Afgørelse fra Ankenævn for biler

Transcription

Afgørelse fra Ankenævn for biler
Afgørelse fra Ankenævn for biler
Klagesag nr.:
13673
Klager:
NN
Indklaget:
CVR-nr.: 29 46 58 43
Bilbiksen v/Jesper Hiromi Pajbjerg
Truelsensvej 22
7400 Herning
Klagen vedrører:
Køb af bil
Ikke-medlemsvirksomhed
Modtagne dokumenter:
1.
2.
3.
Nævnets sammensætning:
Kim Rasmussen
Helle Brasch
Birgitte Wismer-Pedersen
Afgørelsesdato:
6. marts 2015
Forbrugerens klage
Virksomhedens kommentarer
Øvrige dokumenter modtaget i perioden fra klagens oprettelse til
nævnets afgørelse fremgår af sagen på ankenævnets hjemmeside
Parternes krav
Klager har krævet, at købet ophæves eller at indklagede skal betale 20.000 kr.
Indklagede har krævet, at klageren ikke gives medhold.
Sagsfremstilling
Ved købsaftale af 16. september 2014 købte klager en brugt Chevrolet Nubira 1,8 af indklagede for 45.000
kr. Af slutsedlen fremgår, at bilen, der første gang er indregistreret den 23. marts 2005, havde kørt 131.000
km. I handlen indgik en byttebil, således at restkøbesummen udgjorde 41.000 kr.
Der er i sagen fremlagt en e-mailkorrespondance mellem parterne, der er ankenævnet bekendt, men som ikke
gengives i denne afgørelse. Det fremgår dog af denne, at
- klager den 24. september 2014 reklamerer over utæt udstødning, defekt bagerste vinduesvisker og
defekt benzinmåler.
- bilen bliver indleveret til indklagede til reparation.
- klager den 8. oktober 2014 på ny reklamerer over utæt udstødning og den 9. oktober over: aircondition, defekt nummerpladelys bag, defekt lys i kabinen, utæt udstødning, viskermotor bag.
- bilen indleveres til reparation hos indklagede ultimo oktober 2014.
- klager den 26. oktober 2014 reklamerer over defekt benzinmåler, defekte støddæmpere, mulig utæt
benzintank
- bilen indleveres til reparation hos indklagede ultimo november 2014.
Ankenævn for biler
|
Lautrupvang 2
|
2750 Ballerup
|
sekretariat@bilklage.dk
-
Klager reklamerer den 1. december 2014 over at bilen lugter af benzin, at bremserne hænger i højre
side, at udstødningen fortsat er utæt mv. Den 11. december 2014 reklameres tillige over defekt bagerste vinduesvisker og defekt benzinmåler.
Den 9. december 2014 lod klager bilen teste hos FDM. Bilen havde nu kørt 135.000 km. Af testen fremgår:
Indklagede ved Karl-Ove Pedersen, DBFU, har over for ankenævnet anført:
”Som svar på klagers 4 punkter har indklagede følgende kommentarer:
1. Det er købte, er Chevrolet Nubira fra 2005 kørt 131.000 km. Det blev aftalt at køber selv skulle
skifte tandrem samt at der medfulgte et sæt brugte vinterhjul. Det er senere aftalt i mail af 9/10-2014,
at køber selv skulle reparere bærearm og stabilisator.
Side 2 af 4
2. Indklagede har beredvilligt repareret de fejl og mangler som klager er kommet med, alt sammen
godkendt ved et afleveringscheck af klager og dennes far.
3. Klager bliver nødt til at afpasse sine forventninger til det produkt han har købet. Der er tale om en
10 år gammel brugt bil fra lavprissegmentet, hvorfor køber må acceptere at ikke alt fungerer som da
bilen var ny.
4. Beregningen vedr. køretøjets brændstofforbrug forekommer noget usikker. Skulle beregningen være
korrekt, må der være tale om en utæthed som tydeligt vil fremgår af bilen parkeringsplads, idet der må
lækket brændstof til den underliggende overflade.
Skulle der i forbindelse med brændstofforbruget være tale om en oprindelig fejl, vil denne naturligvis
være omfattet af reklamationsretten. Skulle der fortsat restere øvrige fejl og mangler der er omfattet af
købelovens reklamationsret, vil disse naturligvis også blive udbedret. Da klager ikke gør rede for hvilke påståede fejl og mangler der ikke er udbedret, er det svært at forholde sig til dette.
Indklagede er på ingen måde indstillet på at ophæve købet, eller til tilbagebetaling af kr. 20.000,- til
dækning af ikke specificerede fejl og mangler.”
Ankenævnets begrundelse og afgørelse
Det fremgår af sagen, at bilen har været indleveret til indklagede 3 gange på ca. 2½ måned for reparation af
diverse mangler siden klager købte bilen den 16. september 2014. Af FDM’s test af 9. december 2014 fremgår, at bilen fortsat har en lang række defekter, hvoraf flere har været søgt afhjulpet af indklagede, f.eks.
udstødning.
Ankenævnet er enig med indklagede i, at klager har købt en bil, hvor dens alder og karakter gør, at klager
ikke kan forlange at få en bil, der i det hele er fejlfri. Når imidlertid henses til, at indklagede 3 gange har
forsøgt at afhjælpe mangler ved bilens udstødning og lugt af benzin, og da det må lægges til grund, at bilen
har unormalt oliespild, og at bilens aircondition fortsat er defekt, samt henset til at disse mangler har vist sig
inden for 6 måneders fristen i købelovens § 77a, stk. 1, og derfor formodes at have været til stede på leveringstidspunktet, finder Ankenævnet, at klager under disse omstændigheder er berettiget til at hæve købet, jf.
købelovens § 78, stk. 4 og stk. 1, nr. 4, jf. § 75a, stk. 2, nr. 1 og § 76, stk. 1, nr. 4, idet manglerne i øvrigt må
anses for væsentlige.
Ifølge købelovens § 57, stk. 1, er sælgeren, hvis købet hæves, ikke berettiget til at få genstanden tilbage,
medmindre han tilbagegiver, hvad han har modtaget i betaling, og køberen er ikke berettiget til at få købesummen tilbage, medmindre han tilbageleverer det modtagne i væsentlig samme stand og mængde, hvori det
var ved leveringen.
Klageren har herefter ved tilbagelevering af den købte bil krav på at få købesummen på 45.000 kr. tilbage
med et fradrag af den nytte, som han har haft af bilen. På baggrund af bilens alder og karakter finder nævnet,
at der for den nytte, som klageren har haft af bilen, skal fradrages 0,50 kr. for hver kilometer, som bilen på
tilbageleveringstidspunktet ifølge kilometertælleren har kørt mere end 131.000 km. Købesummen forrentes
som nedenfor bestemt.
Da klageren har fået medhold, skal klagegebyret tilbagebetales til klageren, jf. vedtægternes § 26, og indklagede skal betale sagsomkostninger til ankenævnet.
Indklagede er ikke medlem af en af ankenævnets brancheorganisationer og skal betale 19.000 kr. ekskl.
moms for sagens behandling. Sagsomkostningsbeløbet fremgår af vedtægternes § 27, stk. 3, jf. bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2014 om omkostninger ved godkendte, private klage- eller ankenævn.
A F G Ø R E L S E:
Indklagede, Bilbiksen v/Jesper Hiromi Pajbjerg, skal inden 30 dage efter forkyndelse af denne afgørelse betale klageren, NN, 45.000 kr. med fradrag af 0,50 kr. pr. km. som bilen, mrk. Chevrolet Nubira 1,8, reg. nr.
AP 41 054, stelnr. KL1NF35315K148653, har kørt mere end 131.000 km på tidspunktet for til-
Side 3 af 4
bageleveringen, mod at klageren tilbageleverer bilen til indklagede. 45.000 kr. forrentes med Nationalbankens officielle udlånsrente med tillæg af § 8 % fra den 12. december 2014 til betaling sker.
Endvidere skal indklagede inden 30 dage fra forkyndelsen af denne afgørelse betale et sagsomkostningsbeløb
på 19.000 kr. ekskl. moms til ankenævnet.
Klagegebyret på 500 kr. tilbagebetales af ankenævnet til klageren.
Sign.
Kim Rasmussen
Side 4 af 4