Plads til alle

Transcription

Plads til alle

Psykologernes
fagmagasin
Nr. 02 | 2015 | 1. årgang
Plads
til alle
Selvom flere og flere får psykiske lidelser,
er der ikke job til dem på det danske arbejdsmarked.
Årtiers politiske tiltag har ikke hjulpet.
6
Tilbageblik (1982)
"På Psykologisk Institut er jeg
blevet slået af, så stor en rolle
frygt og angst spiller, når
psykologistuderende skal indgå
i en situation, hvor de skal
fungere som psykologer.
Klienter er bange for psykologer.
Kommende psykologer er også
bange for psykologer. Jeg tror,
at den angst og frygt for
psykologer hænger sammen
med et bestemt billede af,
hvad det vil sige at være
psykolog. Og jeg tror, at dette
billede, hvis det bliver styrende
for, hvordan psykologer faktisk
er psykologer, kan være med
til at gøre psykologien til en
hindring i forbindelse med et
arbejde på græsrodsniveau."
– Psykolog Søren Willert i artiklen Psykologi ingen
hindring...!?, Dansk Psykolog Nyt, 1982.
Psykologernes
fagmagsin
Nr. 02 | 2015 | 1. årgang
Magasinet udgives af Dansk Psykolog
Forening og udkommer 12 gange om året.
Medlem af Danske Medier
Næste nummer: 17. oktober 2015
Redaktion
Ulrikke Moustgaard, redaktør
Henning Due, journalist
Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer
Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven:
Claus Wennermark
Kontakt: p-magasin@dp.dk
Dette nummer
Forside: Monge Quentin
(www.mongequentin.tumblr.com)
Trykoplag: 10.723
ISSN 2445-6322: P (print)
ISSN 2445-6330: P (online)
DK ISSN: 0901-7089
Design og layout: e-Types Daily
Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S
Annoncer
Job- og produktannoncer:
DG Media
T: 3370 7694, epost@dgmedia.dk
(skriv "P-magasin" i emnefelt)
Rubrikannoncer:
Heidi Strehmel, bladsekretær
T: 3525 9706, p-magasin@dp.dk
Annoncedeadlines:
Nr. 3: 16.9 (produktannoncer) og 23.9
(job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 17.10
Abonnement
1.350 kr + moms + forsendelse
p-magasin@dp.dk
Udgiver
Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27
2100 København Ø
T: 3526 9955
www.dp.dk
Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir.
Artikler i P udtrykker ikke nødvendigvis
Dansk Psykolog Forenings synspunkter.
Indhold
Virkeligheden forfra
Virtual Reality-teknologi vil
revolutionere verden lige om lidt,
og værktøjet kan blive enhver
psykologs drøm i fremtiden, siger
førende amerikanske forskere.
18
"Vi arbejder med at fastholde
medarbejdere, der bliver syge, og vi
har et samarbejde med Landsforeningen Autisme, hvorigennem vi har
ansat flere folk med autisme. Men vi
ansætter ikke folk, der har skizofreni
eller andre psykiske lidelser alene
fordi, de har en lidelse"
Smæk til kognitiv
adfærdsterapi
Metoden er lovprist, men virker
ikke så godt, som alle troede,
viser ny forskning
24
9
Når klienten vil dø
Aktiv dødshjælp: Psykologer er fanget
i etisk dilemma mellem tavshedspligt
og straffelov, skriver kronikør.
32
2015 | nr. 02 |
| 3
Navigation
Psykologi i billeder
Foto: Jon Crispin
Psykiatriens bagage
Da det psykiatriske hospital Willard Psychiatric Center i New York, USA, lukkede
og slukkede i 1995, gjorde personalet en
overraskende opdagelse: På loftet stod
400 forladte kufferter, der havde tilhørt
patienter, som var blevet indlagt på hospitalet mellem 1910 og 1960. Mange af de
patienter, der kom til hospitalet – sammen
med deres kufferter – led af svære psykiske lidelser, og mange kom aldrig hjem
igen, men tilbragte resten af deres liv på
hospitalet og blev begravet på en kirkegård overfor, når de døde. Hvis ingen
pårørende henvendte sig for at få de
ejendele, patienterne var ankommet
med, blev de opbevaret på loftet. Den
amerikanske fotograf Jon Crispin fik lov
til fotografisk at dokumentere de efterladte kufferter og deres indhold – hver
for sig fortæller de deres egen historie
om ejermanden, og hvad de mange
mænd og kvinder valgte at tage med
sig i bagagen, da de blev indlagt i psykiatrien. www.willardsuitcases.com
2015 | nr. 02 |
| 5
Det rum
er gået
konkurs
6 |
| nr. 02 | 2015
melige
arbejds
marked
Af Henning Due, journalist
Illustration af Monge Quentin
Engang var det vejen frem. Alle hyldede virksomheders
sociale ansvar. Men i dag står det skidt til med at leve op
til ansvaret – de største danske virksomheder rummer
ikke psykisk sårbare, viser rundspørge.
2015 | nr. 02 |
| 7
Inklusion
anskernes mentale usundhed koster
milliarder", "angst er blevet en folkesygdom", "angst koster Danmark
mest i produktionstab".
Det var forsidestof på landets aviser, da Sundhedsstyrelsen i starten af september måned offentliggjorde en ny rapport med overskriften Sygdomsbyrden i Danmark, som konkluderer, at psykisk
sygdom topper listen over de sygdomme, der gør
mest ondt i samfundsøkonomien.
"Angst tegner sig for flest nytilkendelser af
førtidspension og for de største omkostninger
til tabt produktion, og skizofreni er årsag til de største
omkostninger til behandling og pleje, konkluderer
rapporten, der har kortlagt såkaldt byrdemål for 21
udvalgte sygdomme, som "alle belaster folkesundheden i Danmark markant".
Et af rapportens mere opsigtsvækkende regnestykker viser, at alene angst og skizofreni gennemsnitligt kostede det danske samfund mere end 13
milliarder kroner årligt mellem 2010 og 2012, når
udgifterne til sygedage, førtidspensioner og tidlig
død bliver lagt sammen. Sammen med depression
topper angst og skizofreni også listen over sygdomme, der belaster samfundsøkonomien mest
på grund af "produktionstab". Omsat til mandetal
drejer det sig ifølge Sundhedsstyrelsens rapport
om cirka 274.000 danskere.
Om Jørn Neergaard Larsen havde dem i
tankerne, da han i august måned gav et af sine
første interview som Venstres nye beskæftigelsesminister, er ikke utænkeligt.
Beskeden var i hvert fald klar: Det bliver et centralt
pejlemærke i regeringens arbejdsmarkedspolitik at
beskæftige de tusindvis af voksne danskere, som
har stået uden for arbejdsmarkedet i flere år.
– Vi skal finde veje til, at både unge og ældre,
som har en arbejdsevne eller en restarbejdsevne,
får mulighed for at udnytte den, lød budskabet
fra ministeren.
Det er heller ikke utænkeligt, at den afgåede
SR-regering gjorde sig lignende tanker, da Helle
Thorning-Schmidt (S) og hendes ministre gennemførte ikke færre end tre arbejdsmarkedsreformer
– førtidspension og fleksjobordningen, kontanthjælp
og sygedagpenge – og dermed forsøgte at løse
8 |
| nr. 02 | 2015
en af de største arbejdsmarkedspolitiske udfordringer i årtier: At forvandle danskere, der kæmper
med fx misbrug, psykisk sygdom eller fysiske helbredsproblemer, fra minusser på de offentlige
budgetter til plusser på virksomhedernes bundlinjer.
Men i corporate-Danmark er der ikke meget
hjælp at hente. Derude er de fleste døre stadig
lukket for arbejdsledige danskere med psykisk
handicap, viser en rundspørge, som magasinet P
har gennemført blandt landets største private
og offentlige virksomheder.
Kun 10 ud af 33 af de adspurgte virksomheder
oplyser, at de har formuleret en inklusions- eller
mangfoldighedspolitik og arbejder systematisk med
at hjælpe borgere med psykiske lidelser i arbejde.
Psykisk udfordring værre end fysisk
Skæver man til arbejdsløshedsstatistikken for lige
netop den gruppe, ser det heller ikke for godt ud.
I samtlige undersøgelser siden 2002, da SFI – Det
Nationale Forskningscenter for Velfærd – begyndte
at undersøge området – har beskæftigelsesandelen
været markant lavere for personer med psykiske
lidelser sammenliget med personer med andre
handicap eller helbredsproblemer.
For personer med psykiske lidelser mellem
16-64 år, som var ansat på særlige vilkår, lå beskæftigelsesandelen på 25 procent, mens andelen var
næsten dobbelt så høj for personer med fx mobilitetshandicap, som var ansat på særlige vilkår.
SFI-undersøgelserne viser også, at beskæftigede
personer med psykiske lidelser oftere er ansat på
særlige vilkår sammenlignet med personer med
andre typer handicap.
Hele 42,3 procent af de beskæftigede med psykiske lidelser i den arbejdsduelige alder var sidste år
ansat på særlige vilkår, mens det kun var tilfældet
for 27 procent af de beskæftigede personer med
fx mobilitetshandicap.
Samtidig arbejder mennesker med psykiske
lidelser gennemsnitligt blot 23 timer om ugen,
hvor personer med handicap i det hele taget
arbejder 30 timer om ugen.
Hvorfor det forholder sig sådan, har Knud
Kristensen, formand for landsforeningen SIND,
ikke noget bud på.
Inklusion
Vi ansætter ikke folk, der har skizofreni
eller andre psykiske lidelser alene fordi,
de har en lidelse.
– Stig Flindt, personalechef i Novo Nordisk
– Vi ved, hvad der skal til for personer med fx
mobilitetshandicap. De har måske brug for en
kørestolsrampe, så de kan komme ind og ud af
bygningen eller et hæve/sænkebord, så deres ryg
ikke lider mere skade. Men så let er det ikke, når
mennesker med psykiske funktionsnedsættelser
skal ud at fungere på arbejdspladsen, måske
fordi deres handicap er usynligt, siger han.
Om igen
Novo Nordisk, Carlsberg og A.P. Møller-Mærsk
er blot tre af de 23 store danske virksomheder,
magasinet P har været i kontakt med, som ikke
arbejder systematisk med at få ledige med
psykiske lidelser i job.
Hos Novo Nordisk forklarer personalechef Stig
Flindt, at virksomheden prioriterer andre indsatser.
– Vi arbejder med at fastholde medarbejdere,
der bliver syge, og vi har et samarbejde med
Landsforeningen Autisme, hvorigennem vi har
ansat flere folk med autisme. Men vi ansætter ikke
folk, der har skizofreni eller andre psykiske lidelser
alene fordi, de har en lidelse, siger Stig Flindt.
Men heller ikke de store offentlige arbejdsgivere har særligt stort fokus på området, viser
Magasinet P’s undersøgelse.
Blandt landets fem regioner, der bl.a. driver
offentlige sygehuse og hospitaler og tilsammen
beskæftiger cirka 120.000 mennesker, har kun
Region Nordjylland og Region Midtjylland udarbejdet en officiel politik på området.
Dette på trods af at Danske Regioner har en
officiel arbejdsmarkedspolitik, som blandt andet
indeholder et afsnit med overskriften "samfundsansvar og mangfoldighed", hvori der står, at Danske
Regioner har en målsætning om at "skabe de bedste
rammer for at løfte et samfundsansvar". Det skal
bl.a. ske ved "at udvikle og modernisere overenskomstbestemmelser om ansættelse på særlige
vilkår" og ved "at understøtte regionernes indsats
for, at medarbejdersammensætningen afspejler
mangfoldigheden i befolkningen".
Landsforeningen SIND kritiserer den haltende
indsats på området.
– I årevis har man forsøgt at gøre denne gruppe
parat til arbejdsmarkedet via offentlige beskæftigelsesindsatser med fokus på bl.a. rehabilitering og
recovery, men arbejdsmarkedet er tydeligvis ikke
blevet gjort parat til at modtage dem, siger formand
Knud Kristensen.
– Det er ikke i orden, at virksomhederne sidder
på hænderne, når man tænker på, at der fra politisk
side er et bredt forankret ønske om, at flere udsatte
borgere skal i beskæftigelse, og når vi samtidig ved,
at det især for psykisk syge er svært at få fodfæste
på arbejdsmarkedet, siger han.
Gammel sag
Arbejdsmarkedets parter har ellers haft øje på
problematikken i årevis.
Allerede tilbage i 2000 satte Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og LO – hovedorganisationen for
fagforeninger – sig sammen og skrev en aftale med
overskriften Videreudvikling af den sociale indsats
for et mere rummeligt arbejdsmarked.
Intet mindre end "fremtidens vækst og velfærd"
var dengang på spil, kan man læse på de indledende
linjer i aftalen: "Demografien vil i en lang periode
fremover bidrage negativt til arbejdsstyrken", og
derfor "er det helt nødvendigt, at så mange som
muligt får en mulighed for at spille en aktiv rolle
på arbejdsmarkedet", skriver parterne.
Lige så klart som problemet blev beskrevet,
lige så klar var løsningen:
"Flere med nedsat arbejdsevne skal integreres
på arbejdsmarkedet, og færre skal udstødes og
marginaliseres," konkluderede DA og LO.
I stort set alle private og offentlige
2015 | nr. 02 |
| 9
Inklusion
Vi støder ofte ind i en række hårdlivede myter om
psykisk sygdom, som vi forsøger at mane til jorden.
I mange virksomheder kan der både blandt ledere
og medarbejdere være forestillinger om, hvad
forskellige psykiske diagnoser er, som ikke
holder helt stik med virkeligheden.
– Jakob Gudbrand, virksomhedschef i Odense Kommune
overenskomster på DA/LO-området blev der indført
såkaldt sociale kapitler – aftaler, der gjorde det
muligt for parterne selv at tage et socialt ansvar på
arbejdspladsen på to grundlæggende områder:
Ved at fastholde eksisterende medarbejdere eller
ved at rekruttere nye medarbejdere, der har såkaldt
nedsat arbejdsevne.
I dag – godt 15 år senere – kan dokumentet
stadig graves frem med en Google–søgning,
men det er godt gemt væk på DA’s hjemmeside.
Muligvis fordi hensigtserklæringen, der teknisk
set stadig står ved magt, for længst er taget ud af
bunken med strategisk vigtige dokumenter, som
LO’s og DA’s forhandlere medbringer til kaffe- og
forhandlingsmøder. Eller som DA’s chefkonsulent
på området, Henning Gade, formulerer det over
for Magasinet P.
– Virkeligheden har nok overhalet os indenom.
Knud Kristensen fra SIND peger på, at der i dag
findes værktøjer nok. Men problemet er ifølge
ham, at ingen af dem er lovpligtige.
– Der findes fleksjob, jobtilskudsordninger, praktikmuligheder og ikke mindst de sociale kapitler,
som arbejdsgiverne selv har vedtaget og indskrevet
i de fleste overenskomster sammen med LO,
og som giver virksomhederne mulighed for at
ansætte folk med handicap uden for overenskomsterne på individuelt tilpassede aftaler, siger han.
10 |
| nr. 02 | 2015
– Men hvis virksomhederne alligevel ikke vil
ansætte ledige med psykisk handicap frivilligt,
bør de tvinges. Fx ved at der indføres klausuler i
offentlige udbudsopgaver, der betyder, at de
virksomheder, der har ansat folk med psykiske
lidelser, får fortrinsret til de udbudte opgaver.
Manglende viden
Henning Gade erkender, at de store virksomheder
kunne være bedre til at gøre en indsats på området.
Men ifølge DA’s chefkonsulent er det ikke velvilje,
arbejdsgiverne mangler, men viden. Et budskab, DA
har haft med i årevis, men som ifølge Henning Gade
stadig er aktuelt, fordi skoen fortsat trykker mest der.
– Arbejdsgiverne har svært ved at gennemskue,
hvilke konsekvenser det får for virksomheden at
ansætte en person med et psykisk handicap. Der
findes for lidt viden om psykisk sygdom, som er
målrettet arbejdsmarkedet, siger han.
Usikkerheden afspejles i en SFI-spørgeskemaundersøgelse i Årbog 2013, der undersøger virksomhedernes sociale engagement. Heri svarer
en fjerdedel af de adspurgte offentlige og private
arbejdsgivere, at ansættelse af personer med
psykiske lidelser "i høj eller nogen grad" gør "
andre medarbejdere utrygge", er "en belastning
for medarbejdernes sociale fællesskab" og er
"for stor en økonomisk byrde".
Inklusion
En ud af tre af virksomhederne i spørgeskemaundersøgelsen svarer desuden, at ansættelse af personer
med en psykisk lidelse betyder "dårligere kvalitet i
arbejdet", mens halvdelen af de adspurgte virksomheder svarer, at de "i mindre grad" eller "slet ikke"
har "forbehold over for ansættelse af personer
med en psykisk lidelse".
Men den slags negative forestillinger om
psykiske lidelser har ikke meget med virkeligheden
at gøre, mener psykologernes formand,
Eva Secher Mathiasen.
– Man bliver jo ikke en mindre dygtig medarbejder, fordi man har en psykisk lidelse. Det betyder måske, at man ikke kan arbejde på fuld kraft 37
timer om ugen, men det betyder ikke, at man ikke
er et aktiv for virksomheden, og at man ikke kan
bidrage til at skabe økonomisk overskud i virksomheden, siger hun.
Henning Gade mener ikke, at man kan klandre
de store virksomheder for at være berøringsangste.
– Forudsætningen for at psykisk syge ledige kan
komme i betragtning til et job er, at jobcentrene
præsenterer gruppen ordentligt for virksomhederne
og afliver myter og alle mulige vilde forestillinger om
psykisk sygdom. Vi oplever, at kommunerne mangler
strategier til det, og så kan man ikke bebrejde virksomhederne for ikke at stå i kø til at ansætte psykisk
syge, siger Henning Gade.
En undersøgelse fra Psykiatrifonden fra tidligere
på året peger i samme retning. Den viser, at et flertal
af de kommunale medarbejdere, der i kølvandet på
førtidspensionsreformen fra 2013 blev sat til at
hjælpe psykisk sårbare med at få job ved at lave
opsøgende og oplysende arbejde blandt virksomheder – de såkaldte ’fleksjobambassadører’ – synes,
at de ved for lidt om psykiske lidelser og efterlyser
råd om, hvordan de kan præsentere en ledig og
psykisk sårbar borger over for virksomhederne.
Men ifølge Henning Gade trykker skoen også
et andet sted.
– Visitationen skal forbedres ude i kommunernes
jobcentre, så arbejdsgiverne kan få afklaret, hvad de
ledige kan yde helt præcist i en arbejdssituation.
Det er socialrådgiverne ikke gode nok til at vurdere,
og der er der brug for en lægelig vurdering, siger
Henning Gade.
Hårdlivede myter
I Odense Kommune, landets tredjestørste, mener
virksomhedschef Jakob Gudbrand ikke, at det er
jobcentrenes ansvar.
– Selvom vi har sociallæger ansat, er det som
udgangspunkt ikke jobcentrets spidskompetence.
Vi er afhængige af et godt samarbejde med psykiatrien, siger han.
Ifølge Jakob Gudbrand er jobcentrenes vigtigste
opgave at formidle "relevant viden" videre til arbejdsgiveren og klæde virksomheden på til at tackle de
problemer, der kan opstå, når man ansætter personer
med en psykisk lidelse.
– Det er også kommunernes opgave at lave en tæt
opfølgning i starten af den lediges arbejdsperiode,
forklarer han.
Men Jakob Gudbrand erkender, at kommunerne
generelt ikke har været gode nok til at hjælpe ledige
med psykiske lidelser i arbejde.
– Vi støder ofte ind i en række hårdlivede myter
om psykisk sygdom, som vi forsøger at mane til
jorden. I mange virksomheder kan der både blandt
ledere og medarbejdere være forestillinger om,
hvad forskellige psykiske diagnoser er, som ikke
holder helt stik med virkeligheden, siger han.
Det er den slags misforståelser, som jobcentrene
ifølge Jakob Gudbrand arbejder med at afklare,
både i forhold til den lediges diagnose og i forhold
til hvilken betydning lidelsen kan få i de konkrete
arbejdssituationer.
– Fx hjælper vi lige nu en person, der er bange for
at arbejde med vand og har social fobi, men er god
til at organisere et lager. Den person har brug for at
undgå visse opgaver – eksempelvis gulvvask – og
kan have brug for at sidde alene i frokostpausen,
siger han.
Men når kollegerne bliver sat ind i problemstillingen, skaber det som regel en positiv udvikling i de
sociale relationer, forklarer Jakob Gudbrand.
Også kommunernes interesseorganisation, Kommunernes Landsforening (KL), mener, at det er for
let købt af virksomhederne bare at skyde bolden
tilbage til kommunerne.
– Det her er først og fremmest en samfundsudfordring, og derfor skal virksomhederne selvfølgelig
også tage et ansvar. Hvis disse mennesker skal i job,
skal der skabes en god relation mellem arbejdsgiver
og arbejdstager, og der spiller virksomhederne
2015 | nr. 02 |
| 11
Inklusion
en afgørende rolle, siger Camilla Treldal Jørgensen,
chefkonsulent i KL.
– Kommunen kan hjælpe processen på vej,
men i sidste ende må det være arbejdsgiverens
og den psykisk sårbares pligt at få talt eventuelle
myter til jorden og afklare, hvordan personens
arbejdsevne er, siger hun og peger på, at Psykiatrifonden siden 2013 har tilbudt gratis rådgivning til
virksomheder, der overvejer at ansætte ledige
med psykiske lidelser.
– Rådgivningen er ikke rigtig blevet brugt, og det
er ærgerligt, når vi nu hører, at virksomhederne efterlyser mere viden, siger Camilla Treldal Jørgensen.
På de knap to år, rådgivningen har eksisteret, har
49 virksomheder henvendt sig, oplyser Psykiatrifonden til Magasinet P, og der er primært tale om små
virksomheder inden for handels-, transport– og hotelbranchen. Typisk henvender virksomhederne sig
med spørgsmål af "akut karakter", hvor fx personalechefer ringer for at få rådgivning til at håndtere en
syg medarbejder, forklarer Michael Danielsen,
chefpsykolog i Psykiatrifonden.
Et af de dilemmaer, rådgivningen ofte hjælper
med, er når chefer ikke kan være åbne omkring
en række ledelsesmæssige mellemregninger
ved ansættelse eller fastholdelse af psykisk
sårbare personer.
– Den personaleansvarlige skal kunne forklare,
hvorfor man har andre arbejdsforventninger til den
psykisk sårbare medarbejder, eller hvorfor han eller
hun har andre og mere fleksible mødetider end
de andre medarbejdere, siger Michael Danielsen.
Men i den slags situationer findes der ikke nogen
nem løsning, og i sidste ende kan velmenende,
’gode råd’ forværre situationen.
Det vurderer Pernille Steen Pedersen, erhvervsph.d.-studerende ved Copenhagen Business
School, CBS, og den psykologiske og psykiatriske
privatklinik PPclinic.
Hun er ved at lægge sidste hånd på sin ph.d.–
afhandling, hvori hun undersøger, hvordan ledelsen
i virksomheder kan hjælpe medarbejdere med psykiske problemer med at fungere på arbejdspladsen.
Pernille Steen Pedersen har i forbindelse med sin
ph.d.-afhandling interviewet virksomhedsledere og
ansatte med psykiske problemer, og hun er generelt
ikke imponeret over rådgivningen på området.
12 |
| nr. 02 | 2015
"Gode råd "
I den seneste rådgivningspjece fra Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har Arbejdstilsynet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter
og NFA opstillet 20 anbefalinger til, hvordan arbejdspladser kan "tage hånd om det psykiske arbejdsmiljø
i forbindelse med inklusion".
Anbefalingerne, der ifølge pjecen bygger på
"erfaringer og den seneste arbejdsmiljøviden på
området", kan bruges som "inspiration og vejledning" til virksomheder, der ønsker at ansætte eller
fastholde mennesker med psykisk eller fysisk
nedsat arbejdsevne.
Men pjecen indeholder ikke nok konkret vejledning til lederne, vurderer Pernille Steen Pedersen.
– Der er tale om opmærksomhedspunkter, som
i bedste fald får en virksomheds ledelse til at tænke:
'det er vigtigt, at vi bruger noget tid på dette her',
men som i værste fald kan afskrække en virksomhed
fra at gå ind i arbejdet, fordi man simpelt hen ikke
bliver klogere på, hvordan det skal gribes an helt
konkret i de daglige situationer på arbejdspladsen,
siger hun.
Andre anbefalinger som "de 6 guldkorn" kalder
Pernille Steen Pedersen for "Peter Pan-råd", fordi
de ifølge hende baserer sig på ønsketænkning.
De 6 guldkorn er en række faktorer, der blev identificeret af Arbejdsmiljøinstituttet – det nuværende
Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø – og
anbefales af bl.a. Søfartens Arbejdsmiljøråd, Brancearbejdsmiljørådet for service og tjenesteydelser
og Apropos Kommunikation, der er godkendt af
Arbejdstilsynet som udbyder af den lovpligtige
arbejdsmiljøuddannelse.
Sidstnævnte, der samarbejder med Arbejdstilsynet og Videncenter for Arbejdsmiljø, og hvis opgaver
er fastsat i arbejdsmiljøloven, skriver, at "et godt
job bl.a. er bestemt af de seks faktorer, der kaldes
’de seks guldkorn’".
Faktorerne betegnes som ’indflydelse’, ’mening
i arbejdet’, ’belønning’, ’social støtte’, ’forudsigelighed’ og ’krav’ og bruges ifølge Pernille Steen
Pedersen flittigt af arbejdsmiljøkonsulenter til at
rådgive virksomheder om ansættelse eller fastholdelse af mennesker med psykisk handicap.
Det undrer CBS-forskeren.
– Hvad gavner det at rådgive en personaleansvarlig til at stille "passende krav" til en psykisk
Inklusion
En leder hverken kan eller skal
agere coach eller terapeut.
En leder skal lede.
– Pernille Steen Pedersen, erhvervs-ph.d.-studerende
ved Copenhagen Business School/PPclinic
sårbar medarbejder og til at begrænse mængden af
arbejdsopgaver, hvis lederen i praksis ikke har mulighed for at begrænse opgaverne?, spørger hun.
Selvom den slags råd muligvis opfattes som brugbare af arbejdsgiveren, tager de ifølge Pernille Steen
Pedersen ikke hensyn til, at psykisk sårbare ofte
oplever handlinger anderledes, end andre gør, og
derfor kan gøre mere skade end gavn i praksis.
– Når man spørger medarbejderen (den psykisk
sårbare, red.), hvordan det opfattes, at chefen – i et
forsøg på at stille "passende krav" – har fjernet en
del af bunken med arbejdsopgaver, kan handlingen
tolkes meget negativt. Vi har med mennesker at
gøre, som ofte overfortolker de signaler, som omgivelserne sender, og som derfor kan fortolke
tilsyneladende hjælpsomme handlinger som en
indirekte kritik af deres arbejdsindsats, siger
Pernille Steen Pedersen.
Ledelse er alt
Rådgivningen udspringer ifølge hende af en sundhedsfaglig tilgang til psykisk sygdom, hvor lederen
opfordres til at indtage en slags terapeutisk rolle i
relationen til de ansatte.
– Men en leder hverken kan eller skal agere coach
eller terapeut. En leder skal lede, og for ham eller
hende er brugbare ledelsesredskaber den afgørende
faktor, siger Pernille Steen Pedersen.
Samme budskab lyder fra Dansk Supermarked
A/S, der gennem to årtier har samarbejdet med
kommunale jobcentre og allerede midt i 1990’erne
høstede de første erfaringer med at tilbyde
praktikpladser til psykisk syge ledige.
Ifølge Annette Vittrup, der er HR Partner i virksomheden, er det afgørende, at ledelsen evner at få
hverdagen til at fungere og få folk til at arbejde
godt sammen.
Det handler med andre ord ikke om at bore rundt
i, hvordan en psykisk syg medarbejder har det eller
om at tage særlige hensyn til medarbejderens
arbejdsmængde, men i stedet at få afklaret hvad der
fungerer for den enkelte person.
– Vi spørger, hvad personens tilstand betyder for
ham eller hende, og hvordan vi bedst kan hjælpe,
så arbejdsdagen fungerer bedst for både personen
og for os. Det er også vigtigt at få afklaret, hvad vi
må fortælle videre til kollegerne om personens tilstand, siger Annette Vittrup.
– Hvis en kollega pludselig får et angstanfald og
har brug for en pause fra arbejdet i butikken, er det
vigtigt for de andre kolleger at vide, hvordan de
kan hjælpe, siger hun.
Annette Vittrup er ikke i tvivl om, at virksomheder
kan skabe plus på den sociale og økonomiske bundlinje ved at ansætte ledige med psykiske lidelser.
– Vi oplever, at det er værdifuldt at beskæftige
vidt forskellige typer mennesker. Både fordi vi bliver
klogere på, hvordan vores opgaver kan løses forskelligt, og fordi vi som mennesker bliver mere
rummelige, når vi møder nogen, der er anderledes
end os selv. Vores medarbejdere lærer at kunne
fokusere på det positive ved det anderledes frem
for det negative, siger hun. |
2015 | nr. 02 |
| 13
Inklusion
Sådan har vi lavet
undersøgelsen
Magasinet P har udvalgt 33 af landets
største private og offentlige virksomheder. Vi har udvalgt virksomhederne
ud fra deres aktie-værdi, omsætning
og antal medarbejdere.
Vi har stillet samtlige virksomheder
følgende spørgsmål:
Har I en CSR-politik, som
også omfatter inklusion
af psykisk sårbare borgere
via beskæftigelse (løntilskudsordning, deltidsansættelse, fuldtidsansættelse mm.)?
JA
Jyske Bank
Novozymes
ISS
Danske Bank
Pandora
TDC
Dansk Supermarked A/S
Region Nordjylland
Region Midtjylland
NEJ
Novo Nordisk
Nordea
GN Store Nord
Coloplast
DSV
William Demant Holding
Chr. Hansen Holding
A.P. Møller-Mærsk
Carlsberg
FLSchmidth & Co
Tryg
16 | | nr. 02 | 2015
Vestas Wind Systems
Arla Foods
DONG Energy
DLG
Danish Crown
Coop Danmark
SAS Group
Danfoss
LEGO
Danish Agro
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Hvor mange psykisk syge/
sårbare har I ansat?
JA
Novozymes 11
ISS 80 (minimum)
Intet
overblik
Pandora
DONG Energy
Dansk Supermarked A/S
Region Sjælland
Danske Bank
TDC
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Novo Nordisk
Nordea
GN Store Nord
Coloplast
DSV
William Demant Holding
Jyske Bank
Chr. Hansen Holding
A.P. Møller-Mærsk
Carlsberg
FLSchmidth & Co
Tryg
Vestas Wind Systems
Arla Foods
DLG
Danish Crown
Coop Danmark
SAS Group
Danfoss
LEGO
Danish Agro
Region Syddanmark
Region Hovedstaden
Nyheder om psykologi
Aktuelt
Af Redaktionen
Stigning i
psykologklager
Flere fejl i nordjyske
socialtilbud
På blot fire år er antallet af såkaldt “utilsigtede
hændelser" eksploderet i Region Nordjyllands
specialsektor. I 2011 registrerede regionen 79
hændelser, mens der blev registreret hele 824
hændelser i 2014. Det skriver Region Nordjylland
i Årsrapport 2014-Patientsikkerhed. 97 procent af
hændelserne handlede om medicinering, og i 41
procent af tilfældene havde en medarbejder glemt
at uddele medicin til en beboer. Specialsektoren
i Region Nordjylland dækker bl.a. socialpsykiatriske
tilbud til borgerne, sikrede døgninstitutioner for
børn og unge og et rehabiliteringscenter til
traumatiserede flygtninge. Specialsektoren
leverer også tilbud på specialundervisningsområdet til kommunerne i regionen.
Ledigheden
blandt psykologer
stiger – men..
Mens ledigheden blandt AC's medlemmer
konstant lå på 4,1 procent i maj og juni måned,
steg arbejdsløsheden blandt psykologer fra 3 til 3,4
procent i perioden. Tallene skal ses i lyset af, at der
på blot en måned er kommet 97 nye psykologer
ud på arbejdsmarkedet, hvoraf 70 er kommet i job.
Samtidig er jobvæksten blandt psykologer steget
med 6,7 procent fra juni 2014 til juni 2015 mod
blot 3,7 procent for akademikere generelt.
Flere klienter end hidtil klager over
behandlingen hos privatpraktiserende
psykologer. Ifølge de seneste tal fra Patienterstatningen modtog
Patienterstatningen ni klager over behandlingsskader i første
halvår af 2015. Til sammenligning blev der kun klaget tre gange
i første halvår af 2014, mens Patienterstatningen blot modtog
to klager i løbet af 2013, viser rapporten. I alt blev der indsendt
5.117 anmeldelser til Patienterstatningen i første halvdel af 2015.
Kommuner: Ikke nok
specialundervisning til unge
Børn og unge med psykiske lidelser må kigge længe efter
specialundervisningen i skolen i de kommende år, advarer
KKR Hovedstaden, et af Kommunernes Lnadsforenings (KL)
fem kommunekontaktråd.
En fjerdedel eller flere af kommunerne i hovedstadsregionen
har vanskeligt ved at finde egnede tilbud, skriver KKR Hovedstaden i en rapport fra Rammeaftale 2016, der peger på, at der
siden 2007 har været en generel nedgang i tilbud og pladser
på børne- og ungeområdet i hovedstadsområdet.
I rapporten peger KKR Hovedstaden på, at kommunerne
i 2014 oplevede belægningsprocenter på omkring 100 procent
på de tilbud, der er målrettet børne- og ungeområdet, og at det
specielt er "børn med psykiske vanskeligheder", det går ud over.
Det er særligt unge med angst, spiseforstyrrelser og unge,
der er selvskadende eller har psykiske lidelser samtidig med
misbrugsproblemer, som ikke skal regne med at få tilbudt specialundervisning i hovedstadskommunerne i den kommende
tid, vurderer KKR Hovedstaden i rapporten.
2015 | nr. 02 |
| 15
Videnskab
Ny forskning
Af Dion Sommer,
professor i psykologi, Aarhus Universitet
Børns udvikling i en
'stedfar'-familie
Høje skilsmisserater i den vestlige verden, herunder Danmark, har ført til flere nye familieformer.
De fleste skilsmisser fører nemlig til, at mange
forældre stifter en ny familie på et tidspunkt.
Flere og flere børns udvikling påvirkes derfor af,
at de vokser op i en anden type kernefamilie,
fx med biologisk mor og stedfar. Men hvordan
påvirker det børns udvikling, sammenlignet
med en opvækst i en 'traditionel' kernefamilie
med biologisk far og mor? Det har en helt ny
undersøgelse nu undersøgt og besvaret.
4.130 fem-årige børn og deres forældre blev
besøgt i de to familietyper, hvor børnenes kognitive og social-emotionelle funktion, samt
adfærdsproblemer blev grundigt vurderet.
Desuden blev kvaliteten af mødrenes og fædrenes
involvering med barnet undersøgt. Der blev
også kontrolleret for social position, indkomst
og uddannelse i begge familietyper.
Resultaterne viste, at der ingen forskel var i
børnenes udvikling i en 'traditionel' kernefamilie
og en 'stedfar'-familie. Heller ikke angående
kvaliteten af forældreinvolvering, bortset fra at
stedfædre faktisk straffede mindre end biologiske
fædre. Der var betydelig evidens for, at høj samspilskvalitet med børnene hos stedfædrene
spillede en beskyttende og udviklende rolle,
hvad angår både barnets kognitive og socialemotionelle velbefindende. Hertil kom, at i stedfar-familien var kvaliteten af samspillet mellem
forældrene af stor betydning for børnenes trivsel.
Dette støttes af tidligere undersøgelser, som
har dokumenteret, at det ikke er familieformen,
som spiller en rolle, men graden af eksempelvis
konfliktløsning og kvaliteten af relationerne
mellem forældrene, samt forholdet til deres børn.
Kilde Berger, L.M. & Mc Lanahan, S. (2015). "Income, relationship Quality,
and Parenting: Associations with Child Development in Two-parent Families".
Journal of Marriage and the Family, 77, issue 4, pp. 996-105.
16 |
| nr. 02 | 2015
Holdninger til ældre
i individualistiske og
kollektivistiske kulturer
Det er almindeligt at møde den opfattelse, at
østerlandske kulturer værdsætter og agter gamle
mennesker mere end i vesterlandske kulturer på
grund af stærkere kollektivistiske traditioner.
Respekt for den ældste generation kan bunde i,
at den viderefører en 'kulturel stafet' af tradition,
erfaringer og kundskaber til den næste generation. Hvorimod ældre i den vestlige verden har
mistet status til fordel for ungdommen, hvilket
måske ses i generelt negative holdninger til ældre.
Men en senmoderne verden – præget af
globale hurtige forandringer, ændrede livsvilkår
og normer – truer nu traditionelle kulturelle
opfattelser. Spørgsmålet er da: Er kollektivistiske
kulturer med århundreders generationsopfattelser 'resistente' over for sådanne
historisk hurtige forandringer?
For at svare på det spørgsmål har en metaanalyse behandlet 37 tværkulturelle undersøgelser.
De sammenlignede direkte østerlandske og
vesterlandske holdninger til ældre i 23 lande
(bl.a. i Kina og USA) med i alt 21.093 deltagere.
I modsætning til den almindelige opfattelse
fandt man en generel mere negativ opfattelse af
ældre i østen end i vesten. Den allermest nedsættende holdning til gamle fandt man i Østasien.
Overraskende var også, at ældrerespekt var relativt
mere fremherskende i individualistiske kulturer,
fx i Europa og USA. Det kan muligvis forklares
ved, at synet på individet og dets rettigheder
kan reducere tendenser til 'alderisme'.
Det ser altså ud til, at hastig global forandring
samt et stigende antal seniorer i verden får markant forskellige konsekvenser for opfattelsen
af ældre i forskellige kulturer.
Kilde North, M. S. & Fiske, S. T. (2015). "Modern Attitudes towards Older Adults
in the Ageing World: A Cross-Cultural Metaanalysis". Psychological Bulletin,
vol. 141(5), pp. 993-1021.
Videnskab
Hvordan har mænd
det med en kvindelig
overordnet?
Alkoholindtagelse i
graviditeten: En sikker
grænse for forbrug?
Selv om relativt flere ledere er mænd, er det ikke
et særsyn med en kvindelig leder. Færre kvinder
er topledere, men de er næsten lige så hyppige
som mandlige ledere på lavere niveauer i en organisation. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan en
kvindelig overordnet påvirker sine medarbejderes
oplevelser og adfærd. Det, vi ved meget lidt om,
er, hvordan kønsroller spiller ind og påvirker
relationen. Reagerer fx mænd anderledes, hvis
deres overordnet er af hunkøn sammenlignet
med en leder af hankøn?
Det har en ny undersøgelse forsøgt at afklare.
Man havde på forhånd den hypotese, at mænd
ville føle sig truet på deres maskulinitet og ville
optræde mere selvhævdende, dominerende, diskuterende, skråsikre og påståelige, når de havde
en kvindelig overordnet. Men også at lederens
stil kunne spille en rolle for relationen. Dette
blev undersøgt gennem tre forskellige studier.
Resultaterne bekræftede hypoteserne, og forskerne konkluderede, at mænd følte sig mere
truede og reagerede klart mere negativt, når de
havde en kvindelig chef end en mandlig. At mændene ofte følte sig tvunget til at markere deres
mandlighed og status gennem selvhævdelse og
selvforsvar. Det var således ikke i sig selv et problem at have mindre status, blot man arbejdede
under én af samme køn. Men når modsat køn
og status blev mikset, opstod følelsen af trussel
samt negative reaktioner.
Men hvad med lederstilen? Er den kvindelige
overordnede i eksempelvis et arbejdsteam kendt
som en særlig ambitiøs, karriereorienteret person
med viljen til at vise sin autoritet? Eller uddelegerer hun som teamleder ansvar til andre i gruppen,
mens hun tager det overordnede ansvar for projekterne fra start til slut? Det viste sig, at den
uddelegerende og ikke-assertive kvindelige leder
fik sine mandlige underordnede til at føle sig
mindre truet og selvmarkerende. Kønsforholdet
er derfor ikke fikseret, da den kvindelige
leders stil spiller en vigtig rolle.
Forskning har tidligere påvist sammenhænge
mellem kommende mødres alkoholforbrug og
skadevirkninger på børn. Det ser ud til, at jo
højere mængder moderen indtager, desto værre
konsekvenser for foster og barn. Men kan der
selv ved mindre mængder opstå problemer? Det
har en stor metaanalyse og review af flere undersøgelser prøvet at skaffe overblik over.
Fremgangsmåde: Ud af 1.593 artikler blev
udvalgt en række kohorte studier, som kunne
påvise, hvordan forskellige mængder af alkohol i
den prænatale periode senere påvirkede barnets
udvikling. Fra 'moderat' (mindre end et dagligt
forbrug) til 'binge' indtagelse (relativt store
mængder koncentreret på fx en dag).
Børnene var blevet vurderet vedrørende
skolepræstationer, social adfærd, kognition,
opmærksomhed, sprog, hukommelse samt
visuel og motorisk udvikling.
Resultater: 1) Baseret på otte studier af 10.000
børn helt fra seks måneder til 14 år, blev der konstateret en klar sammenhæng mellem moderens
binge alkoholforbrug i graviditeten og barnets
forringede kognitive udvikling. Med andre ord
er opsamling af høj indtagelse fx til lørdag aften
skadelig for barnet, selv om man er tørlagt de
andre af ugens dage. 2) Baseret på tre højkvalitetsstudier af 11.900 børn, fra ni måneder til fem år,
blev der påvist en klar sammenhæng mellem
moderat prænatalt alkoholforbrug og barnets
negative sociale adfærd.
Forfatterne konkluderer, at et prænatalt binge-mønster skader børn gennem næsten 14 år,
eksempelvis hvad angår sprog, opmærksomhed
og hukommelse. Man kan her gætte på, at efter
14 år ses skaderne stadigvæk. Selv ved moderat
indtagelse ses adfærdsmæssige problemer.
Bruges resultaterne fra denne metaanalyse,
bliver det vigtigt for kommende mødre at
afholde sig fra at indtage alkohol, da der ikke
er nogen kendt 'sikker mængde' at drikke,
mens man er gravid.
Kilde Netchaeva, E., Kouchaki, M., Sheppard, L. D. (2015). "A Man's (Precarious)
Place: Men's Experienced Threat and Self-Assertive Reactions to Female Superiors". Personality and Social Psychology Bulletin, vol. 41(9), pp. 1247-1259.
Kilde Flak, A.L., Su, S. Denny, C.H, Kesmodel, U.S. & Cogswell, M.E. (2014). "The
Association of Mild, Moderate and Binge Alcohol Exposure and Child Neuropsychological Outcomes: A Meta-Analysis." Alchohol Clin. Exp. Res., 38(1), pp. 214-26.
2015 | nr. 02 |
| 17
Du er nu
tilbage i
Afghanistan
Af Thomas Møller Larsen, journalist
Virtual Reality til masserne bliver en realitet
inden for et halvt år. Teknologien har vist sig
som effektivt værktøj i psykologien og bør få
øget opmærksomhed fra psykologer, mener
førende amerikanske forskere på området.
18 |
| nr. 02 | 2015
Teknologi
D
Foto: Sabah Arar/Scanpix
u tager et elektronisk headset på. Hele
dit synsfelt er nu omsluttet af et tredimensionelt, digitalt univers, som du kan kigge
rundt i ved at bevæge hovedet. I ørene har du surround lyd, som ændrer sig efter din position og
retning i det virtuelle rum, du befinder dig i. I rummet møder du mennesker, du kan tale med. Det
landskab, I står i, ligner til forveksling et virkeligt sted.
Fra julen 2015 og frem rammer en bølge af virtual
reality headsets elektroniksupermarkederne i hele
verden – de kommer fra Facebook, Sony, HTC
og andre store spillere på teknologi-markedet.
– Virtual Reality giver adgang til førstehåndsoplevelser, der er langt mere overbevisende end
i traditionelle medier som film og bøger. Og jeg
tror, Virtual Reality bliver et paradigmeskifte inden
for medier på samme måde, som printpressen var
det, siger Jim Blascovich til magasinet P.
Han er professor i psykologi og assisterende
direktør på Research Center for Virtual Environments
and Behavior ved University of California, USA.
Til daglig forsker han i beslutningsprocesser, samarbejdsmønstre og anden social adfærd ved hjælp
af Virtual Reality.
Ifølge Jim Blascovich og andre amerikanske forskere på området, bør verdens psykologer spærre
øjnene op. Blandt andet fordi virtual reality har
vist sig nyttig inden for behandling af angst og
i behavioristisk forskning.
Revolutionerende teknologi
Indtil for få år siden havde virtual reality ellers status
som nicheteknologi, der kun var relevant for enkelte
faggrupper – fx piloter, bildesignere og eksperimenterende psykologer. Men det ændrede sig med ét
i 2012, da den amerikanske opstartsvirksomhed
Oculus offentliggjorde en udviklerversion af headsettet Oculus Rift, som teknologisk set var alle tidligere
headsets langt overlegent, og som samtidig var langt
billigere. Siden da har virtual reality nydt massiv
opmærksomhed blandt nogle af verdens største
teknologi-virksomheder og i den globale
teknologipresse.
Facebook købte sidste år Oculus for to milliarder
dollars og vil i første kvartal af 2016 lancere en færdigudviklet version af headsettet. Og direktør for
Oculus, Brendan Iribe, sagde sidste år til teknologimediet TechCrunch, at ambitionen var at "putte en
milliard mennesker ind i virtual reality".
HTCs kommende headset Vive vil måske blive
lanceret allerede i julen 2015. Og Sonys headset
Morpheus står til en lancering i 2016. Faktisk er der
allerede simple modeller på markedet – fra blandt
andre Google – som via en mobiltelefon og en
billig pap- eller plasticmaske med to linser kan
skabe virtual reality.
Når virtual reality nyder så stor opmærksomhed
i teknologiverdenen, så skyldes det, at det er den
første teknologi i menneskehedens historie, der kan
snyde sanserne til at tro, at man er et andet sted, end
man er. Dette er veldokumenteret i den psykologiske
litteratur. Mange af studierne kan man læse om i
bogen Infinite Realities fra 2012. Bogen er skrevet af
Jim Blascovich og hans kollega Jeremy Bailenson,
som er professor i psykologi, stifter af Stanford Universitets Virtual Human Interaction Lab, og som til
daglig forsker i emner som adfærd, selvrepræsentation, kommunikation og empati i virtual reality.
Teknologiens medrivende karakter kan også
bevidnes i et utal af bruger-uploadede videoer på
YouTube fra det seneste års tid. Videoerne viser,
hvordan brugernes kroppe har det med at bevæge
sig, som om de er et andet sted.
Medieindholdet til virtual reality kan deles op
i to kategorier: Tredimensionelle videoer i 360 grader
på den ene side – og på den anden side computergenerede universer, som man kan bevæge sig rundt
i via controllere eller ved sporingsudstyr, som kan
registrere, hvordan man bevæger lemmerne.
2015 | nr. 02 |
| 19
Teknologi
At skabe og bruge virtual realityverdener er en psykologs drøm:
at føre patienterne ind i det her univers
og teste, træne og behandle dem.
– Albert Rizzo, professor i psykologi ved Institute for Creative
Technologies på University of Southern Carolina
"En psykologs drøm"
Psykologer har længe arbejdet med spørgsmålet:
Hvad kan man bruge en teknologi til, som snyder
sanserne til at tro, at man er et andet sted?
Indtil videre har teknologien vist sig effektiv inden
for blandt andet behandling af forskellige former for
angst. Såkaldt Virtual Reality Exposure Therapy –
altså eksponeringsterapi i virtual reality – er i mange
år blevet brugt på eksperimentel basis til behandling
af posttraumatisk stress, social angst og fobier.
Terapiformen fungerer på følgende måde: En
traumatiseret patient tager headsettet på og befinder sig nu i et dynamisk, computergenereret
scenarie, der ligner det fysiske scenario, som traumatiserede ham. Når han bevæger sig rundt i denne
verden, bliver han løbende konfronteret med de
følelser, der omgiver hans erindringer. Forskellige
parametre kan ændres af terapeuten såsom situationen, tidspunktet på dagen eller mængden af
mennesker.
– At skabe og bruge virtual reality-verdener er en
psykologs drøm: at føre patienterne ind i det her
univers og teste, træne og behandle dem, siger
Albert Rizzo, der er professor i psykologi ved Institute
for Creative Technologies på University of Southern
Carolina og en af pionererne inden for Virtual Reality
Exposure Therapy.
Gennem årene har hans medarbejdere bygget en
række virtuelle verdener, som er designet til at
20 |
| nr. 02 | 2015
behandle psykiske, kognitive og fysiske problemstillinger. Én af disse verdener kaldes Virtual Iraq/
Afghanistan og bruges aktuelt til at behandle krigsveteraner med Post Traumatisk Stress Syndrom
(PTSD) rundt omkring i USA.
Levende forskningsfelt
Søger man i de videnskabelige databaser, finder
man ud af, at der er foretaget ganske meget psykologisk forskning på området. Og de studier, Magasinet
P er bekendt med, konkluderer, at Virtual Reality er
et effektivt terapeutisk værktøj.
Rebekah Nelson, ph.d. ved Florida State
University, samlede i 2012 op på seks studier af
behandling af soldater og krigsveteraner med
posttraumatisk stress.
– Alt i alt viste studierne i dette review, at VRET
(Virtual Reality Exposure Therapy, red.) er gavnlig
for både soldater i tjeneste og veteraner med kamprelateret PTSD, skriver hun.
I en review-artikel fra 2014 konkluderer traumeforsker ved George Mason University i USA Jennifer
DiMauro dog, at traditionel eksponeringsterapi
er lidt bedre til at behandle posttraumatisk stress,
end Virtual Reality Exposure Therapy er.
Omvendt konkluderer Mark Powers, psykologiprofessor ved Texas Universitet i USA, og Paul
Emmelkamp, psykologiprofessor ved Amsterdam
Universitet i en review-artikel fra 2008, at Virtual
Teknologi
Reality Exposure Therapy er "meget effektivt til
behandling af fobier", og at det sågar er "lidt men
signifikant mere effektivt", end det er at eksponere
patienter for angstudløsende faktorer i den
fysiske verden.
Med til billedet hører dog, at næsten alle studierne på området er foretaget med udstyr, som er
nutidens udstyr langt underlegent. Teknologien har
udviklet sig hastigt, efter at nogle af verdens største
teknologi-virksomheder har investeret milliarder i
den. Og de forskere, magasinet P, har talt med,
har skiftet tidligere tiders dyrebare og kluntede
udstyr ud med udviklerversioner af Facebooks
kommende headset.
– Jeg tror, der vil komme en masse debat blandt
psykologer. Men teknologien vil uundgåeligt
bevæge sig fremad, og når priserne kommer ned,
vil vi se meget mere forskning på området. Forskningen vil blive mere systematisk. Og om fem til ti år
vil virtual reality være standardværktøj inden for de
terapiformer, hvor det har vist sig at have værdi,
vurderer Albert Rizzo.
Indtil videre er kendskabet til teknologien dog lavt
blandt psykologer. I 2012 publicerede Deborah
Schwartzman med flere et studie, hvor de spurgte
262 amerikanske terapeuter, som ikke selv brugte
Virtual Reality, om deres holdninger til teknologien,
og hvorfor de ikke brugte den. Konklusionen lød
blandt andet, at psykologerne manglede kendskab,
og at investeringsomkostningerne var for høje.
Men snart vil headsettene altså kunne købes for
få tusinde kroner i elektroniksupermarkederne.
– Vi vil trække psykologien sparkende og skrigende
ind i det 21. århundrede. Vi har værktøjerne, ikke til at
erstatte psykologerne, men til at forbedre deres færdigheder og gøre forskellige typer af behandlinger
mere effektive, siger Albert Rizzo.
Han medgiver dog, at forskningen på området
stadig er relativt spinkel. Og derfor tilbyder han at
give alt det software, hans team har udviklet, gratis
til psykologer over hele verden – forudsat, at de
arbejder med eksponeringsterapi og vil bidrage
med deres resultater til forskningen.
Albert Rizzo fortæller desuden om, hvordan hans
forskerhold også bruger virtuelle verdener til at
træne mennesker emotionelt, inden de skal ud
i belastende situationer i den virkelige verden
– det kan fx være soldater, politimænd og brand-
mænd. Teknologien kan også bruges til diagnosticering. Fx kan symptomer på ADHD spottes,
hvis man placerer børn sammen i et virtuelt klasseærelse. I virtual reality kan hver eneste lille bevægelse og fokusskift nemlig spores.
En ny bølge af internetafhængigheder på vej?
Virtual reality giver dog også anledninger til
bekymring.
Blandt andet fordi brug af udstyret kan føre til
voldsomme fysiske reaktioner – fx når forsøgspersoner skal krydse en afgrund via en virtuel planke i
virtual reality og træder ved siden af. Derfor bruger
Jim Blascovich og Jeremy Bailenson i nogle forsøg
'spottere', som kan gribe forsøgspersoner,
der tror, de er overhængende fare.
Underholdning kan gøres lige så medrivende.
Pornobranchen er i fuld gang med at skabe den
næste generation af indhold til virtual reality.
Det samme er spilbranchen, filmbranchen, reklamebranchen, sociale medier og journalistiske medier.
Spørgsmålet er, om en teknologi, der er langt
mere medrivende end todimensionelle skærme, vil
føre en ny bølge af internetafhængigheder med sig.
Det har ikke været muligt for Magasinet P at finde
nogen velfunderede prognoser, hvad dét angår.
Men Jim Blascovich mener, at virtual reality snart
vil vise sig som 'dual use' teknologi.
– Jeg tror på den negative side, at afhængighed
af visse aktiviteter vil blive mere interessant og overbevisende med Virtual Reality, siger han.
Meget tyder dog på, at den første generation af
virtual reality headsets ikke kommer til at skabe masseafhængighed. Med den nuværende teknologi er
det nemlig både mentalt hårdt og anstrengende for
øjnene at opholde sig i virtual reality i timevis,
siger forskerne.
– Jeg tror ikke, at teknologien - til at begynde
med - er god nok til, at folk vil tilbringe seks til syv
timer i Virtual Reality i streg. Efter en time eller to
er jeg klar til at komme tilbage til den virkelige
verden, siger Albert Rizzo.
Men teknologien kan udvikle sig hurtigt, understreger Jim Blascovich:
– Måske vil Virtual Reality en dag tage form af
kontaktlinser eller noget à la Google Glass, hvor lag
af information bliver lagt oven på hinanden. |
2015 | nr. 02 |
| 21
P-listen
De bruger flest
penge på psykisk
sundhed i EU*
Norge
Luxemborg
18 % af sundhedsbudgettet.
Finansieres gennem skat og privat
betaling. Det totale, årlige sundhedsbudget udgør 12 % af BNP.
13,4 % af sundhedsbudgettet.
Ingen info om finansiering. Det totale,
årlige sundhedsbudget udgør
7,7 % af BNP.
Storbritanien
Frankrig
Tyskland
Finansieres gennem skat. Det totale,
9,6 % af BNP.
12,9 % af sundhedsbudgettet.
Finansieres gennem skat og sociale
forsikringer. Det totale, årlige sundhedsbudget udgør 11,6 % af BNP.
Finansieres gennem private sundheds-forsikringer. Det totale, årlige
sundhedsbudget udgør 11,1 % af BNP.
Holland
Sverige
Danmark
Finansieres gennem basale sundhedsforsikringer. Det totale, årlige
sundhedsbudget udgør 12 % af BNP.
Ingen info om finansiering. Det totale,
9,4 % af BNP.
Finansieres gennem skat. Det totale,
11,2 % af BNP.
Malta
Belgien
6,7 % af sundhedsbudgettet. Finansieres
gennem skat. Det totale, årlige sundhedsbudget udgør 8,7 % af BNP.
6 % af sundhedsbudget. Finansieres gennem
skat, forsikring og privat betaling. Totalt årligt
sundhedsbudget er 11,8 % af BNP.
22 |
| nr. 02 | 2015
* % af landets totale
sundhedsbudget,
der går til psykiske
sundhedsydelser
Kilde: Europa-Kommissionen: ”Mental health Systems in
the European Union Member States, Status of Mental Health
in Populations and Benefits to be Expected from Investments
into Mental Health.” European profile of prevention an
promotion of mental health (EuroPoPP-MH) (2013)
Psykologiske test
fra Hogrefe Psykologisk Forlag
Hogrefe Psykologisk Forlag fører en
lang række test til psykologer
og beslægtede faggrupper.
CAARS - ADHD hos voksne
DP-3 - Udvikling
FAST - Familiemønstre
NEO-PI-3
Personlighed
PCL:YV
Psykopati, unge
PEP-3 - Udviklingsforstyrrelser
ABAS-II
Adaptive færdigheder
Terapiens
superstjerne
får ridser
i lakken
Af Henning Due, journalist
24 |
| nr. 02 | 2015
Metoder
Kognitiv adfærdsterapi er et populært alternativ
til medicin i den danske sundhedssektor, fordi
behandlingsmetodens effekt kan måles og vejes.
Men nu viser det sig, at metoden bliver mindre
og mindre effektiv med årene, konkluderer
opsigtsvækkende analyse. Ingen ved hvorfor.
SMC Images/Polfoto
D
epression, stof– og alkoholmisbrug, angst, traumer, spiseforstyrrelser, OCD.
Listen over psykiske lidelser, som behandles
med kognitiv adfærdsterapi, er blevet længere
og længere de senere år i takt med, at danske
sundhedsmyndigheder er begyndt at anbefale
metoden som et effektivt og bivirkningsfrit alternativ til medicinsk behandling.
Metodens popularitet og udbredelse skyldes
især, at den i årtier har stået som den eneste psykologiske behandlingsmetode af psykiske lidelser
med en målbar effekt. Kognitiv adfærdsterapi er
med andre ord en såkaldt evidensbaseret behandlingsmetode, og derfor har den i årtier spillet en
afgørende rolle, når Sundhedsstyrelsen skal
vende tommelfingeren op eller ned og anbefale
en ny metode til behandling af psykiske lidelser.
Men netop effekten af metoden bliver der
nu sat et stort spørgsmålstegn ved.
Det sker i en ny opsigtsvækkende forskningsundersøgelse – en såkaldt metaanalyse – hvor
forskere har gennemgået 70 udvalgte forskningsundersøgelser fra perioden 1977 til 2014, som alle
har undersøgt effekten af kognitiv adfærdsterapi
som behandlingsmetode til såkaldt unipolar
depression, der omfatter både enkeltstående
og tilbagevendende sygdomsanfald.
Undersøgelsen blev publiceret 11. maj i det
anerkendte amerikanske tidsskrift Psychological
Bulletin, og den har givet genlyd i resten af verden
– på Twitter, blogs og i andre nyhedsmedier –
fordi den konkluderer, at "kognitiv adfærdsterapis dæmpende effekt på
depressionssymptomer har været støt aftagende"
siden introduktionen af behandlingsmetoden
for fire årtier siden.
Med andre ord: Da man i første omgang
begyndte at måle på metodens effekt, var den god.
Da man senere målte effekten, var den ikke så
god. Og efterhånden, som årene er gået, og man
måler, får effekten dårligere og dårligere
karakterer.
– Vi blev ret overraskede over resultatet, fordi
vi arbejdede ud fra en tese om, at effekten blev
bedre over tid. Vi tænkte, at en metode, der har
været brugt i 40 år, måtte kunne forbedres, men
i stedet så vi det modsatte, siger Tom Johnsen
til magasinet P.
Han er norsk psykolog og forsker ved UiT the
Arctic University of Norway og står bag undersøgelsen – der er den første af sin art – sammen med
kollegaen Oddgeir Friborg fra Tromsø Universitet.
Metaanalysen dækker som nævnt forskningsundersøgelser i en periode på 37 år, og analyseparametrene var patienternes selvrapportering,
terapeuternes bedømmelser og såkaldte remissionsrater – målinger af sygdomssymptomernes
gradvise aftagen.
Billigere end medicin
Kognitiv adfærdsterapi blev udviklet af den
amerikanske psykolog Albert Ellis og den amerikanske psykiater Aaron T. Beck i 1950'erne og
1960'erne.
Dengang spillede psykoanalysen en dominerende rolle i behandlingen af psykisk sygdom,
men Aaron Beck var blevet skeptisk over for
2015 | nr. 02 |
| 25
Metoder
den psykoanalytiske forståelse af depression,
der blev kendt som en folkesygdom i samme
periode.
Aaron T. Beck arbejdede ud fra den dengang
banebrydende tese, at folks følelser og adfærd i
høj grad er bestemt af, hvordan de tænker. Ud af
det sluttede han, at man kunne forandre en persons psykiske velbefindende ved at ændre
personens tænkning og lære personen at se og
genkende sine egne tanke- og handlingsmønstre.
Metoden blev formaliseret i slutningen af
1970'erne, og med udgangspunkt i Becks oprindelige manual er der efterfølgende blevet udviklet
forskellige varianter, fx skemabaseret terapi
og mindfulness-baseret kognitiv terapi.
I Danmark har kognitiv adfærdsterapi spillet
en voksende rolle i de seneste 10-15 år. Sundhedsstyrelsen anbefaler metoden til behandling af
"let til moderat depression" med den formelle
begrundelse, at den er "signifikant bedre end
ventelistekontrol (kontrolgruppen får behandling
efter at have stået på venteliste, red.) og/eller
placebo i forhold til reduktion af depressive
symptomer målt ved behandlingens afslutning".
Men også kroner og ører spiller en væsentlig
rolle i forklaringen på kognitiv adfærdsterapis
popularitet i det danske sundhedsvæsen.
I Sundhedsstyrelsens seneste anbefalinger
til behandling af depression fremhæves et dansk
modelstudie, som konkluderer, at "behandling
af depression i almen praksis uden for hospitalssektoren med kognitiv psykoterapi som førstevalgsbehandling er mere omkostningseffektiv
end medicinsk behandling."
Alt sammen gode videnskabelige og økonomiske argumenter for at bruge kognitiv adfærdsterapi til behandling af depression og andre
psykiske lidelser, som der nu stilles spørgsmålstegn ved i den norske forskningsundersøgelse.
Placebo på spil
En oplagt forklaring på opdagelsen har nordmændene svært ved at få øje på.
– Årsagen til den aftagende effekt er svær
at forklare ud over det faktum, at brug af kognitiv
adfærdsterapi til behandling af depression ikke
har ført til systematiske forbedringer, skriver
Tom Johnsen og Oddgeir Friborg i artiklen.
En del af forklaringen kunne ifølge dem
være, at metodens tilsyneladende simple mål
26 |
| nr. 02 | 2015
– at "ændre utilpasset kognition for at lette
følelseslidelser" – har gjort den særlig attraktiv
blandt ikke-specialiserede faggrupper og har
skabt en misforstået opfattelse af, at metoden er
let at lære og anvende. Det kan igen have forringet
behandlingseffekten over tid, fordi mindre kvalificerede terapeuter har taget metoden til sig
gennem årene, mener nordmændene.
Placeboeffekten – patientens forventning til
en behandlingsmetode og dens helende virkning
– kan ifølge Johnsen og Friborg også spille
en rolle.
De peger på, at placeboeffekten er stærkere
ved introduktionen af nye behandlingsmetoder,
og at kognitiv adfærdsterapi i begyndelsen af den
såkaldte 'kognitive behandlingsæra' (i 1970'erne,
red.) blev opfattet som den bedste behandling
til en række psykiske lidelser.
Siden har nyere undersøgelser vist, at andre
psykoterapeutiske metoder har lige så stor effekt,
og den viden kan have lagt låg på patienternes
forventninger til metoden, vurderer Tom Johnsen
og Oddgeir Friborg.
Men også terapeuternes egne forventninger
kan være aftaget over tid.
Metoder
Det virker nogle gange som om,
vores profession ikke kan være stolt af
sit arbejde, hvis ikke det kan præsenteres
og dokumenteres på samme måde, som
lægevidenskaben kan med medicin.
– Scott Miller, ph.d. og leder af International
Center for Clinical Excellence, USA
SMC Images/Polfoto
Det vurderer Stig Poulsen, lektor ved Center
for Psykoterapiforskning ved Københavns
Universitet.
– Styrken af en eventuel placeboeffekt afhænger i høj grad også af, hvor entusiastiske
behandlerne er i forhold til deres arbejde med
terapien, siger han.
Stig Poulsen peger på, at kognitive terapeuter
i de senere år har været vidne til en stor udvikling
inden for den såkaldte tredje bølge af psykoterapi,
der blandt andet dækker over mindfulness og
metakognitiv terapi, mens udviklingen af den
mere traditionelle kognitive terapi har stået i
stampe. Det kan også have ført til en generel
afmatning, mener han.
– Her peger forskerne selv på det interessante
dilemma, at deres opdagelse i sig selv kan fremme
den aftagende effekt af kognitiv adfærdsterapi,
når den nye viden spreder sig til befolkningen
og andre behandlere via medier og internettet,
siger Stig Poulsen.
Han tøver ikke med at bruge ord som "banebrydende" og "tankevækkende" om opdagelsen,
men han mener ikke, at den norske undersøgelse
har slået ridser i metodens omdømme.
– Det her betyder ikke, at det ikke er en valid
og effektiv behandling, men blot at den ikke er så
virksom, som man først antog, siger Stig Poulsen.
Drilsk depression
Esben Hougaard, der i årtier har forsket i kognitiv
adfærdsterapi og er professor ved Psykologisk
Institut ved Aarhus Universitet, er knap så
overrasket.
Han påpeger, at der allerede tilbage i 1990'erne
blev fremlagt en lignende canadisk undersøgelse
med samme resultat på en forskningskonference,
som dog aldrig nåede ud til offentligheden.
Heller ikke Esben Hougaard kan give nogen
entydig forklaring på opdagelsen, men han
afviser, at placebo-effekten kan forklare
kognitiv adfærdsterapis aftagende effekt.
– Den blev først for alvor kendt i Danmark
i løbet af 00'erne og indsigten i, at andre psykoterapeutiske metoder virker lige så godt, er først
kommet frem i løbet af de seneste fem år.
Derfor kan den aftagende begejstring for metoden, som placeboeffekten tager højde for,
ikke forklare metodens aftagende effekt i for
eksempel Danmark, siger Esben Hougaard.
Nicole Rosenberg, adjungeret professor ved
Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, og
ledende psykolog ved Institut for Klinisk
Medicin i Psykiatrien i Region Midtjylland,
ser andre forklaringer.
Hun peger blandt andet på, at nåleøjet for at få
tilbudt behandling i psykiatrien er blevet mindre
for depressionsramte patienter i dag, og at patienter, der får tilbudt kognitiv adfærdsterapi, derfor
er mere syge end hidtil og sværere at behandle.
Den udvikling hænger ifølge Nicole Rosenberg
sammen med de politiske krav fra skiftende regeringer til de psykiatriske sygehuse, der skal levere
hurtigere behandling, færre individuelle behandlingsforløb og flere standardiserede gruppe
behandlingsforløb til patienterne.
2015 | nr. 02 |
| 27
Metoder
Det er ikke sådan, at kun relationen mellem
behandler og patient er den helbredende
faktor. Det ville betyde rent kaos.
– Det levner ikke plads til at tilpasse metoden
ud fra en individuel behovsanalyse, og det kan
muligvis forklare noget af den aftagende
effekt, siger hun.
– Men det er også vigtigt at holde sig for øje,
at depression er en drilsk lidelse, der dækker over
mange årsagsfaktorer af både social og biologisk
karakter. Hvis man så oven i købet kun tilbyder
patienterne standardiserede behandlingstilbud,
der kører efter faste manualer, er det forventeligt,
at behandlingen rammer forbi mange problematikker hos patienterne, hvilket også har en
negativ effekt på behandlingen, siger hun.
For meget metodefokus
Selvom Tom Johnsen og Oddgeir Friborg også
selv har svært ved at forklare deres opdagelse,
tøver de ikke med at advare andre forskere og
behandlere mod at stirre sig blinde på effektmålinger af en specifik behandlingsmetode som
kognitiv adfærdsterapi.
Bekymringen bunder i, at kun 10 til 20 procent
af de målbare effekter af psykoterapeutisk
behandling kan tilskrives selve behandlingsmetoden – altså de dele af terapien som fx kan
skrives ned i behandlingsmanualer. Det, som
Tom Johnsen og Oddgeir Friborg beskriver
som de 'teknik-specifikke terapifaktorer' i
forskningsartiklen.
Til gengæld kan mellem 30 og 50 procent
af de målbare effekter tilskrives faktorer som
personlighedstræk, temperament og behandlingsmotivation – de såkaldte 'klientfaktorer'
– samt relationen mellem klienten og terapeuten
og forventningerne til klientens bedring
– de såkaldte 'fællesfaktorer'.
Det er et godt råd, som også politikere
burde tage til sig, mener Rolf Holmqvist.
Han er professor i klinisk psykologi ved
Linköpings Universitet i Sverige og har bl.a.
forsket i forholdet mellem psykoterapi og
andre former for psykologisk behandling.
– For mange patienter er kognitiv
28 |
| nr. 02 | 2015
adfærdsterapi helt sikkert en god behandlingstype, også selvom effekten af metoden generelt
aftager over tid. Men det ændrer ikke på, at man
stadig bør undersøge, hvilken metode, der er mest
effektiv for den enkelte patient. Giver behandlingen ikke resultat, bør behandlingsmetoden
ændres, eller man bør skifte terapeut, siger han.
Rolf Holmqvist har med egne øjne set, hvor
galt det kan gå, når sundhedsmyndigheder og
politikere satser for enøjet på én behandlingsform med håbet om at kunne spare statskassen
for årlige milliardudgifter.
I 2009 lancerede den svenske regering den
såkaldte rehabiliteringsgarantin, der dels skulle
forebygge, at borgere blev langtidssygemeldte
eller gik på førtidspension på grund af kroniske
smerter eller psykisk sygdom og dels skulle
hjælpe sygemeldte borgere hurtigere tilbage i job.
I den forbindelse satsede regeringen stort på
kognitiv adfærdsterapi og interpersonel terapi
til behandling af depression.
Men en evaluering fra det svenske Karolinska
institutet, der blev udsendt i 2011, konkluderede,
at hverken sygefraværet eller antallet af førtidspensioneringer blandt gruppen af sygemeldte
borgere med psykiske lidelser, som modtog
behandling via rehabiliteringsgarantin, faldt,
når man sammenlignede dem med en referencegruppe, der ikke havde modtaget behandling
via rehabiliteringsgarantin.
Hillevi Busch, projektleder hos Karolinska
institutet, udtalte efterfølgende til Svenska
Dagbladet, at ordningen ganske enkelt ikke
var "omkostningseffektiv".
Rolf Holmqvist ser især én forklaring på
fiaskoen:
– I Sverige findes der ingen viden om, hvorvidt
psykologisk behandling virker i den kliniske hverdag, hverken kognitiv adfærdsterapi eller andre
behandlingsmetoder, og det skyldes, at der ikke
findes krav om, at man skal evaluere, om behandlingen virker, siger han.
SMC Images/Polfoto
– Esben Hougaard, professor ved Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet
Metoder
Medicinmisundelse spøger
Skal effekten af psykoterapi dokumenteres, er der
ifølge Rolf Holmqvist behov for langt mere forskningsfokus på relationen mellem behandler og
patient i stedet, og det har evidensorienterede
forskere, som fylder en stor del af det psykologiske forskningsfelt i dag, ikke øje for, mener han.
– Når vi ved, at der er stort set lige god effekt
ved brug af forskellige psykoterapeutiske metoder, giver det ikke mening at bruge forskningskronerne på at undersøge effekterne af forskellige
behandlingsmetoder, siger Rolf Holmqvist.
Han peger på, at forskerne i stedet burde
"evidensprøve" samspillet mellem behandleren
og metoden, men da det i praksis er en meget
kompliceret proces, bør evidensmålinger nærmere fokusere på resultaterne af behandlingen,
mener den svenske professor.
Her kommer den amerikanske psykolog
Scott Miller på banen.
Han er ph.d., leder af International Center for
Clinical Excellence i USA og er blandt andet kendt
for at have udviklet to registreringsskemaer, der
bygger på klientens selvrapportering og personlige præferencer, som terapeuten kan bruge til
at måle effekten af behandlingen og til at arbejde
detaljeret med sin relation til klienten.
Scott Miller ser den norske undersøgelse som
et wake-up call og efterlyser større selvransagelse
blandt sine psykologkolleger.
– Ideen om at psykoterapi skulle virke som
medicin holder ikke, og når vi taler specifikt om
kognitiv adfærdsterapi, findes der ingen ingredienser i behandlingen, som kan dokumenteres at
have én specifik effekt. Psykologstanden begår
en fejl, når den antager, at psykoterapi har samme
videnskabelige dokumentationsstyrke, som
medicin har. Ikke dermed sagt, at metoderne
ikke virker. De virker bare ikke som medicin,
siger Scott Miller.
Han kalder fænomenet "medicinmisundelse".
– Det virker nogle gange, som om vores
profession ikke kan være stolt af sit arbejde,
hvis ikke det kan præsenteres og dokumenteres
på samme måde, som lægevidenskaben kan
med medicin, siger han.
Relationen tæller
Scott Miller mener ikke, psykologiens største
udfordring er aftagende effekter af specifikke
psykoterapeutiske behandlingsmetoder, for "det
er der intet nyt i", men nærmere opgøret med
det, han kalder "det medicinske paradigme".
– Grunden til at vores fag ikke forbedrer sig
– at de overordnede behandlingsresultater ikke
forbedrer sig – er, at vi anlægger den forkerte
forskningslinse. Vi bør anlægge et kontekstuelt
blik, som desværre klinger dårligt med det medicinske paradigme, fordi de faktorer, som læger
opfatter som støj, fejl og placebo, bør opfattes
som årsagsforklarende faktorer, siger Scott
Miller og begynder at remse en række tal op:
– Vi ved, at behandleren er otte-ni gange vigtigere end behandlingsmetoden i forhold til
effekten. Vi ved også, at hele 90 procent af forskellene på de resultater, som terapeuter registrerer
ved effektmålinger af deres behandling, kan
forklares med behandlerens evne til at danne
relationer med klienten. Og så virker det skørt
at fokusere forskningen på effekten af kognitiv
adfærdsterapi og andre metoder i stedet for at
undersøge, hvad klienterne oplever, der virker
for dem, siger han.
Men Esben Hougaard fra Aarhus Universitet
er ikke enig. Han anerkender, at metode ikke er
den eneste vigtige faktor i behandlingen af psykiske lidelser, men han advarer mod at tilskrive
de relationelle faktorer mellem behandler og
klient en lige så stor betydning.
– Metoden spiller en rolle. Det er ikke sådan,
at kun relationen mellem behandler og patienten
er den helbredende faktor. Det ville betyde rent
kaos, og hvis vi helt forlader evidenstanken,
forlader vi også tanken om at blive klogere på,
hvad der faktisk virker, siger han.
For Esben Hougaard står der især ét funklende
og nedslående budskab tilbage, når debatten
om den norske undersøgelse klinger af.
– Gennem årene har vi ikke formået at
forbedre kognitiv adfærdsterapi. Den oprindelige
metode, som Aaron Beck udtænkte, dominerer
stadig, og når der ikke er blevet opfundet en bedre
metode, må vi bare se i øjnene, at der ikke er sket
de store forandringer siden 1970'erne, man
kunne have håbet på.|
2015 | nr. 02 |
| 29
Udgivelser
Kulturblik
Af Redaktionen
Film
Experimenter.
The Stanley Milgram Story
Michael Almereyda, BB Films Productions m.fl (2015)
1960'erne var eksperimenternes tid i USA, også i videnskaben psykologi. Filmen portrætterer en af datidens
kontroversielle forskere, socialpsykologen Milgram,
der blev verdensberømt for sit forsøg, hvor han – for at
forstå Holocaust – testede menneskers lydighed over
for autoriteter gennem fiktiv elektrochok.
www.eksperimentermovie.com
Podcast
The Story of Psychology
Todd Daniel, Missouri State
University/iTunes
(2011)
Psykologi har en lang fortid, men en kort historie, sagde
den tyske psykolog og professor Herman Ebbinghaus.
Denne podcast i hele 58 afsnit afdækker de vigtigste
filosofiske, religiøse og kulturelle tendenser, der har
bidraget til dannelsen af moderne psykologi. Serien
udforsker både den vestlige og østlige tænkning i fortællingen om, hvordan psykologi blev til – fra før Socrates
– og fortæller om de vigtigste bevægelser inden for
faget gennem historien. www.itunes.apple.com
Tidsskrift
Intimitet
Sosiologi i dag
Novus forlag
(2015)
Et nyt nummer af det norske tidsskrift Sosiologi i dag er
på gaden med bidrag fra en lang række danske forskere
og skribenter. Temaet er intimitet, og emnerne spænder
lige fra nye digitale metoder til observation af fysisk
nærhed til unge mænd mellem homosocialitet og
homoseksualitet. www.ojs.novus.no
30 |
| nr. 02 | 2015
Video
Neurophilosophy
Patricia Churchland/Serious Science
(2015)
Har filosofi og neurovidenskab noget med hinanden
at gøre? Det mener den canadisk-amerikanske filosof
Patricia Churchland, som skabte begrebet 'neurofilosofi' i 1986 og siden har høstet stor international
anerkendelse for sine bøger og forskning om samme
emne. I dette kvarter lange videointerview fortæller
hun om neurofilosofi og den nyeste forskning.
www.serious-science.org
Film
The Stanford
Prison Experiment
Kyle Patrick Alvarez, Coup d'Etat
Films m.fl. (2015)
Den amerikanske psykologiprofessor Philip Zimbardos
eksperiment med 21 studerende, der skal agere henholdsvis vagter og fanger i et simuleret fængsel i
kælderen på Standford University, USA, i 1971, er blevet
til en thriller, der allerede har høstet priser på filmfestivaler. Eksperimentet skulle sætte fokus på, hvordan
mennesker kan begå grusomme handlinger i situationer
med deindividualisering og dehumanisering.
www.stanfordprisonexperimentfilm.com
Opslagsværk
Moderne psykoterapi
– teorier og metoder
Francisco Alberdi, Bent Rosenbaum
og Per Sørensen/Hans Reitzels Forlag.
Den første samlede og opdaterede beskrivelse af de
dominerende psykoterapeutiske retninger og deres
anvendelse i psykiatrisk og psykoterapeutisk praksis
i en dansk sammenhæng. De over 700 sider er skrevet
af en lang række erfarne psykiatere og psykologer.
www.hansreitzel.dk
Min klassiker
Gudestemmer
i hjernen
Julian Jaynes,
The Origin of
Consciousness
in the Breakdown
of the Bicameral
Mind, 1976
Af Lars Hem, lektor emeritus phil.dr.
Aarhus Universitet
En dag i begyndelsen af firserne fortalte Boje Katznelson (professor emeritus, red.) mig begejstret om
en bog, han lige havde læst, hvor forfatteren fremsatte de mest absurde teorier om karakteren af den
menneskelige bevidsthed – som at mennesker for
4.000 år siden slet ikke var bevidste i vor forstand,
men handlede på grundlag af stemmer, de hørte fra
deres guder, på samme måde og på det samme
neurologiske grundlag som nutidens skizofrene
hører stemmer, de adlyder. Da Boje ikke er en mand,
der let lader sig imponere, fik jeg fat i den. Og jeg
blev ikke skuffet. Jeg læste den første gang i ét
hug på nogle få dage.
Jaynes teori går ud på, at de mennesker, som
befolkede de første civilisationer, der økonomisk
var organiseret som redistributive paladsøkonomier,
virkelig hørte guderne tale til sig. De adlød deres
stemmer, som de hørte, når de henvendte sig til de
billeder, de havde af guderne i deres hjem. Jaynes
mener, at de første civilisationer forudsatte denne
mentalitet, som han kalder bikameralitet. Han tager
de skriftlige vidnesbyrd fra den tid på ordet. Og han
giver et neurologisk bud på, hvordan dette kunne
ske ved at lokalisere gudernes stemmer til den del
af højre hjernehalvdel, som i den venstre halvdel
kaldes Wernickes området og er central for vor
sprogbrug. Rudimenter af en bikameral
funktionsmåde genfinder vi i vor tid i eksempelvis
hypnose og hos skizofrene.
Jaynes er genuint tværvidenskabelig i sit forsøg
på at underbygge det synspunkt, at den refleksive
selvbevidsthed, vi tager for givet som en menneskelig artsegenskab, er et kulturprodukt, og han
bestræber sig på at lokalisere dette kulturprodukt
i rum og tid. Bevidstheden er en måde at bruge
hjernen på, som opstod i civilisationer i det østlige
middelhav godt 1.000 år før vor tidsregning.
Bogen er fuld af overraskende og ofte øje-åbnende
synspunkter og argumentationsgange, selvom tiden
har undergravet mange af de kendsgerninger, forskellige argumentationsgange bygger på. Den afgørende
dyd ved bogen er dog, at den stiller spørgsmålet om
menneskelig mentalitet og bevidsthed på en original
og frugtbar måde. Det er måske vanskeligt i dag at
acceptere mange af de svar, Jaynes giver på sine
spørgsmål. Men det stiller os bare over for opgaven
at finde bedre svar på hans spørgsmål.
Klassiker-stafet
Psykologer fortæller om en bog, der gjorde
en forskel for deres virke. Lars Hem giver
stafetten videre til Dorthe Berntsen,
professor, Aalborg Universitet.
2015 | nr. 02 |
| 31
| nr. 02 | 2015
Af Mai Sisse Øllgaard Heinecke,
cand.psych.
E
n kvinde er alvorligt syg af kræft. Hun har et langt
behandlingsforløb bag sig og har nu fået at vide,
at hun ikke længere har udsigt til at blive rask, for
kræften spreder sig hurtigt. Forløbet har været opslidende
og smertefuldt – for både hende selv og hendes nærmeste.
Hun går nu med konkrete tanker om at afslutte sit liv ved
egen hånd, inden sygdommen gør det, for hun magter ikke
lidelsen og den barske og måske lange proces frem mod
enden, hun står over for. Hun har brug for at tale fortroligt
om sine overvejelser med nogen, og hun kan ikke tale med
sin mand eller børn om det. Derfor tager hun emnet op
med psykologen på det hospice, hvor hun lige nu er.
Det sætter psykologen i et voldsomt dilemma. For
psykologen er i henhold til dansk straffelov forpligtet til at
bryde sin tavshedspligt og gribe ind, når hun har begrundet
mistanke om, at en klient vil begå selvmord og derfor er i
overhængende livsfare. Samtidig siger psykologens professionelle og faglige, etiske retningslinjer, som hun også er
bundet af, at psykologen skal udvise respekt for klientens
rettigheder og værdighed, hvilket også indebærer
respekt for klientens autonomi.
Debatten om aktiv dødshjælp har i flere omgange været oppe
at vende i medier og på den offentlige dagsorden, oftest med
en patient- eller pårørendehistorie som afsæt. Men hvor
bliver de professionelle af i denne debat? Hvilke etiske
dilemmaer oplever de professionelle? Og hvad betyder forbuddet mod aktiv dødshjælp for netop psykologer, der
møder mennesker, som ønsker at dø, og som har et stort
behov for at bringe temaet op i den terapeutiske samtale?
Hvilke konsekvenser har forbuddet for os som psykologer
og vores arbejde? Disse spørgsmål er dukket op i forbindelse
med mit arbejde hos Kræftens Bekæmpelse og Livslinjen
og fik mig til at undersøge sagen nærmere i mit speciale.
Ifølge straffelovens §253 er vi alle forpligtet til at forhindre, at nogen tager livet af sig selv, hvis dette kan gøres
uden at være til fare for os selv eller andre. Straffeloven
Du må ikke lade folk
32 |
dø
Et etisk dilemma:
Forhindrer det danske forbud mod aktiv
dødshjælp psykologer i at give klienter den
nødvendige og bedste støtte?
2015 | nr. 02 |
| 33
Fagkronik
Hver dag er der mennesker i Danmark, der får
konstateret en livstruende sygdom, får at vide,
at behandlingen ikke lykkedes, overvejer
hvordan de skal magte at komme igennem den
sidste tid – og mange andre smertefulde
situationer, der leder til tanker om at blive fri for
at leve videre. De har brug for samtalen om det.
står over alt andet, også tavshedspligten, og derfor har vi
psykologer pligt til at forhindre, at vores klienter tager livet
af sig selv – også selvom det kan virke velovervejet og rationelt, som det ofte er i tilfælde med aktiv dødshjælp. Men
som det fiktive eksempel oven for viser, kan situationen være
ekstremt dilemmafyldt. Så hvad gør psykologer, der arbejder
med mennesker, som kandiderer til aktiv dødshjælp?
I forbindelse med mit speciale fik jeg mulighed for at interviewe tre psykologer, der arbejder med disse mennesker.
Det viste sig, at de på meget forskellig vis håndterede
samtaler, hvor fremskyndelse af døden var oppe som tema.
Èn psykolog havde ringe erfaring med, at klienterne
tog emnet op. Psykologen mente, at det muligvis kunne
forklares med, at klienterne med disse overvejelser ikke
tager kontakten eller emnet op for at undgå modstand
og lov-mæssige sanktioner.
Den anden psykolog henviste til lovgivningen, når klienterne tog emnet op, og påpegede over for klienterne, at det
var nødvendigt at gå videre med informationen, hvis de i
samtalen ville gå nærmere ind på emnet og konkrete informationer kom frem. Psykologen gav udtryk for, at det var
rart at støtte sig til lovgivningen, men at det samtidig kunne
føre til en følelse af svigt af klienten på det punkt, som lå
dem mest på sinde.
Den tredje psykolog havde bred erfaring med at gå ind i
samtalerne om aktiv dødshjælp og fik til tider også konkrete
informationer om fremskyndelser af døden, men foretog
sig ikke noget for at forhindre det – hvilket er i strid med
den danske lovgivning. Til gengæld påpegede psykologen,
at klienterne her havde mulighed for at tale frit og få et
rum til refleksion.
34 |
| nr. 02 | 2015
Min pilotundersøgelse peger altså på, at der inden for denne
lille niche i sundhedspsykologien er en gråzone, hvor der
findes vidt forskellige praksisser. Dette betyder naturligvis
også, at klienterne får forskellige behandlinger.
Konklusionen på undersøgelsen er, at forbuddet mod aktiv
dødshjælp kan føre til to handlemåder hos psykologerne og
dermed konsekvenser for dem og deres arbejde: De kan
vælge at bryde tavshedspligten og følge loven. For psykologen kan det give tryghed at følge loven, men kan også betyde,
at man føler, at man svigter klienten. For klienten – og den
professionelle samtale – betyder denne handlemåde fra
psykologen, at man ikke kan tale frit om det, der ligger klienten allermest på sinde: ønsket om at dø. Emnet bliver et
lukket no-go-land. Psykologen kan også vælge at fastholde
tavshedspligten og dermed bryde loven ved at lade emnet
komme ind i samtalen og få konkret kendskab til fremskyndelse af døden. For klienten giver det et åbent, støttende
rum til at tale frit og dermed mulighed for at få flere refleksioner over sin situation. Men for psykologen er det risikofyldt: Man kan risikere sanktioner, og man kan risikere
isolation fra kollegaer, der arbejder i samme gråzone.
Min undersøgelse er ikke omfattende – tre psykologer
udgør selvsagt ikke et stort empirisk materiale, der viser
det fulde billede af, hvordan psykologer i Danmark arbejder
med mennesker, der har rationelle overvejelser og ønsker
om at dø. Men fordi de tre arbejder med netop disse klienter
i en grundlæggende modsætningsfyldt gråzone, giver de
alligevel visse indsigter i det dilemma, psykologer står
over for på spørgsmålet om aktiv dødshjælp.
Denne indsigt får mig til at stille spørgsmålet: Hvad kan
vi gøre for at sikre den bedste professionelle ydelse til de,
der søger hjælp? Skal og kan vi ændre på de rammer,
Fagkronik
som vi som psykologer er underlagt, sådan at vi ikke
havner i denne knibe og uden bekymring kan give en
ydelse, som ikke giver os en følelse af at svigte og samtidig
giver klienterne plads til refleksion over det, som ligger
dem så meget på sinde?
I USA har man lavet en løsning. Med inspiration fra den
amerikanske psykologforenings (APA) retningslinjer kunne
vi overveje mulighederne for at give en særlig dispensation
til psykologer, sådan at de kan have kendskab til overvejelser
og planlægning af fremskyndelser af døden, uden at være
forpligtet til at forhindre dem, hvis psykologerne vurderer
selvmordet til at være rationelt. En sådan dispensation ville
befri psykologerne for at foretage sig noget strafbart samtidig med, at de giver klienterne støtte og plads til refleksion.
En løsning som denne vil naturligvis lede til en lang
række af spørgsmål, blandt andet hvordan vi som psykologer
skal være i stand til vurdere, om et selvmord er rationelt eller
ej. Til besvarelse af dette spørgsmål kan den amerikanske
professor ved det psykologiske institut på Arkon Universitet,
USA, James L. Werth's teorier og retningslinjer være til inspiration. Han har blandt meget andet udarbejdet en lang
række retningslinjer til hjælp for psykologen i vurderingen
af klientens ønske om at fremskynde døden (Werth &
Holdwick Jr, 2000).
Denne diskussion af hvad det vil kræve af os som psykologer og det resterende samfund, at en sådan dispensation trådte i kraft, er en større diskussion, som der skal
nedsættes udvalg til at varetage, og jeg vil derfor ikke gå
nærmere ind i dette her. Men løsningen – eller et bud
på den – er allerede derude.
Hver dag er der mennesker i Danmark, der får konstateret
en livstruende sygdom, får at vide at behandlingen ikke
lykkedes, overvejer hvordan de skal magte at komme
igennem den sidste tid – og mange andre smertefulde
situationer, der leder til tanker om at blive fri for at leve
videre. De har brug for samtalen om det – og samtalen
om det svære er dét, vi psykologer kan og skal.
Lad os kaste lys på gråzonen og finde løsninger på, hvordan vi kan støtte disse mennesker uden at risikere at blive
retsforfulgt. Emnet er ubeskrevet i både danske tidsskrifter,
pressen og fra politisk hold. Nu er bolden givet op. |
Mai Sisse Øllgaard Heinecke er cand.psych. og afleverede sit speciale Konsekvenserne
af forbuddet mod aktiv dødshjælp for danske psykologer. Et kombineret litteratur- og
empiristudie på Københavns Universitet i juni 2015.
2015 | nr. 02 |
| 35
Leder
På flugt
Af Eva Secher
Mathiasen,
formand for Dansk
Psykolog Forening
36 |
| nr. 02 | 2015
To fotos fra den europæiske flygtningekrise er
gået verden og de sociale medier rundt i de seneste uger. Det ene er det tragiske billede af en lille
tre-årig syrisk dreng, der er druknet på overfarten
mellem Tyrkiet og Grækenland, og hvis lig er
skyllet op på strandkanten. Drengen døde
sammen med sin mor og storebror, da flugtbåden
kæntrede. Det andet er billedet af en uniformeret
dansk politimand, der sidder på hug på asfalten
på Sønderjyske Motorvej ved Padborg med en lille
syrisk pige foran sig. De leger hvaffor en hånd vil
du ha'?, og pigen griner hjerteligt.
De to fotos markerer hver for sig en yderlighed
i den krisesituation, vi har set udspille sig de
seneste år i kølvandet på de konflikter i verden,
der skaber flygtningestrømme: Kontrasten
mellem den lille døde dreng, der ligger alene i
vandkanten, og den grinende lille pige, der leger
med en politimand, er hård og slående. Begge
børn er på flugt, men mens den ene blev overladt
til sin egen tragiske skæbne, bliver den anden
for en stund hjulpet af en politimand, en myndighedsrepræsentant.
De to fotos markerer også hver for sig et vendepunkt – i folkestemningen. Den døde dreng i
vandkanten fik os til at vågne op. Drengen gjorde
det, som hverken rækken af bekymrede rapporter
fra nødhjælps- og menneskerettighedsorganisationer eller tusinder af presserapporteringer om
livsfarlig flugt, angreb på landsbyer eller døde
flygtninge på Middelhavet gennem flere år har
kunnet. Billedet gjorde det tydeligt for os, at behovet for fælleseuropæisk handling er øresønderrivende. 'Se her,' var det som om, billedet af
drengen sagde, 'er dette, hvad vi har at tilbyde
børn, der flygter fra krig?'
Svaret rejste sig som en storm, da billedet af
den døde dreng nåede avisernes forsider: Nej!
En storm, der også nåede til Danmark, da de
første store flygtningestrømme i begyndelsen af
september krydsede den dansk-tyske grænse, og
flygtningene – i protest mod at blive tilbageholdt
af de danske myndigheder for at blive
tvangsregisteret og dermed miste muligheden for
at søge asyl i Sverige, deres egentlige destination
– vandrede i flok ud på motorvejene i Sønderjylland og Lolland på vej mod Sverige.
Hundredevis af danskere satte sig i biler, kørte
mod grænsen og samlede flygtninge op for at køre
dem videre til den svenske grænse. De risikerede
sigtelser for menneskesmugling, men var ligeglade. Atter hundreder samlede mad, tøj, bleer,
medicin, bind og andre basale fornødenheder
og dannede velkomstkomiteer på hovedbanegården i København, hvor togene med flygtninge
fra grænsen rullede ind. Billedet af den danske
politimand med den lille pige på motorvejen
blev således et nyt vendepunkt. Politiet opgav
at tvangsregistrere flygtninge, men gik mange
kilometer med dem på motorvejen for i stedet
at beskytte dem.
Det er ikke nødvendigvis en god løsning,
at vi som borgere skrider til handling. Den bedste
løsning er selvfølgelig en koordineret og professionel indsats fra en myndighed eller organisation
med erfaring og viden. Men borgeraktivismen er
udtryk for frustration over den handlingslammelse, som vores politikeres gav os indtryk af i
de dage, når de ikke kommunikerede, hvordan
vi skal komme ud på den anden side af en meget
alvorlig situation: Vi kan ikke bare se til. Gør
noget, ellers gør vi! Den anstændighed og humanisme, som danskernes civile ulydighed er udtryk
skal vi skal holde fast i. Den repræsenterer vores
værdier, og det er dem, der vil være garantien
for et Danmark, et Europa og en verden, der
hænger sammen på lang sigt.
For uanset i hvilket omfang vi tager imod
asylansøgere, flygtninge og migranter i de store
menneskestrømme og hvilke initiativer, vi etablerer, som hjælper i nærområder eller bringer
konflikter til ophør, så står vores værdier lige
nu en historisk prøve.
Man skal ikke undervurdere, hvilken betydning
det har, at vi som nation reagerer på en ekstraordinær situation, yder vores bidrag til og tager
P – kalender
sep / okt
medansvar for at bringe verden i balance. De valg,
vi træffer, vil få helt afgørende betydning for hvilket liv, de mennesker, der lige nu er på flugt,
vælger at leve på den anden side af krisen. Om de
kommer til at tro på det Europa, og det Danmark,
som vi tror på. Værdier er ikke meget værd, hvis
ikke de gælder, når det gælder. |
29 sep–01 okt
5–8 okt
International conference:
Ethnic minority youth,
drugs, gangs and street life
Center for Rusmiddelforskning,
Aarhus Universitet
www.psy.au.dk
17th International Society of
Addiction Medicine (ISAM)
Congress: Addiction: From
Biology to Recovery.
Translating research evidence
to improve clinical practice
and community resilience.
Dundee University, Skotland
www.isamdundee2015.com
14–17 sep
KBS Thematic Meeting:
Alcohol's Harm to Others
– Perceptions, Policies
and Approaches.
A thematic conference of the
Kettil Bruun Society, Alcohol's
Harm to Others – Perceptions,
Policies and Approaches.
Helsinki, Finland
www.nordicwelfare.org
2 okt
Ph.d.-forsvar ved
Sofie Pedersen
The ought to be, how to
be, or not to be. A study of
standards and subjectification processes in
high school.
Københavns Universitet
www.psy.ku.dk
13–17 okt
6th ICEEPSY International
Conference on Education
and Educational Psycholgoy
(sponsored by the Future
Academy). Istanbul, Tyrkiet
www.futureacademy.org.uk
16–19 okt
World Congress of the World
Federation for Mental Health
(WFMH2015) Kairo, Egypten
www.wfmh2015.com
Følg med i psykologien
Er du interesseret i psykologiens
rolle i samfundet, og vil du have
indsigt i ny forskning og interessante
problemstillinger på det psykologiske
område, kan du begynde her.
Tegn abonnement på magasinet P
eller køb det i løssalg. Send en mail
til p-magasin@dp.dk eller se mere
på www.dp.dk
2015 | nr. 02 |
| 37
LANDSINDSAMLIN
SØNDAG 8. NOVEMG
DU GØR DET – VI E BER
R DER
Som frivillig i Dansk
Flygtningehjælp gø
r du en kæmpe fors
i Danmark! Søndag
kel for flygtninge
8. november 2015
kan du hjælpe de ma
flygtninge, som befin
ng
e millioner af
der sig i krigszoner
og nærområder ve
som indsamler til år
d
at melde dig
ets Landsindsamlin
g.
Meld dig i dag – så er
du med til at redde
liv.
Tilmeld dig nu: vi-erder.dk
eller 3373 5111
Læs fagartikler på nettet
Følg med i magasinet P’s nye digitale, faglige rum, ”Psykologi & Viden”, hvor psykologer kan publicere
fagartikler og dele deres viden, forskning eller praksisbaserede erfaring med andre.
Lige nu kan du for eksempel læse den tidligere socialchef og PPR-leder Alex Madsen artikel om
folkeskolens forældresamarbejde – og om nye og for folkeskolen usædvanlige måder at samarbejde med forældre på.
Du kan også blive klogere på, hvordan professionelle kan skelne mellem ADHD-diagnose og en
reaktiv/uhæmmet tilknytningsforstyrrelse hos omsorgssvigtede børn i en artikel skrevet af psykolog
Mette Bremer og seniorforsker Ole Jakob Storebø.
Eller gå ombord i en nuanceret og grundig beskrivelse af den viden, man har omkring følgevirkninger af procedurerelaterede smerter ved præmature børn, og hvad kroniske smerter gør ved
hjernens udvikling og ved nervesystemet – skrevet af psykolog Charlotte Jensen og musikterapeut
Maiken Bjerg.
Besøg ”Psykologi & Viden” på www.dp.dk
Selskab for Børnesagkyndige
*HQHUDOIRUVDPOLQJ
13. november 2015 kl. 17.45
Hotel Comwell Kongebrogaarden, Kongebrovej 63, 5500 Middelfart
Der indkaldes hermed til generalforsamling i Selskab for Børnesagkyndige.
&HQWUDOWSn
*DPPHO.RQJHYHM
0¡EOHUHWVDPWDOHUXP
XGOHMHVXJHQVI¡UVWHGDJHLVXSHU
SURIHVVLRQHORJVPXNSV\NRORJ
SUDNVLV(OHYDWRUHJHQG¡UWHOHIRQRJ
DQGUHJRGHIDFLOLWHWHU
+HQYHQGHOVHWPM#PDLOGN
Lokaleleje i
KBH og Aarhus
35-95 kr./t.
www.phuset.dk
Uddannelse i psykoanalytisk
psykoterapi med børn og unge
Modul 1
Nyt hold starter februar 2016.
Modul 1 er et basiskursus på 4 semestre og består af:
♦
♦
♦
♦
Personlig psykoanalyse eller psykoanalytisk psykoterapi
Teoriundervisning
Gruppesupervision
Spædbarnsobservation
'DJVRUGHQ
1. Valg af dirigent og referent.
2. Godkendelse af dagsorden.
3. Beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år ved formand Michael
Kaster
4. Forelæggelse af regnskab ved kasserer Flemming Jensager.
5. Fastlæggelse af arbejdsopgaver for det kommende år.
6. Behandling af indkomne forslag.
7. Valg af styrelse + 2 suppleanter. På valg som medlem af styrelsen er Ole
Ottesen (genopstiller ikke), Helge Kolodziej (genopstiller). På valg som
suppleanter til styrelsen er Knud Hjulmand (genopstiller) og Pia Scheuer
(genopstiller ikke, men opstiller som medlem).
8. Eventuelt
Forslag til dagsordenen skal være styrelsen i hænde senest fredag den 23. oktober 2015. Forslag modtages på mail: michael@kaster.eu.
Generalforsamlingen afholdes som en del af selskabets seminar med professor
ved Oslo Universitet Annika Melinder, der vil undervise i børnesagkyndigt arbejde, metodebrug og kvalitetssikring.
Medlemmer af selskabet, der har tilmeldt sig seminaret, er automatisk tilmeldt
generalforsamlingen og den efterfølgende middag. Medlemmer af selskabet, der
ikke har tilmeldt sig seminaret, men som ønsker at deltage i generalforsamlingen
og ønsker at tilmelde sig den efterfølgende middag på hotellet, kan rette henvendelse til Michael Kaster på mail: michael@kaster.eu. Deltagelse i generalforsamlingen er gratis, mens man for deltagelse i den efterfølgende middag vil blive
opkrævet betaling.
Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose
Uddannelsen kan søges af psykologer med autorisation og læger med
igangværende uddannelse i børne- og ungdomspsykiatri.
Holdundervisning og gruppesupervision finder sted i København på
seminardage a 5-8 timer torsdage og fredage i 4 blokke pr. semester.
Der til supervision og seminar en hverdagsaften på Skype
(el. lign.) 4 gange pr. semester.
Grundkursus i klinisk hypnose del 1 og 2
med cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi
Inge Guldal
Første del: 9.-10. januar og anden del: 6.-7. februar 2016
i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, Kbh. Ø
Se nærmere på hjemmesiden: www.dspbu.dk
Inge Lehmann's Legat af 1983
Administreret af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.
Legatet skal fortrinsvis anvendes til forskningsophold eller videregående forskningsuddannelse i udlandet for forskere på Ph.d.-niveau. Kun Ph.d.-studerende
med særlige omstændigheder omkring udlandsopholdet, primært i form af begrundede ekstraordinære projektomkostninger, kan komme i betragtning.
Legatet tildeles (1) forskere inden for geofysik - primært til studier af jordens indre
og dens overfladelag - eller (2) forskere inden for empirisk psykologi.
Ansøgning skal dreje sig om et forskningsprojekt, der specifikt kan udføres ved
udlandsopholdet.
Der skal benyttes et ansøgningsskema, som udfyldes online og indsendes elektronisk via www.royalacademy.dk.
Bilag til din ansøgning skal vedhæftes elektronisk som én samlet PDF-fil.
Som bilag (maks. 6 sider) skal vedhæftes følgende: en generel beskrivelse af
rejsens formål, en udførlig projektbeskrivelse inkl. en udførlig metodebeskrivelse,
budgetoverslag samt oplysninger om ansøgerens kvalifikationer evt. bilagt referencer
Ansøgningsfrist torsdag den 1. oktober 2015.
Yderligere informationer kan fås på Det Kongelige Danske Videnskabernes
Selskabs hjemmeside www.royalacademy.dk eller ved henvendelse til sekretæren: Mette Danielsen: mda@royalacademy.dk.
40 |
| nr. 02 | 2015
Målgruppe: Psykologer, som er nybegyndere eller let øvede i klinisk hypnose.
Formål: At få deltagerne i gang med at bruge hypnose både på sig
selv og andre.
Form: Kursets form veksler mellem teoretisk undervisning, demonstrationer, praktiske hypnoseøvelser og supervision.
Inge Guldal har en lang efteruddannelse i klinisk hypnose bag sig.
Se www.ingeguldal.dk.
Kurset er godkendt som meriterende i forhold til specialistuddannelserne.
Tilmelding og fuld annonce: www.klinisk-hypnose.org.
Det er billigst at blive medlem og tage del 1 og 2 samlet til Early bird
pris. Betal 300 kr. i medlemskab og 6.000 kr. for del 1 og 2 inden
09.11.15.
Early Bird pris ind til 09.11.15: del 1 og 2: 6.000 kr. for medlemmer og
7.000 for ikke-medlemmer.
Efter 09.11.15 er prisen for del 1 og 2: 7.000 kr. for medlemmer og
8.000 for ikke-medlemmer
Efter 09.11.15 er prisen for del 1: 4.500 kr. for medlemmer og 5.000 kr.
for ikke-medlemmer.
Prisen er inklusiv frokost, sodavand, frugt, kaffe/te og kage.
DISPUK
Narrative og poststrukturalistiske perspektiver
AUTORISATIONSGRUPPE FOR PSYKOLOGER,
PSYKIATERE & LÆGER MED CAND.PSYCH. ANNE ROMER
14 mødedage, kl. 9-16, svarende til 86 timer, som
konverteres til 40 timer i forhold til autorisationskriterierne
Holdstart i Snekkersten den 5. oktober 2015
Kursusnr. 780-15
2-ÅRIG SPECIALISTUDDANNELSE I
NARRATIV PSYKOTERAPI
Gæstelærer 2016: Todd May & John Winslade
18 dages undervisning samt 8 dage i læsegrupper pr. år.
Med Anette Holmgren
Holdstart i crhus den 18. Manuar 2016 Kursusnr. 791-16
1-ÅRIG INTENSIV SPECIALISTUDDANNELSE I SUPERVISION FOR PSYKOLOGER OG ANDRE AKADEMIKERE
Formålet med dette uddannelseforløb er, at deltagerne lærer
de narrative principper og metoder i supervision, at deltagerne
udvikler færdigheder til at yde supervision og konsultation i
mange forskellige kontekster.
Med Anne Romer
Holdstart i Snekkersten den 1. marts 2016
Kursusnr. 793-16
DESIGN & DRIVE
– specialistuddannelse for
arbejds- og organisationspsykologer
Start december 2015 – slut juni 2017
Organisationspsykologerne Willer,
Bryld & Strøier starter nyt hold på
specialistuddannelsen Design & Drive
for arbejds- og organisationspsykologer
og psykologer i eller på vej mod ledelse.
En grundig beskrivelse af uddannelsen kan
ses på www.wbs-organisationspsykologer.dk
Nordens narrative uddannelseshus
www.dispuk.dk
Højt fagligt niveau! – i hyggelige omgivelser
Vi har gjort det lettere for dig, som er i gang med specialistuddannelsen, da vi har samlet
et stort antal specialistkurser under samme tag og med højt fagligt niveau!
Vi udbyder følgende specialistkurser:
2 årig specialistuddannelser:
Kognitiv adfærdsterapi – Voksen eller B&U området
Kognitiv adfærdsterapi og CFT (compassionfokuseret terapi)
– Voksen området.
Det tværgående modul:
Modulet indeholder temaer, som er fælles for mindst to af specialistuddannelserne. Modulet består af 60 timers kursusvirksomhed.
Klinisk psykologisk undersøgelsesmetodik:
30 timer – Formålet er, at psykologen opnår et kvalificeret vidensniveau og en kompetence inden for tilrettelæggelse og gennemførelse af en klinisk psykologisk undersøgelse.
Voksenmodulet:
Indhold: lovgivning og etik, psykoterapeutisk behandling, personlighedsforstyrrelser og personlighedsteorier, samt assessment
CFT (compassionfokuseret terapi)
Underviser Christina Schlander.
Cool Kids (7-12 årige) og Chilled Cool Kids (13-17 årige)
Underviser Lisbeth Jørgensen og Kristian Bech Arendt.
NEO PI-3 – Certificeringskursus Undervisere:
Louise Meldgaard Bruun, Claus Werchmeister, Christian
Møller Pedersen, Torben Østergaard Christensen og
Dorthe Petry. 3 dage
Workshops:
Dr. Chris Irons – februar 2016 – 3 dage
Professor Russell Kolts – august 2016 – 2 dage
Supervision, personlig udvikling og egenterapi:
Individuelt eller gruppeforløb.
LÆS MERE OM VORES UDDANNELSER OG TILMELD DIG PÅ: WWW.KOGNITIV.DK
Kognitiv Terapi Center Århus | Møllestien 52 | 8000 Århus C | www.kognitiv.dk
2015 | nr. 02 |
| 41
Ä
Forsknings- og
formidlingskursus 2016
TID OG STED:
Dr. Poul Nissen, autoriseret psykolog, specialist og supervisor i klinisk
børnepsykologi og psykoterapi
Forår 2016:Askovfondens lokaler, Struenseesgade 9,
4. sal, 2200 København N.
Tirsdag den 8. marts, onsdag den 23. marts og torsdag
den 31. marts 2016. Herefter vejledningsforløb, som
aftales individuelt. Tilmeldingsfrist 1. marts 2016.
Efterår 2016: Askovfondens lokaler, Struenseesgade 9,
4. sal, 2200 København N.
Tirsdag den 6. september, onsdag den 21. september og
torsdag den 29. september 2016. Herefter vejledningsforløb,
som aftales individuelt. Tilmeldingsfrist 1. september 2016.
Formål: At give de specialiststuderende indføring i
forskningsmetodologi, således de bliver i stand til at
vurdere videnskabelige undersøgelser, foretage systematisk
litteratursøgning samt undersøge, analysere og beskrive
en faglig problemstilling på basis af et systematisk
indsamlet materiale.
Form: Forelæsning, opgaver, læsning, udarbejdelse af forskningsspørgsmål, diskussion fremlæggelse af eget projekt,
vejledning, gruppedrøftelse.
Mål: Udarbejdelse af skriftlig opgave eller lignende i henhold
til specialistuddannelsens bestemmelser inden for det fagområde den studerende ønsker specialistgodkendelse på et
postgraduat videnskabeligt niveau.
Undervisere: Poul Nissen og medarbejdere fra Københavns
og Aarhus universitet.
Godkendelse: Kurset er godkendt af Dansk Psykolog Forening
og opfylder således kravene til specialistuddannelserne.
Tilmelding, pris og nærmere oplysning: Poul Nissen,
nissen@edu.au.dk tlf. 4035 0011, Pris 9.500 kr. Max antal 20.
Prisen inkluderer den vejledning, der er brug for samt forplejning.
Sektionen for Privatansatte Psykologer
Supervisionstræningskursus
18. og 19. november 2015
Vi afvikler igen vores to-dages kursus i supervisionsteori
og metode, hvor du vil blive trænet i supervisior rollen.
Kurset henvender sig til psykologer, der superviserer
andre faggrupper, internt og eksternt.
Kravene til autorisation er imødekommet.
Kurset indeholder bl.a.:
đƫƫ!+.!0%/'!ƫ)+ !((!.ƫ"+.ƫ/0.1'01.ƫ
og metode i gruppesupervision
đƫƫ+*0.'01 2%'(%*#ƫ+#ƫ.))!/D0*%*#
đƫƫ%.!'0!ƫ/1,!.2%/%+*ƫ"ƫ/1,!.2%/%+*
đƫƫ!ƫ 5*)%/'!ƫ,.+!//!.ƫ%ƫ#.1,,!/1,!.2%/%+*
đƫƫ*/'!(%#$! !.ƫ/+)ƫ#.1* 2%('Q.
Undervisere:
sor
Asger Neumann
10ċČƫ* ċ,/5$ċƫ
Helle Frelle-Petersen
* ċ,/5$ċČƫ/,!%(%/0ƫ+#ƫ/1,!.2%/+.ċ
Sted: Psykologgruppen, Park Alle 15, 4.th., 8000 Aarhus C.
Kursusafgift: Kr. 5.500,Tilmeldingsfrist: 15. oktober 2015, max. 12 deltagere.
Tilmelding og kursusbeskrivelse: hfp@psykgruppen.dk,
tlf. 21 45 25 34.
42 |
| nr. 02 | 2015
Generalforsamling
og netværksmøde
Kom til netværks- og inspirationsmøde
den 2. december 2015 kl. 17.00-20.30
Foredrag ved topleder i Børnefonden Bolette Christensen om
det at anvende sin psykologfaglighed som chef. Om udfordringer og dilemmaer og om en ganske almindelig hverdag som
topleder i en privat organisation.
Vi serverer mad og et glas gløgg og ønsker hinanden
glædelig jul.
Der vil ved samme lejlighed være demokratiske procedurer
vedr. Sektionen for Privatansatte Psykologers generalforsamling.
Der skal vælges nye medlemmer ind i styrelsen, så tænk over,
om det vil være noget for dig.
Tilmelding via Mit DP senest den 25. november 2015.
Vi ses den 2. december 2015 kl. 17 i Stockholmsgade 27, 2100
København Ø, lokale 2A.
De bedste hilsner fra Stine, Niels og Sofie,
Sektionen for Privatansatte Psykologer
UDDANNELSE I GRUPPEANALYTISK
PSYKOTERAPI OG GRUPPEANALYSE
OPU: 2 – ÅRIG ORGANISATIONSPSYKOLOGISK UDDANNELSE
Uddannelsen er modulopbygget over fire år, hvert
år kan tages selvstændigt.
OPU er målrettet ledere og konsulenter fra
private og offentlige organisationer. Uddannelsen
giver deltagerne praktisk og teoretisk indsigt og
giver deltagerne mulighed for at udvikle deres
kompetencer til at håndtere og foregribe
organisationspsykologiske opgaver og
problemstillinger, såsom samarbejdsproblemer,
fusioner, opgave- og strukturændringer,
lederudvikling, tværgående
projektarbejde mm.
De to første år udgør tilsammen
GAU–B: Basisuddannelse i Gruppeanalytisk
Psykoterapi – Uddannelse til gruppeterapeut.
Alle fire år udgør tilsammen
GAU-D: 4–årig Diplomuddannelse i
Gruppeanalyse – Uddannelse til gruppeanalytiker.
Uddannelsen retter sig mod psykologer, psykiatere
og andre med interesse for gruppeterapi og gruppeanalyse. Uddannelsen er godkendt som led i specialistuddannelsen i psykoterapi af Dansk Psykolog
Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab og Børne- og
Ungdomspsykiatrisk Selskab.
Teori og supervision omfatter 10 hele fredage i 2016.
Terapi tilbydes i privat gruppeanalytisk gruppe én
gang ugentlig og er inkluderet i prisen.
Pris: for 1. år 45.000 kr. i 2016.
Ansøgningsfrist: 15. november 2015.
MBT: KURSUS I MENTALISERINGSBASERET GRUPPETERAPI
Kurset henvender sig til læger og psykologer samt
andet sundhedsfagligt eller socialfagligt personale
med akademisk baggrund eller interesse for mentaliseringsbaseret gruppeterapi.
Gennem teorioplæg, supervision og egen terapi bibringes deltagerne viden og praktiske færdigheder
samt en forståelse for de dele af gruppeanalytisk
tænkning som er fundament for MBT gruppeterapi.
Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykolog
Forening som led i specialiseringsmodulet
på Arbejds- og Organisationspsykologisk
Specialistuddannelse.
OPU forløber over 16 torsdage kl. 16.00 – 21.30,
samt 3 konferencer pr. år.
Pris: for 1. år inkl. konferencer 58.100 kr. i 2016.
K&L: KONSULTATION OG LEDELSE
Videreuddannelse for ledere og konsulenter med
vægt på træning af egne færdigheder.
Uddannelsen henvender sig til personer, der har
gennemgået OPU ved IGA København eller Århus,
MPO ved Roskilde Universitetscenter eller har
tilsvarende kvalifikationer.
Uddannelsen omfatter fire moduler af to dage.
Pris: 25.000 kr. i 2016.
Undervisningen omfatter 10 hele dage i 2016.
Pris: 19.000 kr. i 2016.
Yderligere oplysninger og ansøgningsskemaer findes på
www.iga-kbh.dk
2015 | nr. 02 |
| 43
FIRQGHQ
XGGHOHUSHQJHWLOSURMHNWHU
PnOUHWWHWE¡UQRJXQJHPHGV UOLJHEHKRY
Børneforeningen - Mentalhygiejnisk Forening for Børn og Unge
er nedlagt og midlerne overført til en ny fond, 4c fonden.
med Professor Edna Foa
3URORQJHGH[SRVXUHHUHQHYLGHQVEDVHUHWEHKDQGOLQJVPHWRGHWLOSRVWWUDXPD
WLVNEHODVWQLQJVUHDNWLRQ
'HQEHQ\WWHVLIRUVYDUHWSV\NLDWULHQRJNULVHFHQWUH3URORQJHGH[SRVXUHKDU
JRGHIIHNWSnRIUHIRU376'VRPI¡OJHDIXO\NNHUYROGVHNVXHOOHRYHUJUHERJ
NULJVWUDXPHU3nVHVVLRQHUNDQDOYRUOLJ376'EHKDQGOHV
Fonden ønsker at understøtte nytænkning og medvirke til at
fremme initiativer omkring udsatte børn og unge.
Fonden uddeler midler to gange årligt.
Ansøgningsfrist for næste uddelingsrunde er d. 30. oktober 2015 og med uddeling inden årets udgang.
Ansøgninger med fokus på nytænkende indsatser over for børn og
unge med særlige behov vil blive prioriteret.
Der anvendes særlige ansøgningsskemaer, som kan rekvireres
pr. mail til bestyrelsesformand Bo Ertmann, 4cfonden@mail.com.
7LOSV\NRORJHURJO JHU
1\nULJJUXQGXGGDQQHOVHL
NRJQLWLYHEHKDQGOLQJVIRUPHU
0¡GYHUGHQVEHU¡PWHSURIHVVRU(GQD)RD
WLOZRUNVKRSL.¡EHQKDYQPDUWV
Vi er et behandlings- og kursussted med årelang og meget bred erfaring inden for
kognitive uddannelser. Nu inddrager vi elementer fra 3. generations kognitiv
terapi: Mindfulness, ACT, Compassionate Mind.
Læs mere om kursusindhold, tilmelding og andre praktiske oplysninger
ZZZNRJQLWLYFHQWHUI\QGN.
'HUYLOJnIOHUHnUI¡U(GQD)RDNRPPHUWLOEDJHWLO.¡EHQKDYQLJHQ
VnNRPPHGGHQQHJDQJ
'HDGOLQHIRUWLOPHOGLQJRNWREHU
3ULVNUSOXVPRPV
7LOPHOGLQJPHUHLQIRUPDWLRQZZZFDVSHUDDHQFRP
Center for Dialektisk Adfærdsterapi og PTSD
www.casper-aaen.com
+HUWRIWHIWHUPLGGDJH(IWHUnU
RNWREHU+DQV%RQGHJ.P. Müller - en pionér inden for sexologi og kropskultur.
QRYHPEHU0LFKDHO9LUNHO\VWTantra, tao og ”healing love”.
6WHG3V\NLDWULVNDXGLWRULXP5LJVKRVSLWDOHW+HQULN+DUSHVWUHQJV9HMRSJDQJ
D.¡EHQKDYQ%HJJHGDJHNOGratis adgang for alle interesserede.
Kognitiv Center Fyn tilbyder ny uddannelse til voksenområdet.
Evidensbaseret behandling af PTSD
Arrangører:
Sex & Samfund, Dansk Forening for Klinisk Sexologi & Sexologisk Forskningscenter, AAU.
<GHUOLJHUHRSO\VQLQJHURPDUUDQJHPHQWHUQH
ZZZVH[RJVDPIXQGRJZZZNOLQLVNVH[RORJLGN
3V\NRORJLVN3V\NLDWULVNSUDNVLV
/LOOH.LUNHVWU GH.EK.
7LG12/9 2016 – 8/6 2018.
Centralt beliggende lokale
i Aarhus C
XGOHMHVGDJHSUXJH
8QGHUYLVHUH Psykologerne og godkendte specialister i psykoterapi og supervision, Lene Iversen, Peter Hørslev Rasmussen og Lone Husby og speciallæge i
psykiatri, MSc i kognitiv terapi fra Oxford, Bodil Andersen.
(W3V\NRG\QDPLVNNOLQLNI OOHVNDEL
LQGUHE\InUHWOHGLJWORNDOHWLOXGOHM
QLQJPDQGDJRJIUHGDJSU
7LOPHOGLQJSidste frist 1. maj 2016.
6XQGKHGVVW\UHOVHQSRLQWHUHULVLWUHIHUHQFHSURJUDPYLJWLJKHGHQDIDWNRJQLWLY
DGI UGVWHUDSLLQGJnUVRPHWEHKDQGOLQJVWLOEXGWLOLNNHSV\NRWLVNHOLGHOVHU
,QWHUHVVHUHGHNDQKHQYHQGHVLJWLO
SV\NRORJ#DQHWWHEUXVWDGGN
PDLO#PHUHWHERMHGN
DVNI#JHWQHWGN
Moaiku
,QVWLWXWIRU3HUVRQOLJKHGV7HRULRJ3V\NRSDWRORJL,373
Relationel Traumeterapi
Skjulte livsvalg – fokus på teenagefasen i psykoterapeutisk proces
♦♦♦♦♦♦♦
+HQYHQGHOVHWLO/HLI*UXQGDKO±
WOIHOOHU
OHLIJUXQGDKO#PDLOWHOHGN
3.-6.november 2015 i København
,373afholder i november debatmøde om NKR Borderline samt i foråret
2016 flere møder og kurser – ikke mindst afholder vi i april måned
jubilæumsseminar. Til dette seminar har vi inviteret Glen O. Gabbard,
Andrea Fossati, Anthony Bateman og Sabine Herpertz foruden en række
danske forskere inden for personlighedsforstyrrelser.
Pris: 4600 kr ved tilmelding før 29/9 2015 – derefter 5000 kr
<GHUOLJHUHRSO\VQLQJHUom arrangementerne samt tilmelding, kan findes
på www.iptp.dk under arrangementer.
Dannelse af identitet - forhold til indre og ydre autoritet - samt omstrukturering af hjernen står centralt i teenageårene. Hvordan præges
vi i ungdomsårene ? hvordan viser disse prægninger sig i vores relationer
som voksne ? og hvilken rolle spiller de i psykoterapeutisk proces ?
Psykomotorisk færdighedstræning og systemisk gruppeproces er de
praktiske metoder, der anvendes til at bevidstgøre og åbne mønstre.
Traumer og tilknytning
14.-16.januar 2016 i København
Dette kursus præsenterer Relationel Traume Terapi som en metode,
der kan opbygge større tryghed og mestringskapacitet i forhold til
de kraftfulde tilstande, der åbnes i relationen mellem terapeut og
klient, når vi arbejder med traumer. Kurset rummer træning i kropslige
selvregulerings-færdigheder, som støtter os som terapeuter i at kunne
deltage i gensidig regulering af emotioner og arousal-tilstande sammen
med klienten.
Kurset arrangeres af Dansk Psykoterapeutforening. For praktiske
oplysninger gå til http://psykoterapeutforeningen.dk
Kursusleder: Merete Holm Brantbjerg, psykomotoriker,
psykoterapeut MPF. Kontakt og yderligere information:
moaiku#brantbjerg.dk ZZZ.moaiku.dk
44 |
| nr. 02 | 2015
0¡EOHUHW7HUDSLORNDOH
PXGOHMHV
HOOHUGDJHRPXJHQPGU
LYHOHWDEOHUHWNOLQLNEHOLJJHQGHL
KMHUWHWDIcUKXVPIUD+RYHG
EDQHJnUGHQRJ5XWHELOVWDWLRQHQ
5\HVJDGHVDO
.RQWDNW
DJQHV#SV\NRORJDOOLDQFHQGN
HOOHU
0HQWRUV¡JHVQX
Fagligt kompetent og struktureret, evt.
nyudd. el. ledig psykolog/anden akademiker søges til en del timers støtte for
specialeskrivende studerende med
ADHD-lign. symptomer i København.
%LOOHWPUNtil hst@dp.dk
eller til Dansk Psykolog Forening, att.
Heidi Strehmel, Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Navigation
Valg til MP Pensions bestyrelse
Opstilling af kandidater
Den igangværende valgperiode udløber 31. december 2015.
Derfor skal MP Pensions medlemmer snart vælge fem nye
bestyrelsesmedlemmer til pensionskassen. Der skal vælges tre bestyrelsesmedlemmer for en fire årig-periode og to
bestyrelsesmedlemmer for en to-årig periode.
På www.mppension.dk/mpvalg2015 kan du læse meget
mere om bestyrelsesvalget, om betingelserne for at stille
op og om de formelle krav til et kandidatur.
Der er frist for modtagelse af kandidaturer 19. oktober 2015,
kl. 12.00. Ønsker du at stille op til valget, skal du finde mellem 25 og 50 stillere, som alle skal være medlemmer af pensionskassen.
På vores hjemmeside kan du også læse om, hvad man ifølge
Finanstilsynet skal leve op til som bestyrelsesmedlem i en
finansiel virksomhed som MP Pension.
Sæt dit kryds online
Du kan stemme online i perioden 19. november 2015 til
10. december 2015 kl. 12.00. Du får en personlig kode med
posten.
Læs mere på www.mppension.dk/mpvalg2015.
Venlig hilsen
MP Pension
Selskabet Interkulturel Psykologi
Hospitalssektionen
Inviterer til debatmøde og indkalder til generalforsamling:
LQYLWHUHUWLOcUVP¡GHRJ*HQHUDOIRUVDPOLQJ
Psykologer, etik og menneskerettigheder
Onsdag den 28. oktober 2015 kl. 16.30-18
Sted: Dansk Psykolog Forening,
Stockholmsgade 27, 2100 København Ø
I Selskabet Interkulturel Psykologi (SIP) finder vi det væsentligt at få
drøftet de etiske dilemmaer, som psykologer kommer ud for, især i
arbejdet med særlige udsatte grupper som etniske minoriteter, flygtninge og asylsøgere.
Hvilken prioritering får vores etiske regler, samfunds- og sikkerhedsmæssige interesser og overholdelsen af menneskerettighederne i vores
arbejde som psykologer og samfundsborgere?
Kom og deltag i debatten, gerne med egne eksempler.
Læs i øvrigt indlægget på
www.dp.dk/p-psykologernes-fagmagasin/debatforum.
Indkaldelse til generalforsamling i SIP
Der afholdes generalforsamling i SIP onsdag d. 28. oktober 2015
kl. 18-19.30 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø i forbindelse med ovenstående debatmøde.
mandag d. 30. november 2015 kl. 9.30
Janne Østergaard Hagelquist holder i år oplæg under titlen:
“Mentalisering i hospitalssammenhæng”
Efterfølgende generalforsamling.
3URJUDP
9:30-10:00: Kaffe og morgenbrød.
10:00-10:10: Velkomst.
10.10-12:30: Oplæg: Mentalisering i Hospitalssammenhæng.
12:30-13:15: Frokost.
13:15-16:00: Oplæg - fortsat.
16:00-16:10: Pause - kaffe og kage
16:10: Generalforsamling, dagsorden ifølge vedtægterne.
På denne kursusdag vil Janne Østergaard Hagelquist introducere mentaliseringsbegrebet og beskrive, hvordan begrebet og de dertilhørende behandlingsstrategier kan anvendes i mødet med patienter i Psykiatrien og i mødet med indlagte
børn og deres forældre.
Fokus vil være på betydningen af de professionelles forståelse for baggrunden for
adfærden hos patienter, familier og børn præget af krise og angst. Desuden vil
der blive lagt vægt på at arbejde traumeinformeret både i forhold til patienter og
indlagte børn og deres forældre. Dagen igennem vil der være fokus på praksis,
og der vil blive givet en gennemgang af en række redskaber og modeller til mødet
med patienter, børn, forældre og samarbejdspartenere fra JØH’s nye bog
”Mentaliseringsguiden”.
Endelig dagsorden udsendes 2 uger før generalforsamlingen.
Arrangementet er tilrettelagt for Hospitalssektiones medlemmer og er gratis.
6WHGDansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø.
7LOPHOGLQJefter først til mølle, senest 1. november 2015 på:
hospitalspsykologerne.dp@gmail.com.
6HGHWIXOGWRSVODJpå sektionens hjemmeside på www.dp.dk.
Kreds København-Frederiksberg
Kreds Fyn
Forslag til dagsordenen skal sendes til forkvinde Inge Loua,
ingeloua@gmail.com, senest onsdag d. 30. september 2015.
*HQHUDOIRUVDPOLQJL.UHGV)\Q
v. psykolog Jens Hardy Sørensen
19. november 2015 kl. 17.00
25.-26. januar 2016, København. Pris kr. 3200
Generalforsamling vil bestå af møde fra kl.17.00, efterfulgt af fælles spisning
kl. 19. Vi holder mødet i lokaler på Restaurant Krenkok.
Underviser:
Cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi
Jens Hardy Sørensen.
Kurset vil give basal viden om virkning og bivirkninger ved de
psykofarmaka, som er aktuelle ved behandling af unge og
voksne.
Blandt de temaer, kurser vil berøre, er:
Affektdysregulering, emotionelle styringssystemer, neurotransmittere, psykiske problemer og sygdomme, kroniske smerter,
søvnforstyrrelser samt og opmærksomheds- og hyperaktivitetsforstyrrelser samt deres behandling. Impulsivitet, kompulsivitet og misbrug. Psykoterapi og psykofarmakologisk behandling.
Kurset er søgt godkendt i Dansk Psykolog Forening.
Tilmelding via webben, hvor du også kan se den fulde annonce www.lsrt.dk/kursus - tryk på det arrangement i kalenderen, du ønsker at se mere om.
Har du spørgsmål til det praktiske, kan du kontakte vores
kursusadministration, kursus@lsrt.dk.
46 |
indkalder til
Psykofarmakologi voksne (3.10)
| nr. 02 | 2015
Middagen vil bestå af 2 retters menu samt 2 gl. vin/øl/sodavand.
'DJVRUGHQWLOP¡GH:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Beretning af kredsens virksomhed i 2015 v. formanden
4. Fremlæggelse af regnskab v. kassereren
5. Valg til bestyrelsens 8 bestyrelsespladser og 2 suppleantpladser - kandidater
kan stille op på mødet. Følgende genopstiller: Tina la Cour, Sille Schandorph,
Fani Pørtner og Lene Roed Kirkedal.
6. Evt.
7LGRJVWHGDen 19. november kl.17.00 er der generalforsamling; derefter spisning
kl. 19.00. Arrangementet foregår på Restaurant Krenkok, Vestergade 75, 5000
Odense C.
'HOWDJHUJHE\UGratis for medlemmer af Kreds Fyn at deltage i generalforsamlingen. Foreningen betaler for maden, hvorfor afmelding af mad bedes ske i god tid.
Lad os vide, hvis der er nogen hensyn ifm. maden, når du melder dig til.
7LOPHOGLQJSenest 13. november 2015. Tilmelding sker via mail til
dp.kreds.fyn@gmail.com med oplysning om navn, medlemsnummer samt oplysning
om, hvorvidt du ønsker at spise med. Skriv "GF" i emne-feltet.
,QGNRPQHIRUVODJsendes til vores sekretær på dp.kreds.fyn@gmail.com senest
13. november 2015.
'HUJDUDQWHUHVGHSHUIHNWHUDPPHUWLOPDVVHUDIK\JJHRJWLODWQHWY UNHPHGGLQH
NROOHJDHULNUHGVHQ+YLVGXKDUO\VWWLODWV WWHGDJVRUGHQHQIRUSV\NRORJHUVPXOLJ
KHGHUSn)\QRJKDURYHUVNXGDWJLYHDIHUGHUWDEXUHWWHUOHGLJHLHQPXQWHURJ
YHOIXQJHUHQGHVW\UHOVH
0HUHLQIRUPDWLRQVDPWGDJVRUGHQfølger på vores hjemmeside www.dp.dk/
decentrale-enheder/kreds-fyn/ eller på vores facebookgruppe ’DP Kreds Fyn’.
Navigation
´
1/%#0&T25;%*T'4&+06+&-156$#41)&78+.*'.56$47)'&'02Í&+0-.+'06T
'&&'66'7&56;4'4&7ET8=-(4#'057$.+/126#)'.5'
#($Í&'$+..'&'1).;&T
'56+.2Í814'5*,'//'5+&''..'4$'5?)'0#(814'5$76+--'4T
6RQ\3-
+.$7&&'6)=.&'46+.1)/'&7)'HHfFNEI'..'45Í.=0)'.#)'4*#8'5T
-HU[HZ[PZRTPRYVMVU
:\ISPTP]HUZRLSPNILS`ZUPUN
0UKI`NNL[OHYKKPZR
.LQJMXH
3L[
3PSSL
:[HIPS[
Samlet pris
5.790.SPAR 1.1
04.-
Vejl. pris 6.894.-
/HYK\IY\NMVY]LQSLKUPUNLSSLYL[WHYNVKLYrKLYK\TLYLLUK
]LSRVTTLU[PSH[YPUNL[PS4H[OPHZZVTLY]VYLZ:VU`HTIHZZHK¥Y
4H[OPHZOHYZ[VY]PKLUVNLYMHYPUNPUKLUMVYIY\NHMKLUUL[`WL\KZ[`Y
9PUN[PS4H[OPHZWr[SMLSSLYZLUKLUTHPS[PSOHTWr
WZ`JO'RHTLYHO\ZL[KR
:W¥YNNLYULVTLULUL[PTL
KAMERA - VIDEO - OBJEKTIVER - LYD & LYS - KORT & BATTERIER - STATIVER - TASKER & REMME - TILBEHØR - KIKKERTER - PRINTER OG SCANNER - BRUGT UDSTYR
KAMERAHUSET APS
AMAGER CENTRET
REBERBANEGADE 3, 2300 KØBENHAVN S
TLF. 30 62 02 72
ac@kamerahuset.dk
Åbningstider:
Mandag - fredag
Lørdag
Søndag
10.00-19.00
10.00-17.00
11.00-16.00
KAMERAHUSET
NÅR VIDEN ER VIGTIG
^^^RHTLYHO\ZL[KR
KAMERAHUSET APS
FREDERIKSSUNDSVEJ 17
2400 KØBENHAVN NV
TLF. 35 83 82 50
kontakt@kamerahuset.dk
Åbningstider:
Mandag - torsdag 9.00-18.00
Fredag
9.00-18.00
2015 | nr. 02 |
| 47
Lørdag
9.00-14.00
Den 1. søndag i måneden 11.00-15.00
Kreds København-Frederiksberg
Psykologfagligt Selskab for Autisme (PSA)
Inviterer til
Hypnose i praksis - grundkursus del 3
)\UDIWHQVP¡GHRJ*HQHUDOIRUVDPOLQJ
v. psykolog Inge Guldal
mandag den 26. oktober 2015
16.-17. januar 2016, København. Pris kr. 3200
— Fyraftensmøde kl. 17.30-19.30: Intensive Interaction og ASF —
Kurset skal få dig aktivt videre med din hypnoterapeutiske praksis.
Cand.psych.aut. og Intensive Interaction-koordinator Ditte Rose Andersen
Intensive Interaction er en ny tilgang i dansk specialpædagogik. Den er rettet mod
at fremme meningsfuld kommunikation og sociale samspil. Metoden fremhæver
denne læring som højeste prioritet i arbejdet med mennesker med kommunikative
handicap, herunder ikke mindst ved ASF. Tilgangen bygger på vores omfattende
(og voksende) viden fra udviklingspsykologi og spædbarnsforskning.
På fyraftensmødet giver Ditte Rose Andersen en introduktion til tilgangen med
fokus på dens særlige anvendelighed i forhold til kernevanskelighederne
ved ASF.
Vi sætter fokus på:
Hypnotisk flow, mod til at improvisere, din personlige stil, slip
manus og brug det, der er - også kaldet utilization. Tips og tricks i
brugen af hypnose både på dig selv og andre. Anker og triggers.
Det hypnotiske sprog. En forståelse for strukturen og linjen i din
hypnosebehandling.
Dette er et " hands on" kursus, så du direkte kan gå hjem og bruge
teknikkerne og de udleverede scripts.
— Generalforsamling i PSA kl. 19.30-20.30 —
Selskabet afholder den årlige generalforsamling med beretning om årets aktiviteter og valg til styrelsen. Som medlem af styrelsen kan du være med til at gøre ny
viden om autismefaglig forskning og intervention tilgængelig for danske psykologer i et uformelt, arbejdsomt og fagligt forum. Er du ikke medlem af PSA, kan
indmeldelse ske på dagen.
Underviser:
Cand.psych. specialist og supervisor i psykoterapi Inge Guldal.
Kurset er tidligere godkendt i Dansk Psykolog Forening med 12
timer i psykoterapi med 12 timer under 12.4.4.2.3 samt emneområde 3.99 Øvrige: 12 timer.
Se dagsorden for generalforsamling og det fulde kursusopslag på PSAs hjemmeside på www.dp.dk under ’arrangementer’.
____________
Tilmelding via webben, hvor du også kan se link til den fulde
annonce: lsrt.dk/kursus
6WHGDansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Der serveres sandwich, snacks og vand.
3ULVGratis for medlemmer (indmeldelse kan ske på dagen). Tilmelding dog
nødvendig af hensyn til forplejning!
7LOPHOGLQJPr. mail ps.autisme@gmail.com senest 12. oktober 2015.
Har du spørgsmål til det praktiske, kan du kontakte kursusleder Louise Svendsen via vores kursusadministration
kursus@lsrt.dk.
Gerontopsykologisk Selskab
Kreds Frederiksborg
Generalforsamling og Kursus
Generalforsamling og kursus
30.-31. oktober 2015
Sted: Dansk Psykolog Forening, Fiskergade 41, 4. sal, Århus C
for alle psykologer, ansatte og selvstændige
i frederiksborgkredsen
.XUVXV
Kursus ved Michael Porsager:
Eksistentialisme, Kierkegaard og død
Fredag 30. oktober 2015 kl. 10-17: 3V\NRG\QDPLVNSV\NRWHUDSLPHG OGUHv/
den engelske psykolog PAUL TERRY.
Kurset er gratis.
Lørdag den 31. oktober 2015 kl. 9-17: .RJQLWLYDGI UGVWHUDSL&%7PHG OGUH
LQWHUYHQWLRQRYHUIRUSHUVRQHUPHGRJXGHQGHPHQVv/den engelske psykolog
IAN ANDREW JAMES.
Tid og varighed: 9. oktober 2015 kl. 9.00-15.00.
Sted: Frivilligcenter Hillerød, Fredensvej 12 C, 3400 Hillerød.
Til- og afmeldingsfrist:
Til lisbethschytte2@gmail.com senest 2. oktober 2015.
Max 25 deltagere. Pris for medlemmer af Gerontopsykologisk Selskab kr. 2500.
Ikke-medlemmer kr. 3000.
Kurset er godkendt til den Gerontopsykologiske Specialistuddannelse under
intervention 12 timer
Tilmeldelse sker ved indbetaling af kursusgebyr på selskabets konto i Lån & Spar
Bank: 0400 4012601927. (Tilmelding via EAN er mulig, send en mail til
mail@psykologsbo.dk med EAN nr. og kontaktperson). Du bedes også sende en
mail til mail@psykologsbo.dk og angive dit navn, e-mail samt tlf. nr.
Program:
Morgenmad:
Kursus:
Frokost:
Generalforsamling
iht. vedtægterne:
kl. 09.00-09.30
kl. 09.30-12.15
kl. 12.15-13.00
kl. 13.00-15.00
*HQHUDOIRUVDPOLQJ
Selskabet indkalder til generalforsamling den 30. oktober 2015 kl. 17.15-18.45.
Dagsorden iht. vedtægterne. Indkomne forslag sendes til formanden på
mads.greve.haaning@regionh.dk senest 15. oktober 2015.
6XSHUYLVLRQVJUXSSHL.¡EHQKDYQ
Tilmelding til Generalforsamlingen, hvor det fremgår, om man ønsker at deltage i
efterfølgende middag i byen kl. 19.15, sendes til kasserer Susanne Bollerup
Overgaard på mail@psykologsbo.dk senest den 15. oktober 2015.
Se det fulde opslag på selskabets hjemmeside på www.dp.dk.
'HUHUQXSODGVWLOQ\HLJUXSSHQVRPKDUY UHWLJDQJLIOHUHnU
'HOWDJHUDQWDOPD[
'XNDQInIOHUHRSO\VQLQJHURPVXSHUYLVLRQVJUXSSHQYHGKHQYHQGHOVHWLO
WKRPDVLYHUVHQ#ZHEVSHHGGN/ VPHUHRPPLJSnZZZWKRPDVLYHUVHQGN
9HOP¡GW
6W\UHOVHQ
48 |
| nr. 02 | 2015
'HUDUEHMGHVXGIUDHQEUHGNRJQLWLYPRGHO
7KRPDV,YHUVHQDXWRULVHUHWSV\NRORJ
JRGNHQGWVSHFLDOLVWRJVXSHUYLVRULSV\NRWHUDSLRJLSV\NRWUDXPDWRORJL
NARRATIVEPERSPEKTIVER
DQQH#QDUUDWLYHSHUVSHNWLYHUGN
NYE GODKENDTE
UDDANNELSER OG KURSER...
2-årig Kognitiv Uddannelse (børn og unge)
Med start 8. feb 2016. 90 timers teori og 60 timers supervision af nationale og internationale eksperter på området.
Pris: 55.000,- kr alt inkl. (beløbet kan deles i 2 rater
- OBS få 10% rabat ved tilmelding inden 15. nov 2015).
5 dage i META-kognitiv terapi
Med start 6. okt. 2015. Underviser er Specialistpsykolog
Pia Callesen er den eneste i Danmark med den officielle
metakognitive uddannelse fra Prof. Adrian Wells i Manchester.
Pris: 10.500,- kr
Advanced-level Kognitiv terapi
mod vrede og aggression
Ray er den største internationale kapacitet
indenfor behandling af vrede børn og voksne.
21. okt. 2015 Kl. 9-16.
Pris: 2800,- kr (er du tidligere CEKTOS’
kursist kommer du med for kun 1000,- kr).
Alle kurser afholdes på CEKTOS København.
Læs mere her www.cektos.dk
Mød
Professor
Ray Novaco
(Indiana University,
USA)
VWHUEURJDGH VDO
.ºEHQKDYQ
WOI NARRATIV SUPERVISIONSGRUPPE
- AUTORISATION
SKYND DIG - 2 PLADSER TILBAGE
)RUOºEȏGDJHȏ6WDUWRNWREHUȏ.ºEHQKDYQ
3ULV ȏ UDEDW IRU QU SHUVRQ IUD VDPPH DUEHMGVSODGV
.U\GVIHOW IRU LGHHU HUIDULQJHU IDJOLJ NODUKHG RYHU HJHW
UHSHUWRLUH XGYLNOLQJ DI NRQNUHWH DQYHQGHOLJH IÜGLJKHGHU
ȆQDUUDWLY O\WQLQJȇ RJ VSºUJVP§OV SURGXNWLRQ %HYLGQLQJ GYV
YÜGV¨WWHOVH DI VXSHUYLVDQGHQ L JHQIRUWÖOLQJHQ DI ULJHUH
IÜGLJKHGHU L UHODWLRQ WLO DUEHMGVRSJDYHQ Ζ JUXSSHQ YLO
LQGJ§ WU¨QLQJVºYHOVHU VRP GHW IRUYHQWHV DW GX GHOWDJHU
L IRU DW OÜH RJ OHJH PHG Q\H VDPWDOH LGHHU 8QGHUYLVQLQJ
RJ ȊWLSV RJ WULFNVȋ YLO LQGJ§ L VXSHUYLVLRQHQ RPNULQJ GH PHVW
JUXQGO¨JJHQGH WHUDSHXWLVNH VDPWDOH EHJUHEHU RJ LGHHU WLO
DW NRPPH YLGHUH L HQ VDJ 'X YLO I§ ºMH S§ GLW HJHW IDJOLJH
UHSHUWRLUH RJ ȴQGH XG DI KYDG GHU YLUNHOLJ EHW\GHU QRJHW
IRU GLJ
0LQ GHOWDJHUH PD[ )ÜUH GHOWDJHUH JLYHU DQGHQ SURFHQWIRUGHOLQJ
RJ ¨QGULQJ DI DQWDO GDJH IUD WLO KHOH GDJH 7ÖOHU DOWLG VRP WLPHU
L JUXSSH
6WDUW RNWREHU 6XSHUYLVRU $QQH 6D[WRUSK &DQG SV\FK L SV\NRWHUDSL RJ DUEHMGV EºUQ
RJ YRNVQH VDPW DUEHMGV RJ RUJDQLVDWLRQVSV\NRORJL
narrativeperspektiver.dk
Skolen for Eksistentiel Psykologi og Psykoterapi
Efteruddannelse i eksistentiel
fænomenologisk psykoterapi med
bl.a. professor Ernesto Spinelli
Kilder til mening
Seminar med Peter la Cour
Efteruddannelsen består af 2 dages introduktionsseminar
med professor i psykoterapi, Mick Cooper, London, 9
teoridage med professor i psykoterapi, Ernesto Spinelli,
London, 4 dages teori med psykologerne Ulla Giersing
(specialist i sundhedspsykologi og psykoterapi) og Peter la
Cour (specialist i sundhedspsykologi) samt af supervision
og praksis ved skolens grundlæggere, psykologer og
specialister i psykoterapi Anne-Mette Mohr, Charlotte
Sandros og Vibe Strøier.
Mening i livet er af central betydning for det psykiske
velvære, men meningsdimensionen har ofte været lidt svær
at indarbejde i klinisk psykologisk sammenhæng – måske
fordi det nemt er kommet til at handle om lidt hverdagsfjerne
filosofiske overvejelser. Med tyskeren Tatjana Schnells
empiriske arbejder over kilder til mening er der imidlertid
givet en ny mulighed for at gå lidt mere konkret til værks
rent teoretisk, og med den såkaldte SoMeCaM (kortmetode)
kan man arbejde fokuseret og tidsafgrænset med, hvad der
er kilder til mening i klienternes liv.
I alt 96 timers teori, 60 timers supervision og 60 timers
personligt udviklingsarbejde.
Oplægget gennemgår både de teoretiske og praktiske sider
af denne nye eksistentielle arbejdsmetode.
Uddannelsen henvender sig til erfarne psykologer.
Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykolog Forening i
henhold til specialistuddannelsen i psykoterapi.
Peter la Cour er ph.d., specialist i sundhedspsykologi og til
daglig leder af Videnscenter for funktionelle lidelser. Han
har interesseret sig for og skrevet om eksistens og sundhed
gennem mange år.
PRIS: 75.000 kr. inkl. moms.
Tilmelding senest 30. november 2015.
STED: Københavnsområdet.
TILMELDING: amm@psykologcentret-nv.dk
DATO: 11. november 2015
TID: 14.30-17.00
STED: Sankt Knuds Vej 36, 1 sal, Frederiksberg
PRIS: 550 kr.
TILMELDING: amm@psykologcentret-nv.dk
www.eksistentiel-skole.dk
2015 | nr. 02 |
| 49
Dansk Retspsykologisk Selskab
inviterer til
Har du penge Ɵl gode
hos UBVA?
:RUNVKRSRPSROLWLDIK¡ULQJHU
ved Kristina Kepinska Jakobsen, Norge
Ifølge ophavsretsloven kan medievirksomheder m.Ň. i et vist omfang bruge ophavsretligt beskyƩet stof uden Ɵlladelse fra ophavsmændene, hvis de har en aŌale med Copydan. Brugerne skal betale for aŌalerne, og Copydan sender så vidt muligt pengene Ɵlbage
Ɵl ophavsmændene.
Betalingen Ɵl akademikere, der har medvirket i radio- og tv-udsendelser, forvaltes af UBVA under Akademikerne.
Læs mere på www.ubva.dk.
Du kan søge penge fra UBVA, hvis du i din egenskab af akademisk
forfaƩer eller akademisk uddannet ekspert har leveret ophavsretligt beskyƩet indhold Ɵl radio- eller tv-udsendelser, der inden for
de sidste 3 år er udsendt i Danmark eller lagt på www.dr.dk/
bonanza.
Kristina Kepinska Jakobsen (cand.psych) er ansat som lektor ved den Norske
Politihøjskole og er Ph.d.-studerende ved Det Juridiske Fakultet, hvor hun forsker
i politiets afhøringspraksis af traumatiserede personer.
Workshoppen afholdes i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100
københavn Ø onsdag 25. november 2015 kl. 10.00 – 15.30.
Kristina vil dele teoretisk og praktisk viden om udviklingen af politiets afhøringspraksis i danske og internationale kontekster. Temaer inkluderer afhøringer af
vidner, forurettede og sigtede, dog med fokus på teknikker i forhold til sigtede
personer, hvor sammenhænge mellem afhøringsteknikker og falske tilståelser
belyses.
Arrangementet er gratis for medlemmer af DRS, ikke-medlemmer er meget velkomne til en pris af 300 dkr. Kursusgebyret for ikke-medlemmer bedes indbetalt i
forbindelse med bindende tilmelding via bankoverførsel til Lån og Spar Bank,
reg.nr. 0400 kontonummer 4012609979.
Se nærmere om vedtægterne for UBVAs reƫghedshaverpulje på
www.ubva.dk, punktet ”Legater”.
I forbindelse med indbetalingen noteres følgende i tekstfeltet: Navn og medlemsnummer i Dansk Psykolog Forening. Bindende tilmelding stiles til Ulla DamgaardSørensen på ulla.damgaard@dialogmodvold.dk senest 7. november 2015.
Ansøgning og dokumentaƟon skal sendes pr. mail Ɵl leder af
UBVA-sekretariatet Henrik Faursby Ahlers på hfa@ac.dk.
Frokost og forplejning gennem dagen er inkluderet.
Der er ingen ansøgningsfrist, bortset fra ovennævnte 3-års frist.
Vi ser frem til en lærerig dag!
3n6W\UHOVHQVYHJQH
8OOD'DPJDDUG6¡UHQVHQ
Venlig hilsen
UBVA
'DQVN6HOVNDEIRU.OLQLVN+\SQRVH
6HQLRUWU I
Begynderkursus i Klinisk Hypnose
RNWREHU
Vil du holde et oplæg?
Andet efterårsmøde i Seniortræf afholdes lørdag den 31. oktober 2015 fra kl.
10.30 til kl. 13.30. Som altid i Dansk Psykolog Forenings kantine i Stockholmsgade 27, København Ø.
0RGXOLørdag d. 24/10 2015 kl. 9.30 - søndag d. 25/10 2015 kl. 16.
0RGXOFredag d. 20/11 2015 kl. 9.30 - lørdag d. 21/11 2015 kl. 16.
6WHGInternatkursus på Hotel HUSET, Hindsgavl Alle 2, 5500 Middelfart.
Ved selskabets undervisere.
3ULVIRUEHJJHPRGXOHU 7.000 kr. For ikke-medlemmer 8.000 kr.
7LOPHOGLQJRJVS¡UJVPnO
Randi Abrahamsen, tlf. 21 27 42 58, e-mail: randiabrahamsen@hotmail.com.
Tilmelding senest d. 9/10 2015. Se mere på www.hynoseselskabet.dk.
Institut for Psykoterapi af
Personlighedsforstyrrelser IPPF
Det sidste efterårsmøde afholdes 28. november 2015– dette møde annonceres
ligeledes i P - Psykologernes fagmagasin.
Aktuelt har ingen tilmeldt sig listen som fremtidig oplægsholder ved et Seniortræf, hvorfor vi kan tilbyde dig - psykolog eller psykologistuderende - en mulighed for at møde op med et emne eller en problemstilling, der interesserer dig.
Dansk Psykolog Forenings kantine er ikke ’Speakers Corner’, men du vil møde
et interesseret, positivt og veloplagt publikum, der er klar til at lytte til dig og give
en kvalificeret feed-back.
Du har chancen for “at stille op” allerede på det kommende møde den 31.
oktober. Aftale herom træffes ved henvendelse til Heidi
Strehmel, Dansk Psykolog Forening på tlf. 35 26 99 55.
Dit emne vil i så fald blive annonceret på Seniortræfs hjemmeside på
www.dp.dk, da annoncering i magasinet ikke kan nås inden mødet.
Ang. oplæg til det sidste efterårsmøde, kontakt da Heidi snarest, så du og dit
oplæg kan fremgå af mødernes annoncering.
For almindelig deltagelse i mødet d. 31. oktober bedes tilmelding foretaget på
tlf. 35 26 99 55 senest onsdag den 28. oktober af hensyn til bestilling af smørrebrød samt oplysning om dørkode.
0DVWHUFODVVYHG0DULH)LWJHU
Alene-i-verden / alene-i-nuet
5HIOHNVLRQHURPNULQJGHQVFKL]RLGHG\QDPLN
QRYHPEHUDIKROGHVKHOGDJVVHPLQDUPHGGHQVYHQVNHSV\NRDQDO\WLNHU
RJSV\NRORJ0DULD)LWJHU
+YRUOHGHVXGVSLOOHUGHQV UOLJHVFKL]RLGHIRUPIRUWLONQ\WQLQJVLJLUHODWLRQHU±KHU
XQGHULGHQWHUDSHXWLVNHUHODWLRQ")RNXVYLOY UHGHSURFHVVHUGHUDNWXDOLVHUHVL
IRUELQGHOVHPHGGHVnUEDUHRJPRGV WQLQJVI\OGWHIRUV¡JSnDWWU GHXGDIGHQ
VFKL]RLGHWLOEDJHWU NQLQJ
0DULD)LWJHUYLONQ\WWHWHRULHUDI5RVHQIHOWRJ6WHLQHUWLOHWNOLQLVNPDWHULDOH
'HUYLOEOLYHSODGVWLOHQWLOWRVXSHUYLVLRQHURJFDGHOWDJHUH
3ULVNULQGEHWDOHVSnNRQWRǦ7LOVHPLQDUHWYLOY UHNDIIH
VDPWHQOHWIURNRVWLQNOXGHUHW
7LGQRYHPEHUNO±
6WHG3DO JDGHVDO.¡EHQKDYQ.
7LOPHOGLQJRNWREHU
Nina Koeller &
Anne O. Wilhelm-Hansen
50 |
| nr. 02 | 2015
QVNHURPIUHPO JJHOVHDIFDVHVPHGGHOHVVDPWLGLJWWLO.DUHQ'DPKROWSnPDLO
SV\NRORJ#GDPKROWHX
Forstander til
Holmstrupgård
Har du mod på at sætte dig i spidsen for 120 dygtige medarbejdere
i en af Danmarks bedste behandlingsinstitutioner indenfor området?
Er du en erfaren og dynamisk leder, der ser det enkelte menneske,
og kan du skabe tillid omkring dig til sammen med andre at sikre
Holmstrupgårds fremtid? Så hører vi gerne fra dig.
Job- og personprofil kan sammen med andet relevant materiale ses
på www.holmstrupgaard.rm.dk eller www.hcvestergaard.dk
Stillingen besættes på overenskomstmæssige vilkår. Grundlønnen
udgør 570.000 kr. Der er mulighed for at forhandle et eventuelt
tillæg indenfor rammen af lokal løndannelse.
Information om stillingen kan fås hos formanden for bestyrelsen,
Jette Hansen, tlf. 4074 9339, generalsekretær Lars Bundgaard,
Jysk Børneforsorg, tlf. 8673 3010/4054 3692, socialdirektør
Ann-Britt Wetche, Region Midtjylland tlf. 7847 0008 eller
chefkonsulent Hans Chr. Vestergaard, tlf. 7022 0272/2275 6772.
Psykolog
[Genopslag]
Sociallægeinstitutionen har en 2-årig psykologstilling
til forventet besættelse pr. 1. december 2015.
Der kan blive mulighed for forlængelse eller permanentgørelse af stillingen.
Stillingen kan søges af autoriserede eller specialistuddannede psykologer med erfaring i udredning af
psykiske og beskæftigelsesmæssige problemkomplekser og gerne erfaring med organisationspsykologisk intervention.
Hele stillingsopslaget kan læses på www.aarhus.dk/job
eller www.sociallaegeinstitutionen.dk
Ansøgningsfrist: 15. oktober 2015.
Ansættelsessamtaler finder sted den 22. oktober 2015.
Ansøgning fremsendes elektronisk
til konsulentfirmaet H.C.Vestergaard
på hcv@hcvestergaard.dk
Ansøgningsfrist: 12. oktober 2015
Yderligere oplysninger: Ledende psykolog
Berit Steen på tlf. 8940 3093.
Psykologer til spændende og udviklende miljø
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri
9LV¡JHUYHONYDOL¿FHUHGH
psykologer til interessante og
GynaPiske arEeMGsopgaYer PeG
tiltr Gelse tiPer
pr Xge i
%¡UQHRJ8QJGRPVSV\NLDWULVNNOLQLNL
1 VWYHG
%¡UQHRJ8QJGRPVSV\NLDWULVNNOLQLNL
+ROE N
3V\NRWHUDSHXWLVNNOLQLNRJ6HOYPRUGVIRUHE\JJHOVHL5RVNLOGH
<Gerligere oplysninger
.RQWDNWSV\NRORJIDJOLJOHGHQGH
NRRUGLQDWRU$QQHWWH$QEHUWIRU\GHUOLJHUH
RSO\VQLQJHU
$IGHOLQJHQY JWHUJUXQGLJXGUHGQLQJ
SV\NRWHUDSHXWLVNDUEHMGHRJIRUVNQLQJK¡MW
$IGHOLQJHQKDUJRGNHQGWHVXSHUYLVRUHU
6HGHIXOGHRSVODJSn
ZZZUHJLRQVMDHOODQGGN-RE
TXLFNQURJ
WWW.REGIONSJAELLAND.DK
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000
medarbejdere og et budget på kr. 17 mia. kroner. Vi løser opgaver
inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en
række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og
læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os
også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
2015 | nr. 02 |
| 51
Dialog mod Vold søger
psykolog til afdeling i København
Vi søger en psykolog, 37 timer om ugen, til vores afdeling i København. Du vil indgå
i et kompetent behandlerteam, som består af 7 psykologer og 2 terapeuter.
Dialog mod Vold er et behandlingstilbud til personer,
der udøver vold i nære relationer samt deres partner og
børn. Vi arbejder ud fra en kognitiv tilgang med mindfulness som en integreret del af vores praksis. Behandlingsmodellen består af individuel terapi, gruppeterapeutiske forløb, mentaliseringsbaseret parterapi samt
behandling til børnene i de voldsramte familier. Viden
om motiveringsarbejde, teoretisk forståelse af vold, dets
udtryk og konsekvenser, samt faktorer, der beskytter og
udfordrer risiko, vil være en fordel.
Vi søger en kollega, som anerkender behovet for
evidensbaseret praksis og som kan være med til at
omsætte dette til solid klinisk effektivitet. Stillingen indebærer kliniske opgaver i huset og med vores samarbejdspartnere i kommuner og Kriminalforsorgen. Ønsket
om kontinuerlig professionel udvikling vægtes højt, hvor
kompetencer såsom undervisning, formidling og konsultation ses som en integreret funktion af psykologrollen.
Da vi tilbyder behandling udenfor arbejdstid kan der
være forlængede arbejdstimer.
Vi lægger vægt på:
Ř At du er metodisk og fagligt stærk.
Ř At du brænder for at gøre en forskel for
voldsramte familier.
Ř At initiativ, uhøjtidelighed og ansvar er ord,
der passer på dig.
Ř At du kan møde mennesker der lever under
svære vilkår, i øjenhøjde.
Ř At du er indstillet på at arbejde efter de metoder,
som vi har udviklet til behandlingen.
Ř At du kan arbejde alene og besidder robusthed
til at være sammen med mennesker, der er
præget af aggression.
Vi tilbyder:
Tilknytning til en udviklingsorienteret og
passioneret organisation.
Ř Et alsidigt job med spændende udfordringer.
Ř En arbejdsplads i udvikling.
Ř En aktiv og engageret psykologgruppe.
Ř Supervision.
Ř
Vi har afdelinger i Odense, København og Aarhus. Se hjemmeside: dialogmodvold.dk
Hvis du har spørgsmål kan du kontakte afdelingsleder Ulla Damgaard-Sørensen på telefon 2021 0494 eller email:
ulla.damgaard@dialogmodvold.dk Ansøgningsfrist er d. 9. oktober 2015 kl. 12. Ansøgningen sendes pr. mail til
info@dialogmodvold.dk med CV og markeres ”psykolog”. Samtaler afholdes onsdag 14. oktober 2015.
Dialog mod Vold er en del af AskovFonden. Se mere www.askovfonden.dk
AskovFonden er en NON profit organisation, der siden starten i 1943 har arbejdet for at skabe sociale løsninger for mennesker
der er udsatte. AskovFondens indsatser bliver udviklet med afsæt i de behov, der opstår i samfundet.
52 |
| nr. 02 | 2015
Psykolog
til Psykologisk Pædagogisk Center
Da en af vores gode medarbejdere gerne vil hjem til Jylland, søger vi en psykolog
til Psykologisk Pædagogisk Center, PPC, hvor den primære opgave er varetagelsen af den pædagogiske psykologiske konsulentfunktion på skolerne og daginstitutionerne i område Syd.
Vi tilbyder:
Hvis du lige er den medarbejder, vi søger, tilbyder vi til gengæld engagerede og
veluddannede kollegaer i et godt, uhøjtideligt og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor du
får frihed til at planlægge din egen hverdag samt har muligheden for hjemmearbejdsdag.
Vi er en del af en organisation, der er i løbende udvikling, hvor vi sætter tværfagligt samarbejde i højsædet, ligesom vi løbende modtager supervision. Centret
består bl.a. af 19 psykologer, hvoraf 8 har specialistgodkendelser, som det også
er muligt at sparre med.
Vi forventer:
Som kandidat til stillingen forventer vi, at
Du er uddannet psykolog gerne med autorisation. Kandidater uden autorisation
påbegynder ved ansættelsen uddannelses forløbet til autorisation (2 timers
ugentlig supervision).
Du har interesse i at arbejde tværfagligt
Du har erfaring og /eller interesse i at arbejde med psykologiske vurderinger
samt konsulent-, rådgivnings- og supervisionsopgaver
Du arbejder ud fra en ressource- og relationsorienteret tænkning
Du har lyst til at arbejde med fornyelse og udvikling
Du har kørekort og egen bil, da jobbet kræver en del kørsel
Ansættelsesvilkår:
Efter gld. overenskomst. Stillingen er på 37 timer pr. uge og til besættelse pr.
1.12.2015.
Mere information:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at kontakte leder af PPC, Lisbeth
Sten Jensen, tlf. 5473 2950 eller TR og psykolog Anita Bruun, tlf. 5473 2950.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er den d. 6. oktober 2015.
Samtaler:
Vi forventer, at der vil blive afholdt samtaler tirsdag dag den 13. oktober -15
Ansøgningsprocedure:
Send din ansøgning til PPC@guldborgsund.dk
___________________
Mere om Psykologisk Pædagogisk Center:
Psykologisk Pædagogisk Center er organiseret under Familie og Forebyggelse i
Guldborgsund Kommune. Centret løser opgaver inden for social- og skolelovgivningen.
Personalet består af psykologer, specialkonsulenter, sprog-/talekonsulenter samt
kontor- og Servicepersonale, i alt ca. 35 medarbejdere. På centret er ansat 19
Psykologer, fordelt på 2 grupper. En gruppe på 9 områdepsykologer fordelt på 3
områder/ distrikter og en gruppe på 9 psykologer, der primært løser opgaver inden for sociallovgivningen, herunder varetager en eller flere specialistfunktioner.
Du kan læse mere om PPC på http://www.guldborgsund.dk/da/Borger/
Boern_og_unge/Stoette_til_boern_og_familier/PPC.aspx
PH.D.-STIPENDIER I
PSYKOLOGI, SOCIOLOGI,
STATSKUNDSKAB OG
ØKONOMI
ved Det Samfundsvidenskabelige
Fakultet
Netop nu er der mulighed for at søge et ph.d.stipendium i psykologi, sociologi, statskundskab eller
økonomi ved Copenhagen Graduate School of Social
Sciences på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på
Københavns Universitet. Start 1. februar 2016.
Ansøgningsfrist den 1. november 2015.
Læs mere om ph.d.-studiet og ansøgningsprocedurer på
http://samf.ku.dk/phd-skolen/ Her finder du også det
fulde ansøgningsopslag, og links til de enkelte institutters
ph.d.-websites.
Information om ph.d.-programmet på de enkelte
institutter
7 Institut for Psykologi: Informationsmøde tirsdag den
6. oktober 2015 kl. 10.00 på Center for Sundhed og
Samfund, Øster Farimagsgade 2A, 1353 København K,
Institut for Psykologi, lokale 3-2-M202 (Kantinen).
http://www.psy.ku.dk/Forskning/phd/
7 Sociologisk Institut: Sociologi: Find oplysninger om
ph.d.-studiet i sociologi på:
http://www.soc.ku.dk/english/research/ph.d/
7 Institut for Statskundskab: Informationsmøde
torsdag den 24. september 2015 fra 14.00 til 15.00 på
Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade
5, 2. sal, lokale 4.2.26. (Frokoststuen)1353 København
K, Institut for Statskundskab.
http://polsci.ku.dk/uddannelser/phd/
7 Økonomisk Institut: Informationsmøde torsdag den
8. oktober 2015 kl. 15.00 på Center for Sundhed og
Samfund, Øster Farimagsgade 5, 1353 København K,
Økonomisk Institut, Bygning 26, 2. sal, lokale 26.2.21
(Det Store Seminarrum). http://www.econ.ku.dk/phd/
Opslaget i fuld ordlyd: Dette opslag er et uddrag, der
ikke kan benyttes som grundlag for ansøgning. Det fulde
opslag findes på http://samf.ku.dk/phd-skolen/til_
ansogere/ansoegning/aktuelle_opslag/
eller www.ku.dk/stillinger
kø b e n h av n s
universitet
Mere om Guldborgsund Kommune:
Guldborgsund Kommune har pr. 1. august 2015 indført røgfri arbejdstid. Læs
mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk
2015 | nr. 02 |
| 53
Psykolog
til Bakkeskolen, specialskole
for børn med autisme
Vores erfarne og dygtige psykolog har valgt at gå på
pension og vi har derfor en psykologstilling på 37
timer ledig til besættelse 1. november.
Bakkeskolen er en kommunal specialskole i Gladsaxe Kommune for elever med ASF og forsinket
udvikling. Eleverne kan være normalt begavede
eller mentalt retarderede i forskellige grader.
Skolen er kendetegnet ved et dynamisk og udviklingsorienteret miljø med en solid faglighed. Vi
har de seneste år haft særlig fokus på at udvikle
vores praksis i forhold til fællesskaber samt fysisk
aktivitet og læring.
Vi søger en autoriseret psykolog med følgende
kvalifikationer
5 ,!,$)"( 7,)*"/)" ( *"
komorbiditeter, herunder ADHD.
5 7,) ) /,*+-3&*'*"$-&0$ )*" ,!,$)"
eller i gang med specialisering i børneneuropsykologi.
5 )-&.$'&*")$.$0 ( .* ,$, % .
med børn og unge med ASF.
5 ,!,$)"( .06,!"'$" , %-+,* -- ,
Opgaverne for vores kommende psykolog vil
primært bestå af
5 -3&*'*"/) ,-7" '- ,
5 %' )$)"*",8"$0)$)"!+ ,-*)' *"
ledelse.
5 .7.. ) -(.' ,!*,'7( ' 0 ,
5 %' )$)"*",8"$0)$)"!!*,6', 5 *,($'$)"!+-3&*'*"!"'$" +,*' (
stillinger.
Har du lyst til at være en del af PPR
i Svendborg Kommune?
En af vores kollegaer går på pension - derfor mangler vi en
psykolog på fuld tid pr. 1. januar 2016
PPR er en stabil, dynamisk og selvstændig enhed i en
spændende Børn og Unge forvaltning, og betjener Svendborg
og Ærø kommuner i et nært samarbejde med alle øvrige
faggrupper på børn- og ungeområdet.
Vi forventer:
Interesser og kompetencer i forhold til:
• pædagogisk psykologisk rådgivning og konsultation overfor
dagtilbud og skoler
• udredningsarbejde og indsats ift. indlæring, udvikling,
personlighed og kontekst
• samarbejde med og intervention ift. individ og grupper,
børn, forældre og professionelle
• tværfagligt samarbejde og projektarbejde både internt
i PPR og med eksterne samarbejds-partnere
• psykologuddannelse evt. med autorisation
Vi tilbyder:
• en spændende arbejdsplads i en selvstændig PPR-organisation,
som udvikler sig løbende
• 42 dygtige, sjove og samarbejdsvillige kolleger
• et ledelsesteam, der skaber gode rammer og arbejdsvilkår
for den enkelte medarbejder
• et godt arbejdsklima og et selvuhøjtideligt og udviklingsorienteret miljø – og tid til at fastholde og udvikle dette
Yderligere oplysninger:
• Læs mere: www.pprsvendborg.dk
• Kontakt PPR-chef Hans Jørn Søberg Tlf. 62 23 45 24 eller
Psykologfaglig afd. leder Jacob Bogh Sønderby tlf. 62 23 45 33
Der er tradition for tæt vejledning og rådgivning på
baggrund af observationsforløb i klasserne.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst
Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads med
professionelle og engagerede kolleger og mulighed
for deltagelse i relevante kurser og netværk samt
supervision.
Ansøgningsfrist:
Senest mandag d. 9. november 2015 kl. 12.00 via
www.svendborg.dk/job. Samtaler forventes afholdt
onsdag d. 25. november 2015 mellem kl. 8 og 15.
Arbejdstiden ligger primært mellem 8.15 og 16.20.
Møder og kurser kan ligge eftermiddage og aftner.
Der indhentes straffe- og børneattest.
Aflønning efter gældende overenskomst og aftale
om Ny Løn.
Læs mere på www.gladsaxe.dk
Ansøgning senest 18. oktober 2015.
Gladsaxe Kommune
– en levende arbejdsplads med mange muligheder
54 |
Psykolog til Pædagogisk
Psykologisk Rådgivning
| nr. 02 | 2015
Læs mere om Svendborg Kommune på www.svendborg.dk
Direktør til konsulenthus
Kjerulf & Partnere blev etableret i 2001 og har sat sig solidt i markedet for erhvervspsykologiske konsulentydelser, dvs. udvikling af talenter, ledere og bestyrelser, åbne lederkurser, erhvervspsykologiske test samt
rekruttering. Vores målsætning er at være det foretrukne valg på det danske marked – og det lykkes helt godt!
Vi ønsker at styrke vores forretning og vores ledelse, hvilket indebærer, at vi ønsker at etablere os med en direktør for hvert af de tre områder. Direktørerne for erhvervspsykologiske test og for rekruttering er på plads, men
vi mangler direktøren for lederudvikling og åbne kurser. Det kunne være dig, hvis du har følgende karakteristika:

Er uddannet cand. psych. (et ufravigeligt krav)
Har min. 5 års ledererfaring
Har forretningsforståelse og er udviklingsorienteret
Er ambitiøs og passioneret ift. fag og forretning
Har lyst til at være partner i et konsulenthus, der baserer sig på faglig stolthed og venskab
Du kan læse mere om Kjerulf & Partnere på www.kjerulf-partnere.dk Vil du vide mere om jobbet,
så kontakt adm.direktør Stig Kjerulf eller partner Lone Schilling Andersen på tlf. 33 13 13 44.
Ansøgninger sendes til lsa@kpas.dk – ansøgningsfrist den 12. oktober 2015.
Autoriseret psykolog til
individuel stresshåndtering
Ønsker du at beskæftige dig med arbejdsrelateret
stress? Hos Grow People kan du hjælpe mennesker
med at reducere stress for at bringe glæden og
overskuddet tilbage.
LEDENDE PSYKOLOG MED
KLINISK FUNKTION I BØRNEOG UNGDOMSPSYKIATRISK
AMBULATORIUM, DRONNING
INGRIDS HOSPITAL
Du har erfaring med individuel stresshåndtering og
ledercoaching i praksis, og du kan arbejde 1-2 dage
om ugen. Du ser dig selv som dygtig, nysgerrig og
åbensindet.
Ansøgningsfrist den 9. oktober 2015. Forventet
opstart den 1. november 2015. Du kan se den fulde
jobbeskrivelse på www.growpeople.dk/job.
Vi søger en psykolog ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk
ambulatorium, pr. 1. november 2015 eller efter nærmere aftale.
Du skal have interesse for ledelse og organisation, da ca. 1/4 af
arbejdstiden er afsat til ledelse af psykologgruppen i hele området.
Har det din interesse så kontakt: ledende overlæge Jacob Lindholm,
på telefon +299 34 4807 eller e-mail jali@peqqik.gl eller se hele
stillingsannoncen på: www.gjob.dk
Cand. Psych. Aut. Pernille Rasmussen
Hauser Plads 32 2. sal, 1127 København K
2015 | nr. 02 |
| 55

Plads til alle

Transcription

Similar documents

Hent min folder her - Autoriseret psykolog Dina Charleman

Diagnose: Sorg

BrugerhåndBogen - Velkommen til TNS Gallups TV

Ild i gamle huse Uden sygesikringsbevis Alt for få tilbud

(2015, nr. 04) af

Er du klar til Texaco smøreolier til høstpriser - Uno

6. Dokumentar og reality

BAHEKO Snavssamlere

Om at være trimmet Fælles for psykologer Flere mulige svar

Introduktion til ACT

dansk psykoterapeutisk selskab for psykologer

Efterårsbrev 2015 - Dansk Psykolog Forening