Analyse af de økonomiske konsekvenser ved forberedelse af

Transcription

MARTS 2015
ENERGISTYRELSEN
Analyse af de økonomiske
konsekvenser ved forberedelse
af bygninger til ladning af elbiler
ADRESSE
TLF
FAX
WWW
MARTS 2015
ENERGISTYRELSEN
Analyse af de økonomiske
konsekvenser ved forberedelse
af bygninger til ladning af elbiler
PROJEKTNR.
A062975
DOKUMENTNR.
A062975-1
VERSION
9
UDGIVELSESDATO
27. marts 2015
UDARBEJDET
HO, FMLA
KONTROLLERET
HNRS
GODKENDT
PEJN
COWI A/S
Parallelvej 2
2800 Kongens Lyngby
+45 56 40 00 00
+45 56 40 99 99
cowi.dk
Analyse af de økonomiske konsekvenser ved forberedelse af bygninger til ladning af elbiler
3
INDHOLD
1
Forord
2
2.1
2.2
Abstract
Abstract - Dansk
Abstract – English
6
6
12
3
Indledning
20
4
Forudsætninger
22
5
Bygningscases og omfang af p-pladser
23
6
6.1
Kortlægning af de tekniske installationer
Princip for opbygning af elinstallationer for
ladestationer
25
7
Specifikation for de tekniske installationer
27
8
8.1
Metode og analyse af omkostninger
Metode og forudsætninger for de økonomiske
analyser
Risiko og følsomhedsbetragtninger
Beregningsomfang
Beregninger
Forventet udnyttelsesgrad af ladestationerne
30
8.2
8.3
8.4
8.5
5
25
30
31
32
32
37
4
9
Workshop af d. 7. november 2014
42
10
Vurdering af, hvilken typer af bygninger, som bør
omfattes af et muligt krav
44
11
11.1
11.2
11.3
11.4
11.5
11.6
Bilag
Beregningsdokumentation
Enhedspriser
Eksempel på kravspecifikation
Samtidighedsfaktor og udvidelse af
tilslutningsbidraget
Ladebehov
Billede dokumentation
47
47
49
50
53
59
61
1
5
Forord
Nærværende rapport er udarbejdet af COWI A/S for Energistyrelsen, og har til
hensigt at analysere de økonomiske konsekvenser ved forberedelse af bygninger
til ladning af elbiler for forskellige bygningscases, hvor der normalvis ikke er et behov for hurtig opladning.
I dag udgør antallet af elbiler kun en mindre del af den samlede bilpark i Danmark.
Antallet af elbiler på det danske marked må dog forventes at stige, efterhånden
som elbilerne udvikles til en længere rækkevidde, samt at prisen på elbiler nærmer
sig prisniveauet på benzin- og dieselbiler.
For at det er attraktivt at anskaffe en elbil, er det nødvendigt af kunne oplade den. I
dag er meget få bygninger forberedt til opladning af elbiler. Opsætning af ladestationer (ladestander eller væghængt ladeløsning) ved p-pladser i og ved eksisterende bygninger, kan være ganske omkostningsfuldt som følge af gravearbejder og
reetablering på befæstet areal, fremføring af kabler og udvidelse af elforsyninger,
herunder stikledninger og eltavler. Forberedelse af bygninger til opladning af elbiler
kan enten omfatte selve ladestationen, eller alene muliggøre senere installation af
ladestationen.
Denne rapport har alene til formål at undersøge de omkostninger, som er forbundet med at forberede bygninger til efterfølgende installation af ladestationer. Dvs.
alene tiltag, som ud fra en økonomisk betragtning kan være fordelagtig at gennemføre, også selvom opladningen af elbilen sker længere ude i fremtiden eller i mindre omfang end forventet i dag. Rapporten fokuserer derfor især på tiltag med lave
omkostninger, men stor gevinst såfremt forberedelsestiltaget en dag udnyttes. Dette kan eksempelvis være ved at trække føringsrør, ved at dimensionere kabler som
fremføres til eltavlen, samt at sørge for ledig plads i eltavlen til senere installation af
de nødvendige sikringer.
Figur 1-1: Bygningscases - beboelsesejendom
2
Abstract
2.1
Abstract - Dansk
6
Rapportens hovedformål var, at analysere de økonomiske konsekvenser ved at
gennemføre en økonomisk optimeret forberedelse af bygninger til opladning af elbiler. Dvs. alene tiltag, som ud fra en økonomisk betragtning kan være fordelagtig
at gennemføre, også selvom opladningen af elbilen sker længere ude i fremtiden,
eller i mindre omfang end forventet i dag. Rapportens fokus har især været tiltag
med lave omkostninger, men med stor gevinst såfremt forberedelsestiltaget en dag
udnyttes.
Rapportens analyse har taget udgangspunkt i 5 bygningscases, fordelt på 5 forskellige typer bygninger, nemlig; Enfamiliehus, beboelsesejendom, kontorbyggeri,
detailhandel samt p-hus. Alle bygningscases er bygninger, som er enten under
opførelse eller opført inden for de senest 5 år. Der er indsamlet data for de forskellige bygningscases, dels ved hjælp af tegningsdokumentation samt fysik besøg på
de berørte matrikler. Desuden er der afholdt workshop d. 7. november 2014 med
Energistyrelsen samt en følgegruppe bestående af forskellige interessenter.
I den økonomiske analyse er investeringer til forberedelse af fremtidig installation
ved ombyg og nybyg sammenlignet med de efterinvesteringer, som det er nødvendigt at gennemføre hvis investeringen først gennemføres senere. Beregningen er
foretaget ved at sammenligne nutidsværdien af de to investeringer.
Abstractet er opbygget med rapportens hovedkonklusion først, efterfulgt af anbefalinger til de tekniske installationer, afsluttende med et resume af rapporten.
2.1.1 Hovedkonklusion
Rapportens hovedkonklusion er:
1
At set ud fra økonomisk synsvinkel, vil det være fordelagtigt at installere føringsveje for p-pladser i terræn. Derimod er en evt. gevinst på installation af
føringsveje i kælder samt i p-hus relativ lille, og derfor kan det ikke anbefales
at disse udføres før en evt. installation af ladestationerne.
7
2
At elforsyningsanlægget, bestående af stikledning og den specifikke elinstallation (ref. til figur 6.1) for ladestationerne er relativ dyr, og ca. udgør 24.000 kr.
pr. ladestation.
3
Ved en evt. installation af ladestationer vil der ofte være behov for en udvidelse af hovedforsyningen. Dette kan medføre øget pladskrav til hovedforsyningskomponenter, som eksempelvis transformer og eltavler. Det anbefales
derfor, at tænke disse forhold ind i projekteringsfasen ved, at udfærdige en
strategi for det fremtidige antal parkeringspladser med installeret ladestationer. Strategien kan således danne grundlaget for de fremtidige pladskrav til de
nævnte hovedkomponenter.
4
Ved etablering af ladestationer bør samtidighedsfaktoren (antal af stik i brug
på samme tid, alle = 1) overvejes grundig. Intelligent styring og differentieret
priser for strøm bør ligeledes tænkes ind i udførelsen, således at samtidighedsfaktoren kan reduceres, og hermed mindske behovet for at øge nettilslutningen, og ligeledes reducere behovet for udvidelse af elforsyningsanlægget.
2.1.2 Anbefalinger til de tekniske installationer
Anbefaling til de tekniske installationer er anført nedenfor:
1
Ud fra et økonomisk perspektiv vil det være hensigtsmæssigt, at stille krav til
at forberede p-pladser i terræn til opladning af elbiler ved nybyggeri, samt
større ombygninger jf. nedenstående
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
Enfamiliehuse:
Beboelsesejendom:
Kontorbyggeri:
Detailhandel:
Andre faciliteter:
50 procent
15 procent
5 procent
5 procent
5 procent
For ovenstående pkt. 1.1-1.2 vurderer vi, at der er tale om primær opladning, dvs.
hvor der forsøges fuld opladning. Vi har vurderet, at de fleste opladninger vil ske
på disse lokaliteter. For de øvrige lokaliteter, vil der være tale om sekundær opladning, med mindre opladningsbehov, som vi har vurderet, at elbilejerne kun vil benytte i mindre udstrækning.
Den procentvise anbefaling er baseret på en fremskrivning af det forventelige antal
biler i Danmark frem til år 2035. Sammenholdes fremskrivningen med prognosen
for udviklingen i antal af elbiler i Danmark, vil andelen af elbiler maksimalt komme
til at udgøre 10-15 % af den samlede vognpark i år 2035.
Det er vurderet at omkostninger for de forberedende installationer for ladestationerne kan kapitaliseres via en mindre stigning i ejendomsværdien.
Der henvises i øvrigt til afsnit 8.5.
8
COWI anbefaler at stille følgende krav til de teknisk installationer, jf. nedenstående
tabel.
Bygningstype
Elforsyning
Specifikke elinstallationer
Føringsveje
Enfamiliehuse
Stikledninger for enfamiliehuse udlægges for
Ingen krav
Der udlægges 50 mm trækrør fra
fremtidige udvidelse for et stk. 11 kW ladesta-
eltavle til forventelig fremtidige
tion.
position af ladestation
Eltavler leveres med disponibel plads for fremtidige sikringsafgang for et stk. 11kW ladestation
Beboelsesejendom
I forbindelse med projektering af elinstallatio-
I forbindelse med projektering af
Såfremt bygningen indeholder
ner for beboelsesejendomme (ejer) og kontor-
elinstallationer for beboelses-
parkeringspladser i terræn, og
byggeri, skal el-teknikrum inkludere nødvendig
ejendomme (ejer) og kontorbyg-
disse udgør minimum 15 procent
fremtidige plads for udvidelse af tavleanlæg,
geri, skal el-teknikrum inkludere
af de samlede parkeringspladser
svarende til at 15 procent af parkeringsplad-
nødvendig fremtidige plads for
for byggeriet, skal der udføres
serne forsynes med 11 kW ladestationer
udvidelse af tavleanlæg, sva-
føringsveje i terræn med tilhøren-
rende til at 15 procent af parke-
de trækbrønde. Trækrør føres til
ringspladserne forsynes med 11
teknikrum, hvor en evt. fremtidige
kW ladestationer
eltavle tænkes placeret. Alternativt
kan trækrør føres til hovedføringsvej i bygningen, som muliggør en
fremtidige fremføring til teknikrum,
uden indgriben i terræn eller bygningskonstruktionen er nødvendig
Kontorbyggeri
Detailhandel
Andre faciliteter
ner for beboelsesejendomme, kontorbyggeri,
detailhandel samt andre faciliteter, skal el-
ejendomme, kontorbyggeri,
disse udgør minimum 5 procent af
teknikrum inkludere nødvendig fremtidige
detailhandel samt andre facilite-
de samlede parkeringspladser for
plads for udvidelse af tavleanlæg, svarende til
ter, skal el-teknikrum inkludere
byggeriet, skal der udføres fø-
at 15 procent af parkeringspladserne forsynes
ringsveje i terræn med tilhørende
med 11 kW ladestationer
trækbrønde. Trækrør føres til tek-
nikrum, hvor en evt. fremtidige
kW ladestationer
Tabel 2-1: COWIs anbefaling til de tekniske installationer
9
2.1.3 Resume
Resume af rapporten er anført i det følgende
I projektet indgår der 5 bygningscases med et varieret antal p-pladser tilknyttet:
›
›
›
›
›
Enfamiliehus:
Beboelsesejendom:
Kontorbyggeri:
Detailhandel:
P-hus:
2 p-pladser i terræn
16 p-pladser i terræn, samt 40 p-pladser i kælder
456 p-pladser i terræn
71 p-pladser i kælder
250 p-pladser i flere etager over terræn
Fælles for bygningerne er, at de er under færdiggørelse eller opført inden for de
seneste 5 år.
I rapporten indgår der bygningscases, hvor der enten er tale om etablering af forberedende installationer for ladestationer i forbindelse med nybyggeri eller efter
byggeriernes opførelse (benævnt som eksisterende byggeri). Der indgår således
ingen bygningscases, hvor der alene er tale om større ombygninger. Det er dog
vurderet, at omkostningerne ved etablering af de forberedende installationer for
større ombygninger er de samme som ved nybyggeri.
De tekniske installationer er i rapporten opdelt i følgende dele:
1
2
3
4
5
6
Nettilslutningspunkt
Elforsyning
Specifik elinstallation for ladestationer
Føringsveje
Fastgørelseselement
Ladestation
Rapporten omfatter udelukkende betragtninger vedr. ovenstående punkt 2-4 jf. figur 6-1 ”Princip for installation for ladestationer”.
Ved forberedende installationer for ladestationer, skal de 3 nævnte punkter overvejes, i såvel projekteringsfasen som udførelsesfasen. Typisk vil der kun være en
økonomisk gevinst ved installation af føringsveje, typisk i terræn, mens de øvrige
punkter typisk bør afvente en evt. installation af selve ladestationen.
En evt. nødvendig udvidelse af nettilslutningen og elforsyningen, ved installation af
ladestationer kan være meget omkostningstung. Derfor bør der ved installation af
ladestationer overvejes, hvorledes at samtidighedsfaktoren kan bringes ned (samtidighedsfaktor = 1, betyder at alle ladestationer er i drift på samme tid, og nettilslutningen således belastes maksimalt). En reduktion af samtidighedsfaktoren kan
ske ved hjælp af intelligent styring og en differentieret pris på den tilkøbte strøm,
således at elbilejerne oplader deres køretøj, når el-nettet er mindst belastet.
Da nettilslutningen (tilkøb af strøm) er relativ dyr, 1.035 kr. pr. ampere, svarende til
ca. 16.000 kr. pr. installerede ladestation, er den forøgede nettilslutning, som vil
være påkrævet ved den endelige installation af ladestationerne, udeladt af bereg-
10
ningerne. Dette giver et mere retvisende billede af de faktiske udgifter for de forberedende installationer for ladestationerne. Ydermere, vil det endelige tilkøb af
strøm afhænge af den forventelige samtidighedsfaktor.
I rapporten er det vurderet hvilken type ladestationer, som der kan forventes at understøtte elbilejernes behov, og vi har fundet, at det er rimeligt at antage, at 11 kW
ladestationer udfylder behovet i markedet.
I forbindelse med udarbejdelse af rapporten, har der været afholdt en workshop
med Energistyrelsen samt en Følgegruppe bestående af forskellige interessenter.
Workshoppen har bl.a. ført til dele af konklusionen. Såvel Energistyrelsen som
Følgegruppen har haft mulighed for at kommentere rapporten.
Den økonomiske analyse har fokuseret på at fremkomme med nøgletal, som giver
en indikation af hvilken installationer, som ud fra en økonomisk betragtning kan
være fordelagtig at gennemføre, også selvom opladningen af elbilen sker længere
ude i fremtiden, eller i mindre omfang end forventet i dag. Rapportens fokus har
især været tiltag med lave omkostninger, men med stor gevinst såfremt forberedelsestiltaget en dag udnyttes.
Nøgletallene er anført i afsnit 8, og de væsentlige observationer er gengivet nedenfor.
›
Der er en større besparelse på at forberede installationer (føringsveje) for ladestationer i terræn. I kældere og p-huse er besparelsen minimal, og skal alene henføres til den økonomiske fordel et større projekt giver, i sammenligning
med et mindre projekt
›
Der er ikke en økonomisk gevinst ved at udføre de øvrige installationer, og
disse bør derfor afvente en evt. installation af ladestationerne
›
Omkostningerne for de forskellige bygningscases pr. p-plads udgør anslået
(ekskl. elinstallationer, specifikke elinstallationer, ladestationer og fastgørelseselement):
Anlægsomkostninger kun
føringsvej
Samlede omkostninger (kr.)
11
Omkostning pr. plads (kr.)
Ved opførelse
I eksisterende
opførelse
Antal pladser
Ved opførelse
I eksisterende
opførelse
1.770
15.315
1
1.770
15.315
Case 1 - Enfamiliehus
T - 50%
Case 2 - Beboelsesejendom
K - 5%
4.800
5.950
2
2.400
2.975
T - 5%
9.768
55.721
1
9.768
55.721
K - 10%
6.800
8.450
4
1.700
2.113
T - 10%
10.358
60.826
2
5.179
30.413
K - 20%
10.800
13.450
8
1.350
1.681
T - 20%
11.538
71.036
4
2.885
17.759
K - 50%
22.800
28.450
20
1.140
1.423
T - 50%
13.898
91.456
8
1.737
11.432
T - 5%
24.400
117.190
23
1.061
5.095
T - 10%
56.000
322.220
46
1.217
7.005
T - 20%
94.200
482.280
92
1.024
5.242
T - 50%
202.800
902.460
228
889
3.958
Case 3 - Kontorbyggeri
Case 4 - Detailhandel
K - 5%
7.800
9.700
4
1.950
2.425
K - 10%
9.800
12.200
8
1.225
1.525
K - 20%
13.800
17.200
16
863
1.075
K - 50%
25.800
32.200
36
717
894
Case 5 - P-hus
PH - 5%
7.800
9.700
13
600
746
PH - 10%
10.800
13.450
25
432
538
PH - 20%
43.600
54.400
50
872
1.088
PH - 50%
75.400
94.100
125
603
753
T: Terræn
K: Kælder
PH: P-hus
Tabel 2-2: Anlægsomkostninger pr. p-plads
Det fremgår af Tabel 2-2, at omkostningen pr. p-plads varierer fra ca. 400 kr. pr.
plads i et p-hus, hvor der forberedes opladning ved 125 p-pladser, til godt 56.000
kr. pr. plads i terræn ved beboelsesejendommen, hvor der kun forberedes opladning ved én p-plads.
Det fremgår generelt af Tabel 2-2, at:
›
De gennemsnitlige omkostninger til forberedelse af ladestationer, generelt set,
er væsentligt højere pr. p-plads ved eksisterende byggeri end ved ny opført
byggeri.
›
12
er væsentligt højere pr. p-plads i terræn end kælder.
De viste udgifter til forberedelse af ladestationer pr. p-plads kan også holdes op
imod de anlægsudgifter der i øvrigt er til fysisk anlæg af de enkelte p-pladser i
byggerierne. I nogle centrale byejendomme kan udgifterne være helt op til 200.000
kroner pr. år pr. p-plads (erfaringstal, COWI), hvis der er tale om kælderparkering
eller parkering i p-hus. Ved parkering i terræn vil de enkelte p-pladsers anlægsudgifter ofte være væsentligt mindre, og udgifterne til forberedelse af ladestationer
dermed udgøre en relativt større andel.
Følsomhedsanalysen viser, at det generelt er dyrest, hvis man undervurderer antallet af elbilbrugere (flere kunder), og ikke har forhåndsforberedt sine installationer.
Der er vedlagt billeddokumentation i afsnit 11.
2.2
Abstract – English
The report's main objective was to analyse the economic impact of implementing
an economically optimized preparation of buildings for charging electric cars. In
other words, only initiatives, which from an economic point of view are beneficial to
implement even if the charging of the electric car happens, further out in the future
or to a lesser extent than expected today. The report's focus has mainly been lowcost initiatives that would yield a high profit if the initiative were utilised in the future.
The report's analysis was based on five building cases involving five different types
of building, namely single-family house, apartment building, office building, retail
complex and multi-storey car park. All building cases treat buildings that either are
being construction or were constructed within the past five years. Data was collected for the various building cases through project documentation and physical site
visits. Furthermore, a workshop was held on 7 November 2014 with the Danish
Energy Agency and a group of stakeholders.
The economic analysis compared the investment for preparation of the future installation for charging electric cars with the future investment required if the investment is implemented on a later stage. The calculation was performed by comparing the present value of the two investments.
The abstract presents the report's main conclusion first, followed by recommendations on the technical installation itself. The abstract ends with a summary of the
report.
13
2.2.1 Main conclusion
The main conclusion of the report is reflected below:
1
From an economic point of view, it would beneficial to install distribution ways
in terrain. Installing distribution ways in basement areas as well as in multistorey car parks would result in a relatively small profit, so it is not recommended to construct such distribution ways until the chargers are installed.
2
The power supply plant, which consists of the incoming main supply cable and
the specific electrical installation (refer to figure 6.1) for the chargers, is relatively costly at an estimated DKK 24,000 per charger.
3
When installing chargers, it will very often be necessary to expand the main
power supply capacity. This can result in increased space requirement for the
main components, such as transformers and electrical switchboards. It is recommended to consider these elements in the design phase by preparing a
strategy for the future numbers of parking spaces with chargers. The strategy
can thus form the basis for the future space requirements for the aforementioned main components.
4
When establishing chargers, the demand factor (numbers of chargers in operation at the same time, all = 1) should be considered carefully. Intelligent control and differentiated price on electricity should be considered as part of the
implementation strategy as well, allowing for reduction of the demand factor.
This would in turn reduce the need for procurement of additional power and
thus reduce the need for increasing the main power supply plant.
2.2.2 Recommendations for the technical installation
Recommendations on the technical installations are stated below:
1
From an economic point of view, it would be beneficial to stipulate requirements for preparation of parking lots in terrain for charging of electric cars.
Such requirements should apply to construction of new buildings as well as to
large-scale rehabilitation works. COWI recommends that the following percentages of the parking spaces should be prepared for installation of
chargers:
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
Single-family houses:
Apartments:
Office buildings:
Retail complexes:
Other kind of facilities:
50 per cent
15 per cent
5 per cent
5 per cent
5 per cent
COWI believes that chargers at items 1.1-1.2 will mainly be used for primary charging, i.e. full charging. COWI estimated that most charging will happen in these locations. The other locations will be used for secondary charging, involving a smaller
need for charging. Consequently, the car owners will use these chargers to a less
extent.
14
The recommended figures are based on a forecast for the expected total numbers
of cars in Denmark in 2035. By comparing the expected numbers of Cars in 2035
with the prognosis for electric cars in Denmark, the percentages of electric cars will
maximal represent 10-15 % of the total numbers of cars in Denmark in 2035.
It has been assessed that the costs for preparation of buildings for charging electric
cars may be capitalized through a small increase in the property value.
For further details, refer to section 8.5.
15
COWI recommends stipulating the following requirements for the technical installations in accordance with below figure:
Building type
Power Supply
Specifically Electrical installa-
Distribution ways
tions
Single-family houses
Main cables for family houses are to be laid
No requirements
50 mm conduit to be installed from
out for a future expansion with one 11 kW
the electrical switchboard to the
charger. The electrical switchboard is to be
expected location of the future
delivered with sufficient space for future ex-
charger.
pansion with a fuse for the 11 kW charger.
Apartments
In connection with the design of electrical in-
In connection with the design of
If the building includes parking lots
stallations for apartments, the technical plant
electrical installations for apart-
at ground level and these make up
room should include necessary space for fu-
ments, the technical plant room
minimum 15 per cent of the total
ture expansion of the electrical switchboards,
should include necessary space
numbers of parking spaces relat-
corresponding to 15 per cent of the parking
for future expansion of the elec-
ing to the building, conduits must
spaces being installed with 11 kW chargers.
trical switchboards, correspond-
be installed at ground level with
ing to 15 per cent of the parking
ancillary manholes. The conduits
spaces being installed with 11
are to be led to the plant rooms
kW chargers.
where the future electrical switchboard is to be installed. As an
alternative, the conduits may be
led to the main distribution way
within the building, allowing for
future conduit extension to the
plant room without any modification at ground level or of the building itself.
Retail complexes
Office buildings
In connection with the design of electrical in-
In connection with the design of
If the building includes parking lots
stallations for retail complexes, office buildings
electrical installations for retail
at ground level and these make up
and other facilities, the technical plant room
complexes, office buildings and
minimum 5 per cent of the total
should include necessary space for future
other facilities, the technical
numbers of parking spaces relat-
Other kind of facili-
expansion of the electrical switchboards, cor-
plant room should include nec-
ing to the building, conduits must
ties
responding to 15 per cent of the parking spac-
essary space for future expan-
be installed at ground level with
es being installed with 11 kW chargers.
sion of the electrical switch-
ancillary manholes. The conduits
boards, corresponding to 5 per
are to be led to the plant rooms
cent of the parking spaces being
where the future electrical switch-
installed with 11 kW chargers.
board is to be installed. As an
alternative, the conduits may be
led to the main distribution way
within the building, allowing for
future conduit extension to the
plant room without any modification at ground level or of the building itself.
Table 2-3: COWIs recommendations to the technical installations
16
2.2.3 Summary
A summary of the report is provided in this section.
The project includes five building cases with different parking capacity:
›
Single-family house:
2 parking spaces at ground level
›
Apartment building:
spaces in basement
16 parking spaces at ground level and 40 parking
›
Office building:
456 parking spaces at ground level
›
Retail complex :
71 parking spaces in basement
›
Multi-storey car park:
level.
250 parking spaces in several levels above ground
All of the involved building cases are being completed or were constructed within
the past five years.
The report includes only establishment of preparation of the future installation for
charging electric cars for newly constructed buildings. However, it is COWI’s assessment that the cost of establishing the preparation of the future installation for
charging electric cars is the same for existing buildings as for newly constructed
buildings.
The technical installations were divided into the following parts:
1
Power supply point (interface point between the utility company and the owner's electrical installations)
2
Power supply
3
Specific electrical installation for chargers
4
Distribution ways
5
Fixing element
6
Chargers.
The reports includes only considerations related to above items 2-4 as shown in
figure 6-1, “Princip for installation for ladestationer”.
The said three items must be considered when preparing installations for the
chargers, both in the design phase and in the construction phase. Typically, only
installation of distribution ways (conduits) at ground level will result in an economic
profit, whereas the remaining items should await the actual future installation of the
chargers.
Any extension of the power supply point and the power supply, which could be required for the installation of the chargers, can be very costly. Consequently, it
should be considered how the demand factor could be reduced (numbers of
chargers in operation at the same time, all = 1). The demand factor could be reduced by means of intelligent control and differentiated price on electricity, mean-
17
ing that car owners charge their vehicles when the load on the main electrical grid
is minimal.
As the procurement of additional electricity is relative expensive, namely DKK
1,035 per ampere, corresponding to an estimated DKK 16,000 per installed
charger, the expansion of the power supply point, which will be required by the final
installation of the charger, is not included in the cost analysis. This gives a clearer
picture of the real costs of preparing the installations for the chargers. Furthermore,
the final required procurement of additional electricity will depend on the final expected demand factor.
In the report, we have considered what kind of chargers can be expected to support the vehicle owners' needs in the future. COWI estimates that the 11 kW
charger meets the market demand.
In connection with the development of the report, a workshop was held with the
Danish Energy Agency and a group of stakeholders. The workshop led to parts of
the conclusion. The Danish Energy Agency as well as the stakeholders were given
the possibility of commenting on the report.
The economic analysis focused on establishing key figures, which indicate the type
of installation, which, from an economic point of view, could be beneficial to construct, even if charging of the electric cars happens further out in the future and to
a less extent than currently expected. The report focus was especially on low-cost
installations with a large-scale profit if the installation were used in the future.
Key figures from section 8 and the essential observations are stated below:
›
Major savings can be achieved by preparing the installations (distribution
ways) for chargers at ground level. In basement areas and in multi-storey car
parks, the savings are minimal and are only attributable to the economic benefit normally generated by a large-scale project in comparison with a smaller
project.
›
No economic profit is achieved by executing the remaining parts of the installations and these should await the actual installation of the chargers.
›
The costs of the various building cases per parking space are estimated at
(excl. power supply, specific electrical installations for changers, chargers and
fixing elements):
Construction cost, only distribution
ways
Total costs (kr.)
Number of park-
18
Costs pr, parking lot (kr.)
By construction
Existing
ing lots
By construction
Existing
1,770
15,315
1
1,770
15,315
B - 5%
4,800
5,950
2
2,400
2,975
T - 5%
9,768
55,721
1
9,768
55,721
B - 10%
6,800
8,450
4
1,700
2,113
T - 10%
10,358
60,826
2
5,179
30,413
B - 20%
10,800
13,450
8
1,350
1,681
T - 20%
11,538
71,036
4
2,885
17,759
B - 50%
22,800
28,450
20
1,140
1,423
T - 50%
13,898
91,456
8
1,737
11,432
T - 5%
24,400
117,190
23
1,061
5,095
T - 10%
56,000
322,220
46
1,217
7,005
T - 20%
94,200
482,280
92
1,024
5,242
T - 50%
202,800
902,460
228
889
3,958
Case 1 - Family houses
T - 50%
Case 2 - Apartments
Case 3 - Office buildings
Case 4 - Retail complex’s
B - 5%
7,800
9,700
4
1,950
2,425
B - 10%
9,800
12,200
8
1,225
1,525
B - 20%
13,800
17,200
16
863
1,075
B - 50%
25,800
32,200
36
717
894
Case 5 - Multi-storey car park
PH - 5%
7,800
9,700
13
600
746
PH - 10%
10,800
13,450
25
432
538
PH - 20%
43,600
54,400
50
872
1,088
PH - 50%
75,400
94,100
125
603
753
T:Terrain
B: Basement
PH: Parking house
Table 2-4: Cost per parking lot
19
According to the above table, the costs range from about DKK 600 per parking
space in a parking house, when preparing charging for 36 parking spaces, to more
than DKK 56,000 per parking space at ground level, when the preparation only includes charging installations for a single parking space.
Generally, the above table indicates that:
›
The average costs of preparing installations for chargers are generally significantly higher per parking space for existing buildings than for newly constructed buildings.
›
The average costs of preparing installations for chargers are generally significantly higher for parking space at ground level that for parking spaces in
basement areas.
The indicated costs of preparing installations per parking lot can also be compared
to the construction costs of the physical construction of each parking space included in the various building cases. In some central-city buildings, the cost of a parking space can be as much as DKK 200,000 a year (empirical figure, COWI), for
parking spaces in basements and multi-storey car parks. The cost of constructing
parking spaces at ground level is normally significantly lower than the cost of constructing parking spaces in basement areas and multi-storey car parks. Consequently, the construction costs of preparing the installation for the chargers at
ground level will be relatively higher for parking spaces at ground level.
The sensitivity analysis indicated that the most expensive scenario would be to
underestimate the number of electric car owners and to not have prepared installations for chargers.
Images from the various sites are enclosed in section 11.
3
20
Indledning
Rapportens hovedformål er, at beskrive de økonomiske konsekvenser ved at gennemføre en økonomisk optimeret forberedelse af bygninger til opladning af elbiler.
Til besvarelse af rapportens hovedformål, er følgende underpunkter detaljeret:
1
En kortlægning af de tekniske installationer og andre forhold, som er nødvendige for at forberede bygninger til opladning af elbiler i forbindelse med nyopførelse og ombygning mv. af bygninger.
2
Specifikation for de tekniske krav for sikring af, at bygninger er forberedt til
ladning af elbiler.
3
Metode og analyse af de omkostninger, som er forbundet med at forberede
bygninger til opladning af elbiler.
4
Workshop afholdt d. 7. november med Energistyrelsen, samt en Følgegruppe
bestående af interessenter.
5
En vurdering af, hvile typer af bygninger, som bør omfattes af et muligt krav til
forberedelse af bygninger til elbilladning.
Ovenstående punkt 5 skal opfattes som en opsamling på de øvrige 4 punkter, og
indeholder en konklusion på rapporten.
I rapporten indgår der analyse af 5 forskellige bygningscases:
›
›
›
›
›
Enfamiliehus
Beboelsesejendom
Kontorbyggeri
Detailhandel
P-hus
De nævnte bygningscases er yderligere detaljeret i afsnittet ”Bygningscases”.
For hver bygningscase er der foretager analyse for 4 scenarier, hvor henholdsvis
5%, 10%, 20% og 50% af p-pladserne forberedes til opladning af elbiler. Dog er
21
der for bygningscase ”enfamiliehus” kun udført analyse for scenarier med forberedelse for 1 stk. ladestation, svarende til 50 % scenariet.
4
22
Forudsætninger
Der er ved beregningerne taget udgangspunkt i EL-OVERSLAGs prisbogen fra PM
El-beregning ApS. Ligesom der er brugt erfaringsværdier for faktiske udførte projekter i København, herunder Teknisk Forvaltning og Hjemmeplejen.
Der er taget udgangspunkt i den foreliggende dokumentation for de forskellige
bygningscases. De anslåede mængder kan dog variere for de fysiske mængder,
som skal anvendes i tilfældet af udførelse af et eller flere af projekterne. Dette kan
bero på andre placeringer af transformere, eltavler og øvrige komponenter, end de
i rapporten vurderet. Det vurderes at dette forhold ikke har betydning for rapportens udarbejdelse og endelige konklusion, da de anslåede mængder for en given
bygningscase, er estimeret til at være den sammen om så vidt installationen udføres under opførelse af selve byggeri, eller udføres efter byggeriets udførelse (benævnt som eksisterende byggeri). Dvs. værdierne er sammenlignelige for de enkelte bygningscases.
5
23
Bygningscases og omfang af p-pladser
Som bygningscases indgår der bygninger, jf. Tabel 5-1:
Bygningscase
Adresse
Opført
Antal P-pladser
Billederef.
Enfamiliehus
Kvædevej 6, 3450
Allerød
Under opførelse,
forventes færdig
april 2015
2 stk. i terræn
Ikke vedlagt
Beboelsesejendom
Islands Brygge 36,
2300 København S
2009
16 stk. i terræn
40 stk. i kælder
Ref. til bilag
11.4.1
Kontorbyggeri,
Vestas HQ, Aarhus
Hedeager 44, 8200
Aarhus N
2011
456 stk. i terræn
Ref. til bilag
11.4.2
Detailhandel, Føtex, Birkerød
Stiholmsvej 6, 3460
Birkerød
2009
71 stk. i kælder
Ref. til bilag
11.4.3
P-hus
Teglholmsgade 39,
2450 København
2014
250 stk. i flere
etager over
terræn
Ref. til bilag
11.4.4
Tabel 5-1: Bygningscases indeholdt i rapporten
I rapporten indgår der bygningscases, hvor der enten er tale om etablering af forberedende installationer for ladestationer i forbindelse med nybyggeri eller for eksisterende byggeri. Der indgår således ingen bygningscases, hvor der alene er tale
om større ombygninger. Det er dog vurderet, at omkostningerne ved etablering af
de forberedende installationer for større ombygninger er de samme som ved nybyggeri.
24
Tabel 5-2 reflekterer antallet af ladestationer, der skal forberedes installationer for,
fordelt på de forskellige bygningscases og scenarier:
Bygningscase
Kælder
Terræn
P-
Kælder
Terræn
hus
P-
Kælder
Terræn
hus
5%
P-
Kælder
hus
10%
50%
1
2
Kontorbyggeri
Detailhandel
P-hus
Phus
20%
Enfamiliehus
Beboelsesejendom
Terræn
1
4
23
2
8
46
4
25
Bemærkning: Ved decimaler er der rundet op til nærmeste heltal
8
228
14
Tabel 5-2: Antal af ladestationer, der skal forberedes installationer for
Figur 5-1: P-hus, Teglholmsgade 39
20
91
7
13
4
36
50
125
6
25
Kortlægning af de tekniske installationer
Princippet for opbygning af elinstallationer for ladestationer samt forslag til kravspecifikationer er anført i det følgende.
6.1
Princip for opbygning af elinstallationer for
ladestationer
Hovedelementerne for en ladestation og de bagvedliggende installationer består af
nedenstående elementer:
›
Nettilslutningspunkt:
› Transformer/kabelskab leveret af forsyningsselskabet.
›
Elforsyning:
› Stikledning fra transformer/kabelskab til hovedtavle.
› Hovedtavle.
›
Specifik elinstallation for ladestationer:
› Sikringsafgang i hovedtavle for forsyning af undertavle for ladestationer.
› Hovedledning fra hovedtavle til undertavle for ladestationer.
› Elforsyningskabel fra undertavlen til ladestationen.
›
Føringsvej:
› For fremføring af elforsyningskablet, normalvis trækrør, trækbrønde, kabelstiger og elføringsrør, alt efter om installationen er fremført i terræn eller eksempelvis i kælder.
› For fremføring af stikledning.
›
Fastgørelseselement:
Fundament, ophængningsbeslag el lign. for fastgørelse af ladestationen.
›
Ladestation.
Installationen udføres af
Installationen udføres af
elforsyningsselskabet
ejeren
26
Nettilslutningspunkt
Transformer/kabelskab
Stikledning
Hovedtavle
Hovedled-
Undertavle
ning
Elforsyningskabel
Ladestation på fundament
fremført i
eller ophængningsbeslag
føringsvej
Figur 6-1: Principopbygning for installationer til ladestationer
Nærværende rapport indeholder økonomisk analyse af de økonomiske konsekvenser ved forberedelse af bygninger til ladning af elbiler. Rapporten indeholder
ikke selve ladestationen og fastgørelseselementet.
Jo flere ladestationer som et p-plads anlæg kan forventes udlagt for, des større
krav stiller det til udvidelsesmulighederne for hovedforsyningsanlægget. Ofte vil der
være tale om en samtidighedsfaktor på 1, da folk typisk møder ind på arbejde i et
forholdsvis snævert tidsrum, ligesom folk ankommer hjem eller gør deres dagligvareindkøb i samme tidsrum. Dvs. at alle ladestationer er i drift på samme tid, med
maksimal belastning. Det kan forventes, at der i fremtiden indføres differentieret
priser på strøm, således at prisen er lavere i de tider på døgnet, hvor belastningen
på elforsyningsnettet er mindst, typisk i nattetimerne.
Samtidighedsfaktoren kan reduceres med styret eller intelligent ladning, og således
mindske effektbehovet for installationen.
Forudsætningen i nærværende rapport er en samtidighedsfaktor på 1. Da nettilslutningen (tilkøb af strøm) er relativ dyr, 1.035 kr. pr. ampere, svarende til ca.
16.000 kr. pr. installerede ladestation, er den forøgede nettilslutning, som vil være
påkrævet ved den endelige installation af ladestationerne, udeladt for beregningerne. Dette giver et mere retvisende billede af de faktiske udgifter for de forberedende installationer for ladestationerne. Ydermere, vil det endelige tilkøb af strøm afhænge af den forventelige samtidighedsfaktor.
7
27
Specifikation for de tekniske
installationer
For alle de valgte bygningscases gælder det, at der i forbindelse med byggerierne
ikke er forberedt installationer for ladestationen, på nær for enfamiliehuset og kontorbyggeriet.
For enfamiliehuset er der udført trækrør fra husets eltavle til en evt. fremtidige placeret ladestation, mens der for kontorbyggeriet er udført installationer for og installeret 16 stk. ladestationer.
Som tidligere nævnt indeholder nærværende rapport økonomiske undersøgelser
vedr. forberedelse af installationer for efterfølgende installation af ladestationer.
Dvs. ikke selve ladestationen og nettilslutningen, men en økonomisk undersøgelse
for forberedelse af:
›
›
›
Elforsyning
Føringsveje
Ovenstående 3 punkter er nærmere beskrevet i det efterfølgende.
I bilagsafsnittet er der gjort betragtninger vedr. ladebehovet for de berørte bygningscases. Desuden er nettilslutningspunktet detaljeret i bilagsafsnittet.
7.1.1 Elforsyning
Elforsyningen er den grundlæggende installation, som er en del af alle bygningsinstallationer.
28
7.1.2 Specifikke elinstallation
Den specifikke elinstallation er den dedikerede elinstallation, som forsyner ladestationerne med strøm, og kun optræder i forbindelse med at der installeres ladestationer.
7.1.3 Føringsveje
Føringsveje i terræn udføres med trækrør nedlagt i jord, fordelt via trækbrønde.
Føringsveje i p-kældre og p-huse udføres med gitterbakker, oplagt under betondæk. I case-bygningerne med p-pladser i kælder og i p-huset er føringsvejene relativt nemme at eftermontere. Føringsveje i terræn, som skal nedlægges efter bygningernes opførelse, kræver opbrydning og reetablering af eksisterende terrænbelægning.
I analyse af omkostninger, er de økonomiske konsekvenser anført, ved såvel installering i forbindelse med bygningernes opførelse, som ved en installering efter
bygningernes opførelse.
Nedenfor er vist principperne for føringsveje i terræn og kælder vist for bygningscasen ”beboelsesejendomme”. Følgende symboler er anvendt:
Bygning, hvori teknikrummet er placeret.
P-plads.
Trækrør i jord, typisk Ø110 mm. Fra teknikrum til trækbrønd.
Trækbrønd for fordeling af forsyningskabler.
Trækrør i jord, typisk Ø50 mm. Til position fra fremtidige ladestation.
Position for 5 % scenarie ladestation.
Position for 10 % scenarie ladestation (+ 5 % scenarie).
Position for 20 % scenarie ladestation (+ 5% og 10 % scenarie).
Position for 50 % scenarie ladestation (+ 5%, 10 % og 20 % scenarie).
Kabelstige/gitterbakke for fremføring af elforsyning i p-kældre og phuse.
Princippet for etablering af føringsveje er illustreret nedenfor med udgangspunkt i
bygningscasen for beboelsesejendomme mht. antallet af parkeringspladser.
29
Terræn:
Figur 7-1: Princip for føringsveje i terræn
Figur 7-2: Kajkanten
Kælder (ligeledes gældende for p-hus):
Figur 7-3: Princip for føringsveje i kælder og p-hus
Et forslag til en typisk kravspecifikation for føringsvejene for ladestationer, som tager udgangspunkt i Kajkanten (beboelsesejendom 50% scenarier), er anført i bilagsafsnittet.
8
30
Metode og analyse af omkostninger
I det følgende er anført:
›
›
›
›
›
Metode og forudsætninger for de økonomiske analyser
Beregningsomfang
Beregninger
Analyse af omkostningerne, baseret på beregningerne i nærværende afsnit, indgår
som en del af afsnit 11.
8.1
Metode og forudsætninger for de økonomiske
analyser
Når man vælger at forberede nye bygninger til en fremtidig installation af ladestationer til elbiler, er det i forventning om, at omkostningen ved denne løsning vil være
lavere end omkostningerne ved en eventuel senere tilpasning af eksisterende bygninger, fordi man i så fald vil blive nødt til bl.a. at nedgrave føringsveje og efterfølgende reetablere belægninger. Besparelsen opstår for hver enkelt ladestation som
det på et senere tidspunkt er nødvendig at opføre, mens det er en omkostning for
alle de forberedte installationer, der ikke benyttes, jf. afsnittet vedr. risiko og følsomhedsbetragtninger.
Hvis omkostningerne ved installation af ladestationer i forbindelse med nybyggeriet
er lavere end efterinstallation, må det forventes at denne løsning altid er den billigste, med mindre forskellen på de to alternativer er relativ lille, og der går mange år
før der er behov for at efterinstallere ladestationer til elbiler.
Der eksisterer ikke analyser af elbilejeres betalingsvillighed, og det er derfor vanskeligt at definere break even punkter for hvor mange elbiler, der skal til for at gevinsten opvejer omkostningerne. Men det vurderes at den komfort som elbilejere
får af nem adgang til ladestationer, må forventes at kunne kapitaliseres i ejendomsværdien. Der er allerede i dag en sammenhæng mellem prisen på ejendomme og adgang til konventionel parkering. Vi forudsætter derfor at købere og lejere
31
af kontor- og boligejendomme må forventes at være villige til at betale højere husleje, hvis der er forberedt til elbiler. Tilsvarende må detailhandel forventes at være
villige til at betale højere husleje, fordi et varieret tilbud af p-pladser giver flere kunder.
8.2
Elbiler er i dag dyrere at anskaffe end konventionelle biler, men der er generelt en
forventning om at teknologien vil forberedes, og at der indledes mere konkurrencedygtig masseproduktion af såvel elbiler som de tilhørende batterier, så elbiler med
tiden bliver mere økonomisk fordelagtige. Der er imidlertid stor usikkerhed, om hvor
hurtigt elbiler vil penetrere markedet, og hvor stor en andel af den samlede bilpark
elbilerne vil komme til at udgøre. Denne usikkerhed gør, at der er risiko for at installationer ved nybyggeri bliver over- eller underdimensioneret.
Hvis det antages, at anlægget forberedes til en situation hvor 20% af bilparken udgøres af elbiler, men at elbiler ultimativt kun kommer til at udgøre 10% af bilparken,
kan det vise sig at investeringen bliver så dyr for brugeren, at det bedre ville kunne
have betalt sig at vente, indtil man kendte det faktiske behov.
Forberedte installationer i år 0
Hvis anlægget derimod underdimensioneres, idet det viser sig at elbiler kommer til
at udgøre 50% af bilparken, bliver der behov for en ekstrainvestering og udvidelse
af kapaciteten. Dette medfører at den gennemsnitlige pris pr. bil bliver højere, end
hvis det hele var anlagt i starten, hvilket i en vis udstrækning svarer til situationen,
hvor der ikke forberedes til fremtidig infrastruktur. Dog kan det vise sig, at merinvesteringen er mindre end, hvis der overhovedet ikke er lavet forberedende arbejde,
jf. Tabel 8-1.
Faktiske elbil andel (og dermed efterinstallationer) i år 10
5%
10%
15%
20%
50%
5%
10%
15%
20%
50%
Tabel 8-1: Følsomhedsbetragtning
Den lysegrå diagonal er de optimale punkter, hvor kapaciteten svarer til den faktiske efterspørgsel. Forventningen er, at jo længere man bevæger sig væk fra diagonalen i det hvide felt mod bunden af tabellen (dvs. jo mere kapaciteten overvurderes), desto større tab vil der være ved forbundet med at forberede bygningsmassen til fremtidige elbiler, sammenlignet med at afvente det faktiske behov. Og
jo længere man bevæger sig væk fra diagonalen ind i det grå felt (dvs. jo mere kapaciteten undervurderes), desto mindre er gevinsten ved at forberede anlægget,
fordi man så alligevel vil være nødt til at udvide kapaciteten på et senere tidspunkt.
Spørgsmålet er, hvor store ekstraomkostningerne der vil være, ved at udvide en
allerede forberedt installation. Risikoen kunne være, at de samlede omkostninger
bliver større ved først at forberede og sidenhen at udvide installationerne.
8.3
32
Beregningsomfang
Der er væsentlig usikkerhed om, hvor mange elbiler der kommer i fremtiden, og på
hvor stor efterspørgsel der vil være efter ejendomme der er forberedt med ladestationer. Vores tilgang har derfor været, at vi ved de forskellige cases og de forskellige scenarier har fokuseret på nedenstående nøgletal:
›
For de 3 nedenstående underpunkter at sammenligne udgifterne ved etablering af byggerierne, med udgifterne, såfremt arbejdet udføres efter byggeriernes opførelse:
›
›
›
Elforsyning
Føringsveje
Specifikke elinstallationer.
›
Vurdering af udgiften til forberedelse til ladestationer i forhold til den samlede
anlægssum for nybyggeri af de valgte cases. Herefter er foretaget en kvalitativ
vurdering af, hvor stor en merudgift lejere og ejere er villige til at betale for at
få adgang til p-pladser med ladestationer.
›
Omkostninger pr. p-plads i intervaller for de forskellige bygningscases.
›
Følsomhedsbetragtninger.
8.4
Beregninger
I de følgende afsnit fremgår resultaterne af beregningerne i form af en sammenligning af de økonomiske besparelser på udgifter til installationer, der udføres ved
etableringen henholdsvis senere (eksisterende). Tallene er desuden opgjort som
funktion af antallet af elbilbrugere i bygningscasene. For beregningerne af alle
bygningscases og scenarier henvises til bilag 11.1. Enhedspriser, som danner
grundlaget for beregningerne er anført i bilag 11.2.
Nedenfor er anført nøgletal og uddraget af beregningerne i bilag 11.1.
8.4.1 Sammenligning af udgifter til installationer ved
etablering og senere (eksisterende)
Besparelserne i nærværende afsnit er beregnet for etablering af elforsyning, specifikke elinstallationer og føringsveje ved henholdsvis opførelse af nybyggeri og for
eksisterende byggeri, i løbende priser for følgende bygningscases:
›
›
›
›
Enfamiliehus
Beboelsesejendom
Kontorbyggeri
Detailhandel
Tabellerne i den efterfølgende del af kapitlet præsenterer den potentielle besparelse ved at lave den forberedende installation under byggeriet, frem for at lave den
33
forberedende installation på et eksisterende byggeri. Resultatet vises både i kroner
samt som en procent af investeringsomkostningen hvis det skulle installeres i en
eksisterende bygning.
Nøgletal – Enfamiliehus
Nøgletallene for enfamiliehuset er som følger, hvor der alene er foretaget beregning for et 50% scenarie, dvs. forberedelse af installation til en ud af to mulige biler
i hustanden parkeret i terræn:
Bygningscase - Enfamiliehus
Føringsveje
Parkeringstype
Ved opførelse – I eksisterende
Terræn
Scenarier
5%
10%
20%
50%
Besparelse (kr.)
-
-
-
13.545
Besparelse (%)
-
-
-
88%
Besparelse (kr.)
-
-
-
2.000
Besparelse (%)
-
-
-
100%
Terræn
Tabel 8-2: Nøgletal for beboelsesejendomme - enfamiliehus
Udredning af ovenstående tabel, jf. afsnit 8.4.2
Nøgletal - Beboelsesejendom
Nøgletallene for beboelsesejendommen er som følger:
Bygningscase - Beboelsesejendom
Føringsveje
Parkeringstype
Terræn
Kælder
Scenarier
5%
10%
20%
50%
Besparelse (kr.)
45.953
50.468
59.498
77.558
Besparelse (%)
82%
83%
84%
85%
Besparelse (kr.)
1.150
1.650
2.650
5.650
Besparelse (%)
19%
20%
20%
20%
Besparelse (kr.)
0
700
560
2.135
Besparelse (%)
0
5%
5%
5%
Besparelse (kr.)
0
1.260
5.600
2..135
Besparelse (%)
0
5%
5%
5%
Besparelse (kr.)
1.120
1.800
3.840
8.640
Besparelse (%)
17%
17%
17%
17%
Besparelse (kr.)
3.500
4.600
4.800
12.300
Besparelse (%)
17%
17%
17%
17%
Elforsyning
Terræn
Kælder
Terræn
Kælder
Tabel 8-3: Nøgletal for beboelsesejendomme
34
Udredning af ovenstående tabel, jf. afsnit 8.4.2.
Nøgletal – Kontorbyggeri
Nøgletal for kontorbyggeri som følger:
Bygningscase - Kontorbyggeri
Føringsveje
Parkeringstype
Terræn
Scenarier
5%
10%
20%
50%
Besparelse (kr.)
92.790
266.220
388.080
699.660
Besparelse (%)
79%
83%
80%
78%
Besparelse (kr.)
2.450
4.900
4.900
12.250
Besparelse (%)
5%
5%
5%
5%
Besparelse (kr.)
8.920
17.840
35.680
89.200
Besparelse (%)
17%
17%
17%
17%
Elforsyning
Terræn
Terræn
Tabel 8-4: Nøgletal for kontorbyggeri
Nøgletal – Detailhandel
Nøgletal for detailhandel som følger:
Bygningscase - Detailhandel
Føringsveje
Parkeringstype
Kælder
Scenarier
5%
10%
20%
50%
Besparelse (kr.)
1.900
2.400
3.400
6.400
Besparelse (%)
20%
20%
20%
20%
Besparelse (kr.)
0
0
0
0
Besparelse (%)
0
0
0
0
Besparelse (kr.)
4.480
3.680
6.800
13.120
Besparelse (%)
17%
17%
17%
17%
Elforsyning
Kælder
Ved opførelse - I eksisterende
Kælder
Tabel 8-5: Nøgletal for detailhandel
Nøgletal – p-hus
Nøgletal for p-hus som følger:
Bygningscase – P-hus
Scenarier
Føringsveje
Parkeringstype
Kælder
5%
10%
20%
50%
Besparelse (kr.)
1.900
2.650
10.800
18.700
Besparelse (%)
20%
20%
20%
20%
35
Scenarier
Elforsyning
Besparelse (kr.)
750
10.000
2.000
5.000
Besparelse (%)
5%
5%
5%
5%
Besparelse (kr.)
6.000
12.000
24.000
50.000
Besparelse (%)
17%
17%
17%
17%
Kælder
Kælder
Tabel 8-6: Nøgletal for P-hus
Beregningerne viser, at der generelt er relativt store besparelser ved at udføre føringsveje i terræn i forbindelse med byggeriets opførelse. For de øvrige typer af
installationer er genvinsten relativ lille. De efterfølgende beregninger er derfor udelukkende relateret til føringsveje.
8.4.2 Vurdering af udgiften til forberedelse til ladestationer
Nedenfor er udgiften for etablering af føringsveje for ladestationer sammenholdt
med anlægsudgifterne for selve byggeriet.
Anlægsomkostninger, kun føringsveje
Ved opførelse
I eksisterende
Forskel
(Kr.)
(Kr.)
(Kr.)
Ved opførelse
1.770
15.315
13.545
0,07%
T - 50%
Andel af bygnings anlægssum
I eksisterende
Anlægssum: 2.474.947 kr.
0,62%
K - 5%
4.800
5.950
1.150
0,00%
0,01%
T - 5%
9.768
55.721
45.953
0,01%
0,06%
K - 10%
6.800
8.450
1.650
0,01%
0,01%
T - 10%
10.358
60.826
50.468
0,01%
0,06%
K - 20%
10.800
13.450
2.650
0,01%
0,01%
T - 20%
11.538
71.036
59.498
0,01%
0,07%
K - 50%
22.800
28.450
5.650
0,02%
0,03%
T - 50%
13.898
91.456
77.558
0,01%
0,09%
T - 5%
24.400
117.190
92.790
0,00%
0,02%
T - 10%
56.000
322.220
266.220
0,01%
0,06%
T - 20%
94.200
482.280
388.080
0,02%
0,09%
T - 50%
202.800
902.460
699.660
0,04%
0,17%
K - 5%
K - 10%
7.800
9.800
9.700
12.200
1.900
2.400
0,00%
0,01%
0,01%
0,01%
K - 20%
13.800
17.200
3.400
0,01%
0,01%
K - 50%
25.800
32.200
6.400
0,02%
0,02%
Case 5 - P-hus
PH - 5%
7.800
9.700
1.900
0,03%
0,04%
PH - 10%
10.800
PH - 20%
43.600
13.450
2.650
0,04%
0,05%
54.400
10.800
0,17%
PH - 50%
75.400
0,21%
94.100
18.700
0,29%
0,37%
Tabel 8-7: Etablering af ladestationer sammenholdt med anlægsudgifterne.
T: Terræn, K:Kælder
36
Det fremgår af Tabel 8-7 at:
›
er væsentligt højere per p-plads ved eksisterende byggeri end ved nybyggeri
Med udgangspunkt i ovenstående tabel, kan der udføres en kvalitativ vurdering af
hvor stor en merudgift lejere og ejere er villige til at betale for at få adgang til ppladser med ladestationer. Udgifterne til forberedelse af ladestationer, er set i forhold til den samlede anlægssummer, og er generelt meget små, dog undtaget ved
forberedelse af et stort antal ladestationer i terræn. Det kunne også vælges at
sammenligne med udgifterne til byggeriernes specifikke el-entrepriser, eller de omkostninger, der er til etablering af de enkelte parkeringspladser i en kælder eller i
terræn. Sidstnævnte vil sandsynligvis være en målemetode, som bygningsejere og
brugere relativt let vil kunne forholde sig til.
8.4.3 Omkostninger pr. p-plads i intervaller for de
forskellige bygningscases – Kun omkostninger til
føringsveje
Tabel 8-8 viser omkostningerne ved etablering af føringsveje pr. p-plads i de forskellige bygningscases.
Anlægsomkostninger uden tilslutningsbidrag
Ved opførelse
I eksisterende
(Kr.)
(Kr.)
1.770
15.315
Antal pladser
Omkostning pr. plads
Ved opførelse
I eksisterende
1
1.770
15.315
T - 50%
K - 5%
4.800
5.950
2
2.400
2.975
T - 5%
9.768
55.721
1
9.768
55.721
K - 10%
6.800
8.450
4
1.700
2.113
T - 10%
10.358
60.826
2
5.179
30.413
K - 20%
10.800
13.450
8
1.350
1.681
T - 20%
11.538
71.036
4
2.885
17.759
K - 50%
22.800
28.450
20
1.140
1.423
T - 50%
13.898
91.456
8
1.737
11.432
T - 5%
24.400
117.190
23
1.061
5.095
T - 10%
56.000
322.220
46
1.217
7.005
T - 20%
94.200
482.280
92
1.024
5.242
T - 50%
202.800
902.460
228
889
3.958
K - 5%
7.800
9.700
4
1.950
2.425
K - 10%
9.800
12.200
8
1.225
1.525
K - 20%
13.800
17.200
16
863
1.075
K - 50%
25.800
32.200
36
717
894
Case 5 - P-hus
PH - 5%
7.800
9.700
13
600
746
PH - 10%
10.800
13.450
25
432
538
PH - 20%
43.600
54.400
50
872
1.088
PH - 50%
75.400
94.100
125
603
753
Tabel 8-8
Anlægsomkostninger pr. p-plads, kun føringsveje
37
T: Terræn, K: Kælder
Det fremgår af Tabel 8-8 at omkostningen pr. p-plads varierer fra ca. 400 kr. pr.
plads i et p-hus, hvor der forberedes opladning ved 25 p-pladser, til godt 56.000 kr.
pr. plads i terræn ved beboelsesejendommen, hvor der kun forberedes opladning
ved én p-plads.
Øvrige betragtninger er identisk med konklusionerne for tabel 8-7.
8.5
Nærværende afsnit vil præsentere en grov skitsering af, hvor stor en andel af den
totale bilflåde, som skal konverteres til elbiler, før at det kan retfærdiggøre den risiko der følger ved at investere i forberedende installationer for ladestationer, inden
at behovet reelt eksisterer. Som det også vil blive illustreret i afsnit 8.5.1, så vil en
overinvestering i forberedelse af ladestationer medføre et tab for investoren. Derfor
gælder det så vidt muligt kun at investere i forberedelse til ladestationer i det omfang, som der senere vil være behov for.
I en vurdering af, hvad der faktisk kan forventes af benyttelse af ladestationer, er
anvendt en fremskrivning af elbiler 1, som viser at der vil være ca. 400.000 elbiler i
år 2035. COWI har valgt det centrale "moderate" estimat for udviklingen, vel vidende, at der, som altid ved fremskrivninger, er tilknyttet en række usikkerheder.
Størrelse af den samlede danske vognpark under 3,5 tons totalvægt (personbiler
og varebiler) udgjorde per 1. jan 2014 2.680.473 køretøjer2. COWI har, på basis af
egne erfaringstal for udviklingen i bilejerskab, opstillet scenarier for væksten i bilparken generelt, på hhv. 0 %, 1 % og 2 % per år frem til år 2035, som resulterer i
hhv. 2.680.473, 3.180.775 eller 3.911.900 køretøjer.
Sammenholdes disse tal med prognosen for udviklingen i antal elbiler i Danmark,
vil andelen af elbiler maksimalt komme til at udgøre 10-15 % af den samlede
vognpark i år 2035.
COWI vurderer, på denne baggrund, at 10-15 % p-pladser med lademuligheder til
elbiler, vil være et realistisk bud på det gennemsnitlige behov i år 2035 og dermed
de krav der skal stilles i de enkelte bygningstyper.
Tabel 8-9 præsenterer omkostningerne pr. p-plads ved forberedende installation
under bygningsopførsel. Denne omkostning er derefter omregnet til den påkrævede årlige indtjening pr. forberedt p-plads, hvis investeringen skal være rentabel.
1
Kilde: "Energinet.dk's analyseforudsætninger 2014-2035", dateret 2/5-2014,
Energinet.dk. Fremskrivningen er blevet opdateret med baggrund i en fælles analyse med branchens parter "Scenarier for udrulning af elbiler i Danmark", dateret
1/2-2013.
2 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken: "BIL707: Bestanden af køretøjer pr 1
januar efter område og køretøjstype".
38
Denne årlige indtjening er beregnet ud fra en tilbagebetalings tid på 30 år, hvilket
er anlæggets levetid. Da ejeren af parkeringspladserne ikke direkte vil tjene penge
på at ejerne af elbiler anvender ladestationerne, så skal man tænke i andre baner
for at finde gevinsterne ved investeringen i forberedelse af ladestationer. Da gevinsten ikke vil være en kontant betaling, som ved en ordinær tankstation, vil gevinsten i stedet komme til udtryk f.eks. som en stigning i ejendomsværdien. Denne
stigning er ikke mulig at estimere, men den virker realistisk at opnå grundet det
forholdsvis lave krav om gevinst pr. år, på tværs af alle cases.
Den sidste kolonne i Tabel 8-9 viser det forventede forbrug pr. opladning. Det forventes at folk i enfamilieshuse og beboelsesejendomme vil oplade deres elbiler om
natten, men at de samtidig sjældent vil køre deres batteri tomt, derfor vil en gennemsnitlig opladning indebære 50 % opladning af batteriet. For kontorbyggeri, detailhandel og p-huse antages det at elbilerne kun vil have behov for 20 % opladning, bl.a. fordi det forventes at folk primært oplader derhjemme. Dette skal også
ses i lyset af, at rækkevidden for elbiler forventes øget betydeligt inden for en kort
overrække, hvilket igen vil mindske behovet for opladning uden for hjemmet.
Omkostning pr.
plads ved opførelse*
Påkrævet årlig gevinst (kr.)**
Forventet forbrug pr.
opladning***
1.770
115
50%
Kælder
2.400
156
50%
Terræn
9.768
635
50%
1.061
69
20%
1.950
127
20%
39
20%
Terræn
Terræn
Kælder
Case 5 - P-hus
Parkeringshus
600
* Omkostninger fra tabel 8-8 (5 % scenarie)
** 5% rente og 30 års tilbagebetalingstid
*** 100% = fuld opladning á 5 timer
Tabel 8-9
Omkostninger og forbrug pr. p-plads.
Case 1: Omkostningerne ved at forberede installering af ladestationer i enfamilieshuse vurderes til at være små, sammenholdt med den samlede investeringssum,
og i forhold til at omkostningerne ved at skulle installere i eksisterende byggeri vil
være ca.10 gange højere. Endvidere forventes det at elbiler har en markedsandel
på 10-15% i 2035, og at elbilsejerne i stor stil vil anvende ladestationerne i hjemmet til opladning af elbilen. Den årlige påkrævede gevinst ved investeringen, og 5
års tilbagebetalingstid, er 115 kr. hvilket let kan afspejles i husprisen. Selv hvis den
forberedende installation ikke tages i brug vil den tabte investering være til at overse, selv i en husstandsøkonomi.
39
På baggrund af beregningerne og forudsætningerne for nærværende analyse vurderes det at være økonomisk forsvarligt at anbefale, at der stilles krav til forberedende installation af ladestationer ved nybyggeri af enfamilieshuse.
Case 2: Omkostningerne ved at forberede installering af ladestationer i beboelsesejendomme vurderes til at være små, sammenholdt med den samlede investeringssum (0,02%). Besparelsen ved installering er klart størst for p-pladser i terræn
ift. kælder. Det forventes at elbiler i 2035 har en markedsandel på 10-15%, og elbilsejerne i stor stil vil anvende ladestationen i hjemmet/beboelsesejendommen til
opladning af elbilen. Den årlige påkrævede gevinst ved investeringen og 30 års
tilbagebetalingstid er hhv. 156 kr. og 635 kr. for kælder og terræn hvilket dog kan
afspejles i huslejeprisen.
På baggrund af beregningerne og forudsætningerne for nærværende analyse vurderes det, at være økonomisk forsvarligt, at anbefale at der stilles krav til forberedende installation af ladestationer ved nybyggeri af beboelsesejendomme. Denne
installation bør matche udviklingen i elbilernes andel af flåden, dvs. ca. 15% af ppladserne vil skulle forberedes til elbiler.
Case 3: I kontorbyggeri forventes omkostningerne til installation af ladestationer, at
udgøre en lidt større del af anlægssummen end case 1 og 2, men andelen er stadig meget lille. Da det forventes at elbilsejerne i stor stil vil anvende ladestationen i
hjemmet, forudses det således at ladestationerne i kontorbyggeri kun skal oplade
bilerne 20 %. På sigt, når batterierne i elbilerne får forbedret sin rækkevidde er det
forventeligt, at brugen af ladestationer ved arbejdspladsen reduceres yderligere.
På baggrund af beregningerne og forudsætningerne for nærværende analyse vurderes det at være økonomisk forsvarligt at anbefale, at der stilles krav til forberedende installation af ladestationer ved nybyggeri af kontorejendomme, men kun
dækkende 5 % af parkeringspladserne.
Case 4: I detailhandel udgør omkostningerne til installation af ladestationerne den
mindste andel af anlægssummen ift. de andre cases. Som ved kontorbyggeri forventes det, at elbilsejerne i stor stil vil anvende ladestationen i hjemmet, og det
forudses således at ladestationerne ved detailhandlen kun skal oplade bilerne 20
%. På sigt, når batterierne i elbilerne får forbedret sin rækkevidde er det forventeligt, at brugen af ladestationer ved detailhandlen reduceres yderligere.
På baggrund af beregningerne og forudsætningerne for nærværende analyse vurderes det at være økonomisk forsvarligt at anbefale at der stilles krav til forberedende installation af ladestationer ved nybyggeri af detailbygninger, men kun dækkende 5 % af parkeringspladserne.
Case 5: For P-huse er omkostningerne til installation af ladestationer i forhold til
anlægssummen, tilsvarende den for kontorbyggeri. Som ved kontorbyggeri forventes det at elbilsejerne i stor stil vil anvende ladestationen i hjemmet, og det forudses således at ladestationerne ved P-huse kun skal oplade bilerne 20 %. På sigt,
når batterierne i elbilerne får forbedret sin rækkevidde er det forventeligt, at brugen
af ladestationer ved detailhandlen reduceres yderligere.
40
På baggrund af beregningerne og forudsætningerne for nærværende analyse vurderes det at være økonomisk forsvarligt at anbefale at der stilles krav til forberedende installation af ladestationer ved nybyggeri af parkeringshuse, men kun dækkende 5 % af parkeringspladserne.
8.5.1 Følsomhedsbetragtninger
De følgende figurer illustrerer som eksempel, for beboelsesejendommen, den økonomiske konsekvens af en undervurdering eller en overvurdering i hhv. terræn og
kælder. I terræn svarer en undervurdering til et behov på 30 p-pladser til elbilbrugere, et præcist estimat til 20 p-pladser og en overvurdering i 10 p-pladser. I kælder svarer en undervurdering til et behov på 12 p-pladser til elbilbrugere, et præcist
estimat til 8 p-pladser og en overvurdering i 4 p-pladser.
Undervurdering (flere kunder)
Præcist
91.456
13.898
Overvurdering (færre kunder)
45.728
13.898
0
20.000
40.000
60.000
Omkostning ved sen byg
Figur 8-1
137.184
59.626
80.000
100.000
140.000
Omkostning ved tidlig byg
Den økonomiske konsekvens af en undervurdering (30 stk.) eller en overvurdering (10 stk.) i terræn (for
beboelsesejendommen med et reelt antal elbilbrugere på 20 stk.)
Undervurdering (flere kunder)
37.025
Præcist
22.800
14.225
Overvurdering (færre kunder)
0
5.000
42.675
28.450
22.800
10.000 15.000 20.000 25.000 30.000 35.000 40.000 45.000 50.000
Omkostning ved sen byg
Figur 8-2
120.000
Omkostning ved tidlig byg
Den økonomiske konsekvens af en undervurdering (12 stk.) eller en overvurdering (4 stk.) i kælder (for
beboelsesejendommen med et reelt antal elbilbrugere på 8 stk.)
41
Det fremgår af Figur 8-1 og Figur 8-2, at det generelt at dyrest, hvis man undervurderer antallet af elbilbrugere (flere kunder) og ikke har forhåndsforberedt sine installationer.
9
42
Workshop af d. 7. november 2014
På workshoppen d. 7. november 2014 blev rapportens foreløbige stade præsenteret af COWI, med sigte på en afsluttende debat vedr. følgende punkter:
1
Hvis der skulle indføres krav til forberedelse af bygninger til ladning af elbiler,
hvilke afgræsninger bør der da være til geografisk udbredelse af et sådant
krav, og til afgræsninger i forhold til bygningstyper jf. nedenfor:
›
Hvilke geografiske områder i Danmark forventer Følgegruppen at elbiler
vil blive anskaffet? Er det f.eks. alene bygninger i større byer, som bør
være omfattet af et sådant krav?
›
Hvilke bygningstyper vil det være relevant at stille krav til forberedelse af
elbilladning, og hvilke afskæringskriterier er hensigtsmæssige at anvende
i forhold til antal beboere/lejere, andel af p-pladser mv.
2
General feedback på afsnittet ”Specifikation for de tekniske installationer” med
særlig vægt på COWIs forslag til samtidighedsfaktorer.
3
Hvilken ladehastighed (3,7 kW, 11 kW eller 22 kW) er relevant for de forskellige bygningstyper.
Til formålet havde COWI udarbejdet en præsentation. Desuden blev der d. 4. november 2014 udsendt et memo (datereret d. 3. november 2014) til Følgegruppen
med bl.a. ovenstående spørgsmålet.
Nedenfor er anført hovedkonklusionerne fra workshoppen:
1
Udbredelsen af elbiler sker langsomt, med det største antal i Københavnsområdet, dog med en tendens til udbredelse til de større byer. Det er usikkert
hvor hurtigt udbredelsen vil ske, men det må dog forventes, at elbiler ikke kun
vil sprede sig til de større byer, men som sådanne vil finde udbredelse i hele
landet. I dag er de fleste elbiler ejet af private og virksomheder. Den største
penetration finder man i kommunerne, men kommunerne har kun få elbiler i
dag. Der er således et potentiale for et øget antal elbiler i kommunerne, lige-
43
som potentialet for et øget antal elbiler for familier med 2 eller flere, synes til
stede.
2
Rækkevidden på elbiler udvikler sig, og der er en forventning om, at rækkevidden for flere af bilmærkerne er omkring 300 km i 2017. Det vil måske betyde, at der i fremtiden typisk lades på hjemmeadressen samt ved arbejdspladsen.
3
På workshoppen blev det diskuteret, hvem der i den nærmeste fremtid kunne
tænkes at anskaffe en elbil. Tendensen lige nu for private, er som nævnt
ovenfor, familier som har 2 biler. For private som bor i almennyttige boliger, er
udsigten til anskaffelse af elbiler dog relativ begrænset. Ofte har de slet ingen
bil, og benytter sig af andre befordringsmidler. Derfor kunne det måske være
en idé, at differencere mellem de forskellige boligtyper.
4
Det blev ligeledes diskuteret, hvor det kan forventes at elbilerne hovedsageligt
bliver opladet. For offentlige institutioner og kommuner vil det typisk ske ved
arbejdspladsen. De ansatte kører typisk ud om morgen, og kommer hjem ved
arbejdsdagens afslutning, hvor de sætter elbilen til opladning. Private vil typisk
oplade deres elbil om aftenen og henover natten, og måske igen oplade ved
adkomsten til arbejdspladsen. De nævnte ladninger må betragtes som den
primære ladning, altså hvor der forsøges fuld opladning. Sekundær ladning vil
typisk ske, når man er ude og handle, samt opholder sig ved sportsog fritidskomplekser. Dvs. en sekundær opladning kunne tænkes at ske, ikke kun ved
de i rapporten berørte bygningscases, men alle andre steder hvor der er parkeringsfaciliteter. I takt med at rækkevidden for elbilerne øges, kan behovet
for de sekundære opladninger måske falde, da den primære opladning vil
kunne håndtere en større del af det samlede behov for opladning.
5
Det er rimeligt at antage, at de fremtidige ladestationer ved de undersøgte
bygningscase, vil være 11 kW. Ladestationen kan oplade en Tesla, som p.t.er
den elbil på markedet med den længste rækkevidde, til fuld batterikapacitet
over natten.
10
44
Vurdering af, hvilken typer af bygninger,
som bør omfattes af et muligt krav
Vurderingen af, hvilken typer af bygninger, som bør omfattes af et muligt krav om
forberedende installationer for ladestationer, tager udgangspunkt i:
›
›
›
›
Afsnit 6: Kortlægning af de tekniske installationer
Afsnit 7: Specifikation for de tekniske installationer
Afsnit 8: Metode og analyse af omkostninger
Afsnit 9: Workshop af d. 7. november
Rapportens fokus har som nævnt i indledningen, især været tiltag med lave omkostninger, men med stor gevinst såfremt forberedelsestiltaget en dag udnyttes.
Baseret på beregningerne i afsnit 8, kan det uddrages, at der generelt er relativt
store besparelser ved at udføre føringsveje i terræn i forbindelse med byggeriets
opførelse. For de øvrige typer af installationer, herunder føringsveje i kælder, elforsyning og specifikke elinstallationer er gevinsten relativt lille.
Sammenfattende set gælder således:
›
For føringsveje er besparelsen størst ved anlæg i terræn.
›
Udgifterne til anlæg af hovedforsyning og til specifikke elinstallationer for ladestationerne er stort set de samme når der korrigeres for antal af stik. Dog må
forventes en form for stordriftsfordel ved at anlæg ved byggerienes opførelse
›
At elforsyningsanlægget, bestående af stikledning og den specifikke elinstallation for ladestationerne, er relativ dyr, og ca. udgør 24.000 kr. pr. ladestation.
Fremadrettet vil elbilerne efter alt sandsynlighed få en længere rækkevide. Det kan
derfor forventes at ladningen af elbilerne vil være i delt i 2 hovedtyper (ud over hurtigladere, som ikke er berørt i denne rapport):
1
Primær opladning, herunder enfamiliehuse og beboelsesejendomme.
2
45
Sekundær opladning, herunder kontorbyggeri, detailhandel, p-huse og sportsog fritidskomplekser.
Et krav skal udelukkende henføres til forberedende installationer i terræn, og følgende procentdelt af p-pladser forslået omfattende af et krav:
1
2
3
4
5
6
Enfamiliehuse:
Beboelsesejendom (ejer):
Beboelsesejendom (leje):
Kontorbyggeri:
Detailhandel:
Andre faciliteter:
50 procent
15 procent
15 procent
5 procent
5 procent
5 procent
COWI anbefaler at stille følgende krav til de teknisk installationer, jf. nedenstående
tabel:
Bygningstype
Elforsyning
Føringsveje
Enfamiliehuse
Stikledninger for enfamiliehuse udlægges for
Ingen krav
Der udlægges 50 mm trækrør fra
fremtidige udvidelse for et stk. 11kW ladestati-
eltavle til forventelig fremtidige
on.
position af ladestation
Eltavler leveres med disponibel plads for fremtidige sikringsafgang for et stk. 11kW ladestation
Beboelsesejendomme
ner for beboelsesejendomme, skal el-
teknikrum inkludere nødvendig fremtidige
ejendomme, skal el-teknikrum
disse udgør minimum 15 procent
plads for udvidelse af tavleanlæg, svarende til
inkludere nødvendig fremtidige
af de samlede parkeringspladser
at 15 procent af parkeringspladserne forsynes
plads for udvidelse af tavlean-
for byggeriet, skal der udføres
læg, svarende til at 15 procent af
føringsveje i terræn med tilhøren-
parkeringspladserne forsynes
de trækbrønde. Trækrør føres til
teknikrum, hvor en evt. fremtidige
Kontorbyggeri
Detailhandel
Andre faciliteter
ner for kontorbyggeri, detailhandel samt andre
elinstallationer for kontorbyggeri,
faciliteter, skal el-teknikrum inkludere nødven-
detailhandel samt andre facilite-
disse udgør minimum 5 procent af
dig fremtidige plads for udvidelse af tavlean-
ter, skal el-teknikrum inkludere
de samlede parkeringspladser for
læg, svarende til at 15 procent af parkerings-
byggeriet, skal der udføres fø-
pladserne forsynes med 11 kW ladestationer
ringsveje i terræn med tilhørende
trækbrønde. Trækrør føres til tek-
nikrum, hvor en evt. fremtidige
Bygningstype
Elforsyning
46
Føringsveje
kW ladestationer
Tabel 10-1: COWIs anbefaling til de tekniske installationer
11
47
Bilag
11.1 Beregningsdokumentation
Nedenfor er grundlaget for beregningerne i afsnit 8.4.1 anført.
Installations-sum
Bygningscase nr.
Enfamiliehus
Enfamiliehus
Etableringstidspunkt
Ved opførelsen
I eksisterende
Parkeringstype
Terræn
Terræn
Materiale
Anlægssum
5%
10%
20%
50%
Etablering af kabelgrav
-
-
-
100.000
50 mm trækrør
Total
Etablering af kabelgrav
50 mm trækrør
Specifik el-installation
Total
-
-
-
-
-
-
20.000
120.000
100.000
20.000
2.000
122.000
Total
2.593.177
2.715.177
Tabel 11-1: Beregningsdokumentation - Enfamiliehus
Installations-sum
Bygningscase
Beboelsesejendom
Beboelsesejendom
Ved opførelse
I eksisterende
Parkeringstype
Kælder
Kælder
Materiale
Anlægssum
5%
10%
20%
50%
Føringsveje
4.800
6.800
10.800
22.800
Udvidelse af elforsyning
Total
17.500
22.300
108.000
23.000
137.800
277.600
24.000
312.400
389.425
61.500
473.725
Føringsveje
5.950
8.450
13.450
28.450
Total
21.000
26.950
113.400
27.600
149.450
291.480
28.800
333.730
408.896
73.800
511.146
Tabel 11-2: Beregningsdokumentation – Beboelsesejendom, kælder
Total
100.000.000
100.000.000
Installations-sum
Bygningscase
Beboelsesejendom
Beboelsesejendom
Ved opførelse
I eksisterende
Parkeringstype
Terræn
Terræn
Materiale
48
Anlægssum
5%
10%
20%
50%
Føringsveje
9.768
10.358
11.538
13.898
Total
5.600
15.368
50.225
9.000
69.583
176.800
19.200
207.538
389.425
43.200
446.523
Føringsveje
55.721
60.826
71.036
91.456
Total
6.720
62.441
52.736
10.800
124.362
185.640
23.040
279.716
408.896
51.840
552.192
Total
100.000.000
100.000.000
Tabel 11-3: Beregningsdokumentation – Beboelsesejendom, terræn
Installations-sum
Bygningscase
Kontorbyggeri
Ved opførelse
Parkeringstype
Terræn
Kontorbyggeri
I eksisterende
Terræn
Materiale
Føringsveje
Total
Føringsveje
Total
Anlægssum
5%
10%
20%
50%
24.400
463.000
44.600
532.000
117.190
486.150
53.520
656.860
56.000
926.000
89.200
1.071.200
322.220
972.300
107.040
1.401.560
94.200
1.754.000
178.400
2.026.600
482.280
1.841.700
214.080
2.538.060
202.800
4.385.000
446.000
5.033.800
902.460
4.604.250
535.200
6.041.910
Total
520.000.000
520.000.000
Tabel 11-4: Beregningsdokumentation - Kontorbyggeri
Installations-sum
Bygningscase
Detailhandel
Ved opførelse
Parkeringstype
Kælder
Detailhandel
I eksisterende
Kælder
Materiale
Føringsveje
Total
Føringsveje
Total
Anlægssum
5%
10%
20%
50%
7.800
22.400
30.200
9.700
26.880
36.580
9.800
18.400
28.200
12.200
22.080
34.280
13.800
34.000
47.800
17.200
40.800
58.000
25.800
65.600
91.400
32.200
78.720
110.920
Total
160.000.000
160.000.000
Figur 11-5; Beregningsdokumentation - Detailhandel
Installations-sum
Bygningscase
P-hus
Ved opførelse
Parkeringstype
Kælder
P-hus
I eksisterende
Kælder
Materiale
Føringsveje
Total
Føringsveje
Total
Figur 11-6; Beregningsdokumentation – P-hus
Anlægssum
5%
10%
20%
50%
7.800
247.875
30.000
285.675
9.700
260.269
36.000
305.969
10.800
639.875
60.000
710.675
13.450
671.869
72.000
757.319
43.600
919.750
120.000
1.083.350
54.400
965.738
144.000
1.164.138
75.400
2.299.375
250.000
2.624.775
94.100
2.414.344
300.000
2.808.444
Total
25.600.000
25.600.000
49
11.2 Enhedspriser
Følgende enhedspriser er bl.a. anvendt:
Eksisterende
Diverse
Enhed
Tilslutningsbidrag
Gennemføring til teknikrum
Etablering og reetablering af kabelgrav
Trækbrønd
110 mm trækrør i kabelgrav
Stik- og hovedledninger
Kabel cu 5x4 mm²
Kabel cu 5x10 mm²
Kabel cu 5x16 mm²
Kabel cu 5x25 mm²
Kabel alu 5 x 95 mm²
Kabel 2 x 4 x150mm² alu
Kabel 2 x 4 x185 mm² alu
Kabel 4 x 4 x 150 mm²alu
Kabel 10 x 4 x 150 mm²alu
Udbygning af hovedtavler
Udbygning af hovedtavle m. 32 amp. gruppe
Udbygning af hovedtavle m. 50 amp. afgang
Udbygning af hovedtavle m. 80 amp. gruppe
Udbygning af hovedtavle m. 2 stk. 300 amp. afgang
Undertavler
Undertavle m. 1 stk. 32 amp. gruppe
Undertavle m. 2 stk. 32 amp. grupper
Føringsveje
Gitterbakke 200mm
Amp.
Stk.
m
Stk.
m
m
1.035
2.160
1.000
3.000
40
25
m
m
m
m
m
m
m
m
m
130
200
250
360
160
490
610
1.000
2.500
Ls.
Ls.
Ls.
Ls.
Ls.
Ls.
Ls.
Ls.
Ls.
2.000
3.000
4.000
8.000
11.000
15.000
18.000
22.000
30.000
Stk.
Stk.
Stk.
Stk.
Stk.
Stk.
Stk.
1.000
2.000
4.000
7.000
8.000
10.000
16.000
Tabel 11-7: Anvendte enhedspriser
m
m
m
Enhedspris
40
25
200
50
11.3 Eksempel på kravspecifikation
Nedenfor er anført typisk kravspecifikation for forberedelse af bygningen til ladestationer, som tager udgangspunkt i Kajkanten (beboelsesejendom 50 % scenarier,
såvel kælder som terræn).
Typisk vil kravspecifikationerne til forberedelse af bygninger til ladning af elbiler,
indgå som en del af en overordnet kravspecifikation. I det følgende er beskrivelsen
dog afbilledet, som en separat beskrivelse. Der er taget udgangspunkt i BIPS
standard beskrivelsesværktøj. Forslaget er anført i kursiv:
Orientering
I forbindelse med etablering af Kajkanten, Islands Brygge 36, 2300 København S skal der
udføres forberedende installationer for fremtidige ladestationer. Installationen skal sikre at
en evt. fremtidige etablering af ladestationer kan udføres uden indgriben i terrænbelægninger, samt uden etablering af nye bygningsgennemføringer. Desuden skal der forberedes
plads for de fremtidige undertavler, som skal forsyne de fremtidige ladestationer, samt forberedes for udvidelse af elforsyningen. De forberedende installationer skal udføres for såvel
terræn som kælder, og for begge områder gælder det, at der skal forberedes for, at 50 % af
P-pladserne i fremtiden forsynes med ladestationer.
Omfang
Arbejdet omfatter:

Terræn - Etablering af føringsrør (trækrør) og trækbrønde inkl. kabelgrave og bygningsgennemføringer for fremtidige installationer i terræn

Kælder - Etablering af bygningsgennemføringer i kælder

Elforsyning - Forberedelse for udvidelse af den fremtidige elforsyning
Som det fremgår af tegningerne forberedes der installationer for:

8 stk. P-pladser i terræn

20 stk. P-pladser i kælder
Terræn
Der udføres føringsrør og trækbrønde inkl. Kabelgrave i terræn jf. tegninger. Ved teknikrum
udføres gennemføring, som tætnes efter gældende forskrifter. Det sikres, at der fra indgangen i teknikrummet til den fremtidige tavleplacering for ladestationerne kan fremføres en 150
mm gitterbakke.
Kælder
Der udføres ø100mm gennemføringer i betonbjælker jf. tegninger. Det sikres, at der fra den
fremtidige tavleplacering for ladestationerne kan fremføres en 300 mm gitterbakke til ladestationerne.
Elforsyning
Den installeret effekt til ejendommen, er ikke udlagt til at kunne forsyne de fremtidige ladestationer. Der skal derfor udlægges trækrør i terræn fra kabelskab frem til teknikrum i kælder
jf. tegningerne. Ved teknikrum udføres gennemføring, som tætnes efter gældende forskrifter.
I teknikrum xx i kælder gøres der plads til ny hovedtavle, samt undertavle for forsyning af
51
ladestationer i terræn. I teknikrum gøres der plads til undertavle for forsyning af ladestationer i kælder.
Lokalisering
Der henvises til følgende tegninger (ikke vedlagt på nærværende tidspunkt):

Føringsveje i terræn

Føringsveje i kælder
Tegningshenvisning (ikke vedlagt på nuværende tidspunkt)

Føringsveje i terræn

Koordinering
Nærværende entreprenør skal koordinere hans arbejdere med de øvrige projektrelevant
fagentreprenør med speciel fokus, som følger:

Jordentreprenør – Etablering af kabelgrave i terræn for fremføring af trækrør

Bygningsentreprenør – Etablering af bygningsgennemføringer i kælder, samt ved
indføring af trækrør til teknikrum for installationer i terræn og elforsyning
Tilstødende bygningsdele
Tilstødende bygningsdele som følger:

Teknikrum

Betonbjælker i kælder
Projektering
Ikke relevant
Undersøgelse
Ikke relevant
Materialer og produkter
Materialer og produkter som følger:

Kabelbrønde:

Ø110 mm trækrør:

Ø50 mm trækrør:

Gitterbakke:
Mål og tolerancer
Trækrør afsluttes, som anført på relevante tegninger, midt for den enkelte P-plads, 500 mm
fra P-pladsens endepunkt.
Prøver
Inden montagestart skal entreprenøren fremsende følgende materialer for tilsynets godkendelse:



Trækbrønd
Trækrør – begge typer
Gitterbakke
Entreprenøren må ikke opstarte hans arbejde, før tilsynets godkendelse af de nævnte materialer.
Arbejdsmiljø
Ikke relevant
52
Kontrol
Entreprenøren skal kontrollere hans egen arbejde, og som et minimum følgende:
Nr.
Emne
1
Projekteringskontrol
2
Kontrol af undersøgelser
3
Materiale- og produktkontrol
3.1
Anlægsentreprenørens anlægs-
Refe-
Metode
Omfang
Tidspunkt
Acceptkriterium
NA
NA
NA
NA
NA
NA
NA
NA
NA
NA
NA
Kontrol af
100 %
Før igangsætning
Granskning rapport – dok. i
af arbejdet
overensstemmelse med ud-
rence
tegninger af kabelgrave i terræn
dokumentation
budskravene
3.2
Bygningsentreprenørens ele-
NA
menttegning af gennemføring fra
Kontrol af
100 %
dokumentation
Før igangsætning
af arbejdet
overensstemmelse med ud-
terræn til teknikrum
3.3
budskravene
NA
Kontrol af
100 %
dokumentation
Før igangsætning
af arbejdet
overensstemmelse med udbudskravene
3.4
Gennemføringer i betonbjælker i
NA
kælder
Kontrol af
100 %
dokumentation
Før igangsætning
af arbejdet
overensstemmelse med udbudskravene
4
Modtagekontrol
4.1
Trækbrønde
NA
Visuelt
100 %
Ved modtagelse
Kontroljournal – Jf. godkendte
prøver og ingen synlige defekter
4.2
Trækrør
NA
Visuelt
100 %
Ved modtagelse
4.3
Gitterbakker
5
Udførelseskontrol
5.1
Trækbrønde
NA
Visuelt
100 %
Ved modtagelse
NA
Visuelt
100 %
Efter endt monta-
Kontroljournal – Installeret jf.
ge og før tildæk-
fabrikantens anvisninger samt i
ning
position jf. godkendte tegninger
Nr.
Emne
Refe-
53
Metode
Omfang
Tidspunkt
Acceptkriterium
Visuelt og med
100 % visuelt
Efter endt monta-
tommestok
kontrol, og pkt.
ge og før tildæk-
godkendte tegninger
vis kontrol med
ning af kabelgrav
rence
5.2
Trækrør
NA
tommestok pr.
10. meter
5.3
Gitterbakker
NA
Visuelt og med
100 % visuelt
tommestok
kontrol, og pkt.
Før aflevering
godkendte tegninger
vis kontrol med
tommestok pr.
10. meter
D&V-dokumentation
Ikke relevant
11.4 Samtidighedsfaktor og udvidelse af
tilslutningsbidraget
Nærværende afsnit tjener udelukkende som orienterende art, og indgår ikke som
en del af rapportens grundlag og konklusion.
I forbindelse med udarbejdelse af rapporten, er der gjort flere betragtninger vedr.
samtidighedsfaktoren og COWI har foretaget beregninger, hvor en udvidelse af
tilslutningsbidraget er inkluderet. Ligeledes har COWI besøgt 2 sites, hvor der allerede i dag er installeret ladestationer, nemlig Teknisk Forvaltning samt Hjemmeplejeren i København.
11.4.1 Elforsyningsbehov ved samtidighedsfaktor = 1
Nedenfor er vist det anslået ekstra elforsyningsbehov (kW) for de forskellige bygningscases for alle 4 typer scenarier med udgangspunkt i 11 kW ladestationer, og
en samtidighedsfaktor på 1:
Bygningscase
Scenarier
5%
10%
20%
P-Pladser
Effekt
P-Pladser
Effekt
Enfamiliehus (kun terræn)
-
0
-
0
Beboelsesejendom - kælder
2
22
4
Beboelsesejendom - Terræn
1
11
Beboelsesejendom - totalt
3
Kontorbyggeri (kun terræn)
50%
Effekt
P-Pladser
Effekt
-
0
1
11
44
8
88
20
220
2
22
4
44
8
88
33
6
66
12
132
28
308
23
253
46
506
91
1.001
228
2.508
Detailhandel (kun kælder)
4
44
7
77
14
154
36
396
P-hus (flere etager over terræn)
13
143
25
275
50
550
125
1.375
Tabel 11-8: Ekstra elforsyningsbehov ved samtidighedsfaktor = 1
P-Pladser
54
Tabel 11-1: Elforsyningsbehov i KW fordelt på bygningscases og scenarier
Forbrugsmønstret for de enkelte bygningscases er ikke undersøgt nærmere, da
det er en omfattende opgave som kræver specielt logudstyr, som normalvis skal
være tilsluttet og logget på i minimum en uge, for at give et retvisende billede af
forbrugsmønstreret. Herudover skal der tages hensyn til årstiden, da forbrugsmønstret for de forskellige bygningscases, er forskellige henover året. Detailhandlen vil
eksempelvis normalt have sin spidsbelastning i sommerhalvåret, pga. behovet for
køling, mens en beboelsesejendom typisk har et højere forbrug i vinterhalvåret,
pga. behovet for lys.
Den nuværende installeret effekt på matriklerne for de forskellige bygningscases er
ca.:
Bygningscase
Installeret effekt (kW)
Enfamiliehus
23
Beboelsesejendom
105
Kontorbyggeri
2.200
Detailhandel
1.200
P-hus
40
Tabel 11-9: Installeret effekt for de forskellige bygningscases
Ofte viser det sig, at der er en overkapacitet i el-anlæggene. Denne kapacitet kan
således evt. udnyttes til de fremtidige ladestationer. For de givende bygningscases, vil de forskellige scenarier, ved en samtidighedsfaktor på 1, udgør procentvis
følgende belastning af den samlede installeret effekt:
Bygningscase
Enfamiliehus
Scenarier
5%
10%
20%
50%
Scen.
Scen.
Scen.
Scen.
0
0
0
42%
Beboelsesejendom
31%
62%
125%
293%
Kontorbyggeri
12%
23%
46%
114%
Detailhandel
4%
7%
10%
33%
357%
687%
1375%
3438%
P-hus
Tabel 11-10: Procentvise belastning af den samlede installeret effekt ved de forskellige scenarier
På baggrund af ovenstående tabel, anført for hvilke scenarie der kan installeres
ladestationer uden omlægning af hovedforsyningen, samt for hvilke scenarie der er
behov for omlægning af hovedforsyningen.
Ved nybyggerier vil en evt. overvejelse vedr. fremtidige ladestationer måske betyde
en overkapacitet i elforsyningsanlægget. I forbindelse med udvikling af nærværende rapport, har COWI besigtige p-plads anlægget hos Teknisk Forvaltning samt
Hjemmeplejeren i København. For begge p-plads anlæg er der inden for de senere
år udført ca. 20 ladestationer. I denne forbindelse blev det eksisterende elforbrug
55
logget, og det viste sig at begge havde en overkapacitet, således at selv med en
samtidighedsfaktor på 1 kunne det eksisterende elforsyningsanlæg klare den ekstra belastning, som ladestationerne krævede. De elektriske installationer for ladestationerne for de nævnte p-plads anlæg bestod således af de specifikke elinstallationer, nemlig:
›
›
›
›
›
›
Indbygning af sikring for ny hovedledning.
Hovedledning til undertavle for forsyning af ladestationer.
Undertavle for ladestationer.
Føringsveje i kælder, samt trækrør og trækbrønde i terræn, herunder kabelgrave og reetablering af samme.
Fastgørelseselementer.
Ladestationer.
Figur 11-1: Ladestation installeret på Teknisk Forvaltnings p-anlæg
56
Kortlægningen af de eksisterende elforsyningsforhold for de 5 bygningscases, har
givet en indikation af, hvor henholdsvis den eksisterende elforsyning kan anvendes
til forsyning af evt. fremtidige ladestationer, eller hvor der er behov for forøgelse af
den eksisterende el-kapacitet:
Bygningscase
Scenarier
Enfamiliehus
5%
10%
20%
50%
Ikke aktuel
Ikke aktuel
Ikke aktuel
Eksisterende
elforsyning kan
anvendes
Beboelsesejendom
Eksisterende
Udvidelse af elforsyningen påkrævet
kan anvendes
Kontorbyggeri
Eksisterende elforsyning kan
Udvidelse af elforsyningen på-
anvendes
krævet
Detailhandel
Eksisterende elforsyning kan anvendes
P-hus
Udvidelse af elforsyningen påkrævet
Tabel 11-11: Behovet for udvidelse af den eksisterende elforsyning ved de forskellige scenarier
Nedenfor er anført beregninger, som på baggrund af ovenstående betragtninger,
inkluderer en udvidelse af tilslutningsbidraget:
Bygningscase - Enfamiliehus
Føringsveje
Parkeringstype
Terræn
Scenarier
5%
10%
20%
50%
Besparelse (kr.)
-
-
-
13.545
Besparelse (%)
-
-
-
88%
Besparelse (kr.)
-
-
-
2.000
Besparelse (%)
-
-
-
100%
Terræn
Tabel 11-12: Nøgletal for enfamiliehus
Bygningscase - Beboelsesejendom
Føringsveje
Parkeringstype
Terræn
57
Scenarier
Besparelse (kr.)
5%
10%
20%
50%
45.953
50.468
59.498
77.558
Besparelse (%)
82%
83%
84%
85%
Besparelse (kr.)
1.150
1.650
2.650
5.650
Besparelse (%)
19%
20%
20%
20%
Besparelse (kr.)
0
2.511
8.840
19.471
Besparelse (%)
0
5%
5%
5%
Besparelse (kr.)
0
5.400
13.880
19.471
Besparelse (%)
0
5%
5%
5%
Besparelse (kr.)
1.120
1.800
3.840
8.640
Besparelse (%)
17%
17%
17%
17%
Besparelse (kr.)
3.500
4.600
4.800
12.300
Besparelse (%)
17%
17%
17%
17%
5%
10%
20%
50%
Besparelse (kr.)
92.790
266.220
388.080
699.660
Besparelse (%)
79%
83%
80%
78%
Besparelse (kr.)
23.150
46.300
87.700
219.250
Besparelse (%)
5%
5%
5%
5%
Besparelse (kr.)
8.920
17.840
35.680
89.200
Besparelse (%)
17%
17%
17%
17%
Kælder
Elforsyning
Terræn
Kælder
Terræn
Kælder
Tabel 11-13: Nøgletal for beboelsesejendom
Bygningscase - Kontorbyggeri
Føringsveje
Parkeringstype
Terræn
Scenarier
Elforsyning
Terræn
Terræn
Tabel 11-14: Nøgletal for kontorbyggeri
Bygningscase - Detailhandel
Føringsveje
Parkeringstype
Kælder
Scenarier
5%
10%
20%
50%
Besparelse (kr.)
1.900
2.400
3.400
6.400
Besparelse (%)
20%
20%
20%
20%
Besparelse (kr.)
0
0
0
0
Besparelse (%)
0
0
0
0
Besparelse (kr.)
4.480
3.680
6.800
13.120
Besparelse (%)
17%
17%
17%
17%
Elforsyning
Kælder
Kælder
58
Tabel 11-2: Nøgletal for detailhandel
Scenarier
Føringsveje
Parkeringstype
Kælder
5%
10%
20%
50%
Besparelse (kr.)
1.900
2.650
10.800
18.700
Besparelse (%)
20%
20%
20%
20%
Besparelse (kr.)
12.394
31.994
45.988
114.969
Besparelse (%)
5%
5%
5%
5%
Besparelse (kr.)
6.000
12.000
24.000
50.000
Besparelse (%)
17%
17%
17%
17%
Elforsyning
Kælder
Kælder
Tabel 11-3: Nøgletal for P-hus
Ved opførelse
I eksisterende
Forskel
(Kr.)
(Kr.)
(Kr.)
T - 50%
Andel af bygnings anlægssum
Ved opførelse
I eksisterende
1.770
17.315
15.545
K - 5%
22.300
39.893
17.593
0,02%
0,04%
T - 5%
15.368
62.441
47.073
0,02%
0,06%
K - 10%
55.000
92.530
37.530
0,06%
0,09%
0,07%
0,70%
T - 10%
33.358
86.326
52.968
0,03%
0,09%
K - 20%
146.800
236.617
89.817
0,15%
0,24%
T - 20%
41.938
105.836
63.898
0,04%
0,11%
K - 50%
127.000
217.722
90.722
0,13%
0,22%
T - 50%
99.798
188.131
88.333
0,10%
0,19%
T - 5%
118.000
328.851
210.851
0,12%
0,06%
T - 10%
243.200
787.727
544.527
0,24%
0,15%
T - 20%
370.600
1.183.100
812.500
0,37%
0,23%
T - 50%
893.800
2.508.881
1.615.081
0,89%
0,48%
K - 5%
30.200
54.147
23.947
0,03%
0,03%
K - 10%
28.200
50.743
22.543
0,03%
0,03%
K - 20%
47.800
85.854
38.054
0,05%
0,05%
K - 50%
91.400
164.189
72.789
0,09%
0,10%
Case 5 - P-hus
PH - 5%
52.800
90.961
38.161
0,05%
0,36%
PH - 10%
270.800
437.338
166.538
0,27%
1,71%
PH - 20%
203.600
355.851
152.251
0,20%
1,39%
PH - 50%
425.400
738.790
313.390
0,43%
2,89%
Tabel 11-17: Anlægsomkostninger inkl. tilslutningsbidrag
Ved opførelse
I eksisterende
(Kr.)
(Kr.)
1.770
17.315
K - 5%
22.300
T - 5%
15.368
K - 10%
Antal pladser
59
Omkostning pr. plads
Ved opførelse
I eksisterende
1
1.770
17.315
39.893
2
11.150
19.946
62.441
1
15.368
62.441
55.000
92.530
4
13.750
23.133
T - 10%
33.358
86.326
2
16.679
43.163
K - 20%
146.800
236.617
8
18.350
29.577
T - 20%
41.938
105.836
4
10.485
26.459
K - 50%
127.000
217.722
20
6.350
10.886
T - 50%
99.798
188.131
8
12.475
23.516
T - 5%
118.000
328.851
23
5.130
14.298
T - 10%
243.200
787.727
46
5.287
17.124
T - 20%
370.600
1.183.100
92
4.028
12.860
T - 50%
893.800
2.508.881
228
3.920
11.004
K - 5%
30.200
54.147
4
7.550
13.537
K - 10%
28.200
50.743
8
3.525
6.343
K - 20%
47.800
85.854
16
2.988
5.366
K - 50%
91.400
164.189
36
2.539
4.561
T - 50%
Case 5 - P-hus
PH - 5%
52.800
90.961
13
4.062
6.997
PH - 10%
270.800
437.338
25
10.832
17.494
PH - 20%
203.600
355.851
50
4.072
7.117
PH - 50%
425.400
738.790
125
3.403
5.910
Tabel 11-4: Anlægsomkostninger pr. p-plads inkl. tilslutningsbidrag
Det fremgår af ovenstående tabel, at omkostningen pr. p-plads varierer fra ca.
2.500 kr. pr. plads i en p-kælder ved detailhandelsbygningen, hvor der forberedes
opladning ved 36 p-pladser, til godt 60.000 kr. pr. plads i terræn ved beboelsesejendommen, hvor der kun forberedes opladning ved 1 p-pladser.
11.5 Ladebehov
Nærværende afsnit tjener udelukkende som orienterende art, og indgår ikke som
en del af rapportens grundlag og konklusion.
I forbindelse med udarbejdelse af rapporten, er der gjort betragtninger vedr. ladebehovet for de forskellige bygningscases, som anført i det følgene.
Det er vanskeligt at forudsige, hvilke effekter elbilerne har mulighed for at lade i
fremtiden. En række elbilmodeller kan i dag lades med 11 kW, og udvalget kan
forventes at stige i fremtiden. Samtidighedsfaktoren, som er beskrevet i afsnit
6.2.2, er en anden ukendt parameter.
Enfamiliehuse – her vil det typiske behov være at oplade elbilen i aften- og nattimerne. Dvs. de fleste vil have et tidsrum på mere end 8 timer til at oplade elbilen
60
fra 0 til 100 %. I dette tidsrum vil en 11 kW lader kunne oplade en Tesla S, som p.t.
er den elbil på markedet, som har den største batterikapacitet.
Beboelsesejendom - Her er der mange forskellige behov. Nogle kommer hjem
sent om aftenen og skal bruge bilen igen tidlig næste morgen. De skal bruge 11
kW. En del kommer hjem efter arbejde og skal først bruge bilen igen næste dag.
De vil kunne klare sig med 3,7 kW. Her kunne der overvejes en fordeling med 20%
udført som 11 kW, og de resterende 80 % som 3,7 kW. Det er selvsagt billigere
med 3,7 kW, da elforsyningen er mindre, og der hermed ligeledes stilles mindre
krav til hovedelforsyningen, end det er tilfældet med 11 kW ladestationer.
Kontorbyggeri - Medarbejdere der skal bruge bilen i arbejdstiden og gæster, vil
her have behov for minimum 11 kW. Resten vil kunne nøjes med 3,7 kW, hvis de
holder der hele arbejdsdagen. Her vil en fordeling som på beboelsesejendommen
kunne overvejes.
Detailhandel – Her er der tale om et minimumsbehov på 11 kW. Indkøb i Netto,
Føtex og Kvickly tager ofte mellem 15 og 45 minutter og her giver 11 kW ikke
mange km. Derfor bør 22 kW overvejes her. Disse butikker bruges i stort omfang af
lokale, hvor det er meget sjældent man har behov for ladning, da man er tæt på
hjemmet.
Er der tale om et storcenter, er parkeringsmønstret ofte anderledes end ved mindre
detailhandler. Her holder man ofte over 1 time, og har kørt længere distancer for at
komme til storcenteret, og har således oftere behov for ladning, for at komme hjem
igen. Her vil en udlægning på 11 kW passe fint til behovet.
P-hus – Her er der mange forskellige behov. Mange vil have behov for 11 kW, hvis
de holder få timer, men en del vil også kunne klare sig med 3,7 kW ved længere
ophold. Her vil en fordeling som på beboelsesejendommen og kontorbyggeri kunne
overvejes.
11.6 Billede dokumentation
Figur 11-5: Beboelsesejendom Kajkanten, parkeringsareal i terræn
Figur 11-6: Beboelsesejendom Kajkanten, parkeringsareal i kælder
61
Figur 11-7: Kontorbyggeri, ladestation
62
Figur 11-8: Kontorbyggeri – Eltavle for ladestationer
63
Figur 11-9: Kontorbyggeri – Ladestation på parkeringsareal i terræn
64
Figur 11-10:Detailhandel – Parkeringsareal i kælderområde
Figur 11-11: P-hus set udefra
65
Figur 11-12: P-hus, parkeringsareal for en typisk etage
66

Analyse af de økonomiske konsekvenser ved forberedelse af

Transcription

Similar documents

Oversigt over de enkelte aktører og deres ideer Virksomhed

HELT ELEKTRISK!” - Danmarks Tekniske Museum

90 procent grøn el - Nyhedsbladet Dansk Energi

Lyn og torden - Portal Geografifokus