Personlig udvikling Reallønnen sikret Det må man ikke

Transcription

20. marts 2015 | 69. årgang | Dansk Psykolog Forening
6
Altid plads
til en til –
Op til 500 børn skal Københavns Kommunes nye fritidsinstitutioner
kunne rumme. Det kan godt fungere, men ikke for alle.
Side 4
Personlig udvikling
Reallønnen sikret
Det må man ikke
Arbejde med personlig udvikling
kan hjælpe dig til at sætte dine
egne mål og grænser.
Købekraften bliver højere – og
det er ikke ringe. OK15 betegnes
som ’det bedst opnåelige’.
Andre faggrupper anvender test,
som kun må bruges af psykologer. Hvad stiller man op?
SIDE 10
SIDE 16
SIDE 18
› LEDER
20. marts 2015 | 69. årgang | Dansk Psykolog Forening
6
terer vi flere tusind
Som forhandlere repræsen
t om at stå fast,
medlemmer. Her gælder de
gumentere, blive ved.
skubbe på, være rustet, ar
Altid plads
til en til –
Op til 500 børn skal Københavns Kommunes nye fritidsinstitutioner
kunne rumme. Det kan godt fungere, men ikke for alle.
SIDE 4
Personlig udvikling
Reallønnen sikret
Det må man ikke
Arbejde med personlig udvikling
kan hjælpe dig til at sætte dine
egne mål og grænser.
Købekraften bliver højere – og
det er ikke ringe. OK15 betegnes
som ’det bedst opnåelige’.
Andre faggrupper anvender test,
som kun må bruges af psykologer. Hvad stiller man op?
SIDE 10
SIDE 16
SIDE 18
80208_PsyNyt6-2015.indd 1
11/03/15 08.40
Medlemsblad for
Dansk Psykolog Forening
En visionær aftale
A
t indgå overenskomster er mere end noget andet en fagforenings kerneopgave. Det handler om løn, om vilkår og om at udvikle den offentlige sektor
i fællesskab. Når man sidder med i maskinrummet og organisationernes
repræsentanter igennem lang tid forhandler med arbejdsgiverne, er man ikke i tvivl
om vigtigheden – og den rigelige plads til forbedring.
Som forhandlere repræsenterer vi flere tusind medlemmer. Her gælder det altså
om at stå fast, skubbe på, være rustet, argumentere, blive ved. Undertiden også om
at bøje af og acceptere de uundgåelige tabte slag.
Om udfaldet af forhandlingerne under OK15 – gældende psykologer ansat i
kommuner, regioner og staten – kan man læse andetsteds i Psykolog Nyt, i foreningens nyhedsbreve og mere fyldestgørende på vores hjemmeside.
Efter meget vanskelige år er det rart omsider at have forhandlet et resultat hjem,
der sikrer fastholdelse af reallønnen. Ved siden af, hvad der har med økonomi at
gøre, ser vi det som en regulær sejr, at vi og Kommunernes Landsforening nåede til
enighed om et projekt med at forbedre kommunernes kompetenceudvikling og
brug af psykologer.
Den endelige projektbeskrivelse aftales mellem parterne efter afstemningen om
den samlede overenskomst, men som overskrift står det at
indsamle erfaringer fra de PPR’er, hvor psykologerne
har særlig gode muligheder for at bruge deres kompetencer til gavn for børnene, og at indsamle viden
fra relevant forskning. Dem kan kommunerne drage nytte af, så der bliver bedre rammer for den samlede professionsudøvelse i inklusionsarbejdet.
En sådan aftale i tilknytning til overenskomsten er visionær og peger på, at begrebet ’modparter’ i en overenskomstforhandling er for snævert til
at beskrive, hvad vi får ud af at mødes over forhandlingsbordet.
I denne uge modtager alle de mere
end 4000 offentligt ansatte psykologer
et valgkort, som giver dem mulighed
for at stemme om forhandlingsresultatet. Grib også denne demokratiske
mulighed. Bestyrelsen anbefaler vores
medlemmer at stemme ja.
Eva Secher Mathiasen,
formand for Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
Fax: 35 25 97 37
E-mail: dp@dp.dk
www.dp.dk
Psykolog Nyt
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
E-mail: p-nyt@dp.dk
Redaktion:
Claus Wennermark, ansv. redaktør
Jørgen Carl, redaktør
Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer
DK ISSN: 0901-7089
Layout og Tryk:
Jørn Thomsen Elbo A/S
Trykt med vegetabilske farver
på miljøgodkendt papir
Oplag:
Kontrolleret oplag (FMK): 9943 ex.
Trykoplag: 10.250 ex.
Medlem af Danske Specialmedier
Indsendt stof: Indsendte artikler dækker ikke
nødvendigvis redaktionens eller foreningens
holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret
til at afvise, forkorte eller redigere indsendte
artikler. Redaktionen påtager sig ikke
ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.
Forsidefoto: Scanpix
Annoncer 2015
Job- og tekstsideannoncer mv.:
DG Media, tlf. 33 70 76 94, epost@dgmedia.dk
Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet
Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side):
Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf. 35 25 97 06
www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’
Abonnement/2015: 1.350 kr. + moms.
Deadline – NY UDGAVE!
Nr.
7
8
9
10
Deadline
25. marts
20. april
11. maj
26. maj
Udgivelse
17.april
8. maj
29. maj
12. juni
› REDAKTIONELT
ADOS-2
ADOS-2
Autism Diagnostic Observation Schedule, 2nd. Ed.
Catherine Lord, ph.d., Michael Rutter, M.D., FRS, Pamela C. DiLavore, ph.d., Susan Risi, ph.d.,
Katherine Gotham, ph.d., Somer L. Bishop, ph.d., Rhiannon J. Luyster, ph.d., Whitney Guthrie, M.S.
Vejledning
KøbEnhAvn · GöttinGEn · bErn · WiEn · PAriS · OxfOrD · PrAG · tOrOntO · CAmbriDGE, mA · AmStErDAm · StOCKhOlm · firEnzE
Af Catherine Lord, Michael Rutter et.al.
Vurdering af mulig autisme
ADOS-2 er en semistruktureret, standardiseret observation af kommunikation, social interaktion, leg
og kreativ brug af materialer for personer, hvor der er mistanke om autisme eller en autismespektrumsforstyrrelse.
ADOS-2 kan bruges til personer på forskelligt udviklingsniveau – fra småbørn til voksne. Den kan
endvidere benyttes til personer uden talesprog, og er et velegnet instrument til alle skoler, klinikker
eller hospitaler, der vurderer personer med udviklingsforstyrrelser.
ADOS-2 har et nyt modul til børn helt ned til 12 måneder gamle. Hvert modul tager ca. 40 minutter
at gennemføre. Hver testperson vurderes ud fra ét modul, afhængig af hans eller hendes ekspressive
sprogniveau og kronologiske alder.
•
•
•
•
•
Toddler Modul: til børn på et førsprogligt niveau
Modul 1: til børn, der ikke på daglig basis har en kommunikativ brug af tale
Modul 2: til børn med et kommunikativt talesprog bestående af simple sætninger
Modul 3: til børn med et flydende talesprog med kompleks sætningsopbygning
Modul 4: til unge og voksne med et flydende talesprog med kompleks sætningsopbygning.
ADOS-2 er oversat til dansk af Lennart Pedersen og Mette Kyung fra Center for Autisme. Materialet
bruges sammen med det amerikanske test kit.
© JamesHickeyStudio.com
Opgraderingssæt
Det er muligt at købe et opgraderingssæt, hvis man tidligere har købt ADOS.
Opgraderingssættet indeholder den danske vejledning, 10 af hvert af de danske
skemaer og det nye stimulusmateriale.
Kongevejen 155 · DK-2830 Virum
PSYKOLOG NYT NR. 6
Telefon +45 35 38 16 55
www.hogrefe.dk · info@hogrefe.dk
| 2015 | SIDE 3
› BØRNETRIVSEL Af Henning Due
SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015
kan være godt –
Men ikke for udsatte børn. Op til 500 børn skal
Københavns Kommunes nye fritidsinstitutioner kunne
rumme, og i så store fysiske rammer risikerer udsatte
børns behov at drukne i mængden, advarer eksperter.
E
lijah kigger op fra iPad’en gennem et par sorte, tykke lokker pandehår. Det eftertænksomme blik afslører, at tandhjulene i hans hoved
drejer rundt i højeste gear.
- Man kan da godt sige, ”du er et fæ” til nogen, kan man ikke? siger pædagogen Karla og ser spørgende på Elijah. Han tænker sig om en ekstra gang,
inden han beslutter sig for at trykke på bogstaverne ”f ” og ”æ” på iPad-skærmen.
- Fæ. 6.000 point, siger en elektronisk stemme fra iPad’en. Det afventende, alvorlige udtryk i Elijahs ansigt afløses af et smil, og han trykker sig hurtigt videre til næste ordleg i læringsspillet Læseuge 2, mens Karla rejser sig
fra bordet og går videre ud i det store fællesrum til en anden gruppe børn.
Det er tirsdag eftermiddag, og Psykolog Nyt er på besøg hos fritidsinstitu-
tionen KKFO Melodien i Ørestad i København – ledsaget af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen. Han har sagt ja
til at deltage i rundvisningen og give sin ganske uvidenskabelige kvalitetsvurdering af
Københavns Kommunes p.t. største fritidsinstitution, der rummer tæt på 500 børn på
en typisk dag.
Med os er Melodiens daglige leder, Henrik Nielsen. Han viser os rundt på etagerne
i den kun tre år gamle bygning, som både
huser Melodien og Ørestad Skole.
Pædagogik og penge
Umiddelbart ligner Per Schultz Jørgensen
ikke en mand, der deler de bekymringer, københavnske forældre har udtrykt i flere artikler i Politiken de seneste måneder. Forældrene frygter, at pædagogikken, kvaliteten
og nærheden i fritidsinstitutionerne forsvinPSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 | SIDE 5
foto: Colourbox
Stort
der, når Københavns fritidsinstitutioner efter planen bliver samlet i enheder
med op til 500 børn pr. institution.
Men Per Schultz Jørgensen virker begejstret.
- Det er da imponerende, udbryder han flere gange, mens vi slentrer ind
og ud af Melodiens musikrum, gamer-rum og malerværksted.
Det er nok heller ikke helt tilfældigt, at Københavns Kommune har inviteret Psykolog Nyt på besøg hos netop Melodien. Institutionen ligner et præmieeksempel på de fritidstilbud, som Københavns Kommune har planer om
at opføre. I lokalerne er der højt til loftet, masser af dagslys, og på en god dag
kan børnene vælge mellem 18 forskellige workshops med alt fra musikundervisning til gøglerskole, fortæller Henrik Nielsen.
Pædagogikken er der også tænkt over. Institutionens iPad’s er blevet tømt
for rene underholdningsspil og fyldt med mere læringsorienterede spil. Det er
blot et af mange eksempler på, hvordan institutionens pædagoger forsøger at
ramme den rigtige balance mellem læring og fritid.
- Vi hjælper børnene lidt på vej og viser dem, at der findes andre sjove spil,
som ikke kun er ren tidsfordriv. Men det skal jo helst være børnene, der selv
vælger spillene, og hvad de ellers vil lave. Ellers er det jo ikke en rigtig fritidsklub, forklarer pædagog Rikke Kraglund Villadsen, som Psykolog Nyt møder
på 5. etage i den bygning, Melodien deler med Ørestads Skole.
Melodien drives for andre penge end Ørestads Skole, men da begge institutioner bor i samme lokaler, er der mange penge at spare. Skole og institution
deles fx om klatrevæg og legeplads, ligesom også udgifterne til it.
Netop behovet for at spare penge er Københavns Kommune forklaring på,
at fremtidens fritidsinstitutioner i højere grad skal køres efter stordriftsprincipper. I et notat fra Børne- og Ungdomsforvaltningen fremgår det, at skolereformen har betydet, at skolefritidsordningerne og andre fritidstilbud har mistet indtjening på grund af de længere skoledage, og at skolefritidstilbuddene
derfor har måttet skære på timerne, hvad der betyder færre indtægter til kommunekassen.
34 nye institutioner i kommunen skal kunne rumme mellem 250 og 560
børn, og i forvejen huser kommunen 50 institutioner med plads til mellem 250
og 609 børn. Det svarer til cirka ti procent af fritidsinstitutionerne i Københavns Kommune.
Børne- og Ungdomsforvaltningen vil ikke sætte en nedre grænse for, hvor
mange børn der må være pr. voksen i fritidsinstitutionerne. Forvaltningen arbejder i stedet med en såkaldt ”budgettildelingsmodel”.
- Hver institution får en pladspris pr. barn gange antallet af indmeldte børn.
Derefter er det ledelsens ansvar i den enkelte institution at beslutte, hvor mange af pengene der skal bruges på pasning, skriver Børne- og Ungdomsforvaltningen i en mail til Psykolog Nyt.
Kommunen tillader op til 28 børn i en
fritidshjemsgruppe, som dermed kan bestå
af en hel skoleklasse, og der vil typisk være
mellem to og tre pædagoger pr. gruppe, skriver Børne- og Ungdomsforvaltningen i mailen.
Fra skole til institution
Hos KKFO Melodien er flere af kommunens
tanker omsat til virkelighed.
- På Ørestad Skole går der cirka 600 børn,
og omkring 90 procent af dem sætter dagligt fødderne i Melodien. Den kombination
giver andre fordele end de rent økonomiske,
forklarer Henrik Nielsen.
- Her i bygningen ser vi børnene mellem kl. 7 og 17, og vores pædagoger har øje
for de børn, der har svært ved det sociale eller på andre måder er udsatte. Vi benytter
os af de samme pædagoger i skole og KKFOregi, og det betyder, at børn og voksne kender hinanden.
Melodiens personalestab består af i alt 45
pædagoger til cirka 450 børn. Heraf er 20 såkaldte primærpædagoger, som er fast tilknyttet til et af Melodiens basishold, der består af
børn fra 0.-3. klasse fra Ørestads Skole. Melodien har derudover tilknyttet 12 såkaldte
profilpædagoger – blandt andet gøglere, konservatorieuddannede musikere og billedkunstnere, som arbejder i institutionens ’workshops’.
Profilpædagogerne indgår også løbende i undervisningen på Ørestads Skole.
- Pædagogerne står for at tage børnene
fra skolen og ”med over” i fritidsinstitutionen, så overgangen bliver så gnidningsfri
som muligt, siger Henrik Nielsen.
Melodien har også tre supervisionspædagoger tilknyttet, der er ansvarlige for institutionens bud på såkaldt understøttende
læring.
Fakta om
fritidstilbud
Københavns Kommune har planer om at samle de nuværende
144 fritidsinstitutioner til 72 nye.
Heraf bliver 58 bliver til KKFO’er,
som er tilknyttet til almene folkeskoler, mens ni KKFO’er skal
tilknyttes specialskoler. Derudover er der 5 fritidshjem, der
fortsætter uden folkeskoletilknytningen, men som dækker
privatskolebørn.
Ifølge planen skal 34 nye institutioner kunne rumme mellem
250 og 560 børn. I dag har 50
institutioner i Københavns Kommune kapacitet til at huse mellem 250 og 609 børn. Det svarer
til 9 procent af den samlede institutionsmasse. (Kilde: Børneog Ungdomsforvaltningen i
Københavns Kommune)
En forskningsrapport
Grethe Kragh-Müller og Charlotte
Ringsmose: Pædagogisk kvalitet
i store og små daginstitutioner.
En rapport om børns trivsel, læring og udvikling i store og små
daginstitutioner. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU),
Aarhus Universitet, 2015.
Download: http://edu.au.dk >
Forskning > Publikationer.
Privatfotos
- Vores lektiecafeer benyttes af børn, der fx kæmper med læsning, og de
kan eksempelvis vælge at fortsætte om eftermiddagen i træværkstedet, hvor
de måske kommer frivilligt i forvejen, og hvor pædagogen kan udnytte, at sløjd
også handler om matematik. Det handler om at understøtte børn i at finde deres egen vej i ind i forskellige fag, siger Henrik Nielsen.
Svært at overskue
Vi bevæger os fra bygningens 3. etage til 4. etage og bliver næsten løbet over
ende af et mindre hav af børn, der myldrer omkring vores ben og løber hen
mod trapperne. Klokken er næsten fire, og råb, hyl og skrig skaber en stemning af opbrud i det store fællesrum. En gruppe drenge står ved et bordfodboldbord og banker løs til bolden med hver sin metalstang.
- Du kan overtage fra Lukas! råber en af drengene ud i luften. Kom nu og
spil med, råber han, men de andre tre drenge er allerede på vej væk.
Få meter væk sidder en anden dreng på et bord med røde kinder. Der triller et par tårer ned ad hans kinder, og han hiver abrupt efter vejret et par gange uden at sige noget. Faderen står ved siden af og hjælper lillebroderen med
at få flyverdragt på.
En lind strøm af forældre har på få minutter fyldt godt ud i rummet.
Netop fællesarealerne i Melodien vækker den største bekymring hos Per
Schultz Jørgensen.
- De virker store og grænseløse, men det er også imponerende, som ledelsen og pædagogerne forsøger at modvirke det gennem faste strukturer og grupper, siger han. Henrik Nielsen erkender, at især de store rum kan skabe problemer for pædagogerne, i takt med at Melodien får flere børn. Han fortæller
også, at forældrene havde svært ved at overskue stedet i starten.
- Melodien holder til på tre etager plus udendørsfaciliteterne (aktivitetsområde uden for bygningen, red.), og nogle forældre brugte 20 minutter på at
finde deres barn, fortæller Henrik Nielsen.
Melodien har forsøgt at løse problemet ved at indføre et digitalt system,
som børnene nu bruger til at registrere, hvor de befinder sig henne i institutionen. På den måde kan forældrene finde deres barn via et fælles skærmsystem.
Krav til kompetencer
Efter dagens rundvisning har Per Schultz Jørgensen flest positive ting at sige
om Melodien. Men han tvivler på, at de andre kommende fritidsinstitutioner
i København vil kunne tilbyde lige så gode fysiske rammer. Han frygter også,
at de nødvendige rammer for trivsel ikke er til stede.
- De fleste andre fritidsinstitutioner har markant dårligere fysiske rammer
end Melodien, og de institutioner vil få svært ved at leve op til de nødvendige
kvalitetskrav, siger Per Schultz Jørgensen.
PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 | SIDE 7
- Selv en institution som Melodien, der nærmest har optimale fysiske rammer med masser af udfoldelsesmuligheder og et elektronisk informationssystem, står over for en stor opgave med at skabe overskuelige rammer for børnene, så de får opbygget tryghed og stabile relationer.
Han roser Melodiens løsning med primærpædagoger og profilpædagoger,
men påpeger, at institutionen samtidig stiller store krav til børnenes evner til
at organisere sig selv.
- Børnene skal selv huske at registre sig på computerskærme, og den slags
løsninger kræver socialt kompetente børn, som kan overskue at navigere rundt
blandt hundredvis af andre børn og blandt mange forskellige tilbud.
Per Schultz Jørgensen vurderer, at 15-20 procent af børnene kan have svært
ved at mønstre de nødvendige sociale kompetencer til at klare sig i de store fritidsinstitutioner.
- Børn, som er stille, fortrykte og hæmmede, eller børn som er udadreagerende og har svært ved at få venner. De er ikke socialt tilpassede, og det er et problem, fordi så store institutioner stiller særlige krav til selvadministration.
Per Schultz Jørgensen anbefaler, at fritidsinstitutioner på størrelse med
Melodien løbende gennemfører trivselsundersøgelser, som giver børnene mulighed for at fortælle, hvordan de oplever at komme dagligt i institutionerne.
15-20 procent af børnene kan have svært ved at
mønstre de nødvendige sociale kompetencer til at klare
sig i de store fritidsinstitutioner.
”Det kan derfor ikke anbefales –”
Endnu større bekymring udtrykker professor, cand.pæd.psych. Charlotte Ringsmose, Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, Aarhus Universitet. Sammen med lektor Grethe Kragh-Müller har hun netop udgivet en større undersøgelse af børns trivsel og udvikling i 12 mindre og større dagsinstitutioner.
Rapportens konklusion lyder kort og godt, at ”der er en række udfordringer i store daginstitutioner i forhold til at udvikle pædagogisk kvalitet og dermed give børnene gode muligheder for trivsel, læring og udvikling. Det kan
derfor ikke anbefales at oprette store daginstitutioner med 100 børn eller mere.”
Charlotte Ringsmose medgiver, at man ikke uden videre kan sammenligne børn i børnehavers behov for voksenkontakt og faste rammer med børn i
fritidsinstitutioners, men hun ser alligevel parallelle problemer.
- I takt med at børn bliver ældre, forventes de at kunne navigere med mindre
voksenkontakt, men sådan ser virkeligheden ikke altid ud. Især ikke for udsatte
børn. Der går alt andet lige noget tabt i forhold til nærhed, venskab og relationer
til andre børn og voksne, når man bygger så store institutioner, siger hun.
De store dags- og fritidsinstitutioner er efter hendes vurdering baseret på
en idealforestilling om, hvad børn kan og er i stand til rent socialt og udviklingsmæssigt.
- Men den forestilling er langt fra virkeligheden for mange børn, viser vores undersøgelse. Faktum er, at det ikke er lige let for alle børn at skabe relationer til andre, og at nogle børn skal have lidt hjælp til det. Det er et grundlæggende vilkår, uanset om vi taler om børnehave eller fritidsinstitutioner, siger
Charlotte Ringsmose.
Hun efterlyser at se de konkrete resultater af det pædagogiske arbejde med børnene
i store institutioner.
- Vores undersøgelse viser, at pædagogerne i mindre institutioner er mere forpligtede
til at indgå i det fælles pædagogiske arbejde,
arbejdet med pædagogikken og arbejdet med
børnenes trivsel. Der kender børn og voksne
hinanden, og alt det kan ikke undgå at gå tabt
i et eller andet omfang i større institutioner.
80 børn bør være loftet
Heller ikke Grethe Kragh-Müller, lektor ved
Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU),
Aarhus Universitet, har meget positivt at sige
om Københavns Kommunes driftsplaner.
- Fortalere for store institutioner siger, at
store institutioner kan have mange tilbud, og
at det er godt for børn, Selvfølgelig er det godt
for børn at have tilbud om spændende ting, de
kan lave. Jeg kan godt forstå, de voksne oplever, at der er god kontakt med børnene, hvis
de sidder med en mindre gruppe børn. Men
vores undersøgelse viser, at mange børn ikke
deltager i tilbuddene, og de børn får for lidt
voksenkontakt, når de har behov for det.
Hun mener heller ikke, at pædagogerne
kan lære alle børn at kende, og det går ud over
den nære kontakt og omsorgen.
- Ideelt set bør en institution ikke være
større end 60 børn. Højst 80 børn. Fem- til
syvårige børn er ikke i stand til at overskue
større steder, og udviklingsmæssigt er det
svært for dem at vælge mellem de mange tilbud, siger Grethe Kragh-Müller.
- Vi har eksempler i undersøgelsen på
børn, der siger, at de ikke ved, hvad de skal
lave, og at de går og venter på deres far og
mor, selv om der i princippet er værksteder
til dem. Det er for stort for dem.
Hun forklarer, at børn fra 2. klasse begynder at bruge meget tid på at udvælge, hvem der
må være med, og hvem der ikke må være med
til at lege. Med 500 børn har de voksne ikke en
chance for at holde styr på konflikter, mobning
og udelukkelse af nogle børn.
Københavns Kommune forventer at kunne slå dørene op til de nye, større fritidsinstitutioner 1. august 2016.
Henning Due, pressekonsulent, hed@dp.dk
MINDFUL COMPASSION
Kursus & Retreat i Thailand med Dr. Chris Irons.
I arbejdet med mennesker, der oplever psykisk
lidelse, skal vi ikke blot kunne rumme deres smerte,
skam og selvkritik – vi skal også håndtere vores
egen selvkritik og høje krav til lindringen af andres
lidelse. Dette arbejde kræver en svær balancegang
mellem følsomhed overfor egen og andres smerte,
og den robusthed, der er nødvendig for at kunne
hjælpe med udvikling og forandring. Dette kursus og
retreat vil med udgangspunkt i Medfølelsesfokuseret
Psykoterapi og integrationen af Mindful Compassion
have fokus på udviklingen af mindfulness og medfølelse – i os selv, for os selv og hos vores klienter.
Se programmet på mindwork.dk og tilmeld dig en uges intensiv træning og personligt
udviklingsarbejde med kursusleder Laura Bak Jepsen og Vibeke Lunding-Gregersen.
Mindwork_ann210x140.indd 1
15/01/15 13.05
Specialistuddannelse
i kognitiv adfærdsterapi.
Der findes næppe terapeuter, der er så gode, at de ikke kan
blive bedre. Et sted at blive det, er Mindworks specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi (CBT).
Uddannelsen er først og fremmest færdighedstræning i de
nyeste og mest effektive kognitive behandlingsstrategier, som
trænes med skuespillere under ledelse af undervisere som
Christian Møller Pedersen og Christian Frøkjær Thomsen.
Undervejs vil deltagerne igennem 3 moduler både arbejde
med de klassiske diagnoser og nyere tilgange på det
kognitive felt. Ud over den konkrete læring kommer vi
også til at skabe et sammentømret hold, hvor man trygt
kan udveksle erfaringer under og efter studieforløbet.
Læs mere om specialistuddannelsen på mindwork.dk
› POSITIVT Af Jørgen Filtenborg
Personlig
udvikling på
arbejdspladsen
Gennem bevidst arbejde med de menneskelige ressourcer kan
arbejdspladser udvikles, så ledere og medarbejdere lettere får gode
resultater, samtidig med at de er en del af et udviklende samarbejde.
G
ennem længere tid har der været interesse for personlig udvikling og positiv psykologi: Hvad det
går ud på, og hvad det kan bruges til. En nyere anledning har været Svend Brinkmanns omdiskuterede bog ”Stå fast”. Han mener, at den måde, det
anvendes på, er udtryk for en udviklingstvang, og ønsker et opgør
hermed.
Mine egne erfaringer får mig til at se på det med mildere øjne,
hvad de følgende historiske og aktuelle betragtninger vil underbygge.
Inspirationen til at udvikle de personlige og sociale kompetencer kom fra USA i 1950’erne og 1960’erne gennem den humanistiske psykologi, repræsenteret af bl.a. Maslow og hans behovsteori.
Inspireret heraf fik vi McGregors teori X og Y om ledelse og
Herzbergs motivationsteori, der var det store emne på lederkurser
i 1970’erne og i øvrigt er teorier, som også er kendte i dag. Her ses
selvrealisering som ønskværdigt, og begrebet blev kendt.
Det var begyndelsen til human ressource-tænkningen i arbejdslivet. Andre inspirationskilder var Kurt Lewin og Dewey med
deres interesse for erfaringsbaseret læring. Det var i den kontekst,
foto: Colourbox
man ved de teknologiske institutter i København og Århus begyndte at arbejde med sensitivitetstræning, gruppedynamik og organisationsudvikling i form af kursusaktiviteter, der fokuserede på
personlig udvikling og forståelse af socialt samspil mellem mennesker. Metoder, der blev hentet i USA. Deltagerne var typisk ledere fra offentlige og private virksomheder.
Ofte benyttedes betegnelsen laboratorietræning om disse arbejdsformer. Ideen var, at man lærte om sig selv og socialt samspil
ved som i et laboratorium at bygge på studiet af, hvad der sker her
og nu. Herved opleves personlige og sociale mekanismer i en kon-
kret situation. Psykologiske begreber bliver levende og nærværende. På den måde er det muligt at indsamle erfaringer, som ikke så
let gøres i hverdagen, og det at lære om sig selv og samarbejdsdynamik ved direkte at anvende egne og andres reaktioner opleves
meningsfyldt af de fleste.
Så arbejdet med personlig udvikling er bestemt ikke af nyere
dato. Heller ikke de spørgsmål, der diskuteres. Nogle var i 1970’erne
mest optaget af at få viden og færdigheder om social forandring
og interpersonel kompetence. Fokus var ændring af systemer og
organisationsudvikling. Andre var mere optaget af det intrapsykiske, dvs. den enkeltes personlige udvikling. Undertiden blev her
benyttet betegnelsen ’terapi for normale’. En del af debatten gik på,
og går stadig på, hvorledes de to perspektiver kan forenes.
Kritikere var der også i 1970’erne og 1980’erne. Der var psykiatere, der ud fra en diagnosetænkning ikke mente, at kursuslederne havde forstand på det psykiske, og specielt sensitivitetstræning
blev udråbt som farligt, uden at der i øvrigt var ret meget hold i
kritikken. En helt anden kritik kom fra universitetsmarxisterne,
der mente, at vægtning af samarbejde og det personlige bortledte
opmærksomheden fra de strukturelle konflikter og den forestående revolution.
Den del af arbejdet, der primært rettede sig mod de sociale
(interpersonelle) kompetencer, blev i løbet af 1980’erne inkorporeret i mere traditionelle uddannelser i ledelse og samarbejde. Nok
noget af det, der i dag omtales under begrebet ’det personlige lederskab’.
Parallelt hermed fik vi gennem 1980’eren og frem en række terapiorienterede kursustilbud, der henvendte sig til både virksomheder og enkeltpersoner. Mest kendt fra den tid er kurser i gestaltterapi. Det er en ret konfronterende arbejdsform, hvor deltagerne
tilskyndes til at involvere sig i selvopdagelse og selvaccept. Det var
i den sammenhæng, at begrebet ’den varme stol’ blev kendt. Også
de mere bløde encountergrupper baseret på Carl Rogers klientcentrerede tilgang vandt en vis indpas. Rogers er kendt for begrebet ’aktiv lytning’. Og der var kursusforløb, der involverede fantasier, drømme og fysisk udfoldelse. Det var en periode med åbenhed for mange eksperimenter, undertiden også de mere vilde.
Op til nutiden
Kurser med fokus på personlig udvikling har vi stadig. Vi har de
terapiorienterede kurser, der mest afholdes i psykoterapeutisk regi
og ikke med speciel relation til arbejdslivet. Men tilbud rettet mod
arbejdslivet er der stadig i stort omfang, de udbydes af en række
konsulentfirmaer og andre med tilknytning til virksomheder. Her
er ofte et mere konkret fokus, fx kommunikation og konfliktløsning, assertiv kommunikation, følelsesmæssig intelligens, personligt lederskab, mindfulness, positiv psykologi og samarbejde og
personlig udvikling. Selv har jeg de sidste 20 år arbejdet med en
række af den type kurser og benyttet forskellige teoretiske indfaldsvinkler, assertion og transaktionsanalyse samt socialpsykologi mere
bredt.
Parallelt hermed arbejdes der nu også med coaching, der er
blevet kendt gennem de seneste 20 år. Coaching er en fokuseret
samtale mellem to personer, hvor coachen gennem en række neutrale formuleringer giver den anden mulighed for at formulere sine
problemer og udfordringer og finde frem til mulige løsninger. At
coachen er i stand til at føre en hjælpsom samtale, er nok vigtigere end teoretisk referenceramme. I eget arbejde med coaching er
udgangspunktet primært kognitiv coaching og en løsningsfokuseret tilgang. Desuden fx systemisk coaching og NLP.
De teorivinkler, der er omtalt indtil nu, har i hovedtræk relation til humanistisk psykologi og anvendt socialpsykologi og har
rødder tilbage til 1970’erne. Parallelt hermed er der kommet helt
nye paradigmer og perspektiver. Her tænker jeg på den anerkendende tilgang, hvor der lægges vægt på det, som virker. Og overordnet hentes inspiration fra socialkonstruktionismen, der er baseret på, at vi konstruerer virkeligheden gennem det samspil, vi
har med hinanden, og at vi ved at fokusere på det, som virker, tager det bedste med ind i fremtiden. I konstruktionistisk perspektiv ses også det personlige som noget, der skabes i samspillet mellem mennesker, og ikke som konstante egenskaber ved personen.
Ved at se det personlige som noget, der skabes i kommunikationen, undlader man derfor at opfatte personligheden som bestående af en fast kerne
Det, der giver livskvalitet
I relation til arbejdet med menneskelig vækst og selvudvikling er
det positiv psykologi, der er den største nyskabelse. Det er et forskningsområde, der har rødder tilbage til Maslow, og som er vokset
kraftigt gennem de senere år.
Centralt i positiv psykologi er det, der giver livskvalitet, i stedet for at opmærksomheden rettes mod psykiske problemer og
forstyrrelser, som hidtil har været dominerende i psykologien.
Noget, der også på sigt kan medvirke til nye perspektiver i klinisk
psykologi.
Fra positiv psykologi har jeg især fundet flowteorien udviklet
af Csikszentmihalay praktisk anvendelig. Den handler om at finde
balancen mellem vækst og stabilitet, mellem løs og stram musik.
Vi oplever flow på jobbet og i tilværelsen, når der er balance mellem udfordringer og kompetencer, for så er det hele sjovest, mest
udviklende og motiverende. Hvis udfordringerne i længere tid er
for store til det, vi kan, oplever vi stress og angst, og er de for små,
keder vi os og går i stå.
Opmærksomhed på faldgruber
Der har gennem årene været rettet forskellig kritik af arbejdet med
personlig udvikling og coaching. Og hvis man som kritiker er tilstrækkelig selektiv i kildevalg og citater, kan man i psykologisk videnskab nok finde bevis for stort set hvad som helst.
Det er min erfaring, at de fleste, der arbejder professionelt med
området, er opmærksomme på forskellige faldgruber, tager højde
for dem og har en ordentlig etik. Men for at lykkes er der forhold,
det man skal være opmærksom på, og som ellers kan give anledning til berettiget kritik. Lad os se på det.
Der skal være opmærksomhed på de livsvilkår, den enkelte befinder sig i. Ellers kan man komme til at tilsløre undertrykkende
forhold i virksomheden og i samfundet. Fx vil det ofte være strukturelle forhold og helt urimelige arbejdsbetingelser, der er årsag til
stress, og ikke personlige forhold hos medarbejderen. Altså skal
kvalificeret arbejde med personlig udvikling og coaching forholde
sig til både ydre og indre faktorer og kunne arbejde med begge
dele. Og tilsvarende, såfremt man som konsulent arbejder med
den anerkendende metode, må det ikke ende med, at man gennem
positive omformuleringer undertrykker og benægter vanskeligheder og konflikter. Det vil være falsk og uægte.
Jeg finder det også vigtigt, at man som coach har en solid faglig
viden om psykisk sundhed og psykiske forstyrrelser. At man fx ikke
lader sig forblinde af den karismatiske leder med store vidtløftige planer uden at fornemme, hvis der bag facaden er psykopatiske træk eller indbildskhed med baggrund i narcissisme. Så kan det gå helt galt.
Det er ligeledes vigtigt at have begrundede opfattelser af, hvad der kan
udvikles, og hvad der er en mere uforanderlig del af personligheden.
Endvidere må HRM-medarbejdere og konsulenter forholde
sig til de mere generelle udviklinger i samfundet, så man ikke risikerer ukritisk at afspejle tidsånden, dens præstationspres, krav
til perfektionisme og opskruet udviklingstempo. Kort sagt at kunne se egen funktion i et bredere perspektiv.
Private og offentlige virksomheder bruger i dag mange penge
på at udvikle de personlige og sociale kompetencer hos ledere og
medarbejdere. Arbejdet hermed skal ske ud fra frivillighed – det
er ikke i orden, når ledere eller medarbejdere presses ud i kursusforløb eller coachingsamtaler, de ikke selv ønsker.
Coaching – helt konkret
Principielle diskussioner bliver let teoretiske, overordnede og abstrakte. Her kan det være nyttigt at trække de situationer, det hele
påstås at handle om, ind i billedet, og se, om synspunkterne så kan
holde vand, eller om påstandene har løsrevet sig fra den virkelighed, de påstås at handle om.
Jeg vil belyse dette i relation til coaching. I sin kritik heraf siger Brinkmann, at coaching risikerer blot at forstærke de vanskeligheder, den forsøger at løse. Så i det perspektiv er det jo meget
forståeligt, at det gode råd er, at du skal fyre din coach. Men hvad
er det da for spørgsmål, der arbejdes med ved coaching. Det vil
jeg gerne vise gennem eksempler fra mit eget arbejde.
En nyuddannet kandidat fra universitetet ansættes i en stor
privat virksomhed og skal varetage formidlingsopgaver. Både kulturen og arbejdsformer er helt forskellige fra det, hun kender fra
universitetet. Hun begynder at miste troen på sig selv, gemmer sig
bag skrivebordet og undgår visse kolleger.
En håndværker har succes med sin virksomhed. En dag er der
20 medarbejdere. Men han trives ikke med at være leder, gå til møder og sidde ved et skrivebord, han befandt sig bedre på gulvet
Centralt i positiv psykologi er det, der
giver livskvalitet, i stedet for at opmærksomheden rettes mod psykiske problemer og forstyrrelser, som hidtil har været dominerende i psykologien.
blandt kolleger, overvejer derfor at sælge virksomheden og igen
fokusere på det faglige. Han er usikker på omgivelsernes og familiens reaktioner.
En bankrådgiver oplever, at han får flere og flere spændende
opgaver, men har svært ved at prioritere og svært ved at uddelegere og finde ud af fremtidig karriere, og hvor vigtig den skal være
i forhold til andre livsområder.
En forretningsingeniør ser sig som faglig meget kompetent,
men har det svært med nogle af de andre i projektgruppen. Er i
tvivl om, hvor markant han skal føre sig frem, og hvad det kan give
af konflikter, og om han så kan magte det. Overvejer, om han skal
søge andet arbejde i stedet.
Det er gennem typisk 5-15 samtaler, at de pågældende søger at
få lidt mere hold på de situationer, der giver vanskeligheder og udfordringer. Eventuelt terapisamtaler, hvis de personlige problematikker er tungere og forløbet dækkes via virksomhedens sundhedsforsikring. Men udgangspunktet for det hele og de efterfølgende
samtaler er de pågældendes opfattelse af situationen og ønskede mål.
Så svært og så enkelt synes jeg, det er.
Men ifølge Brinkmanns bog er jeg repræsentant for et nyt præsteskab og del af en mere omfattende verdensanskuelse. Der skal
være tale om en nærmest religiøs besættelse for realisering af selvet. Det er selvets religion.
Jeg kan trods alt ikke genkende dette. Og for en ordens skyld:
Coaching og arbejde med personlig udvikling er i min optik ikke
en proces, hvor man sidder og dyrker sin egen navle, indre følelser og fornemmelser samt indføring i selvets religion og dyrker
uhæmmet positiv tænkning.
Handle eller behandle
Når vi ser på, hvordan mennesker befinder sig på jobbet, spiller
mange forhold ind. Hvordan du trives og klarer dig, afhænger ofte
mere af, hvordan du har det i forhold til dig selv, og hvordan du
indgår i relationer og samarbejde med dine kolleger, end det handler om faglighed. Fagligheden skal være på plads, men den er sjældent nok i sig selv.
Gennem bevidst arbejde med de menneskelige ressourcer kan
arbejdspladser udvikles, så ledere og medarbejdere lettere får gode
resultater, samtidig med at de er en del af et udviklende samarbejde. Den enkelte får bedre mulighed for at selv at kunne forholde
sig til sin situation. Og jo mere du selv kan handle, des mindre er
risikoen for, at du skal behandles. For at vælge retning i livet er det
somme tider en god idé at tænke over, hvem man egentlig er.
Arbejde med personlig udvikling kan hjælpe dig til at sætte dine
egne mål og grænser. Vide, hvornår du vil involvere dig i innovation og kreativitet, og hvornår du vil sige fra over for omgivelsernes
pres. Bevidst arbejde hermed kan hjælpe dig til at turde give dig i
kast med nyt, og det kan hjælpe dig til at turde stå fast.
Jørgen Filtenborg, cand.psych.
PsykologCentret Herning
› KLUMME
Radikalisering eller deeskalering
S
å skete det, vi vidste kunne ske:
terrorangrebet i København i februar. Vi er vel alle berørte heraf, og
midt i de mange reaktioner og politiske
udsagn om fordømmelse og krav om øget
sikkerhed rammes vi af frygten for, at det
kan ske igen, og ikke mindst ønsket om,
at det netop ikke skal gentage sig.
Efter begivenheden er der kommet
mange kommentarer og analyser; herunder relevante individuelle og sociale forklaringer på, at marginalisering med
manglende tilhørsforhold og forankring i
fællesskaber kan føre til had. Sammen
med nederlag og skuffelser kan det føre
individer og grupper ud i ekstreme ideologier og desperate handlinger.
Men der er et spørgsmål, der rækker
langt ud over forklaringen på, hvordan
sådanne situationer kan opstå: Hvordan
undgår vi eskaleringen af de modsætningsforhold, der kan føre til det, ingen af
os ønsker? Der bliver kæmpet for en
ytringsfrihed (der i øvrigt aldrig har været
total, men altid har været reguleret af
injurie- og racismeparagraffer og af almenetik), men bliver der lagt lige så mange
kræfter i spørgsmålet om at skabe forbindelser og tilhørsforhold?
Et eksempel: Vores statsminister talte
til jøderne og forsikrede dem om, at de
udgør et værdifuldt bidrag til Danmark
og dansk kultur. Jeg er enig, men kunne
hun have sagt det samme til alle minoriteter og religioner?
Og der er et spørgsmål, der trænger
sig på langt i psykologers, psykiateres og
andre professionelles virke: Hvad er vores
bidrag til deeskaleringen? I det kor af
stemmer, der har rejst sig efter den ulykkelige weekends begivenheder i København, er det kun få fagpersoner, der har
blandet sig med viden om, hvordan der
skabes forbindelser, og om hvordan vi
undgår at skubbe moderate ud i radikalisering. Hvor bliver vi af med vores viden
om processer, der skaber deeskalering og
fred? Har vi ikke som fagpersoner en særlig forpligtelse til at bringe vores viden
om menneskelige og sociale processer i
spil? Sover vi som fagpersoner i timen og
overlader scenen til politikere og skarpe
holdninger?
En aktiv handling
Hvis vi ikke fokuserer på det, der skaber
forbindelser og oplevelsen af at høre til
bliver svaret på den frygtede eskalering
kontrol, overvågning, isolation og forsøg
på opdragelse. Ting, som mange oplever
som nødvendige – men som i sig selv
ikke forbinder mennesker, og som i værste fald kan bidrage til øget eskalering.
Kravet om øget kontrol drives af frygt
og angst, men ”Angst essen Seele auf ”,
som den tyske filmskaber Fassbinder
kaldte sin film fra 1974. Udvikling af tilhørsforhold drives af noget helt andet,
nemlig oplevelsen af at kunne leve og
udvikle sig i sociale fællesskaber. Oplevelsen af sammenhænge og tilhørsforhold er
dermed noget, vi fælles skal investere i, og
det omfatter både holdninger og et fokus
på uddannelse, arbejde og levevilkår i det
hele taget.
Da den franske Bror Rogers, grundlæggeren af klosteret i Taizé, i 2005 blev
dræbt under en gudstjeneste af en forstyrret person, diskuterede brødrene øget
sikkerhed og kontrol med kirkegængerne.
Svaret var nej, da disse tiltag kunne skabe
mere frygt og adskillelse end et våben
kunne. Svaret var at give alle en oplevelse
af at være velkommen. Et sådant svar er
ikke en passiv tilkendegivelse af en blød
holdning, men en aktiv handling for at
skabe sammenhænge og sociale vilkår,
der forankrer holdningen i praksis.
Vi ved noget om de kontekster, der
kan være med til at skabe mening i menneskers liv, og vi ved noget om de kulturer
og værdier, der skaber samhørighed. Heldigvis har vi en stor frihed til at ytre os
med denne viden som baggrund.
Jørn Nielsen, psykolog, ph.d.
KLUMMEN (lat. columna)
Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i
det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at
skrive om psykologi.
Generalforsamling 2015
Torsdag den 16. april 2015 kl. 16.30 i
Tivoli Hotel & Congress Center, København
Tilmeld dig på www.mppension.dk/mpgf2015
› OVERENSKOMST
Reallønnen sikret
Overenskomstforhandlingerne på det offentlige område blev afsluttet i februar.
Med resultatet er reallønnen sikret de kommende tre år.
E
n løn, der fastholder eller forbedrer købekraften. Det er det
vigtigste resultat fra de overenskomstforhandlinger på det
offentlige område, der har løbet hen over årsskiftet og blev
afsluttet i februar. For sikring af reallønnen betyder kort og godt,
at psykologer de næste tre år får en løn, der er mindst lige så meget værd i faste priser, som den de fik i går. Reelt hiver de lokale
tillæg lønstigninger hjem, der forøger købekraften.
Det samlede indtryk af overenskomsten må være, at det var
det bedst opnåelige, men at der ikke er grund til egentlig jubel. Vi
blev påtvunget et privatlønsværn (se nedenfor), fik ingen nye tillæg, der mangler fortsat overenskomst for timelærere og andre
væsentlige forbedringer, der stod på ønskelisten. Disse mangler
trækker helhedsindtrykket ned.
Omvendt blev der en ekstra uge barsel til fædre, stillingsstruktur på universiteterne, projekter om det psykiske arbejdsmiljø og
ikke mindst vores eget PPR- projekt i kommunerne – resultater,
der er med til at få en noget tynd overenskomst til at være tålelig,
og en overenskomst, som medlemmerne ifølge Psykologforeningens forhandlere bør stemme hjem.
Politiske signaler
Traditionen tro blev overenskomsten forhandlet i tre hovedforløb
med to etaper i hvert forløb.
Først skulle overenskomsten for staten på plads, herefter kommunerne, og til sidst regionerne. På alle tre områder skulle der
først afsluttes i fællesskab for alle offentlige ansatte på området,
inden de akademiske grupper blev aftalt færdigt. Og endelig handlede det om de enkelte faggrupper.
Noget utraditionelt spillede finansministeren denne gang en
meget aktiv rolle i hele forløbet. Kommunerne og siden hen regionerne havde fået meget klare signaler for, hvad der måtte aftales,
og hvad der ikke måtte aftales, og da samtidig den statslige aftale
blev svær at hente hjem, var vilkårene for den samlede overenskomst yderst vanskelig.
Den afgørende faktor for finansministeren har været, at der
skulle være meget lave lønstigninger til de offentligt ansatte og,
meget langt fra den virkelighed, vores medlemmer er i, et klart
budskab om, om at de offentlige lønninger er steget for meget i
forhold til de private ansatte. Derfor fik vi privatlønsværn og hensigtserklæring og lønsammenligning mellem offentlige og private
ansatte som en del af reguleringsordningen.
Privatlønsværnet betyder, at der vil ske en nedregulering af de
offentlige lønninger, hvis de private lønninger udvikler sig mindre
end de offentlige lønninger. Vi forventer ikke, at det sker, men der
er en risiko.
Bedre end inflationen
Hvad reallønnen angår, viser prognoserne
fra Økonomiministeriet, at inflationen vil
være på 3,8 % i de kommende tre år.
Alene de generelle lønstigninger og det
forventede fra reguleringsordningen indebærer 4,45 % i staten, 5,39 % i regio-
Urafstemning og ikrafttræden
Alle stemmeberettigede psykologer modtager i disse dage en kuvert
med et afstemningskort og en vejledning. Hermed åbnes der for urafstemningen om overenskomstresultatet. Fristen for at stemme er 8. april kl.
10. Stemmes der ja til overenskomsten, er den gældende, stemmes der nej,
skal der forhandles igen. Overenskomsten løber fra 1. april 2015 til 31. marts 2018.
Læs alt om OK15, om bestyrelsens anbefaling m.v. på www.dp.dk > Fag & Politik.
foto
: scanpi
x
nerne og 5,42 % i kommunerne. At kommuner og regioner har en
højere procent end staten, skyldes, at man i staten regner med hele
2,1 % i såkaldt reststigning mod kun 0,6 % i kommuner og regioner. Reststigning er den samlede lønudvikling, der sker på forfremmelser, anciennitet eller andre strukturelle stigninger. Disse stigninger rammer desværre meget skævt, og derfor er det vigtigt, at
resultatet før disse stigninger ligger over inflationen – sådan som
det er tilfældet
Ved siden af lønstigninger er der også i kommuner og regioner
blevet råd til pensionsforbedringer. Disse forbedringer kan den
enkelte dog vælge som lønstigninger, hvis man vil.
Tabel 1. Lønstigningerne i procent
2015
2016
2017
I alt
Staten
0,45 %
0,80 %
3,20 %
4,45 %
Regioner
1,60 %
1,50 %
2,32 %
5,42 %
Kommuner
1,55 %
1,50 %
2,34 %
5,39 %
Lønstigninger i staten udmøntes 1. april 2015, 2016, 2017 og 1. december 2017. I regioner og kommuner udmøntes 1. april og 1. oktober 2015, 1. januar og 1. oktober 2016, 1. januar og 1. oktober
2017. Herudover sættes pensionen op i kommuner og regioner 1.
april 2016, med henholdsvis 0,47 % og 0,49 %.
Psykisk arbejdsmiljø – og andre elementer
Ud over reallønssikringen fik vi andre resultater. Det vigtigste er fokus på det psykiske arbejdsmiljø. For det første er der enighed om, at dette emne er vigtigt i de kommende år. Det sker på grund af det stigende antal stress
relaterede sygmeldinger, som skyldes en række af de omstillinger der sker i den offentlige sektor i disse år.
Der vil blive gennemført en række fælles projekter om
disse emner. Fx vil der på undervisningsområdet i staten være fokus på ’den gode underviser’, og andre steder vil der blive etableret rejsehold eller lavet undersøgelser.
På det kommunale og regionale område
fik fædrene de syv uges øremærkede barsel, altså en uge mere end
nu. Samtidig udvider man
mulighederne for frihed
til børns hospitalsindlæggelse. Derudover
er der etableret fælles projekter om innovation, mobilitet i
nogle af sektorerne – dog
ikke alle.
PPR-projekt og fokus på lokalløn
Mange af vores medlemmer har haft fokus på, at den lokale løndannelse ikke virker. Dette har været et væsentligt punkt på os i
forhandlingerne.
I staten og i Kommunernes Landsforening, KL, er der enighed
om at arbejde med dette i perioden på forskellige måder, og dermed tror vi, at der er sat det nødvendige fokus på dette emne her.
Men i forhold til regionerne, hvor vi har oplevet de største udfordringer, får vi med den ny overenskomst et decideret projekt. Nemlig et fælles projekt for alle lønmodtagere i regionerne og et projekt, hvor de fem regioner vil deltage aktivt. Vi håber, at dette projekt kan være det, der få ændret det lokale lønsystem markant.
Men den største enkeltstående sejr til Psykologforeningen er
aftalen om et større projekt med KL om PPR og de udfordringer,
psykologerne skal møde i fremtiden. Vi har sammen sat 1,5 mio.
kr. af til dette projekt og skal sammen med relevante interessenter
i gang med at beskrive og igangsætte projektet. Det er aftalen at
projektet løber de kommende to-tre år.
Hvad vi ikke fik –
Psykologforeningen havde op til forhandlingerne satset på at få
mere fokus på kompetenceudvikling i den kommende periode.
Dette lykkedes ikke, men de projekter, der allerede er i gang, fortsætter og forlænges.
Et andet væsentligt fokus var beskæftigelsen og især de mange
nye kandidater, der mangler et arbejde. Der kom en lille smule i
spørgsmålet om mobilitet, men slet ikke nok i en tid med alt for
høj dimittendledighed for akademikere.
Et væsentligt krav for os gjaldt alle de timelønnede på universiteterne. Her er en stor gruppe medarbejdere, som år ud og år ind
bliver forlænget i ansættelser på et lavt timetal, uden at de er overenskomstdækket. Det lykkedes ikke at løse denne sag ved OK15,
men vi har meddelt arbejdsgiverne, at vi vil rejse kravet om overenskomstdækning i perioden, hvad der er en af mulighederne i
den danske model. Lidt ligesom de fagforeninger, der forsøger at
få Ryanair med på en overenskomst i Københavns Lufthavn – om
end med andre metoder. Det er på tide, at denne store gruppe får
ordnede forhold som fx pension.
På det regionale område havde vi håbet at kunne få løst udfordringen med specialpsykologstuderende uden tillæg, og at ph.d.
automatisk forlænges ved barsel. Det sidste gælder både dem, der
er ansat i kommuner og regioner. Arbejdsgivernes svar er imidlertid, at det må løses lokalt, hvis der er fælles forståelse om, at det
er et problem.
På det kommunale område ville vi derudover gerne have skrevet en ret ind om, at der skal aftales tillæg ved ubekvemme arbejdstider. Det fik vi ikke denne gang, men vi mener stadig at ingen psykologer skal arbejde uden for normal arbejdstid fast uden tillæg.
Niels Kjeldsen, chefkonsulent
› TEST
Misbrug af psykologiske
Det hænder, at andre faggrupper anvender test, som kun må bruges af psykologer.
Hvad stiller man op, når man på sin arbejdsplads støder på et sådant misbrug?
V
isse typer testmateriale skal man
være psykolog for at måtte anvende. Som bekendt. Det gælder fx
almindeligt anvendte test inden for det kliniske og pædagogisk-psykologiske område.
Disse test forhandles for en meget stor dels
vedkommende af et af tre forlag: Hogrefe
Psykologisk Forlag, Pearson Assessment og
Dansk Psykologisk Forlag.
Psykologforeningen bliver imidlertid
ofte kontaktet af medlemmer – ikke mindst
psykologer ansat i PPR – om, at der er personale, der uretmæssigt anvender psykologiske test, som man skal være psykolog for
at måtte anvende. Det kan fx være cand.
pæd.’er i pædagogisk psykologi, der anvender psykolog-klassificerede test.
Det helt naturlige spørgsmål lyder: Hvad
kan der gøres ved det?
I sidste instans er testbrug et spørgsmål
om borgernes retssikkerhed. Psykologforeningen tager derfor problemstillingen ganske alvorligt. Derfor har vi gennem mange
år løbende haft kontakt til testforlagene for
at gøre opmærksom på problemet. Testforlagene har i disse sammenhænge sagt, at
hvis der er nogen, der henvender sig om
misbrug af deres test, så kan foreningen
henvise til forlagene.
Foreningen er dog interesseret selv at
høre direkte fra medlemmer, hvis de oplever misbrug af test. Vi har derfor oprettet
en mailadresse til indberetning, jf. faktaboksen.
Hvad kan man gøre?
Hvad kan man konkret gøre, når man bliver bekendt med, at der er ikke-psykologer,
der anvender psykologiske test klassificeret
til psykologer?
For det første bør man altid henvende
sig til testforlaget, der har forhandlerretten
til testen i Danmark. Er man i tvivl om,
hvem der forhandler testen, er det meget
nemt at google den. Herefter er det blot at
sende en mail til forlaget og gøre opmærksom på misbruget, og hvordan det miskrediterer testen, at forkerte personer anvender den. Det er så op til forlaget, hvad det
vil gøre i sagen.
Selv om forlagene ikke har mulighed
for at tage på tilsynsbesøg på de måske tusinde arbejdspladser, hvor deres test anvendes, kan de bruge henvendelserne til at styrke kontrollen ved selve salget af test og her
sikre, at det er psykologer, der køber testene.
Mere effektfuldt vil det for det andet
være at tage sagen op på arbejdspladsen.
Medarbejderne på den enkelte arbejdsplads
ved præcis, hvem der anvender hvilke test.
Og medarbejderne har som ansatte direkte
adgang til at kunne påvirke testanvendelsen.
Mange psykologer vil måske opfatte det
som problematisk at tage sagen op med ledelsen og faggrupperne. Det er imidlertid
værd at huske på, at man som ansat kan
stilles til ansvar, hvis man er vidende om
misbrug af test uden at gøre noget ved det.
Og det især, hvis der også foretages ulovlig
kopiering af testmateriale og dermed brud
på copyright.
Har man en tillidsrepræsentant, er det
oplagt at gå til den pågældende, der så kan
tage sagen op med ledelsen eller i MEDudvalget. Hvis ledelsen ikke vil gøre noget
for at rette op på et eventuelt misbrug, har
man i det mindste dokumentation for at
have forsøgt at gribe ind, og man kan i så
fald ikke stilles personligt til ansvar.
For det tredje beder vi altså om, at man
enten som enkeltperson eller som psykologgruppe kontakter Psykologforeningen,
så snart man konstaterer misbrug af test.
De henvendelser, vi får, giver os det fornødne viden til at kunne tage hånd om sagen
over for forlag, arbejdsgivere og andre interessenter.
Holdninger til problemstillingen
Er dette et tema, der fylder i psykologers
bevidsthed? I allerhøjeste grad.
Dansk Psykolog Forening gennemførte
i 2011 en omfattende undersøgelse af psykologers holdninger til test og testanvendelse.
Undersøgelsen viste i relation til ovennævnte problemstilling, at der blandt psykologerne er et udtalt ønske om mere regulering af testbrug. Der blev udtrykt behov for lovgivning for at kontrollere alvorligere misbrug af test, og der bør være be-
test
grænsninger for, hvem der må anvende psykologiske test. Desuden fandt mange, at
standarder inden for området bør have retsvirkning. Regulering og kontrolforanstaltninger ses af psykologerne ikke som en hindring for udvikling på testområdet.
Undersøgelsen viste også, at den største grad af bekymring blev udtrykt i forhold
til fortolkning af testresultater, altså om testbrugere undlader at tjekke egne fortolkninger med andres fortolkninger, og om de
foretager fortolkninger, som går videre end
testens begrænsninger.
Denne bekymring lå i klar forlængelse
af, at det netop er kvalifikationerne til at
kunne fortolke testresultater, som er helt
central for, at visse test klassificeres til kun
at måtte anvendes af psykologer. Det skal
være psykologer for at sikre, at der vælges
den rette testmetode til opgaven og udføres fortolkning og vurdering af resultater
samt feedback på tilstrækkelig kvalificeret
vis.
Dansk Psykolog Forening har således
et klart billede fra medlemmerne af, at der
generelt er en bekymring om testanvendelsen i Danmark og stort ønske om, at der
gøres noget ved det. Herunder sikrer, at det
er korrekt uddannet personale, der gennemfører psykologisk testning.
Send os en mail
Har du selv oplevet eller været tæt på problematikken om forkert brug for test? Så vil redaktionen
på Psykolog Nyt gerne høre fra dig – uanset hvor
du er ansat. Send nogle linjer i en mail til os, og
vi kontakter dig. Alle henvendelser behandles fortroligt. Skriv til: testbrug@dp.dk.
foto: Colourbox
Lars Michaelsen, konsulent,
lmi@dp.dk
› Dansk Psykologisk Forskning
Dansk Psykologisk Forskning –
Psykolog Nyt bringer i denne rubrik resumeer af originalartikler, systematiske review
og metaanalyser, der er publiceret af danske forfattere i danske eller internationale
peer-review tidsskrifter.
Manuskriptvejledning mv.: www.dp.dk > Psykolog Nyt > Om bladet > Forskningsstof.
Indlæg sendes pr. e-mail til danskpsykologiskforskning@dp.dk.
Redaktion: Fra Universitetssektionen: Ane Søndergaard Thomsen (AAU),
Janni Niclasen (KU), Mimi Yung Mehlsen (AU), Nina Rottman (SDU) & Halfdan
Skjerning (SDU). Desuden Jørgen Carl, Psykolog Nyt.
Virkningen af ’De Utrolige Års’
forældretræning i forhold til yngre
børn med ADHD-symptomer
De sidste 10-15 år har vi set en eksponentiel vækst i antallet
børn, der diagnosticeres med ADHD (Attention Deficit Hyper
activity Disorder) både i Danmark og internationalt. Ventetid og
lange udredningsforløb kan koste tid i en kritisk udviklingsperiode. I retningslinjer vedrørende ADHD fra the National
Institute for Health and Clinical Excellence fra 2008 foreslås, at
formel diagnosticering af førskolebørn ikke bør være en forudsætning for at tilbyde relevant forældreorienteret intervention.
En identifikation af børn med risiko for at udvikle ADHD kan
være tilstrækkeligt grundlag for at iværksætte familieorienteret
hjælp.
En nyere metaanalyse, der inkluderer 50 eksisterende studier, peger på en positiv effekt af De Utrolige Års (DUÅ) forældretræning i forhold til yngre børns problemadfærd generelt
(Menting et al., 2013). Programmet er i ret begrænset omfang
afprøvet specifikt i forhold til yngre børn med diagnosticeret
ADHD, men et nyere randomiseret kontrolleret forsøg (RCT)
fandt god effekt på mål for såvel ADHD-symptomer, problemadfærd, forældrepraksis og belastning i familien (WebsterStratton et al., 2011; 2012). Med denne baggrundsviden undersøgte vi i samarbejde med Center for ADHD, om RCT-studiets
positive effekt kunne genfindes, når DUÅ-forældreprogram blev
anvendt i en dansk klinisk sammenhæng som et lav-tærskel
(præ-diagnostisk) tilbud til forældre til yngre børn med ADHDsymptomer, som selv henvendte sig til Center for ADHD.
I den danske undersøgelse deltog 36 familier med et barn
(3-8-år) med ADHD-symptomer. Familierne blev inkluderet i
studiet via telefoninterview og hjemmebesøg, som sikrede målSIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015
gruppen. Forældrene deltog i et 20 ugers forældretræningsprogram i gruppe med 2-timers sessioner ugentligt.
Forældrene udfyldte spørgeskemaer før, efter og 6 måneder
efter programmet. Forældrene ratede deres barns ADHDsymptomer, problemadfærd og socioemotionelle kompetence.
Desuden vurderede forældrene egen opdragelsesmæssige praksis, forældrekompetence og stress.
Resultaterne fra Center for ADHD’s forældretræningsgrupper blev benchmarket med resultaterne fra behandlingsgruppen
i det ovenfor nævnte RCT af Webster-Stratton et al.
De indledende analyser viste, at populationen af børn og
familier i det danske studie var sammenlignelig med popula
tionen i det amerikanske RCT med hensyn til familiernes demografiske forhold og sværhedsgraden af ADHD-symptomer ved
behandlingens start. Desuden var dosis af behandlingen, familiernes fuldførelse af behandlingen og familiernes anvendelse af
anden behandling/rådgivning (herunder børneprogram) sammenlignelig eller mindre i det danske studie. Disse forhold gør
lighed i effektstørrelse til et ambitiøst benchmarkingmål for det
danske studie.
I det danske studie fandt vi en signifikant behandlingseffekt
fra før-til-efter forældretræningen på børnenes ADHDsymptomer og adfærdssymptomer. Der var ligeledes en signifikant forbedring af børnenes evne til social og emotionel regulering. Desuden rapporterede forældrene om ændringer i deres
opdragelsesmåde med signifikant mere brug af belønning og ros
såvel som mindre brug af negativitet. Alle de nævnte signifikante
ændringer holdt niveau eller viste yderligere positiv ændring
over den 6 måneder lange follow-up-periode efter behandlingens afslutning. Desuden fandt vi en signifikant forbedring på
forældrenes egen oplevelse af forældrekompetence og på deres
tilfredshed med forældrerollen og desuden reduktion i deres
rapporterede stressniveau.
Benchmarkinganalysen med det amerikanske RCT-studie
viste en høj grad af lighed, hvad angår den opnåede behandlingseffekt. Der var sammenlignelige eller bedre resultater på
otte af de ni fælles mål for behandlingseffekt. Det drejer sig om
mål for ADHD- og adfærdssymptomer, for social kompetence
samt for forældrenes opdragelsesmetoder. I artiklen sammenlignes og diskuteres alle udfaldsmål punkt for punkt.
En benchmarkingstrategi kan være en både stringent og
hensigtsmæssig metode, når vi er interesserede i at vide, om
effekten af veldokumenterede programmer kan generaliseres til
nye settings og varierende populationer. Som forskningsdesign
erstatter det naturligvis ikke RCT-studier, og særlig vigtigt er
fremtidige studier, der underbygger de aktuelle resultater ved
brug af multiple assessment-metoder.
Resultaterne af det aktuelle studie peger alt i alt på, at De
Utrolige Års forældretræning kan implementeres og virker efter
hensigten i en dansk sammenhæng som et let tilgængeligt (prædiagnostisk) behandlingstilbud til forældre, som selv henvender
sig om hjælp til 3-8 årige børn med ADHD-symptomer.
Reference: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster-Stratton, C. (2014).
Assessing the Effectiveness of the ‘Incredible Years Parent Training’ to Parents of Young
Children with ADHD Symptoms – a Preliminary Report. Scandinavian Journal of
Psychology, 55, 538-545. doi: 10.1111/sjop.12155
Trillingsgaard, A. & Trillingsgaard, T. (2014). Virkningen af ’De Utrolige Års’ forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer. Center for ADHD & Aarhus
Universitet. Kan downloades på www.adhdcenter.dk > For fagpersoner > Viden om
ADHD > Artikler og rapporter.
Forfattere/kontakt: Tea Trillingsgaard, Aarhus Universitet, Bartholins Alle 9, 8000
Aarhus C. Teatri@psy.au.dk
Anegen Trillingsgaard, anegen@trillingsgaard.com
Supplerende referencer: Menting, A.T.A., Orobio de Castro, B., & Matthys, W. (2013).
Effectiveness of the Incredible Years parent training to modify disruptive and prosocial
child behaviour: A meta-analytic review. Clinical Psychology Review, 33, 901-913.
Webster-Stratton, C., Reid, M. J., & Beauchaine, T. (2011). Combining Parent and Child
Training for Young Children with ADHD. Journal of Clinical Child & Adolescent
Psychology, 40, 191-203.
Webster-Stratton, C., Reid, M. J., & Beauchaine, T. (2012). One-Year Follow-Up of
Combined Parent and Child Intervention for Young Children with ADHD. Journal of
Clinical Child & Adolescent Psychology, 41, 1-11.
Hvordan dannes en psykologisk
og videnskabelig habitus hos
psykologistuderende?
Hvad er målet med en universitetsuddannelse, og mere specifikt,
hvad er målet med og kvalitet i et cand.psych.-studieforløb?
Dette spørgsmål tager en ph.d.-afhandling fra Institut for
Psykologi og Uddannelsesforskning (RUC) fat på, og den er
dermed et bidrag til den aktuelle debat inden for professionen
samt universitetsverdenen omkring professionalisme og udviklingen af høj faglighed.
Afhandlingen er en empirisk undersøgelse af psykologistuderendes tilegnelse af træk ved en psykologisk og videnskabelig
habitus ved psykologistudierne på Roskilde Universitet og
Aalborg Universitet. Da spørgsmålet om målet med og kvalitet i
psykologistudiet er omdiskuteret, må det analyseres og diskuteres ud fra en teoretisk begrundet begrebslighed.
Afhandlingen antager den eksistentielle fænomenologi som
grundlagsteori og menneskeforståelse (Merleau-Ponty,
Gadamer, Ricoeur), med bidrag fra psykoanalysen (Bion) og
kritisk teori (Habermas, Negt). Særligt habitus- og dannelsesbegrebet skal fremhæves, da de betegner træk ved en faglig habitus, som rækker ud over studieordningens mål og kompetencebeskrivelser, ved at angå de vanskeligste og mest centrale træk
ved professionsfagligheden – nemlig dem, som forudsætter en
forandring af vores vanemæssige, kropslige og før-refleksivt
beredskab, således at vi kan percipere, tænke og handle på en
faglig og videnskabelig måde.
Som udgangspunkt for at forstå psykologistuderendes dannelse af en faglig habitus anvender afhandlingen en analytisk
distinktion mellem en psykologisk (fænomenorienteret) habitus
og en videnskabelig (teoretisk) habitus. Herved tydeliggøres
psykologens dobbelte opgave, der består i, at man må lære at
trække på sin egen livsverden på en kvalificeret måde, når man
skal forstå fænomener og andre psykologisk (psykologisk habitus), men at denne psykologiske sans for problemstillingen også
må opkvalificeres og videreudvikles via videnskabelig teori,
empiri og metode, hvis man skal agere professionelt i sit arbejde
(videnskabelig habitus).
Denne helhed af en psykologisk habitus og en videnskabelig
habitus kaldes for en dannet psykologisk og videnskabelig habitus. Denne operationaliseres som et beredskab til at kunne bruge
sig selv via psykologisk teori og metode til at forstå andre og verden på en kvalificeret, selv-refleksiv (selvkritisk), selvstændig og
sikker måde. Afhandlingens analyse af psykologfaglighed og
beskrivelse af specifikke træk ved psykologens faglige habitus
udgør således et selvstændigt forskningsmæssigt bidrag.
Empirien fra de to psykologistudier er indsamlet som to
selvstændige undersøgelser, da de er grundlæggende forskellige
(alene AAU er et cand.psych.-studium). Det empiriske materiale
består af (re)interview med studerende; observation af deres
projekt- og seminarforløb, samt gruppeinterview. I alt
4 interview, 2 gruppeinterview og 2 observationsforløb fra psykologistudiet på RUC, og i alt 7 interview, 2 gruppeinterview og
2 observationsforløb fra psykologistudiet på AAU.
De empiriske undersøgelser koncentrerer sig om at beskrive
de dannelsesprocesser og de udfordringer og forhindringer, som
tilegnelsen af en faglig habitus stiller de studerende over for.
Disse træk kan ikke blot indlæres kognitivt, da de forudsætter en
reel dannelses- eller udviklingsproces hos den studerende, som
transformerer deres kropslige og før-refleksive beredskab. Via
casestudier beskrives og analyseres disse processer. Et væsentligt
resultat i de empiriske undersøgelser er, at projekt- og gruppeorganiseringen kan skabe optimale rammer for de psykologistuderendes dannelsesprocesser, da de her kan engagere sig i studieaktiviteten på en måde, hvor deres forforståelser og eksistens
bliver udfordret som led i fx vejledning og eksamen. Det forudsætter imidlertid en særlig forståelse hos vejledere og studerende; dannelsesprocesser er en sårbar proces, som må understøttes
af vejlederens indsigt og ud fra en forståelse for de kræfter, der
sættes i spil.
Afhandlingens konklusion peger på, at universitetsuddannelser må have et element af dannelse i sig, såfremt de studerende fx skal kunne tilegne sig et beredskab til selvrefleksion og
kritisk modstandskraft i forhold til forsimplede psykologiske
menneskeforståelser. Studiets understøttelse af de studerendes
dannelsesprocesser udgør omvendt det tætteste, studieledelsen
kommer på en sikkerhed for, at deres kandidater i psykologi
agerer kritisk, selvstændigt og fagligt i praksis.
Reference: Feilberg, C. (2014). Dannelsen af en psykologisk og videnskabelig habitus hos
psykologistuderende. Ph.d.-afhandling ved Ph.d.-programmet Hverdagslivets
Socialpsykologi, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet.
Publiceret på www.livsverden.dk/feilberg.
Forfatter & kontakt: Casper Feilberg, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet,
feilberg@hum.aau.dk.
› xxx
Regelret mindfulness mod kronisk
smerte: Det virker!
Mindfulness omtales mange steder for tiden og findes i alle mulige udgaver, seriøse som mindre seriøse. Den videnskabelige
forskning i mindfulness over for sygdom bærer i nogen grad
præg af, at mindfulness kan være en noget forskelligartet defineret og omskiftelig størrelse.
Således også over for kroniske smerter. Det er kun få studier,
der metodemæssigt arbejder med det regelrette mindfulnessforløb, også kaldet MBSR. Den første undersøgelse på feltet,
iværksat af stifteren Kabat-Zinn himself, var en undersøgelse,
hvor der ikke blev trukket lod om, hvilken behandling patienterne fik; man målte alene på, om de fik det bedre af behandlingen.
Sådanne undersøgelser bliver kritiseret for, at man ikke ved,
hvor mange patienter der ville have fået det bedre helt af sig selv.
Derfor foretrækker man i effektforskning randomisering med to
parallelle grupper, som man så sammenligner til sidst.
De undersøgelser, der ellers er foretaget omkring mindfulness og kronisk smerte, er kendetegnet ved for en del at omhandle
temmelig små patientgrupper, for en del at være uden kontrolgruppe og for en del ikke at undersøge MBRS, men forskelligartede terapiformer, hvori en eller anden grad af mindfulness indgår; fx ”mindfulness-baseret psykoterapi” eller ”Acceptance and
Commitment Therapy”. Når man samler disse undersøgelser i
metaanalyser, bliver problemet netop, at man ikke har mulighed
for at finde ud af, hvilken del af en eventuel effekt der skyldes
mindfulness som metode.
Vores undersøgelse havde til formål at undersøge, hvordan et
regelret 8-ugers MBSR mindfulness-kursus-forløb påvirkede
patienter med langvarige kroniske smerter. Uden at vi var klar
over det, udviklede det sig til verdens hidtil største undersøgelse
omkring mindfulness og kronisk smerte.
109 patienter med kroniske smerter trak i tre omgange lod
om at deltage i kurset, der foregik på Tværfagligt Smertecenter
ved Rigshospitalet. Patienterne havde i gennemsnit haft smerter
i ca. 10 år. Den ene halvdel gennemførte kurset med det samme,
mens den anden halvdel blev studeret som kontrolgruppe i den
periode, hvor de ventede på selv at deltage i kurset.
Der blev opsamlet data over 2½ år, og deltagerne blev målt,
når de indtrådte i kontrolgruppen, før kursusstart, efter gennemført kursus og igen efter 6 måneder. Måleredskaberne var en
række kendte spørgeskemaer, der omhandlede smerte, fysisk
funktion, mental funktion, accept af kronisk smerte og såkaldt
helbredsrelateret livskvalitet. Det vigtigste effektmål blev udvalgt
til at være fornemmelsen af energi og vitalitet i hverdagen.
Resultaterne var overbevisende gode. Når man sammenlignede de to grupper, blev der i mindfulness-gruppen fundet signifikant effekt af ”middel” effektstørrelse på det primære effektmål, vitalitet, og på andre mål viste effektstørrelserne sig at være
endnu større, idet deltagerne oplevede mindre angst, mindre
depression, bedre mental livskvalitet (psykologisk velvære),
større følelse af at være i kontrol over smerten. Og mest udpræget oplevede de en forøget accept af den kroniske smertetilstand
– et vigtigt vilkår for, at man kan komme videre i sit liv som
smertepatient. Selve smerteoplevelsen blev også påvirket, men i
gennemsnit ikke så meget og først efter længere tid. De mange
gode resultater holdt sig ved undersøgelse 6 måneder efter.
Det må konkluderes, at mindfulness (MBSR) bidrager positivt til behandlingen af kronisk smerte. Der er klinisk relevante
effekter af mindfulness omkring flere dimensioner af livet med
en smertetilstand.
Undersøgelsen handler om det fulde MBSR-program og
siger således ikke noget om andre eller ”mindre” udgaver af
mindfulness, som man fx kan finde det beskrevet i magasiner,
selvhjælpsbøger og kurser på internettet.
Næste skridt kunne være at undersøge, om man kan finde
ud af, hvilke patienter der i særlig grad kan formodes at have
effekt af mindfulness som behandling. Hvis MBSR udføres efter
forskrifterne, griber det forandrende ind i dagligdagen for de
deltagende, hvilket naturligvis kræver en stor grad af motivation
og villighed til forandring. Vi ved endnu ikke noget om, i hvilket
omfang sådanne faktorer gør en forskel.
Reference: Peter la Cour & Marian C. Petersen: Effects of Mindfulness Meditation on
Chronic Pain: A Randomized Controlled Trail. Pain medicine, 2014, DOI: 10.1111/
pme.12605
Kontakt & forfatter: Peter la Cour, peter.la.cour@regionh.dk, Region Hovedstadens
Psykiatri, Psykiatrisk Center København, Liaison Klinikken, Nannasgade 28,
2200 København N.
› ANMELDELSE
Dynamisk assessment
Forfriskende og inspirerende indføring i Reuven Feuersteins dynamiske teori og metode krydret
med debatterende perspektiver på den pædagogisk-psykologiske praksis
E
ndelig! tænkte jeg, da jeg første gang kastede blikket på
”Dynamisk assessment –”. Endelig en dansk introduktion
til den dynamiske tilgang, som uagtet sin internationale
udbredelse stadig er ret ukendt inden for det danske uddan
nelsessystem. Som psykiateren Søren Hertz siger i forordet, bidrager den dynamiske tænkning med et vigtigt perspektiv ind i
den inklusionstankegang som gennemsyrer den danske folkeskole og den pædagogisk-psykologiske praksis knyttet hertil.
For længe har spørgsmålet om inklusion handlet om økonomiske incitamenter og placering af enkeltindivider. Mon ikke vi
nået dertil, hvor spørgsmålet bør omdefineres? Ved at rette blikket mod børns læringspotentialer og omgivelsernes indflydelse
herpå fremstår bogen som et forfriskende perspektiv på inklusionsdebatten, fordi det gøres klart, at vejen til en mere inkluderende folkeskole i højere grad handler om børns deltagelse i
fællesskabet. Et perspektiv, som ikke synes indfanget ved brugen
af de psykometriske testningsredskaber, som indgår i størstedelen af de psykologiske udredninger, der foretages inden for skoleområdet i dag.
For at visionen om inklusion skal lykkes, er det derfor ikke
nok at ændre sin forståelse af inklusion; den psykologiske praksis må ligeledes ændre sin metodiske tilgang til at udrede og
vurdere børn. Heldigvis har forfatterne bud på, hvordan man
gør det.
Teori, praksis og kritik
”Dynamisk assessment –” er en indføring i den jødiske psykolog
Reuven Feuersteins teori og dynamiske assessment-metoder og
træningssystem. På knap 250 velskrevne sider introduceres vi
bl.a. til teorien om strukturel kognitiv modificerbarhed, medierede læringserfaringer og Feuersteins testningsbatteri, Learning
Propensity Assessment Device.
I en harmonisk vekslen mellem teori, metode og praksisrelaterede case-beskrivelser føres læseren ind i et tankesæt, hvor
menneskelig intelligens, udvikling og læring opfattes som dynamiske tilstande, der varierer med individets motivation, vaner,
erfaring, emotioner og de læringserfaringer, som denne tilbydes
gennem sine omgivelser.
Selv om dette i sig selv er spændende og inspirerende læsning, er ”Dynamisk assessment –” meget mere end det! Indflettet i de teoretiske og praktiske beskrivelser vil læseren opleve
kritiske perspektiver på den psykometriske forståelse af læring
og intelligens, alternative forståelser af evidens og perspektiverende holdninger til, hvilket menneske- og udviklingssyn forskellige testningsredskaber og fortolkningsrammer medfører.
Bogen er yderst anbefalelsesværdig, idet den tager læseren
med på en fængende og inspirerende litterær rejse ind i et vekslende landskab af dynamiske tænkemåder, konkrete redskaber
og metoder, relevante cases, neurologisk forskningsmateriale og
diskuterende perspektiver på psykologisk testning og udredning.
Selv om læseoplevelsen enkelte steder forstyrres af gentagelser, bidrager variationen mellem teori, praksis og diskuterende
refleksioner ikke blot med en forståelse af, hvad vi som psykologer kan gøre for at agere mere dynamisk i vores praksis, men
også hvorfor vi skal gøre det. Bogen taler således ind i en refleksiv psykologisk praksis, som ikke kun vedrører metodevalg, men
ligeledes hvilken fortolkningsramme vi forstår vores praksis ud
fra. At dette samtidig formuleres i et let læseligt, men højt fagligt
sprog, gør blot bogen mere anbefalelsesværdigt.
Når du læser bogens udfoldelse af et forandringsperspektiv,
skal du være indstillet på selv at blive forandret. God læselyst!
Maiken Damborg Jørgensen
BOGDATA
Grethe Damon & Lars Røgilds (red.): ”Dynamisk assessment som psykologisk-pædagogisk
redskab”. Dansk Psykologisk Forlag, 2013. 240 sider, 369 kr.
› ANMELDELSE
At lytte gennem væggen
Det granskede liv: Stephen Grosz’ bog om klinisk psykoanalyse og om at forstå ubevidst
kommunikation.
B
ogen ”Det granskede liv – Om hvordan vi mister og
finder os selv” fortæller på en fængslende og engagerende måde om klinisk psykoanalyse. Forfatteren Stephen
Grosz er en erfaren psykoanalytiker fra London.
I forordet fortæller han om to nabofanger i et fængsel, som
over lang tid havde lært at kommunikere med hinanden ved at
banke på væggen. Væggen skiller dem ad, men den er også deres
kommunikationsmiddel. Grosz’ pointe er, at enhver adskillelse
også er en forbindelse, og at bogen handler om denne væg.
Det er objekt-relations-tænkning, at mennesket har et medfødt behov for relationer, og eftersom vi fra fødslen er adskilte
og separate må finde måder at kommunikere med hinanden på.
Grosz er som analytiker trænet i at opfange og tyde de signaler,
som mennesker sender gennem væggen.
Bogen består af en lang række korte case-beskrivelser. Her
demonstrerer Grosz, hvordan han lytter, tager ind, prøver at
forstå og skabe en mening i patienternes kommunikation for
dermed at hjælpe dem til bedre at forstå sig selv og deres egen
historie.
Grosz giver bogen igennem beskrivelser af mennesker, som
måske aldrig har udviklet det sprog, der er nødvendigt for at
kunne sætte de rigtige ord på deres følelsesmæssige oplevelser,
eller som har oplevet, at der ikke var nogen, der var interesseret
og lyttede ”på den anden side af væggen”. En række cases illustrerer også, hvordan det er bedre med ”dårlig mad end ingen”
– dvs. en dårlig relation end ingen – og derfor benægter problemerne i relationen. Der er cases, som viser, at også gode relationer er forbundet med angst; man kan såre, skade og miste den
elskede, og misundelse kan ødelægge relationen. Endelig er der
cases, som handler om angsten for udvikling og forandring.
Gennem sine eksempler viser Grosz, hvordan mennesker har
forskellige metoder til at forhindre udvikling for dermed at und-
gå angsten ”for en tid at miste fodfæstet” (som Kierkegaard udtrykte det). Som læser vil det være svært at undgå at genkende
aspekter af sig selv i de forskellige cases. Det gælder også de
afsluttende kapitler af bogen, som omhandler afsked, sorgarbejdet og at kunne forholde sig til døden.
Essensen sammenfattet
I bogen lader forfatteren en patient fortælle om, hvordan det er
at være i psykoanalyse, og hvordan analytikeren fokuserer på
analysandens tankemønster. Ved at blive mere bevidst om, hvad
der foregår under overfladen, beskriver patienten, at han oplevede at få bedre mulighed for selv at vælge og dermed større frihed.
Grosz fortæller også om, hvordan det er at arbejde som psykoanalytiker og demonstrerer en psykoanalytisk identitet. Dette
blandt andet gennem eksempler fra sit private liv, hvor han viser,
at nuet rummer fortiden, herunder patienter, han har behandlet
for mange år siden. Men i nuet er også tankerne om fremtiden.
Grosz har tilbragt mere end 50 000 timer i selskab med patienter, og essensen af det arbejde er indholdet i denne bog. Det
er en stor kunst at kunne sammenfatte essensen på 224 sider. At
skrive og publicere cases er forbundet med etiske dilemmaer,
noget, som mange psykoanalytikere derfor undgår. Grosz har
løst det etiske dilemma ved at ændre alle detaljer som kunne
afsløre hovedpersonens identitet. Han skriver respektfuldt om
sine patienter, og case-beskrivelserne virker ægte og overbevisende.
Bogen er skrevet i et lettilgængeligt sprog uden brug af teoretiske forklaringer og faglige termer. Den kan varmt anbefales
til personer, som er interesserede i psykologi, og især til dem,
der vil vide mere om psykoanalyse som behandlingsform og
måske går med overvejelser om at begynde i psykoanalyse.
Gudrun Bodin
BOGDATA
Stephen Grosz : Det granskede liv: Om hvordan vi mister og finder os selv.
Gyldendal, 2014. 224 sider. 200 kr.
› DEBAT
Kritikken af kriseberedskabet
I
forbindelse med terrorangrebet i
København natten mellem lørdag
den 14. og søndag den 15. februar
blev kriseberedskabet i Region Hovedstadens Psykiatri aktiveret, og psykologer,
læger og sygeplejersker rykkede ud og
ydede krisehjælp, først til deltagerne i
debatmødet i Krudttønden og senere på
natten til deltagerne i bar mitzvah-festen i
Synagogen.
I dagene efter blev der ydet krisehjælp
til borgere, der havde været i nærheden af
begivenhederne og var berørt af disse,
enten i form af telefonisk rådgivning eller
ved samtaler med psykologer, læger eller
psykiatriske sygeplejersker. Derudover
benyttede nogle af de direkte involverede
fra Krudttønden og fra Synagogen sig af
tilbuddet om opfølgende samtaler og
rådgivning.
De deltagende psykologer og øvrige
fagpersoner leverede en stor og professionel indsats, og krisehjælpen blev udført
lege artis i form af psykologisk førstehjælp
efter de principper, der anvendes internationalt. Jeg synes, der er grund til at være
stolt over, at vi som faggruppe var på pletten med vores erfaring og viden om,
hvordan mennesker i sådanne situationer
skal hjælpes.
At netop Psykolog Nyt i dagene efter
(på hjemmesiden) – vist som det eneste
medie – valgte at anlægge en særdeles
kritisk og ensidig vinkel på indsatsen,
vækker undren! Fokus var her altovervejende på den kritik, professor Ask Elklit
og Dansk Psykolog Forenings formand,
Eva Secher Mathiasen, har rettet mod det,
de opfatter som mangelfuld information
til offentligheden om mulighederne for at
søge krisehjælp.
Jeg ikke er enig i, at der i den aktuelle
situation var behov for en bred oplysningskampagne vedr. krisereaktioner og
adgangsveje til sundhedsvæsenet, men
det er selvsagt fagligt relevant at diskutere, hvordan og i hvilket omfang befolkningen skal informeres i krisesituationer.
Det havde derfor været naturligt, hvis
vores fagblad havde lagt op til seriøs faglig debat om dette i stedet for at bedrive
sensationslysten ”nyhedsjournalistik” i
dagene umiddelbart efter begivenhederne. Direkte beskæmmende er det, at Psykolog Nyt ikke fandt plads til et eneste
anerkendende ord om de kolleger, der på
allerbedste vis repræsenterede faget og
standen, da det virkelig brændte på.
At heller ikke vores formand fandt
anledning til at påskønne psykologernes
indsats, men blot lod sig bruge i den kritiske vinkling, Psykolog Nyt havde anlagt,
er både besynderligt og skuffende!
Torben Schjødt, chefpsykolog,
Psykiatrisk Center København
Kommentar:
Det er fuldt forståeligt, at man som psykolog og del af beredskabet føler sig ramt
af artiklen i Psykolog Nyt. For et hurtigt
blik kan det ligne kritik af den indsats,
psykologerne har ydet i forbindelse med
terrorhandlingen, og som Torben Schjødt
åbner for kig ind i her.
Imidlertid handler artiklen slet ikke
om hverken psykologers, lægers eller
sygeplejerskers faglige arbejde i situationen, altså ikke om den udførte indsats,
men om den mangelfulde kommunikation – både fra politiets, regionens og
kommunens side.
Ifølge Regionsrådet ydede man krisehjælp til 40 personer efter angrebet på
Krudttønden, ligesom der blev tilbudt
krisehjælp til de direkte involverede efter
angrebet på Synagogen. Ingen har grund
til at anfægte, at dette tilbud var hurtigt
og professionelt – og Torben Schjødt har
gjort ret i at påpege dette.
På den anden side har et langt, langt
større antal været vidner til angrebene
eller befundet sig i en mere sekundær
position, men er blevet opskræmt i en
grad, hvor der (hos nogle) kan forventes
kraftige efterreaktioner. Ifølge krisepsykologerne Ask Elklit og Keld Molin, der
medvirker i artiklen, risikerer en del af
dem at udvikle PTSD. Og dem har kriseindsatsen ikke nået, eftersom der nærmest ingen kommunikation har fundet
sted.
Burde man på politiets eller regionens
eller Borgerservice’ hjemmesider eller på
anden vis have kunnet hente nem og
hurtig viden om, hvordan man skulle
agere, hvis man fx var forbipasserende og
efterfølgende havde brug for professionel
indgriben? Det er det spørgsmål, artiklen
rejser, og som de to specialister på området besvarer.
Red.
› DEBAT
Hvilken slags debriefing?
Vores formand har været ude i medierne
og kommentere, at der efter de to dobbeltdrab i København ikke blev informeret tilstrækkeligt om muligheden for at
modtage akut krisehjælp.
Akut krisehjælp er et uklart begreb,
men oftest dækker begrebet over den
interventionsform der kaldes single session psykologisk debriefing. WHO advarer i sin anbefaling fra 2012 imod at anvende single-session psykologisk debriefing til voksne, der har oplevet en traumatisk hændelse med ordene:
”Psychological debriefing should not
be used for people exposed to a traumatic
event as an intervention to reduce risk of
posttraumatic stress, anxiety or depressive symptoms. Strength of recommendation: STRONG ”.
NICE-guidelines skriver om psykologisk debriefing, at ”it is unlikely that a
single session of a psychological intervention will be helpful.” Formandens kommentar afføder derfor nogle spørgsmål
om blandt andet:
Hvad er det for evidens, formanden
har kendskab til, som støtter anvendelsen
af akut krisehjælp til voksne civile?
Hvad er det helt specifikt for krisehjælp/intervention, som formanden og
dermed Psykologforeningen anbefaler at
offentligheden bør tilbydes? Er det egentlig traumefokuseret kognitiv terapi over
flere sessioner, eller er det single session
psykologisk debriefing?
Torben Andersen
Kommentar:
Når jeg selv eller en anden repræsentant
for Psykologforeningen bliver interviewet
til fx tv og dagblade, taler vi ind i en mere
almen sammenhæng. Vores viden og
synspunkter skal møde befolkningen
bredt, og eftersom vi står over for den
helt store målgruppe, som landets tv-seere og avislæsere udgør, og journalisten
skal have sin historie hjem på få minutter,
må vi optræde på de givne vilkår. Der dur
det selvfølgelig ikke at skelne mellem
typer af debriefing.
I en egentlig faglig kontekst er også
akut krisehjælp en sag for specialuddannede. Foreningen har af samme grund for
mange år siden etableret en specialist- og
supervisoruddannelse i psykotraumatologi, og det er blandt personer med baggrund i psykotraumatologien, man skal
finde svarene på, hvilke interventionsformer man skal anvende under hvilke
omstændigheder. Og hvornår man eventuelt helt skal undgå intervention.
Når der opstår voldsomme hændelser
med mange mennesker involveret som fx
ved den seneste terrorhandling, er der
bud efter krisepsykologernes indsats,
men ofte efterfølgende en diskussion om
kriseindsatsens nytteværdi.
En kritik som den, Torben Andersen
henviser til, har vi også fundet hos fx
Cochrane, som der ofte peges på, fordi
denne forskningsenhed er respekteret og
har foretaget en meget omfattende undersøgelse af effekten af krisehjælp. Netop
dette er dog også svagheden. Der er i
materialet fx ingen systematik i, hvornår
en debriefing er udført i forhold til hændelsen, hvilke personer der er udvalgt til
at gennemgå debriefingen, ej heller systematik i, hvilke hændelser der giver anledning til debriefing, og ingen krav til indholdet af de undersøgte debriefinger.
Der er i materialet ikke oplistet kompetencekrav til de personer, som har debriefet. Hvad det sidste angår: Det var
meget få psykologer, som systematisk
havde været involveret i de debriefinger,
Cochrane undersøgte, og ingen af dem
var uddannet på specialistniveau.
Undersøgelsen giver altså et korrekt
billede af, hvad man fandt, men kan slet
ikke bære de følgeslutninger, mange siden
har uddraget. For selvfølgelig vil udfaldet
af undersøgelsen være som citeret, når
der hverken er internationale krav til
kompetencer hos dem, der løser opgaven,
eller til, hvordan man griber det an.
Psykologers metoder skal kunne stå
for et kritisk blik. For nogle år siden skrev
professor Ask Elklit netop en artikel i
Psykolog Nyt: ”Krisepsykologien til eksamen”, som kan ses på vores hjemmeside.
Den redegør overskueligt for kompleksiteten i dette stof, der både fortjener og
tåler en debat som den aktuelle.
Eva Secher Mathiasen
DEBATINDLÆG
– må højst fylde en A4-side
med enkelt linjeafstand. Indlæg,
der forholder sig til navngivne
personer eller grupper, vil blive
forelagt den/de pågældende til
eventuel kommentar. Sådanne
indlæg kan altså ikke altid
optages i det førstkommende
nummer.
› MØDER & MEDDELELSER
Kredse
Kreds København-Frederiksberg
› NEO PI-R eller NEO-PI-3????
I Psykolog Nyt 4/2015 har kredsen opslået kursus i NEO PI – og ved en fejl har vi
annonceret, at det er NEO PI-R, idet vi
selvfølgelig underviser i det sidste nye,
nemlig NEO-PI-3.
Se i øvrigt vores kalender for de mange kurser, vi har opslået og husk, du kan
altid melde dig til lige frem til samme
morgen, som kurset finder sted, hvis
ellers der er plads.
Se www.dp.dk/kbhfrb.kalender for
yderligere oplysninger.
Kredsstyrelsen v/Louise Svendsen
Selskaber
Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose
› Ekstraordinær generalforsamling
Selskabet indkalder hermed til ekstraordinær generalforsamling tirsdag 19. maj
2015 kl. 18 - ca. 19.30 i Dansk Psykolog
Forening, Stockholmsgade 27, 2. sal, København Ø.
Dagsorden: 1) Valg af dirigent og
referent. 2) Godkendelse af dagsorden.
3) Valg af nye bestyrelsesmedlemmer.
Grundet Dansk Psykolog Forenings
stramning af regler, som alle medlemmer
har fået mail om, skal der findes nye
medlemmer til styrelsen. De nyvalgte vil
begynde i nuværende styrelse med det
samme; få den læring, der skal til, af de
stadig siddende styrelsesmedlemmer, og
blive den nye selskabsstyrelse fra generalforsamlingen i november 2015, hvor den
gamle styrelse går af.
Kandidatur til styrelsesmedlem skal
være sekretær Ellen Boesen i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen til
ellen_helle_boesen@hotmail.com.
Alle medlemmer er velkomne den
19. maj, også selv om man ikke stiller op
til styrelsesposter.
Efter generalforsamlingen vil der
være fælles spisning - Aamanns lækre
smørrebrød og vin, som er gratis for
medlemmerne. Såfremt du ønsker at
deltage i den efterfølgende spisning, bedes du venligst meddele dette senest 12.
maj til selskabets sekretær Ellen Boesen:
ellen_helle_boesen@hotmail.com.
Selskabsstyrelsen
Sektioner
Sektionen for Privatansatte Psykologer
›
Temaaften
Den nydannede Sektionen for Privatansatte Psykologer inviterer til temaaften
under overskriften ”Psykologen i magtens
knudepunkt”, hvor psykologfagligheden
ses i med- og modspil med andre fagligheder med særlige perspektiver på psykologens relation til ledelsen i den private
organisation. Oplægsholder er organisationspsykolog Vibe Strøier.
En aften for dig, som er privatansat
psykolog, arrangeret af den nydannede
Sektion for Privatansatte Psykologer.
Tid: mandag 20. april 2015 kl. 17.3020.30. Sted: Dansk Psykolog Forening,
Stockholmsgade 27, København Ø., lokale 2A.
Arrangementet er gratis, og der vil
være mad og drikke. Den sidste halve
time er sat af til at sludre med de øvrige
deltagere over en kop kaffe eller et glas
vin.
Tilmelding senest 13. april 2015 via
’MitDP’ eller til formand Stine Reintoft,
stinereintoft@gmail.com. Skriv navn,
telefonnummer, e-mailadresse, og hvor
du er ansat.
Stine Reintoft
Øvrige
Nye ydernumre
Der er blevet besat ydernumre pr. 1. april
2015. De i alt 21 ydernumre fordeler sig
med 6 i Region Hovedstaden, 7 i Region
Sjælland, 4 i Region Syddanmark, 2 i
Region Midtjylland og 2 i Region Nordjylland.
Navnene på de nye ydernummerindehavere vil blive publiceret på www.dp.dk
> rådgivning > selvstændig.
bvm
Seniortræf
› Møde om mindfulness
Seniortræf byder velkommen til
forårets 2. arrangement lørdag 25.
april 2015 kl. 10.30-13.30.
Stedet er sædvanen tro Dansk
Psykolog Forening, i Stockholmsgade 27, København Ø.
Emnet denne dag er: Erfaringer vedrørende mindfulness som
en del af behandlingen af stress og
depression.
Privatpraktiserende psykolog
Eva Martensen-Larsen vil fortælle
om sine gode erfaringer med at
anvende mindfulness som en del
af behandlingen af stress og depression. Erfaringerne stammer
fra individuelle samtaler og fra
undervisning på 8 ugers MBSRkurser (mindfulness baseret stress
reduktion) for stress- og depressionsramte klienter.
Af hensyn til oplysning om
dørkode og bestilling af smørrebrød skal tilmelding ske til Heidi
Strehmel, tlf. 35 26 99 55. Sidste
frist for tilmelding er onsdag den
22. april 2015.
Nina Koeller &
Anne O. Wilhelm-Hansen
› MØDER & MEDDELELSER
Dansk Psykolog Forening indbyder til
Vi skaber værdi og velfærd
Dansk Psykolog Forenings
ÅRSMØDE 2015
Tid: Mandag den 1. juni 2015, kl. 10-18
(Kaffe & croissant fra kl. 9.30)
Sted: Tivoli Congress Center
Arni Magnussons Gade 2, København V.
PROGRAM
9.30-10.00: 10.00-10.30: Ankomst. Kaffe & croissant
Velkomst ved Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening
Fælles program
10.30-11.00: 11.00-11.15: Fremtidens psykologidentitet. Ved professor, cand.psych. Lene Tanggaard.
Hvad har psykologkampagnen lært os? Ved cand.psych. Line Fleckenstein
Andersen.
Aftagernes stemme: Hvor er der brug for psykologer, og til hvad?
Ved fire beslutningstagere fra det offentlige arbejdsmarked.
Nye veje på universitetet. Ved cand.psych. Ann-Louise Holten og økonom
Nikolaj Harmon.
-
11.35-12.20: Hvad betyder samfundsudviklingen
for den faglige identitet, fremtidens
arbejdsform og den kærneværdi,
psykologer bidrager med.
12.20-12.45: Alle medlemmer er velkomne!
Selv om eksemplerne er hentet fra det offentlige arbejdsmarked, vil drøftelserne
være relevante også for dig, der er privatansat eller privatpraktiserende.
Fem individuelle workshops
Læs mere: www.dp.dk > Årsmøde
Pris: 550 kr. for psykologer i beskæftigelse,
300 kr. for øvrige medlemmer.
Tilmelding: Via www.MitDP.dk
Fælles program
12.45-13.30: 13.30-15.15: 15.15-16.00: 16.00-16.30: 16.30-18.00: Frokost.
Psykologrollen i fremtiden. Vælg mellem: (1) Psykologen som ”lonely wolf”. (2) Psykologen som leder.
(3) Psykologen som akademiker. (4) Psykologen som multikunstner.
(5) Psykologen som innovator.
Mød dine politikere. Ved Social- og Sundhedspolitisk Udvalg i Dansk
Psykolog Forening.
Velfærdsstaten 2050 – udfordringer og løsninger. Ved Jonas Kroustrup,
Chief Resilience Officer.
Socialt samvær. Tapas og hygge i de tilstødende lokaler.
Læs meget mere om oplægsholdere og programindhold på www.dp.dk > Årsmøde.
Her finder du også de enkelte workshops beskrevet – så du kan træffe dit valg.
› NYE BØGER
Rasmus Alenkær:
Mihaly Csikszentmihakyi:
›
› God forretning. Ledelse, flow og skabelse af mening.
Narrativ Team-refleksion – i praksis.
Narrativ Team-refleksion er en refleksionsmetode for
team og grupper. Den tager udgangspunkt i gruppens
egne fortællinger, og gennem arbejdsspørgsmål, respons,
genfortælling og tolkning leder den gruppen frem til en
fælles løsning og nye, konkrete handlemuligheder.
Bogen er en praktisk metodevejledning, som indeholder
en lang række anbefalinger, overvejelser og teknikker,
der henvender sig direkte til arbejdsgrupper såvel i skoleklasser som i offentlige og private virksomheder.
Frydenlund, 2014, 160 sider, 249 kr.
Bogens ærinde er at fokusere på de positive kerneværdier, som kan få en virksomhed eller organisation til
at blomstre og medarbejderne til at trives. Midler
hertil er det begreb, Csikszentmihalyi selv har skabt,
nemlig flow. Betingelserne herfor er klare mål, der
kan tilpasses skiftende betingelser, øjeblikkelig feedback på ens handlinger og tilpasning af arbejdets
udfordringer til medarbejderens kompetencer.
Klim, 2015, 242 sider, 300 kr.
Susan Hart (red.):
Rikke Yde Tordrup:
› Udviklende øjeblikke.
Forfatteren gennemgår de tegn, der kan være på, at et
barn har udviklingsvanskeligheder, og fortæller, hvordan pædagoger og andre voksne omkring barnet kan
støtte børn i deres udvikling. I bogen bliver udviklingspsykologi og tilknytningsteori gennemgået på en
enkel og tilgængelig måde, som knytter an til, hvordan hverdagen er for børn i dagpleje, daginstitution
og indskoling.
Akademisk Forlag, 2015, 172 sider, 250 kr.
› Inklusion, leg og empati.
Vores følelsesmæssige, personlighedsmæssige og sociale kompetencer udvikles gennem vores relationer
med andre, og fællesskabet er rammen omkring denne udvikling. Det er gennem leg, at mennesker i sidste
ende udvikler evnen til at indgå i kreative og innovative arbejdsfællesskaber. Forfatterne er fagpersoner,
som har støttet børns udviklingsproces gennem kreative tilgange, så disse børn har fået mulighed for at
indgå i konstruktive fællesskaber med en høj mentaliseringskapacitet.
Hans Reitzels Forlag, 2015, 347 sider, 350 kr.
Mila N. Baker:
› Netværksledelse.
I en Peer-to peer-organisation er strukturen flad.
Interaktioner og udvekslinger skaber relationel dynamik, og alle er indbyrdes afhængige og har samme
ansvar for helheden. Spørgsmålet er ikke længere,
hvem der bestemmer, men hvad der skal gøres.
Samarbejdet mellem jævnbyrdige aktører om at udføre fælles opgaver for at nå frem til det fælles bedste
bliver dermed langt væsentligere end traditionelle
statusbetegnelser som ”leder” eller ”medarbejder”.
Dansk Psykologisk Forlag, 2015, 144 sider, 229 kr.
NYE BØGER
præsenterer de nye bogudgivelser primært inden for det
psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes
pressemeddelelser. En omtale er
en omtale – ikke redaktionens
anbefaling af bogen.
Prisangivelserne er vejledende.
Ernst Bohlmeijer & Monique Hulsbergen:
› Mindfulness for begyndere.
Troen på evig lykke har dybe rødder i vores kultur, og
derfor kæmper vi imod, når livet er svært. Metoderne
i denne bog er imidlertid baseret på en accept af de
psykiske bekymringer og på at øge den enkeltes psykologiske fleksibilitet. Accept gør det muligt at leve et
nærværende liv, som er baseret på ens egne værdier.
Når det lykkes, vil man dagligt opleve mere frihed og
større livskvalitet.
Dansk Psykologisk Forlag, 2015, 214 sider, 249 kr.
› DANSK PSYKOLOG FORENINGS KURSER
Kurser med afholdelse i april og maj
måned. Umiddelbart efter tilmeldingsfristens udløb tages der stilling
til, om kurserne bliver oprettet – se
alle kurserne i kursuskalenderen –
www.dp.dk – UUD&karriere – kurser.
›17.4. Med organisationen i
fokus
Tid og varighed
Mandag 20. april – tirsdag 21. april og
mandag 22. juni – onsdag 24. juni
2015.
Varighed: 30 timer.
Sted
Dansk Psykolog Forening, København.
Eksternat.
Pris
9.500,- ekskl. moms.
Undervisere
Vibe Strøier, cand.psych., specialist og
supervisor i psykoterapi og arbejds- og
organisationspsykologi.
Lone Willer Holm, cand.psych., specialist
i arbejds- og organisationspsykologi.
Ny ordning
Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi: 17.4., 30 timer.
Kursusnr.: 151704.
›3.4. Naturlige og komplice-
rede sorgreaktioner ved tab
hos voksne
(Erstatter sorg og krise hos voksne)
Tid og varighed
Onsdag 22. april – torsdag 23. april
2015.
Varighed: 12 timer.
Sted
Eksternat.
Pris
Underviser
Maja O’Connor, cand.psych., ph.d. Postdoc i klinisk forskning ved Psykologisk
Institut, Aarhus Universitet.
Godkendt til Specialistuddannelserne i
arbejds- og organisationspsykologi, gerontopsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk
neuropsykologi, psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi, pædagogisk
psykologi og sundhedspsykologi: 3.4.,
12 timer.
Kursusnr.: 150304
› RUBRIKANNONCER
Pris
Tilmeldingsfrist 23. marts 2015.
Undervisere
Claus Haugaard Jacobsen, cand.psych.,
ph.d., specialist- og supervisor i psykoterapi.
Jan Nielsen, cand.psych., ph.d., specialist- og supervisor i psykoterapi.
›MDI og Hamilton
Godkendt til Fælles krav til alle supervisoruddannelserne: 19.2.4., 30 timer.
Tid og varighed
Torsdag 29. april 2015. Kl. 10.00-17.00.
Varighed: 6 timer.
Kursusnr.: 15194.
Sted
Eksternat.
Pris
Tilmeldingsfrist 18. marts 2015.
Underviser
Stine Bjerrum Møller, cand.psych., ph.d.
Ny ordning
Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi: 3.99., 6 timer.
Specialistuddannelse i psykoterapi,
voksne: 12.4.4.2.1., 6 timer.
Specialistuddannelse i sundhedspsykologi, voksne: 11.4.4.2.1., 6 timer.
Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi: 6.4.4.2.2., 6 timer.
Specialistuddannelse i psykopatologi:
13.4.4.2.1., 6 timer.
Kursusnr.: 15801.
›Almen supervisionsteori
(Erstatter supervisionsprocessens
teori og metode)
Tid og varighed
Mandag 4. maj – onsdag 6. maj og onsdag 17. juni – torsdag 18. juni 2015.
Varighed: 30 timer.
Sted
Arosgården, Århus. Eksternat.
Obs! I forlængelse af dette kursus er
der mulighed for at tilmelde sig de 20
timers supervision af supervision på
kursusnr. 15193.
›Forældrekompetenceundersøgelser
Tid og varighed
Torsdag 21. maj – fredag 22. maj 2015.
Varighed: 12 timer.
Sted
Eksternat.
Pris
Undervisere
Helge Kolodziej, cand.psych., specialist
og supervisor i psykoterapi.
Knud Hjulmand, cand.psych., specialist
og supervisor i klinisk børnepsykologi.
Rikke Schwartz, cand.psych., specialist
og supervisor i psykoterapi og supervisor i klinisk børnepsykologi.
Malene Rosenstand Schacht, cand.
psych., specialist i klinisk børnepsykologi.
Birgitte Helmstedt, cand.psych.
Godkendt til
Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi: 6.4.4.2.2., 12 timer.
Specialist uddannelse i psykopatologi:
13.4.4.2.2., 12 timer.
Specialistuddannelse i pædagogisk psykologi: 8.4.4.2.1, 12 timer.
Kursusnr. 15805
OM KURSERNE
Yderligere informationer om kurserne, kursusformål, indhold m.m. kan ses på www.dp.dk > Kursusprogram 2015.
Tilmeldinger til kurserne foregår via log ind på ”Mit DP” indtil 3 uger før kursusstart. Herefter foregår tilmeldingen til
kursussekretær Gitte Jensen, gje@dp.dk eller Annette Gottlob, ang@dp.dk.
› RUBRIKANNONCER
DISPUK
Narrative og poststrukturalistiske perspektiver
2-ÅRIG SPECIALISTUDDANNELSE I
NARRATIV PSYKOTERAPI
Gæstelærere 2015: Todd May & John Winslade
18 dages undervisning samt 8 dage i læsegrupper pr. år.
Holdstart i Snekkersten den 20. september 2015
Kursusnr. 790-15
Holdstart i Århus den 18. januar 2016 • Kursusnr. 791-16
AUTORISATIONSGRUPPE FOR PSYKOLOGER,
PSYKIATERE & LÆGER
MED CAND.PSYCH. ANNE ROMER
14 mødedage, kl. 9-16, svarende til 86 timer, som
konverteres til 40 timer i forhold til autorisationskriterierne
Holdstart i Snekkersten den 17. september 2015
Kursusnr. 780-15
HVORDAN KUNNE MAN LEVE?
DISPUK’s 25 års jubilæum på Kreta
6 intense dage med oplæg af Svend Brinkmann,
Steen Nepper Larsen, Todd May, John Winslade, Robert
Whittaker, Carol Gilligan, James Gilligan, Frank Barrett,
Allan Holmgren og Anette Holmgren
Afholdes den 22.- 29. august 2015 (uge 35) på Kreta
Kursusnr. 800-15
TRIAL BASED COGNITIVE THERAPY
En ny model til at ændre centrale tanker på en eksperimentel
og engagerende måde
Forelæsning med Irismar Reis de Oliviera. Md., PhD, professor i
psykiatri. Department of Neurosciences and Mental Health, federal
University of Bahia, Brazil.
Målgruppe: Alle der arbejder med psykoterapi og er interesserede i ny
udvikling indenfor psykologisk behandling
Tid:
28. maj 2015 kl. 13.00-15.00
Sted:
Sigurdsgade 26, 2200
København N – Auditorium CO60/C160
(Professionshojskolen Metropol)
Pris:
110 kr. - 1.610 kr. for eksterne
Irismars model er en ny strategi, som gør det lettere at arbejde med
automatiske tanker. Vedvarende negative overbevisninger er en
risikofaktor i udviklingen af psykiske sygdomme. Irismar har udviklet
en model, der bygger på de oprindelige elementer i kognitiv terapi og
tilføjet nye og kreative strategier. Han demonstrerer hvordan klienten
”fører en sag” mod sine egne nedbrydende tanker ved hjælp af
kognitive metoder.
I TBCT engageres klienten til at stille op for sine egne rettigheder,
komme af med destruktive processer og kæmpe for de konstruktive
tanker.
Program og tilmelding: kursusportalen.plan2learn.dk (søg efter Irismar).
Tilmeldingsfrist d. 5. maj 2015
Nordens
narrative uddannelseshus
Terapilokale
til leje
Skolen for Evidensbaseret Psykoterapi
www.dispuk.dk
en til to dage ugentlig i veletableret, hyggeligt
indrettet klinik i København K.
For yderligere information, kontakt venligst
Denise Ohayv, cand.psych.aut. Specialist og supervisor i
KognitivGruppen
NARRATIVEPERSPEKTIVER
kvartside -psykolognyjan2015.indd
1
04-03-2015 11:35:29
Psykoterapi og psykotraumatologi
v/psykolog Morten Hecksher
mobil 40 27 13 77 ♦ www.psykologdenise.dk
Internationalt eksamineret act træner
1-årig uddannelse i ACT for psykologer og læger
anne@narrativeperspektiver.dk
Østerbrogade 29 3sal
2100 København Ø
tlf 22160065
SUPERVISIONSFORLØB
MED HENBLIK PÅ AUTORISATION FOR PSYKOLOGER
Uddannelsen består af 6 modulers undervisning af 3 dage.
Forløb 13 hele dage • Opstart 18 Sept. 2015 • Kbh • Pris: 18.800,Herudover 5 modulers supervision af 2 dage.
Specialist & Supervisor: Anne Saxtorph
Kurset godkendes i forhold til psykologforeningens kriterier for
specialist uddannelse i psykoterapi.
NARRATIV TRAUMEBEHANDLING
en til to dage ugentlig i veletableret, hyggeligt
Terapilokale til leje
NÅR FLASHBACK
Start 1. september 2015, slut 15. juni 2016.
indrettet klinik i København
K. & AKUTTE KRISER KRÆVER TILTAG
en til to dage ugentlig i veletableret,
Workshop • 2 dage 19 & 20 Marts 2015 • Kbh • Pris: 4.200,hyggeligt indrettet klinik i
Undervisere:
For yderligere information,Undervisere:
kontakt Cand.psych.
venligst Anne Saxtorph
København
K.
Professor,
Ph.D. JoAnne
Dahl, Uppsala
Universitet.
Denise
Ohayv, cand.psych.aut. Specialist og supervisor i
NARRATIVE BØRNEGRUPPER
Psykolog,
MSc. information,
Morten Hecksher, KognitivGruppen
Risskov.
For yderligere
Psykoterapi
og psykotraumatologi
NÅR BØRN VED NOGET OM SIG SELV OG HINANDENS FÆRDIGHEDER
kontakt venligst
mobil 40 27 13 77 ♦ www.psykologdenise.dk
Pris: Kr. 53.500,- kan betales i 2 rater.
Workshop • 2 dage • 28 & 29 April 2015 • Kbh • Pris: 3.800,Denise Ohayv
Undervisere: Trine Marie Madsen & Anne Saxtorph
Mobil
40
27
13
77
Tilmelding online: www.kognitivgruppen.dk.
www.psykologdenise.dk
For nærmere
info se website eller:
NARRATIV PARTERAPI
kontakt@kognitivgruppen.dk ♦ tlf: 87 30 39 39.
Workshop • 1 dag • 11 Juni 2015 • København • Pris: 1.600,-
Undervisere: Anne Saxtorph
Supervision
Individuelt / mindre gruppe eller
egenterapi tilbydes.
Henvendelse til
Denise Ohayv, cand.psych.aut.
Specialist og supervisor i
Psykoterapi og Psykotraumatologi
Mobil 40 27 13 77
en til to dage ugentlig i veletableret,
hyggeligt indrettet klinik i
København K.
For yderligere information,
kontakt venligst
Denise Ohayv
Mobil 40 27 13 77
Supervision
MENTALISERING MED NARRATIVE TONER
MENTALISERING MED PROCESSUELT FOKUS
Workshop • 2 dage • 22 & 23 Okt. 2015 • København • Pris: 3.900,Underviser: Cand. psych. Anne Saxtorph
VISUEL TAVLEPRAKSIS
HVORFOR BRUGE ET WHITEBOARD I DINE SAMTALER & SUPERVISION?
Workshop • 2 dage • 1 & 2 Sept. 2015 • København • Pris: 3.900,Underviser: Cand. psych. Anne Saxtorph & Anne Romer Dispuk.
narrativeperspektiver.dk
› RUBRIKANNONCER
Mød dine klienter over en sikker videoforbindelse
E-terapi i professionelle rammer
PsychCon er udviklet af psykologer, der brænder for at hjælpe klienter, når de har brug for det og
hvor de er. Vores onlineklinik og
abonnementsløsninger vil, i fællesskab med jer, tilbyde klienten
et trygt samtalerum på nettet.
Vi leverer en krypteret videoløsning af høj kvalitet, og sikrer dermed fuld fortrolighed i samtalerne
mellem dig og dine klienter, både
individuelt og i gruppe.

Udvilket specielt til psykologer
Evidensbaseret
Bookingkalender og historik
Udvider din praksis
EFPA/APA
Læs mere på www.psychcon.eu
 2282 0097
 info@psychcon.eu
PSYCHCON A/S, Vestmolen 15, 9990 Skagen
PSYKOTERAPI
UDDANNELSER 2015
PSYKOTERAPI PÅ NEUROAFFEKTIVT GRUNDLAG
2-årig grunduddannelse.
Bemærk: Mulighed for efterflg. specialeuddannelse mhp
at blive psykoterapeut MPF.
Start i august 2015.
PSYKOTERAPI
2-årig uddannelse.
Nervesystemet og menneskelige relationer i psykoterapien.
Start i maj 2015.
De modulopdelte uddannelser
foregår centralt i Aalborg.
INFO: Se www.fuaalborg.dk
- eller ring på tlf. 98167500
Psykotraumatologi RITS®
for psykologer
Uddannelse i medfølelsesfokuseret terapi (CFT)
Rekonstruktion og Integration
af Traumatisk Stress
Medfølelsesfokuseret terapi, som er udviklet af Paul Gilbert, har særligt fokus på at afhjælpe problemer bl.a. i form af skam og selvkritik.
En korttidsterapeutisk tilgang
til behandling af traumatisk
stress og krisereaktioner på
kognitivt, psykodynamisk og
psykoedukativt grundlag
6.-8. + 11.-13. maj 2015
i København
Læs mere og tilmeld dig på
www.beredskabspsykologi.dk
Kontakt evt. Henrik Lyng på
tlf. 2615 4878 eller
mail@beredskabspsykologi.dk
Kognitiv Center Fyn og Psykologhuset Kognitivt Fokus
(Lena Højgård Isager) udbyder nu en 2-årig uddannelse
m. Paul Gilbert, Deborah Lee, og Chris Irons samt
træningsdage og supervision.
Tid: Sommer 2015 – forår 2017.
Sted: Fyn
Læs mere om kursusindhold, tilmelding og andre praktiske oplysninger:
www.kognitivcenterfyn.dk
Centralt på Gammel Kongevej stort dejligt lokale til leje pr. 1. maj 2015
Kliniklokale til leje
i Hørsholm
Stort møbleret lokale (24m2) til leje i meget velindrettet og professionel psykologpraksis på Frederiksberg. Elevator, separat dørtelefon til lokalet og andre
gode faciliteter – også velegnet for organisationspsykolog eller andre specialer.
Se lokalet på info-filmen på www.psykologpraksissen.dk
Kr. 3.950 pr. md.
Evt. færre dage.
Skriv lidt om dig selv og send til: tmj@mail.dk
Kontakt: 40 36 44 92
mail@finnluff.dk
Lokaleleje i
KBH og Aarhus
50-95 kr./t.
www.phuset.dk
Foto: Hannah Maule-ffinch
› RUBRIKANNONCER
Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi
Tyrkiet 2015
Mindfulness-træner
eller har du bare lyst til, for din egen skyld, at lære metoden?
Det er 12. år, psykologerne Lene Iversen, Peter Hørslev Rasmussen
og psykiater Bodil Andersen udbyder kurserne for psykologer,
læger og sundhedspersonale.
Forår 7. maj - 14. maj 2015
Efterår 1. oktober - 8. oktober 2015
Sanna er et opdigtet navn
For yderligere oplysninger se www.kognitivcenterfyn.dk
Sanna var 18 måneder, da hun mistede sine forældre. Hun bor sammen med
sin onkel, tante og kusiner i en flygtningelejr i Jordan. Giv børn som Sanna
mulighed for at få bearbejdet traumerne i Red Barnets beskyttede områder.
SYRIENS BØRN ER TRAUMATISEREDE
Fire års krig har frarøvet Syriens børn deres smil,
trygge omgivelser, skolegang, venner og håb om en
bedre fremtid.
Tusindvis af børn er dybt traumatiserede og risikerer
varige psykiske mén. Det er børn, der har set deres
forældre dø. Gemt sig for soldater. Krøbet i skjul for
bomberegn.Vi hører om børn, der skærer i sig selv.
Børn, der er holdt op med at spise og om helt små
børn med selvmordstanker.
Red Barnet hjælper børnene
I Red Barnets beskyttede områder hjælper vores
personale børnene med at bearbejde de frygtelige
oplevelser. Gennem leg, tegninger og samtaler med
børnene og deres voksne hjælper vi dem videre i livet.
GIV ET BIDRAG og hjælp dem, så vi ikke svigter
en hel generation af små mennesker.
Sms SYRIEN til 1277 og støt med 150 kr.
Du kan også give et bidrag på www.redbarnet.dk
KognitivGruppen
v/psykolog Morten Hecksher,
ACBS Peer Reviewed ACT Trainer
3 årig uddannelse i Acceptance and
Commitment Therapy (ACT) 2015 - 2018
KognitivGruppen arrangerer en 3-årig efteruddannelse i ACT for
psykologer og læger.
På uddannelsen tilbydes undervisning med: Dr. med Rainer Sonntag
(Tyskland), Professor Ph.D. JoAnne Dahl (Sverige), Psykolog Ph.D. Max Bøhling (Denmark), Psykolog Ph.D. Matthieu Vilatte, (USA), Psykolog David Gillanders (Scotland), Psykolog Ph.D. Tobias Lundgren (Sverige), Psychologist, MSc.
Benjamin Schoendorff, (Canada), Psykolog, MSc. Morten Hecksher (Danmark).
Uddannelsen varer 3 år. Der udbydes 90 timers supervision i tilknytning til
forløbet. Godkendelser: Uddannelse og supervision godkendes i psykologernes
specialistuddannelse under specialiseringsmodulet 12.4.4.2. Retning: Kognitiv/
adfærdsterapeutisk.
For nærmere information se www.kognitivgruppen.dk eller 87 30 39 39.
DANSK PSYKOANALYTISK SELSKAB
Kortere kurser efterår 2015/forår 2016:
DIFFERENTIALDIAGNOSTIK OG ASSESSMENT
Godkendt til Specialistuddannelsen, voksenmodul 48 timer: 10.2 +
10.3. Start september 2015.
SUPERVISIONSTEORI
Godkendt til Supervisoruddannelsen 30 timer: 19.2.4.
Med muligt tilvalg af 20 timers supervision af supervision i gruppe.
Start november 2015.
PSYKOANALYTISK PERSPEKTIV - Psykoanalysen før og nu.
Godkendt Anden teoretisk Referensramme 30 timer: 12.4.4.2.3.
Start januar 2016.
Yderligere information: www.psykoanalytisk-selskab.dk >
kurser.
!
› STILLINGSANNONCER
NÅR KLIENTEN OPLEVER SKAM
– forståelse og terapeutisk håndtering.
Dansk Selskab for ISTDP har inviteret Susan Warshow til at præsentere,
hvordan man kan arbejde med skam i dynamisk psykoterapi.
Via video-vignetter af terapi, vil Susan vise, hvordan hun skaber et rum
for tilknytning, tryghed og self-compassion, som faciliterer arbejdet med
selvdestruktiv skyld og skam. Videopræsentationerne giver mulighed for at se
og forstå såvel specifikke interventioner som klientens non-verbale responser
og giver et godt billede af metoden.
“Part of the therapeutic task is mobilization of the client’s will to give
careful, moment-to moment attention to his/her internal world. This form
of mindfulness is central to the healing process as both client and therapist
precisely track all manifestations of anxiety symptoms and toxic forms of
shame and guilt, distancing behaviors and rising feelings. As the unconscious
becomes conscious through an experiential process, it becomes possible
for the client to integrate past experience in new ways, leading to changes
in behavior and the development of more secure, (loving) attachment
relationships.”
Susan Warshow er uddannet i ISTDP, og er sammen med Jon Frederickson med
i ledelsen af ISTDP-Institute. Susan har udviklet Dynamic Emotion Focused
Therapy (DEFT), og har grundlagt DEFT-Institute i Los Angeles, hvorfra hun
tilbyder terapi, supervision og uddannelse. Se evt www.warrenwarshow.com
Tid og sted; 25-26
juni 2015 kl. 9-17. Studenternes Hus, Århus
Pris incl forpl.; 2900 kr., medlemmer af Selskabet 2500 kr., studerende 2000 kr.
Tilmelding; Senest 20. maj med mail til sonne@aarhuspsykologerne.dk
og samtidig indbetaling til Selskabets konto 2253-8978535632
Dansk Selskab for ISTDP
Danish Society for Intensive Short – Term Psychotherapy
Børne- og Familiepsykologisk Selskab
afholder
3-dages kursus i
REFLECTIVE FUNKTIONING I
ADULT ATTACHMENT INTERVIEW (AAI-RF)
Underviser:
Tobias Nolte & Svenja Tauber fra Anne Freud Instituttet i London.
Indhold:
”Reflective functioning” (RF) operationaliserer begrebet mentalisering. Kodningen indebærer at se på den tænkning som fremgår af de
narrativer som viser sig i interviewet, som omhandler vigtige følelsesmæssige tilknytningsrelationer. Formålet er at undersøge, hvordan
personen anvender en psykologisk model for motivation, hvad der
sker i den nære relation og i hvilket omfang de tænker i deres eget og
andres sind, følelser, holdninger, intentioner og så videre, når de
forsøger at forstå deres egne erfaringer.
Merit: Forventes at blive forhåndsgodkendt til 12.4.4.2.1. og
6.4.4.2.2.
Sted: Dansk Psykolog Forening, København.
Dato og tid: Søndag 22. november 2015 kl. 12.00-19.00, mandag
23. og tirsdag 24. november 2015 kl. 9.00-16.30.
Pris: Kr. 7.500 inkl. moms for medlemmer af selskabet.
For uddybende oplysninger:
Se selskabets hjemmeside på www.dp.dk.
Når du søger job
Ønsker du, at sekretariatet bistår ved forhandling af løn
i nyt job, beder vi dig skrive til forhandling@dp.dk.
Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via
tlf. 35 26 99 55 eller på dp@dp.dk.
Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst
eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved
rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og
individuelle interesser.
Stillinger i Psykolog Nyt
Når stillingsannoncer indrykkes i Psykolog Nyt, har sekretariatet
ikke på forhånd kontrolleret, om de overholder gældende regler
og overenskomster. Det er derfor op til den enkelte ansøger at undersøge dette, hvis der er tvivl.
Offentlig ansættelse:
Alle job i den offentlige sektor, der er slået op som psykologstillinger, følger overenskomsten med Psykologforeningen. Er der en
tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, er det denne, der forhandler løn. I øvrige tilfælde er det sekretariatet. Kontakt tillidsrepræsentanten eller Dansk Psykolog Forening på forhandling@dp.dk.
Med mailen har vi brug for, at du sender kopi af ansøgning med
cv samt sidste lønseddel og eventuelt jobbeskrivelse til brug for
forhandlingen. Se i øvrigt www.dp.dk for yderligere oplysning og
vejledning.
Privat ansættelse:
Flere private virksomheder har en tillidsrepræsentant, som forhandler løn i forbindelse med nyansættelse. Nogle har også overenskomst. Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, forhandler den
enkelte ansatte selv. På www.dp.dk findes vores lønstatistik for privatansatte samt øvrig vejledning. Når der er et udkast til en kontrakt, tilbyder vi gennemlæsning inden underskrift. Mail da til
dp@dp.dk.
Praksiskandidatstillinger:
Man kan alene blive ansat i sin praksiskandidatstilling, og da følger man reglerne for privatansættelse.
Du er altid velkommen til at kontakte Dansk Psykolog Forening
for råd og vejledning, tlf. 35 26 99 55, dp@dp.dk. Eller brug vores hjemmeside www.dp.dk
Job
Specialpsykolog
Psykiatrien Øst, Roskilde
Specialpsykolog eller autoriseret psykolog, 37 timer pr.
uge søges til Distriktspsykiatrien i Roskilde.
Arbejdsområdet er varieret, selvstændigt og udviklende
med behandlingsopgaver indenfor en bred målgruppe af
patienter.
Se hele opslaget på www.regionsjaelland.dk/job,
quicknr. 16733
WWW.REGIONSJAELLAND.DK
PPR søger en psykolog
på fuldtid fra den 1. maj 2015
PPR Skive kommune søger ny kollega, som har lyst
til at arbejde i en kommune, hvor der er fokus på at
udvikle inkluderende fællesskaber for både børn og
voksne. Vi har brug for en psykologer, som både har
styrke og mod på at tage fat på en række nye spændende og udfordrende opgaver.
Vi arbejder ud fra en ressource- og relationsorienteret
tænkning, hvor vi har hovedvægt på den konsultative
arbejdsmetode.
PPR er sammensat af forskellige faggrupper, og vi
vægter det tværfaglige samarbejde højt.
Vi foretrækker ansøgere med autorisation og gerne
med erfaring fra PPR eller lignende.
Yderligere oplysninger:
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos
ledende psykolog Maybritt Andersen på tlf. 9915
5800. Du kan se mere om PPR på www.skive.dk
Klinisk psykolog
Center for Voldtægtsofre, Nykøbing F.
Center for Voldtægtsofre På Nykøbing F. Sygehus søger
en klinisk psykolog.
Stillingen er normeret til 18 timer pr. uge og vil være
til besættelse 01.05.15 eller snarest derefter.
Se hele opslaget på www.regionsjaelland.dk/job,
quicknr. 16741
WWW.REGIONSJAELLAND.DK
Hvad ønsker vi af dig?
• Du er uddannet cand.psyk. el. cand.pæd.psyk,
gerne med autorisation og erfaringer fra børneområdet.
• Du har lyst og kendskab til at arbejde ud fra en
ressource- og relationsorienteret tænkning.
• Du magter at fastholde en ressource- og relationsorienteret synsvinkel i til tider pressede og
frustrerede situationer.
• Du kan både arbejde selvstændigt og samtidig
indgå i et tæt teamsamarbejde.
Ansøgningsfrist: 7. april 2015, kl. 12.00.
Se hele stillingsopslaget på
www.skive.dk
I Skive Kommune tilstræber vi mangfoldighed og
opfordrer derfor alle interesserede til at søge.
Skive – det er RENT LIV
I Skive lever vi det aktive liv – ved fjorden, med de
gode fødevareoplevelser og den bæredygtige energi.
Vi kalder det RENT LIV. Læs mere på www.skive.dk
www.skive.dk
Kan du finde løsninger
i problemfyldte sammenhænge?
                  
københavns kommune
LeDeR TIL PsYkoLoGhuseT
PsykologHuset for Børn og Unge er et ambulant tilbud i Socialforvaltningen i Københavns Kommune med 30 psykologer og tre administrative medarbejdere. Husets størrelse rummer mange erfarne
psykologer præget af energi, humor, bevægelse og faglig debat.
Vi søger en institutionsleder med erfaring inden for personaleledelse,
organisationsarbejde, autoriseret og med bred klinisk psykologisk erfaring inden for vores målgruppe. Kontakt Claus Gosvig, konstitueret
daglig leder og centerchef på tlf. 2677 3600 for yderligere spørgsmål.
ansøgningsfrist tirsdag den 7. april 2015.
Læs det fulde stillinngsopslag på www.kk.dk/job – under arbejdsområde “Ledelse”.
Københavns Kommune ser mangfoldighed som
en ressource og værdsætter, at medarbejderne
Københavns
Kommune
hver især bidrager med deres særlige baggrund,
personlighed og evner.
www.kk.dk/job
Grib chancen og søg
ph.d.-stipendium på Det
Samfundsvidenskabelige
Fakultet!
Netop nu har du mulighed for at søge et ph.d.-stipendium
i antropologi, statskundskab eller økonomi ved
Copenhagen Graduate School of Social Sciences på Det
Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns
Universitet. Start 1. september 2015.
Ansøgningsfrist den 1. maj 2015.
Læs mere om ph.d.-studiet og ansøgningsprocedurer på
Copenhagen Graduate School of Social Sciences
hjemmeside. Her finder du også det fulde opslag og links
til de enkelte institutters ph.d.-websites.
Ph.d.-programmet på de enkelte institutter
• Institut for Antropologi Find oplysninger om ph.d.
-studiet i antropologi på: www.antropologi.ku.dk/phd
Specialpsykologuddannelsen
Uddannelsesforløb
Uddannelsesforløb
til
til specialpsykologuddannelsen
Specialpsykologuddannelseni
børnei børne-og
ogungdomspsykiatri
ungdomspsykiatri
15
specialpsykologuddannelseniibørnebørne- og
15uddannelsesforløb
uddannelsesforløb til
til Specialpsykologuddannelsen
ungdomspsykiatri
opslås
til besættelse
pr. pr.
1. september
2012.
og ungdomspsykiatri
opslås
til besættelse
1. september
2015.
Uddannelsesforløbene
varighed af
af 44 år
årog
ogbestår
bestårafaf 1 års
Uddannelsesforløbene har en varighed
introduktionsuddannelse
og 3 års
1 års introduktionsuddannelse
og 3hoveduddannelse.
års hoveduddannelse.
Uddannelsesforløbene
over allealle
5 regioner
i Danmark.
Uddannelsesforløbene er fordelt mellem
5 regioner
i Danmark.
Ansøgning
foregår på:
Ansøgning om
om uddannelsesforløb foretages
på:
www.specialpsykologuddannelsen.dk hvorhvor
der der
findes
www.specialpsykologuddannelsen.dk,
findes opslag
opslag
med forløbsoversigt,
ansøgningsskema
med
forløbsoversigt,
ansøgningsskema,
faglig profil samt øvrig
samt øvrig information
om uddannelsen.
information
om uddannelsen.
Ansøgningen skal
skal være Sekretariatet for
Ansøgningen
for
Specialpsykolog uddannelsenii hænde
hænde
Specialpsykologuddannelsen
senestden
den 30.
10. marts
april 2015
senest
2012kl.kl.12.00.
12.00.
Ansøgere kan
kan forvente
forvente at
svar
deres
ansøgAnsøgere
få på
svar
senest
med
ning senestafmed
af uge 26, 2015.
udgangen
uge udgangen
26.
• Institut for Statskundskab Informationsmøde fredag
den 10. april 2015 fra 14.00 til 15.00 på Center for
Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5, 1353
København K, Institut for Statskundskab, lokale 4.2.26.
(Frokoststuen). www.polsci.ku.dk/uddannelser/phd
• Økonomisk Institut Informationsmøde onsdag den 15.
april 2015 kl. 10.00 på Center for Sundhed og Samfund,
Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, Økonomisk
Institut, Bygning 26, 2. sal, lokale 26.2.21.
www.econ.ku.dk/phd
Dette opslag er et uddrag, der ikke kan benyttes som
grundlag for ansøgning. Det fulde opslag findes på
Copenhagen Graduate School of Social Sciences
hjemmeside og på Københavns Universitets jobportal
Københavns Universitet præger aktivt sin samtid gennem fremragende
forskning, uddannelse og samarbejde. KU hører til de højest
rangerende universiteter i Europa og er Danmarks ældste universitet,
grundlagt 1479. I dag omfatter KU 37.000 studerende og 9.000
ansatte tilknyttet seks fakulteter: humaniora, jura, natur- og biovidenskab, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og teologi.
www.ku.dk
› INDMELDTE
Cand.psych.
Johan Simonsen Abildgaard
Stud.psych.
Amalie Vatne Brean
Stud.psych.
Tania Sofie Kang Grothe
Stud.psych.
Freja Dalgaard Knigge
Stud.psych.
Agathe Adolfsen
Stud.psych.
Celia Masja Muller Brogård
Stud.psych.
Cilla Guldborg
Stud.psych.
Christine Knudsen
Cand.psych.
Silviu Ailenei
Stud.psych.
Malene Vincents Broughton
Stud.psych.
Rasmus Busch Thorup Hansen
Stud.psych.
Ann-Sofie Kordif
Stud.psych.
Ditte Ahm
Cand.pæd.psych.
Claus Valter Bruun
Stud.psych.
Simone Babh Hansen
Stud.psych.
Pernille Lykke Kristensen
Stud.psych.
Agnete Holm Albertsen
Stud.psych.
Louise Funch Clausen
Stud.psych.
Stine Bendix Hansen
Cand.pæd.psych.
Lisa Kirk Kryger
Cand.psych.
Anne Karina Venø Andersen
Cand.psych.
Ditte Christensen
Stud.psych.
Christina Henriksen
Stud.psych.
Louise Leonhard
Stud.psych.
Emilie Andersen
Stud.psych.
Ida Holm Christensen
Stud.psych.
Katrine Lynn Hulstrøm
Stud.psych.
Julie Madsen
Stud.psych.
Maria Andersen
Stud.psych.
Janne Christensen
Stud.psych.
Karina Ibsgaard
Cand.psych.
Lena Mammen
Stud.psych.
Pernille Fløe Andersen
Stud.psych.
Josephine Buhl Christensen
Stud.psych.
Naomi Jautee
Stud.psych.
Marie Jensine Markussen
Stud.psych.
Anna Martin Andersson
Stud.psych.
Mette Maria Christensen
Stud.psych.
Mathias Rolskov Jakobsen
Cand.psych.
Anne Vibeke Mckeown
Stud.psych.
Luna Bøhm Andresen
Stud.psych.
Ditte Hammerich Deleuran
Cand.psych.
Per-Arne Jakobsen
Stud.psych.
Nora Mørch
Stud.psych.
Mia Albertelli
Stud.psych.
Ida Drejer Djurhuus
Stud.psych.
Sarah Jakobsen
Cand.psych.
Anna Gro Nielsen
Stud.psych.
Isabella Brandt Arbirk
Stud.psych.
Marie Edis
Cand.psych.
Cathrine Høimann Jensen
Cand.psych.
Asger Johannes N. Nielsen
Stud.psych.
Mathilde Arup
Stud.psych.
Mette Elkjær
Stud.psych.
Liv Brygmann Jensen
Stud.psych.
Christian Guldager Nielsen
Stud.psych.
Jannich Bach-Laursen
Cand.psych.
Camillla Ellegaard
Cand.psych.
Kim B. Engersgaard Johannessen
Stud.psych.
Isabella Vestergaard Nielsen
Stud.psych.
Nanna Kathrine Brejnegaard
Stud.psych.
Joachim Ersgaard
Stud.psych.
Nikita Johansen
Stud.psych.
Kathrine Ratkovic Nielsen
Stud.psych.
Andreas Barfoed-Høj
Stud.psych.
Anne-Sofie Fredslund
Stud.psych.
Pia Kristine Jørgensen
Stud.psych.
Martin Gertner Nielsen
Stud.psych.
Margritt Bech
Stud.psych.
Niels Holger Isager Friis
Stud.psych.
Charlotte Kettner
Stud.psych.
Tine Ørskov Nielsen
Stud.psych.
Mette Hvarness Bentsen
Stud.psych.
Sofie Garset-Larsen
Stud.psych.
Line Groth Kjærgaard
Stud.psych.
Birgitte Borg Norn
Cand.psych.
Linea N. Bevan
Stud.psych.
Laura Gaun
Stud.psych.
Tina Stokkebo Kjærsgaard
Stud.psych.
Katherine Olsen
Stockholmsgade 27, 2100 København Ø
Tlf. 35 26 99 55.
Cand.psych.
Kristoffer Dalsgaard Olsen
Stud.psych.
Lærke Simmelsgaard
Stud.psych.
Janus Laurvig Palsbirk
Stud.psych.
Amalie Sindberg
Stud.psych.
Rikke Fredberg Pedersen
Stud.psych.
Ranka Skak-Nielsen
Stud.psych.
Jeff Zarp Petersen
Stud.psych.
Solvej Slouberg
Stud.psych.
Lea Steen Petersen
Stud.psych.
Mikkel Elmholdt Smidt
Stud.psych.
Sikkersoq Poulsen
Stud.psych.
Kevin Mikkel Lui Stender
Stud.psych.
Thea Brandt Poulsen
Stud.psych.
Siri Folsø Sørensen
Stud.psych.
Freja Stenulm Prynø
Stud.psych.
Jan Valentin Staugaard
Stud.psych.
Charlotte Nørregaard Rasmussen
Cand.psych.
Andreas Gjems Theie
Stud.psych.
Line Holberg Rasmussen
Stud.psych.
Sara A. O’Toole Thommessen
Stud.psych.
Maria Holm Rasmussen
Stud.psych.
Benn Stefan Thomsen
Cand.psych. Irene Christiansen
irenec@mail.tele.dk
Tlf. 26 16 13 87
Stud.psych.
Mette Hougaard Rishøj
Cand.psych.
Arnfinn Thorsteinsson
Cand.psych. Merete Strømming
merete@stroemming.dk
Tlf. 35 35 20 94
Stud.psych.
Pernille Rømer
Stud.psych.
Kathrine Toft
Cand.psych. Zenia Stengaard Jepsen Børsen
zeniaboersen@hotmail.com
Tlf. 50 55 10 66
Stud.psych.
Line Rønnest
Stud.psych.
Torkild Fogh Vindelev
Ba. i psych.
Eleftherios Saftis
Stud.psych.
Cécile Wild
Cand.psych.
Maria Ferklov Sardrup
Stud.psych.
Anne Wodschow
Stud.psych.
Mia Schøler
Stud.psych.
Karima Yassini
Næstformand:
Jytte Gandløse
Stud.psych.
Jeppe Schultz
Stud.psych.
Salli Bang Zeulner
Øvrige medlemmer:
Henning Damkjær, Annitta Nordkvist Permin,
John H. Toft
Mail: dp@dp.dk Web: www.dp.dk
Mandag-torsdag kl. 10-15
Fredag kl. 10-13
Direktør
Marie Zelander
Aarhus-kontoret
Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus C
Tlf. 35 26 99 55.
BESTYRELSE
Formand:
Cand.psych. Eva Secher Mathiasen
esm@dp.dk
Tlf. 35 26 99 55
Cand.psych. Rie Rasmussen, næstformand
rie@godmail.dk
Tlf. 24 94 82 73
Cand.psych. Arne Grønborg Johansen
agr@mail.tele.dk
Tlf. 29 47 79 58
Cand.psych. Birgit Tamberg Andersen
birgit.tamberg3@gmail.com
Tlf. 51 14 01 18
Cand.psych. Camilla Wulf-Andersen
wulf81@hotmail.com
Tlf. 50 88 88 55
Cand.psych. Claus Wennermark
claus@psychotherapy.dk
Tlf. 20 14 80 92
Studenterrepræsentanter:
Stud.psych. Kirstine Højgaard Dichmann
kirstinehd@gmail.com
Tlf. 31 76 49 94
Stud.psych. Cecilie Schleicher
sillesmail@yahoo.dk
Tlf. 26 36 00 33
ETIKNÆVN
Formand:
Lisbeth Sten Jensen
Stud.psych.
Mia Schwartz-Jensen
Suppleanter:
Mette Bentzen, Lotte Sønderby
Stud.psych.
Therese Brinch Seidelin
Telefonrådgivning
Jytte Gandløse: Onsdage og fredage
kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller
mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com
Sorteret Magasinpost SMP
NYE
UDGIVELSER
INSPIRATION TIL BEDRE PRAKSIS
SE OG
BESTIL VORES
NYE KATALOG
PÅ DPF.DK
ANGST HOS BØRN OG UNGE
MASC2™
The Multidimensional Anxiety Scale
for Children 2nd Edition
Af John S. March, M.D., MPH
Psykologi for børn 4-8 år Psykologi for børn 9-13 år
Ill. 199 kr.
Ill. i farver, 199 kr.
En omfattende skala til vurdering af
og differentiering blandt angstsymptomer og -lidelser hos
børn og unge i alderen
8-19 år.
Nye bøger i serien PSYKOLOGI FOR BØRN.
Af Käte From og Rikke Mølbak
Illustreret af Claes Movin
199 KR.
Af Per Hove Thomsen
Se øvrige bøger i Kort &
Godt-serien på DPF.DK
249 KR.
Af James W. Pennebaker og
John F. Evans
Dansk udgave ved forfatter
Malene Ravn og psykolog
Mette Bram.
PSYKOLOGI
ORGANISATION
PÆDAGOGIK
Af Katrine Krebs og Camilla
Carlsen Bechsgaard
Anden bog i serien. Se også
Familiefred med dine forældre.
Få indsigt i og arbejd med
egne og andres karakterstyrker og udviklingsmuligheder – og skab bedre trivsel
og læring. Kan anvendes
selvstændigt eller sammen
med bogen Livsduelighed og
børns karakterstyrker samt
online værktøjet Styrkekompasset.
249 KR.
Af Kate Collins-Donnelly
Selvværdsguide for unge.
299 KR.
Af Anne Linder
798 kr. ekskl. moms
TIL BØRN,
UNGE OG
VOKSNE
KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K
TLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK
Al henvendelse til: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55
ANDRE NYHEDER