Nævnsbrev - Nævsafgørelse

Frederiksborggade 15
1360 København K
(Varmeforsyning)
Besøgsadresse:
Linnésgade 18, 3. sal
1361 København K
Tlf 3395 5785
Fax 3395 5799
www.ekn.dk
ekn@ekn.dk
30. oktober 2015
KLAGE FRA
En række lejere repræsenteret ved Foreningen af Lejere ved
J.nr. 1021-15-58-40
Vemmetofte Kloster
UJO–EKN
OVER
Energitilsynets afgørelse af 12. maj 2015
OM
forbrugerindflydelse
NÆVNETS
Nævnsformand, dommer Poul K. Egan
SAMMENSÆTNING
I SAGEN
Næstformand, professor, cand.jur. & ph.d. Birgitte Egelund
Olsen
Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen
Professor, cand.jur. & ph.d. Michael Gøtze
Direktør Per Søndergaard
NÆVNETS
AFGØRELSE
Energiklagenævnet afviser klagerne fra følgende klagere:

[XXX] (j.nr. 1021-15-113)

[XXX] (j.nr. 1021-15-114)

[XXX] (j.nr. 1021-15-115)

[XXX] (j.nr. 1021-15-116)

[XXX] (j.nr. 1021-15-117)

[XXX] (j.nr. 1021-15-118)

[XXX] (j.nr.1021-15-58)
For de resterende klagere stadfæstes Energitilsynets afgørelse
af 12. maj 2015, dog med en ændret begrundelse.
Foreningen af Lejere ved Vemmetofte Kloster har på vegne af et antal lejere
(herefter klagerne) klaget over Energitilsynets afgørelse af 12. maj 2015. Ved
afgørelsen fandt Energitilsynet, at lejerne ved Vemmetofte Kloster ikke var
omfattet af reglerne om forbrugerindflydelse i varmeforsyningslovens kapitel 4
b.
Klagere omfattet af klagen
Klagen omfatter følgende personer:

[XXX] (j.nr. 1021-15-101)

[XXX] (j.nr. 1021-15-102)

[XXX] (j.nr. 1021-15-103)

[XXX] (j.nr. 1021-15-104)

[XXX] (j.nr. 1021-15-105)

[XXX] (j.nr. 1021-15-106)

[XXX] (j.nr. 1021-15-107)

[XXX] (j.nr. 1021-15-108)
30. oktober 2015

[XXX] (j.nr. 1021-15-109)
J.nr 1021-15-58-40

[XXX] (j.nr. 1021-15-110)
UJO –EKN

[XXX] (j.nr. 1021-15-111)

[XXX] (j.nr. 1021-15-112)

[XXX] (nu fraflyttet), tidligere lejer af [XXX] (j.nr. 1021-15-113)

[XXX] (nu fraflyttet), tidligere lejer af [XXX] (j.nr. 1021-15-114)

[XXX] (nu fraflyttet), tidligere lejer af [XXX] (j.nr. 1021-15-115)

[XXX] (nu fraflyttet), tidligere lejer af [XXX] (j.nr. 1021-15-116)

[XXX] (nu fraflyttet), tidligere lejer af [XXX] (j.nr. 1021-15-117)

[XXX] (nu fraflyttet), tidligere lejer af [XXX] (j.nr. 1021-15-118)

[XXX] (nu fraflyttet), tidligere lejer af [XXX] (j.nr.1021-15-58)
Sagerne behandles og afgøres samlet i denne afgørelse.
Sagens baggrund
Vemmetofte Kloster er en erhvervsdrivende fond, der bl.a. udlejer boliger, som
hører under klosteret. Vemmelev Kloster har 95 beboelseslejemål og derudover flere driftslejemål af forskellig karakter. Vemmetofte Kloster har etableret
et varmeforsyningsanlæg, der forsyner klosterets hovedbygning m.v. samt 47
af de fritliggende beboelseslejemål.
Den 18. juni 2011 besvarede Energitilsynet en henvendelse fra Vemmetofte
Kloster vedrørende et varmeforsyningsanlæg, som klosteret planlagde at opføre. Det fremgik af besvarelsen, at varmeforsyningsanlægget efter Energitilsynets umiddelbare vurdering ville være at betragte som en blokvarmecentral,
der ville være undtaget fra varmeforsyningslovens prisreguleringsbestemmelser i kapitel 4.
Ved e-mail af 27. august 2013 besvarede Energitilsynet en henvendelse fra
Foreningen af Lejere ved Vemmetofte Kloster vedrørende prisfastsættelsen for
varme produceret på Vemmetofte Klosters varmeforsyningsanlæg samt forbrugerindflydelse.
Side 2 af 12
Foreningen af Lejere ved Vemmetofte Kloster klagede over denne besvarelse og
over Energitilsynets besvarelse af 18. juni 2011 til Energiklagenævnet. Ved
afgørelse af 27. august 20141 afviste Energiklagenævnet at behandle klagen,
idet nævnet fandt, at hverken Energitilsynets besvarelse af 18. juni 2011 eller
tilsynets besvarelse af 27. august 2013 vedrørende varmeforsyningsanlæggets
status som blokvarmecentral var afgørelser i forvaltningsretlig forstand. Der
kunne derfor ikke klages herover til nævnet. Energiklagenævnet videresendte
samtidig hermed Foreningen af Lejere ved Vemmetofte Klosters klage til videre
behandling i Energitilsynet, idet nævnet fandt, at foreningens oprindelige
henvendelse til Energitilsynet måtte betragtes som en indbringelse efter var-
30. oktober 2015
meforsyningsloven § 23 k, stk. 4, hvorefter uenighed mellem forbruger og
J.nr 1021-15-58-40
virksomhed om vedtægters opfyldelse af varmeforsyningslovens krav om for-
UJO –EKN
brugerindflydelse kan indbringes for Energitilsynet.
Side 3 af 12
I anledning af Energiklagenævnets videresendelse traf Energitilsynet den 12.
maj 2015 afgørelse i anledning af Foreningen af Lejere ved Vemmetofte Klosters indbringelse af forbrugerindflydelsesspørgsmålet efter § 23 k, stk. 4.
Ved klage af 27. maj 2015 klagede Foreningen af Lejere ved Vemmetofte Kloster på vegne af de 19 ovenfor anførte lejere over Energitilsynets afgørelse af
12. maj 2015.
Den påklagede afgørelse
Følgende fremgår bl.a. af den påklagede afgørelse:
”[…]
Ved § 23 h, stk. 1 fastslås, at det enten er direkte eller indirekte valgte forbrugerrepræsentanter, der skal udgøre flertallet af forsyningsvirksomhedens
bestyrelse. Det forudsættes herved, at virksomheder, der ejer fremføringsanlæg, i almindelighed vil have en bestyrelse, såfremt dette ikke er tilfældet, vil
bestemmelsen finde anvendelse på et tilsvarende organ, der forestår virksomhedens overordnede ledelse.
Retten til at vælge flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i en forsyningsvirksomhed tilkommer forbrugere, hvis ejendomme er tilsluttet virksomhedens
anlæg eller en kommunalbestyrelse, der i kraft af sine ejerbeføjelser har indflydelse på valg af bestyrelsesmedlemmer.
Det bemærkes af Energiklagenævnet i en tidligere afgørelse om forbrugerindflydelse ”at det fremgår af ordlyden i § 23 h, stk. 1, at flertallet af bestyrelsesmedlemmerne skal vælges af forbrugerne eller af en eller flere kommunal1
J.nr. 1021-13-115. Afgørelsen er offentliggjort på Energiklagenævnets hjemmeside
www.ekn.dk under menupunktet ”Afgørelser”.
bestyrelser i kraft af deres udøvelse af deres ejerbeføjelser på virksomhedens
generalforsamling eller på anden måde,”
Energiklagenævnet lægger således vægt på, at forbrugere eller alternativt den
kommunale bestyrelse i det pågældende forsyningsområde, i kraft af sine
ejerbeføjelser får indflydelse på valget af bestyrelsesmedlemmerne i forsyningsvirksomheden.
Retten til forbrugerindflydelse, herunder valg af bestyrelsesmedlemmer, i en
forsyningsvirksomhed, der ejer et fremføringsanlæg, tilkommer således ejere
30. oktober 2015
af ejendomme, der aftager varme fra forsyningsvirksomheden, men derimod
J.nr 1021-15-58-40
ikke lejere i de tilsluttede ejendomme.
UJO –EKN
Retten til at udøve forbrugerindflydelse efter varmeforsyningslovens § 23 h,
Side 4 af 12
stk. 1, tilkommer således ejere af de ejendomme, der er tilsluttet Vemmetofte
Klosters varmeforsyningsanlæg.
Alle ejendomme, der er tilsluttet anlægget ejes, efter Sekretariatets opfattelse, imidlertid af Vemmetofte Kloster, hvorfor bestemmelsen ikke har betydning i dette tilfælde.
Afgørelse
Sekretariatet for Energitilsynet finder ikke, at lejere i Vemmetofte Klosters
ejendomme repræsenteret af Vemmetofte Klosters Lejer- og Fjernvarmeforening, er omfattet af reglerne om forbrugerindflydelse i varmeforsyningslovens kapitel 4 b, da reglerne alene vedrører en ret for ejere af ejendomme, til
at udøve forbrugerindflydelse.
…
[…]”
Klagernes synspunkter og bemærkninger
Klagerne finder, at Energitilsynets afgørelse skal ændres således, at lejerne
ved Vemmetofte Kloster får status som forbrugere i relation til varmeforsyningslovens regler om forbrugerindflydelse. Klagerne har til støtte herfor
navnlig anført følgende:

Forbrugerindflydelse er et centralt element i varmeforsyningsloven.
Hvis der kunne indfortolkes et krav om, at kun forbrugere, der ejer
den tilsluttede ejendom, kan betragtes som forbruger i varmeforsyningslovens forstand, ville forbrugerne ved Vemmetofte Kloster blive
sat uden for enhver form for indflydelse.

Energitilsynet har i sin afgørelse lagt vægt på, at forbrugerne ved
Vemmetofte Kloster kan gøre deres indflydelse gældende gennem en
beboerrepræsentation. Huslejenævnet har imidlertid ved afgørelse af
5. februar 2014 fundet, at Foreningen af Lejere ved Vemmetofte Kloster ikke opfylder kravene i lejelovens § 64 2 for at være en beboerrepræsentation.

Lejelovens § 36 er den centrale bestemmelse for prisfastsættelsen af
varmen fra Vemmetofte Klosters varmeforsyningsanlæg. Klagerne vil

derfor gerne have en fortolkning af udtrykket ”udgifter” i lejelovens §
30. oktober 2015
36, således at det nærmere kan fastlægges, om prisen for den leverede
J.nr 1021-15-58-40
varme er for høj.
UJO –EKN
Det er tvivlsomt, om Vemmetofte Klosters varmeforsyningsanlæg er en
Side 5 af 12
blokvarmecentral, der er undtaget fra varmeforsyningslovens prisreguleringsbestemmelser i kapitel 4.
Vemmetofte Klosters synspunkter og bemærkninger
Vemmetofte Kloster finder, at Energitilsynets afgørelse bør stadfæstes og har i
den forbindelse bl.a. oplyst følgende:

Lejerne er tilsluttet varmeforsyningen i kraft af Vemmetofte Klosters
ret til i henhold til lejelovens regler at vælge varmekilde i en udlejningsbolig. Varmeafregningerne til lejerne udarbejdes i henhold til lejelovens regler om udlejers opkrævning af betaling for varme hos lejere. Det aftaleretlige grundlag for varmeleveringen udgøres af de enkeltes lejekontrakter.

Nogle af klagerne indbragte første års varmeafregning for Huslejenævnet ved Faxe Kommune. Huslejenævnet stadfæstede de pågældende
varmeafregninger og fandt i den forbindelse, at anlægget er et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og at den samlede udgift derfor kunne
medtages i varmeregnskabet, jf. lejelovens § 37, stk. 3. Denne afgørelse er af de pågældende klagere indbragt for Boligretten, der skal hovedforhandle sagen den 1. december 2015.
Energitilsynets udtalelse til sagen
Energitilsynet finder, at tilsynets afgørelse bør stadfæstes og har i den forbindelse navnlig udtalt følgende:

Hvorvidt en forening kan anses for en beboerrepræsentation i henhold
til lejelovens § 64, har efter Energitilsynets opfattelse ikke betydning i
forhold til vurderingen af forbrugerindflydelse efter varmeforsyningslo-
2
Bekendtgørelse nr. 809 af 1. juli 2015 af lov om leje med senere ændringer.
vens § 23 h, stk. 1. Det fremgår ikke af varmeforsyningsloven eller forarbejderne hertil, at hensigten med loven har været at opnå en særlig
dobbeltbeskyttelse af lejere. Begrebet lejer eller slutbruger anvendes
ikke i varmeforsyningsloven. Energitilsynet har derfor lagt en ordlydsfortolkning til grund for tilsynets afgørelse. Lejere er beskyttet af de lejeretlige regler, hvor lejeloven indeholder bestemmelser om forbrugerbeskyttelse.

I Energitilsynets besvarelse til Vemmetofte Kloster af 18. juni 2011
udtalte tilsynet, at Vemmetofte Klosters varmeforsyningsanlæg efter
30. oktober 2015
tilsynets vurdering måtte betragtes som en blokvarmecentral, og at
J.nr 1021-15-58-40
den derfor ville være undtaget fra varmeforsyningslovens prisregule-
UJO –EKN
ring i kapitel 4. Dette blev stadfæstet af Energiklagenævnet ved nævnets afgørelse af 27. august 2014. Energitilsynet har derfor ikke fundet anledning til at beskæftige sig med dette spørgsmål på ny.

Det ligger udenfor både Energitilsynets og Energiklagenævnets kompetence at tage stilling til den nærmere forståelse af lejelovgivningens
regler.
Retsgrundlaget
Varmeforsyningslovens3 kapitel 4 b indeholder bl.a. regler om forbrugerindflydelse. Varmeforsyningslovens § 23 h, stk. 1, har følgende ordlyd:
”[…]
§ 23 h. Flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i en virksomhed, der ejer et
anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, skal vælges af de forbrugere, hvis ejendomme er tilsluttet virksomhedens anlæg, eller af en eller flere
kommunale bestyrelser i virksomhedens forsyningsområde i kraft af disses
udøvelse af deres ejerbeføjelser på virksomhedens generalforsamling eller på
anden måde. Flertallet kan også vælges af forbrugere og en eller flere kommunale bestyrelser i forening.
[…]”
Ifølge varmeforsyningslovens § 23 k skal vedtægterne for en virksomhed, der
ejer anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, indeholde nærmere bestemmelser, der sikrer gennemførelse af §§ 23 h – 23 j. Bestemmelsen har følgende ordlyd:
”[…]
3
Bekendtgørelse nr. 1307 af 24. november 2014 af lov om varmeforsyning med senere
ændringer.
Side 6 af 12
§ 23 k. Vedtægterne for en virksomhed, der ejer anlæg til fremføring af
opvarmet vand eller damp, skal indeholde nærmere bestemmelser, der sikrer
gennemførelsen af §§ 23 h-j.
Stk. 2. Valg af bestyrelsesmedlemmer efter §§ 23 h-23 j skal ske på en sådan måde, at forbrugerindflydelsen i rimeligt omfang afspejler antallet af forbrugere og det faktiske energiforbrug.
Stk. 3. En virksomhed, der ejer et anlæg til fremføring af opvarmet vand
eller damp, der er ejet af forbrugere, kommuner eller en selvejende institution, kan i stedet for de i stk. 2 nævnte valgregler anvende valgregler, der giver
enhver tilsluttet forbruger lige indflydelse uanset forbrug, jf. § 44, stk. 2, i
30. oktober 2015
lov om elforsyning, når
J.nr 1021-15-58-40
1) virksomheden, der ejer et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller
UJO –EKN
damp, er koncernforbundet med en netvirksomhed med bevilling i
henhold til § 19 i lov om elforsyning,
2) virksomheden, der ejer et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller
damp, opfylder kravet om forbrugerindflydelse på måden, som er
nævnt i § 23 h, stk. 3-5, og
3) netvirksomheden opfylder kravet om forbrugerindflydelse på den i § 41,
stk. 3, i lov om elforsyning nævnte måde.
Stk. 4. I tilfælde af uenighed mellem forbruger og virksomhed om, hvorvidt
vedtægterne opfylder de i stk. 1-3 anførte krav, kan sagen af parterne indbringes for Energitilsynet.
[…]”
Varmeforsyningslovens § 26 omhandler adgangen til at klage over afgørelser
til Energiklagenævnet. § 26, stk. 1, har følgende ordlyd:
”[…]
§ 26. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af kommunen, klima-, energi- og bygningsministeren eller Energitilsynet efter denne lov eller efter regler udstedt i henhold til loven.
[…]”
Energiklagenævnets begrundelse for afgørelsen
Klageberettigelse
Reglerne om adgangen til at klage til Energiklagenævnet over Energitilsynets
afgørelser fremgår af varmeforsyningslovens § 26.
Det følger af almindelige forvaltningsretlige regler, at Energiklagenævnet kun
kan behandle klager fra personer, virksomheder eller foreninger mv., som er
klageberettigede. Hvis klager ikke er klageberettiget, betyder det, at Energiklagenævnet må afvise at behandle klagen.
Side 7 af 12
Varmeforsyningsloven indeholder ikke regler om, hvem der er klageberettigede. Vurderingen af, hvem der kan indbringe en afgørelse for Energiklagenævnet efter den almindelige klagebestemmelse i varmeforsyningslovens § 26, stk.
1, skal derfor foretages ud fra de almindelige forvaltningsretlige regler. Efter
disse regler kræves en væsentlig og individuel interesse i, at afgørelsen ændres. Begge betingelser skal være opfyldte, før en person, en virksomhed eller
en forening m.v. kan anses som klageberettiget. Derudover er det en betingelse, at den interesse, som klageren vil varetage, er relevant i forhold til varmeforsyningslovens formål.
30. oktober 2015
At interessen skal være væsentlig indebærer, at betydningen af afgørelsen for
J.nr 1021-15-58-40
den pågældende skal være af en vis styrke og intensitet. En moralsk eller me-
UJO –EKN
re generel præget interesse er således ikke i sig selv tilstrækkelig. En interesse skal – udover at være væsentlig – også være individuel. Dette betyder, at
den pågældende afgørelse skal være mere indgribende over for den, der vil
klage, i forhold til andre personer, som berøres af afgørelsen. Hvis en større
kreds af personer berøres på samme måde af en afgørelse, har de enkelte personer således ikke en individuel interesse i afgørelsen4.
En række af klagerne i nærværende sag er tidligere lejere ved Vemmetofte
Kloster. Dette gør sig gældende for følgende klagere:

[XXX] (j.nr. 1021-15-113)

[XXX] (j.nr. 1021-15-114)

[XXX] (j.nr. 1021-15-115)

[XXX] (j.nr. 1021-15-116)

[XXX] (j.nr. 1021-15-117)

[XXX] (j.nr. 1021-15-118)

[XXX] (j.nr.1021-15-58)
Disse klagere er således ikke længere lejere eller aftagere af varme fra Vemmetofte Kloster. På baggrund af sagens oplysninger må det lægges til grund,
at de pågældende klagere var enten fraflyttet eller opsagt på tidspunktet for
klagernes indgivelse for Energiklagenævnet.
Da disse klagere ikke længere aftager varme fra Vemmetofte Kloster, er det
Energiklagenævnets opfattelse, at klagerne ikke har en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt lejerne ved Vemmetofte
Kloster kan betragtes som forbrugere i henhold til varmeforsyningslovens § 23
4
De almindelige forvaltningsretlige regler om klageberettigelse er beskrevet nærmere i
den juridiske litteratur. Der kan f.eks. henvises til bogen ”Forvaltningsret”, 2. udgave
2002, s. 67 ff. af Hans Gammeltoft-Hansen m.fl.
Side 8 af 12
h, stk. 1, og derfor har indbringelsesret efter § 23 k, stk. 4. Der ses desuden
ikke at være andre omstændigheder i sagen, som kan begrunde, at klagerne
har en sådan interesse i en efterprøvelse af spørgsmålet.
De pågældende klagere har derfor ikke den fornødne væsentlige og individuelle interesse i en realitetsbehandling af klagen over Energitilsynets afgørelse af
12. maj 2015. Energiklagenævnet finder på den baggrund, at de pågældende
klagerne ikke er klageberettigede for så vidt angår Energitilsynets afgørelse af
12. maj 2015.
30. oktober 2015
Energiklagenævnet kan derfor ikke realitetsbehandle disse klager, der heref-
J.nr 1021-15-58-40
ter afvises.
UJO –EKN
Vemmetofte Klosters varmeforsyningsanlægs status som blokvarmecentral
Side 9 af 12
Energitilsynet har i afgørelsen af 12. maj 2015 og i Energitilsynets udtalelse
til Energiklagenævnet af 16. juni 2015 i anledning af nærværende klagesager
anført, at Energiklagenævnet ved nævnets afgørelse af 27. august 2014 har
stadfæstet Energitilsynets vurdering af, at Vemmetofte Klosters varmeforsyningsanlæg er en blokvarmecentral og dermed undtaget fra prisreguleringsreglerne i varmeforsyningslovens kapitel 4.
Energiklagenævnet er på dette punkt ikke enigt i Energitilsynets udlægning af
Energiklagenævnets afgørelse af 27. august 2014.
Energitilsynets vurdering af Vemmetofte Klosters varmeforsyningsanlæg
fremgår af tilsynets besvarelse af 18. juni 2011 til Vemmetofte Kloster og tilsynets besvarelse af 27. august 2013 til Foreningen af Lejere ved Vemmetofte
Kloster. Foreningen klagede efterfølgende til Energiklagenævnet over Energitilsynets besvarelser af 18. juni 2011 og 27. august 2013. Ved afgørelse af 27.
august 2014 afviste Energiklagenævnet at behandle klagen, idet nævnet
fandt, at Energitilsynets besvarelser ikke var afgørelser i forvaltningsretlig forstand. Der kunne derfor ikke klages herover til nævnet. Energiklagenævnet
har derfor ikke realitetsbehandlet dette spørgsmål, og nævnet har således ikke ved nævnets afgørelse af 27. august 2014 stadfæstet Energitilsynets vurdering af, at det pågældende varmeforsyningsanlæg kan betragtes som en
blokvarmecentral, der er undtaget fra varmeforsyningslovens prisreguleringsbestemmelser i kapitel 4.
Energiklagenævnet kan kun behandle klager over afgørelser i forvaltningsretlig forstand, der er truffet af en anden offentlig myndighed, jf. varmeforsyningslovens § 26, stk. 1. Da Energitilsynet ikke har truffet afgørelse om, hvorvidt Vemmetofte Klosters varmeforsyningsanlæg er omfattet af varmeforsyningslovens prisreguleringsbestemmelser i kapitel 4 – hverken ved tidligere
besvarelser eller ved den nu påklagede afgørelse – vil Energiklagenævnets afgørelse af de nærværende klagesager ikke behandle dette spørgsmål.
Energitilsynets afgørelse om forbrugerindflydelse
Ved Energiklagenævnets afgørelse af 27. august 2014 videresendte nævnet
Foreningen af Lejere ved Vemmetofte Klosters klage til videre behandling i
Energitilsynet, idet nævnet fandt, at foreningens oprindelige henvendelse til
Energitilsynet måtte betragtes som en indbringelse efter varmeforsyningsloven § 23 k, stk. 4, hvorefter uenighed mellem forbruger og virksomhed om
vedtægters opfyldelse af varmeforsyningslovens krav om forbrugerindflydelse
30. oktober 2015
kan indbringes for Energitilsynet.
J.nr 1021-15-58-40
UJO –EKN
På den baggrund må Energiklagenævnet forstå Energitilsynets nu påklagede
afgørelse af 12. maj 2015 således, at Energitilsynet har fundet, at klagerne
ikke kan betragtes som forbrugere, omfattet af varmeforsyningslovens § 23 h,
stk. 1, og at klagerne derfor ikke i medfør af varmeforsyningslovens § 23 k,
stk. 4, kan indbringe spørgsmålet om, hvorvidt vedtægterne for Vemmetofte
Klosters varmeforsyningsanlæg er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens §§ 23 h – 23 j.
Energitilsynet har ved dets afgørelse lagt vægt på, at bestemmelsen i varmeforsyningslovens § 23 h, stk. 1, efter Energitilsynets opfattelse må forstås således, at retten til forbrugerindflydelse alene tilkommer ejere af ejendomme,
der er tilsluttet varmeforsyningsanlægget.
Energiklagenævnet bemærker hertil, at hverken ordlyden af varmeforsyningslovens § 23 h, stk. 1, varmeforsyningslovens øvrige bestemmelser eller forarbejderne til varmeforsyningsloven angiver, hvorledes begrebet ”forbruger” skal
forstås i varmeforsyningslovens forstand.
Det er i den forbindelse Energiklagenævnets opfattelse, at ordene ”deres ejerbeføjelser” i § 23 h, stk. 1, alene relaterer sig til de kommunale bestyrelser i
virksomhedens forsyningsområde. At Energiklagenævnet i tidligere afgørelser
har refereret bestemmelsens ordlyd, kan ikke – som fejlagtigt anført af Energitilsynet – tages til indtægt for, at Energiklagenævnet skulle have lagt vægt på,
at der i medfør af bestemmelsen kan stilles krav om, at også almindelige forbrugere skal eje den ejendom, som er tilsluttet varmeforsyningsvirksomheden, for at kunne udøve forbrugerindflydelse.
Ud fra en almindelig sproglig forståelse er det Energiklagenævnets opfattelse,
at det i forhold til varmeforsyningslovens bestemmelser om forbrugerindflydelse i lovens kapitel 4 b ikke er afgørende, om man som forbruger ejer den
tilsluttede/forsynede ejendom. Efter Energiklagenævnets opfattelse er det
derimod afgørende, om der er etableret et direkte kundeforhold/direkte forsy-
Side 10 af 12
ning til den pågældende varmeforsyningsvirksomhed, således at varmen afregnes direkte overfor forbrugeren.
I et tilfælde som det foreliggende, hvor varmeleverandøren også er udlejer,
skal spørgsmålet om, hvorvidt der er etableret et direkte kundeforhold i relation til varmeforsyningslovens regler, afgøres ud fra, om varmen leveres fra
udlejer som et led i lejeforholdet, eller om varmen leveres i kraft af udlejers
egenskab som varmeproducent. Hvis varmen leveres fra udlejer som et led i
lejeforholdet, er der efter Energiklagenævnets opfattelse ikke tale om, at der
er etableret et direkte kundeforhold i varmeforsyningslovens forstand. På
30. oktober 2015
hvilken måde varmen leveres må afgøres på baggrund af parternes aftaleretli-
J.nr 1021-15-58-40
ge forhold.
UJO –EKN
Det fremgår af sagens oplysninger, at varmen leveres fra Vemmetofte Kloster
Side 11 af 12
som et led i lejeforholdet, og at det aftaleretlige grundlag for varmeleveringen
udgøres af de enkelte klageres lejekontrakter.
På den baggrund er det Energiklagenævnets opfattelse, at der ikke mellem
Vemmetofte Kloster og klagerne er etableret et direkte kundeforhold i varmeforsyningslovens forstand. Klagerne kan derfor ikke betragtes som forbrugere
i forhold til reglerne om forbrugerindflydelse i varmeforsyningslovens §§ 23 h
– 23 j, og klagerne har herefter ikke mulighed for i medfør af varmeforsyningslovens § 23 k, stk. 4, at indbringe spørgsmålet om, hvorvidt vedtægterne
for Vemmetofte Klosters varmeforsyningsanlæg er i overensstemmelse med
varmeforsyningslovens §§ 23 h – 23 j.
Med denne ændrede begrundelse stadfæstes Energitilsynets afgørelse af 12.
maj 2015.
For så vidt angår en nærmere fortolkning af lejelovens § 36 bemærker Energiklagenævnet, at det ligger uden for såvel Energitilsynets som Energiklagenævnets kompetence at tage stilling til spørgsmål, der henhører under den lejeretlige lovgivning. Det fremgår i øvrigt af sagens oplysninger, at dette
spørgsmål samt andre lejeretlige spørgsmål allerede behandles indenfor det
lejeretlige system ved Huslejenævnet og Boligretten.
Energiklagenævnets afgørelse
Klagerne fra følgende klagere afvises:

[XXX] (j.nr. 1021-15-113)

[XXX] (j.nr. 1021-15-114)

[XXX] (j.nr. 1021-15-115)

[XXX] (j.nr. 1021-15-116)

[XXX] (j.nr. 1021-15-117)

[XXX] (j.nr. 1021-15-118)

[XXX] (j.nr.1021-15-58)
For de øvrige klagere stadfæstes Energitilsynets afgørelse af 12. maj 2015,
dog med en ændret begrundelse.
Afgørelsen er truffet i medfør af varmeforsyningslovens § 26, stk. 1.
Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
30. oktober 2015
Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form på Energiklagenævnets hjem-
J.nr 1021-15-58-40
meside.
UJO –EKN
Søgsmål ved domstolene til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet
skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen, jf. varmeforsyningslovens § 26, stk. 4.
Side 12 af 12
På nævnets vegne
Poul K. Egan
Nævnsformand
/Ulla Østergaard
Specialkonsulent