Giftig katastrofe - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Transcription

BRANDVÆSEN
NR . 5 · Juni 2014
Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer
Giftig
katastrofe
Brand, eksplosion, forurening
og masse-evakuering i Belgien
Side 24-33
BRANDVÆSEN
N R. 5 · Juni 2014 · 12. ÅRGANG
ISSN 1603-0362
ISSN 2245-8913 (elektronisk udgave)
UDGIVER
Foreningen af Kommunale
Beredskabschefer, FKB
www.fkbnet.dk
REDAKTION
Ansvarshavende redaktør:
Peter Finn Larsen
Larsen & Partnere
Juliesmindevej 8, 4180 Sorø
Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52
E-mail: peter@0203.dk
Journalist Erik Weinreich
Larsen & Partnere
Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89
E-mail: erik@0203.dk
Indhold
Leder: Brandkadetter i hele Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3
Navne:
Ole Nedahl: Succes for SINE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4
Sven Urban Hansen. Årsmødets mand stopper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5
Jakob Vedsted Andersen, kandidat med strategisk pondus . . . . . . . . . . . side 6
Flemming Nygaard Jørgensen, stærk i forebyggelse . . . . . . . . . . . . . . . . side 7
Erik Andersen, midlertidig chef i Næstved . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 7
FKB:
Senior generalforsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8
Demo afbrudt af skarp indsats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8
Grotteforsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10
EKSPEDITION
Larsen & Partnere
Juliesmindevej 8, 4180 Sorø
Telefon: 57 82 02 03
E-mail: fkb@fkbnet.dk
Masser af aktivitet i Nordatlanten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10
ANNONCER
Ekström Annonce Service ApS
Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd
Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47
E-mail: brand@annonce-service.dk
Struktur:
OPLAG, PRIS OG UDGIVELSE
Forventet trykt oplag: 2.500
Årdsabonnement 2014 i Danmark kr. 410,inkl. moms.
Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr.
Løssalg: Kr. 70,- inkl. moms, ekskl. porto
Ældre numre kan bestilles så længe lager
haves.
Bladet udkommer omkring den 15. i hver
måned dog undtaget januar og juli
Årsmøde: Altid plads til en til . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11
Tilmelding til årsmøde senest 20. juni . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11
Fra 87 til 20 redningsberedskaber inden 2016 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12
Frivillige aftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12
Sparekrav giver voldsomme udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12
FKB: Indkaldelse til generalforsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 13
Rammeaftale for sprøjter er endelig på plads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14
Slukning til søs:
Skadestedet flyttede sig pludselig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16
OFFENTLIGGØRELSE
Samtidig med den trykte udgivelse vil
artiklerne være tilgængelige på
www.infomedia.dk
Seks måneder efter udgivelsen er hele
bladet tilgængelig elektronisk på
www.fkbnet.dk
Fælles øvelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18
BLADUDVALG
Beredskabschef Niels Mørup (formand)
Beredskabschef Sven Urban Hansen
Vicebredskabschef Ole Nedahl
Beredskabschef Jørgen Pedersen
Beredskabschef Claus Lund
Viceberedskabschef Palle K. Tourell
Viceberedskabschef Dennis Ottosen
Norsk samfundssikkerhed truet af dårligt samarbejde . . . . . . . . . . . . side 22
LAYOUT
Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame
Telefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk
Ulykkens kemikalier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26
TRYK
Rosendahls, Esbjerg
Telefon: 76 10 11 12 · fax: 76 10 11 20
Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er
ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter.
Eftertryk og citering fra bladet er tilladt
med tydelig kilde-angivelse. Regler om
ophavsret er gældende.
UDGIVELSE
Bladet udkommer ti gange om året
(intet nummer i januar og juli).
Deadline for annoncer og artikler
til BRANDVÆSEN august 2014
er 21. juli 2014.
Træning i flyvende indsats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 19
BRS kan byde på slukning til søs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20
Brandslukning til søs kræver særlig rutine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21
Geodata bør bruges meget mere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22
Brand i kemikalietransport:
2.000 evakueret fra giftig og højeksplosiv cocktail . . . . . . . . . . . . . . . . . side 2 4
251 brandvæsner i Belgien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 2 8
Miljøet reddet – forventer man . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 29
Turbosprøjte giver 8.000 liter vand i minuttet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 30
Manglende information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 32
Farlig transport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 32
Andre ulykker med acrylnitril . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3 3
Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3 4
LE DE R
Juni 2014 · BRANDVÆSEN
Det mener FKB:
Brandkadetter
i hele Danmark
Et projekt der giver mening
V
ed redaktionens afslutning
var der stadig ikke nyt fra
forhandlingerne vedrørende
den kommende struktur for redningsberedskabet. Mens der fortsat arbejdes
i departementerne, vil vi derfor i stedet
rette fokus mod et af de konkrete tiltag,
som viser bredden i de kommunale
beredskaber inden for forebyggelse.
FKB har i samarbejde med brandvæsenerne i Greve, København og
Roskilde startet projektet Brandkadetter
i Danmark. Projektet er finansieret af
Trygfonden og er forankret hos Center
for Socialt Ansvar. Baggrunden for
projektet er et ønske om at udbrede de
gode erfaringer fra de beredskaber, som
gennem de seneste år har tilbudt lokale
unge en uddannelse som brandkadet.
ALLEREDE EN SUCCES
Brandkadetuddannelsen har været en
succes fra starten med stor betydning
for både unge, boligområder og brandmændene selv. Evalueringer viser blandt
andet, at det er lykkedes at dæmme
op for ildspåsættelser og chikanerier
mod brandfolk, og det skyldes, at der
med dette tiltag bygges bro mellem
brandmænd og unge fra socialt udsatte
boligområder.
SUCCES I LIVET
Samtidig stiger de unges selvværd, når
de både får indsigt i brandmændenes
verden, får nye færdigheder og tilegner
sig værdier som mod, respekt, disciplin
og tillid, som de efterfølgende tager
med sig ind i uddannelsessystemet
og ud på arbejdsmarkedet. De gode
resultater vil FKB gerne sprede ud til
hele landet.
Det er lykkedes at
dæmme op for ildspåsættelser og chikanerier mod brandfolk, og
det skyldes, at der med
dette tiltag bygges bro
mellem brandmænd og
unge fra socialt udsatte
boligområder
GEVINST FOR SAMFUNDET
Samfundet sparer millioner af kroner
alene ved at forebygge chikanebrande,
men vi når også en målgruppe af unge,
som ofte kræver særlige og langvarige
pædagogiske indsatser i kommunalt regi.
Det er unge. som typisk bor i områder,
hvor der er få fritidsjob og -aktiviteter
men mange muligheder for at koble sig
på ”gadens tilbud”.
FKB vil gerne være med til at styrke
indsatserne for disse unge og i samarbejde med politikere og kommunale
aktører tilbyde et konstruktivt alternativ
i form af konkrete kompetencer, viden
og færdigheder, der støtter dem i at
blive aktive og ansvarsbevidste samt
åbner døre til en fremtidig uddannelse
indenfor brand– og redning.
EN FÆLLES STANDARD
FKB vil gerne sikre, at Brandkadetter
i Danmark bliver et nationalt projekt, og
derfor samarbejder projektet geografisk
bredt med beredskaber, der har erfaringer med målgruppen, om at kvalitetssikre og udvikle en national standard for
brandkadetuddannelsen. Projektet vil
bistå med viden, vejledning og procesrådgivning til brandvæsener og kommuner i hele landet, som ønsker at arbejde
videre med dette projekt i eget regi.
UNGDOMSINSTRUKTØR
Brandkadetter i Danmark er ligeledes
ved at opbygge en instruktøruddannelse, som har indarbejdet Beredskabsstyrelsens nye læringsprincipper og har en
central fokus på at kvalificere kommende
instruktører til at kunne undervise og
arbejde med børn og unge - også dem,
der er sårbare. Første uddannelsesforløb
forventes afviklet i november i år.
VI ER GODT PÅ VEJ
Brandkadetter i Danmark har gennemført en spørgeskemaundersøgelse
blandt landets beredskabschefer.
Undersøgelsen viste, at der er en stor
interesse for at have brandkadetter
tilknyttet beredskaberne i det ganske
land. På forhånd ønsker 17 beredskaber
at etablere brandkadetprojekter, og
seks beredskaber er allerede nu i gang
med konkrete planer om brandkadetprojekter i 2014.
Dette billede understøtter FKBs vision
om at gøre det muligt for børn og unge
over hele landet at få en meningsfuld
uddannelse som brandkadet og derigennem skabe robuste unge borgere, øget
lokal tryghed og færre brande.
Med Brandkadetter i Danmark kommer FKB med et konkret tiltag, som
vil være med til at skabe et robust og
sikkert samfund. Men det er også et
tiltag, som viser, at de kommunale
beredskaber kan favne bredt i deres
forebyggelsesstrategi.
3
NAVN E
BRANDVÆSEN · Juni 2014
Samarbejde giver dobbelt robusthed, for man kan bevare den lokale
tilknytning og samtidig have gavn af
andres ekspertise, mener Ole Nedahl,
viceberedskabschef i Gladsaxe.
- Succes for SINE
– det fælles overblik mangler
Af Erik Weinreich
Ole Nedahl slutter efter
otte år i FKBs bestyrelse
- For få år siden fattede ingen, hvad et
skadestedssæt var. Hverken SINE sekretariatet eller vi forstod forskellen på
de gamle skadestedsradioer og det nye
Tetra-system, og ingen kunne forklare
os, hvordan det ville give en helt ny
måde at kommunikere på.
Ole Nedahl, der gennem de fleste af
sine otte år i FKBs bestyrelse har været
dybt involveret i indførelsen af SINE, er
glad for resultatet. Det fungerer godt,
om end data-delen stadig mangler, og
så er Ole Nedahl begyndt at kunne
skimte den fælles disponering, som
man har talt om i ti år, og som er en af
hans kæpheste:
- Vi har ikke brug for en vagtcentral
til brandvæsnet. Vi har derimod brug for
4
styring og koordinering fra alarmcentraler med overblik over alle ressourcer, og
der er vi måske nu på vej hen.
- Det ville give rigtig god mening med
fælles vagt- og alarmcentraler for både
brand, politi og ambulancer på samme måde
som Alarmcentralen for Storkøbenhavn
fungerede for nogle få år siden, og måske
skulle der så være sådan en fælles alarmog vagtcentral for hver af de 12 politikredse.
Vi har derimod brug for
styring og koordinering fra alarmcentraler
med overblik over alle
ressourcer, og der er vi
måske nu på vej hen
- Den samme central skulle så håndtere alle akutte indsatser, og operatøren
skulle kunne iværksætte indsatser fra
alle tre sider. Det kan sagtens lade sig
gøre, også selv om kriminalteknikere
måske skal sidde i et andet rum, siger
Ole Nedahl.
SAMARBEJDETS MAND
I FKB har han gennem årene involveret
sig dybt i det operative område og har
samtidig haft lejlighed til at deltage i
nordisk og europæisk samarbejde inden
for beredskabet. Dertil kommer kassererjobbet og administrationen af FKBs
legat, der kulminerer med prisuddeling
på årsmødet.
Til august trækker Ole Nedahl sig fra
bestyrelsesarbejdet, men ikke mere end
at han fortsat stiller sig til rådighed for
forskelligt udvalgsarbejde.
Helt opgive muligheden for at sætte
et personligt fingeraftryk på landets
beredskabsmæssige udvikling vil han ikke.
NAVNE
Årsmødets mand
stopper
Gennem 16 år har Sven Urban Hansen sat sit fingeraftryk på FKBs arbejde og
gjort sit til, at foreningen er fulgt med tiden
Af Erik Weinreich
F
rigørelse, pickliste, faggrupper, uddannelse og ikke mindst
årsmødet.
Gennem 16 år har Sven Urban
Hansen, beredskabschef i Sorø, som
bestyrelsesmedlem i FKB sat sine fingeraftryk på såvel foreningen som på dansk
redningsberedskab. Fantastiske år med
en rivende udvikling og flere mærkesager, der er landet godt.
Det er kun ti år siden, at Sven Urban
Hansen var med til at erstatte de talte
beskeder fra politiets alarmcentraler
med elektronisk alarmering ud fra en
pickliste, og for seks år siden kunne han
glæde sig over, at flere års arbejde for
entydig placering af frigørelse hos redningsberedskabet havde båret frugt.
Fagområdet materiel og
logistik er til gengæld
ikke blevet lettere med
krav om udbud så snart,
der skal indkøbes større
ting. Her vil de nye
rammeaftaler være en
administrativ fordel
udbud så snart, der skal indkøbes større
ting. Her vil de nye rammeaftaler være
en administrativ fordel.
FORENINGENS MAND
Og ikke at forglemme FKBs ubetinget
største begivenhed, årsmødet, som
Sven Urban Hansen lidt hovedkulds
overtog ansvaret for i 2000. Dengang
i en noget mindre udgave end i dag.
Med organisatorisk flair har han siden
haft ansvaret årsmødet med aftaler,
program og afvikling ned til de mindste
detaljer.
Alle årene har Sven Urban Hansen
arbejdet for, at skulle følge med tiden
og tilpasse sig ændringer i samfundet. Foreningen har fyldt meget i hans
hverdag, og selv om han træder ud af
bestyrelsen ved den kommende generalforsamling, deltager han fortsat gerne
i udvalgsarbejde.
en,
Sven Urban Hans
brandds
lti
de
og
år
57
m
mand allerede so
ler
til
ps
no
ge
,
18-årig
yrelse,
st
be
Bs
FK
til
e
ikk
ter
men han fortsæt
en
nj
eli
sid
gerne på
lg.
i forskellige udva
En af de store mærkesager, han har
været med til at løfte, er den nye indsatslederuddannelse, der er en væsentlig kvalitetsforbedring. I det hele taget
har hele brandmandsuddannelsen de
senere år fået et stort løft og er blevet
langt mere målrettet.
Fagområdet materiel og logistik er til
gengæld ikke blevet lettere med krav om
5
NAVN E
Kandidat med
strategisk pondus
Af Erik Weinreich
Jakob V. Andersen, beredskabschef i København,
foreslås som nyt bestyrelsesmedlem i FKB.
Bestyrelse og kredsrepræsentanter indstiller Jakob Andersen
som repræsentant for
kreds 5
Jakob Vedsted Andersen, 42 år, har den
faglige ballast i orden: Uddannet som
civilingeniør med speciale i brandteknik, derefter brandinspektør i forebyggende afdeling i København, udrykningschef og senere beredskabschef
i Århus, samt fra 2010 beredskabschef i København med landets største
brandvæsen.
FKBs bestyrelse og kredsrepræsentanter indstiller ham nu til en ledig bestyrelsespost, hvor han både vil kunne
repræsentere Kreds 5 Hovedstaden og
bidrage med erfaring fra et storbyberedskab.
De store byer har ikke siden 2010
haft en mand i bestyrelsen, og denne
mangel er flere gange blevet nævnt i
forhold til, at sammensætningen af bestyrelsen bør være så bred som muligt,
så alle synspunkter og erfaringer er repræsenteret i det daglige arbejde. Det
gælder både geografisk og i forhold til
størrelsen af brandvæsner.
STÆRK I STRATEGI
Både i Aarhus og i København har
Jakob Andersen haft fokus på udvikling
af redningsberedskabet. Han er stærk
i alt med strategi og overordnet planlægning, hvilket senest kom til udtryk
i de mange forhandlinger i Redningsberedskabets Strukturudvalg, hvor han
Husk at melde
ny adresse
Nyt job og/eller ny adresse kan give leveringsproblemer for
BRANDVÆSEN. Vi modtager ikke oplysningerne automatisk,
og somme tider ophører Postdanmarks adresseændring
efter nogle måneder, hvorefter bladet ikke kan afleveres.
Husk derfor at klikke ind på FKBs hjemmeside og giv
de korrekte oplysninger om din nye adresse og/eller ny
arbejdsgiver: www.fkbnet.dk ”Adresseændring” under
fanebladet ”kontakt”.
6
samtidig kunne trække på input fra
medarbejdere i egen organisation.
De senere år har Københavns
Brandvæsen gennemgået store forandringer, og erfaringer herfra kan
ligeledes være en fordel, når de kommunale redningsberedskaber i løbet
af de kommende halvandet år skal
trimmes til færre og større organisationer, hvilket samtidig vil påvirke foreningen FKB.
... sammensætningen af bestyrelsen bør være så bred som muligt,
så alle synspunkter er repræsenteret i det daglige arbejde
Nyt om navne
BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser
og mærkedage for redningsberedskabets
ledende medarbejdere. Send blot en mail
med oplysninger til: fkb@fkbnet.dk
NAVNE
Han er stærk i forebyggelse
Af Erik Weinreich
Flemming NygaardJørgensen er efter to år
som suppleant opstillet
til FKBs bestyrelse
repræsentant i Fagområde Operative
Forhold.
LANG ERFARING I BEREDSKABET
Som 20-årig aftjente Flemming
Nygaard-Jørgensen sin værnepligt ved
Flemming Nygaard-Jørgensen, beredskabschef i Næstved, har i to år været
en særdeles aktiv suppleant til bestyrelsen i FKB og ikke mindst taget sin
del af arbejdet i Faggruppe Forebyggelse samt i Arbejdsgruppe Forebyggelse under Redningsberedskabets
Strukturudvalg.
Ved den kommende generalforsamling er han indstillet til at afløse
Sven Urban Hansen i bestyrelsen som
repræsentant for Kreds 4 Sjælland,
hvor han i øvrigt også har været kredsformand siden 2011 samt kredsens
Civilforsvaret, blev året efter delingsfører, og som 21-årig og tre år frem
var han sektionsleder af reserven ved
Sydsjællands CF-Kolonne.
Som 25-årig i 1988 blev han ansat
som CF-assistent I og deltidsbrandmand ved Næstved Brandvæsen og
Civilforsvar, senere beredskabsinspektør og indsatsleder ved Næstved, og
op til kommunesammenlægningen
1. januar 2007 blev han beredskabschef i Næstved. I hele forløbet har han
gennemgået de nødvendige fagrelaterede uddannelser og senest afsluttet
Den Offentlige Lederuddannelse for et
år siden.
Flemming Nygaard-Jørgensen, 51 år og
beredskabschef i Næstved, er opstillet
til FKBs bestyrelse.
Midlertidig chef
i Vordingborg
Viceberedskabschef fra Næstved overtager
ansvaret i nabokommunen
Af Erik Weinreich
E
rik Andersen, viceberedskabschef i Næstved, er fra 1. juni
konstitueret som beredskabschef i nabokommunen Vordingborg. Her
overtager han jobbet efter Per Harris,
der har været konstitueret siden september sidste år, og som netop har fået
ansættelse ved Gentofte Brandvæsen.
Næstved, Vordingborg og Faxe er allerede langt i forhandlinger om et fælles
brandvæsen, og derfor var det logisk for
Vordingborg at henvende sig til Næstved
for en midlertidig løsning.
Aftalen, der ventes at løbe året ud,
indebærer, at Erik Andersen to dage om
ugen vil være i Vordingborg, hvor han
ud over den daglige ledelse vil tage sig
af brandtekniske byggesager og hjælpe
med brandsyn.
Desuden skal Næstved i særlige
situationer hjælpe med indsatsledelse
i Vordingborg.
Vordingborg Brandvæsen har tre indsatsledere, hvoraf en er operativ leder
og fuldtidsansat, mens de to andre er
deltidsansatte
SAMMENLÆGNING
Næstved, Vordingborg og Faxe har tilsammen 150.000 indbyggere og dækker
1.700 km2. Alene fra Næstved til Møns
Klint er der over 70 km.
Et fælles brandvæsen for de tre
kommuner vil ikke ændre på antallet af
brandstationer, siger Erik Andersen.
7
FKB
Senior
generalforsamling
I henhold til vedtægter
af 22. august 2012 for
Klubben af
Seniorer i FKB
indkaldes hermed til
generalforsamling
onsdag den
27. august 2014
kl. 15.00
i Messecenter
Herning.
Generalforsamlingen er for
FKBs Seniormedlemmer samt
ikke tjenestegørende Æresmedlemmer.
Dagsorden:
a. Valg af dirigent.
b. Klubbens beretning.
c. R egnskab for 2013
(kalenderår)
d. B udget for 2014 (kalenderår),
herunder fastsættelse af evt.
kontigent
e. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer.
På valg er:
Frede Mortensen, kreds 1
Niels Hejslet, kreds 3
Hans Chr. Høgh, kreds 5
Bestyrelsen indstiller til
genvalg af Frede Mortensen,
Niels Hejslet og Hans Chr.
Høgh.
f. Indkomne forslag.
g. Eventuelt.
Evt. forslag i henhold til punkt
f. skal fremsendes til undertegnede senest 4 uger før generalforsamlingen.
T.K.Jensen
formand for Seniorklubben
8
Sammen med en spændende opdatering på den sidste udvikling i redningsberedskabet var der også tid til at udveksle gamle minder. Her er flokken foran en af de store
crashtenders på Flyvestation Karup. Foto: Niels H. Kemph.
Demo afbrudt af
skarp indsatst
Flot modtagelse af seniorer i Karup og Herning
Af Niels Hejslet, sekretær i FKBs seniorklub
21 forventningsfulde FKB-seniorer mødtes 1. maj ved hovedvagten på flyvestation Karup, og efter en grundig indtjekning blev vi ført rundt på flyvestationen
af en særdeles veloplagt guide, Frank.
Første overværede vi en brandøvelse
for brandmænd, der skulle sendes til
Thule Airbase, og efter frokost blev vi
kørt til lægehelikopterhangaren. Overlægen, som skulle fortælle om opgaverne,
blev dog hurtigt afbrudt, da helikopteren
blev kaldt til en rigtig indsats skulle, så
vi fik os en ”live-oplevelse” om alvoren
i arbejdet.
Resten af eftermiddagen blev vi grundigt indført i de forskellige helikoptertyper på flyvestationen, samt flyvestationens enorme område og dens
kapacitet. Den oplevelsesrige rundvisning sluttede med besøg på stationens
brandstation, hvor der heller ikke blev
sparet på demonstrationer.
Aftenen var henlagt til Messe Nord, som
i sig selv er en oplevelse. Et slotskælderanlæg fra krigens tid. Flot og hyggeligt!
Så det var ikke så mærkeligt, at alle følte
sig godt modtaget på flyvestationen.
FÆLLESSKAB I HERNING
Efter overnatning på flyvestationen,
kørte vi dagen efter til Herning, hvor Allan Kirk Jensen på Beredskabsstyrelsens
kasserne gav os en grundig indføring
i Beredskabsstyrelsens internationale
opgaver og organisationen herfor.
Derefter fik vi en fin rundvisning i depotet
med lejlighed for at få besvaret de spørgsmål til denne del af det danske beredskab.
Vi sluttede med besøg hos naboen,
Herning Brand & Redning, hvor beredskabschef Mette Bøgvad fortalte,
hvordan den fælles station for det kommunale brandvæsen og beredskab og
Falck fungerer.
Kan et intelligent slukningssystem
forhindre en brand i et edb-rum?
Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt
og effektivt – og sikrer ”oppetid” og arbejdsprocesser
Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring.
Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt speciﬁkke behov. Med en brandslukningsløsning
fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig!
Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik
Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler
Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning
Ring til os på telefon 44 77 44 77 og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger.
Answers for infrastructure.
FKB
Grotteforsamling
Af Erik Weinreich
Færøerne har en helt
særlig tradition for kredsmøder på små øer
FKB Kreds 6 Færøerne har tradition for
nogle ganske særlige omgivelser til den
årlige generalforsamling, og i år gjaldt
det noget så spektakulært som en stor
grotte, Klæmintsgjógv, kold og mørk og
på størrelse med en sportshal.
I mindre både blev der sejlet fra havnen
ved Velbastað ud til sejlskibet Vestfart Ho,
der bragte deltagerne de 20 minutter ud til
Koltur. Det er en slags gammel kulturø, hvor
alle de prominente gæster på Færøerne
føres til, som gemmer på gamle, hemmelige kulturminder, og hvor Nationalmuseet
arbejder på at rekonstruere flere af husene.
Øen har én beboer, der viste rundt
og gav en spændende beretning fra
tider uden el, og, hvor kommunikation foregik med ild og udlægning
af hvidt tøj på nogle helt bestemte
steder.
Kl. 13 passede strømmen i forhold til
at komme ind i Klæmintsgjógv.
IKKE FOR TØSEDRENGE
Sejladsen var ikke for tøsedrenge, og
fremme ved målet nærmest kravlede
deltagerne frem til en imponerende
grotte, der var hele turen værd.
Nogle få hundrede kvadratmeter havde
de 45 deltagere at bevæge sig på, men
til gengæld var der mulighed for at nyde
synet af de 66 meter i højden, som gav
en imponerende akustik, da en af deltagerne underholdt med trompetsolo.
Frokost og generalforsamling foregik
i en imponerende
grotte med ganske
særlig adgang i
små både.
MASSER AF AKTIVITET
I NORDATLANTEN
Vellykkede kurser på små øer. Ny lovgivning
Af Erik Weinreich
B
eredskabet på Færøerne har de
senere år holdt brandkursus for
alle beboere på flere af de små øer
og med det udstyr, de nu engang har til
rådighed. Det har været meget vellykket
på foreløbig Skúvoy, Svinoy, Kalsoy, Fugloy
samt Hestoy, og i år kom turen til Sandoy.
Disse brandkurser er en af flere nye
aktiviteter for at styrke beredskabet
på Færøerne, og som Sunleiv Højgaard
kunne glæde sig over i sin formandsberetning, da FKB Kreds 6 holdt generalforsamling i maj.
Kredsen har ganske enkelt fået mere
liv og synlighed med flere aktive medlemmer i forskellige udvalg.
10
Et af disse udvalg, er 112-udvalget,
der evaluerer udkald til akuthjælp,
samt arbejder på at fastsætte regler
for udkald for visse hændelser. Dette
arbejde har allerede forbedret systemet en del, og nu skal et projekt se på,
hvordan indsatser ved større hændelser kan forbedres.
Et andet udvalg arbejder med
manglende bekendtgørelse i forhold
til Færøernes nye beredskabslov,
tilbúgvingarlógin, så der er nok at
arbejde med.
Endnu et af flere aktuelle emner, der
arbejdes med, er lederuddannelse.
VALG
Kredsformand og næstformand er på
valg på skift hvert andet år, og i år
gjaldt det kredsformanden, hvor Sunleiv
Højgaard, Runavik, blev genvalgt, mens
John Herluf Persson, Torshavn, blev
genvalgt som suppleant.
Kredsens bestyrelse består desuden
af næstformand Kartni Jacobsen, Torshavn.
ARRANGEMENTER
Næste møde bliver et seminar den
23.-24. oktober i år.
Tilbúgvingardagar (årsmødet) 2015
holdes 8.-9. maj på Sandø, og i 2016
rykker mødet til Vagar.
50 års erfaring indenfor
Skadebegrænsning & Fugtteknik
24 timers døgnvagt
Altid plads til en til
Igen flot opbakning til årsmødets
brandpunkter
Af Erik Weinreich
FKB oplever igen i år stor interesse for at udstille på årsmødets
brandpunkter. Der bliver gensyn med mange trofaste udstillere
og lejlighed til at hilse på nye.
Brandpunkterne er en vigtig del af de faglige indslag og ganske
enkelt den bedste lejlighed for beredskabets leverandører til at
møde det samlede redningsberedskab, lige som det er redningsberedskabets bedste lejlighed til at møde alle leverandører.
I år er vi så heldige, at vi i Messecenter Herning har plads
nok til at udvide med flere brandpunkter end først beregnet,
og som altid vil arrangørerne søge at finde praktiske løsninger,
hvis nye leverandører skulle melde sig efter, at sidste planlagte
brandpunk er bestilt.
Tilmelding til brandpunkter foregår via www.fkbnet.dk, og
spørgsmål kan rettes til Peter Fjord Kristensen, Herning Brand
og Redning, 96 28 11 18, berpk@herning.dk
HUSK:
Tilmelding til årsmøde senest 20. juni
Efter denne dato tillægges et gebyr
for ekstra administration
70 11 00 44
Skadebegrænsning
Brand
Vand
Miljø
Indeklima
Yderligere information på www.polygon.dk
Af Erik Weinreich
Tilmelding til FKBs årsmøde foregår via www.fkbnet.dk og
sidste frist for tilmelding er den 20. juni. Det gælder for såvel overnatning som årsmødets forskellige arrangementer.
Ved tilmelding efter 20. juni tillægges et gebyr på kr.
250,- pr. tilmelding med max to personer.
Polygon A/S • Rypevang 5 • DK-3450 Allerød
Tlf. +45 4814 0555 • Fax +45 4814 0554 • www.polygon.dk
Email: info@polygon.dk
11
STRU K T U R
Fra 87 til 20 beredskaber inden 2016
Af Erik Weinreich
Strukturen er en del af
regeringens og KLs
aftale om kommunernes
økonomi for 2015
Selv om Redningsberedskabets Strukturudvalg endnu ikke er færdig med sin endelige rapport, ligger de overordnede konklusioner fast og indgår i regeringens aftale
med KL om kommunernes økonomi i 2015.
Aftalen, der blev offentliggjort den
3. juni, indeholder meget store besparelser, der bl.a. skal hentes hjem ved en
grundlæggende ændring af beredskabets struktur, men stadig med kom-
Frivillige
aftaler
Ingen geografiske regler
for nye samarbejder
Af Erik Weinreich
munale beredskaber som den bærende
part. I det operative beredskab skal især
Beredskabsstyrelsen skære voldsomt.
20 BEREDSKABER
Senest pr. 1. januar 2016 skal de i dag
87 kommunale redningsberedskaber
være samlet i op mod 20 tværkommunale beredskabsenheder, og hvis kommunerne ikke selv, inden fristen udløber,
kan blive enige om denne struktur, vil
regeringen søge tilslutning i Folketinget
til et fastsætte de nærmere kriterier.
De fælleskommunale redningsberedskaber skal overtage nogle af de mere specialiserede beredskabsopgaver, der i dag
varetages af Beredskabsstyrelsen. Der skal
KL er tilfreds med, at kommunerne
selv kan aftale, hvem de vil samarbejde med i den nye struktur, så de
nye fælleskommunale brandvæsner
ikke nødvendigvis skal følge landets
12 politikredse. Der er allerede
i dag samarbejder mellem brandvæsner på tværs af politikredse,
og disse samarbejder ville i så fald
gå tabt.
Sparekrav giver
voldsomme udfordringer
Sammenlagt vil redningsberedskabet skulle spare
20 % på 3 år
Af Jacob Christensen, beredskabschef i Tønder og medlem af Redningsberedskabets
Strukturudvalg
Det samlede redningsberedskab bliver
ramt af markante besparelser på ca.
350 mio. kr., når den nye aftale mellem
regeringen og KL lægges sammen med
det seneste beredskabsforlig.
Det bliver en voldsom opgave, at vi
i løbet af 2-3 år skal skrue fremtidens
beredskab sammen, så borgerne og
samfundet ikke får et ringere beredskab
med ca. 20 % mindre budget.
12
SPIL SAMMEN
Der venter en udfordrende proces med
at få en ny organisering på plads. Her vil
vi opfordre til, at vore medlemmer skal
være medspillere. For der er ingen tvivl
om, at vi skal i arbejdstøjet, når vi både
skal have disse store forandringer implementeret samtidig med den vanskelige
opgave med at få implementeret de
økonomiske rationaler.
derfor fastsættes en ny arbejdsdeling mellem det kommunale og statslige beredskab.
175 MIO. KR.
Rent økonomisk betyder aftalen mellem
regeringen og KL, at det kommunale
bloktilskud nedsættes med 50 mio. kr. i
2015 og 75 mio. kr. i 2016 og frem. Desuden forventes det, at de kommunale
beredskaber vil kunne frigøre yderligere
100 mio. kr. i 2015 og frem.
Det vil sige samlede besparelser for
de kommunale redningsberedskaber på
175 mio. kr.
Beredskabsstyrelsen skal spare
25 mio. kr. i 2015, 75 mio. kr. i 2016 og
125 mio. kr. i 2017.
KL peger desuden på, at det ville
det være uhensigtsmæssigt, hvis man
alle steder skulle følge politidistrikterne, bl.a. på grund af de store forskelle
i beredskaberne på landet og i de
større byer.
Modsat kunne de nye, kommunale
redningsberedskaber være en god anledning til, at politiet ændre sin kredsinddeling.
Desværre har det primære sigte med
strukturarbejdet været økonomisk. Der har
ikke været mod til at se redningsberedskabet opgavesæt i en større samfundsmæssig
sammenhæng, hvor det kunne have været
spændende at få analyseret, hvilke samfundsmæssige konsekvenser en investering
kunne have, og hvordan en eventuel organisering på den baggrund kunne være.
Når det så er skrevet, er der ingen
tvivl om, at den nye organisering i større
enheder og ny opgavefordeling givetvis også vil medføre muligheder for at
skabe faglige miljøer, og dermed bedre
forudsætninger for udvikling og fx. rekruttering af kvalificerede medarbejdere.
Der er imidlertid en risiko for, at styrkelsen af de beredskabsfaglige miljøer
vil ske på bekostning af de tværfaglige
miljøer med kort afstand mellem redningsberedskabet og andre dele af den
kommunale forvaltning.
G ENERA LF ORS A MLI NG 2014
Foreningen af Kommunale Beredskabschefer
Indkaldelse til
generalforsamling
I henhold til § 4 i Vedtægter for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer
(FKB) indkaldes herved til ordinær generalforsamling
fredag den 29. august 2014
kl. 10.00 i Auditoriet
i Messecenter Herning
Generalforsamlingen er for Foreningens A-medlemmer og æresmedlemmer, ansat
som beredskabschefer m.m. Seniormedlemmer og æresmedlemmer kan overvære
generalforsamlingen. På generalforsamlingen kan der ikke stemmes ved fuldmagt,
jf. FKBs vedtægter , § 4 stk. 8.
Dagsorden:
a. Valg af dirigent.
b. Formandens beretning.
c.Regnskab for det foregående år
(2013).
c.1 FKBs regnskab.
c.2 Regnskab for FKBs Legat.
d. Budget for det kommende år
(2015), herunder fastsættelse af
kontingent.
e. Valg af formand (for 2 år).
Valget gælder også til bestyrelsen for FKBs Legat.
Bestyrelsen indstiller efter
samråd med kredsformandskabet genvalg af Niels Mørup
f.Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer (for 2 år)
Valget gælder også til bestyrelsen for FKBs Legat.
På valg er Ole Nedahl, Sven Urban
Hansen og Jacob Christensen
Ole Nedahl og Sven Urban
Hansen ønsker ikke genvalg
Bestyrelsen indstiller efter
samråd med kredsformandskabet genvalg af Jacob Christensen
og nyvalg af Flemming NygaardJørgensen og Jakob Andersen
g.Valg af suppleant til FKBs bestyrelse (for 1 år).
h.Godkendelse af den af bestyrelsen foreslåede statsautoriserede revisor eller registrerede
revisor. Valget gælder for 1 år.
Bestyrelsen foreslår revisionsfirmaet Mortensen & Beierholm.
i.Valg af 1 kritisk revisor og 1 revisorsuppleant. Valgene gælder
for 1 år.
Leif Bang ønsker ikke genvalg
som kritisk revisor.
Bestyrelsen indstiller nyvalg
af Birgitte Buskov som kritisk
revisor og genvalg af Jørgen
Pedersen som revisorsuppleant.
j. Indkomne forslag.
k.Fastlæggelse af tid og sted for
de kommende 2 årsmøder og
generalforsamlinger.
l.Eventuelt.
Evt. forslag, jf. punkt j, skal fremsendes til undertegnede
senest 4 uger før generalforsamlingen.
Niels Mørup, formand
Foreningen af Kommunale Beredskabschefer
13
RAMM E A FTA L E
Rammeaftale
for sprøjter
er endelig på plads
Fleksible aftaler tilgodeser lokale behov. Attraktive priser
Af Erik Weinreich
E
n ny rammeaftale for autosprøjter, tanksprøjter og vandtankvogne er i hus, og denne gang
i en fleksibel udgave, så den bedre end
tidligere kan bruges af brandvæsner
med særlige behov og ønsker. Udbudsmaterialet er blevet til i et tæt samarbejde mellem FKB og Beredskabsstyrelsen, og aftalen gælder for to år
med mulighed for to forlængelser på
hver et år.
Prismæssigt ligger aftalen nogenlunde
i samme niveau som tidligere aftaler,
så fordelen ved at bruge rammeaftalen
ligger først og fremmest i, at den enkelte kommune sparer omkostningerne
ved selv at lave udbudsmateriale. Dertil
kommer en tidsmæssig besparelse i forhold til levering.
Fordelen ved at bruge
rammeaftalerne ligger
først og fremmest i, at
den enkelte kommune
sparer omkostningerne
ved selv at lave udbudsmateriale
Nye rammeaftaler for autosprøjter,
tanksprøjter og vandtankvogne er i hus,
og denne gang i en fleksibel udgave,
En deltalje hos Ziegler, der kan tilkøbes, men som ikke er omfattet
af rammeaftalen, er en stige, der selv ”kommer ned”, så brandmændene er fri for at kravle op på taget af sprøjten. Her er der også
plads til sugeslanger eller en redskabskasse til kost og skovle.
Foto: Niels Christensen.
14
så de bedre end tidligere kan bruges af
brandvæsner med særlige behov og ønsker. Udbudsmaterialet er blevet til i et
tæt samarbejde mellem FKB og Beredskabsstyrelsen, og aftalerne gælder for
to år med mulighed for to forlængelser
på hver et år.
Prismæssigt er aftalerne attraktive,
men fordelen ved at bruge rammeaftalerne ligger først og fremmest i, at den
enkelte kommune sparer omkostningerne ved selv at lave udbudsmateriale.
Dertil kommer en tidsmæssig besparelse
i forhold til levering.
PRAKTISK OPDELING
Rammeaftalerne er delt i henholdsvis
RA MME AFTALE
opbygning og chassis, og udgangspunktet er en autosprøjte, der uden
tilvalg kan bruges til brandslukning
i hele Danmark. Alligevel har de forskellige muligheder for tilvalg indgået i den
samlede vægtning i udbuddet, fortæller
beredskabschef Niels Christensen, der
har deltaget i arbejdet som repræsentant for FKBs bestyrelse.
Rammeaftalerne for karrosserier, der
er indgået med hollandske Ziegler, har
blandt mulighederne lav totalhøjde og
lav indstigningshøjde. Det sidste for at
forbedre arbejdsmiljøet, da mange sprøjter i dag har høj ind- og udstigning med
risiko for skader ved udstigning.
Vandtanke kan vælges fra 2.000 liter
og opefter. Dertil mulighed for bl.a.
vandkanon, skumtank og generator.
Det er ofte en udfordring at udnytte
de øverste 20 cm i automobilsprøjterne
skabe, fordi de skal være plads til rullejalousiet. Det problem har Ziegler løst
ved at anbringe jalousiet oven på karosseriet. En smart detalje, der er standard
i rammeaftalen. Foto: Niels Christensen.
K40_K50 ad_185x130_DK.indd 1
OP TIL 32 TONS
Rammeaftalerne for chassis’er blev
vundet af Scania Danmark og omfatter
2-akslede biler med 2- eller 4-hjulstræk
op til 18 tons, samt 3- og 4-akslede biler
op til 32 tons.
I disse aftaler kan vælges mellem
flere størrelser førerhuse med eller uden
mandskabskabiner.
Rammeaftalerne er delt
i henholdsvis opbygning
og chassis, og udgangspunktet er en autosprøjte, der uden tilvalg kan
bruges til brandslukning
i hele Danmark
FRIT VALG
Aftalerne er ikke forpligtende for kommunerne, men skal gøre det lettere for
kommunerne at sammensætte de køretøjer, der passer til de lokale forhold, og
de enkelte kommuner kan vælge blot at
benytte den ene aftale, fx opbygningsaftalerne og selv lave et chassis-udbud
– eller omvendt.
22/05/14 16:27
15
SLUK N I N G T I L SØ S
Skadestedet
flyttede sig pludselig
Hvad gør man, når en færge med både brand og kemikalieuheld om bord
pludselig bliver omdirigeret til ny kajplads.
Stor øvelse i Grenå havde indbygget kaos-effekt
Af Erik Weinreich
H
vad der begyndte som et indsatsledereftersyn, blev hurtigt
til stress og kaos, indrømmer
beredskabsinspektør Kirsten Dyrvig,
der havde fornøjelsen at være indsatsleder på årets ubetinget største øvelse
i Grenå.
Første udfordring var at begynde en
indsats uden at have skadestedet ved
sig og egentlig også uden at have nogen
beføjelser.
FLYDENDE SKADESTED
Skadestedet var færgen Stena Nautica,
der befandt sig tre sømil ud for Grenå,
og hvor der angiveligt var opstået
brand samtidig med, at der i ”hård
storm” var væltet en tankvogn med
VARSLINGSLYS TIL FAGFOLK
Varslingslys fra Ferno Norden er det
foretrukne valg, når de professionelle
brugere selv skal vælge.
Markedets kraftigeste lys kombineret
med verdensklasse teknologi giver dig et
udrykningskøretøj, der er meget synligt på
vejene.
5 års garanti på elektronikken
Patenteret Linear-LED teknologi
Tlf: 43624316
www.fernonorden.dk
E-mail: fas@fernonorden.com
16
kemikalier. Nu skulle alle om bord evakueres hurtigst muligt.
Heldigvis var MIRG-brandmændene allerede på vej ud direkte fra Aarhus til en
førsteindsats på vandet, og Kirsten Dyrvig
havde nu en halv times tid til at få alarmeret
sine styrker til modtagelse i færgehavnen, bekæmpelse af brand og evakuering af et ukendt antal tilskadekomne.
Da de forskellige enheder fik besked
på at flytte, begyndte folk hurtigt
at køre til Nordhavnen, inden vi
havde en ny opstilling på plads.
På den måde nåede vi en kaosfase,
allerede inden skadestedet – færgen
– ankom
Mange deltagere
Stena Line, Stena Nautica
Grenå Havn
Brand & Redning Djursland: Tre slukningstog,
to indsatsledere, tre holdledere, 18 brandfolk
Frivillige under Brand & Redning Djursland:
Holdleder og ti mand. Bemanding af behandlingsplads
Djursland Junior Brandkorps: Figuranter
Hjemmeværnsdistrikt Østjylland: Figuranter
MIRG-hold, Aarhus Brandvæsen
SOK: Redningsbåd fra Grenå og Anholt
Region Midtjylland: Lægehelikopter, lægehold, tre ambulancer
Politi: Indsatsleder, logfører m.fl.
S LUK NING T IL SØS
Fællesøvelsen omfattede også udlægning af flydespærring om færgen,
efter at den var kommet til kaj.
Foto: Bent Kjeldsen.
Troede hun.
For ti minutter inden ankomst lød
det fra færgen, at bovporten var ødelagt i stormen, så færgen i stedet villa
anløbe Grenå Nordhavn og lægge til kaj
sidelæns.
ØVELSE MED INDBYGGET KAOS
- Flytningen var en svær lektie, faktisk
vanskeligere end at modtage en enhed
ad gangen og gøre klar til at modtage
op til 80 tilskadekomne. Da de forskellige enheder fik besked på at flytte,
begyndte folk hurtigt at køre til Nordhavnen, inden vi havde en ny opstilling på plads. På den måde nåede vi en
kaosfase, allerede inden skadestedet –
færgen – ankom.
- Det var et rigtig godt setup, der
tvang os til at tænke kreativt og hurtigt,
fortæller Kirsten Dyrvig.
Lettere blev det ikke af, at Nordhavnen er et indhegnet og sikret område, hvor der skulle etableres kontakt
til havnefogden. Han blev den vigtige
ressourceperson, der sørgede for
adgang til havnekontor og ledige
Beredskabsstyrelsen og Ziegler Brandweertechniek b.v. har indgået en ny
rammeaftale på autosprøjter, tanksprøjter og vandtankvogne.
FORDELE VED RAMMEAFTALEN:

Moderne køretøjer til den
rigtige pris.

Dansk repræsentant.

Indkøb uden udbud.

Landsdækkende
serviceorganisation.

Lange garantiperioder.

Inklusiv 5 års serviceaftale.
.dk
For yderligere information kontakt:
Salgs– og servicepartner
GKV Brandmateriel ApS
Telefon: 7465 1068 www.gkv.dk
—
17
Fælles øvelse
Fuld skala øvelsen 5. april
var fælles for en række
aktører, først og fremmest
Stena Nautica og Grenå
Havn, der begge skal holde
årlige øvelse i forhold til
deres ISPS-godkendelser.
Scenariet var en dobbelthændelse på færgen,
der havde været ude i hård
sø. En tankvogn med kemikalier var væltet på vogndækket, og der var opstået
brand flere steder, bl.a. i
kahytsområdet.
I alt 39 figuranter agerede
tilskadekomne rundt på
færgen.
Besætningen på 35 mand
kunne ikke klare opgaven
alene og tilkaldte hjælp over
Lyngby Radio.
ISPS står for International Ship & Port Facility
Security og er de international regler for terrorsikring af skibe og havne,
der blev indført efter
terrorangrebet I New
York 11.9.2001.
18
En tankvogn med kemikalier var i hård storm væltet ned over en personbil. Til venstre
ligger en af de 39 tilskadekomne, og forrest er et besætningsmedlem ved at spule
dækket rent for kemikalier, inde MIRG-folkene ankom for at hjælpe. Foto: Kaj Fontain.
haller, hvor der kunne indrettes KST
og behandlingsplads.
DE EKSTRA ØJNE
Ved færgens ankomst var Kirsten
Dyrvig klar til at overtage indsatsen,
”Branden” var slukket, MIRG-folkene
pakkede sammen, og MIRG indsatsleder
Johnny Damgaard gav en statusrapport
på kajkanten.
- Jeg troede ikke, de fortsat var mine
medspillere. I øvelser har man det med
at tænke på en anden måde end ved
en skarp indsats, fordi man af og til
skal forestille sig noget som ikke er der
osv. Derfor har man det med at ”overtænke” nogle ting og glemme det mest
åbenlyse.
- Det lå i min underbevidsthed, at de
var færdige med deres del af øvelsen,
selv om de ville have været til en kæmpe
hjælp, fordi de allerede kendte skibet,
siger Kirsten Dyrvig og fortsætter:
- Jeg burde have udnævnt Johnny
Damgaard til skadestedsleder på skibet,
hvor han ville have været de bedste
øjne, og dertil skulle jeg have tilkaldt en
ekstra indsatsleder på havnen, så jeg
kunne blive i KST.
VIGTIGT AT TRÆNE SAMARBEJDE
Det ledelsesmæssige samarbejde med
indsatsleder politi og KOOL gav ligeledes
vigtig træning, bl.a. ved placering af
behandlingsplads, der på den ene siden
skulle ligge så langt fra skadestedets røg
som muligt og på den anden side så tæt
som muligt på skibet, så tilskadekomne
ikke skulle transporteres for langt.
- Det er godt at træne samarbejde,
træne at bruge hinanden og træne hele
tiden at give egne oplysninger videre.
Den konstante kommunikation er vigtig,
ikke mindst i en presset situation, hvor
der altid vil være noget, der glipper,
konkluderer Kirsten Dyrvig.
Træning
i flyvende
indsats
To MIRG-hold er klar til brandslukning til søs
S LUK NING T IL SØS
Brand på skibe er altid en særlig udfordring
både i forhold til slukning og i forhold til
forurening. Så sent som 28. maj skete der en
kraftig eksplosion i den 998 ton store olietanker Shoko Maru ud for Japans kyst. Selv
om tankskibet havde losset det meste af sin
last af råolie, sendte branden sort røg over
100 meter op i luften. Foto: Scanpix.
Af Erik Weinreich
B
randslukning til søs varetages i Danmark af to
specialenheder, kaldet MIRG – Maritime Incident
Response Group. Vest for Storebælt har Aarhus
Brandvæsen ansvaret, og øst for Storebælt ligger det hos
Falck. Selve opgaven er udbudt af Beredskabsstyrelsen, der
har det overordnede ansvar.
Hver MIRG gruppe består af 24 mand, der ved siden af
specialuddannelsen og -træning er fuldtidsbrandfolk og indgår i det daglige brandberedskab. De skal inden for en time
kunne stille med et hold på seks mand, der med båd eller
helikopter skal kunne sendes ud til et brændende skib.
Alarmen går via SOK, og opgaven lyder på livreddende
indsats og helst i samarbejde med besætningen. Det betyder
i praksis, at MIRG-holdene ikke indsættes ved brand i et skib,
som besætningen har forladt.
Holdene var klar til indsats i oktober 2009, og forventningen om 1-2 indsatser om året holder nogenlunde stik.
Heldigvis har MIRG Aarhus hidtil kun været tilkaldt til indsatser med mindre brande og efterslukning på skibe efter bl.a.
ild i en sauna, i motorrummet og i en frontlæsser, der kørte
19
Hvert andet år er MIRG-folkene til vedligeholdelsestræning i evakuering fra en
nedstyrtet helikopter. Øvelsesmodulet
kan vendes rundt i vandet, så brandmændene skal redde sig ud fra en fastspændt stilling med hovedet nedad. Det
hele foregår hos Falck Nutec i Esbjerg.
Foto: Anders Rathcke.
i et lastrum fyldt med soja. Disse indsatser var i øvrigt alle på skibe i Aarhus
Havn og tæller dermed ikke i MIRG-statistikken. Til gengæld var de god træning
for brandfolkene.
HÅRD TRÆNING
Ud over brandslukning i skibe indeholder MIRG-uddannelsen bl.a. nedfiring
fra helikopter, overlevelse i vand samt
evakuering ud af en helikopter, der er
havareret på vandet.
Ved bare lidt større, skarpe indsatser
forventer beredskabsinspektør Anders
Rathcke, der har ansvaret for MIRG hos
Aarhus Brandvæsen, at holdene fra både
øst og vest vil blive tilkaldt, og derfor
20
gøres der meget ud af fælles træning, så
MIRG-holdene kender hinanden.
NORDISK SAMARBEJDE
På nordisk plan har der i flere år været
et formaliseret samarbejde omkring
brandslukning til søs baseret på vederlagsfri assistance, og der arbejdes
for flere aftaler blandt andet mellem
Østersø-landene på samme måder, som
der allerede er fælles øvelser inden for
søredning og forureningsbekæmpelse,
fortæller Brian Wesselhoff fra Nationalt
Beredskab under Beredskabsstyrelsen.
Næste trin bliver et arktisk beredskab.
Dette er kun i det forberedende stadie,
hvor Arktisk Kommando er ved at lave en
analyse af behov og muligheder.
Den nuværende kapacitet til brandslukning til søs omfatter kun danske
områder. Næste trin bliver at undersøge,
om området skal udvides til Færøerne
og Grønland, hvilket Forsvarsministeriet
undersøger nærmere i øjeblikket.
Links:
www.nordred.org
www.mirg.eu
BRS kan byde på
slukning til søs
26. maj har Folketinget besluttet, at
Beredskabsstyrelsen fremover skal
have mulighed for selv at etablere
et stående beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs. Dermed
er kommunale beredskaber og
private entreprenører ikke længere
ene om at kunne byde på opgaven.
I dag ligger opgaven vest for Storebælt hos Aarhus Brandvæsen og øst
for Storebælt hos Falck.
Lovændringen begrundes med
mulighed for at lave kontrolbud for
at kunne opnå den billigste ordning,
og hvis Beredskabsstyrelsen skulle
vinde et sådant udbud, vil styrelsen
gennemføre en nøje udvælgelsesproces for at finde de bedst egnede
fastansatte og frivillige, der skal
gennemgå den relevante uddannelse som overbygning til indsatsuddannelsen.
Link:
LOV nr 514 af 26/05/2014, § 1.3
Brandslukning
til søs kræver
særlig rutine
MIRG-folkene i Aarhus styrker det
daglige beredskab. De har de rigtige
kompetencer, hvis der skulle udbryde
brand i et skib i havnen
Af Erik Weinreich
B
randslukning i skibe er en langt større udfordring
end al anden slukning. Ikke alene leder skibenes
stålskrog varmen hurtigt rundt i skibet fra rum til
rum. Brandfolkene skal også ned i skibet for at slukke. Dertil
kommer en ofte uoverskuelig indretning.
Derfor er MIRG-brandfolkene fra Aarhus udvalgt blandt de
mest rutinerede. Alle er fuldtidsbrandfolk, ingen har under
ti års erfaring som brandmand, og de er vant til at arbejde
sammen, så de kender hinandens styrker og begrænsninger,
fortæller Johnny Damgaard, der er en af MIRG-gruppens
indsatsledere.
Ved de krævende MIRG-øvelser lærer de tilmed hinanden
endnu bedre at kende.
BRANDRULLE
Skibe har eget slukningsgrej, og søfolk er uddannet til selv
at slukke brande, hvilket i særlige tilfælde kan ske ved at
lukke skotter til det brændende rum, så ilden kvæles af iltmangel. Først hvis besætningen ikke selv kan klare slukningen, alarmeres MIRG-folkene, der kun kan medbringe meget
lidt udstyr i helikopteren.
Alle skibe har en brandrulle, dvs. tegninger, der viser placering af alle brandmæssigt relevante ting, herunder adskillelser og inddeling af dæk.
MIRG-folkene bruger skibets eget slukningsudstyr, og
MIRG-indsatslederen vil fungere som bindeled til besætningen.
STYRKER BEREDSKABET PÅ HAVNEN
Aarhus Havn er Danmarks største containerhavn. Over
5.000 skibe anløber havnen om året, herunder olietankskibe og adskillige mega krydstogtskibe med op til 3.500
passagerer.
Dermed er havnen et naturligt risikoområde.
Hvis der skulle udbryde brand i et skib i havnen, er det en
kæmpe fordel, at halvdelen af brandmændene hos Aarhus
Brandvæsen også er uddannet som MIRG, understreger
Johnny Damgaard.
De særlige erfaringer omkring slukning af skibsbrande vil
desuden kunne udnyttes ved en røgdykkerindsats i komplicerede fabriksbygninger i stål.
Sikkerhed, råstyrke
og ergonomi
SCANIA P-SERIE CREWCAB
Scania P-serie med CrewCab mandskabsførerhus er skabt til sikker kørsel under
alle forhold.
Scania CrewCab er fabriksbygget helt i stål og
giver maksimal sikkerhed for alle ombord
Scania CrewCab har brede døre og automatiske
klaptrin, der giver optimale adgangsforhold
Scania CrewCabs rummelige kabine har masser
af plads til mandskab og personligt udstyr
Scania-kvalitet i alle detaljer sikrer dig
mod ubehagelige overraskelser, når det
skal gå stærkt.
Klik ind på www.scania.dk/brandbiler og
kontakt din lokale sælger for mere information.
21
Norsk samfundssikkerhed
truet af dårligt samarbejde
Intet overblik over statens interne beredskab.
Ingen øvelser. Tilsynet har svigtet
Af Erik Weinreich
Den norske samfundssikkerhed er
direkte truet af et ekstremt dårligt
samarbejde i Justitsministeriet. Der er
ganske enkelt ikke styr på sikkerheden
på grund af en mindst 12 år gammel
konflikt mellem afdelingerne for henholdsvis politi og beredskab. End ikke
terrorangrebene i 2001 i Oslo og Utøya
ændrede på forholdene.
Tværtimod er flere af anbefalingerne
i den efterfølgende 22. juli rapport ikke
blevet fulgt, fremgår det af en ny rapport.
Justitsministeriet har fuldstændig
svigtet sit tilsyn med, om andre
ministerier har styr på beredskabsplaner
og øvelser, og endnu værre er det
i selve justitsministeriet, der hverken
har holdt sine årlige øvelser, har udarbejdet en øvelsesstrategi eller har
opdateret oversigten over egen kritisk
infrastruktur.
Ministeriet har heller ikke opdateret
sin egen risiko- og sårbarhedsvurdering
siden foråret 2011 eller holdt det årlige
seminar om samfundssikkerhed, som
det skulle.
En af konklusionerne er, at Justitsministeriet tre år efter terrorangrebet
i Oslo fortsat mangler et samlet overblik
over beredskabet i statslige organisationer, lige som der mangler oversigt
over aktører på strategisk niveau i regeringsapparatet, herunder roller, ansvar
og varslingsrutiner ved kriser.
Rapporten med den usædvanlige kritik
er udarbejdet af Statens Sundhedstilsyn
for at undgå, at justitsministeriet skulle
kontrollere sig selv.
Også i Norge
Kritikken af manglende beredskabsplaner for norske
ministerier svarer på flere
områder til den kritik, som
Rigsrevisionen i Danmark
er kommet med, og som er
omtalt i BRANDVÆSEN
for maj 2014.
Den samlede rapport kan ses på: www.fkbnet.dk > vidensdeling > rapporter
GEODATA BØR BRUGES MEGET MERE
Af Erik Weinreich
Mange fordele ved
at dele GIS-kort med
andre myndigheder.
Stor interesse fra kommunale beredskaber for
at lære mere
Geografiske data, dvs. alle mulige data
lagt ind på kort, har allerede stor betydning for indsatser, og de kommunale
redningsberedskaber vil gerne blive
klogere på, hvordan de mange data kan
bruges endnu bedre.
Det viser en undersøgelse, som
Geodatastyrelsen og FKB Operative Faggruppe har gennemført. Emnet følges
desuden op af Beredskabsstyrelsen
Center for Uddannelse, der er ved at
forberede en dilemmaøvelse, der skal
kunne benyttes af flere myndigheder og
organisationer. Det kunne være noget
22
omkring brug af geodata ved skybrud og
oversvømmelse.
HVAD ER GEODATA?
Rent praktisk er geodata alle former for
grundkort med oplysninger om alt fra vejnavne og brandhaner til kort over vand, el,
jordbundsforhold, terræn, børneinstitutioner osv. Alle kommuner og alle beredskaber bruger geodata, men bruges de nok?
Kunne det fx være praktisk at have
adgang til geodata fra andre kommuner, hvis der sker hændelser tæt på en
kommunegrænse, eller hvis man yder
assistance til et naboberedskab?
Eller myndigheder imellem? Det kunne
måske være praktisk for politiet at have
adgang til kommunale oplysninger omkring brug af bestemte bygninger.
Ligeledes i forhold til klimaforandringer kan der blive behov for udveksling
af geodata-oplysninger. Vand fra pludselige skybrud stopper ikke ved kommunegrænsen.
BEMANDING KAN VÆRE
EN FLASKEHALS
Rent teknisk burde der ikke være problemer ved at dele data. Det findes der
allerede fælles regler for.
Udfordringerne er nok mere, at kommunerne har begrænsede ressourcer
til at oprette og vedligeholde GISdatabaser, mener Signe Stevne Egmose
fra Geodatastyrelsen. GIS-medarbejderne kan desuden sidde i flere afdelinger, og ikke i alle kommuner vil de
have en naturlig kontakt til redningsberedskabet.
GIVER GOD MENING
Den førnævnte undersøgelse viste
ekstrem stor forskel på, hvad kommuner bruger GIS til, og der vil være rigtig
mange fordele ved at lære af hinanden.
Også politiet vil være en naturlig medspiller, bl.a. i forhold til det nye projekt
SINE Services med brug af GIS-kort på
en tablet.
Dräger HPS 7000
– mere end bare
en hjelm
Dräger HPS 7000
Med Dräger HPS 7000 får du en moderne og dynamisk hjelm
med ergonomisk pasform og multifunktionel systemløsning.
Alt dette giver dig den optimale beskyttelse under indsats!
På snarligt gensyn ved dette års FKB Årsmøde på Brandpunkt 119, 120, 124 og 125
www.draeger.com
B R A N D I K E M I K A L IETRAN S P O RT
Fotos fra Wetteren er
stillet til rådighed af
Gert Van Bortel, BASF,
og Chris Vande Voorde,
Brandweer Gent.
2.000 evakueret
fra giftig og
højeksplosiv cocktail
Afsporing af kemikalietog i Belgien truede med at udvikle sig til en gigantisk
miljøkatastrofe. En beboer kvalt af giftige dampe, der trængte ind i huset.
4.500 kubikmeter forurenet slukningsvand opsamlet, inden det løb ned
i nærliggende flod
Af Erik Weinreich
E
t forulykket tog med tonsvis af
ekstremt giftige, miljøfarlige og
eksplosive kemikalier truede
sidste år med at udvikle sig til en uoverskuelig miljøkatastrofe i Belgien. Miljøet
blev stort set reddet, men de menneskelige følger vil i mange år hænge over
den lille by, Wetteren, lidt øst for Gent:
En person omkom, 397 blev indbragt
24
til hospitaler og 1.979 beboere måtte
evakueres.
Sammenlagt et kaos-scenarie uden
fortilfælde i Belgien i nyere tid.
Ulykken skete ved 2-tiden om morgenen den 4. maj, hvor et hollandsk
godstog med tysk togfører blev afsporet
ved et sporskifte, formentlig på grund
af for høj fart. Hastighedsgrænsen på
det pågældende sted var 40 km/timen,
og toget har angiveligt kørt 87 km/timen.
Toget medførte 13 vogne.
De fem første var lastet med tilsammen 300 tons acrylnitril, de to næste
var tomme men ikke rengjorte efter at
have indeholdt butadien. Derefter fem
tomme vogne, og til sidst en vogn med
B RA ND I K EMIK A LIETRANSPOR T
to containere med henholdsvis ethylaluminiumchlorid og tri-ethylaluminium.
Hver for sig en farlig last, og tilsammen en uoverskuelig cocktail, der ikke
blev bedre af, at reglen om, at hver
anden togvogn ved sådanne kemikalietransporter skal være tom!
De fem første var lastet
med tilsammen 300
tons acrylnitril, de to
næste var tomme men
ikke rengjorte efter at
have indeholdt butadien.
Derefter fem tomme
vogne, og til sidst en
vogn med to containere
med henholdsvis ethylaluminiumchlorid og
tri-ethylaluminium
FARLIG BRAND
Afsporingen var så voldsom, at flere
vogne lige efter lokomotivet ”knækkede
sammen” og holdt på tværs af sporet,
og en af dem brød i brand.
Det lokale brandvæsen var til stede
i løbet af få minutter, og da indsatslederen godt en halv time senere via de belgiske jernbaner fik en fortegnelse over
togets last, havde han allerede slået
storalarm. Nabobrandvæsner var tilkaldt
til assistance, højspændingen til jernbanenettet skulle afbrydes, beboere skulle
advares, de nærmeste evakueres osv.
Alt sammen med et skarpt blik på
indsatsfolkenes sikkerhed.
Toget kørte mod vest mod Gent og blev afsporet lige ved bygrænsen til Wetteren. Fra jernbanen er der blot en km til floden
Schelde, der munder ud ved Antwerpen (mod øst).
Jernbanestrækningen mellem Gent og Antwerpen er særdeles
vigtig for især godstrafikken i Belgien, og først to måneder efter
ulykken kunne strækningen tages i brug i fuldt omfang.
Kortet viser beredskabets sikkerhedszoner. Første evakuering
gjaldt alle beboere inden for 250 meter. Senere blev zonen
udvidet til først 500 meter og sidst til 1.000 meter. Inden
for denne radius lå omkring 500 boliger med næsten
2.000 beboere.
Belgien råder i dag ikke over programmer, der kan oprette
individuelle zoner i forhold til terræn, vindretning eller andre
faktorer.
s k a d e s e rv i c e
i sandhedens øjeblik
w w w. byg n i n g s ko n t ro l . d k
DB-82x50.indd 1
DØGNVAGT 7228 2819
13-01-2011 16:15:56
25
Ulykkens kemikalier
Acrylnitril. Eksplosivt, ætsende og ekstremt giftigt stof. Kan
give langtidspåvirkninger i vandmiljø. Dampe danner spontant
eksplosive blandinger med luft. Blandt nedbrydningsprodukter
ved pyrolyse dannes bl.a. hydrogencyanid (blåsyre). Acrylnitril
benyttes ved produktion af plastik og gummi.
Butadien. Flydende gas. Kræftfremkaldende. Brændbar ved
kontakt med luft. Vigtigt stof i fremstilling af syntetisk gummi.
Ethylaluminiumchlorid og triethylaluminium. To brændbare og ætsende aluminiumsforbindelser, der kan antænde
spontant ved eksponering med luft og dermed måske den
største risiko for indsatsmandskabet. Sammen med
Acrylnitril har de nærmest udgjort en tikkende bombe.
26
Lokale brandfolk havde kun et mindre
antal kemikaliedragter, og nu blev der
brug for alle, der kunne skaffes.
”LAD DET BRÆNDE”
BASF i Antwerpen blev kontaktet som
faglig ekspertise og anbefalede, at man
ikke slukkede den brændende acrylnitril.
Dampe herfra er tungere en atmosfærisk
luft og langt farligere end røgen. Dampene ville derfor kunne brede sig helt
ukontrolleret.
I stedet lød anbefalingen på køling af
de nærmeste bygninger og de andre kemikalietankvogne for at undgå, at også
de skulle eksplodere og bryde i brand –
men samtidig uden at komme for meget
vand på den brændende tankvogn.
Til køling viste et specialkøretøj, en
turbosprøjte, sig at være helt fantastisk.
Med vinden i ryggen og fra en afstand
af 200 meter sendte den en kaskade af
8.000 liter vand i minuttet ind over togvognene – hvilket krævede assistance af
et par særdeles kraftige pumper.
Turbosprøjten blev tilkaldt fra Antwerpen mindre end halvanden time efter
ulykken, og operationen lykkedes. 16
timer efter ulykken var den giftige acrylnitril brændt væk.
Men faren var langt fra drevet over.
KVALT I GIFTIGE DAMPE
En del acrylnitril var trængt ned i kloaksystemet i Wetteren og ud i byen, hvor
det afgav giftige dampe helt inde i de
enkelte huse og i op til, hvad der senere
blev målt til seks gange dødelig koncentration. Dette på trods af, at husene lå
højere end skadestedet.
Allerede få timer efter ulykken blev
250 beboere inden for en radius af 500
meter evakueret, men en enkelt beboer, en 64-årig mand nåede ikke ud,
inden han blev kvalt i de giftige dampe.
Et halvt hundrede andre klagede over
ubehag og blev indlagt på forskellige
hospitaler i omegnen, og flere kom til
senere for et lægetjek med bl.a. blodog urinprøver, som der af hensyn til et
eventuelt erstatningskrav blev fulgt op
på med nye prøver senere.
Sammenlagt var næsten 300 beboere
indlagt i kortere eller længere tid, og
de sidste to blev først udskrevet efter
næsten to uger.
Efterhånden som katastrofens omfang gik op for myndighederne, blev
endnu flere evakueret, så næsten 2.000
mennesker måtte indkvarteres hos familie, venner, på hoteller og andre steder.
Ingen måtte komme tilbage, før deres
bolig var gennemgået med fintfølende
Allerede få timer efter
ulykken blev 250 beboere inden for en radius
af 500 meter evakueret,
men en enkelt beboer,
en 64-årig mand nåede
ikke ud, inden han blev
kvalt i de giftige dampe
måleinstrumenter og erklæret fri for
giftige gasser, og af sikkerhedsmæssige
årsager fik beboere inden for 250 meter
fra skadestedet derfor først lov at flytte
hjem efter tre uger.
NEUTRALISERING
Igen med hjælp fra eksperter fra BASF
Belgien har beredskabsplaner for
hændelser ved jernbaner, men dette
flammehav var voldsommere, end
nogen kunne have forestillet sig.
27
Det lykkedes at
grøf t
blokere en stor
, inden
langs jernbanen
kslu
de
det forurene
den
i
ud
b
lø
d
ningsvan
d.
nærliggende flo
251 brandvæsner
Belgien har 10,5 mio. indbyggere på 30.528 km2 ,
svarende til tre fjerdedele af
Danmarks areal.
Landet er inddelt i tre
regioner, Brussel, Flandern
og Vallonien, hvoraf de to
sidste igen er opdelt i hver
fem provinser.
Brand og redning er i
første omgang et kommunalt ansvar. De 589 kommuner har tilsammen 251
brandvæsner. Ved større
hændelser overgår det
administrative og koordinerende ansvar for indsatsen
til provinsguvernøren.
Meget store hændelser,
hændelser på tværs af provinsgrænser samt egentlig
civilbeskyttelse hører under
indenrigsministeriet.
Alle niveauer er ansvarlige for egen beredskabsplanlægning.
28
lykkedes at finde en måde at neutralisere den giftige acrylnitril. Ved at
tilsætte natriumbisulfit til acrylnitrilforurenet vand, faldt koncentrationen
på få sekunder fra 150 ppm til 5 ppm,
hvilket dog stadig var over faregrænsen.
Konstant var oprydningen en gigantisk udfordring, bl.a. fordi det forurenede sluknings- og kølevand efterfølgende skulle fjernes.
Allerede tidligt i forløbet havde miljømyndighederne slået alarm i forhold
til floden Schelde, der løber blot én km
nord for ulykkestedet, og det var lykkedes at blokere grøfter og dræn og bl.a.
pumpe slukningsvandet over i nærliggende regnvandsbassiner.
I dette arbejde var det en særlig
udfordring, at man ikke kendte hele det
gamle kloaknet.
Det lykkedes at opsamle 4.500
kubikmeter forurenet vand og pumpe
det over i tankskibe, der sejlede det til
oprensning.
NY KONTROLLERET BRAND
Den 7. vogn indeholdt omkring to tons
flydende butadien, der en kræftfremkaldende gas. Den brænder ved kontakt
med atmosfærisk luft, og afbrænding
var lige præcis den sikreste måde at
fjerne den og samtidig neutralisere
dens farlige virkninger.
Seks dage efter afsporingen blev
der derfor foretaget en kontrolleret
afbrænding af gassen.
Allerede tidligt i forløbet
havde miljømyndighederne slået alarm i forhold til floden Schelde,
der løber blot én km
nord for ulykkestedet, og
det var lykkedes at blokere grøfter og dræn og
bl.a. pumpe slukningsvandet over i nærliggende regnvandsbassiner
TOGET SKÅRET OP
Efterhånden blev de ikke ødelagte
togvogne trukket væk, og en uge efter
ulykken blev de afsporede vogne enten
hejst tilbage på sporet og trukket væk
eller skåret op og fjernet som skrot.
Godt to uger senere begyndte arbejdet med at fjerne over 5.000 tons
forurenet jord i ned til en meters dybde
og retablere det ødelagte jernbanespor.
Den 12. juli – over to måneder efter
ulykken – blev der genåbnet for normal
drift på jernbanen.
Miljøet reddet
– forventer man
Langtidspåvirkninger fra acrylnitril kendes ikke
Af Erik Weinreich
at giften ikke blev ført med grundvandet
ud i floden Schelde, hvor der som sikkerhed blev indført fiskeforbud i fire uger.
Ligeledes er de øvre jordlag i op til 40 km
fra skadestedet blevet analyseret, og lokalt
fik beboere nærmest skadestedet forbud
mod at benytte frugt og grønt fra haven.
MISDANNELSER
Alle disse sikkerhedsregler forhindrede
dog ikke, at en af beboerne, der havde
avlet krybdyr i 15 år, og som havde æg til
Hauberg Technique A/S er blevet
forhandler af Pyrolance skæreslukker
Derfor inviterer vi til Demo dage
udrugning, i månederne efter katastrofen fik misdannede unger af bl.a. agamer, der havde svært ved at overleve.
Konsekvenserne for mennesker og for
biodiversiteten diskuteres derfor stadig.
Hos RESC
Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør
d.19 juni kl. 11 - 14
Hos Beredskabscenter Gudsø,
Birkemosevej 204, 7000 Fredericia
d.20 juni kl. 11 - 14
Hauberg Technique A/S er vært
med sandwich og drikkelse.
Tilmelding:
Bo 51 82 49 37 /be@htfire.dk
Robert 51 82 49 38 /rc@htfire.dk
tlf. 56 31 58 15
14580EKSTRÖM
E
n hurtig miljøindsats med
lukning af grøfter og kloakledninger hindrede den helt store
miljøkatastrofe i Wetteren, og der er
efterfølgende kun fundet mindre giftkoncentrationer i omgivelserne. Skulle
der stadig være små mængder acrylnitril
tilbage, vil det forsvinde fra vandet
i løbet af 3-4 uger, lyder meldingen.
For en sikkerheds skyld kontrollerede
det flamske miljøagentur grundvandet
ved flere prøveboringer for at sikre sig,
Der er efterfølgende kun
fundet mindre gift-koncentrationer i omgivelserne. Skulle der stadig
være små mængder
acrylnitril tilbage, vil
det forsvinde fra vandet
i løbet af 3-4 uger
www.firetechnique.dk
29
rbiner
De kraf tige jettu
e
m
or
en
de
sprøjte
fra en
nd
va
er
gd
æn
m
meter.
afstand på 200
Turbosprøjte
giver 8.000 liter vand
i minuttet
Af Erik Weinreich
Med vinden i ryggen
sprøjter to flyturbiner
vandet 200 meter.
Brændstofforbrug på
1.000 liter i timen
Turbosprøjten er en genial opfindelse til
særlige indsatser, hvor det gælder om at
sprøjte masser af vand længst muligt, fx
til køling af store objekter som destillationstårne i kemisk industri, overfladebrande eller omgivelser ved industribrande. Formentlig vil den også vise sig
særdeles effektiv ved naturbrande.
30
Ideen går i al sin enkelthed ud på at
placere store vanddyser over en jetmotor,
således at luftstrømmen bærer vandet frem.
Efter Irak-krigen havde ungarske
teknikere i 1991 succes med at slukke
brændende oliekilder netop ved at
montere en motor fra et MiG jagerfly på
et bæltekøretøj og blæse ilden væk.
Efterfølgende indledte den tyske forbundsregering sammen med en række
private virksomheder et udviklingssamarbejde, og i 1996 blev den første
turbosprøjte testet hos virksomhedsberedskabet hos BASF i Ludwigshafen.
TIL RÅDIGHED I HELE BELGIEN
Efter omfattende forsøg kunne BASF to
Køretøjet syner ikke af ret
meget – inden det taget i
brug. Helt anderledes, når
jetturbinerne startes, hvor
den både kan ses og ikke
mindst høres: Støjniveauet er usædvanlig kraftigt,
idet jetturbinerne larmer
med op til 130 dB
år senere indsætte en ny og endelig version på fabriksanlægget i Ludwigshafen,
og senere har fabrikken Zikun bygget
yderligere otte, alle solgt til den kemiske
industri i fortrinsvis Tyskland. En enkelt
blev i 2010 leveret til BASF i Antwerpen,
fortæller Gert Van Bortel, der er virksomhedens operative sikkerhedschef.
Samtidig indgik BASF en særlig kontrakt med den belgiske stat, der i en
ti-årig periode betaler 110.000 euro om
året mod til gengæld at kunne trække
på turbosprøjten ved indsatser andre
steder i Belgien.
2 MOTORER, 4 DYSER
Turbosprøjten består af to fly-jetturbiner,
placeret ved siden af hinanden. Over
hver turbine sidder to kraftige vanddyser, der hver kan levere 2.000 liter vand
i minuttet, hvilket naturligvis kræver
næsten ubegrænsede vandressourcer.
Der er desuden mulighed for at tilsætte skumvæske ved særlige indsatser, og
endelig vil turbinerne uden vand kunne
benyttes til ventilation ved brand i store
bygninger eller til udluftning af tunneler.
FAKTA
Turbosprøjten er placeret på et Volvo
FM440 6x6 chassis, og køretøjet syner
ikke af ret meget – inden det tages i
brug. Helt anderledes, når jetturbinerne
startes, hvor den både kan ses og ikke
Hidtil er den kun bygget ti turbosprøjter, der koster en mindre formue og er udprægede specialkøretøjer til særlige indsatser.
mindst høres: Støjniveauet er usædvanlig kraftigt, idet jetturbinerne larmer
med op til 130 dB.
De to Larzac 04 turbiner er fra et
russisk Alpha jetfly. De er monteret, så
de kan dreje 180° vandret og fra -10° til
+45° lodret.
Brændstofforbruget er på 1.000 liter/
time og begrunder en 2.800 liter tank,
der kan fyldes under drift.
Sprøjtelængden angives af fabrikken til
100-150 meter i længden, 70 meter i højden
og 45 meter i bredden. I praksis og med vinden i ryggen er sprøjtelængden 200 meter.
TWISTER CROSS - Støvlen til alle indsatser !
Godkendt til såvel brand- som redningsopgaver.
Certificeret efter EN 15090:2012
F2A HI3 CI AN SRC
TWISTER CROSS indsatsstøvlen er udviklet specielt til at kunne klare Klasse-C certificeringen
for samtlige brand- og redningsopgaver. Det høje beskyttelsesniveau er nu kombineret med
en ligeledes høj komfort, da støvlen har lavere, men beskyttende skaft ved anklen, 2 fleksible
zoner for forbedret bevægelsesfrihed, samt reflekser. Det patenterede BOA-wirebespændingssystem muliggør desuden hurtig på- og aftagning, samt hurtig justering under indsats. Lige nu
har vi kampagne på modeller i SYMPATEX eller VELOUR på www.brandogteknik.dk.
www.rosenbauer.com
www.facebook.com/rosenbauergroup
Kontakt RK Brand & Teknik A/S for yderligere informationer.
31
Manglende
information
Først efter fire dage blev alle huse gennemsøgt for
flere omkomne
Af Erik Weinreich
U
nder Wetteren katastrofen
savnede mange borgere oplysninger om, hvad der egentlig
foregik, mens andre efterfølgende beklagede sig over, at de selv måtte søge
oplysninger forskellige steder, og at ikke
alle oplysninger stemte overens.
En af læringerne var da også, at
myndigheder og medier bør indgå i et
kommunikations-partnerskab, der kan
filtrere strømmen af udtalelser fra flere
hundrede eksperter.
Overalt i hændelsesforløbet ville der
kunne strammes op på kommunikationen. Ved evakueringen af de mange
mennesker havde man så travlt med
kontakte beboerne, at man valgte
ikke at bryde ind i de huse, hvor ingen
myndigheder og medier
bør indgå i et kommunikations-partnerskab, der
kan filtrere strømmen
af udtalelser fra flere
hundrede eksperter
svarede. Dette gik først op for myndighederne fire dage senere, hvor man
frygtede, at der kunne ligge omkomne,
som man havde overset.
Alle huse blev derefter minutiøst
gennemgået, heldigvis med negativt
resultat. Alle var kommet ud.
Undervejs holdt flere ministerier
krisemøder ikke mindst i forhold til de
enorme miljørisici, og både statsminister
og indenrigsminister mødtes med de
evakuerede borgere, mens den flamske
miljøminister koordinerede indsatsen fra
miljøagenturet, vandrensningsagenturet
og affaldsagenturet omkring oprensning
og begrænsning af skader.
t
r
o
p
s
n
a
r
Farlig t
Belgien: Tre store ulykker under kemikalietransport på ét år
Af Erik Weinreich
T
ransport af kemikalier er
dagligdag på det europæiske
tognet, og alene i Belgien
var Wetteren-katastrofen den
tredje større ulykke med giftige kemikalier under togtransport på blot
et år.
Det har ført til en debat om såvel
kommunikation som sikkerhed ved
kemiske transporter via jernbaner
gennem tætbefolkede områder. En
del af svaret fra myndighederne er, at
transport af farligt gods med jernbane
er betydeligt mindre risikabelt end
som vejtransport.
32
Allerede før Wetteren-katastrofen
havde Generaldirektoratet for Civil
Sikkerhed besluttet, at der skal udvikles et computer-program, der kan
beregne udbredelse af giftige udslip
som afløser for det nuværende og
forældede program, der alene beregner risikozoner som cirkler i forhold til
skadestedet.
Også i Holland gav Wetterenkatastrofen anledning til debat om
sikkerheden ved kemikalietransport.
Det kritiseres således, at sikkerhedsstandarden for transport af farlig last
tillader en vis grad af usikkerhed!
... der skal udvikles et
computer-program, der
kan beregne udbredelse af giftige udslip
som afløser for det
nuværende og forældede program, der alene
beregner risikozoner
som cirkler i forhold til
skadestedet
Andre ulykker med acrylnitril
Uoverskuelige scenarier efter eksplosioner i Tyskland
Af Erik Weinreich
U
lykken i Wetteren er langt fra
den eneste med acrylnitril.
Tilbage i 2002 skete en
lignende voldsom ulykke ved værftet
i Osnabrück, hvor et lokomotiv og
otte vogne blev afsporet og væltede.
Fire af de otte vogne indeholdt hver
60 tons acrylnitril, og en af disse brød
i brand.
Ilden blev slukket med store mængder pfos-skum, der skabte yderligere
miljømæssige problemer. Det var som at
vælge mellem to onder, for hvis acrylnitril’en endte i havnen, ville den flyde på
vandet og samtidig sprede branden.
Da store mængder af de i alt 3 mio.
liter forurenet slukningsvand trængte
Jobannonce_Brandvæsen (185x130) OUTL.indd 1
ned i jorden, medførte det en årelang
oprensning.
STØRSTE INDSATS SIDEN KRIGEN
Et andet skrækscenarie opstod i 2008 på
den kemiske fabrik Ineos i udkanten af
Köln, hvor der var gået hul på et rør med
ethylen, der var blevet antændt. Varmen
fik en tank med acrylnitril til at eksplodere, og røg og dampe bredte sig.
I alt 1.200 brandfolk kæmpede i ti timer med slukningen, der var den største
indsats i Köln siden 2. Verdenskrig.
Imens havde brandvæsnet forberedt
sig på det værst tænkelige, nemlig
massetilskadekomst med mange
dødsfald og –sårede, og snesevis af
ambulancer holdt parat til indsats foran
hovedbanegården.
I første omgang lød anbefalingen fra
Ineos: Gå ind og luk vinduet, bare for en
sikkerheds skyld.
Senere kom det frem, at røg og
dampe sandsynligvis var langt farligere
for beboerne end først antaget.
I alt 1.200 brandfolk
kæmpede i ti timer med
slukningen, der var den
største indsats i Köln
siden 2. Verdenskrig
6/3/2014 3:39:26 PM
33
HVEM SÆ L G E R ...
1. AFFUGTNINGSANLÆG
5. BEREDSKABSPLANER
MUNTERS A/S
Ryttermarken 4, 3520 Farum
Tlf. 44 95 33 55
www.munters.dk
info@munters.dk
Effektiv affugtning af garager,
depoter, slangetørringsrum
sLOTEK A/S
Rønsdam 10, 6400 Sønderborg
Tlf. 70 13 52 00
www.lotek.dk
2. ALARMOG MELDEUDSTYR
sBAGGER LÅSE & ALARM A/S
Sjælland + København
Tlf.: 70 20 21 12
www.bagger-laase.dk
Salg – Montering – Service
sDANSK BRANDTEKNIK A.S.
Rosenkæret 31, 2860 Søborg
Tlf. 70 111 333
Fax 70 101 333
www.danskbrandteknik.dk
sKIDDE DANMARK A/S
Industriholmen 17-19
2650 Hvidovre
Tlf. 36 86 96 00
Århus: tlf. 86 94 87 11
Info@kidde-danmark.dk
sLOTEK A/S
Tlf. 70 13 52 00
www.lotek.dk
METORION MUSIC A/S
Biblioteksvej 51
2650 Hvidovre
Tlf. 36 34 22 99
Fax 36 34 22 90
www.metorionmusic.dk
Talevarslingsanlæg
3. ASPIRATIONSSYSTEMER
sFALCK TEKNIK
Meterbuen 14-16
2740 Skovlunde
Tlf. 44 92 33 44
Fax 44 84 89 98
www.falckteknik.dk
sKIDDE DANMARK A/S
2650 Hvidovre
Tlf. 36 86 96 00
Århus: tlf. 86 94 87 11
sLOTEK A/S
Tlf. 70 13 52 00
www.lotek.dk
sSIEMENS A/S,
BUILDING TECHNOLOGIES
Tlf. 44 77 44 77
www.siemens.dk/sbt
info.dk.sbt@siemens.com
4. BEREDSKABSKURSER
sLOTEK A/S
Tlf. 70 13 52 00
www.lotek.dk
34
6. BRANDANLÆG
Tlf.: 70 20 21 12
www.bagger-laase.dk
sKIDDE DANMARK A/S
2650 Hvidovre
Tlf. 36 86 96 00
Århus: tlf. 86 94 87 11
sLINDPRO A/S
Bredskifte Allé 7
8210 Århus V.
Tlf. 89 32 99 44
Fax 89 32 99 91
sSIEMENS A/S,
Tlf. 44 77 44 77
www.siemens.dk/sbt
7. BRANDVÆSENETS
MATERIEL OG UDSTYR
AC. MEJERIMASKINER
Egevej 46, 9480 Løkken
Tlf. 98 83 80 40
Mobil 24 25 30 38
www.ac-mejerimaskiner.dk
RUSTFRIE VANDTANKVOGNE
APOLLO BRANDMATERIEL
Militærvej 17, 4700 Næstved
Tlf. 38 40 21 10
Mobil 20 14 14 07
www.apollobrand.dk
mail: li@apollobrand.dk
AUTOTEC ApS
Tangmosevej 97, 4600 Køge
Tlf. 56 16 19 20
Fax 56 16 19 29
info@autotec.dk
www.autotec.dk
AVK INTERNATIONAL A/S
Bizonvej 1, Skovby
8464 Galten.
Tlf. 87 54 21 00
www.avkvalves.com
sales@avk.dk
Brandhaner og ventiler
i duktilt støbejern.
CONDOR INTERNATIONAL
CLOTHING A/S
Holmekrogen 10, 2830 Virum
Tlf. 70 27 40 30
sales@condorint.com
Henning Hansen
www.condorint.com
DANSK UNIFORM /
WENAAS112
Hammeren 20, 6800 Varde.
Tlf. 76 54 00 00
salg@danskuniform.dk
www.danskuniform.dk
Alt I uniform- og indsatsbeklædning.
DRÄGER SAFETY
DANMARK A/S
Generatorvej 6 B, 2730 Herlev
Tlf. 44 50 00 00
Fax 44 50 00 01
draeger-safety.dk@draeger.com
www.draeger.dk
sFALCK TEKNIK
Meterbuen 14-16
2740 Skovlunde
Tlf. 44 92 33 44
Fax 44 84 89 98
www.falckteknik.dk
GKV BRANDMATERIEL APS
Kirkegårdsvej 29
6300 Gråsten
Tlf. 74 65 10 68
Fax. 74 65 10 86
www.gkv.dk
E-mail: info@gkv.dk
sLINDE BRANDMATERIEL
Roskilde:
Tlf. 33 31 31 00
Fax 33 31 31 17
Middelfart:
Tlf. 66 14 50 09
Fax 65 91 60 40
Totalleverandør – egne
agenturer og produkter
sLOTEK A/S
Tlf. 70 13 52 00
www.lotek.dk
PROCURATOR A/S
Fire & Rescue
Stærevej 2, 6705 Esbjerg
Tlf. 76 11 50 00
Fax 76 11 50 01
www.procurator.dk
Røgdykkersæt, branddragter,
uniformer, faldsikring,
højderedningsudstyr samt alt
i personligt sikkerhedsudstyr
8. DØRLUKNINGSANLÆG
OG PORTAUTOMATIK
Tlf.: 70 20 21 12
www.bagger-laase.dk
sFALCK TEKNIK
Meterbuen 14-16
2740 Skovlunde
Tlf. 44 92 33 44
Fax 44 84 89 98
www.falckteknik.dk
Roskilde:
tlf. 33 31 31 00
Fax 33 31 31 17
Salg - montering - service
9. EKSPLOSIONSFOREBYGGELSE OG EKSPLOSIONSSIKRING
DRÄGER SAFETY
DANMARK A/S
Generatorvej 6 B, 2730 Herlev
Tlf. 44 50 00 00
Fax 44 50 00 01
draeger-safety.dk@draeger.com
www.draeger.dk
KIDDE DANMARK A/S
Industriholmen 17-19,
2650 Hvidovre
Tlf. 36 86 96 00
Århus: tlf. 86 94 87 11
www.kidde-danmark.dk
10. FORURENINGSBEKÆMPELSES-MATERIEL
sFALCK TEKNIK
Meterbuen 14-16
2740 Skovlunde
Tlf. 44 92 33 44
Fax 44 84 89 98
www.falckteknik.dk
LD HANDEL & MILJØ A/S
www.ldhandel.dk
info@ldhandel.dk
Ferrarivej 16, 7100 Vejle
Tlf: +45 76 49 85 00
Fax: +45 75 85 84 86.
Alt i forureningsbekæmpelses materiel til lands og til vands.
Flydespærre, granulater, olie skimmer, brandskum mm.
Markedets bredeste program.
Mulighed for levering døgnet
rundt.
11. HÅNDILDSLUKKERE,
SALG OG OPSÆTNING
BRANDSIKRING DANMARK
Hjørringvej 68,
9700 Brønderslev
Tlf. 98 19 10 34
info@brandsikringdanmark.dk
www.brandsikringdanmark.dk
= DS = godkendt værksted.
Tlf. 70 111 333
Fax 70 101 333
= DS = godkendt værksted
sFALCK TEKNIK
Meterbuen 14-16
2740 Skovlunde
Tlf. 44 92 33 44
Fax 44 84 89 98
www.falckteknik.dk
Roskilde:
tlf. 33 31 31 00
fax 33 31 31 17
Middelfart:
tlf. 66 14 50 09
fax 65 91 60 40
Egne produkter – salg og service
H V EM S ÆLGE R ...
sLOTEK A/S
Tlf. 70 13 52 00
www.lotek.dk
sREDNINGS-RINGEN
Industrivej 51, 7620 Lemvig
Tlf. 97 82 04 11
12. MARITIMT
SIKKERHEDSUDSTYR
sLOTEK A/S
Tlf. 70 13 52 00
www.lotek.dk
PRO-SAFE A/S
Møllevangen 60, 4220 Korsør
www.Pro-safe.dk
Tlf. 32 95 28 78
Fax. 32 95 28 79
Gummi/RIB både, påhængs motorer, Coltri kompressorer,
Propguard beskyttere, Safety
hjelme med indbygget radio
kommunikation - Tag en snak
med os om sikkerhed til søs!
UNI-SAFE A/S
Amager Strandvej 122
2300 Kbh. S.
Tlf. 32 58 16 15
Fax 32 58 13 30
e-mail: info@unisafe.dk
www.unisafe.dk
Redningsdragter og -veste, gum mibåde og påhængsmotorer.
Egne serviceværksteder.
13. PUMPER
GRINDEX PUMPER,
ELMODAN A/S
Militærvej 17, 4700 Næstved
Tlf. 70 23 20 07
Mobil 20 14 14 07
www.elmodan.dk
li@elmodan.dk
ATLAS COPCO
CONSTRUCTION TECHNIQUE
SCANDINAVIA
Frank Christiansen
Tlf. 40 570 416
www.atlasocopco.dk
14. RADIO-/KOMMUNIKATIONSUDSTYR
IHM P/S
Vandtårnsvej 87,
2860 Søborg
Tlf. 39 66 31 31
Fax 39 66 14 45
MØRKEDAL TELECOM A/S
Rebslagervej 13, 4300 Holbæk
Tlf. 59 43 47 12
Fax 59 44 23 12
www.morkedal.dk
Swissphone distributør
i Danmark
Totalleverandør af Swissphone
digitale alarmeringssystemer,
mobil-pc’er, navigations systemer, 112 stations printere, tale- & hjelmgarni ture for Tetra radioer,
alarmmodtagere
RADIOCOM DANMARK A/S
Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj
Tlf. 43 74 44 60
www.radiocom.dk
salg@radiocom.dk
Løsninger/tilbehør til SINE
radioer. Trådløse link.
Netværksdækning.
Pagere. Navigations løsninger.
Service.
SWISSPHONE DANMARK A/S
Rebslagervej 13, 4300 Holbæk
Tlf. 59 43 47 12
Fax 59 44 23 12
www.swissphone.dk
Swissphone alarmeringssystemer
15. RÅDGIVENDE FIRMAER
sLOTEK A/S
Tlf. 70 13 52 00
www.lotek.dk
16. SIKRINGSSKILTE
sFALCK TEKNIK
Meterbuen 14-16
2740 Skovlunde
Tlf. 44 92 33 44
Fax 44 84 89 98
www.falckteknik.dk
Roskilde:
Tlf. 33 31 31 00
Fax 33 31 31 17
sLOTEK A/S
Tlf. 70 13 52 00
www.lotek.dk
DANSPRINKLER ApS
Kongevejen 420, 2840 Holte
Tlf. 45 46 06 11
nb@dansprinkler.dk
sFALCK TEKNIK
Meterbuen 14-16
2740 Skovlunde
Tlf. 44 92 33 44
Fax 44 84 89 98
www.falckteknik.dk
sKIDDE DANMARK A/S
2650 Hvidovre
Tlf. 36 86 96 00
Århus: tlf. 86 94 87 11
sLOTEK A/S
Tlf. 70 13 52 00
www.lotek.dk
sSIEMENS A/S,
Tlf. 44 77 44 77
www.siemens.dk/sbt
18. TOTAL RENOVERING
AF SEKUNDÆRSKADER
AREPA DANMARK A/S
Mads Clausensvej 12
8600 Silkeborg
Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt)
www.arepa.dk
Karlslunde-afdeling:
tlf. 46 15 16 66
DANSK BYGNINGS KONTROL A/S
Tlf. 7228 2818
Afdelinger i Hvidovre,
Hillerød, Ringsted, Aalborg,
Risskov, Struer, Holsted,
Fredericia og Langeskov.
DØGNVAGT 7228 2819
POLYGON
Skadebegrænsning og
fugtteknik
24 timers vagtcentral
70 11 00 44
www.polygon.dk
info@polygon.dk
SSG A/S
Knapholm 6, 2730 Herlev
Landsdækkende døgnvagt
Tlf. 70 15 38 00
www.ssg.dk
17. STATIONÆRE
SLUKNINGSANLÆG
sBRØNDUM A/S
8361 Hasselager,
Elmegårdsvej 32
Tlf. 87 46 41 33
8800 Viborg, Falkevej 14
Tlf. 86 62 36 66
4100 Ringsted, Sleipnersvej 4
Tlf. 57 61 63 00
Tlf. 70 111 333
Fax 70 101 333
19. TRYKFLASKER
SAFER SCANDINAVIA
Vagtelvænget 10
2600 Glostrup
Tlf. 31 45 00 53
www.trykflasker.dk
mmo@safercylinders.dk
4. generations trykflasker
Model: SAFER® 6.8L - 2.8kg - 300 bar - NLL
20. VAGTCENTRALER
IHM P/S
Vandtårnsvej 87,
2860 Søborg
Tlf. 39 66 31 31
Fax 39 66 14 45
INNOVATIVE BUSINESS
SOFTWARE A/S
Landemærket 10, 6. sal
1119 København K
Tlf. 33 73 40 00
www.innovative.dk
info@innovative.dk
INTERGRAPH DANMARK
Hørkær 12A, 2730 Herlev
Tlf. 36 19 20 90
Fax 36 19 20 01
www.intergraph.dk
info-denmark@ingr.com
21. VANDFYLDTE
SLANGEVINDER
sFALCK TEKNIK
Meterbuen 14-16
2740 Skovlunde
Tlf. 44 92 33 44
Fax 44 84 89 98
www.falckteknik.dk
Roskilde:
tlf. 33 31 31 00
fax 33 31 31 17
Eget agentur – LINDE-btk
slangeskabe – godkendte
sLOTEK A/S
Tlf. 70 13 52 00
www.lotek.dk
22. VANDTÅGE
SLUKNINGSANLÆG
sKIDDE DANMARK A/S
2650 Hvidovre
Tlf. 36 86 96 00
Århus: tlf. 86 94 87 11
NOVENCO XFLOW®
Wilhelmsen Technical
Solutions A/S
Rugvænget 6
4100 Ringsted
Tlf: 70 12 07 00
www.novenco-ff.com
sSIEMENS A/S, BUILDING
TECHNOLOGIES
Tlf. 44 77 44 77
www.siemens.dk/sbt
TEGN EN OPTAGELSE UNDER
“HVEM SÆLGER ...”
Ring til:
Ekström Annonce Service
på tlf. 44 44 77 47
35
s Medlem af Sikkerhedsbranchen
Når skaden er sket...
er SSG på pletten!
Al henvendelse:
Larsen & Partnere
Juliesmindevej 8
4180 Sorø
fkb@fkbnet.dk
Tlf. 5782 0203
Om SSG A/S
SSG A/S er førende specialist inden
for facility- og skadeservice. Vi er
grundlagt i 1993, og er i dag en af
markedets dygtigste til at vedligeholde bygningsaktiver, forebygge
og minimere skader samt redde
værdier.
Døgnbemandet vagtcentral 24/7
70 15 38 00
www.ssg.dk
Vores markante succes skyldes
evnen til at kombinere menneskelige og håndværksmæssige dyder
med effektive processer og innovative systemer, der giver vores
kunder klar besked samt tids- og
ressourcebesparelse.
Hos os er det de små ting der gør
den store forskel. Det har givet os
branchens bedste renommé, og
beviser at det knivskarpe fokus på
høj kvalitet og unik kundeservice,
sikret af dygtige medarbejdere med
den rette indstilling, betaler sig.

Giftig katastrofe - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Transcription

Similar documents

BV 2015 04 maj 1 - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Deltagere i Forberedelses-MED, Fælles beredskab

Spanmax huldæk

Ansættelse af Beredskabsinspektør, Greve Brandvæsen

Lets go out Rollator.pdf

BRAND OG FØRSTEHJÆLP OPFØLGNING

Insider tips - Ferielejlighed i Benalmadena tæt på Malaga, Costa del

Haix Fire Flash® Pro

Danske fuldtidsbrandvæsener, Peter Hofman-Bang og