Diagnose: Sorg

Psykologernes
fagmagasin
Nr. 01 | 2015 | 1. årgang
Diagnose:
Sorg
Er vi ved at gøre det
syge normalt og det normale
sygt, spørger forskere.
6
Tilbageblik (1975)
"Vi har blandt andet en
tillidsmand, der er kommunist. Han er en fin
medarbejder. Jeg sætter
stor pris på ham. Han er da
også kun interesseret i at
få det hele til at glide.
Når psykologistuderende
er venstreorienterede,
så mener jeg med venstreorienteret, at de er
samfundsnedbrydende.
Jeg mener med andre
ord, at jeg ikke kan gå
ind for destruktive
synspunkter."
– Direktionssekretær Jørgen Larsen, Helsingør
Værft A/S, i Dansk Psykolog Nyt 1975 i interviewserien Hvad mener andre om psykologer
Psykologernes
fagmagsin
Nr. 01 | 2015 | 1. årgang
Magasinet udgives af Dansk Psykolog
Forening og udkommer 12 gange om året.
Medlem af Danske Medier
Næste nummer: 26. september 2015
Redaktion
Ulrikke Moustgaard, redaktør
Henning Due, journalist
Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer
Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven:
Claus Wennermark
Kontakt: p-magasin@dp.dk
Dette nummer
Forside: Sara Andreasson
(www.saraandreasson.se)
Trykoplag: 10.953
ISSN 2445-6322: P (print)
ISSN 2445-6330: P (online)
Design og layout: e-Types Daily
Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S
Annoncer
Job- og produktannoncer:
DG Media
T: 3370 7694
epost@dgmedia.dk
(skriv "P-magasin" i emnefelt)
Rubrikannoncer:
Heidi Strehmel, bladsekretær
T: 3525 9706
p-magasin@dp.dk
Annoncedeadlines:
Nr. 2: 26.8 (produktannoncer) og 2.9
(job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 26.9
Nr. 3: 16.9 (produktannoncer) og 23.9
(job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 17.10
Nr. 4: 7.10 (produktannoncer) og 14.10
(job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 7.11
Abonnement
1.350 kr. + moms (løssalg 80 kr + forsendelse)
p-magasin@dp.dk
Udgiver
Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27
2100 København Ø
www.dp.dk
Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir.
Artikler i P udtrykker ikke nødvendigvis
Dansk Psykolog Forenings synspunkter.
Indhold
Det stof,
der slukker alt
De fleste misbrugere efterspørger det.
De færreste får det: Psykologbehandling for misbrug. Feature om Sofia,
om dansk misbrugsbehandlingsbehandling og om, hvordan Norge gør
det modsatte af Danmark.
16
"En kvindelig kollega fra USA satte sig
i klientstolen midt i den kæmpestore
cirkelrunde sal. Hun havde mistet
sin mand for otte år siden og kunne
slet ikke finde noget at leve for.
Det var, som om en magisk terapeutisk
skærm lukkede sig om de to."
29
Bølge,
bølge!
Vi introducerer:
Bevidstheden
De sagde deres job op for at
starte et iværksætterprojekt om
psykisk sundhed og meditation
– mod stress. Nu har de taget
Danmark med storm.
Er det noget i hjernen, er den
levende, sidder den i sjælen?
Dansk professor i neuropsykologi samler op på
bevidsthedsforskningen.
12
32
2015 | nr. 01 |
| 3
Psykologi i billeder
Øverst tv. Martin Bergmann,
professor i psykologi.
Øverst th. Kirkland C. Vaughans,
psykolog, New York City.
Foto: Sebastian Zimmermann
Nederst tv. Kate Bar-Tur,
psykoanalytiker.
Nederst th. Jamieson Webster,
psykolog, SoHo, New York City.
Det terapeutiske rum
Hvordan indretter terapeuter det arbejdsrum,
der skal danne ramme om samtaler med klienter?
På hvilken måde kommer deres personlige
præferencer og faglige orientering til udtryk gennem
valg af møbler, dekorationer og indretningsstil?
Det ser den amerikanske fotograf og psykiater
Sebastian Zimmerman nærmere på. Han har besøgt
50 terapeuter i New York, USA, og portrætterer dem
og deres samtalerum i bogen 50 shrinks (2014).
2015 | nr. 01 |
| 5
Sorg er ingen
sygdom
Diagnoser
Illustration: Sara Andreasson
Af Henning Due,
journalist
Sorg er meget mere end en potentiel sygdomstilstand, der kræver behandling. Det mener
ph.d. stipendiat og psykolog Ester Holte Kofod,
der analyserer sorg som fænomen i en ny
antologi om diagnosesamfundet.
Flere og flere danskere går fra et besøg hos
deres læge med en psykiatrisk diagnose, recept
og behandlingshenvisning i hånden. De seneste
skøn fra patientorganisationer lyder, at omkring
50 procent af befolkningen opfylder kriterierne
for mindst én psykiatrisk diagnose i løbet af livet,
mens cirka 25 procent vil gøre det i løbet af et år.
Udviklingen har stået på siden 1990'erne og
trækker ikke længere de store overskrifter i
aviserne, men forskere kæmper stadig med at
forklare, hvordan vi skal forstå den.
Er eksplosionen i antallet af diagnoser et
udtryk for en tiltagende sygeliggørelse af
naturlige følelsestilstande og reaktioner,
eller afspejler tallene simpelthen en psykisk
sygdomsepidemi, der vælter store dele af
befolkningerne i de senmoderne samfund,
hvor individualisering, præstationskrav og
selvrealisering i alle livets forhold har erstattet
arbejdersolidaritet og kapitalkritik?
I en ny antologi med titlen Diagnoser:
Perspektiver, kritik og diskussion giver en række
forskere med sociologisk, antropologisk,
psykologisk og medicinsk baggrund forskellige
bud på en forklaring.
I bogens indledning bruger to af bidragsyderne, professor Svend Brinkmann og lektor
Anders Petersen fra Aalborg Universitet, begreber
som "diagnosekultur" og "usynlig revolution"
til at forklare, hvorfor diagnoser, der oprindeligt
blev udviklet som et arbejdsredskab til lægers
og psykiateres værktøjskasser, i dag bruges til
alt fra regulering af orlov til pensioner og
adgang til behandling i sundhedsvæsenet.
Eller som de skriver: "Stadig flere af
tilværelsens områder (i skoler, arbejdsliv,
familien, det sociale system, fængsler og
selvfølgelig klinikker og hospitaler) præges
af en diagnostisk logik, når det konstateres,
at mennesker har problemer."
I antologien fremhæves de seneste 10-20
års stigninger i antallet af depressions- og
ADHD-diagnoser som de tydeligste eksempler
på diagnosekulturen, men også mindre
kendte – psykiatriens og psykologiens stigende
interesse for sorg som en psykiatrisk diagnose
– får spalteplads.
"Forlænget sorgforstyrrelse"
Under overskriften sorg som grænsediagnose
kaster Ester Holte Kofod, cand. psych. og
ph.d.-stipendiat ved Aalborg Universitet et
kritisk socialpsykologisk blik på fænomenet,
og i kapitlet undersøger hun, hvordan
sørgende ser på udsigten til en fremtidig,
psykiatrisk sorgdiagnose.
For udenforstående lyder diskussionen måske
en anelse teoretisk, men for blot to år siden var
sorg et mulehår fra at blive optaget i den femte
og seneste udgave af den toneangivende,
amerikanske diagnosemanual, DSM-5, der
udgives af American Psychiatric Association.
Forslaget blev forkastet i sidste øjeblik,
og foreløbigt står sorg beskrevet i manualen
som "en tilstand for yderligere studier".
I Danmark foregår der en lignende udvikling
i disse år. Om to år udsender Verdenssundhedsorganisationen (WHO) sin nye udgave af
diagnosesystemet ICD, som anvendes af det
danske sundhedsvæsen, og det forventes,
at ICD-manualen optager begrebet 'forlænget
sorgforstyrrelse' som en selvstændig diagnose
til efterladte, der ifølge WHO's definition "efter
mindst seks måneder stadig oplever intens sorg".
Ester Holte Kofod ser sorgdiagnosen som
udtryk for en bredere samfundstendens,
hvor det syge – eller patologiske – normaliseres,
mens det normale sygeliggøres.
– Det psykiatriske blik rettes mod flere og
flere af menneskers livsforhold, og sundhed er
ikke længere bare fravær af sygdom, men noget,
vi også selv som borgere skal opretholde aktivt.
Derfor overvåger vi vores egne symptomer,
om det så er sorg, angst, stress eller noget helt
fjerde, siger Ester Holte Kofod.
Påvirkningen går altså begge veje. Diagnosekulturen udspringer både fra sundhedssystemet
til individet, men også fra en stigende folkelig
interesse i at bruge diagnoser til at forstå egne
livsproblemer.
I det foreløbige udkast til ICD-11 beskrives
fænomenet 'forlænget sorg' med, at den sørgende
"efter seks måneder stadig oplever intens længsel
og savn hver dag, eller næsten hver dag, i en grad,
der medfører væsentlig forringelse af personens
funktionsevne".
Men den slags biomedicinske definitioner af
sorg er problematiske, mener Ester Holte Kofod.
– Kompliceret sorg bør ikke ses som en
individuel problematik, men som et relationelt
og kontekstafhængigt fænomen. Både i forhold
2015 | nr. 01 |
| 7
Diagnoser
til den afdøde og i forhold til omverden, der
ofte spiller en væsentlig rolle for, hvordan de
efterladte oplever sorgen.
Hun kalder det "en illusion" at forestille sig,
at man kan trække linjen mellem det sunde
og usunde så skarpt op.
– Efter seks måneder er de færreste sørgende
forældre afklaret følelsesmæssigt. Ofte er de
først lige gået i gang med at overveje, om de
overhovedet tør prøve at få et barn mere,
siger Ester Holte Kofod.
Blåstempling af følelser
Hun har selv praktisk erfaring med sørgende fra
et tidligere job som rådgiver i Landsforeningen
Spædbarnsdød, hvor hun i fem år hjalp forældre
og pårørende, der har oplevet at miste et barn.
– Jeg arbejdede som rådgiver, før jeg gik i gang
med mit ph.d.-projekt, og det gjorde stort indtryk
på mig at se, hvordan mennesker sørger. Mine
oplevelser betød, at jeg var meget forsigtig med
at forhåndsdømme, hvad der er sundt og usundt,
når mennesker sørger, fortæller Ester Holte
Kofod, da Magasinet P møder hende på
hjemmeadressen på Nørrebro i København.
– Jeg har været vidne til utrolig mange
forskellige måder at håndtere det at miste nogen
på. Både i forhold til intensiteten af sorgen,
varigheden og belastningens tyngde. Det normale
lader til at have stor variation, siger hun.
Ester Holte Kofod var med egne ord "ret
kritisk", da hun begyndte med sit ph.d.-projekt,
hvor hun undersøger sorg som diagnoseobjekt.
I dag er hendes syn på sorgdiagnosen mere
nuanceret. Ikke mindst fordi flere af de forældre,
som hun interviewede som en del af ph.d.afhandlingen, ser sorgdiagnosen som noget
brugbart og positivt.
– Det blev tydeligt for mig, at sørgende
mennesker kæmper med, om deres reaktioner
er normale. Nogle er bekymrede for, om de
fortrænger deres sorg, mens andre kæmper
med, at de ikke kommer videre hurtigt nok.
De oplever en ensomhedsfølelse, når familie
og venner mister tålmodigheden og sætter en
begrænsning på, hvor længe man må sørge.
Flere af dem lægger vægt på, at en diagnose
kan være med til at blåstemple deres følelser,
og som systemet er indrettet i dag, kan en
diagnose desuden sikre sørgende adgang
til professionel hjælp og støtte, siger
Ester Holte Kofod.
8 |
| nr. 01 | 2015
Når hun alligevel er betænkelig ved at indføre
en officiel sorgdiagnose, er det ikke fordi, hun
underkender, at sorg kan være smertefuldt
og lidelsesfuldt.
– Min indvending skyldes, at den psykiatriske
diagnose og det biomedicinske perspektiv er
for snævert, siger hun.
Det samme mener hun om et klassisk
psykologisk syn på sorg, hvor sorg betragtes
som en slags tilpasningsreaktion.
– Sorg er ikke bare en entydig reaktion på
en oplevelse af tab, der lidt groft kan sammenlignes med, at en billardkugle bliver ramt af
en kø og reagerer ved at ryge i hullet, siger
Ester Holte Kofod.
Sorg er bånd
Hun forklarer, at psykologien tidligere betragtede
sorg som en velafgrænset, følelsesbearbejdende
proces, der starter ét sted og slutter et andet, men
at sorg i dag betragtes som en proces, der kan vare
ved hele livet og kan betyde permanente ændringer af den sørgendes hverdagsliv og identitet.
– Sorg er både noget, der sker for os – noget,
der kan overmande og overrumple os – men det
er også noget vi "gør", fordi vi hele tiden forholder
os til vores egne reaktioner og til, hvordan vi
ønsker at forvalte vores sorg. Samtidig påvirkes
vi konstant af normer og kulturen omkring os,
og det betyder, at vores reaktioner, vores
handlinger og vores identitet vikles sammen
i sorgprocessen, siger Ester Holte Kofod.
Hun kalder det paradoksalt, at sørgende
forældre på den ene side griber ud efter en
diagnose i deres søgen efter at føle sig normale,
mens de samtidig afviser, at sorg er noget, der
kræver behandling.
– Jeg spurgte forældrene, om de havde lyst
til at tage en pille, der fik deres smerte til at
forsvinde. Det havde de ikke. Hos dem kan sorg
ikke sammenlignes med en fysisk smerte i knæet.
De fleste brugte ordet "kærlighed" til at beskrive
deres sorg. Sorg er altså ikke bare en meningsløs
lidelse, men er uløseligt knyttet til den
kærlighed, man har til den afdøde, fortæller
Ester Holte Kofod.
En mor forklarede, at hun egentlig godt kan
lide at være ked af det, fordi hun på den måde
føler sig tæt på sin datter. "Så er hun her,"
forklarede moren.
Efter interviewene med de sørgende forældre
stod det klart for Ester Holte Kofod, at sorg
Diagnoser
De fleste brugte ordet "kærlighed" til at beskrive
deres sorg. Sorg er altså ikke bare en meningsløs
lidelse, men er uløseligt knyttet til den kærlighed,
man har til den afdøde.
besidder en dobbelthed, fordi den har rod
i tilknytningen til det afdøde barn.
Derfor bør sorgbearbejdning ikke kun være
et anliggende for sundhedsvæsenet, mener hun.
– Vi kan finde gode inspirationskilder i både
filosofien, teologien og kunsten. F.eks. betragtede
filosoffen K.E. Løgstrup sorg som en livsytring og
ikke udelukkende som et onde, og i Romantikken
dyrkede kunstnere sorgen som en hyldest til de
bånd og den hengivenhed, der eksisterede
mellem de efterladte og den afdøde.
Ikke alt kan fikses
Ester Holte Kofod ser flere tegn på, at vi i dag
er i gang med at genopdage de romantiske
idealer og forestillinger om sorg.
– De efterladte forældre, som jeg interviewede,
tager afstand fra udtryk som "at komme over
sorgen" og fortæller, at det døde barn altid vil
have en plads i deres hjerter. Vi ser også, at flere
og flere sørgende til afdøde børn f.eks. stiller
bamser på gravpladserne, og at Facebookprofiler kører videre som en slags digitale
mindesten til de afdøde.
Alt sammen kan det tolkes som et udtryk
for en modkultur til et diagnostisk syn på
sorg, mener Ester Holte Kofod.
– Et andet eksempel fra civilsamfundet er
foreningslivet. I Landsforeningen, hvor jeg
arbejdede, tales der helt åbent om sorg, og
kriteriet for at deltage er blot, at du har oplevet
at miste et barn. Der gradbøjes sorg ikke,
og der handler det om at møde andre og få et
sprog til at beskrive ens oplevelser, siger hun.
Men psykologien bør fortsat også spille en
aktiv rolle i den offentlige og sundhedsfaglige
debat om, hvordan sorg skal forstås og tackles.
– Historisk set har vores fag været med til
at problematisere tavsheden omkring sorg og
tab. Så sent som i 1970'erne blev sorg betragtet
som noget skamfuldt. Dengang blev et afdødt
spædbarn bogstaveligt talt pakket ind i et lagen
på hospitalet, mens forældrene blev sendt hjem
med en pille i hånden. I dag er samtalen blevet
en anerkendt måde at forstå og gå til sorg på,
og det er blandt andet psykologiens fortjeneste,
siger Ester Holte Kofod.
At mønten har en bagside, er hun ganske
bevidst om.
– Vi risikerer at bidrage til at skabe et
uhensigtsmæssigt stor fokus på følelser og
sindstilstande, når vi løsriver dem fra en moralsk
og politisk kontekst. Det, som nogen kalder
psykologiseringen af samfundet.
– Jeg mener ikke, psykologer skal bidrage til
illusionen om, at lykken er gjort, så længe vi går
rundt med behagelige følelser i krop og sind. Det
kan blandt andet få den konsekvens, at vi kun kan
debattere sorg som mulig diagnose og som noget,
der enten er sundt eller usundt. Vi bør også kunne
tale om sorg som et uundgåeligt eksistentielt
vilkår, der følger af at være gensidigt forbundne,
sårbare og dødelige væsner.
Men det er en moralsk fordring, som klinger
dårligt med samtidens toner, mener Ester
Holte Kofod.
– Vi lever i en tid, hvor samfundet har svært
ved at tolerere, at noget ikke kan fikses, og at
alting ikke har et udviklingspotentiale, som kan
anvendes til noget positivt, men måske er vi nødt
til at anerkende, at tilværelsen rummer lidelse,
som man ikke kan – og måske ikke engang ønsker
– at komme sig over. I stedet for at flytte folk bør
vi nogle gange huske på det kirkegaardske ideal
"at gå ved siden af", siger hun.
– Tabet af et barn eller en nær er muligvis det
mest skelsættende, der kan ske i et menneskes
liv, og derfor må vi som samfund spørge os selv,
om vi kan være det bekendt, at anerkendelse og
støtte til sørgende efterladte kun skal kunne
opnås via en psykiatrisk diagnose? |
2015 | nr. 01 |
| 9
Nyheder om psykologi
Aktuelt
Af Redaktionen
Psykisk sundhed
på skoleskemaet
i Norge
Psykologbehandling
hjælper barnløse
Psykologisk behandling kan både hjælpe ufrivilligt
barnløse par med at håndtere stress og depression
i forbindelse med barnløshed og kan endda
medvirke til at forbedre chancen for at blive gravid
ved behandling for barnløshed. Det viser en ny
undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital og
Aarhus Universitet, der for nylig blev offentliggjort
i det internationale tidsskrift BMJ Open. Forskerne
har gennemført et såkaldt meta-studie, som er
baseret på 39 undersøgelser med resultater fra
mere end 3400 ufrivilligt barnløse patienter.
EFPA
Portugiser ny formand for
europæiske psykologer
Telmo Mourinho Baptista, præsident i den
portugisiske psykologforening, er blevet valgt som
ny præsident for det europæiske psykologforbund,
EFPA. Portugiseren lå i tæt slutspurt med Norsk
psykologforenings præsident, Tor Levin Hofgaard,
som fik 51 stemmer mod Baptistas 56 stemmer
ved valgkampen under EFPA's generalforsamling
i Milano den 12. Juli.
10 |
| nr. 01 | 2015
Norske skoleelever skal fremover lære mere om deres tanker,
følelser og adfærd, hvis det står til seks medlemmer af det
norske Arbeiderpartiet. I juni måned fremsatte de et forslag
i det norske Stortinget, hvori de kræver, at psykisk sundhed
kommer på skoleskemaet. Forslaget lægger op til, at viden om
psykisk sundhed skal integreres i den eksisterende sundhedsundervisning i skolen, der i dag kun fokuserer på fysisk sundhed.
København sparer på
misbrugsbehandling
En lægeklinik bliver lukket, og to misbrugsambulatorier samles
til ét tilbud. Det er det foreløbige resultat af en spareøvelse,
som Københavns Kommunes borgerrepræsentation har
vedtaget. I alt forventer kommunens socialforvaltning at spare
7,5 mio. kroner i 2015 og 2016 med forslaget, der officielt
hedder Fremtidig organisering af misbrugsområdet.
Københavns Kommune har i alt afsat 244 mio. kroner til
misbrugsbehandling i 2015.
Nye millioner til
internetpsykiatri
Syddanmark kan se frem til mere
internetbaseret psykologbehandling i 2016 og 2017. Psykiatriog socialudvalget i Region Syddanmark indstillede i juni måned,
at regionen afsætter to mio. kroner til at fortsætte arbejdet med
internetbaseret psykiatrisk behandling, som oprindeligt blev
lanceret som et projekt i 2012 under Den Nationale
Handlingsplan for Telemedicin.
P-listen
Mød de psykologiforskere, der citeres
mest i internationale videnskabelige
tidsskrifter
Arnold Bakker
Mahzarin R. Banaji
Professor i arbejds- og organisationspsykologi, Erasmus University Rotterdam,
Holland & King Abdulaziz University,
Saudi Arabien
Professor i socialpsykologi,
Harvard University, USA
Roy Baumeister
Tyrone Cannon
Avshalom Caspi
Professor i socialpsykologi,
Florida State University, USA & Abdulaziz
University, Saudi Arabien
Professor i psykologi og psykiatri,
Yale University, USA
Professor i psykologi og neurovidenskab,
Duke University, USA & King's College
London, Storbritannien
Pim Cuijpers
Randall Engle
James Gross
Professor i klinisk psykologi,
Vrije Universiteit Amsterdam, Holland
Professor i psykologi,
Georgia Institute of Technology, USA
Professor i klinisk psykologi,
Stanford University, USA
David Mackinnon
Terrie E. Moffitt
Professor i psykologi,
Arizona State University - Tempe, USA
Professor i psykologi og neurovidenskab,
Duke University, USA & King's College
London, Storbritannien
Kilde: Thompson Reuters, 2014. www.isihighlycited.com
Highly Cited Researchers 2014 represents some of world’s
leading scientific minds. Over three thousand researchers
earned the distinction by writing the greatest numbers of
reports officially designated by Essential Science Indicatorssm
as Highly Cited Papers—ranking among the top 1% most
cited for their subject field and year of publication, earning
them the mark of exceptional impact.
2015 | nr. 01 |
| 11
Rolig
revolution
Han har droppet en lovende forskerkarriere, hun et godt,
fast arbejde i psykiatrien. Sammen har de satset alt på drømmen
om at lære stressede borgere meditation – og står nu i spidsen
for en historisk, offentligt satsning på psykisk sundhed.
12 | P | nr. 11 | 2015
Iværksættere
Af Ulrikke Moustgaard, redaktør
Foto: Ty Stange
K
øbenhavn er godt i gang. Aalborg har
lige fået det. Fem andre kommuner er
interesserede. Og borgere fra hele landet
skriver for at spørge: Hvornår kommer det til os?
Det handler om gratis offentlige
meditationskurser for folk, der lider af stress.
De kan med en lægehenvisning i hånden deltage
i et ni ugers kursusforløb, hvor de en gang om
ugen i tre timer mødes i hold på 14 personer, der
med en specialuddannet psykolog som underviser
lærer at håndtere stress og at forbedre den
psykiske sundhed. Det er første gang nogensinde,
at en kommune – med Københavns Kommune
i front – tilbyder så lange, systematiske og
evidensbaserede stressforløb.
– Jeg synes, at det er på høje tid, at vi tager
københavnernes psykiske sundhed lige så
alvorligt som deres fysiske. Det skal være lige så
legalt at få hjælp til at få det bedre psykisk som
at få hjælp til genoptræning af et brækket ben,
som Københavns sundhedsborgmester Ninna
Thomsen (SF) sagde, da man gik ud med nyheden.
Programmet, der hedder Åben og Rolig,
består af to enkle hovedprincipper og bygger på
forskning i meditation og stress. Hovedarkitekten
er psykolog Christian Gaden Jensen (foto),
der har udviklet programmet som led i sin ph.d.
fra Rigshospitalets Neurocenter i samarbejde
med Harvard University.
Sammen med makkeren Tine Norup (foto),
psykolog og specialist i psykoterapi, har han
etableret Center for Psykisk Sundhedsfremme,
der udbyder programmet, og indtil videre har de
skabt 15 nye arbejdspladser til psykologer, fordi
de har insisteret benhårdt på vigtigheden af, at
det er psykologer, der kører stressforløbene i
kommunerne.
Men vejen har også været lang og sej. Især for
to, der kom fra henholdsvis forskningsverdenen
og psykiatrien og aldrig før havde prøvet hverken
at stable en organisation på benene eller at
"sælge" landets største kommune et stort
anlagt kursusprogram.
2015 | nr. 01 |
| 13
Iværksættere
Læreprocesser
Det var forskningsresultaterne fra Christian
Gaden Jensens ph.d., der gav Københavns
Kommune blod på tanden. I et samarbejde med
20 læger undersøgte han effekten af Åben og Rolig
i forskellige formater på stressramte og
sammenlignede med en kontrolgruppe, der fik
de behandlinger, lægerne normalt plejer at
tilbyde stressramte. Den positive effekt af
meditationsprogrammet var markant på alle
parametre – også i den opfølgende måling
tre måneder efter endt behandling.
Næsten samtidig med at resultaterne lå klar
i foråret 2014, havde den københavnske sundhedsborgmester en kronik om sundhedspolitik i
Berlingske Tidende, hvor hun bekendtgjorde,
at kommunen nu ville oprette stressklinikker.
– Så skyndte jeg mig at ringe: Hvornår kan jeg
komme ind og præsentere det her, jeg har brugt
tre år på, for jer? Og de var virkelig positive,
fortæller Christian Gaden Jensen.
Mange måneder, møder og en del arbejdstimer senere kunne parterne åbne døren for
de første Åben og Rolig-pilotprojekthold. Og for
den uddannelse, psykologerne, der skal køre
kurserne, skal gennemgå. Men forløbet var
alt andet end roligt.
– Vi forhandlede i syv måneder med
Københavns Kommune, før projektet kom
igennem. Det kunne selvfølgelig være ekstremt
frustrerende og demotiverende til tider – men
jeg har kun rosende ord at sige om kommunen,
for de gjorde det rent faktisk, og de har gjort det
stort. Men det kommunale system er bare en stor
maskine. Da vi havde været i gang i syv måneder,
var det hele også pludselig meget tæt på at ryge
på gulvet på grund af jura, fortæller Christian
Gaden Jensen.
– Og jeg havde lige sagt mit job op…, siger
Tine Norup, der i dag er ledende psykolog på
Center for Psykisk Sundhedsfremme.
– Ja, og jeg havde afsluttet min forskningskarriere. Jeg kunne have fået en post doc i
Aarhus og i København. Og så står man der
og tænker: okay?!, siger Christian Gaden
Jensen og fortsætter:
– Vi tog den lige med det samme: 'Stop,
stop, stop. Vi står et helt hold her, der er klar,
14 |
| nr. 01 | 2015
vi har arbejdet hårdt og længe, lagt budgetter
for fire år og har fået hjælp alle mulige steder fra.
Hvad er det, I har brug for?' Der var de og de
problemer, sagde de. 'Vi går i tænkeboks hele
weekenden, og så mødes vi på mandag, hvor vi
har tre nye løsningsmodeller med.'
Kommunen sagde ja. I løbet af weekenden blev
budgettet skåret ned med flere millioner kroner,
organisationen blev lavet om og nye tilbud lavet.
– Det vigtigste for os var bare, at vi skulle have
foden indenfor. Vores timeløn er ikke helt, hvad
den burde være. Men vi er kommet i gang, siger
Christian Gaden Jensen.
Tine Norup nikker.
– Faktisk endte det med at blive det bedste
udgangspunkt for os. Fordi vi blev nødt til at
skære ind til benet. Både på den ene og den anden
måde. Det har givet en frihed til at bygge en masse
ting op. Nedefra. Vi er jo nye i feltet. Jeg har været
offentligt ansat hele mit arbejdsliv som psykolog,
og Christian har været forsker. Så på den måde
er vi i en kæmpe læringsproces – også i forhold
til at begå fejl, siger hun.
Enkelhed og faglighed
Filosofien bag Åben og Rolig er enkelthed.
Christian Gaden Jensen har selv dyrket
meditation, siden han var barn, men har altid
syntes, at det hurtigt kunne blive meget
komplekst med de mange traditioner, retninger
og aspekter, der knytter sig til praksissen.
– Jeg har følt mig lidt fremmedgjort over for
de der ord på sanskrit og svære forklaringer på
tingene, som alligevel bliver opfattet og tolket så
forskelligt fra person til person, når man kan sige
det mere enkelt: Det handler om vejrtrækninger
og om at have en opmærksomhed, hvor man
ikke anstrenger sig, siger han.
Samtidig ønskede Christian Gaden Jensen
at få videnskabelighed mere ind.
Inspireret af Harvard Universitets stressprogram, Relaxation Response Resiliency
Programme, som er baseret på meditation og
har 40 års forskning på bagen, begyndte forskeren
at udvikle sit eget program i samarbejde med
andre psykologer – for eksempel kropsterapeuter,
psykologer med erfaring med smertepatienter og
Tine Norup, der kom fra den kliniske verden og er
Iværksættere
Da vi havde været
i gang i syv måneder,
var det hele ved at ryge
på gulvet; de ringede en
dag og sagde: nu sætter
vi det hele i udbud,
og vi starter helt forfra
– Christian Gaden Jensen, psykolog, Åben og Rolig
specialiseret i psykoterapi. Arbejdet mundede
ud i Åben og Rolig, der har fokus på tre områder:
Det fysiske, det psykiske og det sociale. Det er de
tre områder, stressramte borgere vil arbejde med.
Nu er projektet en realitet. Resultaterne har
været gode. Ventelisterne til et forløb i
Københavns Kommune er vokset så meget,
at ekstra forløb er blevet iværksat – og ekstra
psykologer, der skal uddannes og herefter
lede kurserne, er blevet ansat.
Psykologfagligheden betyder alt, siger
makkerparret. Dels kræver visitationsdelen
til forløbene et diagnostisk – og differentialdiagnostisk – indblik. Og dels kræver
interventionsdelen, at man forstår og kan
gruppeterapeutiske processer, har samtaleterapeutiske færdigheder, og at man kan
rumme og agere i, at stress for nogle ikke bare
er overload, men også eksistentielle kriser.
– Meditation er en intrapsykologisk
arbejdsform. En intens psykologisk proces.
Derfor går det ikke, at det for eksempel er en
sundhedsmedarbejder med fire dages
efteruddannelse i stress, der sidder over for
borgeren. På kursusgang tre eller fire kan der
være en, der bryder sammen, eller det kan komme
op i en individuel samtale, at det her er meget
større og dybere, end nogen overhovedet troede.
"Det var ikke bare fordi, at jeg havde tre ekstra
opgaver, at jeg var stresset. Men fordi jeg føler,
at jeg ikke er noget værd, og min identitet er væk
og …" Dér er en psykolog klædt på fagligt på
en helt anden måde end andre faggrupper,
siger Christian Gaden Jensen.
Psykologien er også med på forskningsniveau.
Fordi hele tanken bag programmet er, at det
skal være evidensbaseret, er det i løbende
udvikling. Professorer fra to universiteter har
indtil videre fået midler til at granske forskellige
aspekter af effekt og praksis. Specialestuderende
fra psykologistudiet er også tilknyttet Center
for Psykisk Sundhedsfremme.
På finansloven om fem år
De to iværksætteres arbejde tog for alvor fart
i maj, da TV2 bragte nyheden om de nye
københavnske stressklinikker, der vil køre forløb
med Åben og Rolig. Snart væltede det ind med
forespørgsler fra andre kommuner, borgere
og private virksomheder, der for eksempel
godt kunne tænke sig et Åben og Rolig-kursus
til deres ledergruppe.
Til virksomhederne lød svaret nej tak.
Projektet, de to iværksættere har sat i søen, er
altruistisk forstået sådan, at det er non-profit,
og at det udelukkende er målrettet det offentlige
system, så borgerne kan få gratis støtte til at
forbedre deres psykiske helbred. Målet er at få
Åben og Rolig ud til så mange som muligt, og
drømmen er at komme på finansloven om fem år.
– Stress er noget, vi skal tage alvorligt. Folk
med stress kan have det lige så svært som folk,
der bliver diagnosticeret med angst, en
depression, eller de kan have det meget sværere.
Retorikken om at stress er individuelt er
simpelthen forfejlet. Den er uetisk. Fordi mange
af de mennesker, der er stressede, er dem, der
føler et personligt ansvar. Det er de sygeplejersker,
der tager ekstra godt hånd om deres patienter
eller tager flere nattevagter. Eller de folkeskolelærere, der arbejder under en ny reform. Derfor
er det en samfundsmæssig problematik og et
samfundsmæssigt ansvar at løse den, siger
Christian Gade Jensen.
Indtil videre ser det ud til, at samfundet giver
ham ret. Inden længe lancerer to af de største
kommuner Danmarks hidtil største offentlige
satsning på psykisk trivsel og sundhedsfremme
via meditation til borgerne. |
Læs om Åben og Rolig på www.åbenogrolig.dk
og om non-profit-centeret på www.cfps.dk
2015 | nr. 01 |
| 15
MAN
I K
REPA
16 |
| nr. 01 | 2015
KAN
K E
RERE
Af Henning Due, journalist
Foto Klaus Holsting
Stofmisbrugere ønsker mere individuel samtaleterapi, men selvom lovgivningen giver mulighed
for det, har flere og flere kommuner skåret
den type tilbud væk. I Norge har specialiseret
misbrugsbehandling været lovkrav i årevis.
2015 | nr. 01 |
| 17
Feature
der i årevis har indhyllet Sofias hukommelse og det meste af hendes hverdag.
Den slags historier kender Anja
Plesner-Bloch alt for godt.
"D
ig dér!"
Sofia vender sig om og
ser en stor, mørklødet
mand gå direkte hen mod sig. Hun sidder
ved et bord og spiller backgammon på
hjemløseinstitutionen Mændenes Hjem
på Istedgade i København, og før hun når
at svare, tager manden hårdt fat i hendes
krave og trøje og knalder hendes 45 kilo
tunge krop gennem en glasrude med
hovedet først.
Hun når lige at tage hænderne op foran
ansigtet, inden hun rammer ruden, og da
hun kommer op på benene igen ude på
gaden, løber hun alt, hvad hun kan. Da
hun igen stopper op, går det op for hende,
at der sidder et langt stykke glas fast i
hendes knæ.
Hendes tøj er fyldt med blod, og da hun
så småt begynder at humpe hjemad mod
det opholdssted, hvor hun sover, er hun
skræmt. Hun ved ikke, hvorfor hun blev
smidt ud gennem ruden, eller hvem
manden er, men hun er sikker på, at det
må have noget at gøre med, at hun
18 |
| nr. 01 | 2015
sælger stoffer i Istedgade. Det har hun
gjort i en måneds tid for at finansiere
sit eget forbrug.
Sofia (foto) er 16 år, hjemløs og
afhængig af heroin. Hun har taget stoffet
første gang nogle måneder forinden
sammen med sin søster.
– Da heroinen begyndte at virke, kan
jeg huske, at jeg kiggede på min søster
og sagde: "Det er jo det her, vi har ledt
efter hele vores liv. I vodkaflasker, i hash,
i piller. Et stof, der kan slukke for det hele",
fortæller hun i dag, 10 år senere.
Episoden på Mændenes Hjem får
hende til at stoppe med at sælge stoffer,
men ikke med at tage heroin. Misbruget
har styret hendes liv siden, og i løbet af de
seneste 10 år er hun røget ind og ud af
forskellige kommunale behandlingsforløb.
Hvor mange kan hun ikke længere huske.
Måske er det syv, måske er det ti. Nogle
af behandlingsstederne kan hun stadig
huske navnene på. Dem, der gav hende
et håb om at få det bedre. Andre navne
har fortabt sig i de hash– og medicintåger,
Mangel på behandling
I et baghus på Værnedamsvej i København
sidder hun ved et træbord i det beskedne
kaffekøkken, der også udgør et mødelokale. Hun er leder af Brugernes Akademi
– en interesseorganisation for stof– og
metadonbrugere, der har hovedkvarter
i bygningen. Gennem årene har hun hørt
mange historier, der let kunne forveksles
med Sofias. Det kunne hendes egen
sådan set også.
Anja Plesner-Bloch har været stofbruger det meste af sit liv og kom også i
behandling for stofmisbrug som 16-årig.
Det var tilbage i 1987, og i de følgende år
blev hun indskrevet i flere end 20
forskellige døgnbehandlingstilbud i 14
forskellige byer.
For fem år siden vandt hun sin egen
kamp mod heroinmisbruget, og siden har
hun brugt sine erfaringer som brændstof i
en politisk kamp for at ændre det danske
misbrugsbehandlingssystem.
Når hun skal forklare, hvordan det
lykkedes hende at hive sig selv op og
skabe sig et nogenlunde velfungerende
liv sammen med sin søn, fremhæver hun
to ting: gratis metadon-behandling og
systematisk psykologbehandling.
– Man skal ikke tro, man kan reparere
alt, men da jeg blev afgiftet fra heroin og
kom på metadon, fik jeg overskud til at
modtage psykologhjælp, og det gav mig
en selvindsigt, der gjorde, at jeg blev i
stand til at stoppe med de ting, jeg havde
svært ved at stoppe med. Jeg har lært at
leve med de ar, jeg har på sjælen, og jeg
har accepteret, at min fortid, præget af
vold og incest, ikke forsvinder, siger hun.
Som leder af Brugernes Akademi har
hun skubbet på for at få lavet den
brugerundersøgelse, som Rådet for
Socialt Udsatte gennemførte blandt 220
stofbrugere fra 16 danske behandlingssteder og udsendte i foråret i år.
Den viser, at selvom stofmisbrugere
ofte efterspørger psykologbehandling,
er der langt mellem kommuner, som
Feature
Mange bliver stofbrugere for at
behandle eksistentielle smerter,
og i den forstand er stofbrug en
ganske rationel måde at forsøge at
behandle psykiske problemer på.
– Liese Recke, leder af Blindern Rehabiliteringssenter, Oslo
tilbyder det. Omkring halvdelen af de
adspurgte har på et tidspunkt ønsket
kontakt med en psykolog. Men 72 procent
har aldrig haft kontakt med en psykolog
på et behandlingssted.
Samme mønster går igen i tidligere
undersøgelser. I 2009 kortlagde Det
Nationale Forskningscenter for Velfærd
(SFI) den sociale stofmisbrugsbehandling
i de danske kommuner og konkluderede,
at "en betydelig del af brugergruppen
(stofmisbrugere, red.) ønsker psykologsamtaler". Men blot 27 procent af de
adspurgte stofmisbrugere modtog rent
faktisk psykologsamtaler, mens 77
procent svarede, at de modtog samtaler
med andet personale.
SFI-undersøgelsen viste også, at det
mest var yngre stofbrugere og brugere
af hash og centralstimulerende stoffer
som kokain, der fik psykologsamtaler,
mens opiat-misbrugere (heroin, red.)
i mindre grad fik psykologbehandling.
Mislykket terapi
Sofias problemer begyndte ikke med
stofferne, men stofferne var hendes første
forsøg på at løse dem. Som 10-årig
begyndte hun at sniffe lightergas og stjæle
piller fra sin mors medicinskab. Moren led
af fibromyalgi og havde morfin– og
valiumpiller liggende. Når hun var syg,
fik Sofia besked på ikke at tale. Det var
moren det meste af tiden.
– Jeg kom hjem fra skole med
11– og 13-taller, men det var ikke nok
til at imponere min mor og stedfar.
De anerkendte mig aldrig, og efterhånden
blev jeg til en sten. Følelser var ikke
noget, vi talte vi om derhjemme.
Som 12-årig røg Sofia hash første gang.
Hun prøvede det ude i sin mors garage
sammen med sine to søstre, der på det
tidspunkt var blevet fjernet fra hjemmet.
Samme år bad hun kommunen om også
at blive fjernet fra hjemmet, men uden
held. Fire gange forsøgte hun forgæves
at blive anbragt uden for hjemmet.
– Min mor slog mig ikke fysisk,
og jeg var ikke gammel nok til at forklare
kommunen, hvad der foregik. Jeg vidste
ikke, hvad psykisk terror var dengang,
siger hun.
Først som 14-årig kom hun væk,
da hun begyndte på en efterskole. Den
dag, hun rejste, fik hun af vide af sin mor,
at hun ikke skulle komme hjem igen.
Da efterskoleopholdet sluttede, var Sofia
hjemløs. Hun boede forskellige steder,
indtil Københavns Kommune sendte
hende i behandling for hashmisbrug
på en døgninstitution – og et halvt år
senere til et bosted.
Et ophold, der kun varede få måneder,
før hun blev sendt væk igen. Denne gang
til et liv på gaden. Der skulle et mislykket
selvmordsforsøg til, før kommunen tilbød
Sofia at flytte ind på et opholdssted for
unge. Der prøvede hun rygeheroin for
første gang.
– Da jeg vågnede dagen efter, tænkte
jeg: 'ok, nu er jeg heroinnarkoman.'
Jeg gik ind i det med åbne øjne. Det har
i virkeligheden nok altid været mit mål,
og det lyder nok lidt mærkeligt, men den
eneste metode, jeg har lært i mit liv, som
kan give mig ro og slukke mine følelser,
når de løber af med mig, er at ryge heroin.
Jeg lærte meget lort derhjemme, men
ikke at tøjle mine følelser, siger hun.
På opholdsstedet, hvor Sofia sov,
bankede en fremmed mand en dag på
hendes dør, og hun fik at vide, at hun
kunne vælge mellem at blive smidt ud
eller tage med den fremmede mand på
et afvænningsophold i Jylland. Efter tre
måneder vendte hun tilbage til København
i 'afgiftet' tilstand og flyttede ind på et
behandlingssted, hvor hun fik tilbudt
samtaleterapi for første gang. Men det
var ingen succes. Terapeuten var kæreste
med lederen af behandlingsstedet,
og ham stolede Sofia ikke på.
– Terapeuten spurgte mig kun om,
hvordan jeg havde det, og hvordan det
gik med min clean time (konstant
ædruelighed, red.). Hun spurgte hverken
ind til min fortid eller til mine følelser
og problemer.
Sådan fortsatte det i et par måneder,
og Sofia fik aldrig opbygget en tillid
til terapeuten. Derefter stoppede behandlingsstedet de individuelle samtaler,
og Sofia blev tilbudt gruppe-terapi.
– Men det fik jeg heller ikke noget
ud af, husker hun.
Sofia havde ikke røget heroin i et år,
da hun på sin 18 års fødselsdag blev smidt
ud af behandlingsstedet og parkeret på et
otte kvadratmeter stort værelse på et
bosted på Amager. Der var intet personale,
hun kunne tale med, og hendes kæreste
måtte ikke besøge hende. Den dag
begyndte hun at ryge heroin igen.
2015 | nr. 01 |
| 19
Feature
Når Rådet for Socialt Udsatte laver
en brugerundersøgelse, der viser, at
stofbrugerne efterlyser psykologbehandling,
er det deres fortolkning, at stofbrugerne
specifikt skulle efterlyse behandling
hos en psykolog.
– Vinnie Thomsen, formand for Centerlederforeningen
Flest pædagoger
Anja Plesner-Bloch fra Brugernes Akademi
møder ofte stofmisbrugere, der dropper
ud undervejs af kommunale behandlingsforløb, fordi de oplever, at den terapi,
de får, ikke virker.
Den seneste opgørelse på området fra
2011 fra Center for Rusmiddelforsknings
database, danRIS, viser, at under halvdelen
af de borgere, der blev udskrevet samme
år fra et stofmisbrugsbehandlingsforløb,
gennemførte forløbet.
Anja Plesner-Bloch medgiver, at
manglende effekt af behandlingen ikke er
den eneste årsag til, at misbrugere stopper
i et behandlingsforløb, men hun mener,
det er en stor del af forklaringen.
– Terapien, som kommunerne tilbyder
i dag, handler ofte mest om skyld og skam
og om at skræmme brugerne fra at tage
stoffer, men trusler ruster altså ikke en
stofbruger til at stoppe, siger hun.
– I 2008, da kommunalreformen trådte i
kraft, blev kommunerne pålagt at overtage
ansvaret fra amterne for den offentlige
stofmisbrugsbehandling, og det betød,
at de offentlige behandlingstilbud skulle
startes op igen forfra. I den periode blev
tilbuddene renset for psykologer og fyldt
med socialpædagoger og privatuddannede DAC-terapeuter fra Danish
Addiction Counselers, der udførte
gruppeterapi og individuelle samtaler.
Den seneste kortlægning af området
blev udarbejdet i 2009 af SFI og viser, at
langt hovedparten af behandlere i den
20 |
| nr. 01 | 2015
sociale del af kommunernes stofmisbrugsbehandling er socialpædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker, der typisk
har taget efteruddannelser og kurser inden
for forskellige terapeutiske retninger –
specielt kognitive terapiformer. Blandt
de 109 behandlingssteder, som SFI
undersøgte, var 49 procent af fuldtidsstillingerne besat af pædagoger, mens
kun syv procent af stillingerne var besat
af psykologer og psykiatere og blot fire
procent af læger.
Jurist Nanna Gotfredsen kalder
fraværet af specialiserede behandlere
i de kommunale behandlingstilbud
"dybt kritisabelt".
Hun har i 16 år ydet retshjælp til
stofmisbrugere og andre socialt udsatte
grupper hos Gadejuristen, og har i lige
så lang tid kæmpet for at få ændret
kommunernes praksis på området.
– De manglende tilbud til stofbrugerne er både i strid med lovgivningen
og med de politiske intentioner bag
lovgivningen, siger hun.
I Serviceloven står der, at en stofmisbruger, der modtager lægelig
behandling, efter behov altid skal tilbydes
en social behandlingsindsats.
I Servicelovens paragraf 101, den
såkaldte "behandlingsgaranti", og i den
tilhørende vejledning står der specifikt,
at stofmisbrugere har krav på et individuelt
tilrettelagt behandlingstilbud, som
"forudsætter en socialpædagogisk eller
psykologisk funderet indsats", og at der
"til løsning af behandlingsforpligtelsen"
i kommunerne "bør være knyttet en
række ydelser, herunder individuel
rådgivning ved socialfaglige personer,
læge, psykolog."
– Det er altså mod bedre vidende,
når der i mange kommuner slet ikke er
adgang til psykologforløb, ligesom der alt
for ofte i stedet allerhøjst tilbydes gruppesamtaler med f.eks. pædagoger til dybt
traumatiserede mennesker, som ofte
har et akut behov for specialiserede,
individuelle terapiforløb, siger
Nanna Gotfredsen.
– Når vi ser en så udtalt mangel
på fagspecialister i kommunernes
stofbehandling, skyldes det først og
fremmest et markant fravær af faglighed
på såvel ledelsesniveau som på
medarbejderniveau.
"Bør" ikke "skal"
Hos Kommunernes Landsforening (KL),
afviser konsulent Rafai Atai, der har
speciale i misbrugsbehandling, at
kommunerne bevæger sig på den
forkerte side af loven.
– Sådan kan man ikke fortolke
lovgivningen. Der står højt og tydeligt,
at det er en "kan", ikke en "skal" opgave.
Det er helt ude i hampen, når Gadejuristen
påstår, at kommunerne bryder loven,
siger han.
– Kommunerne har ikke fået midler
til de opgaver, og hvis de fulgte vejledningens "kan" og "bør"-punkter, ville
Feature
de opleve en kæmpestor opgaveglidning,
som ville vælte budgetterne, og det kan
jo ikke være hensigten med loven.
Rafai Atai påpeger, at kommunerne
desuden mangler specialiserede
psykologer, som kan tilbyde den form
for behandling, men han understreger,
at flere specialister ikke nødvendigvis
er en gangbar løsning. Han mener, der er
behov for at finde andre løsninger, og at
de psykiatriske sygehuse bør spille en
større rolle.
– Kommunerne har brug for hjælp fra
både psykiatrien og Sundhedsstyrelsen
til at løfte denne opgave, siger han.
Centerlederforeningen, der repræsenterer lederne i kommunernes
misbrugscentre, bekræfter, at
behandlingscentrene i dag bruger færre
psykologer i kommunernes misbrugsbehandlingstilbud, når man sammenligner
med tiden før kommunalreformen.
Men formand Vinnie Thomsen mener
ikke, at kommunerne bryder lovgivningen,
når de ikke tilbyder stofmisbrugere
samtaleterapi hos en psykolog.
– Når Rådet for Socialt Udsatte laver
en brugerundersøgelse, der viser,
at stofbrugerne efterlyser psykologbehandling, er det deres fortolkning,
at stofbrugerne specifikt skulle efterlyse
behandling hos en psykolog, siger
Vinnie Thomsen.
Hun mener ikke, betegnelsen
'specialist' er forbeholdt psykologer og
peger på, at misbrugsbehandlere godt
kan være specialiserede uden at være
psykolog- eller psykiateruddannede.
– Specialisering knytter sig ikke til
bestemte faggrupper, og kommunernes
behandlere har i dag forskellige
uddannelsesmæssige baggrunde,
herunder psykologuddannelsen,
siger Vinnie Thomsen.
Hvor godt de enkelte kommuners
behandlingstilbud virker, findes der i dag
intet overblik over. Hverken Socialstyrelsen
eller Sundhedsstyrelsen, der tilsammen
sætter retningslinjerne for stofmisbrugsbehandlingen, ved, om de kommunale
behandlingstilbud har gavnlig effekt på
de indskrevnes stofmisbrug. Blandt andet
fordi Stofmisbrugsdatabasen, som
kommunerne i en årrække har skullet
indrapportere behandlingsdata til,
ikke fungerer.
Og i 2009, da SFI undersøgte området,
kunne behandlingslederne fra 109 kommunale stofmisbrugsbehandlings-tilbud
ikke svare på, om deres behandlingstilbud
havde nogen effekt på misbrugerne.
– Kun i meget begrænset omfang
sker der en egentlig dokumentation af de
forskellige tilganges effektivitet i behandlingen, og metodeudviklingen er således
erfaringspræget, konkluderer SFI
i undersøgelsen.
Vinnie Thomsen ser gerne en
kortlægning af effekten af de enkelte
kommuners behandlingstilbud. Hun
påpeger, at der er store forskelle på
stofscenerne i de enkelte områder i
landet, og at unge i dag i højere grad
søger misbrugsbehandling for hash
og centralnervestimulerende stoffer
2015 | nr. 01 |
| 21
Feature
(kokain m.m., red.) end for heroinmisbrug.
– I kommunerne har vi siden 2001
arbejdet systematisk med målopfyldelse
ud fra forskellige parametre, bl.a.
stoffrihed, skadesreduktion og
stabilisering efter endt behandling.
De indsatser danner sammen med bl.a.
kommunernes egne brugerundersøgelser
grundlag for en effektiv misbrugsbehandling, siger hun.
Helt så rosenrødt et billede maler
psykolog Liese Recke ikke af det danske
misbrugsbehandlingssystem.
I ti år arbejdede hun som leder i
både amtslige og kommunale misbrugsbehandlingstilbud i Danmark og flyttede
i 2011 til Norge, hvor hun siden har
arbejdet i det offentlige misbrugsbehandlingsystem. Liese Recke er ikke
i tvivl om, at tandhjulene kører mest
velsmurt i det norske misbrugsbehandlingssystem.
Norske specialister
Det norske misbrugsbehandlingssystem
har i de seneste ti år gennemgået noget,
der ligner en modsat udvikling af den
danske. I 2004 gennemførte den norske
regering den såkaldte rusreform, som
betød, at den norske stat overtog ansvaret
for behandling af stof– og alkoholmisbrug
fra flere end 400 norske kommuner.
Systemet kaldes Tverrfaglig spesialisert
behandling av rusavhengighet (TSB) og
adskiller sig blandt andet fra det danske
system ved, at både kommunernes
22 |
| nr. 01 | 2015
socialforvaltninger, læger og psykologer
kan henvise til misbrugsbehandling i
den såkaldte spesialisthelsetjeneste.
Desuden er udbuddet af behandlingstilbud større i Norge. Spesialisthelsetjenesten tilbyder specialiseret døgnbehandling på akutafdelinger, kortog langtids-behandling af misbrug,
dagsbehandling og såkaldt lægemiddelassisteret rehabilitering, LAR.
Rusreformens krav om øget
specialisering af den norske misbrugsbehandling har blandt andet betydet,
at antallet af psykologer med specialistuddannelse i misbrugsbehandling i 2011
var oppe på 126. I dag er en ny gruppe i
gang med at uddanne sig via den femårige
specialistuddannelse, og i januar måned så
en ny speciallægeuddannelse i misbrugs–
og afhængighedsmedicin dagens lys.
En anden markant forskel på de to
systemer er ifølge Liese Recke, at den
norske stat anerkender, at rehabilitering
kan indebære substitutionsbehandling og
socialfaglig rehabilitering resten af livet.
– Det betyder i praksis, at stofbrugere
har mulighed for både at få medicinsk
substitutionsbehandling og længerevarende psykologbehandling i specialisthelsetjenesten eller på et distriktspsykiatrisk center, når der er behov
for det, siger Liese Recke.
– Der findes heller ingen begrænsninger på tilbud om døgnbehandling.
Det er et helt andet behandlingsniveau
end i Danmark, hvor mange kommuner
er små og ikke har nok ressourcer og
volumen til at opbygge en tilstrækkelig
faglig specialisering. I Danmark er
misbrugsbehandling en profession
uden professionelle, siger hun.
Liese Recke arbejder i dag som
leder på døgninstitutionen Blindern
Rehabiliteringssenter i Oslo, hvor
tidligere stofbrugere kan bo i et år eller
længere tid, mens de forsøger at stable
et liv på benene uden et misbrug.
Beboerne kommer typisk fra et
døgnbehandlingssted eller direkte fra
fængslet, og de er i forvejen blevet
udredt for eventuelle psykiske lidelser
og modtager substitutionsbehandling.
"Social og psykologisk stabilisering"
kalder Liese Recke institutionens faglige
opgaver, og det kan med dagligdagssprog oversættes til ro, tryghed og
forudsigelighed.
– Beboerne er svært traumatiserede
på grund af omsorgssvigt i barndommen,
dårlige oplevelser i plejefamilier, overfald,
voldtægt og alt muligt andet. De fleste har
symptomer på traumer, massiv angst og
depression, og det er afgørende for dem,
at deres nervesystem får ro i længere tid
til at blive genopbygget, siger hun.
For mange af beboerne er problemet
dobbelt, fordi de både har en psykisk
lidelse og et stofmisbrug, som de har
behov for at få behandlet.
– Mange bliver stofbrugere for
at behandle eksistentielle smerter,
og i den forstand er stofbrug en ganske
rationel måde at forsøge at behandle
psykiske problemer på.
I Danmark er kommunerne også
blevet opmærksomme på de problemer,
som de såkaldte dobbeltdiagnoser
medfører for stofmisbrugere.
– Et af de største problemer lige nu
i kommunernes misbrugsbehandling er
at hjælpe stofmisbrugere, der også har
en psykisk lidelse, siger Rafai Atai.
– Det er de psykiatriske sygehuses
ansvar at behandle psykiske lidelser hos
stofmisbrugere, men det er en kæmpe
udfordring for kommunerne at finde ud
af, hvad disse mennesker fejler. I dag er
Feature
der ganske enkelt ikke nok specialiserede
fagfolk i kommunerne til at lave reelle
udredninger af psykiske lidelser hos
stofmisbrugerne.
Fokus på følelser
Det kan Helge Børven snakke med om.
Han har gennem to årtier mødt og
behandlet stofmisbrugere i Københavns
Kommune. Indtil for få år siden arbejdede
han sammen med fire andre psykologer i
landets største kommunale misbrugscenter, der i dag hedder Borgercenter
Voksne – Misbrugsbehandling med
adresse på Nørreport Station i København.
I dag sidder han alene tilbage, og det er
blandt andet hans job at screene alle
borgere under 31 år, som ikke har fået
en psykiatrisk udredning inden for det
seneste år, og som henvender sig til
kommunen for at komme ud af
et stofmisbrug.
Alene i de seneste fem år har Helge
Børven screenet mellem 300 og 400
mennesker, og især to fællestræk springer
ham i øjnene. For det første opfylder cirka
80 procent af dem kriteriet for at have en
eller flere psykiske belastninger eller
psykiske lidelser. For det andet oplever
Helge Børven, at de fleste stofmisbrugere
faktisk har en klar idé om, hvad de vil
med deres liv.
– De fleste fortæller, at de gerne vil
reducere deres stofforbrug, de vil have det
bedre med deres familie, de vil i job eller
tage en uddannelse, eller de vil gerne have
det bedre psykisk. Men de mangler at
finde vejen til deres mål, siger han.
– Den hjælper jeg dem med at finde.
Dels via et samtaleforløb, hvis de ønsker
det. Dels via en behandlingsplan, som vi
udarbejder sammen, og hvor vi kortlægger
ned til timeplan, hvad de ønsker at opnå
at konkrete, små dagligdagsmål.
Isoleret liv
Det er længe siden, Sofia (foto) sidst har
været på besøg hos et behandlingscenter,
men hun ved godt, hvad hun vil. Øverst på
listen står målet om at stoppe med at ryge
hash, fordi det giver hende angst og
paranoia. Hun vil også gerne arbejde
som forfatter en dag, men når hun forsøger
at gå i gang med at skrive, kommer der
altid noget i vejen.
Sofia er træt. Når hun tager telefonen,
har hun grus på stemmen, selvom klokken
er tre om eftermiddagen. En gang i
mellem, når hun sidder og taler, lukker
hendes øjne sig ufrivilligt i. Tonelejet
sænkes, strømmen af ord fra hendes mund
går næsten i stå, og udtalen sløres. Nogle
gange har hun en tændt cigaret i hånden,
mens hun døser hen.
Måske skyldes det pillerne med
metadon og benzodiazepin, som ligger
foran hende på stuebordet i gennemsigtige plastikposer, og som hun tager
hver dag. Måske skyldes det, at hun ikke
kan sove. Lige så længe, hun kan huske
tilbage i sit liv, har Sofia været bange for
at sove. I årevis har hun kæmpet med
flashbacks og mareridt, men indtil for
nylig lykkedes det hende som regel at
falde i søvn, når morgenlyset erstattede
nattens mørke og sneg sig ind på hendes
værelse gennem sprækkerne mellem
gardinet og ruden. Sådan er det
ikke længere.
– Jeg går som regel kun uden for min
dør om mandagen, når jeg skal hente min
medicin. Jeg er 100 procent afhængig af
min kæreste. Han handler ind og klarer alt
det praktiske. Jeg har siddet her i mit
soveværelse i snart tre-fire år, siger hun.
Det er et år siden, at Sofias seneste
behandlingsforløb blev afsluttet, men hun
håber stadig på, at hun kan få hjælp og få
det bedre. Hun har fået tilknyttet en sagsbehandler fra kommunen, som hun godt
kan lide, og som arbejder på at få Sofia i et
ambulant dagsbehandlingstilbud eller i et
døgnbehandlingstilbud. Måske vil det
lykkes for hende denne gang. |
Sofias navn er ændret i artiklen, red.
Stofmisbrugsbehandling i Danmark
> 1996
< 1996
> 2000
< 2000
< 2007
< 2010
Kommunerne har ikke overblik over antallet af misbrugere,
og stofmisbrugsbehandling består hovedsageligt af
lægeordination af metadon.
Amterne overtager stofmisbrugsbehandlingen, der kommer
politisk fokus på området, og staten bruger millioner på
behandlingsindsatsen.
Debatten bølger: skal der gives metadon? Rene kanyler
til misbrugere? Det vigtige ord er "skadesreduktion",
også p.g.a. hiv/aids-epidemien og hepatitis.
Nye substitutionsprodukter i stedet for metadon kommer til.
Samtidig kommer der ny retorik i kommuner og amter – farvel
til tanken om, at misbrugsbehandling er afgiftning, og unge
bare skal væk, f.eks.på skoleskibet Fulton, eller have noget
at rive i. Goddag til systematiske behandlingsprogrammer
med manualer og differentieret behandling.
Strukturreformen træder i kraft. Amterne nedlægges,
kommunerne får igen ansvaret for misbrugsbehandling.
Kommunerne møder kritik af deres indsats, bl.a. kvaliteten,
udredningen og deres aftaler med private leverandører.
Kommunernes Landsforening (KL) laver derfor i 2009
et inspirationskatalog til misbrugsbehandling.
Misbrugsområdet får øget opmærksomhed i KL, der
er bl.a. stort fokus på psykiske lidelser hos misbrugere,
fordi de fleste misbrugere har dobbeltdiagnoser.
2015 | nr. 01 |
| 23
Nye udgivelser
Kulturblik
Af Redaktionen
Longread:
The Worst
Parents Ever
Michael J. Mooney,
D Magazine (2015)
En junidag for to år siden kører en fuld 16-årig
amerikaner, Ethan Crouch, ind i fire personer med sin
lastbil og dræber dem på stedet. Under retssagen mod
ham siger en psykolog, at hændelsen skyldes "affluenza"
– en betegnelse for de psykologiske problemer, der kan
ramme børn, som vokser op i en familie med mange
penge. Dette longread (meget lang artikel, red.)
går bag om historien. www.dmagazine.com
Dokumentarfilm:
Bonnie og
de 1000 mænd
Mette Korsgaard,
Kragefilm (2015)
Ny dansk dokumentar om Bonnie, som var 18 år,
da hun begyndte i prostitution. I dag, 20 år senere,
er hun mor til tre børn, bor i provinsen og arbejder
på bordel under navnet Patricia. Hun er stolt af sit
arbejde, men er alvorligt syg af bl.a. anorexi.
Arbejdet forværrer lidelsen, men hun kan ikke
stoppe. Hun har brug for at være Patricia. Filmen får
premiere på DR1 20. september. www.kragefilm.dk
Faglitteratur:
Bogreolen
Magasinet P
(2015)
Følg med i – og få et overblik over – hvilke nye bøger,
der bliver udgivet på det psykologiske fagområde på
en lang række af de danske forlag. Redaktionen her
på magasinet får hver måned tilsendt nye, aktuelle
udgivelser fra forlagene og samler de nyeste udgivelser
i en bogliste, som ligger på nettet og bliver opdateret
løbende – og hvor du også kan læse boganmeldelser.
www.dp.dk
24 |
| nr. 01 | 2015
Podcast:
Childhood bullying
Professor Louise Arseneault
& Dr Andrea Danese,
Brainwaves/Institute of Psychiatry,
Psychology & Neuroscience,
King's College London (2015)
Brainwaves er en podcast-serie, hvor fagfolk undersøger
og forklarer ny forskning inden for psykisk sundhed
og neurovidenskab fra det britiske universitet King's
College London. I denne podcast står diskussionen
om langtidskonsekvenser af mobning i barndommen.
www.soundcloud.com
TED-talk:
Everything you think
you know about
addiction is wrong
Johann Hari. TED-talk (2015)
Hvad skaber egentlig afhængighed – af alt lige fra
kokain til mobiltelefoner? Det spørgsmål har den
britiske journalist været på jagt efter i hele verden.
Han har researchet på misbrug og narkopolitik i flere
år og har på personligt plan været tæt på mennesker,
der kæmpede mod misbrug. www.ted.com
Tidsskrift:
Testningens mange
betydninger i skoler
og daginstitutioner
Kristine Kousholt & Maja Røn
Larsen, Pædagogisk Psykologisk
Tidsskrift no. 3 (2015)
Testning er kommet på dagsordenen i både folkeskoler
og daginstitutioner – og i den offentlige debat. Men
testning er også genstand for kritik. I dette temanummer sætter otte artikler fokus på fænomenet
fra forskellige perspektiver. www.ppt.dk
Min klassiker
1-0 til
mennesket
Hubert L. Dreyfus
og Stuart E. Dreyfus,
Mind Over Machine:
The Power of Human
Intuition and Expertise
in the Era of the
Computer, 1986.
Af Lene Tanggaard, professor,
Aalborg Universitet
Brødrene Dreyfus' bog blev ret formativ for min
psykologiske tænkning om menneskelige læreprocesser. Den er skrevet af to brødre, den ene er
filosof, den anden professor i informationsvidenskab.
Bogen viser, hvorfor den menneskelige
bevidsthed er maskiner overlegen. Man kan
programmere en computer til at kalkulere store
mængder data, men computere er ikke skarpe til
kreativ tænkning ud over det, de er programmeret
til; de er ikke spontane, som vi mennesker er.
For mig satte det det særlige menneskelige ved
tænkning og læring i perspektiv.
Jeg læste den på 7., 8. eller 9. semester på et
tidspunkt, hvor jeg var interesseret i kognition og
indlæringspsykologi og i, hvordan menneskelig
tænkning er indrettet. Jeg var optaget af, hvordan
vi lærer, og hvad læreprocesser er. Både i skolen
og uden for skolen. For læring er jo ikke bare at tage
imod information fra læreren – og så har vi lært dét.
Jeg havde brug for en teori, der kunne få fat i de
aspekter, der handler om erfaring, om hvad vi lærer
gennem praksis og noget, der kunne pege på de
intuitive aspekter af den menneskelige erkendelse.
Jeg var meget optaget af eksperter dengang.
Hvordan bliver man rigtig god til noget? Jeg
havde lavet empiriske studier med eksperter
inden for produktudvikling – ingeniører typisk
– for at undersøge, hvilken rolle uddannelse spiller
i udviklingen af ekspertise. De sagde alle det
samme: 80 procent handler om erfaring,
mavefornemmelse, fingerspitzengefühl osv.
Bogen peger på det samme. Den dygtige
kirurg, der skal lære en ung læge op, kan ikke bare
fortælle hvad han gør. Den unge skal med på
operationsstuen for at se, hvordan kirurgen gør det,
der skal gøres lige i dén situation, der udspiller sig,
og meget er tavst. Eksperter trækker på intuition
og en enorm erfaring, når de handler kompetent.
Derfor kan eksperter heller ikke altid forklare,
hvorfor de gør, som de gør.
Klassiker-stafet
Psykologer fortæller om en bog, der gjorde
en forskel for deres virke. Lene Tanggaard
giver stafetten videre til Lars Hem, lektor
emeritus og fil.dr., Aarhus Universitet.
2015 | nr. 01 |
| 25
– er psykoterapi?
26 |
| nr. 01 | 2015
Fagessay
Af Bo Jacobsen, psykolog
Familiestrukturer, angst og længsel.
Psykologer fra hele verden deler fag og arbejde.
Spørgsmålet er, om de også har samme erfaringer,
klienter og relationer – fra Kina til Portugal.
E
r angst det samme i Danmark og i Argentina?
Hvad er ensomhed i Kina? Og længslen efter et
frit liv – er den ens rundt omkring i verden? I maj
mødtes hundreder af psykologer fra hele verden i London
til den første verdenskongres for eksistentielt orienteret
terapi nogensinde, herunder et pænt antal fra Danmark.
Jeg stod bag et symposium, hvor fem psykologer fra
Argentina, Kina, Rusland, Portugal og USA fremlagde hver
sin typiske klienthistorie og fortalte om, hvordan de arbejder
med deres klienter. Vi skulle finde ud af, om vores klienter
og vores terapeutiske arbejde var ens, eller om det var
forskelligt som følge af vores forskellige kulturer og politiske
systemer. Om vi terapeuter danner den samme slags relation
til vores klienter med samme slags empati, emotionalitet
og professionel holdning, eller om relationen varierer
alt efter kultur.
Den argentinske klient, Arthuro, er ved at tage livet af sig selv.
En overvægtig arkitekt fra Buenos Aires, der har et enormt
alkoholforbrug, ryger konstant og har andre former for
misbrug. I beruset tilstand har han haft en del ulykker
Oprindelig var der en bror, som døde et halvt år før
Arthuro blev født. Da Arthuro som ung voksen besøger sin
afdøde brors gravsten, får han et chok. Han opdager her
for første gang, at han selv har fået sin afdøde brors navn.
"Min døde bror er også mig", udbryder han. Her tager
hans mangeårige misbrug og selvdestruktion virkelig fat.
Psykologen spørger, om han ikke har et mellemnavn.
Jo, Martino. Psykologen og klienten begynder nu at bruge
dette navn og se på, hvordan de kan udfolde hans eget
liv og identitet og finde ud af, hvad han selv som
menneske skal her i verden.
Den russiske klient, Maria, er en nygift 27-årig biolog,
der arbejder på sin ph.d. Hun bor i svigermors lejlighed
sammen med sin mand, hans mor og hans lamme
bedstemor. Maria og hendes mand bor i et værelse, der
engang tilhørte mandens nu afdøde far; faderens ting,
tøj og møbler er stadig i værelset. Moderen ignorer alle
grænser, hun går ind på værelset uden at banke på og
sover i deres seng, når de er på ferie. Maria føler sig altid
anspændt og nervøs.
Maria klæder sig som en teenager og fremstår selvsikker.
Hun smiler og joker og viser aldrig følelser, selv ikke når
hun taler om åbenlyse frustrationer. Hun har svært ved at
sætte ord på sine følelser. Hun taler modsætningsfyldt, det
er svært at finde ud af, hvad hun vil, fortæller den russiske
psykolog. Maria siger: "Jeg forstår ikke, hvorfor jeg altid
føler mig så deprimeret og træt. Alt er jo ok i mit liv. Tidligere
levede jeg under meget værre forhold, og der havde jeg det
ikke sådan." Marias far begik selvmord, da hun var lille.
Familien flyttede på et børnehjem, hvor moderen var lærer,
men Maria var den, der måtte tage sig af sin mor. Når
psykologen siger, at det lyder som en svær og smertefuld
opvækst, svarer Maria, at hendes barndom bestemt var
helt fin. "Hun er ikke klar over alle sine selvmodsigelser,"
siger psykologen. "På ti minutter kan hun sige ét
og så det fuldstændigt modsatte."
Den kinesiske klient, Xuengu, er 42 år og fra Beijing. Hun
blev født i en lille landsby i det nordøstlige Kina, men blev
straks sendt hjem til sin mors forældre. Som 12-årig kom
hun tilbage til forældrene. Det tog hende lang tid at komme
sig over sorgen og tabet af sine bedsteforældre, og hendes
mor tillod hende ikke at tage tilbage for at se dem. Xuengu
forsøgte af alle kræfter at få et godt forhold til sine forældre.
Men moderen var hård og krævende. Hendes far var
distanceret fra familien. Forældrene havde et tæt forhold
til hendes bror, der voksede op hos dem, mens hun
blev sendt væk.
"Før hun kom til mig, havde hun prøvet alle mulige
former for terapi og behandling," siger psykologen, der er
privatpraktiserende i Beijing. Hendes forældre indlagde
hende, fordi de mente, hun var psykotisk. Hun var indlagt
på forskellige hospitaler og fik forskellige diagnoser. Hun
opsøgte også kirker og blev her betragtet som stigmatiseret.
2015 | nr. 01 |
| 27
Fagessay
"For mig ser det ud som om, at hendes personlighed er
blevet delt i to. Ofte virker hun som en person med et
normalt selv, hun taler venligt, er samarbejdsvillig og
lydhør. Men pludselig dukker en anden personlighed op
under samtalen. Hun er ikke længere en kvinde, men en
mand. Også hendes muskler er i opposition. For eksempel
kæmper hendes to hænder. Den ene hånd vil slå hende,
den anden hånd vil stoppe bevægelsen."
"Da jeg talte med hende første gang, blev hun pludselig
til denne anden person. Jeg forsøgte at bevare roen, men jeg
blev lidt bange. Et par minutter senere blev hun sig selv igen.
Men til den anden eller tredje samtale forsøgte jeg at tale til
personen inde i hende, og vi kunne have lange samtaler.
Hvis vi bevarer relationen, og jeg ikke sætter en etiket på
hende, tror jeg, at vores relation vil udvikle sig,
og konflikten vil kunne løse sig."
Den portugisiske klient, Maria, er 35 år og journalist.
Hun har boet alene i Lissabon i nogle år. Hun er meget
deprimeret, da hun kommer første gang, fortæller
psykologen. Hun har været hos en psykiater og er blevet
medicineret. Hun lider af voldsom hovedpine. Hun har
sagt et nyt, godt job op. "Jeg føler virkelig, at jeg lider, men
jeg ved ikke hvorfor," fortæller hun. Hun ryger joints for
at slappe af og føle sig bedre tilpas. "Jeg vil gerne finde
ud af mig selv, hvad det er, der sker inden i mig."
Marias familie driver en cafe i Sydportugal. Hun begyndte
at arbejde i cafeen som 12-årig. Hendes far kritiserede hende
altid. Moren var meget deprimeret, kunne ikke stå på egne
ben som person og var defineret af sin rolle i ægteskabet.
"Jeg tænker på min terapi med Maria som det at give
hende chancen for at udvikle nye måder at relatere sig til
folk på og nye måder at opfatte sig selv på," siger psykologen.
"Terapien skal skabe et nyt relationelt hjem for hende.
Et sted, hvor hun kan føle sig tryg og afslappet og frit
kan udtrykke, hvad hun føler og tænker."
"Når jeg tænker på Maria", fortsætter psykologen,
"spørger jeg mig selv: Hvor meget betyder familienormerne?
Og det at få en uddannelse? Jeg har mange klienter
omkring 35 år, som stadig kæmper med at finde deres
autonomi og med at frigøre sig fra deres familie
og dens regionale tradition."
Den amerikanske klient, Tim, kommer til psykolog i
Arizona. Han fremtræder som en stiv person med rødt,
krøllet hår, men venlig og nærværende. Han er irsk,
28 |
| nr. 01 | 2015
har været gift tre gange og drikker. Hans far, en meget
succesrig professor på et godt universitet i New York, var
alkoholiker. Hjemme var faderen voldelig; han slog børnene
i ansigtet og smed dem ud af huset. Moderen var uden
emotionel kontakt og reagerede ikke på sin mand.
"Tim er tidligere oberst i den amerikanske hær og var en
central skikkelse i det korps, der invaderede Afghanistan,"
fortæller psykologen. "Tim mener selv, der er noget i vejen
med hans personlighed. Jeg tænkte under vores første
samtale: 'Kan han og jeg overhovedet få ægte terapeutisk
kontakt? Jeg var selv modstander af invasionen, og han
havde den der meget militære udstråling. Men jeg kunne
også mærke mildhed hos ham. Han fortalte ærligt, at han
var fuld af vrede, som gik ud over tilfældige trafikanter."
Psykolog og klient har gode samtaler, Tim bliver berørt
og er åben og ærlig om sit liv. Han fortæller om den dag,
Afghanistan bliver invaderet. Tim sidder i et lokale og ser
det første angreb fra hangarskibe og også de missiler, der
sendes ind over en afghansk landsby. "Og man kunne se
kroppene; eksplosioner og kroppe; man vidste ikke, om
disse kroppe var børn eller ej, talebanere eller ej. Alle
mændene i rummet råbte "Go, get him, get'im!," og Tim
råbte sammen med dem. Han hørte sig selv råbe, men
måtte forlade lokalet, for han vidste, at disse kroppe var
mennesker, og han fik tårer i øjnene. Så manden var fuld
af paradokser. På samme tid opfatter han sig selv som
morder og er en person, der lider dybt og følsomt med
andre; han er selv et offer for et liv i en familie med en
alkoholisk og voldelig far." Tim ender i øvrigt med at
blive aktiv og læserbrevsskrivende krigsmodstander.
Danske psykologer vil formentlig nikke genkendende til
de psykiske og relationelle særpræg, der træder frem i de
fem historier. Hvis man er i det diagnostiske hjørne, vil man
kunne sætte betegnelser på tilstandene. Hvis man mere er
tilhænger af at møde klienten åbent og udvikle en helende
relation til klienten, vil man også kunne se sig selv i det.
Nogle steder i verden betyder familiestrukturen,
økonomiske forhold eller religiøse traditioner klart noget
andet end hos os. Men næppe mere end at vi har mulighed
for at forstå og leve os ind i det. Personligt var jeg forbavset
over så mange fællestræk, der kom frem, og så fint de fem
terapeuter kunne leve sig ind i hinandens klienter.
Mange grundlæggende psykiske, eksistentielle og
relationelle forhold synes at dukke op over alt i verden
i en lidt forskellig kulturel klædedragt. Men som vor
Fagessay
En del russiske kolleger arbejder
ud fra en menneskeforståelse hentet fra
Dostojevskij. Kinesiske og koreanske
kolleger arbejder med at forene en østlig
menneskeforståelse hentet fra taoismen
med en vestlig psykologiforståelse.
kinesiske kollega understregede: Vi psykologer bør
konstant udvikle vores kulturelle sensitivitet og
indbygge denne i vores faglighed.
Psykologfagligheden udformes lidt forskelligt rundt
omkring alt efter de nationale traditioner, også selv om
vi læser de samme bøger. De latinamerikanske kolleger
lægger stor vægt på passioner, én arbejder under mottoet:
For et passioneret liv sammen (por una co-existencia
apasionada). En del russiske kolleger arbejder ud fra en
menneskeforståelse hentet fra Dostojevskij. Kinesiske
og koreanske kolleger arbejder med at forene en østlig
menneskeforståelse hentet fra taoismen med en vestlig
psykologiforståelse. Denne integrationsbestræbelse følges
op af kendte californiske kolleger, herunder Kirk Schneider,
der i sit foredrag i London sagde: "Fra østen får vi trangen
til harmoni, samordning og balance. Fra vesten får vi
trangen til eventyr, udforskning og nye opdagelser …
Hvad kan være mere optimalt end at integrere disse
to sider af menneskelivet og kulturen?"
Fælles for os alle her på jorden er, at vi ved, vi skal dø
en dag. "Dødsangsten kan gemme sig bag rigtig mange
symptomer," fremhævede Irvin Yalom, der betonede,
hvor vigtig en varm, empatisk og personlig relation
mellem terapeut og klient er for al terapi. Hans seneste
bog med klientfortællinger, Creatures of a Day,
rummer strålende eksempler på dette.
Mødet med døden rejser spørgsmålet om livets mening.
Den kendte østrigske kollega, Alfried Längle viderefører og
videreudvikler traditionen fra Viktor Frankl. Han afsluttede
kongressen i London med en live terapi med mange
hundrede tilskuere. "Det går aldrig," tænkte jeg, "det bliver
udvendigt og udstilling." Men det gik ufattelig godt og blev
utroligt smukt. En kvindelig kollega fra USA satte sig i
klientstolen midt i den kæmpestore cirkelrunde sal. Hun
havde mistet sin mand for otte år siden og kunne slet ikke
finde noget at leve for nu. Livets mening var væk. Längle
lyttede empatisk og talte med hende i tre kvarter i åndeløs
stilhed blandt de mange hundrede. Det var som en magisk
terapeutisk skærm lukkede sig om de to. Uendelig følsomt
og respektfuldt demonstrerede han sine eksistentielle
samtalemetoder, og uendelig følsomt og trygt tog hun et
vigtigt skridt frem mod en ny måde at være i verden på.
Jeg blev stolt og glad på mit fags vegne. Tænk at tilhøre
en profession med så vigtige ting at udrette og så mange
muligheder for at gøre det. Over hele verden. |
Bo Jacobsen er privatpraktiserende psykolog samt professor emeritus
ved Københavns Universitet. Han underviser, superviserer, forsker
og laver klientarbejde i eksistentiel psykologi og terapi.
2015 | nr. 01 |
| 29
Videnskab
Ny forskning
Af Dion Sommer,
professor i psykologi, Aarhus Universitet
Er statusbehovet
fundamentalt for
mennesket?
Social
kompetence
– arv eller miljø?
Den såkaldte status-hypotese siger, at ønsket
om status er et dybtliggende menneskeligt motiv.
Status kan defineres som den respekt,
anerkendelse og beundring, som andre frivilligt
tillægger et individ. Status er forskellig fra f.eks.
magt, økonomisk succes og social tilhørighed.
Men hvor udbredt og fundamentalt er behovet
for at have status egentligt hos mennesket?
En ny gennemgang af den samlede empiriske
forskning har nu bekræftet status-hypotesen.
Men ikke blot er behovet for at have status et
centralt motiv. Det at have status har desuden
en række positive konsekvenser for indehaveren:
Den subjektive følelse af selvværd, mental og
fysisk velbefindende er forbundet med den
status, individet bliver tillagt af andre.
Mennesker engagerer sig i en lang række
aktiviteter for at regulere og vedligeholde deres
statusposition, når de er sammen med andre.
F.eks. hvis det skulle være nødvendigt at fastholde
sin popularitet og ankerkendelse fra andre.
Samtidig udvælges og foretrækkes miljøer,
som giver højere status, og der reageres
negativt på eventuelle status-trusler.
Status-hypotesen er blevet undersøgt i mange
forskellige sammenhænge: Hos mænd og
kvinder, børn og voksne, i forskellige kulturer,
personlighedspsykologisk osv. Lægges disse
undersøgelsers resultater sammen, støtter
det universaliteten af status-motivet. Heraf
konkluderer denne forskningsgennemgang,
at status-ønsket virkelig både er særdeles udbredt
samt et fundamentalt behov hos mennesket.
Socialt kompetente mennesker er gode til at
skabe varige og nære personlige relationer til
andre. Mangler i sociale evner, derimod, er
forbundet med en række negative konsekvenser,
f.eks. konflikter med andre, aggressiv adfærd
og større risiko for misbrug og kriminalitet.
Omsorg, altså miljøet, er her blevet anset
for at være en nøgleforklaring på udvikling
af social kompetence. Hvis forældrene er
konsistente responsive baser, skaber de 'indre
arbejdsmodeller', hvor barnet opfatter samspil
med andre som sikkert og fornøjeligt. Hermed
startes en positiv udviklings-spiral mod
stigende social kompetence.
Men nu har et nyt adoptionsstudie påvist,
at miljøforklaringen ikke kan stå alene. Man
fulgte 361 børn bortadopteret ved fødslen til
skolealderen, hvor børnenes sociale kompetencer
blev målt. Kvaliteten af adoptionsforældrenes
omsorg blev også observeret. Desuden blev
den sociale kompetence hos barnets biologiske
forældre grundigt undersøgt.
Resultater: Når kvaliteten af adoptivforældrenes sensitivitet og responsitivitet var
lav – men hvor de biologiske forældres sociale
kompetencer var gode – var børnene mere socialt
kompetente, end hvis de biologiske forældres
sociale kompetencer var beskedne. Modsat
forudsagde adoptivforældres sensitivitet og
responsitivitet social kompetence hos børnene,
uanset om de biologiske forældres sociale
kompetencer var meget beskedne.
Så hvad angår udviklingen af social
kompetence, er der altså ikke tale om enten arv
eller miljøpåvirkninger, men om et samspil.
Kilde Anderson, Cameron; Hildreth, John Angus D.; Howland, Laura (2015).
"Is the desire for status a fundamental human motive? A review of the empirical
literature". Psychological Bulletin, Vol 141(3), 574-601.
Kilde Van Ryzin, M.J., Leve, L.D., et al. (2015). "Genetic Influences Can Protect
Against Unresponsive Parenting in the Prediction of Child Social Competence".
Child Development, Volume 86, Number 3, 667-680.
30 |
| nr. 01 | 2015
Videnskab
Store daginstitutioner
producerer problembørn til skolen
Leg påvirker
og udvikler
hjernen
Store daginstitutioner er et relativt nyt fænomen
i Danmark. Det kan f.eks. være en institution,
hvor børnene har en mindre fysisk base, og hvor
resten af institutionen så er defineret som
'fællesarealer'. Det vil sige, at det lille barns
omgangskreds bliver stor og skiftende, hvor
barnet møder mange forskellige voksne og børn
i hverdagen. Store daginstitutioner breder sig
nu hastigt i Danmark, uden at man kender
konsekvenserne af eksperimentet. Hvad betyder
det f.eks. for børnene? Det har en ny dansk
og en norsk undersøgelse uafhængigt af
hinanden nu givet svar på.
Den danske undersøgelse viser, at den
pædagogiske kvalitet er højere i små institutioner
end i store. Der er mere positiv kontakt mellem
pædagoger og børn i de små institutioner, hvor
man bedre kender hinanden. Med andre ord er
der konstateret 'her-og-nu' problemer med
kvaliteten i store daginstitutioner.
Den norske undersøgelse har også sammenlignet små og store daginstitutioner, i alt 850
fireårige i 153 forskellige institutioner. Desuden
er børnene blevet fulgt til 1. skoleklasse. Som i
den danske undersøgelse konstateres mindre
pædagog-barn kvalitetstid i de store institutioner
samt mere problemadfærd. Dette fortsætter til
skolen, hvor lærer-barn konflikter er hyppigere,
men kun hvis børnene kommer fra store
daginstitutioner. Ergo produceres problembørn til skolen.
Hvilken "funktion" har legen? Nogle har ment,
at leg er en nytteløs overskudsaktivitet, hvor
andre har tillagt legen vigtige funktioner for både
socialisering, udvikling og læring. En reviewartikel har nu demonstreret, at leg har mange
forskellige vigtige funktioner for forskellige arter,
inklusiv mennesket. Dyreforsøg viser, at leg
direkte påvirker hjernens opbygning i
specifikke områder.
I forsøg med unge rotter, vokset op i isolation,
fandt forskerne: Daglig deltagelse i social leg med
jævnaldrende er nok til signifikant at øge væksten
og forgreningen af dendritter i medial præfrontal
cortex (mPFC). Hertil kommer, at hvis dyrene i
perioder er sammen med mange sociale partnere,
øges dendrit-forgreningen tillige i orbifrontal
cortex. Altså områder i hjernen, som er forbundet
med en lang række kognitive og socio-emotionelle
funktioner hos både dyr og mennesker. Ydermere
viser studierne, at den lege-inducerede mPFCforandring resulterede i øget hjernefleksibilitet
og miljøtilpasning senere i livet. Med andre
ord styrkede den sociale leg resiliens over for
senere oplevelser.
Man fandt desuden dette tankevækkende
resultat: Giv en isoleret rotte lov til at interagere
med en legekammerat en time om dagen i
barndommen, så vil mange af de negative effekter
af isolation på adfærd og kognition blive
reduceret. Disse dyrestudier er måske ikke direkte
overfør bare til mennesket, men lege-socialisering
med jævnaldrende ser ud til at være særlig vigtig
i opvæksten. Dette har anden forskning i
menneskebørn da også klart dokumenteret.
Det er således påvist, at specifikke miljøoplevelser og –aktiviteter (social leg) aktivt
påvirker hjernens udvikling.
Kilder Skalická, V., Belsky, J. et al. (2015). "Preschool-Age Problem Behavior
and Teacher-Child Conflict in School: Direct and Moderation Effects by
Preschool Organization". Child Development, Volume 86, Number 3, 955-964.
Kragh-Müller, G. & Ringsmose, Ch. (2015). "Pædagogisk kvalitet i store
og små daginstitutioner". Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU),
Aarhus Universitet.
Kilde Pellis, S. G., Pellis, V. C. & Himmler, B. T. (2014). "How Play Makes
for a More Adaptable Brain. A Comparative and Neural Perspective".
The American Journal of Play. Volume 7, number 1, 73-98.
2015 | nr. 01 |
| 31
Jagten på
bevidstheden
Af Thomas Møller Larsen, journalist
Bevidsthedsforskerne leder med lys og lygte efter
bevidstheden. Flere og flere mener, at den er en slags
naturkraft på niveau med tyngdekraften.
32 |
| nr. 01 | 2015
Forskning
Illustration: Nina Flagstad Kvorning
P
å trods af hjerneforskningens landvindinger står videnskaben stadig på bar
bund over for en af universets største
gåder: bevidstheden. Det meste af det, vi troede,
vi vidste, er baseret på fejlagtige metoder.
Sådan lyder den kontante melding fra Morten
Overgaard, bevidsthedsforsker og professor i
neuropsykologi ved Aarhus Universitet. Han har
sammensat den nye bog Behavioral Methods in
Consciousness Research. Bogen – den første, der
giver et overblik over metoder og tilgange til at
studere bevidsthed – rummer en skarp kritik af
den hidtidige bevidsthedsforskning. Og i bogen
kommer forskere fra hele verden med nye bud
på, hvordan bevidsthedsforskningen kan
genstartes via nye metoder.
Ifølge Morten Overgaard stikker bevidsthedsforskningen aktuelt "i 1.000 forskellige retninger".
– Vi har stadig ingen anelse om, hvad det er
for nogle kriterier eller principper i den fysiske
verden, der afgør, om du er ved bevidsthed
eller ej, fortæller han.
Joel Krueger, filosof og forsker i bevidsthed
ved University of Exeter i Storbritannien, har gjort
sig den samme betragtning:
– Der har været en næsten religiøs antagelse af,
at vi vil finde neurale korrelater til bevidsthed (de
processer i hjernen, der er ansvarlige for bevidstheden, red.), hvis bare vi leder længe nok. Dét blev
bare betragtet som et faktum, og al vores energi har
været brugt på at finde ud af, hvordan hjernen
genererer bevidsthed. Men i de senere år er denne
antagelse blevet udfordret. Der er både empiriske
og teoretiske grunde til at være mistænksom over
for det standpunkt, at bevidsthed udelukkende
er et neurologisk fænomen.
På Center for Subjektivitetsforskning ved
Københavns Universitet bekræfter leder og professor
i filosofi, Dan Zahavi, at bevidsthedsforskningen
aktuelt er præget af udbredt rådvildhed.
– Hvis vi spørger, om der er noget, alle bevidsthedsforskere er enige om, så er svaret: ganske
lidt, siger han.
Den frie viljes comeback
Et af de spørgsmål, bevidsthedsforskerne
arbejder med, er af den helt fundamentale
slags: Har vi en fri vilje?
Er bevidstheden en slave af ubevidst og
automatisk kognition i hjernen, og er den frie
vilje dermed en illusion? Eller er bevidstheden
en reel aktør, en årsag i sig selv og ikke blot en
effekt af noget andet?
Mange studier har igennem tiden indikeret
førstnævnte: at bevidstheden er en slave af
ubevidste processer i hjernen – et såkaldt
epifænomen; en magtesløs beskuer.
Men ifølge Morten Overgaard bør man være
meget varsom over for de studier, der hævder at
underbygge denne position. Tag for eksempel
et klassisk gættestudie efter følgende model:
Man placerer en forsøgsperson foran en skærm.
I et splitsekund viser skærmen en geometrisk figur.
Man spørger så personen, om han så figuren eller
ej. Derefter får han vist et nyt, stationært skærmbillede med forskellige geometriske figurer – én
af disse figurer svarer til den figur, der blev vist
tidligere i et splitsekund. Han skal nu udpege
den rette figur på det nye skærmbillede.
Sagen er, at forsøgspersoner er tilbøjelige til
at gætte den rigtige figur, selvom om de hævder,
at de ikke så den figur, der blev vist i et splitsekund.
Det ser altså ud til, at ubevidst kognition 'producerer'
forsøgspersonernes bevidste gæt, uden de selv er
klar over det. Altså at den bevidste beslutning er
en slave af automatiske processer.
Men ifølge Morten Overgaard får man det
modsatte resultat, hvis man ændrer lidt på
fremgangsmåden. I stedet for at bede personen
om et ja eller nej skal man – med udgangspunkt
i en fire punkt-skala – blot spørge ham om,
i hvilken grad han så en geometrisk figur på
skærmen. Gør man det, kommer man frem til,
at han kun kan gætte den rigtige figur, hvis han
som minimum har en svag bevidsthed om at
have set figuren, da den blev vist for sig selv
i et splitsekund.
2015 | nr. 01 |
| 33
Forskning
Panpsykister mener, at der eksisterer
et potentiale for bevidsthed alle steder
i universet, men at dette potentiale kun
bliver realiseret, når de rette fysiske
omstændigheder er til stede – på samme
måde som at tyngdekraften kun
opstår dér, hvor der er masse.
Den første metode indikerer altså, at forsøgspersonens bevidste beslutning styres af ubevidst
kognition. Det andet studie indikerer derimod,
at den bevidste beslutning hele vejen igennem
er, netop, bevidst.
Den slags modsatrettede resultater er
typiske for bevidsthedsforskningen, fortæller
Morten Overgaard.
– Ved at forvandle en to punkt-skala til en fire
punkts-skala får vi altså det modsatte resultat.
Og hvis vi på den måde ved at ændre lidt på
metoderne kan nå frem til modsatte resultater,
så kan vi i hvert fald konkludere, at der er en
meget stor usikkerhed på området. Det viser, at
vores ideer om, at bevidsthed er et epifænomen,
i virkeligheden er inficeret med meget dårlige
målemetoder, siger han.
På samme måde står mange andre gamle
dogmer for fald, hævder professoren.
– For eksempel ved vi med ret stor sikkerhed,
at folk med en hjerneskade kan genvinde en tabt
funktion, uden at det tabte hjerneområde kommer
igen. Så vi ved, at der ikke er et 1:1-forhold mellem
hjerneproces og mental tilstand, siger han.
Flere bider også mærke i, at det trods tusinder
og atter tusinder af hjernescanninger ikke er
lykkedes nogen at udpege bestemte centre eller
strukturer, der skaber bevidsthed.
Er bevidsthed en naturkraft?
Mange af de store, fundamentale spørgsmål står
således fortsat ubesvarede hen, forklarer
34 |
| nr. 01 | 2015
Dan Zahavi fra Center for Subjektivitetsforskning:
– Et af de omdiskuterede spørgsmål i
bevidsthedsfilosofien er af metafysisk art: Hvilken
slags stof er bevidstheden lavet af? Hvilken slags
entitet er bevidstheden fundamentalt set?
Siden 1990'erne er mængden af teorier på
området eksploderet, fortæller han. Teorierne kan
groft sagt inddeles i dualistiske og monistiske teorier.
De dualistiske teorier hævder, at bevidstheden
er væsensforskellig fra den materielle natur.
Omvendt hævder de monistiske teorier typisk,
at virkeligheden grundlæggende set er materiel,
og at bevidstheden derfor også må være materiel.
Der er dog flere former for materialistisk
monisme. Én form, den såkaldte reduktive
materialisme, eller fysikalisme, hævder, at fysikken
på et tidspunkt vil blive i stand til forklare alt, hvad
der er værd at vide om bevidsthed. En anden form,
den såkaldte ikke-reduktionistiske materialisme,
hævder, at den materielle virkelighed består af
forskellige kompleksitetsniveauer, og at højere
kompleksitets-niveauer, herunder vores bevidsthedsliv, ikke kan forklares udtømmende af de lavere
kompleksitets-niveauer. Så selv om bevidstheden
er materiel, er det ifølge denne position ikke sådan,
at den vil kunne forklares af fysikken eller kemien.
Et andet bud, som får mere og mere medvind,
lægger sig mellem materialisme og dualisme.
Det er den såkaldte panpsykisme. Panpsykisterne
hævder, at bevidsthed er et helt fundamentalt træk
ved verden på linje med tyngekraften. Nogle af
dem mener, at der er bevidsthed i forskellige
Forskning
varianter overalt, og at selv en sten kan have en
minimal bevidsthed. Andre panpsykister mener,
at der eksisterer et potentiale for bevidsthed alle
steder i universet, men at dette potentiale kun bliver
realiseret, når de rette fysiske omstændigheder
er til stede – på samme måde som at tyngdekraften
kun opstår der, hvor der er masse.
Den amerikanske filosof og bevidsthedsforsker
David Chalmers er blevet verdensberømt for sit
arbejde med sidstnævnte teori. I sine ph.d.-dage
samarbejdede Morten Overgaard netop med David
Chalmers. Overgaard understreger, at hans nye
bog "ikke forsøger at postulere det ene eller andet
om noget teoretisk," men tilføjer:
– Mine egne teorier er meget inspireret af
David Chalmers. Hans bog The Conscious Mind
var grunden til, at jeg overhovedet begyndte at
beskæftige mig med bevidsthed. Jeg opdagede,
at spørgsmålet om bevidsthed er så grundlæggende,
at jeg enten måtte ignorere det, eller også skulle
det være det, jeg ville beskæftige mig med.
– Det, jeg har tænkt mig at bruge en stor del
af resten af min karriere på, er at undersøge:
Hvad er det for nogle fænomener, egenskaber
eller principper, der gør det muligt at realisere
bevidsthed? Altså den videnskabelige pendant til
David Chalmers filosofi, siger Morten Overgaard.
Vi spørger Dan Zahavi, om panpsykismen er
en udbredt teori blandt bevidsthedsforskere.
Han svarer:
– For 20 år siden var dualismen og panpsykismen positioner, som ingen rigtig tog
seriøst. Men forunderligt nok har en form for
dualisme fået en slags revival, og på det seneste
har flere fremtrædende bevidsthedsfilosoffer udtrykt
sympati for panpsykismen. Én af grundene til at
disse teorier i stigende grad igen diskuteres er
nok, at flere og flere finder de øvrige muligheder
mangelfulde og utilstrækkelige. Hvis de modeller,
vi opererer med, ikke kan levere det, vi søger,
så er vi nødt til at kigge andre steder hen. Og det
vil være tåbeligt på forhånd at afskrive sig bestemte
positioner, bare fordi de udfordrer ortodoksien.
Bevidstheden er mærkværdig og gådefuld,
og det er muligt, at en forklaring af den fordrer
en revision af vores virkelighedsforståelse.
Væk fra hjernen
Bevidsthedsforskningen bevæger sig i det hele
taget væk fra årtiers ensidigt fokus på hjernen,
fortæller Dan Zahavi.
– Forskningen er på vej væk fra det, man kunne
kalde en form for neurocentrisme – altså ideen om,
at bevidsthedens fysiske fundament udelukkende
udgøres af hjernen. Man taler om en 4E-udvikling
inden for kognitionsforskningen: Embodied,
Enactive, Extended og Embedded. Det, der er ideen
her, er at hvis vi skal forstå bevidsthed og kognition,
så skal vi ikke blot kigge på hjernen som et isoleret
organ, men se den som noget, der hører til i en krop,
som er indlejret i en verden, som du interagerer med.
Bevidstheden og kognitionen stopper ikke ved
kraniet. Og mit bud vil være, at hvis vi skal forstå
bevidsthed, så bliver vi nødt til at fokusere på hele
denne sammenhæng. En hjerne i et kar er i dét
perspektiv ikke særlig interessant.
Morten Overgaard begynder også at inkludere
kroppen mere og mere i sin bevidsthedsforskning.
"Jeg er begyndt at mene, at de informationer,
der er i vores bevidsthed, er dem, der er adfærdsmæssigt eller kognitivt tilgængelige, siger han.
Nogenlunde samme toner lyder fra Joel Krueger.
– Jeg er især interesseret i forbindelsen mellem
følelser og bevidsthed. Som Heidegger siger det,
så er vi ikke bare indlejret i eller 'kastet ind i' verden
– vi har også foretaget en emotionel investering i
verden; vi tager interesse i, bekymrer os om og
handler på ting, der sker omkring os. Og der er
masser af interessante studier, der indikerer,
at der er en dyb forbindelse mellem bevidsthed,
følelser og handling, forklarer han.
Joel Krueger peger blandt andet på nylige studier
af det såkaldte Möbius syndrom: en medfødt lidelse,
der gør det umuligt at bevæge ansigtets muskler.
Og han peger på studier af Bells Parese – en anden
lidelse, der på samme måde 'fryser' ansigtet, om end
kun i en periode. Studier viser, at mennesker med
disse lidelser har alvorligt handicappede følelsesliv
– at deres bevidsthedstilstande er kraftigt påvirkede
af deres manglende evne til at udtrykke følelser.
– Vi ved også, at vores bevidsthedstilstande
former, hvordan verden viser sig for os, rent
perceptionsmæssigt. For eksempel har et interessant
studie vist, at mennesker, der blev bedt om at
vurdere en skrånings hældning, vurderede
skråningen til at være stejlere, jo trættere eller jo
mere følelsesmæssigt drænede, de var. Og et andet
studie viste, at forsøgspersoner vurderede en
skråning som stejlere, hvis de var alene, end hvis
de var i selskab med en partner, som støttede dem
emotionelt, eller endda hvis de forestillede sig at
være i selskab med en partner, der støttede dem.
Så der er en dyb forbindelse mellem vores følelser
og vores oplevelse af verden, siger han. |
2015 | nr. 01 |
| 35
Leder
Af Eva Secher
Mathiasen,
formand for Dansk
Psykolog Forening
36 |
| nr. 01 | 2015
Do no harm
Da den amerikanske psykolog James Mitchell
i december sidste år stod frem på tv og åbent
fortalte, hvordan han har medvirket til tortur
under afhøringer af fængslede, mistænkte
terrorister, gjorde det massivt indtryk på
psykologkolleger i både USA og resten af verden.
Mitchell havde ikke bare været hovedarkitekt
på CIA’s forhørsprogram på Guantanamo-basen.
Han havde selv waterboardet en række indsatte,
herunder Khalid Sheikh Mohammed, der af
USA anses for at være hjernen bag terrorangrebet i New York i 2001.
APA, den amerikanske psykologforening,
tog straks afstand fra Mitchell og fordømte hans
handlinger. Kort tid forinden var APA selv blevet
ramt af alvorlige anklager om at have samarbejdet
med det amerikanske forsvarsministerium under
Bush-regeringen og have ændret ved sine etiske
retningslinjer, så psykologer kunne deltage i
afhøringer med såkaldt enhanced interrogation
techniques (forbedrede forhørsteknikker) af
mistænkte terrorister. Ændringen skulle være
sket i forbindelse med, at APAs etiske komité
arbejdede med og udsendte en rapport om
psykologers arbejde i forhold til national
sikkerhed – et emne af stor national interesse.
Formuleringerne i rapporten, lød anklagen,
var lavet sådan, at man gav grønt lys til psykologers deltagelse i tortur. Og de formuleringer
var kommet i stand i et tæt samarbejde mellem
APA og forsvarsministeriet. Det nægtede APA,
men iværksatte en stor uafhængig
advokatundersøgelse af sagen. 10. juli kom så
rapporten. Den bekræftede desværre anklagerne.
Sagen har efterladt psykologer over hele verden
i chok. Det kan ikke understreges nok, at tortur
og psykologprofession absolut intet har med
hinanden at gøre. Kernen i vores virke og faglige
identitet er at udvikle mennesker, ikke at skade
og nedbryde. Do no harm som et af de bærende
principper i APAs eget etiske regelsæt siger.
Også i Danmark er vi chokerede over den
amerikanske sag. Etik og etisk handlen er
rygraden i psykologernes virke. Do no harm finder
sin pendant i vores egne etiske retningslinjer,
der handler om at sikre klientens autonomi
og integritet og beskytte ham mod skadelig
intervention. For psykologi er kraftfuld, også
i de forkerte hænder. Med psykologprofessionen
følger derfor, for os alle, ansvaret for at sikre
at fagets styrke ikke misbruges mod de
mennesker, som vi arbejder med.
Og vi mener de etiske retningslinjer alvorligt.
Bryder et medlem af Dansk Psykolog Forening
principperne, kan det i sidste ende føre til
eksklusion af foreningen.
Ironisk nok var det de amerikanske
psykologers etiske regelsæt, der i sin tid
inspirerede de nordiske lande til at udarbejde
et eget regelsæt. Dengang var APA pionér på
området. Og man kan derfor spørge sig selv,
hvad der siden gik galt for amerikanerne.
Det giver rapporten også et svar på. En af
konklusionerne, som har skabt furore blandt
APAs medlemmer, var at motivet til at indgå det
rystende samarbejde med forsvarsministeriet
var at højne psykologprofessionens omdømme
i ministeriet – det var et attraktivt jobmarked
for psykologer at komme ind på.
Ligesom APA arbejder DP også for at skabe
nye psykologarbejdspladser. Derfor er netop dette
motiv vedkommende og skræmmende. Nogle af
vores amerikanske kollegaer valgte at sælge ud af
anstændigheden og etikken for at få adgang til
magtens bonede gulve. Den skamplet, der nu
sidder på amerikanske psykologers faglige
omdømme, bliver svær at vaske af.
Vi kan alle lære af den tragiske sag. I Europa
har den europæiske psykologsammenslutning
EFPA, som vi deltager i, udtrykt forfærdelse over
konklusionerne i rapporten og sætter nu gang i en
undersøgelse af, hvad vi kan gøre for at forebygge,
at noget lignende kunne ske hos os. Men sagen er
på forhånd ganske klar: Danske psykologer i DP
vil aldrig komme til at deltage i tortur eller
'forbedrede forhørsteknikker'. Vi vil gerne skabe
arbejdspladser, og vi sidder gerne med ved rundbordet i ministerierne. Men hvis adgangsbilletten
er at give køb på etik, fagetik og menneskerettigheder, er svaret herfra et klart nej tak. |
P – kalender
aug / sep
17–23 aug
31 aug–03 sep
9th Triennial Conference of
the European Society for the
Cognitive Sciences of Music
European Association for
Behavioural and Cognitive
Theapies (ABCT)
Manchester, England
Jerusalem, Israel
www.icmpc.org
www.isas.co.il/eabct2015
24 aug
01–05 sep
Ph.d-forsvar ved Irene
Lundkvist-Houndoumadi
Mixed methods in clinical child
and family studies – rationale,
principles, advantages and
limitations. Aarhus Universitet
www.psy.au.dk
29th Conference of
the European Society
of Health Psychlogy
24 aug
Følg med i psykologien
Er du interesseret i psykologiens rolle i samfundet,
og vil du have indsigt i ny
forskning og interessante
problemstillinger på det
psykologiske område,
kan du begynde her.
Ph.d-forsvar ved Mads Bank
Brugerdrevne standarder
og affektiv subjektering.
En undersøgelse af styringsstrategier i pædagogisk
og socialt arbejde.
Københavns Universitet
www.psy.ku.dk
24–26 aug
7th International Asian
Association of Indigenous
and Cultural Psychology
(AAICP) Conference
Bandung, Indonesien
aaicp7.psikologi.unpad.ac.id
Limassol, Cypern
www.ehps2015.org
08–17 sep
17th European Conference
of Developmental
Psychology
Braga, Portugal
ecdpbraga2015.com
11 sep
Afskedsforelæsning
ved lektor Lars Hem
En videnskabelig psykologi
er en humanistisk psykologi.
Aarhus Universitet.
www.psy.au.dk
17–19 sep
World Psychological
Forum 2015 – Crossroads
of Interdisciplinarity
Prag, Tjekkiet
Tegn abonnement
på magasinet P eller
køb det i løssalg.
Send en mail til
p-magasin@dp.dk
eller se mere på
www.dp.dk
26 aug
www.wpforum.eu
Konference om moderne
klinisk hverdagspsykologi,
17–20 sep
www.psykologi.aau.dk
19th European Society
of Cognitive Psychology
(ESCoP Conference)
30 aug–02 sep
Paphos, Cypern
Aalborg Universitet
9th World Psychotherapy
Conference Asia
www.escop2015.org
Sarawak, Malaysia
counselingmalaysia.com
2015 | nr. 01 |
| 37
International meeting
Psychiatric drugs do
more harm than good
£ Wednesday 16 September 2015, from 8 am to 5 pm
Bethesda, Rømersgade 17, København (Israels Plads)
At this meeting, Peter C Gøtzsche, award winning author and scientist; Robert Whitaker, award winning science
journalist and member of the Safra Center for Ethics at Harvard University in Boston; and psychiatrist Peter
Breggin, Ithaca, New York, who has published many books critical of psychiatric drug use and has been an expert
witness in many US court cases about drug harms, will explain what is wrong with biological psychiatry and how
to practice psychiatry with very little use of drugs and without using forced treatment. In addition, six women
who lost a daughter, son or husband to an antidepressant drug that there was no good reason to prescribe to
them will tell their stories.
£ See the full programme here: www.deadlymedicines.dk
Please register now, as the number of seats are limited. E-mail to anderslykkemark@hotmail.com with the subject
line ”Psychiatry meeting 16 Sept” and with your full name in the body of the e-mail. We will respond by e-mail
and tell you how to transfer the payment (700 kr, which includes lunch and coffee). You are finally registered
when we have received your payment.
Bogen
udkommer
den 1. september
på engelsk og dansk
og kan bestilles på
www.saxo.com og
købes på mødet
Professor, dr. med. Peter C. Gøtzsche dokumenterer i bogen, på et
evidensbaseret grundlag, hvorfor den måde, vi i øjeblikket bruger
psykofarmaka på, gør langt større skade end gavn. Psykofarmaka er
den tredjehyppigste dødsårsag efter hjertesygdomme og cancer,
og vi kunne reducere vort nuværende forbrug med 98%, og samtidig forbedre patienternes mentale og fysiske sundhed og overlevelse. Det kan imidlertid være svært at stoppe med medicinen, idet
mange mennesker bliver afhængige af den.
Da abstinenssymptomerne kan være alvorlige, langvarige og
endda farlige, er en langsom nedtrapning sædvanligvis nødvendig.
I sin bog afliver Gøtzsche de mange myter førende psykiatere
– meget ofte på medicinalindustriens lønningsliste - har skabt og
næret gennem årtier for at skjule det faktum, at den biologiske
psykiatri i det store og hele har været en fiasko. Den biologiske
psykiatri ser psykofarmaka som ”løsningen” på stort set alle problemer,
i skærende kontrast til patienternes synspunkter.
'DQVN6HOVNDEIRU.OLQLVN+\SQRVH
GDJHVZRUNVKRSPHGSV\NRORJ*UHWKH%UXXQ
Hypnose og supervision
Erickson inspireret hypnose
fænomenologi – kreativitet - ressourcearkæologi
^
Selskab for Evidensbaseret Coaching
KURSUS:
+\SQRVHHUHWDUEHMGVUXPKYRUEUXJDIWUDQFHWLOVWDQGHQNRPELQHUHVPHGGH
¡YULJHDUEHMGVPHWRGHUVRPGHOWDJHUQHDQYHQGHULVXSHUYLVLRQ
Lørdag d. 24. oktober 2015 kl. 9.30 til søndag d. 25. oktober 2015 kl. 16.00.
Hotel HUSET, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart.
Kurset er for dig, som har været på hypnosekurser og ønsker at udvide din palet
som supervisor med aktiv brug af hypnose.
.XUVXVSULV 3.500,00 kr. inkl. måltider og overnatning, 4.100,00 kr. for ikke-medl.
6S¡UJVPnORPNXUVXVLQGKROGPsykolog Grethe Bruun, mobil 21 65 42 94,
grethe@psykologgruppen-naestved.dk.
7LOPHOGLQJRJ¡YULJHVS¡UJVPnO: Randi Abrahamsen, mobil 21 27 42 58,
randiabrahamsen@hotmail.com.
<GHUOLJHUHRSO\VQLQJHURPDUUDQJHPHQWHW Se www.hypnoseselskabet.dk.
!"
# $!
"%&"'
! !
(!
!
& )
"!&
)
*+**+,+-++&!&
!" #" "
BEHANDLING AF STRESSRAMTE
BASERET PÅ NY FORSKNING OG BEDSTE METODE
MÅLGRUPPE
Psykologer (klinikere og arbejds- og organisationspsykologer) eller medlemmer af
selskab for Evidensbaseret coaching.
UDBYTTE
Du får en lang række effektfulde og enkle værktøjer, du kan bruge med det
samme ad hoc eller som et helt forløb. Efter kurset har du bl.a. også viden om:
∗ Hvordan du opbygger et virkningsfuldt samtaleforløb for stressramte fra A-Z
∗ Den nyeste forskning i Danmark inden for stressbehandling
∗ Skelnen mellem stress og andre problematikker
∗ Coachingmetodens styrker og begrænsninger i forhold til stress
∗ Enkelte mindfulnessøvelser som metode til stressreducering og forebyggelse
∗ En helhedsorienteret tilgang til stress – fysiologi og psykologi
∗ Sygemelding – hvorfor og hvor længe?
∗ Samarbejde med arbejdspladsen/lederen og andre faggrupper
∗ Håndtering af depression og arbejdsnarkomani
∗ Godt tilbage i job - de 10 trin
FORM OG INDHOLD
Kurset varer 2 dage og veksler mellem oplæg, værktøjsintroduktion og
diskus-sion. Kurset tager afsæt i Pernille Rasmussens arbejde og erfaringer
gennem 4 år i Stressklinikken, Hillerød Hospital, samt et stort forskningsprojekt
(Copestress) på Bispebjerg Hospital v. Bo Netterstrøm.
GODKENDELSE
Kurset er godkendt med 12 timer til specialistuddannelsen: ”Anden teoretisk
referenceramme” 12.4.4.2.3. og 12 timer til ”Arbejds- og Organisationspsykologi”
18.4.4.2.6.5.
UNDERVISER
Cand.psych.aut. Pernille Rasmussen + gæsteunderviser Bo Netterstrøm.
Pernille har arbejdet med stress i 12 år og har firmaet Grow People, hvor hun har
samtaleforløb med stressramte og underviser og rådgiver arbejdspladser.
Pernille er medudvikler af behandlingsprogrammet Copestress og forfatter til 3
bøger om stress.
6HQLRUWU I
VHSWHPEHU
Vil du holde et oplæg?
Første efterårsmøde i Seniortræf afholdes lørdag den 26. september
2015 fra kl. 10.30 til kl. 13.30. Som altid i Dansk Psykolog Forenings
kantine i Stockholmsgade 27, København Ø.
De to efterfølgende møder afholdes hhv. 31. oktober og 28. november
– disse møder annonceres efterfølgende i P Psykologernes fagmagasin.
Aktuelt har ingen tilmeldt sig listen som fremtidig oplægsholder ved et
Seniortræf, hvorfor vi nu kan tilbyde dig - psykolog eller psykologistuderende - en mulighed for at møde op med et emne eller en problemstilling, der interesserer dig.
Dansk Psykolog Forenings kantine er ikke ’Speakers Corner’, men du vil
møde et interesseret, positivt og veloplagt publikum, der er klar til at
lytte til dig og give en kvalificeret feed-back.
Du har chancen for “at stille op” allerede på det kommende møde den
26. september. Aftale herom træffes ved henvendelse til Heidi
Strehmel, Dansk Psykolog Forening på tlf. 35 26 99 55.
Dit emne vil i så fald blive annonceret på Seniortræfs hjemmeside på
www.dp.dk, da annoncering i magasinet ikke kan nås inden mødet.
PRIS
Kr. 6.895 kr. ekskl. moms. 10 % rabat til medlemmer af SEBC. Prisen inkluderer
2 af underviserens bøger (værdi 450kr.), 3 test, kursusafgift og -materiale, fuld
forplejning og kursusbevis. Deltagere sørger selv for evt. overnatning.
PRAKTISK INFO
Kurset er arrangeret af SEBC via Pernille Rasmussen og afholdes hos
Dansk Psykolog Forening i Århus og København.
TID:
KØBENHAVN: Mandag d. 21. september kl. 10-17 og tirsdag d. 22. september
kl. 9-16, 2015.
HOOHU
ÅRHUS: Mandag d. 30. november kl. 10-17 og tirsdag d. 1. december kl. 9-16,
2015.
TILMELDING
Pr. e-mail: pernille@growpeople.dk. Begrænset antal pladser.
Tilmeldingen er bindende.
KONTAKT
Pernille Rasmussen, 2611 5021, pernille@growpeople.dk. www.growpeople.dk.
—————————
Ang. oplæg til de sidste to efterårsmøder, kontakt da Heidi snarest, så
du og dit oplæg kan fremgå af mødernes annoncering.
For almindelig deltagelse i mødet d. 26. september bedes tilmelding
foretaget på tlf. 35 26 99 55 senest onsdag den 23. september af hensyn til bestilling af smørrebrød samt oplysning om dørkode.
Nina Koeller &
Anne O. Wilhelm-Hansen
Meget praksisnært og umiddelbart tilgængelige metoder/værktøjer. Kan bruge
min nye indsigt fra i morgen. Stor faglig kompetence fra underviserne.
MARIANNE BYRGESEN, PSYKOLOG
Et dejligt kursus med fin balance mellem forskningsresultater, teori og øvelser.
LENE UHRENHOLT, PSYKOLOG
2015 | nr. 01 |
| 39
DANSK PSYKOLOG FORENING
Fra eksamen til job
Hvordan bygger du bro mellem studiet og dit første job?
Temadag for næsten færdige studerende og for nye kandidater
Hvordan ser arbejdsmarkedet ud?
Hvad kan du forvente at få i løn?
Hvad er etik på jobbet?
Hvilken efteruddannelse bør du have/tage/satse på?
Kom til spændende temadag for nye og næsten færdige kandidater.
Dagen er for medlemmer af Dansk Psykolog Forening og er gratis,
inkl. forplejning; morgenmad en halv time før kursusstart.
Tid og sted:
København: torsdag 3. september 2015 kl. 10-15.
Tilmeldingsfrist 26. august 2015.
Aarhus: mandag 7. september 2015 kl. 10-15.
Tilmeldingsfrist 31. august 2015.
Begge dage i Dansk Psykolog Forenings lokaler.
Tilmelding: www.dp.dk > ’Mit DP’
Praktisk:
Praktiske oplysninger på Facebook eller www.dp.dk > Uddannelse &
Karriere > Arrangementer for ledige og nyuddannede.
Eventuelle spørgsmål mailes til Mie von Holstein-Rathlou,
mhr@dp.dk.
DANSK PSYKOLOG FORENING
Sådan får du jobbet!
Kursus for nye kandidater på jagt efter et job.
Lær de traditionelle redskaber – og få fif til de utraditionelle
Hvordan skriver du en ansøgning?
Hvilke fælder skal du undgå?
Hvordan sikrer du, at din ansøgning bliver læst?
Hvordan opstiller du dit CV?
Hvordan forløber jobsøgningens øvrige processer?
Og alternativer: Uopfordrede ansøgninger, netværk,
sociale medier?
Kom til spændende dag i din fagforening og få tips og tricks til at
skrive den perfekte ansøgning og mere end det.
Dagen er for medlemmer af Dansk Psykolog Forening (nye og næsten færdige kandidater) og er gratis, inkl. forplejning; morgenmad
en halv time før kursusstart.
40 |
| nr. 01 | 2015
Tid og sted:
København: tirsdag 25. august 2015 kl. 9-16.
Tilmeldingsfrist 17. august 2015.
Aarhus: mandag 2. september 2015 kl. 9-16.
Tilmeldingsfrist . september 2015.
Begge dage i Dansk Psykolog Forenings lokaler.
Tilmelding: www.dp.dk > ’Mit DP’
Praktisk:
VIGTIGT: Læs mere om deltagerforudsætninger og Praktiske oplysninger på Facebook eller www.dp.dk > Uddannelse & Karriere > Arrangementer for ledige og nyuddannede.
Eventuelle spørgsmål mailes til Mie von Holstein-Rathlou,
mhr@dp.dk.
Grundkursus/Externship
P:\L1VOUZVUZ,TV[PVUHSS`
-VJ\ZLK*V\WSLZ;OLYHW`,-;
Emotionsfokuseret Parterapi (EFT) er en evidensbaseret struktureret metode, der anvendes
i parterapi. Metoden er udviklet af dr. Susan M. Johnson, og baserer sig på mere end 20 års
forskning og klinisk praksis.
.Y\UKR\YZL[,_[LYUZOPW[Y¤UPUNLUMVYS¥ILYV]LYÄYLKHNLVNOLU]LUKLYZPN[PSWZ`RVSVNLY
MHTPSPLVNWZ`RV[LYHWL\[LYVNHUKYLKLY¥UZRLYH[\KKHUULZPNP,-;TL[VKLU7rR\YZL[
får du en indsigt i EFT modellens enkelte faser og trin samt de interventioner, man anvender
PHYILQKL[TLKWHY+\MrYPUKISPRPIL[`KUPUNLUHM]VRZLU[PSRU`[UPUNZVTLUYHTTLMVY
MVYZ[rLSZLHMR¤YSPNOLKVNMVYVWI`NUPUNLUHM[Y`NNLYLSH[PVULYPWHYMVYOVSK2\YZL[LY
NVKRLUK[HM[OL0U[LYUH[PVUHS*LU[LYMVY,_JLSSLUJLPU,TV[PVUHSS`-VJ\ZLK;OLYHW`
^^^PJLLM[JVTVNLYM¥YZ[LKLSHM\KKHUULSZLVNL]LU[\LSJLY[PÄJLYPUNPUKLUMVY,-;
Kursusdatoer:
5.-8. Oktober 2015, København
12.-15. Oktober 2015, Oslo
20.-23. April 2016, København (Forbeholdt psykologer)
27.-30. April 2016, København
Prisen er dkr. 8.200,-
@KLYSPNLYLPUMVYTH[PVURHUÄUKLZWr^^^KRJLM[KR+\RHUVNZrRVU[HR[L:[LLU9HZZPUN
]PHTHPSZY'Z[LLUYHZZPUNKRMVY[PSTLSKPUNLSSLY`KLYSPNLYLPUMVYTH[PVU
2\YZL[HMOVSKLZHMJHUKWZ`R
Jette Simon (www.jettesimon.
com), der er ICEEFT-godkendt
EFT instruktør og –supervisor.
Jette har mere end 30 års
erfaring i at arbejde med par
over hele verden, og er direktør
i Washington DC Training
Institute for Integrative
Couples Therapy og Adjunct
Professor ved Palo Alto
Universitetet.
Højt fagligt niveau! – i hyggelige omgivelser
Vi har gjort det lettere for dig, som er i gang med specialistuddannelsen, da vi har samlet
et stort antal specialistkurser under samme tag og med højt fagligt niveau!
Vi udbyder følgende specialistkurser:
2 årig specialistuddannelser:
Kognitiv adfærdsterapi – Voksen eller B&U området
Kognitiv adfærdsterapi og CFT (compassionfokuseret terapi)
– Voksen området.
Det tværgående modul:
Modulet indeholder temaer, som er fælles for mindst to af specialistuddannelserne. Modulet består af 60 timers kursusvirksomhed.
Klinisk psykologisk undersøgelsesmetodik:
30 timer - Formålet er, at psykologen opnår et kvalificeret
vidensniveau og en kompetence inden for tilrettelæggelse
og gennemførelse af en klinisk psykologisk undersøgelse.
Voksenmodulet:
Indhold: lovgivning og etik, psykoterapeutisk behandling, personlighedsforstyrrelser og personlighedsteorier, samt assessment.
CFT (compassionfokuseret terapi)
Underviser Christina Schlander. 30 timer
Introduktion til kognitiv adfærdsterapi
B&U angstog depression:
Underviser Lisbeth Jørgensen og Ellen Stenderup. 30 timer.
Cool Kids (7-12 årige) og Chilled Cool Kids (13-17 årige):
Underviser Lisbeth Jørgensen og Kristian Bech Arendt.
NEO PI-3 – Certificeringskursus:
Undervisere Louise Meldgaard Bruun, Claus Werchmeister,
Christian Møller Pedersen, Torben Østergaard Christensen
og Dorthe Petry. 3 dage.
Workshops:
Dr. Chris Irons - februar 2016 – 3 dage
Professor Russell Kolts – august 2016 – 2 dage.
Supervision, personlig udvikling og egenterapi:
Individuelt eller gruppeforløb.
LÆS MERE OM VORES UDDANNELSER OG TILMELD DIG PÅ: WWW.KOGNITIV.DK
Kognitiv Terapi Center Århus | Møllestien 52 | 8000 Århus C | www.kognitiv.dk
2015 | nr. 01 |
| 41
Region Hovedstadens Psykiatri udbyder
en ny uddannelse til specialist i psykoterapi
Specialistuddannelse
i kognitiv adfærdsterapi
for psykiatere og psykologer
» Fra september 2015 til december 2017 afholdes en
ny specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi.
» Uddannelsen består af 2 moduler.
» Alle undervisere og supervisorer er godkendte.
» Uddannelsen forventes godkendt i DP og DPS.
Omfang af Modul 1:
96 timers teori og metode (16 workshops)
60 timers gruppesupervision
Omfang af Modul 2:
64 timers teori og metode (10 workshops)
60 timers gruppesupervision, heraf
19 timers supervision af supervision
45 timers feedback på egen stil
5 timers vejledning i skriftligt arbejde
Målgruppe:
Psykologer med autorisation og speciallæge
i psykiatri. Desuden for andre faggrupper,
der arbejder aktivt med kognitiv terapi
(max 25% af sidstnævnte målgruppe).
Sted:
Region Hovedstadens Psykiatri
Kristineberg 3, 2100 København Ø
Pris pr. modul:
28.000 kr. for interne og 38.000 kr. for eksterne
Tilmeldingsfrist:
26. august
Program og tilmelding:
https://kursusportalen.regionh.dk – søg efter
specialist i psykoterapi
Skolen for Evidensbaseret Psykoterapi
42 |
| nr. 01 | 2015
2-årig uddannelse i
Acceptance and Commitment
Therapy (ACT)
for psykologer og læger – 2016-2018
Kelly Wilson (US"
tRobyn Walser (US"
t/JLMBT TörneLe (SvFSJHF
t,JSL4USPTBIM6SA)
PBUSJDJBRobinson (US"
t TIPNBT(VTUavsson (SvFSJHF
tBFOKBNJO4DIPFOEPSfG$BOBEB
3JLLF,KFMHBBSESvFSJHF
t0MF TBHHBBSE/JFMTFO%BONBSL
"$5%BONBSLPH"$5,MJOJLLFOVECZEFSJHFOFO2-årig efteruddannelse i ACTGPSQTZLPMPHFS
PHMHFS1ÌVEEBOOFMTFOVOEFSWJTFSJOUFSOBUJPOBMUBOFSLFOEUFUSOFSFJOEFOGPS"$5
6EEBOOFMTFOTUBSUFSJBQSJMPHBGIPMEFTJ,“CFOIBWO6EEBOOFMTFOTVQFSWJTJPO
FSHPELFOEUJQTZLPMPHFSOFTTQFDJBMJTUVEEBOOFMTFVOEFSTQFDJBMJTFSJOHTNPEVMFU
3FUOJOH,PHOJUJWBEGSETUFSBQFVUJTL1SJNSTVQFSWJTPSFS0MF5BHHBBSE/JFMTFO
NFE3PCZO8BMTFSPH/JLMBT5ÚSOFLF
'PSNFSFJOGPSNBUJPOXXXBDUEBONBSLEL
7HUDSLJUXSSHIRUSV\NRORJHU
9HGSV\NRORJHUQH,QJH%DOVOHYRJ%RGLO1\JnUG0LNNHOVHQ+M¡UULQJ
Udgangspunktet vil være at arbejde med den enkeltes livshistorie.
Focus vil være på egen psykologrolle.
Vi arbejder ud fra narrative- og hypnoterapeutiske metoder,
hvor fokus på forankring af ressourcer er centralt.
Vi vil benytte fælles øvelser og træningsopgaver.
Start:
Mandag den 5. oktober 2015 og herefter første mandag i måneden kl. 15-18 – i alt 8 gange.
Antal deltagere: 6 personer.
Pris:
1200 kr. pr. gang.
Sted :
Strømgade 8, Hjørring.
Tilmelding senest 18. september 2015 til:
bodilnygaardmikkelsen@gmail.com
For yderligere oplysninger, kontakt:
Bodil N Mikkelsen: 2926 3620 eller Inge Balslev: 2144 9887
'HMOLJWORNDOHL+LOOHU¡G
/RNDOHWLOOHMHLYHOIXQJHUHQGH
.OLQLNI OOHVVNDE
.OLQLNNHQHUKDQGLFDSYHQOLJPHG
HOHYDWRUI OOHVYHQWHY UHOVHRJ
N¡NNHQ8GOHMHVKHOHOOHUKDOYWLG
.RQWDNW%HDWH67KRPVHQ
7OI
SV\NRORJEHDWHVW#JPDLOFRP
mplary t
an exe
en
”This is , with excell the
d
m
progra p leaders an that
o
h
worksh llow throug t
n
f fo
kind o e a permane ctice.
ak
can m ce in your pra .”
d
n
differe commende
re
es
Highly
C. Hay
n
e
v
te
S
!"## #$#%! & & & $ ' ( ) $ * + , - . , . .,
Støttearrangement til
fordel for Angstforeningen
3UDNVLVORNDOHPHGXGVLJWRYHU.¡EHQKDYQVWDJH
Mini-introduktionskursus i metakognitiv
terapi v/Specialist i Psykoterapi Pia
Callesen. Primært for fagpersoner.
Gavebidrag til Angstforeningen:
200 kr.
På Kompagnistræde i hjertet af byen udlejes et lyst, istandsat
praksislokale i nyetableret kontorfællesskab.
Prisen er 5500 kr. alt inklusiv. Endvidere mulighed for leje af
møbleret lokale en dag om ugen til 1400 kr. om måneden.
Mandag 21. september 2015 kl. 15-17.
Amagerbrogade 114, 1., 2300 Kbh S.
Se mere på www.cektos.dk
Kontakt Mia fra Pårørendepsykologerne Forsling & Høst
på mia@forslinghost.dk eller 31 70 61 62.
2015 | nr. 01 |
| 43
Selvstændige Psykologers Sektion
Selskab for Psykopatologi hos Børn og Unge/SPBU
,QGNDOGHOVHWLOJHQHUDOIRUVDPOLQJ
Indkaldelse til ordinær
generalforsamling
/¡UGDJNO
7HPDGDJ)UHGDJNO
6WHG,PSHULDO+RWHO9HVWHU)DULPDJVJDGH.EK9
'DJVRUGHQ
9DOJDIGLULJHQWHU
)DVWV WWHOVHDIIRUUHWQLQJVRUGHQ
%HUHWQLQJRPVHNWLRQHQVYLUNVRPKHG
)RUHO JJHOVHDIVHNWLRQHQVUHJQVNDE
,QGNRPQHIRUVODJ
)DVWO JJHOVHDIIRUVODJWLONRPPHQGHKDQGOLQJVSURJUDP
)DVWO JJHOVHDIIRUVODJWLOGULIWVEXGJHW
9DOJDIVW\UHOVHVIRUPDQGKYHUWnULOLJHnU
9DOJDIVHNWLRQVVW\UHOVH
,QGVDPOLQJRJGLVNXVVLRQDIIRUVODJWLOSXQNWHUSn'DQVN3V\NRORJ)RUHQLQJV
NRPPHQGH*HQHUDOIRUVDPOLQJ
,QGVDPOLQJRJGLVNXVVLRQDIIRUVODJWLONDQGLGDWHUWLO'DQVN3V\NRORJ)RU
HQLQJVEHVW\UHOVH
(YHQWXHOW
2SVWLOOLQJWLOVW\UHOVHVPHGOHPI¡OJHUGHWLOHQKYHUWLGJ OGHQGHUHJOHUIRUYDOJWLO
EHVW\UHOVHMI'DQVN3V\NRORJ)RUHQLQJVORYH†.DQGLGDWHUWLOVW\UHOVHQVNDO
Y UHIRUPDQGHQLK QGHVHQHVWXJHUI¡UJHQHUDOIRUVDPOLQJHQ
)RUVODJWLOGDJVRUGHQHQVSXQNWHUVNDOY UHIRUPDQGHQLK QGHVHQHVWXJHU
LQGHQJHQHUDOIRUVDPOLQJHQMI'DQVN3V\NRORJ)RUHQLQJVORYH†
Selskabet afholder ordinær generalforsamling mandag
d. 16. november 2015 kl. 17.00-18.00 i Dansk Psykolog Forening,
Stockholmsgade 27, 2100 København Ø.
Foreløbigt forslag til dagsorden:
Dagsorden til ordinær generalforsamling i SPBU:
Valg af dirigent og referent
Godkendelse af referat
Vedtagelse af dagsorden og indkaldelse af punkter til
eventuelt
Formandens beretning v/ Pusjka Helene Cohn
Styrelsens arbejdsopgaver i det kommende år
Regnskab for 2014 v/ kasserer Linette Fröhlich Møller
Budget for 2016 v/ kasserer Linette Fröhlich Møller
Fastsættelse af kontingent for 2016 v/ kasserer Linette
Fröhlich Møller
Behandling af indkomne forslag.
Forslag til vedtægtsændring (mhp. model for valg af repræsentant for uddannelsespsykologerne).
Genvalg af medlemmer af styrelsen samt evt. valg af nye
medlemmer til styrelsen.
Eventuelt
7HPDGDJ)UHGDJNO
2SO JVKROGHU3URIHVVRU+HQULN+¡JK2OHVHQIUDcUKXV8QLYHUVLWHW
7HPD2QGVNDERJ*RGKHG
'HUYLONRPPHPHGGHOHOVHXGRPWLOPHOGLQJVHQHUH
3nVW\UHOVHQVYHJQH
.LUVWHQ%MHUUHJDDUG.ULVWLDQVHQIRUPDQG
(PDLOE\HQVSUDNVLV#JPDLOFRP
Forslag til øvrige dagsordenspunkter skal være formanden i
hænde senest 8 uger inden GF (dvs. uge 39/2015), på
helecohn@rm.dk.
Organisationspsykologisk Selskab
Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige
LQYLWHUHUWLOVHPLQDURJJHQHUDOIRUVDPOLQJ
L0LGGHOIDUW
Inviterer til heldagsarrangement
”Aktionslæring” v. Kirsten Bro
Aktivesterne tilbyder nu en unik mulighed for at få “hands on” kendskab til
Aktionslæring sammen med en af de førende inden for VIA modellen, nemlig
psykolog Kirsten Bro, som har mange års erfaring både som underviser og
organisationspsykolog. De seneste år har Kirsten fordybet sig i aktionslæring som
metode til både individuel og organisatorisk udvikling.
Kursusdagen vil have som formål:
at præsente aktionslæring som metode til kompetence og organisationsudvikling.
at gøre erfaringer med at fungere som aktionslæringsgruppe
at gøre erfaringer med at være/agere som aktør
Programmet for dagen vil - i aktionslæringens ånd - bestå af oplæg, at deltagerne
arbejder som aktionslæringsgruppe og som aktører samt løbende refleksioner
over metoden og erfaringer vi har fået i læringsgruppen.
Målet for den enkelte kursist er at:
Skabe et meningsfuldt aktionslæringsprojekt
Finde frem til en konkret handling og en konkret kontekst, der kan handles i.
Trække en læring ud af processen
Det forventes at deltagerne ønsker at være aktør og indgå i aktionslæringsgruppen på dagen, mens der ikke er krav om forberedelse. Der sendes forud for
kurset forslag til materiale man kan vælge at orientere sig i.
Kurset søges godkendt til specialistuddannelsen.
Tid, sted og pris:
Mandag 14. september 2015 kl. 9.00-16.00. Arosgården, Fiskergade 41, 4. Sal,
8000 Aarhus. Pris for medlemmer af OSiDP: 1500,- (inkl. moms). Pris for ikkemedlemmer: 2000,- (inklusiv moms).
Tilmelding: Sker på www.shop.osidp.dk - og er efter ”først til mølle”, da der er
begrænsede pladser. Tilmeldingsfrist 7. september 2015.
44 |
| nr. 01 | 2015
Prof., specialist i klinisk psykologi fra Norge, Leder af Enheden for
Kognitiv Udviklingspsykologi (EKUP) Annika Melinder
vil undervise i
E¡UQHVDJN\QGLJWDUEHMGHPHWRGHEUXJRJNYDOLWHWVVLNULQJ
Annika Melinder har igennem mange år beskæftiget sig med børnesagkyndigt
arbejde og er medlem af den norske psykologforenings udvalg for sagkyndige,
har været medlem af den retsmedicinske kommission, det udvalg, som kvalitetssikrer sagkyndighedserklæringer i straffesager, og er involveret i evalueringen af
Den Børnesagkyndige Kommission.
Seminaret vil tage udgangspunkt i Annika Melinders bog ”Sakkyndighetsarbeid”
fra 2014. Annika Melinder vil uddybe de juridiske aspekter ved det børnesagkyndige arbejde, hvordan der laves undersøgelser i Norge, samt hvordan sagerne
håndteres til barnets bedste. På seminaret vil der være en gennemgang og uddybning af metoder til brug ved børnesagkyndige undersøgelser, samværsobservationer og børnesamtaler. Annika Melinder vil ligeledes gennemgå aspekter ved
mægling, herunder hvilke sager, der egner sig til mægling. Endvidere orientering
om den særlige norske kvalitetssikring i forhold til det børnesagkyndige arbejde.
Kurset vil være en blanding af oplæg, fælles-/gruppedrøftelser med udgangspunkt i cases.
6WHG
6WDUW
6OXW
Comwell Kongebrogården, Kongebrovej 63, 5500 Middelfart.
13. november 2015 kl. 10.00
14. november 2015 kl. 14.00
3UDNWLVNFredag 13. november 2015 kl. 17.45 afholdes generalforsamling for
Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige. Herefter er der middag.
Pris: 4200 kr. for medlemmer af selskabet. 4500 kr. for ikke medlemmer af selskabet. Prisen inkluderer kursusdeltagelse, forplejning og overnatning på Kongebrogården. Kursustilmelding: Sker ved senest 10. september at indbetale kursusafgift til Lån & Spar Bank reg.nr. 0400, kontonr. 4014178207; navn og medlemsnummer i Dansk Psykolog Forening bedes fremgå af tekstlinjen. Registrering sker
efter ”først til mølle princippet”. Tilmeldingen er bindende. Kurset afholdes jf.
Dansk Psykolog Forenings retningslinjer for kursusafholdelse.
(JHQWHUDSLLJUXSSH
Pædiatriske Psykologers Selskab
Indkaldelse til Generalforsamling
I efteråret 2015 og foråret 2016 vil jeg oprette en egenterapigruppe med basis i Århus.
Gruppen vil mødes en gang i måneden, med 12 timer hver
gang, i alt 96 timer fordelt på 8 gange. Den enkelte gang vil
have 4 sessioner a 3 timer. En session torsdag aften, to sessioner fredag, en session lørdag formiddag, i ugerne 41, 46, 51 i
2015 og ugerne 3, 6, 10, 15, 20 i 2016.
Gruppen vil have min 5, max 8 deltagere. Prisen er kr. 30.000 for
hele forløbet.
Terapien sker på et bredt psykodynamisk og oplevelsesorienteret grundlag, og gruppen ledes af fil.dr. Lars Hem, specialist i
psykoterapi.
Der afholdes generalforsamling i Pædiatriske Psykologers
Selskab torsdag d. 1. oktober 2015 kl. 15.00.
Generalforsamlingen afholdes på Odense Universitetshospital i forbindelse med selskabets årsmøde. Dagsorden ifølge vedtægterne.
Forslag til behandling på generalforsamlingen skal sendes til formand
Anne-Kirstine Thuen senest 4 uger før generalforsamlingen.
Medlemmerne modtager tillige indkaldelse og dagsorden via mail og
for yderligere oplysninger kan formand Anne-Kirstine Thuen kontaktes
på anne-kirstine.thuen@midt.rm.dk.
Vi håber at se rigtig mange!
På styrelsens vegne,
Anne-Kirstine Thuen, Psykolog
Børneafdelingen, Regionshospitalet Viborg
Tlf. +45 7844 5451
E-mail: anne-kirstine.thuen@midt.rm.dk
Tilmelding senest 21.9.2015 til Lars Hem, larsarhus@gmail.com,
hvortil henvendelse om uddybende information også kan rettes.
0HQWDOLVHULQJVEDVHUHWNRUWWLGVSV\NRWHUDSL
PHGE¡UQRJIRU OGUH
Social & Beskæftigelsespsykologisk Selskab
Selskabet indkalder hermed til
generalforsamling og temadag
fredag d. 20. november 2015
for selskabets medlemmer
Dagsorden ifølge Dansk Psykolog Forenings vedtægter for
faglige selskaber.
Forslag til dagsordenspunkter skal være selskabets formand
Peter Damby Hahn i hænde på peter@dambyhahn.dk senest
8 uger inden afholdelsen.
Selve stedet og det præcise tidspunkt vil blive meddelt snarest, men det vil formentlig blive i Odense, og generalforsamlingen vil ligge i forbindelse med en temadag - indholdet af
denne samt tilmeldingsprocedure vil blive offentliggjort snarest.
Selskabsstyrelsen
DANSK PSYKOANALYTISK SELSKAB
UDDANNELSE TIL IPA-GODKENDT PSYKOANALYTIKER
Nyt kandidathold påregnes at starte januar 2017.
Læs mere om uddannelsen: www.psykoanalytisk-selskab.dk >
uddannelse
KORTERE KURSER EFTERÅR/VINTER 2015/2016
Assessment – Systematisk klinisk udredning og vurdering
Godkendt til Specialistuddannelsen, voksenmodul: 10.2 (48 timer)
Start September 2015
Supervisionsteori
Godkendt til Supervisoruddannelsen: 19.2.4 (30 timer)
Med muligt tilvalg af 20 timers supervision af supervision i gruppe
Start November 2015
Psykoanalytisk Perspektiv - Psykoanalysen før og nu
Godkendt til Anden Teoretisk Referensramme: 12.4.4.2.3 (30 timer)
Start Januar 2016
Yderligere information:
www.psykoanalytisk-selskab.dk > kurser.
,QWURGXNWLRQVNXUVXVSn)UHGHULNVEHUJ
(UIDUQHNOLQLNHUHRJIRUVNHUHIUD(ULFDVWLIWHOVHQXQGHUYLVHUQRYHPEHU
.XUVHWIRUYHQWHVJRGNHQGWWLOVSHFLDOLVWXGGDQQHOVHUYHGUE¡UQ0XOLJKHGIRU
HWDEOHULQJDIHWO QJHUHXGGDQQHOVHVIRUO¡EL'DQPDUNYHGPLQGVWGHOWDJHUH
6HPHUHSnZZZSV\NRORJEZMGN
.RQWDNWSV\NRORJ%LUJLWWH:HGHO-¡UJHQVHQSn
EZM#SV\NRORJEZMGN♦0RELO
Kreds Roskilde
Temadag:
Introduktion til NARM Neuroaffektiv Relations Model ved psykolog Tove Mejdahl
På denne introduktionsdag bliver principperne for NARM behandling og teorien, der ligger til grund herfor, præsenteret. I
NARM-tilgangen arbejdes der med udviklingstraumer på det
fysiske og mentale niveau. Der er fokus på samspillet mellem
identitet og kapacitet til at forbinde sig med andre mennesker,
og hvordan det enkeltes menneskes overlevelsesstil er bestemmende for, hvad der opleves i nu'et.
Tid og sted:
Torsdag d. 5. november 2015 kl. 9-16 (morgenmad fra kl. 8.45)
på Roskilde Vandrerhjem, Vindeboder 7, 4000 Roskilde.
Pris:
1000 kr. inkl. forplejning.
Tilmelding:
10. september 2015. Deltagere optages efter ”først til mølle”princippet, og man tilmelder sig ved at sende en mail til styrelsesmedlem Susanne Zajac på sbzajac@live.dk og samtidigt
indbetale kursusgebyret via netbank til reg.nr. 0400 kontonr.
4012390187 mrk. ”NARM temadag”.
Husk navn og adresse på indbetalingen.
Ønskes der betaling via EAN, oplyses EAN nr. i mailen.
2015 | nr. 01 |
| 45
Børne- og Familiepsykologisk Selskab
Afholder 4-dages kursus:
CHILD ATTACHMENT INTERVIEW
(CAI)
Underviser:
Yael Shmueli Goetz fra Anna Freud Instituttet i London.
.¡EHQKDYQ&HQWUXP
²²²²²²²²²²²²²²²²²²²²²²²²²²²²²²
+\JJHOLJHP¡EOHUHGHORNDOHUWLOVDPWDOHWHUDSLXGOHMHV
.¡NNHQRJYHQWHY UHOVH+XVOHMHDOWLQNOIUD
NUSUPnQHGIRUpQKYHUGDJSUXJH
5LQJHOOHUVH
KWWSORNDOHUSV\NRORJNRQWDNWGN
WAIS-IV metodekursus
Y3HWHU-.UDJ
3KGVSHFLDOSV\NRORJ
VSHFLDOLVWRJVXSHUYLVRULSV\NRWHUDSL
Lokaleleje i
KBH og Aarhus
Indhold:
Child Attachment Interview (CAI) fokuserer på aktuelle erindringer og vurderer børns opfattelse af deres tilknytningsfigurers
aktuelle tilgængelighed og omsorgsfulde lydhørhed, ved at
fremkalde indre repræsentationer af tilknytningspersonerne.
Interviewet indeholder udviklingsmæssigt passende stilladserede spørgsmål og tager højde for såvel nonverbale som verbal
kommunikation i analysen af fortællingerne. Kurset har til formål at deltagerne får indblik i baggrunden og teknikken bag
CAI, således at de selv kan udføre kvalificerede Child Attachment Interviews som et redskab til at vurdere forældre-barn
relationen (for 8-15-årige børn).
Merit:
Kurset et forhåndsgodkendt til 21 timer i 12.4.4.2.1 Psykoterapi
børn, 19 timer i 12.4.4.2.1 Psykoterapi voksne, samt 21 timer i
6.4.4.2.2. Klinisk børnepsykologi.
.UDOWLQNO
35-95 kr./t.
Yderligere information:
SV\NRORJNXUVXV#JPDLOFRP
RJ
ZZZSHDUVRQDVVHVVPHQWGN
www.phuset.dk
Dansk Selskab for Psykotraumatologi
2-dages kursus:
Psykologisk Debriefing
Torsdag den 24. og fredag den 25. september 2015
På Hotel Kong Arthur, Nørre Søgade 11, 1370 København K
Psykologisk debriefing er en struktureret støttesamtale, som kan benyttes i bistanden til ramte efter kritiske hændelser. Målsætningen er, at
bearbejde hændelsen ved systematisk, at gennemgå fakta, tanker,
indtryk og reaktioner, således at oplevelsen bedre kan integreres og at
unødige stressreaktioner hos berørte kan forebygges. Kurset giver en
teoretisk og praktisk gennemgang af psykologisk debriefing som metode. For at sikre høj grad af erfaringsoverføring indgår praktiske øvelser
som en større del af oplæringen. Høj grad af egenaktivitet vil give kursusdeltagerne et bedre udbytte af kursusdagene.
Underviser:
Jacob Inge Kristoffersen, Specialist i Klinisk Psykologi, Senter for Krisepsykologi i Bergen.
Deltagerpris:
Kr. 5900 (inkl. moms) for medlemmer af selskabet. Kr. 6250 (inkl. moms)
for andre.
Tilmelding:
Send mail om tilmelding til: berithbro@mail.dk samt indbetal kursusgebyr evt. via netbank til Konto: reg. 0400 konto nr. 4012641066 i Lån og
Spar Bank mærket: kursus september 2015. Husk navn og adresse.
Kursusleder:
Cand.psych. Berith Bro, tlf. +45 40 53 38 05, e-mail:
berithbro@mail.dk.
Kursustidspunkt:
Torsdag kl. 10-17. Fredag kl. 9-16.
46 |
| nr. 01 | 2015
Dato og tid: 16.-19. februar 2016.
Pris: 6.500 kr. for medlemmer af selskabet.
For yderligere informationer: Se selskabets hjemmeside på
www.dp.dk.
Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose
ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2015
Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnoses årlige ordinære generalforsamling med dagsorden i henhold til selskabets vedtægter afholdes
Onsdag d. 25. november 2015 kl. 18.00 - ca. 19.30
i Dansk Psykolog Forenings lokaler,
Stockholmsgade 27, 2. sal, 2100 København Ø
Forslag til dagsordenens punkter skal være formanden i hænde senest
8 uger inden generalforsamlingen på mail: ingeguldal@hotmail.com.
Kandidatur til styrelsesmedlem skal være formanden i hænde 6 uger før
generalforsamlingen, på mail: ingeguldal@hotmail.com.
Efter generalforsamlingen vil der være fælles spisning, som er gratis for
medlemmerne. Såfremt du ønsker at deltage i den efterfølgende spisning, bedes du venligst meddele dette til selskabets formand Inge
Guldal senest d. 15. november 2015 på mail: ingeguldal@hotmail.com.
Selskabsgeneralforsamlingens dagsorden indeholder følgende faste
punkter:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
Valg af dirigent
Godkendelse af dagsorden
Beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
Forelæggelse af revideret regnskab
Behandling af indkomne forslag
Fastlæggelse af budget og kontingent
Valg af styrelse/suppleant
Eventuelt
3V\FKLDWULFGUXJVGRPRUHKDUPWKDQJRRG
Wednesday 16 September 2015, from 8 am to 5 pm
Bethesda, Rømersgade 17, København (Israels Plads)
See the full programme here:
www.deadlymedicines.dk
Kreds Fyn
Arrangerer
.XUVXVLOHJHWHUDSLPRGXO,,
v/ klinisk psykolog Jytte Mielcke,
specialist og supervisor i børnepsykologi og psykoterapi,
d. 24. og 25. september 2015 i Odense C
Internationalt møde arrangeret af professor, dr. med.
Peter C. Gøtzsche, som i bogen ”Dødelig psykiatri og organiseret
fornægtelse”, der udkommer 1. september 2015 dokumenterer, at
psykofarmaka er den tredjehyppigste dødsårsag efter hjertesygdomme og cancer, og at vi kunne reducere vort forbrug med 98%, og samtidig forbedre patienternes mentale og fysiske sundhed og overlevelse.
Modulet er nr. 2 ud af i alt fire moduler om legeterapi. Modul II vil handle om
legeterapeutisk intervention og adfærdsforstyrrelser/eksternaliseret adfærd. Der
arbejdes med forskellige legeterapeutiske traditioner, metoder og diagnostiske
problemstillinger, relationsarbejde og grænsesætning.
Deltagelse på modul II forudsætter normalt deltagelse på modul I.
Bogen påviser, at den biologiske psykiatri,
som ser psykofarmaka som "løsningen" på
stort set alle problemer, i skærende kontrast
til patienternes synspunkter, i det store og
hele har været en fiasko.
6WHG
Skibhus 17:48. Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C.
Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion KAPS
7LOPHOGLQJ
Tilmelding sker via mail til dp.kreds.fyn@gmail.com med oplysning om navn,
medlemsnummer - skriv ”Legeterapi” i emnefeltet på e-mailen.
Pladserne bookes efter ”først til mølle princippet”, indtil alle pladser er besat.
Indkaldelse til Generalforsamling for
kommunale psykologer
Der afholdes Generalforsamling i KAPS på Vingstedcentret, Vingsted Skovvej 2,
7182 Bredsten, tirsdag 22. september 2015 kl. 19.30 - ca. 21.30.
Generalforsamlingen afholdes i forbindelse med det årlige Vingsted Kursus, se
KAPS’ hjemmeside på www.dp.dk. Dagsorden efter gældende vedtægter.
Vel mødt, Styrelsen for Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion
Psykologfagligt Selskab for Supervision
Ordinær generalforsamling
og fagligt arrangement
Selskabet indkalder hermed til Generalforsamling
onsdag den 11. november 2015 kl. 17.00 – 19.00 i
Dansk Psykolog Forening,
Stockholmsgade 27, 2100 København Ø
Eventuelle forslag, der ønskes til afstemning, skal være formanden i
hænde senest 5 uger før generalforsamlingen dvs. den 7. oktober 2015.
Forslag sendes til Benedicte Schilling på e-mail: bs@schillingcts.com.
Endelig dagsorden med bilag vil kunne ses på vores hjemmeside
www.psfs.dk.
Fagligt arrangement kl. 19.00 – 21.30
Oplysninger herom følger senere.
7LG
Torsdag d. 24.09. kl. 10.00-17.00
Fredag d. 25.09. kl. 9.00-16.00
'HOWDJHUJHE\USUPRGXO
kr. 4050 for medlemmer i Kreds Fyn samt medlemmer af øvrige kredse i DP.
Medlemmer i Kreds Fyn har fortrinsret. EAN-fakturering er ikke mulig. Kursusgebyret overføres til kontonummer 0400 4012612198 i Lån & Spar Bank. Skriv ”leg”,
hvilket modul du betaler for, og dit navn i emnefeltet ved overførslen af gebyret.
0HULWHULQJ
Kurset er godkendt hos Dansk Psykolog Forening til specialistuddannelsen.
)RU\GHUOLJHUHRULHQWHULQJYHGUNXUVHW
Se DP Kreds Fyns hjemmeside www.dp.dk/decentrale-enheder/kreds-fyn/
Arrangør: DP Kreds Fyn v/Alice Fabech og Sille Schandorph Løkkegaard
Kreds København-Frederiksberg
Klienter der koster samfundet millioner Hvad at gøre???
v. psykolog Steen Guldager
18. november 2015 kl. 9-16, København
Pris kr. 1100 inkl. moms
Vi kender dem alle – dem der koster flere hundrede tusinde om måneden, fordi de er farlige, har særlige behov, eller måske de blot ikke er
ordentligt udredt?
Faktisk er der noget at gøre for dem, alle de andre har opgivet….
Steen Guldager er manden, der har gjort det! Kom og hør mere om en
anderledes måde at lave assessment på.
Denne dag er for alle, der har lyst til at få vendt verden på hovedet,
pudset brillerne og se tingene fra en ny vinkel!
Tilmelding:
Vi vil rigtig gerne have din tilmelding til generalforsamlingen, så vi kan
planlægge i forhold til madindkøb. Du tilmelder dig ved at sende en
mail med navn og adresse til kasserer Carina Lim Kruse på e-mail:
kimca@mail.dk.
Underviseren:
Aut. cand.psych. Steen Guldager. Steen har egen praksis og har siden
2007 været specialist for VISO, Socialstyrelsen og har gennem mange år
bidraget til arbejds- og ekspertgrupper i Kommunernes Landsforening,
Socialministeriet/-Styrelsen og Sundhedsministeriet/-Styrelsen.
Tilmeldingsfrist:
Fredag den 6. november 2015.
Tilmelding:
Via webben, hvor du også kan se den fulde annonce
www.dp.dk/kbhfrb.kalender - tryk på det arrangement i kalenderen,
som du ønsker at se mere om.
Der bliver budt på sandwich, frugt og drikkevarer.
På Styrelsens vegne
Benedicte Schilling, Formand
Har du spørgsmål til det praktiske, kan du kontakte kursusleder
Louise Svendsen, LS@LSRT.dk.
2015 | nr. 01 |
| 47
Kreds Sønderjylland
Dansk Psykologisk Selskab for Kropspsykoterapi
)RUI¡UVWHJDQJL'DQPDUN
Kursusdag med psykolog Susan Hart
1HXURDIIHNWLYXGYLNOLQJVSV\NRORJLRJQHXURDIIHNWLYH
NRPSDVVHUVRPQDYLJDWLRQVUHGVNDERJLQWHUYHQWLRQ
7LGOnsdag d. 23. september 2015 kl. 9.30-16.30.
6WHGFjordlyst Hotel og Camping, Sønderskovvej 100, DK 6200 Aabenraa.
På kursusdagen vil Susan Hart gennemgå, hvordan vi i praksis kan vurdere en
familie, barn eller voksens behov for intervention ud fra ”What Works for Whom?”.
Som udgangspunkt vil hun benytte de neuroaffektive kompasser som navigationsredskab, der består af det autonome-, det limbiske- og det præfrontale kompas.
Igennem disse kompasser vil hun gennem videoklip vise eksempler på ”den nærmeste udviklingszone”, og hvordan man kan benytte kompasserne som en
model til:
a) at tilrettelægge et interventionsforløb
b) undervejs i interventionen vurdere om interventionen skaber den ønskede
personlighedsudvikling
c) ved afslutningen vurdere, hvor meget indsatsen har skabt den ønskede
forandring
3ULV1150,- kr. inkl. moms.
Morgenmad fra kl. 9, buffet til frokost, kage og frugt til kaffe. Endvidere almindelig
vand, kaffe/te hele dagen og 1 sodavand til frokost.
7LOPHOGLQJSenest 9. september 2015 til: dpsyddk@gmail.com. På tilmeldingen
bedes oplyst navn og om man er medlem af kredsen. For ansatte, hvor arbejdsgiveren betaler, skal desuden opgives EAN- nummer og navn på arbejdsstedets
kontaktperson.
6RPDIVOXWQLQJSnNXUVXVGDJHQLQYLWHUHU.UHGVVW\UHOVHQNUHGVHQVPHGOHP
PHUWLOHWGLDORJP¡GHYHGULGHHUWLO'DQVN3V\NRORJ)RUHQLQJVDUEHMGV
SURJUDPIRUVRPVNDOYHGWDJHVSnQ VWHJHQHUDOIRUVDPOLQJ
Dialogmødet finder sted kl. 16.45-18 samme sted, og tilmelding skal ske på
dpsyddk@gmail.com. Oplæg til dialogmøde sendes ud på mail til alle medlemmer
af kredsen inden mødet. Kredsens medlemmer er meget velkomne til at deltage i
dialogmødet, selvom man ikke har mulighed for at deltage på kursusdagen.
Tilmelding skal ske som noteret ovenfor.
3DW2JGHQ3K'
7UDXPDDQGDWWDFKPHQWH[SHULHQFHVFDQSHUPDQHQWO\DOWHUSV\FKRORJLFDOELROR
JLFDODQGVRFLDOUHDOLWLHVUHVXOWLQJLQWKHIRUPDWLRQRILQVHFXUHDWWDFKPHQWVDQGRU
LQWKHDOWHUQDWLRQRUVLPXOWDQHRXVDURXVDORIHYROXWLRQDULO\SUHSDUHGSV\FKRELROR
JLFDOV\VWHPVRIGHIHQVHDQGDWWDFKPHQW
,QWKLVZRUNVKRS'U2JGHQZLOOEULHIO\LQWURGXFHFKDUDFWHUWKHRU\QLQHVWUDWHJL
HVDQGWKHWKHRU\RIVWUXFWXUDOGLVVRFLDWLRQRIWKHSHUVRQDOLW\ERWKKLJKO\UHOHYDQW
IRUXQGHUVWDQGLQJDQGWUHDWLQJWUDXPDUHODWHGDWWDFKPHQWGLVWXUEDQFHV
7KHZRUNVKRSWRSLFVLQFOXGHWKUHHOHYHOVRILQIRUPDWLRQSURFHVVLQJSURFHGXUDO
OHDUQLQJPLQGIXOQHVVWKHZLQGRZRIWROHUDQFHDQGDQLPDOGHIHQVHVLQFOXGLQJ
GLVWLQJXLVKLQJWKHIUHH]HGHIHQVHIURPIHLJQHGGHDWKFROODSVHGHIHQVH,QWHUYHQ
WLRQVZLOOEHLOOXVWUDWHGIRUZRUNLQJZLWKDWWDFKPHQWFDWHJRULHVPRGXODWLQJ
G\VUHJXODWHGDURXVDOFRQWUDVWLQJDQGLQWHJUDWLQJWRSGRZQDQGERWWRPXSLQWHU
YHQWLRQVDQGGHYHORSLQJDVRPDWLFVHQVHRIVHOI6HQVRULPRWRU3V\FKRWKHUDS\LV
FRQGXFWHGZLWKLQDSKDVHRULHQWHGWUHDWPHQWDSSURDFKDQGWKLVSUHVHQWDWLRQZLOO
DGGUHVVLQWHUYHQWLRQVIRUDOOWKUHHSKDVHVVWDELOL]DWLRQDQGV\PSWRPUHGXFWLRQ
ZRUNZLWKPHPRU\WUDXPDWLFDQGQRQWUDXPDWLFDQGLQWHJUDWLRQ
3DW2JGHQer leder af Psychorimotor Psychotherapy Institute© i Boulder, Colorado, og er hovedforfatter til bogen: ”Trauma and the Body. A Sensorimotor
Approach to Psychotherapy” fra 2006.
7LGOnsdag d. 23. september 2015 kl. 10-17.
6WHGHal C, Arsenalvej 6, 1436 København K (Holmen).
2EV'HUHUNXQIn3SODGVHUQ UPHVWHUGHQYHG2SHUDHQ'HUJnUEXVIUD
+RYHGEDQHJnUGHQRJ&KULVWLDQVKDYQV7RUY
3ULV1.300 kr. for medlemmer, 1.500 kr. for gæster, studerende og pensionister ½
pris. Frokost, kaffe m.v. er inkluderet i beløbet.
7LOPHOGLQJtil anne.traulsen@yahoo.dk og ved at indbetale kursusbeløbet til 0400
4012612201 i Lån & Spar Bank med angivelse af dit navn + ”Pat Ogden”.
Dansk Psykologisk Selskab for Kropspsykoterapi
6SURJHWI¡UVSURJHW².URSSHQLSV\NRWHUDSLPHGYRNVQH
To Kursusdage med Marianne Bentzen psykoterapeut MPF
0DULDQQH%HQW]HQhar siden sidst i 90’erne udviklet psykoterapeutiske principper
og metoder baseret på den neuroaffektive udviklingspsykologi, i nært samarbejde
med cand.psych. Susan Hart og har været somatisk psykoterapeut siden 1980
samt har afholdt professionelle efteruddannelseskurser for psykoterapeuter, psykologer og psykiatriske behandlergrupper internationalt siden 1982. Har skrevet
mange artikler om neuroaffektive og kropslige indfaldsvinkler til psykoterapi og
ledelse. Med Susan Hart har hun skrevet ”Jagten på de nonspecifikke faktorer i
psykoterapi med børn”, og alene ”Den neuroaffektive billedbog”.
MB sætter fokus på den praktiske inddragelse af kropslige interventioner og den
nonverbale dialog i psykoterapi med voksne og starter med at give en kort praktisk
introduktion til, hvordan den neuroaffektive udviklingsforståelse kan bruges i psykoterapi med særligt fokus på nonverbale aspekter af den terapeutiske alliance og
den interpersonelle resonans og regulering.
På resten af kurset arbejdes med selvagens gennem bevidstheds- og interaktionsøvelser beregnet til at udforske og nuancere somatiske selvreguleringskompetencer og den limbisk-følelsesmæssige afstemningsproces.
Eftersom psykoterapeutisk integration af somatisk udforskning sker i fælles sproglig mentalisering, vil vi desuden beskæftige os med to forskellige former for sproglig integration med forskelligt integrativt sigte, nemlig den biografisk-narrative og
den eksistentielt-indsigtsorienterede.
Der vil være øvelser, diskussion og korte teorioplæg fra Marianne, samt korte
supervisionsspørgsmål og mulighed for demonstrationsterapi. Medbring behageligt
tøj, liggeunderlag og en lille pude, samt evt. et tæppe.
7LG19.-20. oktober 2015 kl. 10-17. 6WHG Astrologihuset, Teglværksgade 37, 4,
2100 Kbh. Ø. 3ULV 2.600 kr. for medlemmer, 2.800 kr. for gæster, stud. og pensionister ½ pris. Frokost, kaffe mv. er inkluderet i prisen.
7LOPHOGLQJtil anne.traulsen@yahoo.dk og ved at indbetale kursusbeløbet til 0400
4012612201 i Lån & Spar Bank med angivelse af dit navn + ”Marianne Bentzen”.
48 |
| nr. 01 | 2015
Evidensbaseret behandling af PTSD
med Professor Edna Foa
3URORQJHGH[SRVXUHHUHQHYLGHQVEDVHUHWEHKDQGOLQJVPHWRGHWLOSRVWWUDXPD
WLVNEHODVWQLQJVUHDNWLRQ
'HQEHQ\WWHVLIRUVYDUHWSV\NLDWULHQRJNULVHFHQWUH3URORQJHGH[SRVXUHKDU
JRGHIIHNWSnRIUHIRU376'VRPI¡OJHDIXO\NNHUYROGVHNVXHOOHRYHUJUHERJ
NULJVWUDXPHU3nVHVVLRQHUNDQDOYRUOLJ376'EHKDQGOHV
0¡GYHUGHQVEHU¡PWHSURIHVVRU(GQD)RD
WLOZRUNVKRSL.¡EHQKDYQPDUWV
'HUYLOJnIOHUHnUI¡U(GQD)RDNRPPHUWLOEDJHWLO.¡EHQKDYQLJHQ
VnNRPPHGGHQQHJDQJ
'HDGOLQHIRUWLOPHOGLQJRNWREHU
3ULVNUSOXVPRPV
7LOPHOGLQJPHUHLQIRUPDWLRQZZZFDVSHUDDHQFRP
Center for Dialektisk Adfærdsterapi og PTSD
www.casper-aaen.com
Selskabet Danske Neuropsykologer
Generalforsamling
torsdag den 29. oktober 2015 kl. 16.00
Generalforsamlingen afholdes i forbindelse med selskabets årskursus
på Hotel Nyborg Strand.
Dagsorden ifølge vedtægter. Forslag til dagsordenspunkter og forslag
til nye styrelsesmedlemmer skal være styrelsen i hænde senest 4 uger
før generalforsamlingen.
+YHU7LPH7 OOHU
HVER TIME TÆLLER
når katastrofen rammer
5KD\DnU)LOLSSLQHUQH
BLIV
INDSAMLER
%/,9,1'6$0/(5
søndag den 6. september
Foto:
Foto
otto: Jonathan
Jon
Jona
ona
naHyams/Red
tthan
han
an Hyams/Red
Hyam
Hyams
yam /Re
yam
/Red
Red
R
Re
d Barnet
Barne
B
Bar
arne
rrne
n t
Foto: Jonathan
Barnet
søndag den 6. september
Vi ved ikke, hvor den næste katastrofe rammer, men vi ved, at den kommer. Vi ved også, at det er helt
afgørende, at hjælpen er hurtigt fremme. Hver time tæller og kan afgøre, om børn overlever eller ikke gør.
VVPV7,/0(/'WL
PV7
7,/0(/'WL
Søndag den 6. september er det din tid, der tæller. Når du samler ind, er du med til at redde liv.
UHGEDUQHWGNLQGVDPOHU
UHGEDUQHWGNLQGVDPOHU
I år går pengene fra Red Barnets landsindsamling blandt andet til børn i katastrofer.
WWOI
OI
MELD DIG SOM INDSAMLER på www.redbarnet.dk/indsamler
Praksiskandidat
søges til
privat praksis
TRAVL OG VELFUNGERENDE PSYKOLOGPRAKSIS I TÅRNBY
(100M. FRA TÅRNBY ST.) SØGER EN KOLLEGA, SOM ER I STAND
TIL AT ARBEJDE SELVSTÆNDIGT.
Arbejdsopgaverne vil primært bestå i samtaleterapi med voksne.
Der er også øvrige psykologopgaver i et vist omfang. Du tilbydes
supervision og at deltage i vores Mindfulness kurser. Kendskab til
eller interesse for Mindfulness, ACT og kognitiv terapi er en fordel.
Tiltrædelse 1.11.2015.
Ansøgningsfrist er d. 20. sept. og ansøgningen sendes pr. mail til
info@psykisksundhed.dk med CV (helst med billede), eksamensbevis
og evt. referencer.
Psykolog
Center for Spiseforstyrrelser – Klinik
9LV¡JHUHQYHONYDOL¿FHUHWSV\NRORJWLOLQWHUHVVDQW
RJG\QDPLVNDUEHMGVRPUnGHL&HQWHUIRU6SLVHIRUVW\UUHOVHUNOLQLN±5RVNLOGHHOOHUVQDUHVW
GHUHIWHUWLPHUSUXJH$IGHOLQJHQY JWHU
JUXQGLJXGUHGQLQJSV\NRWHUDSHXWLVNDUEHMGHRJ
IRUVNQLQJK¡MW
$QV¡JQLQJVIULVW 07.09.15
Se hele stillingsopslaget på www.regionsjaelland.dk/job,
quicknr. 17487.
WWW.REGIONSJAELLAND.DK
Yderligere oplysninger: Læs mere om os på www.psykisksundhed.dk
Psykisk Sundhed v/Kenan Hansen
Tårnby Torv 7, 1. sal, 2770 Kastrup, tlf. 2181 2292.
2 PSYKOLOGER TIL
KALUNDBORG KOMMUNE
1 PSYKOLOG TIL FOREBYGGELSE OG PPR ,
PR. 1. NOVEMBER 2015
Psykologerne i PPR har en central rolle i understøttelsen af
inklusionsopgaven i relation til skole og daginstitution.
For at kunne gøre dette så kvalificeret som muligt har vi fokus
på en videreudvikling af PPR´s kerneydelser. Denne skal forstås
i spændet mellem det konsultative arbejde og en udviklingspsykopatologisk forståelse.
I FORBINDELSE MED OPNORMERING OG UDVIDELSE AF
FAMILIEBEHANDLINGENS YDELSER SØGES 1 VISIONÆR
OG UDVIKLINGSORIENTERET CAND. PSYCH. / CAND. PÆD.
PSYCH TIL FAMILIEBEHANDLINGSENHEDEN, PR. 1. OKTOBER
ELLER SNAREST DEREFTER
Familiebehandlingen er en dynamisk enhed, der på daglig basis
arbejder med at udvikle en tilbudsvifte, som matcher familiernes
behov for indsatser.
ASSOCIATE PROFESSORSHIP
IN SOCIAL SCIENCE DRUG AND
ALCOHOL RESEARCH
– 742369
$FOUSFGPS"MDPIPMBOE%SVH3FTFBSDI%FQBSUNFOU
PG1TZDIPMPHZBOE#FIBWJPVSBM4DJFODFTBU"BSIVT
6OJWFSTJUZJOWJUFTBQQMJDBUJPOTGPSBQPTJUJPOJOTPDJBM
TDJFODFESVHBOEBMDPIPMSFTFBSDIBU"TTPDJBUF
1SPGFTTPSMFWFM
Familiebehandlingens ydelser er fleksible og mangeartede. Vi sætter
det tværprofessionelle og det tværsektorielle samarbejde højt og har
et tæt samarbejde med bl.a. egne kollegaer, faglige koordinatorer,
sagsbehandlere, PPR, dagtilbud, skole, familier og netværk.
3FBEUIFGVMMWBDBODZBOEBQQMZPOMJOFBU
BVELPNTUJMMJOHFS
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Application deadline:
Ansøgningsfrist 7. september 2015
Se begge annoncer på www.kalundborg.dk
"BSIVT6OJWFSTJUZPžFSTBOJOTQJSJOHFEVDBUJPOBOESFTFBSDIFOWJSPO
NFOUGPSTUVEFOUTBOENFNCFSTPGTUBžFOTVSJOHSFTVMUT
PGBIJHIJOUFSOBUJPOBMTUBOEBSE5IFCVEHFUFEUVSOPWFSGPS
BNPVOUTUP%,,CJMMJPO5IFVOJWFSTJUZÃTTUSBUFHZBOEEFWFMPQNFOU
DPOUSBDUBSFBWBJMBCMFBUXXXBVELFO
50 |
| nr. 01 | 2015
Mindwork
Psykologisk Center søger
en dygtig autoriseret psykolog, der kan løse
mangfoldige opgaver i vores virksomhed
Børnesagkyndigt
samarbejde med
Retten i Svendborg
Vi forventer, at du:
t %
VIBSBVUPSJTBUJPOPHFSUSOFUVEEBOOFUJPHIBS
erfaring med kognitive terapier.
t %VIBSFSGBSJOHNFEBUBSCFKEFNFEJOEJWJEVFMMFQTZLPMPHJTLF
VOEFST“HFMTFSPHJOUFSFTTFGPSBUBSCFKEFNFEGPSMESF
kompetenceundersøgelser.
t %VFSFOTUSLGPSNJEMFSCÌEFNVOEUMJHUPHTLSJGUMJHU
t %VFSLVOEFPSJFOUFSFUPHJOETUJMMFUQÌBUZEFQSPGFTTJPOFM
TFSWJDFUJMWPSFTLVOEFSLMJFOUFSPHTBNBSCFKETQBSUOFSF
Retten i Svendborg ønsker at knytte et antal psykologer til sig for at
optimere og forbedre behandling af sager, der involverer børn.
7JUJMCZEFS
Målgruppen har følgende profil:
Ř $XWRULVDWLRQVRPSV\NRORJPHGVSHFLDOLVWJRGNHQGHOVHVRP
børnepsykolog eller tilsvarende.
Ř $NWXHOOHDUEHMGVIRUKROGDIEºUQHIDJOLJNDUDNWHU
Ř 0XOLJKHGIRUDWPºGHLUHWWHQPHGNRUWYDUVHO
Ř (UIDULQJPHGDWXGDUEHMGHEºUQHVDJN\QGLJHHUNO¨ULQJHU
Ř 0XOLJKHGIRUDWXGI¨UGLJHEºUQHVDJN\QGLJHHUNO¨ULQJHU
i løbet af højst 3 måneder.
t U JMLOZUOJOHUJMFOWJSLTPNIFEJIVSUJHVEWJLMJOHPHWLTU
t NVMJHIFEGPSFOCSFEWJGUFBGLMJOJTLFPQHBWFSCÌEFQÌ
individ og gruppeniveau.
t GBHMJHTQBSSJOHPHTVQFSWJTJPONFECÌEFEBOTLFPH
internationale kapaciteter.
t HPEFWJEFSFVEEBOOFMTFTNVMJHIFEFSNFEIFOCMJLQÌ
specialistgodkendelse.
Yderligere information hos
0ó
DF.BOBHFS4JMWJB'POUBOBTJG!NJOEXPSLELIWPSBOT“HOJOH
PH$7TFOEFTTFOFTUEFOTFQUFNCFS
Der er ved retten et stigende behov for at samarbejde med sagkyndige
til børnesamtaler, udleveringssager og udfærdigelse af børnesagkyndige erklæringer. Vi ønsker derfor, at der skabes et overblik over,
hvilke psykologer, der er interesseret i at fortsætte eller indlede
samarbejde med retten.
Den nye ordning vil træde i kraft den 1. januar 2016.
Hvis der er spørgsmål, herunder om honorering, kan der rettes henvenGHOVHWLOGRPPHU$QQL%UL[2OHVHQS§PDLODGUHVVHQDQER#GRPVWROGN
Interesserede anmodes om at skrive til Retten i Svendborg,
Tinghusgade 43, 5700 Svendborg eller som sikker mail på
PDLODGUHVVHQVYHQGERUJ#GRPVWROGN
Henvendelsen skal indeholde en begrundelse for interessen og
YHGO¨JJHVNRSLDIDXWRULVDWLRQHURJFY
Fristen for besvarelsen er den 1. oktober 2015.
Kræftens Bekæmpelses Psykosociale
Forskningsudvalg
Støtte til forskning i psykosociale og sociale aspekter ved kræft
Kræftens Bekæmpelses Psykosociale Forskningsudvalg indkalder ansøgninger om støtte til psykosociale kræftforskningsprojekter. Ansøgninger
inden for alle forskningstraditioner er velkomne.
Forskningsprojektet, der ønskes støtte til, skal have et velde½neret psykosocialt indhold i relation til kræftforløb og sygdomme i bred forstand.
Projekter vurderes på den ene side på videnskabelig kvalitet, fornyelse
og gennemførlighed og på den anden side på ”psykosocial kræftrelevans”, hvilket indebærer en vurdering af
1. Genstandsområde: I hvor høj grad projektet beskæftiger sig med
psykologiske, eksistentielle, sociale, kulturelle, økonomiske og organisatoriske aspekter af kræftforløb.
2. Forskningsmetode: I hvor høj grad projektet tager udgangspunkt i
socialvidenskabelige, humanistiske og tværvidenskabelige forskningstraditioner og metoder i belysningen af genstandsområdet
3. Anvendelsesperspektiv: I hvor høj grad projektet åbner interessante
muligheder for – på kortere eller længere sigt – udvikling af praksis i
håndteringen af psykosociale aspekter af kræftforløb.
Der kan søges støtte til projektudgifter, forberedelsesstipendier og
skolarstipendier.
Se det fulde opslag på vores hjemmeside: www.cancer.dk/forskning/
støtte til forskning.
Bliv frivillig rådgiver på Livslinien
- på vores telefonrådgivning eller net- og chatrådgivning
Livslinien søger frivillige rådgivere til vores selvmordsforebyggende rådgivning. Vi
sørger for, at du som frivillig er klædt på til den selvmordsforebyggende og medmenneskelige kontakt, inden du starter som rådgiver, og vi giver dig løbende faglig support
i hverdagen. Du vil træde ind i et velfungerende tværfagligt miljø, hvor kvalitet og
empati er i fokus.
Livslinien forebygger selvmord og selvmordsforsøg gennem rådgivning varetaget af
vores 230 frivillige rådgivere. Vi har kontakt med mere end 15.000 mennesker årligt,
som enten kontakter os på vores telefonrådgivning eller net- og chatrådgivning. Som
frivillig på Livslinien er du med til at gøre en positiv forskel for mennesker i krise.
Søg ind som frivillig rådgiver på enten vores telefonrådgivning eller net- og chatrådgivning senest 8. september 2015. Du kan søge via vores hjemmeside www.livslinien.dk
Kræftens Bekæmpelse
Bevillingssektionen
2015 | nr. 01 |
| 51
Kursus i den nye Reynell
4. udgave
Underviser: Helle Iben Bylander
Tidspunkt:
Torsdag 1. oktober 2015, kl. 10.00-16.00
Sted: Virum
Pris: 895 kr. ekskl. moms
Tilmelding: info@hogrefe.dk eller
35381655 senest 15. september.
Underviser: Helle Iben Bylander, MA i
sprogtilegenelse, tale-, høre- og læselærer, lektor ved UCC.
Indhold:
• Præsentation af den nyeste udgave af Reynell (NRDLS)
•
Gennemgang af udviklingen i Reynell-testene over tid og af, hvor NRDLS adskiller sig fra de tidligere versioner.
•
Gennemgang af de omfattende ændringer, man finder i materialet, kombineret med refleksioner
over, hvordan såvel forskning som praksis har ændret sig markant.
•
Gennemgang af, hvordan man benytter materialet korrekt – med brug af case-historier –samt
overvejelser over, hvordan man kommer videre med udredningen af et barn efter testningen.
•
Gennemgang af de nye informationer man kan uddrage fra resultatet af NRDLS bl.a om sensitivitet og specificitet i forhold til både den produktive og den receptive skala.