(2015) Rapport: Praktik Over Øresund

Transcription

11/05/15
Praktik over Øresund
Mulighederne for praktikuddannelse i Sverige for
elever på erhvervsuddannelser i Danmark
2
PRAKTIK OVER ØRESUND | DAMVAD.COM
For information on obtaining additional copies, permission
to reprint or translate this work, and all other correspondence,
please contact:
DAMVAD
info@damvad.com
damvad.com
Copyright 2015
3
Indhold
1
2
3
Indledning
6
1.1
Baggrund og kontekst
6
1.2
Rapportens formål
7
1.3
Rapportens metodiske grundlag
7
1.4
Læsevejledning
8
Sammenfatning
10
2.1
Hovedresultater
10
2.1.1 Modellerne for praktiksamarbejde findes og bruges …
10
2.1.2 … men en række barrierer vanskeliggør brugen af dem
10
2.1.3 En praktikmodel i seks skridt
11
Muligheder for praktik i Sverige
13
3.1
Nordisk uddannelsessamarbejde
13
3.2
Praktik i Udlandet (PIU)
13
3.2.1 Skoleudsendelse
13
3.2.2 Udstationering
14
Hvor mange elever på danske erhvervsuddannelser tager i praktik i Sverige?
16
3.3
4
5
Aktørernes incitamenter for øget samarbejde
18
4.1
De danske erhvervsskoler
18
4.2
Elever og potentielle elever fra Skåne
19
4.3
Virksomheder i Skåne
21
4.4
Svenske fagforeninger
22
4.5
Danske fagforeninger
23
Barrierer for øget praktiksamarbejde
24
5.1
Strukturelle barrierer
24
5.1.1 Det danske og svenske erhvervsskolesystem er forskelligt
24
5.1.2 Dansk som adgangskrav
27
Institutionelle barrierer
28
5.2.1 Ingen særlig opmærksomhed på svenske elever i Danmark
28
5.2.2 Godkendelse af praktikplads i Sverige
28
Administrative barrierer
30
5.3.1 Beskatning i Danmark eller Sverige?
30
5.3.2 Problemer med at få dansk cpr-nummer i tide
31
5.3.3 Transporttid og afstand
32
Kulturelle barrierer
32
5.4.1 Sprogbarrierer kan overkommes
33
5.4.2 København som magnet?
33
Opsamling
34
5.2
5.3
5.4
5.5
4
6
Action Plan for en ny praktikmodel
36
6.1
Baggrund og struktur for kapitlet
36
6.2
Fokuser på ”interest alignment” mellem de centrale aktører
36
6.2.1 Hvem skal inddrages?
38
Konkrete forslag til tiltag
39
6.3.1 Tiltag: Identificér de svenske virksomheder
39
6.3.2 Tiltag: Vær bevidst om projektets målgruppe
41
6.3.3 Tiltag: Informer om mulighederne for praktik i Sverige
41
6.3.4 Tiltag: Dyrk skole-til-skole samarbejde
42
Opsummering
43
6.3
6.4
7
Metode
45
7.1
Desk research
45
7.2
Aktør- og ekspertinterview
45
7.3
Problemidentificerende rundbordssamtale
46
7.4
Elevinterview
47
7.5
Løsningsorienteret rundbordssamtale
47
5
1
Indledning
1.1
Baggrund og kontekst
Et af midlerne til at skabe et mere sammenhængende arbejdsmarked er blandt andet at øge sam-
”Det er rörelsen över Sundet som er viktigast och i
arbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og virk-
denna rörelse ligger något dynamiskt, en möjlighet
somheder i regionen og at øge den gensidige brug
till
förnyelse”1.
af og kendskab til uddannelsessystemerne på tværs
af Øresund.
Øresundsregionen har i dag 3,8 mio. indbyggere,
men prognoser forudsiger, at der allerede i begyn-
I denne rapport sætter DAMVAD fokus på svenske
delsen af 2030’erne vil være 4,2 mio. indbyggere.
elever, der tager en erhvervsuddannelse i Køben-
Derved vil regionen være en af de vigtigste byregi-
havnsområdet, og som ønsker praktikuddannelse
oner i Europa. I 2012 stod regionen for 27 pct. af de
på en virksomhed i Skåne. Dette indebærer umid-
to landes samlede BNP og er dermed en væsentlig
delbart en række fordele i en situation med relativt
kilde til vækst på tværs af de to lande.
høj ungdomsarbejdsløshed i regionen, især i Sverige, på kort sigt, samtidig med at prognoser forud-
I Øresundsregionen har der i en række år været ar-
ser, at virksomhederne vil mangle kvalificeret fag-
bejdet med at facilitere et stærkt samarbejde mel-
lært arbejdskraft på mellemlangt og langt sigt3. I til-
lem virksomheder og uddannelsesinstitutioner på
læg hertil har blandt andet Sydsvenske Handels-
tværs af sundet. Særligt i årene lige efter Øresunds-
kammer påpeget, at der blandt nogle af deres med-
broens åbning i 2000 var der en stor entusiasme og
lemsvirksomheder er et behov for elever, der har en
høje forventninger til synergieffekter forbundet med
endnu meget praktisk tilgang til deres fag. Mulighe-
den tætte kobling af de to byregioner. Imidlertid er
den for at tage en dansk erhvervsuddannelse med
man i årene siden broens åbning blevet opmærk-
praktikuddannelse i Skåne er især relevant for
som på en række barrierer, der virker hæmmende
unge, der allerede har taget en svensk gymnasie-
for, at borgere og virksomheder kan drage det fulde
uddannelse, men som nu ønsker at specialisere sig
udbytte af nærheden, og mulighederne for integra-
inden for et andet fag, eller unge der har afbrudt
tion er ikke blevet udnyttet i det omfang, man havde
gymnasiet i Sverige, men som nu er motiverede for
håbet2.
at gennemføre en erhvervsuddannelse på nogle lidt
To lande – et arbejdsmarked
Et særligt fokus har været på at skabe et mere sammenhængende arbejdsmarked i regionen til gavn
for virksomhederne, der dermed har adgang til en
større mængde af arbejdskraft og for borgerne, der
dermed har bedre karrieremuligheder og lettere ved
at finde job i tilfælde af arbejdsløshed.
1
Hanne Sanders (2006): Nyfiken på Danmark - Klokare på Sverige (Centrum för Danmarksstudier), Museum Tusculanums Forlag
2
Se bl.a. DAMVAD for Öresundskomiteen (2015): Analyse af grænsebarrierer i Øresundsregionen
6
andre præmisser.
Rapportens fokus på svenske elever og danske erhvervsuddannelser er imidlertid kun tænkt som et
første skridt i forhold til at realisere en situation, hvor
unge i Skåne og hovedstadsregionen i højere grad
end i dag benytter sig af mulighederne for at uddanne sig og arbejde på begge sider af Øresund.
3
Dansk Arbejdsgiverforening (2013): Arbejdsmarkedsrapport 2013 og
Nauwelaers, C., K. Maguire and G. Ajmone Marsan (2013): “The case of
Oresund (Denmark-Sweden) – Regions and Innovation: Collaborating
Across Borders”, OECD Regional Development Working Papers, 2013/21,
OECD Publishing. http://dx.doi.org/10.1787/5k3xv0lk8knn-en
Forventningen er således, at projektet kan være
terer spørgsmålene sig til forskellige niveauer; hen-
”murbrækker” i forhold til at få en praktikmodel udvi-
holdsvis nationalt, institutionelt og individuelt ni-
det til at omfatte flere brancher end på nuværende
veau.
tidspunkt, hvor samarbejdet om praktikudveksling af
svenske elever mellem danske skoler og skånske
Spørgsmålene vedrører blandt andet hvilke mål-
virksomheder først og fremmest foregår inden for
grupper i Skåne, danske erhvervsuddannelser er in-
speditionsbranchen.
teressante for, hvilke lovgivningsmæssige og overenskomstfastsatte rammer projektet skal forholde
Mens nærværende rapport sætter fokus på svenske
sig til, og om der er erhvervsuddannelser, det vil
elever på danske erhvervsuddannelser, er det sam-
være særligt relevant at fokusere på. Derudover fo-
tidig klart, at ambitionen om at udvide mulighederne
kuserer rapporten også på, hvilke incitamenter for-
for både svenskere og danskere på hver sin side af
skellige aktører har for at forbedre mulighederne for,
Øresund er styrende. Det overordnede mål er at ud-
at erhvervsskoleelever kan tage praktikuddannel-
vide mulighederne for unge i Øresundsregionen og
sen i Sverige.
forbedre kompetenceforsyningen i hele regionen på
sigt.
Projektet munder ud i en Action Plan for at forbedre
Europæisk fald i antal erhvervsaktive
Værdien af grænseløs praktik skal også ses i lyset af, at der på lidt længere sigt kommer til at
være hårdere konkurrence om arbejdskraften i
Europa.
mulighederne for svenske elever på erhvervsuddannelser i Danmark for uddannelsespraktik i
Skåne. Action Planen har fokus på de forskellige niveauer, hvor man kan tilskynde aktørerne til at ændre adfærd og intensivere indsatsen for at indfri ambitionen om, at flere svenske erhvervsskoleelever
Årsagen er, at der frem til 2030 bliver 17 millioner
færre personer i den erhvervsaktive alder i de 28
EU-lande.
kan gennemføre deres praktik i Sverige.
1.3
Et fleksibelt arbejdsmarked på tværs af Øresund
er således både til Region Skåne og Region Hovedstadens fordel.
Kilde: Berlingske Business d. 8. april 2015 http://www.business.dk/oekonomi/der-bliver-haard-kamp-om-europaeisk-arbejdskraft
Rapportens metodiske grundlag
Rapporten bygger på forskellige metodeelementer:
Desk research for at kortlægge de strukturelle og
lovgivningsmæssige rammer, der har betydning for
problemstillingen. Desk researchen har derudover
bidraget til viden om, hvad der foreligger af tidligere
1.2
Rapportens formål
undersøgelser på området.
Formålet med projektet er således at sætte fokus på
Aktør- og ekspertinterview for at få dybdegående
de supplerende muligheder, der ligger i det danske
og detaljeret indsigt i de identificerede barrierer
erhvervsskolesystem for unge i Skåne.
samt vurdering af potentialer i forhold til at styrke
mulighederne for at skabe en holdbar praktikmodel.
Projektet tager udgangspunkt i at besvare spørgsmålene i tabel 1.1 nedenfor. Som det fremgår, rela-
7
Problemidentificerende rundbordssamtale med
I kapitel 2 sammenfattes analysens konklusioner
centrale aktører på praktikområdet for at sikre en
omkring muligheder og barrierer, og der præsente-
yderligere kvalificering af de identificerede barrierer
res en Action Plan med forskellige forslag til, hvor-
og at facilitere en dialog mellem aktørerne og med
dan arbejdet hen imod en forøget mobilitet af er-
henblik på netværk og fremtidigt samarbejde.
hvervsskolelever fra danske erhvervsskoler mod
Sverige.
Interview med svenske elever, der gennemfører
en uddannelse på danske erhvervsskoler, for at af-
Kapitel 3 præsenterer de muligheder for praktikud-
dække motivation for at tage en erhvervsuddan-
dannelse i udlandet, der findes i kraft af dansk lov-
nelse i Danmark og efterfølgende praktik i Sverige.
givning om erhvervsuddannelse og den nordiske
uddannelsesaftale, og vi redegør for, hvor mange
Løsningsorienteret rundbordssamtale for at
elever der udnytter denne mulighed.
bringe centrale aktører sammen igen for at diskutere og kvalificere præsenterede løsningsforslag i
I kapitel 4 rettes fokus mod de forskellige aktørers
forhold til at tage skridt mod en holdbar model for
incitamenter for at deltage i et øget samarbejde om
praktikuddannelse over Øresund.
praktik på tværs af Øresund, inden kapitel 5 skitserer de identificerede barrierer for øget praktiksamar-
1.4
Læsevejledning
Rapporten er opbygget som følger:
bejde, som de opleves af de involverede aktører.
I kapitel 6 præsenteres rapportens Action Plan, der
giver konkrete anvisninger og idéer til, hvordan man
kan forbedre mulighederne for uddannelsespraktik i
TABEL 1.1
Undersøgelsesspørgsmål fra udbuddet
Nationalt niveau: Rammer og lovgivning


Vilka lagtekniska barriärer finns det kring praktik i annat land och hur skall dessa bemötas och lösas?
Måste svenska kollektivavtal anpassas? Och om, går det att lösa på lokal/regional nivå?
Institutionelt niveau: Praktisk udformning af praktikforløb




Vad behövs för konkreta åtgärder för att förverkliga praktik över gränsen?
Hur skall ett praktikprojekt utformas, vilka intressenter bör ingå och vem skall ha huvudansvaret?
Hur informeras skolornas yrkesvägledare och andra relevanta aktörer om vilka utbildningar som finns och kan det arbetet
förbättras?
Vilka yrkesutbildningar finns det i regionen och vilka skulle lämpa sig bäst att ingå och varför?
Individuelt niveau: Incitamenter og motivation


Vilka grupper av elever skulle vara aktuella för detta och hur lockar man dem?
Vilka kulturella och personliga problem kan uppstå för eleverna och hur kan dessa i så fall lösas?
Kilde: Öresundskomiteen 2014
8
Skåne for svenske elever på danske erhvervsuddannelser.
Kapitel 7 uddyber undersøgelsens metodiske
grundlag og diskuterer de metodiske valgs betydning for analysen.
9
2
Sammenfatning
I dette kapitel sammenfatter vi analysens vigtigste
barriere forskellen mellem den måde erhvervsud-
resultater og en række overordnede forslag til frem-
dannelserne er opbygget på i Danmark og i Sverige.
adrettede handlinger på området.
Danske arbejdsgivere er med til at betale for erhvervsuddannelserne gennem deres bidrag til AUB.
2.1
Hovedresultater
Dette er ikke tilfældet i Sverige, hvor erhvervsuddannelserne er langt mere skolebaserede. Virksom-
2.1.1 Modellerne for praktiksamarbejde findes
og bruges …
hederne i Sverige er således ikke vant til at betale
lærlingeløn, og lærlingeløn i udgangspunktet4 er
Rammerne for uddannelsespraktik i Skåne på er-
ikke en del af de svenske ’kollektivaftaler’ (overens-
hvervsuddannelser defineres af det danske mobili-
komster), og slet ikke for så vidt angår lærlinge fra
tetsprogram, PIU (praktik i udlandet). Overordnet
et danske erhvervsskolesystem. Ansættelse af lær-
set giver programmet mulighed for at komme i prak-
linge i længere perioder ad gangen, som er en inte-
tik på to måder: Gennem udstationering, der foregår
greret del af en dansk erhvervsuddannelse, er såle-
via et dansk moder- eller datterselskab eller via sko-
des ikke et udbredt fænomen, hvilket har skabt pro-
leudsendelse. Den største forskel mellem de to mo-
blemer for de svenske elever, der har været i praktik
deller er, at en elev, der udstationeres af en dansk
i Skåne via modellen for skoleudsendelse. Dette be-
virksomhed, arbejder under danske overenskomst-
tyder, at de svenske elevers økonomiske situation
vilkår, hvilket ikke er tilfældet i forbindelse med en
har været uafklaret. De har ikke kunne opnå prak-
skoleudsendelse. I begge tilfælde er der dog mulig-
tikløn, og samtidig har det været vanskeligt for dem
hed for økonomisk kompensation via Arbejdsgiver-
at opnå svensk studiestøtte – CSN, der er den sven-
nes Uddannelsesbidrag (AUB).
ske (delvist lånefinansierede) pendant til dansk SU.
Den manglende praktikløn betyder samtidig, at det
Analysen viser, at der på nuværende tidspunkt er
er langt mindre attraktivt at tage i praktik i en virk-
svenske elever, der benytter sig af begge modeller,
somhed i Skåne, fremfor i Danmark.
dog ikke i så stort antal, at man på erhvervsskoleområdet kan tale om en egentlig uddannelses- og
I tillæg til disse markante forskelle i uddannelses-
arbejdsmarkedsregion omkring Øresund. Imidlertid
strukturer, har analysen identificeret en række min-
viser det faktum, at begge modeller benyttes, at der
dre udfordringer, der gør det besværligere for både
er potentiale i dem begge.
elever og praktikvirksomheder at indgå i en holdbar
2.1.2 … men en række barrierer vanskeliggør
brugen af dem
pelvis manglende samarbejde mellem danske og
svenske erhvervsuddannelser; ekstra arbejde for-
Analysen peger samtidig på en række barrierer i for-
bundet med godkendelse af praktikplads i Sverige;
hold til at øge mængden af svenske elever på er-
udfordringer af administrativ og praktisk karakter
hvervsuddannelser i Danmark, der tager i uddannel-
samt barrierer i forhold til sprog mm.
sespraktik i Skåne. Af disse er den mest afgørende
Der er i nogle ’kollektivaftaler’ indskrevet aftaler om forholdene for elever
fra det svenske uddannelsessystem. Men dette gælder langt fra alle, hvilket er beskrevet i rapporten ”Lärling – en bro mellan skola och arbetsliv:
Betänkande av Lärlingsutredningen”, Stockholm 2010 (SOU 2010:19)
4
10
praktikmodel. Disse udfordringer vedrører eksem-
2.1.3 En praktikmodel i seks skridt
et mål, man kan arbejde hen imod. DAMVAD anbe-
DAMVAD har via inddragelse af en lang række in-
faler, at aktørerne inviteres i mindre grupper, der vil
teressenter på EUD-området på begge sider af Øre-
gøre det muligt at komme ind til kernen af de re-
sund undersøgt mulighederne for at skabe en prak-
spektive aktørers interesser og opfattelser.
tikmodel, der bygger på nogle mere faste aftaler
omkring vilkår for svenske elever på danske er-
I tillæg hertil er det væsentligt også at involvere de
hvervsuddannelsers mulighed for at tage i uddan-
skoler og uddannelser i Sverige, der udbyder
nelsespraktik i Skåne.
sammenlignelige uddannelser. Dette efterspørges konkret af både erhvervsskolerne i Danmark
Udgangspunktet, for at der kan skabes en sådan
samt de svenske skoleejere (kommunerne i Skåne).
praktikmodel, er, at hovedinteressenterne alle kan
Også her må handling initieres med en grundig dia-
se klare fordele i at engagere sig i projektet (har et
log.
’winning point’) og er enige om hvilken vej, man bør
gå. Nærværende projekt har skabt et fundament for
Find den rigtige målgruppe af potentielle elever.
en fremtidig praktikmodel, men der venter meget ar-
Fra et svensk kommunalt synspunkt er der især fo-
bejde forude i forhold til at drive processen. Projek-
kus på unge, der ikke er i uddannelse eller arbejde.
tet munder derfor ud i anbefaling til seks skridt til
Omvendt har erhvervsskolerne i Danmark dårlige
skabelsen af en mere fast
praktikmodel5.
erfaringer med en række svenske unge, der ikke har
haft forudsætningerne eller været motiveret for at
Udvælg brancher i Skåne, der kan satses på.
tage en ungdomsuddannelse. Samtidig er elever på
DAMVAD anbefaler, at man fokuserer på udvalgte
erhvervsuddannelser i Danmark relativt ældre end
erhvervsuddannelser. Der er identificeret potentiale
elever på lignende uddannelser i Sverige. Udfor-
for henholdsvis industriteknikere, kokke og proces-
dringen er således at finde en målgruppe, der er in-
operatører. Speditørbranchen er et eksempel, hvor
teressant for begge parter at arbejde med. De fore-
der har været en sådan efterspørgsel i Skåne efter
løbige diskussioner peger i retningen af svenske
elever, der ønsker at komme i uddannelsespraktik.
elever, der er lidt ældre end gennemsnittet, og som
allerede har gennemført en gymnasieuddannelse
Fortsæt med at engagere stakeholders fra dan-
eller prøvet kræfter med en, og som er motiverede
ske og svenske erhvervsuddannelser, fagbevæ-
for at tage en uddannelse i Danmark, er den mest
gelse,
relevante målgruppe for projektets gennemførsel.
brancheforeninger,
kommunale/regionale
myndigheder mm. i diskussionen om samarbejde.
Diskussionen bør tage udgangspunkt i de konkrete
Informer om mulighederne, både for at skabe
brancher, der identificeres frem for en mere generel
større kendskab til dem og større tro på, at det kan
diskussion. For at praktikmodellen skal kunne reali-
lade sig gøre. DAMVAD anbefaler, at man i dette
seres, er det væsentligt, at der identificeres et ’win-
oplysningsarbejde tager udgangspunkt i en eller
ning point’ for alle de stakeholders, der deltager i
flere konkrete ”solstrålehistorier”, som kan være
diskussionen, og at der skabes en fælles vision eller
med til at formidle de åbenlyse gevinster, der er i at
5
De seks skridt behøver ikke nødvendigvis at tages i den rækkefølge, de
står i her
11
være med til at skabe et fælles uddannelses- og arbejdsmarked i Øresundsregionen. Her kan speditørcasen nævnes, idet den indeholder mange relevante elementer, eksempelvis efterspørgsel efter
andre kompetencer end de, der pt. er tilgængelige i
det svenske uddannelseslandskab.
Overvej muligheden for at institutionalisere samarbejdet om erhvervsuddannelser i Öreundsregionen, fx gennem at søge Interreg-midler (som det fx
sker i det dansk-tyske samarbejde i Region Syddanmark/Schleswig-Holstein). Det kan være med til at
sætte skub i samarbejdet.
12
3
Muligheder for praktik i Sverige
De svenske erhvervsskoleelevers muligheder for at
PIU-ordningen til at tage én eller flere af uddannel-
gennemføre praktikken ”hjemme” i Sverige er un-
sens praktikperioder i udlandet og få det godkendt
derlagt rammebetingelser i form af det nordiske ud-
som en del af den danske uddannelse. Eleverne har
dannelsessamarbejde på ungdomsuddannelsesni-
også mulighed for at tage hele praktikken i udlandet.
veau samt erhvervsskolernes generelle mobilitets-
Alle skoleperioder og den afsluttende prøve gen-
program.
nemføres dog i Danmark.
I dette kapitel beskrives særligt mobilitetsprogram-
PIU-ordningen7 har to forskellige tilgange til Praktik
met, idet institutionaliseringen heraf i særlig grad er
i Udlandet (uddybes i de efterfølgende afsnit):
1. Skoleudsendelse – Hvor eleven ikke har en
definerende for, hvad der er muligt i forhold til at gå
i skole i Danmark og gennemføre praktikken i Sverige. Afslutningsvis undersøges det, hvor mange
dansk praktikplads
2. Udstationering – Hvor eleven har en dansk
elever fra danske erhvervsuddannelser, der vælger
praktikplads.
at tage praktikuddannelsen i Sverige.
Derudover yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbi3.1
Nordisk uddannelsessamarbejde
drag8 (herefter AUB) et tilskud i form af økonomisk
støtte, hvis praktikopholdet opfylder kriterierne for
Det nordiske uddannelsesmarked er i tillæg til de
den valgte PIU-tilgang. Ved ’skoleudsendelse’ ud-
nationale love og bekendtgørelser også reguleret af
betales tilskuddet til eleven og ved ’udstationering’
det nordiske uddannelsessamarbejde. Det nordiske
udbetales tilskuddet til den danske arbejdsgiver.
uddannelsessamarbejde dækker blandt andet over,
at de nordiske lande gensidigt anerkender hinandens uddannelser, således at elever og studerende
automatisk har adgang til uddannelser i et andet
nordisk land6.
I praksis er det imidlertid sådan, at de nationale love
og bekendtgørelser har meget stor betydning for uddannelsesinstitutionernes udmøntning af deres uddannelsesopgave.
3.2
Praktik i Udlandet (PIU)
Alle elever på erhvervsuddannelser, herunder EUXelever på tekniske skoler, handelsskoler, landbrugsskoler og social- og sundhedsskoler, kan benytte
6
Artiklerne i aftalen omhandler: Adgang til uddannelser, Gratisprincippet,
Uddannelsesstøtte, Anerkendelse af gennemført uddannelse, Anerkendelse af delvist gennemført uddannelse, Målsætning vedrørende anerkendelse af praktik, Informationsforpligtelse, Fortolkning af overenskomsten,
Ikrafttræden
3.2.1 Skoleudsendelse
Denne tilgang er for elever, der ikke har en uddannelsesaftale med en dansk praktikplads. Der er således et større selvstændigt arbejde for eleven, der
tager i praktik i udlandet med denne tilgang. Det typiske forløb for en elev, der vælger praktik i udlandet via skoleudsendelse, er:
Eleven finder selv praktikplads ved den ønskede
virksomhed i udlandet og sørger for ansættelse. Det
kan være en besværlig proces at finde en praktikplads i udlandet. Mange skoler har et netværk af
praktikpladser eller andre kontakter i udlandet, som
de stiller til rådighed for eleven. Hvis erhvervsskolen
ikke har faste partnere i udlandet, kan PIU-koordinatoren hjælpe eleven med, hvordan han/hun kan
7
Alle de faktuelle oplysninger om PIU-ordningen er fundet i Uddannelseog forskningsministeriets publikationer om ordningen: http://ufm.dk/publikationer/2014/praktik-i-udlandet-piu-information-til-elever
8
https://indberet.virk.dk/arbejdsgivernes-uddannelsesbidrag/arbejdsgivernes-uddannelsesbidrag-aub
13
tage kontakt til virksomheder, herunder også yde

Eleven skal have afsluttet grundforløbet inden
hjælp til ansøgning, CV, søge økonomisk tilskud og
han/hun tager afsted på praktikophold i udlan-
indgå ansættelseskontrakt.
det

Der skal foreligge en forhåndsgodkendelse, der
Når eleven har fundet en praktikplads i udlandet,
viser at praktikopholdet kan udgøre en del af
skal praktikforløbet forhåndsgodkendes af er-
den danske uddannelse
hvervsskolen. Dette foregår ved, at arbejdsgiveren

Når eleven er i praktik i udlandet, skal de have
udfylder en formular, hvori der informeres om, hvad
løn efter de vilkår, som gælder for landets egne
eleven forventes at lære i løbet af praktikopholdet.
elever
På baggrund af denne formular skal skolen vurdere,

om praktikstedet opfylder kravene i erhvervsuddan-
praktikpladsen i udlandet skal være mindst 2½
nelsesloven. Det handler primært om at sikre, at
eleven får en oplæring og dermed en uddannelse
på niveau med den, eleven ville have fået hos en
Transporttiden mellem den danske bopæl og
time med offentlig transport (inkl. ventetid)

Ingen tilskud til lande, som udenrigsministeriet
fraråder indrejse i.
virksomhed i Danmark. Derudover skal forhåndsgodkendelsen være godkendt før praktikopholdet i
Case: Hotel- og Restaurantskolen
udlandet starter, hvis eleven ønsker at få økonomisk tilskud fra AUB.
Når praktikperioden i udlandet er forhåndsgodkendt, indgår eleven en skriftlig ansættelseskontrakt
med arbejdsgiveren efter de lokale regler for ansættelsesforhold. Da eleven ved skoleudsendelse ikke
har en dansk ansættelse, får han/hun løn efter vilkårene i det land, der rejses til.
Som nævnt kan eleven få tilskud gennem AUB til
mange af de udgifter, der forekommer i forbindelse
med et praktikophold i udlandet. Det gælder:

Rejseomkostninger i forbindelse med ansættelsessamtale

Rejse- og flytteudgifter til det udenlandske praktiksted

50 pct. af boligudgifterne i udlandet – dog højst
1.800 kroner pr. måned

Løn og rejseudgifter, når eleven skal på skoleophold i Danmark

Indskud og mæglergebyr til bolig i udlandet.
Kriterierne for at få tilskud fra AUB er:
På Hotel- og Restaurantskolen finder svenske kokkeelever tilknyttet skolen selv praktikplads i Sverige via
PIU-tilgangen skoleudsendelse.
Disse elever indgår på de overenskomstvilkår, der er
gældende inden for hotel- og restaurationsbranchen i
eksempelvis Sverige. I Sverige er der ingen overordnet
overenskomstaftale for lærlinge, og derfor får eleverne
kun den løn, de kan forhandle sig til. Hvis de ikke kan
forhandle sig til en løn, har de mulighed for at søge
svensk uddannelsesstøtte (CSN), der primært består
af lån, der skal tilbagebetales.
Kilde: Interview med Christian Beck, international studievejleder på Hotel- og Restaurantskolen. http://www.csn.se/omcsn/korta-fakta
3.2.2 Udstationering
Denne tilgang anvendes, når eleven har en uddannelsesaftale med en dansk praktikplads, inden eleven påbegynder grundforløbet. Praktikopholdet kan
så foregå i udlandet, hvis praktikstedet indvilger i at
undvære lærlingen i en kortere eller længere periode. Det typiske argument for en udstationering er,
at eleven tilegner sig nye færdigheder i forbindelse
med udstationeringen til et andet land, som arbejdsgiver og elev kan nyde godt af.
Det typiske forløb for en elev, der vælger praktik i
udlandet via udstationering, er:
14
Eleven og arbejdsgiveren i Danmark aftaler, at ele-

Virksomhedsbesøg i udlandet for at finde egnet
ven kan få lov til at blive udstationeret under uddan-
praktikvirksomhed. AUB refunderer 50 pct. af
nelsen. Herefter finder arbejdsgiver en arbejdsplads
udgiften, dog maksimalt 15.000 kroner
i udlandet, hvor eleven kan blive udstationeret. Det

Forskellen mellem dansk og udenlandsk elev-
er således en klar fordel for eleven, hvis arbejdsgi-
løn. Hvis den danske virksomhed betaler hele
ver i forvejen har gode kontakter til virksomheder i
lønnen under udstationeringen, refunderes
udlandet. I bedste fald har virksomheden et datter-
denne lønudgift minus et fradrag på 3.500 kro-
eller moderselskab i udlandet, hvor til eleven kan
ner pr. måned
blive udstationeret. Herved mister virksomheden

Udgifter til elevens ud- og hjemrejse
som helhed ikke elevens arbejdskraft under udsta-

Eventuelle udgifter til flytning, hvis eleven skal
tioneringsperioden. Alternativt kan udstationeringen
være i udlandet i en længere periode.
foregå hos leverandører, kunder, samarbejdspartnere mv. PIU-koordinatorerne9 på erhvervsskolerne
Kriterierne for at virksomhederne kan få tilskud fra
kan også være behjælpelige med at finde praktik-
AUB er:
pladser i udlandet. I alle tilfælde er det elevens ar-

Eleven skal have afsluttet grundforløbet og
bejdsgiver i Danmark, der indgår en aftale med virk-
have en dansk uddannelsesaftale, inden det
somheden/arbejdsgiveren i udlandet om udstatio-
udenlandske praktikforløb påbegyndes
nering af den pågældende elev.

Der skal være en skriftlig aftale imellem arbejdsgiveren i Danmark og praktikstedet i udlandet
Under udstationeringen er eleven stadig omfattet af
den danske uddannelsesaftale. Det vil sige, at den
om udstationeringen

Under udstationeringen skal arbejdsgiveren i
danske arbejdsgiver er ansvarlig for, at eleven får
udlandet give løn efter de regler, som gælder for
den uddannelse, der er aftalt, og at eleven bliver
landets egne elever
lønnet efter dansk overenskomst. Elevlønninger er

Transporttiden mellem den danske bopæl og
oftest lavere i udlandet end i Danmark, hvilket bety-
praktikpladsen i udlandet skal være mindst 2½
der, at den danske arbejdsgiver skal betale differen-
time med offentlig transport (inkl. ventetid)
cen imellem den udenlandske løn og den danske

overenskomstmæssige elevløn. Derudover skal
den danske arbejdsgiver også lægge ud for udgifter
til ud- og hjemtransport.
Arbejdsgiver skal dokumentere alle udgifter, der
ønskes tilskud til

Ansøgning om tilskud skal sendes til AUB senest fire måneder efter, at udstationeringen er
afsluttet.
Som nævnt kan virksomheden få tilskud gennem
AUB til mange af de udgifter, der forekommer i for-
Case - Speditørprojektet
bindelse med et praktikophold i udlandet. Der udbetales til virksomheden, fordi det er virksomheden,
der skal lægge ud for de forskellige ekstraomkostninger. AUB giver tilskud til:
I speditørprojektet er der etableret et institutionelt samarbejde mellem uddannelsesinstitution og aftager, således at eleverne allerede inden studiestart bliver rekrutteret til speditørvirksomheder i Sverige.
9
PIU-koordinatorernes rolle er dog minimal ved udstationeringstilgangen,
da arbejdsgiveren sidder med ansvaret for elevens læring
15
Samarbejdet blev initieret af Speditørfirmaet Airlog
Groups, fordi der ikke findes en tilsvarende speditøruddannelse i Sverige, hvor eleverne tilegner sig de
kompetencer, som Airlog vurderer, at deres ansatte
har brug for.
og at en række elever gør det. Man skal dog være
Ansættelsen af elever fungerer via ’udstationering’,
hvor eleverne formelt set er ansat ved den danske afdeling af Airlog Groups, men udstationeret i Sverige,
hvor de arbejder. På denne måde sikres det, at praktikopholdene er meritgivende for elevernes danske uddannelse. Endvidere er eleverne ansat under dansk
overenskomst og får den samme løn, som de ville have
fået ved at arbejde som lærling i en dansk virksomhed.
om svenske elever. Samtidig viser oversigten, at det
Kilder: Interview med Johan Rosenkvist (managing director
for Airlog Groups, Sweden) og Tom Jung Andrés (uddannelsesleder på Roskilde Handelsskole). Notat fremsendt af Christian Fejer, februar 2015: ’Svenske speditørelever – sådan
kan de gøres’
tikken i Sverige. Der kan være forskellige grunde til,
opmærksom på, at oversigten er en opgørelse over
alle de elever fra danske erhvervsskoler, der har
været i praktik i Sverige. Der er altså ikke kun tale
stadig er begrænset, hvor mange elever der vælger
at gennemføre praktikken i Sverige.
Samlet set synes der således at være potentiale for
at flere svenske erhvervsskoleelever kan tage prakat så relativt få svenske elever vælger praktikuddannelse i Sverige – og disse grunde kan ligge på henholdsvis individuelt, institutionelt og nationalt plan,
3.3
Hvor mange elever på danske erhvervs-
samt være en kombination af disse.
uddannelser tager i praktik i Sverige?
I de følgende tre kapitler diskuteres incitamenter,
I tabel 3.1 neden for ses en opgørelse over, hvor
mange elever fra de forskellige erhvervsuddannelser der i 2013 benyttede PIU-ordningen til praktikophold i Sverige.
Tabellen viser fx, at syv elever har været i praktikuddannelse i Sverige som led i en skoleudsendelse.
Dette er kokkeeleverne fra Hotel- og Restaurantskolen fra det første case-eksempel ovenfor. Samtidig har 32 elever på uddannelsen Kontoruddannelse m/specialer været i praktikuddannelse i Sverige under udstationeringsordningen. Dette er speditøreleverne fra caseeksemplet ovenfor.
To af de udvalgte cases er repræsenteret i tabellen.
De syv elever med gastronomiuddannelse, der
havde praktikophold i Sverige via skoleudsendelse,
udgøres af kokkeeleverne fra Hotel- og Restaurantskolen. De 32 elever med kontoruddannelse m/specialer havde praktikophold i Sverige.
Oversigten viser, at det rent faktisk er muligt - via de
institutionaliserede ordninger - at tage praktik i Sverige som elev på en erhvervsuddannelse i Danmark,
16
barrierer og mulige løsninger for så vidt angår ambitionen om øget praktiksamarbejde på tværs af
Øresund.
TABEL 3.1
Fordeling af elever, der anvender PIU-ordningen til praktikophold i Sverige
Sverige
2013
Uddannelse
Skoleudsendelse
Udstationering
Landbrugsuddannelsen
4
Smedeuddannelsen
Finmekanikeruddannelsen
Data- og kommunikationsuddannelsen
7
Træfagenes byggeuddannelse
1
Snedkeruddannelsen
2
VVS-uddannelsen
2
Frontline PC-supporter
1
Fotografuddannelsen
10
Mediegrafikeruddannelsen
Film- og tv-produktionsuddannelsen
1
Væksthusgartneruddannelsen
Dyrepasseruddannelsen
7
Veterinærsygeplejerskeuddannelsen
Skov- og naturtekniker
3
Detailslagteruddannelsen
1
Kok og smørrebrødsjomfruuddannelsen
Receptionistuddannelsen
1
Gastronomuddannelsen
7
Optometrist (optiker)uddannelsen
Tandklinikassistentuddannelsen
1
Frisøruddannelsen
Beklædningshåndværkeruddannelsen
Kontoruddannelse m/specialer
Lægesekretær
Handelsuddannelse med specialer
Kundekontaktcenter
Detailhandelsuddannelsen med specialer
Social- og sundhedsuddannelsen
3
1
32
1
7
Kilde: Opgørelse fra Undervisningsministeriet, fremsendt af fuldmægtig Svend Rechnagel, februar 2015
Note: Det er kun de elever, der søger tilskud fra AUB, der registreres og indgår i tabellen
17
4
Aktørernes incitamenter for øget samarbejde
Gennem de interview, der er gennemført som led i
interviewede aktørers opfattelse af projektet: Det er
projektet med forskellige typer af aktører i forhold til
vigtigt, at de hver især kan svare klart og entydigt
på spørgsmålet ”what’s in it for me?”.
praktikuddannelse i Sverige, er det blevet klart, at
aktørerne sjældent har den opfattelse, at mere samarbejde er godt i sig selv. Projektet viser, at en vigtig
I det følgende gennemgås derfor de forskellige inci-
forudsætning for øget samarbejde er, at de involve-
tamenter, der kan identificeres hos de aktører, det
rede aktører kan se en klar fordel i det. Dette er
er nødvendige at inddrage for at indfri ambitionen
samtidig også erfaringen fra et lignende projekt om
om et øget samarbejde om grænseløs praktik i Øre-
praktikuddannelse i Tyskland for elever fra er-
sundsregionen.
hvervsskoler i Danmark (se boks).
De aktører vi har fokus på:
Succesfuldt dansk-tysk samarbejde i Schleswig


Elever og potentielle elever
Mens virksomheder i Nordtyskland de senere år
har manglet lærlinge, har eleverne på danske erhvervsskoler haft svært ved at finde praktikpladser. Derfor har man stablet et samarbejde på benene i regi af skoleudsendelses-metoden inden
for PIU, og både elever fra danske erhvervsskoler
og virksomheder i Nordtyskland kan se klare fordele i samarbejdet.

De danske fagforeninger

De svenske fagforeninger

De svenske virksomheder og arbejdsgiverre-
”Der er noget overordnet, man nemt kan blive
enige om, som fx ’ét arbejdsmarked’. Men når det
kommer til stykket, og hvis samarbejdet skal fungere og have effekt, bliver man hele tiden nødt til
at spørge sig selv: Hvad får det andet land ud af
samarbejdet? For begge lande og alle samarbejdsparter skal have noget ud af det. Hvorfor
skal en svensk virksomhed fx tage en elev fra
Danmark i praktik? Det hele skal være tænkt helt
praktisk igennem. ”
Kilde: Interview med Mette Lorentzen, Industri- og Handelskammeret i Flensborg. Mette holdt ligeledes et oplæg på den
anden rundbordssamtale, der blev afholdt d. 23/4 2015.
præsentanter, herunder Sydsvenske Handelskammer.
4.1
De danske erhvervsskoler er afgørende for et fremtidigt samarbejde, da det er her, eleverne går på
skole. Skolerne spiller samtidig en vigtig rolle i forhold til at facilitere et øget samarbejde mellem eleverne og de svenske praktiksteder (virksomheder)
(mere herom i kapitel 7).
For så vidt angår økonomien, er de danske erhvervsuddannelser taxameterfinansierede 10. Det
betyder, at institutionerne modtager et fastsat be-
Der er klare forskelle mellem forudsætningerne for
dansk praktiksamarbejde med Sverige og Tyskland.
Dette gælder ikke mindst i forhold til det faktum, at
tyske virksomheder er vant til at tage imod lærlinge.
Pointen i citatet i boksen understøtter imidlertid de
10
http://www.uvm.dk/Administration/Tilskud-til-institutioner/Fakta-om-taxametersystemet-og-tilskud-til-institutionerne
11
Nordisk uddannelsesfællesskab på det gymnasiale niveau:
http://www.norden.org/da/om-samarbejdet-1/nordiske-aftaler/aftaler/ud-
18
løb, uanset elevens nationalitet. Grundet den nordiske aftale om uddannelsessamarbejde kan man
som statsborger i et nordisk land frit søge om optagelse på en erhvervsuddannelse i et andet land i
Norden11.
dannelse-og-forskning/nordisk-uddannelsesfaellesskab-paa-det-gymnasiale-niveau. Den danske erhvervsskolereform, der træder i kraft d. 1/8
2015 får muligvis betydning herfor. Dette er imidlertid ikke klarlagt endnu,
som det fremgår af kapitel 5
Set i det lys udgør de svenske elever et oplagt
haft succes i deres første uddannelsesforsøg eller
rekrutteringsgrundlag for de danske erhvervsskoler.
må omskoles fra andre job. I Sverige har man nem-
Dette har da også – særligt for nogle år siden – ud-
lig mulighed for at gennemføre én ungdomsuddan-
møntet sig i, at repræsentanter fra danske erhvervs-
nelse, og blandt andet derfor er danske erhvervsud-
skoler aktivt promoverede de danske uddannelser,
dannelser attraktive for denne gruppe. Samtidig an-
fx på uddannelsesmesser i Skåne. Der har dog ikke
ser skolerne de svenske studerende, der er lidt æl-
som sådan været et fokus på, at svenske elever
dre, og som er motiverede for en ny uddannelse,
skulle i uddannelsespraktik i Skåne. Som en repræ-
som en ressource.
sentant fra Hotel- og Restaurantskolen (kokkeud”Vi rekrutterer gerne unge svenskere, som ønsker
dannelsen) udtaler:
en uddannelse inden for hotel- og restaurantbran“Vi ser Skåne og Blekinge som naturligt opland, og
chen, og som har fuldført deres gymnasiale uddan-
der er gode virksomheder i Skåne, men vi har ikke
nelse i Sverige inden for et andet område.”
som sådan nogen interesse i, at de skal tage deres
Repræsentant fra Hotel- og Restaurantskolen
praktik i Sverige, det er dog helt ok, hvis de gør det.
”
Som opsummering har erhvervsskoler i Danmark i
Repræsentant fra Hotel- og Restau-
og for sig gode incitamenter til at optage svenske
rantskolen
elever, og de er interesserede i at gøre det, så
længe det handler om elever, der er motiverede og
Erhvervsskolerne har – som tilfældet er for resten af
besidder de påkrævede ressourcer. Omvendt har
uddannelsesinstitutionerne i Danmark og Norden i
skolerne ikke noget særligt incitament til at arbejde
de senere år - udarbejdet strategier for internationa-
for at skaffe eleverne praktikuddannelse i Sverige.
lisering12.
Dette skyldes en række barrierer, der diskuteres
Det betyder, at erhvervsskolerne har allo-
keret medarbejdere til at arbejde med de internatio-
nærmere i kapitel 5.
nale uddannelsesaktiviteter, der blandt andet vedrører elevernes mulighed for at tage praktik i udlan-
4.2
Elever og potentielle elever fra Skåne
det (mere herom i kapitel 5). Generelt for erhvervsskolerne er det imidlertid, som oven for antydet, at
Den egentlige drivkraft bag øget praktiksamarbejde
der ikke pt. er noget særligt engagement i forhold til
i Øresundsregionen er elever, der er motiverede for:
at finde praktikpladser til de svenske elever i Sve-
1. At tage en erhvervsuddannelse i Danmark
rige.
2. At gennemføre praktikken i Sverige.
Repræsentanter fra erhvervsskolerne understreger,
Elevernes motivation for uddannelse i Danmark be-
at der er store gevinster at hente ved at rekruttere
ror på forskellige forhold, der beskrives i det føl-
de motiverede og dygtige svenske elever. Særligt
gende.
påpeges det, at de danske erhvervsskoler udgør en
god mulighed for de svenske elever, der ikke har
12
Undervisningsministeriet (2012): Erhvervsskolernes internationale aktiviteter
(http://www.uvm.dk/Om-os/Ministeriets-internationale-ar-
bejde/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Erhvervs/2012/Feb/~/media/UVM/Filer/Udd/Erhverv/PDF12/120214%20erhvervsskolernes%20internationale%20aktiviteter.ashx)
19
Fælles for de elever, DAMVAD har interviewet i
forbindelse med projektet, er, at de er relativt ressourcestærke. Typisk har de allerede gennemført
en ”gymnasieutbilding” og nogle har været påbegyndt videregående uddannelse på en högskola
eller et universitet, men har ikke ønsket at fortsætte her.
”En bidragande faktor är också, att elevena får lön
när de har hittat en praktikplats. Det är många som
tycker det är intressant, att de enbart behöver finansiera grundförloppet med studiemedel och sedan
får lön, när de börjar på deras praktikplats och
huvudförloppet.”
Repræsentant fra Øresunddirekt
De interviewede elever fremhæver generelt praksisorienteringen i det danske erhvervsskolesystem som meget attraktiv. I tillæg hertil findes der
uddannelser, som ikke udbydes i Sverige eller har
en anden form, som fx speditøruddannelsen. Visse
typer af danske uddannelser er således af interesse
Repræsentanten fra Øresunddirekt fortæller endvidere, at der er en del personer, der er så motiverede
for at uddanne sig inden for et bestemt fag, at de
søger uddannelser både i Danmark og i Sverige.
for svenske elever, fordi de ikke eksisterer i Sverige
– nøjagtig som tilfældet er for andre uddannelsestyper i Sverige i forhold til danske elever 13.
“Det er vigtigt for mig, at jeg kan kombinere teorien
med praksis – og få brede kundskaber om virksomheden, mens jeg uddanner mig.” [Oversat af DAMVAD]
Nyuddannet speditør
Derudover er muligheden for praktikløn, også er
en motivationsfaktor for de svenske elever.
”Erhvervsuddannelser i Danmark giver løn under
praktikken.”
Potentiel kokkeelev, Deltager på Øresunddirekts
Øresunddirekt i Malmö
Øresunddirekt er en informationstjeneste, der formidler offentlig information fra myndigheder til
borgere og virksomheder i Øresundsregionen.
De har også til opgave at fremme samarbejdet
mellem myndigheder og sagsbehandlere i regionen.
Øresunddirekt afholder ca. to gange om måneden informationstræf for svenskere, der er interesseret i at tage en dansk erhvervsuddannelse.
Øresunddirekt fortæller blandt andet på hjemmesiden, at erhvervsuddannelser i Danmark er ”lämpliga för dig som gärna vill gå en utbildning med
mycket praktiskt lärande”.
Kilde: http://www.oresunddirekt.dk/om-os
informationsmøde
Det er således attraktivt for svenske elever at genEn repræsentant fra Øresunddirekt (mere herom i
nemføre en dansk erhvervsuddannelse af flere for-
neden stående boks) nævner også lønnen i det
skellige årsager, og interviewene indikerer derved,
danske erhvervsskolesystem som vægtigt for de
at der er flere forskellige strenge at spille på i forhold
svenske elevers motivation for at søge ind på de
til at tiltrække de svenske elever til danske erhvervs-
danske erhvervsuddannelser.
uddannelser.
13
Eksempelvis tilbyder Lunds Universitet en række uddannelser, der ikke
udbydes i Danmark, og som derfor tiltrækker et stort antal danske studerende hvert år
20
4.3
”Kompetensförsörjning fungerar mycket bra i Dan-
Virksomheder i Skåne
mark medan Sverige dras med stora problem.”
De svenske virksomheder er absolut afgørende i
Repræsentant fra Visita Södra, branche- og ar-
målet om øget samarbejde om praktikuddannelse,
bejdsgiverorganisation
da det er dem, der skal stille praktikpladser til rådighed for eleverne og sikre, at den uddannelse de til-
I forhold til efterspørgslen har blandt andet Syd-
byder, møder de krav, de stilles over for fra de dan-
svenske Handelskammer påpeget, at der er et be-
ske erhvervsskolers side. Dette fordrer selvsagt, at
hov for unge, der har en mere praktisk vinkel på de-
virksomhederne kan se klar værdi i at ansætte en
res uddannelse. Deres medlemsvirksomheder, der
lærling fra det danske erhvervsskolesystem.
er inden for handel og industri, oplever et væsentligt
kompetencebehov, særligt inden for det tekniske
Som beskrevet indledningsvist og som det uddybes
område. Erhvervsorganisationen spørger jævnligt
i kapitel 5, er der klare forskelle mellem det danske
via surveys medlemsvirksomheder om deres kom-
og det svenske erhvervsskolesystem, idet uddan-
petencebehov, som er mærkbart.
nelsen i Danmark er en vekseluddannelse med
store mængder praktik, mens den svenske er-
”En tredjedel af alle vores virksomheder oplever
hvervsuddannelse generelt er mere teoretisk base-
store problemer med kompetencebehovet og en
ret med kortere praktikperioder.
stor mangel på teknikere i bred forstand. Hvis virksomhederne ser tre år ud i fremtiden, forventer de,
Analysen viser, at nogle svenske virksomheder
at situationen er værre.” [Oversat af DAMVAD]
netop grundet den praktiske fundering finder elever
Repræsentant fra Sydsvenska Indu-
(lærlinge) fra det danske erhvervsskolesystem at-
stri- och Handelskammaren
traktive. Informanterne fremhæver dog, at dette behov for stærk praksisorientering er branchespecifikt
De synsvenske industri- og handelsvirksomheder er
og ikke nødvendigvis gældende for alle svenske
bekendt med udfordringerne ved at have lærlinge,
virksomheder. Og fra svensk side fremhæves det,
men får man overvundet disse, kan det underlig-
at de svenske virksomheder – som tilfældet er i
gende behov vise sig at være ganske stort. Derfor
Danmark – har stor indflydelse på udviklingen af ud-
ser organisationen med stor interesse mod det dan-
dannelserne, men at der i Sverige har været et stort
ske og tyske mere praksisnære erhvervsuddannel-
fokus på generelle, akademiske kompetencer i de
sessystem.
erhvervsrettede
gymnasieutbildninger 14.
Dette giver
fleksibilitet i forhold til overgangen mellem uddan-
”Vi ser det som usandsynligt, at Sverige kopierer
nelser, men udmønter sig altså i korte praktikperio-
den danske model bare sådan, men der er behov
der snarere end egentlige lærlingeuddannelser,
for, at vi ser på dele, vi kan overføre. Vi har ikke den
som de udbydes i Danmark. Således udtaler en in-
nødvendige uddannelsesmæssige infrastruktur, der
formant fra arbejdsgiversiden i Sverige:
skal til. Men den findes til gengæld i Danmark, og
det, tror jeg, er en utrolig stor tryghed og garanti for,
at en sådan model her kan fungere”.
14
Der findes i Sverige 18 ungdomsuddannelser, hvoraf 12 kan siges at
være erhvervsuddannelser, mens 6 er studieforberedende
21
[Oversat af DAMVAD]
ske elever fra det danske erhvervsuddannelsessy-
stem tager praktik i Sverige. Dog kan et øget sam-
arbejde om praktik på tværs af Øresund være én af
vejene til at sikre kompetencematchet i Øresunds-
Ligeledes fremgår det i rapporten ”Traditionelle utfordringer – fornyet interesse” fra 2012, at ”matchningseffektiviteten har
virksomheder16
avtagit”15.
Nogle svenske
har således vanskeligheder ved at
regionen i årene, der kommer. I tillæg hertil kan det
nævnes, at virksomhederne kan anvende lærlingeperioden som egentlig rekruttering af specialiseret
arbejdskraft, hvilket også er attraktivt.
rekruttere medarbejdere med den rette kompetenceprofil, på trods af at arbejdsløsheden blandt unge
4.4
Svenske fagforeninger
er relativt stor.
De svenske fagforeninger varetager de svenske
På den baggrund konkluderes det i rapporten, at der
lønmodtageres interesse og har en interesse i et ar-
er problemer inden for arbejds- og uddannelsespo-
bejdsmarked, hvor udbuddet kan matche efter-
litikken, og at dette problem vil blive forstærket in-
spørgslen med gode vilkår for de ansatte. Dette ud-
den for de næste 15-20 år, hvor store årgange på
mønter sig i, at man på politisk niveau beskæftiger
de nordiske arbejdsmarkeder skal pensioneres.
sig meget med at sørge for, at uddannelserne (på
alle niveauer) kan bruges i såvel Sverige som i Dan-
Der er således virksomheder, der efter eget udsagn
mark.
nyder stor gavn af elever fra det danske system.
Man beskæftiger sig således i høj grad med uddan”[…] Svenska utbilningar inom området [speditør-
nelsernes relevans i forhold til aftagerne. Dette om-
branchen, red.] innehåller för lite praktik (endast 10
handler blandt andet forandringer af de svenske er-
veckor) och för mycket teori. Med den danska mo-
hvervsuddannelser mod mere praksisorientering, af
dellen är det precis tvärt om […]. På så sätt lär fore-
de årsager som blandt andet er nævnt i ovenstå-
tag och elev känna varandra på ett helt annat sätt”.
ende rapport om de nordiske landes erhvervsud-
Repræsentant fra Airlog Group
dannelser.
Som citatet oven for illustrerer, er incitamentet for
”LO har nyligen tagit fram strategi för, hur man ska
de svenske virksomheder så meget desto stærkere,
förändra de svenska yrkesutbildningarna tillsam-
hvis der ikke findes en sammenlignelig uddannelse
mans med socialdemokraterna.”
i Sverige. Så efterspørger virksomhederne direkte
Repræsentant fra LO Central
de kompetencer, som eleverne får ved at tage en
erhvervsuddannelse i Danmark.
Årsagerne hertil er ifølge strategien17 ungdomsar-
Fortalere for et øget praktiksamarbejde påstår ikke,
bejdsløsheden i Sverige, samtidig med at mange ar-
at hele dette behov kan dækkes ved, at flere sven-
bejdsgivere har svært ved at finde de rette kompetencer. I strategien peges der særligt på mangel på
15
Dette fremgår Øverst side 107. Rapporten er udgivet af Nordisk Ministerråd, og den fulde titel er: ”Traditionelle utfordringer – fornyet interesse:
Hvordan er de nordiske landes yrkesutdanninger i stand til å møte arbejdslivets behov?”
22
16
Dette er ikke specifikt for Øresundsregionen.
STRATEGI FÖR FRAMTIDENS YRKESUTBILDNING - Svensk LO og
Socialdemokraterne: http://www.socialdemokraterna.se/Pressrum/nyheter/Strategi-for-framtidens-yrkesutbildning/
17
arbejdskraft inden for pleje- og omsorgspersonale
blem, fordi de faglærte, der ikke uddannes nu, kom-
og inden for industri- og servicesektoren.
mer til at mangle på arbejdsmarkedet senere, og
Danmark (inklusiv Øresundsregionen) risikerer at
Strategien har udmøntet sig i ni konkrete forslag til
blive afhængige af udenlandsk arbejdskraft. Endelig
indsatser for at imødegå ovenstående problematik-
er manglen på praktikpladser et problem for skatte-
ker. Nogle af forslagene trækker i retning af et mere
yderne, da stat og kommuner kommer til at bære
praksisorienteret system, men der er også mange
udgifter til arbejdsløshed19.
andre elementer i forslagene.
På baggrund af ovenstående er etablering af prakTil trods for at forslagene og LO Sveriges arbejde
naturligvis i udgangspunktet er målrettet det sven-
tikpladser i Sverige for elever, der har taget deres
ske uddannelsessystem og arbejdsmarked, vidner
for de danske fagforeninger. Samlet set har de et
strategien om, at de svenske fagforeninger, der kæ-
fokus på at få arbejdsmarkedet i Øresundsregionen
rer sig om fremtidens svenske arbejdsmarked og
til at fungere så smidigt som muligt.
erhvervsskoleuddannelse i Danmark af interesse
deres (potentielle) medlemmer, har en interesse i,
at flere svenske elever skal tage praktik i Sverige i
længere perioder, end der umiddelbart er mulighed
for inden for rammerne af det svenske uddannelsessystem på nuværende tidspunkt. Igen kan øget
praktiksamarbejde være én af flere farbare veje,
som de svenske fagforeninger kunne have interesse i18.
4.5
Danske fagforeninger
Som tilfældet er for de svenske fagforeninger, er de
danske fagforeninger optaget af at sikre de ansattes
løn- og arbejdsvilkår.
I tillæg hertil er praktikpladsmanglen i Danmark et
centralt omdrejningspunkt for fagforeningernes arbejde i relation til erhvervsuddannelserne. LO Danmark fremhæver, at praktikpladssituationen udgør
et stort problem på flere planer. Dels for den unge,
der ikke kan komme videre i sin uddannelse, og som
senere har betydelig risiko for en marginal tilknytning til arbejdsmarkedet, med de problemer dette
medfører. Dels er det et samfundsøkonomisk pro-
18
De svenske fagforeningers forbehold i forhold til udviklingen af en mere
generel praktikmodel er diskuteret i kapitel 5
19
LO (2010): Øje på Uddannelse: Aktiv anvendelse af offentlige investeringer til skabelse af praktikpladser
23
5
Barrierer for øget praktiksamarbejde
Som fremhævet i kapitel 4 har interessenterne i
skoleophold i grundforløb og hovedforløb og to tred-
samarbejdet om en fremtidig praktikmodel forskel-
jedele praktik i virksomheden. I modsætning hertil
lige incitamenter til at arbejde for forbedrede mulig-
indgår der normalt ’kun’ 15 ugers praktik i erhvervs-
heder for praktikuddannelse i Skåne for svenske
uddannelserne i Sverige. Dette betyder, at arbejds-
elever på erhvervsuddannelser i Danmark.
markedet i Sverige ikke i udgangspunktet har positioner, der på forhånd er defineret til lærlinge fra et
Aktører peger imidlertid også – i forskellig grad – på
dansk erhvervsuddannelsessystem.
forskellige barrierer, der er med til at vanskeliggøre,
at svenske elever, der går på erhvervsskole i Danmark, kan gennemføre deres praktikforløb i Sverige.
For at kunne fremsætte forslag til næste skridt i ambitionen om øget praktiksamarbejde på tværs af
Øresund er det vigtigt at være opmærksom på,
hvilke udfordringer de enkelte aktører står over for.
Disse præsenteres i dette kapitel.
Kapitlet er struktureret efter de forskellige typer af
barrierer, som er identificeret i forbindelse med analysen, herunder i forbindelse med den problemidentificerende rundbordssamtale.
5.1
Strukturelle barrierer
5.1.1 Det danske og svenske erhvervsskolesystem er forskelligt
Der er grundlæggende og fundamentale forskelle
mellem det danske og det svenske erhvervsskolesystem, som anført i afsnit 4.3. Neden stående tabel
viser forskellene såvel som lighederne, som relaterer sig særligt til inddragelsen af arbejdsmarkedets
parter og vægtningen af praktik i forhold til teori i uddannelsen. Hvor det danske system er opbygget
omkring vekseluddannelsesprincippet, dvs. at uddannelsen skifter mellem skoleophold og praktik i
virksomheden, er det svenske system som udgangspunkt mere skolebaseret, selvom erhvervsuddannelserne også indeholder praktik. En typisk
dansk erhvervsuddannelse består af en tredjedel
20
24
BEK nr. 1010 af 22/09/2014
TABEL 5.1
Erhvervsuddannelsernes forskellighed i Sverige og
Danmark
Antal uddannelser
Uddannelsernes
varighed
Praktisk-teoretisk
Finansiering
Skolernes forankring
Inddragelse af arbejdsmarkedets
parter
Sverige
47
3 år
Danmark
108
Typisk 4 år
Teoretisk
Offentlig
Teori/praktik
Virksomheder/offentligt
Selvejende
På alle niveauer
Kommunale
I begrænset
omfang
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening (2009): Arbejdsmarkedsrapport 2009
Danske erhvervsskoleelever får løn under praktik
Jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser20 skal
lønnen til praktikanter fra erhvervsskolerne i Danmark mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.
Findes der ikke en kollektiv overenskomst, fastsættes mindstelønnen af et nævn, der består af en repræsentant fra arbejdsgiversiden og en repræsentant fra arbejdstagersiden.
Eksempler på lærlingeløn inden for udvalgte
brancher
Neden stående lønsatser gælder for uddannelser
inden for:
 Metalindustriens Uddannelsesudvalg
 Industriens Fællesudvalg
 Digitale Medier
 Billedmediernes faglige udvalg (med undtagelse af fotograf-uddannelsen)
Trin 1 (0-1 år)
Trin 2 (1-2 år)
Trin 3 (2-3 år)
Trin 4 (3-4 år)
Trin 5 (>4 år)
Pr. 1.3.2015
kr. pr. time
Pr. 1.3.2016
kr. pr. time
For det første er svenske virksomheder ikke vant
65,45
74,20
79,70
92,20
111,85
66,65
75,60
81,20
94,00
113,65
fattelsen er, at de er under uddannelse og derfor
til at skulle betale løn til deres praktikanter, fordi opmodtager uddannelsesstøtte. I Sverige er erhvervsuddannelserne således i overvejende grad knyttet
til uddannelsessystemet, mens de danske erhvervsuddannelser er bundet op på, at lærlingen yder et
Kilde:http://www.industriensuddannelser.dk/virksomheder/ansaettelseaflaerlinge/oekonomi/loensatserunderindustriensoverenskomst/
selvstændigt bidrag til virksomheden, der tilfører
væsentlig værdi, og som virksomheden derfor er villig til at betale for.
Lønnen finansieres af de danske virksomheder, der
har to eller flere ansatte21 via deres indbetaling til
”Interviewer: Förekommer det, att svenska elever
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) 22. AUB
som pluggar [studerer, red.] i Danmark har gjort
betaler herefter lønrefusion til de virksomheder, der
praktik som målare i Sverige? Interviewperson: Vi
i henhold til uddannelsesaftale har udbetalt løn un-
har försökt, men det har vållat stora problem. Det
der skoleophold til elever, der går på en erhvervs-
blir två utbildningssystem som krockar [støder sam-
uddannelse i Danmark.
men, red.]. Det har inte fungerat pga., att de danska
systemet kräver, att eleven får lön under praktiken
De svenske kollektivaftaler rummer ikke på samme
och i Sverige är praktiken, oavlönad. Svenska före-
måde bestemmelser om løn under praktik. Derfor
tag har känt sig kränkta.[…] Det funkar alltså inte
modtager svenske elever, der under deres uddan-
rent praktiskt.”
nelse er i praktikforløb i svenske virksomheder ikke
Repræsentant fra Svenska Målareförbundet, Av-
nogen løn, men får i stedet SU (uddannelsesstøtte).
delning 2 Södra
Svensk Studiemedel (uddannelsesstøtte)
Den svenske ”Studiemedel” består af bidrag og
lån, der kan modtages til, hvad der svarer til seks
års studie. Bidragsdelen for heltidsstuderende er
i 2013 ca. 615 DKK/uge (707 svenske kroner),
hvilket svarer til ca. 2.460 DKK om måneden.
Kilde:
http://www.csn.se/om-csn/korta-fakta
og
https://www.djoef.dk/~/media/documents/djoef/d/defacto/2013/1/faktaark%20su%20i%20danmark%20norge%20og%20sverige.ashx
Denne strukturelle forskel har betydning for mulighederne for at fremme praktikuddannelse i Sverige
for elever på danske erhvervsuddannelser.
21
https://indberet.virk.dk/arbejdsgivernesuddannelsesbidrag/arbejdsgivere/indbetaling/hvem-skal-betale-til-aub
Dette er igen knyttet til incitamentstrukturerne, idet
der skal være et ganske særligt behov for arbejdskraften og de kompetencer, en lærling fra det
danske erhvervsskolesystem besidder. Der skal
være noget ”ekstra”, der ikke kan opnås via eksisterende uddannelser i Sverige, før at virksomhederne kan se fordelene i at betale løn.
For det andet har de strukturelle forskelle betydning for de svenske fagforbunds opfattelse af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at arbejde for flere
svenske lærlinge i de svenske virksomheder. Således betyder fraværet af overenskomster for lær-
22
LBK nr. 148 af 12/02/2014
25
linge, der fortsat er under uddannelse, at en eventuel særlig lærlingeløn af nogle i det svenske fagforeningslandskab opfattes som løndumping.
Overordnet set er det de enkelte fagforbund, der er
I efteråret 2008 igangsatte man et forsøg med
lærlingeuddannelser inden for den svenske gymnasieskole. Forsøgene førte til, at man tre år senere – i 2011 – introducerede en regulær lærlingeuddannelse i gymnasiet, hvor ambitionen
blandt andet var at koble uddannelserne tættere
til aftagerne efter norsk og dansk forbillede.
ansvarlige for uddannelserne og overenskomster
inden for de forskellige brancher. Dette påpeges
blandt andet af LO i Skåne, og understøttes af de
informationer, der er blevet tilvejebragt i forbindelse
med interviewene med svenske fagforbund inden
for forskellige brancher.
”De centrala parterna på riksnivå bör komma
överens om detta [evt. ændring af kollektivaftaler,
red.] Det er ingen idé att involvera enskilda företag,
Konklusionen i evalueringerne af forsøgene var,
at:
- De lærlingeråd (med repræsentanter fra skoler, virksomheder og faglige organisationer),
der skulle kvalitetssikre uddannelsen, var
ikke egnede til at godkende de enkelte uddannelser og spillede derfor ikke nogen central rolle for kvalitetssikringen af uddannelserne
- Skolerne anvendte ikke tilstrækkelige ressourcer på at uddanne vejledere i virksomhederne.
eftersom de i flesta fall inte har kunskapen”
Repræsentant fra Svenska Målareförbundet, Avdelning 2 Södra
Som det fremgår af citatet, er den generelle opfattelse blandt lokalafdelingerne af de svenske fagforeninger, at det ikke er muligt at tilpasse overenskomsterne på lokalt eller regionalt niveau, men at
denne diskussion bør tages på nationalt niveau.
Omvendt peger en repræsentant fra LO Central i
Stockholm på, at der som sådan ikke er juridiske
barrierer for, at man på regionalt eller lokalt niveau
kan finde løsninger.
Ovenstående udsagn vidner om, at det på nuværende tidspunkt ikke er klart for aktørerne, hvor
kompetencen ligger til at tilpasse overenskomsterne
til i højere grad at have faste retningslinjer i forbindelse med ansættelse af lærlinge fra danske erhvervsuddannelser i svenske virksomheder.
I tekstboksen neden for fremgår det, hvordan de
svenske overenskomsters forhold til lærlingeuddannelserne har været genstand for debat i Sverige.
Forsøg med lærlingeuddannelser i Sverige
26
Det blev siden konkluderet, at:
”I praktiken innebär detta, att arbejdslivets ansvar
för den svenske lärlingsutbildningen bliver
mindre påtaglig (håndgribelig, red.), och att regleringen av utbytet mellan skola och arbetsliv bliver betydligt mindre framträdende […]”
Rapporten konkluderer endvidere, at den løse tilknytning mellem skole og virksomhed kan medføre problemer i forhold til dels kvaliteten af uddannelsen, dels matching af efterspørgslen på
arbejdsmarkedet. I de opfølgende evalueringer
blev de svenske lærlingeuddannelser således
ikke spået nogen fremtid i det svenske uddannelseslandskab.
Kilde: Traditionelle utfordringer – fornyet interesse:
Hvordan er de nordiske landes yrkesutdanninger i
stand til å møte arbejdslivets behov?”, Nordisk Ministerråd, 2012
Tilpasning af svenske overenskomster
Sverige har således siden 2008 forsøgt sig med
lærlingeuddannelser. På baggrund af disse forsøg
afleverede en ekspertgruppe i marts 2010 redegørelsen ”Lärling – en bro mellan skola och arbetsliv:
Betänkande av Lärlingsutredningen” til den svenske
regering23. Baggrunden for redegørelsen var, ”att
optagelsesprøve. Disse nye adgangskrav har po-
utreda förutsättningarna för att inom gymnasial lär-
tentielt konsekvenser for optaget af elever fra Sve-
lingsutbildning kombinera anställning och studier”.
rige (og de andre nordiske lande), og derved også
muligheden for at svenske elever på danske er-
I forhold til det komplekse spørgsmål relateret til
hvervsskoler kan gennemføre praktik i Sverige.
overenskomsterne konkluderede ekspertgruppen:
”För att undvika tvister om eventuell anställnings-
Med udgangspunkt i Nordisk uddannelsesfælles-
form, förmåner och villkor när en elev under gymna-
skab på det gymnasiale niveau25 har erhvervssko-
sial lärlingsutbildning är en längre tid på en arbets-
lerne kunnet optage elever fra de nordiske lande.
plats finns all anledning för arbetsmarknadensparter
att se över kollektivavtalen”.
I forhold til optag af svenske elever på erhvervsskoler i Danmark er der fortsat tvivl om, hvorvidt de æn-
Ekspertgruppen mener altså, at der er grund til at
drede optagelseskrav vil påvirke optaget af elever
gennemgå de kollektive overenskomster. Men det
fra de nordiske lande.
defineres dog ikke nærmere, hvilket niveau arbejdsmarkedets parter skal mødes på. Dette stemmer
De nye adgangskrav kan dog imødekommes, hvis
godt overens med de divergerende opfattelser, der
eleven – uanset nationalitet - har en uddannelses-
fremgår af interviewmaterialet i forhold til, hvor kom-
aftale om praktik i en virksomhed. Dette fordrer
petencen til at træffe beslutninger vedrørende over-
altså, at eleven har praktikplads inden uddannelsen
enskomsterne ligger, jf. oven for.
påbegyndes, jf. redegørelsen kapitel 3.
Korrespondance med Undervisningsministeriet om kommende adgangskrav
Fælles for udsagnene fra repræsentanterne fra de
svenske fagforbund og for konklusionerne i den
oven for nævnte redegørelse er imidlertid vigtighe-
I forhold til denne specifikke problemstilling har
DAMVAD taget kontakt til Undervisningsministeriet. Af svaret fremgår det, at dele af problemstillingen stadig er under behandling, og at en endelig afgørelse vil fremgå i en bekendtgørelse, der
er under udarbejdelse med forventet ikrafttrædelse i løbet af foråret. Indtil da må skolerne selv
udøve et skøn af elevens kvalifikationer og optage herefter.
den af, at tilpasningen af overenskomsterne skal foregå på brancheniveau.
5.1.2 Dansk som adgangskrav
Med den netop gennemførte reform er der indført
nye adgangskrav til erhvervsuddannelserne i Danmark24. Fra august 2015 skal ansøgere til erhvervsuddannelserne mindst have opnået karakteren 2,0 i
Af svaret fremgår også, at der må lægges vægt
på den sidste del i formuleringen af de opstillede
adgangskrav: ”eller et sammenligneligt resultat
ved en tilsvarende prøve”. Udenlandske kvalifikationer vil sjældent omfatte faget dansk, og derfor
skal begrebet ’sammenligneligt’ i de tilfælde forstås som kvalifikationer i modersmålsfaget. Her-
dansk og matematik ved 9. eller 10. klasseprøver
eller et sammenligneligt resultat ved en tilsvarende
prøve. De nye regler gælder for alle uddannelsessøgende uanset oprindelsesland. Hvis eleverne
ikke kan påvise dokumentation for de påkrævende
adgangskrav, kan de komme til en to timers skriftlig
” Lärling – en bro mellan skola och arbetsliv: Betänkande av Lärlingsutredningen”, Stockholm 2010 (SOU 2010:19)
24
http://www.uvm.dk/Uddannelser/Erhvervsuddannelser/Reform-2015
23
25
http://www.norden.org/da/om-samarbejdet-1/nordiske-aftaler/aftaler/uddannelse-og-forskning/nordisk-uddannelsesfaellesskab-paa-detgymnasiale-niveau
27
ved kan danske erhvervsskoler, indtil videre, stadig optage svenske elever, hvis de har minimum
har opnået karakteren 2,0 i svensk og matematik.
Da karaktersystemet i Sverige er anderledes, er
der tale om en omregning af de svenske karakterer.
De internationale koordinatorer og vejledere arbej-
Kilde: Henvendelse til Undervisningsministeriet.
”man kan mærke, det betyder meget for eleven”,
der generelt for, at så mange elever som muligt kan
få deres ønske om praktikophold i udlandet opfyldt,
og i mange tilfælde lægges der en stor mængde ressourcer i en enkelt elevs mulighed for praktik, fordi
som en anden repræsentant fra en erhvervsskole
De kommende adgangskrav har således betydning
formulerer det.
for, hvilke målgrupper det er relevant at tænke ind i
en kommende praktikmodel, som det fremgår af ka-
Flere af repræsentanterne for erhvervsuddannelser
pitel 6.
understreger i denne forbindelse, at det er ressourcekrævende for en svensk elev at tage en erhvervs-
5.2
Institutionelle barrierer
uddannelse i Danmark og samtidig at tilrettelægge
et praktikforløb i udlandet, eksempelvis i Sverige.
De danske erhvervsskoler er væsentlige interes-
Eleverne spiller selv en afgørende rolle i forhold til
senter i forhold til at skabe bedre muligheder for
at finde praktikpladser, hvilket kræver betydelige
praktikuddannelse i Sverige (se også kapitel 4).
ressourcer, fordi der kan opstå komplikationer på
Men som beskrevet i afsnit 5.1 oven for, er der store
vejen.
strukturelle forskelle mellem det danske og det
svenske erhvervsskoleuddannelsessystem. For-
Desværre har nogle erhvervsskoler i Storkøben-
skellene giver også udfordringer på institutionelt ni-
havn oplevet, at unge svenskere med relativt få res-
veau forstået sådan, at der internt på de danske er-
sourcer og ringe motivation, er blevet optaget på
hvervsskoler kan være strukturer, der er med til at
skolen. Nogle af disse elever har haft svært ved at
komplicere ambitionen om øget praktikmobilitet.
finde sig til rette i et dansk erhvervsskolesystem, der
eksempelvis stiller krav om mødepligt fra dag ét.
5.2.1 Ingen særlig opmærksomhed på svenske
elever i Danmark
Denne viden er ligeledes med til at give udviklingen
Repræsentanter for erhvervsskolerne forklarer, at
af en holdbar praktikmodel retning: Der skal satses
deres oplevelse er, at de internationale aspekter af
på motiverede elever.
elevernes uddannelse prioriteres højt på institutionerne, hvilket også har at gøre med elevernes ge-
5.2.2 Godkendelse af praktikplads i Sverige
nerelle interesse i at uddanne sig på tværs af lande-
Før en svensk virksomhed kan ansætte elever/lær-
grænser. Samtidig fremgår det også af inter-
linge fra danske erhvervsskoler, kræver det en god-
viewene, at de svenske elever og deres muligheder
kendelse som praktikvirksomhed.
for at gennemføre praktikken ”hjemme” i Sverige
28
ikke er prioriteret specielt af skolerne, om end de
De danske virksomheder/praktiksteder har årelang
dog i en vis udstrækning opfordrer deres svenske
tradition for at tilrettelægge praktikforløbet, så det –
elever til at forsøge at finde praktikpladser hjemme
i Sverige, ”fordi det er det svenske arbejdsmarked,
i kombination med den undervisning, der foregår på
de fleste på sigt ønsker at være en del af”, som en
mål. Praktikvirksomhederne kan i denne forbindelse
repræsentant for en erhvervsskole formulerer det.
læne sig op ad den enkelte uddannelses faglige ud-
skolen – fører til, at eleven kan nå uddannelsens
valg26, som har til opgave at sikre, at praktikvirksomhederne har et opdateret kendskab til mål og rammer for uddannelsen. Praktikvirksomheden har dog
samtidig et stort ansvar for at tilrettelægge praktikforløbet, så det sammen med den undervisning, der
foregår på skolen, fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål.
Flere skolerepræsentanter fremhæver i relation til et
varigt samarbejde på tværs af Øresund i en praktikmodel, at der – som tilfældet er i forhold til praktiksamarbejder i andre lande – er ekstra arbejde forbundet med disse godkendelsesprocedurer, idet
udenlandske arbejdsgivere typisk ikke har kendskab til læringsmål mv.
En svensk elev på en dansk erhvervsskole havde
fundet en praktikplads i Helsingborg, men ønskede at fortsætte sit skoleophold i København.
Uddannelseskonsulenter fra erhvervsskolen blev
sendt afsted for at godkende praktikvirksomheden for at sikre, at denne kunne leve op til de læringsmål, der er for uddannelsen.
I forbindelse med besøget på virksomheden blev
man klar over, at specialet slet ikke fandtes på
den pågældende erhvervsskole, og eleven skulle
derfor skifte skole til en erhvervsskole på Sydsjælland. Her havde man imidlertid intet kendskab til praktik i Sverige, og de internationale vejledere her skulle derfor assisteres, for at det
kunne lykkes for eleven at gennemføre uddannelsen i både Danmark og Sverige.
Kilde: Interview
“Det er et problem, at det kræver en ekstra indsats
at ”oplære” de svenske virksomheder om reformen
Man kan således – og det gør man – stille sig
[den danske erhvervsskolereform, red.]- Tag ek-
spørgsmålet: Hvem skal klæde den svenske ar-
sempelvis læringsmål […] det er ikke så formalise-
bejdsgiver på og fortælle ham, hvad hans rolle er?
ret med kompetencer og bekendtgørelser osv. som
Som det blev påpeget fra andre skoler, er de sven-
hos os. ”
ske virksomheder simpelthen ikke – uden at man
Repræsentant fra Technical Education Copenhagen (TEC)
gør noget for det – rustet til at uddanne erhvervsskoleeleven.
”De svenske vejledere er ikke uddannet og klædt på
I tillæg til ovenstående udfordring fremhæver nogle
til at vejlede i praktikken. Så det vil kræve enorm
repræsentanter for erhvervsskolerne, at deres erfa-
stor kompetenceudvikling hos de svenske vejle-
ringer er, at overordnede politiske barrierer og mod-
dere. ”
stand kan afspejle sig helt ud i de faglige udvalg og
Repræsentant fra SOSU-C, Brøndby
ad den vej spænde ben for øget samarbejde. Det
kan således gøre det vanskeligt at etablere mere
Forskellene mellem uddannelsessystemerne i Dan-
varige samarbejder i forhold til at godkende praktik-
mark og Sverige lægger således ekstra arbejde på
pladserne, så der kan etableres uddannelsesaftaler.
de danske erhvervsskoler, som de ikke naturligt har
en interesse i at udføre, fordi de ikke har stærke in-
”Der er store forskelle inden for fagene. Det kan
citamenter her for.
være op til, hvem der sidder dér [i de faglige udvalg].
Det er igen et spørgsmål om, om de synes, det er
Eksempel på praktik i Sverige
26
De faglige udvalg er sammensat af repræsentanter fra henholdsvis arbejdstager og arbejdsgiversiden
29
rimeligt, at svenskerne kommer herover [til en
dansk erhvervsskole]”.
5.3.1 Beskatning i Danmark eller Sverige?
Arten og omfanget af skat som barriere afhænger
af, hvilken model for praktik i udlandet, der vælges
Det påpeges således, at der visse steder kan spores en form for ”protektionisme” i forhold til det danske erhvervsskolesystem gennem en opfattelse af,
at uddannelses- og praktikpladser i Danmark er til
danske elever og vice versa. Det er en holdning, der
ikke fordrer mobilitet på tværs af sundet, og som går
(jf. kapitel 3). Hovedregelen er, at eleven skal betale
skat i udlandet af den løn vedkommende får i udlandet. Men skattepligten afhænger af, om man har en
dansk arbejdsgiver, der betaler dele eller hele elevlønnen (fx speditørprojektet) og af antallet af dage,
man er i udlandet.
imod det nordiske uddannelsessamarbejde (jf. kapitel 3), der gennem flere årtier har opfordret til og sikret uddannelsesmobilitet mellem alle de nordiske
Foruden betaling af eventuel udenlandsk skat involverer udstationeringsmodellen betaling af skat fra
en dansk arbejdsgiver, mens modellen med praktik
lande.
som skoleudsendelse i nogle tilfælde involverer be5.3
Administrative barrierer27
taling af skat af tilskud fra AUB fx til rejser eller flytning, mens andre tilskud er skattefrie.
Aktørerne og erhvervsskoleeleverne er konfronteret
med en mængde administrative barrierer. Der er
tale om barrierer og udfordringer af især praktisk karakter, der ikke i sig selv er en decideret stopklods,
men som er tidskrævende at håndtere, og som
sammenlagt er med til at besværliggøre grænseoverskridende praktik væsentligt.
Repræsentanten fra Øresunddirekt, der har spillet
en vigtig rolle i at muliggøre speditørprojektet ved at
sætte centrale myndigheder sammen, beskriver udfordringen som følger:
”Der er rigtig mange udfordringer med skat, forsikring og løn. Man skal hele tiden forholde sig til alle
barriererne, og det kræver en aktiv indsats, for at
det skal kunne fungere. Intet sker per automatik –
hvis ikke man gør noget, så dør det ud”. [Oversat af
DAMVAD]
27
Dette afsnit bygger hovedsagligt på erfaringer fra speditørprojektet.
Dette skyldes, at dette projekt er det, der er kommet længst med at udbrede en egentlig praktikmodel og således har flest konkrete erfaringer at
trække på, som kan være til gavn for tilvejebringelse af en ny praktikmodel
30
Nærværende analyse har identificeret en hel del
skattebarrierer, som tager udgangspunkt i eleverne
under speditørprojektet, der som nævnt hører ind
under udstationeringsmodellen. For eleverne i speditørprojektet gælder altså, at de er skattepligtige i
Danmark under skoleperioderne, mens de er skattepligtige i Sverige i praktikperioderne.
Blandt de interviewede svenske speditør-elever, der
er eller har været i praktik i Sverige, er det entydigt
skat, der fremhæves som den væsentligste udfordring. Pointen er, at forskellen i skattesystemerne
betyder, at eleven både skal betale skat i Danmark
og i Sverige, og udfordringen er at finde ud af, hvordan det helt konkret skal foregå. En af speditøreleverne fremstiller det på følgende måde:
”Skatten har været en udfordring, jeg skal selv
man skal være forberedt på, så er det stort set lige
melde det til Skatteverket. Og jeg skal betale skat i
meget, hvilken branche det handler om. ”
Danmark, når jeg bor der. ” [Oversat af DAMVAD]
Repræsentant fra Roskilde Handelsskole
Svensk speditørelev
Der er således potentiale i at udvide den model, der
Og det er ikke kun indkomstskat (svensk: preliminär
med succes er anvendt i speditørprojektet, hvor lær-
skatt), eleverne skal betale, men også svenske so-
linge udstationeres til Sverige fra Danmark via et
ciale afgifter. De skal også betales under skoleperi-
dansk moder- eller datterselskab.
oder i Danmark. For virksomhederne medfører skattebarrieren, at de skal registrere sig som arbejdsgivere i Sverige for at hæfte for betaling af de svenske
sociale udgifter. Og herudover hjælper virksomhederne i praksis eleverne med deres skattebetaling
fx med information om, hvad eleverne skal gøre.
Men opfattelsen blandt eleverne er, at ansvaret i forhold til at få betalt skat de rigtige steder i sidste ende
er den enkelte elevs og ikke virksomhedens. Virksomhederne og myndigheder såvel som Øresunddirekt gør, hvad de kan for at få det til at fungere, og
der skal ganske meget til. En af ildsjælene bag speditørprojektet beskriver barrieren på følgende vis:
5.3.2 Problemer med at få dansk cpr-nummer i
tide28
I forbindelse med praktik i udlandet gennem skoleudsendelse er den danske virksomhed ikke involveret, hvorfor aftalen om praktik foregår gennem en
forhåndsgodkendelse (se afsnit 3.2.1). Ved skoleudsendelse er en udenlandsk (svensk) elev allerede
inden praktikforløbet i gang med eller har gennemført grundforløbet og dermed har vedkommende et
dansk cpr-nummer. Under anvendelse af udstationeringsmodellen kan processen med at få et dansk
cpr-nummer i tide være udfordrende, fordi de op til
skoleopholdets begyndelse i Danmark har boet og
”Diverse myndigheter har varit det enskilt största
gået i skole i Sverige og således ikke har et dansk
hindret, och det allra största problemet med projek-
cpr-nummer.
tet var att få det att fungera med skatt och att få ihop
det med Skatteverken i både Sverige och Dan-
Problemet bider i udgangspunktet sig selv i halen:
mark”.
Skolen kan først registrere uddannelsesaftalen (der
Repræsentant fra Airlog Group
er en forudsætning for at kunne få en praktikplads
under udstationeringsmodellen), når eleven har fået
Nogle af aktørerne i og omkring speditørprojektet er
imidlertid af den opfattelse, at projektet har fungeret
som et rigtig fint pilotprojekt, idet mange udfordringer er ryddet af vejen. Det fremgår af neden stående
et dansk cpr-nummer, men eleven kan omvendt
først få et cpr-nummer, når der foreligger en underskreven uddannelsesaftale mellem eleven og den
danske virksomhed. Konkret håndteres problemet
citat:
ved, at de svenske elever får cpr-nummer gennem
SKAT i Øresundsregionen på baggrund af bl.a. un-
”I og med SKAT og Øresunddirekt har sat det på
derskrevet uddannelsesaftale, og derefter får ud-
skinner og fået frem, hvad det stiller af krav, som
dannelsesaftalen endelig registreret hos skolen, når
28
Udfordringerne med at få cpr-nummer gælder dog også for udenlandske
elever, der finder en praktikplads i Danmark. For at få udbetalt dansk løn,
skal du have et dansk cpr-nummer
31
cpr-nummeret er udstedt. Barrieren med cpr-num-
erhvervsskoler har skolehjem, hvor elever, der kom-
mer fyldte en del i speditørprojektets opstartsfase,
mer langvejs fra og gerne vil bo tæt på skolen, kan
men aktuelt er det ikke et stort problem, fordi aktø-
bo sammen med andre elever. Men for at være be-
rerne om projektet (skole og virksomheder) er ble-
rettiget til skolehjem skal en elev dog have en trans-
vet bekendt med måden at håndtere problemet på.
porttid på mindst fem kvarter fra hjem til skolen med
Problematikken omkring cpr-nummer udmønter sig
offentlige transportmidler. Dette gør det samlet ud-
også i udfordringer relateret til eksempelvis opret-
fordrende for svenske elever med bopæl i fx Malmø
telse af bankkonto, da det forudsætter et cpr-num-
at gå i skole i mange områder af København, fordi
mer. Samtidig kan man som skoleudsendt ikke få
afstanden er for kort til være berettiget til skolehjem,
udbetalt tilskud fra AUB, såfremt man ikke har en
men samtidig lang nok til at gøre praktikmodellen
NEM-konto, som offentlige myndigheder og visse
mindre attraktiv.
virksomheder bruger til udbetaling af penge. Samtidig er en dansk bankkonto ofte også nødvendigt un-
Samlet set kan svenske elever på danske erhvervs-
der udstationering for at en elev kan få udbetalt sin
skoler som nævnt få en del fordele af at vælge et
løn fra den danske virksomhed, hvorfor i princippet
dansk praktiksted i stedet for et svensk, og opfattel-
alle elever, der vælger at tage praktik i udlandet be-
sen hos fx Hotel- og Restaurantskolen og Øresund-
røres af disse problemstillinger.
direkt er, at der skal en del til at opveje barrierer som
fx en stor geografisk afstand, for at det for alvor bli-
5.3.3 Transporttid og afstand
Som nævnt i afsnit 3.2 om PIU-ordningen er en for-
ver attraktivt for svenske elever at tage praktik i Sverige:
udsætning for at få støtte fra AUB, at transporttiden
mellem elevens danske bopæl (fx på et skolehjem)
”Det er mere normalt for svenskere på danske er-
og praktikpladsen i udlandet er mindst 2½ time med
hvervsskoler at tage praktik i Danmark, også fordi
offentlig transport. Der skal altså være en vis af-
afstanden mellem skole og praktiksted er mindre.
stand mellem bopæl og praktiksted. Svenske elever
Afstanden betyder en del.”
skal ikke bo for tæt på deres svenske praktiksted for
at kunne få tilskud fra AUB.
Ovenstående udfordringer indikerer, at det er væOmvendt bliver modellen med skoleophold i Dan-
sentligt at være meget bevidst om at fortælle ”den
mark og praktik i Sverige selvsagt udfordret af for
gode historie”, og hvor de svenske elever kan høste
lang transporttid mellem skolens placering og ele-
gevinster af at gennemføre praktikken i Sverige.
vens praktiksted. Eksempelvis har vi interviewet en
speditørelev, der følger undervisningen i skoleperi-
5.4
Kulturelle barrierer
oderne i Roskilde og har sin praktikplads i Göteborg
og dermed har 350 km. transportvej. I perioder med
kortere perioder på skole og praktik, hvor eleven
skal rejse meget frem og tilbage, kan det være særdeles tidskrævende og derved mindre attraktivt.
Herudover bliver udfordringen med transporttid
ifølge informanterne skærpet af, at boligsituationen
i regionen og særligt København er udfordret. Nogle
32
I dette delafsnit beskrives de væsentligste kulturelle
forskelle mellem Danmark og Sverige, der er blevet
fremhævet i forbindelse med interviewundersøgelsen som hæmmende for samarbejdet om praktik på
erhvervsskoleområdet, herunder de svenske elevers motivation for at søge uddannelse i Danmark
og praktik i Sverige.
5.4.1 Sprogbarrierer kan overkommes
Sprogbarrierer kan overkommes
Opfattelsen af kulturforskelle mellem Danmark og
Både interne og eksterne evalueringer af projekt ”Job
og Uddannelse i Öresundsregionen” vidner om, at selv
forholdsvis korte forløb for studerende og elever rykker
en stor andel af de studerendes opfattelse af sproget
som en barriere for at arbejde eller gå i skole på den
anden side af sundet.
Sverige i et uddannelsesperspektiv tager ofte udgangspunkt i de to landes sprog og vanskelighederne – eller de tilsyneladende vanskeligheder –
ved at forstå hinandens sprog.
Unges forståelse af dansk og svensk
En undersøgelse fra 2013 viser, at 92 pct. af de svenske gymnasieelever synes, det er svært eller meget
svært at forstå talt dansk. Omvendt synes 42 pct. af de
danske gymnasieelever, det er svært eller meget svært
at forstå talt svensk.
Baggrund: 236 gymnasieelever fra København og
210 ditto fra Malmø har deltaget i undersøgelsen, der
er lavet i efteråret 2012 og foråret 2013 af Centre for
Scandinavian Studies ved Lunds Universitet.
Samtidig konkluderer en forskningsartikel fra 2006, at
”Svenskerne har flere korrekte oversættelser, både når
det gælder talt og skrevet engelsk, end når det gælder
dansk”.
Kilder: Udgivelse fra Centre for Scandinavian Studies
Copenhagen-Lund (CSS) (http://www.css.lu.se/uploads/media/Danskogsvensk.pdf) og ”Hvad forstår unge
svenskere og nordmænd bedst – engelsk eller dansk?”
Charlotte Gooskens, Groningen Rijksuniversiteit, Holland Tidsskrift for Sprogforskning, Årgang 4, Nr. 1-2,
2006, pp. 221-244
Når eleverne kommer i kontakt med sproget i det daglige via dels samarbejde med studerende fra den anden side af sundet, dels undervisning på det andet
sprog samt i visse tilfælde praktik på en arbejdsplads,
oplever de, at sprogbarrieren ikke er større, end at den
kan overkommes.
Kilde:
http://www.sosuc.dk/projekter/job-og-uddannelse-i-oeresundsregionen.aspx
Samtidig er der ingen tvivl om, at det kræver en indsats at gå i skole i et andet land, hvilket fremhæves
af alle de svenske elever. Alle som én fremhæver
dog også, at man hurtigt vænner sig til det danske,
men at dialekter dog kan være vanskelige. Fra et
skoleperspektiv er der ligeledes en forventning om,
at eleverne yder en ekstra indsats, idet de selv har
valgt at tage en uddannelse i Danmark.
”Vores lærere tænker nogle gange, at svenskerne
må lære at tale dansk. Svenskerne forstår ikke altid
det danske. Hvem kan vide, at bollesiden [sic] er en
Interviewene med såvel skolerepræsentanter som
side på et stykke træ? ”
de svenske elever vidner da også om, at der er en
Repræsentant fra Technical Educa-
forholdsvis stor mental sproglig barriere hos eleverne forstået som en frygt hos elever inden de ta-
tion Copenhagen (TEC)
ger til Danmark for ikke at kunne forstå, hvad der
I forhold til ambitionen om at flere svenske elever
bliver sagt i timerne og dermed have sværere ved
skal tage praktik i Sverige synes den sproglige bar-
at være en del af fællesskabet og fuldføre uddan-
riere imidlertid ikke så stor. Således er det snarere
nelsen tilfredsstillende.
en fordel for såvel den svenske elev som den svenske virksomhed, at de fuldstændig forstår hinanden
Den generelle opfattelse blandt både de svenske
i forbindelse med gennemførsel af praktik i Sverige.
elever og repræsentanter fra skolerne, der har deres daglige gang med eleverne, er dog, at de sprog-
5.4.2 København som magnet?
lige barrierer forholdsvist let kan overkommes, og at
Øresundsregionen rummer to store byer, nemlig
barrieren for rigtig mange er mere forestillet end
Malmö og København. Af disse er København væ-
reel.
sentligt større end Malmö.
33
Flere skolerepræsentanter fremhæver, at en potentiel udfordring i forhold til at etablere varige praktiksamarbejder over Øresund er, at København qua
byens størrelse er et trækplaster for unge mennesker, og at eleverne derfor generelt set har inte-
FIGUR 5.1
Antal svenske/danske studerende, der modtager finansiel støtte til uddannelse i Danmark/Sverige
resse i at finde praktikplads i eller meget tæt på København29.
”Vi har elever her i København, der ikke synes, det
er specielt interessant at tage til Skåne. Det er provinsen, mens København er storby. Og der er en vis
storbyfiksering.”
Figur 5.1 neden for viser, at andelen af svenske stu-
Baseret på det høje antal svenske studerende, her-
derende i Danmark generelt er højere end andelen
under erhvervsskoleelever, er der således et poten-
af danske studerende i Sverige. Det skal bemær-
tiale for, at en del af disse elever kan gennemføre
kes, at figuren, som det fremgår af noten, viser alle
deres praktikforløb i Sverige i stedet for i Danmark.
modtagere af studiestøtte (SU eller CSN), dvs. både
Det er imidlertid vigtigt at vide, at den generelle elev-
studerende og elever på ungdomsuddannelser og
mobilitet på de danske erhvervsskoler er meget lille.
på videregående uddannelser.
4-5 pct. af eleverne på de danske erhvervsskoler tager praktik uden for Danmarks grænser, mens det
på det videregående uddannelsesområde er væsentlig flere. Således har 28 pct. af de studerende
på universitetsuddannelserne været på studieophold i udlandet i løbet at deres studietid. Det gælder
for 14 pct. af de studerende på de videregående
kunstneriske uddannelser, 4 pct. af de studerende
på erhvervsakademierne og 8 pct. på professionshøjskolerne30.
5.5
Opsamling
I de foregående afsnit er der blevet fremhævet forskellige barrierer relateret til ambitionen om, at flere
svenske elever, der går på en erhvervsskole i Danmark, skal tage praktikken i Skåne.
29
Dette er ligeledes en udfordring i relation til danske erhvervsskoleelever,
der ofte er skeptiske over at pendle ud af København, når de skal i praktik
34
Mobilitetsstatistik 2011/12” (2013). Uddannelses- og Forskningsministeriet
30
Analysen peger i retning af, at de strukturelle forskelle er den største udfordring, hvilket ikke er et nyt
resultat, men som derimod ligger i forlængelse af
hidtidige undersøgelser og afdækninger på området31.
Forskellene kan imidlertid samtidig agere drivere,
forstået på den måde at de kan give inspiration til
samarbejde. Metoder til at opnå øget samarbejde er
præsenteret i næste kapitel.
Se blandt andet: Uddannelse på tværs – Erfaringer og ideer om uddannelsessamarbejder på tværs af Øresund med fokus på ungdoms- og erhvervsuddannelser
(http://old.oresundskomiteen.dk/public_site/webroot/cache/media/file/uddannesle_paa_tvaers.pdf)
31
35
6
Action Plan for en ny praktikmodel
6.1
Baggrund og struktur for kapitlet
forenes i et holdbart praktiksamarbejde. Dette er erfaringsmæssigt en lang proces og har derfor samti-
I dette kapitel leverer vi fremadrettede anbefalinger
dig betydning for de løsninger/anbefalinger, der kan
til tiltag, der kan bruges til at realisere en mere fast
identificeres på nuværende tidspunkt. Førend der
praktikmodel, hvor svenske elever kan tage en er-
kan findes mere konkrete løsninger, må det identifi-
hvervsuddannelse på en erhvervsskole i Danmark,
men tage i uddannelsespraktik ”hjemme” i Sve-
ceres, hvilke(n) type af samarbejder der kan skabes
enighed om at arbejde for. I anden del af kapitlet
rige32.
fremgår de konkrete løsninger, som på nuværende
tidspunkt er identificeret.
Som fremhævet i kapitel 4 er en absolut afgørende
forudsætning for at stable holdbare samarbejder
over Øresund på benene, at de enkelte aktører har
6.2
Fokuser på ”interest alignment” mellem
de centrale aktører
et incitament til at deltage i samarbejdet omkring
en/flere praktikmodel(ler). Debatten på rundbords-
En række af de centrale aktører i hovedstadsregio-
samtale 2 (den løsningsorienterede rundbordssam-
nen har i løbet af dette projekt været samlet ved de
tale) afspejlede, at der stadig er et stykke arbejde,
to rundbordssamtaler (se kapitel 7). I tillæg hertil har
der med fordel kan gøres i forhold til at klarlægge
nogle af dem tidligere samarbejdet omkring fælles
de enkelte aktørers incitamenter for at gå helhjertet
projekter. Erfaringerne fra rundbordssamtalerne vi-
ind i et projekt omhandlende praktik i Øresundsregi-
ser imidlertid, at det kun er begyndelsen i forhold til
onen. En meget vigtig pointe er, at dette nødvendig-
at etablere en holdbar praktikmodel. Og der er fort-
vis må ske i samarbejde med de involverede aktø-
sat brug for mere dialog for at skabe fælles fodslag
rer.
i den videre proces.
En del af vejen fremad er derfor, at Öresundskomi-
Anbefalingen fra det mere udbyggede samarbejde
teen fortsætter med at inddrage og involvere aktø-
ved den tysk-danske grænse er således også, at
rerne. Denne proces er en nødvendig handling, der
samarbejdet og udviklingen af en konkret model for-
må tages, for at der kan banes vej for en øget mobilitet mellem Sjælland og Skåne. I første del af ka-
udsætter høj grad af dialog og netværk:
pitlet præsenteres handlingsorienterede anvisnin-
”Aktørerne bliver nødt til at have netværkssamarbej-
ger til, hvordan disse dialoger med fordel kan gribes
der og mødes flere gange, før man kan etablere et
an fremadrettet.
egentligt udfoldet samarbejde. Først må man lære
hinanden at kende og få erfaring med barrierer, og
Erfaringerne fra et lignende samarbejde i Region
hvordan de imødegås, og derefter kan man syste-
Syddanmark/Schleswig Holstein peger på vigtigheden af ”interest alignment” – det forhold at aktørerne
matisere det.”
sammen finder ud af, hvilke interesser der kan
Flensborg
Kapitlet bygger dels på de forudgående dele af rapporten – elevernes
institutionaliserede muligheder for praktik i Sverige (kap. 3), aktørers incitamenter for øget samarbejde (kap. 4) og barrierer for samarbejdet (kap.
5) – og herudover analyse af de gennemgående interviewtemaer, der omhandler aktørernes bud på løsninger og overvindelsen af barrierer. En
central datakilde til kapitlet er den løsningsorienterede rundbordssamtale,
hvor relevante aktører i fællesskab delte viden og bidrog med input, der
kan virkeliggøre praktikmodellen og skabe øget mobilitet
32
36
Repræsentant fra Industri- og Handelskammeret i
Dette er også noget, der efterspørges af aktørerne i
Øresundsregionen.
"Man måste jobba inom nätverk för att lösa detta,
låta arbetsgivare sitta ner tillsammas och prata om
det, låt elever sitta tillsammans och även lärare (…)
Var så konkret som möjligt. Finns problem: Upp
med dem och var tydlig – då blir det mer lätthanterligt. (…) Även om det stämmer, måste man komma
vidare och ta sig an problemet konkret."
bunden via internationale koordinatorer. Da der
allerede er en god dialog med Hotel- og Restaurantskolen og TEC anbefales det, at man starter
her og yderligere inddrager fx KTS, der uddanner
industriteknikere.
Samtidig er det vigtigt, at det svenske uddannelsessystem ikke glemmes i dialogen. For at sikre
et holdbart samarbejde er det hensigtsmæssigt,
at skolerne også høres i forhold til at kortlægge,
hvorvidt de er interesserede i nogen former for
samarbejde – eller om de alene anskuer situationen ud fra et konkurrencemæssigt perspektiv.
Repræsentant fra LO Central
Ved at inddrage og invitere alle væsentlige interes-
Erfaringerne fra samarbejdet ved den dansk-tyske
senter har projektet som helhed og rundbordssam-
grænse peger på, at det er en fordel, hvis dialogen
talerne i særdeleshed skabt et fundament for den
kan tage udgangspunkt i følgende præmisser:
videre dialog. DAMVAD anbefaler, at man bruger
1. Der findes ikke ”problemer”, men ”udfordringer”.
dette momentum til at sætte yderligere gang i pro-
Det er vigtigt, at alle aktører tør gå ind i proces,
cessen, under hensyntagen til de væsentlige op-
hvor man ikke har svarene på forhånd
mærksomhedspunkter, der er fremkommet i analysen.
2. Projektet igangsættes med de ressourcer, der
er til rådighed og uden for stor grad af detailplanlægning.
Grænseoverskridende
samar-
DAMVAD anbefaler, at Öresundskomiteen i tillæg til
bejdsprojekter udvikler sig sjældent som plan-
de bilaterale møder, der har været afholdt mellem
Öresundskomiteen og aktørerne, inviterer de re-
lagt, så der skal være plads til fleksibilitet
spektive deltagere til møder i mindre grupper, hvor
3. Vær bevidst og åben om at aktører skal have en
interesse for at gå ind i samarbejde.
det helt afgørende punkt på dagsordenen med fordel kan være, hvad den pågældende aktørgruppes
Formålet med møderne i mini-fora er først og frem-
interesse i projektet er. Det er væsentligt, at alle har
mest at skabe ejerskab og interesse for projektet.
mulighed for at være åbne om interesser for at
Interessen er søsat i forbindelse med de to rund-
komme fra det abstrakte til det konkrete niveau.
bordssamtaler, men kan blive meget tydeligere ved
Dette sikres bedst i ”mini fora” (se nedenfor).
at dele aktørerne op i mindre grupper. Via foraerne
Forslag til deltagerkreds i mini-fora
Dansk og svensk LO har en række fælles interesser, der med fordel kan afprøves i forbindelse
med dialoger om grænseoverskridende erhvervsuddannelser. Her kunne man med fordel
invitere brancheorganisationer med fx IF Metall
og Teknikforetagenet.
På samme vis kan forskellige danske erhvervsskoler med fordel inviteres til at indgå i en dialog
sammen. Samarbejdet kan med fordel spire fra
kan der skabes ”commitment” til at involvere sig i
projektet og til at finde løsninger hen ad vejen.
Samarbejdet bør på den ene side både være konkret, ved at parterne kaster sig ud i det og får nogle
erfaringer med udveksling af elever. På den anden
side, vurderer DAMVAD, at der også bør være fokus på målet og den langsigtede vision bag samarbejdet - og ikke mindst på at få skabt et fælles fodslag om dette.
37
Eksempel på interessemodsætninger
man løse det på den svenske side? Ved at få ud-
Forskellige aktører, der vil samarbejde på tværs
af eksisterende systemer, kan ofte blive enige om
overordnede politiske visioner og tilkendegivelser
om det ønskværdige i et samarbejde, men der
hvor det for alvor bliver svært er at omsætte visionen til egentlig handling, som alle har en interesse i. Således kan interessemodsætninger
nemt blive tydelige.
dannet nogle flere. Hvordan kan vi løse det på den
Eksempelvis kan mange blive enige om at arbejde hen imod en ”dobbelt degree-model”, hvor
uddannelsesinstitutioner på begge sider af grænsen pga. dobbelt taxametertilskud (hvor begge institutioner modtager tilskud) har økonomisk incitament til samarbejde. Men indtil et sådan system
er skabt, er faktum, at skolerne ofte ser sig selv
som konkurrenter om de samme elever.
spørgsel blandt de svenske virksomheder – som til-
6.2.1 Hvem skal inddrages?
Trods bred repræsentation i forbindelse med rundbordssamtalerne bliver det nødvendigt også at inddrage ”nye aktører” i dialogen. Dette gælder ikke
mindst i forhold til de specifikke brancher, hvori
praktikmodellen med fordel kan udbygges. Således
er der bred enighed om, at et fremtidigt samarbejde
skal etableres med udgangspunkt i enkelte, udvalgte brancher, så man ikke ”skyder med spredehagl”. Udgangspunktet for valg af brancher kan med
fordel være det generelle arbejdsmarked (hvor
mangler der arbejdskraft på sigt?) samt interesse
fra svenske virksomheder, der er afgørende for at
kunne indlede et samarbejde33.
”Udgangspunktet skal være Øresunds-arbejdsmarkedsbehov […]. Prognoserne siger, vi kommer til at
mangle faglært arbejdskraft i Øresundsregionen.
Hvis det er udgangspunktet, så mangler vi en fælles
diskussion af, hvordan vi løser det. Hvordan kan
danske side? Hvordan kan vi løse det sammen?”
Repræsentant fra Technical Education Copenhagen
Endvidere anbefaler DAMVAD, at der netop tages
udgangspunkt i de fag, hvor der kan findes en efterfældet var i forbindelse med igangsættelsen af speditørsamarbejdet mellem Roskilde Handelsskole og
virksomheder i Skåne. Helt konkret har analysen
identificeret en interesse for et øget samarbejde inden for industriteknik (se boksen nedenfor).
DAMVAD har som led i projektet interviewet Jan
Sjöberg, der er direktør for JES Industriteknik AB
i Tollarp i det vestlige Skåne og Björn Åhlander,
der er rådgiver hos Arbejdsgiverorganisationen
inden for branchen, Teknikföretagen, i Region
Syd.
Jan Sjöberg giver udtryk for, at virksomheden efterspørger bestemte kompetencer, men har vanskeligt ved at finde ny arbejdskraft. Han tager lejlighedsvis imod praktikanter fra det svenske system, men kompetencebehovet dækkes ikke af
disse elever, og han giver derfor udtryk for, at
virksomheden er interesseret i at tage imod elever fra det danske erhvervsskolesystem.
Björn Åhlander, der er arbejdsgiverrepræsentant,
bekræfter, at der er en mangel på de rette kompetencer inden for industriteknik, og at deres
medlemsvirksomheder – givet, at der er en god
uddannelseskvalitet på de danske erhvervsskoler – er interesserede i at hente arbejdskraft herfra34.
Det er således en oplagt mulighed, at Öresundskomiteen tager kontakt til de nævnte aktører, og byder
dem ind til en indledende dialog. Grundet forskellene mellem det danske og svenske erhvervsskolesystem er det vigtigt i starten at få skabt en fælles
33
Som fremhævet indledningsvist i denne rapport viser en række analyser, at der i fremtiden vil blive mangel på faglært arbejdskraft. Dette gælder
38
særligt inden for bygge/anlæg og jern og metal. Kilde: (en ikke offentliggjort rapport)
34
Viden bygger på interview med de omtalte personer
forståelse af, hvad projektet handler om og at af-
6.3
Konkrete forslag til tiltag
klare aktørernes interesser i en konkret praktikmodel. Interviewet med repræsentanten fra industritek-
Ambitionen med dette projekt har fra begyndelsen
nikervirksomheden illustrerer, at han ikke på nuvæ-
været at skabe en holdbar praktikmodel. Mens nød-
rende tidspunkt kender ret meget til det danske er-
vendigheden af mere dialog er tydelig, sætter dette
hvervsskolesystem, ligesom han efterspørger kon-
afsnit fokus på de områder, hvor der på nuværende
kret assistance til at sikre kvaliteten af praktikperio-
tidspunkt er rum for konkrete løsninger.
derne i samarbejde med skolerne fx i form af læringsmål.
Det er et stykke hen ad vejen forskellige barrierer,
de forskellige aktører møder i forbindelse med prak-
En væsentlig aktør for Öresundskomiteen at enga-
tiksamarbejdet. Der er derfor også tale om, at løs-
gere sig med sideløbende i forhold til denne case,
ninger og imødegåelse af barriererne nødvendigvis
er Svensk Metall, der organiserer ansatte inden for
må løses ud fra forskellige aktørers tiltag.
bl.a. industriteknikerbranchen – og igen må fokus
lægges på at skabe en forståelse af, hvordan virk-
Nogle af tiltagene er mere relevante for de overord-
somheder, elever og fagforeninger via et fælles
nede politiske aktører (”oppefra”), mens andre tiltag
samarbejde kan skabe rum for lærlinge fra det dan-
mere vedrører de enkelte skoler og virksomheder
ske erhvervsskolesystem og derved skabe værdi for
(”nedefra”).
alle.
Denne opdeling omtales også af en af de interview”Første skridt mod en løsning er, at arbejdsmar-
ede informanter:
kedsparterne skal have et samarbejde, og dernæst
at uddannelsesaftalerne skal være på plads” [over-
”Der er to vinkler: Enten skal man forsøge at finde
sat fra svensk]
løsninger nede fra som fx speditørerne er eksempel
på eller oppe fra, hvor man sætter sig ned med
brancheorganisationerne og ser, om man kan lave
Man kan således forestille sig en række mini-fora,
noget med et fælles system på tværs af græn-
hvor den svenske og danske fagbevægelse gensi-
serne”.
digt kan informere og inspirere hinanden i forhold til,
Repræsentant fra Region Hovedstaden
hvordan et grænseoverskridende praktiksamarbejde kan være gavnligt for deres medlemmer med
udgangspunkt i fagbevægelsens basale interesse
(jf. kapitel 4). Konkret kan danske fagforeninger evt.
6.3.1 Tiltag: Identificér de svenske virksomheder
spille ind med erfaringer om overenskomster og mu-
Som det er fremgået i rapporten, er de svenske virk-
ligheder for elevløn og dermed fungere som spar-
somheder særdeles væsentlige aktører i en fremti-
ringspartner. Denne dialog kan evt. tages gennem
dig praktikmodel. Beskrivelsen i kapitel 4 peger på
IRTUC Øresund, der repræsenterer LO i Danmark
et markant behov for et bedre kompetencematch in-
og Sverige, og dialogen med arbejdsgiversiden i
den for visse brancher, der delvist kan imødegås via
Crossboarder-Øresund.
et samarbejde i Øresundsregionen mellem danske
erhvervsskoler og svenske virksomheder.
39
Der er på nuværende tidspunkt identificeret et over-
såfremt man ønsker at internationalisere sin uddan-
ordnet behov for en bedre kompetenceforsyning, og
nelsesinstitution. Ligeledes er Interreg et EU-pro-
vejen fremad er derfor at finde konkrete virksomhe-
gram, der giver støtte til samarbejde mellem forskel-
der og personer, der kan være med til at drive et
lige regioner i EU, fx Interreg Öresund-Kattegat-
fremtidigt projekt.
Skagerrak (ÖKS-regionen). Programmet har til hensigt at udvide samarbejdet inden for innovation,
Til det formål kunne man med fordel tage fat i Syd-
grøn økonomi, transport og beskæftigelse mellem
svenske Handelskammer, der jævnligt sender spør-
grænseregionerne i Danmark, Norge og Sverige.
Interreg i ÖKS-regionen og beskæftigelse
geskemaer ud til sine 2800 medlemsvirksomheder
for at kortlægge (fremtidige) kompetencebehov (jf.
kapitel 4). Repræsentanten fra Sydsvenske Handelskammer mener, at en god måde at komme i
kontakt med de skånske virksomheder kunne være
at inkludere et spørgsmål vedrørende virksomhe-
I forhold til indsatsområdet inden for beskæftigelse specificeres det, at der gives støtte til projekter, der ønsker at ”Främja hållbar och kvalitativ
sysselsättning och arbetskraftens rörlighet genom integrering av gränsöverskridande arbetsmarknader”.
dernes interesse i at indgå i et projekt i én af disse
udsendelsesrunder. Man kunne bede virksomhederne angive, hvorvidt de er interesserede i at stille
en praktikplads til rådighed for en lærling fra en
dansk erhvervsskole.
Repræsentanten fra Sydsvenska Handelskammer
nævner specifikt et behov for procesoperatører inden for forpaknings- og produktionsindustrien (fx tetra pak), men peger på, at der er bred interesse fra
Endvidere understreges det, at der gives støtte til
at ”öka informationsinsatserna samt att
undanröja såväl mentala som strukturella hinder”.
Netop de mentale og strukturelle forhindringer er
der god grund til at arbejde med at nedbryde via
udviklingen af en holdbar praktikmodel, idet det
forventeligt kan være med til at øge mobiliteten til
gavn for hele regionen.
Kilde: http://interreg-oks.eu/
forskellige typer af virksomheder.
Som det fremgår af ovenstående tekstboks, er der
Samtidig bliver det vigtigt, så konkret som muligt, at
en række muligheder i form af eksempelvis støtte,
informere om projektet, fx gennem forskellige ”sol-
information mv., såfremt man ønsker at søsætte et
strålehistorier”. Speditørprojektet og frontfigurer
projekt inden for rammerne af Interreg. Til sammen-
herfra kunne evt. indbydes til at fortælle om deres
ligning har det tysk-danske erhvervsuddannelses-
rejse mod et velfungerende samarbejde, hvilket
samarbejde i Schleswig benyttet sig af de mulighe-
kunne danne inspiration og opfordre til netværks-
der, der ligger i Interreg-programmet i forhold til
dannelse i flere brancher.
denne region.
“Netværk er altid vigtigt, men særligt effektivt når sy-
Der vil således være brug for midler i forhold til at
stemerne ikke rigtig spiller sammen”
klæde virksomhederne på til at tage imod lærlinge
fra et dansk erhvervsskolesystem. Således frem-
hæves det fra Sydsvenske Handelskammer, at det
Mulighed for at søge Interreg-midler
Som beskrevet i kapitel 3 findes der under Erasmus+ forskellige former for tilskud, der kan søges,
40
store, praktiske problem for virksomhederne er tid.
Det tager tid at tage lærlinge ind – tid som mange
virksomheder ikke har, fordi man har skåret organi-
mark end i Sverige. På Hotel- og Restaurationssko-
sationen ”ind til benet”. Økonomiske midler fra ek-
len er gennemsnitsalderen for nye elever fx 21 år.
sempelvis Interreg kunne være med til at belønne
Derfor vil målgruppen af elever, det vil være me-
nogen for at gøre fodarbejdet i forhold til at opar-
ningsfuldt at appellere til, formentlig være ældre ele-
bejde kompetence til at tage imod lærlingene i de
ver, der har etableret familie eller andre forhold, der
svenske virksomheder. Som også de danske er-
gør, at de ønsker at være tæt på deres bopæl i Sve-
hvervsskoler peger på, er dette centralt for mulighe-
rige, hvilket en del kan komme til ved at gennemføre
den for at flere elever fra det danske erhvervsud-
praktikken i en svensk virksomhed i stedet for en
dannelsessystem kan tage i praktik på den anden
dansk.
side af Øresund.
Endelig vil de nye adgangskrav, der er en følge af
6.3.2 Tiltag: Vær bevidst om projektets målgruppe
DAMVAD har i nærværende projekt kortlagt, at muligheden for at gennemføre erhvervsuddannelser på
den netop gennemførte reform af erhvervsuddannelserne i Danmark (jf. kapitel 5), stille endnu større
krav til elevmassen, bl.a. i forhold til dansk og matematik.
tværs af Øresund især er relevant for unge, der allerede har taget en svensk gymnasieuddannelse,
men som nu ønsker at specialisere sig inden for et
6.3.3 Tiltag: Informer om mulighederne for
praktik i Sverige
andet fag, eller unge der har afbrudt gymnasiet i
Det er muligt, at nogle af de svenske elever, sko-
Sverige, men som nu er motiverede for at gennem-
lerne tiltrækker, i løbet af skoleforløbet ændrer op-
føre en erhvervsuddannelse på nogle lidt andre
fattelse af, om de vil i praktik i Danmark eller Sve-
præmisser. Dette skyldes dels at det, at tage en er-
rige. Det skyldes ifølge de elever, vi har interviewet
hvervsuddannelse i et andet land er krævende, og
som led i denne undersøgelse, at der er en lang
særligt når man ønsker at gennemføre praktikud-
række forhold, der indgår i beslutningen om, hvor
dannelser på tværs af grænser. På trods af at er-
eleverne vælger at gennemføre deres praktik. Men
hvervsuddannelser i Danmark umiddelbart kan fo-
det kan gå begge veje, dvs. at der burde være et
rekomme mere ’praktiske’ og mindre ’teoretiske’
væsentligt rum for, at svenske elever kan benytte
end i Sverige, kan de være vanskeligere at fuldføre
sig af de muligheder, der er for praktik i Sverige. Pt.
blandt andet pga. kravene til, at eleverne selv skal
er der kun begrænset information om mulighederne
skaffe sig en praktikplads.
for praktik i Sverige, og derfor kan man alt andet lige
tænke sig, at mere information også vil betyde flere
Erfaringen fra det danske erhvervsuddannelsessy-
svenskere i praktik i Sverige.
stem er således også, at det er de ressourcestærke
elever (uanset nationalitet), der ender med at gen-
Der ligger således et stort informationsarbejde.
nemføre praktik i udlandet. Danske erhvervsskoler
Dette er delvist en opgave for PIU-koordinatorerne
har dertil dårlige erfaringer med svagere målgrup-
på de enkelte skoler. Det er imidlertid også vigtigt
per af elever fra Sverige, fx med motivationsmæs-
at sørge for, at de enkelte lærere får information
sige problemer.
om mulighederne for, at de svenske elever kan
gennemføre praktikken i Sverige, så de interesse-
Dertil kommer at eleverne i gennemsnit er ældre,
rede elever kan modtage korrekt information, når
når de påbegynder en erhvervsuddannelse i Dan-
de viser interesse for at søge praktik i udlandet,
herunder særligt i Sverige.
41
Øresunddirekt/Öresundskomiteen: Information om
muligheder
DAMVADs research og interview viser, at Øresunddirekt generelt yder et stort og godt stykke arbejde
for at informere om mulighederne for at gå på en
erhvervsuddannelse i Danmark (se afsnit 4.2).
DAMVAD vurderer imidlertid, at Øresunddirekt bør
gøre endnu mere ud af at informere om og ”brande”
muligheden for at tage praktik i Sverige (og ikke
udelukkende praktik i Danmark), uden at det nødvendigvis relaterer sig til de økonomiske fordele, der
er forbundet hermed. Således er dette et vægtigt
element på hjemmesiden, ligesom det blev fremhævet meget eksplicit på informationstræffet hos Øresunddirekt, hvor DAMVAD deltog. I stedet kan man
med fordel forsøge at slå endnu mere på de nye uddannelsesmuligheder, samt muligheden for at elever med svensk bopæl med praktik i Sverige kan
være tæt på familie og venner under praktikken og
skabe sig selv adgang til det svenske arbejdsmarked via praktikperioden.
Öresundskomiteen kan med fordel støtte op om
denne proces (fx gennem Øresunddirekts webredaktion) ved at levere og bearbejde information og
inspiration til elever, der er interesserede i at tage
skole i Danmark, men praktik i Sverige. Dette kunne
så formidles af den svenske del af Øresunddirekt i
6.3.4 Tiltag: Dyrk skole-til-skole samarbejde
Et væsentligt incitament, til at ville være med til at
skabe en holdbar praktikmodel, er, at aktørerne
også har økonomiske fordele heraf, eller som minimum ikke udgifter. Som nævnt i kapitel 4 er det et
væsentligt incitament for danske erhvervsskoler, at
de modtager et fast beløb, uanset elevens nationalitet. Svenske udbydere af erhvervsuddannelser har
en lignede incitamentsstruktur. Dermed er det alt
andet lige en udfordring for svenske skoler – og
samarbejdet i sin helhed – hvis et øget praktiksamarbejde betyder, at de svenske uddannelsesudbydere får et mindre elevgrundlag.
Gennem interview og rundbordssamtaler har DAMVAD kortlagt, at der også er interesse for en model,
der også involverer de svenske skoler. Dette gælder
særligt de svenske gymnasieutbildninger, men kan
i princippet også indbefatte eftergymnasiale yrkesutbildninger. Et sådant samarbejde har muligvis en
noget længere tidshorisont og kan anskues som et
supplerende spor, men er ikke mindst nødvendigt at
være opmærksom på allerede nu.
”En måde at løse problemet på er, hvis skolerne går
sammen og fordeler udgifterne imellem sig gennem
institutionelt samarbejde” [oversat af DAMVAD].
Repræsentant fra Malmö Stad
informationscenteret i Malmö. Dette burde ikke betyde, at der er færre svenske elever, der vil interessere sig for en erhvervsuddannelse i Danmark, da
der langt hen ad vejen er tale om forskellige typer
elever, der er interesserede i praktik i henholdsvis
Danmark som Sverige (jf. afsnit 6.3.2).
DAMVAD anbefaler, at også informationen til eleverne tager udgangspunkt i ”solstrålehistorier” om
elever, der med succes har gennemgået praktikforløb i udvalgte foregangssamarbejder, eksempelvis
speditørprojektet.
42
Skole-skolesamarbejde efterspørges konkret af repræsentanter fra både TEC, SOSU-C og Hotel- og
Restaurantskolen, og DAMVAD vurderer, at et sådant institutionelt samarbejde også kan være med
til at bane vejen for en holdbar praktikmodel inden
for erhvervsskoleområdet. På den måde bliver de
danske og svenske skoler medspillere i ”kampen”
om eleverne.
På erhvervsuddannelsesområdet svarer visionen
om samarbejde på tværs af skoler i sin fuldbyrdede
udgave til, at der arbejdes hen imod ”dobbeltuddannelser” som en grænseoverskridende uddannelses-
Uddannelse i Øresundsregionen
mulighed, hvor elever kan tage både elementer på
SOSU-C i Brøndby har tidligere deltaget i udviklingsprojektet ”Job og Uddannelse i Öresund”. De
har gode erfaringer med at samarbejde med
svenske skoler, men er i forhold til praktikken udfordret af at være et såkaldt lovreguleret erhverv.
Dette betyder blandt andet, at eleverne kun har
ret til at tage i praktik uden for Danmark i 5 uger.
Imidlertid er opfattelsen på skolen, at dette også
kan have stor værdi og de ser med interesse på
et øget samarbejde med svenske skoler og praktiksteder (primært kommuner og sygehuse) 35.
skoledelen såvel som praktikdelen på begge sider
af grænsen og dermed opnå en dobbeltuddannelse
(”double degree”).
Dette er ligeledes visionen for det dansk-tyske samarbejde:
”På sigt er målet at etablere en dobbeltuddannelse:
En certificeret faguddannelse, som er gyldig i både
Danmark og Tyskland. På den måde kan de grænsenære erhvervsskoler tilbyde særligt attraktive og
Samlet set stemmer denne efterspørgsel efter sam-
fleksible uddannelser. Og eleverne kan tælle dob-
arbejde med det svenske uddannelsessystem godt
belt ligesom på universitetsområdet, og skolerne på
overens med de erfaringer, man har med grænse-
hver side kan få betaling, samtidig med at eleverne
overskridende praktiksamarbejde Region Syddan-
kvalificeres til at arbejde på begge sider af græn-
mark/Schleswig Holstein. Det er således en fordel,
sen”.
når arbejdet for øget samarbejde mellem de to for-
Flensborg
skellige systemer sker under anerkendelse af
begge systemer.
DAMVAD vurderer, at der med fordel kan arbejdes
”Man skal virkelig have forståelse for uddannelses-
for, at aktørerne i Øresundsregionen i højere grad
strukturerne i det andet land, så et samarbejde og
benytter sig af de to forskellige systemers fordele.
tiltag til øget samarbejde ikke bliver indgreb i et an-
Dette kan faciliteres via projekter som dette, men
det lands system. ”
også fx ved at gøre brug af hinanden og i samar-
bejde etablere konkrete forløb af kortere tids varig-
Flensborg
hed. Disse forløb bør ikke udelukkende fokusere på
grænseoverskridende praktik men også på de teo-
6.4
Opsummering
retiske eller skolebaserede dele af uddannelserne,
dvs. udveksling af elever mellem skolerne. På
Som det er fremgået, er det en meget væsentlig
denne måde kan man i højere grad åbne op for at
handling fremadrettet at fortsætte den dialog, som
den grænseoverskridende aktivitet ikke kun er ensi-
Öresundskomiteen forud for igangsættelsen af
dig, men går begge veje over grænsen, så elever
nærværende analyseprojekt og under rundbords-
på danske erhvervsskoler også tager til Sverige, fx
samtalerne har haft med de involverede aktører.
på kortere praktik- eller skoleforløb (se eksempel i
boksen herunder).
35
Information baseret på interview med tre repræsentanter fra SOSU-C
43
I tillæg hertil sammenfatter neden stående tabel de
forskellige områder, man med fordel kan være opmærksom på i forbindelse med udviklingen af en
praktikmodel. Her står kontakten til virksomhederne og ikke mindst identifikationen af, hvilke konkrete virksomheder, der har interesse i elever fra et
dansk erhvervsskolesystem, meget centralt.
Proces
TABEL 6.1
Oversigt over tiltag, der kan føre til fremdrift på praktikområdet
Tiltag
Hvem skal primært
handle?
1. Interest alignment
Alle, men Öresundskomiteen
skal tage teten
1. Identificer virksomheder
Ôresundskomiteen i samarbejde med Sydsvenska Handelskammaran
Om tiltaget – omfang og format




Konkrete tiltag

2. Fokusér på (ældre) elever, der har
– eller er ved at tage
– en gymnasieutbilding
3. Oplys og informer
Alle, særligt de danske og
svenske skoler og uddannelsesmyndigheder

Alle, særligt Öresundskomiteen/Øresunddirekt


4. Dyrk skole-tilskolesamarbejde
De danske og svenske erhvervsskoler og Öresundskomiteen i en faciliterende rolle
Kilde: DAMVAD 2015
44



Fokuser på ”interest alignment”. Udviklingen af en konkret model forudsætter høj grad af
dialog og netværk
Dialog med udgangspunkt i enkelte, udvalgte brancher, særligt med fokus på fag, hvor der
kan findes en efterspørgsel blandt svenske virksomheder.
Udsendelse af spørgeskema til 2800 medlemsvirksomheder i Sydsverige og etablering af
netværk på baggrund heraf
Fokus på at præsentere solstrålehistorier for interesserede virksomheder og evt. i medierne
Institutionaliser samarbejdet fx ved at søge Interreg-midler.
En erhvervsuddannelse og praktik i udlandet kræver hårdt arbejde og motivation, som det
er mere sandsynligt at elever, der allerede har – eller er ved at tage – en gymnasieutbilding, er i besiddelse af
Fokuser på ældre elever, der ønsker praktik tæt på deres bopæl i Sverige.
Mere information om praktikmulighederne i Sverige vil formentlig betyde flere svenskere
i praktik i Sverige
Øresunddirekt/Öresundskomiteen bør gør gøre endnu mere ud af at informere om og
”brande” muligheden for at tage praktik i Sverige (frem for kun at fokusere på praktik i
Danmark).
Sørg for at alle aktører, herunder også svenske skoler, har et ’winning point’ i forhold til
øget samarbejde
Hav ikke udelukkende fokus på praktikuddannelsen, men også på de teoretiske/skolebaserede dele af uddannelsen.
7
Metode
I dette kapitel beskrives de metoder og data, der er
7.2
Aktør- og ekspertinterview
benyttet til hver af undersøgelsens overordnede
analysedele, herunder de metodiske overvejelser
Formålet med at gennemføre aktør- og ekspertinter-
og forbehold, der er knyttet til de anvendte metoder.
view er at få detaljeret og kvalificeret indsigt i de juridiske, finansielle, administrative, institutionelle/or-
7.1
Desk research
ganisatoriske og strukturelle barrierer, der gør sig
gældende på området. De udvalgte informanter har
Formålet med desk research har været at kort-
forskellig placering i henholdsvis virksomheder,
lægge, hvilke barrierer der er på nationalt og institu-
myndigheder, skoler mv. og har således forskellige
tionelt niveau, for at svenske elever kan gå på er-
indsigter i og perspektiver på problemstillingen.
hvervsskoler i Danmark og tage deres praktik i Sve-
Disse respondenter sidder ofte med en stor viden
rige. Vores desk research er bygget op om en sy-
inden for deres eget område og kan således betrag-
stematisk søgning i og gennemgang af lovgrundla-
tes som eksperter. Herunder ses listen over infor-
get for erhvervsuddannelser i Danmark og Sverige
manter samt de(n) institution(er)/organisation(er),
ved hjælp af tilgængeligt materiale på fx Under-
de repræsenterer:
visningsministeriets, Skolverkets og Myndighed för
yrkeshögskolans hjemmesider.
Institution
Interviewperson(er)
Læringsproces
Sydsvenska IndustriPer Tryding, vice VD
och Handelskammaren
Dette projekts læringsproces har været karakteriseret ved et vidensflow imellem de forskellige delelementer i analysen. Der har således ikke været
et lineært læringsforløb fra første analysedel
(’desk research’) til sidste analysedel (’løsningsorienteret rundbordssamtale’), men rettere et cirkulært læringsforløb, hvor vi konstant har revurderet vores kendskab til problemstillingen, idet
analysedelene hver især bidrager med nye nuancer. Dette har overordnet set givet et mere fyldestgørende billede af problemstillingen og skabt
rammerne for konkrete løsningsforslag.
Øresunddirekt, Sverige
LO Central, Sverige
LO Skåne, Sverige
Brug af cases
Projektet har derudover valgt at tage udgangspunkt
i tre cases, hvor der allerede foreligger erfaringer
med samarbejde (speditør, social- og sundhedsuddannelsen og kok). I hver case har der været en forskellig tilgang til at muliggøre praktikuddannelse i
LO Hovedstaden, Danmark
Stadshuset, Malmö
Stad
Skåne, og der er således mødt forskellige udfordringer i forhold til at få et varigt praktiksamarbejde til at
Region Hovedstaden
fungere. De tre cases er valgt ud fra en formodning
om, at casene hver især kan bidrage til viden om
muligheder og barrierer.
Nordisk ministerråd
Peter Veiler, sektionschef, Arbetsförmedlingen i Trelleborg, Vellinge och Svedala
(Peter Veiler var tidligere ansat som arbejdsformidler på
Øresunddirekt)
Christer Ohlsson, pensioneret. Tidligere ansat som arbejdsformidler på Øresunddirekt
Nina Andersson Brynja, Ansvarig för utbildningspolitik
Markus Blomberg, Arbetsmarknadsansvarig/Facklig Eures-rådgivare og presseansvarig
Peter Kay Mortensen, seniorkonsulent, LO Hovedstaden
Andreas Schönström, kommunalråd arbetsmarknad-,
gymnasie- och vuxenutbildning
Jacob Schelde Holde, konsulent
Jakob Schmidt, seniorrådgiver grænsehindringer
45
Uddannelses- og Forskningsministeriet
(UFM)
Airlog Groups
Svend Rechnagel, international uddannelsesrådgiver
Der er blevet gennemført i alt 28 interview med in-
Johan Rosenkvist, managing
director
terne er udvalgt med henblik på at få repræsenteret
Roskilde Handelsskole
Tom Jung Andrés, uddannelsesleder
ger osv.) og institutionelle niveau (virksomheder,
Olav Petersen, lære- og praktikpladskonsulent
Vibeke Nørgaard, international koordinator
Interviewene er blevet gennemført som telefoninter-
Teknisk Erhvervsskole
Center (TEC)
formanter fra både Danmark og Sverige. Informanbåde det nationale niveau (ministerier, fagforeninskoler osv.).
view eller tilstedeværelsesinterview afhængig af informantens præferencer. Alle interview er blevet ud-
Karin Køhler, pædagogisk vejleder og projektleder
Ole Wedel-Brandt, vejleder
inden for transportmidler,
transport og logistik
Center for Erhvervsret- Svend Erik Jessen, protede Uddannelser Lol- jektsekretariatchef
land Falster (CELF)
Erhvervsskolen
Janni Glæsel, uddanNordjylland
nelseskonsulent
ført med udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide og har haft ca. en times varighed. Den
semistrukturerede interviewform er valgt, fordi den
giver mulighed for et struktureret interview, men
samtidig giver informanterne mulighed for at komme
til orde og præge interviewet.
I forbindelse med gennemførelsen af interviewene
har vi endvidere gjort brug af informanternes eks-
Mediehøjskolen Viborg
Gunner Byskov, studievejleder og underviser
Københavns Tekniske
Skole (KTS)
Henrik Jørgensen, uddannelsesleder
relevant at snakke med for at kaste lys over områ-
Social- og Sundshedsuddannelses- Centret
(SOSU-C)
Susanne Gren, underviser
netværk via deres erhverv og har således givet
Annie Kær Philipsen, PR & international koordinator
pertise til at få input til, hvem der ellers kunne være
det. Som oftest har informanterne selv opbygget et
gode input til andre relevante fagpersoner.
Interviewdata fra de kvalitative aktør- og ekspertin-
Industri- og Handelskammeret i Flensborg
Marianne Munk Nielsen, uddannelsesvejleder
Mette Lorentzen, uddannelseskonsulent
Visita Svensk Besöksnäring
Kjell Grubin, ordföranda, Visita Södra
strukturelle barrierer samt undersøge interviewper-
Hotel- og Restaurantskolen
Christian Beck, international
studievejleder
bare løsninger i forhold til at fremme mulighederne
Svensk Näringsliv
Carola Netterlid, regionschef,
Malmö
Visita
Göran Andersson, utbildningsansvarig
Svenska Målareförbundet, Region Södra
terview er derefter kodet og fremstillet i et display
med fokus på at kortlægge de juridiske, finansielle,
administrative,
institutionelle/organisatoriske
og
sonernes opfattelse af, hvordan man kan finde holdfor praktikuddannelse i Sverige.
7.3
Problemidentificerende rundbordssamtale
Joakim Nexbö
Den
problemidentificerende
rundbordssamtale
havde til formål at bringe centrale aktører på praktikområdet sammen og bidrage til at give indsigt i
udfordringer på praktikområdet. De deltagende var
46
fx internationale koordinatorer fra skolerne, virk-
I rundbordssamtalen tog DAMVADs præsentation
somhedsrepræsentanter samt repræsentanter fra
(og oplæg til diskussion) udgangspunkt i de tre ca-
myndighederne. Formålet var at skabe dialog mel-
ses. Da flere af vores ekspertinformanter var til
lem centrale aktører og sikre ejerskab til fremtidigt
stede til rundbordssamtalen, blev forummet også
samarbejde, hvor håbet er, at interessenterne via
brugt til at specificere de fundne barrierer.
en fælles indsats kan bane vej for mere mobilitet
både på uddannelsesområdet og arbejdsområdet.
7.4
Elevinterview
Herunder ses en liste over de deltagende 36 til rund-
Formålet med elevinterviewene var at få et dybde-
bordssamtalen, der blev afholdt d. 3. marts 2015.
gående indblik i de oplevede barrierer og incitamen-
For de deltagere, der ikke er blevet interviewet, er
ter for at studere på en dansk erhvervsskole og gen-
deres organisation også nævnt.
nemføre praktikforløbet i Sverige. Inddragelsen af
eleverne er vigtig, idet de udgør ”råmaterialet” i en
Christian Beck
Johan Rosenkvist
Peter Veiler
Christer Ohlsson
Markus Blomberg
Svend Rechnagel
Birgitte Degnegaard, projektleder for den regionale praktikpladsenhed, Region Hovedstaden
Tommy Rosengren, Arbetsmarknads-, gymnasie-, och vuxenutbildningsforvaltningen
Lars Silverberg, biträdande direktör, Arbetsmarknads-, gymnasie-, och vuxenutbildningsforvaltningen
Karin Köhler
fremtidig praktikmodel, og det er således afgørende
Desuden deltog fra Öresundskomiteen:
Finn Lauritzen, direktør
Johan Tiedemann, seniorrådgiver
der var identificeret på informationstræf hos Øre-
at undersøge deres motivation.
Interviewene er blevet gennemført som telefoninterview. Ligesom aktør- og ekspertinterviewene er alle
elevinterviewene blevet udført med udgangspunkt i
en semistruktureret interviewguide og har haft ca.
en halv times varighed. Der er i alt gennemført ni
interview med elever. Heraf var fem speditørelever,
en fra hotel- og restaurantskolen, to fra Teknisk Erhvervsskole Center samt en potentiel kokkeelev,
sunddirekt i Malmö.
7.5
Løsningsorienteret rundbordssamtale
Af ovenstående fremgår, at deltagerne til rundbordssamtalen er mange af de samme, der blev
brugt i aktør- og ekspertinterviewene. Årsagen herfor bunder i, at personerne er rekrutteret under interviewene og er rekrutteret i forhold til en vurdering
af om de kan bidrage nyttigt til rundbordssamtalerne
og ambitionen om at sætte skub i praktiksamarbejdet på tværs af Øresund.
Den afsluttede analysedel havde til formål at bringe
centrale aktører på praktikområdet sammen igen for
at bidrage til løsningsforslag. Formålet med den anden rundbordssamtale var således at skabe dialog
mellem aktørerne og få dem til at kvalificere de præsenterede løsningsforslag samt sætte fokus på deres interesse i at udvikle et samarbejde.
36
Af forskellige årsager (fx sygdom), har Ikke alle deltager været til stede
til begge rundbordssamtaler
47
Deltagerne i den løsningsorienterede rundbordssamtale er præsenteret i neden stående boks. For
de deltagere, der ikke er blevet interviewet, er deres
organisation også nævnt.
Christian Beck
Christer Ohlsson
Marianne Munk Nielsen
Peter Kay Mortensen
Markus Blomberg
Malene Olsgaard (Styrelsen for videregående
Uddannelse, Uddannelses- og Forskningsministeriet)
Karin Köhler
Andréas Schönström
Tom Jung Andrés
Göran Andersson
Oplægsholder: Mette Lorentzen
Desuden deltog fra Öresundskomiteen:
Finn Lauritzen, direktør
Johan Tiedemann, seniorrådgiver
48
DK-1602 Copenhagen
Grensen
N-0159
Waterfront
ar
iadukten
23

(2015) Rapport: Praktik Over Øresund

Transcription

Similar documents

manual

generalforsamling, Juelsminde Havnemuseum 02.04.2014

Øresund Tennis | Humlebæk Tennis Klub – Fredensborg Tennis Klub

God Rejse - DSB Øresund

God Rejse - DSB Øresund

God rejse - februar 2013

God rejse - DSB Øresund

Ensomt eller aktivt ældreliv – et frivilligt valg

Desk studie af højtuddannedes værdiskabelse i små og mellem