzein G, Hagberg M, Saveman B. Being appropriately unusual`: a
challenge for nurses in health-promoting conversations with families.
Nursing Incuiry 15 (2). 2008. S. 106-115 10 sider
54. Bruun P. Familiesygepleje i onkologisk afdeling på Vejle sygehus.
Forskning og viden på ucl.dk. http://ucl.dk/forskning-og-viden/projekterog-resultater/familiesygepleje-i-onkologisk-afdeling-paa-vejlesygehus/[12.12.2014]
1 side
55. Wackerhausen S. Refleksion i praksis. RUML. Institut for filosofi og
ídehistorie. Skriftserie nr 1. 2008. S 1-21
22 sider
56. Wackerhausen S. Et åbent sundhedsbegreb. I:Sundhedsbegreber. Filosofi
og praksis. Århus Philosophia og forfattere.1994. 2 udgave 2005. 43-73
31 sider
i alt 1425 sider
45
Bilag 1
46
47
48
49
50
51
Bilag 2
52
53
54
55
56
57
58