EVIDENSBASERET SYGEPLEJE – DO YOU KNOW

EVIDENSBASERET SYGEPLEJE –
DO YOU KNOW HOW?
En kvalitativ undersøgelse af brugen af evidensbaseret
sygepleje i primærsektoren
Jeanette Lund Andersen
Camilla Christina Hansen
SV2011D
7. semester – modul 14
Bachelorprojekt
06-01-2015
Vejleder: Christina Frølund
University College Lillebælt: Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle
Anslag: 71.952
Opgaven er udtryk for de studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis
deles af sygeplejeskolen. Opgaven er udarbejdet som et oplæg til drøftelse og kan
derfor ikke fremstå selvstændigt.
Resumé
Introduktion:
Ud fra vores praktikophold på modul 11 i primærsektoren, blev vi nysgerrige på
kvalitetssikringen og brugen af retningslinjer. Dette da vi oplevede, at sygeplejerskerne
ikke benyttede retningslinjer i særlig stort omfang. Da vi, gennem vores uddannelse, har
arbejdet med begrebet evidensbaseret sygepleje, vil dette danne grundlag for projektet.
Gennem litteraturen fandt vi, at der internationalt foreligger problemer med
implementeringen og brugen af evidensbaseret sygepleje.
Metode:
Projektet er en kvalitativ undersøgelse, der bygger på hermeneutiske principper. I
forbindelse med indsamling af empirien, har vi foretaget et fokusgruppeinterview med tre
sygeplejersker fra primærsektoren. De indsamlede data er transskriberet og analyseret ud
fra hermeneutisk meningsfortolkning.
Resultater:
I undersøgelsen finder vi, at sygeplejerskernes manglende brug af forskningsevidens ikke
skyldes en manglende viden omkring begrebet evidensbaseret sygepleje, men et
manglende kendskab til redskabet PPS, som er et omfattende procedureredskab de
benytter i den pågældende kommune. Sygeplejerskerne ville finde mere mening i arbejdet
med PPS, hvis der foreligger et klart formål med brugen, hvis de opnår ejerskab med PPS,
og hvis PPS var mere brugervenligt. Desuden finder vi, at sygeplejerskerne i
undersøgelsen mangler at bevidstgøre deres knowhow i forhold til, hvornår de arbejder ud
fra evidensbaseret sygepleje.
Søgeord:
Nurse, evidence-based practice, evidence-based nursing, primary care, primary health
care, attitudes, experiences.
2
Indholdsfortegnelse
Indledning ..................................................................................................................................... 5
Problemindkredsning .................................................................................................................... 6
Litteraturgennemgang .............................................................................................................. 8
Ressourcer............................................................................................................................. 9
Klinisk ekspertise ................................................................................................................. 10
Forskningsevidens ............................................................................................................... 10
Patientens præferencer ...................................................................................................... 10
Afgrænsning ............................................................................................................................ 11
Problemformulering.................................................................................................................... 12
Begrebsafklaring ..................................................................................................................... 12
Metode........................................................................................................................................ 13
Formål ..................................................................................................................................... 13
Litteratursøgningsstrategi ....................................................................................................... 13
Metodisk tilgang ..................................................................................................................... 16
Hermeneutik ...................................................................................................................... 16
Kvalitativ tilgang................................................................................................................ 17
1 Tematisering ................................................................................................................... 18
2 Design .............................................................................................................................. 18
3 Interview .......................................................................................................................... 19
4 Transskription .................................................................................................................. 19
5 Analyse ............................................................................................................................ 20
6 Verifikation ..................................................................................................................... 21
7 Rapportering................................................................................................................... 21
Etiske overvejelser .................................................................................................................. 22
Teoretisk referenceramme ..................................................................................................... 22
Undersøgelse .............................................................................................................................. 25
Hvad forstår sygeplejerskerne ved begrebet EBS? ................................................................. 25
Diskussion af fund ............................................................................................................... 27
Hvilke oplevelser og erfaringer har sygeplejerskerne med at arbejde med EBS i forhold til
anvendeligheden? ................................................................................................................... 28
Diskussion af fund ............................................................................................................... 35
3
Hvad skal der til, før det giver mening at arbejde ud fra evidensbaseret sygepleje for
sygeplejerskerne i primærsektoren? ...................................................................................... 38
Diskussion af metode .............................................................................................................. 41
Diskussion af metode og empiri.......................................................................................... 41
Diskussion af teori ............................................................................................................... 43
Konklusion ................................................................................................................................... 44
Perspektivering ........................................................................................................................... 45
Referenceliste ............................................................................................................................. 47
Bilag 1 .......................................................................................................................................... 53
Interviewguide ........................................................................................................................ 53
Bilag 2 .......................................................................................................................................... 54
Informationsbrev .................................................................................................................... 54
Bilag 3 .......................................................................................................................................... 56
Samtykkeerklæring ................................................................................................................. 56
4
Indledning
Dette bachelorprojekt tager afsæt i vores oplevelser fra vores praktik på modul 11.
Her oplevede vi, at sygeplejerskerne i primærsektoren afveg fra at bruge
forskningsevidens. Ud fra sygeplejens genstandsområde, der blandt andet består i
at udvikle sygeplejen (Kristoffersen et al. 2009, p. 16), blev vi interesserede i at
undersøge, hvorfor sygeplejerskerne ikke umiddelbart inddrog forskningsevidens i
deres kliniske praksis. Gennem uddannelsen har der været stort fokus på begrebet
evidensbaseret sygepleje, hvori forskningsevidens indgår.
I takt med udviklingen i sundhedsvæsenet og det øgede fokus på kvalitetssikring
stilles stadig højere krav til sygeplejeprofessionen. Den teknologiske udvikling
åbner muligheden for, at flere patienter behandles i eget hjem. Sygeplejerskerne i
primærsektoren skal derfor varetage opgaver, der førhen blev varetaget af
sygehusene.
Vi vil gennem projektet undersøge, sygeplejerskernes oplevelser med
evidensbaseret sygepleje, for at opnå viden om, hvorledes dette påvirker brugen i
praksis.
5
Problemindkredsning
På modul 11 var vi i praktik i primærsektoren. Under denne praktik oplevede vi, at
sygeplejerskerne afveg fra at bruge de Praktiske Procedurer i Sygeplejetjenesten
(PPS), som kommunen har tilkøbt sig. PPS er et omfattende procedureredskab, der
bygger på nyeste viden og forskning samt kliniske retningslinjer
(www.ppsinfo.dk). Under en samtale med vores kliniske vejleder beskriver hun, at
denne afvigelse blandt andet skyldes en problematik i forhold til at tilgodese
borgerens individuelle behov og følge procedurerne. Som eksempel beskrives en
situation hvor det hos en borger, med demens, fravælges at udføre korrekt vask
inden anlæggelsen af kateter a´demur. Dette gøres, da borgeren ikke har forståelse
for vigtigheden i afvask og derfor ikke kan samarbejde i situationen. Formålet med
at anvende PPS er at øge patientsikkerheden gennem videns baserede handlinger.
Dette kender vi fra vores praktikker på sygehusene, der er underlagt Den Danske
Kvalitetsmodel (DDKM). Denne skal sikre løbende udvikling af kvaliteten af
sundhedsydelserne, herunder forebyggelse af fejl og utilsigtede hændelser
(IKAS.dk).
Visionen med DDKM er, at den med tiden skal omfatte hele sundhedsvæsenet, for
at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af sektorerne. I 2012 blev
Horsens kommune, som landets første, akkrediteret efter standarderne i DDKM.
Siden har flere kommuner valgt at arbejde ud fra DDKM, men da det er valgfrit er
det langt fra alle kommuner, som har valgt at følge den (IKAS.dk 2013).
Den kommune, vi er tilknyttet i forbindelse med projektet, anvender redskabet
PPS. Dette redskab skal hjælpe sundhedspersonalet i beslutningstagningen. Ud fra
en samtale med udviklingskonsulenten i den pågældende kommune, har vi fået
fortalt, at formålet med at indføre PPS i kommunen er at få et fremtidssikret
grundlag for udførelsen af sygeplejen.
Med Finanslov 2012 er der bevilliget 20 millioner kroner årligt frem til år 2015 til
udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer (Sundhedsstyrelsen 2012). Disse
retningslinjer har til formål at støtte beslutningstagning for
sundhedsprofessionelle, som skal understøtte en evidensbaseret indsats af
ensartet høj kvalitet på tværs af landet. Disse nationale kliniske retningslinjer er
ikke juridisk bindende og ved tvivl mellem flere kliniske retningslinjer, er det altid
6
det faglige skøn, der er afgørende for hvilken beslutning, der er passende og
korrekt i den pågældende situation (Sundhedsstyrelsen 2013). Arbejdet med
retningslinjer og det faglige skøn nævnes i Laustsen model som forskningsevidens
og klinisk ekspertise. Derudover indeholder modellen ressourcer og patientens
præferencer, disse fire elementer udgør tilsammen begrebet evidensbaseret
sygepleje (EBS) (Laustsen 2011, pp 45-46).
PPS skal, i forhold til Laustsens model om EBS, ses som forskningsevidens. PPS skal
dermed støtte beslutningstagningen i klinisk praksis og sikre kommunens borgere
kvalitet i plejen.
Formålet med at anvende evidens i den professionelle praksis er at sikre, at pleje
og behandling baseres på systematisk viden frem for tilfældigheder. Dette er med
til at beskytte borgerne mod tilfældige individuelle handlinger (Lausten 2011, pp.
43-44). Det undrer os derfor, at sygeplejerskerne i primærsektoren ikke benytter
forskningsevidens i større omfang. Da mangel på systematik i plejen vil kunne
medføre, at borgerne ikke modtager ensartet pleje. Dette formoder vi vil kunne
skabe utryghed og tvivl hos den enkelte borger, som i værste tilfælde kan føre til,
at borgerne mister tillid til sygeplejefaget.
Udviklingen af teknologi, viden og behandlingsformer har betydet, at patienter i
højere grad bliver behandlet i accelererede optimerede patientforløb og i
dagkirurgisk regi (Dansk Sundhedsinstitut 2009). Dette betyder, at kommunerne
overtager flere specialiserede sundhedsopgaver. Direktør fra IKAS, Jesper Gad
Christensen, beskriver i denne forbindelse, hvorledes den teknologiske udvikling
kan komme til at betyde, at flere patienter, selv med komplekse lidelser, vil kunne
behandles udenfor sygehusene (IKAS 2012).
Det er derfor væsentligt at beskæftige sig med evidensbaseret sygepleje dels på
grund af den strukturelle udvikling i sundhedsvæsenet og dels på grund af det
øgede fokus på kvalitetssikring. Vi ser en vigtighed i, at sygeplejen må udvikle sig i
takt med sundhedsvæsenet. Dette også set i relation til, den omlægning
sygeplejerskeuddannelsen har gennemgået i 2001, hvor den overgik til
professionsbachelorstudie (Glasdam, 2008, p. 117). Det fremgår af
bekendtgørelsen for sygeplejerskeuddannelse 2008:
7
at den studerende skal kunne udvikle sygepleje, skabe fornyelse og
anvende kendt viden i nye sammenhænge samt følge, anvende og
deltage i forskningsarbejde indenfor sundhedsområdet. Desuden skal
den studerende kunne vurdere, begrunde og udvikle sit professionelle
virke i forhold til patienten
(Bekendtgørelse for professionsuddannelsen i sygepleje 2008).
Bekendtgørelsens indhold bevirker, at sygeplejestuderende, lige fra uddannelsens
start, arbejder på at udvikle, finde og anvende forskningsbaseret viden. Dette med
formålet om at fremme en evidensbaseret tilgang til praksis.
Begrebet evidens kommer af det latinske ord evidentia, der betyder vished,
klarhed og tydelighed (Laustsen 2011, pp. 39-40). Ifølge Laustsen dækker evidens
over den aktuelt bedste forskningsbaserede viden inden for et klinisk problemfelt
(ibid.).
På trods af ovenstående viser flere undersøgelser, at sygeplejersker i
primærsektoren har svært ved at inddrage forskningsevidens i klinisk
beslutningstagning og i højere grad bygger beslutningerne på erfaring (Berland, A
et al. 2012; Pericas-Beltran, J et al. 2014 & Thomson, C et al. 2005). Dette stemmer
også overens med, hvad vi selv oplevede under vores praktik.
Vi vil derfor, gennem en litteraturgennemgang, undersøge, hvilke oplevelser
sygeplejerskerne, i primærsektoren, har med at arbejde ud fra EBS, med særligt
fokus på brugen af forskningsevidens.
Da opgaven har sit udgangspunkt i primærsektoren, gøres der opmærksom på, at
når vi bruger ordet sygeplejersker, henvises der til sygeplejersker, der arbejder i
primærsektoren.
Litteraturgennemgang
I det følgende præsenteres sygeplejefaglige problemområder i primærsektoren i
forhold til brugen af forskningsevidens. Dette gøres ud fra Laustsens model om
evidensbaseret praksis, som skaber rammen for en gennemgang af
forskningsartikler. Ud fra elementerne i modellen vil faktorer, der er kendetegnet i
8
forhold til hvilke barrierer, sygeplejerskerne oplever i forbindelse med at inddrage
forskningsevidens i deres kliniske beslutningstagning, fremføres.
I artiklerne ses en veksling mellem begreberne evidensbaseret sygepleje og
evidensbaseret praksis. Da begreberne er så lig hinanden, og begge har ønsket om
at bruge den bedst tilgængelige viden som grundlag for beslutningstagning
(Willman & Stoltz, 2007, p 24), vælger vi i det følgende at benytte begrebet EBS.
Laustsens model indeholder fire elementer; ressourcer, klinisk ekspertise,
forskningsevidens og patientens præferencer, hvilket tilsammen udgør EBS.
Endvidere beskriver Laustsen, hvorledes evidens kun er med til at forstærke den
kliniske beslutningstagning. Denne kan derfor i sig selv ikke sikre, at den rigtige
handling udføres (Lausten 2011, pp. 44-45). Dette understøttes af Willman &
Stoltz, der beskriver, at EBS kun skal ses som et supplerende redskab i
beslutningstagningen (Willman & Stoltz 2004, pp. 36-37).
Laustsens model for EBS er en dynamisk model, hvor alle elementer spiller en rolle
for om EBS bliver vellykket (Laustsen 2011, pp. 44-45.). Vi vil i det følgende
gennemgå forskningsartikler ud fra alle fire elementer i modellen.
Ressourcer
I elementet omkring ressourcer indgår rammer og organisering, herunder ses tid
som en relevant faktor. I en engelsk forskningsartikel konkluderer Thompson et
al., at sygeplejerskerne ikke føler, de har den fornødne tid til at arbejde med EBS.
Da sygeplejerskerne, i undersøgelsen, ser det at søge efter forskningslitteratur som
en arbejdsopgave, ønsker de tid til dette i arbejdstiden. Da denne tid ikke er til
rådighed, bliver der ikke søgt efter forskningslitteratur (Thompson et al. 2005).
I en artikel fra Nordirland konkluderes det ligeledes, at sygeplejersker ikke føler,
de har tiden til at arbejde med EBS. Undersøgelsen påpeger derudover, at økonomi
og dårlige computerfaciliteter er en barriere i arbejdet med EBS (McKenna et al.
2004). Flere undersøgelser viser desuden, at organisatoriske faktorer herunder
ledelsesstil, spiller en væsentlig rolle både i implementeringen og i arbejdet med
9
EBS (Pericas-Beltran et al. 2014; González-Torrente et al. 2012 & Alanen et al.
2009).
Klinisk ekspertise
Klinisk ekspertise beskriver Laustsen som den praktiske erfaring om, hvad der
virker, og hvad der ikke virker i klinisk praksis (Lausten 2011, p. 45). I
undersøgelserne finder de, at sygeplejerskerne har manglende færdigheder, viden
og motivation for brugen af forsknings viden i deres daglige arbejde (Thompson et
al. 2005 & McKenna et al. 2004). I en svensk forskningsartikel konkluderes, at der
er forskel i sygeplejerskers brug af EBS i relation til, hvor de arbejder. Dette
indikerer, at kontekstuelle faktorer, og den rolle sygeplejersker har i
organisationen, hænger sammen med omfanget af anvendelsen af EBS (Boström et.
Al 2009). Desuden viser en finsk artikel, at sygeplejersker med kortere erfaring
mener, at retningslinjer som redskab til EBS er mere pålidelige, end sygeplejersker
med længere erhvervserfaring. Resultatet begrundes med, at de ældre
sygeplejersker angiveligt benytter sig af deres erfaringer frem for forsknings viden
(Alanen et al. 2009).
Forskningsevidens
Elementet forskningsevidens beskrives som en systematisk og kritisk gennemgang
af forskningslitteratur (Laustsen 2011, p. 46). McKenna et al. påpeger, at
sygeplejerskerne føler, der er for store mængder forskningslitteratur, at
resultaterne er tvetydige og, at resultaterne kun i mindre grad kan overføres til
praksis (McKenna et al. 2004).
Den tidligere nævnte engelske undersøgelse beskriver, at sygeplejerskerne selv
føler, de har manglende evner indenfor litteraturhåndtering, herunder det at
kunne søge og forstå forskningslitteratur (Thompson et al. 2005).
Patientens præferencer
Under patientens præferencer tages der udgangspunkt i både patient og
pårørendes ønsker og valg (Laustsen 2011, p. 45). Berland et al. (2012) & PericasBeltran et al. (2014), der begge repræsenterer nyere artikler, viser, at
sygeplejersker har svært ved at forene EBS med borgerens individuelle behov. I
10
litteraturen omkring EBS påpeges det, at det er et generelt problem, at
sygeplejersker ikke finder arbejdet med forskningsevidens foreneligt med
borgerens behov (Willman & Stoltz 2004, pp. 36-37 & Laustsen 2011, pp. 45-46).
Afgrænsning
I litteraturgennemgangen ønskede vi at undersøge hvilke årsager, der lå til grund
for, at sygeplejerskerne i primærsektoren ikke benyttede sig af forskningsevidens,
herunder for eksempel redskabet PPS. Undersøgelserne viser, at tid, manglende
færdigheder indenfor litteraturhåndtering, og udfordringer i forhold til at forene
forskningsevidens med borgerens individuelle behov, er de faktorer, hvorved der
ses flest udfordringer i forhold til anvendelsen af EBS. Dermed bekræfter
undersøgelserne, at der er udfordringer i forhold til at arbejde ud fra EBS, i
primærsektoren, andre steder i verden (Berland et al. 2012; Thompson et al. 2005
& Pericas-Beltran et al. 2014).
De danske kommuner overtager stadig flere opgaver fra sekundærsektoren, og
udviklingen betyder, at flere borgere kan behandles i eget hjem, enten under hele
sygdomsforløbet eller efter en kort indlæggelse. Dette bevirker et øget fokus på
kvalitetssikring herunder arbejdet med EBS, da der i fremtiden vil blive stillet
større krav til sygeplejerskerne i primærsektoren. I takt med udviklingen i
sundhedsvæsenet, bør sygeplejen også gennemgå en udvikling, dette ses også i
relation til autorisationsloven, der har til formål at sikre kvalitet og
patientsikkerhed (Autorisationsloven, kap. 1 §1). Med Autorisationsloven er
sygeplejerskerne forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder
at holde sig fagligt ajour med udviklingen inden for eget område (Høy & Ravn
2000). Der er således et juridisk ansvar både overfor samfundet og den enkelte
borger. Det er derfor problematisk, hvis der i beslutningstagningen, i klinisk
praksis, ikke medtænkes forskningsevidens.
Vi har fundet artikler fra flere europæiske lande, både lande, der er
sammenlignelige med Danmark, og lande, der ligger geografisk isoleret og derfor
ikke umiddelbart kan sammenlignes. Da der dermed forekommer udfordringer i at
anvende EBS i den daglige praksis i store dele af Europa, formoder vi, at dette også
11
er et problem i Danmark. Vi har i litteratursøgningen ikke kunne finde,
undersøgelser foretaget i Danmark ud fra vores in- og eksklusionskriterier. Vi ser
det derfor relevant at undersøge, hvilke oplevelser danske sygeplejersker har med
EBS, og hvor anvendeligt, de finder det.
Problemformulering
Vi vil i opgaven arbejde ud fra følgende problemformulering:
Hvordan påvirker sygeplejerskernes viden om og oplevelser med evidensbaseret
sygepleje anvendelsen af evidensbaseret sygepleje i primærsektoren, og hvad skal der
til før det giver mening at arbejde evidensbaseret?
Begrebsafklaring
I det følgende er forståelsen af begreberne fra problemformuleringen beskrevet.
Evidensbaseret sygepleje
Vi har i opgaven valgt at definere begrebet EBS ud fra Laustsens model. Som
tidligere nævnt indeholder modellen i alt fire elementer, herunder klinisk
ekspertise, ressourcer, forskningsevidens og patientens præferencer. Modellen er en
dynamisk model, og alle elementer har en betydning for om evidensbaseret
sygepleje opnås (Laustsen 2011, pp. 44-46).
Primærsektor
Primærsektoren er en samlet betegnelse for en række aktører, både private og
offentlige. Disse har til opgave at udføre en bred vifte af opgaver af social- og
sundhedsfaglig karakter (Larsen 2012, p. 21). Hjemmesygeplejen er en del af disse
aktører. Hjemmesygeplejen har til formål at behandle syge borgere med enten
kronisk eller akut opstået sygdom i eget hjem (ibid. p. 50). I denne opgave henvises
kun til hjemmesygeplejerskerne og deres funktion i primærsektoren.
Sygeplejersken
Som tidligere nævnt henviser vi med begrebet sygeplejerske til en klinisk
sygeplejerske, der varetager sygeplejefaglige opgaver i borgerens eget hjem.
12
Mening
I opgaven forstås ordet mening ud fra den amerikanske professor Yaloms
beskrivelse af begrebet. Han beskriver mening som formål og som betydning
(Nielsen 2010, p. 82). Vi tager udgangspunkt i mening knyttet til ordet betydning,
der refererer til det betydningsfulde, som giver mennesker værdi. Det er både det
betydningsfulde i livet som sådan og i den enkelte situation (ibid.).
Metode
Formål
Ud fra vores oplevelser i praksis og ovenstående problemindkredsning, har vi
belyst, at sygeplejerskerne i primærsektoren har svært ved at arbejde med EBS. Da
opgavens problemformulering er todelt, bliver formålet ligeledes todelt. Dels
bliver formålet med opgaven at undersøge, hvad sygeplejerskerne forstår ved
begrebet, og hvilke oplevelser de har med EBS. Ud fra dette, ønsker vi at belyse om
opfattelsen af begrebet har indflydelse på anvendeligheden i praksis. Derudover vil
vi undersøge, hvad der skal til for, at det vil give mening, for sygeplejerskerne, at
arbejde evidensbaseret.
Litteratursøgningsstrategi
Litteraturgennemgangen tager afsæt i en systematisk litteratursøgning, i
henholdsvis Cinahl og PubMed, med henblik på at identificere eksisterende viden
om begrebet EBS og anvendelse af dette i primærsektoren.
Vi indledte søgningen ud fra metoden bevidst tilfældig, der kendetegnes ved at lade
sig inspirere af det, man møder, enten ved at kigge på bibliotekets hylder, på
internettet eller i avisen (Hørmann 2013, p. 37)
I søgningen på Google, ud fra ordene evidens og sygepleje, fandt vi artiklen
Evidensbaseret sygepleje fra Dansk Sygepleje Råd. Da artiklen er fra 1999, og
dermed er af ældre dato, fandt vi det interessant at undersøge, om evidensbaseret
sygepleje er blevet mere integreret i sygeplejen siden da. Artiklen gav os
inspiration til søgeord, såsom evidensbaseret sygepleje og evidensbaseret praksis
samt holdningen til disse, set ud fra et sygeplejefagligt perspektiv.
13
Dette bragte os til systematiske søgninger i Cinahl og PubMed. Cinahl valgte vi ud
fra, at denne har sit udgangspunkt i sygeplejefaglige emner, hvilket er med til at
sikre os fagspecifikt materiale. Databasen indekserer omkring 3000 tidsskrifter,
hvor størstedelen er på engelsk (Ibid. p. 42). Desuden bestræber Cinahl sig på at
udbyde abstracts i forbindelse med deres artikler (Wallin 2007), hvilket i
betragtning af opgavens størrelse, er valgt som et inklusionskriterium. Da Cinahl er
den største database indenfor sygeplejen, har vi primært valgt at søge i denne
database.
PubMed er en medicinsk database, der dagligt opdateres, hvilket gør det muligt at
finde artikler, der endnu ikke er trykt. Databasen indekserer i alt 5400 tidsskrifter
fra 80 lande og henvender sig til flere faggrupper. PubMed indeholder ligeledes
primært engelsksproget artikler med garanti for høj kvalitet, da artiklerne er peerreviewed (Hørmann 2013, pp. 41-42).
For at sikre, at artiklerne er så relevante som mulige for opgaven, har vi valgt at
arbejde med nedenstående in- og eksklusionskriterier.
Inklusionskriterier
o Artikler fra 2004-2014
Eksklusionskriterier
o Studier, der er foretaget
o Tilgængeligt abstract
andre steder end i
o Engelsk-, dansk-, og
primærsektoren
norsksproget
o Studier, der omhandler
sygeplejerskers holdning til
eller oplevelse med EBS
o Studier, der omhandler
psykiatriske aspekter
o Studier, der omhandler
familie- eller
børnesygepleje i
primærsektor
o Studier, der omhandler
læger eller lægepraksis
o Studier, der tager
udgangspunkt i ledelsen
og/eller ledelsesstil
14
I både Cinahl og PubMed har vi lavet fritekstsøgninger, som er brede søgninger,
hvor der opnås mange hits. Dette gav os indblik i, hvor meget materiale, der var
tilgængeligt omkring emnet.
Vi søgte på nurse? i Cinahl og nurse* i PubMed, da databaserne på denne måde
medtager alle endelser.
Gruppe
Kontekst
Kontekst
Fænomen
Nurse?
Nurse*
Primary Care
Evidence-based
Experiences
OR
nursing
OR
Primary Health
OR
Attitude
Care
Evidence-based
practice
Vi har brugt den boolske operatør AND mellem søgeordene, da vi ønsker
resultater, hvor alle begreber er repræsenteret. Vi er her opmærksomme på, at
dette indsnævrer søgningen, og det kan være nødvendig, da vi ellers kan få rigtig
mange hits, der ikke har relevans for opgaven. I sammenhæng med dette kan
indsnævringen også være for gennemgående, så det kan være nødvendigt at fjerne
disse igen (Hørmann 2011, p.39), hvilket dog ikke har været tilfældet i vores
søgning.
Desuden har vi benyttet os af den boolske operatør OR, på denne måde søger vi på
ligestillede ord, således at enten det ene eller begge ord indgår i resultatet. Brugen
af OR bevirker højere antal hits (ibid).
I Cinahl fritekstsøgning fik vi 15 hits i alt, hvoraf vi inkluderede otte artikler efter
gennemlæsning af abstracts. I PubMed fik vi 38 hits, heraf blev 13 inkluderet efter
gennemlæsning af abstracts. Derudover lavede vi i Cinahl en bloksøgning, der
ifølge Buus et al. er den bedste strategi for databasesøgning. Ud fra denne er det
nemt at udvide eller indsnævre søgningen ved at tilføje eller fjerne blokke (Buus et
el. 2008). I bloksøgningen fik vi 19 hits, hvoraf ni blev inkluderet på baggrund af
15
gennemlæsning af abstracts. Afsluttende lavede vi en søgning med kontrollerede
emneord, i Cinahl Heddings, dette for at sikre gennemgående litteratursøgning.
Ved en emneordsøgning opnås færre hits, da søgningen er mere præcis (Hørmann
2013, p. 38). Dette bragte os ni hits, hvor vi inkluderede seks artikler.
Mange af artiklerne går igen i de forskellige søgeformer og på begge databaser.
Efter gennemlæsning og vurdering ud fra in- og eksklusionskriterier, har vi i alt
medtaget otte artikler til brug i opgaven.
Metodisk tilgang
I det næste afsnit vil undersøgelsens metodiske tilgang blive beskrevet. Først vil vi
gennemgå den videnskabsteoretiske tilgang herunder hermeneutikken.
Efterfølgende vil vi beskrive den kvalitative tilgang, undersøgelsen bygger på, med
fokus på interviewteknikken.
Hermeneutik
Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse (Birkler 2005, p.
95). Vi finder det relevant at benytte os af en hermeneutisk tilgang i projektet, da vi
fra start havde en for-forståelse i forhold til problematikken om, at
sygeplejerskerne ikke arbejdede ud fra EBS. Denne ønskede vi at gøre os bevidste
om for dermed at kunne sætte den i spil og opnå en ny helhedsforståelse af
problemet.
Vi vil derfor i det følgende eksplicitere vores for-forståelse omkring emnet. Ud fra
artiklerne og de udfordringer sygeplejerskerne oplevede, havde vi en antagelse
om, at sygeplejerskerne ikke kendte til Laustens brede definition af begrebet EBS.
Dette formoder vi vil have en indflydelse på, hvorvidt de benytter sig af redskaber,
der understøtter forskningsevidens. I dette tilfælde deres manglende brug af PPS.
Hermeneutiske principper er kendetegnet ved, at forståelsen allerede er formet af
for-forståelsen (ibid. p. 96). Birkler beskriver, at vi skal være bevidste omkring
vores for-forståelse, for på den måde at kunne sætte den i spil. Endvidere beskriver
han forståelsens cirkularitet, hvormed der menes, at man kun kan forstå noget på
baggrund af det, man allerede forstår. Delene kan derfor kun forstås, hvis helheden
inddrages og omvendt (ibid. p. 98). Ud fra en hermeneutisk forståelse er det
16
gennem fordomme, at verden fortolkes. Vores for-forståelse skaber med alle sine
fordomme en samlet horisont, og det er ud fra denne horisont, vi ser og fortolker
verden. Når en ny delforståelse for lov at ændre helhedsforståelsen, vil der ske en
horisontsammensmeltning, hvilket vil sige, at to personer tilegner sig identiske
horisonter. Dette er ikke betinget af enighed mellem parterne, men af det at dele
en forståelse. En måde at nå en horisontsammensmeltning, er gennem dialog, hvor
man taler med den anden og ikke blot til den anden (ibid. p 102). Igennem denne
dialog forsøges at forstå det, den anden forstår, for på den måde at opnå en ny
forståelse (ibid.).
I henhold til forståelsens cirkularitet har vi valgt at udføre et
fokusgruppeinterview. Dette udformes på baggrund af en interviewguide, der er
udarbejdet ud fra vores nuværende forståelse af problemet. Den indsamlede
empiri vil på den måde danne grund for en ny forståelse.
Kvalitativ tilgang
I henhold til problemformuleringen har vi valgt en kvalitativ tilgang til indsamling
af empiri. Målet med kvalitative undersøgelser er at få en dybere indholdsmæssig
viden gennem udforskning af sammenhænge og strukturer (Maunsbach & Lunde
2003, p. 142). Kvalitative undersøgelser bidrager til eller udvikler teorier om
menneskelige forhold, som for eksempel kulturelle, psykologiske eller sociale
relationer (ibid.). For at indsamle kvalitativ empiri vil vi benytte os af
interviewteknikken, som er en måde, hvorpå der opnås viden om menneskers
livssituation, deres meninger, holdninger og oplevelser (Brinkmann & Tanggaard
2010, p. 29).
Det kvalitative forskningsinterview forsøger at forstå interviewpersonernes
synspunkter ud fra deres egen forståelse (Kvale & Brinkmann 2009, p 17). Kvale
og Brinkmann deler interviewundersøgelsen ind i syv faser og beskriver, hvorledes
forskeren bør gøre sig overvejelser omkring disse for at sikre, at det oprindelige
formål holdes for øje. Vi vil derfor i det følgende præsentere vores valgte metode
ud fra disse syv faser.
17
1 Tematisering
Under tematisering hører en forklaring på undersøgelsens hvorfor og hvad.
Herunder skal forstås afklaring af undersøgelsens formål og tilegnelse af viden om
det emne, der skal undersøges. Denne viden har vi tilegnet os gennem vores
problemindkredsende afsnit, og ud fra dette udarbejdet formålet med opgaven.
Interviewundersøgelsens formål bliver derfor at indhente viden, der skal besvare
vores problemformulering.
2 Design
Design af en interviewundersøgelse omfatter planlægning af undersøgelsens
procedurer og teknikker (ibid. p. 129). Der findes flere forskellige former for
interview. Til at belyse vores problemformulering har vi valgt at foretage et
fokusgruppeinterview. Denne metode finder vi anvendelig, til at belyse
problemstillingen, da den har som omdrejningspunkt at stimulere gruppens
deltagere til at afdække så bred en vifte af ideer, synspunkter, meninger,
perspektiver og erfaringer som muligt (Præstegaard 2013, p 109). Derudover kan
metoden være brugbar, når man ønsker at få indsigt i mere tabubelagte emner, da
interaktionerne mellem gruppedeltagerne kan give adgang til meninger og
perspektiver, som ellers er vanskelige at få adgang til (ibid. p. 110). Launsø et al.
beskriver desuden, at en af styrkerne ved et fokusgruppeinterview er, at gruppen
stimuleres til ægte og nuancerede udsagn og samtidig fungerer som en kontrol på
usande oplysninger (Launsø et al. 2011, p. 149).
Ud fra litteraturgennemgangen har vi en antagelse om, at sygeplejerskerne har
manglende viden om begrebet EBS, hvorved vi ser et fokusgruppeinterview
fordelagtigt, da den livlige og kollektive ordveksling kan frembringe forskellige
spontane synspunkter (Kvale & Brinkmann 2009, p. 170).
Anbefalingerne af hvor mange deltagere, der bør indgå i et fokusgruppeinterview,
svinger fra 2-12 personer, alt efter hvad der ønskes diskuteret. I vores
fokusgruppeinterview indgår tre deltagere. Dette antal sikrer dynamikken i
samtalen og er samtidig et realistisk antal set i lystes af opgavens omfang
(Præstegaard 2013, p. 112).
18
3 Interview
Vi har udarbejdet en interviewguide med forskningsspørgsmål og
interviewspørgsmål, der kan bringe os tematisk viden og bidrage dynamisk til en
naturlig flydende samtale (Kvale & Brinkmann 2009, p. 152). Interviewguiden er
vedlagt som bilag 1.
Interviewdeltagerne blev udvalgt i samarbejde med vores kliniske vejleder, hvilket
betyder der ikke er sket en tilfældig udvælgelse af deltagere. Dette bevirker, at
deltagerne har forskellige forudsætninger i forhold til emnet.
De deltagende sygeplejersker er i alderen 30-56 år, med anciennitet mellem 2-30
år. To af deltagerne havde en bachelorgrad, desuden havde de to sygeplejersker,
med længst anciennitet, konsulentfunktioner.
4 Transskription
Fokusgruppeinterviewet vil blive optaget på bånd, hvilket interviewpersonerne er
informeret og indforstået med inden interviewets start. Dette har vi valgt, da
optagelse af interviewet giver os mulighed for at frembringe data, der i
udgangspunktet er mere uafhængige af vores opfattelser end ved notater, hvor
forskeren genskaber udsagn og hændelser. Det styrker derfor undersøgelsens
troværdighed, at interviewet er optaget på bånd (Thagaard 2004, p. 185). Det
båndede materiale vil vi senere transskribere. Transskriptionen strukturerer
interviewsamtalerne i en form, der egner sig til nærmere analyse (Kvale &
Brinkmann 2009, p. 202). I denne sammenhæng er vi opmærksom på, at
interviewpersonernes fortrolighed skal beskyttes, og at der ligger et ansvar på os
som interviewere om at være loyale overfor interviewpersonernes mundtlige
udsagn i forbindelse med transskriptionen (ibid. p. 81). Vi har begge transskriberet
det båndede materiale, da dette vil styrke troværdigheden af resultaterne (Kvale
og Brinkmann 2009, p. 206 & Thagaard 2004, p. 186). Transskriptionen er en
direkte gengivelse af de sagte ord, der vil derfor forekomme talesprog i citaterne.
Vi gør opmærksom på, at lyde som øhm, host, grin og fnis er fjernet efter
transskriptionen. Dette er gjort, da det ikke har større betydningen for citatets
mening, og citaterne bliver dermed mere læsevenlige.
19
5 Analyse
Kvale og Brinkmann beskriver, hvorledes man enten kan se på den udtrykte eller
den intenderende mening i en tekst (Kvale og Brinkmann 2009, p. 235). Da
problemformuleringen er todelt, har vi ligeledes valgt at inddele analysen i to dele.
Først vil vi tage udgangspunkt i den udtrykte mening gennem hermeneutisk
meningsfortolkning. Denne metode har vi valgt, da opgaven tager udgangspunkt i
en hermeneutisk tilgang. Hvor vi gennem analysen søger at komme frem til en
forståelse af delelementerne for at nå frem til en ny samlet forståelse af helheden.
Hermeneutisk meningsfortolkning indebærer, ifølge Kvale og Brinkmann, tre
forskellige fortolkningskontekster: selvforståelse, kritisk commonsense-forståelse og
teoretisk forståelse. De tre kontekster for analyse indebærer forskellige
forklaringer og dermed også forskellige former for analyse. Konteksterne kan stå
alene, men kan også ses i sammenhæng med hinanden (Kvale og Brinkman 2009,
pp. 237-239). Selvforståelse beskrives som en fortolkning relateret til
interviewpersonernes selvforståelse. Med andre ord opnås en forståelse ud fra
interviewpersonernes perspektiv, herunder hvad de selv oplever og mener om
emnet (ibid.).
Kritisk commonsense-forståelse rækker udover interviewpersonernes
selvforståelse. I denne kontekst opnås en bredere forståelsesramme, da denne
rækker ud over interviewpersonens egen forståelse. Vi vil i vores opgave, under
kritisk commonsense-forståelsen, inddrage den viden, vi har tilegnet os gennem
forskningsartiklerne fra problemindkredsningen. På denne måde ønsker vi at
tilføre nye perspektiver til forståelse. Vi vil gennem analysen både have fokus det
sagte ord, og personen, der siger det, hvilket, ifølge Kvale og Brinkmann, er en del
af hermeneutisk meningsfortolkning (ibid.).
I den tredje kontekst, teoretisk forståelse fortolkes meningen af et udsagn ud fra
sygeplejefaglig teori. I denne opgave vil meningen blive fortolket ud fra Patricia
Benners teori omkring færdighedstilegnelse. Under denne forståelse rækker
fortolkningen ud over selvforståelsen og kritisk commonsense-forståelsen (ibid.).
20
I henhold til opgavens problemformulering, vil vi, i anden del af analysen,
undersøge den intenderende mening i det empiriske materiale. Dette er muligt
efter en analyse af det udtrykte ord. Dette ønsker vi for at kunne besvare
spørgsmålet om, hvad der skal til før, det for sygeplejerskerne, giver mening at
arbejde ud fra EBS.
6 Verifikation
Kvale og Brinkmann beskriver i forbindelse med begrebet verifikation, at
forskeren må fastslå validitet, reliabilitet og generaliserbarhed af
interviewresultaterne (Kvale & Brinkmann 2009, p. 122). Validitet, reliabilitet og
generaliserbarhed knyttes, ifølge Thagaard, til den kvantitative forskning
(Thagaard, 2004, p. 23). Vi vælger derfor i stedet at benytte os af begreberne
troværdighed, bekræftbarhed og overførbarhed, da disse er knyttet til den
kvalitative forskning (ibid.). Thagaard beskriver at bekræftbarhed knyttes til
tolkningen af resultaterne. Denne indebærer, at forskeren forholder sig kritisk til
egne tolkninger, og at resultaterne kan bekræftes af anden forskning (ibid. p. 187).
Troværdighed indebærer, at forskeren redegør for hvordan data er opstået i løbet
af forskningsprocessen, og hvor gode disse er (ibid. 185). Overførbarhed
indebærer om tolkninger baseret på en enkelt undersøgelse også har gyldighed i
andre sammenhænge (ibid. p. 23). Vi har undervejs argumenteret for de forskellige
anvendte metoder, dette for at styrke troværdigheden. I diskussionen af metode,
teori og empiri, vil vi fremføre en samlet vurdering af undersøgelsen.
7 Rapportering
Rapportering består i at formidle undersøgelsens resultater og anvendte metoder
(Kvale & Brinkmann 2009, p. 123). Vores undersøgelse bliver formidlet gennem
denne bacheloropgave. Derudover vil resultaterne af undersøgelsens blive
fremlagt, for de medvirkende deltagere, efter eget ønske.
Vi har nu beskrevet interviewets syv faser og overvejelser omkring disse.
Derudover har vi gjort os nogle etiske overvejelser i forbindelse med
undersøgelsen, disse beskrives i det følgende. Metodeafsnittet afsluttes med en
beskrivelse og begrundelse for valg af den teoretiske referenceramme.
21
Etiske overvejelser
I forbindelse med fokusgruppeinterviewet har vi gjort os etiske overvejelser ud fra
de Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden. Her har vi valgt at tage
udgangspunkt i to af de fire grundlæggende etiske principper, herunder princippet
om autonomi og princippet om at gøre godt (Northern Nurses´ Federation 2003, p.
6). De to øvrige principper, herunder princippet om retfærdighed og princippet om
ikke at gøre skade vil ikke blive uddybet, da der ikke medvirker udsatte grupper i
undersøgelsen, og da elementerne i princippet om ikke at gøre skade medtænkes
under princippet om autonomi.
Princippet om autonomi
Princippet om autonomi indebærer overholdelse af principper som frivillighed,
beskyttelse af privatliv, informeret samtykke og retten til at trække sig ud af
projektet (Northern Nurses´ Federation 2003, p. 6). Dette sikres gennem
informationsbrev, hvor deltagerne informeres om projektet, sikring af deres
anonymitet og deres ret til at trække sig. Desuden er der indhentet informeret
samtykke fra både deltagerne og praktikstedet. Informationsbrev og
samtykkeerklæring er vedlagt som bilag 2 og 3.
Da opgaven er en offentlig opgave har vi valgt at sløre praktiksted såvel som
interviewpersoner. Vi vil derfor i analysen omtale deltagerne som IP1, IP2 og IP3.
Princippet om at gøre godt
Princippet om at gøre godt indebærer at forskningen skal være til potentiel nytte
for deltagerne (Northern Nurses´ Federation 2003, p. 6). Da interessen for
interviewet opstod på baggrund af observationer fra deres område, og videre har
omhandlet deres arbejdsgang, mener vi, at fundene vil kunne være til nytte for
både den enkelte sygeplejerske og arbejdspladsen.
Teoretisk referenceramme
Til at analysere vores indsamlede empiri, vil vi benytte os af sygeplejeteoretikeren
Patricia Benner. Hun er født i Hampton og opvokset i Californien. Her tog hun en
Bachelorgrad i sygepleje i 1964, og fik i 1982 tildelt en ph.d.-grad i stress, mestring
22
og sundhed ved University of California. Hun har blandt andet udgivet bogen Fra
novice til ekspert – mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis, der fik
betydning for praksis og sygeplejerskernes forberedelse til praksis. For denne bog
modtog hun American Journal of Nursings pris for årets bog i 1984.
I denne bog beskriver Benner Dreyfusmodellen om færdighedstilegnelse, som hun
har tilpasset sygeplejen (Brykczynski 2011, pp. 149-150). Modellen indeholder
fem færdighedsniveauer: novice, avanceret nybegynder, kompetent, kyndig og
ekspert.
Niveau 1: Novicen
Kan ses som den nyuddannede eller som en sygeplejerske i et nyt speciale. Novicen
har ingen eller sparsom erfaring og hendes fokus tager udgangspunkt i
objektivitet. Novicens adfærd kan ses som lærebogsstyret, og hun bestræber sig på
at overholde regler og retningslinjer, hvilket kan begrænse muligheden for dygtig
indsats, da retningslinjer og regler ikke altid kan fortælle hvilke opgaver, i en given
situation, der er vigtigst at udføre (Benner 1997, pp. 35-36).
Niveau 2: avanceret nybegynder
Den avancerede nybegynder præsterer en tilnærmelsesvis acceptabel indsats. Den
avancerede nybegynder kan så småt begynde at trække på sin kliniske erfaring, og
hun kan, af sin vejleder, blive gjort opmærksom på, hvilke faktorer, der har
betydning i den givne situation (ibid.).
Niveau 3: kompetent
Den kompetente har omkring to til tre års erfaring indenfor samme område eller
speciale. Hun mangler den kyndige sygeplejerskes smidighed og hurtighed, men
har en fornemmelse af at magte situationen og af at kunne tage fat om, og styre den
kliniske sygeplejes mange omstændigheder. Hun er desuden bevidst om
langsigtede mål og planer (ibid. pp. 39-40).
Niveau 4: kyndig
Den kyndige opfatter situationen som helhed. Hun har på dette niveau
tilstrækkelig erfaring til at kunne opfatte situationen gennem hendes sanser. Hun
23
ved af erfaring, hvilke begivenheder, man kan vente i en given situation og er i
stand til at revidere planer og mål, som følge af dette (ibid. pp. 40-41).
Niveau 5: eksperten
Eksperten har ikke længere brug for regler og retningslinjer for at få forståelse af
en situation. Dog finder hun dem stadig anvendelige i nye og ukendte situationer.
Eksperten har en enorm erfaringsbaggrund, hvilket betyder, at hun indkredser den
nøjagtige problemstilling på meget kort tid. Hun har en dyb forståelse af
totalsituationen og kan mærke, ”hvad der føles rigtigt”, uden altid at kunne
forklare hvorfor. På dette niveau formår sygeplejersken at sanse præcist og har en
færdighed i at genkende (ibid. pp. 44-46).
Ifølge Benner, har sygeplejersker ikke været gode nok til at dokumentere deres
egen kliniske lærdom. Den manglende dokumentation, af sygeplejerskernes
arbejde og kliniske observationer har medført, at sygeplejeteorien ikke i samme
grad rummer klinisk ekspert viden (ibid. p. 20). Hun beskriver derfor vigtigheden
af udviklingen af vidensgrundlaget, også kaldet knowhow. Derudover beskriver
hun en teoretisk viden, kaldet viden at. Disse to former for viden vil blive beskrevet
og brugt i undersøgelsen.
Vi har valgt at benytte os af Benners teori, da hun ser klinisk praksis som et
forskningsområde og en kilde til videns udvikling. Hun beskriver at ved at studere
praksis, kan sygeplejersker afdække ny viden. Ifølge Benner udgør praksis og teori
ideelt set en dialog som skaber nye muligheder (Brykczynski 2011, p. 153). Vi har
gennem vores praktik erfaret, at sygeplejerskerne ikke benytter sig af
forskningsevidens i særlig stort omfang. I henhold til Benners teori, er det derfor
vores ønske, at se på praksis med teorien, for på denne måde at undersøge
udviklingspotentialet indenfor arbejdet med EBS.
Alanen et al. beskriver, at sygeplejersker med mest erfaring mener, at
retningslinjer er mindre pålidelige, hvorimod sygeplejersker, uden så meget
erfaring, ser dem mere pålidelige (Alanen et al. 2009). Da interviewpersonerne,
som tidligere nævnt, har anciennitet mellem 2-30 år, ser vi det relevant at anvende
Benners forståelse af Dreyfusmodellen. Dette, da vi ønsker at fokusere både på det
24
sagte ord og på personen, der siger det (Kvale og Brinkmann 2009, p. 235), for at
se, om der er forskel på sygeplejerskernes viden og oplevelser af EBS
anvendelighed i forhold til deres anciennitet
Undersøgelse
Vi vil i det følgende analysere vores indsamlede empiri ud fra hermeneutisk
meningsfortolkning, der som beskrevet tidligere, indeholder selvforståelse, kritisk
commonsense-forståelse og teoretisk forståelse. Forståelserne vil blive gennemgået
ud fra to hovedspørgsmål, herunder sygeplejerskernes viden omkring EBS samt
deres oplevelse i forhold til anvendeligheden. Disse er udledt ud fra
forskningsspørgsmålene i vores interviewguide.
Hvad forstår sygeplejerskerne ved begrebet EBS?
Selvforståelse
Sygeplejerskerne i interviewet beskriver EBS som noget, der bygger på videnskab
og klinisk forskning.
IP1 beskriver EBS som følgende:
”Hvad jeg forstår ved EBS, jamen det er sygepleje, der evidensbaseret,
det er undersøgt, og det er. Der ligger retningslinjer for, hvordan man
skal udføre det efter, efter hvad kan man sige. Nu er jeg helt lost (…)
Efter videnskaben.”
Deres umiddelbare udsagn omkring EBS sidestilles med retningslinjer, som i deres
kommune er udarbejdet i PPS. Baggrunden for disse retningslinjer bygger på
forsknings viden, IP2 beskriver det således:
”Der har siddet, altså, de klogeste af de klogeste i gåseøjne, ikke også, og
fundet ud af, hvad er det, man gør og altså, hvad er det bedste sygepleje.
(…)Og lavet nogle fælles retningslinjer for, hvad gør man, og hvad skal
man gøre, og hvad gør vi her i kommunen for eksempel.”
25
I starten af interviewet beskriver sygeplejerskerne EBS ud fra det videnskabelige
perspektiv, og medtænker især retningslinjer i forbindelse med begrebet. Efter
drøftelse deltagerne imellem, udtaler IP3 følgende:
”Men erfaringen er den ikke også en del af den evidensbaseret
(sygepleje).”
Beskrivelsen af begrebet nuanceres gennem interviewet. I sidste del af interviewet
er det ikke kun forskningsevidens, der ligger til grund for EBS, men også
sygeplejerskernes erfaringer, som IP3 nævner ovenfor. Ligeledes tilføjer IP1, at
ressourcer og den borger, man er i relation med, har betydning for EBS. Dette
udtrykkes gennem nedenstående citat:
”Ja omstændighederne, hjemmet, borgeren, eller de remedier, værktøjer
vi lige står og har.”
IP3 beskriver ligeledes, at rammerne har betydning for den sygepleje, der kan
ydes, specielt når sygeplejen foregår i borgerens eget hjem:
”Det er de muligheder du har, og du ved, at hvis du havde været inde på
sygehuset, så kan det være bedre at gøre det på den måde. Men nu står
du ude mellem papkasser, kartonner, og mus og rotter, og så er du nødt
til at gøre det bedst muligt derude, ikke?”
Som tidligere nævnt taler sygeplejerskerne mest om forståelsen af EBS ud fra
forskningsevidens i den første del af interviewet. Senere i interviewet udtaler de, af
erfaringen, rammer og ressourcer også er faktorer, der har indflydelse på EBS.
Kritisk commonsense-forståelse
Sygeplejerskernes første udsagn i forbindelse med EBS læner sig meget op af en
videnskabelig tanke, hvor EBS består af forskningsevidens og retningslinjer. Ud fra
Laustsens model har sygeplejerskerne i første omgang kun fokus på et af
elementerne, nemlig forskningsevidens, hvilket kunne tyde på, at de ikke har den
brede forståelse af begrebet, som Laustsen beskriver (Laustsen 2011, pp. 45-46). I
senere sammenhænge nævnes, at de andre elementer som borgeren, rammerne og
erfaringen spiller ind på den sygepleje, de kan yde. Sygeplejerskerne uddyber her,
26
at det er muligt, at yde en god sygepleje, selvom retningslinjerne ikke følges
stringent.
Vi tænker i denne sammenhæng, at sygeplejerskerne er af den forståelse, at alle
elementer spiller en rolle for den sygepleje, de kan yde ude i borgens eget hjem. Set
ud fra, hvad der fylder mest i interviewet, antager vi, at deres umiddelbare tanke
og forståelse af EBS i høj grad bygger på forskningsevidens og retningslinjer.
Teoretisk forståelse
I henhold til forståelsens cirkularitet, inden for hermeneutikken, har vi gjort vores
for-forståelse bevidst. Denne var, at sygeplejerskerne har manglende viden om
elementerne i Laustsens model. Denne forståelse ændrede sig gennem interviewet,
da det i slutningen, viste sig, at sygeplejerskerne havde en forståelse af alle
elementer i Laustsens model. Det, at sygeplejerskernes forståelse af EBS nuanceres
i løbet af interviewet, stemmer overens med Benners opfattelse af, at man forstår
noget ud fra en sammenhæng. Benner beskriver hvorledes, at man forstår noget
som del af et større hele, og tolker det ud fra den sammenhæng hvori, det
forekommer (Benner 1997, p. 50). Sygeplejerskerne har i starten fokus på
elementet omkring forskningsevidens, men senere i interviewet, der omhandler
deres oplevelser og erfaringer med EBS, nævnes elementerne klinisk ekspertise,
ressourcer og patientens præferencer. Når de beskriver deres arbejdssituationer, og
dermed har en sammenhæng, er det lettere at sætte ord på forståelsen.
Da forståelsen af begrebet derfor læner sig op af de oplevelser sygeplejerskerne
har, vil det blive yderligere uddybet i andet hovedspørgsmål, omhandlende deres
oplevelser med at arbejde med EBS set i forhold til anvendeligheden.
Diskussion af fund
Sygeplejerskerne giver i forbindelse med forståelse af begrebet EBS udtryk for, at
redskaber, der understøtter EBS, såsom procedurebeskrivelser og retningslinjer,
udarbejdes af ”de klogeste af det klogeste” for at anvende IP2s udtalelse. Det samme
gør sig gældende, for sygeplejerskerne, i den finske undersøgelse, hvor
sygeplejerskerne beskriver, at retningslinjer bygger på forskningsevidens og
27
udarbejdes af eksperter (Alanen et al. 2009). Dette forstiller vi os, kunne skabe en
barriere i forståelsen af indholdet i retningslinjerne, hvilket forskningsartiklen
Barriers to evidence-based practice in primary care nursing - why viewing decisionmaking as context is helpful også beskriver. Her finder de, at sygeplejerskerne har
manglende motivation for brugen af forsknings viden, og at der foreligger en
general negativitet omkring fundene i videnskabelige artikler, da disse som regel
ikke er forståelige (Thompson et al. 2005).
Vores for-forståelse inden interviewet var, at sygeplejerskerne havde manglende
viden omkring begrebet EBS. Vores antagelse var, at sygeplejerskerne ikke arbejde
ud fra EBS, herunder forskningsevidens, da de ikke havde kendskab til alle
elementerne i Laustens model. Gennem interviewet og efterfølgende analyse finder
vi, at sygeplejerskerne har en forståelse af begrebet EBS. På baggrund af
sygeplejerskernes udtalelser fremkommer det, at de arbejder ud fra og medtænker
alle fire elementer, dog synes elementet omkring forskningsevidens mindre
inddraget i beslutningstagningen end de tre øvrige. Vi reflekterer i denne
sammenhæng over, om den manglende brug af forskningsevidens i stedet skyldes
en negativ holdning. Den tidligere nævnte finske undersøgelse viser i denne
forbindelse, at en positiv holdning til forskningsevidens har indflydelse på brugen
af denne. (Alanen et al. 2009).
Vi vil i det følgende gennemgå analysen af sygeplejerskernes oplevelser og
erfaringer med at arbejde med EBS i forhold til anvendeligheden. Vi vil, gennem
analysen, medtænke vores refleksion omkring, hvorvidt der foreligger en negativ
holdning til brugen af forskningsevidens. Dette gøres gennem deres oplevelser og
erfaringer med forskningsevidens herunder PPS.
Hvilke oplevelser og erfaringer har sygeplejerskerne med at arbejde
med EBS i forhold til anvendeligheden?
Selvforståelse
Gennem hele interviewet beskriver sygeplejerskerne forskellige oplevelser og
erfaringer med EBS, her særligt i forhold til arbejdet med PPS. De tre
28
sygeplejersker beskriver på forskellig vis, hvilke oplevelser, de har haft i arbejdet
med dette.
IP1 beskriver, hvorledes hun inddrager PPS i sit daglige arbejde med
nedenstående:
”Ja, jamen jeg bruger det sådan mere i opgave øjemed, når jeg får en
køreliste, og kan se, okay, jeg skal det her, hvordan er det så lige jeg
giver det her sondemad efter bedste praksis, eller anlæggelse af
subcutankanyle, givning af IV medicin.”
I modsætning til dette udsagn, fortæller IP3:
”Jo, jeg tror altså heller ikke, hvis jeg stod ude ved borgeren i en ny
opgave, som jeg ikke havde prøvet før, så ville jeg ikke gå ind og ud fra
PPS og læse den, og hvordan det skal gøres, altså. Jeg ville også, altså
jeg. Man skal også være sikker på at have sin ryg fri i forhold til nogle
opgaver, ikke også, du kan ikke bare gå ind og gøre noget.”
Ovenstående viser, at sygeplejerskerne har forskellige tilgange til brugen af PPS,
hvor den ene ser det anvendeligt i forhold til nye situationer, vil den anden ikke
bruge det. Sygeplejerskerne beskriver derudover, at de også benytter sig af
redskabet ved fælles refleksion i personalegruppen samt ved tvivlsspørgsmål.
Dette forklarer IP3 således:
”Det er vel også PPS, vi bruger, hvis vi sådan sidder og diskuterer noget
nede i gruppen, hvordan er det lige, man gør det, så går vi ind og bruger
PPS og ser, hvad anbefaler PPS, at vi gør.”
På trods af dette, fortæller sygeplejerskerne, at de sjældent har tid til at mødes og
snakke nogle problematikker igennem. IP3 forklarer:
”Det havde jeg faktisk heller ikke, det kan godt være, vi skal til og lære
lidt mere om det, gøre det lidt mere, sammen. Men det er rigtigt, hvis vi
havde tiden til det. Det kunne faktisk være rigtig spændende også at
prøve og, og gøre det sammen. Hvor tit kan vi det?”
Generelt i interviewet udtaler sygeplejerskerne tilfredshed med EBS, herunder
brugen af PPS. Dog fortæller sygeplejerskerne, at det kan være svært at få
retningslinjerne til at passe på den enkelte borger. IP2 beskriver:
29
”Den er god, altså hvis du kunne tage patienten, og putte den ned i den
der rammebeskrivelse ikke, men, men det er jo de færreste, der gør det,
men man har en overordnet pejling for, hvordan tingene skal foregå.”
I henhold til ovenstående fortæller sygeplejerskerne, at de sommetider må afvige
fra retningslinjerne. I disse tilfælde har de en faglig begrundelse bag det at afvige
fra retningslinjen. Nedenstående citat af IP2 beskriver dette:
”Det er god sygepleje. For man ved jo godt hvad der er rigtigt. Så man
kan godt skelne fra, at det var ikke efter standarterne og efter reglerne,
men det var det bedst mulige. Så på den måde bliver det jo god
sygepleje.”
Da sygeplejerskernes overordnede forståelse af EBS er brugen af retningslinjer og
forskningsevidens, er det ligeledes meget PPS, de omtaler i forhold til, hvor
anvendeligt EBS er i deres daglige praksis. IP1 beskriver, hvorledes PPS er et godt
redskab i hendes daglige praksis, specielt i nye situationer, dog beskrives tiden og
manglende erfaring med PPS som faktorer for anvendeligheden:
”Nej det er tiden og, og erfaringen ikke med PPS, en ting er, at der ikke
er tid til at kigge i det, men hvis det så tager længere tid, fordi man ikke
har erfaring i PPS, så tager det jo endnu længere tid og så, så lader man
nogle gange være.”
Under spørgsmålet om anvendelighed, beskriver IP2:
”Ja du skal vide problemet på forhånd, før, du skal ikke stå i det, fordi så
har du ikke en computer, så du kan åbne det. Så tit vil jeg så sige, så er
det altså og hive fat i en kollega i stedet for i røret, hvis man er i tvivl om
noget.
Så kan standarter være standarter, men når man står derude. Må man
løse det her og nu. og så vil jeg hellere trække på en kollega, end et PPS
system eller evidensbaseret viden, fordi…”
Ovenstående beskriver, hvorledes adgang til PPS ude ved borgeren har betydning
for anvendeligheden af denne. Sygeplejerskerne tilkendegiver alle, at de i nogle
situationer hellere vil ringe til en kollega, end de vil benytte sig af PPS.
IP1 beskriver, hvorledes hun tror PPS kunne være gavnligt, hvis hun havde tid til at
lære at bruge det:
30
”Jeg tror, hvis den var let tilgængelig, og jeg blev bedre til at bruge den,
og jeg havde tid til at lære og bruge den, og jeg havde den på min tablet,
men jeg er heller ikke, altså. Indkørt hjemmesygeplejerske, så tror jeg,
jeg ville bruge den.”
Sygeplejersker i interviewet fortæller alle, at de kunne blive bedre til at bruge PPS.
IP2 udtrykker dette gennem udtalelsen:
”Men hånden på hjertet, jeg kunne godt blive bedre til at kigge i det.”
Under dialogen om sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer med EBS,
fremkommer både situationer, hvor de finder PPS gavnligt, og situationer, hvor de
har undladt at bruge PPS, da de har haft svært ved at bruge
procedurebeskrivelserne i forhold til den enkelte borger og situationen.
Kritisk commonsense-forståelse
Sygeplejerskerne tilkendegiver forskellige holdninger til og brug af PPS. En af
sygeplejerskerne giver udtryk for en positiv holdning til redskabet, og finder
mening i at lære det bedre at kende. På denne måde vil hun kunne benytte det i
endnu højere grad, også i nye ukendte situationer. En anden sygeplejerske
beskriver, at hun ikke tror, hun vil kunne benytte PPS, hvis hun stod i en ukendt
situation. I denne sammenhæng, har vi fornemmelsen af, at sygeplejersken ikke
føler, at beskrivelserne er fyldestgørende og anvendelige nok som grundlag for en
ny arbejdsprocedure.
Alenen et al. finder, at nyuddannede sygeplejersker har lettere ved at arbejde med
forskningsevidens og generelt har en mere positiv holdning til forskning (Alanen et
al. 2009). Dette kunne også være tilfældet her, da det er den sygeplejerske med
lavest anciennitet, der umiddelbart finder PPS mest anvendeligt i sin daglige
praksis.
Alle sygeplejerskerne ser fælles refleksion i gruppen som yderst brugbar, og de
beskriver, hvorledes PPS benyttes i diskussioner og ved tvivlsspørgsmål. På den
måde gives, der udtryk for, at personalegruppen er positivt indstillede overfor at
bruge PPS. De får dog ikke tid og ressourcer til at gå i dybden med PPS, og på den
måde får de heller ikke gavn af dens mange funktioner.
31
Et andet tema, der bliver taget op af sygeplejerskerne i forbindelse med oplevelser
og erfaringer med EBS er borgerperspektivet. Sygeplejerskerne fortæller, at PPS
beskriver det ideelle forløb med en borger, men ikke tager højde for de afvigelser,
der kan opstå både med ressourcer, rammer og borgeren. Det kan derfor være
svært at overføre retningslinjen til borgerens individuelle forløb, hvilket kunne
være en grund til, de afviger fra at benytte dem. Sygeplejerskerne nævner i
interviewet, at retningslinjerne giver en overordnet pejling for, hvad der bør gøres
i en bestemt situation.
Sygeplejerskerne er ikke selv en del af udarbejdelsen af PPS beskrivelserne, hvilket
de er positivt indstillede overfor, da de på denne måde undgår at skulle bruge
ressourcer, såsom tid og økonomiske midler, på dette.
Forskningsartiklen Nurses’ experiences of guideline implementation: a focus group
study viser dog, at det bliver lettere for sygeplejerskerne at implementere
forskningsevidens og retningslinjer, hvis de selv er en del af udarbejdelsen (Alanen
et al. 2009). Vi har derfor en formodning om, at sygeplejerskerne vil finde PPS
mere brugbart, hvis de var en del af udarbejdelsen. Vi tænker derfor, at
sygeplejerskerne, ved at være en del af udarbejdelsen, vil få mere tid til at blive
kendt med retningslinjerne, som de selv efterlyser. Samtidig vil det kunne sikre, at
de afvigelser, som afholder dem fra at bruge disse bliver taget i betragtning i
udarbejdelserne af retningslinjerne.
Da PPS er et redskab, kommunen har tilkøbt sig, og sygeplejerskerne derfor ikke
har været del af udarbejdelsen, kan det give os en formodning om, at
sygeplejerskerne ser EBS som noget, der kommer oppefra. Dette kan medføre, at
sygeplejerskerne har svært ved at se anvendeligheden ved EBS (González-Torrente
et al. 2012).
Andre temaer, såsom tilgængeligheden af PPS samt manglende erfaring med
redskabet bliver drøftet i interviewet i forhold til anvendelighed af EBS.
Sygeplejerskerne nævner også her, at tilgængeligheden af PPS vil fremme EBS.
Hvilket igen giver os indtryk af, at de i høj grad tænker EBS ud fra
forskningsevidens.
32
Teoretisk forståelse
Da vi ønsker at undersøge, hvilken viden og hvilke oplevelser, sygeplejerskerne
har omkring begrebet EBS, og hvorvidt dette har indflydelse på anvendelsen, vil vi
i det følgende analysere vores empiri ud fra Benners forståelse af Dreyfusmodellen
samt hendes forståelse af teoretisk viden og praksis viden.
I Benners bog Fra Novice til ekspert – mesterlighed og styrke i klinisk
sygeplejepraksis tilpasser hun Dreyfusmodellen omkring tilegnelse af færdigheder
til sygeplejen.
I interviewet indgår tre sygeplejersker, herunder en avanceret nybegynder, en
kompetent og en ekspert. Ud fra deres forskellige niveauer ses der, i interviewet,
ikke uenighed i forståelsen af begrebet. Sygeplejerskerne når i fællesskab frem til,
hvad de forstår ved EBS.
Som tidligere beskrevet, er fokus, i forhold til forståelse af begrebet EBS, på
forskningsevidens, herunder med særligt fokus på retningslinjer og PPS. Senere i
interviewet fremkommer det, at sygeplejerskerne kender til alle elementerne i
Laustens model.
I interviewet beskriver sygeplejerskerne deres oplevelser og erfaringer med det at
arbejde ud fra evidensbaseret sygepleje. Her ses der en forskel på, den avancerede
nybegynders oplevelser og erfaringer med dette, i forhold til den kompetentes og
ekspertens. Nybegynderen beskriver, hvorledes hun benytter PPS i opgaveøjemed,
derudover fortæller hun, at hun også finder PPS anvendeligt i nye og ukendte
situationer. Denne holdning stemmer overens med Benners beskrivelse af niveau
2, den avancerede nybegynder, der har erfaring i enkelte situationer, men denne er
ikke bred nok endnu til, at den kan overføres og gøre gavn i ukendte situationer.
Da den avancerede nybegynder derfor ikke har nok erfaring at trække på, stemmer
det overens med, at hun finder PPS anvendeligt.
Benner beskriver endvidere to forskellige former for viden, det at vide at og
knowhow. Det at vide at beskriver hun som at kende årsagssammenhængene
33
mellem forskellige begivenheder (Brykczynski 2011, p. 152). Denne viden er en
viden, man kan gøre rede for teoretisk. Det er derfor muligt at beskrive årsagen til
en begivenhed gennem kendt teori.
Knowhow er en praksis viden, der opstår under udøvelse af disciplinen. Knowhow
kan ses som den kliniske erfaring. Den tilegnes uden at vide at, og det kan derfor
udfordre teori og forskning, da knowhow ikke altid kan redegøres teoretisk. Sagt på
en anden måde, er knowhow, den viden man tilegner sig gennem erfaringen
(Benner 1997, p. 21).
Den kyndige og eksperten fortæller, at de ikke umiddelbart vil bruge et redskab
som PPS i nye situationer. Ifølge Benner, vil sygeplejerskerne ind imellem vide,
hvad der er det rigtige at gøre, uden at kunne beskrive, hvorfor det er, det rigtige.
Den kyndige og eksperten har en bred erfaring at trække på, de vil derfor i nye
situationer kunne overføre erfaring fra andre situationer. På denne måde kan de
hurtigt finde frem til det væsentligste i en ny situation. Den kyndige fortæller, at
hun ved tvivl hellere vil trække på en eksperts knowhow frem for den teoretiske
vide at, som PPS indeholder. På niveau 4, hvor den kyndige befinder sig, trækker
hun i høj grad på egen erfaring, hvilket kan være årsag til, at hun finder det mere
relevant at trække på en kollegas erfaring frem for PPS.
Ekspertsygeplejersken i interviewet nævner flere gange, at man ikke bare kan ”gå
ind at gøre noget”, og at man skal have sin ryg fri. Dette ser vi som udtryk for
hendes overblik og erfaring, der siger hende, at hun ikke kun kan se en situation ud
fra en procedurebeskrivelse. Dette kan ses som hendes viden om, at der i nogle
situationer, under visse omstændigheder, kan opstå negative følger for borgeren
og hende selv ved blot at følge proceduren uden omtanke.
Sygeplejerskerne i interviewet fortæller, hvorledes de gør brug af PPS ved
tvivlsspørgsmål samt til refleksion i gruppen, dog får de ikke den nødvendige tid til
fælles sparring. Sygeplejerskerne giver udtryk for, at de vil have gavn af mere tid til
sammen at reflektere over situationer for på den måde at få ny viden. Dette
understøttes af Benner, der beskriver, at sygeplejersken på niveau 2, den
avancerede nybegynder, har gavn af støtte og sparring med sygeplejersker, der
34
befinder sig på højere niveauer. Dette da hun endnu ikke selvstændigt kan afgøre,
hvilke patientbehov, der er vigtigst at tage sig af (Benner 1997, p. 38). Endvidere
kan kyndige sygeplejersker have gavn af at fremlægge egen erfaring og egne
eksempler fra klinisk praksis, da dette er med til at styrke kyndigheden (ibid. pp.
42-43).
Benner beskriver vigtigheden i, at sygeplejersker gør sig bevidste om betydningen
af deres erfaring – også beskrevet som knowhow. Vi tænker i denne sammenhæng,
at den fælles refleksion, som sygeplejerskerne fra vores undersøgelse efterspørger,
vil være gavnlig i forhold til at blive bevidst om deres erfaringer, altså deres
knowhow.
Gennem kortlægningen af deres erfaringer, vil der, ifølge Benner, skabes mulighed
for udvikling (ibid. p. 20). Sygeplejerskerne fra interviewet vil gennem fælles
refleksioner kunne opdage problemstillinger i deres praksis, hvilket vil kunne føre
til udvikling af denne.
Diskussion af fund
I analysen fandt vi, at sygeplejerskerne i vores undersøgelse har forskellige
oplevelser med det at arbejde ud fra EBS med særligt fokus på brugen af
forskningsevidens. Den sygeplejerske med lavest anciennitet finder redskabet PPS
mere anvendeligt end de to andre sygeplejersker i undersøgelsen. Hun har fundet
PPS nyttigt i opgaveøjemed og har ved tvivlsspørgsmål i daglig praksis søgt svar i
PPS. Undersøgelser peger på, at sygeplejersker med kortere erhvervserfaring har
lettere ved at arbejde med EBS end sygeplejersker med længere erhvervserfaring
(González-Torrente 2012). I undersøgelsen beskrives, at dette kan skyldes, at de
sygeplejersker med mindst erfaring har arbejdet mere med begrebet gennem
deres uddannelse eftersom, at fokus på emnet har fundet stadig større indpas både
nationalt og internationalt og dermed også på uddannelsen (González-Torrente,
2012). I analysen findes ingen forskel i forståelsen af begrebet EBS ud fra
sygeplejerskernes anciennitet. I vores undersøgelse virker deres
uddannelsesmæssige baggrund ikke umiddelbart til at have indflydelse på
sygeplejerskernes forståelse af begrebet, men da vi ikke har afdækket, hvilken
viden om EBS, sygeplejerskerne har erhvervet under uddannelsen, kan dette
35
hverken be- eller afkræftes. González-Torrente beskriver endvidere, at
sygeplejersker med lavere anciennitet i højere grad kan have brug for hjælp i
beslutningstagningen. Her kan forskningsevidens, for eksempel i form af
retningslinjer ses som en hjælp ved tvivl (González-Torrente 2012), hvilket vores
deltager med kortest erfaring også giver udtryk for. Der ses således en
sammenhæng mellem sygeplejerskens anciennitet og hendes anvendelse af
forskningsevidens.
I analysen finder vi i denne sammenhæng, at sygeplejerskernes med længst
anciennitet i højere grad benytter sig af kollegial sparring ved tvivlsspørgsmål.
Vi har i analysen benyttet os af Benner og hendes forståelse af Dreyfusmodellen. I
Dreyfusmodellen inddeles sygeplejerskerne i niveauer ud fra anciennitet på et
givent område eller speciale (Benner 1997, p. 29). Ud fra denne model, hvor
sygeplejerskerne befinder sig på hver sit færdighedsniveau redegøres der for, at de
hver især har forskellige behov i forhold til støtte i beslutningstagningen. En
avanceret nybegynder vil, ifølge Benner, i nogle situationer have brug for
vejledning og hjælp i beslutningstagningen (ibid. p. 37). Denne kunne findes for
eksempel gennem sparring med mere erfarende kollegaer eller gennem brug af
PPS, hvilket vores deltager også tilkendegiver. Den kyndige sygeplejerske med
nogle flere års erfaring har andre behov med hensyn til beslutningstagningen, hun
vil ikke i lige så høj grad finde et redskab som PPS nyttigt, da hendes erfaring
rækker vidt. Hun vil derfor kunne benytte sig af sin erfaring i nye og ukendte
situationer, det samme gør sig gældende for eksperten. I vores analyse finder vi, at
den kyndige og eksperten kun i begrænset omfang finder PPS anvendeligt. Dette
kan skyldes deres brede erfaring, der ikke umiddelbart er synlig for andre. Benner
beskriver, hvorledes eksperten vil kunne have en fornemmelse af, at noget er
rigtigt uden teoretisk at kunne forklare hvorfor. I denne forbindelse ser vi en
vigtighed i, at sygeplejerskerne bliver bevidste om deres knowhow, så de på denne
måde får sat ord på nogle af de ting, de ved og dermed har god grund til at handle
ud fra. Dette ses også vigtigt, da sygeplejerskerne selv beskriver, at de hellere vil
trække på kollegaers erfaringer frem for PPS. Det er derfor vigtigt, at
sygeplejerskerne er bevidste om deres erfaringer, inden de videregiver denne
36
erfaring til kollegaer, som eventuelt opbygger deres egen erfaring på baggrund af
denne.
Hvis denne knowhow ikke gøres bevidst, vil det kunne få konsekvenser for
sygeplejefaget. En af konsekvenserne kunne være, at der kun i begrænset omfang
vil blive udviklet sygeplejeteori. Som tidligere nævnt beskriver Benner, hvorledes
praksis er med til at udvikle teori. Hvis vi ikke har et billede af, hvilken viden, der
foreligger i praksis, vil der ikke kunne gøres brug af denne knowhow, og teorien vil
ikke udvikles på baggrund af praksis. På denne måde vil teorien distanceres fra
praksis, og sygeplejerskerne vil derfor ikke finde denne nyttig og brugbar i daglig
praksis. Derudover vil det få konsekvenser for sygeplejestuderendes
praktikophold, læring og færdighedsniveau. Hvis vi som sygeplejestuderende ikke i
et vist omfang får indblik i de erfarendes sygeplejerskers viden, kunne det få
konsekvenser for vores læring og udbytte af praktikken.
Derudover tænker vi, at den manglende bevidsthed om sygeplejerskernes
knowhow vil kunne have en konsekvens i forhold til implementering af ny viden.
Hvis sygeplejerskerne ikke er bevidste om, hvad der ligger til grund for deres
handlinger, vil de heller ikke være bevidste om, hvorvidt disse stemmer overens
med den nyeste forskningsevidens. Hvis deres knowhow er bevidstgjort, kunne vi
forstille os, at sygeplejerskerne vil få lettere ved at argumentere og dokumentere
deres interventioner i daglig klinisk praksis. Derved vil både kollegaer og
sparringspartere få et indblik i, hvilken viden sygeplejefaget bærer på, og på denne
måde bliver der en øget mulighed for udvikling af faget.
Sygeplejerskerne i vores undersøgelse giver udtryk for, at PPS indeholder
procedurebeskrivelser, der beskriver det ideelle forløb med en borger. De
fortæller, at der forligger en mangel i, at procedurebeskrivelserne ikke siger noget
om faktorer såsom situation og borger, for eksempel det, at borgeren vil kunne
opleve smerte og råbe av ved en given intervention. Dette kan sættes i relation til
artiklen Perception of Spanish primary healthcare nurses about evidence-based
clinical practice: a qualitative study, der konkluderer, at sygeplejersker er skeptiske
overfor forskningsevidens, da denne må tilpasses situationen, patienten,
37
tilgængelige ressourcer og den professionelles kunnen (Pericas-Beltran et al.
2014).
Hvis sygeplejerskerne oplever, at forskningsevidens, herunder et redskab som PPS,
ligger langt fra deres kliniske praksis og allerede erhvervede viden, er der altså
risiko for, at de vil være skeptiske overfor brugen af denne. Dette vil kunne føre til,
at sygeplejerskerne kun i begrænset omfang medtænker eller helt undlader
forskningsevidens. Det er derfor vigtigt, at sygeplejerskerne finder mening med
brugen af redskaber såsom PPS, hvis forskningsevidens, i stadig højere grad,
ønskes medtænkt i klinisk beslutningstagning.
Hvad skal der til, før det giver mening at arbejde ud fra evidensbaseret
sygepleje for sygeplejerskerne i primærsektoren?
Vi vil i det følgende, gennem interviewpersonernes udsagn, fortolke den
intenderende mening med interviewet. Dette, da vi er interesserede i at finde ud af,
hvad der skal til, før det vil give mening at arbejde ud fra EBS for sygeplejerskerne i
primærsektoren. Som vi har redegjort for tidligere i opgaven, indeholder begrebet
EBS fire elementer, i denne sammenhæng, vil vi dog specielt tage udgangspunkt i
elementet forskningsevidens. Dette set i lyset af, at det er det element, der fylder
mest for sygeplejerskerne i interviewet. De giver udtryk for en umiddelbar positiv
holdning til PPS, men beskriver, at de godt kunne benytte det i højere grad, end de
gør nu.
Vi har gennem fortolkning af udsagnene i interviewet udledt tre hovedtemaer, der
vil have indflydelse på brugen af forskningsevidens:

Klart formuleret formål
Sygeplejerskerne skal have en forståelse for, hvorfor de skal bruge
PPS, hvordan de kan bruge det, og hvordan det kan komme til gavn for
både sygeplejen og borgeren.

Ejerskab
Sygeplejerskerne skal føle ejerskab for indholdet i PPS, så de på denne
måde vil kunne finde det mere anvendeligt.
38

Brugervenlighed
Indholdet i PPS skal være let tilgængelig for de udekørende
sygeplejersker. Desuden skal procedurebeskrivelserne være korte og
præcise og dermed læsevenlige.
Vi vil gennemgå de tre temaer enkeltvis og underbygge med citater fra interviewet.
Temaet om et klart formuleret formål udledes af, at sygeplejerskerne i interviewet
udtrykker deres holdninger til DDKM, som de beskriver som værende udefinerbar.
Endvidere beskriver de, at proceduren med akkreditering er et spil for galleriet.
Dette ses i kraft af nedenstående citater:
”Men hvis du spørger mig om hvad Den Danske Kvalitetsmodel er. Den
har jeg også været med til at skulle have, akkreditering i en kommune,
så var det ikke for kvalitetens skyld, man gjorde det. Så var det for, for
at blive godkendt. Nej det kan ikke være rigtigt, at jeg siger det her (…)
det var spil for galleriet.”
IP3
”Men Den Danske Kvalitetsmodel, den er jo også, ja lige nøjagtigt, den er
udefinerbar. Så den kan du jo ikke arbejde efter på nogen måde.”
IP2
Ud fra denne forståelse, ses vigtigheden i, at der foreligger et formål. Dette skal
være kendt for sygeplejerskerne, hvis det skal give mening at arbejde med et
redskab som for eksempel PPS. Ud fra IP3s udtalelse fortolker vi, at hun ikke har
været bekendt med det egentlige formål med at arbejde med DDKM. Hun beskriver
i interviewet, hvorledes der er blevet brugt ressourcer, både i form af tid og penge,
uden at det gavnede hende som medarbejder i hendes dagligdag. Det samme gør
sig gældende for IP1s udtalelse, der hviler på, at DDKM er udefinerbar, hvilket
kunne tyde på, at hun ikke er bekendt med formålet. Vi mener derfor, det vil være
gavnligt for sygeplejerskerne i den pågældende kommune, hvis der lå et klart
formuleret formål, således at meningen med at arbejdet med PPS blev mere klar.
Dette ses i forlængelse af John P. Kotter, professor på Harvard Business School, der
beskriver vigtigheden i en passende vision i forbindelse med forandring. Hvis ikke
39
denne foreligger, vil bestræbelserne på forandring kunne føre i den gale retning
eller slet ikke føre til noget (Kotter 1999, p. 8).
Temaet omkring ejerskab bygger dels på den finske undersøgelse fra 2009, der
finder, at sygeplejersker bliver mere positivt indstillede overfor retningslinjerne
og får lettere ved at arbejde med disse, hvis de selv er med i udarbejdelsen (Alanen
et al. 2009). Sygeplejerskerne i interviewet giver udtryk for, at de umiddelbart er
glade for, at PPS er udarbejdet af nogen andre, så de ikke skal bruge ressourcer på
det, hvilket udledes af nedenstående citat:
”Nej, jeg er faktisk glad for, at vi valgte PPS, i stedet for vi valgte at
skulle akkrediteres, hvis, i forhold til Den Danske Kvalitetsmodel, at vi,
at vi valgte at overtage noget, der var lavet, og så kunne vi gå ind og
bruge det, i stedet for vi først skulle til selv at opfinde de dybe
tallerkner.”
IP3
På trods af dette fortæller sygeplejerskerne, at de ikke bruger PPS så meget, som
de kunne. De beskriver at de hellere vil ringe til en kollega, og drøfte
tvivlsspørgsmål frem for at benytte sig af et redskab som PPS. Derfor tolker vi, at
selvom sygeplejerskerne udtrykker glæde ved, at PPS er udformet i forvejen, så vil
de have haft gavn af at have været en del af udarbejdelsen af procedurerne. På
denne måde vil sygeplejerskerne opnå ejerskab med indholdet, og de vil derfor få
lettere ved at benytte sig af det i beslutningstagningen, som forskningsartikler også
påpeger (Alanen et al. 2009 & González-Torrente et al. 2012).
Det sidste tema, omhandlende brugervenlighed, bygger på interviewpersonernes
udtalelser omkring det nuværende PPS system. Sygeplejerskerne fortæller, at de
ikke har haft så meget undervisning i det, og fortæller, at det derfor tager lang til at
navigere i de mange dokumenter, PPS indeholder. Dette beskrives gennem
nedenstående citat:
”Ja, jeg synes den kan være svært nogle gange, og jeg synes, det er svært
og finde svar på det, man nogle gange søger. Og så gad jeg godt den
havde lidt mere Google funktion. Nogle gange så skal jeg søge direkte på
det, den synes det hedder, som jeg måske ikke altid synes, det hedder.”
IP1
40
De giver udtryk for, at nogle af procedurebeskrivelserne er meget lange og
henfører til forskellige forskningsartikler og videoer. Sygeplejerskerne i
interviewet udtaler, at de vil finde det mere anvendeligt, hvis procedurerne var
kortere og mere præcise. IP2 udtaler i forbindelse med tracheostomipleje:
”At man kunne jo sige, det måtte hellere være punktform, sådan i en
akut situation, hvis man skulle bruge den der, ikke også. Så skal man
ikke til at læse en hel roman, så skulle det være et eller andet med at
løsne det her, og sørg for at holde den fast, brug pinpleje, altså, sterilt
vand. Hvad ved jeg, et eller andet, altså konkret kort, ikke lange
forklaringer.”
Sygeplejerskerne, i interviewet, fortæller PPS er installeret på de tablets, de hver
især kører rundt med, men da de kører i et landdistrikt, er der ikke altid så god
internetforbindelse ude ved borgerne. Dette medfører, at sygeplejerskerne ikke
kan benytte sig af redskabet, når de står i en given problemstilling.
Da PPS er et redskab, kommunen har tilkøbt sig, er procedurebeskrivelserne ikke
nødvendigvis tilpasset de problemstillinger, sygeplejerskerne, i det pågældende
område, står i. Ovenstående citater tyder på, at PPS ikke er så brugervenligt for
sygeplejerskerne i netop dette distrikt. Hvis de selv havde været del af
udarbejdelsen af procedurebeskrivelserne, ville de have været opbygget efter
områdets ønsker og behov, og der er derfor sandsynlighed for, at de ville finde dem
mere brugervenlige. Dog skal stadig medtænkes, at sygeplejerskerne kører i et
landdistrikt, hvor der kan være udfald i internetforbindelsen. Derved kan der
stadig være problemer i forhold til tilgængeligheden.
Diskussion af metode
Vi vil i det følgende diskutere valg af metode, empiri og teori i forhold til den
kommende konklusions troværdighed og bekræftbarhed.
Diskussion af metode og empiri
Vores undersøgelse tager udgangspunkt i en kvalitativ tilgang, og empirien er
indsamlet gennem et fokusgruppeinterview. Dette har vi gjort, da vi ønsker svar på
sygeplejerskernes oplevelser med EBS. Vi valgte at udføre et
fokusgruppeinterview, for at stimulere gruppens deltager, for på denne måde at få
41
så bred en vifte af ideer, synspunkter, meninger, perspektiver og erfaringer som
muligt (Præstegaard 2013, p. 109). Denne metode, formoder vi, har styrket
undersøgelsens troværdighed, da vi på denne måde har opnået flere synspunkter
indenfor emnet (Thagaard, 2004, p. 176).
Som videnskabsteoretiskgrundlag har vi valgt hermeneutikken, og vi har derfor
haft stort fokus på vores egen for-forståelse. Vores for-forståelse var forinden
interviewet, at sygeplejerskerne havde manglende viden om EBS, og at de derfor
ikke arbejder med forskningsevidens. I interviewet blev dette afkræftet, da det viste
sig, at sygeplejerskerne havde viden om alle elementer i Laustsens model. Vi
formoder, at den hermeneutiske tilgang dermed har styrket undersøgelsens
troværdighed, ved at vores for-forståelse har dannet grundlag i alle dele af
undersøgelsen, men vi har ikke søgt blot at få denne verificeret. Der kunne være
risiko for, at interviewpersonerne er blevet påvirket af vores for-forståelse, men da
denne afkræftes, lader det ikke til at være tilfældet. Til analyse af empirien har vi
anvendt metoden hermeneutisk meningsfortolkning. Et af principperne ved
hermeneutisk meningsfortolkning gælder den kontinuerlige frem – og
tilbagegående proces mellem dele og helhed, som er en følge af den hermeneutiske
cirkel (Kvale & Brinkmann 2009, p. 233). Vi har med udgangspunkt i det
transskriberede materiale, fortolket de forskellige dele, og ud fra disse
fortolkninger, har vi forsøgt at sætte delene i en ny relation til helheden gennem
spørgsmålet om, hvad der for sygeplejerskerne skal til for, at det giver mening at
arbejde evidensbaseret. De hermeneutiske principper har til formål at sikre
gyldige fortolkninger af litterære tekster (ibid. p. 234). Vi ser en styrket
bekræftbarhed i undersøgelsen, ved at vi er gået stringent ud fra de hermeneutiske
principper, både under udarbejdelsen af interviewguiden, selve interviewet og
fortolkningen af empirien (Jørgensen 2003, p. 317).
Ved hermeneutisk meningsfortolkning er der en overgang fra en individuel
opfattelse af mening til en interrelationel opfattelse af mening gennem
interviewsamtalen. Vi har efter analyse af empirien reflekteret over magtforholdet
mellem os som interviewere og de interviewede sygeplejersker (Kvale &
Brinkmann 2009, p. 241). Dette i relation til, at vi som interviewere fortolker deres
udsagn til en mening ud fra vores for-forståelse, hvilket svækker bekræftbarheden.
42
Fortolkningen bygger på citater, vi har udvalgt fra interviewet, der ligeledes har
betydning for undersøgelsens fund. Havde vi udvalgt andre citater, kunne det
eventuelt have påvirket opgavens konklusion.
Da undersøgelsen er kvalitativ og udformet på baggrund af tre deltagere fra
samme arbejdsplads, kan undersøgelsens fund ikke overføres til andre
sammenhænge. Undersøgelsen vil dog være til gavn for det pågældende sted, i og
med, at den tager udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser. Desuden
peger undersøgelsens fund på nogle tendenser, der også er blevet belyst igennem
forskningsartiklerne, hvilket har styrket bekræftbarheden af undersøgelsen
(Thagaard 2004, p. 23).
At deltagerne er en homogen gruppe gør, at de har samme sproglige normer og har
derfor større mulighed for at interagere med hinanden. Vi er i denne forbindelse
opmærksomme på, risikoen for, at deltagerne vil tie om nogle emner, da de fortsat
skal kunne fungere i en arbejdsgruppe efterfølgende (Præstegaard 2013, p. 111).
Vi har reflekteret over, om de valgte deltagere er repræsentative i forhold til
distriktet, da to ud af tre af interviewpersonerne har konsulentfunktion og dermed
en videreuddannelse. Dette kan have haft betydning for undersøgelsens
troværdighed, i forhold til om deres øgede viden så skyldes den længere erfaring
eller den ekstra uddannelse. Dette medtænkes også, da en undersøgelse har vist, at
et højere uddannelsesniveau påvirker brugen af EBS (Boström et al. 2009).
Da vi er nybegyndere i interviewhåndværket, vil dette afspejle sig i kvaliteten af
undersøgelsen, da vi ikke har erfaring med at interviewe. Dette afspejles også i
vores spørgeteknik. Under transskriptionen, blev det klart for os, at nogle af
spørgsmålene var ledende, hvilket kan have påvirket interviewpersonernes svar
og dermed troværdigheden og bekræftbarheden af undersøgelsen.
Diskussion af teori
Benner beskriver, hvorledes teori udvikles af praksis og omvendt. Hendes teori er
derfor velegnet til at analysere empirien med, da undersøgelsens fund dermed
holdes praksisnære. Dette har gjort vores fund relevante og anvendelige for
praksis. Hvis vi havde valgt en anden teori, ville der have været en risiko for, at
43
abstraktionsniveauet havde været højere, hvilket kunne have udledt fund, der var
vanskelige at overføre til praksis.
Valget om, at analysere vores indsamlede empiri, ud fra Benners beskrivelse af
Dreyfusmodellen, har medført, at analysen bygger meget på personen, der siger
ordet, frem for det sagte ord. På denne måde, har vi ved at benytte teorien, haft
muligheden for at kunne konkludere nogle tendenser ud fra sygeplejerskernes
færdighedsniveau. Det store fokus på personen frem for det sagte ord, kan dog
have medført, at vi har overset nogle andre potentielle fund i interviewet.
Vi finder teorien velvalgt, da den er relevant i forhold til at analysere empirien og
svarer på problemformuleringen. Da problemformuleringen går på, hvilken viden
sygeplejerskerne har, har vi fundet Benners to former for viden brugbart til at
besvare denne.
Konklusion
Vi vil i det følgende besvare opgavens problemformulering:
Hvordan påvirker sygeplejerskernes viden om og oplevelser med evidensbaseret
sygepleje anvendelsen af evidensbaseret sygepleje i primærsektoren, og hvad skal der
til før det giver mening at arbejde evidensbaseret?
Dette gøres på baggrund af opgavens analyse og diskussion.
Vi kan ud fra undersøgelsen konkludere, at sygeplejerskerne har viden om alle
elementerne i Laustens model og dermed har større kendskab til begrebet EBS,
end vi formodede på baggrund af egne oplevelser i praksis samt gennem
litteraturgennemgangen.
Gennem deres beskrivelser fra praksis, er vi gennem analysen kommet frem til, at
sygeplejerskerne arbejder efter EBS, i det omfang, det er muligt, dog uden de er
bevidste om det. Derved kan vi konkludere, at deres viden omkring begrebet EBS
ikke umiddelbart påvirker anvendelsen af EBS.
44
I vores undersøgelse finder vi, at den avancerede nybegynder finder det mere
relevant at inddrage forskningsevidens i form af PPS, hvilket stemmer overens
med forskningsartiklerne. Den kompetente og eksperten vil i mindre grad benytte
sig af forskningsevidens og i stedet søge svar gennem deres erfaring eller ved
kollegaer. Sygeplejerskerne er umiddelbart positive overfor PPS og finder det
anvendeligt i en vis grad, men nogle af procedurebeskrivelserne synes
uoverskuelige. De vil gerne benytte sig mere af det, men har ikke færdighederne
eller tiden til at udnytte redskabets mange funktioner. De beskriver selv, at de
kunne blive bedre til at benytte PPS, og ud fra deres udtalelser konkluderer vi, at
sygeplejerskerne mangler et klart formål med at anvende PPS. Desuden vil det
være en fordel, hvis sygeplejerskerne var en del af udarbejdelsen af
procedurebeskrivelserne, så de på denne måde vil kunne opnå ejerskab og dermed
finde PPS mere anvendeligt. Hvis de selv havde været del af udarbejdelsen af
procedurebeskrivelserne, ville de have været opbygget efter områdets ønsker og
behov, og der er derfor sandsynlighed for, at de ville finde dem mere
brugervenlige. Indholdet i PPS skal desuden være kort og præcist.
På baggrund af ovenstående konkluderer vi, ud fra Benners beskrivelse af den
manglende kortlægning af praksis, at sygeplejerskerne i undersøgelsen mangler at
bevidstgøre deres knowhow i forhold til, hvornår de arbejder ud fra EBS. Desuden
konkluderer vi, at sygeplejerskernes manglende brug af forskningsevidens,
herunder PPS, ikke skyldes en manglende viden omkring begrebet EBS men et
manglende kendskab til redskabet PPS.
Perspektivering
Gennem undersøgelsens fund vurderer vi, at der i det givne distrikt er behov for, at
få øget fokus på brugen af PPS. Sygeplejerskerne må ifølge Kotter være bekendt
med formålet, for på den måde at skabe en vellykket implementering (Ørholst
2011). Hvis PPS blev bedre implementeret i sygeplejerskernes arbejde, vil dette
formodentligt kunne føre til, at sygeplejerskerne får mere viden om PPS, og
dermed større grundlag for at bruge redskabet.
Kotter beskriver ligeledes, at der må skabes forståelse for forandringer gennem
45
kommunikationen, hvis personalet skal se en mening med forandringen. Vi
forestiller os, at denne forståelse ikke er opnået, ud fra sygeplejerskernes
beskrivelser af den manglende brug af PPS.
Vi ser det derfor relevant, at distriktet arbejder videre med de tre hovedtemaer,
der er fundet i undersøgelsen, i forhold til brugen af PPS. Disse tre hovedtemaer er
som tidligere nævnt et klart formuleret formål, ejerskab og brugervenlighed. En
konsekvens af dette kunne være, at sygeplejerskerne ville opnå den forståelse som
er vigtig i forhold til implementeringen. Ved at sygeplejerskerne får bedre
kendskab til PPS, og på den måde får lettere ved at medtænke forskningsevidens i
beslutningstagningen, vil de formodentligt blive mere bevidste om deres knowhow.
Der kan forekomme forskellige barrierer for implementeringen af undersøgelsens
fund. En af disse kunne være, at personalet kan være bekymret for, hvordan en
forandring vil påvirke dem, både i forbindelse med deres job og deres rolle som
sygeplejerske. Bekymringen kunne for eksempel opstå ved, at sygeplejerskerne
kunne føle, at deres erfaring og faglige viden ikke var troværdig. Denne bekymring
kan opstå, hvis personalet ikke informeres i tilstrækkelig omfang, både omkring
forandringen og formålet med denne. En anden barriere kunne være, at
sygeplejerskerne har en forudindtaget holdning til PPS gennem det første forsøg
på implementering. Det kunne derfor være relevant at afklare sygeplejerskernes
holdning og nuværende forståelse af PPS, og bringe dette videre i arbejdet med en
eventuel ny implementering.
Projektets fund ligger op til videre undersøgelse af sygeplejerskernes knowhow. På
denne måde så erfaringen og deres viden fra praksis kortlægges og kan benyttes til
videre udvikling af sygeplejefaget.
46
Referenceliste
Alanen, Seija; Kaila, Minna &, Välimäki, Maritta (2009) Attitudes Toward Guidelines
in Finnish Primary Care Nursing: A Questionnaire Survey I: Worldviews on
Evidence-Based Nursing. Årg. 2009 nr. 6(4) pp. 229–236 (8 sider)
Alanen, Seija; Välimäki, Maritta & Kaila, Minna (2009): Nurses’ experiences of
guideline implementation: a focus group study. I: Journal of Clinical Nursing. Årg.
2009 nr. 18. pp. 2613-2621 (9 sider)
Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed LBK nr 877 af 04/08/2011
Internet: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=138178#Kap1
Besøgt: 10/12-14 (1 side)
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29,
29.Jan 2008
Internet: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114493
Besøgt: 10/12-14 (47 sider)
Benner, Patricia (1997): Fra novice til ekspert – mesterlighed og styrke i klinisk
sygeplejepraksis. Munksgaard. pp. 5-212 (208 sider)
Berland, Astrid; Gundersen, Doris & Bentsen, Sine Berit (2012) Evidence-based
practice in primary care - An explorative study of nurse practitioners in Norway I:
Nurse Education in Practice. Årg 2012 nr. 12. pp. 361-365 (5 sider)
Birkler, Jacob (2005): Videnskabsteori: En grundbog. Munksgaard Danmark
København pp. 5-151 (147 sider)
Boström, Anne-Marie; Ehrenberg, Anna; Gustavsson, Petter & Wallin, Lars (2009):
Registred nurses’ application of evidence-based practice: a national survey. I:
Journal of Evaluation in Clinical Practice, Årg. 2009 nr. 15, pp. 1159-1163. (5 sider)
47
Brinkmann, Svend & Tanggaard, Lene (2010): Interviewet: samtalen som
forskningsmetode. I: Brinkmann, Svend & Tanggaard, Lene (red.): kvalitative
metoder – en grundbog. Hans Reitzels forlag. pp. 29-54 (36 sider)
Brykczynski, Karen A (2011): Patricia Benner: Fra Novice til ekspert: meterlighed
og styrke i klinisk sygeplejepraksis. I: Tommey, Ann Marriner & Alligood, Martha
Raile: Sygeplejeteoretikere – bidrag og betydning for moderne sygepleje. Forlaget
Munksgaard. pp 149-180. (32 sider)
Buus, Niels; Tingleff, Ellen Boldrup; Rossen, Camilla Blach & Kristiansen, Hanne
Munch (2008): Litteratursøgning i praksis – begreber, strategier og modeller. I:
Sygeplejersken, Årg. 2008 nr. 10 (8 sider)
Cappelen Damm undervisning (2014): Praktiske procedurer I sygeplejetjenesten.
Internet: www.ppsinfo.dk
Besøgt d. 10/12-14 (1 side)
Dansk Sundhedsinstitut: Vinge, Sidsel & Kilsmark, Jannie (2009):
Hjemmesygeplejens opgaver i udvikling. pp. 1-106 (106 sider)
Glasdam, Stinne (2008) Uddannelse af sygeplejersker – belyst fra eet fagpolitisk
perspektiv I: Glasdam, Stinne & Bydam, Jens: Sygepleje i fortid og nutid – historiske
indblik. Nyt Nordisk forlag. pp. 104-124 (21 sider)
Gonzalez-Torrente, Susana; Pericas-Beltran, Jordi; Bennasar-Veny, Miquel;
Adrover-Barceló, Rosa; Morales-Asencio, José Miguel & De Pedro-Gomez, Joan
(2012): Perception of evidence-based practice and the professional environment
of Primary health Care nurses in Spanish context: a cross-sectional study. I:
BioMed Central Health Services Research.
Internet: http://www.biomedcentral.com/1472-6963/12/227
Besøgt d.16/10-14 (10 sider)
48
Hørmann, Ester (2013): Litteratursøgning I: Glasdam, Stinne (red.)
Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige
metoder. Nyt Nordisk Forlag. pp. 36-46 (11 sider)
Høy, Bente & Ravn, Karenlene (2000): Autorisation I. I: Sygeplejersken. Årg. 2000
nr. 16. Internet: http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2000-16-6-1Sygepleje.aspx
Besøgt: 2/1-15(3 sider)
IKAS.dk: Den Danske Kvalitetsmodel
Internet: http://www.ikas.dk/DDKM.aspx
Besøgt d. 10/12-14 (1side)
IKAS (2013): Ny undersøgelse om kommuner og DDKM
Internet:
http://www.ikas.dk/Nyhedsvisning.aspx?PID=14584&M=NewsV2&Action=1&Ne
wsId=293
Besøgt d. 28/11-14 (3sider)
IKAS (2012): Styr på det kommunale sundhedsvæsen – sådan får I styr på national
kvalitet uden af give køb på jeres lokale råderum. pp 1-12
Internet:
http://www.ikas.dk/IKAS/Nyheder.aspx?PID=14424&M=NewsV2&Action=1&Ne
wsId=161
Besøgt d. 23/10-14 (12 sider)
Jørgensen, Per Schultz (2003): Generalisering i kvalitativ forskning. I: Lunde, Inga
Marie & Ramhøj, Pia (red.) Humanistisk forskning indenfor sundhedsvidenskab.
Akademisk Forlag. 1. udg. 3. opslag. pp. 315-328 (14 sider)
Kotter, John P (1999): I Spidsen for forandringer. Peter Asschenfeldts nye Forlag. 1.
udg. 7. oplæg. pp. 3-231 (228 sider)
49
Kristoffersen, Nina Jahren; Nortvedt, Finn & Skaug, Eli-Anne (2009): Om sygepleje
I: Kristoffersen, Nina Jahren (red.); Nortvedt, Finn (red.) & Skaug, Eli-Anne (red.)
Grundlæggende sygepleje 1 1. udg. 2. oplag Munksgaard Danmark. pp. 13-18
(6 sider)
Kvale, Steiner & Brinkmann, Svend (2009): InterView – introduktion til et
håndværk. 2. udg. København. Hans Reitzels Forlag. pp. 13-376 (363 sider)
Larsen, Niels Sandholm (2012): Strukturelle perspektiver på sygepleje i
primærsektor. I: Raunkæir, Mette & Holen, Mari (red.) Primærsektor – det nære
sundhedsvæsen. Munksgaard pp. 21-40 (20 sider)
Launsø, Laila; Olsen, Leif & Rieper, Olaf (2011): Forskningsprocessen –
dataindsamlingsmetoder. I: Launsø, Laila; Olsen, Leif & Rieper, Olaf: Forskning om
og med mennesker – forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. 6.
udg. Nyt Nordisk forlag, Arnold Busck. pp 104-160 (57 sider)
Laustsen, Sussie (2011) Evidensbaseret praksis I: Krøll, Vibeke (red.) Kliniske
retningslinjer – Hvordan og hvorfor. Forlaget Munksgaard pp. 39-49 (11 sider)
Maunsbach, Margareta & Lunde, Inga Marie (2003): Udvælgelse i kvalitativ
forskning. I: Lunde, Inga Marie; Ramhøj, Pia (red.): Humanistisk forskning inden for
sundhedsvidenskab. Akademisk Forlag. pp. 142-153 (12 sider)
McKenna, Hugh P; Ashton, Sue & Keeney, Sinead (2004) Barriers to evidence-based
practice in primary care. i: Journal of Advanced Nursing, Årg. 2004 nr. 45 pp. 178189 (12 sider)
Nielsen, Rita (2010): Meningen med livet. I: Nielsen, Rita (red.): At være sig selv – at
blive sig selv: den åndelige dimension hos døende mennesker. Unitas Forlag 1. udg. 2.
oplag. pp. 81-96 (16 sider)
50
Nielsen, Susanne Buch (2012): Det nære sundhedsvæsen og dets tilbud til
borgerne. I: Raunkæir, Mette & Holen, Mari (red.) Primærsektor – det nære
sundhedsvæsen. Munksgaard pp. 41-68 (28 sider)
Northern Nurses´ Federation (2003): Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i
Norden. pp. 5-8
Internet: http://www2.dsr.dk/dsr/upload/3/0/813/SSN_etiske_retningslinjer.pdf
Besøgt d. 3/12-14 (4 sider)
Pericas-Beltran, Jordi; Gonzalez-Torrente, Susana; Pedro-Gomez, Pedro J; MoralesAsencio, José Miguel & Bennasar-Veny, Miquel (2014) Perception of Spanish
primary healthcare nurses about evidence-based clinical practice: a qualitative study
i: International Nursing Review, Årg. 2014 nr. 61, pp. 90-98 (9 sider)
Præstegaard, Jeanette (2013): Fokusgruppeinterview. I: Glasdam, Stinne (red.):
Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige
metode. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. pp. 109-119 (11 sider)
Sundhedsstyrelsen (2012): Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske
retningslinjer.
Internet: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/kvalitet-ogretningslinjer/~/media/EA5CFD60216C4DAA9102C21DF6C121D1.ashx
Besøgt d. 10/12-14 (4 sider)
Sundhedsstyrelsen (2013): Hvad er en national klinisk retningslinje (NKR)?
Internet: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/kvalitet-ogretningslinjer/~/media/382DCD3C38B54200823EB20DFF6DBD0D.ashx
Besøgt d. 10/12-14 (3 sider)
Thagaard, Tove (2004): Den kvalitative metodes egenart. I: Thagaard, Tove:
Systematik og indlevelse - En indføring i kvalitativ metode. Akademisk Forlag. pp 1334 (22 sider)
51
Thagaard, Tove (2004): Teori og Data. I:Thagaard, Tove: Systematik og indlevelse En indføring i kvalitativ metode. Akademisk Forlag. pp 176-199 (24 sider)
Thomson, Carl ; McCaughan, Dorothy; Cullum, Nicky; Sheldon, Trevor & Raynor,
Pauline (2005) Barriers to evidence-based practice in primary care nursing - why
viewing decision-making as context is helpful I: Journal of Advanced Nursing. Årg.
2005 nr. 52 (4). pp. 432-444 (13 sider)
Wallin, J.A. (2007): Litteratursøgning. Fra Syddanskuniversitet.
Internet: http://www.sdu.dk/bibliotek/fag/medicin/vejledning/litteratursøgning
Besøgt: d. 20/10-14 (15 sider)
Willman, Ania & Stoltz, Peter (2004): Evidensbaseret sygdomsbehandling I:
Willman, Ania & Stoltz, Peter Evidensbaseret sygepleje – en bro mellem forskning og
klinisk virksomhed. Gads Forlag. pp.17-28 (12 sider)
Willman, Ania & Stoltz, Peter (2004): Evidensbaseret sygepleje I: Willman, Ania &
Stoltz, Peter Evidensbaseret sygepleje – en bro mellem forskning og klinisk
virksomhed. Gads Forlag. pp.29-41 (13 sider)
Ørholst, Henrink (2011): Forandringens fjender. I: Berlinske Nyhedsmagasin. Årg.
2011, 3. sektion nr. 4. pp.24-27 (4 sider)
Sider i alt: 1575
52
Bilag 1
Interviewguide




Alder?
Hvor længe har du været uddannet?
Uddannelsens art – bachelor, efteruddannelsen?
Hvor længe har du arbejdet det pågældende sted?
Forskningsspørgsmål
Hvad forstår sygeplejerskerne ved
begrebet evidensbaseret sygepleje?
Hvilke oplevelser og erfaringer har
sygeplejerskerne med at arbejde med
evidensbaseret sygepleje i daglig
praksis?
Ser sygeplejerskerne evidensbaseret
sygepleje anvendelige i deres dagligdag i
klinisk praksis?
Hvilken betydning har evidensbaseret
sygepleje for borgeren efter
sygeplejerskernes mening?
Interviewspørgsmål
-
Hvad forstår du ved
evidensbaseret sygepleje
(Patientens præferencer,
forskningsevidens, ressourcer,
klinisk ekspertise)
-
Kan du komme med eksempler
på hvornår du har anvendt og
ikke anvendt evidensbaseret
sygepleje?
-
På hvilket grundlag træffer du
beslutninger i klinisk praksis?
-
Medtænker du evidens i din
beslutning?
-
Ser du EBS som en fordel eller
ulempe i din arbejdsgang?
-
Hvordan tilegner ”området” sig
ny viden?
-
Synes du det gavner/ikke gavner
borgeren at du arbejder ud fra
evidensbaseret sygepleje?
Hvorfor/hvorfor ikke?
-
Oplever du arbejdet med
evidensbaseret viden
anvendeligt i forhold til
borgeren?
53
Bilag 2
Informationsbrev
Information om deltagelse i fokusgruppeinterview i forbindelse med
bachelorprojekt
Kære deltager
Vi er to sygeplejestuderende fra Vejle Sygeplejeskole, der er i denne periode er i
gang med vores afsluttende bachelorprojekt.
Projektet omhandler evidensbaseret sygepleje i primærsektoren og har til formål
at undersøge den enkelte sygeplejerskes forståelse og anvendelse af evidens i den
kliniske praksis.
Der arbejdes i projektet med følgende foreløbige problemformulering:
Hvilke oplevelser og hvilken viden har sygeplejerskerne i primærsektoren
omkring evidensbaseret sygepleje og har dette indflydelse på, hvorvidt de
finder evidensbaseret sygepleje anvendeligt?
Vi påtænker at belyse projektet gennem et fokusgruppeinterview med 3-4
deltagere, hvorved vi håber, at du vil deltage og bidrage med dine holdninger og
erfaringer.
Vi forventer, at fokusgruppeinterviewet vil have en varighed af 40 min inklusiv
indledning og afrunding. Interviewene vil blive optaget og sidenhen transskriberet,
materiale vil blive slettet efter endt eksamen.
Fokusgruppeinterviewet vil finde sted tirsdag d. 4. november kl. 14.20-15.00.
Du vil ved deltagelse underskrive en samtykkeerklæring, som indebærer
deltagelse på følgende betingelser:
54

Deltagelse er frivillig, og det er uden konsekvenser at sige nej til hertil.

Du kan på et hvilket som helst tidspunkt trække dig fra deltagelse i
projektet.

Dine oplysninger og givne udsagn vil blive behandlet fortroligt og anonymt.

Fortrolige oplysninger slettes efter at prøven er afsluttet.

Der ingen risici er ved at deltage i projektet.
Vi håber projektet har vakt din interesse, og at du har lyst til at deltage i vores
fokusgruppeinterview.
Ved spørgsmål omkring projektet eller deltagelsen er du velkommen til at kontakte
os.
På forhånd tak
Med mange hilsner
Camilla Christina Hansen
ccha@stud.ucl.dk
Mobil: 25 12 45 21
Jeanette Lund Andersen
jlan1@stud.ucl
Mobil: 28 29 47 05
55
Bilag 3
Samtykkeerklæring
Samtykkeerklæring i forbindelse med opgaver/projekter
i sygeplejerskeuddannelsen
Vedrørende opgave/projekt: Bachelorprojekt
Udarbejdet af: Camilla Christina Hansen & Jeanette Lund Andersen
Formålet med opgaven/projektet:
Projektet omhandler evidensbaseret sygepleje og har til formål at undersøge
sygeplejerskernes, i primærsektoren, forståelse af og viden om begrebet
evidensbaseret sygepleje.
Foreløbig problemformulering:
Hvilke oplevelser og hvilken viden har sygeplejerskerne i primærsektoren
omkring evidensbaseret sygepleje og har dette indflydelse på hvorvidt de finder
evidensbaseret sygepleje anvendeligt?
Jeg giver hermed samtykke til, at jeg vil deltage i ovenstående opgave/projekt. I
den forbindelse kan mine oplysninger m.v. bruges af den/de studerende der
udarbejder opgaven/projektet.
Jeg er blevet informeret om:
At deltagelse er frivillig og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse.
At jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelse.
At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan
genkendes.
At fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter at prøven er afsluttet.
At der ingen risici er ved at deltage i projektet.
Navn:_______________________________
Underskrift:__________________________
Dato:_______________________________
Arbejdstelefonnummer:______________________________________
Arbejds- E-mail:____________________________________________
56