Læs Rigsadvokatens indskærpelse om indberetning af straffesager
Transcription
Læs Rigsadvokatens indskærpelse om indberetning af straffesager
Til samtlige politikredse og regionale statsadvokater DATO 26. november 2015 JOURNAL NR. RA-2015-820-0028 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER SAGSBEHANDLER: KSN RIGSADVOKATEN FREDERIKSHOLMS KANAL 16 1220 KØBENHAVN K TELEFON 72 68 90 00 FAX 72 68 90 04 Straffesager mod sundhedspersonale 1. Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere Sundhedsstyrelsen) har i forbindelse med et møde med Rigsadvokaten tilkendegivet, at styrelsen ikke i alle tilfælde modtager underretning om domme mv. mod sundhedspersonale i overensstemmelse med de retningslinjer, der er fastsat i Rigsadvokatmeddelelse nr. 10/2007. Den manglende underretning kan eventuelt have betydning for styrelsens mulighed for at holde autorisationsregistret opdateret eller for at føre tilsyn med sundhedspersonale. Jeg skal på den baggrund anmode politikredsene og statsadvokaterne om at sikre, dels at straffesager mod sundhedspersonale forelægges for Styrelsen for Patientsikkerhed (og andre relevante myndigheder), dels at styrelsen modtager underretning om domme samt afgørelser om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, jf. i det hele retningslinjerne i Rigsadvokatmeddelelse nr. 10/2007 og afsnit 2 nedenfor. I sager, hvor sundhedspersonale er sigtet for at have begået forhold, som kan have betydning for den pågældendes stilling eller virksomhed, skal anklagemyndigheden endvidere være særligt opmærksom på, om sagerne rejser spørgsmål om rettighedsfrakendelse, jf. straffelovens §§ 78-79. Sager, der rejser spørgsmål om rettighedsfrakendelse, skal altid forelægges Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. RM 10/2007 og afsnit 2.2. nedenfor. Herudover skal Rigsadvokaten efter de nærmere regler i indberetningscirkulæret underrettes om straffesager mod bl.a. sundhedspersonale. Jeg skal anmode politikredsene og statsadvokaterne om at sikre, at der sker underretning efter disse retningslinjer og det, som i øvrigt er anført i afsnit 3 nedenfor om bl.a. privatansat sundhedspersonale. 2. Retningslinjerne for forelæggelse og underretning af Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere Sundhedsstyrelsen) er nærmere beskrevet i RM 10/2007, afsnit 3.1.1. RIGSADVOKATEN 2.1. Det fremgår heraf bl.a., at det vil være relevant at forelægge sager for Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis patienten (eller den, der varetager patientens interesser) har indgivet politianmeldelse uden samtidig at klage til Disciplinærnævnet og det drejer sig om sager vedrørende sundhedspersonalets udøvelse af deres faglige virksomhed. Det kan f.eks. være hensigtsmæssigt at forelægge sager vedrørende spørgsmål om overtrædelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed eller af straffeloven ved udøvelse af faglig virksomhed fejl eller ulykker i forbindelse med benyttelse af medicinsk udstyr overtrædelse af sundhedsloven, herunder problemstillinger om ligsyn og obduktion mv. samt om transplantation, sterilisation og kastration eller om svangerskabsafbrydelse særligt alvorlige eller principielle forhold, hvorom Styrelsen for Patientsikkerhed eller Sundhedsstyrelsen tidligere har udsendt cirkulærer, vejledninger eller retningslinjer til sundhedsvæsenet og dets personale ansvarsfordelingen mellem flere sundhedspersoner af forskellig titel og/eller uddannelse og mere specielle sundhedsfaglige spørgsmål, hvor der findes behov for uddybende spørgsmål eller afklaring af gældende rutiner inden for sundhedsvæsenet. I sager om sundhedspersoners faglige virksomhed skal anklagemyndigheden endvidere forelægge sagen for Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere Sundhedsstyrelsen) med henblik på en vurdering af, om en nærmere beskrevet situation er en overtrædelse af eksempelvis straffebestemmelsen i § 75 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Efter denne bestemmelse straffes en autoriseret SIDE 2 sundhedsperson, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sin virksomhed, med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder. 2.2. Det fremgår endvidere af samme afsnit, at en række sager – der ikke nødvendigvis vil vedrøre sundhedspersonalets udøvelse af deres faglige virksomhed – altid skal forelægges for Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere Sundhedsstyrelsen). Det drejer sig bl.a. om følgende sager: Sager vedrørende lov om markedsføring af sundhedsydelser, RIGSADVOKATEN sager om kvaksalveri, jf. kapitel 26 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed samt sager, der rejser spørgsmål om rettighedsfrakendelse, jf. straffelovens §§ 7879. Herudover skal sager, hvor der er spørgsmål om rettighedsfrakendelse, jf. straffelovens §§ 78-79, forelægges for den regionale statsadvokat, jf. afsnit 3.2.2 i RM 10/2007. 2.3. Herudover fremgår det af meddelelsens afsnit 6.1., at hvis Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere Sundhedsstyrelsen) har anmeldt en sag eller afgivet en udtalelse, skal styrelsen snarest muligt efter afslutning af sagen, underrettes om sagens udfald. Det vil sige underretning om dommen eller en afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald. Underretning om dommen skal ske i så god tid, at styrelsen kan få lejlighed til at tage stilling til ankespørgsmålet, og underretning skal derfor ikke afvente forkyndelse af dommen. 3. Foruden de retningslinjer for forelæggelse og underretning, der følger af RM 10/2007, gælder den generelle indberetningsordning, der er fastsat i Justitsministeriets cirkulære nr. 64 af 29. juli 2005 med senere ændringer (indberetningscirkulæret). Det følger heraf, at politikredsen skal indberette straffesager mod personer, der er ansat i den offentlige forvaltning. Cirkulæret medfører således, at straffesager mod offentligt ansatte sundhedspersoner skal indberettes, hvis der rejses sigtelse for overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller våbenloven. Ved overtrædelse af andre love skal sagen indberettes, hvis den pågældende idømmes højere straf end bøde. Indberetninger efter cirkulæret skal ske til Rigsadvokaten, medmindre andet er angivet i cirkulærets § 2 (f.eks. skal indberetning ske til Forsvarsministeriet, hvis der er tale om en sundhedsperson, der er ansat i forsvaret). Rigsadvokaten overvejer heref- SIDE 3 ter, om der er grundlag for at underrette ansættelsesmyndigheden og andre relevante myndigheder, herunder sundhedsmyndighederne, om sagen. Endvidere følger det af indberetningscirkulæret, at politikredsen til Rigsadvokaten skal indberette straffesager mod personer, der er ansat uden for den offentlige forvaltning, hvis der er tale om sager vedrørende seksuelt misbrug af børn mv. begået af personer, der som led i deres ansættelse eller beskæftigelse har direkte kontakt med børn under 15 år, eller personer, der som led i ansættelsen eller beskæftigelsen færdes fast blandt børn under 15 år. Denne del af indberetningscirkulæret angår således personer, der særligt og ikke blot lejlighedsvis er beskæftiget med børn. I forhold til sundheds- RIGSADVOKATEN personer betyder det, at børnelæger, børnepsykologer og ansatte på en børneafdeling eller en institution med børn vil være omfattet af indberetningsordningen, hvorimod f.eks. en almen praktiserende læge, der i sin klinik bl.a. tilser og behandler børn, ikke vil være omfattet. Efter at Rigsadvokaten har modtaget en indberetning overvejer Rigsadvokaten, om der er grundlag for at underrette ansættelsesmyndigheden og andre relevante myndigheder, herunder sundhedsmyndighederne, om sagen. Indberetningscirkulæret udelukker ikke, at politikredsen i andre end de netop nævnte tilfælde foretager en indberetning om en straffesag vedrørende en sundhedsperson til Rigsadvokaten. Det kan ske med henblik på, at sundhedsmyndighederne eller en arbejdsgiver underrettes om sagen, hvis den kan have betydning for den pågældendes stilling eller virksomhed. Politikredsen skal derfor også i straffesager mod sundhedspersonale, der ikke er omfattet af indberetningscirkulæret, altid overveje, om Rigsadvokaten skal underrettes om sagen. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor en privatpraktiserende læge krænker en patients blufærdighed eller begår andre fysiske overgreb mod den pågældende, eller hvor en social- og sundhedsassistent, der er ansat i et vikarbureau, begår tyveri. Det bemærkes, at en indberetning i de nævnte tilfælde kan foretages, hvis persondatalovens betingelser for videregivelse af oplysninger om strafbare forhold er opfyldt. Det følger således af persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 2 og 3, at oplysninger om strafbare forhold må videregives, hvis videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, samt hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe. Det skal i en indberetning til Rigsadvokaten oplyses, hvorvidt sundhedsmyndighederne allerede er orienteret om sagen. SIDE 4 4. De regionale statsadvokater vil som led i deres tilsyn med politikredsene i 2016 have særlig opmærksomhed på behandlingen af sager mod sundhedspersonale, herunder at der sker korrekt forelæggelse og underretning. Jeg vil drøfte med statsadvokaterne, hvordan dette nærmere kan tilrettelægges. Jeg kan i øvrigt oplyse, at Rigsadvokaten forventer at sende en samlet oversigt over indberetnings- og underretningsordninger mv. til politikredsene og statsadvokaterne i begyndelsen af 2016, således at embederne har mulighed for at gennemgå deres sagsgange med henblik på at sikre, at der sker indberetning/underretning i relevant omfang. RIGSADVOKATEN Eventuelle spørgsmål til ovenstående kan rettes til senioranklager Karina Nørgaard, SIDE 5 tlf.nr. 72 68 91 44 (RM nr. 10/2007 og rettighedsfrakendelse mv.) og til fuldmægtig Christian Olesen, tlf.nr. 72 68 91 39 (indberetningscirkulæret). Med venlig hilsen Jens Røn