livet

Transcription

livet
3 – 2015
LIVTAG
#
Dit medlemsmagasin fra PTU • LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE
En ny opskrift
på livet
Allan brækkede ryggen som 19-årig.
I dag, 11 år senere, er han igen ved
at have styr på sit liv
s. 32
Aarhus fik vinger
1167 danskere løb for
rygmarvsskadede
s. 6
MED DETTE
NUMMER
MODTAGER DU:
Aktivitetskalender
for efteråret
2015
Myndighed • Værdighed • Solidaritet
Opbygning af handicapbil - en tillidssag.
Alle bilmærker.
Telefon 7542 3156 · info@ribekarosseri.dk
www.ribekarosseri.dk
Vi leverer over hele landet!
Opbygning af minibusser.
Alle bilmærker.
Egmont Højskolen
STARband
UBC Korset
Energy AFO
Protesekosmetik
STARband
Telefon 7542 1711 · info@minibusdanmark.dk
www.minibusdanmark.dk
UBC Korset
Energy AFO
Protesekosmetik
www.egmont-hs.dk
Støtte korset
Handyflex
Er det ok, at du er generet af
din dropfod?
Støtte korset
Handyflex
Sensotex
Aktivskinne AFO
STARband
Sensotex
UBC Korset
Energy AFO
Aktivskinne AFO
Protesekosmetik
Springer AFO
Støtte korset
Springer AFO
Handyflex
Fiberflex
Focus AFO
Proprio
Sensotex
Aktivskinne AFO
Fiberflex
Focus AFO
DSB
Handicapservice
Proprio
Springerlite AFO
Springer AFO
Handyflex
Springerlite AFO
Dropfodmdialock
Fiberflex
Focus AFO
Proprio
Dropfodmdialock
Med fokus på individuelle og optimale løsninger har vi en helt ny
generation af dropfodsskinner, der netop kan afhjælpe din type dropfod
optimalt. Ingen dagligdag eller dropfod er ens – derfor er vi også
eksperter i energilagrede kulfiberskinner, skinner til bilkørsel og
computerstyrede elektriske dropfodsstimulatorer FES.
Springerlite AFO
Dropfodmdialock
Bandagist Jan Nielsen – En verden fuld af muligheder
Kontakt os for information eller se www.bjn.dk
– Vi vil så gerne dele vores viden!
Bandagist Jan Nielsen A/S • 33 11 85 57 • klinik@bjn.dk • www.bjn.dk
Dropfodmdialock
Dropfodmdialock
Er du handicappet og har legitimationskort til
DSB’s ledsagerordning, kan du bestille hjælp
til dine togrejser. Du skal blot ringe til DSB
Handicapservice på tlf. 70 13 14 15 (tast 6).
Du kan også maile til handicap@dsb.dk
Starter eller slutter din rejse med bus, skal
du kontakte din egen kommune. I brochuren,
Handicapservice kan du læse mere om
ordningen – brochuren finder du på
dsb.dk/brochurer
I
INDHOLD
Læs
Allan Horns
historie
32
Wings for life
6
Livet med
et handicap i
en flygtningelejr
14
Aarhus fik vinger
1167 danskere løb for rygmarvsskadede6
PTU’s RehabiliteringsCenter
scorer højt på patienttilfredshed 11
Status på
nyorientering af foreningen
12
Reportage fra Irak
14
Nyt vejledningstilbud til
ulykkesramte undervejs
24
Folketingsvalg 2015
28
En ny opskrift på livet
32
Arbejdslivet med en rygmarvsskade 38
Hvert nummer
Leder
PTU’s partnere
Værd at vide
Medlem til medlem
Brevkasse
Opgavesiden
Medlemssider
Aktuelle kredsarrangementer
5
10
18
20
22
26
40
45
PTU’s advokatgruppe
Hver tirsdag kan du få gratis telefonisk vejledning af
PTU’s advokatgruppe, hvis du er medlem af PTU.
Her på siden kan du se, hvem PTU’s advokatgruppe består af.
De er alle nøje udvalgt, fordi PTU véd, at de har
betydelige kompetencer, navnlig inden for erstatningsretlige emner.
PERSONSKADE?
Så er det vigtigt med den rigtige
specialistadvokat,der kæmper for dig.
Det koster ikke noget at spørge –
men det kan være dyrt at lade være!
FÅ EN GRUNDIG VURDERING AF DIN SAG
RING 70 30 10 14
www.personskade.dk
Ring og få gratis vejledning
36 73 90 95
hver tirsdag mellem kl. 13.00-16.00
En del af Advokatpartnerselskabet Kirk Larsen & Ascanius
Torvet 21 · DK-6700 Esbjerg
H.C. Andersens Boulevard 45 · DK-1553 Kbh V
T: 70 30 10 14 · info@klapersonskade.dk
BOOK EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG HVER TORSDAG
HJÆLP TIL
HJÆLP
TIL
HJÆLP
TIL
JÆLP TIL
ERSTATNING?
ERSTATNING?
ERSTATNING?
RSTATNING?
Hardu
duværet
været udsat
udsat for
eller
har
dudu
Har
foren
enulykke,
ulykke,
eller
har
en
tvist
med
dit
forsikringsselskab?
en tvist med dit forsikringsselskab?
harstor
storerfaring
erfaring med
og og
ViVihar
med Personskadeerstatning
Personskadeerstatning
hjælperhvert
hvert år
år mere
mere end
med
hjælper
end2.000
2.000skadelidte
skadelidte
med
deressag.
sag.Tag
Tag en
en gratis
gratis og
snak
deres
oguforpligtende
uforpligtende
snak
medén
énaf
afvores
vores specialister
specialister ved
påpå
med
vedatatringe
ringe
tlf.7015
70151000.
1000. Du
Du kan også
om
osos
påpå
tlf.
ogsålæse
læsemere
mere
om
www.erstatningsspecialisten.dk. .
www.erstatningsspecialisten.dk
Har du været udsat for en ulykke, eller har du
du været udsat for en ulykke, eller
harmed
du dit forsikringsselskab?
en tvist
ist med dit forsikringsselskab?Vi har stor erfaring med Personskadeerstatning og
hjælper hvert år mere end 2.000 skadelidte med
r stor erfaring med Personskadeerstatning
og
deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak
per hvert år mere end 2.000 skadelidte med
HjulmandKaptain
Danmarks
største
advokatfirmaer
HjulmandKaptainer
erblandt
blandt
Danmarks
største
advokatfirmaer
medmed
med én af vores specialister
ved
atalle
ringe
på
125125
ansatte,
somalle
samarbejder
inden
en lang
ansatte,heraf
heraf48
48 jurister,
jurister, som
samarbejder
inden
for for
en lang
KONTAKT OS ELLER SE MERE PÅ
række
juridiske
specialer.
række juridiske specialer.
s sag. Tag
en gratis og uforpligtende
snak
WWW.ADVOKATERNE-STORETORV16.DK
tlf. 7015
1000. Du kan
også læse mere om os på
én af vores specialister ved at ringe
på
www.erstatningsspecialisten.dk
.
015 1000. Du kan også læse mere om os på
ADVOKATw.erstatningsspecialisten.dk.
RÅDGIVNING
- når skaden er sket
36 års erfaring
§
GROVE & PARTNERE
ADVOKATFIRMA
Kontorets advokater
har gennem enmed
årrække
HjulmandKaptain er blandt Danmarks
største advokatfirmaer
Elmer & Partnere yder rådgivning om alle juridiske spørgsmål efter en person­
specialiseret
sig i erstatningsogfor
forsikringsret.
125Viansatte,
heraf 48 jurister,
som alle samarbejder
inden
en lang
skade, uanset om den er opstået på arbejde eller i fritiden.
repræsenterer
udelukkende de skadelidte. Vi er 11 advokater, 3 fuldmægtige, studenter og 6
Vi
beskæftiger
os
i
dag
næsten
udelukkende
række
juridiske
sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem
mange
år ført specialer.
med disse retsområder.
et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og erfaring.
Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk
Vi yder kun bistand til skadelidte.
ndKaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer med
atte, heraf 48 jurister,
som alle
samarbejder
inden for en lang
&
ELMER
PARTNERE
uridiske specialer.
A d v o k A t e r
A d vok A t Aktieselsk Ab
telefon 3367 6767
sto
b
o rreg ko
e rn g eAndsgeA d2e 423
b
telef A x 3367 6750
Ag
1b 3
0 h0u s ketØ .b 126
e n h4 Akvbnh k
w w w. e l m e r - A d v. d k
Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for
erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater.
Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité
i European Whip-lash Association.
Sankt Annæ Plads 7,st. · 1250 København K.
Telefon 33 36 99 99 · Fax 33 36 99 98
Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dk
E-mail: gp@grove-partnere.dk
L
LEDER // LIVTAG #3 – 2015
PTU på vej
mod fremtiden
For mere end 150 år siden skrev Søren
Kierkegaard: “At vove er at miste fodfæstet for en stund, ikke at vove er at
miste sig selv”, og det er i den situation, PTU nu står i.
Om få dage, lørdag den 13. juni, skal
PTU’s repræsentantskab tage stilling til, om PTU skal have nyt navn og
dermed en ny markedsføringsmæssig profil. Vi er på vej til at miste vores
fodfæste, men hvis ikke vi gør noget,
så vil det PTU, som vi kender i dag, få
det vanskeligt i fremtiden.
Siden efteråret 2013 har jeg været rundt
i landet og fortalt om mine tanker om
fremtidens PTU, herunder at vi skal have
et nyt navn. Som navnet er i dag, skygger det både for polio- og for ulykkessagen. Med et nyt navn til henholdsvis
polio- og ulykkesområdet vil vi få mulighed for at markedsføre os langt klarere
over for de to forskellige grupper.
I løbet af foråret har PTU afholdt cafe­møder, kredsmøder, workshops for
interessegrupper og medarbejdere i
PTU – alt sammen for at blive klogere
på, hvordan det nye ”PTU” skal se ud.
Herudover har vi inviteret til debat
og dialog på vores hjemmeside, på
facebook og via Livtag, og mange
har benyttet sig af muligheden for
at komme med forslag til det ny PTU.
og ny markedsføringsmæssig profil
vil få mulighed for at tiltrække mange
nye medlemmer og blive et handicappolitisk fyrtårn.
Et står fast, og det er, at der ikke
ændres ved medlemsfordelene eller
behandlingen på PTU’s Specialsygehus.
Det vil sige, at der ikke er nogen, som
stilles ringere ved en navneændring.
Der skal fortsat arbejdes med forskning, visitationen til specialsygehuset
opretholdes uændret, der skal fortsat være mulighed for at få kontakt
med en psykolog eller socialrådgiver,
der skal fortsat være lokale kredsarrangementer etc., men vi skal have en
mere tidssvarende indpakning af vore
mange tilbud.
Jeg håber, at repræsentantskabet
stemmer for vores navneforslag, og
derefter ser jeg frem til, at vi alle kan
trække i arbejdstøjet og komme i
gang med at fortælle om det nye PTU
til såvel nye som gamle medlemmer,
samarbejdspartnere og andre, der har
interesse i polio- og ulykkessagen.
Afslutningsvis vil jeg gerne takke alle
for jeres gode bidrag til udviklingen af
PTU og ikke mindst ønske jer alle en
god sommer.
Jo flere medlemmer vi får i fremtiden,
jo større muligheder får vi for at støtte
forskning inden for polio- og ulykkesområdet, tilbyde endnu flere kurser,
møder, foredrag med videre.
Jeg ser ikke noget modsætningsforhold
mellem de forskellige målgrupper i PTU,
tværtimod er jeg af den opfattelse, at
der er mere, der forener os end adskiller os. Jeg tror på, at vi med et nyt navn
Niels Balle
Formand for PTU
Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: Niels Balle
Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom,
Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Peer G. H. Laursen, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8,
2610 Rødovre tlf.: 3673 9000 fax: 3673 9029 E-mail-adresse: livtag@ptu.dk. Hjemmeside: www.ptu.dk. Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1,
6715 Esbjerg N. tlf. 7610 1143, fax 7610 1122 – hhr@rosendahls.dk Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: Anita Graversen Oplag 6500
ISSN nr. 1904-4798
EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT
Næste nummer af Livtag udkommer 14.9.2015 Deadline: Redaktion 10.8.2015 Annoncer 10.8.2015.
5
LIVTAG #3 – 2015
6
AF Martin Hungeberg
—
FOTO Anita Graversen
Aarhus
fik vinger
Overalt i verden begav løbere sig søndag d. 3. maj ud
i Wings for Life World Run for at løbe for de, der ikke
kan selv. De mere end 70.000 løbere skulle undgå at
bliver overhalet af den levende målstreg i form af en
bil, der langsomt indhentede dem en for en. Det var
første gang nogensinde, at løbet slog sine velgørende
vinger ud i Danmark, og arrangementet blev taget godt
imod på en solskinssøndag i Aarhus i begyndelsen
af maj. Hele deltagergebyret er øremærket
til rygmarvsforskning, og PTU var naturligvis
repræsenteret.
LIVTAG #3 – 2015
7
Med udsigt til det himmelhøje tårn på Aarhus Domkirke står de 1167 danske løbere og kørestolsbrugere
klar til at blive sendt ud på Wings for Life World Runs
rute præcis klokken 13.00, hvor starten går i samtlige
af de 33 lande, som lægger jord til verdens største
velgørenhedsløb. PTU og RYK har slået pjalterne sammen og skabt deres eget hold klædt i orange trøjer
med ”Løb for LIVET – giv et skub til forskningen” trykt
på ryggen.
Blandt de orangeklædte kørestolsdeltagere er
rygmarvsskadede Aase Kvolbæk, der har taget turen
fra hjemmet i Nørresundby for at køre Wings for Life
World Run.
”Det går jo til et godt formål, og det vil jeg selvfølgelig gerne være med til at støtte," begynder Aase
Kvolbæk, mens hun er ved at gøre sig klar til det
verdensomspændende løb.
62-årige Aase Kvolbæk er i hverdagen enormt
aktiv i bestræbelserne på at holde sig i optimal
form, og hun træner i øjeblikket til Berlin Marathon
på håndcykel. I dag er det dog ikke tilladt at bruge
favoritcyklen, så hun må kæmpe for at holde målstregen bag sig i sin kørestol.
”Jeg ville ellers gerne have givet den gas på min
håndcykel, for så er det jo en helt anden sag at køre
sådan et løb. Derfor har jeg heller ikke noget mål
LIVTAG #3 – 2015
8
for i dag, selvom det giver lidt blod på tanden med alle de
mennesker, der er her,” fortæller Aase Kvolbæk og sender et
forventningsfyldt blik ud over startområdet, hvor det vrimler
med startnumre og summer af god stemning.
Rygmarvsskadede ikke tilstrækkeligt på
dagsordenen
PTU og RYK er partnere i den danske udgave af Wings for
Life World Run og har i dagens anledning opstillet en bod i
målområdet. De to organisationer er både repræsenteret af
medlemmer og ansatte i selve løbet, og spørger man kommunikationschef i PTU, Erling Fisker, så er det nødvendigt, at
der bliver sat fokus på de rygmarvsskadede.
”I dag kæmpes der om opmærksomheden blandt mange
forskellige patientgrupper, som med kreative tiltag forsøger
at opnå forståelse for og støtte til deres sager.
Derfor var vi heller ikke lang tid om at slå til, da Red Bull
gav os mulighed for at blive partner i det nytænkende løb,”
siger Erling Fisker.
”Vi er her først og fremmest i dag, fordi vi vil bakke op
om det, der kommer vores medlemmer til gavn. Og her spiller
forskning en meget stor rolle,” fortsætter Erling Fisker, der
også selv har snøret løbeskoene og skal bide skeer med den
østjyske rute.
Han skal sammen med de over 1100 andre danske løbere
nordpå ud af den jyske hovedstad, langs vandet via Aarhusforstæderne Risskov, Egå og Skæring, inden de når at smage
på Djursland og drejer ind i landet mod Hadsten. Til slut går det sydpå mod Aarhus igen, men det er de færreste løbere, der når at se den jyske naturidyl spille sig ud i
fuldt flor. Målstregsbilen øger konstant hastigheden, og når
derfor at fange samtlige løbere før eller siden. Når de bliver
indhentet, kører shuttlebusser tilbage til det centrale Aarhus,
så ingen strander ude på ruten.
Ole løber for sin kone Mai-Britt
I forsamlingen af orange PTU/RYK-trøjer sidder også MaiBritt Schmidt, der er flankeret af både manden Ole og datte-
LIVTAG #3 – 2015
9
ren Emma på tre år i startområdet på Bispetorvets nedslidte
brosten. Den rygmarvsskadede Mai-Britt Schmidt er ikke
selv i stand til at forcere ruten i sin kørestol, så hendes mand
spiller en afgørende rolle for hendes deltagelse.
”Jeg har min mand til at skubbe mig hele vejen, og han
deltager også selv i løbet. Han er min motor på ruten, og så
må vi se, hvor langt han kan løbe med mig,” fortæller MaiBritt Schmidt, der er betaget af alle de rygmarvsskadede i
kørestol, som i modsætning til hende selv har nok funktion i
armene til at køre ruten.
”Det er vildt imponerende at se,” siger hun.
”Jeg tror, at vi når ud omkring de 10 km,” kommenterer
hendes mand Ole Mapashi Haki, der også er trukket i orange
T-shirt og er mere end klar til at løbe for og med sin kone.
Kæmper videre for de rygmarvsskadede
Efter løbets afslutning blev der gjort status, og ægteparret Mai-Britt og Ole fulgtes ad, indtil imponerende 11,70 km.
Aase Kvolbæk klarede sig i ligeså overbevisende stil i sin kørestol og hilste på den levende målstreg ved nøjagtig samme
distance. Hun er begejstret for Wings for Life World Run:
”Jeg nød hver en kilometer. Det kan ikke undgås, at
stemningen og alle de ’godt kørt’ kommentarer, der lander i
ørene undervejs, gør en glad,” beretter Aase Kvolbæk.
Den endelige vinder af den danske udgave blev løberen
Brian Hansen, som først måtte give fortabt over for målstregsbilen efter 61,48 km. Det var dog mere end 18 km kortere end den globale vinder fra Østrig, som nåede svimlende
79,90 km.
I den orange PTU/RYK-lejr føler man sig som vindere, når
et velgørenhedsløb som Wings for Life World Run opstår på
dansk jord.
”Der har været fantastisk flot tilslutning til løbet set i lyset af, at det er første gang, løbet afholdes i Danmark. Vi får
meget ud af at være en del af det, og vi ser det som en god
lejlighed til at fortsætte det gode samarbejde med RYK om
at forbedre forholdene for mennesker med rygmarvsskader.
Det er jo dét, det hele går ud på,” slutter PTU-kommunikationschef Erling Fisker.
Wings for life
World Run
Wings for Life World Run blevet afholdt for anden gang
i historien, men for første gang i Danmark. I front for
velgørenhedsløbet står Red Bull flankeret af en række
større internationale virksomheder og organisationer.
Deltagergebyret fra samtlige løbere verden over går
ubeskåret til forskning i rygmarvsskader i Wings for
Life – Spinal Cord Research Foundation.
LIVTAG #3 – 2015
10
Sådan bliver
du PTU Partner
BLIV
PARTNER
MED PTU
Som PTU Partner støtter din virksomhed PTU's
arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget
livskvalitet for de over 100.000 danskere, som
har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom.
Samtidig får din virksomhed en række fordele. Du
kan vælge mellem to forskellige partnerskaber:
toppartner og erhvervspartner.
Læs mere om de to partnerskaber på
www.ptu.dk/bliv_partner
top
partnere
erhvervs
partnere
Kontakt Hanne Rosenbæk
fra Rosendahls Mediaservice
på 76 10 11 71 eller via e-mail
hhr@rosendahls.com – også
hvis du har spørgsmål!
TOPPARTNER
– 18.000 kr. pr. år ex. moms
– Logo, tekst og link på www.ptu.dk
– Logo i hvert nummer af PTU’s magasin Livtag
(udkommer 6 gange pr. år)
– Et diplom
– PTU’s logo må bruges i virksomhedens markedsføring
– Unik mulighed for at bruge Toppartner-ikon i egne annoncer
– Ekstra rabatter på annoncer i PTU’s magasin Livtag
– PTU’s magasin Livtag
ERHVERVSPARTNER
– 10.000 kr. pr. år ex. moms
– Logo, tekst og link på www.ptu.dk
– Logo i hvert nummer af PTU’s magasin Livtag
(udkommer 6 gange pr. år)
– Et diplom
– PTU’s magasin Livtag
LIVTAG #3 – 2015
11
AF Merete Bertelsen, fysioterapeut, kvalitetskoordinator, PTU
PTU’s
RehabiliteringsCenter
scorer højt på
patienttilfredshed
Da Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
ikke helt passer til PTU’s forhold, udsendte PTU’s RehabiliteringsCenter selv en patienttilfredshedsundersøgelse i maj til
alle, der har haft kontakt med centret enten i Aarhus eller i
Rødovre i de 6 uger, der gik forud for udsendelsen. Undersøgelsen er sendt elektronisk til alle patienter, vi har e-mailadresser på.
Vi vil her benytte lejligheden til at sige tak til alle, der brugte
tid på at besvare spørgsmålene og for de mange tekstsvar,
der uddybede jeres oplevelser.
4,98
4,45
PTU resultat
4,52
OVERORDNET TILFREDSHED (145)
SPØRGSMÅL 27, 28 OG 29
SERVICESTANDARD (149)
SPØRGSMÅL 22, 23, 24, 25 OG 26
PATIENTOPLEVET FEJL (166)
SPØRGSMÅL 19
INFORMATION (123)
SPØRGSMÅL 13, 14, 15, 16 OG 17
4,16
4,11
PATIOENTINVOLVERING (134)
SPØRGSMÅL 9, 10, 11 OG 12
Vi er selvfølgelig glade for, at vi på alle dimensioner ligger over
landsgennemsnittet, men det betyder ikke, at vi ikke fortsat
vil arbejde på at forbedre patienttilfredsheden endnu mere.
5
4,53
VENTETID (136)
SPØRGSMÅL 2
På spørgsmålet om patienten alt i alt er tilfreds med besøgets
forløb, svarer 95%, at de i meget høj grad eller i høj grad er tilfredse, og på spørgsmålet om de er tilfredse med behandlingen,
svarer 93%, at de er i meget høj grad eller i høj grad er tilfredse.
4,44
PERSONALE (163)
SPØRGSMÅL 1, 5, 6, 7 OG 8
Hele rapporten ligger på www.patientoplevelser.dk/lup og på
PTU’s hjemmeside. I tabellen kan du se de overordnede resultater. Svarene er ændret til en skala fra 1 til 5, hvor 5 er størst
tilfredshed. De blå søjler viser PTU’s resultater, og de skraverede søjler markerer landsgennemsnittet.
Landsgennemsnits resultat
TILFREDS
Undersøgelsen har fokus på flere dimensioner i kontakten
med sygehusvæsenet: Personalet, ventetid, patientinvolvering, patientoplevede fejl, information, servicestandard og
overordnet tilfredshed.
PTU’s egen tilfredshedsundersøgelse
4
3
2
1
IKKE TILFREDS
Hvert år gennemfører Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Danske Regioner en landsdækkende undersøgelse af patienttilfredshed (LUP) for et udvalg af patienter,
der har haft kontakt med sygehusvæsenet. Også patienter,
der går til behandling på PTU’s RehabiliteringsCenter, indgår i
denne undersøgelse. I 2014 blev der sendt 399 spørgeskemaer
ud til PTU’s patienter i perioden 18. august til 31. oktober. 50%
valgte at udfylde spørgeskemaet, hvilket vi er taknemmelige
for, da vi med denne undersøgelse kan sammenligne os med
de øvrige hospitaler.
LIVTAG #3 – 2015
12
AF Charlotte Juul, udviklingschef, PTU
Status på
nyorientering
af foreningen
Gennem hele vinteren og foråret har vi løbende holdt forskellige former for arrangementer, hvor medlemmerne
er blevet orienteret om og inddraget i arbejdet med at
nyorientere foreningen. Lokalt i kredsene har der været
en lang række møder med mange hundrede deltagere. I
København og Aarhus er der holdt cafeer med polioramte,
og der er gennemført workshops om ønsker til tilbud, aktiviteter og mærkesager med repræsentanter fra ulykkesog polioramte medlemmer.
Indtrykket er, at der er bred opbakning til strategiarbejdet.
Både blandt polioramte og ulykkesramte medlemmer, der
har leveret fantastisk meget brugbart materiale. En del af
det vil indgå i det videre arbejde frem mod præsentationen
af nyorienteringen ved PTU’s repræsentantskabsmøde
d. 13. juni 2015. En anden del af det vil blive indarbejdet i
det efterfølgende arbejde med at udvikle PTU’s fremtidige
mærkesager.
Interessante delresultater fra analysebureauet YouGov
Analysebureauet YouGov har leveret de første resultater
af en undersøgelse, som viser hvilke behov og ønsker
potentielle medlemmer har – både skadede og pårørende.
Desuden har vi modtaget en aktøranalyse, som har givet
os stor indsigt i, hvordan sygeplejersker, fysioterapeuter
og praktiserende læger ønsker at samarbejde med PTU
fremover. Resultaterne er interessante og brugbare i vores
videre arbejde.
Reklamebureau hjælper os videre
Vi har nu valgt det reklamebureau, der skal hjælpe os videre
i processen. Valget er landet på et mindre bureau, der hedder
Squaws, som består af en gruppe erfarne mennesker, der
dels har arbejdet i reklamebranchen dels i NGO-verdenen.
Vi er endnu i den indledende fase, hvor vi giver dem information og viden, der hjælper dem med at nå frem til et
grundlag for vores fremtidige kommunikation til både
polio- og ulykkesdelen.
LIVTAG #3 – 2015
13
POLIO
ULYKKE
Hvis du vil vide mere
På vores hjemmeside kan du få indblik i hele den igangværende
proces samt få svar på nogle af de mest stillede spørgsmål. Hvis
du har forslag eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte
PTU enten via din kredsformand eller direkte til direktør Philip
Rendtorff, afdelingschef Erling Fisker, udviklingschef Charlotte
Juul eller projektchef Mette Lundstrøm (Ulykkeslinjen).
Se mere på www.ptu.dk
REPORTAGE // IRAK
14
AF Bengt Sigvardsson
—
FOTO Bengt Sigvardsson
IRAK
Siden begyndelsen af august 2014 er befolkningen
blevet firedoblet i den lille by Khanke i Dohuk
distriktet i de selvstyrende kurdiske områder i det
nordøstlige Irak. 65.000 nye flygtninge i tusindvis
af telte. I et af dem bor 23-årige Nisreen Haji
Mirza med 14 pårørende.
”I to og en halv måned levede vi under
et træ,” fortæller Nisreen, der ligesom
de andre flygtninge i Khanke tilhører
det irakiske yazidi-mindretal, hvis bopæl er Sinjar distriktet i det nordvestlige Irak. De er flygtet fra den militante
islamistiske gruppe Islamisk Stat (IS),
som har erobret store dele af Syrien og
Irak. IS’ mål er at etablere et kalifat i en
ekstremistisk fortolkning af sharialovgivningen. Religiøse mindretal har
valget mellem at konvertere til islam,
betale en religiøs skat eller dø.
LIVTAG #3 – 2015
15
Nisreen Haji Mirza bor i
teltlejren Khanke uden for
den nordirakiske by Dohuk.
Hun har begrænset bevægelighed i arme, ben og hænder
og kan stort set ikke komme
omkring i den store
flygtningelejr.
”Den 3. august angreb IS Sinjar. Hele min
familie flygtede med titusinder yazidier
til Sinjar bjerget,” siger Nisreen. Der var
ikke tid til at få hendes kørestol med.
”Min bror og far bar mig i to dage,
før vi nåede bjergtoppen,” fortæller
Nisreen.
Forlader kun teltet for at gå
på toilettet
Bjerget var omringet af IS. Folk
tørstede og sultede ihjel under den
brændende sol. Efter syv dage lyk-
kedes det kurdiske militser at åbne en
flugtkorridor for yaziderne gennem
Syrien til Dohuk distriktet. I dag er der
900.000 internt fordrevne mennesker,
især kristne, yazidier og andre mindretal, i irakisk Kurdistan. FN-agenturer
bistår med mad, madrasser og grundlæggende køkkenredskaber, men
ingen organisation har tilbudt Nisreen
hjælpemidler. Jorden i lejren er perforeret af huller og pukler, men Nisreen
siger, at en kørestol ville gøre hendes
hverdag mere tålelig.
”Jeg kunne for eksempel tage på nogle
ture og besøge venner i andre dele af
lejren. Nu er jeg nødt til at gå på knæ,
og jorden er fuld af affald. Det eneste
tidspunkt, jeg forlader teltet, er, når jeg
går på toilettet. Der bærer mine slægtninge mig,” siger hun.
Nisreen bor i en af de såkaldt gamle
lejre, der uplanlagt voksede op i august
2014. Der er ingen brusere. Toiletterne
mangler vand og er beskidte. I september blev der bygget en ny lejr med flere
faciliteter, der har teltene f.eks. et be-
REPORTAGE // IRAK
16
"Smerterne i min ryg betyder, at jeg ikke kan stå op.
Hvis jeg fik min medicin, ville jeg være i stand til at
gå ved hjælp af en krykke, men nu har jeg brug for
hjælp fra andre for at komme rundt i lejren."
tonfundament. I den gamle lejr står teltene på den bare jord og er ofte ramt af
oversvømmelser, når det regner. Nisreens
største ønske er at vende tilbage til Sinjar.
”Vi lever ikke godt her. I Sinjar havde
vi to biler og et stort hus. Nu har vi
mistet alt. Hvis IS forlader Sinjar i dag,
vil vi vende tilbage i morgen,” siger
Nisreen.
Ingen medicin
Lidt væk sidder 46-årige Issa Psiko
Hisa på en bunke af byggesten med
nogle af sine seks børn. Issa har en
rygmarvssygdom, der gjorde ham
delvist lammet for 15 år siden.
”Jeg fik ikke min medicin med mig, da
vi flygtede. Jeg har derfor konstante
smerter i ryggen,” siger han.
Han fik ikke heller ikke sit såkaldte
sociale velfærdskort med, som giver
ret til gratis eller billigere medicin og
genoptræning.
”Alle flygtninge har ret til gratis
medicin i sundhedsklinikken, men der
har de ikke min medicin. Den findes
kun på private apoteker, og jeg har
ingen penge,” siger han.
LIVTAG #3 – 2015
17
Issa har fået en krykke i gave af en
fransk organisation. Den har han ikke
megen gavn af.
”Smerterne i min ryg betyder, at
jeg ikke kan stå op. Hvis jeg fik min
medicin, ville jeg være i stand til at gå
ved hjælp af en krykke, men nu har jeg
brug for hjælp fra andre for at komme
rundt i lejren,” sukker han.
Handicaporganisation gør
hvad den kan
Den massive strøm af flygtninge til
irakisk Kurdistan i august sidste år
tog omverdenen og lokale myndigheder på sengen. 21 lejre eksisterer
eller er under opførelse, og yderligere
fem er planlagt. Dog vil de kun kunne
huse lidt over halvdelen af de hund-
reder af tusinder, der har behov for
indkvartering. Mange lever derfor i
ufærdige bygninger, skoler, moskeer,
kirker og skure, og hjælpeorganisationerne har store problemer med at
nå ud til alle.
Organisationen Handicap International er i området, men er kun i den
indledende fase af deres arbejde.
”Vi har mobile teams, der undersøger hvor mange med handicap, der
er internt fordrevne, og hvilke behov
de har. Vi er begyndt at distribuere
hjælpemidler, madrasser, puder og
mere samt hjælpe med transport.
Vi planlægger også at forbedre toiletog badefaciliteterne i lejren, siger
Valentina Linoa, projektleder hos
Handicap International i Dohuk distriktet.
I den ”nye” lejr deles fire til seks
familier om et toilet og et bad.
De er ikke tilgængelige for
mennesker med handicap.
LIVET MED EN
FUNKTIONSNEDSÆTTELSE
I IRAK
Det vides ikke, hvor mange af Iraks 33,5 mio. indbyggere,
der lever med handicap. Skønnet varierer fra et par hundrede tusinde til næsten to millioner. Mange mennesker
er blevet lemlæstet i de krige, der har afløst hinanden
lige siden Irak-Iran krigen (1980-1988). Store områder
af landet er dækket af landminer, som konstant kræver
nye ofre. Irak underskrev FN’s Handicapkonvention om
rettigheder for personer med handicap i 2012.
I den gamle del af Khanke-lejren
er toiletterne uden vand, beskidte
og ikke tilgængelige. Mange familier bygger deres egne toiletter af
stolper og klude.
V
VÆRD AT VIDE // LIVTAG #3 – 2015
VÆRD AT VIDE
Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer,
som Livtags læsere kan drage nytte af.
Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen
til at skrive til kso@ptu.dk eller ringe 3673 9004.
Dåseringe
der nytter
LETTERE AT
TAGE TOGET
Det bliver nu lidt mere fleksibelt for mennesker med
handicap at tage toget. Til sommer bliver varslingstiden halveret, så du kan nøjes med at give besked
24 timer før afgang, hvis du skal have assistance ved
ind- og udgang. I dag skal du give besked 48 timer
før afgang.
Det er et af resultaterne af regeringens kontraktforhandlinger med DSB, der er sket i samarbejde
med SF og Enhedslisten. Den tidligere trafikkontrakt
mellem DSB og staten udløb ved årsskiftet mellem
2014 og 2015.
Udover en reducering af varslingstiden har den nye
aftale også givet DSB godkendelse til indkøb af nye
elektriske tog, hvor indretningen bliver bedre egnet
til kørestole, cykler og barnevogne.
Dåseringene fra øl- og sodavandsdåser kan omsmeltes og bruges til benproteser i Asien. Derfor
bragte vi i Livtag i december 2014 en opfordring til
læserne om at gemme og aflevere jeres dåseringe
på PTU. Det er PTU-medlemmet, Dorte Voltelen, der
står for indsamlingen, som udelukkende gælder
ringen på øl- eller sodavandsdåser. Den kan nemlig
smeltes om, da den er lavet af aluminium.
Siden vi i december 2014 opfordrede vores læsere
til at gemme de gamle dåseringe, er der blevet
indsamlet mere end 56,5 kg. ringe.
Dorte Voltelen er overvældet over de mange dåseringe og takker alle PTU’s medlemmer for deres store
opbakning. Projektet fortsætter, og man kan enten
aflevere sine ringe hos PTU i Aarhus eller Rødovre,
eller alternativt kontakte Dorte på tlf. 39 62 04 45,
og aftale nærmere.
Du kan læse mere om projektet på
www.daaseringe.dk
LIVTAG #3 – 2015
19
Australsk poliokonference i 2016
Den australske polioforening ‘Polio Australia’ har
taget initiativ til at afholde en poliokonference i 2016.
Konferencen finder sted den 20.-22. september i
Sydney, og planlægningen er i fuld gang.
Det er første gang, Australien arrangerer en post polio
konference og håbet er at samle sundhedspersonale,
forskere, polioramte, deres pårørende og patientorganisationer fra hele verden.
Formålet med konferencen er at udveksle viden
om diagnosticering og behandling af post-polio med
henblik på at bevare den bedst mulige funktion hele
livet. Konferencen vil have sessioner for både polioramte og sundhedspersonale.
Programmet er endnu ikke klar, og der åbnes først
for tilmelding den 24. december 2015.
Du kan følge forberedelserne på hjemmesiden:
www.poliohealth.org.au/conference-sydney-2016/
Eller på den officielle konferenceside, der endnu er
under opbygning: www.postpolioconference.org.au
Luksusferie med
fuld tilgængelighed
i Grenå
Dronningens Ferieby slår dørene op til 44 renoverede
huse. Efter flere års intensivt arbejde og en investering på 38 millioner kroner står den nye ferieby nu
klar til gæsterne.
Feriebyen har siden 2013 haft gang i et stort renoveringsarbejde, og nu står de 44 topmoderne huse klar,
og selvom der skal være tilgængelighed og rummelighed for mennesker med handicap, kan der godt
tænkes i luksus og kvalitet. Renoveringen er lavet
med den tanke, at selvom man lever med et bevægelseshandicap, kan man godt holde ferie med fokus på
kvalitet og luksus og på samme tid være selvhjulpen
i optimal udstrækning.
Læs mere påwww.dronningensferieby.dk
Den Europæiske Poliounion arrangerer en post polio
konference i Stockholm 2017.
Kortere vej til patienterstatning
Patienterstatningen, der i 2014 behandlede tæt på
11.000 sager for borgere, som har været i berøring
med sundhedssystemet, er blevet 100 procent
digitaliseret. Det betyder, at en lang række manuelle
arbejdsprocesser er blevet overflødige. Dermed
kan Patienterstatningen frigøre ressourcer til den
centrale opgave med at behandle sager for borgerne,
og sagsbehandlingstiden kan forhåbentligt nedbringes.
En kortere sagsbehandlingstid er et udtrykkeligt mål
for Patienterstatningen. Den gennemsnitlige tid fra en
sag bliver anmeldt, til patienten får svar på, om sagen
kan anerkendes eller ej, lå i 2014 på 200 dage mod
216 dage i 2013.
FOKUS PÅ POLIO
I UGESKRIFT
FOR LÆGER
Overlæge i PTU, Lise Kay, satte i oktober 2014 fokus
på polio og det arbejde, der stadig ligger foran os
for, at polio bliver udryddet på verdensplan med en
artikel i Ugeskrift for Læger.
I ugeskriftet, der udkom den 30 marts i år, blev
artiklen genoptrykt, og samtidig blev Lise Kay rost
i Ugeskriftets leder for sin indsats for at belyse
problemerne med polio.
Lise Kay er overlæge hos PTU og har ansvar for
indsamling af viden og formidling. Hun er desuden
involveret i flere forskningsprojekter om polio.
LIVTAG #3 – 2015
20
TIL
Har du noget, du gerne vil dele med andre medlemmer, så
send en kort tekst til kso@ptu.dk sammen med navn og
adresse. Redaktionen forbeholder sig retten til at fravælge
stof og til at redigere i det tilsendte materiale.
Ulykkesramt
Hvordan kommer jeg videre?
Har du brug for at skabe klarhed over, hvordan du
bygger dig selv op efter ulykken?
Foråret er på vej!
Er det mangel på respekt for os handicappede,
eller er det fin forårspynt og gøgl til vores ære.
Indsendt af Ruth Søndergaard
Jeg tilbyder 1. coaching-samtale uden beregning
som et supplement til den rådgivning, PTU tilbyder.
Udover at være coach har jeg selv efter en ulykke
i 2005 været igennem et langt forløb med myndigheder, forsikringsselskaber, pensionskasse og
retssager.
Som faglig baggrund har jeg en ICF-godkendt
professionel coachuddannelse.
Coaching er en proces og fortrolig dialog, hvor jeg
stiller spørgsmål, så du finder ud af præcis, hvad det
er, du skal gøre anderledes for at komme i mål med
forandringen. Det er skønt at opleve det at finde sin
egen vej, sin egen metode og kunne holde fast i den
nye og forbedrede udgave af sig selv.
Kontakt mig via
birgitte_raaby@hotmail.com
Samtaler tilbydes hos PTU,
Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre
Handicapvenlig villa i Lejre til salg
Læs mere på www.Robinhus.dk – Skriv 66919 i søgefeltet.
LIVTAG #3 – 2015
21
Book et af
PTU’s feriehuse
Som medlem af PTU har du adgang til at
leje seks handicapvenlige, velbeliggende
feriehuse i Danmark.
Husene ligger i Nordvestjylland, på
Bornholm og Langeland.
Læs mere på www.ptu.dk/feriehuse
B
BREVKASSE // LIVTAG #3 – 2015
22
BREVKASSE
Brevkassen besvarer spørgsmål fra PTU’s medlemmer og andre, der søger viden på PTU’s område.
Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere.
Du kan også stille spørgsmål på www.ptu.dk/net_raadgivning
BRITT JARS
AFDELINGSCHEF
FYSIOTERAPEUT
PTU Handicapbiler
biler@ptu.dk
MARIANNE
BAK SVENDSEN
JURIST
jurist@ptu.dk
TINA THELLEFSEN
FYSIOTERAPEUT
fysioterapeut@ptu.dk
BENTE ELTON
RASMUSSEN
SOCIALRÅDGIVER
socialraadgiver@ptu.dk
LISE KAY
LÆGE
laege@ptu.dk
ANNA-LENE HARTVIGSEN
HJÆLPEMIDDELTERAPEUT
hjaelpemiddelterapeut@ptu.dk
INVALIDITETSYDELSE ELLER
INVALIDITETSBELØB?
Jeg ved, at spørgsmålet har været stillet før, men jeg er stadig forvirret – og synes, at jeg får forskellige svar alt efter,
hvem jeg spørger.
Er invaliditetsydelse og invaliditetsbeløb det samme? Og
hvornår bortfalder de?
Kære medlem
Tak for spørgsmålet – som jeg kan afsløre, at jeg også med
jævne mellemrum får på telefonen.
Nej, invaliditetsydelse og invaliditetsbeløb er IKKE det
samme.
Begge begreber er tilknyttet de såkaldt ”gamle pensionsregler” – hvilket vil sige før 1.1. 2003. Er man tilkendt
førtidspension eller invaliditetsydelse før denne dato, er man
fortsat omfattet af disse regler (med mindre man frivilligt
valgte at overgå til de nye regler, da dette var en mulighed).
Invaliditetsydelsen blev bevilliget til personer, der i princippet opfyldte betingelserne for mellemste eller højeste
førtidspension, men som havde en tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed en erhvervsindtægt. Invaliditetsydelsen
bevares ved bevilling af fleksjob og ved overgang til fleksydelse og efterløn. Men ydelsen bortfalder ved overgangen
til folkepension.
Beløbet udgør i 2015 kr. 2.935,- pr. måned (skattefrit)
Invaliditetsbeløbet indgår i den samlede pension for personer på mellemste og højeste førtidspension, der derudover
består af grundbeløb, pensionstillæg og for personer på
højeste førtidspension også erhvervsudygtighedsbeløbet.
Modtager man umiddelbart inden overgangen til folkepension invaliditetsbeløbet OG har man fået bevilliget invaliditetsydelse eller førtidspension før 1.1.2002, bevarer man
invaliditetsbeløbet som 65 og 66-årig. Herefter bortfalder
invaliditetsbeløbet.
Beløbet udgør i 2015 kr. 2.916,- pr. måned (skattefrit)
OBS:
Det er altså vigtigt at være opmærksom på, om man modtager invaliditetsydelsen eller invaliditetsbeløbet (førtidspension), inden man overgår til folkepension. Hvis man modtager
invaliditetsydelse, og man ikke længere har en erhvervsindtægt, der er til hinder for tilkendelsen af førtidspension, har
man mulighed for at søge om at få sin invaliditetsydelse
omkonverteret til en førtidspension. I så fald bevarer man
retten til at modtage invaliditetsbeløbet som 65 og 66-årig,
hvis man modtager tillægget umiddelbart inden overgangen
til folkepension. Men man skal altså aktivt søge om dette –
og gøre det, så afgørelsen kan nå at være truffet, inden man
bliver folkepensionist.
Håber du er knap så forvirret nu.
Venlig hilsen
Bente Elton Rasmussen, Socialrådgiver, PTU
LIVTAG #3 – 2015
23
Hvordan klager jeg
over kommunens afgørelse?
Jeg har netop modtaget et skriftligt afslag på at få en ledsager. Jeg er meget forundret over kommunens afgørelse og
vil gerne klage. Jeg mener ikke, at jeg, som kommunen ellers
skriver, kan købe ind alene. Men hvordan gør jeg? Kommunen skriver jo en masse og kommer med lange ”fine” argumenter, der taler imod mig. Jeg kan til nøds skrive en mail og
printe et brev ud, men jeg kan jo ikke hamle op med deres
alenlange og juridiske skriv.
Kære medlem
Som borger har du ret til at klage over en afgørelse. Og det
er vigtigt, at du som borger benytter dig af den ret, hvis ikke
du er enig i den afgørelse, kommunen har truffet.
Får man ikke fuldt ud medhold i en afgørelse, har man ret til
at få en skriftlig afgørelse – og en sådan skal også indeholde
en klagevejledning.
Der er ikke nogen formelle krav til en klage – den kan indgives mundtligt (personligt eller telefonisk) eller skriftligt. Jeg
anbefaler altid folk at indgive en skriftlig klage og anmode
om en kvittering for modtagelsen. På den måde er du helt
sikker på, at modtageren har fået klagen, og du har selv
mulighed for at have en kopi af klagen.
RISIKERER JEG AT MIT FASTSATTE
ERHVERVSEVNETAB NEDSÆTTES?
Jeg var for ca. otte år siden udsat for en arbejdsulykke. På
tidspunktet for ulykken havde jeg et fuldtidsjob, som jeg
var meget glad for. Efter en lang sygeperiode prøvede jeg
at genoptage arbejdet, men måtte hurtigt opgive. Sidenhen har jeg været ude i nogle opslidende praktikforløb
mv., men måtte til sidst modstræbende acceptere, at jeg
hverken kunne klare et fuldtidsarbejde eller et fleksjob.
Det endte med, at jeg fik førtidspension.
Før jeg blev førtidspensionist, fik jeg tilkendt en
erstatning for erhvervsevnetab med løbende ydelser
hver måned. Jeg ønsker imidlertid nu at få erstatningen
udbetalt som et engangsbeløb.
Mit spørgsmål lyder på, om jeg kan risikere, at Arbejdsskadestyrelsen finder på at nedsætte den fastsatte
erhvervsevnetabsprocent?
Det er en god idé at påpege, hvad du konkret er utilfreds
med ift. kommunens afgørelse. Altså påpege specifikke
punkter, som du ikke er enig i. Fx i dit tilfælde, hvor du skriver, at kommunen vurderer, at du kan købe ind alene. Hvorfor mener du ikke, at du kan købe ind alene – kom gerne
med korte eksempler, der illustrerer situationer, hvor det er
et problem for dig.
Det behøver ikke være nogen lang afhandling, du skriver. Du
skal blot sikre dig, at det tydeligt fremgår, at det er en klage,
hvilken afgørelse, du ønsker at påklage, dine kontaktoplysninger – og så som ovenfor nævnt gerne en kort begrundelse/uddybning af, hvorfor du ønsker at klage.
Klagen skal i første omgang sendes til kommunen, der så
har fire uger til at genbehandle sagen. Hvis de fastholder afgørelsen, sendes sagen automatisk videre til Ankestyrelsen.
Herfra vil du modtage en kvitteringsskrivelse og besked om
hvor lang forventet sagsbehandlingstid, der er.
Held og lykke med din klage.
Venlig hilsen
Bente Elton Rasmussen, Socialrådgiver, PTU
Kære medlem
Jeg har haft kontakt til Arbejdsskadestyrelsen, der
oplyser følgende: "Som udgangspunkt vil den tidligere
vurdering af tab af erhvervsevne ikke blive ændret, hvis
man anmoder om kapitalisering.
Hvis vi i forbindelse med, at vi kigger på sagen igen,
bliver opmærksomme på, at den erhvervsmæssige
situation har ændret sig, eller at vi har begået fejl ved
vores tidligere vurdering, kan vi dog genoptage sagen på
forvaltningsretligt grundlag".
Det kan altså ikke udelukkes, at Arbejdsskadestyrelsen vil tage din sag op til genvurdering i en sådan
situation, men da din situation kun er blevet yderligere
forværret, kan jeg ikke umiddelbart forestille mig, at Arbejdsskadestyrelsen skulle sætte din erstatning ned.
Venlig hilsen
Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU
LIVTAG #3 – 2015
24
Nyt vejledningstilbud
til ulykkesramte
undervejs
I starten af januar igangsatte PTU
et projekt, som skal tilbyde ulykkesramte vejledning og støtte, så de
kan komme videre i livet efter en
trafikulykke. Projektet er finansieret
af Offerfonden, og vejledningstilbuddet går i luften 17. august 2015.
Flere nyere undersøgelse viser, at mange af de fysiske,
økonomiske, psykologiske og sociale følger efter en ulykke
ofte bliver langt alvorligere, fordi de ulykkesramte ikke får
tilstrækkelig hjælp i tiden lige efter trafikulykken. En ulykke
påvirker alle facetter af ens liv, og mange ulykkesramte ved
ikke, hvor de kan henvende sig for at få den rette hjælp og
vejledning i tiden efter ulykken. Dette på trods af, at der eksisterer mange rådgivningsmuligheder hos eks. kommuner,
forsikringsselskaber og politi. Mange ulykkesramte efterspørger derfor én vej ind i systemet og et vejledningstilbud,
der har fokus på det hele menneske.
På baggrund af dette etablerer PTU en uvildig vejledningsinstans bestående af professionelle vejledere, som skal yde
HVOR ER VI NU?
– Vi er ved at gennemføre forunder søgelse blandt centrale aktører på
trafikskadeområdet.
– Vi har indsamlet viden fra andre
vejledninger – Kræftens Bekæmpelse, Børns Vilkår og Scleroseforeningen.
– Vi kortlægger eksisterende vejlednings-
tilbud – både lokalt og nationalt.
– Vi opbygger et registrerings- og
telefonsystem.
–
Vi ansætter vejledere og studentermedhjælpere, der bliver en del af et
samlet team med PTU’s socialrådgivere fra Rødovre og Aarhus.
LIVTAG #3 – 2015
25
uafhængig telefonisk vejledning til ulykkesramte samt deres
pårørende. Vejledningen skal fungere som en koordinerende
enhed på tværs af de institutioner i samfundet, der yder
rådgivning til ulykkesramte, således at den ulykkesramte får
et overblik over egen situation i tiden efter ulykken. Derudover bliver der også mulighed for at tale med andre ulykkesramte, som har stået i samme situation.
HVAD SIGER PTU’S
SOCIALRÅDGIVERE
OM PROJEKTET
Projektet er blevet til i samarbejde med nogle af de helt
centrale spillere på trafikområdet i Danmark – heriblandt
Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU), Rigspolitiet,
Rådet for Sikker Trafik og Forsikring&Pension.
Efter at være blevet ramt af en trafikulykke kan
hverdagen pludselig være vendt op og ned og præget
af kaos. At tale med en udenforstående kan hjælpe
med at skabe overblik, og hvis man får råd og
vejledning om tilbud og muligheder, kan det hjælpe
den trafikulykkesskadede til at komme videre.
Er du interesseret i at høre mere om vejledningsprojektet,
er du velkommen til at kontakte projektchef Mette
Lundstrøm på mlj@ptu.dk eller tlf. 3673 9056.
En socialrådgiver kan hjælpe med at finde rundt i
systemet og sørge for, man kommer videre til rette
instans.
I samarbejde med nogle af landets bedste arkitekter og førende eksperter
er Musholm ved at bygge en ny multihal, i ordets vildeste betydning.
Den nye multihal bliver et eldorado for dig, som er lidt træt af, at aktiviteter
for mennesker med handicap ofte ender med at pakke deltagerne
for meget ind i vat. Du kan dyrke alle tænkelige kørestolssportsgrene og
bevægelsesaktiviteter. Du kan klatre eller blive hejst op i klatrevæggen.
Eller suse tværs gennem rummet i en svævebane.
Vores Forvandlingshule kan på et øjeblik transformeres fra schnutzel- og
sanserum til en virtuel sportsplads og biograf.
Vi får tilgængelig talerstol og scene, og der er gjort noget særligt
ud af akustikken, så både musik, teater og møder får optimale vilkår.
Rundt om hallen løber en overdækket rampe, som ender i en fantastisk
skylounge med udsigt over hav og tage. I umiddelbar tilknytning indretter
vi et træningslokale med udstyr, der er tilpasset kørestolsbrugere,
gangbesværede og synsbesværede. Udover hallen bygger vi også en
spisesal, nyt køkken og 24 nye ferieværelser med fællesstue.
Den kommende multihal på Musholm,
som åbner den 1. august 2015, sætter nye
standarder for ferieoplevelser, handicapidrætsstævner
og konferencer med plads til forskelle.
Musholmvej 100, 4220 Korsør Tlf. 70 13 77 00
www.musholm.dk - musholm@musholm.dk
O
OPGAVESIDEN
// LIVTAG #3 – 2015
Indsend
nedenstående
kupon eller send
løsningen til
ptu@ptu.dk
26
Løsningsord:
VINDERE
Vi trækker lod blandt de krydsordsløsere, der har sendt den rigtige
løsning ind. Vinderne blev:
1. Karen Bahr
2. Henriksen/Rasmussen
3. Jørgen Sørensen
PRÆMIERNE ER:
Navn:
Gade:
Postnr.:
By:
1. præmie PTU’s cd ’afspænding og
mindfulness’ samt et indkøbsnet
2. præmie en PTU T-shirt
3. præmie et PTU indkøbsnet
Angiv størrelsen på T-shirt ved at
understrege:
S • M • L • XL • XXL
LØSNINGEN INDSENDES SENEST DEN 10. AUGUST 2015.
MEDLEMSMAGASINET LIVTAG
FJELDHAMMERVEJ 8
2610 RØDOVRE ELLER PÅ
MAIL: PTU@PTU.DK
Fordi livets udfordringer
klares bedst i fællesskab
BPA-leverandør • Ledsagelse •
Leverandør af helhedsløsninger til den offentlige sektor
Vi står bag dig og er til rådighed med:
• Støtte, Råd & Vejledning
• Fast rådgiver når du har brug for os
• Serviceordninger
• Vikardækning
• Adgang til egen IT platform med
timeindtastning, vagtplanlægning etc.
• Løn & Regnskab
• Formidling og rekruttering af hjælpere
• Arbejdspladsvurdering (APV) og hjælp til
medarbejderudviklingssamtaler (MUS)
• Døgnåbent ved akut opståede situationer
• Mange års erfaring inden for branchen
Ønsker du et uforpligtende møde står vi naturligvis altid til rådighed.
P.P.
Handicapservice ApS
INTERNET
www.pphandicapservice.dk - Tlf. +45 4369 2848
Kontortider: Mandag til torsdag 8.30-16.00 / Fredag 8.30-15.00
E-MAIL
LIVTAG #3 – 2015
27
4 1
6
2
5 4
2
7 8
1 3
2
4 1
6
3
2 5 7 1
6
3
6
9 2
1
8
9
5
7
3
4
4 9 5
1
1
9
7 8 1
STJERNE
BEKENDTGØRELSE
PYNT
ANONYM
1
36
7 8
7 3
48 1
6
8
3 8 2 54 7 1 6 2 5
8
4
3
69
7 1
7 1
2
17 1
8
4
5
7
3 4 46
3
4 9 5
5 12
9 2 8 7 87 6 1
2
MISMYNDIGHUDPLEJE
LYKKEDES
HED
STORBY
2
5
11 3 8
KONE
TILTALE
OVRE
ASIATEN BEGRÆD
KORTSPILSUDTRYK
1
INDSIGT
GUD
BLOMST
PIGE
STIRRE
LÆGEMIDLER
KØRETØJER
SÅ
LÆNGE
DRESSING
2
NABOER
LANDSFORVISNING
KORRIGERER
RYGSÆKKE
REL.
LÆRER
FEDTSTOF
KOMMER
SAMMEN
SVIDER
POLITIKER
VINTERSJOV
SKAKTRÆKKET
TÅGEHORN
KORN
PLAGSOMT
VÆSEN
DRAGT
BRANCHE
FRISKT
MESSINGBLÆSER
TOMAHAVKER
4
DANSK Ø
5
DANNER
MÆRKE
VÆRKTØJET
KÆLE
FOR
HØRFRØVÆSKE
VÅDESKUD
FLOKKE
ANNETTE
-?
REDSKAB
ELEVATOR
HJULDEL
NEPTUNS
VÅBEN
VANDLØB
7
TANDLIDELSE
LANDEKODE
FUGLEDEL
TALLIUM
8
UTVUNGNE
DIREKTØR
9
MÆGTIG
SIGTER
FUGLEART
SPRÆKKE
VINDSIDE
SAGNVÆSNER
MEDEN
MAGMA
STOKVÆRK
6
TOGTYPE
CHASSIS
KOMPLET
VANEN
FABELDYR
KAPRONINGSBÅDE
FORESTÅENDE
GED
3
KLOSTER
KNUDER
FOLKETINGSVALG
28
AF Mogens F. Andersen, pressemedarbejder, PTU
Folketingsvalg
2015
Folketingsvalget var ved redaktionens afslutning netop udskrevet, og et af de emner, som kommer til at fylde en del i
medierne, bliver formentlig social- og sundhedsområdet. Inden for de kommende år kan vi forvente et behov for øgede
udgifter og samtidig stram politisk og økonomisk styring af
området. Vi bliver flere og flere ældre i samfundet og dermed stiger behovet for pleje, genoptræning og behandlinger.
PTU har udvalget fire emner, som vi mener, kan være relevante for PTU’s medlemmer at vide mere om inden valget.
PTU har spurgt alle partierne i Folketinget om deres holdninger, men det er desværre ikke alle partier, der har villet
deltage i denne oversigt.
Bemærk, at PTU ikke anbefaler det ene parti frem for det
andet parti. Vi vil med oversigten blot forsøge at give dig et
overblik over, hvad de deltagende partier mener.
Følg med i debatten på nettet
Vi har i oversigten på de kommende sider valgt at bringe
uddrag af politikernes svar. Du kan læse hele politikernes
svar på de forskellige spørgsmål på PTU’s hjemmeside:
www.ptu.dk/valg2015
På PTU’s facebook-sider og hjemmeside bringer vi også
forslag til, hvad du kan spørge en politiker om, hvis du
deltager i et valgmøde, skal skrive et læserbrev eller andet.
Vi ønsker alle et godt valg.
LIVTAG #3 – 2015
Bemærk:
29
Alle partier i
Folketinget er blevet
spurgt, men kun
nedenstående har
ønsket at deltage.
1.
Beskæftigelsesprocenten for mennesker med handicap
er væsentlig lavere end for mennesker uden handicap.
Hvordan kan man ændre det?
Enhedslisten
Ø
Socialdemokratiet
C
Dansk Folkeparti
I stedet for at fokusere enøjet på beskæftigelsesprocenter, synes jeg, det er vigtigt at slå
fast, at mennesker er værdifulde uanset arbejdsevne, og at alle skal have ret til et ordentligt forsørgelsesgrundlag. Det er et faktum, som mange
politikere gerne vil ignorere, at nogle handicaps gør
det umuligt at arbejde, hvis hverdagen skal hænge
sammen.
Det Konservative Folkeparti
Det vil være en kæmpe gevinst både
for samfundet, den enkelte handicappede
og arbejdsmarkedet, at flere mennesker med
handicap kommer i arbejde. Men vi skal ikke glemme
den menneskelige gevinst for den enkelte. Den er
svært at opgøre – men den er måske allervigtigst.
A
Siden vi overtog regeringsmagten i 2011, har
vi arbejdet for at skabe vækst og arbejdspladser.
Under Løkke mistede Danmark 100.000 private
arbejdspladser, og vi har sat alle sejl til for at vende
den udvikling. Vi kan nu også se, at beskæftigelsen
stiger, og det er rigtig glædeligt. Hvis vi skal have
alle grupper ind på arbejdsmarkedet, er det afgørende,
at vi skaber job. Samtidig har vi lavet en fleksjobreform
og afsat midler til at udvikle og afprøve metoder,
der understøtter handicappedes tilknytning til arbejdsmarkedet.
O
Jeg tror ikke, at man skal sætte sig fast på
noget bestemt antal procentmæssigt, men
sætte sig delmål med, at øge procenten gradvist,
da der er flere ting, som spiller ind. Der er flere ting,
som fx en revidering af afgrænsningscirkulæret, øget
brug af tro og love erklæring ved genbevilling af bil,
opsættende virkning for mennesker med handicap,
øget fokus og bedre uddannelse/ evt. efteruddannelse
på jobcenteret og konsulenter, der kan bidrage med at
få folk i arbejde.
FOLKETINGSVALG
30
2.
Synes du, at det er rimeligt, at man ikke længere kan få dækket sine
merudgifter forbundet med sit handicap, når man bliver folkepensionist?
Enhedslisten
Ø
Socialdemokratiet
C
Dansk Folkeparti
Handicap eller kroniske sygdomme forsvinder
jo ikke, bare fordi man når folkepensionsalderen! Så der er tale om rendyrket aldersdiskrimination,
som efterlader en del folkepensionister med handicap i
dyb fattigdom. Det foreslog Enhedslisten at ændre på så
tidligt som i 2001 – men desværre har de øvrige partier
ikke været lydhøre nok til, at der kunne samles flertal
for at bevare merudgiftsydelsen i den tredje alder.
Det Konservative Folkeparti
Det er en sag, som Det Konservative Folkeparti
følger. Tidligere på året stillede jeg en række
spørgsmål til socialministeren, blandt andet, om
han vil være med til at afskaffe aldersgrænsen,
så retten til merudgiftsydelse ikke bortfalder ved
pensionsalderen.
A
Aldersbegrænsning på handicapkompensation
har været diskuteret i folketingssalen og i
offentligheden i flere omgange. Selv var jeg ordfører
på et beslutningsforslag omkring det i 2010. Jeg tror,
at det er vigtigt, at man er opmærksom på, at man
som folkepensionist kan søge en række tillæg, hvis
man har brug for det. Som eksempelvis helbredstillæg, varmetillæg, boligydelse, nedsat licens mm.
Det er et område, jeg gerne vil arbejde for
at forbedre.
O
3.
Vil du arbejde for, at der kommer øget tilgængelighed for mennesker
med handicap?
Enhedslisten
Ø
Danmark halter bagud i forhold til mange af
de lande, vi normalt sammenligner os med i
forhold til fx tilgængelighed til kollektiv trafik og halvoffentlige bygninger. Det vil jeg absolut arbejde for
at få ændret, og det kræver selvsagt både en plan og
økonomisk prioritering.
Socialdemokratiet
A
For os er det en hel grundlæggende værdi i det
danske samfund, at vi alle har de samme muligheder for at udnytte vores potentiale og tage ansvar
for eget liv. Det er vigtigt, at vi har fokus på vilkårene
for handicappede i forhold til eksempelvis tilgængelighed. Derfor vil vi arbejde for, at en pulje under Landsbyggefonden, der er afsat til at øge tilgængeligheden i
almene boliger, gradvis forøges fra 200 til 300 mio. kr. i
perioden 2016-2020.
LIVTAG #3 – 2015
31
Det Konservative Folkeparti
Det Konservative Folkeparti arbejder generelt
for, at medborgere med handicap får nemmere
ved at deltage i samfundslivet – blandt andet
gennem øget tilgængelighed. Kollektiv transport,
tilgængelighed i offentlige bygninger og det
offentlige byrum.
C
Dansk Folkeparti
O
Når jeg går til forhandlinger i ministeriet, får
jeg altid sat tilgængeligheden på dagsordenen
både i boligaftalen fra 2014 og i satspuljeaftalen
fik jeg ekstra midler afsat. Jeg vil gerne arbejde
for tilgængeligheden også i forhold til den offentlige
transport, hvor jeg samarbejder med vores transportordfører om den del.
4.
Vil du arbejde for, at der kommer et forbud mod diskrimination af
mennesker med handicap?
Enhedslisten
Ø
Det Konservative Folkeparti
A
Dansk Folkeparti
Selvfølgelig er det ikke i orden at diskriminere
på baggrund af hverken handicap, hudfarve,
alder, køn eller seksuel orientering! Hverken på caféer
eller i døren til et diskotek. I Enhedslisten synes vi, at
det er decideret pinligt, at Danmark endnu ikke har
indført ordentlig antidiskriminationslovgivning, der
også dækker uden for arbejdsmarkedet. Vi arbejder
på at få lavet dette om.
Socialdemokratiet
Diskrimination af enhver slags skal
bekæmpes, det er der ingen tvivl om. Også
når det gælder diskrimination af handicappede. Det
skal vi aldrig acceptere. Regeringen har oprettet en
antidiskriminationsenhed, der blandt andet har
fået mandat til at arbejde med diskrimination af
handicappede.
Jeg er imod en hver form for diskrimination.
Hvis en person med handicap afvises alene
på grund af dette, er det én gang for meget. Hvis
der skal indføres et forbud mod diskrimination af
mennesker med handicap, så skal det sikres, at
det ikke rammer skævt.
DF tager afstand fra diskrimination.
Vi forestiller os en form for en rettighedslovgivning, som forhindrer, at mennesker med
handicap forskelsbehandles.
Fra partierne er det Orla Hav (A), Karina Adsbøl (O), Sarah Glerup (Ø)
og Mai Mercado (C), der har besvaret spørgsmålene.
C
O
PORTRÆT // ALLAN HORN
32
AF Martin Hungeberg
—
FOTO Anita Graversen
LIVTAG #3 – 2015
33
EN NY
OPSKRIFT
på livet
Allan Horn var bare 19 år, da en svær ungdom kulminerede i
beslutningen om at sætte sig bag rattet med en promille på 1,15.
Det resulterede i en tragisk trafikulykke, hvor den unge mand
brækkede ryggen og blev lam fra brystet og ned.
Vilkårene for tilværelsen havde pludselig ændret sig
markant, og der skulle findes en ny opskrift på livet.
11 år senere er han efterhånden ved at have
ingredienserne på plads.
PORTRÆT // ALLAN HORN
34
Allan spiller rugby
for at koble af og
få et pusterum fra
hverdagen.
Der findes to slags stole i kørestolsrugby. Allan Horns er en
angrebsstol, og den befinder han sig godt i. Hans harpiksbefængte handsker har et sikkert greb på de skrånende
hjul, mens han foretager frygtløse, eksplosive ridt over det
knasende halgulv til træning i Århus Burnouts. Han føler sig
hjemme her. I hallens gulblege belysning, hvor de fleste er
dømt til et liv i kørestol, men hvor man ikke behøver at tale
om, hvad man fejler og hvorfor.
"Det er slet ikke nødvendigt. Vi spiller rugby for at koble
af og få et pusterum i vores hverdag. Jeg ved, at jeg er god til
kørestolsrugby, og det betyder meget for mig at være god til
noget," siger Allan Horn.
Men det er ikke fordi, 30-årige Allan Horn ikke vil snakke
om sig selv og sit handicap. Han ser det faktisk som en
afgørende del af at opretholde livskvalitet og som et potent
våben i kampen mod den dybtliggende usikkerhed, han
gemmer på. Den personlige historie bruger han, når han holder foredrag. Budskabet om ikke at træffe de samme valg,
han gjorde som 19-årig, er mejslet ind i hver en sætning.
"Spritkørsel er det dummeste, du kan foretage dig. Det
er meget vigtigt for mig at signalere," fastslår Allan Horn.
Ballademager søgte rammer
Han har haft base i Silkeborg siden 2007. I sit rummelige
hus, hvor der er plads til kørestolen under det massive
træbord i stuen, og madvarerne i køkkenet står lavt, så
han altid kan nå dem. Er han heldig, kan han endda spotte
råvildt ud af vinduet ved skovbrynet bag husets brede terrasse. Her emmer af ro og faste rammer. Noget, Allan Horn
altid har søgt.
"Jeg har været i vildrede utallige gange i livet, og det kan
jeg stadig være til en vis grad. Det er slet ikke sikkert, at det
LIVTAG #3 – 2015
35
havde været anderledes, hvis jeg ikke sad i kørestol," funderer silkeborgenseren.
Usikkerheden har alle dage været en blind passager i Allan Horns liv. Den har presset ham til at være spasmageren,
ballademageren og den, der forsøgte at slippe af sted med
hvad som helst for at få opmærksomhed. Det havde sjældent store konsekvenser. I folkeskolen blev han sat i specialklasse, og han blev hurtigt én af de drenge, landbetjenten i
Hammel var klar over, han skulle holde ekstra øje med.
"Jeg gik sammen med byens hårde kerne. Det var dem,
jeg så op til. Når vi var sammen i weekenden, drak vi os fra
sans og samling, og når det skulle være vildere, tog vi stoffer. Inderst inde var jeg bare usikker," forklarer Allan Horn.
De to sammenbrud
I årene efter folkeskolen var Allan Horn omgivet af sine småkriminelle kammerater, og det blev spændende at snuse til
deres miljø på den forkerte side af loven. Mest for at prøve
grænser af. Samtidig oplevede han en større nedtur i kærlighedslivet, hvor ungdomskæresten forlod ham til fordel for en
anden. Det resulterede i et sammenbrud som 18-årig.
"Mine forældre var ude at rejse, så jeg holdt fest i huset.
Vi drak ligeså meget, som vi plejede. Om natten, mens de
andre sov, slog det mig, at alt i mit liv var gået i stykker. Jeg
anede ikke, hvad min fremtid bød på og følte mig ikke god
til noget. Så jeg fandt et tykt reb, gik ud i garagen og låste
døren indefra. Men jeg kunne ikke gennemføre det, og en
kammerat fik sparket døren ind," fortæller silkeborgenseren.
Allan Horn kom i kortvarig behandling og var derefter indstillet på at fortsætte i Teknisk Skole og satse på en
fremtid som bager. Men psykisk havde han det stadig ikke
godt. Bare et år efter, gik det rigtig galt.
"Det var i begyndelsen af juli 2003, og jeg var til to
fødselsdage på én aften. I den periode drak jeg meget, men
holdt mig ædru den første del af aftenen. Alligevel faldt jeg i.
Det forhindrede mig dog ikke i at tænke, at jeg kunne sætte
mig ind i min bil om morgenen," fortæller han.
I sin røde Ford Sierra bevæger Allan Horn sig ud på vejene
ved barndomsbyen Hammel. Promillen siger 1,15, og han
tordner gennem de hårde sving i retning mod Århus efter
sommernattens festligheder. Han har før kørt spritkørsel, og
der er jo aldrig sket noget. Men så mister han herredømmet.
Bilen skrider ud, inden den torpederer ét af de mange træer i
vejkanten i det mennesketomme landskab. Timer senere bliver han fundet. Ryggen er brækket ved femte ryghvirvel, og
han har omfattende skader på hovedet. Han bliver skåret fri
af bilens sammenmaste karosseri og omgående lagt i koma
for at redde livet.
Den vigtige sport
Det tager sin tid at få udstyret klar til kørestolsrugby. I modsætning til flere af holdkammeraterne har Allan Horn ingen
hjælper og klarer selv kørsel til træning, tøjskift, skift til
angrebsstolen og fastspænding af kroppen. Han har en nøje
defineret rolle på holdet. Som den der joker og vægter det
sociale højt. På banen er han den hurtigste i Århus Burnouts.
"Jeg er angriber. Den der jorder ind i folk, men som andre
også kan jorde ind i. I hallen kan jeg være den vilde Allan. Det
giver mig et kick at spille rugby, men også en form for sikkerhed. Det har jeg brug for. Ser jeg rundt på mine holdkammerater, er jeg virkelig imponeret over dem. Mange af dem
har det jo langt hårdere end mig, og det sætter tingene i
perspektiv," forklarer Allan Horn.
Et aktivt liv er en af de vigtigste
ingredienser i Allans nye tilværelse.
PORTRÆT // ALLAN HORN
36
"Det er vigtigt for mig at få set verden. Jeg har
været flere steder i Europa gennem sporten, og
jeg har rejst i Thailand og USA med venner.
Jeg vil ikke lade mig begrænse, fordi jeg
sidder i kørestol."
Et aktivt liv har været én af de vigtigste ingredienser i opskriften på hans nye tilværelse. Rugby er en fast bestanddel,
men det er ikke udelukkende i det gulblege hallys, han ynder
at få pulsen op. I 2008 fik han øjnene op for paracykling, og
to år senere erhvervede han sig en liggecykel.
"Cykling har bragt meget godt med sig. Den gav mig en
ny seriøsitet i livet, og jeg tabte mig meget. Jeg nåede endda
med til VM i Roskilde på et wildcard," fortæller Allan Horn.
Selvom han deltog på højeste hylde ved VM, var modstanden i hans klasse for stor, og skader har gjort, at han
ikke længere bruger samme tid på cyklen. I stedet samler
han på de oplevelser, han får via sine to sportsgrene.
"Det er vigtigt for mig at få set verden. Jeg har været
flere steder i Europa gennem sporten, og jeg har rejst i
Thailand og USA med venner. Jeg vil ikke lade mig begrænse,
fordi jeg sidder i kørestol," uddyber han.
Endte i samme rille
I en måned lå 19-årige Allan Horn i koma efter den skæbnesvangre køretur. Han slog øjnene op på sygehuset i Århus til
et markant forandret liv, og det ville være oplagt at tro, at
han herefter ville bryde med sin vilde tilværelse og omgangskreds. Men sådan gik det ikke. Tværtimod. Han søgte
instinktivt tilbage i samme rille som før ulykken.
"Det var stadig der, jeg følte mig bedst tilpas. Når jeg
så på de andre kørestolsbrugere, jeg genoptrænede med,
tænkte jeg, at vi absolut intet havde tilfælles. Men det betød
sådan set ingenting, for jeg skulle jo bare være der i et par
uger, indtil jeg kunne rejse mig og gå," fortæller Allan Horn
11 år efter ulykken.
Lægerne havde nemlig fortalt ham, at de ikke kunne sige
med sikkerhed, om han en dag ville få følelse i benene igen.
"Derfor kæmpede jeg som en sindssyg for, at jeg ikke
skulle sidde i kørestol resten af mit liv. Det var et mål, jeg
kunne forholde mig til og fokusere på. Jeg blev faktisk
mindre rastløs, end jeg havde været før ulykken," siger Allan
Horn.
Men udenfor genoptræningen manglede tingene stadig
at falde på plads for den unge silkeborgenser, der mindes en
episode, som ændrede hans syn på livet radikalt:
"Jeg var til fest med en anden kørestolsbruger to eller tre
år efter ulykken. Vi sniffede os begge helt blå i hovedet, og
LIVTAG #3 – 2015
37
han tog også nogle piller. Bagefter slog det fuldstændig klik
for ham, og jeg blev sgu bange. Hvad var det lige, der skete?
Og han sad endda i kørestol som mig. Der besluttede jeg, at
det var ikke der, jeg hørte hjemme. Det var et vendepunkt,
og jeg har ikke rørt stoffer siden".
Skyldfølelsen nager stadig
I hverdagen er Allan Horn i fleksjob, inden han kører hjem
til naturidyllen i Silkeborg eller til træning i rugbyklubben i
Århus. På bundlinjen fremgår det, at han trives, hvor han er.
"Jeg vil blive her i huset, til jeg er 65. For jeg kan ikke
finde noget bedre sted at bo. Her er så roligt, og jeg kan
være fuldstændig mig selv," forklarer han.
Selvom han nyder omgivelserne og rammerne, har det
også bagsider at være alene med fantomsmerter og tanker.
"Når jeg ligger i min seng om aftenen, kan jeg hurtigt
komme til at tænke, hvad meningen med alt det her er. Der
"Det er et hårdt liv,
men jeg accepterer det,
jeg har. Alle kan jo se,
hvad ulykken har haft
af konsekvenser. Derfor
er det vigtigt, at jeg kan
fortælle andre, hvor
dumt det er at blande
køretøjer og alkohol."
lurer en skyldfølelse. Overfor mig selv, men især overfor min
familie og venner. Jeg har fået så meget kærlighed af dem,
og de havde selvfølgelig ikke regnet med, at det var sådan
her, det skulle gå for mig," siger Allan Horn og fortsætter:
"Det er et hårdt liv, men jeg accepterer det, jeg har. Alle
kan jo se, hvad ulykken har haft af konsekvenser. Derfor
er det vigtigt, at jeg kan fortælle andre, hvor dumt det er at
blande køretøjer og alkohol."
Som ambassadør for Rådet for Sikker Trafik holder han
foredrag på skoler tre-fire gange om måneden. I fremtiden vil
han fokusere endnu mere på at fortælle sin historie til unge.
"Det betyder meget, at jeg kan give noget videre. Jeg er
blevet bedre til at tale om min situation, og i dag giver det
mig mit største kick, når jeg står foran mennesker og holder
foredrag. For jeg føler, at jeg rykker ved noget. Kan det være
medvirkende til at redde bare én fra at køre spritkørsel, vil
det være det hele værd," slutter Allan Horn.
LIVTAG #3 – 2015
38
AF Kira S. Orloff, journalist, PTU
Arbejdslivet med
en rygmarvsskade
Den europæiske sammenslutning for rygmarvsskadede (ESCIF) holdt
i dagene 20.-22. maj sin 10. konference i Brno i Tjekkiet. Temaet var
tilknytning til arbejdsmarkedet efter en rygmarvsskade, og oplægsholdere fra forskellige europæiske lande var inviteret til at præsentere
erfaringer og forskning på området.
Det er sundt at arbejde. Mennesker i arbejde lever typisk
længere, har bedre selvværd og et bedre socialt liv. Desværre går det ofte ud over tilknytningen til arbejdsmarkedet,
når man får en rygmarvsskade. Det fortalte den hollandske
professor, Marcel Post, der fremlagde resultaterne af forskningsprojektet, ILIAS (International Labour market Assessment In SCI).
Projektet blev startet af ESCIF i 2008 og er et samarbejde
mellem forskere fra Schweiz, Norge, Holland og Danmark.
ILIAS har forsøgt at afdække, hvorfor nogle mennesker med
en rygmarvsskade vælger at arbejde, mens andre vælger det
fra, og hvilke konsekvenser det har for helbred, indkomst, og
social integration.
1700 mennesker med rygmarvsskade fra de fire europæiske lande har deltaget i forskningsprojektet ved at besvare
et omfattende spørgeskema.
Resultaterne viser et tydeligt fald i tilknytningen til
arbejdsmarkedet efter en rygmarvsskade, og at de, der er i
arbejde, arbejder færre timer, end de gjorde før deres skade.
Professor Marcel Post fortalte, at der i undersøgelsen stort
set ingen forskel er mellem de fire lande, og at beskæftigelsesgraden i denne undersøgelse er høj i forhold til tidligere
undersøgelser.
DANMARK
FØR SCI 89%
EFTER SCI 54%
SCHWEIZ
FØR SCI 84%
EFTER SCI 55%
NORGE
FØR SCI 88%
EFTER SCI 52%
HOLLAND
FØR SCI 88%
EFTER SCI 52%
Hvad er ESCIF?
Serbien blev netop optaget i ESCIF på årets konference, og dermed består ESCIF af medlemmer fra 30
interesseorganisationer fra 25 europæiske lande. For
Danmark er både RYK og PTU medlem af ESCIF. ESCIF
blev stiftet i marts 2006 i Nottwil, Schweiz. Idéen med
organisationen er at fremme livskvaliteten for mennesker med rygmarvsskader i Europa gennem vidensog erfaringsudveksling samt vejledning om ”best
practice” inden for behandling og rehabilitering.
På ESCIF’s hjemmeside kan du finde mere information om organisationens arbejde: www.escif.org
LIVTAG #3 – 2015
39
Arbejdstræning er afgørende
Samtidig fortalte Marcel Post, at undersøgelsen tydeligt viser at de, der er motorisk uafhængige og har et godt helbred
også har en større tilknytning til arbejdsmarkedet.
”Der er ingen tvivl om, at der er mange fordele ved at
arbejde,” fastslog Marcel Post og uddybede:
”Det at arbejde handler ikke kun om at tjene penge, men
også om mange andre ting som at være uafhængig, have et
godt selvværd og et godt socialt liv.”
En af de faktorer, der spiller en væsentlig rolle for om en
person med rygmarvsskadet kommer tilbage på arbejdsmarkedet, er arbejdstræning.
”Arbejdstræning skal være en integreret del af rehabiliteringen, og der er stor plads til forbedring på det område.
I mange tilfælde er det ikke en del, der prioriteres ret højt”
sagde Marcel Post.
Præsident for ESCIF, Jane Horsewell, fremhævede, at der i
Danmark høj grad er brug for et tættere samarbejde mellem
professionelle inden for rygmarvsskader og kommunerne.
”Her kunne de enkelte organisationer måske spille en
vigtig rolle. Lige nu er der stort set ingen arbejdstræning på
de to rehabiliteringscentre i Danmark. Den foregår i kommunerne, hvor de ikke har forstand på SCI. Der er virkelig noget
at arbejde med.”
Et af ESCIF’s nuværende projekter handler netop om at
komme med nogle anbefalinger til, hvad de enkelte medlemsorganisationer kan bidrage med for at integrere rygmarvsskadede på arbejdsmarkedet.
Nyt opslagsværk om rygmarvsskader
På det årlige møde i den internationale sammenslutning af rygmarvsskadede, ISCoS, blev den nye
bog ’ISCoS Textbook on Comprehensive Management
of Spinal Cord Injuries’ præsenteret.
En lang række professionelle fra det meste af
verden har leveret input til bogen, der er tænkt som
en guide til alle, som arbejder med rygmarvsskadede,
til at give den bedste behandling.
Mere information om bogen skulle inden længe
blive tilgængelig på www.iscos.org
I sammenhæng med bogen har ISCoS udviklet
websitet www.elearnsci.org
Vil du vide mere om kongressen?
Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om, hvad der
skete på årets ESCIF kongres, kan du inden længe
se videooptagelser af de enkelte præsentationer og
Power Point præsentationerne på www.escif.org
Succesfuld integration af mennesker
med rygmarvsskade
– Et projekt under ESCIF
Hvad kan den enkelte organisation bidrage med for
at fremme integrationen af rygmarvsskadede i samfundet? Det spørgsmål ønsker man i ESCIF at give et
bud på, og i sommeren2014 blev der derfor nedsat en
række arbejdsgrupper under ESCIF. I grupperne sidder
repræsentanter fra forskellige europæiske lande, der
arbejder med følgende emner:
– Uddannelse og arbejde
–Livskvalitet
– Familiens roller
– Social- og fritidsaktiviteter
–Hjælpemidler
De fem arbejdsgrupper er i gang med at indsamle
viden og erfaringer, og når arbejdet afsluttes i 2016
vil resultatet være en række anbefalinger til medlemsorganisationerne i ESCIF om, hvad de kan gøre
for at forbedre livskvaliteten for mennesker med en
rygmarvsskade.
MEDLEMSSIDER
Tilmelding og
betaling
Tilmeld dig nu på
www.ptu.dk/sundhed
RYK og PTU’s Forskningsog Sundhedsdag 2015
En dag med fokus på det gode liv. Vi har inviteret en række eksperter inden for forskning og
behandling i rygmarvsskader og Peter Mygind afslutter dagen med en peptalk om det gode liv.
Du kan allerede nu tilmelde dig dagen på
www.ptu.dk/sundhedsdag
Forsøg med implantat
i rygmarven
Tid og sted
v/ Fin Biering-Sørensen, professor, overlæge og
dr.med., Klinik for Rygmarvsskadede
Tilmeld dig nu
Torsdag den 8. oktober på Vingsted Center, Vingsted
Skovvej 2, 7182 Bredsten
Pris
– 200 kr. pr. deltager (gælder også for hjælpere og
ledsagere).
– Deltagere fra Sjælland kan få et tilskud til broafgiften på 200 kr. mod fremsendelse af faktura.
Sponsorstøtte
Sundhedsdagen bliver støttet af en lang række firmaer. I
pauserne bliver der mulighed for at besøge deres stande,
hvor de præsenterer deres produkter.
Blandt de første i verden indleder Karolinska
Sygehus behandling af komplet rygmarvsskadede
med indoperering af et implantat, der skal støtte
nervetrådene i rygmarven til at vokse sammen.
27 rygmarvsskadede, heraf otte fra Danmark,
deltager i det i kliniske forsøg. Forsøg med rotter
har vist, at de fik deres bevægelighed i benene og
genskabt evne til at kontrollere urin og afføring.
Forskerne venter sig derfor meget af det såkaldt
humane forsøg, der også omfatter efterfølgende
intensiv træning på centrene i Sverige, Finland og
Danmark.
DAGENS PROGRAM
09.00-11.00
11.00-11.15 11.15-12.15
12.15-12.45 12.45-13.30
Ankomst morgenmad og mulighed for
at besøge en række spændende stande
Velkomst v/ RYK og PTU
"Karolinska-projektet"
v/ professor Fin Biering-Sørensen
Pause & mulighed for at besøge de
spændende stande
Workshop 1
–Forebyggelse af siddesår
–
Siddende træning
–
Kolostomi
–
Arbejdsmarked
13.30-14.30 Frokost & mulighed for at besøge de
spændende stande
14.30-15.15
Workshop 2
–
Forebyggelse af siddesår
–Siddende træning
–
Kolostomi
–
FES til afhjælpning af dropfod
15.15-15.45 Pause & mulighed for at besøge de
spændende stande
15.45-16.45 Peptalk og foredrag
v/ skuespiller Peter Mygind
16.45-17.00Farvel og tak for i dag
LIVTAG #3 – 2015
41
Workshops
Du vælger hvilke to, du vil deltage i, når du
tilmelder dig.
Forebyggelse af siddesår
v/ Erik Johansen, rådgivende ergoterapeut, PTU
Hvordan opstår siddesår, og hvordan forebygger du dem?
Hvilken betydning har din siddestilling i kørestolen, din
kørestolspude, og hvilke andre faktorer skal du være
opmærksom på i hverdagen for at undgå siddesår?
Siddende træning
v/ Cathrine Guldberg, aerobicinstruktør
Sid ned og få pulsen op. Det handler først og fremmest
om at få pulsen op og sved på panden i denne workshop. Kom og få en smagsprøve på en træning, der gør
noget godt for kroppen. Vi skal lave øvelser, som er
nemme at bruge hjemme foran TV eller computer og
som med garanti vil give dig sved på panden.
Kolostomi
v/ professor, overlæge, dr.med. Peter Christensen,
Aarhus Universitetshospital
De fleste problemer med tømning af tarm kan afhjælpes med kostændring, programsat tarmtømning, brug
af afføringsmidler, transanal irrigation og tarmstoppende medicin. En del patienter bruger dog fortsat
uforholdsvis megen tid uden at opnå tilstrækkelig sikkerhed imod afføringsuheld. I de tilfælde kan operation
komme på tale. I denne workshop vil Peter Christensen
præsentere os for de forskellige muligheder, der er for
en operation; dels blindtarmsstomi til skylning af tyktarmen og dels kolostomi. Der bliver rig mulighed for
at stille spørgsmål og drøfte løsninger på et for mange
rygmarvsskadede stort problem.
Arbejdsmarked
v/ Vibeke Jensen, Beskæftigelseschef i Aarhus
Kommune
At kunne varetage et job og være en del af arbejdsmarkedet har stor betydning for de fleste mennesker. I
denne workshop kommer vi ind på den lovgivning, der
findes på området for personer med handicap. Hvilke
muligheder er der for at opnå og fastholdes i beskæftigelse? Vi vil komme ind på fleksjob, hjælpemidler, løntilskud til nyuddannede, personlig assistance, mv. Claus
Mejlby, der selv er rygmarvsskadet, vil bidrage med
sine personlige erfaringer i forhold til arbejdsmarkedet.
Arbejdsglæde
og det
gode liv
v/ Peter Mygind
Peter Mygind tager udgangspunkt i sit eget liv i dette
foredrag og kommer med talrige eksempler og gode
råd, som han serverer med stor alvor og humor –
og ikke mindst selvironi.
Det er et foredrag, som handler om din egen tilgang til
livet / arbejdslivet, og hvordan vi selv har ansvaret for
at få et godt liv. Det kræver bare en lille indsat at blive
et gladere og tryggere menneske.Det handler også om
vigtigheden af at få sit arbejdsliv til at hænge sammen
med det gode liv – og omvendt. At gå glad på arbejde
næsten hver eneste dag er muligt. Foredraget handler
også om, hvordan vi kommunikerer med hinanden, og
hvordan vi styrker vores sociale evner – og om frihed
til forskellighed og rummelighed, så vi bliver bedre til at
inkludere alle mennesker i samfundet.
FES til afhjælpning af dropfod
v/ fysioterapeut Christina Jørgensen, Bandagist Jan
Nielsen A/S
På denne workshop bliver deltagerne præsenteret for
et nyt FES-system til afhjælpning af dropfod hos inkomplette rygmarvsskadede, der har gangfunktion. Resultatet
er en blød, mere naturlig og sikrere gang. FES er et intelligent Funktionel Elektronisk Stimulation system, som
anvender elektrisk strøm til aktivering af nerver. På workshoppen vil Christina Jørgensen demonstrere FES-systemet
og besvare spørgsmål fra workshoppens deltagere.
MEDLEMSSIDER
Polio wellness weekend
9.-11. oktober 2015
Poliointeressegruppen arrangerer en wellness weekend for PTU medlemmer, der er
ramt af polio. Selvforkælelse, oplysning og hyggeligt samvær vil være i højsædet.
Der vil være forskellige foredrag med en poliovinkel, aktiviteter som varmtvandsbassin, dampbad, motionscenter, mindfulness og siddende aerobic og
selvfølgelig tid til socialt samvær og erfaringsudveksling. Der er desuden
mulighed for massage mod egenbetaling.
PROGRAM
Her er det foreløbige
program for weekenden (ret til ændringer
forbeholdes)
FREDAG D. 9/10-2015
11.00-12.00Velkomst
12.00-13.00Frokost
13.00-15.00Foredrag:
Polio og senfølger, synkeproblemer
15.00-15.30
Eftermiddagskaffe og indkvartering
15.30-17.30
Svømmehal, sauna, dampbad, motionscenter
18.00-19.00Aftensmad
19.00-
Fællessang, snak og natmad
LØRDAG D. 10/10-2015
8.30-9.30Morgenmad
9.45-10.45
–Motionscenter
– Siddende aerobic –Lægerådgivning
– Fælles gåtur
10.45-11.15Formiddagskaffe
11.15-12.00
Foredrag: Polio og medicin
12.00-13.00Frokost
13.15-14.15
Foredrag: Kost og ernæring
14.15-15.00Eftermiddagskaffe
15.30-17.30
Svømmehal, sauna, dampbad, motionscenter
18.00-19.00Aftensmad
19.00-
Fællessang, snak og natmad
SØNDAG D. 11/10-2015
8.30-9.30Morgenmad
9.45-10.45
–Motionscenter
–Mindfulness
–Lægerådgivning
– Fælles gåtur
10.45-11.15Formiddagskaffe
11.15-12.00
Foredrag: Polio og søvnproblemer
12.00-13.00Frokost
13.00
Farvel og afrejse
I tidsrummet 15.30-17.30
er det kun deltagere på
wellness weekenden,
der har adgang til
svømmehallen.
LIVTAG #2 – 2015
43
Oplysninger ved tilmelding
Du skal oplyse hvilke aktiviteter, du ønsker at deltage i
henholdsvis lørdag og søndag formiddag 9.45-10.45
ved din tilmelding.
Lægerådgivningen er på 15-20 minutter pr. deltager hos
Lise Kay. Hvis du ønsker lægerådgivning, skal du skrive
det ved tilmelding.
Hvis du ønsker massage, skal dette bookes ved
tilmeldingen. Massage varer 30 minutter og koster 235 kr.
Praktiske oplysninger
Sted: Egmont Højskolen,Villavej 25, Hou, 8300 Odder
www.egmont-hs.dk
Tilmelding: Tilmelding senest søndag d. 16/8-2015.
Tilmeldingen sker til Mette Dankelev: mda@ptu.dk eller
tlf. 3673 9028. Tilmeldingen er bindende. Hvis der er flere
interesserede end ledige pladser, kan du komme på
venteliste. Husk at oplyse, hvis du har særlige behov i
forbindelse med indkvartering (fx badestol, lift eller
lignende). Der vil kun være mulighed for, at pårørende
kan tilmelde sig, hvis der er ledige pladser. Man skal betale
for evt. massage ved tilmelding.
Pris: Egenbetaling er 1.500 kr. alt inklusiv (undtagen
drikkevarer).
Indkvartering: I huse med en stue og to soveværelser med
hver to senge i hvert værelse. Der er ikke mulighed for
enkeltværelse. Der er plads til et begrænset antal hjælpere,
som skal overnatte i stuen. Prisen for hjælper er 750 kr.
(875 kr. hvis der ønskes linnedpakke til hjælperen).
Indkvartering fredag er først fra kl. 13.00.
Du kan læse mere på www.ptu.dk/polio-wellness-weekend,
der løbende bliver opdateret op til wellness weekenden.
VISITATION
TIL BEHANDLING
I PTU’S
REHABILITERINGSCENTER
PTU’s RehabiliteringsCenter er et privat specialsygehus, som er omfattet af sundhedsloven og har
driftsoverenskomst med Region Hovedstaden. Dette
betyder, at Region Hovedstaden fører tilsyn med
Rehabiliteringscentret, og at der er en grænse for,
hvor mange behandlinger centret kan få betaling for
pr. år. Centret beskæftiger ca. 60 medarbejdere og er
godkendt til at behandle og genoptræne
personer med polio eller betydeligt bevægelseshandicap som følge af rygmarvsskade eller ulykke.
For at få behandling i Rehabiliteringscentret skal
du have en henvisning fra praktiserende læge,
hospitals- eller speciallæge. Henvisningen sendes
til visitationsudvalget, der vurderer, om du falder
inden for målgruppen og vil have gavn af behandling
i centret. Udvalget består af en overlæge, centerchef,
specialeansvarlig fysioterapeut og en socialrådgiver.
Driftsoverenskomsten mellem Region Hovedstaden og Rehabiliteringscentret indebærer desværre,
at der er en begrænsning på, hvor mange patienter
centret må behandle om året. Overskrides den
ramme, får centret ikke penge for de behandlede
patienter, der ligger uden for rammen. Rehabiliteringscentret er i konstant dialog med Regionerne
om at få udvidet behandlingsrammen for at kunne
behandle flere patienter.
Læs mere på www.ptu.dk
Poliointeressegruppen vil gerne gentage wellness
weekenden i foråret d. 29.april-søndag d. 1. maj 2016,
hvis arrangementet i oktober 2015 bliver en succes.
MEDLEMSSIDER
Bliv medlem af PTU
Der findes tre former for medlemskab:
HVEM ER PTU?
PTU er en landsdækkende forening, der
arbejder for at skabe ligeværdige vilkår
og øget livskvalitet for de over 100.000
danskere, som har alvorlige skader efter
en ulykke eller sygdom. Foreningen har
specialiseret sig i at:
– Forbedre vilkårene for personer med alvorlige skader
– Støtte medlemmerne gennem
rådgivning, kurser og arrangementer
– Synliggøre og oplyse om foreningens medlemmer
I foreningens sekretariat arbejder 30 medarbejdere på at løfte denne opgave. Det sker
sammen med de mange frivillige, der landet
over hjælper foreningens 5.000 medlemmer,
som typisk har en:
–Ulykkesskade
–Whiplashskade
–Rygmarvsskade
–Polioskade
PTU driver derudover et specialsygehus for
personer med varigt bevægelseshandicap
samt en bilafdeling, der gør det muligt for
handicappede at blive selvkørende.
1. Med et aktivt medlemskab får du glæde af vores medlemsfordele og kredsforeningstilbud. Samtidig støtter du den gode sag – pris 148 kr. pr. halvår.
2. Med et familiemedlemskab får du og en anden i din familie de samme fordele som et almindeligt aktivt medlem – pris 198 kr. pr. halvår.
3. Et støttemedlemskab retter sig mod personer og virksomheder, der gerne vil bidrage til PTU’s arbejde for bevægelseshandicappede – pris 125 kr. pr. år.
Du kan melde dig ind i PTU på vores hjemmeside
www.ptu.dk eller på tlf. 3673 9000.
Har du hentet PTU´s
whiplash-app?
PTU har lanceret app’en 'Whiplashstemmer'. På denne
lydbogsapplikation kan du høre fortællinger fra Mona,
Karl Henning, Kenneth og Anne Marie, der alle lever
med piskesmæld, fortælle om bl.a. mistro, gener,
arbejde, økonomi, sociale relationer, sex og fremtiden.
Samtidig får du gode råd fra læge Natalia Nielsen og
psykolog Ingrid Lund.
Whiplashstemmer kan downloades helt gratis
igennem App Store til iPhone eller Google Play til
Android.
LIVTAG #3 – 2015
45
KOM MED
Flerkredssamarbejde
TIL ARRANGEMENTER NÆR DIG
Foredrag
Vil du have flere informationer om de aktuelle arrangementer
i kredsene, kan du finde det i aktivitetskalenderen , som du
modtager sammen med Livtag to gange om året. Du kan
også finde oplysninger om kredsenes arrangementer på
PTU’s hjemmeside: www.ptu.dk
Generalforsamling
Kursus
Motion
Husk at du er velkommen til at møde op til alle kredses
arrangementer – også selvom de arrangeres i en anden kreds
end den, du bor i. Husk blot at tilmelde dig.
AKTIVITETSKALENDER
ØST
AKTIVITETSKALENDER
VEST
JULI-DECEMBER 2015
JULI-DECEMBER 2015
BORNHOLM
Juni-september
Kontakt formand Ole Lærke for
eventuelle arrangementer i perioden:
tlf. 5695 4778, olaerke@gmail.com
Socialt
Udflugt
SE EFTERÅRETS
AKTIVITETSKALENDER
Se de mange spændende
arrangementer i
aktivitetskalenderen,
som du modtager sammen
med dette nummer af Livtag
SJÆLLAND
PTU FREDERIKSBERG
Juni-september
Ingen aktuelle arrangementer i perioden.
Husk at orientere dig blandt de faste
aktiviteter, ligesom du er velkommen til
andre kredses arrangementer.
PTU KØBENHAVN
Juni-september
Ingen aktuelle arrangementer i perioden.
Husk at orientere dig blandt de faste
aktiviteter, ligesom du er velkommen til
andre kredses arrangementer.
PTU KØBENHAVNS
OMEGN
29.-30. august
Weekend på Musholm
Tid: Lørdag og søndag d. 29. og 30.
august. Ankomst lørdag kl. 13.00,
afgang søndag efter kl.10.00.
Det forudsættes, at du selv kan sørge
for transport ud og hjem.
Sted: Musholm Bugt Feriecenter,
Musholmvej 100, 4220 Korsør,
tlf. 7013 7700
Tilmelding: Senest d. 6. juli til
Ruth Antosz: tlf. 2288 3909,
ruth4653@hotmail.com
LIVTAG #3 – 2015
Udflugt
Kursus
Flerkredssamarbejde
46
PTU NORDSJÆLLAND
26. juni
Vikingespil i Frederikssund
Tid: Fredag d. 26. juni 2015 kl. 18.00
Sted: Vikingepladsen, Kalvøvej, 3600
Frederikssund
Tilmelding: Senest d. 1. maj til
Bodil Egelund: tlf. 2361 3599,
bodil.egelund@webspeed.dk
Tilmelding er efter først til mølle
princippet. Ved tilmelding bedes
oplyst antal kørestolsbrugere.
PTU ROSKILDE
29. august
Sundhedsdag på Hestetorvet
i Roskilde
Tid: Lørdag d. 29.august kl. 10.00-14.00
Sted: Hestetorvet, Roskilde (ved de store
krukker over for stationen)
5. september
5. september
14. august
Grillarrangement på Virkethus
ved Eskilstrup
Igen inviterer vi til en forhåbentlig
solrig lørdag ved Virkethus.
Svæveflyvning og grillaften
Et 4-kredssamarbejde mellem PTU Fyn,
Trekantområdet, Sydvestjylland og
Sønderjylland
Tid: Lørdag d. 5. september kl. 16.00ca. 21.00
Sted: Virkethus, Virketvej 39,
4863 Eskilstrup
Tilmelding: Senest d. 28 august til Bodil:
tlf. 2255 2882, bodilogarne@gmail.com
eller Anne-Lise: tlf. 2276 5417,
arossau@hotmail.com
Tid: Fredag d. 14. august kl. 15.00 præcis
Sted: Flyvestation Skrydstrup,
Lilholtvej 2, Skrydstrup, 6500 Vojens
Tilmelding: Senest d. 5. august til
ptufyn@hotmail.com eller
Nina Breilich: tlf. 4124 6820
PTU VESTSJÆLLAND
22. august
Visit Samsø
Tid: Lørdag d. 22. august
Sted: Forskellige opsamlingssteder,
som annonceres senere.
Tilmelding: Senest d. 12. august til
Kaja Brolykke Eiding: tlf. 2620 3516,
kaja.eiding@os.dk
Sommertur til DR Byen og Dragør
Tid: Lørdag d. 5. september
Sted: Liftbus afgår fra ØLBY STATION v/
OK Tanken kl. 8.35, kl. 9.00 fra
Greve Svømmehal og kl. 9.25 fra
Astershjemmet i Roskilde.
OBS! ingen opsamling på Køge Station.
Liftbussen har god plads til el-kørestole
Tilmelding: Senest d. 20. august til
Britt Berantzino: tlf. 2123 1899,
britt@berantzino.dk
Ved tilmelding bedes du oplyse, om
du skal have plads til el-kørestol,
alm. kørestol eller rollator ligesom vi
skal have navne på alle deltagere.
PTU STORSTRØM
10. juni
Kør selv tur til Thorsvang
Samlermuseum
Tid: Onsdag d. 10. juni kl. 13.00-16.00.
Vi mødes kl. 13.00 til en let servering
inden rundvisningen på samlermuseet.
Sted: Thorsvangs Alle 7, Lendemark,
4780 Stege
Tilmelding: Senest d. 28. maj til
Anne-Lise Rossau: tlf. 2276 5417,
arossau@hotmail.com eller
Bodil Jacobsen: tlf. 2255 2882,
bodilogarne@gmail.com
FYN
Alle onsdage
Fysisk træning og socialt samvær.
Fri træning på eget ansvar i handicapvenlige omgivelser og handicapvenlige
redskaber.
Tid: Fra onsdag d. 14. januar til onsdag
d. 24. juni fra kl. 15.00-16.30.
Sted: Hollufgård, “Oldtidssamlingen“,
Hestehaven 201, 5220 Odense SØ.
Bus 83 kører lige til døren.
Tilmelding: Mød gerne op på dagen.
Tilmelding er ikke nødvendig.
Alle fredage
Stol på motion
PTU FYN, DH Odense og Gigtforeningen
har i samarbejde med Odense Kommune
og Funktionel Fysioterapi oprettet et
hold med hensynstagende træning
Tid: Fredage fra d. 9. januar til 19. juni
kl. 10.00-12.00.
Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade
5-7, 5000 Odense C.
Tilmelding: Løbende. Kontakt enten
Birthe Bjerre: tlf. 2685 4288 eller
Nina Breilich: tlf. 4124 6820
27. august
Fri for stress
24 kernepunkter, der er en logisk
blanding af argumenter, værktøjer og
metoder, der medfører et permanent og
aktivt skjold mod stress resten af ens
liv uanset sygdom
Tid: Torsdag d. 27. august kl. 18.30ca. 21.00
Sted: Seniorhus Odense,
Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C
Tilmelding: Senest d. 16. august til
ptufyn@hotmail.com,
Birthe Bjerre: tlf. 6593 4288 eller
Nina Breilich: tlf. 4124 6820
JYLLAND
PTU MIDT THY MORS
Juni-september
Ingen aktuelle arrangemwenter i perioden. Husk at orientere dig blandt de faste
aktiviteter, ligesom du er velkommen til
andre kredses arrangementer.
PTU MIDTVEST
JYLLAND
5. september
Nationalparken Mols Bjerge
Naturbussen kører denne gang til
Mols Bjerge
Tid: Lørdag d. 5. september kl. 10.00-18.00
Sted: Turen starter fra parkeringspladsen
ved Messecentret i Herning.
P Vest, hjørnet ved Mads Eg
Damgaardsvej/Baggeskærvej
Afgang med bus kl. 10.00. Mød op i
god tid, så vi kommer rettidig af sted.
Tilmelding: Senest d. 27. august til
Poul Ipsen: tlf. 9735 1411,
Hanne Nielsen: tlf. 9738 6309 eller
ptumidtvestjylland@gmail.com
Motion
Socialt
Generalforsamling
LIVTAG #3 – 2015
Foredrag
47
PTU NORDJYLLAND
PTU SØNDERJYLLAND
3. september
25. august
25. juni
Temaaften om post polio med
læge Lise Kay
Foredrag og fortællinger af tidligere
bladsmører og radiojournalist
Flemming Nielsen
Befri mit liv
Foredrag ved Gitte Solgaard
Tid: Tirsdag d. 25. august kl. 19.00-22.00
Sted: Trekanten bibliotek og kulturhus,
Sebbesundvej 2A, 9220 Aalborg Øst
Tilmelding: Senest d. 17. august til
Palle Brøndum: tlf. 2179 8348,
pallebroendum69@gmail.com
PTU SYDVESTJYLLAND
18. juni
Jesperhus Blomsterpark
Tid: Torsdag d. 18. juni
Sted: Opsamlingssteder i henholdsvis
Vejen, Korskroen v. Esbjerg og Varde
Tilmelding: Senest d. 10. juni til
Alice Horsager: tlf. 7517 4232,
alicehorsager@brammingnet.dk
eller Inga Bredgaard: tlf. 5085 4263,
inbr@youmail.dk
14. august
Svæveflyvning og grillaften
Et 4-kredssamarbejde mellem PTU
Trekantområdet, Sydvestjylland, Fyn
og Sønderjylland
Tid: Fredag d. 14. august kl. 15.00
præcis pga. fælles indkørsel
Sted: Flyvestation Skrydstrup,
Lilholtvej 2, Skrydstrup, 6500 Vojens
Tilmelding: Senest d. 5. august til
Alice Horsager: tlf. 7517 4232,
alicehorsager@brammingnet.dk eller
Inga Bredgaard, tlf.: 7514 4263/
5085 4263, inbr@youmail.dk. Ved tilmelding oplyses fulde navn, adresse (på
samtlige deltagere) og indregistreringsnummeret på bilen, dette pga. at det er
et militært område, vi skal ind på.
Tid: Torsdag d. 25. juni kl. 19.00
Sted: Stubbæk Forsamlingshus,
Dybkærvej 2, 6200 Aabenraa
Tilmelding: Senest d. 19. juni til
Kirsten Madsen: tlf. 7445 0850,
k.madsen@stofanet.dk eller
Christian Holm: tlf. 7454 2095,
christianholm@webspeed.dk
14. august
Svæveflyvning og grillaften
Et 4-kredssamarbejde mellem PTU
Trekantområdet, Sydvestjylland, Fyn
og Sønderjylland
Tid: Fredag d. 14. august kl. 15.00
Sted: Flyvestation Skrydstrup,
Lilholtvej 2, Skrydstrup, 6500 Vojens. Vi
mødes ved hovedvagten præcis kl. 15.00
for at køre samlet til Svæveflyvegården
Tilmelding: Senest d. 7. august til
Christian Holm: tlf. 7454 2095,
christian-holm@webspeed.dk. Husk fuld
adresse på hver enkelt person, da det er
militært område, vil skal ind på.
17. september
Generalforsamling
Tid: Torsdag d. 17. september kl. 18.00
Sted: Stubbæk Forsamlingshus,
Dybkærvej 2, 6200 Aabenraa
Tilmelding: Senest d. 11. september
til Kirsten Madsen: tlf. 7445 0850,
k.madsen@stofanet.dk eller
Christian Holm: tlf. 7454 2095,
christian-holm@webspeed.dk
PTU TREKANTOMRÅDET
14. september
14. august
Foredrag med Asbjørn Skjøth Bruun
Eventyr med is i maven
Svæveflyvning og grillaften
Et 4-kredssamarbejde mellem PTU Fyn,
Trekantområdet, Sydvestjylland og
Sønderjylland
Tid: Mandag d. 14. september kl. 19.0022.00
Sted: Storm – P Salen, Hovedbiblioteket,
Nørregade 19, Esbjerg
Tilmelding: Senest d. 30. august til
Alice Horsager: tlf. 7517 4232,
alicehorsager@brammingnet.dk
eller Inga Bredgaard: tlf. 7514 4263/
5085 4263, inbr@youmail.dk
Tid: Fredag d. 14. august kl. 15.00 præcis
Sted: Flyvestation Skrydstrup,
Lilholtvej 2, Skrydstrup, 6500 Vojens
Tilmelding: Senest d. 7. august til
Inge Raagaard Carlsen: tlf. 7552 8357,
icarlsen@privat.dk eller Hanne Lind:
tlf. 2063 2506, hanne.ove.lind@gmail.com
Tid: Torsdag d. 3. september kl. 19.00
Sted: Ellehøj, Ellehammarvej 8, 7100 Vejle
Tilmelding: Senest d. 27. august til
Inge Raagaard Carlsen: tlf. 7552 8357,
icarlsen@privat.dk eller Hanne Lind:
tlf. 2063 2506, hanne.ove.lind@gmail.com
PTU VENDSYSSEL
16. august
Medlemsarrangement med PTU’s
formand Niels Balle
Tid: Søndag d. 16. august kl. 18.00-22.00
Sted: Idrætscenter Vendsyssel,
Stadionvej 17, 9760 Vrå
Tilmelding: Senest d. 7. august til
Gurli Nielsen: tlf. 2076 4361,
gurlinielsen@nordfiber.dk eller
Jonna Jacobsen: tlf. 3032 2570,
fasanvej81@icloud.com
PTU ØSTJYLLAND
16. august
Besøg på Moesgaard Museum
Tid: Søndag d. 16. august kl. 13.30
Sted: Moesgaard Museum,
Moesgaard Alle 15, 8270 Højbjerg
Tilmelding: Senest d. 9. august til
Kirsten Karoff: tlf. 2226 8069,
kirstenkaroff@hotmail.com
16. september
Hvad er akupunktur?
Tid: Onsdag d. 16. september kl. 19.0021.30
Sted: MarselisborgCentret, Bygning 8,
P.P. Ørums Gade 11, 8000 Aarhus C
Tilmelding: Senest d. 10. september
til Kirsten Karoff: tlf. 2226 8069,
kirstenkaroff@hotmail.com
LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE
FJELDHAMMERVEJ 8 • 2610 RØDOVRE • WWW.PTU.DK
ID-NR.: 46544
KENDER DU DINE MEDLEMSTILBUD?
Rådgivning
PSYKOLOGISK RÅDGIVNING
Ring til PTU’s psykolog hver mandag fra
kl. 13.00-15.00 på tlf. 3673 9000
LÆGERÅDGIVNING
Ring til PTU’s læge Lise Kay tirsdag fra
kl. 10.00-14.00, torsdag fra kl. 8.00-10.00
samt fredag fra kl. 10.30-13.30 på
tlf. 3673 9000. Er Lise ikke til at træffe, er
du velkommen til at lægge en besked hos
PTU's reception eller skrive en mail med
navn og tlf.nr til lka@ptu.dk. Herefter vil
Lise kontakte dig hurtigst muligt.
JURIDISK VEJLEDNING
Ring til advokaten hver tirsdag fra kl. 13.0016.00 på tlf. 3673 9095.
SOCIALRÅDGIVNING
Ring til PTU’s socialrådgivere mandag til
fredag fra kl. 9.00-15.00 på tlf. 3673 9000.
RÅDGIVNING OM HJÆLPEMIDLER OG
BOLIGINDRETNING
Ring til fysio- og ergoterapeuterne
mandag-torsdag fra kl. 8.00-15.00 og
fredag fra kl. 8.00-14.00 på tlf. 3673 9000.
RÅDGIVNING OM BILINDRETNING- OG VALG
Ring til PTU Handicapbiler mandag-torsdag
fra kl. 8.30-16.00 og fredag fra kl. 8.0015.00 på tlf. 3673 9000.
BREVKASSE
Stil spørgsmål til PTU’s eksperter her i bladet
eller på www.ptu.dk
SAMTALE MED EN PRÆST
Ring til en af de to præster, der er tilknyttet
PTU, onsdag fra kl. 11.00-14.00 på
tlf. 3673 9095.
BISIDDERORDNING
Book en bisidder på
www.ptu.dk/­bisidderordning
MEDLEMSTELEFON
Har du brug for en snak? PTU's frivillige
kontaktpersoner er der for dig.
Find deres telefonnumre på
www.ptu.dk/medlemstelefon
PRIVATØKONOMISK VEJLEDNING
PTU samarbejder med Finanshuset i Fredensborg, der tilbyder uvildig vejledning i privatøkonomiske forhold. Ring alle hverdage fra
kl. 8.30-16.00 på tlf. 3673 9095. Her har
du mulighed for at trykke dig frem til den
privatøkonomiske vejledning. Når du kommer
igennem skal du spørge efter Claus Israel og
oplyse, at du er medlem af PTU.
Information
Følg med på PTU’s hjemmeside og tilmeld
dig PTU’s nyhedsbrev på
www.ptu.dk/nyhedsbreve
Interessevaretagelse
PTU har et tæt samarbejde med myndigheder
samt private og offentlige institutioner, som
kan bidrage til vores arbejde med at skabe
ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for
personer med alvorlige skader efter en ulykke
eller sygdom. Varetagelsen af vores medlemmers interesser foregår på flere niveauer:
– Påvirkning af den aktuelle debat i pressen.
– Pressemeddelelser, artikler, debatindlæg
og kronikker
– Dialog med ministre, folketingets udvalg,
partiernes ordførere, folketingsmedlemmer og embedsmænd
– Medlemskab af råd, nævn og udvalg
– Konferencer og kampagner
Blandt andet arbejder vi for, at whiplash
anerkendes som diagnose i sundhedsvæsnet,
og at der etableres et behandlingstilbud til
whiplashskadede.
Kurser og arrangementer
PTU arrangerer løbende relevante kurser og
arrangementer. Hold øje med hjemmesiden
og Livtag.
Ferie og fritid
Husk at du kan leje et af PTU’s seks velbeliggende og handicapvenlige feriehuse på
Bornholm, Sydlangeland og i Nordvestjylland.
Se mere information om husene på
www.ptu.dk/feriehuse