Dansk A / hold 2a / undervisere Eskild Dohn

Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin
Maj/juni, 2015
Institution
Horsens HF og VUC
Uddannelse
Hf(2)
Fag og niveau
Dansk A-niveau
Lærer(e)
Eskild Dohn, Tina Wrede
Hold
2.a
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Forløb 1
Genre – mellem fakta og fiktion
Forløb 2
Tekstanalyse
Forløb 3
Værklæsning (værk 1)
Forløb 4
Retorik og argumentation
Forløb 5
Yahya Hassan – litteratur til debat
Forløb 6
Holberg og oplysningstiden (værk 2)
Forløb 7
Folkeviser
Forløb 8
Eventyrgenren i udvikling (værk 3)
Forløb 9
Litteraturhistoriske nedslag fra barokken til romantikken
Forløb 10
Fædrelandssange før og nu
Forløb 11
Realismen i det moderne og det folkelige gennembrud (værk 4)
Forløb 12
Litteraturen i mellemkrigstiden (værk 5)
Forløb 13
Modernismeformer
Forløb 14
Medieanalyse
Forløb 15
Dobbeltgængermotivet i litteratur og film (medieværk)
Side 1 af 17
Forløb 1
Genre – mellem fakta og fiktion (litteratur, sprog og medier) ED
Indhold
Kernestof:
Benny Andersen: ”Widescreen” (1960)
Peter Øvig Knudsen: Blekingegadebanden (2007) (uddrag)
Supplerende stof:
Egne modeller og powerpoints.
Model (faktion) fra Vejledning til Hf-bekendtgørelsen
Omfang
6 timer
Særlige fokuspunkter
Ud over en introduktion til danskfaget og læreplanens hovedpunkter er fokus
på genre og genreforventninger. Målsætningen er at skærpe kursisternes evne til at skelne mellem forskellige typer tekster under inddragelse af bl.a. fakta- og fiktionskoder.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, klassediskussion, par- og gruppearbejde.
Side 2 af 17
Forløb 2
Tekstanalyse (litteratur, sprog og medier) ED
Indhold
Kernestof:
Naja Marie Aidt: ”Bulbjerg” (2006)
Naja Marie Aidt: ”Som englene flyver” (1993)
H.C. Andersen: ”Fyrtøiet” (1835)
H.C. Andersen: ”Springfyrene” (1845)
Camilla Deleuran: ”Knogler og lys og dig” (1994)
Camilla Deleuran: ”Stilleben med smidt tøj på stol” (1996)
Tove Ditlevsen: ”Taarer” (1944)
Tom Kristensen: ”Lirekassen” (1922)
Jan Sonnergaard: ”Kimono mit hus” (1997)
Michael Strunge: ”Drøn” (1982)
Jeppe Aakjær: ”Jens Vejmand” (1905)
Frederik Bjerre Andersen: ”Aarhus – København” (2012)
Supplerende stof:
Silas Bay Nielsen: ”Biip-bip-biip-bip: Du har modtaget en litteratur-sms” (2011)
Sofie Kragh-Müller: ”De der frygter natten” (2011)
Interview med Bertel Harder (youtube.com)
Leder i Jyllands-Posten (23/12 2010)
Leder i 180 Grader (20/12 2010)
Leder i Ekstra Bladet (22/12 2010)
”Aktantmodellen”, s. 451-452 i Litteraturhåndbogen (1981)
”Berettermodellen”, s. 140 i Faglige forbindelser i dansk (2005)
Egne powerpoints om tekstanalyse
Omfang
48 timer
Særlige fokuspunkter
Fokus for forløbet er det systematiske arbejde med at opbygge fælles læsestrategier, så tekstlæsningen kvalificeres. Målsætningen er at udstyre kursisterne med en ’værktøjskasse’ med analytiske begreber og modeller (bl.a.
genre, personkarakteristik, miljø, komposition, plot, berettermodel, synsvinkel, fortællertyper, fortællemåder, replikformer, kommunikatonsmodel, aktantmodel, stilleje, syntaks, billedsprog, motiv og tema).
Kernen i forløbet er tekstanalyse på tekstens egne præmisser (i nykritisk forstand), men også andre vinkler introduceres undervejs (bl.a. biografiske, receptionsæstetiske og historiske læsninger). Kursisterne præsenteres således
for en kommunikationsmodel, der tydeliggør teksternes funktionelle aspekt
med inddragelse af afsender, modtager og kontekst.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, klassediskussion, skriftlige opgaver, pararbejde, gruppearbejde med mundtlig fremlæggelse.
Side 3 af 17
Træningen af den skriftlige dimension indledes i dette forløb; dels med kursisternes egne metoder til optimering af læse- og notatstrategier (bl.a. med
inddragelse af læsehastighedstest); dels med mindre skriftlige opgaver. Kursisterne prøver under forløbet individuelt kræfter med genrer som resumé,
referat og redegørelse. Herefter integreres den skriftlige dimension løbende i
det mundtlige arbejdet med teksterne.
Side 4 af 17
Forløb 3
Værklæsning (litteratur, sprog og medier) ED
Indhold
Kernestof:
C.V. Jørgensen: Sjælland (1994)
Omfang
6 timer
Særlige fokuspunkter
Fokus for forløbet er dels kursisternes anvendelse af tekstanalytiske begreber
i selvstændige analyser, dels en integrering af disse analyser til en samlet tematisk læsning, der betoner albummets karakter af værk. I samme forbindelse
inddrages også værkets øvrige mediemæssige kvaliteter (visuelle og auditive).
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, klassediskussion, gruppearbejde med selvstændige gruppefremlæggelser.
Side 5 af 17
Forløb 4
Retorik og argumentation (sprog og medier)
Indhold
Kernestof:
Bjørn Lomborg: ”En klimaløsning der virker, tak!”, kronik (2009)
Lars Henrik Aagaard: ”Ud af videnskabet”, blog om Lomborgs kronik (2009)
Ulla Dahlerup: ”Tale til Dansk Folkepartis årsmøde” (uddrag) (2003)
Anders Fogh Rasmussen: ”Nytårstale” (2008)
Helle Thorning-Schmidt: ”Nytårstale” (2012)
Dronning Margrethe II: ”Nytårstale” (2013)
Johanne Schmidt-Nielsen: ”Tale til demonstration for kirkeasyl” (2009)
TV-debat mellem Karen Jespersen og Abdul Wahid Pedersen (2009)
Christian Koch: ”Fogh – den stærke, kønsløse statsmand” (uddrag) (2008)
Lars Løkke Rasmussen: ”Tale, grundlovsdag” (2010) (læst som repetition)
Supplerende stof:
Egen powerpoint og test om retorik og argumentation
Omfang
20 timer
Særlige fokuspunkter
Fokus i forløbet er formidlingsbevidsthed i forbindelse med argumenterende
taler og tekster. Målsætningen er at skærpe kursisternes forståelse og anvendelse af retoriske virkemidler. Kursisterne arbejder analytisk med det retoriske
pentagram, Toulmins udvidede argumentmodel samt appelformerne logos,
etos og patos.
Første del af forløbet udgøres af et aktuelt emne. Her præsenteres kursisterne
for modsatrettede synspunkter i klimadebatten, som fremsættes i argumenterende tekster af både videnskabelig og politisk karakter. Kursisterne arbejder
først analytisk som modtagere, hvorefter de som afsendere producerer læserbreve med udgangspunkt i klimadebatten med indlagt metarefleksion over
egen retorik og argumentation.
Anden del af forløbet udgøres af en mere klassisk retorisk analyse, hvor både
argumentationskneb (bl.a. ordvalgskneb og karakterkneb) og stilistiske virkemidler inddrages (bl.a. gentagelsesfigurer, billedsprog, ironi og retoriske
spørgsmål).
Målsætningen for forløbet er at fremme kursisternes mundtlige og skriftlige
udtryksfærdighed, dels gennem mundtlige oplæg med fokus på talegenre,
argumentation og appelform, dels gennem skriftlige produkter indenfor genrerne anmeldelse, læserbrev og kronik.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde, cooperative learning, skriftlige øvelser (med brug af appelformer og Toulmins argumentmodel), læserbreve, anmeldelser, mundtlige øvelser i argumentation.
Side 6 af 17
Forløb 5
Yahya Hassan – litteratur til debat (litteratur, sprog, medier) ED
Indhold
Kernestof:
Yahya Hassan: Yahya Hassan (uddrag) (2013)
Anmeldelser:
Jacob Ørsted: ”En rod taler ud”, Ekstra Bladet (2013)
Tue Andersen Nexø: ”Et forfærdeligt stærkt ærinde”, Information (2013)
Lars Skinnebach: ”Poesien er den nye dagsorden”, Jyllands-Posten (2013)
Lillian Munk Rösing: ”Hvad så Gyldendal er du blevet pusher”, Politiken (2013)
Debat:
Tarek Omar: ”Digter: jeg er fucking vred på mine forældres generation” (2013)
Pablo Henrik Llambías: ”År Y” (2013)
Mads Petersen: ”På linje med Glistrup” (2013)
Eske Holm: ”Teenagedigteren er selv en hykler” (2013)
TV-indslag:
Indslag om Yahya Hassan i DR-nyhederne (2013)
Interview i Deadline med Yahya Hassan (2013)
Performance i Politikens Hus (2013)
Supplerende stof:
Egen powerpoint om ytringsfrihed
Omfang
10 timer
Særlige fokuspunkter
Fokus i forløbet er mødet mellem litterære og argumenterende tekster. Med
udgangspunkt i Yahya Hassans kontroversielle udgivelse undersøges digtsamlingens litterære kvaliteter sammenholdt med dagbladenes anmeldelser, offentlighedens debat og digterens egne udtalelser.
Væsentligste arbejdsformer
Formålet er at give kursisterne en forståelse af, hvordan litteratur kan påvirke
den offentlige debat, hvilket – i en videre historisk ramme – kan danne resonnansbund for forståelsen af tekster fra andre perioder, fx det moderne gennembrud.
Klasseundervisning, gruppearbejde med mundtlige fremlæggelser, skriftlige
fremlæggelser i argumenterende form.
Side 7 af 17
Forløb 6
Eventyrgenren i udvikling (litteratur og sprog) ED
Indhold
Kernestof:
”Kong Lindorm” (ukendt)
”Slangen og den lille pige (ukendt)
H.C. Andersen: ”Snemanden” (1861)
Karen Blixen: ”Skibsdrengens fortælling” (1942)
C.S. Lewis: Narnia - løven, heksen og garderobeskabet (uddrag) (1950)
Villy Sørensen: ”De forsvundne breve” (1955)
Charlotte Weitze: ”Biller” (1996)
Individuelt læst værk indenfor eventyr- eller fantasygenren
2. værk
Supplerende stof:
”Folkeeventyr”, i Litteraturens veje, s. 66-71 (2010)
”H.C. Andersens eventyr”, i Litteraturens veje, s. 182-185 (2010)
”En kejserpingvin i den danske andegård”, i Litteraturens veje, s. 301-306 (2010)
”Villy Sørensen – farlige historier”, i Litteraturens veje, s. 338-342 (2010)
”Fantastisk fortælling” og ”Fantasy”, i Litteraturens veje, s. 488-489 (2010)
Susan Mose (m.fl.): ”På eventyr i kloakkerne” (2005)
Bilbo Egelund: Fantasylitteratur, s. 16-19 (2011)
Christian Monggaard Christensen: ”Fantasien flyder frit” (2001)
Bruno Bettelheim: ”Frygt for fantasien” (1975)
Else Marie Nygaard: ”Pigers fornemmelse for hekse” (2004)
Christian Lindberg: ”Virkeligheden står på spil” (2005)
Egne powerpoints om eventyr og fantasy
Omfang
15 timer
Særlige fokuspunkter
Fokus er på folke- og kunsteventyr samt fantastisk litteratur. Målsætningen er at
øge kursisternes kendskab til eventyrlige træk i såvel ældre som nyere litteratur.
Tekstanalytisk arbejder der bl.a. med inddragelse af aktantmodellen og Freuds
personlighedsmodel.
Målsætningen er desuden at øge kursisternes kendskab til den mundtligt overleverede teksts særlige træk samt forskellen på tale- og skriftsprog.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde.
I forløbet indgår individuel læsning af et værk indenfor eventyr- eller fantasygenren. I den forbindelse afleverer kursisterne en rapport, hvor de øver deres tekstanalytiske færdigheder.
Side 8 af 17
Forløb 6
Holberg og oplysningstiden (litteratur, sprog og medier) ED
Indhold
Kernestof:
Ludvig Holberg: ”Den stundesløse” (1723)
3. værk
Supplerende stof:
Keld B. Jessen (et. al.): Dansk litteratur – fra runer til graffiti, s. 40-49 (1985)
”Oplysning og følsomhed”, i Litteraturens veje, s. 108-123 (2010)
Immanuel Kant: ”Hvad er oplysning” (uddrag) (1784)
Eget arbejdspapir om commedia dell’arte
Omfang
15 timer
Særlige fokuspunkter
Fokus er på oplysningstidens tanker – først og fremmest eksemplificeret ved
Holbergs drama ”Den Stundesløse”. Målsætningen er at øge kursisternes forståelse af oplysningstiden idégrundlag og historiske forudsætninger.
Kursisterne præsenteres for Holbergs komedie under inddragelse af forskellige sekundære tekster om bl.a. historiske forudsætninger, commedia dell’arte
og oplysningstidens tanker, kunst, musik og filosofi. Desuden ser klassen en
ældre tv-opsætning af ”Den stundesløse” og overværer efterfølgende en opsætning på Horsens Ny Teater med efterfølgende debat om instruktørens implicitte fortolkning.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde, google-søgning.
Centralt i forløbet står et skriftligt gruppearbejde på tværs af årgangen med at
udforme en fælles online-wiki om Holberg og oplysningstiden med løbende
formativ evaluering.
Side 9 af 17
Forløb 7
Folkeviser (litteratur og sprog) ED
Indhold
Kernestof:
”Mordet i Finderup lade” (ca. 1286)
”Marsk Stig og hans hustru” (ca. 1286)
”Torbens datter” (ukendt)
”Ebbe Skammelsøn” (ukendt)
”Germand Gladensvend” (ukendt)
”Nøkkens svig” (ukendt)
”Elverhøj” (ukendt)
”Ridderens runeslag” (ukendt) (læst som repetition)
”Kirstin”, i bearbejdning af Sorten Muld (1997)
”De to søstre”, i bearbejdning af Sorten Muld (1997)
”Dennis”, kortfilm (2009)
Supplerende stof:
”Folkeviserne”, i Litteraturens veje s. 58-66 (2010)
”Psykoanalyse”, i Litteraturens veje s. 514-515 (2010)
”Aktant-modellen”, s. 451-452 i Litteraturhåndbogen (1981)
”Ebbe Skammelsøn” (som rap)
”Ebbe Skammelsøn” (som tegneserie)
Egen powerpoint om folkeviser
Omfang
14 timer
Særlige fokuspunkter
Fokus i forløbet er folkeviserne som genre. Målsætningen er at skærpe kursisternes kendskab til folkevisernes særlige sprog og historie. Folkeviserne placeres i sammenhæng med den historiske kontekst – med fokus på konflikten
mellem slægt og individ samt natur og kultur.
Som en del af det tekstanalytiske arbejde præsenteres kursisterne desuden
for den psykoanalytiske læsestrategi (i forbindelse med ”German Gladensvend” og kortfilmen ”Dennis”).
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde med både skriftlige og mundtlige fremlæggelser.
For at skærpe den sproglige bevidsthed om folkevisernes særlige sprog og
historiske kontekst udarbejdes en skriveøvelse, hvor Ebbe Skammelsøn gendigtes til nutidigt dansk og gentænkes i relation til moderne samfundsforhold.
Side 10 af 17
Forløb 9
Indhold
Litteraturhistoriske nedslag fra barokken til romantikken (litteratur og sprog)
ED
Kernestof :
Thomas Kingo: ”Keed af Verden, og kier ad Himlen” (1681)
Johan Wolfgang von Goethe: ”Wanderers Nachtlied” (1780)
Adam Oehlenschläger: ”Guldhornene” (1803)
Schack von Staffeldt: ”Indvielsen” (1804)
St. St. Blicher: ”Sildig Opvågnen” (1828)
Emil Aarestrup: ”Angst” (1838)
Emil Aarestrup: ”Nordexpeditionen” (1838)
H.C. Andersen: ”Den grimme Ælling” (1844) (som tegnefilm)
H.C. Andersen: ”Hyrdinden og skorstensfejeren” (1845)
Supplerende stof:
Egne powerpoints om barokkens vanitas-symboler og romantikken
”Romantikken”, i Litteraturens veje, s. 137-144 (2010)
”Nyplatonisme”, i Litteraturens veje, s. 144-146 (2010)
Anne-Marie Mai: ”Billedsproget” (uddrag), i At læse digte (1991)
Thomas Bredsdorff: ”De talende billeder” (uddrag) (2002)
Benny Andersen: ”Ordet fred” (1985)
Lars Hendel: ”Miraklet” (2008)
Omfang
16 timer
Særlige fokuspunkter
Fokus er på litterær analyse af tekster fra barokken og romantikken. Målsætningen er at øge kursisternes kendskab til de litterære perioders særlige stiltræk og idégrundlag. I tekstanalytisk sammenhæng arbejdes bl.a. med vanitassymboler, semantiske skemaer, troper og figurer.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde med fremlæggelser, skriftlige øvelser.
Side 11 af 17
Forløb 10
Fædrelandssange før og nu (litteratur, sprog og medier) ED
Indhold
Kernestof:
Johannes Ewald: ”Kong Christjan stoed ved høien Mast” (1779)
Adam Oehlenschläger: ”Fædrelands-Sang” (1819)
N.F.S. Grundtvig: ”Danmarks Trøst” (1820)
H.C. Andersen: ”Jylland ” (1859)
Johannes V. Jensen: ”Danmarkssangen” (1925)
Shubidua: ”Danmark” (1978)
C.V. Jørgensen: ”Costa del Sol” (1980)
Gnags: ”Danmark” (1986)
TV-2: ”Det er samfundets skyld” (1994)
Per Vers: ”Verdensborger.dk” (2006)
Supplerende stof:
”Nationalromantikken”, i Litteraturens veje, s. 146-150 (2010)
Omfang
6 timer
Særlige fokuspunkter
Tematisk fokuseres der på romantikkens nationale selvforståelse ved komparativ læsning af fædrelandssange fra forskellige perioder. Målsætningen er at
skærpe kursisternes forståelse af de respektive perioders særlige stiltræk og
idégrundlag.
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde med fremlæggelser (komparative analyser af fædrelandssange). Klasseundervisning med fælles opsamling.
Side 12 af 17
Forløb 11
Indhold
Realismen i det moderne og det folkelige gennembrud (litteratur og sprog)
ED
Kernestof:
”Tyendeloven” (uddrag) (1854)
Eugène Pottier: ”Internationale” (1871)
Herman Bang: ”Foran Alteret” (1880)
Herman Bang: ”Fortællinger fra Skumringen, I” (1880)
Herman Bang: ”Fattigliv” (1880)
Amalie Skram: ”Karens jul” (1885) (læst som repetition)
Individuelt valgt værk fra det moderne gennembrud
Henrik Pontoppidan: Isbjørnen (1887)
4. værk
Georg Brandes: ”Aristokratisk Radikalisme” (uddrag) (1889)
Henrik Pontoppidan: ”Ørneflugt” (1894)
Henrik Pontoppidan: ”En stor dag” (1891)
Johannes V. Jensen: ”Ane og koen” (1898)
Martin Andsersen Nexø: ”Lønningsdag” (1900)
Jeppe Aakjær: ”Bondens tyende” (uddrag af tale) (1904)
Jeppe Aakjær: ”Jens Vejmand” (genlæst fra introforløb) (1905)
Supplerende stof:
Dansk litteratur – fra runer til graffiti, s. 157-159 (1988)
”Det moderne gennembrud”, i Litteraturens veje, s. 194-200 (2010)
”Herman Bang”, i Litteraturens veje, s. 210-216 (2010)
”Henrik Pontoppidan”, i Litteraturens veje, s. 218-221 (2010)
Lise Ammitzbøl (m.fl.): ”Det moderne gennembrud (2009)
Henrik Ibsen: Et dukkehjem (uddrag) (1879)
Egne powerpoints om det moderne og det folkelige gennembrud
Diverse anmeldelser af Henrik Pontoppidans Isbjørnen:
Anonym: ”Uden synderlig Interesse” (1887)
Edvard Brandes: ”Den Enkelte mod de tusind betalte” (1887)
Erik Skram: ”Et glimrende Intet” (1888)
C.E. Jensen: ”Næppe dybtgaaende og omfattende nok” (uddrag) (1888)
Omfang
24 timer
Særlige fokuspunkter
Fokus er på litterær analyse af tekster fra det moderne og det folkelige gennembrud. Målsætningen er at øge kursisternes kendskab til periodernes stiltræk og idégrundlag samt at skærpe kursisternes evne til selv at formulere
spørgsmål til teksterne. Ved læsningen af Henrik Pontoppidans ”Isbjørnen”
betones receptionshistorien ved fokus på forskellige anmeldelser, og den historiske kontekst belyses bl.a. af Georg Brandes’ introduktion til F. Nietsche.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde med mundtlige og skriftlige fremlæggelser,
individuelle skriftlige øvelser.
Side 13 af 17
Forløb
Litteraturen i mellemkrigstiden (litteratur, sprog og medier) ED & TW
Indhold
Kernestof:
Edith Södergran: ”Jag” (1916)
Emil Bønnelycke: ”Dynamoen” (1919)
Emil Bønnelycke: ”Vesterbrogade”
Tom Kristensen: ”Satan sejrer” (1920)
Katrine Marie Guldager: ”En skilsmissehistorie” (2000)
Hans Scherfig: Den forsvundne fuldmægtig (1938)
Omfang
5. værk
Supplerende stof:
Emil Bønnelycke: ”Raadhuspladsen” (1918)
Tom Kristensen: Hærværk (uddrag) (1930)
Tom Kristensen: En Kavaler i Spanien (uddrag) (1926)
Tom Kristensen: ”Det skabende øje” (uddrag) (1956)
Dansk litteratur – fra runer til graffiti, s. 172-176; 194-197 (1988)
Den forsvundne fuldmægtig (film) (1971)
Søren Ulrik Thomsen: ”Søndagsby eller Storstad” (uddrag) (2006)
Nikolaj Frydensberg Elf: ”Det værste og det bedste” (2002)
Jokeren: ”København, København” (2001)
Birgitte Tindbæk: ”Storbyen i litteraturen” (2009)
Per Stounbjerg: ”At skrive storbyen” (1987)
Lars Werge: ”Begrebet angst” (2002)
Kanonudvalget: ”Tom Kristensen” (2004)
Poul Henningsen: ”Byens lys” (1937)
14 timer
Særlige fokuspunkter
Fokus i forløbet er på litterær og sproglig analyse af futuristiske, ekspressionistiske og socialrealistiske tekster. Målsætningen er at træne kursisterne tekstanalytiske kompetencer og bevidsthed om forskellige litterære perioders stiltræk og idégrundlag. Undervejs inddrages sproglige øvelser med fokus på bl.a.
syntaks, troper og figurer.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, skriftligt arbejde, gruppearbejde med mundtlige fremlæggelser.
Side 14 af 17
Forløb
Modernismeformer (litteratur og sprog) TW & ED
Indhold
Kernestof:
Martin A. Hansen: ”Agerhønen” (1947)
Peter Seeberg: ”Patienten” (1959)
Klaus Rifbjerg: ”Solsort” (1962)
Ivan Malinovski: ”Benzinhjertet” (1963)
Dan Turell: ”Til storbyens pris” (1977)
Dan Turell: Vangede billeder (1975) (uddrag)
Michael Strunge: ”Natmaskinen” (1981)
Michael Strunge: ”Plasticsolen” (1981)
Michael Strunge: ”Cancercola” (1981)
Helle Helle: ”En stol for lidt” (1996)
Helle Helle: ”To kilometer” (1996)
Jan Sonnergaard: ”Polterabend” (1997)
Jan Sonnergaard: ”Sex” (1997)
Katrine Marie Guldager: ”Trafikulykke” (2005)
Mikael Niemi: Manden der døde som en laks (uddrag) (2007)
Supplerende stof:
”En karma cowboy”, i Litteraturens veje, s. 371-372 (2010)
”Et forkomment englebarn”, i Litteraturens veje, s. 396-401 (2010)
”Verden og den danske provins”, i Litteraturens veje, s. 421-423 (2010)
Dansk litteratur – fra runer til graffiti, s. 205-210; 218-226 (1988)
Michael Hansson m.fl.: ”Bagom realismen” (2004)
Omfang
26 timer
Særlige fokuspunkter
Fokus i forløbet er på litterær og sproglig analyse af forskellige modernistiske
tekster. Målsætningen er at øge kursisternes formbevidsthed i forbindelse
med læsningen af modernistiske tekster. I forlængelse heraf arbejdes bl.a.
med stilistisk analyse (ordvalg, ordklasser, syntaks, troper og figurer).
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, skriftligt arbejde, gruppearbejde, fremlæggelser i grupper.
Side 15 af 17
Forløb 8
Medieanalyse (medier og sprog) ED & TW
Indhold
Kernestof:
Herman Bang: ”Forfærdende Ulykke paa Nordbanen” (1897)
Ritzaus Bureau: ”300 mennesker er kvæstet i sydafrikansk togulykke” (2013)
Anders Jerichow: ”Under de vrede bjerge” (2009)
Henrik Vesterberg: ”Stanken af død og lort er uudholdelig” (2011)
Birgitte Darger m.fl.: ”Sportsjournalistik”, i Begreb om dansk (2009)
Kurt Thyboe: ”Slam-bang-Faxe” (1992)
Kurt Thyboe: ”The big bang dynamite gang” (2009)
Berit Riis Langdal m.fl.: ”Fortællende journalistik” (2010)
Morten Sabroe: ”Manden der var et billede” (1992)
Morten Sabroe: ”Den anden Nyrup” (1999)
Stefan Iversen (m.fl.): ”Jegfortælling” (2003)
Anders Thomas Jensen: Valgaften (kortfilm) (1998)
Henrik Vejen: ”Valgaften”, i EKKO (2004)
Radikale Venstre: valgfilm (2007)
Dansk Folkeparti: valgfilm, ”Herfra min verden går” (2011)
Enhedslisten: valgfilm (2007)
Sonofon-reklame: ”Polle fra Snave (1)” (2001)
Pfizer-reklame: ”Be Brave” (2008)
Guiness-reklame: ”Share One With a Friend” (2009)
Budweiser-reklame: ”Brotherhood” (2013)
Supplerende stof:
Søren Flott m.fl.: ”Som om Solen kom for tæt på” (2004)
Egen powerpoint om medier og medieanalyse
Eget papir om Aida- og Minerva-modellen
14 timer
Særlige fokuspunkter
Fokus er på forskellige typer medietekster. Målsætningen er at skærpe kursisternes evne til at aflæse teksternes hensigt; herunder at skelne mellem tekster, der vil informere, overtale eller underholde. Undervejs inddrages det
retoriske pentagram for at skærpe kursisternes opmærksomhed på medieteksternes kommunikative funktion. I analysen af de forskellige medietekster
arbejdes bl.a. med nyhedstrekanten, nyhedskriterier, Aida-, Minerva- og berettermodellen. Også medieteksternes litterære stil inddrages for at demonstrere, at danskfagets tre dimensioner – sprog, litteratur og medier – er forbundne og med fordel kan integreres i en samlet analyse.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, internetsøgning, gruppearbejde med fremlæggelser,
skriftlige afleveringer.
Side 16 af 17
Forløb
Dobbeltgængermotivet (litteratur, sprog og medier) ED & TW
Indhold
Kernestof:
H.C. Andersen: ”Skyggen” (1847)
David Fincher: Fight Club (1999)
medieværk
Supplerende stof:
”Dobbeltgangermotivet” i Litteraturens veje, s. 185-186 (2010)
”Psykoanalyse”, i Litteraturens veje, s. 514-515 (2010)
Omfang
6 timer
Særlige fokuspunkter
Fokus er på dobbeltgængermotivet, som kommer til udtryk i litteratur og film.
Centralt står David Finchers film Fight Club, der udgør forløbets medieværk.
Målsætningen er at skærpe kursisternes opmærksomhed på filmiske virkemidler samt at fremme deres forståelse af tematiske problemstillinger på tværs af
perioder og medietyper.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning med fælles opsamling.
Side 17 af 17