90 procent grøn el - Nyhedsbladet Dansk Energi

Transcription

Post og pizzaer
uden støj og røg
Nianet rykker
på fibernet til
erhvervslivet
Et nyt elkøretøj tager nu kampen op med
larmende og osende scootere og knallerter
i verdens byer. TREFOR præsenterer: TRIPL.
EN
ER
GI
- Salg er magi for mig, siger
adm. direktør Rasmus Helmich
fra Nianet i et portræt af
manden, der leverer lynhurtigt
fibernet til erhvervsliv og
offentlige institutioner.
FOTO: HENNING BAGGER/SCANPIX
Side 29
Side 34
Nyhedsbladet Dansk Energi
ELFORSK skaber
vækst og arbejdspladser
Side 14
NR. 8 · 18. juni 2015
Annoncetillæg
Øget eksport af
biomasse-teknologi
Side 30
Danmark suser mod
90 procent grøn el
og fjernvarme i 2030
Side 6
Få én samlet forsyningsplatform
… fra markedets største leverandør af Microsoft
Dynamics AX. MECOMS™ integrerer økonomisystem,
forbrugsafregning og asset management i en fleksibel
løsning – tilpasset det danske marked.
Kontakt Jesper Kaysen, Director Utilities Sector,
på tlf. 52 14 72 36 eller læs mere på cgi.dk/energi.
LEDER
FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN
’Vi kan bryste os af, at vores el- og fjernvarmesystem i 2030 vil være 90 procent grønt. Hvis det
grønne skal gå i sort bundlinje, bør vi tage et nyt
tigerspring på nye områder’
Læs med H
VER gang
!
Af Poul Arne Nielsen / formand / Dansk Energi
Tegn abonne
ment på
w w w.nyhed
sbladet.dan
skenergi.d
k
Går det grønne i sort?
200 mio.
Elektrificeringen af Danmark
halter, så Dansk Energi og
Dansk Fjernvarme anbefaler, at staten afsætter 200 mio.
kr. pr. år fra 2016 til 2021 til en demonstrationsordning
for store eldrevne varmepumper på kraftvarmeværker.
Beregninger fra de to organisationer viser, at det beløb vil
være tjent ind igen for staten i løbet af 5-8 år.
LÆS MERE PÅ
2,5
2
1,5
1
0,5
EFTERSLÆB. Udbygningen med vindenergi fortsætter i de kommende år både på land og
til vands. Det gør elproduktionen mere grønnere, men det kniber med aftaget. Elektrificeringen af transporten og opvarmningen udvikler sig kun langsomt.
KILDE: DANSK ENERGI.
www.danskenergi.dk/elaltid
Politisk Tvekamp
Duel om næste energiforlig:
Energikommission eller CO2-mål?
Lars Christian Lilleholt (V) vs. Rasmus
Helveg Petersen (R)
Side 32
EN
ER
GI
2
111. årgang
Rosenørns Allé 9
DK 1970 Frederiksberg C
Telefon: (+45) 35 300 400
www.danskenergi.dk
Abonnement
koster 1.098 kr. incl. moms
for en årgang med 15 numre.
Studerende: Gratis.
Pensionister: 539 kr. inkl. moms
Annoncer
Niels Hass
Rosendahls A/S’
Mediaservice
Telefon (+45) 76 10 11 56
E-mail: nh@rosendahls.dk
Redaktion
Jesper Tornbjerg
(ansvarshavende)
Telefon: 35 300 470
E-mail: jto@danskenergi.dk
Tegning af abonnement
Lotte Bøknæs, MailMak
Fabriksvej 6, 9490 Pandrup
Telefon: 96 44 45 05
E-mail: danskenergi@mailmak.com
Layout og opsætning
GREGORIUS DesignThinking
Telefon: 33 32 44 42
www.gregorius.dk
ENERGI NR. 8 · JUNI 2015
2020
2019
2018
2017
2016
2015
0
2014
Mens andelen af især vindkraft
vokser i vores elforsyning,
følger elektrificeringen langt fra
trop. Vores individuelle varme eksempelvis oliefyr - bliver ikke
skiftet ud med varmepumper.
Og vores benzindrevne biler
bliver langt fra udskiftet med
elbiler i samme tempo, som
vedvarende energi bliver en del
af elforsyningen.
Udfordringen med et faldende
elforbrug er, at markedsprisen på
el presses, og støtteomkostningen vokser.
Elektrificeringen halter
2013
Her halter vi efter
Hvis man anskuer energipolitikken fra sportsverdenens synsvinkel, vil det naturlige nu være at
gøre det det samme hurtigere.
Efter valget i dag skal en ny
regering snart til at tænke over
det næste energiforlig, som skal
træde i kraft i 2020. Her bliver
det grundlæggende spørgsmål:
Skal vi forlænge verden med
brædder, eller kan vi med fordel
bruge det gode afsæt til at tage
et helt nyt tigerspring?
I Dansk Energi har vi en vision
om, at Danmark bliver den mest
elektrificerede nation i den mest
elektrificerede region i verden
– og at vi ad den vej skaber en
omkostningseffektiv grøn omstilling på vej mod uafhængighed af
fossile brændsler i 2050. Sådan
kan vi skabe nye forretninger, og
det grønne bliver til sort bundlinje.
Vi skal altså bruge det gode
afsæt til at tænke i nye baner.
Vi ser frem til at tage fat på den
debat med det nye Folketing.
2012
40 procent af el- og fjernvarmeforbruget, og CO2 -indholdet i
elproduktionen var dobbelt så
stort, som det bliver i 2020.
Energiforliget fra 2012 vil
gøre vores el- og varmesystem
grønnere og mere effektivt, og
vi har allerede nu på et rekordlavt energiforbrug – endda mens
BNP ligger stabilt.
Ambitionen i det brede
energiforlig i 2012 var også, at
vores energiforbrug i stigende
grad skulle omfavne vedvarende energi blandt andet ved at
elektrificere en række sektorer.
2011
Sidste år overgik fodboldspilleren Zlatan Ibrahimovic den
svenske rekord i målscore for en
landsholdsspiller. Hans mål er
nu, at hans egen rekord bliver
endnu sværere at slå. Det er en
naturlig del af sportens DNA,
at man forbedrer discipliner og
overgår rekorder. Den tænkning
har også præget vores energipolitik.
I energiforliget fra 2008 skulle
vi opføre 550 MW vindenergi,
hvilket løftede vindkraftens
andel af elforsyningen til 30
procent i 2012.
Med energiforliget fra 2012
skal halvdelen af elforbruget
være baseret på vind i 2020.
Vi er stolte i energisektoren
af det tigerspring, der er taget.
Springet betyder, at vores el
og fjernvarme i 2030 vil være
90 procent grøn, viser en ny
fremskrivning, som Dansk Energi
præsenterer på vores årsmøde i
dag under overskriften: Går det
grønne i sort?
Energiforliget fra 2012 var banebrydende. Det var et energiforlig, der svarede på de behov,
som var realiteten i 2012. Her
dækkede den vedvarende energi
Tryk: Dansk AvisTryk
Sydvestvej 110, 2600 Glostrup
www.dansk-avistryk.dk
ISSN: 1903-7503
Udgiver
Dansk Energis holdninger fremgår af lederen. Bladets
artikler afspejler ikke nødvendigvis foreningens holdninger. Dansk Energi ønsker livlig debat i bladet, men
redaktionen forbeholder sig ret til at afvise debatindlæg,
der er ærekrænkende og ikke overholder en sober tone
fri for personangreb. Redaktionen vurderer debatindlæg
ud fra relevans og aktualitet. Redaktionen forbeholder
sig ret til at forkorte og redigere debatindlæg. Artikler
kan citeres med tydelig kildeangivelse.
Med os kommer du videre!
Der er god mening i at energioptimere. Hvis planerne altså
bliver ført ud i livet. Alt for ofte strander de gode intentioner
i en travl hverdag – og de dyre energispare-rapporter strander
i reolen. Det ved du, og det ved vi. Hos Scanenergi laver vi også
energispare-rapporter. Men vi laver dem ikke til reolen. Vi fører
planerne ud i livet og får tingene til at ske. Ring til os allerede
i dag på 9992 9000 og hør, hvordan du kommer videre.
scanenergi.dk
KORT NYT
FOTO UDEFRA
FORSKNING. The Global Apollo Programme er titlen på et
nyt forskningsprogram for vedvarende energi med reference
til kapløbet om at nå månen i
1960’erne. Målet er at presse
omkostningerne for vedvarende
energi ned, så den bliver billigere end nye kulkraftværker om
mindre end ti år i solrige dele af
verden som fx her på dette 100
MW store anlæg i sydfranske
Les Mees. Apollo-programmet
håber at få lande til at allokere
0,02 procent af deres BNP
til formålet og derved nå et
forskningsbudget på mindst 15
mia. dollar. Læs mere på www.
globalapolloprogramme.org
Følg dem på
Twitter…
Dansk Energi @DanskEnergi
DK mister penge på flaskehals i Tyskland.
Stort behov for elmotorvej til grøn strøm:
http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Arkiv/2015/
Juni/15_06_02A.aspx … #dkgreen
FOTO: REUTERS/SCANPIX DENMARK
Lettere fremtid
med digitale løsninger
Med en stor event har SE i Esbjerg officielt åbnet dørene til en digital
smeltedigel af international kaliber. En af Danmarks stærkeste aktører
inden for digitalisering har skabt et digitalt laboratorium, hvor virksomheder, forskere, offentlige instanser og den enkelte dansker kan føle på
fremtiden. Laboratoriet hedder SE Next Step Lab.
Åbningsdagen dannede blandt andet ramme for den eksklusive verdenspremiere på HP Sprout. I laboratoriet kan man opleve de teknologier, som i nærmeste fremtid skal undervise børn via telepresence, koble
patienter til sin læge og benytte robotter til at gøre hverdagen nemmere.
- SE har med det nye digitale laboratorium skabt et teknologimekka
uden sidestykke i Danmark. Her kan du - helt konkret - opleve det digitale
samfund, der venter lige om hjørnet. Hvordan kan teknologien give os et
bedre liv, og hvordan vil fremtidens teknologier ændre velfærdssystemet,
som vi kender det? Mange af de svar kan vi nu finde og føle på ét samlet
sted – i Esbjerg, siger it-guru Preben Mejer, som var med til at indvie SE
Next Step Lab.
Læs mere på www.se.dk
Energiselskab
med i
beredskab for
skybrud
Mere biogas på gasnettet
Stadig mere biogas bliver opgraderet og leveret ind på
det danske naturgasnet. Et af de nye anlæg på nettet
er GFE-Krogenskær, der efter en omlægning af driften
har fået has på massive lugtgener, naboklager og dårlig
økonomi. Ifølge en pressemeddelelse bærer situationen nu præg af stabil drift og økonomisk overskud.
Dansk Energirådgivning og Dansk Biogasrådgivning
har hjulpet GFE-Krogenskær i Brønderslev med en total
turnaround i millionklassen på kun et år.
- Jeg er sikker på, at kommunen havde lukket os,
hvis de kunne. Men vi var hele tiden aktive spillere og
gjorde noget for at løse problemerne. Vi lever op til
den nye miljøgodkendelse, vi har fået god økonomi i
produktionen, og der har ikke været klager over lugtgener i mange måneder, fortæller den ene af anlæggets ejere, landmand Jan Ulrich.
I slutningen af 2013 kulminerede sagen med en
politianmeldelse og kommunens varsling af en ny
miljøgodkendelse. Anlæggets ejere fik kontakt med
Dansk Energirådgivning, der anbefalede, at anlægget
blev oplagt fra elproduktion og motordrift til afsætning
af gas på naturgasnettet.
- Vores erfaring og målinger viser, at 80-90 procent
af lugtgenerne ved biogasanlæg kommer fra skorstenen ved motordrift. Det elimineres, når man leverer til
naturgasnettet i stedet, siger Nikolaj Ørskov Olsen fra
Dansk Biogasrådgivning.
Der er omkring 160 biogasanlæg i Danmark. Seks af
dem er opgraderingsanlæg, der leverer til naturgasnettet.
I samarbejde med AURA
Installation A/S, der er en del af
energiselskabet AURA, har Aarhus
Vand automatiseret beredskabet
for vandafledning ved skybrud. Gennem et EU-støttet projekt er der opstillet
radarer, der måler nedbørsmængderne og automatisk sørger for tømning af
bassiner og aktivering af pumpestationer.
Læs mere på www.gfe-krogenskar.dk
- Ikke alene kommer der mere vand ovenfra, men samtidig vokser byområderne fortsat, og miljøkravene bliver stadig skrappere. Nye udstykninger
rundt om byerne nødvendiggør etablering og renovering af pumpestationer, så oversvømmelser undgås. Integration og automatisering af vandhåndteringsanlæg har i de seneste år udviklet sig til et stort forretningsområde for
os, fortæller Thomas Vraa Baiemler, afdelingschef hos AURA Installation. Her
har man på få år oplevet en fordobling af aktiviteterne inden for klimatilpasning - herunder etablering, renovering, automatisering og servicering af
pumpestationer, renseanlæg og opsamlingsbassiner.
Der falder nu så meget klimaskabt regn, at kommunerne må investere
milliardbeløb i opgradering af kloakker og andre anlæg. Alene i Aarhus lød
regningen sidste år på flere hundrede millioner.
- Siden midten af firserne er vandforbruget per indbygger halveret. Til
gengæld har vi fået en stor opgave med at bortlede de enorme vandmængder fra skybrud. Sidste år har vi brugt flere hundrede millioner på klimatilpasning i form af bassiner, pumpestationer og udvidelse af kloakkapaciteten,
forklarer Lars Schrøder, adm. direktør for Aarhus Vand A/S, som i 2014
håndterede mere end otte milliarder liter regnvand. Han påpeger, at Aarhus
i løbet af de seneste år er ramt af tre skybrud i en størrelse, som man førhen
kun oplevede én gang hvert århundrede.
NGF Nature Energy har netop holdt rejsegilde på et nyt
biogasanlæg på Midtfyn. De lokale landbrug, der skal
levere til anlægget, vil få omdannet 300.000 tons husdyrgødning (plus 65.000 tons anden biomasse) til grøn
energi og effektiv gødning til markerne. Anlæggets
produktion af 12 mio. kubikmeter opgraderet biogas vil
dække flere end 7.000 husholdningers varmeforbrug.
Anlægget, der leveres af Xergi, starter driften ved
årsskiftet. Fåborg-Midtfyns Biogas har 37 andelshavere
og i alt 47 leverandører. NGF Nature Energy har fire
biogasanlæg under opførelse på Fyn og i Jylland.
Læs mere på www.aura.dk og www.aarhusvand.dk
4
Rejsegilde på Fyns
største biogasanlæg
Ecofys @Ecofys
”50-50-50”: California passes ambitious laws
on emissions and energy efficiency http://
ow.ly/NROCx via @guardian
Svein T veitdal @tveitdal
Forsker: Kildesortering hjelper ikke klima.
Større effekt å stoppe oljeproduksjon i
4 timer http://www.nettavisen.no/nyheter/
innenriks/forsker-kildesortering-hjelper-ikkemiljet/3422796301.html …
VELUX @VELUX
New study shows: 7/10 Europeans don’t air
out enough. Learn more: http://ow.ly/MMXY1
#healthybuildings
Cycling Professor @fietsprofessor
The argument that your city is not
like Amsterdam is invalid. Neither was
Amsterdam; it took long, radical effort
Stefan Krauter @solarpapst
27.8 GW solar power in Germany 1.13 pm
today (last months of German records, in
the future the records will to China)
Marc Height @March8eight
Chinese greenhouse gas emissions could
peak in 2025, says @LSEnews http://www.
theguardian.com/world/2015/jun/08/chinesegreenhouse-gas-emissions-may-peak-by-2025says-study …
Læs mere på www.natureenergy.dk
Megatrend: Global opvarmning
Verden er blevet ca. 0,8 grader varmere i nyere
tid, og udledningen af CO2 fra afbrænding af
kul, olie og naturgas sætter ekstra fart på opvarmningen. På FN’s 21. klimakonference i Paris i
december skal regeringerne forsøge at begrænse temperaturstigningen til maksimum to grader.
Reporting Climate @Reportingclimat
NOAA says we have just had the warmest
12 months on record - pic.twitter.com/
poyNLFPqPm http://ow.ly/NAdRF
Øget effektivitet,
forbedret afregning
og skalérbarhed!
Aftal en uforpligtende workshop
med os og få et overblik
over dine forretningsmæssige fordele.
Få én samlet
forsyningsplatform
MECOMS™ fra CGI er baseret på Microsoft Dynamics AX og integrerer økonomi
system, forbrugsafregning og asset management i en fleksibel løsning. MECOMS™
håndterer alle dine forsyningsarter. Du får en løsning, som tager hånd om alt fra fjern
aflæsning til afregning – og som let og enkelt sender én samlet regning til din kunde.
MECOMS™:
• Udspringer af mere end 30 års erfaring inden for energi og forsyning
• Er i drift hos mere end 40 energi og forsyningsvirksomheder i Europa
• Microsofts anbefalede løsning til energi og forsyning
• Er tilpasset danske markedsforhold
Få Et OvErblIk over dit forretningsmæssige potentiale – start med en workshop
med afsæt i netop din virksomheds behov. Kontakt Jesper Kaysen, Director Utilities
Sector, på tlf. 52 14 72 36 eller læs mere på cgi.dk/energi.
ENERGIENS TOPMØDE 2015
Sådan skal vi følge op
på de 90 procent
Danmark
suser mod
90 procent
grøn el og
fjernvarme
i 2030
Klima-, energi- og bygningsminister
Rasmus Helveg Petersen (R):
- Det er flot og et produkt af en strategi,
at vi når så langt. Det giver behov for
øget fokus på vores oliefyr og naturgas.
Her skal vi have øget elektrificeringen og
gerne i kombination med jordvarme. Jeg
har dog ikke tænkt mig at sove på laurbærrene - jeg kommer ikke til at blinke
med øjnene i forhold til det sidste fossile
i vores el og fjernvarme. Hele el- og varmesektoren vil mangle ti procent (frem
mod SR-regeringens mål om en fossilfri
el- og varmeproduktion i 2035, red.), og
det skal gøres så billigt som muligt. Men
det skal gøres.
Klima- og energiordfører Lars Christian Lilleholt (V):
- Det her betyder, at det er vigtigt, vi
kommer i gang med transportsektoren.
Her skal vi have andre teknologier ind
både el, biogas og andre teknologier.
For mig er det vigtigt, at vi får en teknologineutral vej frem. Det betyder også,
at vi kan lave en grøn omstilling og et
nyt energiforlig fra 2020, hvor det er de
markedsbaserede løsninger, der trækker. Der er også behov for, at vi får en
energikommission, der ser på hvordan,
vi kan lave en grøn omstilling billigst
muligt, så vi får en stabil energiforsyning
og sender mindre el ud af landet - og
dermed får større glæde af den grønne
omstilling selv.
BRUG MERE EL: Den nye
regering skal tage stilling til,
hvor den grønne indsats skal
ske efter 2020. Dansk Energi
peger på elektrificering som
en hovedopgave.
Læs mere side 32
AF EVA TINGKÆR OG JESPER TORNBJERG
Når danskerne i 2030 tænder for lys og varme kan det ske med god samvittighed. En ny
fremskrivning, som Dansk Energi præsenterer
i dag på Energiens Topmøde 2015, viser, at 90
procent af el- og fjernvarmeforsyningen til den
tid er grøn.
De 90 procent nås med de spor, som det nuværende energiforlig fra 2012 lægger. Et bredt
Megatrend: Digitalisering
Apples beslutning om at lægge et datacenter ved Viborg har påkaldt sig international opmærksomhed, og en delegation
fra Viborg har netop været inviteret op
på podiet på it-konferencen Datacloud
Europe 2015 i Monaco.
- En meget stor del af verdens energiforbrug går til datacentre, og datamængden vil eksplodere de næste år. Det sætter naturligvis fokus på energiforbruget,
siger adm. direktør Christian Hagelskjær
fra Energi Viborg.
Noget af det, der blev talt meget om
på it-konferencen var, at datamængden
blot i løbet af de næste 14 måneder vil
blive fordoblet. Frem til 2020 vil der være
behov for i størrelsesordenen 200 nye
datacentre.
- Med omstillingen af energisektoren
får vi stadig bedre argumenter for, at der
bliver placeret flere datacentre og andre
virksomheder med grøn profil i Danmark.
Det vil kunne skabe vækst og arbejdspladser, mener Christian Hagelskjær.
6
flertal i Folketinget vedtog dengang, at
• Danmark skal have 50 procent vindenergi i
elsystemet i 2020
• Energiforbruget skal falde
• En større del af danskernes energiforbrug skal
elektrificeres.
Ønsket om elektrificering er langt fra forløst,
viser tallene fra Dansk Energi, der vil blive brugt
til dialog med regeringen efter valget i dag.
Spørgsmålet er, hvordan vi kan sikre, at
vedvarende energi bliver en større del af det
samlede energiforbrug – altså også fx transporten og den individuelle opvarmning.
- Vores status viser, at vi tager et tigerspring,
når det kommer til grøn el og varme. Vi skal
fortsat bygge ud med vedvarende energi, men
i et andet tempo. Det næste tigerspring skal
tages indenfor elektrificeringen, siger adm.
direktør Lars Aagaard fra Dansk Energi.
- Det brede politiske ønske er, at Danmark
skal bruge langt færre fossile brændsler i 2050.
Derfor lægger vi i dag op til en debat om, hvor
den nye regering og resten af Folketinget skal
tage energipolitisk fat i den nye valgperiode,
tilføjer han.
Nødvendigt med varmepumper
Det aktuelle energiforlig løber til 2020, så i løbet af de næste fire år skal Folketinget blive enige om, hvad der skal ske eksempelvis fra 2020
til 2030. Højt på Dansk Energis ønskeliste står fx
elbiler og andre former for grøn transport samt
varmepumper til private hjem, fjernvarmeværker og industrier.
- Der er et stort politisk ønske om at bruge
den stadigt grønnere el i vores opvarmning.
Eldrevne varmepumper i mindre byer og
landområder er nødvendige, hvis de brede
energipolitiske mål skal nås: De øger værdien
af vindmøllestrømmen, gør vores energisystem
mere fleksibelt, sparer brændsler og reducerer
CO2. Vi foreslår derfor at give elektrificeringen
en nødvendig kickstart ved at give varmepumperne en målrettet håndsrækning på en
økonomisk fornuftig måde, siger Lars Aagaard.
Helt konkret foreslår Dansk Energi sammen
med Dansk Fjernvarme, at der afsættes 200
mio. kr. pr. år til en demonstrationsordning fra
2016-2021.
Intelligent brug af el
Koncernchef Bent Agerholm fra Energi Fyn
mener, at vi med 50-70 procent vindenergi i
elsystemet, som bliver en realitet i starten af
2020’erne, bliver nødt til både at elektrificere
samfundet og tænke el på en ny måde. Værdien af vindenergien skal optimeres:
- Det er da helt galt, at vi ind imellem lukker
for vindmøller. Hvis det virkelig blæser, skal vi
da ikke spare på energien. Vi skal bruge den,
og vi skal bruge den på en intelligent måde,
siger Bent Agerholm.
Hos Energi Fyn har alle 175.000 kunder
fjernaflæste elmålere, så selskabet kan løbende
holde øje med, hvad fynboerne og virksomhederne bruger. Data bliver stillet til rådighed
for kunderne, der time for time kan se sit eget
forbrug.
- Data kan være med til at ændre forbrugernes adfærd, og i en nær fremtid vil data
forhåbentlig kunne bruges til automatisk at
styre noget af elforbruget, så vaskemaskinen
selv tænder, når vinden blæser, og elpriserne
er lave, siger Bent Agerholm og fastslår, at med
stadig mere varierende elproduktion fra vind
og sol, skal også elforbruget gøres mere varierende for at det samlede system kan hænge
sammen teknisk og økonomisk.
Værdi til Danmark
Den grønne omstilling skaber værdi for Danmark bl.a. i form af eksport af energiteknologier. Sidste år eksporterede vi energiteknologier
for 74,4 mia. kr. – heraf 43,6 mia. kr. alene i
form af vindenergi og andre grønne teknologier. Væksten i den grønne del af eksporten blev
på 15,4 procent.
En grøn og velfungerende energisektor med
el i stikkontakterne 99,997 procent af tiden og
billig fjernvarme kan også tiltrække investeringer. Spørg bare i Viborg!
Adm. direktør Christian Hagelskjær fra Energi
Viborg fastslår, at Danmark med den grønne
omstilling har en god historie at fortælle til verden – en historie, der kan blive endnu bedre.
Apple har besluttet at investere 6,3 mia. kr. i et
nyt datacenter i Foulum, og det giver mulighed
for ’en dobbeltgrøn løsning’.
Apple får grøn strøm med høj forsyningssikkerhed fra elnettet til sine servere, der afgiver
varme. Denne overskudsvarme kan via varmepumper komme ind på det lokale fjernvarmenet.
- Mit helt store ønske til regeringen er, at den
gør det muligt og rentabelt at udnytte de betydelige mængder spildvarme, der er i Danmark,
siger Christian Hagelskjær.
LÆS MERE PÅ
www.danskenergi.dk
Batterier flytter sollys
til nattetimer
FOTO: COLOURBOX
ENERGIENS TOPMØDE 2015
Priserne på batterisystemer falder voldsomt og kan ændre
energisystemet dramatisk. Hver dag kommer der 1-3 nye
batterisystemer på markedet, påpeger en af leverandørerne,
Bosch, der allerede har godt fat i det tyske marked.
BATTERIER GEMMER SOLSTRØM. Rigtig mange
tyske familier har solceller på taget. Elektricitet fra
solcellerne dækker typisk langt mere end forbruget
i dagtimerne, så der sælges el til nettet. Nu er der
imidlertid ved at komme gang i markedet for de
batterier, der gør det muligt for solcelleejerne at
bruge deres solstrøm, også når solen er gået ned.
KILDE: BOSCH
AF JESPER TORNBJERG
Stadig flere hjem vil i de næste år få solceller
på taget og lithiumion-batterier i bryggerset
til at sikre, at solstrålerne også om natten giver
strøm til it-udstyr, alarmsystemer, varmepumper,
elbiler og alt muligt andet eldrevet isenkram.
På Energiens Topmøde i dag i København
vil teknologivirksomheden Bosch, der er
sponsor for arrangementet, præsentere et
sammenhængende energisystem med komponenter til og styring af det intelligente hus.
Husstandsbatteriet er hjertet i systemet, og
salgsdirektør Jürgen Schwarz fra Bosch Power
Tec i Tyskland kan fortælle om en udvikling,
der går forrygende stærkt i øjeblikket. Tesla
har under stor mediebevågenhed varslet sin
PowerWall, men det amerikanske bilfirma er
bestemt ikke alene.
- Hver dag kommer der 1-3 nye batterisystemer på markedet. Lige nu er jeg på Intersolar-udstillingen i München, og tæt på alt
handler om lagring, fortæller Jürgen Schwarz
over telefon fra Bayern.
De nye batteriprodukter er standardiserede
og bliver massefabrikeret – og priserne rasler
ned. Jürgen Schwarz vurderer, at priserne er
blevet halveret i løbet af de seneste fem år.
Alene det, at Teslas topchef Elon Musk varsler
en storstilet batteriproduktion, lægger et
yderligere prispres på markedet, påpeger
salgsdirektøren.
Det tyske marked er en af de primære
drivkræfter for udviklingen af batterierne - ikke
mindst, fordi tyskerne er ellevilde med solceller,
og fordi de tyske bilfabrikanter efterhånden
er ved at komme op i gear, når det handler
om elektrisk drevet transport. Ifølge Jürgen
Schwarz blev der sidste år leveret ca. 5.000
batteriløsninger til tyske kunder. Han forventer,
at det tal vil blive dobbelt op her i 2015.
- Vi er stadig på et lavt niveau, men
udviklingen tager fart, siger Jürgen Schwarz,
der forudsiger et boom, der i en periode
– desværre - også omfatter produkter af
tvivlsom kvalitet.
Bosch ser en række ’drivere’ for en massiv
udbredelse af batteri-løsninger. Vurderingen
er, at batterierne kan være med til at sikre
stabiliteten i elnettet i takt med, at der bliver
produceret mere og mere strøm ’nedefra’
Aha!
Prisen på solcelleanlæg falder kraftigt.
Mens man i 2010 skulle give 165.000
kr. for et anlæg på 6 kWp fx til et pænt
stort hus, så koster et tilsvarende nu blot
95.000 kr.
KILDE: ENERGIMIDT
Din teleoperatør til fjernaflæsning
Dækker flere netværk i Danmark
Brugervenlig online administration
Skræddersyede løsninger til energibranchen
Kontakt os på 70 22 20 45 eller via www.simservice.dk
fra solceller, vindmøller og diverse private
mikrosystemer. Derudover vil udbredelsen af
elektriske køretøjer og varmevarmepumper
også belaste de lokale elnet, hvilket også taler
for batterierne, der kan starte lynhurtigt op,
som en stabiliserende faktor.
I hjemmene vil alle apparater blive bundet
sammen via internettet, og elforbruget vil formentlig stige. Priserne på el inklusive afgifter
bliver højere og højere, så motivationen til at
blive mere eller mindre selvforsynende – og
måske endda koble sig af elnettet - vil vokse,
vurderer Jürgen Schwarz.
- Jeg glæder mig til at vise vores løsninger
frem på Energiens Topmøde. Vi i Bosch tror på,
at disse muligheder også vil være interessante i
en dansk sammenhæng, siger han.
LÆS MERE PÅ
http://bosch-solar-storage.com
DET FRIE ELMARKEDET
er næstformand i Dansk Elhandel
under Dansk Energi.
FRIT VALG. Glade el-kunder som Line og Martin Jepsen og sønnerne Lasse og Kasper får fra 1. april 2016 deres elregning fra deres
elhandelsselskab, der også kommer til at stå for kundekontakten. Med engrosmodellen træder elnetselskaberne et skridt tilbage.
FOTO: NILS ROSENVOLD
Skærpet konkurrence
om kunder på elmarkedet
Elhandelsselskaberne gør klar til at overtage kundekontakten fra
elnetselskaberne – og kæmpe endnu mere om markedsandele.
AF JESPER TORNBJERG
Alle elhandlere tæller ned til
næste forår og sommer, hvor
der kommer til at ske betydelige
ændringer på markedet – og hvor
konkurrencen forventes intensiveret over for private kunder og små
og mellemstore virksomheder.
Alle elkunder kan allerede skifte
elleverandør, men med indførelsen
af den såkaldte engrosmodel pr. 1.
april 2016 vil kunderne få én indgang til branchen og én regning.
Elnetselskaberne, som har ansvaret
for distributionsnettene, træder et
skridt tilbage, og elhandlerne får
den altdominerende kundekontrakt.
- Vi ser frem til at engrosmodellen
kommer. Det bliver en lettelse for os
og mere simpelt for kunderne, siger
privatkundedirektør Louise Hahn
fra DONG Energy, der med godt
800.000 kunder driver Danmarks
største elhandelsselskab.
To adskilte kundecentre
Louise Hahn er chef for el- og
gashandel til privatkunder i DONG
Energy, hvoraf de fleste bor i DONG
Energys distributionsområde, mens
andre bor i fx SE’s eller SEAS-NVE’s
distributionsområde. Som en del
af forberedelserne til 1. april 2016
sidder Louise Hahn midt i et kundecenter med 300 medarbejdere,
8
der kun har med handel at gøre. De
ansatte i elnetselskabet er placeret
et andet sted, så DONG Energy kan
leve op til krav om adskillelse af de
to aktiviteter.
- Vi har netop delt vores kundecenter op i to, for der bør aldrig
kunne opstå tvivl om, hvem man
ringer til, siger Louise Hahn og
påpeger, at kundecentret for elnet
allerede nu indirekte er underleverandør til en række elhandelsselskaber som eksempelvis NettoPower
og OK.
- Vores koncernstrategi er baseret på den logik, at vi tror på et frit
og liberaliseret marked på el og
gas. Vores strategiske fordel som
handelsselskab er, at vi som udgangspunkt har mange kunder. Der
bør derfor være stordriftsfordele,
der kan gøre det billigere at handle
el hos os, siger Louise Hahn.
De fleste monopoler fra dengang
tiderne var anderledes, mister
typisk kunder, når markedet slippes
fri. DONG Energy er det selskab,
der risikerer at tabe mest, men…
- Engrosmodellen øger vores
muligheder for salg uden for vores
gamle forsyningsområde, og vi vil
gøre alt, hvad vi kan for at opretholde kundebasen – så længe det
er rentabelt. Vi har ikke et mål om
at være størst, så hvis SEAS-NVE, SE
og andre slår sig sammen, får det os
ikke til at ligge søvnløse om natten.
Nyhedsbladet: Har I et mål om at
være billigst?
- Vi har et entydigt mål om at være
blandt landets billigste selskaber,
men det er umuligt at garantere
en plads i top 5, da vi allerede i
dag har en prisforskel i top 10 på
mindre end 10 øre/kWh. Der er
over 50 selskaber på elmarkedet,
og de vil alle kunne forsøge at
placere sig i top 5, hvis de får lyst
til det, påpeger Louise Hahn, der
Megatrend: Liberalisering
Stadig flere energimarkeder verden over bliver liberaliseret. Når det
handler om el, er Norden en foregangsregion, hvor samarbejdet om
rammerne – og konkurrencen om kunderne – har bredt sig til de
baltiske lande.
Nyhedsbladet: Har du gode råd til
elkunderne?
- Jeg anbefaler, at man tager et kig
på www.elpristavlen.dk og vælger
et variabelt produkt, der varierer
med priserne på engros-spotmarkedet. Man bør sikre sig, at priserne
ikke er kunstigt lave på grund af
introrabatter eller et ophør af aftalen
indenfor 3-12 måneder. Et variabelt
produkt er et slags fredsvalg – det er
fornuftigt både i dag og i morgen. Alternativt kan ’prisjægeren’
løbende orientere sig og rykke rundt
mellem forskellige introduktionstilbud, siger Louise Hahn og erkender,
at elregningerne – bl.a. på grund af
myndighedskrav – er komplicerede.
Med engrosmodellen bliver det
lidt simplere, men Louise Hahn
opfordrer både myndighederne
og branchen til at udvikle ’ultrasimple’ regninger, for mange af
de informationer, der gives, ’rager
kunderne en høstblomst’.
- Hvis ikke regningerne er simple
at gennemskue, opgiver kunderne.
Det skal være lige så let at handle
el som at købe en togbillet til Vejle,
siger Louise Hahn.
Gadesalg, telesalg og flytninger
Kampen om kunderne er i fuld
gang, og ifølge Louise Hahn vil
konkurrencen blive hårdere frem
mod engrosmodellens indførelse.
- Gadesalg, telesalg og flytninger… det er dér, slaget står, og disse kanaler er vigtige for at få gang
i konkurrencen til fordel for kunderne. Vi skal sikre, at disse vigtige
salgskanaler ikke bliver misbrugt af
selskaber ved fx at bedrive stærkt
uhæderligt tele- eller gadesalg.
Der skal vi have hurtig opfølgning
og konsekvenser fra myndighedernes side, mener Louise Hahn.
Hun finder det også vigtigt, at
kunder fremover, når de flytter til en
ny adresse, bliver oplyst om muligheden for frit at vælge elleverandør.
- Der skal være kunder, der orienterer sig i markedet, ellers blive
handelsselskaberne passive, og så
stiger priserne, fastslår Louise Hahn.
Som en del af forberedelserne til
engrosmodellen er DONG Energy
ligesom alle de andre selskaber i
branchen i fuld gang med at gøre
it- og servicesystemerne klar til de
nye tider, der også kommer til at
omfatte mulighed for timeafregning
af elforbrug helt ned til den mindste
kunde.
- Vi ser frem til timeafregningen
næste sommer. Vi har ikke produkterne endnu, men det kommer.
Vi forventer at der på sigt vil være
mange kunder, som er interesseret
i at starte deres tørretumblere,
vaskemaskiner og opvaskemaskiner
om natten. Det bliver spændende
at se, siger Louise Hahn.
LÆS MERE PÅ
www.dongenergy.dk
Køb!
Elpriserne
er historisk
lave
Erhvervslivet kan spare
penge ved at optimere
energiindkøb og
effektivisere sit forbrug.
AF JESPER TORNBJERG
Masser af vand til vandkraft i Norge
og Sverige kombineret med stadig
mere vindenergi og lave kulpriser til
kraftværker ikke mindst i Tyskland
tvinger i øjeblikket elpriserne på de
nordeuropæiske elbørser ned.
- Elpriserne er historisk lave, så vi
anbefaler vores kunder at disponere,
siger adm. direktør Jørgen Holm
Westergaard fra Energi Danmark.
Med andre ord kan lige akkurat
nu være et godt tidspunkt at købe
elektricitet på langsigtede kontrakter.
Ifølge Jørgen Holm Westergaard har
mange nordiske koncerner da også
grebet chancen og er i gang med at
give deres energiindkøb et serviceeftersyn fx via Energi Danmarks OneStop-Shop koncept.
- De er i fuld gang med at se samlet
på deres leverancer af el, gas, olie og
andre ressourcer, og det hilser vi velkommen. En samlet energioptimering
nationalt og på tværs af landegrænser
er en god idé, siger Jørgen Holm
Westergaard fra Energi Danmark, der
har handelsaktiviteter samt datterselskaber i Danmark, Norge, Sverige,
Finland og Tyskland.
Optimering af indkøb er en side af
sagen – optimering af forbrug en anden. Siden finanskrisen er elforbruget
i industrien - som omtalt i Nyhedsbladet Dansk Energi nr. 5/2015 faldet både i Norden og Tyskland. En
del skyldes lukninger af produktionsanlæg, men andet bunder i øget
fokus på energispild som et middel til
at forbedre bundlinjen.
- De første skridt er taget, men de
næste skal ses i en større investeringssammenhæng i forhold til nye produktionsanlæg. Her konkurrerer de
danske energiselskaber bl.a. med store europæiske infrastrukturkoncerner
som Siemens og Schneider Electric,
påpeger Jørgen Holm Westergaard.
EU har mål om at øge energieffektiviteten med 20 procent i 2020 og
minimum 27 procent i 2030. Formålet
er at styrke erhvervslivets konkurrenceevne i forhold til USA og Asien, at
begrænse importen af brændsler og
mindske udledningen af drivhusgasser.
LÆS MERE PÅ
www.energidanmark.dk
Byer der bruger 30 % mindre energi?
Som førende producent af energieffektive løsninger, skaber ABB
betydelige energibesparelser uden at ydeevnen forringes. Vores
intelligente lysinstallationer giver strømbesparelser på op til 50 % og
vores bygningsautomation på op til 60 %. Mens alle andre taler om
energipriser, knaphed på energiressourcer og om klimaforandringer,
gør ABB noget ved det, lige her, lige nu. www.abb.dk
Selvfølgelig.
En vo Kig
er res
for
gie
L
ns ou bi
To nge
pm
ød på
e2
Kom og oplev Danmarks mest energieffektive
01
5
Verdenspremiere
varmepumpe, som kan styres via Virtual Power Plant
Danmarks
mest energieffektive
luft/vand
varmepumpe*
Takket være 5 verdenspatenter og ny teknologi er du sikret en
varmepumpe, som når helt nye højder, hvad angår energieffektivitet.
Samtidig får du en varmepumpe, som automatisk tilpasser sig
vejrforholdene, hvilket giver optimal komfort og lavt energiforbrug.
Varmepumpen er nr. 1 på Energistyrelsens varmepumpeliste* - det
er din sikkerhed for kvalitet og effektivitet.
Klik ind på www.bosch-varmepumper.dk, hvor du også kan se vores
film om bedst i test varmepumpen.
Luft/vand varmepumpen er testet af Teknologisk Institut efter normen EN14825. *Se mere på www.sparenergi.dk/varmepumpelisten.
5
minutter
MERE EKSPORT I VENTE. ’Vi skal se at få udnyttet vores erfaringer, systemer og kompetencer fra det danske
marked bedst muligt i Europa’, siger adm. direktør Bo Lynge Rydahl fra Neas Energy. FOTO: PR-FOTO
OM MIN FORRETNING
Fakta om Neas Energy
Omsætning (2014): 11,17 mia. kr.
Driftsresultat: 113,5 mio. kr.
Energiomsætning: 30,8 GWh
Ejerform: Aktieselskab
Antal ansatte: 250
Hovedkontor: Aalborg
Hjemmeside: www.neasenergy.com
Læg hårdt ud – og øg tempoet!
Neas Energy har styrket sit kapitalgrundlag og skal nu til at oversætte sine platforme til spansk,
italiensk og bulgarsk – eller hvilke lande, der tilbyder de bedste forretningsmuligheder.
AF JESPER TORNBJERG
Nyhedsbladet: Hvad optager dig lige nu?
- ATP og Via Venture Partners’ investering i
Neas Energy er en væsentlig styrkelse af vores
kapitalgrundlag og generelle position. Mit hovedfokus lige nu er derfor planen for, hvordan
vi får udnyttet denne fordel hurtigst og bedst
muligt, så vi fortsætter væksten og skaber et
tilfredsstillende afkast til såvel nuværende som
nye ejere, siger adm. direktør Bo Lynge Rydahl
fra Neas Energy.
Neas Energy er aktiv på 18 lande i Europa
med Norden, Tyskland og Storbritannien som
de primære markeder.
En kernekompetence er at forvalte produktion af el for ejere af kraftvarmeværker/
kraftværker, vindmøller, solcelleparker og
industrianlæg. Det handler altså bl.a. om at
sælge disse uafhængige producenters strøm til
gunstige priser på Europas elbørser. Filosofien
lyder på, at kunderne skal opleve fleksibilitet
og sikkerhed for deres produktion i disse tider,
hvor der kommer stadig mere vejrafhængig
elproduktion fra vind og sol.
Trods lave elpriser overalt i Europa var
2014 det hidtil bedste år for den nordjyske
vækstvirksomhed. For at nå så langt har Neas
Energy investeret kraftigt i it- og softwareløsninger. Disse platforme skal nu oversættes
og omsættes til spansk, italiensk og bulgarsk
– eller hvilke lande, der nu tilbyder de bedste
markedsmuligheder. Saltvandsindsprøjtningen på ca. 500 mio. kr. fra ATP og Via Venture
Partners giver Neas Energy mulighed for at
ekspandere:
- Vi skal se at få udnyttet vores erfaringer, systemer og kompetencer fra det danske marked
bedst muligt i Europa. Vi har en stærk platform,
som kan udnyttes – og vores aktuelle aktiviteter
i bl.a. Tyskland og UK kan nu skaleres op, siger
Bo Lynge Rydahl.
Han fastslår, at Neas Energy er ’stærkt fokuseret’ på at tage de sidste skridt i selskabets
strategi om at være til stede med fysisk handel
af el og gas i alle betydelige markeder i Europa.
- I løbet af 2015 skulle vi gerne nå hele vejen
til Tyrkiet, siger han.
‘At trænge ind
på nye markeder
kræver fodarbejde,
tålmodighed
og prioritering
af hvert skridt.
Tålmodigheden er
dagligt på prøve’
Nyhedsbladet: Hvilke mål har I på 3-5 års sigt?
- Overordnet set drejer det sig om at være en af
de stærkeste aktører inden for ’intelligent energy asset management’ i Europa. Det er derfor
et mål for os at være tæt på vores kunders
behov. Vores forretningsmodel er fokuseret på
optimering af vores kunders energiaktiver, og
vi skal derfor altid kunne levere de løsninger,
der omsætter vores kunders kapacitet til maksimal værdi, siger Bo Lynge Rydahl.
EU har en vision om at skabe ét sammenhængende elmarked, men i virkelighedens verden
er der fortsat mange lokale forhold at tage
hensyn til. At erobre nye markeder kræver bl.a.,
at selskaber som Neas Energy sikrer sig licenser
til at handle med el og gas samt tilladelser til at
agere på børserne. Der skal også findes handelspartnere og erhverves indsigt i lokale forhold,
inden de første kunder kan betjenes.
- Vi har de seneste år oplevet en meget
positiv tilgang af nye kunder inden for både
Bo Lynge Rydahl, adm. direktør,
Neas Energy
vedvarende energi samt konventionel kraftvarmeproduktion. Det er vores mål at fortsætte
den udvikling de kommende tre til fem år. Heri
ligger implicit en yderligere udbredelse af vores services i Tyskland og UK, men også at disse
tilbydes i andre relevante lande, siger Bo Lynge
Rydahl.
Han påpeger, at det at tilhøre eliten af aktører i Europa på dette felt naturligvis indebærer, at selskabet lever op til de komplicerede
finansielle myndighedskrav, der måtte gælde,
hvad enten det drejer sig om retningslinjerne i
REMIT, EMIR og eventuelt MIFID II, ’hvis vores
undtagelse herfra ophører’.
- Så det er også et af de klare mål. Og så er jeg
sikker på, at vi om 3-5 år har bevist over for vores
aktionærer, at det store potentiale, Neas Energy
er i færd med at realisere, vil give os stærkere
resultater på bundlinjen, siger direktøren.
Nyhedsbladet: Hvad går dig på lige nu?
- Der er ikke noget specielt, der går mig på
- kun den tilbagevendende frustration over,
at ’ting tager tid’. Med det styrkede kapitalgrundlag og en platform, der er et fantastisk
grundlag for international vækst, så er det –
sagt på nordjysk – ’træls’, at det ikke bare kan
ske i morgen, siger Bo Lynge Rydahl.
Mange sukker efter mere sammenhængende europæiske markeder for el og gas, men
omvendt giver den fortsatte fragmentering
også muligheder for de dygtigste handlere. På
det vigtige tyske marked oplever Neas Energy
konsolidering og stadig hårdere konkurrence
bl.a. fra norske Statkraft samt handelshusene
Trianel og Axpo. Også kollegerne/konkurrenterne i Danske Commodities og EnergiDanmark
forsøger at udnytte, at det nordiske elmarked
fører an i Europa.
- At trænge ind på nye markeder kræver fodarbejde, tålmodighed og prioritering af hvert
skridt. Tålmodigheden er dagligt på prøve. I
vores verden er det dog altafgørende, at vi er
godt forberedte på de forskellige former for
risici på markederne, så jeg har lært at tilegne
mig tålmodighed... uanset at jeg gerne i passende situationer holder fast i mit motto med
’at lægge hårdt ud – og så øge tempoet’! siger
Bo Lynge Rydahl.
11
FORSKNING & UDVIKLING
Optimeret layout styrker
økonomien i havmølleparker
Strat guess
x 10
0.9
6.178
0.88
6.177
0.86
0.84
6.176
Northing [m UTM]
Ældre havmølleparker er
typisk opbygget med gitterlayout, men operatørerne
kan sikre sig færre udgifter
til fundamenter og få flere
indtægter fra elproduktion
ved at lave layouts ud
fra lokale forhold på
havbunden.
6
0.82
6.175
0.8
6.174
0.78
0.76
6.173
0.74
6.172
0.72
4.09
4.1
4.11
4.12
4.13
Easting [m UTM]
Costmap
area 1 - 33 WTG
New 4.14
- VES-8.0-164-CON-MA4.15
4.16
Circle 5 RD
5
x 10
0.7
KLASSISK LAYOUT: Møllerne står i et grid med seks
gange rotordiameterne indbyrdes mellem sig.
6
Best layout
x 10
0.9
6.178
0.88
AF JESPER TORNBJERG
6.177
0.86
0.84
6.176
Northing [m UTM]
Flot ser det ud fra luften, når de enkelte
møller i en havmøllepark står opstillet i et
gitter, men økonomisk kan det faktisk være
en bedre idé at lade parken fremstå lettere
usymmetrisk.
- Vi har udviklet et praktisk værktøj,
WindSqueeze, der kan optimere layoutet for
en havmøllepark. Det er et vigtigt skridt i
forhold til på samme tid at reducere omkostningerne til fundamenter og øge indtægterne
fra produktionen af el, siger forskningsprojektleder Jesper Skov Gretlund fra DONG Energy.
WindSqueeze bygger på kendt viden fra
forskning gennem de seneste mange år, men
med værktøjet, som DONG Energy selv har
udviklet, er det muligt at gennemføre tusindvis af beregninger på kort tid. Det kan være
guld værd både i forhold til projekter, DONG
Energy planlægger at byde på, og projekter,
hvor selskabet har sikret sig en licens.
- Hvis havbunden er flad som en pandekage
og der ikke er restriktioner med hensyn til
plads, er der ikke meget at hente på et andet
layout, men jo mere komplekst sitet er, desto
større effekt kan det give at optimere placeringen af møllerne i forhold til havbund og
skyggevirkninger fra andre møller, fortæller
Jesper Skov Gretlund.
0.82
6.175
0.8
6.174
0.78
0.76
6.173
0.74
6.172
0.72
4.09
4.1
4.11
4.12
4.13
Easting [m UTM]
Costmap
area 1 - 49 WTG
New 4.14
- VES-8.0-164-CON-MA4.15
4.16
Circle 5 RD
5
x 10
0.7
OPTIMERET LAYOUT: Windsqueeze-programmet
har taget hensyn til fundamentomkostninger, hvor
de største drivere er vanddybde og havbundsforhold
samt energiproduktionen (MWh) som funktion af
de læeffekter, som de påvirker hinanden med.
Farverne på kortene illustrerer de samlede fundamentsomkostninger – altså en afspejling af primært
vanddybde og havbundens velegenthed til at bære
et fundament.
KILDE: DONG ENERGY-PRÆSENTATION PÅ
EWEA OFFSHORE 2015.
•Fuld produktion er der på Westermost
Rough (210 MW), som er den første
havmøllepark, hvor Siemens Wind Power i
Brande på kommercielle vilkår har leveret 35
stk. af sin nye 6 MW-mølle.
Ud af de godt 8.000 MW offshore vindkapacitet, der er opstillet i Europa, har DONG Energy
opført en tredjedel. DONG Energy er fornylig
gået i gang med at bearbejde også det amerikanske marked for offshore-vindenergi.
En vindmølle på havet producerer ifølge
DONG Energy som en tommelfingerregel
ca. 50 procent mere el end en tilsvarende på
land… med WindSqueeze kan møllerne levere
lidt mere.
Har passeret 3.000 MW
DONG Energy er verdens største operatør
af havmølleparker. I maj placerede DONG
Energy vindmølle nr. 76 på Borkum Riffgrund i
Tyskland og passerede dermed en milepæl på
en samlet offshoreeffekt på 3.000 MW. Målet
er at have opført 6.500 MW i 2020. Samtidig
presser energiselskabet på for at presse prisen
for havmølleparker ned med 40 procent frem
til 2020.
Hvis havbunden er kuperet og der er
forskellige havbundstyper, kan der være
penge at spare på fundamenter ved at sætte
møllerne de rette steder, men samtidig skal
operatørerne undgå, at møllerne skygger for
hinanden og dermed bremser vindens dans
på vingerne.
- Beregningerne er vigtige input til arbejdet med at designe en park, men der er også
andre parametre end havbund og skyggevirkninger i den samlede ligning, understreger
Jesper Skov Gretlund.
Fem nye parker undervejs
DONG Energy er ved at opføre fem havmølleparker. Westermost Rough og Burbo Bank
Extension i Storbritannien samt Borkum Riffgrund 1 og Gode Wind 1 og 2 i Tyskland. Flere
af dem er snart klar til officiel idriftsættelse:
•På Borkum Riffgrund 1 (312 MW), der er ejet
af DONG Energy, Kirkbi og William Demant
Invest, er alle møller opført og over halvdelen er i drift.
Created and produced by
LÆS MERE PÅ
www.dongenergy.com
Megatrend:
Mere vedvarende energi
I 2014 voksede den globale elproduktion fra vindmøller, solceller og andre
former for vedvarende energi med
syv procent. Det Internationale Energiagentur (IEA) forventer, at udviklingen
fortsætter – herunder i Kina, der i 2014
var det største marked med cirka 23
procent af den samlede udbygning.
Aha!
Livscyklusvurdering fra Siemens Wind
Power og DTU: En havvindmølle på 6
MW tjener energimæssigt sig selv hjem
på 9½ måned. For en landmølle på 2,3
MW drejer det sig om 5½ måned.
Læs mere på
www.siemens.com/entry/cc/en
Created and produced by
Register now
650+ exhibitors, 13,500+ visitors,
1,500 delegates from over 80 countries
Building an industry
without borders
Your platform for the future
• +150 delegates
• +20 expert speakers
www.offshore-energy.biz
OE15_Adv_Energi_255x125mm_fc_8juni2015.indd 1-2
12
Supported by
Co-located with
• plenary and breakout sessions
• networking opportunities
www.offshoreWINDconference.biz
Media partners
08-06-15 15:50
vi skaber
viden on& offshore
den danske offshoreindustri arbejder ofte i nogle af de mest krævende miljøer på
kloden. det stiller store krav til materiellet, og det stiller i høj grad krav til de
mennesker, der skal samle, styre og optimere det.
På Maskinmesterskolen københavn er vores kerneforretning at uddanne og udvikle
netop de profiler, der kan vride de sidste afgørende marginaler ud af et komplekst
teknisk setup. det er selve grundlaget for en maskinmester anno 2015.
vi har leveret viden og værdi siden 1906, men vi er friskere end nogensinde. vores
uddannelser garanterer høj faglighed i tråd med den teknologiske udvikling, og de
tilpasses løbende, så de matcher erhvervslivets behov optimalt. on- som offshore.
Læs mere på msk.dk
Msk.dk
Forskning styrker Danmark
ALLE GODE GANGE TI: ELFORSK Prisen 2015 uddeles i dag af HKH Kronprins
Frederik på Energiens Topmøde. Mød her nogle af de ni tidligere vindere, der alle har
været med til at sætte danske kompetencer på verdenskortet.
AF JESPER TORNBJERG
Forskning skaber værdi i form af nye energieffektive produkter, jobs og eksport samtidig med, at den
høstede viden fra projekter spreder sig til nye og
uventede områder.
Det dokumenterer en rundspørge til nogle af de
seneste ni års vindere af ELFORSK Prisen i anledning
af dagens uddeling af ELFORSK Prisen 2015 på Energiens Topmøde i København.
- I dag kårer vi endnu et fantastisk projekt, så det
bliver alle gode gange ti. De tidligere vindere har
uden tvivl styrket både små og store danske virksomheder i deres kamp for internationale markedsandele, siger forskningskoordinator Jørn Borup Jensen fra
Dansk Energis ELFORSK-program, der for forholdsvis
små penge – 25 mio. kr. om året – har sat og sætter
et markant præg på udviklingen af smarte energiteknologier.
Hurtigt sat i produktion
I 2014 gik sejren til en smuk LED-pullert udviklet af
designeren Christian Flindt. Pullerten er en lampe, der
bl.a. kan bruges til at oplyse stier og pladser – eksempelvis foran virksomheder – og den er allerede gået i
produktion og forhandles af belysningsvirksomheden
Louis Poulsen.
- Vi har modtaget stor interesse for Flindt-pullerten
og her i indsalgsperioden har vi indtil nu i år solgt
adskillige hundrede Flindt-Pullert til projekter i bl.a.
i Danmark, Norge, Rusland og Kroatien, oplyser Finn
Eeg Petersen, der er business area manager, Professional Outdoor Lighting, Louis Poulsen.
Vækst i Holstebro
LYS FRA PULLERT. Louis Poulsen har sat en pullert, udviklet med ELFORSK-støtte, i produktion. Foreløbig er der solgt flere
hundrede stk. i Danmark, Norge, Rusland og Kroatien. FOTO: LOUIS POULSEN.
GASmuseet
Gasværksvej 2
9500 Hobro
+ 45 5371 5120
gas2gas@gasmuseet.dk
www.gasmuseet.dk
GASmuseet formidler gas-energiens udvikling og dens betydning for
mange generationer af danskere
GASmuseet er et landsdækkende
specialmuseum der omfatter bygas,
flaskegas og naturgas samt fremtidens grønne og blå gasser
GASmuseet tilbyder også gode
mødelokaler samt attraktive kursusog konferencefaciliteter for op mod
70 personer.
Klare klimagevinster
Grønne gasser
Netværk og energi-systemer
Fremtidsliv?
Kursus- og konferencested
- før, nu og i fremtiden
Også vinderprojektet fra 2011 har fået et markant
’efter-liv’. Projektleder Per Henrik Pedersen, der er
seniorkonsulent og civilingeniør på Teknologisk Institut, fortæller, at de energieffektive impulskølere er
blevet produktmodnet – og markedsført af Vestfrost
Solutions, der har over 300 ansatte og sorte tal på
bundlinjen.
- Igennem projektet - og efter projektet - er alle
Vestfrosts modeller af impulskølere blevet omstillet
fra HFC-134a, som er en kraftig drivhusgas, til det
Aha!
Danmark med GAS-energi
14
Elbesparende kuglelejer blev hyldet i 2013, og siden
projektet blev afsluttet er virksomheden CeramicSpeed i Holstebro vokset med flere hundrede
procent. Fx er antallet af ansatte steget fra 4 til 11.
Direktør Bøje Schaumann Kjær fra CeramicSpeed påpeger, at udviklingen selvfølgelig ikke kun har noget
med projektet og ELFORSK Prisen at gøre.
- Projektet har medført, at vi nu sælger vores produkter på både længere levetid og lavere energiforbrug. Tidligere talte vi kun om længere levetid – nu
har vi dokumentation for begge dele, fortæller han.
Ifølge Bøje Schaumann Kjær har profileringen
og synliggørelsen af den grønne løsning betydet
meget, og han er ikke i tvivl om, at der er skaffet
mærkbare energibesparelser. Derudover har CeramicSpeed via forskningsprojektet fået et nyttigt
netværk i energisektoren.
- Vi har et nyt og endnu mere lovende projekt
kørende i ELFORSK-regi. Erfaringerne har også
givet os mod på andre og større projekter, hvor der
søges midler i både Danmark og EU. Vi har i dag et
R&D-center med 1-2 mand og snart 3-4. To af dem
er fysikere, oplyser Bøje Schaumann Kjær fra CeramicSpeed, hvis kuglelejer fx kan benyttes på markedet
for elmotorer og til optimering af ventilationsanlæg.
Det offentlige Danmark energiforsker for knap
1 mia. kr. om året. Dertil kommer betydelige beløb fra erhvervslivet. Dansk Energis
ELFORSK-program administrerer en pulje på
25 mio. kr. om året.
naturlige kølemiddel isobutan (R600a). Der er solgt
ca. 625 impulskølere af den type, som vi arbejdede
med i projektet og mange flere af andre typer af impulskølere fra Vestfrost, oplyser Per Henrik Pedersen.
Med de nye impulskølere blev elforbruget skåret
ned fra 4,15 kWh/døgn til 2,22 kWh/døgn, så elbesparelserne bliver markante over tid. Nok så vigtigt
har Vestfrost Solutions ved at benytte naturlige
kølemidler taget et vigtigt skridt for klimaet.
Ventilation til landbrug
At ventilatorer til stalde kan blive mere energieffektive, viser vinderprojektet fra 2010. Teknologichef
Svend Morsing fra SKOV A/S oplyser, at de udviklede
LPC-ventilatorer blev lanceret på det danske marked i
2010. Siden introduktion har SKOV omsat LPC-ventilatorer for ca. 45 mio. kr. på ca. 10.500 enheder. Da de
sparer ca. 2.000 kWh pr. år, giver det en samlet elbesparelse, der svarer til forbruget i 5.000 husstande.
- Produktet er i de første år primært solgt i Danmark, men i de senere år også til 29 eksportmarkeder. Teknologien fra ELFORSK-projektet planlægges
introduceret på nye SKOV ventilatorer, som frigives
i løbet af ca. 1 år. Der bliver tale om nye produkter,
der adskiller sig i væsentlig grad fra eksisterende produkter i samme kategori, og som vil give SKOV en
konkurrencemæssig fordel, vurderer Svend Morsing.
Den nye ventilator erstatter primært en ventilator
indkøbt i Tyskland. Nu producerer SKOV selv med
indkøb også fra danske underleverandører.
- Vi vurderer, at LPC-omsætningen skaber ca. 6-8
arbejdspladser hos SKOV og samme antal hos underleverandører, fortæller Svend Morsing.
Med i en lys-revolution
ELFORSK har - før de fleste kunne se de svimlende
perspektiver - støttet udviklingen af dansk viden om
LED-belysning i mange år. Både vinderne fra 2009
SMARTE KUGLELEJER. Ceramic Speed har
fået succes med sine energieffektive kuglelejer,
der er udviklet med inspiration fra cykelsporten og med støtte fra ELFORSK.
FOTO: NILS RISENVOLD.
og 2006 har været en del af denne lysrevolution. Tilbage i 2006 drejede det sig om ’Energibesparelser med diodelys’:
- Vi fik udviklet en LED-lyskilde, der brugte
tre Watt og kunne erstatte en 15 Watt glødepære. Selv om det ikke er imponerende i dag,
så var det dengang et gennembrud. Vi fik ELFORSK Prisen i 2006, og det betød, at ledelsen
på Forskningscenter Risø blev opmærksom på
vores forskning. I 2008 fusionerede Risø og
DTU - og LED fik en central rolle i forskningen
på DTU, fortæller professor Paul Michael Pedersen fra DTU Fotonik.
DTU har været central for etableringen af
Europas største testcenter for udendørsbelysning, DOLL, hvor forskere og praktikere samarbejder med over 50 danske og internationale
virksomheder. DOLL, der har sat Danmark på
det internationale landkort inden for belysning,
består af tre laboratorier:
•Quality Lab på DTU Fotonik i Roskilde. Her
kan producenter og købere få foretaget
uvildige kvalitetsmålinger.
•Virtual Lab på DTU Fotonik i Roskilde. Her
bliver belysningsløsninger visualiseret i 3D.
•Living Lab i Hersted Industripark i Albertslund. Her bliver belysning, styringssystemer
og Smart City-teknologier testet i skala 1:1.
Paul Michael Pedersen vurderer, at der blandt
takket være forskningen i LED er hentet ’signifikante energibesparelser til belysning’. Mange
danske byer er ved at udskifte udendørsbelysning, og de kommer dermed til at spare op til
70 procent af elbruget til belysning, påpeger
professoren.
LÆS MERE PÅ
www.elforsk.dk
KLIMAET FOR BÆREDYGTIGE
INVESTERINGER HAR ALDRIG
VÆRET BEDRE
- VIL DU VÆRE MED?
ELFORSK Prisen 2014:
Energieffektiv belysning i
det offentlige rum
(projekt 343-064)
Elbesparende kuglelejer
(projekt 342-032)
A+E:3D - Digitalt værktøj til arkitektonisk
energioptimering tidligt i designfasen af
bygninger
(projekt 342-014)
WeThink.dk
Energieffektive impulskølere
(projekt 340-037)
Energieffektiv styringsvenlig
staldventilator-unit
(projekt 340-030)
Miljø- og energirigtigt armatur
til park, sti og vej
(projekt 339-052)
Reduceret energiforbrug til
smeltning i støberier
(projekt 336-007)
Klimainvesteringsfonden bidrager med viden og
co-finansiering til virksomheder og developere,
der ønsker at udvikle, drive eller eksportere
teknologi til klimarelaterede projekter i vækstog udviklingslande i Asien, Afrika, Latinamerika
og dele af Europa.
Arkitektur og energi
– arkitektoniske strategier
for fremtidens lavenergi bygninger
(projekt 337-058)
HAR DU PROJEKTET,
HAR VI VIDEN OG PENGE
Energibesparelser med diodelys
(projekt 336-054)
Klimainvesteringsfonden er administreret af IFU.
Vi tilbyder viden, rådgivning og finansiering.
Har du et klimaprojekt, der er nøglefærdigt eller
i udviklingsfasen, så tal med os.
Ring 33 63 75 00 eller læs mere og book et
møde på klimainvesteringsfonden.dk
15
FACADERNE
FåR ET EnERgIEFFEKtIvt LøFt
Energy Frames er et af tre projekter,
der kandiderer til ELFORSK Prisen 2015.
// Af Jesper Tornbjerg
FLEKSIBLE FACADER. Energy Frames kan bruges både ved renovering og nybyggeri – og både til solafskærmning og isolering.
Æstetik, design og teknik går sammen med energieffektivitet og godt indeklima op i en højere enhed med et ELFORSKstøttet projekt, der allerede har ført til et kommercielt produkt:
Energy Frames.
Udgangspunktet for Energy Frames er, at man skærmer bygningers vinduespartier mod solen om dagen og isolerer dem
om natten. Med systemet kan bygningers energiforbrug ifølge
beregninger reduceres med op til 50 procent.
Juryen bag ELFORSK Prisen lægger i sin anbefaling af det dynamiske facadesystem stor vægt på, at der har været et godt
samarbejde mellem de forskellige partnere helt fra universitet
til producent.
Projektet er nomineret til ELFORSK Prisen 2015, hvor vinderen
afsløres i dag af HKH Kronprins Frederik på Energiens Topmøde.
Rammerne er bevægelige og drives af små elmotorer, der kan
give mulighed for dagslyskontrol, solafskærmning, visuel afskærmning, isolering, ventilation og dæmpning af støj.
’Det er et meget fint eksempel på, hvordan teori fører til praksis,
produkt og praktisk anvendelse’, påpeger juryen, der glæder sig
over, at potentialet for teknologien er meget stort både i forhold
til nybyggeri og ved renovering af eksisterende bygninger.
Med Energy Frames har Art Andersen fra København sammen
med PRO TEC Vinduer, Inwido Denmark, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet, juularchitects og Elganic
udviklet et facadesystem til vinduesafskærmning. Undervejs
har udviklingen fået endnu mere power ved hjælp af Aalborg
Universitet og Rambøll.
De første byggerier er udstyret med systemet - herunder en ny
pavillon på Rigshospitalet og Green Tech Center, der er placeret
i Vejle og tester innovative teknologier i praksis.
GITRE GIVER
ENERGIFORBRUGET
én På LAmPEn
// Læs mere på www.energy-frames.dk og www.elforsk.dk
(projekt 343-044)
nAtURLIg KøLIng.
Gitterstrukturer på lamper hjælper
med køling og gør LED-produkter
mere energieffektive.
Komplekse gitterstrukturer kan sikre en energieffektiv køling af lysdioder, computere, batterier og mange
andre produkter. I fremtiden kan mange produkter blive 3D-printet – med lavt energiforbrug til følge.
// Af Jesper Tornbjerg
Køling koster penge og energi, men hvis det kan lade sig gøre
at udnytte den friske luft til at nedbringe temperaturen i lysdioder, computere, batterier eller andre produkter, kan der
vindes rigtig meget. Netop passiv køling er centralt for AT
Lighting, der er nomineret til ELFORSK Prisen 2015 for et
projekt, der har ført til, at en energieffektiv LED-lampe med
geometrisk optimeret køling snart går i produktion hos UnicLight i Greve.
- LED-teknologien har gennemgået en kolossal udvikling, men
kølingen er ikke fulgt med. En LED bruger typisk 30 procent af
energien til lys, og resten er varme, der skal ledes væk, hvis ikke
LED’en skal brænde sammen, påpeger adm. direktør Jacob Willer
Tryde fra iværksættervirksomheden AT Lighting på Frederiksberg.
Den nye LED-lampe er designet med en gitterstruktur, der sikrer, at kølingen sker med et bedre luftflow omkring sig. Dermed
øges energieffektiviteten, og netop det er centralt for Dansk
Energis ELFORSK-program.
- At få penge fra ELFORSK har været en succes for os. At vi
også er indstillet til ELFORSK Prisen er en overraskelse og en
sejr. Vi er stolte, siger Jacob Willer Tryde, der har haft UnicLight, Teknologisk Institut og Osram med i projektet.
Med HYPERCOOL-projektet vil parterne lade computere teste
10.000-vis af designs på forskellige køleløsninger med smarte,
men komplekse gitterstrukturer. Dermed kan der spares masser af tid på fysiske trial-and-error forsøg med produkterne.
Lamperne fra Unic-Light bliver produceret på traditionel vis,
men med ELFORSK-projektet har partnerne sikret sig nyttig
viden, der peger langt ind i fremtiden og som har et bredere
sigt end ’blot’ LED-lamper. Gitterstrukturerne kan bruges i
mange andre produkter, og mange af dem kan 3D-printes.
Endnu er den produktionsteknologi typisk for dyr til køling af
LED-lyskilder og computer-CPU’er, men priserne på 3D- print
rasler ned.
Håbet er at udvikle et software, der matcher kendte 3D designog udviklingsprogrammer og er let at bruge for ingeniører og
designere, når de udvikler produkter. De vil altså få et værktøj,
der giver dem mulighed for at udnytte mulighederne inden for
passiv køling.
3D-print kan revolutionere både designmetoder og produkter, så med støtte fra Innovationsfonden arbejder AT Lighting
derfor videre med erfaringerne fra ELFORSK-projektet – denne
gang i samarbejde med bl.a. DTU Mekanik og softwarevirksomheden Apiosoft.
- Vi ser i disse år et paradigmeskift inden for produktdesign,
hvor optimal funktion tænkes ind i banebrydende designs produceret ved hjælp af 3D-print. Mulighederne for at integrere
flere funktioner i hvert element åbner helt nye perspektiver i
forhold til at skabe komplekse geometrier og meget simpel
montage, siger Jacob Willer Tryde.
// Læs mere på www.elforsk.dk (projekt 345-020)
ELFORSK – FORSKNING & UDVIKLING I EFFEKTIV ENERGIANVENDELSE
NYTÆNKNING GIVER
’KINA-SKRAMMEL’
KAmP tIL StREgEn
ELFORSK-projekt sætter turbo på vesttherm-vækst:
Esbjerg-virksomhed regner med at firedoble sin produktion af brugsvandsvarmepumper på få år.
// Af Steen Hartvig Jacobsen, journalist
En støtte på 1,1 mio. kr. fra ELFORSK-programmet til udvikling af
mere energieffektive brugsvandsvarmepumper har været med
til at øge beskæftigelsen hos Vesttherm i Esbjerg med mere end
20 medarbejdere, der alle bidrager med ekstra skatteindtægter.
Projektet hos Vesttherm er nomimeret til ELFORSK Prisen 2015,
men forude er gået hårdt arbejde. Vesttherm vedtog i 2012 en ny
strategi, der skulle styrke virksomhedens position som en af de
vigtigste leverandører af brugsvandsvarmepumper til de førende
europæiske producenter af varmesystemer til boliger.
Strategien var virksomhedens offensive svar på truslen fra
europæisk import af billigt ’Kina-skrammel’, som direktør Torben Lauridsen fra Vesttherm udtrykker det. Blandt strategiens fire fokuspunkter er høj energieffektivitet, hvor den danske producent virkelig skulle lægge afstand til de kinesiske
konkurrenter.
Energimærke A+
Det lå derfor lige til højrebenet at søge ELFORSK-programmet
om støtte til at udvikle et produkt, der kunne leve op til de mest
ambitiøse europæiske energikrav. Sigtepunktet var i samarbejde med Teknologisk Institut at nå en energieffektivitet 30
procent højere end de mest energieffektive produkter i 2012.
Dermed ville den nye brugsvandsvarmepumpe som en af de eneste få energimærke A+, når EU’s Ecodesign-direktiv udvides til at
omfatte denne energiklasse inden for brugsvandsvarmepumper.
Projektgruppen gik i samarbejde med Vesttherms underleverandører i gang med at optimere designet af de vigtigste
nøglekomponenter kompressor, fordamper og ventilator. De blev
integreret i en ny systemgeometri i fem forskellige prototyper, før
projektgruppen var i mål. Undervejs blev prototyperne testet efter den nye europæiske norm, så Vesttherm kunne optimere sin
produktudvikling efter kravene i Ecodesign-direktivet.
BEDRE PRODUKt. Siden efteråret 2014 har Vesttherm brugt
resultaterne fra et ELFORSK-projekt til at produktmodne en af
verdens mest energieffektive brugsvandsvarmepumper.
dokumentere, at en husejer med en traditionel eldrevet vandvarmer kan spare omtrent tre fjerdedele af elforbruget.
32 procent mere energieffektiv
Da Teknologisk Institut og Vesttherm sidste efterår afsluttede
projektet, kunne de konstatere, at det ambitiøse mål til fulde
var indfriet. Prototype 5 viste en 32 procent højere energieffektivitet. COP-værdien, der er et udtryk for, hvor effektivt en varmepumpe omsætter el til varme, blev under projektet øget fra
2,24 i det eksisterende baseline-produkt til 3,16 i prototype 5.
- Deltagelsen i ELFORSK-projektet har været et vigtigt bidrag til
gennemførelsen af vores strategi. Vi fik derigennem mulighed
for at trække på Teknologisk Instituts tekniske kompetencer,
unikke laboratoriefaciliteter og stærke internationale brand i
køle- og varmepumpebranchen. Det giver vores markedsføring
ekstra troværdighed, siger Torben Lauridsen.
Siden efteråret 2014 er prototype 5 blevet produktmodnet til
modellen VT 3130 ECO, der blev præsenteret for det europæiske publikum på ISH-messen i Frankfurt i marts. Her vakte det
ikke mindst opsigt, at Vesttherm med sine testresultater kunne
mERE EFFEKtIvt
ELFORBRUg.
En husejer med en
traditionel vandvarmer kan
spare omkring 2.000 kWh
om året ved at investere i
Vesttherms nye brugsvandsvarmepumpe. Det
kan være relevant for
100.000-150.000 danske
boligejere, mens det
potentielle europæiske
marked er kolossalt.
- Den flotte modtagelse i Frankfurt understøtter vores forventninger til fremtiden. Siden 2012 har vi fordoblet vores produktion,
og vi er i gang med at flytte til en ny fabrik, hvor vi udvider produktionsarealet fra 1.600 til 6.000 kvadratmeter. Det gennemsnitlige
antal medarbejdere er i perioden vokset fra 15 til 36, selv om vi
løbende automatiserer vores processer. Vi forventer en yderligere fordobling frem mod 2018 og dermed også at etablere flere
produktionsarbejdspladser, oplyser Torben Lauridsen.
Investerer i Danmark
Den ambitiøse udviklingsstrategi indeholder fire fokuspunkter,
hvor Vesttherm skal kunne trumfe sine konkurrenter: Kvalitet,
fleksibilitet, energieffektivitet og design.
Med afsæt i strategien undersøgte Vesttherm gennem halvandet år i ti europæiske lande, hvor udviklingsstrategien bedst og
billigst kunne gennemføres. Analysen inddrog alle typer produktionsomkostninger.
- Valget faldt på Danmark, ikke mindst på grund af det attraktive teknologiske udviklingsmiljø og den kvalificerede og fleksible arbejdskraft. Dertil kommer, at vores danske ejer, NILAN,
lægger stor vægt på at kunne fastholde og udbygge antallet
af produktionsarbejdspladser i Danmark. Med den europæiske analyse og resultaterne fra ELFORSK-projektet var det ikke
svært at overtale NILAN til at investere over 30 mio. kr. i den nye
fabrik, siger Torben Lauridsen.
Vesttherm har nu fået mod på at videreudvikle brugsvandsvarmepumpen, så den kan spille optimalt sammen med et
intelligent elsystem.
- Vores proces understreger betydningen af, at der findes offentlig støtte til energiteknologisk forskning og udvikling, siger
direktøren.
// Læs mere på www.vesttherm.dk og på www.elforsk.dk
(projekt 344-005)
SPAR PENGE MED
OPtImALE SYStEmER!
FAKTA
OM ELFORSK
ELFORSK udgiver blå håndbøger, der skal udbrede
kendskabet til områder med store potentialer for
energieffektive løsninger. Bøgerne kortlægger metoder til fx dimensionering, principper, behovsanalyse
og synliggør fordele og ulemper. Den seneste er ’Den
store blå om Systemoptimering’.
ELFORSK er Dansk Energis forsknings- og udviklingsprogram, som støtter forskning og
udvikling inden for effektiv energianvendelse af el hos slutbrugerne. Puljen er på 25 mio.
kr./år, som betales over elregningen som PSO.
Den store blå om Systemoptimering
Programmet har syv indsatsområder: Bygninger, ventilation, belysning, køling, effekt- og
styringselektronik, industrielle processer samt adfærd, barrierer og virkemidler.
Næste ansøgningsfrist er tirsdag den 10. september 2015.
www.danskenergi.dk
ELFORSK – FORSKNING & UDVIKLING I EFFEKTIV ENERGIANVENDELSE
BYGGEPLADS. Neutronstråleanlægget ESS er
ved at blive bygget på en bar mark lidt uden
for Lund i Skåne. FOTO: PERRY NORDENG/ESS
’ESS koster 1,8
mia. euro, og det
er den største
videnskabelige
investering i
Skandinavien…
i moderne tid.
Omkring 1580
fik Tycho Brahe
den danske
konge til at
bruge én procent
af statsbudgettet
på astronomiske
observatorier på
Hven’
Mats Lindroos,
chef for accellerator-divisionen,
ESS
Verdens første klimaneutrale
forskningscenter skyder op i Lund
Neutron-anlægget ESS, der er på den danske finanslov, skal bedrive forskning på højt niveau med
lavt energiforbrug… dækket 100 procent af vedvarende energi.
AF JESPER TORNBJERG, ESS/MAX IV, SKÅNE
Svensk-dansk viden om energieffektivitet
kommer til sin ret ved opførelsen af et af
Nordeuropas største videnskabelige anlæg.
Om nogle år, når byggeriet er færdigt, vil
’dobbeltanlægget’ European Spallation Source
(ESS) og MAX IV kunne betale tilbage med
nyttig viden om, hvordan fx brændselsceller,
solceller og batterier til lige med medicin, byggematerialer og meget andet kan blive bedre.
Lige nu tager MAX IV, der ved hjælp af røntgenstråling kan give forskere og erhvervsliv ny
viden om materialer (og meget andet), form.
Bygningen er ved at blive fyldt op med udstyr,
og MAX IV-synkrotronen med dens 14 røntgen-strålelinjer går i drift fra næste sommer.
Dermed kan der komme gang i røntgen-fotograferingen af stort set alt.
Oppe på taget af den runde bygning, der
er én meter længere end Colosseum i Rom,
kan man se domkirke- og universitetsbyen
Lund og – i det fjerne – Øresundsbron og den
danske hovedstad.
På en åben mark lige ved siden af begynder
man at kunne ane konturerne af ’storebror’,
ESS, der i stedet for røntgenstråler skal benytte neutroner til at lokke nye erkendelser ud af,
hvad mennesket end måtte føle sig nysgerrig
overfor. ESS’s softwarecenter ligger i København, og de to lokaliteter bliver forbundet
med et dedikeret fibernet.
Svensk-dansk partnerskab
De to anlæg i Skåne har et samlet budget på
i omegnen af 15 mia. kr., så der bliver tale om
Nordeuropas måske vigtigste forskningsanlæg.
De fleste af pengene går til opførelsen af ESS,
18
der finansieres af kontante bidrag fra Sverige og
Danmark plus især udstyr men også kontante
bidrag fra 15 andre lande.
- Ambitionen er at opføre et bæredygtigt,
CO2 -neutralt forskningscenter, fortæller Thomas Parker, der er chef for ESS’ energidivision.
På pladsen knokler flere hundrede ansatte
med gravkøer på larvefødder og tunge kraner
med jord, jernrør og cement for at sikre optimale
forhold for en karavane af internationale forskere, når de i 2023 kan begynde at lave ’big science’-eksperimenter på det 630 meter lange anlæg
(hvoraf de 500 meter vil være under jorden).
Når man skal undersøge noget meget småt,
skal man åbenbart have et enormt anlæg!
Det meste af ESS vil blive BREEAM-certificeret ud fra en række krav om bæredygtighed,
men nok så vigtigt: Bygningen må maksimalt
sætte sig to millimeter af hensyn til den fremtidige forskning. Neutroner er meget små, og
der skal ikke megen skævhed til at forstyrre de
billeder, der kommer ud af forsøgene.
Facebook, Apple, Google og ESS
ESS er et europæisk projekt, og aktieselskabet
ESS AB har p.t. 42 forskellige nationaliteter
blandt 325 ansatte. Ligesom Luleå i Nordsverige har ’vundet’ et datacenter for Facebook og
Viborg sikret sig et fra Apple med argumenter
om vedvarende energi og forsyningssikkerhed, så har bæredygtighed - herunder energiforhold - også spillet ind for placeringen af ESS
i en svensk-dansk sammenhæng.
Da de første analyser for ESS blev lavet i
2002 regnede man med, at energiforbruget
ville blive på over 600 GWh om året. Altså
en gigantisk ny elkunde for det sydsvenske
elsystem. Efter en grundig gennemgang og
masser af nytænkning er målet nu at nå ned på
under 270 GWh.
- Det ser ud til at lykkes, konstaterer Thomas
Parker og peger på energieffektiviseringer
bl.a. i den acceleratoren og salg af overskudsvarme til energiselskabet Kraftringen, der
leverer fjernvarme til Lund-Eslöv-Lomma, som
nogle af de vigtigste virkemidler.
’Videnskab genererer varme’, som Thomas
Parker udtrykker det, og ESS forventer at
producere, hvad der svarer til en fjerdedel
af fjernvarmeselskabets behov. Altså varme til 10.000 boliger. Da en del af varmen
fra ESS opstår i måneder med minimalt
Fakta om spallation
Spallation, (eng., afledn. af spall ’brække
af i flager, afskalle’), kernefysisk proces,
hvorunder atomkerner sønderdeles ved
sammenstød med energirige kosmiske
stråler. Processen er afgørende for dannelse af visse lette kerner i det interstellare rum; se også grundstof (grundstofdannelse).
Kunstigt fremkaldt spallation, der sker
ved at beskyde et kildemateriale med
højenergetiske protoner, er en vigtig
kilde til neutroner; se også neutronspallationskilde.
KILDE: GYLDENDAL, DEN STORE DANSKE
fjernvarmeforbrug i de skånske huse, er der
overvejelser i gang bl.a. om at udnytte spildvarmen til fiskeopdræt, gartnerier og opvarmning
af jord (open air farming).
Et elforbrug på 270 GWh er fortsat ganske
meget, men ESS regner med at købe hele molevitten som vedvarende energi (VE).
- Vores kolleger rundt om i verden er imponeret over, at vi vil være forsynet med 100 procent
VE, men det er faktisk ret let at købe grøn el
takket være det frie elmarked. Det tager ét minut,
siger Thomas Parker… vel vidende, at det nok tager lidt længere tid, hvis man vil have den rigtige
pris på den rigtige kontrakt på det svensk-norske
marked for VE-certifikater.
Thomas Parker nævner, at Google til en finsk
placering af et datacenter har købt vindenergi på
en langsigtet kontrakt for at sikre sig stabile priser
over tid. En model med prissikring kan være fristende også for en videnskabelig institution som ESS,
for hvis elprisen pludselig stiger med 30 procent,
kan ’løsningen’ være at fyre folk eller skære ned på
antallet af operationstimer.
Røntgenstråler i 2016
ESS begynder først at skyde de første neutroner af sted i slutningen af dette årti, men det
videnskabelige brug af MAX IV’s røntgenstråler
ligger lige rundt om det næste årsskifte. Officiel
indvielse er der den 21. juni 2016.
Mens videnskabelig direktør Jesper Andersen
fra MAX IV viser rundt på gange og i it-spækkede kældre fortæller han, at også dette anlæg
er energioptimeret bl.a. takket være ny smart
magnetteknologi udviklet i Lund af professor
Mikael Ericsson i samarbejde bl.a. med Danfysik.
- Der findes ca. 50 synkrotron-anlæg i verden.
MAX IV sætter en ny standard. Vi har mere
og bedre lys end de ’gammeldags’ synkrotroner – og kan formentlig levere det bedste
røntgen-lys i verden, siger Jesper Andersen
med klædelig reference til en ældre reklame
for Carlsberg.
Mange universiteter har allerede sikret sig
adgang til de foreløbig 14 ’beamlines’, MAX
IV bliver udstyret med i første omgang. DTU,
Aarhus Universitet, Region Hovedstaden,
Region Midt og flere andre danske partnere
har dannet konsortiet DanMAX for at kunne
udnytte faciliteterne.
VISION. Sådan kommer ESS til at se ud om nogle år. Anlægget
bliver 630 meter langt, men en stor del vil blive bygget ned i
jorden. ILLUSTRATION: HENNING LARSEN ARCHITECTS
Gode billeder i nanoskopet
Og det er kun fantasien, der sætter grænser for,
hvad røntgenstrålerne kan bruges til at undersøge, fastslår Jesper Andersen og nævner nogle
mulige teknologier, der formentlig kan forbedres via mere viden om brugte eller nye materialer: Magneter, batterier, dioder, solceller etc.
CINEMA er et konkret projekt, der er i gang
og har deltagelse af bl.a. DTU, Haldor Topsøe,
LM Windpower og MAX IV. Ideen er at tage
3D-billeder af emner, mens de forarbejdes. Dermed kan forskerne se detaljer i høj opløsning
og give præcise, kvantitative bestemmelser
af fordelinger af fx revner og porer. Når MAX
IV går i drift, får forskerne og virksomhederne
endnu bedre billeder af, hvad der foregår.
- Nogle har kaldt MAX IV for et mikroskop,
men det er snarere et nanoskop, siger Jesper
Andersen og oplyser, at apparaturet også kan
bruges til forskning i levende organismer og
dermed give viden fx om knogler, muskler,
nyrer og hjerner.
LÆS MERE PÅ
www.esss.se og www.maxiv.se
Megatrend: Globalisering
Inden for forskningsverdenen er globaliseringen slået igennem for fuld kraft.
ESS har 42 nationaliteter fordelt på 325
ansatte.
Ved du, om dit biogasanlæg har
et udslip af drivhusgasser?
Foto: lemvigbiogas.com
Med vores udstyr og erfaring kan
vi teste, om dit anlæg er tæt, og
bestemme, hvilken emission du har.
En dansk undersøgelse har vist,
at der kan forekomme store tab af
biogas fra produktionsanlæg.
Biogasudslippet er ikke alene til skade
for miljøet, men har også betydning
for din driftsøkonomi.
D a n s k G a s t e k n i s k C e n t e r a / s • D r. N e e r g a a r d s Ve j 5 B • D K - 2 9 7 0 H ø r s h o l m • T l f + 4 5 2 0 1 6 9 6 0 0 • w w w. d g c . d k
19
TRENDS
Danmarks eksport grøn og øvrig energiudstyr (mia. kr.)
Stadig flere elbiler i Danmark (stk. )
50
4.500
Grøn energiteknologi
Offentlig sektor
4.000
45
Øvrig energiteknologi
Private
3.500
40
3.000
35
2.500
30
2.000
1.500
25
1.000
20
500
15
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
GRØN VÆKST. Salget af vindmøller og andre grønne energiteknologier slog rekord i 2014 med en eksport for 43,6 mia. kr. Tages
serviceydelser med, er tallene endnu mere imponerende. Den samlede eksport fra vindenergibranchen var i 2014 på 53,5 mia. kr.,
oplyser Vindmølleindustrien. KILDE: EUROSTAT OG BEREGNINGER FORETAGET AF DI, DANSK ENERGI OG ENERGISTYRELSEN
AF JESPER HENRY SKJOLD, KONSULENT, DANSK ENERGI
FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN.
Personbiler: Kørselsøkonomi v/ 18.000 km/år (kr/km)
Da det tager længere tid at lade et elbilbatteri op end at fylde benzin på en konventionel
bil, vil elbilen i begyndelsen være begrænset
af ringere rækkevidde. Der skal altså afsættes
lidt ekstra ladetid på køreturen, hvis der skal
køres langt.
Vores analyse viser imidlertid, at el-pluginhybriden, som ikke har begrænsninger ift.
rækkevidde, kunne være et godt alternativ,
da den fra 2035 bliver konkurrencedygtig
med konventionelle biler. Ved meget højt
årligt kørselsbehov (over 45.000 km) er
den konkurrencedygtig allerede fra 2020.
El-pluginhybriden er en kombi-løsning, som
kan køre på el i bynære områder og skifte til
flydende brændstof på langture.
Med biodiesel som flydende brændstof er
kørslen endda stort set CO2 -neutral. Også
brintbiler bliver interessante i 2035, da de bliver
konkurrencedygtige, hvis den årlige kørselsmængde overstiger 25.000 km (figur 2).
I 2050 vil elbilens rækkevidde ikke længere være en begrænsning, da elbilen
med længere rækkevidde (500 km) bliver
Kørselsøkonomi vs. årlig kørselsmængde (kr/km)
3,0
2,5
Dieselbil
2,5
Dieselbil
2,0
Brintbil
2,0
Brintbil
Elbil - 200 km
Elbil - 500 km
1,5
El plugin hybrid
1,0
Elbil - 200 km
Elbil - 500 km
1,5
El plugin hybrid
1,0
0,5
0
0,5
10.000
2015
2020
2035
2050
FIGUR 1. De samfundsøkonomiske kørselsomkostninger inkl. infrastruktur, brændsler og
forurening viser, at elbilen med begrænset rækkevidde på 200 km bliver konkurrencedygtig med konventionelle biler fra 2020, mens el-pluginhybriden er konkurrencedygtig fra
2035. I 2050 er både brændselscellebilen, el-pluginhybriden og elbilen med rækkevidde
på 500 km konkurrencedygtige.
KILDE FOR BEGGE FIGURER: ENERGISTYRELSENS SAMFUNDSØKONOMISKE FORUDSÆTNINGER 2014, TEKNOLOGIDATA ER FRA EUDP-PROJEKTET ’KOMMERCIALISERING AF BRINTTEKNOLOGIER’. BEREGNINGER UDFØRT I DANSK ENERGIS KØRETØJSMODEL VED FIRE
PROCENT DISKONTERINGSRENTE OG 18 ÅRS AFSKRIVNING.
20
20.000
30.000
1- Jan 15
1- Jan 14
1- Jan 13
KILDE: DE DANSKE BILIMPORTØRER/DANSK ELBIL ALLIANCE
God samfundsøkonomi
i grøn transport
JESPER HENRY SKJOLD: Hvis de
forventede prisreduktioner på
grønne biler bliver indfriet i 2020
på grund af øget global volumen
i produktionen, så kan elbiler
med en rækkevidde op til 200
km konkurrere med dieselbiler
i 2020. Efter 2020 er elbilen det
absolut billigste samfundsøkonomiske alternativ i persontransporten.
1- Jan 12
ELBILER I VÆKST. Der bliver solgt stadig flere elbiler i Danmark. Tallene
viser førsteregistreringer, og da nogle af elbilerne bliver ført ud af landet igen, er den samlede bestand pr. 6. juni 2015 lidt mindre … nemlig
på 3.996 stk. rigtige elbiler (uden golfvogne, gartnervogne mm. er ikke
med).
5
Der hersker generel politisk enighed om,
at transportsektoren skal omstilles fra fossile
brændsler til grønne brændstoffer baseret
på vedvarende energi. Målet i Danmark er, at
transportsektoren skal være fossilfri i 2050.
Den store udfordring er at forme og beslutte
de bedste politikker, der sikrer solid samfundsøkonomi.
Den gode nyhed er, at det ser lovende ud!
Dansk Energis analyseafdeling har regnet på
sagen med afsæt i de nyeste forventninger
fra et teknologikatalog udført i forbindelse
med EUDP-projektet ’Kommercialisering af
brintteknologier’.
Med en samfundsøkonomisk komparativ
analyse af persontransport med dieselbiler,
elbiler, el-hybridbiler og brintbiler mod 2050
kan vi konstatere, at de konventionelle biler
er billigst i øjeblikket… men ikke ret længe.
Analysen viser (figur 1), at elbiler med en
rækkevidde op til 200 km allerede fra 2020
kan konkurrere med dieselbiler. Efter 2020 er
elbilen det absolut billigste samfundsøkonomiske alternativ i persontransporten.
1- Jan 11
10
1- Jan 10
1- Jan 09
0
40.000
50.000
km/år
FIGUR 2. Figuren viser de samfundsøkonomiske kørselsomkostninger
inkl. infrastruktur, brændsler og forurening. El-pluginhybriden bliver
hurtigt konkurrencedygtig med konventionelle drivlinjer ved normalt
kørselsbehov. Brændselscellebilen kan allerede ved et kørselsbehov på
ca. 25.000 km konkurrere med diesel. Elbilen (500 km) er konkurrencedygtige fra ca. 33.000 km.
konkurrencedygtig med konventionelle biler.
Selvom de grønne køretøjer ligger i tæt
indbyrdes konkurrence i 2050 ved normalt
kørselsbehov, bliver elbilen med en rækkevidde på 500 km, det billigste alternativ, hvis
kørselsbehovet overstiger normalen.
Robustheden i analyseresultater afhænger
af, om de grundlæggende antagelser for
brændselspriser og teknologiforbedringer
indfris. Da elforbruget fylder relativt lidt i
elbilens totale kørselsøkonomi, er elbilens
konkurrenceevne robust i forhold til udsving i
elpriserne. En fordobling af elpriserne ændrer
ikke elbilens konkurrenceevne synderligt.
Brintbilen er mere følsom for udsving i
brintprisen, da brændselsomkostningen
fylder relativt meget af de totale kørselsomkostninger. Ved en stigning på 30 procent
i brintprisen mister brintbilen derfor sin
konkurrencedygtighed.
Omvendt ville brintbilen stadig være
konkurrencedygtig i 2050, selv hvis omkostnings-reduktionerne i brændselscelleteknologien kun indtraf halvt så hurtigt som
forventet. Elbilens konkurrencedygtighed
er derimod meget afhængig af prisen på
batterier, og elbilen med den længere rækkevidde ville miste sin konkurrencedygtighed i
2050, hvis blot 20 procent af den forventede
omkostningsreduktion i batteripriserne ikke
realiseres.
Analysens resultater påvirkes også af
udsving i olieprisen. En større stigning end
forventet vil gøre fossile brændstoffer dyrere,
som naturligt vil bedre de grønne køretøjers
konkurrencedygtighed.
Realiseres analysens basisantagelser, indikerer vores beregninger, at en gradvis elektrificering af persontransport fra 2020 kunne
være samfundsøkonomisk attraktiv. Det
er dog ikke entydigt, om elbilerne skal stå
alene, da brintbilen også udviser større og
større potentiale frem mod 2050. Usikkerhederne alene gør det til en vanskelig opgave
at udpege en klar vinder.
Analysen viser, at de grønne køretøjer ved
større markedsindtrængning bliver billigere
end de olie-drevne biler. Der er derfor god
ræson i at forberede infrastrukturen og gøre
sig erfaringer her og nu.
Omstillingen sker dog langsomt og kan
ikke gennemføres uden afgiftslettelser til de
grønne transportteknologier, indtil de har
fået volumen på markedet.
KORT NYT OM TEKNOLOGI
Erhvervslivet sparer mange euro takket være EU-krav til elmotorer
AF MANFRED SCHOU, INGENIØR
Elmotoren er vore dages arbejdshest. I EU
går 70 procent af industriens elforbrug til
drift af elmotorer. I Danmark går 50 procent
af elproduktionen til motorer i husholdning,
erhverv og industri. Der skal holdes hus med
energien, uanset om den kommer fra kul, olie,
naturgas, vand og vind eller uran.
Et mindre energiforbrug betyder også
mindre forurening og lavere energiregninger
for brugerne. Derfor presser EU på for mere
energisparsomme elmotorer via sit Ecodesign-direktiv og nye forskrifter.
EU stiller krav til den 3-fasede asynkronmotor også kaldet kortslutningsmotor, som er
industrien arbejdshest. Det gælder motorer
i størrelsen 7,5-375 kW. Første forskrift var
IE1. IE2 blev implementeret i januar 2015, IE3
kommer i januar 2017. IE4 er på vej.
Elmotoren er under stadig udvikling af bl.a.
ABB og Siemens. Motorbyggerne har mange
muligheder: Mere kobber i statorens noter,
altså en bedre fyldning af disse, mere effektiv
køling og tyndere blikrondeller. Men mulighederne er snart opbrugte, og så skal der
nytænkning til. Eksempelvis valg af kobber
i stedet for aluminium i rotoren. Det giver
et markant løft, men er til gengæld dyrt og
besværligt.
Kobbers ledningsevne er en halv gang større
end aluminiums, men kobber koster også tre
gange så meget, ligesom smeltepunktet er
højere. Det stiller krav til støbeprocessen. En
førende udbyder af elmotorer i Danmark er
firmaet R. Frimodt Pedersen A/S. Her følger
man udviklingen:
- Kobberrotoren kommer, sandsynligvis i
forbindelse med normen IE 4, siger værkfører
Søren Bach.
LÆS MERE PÅ
ec.europa.eu/growth/index_en.htm
Kontorbygninger skal
hjælpe elnettet
Lavtemperatur overskudsvarme
til fjernvarmenet
Danmark har et mål om 100 procent vedvarende energi
i 2050. En fremtid præget af vind- og solenergi vil give
betydelige udfordringer i forhold til stabilitet i elnettet.
Projektet ’Håndtering af demand-response kapacitet fra
erhvervsbygninger’ skal demonstrere, hvordan fleksibilitet
i kontorbygninger kan aktiveres og birage til at sikre stabilitet i elnettet – bl.a. i perioder med spidsbelastninger.
Konkret installerer projektet et it-system i Green Tech
Center i Vejle og i Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet
på Syddansk Universitet i Odense. Systemet skal herefter
samle og behandle energiforbrugs- og komfortdata.
- Ved at teste fleksibiliteten i eksisterende bygninger får
vi nu svar på, hvor meget fleksibilitet bygningerne reelt
kan levere, og hvornår den er tilgængelig, siger lektor
Mikkel Baun Kjærgaard fra Syddansk Universitet, der er
partner i projektet sammen med Green Tech Center, Insero og TREFOR El-Net. Det samlede budget er 8,8 mio. kr.
Branchefællesskab for Intelligent Energi vurderer konservativt, at der er et fleksibilitetspotentiale på 300 MW i
handel, service samt det offentlige.
Varmepumpeløsninger, hvor virksomhederne leverer overskudsvarme
fra eksempelvis serverrum til fjernvarmenet, vinder frem. Et eksempel er
Jaynet i Albertslund Kommune, der med et RECOOL-anlæg fra Cronborg producerer overskudsvarme nok til at kunne levere varme til 100
husstande på fjernvarmenettet. Projektet hos Jaynet er kommet i stand
som en følge af det såkaldte Carbon20-projekt, hvor en række kommuner arbejdede på at nedsætte sine CO2 -udledninger med 20 procent. På
grund af tilskudsregler kom der økonomi i projektet:
- Vi har gerne villet det i flere år, men en tilbagebetalingstid på 10-20
år var for meget. Den løsning, vi er kommet frem til nu, betyder en
tilbagebetalingstid på tre år. Sådan et regnestykke er jo nemt at gå til administrationen i virksomheden med, siger Martin Axelsen, der er hosting
facility manager hos Jaynet.
I første omgang sender RECOOL varmen ud i Jaynets egne bygninger,
men serverne producerer så meget varme, at der stadig er meget varme
i overskud.
- Selve systemet går i al sin enkelhed ud på, at Jaynet har et kølebehov,
fordi de er et serverhostingfirma, hvis servere skal holdes nedkølet året
rundt. Det bruger virksomheden strøm til, forklarer Karsten Pedersen,
der er teknisk chef hos Cronborg.
Læs mere på www.energiforskning.dk og www.ienergi.dk
Læs mere på www.cronborg.dk
Mindre virksomheder overser energifordele
Hver dag spilder små og mellemstore virksomheder penge på daglig drift og energi, fordi de overser potentialet for energiforbedringer. Et energivejledertjek kan ofte rette op på det og bane vej
for mærkbare besparelser, fremgår det af en pressemeddelelse fra Energivejledersekretariatet på
Teknologisk Institut, der giver et eksempel med en besparelse på næsten 200.000 kr. på den årlige
elregning: Lastbilværkstedet H.E. Jørgensen i Haslev har skiftet 700 lysstofrør ud med LED-lys –
takket være rådgivning fra Martin Nordly, energivejleder og ejer af firmaet Green Tech FM. Energirådgivning inklusive økonomisk støtte er der også at hente fra mange af landets energiselskaber.
Aha!
Danmarks energiforbrug
er faldet fra 850 PJ i 2005
til 761 PJ i 2014. Det er det
laveste niveau i over 30 år.
ELMOTOR MED KOBBERROTOR. Rotoren har stave
af kobber, som er kortsluttet af endestykker, heraf
navnet kortslutningsmotor.
FOTO: EUROPEAN COPPER INSTITUTE
Makrel på dåse
med mindre
energiforbrug
Verdens førende producent af makrelkonserves vil halvere energiforbruget i sin
energitunge produktion. Efter knap et år er
målet nu godt på vej til at være nået.
- For tre år siden påbegyndte vi projekteringen af en ny fabrik. Projekteringen viste,
at energiforbruget på den nye fabrik med
brug af state-of-the-art teknologi kunne
halveres. Det gav os blod på tanden til at
optimere den gamle fabrik, og vi satte os
en meget ambitiøs målsætning om også at
forsøge at halvere energiforbruget her, forklarer værkstedsleder Kent Christiansen fra
Sæby Fiskeindustri i en pressemeddelelse.
For at nå de ambitiøse mål blev flere
parallelle energiprojekter sat i gang. På
el-siden blev Intego, der er specialist i
energioptimering og automation inden for
industrien, inddraget. Ventilation og udnyttelse af luftens udetemperatur viste sig
at indeholde væsentlige potentialer med
intelligent styring.
- Systemet styrer individuelt på de enkelte lokaler og lokationer og sørger hele tiden
for den optimale løsning, siger afdelingsleder Lars Gustafson fra Intego Automation.
Tidligere klarede Sæby Fiskeindustri sig
med nogle få hovedmålere, men i dag har
virksomheden mellem 20 og 30 energimålere, så det er muligt at finde de lavest
hængende frugter.
Læs mere på www.intego.dk
Læs mere på www.energivejlederen.dk
Master Data − Integration − EDI
Vi får IT-systemer til at snakke sammen
21
RENDEZVOUS
BRUXELLES
Regioner som trædesten
frem mod ét samlet elmarked
AF JØRGEN SKOVMOSE MADSEN, EU-CHEF, DANSK ENERGIS KONTOR I BRUXELLES
En central ambition i EU’s energipolitik er, at gå fra 28 elmarkeder til ét stort europæisk. Projektet er ikke uden udfordringer, så for at nå frem mod målet er der stigende enighed om, at
større integration på regionalt niveau kan være en trædesten.
Som et klart eksempel på denne udvikling har det tyske
energiministerium over de seneste mange måneder arbejdet
ihærdigt på at samle opbakning til en fælles deklaration om
regionalt samarbejde med dets nabolande. Det tyske initiativ
er en proces, som kun 12 af EU’s medlemslande (herunder
Danmark) deltager i.
Hvad der måske er mest bemærkelsesværdigt, er, at deklarationen blev præsenteret i forbindelse med et møde for alle EU’s
energiministre den 8. juni, og at EU-kommissionen øjeblikkeligt
roste initiativet.
Sidstnævnte er værd at hæfte sig ved, fordi EU-kommissionen på de fleste områder ellers kæmper en brav kamp for at
holde fast i fælles lovgivning for alle 28 lande. Blandt mange
inkarnerede EU-tilhængere har man ofte ment, at et EU i flere
hastigheder reelt var lig med en undergravning af det indre
marked.
Med energipolitikken er det altså anderledes. Både EU-kommissionen og en række meget pro-europæiske lande har meldt
klart ud, at når det handler om energi, kan den regionale
tilgang give god mening.
Tyskland og i stigende grad også i Holland.
I Frankrig og Belgien går det lidt langsommere. Her vil udviklingen af en fælles projekt
pipeline og harmonisering af regler om fx støj
kunne reducere omkostninger.
På markedsdelen er Danmark allerede en
del af elbørsen Nord Pool, som igen og igen
fremhæves som det gode eksempel, når bl.a.
energikommissærerne skal sælge budskabet
om regional markedsintegration.
Biomasse ved Østersøen
JØRGEN SKOVMOSE MADSEN:
Tyskland, der omstiller fra atomkraft og kul til energieffektivitet
og vedvarende energi, har sat sig
i spidsen for regional integration
af elmarkederne.
FOTO THOMAS STEEN SØRENSEN
Havvind i Nordsøen
For Danmarks vedkommende indeholder det regionale initiativ
flere interessante muligheder. I forhold til Nordsøen er potentialet for havvind højt på dagsordenen i både Storbritannien,
Også i forhold til Østersø-området bør der
være potentiale i forhold til vindudbygning,
og så er det en region med meget store
mængder biomasse. I det hele taget kan den
nordlige del at Europa få en positiv rolle, som
et ’grønt kraftværk for Europa’.
At det er Tyskland, der har sat sig i spidsen
for den regionale integration, kan formodentligt tilskrives to ting. For det første ligger
Tyskland i midten af Europa. Der skal både
bruges, produceres og ikke mindst transporteres meget strøm her, så når man taler
regional integration, vil Tyskland komme til at
spille en rolle i en del af de regioner, man kan
forestille sig.
For det andet blev Tyskland kritiseret for
at gå enegang, da man i 2011 besluttede sig
Vækstlande efterspørger
dansk klimateknologi
KOMMENTAR: Markedet for grønne løsninger vokser, men for små og
mellemstore virksomheder kan det være svært at konkurrere på finansiering.
for at lægge en ambitiøs plan for udfasning af
atomkraften i 2022. Kritikken bundede i den
gensidige afhængighed, der var opstået efter
90’ernes og 00’ernes åbning af de europæiske
elmarkeder. Her var bl.a. Holland og Frankrig
blevet langt mere integrerede med det tyske
elmarked.
Mod nul atomkraft i Tyskland
På et møde i Berlin i slutningen af maj lagde
Tysklands statssekretær for energi, Reinar
Baake, vægt på, at den tyske Energiewende på
ingen måde handler om enegang. Tværtimod
ser man fra tysk side netop regional koordinering og samarbejde som en forudsætning for
en omkostningseffektiv omstilling fra atomkraft til vedvarende energi.
Den regionale tilgang til EU’s energipolitik
er altså ikke længere blot noget, man taler om,
men den rigtige test fra skåltaler til realiteter
kommer til at stå, når medlemslandene skal
udarbejde deres handlingsplaner for perioden
efter 2020.
I hvor høj grad man er villig til at indgå i dialog med sine nabolande, vil være afgørende
for, om en regionalisering af EU’s energipolitik
vil lykkes.
kapital er derfor en nødvendighed, og prisen
for det er et afkast, der står mål med risikoen. Derfor er det afgørende, at nuværende
barrierer som for eksempel subsidier på fossile
brændsler og uforudsigelig politisk regulering
af markedet reduceres eller fjernes. Det er
allerede godt på vej, og det er i dag muligt i
mange udviklingslande for eksempel at indgå
langsigtede prisaftaler for salg af strøm fra
vind- og solparker.
Hjælp at hente
AF RUNE NØRGAARD, KOMMUNIKATIONSDIREKTØR, INVESTERINGSFONDEN FOR UDVIKLINGSLANDE
Globalt er der et stort behov for energi. Næsten 1,5 milliarder mennesker har ikke adgang
til elektricitet, mange steder er forsyningen
ustabil, og en stor del af den producerede
energi går tabt på grund af ineffektiv distribution eller udnyttelse. Det er primært et
problem i udviklingslande, og det er derfor
også forventningen, at 85 procent af væksten
i den globale energiproduktion vil ske i Afrika,
Asien og Latinamerika.
Og det er store summer, der skal til. Det
Internationale Energiagentur (IEA) fremhæver
i specialrapporten ’World Energy Investment
Outlook 2014’, at de fremadrettede årlige
globale investeringer skal stige til 2.000 milliarder US dollars for at kunne indfri verdens
efterspørgsel på energi. Derudover skal der
årligt investeres 550 milliarder US dollars i
energieffektivisering. Den samlede regning
frem mod 2035 er således på ikke mindre end
48 billioner US dollars. To tredjedele skal investeres i udviklingslande og vækstmarkeder.
Hovedparten af disse mange penge forventes investeret i udvinding af fossilt brændsel,
transport og raffinering af olie. Omkring en
femtedel skal investeres i energiproduktion
22
og 15 procent i energieffektivisering. Men
samtidig er det vurderingen, at investeringer i
klimavenlige teknologier vil blive fordoblet og i
2035 nå et niveau på 900 milliarder US dollars.
Danske virksomheder i pole position
Mange års forskning og produktudvikling
samt et stærkt hjemmemarked har medvirket
til, at danske virksomheder i dag står i en unik
position på markedet for grøn energi og energieffektivisering.
Det gælder for eksempel Vestas og LM Wind
Power, der allerede er markante globale spillere
indenfor vindenergi. Men derudover har en
meget stor del af dansk erhvervsliv produkter
eller teknologier, der medvirker til at nedsætte
energiforbruget og reducere udslippet af CO2.
Med udsigten til et boomende globalt
marked er der gode muligheder for, at danske
virksomheder kan vokse sig endnu større. Men
der er også udfordringer, og det gælder særligt
i de lande, hvor efterspørgslen vokser mest.
En af udfordringerne er tilvejebringelse af
finansiering og risikovillig kapital. Det er ikke
realistisk, at offentlige investeringer alene
kan sikre de nødvendige investeringer. Privat
MERE VIND PÅ VEJ. Forfatteren Karen Blixen havde
en farm i Afrika for foden af Ngong Hills, hvor der
nu er opstillet en lille vindmøllepark. Kenya er nu
langt med forberedelserne til kæmpe vindmøllepark
på 300 MW ved Lake Turkana.
FOTO: SCANPIX.
Konkurrencen i udviklingslande og vækstmarkeder er imidlertid stigende. Det gælder også
indenfor for hele energi- og klimaområdet. En
af de faktorer, der er afgørende for at indgå i
større projekter indenfor energiproduktion,
energieffektivisering og vand, er finansiering.
Da hovedparten af de danske virksomheder er
små og mellemstore, kan det være vanskeligt
at indgå i konkurrence med store udenlandske
koncerner, der selv kan bidrage med finansiering eller har store statslige banker i ryggen,
når de går ind i projekter.
Her er det imidlertid muligt, at Klimainvesteringsfonden, der er etableret af den danske
stat, Investeringsfonden for Udviklingslande
(IFU) og flere institutionelle investorer, kan
hjælpe. Fondens formål er at bidrage til at
reducere den globale opvarmning ved at
investere i klimarelaterede projekter i udviklingslande og vækstmarkeder samt medvirke
til at fremme salg af dansk klimateknologi.
Fonden, der opererer på kommercielle vilkår,
er administreret af IFU, der har næsten 50 års
erfaring med at investere i udviklingslande. Dermed har organisationen stor viden og indsigt i
de særlige udfordringer, der er i disse lande.
LÆS MERE PÅ
www.ifu.dk
INTERNATONALT UDSYN
FISK OG VIND. Afrikas hidtil største vindmøllepark bliver placeret tæt ved Turkana-søen, hvor fiskeri er en vigtig indtægtskilde for de lokale kenyanere. FOTO: SCANPIX/REUTERS/GORAN TOMASEVIC
Solide danske fingeraftryk på
Kenyas hidtil største investering
Knap 1,5 mia. mennesker
i verden lever uden el.
Grønne investeringer
kan skabe vækst og
udvikling fx i Kenya, hvor
en vindmøllepark snart
rejser sig i ørkenstøvet
ved Lake Turkana.
AF JESPER HELDGAARD, JOURNALIST
Paradokset er til at få øje på: På den ene side
må to ud af tre i Afrika syd for Sahara klare sig
uden adgang til elektricitet. På den anden
side er netop Afrika fra naturens hånd udstyret
med enorme grønne energiressourcer. Men
potentialet udnyttes slet, slet ikke. For eksempel bliver mindre end to (2!) procent af Afrikas
potentiale for vindenergi udnyttet.
Nu er vinden imidlertid ved at vende. I
det tørre, øde og – ikke mindst – forblæste
Megatrend: Befolkningsvækst
Jorden er nu beboet af over 7 mia.
mennesker. Væksten fortsætter op mod
9 mia. inden for de næste årtier – med
en stigende efterspørgsel på energi til
følge. Knap 1,5 mia. mennesker har i
dag ikke adgang til el.
ørkenområde Turkana i det nordlige Kenya er
arbejdet med at etablere Afrikas hidtil største
vindmøllepark i fuld gang, og inden udgangen
af 2017 vil 365 Vestas-møller efter planen være
klar til at snurre og levere, hvad der svarer til 15
procent af Kenyas samlede elproduktion.
Der skulle næsten ti års hårdt og besværligt
forarbejde til, før de sidste aftaler imellem de
mange involverede investorer, leverandører
og myndigheder endeligt faldt på plads i
december 2014, så arbejdet kunne gå i gang
med at anlægge de 300 kilometer nye veje,
som kan holde til transporten af de tunge
møller fra havnebyen Mombasa - og med at
etablere den kraftige el-transmissionsledning
på 428 kilometer, der skal sikre, at strømmen
fra møllerne når det nationale elnet.
Vicepræsident i Vestas Wind Systems, Alfonso L. Vazquez, har fulgt Turkana-projektet
i adskillige år, og han roser Kenyas regering
som en pioner for grøn energi:
- Turkana-projektet er blevet muligt,
blandt andet fordi Kenya har en meget progressiv grøn energipolitik. Regeringen har
liberaliseret energisektoren og givet plads
til private investorer og operatører. Man har
fået regulering og lovgivning på plads og
garanterer en fast afregningspris, som gør,
at man overhovedet tør investere. Det gør
alt sammen, at vi står med et projekt, der
kan demonstrere, at det er blevet kommercielt bæredygtigt at investere i grøn energi i
Afrika, siger han.
banen? Men nej. Faktisk var det kun Vestas,
der vovede at komme med et bud, da folkene
bag på projektet tilbage i 2007 inviterede fem
store vindmølleproducenter til at deltage i en
udbudsrunde.
Den manglende konkurrence skabte usikkerhed blandt flere investorer om, hvorvidt
Vestas’ pris nu også var den rigtige, så det
blev undersøgt særdeles grundigt. Det var
ganske enkelt en betingelse for, at investorer
som Den Afrikanske Udviklingsbank og Den
Europæiske Investeringsbank måtte og ville gå
med i projektet.
Med til historien hører også, at Vestas har
den helt rigtige mølle til det krævende projekt. Eller rettere: Havde.
Modellen – V52-850 kW – blev nemlig taget
ud af produktion for et par år siden, men det
er uproblematisk at sætte den i produktion
igen. Det sker i øvrigt i Kina.
Møllen er, hvad nogle kalder en ’folkevognsmodel’. Den er knap så stor, som de møller,
der efterspørges i dag, og det betyder, at der
skal hele 365 møller for at nå op på den samlede kapacitet på 300 MW. Den er også knap så
sofistikeret som de nyeste modeller, men det
er kun en fordel i Turkana, når møllerne skal
fragtes 1.100 km ad dårlige veje fra havnen i
Mombasa. Desuden er møllerne robuste, så
de kan klare de barske vind- og vejrforhold.
Det store projekt i Turkana og det voksende
marked for vindenergi i Østafrika betyder,
at Vestas inden for de kommende måneder
åbner et kontor i Nairobi i Kenya.
Det får Kenya ud af parken
•Grøn strøm til en pris, der forventes at
blive det halve af strøm fra oliefyrede
kraftværker.
•Sparet import af olie til en værdi af
900 millioner kroner om året.
•3.000 nye jobs i anlægsperioden og
200, når møllerne snurrer.
Danske fingeraftryk
•Vestas skal levere møllerne.
•Klimainvesteringsfonden med tre
danske pensionskasser investerer 87
mio. kr.
•EKF (Eksportkreditfonden) stiller en
garanti på 1 mia. kr.
•Den Afrikanske Udviklingsbank, som
Danmark er aktionær i, har ydet lån
og garantier til projektet for knap 500
mio. euro.
Vindmølleparken i tal
365 Vestas-møller: Model V52-850 kW.
Samlet investering: Over 5 mia. kr. –
den største private investering i Kenya
nogensinde.
I drift: De første møller ventes taget i
brug i starten af 2016, resten i 2017.
Samlet årlig produktion: 1,4 GWh
svarende til ca. 15 procent af Kenyas
samlede el-produktion.
Vestas havde viljen – og møllen
En ordre på møller til Afrikas største vindmøllepark. Det må være noget, der kan
lokke alverdens store vindmøllefirmaer på
LÆS MERE PÅ
www.vestas.com
23
EL TIL TRANSPORT
Byer længes efter
grønnere busser
Göteborg sætter elbus-linje med syv
pluginhybridbusser og tre rene elbusser i drift.
AF JESPER TORNBJERG, GÖTEBORG
elbusser, mens de øvrige syv er plugin-hybridbusser med diesel som backup.
Masser af miljøkrav
Västtrafiks busser skal i 2025 køre på mere
og mere vedvarende energi, så selskabet vil
løbende skærpe kontrakterne med operatørerne op mod 95 procent VE i 2025.
- Vi har også et uofficielt mål om at reducere
CO2 -udledningen pr. personkilometer fra 30
gram nu til otte gram i 2025, men det bliver
svært at nå, erkender miljøstrateg Hanna Björk
fra Västtrafik, der har 1.864 busser i sin flåde.
Västtrafik er regionalt ejet og skal – udover
at levere attraktiv kollektiv transport - også
leve op til politisk fastsatte krav om øget energieffektivitet, færre partikler og mindre støj.
Som trafikselskaber i København, Odense,
Barcelona, Bruxelles og mange andre steder
i verden prøver Västtrafik at navigere mellem
en række tekniske løsninger for at leve op til
de stadig strammere krav.
- Eldrift er mest relevant for dele af
Fordelen ved at lade op i løbet af dagen er, at
busserne slipper for at bære på enorme batterier og dermed har plads til færre passagerer.
Ulempen er, at der skal opstilles infrastruktur
mange steder, og at det tager tid at lade, hvilket kan være svært at passe ind i en køreplan.
Alternativet kan være natopladning af elbusser med større batterier i centrale garager
– en teknologi, der bl.a. bliver drevet frem af
kinesiske BYD og testet af Movia i København.
SÅ LADER VI. Elbusserne i Göteborg lader op ved
hjælp af en såkaldt pantograf. Denne opladning
sker under tag ved den ene endestation, men opladning kan også ske i det fri. FOTO: VÄSTTRAFIK
En af ulemperne ved den teknologi er, at nogle busser faktisk kører 24 timer i døgnet.
Volvo tror på ’opportunity charge’, hvis
infrastruktur i Göteborg er leveret af Siemens.
I Danmark og flere andre lande samarbejder
Volvo som omtalt i Nyhedsbladet Dansk Energi nr. 7/2015 sammen med ABB om ladeinfrastrukturen. Volvo og ABB deltager i en fælles
organisation for standardisering af elbusladeinfrastruktur.
LÆS MERE PÅ
www.vasttrafik.se
www.goteborgelectricity.se
FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN
En dieseldreven bus triller rundt om hjørnet
fra Kunskabsgatan og ind i en overdækket
garage. Bussen parkerer, og en automatisk
arm svinger ned og sætter strøm på bussens
batteri. Efter seks minutter under den 4,5
meter høje pantograf er batteriet ladet op, og
bussen fortsætter sin rute langs Forskningsgången… nu som elbus.
De næste ca. syv kilometer leverer elektricitet trækkraft til glæde for beboerne i det
indre Göteborg, der slipper for forurening fra
dieselforbrændingen og får reduceret deres
stresspåvirkninger takket være mindre støj.
Kundskab og forskning er ved at gøre elektrisk drift af busser til en realistisk mulighed for
byer overalt i verden. Med projektet ElektriCity, der blev startet i forgårs med deltagelse af
Göteborg Energi, Volvo Busser med flere, har
Sveriges næststørste by taget et vigtigt skridt
med ti elektriske busser på linje 55. Det er en
travl rute, der forbinder Chalmers Universitet
med den relativt nye Science Park på Lindholmen via centrum. Tre af de ti busser er rene
Göteborg, vurderer Hanna Björk, der peger på
hybridteknologier og diverse biobrændstoffer
som løsninger i det åbne land.
For Volvo Busser er der tre typer busser, der
benytter el.
•Moderne dieselbusser er forsynet med en
hybridteknologi, så de oplader et mindre
batteri, når chaufføren tager farten af sin
bus. Ved lav fart fx ved stoppesteder og
lyssignaler kan bussen dermed starte på
el. Foreløbig har Volvo solgt over 2.000
hybridbusser med Storbritannien, Columbia
og Sverige som de største markeder.
•Næste udviklingstrin er eldrevne plugin-hybridbusser, der kan lade op gennem taget
ved endestationer eller ved større stop midt
på en rute (såkaldt opportunity charge). Det
er syv af disse busser, der nu er sat ind på
linje 55 i Göteborg. Næste forår går denne
type bus i serieproduktion.
•Ultimativt er der de rene elbusser, der for
Volvos vedkommende oplader med samme
teknologi som plugin-hybridbusserne og vil
kunne køre over ti kilometer på en opladning med samme passagerkapacitet som en
dieselbus. Tre af disse busser er aktive på
linje 55. Serieproduktionen starter i andet
kvartal 2017.
Alliance: Sæt mål for elbilerne!
Tesla, Nissan, VW, BMW og mange andre
bilfabrikanter har lækre elbiler i deres sortiment, men det kniber med salget i Danmark.
Elektrificeringen af transportsektoren går alt
for langsomt, hvis et bredt politisk ønske om
et fossilfrit samfund i 2050 skal nås. Dansk Elbil
Alliance opfordrer derfor det nye folketing til
at tage affære.
- Min opfordring til den nye regering er,
at den sætter et langsigtet mål for antallet af
elbiler, eksempelvis 100.000 elbiler i 2020, og
indretter bilafgifterne, så målet kan nås. Det
kan ske enten ved at gennemføre en større
reform af bilafgifterne, som den nuværende
regering lovede i sit regeringsgrundlag, eller
24
ved at lave en indfasning af elbiler i registreringsafgiften over en årrække, siger branchechef Lærke Flader fra Dansk Elbil Alliance.
Hun påpeger, at mål for elektrisk mobilitet
vinder frem i en række nabolande:
•I Tyskland har den borgerlige regering et
mål om en million elbiler i 2020.
•I Norge har den borgerlige regering lige
forlænget afgiftsfritagelsen for elbiler til
2020 efter, at nordmændene har nået et mål
om 50.000 elbiler.
•I Holland er målet 200.000 elbiler i 2020.
- I Danmark er der ingen målsætninger. Det
eneste, vi ved, er, at afgiftsfritagelsen for elbiler fortsætter i 2016… måske, påpeger Lærke
Flader med henvisning til regeringens nylige
forlængelse, der dog først skal vedtages i en
kommende finanslov.
Dansk Elbil Alliance mener, at et mål for
antallet af elbiler både vil dæmpe risikoen for
virksomheders investeringer i elbilsmarkedet
og lægge et loft over de offentlige udgifter til
elbiler.
Danske virksomheder har ifølge Lærke
Flader investeret over 2 mia. kr. i elbilmarkedet
siden 2008 i forventning om, at de grønne
visioner for transport også vil materialisere sig
i grønne bilafgifter. En stor del af de private
penge er gået til opbygning af landsdækkende netværk af ladestandere for elbiler.
- Private investeringer kræver tillid til en
langsigtet politisk prioritering af elbiler. Hvis
politikerne vil have virksomhederne til at øge
effekten af de offentlige investeringer, så skal
de fremlægge en langsigtet strategi for elbiler med ambitiøse målsætninger, der bakkes
op af tilstrækkelige initiativer, fastslår Lærke
Flader.
LÆS MERE PÅ
www.danskelbilalliance.dk
Få din egen tankstation derhjemme
CLEVER har markedets største erfaring med ladeløsninger til både private og virksomheder. Vi samarbejder med de
førende elbilmærker og leverer opladning til alle nye elbiler – og har allerede installeret mere end 3.000 ladebokse.
Du kan få CLEVERs ladeboks på abonnement eller købe den kontant med eller uden installation.
Ladebokse fra kr. 299,-/md.
Certificeret installation fra kr. 4.995,Find din ladeløsning i vores webshop på www.clever.dk
Priserne gælder fra 1. januar 2015 og erstatter alle tidligere priser for de nævnte løsninger. Alle priser er vejledende og inkl. moms. Biler og produkter kan være vist med ekstraudstyr. Mindstepris i 6 måneder: kr. 6.789,Prisen forudsætter betaling via PBS, ellers tillægges gebyr på kr. 39,-/md. Der tages forbehold for prisændringer, trykfejl og udsolgte produkter. Øvrige vilkår kan findes på www.clever.dk.
CLEVER er ejet af 2,7 mio. danskere via elselskaberne:
25
EL TIL TRANSPORT
USYNLIG ZONE. Selve ladezonen ses knap nok på
vejbanen, som fx kan saltes og sneryddes som alle
andre strækninger.FOTO: CHR. T. JØRGENSEN.
EMIL FRA BRAUNSCHWEIG. Emissionsfri, lydløs og lynhurtigt ladet i kraft af induktion. FOTO: CHR. T. JØRGENSEN.
Bybusser tanker lynhurtig
strøm fra vejbanen
LYNHURTIG LADNING. Under ladningen af
Braunschweigs e-busser sænkes bussens lade-plade
automatisk ned over ladezonen i vejbanen. Med en
stor flade og en ydelse på 200 kW går den induktive
ladning langt hurtigere - og nemmere - end kabelladning. FOTO: CHR. T. JØRGENSEN.
AF MATHIAS IRMINGER SONNE, JOURNALIST, TYSKLAND
I Braunschweig får elektriske bybusser energi på batterierne
med få minutters induktion på udvalgte holdepladser.
International opmærksomhed tyder på, at induktiv
ladeteknik kan blive en vigtig brik i fremtidens e-trafik.
Ifølge køreplanen har han 11 minutter på
hovedbanegårdens holdeplads før den næste
tur, men allerede efter seks minutter er EMIL
fuld og kan lydløst glide videre.
Nej, EMIL er ikke chaufføren. EMIL er en af
Braunschweigs fem el-busser og et projekt,
I samarbejde med:
Det frie Energimarked 2015
Den 21. årskonference
for energimarkedets aktører
10. – 11. september 2015 på Radisson Blu Royal Hotel, København
Mere info:
www.energiauktion.dk
eller kontakt Energiauktion.dk på
konference@energiauktion.dk
eller 3017 3883
26
der også går under navnet ’Elektrobusser
Med Induktiv Ladning’. Da bussen ruller væk,
kommer der en umarkeret ladezone med en
undseelig køleenhed til syne på vejbanen.
Selv hvis man bliver siddende i ledbussen
under opladningen, mærker man intet til, at
der med 200 kW ydelse induktivt hamres frisk
energi op i bussens batterier.
- Verdens første e-linjebus med induktiv ladning! Det er en fantastisk fornemmelse at køre
den, lyder det fra den oprindelige idémager,
Andreas Glaser, der som uddannet mekaniker
og buschauffør nu leder busafdelingen under
Braunschweigs trafikselskab.
Ideen kom til ham i en hybridbus for ca. fem
år siden. I samarbejde med en professor fra
Braunschweigs tekniske universitet lykkedes
det at finde vægtige partnere. Bombardier har
udviklet ladesystemet, og Solaris har indrettet
en ny bustype til formålet.
- Vi taler ikke bare om en teststrækning. Vi
er gået gået all-in med EMIL-busser på byens
måske vigtigste buslinje. Indtil videre kører de
overraskende pålideligt, siger Andreas Glaser.
Dieselbussens død
At EMIL’s tre 30 kWh-batterier blot rækker til
et halvt hundrede kilometer er ifølge lederen
af EMIL-projektet, Frank Brandt, ligegyldigt for
storbytrafik.
- Lynhurtig ladning og driftssikkerhed er
alfa og omega, siger han og peger på en
bus- og sporvognsholdeplads på et kort over
Braunschweig.
- På denne holdeplads kan EMIL også foretage en mellem-ladning på et halvt minuts tid.
Ydelsen ligger langt over ydelsen for kabelladning, og chaufførerne skal ikke stå og fedte
EL TIL TRANSPORT
VORES EMIL. Den lokale stolthed over EMIL er så stor, at nogle braunschweigere venter til en af de induktive
e-busser rammer ruten, fortæller den oprindelige idémager, Andreas Glaser.FOTO: CHR. T. JØRGENSEN.
med kabler, der kan være stive af frost eller
have defekter.
Trods 250.000 indbyggere er luftforureningen i ’Videnskabsbyen Braunschweig’
forholdsvist lav.
- Reduktionen af larm og smog er selvsagt
en kæmpe bonus, men motivationen for
EMIL-projektet var især fremtidsprognoserne
for oliepriserne. Dieselbussen vil og må uddø
indenfor et overskueligt tidsrum, siger Brandt.
- Sol og vind - og dermed strøm - vil der
være nok af i fremtiden. EMIL er et stykke
Energiewende i praksis.
Fordi EMIL er frontrytter på det induktive
felt, har det offentlige trafikselskab valgt at
satse på åbenhed i forhold til spørgsmål om fx
drift og sikkerhed. Med brochurer og infovideoer gøres det klart, at det induktive felt kun
aktiveres, når der holder en bus, at strålingen
i og udenfor bussen ligger markant under
grænseværdierne, og at systemet er gennemtestet for alt fra pacemakere over nysgerrige
hunde til legende børn.
Hvad prisen angår, er Frank Brandt derimod
ked af at sætte direkte tal på prototyperne i
pilotprojektet, der trods 22 mio. støttekroner
fra det tyske Trafikministerium skriver røde
tal. Omtrentligt vil en induktiv el-bus på den
lange bane dog formentligt koste ’lidt under
det dobbelte af en dieselbus’, mener han.
En merudgift, der kan tjenes ind igen på
forbrugssiden i lyset af brændstofprisernes
formodede udvikling.
busser eller biler skal stå i længere tid, siger
han.
Oveni de fem EMIL-busser er braunschweigerne nu ved at udvikle en flåde af induktivt
ladede elbiler, EMILIA, der med en ydelse på
20 kW bl.a. er tænkt til taxakørsel og varetransport i byen.
- Det handler selvsagt også om at få det optimale ud af lade-infrastrukturen, siger Frank
Brandt.
- Testfasen er slut, men vi er stadig i erfaringsfasen med busserne, hvor stabil drift er
målet. Så må fremtiden vise, hvornår og hvor
meget vi udvider konceptet, fastslår han.
LÆS MERE PÅ
www.verkehr-bs.de/unternehmen/
forschungsprojekt-emil.html
Megatrend:
Elektrificering af transport
Renere luft, mindre støj og færre
CO2 -reduktioner… Mange byer og virksomheder har taget hul på elektrificeringen af transportsektoren – herunder
inden for busser. Hvilke teknologier, der
vinder, er åbent, men foreløbig kan der
fx vælges mellem dieselbusser med lille
elmotor, pluginhybrid-busser eller rene
elbusser med forskellige opladningsteknologier.
Pladsmangel og lynladning
STRØM NOK: Den 18 meter lange ledbus har pga. den hyppige stop/go i bytrafikken et forbrug på ca. 1,75
kWh per kilometer - til dels i form af bremseenergi. Batteriets levetid fremskrives til at være 6-7 år, forudsat at
der hæges om stabile batteritemperaturer ved ladning. FOTO: CHR. T. JØRGENSEN.
I Braunschweig har et sporvognsnet været en
stor fordel i forhold til at bygge ladestationer
og tænke elektrisk trafik – og projektet vækker
international opsigt. EMIL har allerede haft besøg af delegationer fra en lang række storbyer
i bl.a. Columbia, Indien og Taiwan.
- Globalt er der ved at opstå en accept af, at
vi må sadle om i bytrafikken. Aftagerne rundt
i verden er klar, så industrien skal nok snart
komme efter, mener Frank Brandt.
- Induktiv ladning bliver stadig mere oplagt.
Mange byer oplever stigende problemer med
smog, men har stadig mindre plads til køreledninger til e-busser eller til ladesøjler, hvor
T
e
n
e r ecenter
j
T
s
4 - ferenc
ne
n
ø
kon
k
rs elser
u
t
a
i n giv
Om
Aha!
For 100 år, da elbiler og benzinbiler kæmpede om herredømmet på USA’s bilmarked, udtænkte Thomas Edison, hvordan
elbil-batterier kan bruges i elsystemet.
Edison påpegede, at det er uøkonomisk at
bygge kraftværker til maksimal belastning,
og at der kan spares penge ved at lade
batterier dække spidsforbruget. Nu vinder
batterier frem med et andet formål: At
flytte solcelle-el fra dag til nat.
dagmøde 529,kursusdøgn 1.439,i delt dobb. værelse
kursusdøgn 1.689,i enkeltværelse
Vi er Danmarks mest fleksible og pålidelige konferencecenter, hvor kundernes individuelle ønsker
og behov opfyldes af engagerede medarbejdere, der er vant til at have mange bolde i luften.
Vi leverer komplette løsninger til alle typer af arrangementer, store som små. Vi tilbyder gratis parkering
og internet på hotellet. Prøv også vores aktive TIMEOUT pausekoncept.
Velkommen til VINGSTED hotel & konferencecenter - en verden af uanede muligheder
i naturskønne omgivelser!
ny EnErgI I uNIkkE omGIVElSEr
vingsted.dk
VINGSTED hotel & konferencecenter ligger centralt placeret i den smukke Vejle Ådal i hjertet af Danmark.
27
BØRSEN:
CA. 147.000
L ÆSERE
INDS TIK:
DEN 18./ 11.
NYHEDSBLADET
DANSK ENERGI:
CA. 15.000
LÆSERE
E
INGENIØR
N:
0
0
0
.
9
4
1
.
CA
L ÆSEIKR: E
INDS T
.
DEN 18./9
ANNONCÉR I
NYHEDSBLADET DANSK ENERGI:
DIN INDGANG TIL ENERGIBRANCHEN + TO STÆRKE MÅLGRUPPER
ÉN ANNONCE – TO ELLER TRE MEDIER
Klimapartnerskaber
til det britiske marked
Gade brænder
for det grønne
DONG Energy bruger handelsplatform
til at lancere smartgrid og klimapartnerskaber over for sine kunder i
Storbritannien.
Side 16-17
Formanden for
Folketingets
Klima-, Energi- og
Bygningsudvalg, Steen
Gade (SF), er netop
fyldt 70 år, og han har
bestemt ikke tænkt sig
at slippe tøjlerne.
Side 18
EN
ER
GI
Ring straks til Niels Hass på
tlf. 76 10 11 56 og book en god placering!
NR. 5 · 15. april 2015
Topchef for Energinet.dk:
Vi skal styrke kraftværkernes
økonomi
Side 13
Tvekamp: Går det hurtigt nok
med at omstille væk fra oliefyr?
Side 15
INDSTIK:
#SMART
ENERGI
Side 6-9
Master Data − Integration − EDI
Vi får IT-systemer til at snakke sammen
Energi_nr5_apr_2015_4.indd 1
28
Kraftværker skifter
til træpiller og ﬂis
FOTO: ESBEN HJORT/DONG ENERGY
Nu kan du ramme flere købedygtige
målgrupper på én gang! Nyhedsbladet Dansk
Energi samarbejder i år både med dagbladet
Børsen og ugebladet Ingeniøren. Tegn en
annonce i Nyhedsbladet Dansk Energi og send
samtidig dit budskab ud til Danmarks erhvervsliv
og/eller Danmarks mange ingeniører.
Læs mere på www.nyhedsbladet.danskenergi.dk
08/04/15 14.23
18./9. 2015
18./11. 2015
EL TIL TRANSPORT
KLAR TIL AT INDTAGE VERDEN. TRIPL kan glide lydløst og forureningsfrit gennem byer medbringende alskens varer. FOTO: TREFOR
Lydløs levering
af postpakker
og pizzaer
Efter 5-6 års udvikling sætter
TREFOR Drive snart gang i
produktionen af et elkøretøj
til transport af varer i storbyer.
Fremsyn leverer bæredygtige resultater i dag
– Få inspiration til fremtidens Smart Grid-løsninger
AF JESPER TORNBJERG
Et nyt elkøretøj tager nu kampen op med larmende og
osende scootere, knallerter og lastbiler i verdens byer. TREFOR har netop præsenteret TRIPL, som er et egenudviklet
elkøretøj til udbringning af alt gods fra varer, pakker og post
til mad.
I forbindelse med Folkemødet på Bornholm i sidste uge
kunne TREFOR fremvise en typegodkendt udgave med
nummerplade på, og senere i år går TRIPL i produktion hos
virksomheden Govecs i Tyskland. De første eksemplarer er
allerede solgt, og ambitionerne om at bidrage til at gøre
byerne grønnere er store.
- Vi starter med salget for alvor i Danmark, og så følger det
øvrige Vesteuropa, fortæller direktør Bettina Eriksen, direktør
i TREFOR Drive.
Ideen til TRIPL opstod i forbindelse med FN’s klimakonference i København i 2009. TREFOR og Designskolen i Kolding
kom med de første forslag, men sidenhen har TREFOR udviklet et helt nyt produkt baseret på tankegangen om eldrevet
cargokørsel i byerne, hvilket er blevet til det trehjulede køretøj TRIPL.
Resultatet er et design, der gør TRIPL hurtig og smidig, så
den let kommer frem, hvor andre køretøjer ikke kan. Samtidig
kan elkøretøjet både tilbyde køling og opvarmning i cargo-området undervejs i trafikken.
- De første udgaver af elkøretøjet vil være indstillet til at
kunne køre 45 km/t. Med 150 stop undervejs vil TRIPL have en
rækkevidde på ca. 100 kilometer, så den vil være konkurrencedygtig med scootere, siger Bettina Eriksen.
TRIPL’s batteri kan lades op fra bunden med en almindelig
stikkontakt på 4½ time, men det kan også hente strøm fra
ladestandere i det offentlige rum.
Bettina Eriksen påpeger, at TRIPL’s fremkommelighed vil
være med til at løse udfordringerne med trængsel, som bl.a.
skabes af godstransport i de snævre byrum. Elkøretøjet vil
også gavne klima og miljø, da elkøretøjet hverken udleder
CO2 og partikler – og er særdeles støjsvagt.
Kamstrup leverer løsninger til måling og styring af energi- og vandforbrug
til forsyningsselskaber verden over. Vi tilbyder hele værdikæden med
en komplet portefølje af intelligente målere og systemer der leverer
dokumenteret og sikker ydelse - i dag og i fremtiden.
Ved at forudse vores kunders udfordringer giver vi dem mulighed for at
drive en bedre forretning og inspirere til mere intelligente og ansvarlige
løsninger. Sammen sikrer vi en bæredygtig fremtid baseret på intelligent
måling af energi og afbalancering af udbud og efterspørgsel.
Lær mere om vores løsninger på:
kamstrup.com
LÆS MERE PÅ
www.tripl.com
www.govecs.com
29
BIOMASSE SOM STYRKEPOSITION
STYR PÅ ENERGIEN. Verdo styrer sine egne kraftværker fra et kontrolrum, der også kan holde snor i andres energianlæg. FOTO: VERDO
Industrier omstiller
til grøn energi
Energiteknik, der er en del af produktionsdivisionen i Verdo.
Verdo er et af de energiselskaber, der er
gået foran i omstillingen fra fossile brændsler
til vedvarende energi. På Randers Kraftvarmeværk, der er ombygget fra kul til biomasse, kan mulige kunder i industrien og fra andre kraftvarmeværker med deres egne øjne
kan se, hvad energiselskabet har at byde på –
også på driftssiden, hvor Verdo udover egne
værker i Randers, Grenaa og Hobro også
fjernbetjener kraftvarmeværkerne i Viborg og
Silkeborg, når de ikke er bemandede.
Omstillingen af Randers Kraftvarmeværk
og mange andre anlæg bør ifølge politikerne
på Christiansborg tjene som forbillede også
for industrien. Et bredt flertal i Folketinget
har derfor afsat ca. 3,75 mia. kr. frem til 2021
til støtte for industrier, der vil investere i
vedvarende energi.
- Markedet for energianlæg er betydeligt,
og nogle af vores kunder kan helt sikkert
bruge VE-proces-ordningen, siger Knud Erik
Knudsen.
For Verdo er Danmark i første omgang det
primære marked for bygherrerådgivning og
drift af energianlæg.
- Vi er ved at lære markedet at kende, men
vi er sikre på, at vi har noget at tilbyde. Vores
styrke er at drive energianlæg, og vi håber på
at udvikle partnerskaber med virksomheder,
så vi kan sikre deres anlæg en god drift måske
over 20-30 år, siger Knud Erik Knudsen og
påpeger, at så kan virksomheden koncentrere
sig om sine produkter, hvad enten der er tale
om øl, mælk, medicin eller andet.
LÆS MERE PÅ
www.verdo.dk
www.ens.dk
AF JESPER TORNBJERG
Energisektoren er gået foran og har en
fossilfri el- og varmeproduktion inden
for rækkevidde. Industrien kan trække på
erfaringerne og en støttepulje for VE-proces.
Verdo trænger nu for alvor at ind på markedet for bygherrerådgivning og drift af energianlæg. Målgruppen er industrier, der skal
bygge nyt eller omstille deres energianlæg/kraftvarmeværker til
mere miljøvenlige brændsler.
- Vi har spidskompetencer inden for bæredygtig energiproduktion, og dem forsøger vi at aktivere. Vi har allerede sikret os de første
industrikunder, siger afdelingsleder Knud Erik Knudsen fra Verdo
VI VIL GØRE DANMARKS
FORSYNINGSSEKTOR
TIL VERDENS BEDSTE.
Sonlinc tilbyder konstant forbedrede løsninger til
forsyningsvirksomheder i bevægelse. Se hvad Sonlinc
kan tilbyde din virksomhed. www.sonlinc.dk
Støtte til omstilling
Industriens og landbrugets forbrug af
procesenergi er forholdsvist stort, så hvis
Danmark skal nå sin andel af EU’s mål for
vedvarende energi i 2020 og 2030, skal
industrien investere i grøn energi.
Danske virksomheder kan få godtgjort
afgifterne på procesenergi, så derfor
er motivationen til at omstille til grøn
energi begrænset. Ikke mindst derfor
blev VE-proces-ordningen indført med
energiforliget fra 2012. Den samlede pulje
udgør op til 3,65 mia. kr. for 2013-2021.
Fra 2013 til april i år har Energistyrelsen givet 350 tilsagn om støtte for 765
mio. kr. I alt har styrelsen modtaget 445
ansøgninger til et samlet beløb på 915
mio. kr. Beregninger viser, at projekterne årligt vil fortrænge 4,3 petajoule
fossilt brændsel (især olie) og reducere
CO2 -udledninger med ca. 350.000 tons,
hvis de realiseres.
Energieffektiviseringer er en vigtig del
af omstillingen i industri og landbrug, så
mange af de 196 tilsagn, der blev givet
alene i 2014, omfatter energibesparelser,
der kan støttes i tilknytning til konverteringer. Sidste år blev der givet ca. 150 tilsagn
til biomasseanlæg, ca. 30 til varmepumper,
seks til solcelleanlæg, fem til fjernvarmetilslutning og et enkelt til solvarme.
I 2015 har VE til proces-ordningen ca.
340 mio. kr. til rådighed.
Læs mere på www.ens.dk
Forsyning i system
30
BIOMASSE SOM STYRKEPOSITION
Eksporten af grønne
energianlæg vokser
Producenter af biomassefyrede kraftværker og affaldsforbrændingsanlæg
oplever stor vækst i eksporten, og det ser ud til at fortsætte.
Aha!
Eksporten af biomasseanlæg bygger på
et langt sejt træk. Danmark har satset på
energiproduktion på basis af halm og
træpiller siden et bredt flertal i Folketinget indgik en biomasseaftale i 1993.
I disse år omstiller mange kraftvarmeværker til klimavenlig biomasse, men på
grund af afgiftsforhold og lave elpriser
bliver der typisk droslet ned for elproduktionen.
AF JESPER WITH, JOURNALIST
Når briterne skal lukke deres lossepladser
og erstatte dem med affaldsforbrændingsanlæg, kigger de mod Danmark. Det er en afgørende grund til at ordrebøgerne hos B&W
Vølund er fulde. 85 procent af de anlæg,
virksomheden udvikler og producerer, bliver
eksporteret.
- Det er først og fremmest presset fra EU’s
lossepladsforbud, der gør, at Storbritannien
har travlt. Det betyder, at der er fornuftige
tilskudsordninger til etablering af affaldsforbrændingsanlæg, og det fremskynder
udviklingen, siger marketingsdirektør Ole
Hedegaard Madsen fra B&W Vølund.
Senest har selskabet skrevet kontrakt om
byggeri af et 33 MW affaldsforbrændingsanlæg i Dunbar i Skotland til 1,4 mia. kr., der vil
kunne brænde 36 tons affald pr. time.
- Der efterspørges i stadig højere grad turnkey-projekter, hvor vi bygger kedelanlæg og
røggasanlæg og efterfølgende står for driften.
Vi har fornylig indgået aftale om et anlæg nær
walisiske Swansea med en 15-årig driftsaftale
indbygget, siger han.
B&W Vølund har netop indgået en tredje
ny aftale om byggeri af et 40 MW anlæg i
Templeborough, der skal brænde affaldstræ.
Det sker i samarbejde med Copenhagen Infrastructure Partners.
Samtidig vokser markedet for biomassefyrede kraftværker og – ganske vist fra et meget
lavt udgangspunkt – opstår der flere mindre
fjernvarmenet rundt omkring i Storbritannien.
Anlægget i Dunbar bliver et kraftværk i første
omgang, men det bliver gjort klar, så det
senere kan fungere som kraftvarmeværk. Ole
Hedegaard Madsen peger på, at opfyldelse af
EU’s 2020 mål for vedvarende energi, CO2 -reduktioner og energieffektivitet er med til at
skubbe udviklingen fra kul til biomasse.
- Samtidig går det godt i Danmark, hvor vi
bygger anlæg for Nordforbrænding og Amager Bakke for ARC, som vi glæder os meget
over. Vi opfører også to store biomassekedler
for DONG Energy i Skærbæk, siger Ole Hedegaard Madsen.
B&W Vølund har øget omsætningen fra
822 mio. kr. i 2013 til 989 mio. kr. i 2014. I år
regner virksomheden med at nå op på knap
1,6 mia. kr.
Det, der sælger, er lang holdbarhed og høje
elvirkningsgrader på 45 procent, som på det i
dag helt træpillefyrede højeffektive Avedøreværks blok 2, som Burmeister & Wain står
bag. Firmaet oplever også stor efterspørgsel
efter ’mindre’ halmkraftværker, der har elvirkningsgrad på op til 36 procent og mulighed
for overgang til 100 procent varmelevering.
For tiden bygger selskabet Danmarks største
halmfyrede kraftvarmeværk i Lisbjerg ved
Aarhus, hvor man med luftbefugtning opnår
en kedelvirkningsgrad på godt 103 procent.
- Alle snakker om vindenergiens succes,
men vi har biomassebaseret teknologi på
højt niveau, som kan træde til, når vindkraften fluktuerer op og ned, så vi er en
glimrende partner til vind, siger Nils Peter
Astrupgaard.
Er blevet gode hjemme
Også Burmeister & Wain Energy A/S, der har
specialiseret sig i større kraftværker samt specielt halmfyrede kraft- og kraftvarmeværker,
glæder sig over eksportvækst. Eksempelvis
har man indgået aftale om at bygge et 132
MW (termisk effekt) halm- og flisfyret kraftværk i engelske Snetterton.
- Vi høster frugterne af, at vi er blevet gode
på hjemmemarkedet. Vi kan fysisk vise frem for
udlandet, at værker som de halmfyrede værker Masnedø og Maribo-Sakskøbing, fungerer
glimrende også efter 20 års brug. Vi har derfor
ikke mange udenlandske konkurrenter lige nu,
siger sales manager Nils Peter Astrupgaard.
Stor vækst i Central- og Østeuropa
Hos Weiss A/S, der har hovedsæde i Hadsund og produktion i Polen, er der også stor
stigning i eksporten. Firmaet har traditionelt
udviklet og produceret biomassefyrede kedelanlæg på op til 12 MW og mindre affaldsforbrændingsanlæg, men de seneste 3-4 år
har virksomheden leveret biomassefyrede
anlægsinstallationer på op til 44 MW.
Hovedmarkederne har flyttet sig fra Skandinavien til de central- og østeuropæiske
EU-lande, men også i Holland, Storbritannien
og Ukraine oplever firmaet vækst. Weiss A/S
har eksempelvis leveret 40 biomassefyrede
kedelanlæg i Polen, mens man har otte dampkedel-installationer kørende indenfor procesindustrien i Bulgarien og Ungarn og to mere
leveres snart.
Fælles for de biomassefyrede dampkedelinstallationer til de central- og østeuropæiske
EU-lande er, at de alle fortrænger gasfyrede
anlæg. Til gengæld er affaldsfyrede kedelanlæg på op til 20 MW i kraftig vækst i Norden.
- I Norge har vi fire affaldsfyrede anlæg på
12 MW nu, vi har anlæg i Grønland, og vi har
lige skrevet kontrakt på levering af endnu
et affaldsanlæg til Tromsø på 20 MW, siger
Bo Johansen, der er export sales manager
for Weiss A/S i Central- og Østeuropa samt
Skandinavien.
Også BWSC i Allerød har som tidligere
nævnt i Nyhedsbladet Dansk Energi gang i
eksporten. Bl.a. har selskabet sammen med
Aalborg Energie Technik og med opbakning
fra den danske eksportkreditfond EKF for nylig
sikret sig en kontrakt på det 40 MW store
Tilbury-anlæg tæt ved London. Den samlede
investering i affaldstræ-fyrede anlæg er på ca.
2 mia. kr. Med i ordren er en 20-årig aftale om
drift og vedligeholdelse.
LÆS MERE PÅ
www.volund.dk
www.bwe.dk
www.weiss2energy.eu
www.bwsc.com
Restaurant Fusion, Aalborg
Lys skaber opmærksomhed!
Derfor er lys et af de bedste midler til at profilere din virksomhed. Sæt fokus på din facade og identitet,
og lad folk vide du er her!
Se mere på www.lite-led.dk. Eller kontakt os og få et gratis bud på forbedring af din udendørsbelysning.
Kontakt LITE på info@lite-led.dk eller på +45 88 72 88 00
Lighting the Future
31
ELNETSELSKABER
Kabler i jorden giver sikker strøm
til virksomheder og forbrugere
Blackouts er almindelige
i nogle lande, men ikke i
Danmark, hvor der er el i
stikkontakterne over 99,997
procent af tiden.
AF MICHAEL BILDE HINRICHSEN
Sandsynligheden for at opleve en strømafbrydelse i Danmark er efterhånden temmelig minimal. Friske tal fra de danske elnetselskaber viser,
at virksomheder og forbrugere blot var uden
strøm i 15 ud af årets 525.600 minutter i 2014.
Det er mindre end nogensinde før og løfter leveringssikkerheden – sandsynligheden for at der
er strøm til stede – til over 99,997 procent.
Generelt sker langt den største del af strømafbrydelserne på de lave spændingsniveauer,
der svarer til bi- og villaveje i elnettet. Disse
spændingsniveauer indeholder størstedelen af
de kabler og komponenter, som kan fejle i det
danske elnet.
De gamle elmaster på de mindre veje er
i løbet af de sidste 10-15 år blevet næsten
fuldstændig fjernet og erstattet med kabler
i jorden. Dét arbejde er en væsentlig del af
forklaringen på den høje stabilitet i systemet,
fortæller Peter Kjær Hansen, chefkonsulent i
Dansk Energi.
- Det siger næsten sig selv, at når luftledningerne graves ned, så bliver elnettet næsten
immunt overfor vind og vejr. Orkanerne i 1999
og i 2005 var meget hårdhændede ved det
danske el-distributionsnet, og totalskadede store dele af elnettet dengang. Til sammenligning
gav orkanerne Allan og Bodil i 2013 kun mindre
ridser i lakken, siger Peter Kjær Hansen.
- Selvom vi nu er meget tæt på det fuldt
kabellagte lav- og mellemspændingsnet –
altså 0,4 kV, 10 kV og 20 kV nettene – må vi
ikke glemme, at rigtig mange af de kabler,
som allerede ligger i jorden, blev lagt tilbage
i 60’erne og 70’erne. De nærmer sig derfor
med hastige skridt ’mindst holdbar til’-datoen.
Når vi taler om ældningsrelaterede fejl, har
vi derfor kun set toppen af et isbjerg, som
potentielt ligger og venter de kommende år.
Det kan blive en udfordring for de danske
netselskaber – ikke bare teknisk, men også
økonomisk, hvis ikke den økonomiske regulering af sektoren tager hånd om denne ældning
af elnettet, siger Peter Kjær Hansen.
Afbrudstallene er hentet fra Dansk Energis
ELFAS-database og omfatter langt det meste af
det danske elnet. De endelige tal, der indeholder data fra samtlige selskaber, foreligger først
senere på året.
LÆS MERE PÅ
EL I JORDEN. I alt er der kun halvt så mange elledninger tilbage i landskabet som for blot få år siden. Af de
tilbageværende er ca. 5.000 km Energinet.dk’s højspændingsledninger (el-motorveje), mens resten stort set
udgøres af netselskabernes regionale distributionsnet (motortrafikveje).
Det betyder spændingsniveauerne
•400 kV: Overordnet eltransmissionsnet. Forbinder store kraftværker i ind- og udland
med hinanden og med elnettet på lavere spændingsniveau. Ejes af Energinet.dk.
•132-150 kV: Regionale eltransmissionsnet øst for Storebælt (132 kV) og vest for Storebælt (150 kV). Forbinder overordnet transmissionsnet med distributionsnettet. Normalt
tilsluttes store havmølleparker her. Ejes af Energinet.dk.
•30-60 kV: Regionale distributionsnet, der forbinder transmissionsnettet og de lokale
distributionenet. Ejes af de ca. 70 danske elnetselskaber.
•10-20 kV: Lokalt distributionsnet. Ejes af elnetselskaberne.
•0,4 kV: Lavspændingsnet på gadeplan. Ejes af elnetselskaberne
www.danskenergi.dk
Ny betalingsmodel for transport af el
I et grønt og fleksibelt energisystem er der gode argumenter for, at dit maksimale behov for effekt
(kW) snarere end dit elforbrug (kWh) skal afgøre, hvad du skal betale for transport af el.
AF THORBJØRN NEJSUM, CHEFKONSULENT, OG JULIUS KOFOED, KONSULENT, DANSK ENERGI
Danmark er i færd med en grøn omstilling
med stærkt stigende produktion af vedvarende
energi fra fx vindmøller og solceller - både hos
forbrugerne selv og på centrale anlæg rundt om
i landet.
Når denne mere svingende og spredte energiproduktion skal indgå i et energisystem, hvor
forbruget skal passe til produktionen, kommer
elnettet til at udgøre ’centralnervesystemet’.
Kun ved hjælp af et stærkt kollektivt elnet kan
man skabe den infrastruktur, som er nødvendig
for at opnå målene om mere grøn produktion
og mere grønt forbrug.
Når flere husstande i fremtiden både producerer og forbruger el, udfordrer det både kapaciteten i elnettet og elnetselskabernes mulighed for
at sikre en retvisende prissætning for transport
af el, også kaldet tarifering.
Maksimalt forbrug er nøglen
I den aktuelle tarifering er det den transporterede energimængde opgjort i kWh, der danner
grundlag for betalingen. Branchen overvejer
dog at overgå til såkaldte effekttariffer, der i
stedet for tager udgangspunkt i det maksimale
32
træk - fx en kundes maksimale forbrug i en
bestemt periode.
Herved vil forbrugere tilskyndes til at
udjævne deres forbrug og til at bruge strøm,
når der er ledig kapacitet i elnettet. Den
ændrede adfærd hos elkunderne vil mindske behovet for at forstærke elnettet og vil
samtidig gøre det muligt for kunderne at opnå
en gevinst ved at flytte deres elforbrug til
tidspunkter med lav belastning.
Aha!
Det nye ’Internet of Everything’ kan i
løbet af det næste årti skabe en værdi
på ca. 78.000 mia. kr. for verdens
virksomheder, hvis op mod 1.500
milliarder enheder forbindes til internettet. I dag er kun 0,6 procent af de ting,
som omgiver os, koblet til nettet. Hvis/
når opkoblingen sker, vil det betyde et
paradigmeskift inden for erhvervsliv,
sundhedsvæsen, underholdning samt
elnet og øvrig forsyning. KILDE: CISCO
Netselskabernes dimensionering af elnettet
drives nemlig af forventningen til den fremtidige
spidsbelastning. Og da dimensioneringen er den
primære kilde til både investeringer og driftsomkostninger bør der være en klar sammenhæng
mellem en kundes behov for spidsbelastnings-kapacitet og betalingen for transport af strøm.
Omfordeling af regning
Elnetselskaberne har et loft over deres tilladte
indtægter, og formålet er derfor ikke at øge den
samlede betaling, men derimod at lade de, der
er kilde til de største omkostninger i et elnet,
bære en større andel af regningen.
Flere europæiske lande overvejer fremadrettet
at overgå til en tarifering med mere vægt på den
maksimale effekt, herunder Sverige og Norge. Hos Sala-Heby Energi i Sverige, et mindre
elnetselskab nordvest for Stockholm, er der allerede indført effekttarifering. Det effektudtræk,
som ligger til grund for afregningen, opgøres
som gennemsnittet af de fem timer pr. måned
med det højeste effektudtræk.
I Norge er der netop holdt en høring om
muligheden for at indføre ny lovgivning om
effekttarifering. Hvis effekttarifering skal give
samfundsøkonomisk mening, er det nødvendigt
at flytte elforbrug, så man kan spare investeringer i elnettet. Norske undersøgelser har fundet,
at en husholdningskunde skal have et økonomisk
incitament på ca. 1.000-1.500 kr. om året for at
flytte forbrug.
Dansk Energi er lige nu på vej med en ny
tariferingsmodel kaldet ’Tarifmodel 2.0’. I første
omgang med henblik på at understøtte indførslen af engrosmodellen, der indføres næste forår
og flytter kundekontakt fra elnet til elhandlere,
har branchen valgt at beholde forbrugsmængden som tariferingsprincip. Det vil gøre det
lettere for el-handlere at overskue og stille priser
til kunder i markedet.
Med den nye tariferingsmodel indføres dog også
varierende tidstariffer, der kan ses som en tilnærmelse til effekttariffer. Og i takt med at markedet
modnes, og aktørerne bliver fortrolige med det nye
marked, bør det overvejes, om effekttariffer skal
indføres som landsdækkende tariferingsprincip.
LÆS MERE PÅ
www.danskenergi.dk
Gæstepanel
Fast panel
MF
MEP
Villum
MEP
Margrete Auken Bendt Bendtsen Christensen
(SF)
(LA)
(K)
MF
Per Clausen
(EL)
MF
Mikkel
Denker (DF)
MF
Jens Joel (S)
MF
Lars Christian
Lilleholt (V)
MF
Andreas
Steenberg (R)
Rasmus Helveg
Petersen (R)
POLITISK
TVEKAMP:
Duel om næste energiforlig: Energikommission eller CO2-mål?
AF EVA TINGKÆR
’Vi skal bane vejen mod næste energiforlig
med en energikommission’.
’Nej, vi skal have et stort CO2 -mål’.
Sådan lød det i debatten mellem energi- og
klimaordfører Lars Christian Lilleholt (V) og
klima-, energi- og bygningsminister, Rasmus
Helveg Petersen (R) på to af valgkampens
energidebatter hos henholdsvis SEAS-NVE og
Sydfyns Elforsyning.
På de to møder blev de centrale politikere
budt velkomne af henholdsvis adm. direktør
Jesper Hjulmand fra SEAS-NVE og adm. direktør Anders Banke fra Sydfyns Elforsyning,
der som optakt pegede på, at energiselskaberne leverer en høj leveringssikkerhed,
betydelige bidrag til energibesparelser og
gerne vil arbejde videre med elektrificeringen.
Herfra tog duellen mellem de to kandidater
hurtigt fart:
- Nu skal vi til at tale om tiden mellem 2020
og 2050. Her skal vi ikke længere sidde og
blive enige om, at vi skal have så og så meget
vind og sol og biomasse. Men vi skal i større
udstrækning bruge markedet, så det bliver
billigere, sagde Lars Christian Lilleholt.
- Vi skal have nedsat en energikommission,
der skal være et samarbejde mellem branchen, eksperter og erhvervsliv. Den skal på et
bredt analytisk grundlag arbejde med forslag
til, hvordan vi gennemfører den grønne omstilling mest økonomisk fornuftigt, mener han.
Rasmus Helveg Petersen (R) kvitterede for
forslaget:
- Jeg er helt enig i, at vi skal træffe beslutninger på det bedst mulige grundlag, og jeg
afviser sådan set heller ikke, at vi kunne lave et
kommissorium. Men min første tanke må være,
om det virkelig er det, vi har mest brug for.
Han satte i stedet fokus på Radikale Venstres
mål for CO2 -udledninger:
- Vi vil med det næste energiforlig lægge
grundstenen til, at vi når vores mål på 55
procent lavere CO2 -udslip i 2030. Vi har sat
et mål. Vi vil have førstepladsen. Fordi den
mister vi, hvis vi slækker på ambitionen. Vi har
vist, det kan lade sig gøre også uden, at det
koster erhvervslivet konkurrenceevne. Vi har
energipriser, der ligger under vores nabolande – også inklusiv betalingen til PSO. Vi har
erfaringerne, så det kan lade sig gøre.
Lars Christian Lilleholt er dog ikke klar til
at træde så hårdt på speederen:
- Jeg er enig i, at Danmark skal være foran.
Spørgsmålet er, hvor langt. Det Radikale
Venstres klimapolitik bærer præg af at være
’tænk på et tal’ – helst så stort som muligt. Det
har den konsekvens, at energipolitikken bliver
relativt dyr. Der er en regning forbundet med
den grønne omstilling, sagde han.
De to duellanter er dog enige om, at der
skal mere fart på elektrificeringen.
- Det går alt for langsomt med store varmepumper, der passer ind i den decentrale kraftvarme. Det er en god løsning at bruge mere af
den el, vi giver massive tilskud til, sagde Lars
Christian Lilleholt.
SR-regeringen foreslog for nylig en
lempelse af CO 2 -afgiften på varme - udfordringen ved det forslag er, at det vil fordyre
biomasse på kraftvarmeværkerne. Derfor
ser Rasmus Helveg Petersen åbent på, at et
provenu fra et sådant forslag kan bruges på
anden vis.
- Jeg er fuldstændig enig i, at de penge vil vi
kunne gøre bedre brug af ved at elektrificere
varmen. Der er ikke nogen tvivl om, at vi skal
have det ind i fjernvarmen. Vi skal lave det
naturlige ægteskab mellem den grønne el og
fjernvarmen, sagde Rasmus Helveg Petersen.
Han mener også, at den første opgave for
en ny klima- og energiminister bliver at færdiggøre den tilskuds- og afgiftsanalyse, som
har været på vej siden efteråret 2014.
Mens Lars Christian Lilleholt mener, at den
første opgave bliver at se på omkostningerne.
- Den vigtigste opgave for en ny minister
bliver at finkæmme området og se, om man
kan gennemføre aftalte tiltag til en lavere
omkostning. Og så er der hele spørgsmålet
om PSO, som skal afklares, sagde han med
henvisning til en uafsluttet sag med EU-kommissionen om den danske støtte til vedvarende energi.
LARS CHRISTIAN LILLEHOLT: Vi skal have en
energikommission. FOTO: HEIDI LUNDSGAARD
ENERGI PÅ DAGSORDENEN. Dansk Energi har den seneste måned afviklet valgmøder rundt om i landet for at sætte energi på den politiske dagsorden. Her er adm.
direktør Lars Aagaard fra Dansk Energi ordstyrer på et møde i Svendborg. FOTO: HEIDI LUNDSGAARD
RASMUS HELVEG PETERSEN: Vi skal have skrappe
mål for 2030. FOTO: HEDI LUNDSGAARD
33
AKTUELT PORTRÆT
’Salg er magi for mig’
Jespers Blog
AF JESPER TORNBJERG
- Ja med tre børn, behov for hjemmearbejdspladser, Netflix og andet er vi
storforbrugere derhjemme. Privat bor jeg
i DONG Energys forsyningsområde, og
DONG Energy har solgt sit fibernet til TDC.
Mens resten af landet buldrer deruda’ med
højhastighedsbredbånd, må jeg konstatere, at jeg desværre ikke kan få fibernet,
selv om det ligger i jorden tæt på min
bolig. Det er lidt af en streg i regningen,
siger Rasmus Helmich, der gerne vil have
en 100/100 Mbit-forbindelse men i lighed
med mange andre i hovedstadsregionen
må nøjes med mindre.
Eneleverandør til staten
ØGET BEHOV FOR BÅNDBREDDE. Adm. direktør Rasmus Helmich fra Nianet mærker stigende
interesse for fibernet fra små og mellemstore virksomheder. FOTO: NIANET
Dansk erhvervsliv elsker i stigende grad fibernet, og det smitter af på Nianets omsætning.
Nianet, der er ejet af 14 energiselskaber, har
for nylig offentliggjort sit årsregnskab for 2014,
og adm. direktør Rasmus Helmich og hans folk
kunne for 6. år i træk melde om kraftig - og
lønsom - vækst i et stærkt konkurrencepræget
marked med faldende priser.
- Da jeg tiltrådte i 2009, havde vi en omsætning på 80 mio. kr. Nu er vi oppe på knap
300 mio. kr. og havde i 2014 en vækst på 22
procent, fortæller 43-årige Rasmus Helmich
med stolthed i stemmen og med kursen sat
mod 500 mio. kr. inden 2018.
Nianet lever af at levere lynhurtigt og stabilt
fibernet til erhvervslivet og den offentlige sektor. Fibernettet, der udrulles i samarbejde med
Nianets ejere, udvider sig år for år i takt med,
at efterspørgslen på båndbredde og indhold
stiger. Indenfor de seneste år har især indre København og industriområder i Storkøbenhavn
fået udbygget Nianets fibernet væsentligt,
men generelt har energiselskaberne udbygget
i hele landet. Samtidig fokuserer Nianet også
på at blive en stærkere udbyder af cloud- og
it-services fra sine datacentre.
Rasmus Helmich er uddannet på Handelshøjskolen, er gift og har tre små børn. Under sin
uddannelse startede han en virksomhed med
internet-løsninger til erhvervslivet, og den var
så succesfuld, at den i 2006 blev købt af den
norske koncern Ventelo. Rasmus Helmich blev i
firmaet for at inkorporere de nordiske erfaringer
på det danske marked, og da den danske del af
Ventelo senere blev overtaget af en kapitalfond,
blev han bedt om at blive i et års tid.
- Så var jeg klar til at prøve noget andet end
datakommunikation, men fik en henvendelse fra
Nianets bestyrelse, fortæller Rasmus Helmich,
der kendte Nianet ’som en hård konkurrent’.
Kritisk infrastruktur
Det endte med, at han takkede ’ja’, fordi det
lød spændende med en virksomhed, der selv
ejede infrastruktur i jorden, og fordi ejerkredsen var vant til at investere betydelige beløb i
kritisk infrastruktur (elnet) over lange tidshorisonter.
Bestyrelsen nikkede til gengæld ’ja’ til den
plan, den nye direktør havde udarbejdet på
kort tid med fokus på vækst, kunder og indtjening. Altså salg… rentabelt salg.
- Jeg overtog en relativ lille forretning, hvor
der var skåret til benet. Det var en teknisk
drevet organisation med et fantastisk netværk
med god kapacitet og høj oppetid. Mit fokus
var på salg, og det er det stadig, fortæller Rasmus Helmich, der har nogle bestyrelsesposter
i mindre virksomheder, men som bruger langt
det meste af sin arbejdstid på Nianet.
- Vi skal overbevise andre om, at de skal bruge deres penge på os. Det kræver tillid, så salg
er magi for mig, siger han.
Må selv nøjes med sneglefart
Nyhedsbladet: Er du og din familie flittige brugere
af moderne teknologi?
Aha!
I løbet af de næste 4-5 år vil vi blive 400
mio. flere mennesker (op til knap 7,7 mia.),
og antallet af internetbrugere vil stige
fra 2,9 til 3,9 mia. Antallet af enheder på
nettet vil stige fra 15 til 25 mia. stk.
KILDE : CISCO
34
Nianet har kunder over hele landet inden
for energi (bl.a. DONG Energy og Vestas
Wind Systems), banker, revisionsfirmaer
og den offentlige sektor. I 2012 vandt
Nianet et udbud og blev eneleverandør
til staten (Forsvar, Politi, Skat…) – en
kontrakt, der snart udløber, og så kræver
en ihærdig indsats, fornuftige priser og
fleksible løsninger for at genvinde.
Mens kundebasis hidtil har været koncerner og offentlig sektor, så mærker Rasmus
Helmich nu stigende interesse også fra små
og mellemstore virksomheder.
- Pris er stadig en faktor, men fibernet
bliver hele tiden billigere at komme til.
For en lille virksomhed kan 2.000 kr. om
måneden være for meget, hvis de er
vant til kun at betale 500 kr. Hvis prisen
for et højkvalitetsprodukt på 100/100
MB/sekund pludselig er på 1.000 kr., så
begynder det at friste, påpeger Rasmus
Helmich.
De næste år kommer, hvis det står til
direktøren, til at byde på fortsat vækst i
omsætning og indtjening.
- Vores ejere ser Nianet som et selskab,
der er mange penge værd, men det kan
blive endnu bedre, siger Rasmus Helmich.
Energiselskaberne har forskellige strategier for deres kommunikationsforretninger, og der er forskellige konstellationer i
markedet. Rasmus Helmich regner med,
at der kommer flere fusioner og samarbejder, da der klart er stordriftsfordele på
området, der fortsat er præget af vækst.
Rasmus Helmich ser bredbåndsmarkedet som modent forstået på den måde, at
der i dag ikke er ret mange, der ikke ved,
hvad båndbredde er. Befolkningen kræver hurtigere forbindelser og stiller stadig
højere krav. Digitaliseringen af samfundet
fortsætter med uformindsket styrke –
mængden af data, der bliver sendt fra A til
B, nærmest eksploderer.
- Hvor Nianet er om fem år? Vi har en
vækstplan at køre efter, og om fem år er
vi enten meget store eller en del af en
konsolideret struktur, vurderer Rasmus
Helmich.
Udover vækst i salget opkøber Nianet
også mindre virksomheder. Sidste år
overtog Nianet it-konsulenthuset Syskon
med 21 it-konsulenter, og de har øget
erhvervsfiberselskabets viden om cloud
services, backup og storage samt it-drift
og -service.
LÆS MERE PÅ
LANDSDÆKKENDE BACKBONE. Nianet tilbyder erhvervsfiber til hele landet.
www.nianet.dk
Vi kan løse
problemerne!
Tilbage i 1970’erne spredte de danske kraftværker svovl ud over sø og land. Biologer og andre
forskere slog alarm, politikerne sagde stop, og
dygtige teknikere fandt løsninger. Udledningen
af svovl blev nedbragt til næsten ingenting i
Danmark og mange andre steder.
Tilbage i 1980’erne gik det op for atmosfæreforskerne, at vores brug af visse kemiske
forbindelser (CFC-gasser mm.) ødelagde det
ozonlag, der beskytter mennesker, dyr og planter
mod solens ultraviolette stråler. Politikerne sagde
stop, og dygtige teknikere fandt løsninger. Vi har
takket være FN’s Montreal-protokol fået nedbragt
udledningen af CFC-gasser til næsten ingenting.
Tilbage i 1990’erne bredte der sig en erkendelse af, at CO2 -udledningerne øger drivhuseffekten,
og at den opvarmning, der følger med, i yderste
konsekvens truer det liv, vi kender. Klimaforskerne
fastslog dengang – som de gør nu med stadig
stærkere stemmer – at situationen er alvorlig.
Ved at sætte filtre på skorstene har kraftværkerne løst svovlproblemet, og ved at bruge andre
kemikalier og teknologier har vi reddet ozonlaget.
Problemet med klimaet er mere komplekst, for
lige meget hvor meget vi gør os umage, vil temperaturen stige og stige. Det er allerede blevet
0,8 grader varmere, og vores valg er, om vi vil
tillade et plus på 2, 3, 4, 5 eller 6 grader.
Den viden har været tilgængelig i 20-25 år,
men tiden med utilstrækkelig handling gør det
noget nær umuligt at nå FN’s officielle mål om
maksimum 2 grader. Ikke desto mindre er det
mere end nødvendigt, at verdenssamfundet
forsøger via en ambitiøs global klimaaftale på
COP21 i Paris til vinter. Med 3 grader mere i gennemsnit ser det sort ud for Arktis, og livsbetingelserne vil blive svært forringet mange steder i
verden. Med 5-6 grader styrer vi mod katastrofer.
Kombinationen af viden, politik, folkeligt engagement, teknologi og markedskræfter har tidligere i menneskets historie skabt flotte resultater.
Vi kan gøre det igen, og Danmark kan være med
til at vise vej med intelligente energiløsninger og
kapacitetsopbygning i de lande, der også står
over for at vise de fossile brændsler vintervejen.
Inden for de næste 15 år vil næsten hele el- og
varmeforsyningen være dækket af vindmøller,
biomasse og andre former for VE, ligesom vi har
energieffektiviseret samfundet yderligere.
Vores regering de næste fire år vil gøre hele
verden en tjeneste ved at sætte nye mål for
transportsektoren, landbruget og industrien –
og understøtte disse mål med visionære, økonomiske virkemidler. Trods vores klejne størrelse er
Danmark et land, regeringsledere fra Kina over
Sydafrika til Mexico lytter til, når det handler om
miljø, energi og klima. Samtidig vokser vores
eksport af grønne teknologier.
Den win-win-position skal vi befæste og udvikle
yderligere. Velkommen i arbejdstøjet, regering.
Send navnestof til Annette Bull på
ab@danskenergi.dk
NAVNE
Adm. direktør i Jysk Energi
Lars Naur tiltræder den 1. juli som adm. direktør i Jysk Energi.
Han kommer fra en stilling som vice president hos Vestas, hvor
han har haft forskellige roller inden for supply chain management, indkøb, projektstyring og produktionsoptimering
gennem de seneste syv år.
Tidligere har Lars Naur arbejdet i den finansielle sektor med
primært fokus på risikostyring og i VKR gruppen med bl.a.
forretningsudvikling og opkøb af nye virksomheder. Lars Naur
er 38 år, cand.oecon. i finansiering fra Aarhus Universitet og
har en bankuddannelse fra Nordea.
Lars Naur overtager ansvaret fra Steen Birch Jensen, der
efter en overgangsperiode trækker sig tilbage fra den daglige
drift. Han vil fortsat være aktiv i Jysk Energis bestyrelse.
Læs mere på www.jyskenergi.dk
KALENDER
2015
KONFERENCER,
MESSER & EVENTS
18. juni 2015
Går det grønne i sort?
Energiens Topmøde 2015
www.danskenergi.dk
TAP1, København
2.-3. september 2015
Driving Green, fagmesse for grøn transport
Salgsdirektør i ABB
ABB A/S har ansat 40-årige Lars H. Riis som
salgsdirektør. I sin nye rolle får Lars Riis det
overordnede ansvar for salg til store dele af
den danske energisektor samt banenettet.
En af Lars Riis’ målsætninger vil være at sikre
kunderne mere værdi ved at løfte samarbejdet fra produktleverancer til løsninger
via partnerskaber. Lars Riis har en baggrund
som ingeniør samt en EBA fra VIA i Horsens.
Han kommer fra en stilling som salgschef
hos Air Liquide Danmark A/S.
Medlem af bestyrelsen
for Global Compact
FN’s generalsekretær Ban Ki-moon har udpeget Henrik O. Madsen, group
president & chief executive officer fra DNV GL som medlem af bestyrelsen
for Global Compact, der er verdens største frivillige initiativ for bæredygtige virksomheder. Over 8.500 virksomheder i godt 160 lande deltager i
UN Global Compact sammen med en række øvrige partnere. Henrik O.
Madsen har en ph.d. fra DTU, hvor han er tilknyttet som lektor. 318 danske
virksomheder – herunder SE, SEAS-NVE, DONG Energy, Kamstrup, Vestas
Wind Systems, Neas Energy, Danfoss og Grundfos – deltager i det bæredygtige arbejde.
Læs mere på www.unglobalcompact.org
Læs mere på www.abb.dk
www.drivinggreen.dk
Øksnehallen, København
10. -11. september 2015
Årskonferencen:
Det frie Energimarked 2015
www.energiauktion.dk
Radisson Blu Royal Hotel, København
13.-15. oktober 2015
World Efficiency Show & Congress
www.world-efficiency.com
Paris, Frankrig
30. november - 11. december 2015
Klimatopmøde, COP21
www.unfccc.int
Paris, Frankrig
24. juni 2015
Lykketoft rykker tæt på klimaforhandlingerne
Hvis mennesket ikke får bedre styr på sine udledninger af klimagasser, kan det få alvorlige konsekvenser i form af massive folkevandringer, advarer Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S). Fra midt i
september og et år frem skal han på Danmarks vegne være formand for FN’s Generalforsamling.
- Vi risikerer, at mellem 500 millioner og 1 milliard mennesker kommer på vandring. Vi står over for
uløselig migration og uløselige konflikter, vurderer Mogens Lykketoft og påpeger, at vi i dag på grund
af borgerkrigen i Syrien oplever den værste flygtningestrøm siden 2. verdenskrig.
Uden indgreb over for klimakrisen vil den situation ifølge Mogens Lykketoft blive mange gange værre.
- Vi er nødt til at satse på en anden type økonomisk udvikling og ikke kun stile efter økonomisk vækst, hvor bæredygtig den
ellers måtte være. Det er nødvendigt med omfordeling mellem lande og i lande, sagde Mogens Lykketoft forleden på et møde i
Foreningen af Energi- og Miljøjournalister.
Et af de principper, den tidligere udenrigs- og finansminister vil arbejde for, er, at rige selskaber og rige mennesker betaler skat
dér, hvor de tjener pengene. Lykketoft påpeger, at udviklingslandene på den konto går glip af minimum dobbelt så mange penge,
som de modtager i bistand.
Som formand for FN’s 70. Generalforsamling får Mogens Lykketoft i sit 70. år en placering tæt på FN’s generalsekretær Ban Kimoon, der i øjeblikket presser på for at sikre ’energi til alle’ mennesker i hele verden, for at opstille globale bæredygtighedsmål og
for at få et ambitiøst resultat på FN’s klimakonference COP21 i Paris i december.
- COP21 bliver en afgørende test, siger Mogens Lykketoft og nævner, at såvel USA’s præsident som Kina og EU allerede har givet
mere forpligtende tilsagn end op til COP15 i København i 2009.
Adm. direktør Jens Jacobsen er som ny direktør i Scanenergi i Ikast gået i
gang med at analysere, hvordan virksomheden efter et par utilfredsstillende
regnskabsår kan blive mere lønsom.
- Vi er i en konsolideringsfase. Basen skal være i orden, så vi skal være
mindre risikobetonede og ’rebe sejlene’, siger Jens Jacobsen.
Den 66-årige direktør er gift og har fire voksne børn. Erhvervskarrieren
har bragt Jens Jakobsen vidt omkring. Han har en baggrund i Forsvareret,
hvor han bl.a. har været kursusleder for militære operationer på Forsvarsakademiet. Siden har han været kommunaldirektør i Frederiksværk Kommune
og adm. direktør for Bygge- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune – begge steder i fem år.
Fra 2003-10 var Jens Jacobsen adm. direktør for EnergiGruppen Jylland,
hvorefter han var selvstændig konsulent og har været en tur omkring
Mercuri Urval. Undervejs har Jens Jakobsen også siddet i bestyrelsen for
Scanenergi og Vestjyske Net - med det lokalkendskab, det har givet.
- Vi ændrer ikke på porteføljen. Vi vil fortsat tilbyde vores kunder fornuftige elkontrakter og gennemføre energibesparelser og -optimeringer, siger
Jens Jakobsen.
Scanenergis ledelse består også af CFO Kim Hertz og COO Kristian Breitenbauch samt Ejnar Smidt Hansen, der er CEO i datterselskabet Scanenergi
Solutions i Vejle.
www.danskenergi.dk/Uddannelse
Dansk Energi, Frederiksberg
30. september 2015
Lysets dag
www.lysetsdag.dk
København
13.-14. oktober 2015
Offshore Energy Exhibition & Conference
2015
www.offshore-energy.biz
Amsterdam, Holland
10.-12. maj 2016
EL & TEKNIK 2016
www.elogteknikmessen.dk
Odense
KURSER & SEMINARER
Læs mere på www.un.org og www.unfccc.int
Adm. direktør for Scanenergi
Fremtidens vejtransport
Læs med H
VER gang
!
Te
gn abonnem
ent på
w w w.nyhe
dsbladet.d
anskenerg
i.dk
19. august 2015
Elhandlerens restanceinddrivelse i
Engrosmodellen
Kolding
20. august 2015
I dybden med elmarkedet
Kolding
NYHEDSBLADET
DANSK ENERGI
nr. 9/2015
udkommer den
26. august med et
tema om forskning
og udvikling af
energiteknologier.
26. august 2015
Bestyrelsens ansvar
Vejle
9. september 2015
Installation af solcelleanlæg
Kolding
15.-16. september 2015
Obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse
Kolding
Læs mere på www.scanenergi.dk
35
Få tilskud til din virksomheds
grønne omstilling
Få op til
65%
af din virksomheds
anlægsomkostninger
dækket
Fra 2013 til 2021 deler Energistyrelsen op til 3,65 mia. kr. ud til danske virksomheder, som omstiller fra fossil til vedvarende energi.
Støtteordningen er målrettet virksomheder, der arbejder med
procesenergi. Er du i tvivl, om det gælder din virksomhed, så
ring til Energistyrelsen.
Din virksomhed kan få op til 65 % af omkostningerne dækket,
hvis I skifter til et vedvarende energianlæg.
Læs mere på www.ens.dk/ve-proces
VE til proces er en ordning, som giver tilskud til virksomheder,
der omstiller deres procesenergi fra fossile brændsler til vedvarende energi eller fjernvarme.
Kontakt
Tlf. 33 92 67 00
Mail: ve-proces@ens.dk
Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K, www.ens.dk, Tlf: 33 92 67 00

90 procent grøn el - Nyhedsbladet Dansk Energi

Transcription

Similar documents

Oversigt over de enkelte aktører og deres ideer Virksomhed

HELT ELEKTRISK!” - Danmarks Tekniske Museum

PsykiatriFonden Erhvervsrådgivningens Lederuddannelse

Leder på 40 timer

Vil du være med til at skabe FREMTIDENS SKOLE

ZA-M ZA-M Profis ZA-M Ultra

Nyhedsbladet Dansk Energi Nr. 11

Nyhedsbladet Dansk Energi Nr. 10

Analyse af de økonomiske konsekvenser ved forberedelse af

Evaluering af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets