Afgørelse - Energiklagenævnet
Transcription
Afgørelse - Energiklagenævnet
Frederiksborggade 15 1360 København K Til: [XXX] Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K A.m.b.a. Randers Kommune (j.nr. XXX) Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Sendes pr. e-mail til ovenstående 14. juli 2015 Afgørelse – Klage over pålæg af tilslutnings- og forblivelsespligt J.nr. 1021-15-70-12 UJO–EKN [XXX] (herefter klager) har den 9. juni 2015 klaget over Randers Kommunes afgørelse af 11. maj 2015. Ved afgørelsen genbehandlede Randers Kommune sagen om tilslutningspligt for klagers ejendom til Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. (herefter værket). Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet ophæver Randers Kommunes afgørelse af 11. maj 2015. Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor. Sagens baggrund Ved afgørelse af 26. juni 20141 traf Energiklagenævnet afgørelse vedrørende en lang række klager over Randers Kommunes afgørelser af 9. juli 2013. Klagerne var repræsenterede ved sammensluttede Danske Energiforbrugere ved formand Boe Carslund-Sørensen. Randers Kommune havde ved afgørelserne af 9. juli 2013 pålagt de pågældende klageres ejendomme tilslutningspligt både for ny og eksisterende bebyggelse, ligesom der blev pålagt allerede tilsluttede ejendomme forblivelsespligt til værket. Ved Energiklagenævnets afgørelse af 26. juni 2014 stadfæstede nævnet Randers Kommunes afgørelser af 9. juli 2013 om godkendelse af projektforslaget for tilslutnings- og forblivelsespligt samt pålæg af tilslutningspligt for så vidt angik ny bebyggelse. Energiklagenævnet ophævede Randers Kommunes afgørelser af 9. juli 2013 for så vidt angik pålæg af tilslutningspligt for eksisterende bebyggelse og forblivelsespligt, og sagerne blev hjemvist til fornyet behandling ved kommunen. Det fremgår af den nu påklagede afgørelse fra Randers Kommune af 11. maj 2015, at kommunen har behandlet klagers sag på ny på baggrund af Energiklagenævnets afgørelse af 26. juni 2014. 1 Energiklagenævnets journalnummer 1021-13-105. Afgørelsen er offentliggjort på Energiklagenævnets hjemmeside: www.ekn.dk under menupunktet ”Afgørelser”. CVR/SE-nr. 31412196 Sagen vedrørende klagers ejendom er imidlertid ikke omfattet af Energiklagenævnets afgørelse af 26. juni 2014. Klager klagede oprindeligt selvstændigt over Randers Kommunes afgørelse af 9. juli 2013, og Energiklagenævnet afgjorde denne klage ved afgørelse af 18. juli 2014 2. Energiklagenævnet stadfæstede ved denne afgørelse Randers Kommunes afgørelse af 9. juli 2013 om godkendelse af projektforslaget for tilslutnings- og forblivelsespligt samt pålæg af tilslutningspligt for så vidt angik ny bebyggelse. Energiklagenævnet ophævede samtidig Randers Kommunes afgørelse af 9. juli 2013 om pålæg af tilslutningspligt for eksisterende bebyggelse og forblivelsespligt for klagers ejendom. Sagen vedrørende klagers ejendom blev ikke hjemvist til fornyet be- 14. juli 2015 handling ved kommunen. J.nr. 1021-15-70-12 UJO–EKN Randers Kommunes nye afgørelse af 11. maj 2015 vedrørende klagers ejendom er fremsendt til klagers digitale postkasse den 11. maj 2015 kl. 14.35. Randers Kommune har overfor Energiklagenævnet oplyst, at kommunen siden udgangen af 2014 har kommunikeret med kommunens borgere via det offentliges digitale postsystem (www.borger.dk). Randers Kommune har iværksat store kampagner med offentlig annoncering for at henlede opmærksomheden på, at dette fremover ville være den benyttede kommunikationsform. Randers Kommune har endvidere oplyst, at kommunen ikke tidligere i den pågældende sag har kommunikeret med klager via klagers digitale postkasse. Det høringsbrev, som Randers Kommune fremsendte til klager den 4. december 2014 i anledning af kommunens fornyede behandling af klagers sag, er således sendt til klagers private e-mailadresse. Klagers synspunkter og bemærkninger Det er klagers opfattelse, at klagers ejendom ikke kan pålægges tilslutningsog forblivelsespligt, og at klagen herover skal behandles af Energiklagenævnet på trods af klagefristens overskridelse. Vedrørende klagefristens overholdelse har klager navnlig anført følgende: Ifølge Randers Kommunes klagevejledning er klagefristen 4 uger fra modtagelse af kommunens afgørelse. Det fremgår ikke af klagevejledningen, at klagefristen udløber kl 15.00 den pågældende dag (dvs. inden udløbet af Energiklagenævnets åbningstid). Randers Kommune har altid fremsendt korrespondance til klager via almindelig brevpost eller ved e-mail til klagers private e-mailadresse. Randers Kommune har ikke tidligere benyttet digital post. Randers Kommunes afgørelse kan derfor ikke anses for modtaget hos klager den 11. maj 2015. 2 Energiklagenævnets journalnummer 1021-13-102. Afgørelsen er offentliggjort på Energiklagenævnets hjemmeside: www.ekn.dk under menupunktet ”Afgørelser”. Side 2 af 6 Vedrørende pålæg af tilslutnings- og forblivelsespligt for klagers ejendom har klager navnlig anført følgende: Klager kan ikke acceptere, at klagers ejendom i 2003 er pålagt forblivelsespligt til værket ved daværende Sønderhald Kommunes afgørelse af 10. december 2003, som Energiklagenævnet stadfæstede ved afgørelse af 10. december 2004. Højesterets dom af 16. juni 2014, hvor Højesteret frifandt Energiklagenævnet, har ikke betydning, da Højeste- ret på grund af klagers advokats håndtering af retssagen ikke tog stil- 14. juli 2015 ling til de forvaltningsretlige fejl og mangler, som Sønderhald Kommu- J.nr. 1021-15-70-12 nes pålæg led af, herunder manglende vejledning og begrundelse. UJO–EKN Sønderhald Kommunes pålæg af forblivelsespligt fra 2003 er gennem- Side 3 af 6 ført på baggrund af en ansøgning fra værkets daværende bestyrelse. Værket har imidlertid ingen andelshavere, og der findes ikke et stiftelsesdokument eller referat fra den stiftende generalforsamling i 1995 eller en liste over, hvem der stemte for tilblivelsen af andelsselskabet. Dette betyder, at værket aldrig har haft en lovlig valgt, tegningsberettiget bestyrelse, hvorfor værkets ansøgning til daværende Sønderhald Kommune om vedtagelse af forblivelsespligt ikke kan være retsgyldig. Randers Kommune har ikke defineret, hvad der må betegnes som nybebyggelse, og det står derfor ikke klart, hvornår tilslutningspligt for ny bebyggelse kan komme på tale. Retsgrundlaget Varmeforsyningslovens3 § 26, stk. 3, indeholderen en bestemmelse om klagefrist for indbringelse af bl.a. kommunernes afgørelser for Energiklagenævnet. Varmeforsyningslovens § 26 har følgende ordlyd: ”[…] § 26. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af kommunen, klima-, energi- og bygningsministeren eller Energitilsynet efter denne lov eller efter regler udstedt i henhold til loven. Stk. 2. Kommunens, klima-, energi- og bygningsministerens og Energitilsynets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end det i stk. 1 nævnte Energiklagenævn. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger. Stk. 3. Klage skal være indgivet skriftligt inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt. Stk. 4. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den på- 3 Lovbekendtgørelse nr. 1307 af 24. november 2014 med senere ændringer. gældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. […]” Tilslutningsbekendtgørelsens4 § 22, stk. 2, indeholder en bestemmelse, der er enslydende med varmeforsyningslovens § 26, stk. 3. Energiklagenævnets begrundelse for afgørelsen Overskridelse af klagefristen Fristen for at indbringe Randers Kommunes afgørelse er i henhold til varmeforsyningslovens § 26, stk. 3, og tilslutningsbekendtgørelsens § 22, stk. 2, 4 14. juli 2015 uger efter, at afgørelsen er meddelt. J.nr. 1021-15-70-12 UJO–EKN Det fremgår af sagens dokumenter, at Randers Kommunes afgørelse er sendt til klagers digitale postkasse den 11. maj 2015 kl. 14.35. Energiklagenævnet finder derfor, at afgørelsen er meddelt klager den 11. maj 2015. Dette medfører, at klagen skulle have været Energiklagenævnet i hænde senest den 8. juni 2015 indenfor normal kontortid. Det fremgår af Energiklagenævnets hjemmeside, at nævnets kontortid er mandag til fredag kl. 9.00-15.00. Da klagen er registreret som indkommen i Energiklagenævnets elektroniske hovedpostkasse den 8. juni 2015 kl. 17.30 (dvs. efter normal kontortids ophør), er klagen først modtaget i Energiklagenævnet den 9. juni 2015. Klagen kan derfor ikke anses for rettidigt indgivet. Energiklagenævnet kan på baggrund af uskrevne forvaltningsretlige regler se bort fra en fristoverskridelse (oprejsningsbevilling). Udgangspunktet er dog, at en klage skal afvises, hvis den er indgivet for sent. Der skal derfor foreligge særlige forhold, før Energiklagenævnet kan se bort fra en fristoverskridelse. Dette gælder navnlig i en sag som den foreliggende, hvor fjernvarmeforsyningen har en modstående interesse, der tilsiger, at klagen ikke behandles (et partstvistlignende forhold). Energiklagenævnet finder i den konkrete sag, at nævnet kan se bort fra fristoverskridelsen. Energiklagenævnet har herved lagt vægt på, at Randers Kommune ikke tidligere i den pågældende sag har kommunikeret med klager via klagers digitale postkasse. Det høringsbrev, som Randers Kommune fremsendte til klager den 4. december 2014 i anledning af kommunens fornyede behandling af klagers sag, er således sendt til klagers private e-mailadresse. Der er således under en verserende sag skiftet kommunikationsform fra kommunens side, uden at kommunen har givet klager særskilt meddelelse om dette skifte. Energiklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at overskridelse af klagefristen kun er på 1 dag. Under disse konkrete omstændigheder 4 Bekendtgørelse nr. 690 af 21. juni 2011 om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg med senere ændringer. Side 4 af 6 finder Energiklagenævnet at kunne se bort fra fristoverskridelsen. Energiklagenævnet kan herefter behandle klagen. Randers Kommunes afgørelse af 11. maj 2015 Det fremgår af den nu påklagede afgørelse fra Randers Kommune af 11. maj 2015, at kommunen på eget initiativ, og uden at klager har anmodet om genoptagelse, har behandlet klagers sag på ny på baggrund af Energiklagenævnets afgørelse af 26. juni 2014. Sagen vedrørende klagers ejendom er imidlertid ikke omfattet af Energiklage- 14. juli 2015 nævnets afgørelse af 26. juni 2014. Energiklagenævnet traf afgørelse vedrø- J.nr. 1021-15-70-12 rende klagers ejendom ved afgørelse af 18. juli 2014. Energiklagenævnet stad- UJO–EKN fæstede ved denne afgørelse Randers Kommunes afgørelse af 9. juli 2013 om godkendelse af projektforslaget for tilslutnings- og forblivelsespligt samt pålæg af tilslutningspligt for så vidt angik ny bebyggelse. Da den eksisterende bebyggelse på klagers ejendom allerede var pålagt forblivelsespligt ved daværende Sønderhald Kommunes afgørelse af 10. december 2003, som stadfæstet ved Energiklagenævnets afgørelse af 10. december 2004, ophævede nævnet samtidig Randers Kommunes afgørelse af 9. juli 2013 om pålæg af tilslutningspligt for eksisterende bebyggelse og forblivelsespligt for klagers ejendom. Sagen vedrørende klagers ejendom blev ikke hjemvist til fornyet behandling ved kommunen. Randers Kommune har derfor ikke haft grundlag for at træffe fornyet afgørelse vedrørende klagers ejendom. Energiklagenævnet ophæver på den baggrund Randers Kommunes afgørelse af 11. maj 2015. Retsstillingen er herefter, som den følger af Energiklagenævnets afgørelse af 18. juli 2014. Det betyder, at klagers ejendom er pålagt forblivelsespligt for den eksisterende bebyggelse ved daværende Sønderhald Kommunes afgørelse af 10. december 2003 samt tilslutningspligt for ny bebyggelse ved Randers Kommunes afgørelse af 9. juli 2013. Dette fremgår også udtrykkeligt af Energiklagenævnets afgørelse af 18. juli 2014. For så vidt angår klagers bemærkninger vedrørende Højesterets dom af 16. juni 2014, bemærker Energiklagenævnet – som det ligeledes er anført i nævnets afgørelse af 18. juli 2014 – at sagen vedrørende daværende Sønderhald Kommunes pålæg af forblivelsespligt for klagers ejendom er endeligt afgjort ved Højesterets dom af 16. juni 2014. De øvrige forhold, som klager har anført i nærværende klage, kan heller ikke give anledning til, at Energiklagenævnet genoptager nævnets afgørelse af 18. juli 2014. Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet ophæver Randers Kommunes afgørelse af 11. maj 2015. Side 5 af 6 Afgørelsen er truffet i henhold til tilslutningsbekendtgørelsens § 22, stk. 1, jf. varmeforsyningslovens § 26, stk. 1. Afgørelsen er truffet af Energiklagenævnets formand efter punkt 1 i formandsbemyndigelsen af 30. november 2009 efter varmeforsyningsloven. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form på Energiklagenævnets hjem- 14. juli 2015 meside. J.nr. 1021-15-70-12 UJO–EKN Søgsmål ved domstolene til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter tilslutningsbekendtgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen, jf. tilslutningsbekendtgørelsens § 22, stk. 5, jf. varmeforsyningslovens § 26, stk. 4. Med venlig hilsen Poul K. Egan Nævnsformand Side 6 af 6