Kogebog
Transcription
Kogebog
DISTRIKTS SOMMERLEJR 2015 KLONDIKE ” KOGEBOG ” Hold hænder og køkken rent. Sørg altid for at vaske hænder før du går i gang med madlavningen og hold køkkenbord og redskaber rene. Vask gerne hænder flere gange under madlavningen. Flydende sæbe i pumpeflaske er mest hygiejnisk at bruge. Hold ingredienserne adskilt under madlavningen. Kød for sig og grønsager for sig. Det er en god ide at have 2 skærebrætter – et til kød og et til grønsager. Brug rigeligt med varmt vand, når I vasker op og hold børster og karklude rene og hæng dem til tørre! Hav ekstra karklude og viskestykker parat, hvis de andre bliver snavsede eller lugter dårligt. - Der må aldrig komme jord i din mad. Slet ikke så længe maden er rå. Til gengæld er aske ikke farligt, det knaser lidt mellem tænderne, men gør ingen skade - Hold altid madvarerne tildækket – brug et viskestykke eller lignende. - Direkte sol er ikke godt for råvarerne - Sørg for at dine redskaber er rene – også dine hænder - Fjerkræ skal være gennemstegt, inden du spiser det - Ryd op efter dig – smid madrester væk DISTRIKTS SOMMERLEJR 2015 KLONDIKE ” KOGEBOG ” Høkasse Med en høkasse kan man spare meget brænde men også arbejdet med at holde øje med gryderne. Før maden sættes i høkassen, skal den opvarmes til kogepunktet og koge få minutter, så den har varmen med i kassen. Høkassen holder på varmen og laver maden færdig, uden at man rører den. Høkassen er velegnet til mad, der skal koge længe f.eks. kartofler, ris oh risengrød. Brug også høkassen til urtepottemad Der skal bruges En kasse eller en spade til at grave et hul i jorden Halm eller hø Høkassen kan enten laves i en trækasse eller i et lille hul i jorden. Der behøver ikke være låg på kassen eller hullet, men rummet skal være 4-5 gange større end gryden, så der er plads til hø eller halm. Isoler hullet eller kassen med hø eller halm og sæt gryden eller urtepotter ned i halmen. Stop mere halm omkring og oven gryden og hold øje med maden ind i mellem. Den kan ikke brænde på, men den kan blive kogt for meget Kogekunst i gløder DISTRIKTS SOMMERLEJR 2015 KLONDIKE ” KOGEBOG ” Morgenmad. Havregrød (10 pers.) 1½ l havregryn 4 l vand Salt Gryn og vand bringes i kog under stadig omrøring, koger 2-3 minutter, smages til med salt og serveres evt. med en smørklat og sukker. Er grøden for stiv tilsættes lidt ekstra vand. Tina´s køkken Hængt flødeost med urter (5 pers) ½ l cremefraiche 18% Krydderurter ½ tsk. salt Udstyr: Et helt rent viskestykke Opskrift Aftenen før røres krydderurter og salt i cremefraichen. Det hele hældes i viskestykket som snøres sammen til en bylt. Bylten hænges op i et træ, så ”vallen” kan dryppe af. Det må ikke regne. Næste morgen åbnes bylten og flødeosten er klar. Opbevares på køl, og bør ikke laves om sommeren ILDSJÆLE INVITERER -til mad på bål Arme riddere (10 pers) 20 skiver frankbrød ¼ l mælk 20 g kanel 30 g sukker 150 g margarine Frugtkompot efter årstiden Læg franskbrødsskiver i blød i mælken et par minutter og vend dem derefter i en blanding af kanel og sukker. Brun margarinen på en godt ophedet pande og bag skiverne lysebrune heri DISTRIKTS SOMMERLEJR 2015 KLONDIKE ” KOGEBOG ” Spejderkogebogen Aftensmad Amagergryde (10 pers) 1,2 kg svinesmåkød 1,5 kg kartofler 1 kg gulerødder 1 kg ærter 1 kg blomkål 6 dl vand Salt og peber Persille Margarine Kødet brunes i fedtstof i en gryde. Kartofler og gulerødder skæres i skiver og kommer ved. Vandet og krydderierne tilsættes og retten koger i ca. 45 minutter. Ærter og blomkål(i små ”buketter”) tilsættes efter ca. 35 minutter Hakket persille drysses over, og der serveres rugbrød til. Mad på tur og lejr Bøf Stroganoff (10 pers). 1 kg skært oksekød 100 g margarine/olie 3-4 løg 500 g champignon 1 stor dåse tomatkoncentrat 75 g mel 2½ dl fløde 13% eller sødmælk Salt, peber og paprika vand Løgene skæres i små terninger og brunes i gryden. Kødet skæres i strimler, ca. 1 cm tykke, der brunes sammen med champignon i skiver, krydderier og tomatpuré. Vand tilsættes, til det dækker og retten småkoger i ca. 45 minutter Skyen jævnes og fløde/mælk tilsættes. Kan serveres med kartoffelmos eller ris og salat Mad på tur og lejr DISTRIKTS SOMMERLEJR 2015 KLONDIKE ” KOGEBOG ” Frikadeller (10 pers). 1 kg hakket kalv og flæsk 200 g mel eller havregryn 2-3 æg Vand eller mælk Margarine/olie Salt og peber Løgene snittes fint og blandes med kød og mel/havregryn. Når melet/havregrynene er jævnt fordelt i kødet blandes æggene i, og farsen blandes op med lidt vand eller mælk, til den får en passende konsistens. Farsen smages til med salt og peber og gerne med andre krydderier f.eks. timian eller karry, ligesom der kan tilsættes lidt hakket purløg eller persille. Farsen formes i passende størrelse og steges på panden, først ved stærk varme, så de brunes, dernæst ved svagere varme, til de er gennemstegte. Serveres til en grøn salat, kogte kartofler, kartoffelsalat eller groft brød Mad på tur og lejr Karrygryde (10 pers) 1200 g svinekød i terninger 150 g margarine/olie 750 g champignon 300 g løg 750 g grønsagsblanding 250 g cocktailpølser eller pølser skåret i stykker 2 dåser tomatpuré Salt og karry Karryen svitses i margarine/olie, kødet tilsættes og brunes. De hakkede løg og skiveskårne champignon tilsættes sammen med tomatpureen. Retten småkoger i 45 minutter. Grøntsager og pølser tilsættes, og retten smages til med salt og evt. mere karry. Serveres med løse ris og/eller brød samt salat Mad på tur og lejr DISTRIKTS SOMMERLEJR 2015 KLONDIKE ” KOGEBOG ” Kyllingegryde (10 pers) 2 kyllinger eller 1800 g kyllingestykker 200 g gulerødder 250 g champignon 3 hakkede løg 100 g margarine/olie 1 spsk. tomatpuré 250 g mel Salt, peber og paprika vand Evt. bouillonterning Kyllingerne parteres i små stykker og vendes i mel tilsat krydderier og brunes i fedtstoffet i en gryde. Der tilsættes gulerødder og champignon i skiver, løg, tomatpuré og vand til kødstykkerne er dækket samt evt. en bouillonterning. Retten småsnurrer i ca. 30 minutter ved svag varme. Skyen jævnes. Serveres med løse rid, kartofler eller kartoffelmos og salat Mad på tur og lejr Chili con carne –Mexico (10 pers.) 1200 g hakket oksekød 4 løg i små tern 4 grønne peberfrugter i tern 4 fed hakket hvidløg 4 tsk. chilipulver 2 tsk. oregano 1 tsk. spidskommen Olie Salt 2 dåser flåede tomater 5 dl. bouillon 1500 g røde bønner (kogt) Svits oksekødet i olie. Bland løg, peberfrugt og hvidløg i og lad det stege lidt. Kom krydderierne i og tilsæt flåede tomater, bouillon, lidt vand og kogte bønner. Lad retten koge i ca. 20 minutter og server den med groft brød. Kan evt. serveres i tacoskaller sammen med salat eller i tortillaer Mad på tur og lejr DISTRIKTS SOMMERLEJR 2015 KLONDIKE ” KOGEBOG ” Majstortillaer 2 dl majsmel 1 dl hvedemel 1 tsk. salt Vand Rør mel og salt med 1-2 dl vand til en fast dej. Denne rulles helt tynd ud og bages på en tør pande. Dejen kan også tilsættes mere vand, så den bliver som tyk fløde og kan hældes ud på panden. Bag tortillaerne på begge sider og server dem varme, f.eks. med kødsauce. Tortilla-blandingen kan laves, inden man tager på lejr, så der kun skal blandes vand i ved brugen. Mad på tur og lejr Cowboy-gryde (4-6 pers.) 500 g hakket oksekød 5 dl. majs på dåse 2 dåser baked beans i tomatsauce Kødet svitses i lidt olie. Majs og bønner med tomatsovs tilsættes. Retten simrer i 10 minutter. Serveres med ris, eller grøn salat og flutes. Tina´s køkken DISTRIKTS SOMMERLEJR 2015 KLONDIKE ” KOGEBOG ” Pandepizza (eller bålpizza) 5 personer Dej: 50 g gær 2 spsk. salt ½ l vand 1 kg mel ½ dl olie Tomatsauce: 1 dåse hakkede tomater Basilikum Forslag til fyld: Fyldet kan f.eks. laves med nogle af nedenstående ingredienser Skinke, pepperoni, stegt oksekød, kylling, rejer, cocktailpølser, stegt bacon, tun, ananas, peberfrugt, champignon, løg, ost, oregano men kun fantasien sætter grænser. Olie til at smøre pande/stegeplade/sten Gæren røres ud i vandet. Olie og salt tilsættes. Til sidst æltes melet i. Del dejen op i 5 portioner. Dejen skal være luftig, så sørg for at den ikke bliver for tør. De hakkede tomater hældes i en skål og moses med en gaffel. Basilikum tilsættes Hver portion dej rulles ud (ca. 1 cm)tykkelse), og der smøres tomatsauce på pizzaen. Læg herefter fyldet på. Slut af med ost og oregano. Smør nu olie på panden/stegepladen/stenen, så pizzaen ikke brænder fast. Nu lægges pizzaen på panden/stegepladen/stenen og den bager, til osten er let gylden, og bunden lyder hul, når man banker på den. Det er lettere at bage små pizzaer end store, da hver person så kan vælge lige netop det fyld den enkelte kan lide. Har man en bagehat, kan den sættes over stegepladen mens pizzaerne bages. Tina´s køkken DISTRIKTS SOMMERLEJR 2015 KLONDIKE ” KOGEBOG ” Farsbrød (10 pers.) 200 g kogt røget skinke 1 kg hakket kalve- og svinekød 150 g bacon i skiver 2 æg ½ dl tomatpure 3 dl fløde 13% 1 spsk. maizena 2 fed presset hvidløg 2 tsk. oregano 2 tsk. salt peber Skær skinken i små tern og bland den med kødet. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør farsen sammen. Kom farsen i en form, læg baconskiverne ovenpå og bag den i ovnen ca. 1 time ved 175 grader. Kan serveres med pasta eller kartoffelmos og salat. Tips: lav eventuelt et ekstra farsbrød og gem det i køleskabet til frokost næste dag. Mad på tur og lejr. Trommestikker 1 kg flæske-/ oksefars 2 æg 2 løg Cornflakes Salt og peber Farsen røres som en fars til frikadeller, men i stedet for mel anvendes knuste cornflakes. Der skal kommes cornflakes i, til farsen er fast. En klump sættes fast på en pind ligesom snobrød og steges over et godt glødebål i ca. 20 minutter. Der serveres bagte kartofler og groft brød til. Mad på tur og lejr. DISTRIKTS SOMMERLEJR 2015 KLONDIKE ” KOGEBOG ” Oksefyld til pandekager. 1 hvidkål 2 løg 500 g oksekød salt og peber sød chili lidt margarine Snit hvidkålen meget fint og brun det i ca. halvdelen af margarinen på panden. Den skal blive blød. Herefter tilsættes løgene, som også skal blive bløde. Tag løg og hvidkål af panden, og brun kødet i resten af margarinen. Tilsæt salt og peber og en lille smule chili. Pas på – chili kan være meget stærk. Hvidkål og løg blandes sammen med kødet. Det hele varmes op og serveres på pandekagerne. Kyllingefyld til pandekager. 500 g kyllingefilet 300 g ærter 1 stor bakke bønnespirer 50 g margarine salt og peber Start med at skære kyllingekødet i meget små tern. Det skal steges på panden, indtil det er helt gennemstegt. Drys det med salt og peber. Tag kødet af panden, og vend bønnespirer og ærter på panden i resten af fedtstoffet. Når grønsagerne har fået farve, puttes kødet tilbage på panden. Det hele blandes sammen og serveres varmt som fyld til pandekager. Rejefyld til pandekager. 500 g rejer 1 icebergsalat 6 tomater 2 dåser aspargessnitter saften af 1 citron 1 tsk. cayennepeber salt lidt margarine Snit salaten meget fint, og skær tomaterne i små tern. Hæld aspargessnitterne op i en si, så de kan dryppe af. Grønsagerne skal svitses et par minutter i lidt margarine på panden. Hæld cayennepeber, citronsaft og lidt salt i og steg videre, indtil grønsagerne har taget lidt farve. Du skal nu vende rejerne i, men kun så de lige bliver lune. Hvis de steger for længe, kan de blive seje. Fyldet er nu klar til at blive brugt i pandekagerne. Bålkogebogen DISTRIKTS SOMMERLEJR 2015 KLONDIKE ” KOGEBOG ” Svensk pølseret (10 pers) 2 kg kartofler 4 løg 75 g margarine 1 kg pølser 1 tsk. paprika ½ l mælk 140 g koncentreret tomatpuré Salt og peber Kog kartoflerne i en gryde, til de er møre. Lad dem køle, og skær dem i stykker. Løgene skæres i små stykker, og pølserne skæres i skiver. Smelt margarinen på panden. Du skal nu svitse løgene på panden og tilsætte paprika og pølser. Hæv panden, så varmen ikke er så kraftig. Nu skal kartoffelskiverne tilsættes sammen med tomatpuré og mælk. Lad retten stege i 5 minutter. Smag til med salt og peber. Du kan evt. tilsætte lidt fløde eller mere tomatpuré for at gøre sovsen tykkere Bålkogebogen Hakkelse eller millionbøf 10 pers) 1000 g hakket oksekød 150 g løg (5-6 stk.) 100 g margarine Salt og peber Kulør Brun løgene i margarine på panden. Kom heri det hakkede kød, salt og peber. Rør stadig i kødet på panden. Hakkelse: kom kogte kartofler i, når kødet er gennemstegt Millionbøf: hæld kødet over kartofler/spaghetti på tallerkener Spejderkogebogen DISTRIKTS SOMMERLEJR 2015 KLONDIKE ” KOGEBOG ” Vegetar. Ostekarbonader (10 pers) 500 g reven ost 10 dl havregryn 2 store løg fint hakket 4 kogte mosede kartofler 4 æg 2 tsk. paprika Det hele røres sammen og formes til karbonader, vendes i groft mel og steges i olie Serveres med kogte kartofler og evt. salat Tina´s køkken Kartoffel- valnøddefrikadeller (10 pers) 200 g finthakkede valnødder 1 kg kogte kartofler 4 æg 2 løg 2 fed hvidløg Salt og peber 2 dl yoghurt Rasp Riv de kogte kartofler og løg i en skål. Tilsæt de øvrige ingredienser. Kom rasp i indtil det er en fast fars. Form farsen og rul den evt. i groft mel før stegning. Steges ca. 5 minutter på hver side. Serveres med grøn salat. Tina´s køkken DISTRIKTS SOMMERLEJR 2015 KLONDIKE ” KOGEBOG ” Chili sin carne (10 pers) 4 dl brune bønner (lægges i blød natten over og koges 1 time) 6 store kartofler i tern 2 squash i tern 2 gulerødder i tern 2 grønne peber finthakket 4 spsk. kærgården 2 dåser flåede tomater 2 fed hvidløg 2 tsk. oregano 2 spsk. chilipulver Salt og peber Svits grønsagerne i smørret, tilsæt de kogte bønner og tomaterne samt krydderier. Lad retten koge i 15 minutter Serveres med brød Tina´s køkken Champignonomelet (10 pers) 1 kg champignon renset vægt 5 spsk. Kærgården 5 spsk. parmesanost revet 2½ dl mælk 10 æg Salt og peber Rens champignonerne og skær dem i halve. Steg dem i 7 minutter. Drys med lidt salt og peber og tag dem af panden. Pisk æggene sammen med salt, mælk og parmesanost og hæld æggemassen på panden. Løft af og til æggemassen væk fra bunden af panden, til det hele er stivnet Hæld champignon over, og server med grøn salat og groft brød Tina´s køkken DISTRIKTS SOMMERLEJR 2015 KLONDIKE ” KOGEBOG ” Afrikansk krydret bulgur (10 pers) 4 porrer skæres i ringe 2 peberfrugter i tern 2 løg finthakket 4 fed hvidløg finthakket 4 tsk. african five spice (krydderi) 500 g bulgur Olie Kog bulguren i letsaltet vand 5-6 minutter og lad det dryppe af Opvarm olien, steg løg, hvidløg og krydderiblanding. Tilsæt porrer og peberfrugter og evt. lidt vand, hvis det er ved at brænde på. Tilsæt bulguren og evt. mere vand og steg under konstant omrøring 5-8 minutter. Tina´s køkken DISTRIKTS SOMMERLEJR 2015 KLONDIKE ” KOGEBOG ” Tilbehør. Majskolber Ingredienser til 5 personer 5 majskolber Salt og evt. smør Opskrift Majskolberne med de grønne dækblade på lægges i vand 1/2 time Derefter lægges de direkte i gløderne. Giv dem ca. 10 min. på hver side De grønne dækblade tages af Majskolberne spises med salt og evt. en klat smør til ILDSJÆLE INVITERER -til mad på bål Kartoffelmos (10 pers) 4-5 kg kartofler Ca. 1 l mælk 100 g margarine Salt og peber Vand Kartoflerne skrælles, koges meget møre i vand uden salt og moses med et piskeris. Mælken gerne varmet lidt, og margarine tilsættes, mens der piskes i mosen. Der smages til med salt og peber. En del mælk kan med fordel erstattes med kogevand fra kartoflerne. Det bevarer også flere vitaminer i mosen. Kartoffelmos kan serveres til gryderetter eller som brændende kærlighed med ristede bacontern og rødbeder Tina´s køkken DISTRIKTS SOMMERLEJR 2015 KLONDIKE ” KOGEBOG ” Dessert. Amerikanske pandekager Ingredienser til 5 personer 3 store æg 1 kop mel 1 tsk. bagepulver 1/2 kop mælk Et nip salt Smør til panden Udstyr Skål, ske, pande, spatel Opskrift Skil blommerne fra hviderne, og kom blommerne i skålen Tilsæt mel, salt, bagepulver og mælk til blommerne. Bland til det bliver en tyk stiv dej Tilsæt et lille nip salt til hviderne, og pisk dem stive Vend hviderne i dejen Bages med smør på en varm pande Variationsmuligheder Pandekagerne kan, når de er færdige, toppes med: Majs Bacon Blåbær Banan Æblemos eller æbler Chokolade Ahornsirup ILDSJÆLE INVITERER -til mad på bål DISTRIKTS SOMMERLEJR 2015 KLONDIKE ” KOGEBOG ” Ananas Ananas kan lægges ned i gløderne uden nogen forberedelse. Det tager en halv til hel time, før den er stegt, men det er værd at vente på. Kogekunst i gløder Chokoladeananas Skal det være ekstra godt fjernes ananasstokken (den hårde kerne midt i frugten) ved at skære toppen af og udhule ananassen med en kniv. I hullet fyldes bananmos med chokoladestykker, toppen sættes på som låg, og ananassen placeres i gløderne. Det er en dessert, der er en dronning værdig Ingredienser Ananas Chokolade Banan Kogekunst i gløder Koldskål (10 pers) 4 l ymer, tyk- eller kærnemælk (evt. ½ af hver) 250 g sukker 4 æg (gerne pasteuriserede) Evt. 1 citron 1 brev vanillesukker Kammerjunker eller cornflakes Evt. frugt eller bær, f.eks. jordbær, bananer eller ferskner i skiver Rør æg med sukker, vanillesukker og evt. citron. Ymer, tyk- eller kærnemælk røres i. Der kan evt. tilsættes jordbær, bananar eller anden frugt i skiver. Serveres med kammerjunker eller cornflakes Mad på tur og lejr DISTRIKTS SOMMERLEJR 2015 KLONDIKE ” KOGEBOG ” Pandekager (4 pers.) 200 g hvedemel 3 æg 4-5 dl mælk ½ spsk. salt 2 spsk. olie Ca. 2 spsk. sukker Melet røres med æg og mælk, til det bliver til en tynd dej. Herefter tilsættes salt, olie og sukker. Pisker godt og grundigt et par minutter Herefter skal dejen hvile (gerne køligt) en times tid. Smelt lidt margarine eller varm lidt olie på panden. Hæld ca. en kopfuld dej på panden og vip den lidt rundt, så dejen breder sig i et tyndt lag over hele panden. Når dejen størkner og bobler op, skal den vendes. Når den første pandekage er bagt er det ikke nødvendigt at komme fedtstof på pande mere – der er jo olie i dejen. Serveres med: Syltetøj eller Forskellige slags is eller Banantern, der er vendt rundt med lidt Nutella eller Chokoladetern, ananastern og vanille is eller…. Tina´s køkken Banan-klatkager.(4 pers.) 4 bananer 2 æg 4 tsk. sukker 2 dl mel Lidt vanillesukker Fedtstof til bagning Mos bananerne med en gaffel Tilsæt æg og sukker og rør til massen er sammenhængende Tilsæt derefter mel og vanillesukker Dejen hældes på en pande i mindre klatter og bages brune på begge sider Serveres varme med et drys sukker Tina´s køkken DISTRIKTS SOMMERLEJR 2015 KLONDIKE ” KOGEBOG ” Stegte æbler Æbler Rosiner Farin Margarine Æbler udhules (der må ikke blive hul i bunden) og fyldes ned rosiner og farin, kanel og evt. en anelse margarine. Steges på en pind eller over et glødebål på en rist. Mad på tur og lejr. DISTRIKTS SOMMERLEJR 2015 KLONDIKE ” KOGEBOG ” Brød og kager. Brød. Det enkleste at lave på sten er et fladbrød. Lav små brød, der kan ligge på stenene. Brødene vendes, så de bliver bagt på begge sider. Tænd først bålet og varm stenene op Du skal bruge: Skål eller dejfad Grydeske Flade varme sten Ingredienser 450 g hvedemel 150 g knækkede hvedekerner 4 dl vand 25 g gær ½ dl olie Salt, sukker Smuldr gæren i vandet i en skål og rør gæren ud. Tilsæt knækkede hvedekerner og hvedemel, så der ligger et lille tørt melbjerg i vandet. Hæld olie, salt og sukker på melbjerget og rør det hele rundt. Tilsæt hvedemel lidt af gangen. Når dejen er for hård at røre skal den æltes. Gem lidt hvedemel, til dejen er hævet. Lad dejen hæve ½-1 time under viskestykke eller grydelåg, gerne i nærheden af bålets varme. Efter dejen er hævet, æltes den igen, og mere mel tilsættes. Form dejen til små flade brød og bag dem på de varme sten eller på en pande. Hold øje med brødene og vend dem ind i mellem Kogekunst i gløder DISTRIKTS SOMMERLEJR 2015 KLONDIKE ” KOGEBOG ” Pottebrød Bagt brød i urtepotter giver en god krumme, måske fordi det bliver bagt ved høj varme og på kort tid. Det er en fordel, at urtepotter ikke er for store. Så er det lettere at få brødet gennembagt Se opskriften under brød. Bland evt. krydderurter eller hakkede bog i. Læg dejen i urtepotter, så potterne er trekvart fyldt. Så er der plads til, at brødet hæver Sæt urtepotter i gløderør i underskålen og læg den anden underskålen på som låg. Efter ca. 15 min. med god varme vendes urtepotter på hovedet, så dejen kommer ned mod gløderne. På den måde bliver brødet også bagt på oversidderne Kogekunst i gløder Piki-brød Ingredienser til 5 personer 2 kopper majsmel 1 kop hvedemel 1 kop vand 2 spsk. olie 1/2 tsk. salt 1/2 tsk. bagepulver Udstyr Skål og flade sten, pande eller støbejernstallerken Opskrift Bland alle ingredienserne sammen til en dej. Del det op i små klumper, og klask klumperne flade mellem hænderne. De flade brøde skal bage på en godt varm sten, pande eller støbejernstallerken, til de er godt brune Variationsmuligheder Den oprindelige opskrift er indiansk og indeholder aske. Men den kan også varieres ved at tilføje krydderurter eller grønt fra naturen, f.eks. skvalderkål, løgkarse, ramsløg eller kronblade af mælkebøtte. ILDSJÆLE INVITERER -til mad på bål DISTRIKTS SOMMERLEJR 2015 KLONDIKE ” KOGEBOG ” Appelsinkager (10 pers.) 10 appelsiner 3 dl sukker 3 æg 5 spsk. kakao 3½ dl mel 2 tsk. bagepulver 1½ dl mælk 300 g. margarine Pisk æg og sukker sammen. Riv skallen af en vasket appelsin ned i delen. Bland kakao, mel, og bagepulver i, og rør så mælk og blød margarine i dejen. Skær låget af appelsinerne og fjern frugtkødet indeni ved hjælp af en ske. Fyld appelsinskallerne 2/3 med kagedejen, og sæt låget på, inden skallerne pakkes ind i store blade, våde aviser eller stanniol. Stil appelsinpakkerne i et glødebål og bag den 20-30 min. Kig efter, hvornår kagedejen er bagt. Tips: I stedet for appelsinskal kan man komme noget finthakket appelsinkød i, men pas på at dejen ikke bliver for tynd. Mad på tur og lejr. DISTRIKTS SOMMERLEJR 2015 KLONDIKE ” KOGEBOG ” Diverse. Snobrød med variation. Snobrødsopskrift: 3 dl vand 1½ pakke gær 1 tsk. salt 1 dl olie 8 dl mel Du skal starte med at smuldre gæren i vandet og røre rundt (fungerer bedst med ”klør fem” – mindre opvask) til gæren er opløst, derefter salt og olie i. Nu hældes melet i lidt efter lidt (og ”klør fem” er stadig bedst) til dejen har en passende konsistens, husk den bliver blødere/vådere når den har hævet, hvor ½ times tid er nok, hvis den står lidt varm. Variationer: - Bland reven ost i dejen - Bland reven ost og skinke i dejen - Bland oregano eller timian, tomatpure og ost i dejen - Put ostehaps i hullet i det færdige snobrød - Bland M&Ms i dejen (mini er bedst) - Bland revne æbler og kanel i dejen - Bland kanel og sukker i dejen - Bland ….. Tina´s køkken DISTRIKTS SOMMERLEJR 2015 KLONDIKE ” KOGEBOG ” Salt mandler Ingredienser til 5 personer 200 g mandler 3 spsk. fint salt 1 1/2 spsk. olie Udstyr Pande og spatel Opskrift Olien varmes op på panden Mandlerne kommes på panden sammen med saltet og varmes op, indtil saltet sidder fast på dem Mandlerne tages af varmen og køles af, før de kan spises som snack Variationsmuligheder I stedet for at bruge olie kan man bruge vand. Hvis man bruger vand, skal man begynde med at komme mandlerne på panden. Dernæst tilføjes salt, og når salt og mandler har fået noget varme, tilføres en lille mængde vand. Når vandet er fordampet, er mandlerne færdige. Man kan erstatte salt med lidt chilipulver ILDSJÆLE INVITERER -til mad på bål Urtesalt Ingredienser til 5 personer Urter med megen smag f.eks. Blade fra ramsløg, brændenælde eller løgkarse Havsalt Udstyr Kniv og spækbræt Opskrift Urterne skylles og tørres i et viskestykke. De hakkes meget fint og skal allerhelst være som en mos. Urterne blandes med havsalt og bredes ud på bagepapir i solen i et par timer. Vend dem med en gaffel undervejs. Når saltet er tørt, opbevares det i tætsluttende glas og gerne mørkt, da det ellers mester den flotte farve Noter Urtesalt kan med fordel bruges i rigtig mange gryderetter ILDSJÆLE INVITERER -til mad på bål