Om at være trimmet Fælles for psykologer Flere mulige svar

Transcription

6. marts 2015 | 69. årgang | Dansk Psykolog Forening
5
Efter
terroren
Der var mange vidner til de skudsalver i København,
der både dræbte og sårede. Der rettes kritik af det
kriseberedskab, der skulle have hjulpet dem.
Side 3 & 6
Om at være trimmet
Fælles for psykologer
Flere mulige svar
Psykiatrien i Region Hovedstaden ønsker at være ’lean’. Hvad
indebærer den ambition?
Faglig stolthed og fællesskab hitter blandt psykologer. Foreningen er i gang med interview.
Skal privatpraktiserende psykologer sige ja til tilbuddene fra
netværkene? Ikke nødvendigvis.
SIDE 8
SIDE 14
SIDE 18
› LEDER
6. marts 2015 | 69. årgang | Dansk Psykolog Forening
5
gå direkte til fagpersonen
e
nn
ku
t
ar
sn
vil
en
nt
tie
Pa
den alment praktiserende
uden først at skulle forbi
afbureaukratisering.
læge. Det er forenkling og
Efter
terroren
Der var mange vidner til de skudsalver i København,
der både dræbte og sårede. Der rettes kritik af det
kriseberedskab, der skulle have hjulpet dem.
SIDE 3 & 6
Om at være trimmet
Fælles for psykologer
Flere mulige svar
Psykiatrien i Region Hovedstaden ønsker at være ’lean’. Hvad
indebærer den ambition?
Faglig stolthed og fællesskab hitter blandt psykologer. Foreningen er i gang med interview.
Skal privatpraktiserende psykologer sige ja til tilbuddene fra
netværkene? Ikke nødvendigvis.
SIDE 8
SIDE 14
SIDE 18
Medlemsblad for
Dansk Psykolog Forening
Til lykke, Norge
E
n mærkedag. Sådan betegner man i Norsk Psykologforening fredag 13. februar 2015. Denne dag fremsatte regeringen med et flertal i ryggen et forslag
til lov i Stortinget, som giver psykologer henvisningsret – fra psykolog til
specialpsykolog. Loven ventes at træde i kraft 1. juli.
Vi siger til lykke. Til Norsk Psykologforening, for hvem en mangeårig kamp for
et mere patientvenligt og effektivt sundhedssystem nu er kronet med held, og særligt til de norske borgere, i anledning af at et vigtigt princip er blevet anerkendt.
Patienten vil snart kunne gå direkte til fagpersonen uden først at skulle forbi den
alment praktiserende læge. Det er forenkling og afbureaukratisering med kortere vej
og kortere ventetid til følge.
Den norske model bygger videre på erfaringer fra England, hvor en tilsvarende
model har været under afprøvning i næsten et årti.
Der er tale om det såkaldte IAPT-projekt, rettet mod patienter med angst og
depression. Projektet var et brud på en gammel tradition, hvorefter lægen som den
eneste kunne henvise til specialistbehandling, inklusiv psykologisk behandling. Men
dels kunne ifølge projektet andre sundhedspersoner henvise, fx psykologer, dels
kunne jobcentre henvise. Og endelig kunne borgere henvise sig selv. På baggrund af
gode resultater – ikke mindst for udsatte borgere – er det
nu blevet muligt at henvise sig selv til psykologisk
behandling over hele England.
Ifølge formanden for Norsk Psykologforening,
Tor Levin Hofgaard, peger erhvervelsen af henvisningsretten videre frem til også at gælde for henvisning til psykologer i kommunerne. En sådan
udvidelse er allerede på regeringens agenda.
Så langt er vi ikke i Danmark, men vi er dog
opløftede af, at bevægelsen går i samme retning
som i Norge og England. Vi har nu udenlandske
modeller at henvise til. En fremtidig IAPTinspireret model herhjemme kan med
fordel involvere den enkelte borger i
henvisningsprocessen frem for den
nuværende ordning, hvor kun læger
kan henvise til psykologbehandling og
kun på basis af bestemte diagnoser og
matchende henvisningskategorier.
Eva Secher Mathiasen,
formand for Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
Fax: 35 25 97 37
E-mail: dp@dp.dk
www.dp.dk
Psykolog Nyt
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
E-mail: p-nyt@dp.dk
Redaktion:
Claus Wennermark, ansv. redaktør
Jørgen Carl, redaktør
Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer
DK ISSN: 0901-7089
Layout og Tryk:
Jørn Thomsen Elbo A/S
Trykt med vegetabilske farver
på miljøgodkendt papir
Oplag:
Kontrolleret oplag (FMK): 9943 ex.
Trykoplag: 10.250 ex.
Medlem af Danske Specialmedier
Indsendt stof: Indsendte artikler dækker ikke
nødvendigvis redaktionens eller foreningens
holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret
til at afvise, forkorte eller redigere indsendte
artikler. Redaktionen påtager sig ikke
ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.
Forsidefoto: Scanpix
Annoncer 2015
Job- og tekstsideannoncer mv.:
DG Media, tlf. 33 70 76 94, epost@dgmedia.dk
Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet
Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side):
Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf. 35 25 97 06
www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’
Abonnement/2015: 1.350 kr. + moms.
Deadline (kl. 12)
Nr.
8
9
10
Deadline
13/4
27/4
11/5
Udgivelse
To. 30/4
15/5
29/5
› MANGELFULDT Af Henning Due
Eksperter efter terrorangreb:
fotos: scanpix
Kriseberedskab halter
Myndighederne har ikke gjort nok for at oplyse
borgere om, hvor de skal henvende sig for at få
krisebehandling efter terrorangrebet i København, vurderer eksperter. Hundredvis af borgere
kan udvikle PTSD, hvis de ikke opspores i tide.
B
lot et eneste tweet. Så meget eller lidt skriftlig information
har myndighederne sendt ud om krisehjælpstilbud efter
terrorangrebet i København midt i februar. Heller ikke på
forsiden af Københavns Politis og Region Hovedstadens hjemmesider er der information om, hvor borgere kan henvende sig, hvis
de har spørgsmål om krisehjælp.
De sparsomme informationer får stærk kritik fra flere af landets førende eksperter i traumebehandling.
- Det største problem er, hvordan man opsporer alle de berørte mennesker, og derfor burde myndighederne, allerede i samme
weekend som terrorangrebene blev begået, have sat en grundig
kommunikationskampagne i gang og oplyst borgerne, hvor de kan
henvende sig, hvis de oplever stress-symptomer eller lignende. Det
siger Ask Elklit, professor i klinisk psykologi ved Syddansk Universitet
og specialist i PTSD, til Psykolog Nyt.
Ask Elklit understreger, at indsatsen både skal foldes ud på
kortere og længere sigt. Det er hans vurdering, at flere hundrede
berørte borgere i den kommende tid risikerer at udvikle PTSD,
hvis de ikke får den nødvendige krisebehandling.
Også Dansk Psykolog Forenings formand, Eva Secher Mathiasen,
efterlyser en skarpere oplysningsindsats fra både region og kommune efter terrorangrebet.
- Almindelige borgere kan også få brug for hjælp i tiden efter
den slags voldsomme begivenheder. Alle skal vide, hvor de kan
ringe hen, hvis de får brug for det. Der er også behov for at oplyse
alle borgere om, hvilke symptomer de skal holde øje med, så de
ikke risikerer at udvikle PTSD.
Samme melding lyder fra Keld Molin, psykolog med speciale i
psykotraumatologi og forfatter til bogen ”Terrorangrebets psykologi”.
PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015 | SIDE 3
Regionen og kommunen
I sundhedslovens § 210 hedder det, at ”Regionsrådet og
kommunalbestyrelsen skal planlægge og gennemføre
sådanne foranstaltninger, at der sikres syge og tilskadekomne nødvendig behandling i tilfælde af ulykker og
katastrofer, herunder krigshandlinger.” Ifølge Sundheds
styrelsen har krisestyringsstaben i regionen og kom
munen ansvaret for at sikre rådgivning og information af
pressen – i samarbejde med politiet – og borgere i
region/kommune med henblik på, hvor der kan rettes
henvendelse til.
- Myndighederne har ikke haft fokus på psykoedukation af borgerne. Altså oplysning til borgerne om, hvordan berørte kan håndtere begivenheden selv, hvilke symptomer de skal være opmærksomme
på, og hvor de kan henvende sig for at få hjælp.
Regionens ansvar
Ifølge sundhedsloven er det regionsrådets og kommunalbestyrelsens
ansvar at udarbejde en kriseberedskabsplan, der sikrer, ”at syge og tilskadekomne får nødvendig behandling.”
I Sundhedsstyrelsens vejledning til kriseterapeutisk beredskab
hedder det, at regionen skal sætte en såkaldt aktiv, opfølgende indsats
i gang i den efterfølgende fase, hvor ”der er behov for grundig information til både de ramte og familien samt det øvrige sociale netværk.”
Sundhedsstyrelsens vejledning slår også fast, at det først og fremmest er regionens ansvar – i samarbejde med politiet via pressen – at
sikre information til borgerne om, hvor de kan rette henvendelse.
Det enkeltstående tweet, som blev sendt ud af Københavns Politi
SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015
søndag formiddag efter de voldsomme begivenheder, bragte beskeden, at ”borgere, der har været nær de alvorlige hændelser og føler
stress-symptomer, kan modtage rådgivning hos Region Hovedstadens
akutbedredskab.”
Tirsdag formiddag oplyste Region Hovedstadens presseafdeling
og Københavns Politis presseafdeling til Psykolog Nyt, at akutberedskabet på det tidspunkt havde modtaget to henvendelser relateret til
terrorangrebet.
”Informationen var tilstrækkelig”
Københavns Politi bekræfter over for Psykolog Nyt, at man ikke har
udsendt andre tweets eller anden skriftlig information med hjælp og
vejledning til borgere om, hvilke symptomer man skal holde øje med.
- Vi noterer selvfølgelig, hvis eksperter vurderer, at vores kommunikationsindsats i denne type situationer kan forbedres, siger Sten
Hansen fra Københavns Politis presseafdeling.
Region Hovedstaden tilkendegiver i et skriftligt svar til Psykolog
borgere, der er i risikozonen efter terrorangrebet. Han henviser blandt
andet til resultaterne af en undersøgelse af lokalbefolkningens reaktioner på fyrværkeriulykken i Seest i 2004.
- Efter ulykken så vi, at PTSD-reaktionerne blev ved med at være
høje hos både involverede børn og voksne i et år efter ulykken. Selv
om kommunen havde et åbent og gratis behandlingstilbud, reducerede det ikke forekomsten af PTSD. Det skyldtes, at kommunen ikke
rykkede proaktivt ud til fx lokale foreninger og tilbød borgerne den
nødvendige hjælp, siger Ask Elklit.
Han påpeger, at det er endnu sværere at lokalisere risikogruppen,
når det drejer sig om en gruppe mennesker, der er samlet til et bestemt arrangement, som tilfældet var under terrorangrebet i København.
- Det drejer sig jo også om tilfældige forbipasserende, som kan
have fået et større chok, siger han.
Ask Elklit forventer, at op til ti procent af de borgere, der har været i tæt berøring med terrorangrebet i København – lige fra deltagerne i arrangementet på Krudttønden til forbipasserende og vidner til
angrebene og pårørende til de direkte involverede i angrebet – kan
være i risikozonen for at udvikle PTSD.
- Min umiddelbare vurdering er, at op mod 300 mennesker bliver påvirket i første omgang, og af den gruppe vil en del opleve reaktioner på længere sigt, siger han.
Typiske efterreaktioner på terrorangrebet vil ifølge Ask Elklit være
angstsymptomer eller akutte stress-symptomer, og hvis der ikke reageres i tide, kan reaktionerne på sigt medføre PTSD. En del af de borgere, der har været direkte berørt af terrorangrebet, vil først udvikle
PTSD efter noget tid, og derfor er den langsigtede opsporing af symptomer på PTSD også afgørende.
”Det er ikke os –”
Nyt, at det ikke er relevant at oplyse alle borgere om regionens krisehjælp og om de symptomer, der kan udløse PTSD.
- Tilbud om krisehjælp gives til dem, der har været direkte berørt
af episoden, og de var bragt til Bellahøj Politistation. Borgere, som
ikke har været direkte berørt, kan henvende sig til sundhedsvæsnet
ad de sædvanlige kanaler – 1813, ved fremmøde i psykiatriske akutmodtagelser eller ved kontakt til egen læge, som det udtrykkes i Region
Hovedstadens svar.
Af svaret fremgår desuden, at ”telefonnummeret til Psykiatrisk
Akutmodtagelse har været offentliggjort i medierne.”
- Det er vurderingen, at politiets information har været tilstrækkelig, sammenholdt med at borgerne kender til de normale indgange
til sundhedsvæsnet, skriver Region Hovestaden til Psykolog Nyt.
Erfaringerne fra Seest
Ask Elklit påpeger, at der skal meget mere til end et par tweets, hvis
symptomer på PTSD skal opspores og lidelsen skal forebygges hos de
Region Hovedstaden oplyser til Psykolog Nyt, at der blev ydet krisehjælp til 40 mennesker efter første angreb på Krudttønden på Østerbro
i København lørdag eftermiddag. Efter angrebet mod synagogen på
Krystalgade i København lørdag nat blev der ydet krisehjælp til endnu en gruppe ”kriseramte”, heriblandt 30 børn.
Begge grupper blev ifølge Region Hovedstaden informeret om
mulige krisereaktioner og om, hvor de kunne få hjælp efterfølgende.
Hos Københavns Kommune er det Borgerservice, der fungerer
som kommunens officielle kommunikationskanal, men ifølge sekretariatschef Merete Evers Dewilde er ikke det Borgerservice’ opgave at
beslutte, hvad der skal kommunikeres.
- Det er beredskabsledelsen og sundhedsmyndighederne med
Region Hovedstaden i spidsen, der har de faglige kompetencer til at
bestemme, hvad og hvordan der skal kommunikeres om behandlingstilbud på den længere bane, siger Merete Evers Dewilde.
- Om Borgerservice skal stå for den kommende tids kommunikationsindsats på lige det her område, er op til sundhedsmyndighederne at vurdere, siger hun
Henning Due, pressekonsulent
hed@dp.dk
› SKRÆMMENDE
Tumult
panik og
irener
Illusionen om tryghed brister, når samfundet
rammes af et terrorangreb, og det kan traumatisere befolkningen mere end at være øjenvidne
til terrorangreb, vurderer traumeekspert.
E
n lille gruppe unge mennesker har netop forladt det tilrøgede barlokale og lukket døren bag sig, da en ung kvinde
med lyst hår kommer løbende tilbage ned ad trappen og
hiver døren op igen.
- Jeg skal ikke derud. Det er vildt uhyggeligt, siger hun og løber ind og står midt ind i lokalet.
Hun taler lidt til alle og lidt ud i ingenting og har et mærkeligt
forlegent smil på læben, som om hun er flov over sin reaktion.
- Der løber politifolk rundt med maskingeværer, siger hun og
kigger ud ad vinduerne op mod gaden.
Klokken er lidt over 01 lørdag nat, og uden for på gaderne i
’Pisserenden’ i Indre by i København er der panikstemning.
- Gå tilbage, gå tilbage, gå indenfor hurtigst muligt. I må ikke
være ude på gaden! råber en betjent til de mere eller mindre berusede mennesker, der sejler ned mod enden af Teglgårdstræde,
en sidegade til Nørre Voldgade tæt på Nørreport Station.
Politibetjenten står ved siden af en patruljevogn, der holder på
tværs for enden af gaden og blokerer, så ingen kan køre ud af gaden.
- Hænder op af lommerne! beordrer en anden politimand en
ung mand, der slentrer hen mod afspærringen.
Et par minutter senere triller en taxi langsomt ned ad mod enden af gaden, og chaufføren bliver bedt om at stoppe bilen.
- Har du andre passagerer med dig, spørger en politibetjent og
lyser med en lommelygte ind på bilens passagersæder. Betjenten
bevæger sig rundt om bilen og hen til bagenden og kigger ned i
bagagerummet, som han har givet chaufføren besked på at åbne.
Efter et par sekunder smækker han bagsmækken i igen og lader
taxien passere forbi patruljevognen.
På Nørreport Station er der kaos.
Gæster fra omkringliggende barer og
restauranter bliver gennet væk af politibetjente, folk myldrer ud fra beværtninger fra alle retninger og løber hen
over kørebanerne og cykelstierne.
Skræmte københavnere løber forvirret op ad trapperne fra Nørreport Metrostation med råbende politifolk i hælende, der beordrer dem om at komme
væk fra stationen hurtigst muligt.
Over bytagene bevæger en lavthængende helikopter sig frem og tilbage og minder indbyggerne om, at
situationen er alt andet end normal,
og at hovedstaden denne lørdag har
været kulisse for det største terrorangreb i nyere tid på dansk grund.
I dagene efter terrorangrebet i København har lyden af ekstra
mange politisirener fortsat præget hverdagslivet. Det samme har
synet af kampklædte politibetjente udstyret med maskinpistoler
og mørkeblå politivogne, der holder vagt på udvalgte pladser og
gader.
Ekstraindsatsen handler ifølge Københavns Politi om, at man
gerne vil sende et signal til borgerne om, at de kan føle sig trygge.
Men indsatsen kan få den modsatte effekt, og her ser vi endnu et
eksempel på potentiel sekundær traumatisering, vurderer Keld
Molin.
Ekstraindsatsen handler ifølge Københavns
Politi om, at man gerne vil sende et signal til
borgerne om, at de kan føle sig trygge.
Mangel på kontrol
foto: scanpix
I løbet af de 13 timer, der gik, fra første
skud blev affyret uden for forsamlingshuset Krudttønden på Østerbro, til den
formodede gerningsmand blev skudt
og dræbt af politiet på Nørrebro tidlig
søndag morgen, mistede to civile livet,
mens fem politibetjente blev såret.
Men de fysiske skader er kun toppen af isbjerget, påpeger Keld Molin,
psykolog, specialist i psykotraumatologi og forfatter til bogen ”Terrorangrebets psykologi”.
- Terrorangreb påvirker folk på mange måder, og 90 procent
af skaderne er psykiske. Der gemmer gruppen af borgere sig, som
fx kan udvikle PTSD, forklarer Keld Molin.
Udløsende faktorer kan være, at borgere føler sig fanget og ikke
kan komme væk fra gerningsstedet, eller at borgere frygter/bliver
bevidste om, at en terrorist kan befinde sig lige rundt om hjørnet
på gaden – ligesom værtshusgæsterne oplevede det omkring Nørre Voldgade. Fænomenet kaldes sekundær traumatisering og handler om følgeskaderne af fx et terrorangreb.
- Myndighederne fokuserer på selve skadesstedet efter et terrorangreb, fordi de vurderer, at risikoen for psykiske traumer kun
opstår hos de borgere, der har været øjenvidner til et angreb, men
sådan forholder det sig ikke, siger Keld Molin.
- Hvis borgerne oplever, at politiet ikke har kontrol over trusselssituationen, kan det i sig selv være skadeligt. Blå blink, en kaotisk stemning og et massivt politiopbud kan traumatisere befolkningen mere end selve terrorbegivenheden, forklarer han.
Han henviser til et studie fra England, hvor forskere undersøgte graden af angst hos en gruppe personer, der ringede til politiet og
anmeldte, at de havde modtaget trusselsbreve med hvidt pulver i.
Pludselig oplevede personerne at have et helt antiterrorkorps
stående i stuen side om side med biologer iklædt beskyttelsesdragter. En uge senere oplevede cirka halvdelen af personerne, at deres
angsttilstand ikke var aftaget, selv om trusselsbrevene ikke indeholdt miltbrand – altså en falsk alerm, som allerede var meldt ud
et døgn efter hændelsen. Eksemplet viser, at denne type frygt kan
være svær at ryste af sig igen, når den først har sat sig i kroppen,
siger Keld Molin.
Han efterlyser derfor en anden strategi fra de danske myndigheder.
- I kølvandet på Oklahoma-terrorangrebet og terrorangrebet
på World Trade Center udviklede USA en folkesundhedsstrategi,
som i dag benyttes i denne type situationer. I Danmark stilles der
indtil videre kun krav til myndighederne om en kriseberedskabsplan, der fokuserer på traumebehandling og information om behandlingstilbud, siger Keld Molin.
- En folkesundhedsstrategi klæder netop myndighederne på
til at tackle borgerne, så de berørte under og efter en terrorhandling ikke oplever, at deres situation forværres. Et vigtigt punkt i
strategien er fx at sikre, at politiopbuddet ikke skræmmer befolkningen mere end højst nødvendigt, siger han.
Henning Due, pressekonsulent
hed@dp.dk
› LEAN Af Dea Henriette Franck
Lean
i psykiatrien
Der er lang vej fra bilfabrikation i Japan til psykiatrien i hovedstadsområdet, men begge steder
er målet at skabe tilfredshed hos kunden eller
patienten. Trods alle forskelle arbejder man
begge steder med lean.
H
illustrationer: Colourbox
vad er lean egentlig for noget? Dette retoriske spørgsmål
udspringer af, at jeg selv, ganske utraditionelt for en psykolog, arbejder med lean i psykiatrien. Der gives mange
svar på spørgsmålet, men få er korrekte. Mere almindelige er fordomme i retning af, at lean sidestilles med kontrol, topstyring og
New Public Management. Men det er så langt fra lean, som det
kan komme.
Lean udspringer fra en Toyotafabrik i Japan, hvor man måtte
finde en metode til at øge produktionen og værdien for kunderne
for at kunne hamle op med konkurrenterne. Man indførte en række principper, som havde til formål at fjerne de arbejdsgange, lagre og metoder, der reelt var spild, når målet var at skabe
et værdifuldt produkt til kunderne.
Amerikanerne Womack og Jones undersøgte effekten heraf og fandt, at Toyota i forhold til to konkurrenter brugte markant mindre tid på at samle
hver bil, og at de endvidere begik
op mod to tredjedele færre fejl.
De navngav Toyotas produk
tionssystem ”Lean” (eng.: trimmet).
Flere virksomheder har
prøvet kræfter med lean efterfølgende, men mange har
fejlet i processen. Ved nærmere eftersyn bliver det tydeligt, at der mangler to vigtige
ting i deres leanbestræbelser: ledelse og kultur. Ofte ser man lean
forsøgt implementeret i form af projekter og suboptimeringer – fx ved at
prøve at få et regnskab til at se bedre ud eller ved at forsøge at retfærdiggøre fyringer eller sammenlægning. Disse kuldsejlede projekter kaldes lean, men er det ikke. Lean er ikke noget, man implementerer. Det er noget, man bliver som organisation, og som man
bliver ved med at forfine gennem løbende, systematiske forbedringer, med afsæt i de fem leanprincipper.
I det følgende skal disse uddybes, og for at gøre det spiseligt i
en kontekst, hvor det menneskelige sind så at sige er produktet,
sættes de i relation til det psykiatriske domæne, som de se til daglig i Region Hovedstadens Psykiatri.
Første princip – identificer værdi for kunden
Kunden er det absolut centrale i leantankegangen. En kunde i psykiatrien er typisk patienten, men kan også være den kollega, som
overtager næste trin i processen – fx lægesekretæren, som modtager og skriver lægens diktat, eller kommunen, som akut skal informeres om forhold omkring børn til en indlagt patient.
Som udgangspunkt er det dog patienten, og derfor må man
kortlægge, hvad der er af værdi for denne. Man kan arbejde ud fra
antagelser, men man kan også vælge at spørge patienterne.
En formiddag på et almenpsykiatrisk sengeafsnit i Glostrup
satte jeg mig i dagligstuen hos en håndfuld patienter, der sad og så
fjernsyn. Først sad jeg og iagttog, men der gik ikke længe, før en
patient spurgte mig, hvad jeg lavede der. Jeg forklarede, at jeg gerne ville se og høre, hvordan det var for dem at være patient, eftersom mit job handler om at facilitere, at forløbet som patient var så
værdifuldt som muligt. Snart gik snakken, og der var var flere bud
på, hvad man gerne ville have mere af, hvad man følte var unødvendigt, og hvad man savnede.
Jeg fik fire siders notater med mig og var straks bedre rustet
til at facilitere afsnittets værdiarbejde. At gå ud på afsnittet og være
med, hvor tingene sker, kaldes i leanterminologi for at ”gå gemba”.
Det samme har jeg gjort hos lægesekretærerne, hvor jeg har fået
indblik i antallet af afbrydelser, fysisk indretning af kontoret, arbejdsdagens gang og meget andet. Det er en fantastisk kilde til information og kræver kun, at man forholder sig nysgerrigt til kundens oplevelser. I mit arbejde rummer det samtidig den fordel, at
jeg får syn for sagn og en unik mulighed for at danne relationer til
det kliniske personale på de psykiatriske afsnit. På den måde kommer jeg til at kende dem i deres hverdag; de kan give mig indblik
i det, der er besværligt for dem, og vise mig, præcis hvor arbejdet
går i stå eller bliver besværligt på grund af omstændigheder, der
omkranser det kliniske arbejde.
Et eksempel kunne være, når medicinsoftwaren kollapser gang
på gang ved indscanning af D-vitaminen, eller når de midt i en fokuseret patientsamtale forstyrres af laboranten, der vil tage blodprøver. Og hvorfor er det vigtigt at se det, når der skal leanes? Fordi man ved hver eneste omlægning af en arbejdsgang og hver eneste forbedring må holde sig for øje, om det er noget, der skaber
værdi for kunden og er muligt at realisere uden at belaste processens aktører yderligere.
Hvis arbejdsgangen er med til at stresse medarbejderen, hvis
det kompromitterer sikkerheden, eller hvis det blot flytter en flaskehals i processen til et andet sted, så er det ikke værdiskabende
– og dermed ikke lean. Stressede medarbejdere, der ikke har et
sikkert arbejdsmiljø, og som møder hindringer i udførelsen af deres arbejde, kan på sigt give sygemeldinger eller udbrændte medarbejdere. Det vil øge presset på de tilbageværende medarbejdere,
der ikke vil have den samme mængde tid til deres patienter eller
samarbejdspartnere, og dermed vil det mindske værdien for disse
som kunder. Når man hører fortællinger om suboptimeringer, der
italesættes som lean, fortælles som oftest om, hvordan man bare
skulle løbe stærkere, og hvordan flere gik ned med stress. Det første princip i lean modsiger dette, hvorfor argumentet for, at der i
disse projekter har været tale om lean, udvandes.
Andet princip – kortlæg værdistrømme
Når vi ved, hvad der skaber værdi for kunden, kan vi kortlægge,
hvordan værdien strømmer gennem enhver arbejdsgang, og hvilke processer heri der ikke skaber værdi – altså spild. I kortlægningen af værdistrømmen ser vi på delprocesser, hvilke aktører der
tager del heri, om der er spild af værdi undervejs, og om der er nogen forslag til forbedring af processen. Målet er at øge den værdiskabende tid og mindske værdispildtiden.
En værdistrømskortlægning og -analyse laves af afsnitsledelse
og medarbejdere i fællesskab. Aktørerne i processen beskriver,
hvad de gør, hvordan og hvornår. Det er selvsamme, der identificerer værdispildet og kommer med forbedringsforslag. Der er ikke
nogen topstyring i det, og alle ideer er velkomne. Det bliver tydeliggjort, hvor i processen der er flow, og hvor der bestemt ikke er
det. Flowet stopper typisk der, hvor der er ventetid, ansvarsskift,
bunker, fejl og mangler, eller der hvor arbejdet afhænger af en enkelt person.
Arbejdet med værdistrømme skal munde ud i et øget flow og
værdi for den pågældende kunde. En proces i psykiatrien kan eksempelvis være forløbet, fra at en patient indlægges, til første behandlingsplan er udfærdiget.
Tredje princip – skab flow uden stop
Der kan være mange grunde til, at der ikke er flow i en proces. Typisk om organisatorisk struktur, ansvarsskift, tekniske udfordringer og materialer. Viden eller kompetence hos medarbejdere, som
Lean er ikke noget, man implementerer.
Det er noget, man bliver som organisation,
og som man bliver ved med at forfine.
kan opnås via sidemandsoplæring eller korte kurser, kan komme
en del af dette til livs. Indførelse af klare og utvetydige standarder
kan minimere de administrative fejl og mangler, som skyldes usikkerhed eller uvidenhed. Oplæring i håndtering af eller handling
på tekniske problemer eller udfordringer med dokumentations
systemer kan ligeledes gøre en stor forskel.
Det er ikke alt, man kan klare lokalt. Noget må løftes til andre
eller højere niveauer i organisationen – det være sig overgangen
fra skadestue til indlæggelse, bevilling af ressourcer, omrokering
af inventar på kontorer eller ideer, som direktionen må tage stilling til. I psykiatrien tages der hånd om det hele.
Hele Region Hovedstadens Psykiatri arbejder med lean, så når
flowet bremses på grund af noget teknisk, rettes der henvendelse
til IT-afdelingen. Hvis der er et forbedringsforslag, som kræver
større investeringer, rettes der henvendelse til centerledelsen. Disse behandler forslagene eller problemerne, så man internt i hele
organisationen kan forbedre processerne på alle ledder og kanter.
Der er selvfølgelig ting, der ikke kan lade sig gøre inden for
den økonomiske ramme, men det er helt sikkert, at hvo intet vover, intet vinder. Lean åbner for informationssluserne, så den medarbejder, der samtaler med en patient i afsnittets dagligstue, kan
tage patientens forslag hele vejen op til direktionen og tilbage igen.
Det er en organisatorisk fladere måde at arbejde på. Det er ikke
topstyring. Det er værdiskabende medarbejderinvolvering til gavn
for kunden – patienten.
Fjerde princip – skab trækstyring
Patienter kan bidrage med vigtig information, både om oplevelsen
af behandlingen og tiden op til behandling. Patienter kan opleve
tiltagende forpinthed af at vente på behandling, så hver en sten hos
Region Hovedstadens Psykiatri vendes i disse dage for at finde løsninger.
En del af løsningen er, at hvert psykiatrisk center melder sin
kapacitet ind på ugebasis – dvs. hvor mange patienter man forventer at kunne tage ind – til den centrale visitation (CVI), som modtager og fordeler alle henvisninger. CVI kan på den måde give patienterne den kortest mulige ventetid. Man kan i leanforstand sige,
at der skabes trækstyring, ved at centrene trækker, når de kan tage
patienter ind.
Samtidig arbejder man i ambulatorierne på at styre kapaciteten ved at tilrettelægge ressourcerne fornuftigst. Dette kommer til
udtryk i ugeskemaer for behandlerne, så man kan forudsige, hvor
mange patienter der kan komme gennem behandlingsforløbene
over en given periode. I planlægningen tages der hensyn til sygdom, kurser, ferie, supervision og frafaldsprocent.
Man tager både ledelse og faglig ledelse med på råd for at gøre
ugeplanerne så realistiske som muligt. Der tages hensyn til kliniske behov og de udsving, der kan være i forhold til patienter med
vanskeligheder inden for forskellige diagnosekategorier. Det er et
forsøg på at tilnærme sig en trækstyring og et flow, der kommer
patienterne til gode uden at stresse behandlerne. Det handler ikke
om kontrol, men om forudsigelighed i patientindtaget og mulighed for at give patienterne behandling, inden deres sygdom forværres yderligere. For kontinuerligt at kunne trække og øge flowet, kræves det af organisationen, at alle medarbejdere lever op til
det femte og sidste princip.
Femte princip – kaizen
Det, der gør lean til en kultur og ikke blot til suboptimeringer, er
kaizen, som betyder, at medarbejderne kontinuerligt påpeger problemer og kommer med forbedringsforslag. Kaizen går hånd i hånd
med tavlemødet, som er et ugentligt 15 minutters møde med en
struktureret mødeform, hvor man også følger op på, hvordan det
går med at nå de mål, man har sat sig for. Disse mål kan relatere
sig til Region Hovedstadens Psykiatris overordnede målsætninger,
men kan også være lokale mål, som udspringer af iværksatte forbedringer. Man ser, om virker eller ej i forhold til, om de skaber
værdi for kunden. På den måde kan man løbende justere på de
iværksatte forbedringer, med henblik på at gøre dem så værdiskabende som muligt.
En meget stor del heraf er kommunikation, særligt fra afsnitsledelsen til medarbejdere, om hvilke løsninger der sættes i søen,
og hvad de indebærer. Det vil typisk være en medarbejdergruppe,
som kommer med en løsning på et identificeret problem, hvorefter afsnitsledelsen har ansvaret for at kommunikere det ud til de
resterende medarbejdere.
En fordel ved tavlemøder er, at den såkaldte ”skyllerumssnak”
flyttes ud i et åbent forum, hvor medarbejderne åbent kan informere om de ting, de gerne så ændret. Under tavlemødet læses alle
forslag op, og der handles på dem. Er forslaget for dyrt, eller refererer det til andre afsnit eller niveauer, har man mulighed for at
tage forslaget med til disse andre dele af organisationen, som behandler forslaget på deres eget tavlemøde.
Selvsagt kræver det af organisationen som hele, at dette femte
princip får lov at gennemsyre arbejdet på en måde, der gør kaizen
til et kardinalpunkt for kulturen. Dermed har alle et medansvar
for at gøre lean til en succes. Og ja, lean kræver omstillingsparate
medarbejdere, men netop ordet omstillingsparat er næsten blevet
et fyord, der associeres med ændringer, der trækkes ned over medarbejdere oppefra. Lean er modsatrettet ved at være forbedringer
DPSP’s INTERNATIONALE SEMINAR 2015
Fredag 8. maj 2015 på Radisson Blu Århus.
Mød prof. John F. Clarkin.
Se annoncen på www.dpsp.dk
fra de medarbejdere, der selv har fingrene i bolledejen – samtidig
må det antages, at hvis man selv kommer med et forslag om forbedring, så er man også indstillet på at gøre noget ved det.
Leankulturen er en svær nød at knække. Det er det lange, seje
træk, som kræver en kommunikerende, engagerende ledelse og en
støttende og erfaren leankonsulent. Jeg arbejder i et leankonsulent-team med kolleger af forskellig baggrund: to økonomer, en
SOSU-assistent og en sygeplejerske. Jeg er den eneste psykolog, og
Lean er en værdikultur, der tilstræber at skabe
tid og rum til en klinisk ydelse af høj kvalitet og
værdi for alle kunder og aktører i processen.
beredt til rehabiliteringskonferencen, hvor deres behandlingsplan
skal udformes, og om patienten under konferencen følte sig set og
hørt.
På retspsykiatrisk lukket afsnit på PC Glostrup er en arbejdsgruppe med patienterne under udformning med henblik på at skabe værdi i morgenmøder og husmøder for patienterne, så flere
fremmøder og deltager.
PC København og PC Sankt Hans er netop begyndt på deres
leanforløb, og der vil ikke gå længe, før der også viser sig forbedringer her. På PC Glostrup, hvor jeg har min daglige gang, ser vi
allerede forbedringer af større og mindre karakter. Det er knapt et
år siden, vi startede med at uddanne ledelsen i lean, og arbejdet
på afsnittene er i god gang.
Det kræver kommunikation, åbenhed, forståelse og ikke mindst
tålmodighed at skabe leankulturen. Det kræver klarhed og præcision, for at lean fremstår i sin rene form og ikke forveksles med
topstyring eller endnu en ting, der forhindrer personalet i at udføre deres kliniske arbejde. Lean er en værdikultur, der tilstræber
at skabe tid og rum til en klinisk ydelse af høj kvalitet og værdi for
alle kunder (og aktører) i processen.
jeg brænder for den kulturelle del af lean. Grafer og målinger er
ikke min største kærlighed, men jeg er forelsket i kulturskiftet, og
det er netop der, hvor jeg i særlig høj grad kan bidrage til mit teams
arbejde. Det er der, jeg realiserer min organisationspsykologiske
kunnen i samspil med min forståelse for det udviklende individ.
Hver især bidrager til et større hele.
Dea Henriette Franck, cand.psych.,
autoriseret psykolog, leanfacilitator
Og resultaterne?
I Region Hovedstadens Psykiatri er det formuleret, at man med
lean ønsker at styrke arbejdet med forbedringer, styrke samarbejdet med patienter og pårørende, at flere patienter bliver behandlet, at patienterne oplever sammenhængende behandlingsforløb,
bedre behandling og mindre tvang samt at styrke dialogen, samarbejdet og involveringen generelt. Resultaterne er begyndt at tikke ind, skønt det på de fleste centre er relativt nyt. Her er et udpluk
af de årlige resultatrapporteringer fra flere forskellige centre:
Fra 2012-13 blev antallet af bæltefikseringer på PC Hvidovre
nedbragt med 33,8 %. Antallet af genhenvisninger blev skåret markant ned, genindlæggelser blev nedbragt med 2,5 %, og medarbejdertilfredsheden steg med 1,4 %.
På PC Stolpegårds angst- og depressionsambulatorium blev
der set 79 % flere patienter pr. behandlerårsværk, og i psykoterapeutisk klinik var dette tal på 21 %.
I BUC Bispebjerg på Børneambulatoriet steg antallet af direkte patient-/forældrekontakt med 90 %, og i BUC generelt er antallet af uskrevne notater nedbragt.
Der er indført tablets til måling af patienttilfredshed, og målingerne anvendes på ugebasis på PC Glostrup. På afsnit for kognitiv neurorehabilitering måler man på, om patienten føler sig forSIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015
litteratur
Edwards, J E.; Scott, J.C.; Raju, N.S. (2003): The Human Resources ProgramEvaluation Handbook. London: Sage.
Baudin, M. (2002): LEAN Assembly, The Nuts and Bolts of Making Assembly Operations Flow. New York: Productivity Press.
Chase, R.B.; Jacobs, F.R.; Aquilano, N.J. (2006): Operations Management for
Competitive Advantage with Global Cases, 11th edition. New York: McGraw-Hill.
Edgington, D.W. (2002): Lean and its Limits: The Toyota Production System in
Chukyo and Northern Kyushu, Japan, s. 216-242 In: Global Competition and Local
Networks, McNaughton, R.B. & Green, M.B. (ed.). Hampshire: Ashgate Publishing Ltd.
Liker, J.K. (2004): The Toyota Way, 14 Management Principles from the World’s Greatest
Manufacturer, New York: McGraw-Hill.
› KLUMME
Klar til deleøkonomien?
D
et sidste halve år har en ung
labradorhvalp med mellemrum
skabt glæde og hærgen i vores
hus. Vi har længe overvejet at få en hund
selv, men nu har vores søn fået Matti, og
vi er kommet med på ”en deler”. Og så kan
man jo næsten føle sig som en såkaldt
firstmover. Deleøkonomi spås nemlig at
blive en ny trend, ja måske en helt ny
måde at organisere vores forbrug på.
Det centrale i deleøkonomien er adgang til ting frem for at eje. Ifølge The
Economist er der næsten ingen grænser
for, hvad vi vil dele i fremtiden. Motorsave, biler, boremaskiner og designertasker.
Og ja, adgang til hund, hvilket allerede er
muligt på DogVacay.com. Vi slipper for at
opbevare ting, vi ikke bruger, og kan låne
præcis det, vi aktuelt mangler eller får lyst
til. Og den glade ejer kan tjene penge på
udlån af ting, han ikke bruger hele tiden.
En tanke bag deleøkonomien er, at vi i
fremtiden vil droppe forbrugerismen og i
højere grad værne kloden og miljøet.
Noget, der er forstærket af finanskrisens
selvransagelse. Eller også er vi bare blevet
individualistiske og grådige og vil have
det hele uden bindinger. Dertil kommer,
at flere forventes at flytte til de større byer
og dermed ikke bo i parcelhuse med plads
til opbevaring af ting, sager og hunde.
Men den afgørende faktor er de nye sociale medier, der har gjort det muligt og let at
skabe kontakt ejer og låner imellem.
At låne og dele er ikke nyt, vi kender
det fra andelsbevægelsen og grundejerforeninger. Det nye er, at det er muligt at
skabe kontakt og tillid, også med folk
man ikke kender. På platforme som
airbnb.com, der formidler lejligheder til
ferie, er der et rating-system, hvor udlåner og låner kan vurdere hinanden efterfølgende. Er du ublu i din adfærd, vil
ingen lege med dig efterfølgende ligesom
i det virkelige liv. Nogle steder er det
muligt på forhånd at tjekke en låner ud
på Facebook og se, om personen kender
ens venners venner. Måske du ligefrem
får større tillid via Facebook end til de
”faceless” virksomheder?
Ingen fordyrende mellemled
Er der forhindringer på vejen? Ja, det så
vi så tydeligt med de københavnske taxavognmænds protest over Uber, der formidler privat taxakørsel. Selvfølgelig kan
der være fx forsikrings- og skattemæssige
udfordringer. Ligeledes kan man være
kritisk i forhold til svage gruppers mulighed for at være med i festen. Hvem vil
låne ud til nogen, der ser triste og grimme ud på Facebook – er deleøkonomien
kun for de stærke og trendy?
Dertil ser det ud til, at vi ser ud til i
stigende grad at blive her-og-nu-mennesker. Situationsbestemte følelsesmennesker, som spontant får lyst til at flytte
rundt på billederne på væggen, køre en
tur i skoven eller have den blå designerkjole på i aften. Så er det surt ikke at kunne få fat på sit grej nu. Eller opdage, at
boremaskinen er blevet skæv efter sidste
udlån. Læg dertil, at mange produkter i
fremtiden kan printes her og nu i privaten
med en 3D-printer. Brug og smid ud er
stadig en besnærende option.
Men deleøkonomien er interessant og
måske endda en udfordring for de tradi
tionelle virksomheder og organisationer.
For med de nye sociale medier kan udbud
og efterspørgsel møde hinanden uden
fordyrende mellemled. Kan sociale tjenester helt overtage visse brancher eller i
hvert fald gøre det svært for de professionelle at opretholde et levebrød? I et fremtidsperspektiv vil deleøkonomi måske
ligefrem delvis erstatte traditionel markedsøkonomi.
Et realistisk scenarie? Jeg ved det ikke
og har ikke tid til grublerier: Min delehund er lige ankommet med forventninger om både opmærksomhed og godbidder – og har i øvrigt ikke tænkt sig at dele
med familiens katte.
Anne-Marie Dahl, cand.scient.pol.
Fremtidsforsker, FUTURIA
KLUMMEN (lat. columna)
Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i
det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at
skrive om psykologi.
› IDENTITET Af Ditte Darkó & Monica L. Pugholm
&
Stolthed
Uanset om man er studerende
eller arbejder som psykolog, er
behovet for at værne om den
psykologfaglige stolthed stort.
Mange medlemmer kalder på, at
foreningen gør sig til katalysator
for fagfællesskaber på tværs.
Fotos: Lars Skaaning.
M
an kan hurtigt lade sig forblænde af
nye tendenser. Ofte ligger det, vi ser
som kvalitet, dog i de klassiske kerneværdier, alt det, der sjældent går af mode.
Psykologers faglige stolthed er en sådan klassisk værdi, helt klart af ældre dato, samtidig dog
yderst aktuel. Hvor meget dette fylder, kan vi se
afspejlet i det materiale, vi allerede nu har samlet
under foreningens netop igangsatte Projekt
Medlemsservice. Materialet er kommet til veje i
projektets første fase. Her gennemfører vi grundige kvalitative interview med 35 psykologer for
at spore os ind på deres brug og opfattelse af Psykologforeningen. Undersøgelsen forventes afsluttet i foråret.
Sammen med vores respondenter har vi søgt
at blive klogere på, hvilke erfaringer der knytter
sig til at være psykolog og medlem i Dansk Psykolog Forening. Som materialet folder sig ud, afspejler det den faglige stoltheds betydninger og
betingelser. Herunder hvilke rammer den har at
udfolde sig i, og hvordan Psykologforeningen som
en moderne faglig forening og fagforening kan
være med til at understøtte det, så mange psykologer lægger vægt på.
Faglighed og fællesskaber
- Vi er psykologer, og Psykologforeningen er den
eneste forening, der kun er for os. Sådan lyder en
fællesskaber
karakteristisk kommentar fra en af interviewdeltagerne. Men, kan
man spørge: Hvad betyder så det at være en forening, som kun er for
psykologer? Hvilke krav stiller det til os?
Alene det, at der findes en forening kun for psykologer, er eksklusivt og fortæller, at psykologer er noget ganske særligt og kan noget
særligt. Det er jo netop en forening kun for psykologer og ikke for alle
andre. Dette styrker psykologidentiteten og stiller samtidig krav og
forventninger til, hvad det vil sige at være en eksklusiv forening.
For psykologer kan det være svært at sætte ord på det særlige, og
her peger materialet på, at man som medlem har brug for en forening,
som går forrest. En forening altså, som udstikker en retning, og som
vover at fortælle medier og politikere, hvad det helt unikke ved psykologer er, og som dermed bibringer omverdenen, herunder kolleger
og arbejdsgivere, forståelse af, hvad der gør dem særligt attraktive på
arbejdsmarkedet.
Evnen til at arbejde tværfagligt er i dag mere eller mindre en forudsætning for at indgå på en arbejdsplads. Men med bevægelsen mod
stadig større tværfaglighed, peger materialet på, at foreningen skal
være med til at holde fast i og italesætte den særlige faglighed, som er
netop psykologens, og som han eller hun bringer i spil i et samarbejde med andre faggrupper.
Foreningen skal understøtte tydeligheden af, at der er forskelle
mellem ”os og de andre”. Netop psykologer, som arbejder meget tværfagligt og ofte på arbejdspladser, hvor de er ene psykologer, kan føle
sig truet på fagligheden. Flere respondenter savner, at Psykologforeningen i højere grad hjælper dem med at sætte ord på det, som adskiller dem fra deres kolleger.
På arbejdspladser, hvor der kun er én psykolog ansat, og hvor der
ikke er mulighed for at dyrke den kollegiale faglige sparring, er det
ifølge undersøgelsen et ønske, at der kan hentes mere hjælp i foreningen. Psykologer inden for fx skole- og uddannelsessystemet eller beskæftigelsessektoren deler ofte de kollegiale samtaler med socialrådgivere, lærere og pædagoger og savner at kunne spejle sig i kolleger
med samme faglighed som dem selv. De kan være usikre med at markere faglighed over for kolleger, som de i stigende grad oplever får tildelt arbejdsopgaver, der engang var øremærket til dem selv. Her rejser de ønsker om, om at Psykologforeningen tilbyder de rammer for
faglig og kollegial sparring, som ikke findes i det erfarede arbejdsliv.
Ligeledes udtrykker nogle respondenter ønske om hjælp til at italesætte de særegne og unikke kompetencer, som medlemmet gerne
ser at foreningen øremærker til at tilhøre ene og alene psykologen.
›
Faglighed uden facitliste
Naturligvis ønsker langt fra alle psykologer, at
Psykologforeningen udarbejder en facitliste over,
hvad psykologer kan. Det viser materialet, som
på dette punkt bekræfter en læring, foreningen
uddrog af Psykologkampagne 1 (2012-2014). Psykologen anno 2015 er ikke entydig, men har kompetencer i mange retninger. Mange ville derfor
opleve det som en spændetrøje, hvis deres forening påtog sig den opgave at fortælle dem, hvad
de er i kraft af deres faglighed, og hvad de kan i
kraft af deres uddannelse.
”Mennesket først, psykologien bagefter”, lyder det rammende fra en respondent. Hos psykologen, som ikke føler behov for hjælp til at definere sine kompetencer, tages psykologfagligheden i stedet med som bagage, og kompetencer
tages frem, genopfindes eller får et sprog ud fra
de pågældende opgaver, som skal løses.
Men én ting gennemstrømmer interviewene
på tværs: stoltheden over at være psykolog! Og
med den stolthed en forventning til foreningen
om, at vi handler proaktivt i forhold til samfundstendenserne. Det være sig i samfundsdebatter mere generelt, hvor man gerne ser forening
markere sig i medielandskabet, eller at vi formår
at skabe de fora, der skal til for, at psykologer kan
blive samlet i faglige fællesskaber.
ArkivFotos: Lars Skaaning.
Hvordan favner vi bedst?
At faglige fælleskaber er givtige for en faggruppe,
er ingen nyhed. Alligevel kan man spørge sig selv,
hvad det er for nogle faglige fælleskaber, der efterlyses af respondenterne? Og skal de være anderledes end dem, der allerede eksisterer i dag?
Lad os først slå det helt indlysende fast: Psykologer elsker at være sammen med andre psykologer! Det er værdifuldt at udveksle erfaringer
med fagfæller inden for ens eget felt, og det er inspirerende at møde fagfæller, som arbejder inden
for helt andre områder.
Men der findes mange måder, man kan være
sammen på, og vi har forskellige ønsker og behov,
som passer til os hver især. Så hvordan skal det
lykkes foreningen anno 2015 at skabe de rammer
for fællesskab(er), som er vigtige for vores medlemmer?
Dansk Psykolog Forening rummer allerede
nu mange fællesskaber at være aktive i. Med 16
kredse, 7 sektioner, 27 faglige selskaber (samlet
betegnet: de decentrale enheder), hvor medlemPSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015 | SIDE 15
Projektets indledende fase
mer mødes om lokale, ansættelsesmæssige og faglige spørgsmål, samt deltagelse i foreningens politiske arbejde, er der rig mulighed for faglig sparring og fællesskab, som kan værne om og måske
udfordre fagligheden.
Viften skal bredes ud
For de respondenter, som parallelt med deres arbejdsliv er aktive i en af de decentrale enheder eller et af foreningens udvalg, kan det virke besynderligt, at mange medlemmer ikke gør brug af de
eksisterende fora, som i forvejen eksisterer.
Materialet tegner et billede af, at mange medlemmer er mere eller mindre ubekendte med aktiviteterne i de decentrale enheder. Hvis det forholder sig sådan, kan øget synlighed og formidling af, hvad kredse, sektioner og selskaber tilbyder, være et svar.
Men materialet peger også på, at vi som forening skal finde måder at favne flere og bredere
i fremtiden. Ikke for hverken at reformere eller
nedbryde de eksisterende rammer og muligheder, men for at anerkende, at man som medlem
ikke nødvendigvis føler sig dækket ind i en kreds,
en sektion, et selskab eller et særligt udvalg.
Som en af de interviewede udtrykker det: ”Det
er, som om foreningen ønsker, at vi alle skal komme hjem, men de fatter bare ikke, at vi synes, hjem
er et andet sted.”
Men hvor er hjem, lyder et naturligt modsvar?
Og hvor mange hjem skal der findes, så alle kan
føle sig imødekommet?
Mange medlemmer gør ikke brug af de etablerede fællesskaber og ønsker heller ikke denne
type strukturering omkring fællesskaberne. I stedet finder de måske sparring og netværk via sociale medier. Her tyder noget på, at Dansk Psykolog Forening med fordel kan gøre mere brug
Dansk Psykolog Forening igangsatte ved årsskiftet ’Projekt Medlemsservice’, som løber frem mod foråret
2016. Det overordnede formål at levere mere og bedre
medlemsservice til vores medlemmer. Artiklens forfattere indgår som henholdsvis projektleder og projektmedarbejder.
Første fase består i dybdegående kvalitative interview
med 35 psykologer, fordelt på forskellige arter af tilknytning til arbejdsmarkedet og i forskellige faser af
deres arbejdsliv. De skal give os viden om, hvordan
man som psykolog og medlem oplever, erfarer og bruger foreningen. Artiklen henter sine udsagn i de gennemførte interview. Du kan løbende følge med i
projektet i foreningens nyhedsbreve og på www.dp.dk.
af de digitale platforme og dermed fortsætte den udvikling, foreningen allerede er slået ind på.
Imidlertid kan det at møde hinanden ansigt til ansigt ikke undervurderes. Det kalder på, at foreningen påtager sig en rolle med i højere grad at hjælpe de decentrale enheder til at lave arrangementer på
tværs.
Flere respondenter giver udtryk for, at foreningen må blive bedre
til at favne medlemmer, som ikke nødvendigvis ønsker at være aktive
i foreningens politiske liv. De efterlyser fællesskaber, som lettere kan
overskues i en travl og presset hverdag, fx i en mere ad hoc form, og
hvor man ikke nødvendigvis skal deltage i planlægningen af fællesskabets aktiviteter.
Alt i alt skal foreningen kunne tilbyde en bredere vifte af måder
at være sammen på, en inkluderende forening for alle psykologer og
en forening, der tilbyder fleksible fælleskaber.
Monica Lorenzo Pugholm & Ditte Darkó,
konsulenter i Dansk Psykolog Forening
› NYE BØGER
Ulla Hinge Thomsen:
Helle Iben Bylander; Trine Kjær Krogh:
›
› Dit barns sprog.
Særligt sensitiv.
At være særligt sensitiv kan være en stor styrke. Det
kræver bare, at man lærer, hvordan man passer godt
på sig selv. Forfatteren vejleder i, hvordan man kan få
det optimale ud af sin stærke sensitivitet. Bogen er
spækket med gode råd til, hvordan man som særligt
sensitiv bedst begår sig i sin hverdag, fra arbejdsliv til
familie, kæresteforhold, forældreskab og venskaber.
Rosinante, 2015, 208 sider, 250 kr.
De seneste års forskning viser, at der er en tæt sammenhæng mellem børns meget tidlige sproglige udvikling og deres udvikling af ordforråd og tilegnelse af
læsning og skrivning i skolen. Sproget kommer ikke af
sig selv, og med denne bog får du en praktisk guide til
at støtte dit barn efter principperne i den nyeste forskning fra ind- og udland i sprogstimulering, leg og
læring i hjemmet.
Dansk Psykologisk Forlag, 2014, 192 sider, 249 kr.
Svend Brinkmann & Lene Tanggaard (red.):
› Kvalitative metoder.
Belyser, hvordan mennesker oplever og beretter om
verden, hvordan de agerer, og hvordan menneskelige
fænomener fremtræder og udvikler sig i komplekse
sammenhænge. Metoderne er egnede til at beskrive
og analysere den menneskelige erfarings nuancer og
kvaliteter. Bogen giver en indføring i de kvalitative
metoders teori, men lægger først og fremmest vægt på
konkret at beskrive den håndværksmæssige kunnen,
som præger indsigtsgivende kvalitative studier.
2. opdaterede udgave.
Hans Reitzels Forlag, 2014, 634 sider, 480 kr. indb.
Mia Lichtenstein:
› Find træningsbalancen mellem sundhed og smerte.
Træning giver overskud og følelsen af kontrol. Men
når alt handler om træning, kost og præstationer, er
der risiko for at miste balancen mellem sundhed og
smerte. Du kan bevæge dig ind i overdreven og
tvangspræget træning, der på sigt ødelægger dit øvrige liv og dit helbred. Hvordan bevarer du den sunde
balance? Hvad gør du, hvis du er ved at blive afhængig
af træning eller har fået en alvorlig skade? På baggrund af forskning og empiri svarer forfatteren på,
hvad du kan gøre.
Dansk Psykologisk Forlag, 2014, 236 sider,
Claus Sixtus Jensen; Marianne Eg & Sine M. Herholdt
Lomholt (red.):
› Børn, unge og forældres møde med sundhedsvæsenet.
Antologien giver indblik i, hvordan børn, unge og forældre oplever at være i kontakt med sundhedsvæsenet.
Samtidig belyser bogen, hvordan det som barn eller ung
er at være pårørende til en syg søskende eller forælder.
Bogen giver et samfunds- og sociologisk indblik i de
rammer, hvorunder børne- og familieliv udspiller sig i
dag. Familiens kontakt til sundhedsvæsenet er i fokus,
herunder fædre og søskendes oplevelser af dette møde.
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2014, 247 sider, 300 kr.
Ilse Sand:
› Værktøj til hjælpsomme sjæle.
En praktisk guide i at bruge enkle psykoterapeutiske
metoder i hjælpende samtaler, enten de foregår i professionelt eller privat regi. Særligt sensitive mennesker
bliver hurtigere end andre drænet for energi, når de er
sammen med mennesker, der er ude af balance. Derfor har de ekstra brug for at kunne give en hjælp, der
slider mindst muligt på dem selv, og samtidig giver
størst muligt udbytte for dem, de hjælper.
Forlaget Ammentorp, 2014, 136 sider, 264 kr.
NYE BØGER
præsenterer de nye bogudgivelser primært inden for det
psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes
pressemeddelelser. En omtale er
en omtale – ikke redaktionens
anbefaling af bogen.
Prisangivelserne er vejledende.
› INTERVIEW
Man behøver ikke sige ja –
S
elvstændige psykologers
arbejde for netværk og
forsikringsselskaber har
stået højt på dagsordenen
de seneste tre-fire år. En
debat præget af, hvad mange oplever som ringere faglig kvalitet og
vilkår i deres arbejde, hvor det er netværket, der angiver fx det antal timer,
slutkunden kan få hos psykologen, eller
hvor forsikringsselskaberne trækker på
sygesikringsordningen og dermed inddrager den offentlige betaling i det kommercielle sundhedssystem.
Netværk og forsikringsselskaber har
nogle steder dominerende markedsandele, hvad psykologerne mærker i form
af et pres på deres honorar. Hvor billigt
skal man tilbyde sin arbejdskraft?
Hvordan sikrer man sig en anstændig
indkomst som selvstændig psykolog? Et
muligt svar kunne være: ved at forhandle og fx sige nej tak til det første tilbud
fra netværket.
Vi bringer på de følgende sider korte
interview med tre selvstændige psykologer, som deler deres erfaringer med at
forhandle med netværkene – og med at
få noget ud af det. Både psykologer og
netværk fremtræder anonymt, fordi
identiteten er underordnet budskabet.
Jørgen Andersen & Mikkel Hesselbæk
Andreasen, konsulenter
Anna, 61 år, selvstændig psykolog
Er du med i et netværk?
Anna: Nej, det er jeg ikke. Men jeg
bliver ringet op af forskellige netværk
alligevel. Og indimellem er der også forsikringsselskaber, der ringer direkte til
mig, eller en klient, der ringer med et
forsikringsselskab i ryggen.
Hvorfor er det vigtigt, at man som
selvstændig psykolog forhandler sine vilkår?
Anna: Ellers risikerer vi, at netværkene kun betaler det, som de selv lægger op
til. Og det er ikke holdbart. De signalerer,
at de fleste kunder kommer gennem dem,
og at de derfor er for vigtige at sige nej til.
Men det passer ikke. Det er ikke, fordi
der kommer så mange kunder gennem
dem.
Hvilke erfaringer har du gjort dig i
forbindelse med forhandling og samarbejde
med netværk?
Anna: Jeg har gjort mig gode erfaringer. Nogle gange kontakter netværket mig
med henblik på at få mig til at behandle
en klient. De tilbyder mig vilkår, som jeg
så afviser, da jeg mener, at de er for dårlige. Jeg beskriver mine vilkår over for
dem. Nogle gange afviser de i første omgang. Men så ringer de typisk tilbage igen
senere og beder mig om at tage klienten
på mine vilkår.
Hvilke elementer har du forsøgt at
forhandle?
Anna: Det lykkedes mig at forhandle
prisen, i og med at det i stedet er mig, der
sætter prisen. Derudover accepterer jeg
ikke den ekstra administration, der opstår, når jeg som psykolog skal bruge min
tid på at afregne med netværket eller
forsikringsselskabet. Jeg siger til klienten,
at han skal betale direkte til mig, og derefter må han selv sørge for at få dækning
hos netværk eller forsikringsselskab.
Hvad med antallet af timer, er det også
til forhandling?
Anna: Ja, det er det i den forstand, at
Modelfotos: Colourbox
hvis de ringer og beder mig om at arbejde
med en klient og jeg til en start kun får
fem timer, så afviser jeg det. Og jeg vil
sige, at så er de til at snakke med.
Hvad har det betydet for din relation
til netværkene, at du sætter vilkår for samarbejde til forhandling?
Anna: Jeg er som sagt ikke med i
deres netværk. Men jeg får fortsat kunder
fra dem.
Bjarne, 50 år, selvstændig psykolog
Bjarne: Nej, ikke i dag, men jeg blev
for nogle år siden spurgt af N-netværk,
om jeg ville være med. Det sagde jeg ja til,
men på betingelse af mine egne prisvilkår, hvilket N-netværk accepterede. Nnetværk var dengang under etablering og
havde derfor brug for et opbygge et netværk af psykologer. I den periode, hvor
jeg var med, ændrede N-netværk sine
vilkår, og da jeg spurgte, om jeg kunne
holde fast på egne vilkår, fik jeg en kort
meddelelse om, at de takkede for samarbejdet, som hermed var ophørt.
Hvorfor er det vigtigt, at man som selvstændig psykolog forhandler sine vilkår?
Bjarne: Det er vigtigt, at psykologerne
holder fast på deres kompetencer og kvalifikationer, og at vilkårene modsvarer
disse.
med netværk?
Bjarne: Det var helt ok at forhandle
sine vilkår, og der var ingen negative
konsekvenser af det i forhold til samarbejdet med N-netværk. Men som sagt var
dette netværk også i etableringsfasen.
Ny vejledning
forhandle?
Bjarne: Det var prisen, som blev forhandlet – de øvrige vilkår var i orden.
Hvad med antallet af timer, er det også
til forhandling?
Bjarne: Limiteringen var dengang på
ti timer, så derfor var det ikke nødvendigt
at forhandle om det.
Hvorfor har du ikke søgt at blive en del
af andre netværk?
Bjarne: Jeg er faktisk flere gange blevet opfordret, men har afslået, fordi jeg vil
arbejde på egne vilkår. Dette har netværket ikke villet honorere. Men jeg har alligevel fået kunder fra netværket, idet netværket har brug for at have psykologer i
det område, hvor jeg har min klinik. Jeg
har så tilfældigt hørt, at mine kolleger i
samme område også har sagt nej til at
indgå i det netværk, og det betyder, at
hele mit område nu har netværkskunder
– men på egne vilkår. Så ved at have en
holdning til netværk og de betingelser,
der tilbydes, kan jeg fortsat have net
værkskunder på egne vilkår.
Dansk Psykolog Forening har
netop udgivet en vejledning til
selvstændige psykologer, der
samarbejder med netværksfirmaer. Vejledningens formål er at
støtte selvstændige psykologer i,
at de i deres samarbejde med
netværksfirmaer fortsat kan tilbyde psykologydelser af høj kvalitet uden at gå på kompromis
med deres faglighed, etik, deres
indtjeningsgrundlag eller det
lovgrundlag, som de arbejder ud
fra.
Find vejledningen på
www.dp.dk > Rådgivning >
Selvstændig. Bemærk at teksten
også foreligger som trykt pjece.
Christine, 66 år, selvstændig psykolog
Christine: Ja, jeg er stadig væk med i
et enkelt netværk. Tidligere har jeg været
med i et andet også. Men da de satte prisen ned, meldte jeg mig ud. Jeg er blevet i
det her netværk, fordi jeg er glad for samarbejdet. Jeg skal ikke bruge en masse tid
på administration, og de er generelt villige til at lytte til, hvad jeg har at sige.
Hvorfor er det vigtigt, at man som
selvstændig psykolog forhandler sine vilkår?
Christine: Det er vigtigt altid at forhandle sine vilkår. Uanset om man arbejder med kommuner, private klienter
forældre til børn eller andre. Det er os,
der er fagpersoner. Alle mulige kan have
forskellige ideer om, hvad de gerne vil.
Det er vigtigt for os at holde fagligheden
højt. Så det er vigtigt at sige fra, hvis der
er vilkår, som udfordrer fagligheden.
med netværk?
Christine: Jeg bliver altid taget positivt imod og får altid positiv respons. Og
de stopper ikke med at ringe til mig.
Tværtimod. Et eksempel er, at netværket
ringede og bad mig tage en akutsag. De
spillede ud med, at jeg kunne få to timer
til den, og lagde også ud med en pris. Det
sagde jeg nej til. Hvis jeg skulle løse opgaven, skulle jeg bruge seks timer. Desuden
regnede jeg selv ud, hvilket honorar opgaven ville kræve. De valgte at bruge mig til
opgaven.
forhandle? Hvad er lykkedes, og hvad kunne der ikke forhandles på?
Christine: Det er især den faglige
måde at tilrettelægge arbejdet, som er til
forhandling, når jeg samarbejder med
netværket. Eksempelvis når det er sager
med børn.
Hvad med vilkåret om, at timerne
bliver udleveret i små portioner?
Christine: Det sætter jeg ikke til forhandling. Jeg ved, at jeg altid kan få det
antal timer til en behandling, som jeg
beder om. Og jeg bruger ikke meget tid
på administration i den forbindelse. Jeg
skriver blot et par linjer til dem. Og jeg
har aldrig oplevet, at de har afvist mit
krav. Det er klart, at jeg selvfølgelig ikke
kan få flere timer end det antal, der er
givet i klientens forsikringspolice.
› I KORT FORM
Det gode
unge liv
OK15
på plads, og –
Fire ud af ti unge føler sig ofte eller altid
presset, men stærke fællesskaber hjælper
de unge til at klare forventningspresset fra
både omverdenen og dem selv. Det viser en ny undersøgelse, som Nordea-fonden har
fået gennemført i november 2014. Undersøgelsen følges op af en fondsbevilling på 100
mio. kr., øremærket til at støtte projekter, der styrker unges fællesskaber.
- Mange unge kæmper med samfundets, forældrenes og deres egne forventninger
til sig selv om at lykkes og være lykkelige på samme tid. De unge har aldrig haft så
mange muligheder som i dag, men samtidig er presset på deres skuldre også det tilsvarende større. Derfor er det vigtigt med aktiviteter, fællesskaber og frirum, hvor de unge
kan udvikle sig sammen med andre og finde deres vej i livet, siger Noemi Katznelson,
leder af Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet i København.
Forslag om støtteegnede projekter kan sendes til fonden frem til 13. marts 2015. Se
www.nordeafonden.dk.
jc
Der er nu indgået forlig i staten, kommunerne og regionerne. Overenskomsterne bliver treårige, og der er
sikret en lille reallønsfremgang. Se
nærmere på www.dp.dk > Fag & Politik > OK15 – og i det kommende
Psykolog Nyt.
Sidst i marts sendes resultatet til
urafstemning blandt de offentligt
ansatte psykologer. Tjek derfor dine
data i MitDP.dk. Er du fx ikke registreret med korrekt arbejdsplads,
risikerer du at miste din stemmeret.
jeb
For kollegernes skyld
Sygdom får os ikke til at blive hjemme fra
arbejde. Nye svenske og norske tal viser,
at tre ud af fire har oplevet at gå syge på
arbejde inden for det seneste år. Hvorfor?
Det er især kollegerne, som får os til
at tage på arbejde. I begge lande svarede
omkring halvdelen af de langtidssygemeldte nemlig, at de tog på arbejde på
trods af sygdom, fordi de ikke ville belaste
kollegerne. Derudover var det økonomi og
tilfredshed med jobbet, som gjorde, at folk
ikke sygemeldte sig, selv om de var syge.
Psykolog Malene Friis Andersen, Det
Alderen
Hvor effektiv er kognitiv terapi til at kurere OCD? Det afgør mere end noget patientens alder.
Ifølge et norsk ph.d.-studie gennemført af psykolog Nor Christian Torp, hvor
Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, har herhjemme undersøgt, hvorfor
det er så svært at sygemelde sig for folk,
der bliver ramt af stress eller depression.
Hun siger:
- Kollegerne fylder meget i forbindelse med en sygemelding, og mange føler
skam og skyld over at efterlade deres
kolleger med ekstra arbejde. Samtidig
tænker vi meget over, hvad de andre på
arbejdspladsen tænker om os, når vi sygemelder os.
jc
er det vigtigste
269 nordiske børn mellem 7 og 17 år
deltog, var virkningen af kognitiv terapi
bedst for børn i mellem 7 og 11 år. Der
var ringest effekt for ældre børn og unge
med alvorligere tilfælde af OCD, herun-
der særligt dem med flere diagnoser. Op
mod to procent af børn og unge lider af
OCD. Undersøgelsen er refereret i Nordic
Science 17. februar 2015.
jc
› ANMELDELSE
Pædagogisk-psykologisk
praksis
Ny bog analyserer fortid og nutid i pædagogisk-psykologisk praksis og formulerer et
kvalificeret bud på en samtidig og fremtidig praksistilgang.
I
den netop udkomne ”Pædagogisk-psykologisk praksis”
redegøres for forandringerne i tilgange til de pædagogiskpsykologiske opgaveløsninger gennem tiderne. Fra en servicerende tilgang i det psykologfaglige arbejde i PPR, som enkelt
udtrykt er synonym med det psykometriske paradigme, til den
konsultative tilgang med udspring i socialkonstruktionisme,
økologisk psykologi, systemisk teori og et sociokulturelt perspektiv. Efter at forfatterne har skuet i det historiske bakspejl,
orienterer de sig fra cirka midtvejs i bogen mod samtiden og
fremtiden.
I bogens anden del, Pædagogisk-psykologisk praksis 2.0,
samler forfatterne via empiriske og teoretiske mellemregninger
fortidens to tilgange i samtidens og fremtidens tredje: pragmatisk-konsultativ tilgang. Den indeholder et bestemt menneskesyn eller tilgang til forståelsen af pædagogisk-psykologiske problemstillinger. Grundpræmissen er: ”Det største forandringspotentiale ligger i at arbejde med og i barnets og den unges relationer frem for isoleret med barnet og den unge.”
Metoderne til løsning af arbejdsopgaver kan forsat være
testning, supervision, observation, netværksmøder, samtaleforløb og andet. Men hvori består forskellene fra den kendte praksis, når metoderne er de samme? Det er den eksplicitte vægtning
af metodevalgene, som udgør forskellene. Flere observationer af
sociale dynamikker med henblik på intervention på gruppe- og
klasseniveau, mere netværksarbejde med børn/elever og forældre, oftere sparring med institutions- og skolepersonale samt
-ledelse og endelig øget organisationsarbejde og -samarbejde.
Bogen gennemgår detaljeret forskellige metodiske fremgangsmåder, som psykologer inden for det pædagogisk-psykologiske praksisfelt kan benytte i den pragmatisk-konsultative tilgang. Særligt i et af kapitlerne, hvor psykologen beskrives som
hverdagslivsforsker, præsenteres og gennemgås metoder med
ppr
ppr
udgangspunkt i en case, fx situationel analyse, som udspringer af
grounded theory. Der gøres også en del ud af observationsmetoder, som kan benyttes i forsøget på at afdække dobbeltheden i
samspillet mellem personlige bevæggrunde og sociale sammenhænge i børne- og elevfællesskaber.
Modsætningsfuld praksis
I bogens anden halvdel behandles ligeledes fire modsætningspar,
som er indlejret i pædagogisk-psykologisk praksis: individ versus fællesskab, ressourcetænkning versus patologisering, psykologen som ekspert eller konsulent samt psykologens nærhed
versus distance i forhold til samarbejdspartnere.
Kapitlet vil formentlig falde i mange nyuddannede og nyansatte psykologers smag, når dilemmaer og kommunale krydspres
igennem arbejdsdagen melder deres ankomst. Der er inspiration
at finde til at arbejde med forståelsen af de nævnte modsætningspar, hvis man fx under supervision i autorisationsøjemed
får behov for at begrebsliggøre, graduere og reflektere over dilemmaer og krydspres tematisk.
Forfatterne formår at gennemgå og formidle en mangfoldighed af teoretiske perspektiver og empiriske forskningsfund relateret til national og international pædagogisk-psykologisk praksis, så den fremskrevne pragmatisk-konsultative tilgang fremtræder pålidelig. Tillige forekommer den at være betagende
brugbar at anvende til håndtering af det kildevæld af interesser,
som kendetegner det kommunale arbejde med pædagogisk-psykologiske udfordringer anno 2015. Prognosen for bogens frem
tidige nytteværdi er endog endnu bedre.
Bogen henvender sig især til faggrupper i PPR, til psykologistuderende og øvrige studerende og faggrupper, som håndterer
pædagogisk-psykologiske udfordringer.
Henrik Eriksen
BOGDATA
Pædagogisk-psykologisk praksis
mellem psykometri, konsultation og inklusion
Thomas Szulevicz og Lene Tanggaard: ”Pædagogisk-psykologisk praksis – mellem psykometri,
konsultation og inklusion”. Hans Reitzels Forlag, 2015. 284 sider, 300 kr.
Hans Reitzels FoRlag
thomas szulevicz og lene tanggaard
› ANMELDELSE
Smerter hos børn
Den første bog på dansk om smerter hos børn. En glimrende grundbog i
arbejdet med børn der har smerter og til forældre til børn med smerter.
S
om behandlere har vi alle mødt både børn og voksne, der er
blevet traumatiserede gennem smertefulde, chokerende situationer i sundhedssystemet. Børns naturlige og forståelige
modstand i forhold til indgreb fører gang på gang til overgrebslignende situationer, hvor forældre oven i købet lader sig presse til at
deltage i overgrebet – et svigt, som kan give fatale følger for tryghed og tilknytning med risiko for fejludvikling og deraf følgende
udviklingstraumer hos barnet.
Med ”Smerter hos børn” er der for første gang på dansk udkommet en samlet og grundig beskrivelse af hele det komplekse
felt, som smerter hos børn udgør. På glimrende vis formår forfatterne at få lavet den nødvendige kobling mellem smertefulde procedurer og risikoen for traumatisering. Samtidig peger de på, hvordan enkle forholdsregler som forberedelse, tid, ressourcer, venlighed og kontakt kan gøre den helt store forskel mellem en oplevelse af mestring og traumatisering.
Bogen har en varm og indfølende stil uden på noget tidspunkt
at miste grebet i det saglige, informerende. De mange cases understøtter på pædagogisk vis teksten, hvilket gør den levende og hjertegribende.
Bogen er nem og overskuelig at gå til. De vigtige pointer, øvelser, redskaber og de mange cases er fremhævet med en anden farve og sat overskueligt op, så teksten ikke på noget tidspunkt virker
tung. Samtidig gør det bogen enkel at vende tilbage til som håndbog.
Om bogens indhold
Der indledes med en grundig indføring i den psykologiske og neurofysiologiske forståelse af smerter, som giver et godt indblik i
smerters kompleksitet. Herefter følger en meget pædagogisk indføring, med mange illustrationer, i det autonome nervesystems
rolle, når man skal forstå smerter hos børn.
Et kapitel omhandler smerter og ubehag ved behandlingsmæssige procedurer. Forældrenes håndtering af procedurerne vægtes,
bl.a. den ”skurkerolle”, de kan opleve, at de må påtage sig. Der er
flere gode forslag til konkrete redskaber, som kan afhjælpe angsten og understøtte oplevelsen af kontrol og medbestemmelse.
Et andet kapitel omhandler kroniske smerter. Mange børn lider af alvorlige kroniske sygdomme, som rutinemæssigt kræver
behandlingsmæssige indgreb, somme tider på daglig basis. I dette
kapitel afdækkes, hvilke konsekvenser det kan have på barnets
hverdag, og hvilke valg der må træffes i forhold til at sikre barnets
livskvalitet og identitetsudvikling bedst muligt. Kapitlet afrundes
med at give gode forslag til øvelser og konkrete tiltag, der kan lindre smerter.
Et afsnit er rettet til de professionelle omkring barnet såvel i
behandlingsregi og som institutions-/skoleregi. Læsningen af dette kapitel burde være et absolut must for alle, der er involveret i
behandling af børn på den ene eller anden vis. Der formidles vigtig viden om, hvad der kan skabe modvægt til traumatisering ved
behandlingsmæssige indgreb. Samtidig får man en god indsigt i,
hvilken indflydelse smerter har på barnets skoleliv og sociale liv.
Bogen introducerer endelig en række forskellige behandlingsmuligheder, der ligger ud over den medicinske behandling. Det
gøres på en saglig måde med henvisning til undersøgelser og evidens.
De to forfattere udfyldt et vigtigt tomrum ved at give stemme
til de mange børn, der lider under traumatisering som følge af
smertefulde indgreb, eller som er kronisk smerteramte. Bogen går
bredt ud, og forfatterne har virkelig formået kunsten at lave en læsevenlig bog, der både er saglig og pædagogisk. Mit ønske er, at
den viden, som formidles her, må blive vidt udbredt så hurtigt som
muligt. Bogen har hermed mine varmeste anbefalinger.
Tove Mejdahl
BOGDATA
Maiken Bjerg og Charlotte Jensen: ”Smerter hos børn – Indsigt, mestring, lindring”.
Frydenlund, 2014. 350 sider. 299 kr.
› DEBAT
Bidrager til forvirringen
En kommentar til artiklen ”Må ikke? Må
godt!” – om psykologers ret til/mulighed
for at diagnosticere, Psykolog Nyt 1/2015:
Ifølge artiklen skulle det hermed én
gang for alle være slået fast, at psykologer
har lov til at stille diagnoser. En konklusion, der tager sit afsæt i Sundhedsministeriets bekendtgørelse, hvor specialpsykologer i såvel Voksen- som Børne- og Ungdomspsykiatrien betragtes som kvalificerede gennem deres specialuddannelse til
at varetage diagnosticering.
Umiddelbart lyder dette meget besnærende, men det er desværre også noget misvisende, hvis man deraf foranlediges til at tro, at vi som psykologer hermed
har Sundhedsstyrelsens blåstempling til at
diagnosticere, blot vi har kompetence og
erfaring.
Med hensyn til punktering af myter
giver artiklen ikke væsentlig større klarhed end tidligere, men synes tværtimod
at bidrage til yderligere forvirring og
uklarhed om diagnosticering i kraft af sin
argumentation. Således indikerer artiklen
en beføjelse til at diagnosticere, der ligger
væsentligt ud over bekendtgørelsens retningslinjer, hvilket især skyldes artiklens
afsnit, hvor det anføres, at privatpraktiserende psykologer i princippet med rette
uddannelse og erfaring også har lov til at
diagnosticere. Med denne argumentation
udbredes psykologers diagnosticerings
beføjelser markant.
Der udlægges tre forhold i artiklen,
som er udokumenterede og misvisende:
1) At psykologers diagnosticeringsbeføjelser er anderledes og større end tidligere
i kraft af specialpsykologuddannelsens
gennemførelse. 2) At psykologer er sundhedspersonale. 3) At klageinstansen af-
hænger af, hvad psykologer beskæftiger
sig med, og ikke hvor de er placeret – deres ansættelsessted.
Nærlæsning af specialpsykologens
beføjelser (jf. 1) tegner et billede af psykologers ret til at diagnosticere, som ikke
er grundlæggende anderledes end tidligere. Selv om specialpsykologer er særligt
kvalificerede med hensyn til diagnostik,
har denne kompetence eller mulighed for
diagnosticering også tidligere gjort sig
gældende og under præcis samme forudsætning: at beføjelsen var uddelegeret af
en behandlingsansvarlig overlæge. Således er der ikke noget nyt under solen,
hvad angår mulighed for diagnosticering.
Det fremgår heller ikke af lovgivning,
bestemmelser og notater, at der hermed
er opnået særlige rettigheder, der også
gælder uden for en ansættelse i sundhedsvæsnet. Grundlæggende er psykologer ikke sundhedspersonale, hvilket
fremgår af, at vi er autoriserede af Psykolognævnet og ikke af Sundhedsstyrelsen.
Da psykologer ikke er autoriseret af
sundhedssystemet, har psykologer principielt heller ikke ret til at diagnosticere i
medicinsk forstand – dvs. i henhold til
gældende sygdomsklassifikation. Specialpsykologens – såvel som andre former for
hospitalsansatte psykologers kompetence
– er alene betinget af ansættelse inden for
sundhedssystemet og uddelegering fra
behandlingsansvarlig overlæge.
Af lovgivningen på sundhedsområdet
fremgår det: ”§ 1. Patientombuddet, jf. §§
11 og 12, behandler klager fra patienter
over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige
virksomhed”. Heraf følger, at klager over
sundhedsfaglig virksomhed udøvet af
psykologer kun vil omfatte psykologer,
der arbejder i sundhedsvæsnet, hvilket
man jo i sagens natur ikke gør som privatpraktiserende psykolog.
Overordnet set vil det således være en
fejlslutning, hvis man tager udmeldingen
i Psykolog Nyt for pålydende og dermed
tror, at psykologers ret til at diagnosticere
én gang for alle er slået fast. Hermed
syntes artiklen mere at biddrage til uklarhed og forvirring mere end at skabe klarhed.
Ole Katz, Marianne Verdel,
Hanne Ytting, Marianne Schubart,
Lone Kildemoes & Dorthe Bredesen
Kilder:
1. Notat vedr. rammer for specialpsykologers funktion. Tiltrådt på regionernes
psykiatridirektørmøde 28. oktober 2011.
2. Bekendtgørelse om specialuddannelse
af psykologer i børne- og ungdomspsy
kiatri og psykiatri, Sundhedsstyrelsen,
25. november 2010.
DEBATINDLÆG
– må højst fylde en A4-side
med enkelt linjeafstand. Indlæg,
der forholder sig til navngivne
personer eller grupper, vil blive
forelagt den/de pågældende til
eventuel kommentar. Sådanne
indlæg kan altså ikke altid
optages i det førstkommende
nummer.
› DEBAT
Kommentar
Det er helt korrekt: artiklen i Psykolog
Nyt præsenterer ikke som sådan en nyhed – andet end at den dog har et indhold, der er nyt for mange, herunder også
mange psykologer. Som jeg beskrev i
lederen i Psykolog Nyt 4/2015, belæres
psykologistuderende om, at psykologer
ikke (under nogen omstændigheder) må
diagnosticere, og det vigtige ærinde her
er at gøre op med den myte.
Jeg læner mig i det følgende op ad
foreningens juridiske ekspertise, men
understreger, at dette emne i høj grad
også handler om kultur (selvforståelse) og
politik. I mange sammenhænge ville
sundhedssystemet bryde sammen og
klientbehandlingen lide ubodelig skade,
hvis psykologer – som vitterlig har kompetencerne – blot skulle afvente andres
diagnosticering. Ikke mindst i psykiatrien
er det at stille diagnoser et fælles anliggende for psykiatere og psykologer.
Specialpsykologer og specialpsykologbekendtgørelsen: Bekendtgørelsen beskriver
en række kompetencer, som specialpsykologer har opnået via deres uddannelse,
men det er rigtigt, at alle autoriserede
psykologer i princippet kan have det
samme behandlingsmæssige ansvar og de
samme faglige opgaver, som bekendtgørelsen beskriver. Så beføjelserne er ikke
med bekendtgørelsen blevet større, men
peger på en række kerneområder for
specialpsykologerne, som de via deres
uddannelse er blevet opkvalificeret til at
varetage.
Psykologer som sundhedspersonale:
Vi støder undertiden på den opfattelse, at
psykologer grundlæggende ikke er sund-
hedspersoner og derfor ikke må diagnosticere, fordi de ikke er omfattet af autorisationsloven.
Imidlertid forholder det sig sådan, at
en autoriseret psykolog ansat i sundhedsvæsenet, som udfører opgaver efter sundhedsloven, betragtes som sundhedsperson, jf. sundhedslovens § 6. Den omstændighed, at de er autoriseret af Psykolognævnet (under Socialministeriet), ændrer
ikke ved deres status som sundhedspersoner.
Med hensyn til klageadgangen gælder
det for psykologer, som har deres virksomhed i sundhedsvæsenet, at klager kan
indbringes for Patientombuddet.
Som det fremgår af Psykolognævnets
hjemmeside, kan også en privat praktiserende psykologs arbejde betragtes som
hørende under sundhedsvæsenet: ”Det
afgørende for, om der er tale om fagligt
virke inden for eller uden for sundhedsvæsenet, er psykologens arbejdsopgaver
og ikke psykologens ansættelsesforhold.
(…) Denne virksomhed kan således udføres fx på et hospital eller i privat praksis.”
Vi må medgive, at der er tale om
kompliceret stof med lovgivning og bekendtgørelser, det er nemt at fare vild i.
Men artiklens hovedærinde var ikke at gå
dybt ind i juraen, men kaste lys over et
forhold, der er ubekendt for mange.
Eva Secher Mathiasen
› MINDEORD
Jette Jantzen død
Vores tidligere kollega på Psykologcentret Trekanten i København, Jette Jantzen, døde 13. december 2014, 60 år gammel.
Jette blev cand.psych. i 1988 med et speciale om objekttab
i barndommen. Hun arbejdede på Askovgården allerede som
studerende og fortsatte der som færdiguddannet psykolog
frem til 1995. Først i den psykologiske voksenrådgivning,
derefter med sårbare unge, bl.a. unge med spiseforstyrrelser.
Trekanten var Jette en del af næsten fra dets grundlæggelse i 1985, hvor Louise Højlund stod i spidsen for en flok psykologer og studerende, blandt dem Jette. Det var dengang,
klienter betalte efter indtægt.
Fra 1995 praktiserede Jette som autoriseret psykolog udelukkende på Trekanten og lagde et stort fagligt engagement. På
Trekanten havde man tidligt etableret psykologisk krisehjælp
som fast tilbud i forhold til vold, trusler og chokerende begivenheder i arbejdslivet. Jette var efterfølgende med til at udvikle et supplement til kriseberedskabet, bl.a. målrettet de langtidsbelastninger, som viste sig i tiltagende grad i arbejdslivet.
Jette lagde endvidere et stort arbejde i og var en ledende repræsentant for Trekanten i tilpasningen af centrets samarbejde
med det offentlige gennem flere kommunale reformer.
Jette betegnede fagligt sig selv som
eklektisk. Hun arbejdede ikke primært
metodisk, men med udgangspunkt i
selve relationen, dvs. med kontakten og
i samtalens naturlige form. Jette var
menneskeklog og brugte denne evne i
sin praksis. Hun havde i korte som
lange forløb en god kontakt med sine klienter – en del kom
til hende gennem rigtig mange år.
Jette rettede i arbejdet med mennesker, der havde mistet,
også altid opmærksomheden i retning af taknemmelighed.
Vi har haft mange års godt samarbejde med Jette og delt
sorger og glæder om mangt og meget i tidens løb, fået sparring og diskuteret. Vi kan bestemt sige, at vi er taknemmelige
for at have haft hende som kollega og ven. Jette fik inden sin
død selv lukket sin praksis ned, også gennem en direkte
kommunikation med de klienter, hun havde set længe. Hun
efterlader sig mand, to døtre og svigersønner samt et lille
barnebarn.
Merete Rasmussen og Mette Bendixen
Iben Theilgaard død
Cand.psych. Iben Theilgaard er død 17. januar, 63 år gammel. Hun blev uddannet psykolog i 1982 og har i sit psykologvirke altid været beskæftiget med børne- og ungeområdet.
Iben arbejdede først med privat plejebarn, dernæst ved familieafdelingen Brøndby Kommune, efterfølgende på behandlingshjemmet Nebs Møllegaard, herefter ved Frederikssund
døgnbehandlingstilbud for børn og unge og endelig ved Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland.
I en længere periode var Iben også bestyrelsesmedlem
ved opholdsstedet Lille Valbygaard og støttede på denne
måde op om et professionelt døgnbehandlingsmiljø for børn
og unge. Hun var specialist og supervisor i psykoterapi og
børnepsykologi og optaget af såvel det individuelle psykoterapeutiske arbejde, som af det miljøterapeutiske arbejde i et
døgnmiljø.
Hun var en psykolog, der med stor kundskab, dyb omhu
og ægte interesse forvaltede sit fag. Som datter af en kendt
psykolog trådte Iben sine egne faglige stier og var højt respekteret for det.
Mennesker med hjælp behov, store
som små, mødte i Iben den hjælp, de
efterspurgte, i form af fagligt, professionelt og menneskeligt nærvær og tilstedeværelse.
Iben døde alt for tidligt efter i årevis
at have kæmpet med cancersygdom, men i den tid hun var
her i livet sammen med os, var det et privilegium at have
hende som kollega og ven.
Iben udviste i sit sygdomsforløb en beundringsværdig ro
og glæde over livet, og hun var i sine relationer med mennesker og verden i det hele taget dybt genuin.
Iben vil blive husket for på en stille, præcis og insisterende facon at være i verden med visdom, varme, kærlighed,
humor og udholdenhed. Vores tanker og varme medfølelse
går til hendes mand, deres børn og børnebørn, samt øvrige
familie.
Birgitte Bjørnild, Inge Sørensen og Annette Anbert
› MØDER & MEDDELELSER
Kredse
Kreds Nordjylland
› Fyraftensmøde
Sidste nyt fra OK15-forhandlingerne, der
lige er overstået.
Chefkonsulent i Dansk Psykolog Forening, cand.oecon. Niels Kjeldsen, holder
oplæg, som særligt berører de på dette
tidspunkt netop overståede overenskomstforhandlinger på det offentlige
område. Derudover lægges der vægt på
lønvilkår i kommuner og Region Nordjylland. Hvorfor ser overenskomsten ud
som den gør? Hvordan kan du selv påvirke din løn?
Tid og sted: Tirsdag 24. marts 2015
kl. 17.00-19.30 i Magisterforeningens
lokaler, Østerågade 19, 3. sal, Aalborg
(over Jensens Bøfhus).
Kredsstyrelsen
Selskaber
Selskabet for Børnesagkyndige Psykologer
› Fyraftensmøde
Selskabet inviterer til fyraftensmøde torsdag 23. april 2015 kl. 17.30-19.30 med
emnet ”Hvad er en god erklæring”. Rikke
Schwartz, medlem af Psykolognævnet,
holder oplæg og inviterer til en drøftelse
af ”den gode nok erklæring” med fokus
på: 1) Beskrivelse af samspilsobservation.
2) Beskrivelse af undersøgelsens formål.
3) Sammenhæng mellem præmisser og
konklusion i erklæringen.
I pausen: sandwich og drikkevarer.
Af hensyn til forplejning skal tilmelding ske senest 16. april 2014 til Helge
Kolodziej, kolodziej@mail.dk.
Selskabsstyrelsen
Dansk Retspsykologisk Selskab
› Generalforsamling
Selskabet holder medlemsmøde og ordinær generalforsamling mandag 4. maj
2015 klokken 11-15 i Dansk Psykolog
Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Dagens tema er psykologfagligt
arbejde med organiseret kriminalitet med
fokus på de udfordringer, der ligger i
psykologisk arbejde med rehabilitering af
kriminelle, bl.a. i Exit-programmet.
Deltagelse er gratis. Af hensyn til
traktementet bedes du tilmelde dig senest
20. april til Iris Dam, iridam@rm.dk.
Forslag, der ønskes behandlet, skal sendes
til Iris Dam senest 6. april 2015. Se www.
retspsykologi.dk for mere info.
Selskabsstyrelsen
Børne- og Familiepsykologisk Selskab
› Spændende fyraftensmøderække 2015
Fælles overskrift er: ”Forskellige metoder
& opmærksomheder i det kliniske arbejde med børn & unge”.
23. marts kl. 17-20: Hvordan kan
seksuelle overgreb mod børn forebygges?
v/Maria Nannestad & Pernille Knudsen.
16. april kl. 18-21: Supervision af
andre faggrupper, v/Dorte Nissen.
4. juni kl. 18-21: Fødselsdepression:
en risikofaktor for relationen og barnets
socio-emotionelle udvikling? v/Johanne
Smith Nielsen.
9. september kl. 17-20: Intensive interaction, v/Ditte Rose Andersen.
6. oktober kl. 17-20: Mentalisering, v/
Anne Blom Corlin.
10. november kl. 17.30-20.30: Mindfulness med børn & unge, v/Sabrina Leoni.
For flere oplysninger på selskabets
hjemmeside på www.dp.dk.
Sted: Dansk Psykolog Forening,
Stockholmsgade 27, Kbh. Ø. Pris for 1
fyraftensmøde: 50 kr. for medlemmer &
125 kr. for ikke-medlemmer. Pris for alle
6 fyraftensmøder: 200 kr. for medlemmer
& 500 kr. for ikke-medlemmer.
Tilmeldingsfrist: 2 dage før fyraftensmødet (efter først til mølle-princippet) af
hensyn til plads og forplejning. Tilmelding foregår via mail til tinamoellmann@
hotmail.com.
Selskabsstyrelsen
Øvrigt
Center for Analyse af Børnetegninger
› Flygtningebørn og tegninger
CAB inviterer til Stormøde lørdag 14.
marts 2015 kl. 13 til 16. Emnet er: Flygtningebørn og deres tegninger.
Psykolog Else Ryding og socialrådgiver
Tanja Weiss fra Oasis fortæller med udgangspunkt i nogle familie-cases om familiernes og børnenes baggrund, hvilke belastninger og voldsomme oplevelser de har
været udsat for, hvordan børnene oplever
det og forsøger at klare sig.
Sted: VUC, Nybrovej 114, Kgs. Lyngby,
lokale 070 i sydfløjen. Gratis for medlemmer af CAB. Gæster 70 kr. Kaffe og te kan
købes. For yderligere oplysninger henvises
til www.cab-boernetegninger.dk.
Lone Søndergaard
Sex & Samfund m.fl.
› Hertoft-eftermiddag
Torsdag 26. marts 2015 kl. 16-18 afholder
Sex & Samfund, Dansk Forening for Klinisk Sexologi & Sexologisk Forskningscenter, AAU, møde på Psykiatrisk auditorium,
Rigshospitalet, Henrik Harpestrengs Vej
(opgang 61a), København. Fri adgang.
Emnet er ”Besat af kærlighed – seksuel
magi og kønnets magt i Afrika”, v/Christian
Groes-Green, lektor på RUC. Vi kan ikke
sove, spise eller tænke. Vi er forelskede.
Eller er vi i virkeligheden forheksede?
Modsat herhjemme er det flere steder i
Afrika en udbredt opfattelse, at erotisk
besættelse er en del af menneskelivet.
Mere info: www.sexogsamfund.dk.
Christian Graugaard
FUUP
› Netværksmøde
Der afholdes netværksmøde for psykologer, der arbejder i Forum for UngdomsUddannelsesPsykologer (FUUP). Tid: 26.
marts 2015 kl. 9.15-15.30. Sted: Esbjerg.
Husk tilmelding senest 9. marts 2015.
Se programmet på www.FUUP.dk.
Helga Aalling
› DANSK
RUBRIKANNONCER
PSYKOLOG FORENINGS KURSER
Kurser med ledige
pladser og opstart i
april og maj måned!
›3.17. Psykologen som konsulent
Tid og varighed
Torsdag 9. april – fredag 10. april 2015.
Varighed: 12 timer.
Sted
Dansk Psykolog Forening, København.
Eksternat.
Pris
3.900,- ekskl. moms.
Underviser
Vibe Strøier, cand.psych., specialist og
supervisor i psykoterapi og arbejds- og
organisationspsykologi.
Godkendt til Specialistuddannelserne i
arbejds- og organisationspsykologi, gerontopsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk
neuropsykologi, psykopatologi og pædagogisk psykologi, 3.17., 12 timer.
Kursusnr.: 150317
›17.4. Med organisationen
i fokus
Tid og varighed
Mandag 20. april – tirsdag 21. april og
mandag 22. juni – onsdag 24. juni
2015.
Varighed: 30 timer.
Sted
Eksternat.
Pris
Undervisere
Vibe Strøier, cand.psych., specialist og
supervisor i psykoterapi og arbejds- og
organisationspsykologi.
Lone Willer Holm, cand.psych., specialist
i arbejds- og organisationspsykologi.
Ny ordning
Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi: 17.4., 30 timer.
Kursusnr.: 151704.
›3.4. Naturlige og komplicerede sorgreaktio-
ner ved tab hos voksne
(Erstatter sorg og krise hos voksne)
Tid og varighed
Onsdag 22. april – torsdag 23. april
2015.
Varighed: 12 timer.
Sted
Eksternat.
Pris
Underviser
Maja O’Connor, cand.psych., ph.d. Postdoc i klinisk forskning ved Psykologisk
Institut, Aarhus Universitet.
Godkendt til Specialistuddannelserne i
arbejds- og organisationspsykologi, gerontopsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk
neuropsykologi, psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi, pædagogisk
psykologi og sundhedspsykologi: 3.4.,
12 timer.
Kursusnr.: 150304
›10.2. Assessment – Syste-
matisk klinisk udredning
og vurdering (Erstatter assess-
Se for flere informationer på
www.dp.dk – kursusprogram 2015.
Samlet varighed: 48 timer.
Sted
Eksternat.
Pris
Samlet pakke: 14.500,- ekskl. moms.
Modul I: 1.950,- ekskl. moms.
Modul II: 6.600,- ekskl. moms.
Modul III: 7.300,- ekskl. moms.
Se undervisere under de enkelte moduler.
Godkendt til Voksenmodulet – fælles
for specialistuddannelserne på voksenområdet: 10.2., 6, 18, 24 eller 48 timer.
›Almen supervisionsteori
(Erstatter supervisionsprocessens teori og metode)
Tid og varighed
Mandag 4. maj – onsdag 6. maj og onsdag 17. juni – torsdag 18. juni 2015.
Varighed: 30 timer.
Sted
Arosgården, Århus. Eksternat.
Pris
Undervisere
Claus Haugaard Jacobsen, cand.psych.,
ph.d., specialist- og supervisor i psykoterapi.
Jan Nielsen, cand.psych., ph.d., specialist- og supervisor i psykoterapi.
Godkendt til Fælles krav til alle supervisoruddannelserne: 19.2.4., 30 timer.
Kursusnr.: 15194.
ment og differentialdiagnostik)
Samlet modul opstart den 24. april
2015.
Kurset er opdelt i 3 moduler, som kan
vælges uafhængig af hinanden eller
samlet.
OM KURSERNE
Yderligere informationer om kurserne, kursusformål, indhold m.m. kan ses på www.dp.dk. - kursusprogram 2015.
Tilmeldinger til kurserne foregår via log ind på ”Mit DP” indtil 3 uger før kursusstart. Herefter foregår tilmeldingen til
kursussekretær Gitte Jensen, gje@dp.dk eller Annette Gottlob, ang@dp.dk.
› RUBRIKANNONCER
Selskabet Interkulturel Psykologi
Invitation: Seminar on Intercultural Psychology:
“Diversity Management in Academic Teaching of
Intercultural Psychology in Denmark /Europe”
Friday the 10th of April 2015 from 10 am until 5 pm at
Roskilde University, Roskilde
In the future an increasing number of people including psychologists will be
working in a multicultural context both in Denmark and abroad, which means
that the acquisition of intercultural knowledge, competences and skills will be
even more important than at present.
During this seminar we will collect information about what currenlty is taking
place at the universities at within the field of cultural and intercultural psychology. Furthermore, we will discuss programs which can provide reciprocal inspiration as well as inspire other educational institutions. Also, present possibilities of
exchange, collaboration and synergies can be brought up during the seminar.
The overall objective of the seminar is to create a forum in which Intercultural
Psychology, Transcultural Psychology and Cultural Psychology, in education
and practice, can be presented, debated and developed.
The seminar will consist of presentations by educators from different universities on Intercultural Psychology. This will be followed by the keynote speaker
Ulrike de Ponte, Regensburg, Germany. She will discuss a study programme in
Intercultural Psychology and ethnic diversity. Afterwards experienced practitioners will facilitate workshops on practices related to Intercultural Psychology.
Registration and further information: http://www.dp.dk/decentrale-enheder/
selskabet-interkulturel-psykologi/forside/arrangementer/
Deadline for registration: Tuesday the10th of March, 2015.
The price is 300 DKK, 100 DKK for students.
Arranged by: A group of university researchers and teachers in Denmark,
engaged in Intercultural Psychology in collaboration with members of SIP and
task force on Cultural and Ethnic Diversity (EFPA).
3-årig videreuddannelse i
Integrativ gestaltterapi – IGP,
v. Mikael Sonne
Integrative Gestalt Practice (IGP) er integrerende og integrativ og omfatter
centrale gestalt grundelementer, som man vil kunne genfinde i forskellige
terapiretninger, så som EFT, CFT, tredje generations mindfulness-baseret
kognitiv terapi, kortitidsdynamisk samt eksistentiel psykoterapi. IGP implicerer
et integreret psyke-soma perspektiv og samtænker gestalt og integral perspektivisme.
Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykolog Forening med flg. til specialistuddannelsen i psykoterapi:
Specialiseringsmodulet, 90 timer
Personligt udviklingsarbejde, 96 timer
Supervision, 100 timer
Start: d. 27. august 2015
Sted: Kursuscentret v. Skanderborg, 6 årlige 3-dages internatkurser.
Pris pr år: 24.800 kr. plus logi 4.600 kr.
Kursusleder: Mikael Sonne, specialist & supervisorgodkendt
Kontakt: mail@mikaelsonne.dk - læs mere på www.gestalt.dk
Psykologlokale udlejes
Stort tiltalende lokale i
samarbejdspraksis udlejes.
Vi er 8 psykologer i et velfungerende fællesskab. Vi er centralt placeret i forhold til offentlig transport og
P-plads-mulighed.
Kontakt: Brita Collaitz, 2245 0403
www.psykologcentret35.dk
OBS!
15 uddannelsesstillinger til
Specialpsykolog i Børneog Ungdomspsykiatri
med tiltrædelse 1. september 2015
opslås 20. marts 2015 på
www.psykologjob.dk, i Psykolog Nyt
og på
www.specialpsykologuddannelsen.dk
2-årig specialistuddannelse i kognitiv
adfærdsterapi 2015/2016:
2-årig specialistuddannelse
i kognitiv
adfærdsterapi 2015/2016:
Voksen området (opstart april -15)
B&U området
(opstart
marts
Voksen
området
(opstart
april-16)
-15)
Pris:
46.000,B&U området (opstart marts -16)
Se www.kognitiv.dk
under
uddannelse og kurser
Pris:
46.000,-
Se www.kognitiv.dk
under
uddannelse
og kurser
Møllestien
52, 8000
Århus
center@kognitiv.dk
Møllestien 52, 8000 Århus
center@kognitiv.dk
30 timers uddannelser på voksen og
B&U området:
30 timers uddannelser
på voksen og
B&U området:
Compassion-fokuseret terapi (CFT)
Kognitiv
adfærdsterapi og angstbehandling.
Compassion-fokuseret
terapi (CFT)
Kognitiv
adfærdsterapi
Intro
- B&U (angst og
Kognitiv adfærdsterapi– og
angstbehandling.
depression).
Kognitiv adfærdsterapi – Intro - B&U (angst og
depression).
Se www.kognitiv.dk
under uddannelse og kurser
Møllestien
52, 8000
Århus
Se www.kognitiv.dk
under
uddannelse
og kurser
center@kognitiv.dk
Møllestien 52, 8000 Århus
center@kognitiv.dk
København Centrum
——————————————————————————————
Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes.
Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra
550 kr. pr. måned for én halv dag pr. uge.
Ring 21 64 44 08, eller se:
http://lokaler.psykologkontakt.dk
Lokaleleje i
KBH og Aarhus
50-95 kr./t.
www.phuset.dk
Kliniklokale til leje
i Hørsholm
Kr. 3.950 pr. md.
Evt. færre dage.
Kontakt: 40 36 44 92
mail@finnluff.dk
› RUBRIKANNONCER
Selskab for Adfærds- og Kognitiv Terapi inviterer til
Årsmøde på Hotel Comwell Korsør
Fredag den 29. og lørdag den 30. maj 2015
Temaet for årsmødet er
”FUNKTIONELLE LIDELSER, HERUNDER HELBREDSANGST”
SAKT afholder årsmøde for selskabets medlemmer og andre interes
serede med et varieret og spændende program. Foreningens general
forsamling holdes i samme forbindelse. Det er femte år i træk, at SAKT
afholder årsmøde med det overordnede formål at stimulere det kogni
tive miljø i Danmark til fortsat udvikling og samarbejde.
Hovedtaler:
Internationalt anerkendte
POUL SALKOVSKIS
Professor of Clinical Psychology and Applied Science,
Department of Psychology, University of Bath, UK
“Explaining the Unexplained: Developing CBT for Medically
Unexplained Symptoms and Long-term medical conditions”
Program, tilmelding og pris:
Se det fulde program og hvordan du tilmelder dig på
www.sakt.dk, email: sakt@sakt.dk.
Andre oplægsholdere på årsmødet:
•
Charlotte Rask, overlæge og Tua Preuss, psykolog – Workshop
om behandling af unge med funktionelle lidelser – Forsknings
klinikken for Funktionelle Lidelser, Århus Universitetshospital.
•
Elsebet Steno Hansen, ledende overlæge, Peter Dalsgaard,
psykolog og Mette Nygaard Jensen, afdelingssygeplejerske –
Workshop om gruppebehandling af helbredsangst
– Liaisonklinikken, Nannasgade, Psykiatrisk Center København.
•
Mathias Skjernov, ph.d. studerende og afdelingslæge Ph.d.
projekt – design og monitorering af RCT-studie, kognitiv
adfærdsterapeutisk gruppebehandling af helbredsangst
– Klinik for Liaisonpsykiatri i Køge.
•
Derudover vil vi gerne invitere medlemmer, der er i gang med
forskningsprojekter eller nye behandlingstiltag inden for den
kognitive referenceramme til at melde sig som oplægsholdere
til korte orienterende postersessions.
Prisen for SAKT-medlemmer:
2.950 kr. med overnatning/ 2.450 kr. uden overnatning.
3.450 kr. med overnatning/ 2.950 kr. uden overnatning.
SAKT-medlemmer, der kører i bil over Storebæltsbroen, får refunderet broafgiften.
DISPUK
TRIAL BASED COGNITIVE THERAPY
Narrative og poststrukturalistiske perspektiver
2-ÅRIG SPECIALISTUDDANNELSE I
NARRATIV PSYKOTERAPI
Gæstelærere 2015: Todd May & John Winslade
18 dages undervisning samt 8 dage i læsegrupper pr. år.
Holdstart i Snekkersten den 19. marts 2015
Kursusnr. 790-15
Holdstart i Århus den 18. januar 2016 • Kursusnr. 791-16
AUTORISATIONSGRUPPE FOR PSYKOLOGER,
PSYKIATERE & LÆGER
MED CAND.PSYCH. ANNE ROMER
14 mødedage, kl. 9-16, svarende til 86 timer, som
konverteres til 40 timer i forhold til autorisationskriterierne
Holdstart i Snekkersten den 17. marts 2015
Kursusnr. 780-15
HVORDAN KUNNE MAN LEVE?
DISPUK’s 25 års jubilæum på Kreta
6 intense dage med oplæg af Svend Brinkmann,
Steen Nepper Larsen, Todd May, John Winslade, Robert
Whittaker, Carol Gilligan, James Gilligan, Frank Barrett,
Allan Holmgren og Anette Holmgren
Afholdes den 22.- 29. august 2015 (uge 35) på Kreta
Kursusnr. 800-15
Nordens narrative uddannelseshus
www.dispuk.dk
kvartside -psykolognyjan2015.indd 1
Pris for ikke-medlemmer:
19-02-2015 12:07:11
En ny model til at ændre centrale tanker på en eksperimentel
og engagerende måde
Forelæsning med Irismar Reis de Oliviera. Md., PhD, professor i
psykiatri. Department of Neurosciences and Mental Health, federal
University of Bahia, Brazil.
Målgruppe: Alle der arbejder med psykoterapi og er interesserede i ny
udvikling indenfor psykologisk behandling
Tid:
28. maj 2015 kl. 13.00-15.00
Sted:
Sigurdsgade 26, 2200
København N – Auditorium CO60/C160
(Professionshojskolen Metropol)
Pris:
110 kr. - 1.610 kr. for eksterne
Irismars model er en ny strategi, som gør det lettere at arbejde med
automatiske tanker. Vedvarende negative overbevisninger er en
risikofaktor i udviklingen af psykiske sygdomme. Irismar har udviklet
en model, der bygger på de oprindelige elementer i kognitiv terapi og
tilføjet nye og kreative strategier. Han demonstrerer hvordan klienten
”fører en sag” mod sine egne nedbrydende tanker ved hjælp af
kognitive metoder.
I TBCT engageres klienten til at stille op for sine egne rettigheder,
komme af med destruktive processer og kæmpe for de konstruktive
tanker.
Program og tilmelding: kursusportalen.plan2learn.dk (søg efter Irismar).
Tilmeldingsfrist d. 5. maj 2015
Skolen for Evidensbaseret Psykoterapi
› STILLINGSANNONCER
SUPERVISIONSGRUPPE FOR
ORGANISATIONSPSYKOLOGER
Form og indhold:
Supervision af deltagernes egne medbragte sager. Oplæg, øvelser og
præsentation af teorier/metoder/modeller af relevans for de præsenterede problemstillinger. Introduktion til og træning i forskellige
supervisions- og refleksionsmetoder. Læsning af relevant litteratur.
Teoretisk ramme: Systemisk/psykodynamisk/ organisationsteoretisk.
Supervisor:
Lone Willer Holm, cand.psych.
aut., HD (O), specialist og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi. Psykodynamisk og
systemisk/narrativ efteruddannelse i DK og udlandet. 22 års
erfaring med organisationspsykologiske opgaver i privat og
offentligt regi som både intern
og ekstern konsulent. Akkrediteret executive coach. Underviser på CBS, Lægeforeningens
lederkurser, på ”Design & Drive”
(A&O- specialistuddannelse) og i
Dansk Psykologforening.
Deltagere:
Psykologer på vej mod autorisation eller specialistgodkendelse.
Gruppens størrelse vil være max.
5 personer. Få pladser ledige.
Praktisk:
Omfang: 10 dage af 6 timers
varighed. Sted: Ryvangs Alle 68,
2900 Hellerup.
Datoer: 24/4, 29/5, 26/6, 27/8,
25/9, 30/10, 27/11-2015 og 29/1,
26/2 og 18/3-2016 .
Tidsrammen er kl. 8.30-15.00.
Pris: Kr. 20.000 inkl. kaffe/the og
frokost, mens ekskl. moms.
Tilmeldingsfrist: 13/3-2015.
Tilmelding og/eller yderligere informationer:
Mail: lone@willer-erhvervspsykologi.dk eller mobil: 21282247
WWW.WILLER-ERHVERVSPSYKOLOGI.DK
Hesteassisteret terapi, coaching og læring
1-årig eŌeruddannelse for psykologer
Ny eŌeruddannelse Ɵl psykologer (og andre med Ɵlsvarende
baggrund) med henblik på at styrke deltagernes psykologfaglige færdigheder gennem inddragelse af heste i arbejdet. Målet
er at uddanne den enkelte deltager Ɵl selvstændigt at kunne
ƟlreƩelægge og gennemføre behandlings- og udviklingsforløb,
assisteret af heste.
Uddannelsen forløber over 7 x 2½ dages internatophold på
Nordic Park i Nordsjælland.
Uddannelsesprogram og
Ɵlmelding på
www.hesteassisteret.dk
PSYKOLOGISK
PÆDAGOGISK
CENTER
2 Psykologer til Psykologisk
Pædagogisk Center,
guldborgsund kommune
Psykologisk Pædagogisk Center er organiseret under
Familie og forebyggelse i Guldborgsund Kommune.
Centret løser opgaver inden for social- og skolelovgivningen. Personalet består af psykologer, specialkonsu-lenter, sprog-/talekonsulenter og kontor- og
servicepersonale (ca.30 medarbejdere)
På centret er ansat 18 Psykologer. De er fordelt på
2 grupper. En gruppe på 9 områdepsykologer fordelt
på 3 områder og en gruppe på 8 psykologer, der
primært løser opgaver inden for sociallovgivningen,
herunder va-retager en eller flere specialistfunktioner.
Den ene af stillingerne skal primært løse opgaver
indenfor sociallovgivningen, med tjenestested på PPC
i Nykøbing F.
Den anden stilling er som områdepsykolog, hvor den
primære opgave er varetagelsen af den pædagogiske
psykologiske konsulentfunktion på skoler og daginstitutioner i område Nord.
Vi søGEr PsyKoloGEr mED iNtErEssE For:
• det tværfaglige samarbejde
• og gerne med erfaring med psykologiske undersøgelser
• konsulent-, rådgivnings- og supervisionsopgaver
• det forebyggende arbejde
• at arbejde ud fra en ressource- og relationsorienteret tænkning
• psykologisk behandling af børn, unge og voksne
• lyst til at arbejde med fornyelse og udvikling
Vi tilbyDEr:
• engagerede og veluddannede kolleger
• en organisation i løbende udvikling
• et godt tværfagligt samarbejde
• løbende supervision
Ansøgere med autorisation vil blive foretrukket.
såfremt autorisation ikke haves, tilbyder vi 2 timers
ugentlig supervision ved autoriserede psykologer.
løn og arbejdsforhold i henhold til gældende overenskomst.
Centralt på Gammel Kongevej stort dejligt lokale til leje pr. 1. maj 2015
Stort møbleret lokale (24m2) til leje i meget velindrettet og professionel psykologpraksis på Frederiksberg. Elevator, separat dørtelefon til lokalet og andre
gode faciliteter – også velegnet for organisationspsykolog eller andre specialer.
Se lokalet på info-filmen på www.psykologpraksissen.dk
yderligere oplysninger kan indhentes hos leder PPC
psykolog lisbeth sten Jensen tlf.: 54 73 29 50 eller
hos tr. psykolog Anita bruun tlf.: 54 73 29 50
Ansøgning stiles til Psykologisk Pædagogisk Center,
Niels Hemmingsensvej 4,4800 Nykøbing F. senest
mandag d.23. marts 2015.
Skriv lidt om dig selv og send til: tmj@mail.dk
EPILEPSIHOSPITALET
Psykolog søges til Epilepsihospitalet
Engageret psykolog med interesse for børneneuropsykologi søges til en tidsbegrænset stilling på
Epilepsihospitalets Neuropsykologiske afdeling pr. 1. maj 2015 eller snarest derefter.
Vi søger en kollega til vores gruppe af psykologer på
Børneafdelingen, hvor vi varetager psykologopgaver
på Børneafdelingen og Børneskolen. Du skal udføre
neuropsykologiske vurderinger af børn primært i
alderen 3-16 år og deraf afledte opgaver som rådgivning, psykoedukation og rapportering til barnets
forældre og kommunale netværk.
Vores fokus er på afhjælpning af det enkelte barns
psykosociale vanskeligheder i relation til epilepsisygdommen. Vi arbejder derfor både monofagligt og
tværfagligt med interne og eksterne samarbejdspartnere.
Arbejdet omfatter følgende opgaver
Neuropsykologisk testning, udredning og vurdering.
> Rådgivning og vejledning af pårørende.
> Støttende samtaler med patienter.
> Pårørendesamtaler.
> Supervision af andre faggrupper.
> Afrapportering til lokale instanser.
> Deltagelse i ugentlig, tværfaglig konference på
afdelingen.
> Deltagelse i videreuddannelse.
> Deltagelse i ugentlig tværfaglig postgraduat undervisning.
>
På sigt:
Deltagelse i faglige netværk, nationalt og internationalt.
> Undervisning og formidling internt og eksternt.
Vi tilbyder
> en fagligt meget engageret gruppe, 10 psykologer i
alt, heraf 5 psykologer på børneområdet
> godt kollegialt fællesskab
> godt kollegialt samarbejde og faglig sparring
> engagerede samarbejdspartnere
> et særdeles meningsfuldt arbejde med fokus på
barnets behov
> mulighed for supervision med henblik på autorisation
eller specialistuddannelse
> fast stilling, 37 timer ugentligt.
>
Vi ønsker en psykolog, som
er fagligt nysgerrig
> finder arbejdet med børn og deres familier
spændende
> bidrager til det faglige fællesskab
> søger og deler faglig viden
> er glad for at samarbejde
> har mod til at møde udfordringer
> har lyst til at indgå i vores kollegiale fællesskab.
Vi ser gerne, at du søger online via www.filadelfia.dk.
Alternativt kan ansøgningen, vedlagt oplysninger om
uddannelse, tidligere beskæftigelse og med relevant
dokumentation, sendes til personalekonsulent Charlotte
Bertelsen, Filadelfia, Kolonivej 1, 4293 Dianalund.
>
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til leder
Børge Jensen 2143 6611, psykolog Tina Grøndal Olsen
5827 1086. Der kan endvidere henvises til hjemmesiden: www.filadelfia.dk
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende
overenskomst.
Ansøgningsfrist den 20. marts 2015.
Samtaler forventes afholdt i uge 13.
Vi ser gerne, at du har autorisation og erfaring med
udredning fra fx PPR eller psykiatrien, men det er ikke
en betingelse.
www.ﬁladelﬁa.dk
Filadelfia: Epilepsihospitalet, Forskning, Neurorehabilitering, Neurofysiologi, Søvnklinik, Laboratoriet, Skoler, Botilbud,
Værkstedscenter, Konferencecenter, Specialrådgivning og Diakoni
Scleroseforeningen søger
psykolog ml. 14 og 18 timer
Er du interesseret i at arbejde indenfor det
sundhedspsykologiske felt
Psykolog
Erfaren psykolog indenfor børne- og familiearbejdet, gerne på specialistniveau og med supervisoruddannelse, søges til nyetableret Familieenhed
i Børne- og Ungerådgivningscentret (BURC).
Familieenheden skal udvides med en kompetent og
erfaren psykolog for at sikre kapacitet til løsninger af
opgaver, samt supplere psykologgruppens samlede
undersøgelseserfaringer og kompetencer.
Familieenheden er en tværfaglig afdeling bestående
af 4 psykologer og 9 familievejledere.
Psykologernes primære opgaver samler sig om
psykologiske undersøgelser, behandling og supervision. Derudover er der tværfaglige opgaver i Centeret
i forbindelse med borgerrettede aktiviteter og projekter,
fx forældrekurser og gruppeforløb mm.
STATSFORVALTNINGEN
SØGER BØRNESAGKYNDIGE RÅDGIVERE
TIL AFDELING RINGSTED
Vi søger to børnesagkyndige rådgivere, psykologer eller socialråd
givere til det familieretlige kontor i Ringsted snarest muligt. Den
ene eller begge kan være deltidsstillinger.
ARBEJDSOPGAVER
Børnesagkyndige ved Statsforvaltningen har som primære
opgaver at
» rådgive forældre i forbindelse med samarbejdsproblemer og
uenighed om samvær, forældremyndighed, barnets bopæl
m.m.
» rådgive børn i forbindelse med barnets initiativret
» oplyse barnets perspektiv ved at gennemføre samtaler med
børn i den skolesøgende alder, når forældrene er uenige om
barnets samvær, forældremyndigheden eller bopæl
» indgå i tværfaglig sagsbehandling sammen med en jurist i
sager om forældremyndighed, bopæl og samvær
» indgå i opgaver vedrørende overvågede samvær
» Varetage samtalegrupper for børn og evt. deres forældre
Alt med udgangspunkt i barnets perspektiv.
ANSØGNING
Hvis du er interesseret i stillingen, kan du læse det fulde stilling
sopslag på Statsforvaltningens hjemmeside, https://golf.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=84270&DepartmentId=8103&MediaId=5 hvor du også kan søge stillingen.
er der en stilling ledig som psykolog for Scleroseforeningen gennemsnitligt 14 til 18 timer om ugen. På længere sigt kan der blive
tale om en forøgelse af timerne. Vi forventer at du kan lide at have
mange bolde i luften, er udadvendt og samarbejdsorienteret.
Arbejdet består primært af samtaler med mennesker med sclerose
og deres pårørende. Derudover vil der blive tale om noget undervisning for medlemmer i lokalafdelingerne, og at du indgår i tværgående arbejdsgrupper i det omfang timerne tillader. Scleroseforeningen har 12 psykologer ansat på landplan, og du vil til daglig indgå
i et team på 5 psykologer som er placeret på Mosedalvej i Valby.
Teamet dækker hovedstadsområdet, Nordsjælland og Bornholm.
Stillingen ønskes besat pr. 1.maj 2015 eller snarest derefter.
Dine arbejdsopgaver er
•
Samtaler med mennesker med sclerose og deres pårørende
•
Tilrettelæggelse og afholdelse af kurser og undervisning for
mennesker med sclerose og deres pårørende
•
Indgå i relevante arbejds/projektgrupper
•
Undervise/supervisere personale, der arbejder med mennesker med sclerose
Vi forventer, at du
•
Har noget klinisk erfaring/ interesse for det sundhedspsykologiske område
•
Har lyst til at være en del af det psykologiske behandlingstilbud til mennesker med sclerose og deres pårørende
•
Har erfaring med/interesse for undervisning
•
Er samarbejdsorienteret, men også i stand til at arbejde
selvstændigt
•
Har solide IT kundskaber
•
Er indstillet på en fleksibel arbejdstilrettelæggelse, da der ind i
mellem vil være tale om aften og weekendarbejde
Vi tilbyder
•
Et fagligt og personligt udviklende arbejde
•
Deltagelse i et tværfagligt team på 12 psykologer på landsplan
•
Indgå i et engageret miljø i Scleroseforeningen
•
Løn på niveau med overenskomst mellem Danske regioner
og Dansk Psykolog Forening med mulighed for tillæg efter
kvalifikationer
Ansøgningsfrist er d. 20.3.2015 kl. 12.00.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 15 og 16.
Yderligere oplysninger kan fås hos ledende psykolog Mette Harpsøe
Nielsen eller psykolog Dorte Larsen tlf. 36 46 36 46.
Ansøgning sendes på mail til job@scleroseforeningen.dk
Scleroseforeningen er en privat sygdomsbekæmpende forening, som arbej
der for indsamlede midler. Aktivite¬terne omfatter forskning, patientstøtte
og information – samt drift af to specialiserede rehabiliteringshospitaler i
Haslev og Ry, samt et feriecenter Dronningens Ferieby i Grenaa. Se også:
www.scleroseforeningen.dk.
DØGNCENTRET
SØGER PSYKOLOG:
Døgncentret (DC) søger snarest muligt en psykolog, der
sammen med vores nuværende psykolog og selvstændigt
kan indgå i såvel forældrekompetenceundersøgelser som
børneundersøgelser. Udover opgaverne med børn, unge og
familier på vore institutioner, varetager vi opgaven for Aarhus
kommune med at foretage forældrekompetenceundersøgelser
ambulant. På Chr. d. IX´s børnehjem foretages udredninger
indbefattende psykologiske undersøgelser.
Døgncentret består af Akutinstitutionen Chr. den IX´s børnehjem (0-17 årige) samt Familiedøgninstitutionen Bethesda.
DC har driftsaftale med Aarhus kommune med halvdelen af
vore 28 pladser, og den anden halvdel fungerer som godkendt
privat opholdssted - og benyttes af andre kommuner. Institutionerne ligger begge i Aarhus Nord med 2-3 km´s afstand. Der
er godt 40 medarbejdere, som er socialpædagoger, socialrådgivere, psykolog og TAP samt tre afdelingsledere + forstander.
Vi søger en psykolog med følgende kvalifikationer:
•
Autoriseret psykolog - gerne med specialistuddannelse.
•
Testerfaring i forhold til udredning af børn og unge
samt af voksne i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser.
•
Erfaring fra arbejde med børn og familier og gerne erfaring med spædbarnspsykologi.
•
Kan varetage samtaleforløb med børn og unge.
•
Kan indgå i tværfagligt samarbejde i forbindelse med
udredninger.
•
Kan tilføre psykologfaglig viden i det socialpædagogiske
arbejde.
Vi kan tilbyde:
•
Ansættelse i en udviklingsorienteret institution.
•
Fagligt engagerede kolleger.
•
Faglig sparring i tværfaglige teams.
•
Deltagelse i institutionens uddannelsesprojekt vedr.
mentaliseringsbaseret pædagogik.
Stillingen er på 25 timer ugtl. og perioden er pt. til den 31/122015 - med mulighed for yderligere timer og varighed.
Deadline for ansøgninger er fredag den 20/03-2015 til middag,
og samtaler afholdes forventeligt fredag den 27/03.
Spørgsmål kan via DC´s hovednummer: 87-133848 rettes til
psykolog Ida M. Nielsen, afdelingsleder Charlotte Vestergaard
eller forstander Rune Meyer.
Se også stillingsopslag på hjemmesiden: www.doegncentret.dk
(under ”Om os”)
Familiedøgninstitutionen Bethesda,
Bethesdavej 31, 8200 Aarhus N, Tlf. 51 57 65 89
Akutinstitutionen Chr. d. IX’s Børnehjem,
Reykjaviksgade 11, 8200 Aarhus N, tlf. 87 13 38 62
Døgncentret har driftsoverenskomst med Aarhus kommune –
og er en selvejende institution tilknyttet LIVSVÆRK: www.Livsvaerk.dk
› INDMELDTE & NYT JOB
Stud.psych.
Ida Kyhl Ibsen-Bjerget
Stud.psych.
Rikke Elkjær Pedersen
Cand.psych.
Vibeke Judith Isbrnndtsen
Stud.psych.
Trine Lund Pedersen
Stud.psych.
Maja Møllegaard Iversen
Stud.psych.
Josefine Amalie Petersen
Stud.psych.
Sigrid Schøning Jensen
Stud.psych.
Signe Pedersen Pilgaard
Stud.psych.
Thomas Martin Birkholm Jensen
Stud.psych.
Anne Kristine Prühs
Stud.psych.
Andreas Elleby Jespersen
Stud.psych.
Camilla Pihl Rasmussen
Stud.psych.
Morten Jørgensen
Cand.psych.
Julie Rau
Stud.psych.
Sascha Høffner Kjærup
Stud.psych.
Mathilde Rheder
Stud.psych.
Benedicte Kronberg Kristensen
Stud.psych.
Ida Niobe Rohde
Stud.psych.
Nina Fremmelev Kristensen
Stud.psych.
Heidi Larsen
Stud.psych.
Casper Lund
Stud.psych.
Majbrit Munk Madsen
Stud.psych.
Stine Karstoft Madsen
Stud.psych.
Emil Mathiasen
Stud.psych.
Louise Mathisen
Cand.psych.
Mariam Mellouli
Cand.psych.
Anna Teglgaard Simonsen
Stud.psych.
Carol Symphor
Stud.psych.
Jes Sølgaard
Stud.psych.
Christa Søndergaard
Stud.psych.
Mia Bergholt Thomsen
Cand.psych.
Dagfinn Mørkrid Thøgersen
Stud.psych.
Sarah Breilev Vinther
Stud.psych.
Julie E. Warberg Mohr
Stud.psych.
Birgitte Liv Møller
Stud.psych.
Ask Holm Nielsen
Stud.psych.
Inger Nielsen
Stud.psych.
Maja Nielsen
Stud.psych.
Rikke Marie Nielsen
Stud.psych.
Ida Holberg Lehmann Pedersen
Stud.psych.
Silje Rosøy
Nyt job
› Offentlig ansættelse
Cand.psych.
Litte Frehr
Kompetencecentret på CFD
Gladsaxe Kommune
Pr. 3.11.2014
Cand.psych.
Marie Hammer
Regionspsykiatrien Silkeborg
Region Midtjylland
Pr. 1.10.2014
Cand.psych.
Louise Dalgård Hansen
BFCK – Børnefamiliecenter –
Bispebjerg, Københavns Kommune
Pr. 1.10.2014
Cand.psych.
Tabita Hejl
Afd. For Rygmarvsskader
Glostrup Kommune
Pr. 22.10.2014
Cand.psych.
Charlotte Maximilian Høgg
Hjerneskadecenter Nordjylland
Aalborg Kommune
Pr. 1.11.2014
Mag.art.
Helle Jeppesen
Socialstyrelsen
Social- og Integrationsministeriet
Pr. 1.11.2014
Cand.psych.
Christoffer Bøving Kølgaard
Børneungecenter for Rehabilitering
Region Hovedstaden
Pr. 1.10.2014
Cand.psych.
Charlotte Egsmose Larsen
Børnefamiliehuset
Kolding Kommune
Pr. 1.10.2014
Cand.psych.
Lisbeth Lykke Lindhardt
Neurologisk Afdeling
Sydvestjysk Sygehus
Region Syddanmark
Pr. 1.10.2014
Cand.psych.
Mette Richardt
Misbrugscenter Djursland
Djursland Kommune
Pr. 20.10.2014
Cand.psych.
Iben Fog Staal
Sundhed og Forebyggelse
Odense Kommune
Pr. 20.10.2014
Cand.psych.
Malene Suneson
Retspsykiatrisk Klinik
Rigsadvokaten
Pr. 1.10.2014
Cand.psych.
Lotte Sønderby
Almen Psykiatrisk Afd.
Middelfart, Region Syddanmark
Pr. 2.10.2014
› Privat ansættelse
Cand.psych.
Maiken Håkonsson
Aut. psykolog Niels Bagge
Ringstedgade 10
4000 Roskilde
Pr. 3.11.2014
Cand.psych.
Mette Majgård Nørgård
Kvindehjemmet
Pr. 1.5.2014
› Selvstændig virksomhed
Cand.psych.
Tescha Maria Quist
Psykolog Tescha Quist
Mejlgade 19, 1.
8000 Aarhus C.
Pr. 1.11.2014
Stockholmsgade 27, 2100 København Ø
Tlf. 35 26 99 55.
Mail: dp@dp.dk Web: www.dp.dk
Mandag-torsdag kl. 10-15
Fredag kl. 10-13
Direktør
Marie Zelander
Aarhus-kontoret
Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus C
Tlf. 35 26 99 55.
BESTYRELSE
Formand:
Cand.psych. Eva Secher Mathiasen
esm@dp.dk
Tlf. 35 26 99 55
Cand.psych. Rie Rasmussen, næstformand
rie@godmail.dk
Tlf. 24 94 82 73
Cand.psych. Arne Grønborg Johansen
agr@mail.tele.dk
Tlf. 29 47 79 58
Cand.psych. Birgit Tamberg Andersen
birgit.tamberg3@gmail.com
Tlf. 51 14 01 18
Cand.psych. Camilla Wulf-Andersen
wulf81@hotmail.com
Tlf. 50 88 88 55
Cand.psych. Claus Wennermark
claus@psychotherapy.dk
Tlf. 20 14 80 92
Cand.psych. Irene Christiansen
irenec@mail.tele.dk
Tlf. 26 16 13 87
Cand.psych. Merete Strømming
merete@stroemming.dk
Tlf. 35 35 20 94
Cand.psych. Zenia Stengaard Jepsen Børsen
zeniaboersen@hotmail.com
Tlf. 50 55 10 66
Studenterrepræsentanter:
Stud.psych. Kirstine Højgaard Dichmann
kirstinehd@gmail.com
Tlf. 31 76 49 94
Stud.psych. Cecilie Schleicher
sillesmail@yahoo.dk
Tlf. 26 36 00 33
ETIKNÆVN
Formand:
Lisbeth Sten Jensen
Næstformand:
Jytte Gandløse
Øvrige medlemmer:
Henning Damkjær, Annitta Nordkvist Permin,
John H. Toft
Suppleanter:
Mette Bentzen, Lotte Sønderby
Telefonrådgivning
Jytte Gandløse: Onsdage og fredage
kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller
mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com
Sorteret Magasinpost SMP
Årsdag for ledere 2015
Det handler om tillid
Tid og sted: Fredag 8. maj 2015
Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, 1401 København K
Deltagere:
Ledere i DM, JA, DP, DDD og FAOD
Program:
09.30 – 10.00 Kaffe og registrering
10.00 – 10.15 Velkomst
Ingrid Stage, formand for DM
10.15 – 11.00 Tillidens filosofi – Hvad kendetegner tillidsforholdet?
Postdoc Gry Ardal Printzlau, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet
11.00 – 11.15 Pause
11.15 – 12.00 Rationalet bag tillidsreformen
Professor Jacob Torfing, Institut for Samfund og Globalisering, RUC
12.00 – 13.00 Frokost
13.00 – 14.00 Erfaringer med tillidsreformen i Københavns Kommune
Ph.d.-studerende Tina Øllgaard Bentzen, Institut for Samfund og Globalisering, RUC
14.00 – 14.10 Kaffe
14.10 – 14.55 Humor som værktøj til arbejdsglæde
Foredragsholder Karen-Marie Lillelund
14.55 – 15.15 Tak for i dag
Hanne Faurschou, formand for DP’s ledersektion og Birgith Sloth, formand for DM Leder
Ordstyrer:
Mogens Tanggaard, forhenværende redaktør på Magisterbladet
Tilmeld dig senest 27. marts på dm.dk/kalender
Al henvendelse til: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55
DM inviterer i samarbejde med Dansk Psykolog Forening, Forbundet Arkitekter og
Designere, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrlægeforening endnu en
gang til årsdag for ledere. I år er omdrejningspunktet tillid i ledelse.

Om at være trimmet Fælles for psykologer Flere mulige svar

Transcription

Similar documents

Referat bestyrelsesmøde d.18-03-2013 - Ågård

Tour de Virksomhed Sorggrupper med effekt Test og kultur

BILTEAM - Dansk Taxi import

Anmeldelse

Modul 5 – Atomfysik

PSYKOLOG NYT

Ild i gamle huse Uden sygesikringsbevis Alt for få tilbud

Hent min folder her - Autoriseret psykolog Dina Charleman

Den Psykoterapeutiske Arbejdsgruppe på Fyn

Kursus i WPPSI-IV for psykologer

Analyse af virksomheden - Værdistrømsanalyse

Personlig udvikling Reallønnen sikret Det må man ikke

Plads til alle

Efterårsbrev 2015 - Dansk Psykolog Forening