Beskæftigelsesreformen

Transcription

Beskæftigelsesreformen
Vejen til varig beskæftigelse - den enkelte i
centrum
Lov 1486 af 23.12.2014
Lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og
forskellige andre love
Lov 1487 af 23.12.2014
Lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og lov om aktiv
socialpolitik
Lov 1482 af 23.12.2014
Lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
Wiederquist ApS, 2015
Kontakt: susanne@wiederquist.dk eller telefon 28 40 17 88
Samlet og redigeret af Susanne Wiederquist og Magnus Lynge Christensen
Brugervejledning
Før du går i gang med at anvende dit nye værktøj, vil vi anbefale dig at læse denne vejledning igennem. Vejledningen
beskriver lovbogens opbygning, og giver forhåbentlig et overblik over, hvordan du får mest muligt ud af bogen.
Lovbogen er bygget op i samme rækkefølge som lovforslagene, bag de mest relevante ændringer som følge af: ’Lov om
ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love’. Lov
1486.’ Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik’. Lov 1487. Og Lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Lov 1482.
Bogen er opdelt efter L 1486, 1487 og 1482 og deres forskellige love:
Lov 1486 og 1487
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB)
Lov om arbejdsløshedsforsikring (APDL)
Lov om en aktiv socialpolitik (LAS)
Lov om sygedagpenge (SDPL)
Barselsloven (BL)
Lov om kommunal udligning og gennerelle tilskud til kommuner (UL)
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (RTL)
Lov 1482
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Under hver af de enkelte lovbestemmelser af følgende fremgangsmåde anvendt:
- Lovtekst
- Generelle bemærkninger til lovteksten – hvis de findes
- Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
- Ministerens svar fra høringsnotatet – hvis de findes
Sidst i hver del af bogen findes ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser til reformen.
Vær opmærksom på, at vi af hensyn til det samlede overblik, har valgt ikke at medtage de ændringer, der udelukkende
er konsekvenser som følge af andre ændringer.
Vi håber, at du får glæde af din nye lovbog og modtager gerne ris, ros, kommentarer m.v., så vi kan optimere kommende
udgaver. Kommentarer kan sendes til susanne@wiederquist.dk
God fornøjelse
Susanne Wiederquist & Magnus Lynge Christensen
1
Indholdsfortegnelse
Lov 1486 & 1487 af 23.12.2014
Indledning
7
7
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB)
24
LAB § 4 a – Afklarings- og dialogværktøj
24
LAB § 5 – Jobcenterets opgaver
25
LAB § 10 a – Digitalkommunikation
27
LAB § 11 – Dokumentation i joblog
29
LAB § 13 – CV samtale
36
LAB § 14 – CV samtale i a-kassen og ”Min plan”
36
LAB § 16 – Jobsamtaler i det individuelle kontaktforløb
41
LAB §§ 16 a & b - Frekvens for jobsamtaler, selvbooking og samarbejde med a-kassen
47
LAB § 17 – Særlig indsats for langtidsledige (Gældende 31.12.2014 – 01.07.2015)
56
LAB § 19 – Den første jobsamtale
58
LAB § 21 b – Uddannelse pålæg
58
LAB § 21 e – Henvisning til anden aktør
61
LAB § 22 – Tilbud: Erhvervsuddannelse efter § 33 a
61
LAB § 23 – Tilbud: Rådighedsafprøvende tilbud efter §§ 33 a, til forsikrede ledige
63
LAB § 26 a – Jobrettet uddannelse til forsikrede ledige
66
LAB § 27 – ”Min plan”
77
82
LAB § 29 - ”Min plan”
83
84
LAB § 32 a – Læse-, skrive- og regnetest og realkompetencevurdering
86
LAB §§ 33 a & b – Pulje til uddannelsesløft og regional uddannelsespulje
88
LAB § 34 – Seks ugers begrænsning i første ledighedsperiode for forsikrede ledige
97
LAB § 37 – ”Forbud” mod tilbud om uddannelse til under 30 årige
97
LAB § 42 a - Nytteindsats
98
LAB § 42 b – Ret til tilbud borger selv har fundet
99
LAB § 44 – Varighed af virksomhedspraktik
100
LAB § 51 – Forudgående ledighed for etableringen af løntilskud
102
LAB § 53 – Varighed af løntilskud
107
LAB § 55 – Fastsættelse af arbejdstiden i offentligløntilskud
107
LAB § 63 – Løntilskudssatser pr. 1. januar 2015
111
LAB § 64 – Løntilskudssatser til de enkelte målgrupper pr. 1 januar 2015
112
2
LAB § 68 d - Jobafklaringsforløb
113
LAB § 73 b - Kontaktforløb, jobrettet uddannelse, andre aktører, cv. m.v. til fleksjobberettiget
114
LAB § 75 j – Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse registrerer ikke i joblog
115
LAB § 75 m - Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, har ikke ret til selvfundne tilbud
116
LAB § 75 n – Løntilskud hos offentligarbejdsgiver for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
117
LAB § 75 o – Opgørelse af forudgående ledighed for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
117
LAB § 84 – Ret og pligt til tilbud: til erhvervsuddannelse for forsikrede ledige
118
LAB § 87 - Ret og pligt til tilbud: forsikrede ledige mellem 30 og 50 år
119
LAB § 88 – Ret og pligt til tilbud: for forsikrede ledige over 50 år
121
LAB § 89 – Ophævelse af ret til efterfølgende ret til forsikrede ledige og ret til læse-, skrive- og regnekurser samt
realkompetencevurdering
121
LAB § 98 a – Jobrotation: betingelser for at modtage jobrotationsydelse
122
LAB § 98 b – Jobrotation: forudgående ledighed m.v. i forbindelse med jobrotation
126
LAB § 98 c – Voksenlærlinge: betingelser for tilskud til voksenlærlinge
129
LAB § 98 e – Voksenlærlinge: målgruppe for voksenlærlingeordningen
131
LAB § 98 g – Voksenlærlinge: størrelse og varighed af tilskud
134
LAB § 110 – Bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte nærmere regler om beregning og udbetaling m.v. for
puljen til uddannelsesløft
135
LAB § 118 – Statsrefusion
136
LAB §§ 122 a & b – Statsrefusion til erhvervsuddannelse efter § 33 a og statsrefusion til korte, erhvervsrettede
uddannelsesforløb efter § 33 b
139
LAB § 123 – Statsrefusion til jobsrotationsydelse
139
LAB § 127 – Beregningen af timelønnen i forbindelse med offentligløntilskud
140
LAB § 128 - Ankeadgang
141
142
APDL § 33 - Anerkendelse af arbejdsløshedskasser og godkendelse af arbejdsløshedskasser
142
APDL § 35 - Anerkendelse af arbejdsløshedskasser og godkendelse af arbejdsløshedskasser
143
APDL § 48 a – Dagpengeberegning til deltagere i erhvervsuddannelse efter LAB § 33 a
143
APDL § 52 h - Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
148
APDL § 52 o – Ophævelse af strafrefusion for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
149
APDL § 52 p – ATP til modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
150
APDL § 55 - Joblog
151
APDL § 62 - Rådighedssamtaler
154
APDL § 63 a – Sanktion for udeblivelse fra tilbud
160
APDL §§ 75 i-n – Særlig lånemulighed i forbindelse erhvervsuddannelse efter LAB § 33 a
167
APDL § 79 – Statsrefusion til arbejdsløshedskassen i forbindelse med lån
181
3
APDL § 81 – Ophævelse af ”strafrefusion”
182
APDL § 82 a - Ophævelse af ”strafrefusion”
182
APDL § 84 – Bortfald af G-dage
184
APDL § 91 – Bemyndigelse til ministeren til fastsættelse af regler om rådighed
186
APDL § 100 – Klage adgang
188
Lov om aktiv socialpolitik (LAS)
189
LAS § 23 – Korrektion af beregning af samlet uddannelseshjælp
189
LAS § 25 - Korrektion af beregning af samletkontanthjælp
189
LAS § 42 – Barselstillæg indgår i beregningen af hjælpen ved fradrag
190
LAS § 69 j – Beregning af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
191
LAS § 69 t - Beregning af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
193
LAS § 69 u - Beregning af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
194
LAS § 75 – Rådighed for ledige fleksjobberettigede
195
LAS § 76 - Plan for jobsøgning for ledige fleksjobberettiget
196
LAS § 77 a – Fradrag for hjælpen for udeblivelse af tilbud for fleksjobberettigede
197
LAS § 96 a - Fradrag for forskudsvis udbetalte bidrag i uddannelses- eller kontanthjælp
199
LAS § 100 - Statsrefusion
200
LAS § 109 - Satsreguleret
202
203
SDPL § 24 a – Jobafklaringsforløb til uarbejdsdygtige der ikke opfylder SDPL § 24
203
SDPL § 51 – Sygedagpenge til sygemeldte forsikrede ledige
209
Barselsloven (BL)
BL § 36 – Barseldagpenge til forsikrede ledige under erhvervsuddannelse efter LAB 33 a
Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (UL)
210
210
212
UL § 14
212
UL § 23 a
213
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (RTL)
214
RTL § 59 b – Sammesætning af ankestyrelse ved behandling af afgørelse om selvvalgt uddannelse og jobrettet
uddannelse
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
214
216
Lovnummer 1486 - § 9 - Ikrafttræden
216
Lovnummer 1486 - § 10 - Overgangsbestemmelser
222
225
4
Lov 1482 af 23.12.2014
226
Indledning
226
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (OBL)
234
OBL § 1 – Lovens formål
234
OBL § 2 – Ansvaret for beskæftigelsesindsatsen og kommunekontaktråd
234
OBL § 3 – Omfanget af beskæftigelsesindsatsen
236
OBL § 4 - Beskæftigelsesplan og resultatrevision
237
OBL § 5 – Jobcenter som en særskilt del af kommunens forvaltning
240
OBL § 6 – Organiseringen af beskæftigelsesindsatsen samt kordinerende sagsbehandling
241
OBL § 7 – Beskæftigelsesindsatsen over for virksomhederne
245
OBL § 8 – Regler om fælles logo, grafiskdesign m.v.
248
OBL § 9 – Rehabiliteringsteamet og teamets kompetencer
248
OBL § 10 Rehabiliteringsteamets sammensætning
253
OBL § 11 – Rehabiliteringsteamets drøftelser og indstillinger samt kompetence fordeling
254
OBL § 12 – Bemyndigelsesbestemmelser til ministeren til fastsættelse af nærmere regler om
rehabiliteringsteamet
258
OBL § 13 – Samarbejdsaftale med regionen om sundhedsfagligrådgivning og vurdering
259
OBL § 14 – Sundhedskoordinatorens opgaver
262
OBL § 15 – Sundhedsfagligrådgivning og indhentelse af lægeattester i sager der skal eller har været behandlet i
rehabiliteringsteamet
263
OBL § 16 – Betaling for klinisk funktions ydelser
265
OBL § 17 – Bemyndigelsesbestemmelse til fastsættelse af nærmere regler om samarbejdet mellem kommuner
og region
266
OBL § 18 – Andre aktører
267
OBL § 19 – Årige beskæftigelsesmål
269
OBL § 20 – Beskæftigelsesministeriets opgaver i forbindelse med styringen af beskæftigelsesindsats
271
OBL § 21 – Overvågning og analysering af udviklingen på arbejdsmarkedet
274
OBL § 22 – Workindenmark
274
OBL § 23 – Beskæftigelsesrådet
275
OBL § 24 – Beskæftigelsesrådets sammensætning
277
OBL § 25 – Beskæftigelsesrådets opgave
280
OBL § 26 – Centralpulje til særlig indsats
281
OBL § 27 – De regionale arbejdsmarkedsråd
281
OBL § 28 – Arbejdsmarkedsrådenes sammensætning
285
OBL § 29 – Arbejdsmarkedsrådets opgaver
288
OBL § 30 – Varslingspuljen i forbindelse med større virksomhedslukninger m.v.
292
5
OBL § 31 – Kommunens underretninger til de regionale arbejdsmarkedsråd m.v.
293
OBL § 32 – Etablering til et fælles it-baseret datagrundlag
294
OBL § 33 – Etablering og drift af Jobnet
305
OBL § 34 – Adgang til nødvendige oplysninger registreret på Jobnet
307
OBL § 35 – Stillingsopslag registreres på Jobnet
308
OBL § 36 – Pligt til registrering af relevante oplysninger i det it-baseret datagrundlag
309
OBL § 37 – Udveksling af data ved brug af fællesoffentlige standarder
311
OBL § 38 – Jobindsats og det statistiske datavarehus
311
OBL § 39 – Andre systemer
313
OBL § 40 – Dataansvar
315
OBL § 41 – Elektroniske oplysninger til anden aktør
316
OBL § 42 – Indberetning af nødvendige oplysninger til det it-baserede datagrundlag og det statistiske
datavarehus
317
OBL § 43 – Oplysninger der modtages og anvendes af STAR
319
OBL § 44 – Brug af oplysninger fra indkomstregisteret
321
OBL § 45 – Udveksling og videregivelse
323
OBL § 46 – Samkøring af oplysninger i det it-baserede datagrundlag med oplysninger fra forsikrings- og
pensionsselskaber m.v.
327
OBL § 47 – Videregivelse af oplysninger til Arbejdstilsynet
330
OBL § 48 – Formidlingssamarbejdet mellem EU-/EØS-medlemslande
331
OBL § 49 – Pålæg om genopretning af data m.v.
331
OBL § 50 – Digital kommunikation, fælles standarder m.v.
333
OBL § 51 – Tilvejebringelse af statistiske oplysninger
335
OBL § 52 – Fastsættelse af nærmere regler
336
OBL § 53 – Samkøring i kontroløjemed
339
OBL § 54 – Kommunernes kontrol
341
OBL § 55 – Forsøg
343
OBL §§ 56 og 57 – Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
345
6
Lov 1486 & 1487 af 23.12.2014
Indledning
Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti indgik den 18. juni 2014 "Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen".
Der er enighed om, at beskæftigelsesindsatsen til enhver tid skal understøtte, at Danmark har et
velfungerende og fleksibelt arbejdsmarked med lav strukturel arbejdsløshed og høj beskæftigelse. For både
den enkelte og for samfundet er der store omkostninger forbundet med arbejdsløshed. Det er derfor centralt,
at tiden som ledig ikke bliver langvarig, og at den bruges på at ruste den enkelte til varig beskæftigelse.
Aftalepartierne er endvidere enige om, at ressourcerne skal bruges på en bedre og mere effektiv måde, så
flere ledige kommer hurtigst muligt i varigt job. Samtidig skal reformen sikre, at beskæftigelsessystemet har
fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og reel jobformidling, og at kommunerne og
arbejdsløshedskasserne får flere frihedsgrader til at tilrettelægge en individuelt tilpasset indsats for ledige.
Den nuværende organisatoriske struktur på beskæftigelsesområdet fastholdes uændret. Det vil sige, at
jobcentrene fastholder myndighedsansvaret for den aktive indsats, og arbejdsløshedskasserne afholder
fortsat den indledende cv-samtale samt løbende rådighedsvurdering.
Som led i den samlede beskæftigelsesreform er der enighed om at gennemføre den af regeringen foreslåede
refusionsomlægning, som skal understøtte en effektiv beskæftigelsesindsats. Der vil på et senere tidspunkt
blive fremsat et selvstændigt lovforslag herom.
Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige udmøntning af forliget og skal ses i sammenhæng
med det samtidig fremsatte forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Lovforslaget udmønter de aftalte elementer i forliget om:
–
–
–
–
–
–
–
–
–
En individuel og tidlig indsats
Mulighed for et reelt uddannelsesløft
Mere ansvar til den enkelte og styrket rådighed
Virksomhedsservice og jobformidling for så vidt angår et styrket fokus herpå i jobcentrene
Bedre brug af virksomhedsrettede tilbud
En særlig indsats for langtidsledige
Afbureaukratisering af arbejdsprocesser i kommunerne for så vidt angår, at strafrefusion
ophæves, den ledige skal fremover kun have en plan, afbureaukratisering af offentligt
løntilskud
En enkel og mere effektiv administration via digitalisering
Afskaffelse af G-dage
Herudover indeholder lovforslaget følgende elementer uden for forliget:
7
–
–
–
–
–
–
–
–
–
Konsekvensændringer som følge af en organisationsændring i Beskæftigelsesministeriet,
hvor sager om arbejdsløshedskassernes anerkendelse og vedtægter blev flyttet fra
Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Krav til arbejdsløshedskasserne om, at de skal skærpe kontrollen med bopælskravet, så kun
ledige, der reelt har bopæl og opholder sig i Danmark, får udbetalt dagpenge.
Forholdet til reglerne for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Hjemmel til pligt til digital tilmelding til 6 ugers jobrettet uddannelse.
Sproglige ændringer i barselloven som følge af gældende retskrivningsordbogs krav om et
binde-s efter barsel i sammensatte ord.
Konsekvensrettelse om, at barselstillæg indgår i det beløb, der højest kan udbetales til en
uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager.
Præcisering af reglerne i lov om en aktiv socialpolitik som følge af sygedagpengereformen
vedr. ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb for selvstændigt erhvervsdrivende og
satsregulering af ydelsen, præciseringer som følge af kontanthjælpsreformen og præcisering
af reglerne om fradrag for forskudsvis udbetalt bidrag i uddannelses- eller kontanthjælp.
Fleksjobvisiterede skal anvende joblog på Jobnet og pålægges periodesanktion ved
udeblivelse fra tilbud.
Ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse for personer, som på første
sygefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge.
Afbureaukratisering og kompetenceudvikling
Afskaffelse af formkrav i forhold til befordringsgodtgørelse
Der er med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat regler om befordringsgodtgørelse i
bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er bl.a. fastsat regler om, at kommunen og
arbejdsløsheds-kassen skal bede den enkelte person om at indhente dokumentation for fremmøde og
gennemførelse af tilbud fra tilbudsstedet, inden der udbetales befordringsgodtgørelse til personen.
Dokumentationen skal foreligge hver gang, f.eks. pr. måned, der udbetales godtgørelse, selv når tilbuddet
løber over flere måneder.
Det foreslås, at der fastsættes regler om, at kommunen henholdsvis arbejdsløshedskassen selv administrerer
og tilrettelægger udbetalingen af befordringsgodtgørelsen, herunder at de kan træffe afgørelse om
udbetaling og beregne godtgørelsen én gang for alle ved indgivelse af ansøgning, og at der via den
almindelige løbende opfølgning under tilbud foretages vurdering af, om grundlaget for at modtage
befordringsgodtgørelse fortsat er til stede.
Puljer i reformen til f.eks. sikring af fokus på kvalitet i indsatsen og kompetenceudvikling for jobkonsulenter.
Der er tale om initiativer, som ikke kræver lov- eller bekendtgørelsesændringer bl.a.:
–
–
Der afsættes i alt 152,4 mio. kr. (2015-niveau) i perioden 2015 til 2020 til at
kompetenceudvikle og videreuddanne medarbejdere og ledere i jobcentre og
arbejdsløshedskasser. En investering i kompetenceudvikling skal understøtte et mere
professionelt beskæftigelsessystem og øge kvaliteten af hjælpen til ledige og virksomheder.
Der er afsat 10,2 mio. kr. i perioden fra 2016-2019 til en effektevaluering af hvert af
uddannelsesinitiativerne: Seks ugers jobrettet uddannelse, regional uddannelsespulje, pulje
8
–
til uddannelsesløft samt styrkelsen af voksenlærlingeordningen. Der er enighed om at drøfte
resultaterne af effektevalueringerne samt foretage eventuelle ændringer i brugen af
uddannelse i den aktive beskæftigelsespolitik.
Der er afsat en pulje på 10,2 mio. kr. årligt til særlige indsatser til ledige over 50 år, herunder
forsøg med særlig fokus på jobformidling.
Forholdet til frikommuneforsøgene
Med hjemmel i § 116 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har beskæftigelsesministeren i bekendtgørelse
om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet bl.a. givet tilladelse til følgende forsøg
på beskæftigelsesområdet i følgende kommuner: Gladsaxe, Gentofte, Fredensborg, Fredericia, Odense,
Odsherred, Vejle, Vesthimmerland og Viborg (frikommunerne):
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
Forsøg hvor frikommunerne selv beslutter, om der skal udarbejdes jobplaner for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere samt revalidender.
Forsøg hvor frikommunerne selv fastlægger rammerne for tilrettelæggelse af det individuelle
kontaktforløb, som skal gennemføres efter lovens § 15.
Forsøg der indebærer, at der i frikommunerne ikke er varighedskrav til de enkelte tilbud.
Forsøg der indebærer, at der i frikommunerne ikke er regler for, hvornår
dagpengemodtagere, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesparate
uddannelseshjælpsmodtagere, senest skal påbegynde et tilbud.
Forsøg der indebærer, at frikommunerne kan give tilbud om vejledning og opkvalificering i
mere end 6 uger i hele ledighedsperioden til dagpengemodtagere.
Forsøg hvor frikommunerne kan give tilbud om vejledning og opkvalificering som særligt
tilrettelagte forløb i en frivillig organisation.
Forsøg hvor frikommunerne kan give tilbud om virksomhedspraktik i op til 13 uger for
dagpengeeller jobparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år.
Forsøg hvor frikommunerne kan give tilbud om virksomhedspraktik i op til 13 uger, for
dagpengemodtagere, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i
øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud.
Forsøg hvor frikommunerne kan give tilbud om virksomhedspraktik i en vækstvirksomhed i
op til 26 uger, til dagpenge-, jobparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere.
Forsøg hvor frikommunerne er undtaget fra reglerne i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats om indhentelse af dokumentation inden udbetaling af
befordringsgodtgørelse.
Forsøgsperioden løber til den 31. december 2015.
Med dette lovforslag sker der en række ændringer af reglerne for beskæftigelsesindsatsen i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som har betydning for frikommuneforsøgene. Det gælder bl.a. forslagene om, at alle
målgrupper i loven fremover skal have en plan, ”Min Plan”, at der indføres et nyt kontaktforløb for
dagpengemodtagere, at tidspunktet for ret og pligt til tilbud fremrykkes for dagpengemodtagere, der er fyldt
30 år, og at der fremover ikke ydes driftsrefusion for øvrig vejledning og opkvalificering. Derudover er det
foreslået, at der med hjemmel i loven fastsættes regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats
om afskaffelse af formkrav i forhold til befordringsgodtgørelse.
9
Der vil blive iværksat en proces, der i videst muligt omfang skal sikre, at de ovennævnte frikommuneforsøg
kan videreføres under hensyn til de rammer, der fastsættes i nærværende lovforslag.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
I nedenstående tabel ses de samlede økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget i 2015-2018
og i 2020 inkl. adfærd/beskæftigelseseffekter og konjunkturnormalisering frem mod 2020, men ekskl. skat
og tilbageløb. Reformen er fuldt implementeret i 2020, men der vil også efter 2020 være gradvist stigende
afledte beskæftigelseseffekter som følge af reformens uddannelsesinitiativer.
Udgifterne vedrørende forsikrede ledige er konjunkturfølsomme, og på den baggrund er de
ledighedsrelaterede økonomiske konsekvenser i årene 2015-2019 tilpasset den skønnede
konjunkturnormalisering i Danmarks Konvergensprogram 2014. Konjunkturnormaliseringen indebærer, at de
ledighedsafhængige udgifter forventes at falde frem mod 2019, idet det forventes at den faktiske ledighed
vil falde til det strukturelle ledighedsniveau i 2019.
Afsatte pulje med faste bevillinger, administrative udgifter m.v. er ikke ledighedsafhængige og er derfor ikke
konjunkturnormaliseret.
Tabel
1.
Samlede
økonomiske
konsekvenser
konjunkturnormalisering, men ekskl. skat og tilbageløb
inkl.
adfærd/beskæftigelseseffekter
Mio. kr. 2015-priser
2015
2016
2017
2018
2020
Lovforslaget i alt
100
208
226
222
167
Stat
-355
-299
-272
-248
-266
Kommune
455
508
498
470
439
Heraf beskæftigelsestilskud
-221
-221
-204
-222
-248
Heraf budgetgaranti
343
347
362
379
379
Heraf DUT
333
382
340
314
307
og
Der er foretaget afrundinger.
Tabel 2. Et fælles og intensiveret kontaktforløb
2015
2016
2017
2018
Stat
-19
-37
-37
-37
Dagpenge (adfærd)
-18
-36
-36
-36
Aktivering (adfærd)
-1
-2
-2
-2
10
Kommune
8
11
6
2
Heraf beskæftigelsestilskud (adfærd)
-29
-58
-58
-58
Heraf budgetgaranti (adfærd)
-1
-2
-2
-2
Heraf DUT (samtaler)
38
70
66
61
I alt
-11
-27
-31
-36
2015
2016
2017
2018
Stat
-117
-109
-101
-94
Vejledning og opkvalificering
-117
-109
-101
-94
Kommune
-153
-142
-132
-123
0
0
0
0
Heraf budgetgaranti
-153
-142
-132
-123
Heraf DUT
0
0
0
0
I alt
-269
-251
-234
-217
2015
2016
2017
2018
Stat
-19
-20
-21
-23
Forsørgelse (dagpenge)
-39
-39
-39
-39
Aktivering
20
19
17
16
Kommune
-35
-37
-39
-41
-62
-62
-62
-62
Heraf budgetgaranti
27
25
23
21
Tabel 3. Afskaffelse af gentagen aktivering
Tabel 4. Fremrykning af den aktive indsats
11
Heraf DUT
0
0
0
0
I alt
-54
-58
-61
-64
Tabel 5. Sænket driftsrefusion for øvrig vejledning og opkvalificering
2015
2016
2017
2018
Stat
-35
-32
-30
-28
-35
-32
-30
-28
Kommune
-46
-42
-39
-37
0
0
0
0
Heraf budgetgaranti
-46
-42
-39
-37
Heraf DUT
0
0
0
0
I alt
-80
-75
-70
-65
2015
2016
2017
2018
Stat
50
47
44
41
45
42
39
36
Pulje til kurser over seks uger
5
5
5
5
Kommune
59
55
51
47
0
0
0
0
Heraf budgetgaranti
59
55
51
47
Heraf DUT
0
0
0
0
I alt
109
101
94
88
Tabel 6. Seks ugers jobrettet uddannelse
Tabel 7. Regional uddannelsespulje
12
2015
2016
2017
2018
Stat
81
81
81
81
Regional pulje
81
81
81
81
Kommune
20
20
20
20
0
0
0
0
Heraf budgetgaranti
20
20
20
20
Heraf DUT
0
0
0
0
I alt
102
102
102
102
2015
2016
2017
2018
Stat
79
200
195
167
Pulje til uddannelsesløft
56
142
137
122
Forsørgelse (dagpenge) (adfærd)
24
60
60
47
Aktivering
-1
-3
-3
-2
Kommune
37
93
108
103
Heraf beskæftigelsestilskud (adfærd)
39
96
96
75
Heraf budgetgaranti
-1
-3
12
27
Heraf DUT
0
0
0
0
I alt
117
292
303
269
Tabel 8. Pulje til uddannelsesløft
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.
Tabel 10. Målrettet og styrket voksenlærlingeordning
2015
2016
2017
2018
Stat
53
46
43
40
13
Voksenlærlinge
91
91
91
91
Forsørgelsesudgifter (dagpenge)
-29
-36
-39
-41
Forsørgelsesudgifter (kontanthjælp)
-6
-6
-6
-6
Aktivering
-3
-3
-3
-3
Kommune
-64
-75
-80
-84
-47
-58
-62
-66
Heraf budgetgaranti
-17
-18
-18
-18
Heraf DUT
0
0
0
0
I alt
-10
-29
-37
-44
Tabel 11. Styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser
2015
2016
2017
2018
Stat
31
29
27
25
31
29
27
25
Kommune
40
37
35
32
0
0
0
0
Heraf budgetgaranti
40
37
35
32
Heraf DUT
0
0
0
0
I alt
71
66
61
57
Tabel 13. Samlede konsekvenser af sænket driftsrefusion
2015
2016
2017
2018
Stat
-97
-90
-84
-78
-97
-90
-84
-78
Kommune
97
90
84
78
14
0
0
0
0
Heraf budgetgaranti
97
90
84
78
Heraf DUT
0
0
0
0
I alt
0
0
0
0
Tabel 14. Joblog
2015
2016
2017
2018
Stat
7
8
3
5
IT-udgifter
7
8
3
5
Kommune
0
0
0
0
I alt
7
8
3
5
Tabel 16. Ledige, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, sanktioneres
2015
2016
2017
2018
Stat
-4
-8
-7
-7
-4
-8
-7
-7
Kommune
-7
-12
-12
-11
-7
-12
-12
-11
Heraf budgetgaranti
0
0
0
0
Heraf DUT
0
0
0
0
I alt
-11
-20
-19
-18
Tabel 17. Trainee-indsats og virksomhedspraktik i op til otte uger for dimittender
15
2015
2016
2017
2018
Stat
10
10
0
0
Pulje til trainee-indsats
10
10
0
0
Kommune
0
0
0
0
I alt
10
10
0
0
Tabel 18. Målretning af løntilskud
2015
2016
2017
2018
Stat
-51
-47
-45
-43
52
47
45
42
Løntilskud til forsikrede ledige
-104
-95
-90
-85
Kommune
-20
-19
-18
-17
-20
-19
-18
-17
Heraf budgetgaranti
0
0
0
0
Heraf DUT
0
0
0
0
I alt
-71
-67
-63
-60
Tabel 19. Afbureaukratisering af offentligt løntilskud
2015
2016
2017
2018
Stat
0
0
0
0
Kommune
-5
-5
-5
-5
0
0
0
0
Heraf budgetgaranti
0
0
0
0
Heraf DUT
-5
-5
-5
-5
I alt
-5
-5
-5
-5
16
Tabel 20. Reduktion af løntilskudssatsen til offentlige arbejdsgivere
2015
2016
2017
2018
Stat
-117
-136
-121
-113
Færre udgifter til refusion
-135
-157
-140
-130
Kompensation til statslige arbejdsgivere
17
20
19
17
Kommune og region
117
136
121
113
-82
-96
-83
-77
Heraf budgetgaranti
-52
-61
-57
-53
Heraf DUT (til kommuner og regioner)
252
293
261
243
I alt
0
0
0
0
Tabel 21. Jobrotation målrettes for at opnå bedre effekter
2015
2016
2017
2018
Stat
-55
-55
-55
-55
Jobrotationsydelse
-88
-88
-88
-88
31
31
31
31
2
2
2
2
Kommune
-5
-5
-5
-5
49
49
49
49
Heraf budgetgaranti
-54
-54
-54
-54
Heraf DUT
0
0
0
0
I alt
-60
-60
-60
-60
Tabel 22. Løft af rammebevilling til særlig jobrotationsordning
17
2015
2016
2017
2018
Stat
78
78
78
78
Jobrotationsydelse
120
120
120
120
-39
-39
-39
-39
-3
-3
-3
-3
Kommune
12
12
12
12
-63
-63
-63
-63
Heraf budgetgaranti
74
74
74
74
Heraf DUT
0
0
0
0
I alt
90
90
90
90
Tabel 23. Reduktion af refusionssatsen af kommunernes udgifter til jobrotationsydelse
2015
2016
2017
2018
Stat
-345
-359
-359
-359
Jobrotationsydelse
-345
-359
-359
-359
Kommune
345
359
359
359
0
0
0
0
Heraf budgetgaranti
345
359
359
359
Heraf DUT
0
0
0
0
I alt
0
0
0
0
Tabel 24. Styrket indsats sidst i ledighedsperioden
2015
2016
2017
2018
Stat
10
0
0
0
Forsøgspulje
10
0
0
0
18
Kommune
71
66
61
57
0
0
0
0
Heraf budgetgaranti
0
0
0
0
Heraf DUT
71
66
61
57
I alt
81
66
61
57
Tabel 25. Afskaffelse af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse ved mindre end 3 måneders
ansættelse
2015
2016
2017
2018
Stat
23
22
47
75
Forsørgelse (dagpengeudgifter)
23
22
47
75
Kommune
0
0
0
0
I alt
23
22
47
75
Tabel 26. Strafrefusionen ophæves
2015
2016
2017
2018
Stat
0
0
0
0
Kommune
-17
-17
-17
-17
0
0
0
0
Heraf budgetgaranti
0
0
0
0
Heraf DUT
-17
-17
-17
-17
I alt
-17
-17
-17
-17
19
Tabel 27. Digitalisering af voksenlærlingeordningen
2015
2016
2017
2018
Stat
0
0
0
0
Kommune
0
-1
-1
-1
0
0
0
0
Heraf budgetgaranti
0
0
0
0
Heraf DUT
0
-1
-1
-1
I alt
0
-1
-1
-1
Tabel 28. Afklarings- og dialogværktøjet
2015
2016
2017
2018
Stat
10
5
4
6
IT-udgifter
10
5
4
6
Kommune
0
0
0
0
I alt
10
5
4
6
Tabel 29. Ledige skal fremover kun have en plan
2015
2016
2017
2018
Stat
0
0
0
0
Kommune
-6
-13
-13
-13
0
0
0
0
Heraf budgetgaranti
0
0
0
0
20
Heraf DUT
-6
-13
-13
-13
I alt
-6
-13
-13
-13
Tabel 30. Puljer m.v.
2015
2016
2017
2018
Stat
65
61
56
59
Fokus på indsatsen for langtidsledige
10
5
0
0
Seniorpulje
10
10
10
10
Pulje til ledige med særlige udfordringer
20
20
20
20
Kompetenceudvikling
25
25
25
25
Evaluering af uddannelsesinitiativer
0
1
1
4
Kommune
0
0
0
0
I alt
65
61
56
59
Tabel 31. Samlede økonomiske konsekvenser som følge af beskæftigelsesreformen, direkte økonomi og
efter skat tilbageløb og beskæftigelseseffekter
2015
2016
2017
2018
2020
Samlede direkte konsekvenser
-147
-24
13
13
-43
-167
-18
-1
-8
-78
Efter
skat,
tilbageløb
beskæftigelseseffekter
og
9. Sammenfattende skema
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
21
Økonomiske
Staten:
konsekvenser
for
2015: - 299 mio. kr.
stat, kommuner og
regioner
2016: - 309 mio. kr.
2015: 503 mio. kr.
2016: 595 mio. kr.
2017: - 297 mio. kr.
2017: 589 mio. kr.
2018: - 287 mio. kr.
2018: 589 mio. kr.
Kommunerne:
Kommunerne:
2015: -329 mio. kr.
2015: 182 mio. kr.
2016: -333 mio. kr.
2016: 237 mio. kr.
2017: - 325 mio. kr.
2017: 246 mio. kr.
2018: - 319 mio. kr.
2018: 230 mio. kr.
Administrative
Staten:
konsekvenser
for
2015: - 559 mio. kr.
stat, kommuner og
regioner
2016: - 586 mio. kr.
Økonomiske
konsekvenser
erhvervslivet
Staten:
Staten:
2015: 0 mio. kr.
2016: 0 mio. kr.
2017: - 564 mio. kr.
2017: 0 mio. kr.
2018: - 550 mio. kr.
2018: 0 mio. kr.
Kommunerne:
Kommunerne:
2015: - 28 mio. kr.
2015: 630 mio. kr.
2016: - 48 mio. kr.
2016: 652 mio. kr.
2017: - 48 mio. kr.
2017: 625 mio. kr.
2018: - 48 mio. kr.
2018: 607 mio. kr.
Forslaget om afskaffelse af arbejdsgivernes Ingen
for betaling af dagpengegodtgørelse (G-dage)
ved mindre end 3 måneders ansættelse
vurderes at medføre mindreudgifter for
arbejdsgiverne til betaling af G-dage.
22
Administrative
konsekvenser
erhvervslivet
Miljømæssige
konsekvenser
Ifølge TER’s beregninger vil afskaffelsen af
for G-dage for korttidsansatte resultere i
administrative lettelser på i alt ca. 7,1 mio.
kr. årligt.
Forslaget om sanktion ved udeblivelse
fra tilbud betyder, at tilbudssteder, som
på
kontanthjælpsområdet,
skal
indberette
fravær
for
dagpengemodtagerne til jobcentrene.
Lovforslaget medfører endvidere, at
Dette vurderes at medføre begrænset
anmodning om udbetaling af tilskud til
meradministration.
voksenlærlinge digitaliseres, hvilket også
forventes at medføre administrative
lettelser for de berørte virksomheder.
Ingen
Ingen
Administrative
konsekvenser
borgerne
Forslaget om, at dagpengemodtagere Ingen
for fremover selv skal booke samtaler i
jobcenteret
via
Jobnet
og
arbejdsløshedskassen i deres egne
bookingsystemer,
medfører,
at
en
dagpengemodtager får pligt til selv at booke
sådanne samtaler inden for den frist, som
personen har fået af jobcenteret eller
arbejdsløshedskassen.
Forholdet
retten
EU- Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
til
23
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
(LAB)
LAB § 4 a – Afklarings- og dialogværktøj
(Tilbage til indholdsfortegnelsen)
Lovtekst
§ 4 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af,
hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives (visitationen).
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilsyn med kommunernes praksis for vurderingen
af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives (visitationen), herunder regler om, at kommuner, der ikke
foretager de i visitationsreglerne foreskrevne sagsbehandlingsskridt, jf. stk. 1, i forhold til den enkelte ledige,
mister retten til refusion af udbetalt kontanthjælp til den pågældende ledige efter lov om aktiv socialpolitik
fra det tidspunkt, hvor sagsbehandlingsskridtet skulle have været foretaget, og indtil det er sket.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om grundlaget for vurderingen af behovet for tilbud
efter § 22, stk. 6.
Generelle bemærkninger
Afklaringsværktøj og dialogværktøj
Gældende regler
Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsætter beskæftigelsesministeren regler om,
hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives (visitationen).
Den foreslåede ordning
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at der - for tidligt at kunne sætte ind over for
ledige, der er i risiko for langtidsledighed - udvikles et landsdækkende afklaringsværktøj til at afklare den
enkelte ledige og vedkommendes risiko for langtidsledighed.
Afklaringsværktøjet skal understøtte jobcentrene og arbejdsløshedskasserne i tilrettelæggelsen af en indsats,
der er tilpasset den enkelte lediges konkrete behov. Værktøjet skal understøtte jobkonsulenternes arbejde,
når de skal vurdere den enkelte lediges muligheder for at komme i job og skal tilrettelægge indsatsen ud fra
den enkeltes forudsætninger. Valg af tilbud eller jobstøtteaktiviteter skal dog altid basere sig på
jobkonsulentens samlede faglige vurdering.
Den ledige og jobkonsulenter skal til enhver tid kunne tilgå oplysninger fra afklaringsværktøjet. Det betyder
samtidig, at værktøjet ikke kun anvendes i starten af ledighedsperioden, men også til løbende at vurdere den
lediges muligheder for at komme i job.
24
Målgruppen for værktøjet er dermed både ledige og jobkonsulenter i jobcentre og arbejdsløshedskasser.
Jobkonsulenter, der skal bruge afklaringsværktøjet, skal certificeres i brugen heraf.
I forbindelse med det landsdækkende afklaringsværktøj udvikles et dialogværktøj, der skal understøtte en
løbende dialog mellem jobkonsulenter og den ledige – også på tværs af jobcentre og arbejdsløshedskasser –
omkring de resultater, som afklaringsværktøjet løbende viser. Afklarings- og dialogværktøjet udvikles trinvist.
Udviklingen og implementering forestås af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i tæt samarbejde
med kommunerne, arbejdsløshedskasserne og evt. andre relevante interessenter.
Denne del af forliget kan gennemføres administrativt med hjemmel i § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
LAB § 5 – Jobcenterets opgaver
Lovtekst
§ 5. Jobcenteret har til opgave at bistå alle arbejdssøgende med at finde arbejde samt bistå arbejdsgivere
med rekruttering og jobformidling.
Stk. 2. Bistanden kan bl.a. ske, ved at
1) en eller flere arbejdssøgende efter aftale med en arbejdsgiver direkte henvises til et konkret job,
2) opsøge arbejdsgivere og tilbyde bistand til at udsøge, screene og formidle relevante stillinger,
3) der indhentes og videregives information om udbud af arbejdskraft til arbejdsgivere og om
beskæftigelsesmuligheder til arbejdssøgende, eller
4) råde virksomheder og arbejdssøgende til selv at etablere kontakten ved at anvende
Beskæftigelsesministeriets database Jobnet eller jobbanken Workindenmark.
Virksomhedsservice og jobformidling
Gældende regler
Efter gældende regler har jobcenteret til opgave at bistå alle arbejdssøgende med at finde arbejde samt bistå
arbejdsgivere med at finde arbejdskraft.
Bistanden kan bl.a. ske ved, at en eller flere arbejdssøgende efter aftale med en arbejdsgiver direkte henvises
til et konkret job, eller der indhentes og videregives information om udbud af arbejdskraft til arbejdsgivere
og om beskæftigelsesmuligheder til arbejdssøgende eller ved at råde virksomheder og arbejdssøgende til
selv at etablere kontakten ved at anvende Beskæftigelsesministeriets database Jobnet eller jobbanken
Workindenmark.
Som følge af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen skal jobcenteret tilbyde hjælp til rekruttering af
ledige. Jobcentrene skal fremadrettet aktivt opsøge relevante virksomheder og tilbyde hjælp til at matche
25
ledige med virksomhedens rekrutteringsbehov. Om jobcenterets opgaver henvises til det samtidig fremsatte
forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
For at tydeligøre denne opgave foreslås det, at det fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at
jobcenteret har til opgave at bistå arbejdsgivere med rekruttering og jobformidling. Det foreslås endvidere,
at jobcenterets bistand også kan bestå af at opsøge arbejdsgivere og tilbyde bistand til at udsøge, screene og
formidle relevante stillinger.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Efter gældende regler har jobcenteret til opgave at bistå alle arbejdssøgende med at finde arbejde samt bistå
arbejdsgivere med at finde arbejdskraft.
Bistanden kan bl.a. ske ved, at en eller flere arbejdssøgende efter aftale med en arbejdsgiver direkte henvises
til et konkret job, ved at der indhentes og videregives information om udbud af arbejdskraft til arbejdsgivere
og om beskæftigelsesmuligheder til arbejdssøgende, eller ved at råde virksomheder og arbejdssøgende til
selv at etablere kontakten ved at anvende Beskæftigelsesministeriets database Jobnet eller jobbanken
Workindenmark.
Som følge af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen skal jobcenteret tilbyde hjælp til rekruttering af
ledige. Jobcentrene skal fremadrettet aktivt opsøge relevante virksomheder og tilbyde hjælp til at matche
ledige med virksomhedens rekrutteringsbehov. Om jobcenterets opgaver henvises til det samtidigt fremsatte
forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Det foreslås derfor, at jobcenteret også har til opgave at bistå arbejdsgivere med rekruttering og
jobformidling. Det foreslås også, at jobcenterets bistand kan bestå af at opsøge arbejdsgivere og tilbyde
bistand til at udsøge, screene og formidle relevante stillinger.
Kommentarer fra ministeren i Høringsnotatet
Kommentar:
Med beskæftigelsesreformen får kommunerne og arbejdsløshedskasserne flere frihedsgrader til at
tilrettelægge indsatsen efter lokale behov. Samtidig er det målet, at virksomhedsservice bliver en
kerneopgave i jobcentrene. Den virksomhedsrettede indsats med fokus på at levere servicere til
virksomheder og på jobformidling, vil blive understøttet af forskellige tiltag; Jobformidling, der skal tage
udgangspunkt i virksomhedernes behov og foregå på tværs af kommunegrænser, understøttes af nye
landsdækkende it-systemer. Derudover udvikles der nye analyseværktøjer, som skal understøtte
jobcentrenes opsøgende virksomhedskontakt og gøre det nemmere for jobcentrene at basere indsatsen på
aktuel viden om arbejdsmarkedet. Indsatsen understøttes også af, at der afsættes i alt 150 mio. kr. til at
kompetence udvikle og videreuddanne medarbejdere og ledere i jobcentre og arbejdsløshedskasser. Dette
kan bl.a. understøtte, at jobcentre er rustet til en styrket virksomheds rettede indsats.
Der oprettes et nationalt kontaktpunkt, som bl.a. har til opgave at sikre, at virksomhedernes ønsker til service
bliver koordineret på tværs af jobcentrene. Det nationale kontaktpunkt skal f.eks. tilbyde virksomheder
mulighed for at indgå partnerskabsaftaler. Indhold af aftalerne vil blive fastlagt i samarbejde med jobcentre.
Der etableres tre decentrale arbejdsmarkedskontorer under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
der bl.a. vil have til opgave at understøtte en sammenhængende virksomhedsindsats på tværs af jobcentre.
26
Det er ikke forudsat med reformen, at kommunerne kompenseres for evt. øgede udgifter til
virksomhedsservice. Dette skyldes, at kommunerne allerede har til opgave at bistå arbejdsgivere med at finde
arbejdskraft, jf. gældende ret. Der er alene tale om at tydeliggøre denne opgave. Hertil kommer, at
kommunerne har frihed til at selv at fastlægge udmøntning og håndtering af den virksomhedsrettede indsats
lokalt og dermed prioritere hvor mange midler, der skal anvendes til denne indsats.
LAB § 10 a – Digitalkommunikation
Lovtekst
§ 10 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om pligt til at
anvende digital kommunikation via Jobnet eller en anden landsdækkende portal mellem på den ene side
personer, der er omfattet af § 2, og kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet
efter integrationsloven, og på den anden side jobcenteret og andre, der varetager beskæftigelsesindsatsen
efter denne lov. Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital
kommunikation ved syge- og raskmeldinger og indkaldelser til samtaler og andre aktiviteter samt Min Planer,
rehabiliteringsplaner m.v., tilmelding til 6 ugers jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a og § 73 b og tilbud
efter kapitel 9 b-12.
Hjemmel til pligt til digital tilmelding til jobrettet uddannelse
Gældende regler
Efter gældende regler kan dagpengemodtagere søge om deltagelse i seks ugers selvvalgt uddannelse via en
papirbaseret blanket – eller for nogle uddannelsers vedkommende via en selvbetjeningsløsning på Jobnet.
Det er efter gældende regler frivilligt, om personen anvender den papirbaserede ansøgning eller søger om
optagelse digitalt via Jobnet.
For på sigt at muliggøre pligt til digital tilmelding til seks ugers jobrettet uddannelse foreslås det, at
bemyndigelsen til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation i § 10 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats udvides, så den også kommer til at omfatte tilmelding til seks ugers jobrettet
uddannelse.
Efter gældende regler skal jobparate kontanthjælpsmodtagere samt uddannelseshjælpsmodtagere, som
vurderes åbenlyst uddannelsesparate, være aktivt jobsøgende, og deres jobsøgningsaktiviteter skal løbende
dokumenteres i en joblog på ”Min side” på Jobnet.
Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og regler fastsat i medfør heraf i bekendtgørelse
om rådighed skal dagpengemodtagere være aktivt jobsøgende og dokumentere deres jobsøgning over for
deres arbejdsløshedskasse.
27
Det foreslås, at dagpengemodtagere fremover løbende skal dokumentere deres jobsøgning digitalt i den
fælles joblog på ”Min side” på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens evt. egen digitale joblog. Jobloggen er en
selvbetjeningsfacilitet, hvor den ledige kan registrere alle sine jobsøgningsaktiviteter m.v., f.eks. i form af
hvilke ansøgninger, der er sendt, uopfordrede henvendelser til arbejdsgivere, deltagelse i jobmesser m.v. I
jobloggen registreres allerede foretagne aktiviteter, og den kan anvendes af den ledige til planlægning af
kommende aktiviteter.
Efter de gældende regler i § 75, stk. 1, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, skal en modtager af ledighedsydelse
være aktivt jobsøgende. Kravene til den aktive jobsøgning skal være tilpasset til, at vilkårene for
ledighedsydelsesmodtagere ikke er de samme som for andre ledige. Personen skal søge arbejde på den
måde, som er normalt for området. Jobcenteret skal hjælpe ledighedsydelses-modtageren med den aktive
jobsøgning, herunder f.eks. med at formidle kontakt til arbejdsgivere. Jobcenteret skal også yde en aktiv
indsats i forhold til at bringe ledighedsydelsesmodtageren tættere på arbejdsmarkedet, herunder yde
vejledning og hjælp ved den aktive jobsøgning.
Det foreslås i § 11, stk. 4, 4. pkt., at en modtager af ledighedsydelse – som et led i den aktive jobsøgning –
løbende skal registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en digital joblog på ”Min side” på Jobnet.
Ledighedsydelsesmodtagerens registreringer i jobloggen skal bruges af jobcenteret til at vurdere, om
personen søger tilstrækkelig bredt, intensivt, realistisk m.v.
Jobloggen skal derfor indeholde detaljerede oplysninger om søgte job og den lediges planlagte jobsøgning.
Samtidig foreslås det, at jobcenteret kan fritage en ledighedsydelsesmodtager fra at anvende jobloggen til at
registrere sine jobsøgningsaktiviteter, hvis det ikke er muligt eller meget vanskeligt på grund af en nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne. Hvis jobcenteret har fritaget en person fra at anvende jobloggen, skal
ledighedsydelsesmodtageren og jobcenteret aftale, hvordan den pågældende skal dokumentere sin aktive
jobsøgning. Der henvises til den foreslåede ændring i forslagets § 3, nr. 19, til § 75, stk. 5, i lov om aktiv
socialpolitik.
I jobloggen registrerer den ledige allerede foretagne jobsøgningsaktiviteter, og den kan anvendes af den
ledige til planlægning af kommende aktiviteter. Oplysninger, der registreres i jobloggen, vil i alt overvejende
grad være ikke-følsomme oplysningstyper omfattet af persondatalovens § 6.
I forhold til personer med længerevarende ledighed vil jobloggen afspejle, at en person er langvarig ledig.
Langvarig ledighed kan efter Datatilsynets praksis være en indikation at væsentlige sociale problemer. Så
selvom oplysningstyperne i sig selv vurderes at være omfattet af persondatalovens § 6, kan en
længerevarende ledighed afspejle sig i, at der er mange registreringer i jobloggen, som derfor vil afspejle den
længerevarende periode, en person har været ledig.
Jf. det samtidigt fremsatte forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
er persondatalovens § 8, stk. 3, fraveget for videregivelse af følsomme oplysninger på det sociale område.
Jobcentre og arbejdsløshedskasser vil derfor kunne behandle indholdet i jobloggen, uanset om
registreringerne i jobloggen afspejler langvarig ledighed.
Jobloggen vil i form af de dokumenter som borgeren frivilligt uploader til jobloggen kunne indeholde
oplysninger omfattet af persondatalovens §§ 7 og 8. Behandlingen af sådanne oplysninger skulle finde sted
efter samtykkereglerne i persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1, og § 8, stk. 2, nr. 1, eller efter reglerne om
28
offentlige myndigheders behandling af oplysninger som led i myndighedsudøvelse i persondatalovens § 7,
stk. 2, nr. 4, og § 8, stk. 2, nr. 3.
LAB § 11 – Dokumentation i joblog
Lovtekst
Stk. 4. Personer omfattet af § 2, nr. 1 og 2, samt personer omfattet af § 2, nr. 12, som vurderes åbenlyst
uddannelsesparate, skal være aktivt jobsøgende. Jobsøgningsaktiviteter skal løbende dokumenteres i en
joblog på »Min side« på Jobnet. Personer omfattet af § 2, nr. 1, kan dog dokumentere jobsøgningsaktiviteter
i arbejdsløshedskassens digitale joblog. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som er ledige, skal løbende
dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter i en joblog på »Min side« på Jobnet, jf. dog § 75, stk. 5, i lov om
aktiv socialpolitik.
Jobsøgningsaktiviteter samles i en joblog
Gældende regler
Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal en dagpengemodtager stå til rådighed for
arbejdsmarkedet, herunder være aktivt jobsøgende.
Med hjemmel i § 62, stk. 6, nr. 1, er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om rådighed om de
betingelser, en dagpengemodtager skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Dagpengemodtageren skal kunne dokumentere at have gjort en indsats for at komme ud af ledigheden ved
at søge arbejde på fuld tid som fuldtids- eller deltidsforsikret, herunder at have søgt et tilstrækkeligt antal
job og have været realistisk i sin jobsøgning.
Dagpengemodtageren skal bl.a. søge arbejde, som pågældende er vejledt om i plan for jobsøgning. Når
arbejdsløshedskassen vurderer pågældendes jobsøgning, skal den tage udgangspunkt i plan for jobsøgning
og de jobansøgninger, som pågældende har medbragt.
Dagpengemodtageren skal i forbindelse med en rådighedssamtale kunne redegøre for sin jobsøgning.
Dagpengemodtageren skal bl.a. oplyse om, hvilke job der er søgt, stillingsbetegnelser, geografisk område,
ansøgningens form, og om der er tale om en opslået stilling m.v. I praksis sker det typisk ved, at pågældende
udfylder arbejdsløshedskassens jobsøgningsskema. Hvis dagpengemodtageren har søgt job inden for
fagområder, hvor der ikke søges job skriftligt, skal pågældende mundtligt kunne redegøre for jobsøgningen.
Efter gældende regler kan en dagpengemodtager ikke få dagpenge, hvis pågældende ikke står til rådighed
for arbejdsmarkedet, herunder ikke har været tilstrækkeligt jobsøgende. Dagpengemodtageren kan først få
dagpenge igen, når pågældende har opfyldt et krav om arbejde i som udgangspunkt 300 timer inden for 3
måneder.
Efter gældende praksis giver arbejdsløshedskasserne dagpengemodtageren en frist til at få dokumenteret sin
jobsøgning, hvis dagpengemodtageren oplyser til rådighedssamtalen, at pågældende har søgt job, men ikke
29
har fået udfyldt arbejdsløshedskassens jobsøgningsskema. Først herefter foretager arbejdsløshedskassen
rådighedsvurderingen af dagpengemodtageren.
Hvis dagpengemodtageren har dokumenteret sin jobsøgning, og arbejdsløshedskassen vurderer, at der er
tvivl om rådigheden på grund af mangelfuld jobsøgning, har arbejdsløshedskassen efter gældende regler
mulighed for at give pågældende en frist på højst 3 måneder til at bevise tilstrækkelig jobsøgning. Ved fristens
udløb skal arbejdsløshedskassen vurdere dagpengemodtagerens rådighed for arbejdsmarkedet. Efter
gældende regler skal dagpengemodtageren fremlægge dokumentation for sin fulde jobsøgning i
fristperioden.
Efter gældende regler med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobparate
kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere løbende
dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet. Der er adgang til jobloggen via ”Min side”.
I jobloggen skal der registreres oplysninger om søgte stillinger, herunder bl.a. om virksomheden og
ansøgningsform. Ved jobsøgningsaktiviteter forstås en jobsøgning rettet mod et specifikt job eller jobsøgning
generelt, herunder deltagelse i jobmesser m.v. Jobcenteret skal løbende følge op på, om den enkelte søger
job tilstrækkeligt bredt, intensivt og realistisk gennem jobloggen. Aftaler mellem jobcenteret og den
pågældende person om jobsøgning og konkrete henvisninger til job fremgår af ”Min side” på Jobnet, så der
ikke er tvivl om aftalerne.
Der gælder ikke tilsvarende krav om løbende dokumentation for jobsøgningsaktivitet via en digital joblog for
dagpengemodtagere.
Det foreslås, at dagpengemodtagere løbende skal dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter digitalt i den
fælles joblog på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens eventuelle egen digitale joblog. Der er adgang til den
fælles joblog på ”Min side”. Det foreslås, at der med hjemmel i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats kan fastsættes nærmere regler om indholdet og brugen af jobloggen.
Der henvises til bemærkningerne til det samtidigt fremsatte forslag til lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvor det fremgår, at der vil blive fastsat nærmere regler om, at der skal være
integration mellem den fælles joblog på Jobnet og arbejdsløshedskassernes eventuelle egne joblogs, således
at dagpengemodtagere, jobcenteret og arbejdsløshedskassen - uanset om dagpengemodtageren registrerer
i jobloggen på Jobnet eller på arbejdsløshedskassens eventuelle egen joblog - løbende har et samlet og
opdateret overblik på Jobnet over foretaget jobsøgning og planlagte jobsøgningsaktiviteter. Der vil endvidere
blive fastsat regler om, at dagpengemodtagere skal anvende den fælles joblog på Jobnet, indtil
arbejdsløshedskasser med egne joblogs har etableret den nødvendige integration til den fælles joblog på
Jobnet.
Jobloggen kan bidrage til, at jobcentrene og arbejdsløshedskasserne løbende kan følge med i
dagpengemodtagernes jobsøgning. Jobloggen kan bruges til at forbedre vejledningen om jobsøgning.
Arbejdsløshedskassen skal vurdere, om jobsøgningen er tilstrækkelig til, at dagpengemodtageren lever op til
rådighedskravene, og skal i den forbindelse bruge jobloggen til løbende at følge med i dagpengemodtagerens
jobsøgning. Arbejdsløshedskasserne skal dermed følge med i medlemmets jobsøgning oftere end i dag, hvor
arbejdsløshedskasserne som udgangspunkt vurderer et medlems rådighed til en rådighedssamtale hver
tredje måned.
30
Dagpengemodtageren har selv ansvaret for at registrere jobsøgningsaktiviteter i jobloggen.
Dagpengemodtageren skal i jobloggen registrere detaljerede oplysninger om søgte job, planlagt jobsøgning
samt vedlægge evt. cv og afsendte jobansøgninger.
Jobloggen vil give dagpengemodtageren et overblik over egen jobsøgning og mulighed for løbende at
dokumentere sin jobsøgning, herunder at planlægge den kommende jobsøgning sammen med jobcenteret
og arbejdsløshedskassen.
Jobcenteret og arbejdsløshedskassen skal inden for rammerne af den almindelige vejledningsforpligtelse yde
hjælp til dagpengemodtagere, der kan have svært ved at finde ud af at bruge jobloggen.
Arbejdsløshedskasserne og jobcenteret får adgang til oplysningerne i jobloggen, så de løbende kan følge med
i dagpengemodtagernes jobsøgning, og de får også adgang til at trække lister over dagpengemodtageres
jobsøgningsaktiviteter.
Det foreslås, at der i overensstemmelse med gældende praksis fastsættes nærmere regler om, at
arbejdsløshedskasserne har mulighed for at give dagpengemodtageren en rimelig frist til at få logget sin
jobsøgning. Arbejdsløshedskassen skal efter gældende regler vejlede personen om, at mangelfuld eller
manglende registrering af jobloggen inden for fristen betyder, at arbejdsløshedskasserne kan indkalde
dagpengemodtageren til en rådighedssamtale med henblik på en vurdering af pågældendes rådighed.
Arbejdsløshedskassen skal bruge oplysningerne til at vurdere, om den enkelte dagpengemodtager søger
tilstrækkeligt med job til at opfylde rådighedskravene. Ligesom i dag kan en person ikke modtage dagpenge,
hvis pågældende ikke er tilstrækkeligt jobsøgende. Arbejdsløshedskassen har fortsat mulighed for at give
dagpengemodtageren en frist til fremadrettet at dokumentere sin jobsøgning. Den foreslåede ordning sikrer,
at dokumentationen for jobsøgningen sker digitalt i jobloggen. Ved fristens udløb skal arbejdsløshedskassen
vurdere dagpengemodtagerens rådighed for arbejdsmarkedet på baggrund af jobsøgningen i
overensstemmelse med gældende regler.
Jobcenteret har i overensstemmelse med gældende regler mulighed for at underrette arbejdsløshedskassen,
hvis der f.eks. på baggrund af oplysningerne i jobloggen er tvivl om dagpengemodtagerens rådighed.
Ledige fleksjobvisiterede skal anvende joblog på Jobnet til registrering af jobsøgningsaktiviteter
Gældende regler
Ledige fleksjobvisiterede skal efter de gældende regler være aktivt jobsøgende, mens de modtager
ledighedsydelse. Der er ikke bestemte formkrav til, hvordan den ledige skal dokumentere sin aktive
jobsøgning ud over de tilfælde, hvor jobcenteret vurderer, at modtageren af ledighedsydelse ikke
har været aktivt jobsøgende, og hvor modtageren af ledighedsydelse på denne baggrund får en frist på op til
3 måneder til at bevise sin aktive jobsøgning.
I forbindelse med, at der gives en frist til at bevise den aktive jobsøgning, skal jobcenteret og
ledighedsydelsesmodtageren lægge en plan for personens jobsøgning i fristperioden. I denne plan kan indgå
antallet af ansøgninger, som den pågældende skal sende, inden for hvilke ansættelsesområder, der skal søges
fleksjob, en gennemgang af personens cv m.v.
31
Jobcenteret skal endvidere vejlede personen om, hvordan personen kan finde fleksjob, give tilbud om kurser
i jobsøgning m.v.
Når fristperioden udløber, skal jobcenteret vurdere, om den pågældende er aktivt jobsøgende, eller, hvis
planen ikke er fulgt, hvorvidt den pågældende har haft en rimelig grund til ikke at følge planen f.eks. på grund
af sygdom. Kommunen skal endvidere foretage en konkret vurdering af, hvorvidt der er andre forhold end
dem, som er nævnt specifikt i loven, som kan begrunde, at den pågældende ikke skal have en sanktion. Det
kan f.eks. være, fordi den pågældendes nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne, herunder svær psykisk
sygdom, medfører, at en sanktion ikke vil fremme rådigheden hos ledighedsydelsesmodtageren.
Ved denne vurdering skal det endvidere indgå, om modtageren af ledighedsydelse har deltaget i samtaler,
aktiviteter og tilbud, som jobcenteret har indkaldt til. Herudover skal det indgå, om pågældende har søgt
ledige fleksjob. Hvis modtageren af ledighedsydelse f.eks. har fulgt planen i 2½ måned, men i en periode på
14 dage ikke har søgt fleksjob, kan kommunen vurdere, at personen fortsat er aktivt jobsøgende.
Hvis kommunen træffer afgørelse om, at personen ikke er aktivt jobsøgende, mister den pågældende retten
til ledighedsydelse. Personen er fortsat visiteret til et fleksjob, og jobcenteret skal derfor fortsat bistå
borgeren med at finde et fleksjob.
Personen kan igen få ledighedsydelse, når personen på ny har opfyldt kravet om at være ansat i et fleksjob i
sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder efter at have mistet retten til ledighedsydelse.
Med forslaget om, at ledige fleksjobvisiterede som udgangspunkt også skal registrere sine
jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet, vil alle ledige personer, som skal være aktivt jobsøgende, som
hovedregel være omfattet af et krav om, at de skal dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter på jobloggen
på Jobnet, uanset om de modtager uddannelseshjælp som åbenbart uddannelsesparate, kontanthjælp som
jobsøgende, arbejdsløshedsdagpenge eller ledighedsydelse.
Det foreslås derfor, at ledige fleksjobvisiterede (ledighedsydelsesmodtagere) løbende skal dokumentere
deres jobsøgningsaktiviteter digitalt i en joblog på Jobnet. Der er adgang til jobloggen via ”Min side”.
Ledighedsydelsesmodtagere skal – i lighed med gældende regler – ikke tilmelde sig som jobsøgende på
Jobnet.
Jobloggen kan bidrage til, at jobcentrene løbende kan følge med i ledighedsydelsesmodtagernes jobsøgning.
Jobloggen kan både bruges til at forbedre jobcentrenes vejledning af ledighedsydelsesmodtageren om
jobsøgning, og til at jobcentrene kan vurdere, om jobsøgningen er tilstrækkelig til, at
ledighedsydelsesmodtageren lever op til rådighedskravene.
Ledighedsydelsesmodtageren har ansvaret for at registrere jobsøgningsaktiviteter i jobloggen.
Ledighedsydelsesmodtageren skal i jobloggen registrere detaljerede oplysninger om søgte job, planlagt
jobsøgning samt vedlægge evt. cv og afsendte jobansøgninger.
Jobloggen vil give ledighedsydelsesmodtageren et overblik over egen jobsøgning og mulighed for løbende at
dokumentere sin jobsøgning, herunder sammen med jobcenteret at planlægge den kommende jobsøgning.
32
Manglende eller mangelfuld registrering af jobsøgningsaktiviteter i jobloggen kan ikke i sig selv føre til, at
kommunen træffer afgørelse om, at personen ikke er aktivt jobsøgende, hvis ledighedsydelsesmodtageren
på anden vis kan dokumentere, at den pågældende har været aktivt jobsøgende f.eks. i form af ansøgninger
til og svar fra arbejdsgivere på ansøgninger. Ligesom i dag kan en person ikke modtage ledighedsydelse, hvis
kommunen har truffet afgørelse om, at den pågældende ikke er tilstrækkeligt jobsøgende.
Jobloggen indgår som en del af den aktive jobsøgning og indgår i vurderingen af, om
ledighedsydelsesmodtageren skal have en frist til at bevise sin aktive jobsøgning, herunder en frist til at få
lagt sine jobsøgningsaktiviteter ind i jobloggen.
Hvis en ledighedsydelsesmodtager på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke eller kun meget
vanskeligt kan anvende jobloggen til registrering af sine jobsøgningsaktiviteter, kan jobcenteret træffe
afgørelse om, at ledighedsydelsesmodtageren skal fritages for at anvende jobloggen på Jobnet.
Ledighedsydelsesmodtageren og jobcenteret skal i denne situation lægge en plan for den pågældendes
jobsøgningsaktiviteter, herunder hvordan jobsøgningen skal dokumenteres.
Der ændres med forslaget ikke på, hvornår kommunen kan træffe afgørelse om, at en
ledighedsydelsesmodtager ikke har været aktivt jobsøgende og dermed har mistet retten til ledighedsydelse.
Efter gældende regler skal en dagpengemodtager hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som
arbejdssøgende indlægge sit cv på Jobnet.
Det foreslås, at en dagpengemodtager fremover hurtigst muligt og senest 2 uger efter tilmelding som
arbejdssøgende skal indlægge sit cv på Jobnet.
Arbejdsløshedskasserne vil endvidere få adgang til at trække lister efter nogle bestemte kriterier i jobloggen,
f.eks. vil de kunne søge medlemmer ud, hvor antallet af søgte jobs i en periode kunne indikere, at der er
behov for en rådighedssamtale. Det svarer til den mulighed, jobcentrene har i dag i forhold til
kontanthjælpsmodtagere. Jobloggen kan dermed bidrage til arbejdsløshedskassernes vurdering af, om og
hvornår der er behov for at holde rådighedssamtaler, når medlemmerne har været ledige i seks måneder.
Det forventes dermed, at arbejdsløshedskasserne vurderer, om der er behov for at indkalde til en
rådighedssamtale oftere end hver gang, medlemmet har været ledigt i tre måneder. Beskæftigelsesrådet vil
blive hørt i forbindelse med fastsættelsen af de nærmere regler.
Jobloggen er ikke alene til brug for rådighedskontrol, men også til brug for vejledning og sparring om den
fremadrette jobsøgning med den ledige, hvorfor ikke kun rådighedsrelevante oplysninger er relevante.
Oplysningerne i jobloggen skal endvidere anvendes på tværs af beskæftigelsessystemet og være tilgængelige
for både dagpengemodtageren, arbejdsløshedskassen og jobcentret.
Det nye fælles kontaktforløb øger behovet for, at der for borgeren er tale om en fælles, koordineret indgang
til beskæftigelsesindsatsen, uanset om der er tale om kontakt til jobcenteret eller a-kassen. Det vil også gøre
det enklere for de ganske mange arbejdsløshedskasser der ikke har en egen digital log som fx 3FA og
medvirke til, at arbejdsløshedskasserne ikke står med for store økonomiske udgifter eller for mange opgaver
til, at de kan nå at implementere dem. Det vil på baggrund af høringssvarene blive i indarbejdet i
33
bemærkningerne, at dagpengemodtagere kan dokumentere jobsøgning i jobloggen på Jobnet eller – for de
arbejdsløshedskasser som har egne joblogs – jobloggen på arbejdsløshedskassens hjemmeside. Det vil
endvidere blive indarbejdet i bemærkningerne, at der skal være integration mellem den fælles joblog på
Jobnet og arbejdsløshedskassernes eventuelle egne joblogs således, at dagpengemodtagere, jobcentret og
arbejdsløshedskassen uanset, om de skiftevis registrerer på Jobnet eller på arbejdsløshedskassens egen
hjemmeside løbende har et samlet og opdateret overblik over foretaget jobsøgning og planlagte
Det er i lovforslaget forudsat, at videreudviklingen af jobloggen skal ske i samarbejde med
arbejdsløshedskasserne og kommunerne således, at den afspejler behovene på tværs af målgrupper og på
tværs af jobcentre og arbejdsløshedskasser for at understøtte en tværgående og helhedsorienteret indsats
– og bedst muligt understøtter de forskellige behov.
For at undersøge, hvorvidt Jobloggen har et a-kasse specifikt indhold, er der med inddragelse af
arbejdsløshedskasserne foretaget en sammenlignende analyse, som viser, at der er stor overensstemmelse
mellem den nuværende joblog på Jobnet for kontanthjælpsmodtagere, og de joblogs som
arbejdsløshedskasserne anvender. Der ses at være få forskelle i de enkelte joblogs, som f.eks. om der kan
registreres både en status indkaldt til første samtale og til anden samtale eller kun den ene af disse.
Det vil på baggrund af høringssvarene blive i indarbejdet i bemærkningerne, at dagpengemodtagere kan
dokumentere jobsøgning i jobloggen på Jobnet eller – for de arbejdsløshedskasser som har egne joblogs –
jobloggen på arbejdsløshedskassens hjemmeside. Det vil endvidere blive indarbejdet i bemærkningerne, at
der skal være integration mellem den fælles joblog på Jobnet og arbejdsløshedskassernes eventuelle egne
joblogs således, at dagpengemodtagere, jobcentret og arbejdsløshedskassen uanset, om de skiftevis
registrerer på Jobnet eller på arbejdsløshedskassens egen hjemmeside løbende har et samlet og opdateret
overblik over foretaget jobsøgning og planlagte jobsøgningsaktiviteter. Det er i lovforslaget forudsat, at
videreudviklingen af jobloggen skal ske i samarbejde med arbejdsløshedskasserne og kommunerne således,
at den afspejler behovene på tværs af målgrupper og på tværs af jobcentre og arbejdsløshedskasser for at
understøtte en tværgående og helhedsorienteret indsats – og bedst muligt understøtter de forskellige behov.
Der arbejdes allerede på at sikre, at implementeringen og ikrafttrædelsesbestemmelserne stemmer overens.
Ikke mindst ved at jobloggen udvikles som et fællesværktøj hvor borgeren har adgang via Jobnet og
arbejdsløshedskasserne og jobcentrene gennem egne fagsystemer. Det understreges, at både kommuner og
arbejdsløshedskasser har et stort ansvar i forhold til at sikre, at it-understøttelsen er på plads i egne
fagsystemer til tiden. F.eks. har de kommunale fagsystemleverandører selv valgt ikke at integrere til den
nuværende joblog på Jobnet, hvorved jobcentrenes mulighed for at understøtte og vejlede i forbindelse med
værktøjet forringes.
Der er i lovforslaget ikke lagt op til at give mulighed for at fritage dagpengemodtagere fra at dokumentere
deres jobsøgningsaktiviteter i en joblog. Efter gældende regler skal såvel arbejdsløshedskassen som
jobcenteret inden for den generelle vejledningspligt yde hjælp til medlemmer, som har svært ved at finde ud
af jobloggen. Det bemærkes, at et medlem, som ikke kan finde ud af at udfylde jobloggen, ikkesom en direkte
konsekvens bliver afmeldt som arbejdssøgende i jobcentret, som tilfældet er for et medlem, som ikke har
selvbooket en samtale til afholdelse inden for den fastlagte frist. Det bemærkes også, at jobparate
kontanthjælpsmodtagere ikke kan fritages for pligten til at joblogge. Derudover skal såvel
dagpengemodtagere som jobparate kontanthjælpsmodtagere allerede i dag f.eks. tjekke deres jobforslag
34
digitalt på Jobnet hver 7. dag, melde sig raske, hvis de har været syge, og gøre sig bekendt med for jobplan
og tilbud digitalt på Jobnet. Hvad angår integration i fagsystemerne henvises der til bemærkningerne ovenfor
til KL.
I jobloggen skal den ledige løbende dokumentere sin jobsøgning. Jobloggen er en selvbetjeningsfacilitet, hvor
den ledige kan registrere alle sine jobsøgningsaktiviteter m.v. F.eks. i form af hvilke ansøgninger, der er sendt,
uopfordrede henvendelser til arbejdsgivere, hvilke virksomheder, der er søgt job hos, deltagelse i jobmesser
m.v. I jobloggen registreres allerede foretagne aktiviteter, og den kan anvendes af den ledige til planlægning
af kommende aktiviteter. Oplysninger, der registreres i jobloggen vil i alt overvejende grad være ikkefølsomme oplysningstyper omfattet af persondatalovens § 6. Det gælder fx oplysninger om hvilke stillinger,
der er søgt, ansøgningsform, virksomheder, der er søgt hos kontakt med virksomheden konkrete
ansøgninger, CV Langvarig ledighed kan efter Datatilsynets praksis være en indikation på væsentlige sociale
problemer. For personer med langvarig ledighed vil der alt andet lige være mange registreringer i jobloggen.
Dermed vil antallet af registreringer i jobloggen kunne være en indikation på væsentlige sociale problemer.
Mange registreringer kan dog også blot afspejle, at personen er meget aktiv i sin jobsøgning. Jf. det samtidigt
fremsatte forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. er
persondatalovens § 8, stk. 3, fraveget for videregivelse af følsomme oplysninger på det sociale område.
Jobcentre og arbejdsløshedskasser vil derfor kunne behandle indholdet i jobloggen uanset, om
registreringerne i jobloggen afspejler langvarig ledighed.
Det er i bemærkningerne til den foreslåede § 1, nr. 6 (LAB § 11, stk. 4), indarbejdet, hvilke oplysningstyper,
der behandles i jobloggen. Efter omstændighederne vil jobloggen i form af de dokumenter som borgeren
frivilligt uploader til jobloggen kunne indeholde oplysninger omfattet af persondatalovens §§ 7 og 8.
Behandlingen af sådanne oplysninger vil kunne finde sted efter samtykkereglerne i persondatalovens § 7, stk.
2, nr. 1, og § 8, stk. 2, nr. 1, og efter reglerne om offentlige myndigheders behandling af oplysninger som led
i myndighedsudøvelse i persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, og § 8, stk. 2, nr. 3.
-For at det kan lykkes at skabe en sammenhængende indsats i beskæftigelsessystemet, er det nødvendigt at
koordinere it-understøttelsen langt mere end hidtil. De ledige skal hele tiden opleve på Jobnet at have et
klart overblik over, hvad der er aftalt, og hvad der forventes, og at den nødvendige viden deles effektivt
mellem alle involverede parter. Dette er også en forudsætning for, at de ledige i højere grad selv kan opleve
empowerment og tage ansvar for eget forløb. For at sikre målretningen og kvaliteten af it-redskaberne vil
AK-Samvirke, KL, DA samt virksomheder og borgere blive inddraget i en tæt dialog i forbindelse med udvikling
og implementering af de nye redskaber.Endelig er der aftalt i beskæftigelsesreformen, at nogle it-værktøjer
og tilhørende regler kan træde i kraft efter 1. juli 2015 for at sikre den fornødne tid til udvikling. Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering arbejder sammen med KL, AK-Samvirke og kommunernes og
arbejdsløshedskasserne s it-leverandører på at etablere den nødvendige it-understøttelse, så den kan være
på plads efterhånden, som de forskellige regler træder i kraft. På enkelte områder bemyndiges
beskæftigelsesministeren til, at fastsætte, hvornår regler skal træde i kraft. Dette gælder blandt andet i
forhold til pligt til at selvbooke møder i jobcentret, idet dette i praksis ikke kan ske uden den nødvendige itunderstøttelse. På andre områder indfases it-understøttelsen over tid således, at de mest grundlæggende
elementer er på plads, når reglerne træder i kraft.
35
LAB § 13 – CV samtale
Lovtekst
Stk. 2. En person, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal hurtigst muligt og senest 2 uger efter tilmelding indlægge
oplysninger som nævnt i stk. 1 i Jobnet. For en person, der er omfattet af § 2, nr. 2, skal det ske hurtigst
muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen. For en person, der er omfattet af § 2, nr. 3, og for en person, der
er omfattet af § 2, nr. 12, og som vurderes åbenlyst uddannelsesparat, skal det ske senest efter 3 uger fra
første henvendelse til kommunen om hjælp. Personen skal løbende opdatere oplysningerne i Jobnet.
Efter gældende regler skal arbejdsløshedskassen senest 3 uger efter dagpengemodtagerens tilmelding som
arbejdssøgende hos jobcenteret afholde en samtale med dagpengemodtageren, hvor det sikres, at de
oplysninger, som dagpengemodtageren indlægger i sit cv på Jobnet om bl.a. tidligere beskæftigelse,
uddannelse og kvalifikationer, er fyldestgørende (cv-samtalen). Hvis der senest 3 måneder før tilmeldingen
har været afholdt en samtale om dagpengemodtagerens cv med jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, skal
der dog ikke afholdes samtale.
Det foreslås, at arbejdsløshedskassen fremover skal afholde cv-samtalen senest 2 uger efter dagpengemodtagerens tilmelding som arbejdssøgende. Det foreslås videre, at arbejdsløshedskassen under samtalen
introducerer og påbegynder en personlig plan, ”Min Plan”, for dagpengemodtageren med bl.a. en beskrivelse
af den lediges situation, herunder f.eks. ledighedshistorik, alder, tidligere beskæftigelse og uformelle
kompetencer. Det foreslås videreført, at hvis der senest 3 måneder før tilmeldingen har været afholdt en
samtale om dagpengemodtagerens cv og ”Min Plan” med jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, skal der
ikke afholdes samtale.
LAB § 14 – CV samtale i a-kassen og ”Min plan”
Lovtekst
§ 14. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter tilmelding
afholde en samtale med personen, hvor det sikres, at de oplysninger, som personen indlægger i Jobnet, er
fyldestgørende. Samtalen afholdes ved personligt fremmøde, jf. dog § 21 f. Under samtalen skal det aftales,
hvordan personens jobsøgning kan understøttes, og personen kan pålægges at søge relevante konkrete job.
Arbejdsløshedskassen påbegynder sammen med personen at udarbejde personens »Min Plan« efter kapitel
9.
Stk. 2. Samtalen efter stk. 1 skal dog ikke afholdes, hvis der inden for de seneste 3 måneder før tilmelding har
været afholdt en samtale om personens cv og »Min Plan«.
Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal dagpengemodtagere, som er tilmeldt som
arbejdssøgende, give fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og
36
øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde. Oplysningerne skal indlægges i et
cv på Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet) hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som
arbejdssøgende. Oplysningerne skal løbende ajourføres. Jobcentre og arbejdsløshedskasser yder den
nødvendige bistand i den forbindelse.
Arbejdsløshedskassen skal senest 3 uger efter, at dagpengemodtageren er tilmeldt som arbejdssøgende,
holde en cv-samtale med dagpengemodtageren, hvor det sikres, at de oplysninger, som
dagpengemodtageren indlægger i Jobnet, er fyldestgørende. Hvis der senest 3 måneder før tilmeldingen har
været afholdt en samtale om dagpengemodtagerens cv med jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, skal
samtalen dog ikke afholdes.
Efter gældende regler skal jobcenteret holde første jobsamtale med en dagpengemodtager, der er fyldt 30
år, senest når personen i 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser efter tilmelding som
arbejdssøgende i jobcenteret. For en dagpengemodtager under 30 år, skal første samtale dog holdes senest
efter 1 måned.
Efter gældende regler skal de individuelle jobsamtaler for en dagpengemodtager herefter afholdes, senest
hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget
i tilbud efter kapitel 10-12 (tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller løntilskud).
Jobsamtalerne skal have fokus på konkrete job og jobsøgning, og samtalerne afholdes som udgangspunkt
ved personligt fremmøde. Under samtalen tilrettelægges kontaktforløbet, og indholdet i
beskæftigelsesindsatsen fastlægges, ligesom der følges op på indgåede aftaler. Efter de gældende regler
deltager arbejdsløshedskasserne ikke i jobsamtalerne i jobcenteret.
Efter gældende regler opgøres perioderne for, hvornår der skal holdes jobsamtaler i jobcenteret, på
baggrund af perioden med offentlige forsørgelsesydelser. Dette omfatter ledighed i form af perioder med
dagpenge, feriedagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, bortset fra kontanthjælp under
integrationsprogrammet. Det omfatter også perioder under ansættelse med løntilskud.
Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at
vejlede mv. og bekendtgørelse om rådighed, skal arbejdsløshedskasserne holde cv-samtalen senest 3 uger
efter, at dagpengemodtageren har tilmeldt sig som arbejdssøgende, jf. ovenfor.
Arbejdsløshedskassen skal inden 4 uger efter dagpengemodtagerens tilmelding som arbejdssøgende holde
en vejledningssamtale med personen. Til samtalen skal arbejdsløshedskassen vejlede personen om
rettigheder og pligter, herunder om rådighedsforpligtelsen og konsekvenserne for retten til dagpenge, hvis
personen ikke står til rådighed. Under samtalen afklares personens kompetencer og kvalifikationer samt
ønsker til job, og der udfærdiges en skriftlig ”plan for jobsøgning”, hvor arbejdsløshedskassen efter drøftelse
med dagpengemodtageren bl.a. fastlægger hvilke fagområder og geografisk område, personen skal søge
arbejde inden for. Planen skal sikre, at personen forstår, hvilke krav der stilles til den aktive jobsøgning.
Planen udleveres til personen. Efter gældende regler kan cv- og vejledningssamtalen holdes sammen. Efter
gældende regler skal arbejdsløshedskassen senest hver gang, dagpengemodtageren har haft 3 måneders
sammenlagt ledighed, vurdere personens rådighed ved en personlig samtale i arbejdsløshedskassen. De 3
måneders sammenlagt ledighed opgøres efter reglerne i bekendtgørelsen om beskæftigelseskrav for
lønmodtagere og dagpengeperiode.
37
Arbejdsløshedskassen skal endvidere undersøge og vurdere en dagpengemodtagers rådighed, hvis der opstår
tvivl om rådigheden for arbejdsmarkedet, f.eks. når jobcenteret sender en begrundet anmodning om tvivl
om rådigheden.
(Efter gældende regler fastsat i eller med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. er det jobcentrene og arbejdsløshedskasserne, der indkalder
dagpengemodtagere til deres respektive samtaler. Mens en dagpengemodtager deltager i tilbud efter kapitel
10-12, kan jobcenteret eller arbejdsløshedskassen vælge i stedet at holde samtalerne med personen
telefonisk, digitalt eller på anden måde. Hvis en dagpengemodtager er omfattet af en mindre intensiv indsats
efter gældende § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, f.eks. fordi personen skal begynde ordinært
fuldtidsjob inden for 6 uger, skal personen ikke møde personligt op til samtaler i jobcenteret eller
arbejdsløshedskassen. Kontakten kan i stedet holdes på anden vis, telefonisk, digitalt eller ved brev.)
Det følger af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at dagpengemodtageres kontakt med
beskæftigelsessystemet fremover skal være koordineret og sammenhængende, og der skal gøres bedre brug
af både jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes kompetencer.
Der etableres et nyt fælles og intensiveret kontaktforløb i de første 6 måneder af ledighedsforløbet, hvor
kontaktforløbet starter med cv-samtalen i arbejdsløshedskassen med 6 efterfølgende jobsamtaler i
jobcenteret, hvoraf 2 holdes fælles med arbejdsløshedskassen. Arbejdsløshedskassen holder endvidere 2
rådighedssamtaler i perioden.
Efter de første 6 måneder holdes der jobsamtaler i jobcenteret senest hver 3. måned og rådighedssamtaler i
arbejdsløshedskassen efter behov. Der holdes endvidere en jobsamtale senest efter 16 måneders ledighed,
som holdes fælles med arbejdsløshedskassen, og hvor dagpengemodtageren tilbydes en intensiveret indsats.
Samarbejdet om det intensiverede kontaktforløb understøttes bl.a. ved, at begge parter (dvs. jobcenteret og
arbejdsløshedskassen) medvirker til at udarbejde dagpengemodtagerens personlige plan, ”Min Plan”, og ved,
at der afholdes fælles samtaler.
Det foreslås videreført, at jobsamtalerne som hidtil skal have fokus på konkrete job og jobsøgning, og at
jobsamtalerne som udgangspunkt afholdes ved personligt fremmøde. Under samtalen tilrettelægges
kontaktforløbet, og indholdet i beskæftigelsesindsatsen fastlægges, ligesom der følges op på indgåede
aftaler.
Det foreslås, at arbejdsløshedskassen fremover skal holde cv-samtalen senest 2 uger efter
dagpengemodtagerens tilmelding som arbejdssøgende, hvor cv’et skal godkendes. Det foreslås videre, at
arbejdsløshedskassen under samtalen skal introducere og påbegynde en personlig plan, ”Min Plan”, for
dagpengemodtageren med bl.a. en beskrivelse af personens situation, herunder f.eks. ledighedshistorik,
alder, tidligere beskæftigelse og uformelle kompetencer. Til samtalen skal arbejdsløshedskassen ligesom i
dag fastsætte kravene til dagpengemodtagerens jobsøgning, som efter gældende regler fremgår af plan for
jobsøgning, og som vil vises via ”Min Plan”. Der henvises til forslag om, at ledige fremover kun skal have en
plan - "Min Plan" – og den skal gøres enklere, jf. pkt. 2.10.1. og bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, 18,
24 og 25.
38
Det foreslås, at der med hjemmel i gældende § 62, stk. 6, og § 65, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. kan fastsættes nærmere regler i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede m.v. og
bekendtgørelse om rådighed om afholdelse af cv-samtalen, herunder udfyldelsen af ”Min Plan”.
Det foreslås videre, at cv-samtalen, som skal holdes senest 2 uger efter, at personen har tilmeldt sig som
arbejdssøgende, erstatter de gældende cv- og vejledningssamtaler. Arbejdsløshedskassen skal dermed til cvsamtalen bl.a. sikre sig, at personens kompetencer afklares, at kravene til personens jobsøgning fastlægges,
og at personen er vejledt om rådigheds-forpligtelsen. Forslaget ændrer således ikke ved de gældende regler
om, at arbejdsløshedskassen har pligt til at vejlede dagpengemodtageren om rådighedsforpligtelsen og om
konsekvenserne for retten til dagpenge, hvis personen ikke står til rådighed.
Det foreslås endvidere, at der fastsættes regler om, at arbejdsløshedskassen til cv-samtalen skal vejlede
dagpengemodtageren om, at pågældende kan anmode om, at arbejdsløshedskassen deltager i den første
jobsamtale i jobcenteret, og at arbejdsløshedskassen i så fald skal deltage i samtalen.
Dagpengemodtageren skal desuden vejledes om, at anmodningen kan ske til enten arbejdsløshedskassen
eller jobcenteret.
Stk. 1
Efter gældende regler skal arbejdsløshedskassen senest 3 uger efter dagpengemodtagerens tilmelding som
arbejdssøgende hos jobcenteret afholde en samtale med dagpengemodtageren, hvor det sikres, at de
oplysninger, som dagpengemodtageren indlægger i sit cv på Jobnet om bl.a. tidligere beskæftigelse,
uddannelse og kvalifikationer, er fyldestgørende (cv-samtalen). Hvis der senest 3 måneder før tilmeldingen
har været afholdt en samtale om dagpengemodtagerens cv med jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, skal
der dog ikke afholdes samtale.
Det foreslås, at arbejdsløshedskassen fremover skal afholde cv-samtalen senest 2 uger efter dagpengemodtagerens tilmelding som arbejdssøgende. Det foreslås videre, at arbejdsløshedskassen under samtalen
introducerer og påbegynder en personlig plan, ”Min Plan”, for dagpengemodtageren med bl.a. en beskrivelse
af den lediges situation, herunder f.eks. ledighedshistorik, alder, tidligere beskæftigelse og uformelle
kompetencer. Det foreslås videreført, at hvis der senest 3 måneder før tilmeldingen har været afholdt en
samtale om dagpengemodtagerens cv og ”Min Plan” med jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, skal der
ikke afholdes samtale.
Stk. 2
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i § 1, nr. 11, om ændringer af kontaktforløbet for
dagpengemodtagere.
Det er hensigten, at den første jobsamtale i jobcenteret, hvor arbejdsløshedskassen også kan deltage, skal
bygge videre på CV-samtalen, herunder de indsamlede oplysninger, som fremgår af den lediges ”Min Plan”.
Det vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at ”Min Plan” vil blive designet således, at det alene
vil være jobcenteret, der kan afgive tilbud og registrere øvrige aftaler fra jobsamtalerne. Ligeledes vil det
39
alene være arbejdsløshedskassen, der kan fastlægge krav til jobsøgning og registrere øvrige aftaler fra cvsamtalen og rådighedssamtalerne. Det vil dermed fremstå klart for borgeren, hvem der er ansvarlig for de
enkelte aftaler m.v.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil tage initiativ til en modernisering af CV’et med henblik på, at
der anvendes strukturerede data i CV’et på områder, hvor det er relevant. Det gælder blandt andet områder,
som erhvervserfaring, kvalifikationer og uddannelse. Herved sikres det, at mulighederne for CV-udsøgningen
samt match mellem CV og jobordre/annoncer forbedres. Moderniseringen af CV’et skal samtidigt medvirke
til, at den ledige oplever CV’et som et nyttigt og tidssvarende værktøj i relation til sin jobsøgning, som det er
relevant at udfylde og løbede holde ajour. Herved styrkes den lediges ansvar for egen udvikling og jobsøgning
og det sikres, at CV’et giver et fyldestgørende billede af den lediges tidligere beskæftigelseserfaring,
uddannelse, kvalifikationer, kurser mv., som kan danne grundlag formidlingsindsatsen samt samarbejdet
mellem jobcenteret og arbejdsløshedskassen.
Efter de gældende regler skal jobsamtaler under kontaktforløbet være individuelle og fremadrettet.
Samtalerne skal have fokus på konkrete job og jobsøgning, og under samtalerne fastlægges
beskæftigelsesindsatsen for personen, ligesom der følges op på indgåede aftaler.
Der er således allerede i de gældende regler krav om individuelle fremadrettede samtaler, hvor der
fastlægges mål for den ledige og følges op på aftaler herom. Det følger af forlig om reform af
beskæftigelsesindsatsen, at der i perioden 2015 til 2020 afsættes i alt 150 mio. kr. til at kompetenceudvikle
og videreuddanne medarbejdere og ledere i jobcentre og arbejdsløshedskasser. Det skal understøtte et mere
professionelt beskæftigelsessystem og øge kvaliteten af hjælpen til arbejdsløse og virksomheder.
Der skal i samarbejde med jobcentrene og a-kasserne gennemføres et udviklings projekt, der sætter fokus
på indholdet i den gode og effektfulde indsats for forsikrede ledige med risiko for langtidsledighed.
Udviklingsprojektet vil tage afsæt i erfaringerne fra ”Den gode samtale”, hvor den arbejdsløse selv har
indflydelse på samtalerne med sagsbehandleren.
Erfaringerne viser blandt andet, at de arbejdsløse har fået et mere positivt samarbejde med sagsbehandleren
i a-kassen, og at fokus i højere grad er gået fra kontrol til jobrettet og professionel hjælp til at komme i
arbejde. Konkret skal arbejdet udvikle og understøtte jobsøgnings- og samtaleaktiviteter for arbejdsløse i
risiko for langtidsledighed og arbejdsløse, som allerede har haft et længerevarende ledighedsforløb. Det skal
således understøtte jobcentrenes indsats og medvirke til, at målgruppen får en effektfuld indsats, der er
målrettet deres behov. Bl.a. har projektet fokus på, hvad udbytterige samtaleforløb kan indeholde.
Det fremgår af forliget om reformen af beskæftigelsesindsatsen, at en dagpengemodtager i de første 6
måneders ledighed skal til en cv-samtale med arbejdsløshedskassen, 6 jobsamtaler med jobcenteret, heraf 2
fællessamtaler med arbejdsløshedskassen og jobcentret, samt 2 rådighedssamtaler med
Baggrunden er, at samtaler vurderes at være et effektivt instrument i den aktive beskæftigelsesindsats for at
forkorte ledighedsperioden. Dette bakkes af op af flere studier, der viser, at individuelle samtaler i starten af
ledighedsforløbet har positive beskæftigelseseffekter. Samtidig er der indikation på, at den positive effekt af
samtaler øges med antallet af samtaler.
40
Lovforslaget vil dog på baggrund af høringsvarerne blive tilrettet således, at akassen deltager i den første
jobsamtale, hvis a-kassen ud fra en helhedsorienteret vurdering af personens ledighedssituation finder, at
personen har behov for det, eller hvis jobcentret eller personen anmoder herom.
AC’s, KL’s, Ledernes’, IDA’s og Randers Kommunes forslag om, at jobcentrene og arbejdsløshedskasserne får
mulighed for at selv at udfylde kontaktforløbet og vurdere antallet af samtaler, er ikke i overensstemmelse
med forliget og den økonomi, der er aftalt i reformen.
Der gives dog med forliget mulighed for, at samtalerne i kontaktforløbet skal kunne tilrettelægges fleksibelt,
så det er muligt at rykke samtalerne frem, hvis det er relevant for del enkelte ledige. Samtidig lempes kravene
til frister for afholdelsen af samtaler, så samtalerne kan udskydes med op til to uger.
Forslagene ligger udenfor forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen, hvor det fremgår, at det skal etableres
et fælles og intensiveret kontaktforløb i de første seks måneder af ledighedsforløbet, herunder at
arbejdsløshedskassen skal afholde to rådighedssamtaler i de første seks måneder og derefter
rådighedssamtaler efter behov.
Det betyder, at det efter de første seks måneder er muligt for arbejdsløshedskassen – i stedet for at indkalde
dagpengemodtageren til en rådighedssamtale – at tilbyde den pågældende jobunderstøttende aktiviteter,
hvis der ikke er behov for en rådighedssamtale. Herudover har arbejdsløshedskassen altid mulighed for at
supplere rådighedssamtalerne med tilbud om jobunderstøttende aktiviteter.
LAB § 16 – Jobsamtaler i det individuelle kontaktforløb
Lovtekst
§ 16. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, skal der under kontaktforløbet afholdes individuelle
jobsamtaler med fokus på konkrete job og jobsøgning. Samtalen afholdes ved personligt fremmøde, jf. dog
§ 16 a, stk. 5, § 17, stk. 2, § 18, stk. 5, og § 21 f. Under jobsamtalen tilrettelægges kontaktforløbet, og
indholdet i beskæftigelsesindsatsen fastlægges, ligesom der følges op på indgåede aftaler.
Efter gældende regler skal jobcenteret holde første jobsamtale med en dagpengemodtager, der er fyldt 30
år, senest når personen i 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser efter tilmelding som
arbejdssøgende i jobcenteret. For en dagpengemodtager under 30 år, skal første samtale dog holdes senest
efter 1 måned.
Efter gældende regler skal de individuelle jobsamtaler for en dagpengemodtager herefter afholdes, senest
i tilbud efter kapitel 10-12 (tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller løntilskud).
Jobsamtalerne skal have fokus på konkrete job og jobsøgning, og samtalerne afholdes som udgangspunkt
ved personligt fremmøde. Under samtalen tilrettelægges kontaktforløbet, og indholdet i
beskæftigelsesindsatsen fastlægges, ligesom der følges op på indgåede aftaler. Efter de gældende regler
deltager arbejdsløshedskasserne ikke i jobsamtalerne i jobcenteret.
41
Efter gældende regler opgøres perioderne for, hvornår der skal holdes jobsamtaler i jobcenteret, på
baggrund af perioden med offentlige forsørgelsesydelser. Dette omfatter ledighed i form af perioder med
dagpenge, feriedagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, bortset fra kontanthjælp under
integrationsprogrammet. Det omfatter også perioder under ansættelse med løntilskud.
Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at
vejlede mv. og bekendtgørelse om rådighed, skal arbejdsløshedskasserne holde cv-samtalen senest 3 uger
efter, at dagpengemodtageren har tilmeldt sig som arbejdssøgende, jf. ovenfor.
Arbejdsløshedskassen skal inden 4 uger efter dagpengemodtagerens tilmelding som arbejdssøgende holde
en vejledningssamtale med personen. Til samtalen skal arbejdsløshedskassen vejlede personen om
rettigheder og pligter, herunder om rådighedsforpligtelsen og konsekvenserne for retten til dagpenge, hvis
personen ikke står til rådighed. Under samtalen afklares personens kompetencer og kvalifikationer samt
ønsker til job, og der udfærdiges en skriftlig ”plan for jobsøgning”, hvor arbejdsløshedskassen efter drøftelse
med dagpengemodtageren bl.a. fastlægger hvilke fagområder og geografisk område, personen skal søge
arbejde inden for. Planen skal sikre, at personen forstår, hvilke krav der stilles til den aktive jobsøgning.
Planen udleveres til personen. Efter gældende regler kan cv- og vejledningssamtalen holdes sammen.
Efter gældende regler skal arbejdsløshedskassen senest hver gang, dagpengemodtageren har haft 3
måneders sammenlagt ledighed, vurdere personens rådighed ved en personlig samtale i
arbejdsløshedskassen. De 3 måneders sammenlagt ledighed opgøres efter reglerne i bekendtgørelsen om
beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode.
Arbejdsløshedskassen skal endvidere undersøge og vurdere en dagpengemodtagers rådighed, hvis der opstår
tvivl om rådigheden for arbejdsmarkedet, f.eks. når jobcenteret sender en begrundet anmodning om tvivl
om rådigheden.
(Efter gældende regler fastsat i eller med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om
dagpengemodtagere til deres respektive samtaler. Mens en dagpengemodtager deltager i tilbud efter kapitel
10-12, kan jobcenteret eller arbejdsløshedskassen vælge i stedet at holde samtalerne med personen
telefonisk, digitalt eller på anden måde. Hvis en dagpengemodtager er omfattet af en mindre intensiv indsats
efter gældende § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, f.eks. fordi personen skal begynde ordinært
fuldtidsjob inden for 6 uger, skal personen ikke møde personligt op til samtaler i jobcenteret eller
arbejdsløshedskassen. Kontakten kan i stedet holdes på anden vis, telefonisk, digitalt eller ved brev.)
Det følger af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at dagpengemodtageres kontakt med
beskæftigelsessystemet fremover skal være koordineret og sammenhængende, og der skal gøres bedre brug
af både jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes kompetencer.
Der etableres et nyt fælles og intensiveret kontaktforløb i de første 6 måneder af ledighedsforløbet, hvor
kontaktforløbet starter med cv-samtalen i arbejdsløshedskassen med 6 efterfølgende jobsamtaler i
jobcenteret, hvoraf 2 holdes fælles med arbejdsløshedskassen. Arbejdsløshedskassen holder endvidere 2
rådighedssamtaler i perioden.
42
Efter de første 6 måneder holdes der jobsamtaler i jobcenteret senest hver 3. måned og rådighedssamtaler i
arbejdsløshedskassen efter behov. Der holdes endvidere en jobsamtale senest efter 16 måneders ledighed,
som holdes fælles med arbejdsløshedskassen, og hvor dagpengemodtageren tilbydes en intensiveret indsats.
Samarbejdet om det intensiverede kontaktforløb understøttes bl.a. ved, at begge parter (dvs. jobcenteret og
arbejdsløshedskassen) medvirker til at udarbejde dagpengemodtagerens personlige plan, ”Min Plan”, og ved,
at der afholdes fælles samtaler.
Det foreslås videreført, at jobsamtalerne som hidtil skal have fokus på konkrete job og jobsøgning, og at
jobsamtalerne som udgangspunkt afholdes ved personligt fremmøde. Under samtalen tilrettelægges
kontaktforløbet, og indholdet i beskæftigelsesindsatsen fastlægges, ligesom der følges op på indgåede
aftaler.
Det foreslås, at arbejdsløshedskassen fremover skal holde cv-samtalen senest 2 uger efter
dagpengemodtagerens tilmelding som arbejdssøgende, hvor cv’et skal godkendes. Det foreslås videre, at
arbejdsløshedskassen under samtalen skal introducere og påbegynde en personlig plan, ”Min Plan”, for
dagpengemodtageren med bl.a. en beskrivelse af personens situation, herunder f.eks. ledighedshistorik,
alder, tidligere beskæftigelse og uformelle kompetencer. Til samtalen skal arbejdsløshedskassen ligesom i
dag fastsætte kravene til dagpengemodtagerens jobsøgning, som efter gældende regler fremgår af plan for
jobsøgning, og som vil vises via ”Min Plan”. Der henvises til forslag om, at ledige fremover kun skal have en
plan - "Min Plan" – og den skal gøres enklere, jf. pkt. 2.10.1. og bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, 18,
24 og 25.
m.v. kan fastsættes nærmere regler i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede m.v. og
bekendtgørelse om rådighed om afholdelse af cv-samtalen, herunder udfyldelsen af ”Min Plan”.
Det foreslås videre, at cv-samtalen, som skal holdes senest 2 uger efter, at personen har tilmeldt sig som
arbejdssøgende, erstatter de gældende cv- og vejledningssamtaler. Arbejdsløshedskassen skal dermed til cvsamtalen bl.a. sikre sig, at personens kompetencer afklares, at kravene til personens jobsøgning fastlægges,
og at personen er vejledt om rådigheds-forpligtelsen. Forslaget ændrer således ikke ved de gældende regler
om, at arbejdsløshedskassen har pligt til at vejlede dagpengemodtageren om rådighedsforpligtelsen og om
konsekvenserne for retten til dagpenge, hvis personen ikke står til rådighed.
Det foreslås endvidere, at der fastsættes regler om, at arbejdsløshedskassen til cv-samtalen skal vejlede
dagpengemodtageren om, at pågældende kan anmode om, at arbejdsløshedskassen deltager i den første
jobsamtale i jobcenteret, og at arbejdsløshedskassen i så fald skal deltage i samtalen.
Dagpengemodtageren skal desuden vejledes om, at anmodningen kan ske til enten arbejdsløshedskassen
eller jobcenteret.
Det foreslås, at jobcenteret som udgangspunkt skal holde månedlige jobsamtaler med dagpengemodtageren
i de første 6 måneders ledighed, og at den første jobsamtale skal afholdes tidligst, når cv-samtalen er afholdt
og senest efter 6 ugers ledighed.
Det foreslås videre, at arbejdsløshedskassen deltager i den første jobsamtale, hvis arbejdsløsheds-kassen ud
fra en helhedsorienteret vurdering af personens ledighedssituation finder, at personen har behov for det,
43
eller hvis jobcenteret eller personen anmoder herom. Arbejdsløshedskassens vurdering understøttes af det
afklaringsværktøj, som beskæftigelsesministeriet vil stille til rådighed. Vurderingen kan dog ikke baseres
alene på afklaringsværktøjet, men skal bero på en samlet faglig vurdering. Værktøjet forventes klart til at
understøtte den helhedsorienterede vurdering fra juli 2016.
Arbejdsløshedskassen deltager dog ikke i jobsamtalen, hvis dagpenge-modtageren ikke ønsker det.
Under den første jobsamtale færdiggøres og fastlægges dagpengemodtageres personlige plan, ”Min Plan”,
som er påbegyndt under cv-samtalen. Samtalen bygger dermed videre på cv-samtalen, herunder de afgivne
og indsamlede oplysninger m.v.
Det fælles og intensiverede kontaktforløb træder i kraft den 1. juli 2015. For at sikre en gradvis indfasning af
arbejdsløshedskassernes deltagelse i jobsamtaler, foreslås det dog, at arbejdsløshedskasserne i perioden fra
og med den 1. juli 2015 til den 1. juli 2016 ikke skal deltage i den første jobsamtale.
Derudover deltager arbejdsløshedskassen i en jobsamtale, som afholdes tidligst, når person har været ledig
i 4 måneder og senest i 6 måneder, medmindre dagpengemodtageren ikke ønsker at arbejdsløshedskassen
deltager. Samtalen vil således blive afholdt i den 5. eller 6. ledighedsmåned.
Det foreslås videre, at jobcenteret efter de første 6 måneders sammenlagt ledighed som udgangspunkt skal
holde jobsamtaler med dagpengemodtageren hver tredje måned.
For at sikre fleksibilitet i kontaktforløbet foreslås det, at jobsamtaler kan afholdes tidligere eller op til 2 uger
senere end det fastsatte tidspunkt, bortset fra første jobsamtale. Det er jobcenteret, der på baggrund af en
vurdering af den enkelte dagpengemodtagers behov fastsætter, hvis samtalerne f.eks. skal holdes hyppigere
end hver måned i de første 6 måneder. Det kan eksempelvis være hensigtsmæssigt, hvis jobcenteret
vurderer, at personen har behov for et mere intensivt forløb i starten af ledighedsperioden. Der skal dog
afholdes mindst 6 samtaler i de første 6 måneder og efterfølgende mindst 4 samtaler, hver gang personen
har været ledig i 12 måneder.
Ud over disse jobsamtaler foreslås det, at der holdes en supplerende samtale senest efter 16 måneders
ledighed, hvor jobcenteret skal tilbyde personen en intensiveret indsats. Samtalen skal således holdes, så
den har en vis tidmæssige sammenhæng med den intensiverede indsats, som dagpengemodtageren skal
have i perioden 16-22 måneders ledighed. For personer, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via
puljen til uddannelsesløft efter forslaget til § 33 a, skal der endvidere under samtalen være fokus på
mulighederne for job efter endt uddannelse. Arbejdsløshedskassen deltager i denne samtale, medmindre
dagpengemodtageren ikke ønsker det.
En dagpengemodtager vil i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper – ligesom hidtil
– som udgangspunkt kunne tage en bisidder med til alle samtaler i jobcenteret, f.eks. en repræsentant fra
Det foreslås, at samtalerne – ligesom i dag – kan holdes telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen
deltager i tilbud efter kapitel 10-12. Samtalen efter 16 måneders ledighed skal dog holdes ved personligt
fremmøde, selvom personen deltager i tilbud efter kaptitel 10-12. Baggrunden er, at personen sidst i
dagpengeperioden skal tilbydes både en tæt kontakt og en intensiveret indsats.
44
Det foreslås, at en samtale, hvor jobcenteret forud for den første jobsamtale vejleder dagpengemodtageren
om 6 ugers jobrettet uddannelse efter forslaget til § 26 a, stk. 3, 2. pkt. udgår af teksten, kan træde i stedet
for en jobsamtale i kontaktforløbet, hvor dagpengemodtageren og jobcenteret deltager. Samtalen kan ikke
træde i stedet for en jobsamtale, hvor arbejdsløshedskassen også deltager.
Det foreslås, at opgørelsen af, hvornår jobsamtalerne skal holdes, fremover sker på baggrund af personens
sammenlagte ledighed. Dermed vil opgørelsen af tidsperioder i forbindelse med samtaler fremover følge de
gældende regler, som er fastsat for opgørelse af tidsperioder med sammenlagt ledighed i øvrigt efter loven.
Disse regler er med hjemmel i gældende lovs § 4 fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
I opgørelsen af sammenlagt ledighed medregnes uger, hvor personen helt eller delvist har modtaget
dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller har været i tilbud om ansættelse med løntilskud.
Det foreslås også, at dagpengemodtagere fremover selv skal booke jobsamtaler på ”Min side” på Jobnet. Det
gælder dog ikke samtaler, hvor arbejdsløshedskassen skal deltage. Her indkalder jobcenteret til samtalerne.
Det foreslås endelig, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsløshedskassens
deltagelse i jobsamtalerne under kontaktforløbet. Det foreslås, at der med hjemmel i bestemmelsen bl.a.
fastsættes nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde i de jobsamtaler,
som den efter forslaget til § 16 b skal deltage i.
I det omfang arbejdsløshedskassen ikke skal deltage ved personligt fremmøde i en samtale, vil den kunne
deltage digitalt.
Med hjemmel i bestemmelsen foreslås det videre, at der kan fastsættes nærmere regler om kriterier, der kan
indgå i arbejdsløshedskassens helhedsorienterede vurdering af dagpenge-modtagerens ledighedssituation
samt regler om, hvordan den praktiske gennemførelse af de fælles samtaler kan ske, herunder f.eks. om
jobcentrenes planlægning af placeringen af de fælles samtaler.
Det foreslås desuden, at der kan fastsættes regler om frister for dagpengemodtagerens meddelelse til
jobcenteret eller arbejdsløshedskassen om, hvorvidt dagpengemodtageren ønsker eller ikke ønsker
arbejdsløshedskassens deltagelse i den første jobsamtale og om, hvis dagpengemodtageren ikke ønsker
arbejdsløshedskassens deltagelse i de øvrige fælles jobsamtaler, således at jobcenteret forud for
indkaldelsen til en fælles jobsamtale har kendskab til, om arbejdsløshedskassen skal indkaldes.
En særlig indsats for langtidsledige - Styrket indsats sidst i dagpengeperioden
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at der er enighed om, at jobcenteret skal
tilbyde den ledige et tæt kontaktforløb og en intensiveret indsats og jobsøgningsstøtte.
Gældende regler
Efter gældende regler er der ingen krav om en særlig indsats for langtidsledige dagpengemodtagere.
Jobcenteret kan dog efter gældende regler tilbyde flere samtaler eller tilbud til ledige, hvis det findes
nødvendigt for, at personen bringes tættere på arbejdsmarkedet.
I lyset af den kortere dagpengeperiode er det vigtigt at intensivere indsatsen for de langtidsledige. Det
foreslås derfor, at dagpengemodtagere, som har sammenlagt ledighed på mellem 16 og 22 måneder, får en
45
særligt aktiv indsats. Den særlige indsats fastlægges under den supplerende samtale, som
dagpengemodtagere skal have senest efter 16 måneders sammenlagt ledighed, hvor der skal ske en
revurdering af indsatsen, og hvor arbejdsløshedskassen deltager i samtalen.
Det foreslås, at jobcenteret under samtalen med dagpengemodtageren skal drøfte den intensiverede indsats,
som bl.a. kan bestå af mulighed for, at pågældende kan få tildelt en personlig jobformidler i den resterende
del af dagpengeperioden eller et kombinationsforløb med hyppigere samtaler og et virksomhedsrettet tilbud.
Den personlige jobformidler kan hjælpe dagpengemodtageren i alle led af jobsøgningen. Jobformidleren kan
i samarbejde med personen aktivt opsøge relevante virksomheder med henblik på at finde konkret
beskæftigelse, som personen kan varetage, herunder vikariater. Med hjemmel i § 8 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats vil der blive fastsat regler om denne mulighed.
Kombinationsforløbet foreslås udmøntet som et forsøg. Forløbet foreslås at indebære, at langtidsledige kan
deltage i hyppigere samtaler og et virksomhedsrettet tilbud, dvs. virksomhedspraktik eller ansættelse med
løntilskud. Der foreslås derudover fastsat regler om, at personen tilknyttes en jobkontaktperson i
virksomheden, hvor personen deltager i tilbuddet.
Efter gældende regler skal jobcenteret holde jobsamtaler med en dagpengemodtager senest hver gang,
personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud
efter kapitlerne 10-12. For dagpengemodtagere, der ikke er fyldt 30 år, skal første samtale dog holdes senest
efter 1 måned. Under jobsamtalerne skal der være fokus på konkret job og jobsøgning.
Efter de gældende regler deltager arbejdsløshedskasserne ikke i jobsamtaler i jobcenteret.
Arbejdsløshedskasserne holder cv-samtalen efter den gældende § 14. Arbejdsløshedskasserne holder
desuden en vejledningssamtale inden 4 ugers ledighed og rådighedssamtaler hver 3. måned med
dagpengemodtagere efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås, at der fremover skal være et intensiveret kontaktforløb for dagpengemodtagere, som er
koordineret og sammenhængende, og hvor der gøres bedre brug af både jobcentrenes og
arbejdsløshedskassernes kompetencer.
Det foreslås således, at der etableres et fælles og intensiveret kontaktforløb i de første seks måneder af
ledighedsforløbet. Kontaktforløbet startes i arbejdsløshedskassen med cv-samtalen, jf. forslaget til § 1, nr. 7
og 8. Herefter har jobcenteret ansvaret for afholdelse af månedlige jobsamtaler i de første seks måneder og
herefter en jobsamtale hver tredje måned, jf. forslaget til § 16 a. Arbejdsløshedskassen deltager i to samtaler
i de første 6 måneders ledighed og i en samtale efter 16 måneders ledighed, jf. forslaget til § 16 b.
Det fremgår videre af reformen, at samtalerne i kontaktforløbet skal kunne tilrettelægges fleksibelt, så det
er mulig at rykke samtalerne frem, hvis det er relevant for den enkelte. Samtidig lempes kravene om frister,
så samtalerne kan udskydes med op til 2 uger. Lovforslagets udmøntning af kontaktforløbet er udarbejdet i
overensstemmelse herom.
46
I forhold til FF’s og Danske Socialrådigiverforenings bemærkninger om profiling/afklaringsværktøj bemærkes
det, at det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at der udvikles et afklaringsværktøj,
som skal biddrage til at kvalificere jobkonsulentens faglige vurdering af hvilken indsats, den enkelte ledige
har brug for. Der henvises i øvrigt til afsnittet nedenfor om afklarings- og dialogværktøjet.
Det følger af gældende regler, at arbejdsløshedskassen skal høre et medlem, før den træffer afgørelse om
medlemmets ret til ydelser på baggrund af oplysninger, som er til ugunst for medlemmet. Det lægges med
lovforslaget ikke op til at ændre den gældende ret på dette område. Arbejdsløshedskassen kan efter
gældende regler alene dispensere for manglende tilmelding, hvis medlemmet ikke selv er skyld i denne, f.eks.
hvis selvbookingsystemet er ude af drift.
-For at det kan lykkes at skabe en sammenhængende indsats i beskæftigelsessystemet, er det nødvendigt at
koordinere it-understøttelsen langt mere end hidtil. De ledige skal hele tiden opleve på Jobnet at have et
klart overblik over, hvad der er aftalt, og hvad der forventes, og at den nødvendige viden deles effektivt
mellem alle involverede parter. Dette er også en forudsætning for, at de ledige i højere grad selv kan opleve
empowerment og tage ansvar for eget forløb. For at sikre målretningen og kvaliteten af it-redskaberne vil
AK-Samvirke, KL, DA samt virksomheder og borgere blive inddraget i en tæt dialog i forbindelse med udvikling
og implementering af de nye redskaber.Endelig er der aftalt i beskæftigelsesreformen, at nogle it-værktøjer
og tilhørende regler kan træde i kraft efter 1. juli 2015 for at sikre den fornødne tid til udvikling. Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering arbejder sammen med KL, AK-Samvirke og kommunernes og
arbejdsløshedskasserne s it-leverandører på at etablere den nødvendige it-understøttelse, så den kan være
på plads efterhånden, som de forskellige regler træder i kraft. På enkelte områder bemyndiges
beskæftigelsesministeren til, at fastsætte, hvornår regler skal træde i kraft. Dette gælder blandt andet i
forhold til pligt til at selvbooke møder i jobcentret, idet dette i praksis ikke kan ske uden den nødvendige itunderstøttelse. På andre områder indfases it-understøttelsen over tid således, at de mest grundlæggende
elementer er på plads, når reglerne træder i kraft.
LAB §§ 16 a & b - Frekvens for jobsamtaler, selvbooking og samarbejde med
a-kassen
Lovtekst
47
§ 16 a. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal der i de første 6 måneders sammenlagt ledighed
afholdes individuelle jobsamtaler efter § 16, hver gang personen har været ledig i sammenlagt 1 måned, jf.
dog stk. 4 og § 19.
Stk. 2. Efter de første 6 måneders sammenlagt ledighed skal der afholdes jobsamtaler, hver gang personen
har været ledig i sammenlagt 3 måneder, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Senest når personen har været ledig i sammenlagt 16 måneder, skal der afholdes en jobsamtale ud
over jobsamtalerne i stk. 2, hvor jobcenteret skal tilbyde personen en intensiveret indsats.
Stk. 4. Jobsamtaler efter stk. 1 og 2 kan afholdes tidligere eller op til 2 uger senere end de angivne tidspunkter.
I de første 6 måneders sammenlagt ledighed skal der dog afholdes mindst seks jobsamtaler og efterfølgende
mindst fire jobsamtaler, hver gang personen har været ledig i sammenlagt 12 måneder.
Stk. 5. Jobsamtaler efter stk. 1 og 2 kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i
tilbud efter kapitel 10-12.
Stk. 6. Samtalen efter § 26 a, stk. 3, 2. pkt., kan træde i stedet for en jobsamtale efter stk. 1, dog ikke i stedet
for en jobsamtale efter § 16 b.
Stk. 7. Personer skal selv booke jobsamtaler efter stk. 1 og 2 på »Min side« på Jobnet bortset fra jobsamtaler,
hvor arbejdsløshedskassen skal deltage, jf. § 16 b. Jobcenteret kan dog efter en konkret vurdering fratage en
person retten til selvbooking, hvis jobcenteret vurderer, at personen booker jobsamtaler på anden måde end
aftalt eller på en måde, som jobcenteret vurderer vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter
hensigten.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om selvbooking og om afmelding som
arbejdssøgende, hvis en person ikke selv booker jobsamtaler, og om fritagelse af personer fra pligten til selv
at skulle booke jobsamtaler.
§ 16 b. Arbejdsløshedskassen deltager i følgende jobsamtaler i kontaktforløbet, jf. dog stk. 2 og 3:
1) Den første jobsamtale efter § 19, hvis arbejdsløshedskassen ud fra en helhedsorienteret vurdering
af personens ledighedssituation finder, at personen har behov herfor, eller hvis jobcenteret eller
personen anmoder herom,
2) en jobsamtale efter § 16 a, stk. 1, der afholdes, tidligst når personen har været ledig i sammenlagt 4
måneder, og senest når personen har været ledig i sammenlagt 6 måneder, og
3) jobsamtalen senest efter 16 måneders sammenlagt ledighed, jf. § 16 a, stk. 3.
Stk. 2. Arbejdsløshedskassen deltager ikke i samtalerne efter stk. 1, hvis personen ikke ønsker det.
Stk. 3. I perioden fra og med den 1. juli 2015 til den 1. juli 2016 deltager arbejdsløshedskassen ikke i den
første jobsamtale efter § 19.
§ 16 a
Ledige skal selv booke samtaler
48
Gældende regler
Efter gældende regler fastsat i eller med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om
dagpengemodtagere til samtaler.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller et fælles system til selvbooking til rådighed for
jobcentrene, som de har pligt til at bruge og understøtte, således at borgere via ”Min side” på Jobnet selv
kan booke samtaler og arrangementer i jobcentrene og ombooke samtaler, som jobcentrene har indkaldt til.
Det følger af forliget om en reform af beskæftigelsesindsatsen, at dagpengemodtagere selv skal have ansvar
for at booke samtaler med jobcenteret eller arbejdsløshedskassen og melde sig til relevante
jobstøtteaktiviteter i den første del af ledighedsperioden. Det skal ske digitalt via Jobnet.dk.
Formålet med selvbooking er at øge dagpengemodtagerens medindflydelse på tilrettelæggelsen af og
indholdet i kontaktforløbet og dermed give dagpengemodtageren et større ansvar for egen indsats, som i
sidste ende skal styrke pågældendes muligheder for at komme i arbejde.
Det foreslås derfor, at dagpengemodtagere som udgangspunkt får pligt til selv at booke samtaler i
jobcenteret, herunder f.eks. dag og tidspunkt, via det landsdækkende system, som Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed på Jobnet. Det foreslås dog, at jobcenteret indkalder til de
samtaler, som både jobcenter og arbejdsløshedskassen skal deltage i.
Selvbookingssystemet vil give mulighed for, at ledige – ud over de samtaler de har pligt til at selvbooke – vil
kunne booke samtaler og arrangementer i jobcenteret, herunder evt. også de samtaler, hvor
arbejdsløshedskassen deltager, såfremt dette på sigt viser sig teknisk og logistisk muligt.
Det foreslås endvidere, at der også skal være pligt til at booke samtaler i arbejdsløshedskasserne således, at
dagpengemodtagere selv skal booke de to første rådighedssamtaler i arbejdsløshedskassen.
Dagpengemodtagerenes selvbooking skal ske i arbejdsløshedskassernes bookingsystemer, som der bliver
adgang til via Jobnet og på arbejdsløshedskassernes hjemmesider.
Det foreslås, at der kan fastsættes nærmere regler om selvbooking af samtaler og om afmelding som
arbejdssøgende i de tilfælde, hvor dagpengemodtagere ikke booker samtaler til afholdelse inden for den frist,
som er aftalt, samt om fritagelse af personer fra pligten til selv at skulle booke samtaler.
Det foreslås, at hvis dagpengemodtageren ikke booker en samtale til afholdelse inden for den frist, som
pågældende har fået af jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, bliver pågældende automatisk afmeldt som
arbejdssøgende i jobcenteret. Konsekvensen af manglende tilmelding som arbejdssøgende er, at
pågældende ikke kan få udbetalt dagpenge. Arbejdsløshedskassen skal - før den trækker pågældende i
dagpengene - partshøre personen om den manglende tilmelding.
hjælp til dagpengemodtagere, der kan have svært ved at finde ud af selvbooking-systemet, så de ikke bliver
afmeldt, fordi de ikke får booket samtalerne på grund af manglende it-kundskaber.
49
Det foreslås endvidere, at jobcenteret eller arbejdsløshedskassen kan fratage dagpengemodtagere retten til
selv at booke samtaler, hvis de vurderer, at personen booker samtaler på anden måde end aftalt, eller hvis
jobcenteret vurderer, at personen booker samtaler på en måde, som vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan
gennemføres efter hensigten. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor dagpengemodtageren booker mange
samtaler ud over det aftalte, booker flere samtaler tidsmæssigt tæt på hinanden eller hyppigt ombooker
samtaler.
Det foreslås endelig, at dagpengemodtagere, der ikke har de nødvendige forudsætninger for at selvbooke
samtaler, kan fritages fra kravet om selvbooking og dermed blive indkaldt til samtaler. Det vil f.eks. kunne
være personer, der har meget ringe it-kundskaber eller har betydelige sproglige barrierer bestående i
manglende beherskelse af dansk, som gør det uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen at
selvbooke samtaler. Det foreslås videre, at personer vil kunne fritages fra selvbooking, hvis der skal træffes
særlige foranstaltninger i forbindelse med samtalen, f.eks. sikres at der er tolk tilstede. Det foreslås, at det
er jobcenteret, der vurderer, om en dagpengemodtager skal fritages for kravet om selvbooking af
jobsamtalerne i jobcenteret, og at arbejdsløshedskassen kan fritage egne medlemmer for kravet om
selvbooking af de to første rådighedssamtaler.
Den konkrete udmøntning om etablering og drift af den landsdækkende selvbetjeningsløsning og om
jobcentrenes pligt til at anvende systemet i forhold til jobcenterets forskellige målgrupper kan ske i
bekendtgørelsesform med hjemmel i de foreslåede bemyndigelser i §§ 51-52 i det samtidigt fremsatte forslag
til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Til § 16 a
Det foreslås i stk. 1, at jobcenteret i de første 6 måneders sammenlagt ledighed skal holde jobsamtaler med
dagpengemodtageren, hver gang dagpengemodtageren har været ledig i sammenlagt 1 måned. Den første
jobsamtale skal dog holdes efter det tidspunkt, hvor cv-samtalen er afholdt, jf. forslaget til § 1, nr. 8, og senest
efter 6 ugers ledighed, jf. forslaget til § 1, nr. 14.
Det foreslås i stk. 2, at der efter de første 6 måneder skal afholdes jobsamtaler hver gang personen har været
ledig i sammenlagt 3 måneder.
I overensstemmelse med gældende regler skal der under jobsamtalerne være fokus på konkrete job og
jobsøgning.
Ud over disse samtaler foreslås det i stk. 3, at der skal afholdes en supplerende jobsamtale senest efter 16
måneders sammenlagt ledighed. Ved denne samtale skal jobcenteret tilbyde personen en intensiveret
indsats. For personer, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter forslaget til § 33 a, skal der under
samtalen være fokus på mulighederne for job efter endt uddannelse.
Den intensiverede indsats, som jobcenteret skal tilbyde efter senest 16 måneders ledighed, kan f.eks. bestå
i tildeling af en personlig jobformidler i den resterende del af dagpengeperioden og jobsøgningsstøtte. Som
et 1-årigt forsøg vil der endvidere kunne gives kombinationsforløb med hyppige samtaler og et
virksomhedsrettet tilbud.
50
Med hjemmel i lovens § 8 og § 21, stk. 2, vil der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats blive
fastsat nærmere regler om muligheden for at få tildelt personlig jobformidler i den resterende del af
dagpengeperioden. Der vil endvidere blive fastsat regler om, at personen kan få hjælp med jobsøgningen
samt hjælp til at opsøge relevante virksomheder med henblik på at finde konkret beskæftigelse.
Der vil endvidere blive fastsat regler om et 1-årigt forsøg om kombinationsforløb, hvor jobcenteret kan
tilbyde hyppige samtaler og et virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik og ansættelse med
løntilskud efter lovens kapitel 11 og 12. Der vil herunder blive fastsat regler om, at personen tilknyttes en
jobkontaktperson i virksomheden, mens personen deltager i tilbuddet.
Det foreslås, at opgørelsen af, hvornår jobsamtalerne skal holdes, fremover sker på baggrund af personens
sammenlagte ledighed. Dermed vil opgørelsen af tidsperioder i forbindelse med samtaler fremover følge de
gældende regler om opgørelse af tidsperioder med sammenlagt ledighed i øvrigt efter loven. Disse regler er
med hjemmel i gældende lovs § 4 fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. I opgørelsen
af sammenlagt ledighed medregnes uger, hvor personen helt eller delvist har modtaget dagpenge efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller har været i tilbud om ansættelse med løntilskud.
Det foreslås i stk. 4, at jobsamtaler i kontaktforløbet kan afholdes tidligere og op til 2 uger senere end de
angivne tidspunkter, bortset fra den første samtale og samtalen efter 16 måneders ledighed. I de tilfælde
fraviges mindstekravet om, at samtalerne skal holdes senest hver måned inden for de første 6 måneders
ledighed og herefter senest hver 3. måned. Der skal dog afholdes mindst 6 samtaler i de første 6 måneder og
efterfølgende mindst 4 samtaler, hver gang personen har været ledig i 12 måneder.
Det er jobcenteret, der på baggrund af en vurdering af den enkelte dagpengemodtagers behov fastsætter,
at jobsamtalerne f.eks. skal holdes tidligere end hver måned i de første 6 måneder. Det kan eksempelvis være
hensigtsmæssigt, hvis jobcenteret vurderer, at personen har behov for et mere intensivt forløb i starten af
ledighedsperioden.
Det foreslås videre i stk. 5, at samtalerne kan holdes telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen
deltager i tilbud efter kapitel 10-12. Dette svarer til gældende regler. Dog foreslås det, at samtalen efter 16
måneders ledighed skal holdes ved personligt fremmøde, selvom personen er i tilbud efter kapitel 10-12.
Det foreslås i stk. 6, at en samtale, hvor jobcenteret forud for den første jobsamtale vejleder
dagpengemodtageren om 6 ugers jobrettet uddannelse efter forslaget til § 1, nr. 23 (§ 26 a, stk. 3), kan træde
i stedet for en jobsamtale i kontaktforløbet, hvor dagpengemodtageren og jobcenteret deltager. Dog kan
samtalen ikke træde i stedet for en jobsamtale, hvor arbejdsløshedskassen også deltager.
Det foreslås i stk. 7, at dagpengemodtagere fremover som udgangspunkt får pligt til selv at booke jobsamtaler
på ”Min side” på Jobnet, herunder f.eks. dag og tidspunkt. Selvbookning sker via det landsdækkende system,
som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed på Jobnet. Det foreslås dog, at
jobcenteret indkalder til de samtaler, hvor arbejdsløshedskassen skal deltage efter forslaget til § 16 b.
Det foreslås videre, at jobcenteret kan fratage en dagpengemodtager retten til selvbooking, hvis jobcenteret
vurderer, at personen booker samtaler på anden måde end aftalt, eller hvis jobcenteret vurderer, at
personen booker samtaler på en måde, som vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter
hensigten. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor personen booker mange samtaler ud over det aftalte, booker
flere samtaler tidsmæssigt tæt på hinanden eller hyppigt ombooker samtaler.
51
Det foreslås i stk. 8, at der kan fastsættes nærmere regler om selvbooking og om afmelding som
arbejdssøgende, hvis dagpengemodtagere ikke booker samtaler til afholdelse inden for den frist, som er
aftalt.
Med hjemmel i bemyndigelsen foreslås det, at der kan fastsættes nærmere regler i bekendtgørelse om en
aktiv beskæftigelsesindsats om bl.a., at de aftaler om frister, som jobcenteret indgår med den enkelte
dagpengemodtager, herunder seneste tidspunkt for den enkelte samtale, skal fremgå af ”Min side” på
Jobnet. Det foreslås endvidere, at det kan fastsættes, at en dagpengemodtager inden seneste
samtaletidspunkt kan få en påmindelse om at booke en samtale på Jobnet.
Hvis dagpengemodtageren ikke booker en samtale til afholdelse inden for fristen, foreslås det, at personen
afmeldes automatisk umiddelbart efter fristens udløb. Det foreslås også, at der kan fastsættes regler for,
hvordan fristen for personer, der i en periode er fritaget fra deltagelse i samtaler, skal opgøres.
Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er konsekvensen af, at en dagpengemodtager
ikke er tilmeldt som arbejdssøgende på Jobnet, at pågældende ikke har ret til dagpenge. Personen vil først
kunne få dagpenge, når pågældende igen er tilmeldt som arbejdssøgende. Efter gældende regler skal
arbejdsløshedskassen - før den trækker pågældende i dagpengene - partshøre om den manglende tilmelding.
hjælp til personer, der kan have svært ved at finde ud af selvbookingssystemet, så manglende it-kundskaber
ikke giver anledning til, at personen bliver afmeldt, fordi pågældende ikke får booket samtalerne.
Med hjemmel i bemyndigelsen i stk. 8 foreslås det endvidere, at der fastsættes nærmere regler om, at en
dagpengemodtager, der har været afmeldt, fordi personen ikke har booket en samtale til afholdelse inden
for fristen, i forbindelse med ny tilmelding skal booke en samtale. Det foreslås, at der også kan fastsættes
regler om, at hvis en ledig ikke kan booke en samtale på grund af tekniske problemer på Jobnet el. lign., skal
personen rette henvendelse til jobcenteret. I tilfælde af, at der har været tekniske problemer, kan
jobcenteret enten indkalde personen eller flytte fristen for afholdelsen af samtalen.
Endelig foreslås det, at der kan fastsættes regler om fritagelse af personer fra pligten til selv at skulle booke
samtaler. Dermed vil personer, der ikke har forudsætningerne for at selvbooke samtaler, få mulighed for at
blive fritaget fra pligten til selvbooking og vil i stedet blive indkaldt til samtaler. Det foreslås, at der med
hjemmel i bestemmelsen vil kunne fastsættes regler om, at jobcentrene efter en konkret vurdering vil kunne
fritage personer, hvis jobcenteret vurderer, at en person ikke har de nødvendige forudsætninger for at kunne
selvbooke samtaler. Det vil f.eks. kunne være personer, der har meget ringe it-kundskaber eller har
betydelige sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, som gør det uforholdsmæssigt
svært eller umuligt for personen at selvbooke samtaler. Det foreslås videre, at jobcenteret vil kunne fritage
personer fra selvbooking, hvis jobcenteret skal træffe særlige foranstaltninger i forbindelse med samtalen,
f.eks. sørge for at der er tolk tilstede.
Til § 16 b
Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne skal deltage i jobsamtaler i jobcenteret.
Det foreslås i stk. 1, at den enkelte dagpengemodtagers arbejdsløshedskasse skal deltage i den første
jobsamtale, hvis arbejdsløshedskassen ud fra en helhedsorienteret vurdering af personens
52
ledighedssituation finder, at personen har behov herfor, eller hvis jobcenteret eller personen anmoder
herom.
Arbejdsløshedskassen skal endvidere deltage i en jobsamtale, som afholdes tidligst, når person har været
ledig i sammenlagt 4 måneder og senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed. Arbejdsløshedskassen skal
endelig deltage i en jobsamtale senest efter 16 måneders sammenlagt ledighed.
Det foreslås i stk. 2, at en arbejdsløshedskasse ikke skal deltage i en eller flere af samtalerne, hvis den enkelte
dagpengemodtager ikke ønsker dette.
Dagpengemodtageren skal selv orientere jobcenteret, hvis pågældende ikke ønsker, at arbejdsløshedskassen
deltager i en eller flere samtaler.
Forslaget ændrer ikke ved, at dagpengemodtagere – som hidtil – som udgangspunkt vil kunne tage en
bisidder med til alle samtaler i jobcenteret, f. eks. en repræsentant fra arbejdsløshedskassen.
For at sikre en gradvis indfasning af arbejdsløshedskassernes deltagelse i de fælles samtaler, foreslås det i stk.
3, at arbejdsløshedskassen i perioden fra og med 1. juli 2015 til 1. juli 2016, ikke skal deltage i den første
jobsamtale.
Med hjemmel i forslaget til § 1, nr. 17, vil der blive fastsat nærmere regler om arbejdsløshedskassernes
deltagelse i samtalerne. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Det fremgår af forliget om reformen af beskæftigelsesindsatsen, at en dagpengemodtager i de første 6
måneders ledighed skal til en cv-samtale med arbejdsløshedskassen, 6 jobsamtaler med jobcenteret, heraf 2
fællessamtaler med arbejdsløshedskassen og jobcentret, samt 2 rådighedssamtaler med
Baggrunden er, at samtaler vurderes at være et effektivt instrument i den aktive beskæftigelsesindsats for at
forkorte ledighedsperioden. Dette bakkes af op af flere studier, der viser, at individuelle samtaler i starten af
ledighedsforløbet har positive beskæftigelseseffekter. Samtidig er der indikation på, at den positive effekt af
samtaler øges med antallet af samtaler.
Lovforslaget vil dog på baggrund af høringsvarerne blive tilrettet således, at akassen deltager i den første
jobsamtale, hvis a-kassen ud fra en helhedsorienteret vurdering af personens ledighedssituation finder, at
personen har behov for det, eller hvis jobcentret eller personen anmoder herom.
AC’s, KL’s, Ledernes’, IDA’s og Randers Kommunes forslag om, at jobcentrene og arbejdsløshedskasserne får
mulighed for at selv at udfylde kontaktforløbet og vurdere antallet af samtaler, er ikke i overensstemmelse
med forliget og den økonomi, der er aftalt i reformen.
Der gives dog med forliget mulighed for, at samtalerne i kontaktforløbet skal kunne tilrettelægges fleksibelt,
så det er muligt at rykke samtalerne frem, hvis det er relevant for del enkelte ledige. Samtidig lempes kravene
til frister for afholdelsen af samtaler, så samtalerne kan udskydes med op til to uger.
Den konkrete udmøntning af frister for indkaldelser og selvbookingsystemet vil finde sted på baggrund af
drøftelser med KL, kommuner, Samvirke og a-kasserne, herunder i den dialoggruppe, som er nedsat på
53
baggrund af økonomiaftalen for 2014 (”Aftaler om den kommunale og regionale økonomi for 2014”) om
digitalisering på beskæftigelsesområdet og vil i nødvendigt omfang blive fastlagt på bekendtgørelsesniveau.
Ledige skal selv booke samtaler.
Opgørelse af ledighedsforløbet sker som sammenlagt ledighed, hvilket er et begreb der i bruges i gældende
lovgivning og er nærmere fastlagt i bekendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats.
I overensstemmelse med gældende regler, vil det være således, at en ledig, som ikke er blevet genindplaceret
i en ny dagpengeperiode, fortsætter i kontaktforløbet udfra sin ledighedsanciennitet (sammenlagt ledighed).
En ledig vil først skulle starte ”forfra” på et nyt ledighedsforløb, hvis pågældende er blevet genindplaceret i
en ny dagpengeperiode.
På baggrund af de indkomne høringssvar, er lovforslaget tilrettet således, at arbejdsløshedskassen skal
deltage i den første fælles samtale, hvis arbejdsløshedskassen ud fra en helhedsorienteret vurdering af
personens ledighedssituation finder, at personen har behov herfor, eller hvis jobcentret eller personen
anmoder om det.
Der er i lovforslaget indskrevet en indfasning af arbejdsløshedskassernes deltagelse i den første fælles
samtale. Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne i perioden fra 1. juli 2015 til 1. juli 2016 ikke skal deltage i
den første samtale. Reglen fremgår af lovforslagets § 1. nr. 11.
Lovforslagets bemyndigelse er delvis ændret således, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om arbejdsløshedskassens deltagelse i jobsamtalerne under kontaktforløbet.
I bemærkningerne til denne lovforslagets bestemmelse, er det beskrevet, at der med hjemmel i
bestemmelsen bl.a. fastsættes regler om, at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde (fysisk
tilstedeværelse) i jobsamtaler, som den efter forslaget til § 16 b skal deltage i. I det omfang
arbejdsløshedskassen ikke skal deltage ved fysisk tilstedeværelse i en samtale, vil den kunne deltage digitalt.
Der vil endvidere f.eks. kunne indgås en rammeaftale mellem KL og AK-Samvirke, hvori rammen for den
nærmere lokale tilrettelæggelse af det fælles kontaktforløb aftales. Centrale temaer, der kan behandles i en
rammeaftale, kunne eksempelvis være, hvordan den koordinerende indsats og de fælles samtaler
tilrettelægges, så den ledige oplever ét sammenhængende og kvalitetsfyldt forløb, samt hvordan viden og
best practice deles mellem jobcentre og arbejdsløshedskasser. Ligeledes er det nærliggende, at
rammeaftalen adresserer, hvordan de fælles samtaler kan samles på specifikke dage i de enkelte jobcentre.
Det fremgår ikke af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at der skal fastsættes formkrav til
meddelelsen fra dagpengemodtageren om, at arbejdsløshedskassen ikke skal deltage i fællessamtalerne med
jobcenteret. Dagpengemodtageren vil derfor kunne give besked til jobcenteret eller til arbejdsløshedskassen,
herunder ved CV-samtalen eller på et andet tidspunkt. Hvis dagpengemodtageren ønsker, at
arbejdsløshedskassen ikke skal deltage i en af samtalerne eller i alle tre samtaler, kan pågældende oplyse
dette ved samme tilfælde.
Det vil ved udmøntningen blive sikret, at arbejdsløshedskasserne og jobcentrene kan udveksle besked fra
dagpengemodtageren om, hvorvidt pågældende ønsker, at arbejdsløshedskassen ikke skal deltage i en eller
flere af fællessamtalerne, således at både arbejdsløshedskassen og jobcenteret får beskeden.
54
Ledige får med adgangen til selvbooking af samtaler mulighed for, at tage ansvar for og påvirke
tilrettelæggelsen af kontaktforløbet med jobcentret. Det forudsættes, at kommunerne organiserer deres
arbejde, så de ledige har reelle valgmuligheder. Samtidig skal der udvikles systemunderstøttelse, så
kommunerne løbende kan opgøre det fremtidige behov for ledige samtaletider og på den baggrund tilpasse
udbuddet. Kommunerne må endvidere i deres vejledning af ledige informere de ledige om de forventede
valgmuligheder og dermed sikre, at ledige har et reelt billede af, hvor tidligt de skal booke deres næste
samtale, hvis de vil have valgmuligheder. Bemærkninger giver derfor ikke anledning til ændring i lovforslaget.
Der fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ledige, der ikke har de nødvendige forudsætninger for at
selvbooke samtaler, kan fritages fra kravet om selvbooking og dermed blive indkaldt til samtaler, samt at
jobcenteret skal yde hjælp til dagpengemodtagere, der kan have svært ved at finde ud af
selvbookingssystemet.
-Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at tilbudsstederne – ligesom det gælder for
kontanthjælpsmodtagere i dag - fremover også skal indberette til jobcentrene, når dagpengemodtagere
udebliver under et tilbud. Jobcentrene skal, når de får besked fra tilbudsstederne om udeblivelsen,
underrette dagpengemodtagerens arbejdsløshedskasse via det fælles datagrundlag. Det bemærkes, at
jobcenteret altid skal underrette arbejdsløshedskassen, når jobcenteret modtager besked fra et tilbudssted
om fravær. Årsagen er, at det er arbejdsløshedskassen, som skal vurdere og træffe afgørelse om en eventuel
sanktion.
Forslaget betyder, at det skal sikres, at jobcenteret får besked om udeblivelse fra tilbudsstederne, således at
jobcenteret og arbejdsløshedskasserne får de nødvendige oplysninger til brug for administrationen af
reglerne.
Det er en del af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at det fortsat skal være arbejdsløshedskassen,
der er ansvarlig for at vurdere, om den arbejdsløse står til rådighed for arbejdsmarkedet. Efter gældende
regler er det kun den person, som arbejdsløshedskassens afgørelse vedrører, som kan klage over denne, og
der er i forliget ikke lagt op til at ændre dette. Forslaget ligger således uden for forliget.
Det følger af forliget, at dagpengemodtageren, som har sammenlagt ledighed mellem 16 og 22 måneder, får
en særlig indsats. Den særlige indsats kan bl.a. bestå af en personlig jobformidler eller kombinationsforløb.
Det er således lagt op i lov forslaget, at den personlig jobformidler er et muligt redskab til denne gruppe, men
jobcentrene kan vælge at tilbyde andre relevante indsatser.
55
Det følger af forliget, at jobcenteret skal tilbyde den ledige en tæt kontakt og intensiveret indsats. Den ledige
har dermed en ret til at få tilbudt en intensiveret indsats af jobcenteret. Det er jobcentrene, der vurderer,
hvilken indsats der er bedst for vedkommende i lyset af personens forudsætninger, mv.
Dagpengemodtageren skal senest ved 16 måneders ledighed til en supplerendesamtale, hvor den ledige skal
tilbydes en intensiveret indsats i form af f.eks. en personlig jobformidler eller kombinationsforløb. Det er
jobcentrene, der vurderer hvilken indsats, der er bedst for vedkommende i lyset af personens
forudsætninger, mv. Jobcentrene skal således allerede ved denne samtale - senest efter 16 måneders
ledighed - tage stilling til det videre forløb. For at give kommunerne en vis fleksibilitet i tilrettelæggelsen af
indsatsen og for at tage hensyn til den enkelte ledige vil der i udmøntning af forslaget ikke blive reguleret en
frist for igangsættelsen af indsatsen. Indsatsen skal således påbegyndes, så snart jobcenteret vurderer, at det
er hensigtsmæssigt. Der kan f.eks. være situationer, hvor den ledige allerede er i gang med et tilbud.
Jobcenteret skal således have mulighed for at vente med at igangsætte den særlige indsats til tilbuddet er
overstået.
Kommentar:
Fritagelse for obligatorisk digital post fritager ikke borgeren for obligatorisk digital selvbetjening, der følger
af andre regler, herunder f.eks. regler om obligatorisk digital selvbetjening på beskæftigelsesområdet.
Det vil være op til kommunerne nøje at vejlede borgerne om, at fritagelse for obligatorisk digital post ikke
fritager en person for obligatorisk digital selvbetjening på andre områder.
Det vil for de myndigheder, der fritager en person for obligatorisk digital selvbetjening på ét område (f.eks.
ansøgning om nyt pas), også være hensigtsmæssigt, hvis myndigheden gør borgeren opmærksom på, at der
ikke er tale om en generel fritagelse af obligatorisk digital selvbetjening på andre områder (f.eks. ansøgning
om byggetilladelse).
I det forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
og flere andre love, er det foreslået, at dagpengemodtagere, der ikke har de nødvendige forudsætninger
for at selvbooke samtaler, kan fritages fra kravet om selvbooking og dermed blive indkaldt til samtaler. Det
vil f.eks. kunne være personer, der har meget ringe it-kundskaber eller har betydelige sproglige barrierer
bestående i manglende beherskelse af dansk, som gør det uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen
at selvbooke samtaler.
Det foreslås videre, at personer vil kunne fritages fra selvbooking, hvis der skal træffes særlige
foranstaltninger i forbindelse med samtalen, f.eks. sikres at der er tolk tilstede. Det foreslås, at det er
jobcenteret, der vurderer, om en dagpengemodtager skal fritages for kravet om selvbooking af
jobsamtalerne i jobcentret, og at arbejdsløshedskassen kan fritage egne medlemmer for kravet om
LAB § 17 – Særlig indsats for langtidsledige (Gældende 31.12.2014 –
01.07.2015)
Lovtekst
56
§ 17. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal den individuelle jobsamtale efter § 16 afholdes, senest
i tilbud efter kapitlerne 10-12. Senest når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har
deltaget i tilbud efter kapitel 12 i sammenlagt 16 måneder, skal der afholdes en jobsamtale ud over
samtalerne i 1. pkt., hvor jobcenteret skal tilbyde personen en intensiveret indsats.
Stk. 2. Efter at samtalerne efter § 20 er afholdt, skal de individuelle jobsamtaler efter § 16 for personer, der
er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, afholdes løbende tilpasset den enkeltes behov og mindst fire gange inden for
12 kalendermåneder.
Stk. 3. Samtalen efter stk. 1 og 2 kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i
tilbud efter kapitel 10-12.
Efter de gældende regler skal jobcenteret holde første jobsamtale med en dagpengemodtager, der er fyldt
30 år, senest når personen i 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser efter tilmelding som
arbejdssøgende i jobcenteret. For en dagpengemodtager, der ikke er fyldt 30 år, skal første samtale dog
holdes senest efter 1 måned.
Det foreslås, at jobcenteret fremover tidligst skal holde den første jobsamtale med en dagpengemodtager,
når cv-samtalen efter lovens § 14 er afholdt, og senest når personen har modtaget offentlige
forsørgelsesydelser i 6 uger.
Det foreslås også, at dagpengemodtageres plan, ”Min Plan”, efter kapitel 9, som er påbegyndt i samarbejde
med arbejdsløshedskassen under cv-samtalen, færdiggøres og fastlægges under jobsamtalen. Samtalen
bygger dermed videre på cv-samtalen, herunder de indsamlede oplysninger.
I overensstemmelse med gældende regler i lovens § 27 skal planen løbende revideres under kontaktforløbet,
hvis dette er begrundet i personens situation, eller der er forudsætninger på arbejdsmarkedet, som gør en
revision hensigtsmæssig.
Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at tilbudsstederne – ligesom det gælder for
kontanthjælpsmodtagere i dag - fremover også skal indberette til jobcentrene, når dagpengemodtagere
udebliver under et tilbud. Jobcentrene skal, når de får besked fra tilbudsstederne om udeblivelsen,
underrette dagpengemodtagerens arbejdsløshedskasse via det fælles datagrundlag. Det bemærkes, at
jobcenteret altid skal underrette arbejdsløshedskassen, når jobcenteret modtager besked fra et tilbudssted
om fravær. Årsagen er, at det er arbejdsløshedskassen, som skal vurdere og træffe afgørelse om en eventuel
sanktion.
reglerne.
Det er en del af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at det fortsat skal være arbejdsløshedskassen,
der er ansvarlig for at vurdere, om den arbejdsløse står til rådighed for arbejdsmarkedet. Efter gældende
57
regler er det kun den person, som arbejdsløshedskassens afgørelse vedrører, som kan klage over denne, og
der er i forliget ikke lagt op til at ændre dette. Forslaget ligger således uden for forliget.
LAB § 19 – Den første jobsamtale
Lovtekst
§ 19. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal den første jobsamtale efter § 16 afholdes, tidligst når
samtalen efter § 14 er afholdt, og senest når personen har været ledig i sammenlagt 6 uger. Under samtalen
fastlægges den lediges »Min Plan« efter kapitel 9.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslaget § 1, nr. 11, om indførelse af et nyt
kontaktforløb for dagpengemodtagere.
LAB § 21 b – Uddannelse pålæg
Lovtekst
§ 21 b. Jobcenteret skal som led i det individuelle kontaktforløb vurdere, om personer under 25 år, der er
omfattet af § 2, nr. 1, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har
forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.
Stk. 2. Når jobcenteret vurderer, at en person, der er omfattet af stk. 1, kan gennemføre en uddannelse, skal
jobcenteret pålægge personen inden for en nærmere fastsat frist at komme med forslag til en eller flere
relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som den pågældende kan ansøge om
optagelse på. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form
af SU, elevløn el.lign.
Stk. 3. Jobcenteret skal ved første samtale, jf. § 20 a, pålægge en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller
13, inden for en nærmere fastsat frist at komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen på kortere eller længere sigt kan påbegynde på
almindelige vilkår. Jobcenteret kan iværksætte aktiviteter og tilbud efter kapitel 9 b-12 for at hjælpe
personen med at blive i stand til at komme med forslag til en eller flere studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelser. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et
forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el.lign.
Stk. 4. Jobcenteret skal ud fra en vurdering af personens forudsætninger pålægge den pågældende inden for
en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere uddannelser, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 5. Hvis en person omfattet af stk. 2 eller 3 optages på en uddannelse, er den pågældende forpligtet til
at påbegynde og gennemføre uddannelsen.
58
Stk. 6. For en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, skal de test- og prøveresultater vedrørende
Forberedende Voksenundervisning samt aktiviteter og tilbud efter kapitel 9 b-12, der skal iværksættes, for
at personen når sit uddannelsesmål, fremgå af uddannelsespålægget efter stk. 3-5.
Stk. 7. Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen om, at personen efter stk. 5 er pålagt at
begynde og gennemføre uddannelsen, herunder de aktiviteter og indsatser, pågældende har fået af
jobcenteret, eventuelle test- og prøveresultater, og om jobcenteret vurderer, at der er risiko for, at
pågældende kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen skal
underrette jobcenteret, når personen optages på uddannelsen, og hvis uddannelsesinstitutionen vurderer,
der er risiko for frafald. Underretning efter 1. og 2. pkt. kan ske uden samtykke fra personen.
Stk. 8. Jobcenteret skal fortsætte indsatsen for personer, der via uddannelsespålæg skal påbegynde en
uddannelse inden for 1 måned efter uddannelseshjælpens ophør, helt frem til uddannelsesstart.
Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsespålægget, herunder om
udformning, digitalisering og procedurer for udarbejdelse af pålægget.
Stk. 10. Pålægget om uddannelse indgår i personens »Min Plan«, der vises for personen på Jobnet.
Afskaffelse af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse ved mindre end 3 måneders ansættelse
Gældende regler
En arbejdsgiver, der afskediger eller hjemsender en medarbejder, skal betale medlemmer af en
arbejdsløshedskasse dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (kaldet G-dage).
Betingelserne for, at en arbejdsgiver skal betale dagpengegodtgørelse, er bl.a., at medarbejderen
-
er medlem af en arbejdsløshedskasse og har været ansat som lønmodtager,
inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget i et omfang, der svarer til fuld
overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger (som regel 74 timer),
hjemsendes eller har arbejdsophør som følge af afskedigelse, ophør af opgave- og tidsbestemt
akkord, vikaransættelse eller lignende, og
ikke falder ind under de såkaldte bortfaldsgrunde som f.eks., at arbejdsophøret væsentligst skyldes
medlemmet, at medlemmet afslår skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse hos samme arbejdsgiver
eller at medlemmet er i fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene.
Dagpengegodtgørelsen udbetales for hele eller halve ledighedsdage. Betalingen for en G-dag svarer til
højeste dagpengesats for en dag svarende til 815 kr. og 408 kr. for en halv G-dag (2014 niveau). Medlemmets
forsikringsstatus (fuldtids- eller deltidsforsikret) er uden betydning for størrelsen af satsen for G-dagene.
Tilsvarende har størrelsen af medlemmets sats heller ikke betydning for størrelsen af G-dagene.
Arbejdsgiveren skal højst betale godtgørelse for 16 G-dage for den samme person i løbet af et kalenderår. En
halv G-dag tæller i den sammenhæng som 1 godtgørelsesdag.
Retten til dagpengegodtgørelse er ikke betinget af, at pågældende er berettiget til ydelser efter loven.
59
Der kan ikke udbetales ydelse for dage, hvor et medlem har ret til dagpengegodtgørelse. Det er derfor uden
betydning, om medlemmet rent faktisk har fået udbetalt G-dage af arbejdsgiveren. Arbejdsløshedskassen
skal derfor vurdere, om medlemmet har ret til G-dage.
Det er arbejdsgiveren, der vurderer, om betingelserne for betaling af dagpengegodtgørelsen er opfyldt, og
udbetaler godtgørelsen til medlemmet. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler G-dage, og medlemmet mener sig
berettiget til den, kan medlemmet bede sin arbejdsløshedskasse om hjælp til at få godtgørelsen betalt.
Det foreslås, at reglerne om dagpengegodtgørelse gradvist afskaffes for medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, som har mindre end 3 måneders ansættelse.
Afskaffelsen af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for ansatte med mindre end 3 måneders
ansættelse indfases således, at arbejdsgiverne i årene 2015-2016 betaler for 1. og 2. ledighedsdag, i 2017
betales for 1. ledighedsdag. Fra 2018 og frem er G-dagene ophævet for ansættelsesforhold på mindre end 3
måneder.
Beskæftigelseskravet på fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger inden for de sidste 4 uger vil fortsat
være gældende. Kravet kan således også anses for at være opfyldt i 3 måneders perioden.
For medlemmet betyder afskaffelsen, at medlemmet i stedet vil kunne modtage ydelse efter loven for de
dage, hvor der efter de gældende regler ellers udbetales G-dage.
Afskaffelsen betyder, at virksomhederne får større fleksibilitet i forbindelse med kortvarig ansættelse af
arbejdskraft, som det f.eks. særligt er almindeligt i vikarbranchen.
Forslaget vil endvidere betyde en vis administrativ lettelse for virksomhederne i forbindelse med
administrationen af G-dagsordningen.
Efter gældende regler kan en person henvises til anden aktør, hvis pågældende er omfattet af målgruppen
for et statsligt rammeudbud efter § 12 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, eller hvor kommunen er blevet pålagt at bruge anden aktør efter § 11 i samme lov.
Det foreslås, at bestemmelsen ophæves, da statens mulighed for at gennemføre statslige rammeudbud, hvor
kommunerne har pligt til at anvende andre aktører i udførelsen af den aktive beskæftigelsesindsats, foreslås
afskaffet, jf. det samtidigt fremsatte forslag til lov om organisering og understøttelse af
Den lovmæssige udmøntning er i overensstemmelse med Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen. Det
er ikke en del af forliget, at der skal være særlige regler om ”optjening” eller referenceperiode før en ny 3
måneders periode kan påbegyndes. Dette kan også have betydning i forbindelse med hjemsendelse fx på
grund af vejrlig, idet en hjemsendelse udløser pligt til betaling af G-dage, da hjemsendelsen betragtes som
et arbejdsophør. Det bemærkes, at reglerne om hjemsendelse er reguleret via overenskomst, og at der i
60
øvrigt i Forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen ikke er aftalt andre ændringer vedrørende G-dage.
Flere på hinanden følgende hjemsendelser kan der derfor betragtes som flere på hinanden følgende
arbejdsophør med den konsekvens, at der ikke vil være ret til G-dage. Derimod kan pågældende have ret til
arbejdsløshedsdagpenge.
LAB § 21 e – Henvisning til anden aktør
Lovtekst
§ 21 e. For en person, der i løbet af perioden med systematisk formidlingsforløb skal påbegynde et tilbud
efter kapitel 16 og 17, afsluttes forløbet efter § 21 d, stk. 1 og 2, på det tidspunkt, hvor tilbuddet starter.
Stk. 2. En person, der er omfattet af et systematisk formidlingsforløb efter § 21 d, kan ikke henvises til andre
aktører, der har fået overladt opgaven med at varetage beskæftigelsesindsatsen, jf. § 4 b.
Stk. 3. En person kan uanset bestemmelsen i stk. 2 henvises til anden aktør, hvis pågældende er omfattet af
målgruppen for et statsligt rammeudbud efter § 12 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, eller hvor kommunen er blevet pålagt at bruge anden aktør efter § 11 i samme lov.
(Ophævet den 15.01.2015)
Efter gældende regler skal tilbud, herunder tilbud om vejledning og opkvalificering, så vidt muligt være rettet
mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkelte
dagpengemodtagers ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig
beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Jobcenteret kan dog fastsætte tilbud under hensyn til
konkrete behov på arbejdsmarkedet.
Det foreslås, at jobcenteret kan give tilbud om en erhvervsuddannelse til dagpengemodtagere via puljen til
uddannelsesløft, jf. forslaget til § 33 a, selvom det ikke er den hurtigste vej til at opnå varig beskæftigelse og
hel eller delvis selvforsørgelse, idet formålet med uddannelsen er at styrke den enkeltes muligheder for en
stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
LAB § 22 – Tilbud: Erhvervsuddannelse efter § 33 a
Lovtekst
§ 22. Jobcenteret kan give tilbud om følgende:
1)
2)
3)
4)
Mentorstøtte, jf. kapitel 9 b,
Vejledning og opkvalificering, jf. kapitel 10,
virksomhedspraktik, jf. kapitel 11, og
ansættelse med løntilskud, jf. kapitel 12
Stk. 2. Tilbud kan gives i henhold til en Min Plan eller en rehabiliteringsplan, jf. kapitel 9, eller et
uddannelsespålæg, jf. § 21 b.
61
Stk. 3. Tilbud skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for
arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, med henblik på at personen hurtigst
muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbud kan gives hver for sig eller i
kombination.
Stk. 4. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a uanset
stk. 3 gives, selv om det ikke er den hurtigste vej til at opnå varig beskæftigelse og hel eller delvis
selvforsørgelse, hvis tilbuddet styrker personens muligheder for en varig og stabil tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Stk. 5-8. . . .
Efter gældende regler kan jobcenteret give tilbud om mentorstøtte, vejledning og opkvalificering,
virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Tilbud skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse
inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger,
med henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.
Tilbud kan gives hver for sig eller i kombination.
Efter gældende regler kan tilbud til bl.a. dagpengemodtagere dog uanset disse krav gives af jobcenteret
under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet. Tilbud om vejledning og opkvalificering samt
virksomhedspraktik kan endvidere gives med henblik på, at den enkelte opnår samfundsmæssig forståelse.
Derudover stilles der efter gældende regler i lovens §§ 31 b, stk. 1, 32, stk. 3, 42, stk. 1 og 3, samt 52 yderligere
betingelser om formålet med et tilbud til den enkelte dagpengemodtager, idet
– tilbud om mentorstøtte gives med henblik på at fremme, at personen kan opnå eller fastholde bl.a.
aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse eller ansættelse,
– tilbud om vejledning og opkvalificering gives for at udvikle eller afdække personens faglige sociale eller
sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet,
– tilbud om virksomhedspraktik gives med henblik på at afdække eller optræne personens faglige, sociale
eller sproglige kompetence samt at afklare beskæftigelsesmål og kan gives, hvis personen enten har behov
for en afklaring af beskæftigelsesmål eller på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale
kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud,
– tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige sociale,
sociale eller sproglige kompetencer.
Jobcenteret har således i dag mulighed for at igangsætte en aktiv indsats primært med henblik på at
opkvalificere en dagpengemodtager eller af hensyn til arbejdsmarkedets behov, men kan ikke igangsætte
tilbud alene med det formål at rådighedsteste dagpengemodtageren.
Det foreslås i stk. 1, at jobcenteret fremover på baggrund af en konkret vurdering kan give en
dagpengemodtager et rådighedsafprøvende tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt
personen har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen.
62
Det foreslås i stk. 2, at formålet med tilbuddet er at afprøve den lediges vilje til medvirken og rådighed i
forhold til den aktive indsats. Dermed fraviges de gældende formålskrav for de enkelte tilbud. Derimod skal
de øvrige betingelser for de enkelte tilbud fortsat være opfyldt, herunder at der skal foreligge en begrundelse
for tilbuddet.
Jobcenteret kan dermed pålægge en dagpengemodtager at deltage i rådighedsafprøvende tilbud, hvis
jobcenteret finder, at dagpengemodtageren ikke medvirker aktivt i indsatsen. Det kan bl.a. være i situationer,
hvor dagpengemodtagerens adfærd giver anledning til tvivl om, hvorvidt den pågældende reelt har den
fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen.
Det foreslås, at de rådighedsafprøvende tilbud kan være tilbud om vejledning og opkvalificering,
virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, jf. forslaget til § 1, nr. 44, og ansættelse med løntilskud.
Jobcenteret bestemmer – i overensstemmelse med gældende regler - forløbets konkrete indhold og
rammerne herfor, herunder varighed og timetal.
Med hjemmel i gældende § 104, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil det i bekendtgørelse om
en aktiv beskæftigelsesindsats blive fastsat, at jobcenteret – på samme måde som når jobcenteret giver
andre tilbud til en dagpengemodtager – skal sende en underretning til arbejdsløshedskassen om, at
dagpengemodtageren har fået et rådighedsafprøvende tilbud. Underretning medfører ikke, at
arbejdsløshedskassen skal rådighedsvurdere dagpengemodtageren.
Hvis personen afslår, ophører eller ikke deltager i tilbuddet, sendes der underretning til arbejdsløshedskassen
herom, hvorefter kassen skal rådighedsvurdere og evt. sanktionere dagpengemodtageren i
overensstemmelse med reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter de gældende rådighedsregler kan en arbejdsløshedskasse endvidere altid undersøge og vurdere en
dagpengemodtagers rådighed, hvis arbejdsløshedskassen mener, der er tvivl om rådigheden for
arbejdsmarkedet. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis den ledige flere gange får rådighedsafprøvende
tilbud.
LAB § 23 – Tilbud: Rådighedsafprøvende tilbud efter §§ 33 a, til forsikrede
ledige
Lovtekst
§ 23. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan tilbud efter kapitel 10-12 uanset § 22, stk. 3, § 32, stk. 3,
§ 42, stk. 1 og 3, og § 52 fastsættes af jobcenteret som rådighedsafprøvende tilbud, hvis jobcenteret vurderer,
at der er tvivl om, hvorvidt personen har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen.
Stk. 2. Tilbuddet gives med henblik på at afprøve personens vilje til medvirken i og rådighed for den aktive
indsats.
Jobcentrene får mulighed for at give rådighedsafprøvende tilbud
63
Det er aftalt, at jobcentrene fremover skal have mulighed for at give rådighedsafprøvende tilbud, hvis de
finder, at en dagpengemodtager ikke medvirker aktivt i indsatsen. De rådighedsafprøvende tilbud kan gives
inden for den nuværende redskabsvifte, der suppleres med tilbud om nytteindsats.
Gældende regler
Efter gældende regler kan jobcenteret give tilbud om mentorstøtte, vejledning og opkvalificering,
virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Tilbud skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse
inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger,
med henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.
Tilbud kan gives hver for sig eller i kombination.
Efter gældende regler kan tilbud for bl.a. dagpengemodtagere dog uanset disse betingelser fastsættes af
jobcenteret under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet. Tilbud om vejledning og opkvalificering
samt virksomhedspraktik, kan endvidere gives med henblik på, at den enkelte opnår samfundsmæssig
forståelse.
Derudover stilles der efter gældende regler yderligere betingelser om formålet med et tilbud til den enkelte
dagpengemodtager, idet
–
–
–
–
tilbud om mentorstøtte gives med henblik på at fremme, at personen kan opnå eller fastholde
bl.a. aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse eller ansættelse,
tilbud om vejledning og opkvalificering gives for at udvikle eller afdække personens faglige sociale
eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet,
tilbud om virksomhedspraktik gives med henblik på at afdække eller optræne personens faglige,
sociale eller sproglige kompetence eller at afklare beskæftigelsesmål, og kan gives hvis personen
enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller på grund af mangelfulde faglige,
sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og
arbejdsvilkår eller med løntilskud,
tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige
sociale, sociale eller sproglige kompetencer.
Jobcenteret har således efter de gældende regler mulighed for at igangsætte en aktiv indsats primært med
henblik på at opkvalificere en dagpengemodtager eller af hensyn til arbejdsmarkedets behov, men kan ikke
igangsætte tilbud alene med det formål at rådighedsafprøve dagpengemodtageren.
Det foreslås, at jobcenteret fremover på baggrund af en konkret vurdering kan beslutte, at en
dagpengemodtager skal deltage i rådighedsafprøvende tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at der er tvivl om,
hvorvidt personen har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen.
Jobcenteret kan dermed pålægge en dagpengemodtager at deltage i rådighedsafprøvende tilbud, hvis
jobcenteret finder, at dagpengemodtageren ikke medvirker aktivt i indsatsen. Det kan bl.a. være i situationer,
hvor dagpengemodtagerens adfærd giver anledning til tvivl om, hvorvidt den pågældende reelt har den
fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen.
64
Det foreslås videre, at formålet med tilbuddet er at afprøve dagpengemodtagerens vilje til medvirken og
rådighed i forhold til den aktive indsats. Dermed fraviges de gældende formålskrav for de enkelte tilbud.
Derimod skal de øvrige betingelser for de enkelte tilbud fortsat være opfyldt, herunder at der skal foreligge
en begrundelse for tilbuddet.
Det foreslås, at rådighedsafprøvende tilbud kan gives inden for den nuværende redskabsvifte for ret og pligt
tilbud til dagpengemodtagere, der suppleres med tilbud om nytteindsats. Rådighedsafprøvende tilbud kan
dermed være tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, og
ansættelse med løntilskud.
Jobcenteret bestemmer – i overensstemmelse med gældende regler - forløbets konkrete indhold og
rammerne herfor, herunder varighed og timetal.
Det foreslås derudover, at de gældende regler om en dagpengemodtagers klageadgang til Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg finder anvendelse i forhold til jobcenterets afgørelse om et rådighedsafprøvende
tilbud.
Det foreslås endelig, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg skal træffe afgørelse i sagen inden 4 uger efter,
at klagen er modtaget. Dette er i overensstemmelse med de gældende regler om behandling af
dagpengemodtageres klager over tilbud, hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger
samt arbejdsmarkedets behov.
De nærmere regler om klagesagsbehandling m.v. fremgår af lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område. Det følger af disse regler, at en klage ikke har opsættende virkning. En dagpengemodtager
skal således starte i tilbuddet, selvom der er klaget over det. Hvis dagpengemodtageren får medhold i klagen,
kan pågældende stoppe i tilbuddet, hvis pågældende stadig deltager i tilbuddet.
Med hjemmel i gældende § 104, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil det i bekendtgørelse om
en aktiv beskæftigelsesindsats blive fastsat, at jobcenteret – på samme måde som når jobcenteret giver
andre tilbud til en dagpengemodtager – skal sende en underretning til arbejdsløshedskassen om, at
dagpengemodtageren har fået et rådighedsafprøvende tilbud. Under-retning medfører ikke, at
arbejdsløshedskassen skal rådighedsvurdere dagpengemodtageren.
Hvis dagpengemodtageren afslår, ophører eller ikke deltager i tilbuddet, sendes der underretning til
arbejdsløsheds-kassen herom, hvorefter kassen skal rådighedsvurdere og evt. sanktionere
dagpengemodtageren i overensstemmelse med reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter de gældende rådighedsregler kan en a-kasse endvidere altid undersøge og vurdere en
dagpengemodtagers rådighed, hvis a-kassen mener, der er tvivl om rådigheden for arbejdsmarkedet. Det vil
f.eks. kunne være tilfældet, hvis en dagpengemodtager flere gange får rådighedsafprøvende tilbud.
Som noget nyt vil dagpengemodtagere efter forslaget til lovens § 23, jf. lovforslagets § 1, nr. 21, kunne få
rådighedsafprøvende tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt personen har den
fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen. Det foreslås, at modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse ikke skal være omfattet af forslaget om rådighedsafprøvende tilbud. Modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil dermed ikke kunne få rådighedsafprøvende tilbud af jobcenteret.
65
Det fremgår af forliget, at jobcentrene kan give rådighedsafprøvende tilbud i situationer, hvor
dagpengemodtagerens adfærd giver anledning til tvivl om, hvorvidt den pågældende reelt har den fornødne
vilje til at medvirke aktivt i indsatsen. På den baggrund fremgår det af lovforslaget, at jobcenteret fremover
på baggrund af en konkret vurdering kan beslutte, at en dagpengemodtager skal deltage i
rådighedsafprøvende tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt personen har den
fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen. Det er således denne vurdering, jobcenteret skal foretage
ved afgivelse af tilbuddet. Det fremgår endvidere af forliget, at der skal ligge en konkret begrundelse bag et
rådighedsafprøvende tilbud svarende til alle øvrige tilbud, som jobcenteret ligeledes skal begrunde. LO og
FTF´s forslag om at tilbuddet bør afgives efter dialog med a-kassen ligger udenfor aftalen, og kan dermed
ikke imødekommes. Det er - i overensstemmelse med gældende regler, når jobcentrene giver
dagpengemodtagere tilbud – beskrevet i lovforslagets bemærkninger, at jobcenteret skal sende en
underretning til arbejdsløshedskassen om, at dagpengemodtageren har fået et rådighedsafprøvende tilbud.
Hvis personen afslår, ophører eller ikke deltager i tilbuddet, sendes der underretning til arbejdsløshedskassen
herom, hvorefter arbejdsløshedskassen rådighedsvurderer og eventuelt sanktionerer dagpengemodtageren
i overensstemmelse med reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsløshedskassen skal således
ikke rådighedsvurdere personen, når jobcenteret har afgivet et rådighedsafprøvende tilbud.
Arbejdsløshedskassen skal først rådighedsvurdere og eventuelt sanktionere, hvis personen afslår, ophører
eller ikke deltager i tilbuddet. Efter de gældende rådighedsregler kan en arbejdsløshedskasse dog altid
undersøge og vurdere en dagpengemodtagers rådighed, hvis arbejdsløshedskassen mener, der er tvivl om
rådigheden for arbejdsmarkedet. Det ville fx kunne være tilfældet, hvis den ledige flere gange får
rådighedsafprøvende tilbud. Dette vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget. Det bemærkes
endvidere, at de gældende regler om klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder anvendelse
i forhold til jobcenterets afgørelse om rådighedsafprøvende tilbud. Det indebærer, at Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalgt skal træffe afgørelse i sagen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget.
Beskæftigelsesministeriet vil på baggrund af LO og FTF´s forslag om at der bør udarbejdes en
praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, der evaluerer ordningen efter et år, foranledige, at Ankestyrelsen
iværksætter sådan en praksisundersøgelse.
Det følger af forliget, at rådighedsafprøvende tilbud kan være tilbud om vejledning og opkvalificering,
virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud samt nytteindsats, og at det er jobcentrene, der bestemmer
tilbuddet. Det er således op til jobcentrene at afgøre, hvilket tilbud, den ledige skal få som
rådighedsafprøvende tilbud.
Formålet med tilbuddet er at afprøve dagpengemodtagerens vilje til medvirken og rådighed i forhold til den
aktive indsats og dermed fraviges de gældende formåls krav for de enkelte tilbud. Derimod skal de øvrige
betingelser som f.eks. rimelighedskrav og merbeskæftigelseskrav for de enkelte tilbud fortsat være opfyldt.
Dette medvirker til, at der ikke sker fortrængning af de ordinære ansatte.
LAB § 26 a – Jobrettet uddannelse til forsikrede ledige
Lovtekst
66
§ 26 a. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan i op til 6 uger deltage i et jobrettet kursus eller et jobrettet
uddannelsesforløb, der fremgår af en positivliste, jf. stk. 8. Retten gælder for
1) personer, der ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed
overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med en
erhvervsuddannelse, og
2) personer, der ikke har en videregående uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger
en uddannelse på erhvervsakademiniveau, og som samtidig har en erhvervsuddannelse eller anden
uddannelse, der kan sidestilles med en erhvervsuddannelse.
Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed for personer,
der er fyldt 25 år, og inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed for personer, der ikke er fyldt 25
år.
Stk. 3. Personen skal ved første jobsamtale efter § 19 have vejledning i jobcenteret om valg af uddannelse
efter positivlisten i stk. 8, hvis personen efterspørger det. Hvis personen over for jobcenteret tilkendegiver
ønske om at benytte retten forud for første jobsamtale og efter cv-samtalen i arbejdsløshedskassen, jf. § 14,
skal personen hurtigst muligt og senest 1 uge efter tilkendegivelsen til en samtale i jobcenteret om vejledning
om valg af jobrettet uddannelse.
Stk. 4. Uanset stk. 3 kan en person, der er omfattet af stk. 1, og har påbegyndt en uddannelse i en
opsigelsesperiode, ved ledighedens indtræden fortsætte med uddannelsen som jobrettet uddannelse i op til
6 uger fra første ledighedsdag, forudsat at uddannelsen kan tages som jobrettet uddannelse.
Stk. 5. Kursusprisen for videregående uddannelser på positivlisten, jf. stk. 8, må ikke overstige et prisloft på
151.234,50 kr. eksklusive moms pr. årselev svarende til 3.780,86 kr. pr. fuldtidsuge (2015-niveau). Prisloftet
reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 6. Under deltagelse i jobrettet uddannelse modtager personen dagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 7. Arbejdsløshedskasserne træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at få uddannelse efter dette
kapitel er opfyldt.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeriet udarbejder en landsdækkende positivliste med inddragelse af
Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet og efter høring af Rådet for Voksen- og
Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser og
Beskæftigelsesrådet. Den landsdækkende positivliste afgrænser, hvilke kurser og uddannelsesforløb det er
muligt at deltage i.
Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om jobrettet uddannelse for ledige,
administration af ordningen, dækning af deltagerbetaling, betaling af kost og logi samt
befordringsgodtgørelse under deltagelse i uddannelse.
Stk. 10. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at rådighedsforpligtelsen efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. kan fraviges for personer i jobrettet uddannelse efter dette kapitel.
67
Ny ordning med ret til 6 ugers jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede
6 ugers jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere
Gældende regler
Efter de gældende regler har dagpengemodtagere ret til at deltage i op til 6 ugers selvvalgt uddannelse på
folkeskoleniveau og anden uddannelse på tilsvarende niveau, i gymnasial uddannelse, i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau og i videregående uddannelse.
Kursusprisen for videregående uddannelser må ikke overstige et prisloft på 151.234,50 kr. eksklusive moms
pr. årselev svarende til 3.780,86 kr. pr. fuldtidsuge (2015-niveau).
Ret til at deltage i 6 ugers selvvalgt uddannelse opnås efter 4 måneders sammenlagt ledighed og skal være
afsluttet inden for de første 13 måneders sammenlagt ledighed for personer over 25 år, og inden for 10
måneders sammenlagt ledighed for personer, der ikke er fyldt 25 år. Hvis dagpengemodtageren er påbegyndt
en uddannelse i opsigelsesperioden, kan personen uanset kravet om forudgående ledighed færdiggøre
denne efter reglerne om 6 ugers selvvalgt uddannelse i op til 6 uger fra første ledighedsdag, hvis
betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Efter gældende praksis kan jobcenteret give dagpengemodtageren et uddannelsestilbud, som supplerer et 6
ugers selvvalgt kursus med den virkning, at dagpengemodtageren kan tage første del af et kursusforløb som
selvvalgt uddannelse og få anden del af kurset som tilbud.
Personen får arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. under deltagelse i
uddannelse under ordningen om 6 ugers selvvalgt uddannelse.
Hvis dagpengemodtageren starter på en ny dagpengeperiode, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har
dagpengemodtageren ret til en ny periode med 6 ugers selvvalgt uddannelse.
Det er arbejdsløshedskasserne, der varetager administrationen af ordningen, herunder vejleder om retten til
6 ugers selvvalgt uddannelse og træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for retten til selvvalgt
uddannelse er opfyldt. Arbejdsløshedskasserne træffer herudover afgørelse om befordringsgodtgørelse efter
reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og udbetaling heraf, dog træffer jobcentrene afgørelse
herom, hvis dagpengemodtageren har ret til den faktiske udgift som følge af en nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne. Det er jobcentrene, der administrerer betaling for køb af uddannelse og eventuel
deltagerbetaling til uddannelsesinstitutionerne samt træffer afgørelse om og udbetaler beløb til kost og logi
for dagpengemodtagere.
Efter de gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om selvvalgt uddannelse,
administration af ordningen, hvilke uddannelser der kan vælges, betingelser for forudgående uddannelse,
dækning af deltagerbetaling, betaling af kost og logi samt befordringsgodtgørelse under deltagelse i
uddannelse samt om fravigelse af rådighedsforpligtelsen efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige. Reglerne
er fastsat med udgangspunkt i de regler, der gælder for beskæftigedes ret til godtgørelse efter reglerne om
godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) og beskæftigedes ret til
voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).
68
Der er bl.a. fastsat regler om, at de uddannelser, dagpengemodtagerne kan deltage i, følger af reglerne om
godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) og statens
voksenuddannelsesstøtte (SVU) samt fagspecifikke kurser. Det drejer sig bl.a. om almen voksenuddannelse
(avu), enkeltfags-undervisning på folkeskoleniveau, hf-uddannelsen og hf-enkeltfag på det almene niveau,
og om AMU-kurser og enkeltfag på erhvervsuddannelserne (EUD) på erhvervsuddannelsesniveau. På
videregående niveau drejer det sig bl.a. om enkeltfag på de deltidsuddannelser, som universiteterne er
godkendt til at udbyde på heltid, og fagspecifikke kurser.
Der er videre fastsat kriterier for maksimal forudgående uddannelsesniveau for at kunne deltage i
uddannelser på henholdsvis alment- og erhvervsuddannelsesniveau, således at udgangspunktet er, at en
dagpengemodtager ikke kan deltage i uddannelse på et niveau, som er lavere end pågældendes aktuelle
uddannelsesniveau. Der er endvidere fastsat krav om, at deltagelse i selvvalgt uddannelse på folkeskole- og
gymnasialt niveau samt videregående uddannelse som hovedregel er betinget af, at dagpengemodtageren
er fyldt 25 år. Der er endelig fastsat regler om opgørelse af retten i timer, og om, at der i opgørelsen ikke
medregnes perioder, hvor dagpengemodtageren er ophørt med uddannelsen.
Den gældende ordning med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse foreslås omlagt til en ny ordning med ret til
op til 6 ugers prioriteret jobrettet uddannelse. Det foreslås, at ordningen målrettes og bliver en ret for
dagpengemodtagere fra første ledighedsdag.
Det foreslås, at ordningen med jobrettet uddannelse målrettes således, at ordningen kun gælder for
ufaglærte og faglærte dagpengemodtagere samt dagpengemodtagere med korte videregående uddannelser
(KVU'ere), der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse. Disse grupper får ret til op til 6 ugers jobrettet
uddannelse. Baggrunden for dette er et ønske om at målrette uddannelse til de dagpengemodtagere, der
har det største behov.
Dagpengemodtageren får ret til jobrettet uddannelse fra første ledighedsdag, og uddannelsen skal være
afsluttet inden for en periode med sammenlagt ledighed på 9 måneder for dagpengemodtagere, der er fyldt
25 år, og 6 måneder for dagpengemodtagere under 25 år.
For at sikre, at det er reelt jobrettet uddannelse, der søges om, foreslås det, at der udarbejdes en
landsdækkende positivliste, som fastsætter, hvilke kurser og kursusforløb dagpengemodtageren kan vælge
iblandt. Positivlisten har afsæt i de nuværende AMU-kurser, kurser i taxikørsel godkendt af Trafikstyrelsen
efter bekendtgørelse om taxikørsel og relevante uddannelsestilbud til dagpengemodtagere med kort
videregående uddannelser (KVU'ere) i form af udvalgte kurser på akademiniveau. Kurserne udvælges efter
fastsatte kriterier, herunder en vurdering af relevans for arbejdsmarkedet og konkret jobfokus. Ved relevans
for arbejdsmarkedet forstås, om de faglige kompetencer og kvalifikationer, som kurserne sigter mod at
udvikle hos kursisterne, efterspørges af arbejdsmarkedet. Ved konkret jobfokus forstås, om kursets indhold
har fokus på en konkret jobfunktion, således at kursisten kan anvende de erhvervede kompetencer i en
jobfunktion.
Udarbejdelsen af den landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse sker således med
udgangspunkt i konkrete jobfunktioner, hvor der er behov for arbejdskraft, og derefter fastsættes det hvilke
kurser med et konkret jobfokus, der kan være relevant at optage på den landsdækkende positivliste.
69
Det foreslås, at Beskæftigelsesministeriet udarbejder den landsdækkende positivliste med inddragelse af
Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet for Erhvervsakademi-uddannelser og Professionsbacheloruddannelser
og Beskæftigelsesrådet. Udtalelser fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse og Rådet for
Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbachelor-uddannelser tilgår Beskæftigelsesrådet forud for
Beskæftigelsesrådets drøftelse af den landsdækkende positivliste. Den landsdækkende positivliste for 6 ugers
jobrettet uddannelse offentliggøres på STAR’s hjemmeside.
Derudover foreslås ordningen målrettet, så den kun omfatter ret til ét jobrettet uddannelsesforløb.
Baggrunden for dette er et ønske om at undgå ufokuseret brug af kurser under 6 ugers jobrettet uddannelse.
Dagpengemodtageren kan således kun deltage i ét kursus eller ét kursusforløb, og det skal vælges fra
positivlisten. Et kursusforløb på positivlisten kan bestå af flere kurser, der er stykket sammen til ét samlet
udbudt forløb, hvis indhold er sammenhængende og dermed tilsammen opkvalificerer til en bestemt
jobfunktion. Det vil være en betingelse, at de fast definerede kursusforløb optræder på positivlisten, for at
de kan gives som 6 ugers jobrettet uddannelse.
Det foreslås, at dagpengemodtageren uanset uddannelsesniveau kan vælge frit fra positivlisten, hvilket
kursus eller kursusforløb, dagpengemodtageren ønsker at deltage i. Der vil således ikke som i den gældende
ordning være kriterier for forudgående uddannelsesniveau, som begrænser muligheden for valg af
uddannelse fra positivlisten.
Det foreslås videre, at der på bekendtgørelsesniveau kan fastsættes nærmere regler om mulighed for at
vælge dele af et kursusforløb, der er stykket sammen til et samlet udbudt forløb. Kursusforløbet skal fremgå
af positivlisten. Baggrunden for dette er, at det i nogle situationer kan være uhensigts-mæssigt, at en
dagpengemodtager skal vælge et helt kursusforløb, f. eks. hvis dagpenge-modtageren allerede har deltaget
i nogle af de kurser, der på positivlisten er stykket sammen som et samlet kursusforløb. Det foreslås videre,
at der kan fastsættes regler om, at en dagpengemodtager, der må afbryde et kursus eller et kursusforløb,
fordi pågældende bliver syg eller påbegynder arbejde, har ret til et tilsvarende eller lignende kursus eller dele
af et kursusforløb, når sygdommen eller arbejdet er ophørt. Den samlede periode med jobrettet uddannelse
kan dog ikke overstige 6 uger i alt.
Det foreslås, at rollefordelingen i forhold til 6 ugers jobrettet uddannelse mellem arbejdsløshedskasser og
jobcentre som udgangspunkt opretholdes. Det er således fortsat arbejdsløshedskasserne, der administrerer
ordningen, herunder vejleder om 6 ugers jobrettet uddannelse. Det vil sige, at arbejdsløshedskasserne
godkender ansøgninger om 6 ugers jobrettet uddannelse og træffer afgørelse herom, ligesom
arbejdsløshedskasserne træffer afgørelse om befordringsgodtgørelse og udbetaler denne, medmindre
jobcentrene skal træffe afgørelse, fordi dagpengemodtageren har ret til den faktiske udgift som følge af en
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Jobcentrene administrerer betaling for køb af uddannelse og
eventuel deltagerbetaling til uddannelsesinstitutionerne samt træffer afgørelse om og udbetaler beløb til
kost og logi for dagpengemodtagere.
Det foreslås, at jobcenteret som noget nyt får pligt til at vejlede dagpengemodtageren om 6 ugers jobrettet
uddannelse under den første jobsamtale, hvis dagpengemodtageren efterspørger dette. Dermed har
jobcenteret mulighed for at vejlede dagpengemodtageren med henblik på, at dagpengemodtageren søger
om et forløb, der er meningsfuldt i forhold til vedkommendes kvalifikationer og ønsker.
70
Det foreslås videre, at hvis dagpengemodtageren ønsker at benytte retten til 6 ugers jobrettet uddannelse
forud for den første jobsamtale, skal der afholdes en samtale senest en uge efter, personen har anmodet om
det. Dette kan dog først ske, efter at cv-samtalen med arbejdsløshedskassen er afholdt. Samtalen er en
betingelse for, at arbejdsløshedskassen kan godkende en ansøgning om jobrettet uddannelse. Samtalen kan
træde i stedet for en jobsamtale, hvor dagpengemodtageren og jobcenteret deltager. Det indebærer således,
at samtalen ikke kan træde i stedet for en fælles jobsamtale, hvor arbejdsløshedskassen også skal deltage.
Det foreslås dog, at det som hidtil skal være muligt at færdiggøre en uddannelse, som er påbegyndt i en
opsigelsesperiode henover første ledighedsdag i op til 6 uger fra første ledighedsdag efter reglerne om 6
ugers jobrettet uddannelse, forudsat at uddannelsen kan tages som jobrettet uddannelse, og personen er
omfattet af målgruppen for jobrettet uddannelse.
Der vil i denne situation ikke være krav om, at vedkommende skal have henvendt sig i jobcenteret i
opsigelsesperioden. Det er forudsat, at vedkommende henvender sig til arbejdsløshedskassen for at sikre, at
uddannelsen er optaget på positivlisten, og at personen i øvrigt opfylder betingelserne for ret til 6 ugers
jobrettet uddannelse.
I overensstemmelse med gældende praksis kan jobcenteret også fremover give en dagpengemodtager et
uddannelsestilbud, som supplerer et 6 ugers jobrettet kursus med den virkning, at dagpengemodtageren kan
tage første del af et kursusforløb som jobrettet uddannelse og få anden del af kurset som tilbud. Der er afsat
en pulje på 5 mio. kr. årligt, hvorfra der kan ydes tilskud til jobcenterets køb af kurser på positivlisten, der
overstiger en varighed på 6 uger.
Der er endvidere ikke tilsigtet ændringer i forhold til f.eks. rådighed, aktivering og deltagerbetaling, som var
gældende i ordningen med 6 ugers selvvalgt uddannelse.
Til stk. 1
Efter de gældende regler har dagpengemodtagere ret til selvvalgt uddannelse i op til 6 uger på
folkeskoleniveau og anden undervisning på tilsvarende niveau, i gymnasial uddannelse, i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau og i videregående uddannelse.
Dagpengemodtageren har inden for ordningen om 6 ugers selvvalgt uddannelse mulighed for at vælge et
eller flere kurser uafhængigt af hinanden, som hver for sig opfylder betingelserne for at være omfattet af de
gældende regler om 6 ugers selvvalgt uddannelse.
Det foreslås, at omlægge ordningen med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse til en ny ordning med ret til op
til 6 ugers jobrettet uddannelse, hvor ordningen målrettes ufaglærte og faglærte dagpengemodtagere og
dagpengemodtagere med en kort videregående uddannelse, som samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse.
Dagpengemodtagere med kort videregående uddannelse, som ikke har en erhvervsfaglig uddannelse, og
dagpengemodtagere med mellemlang videregående uddannelse og lang videregående uddannelser har med
forslaget således ikke længere ret til uddannelse efter ordningen.
Derudover foreslås det at målrette ordningen således, at det ikke længere er muligt at tage flere kurser eller
kursusforløb uafhængigt af hinanden.
71
Med den foreslåede ordning vil det kun være muligt at tage ét uddannelsesforløb under 6 ugers jobrettet
uddannelse, og forløbet skal fremgå af en positivliste, som udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet. Det kan
være ét kursus, én uddannelse, eller ét kursusforløb, der er stykket sammen til en pakke og fremgår af
positivlisten. Om dagpengemodtageren bruger alle 6 ugers jobrettet uddannelse er således afhængig af
længden på det forløb, som vedkommende vælger fra positivlisten, da dagpengemodtageren kun kan vælge
ét forløb. Uanset, hvad personen vælger, skal det være et forløb, der fremgår af positivlisten.
Der henvises til beskrivelsen af positivlisten i bemærkninger til stk. 8. I den foreslåede ordning opgøres
forbruget i timer som i den gældende ordning om 6 ugers selvvalgt uddannelse.
Til stk. 2
Efter de gældende regler kan 6 ugers selvvalgt uddannelse først påbegyndes efter de første 4 måneders
sammenlagt ledighed. Dagpengemodtagere, der er fyldt 25 år, skal afslutte uddannelsen inden for de første
13 måneders sammenlagt ledighed, mens dagpengemodtagere, der ikke er fyldt 25 år, skal afslutte
uddannelsen inden for de første 10 måneders sammenlagt ledighed.
Det foreslås, at retten til jobrettet uddannelse opnås fra første ledighedsdag, og at uddannelsen skal være
afsluttet inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere, der er fyldt 25 år, og
inden for 6 måneders sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere, der ikke er fyldt 25 år.
Den periode, som uddannelsen skal være afsluttet inden for, er således af samme længde som i den
gældende ordning.
Tilsvarende den gældende ordning har dagpengemodtageren ret til en ny periode med 6 ugers jobrettet
uddannelse, hvis dagpengemodtageren starter på en ny dagpengeperiode.
Til stk. 3
Efter gældende regler er det arbejdsløshedskasserne, som vejleder om retten til 6 ugers selvvalgt
uddannelse. Arbejdsløshedskasserne vil også fremover vejlede om retten til 6 ugers jobrettet uddannelse, og
arbejdsløshedskassernes vejledning vil – i overensstemmelse med gældende regler – skulle gives i forbindelse
med ledighedens indtræden. Det skyldes, at det er arbejdsløshedskasserne, der træffer afgørelse om retten
til 6 ugers jobrettet uddannelse. Der henvises til bemærkningerne til stk. 7.
Det foreslås, at jobcenteret som noget nyt får pligt til at vejlede dagpengemodtageren om 6 ugers jobrettet
uddannelse under den første jobsamtale, hvis dagpengemodtageren efterspørger dette. Dermed har
jobcenteret mulighed for at vejlede dagpengemodtageren med henblik på, at dagpengemodtageren søger
om et forløb, der er meningsfuldt i forhold til vedkommendes kvalifikationer og ønsker.
Det foreslås videre, at hvis dagpengemodtageren ønsker at benytte retten til 6 ugers jobrettet uddannelse
forud for den første jobsamtale, skal der afholdes en samtale senest en uge efter personen har anmodet om
det. Dette kan dog først ske, efter at cv-samtalen med arbejdsløshedskassen er afholdt. Samtalen er en
betingelse for, at arbejdsløshedskassen kan godkende en ansøgning om jobrettet uddannelse.
Samtalen kan træde i stedet for en anden jobsamtale, hvor dagpengemodtageren og jobcenteret deltager,
men ikke en fælles jobsamtale, hvor arbejdsløshedskassen også skal deltage. Der henvises til
bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 11, forslag til ny § 16 a og 16 b.
72
Den første jobsamtale skal fra den 1. juli 2015 foregå inden 6 ugers ledighed efter første ledighedsdag, jf.
forslagets § 1, nr. 11 og 14. Indtil den 1. juli 2015 er det de gældende regler om første jobsamtale i jobcenteret
efter henholdsvis 1 måneds ledighed og 3 måneders ledighed for personer, som henholdsvis er under og fyldt
30 år, der finder anvendelse.
Til stk. 4
Efter de gældende regler om 6 ugers selvvalgt uddannelse kan en person, som er påbegyndt en uddannelse
i en opsigelsesperiode, færdiggøre den henover første ledighedsdag i op til 6 uger fra første ledighedsdag,
forudsat at uddannelsen kan tages som selvvalgt uddannelse.
Det foreslås, at det som hidtil skal være muligt at færdiggøre en uddannelse påbegyndt i en opsigelsesperiode
henover første ledighedsdag i op til 6 uger fra første ledighedsdag efter reglerne om 6 ugers jobrettet
uddannelse, forudsat at uddannelsen kan tages som jobrettet uddannelse, og at og personen er omfattet af
målgruppen for jobrettet uddannelse.
Der vil i denne situation ikke være krav om, at vedkommende skal have henvendt sig i jobcenteret i
opsigelsesperioden. Det er forudsat, at vedkommende henvender sig til arbejdsløshedskassen for at sikre, at
uddannelsen er optaget på positivlisten, og at personen i øvrigt opfylder betingelserne for ret til 6 ugers
jobrettet uddannelse.
Til stk. 5
Efter gældende regler må kursusprisen for videregående uddannelser under ordningen med 6 ugers selvvalgt
uddannelse ikke overstige et prisloft på 151.234,50 kr. eksklusive moms pr. årselev svarende til 3.780,86 kr.
pr. fuldtidsuge (2015-niveau).
Kursusprisen pr. fuldtidsuge må således ikke overstige 3.780,86 kr. (2015-niveau). Det betyder, at hvis et
kursus har en varighed på f.eks. 20 timer om ugen, er prisloftet 20/37 af 3.780,86 kr. svarende til 2.043,71
kr. Prisloftet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Det foreslås, at prisloftet videreføres, således at det fremover gælder for videregående uddannelser på
positivlisten.
Bestemmelsen svarer i øvrigt i sit indhold til gældende bestemmelse i § 26 a, stk. 2.
Til stk. 6
Efter gældende regler modtager en person dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. under
deltagelse i selvvalgt uddannelse.
Det foreslås videreført, at en person, der deltager i jobrettet uddannelse, modtager dagpenge efter lov om
Til stk. 7
73
Efter gældende regler er det arbejdsløshedskasserne, der træffer afgørelse i sager om 6 ugers selvvalgt
uddannelse.
Bestemmelsen foreslås videreført således, at det er arbejdsløshedskasserne, der træffer afgørelse i sager om
6 ugers jobrettet uddannelse.
Med hjemmel i gældende § 26 a, stk. 7, er der bl.a. fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskasserne
også træffer afgørelse om befordringsgodtgørelse og udbetaler denne, dog træffer jobcentrene afgørelse
herom, hvis dagpengemodtageren har ret til den faktiske udgift som følge af en nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne. Jobcentrene administrerer betaling for køb af uddannelse og eventuel deltagerbetaling til
uddannelsesinstitutionerne samt træffer afgørelse om og udbetaler beløb til kost og logi for ledige.
Bemyndigelsesbestemmelsen videreføres i forslaget til stk. 9.
Til stk. 8
Efter gældende regler kan dagpengemodtagere efter eget valg deltage i selvvalgt uddannelse i op til 6 uger
på folkeskoleniveau og anden undervisning på tilsvarende niveau, i gymnasial uddannelse, i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau og i videregående uddannelse. Reglerne
om hvilke uddannelser, dagpengemodtagerne kan deltage i under ordningen, er fastsat i bekendtgørelse om
6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige. De uddannelser, dagpengemodtagerene kan deltage i,
følger af reglerne i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) samt fagspecifikke kurser.
Det foreslås, at Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, bemyndiges til med
inddragelse af Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet og efter høring af Rådet
for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og
Professionsbacheloruddannelser og Beskæftigelsesrådet, at udarbejde en landsdækkende positivliste.
Udtalelser fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse og Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og
Professionsbacheloruddannelser tilgår Beskæftigelsesrådet forud for Beskæftigelsesrådets drøftelse af den
landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse.
Positivlisten afgrænser, hvilke kurser og uddannelsesforløb det er muligt at deltage i. Positivlisten tager afsæt
i de nuværende AMU-kurser, kurser i taxikørsel godkendt af Trafikstyrelsen efter bekendtgørelse om
taxikørsel samt relevante uddannelsestilbud til personer med kort videregående uddannelser (KVU'ere) i
form af udvalgte kurser på akademiniveau.
Kurserne på positivlisten udvælges efter en samlet vurdering med afsæt i en række fastsatte kriterier,
herunder vurdering af relevans for arbejdsmarkedet og konkret jobfokus. Ved relevans for arbejdsmarkedet
forstås, at de faglige kompetencer og kvalifikationer, som kurserne sigter at udvikle hos kursisterne,
efterspørges af arbejdsmarkedet. Ved konkret jobfokus forstås, at kursets indhold har fokus på en konkret
jobfunktion, således at kursisten kan anvende de erhvervede kompetencer i jobfunktionen. Udarbejdelsen
af den landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrette uddannelse sker således med udgangspunkt i konkrete
jobfunktioner, hvor der er behov for arbejdskraft, og derefter fastsættes det hvilke kurser med et konkret
jobfokus, der kan være relevant at optage på den landsdækkende positivliste.
74
Positivlisten skal primært indeholde kurser, uddannelser og kursusforløb af op til 6 ugers varighed, men listen
kan også indeholde kurser eller forløb, der er længere, da jobcenteret i den nye ordning om jobrettet
uddannelse har mulighed for at give den resterende del af et forløb som et tilbud, sådan som det også er
tilfældet i den gældende ordning med 6 ugers selvvalgt uddannelse.
Til stk. 9
Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om selvvalgt uddannelse,
herunder om bl.a. administration af ordningen, hvilke uddannelser, der kan vælges, krav til forudgående
uddannelse, dækning af deltagerbetaling, betaling af kost og logi samt befordringsgodtgørelse under
deltagelse i uddannelse. De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til
forsikrede ledige.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om jobrettet
uddannelse svarende til den gældende bemyndigelse bortset fra krav til forudgående uddannelse.
Det foreslås, at dagpengemodtagere, der fremover har ret til op til 6 ugers jobrettet uddannelse, frit kan
vælge ét kursus eller ét kursusforløb, som fremgår af positivlisten. Det vil derfor ikke være nødvendigt at
fastsætte nærmere regler om krav til forudgående uddannelse i forbindelse med valg fra positivlisten.
Der foreslås videre, at der med hjemmel i bestemmelsen kan fastsættes nærmere regler om mulighed for at
vælge dele af et kursusforløb fra positivlisten, der er stykket sammen til et samlet udbudt forløb.
Kursusforløbet skal fremgå af positivlisten. Baggrunden for dette er, at det i nogle situationer kan være
uhensigtsmæssigt, at en dagpengemodtager skal vælge et helt kursusforløb, f. eks. hvis
dagpengemodtageren allerede har deltaget i nogle af de kurser, der på positivlisten er stykket sammen og
indgår i et samlet kursusforløbet. Det foreslås videre, at der kan fastsættes regler om, at en
dagpengemodtager, der må afbryde et kursus eller et kursusforløb, fordi pågældende bliver syg eller
påbegynder arbejde, har ret til et tilsvarende eller lignende kursus eller dele af et kursusforløb, når
sygdommen eller arbejdet er ophørt. Den samlede periode med jobrettet uddannelse kan dog ikke overstige
6 uger i alt.
Bortset fra det ovenfor anførte svarer bemyndigelsen i sit indhold til gældende bestemmelse i § 26 a, stk. 7.
Til stk. 10
Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at rådighedsforpligtelsen efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan fraviges for personer i selvvalgt uddannelse. De nærmere regler er
fastsat i bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige.
Efter bekendtgørelsen skal en dagpengemodtager stå til rådighed for henvist arbejde, mens vedkommende
deltager i selvvalgt uddannelse. Det betyder, at dagpengemodtageren med dags varsel skal kunne overtage
arbejde, som jobcenteret eller arbejdsløshedskassen henviser vedkommende til.
Jobcenteret kan efter ansøgning fra dagpengemodtageren træffe afgørelse om at fravige kravet om, at stå til
rådighed for henvist arbejde, hvis jobcenteret skønner, at den selvvalgte uddannelse medvirker til, at
vedkommende kan opnå fast beskæftigelse, herunder når vedkommende deltager i et særligt målrettet
uddannelsesforløb. En sådan afgørelse skal meddeles skriftligt til dagpengemodtageren.
75
Det foreslås, at bemyndigelsen videreføres, og at der med hjemmel heri fastsættes tilsvarende regler om
rådighed under jobrettet uddannelse, som der i dag er fastsat om rådighed under selvvalgt uddannelse.
Bestemmelsen svarer i sit indhold til gældende bestemmelse i § 26 a, stk. 8.
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at retten til 6 ugers jobrettet uddannelse
erhverves fra første ledighedsdag. Det fremgår yderligere, at såfremt den ledige ønsker at benytte retten til
jobrettet uddannelse tidligt i ledighedsforløbet, skal den ledige efter sin cv-samtale i a-kassen til en samtale
i jobcentret hurtigst muligt og senest en uge efter den ledige anmoder om det.
For både den gældende ordning med 6 ugers selvvalgt uddannelse såvel som den forslåede nye ordning med
6 ugers jobrettet uddannelse er det ret for den ledige. Det er således ikke en del af forliget om reform af
beskæftigelsesindsatsen, at jobcenteret skal kunne sige nej til et ønske om 6 ugers jobrettet uddannelse.
Da regelsættet for den nye ordning, herunder positivlisten først vil være på plads sidst i 4. kvartal 2014, vil
tilpasningen af den nuværende digitale løsning ikke kunne gennemføres, så den er klar 1. januar 2015. Af
hensyn til brugerne er det derfor nødvendigt at lukke for indgangen til løsningen i en periode. Herved sikres
det, at ledige ikke tilmelder sig kurser via den digitale løsning, som de ikke er berettiget til under den nye
ordning.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering arbejder på at få tilrettet den digitale adgang til ansøgning
hurtigst muligt og vil forsøge at få tilpasset løsningen, så den kan genåbnes i medio 2015.
Efter de gældende regler i bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige er personer,
der deltager i selvvalgt uddannelse på fuld tid, ikke omfattet af kontaktforløbet, mens de deltager i
uddannelsen. Der er med omlægningen af ordningen til 6 ugers jobrettet uddannelse ikke tilsigtet ændringer
i forhold hertil.
Det vil af den landsdækkende positivliste fremgå, hvilke sammenhængende kursusforløb og kurser der kan
tages som 6 ugers jobrettet uddannelse. I overensstemmelse med forliget om reform af
beskæftigelsesindsatsen kan man kun deltage i et kursus eller et kursusforløb, som fremgår af positivlisten.
Den landsdækkende positivliste vil blive revideret en gang årligt. Der er i de gældende regler i bekendtgørelse
om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige med tilhørende vejledning taget stilling til samspillet
mellem tidspunktet for ”ret og pligt” og selvvalgt uddannelse. Der er med omlægningen af ordningen til 6
ugers jobrettet uddannelse ikke tilsigtet ændringer i forhold hertil.
Det præciseres i bemærkningerne til lovforslaget, at udarbejdelsen af den landsdækkende positivliste for 6
ugers jobrette uddannelse sker med udgangspunkt i konkrete jobfunktioner, hvor der er behov for
arbejdskraft, og at det derefter fastsættes, hvilke kurser med et konkret jobfokus der kan være relevant at
optage på den landsdækkende positivliste.
I overensstemmelse med forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen fastholdes det, at den
landsdækkende positivliste udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet med inddragelse af
76
Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser og
Beskæftigelsesrådet.
Det vil i lovforslagets bemærkninger blive præciseret, at udtalelser fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse
og Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser tilgår Beskæftigelsesrådet
forud for Beskæftigelsesrådets drøftelse af den landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse.
Lovtekst
Personer omfattet af § 2, der kan få en indsats efter denne lov, skal have en plan for indsatsen, »Min Plan«,
inden indsatsen iværksættes. »Min Plan« beskriver, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på
det ordinære arbejdsmarked kan forbedres.
Stk. 2. For personer omfattet af § 2, nr. 1-4, beskriver »Min Plan« personens beskæftigelsesmål, som så vidt
muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.
Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 5-14, beskriver »Min Plan« personens beskæftigelses- eller
uddannelsesmål. Beskæftigelsesmålet skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder,
hvor der er behov for arbejdskraft.
Stk. 4. Hvis et beskæftigelsesmål fremgår af de oplysninger, der er indlagt i Jobnet efter kapitel 6 og er inden
for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, kan Min Planen for personer omfattet af § 2, nr. 1-4, blot
henvise til beskæftigelsesmålet i Jobnet.
Stk. 5. I Min Planen angives, hvilke tilbud der efter §§ 22 og 23 kan gives. Hvis et tilbud er rettet mod
beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, skal Min Planen ikke indeholde en
begrundelse for tilbuddet, medmindre personen ikke er enig i tilbuddet.
Stk. 6. Hvis jobcenteret skønner, at der skal gives et tilbud, der ikke er rettet mod beskæftigelse inden for
områder, hvor der er behov for arbejdskraft, skal dette begrundes i Min Planen.
Stk. 7. Min Planen skal revideres, hvis dette er begrundet i personens situation, eller hvis der er væsentligt
ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet, som gør en revision hensigtsmæssig.
Ledige skal fremover kun have en plan, og den skal gøres enklere
Gældende regler
Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan dagpengeog kontanthjælps-modtagere
samt revalidender få udarbejdet en jobplan for, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det
almindelige arbejdsmarked kan forbedres.
Efter de gældende regler skal der forud for afgivelse af tilbud efter lovens kapitel 9 b–12 til målgruppen
udarbejdes en jobplan. Der skal dog ikke udarbejdes en jobplan, hvis et tilbud varer op til 4 uger eller er
blevet fastsat ved en jobsamtale og er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for
77
arbejdskraft. Personen har dog ret til en jobplan, hvis vedkommende beder om det. Hvis der ikke kræves
udarbejdet en jobplan, skal tilbuddet afgives skriftligt, og det skal fremgå af sagen, om personen har
accepteret tilbuddet.
For den enkelte person kan det være svært at forstå, hvad der er forskellen på et tilbud i og uden for en
jobplan.
Personer, der skal have behandlet deres sag i et rehabiliteringsteam, skal have en rehabiliteringsplan.
Rehabiliterings-planen består dels af en forberedende del, som udarbejdes for alle, dels af en indsatsdel, som
udarbejdes for personer, der er visiteret til et ressourceforløb.
Sygedagpengemodtagere, som forventes at være længerevarende sygemeldte, skal have en aftale om
opfølgningsindsatsen. Sygedagpengemodtagere, som forventes at være længerevarende sygemeldte og have
behov for en tværfaglig indsats, og modtagere af ressourceforløbsydelse, der deltager i et jobafklaringsforløb,
skal have en rehabiliteringsplan, jf. sygedagpengereformen.
Uddannelseshjælpsmodtagere skal have et uddannelsespålæg (en uddannelsesplan).
Mange borgere skifter mellem at modtage forskellige ydelser, f.eks. når en dagpengemodtager bliver syg og
overgår til at modtage sygedagpenge. Hvis personen forventes at være længerevarende sygemeldt, skal
personen have en opfølgningsplan, og mens personen kunne se sin jobplan digitalt på Jobnet, er dette ikke
muligt for opfølgningsplanen. Det er også administrativt besværligt og tungt for sagsbehandlerne at “lukke”
en plan for at oprette en ny, og tilsvarende når personen atter bliver rask og skal vende tilbage til at have en
jobplan.
Efter de gældende regler har der ikke været stillet krav om, at tilbud til en person, som er visiteret til fleksjob,
skulle fremgå af en jobplan.
Det foreslås, at alle personer, der får en indsats i jobcenteret, fremover kun skal have en plan, ”Min Plan”,
der vises for personen på Jobnet.dk. ”Min Plan” skal være genkendelig for personer på tværs af målgrupper
og ydelse.
Det foreslås videre, at alle aftaler om aktive tilbud skal fremgå af planen. Dermed sikres det, at personen og
jobkonsulenten i jobcenteret og i arbejdsløshedskassen får et samlet overblik over, hvad der er aftalt af
konkrete aktiviteter og mål på forskellige områder. På baggrund af indførelsen af ”Min Plan” skal
jobkonsulenten ikke beregne, om et tilbud skal afgives i eller uden for en jobplan, hvilket vil være en
administrativ lettelse.
Desuden vil der i planen være oversigt over og adgang til øvrige indsatser og aktiviteter. F.eks. vil personen
have adgang til at se aftaler m.v. med jobcenteret fra den seneste jobsamtale. For dagpengemodtagere vil
der desuden være adgang til at se aftaler m.v. fra den seneste samtale med arbejdsløshedskassen og kravene
til dagpengemodtagerens jobsøgning, som arbejdsløshedskassen har fastlagt. Herudover vil både
dagpengemodtagere og øvrige målgrupper få adgang til kravene til registrering i jobloggen og cv’et via ”Min
Plan”, hvilket vil gøre det lettere for borgeren at arbejde med jobloggen, idet det for borgeren vil være
entydigt klart, hvilke krav borgeren skal opfylde som led i rådighedsforpligtigelsen.
78
”Min Plan” er fleksibel i den forstand, at den består af forholdsvis få elementer, som suppleres med
forskellige delelementer, når indsatsen bliver mere intensiv. Eksempelvis vil jobparate
kontanthjælpsmodtagere have en relativt enkel plan, der består af få elementer, f.eks. jobmål, jobsøgning og
beskæftigelsesrettede aktiviteter. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere vil have en mere omfattende
plan med f.eks. delmål, beskrivelser af vejen til målet m.v. På sigt vil den ud over beskæftigelsesindsatsen
også indeholde en oversigt over sociale og sundhedsmæssige indsatser.
”Min Plan” (uddannelsespålægget) for uddannelseshjælpsmodtagere vil indeholde et uddannelsesmål,
uddannelsesrettede aktiviteter m.v.
Med ”Min Plan” vil der være tale om en enklere administration, og det vil være mindre registreringstungt,
når personen f.eks. bliver syg og overgår sygedagpenge eller i øvrigt skifter ydelse.
Det foreslås, at alle målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats omfattes af forslaget. Der gør sig dog
særlige forhold gældende for visse persongrupper:
–
–
–
For personer, der skal have en rehabiliteringsplan, vil de nuværende rehabiliteringsplaner blive
bibeholdt, og reglerne om disse vil være uforandrede. Indsatsdelen af rehabiliteringsplanen vil for
borgeren fremstå som en del af ”Min Plan” på Jobnet. De øvrige dele af rehabiliteringsplanen vil
kunne tilgås fra ”Min Plan” på Jobnet.
For sygedagpengemodtagere, som skal have en aftale om opfølgningsindsatsen, vil aftalen om
beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats, der følger af sygedagpengeloven, ligeledes fremgå
som en del af ”Min Plan” på Jobnet.
For unge modtagere af uddannelseshjælp, dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere
omfattet af integrationsprogrammet, der skal have et uddannelsespålæg, vil deres
uddannelsespålæg ligeledes fremgå som en del af ”Min Plan” på Jobnet.
For jobkonsulenterne i jobcentrene vil både rehabiliteringsplaner, aftaler med sygedagpenge-modtagere og
uddannelsespålæg blive integreret i deres fagsystems understøttelse af ”Min Plan”.
Det foreslås, at de nærmere regler om indhold og udformning af ”Min Plan” fastsættes på
bekendtgørelsesniveau.
It-systemerne vil blive designet således, at det alene vil være jobcenteret, der kan afgive tilbud og registrere
øvrige aftaler fra jobsamtalerne. Ligeledes vil det alene være en dagpengemodtagers arbejdsløshedskasse,
der kan fastlægge krav til jobsøgning og registrere øvrige aftaler fra cv-samtalen og rådighedssamtalerne. Det
vil fremstå klart for borgeren, hvem, der er ansvarlig for de enkelte aftaler m.v.
Efter gældende regler har offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i
forvaltningen af arbejdsmarkedsrettede ordninger, pligt til at indberette data, herunder
beskæftigelsesindsatsen over for borgere inkl. relevante, tværfaglige og helhedsorienterede aktiviteter og
indsatser på det uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede område, jf. § 62 i lov om ansvaret for
og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Og efter § 63 i denne lov kan der bl.a. til brug for varetagelse
af beskæftigelsesindsatsen og den koordinerede, tværfaglige og helhedsorienterede indsats over for
borgeren, udveksles nødvendige oplysninger, herunder oplys-ning-er om relevante uddannelsesmæssige og
social- og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser mellem en række ministerier, regioner, kommuner,
79
arbejdsløshedskasser m.fl. Oplysningerne kan gøres tilgængelige for borgeren selv på Jobnet i medfør af
denne lovs § 60, stk. 6 og 7.
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats ophæves 1. januar 2015, jf. det
samtidigt fremsatte forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. De
nævnte regler foreslås videreført i § 36, stk. 2, og §§ 37 og 42 i det nævnte lovforslag.
Indsatsen for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse – lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Gældende regler
Reglerne om indsatsen for personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, fremgår af kapitel 13
d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter gældende regler i § 75 i, finder reglerne i kapitel 2 a (inddragelse af andre aktører), 4 a (digital
kommunikation), 5 (tilmelding af arbejdssøgende i jobcentre), 6 (oplysninger om job og cv), 8
(tilbudsmuligheder), 9 (jobplan), 19 (underretninger), 20 (udbetaling af ydelse, refusion, tilsyn, regnskab,
erstatning m.v.) og 24 (klageadgang) samt regler fastsat i medfør heraf, i det omfang de gælder for
dagpengemodtagere, tilsvarende anvendelse for personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
medmindre andet er bestemt i kapitel 13 d. Derudover finder regler i loven, som gælder for alle
arbejdssøgende og for jobcentrenes administration også anvendelse.
Efter gældende regler, er personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, bl.a. ikke omfattet af
de regler, der gælder for dagpengemodtagere, om kontaktforløb i kapitel 7, reglerne om tilbud om vejledning
og opkvalificering i kapitel 10 og reglerne om ret og pligt til tilbud i kapitel 16. Der er i kapitel 13 d fastsat
særregler om kontaktforløb i §§ 75 k og 75 l, regler om tidspunkt for og varighed af ret og pligt tilbud i § 75
v, regler om læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus til personer uden ungdomsuddannelse og regler om,
at ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse efter den virksomhedsrettede indsats har ret til op til
8 ugers uddannelse efter §§ 75 p og 75 q.
Efter gældende regler skal personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, have en
virksomhedsrettet indsats efter senest 4 ugers ledighed. Indsatsen kan ske i form af nytteindsats og
virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere samt jobrotation.
Personen kan få tilbud om nytteindsats efter kapitel 11 efter de regler, der gælder for jobparate
kontanthjælpsmodtagere, dog skal antallet af timer i nytteindsats udgøre 20 timer ugentligt. Personen kan
få tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 efter de regler, der gælder for dagpengemodtagere. Under
tilbud om nytteindsats og virksomhedspraktik modtager personen midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Personen kan få tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 efter de regler, der gælder for
dagpengemodtagere, dog skal lønnen under tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig
arbejdsgiver svarer til personens midlertidige arbejdsmarkedsydelse og ansættelsen kan højst have en
varighed på 13 uger. Endelig kan personen indgå som vikar i jobrotation efter kapitel 18 efter de regler, der
gælder for dagpengemodtagere. Ved opgørelsen af kravet om forudgående ledighed for ansættelse med
løntilskud hos en privat arbejdsgiver samt ansættelse som vikar i jobrotation, kan personen medregne alle
tidligere ledighedsperioder. Personen kan dermed medregne perioder, hvor personen har modtaget
arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge i en ledighedsperiode, uddannelseshjælp, kontanthjælp, særlig
80
uddannelsesydelse eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, har været i tilbud efter kapitel 12 eller har været
ledig selvforsørgende.
Efter gældende regler kan personen under tilbud og jobrotation modtage befordringsgodtgørelse efter de
regler, der gælder for dagpengemodtagere.
Tilbud og jobrotation kan ikke række ud over det tidspunkt, hvortil personen er berettiget til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Hovedparten af forslagene i forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen omfatter alene
dagpengemodtagere.
Visse forslag omfatter dog flere eller alle målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det gælder bl.a.
forslag om afbureaukratisering i form af, at alle ledige fremover skal have en plan – ”Min Plan” og afskaffelse
af formkrav i forhold til befordringsgodtgørelse samt forslag om målretningen og afbureaukratisering af
ordningerne om løntilskud og jobrotation.
Som følge af at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er omfattet af gældende regler om jobplan
og befordringsgodtgørelse, foreslås det, at de fremover omfattes af de nye regler for dagpengemodtagere
om ”Min Plan” og afskaffelse af formkrav i forhold til befordringsgodtgørelse.
Efter gældende regler kan personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 1-4, få udarbejdet en jobplan for,
hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked kan forbedres.
Personer, der skal have behandlet deres sag i et rehabiliteringsteam, jf. kapitel 3 a i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, skal have en rehabiliteringsplan.
Rehabiliteringsplanen består dels af en forberedende del, som udarbejdes for alle, dels af en indsatsdel, som
udarbejdes for personer, der er visiteret til et ressourceforløb.
Sygedagpengemodtagere i kategori 2 skal have en aftale om opfølgningsindsatsen og
sygedagpengemodtagere i kategori 3, og modtagere af ressourceforløbsydelse, der deltager i et
jobafklaringsforløb, skal have en rehabiliteringsplan, jf. sygedagpengereformen.
Uddannelseshjælpsmodtagere skal have et uddannelsespålæg (en uddannelsesplan).
Det foreslås i stk. 1, at alle borgere, der får en indsats i jobcenteret, fremover kun skal have én plan, ”Min
Plan”, der vises for borgeren på Jobnet.dk, og som er genkendelig for borgere på tværs af målgrupper og
ydelse. ”Min Plan” beskriver, hvordan mulighederne for varig beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked
kan forbedres.
Det foreslås i stk. 2, at for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, skal ”Min Plan” beskrive personens
beskæftigelsesmål, der så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er
behov for arbejdskraft. Der er tale om en videreførelse af gældende stk. 2.
81
Det foreslås i nyt stk. 3, at for personer, der er omfattet af § 2, nr. 5-14, skal ”Min Plan” beskrive personens
beskæftigelsesmål eller uddannelsesmål. Dette sker ud fra en vurdering af hvilken helhedsorienteret og
tværgående indsats, den enkelte borger har brug for.
Det foreslås i stk. 3, der bliver stk. 4, at for personer omfattet af § 2, nr. 1-4, er det ikke nødvendigt, at
begrunde et tilbud, hvis dette er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er brug for
arbejdskraft, medmindre personen ikke er enig i tilbuddet. Der er tale om en videreførelse af gældende stk.
3.
Det er hensigten, at den første jobsamtale i jobcenteret, hvor arbejdsløshedskassen også kan deltage, skal
bygge videre på CV-samtalen, herunder de indsamlede oplysninger, som fremgår af den lediges ”Min Plan”.
Det vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at ”Min Plan” vil blive designet således, at det alene
vil være jobcenteret, der kan afgive tilbud og registrere øvrige aftaler fra jobsamtalerne. Ligeledes vil det
alene være arbejdsløshedskassen, der kan fastlægge krav til jobsøgning og registrere øvrige aftaler fra cvsamtalen og rådighedssamtalerne. Det vil dermed fremstå klart for borgeren, hvem der er ansvarlig for de
enkelte aftaler m.v.
Lovtekst
§ 28. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, 5-7, 11, 13 og 14, kan planen tillige indeholde aktiviteter, der
kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen
efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov.
Stk. 2. . . .
Efter gældende regler kan jobplanen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere indeholde aktiviteter, der
kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen
efterfølgende kan deltage i tilbud efter loven.
Det foreslås, at bestemmelsen udvides til at omfatte personer omfattet af lovens § 2, nr. 5, 6, 7,11 og 13.
Det betyder, at ”Min Plan” for de foreslåede målgrupper også kan indeholde sådanne aktiviteter, da disse
målgrupper ofte vil have behov for en tværgående og helhedsorienteret indsats, som omfatter aktiviteter fra
øvrige forvaltninger (f.eks. socialforvaltningen) eller sundhedssektoren.
“Min Plan” er første skridt i at samle planerne på tværs af beskæftigelsesområdet. Næste eventuelle skridt
vil være at inddrage beskæftigelsesrelevante indsatser fra borgerens planer i øvrige kommunale
forvaltninger. Et sådant mere vidtgående skridt kan også være at inddrage indsatser fra sundhedssektoren af
beskæftigelsesmæssig relevans, således at “Min Plan” kommer til at afspejle en koordineret, tværgående og
helhedsorienteret indsats. Det vil være en kompleks øvelse, der vil involvere mange aktører og regler,
82
herunder register- og persondataregler. Både i forhold til én plan på tværs af kommunale forvaltninger og én
plan, der også inddrager andre offentlige myndigheder, er der imidlertid tale om et arbejde, der er nødt til
at ske trinvist og byder på en lang række både juridiske, administrative og tekniske udfordringer. Over tid kan
der arbejdes videre i denne retning.
De nuværende regler, hvor det er arbejdsløshedskassen, der har kompetencen til at fastsætte kravene til
medlemmernes jobsøgning, herunder også foretage rådighedsvurderingen på baggrund af jobsøgningen, vil
fortsat være gældende. Der henvises også til afsnittet i lovforslaget omkring ”Min Plan”, hvor dette vil blive
præciseret. Det vil også fremgå af bemærkningerne, at det vil blive tydeliggjort over for den ledige, om det
er arbejdsløshedskassen eller jobcenteret, der er ansvarlig for de enkelte delelementer af ”Min Plan”.
Lovtekst
§ 29. Forud for afgivelse af tilbud efter kapitel 9 b-12 skal der udarbejdes en Min Plan.
Stk. 2. …
Stk. 3. En person har ret til at få udarbejdet en Min Plan, hvis den pågældende anmoder herom.
Efter de gældende regler skal der for personer omfattet af lovens § 2, nr. 1-4, forud for afgivelse af tilbud
efter kapitel 9 b – 12, udarbejdes en jobplan.
Efter de gældende regler, skal der dog ikke udarbejdes en jobplan for disse målgrupper, hvis et tilbud varer
op til 4 uger eller er blevet fastsat ved en jobsamtale og er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor
der er behov for arbejdskraft. Personen har dog ret til en jobplan, hvis vedkommende beder om det. Hvis der
ikke kræves udarbejdet en jobplan, skal tilbuddet afgives skriftligt, og det skal fremgå af sagen, om personen
har accepteret tilbuddet.
Det foreslås, at bestemmelsen om, at der forud for afgivelse af tilbud efter kapitel 9 b – 12 skal udarbejdes
en plan (fremover ”Min Plan”), udvides til at omfatte personer, der er omfattet af § 2, nr. 5-14.
Det foreslås således, at alle personer, der får en indsats i jobcenteret, fremover kun skal have en plan, ”Min
Plan”, der vises for personen på Jobnet.dk. ”Min Plan” skal være genkendelig for personer på tværs af
målgrupper og ydelse.
Det foreslås videre, at der fremover altid skal udarbejdes en ”Min Plan”, hvis der afgives et tilbud.
Dette vil sikre, at alle aftaler om aktive tilbud fremgår af ”Min Plan”, så den enkelte og jobkonsulenten har et
samlet overblik.
Det foreslås endelig, at en person altid har ret til at få udarbejdet en ”Min Plan”, hvis personen anmoder om
dette.
83
Lovtekst
§ 31. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler efter dette kapitel, herunder om indhold og
udformning af Min Planen og rehabiliteringsplanen, herunder hvordan rehabiliteringsplanen indgår i
personens »Min Plan« på Jobnet, samt procedurer for udarbejdelse af disse planer og om, hvordan planerne
skal bidrage til at udvikle og afklare personens arbejdsevne. Regler om rehabiliteringsplanen i sager om
ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension fastsættes efter
forhandling med social- og integrationsministeren. Beskæftigelsesministeren kan herudover efter
forhandling med social- og integrationsministeren fastsætte nærmere regler om mulighed for at fravige
kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager, hvor det er åbenbart
formålsløst at udvikle arbejdsevnen, og i sager, hvor borgeren søger om førtidspension. Desuden kan
beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om mulighed for at fravige kravene til indhold i
rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager om jobafklaringsforløb og i
sygedagpengesager visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge. Beskæftigelsesministeren
fastsætter endvidere efter forhandling med social- og integrationsministeren nærmere regler om, hvordan
beskrivelse af personens arbejdsevne og dokumentation for den forudgående indsats i rehabiliteringsplanens
forberedende del samt rehabiliteringsteamets indstilling skal indgå i kommunens beslutningsgrundlag i sager
om ressourceforløb og i kommunens vurdering af
1) personens arbejdsevne i forbindelse med bevilling af fleksjob eller tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende efter kapitel 13,
2) retten til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og
3) personens arbejdsevne i sager om førtidspension efter lov om social pension.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der i »Min Plan« kan vises oversigt over og
oplysninger om øvrige indsatser og aktiviteter m.v., herunder kravene til jobsøgning for personer omfattet
af § 2, nr. 1, som er fastlagt af personens arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om indhold og udformning af
jobplanen (fremover ”Min Plan”) og rehabiliteringsplanen.
Det foreslås, at ministeren også kan fastsætte nærmere regler om sammenhængen mellem personens ”Min
Plan” og rehabiliteringsplanen, herunder om at dele af eller hele rehabiliteringsplanen kan indgå i ”Min Plan”.
Det foreslås i nyt stk. 2, at ministeren fremover også kan fastsætte regler om, at der i ”Min Plan” vil kunne
vises oversigt over og oplysninger om øvrige indsatser, aktiviteter m.v., herunder kravene til jobsøgning for
en dagpengemodtager, som er fastlagt af personens arbejdsløshedskasse efter lov om
Med hjemmel i bestemmelsen vil der kunne fastsættes regler om, at personen kan se øvrige indsatser og
aktiviteter m.v. F.eks. vil personen have adgang til at se aftaler m.v. med jobcenteret fra den seneste
jobsamtale.
84
For dagpengemodtagere vil der desuden være adgang til at se aftaler m.v. fra den seneste samtale med
arbejdsløshedskassen samt kravene til dagpengemodtagerens jobsøgning, som arbejdsløshedskassen har
fastlagt.
Herudover vil både dagpengemodtagere og øvrige målgrupper få adgang til jobloggen og cv’et via ”Min Plan”,
hvilket vil gøre det lettere for borgeren at arbejde med jobloggen.
På sigt vil ”Min Plan” - ud over beskæftigelsesindsatsen - også indeholde en oversigt over sociale og
sundhedsmæssige indsatser.
indsatser på det uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede område. Med forslaget vil ”Min Plan”
også kunne komme til at indeholde sociale og sundhedsmæssige indsatser af relevans for
beskæftigelsesindsatsen, der ikke iværksættes direkte som led i en beskæftigelsesindsats.
Jobkonsulenter og øvrige medarbejdere i jobcentre og arbejdsløshedskasser vil i eget fagsystem som
udgangspunkt kunne se de samme oplysninger som personen. Med ”Min Plan” vil der være tale om en
enklere administration, og det vil være mindre registreringstungt, når personen f.eks. bliver syg og overgår
til sygedagpenge eller i øvrigt skifter ydelse.
Systemerne vil blive indrettet under iagttagelse af reglerne i persondataloven, herunder dennes § 5. Dette
indebærer bl.a., at jobcenteret kun kan se nødvendige oplysninger om egne borgere og arbejdsløshedskasse
kun kan se nødvendige oplysninger om egne medlemmer. Det vil f.eks. ikke være nødvendigt eller relevant,
at arbejdsløshedskassen ser de helbredsoplysninger, der kan indgå i en sygedagpengemodtagers aftale om
opfølgningsindsats eller rehabiliteringsplan.
It-systemerne vil blive designet således, at det alene vil være jobcenteret, der kan afgive tilbud og registrere
øvrige aftaler fra jobsamtalerne. Ligeledes vil det alene være en dagpengemodtagers arbejdsløshedskasse,
der kan fastlægge krav til jobsøgning og registrere øvrige aftaler fra cv-samtalen og rådighedssamtalerne. Det
vil fremstå klart for borgeren, hvem, der er ansvarlig for de enkelte aftaler m.v.
indsatser på det uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede område, jf. § 62 i den gældende lov om
ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Og efter § 63 i denne lov kan der bl.a. til brug
for varetagelse af beskæftigelsesindsatsen og den koordinerede, tværfaglige og helhedsorienterede indsats
over for borgeren, udveksles nødvendige oplysninger, herunder oplysninger om relevante
uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser mellem en række ministerier,
regioner, kommuner, arbejdsløshedskasser m.fl. Oplysningerne kan gøres tilgængelige for borgeren selv på
Jobnet i medfør af denne lovs § 60, stk. 6 og 7.
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats ophæves 1. januar 2015, jf. det
samtidigt fremsatte forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. De
nævnte regler foreslås videreført i § 36, stk. 2, og §§ 37 og 42 i det nævnte lovforslag.
85
LAB § 32 a – Læse-, skrive- og regnetest og realkompetencevurdering
Lovtekst
§ 32 a. Har en test vist, at en person, som er omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 eller 13, har behov for et læse-, skrive, regne- eller ordblindekursus, har personen ret til tilbud om et sådant kursus. Personer omfattet af § 2, nr.
1, der er fyldt 30 år, og personer omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har ret til tilbud om en realkompetencevurdering,
hvis de ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der skal være tale om tilbud omfattet af § 32,
stk. 1, nr. 1, eller regler udstedt i medfør af § 32, stk. 5.
Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 for personer omfattet af § 2, nr. 1, medregnes ikke i varighedsbegrænsningen på 6
uger efter § 34.
Dagpengemodtagere under 25 år, som ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, skal altid testes for, om de
har svært ved at skrive, læse og regne. Hvis testen viser, at dagpengemodtageren har problemer, får den
unge ret og pligt til at deltage i relevant undervisning i form af et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus,
når jobcenteret giver det. Det foreslås, at et sådant tilbud ikke kan træde i stedet for ret og pligt til det aktive
tilbud, som dagpengemodtagere har efter lovforslaget.
Da unge under 30 år og personer, der er fyldt 50 år, skal påbegynde deres ret og pligt til et aktivt tilbud senest
efter 3 måneders ledighed, kan et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, som personen får, kollidere
hermed. Det foreslås derfor, at tilbuddet om læse- skrive-, regne- eller ordblindekursus kan udskyde
tidspunktet for ret og pligt til det aktive tilbud, således at det først behøver at starte umiddelbart efter
afslutning af læse-, skrive-, regne- eller ordblindekurset.
Det foreslås, at tilbud om læse-, skrive-, og regne- eller ordblindekurser ikke medregnes i den
varighedsbegrænsning på op til i alt 6 uger, der gælder for tilbud om vejledning og opkvalificering til
dagpengemodtagere i den første del af ledighedsperioden.
Det foreslås, at de nærmere regler om afholdelse af læse-, skrive- og regnetest med hjemmel i loven
fastsættes i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det foreslå videre, at der i disse regler
fastsættes, at et kursus kan bestå af et undervisningsforløb for ordblinde (OBU) eller et læse-, skrive-, og
regnekursus i form af et forberedende voksenundervisningstrin (FVU).
Ret til at få vurderet uformelle kvalifikationer
Gældende regler
Efter gældende regler har kontanthjælpsmodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse ret til
at få tilbud om en realkompetencevurdering. Efter gældende regler har dagpengemodtagere ikke samme ret
til at få tilbud om en realkompetencevurdering.
Det foreslås, at dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år og som ikke har en erhvervskompetencegivende
uddannelse, får ret til at få tilbud om en realkompetencevurdering. Formålet er, at de kan få synliggjort og
86
dokumenteret uformelle eller skjulte kvalifikationer, som er opnået via erhvervsdeltagelse, og derved styrke
ufaglærte dagpengemodtageres job- og uddannelsesmuligheder.
Realkompetencevurderingen skal foretages af en uddannelsesinstitution, der er godkendt til at udbyde enten
almen voksenuddannelses- (VUC), arbejdsmarkedsuddannelses- (AMU), erhvervsuddannelse for voksne (EUV)- eller videregående voksenuddannelsesområdet (VVU). Der skal være tale om uddannelser, der har
hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet.
Forslaget svarer til reglerne for kontanthjælpsmodtagere, som er trådt i kraft 1. januar 2014.
En realkompetencevurdering er en vurdering af, om en persons kompetencer f.eks. kan bruges i forhold til
en bestemt uddannelse, et bestemt job eller branche.
Formålet med realkompetencevurderinger i denne sammenhæng er at styrke ufaglærte voksnes (over 30 år)
job- og beskæftigelsesmuligheder og/eller at få afkortet uddannelse gennem en formel anerkendelse af det,
de allerede kan og ved i forhold til formelt fastsatte uddannelsesmål.
Resultatet af en realkompetencevurdering kan samtidig bruges i forbindelse med jobsøgning. Anerkendelse
af kompetencer kan gives som et kompetencebevis. Det er uddannelsesstedet, der udsteder
kompetencebeviser efter endt kompetencevurdering, og dagpengemodtageren skal sikre, at cvoplysningerne ajourføres. En realkompetencevurdering kan have en varighed fra en halv dag op til ti
skoledage.
Mere ansvar til den enkelte og styrket rådighed
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at aftalepartierne er enige om, at
dagpengemodtagere skal have større indflydelse på indsatsen for at styrke deres muligheder for at komme i
arbejde. Der er også enighed om, at med større medindflydelse og mere valgfrihed til den enkelte, følger et
behov for styrket opfølgning på rådighed.
1.pkt
Efter gældende regler har kontanthjælpsmodtagere, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet efter
integrationsloven, og modtagere af uddannelseshjælp ret til tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller
ordblindekursus, hvis en test har vist et behov for det.
Det foreslås, at dagpengemodtagere har ret til tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, hvis
en test har vist behov for det.
Det bliver med hjemmel i loven fastsat regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om
afholdelse af læse-, skrive- og regnetest. Det vil bl.a. blive fastsat, at dagpengemodtagere, der ikke er fyldt
25, og som ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, altid skal testes for, om de har svært ved at skrive, læse
og regne.
2.pkt
Efter gældende regler har kontanthjælpsmodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse ret til
at få tilbud om en realkompetencevurdering.
87
Det foreslås, at dagpengemodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der er fyldt 30 år, får
ret til at få tilbud om en realkompetencevurdering.
Stk. 2
Efter gældende regler kan der til dagpengemodtagere alene gives tilbud om vejledning og opkvalificering i
op til i alt 6 uger inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er under 30 år og har
en erhvervskompetencegivende uddannelse. Er personen mellem 30 og 60 år, gælder
varighedsbegrænsningen på 6 uger inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed, og er personen
fyldt 60 år gælder varighedsbegrænsningen inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed.
Som følge af lovforslagets § 1, nr. 36, har dagpengemodtagere ret til et tilbud om læse-, skrive-, regne- eller
ordblindekursus, hvis en test viser behov for det. Det foreslås, at tilbud om læse-, skrive-, regne- eller
ordblindekursus ikke skal medregnes i varighedsbegrænsning på 6 uger for tilbud om vejledning og
opkvalificering for dagpengemodtagere. Dagpengemodtagere kan dermed få et læse-, skrive-, regne- eller
ordblindekursus, som varer i længere periode end 6 uger.
Tilbud om læse-, skrive-, regne- eller ordblindekurser er omfattet af reglerne for tilbud om ordinær
uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, i kapitel 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Staten refunderer
derfor 50 % af kommunens udgifter til tilbuddet inden for et rådighedsbeløb, jf. § 118 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Det følger af de foreslåede regler, at tilbud om læse-, skrive-, regne- eller
ordblindekurser ikke medregnes i den varighedsbegrænsning på op til i alt 6 uger, der gælder for tilbud om
vejledning og opkvalificering til dagpengemodtagere i den første del af ledighedsperioden. Der gælder
dermed ikke nogen varighedsbegrænsning for tilbud om læse-, skrive-, regne- eller ordblindekurser.
Tilbuddet kan dog ikke række ud over personen dagpengeperiode.
Det følger af forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen, at ledige med grundskole som højeste uddannelse
kan få tilbudt læse-, skrive- og regnekurser, hvis den ledige efterspørger det, og en læse-, skrive- og regnetest
viser behov herfor. Det følger desuden af forliget, at alle unge under 25 år, der ikke har afsluttet en
ungdomsuddannelse, skal testes for, om de har svært ved at skrive, læse og regne. Hvis testen viser, at de
har problemer, får den unge ret og pligt til at deltage i relevant undervisning i form af et læse-, skrive- og
regnekursus eller ordblindekursus. Forslaget ligger således uden for forliget om reform af
beskæftigelsesindsatsen. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med realkompetence
vurderingen er, at dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år og som ikke har en erhvervskompetencegivende
uddannelse, kan få synliggjort og dokumenteret uformelle eller skjulte kvalifikationer, som er opnået via
erhvervsdeltagelse, og derved styrke ufaglærte dagpengemodtageres job- og uddannelsesmuligheder. Det
frem går endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at realkompetencevurderingen skal foretages af en
uddannelsesinstitution, der er godkendt til at udbyde enten almen voksenuddannelses- (VUC),
arbejdsmarkedsuddannelses- (AMU), erhvervsuddannelse for voksne - (euv)- eller videregående
voksenuddannelsesområdet (VVU). Det præciseres, at der skal være tale om uddannelser, der har hjemmel i
lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet.
LAB §§ 33 a & b – Pulje til uddannelsesløft og regional uddannelsespulje
88
Lovtekst
Pulje til uddannelsesløft
§ 33 a. Inden for en pulje kan personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som er fyldt 30 år, få tilbud om en
erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, hvis personen
1) ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og
varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, eller
2) har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed
kan sidestilles med, men ikke overstiger en erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har været
anvendt i de sidste 5 år.
Stk. 2. Hele uddannelsen skal kunne gennemføres inden for den periode, hvor personen er berettiget til
dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 3. Under uddannelsen er personen fritaget for pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til at
være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde.
Stk. 4. Varighedsbegrænsningen i § 34 finder ikke anvendelse.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbud efter denne bestemmelse.
Regional uddannelsespulje
§ 33 b. Inden for en pulje kan personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, få tilbud om korte erhvervsrettede
uddannelsesforløb efter en regional positivliste, jf. stk. 3.
Stk. 2. Varighedsbegrænsningen i § 34 finder ikke anvendelse.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeriet udarbejder regionale positivlister, som godkendes af de regionale
arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
§ 33 a
Det foreslås videre, at et uddannelsesløft i form af et tilbud om en erhvervsuddannelse - i overensstemmelse
med gældende regler om tilbud – så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor
der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkelte dagpengemodtagers ønsker og forudsætninger
med henblik på, at personen er motiveret for uddannelsen, opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis
selvforsørgelse. Derimod foreslås det, at der ikke stilles krav om, at tilbuddet om erhvervsuddannelse er den
hurtigste vej til varig beskæftigelse for den enkelte, idet formålet med uddannelsen er at styrke den enkeltes
muligheder for en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det foreslås endvidere, at hele uddannelsen skal kunne gennemføres inden for dagpengeperioden på to år.
Dermed vil der kunne være tale om erhvervsuddannelser uden grundforløb og praktikforløb i den nye
erhvervsuddannelse for voksne og erhvervsuddannelser med eller uden grundforløbets 2. del og med
praktikforløb, hvor praktikforløbet kan gennemføres med skolepraktik, i den nye erhvervsuddannelse for
voksne.
89
Det foreslås, at en dagpengemodtager, der deltager i et uddannelsesløft i form af tilbud om en
erhvervsuddannelse, fritages for pligten til at være aktivt jobsøgende, herunder dokumentere sine
jobsøgningsaktiviteter i joblog, og til at stå til rådighed for henvist arbejde efter lov om
Under uddannelsen vil dagpengemodtageren modtage dagpenge med en særlig dagpengesats efter regler i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter disse regler vil personens dagpenge under uddannelsesløftet højst
kunne udgøre 80 procent af den maksimale dagpengesats for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, dog
højst personens individuelle sats. Dagpengemodtagere, der hermed opnår lavere dagpengesats end hidtil,
får mulighed for lån efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås endvidere, at det er jobcenteret, der sammen med dagpengemodtageren beslutter, om
uddannelsesløftet skal igangsættes.
Et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse kan dermed alene gives efter aftale mellem
jobcenteret og dagpengemodtageren. Dagpengemodtageren har således ikke pligt til at tage imod tilbuddet.
Når tilbuddet er aftalt mellem dagpengemodtageren og jobcenteret, har dagpengemodtageren pligt til at
påbegynde og deltage aktivt i tilbuddet.
Det betyder, at dagpengemodtageren kan sanktioneres efter gældende regler om selvforskyldt ledighed og
de nye regler om sanktion ved udeblivelse under deltagelse i tilbud efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. og de administrativt fastsatte regler med hjemmel i loven, hvis pågældende ikke påbegynder eller ikke
deltager aktivt i et tilbud om en erhvervsuddannelse, som pågældende har aftalt med jobcenteret.
Det foreslås, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbuddet.
Det foreslås, at der bl.a. kan fastsættes regler om, at der skal gives tilbud om en erhvervsuddannelse, hvor
dagpengemodtageren reelt har mulighed for at gennemføre hele uddannelsen, dvs. hvis der gives tilbud om
en erhvervsuddannelse, hvor dagpengemodtageren skal i praktikforløb, skal der på uddannelsen også være
mulighed for at gennemføre praktikforløbet i skolepraktik.
I overensstemmelse med gældende regler vil der kunne ydes befordringsgodtgørelse og tilskud til
hjælpemidler til en dagpengemodtager, som deltager i et uddannelsesløft i form af tilbud om en
erhvervsuddannelse, idet der er tale om et tilbud om vejledning og opkvalificering.
Det foreslås, at staten inden for puljen på 152,3 mio. kr. årligt (dog 55,9 mio. kr. i 2015 og 142,1 mio. kr. i
2016, 2015-niveau) refunderer 80 pct. af en kommunes udgifter til tilbud om erhvervsuddannelser under
uddannelsesløftet og overfører 20 pct. af puljen til budgetgaranterede udgifter, der ydes til kommunerne via
regulering af bloktilskuddet.
For at understøtte brugen af puljen, foreslås det, at staten inden for puljen i perioden fra 1. juli 2015 til og
med 30. juni 2017 refunderer 100 pct. af kommunens udgifter.
En mindre del af udgifterne under uddannelsesløftet vil være taxameterudgifter som følge af, at et
forholdsvist begrænset antal dagpengemodtagere, som er påbegyndt en erhvervsuddannelse med
praktikforløb i den nye erhvervsuddannelse for voksne, opnår ordinær praktik hos en arbejdsgiver, hvorefter
de efterfølgende taxameterudgifter under uddannelsen afholdes i regi af Undervisningsministeriet. Det
foreslås derfor, at der via puljen vil kunne refunderes udgifter hertil.
90
Det foreslås endelig, at der kan fastsættes nærmere regler om beregning og udbetaling, herunder refusion,
samt om udmøntning, administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for puljen til uddannelsesløft. Med
hjemlen i bemyndigelsen vil der blive fastsat nærmere regler om udmøntning og administration af puljen.
Det foreslås herunder, at puljen fordeles til kommunerne efter deres objektive andel af ledighedsberørte
ufaglærte dagpengemodtagere. Der forudsættes, at alle kommuner får udmeldt et minimumsbeløb på
100.000 kr. for at sikre, at alle kommuner kan iværksætte forløb. Det foreslås videre, at puljen udmeldes en
gang årligt ved årets start i overensstemmelse med den fastlagte fordelingsnøgle. Endvidere foreslås, at der
i STAR’s tre lokale arbejdsmarkedskontorer bliver tilknyttet uddannelsesløftkoordinatorfunktion, der skal
medvirke til at igangsætte ordningen.
Særlig dagpengesats og lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft
Dagpengemodtagere, der deltager i det foreslåede uddannelsesløft i form af tilbud om en
erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager under tilbuddet dagpenge
med en særlig dagpengesats og har herudover mulighed for at supplere den særlige dagpengesats med et
lån.
§ 33 b
Det foreslås videre, at tilbud om korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb inden for puljen skal fremgå af en
regional positivliste.
Det foreslås endvidere, at de regionale positivlister udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalancen og andre relevante
opgørelser og analyser samt i samarbejde med arbejdsmarkedets parter på regionalt niveau samt f.eks. VEUcentrene og andre relevante uddannelsesudbydere, jobcentre, arbejdsløshedskasser og
brancheorganisationer. De regionale positivlister skal drøftes og godkendes af de Regionale
Arbejdsmarkedsråd.
Det foreslås videre, at de regionale positivlister er oversigter, som består af konkrete, aktuelle jobrettede
uddannelser inden for fagområder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste 6 måneder.
Det foreslås, at det med den regionale pulje skal være muligt for dagpengemodtagere f.eks. at få tilbud om
privat udbudt efteruddannelse, herunder f.eks. et offshore sikkerhedskursus, samt uddannelsesforløb, der
har en varighed på over 6 uger. Det foreslås endvidere, at der skal være mulighed for, at de regionale
positivlister kan omfatte konkrete uddannelser, der er etableret i samarbejde mellem virksomheder og
uddannelsesinstitutioner.
Det foreslås, at staten inden for puljen på 101,5 mio. kr. årligt (2015-niveau) refunderer 80 pct. af en
kommunes udgifter til tilbud om uddannelsesforløb under puljen, og at 20 pct. af puljen overføres til
budgetgaranterede udgifter, der ydes til kommunerne via regulering af bloktilskuddet.
Det foreslås endelig, at der kan fastsættes nærmere regler om beregning og udbetaling, herunder refusion,
samt om udmøntning, administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for puljen. Med hjemmel i
bemyndigelsen vil der blive fastsat nærmere regler om udmøntning og administration af puljen. Det foreslås,
at der bl.a. kan fastsættes regler om, at midlerne i den regionale uddannelsespulje fordeles og udmeldes til
kommunerne ved årets start ud fra objektive kriterier på baggrund af kommunernes andel af berørte
91
dagpengemodtagere, fordelt på uddannelsesbaggrund. Der udmeldes ikke et minimumsbeløb til
kommunerne.
Forslaget ændrer ikke på de gældende regler i øvrigt, herunder kravene til formålet med tilbuddet,
muligheden for at yde befordringsgodtgørelse og tilskud til hjælpemidler under tilbuddet,
dagpengemodtagernes pligt til at tage imod et sådant tilbud og jobcenterets mulighed for at fritage for
rådighedskrav efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter gældende regler i lovens §§ 32 og 34 kan dagpengemodtagere, der er mellem 30 og 60 år, inden for de
første 9 måneders sammenlagt ledighed få tilbud af jobcenteret om vejledning og opkvalificering, herunder
uddannelsestilbud, i op til i alt 6 uger (varighedsbegrænsning for tilbud om vejledning og opkvalificering). For
dagpengemodtagere, der ikke er fyldt 30 år og har en erhvervskompetencegivende uddannelse, eller som er
fyldt 60 år, gælder varighedsbegrænsningen på 6 uger inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed.
Korte vejlednings- og afklaringsforløb på op til 2 uger samt tilbud om ordinær danskundervisning er dog ikke
omfattet af varighedsbegrænsningen. Hvis danskundervisning indgår som en betydelig del af et tilbud, kan
tilbuddet have en varighed på op til 26 uger.
Efter de første 9 henholdsvis 6 måneders sammenlagt ledighed er der ikke begrænsninger på længden af
tilbud om vejledning og opkvalificering. Efter gældende lovs § 24 kan et tilbud dog ikke række ud over
tidspunktet, hvor personen har ret til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der kan gives
tilbud om en del af en uddannelse, f.eks. et år af en uddannelse, som har en længere varighed, hvor tilbuddet
kan gennemføres inden for dagpengeperioden. Personen vil herefter skulle gennemføre resten af
uddannelsen f.eks. på SU.
Efter gældende lovs § 38 modtager en dagpengemodtager under et tilbud om vejledning og opkvalificering
dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har dagpengemodtagere pligt til at være aktivt
arbejdssøgende samt stå til rådighed for henvist arbejde. Det gælder også, når de deltager i tilbud. Med
hjemmel i § 25 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der dog fastsat nærmere regler om, at jobcenteret
i særlige tilfælde kan fritage en person for kravene om at være aktivt arbejdssøgende og stå til rådighed for
henvist arbejde, mens personen deltager i et tilbud, bl.a. hvis jobcenteret skønner, at tilbuddet medvirker til,
at personen kan opnå fast beskæftigelse.
Til § 33 a
Det foreslås i ny § 33 a, at der afsættes en pulje, så dagpengemodtagere med størst behov får mulighed for
et uddannelsesløft.
Det foreslås i stk. 1, at personer, der er fyldt 30 år, og som er ufaglærte eller faglærte med forældet
uddannelse, inden for puljen kan få tilbud af jobcenteret om vejledning og opkvalificering i form af en
erhvervsuddannelse allerede fra ledighedsperiodens begyndelse. En person anses for ufaglært, hvis
vedkommende ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til
niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse. En person anses for faglært,
hvis vedkommende har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til
92
niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger en erhvervsuddannelse. En uddannelse anses for
forældet, hvis personen ikke har anvendt sin uddannelseskompetence de seneste 5 år.
Det foreslås i stk. 2, at uddannelsen skal kunne gennemføres inden for dagpengeperioden på to år. Dermed
vil der kunne være tale om erhvervsuddannelser uden grundforløb og praktikforløb i den nye
erhvervsuddannelse for voksne og erhvervsuddannelser med eller uden grundforløbets 2. del og med
praktikforløb, hvor praktikforløbet kan gennemføres med skolepraktik i den nye erhvervsuddannelse for
voksne.
Det foreslås i stk. 3, at en person, der deltager i uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse,
fritages for pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til at være aktivt jobsøgende, herunder
dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, og til at stå til rådighed for henvist arbejde.
Det foreslås i stk. 4, at varighedsbegrænsningen på 6 uger for tilbud om vejledning og opkvalificering i den
første del af ledighedsperioden ikke gælder for tilbud om erhvervsuddannelser, som tilbydes i regi af puljen
til uddannelsesløft. Dermed kan der gives tilbud om erhvervsuddannelser i regi af puljen allerede fra
ledighedsperiodens begyndelse.
I stk. 5 foreslås det, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbuddet. Det foreslås, at
der bl.a. kan fastsættes regler om, at der skal gives tilbud om en erhvervsuddannelse, hvor
dagpengemodtageren reelt har mulighed for at gennemføre hele uddannelsen, dvs. hvis der gives tilbud om
en erhvervsuddannelse, hvor dagpengemodtageren skal i praktikforløb, kan der alene gives tilbud, hvis der
på uddannelsen er mulighed for at gennemføre praktikforløbet i skolepraktik.
I overensstemmelse med gældende regler vil personen under tilbuddet kunne modtage dagpenge efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter forslaget til § 48 a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovforslagets § 2, nr. 3, vil dagpengemodtageren under uddannelsen modtage dagpenge med et beløb, der
svarer til 80 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, dog højst et beløb
svarende til personens hidtidige dagpengesats. Dagpengemodtagere, der hermed opnår lavere dagpengesats
end hidtil, får mulighed for lån. Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.2.4. og til lovforslagets
§ 2, nr. 3 og 14.
I overensstemmelse med gældende regler vil der kunne ydes befordringsgodtgørelse og tilskud til
hjælpemidler til en dagpengemodtager, som deltager i et tilbud om en erhvervsuddannelse via puljen til
uddannelsesløft, idet der er tale om et tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 10.
Til § 33 b
Det foreslås i ny § 33 b, at der afsættes en regional uddannelsespulje for at understøtte, at flere
dagpengemodtagere kan få tilbud af jobcenteret om vejledning og opkvalificering i form af korte,
erhvervsrettede uddannelsesforløb allerede fra ledighedsperiodens begyndelse.
Det foreslås i stk. 1, at dagpengemodtagere inden for puljen kan få tilbud om korte erhvervsrettede
uddannelsesforløb, som fremgår af en regional positivliste.
I stk. 2 foreslås det, at varighedsbegrænsningen på 6 uger for tilbud om vejledning og opkvalificering i den
første del af ledighedsperioden ikke gælder for uddannelser, som tilbydes i regi af puljen.
93
I stk. 3 foreslås det, at Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, udarbejder
regionale positivlister, som skal godkendes af de Regionale Arbejdsmarkedsråd.
De regionale lister vil blive udarbejdet med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalancen og andre relevante
opgørelser og analyser og vil være oversigter over konkrete, aktuelle jobrettede uddannelser inden for
fagområder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste 6 måneder. Listerne udarbejdes i samarbejde
med arbejdsmarkedets parter på regionalt niveau samt f.eks. VEU-centre og andre uddannelsesudbydere,
jobcentre, arbejdsløshedskasser, brancheorganisationer m.v.
Med den regionale pulje vil det være muligt for ledige f.eks. at få tilbud om privat udbudt efteruddannelse,
herunder f.eks. et offshore sikkerhedskursus, samt uddannelsesforløb, der har en varighed på over 6 uger.
Der skal endvidere være mulighed for, at de regionale positivlister kan omfatte konkrete uddannelser, der er
etableret i samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner.
I overensstemmelse med gældende regler modtager en dagpengemodtager under tilbuddet dagpenge efter
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og der vil kunne ydes befordringsgodtgørelse og tilskud til hjælpemidler
til en dagpengemodtager, som deltager i et tilbud om et kort erhvervsrettet uddannelsesforløb, idet der er
tale om et tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 10.
§ 33 a
Det fremgår af forliget om reformen af beskæftigelsesindsatsen, at der under puljen kan bevilges tilbud om
en erhvervsuddannelse, som skal kunne gennemføres inden for dagpengeperioden på 2 år, og at der således
alene kan bevilges erhvervsuddannelser uden praktikforløb (spor 1 i den nye erhvervsuddannelse for voksne)
og erhvervsuddannelser med praktikforløb, hvor praktikforløbet kan gennemføres med skolepraktik (spor 2
i den nye erhvervsuddannelse for voksne).
Baggrunden er, at der med puljen til uddannelsesløft skal bevilges uddannelsesforløb, hvor den enkelte
dagpengemodtager får mulighed for at gennemføre en hel faglært uddannelse og dermed får det forudsatte
uddannelsesløft eller sporskifte. Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse hermed. LO og FTF’s forslag
om, at der kan bevilges et grundforløb på en erhvervsuddannelse, såfremt der foreligger en
uddannelsesaftale til påbegyndelse ved hovedforløbets start, er dermed ikke i overensstemmelse med
forliget.
Der henvises til det ovenfor anførte om, at der under puljen kan bevilges tilbud om en erhvervsuddannelse,
som skal kunne gennemføres inden for dagpengeperioden på 2 år. Jobcentrene kan således ikke give
adgangsgivende kurser via puljen til uddannelsesløft. Hvis dagpengemodtageren har behov for
adgangsgivende kurser for at kunne komme ind på en erhvervsuddannelse eller har behov for f.eks.
meritgivende AMU-kurser, har jobcentrene mulighed for at bevilge sådanne kurser som tilbud om vejledning
og opkvalificering efter de almindelige regler.
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at reformen bl.a. har som formål, at flere ledige
opnår varig beskæftigelse hurtigst muligt. Det fremgår videre af forliget, at pulje til uddannelsesløft skal give
ledige med størst behov mulighed for et uddannelsesløft eller sporskifte via en erhvervsuddannelse. Det
fremgår endvidere, at en erhvervskompetencegivende uddannelse styrker den enkeltes muligheder for en
94
stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet, samtidig med at uddannelse indebærer højere løn og styrker
produktiviteten og der igennem væksten i samfundet. Bestemmelsen, som DA omtaler, er en undtagelse til
den gældende bestemmelse i § 22, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Af den gældende
bestemmelse fremgår det, at et tilbud så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder,
hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, med henblik på
at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Det gælder også et
tilbud om en erhvervsuddannelse i forbindelse med uddannelsesløftet. Dog kan tilbuddet om en
erhvervsuddannelse have en varighed på op til 2 år, og det vil derfor ikke i alle tilfælde nødvendigvis være
den hurtigste vej til at opnå varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse for en person. Det er derfor
foreslået, at et sådant tilbud kan gives, hvis tilbuddet styrker personens muligheder for en varig og stabil
tilknytning til arbejdsmarkedet. Det fremgår af lovforslaget, at en dagpengemodtager kan sanktioneres efter
gældende regler om selvforskyldt ledighed og de nye regler om sanktion ved udeblivelse under deltagelse i
tilbud efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og de administrativt fastsatte regler med hjemmel i loven,
hvis pågældende ikke påbegynder eller ikke deltager aktivt i et tilbud om en erhvervsuddannelse, som
pågældende har aftalt med jobcenteret. I forhold til bemærkningerne om meddelelse af
dagpengemodtagerens fravær mv. henvises der til afsnit
Lovforslagets beskrivelse af målgruppen er i overensstemmelse med andre gældende regler, der fastsætter
regler om ufaglærte og faglærte. Der henvises til andre bestemmelser i loven bl.a. § 98 e (om
voksenlærlingeordningen). Uddannelsesløftet omfatter erhvervsuddannelser, som kan gennemføres inden
for dagpengeperioden på 2 år (spor 1 og 2 i den nye erhvervsuddannelse for voksne, hvor praktikforløb kan
gennemføres med skolepraktik), hvor jobcenteret vurderer, at tilbuddet styrker personens muligheder for
en varig og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Det fremgår eksplicit af en note i aftalebilaget om pulje til
uddannelsesløftet, at ”de 150 mio.kr. dækker over de samlede offentlige driftsudgifter, herunder både
statslige udgifter til refusion og taxameter samt de kommunale driftsudgifter til køb af uddannelse”. De 80
pct. i statsrefusion udmøntes kun under forudsætning af, at der er afholdt kommunale bruttoudgifter til
puljens formål svarende til 100 pct. Af puljebeløbet. Kommunerne kompenseres yderligere for nettoudgiften
svarende til 20 pct. via regulering af bloktilskuddet (på grundlag af opgørelse af kommunernes faktiske
udgifter omfattet af budgetgarantien). Der er således ikke tale om, at puljen er reduceret med 20 pct., eller
at det fulde puljebeløb ikke er øremærket til uddannelsesløft.
Fra 1. juli 2015 skal sagsbehandlerne i jobcentrene registrere, hvilke personer der påbegynder uddannelser,
der finansieres af puljen til uddannelsesløft. De uddannelser, der finansieres af puljen til uddannelsesløft, vil
indgå i de eksisterende aktivitetsopgørelser for dagpengemodtagere på Jobindsats, sammen med den øvrige
brug af opkvalificering og vejledning i beskæftigelsesindsatsen. Det vil blive muligt at se, hvor mange
personer, opgjort i antal berørte og fuldtidspersoner, der påbegynder uddannelser, der finansieres af puljen
til uddannelsesløft. Det er muligt at registrere, om den ledige deltager i en af følgende uddannelser: Almen
voksenuddannelse (AVU), Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU), Erhvervsuddannelse (EUD) m.v., Social- og
sundhedsuddannelsen (SOSU), uddannelse på videregående niveau (KVU, MVU, LVU) eller en anden ordinær
uddannelse. Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at der skal foretages en
omfattende effektevaluering af alle uddannelsesinitiativerne, som blandt andet skal belyse beskæftigelsesog indkomsteffekter. Der er således afsat 10 mio. kr. i perioden fra 2016-2019 til en effektevaluering af hvert
95
af uddannelsesinitiativerne: 6 ugers jobrettet uddannelse, regional uddannelsespulje, pulje til
uddannelsesløft og voksenlærlingeforløbene.
§ 33 b
I aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen er der lagt op til inddragelse af AK-Samvirke i arbejdet med at
afdække uddannelsesbehovet og efteruddannelsesbehovet, som dermed kan danne grundlag for en
prioriteret udmøntning af midlerne til kompetenceudvikling og videreuddannelse af medarbejdere i
arbejdsløshedskasser og jobcentre. Derudover inddrages AK-Samvirke i tilrettelæggelse af kontaktforløbet,
og der nedsættes et netværk af arbejdsløshedskasser med henblik på løbende sparring og inputs i
reformimplementeringen. Endvidere indgår det i forliget, at arbejdsløshedskasserne vil blive inddraget i
udviklingsprojektet ”Kvalitet i indsatsen for ledige i særlig risiko for langtidsledighed”, hvor der i samarbejde
med jobcentrene og arbejdsløshedskasserne gennemføres et udviklingsprojekt med fokus på indholdet i den
gode og effektfulde indsats for målgruppen.
De 80 pct. i statsrefusion udmøntes kun under forudsætning af, at der er afholdt kommunale bruttoudgifter
til puljens formål svarende til 100 pct. af puljebeløbet.
Kommunerne kompenseres yderligere for nettoudgiften svarende til 20 pct. via regulering af bloktilskuddet
(på grundlag af opgørelse af kommunernes faktiske udgifter omfattet af budgetgarantien). Der er således
ikke tale om, at puljen er reduceret med 20 pct., eller at det fulde puljebeløb på 100 mio.kr. ikke øremærkes
til korte, erhvervsrettede forløb.
Det fremgår af forliget om reformen af beskæftigelsesindsatsen, at positivlisterne for den regionale pulje er
oversigter over konkret, aktuelle jobrettede uddannelser inden for fagområder, hvor der forventes
jobåbninger inden for de næste 6 måneder.
Det vil blive indarbejdet i lovforslagets bemærkninger, at de regionale positivlister udarbejdes af
Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, med udgangspunkt i
arbejdsmarkedsbalancen og andre relevante opgørelser og analyser samt i samarbejde med
arbejdsmarkedets parter på regionalt niveau og f.eks. VEU-centrene og andre relevante
uddannelsesudbydere, jobcentre, arbejdsløshedskasser og brancheorganisationer. De regionale positivlister
over korte erhvervsrettede uddannelsesforløb skal drøftes og godkendes af de Regionale
Arbejdsmarkedsråd.
Det fremgår af forliget, at den regionale uddannelsespulje er afsat, så flere dagpengemodtagere kan få korte,
erhvervsrettede uddannelsesforløb. Kommunerne kan fra puljen søge om midler til at dække 80 pct. af
driftsudgifterne til køb af uddannelsesforløb på en regional positivliste. Målgruppen er således
dagpengemodtagere, og der er ingen aldersbegrænsning. Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse
hermed.
Det vil blive indarbejdet i lovforslagets bemærkninger, at der fastsættes administrative regler om, at midlerne
i den regionale uddannelsespulje fordeles og udmeldes til kommunerne ved årets start ud fra objektive
kriterier på baggrund af kommunernes andel af berørte dagpengemodtagere, fordelt på
uddannelsesbaggrund. Der udmeldes ikke et minimumsbeløb til kommunerne.
96
LAB § 34 – Seks ugers begrænsning i første ledighedsperiode for forsikrede
ledige
Lovtekst
§ 34. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan der alene gives tilbud om vejledning og opkvalificering i
en erhvervskompetencegivende uddannelse, eller hvis personen er fyldt 30 år.
Det foreslås, at varighedsbegrænsningen på 6 uger for tilbud om vejledning og opkvalificering i den første
ledighedsperiode ikke skal gælde for uddannelsesforløb, som tilbydes i regi af puljen.
op til i alt 6 uge inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er under 30 år og har
Det foreslås, at perioden med varighedsbegrænsningen på 6 uger for dagpengemodtagere mellem 30 og 60
år ændres fra inden for de første 9 måneder til inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed.
Alle dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, vil således have en periode på 6 måneders sammenlagt ledighed,
inden de kan få tilbud om vejledning og opkvalificering i mere end 6 uger. For dagpengemodtagere, der er
mellem 30 og 50 år, foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 78, at ret- og pligt tilbud skal påbegyndes senest efter
6 måneders sammenlagt ledighed. For denne gruppe vil der således være sammenfald mellem perioden, hvor
de senest skal påbegynde ret- og pligttilbud og tidspunktet for ophør af varighedsbegrænsningen på 6 ugers
vejledning og opkvalificering.
LAB § 37 – ”Forbud” mod tilbud om uddannelse til under 30 årige
Lovtekst
§ 37. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, kan ikke modtage tilbud efter dette
kapitel til en studieog erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Jobcenteret kan fravige bestemmelsen i stk. 1 for personer, der ikke har en
erhvervskompetencegivende uddannelse, og som
1) har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn,
2) er fyldt 25 år og er omfattet af § 2, nr. 1, og som efter afslutningen af deres ret og pligt-tilbud, jf. §
85, har haft 6 måneders sammenlagt ledighed, eller
97
3) er fyldt 25 år og er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, og har opbrugt deres ret til SU til videregående
uddannelse.
Stk. 3. Ved afgørelse efter stk. 2 om tilbud til en erhvervskompetencegivende uddannelse skal uddannelsen
kvalificere til arbejde inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og der må ikke være tale om en
uddannelse med længere varighed end en professionsbacheloruddannelse.
Efter gældende regler kan dagpengemodtagere under 30 år som udgangspunkt ikke få tilbud om en studieog erhvervskompetencegivende uddannelse efter reglerne om tilbud om vejledning og opkvalificering i
kapitel 10.
Jobcenteret kan dog fravige dette for dagpengemodtagere, der er fyldt 25 år og ikke har en
erhvervskompetencegivende uddannelse, og som har ret og pligt til efterfølgende tilbud efter § 89.
Efter gældende § 89 har en dagpengemodtager under 30 år ret og pligt til efterfølgende tilbud, hver gang
dagpengemodtageren har haft 6 måneders sammenlagt ledighed, når dagpengemodtageren har afsluttet det
første ret og pligt tilbud efter reglerne.
Som følge af forslaget til § 1, nr. 80, hvor reglerne om ret og pligt til efterfølgende tilbud ophæves,
konsekvensrettet bestemmelsen, således at jobcenteret fremover – ligesom i dag – kan give
dagpengemodtagere, der er fyldt 25 år og ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, tilbud om
en studieog erhvervskompetencegivende uddannelse, når de har haft 6 måneders sammenlagt ledighed
efter, at de har afsluttet første ret og pligt tilbud.
LAB § 42 a - Nytteindsats
Lovtekst
§ 42 a. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, kan virksomhedspraktik tillige gives som
nytteindsats, som består af udførelse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere.
Stk. 2. Tilbuddet gives med det formål, at personen skal arbejde for sin ydelse, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan tilbuddet alene gives som rådighedsafprøvende tilbud,
jf. § 23.
Efter de gældende regler kan der ikke gives tilbud om virksomhedspraktik i form af nytteindsats til
dagpengemodtagere. Tilbud om nytteindsats kan gives til kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere
og består i udførelse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere og gives med det formål, at
personen skal arbejde for sin ydelse. Tilbuddet kan have en varighed på op til 13 uger.
Det foreslås, at dagpengemodtagere fremover kan få tilbud om virksomhedspraktik i form af nytteindsats
som rådighedsafprøvende tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt en
dagpengemodtager har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen. Der kan således alene gives tilbud
98
om nytteindsats til en dagpengemodtager med det formål at afprøve personens rådighed for den aktive
indsats.
Med hjemmel i gældende lovs § 50, 2. pkt., er der i kapitel 9 i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats fastsat nærmere regler om tilbud om nytteindsats. Det er bl.a. fastsat, at indholdet af
de opgaver, der udføres som nytteindsats, skal ligge ud over det normerede niveau for opgaveløsningen hos
de offentlige arbejdsgivere. Det er videre fastsat, at nytteindsats - ud over de opgaver, der efter gældende
regler kan udføres af kommunen – under visse betingelser tillige kan bestå af servicearbejde for borgere, som
kan dokumentere ikke selv at være i stand til at udføre det pågældende arbejde på grund af fysiske eller
psykiske begrænsninger.
De administrativt fastsatte regler om indhold m.v. for tilbud om nytteindsats vil også finde anvendelse for
tilbud om nytteindsats for dagpengemodtagere.
LAB § 42 b – Ret til tilbud borger selv har fundet
Lovtekst
§ 42 b. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, har ret til tilbud om virksomhedspraktik, som de selv har
fundet, bortset fra nytteindsats efter § 42 a, såfremt betingelserne i dette kapitel i øvrigt er opfyldt.
Stk. 2. Arbejdsgiveren og den ledige aftaler varigheden af perioden med virksomhedspraktik.
Gældende regler
Efter de gældende regler har dagpengemodtagere ikke krav på en bestemt type tilbud eller et tilbud på en
bestemt arbejdsplads. Tilbud skal så vidt muligt gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med
henblik på, at personen kommer i job. I sidste ende er det jobcenteret, der afgør, om personen kan få et
bestemt tilbud.
Selv om en dagpengemodtager selv finder en virksomhed, som er interesseret i at få personen i tilbud om
virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, og som kan opfylde de formelle betingelser herfor,
indebærer det ikke, at personen automatisk får ret til tilbuddet. Det skal vurderes af jobcenteret, om det er
den rette indsats, og jobcenteret kan i stedet vælge at give personen en anden indsats.
Efter gældende regler har kontanthjælpsmodtagere ret til tilbud om virksomhedspraktik eller løntilskud samt
jobrotation, hvis de selv finder pladsen, og betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Det foreslås, at dagpengemodtagere - ligesom kontanthjælpsmodtagere i dag - får ret til tilbud om
virksomhedspraktik og løntilskud på en privat eller offentlig virksomhed, hvis de selv finder pladsen, og
betingelserne i øvrigt er opfyldt. Virksomheden og dagpengemodtageren aftaler selv varigheden af tilbuddet,
der dog ikke kan overskride reglerne om varighed af tilbud om virksomhedspraktik eller tilbud om ansættelse
med løntilskud.
99
Jobcenteret skal efter forslaget ikke foretage en vurdering af dagpengemodtagerens ønsker og
forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig
beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.
Hvis betingelserne er opfyldt, skal jobcenteret give tilbuddet og kan ikke give dagpengemodtageren et andet
tilbud. Dagpengemodtageren vil dog fortsat kunne henvises til et ordinært job uden løntilskud.
De formelle betingelser, der skal være opfyldt for virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, er bl.a.,
at tilbuddet ikke kan finde sted i den virksomhed, hvor personen senest har været ansat, at rimelighedskravet
(og for løntilskudsjob også merbeskæftigelseskravet) er opfyldt, og at der foreligger skriftlige tilkendegivelser
om dette fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant.
Som noget nyt vil dagpengemodtagere efter lovforslagets § 1, nr. 45, få ret til tilbud om virksomhedspraktik
og ansættelse med løntilskud, såfremt betingelserne er opfyldt, og personen selv har fundet tilbuddet. Det
foreslås, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke skal være omfattet af forslaget om ret til
selvfundne virksomhedsrettede tilbud.
Efter gældende regler har kontanthjælpsmodtagere ret til virksomhedsrettede tilbud herunder
virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, som de selv har fundet, hvis betingelserne i øvrigt er
opfyldte.
Det foreslås, at dagpengemodtagere får samme mulighed som kontanthjælpsmodtagere således, at
dagpengemodtagere får ret til virksomhedsrettet tilbud, hvis vedkommende selv har fundet pladsen og
opfylder de formelle betingelser. Virksomheden og dagpengemodtageren aftaler selv varigheden af
tilbuddet, der dog ikke kan overskride reglerne om varighed af tilbud om virksomhedspraktik eller tilbud om
ansættelse med løntilskud.
Jobcenteret skal efter forslaget ikke foretage en vurdering af dagpengemodtagerens ønsker og
forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig
beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.
Hvis betingelserne er opfyldt, skal jobcenteret give tilbuddet og kan ikke give dagpengemodtageren et andet
tilbud. Dagpengemodtageren vil dog fortsat kunne henvises til et ordinært job uden løntilskud.
De formelle betingelser, der skal være opfyldt for virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, er bl.a.,
at tilbuddet ikke kan finde sted i den virksomhed, hvor personen senest har været ansat, at rimelighedskravet
(og for løntilskudsjob også merbeskæftigelseskravet) er opfyldt, og at der foreligger skriftlige tilkendegivelser
om dette fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant.
LAB § 44 – Varighed af virksomhedspraktik
Lovtekst
§ 44. Et tilbud om virksomhedspraktik efter § 42 kan have en varighed, der udgør op til
100
1) 4 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, dog 8 uger for personer, der modtager dagpenge
på dimittendvilkår, jf. § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., såfremt personerne som minimum
har gennemført en kort videregående uddannelse og ikke har været i ordinær beskæftigelse efter
endt uddannelse,
2) 4 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 12,
3) 13 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 12, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har
langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud, og
4) 13 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr. 3-7,11, 13 og 14
Bedre brug af virksomhedsrettede tilbud og jobrotation
Trainee indsats og virksomhedspraktik i op til otte uger for dimittender
Gældende regler
Efter gældende regler kan et tilbud om virksomhedspraktik have en varighed på op til 4 uger for
dagpengemodtagere. Efter bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet har
jobcentrene desuden mulighed for at tilbyde virksomhedspraktik på op til 8 uger for dimittender, der som
minimum har afsluttet en kort videregående uddannelse, og som endnu ikke har været i ordinær
beskæftigelse efter endt uddannelse. Forsøgsordningen løber frem til 31. december 2014.
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at ledige dimittender med en videregående
uddannelse får mulighed for at komme i virksomhedspraktik i op til 8 uger i stedet for 4 uger for dermed at
få mere erhvervserfaring at søge videre på.
Det foreslås derfor, at den eksisterende regel om, at et tilbud om virksomhedspraktik har en varighed på op
til 4 uger for dagpengemodtagere, ændres, således at personer, der modtager dagpenge på dimittendvilkår,
jf. § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som minimum har en kort videregående uddannelse og ikke
har været i ordinær beskæftigelse efter endt uddannelse, kan få tilbud om virksomhedspraktik med en
varighed på op til 8 uger. Der er tale om en permanentgørelse af bestemmelsen i forsøgsbekendtgørelsen.
Betingelsen om dagpenge på dimittendvilkår indebærer, at personen kan modtage dagpenge i sammenlagt
2 år inden for en periode på 3 år.
Formålet med den længere praktikperiode er både at hjælpe nyuddannede dagpengemodtagere samt at
hjælpe virksomhederne. Forlængelsen af praktikopholdet vil gøre det mere attraktivt for arbejdsgivere at
indgå aftale om virksomhedspraktik med dimittender, og de nyuddannede dagpengemodtagere vil have
mulighed for at opnå større erfaring under et praktikophold.
Det er jobcenteret, der ud fra en konkret vurdering skal bevillige det længere praktikophold. En betingelse
for at kunne modtage tilbud om virksomhedspraktik i op til 8 uger er, at personen ikke har haft ordinær
beskæftigelse efter endt uddannelse. Formålet med betingelsen er at målrette ordningen mod de
dimittender, der har størst behov for at opnå erhvervserfaring. Ordinær beskæftigelse skal derfor forstås
101
snævert, således at én eller få timers beskæftigelse efter endt uddannelse medfører, at der ikke kan gives et
tilbud om virksomhedspraktik med en varighed over 4 uger.
Endvidere fremgår det af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at den eksisterende trainee-ordning
inden for AC-området og FTF-området forlænges i en toårig periode med 20,4 mio. kr. til 2015 og 2016.
Trainee-ordningen blev indført som led i Aftale om finansloven for 2012 mellem regeringen og Enhedslisten,
hvor blev det besluttet at iværksætte en øget indsats mod ungdomsarbejdsløshed. Der blev i den forbindelse
afsat 20 mio. kr. fordelt over årene 2012 og 2013 til at få flere nyuddannede ind i et trainee-forløb. Et traineeforløb kan bestå af forskellige tilbud, herunder kurser/uddannelse, virksomhedspraktik/løntilskudsjob eller
en kombination. AC og FTF udmønter trainee-indsatsen for deres respektive målgrupper.
Forlængelse af ordningen vil blive udmøntet i finansloven og indebærer, at der gives tilskud til trainee-forløb
målrettet nyuddannede, som endnu ikke har været i ordinær beskæftigelse efter endt uddannelse.
Som følge af, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er omfattet af de gældende regler om
virksomhedspraktik, vil de som udgangspunkt fremover skulle omfattes af de nye regler for
dagpengemodtagere om virksomhedspraktik. De nye regler om, at personer, der modtager dagpenge på
dimittendvilkår, jf. § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som minimum har en kort videregående
uddannelse og ikke har været i ordinær beskæftigelse efter endt uddannelse, kan få tilbud om
virksomhedspraktik med en varighed på op til 8 uger, vil dog ikke finde anvendelse overfor modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse modtager
arbejdsmarkedsydelsen med en fast sats, der fremgår af § 52 j, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
modtager dermed ikke ydelse på dimittendvilkår.
Efter gældende regler kan tilbud om virksomhedspraktik til dagpengemodtagere have en varighed på op til
fire uger. Efter en forsøgsbestemmelse i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelses- og
sygedagpengeområdet har jobcentrene desuden mulighed for at tilbyde virksomhedspraktik i op til 8 uger til
dimittender, der som minimum har afsluttet en kort videregående uddannelse, og som endnu ikke har været
i ordinær beskæftigelse efter endt uddannelse. Forsøgsordningen løber frem til 31. december 2014.
Det foreslås, at bestemmelsen i forsøgsbekendtgørelsen permanentgøres, således at der kan gives tilbud om
virksomhedspraktik i op til 8 uger til personer, der modtager dagpenge på dimittendvilkår, jf. § 54 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., såfremt de som minimum har gennemført en kort videregående uddannelse
og ikke har været i ordinær beskæftigelse efter endt uddannelse.
I forhold til bestemmelsen i forsøgsbekendtgørelsen, er det præciseret, at der ved dimittender forstås
personer, der modtager dagpenge på dimittendvilkår, jf. § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
LAB § 51 – Forudgående ledighed for etableringen af løntilskud
Lovtekst
§ 51. …
102
Stk. 2. For at blive ansat med løntilskud skal personer,
1) som er omfattet af § 2, nr. 1, have været ledige i sammenlagt mere end 6 måneder, jf. dog stk. 4,
2) som er omfattet af § 2, nr. 2, 3, 10, 12 og 13, i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder
have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en
ledighedsperiode,
ressourceforløbsydelse,
revalideringsydelse,
ledighedsydelse,
særlig
uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret,
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, have været i tilbud efter kapitel 12 eller have været ledige
selvforsørgende, jf. dog stk. 4,
Stk. 3. For at blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere skal personer,
1) som er omfattet af § 2, nr. 5, i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder have modtaget
arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge, jf. dog stk. 4,
2) som er omfattet af § 2, nr. 11, i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder have
modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en
ledighedsperiode,
ressourceforløbsydelse,
revalideringsydelse,
ledighedsydelse,
særlig
uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret,
eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, have været i tilbud efter dette kapitel eller have været ledige
selvforsørgende, jf. dog stk. 4, og
3) som er omfattet af § 2, nr. 14, i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder have modtaget
ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, arbejdsløshedsdagpenge eller
sygedagpenge, jf. dog stk. 4.
Stk. 4 …
Målretning og afbureaukratisering af løntilskud
Målretning af løntilskud
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at løntilskudsordningerne skal målrettes, og at
reglerne for tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere i højere grad skal
harmoniseres.
Krav til forudgående ledighed ved afgivelse af tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige
arbejdsgivere
Gældende regler
Efter gældende regler kan dagpenge-, kontanthjælps-, og uddannelseshjælpsmodtagere få tilbud om
ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere fra første ledighedsdag. For
uddannelseshjælpsmodtagere er det en betingelse, at de ikke vurderes at være åbenlyst uddannelsesparate.
Tilbud om ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere kan efter gældende regler først gives efter 6
måneders forudgående ledighed. Det gælder dog ikke, hvis personen ikke har en almen eller erhvervsrettet
uddannelse på gymnasialt eller højere niveau, er over 50 år eller er enlig forsørger.
103
Det foreslås, at der for dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere skal gælde de samme
regler for forudgående ledighed for ansættelse med løntilskud hos henholdsvis offentlige som for private
arbejdsgivere.
Det foreslås derfor, at dagpengemodtagere skal have været ledige i sammenlagt mere end 6 måneder for at
kunne få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.
Det foreslås endvidere, at kontanthjælps-, og uddannelseshjælpsmodtagere samt selvforsørgende skal have
været ledige i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder for at kunne få tilbud om ansættelse
med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.
Det foreslås, at de gældende undtagelser fra kravet om forudgående ledighed på seks måneder for
ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere også skal gælde for ansættelse med løntilskud hos
offentlige arbejdsgivere. Det vil sige, at der ikke stilles krav om forudgående ledighed, hvis personen ikke har
en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere niveau, er over 50 år eller er enlig
forsørger.
Varighed af ansættelse med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere
Gældende regler
Efter gældende regler kan et tilbud om ansættelse med løntilskud vare op til et år. Dog kan dagpenge-,
kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere kun være ansat med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere
i op til seks måneder.
For at understøtte, at flere ledige kan få tilbud om ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere og
samtidig mindske risikoen for fastholdelse, foreslås det, at dagpenge-, kontanthjælps- og
uddannelseshjælpsmodtagere fremover kun kan være ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere i op til
seks måneder.
Med henblik på at reducere risikoen for fastholdelse af stærke ledige foreslås det videre, at
dagpengemodtagere fremover kun kan være ansat med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere i op til fire
måneder.
Som følge af at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er omfattet af de gældende regler om
ansættelse med løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere, foreslås det, at de fremover omfattes af
de nye regler for dagpengemodtagere om målretning og afbureaukratisering af ordningerne om ansættelse
med løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere. Det betyder bl.a. at, der fremover stilles krav om
forudgående ledighed ved afgivelse af tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, at
varigheden af ansættelse med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere nedsættes til henholdsvis 6
og 4 måneder, at løntilskud til offentlige arbejdsgivere nedsættes, samt at løn- og timetalsberegningen ved
ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere afbureaukratiseres.
104
Stk. 2
Efter gældende regler kan dagpenge-, kontanthjælp- og uddannelseshjælpsmodtagere samt
selvforsørgerende få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere fra første
ledighedsdag.
Efter gældende regler er det en betingelse for at blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere, at
dagpengemodtagere har været ledige i sammenlagt mere end 6 måneder. For kontanthjælps- og
uddannelseshjælpsmodtagere samt selvforsørgende er det en betingelse, at personen har været ledig i en
sammenhængende periode på mere end 6 måneder, hvor personen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge,
kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse,
revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige,
der har opbrugt deres dagpengeret, eller har været ledig selvforsørgende.
Det foreslås, at reglerne om forudgående ledighed harmoniseres for de nævnte målgrupper, så der gælder
de samme regler for forudgående ledighed for både ansættelse med løntilskud hos private og offentlige
arbejdsgivere.
Det foreslås derfor, at for at blive ansat med løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere skal
dagpengemodtagere have været ledige i sammenlagt mere end 6 måneder, og kontant- og
uddannelseshjælpsmodtagere samt selvforsørgerende skal i en sammenhængende periode på mere end 6
måneder have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en
ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse
efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, eller have været ledige
selvforsørgende.
Det foreslås endvidere, at de gældende undtagelser fra kravet om forudgående ledighed på 6 måneder for
privat løntilskud også gælder for offentligt løntilskud for dagpenge-, kontanthjælps- og
uddannelseshjælpsmodtagere og selvforsørgende. Det vil sige, at kravet om forudgående ledighed ikke
gælder, hvis personen ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere niveau,
er over 50 år eller er enlig forsørger.
Kravene til forudgående ledighed for offentligt løntilskud betyder samtidig, at dagpengemodtagere under 30
år ikke kan få tilbud om offentligt løntilskud som ret og pligt tilbud efter de første tre måneders ledighed.
Disse unge vil derfor kunne få tilbud om virksomhedspraktik samt vejledning og opkvalificering som ret og
pligt tilbud efter 3 måneders sammenlagt ledighed.
Tidligere stk. 2, nr. 3 og 4
Efter gældende regler er det en betingelse for, at sygedagpengemodtagere og personer, der som led i et
jobafklaringsforløb modtager ressourceforløbsydelse, kan blive ansat med løntilskud hos private
arbejdsgivere, at de har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, eller sygedagpenge samt ressourceforløbsydelse
i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder.
Stk. 3
105
Efter gældende regler er det en betingelse for, at sygedagpengemodtagere kan blive ansat med løntilskud
hos private arbejdsgivere, at de har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge i en sammenlagt
periode på mere end 6 måneder.
Efter gældende regler er det en betingelse for at personer, der modtager ressourceforløbsydelse kan blive
ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere, at de har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,
uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse,
ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt
deres dagpengeret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, have været i tilbud efter kapitel 12 eller have været
ledige selvforsørgende i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder.
Efter gældende regler er det en betingelse for, at personer, der som led i et jobafklaringsforløb modtager
ressourceforløbsydelse kan blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere, at de har modtaget
ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, arbejdsløshedsdagpenge, eller
sygedagpenge i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder.
Det foreslås, at de gældende regler videreføres med redaktionelle ændringer, således at kravet om 6
måneders forudgående ledighed forud for tilbud om ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver
for de ovennævnte målgrupper opretholdes.
Det foreslås, at forudgående ledighed for de nævnte målgrupper opgøres som hidtil.
Det foreslås, at de gældende undtagelser fra kravet om forudgående ledighed på seks måneder for privat
løntilskud også gælder for disse målgrupper. Det vil sige, at kravet om forudgående ledighed ikke gælder,
hvis personen ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere niveau, er over
50 år eller er enlig forsørger. Dette svarer til gældende regler.
Det fremgår af forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen, at der skal gælde de samme regler for
karensperioden for offentligt og privat løntilskud. En karensperiode vil sikre, at nyledige - hvoraf mange selv
finder job relativt hurtigt - ikke tilby des offentligt løntilskud tidligt i ledighedsforløbet. De eksisterende
undtagelser fra en karensperiode på seks måneder for privat løn tilskud skal også gælde for offentligt
løntilskud. Det vil sige, at karensperioden ikke gælder, hvis personen ikke har en almen eller erhvervsrettet
uddannelse på gymnasialt eller højere niveau, er over 50 år eller er enlig forsørger.
Det primære sigte med afkortning af varigheden i løntilskud er at modvirke fastholdelse i tilskudsjob. Det er
på baggrund af den eksisterende viden på området konstateret, at løntilskudsforløb indeholder en vis
fastholdelseseffekt – dette gælder især for stærke ledige som er tæt på arbejdsmarkedet. For at
imødekomme dette problem reduceres den maksimale varighed for at øge effekten. For samtidig at
understøtte mulighederne for at nyuddannede (dimittender) kan tilegne sig den nødvendige
erhvervserfaring, permanentgøres den nuværende forsøgsordning om virksomhedspraktik i op til 8 uger til
personer, der modtager dagpenge på dimittendvilkår. Endelig understøtter de foreslåede ændringer et øget
fokus på privat løntilskud, som har bedre effekter. Dette sker via den delvise harmonisering af regelsættet,
men også gennem den udvidede mulighed for forsikrede mht. selv at finde et løntilskudsforløb (jf. § 52 a).
106
LAB § 53 – Varighed af løntilskud
Lovtekst
§ 53. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan et tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige
arbejdsgivere gives i op til 4 måneder og hos private arbejdsgivere i op til 6 måneder.
Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3, 12 og 13, kan et tilbud om ansættelse med løntilskud
gives i op til 6 måneder.
Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, 8, 11 og 14, kan et tilbud om ansættelse med løntilskud
gives i op til 1 år.
Stk. 4. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 6, kan et tilbud om ansættelse med løntilskud gives ud
over 1 år.
Efter gældende regler kan et tilbud om ansættelse med løntilskud vare op til et år. Dog kan dagpenge-,
kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere kun være ansat i et offentligt løntilskudsjob i op til seks
måneder. For revalidender og førtidspensionister kan et tilbud om ansættelse med løntilskud dog gives ud
over et år.
Det foreslås, at dagpengemodtagere fremover kun kan få tilbud om ansættelse i offentligt løntilskud i op til
fire måneder og ansættelse i privat løntilskud i op til seks måneder.
Det foreslås samtidig, at kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere kun kan få tilbud om ansættelse i
offentligt eller privat løntilskud i op til seks måneder.
Derudover foreslås det, at sygedagpengemodtagere, nyuddannede personer med handicap,
ressourceforløbsydelsesmodtagere og personer, der som led i et jobafklaringsforløb modtager
ressourceforløbsydelse, fortsat kan få tilbud om ansættelse med løntilskud i op til et år, samt at revalidender
og førtidspensionister fortsat kan få tilbud om ansættelse med løntilskud ud over et år.
LAB § 55 – Fastsættelse af arbejdstiden i offentligløntilskud
Lovtekst
§ 55. …
Stk. 2. Lønnen udgør 121,47 kr. pr. time (2015-niveau) eksklusive feriepenge m.v.
Stk. 2-4. …
Stk. 5. Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen, jf.
stk. 3 og 4. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer. Ved ansættelsesforholdets
påbegyndelse fastsættes arbejdstiden for hele perioden.
107
Stk. 2
Afbureaukratisering af offentligt løntilskud
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at en række elementer i
beskæftigelsesindsatsen skal afbureaukratiseres, så arbejdsprocesserne i kommunerne forenkles, og
arbejdsgangene effektiveres. For så vidt angår ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere drejer
det sig bl.a. om forslag om løn- og timetalsberegning.
Løn- og timetalsberegning ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere
Gældende regler
Timeløn
Efter gældende regler skal lønvilkårene for dagpenge-, kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og
sygedagpengemodtagere samt personer, der modtager ressourceforløbsydelse, som er ansat med løntilskud
hos offentlige arbejdsgivere, være overenskomstmæssige.
Efter gældende regler kan lønnen dog maksimalt udgøre 96,21 kr. pr. time (pr. 1. juli 2002) eksklusive
feriegodtgørelse, ferietillæg, eventuel søgnehelligdagsbetaling, omkostningsdækkende ydelser,
arbejdstidsbestemte tillæg og arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del af lønnen.
Timelønnen er 115,98 kr. pr. 1. oktober 2014.
Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de
offentlige lønskalaer pr. 1. april og 1. oktober.
Efter gældende regler skal dagpengemodtagere samtidig have en løn, der efter fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag ligger på niveau med personens individuelle dagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Lønnen skal dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis
fuldtids- og deltidsforsikrede.
Efter gældende regler skal kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, samt personer, der som led i et
jobafklaringsforløb modtager ressourceforløbsydelse og andre personer, der modtager
ressourceforløbsydelse, have en løn, der efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligger på niveau med
personens samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik ved ansættelsesforholdets
påbegyndelse. Lønnen er den samme under hele ansættelsesforholdet.
Fastsættelse af arbejdstiden
Efter gældende regler fastsætter den offentlige arbejdsgiver arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn
til lønnen samt under hensyn til timeløn og tillæg m.v. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele
antal timer. Ved ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes arbejdstiden og den gennemsnitlige timeløn
for hele perioden, idet der tages højde for kendte reguleringer i timelønnen. Den gennemsnitlige timeløn
reguleres procentuelt i overensstemmelse med eventuelle reguleringer i den individuelle dagpengesats eller
hjælp i ansættelsesperioden.
108
Arbejdstiden pr. uge beregnes ved at dividere den individuelle ugentlige ydelse tillagt 8 % i
arbejdsmarkedsbidrag med timelønnen. Der rundes herefter op til nærmeste hele timetal.
Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de
offentlige lønskalaer typisk pr. 1. april og 1. oktober, og er således uafhængig af reguleringen af dagpenge og
andre ydelser. I en årrække er der dog ikke sket nogen regulering af den maksimale timeløn.
Det har medført en situation, hvor den ugentlige arbejdstid for en fuldtidsforsikret dagpengemodtager er
endt på 39 timer. Dvs. at for at opnå en løn, som ligger på niveau med dagpengene, skal den
løntilskudsansatte have løn for 39 timer. Da overenskomster generelt ligger på 37 timer, medfører det, at
den ledige arbejder 37 timer, men får løn for 39 timer. Arbejdsgivere modtager ligeledes løntilskud for 39
timer.
Det foreslås, at der for dagpengemodtagere, kontanthjælps-, uddannelseshjælps-, og
sygedagpengemodtagere, samt personer, der som led i et jobafklaringsforløb modtager
ressourceforløbsydelse, og andre personer, der modtager ressourceforløbsydelse, indføres én timelønssats
for ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere. Satsen beregnes som 1/37 af højeste dagpenge
pr. uge tillagt arbejdsmarkedsbidrag.
Det foreslås således, at løn- og timetalsberegningen for de ovennævnte målgrupper i offentligt løntilskud
forenkles, så timelønnen i offentligt løntilskud skal beregnes på grundlag af højeste dagpengesats, som
reguleres årligt den første mandag i året, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Timelønnen er således fast
og reguleres udelukkende ved reguleringer i dagpengesatsen. Der skal således ikke foretages reguleringer i
overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer typisk pr. 1. april og 1.
oktober.
Det foreslås endvidere, at arbejdstiden som hidtil fastsættes for hele perioden ved ansættelsesforholdets
begyndelse.
Forslaget medfører således en forenkling af arbejdsgivernes administration af løntilskuds-ordningen, og det
undgås, at dagpengemodtagere ansat i offentligt løntilskud skal have løn for flere timer, end der arbejdes.
Forslaget medfører desuden, at lønnen i offentligt løntilskud afkobles fra overenskomsten. Den ansatte vil
fortsat være berettiget til en løn, som ligger på niveau med den individuelle ydelse.
Ansættelsen vil fortsat ske på øvrige overenskomstmæssige vilkår, herunder i forhold til tillæg, over- og
merarbejde samt pensionsrettigheder. Det fremgår f.eks. af bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats, at der ud over lønnen pr. arbejdstime kun ydes omkostningsdækkende ydelser,
arbejdstidsbestemte tillæg og arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del af lønnen. Dette vil
fortsat være gældende.
Arbejdsgiver vil fortsat være berettiget til løntilskud for de timer, der udbetales løn for.
De forslåede ændringer finder tilsvarende anvendelse for selvforsøgende jf. kapitel 13 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, der får tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, samt for
109
kontanthjælpsmodtagere, der får tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere efter
integrationslovens bestemmelser.
Som følge af at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er omfattet af de gældende regler om
ansættelse med løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere, foreslås det, at de fremover omfattes af
de nye regler for dagpengemodtagere om målretning og afbureaukratisering af ordningerne om ansættelse
med løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere. Det betyder bl.a. at, der fremover stilles krav om
forudgående ledighed ved afgivelse af tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, at
varigheden af ansættelse med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere nedsættes til henholdsvis 6
og 4 måneder, at løntilskud til offentlige arbejdsgivere nedsættes, samt at løn- og timetalsberegningen ved
ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere afbureaukratiseres.
Stk. 1
Efter gældende regler kan lønnen ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere maksimalt
udgøre 96,21 kr. pr. time (1. juli 2002). Det svarer til 115,98 kr. i timen pr. 1. oktober 2014.
Som følge af forslag om målretning og afbureaukratisering af løntilskudsordningen foreslås det, at der for
dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælps- og sygedagpengemodtagere, samt personer,
der som led i et jobafklaringsforløb modtager ressourceforløbsydelse, og andre personer, der modtager
ressourceforløbsydelse, indføres én timelønssats for ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.
Satsen beregnes som 1/37 af højeste dagpenge tillagt arbejdsmarkedsbidrag, hvilket udgør 121,47 kr. pr.
time (2015-niveau).
Stk. 5
Efter gældende regler for ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere fastsættes arbejdstiden og
den gennemsnitlige timeløn ved ansættelsesforholdets påbegyndelse for hele løntilskudsperioden, idet der
tages højde for kendte reguleringer i timelønnen. Desuden reguleres den gennemsnitlige timeløn procentuelt
i overensstemmelse med eventuelle reguleringer i den individuelle dagpengesats eller hjælp i
ansættelsesperioden. Timelønnen skal være overenskomstmæssig, men kan dog maksimalt udgøre kr.
115,10 (2014-niveau), jf. den gældende § 55, stk. 1 og 2.
Efter gældende regler, skal den offentlige arbejdsgiver ved fastsættelse af arbejdstiden i det enkelte tilbud
desuden tage hensyn til timeløn og tillæg m.v. Det bemærkes i den anledning, at disse tillæg omfatter
berettigede funktions- og/eller kvalifikationstillæg. Timelønnen inkl. disse tillæg kan efter gældende regler
samlet set kun være den i § 55, stk. 2, i loven fastsatte maksimale timeløn på kr. 115,10. Tillæggene er således
primært relevante i de tilfælde, hvor personer ansættes indenfor overenskomstområder med en lavere
timeløn end den maksimalt tilladte.
Det foreslås, at arbejdstiden fastsættes for hele perioden ved ansættelsesforholdets påbegyndelse. Det
indebærer, at i tilfælde, hvor en person er ansat med løntilskud hen over et årsskifte, vil arbejdstiden ikke
blive påvirket af, at timelønnen reguleres i januar, jf. lovforslagets § 1, nr. 58.
Det foreslås desuden, at der ved fastsættelse af arbejdstiden ikke skal tages hensyn til timeløn og tillæg m.v.
Det skyldes, at der med forslaget om én fast timeløn, jf. lovforslagets § 1, nr. 54, ikke længere vil være
110
tilfælde, hvor personer modtager en timeløn, der er lavere end den maksimalt fastsatte, og hvor timelønnen
derfor kan suppleres op med tillæg inden for den maksimale timeløn.
Det bemærkes i den forbindelse, at de øvrige gældende regler om tillæg efter bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats fortsat vil være gældende. Det indebærer, at der– udover lønnen pr. arbejdstime - kun
kan ydes
1) omkostningsdækkende ydelser,
2) arbejdstidsbestemte tillæg og
3) arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del af lønnen.
For at en løntilskudsansat kan få udbetalt de nævnte tillæg udover den faste timeløn, skal der være hjemmel
hertil i den overenskomst, som gælder på den løntilskudsansattes beskæftigelsesområde. Hvis der i
overenskomsten er valgfrihed imellem at udbetale og afspadsere arbejdstidsbestemte tillæg, gælder denne
valgfrihed også for en ansat med løntilskud.
Det fremgår af forliget om en reform af beskæftigelsesindsatsen, at løn- og timetalsberegningen for offentlig
lønstilskud forenkles, så timelønnen fastsættes én gang årligt. Dermed afkobles lønnen fra
overenskomsterne i og med den maksimale timeløn ikke længere reguleres procentuelt i overensstemmelse
med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer pr. 1. april og 1. oktober. Baggrunden for den
foreslåede løn- og timetalsberegning er et ønske om at afbureaukratisere administrationen af
løntilskudsordningen. Det bemærkes, at lønnen i offentligt løntilskud i praksis for langt de fleste områder
allerede i dag er lavere end den overenskomstmæssige timeløn. Det bemærkes, at alle ledige stadig vil
oppebære en løn, som svarer til deres hidtidige forsørgelsesydelse, og at ansættelsen fortsat vil ske på øvrige
overenskomstmæssige vilkår, herunder i forhold til tillæg, over- og merarbejde samt pensionsrettigheder.
Arbejdsgiver vil fortsat være berettiget til løntilskud for de timer, der udbetales løn for.
LAB § 63 – Løntilskudssatser pr. 1. januar 2015
Lovtekst
§ 63. …
Stk. 2. Løntilskuddet pr. time efter stk. 1 kan udgøre (pr. 1. januar 2015):
1)
2)
3)
4)
5)
26,54 kr.
46,48 kr.
74,05 kr.
107,55 kr. eller
143,14 kr.
Efter gældende regler er de løntilskudssatser, der fremgår af loven, angivet i 2006-niveau.
Det foreslås, at satserne reguleres til det aktuelle niveau pr. 1. januar 2015.
111
LAB § 64 – Løntilskudssatser til de enkelte målgrupper pr. 1 januar 2015
Lovtekst
§ 64. …
Stk. 2. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, udgør løntilskuddet 74,05 kr. pr.
time til private arbejdsgivere. Tilskuddet til offentlige arbejdsgivere udgør 107,55 kr. pr. time.
Stk. 3. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, 11 og 14, kan løntilskuddet højst udgøre
143,14 kr. pr. time til såvel private som offentlige arbejdsgivere. Ved ansættelse af personer omfattet af § 2,
nr. 4, i elev- og lærlingeforløb, hvor lønnen fastsættes efter § 56, stk. 1, skal tilskuddet efter § 63 fastsættes
med udgangspunkt i forskellen mellem elev- og lærlingelønnen på området og den mindste
overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for
tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelt arbejdsgiverbidrag til ATP m.v.
Stk. 4. . . .
Stk. 5. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, udgør løntilskuddet 74,05 kr. pr. time til
private arbejdsgivere. Tilskuddet til offentlige arbejdsgivere udgør 143,14 kr. pr. time.
Stk. 6. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, udgør løntilskuddet 26,54 kr. pr. time til såvel
private som offentlige arbejdsgivere. I særlige tilfælde kan løntilskuddet udgøre 46,48 kr. pr. time, herunder
i tilfælde, hvor arbejdsgivere, der modtager tilskud til personer, der før den 1. juli 1998 er ansat i beskyttede
enkeltpladser efter lov om social bistand, i stedet ønsker at modtage tilskud efter dette kapitel.
Stk. 7. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 8, kan løntilskuddet højst udgøre 143,14 kr. pr.
time til såvel private som offentlige arbejdsgivere.
Stk. 2
Reduktion af sats til det offentlige
Gældende regler
Ved ansættelse med løntilskud af dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere hos offentlige
arbejdsgivere udgør tilskuddet til arbejdsgiver efter gældende regler 141,02 kr. pr. time (2014 -niveau). Det
svarer til 143,14 kr. pr. time (2015-niveau).
Det foreslås, at løntilskudssatsen til offentlige arbejdsgivere reduceres fra 143,14 kr. pr. time til 107,55 kr. pr.
time (2015-niveau). Således skal offentlige arbejdsgivere i højere grad selv dække udgifterne ved at have en
ledig ansat i løntilskud. Ændringen finder tilsvarende anvendelse i forhold til offentlige arbejdsgivere, der
giver tilbud om ansættelse med løntilskud til udlændinge efter integrationslovens bestemmelser.
112
Efter gældende regler udgør tilskuddet til arbejdsgiver ved ansættelse med løntilskud af dagpenge-,
kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere hos offentlige arbejdsgivere 115,43 kr. pr. time (pr. 1.
januar 2006). Det svarer til 143,14 kr. pr. time 2015-niveau.
Det foreslås, at løntilskudssatsen til offentlige arbejdsgivere reduceres til 86,72 kr. (pr. 1. januar 2006). Det
svarer til 107,55 kr. pr. time 2015-niveau. Forslaget indebærer, at offentlige arbejdsgivere i højere grad selv
må dække udgifterne ved at have ledige ansat i løntilskud.
Det foreslås endvidere, at løntilskudssatsen til private arbejdsgivere ændres til 2015-niveau.
LAB § 68 d - Jobafklaringsforløb
Lovtekst
§ 68 d. En sygedagpengemodtager, som er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om
sygedagpenge, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter § 27 i lov om sygedagpenge, har ret til at
få et jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpengene. Under jobafklaringsforløbet skal personen have en
individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i personens forudsætninger
og behov, herunder helbredstilstand, jf. § 68 f. Tilsvarende gælder for en person, der på første fraværsdag
ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen ikke var omfattet af tidsbegrænsningen i §
24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. § 24 a i lov om sygedagpenge.
Stk. 2. Senest 4 uger efter overgang til et jobafklaringsforløb skal sagen, jf. dog stk. 3, behandles i
rehabiliteringsteamet efter reglerne i kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v..
Stk. 1
Efter gældende regler har en sygedagpengemodtager, som fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, og
som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter § 27 i lov om sygedagpenge, ret til at få et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, når sygedagpengene ophører, jf. § 68 d, stk. 1, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Der er med ændringen tale om en udvidelse af målgruppen for jobafklaringsforløb, som følge af nærværende
lovforslags § 4, nr. 1, hvor der foreslås, at en person, der på første fraværsdag ville have haft ret til
sygedagpenge fra kommunen, hvis ikke personen var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om
sygedagpenge, jf. § 24 a i lov om sygedagpenge, ligeledes har ret til at få et jobafklaringsforløb.
Stk. 2
Efter gældende regler skal en sag senest 4 uger efter ophør af sygedagpengene behandles i
rehabiliteringsteamet, jf. § 68 d, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, som en konsekvens af nærværende lovforslags § 4, nr. 1, hvor det foreslås, at en person der på
første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis ikke personen var omfattet af
113
tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, ligeledes har ret til at få et jobafklaringsforløb, at de
4 uger fremover skal regnes i forhold til tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløb.
LAB § 73 b - Kontaktforløb, jobrettet uddannelse, andre aktører, cv. m.v. til
fleksjobberettiget
Lovtekst
Kontaktforløb, jobrettet uddannelse, andre aktører, cv m.v.
§ 73 b. Personer, der er visiteret til fleksjob, kan inden for de første 9 måneders sammenlagte ledighed i op
til 6 uger deltage i et jobrettet kursus eller et jobrettet uddannelsesforløb, der fremgår af en positivliste, jf. §
26 a, stk. 8. Retten gælder for
1) personer, der ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed
overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med en
erhvervsuddannelse, og
2) personer, der ikke har en videregående uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger
en uddannelse på erhvervsakademiniveau, og som samtidig har en erhvervsuddannelse eller anden
uddannelse, der kan sidestilles med en erhvervsuddannelse.
Stk. 2. Kursusprisen for videregående uddannelser efter positivlisten må ikke overstige et prisloft på
151.234,50 kr. eksklusive moms pr. årselev svarende til 3.780,86 kr. pr. fuldtidsuge (2015-niveau). Prisloftet
reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 3. Under uddannelsen modtager personen den ydelse, som den pågældende er berettiget til i henhold
til lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 4. Når en person har været i fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder, har
personen igen ret til jobrettet uddannelse efter stk. 1.
Stk. 5. Ordningen administreres efter reglerne i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse
med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om støtte til dækning af deltagerbetaling, til betaling af
kost og logi og til befordringsgodtgørelse under deltagelse i uddannelse.
Stk. 7. Under uddannelsen skal den ledige stå til rådighed for fleksjob.
6 ugers jobrettet uddannelse for ledige fleksjobvisiterede
Gældende regler
Efter de gældende regler kan ledige fleksjobvisiterede inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed
efter eget valg deltage i 6 ugers uddannelse på folkeskoleniveau, i gymnasial uddannelse, i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse og i videregående uddannelse.
114
Efter forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen skal en ny ordning med 6 ugers jobrettet uddannelse for
dagpengemodtagere erstatte den hidtidige ordning med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Ordningen
målrettes dagpengemodtagere, der er ufaglærte og faglærte, samt dagpengemodtagere med en kort
videregående uddannelse, der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse.
Arbejdsmarkedet for personer visiteret til fleksjob har, når der er taget de nødvendige hensyn til den
nedsatte arbejdsevne, mange lighedspunkter med det ordinære arbejdsmarked. Den beskæftigelsesmæssige
begrundelse for at gøre den selvvalgte uddannelse mere jobrettet, vil også kunne omfatte personer, der er
visiteret til fleksjob.
Det foreslås derfor, at ledige fleksjobvisiterede også bliver omfattet af reglerne om jobrettet uddannelse,
som foreslået for dagpengemodtagere.
For personer, der er visiteret til fleksjob, har arbejdsmarkedet, når der er taget de nødvendige hensyn til den
nedsatte arbejdsevne, mange lighedspunkter med det ordinære arbejdsmarked. Derfor opretholdes den
eksisterende høje grad af parallelitet for forsikrede ledige og ledige fleksjobvisiterede, hvilket betyder, at
ændringerne i reglerne, der gør den selvvalgte uddannelse mere jobrettet, også omfatter fleksjobvisiterede.
Det er fortsat muligt for ledige fleksjobvisiterede at få tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
omfatter uddannelser og kurser, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik
under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb. Jobcenteret har
efter forvaltningsloven pligt til at vejlede og yde bistand til borgere, der retter henvendelse til jobcenteret.
Jobcenteret skal vejlede om tilbud, der er relevante for den enkelte borger. Fleksjobvisiterede kan få hjælp
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilbud om specialpædagogisk støtte ligger i
Undervisningsministeriet, hvilket betyder, at det er Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, der træffer afgørelse om,
hvorvidt en person opfylder betingelserne for at få socialpædagogisk støtte under 6 ugers jobrettet
uddannelsesforløb.
LAB § 75 j – Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse registrerer ikke
i joblog
Lovtekst
§ 75 j. En person, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., er omfattet af en beskæftigelsesrettet indsats efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Reglerne i kapitel 2 a, 4 a, 5, 6, 8, 9, 19, 20 og 24 og regler fastsat i medfør heraf finder, i det omfang
de gælder for personer omfattet af § 2, nr. 1, tilsvarende anvendelse for personer, der modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, medmindre andet er bestemt i dette kapitel.
Stk. 3. § 11, stk. 4, 2. pkt., finder ikke anvendelse for en person, der modtager midlertidig
115
Stk. 4. § 23 finder ikke anvendelse for en person, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Efter gældende regler finder de regler i kapitel 5 om tilmelding som arbejdssøgende i jobcentre m.v. og
kapitel 8 om tilbudsmuligheder, der gælder for dagpengemodtagere, tilsvarende anvendelse for personer,
der modtagere midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Efter lovforslagets § 1, nr. 6, skal dagpengemodtagere fremover registrere deres jobsøgningsaktiviteter i en
digital joblog via Jobnet. Det foreslås, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke omfattes af
dette dokumentationskrav. De vil dermed fortsat være omfattet af de hidtidige regler om krav til
dokumentation af jobsøgning efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter lovforslagets § 1, nr. 21, vil dagpengemodtagere fremover kunne få rådighedsafprøvende tilbud, hvis
jobcenteret vurdere, at der er tvivl om, hvorvidt personen har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i
indsatsen. Den foreslåede regel herom i § 23 er indsat i kapitel 8 i loven.
Det foreslås, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke skal være omfattet af forslaget om
rådighedsafprøvende tilbud. Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil dermed ikke kunne få
rådighedsafprøvende tilbud af jobcenteret efter lovens § 23.
LAB § 75 m - Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, har ikke ret
til selvfundne tilbud
Lovtekst
§ 75 m. Personen kan få tilbud om nytteindsats efter kapitel 11 efter de regler, der gælder for personer
omfattet af § 2, nr. 2. Antallet af timer i nytteindsats skal udgøre 20 timer ugentligt. Personen kan tillige få
tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 og ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 og kan indgå som
vikar i jobrotation efter kapitel 18 efter de regler, der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 1, jf. dog stk. 2
og 3, og §§ 75 n, 75 o, 75 r og 75 s.
Stk. 2. Et tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver kan højst have en varighed på 13
uger.
Stk. 3. §§ 42 b og 52 a finder ikke anvendelse.«
Efter gældende regler kan modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse få virksomhedspraktik efter
kapitel 11 og ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 efter de regler, der gælder for dagpengemodtagere,
bortset fra de undtagelser, der fremgår af lovens §§ 75 m, stk. 2, 75 n, 75 o, 75 r og 75 s.
Efter lovforslagets § 1, nr. 45, vil dagpengemodtagere fremover få ret til tilbud om virksomhedspraktik og
ansættelse med løntilskud, såfremt betingelserne er opfyldt, og personen selv har fundet tilbuddet. Det
foreslås, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke skal være omfattet af forslaget om ret til
selvfundne virksomhedsrettede tilbud.
116
Hvis en modtager af midlertidig arbejdsmarkedsydelse selv finder en virksomhed, som er interesseret i at få
personen i tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, og personen kan opfylde de
formelle betingelser herfor, vil jobcenteret således – ligesom hidtil – skulle vurdere, om det er den rette
indsats, og jobcenteret kan i stedet vælge at give personen en anden virksomhedsrettet indsats.
LAB § 75 n – Løntilskud hos offentligarbejdsgiver for modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse
Lovtekst
§ 75 n. Under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere skal lønnen til personen efter fradrag
af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Løntilskuddet
til offentlige arbejdsgivere udgør pr. time beløbet i § 63, stk. 2, nr. 4.
Efter gældende regler udgør løntilskuddet pr. time til offentlige arbejdsgivere beløbet i lovens § 63, stk. 2, nr.
5, for personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
og som er i tilbud om offentligt løntilskud efter lovens kapitel 12.
Da modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse i videst muligt omfang følger reglerne for
dagpengemodtagere, foreslås det som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 58, hvor løntilskudssatsen pr. time
sættes ned for offentlige arbejdsgivere, som har dagpengemodtagere ansat i løntilskud, at satsen tilsvarende
ændres for offentlige arbejdsgivere, som har personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
ansat i løntilskud efter lovens kapitel 12.
LAB § 75 o – Opgørelse af forudgående ledighed for modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse
Lovtekst
§ 75 o. Ved opgørelsen af kravet om forudgående ledighed ved ansættelse med løntilskud, jf. § 51, stk. 2, og
ved ansættelse i jobrotation, jf. § 98 b, stk. 1, nr. 1, medregnes alle perioder, hvor personen har modtaget
Efter gældende regler for personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., medregnes alle perioder, hvor personen har modtaget
117
ledig selvforsørgende, ved opgørelsen af kravet om forudgående ledighed ved ansættelse med løntilskud hos
private arbejdsgivere, jf. lovens § 51, stk. 2.
Da modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse i videst muligt omfang følger reglerne for
dagpengemodtagere, foreslås det som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 48, hvorefter der for
dagpengemodtagere skal gælde de samme regler for forudgående ledighed for henholdsvis ansættelse med
løntilskud hos offentlige som for private arbejdsgivere, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
også i forhold til ansættelse i løntilskud hos offentlige arbejdsgivere kan medregne al forudgående ledighed.
LAB § 84 – Ret og pligt til tilbud: til erhvervsuddannelse for forsikrede ledige
Lovtekst
§ 84. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, har pligt til at tage imod tilbud i hele ledighedsperioden, jf. § 55
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Dette gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet efter § 21 f,
efter regler udstedt i medfør af § 91 eller under deltagelse i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a. Tilbud
efter § 33 a kan alene gives efter aftale med personen. Når personen har indgået aftale med jobcenteret om
tilbud efter § 33 a, har personen pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet.
Stk. 2. . . .
De gældende særregler om tilbud om ansættelse med løntilskud for modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse fastholdes, dvs. at lønnen under tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig
arbejdsgiver svarer til personens midlertidige arbejdsmarkedsydelse, at et tilbud om ansættelse med
løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver højst have en varighed på 13 uger, og at personen ved opgørelsen af
kravet om forudgående ledighed for ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, kan medregne alle
tidligere ledighedsperioder.
Det foreslås, at personen ved opgørelsen af kravet om forudgående ledighed for ansættelse med løntilskud
hos en offentlig arbejdsgiver, fremover – på samme måde som ved ansættelse med løntilskud hos en privat
arbejdsgiver – kan medregne alle tidligere ledighedsperioder. Dermed vil alle ledighedsperioder kunne
medregnes til opfyldelse af kravet om 6 måneders forudgående ledighed, dvs. der kan medregnes bl.a.
perioder med dagpenge, kontanthjælp, særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Efter gældende regler har dagpengemodtagere pligt til at tage imod tilbud i hele deres ledighedsperiode efter
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet, f.eks. fordi de
er omfattet af reglerne om en mindre intensiv indsats, fordi de skal påbegynde ordinært arbejde på fuld tid
inden for 6 uger.
Det foreslås, at et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse, jf. forslaget til § 33 a, alene
kan gives efter aftale mellem jobcenteret og dagpengemodtageren. Dagpengemodtageren har således ikke
pligt til at tage imod et tilbud om en erhvervsuddannelse via puljen til uddannelsesløft. Formålet er, at
personen skal være motiveret for gennemførelse af uddannelse.
118
Det foreslås videre, at når tilbuddet er aftalt mellem dagpengemodtageren og jobcenteret, har personen
pligt til at påbegynde og deltage aktivt i tilbuddet.
Det betyder, at dagpengemodtageren kan sanktioners efter gældende regler om selvforskyldt ledighed og de
nye regler om sanktion ved udeblivelse under deltagelse i tilbud, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
de administrativt fastsatte regler med hjemmel i loven, hvis pågældende ikke påbegynder eller ikke deltager
aktivt i tilbuddet, som pågældende har aftalt med jobcenteret.
LAB § 87 - Ret og pligt til tilbud: forsikrede ledige mellem 30 og 50 år
Lovtekst
§ 87. Personer mellem 30 og 50 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, har senest efter sammenlagt 6 måneders
ledighed ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12. I tilfælde, hvor en person skal deltage i et
tilbud efter kapitel 12, er det dog tilstrækkeligt, at tilbuddet er afgivet inden for fristen og påbegyndes senest
3 uger efter fristen.
Efter gældende regler har dagpengemodtagere under 30 år senest efter sammenlagt 13 ugers ledighed ret
og pligt til at påbegynde tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med
løntilskud, og herefter har de ret og pligt til tilbud, hver gang de har haft 6 måneders sammenlagt ledighed.
Efter gældende regler har dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år ret og pligt til tilbud senest efter
sammenlagt 9 måneders ledighed, og herefter har de ret og pligt til tilbud, senest hver gang de har haft 6
måneders sammenlagt ledighed.
Det foreslås, at dagpengemodtagere - uanset alder - får ret og pligt til ét aktivt tilbud. Dermed foreslås det,
at dagpengemodtagere ikke længere skal have gentagen aktivering hver sjette måned.
Det foreslås, at dagpengemodtagere mellem 30 og 50 år, skal have et ret og pligt tilbud senest efter 6
måneders sammenlagt ledighed. For dagpengemodtagere, der får et tilbud om ansættelse med løntilskud,
er det dog tilstrækkeligt at tilbuddet er afgivet inden for 6 måneders fristen, og påbegyndt senest 3 uger efter
fristen. Dermed sikres det, at jobcentrene har mulighed for at give tilbud om ansættelse med løntilskud som
ret og pligt tilbud for denne gruppe, idet der efter gældende regler stilles krav om 6 måneders forudgående
ledighed for tilbud om ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, og efter lovforslagets § 1, nr. 48,
fremover stilles samme krav om forudgående ledighed for ansættelse med løntilskud hos offentlige
arbejdsgivere.
119
Dagpengemodtagere, der ikke er fyldt 30 år vil - som i dag - have ret og pligt til tilbud efter 13 ugers
sammenlagt ledighed.
Et ret og pligt tilbud skal som efter de gældende regler være på minimum to sammenhængende uger.
Jobcenteret kan anvende tilbud i den eksisterende redskabsvifte for ret og pligt tilbud. Jobcenteret kan
derudover iværksætte yderligere tilbud og supplerende aktiviteter efter behov, som dagpengemodtageren
har pligt til at deltage i.
Forslaget ændrer ikke ved, at jobcentrene fortsat kan give et ret og pligt tilbud på et tidligere tidspunkt, hvis
de vurderer, at det er relevant for dagpengemodtageren.
Afskaffelsen af gentagen aktivering vil reducere proceskravene til jobcentrenes indsats og giver større
frihedsgrad i den kommunale indsats.
Det foreslås endvidere som en konsekvens af det fremrykkede tidspunkt for ret og pligt til tilbud, at perioden
med varighedsbegrænsningen på 6 uger for tilbud om vejleding og opkvalificering for dagpengemodtagere
mellem 30 og 60 år ændres fra inden for de første 9 måneder til inden for de første 6 måneders sammenlagt
ledighed.
Alle dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, vil således have en periode på 6 måneders sammenlagt ledighed,
inden de kan få tilbud om vejledning og opkvalificering i mere end 6 uger.
For dagpengemodtagere, der er 30-49 år, vil der således være sammenfald mellem perioden, hvor de senest
skal påbegynde ret- og pligttilbud og tidspunktet for ophør af varighedsbegrænsningen på 6 ugers vejledning
og opkvalificering.
Efter gældende regler har dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år ret og pligt til at påbegynde et tilbud om
vejledning og opkvalificering efter kapitel 10, et tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 eller et tilbud
om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 efter senest sammenlagt 9 måneders ledighed.
Dagpengemodtagere, der er fyldt 60 år, har efter gældende regler ret og pligt til at påbegynde et tilbud efter
kapitel 10-12 efter senest sammenlagt 6 måneders ledighed.
Som følge af forliget foreslås det at fremrykke tidspunktet for, hvornår jobcentrene senest skal give ret og
pligt tilbud til dagpengemodtagere.
Det foreslås i nr. 78, at dagpengemodtagere mellem 30 og 50 år har ret og pligt til at påbegynde et tilbud
senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed. For dagpengemodtagere, der får et tilbud om ansættelse med
løntilskud, skal tilbuddet dog blot være afgivet inden for 6 måneders fristen, og være påbegyndt senest 3
uger efter fristen. Dermed sikres det, at jobcentrene har mulighed for at give tilbud om ansættelse med
løntilskud som ret og pligt tilbud for denne gruppe, idet der efter gældende regler stilles krav om 6 måneders
forudgående ledighed for tilbud om ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, og efter
lovforslagets § 1, nr. 48, fremover stilles samme krav om forudgående ledighed for ansættelse med løntilskud
hos offentlige arbejdsgivere.
120
Derudover foreslås i nr. 79, at dagpengemodtagere, der er fyldt 50 år har ret og pligt til at påbegynde et
tilbud senest efter sammenlagt 3 måneders ledighed.
Jobcentrene kan fortsat give et ret og pligt tilbud på et tidligere tidspunkt, hvis de vurderer, at det er relevant
for dagpengemodtageren.
LAB § 88 – Ret og pligt til tilbud: for forsikrede ledige over 50 år
Lovtekst
§ 88. Personer, der er fyldt 50 år, og som er omfattet af § 2, nr. 1, har senest efter sammenlagt 13 uger
ledighed ret og pligt til at påbegynde et tilbud efter kapitel 10-12.
Dagpengemodtagere, der er fyldt 60 år, har ret og pligt til tilbud senest efter sammenlagt 6 måneders
ledighed, og herefter har de ret og pligt til tilbud, senest hver gang de har haft 6 måneders sammenlagt
ledighed.
Efter afslutning af det første ret og pligt tilbud har dagpengemodtagere efter 6 måneders sammenlagt
ledighed tillige ret til tilbud i resten af ledighedsperioden, hvis de anmoder om det.
Det foreslås, at dagpengemodtagere - uanset alder - får ret og pligt til ét aktivt tilbud. Dermed foreslås det,
at dagpengemodtagere ikke længere skal have gentagen aktivering hver sjette måned.
Dagpengemodtagere, der er fyldt 50 år, skal senest efter 3 måneders sammenlagt ledighed, dvs. 13 ugers
sammenlagt ledighed, have et ret og pligt tilbud, hvilket er en fremrykning i forhold til gældende regler.
LAB § 89 – Ophævelse af ret til efterfølgende ret til forsikrede ledige og ret
til læse-, skrive- og regnekurser samt realkompetencevurdering
Lovtekst
Tilbud, der ikke kan træde i stedet for ret og pligt-tilbud
§ 89. Et tilbud efter § 32 a om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus eller et tilbud om en
realkompetencevurdering kan ikke træde i stedet for tilbud efter §§ 85, 87 og 88.
Stk. 2. Tilbud efter § 32 a om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus kan udskyde tidspunktet for tilbud
efter §§ 85 og 88 til umiddelbart efter afslutning af tilbuddet efter § 32 a.
Det foreslås, at hvis dagpengemodtagere, som er fyldt 25 år, og som ikke har afsluttet en
ungdomsuddannelse, efterspørger et sådant kursus, skal jobcenteret tilbyde det. Det foreslås, at tilbud om
121
et sådant kursus ikke kan træde i stedet for ret og pligt til det aktive tilbud, som dagpengemodtagere har
efter lovforslaget.
Efter gældende regler har en dagpengemodtager ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud efter afslutning af
første ret og pligt tilbud hver gang, vedkommende har haft 6 måneders sammenlagt ledighed.
Efter afslutning af det første ret og pligt tilbud har en dagpengemodtager efter de 6 måneders sammenlagt
ledighed også ret til tilbud i resten af ledighedsperioden, hvis vedkommende beder om det.
Det foreslås med ophævelsen af gældende § 89 at afskaffe gentagen aktivering hver sjette måned, ligesom
det foreslås at afskaffe en dagpengemodtagers ret til aktivering i resten af ledighedsperioden fra seks
måneder efter afslutning af første ret og pligt tilbud. Det indebærer, at dagpengemodtagere har ret og pligt
til ét aktivt tilbud efter lovens kapitel 10-12.
Det foreslås endvidere i § 89, stk. 1, at et tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus eller et
tilbud om realkompetencevurdering efter § 32 a, i loven, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 36 og 37, ikke
kan træde i stedet for ret og pligt tilbud.
Da unge under 30 år og personer, der fyldt 50 år, skal påbegynde deres ret og pligt til et aktivt tilbud senest
efter 3 måneders ledighed, kan ret og pligt til at deltage i et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus efter
§ 32 a til personen kolliderer hermed.
Det foreslås derfor, at tilbuddet om læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus til unge kan udskyde
tidspunktet for ret og pligt til det aktive tilbud, således at det først behøver at starte umiddelbart efter
afslutning af læse-, skrive-, regne- eller ordblindekurset. Er det således ikke muligt for jobcenteret at
tilrettelægge et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, så det kan kombineres med eller afsluttes inden
ret og pligttilbuddet, kan jobcenteret anvende denne mulighed for at udskyde ret- og pligttilbuddet.
Efter forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen får alle ledige fremover ret og pligt til et aktivt tilbud og
skal dermed ikke længere have gentagen aktivering hver sjette måned.
Jobcentrene kan fortsat give et ret og pligt tilbud tidligere, hvis de vurderer, at det kan være relevant for den
ledige. Jobcentrene kan ligeledes give yderligere tilbud end ret og pligt tilbud, hvis de finder det
hensigtsmæssigt for den enkelte ledige.
Forslaget ændrer i øvrigt ikke på kravene til, hvad der tæller som ret og pligt tilbud
LAB § 98 a – Jobrotation: betingelser for at modtage jobrotationsydelse
Lovtekst
§ 98 a. Private og offentlige arbejdsgivere har ret til at få udbetalt en jobrotationsydelse af jobcenteret, når
en beskæftiget midlertidigt deltager i uddannelse og der i uddannelsesperioden ansættes en person som
vikar for den beskæftigede. Der kan dog ikke udbetales jobrotationsydelse, hvis den uddannelse, den
122
beskæftigede deltager i, er knyttet til en uddannelsesaftale, der fører frem til en erhvervsuddannelse i
henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser, og hvis der er tale om en
uddannelse, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles
med en erhvervsuddannelse.
Stk. 2. . . .
Stk. 3. Det er en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at
1) den beskæftigede, der deltager i uddannelse, ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn
til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med
erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år,
2) den beskæftigede modtager sædvanlig løn fra arbejdsgiveren i uddannelsesperioden,
3) den beskæftigede eller arbejdsgiveren ikke modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud
til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om
statens voksenuddannelsesstøtte,
4) der ikke udbetales løntilskud til arbejdsgiveren for vikaren efter reglerne i kapitel 12 og
5) arbejdsgiveren ikke modtager anden offentlig støtte til de timer, den beskæftigede og vikaren
deltager i jobrotation.
Stk. 4-5. . . .
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler efter denne bestemmelse.
Jobrotation målrettes for at opnå bedre effekter
Efter gældende regler består jobrotation af to ordninger. Den ordinære jobrotationsordning og
jobrotationsordningens særlige pulje.
Efter den ordinære jobrotationsordning har offentlige og private arbejdsgivere ret til at få udbetalt
jobrotationsydelse af jobcenteret, når faglærte eller ufaglærte midlertidigt deltager i uddannelse, og der i
uddannelsesperioden ansættes en ledig som vikar for den beskæftigede. Ordningen omfatter tillige ansatte
med en kort eller mellemlang videregående uddannelse, og som ikke har brugt uddannelsen i de sidste 5 år.
Efter jobrotationsordningens særlige pulje for beskæftigede med korte eller mellemlange videregående
uddannelser er offentlige og private arbejdsgiveres ret til at modtage jobrotationsydelse fra jobcenteret
betinget af, at udgiften kan holdes inden for puljens bevillingsmæssige ramme. Den særlige pulje er på
forsøgsbasis frem til 31. december 2014 udvidet til også at omfatte beskæftigede med en lang videregående
uddannelse.
Der har de seneste år været en betydelig og utilsigtet stigning i brugen af jobrotation. I forliget om
beskæftigelsesreformen foreslås det at målrette hele jobrotationsordningen, herunder også den særlige
pulje, så jobrotationsforløb i større omfang anvendes til ledige med størst behov. Det fremgår ligeledes af
forliget, at der indføres bemyndigelse til beskæftigelsesministeren med henblik på at kunne fastsætte
nærmere regler efter de gældende bestemmelser om jobrotationsordning.
123
Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, hvad der skal forstås ved, at den
beskæftigede midlertidigt deltager i uddannelse. Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at
fastsætte regler om, at vikaren ikke kan ansættes i jobrotation i den virksomhed, hvor personen senest har
været ansat, på samme måde som det i dag gælder for tilbud om ansættelse med løntilskud.
Det bemærkes, at den gældende bemyndigelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 110, stk. 2 vil blive
anvendt til at fastsætte nærmere regler om beregning og udbetaling, herunder refusion, samt om
administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud og ydelser i mellem kommune og arbejdsgiver.
Afskaffelse af kombinerede elev- og lærlingeforløb med jobrotationsforløb
Gældende regler
Efter gældende regler har private og offentlige arbejdsgivere ret til at få udbetalt jobrotationsydelse, når
arbejdsgiveren
ansætter
en
dagpengemodtager,
en
kontanthjælpsmodtager
eller
en
uddannelseshjælpsmodtager som vikar i stedet for en af virksomhedens medarbejdere, som midlertidigt
deltager i uddannelse. Det samme gælder, når der ansættes en kontanthjælpsmodtager, der er omfattet af
integrationsprogrammet efter integrationsloven.
Efter gældende regler er det arbejdsgiveren, der afgør, hvilke offentlige eller private udbudte uddannelser,
der kan indgå i jobrotation.
Efter gældende regler har det været muligt for arbejdsgiver at kombinere elev- og lærlingeforløb med
jobrotationsforløb. En analyse foretaget af Deloitte for Beskæftigelsesministeriet viser, at ca. 60 pct. af
aktiviteten i 2013 på den ordinære jobrotationsordning bestod af disse forløb.
Muligheden for at kombinere jobrotation og lærlingeforløb indebærer, at virksomhederne dels kan modtage
jobrotationsydelse for elever, når de er i praktik i virksomheden, dels at virksomheden får udbetalt både
lønrefusion via AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) og jobrotationsydelse i elevens skoleperioder.
Den mulighed er midlertidigt lukket med virkning fra sommeren 2013, hvor der med hjemmel i
bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet blev oprettet et forsøg, som
medfører, at jobrotationsydelse i perioden fra 1. juli 2013 til og med 31. december 2014 ikke kan bevilges,
når arbejdsgiveren udbetaler løn, der er knyttet til en uddannelsesaftale, der fører frem til en
erhvervsuddannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller i henhold til lov om maritime
uddannelser, herunder i perioder hvor den beskæftigede deltager i praktik på arbejdsgiverens virksomhed.
Forsøget medfører ligeledes, at jobrotationsydelse ikke kan bevilges, hvis arbejdsgiver samtidig har adgang
til at modtage lønrefusion fra AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag).
Der har således ikke været yderligere tilgang af elev- og lærlingeforløb i jobrotationsordningen siden
forsøgets start.
Eksisterende forløb fortsætter dog, og de sidste elev- og lærlingeforløb forventes at være afsluttede i 2017.
Det foreslås, at forsøgsordningen, hvor muligheden for tilgang af elev- og lærlingeforløb i
jobrotationsordningen er stoppet, gøres permanent med det formål at målrette ordningen.
124
Forslaget indebærer, at jobrotationsydelse ikke kan bevilges, hvis den uddannelse, som den beskæftigede
deltager i, er knyttet til en uddannelsesaftale, der fører frem til en erhvervsuddannelse i henhold til lov om
erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser, samt hvis der er tale om en uddannelse, der efter
beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med en
erhvervsuddannelse.
Forslaget indebærer desuden, at arbejdsgiveren ikke kan få jobrotationsydelse i perioder, hvor den
beskæftigede som en del af uddannelsen deltager i praktik på arbejdsgiverens virksomhed.
Det foreslås endvidere, at arbejdsgiveren ikke modtager anden offentlig støtte for de timer, den
beskæftigede og vikaren deltager i jobrotation.
Eksisterende forløb, som er bevilget før denne lovs ikrafttræden vil kunne fortsætte, og de sidste elev- og
lærlingeforløb forventes at være afsluttede i 2017. Der henvises til overgangsbestemmelser i lovforslagets §
9 og bemærkningerne hertil.
Stk.1
Efter gældende regler er det arbejdsgiveren, der afgør, hvilke offentlige eller privat udbudte uddannelser der
kan indgå i en jobrotation.
Det har gjort det muligt for arbejdsgiver at kombinere elev- og lærlingeforløb med jobrotationsforløb. En
analyse fra Deloitte foretaget for Beskæftigelsesministeriet viser, at ca. 60 pct. af aktiviteten i 2013 på den
ordinære jobrotationsordning bestod af disse forløb.
Det skal ses i sammenhæng med, at muligheden for at kombinere jobrotation og lærlingeforløb indebærer,
at virksomheder dels kan modtage jobrotationsydelse for elever, når de er i praktik i virksomheden, dels at
virksomheden får udbetalt både lønrefusion via AUB og jobrotationsydelse i elevens skoleperioder.
Denne mulighed er dog midlertidigt lukket med virkning fra sommeren 2013. På dette tidspunkt lavede man
et forsøg, hvorefter jobrotationsydelse i perioden fra 1. juli 2013 til og med 31. december 2014 ikke kan
bevilges, når arbejdsgiveren udbetaler løn, der er knyttet til en uddannelsesaftale, der fører frem til en
erhvervsuddannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller i henhold til lov om maritime
uddannelser, herunder i perioder hvor den beskæftigede deltager i praktik på arbejdsgiverens virksomhed.
Forsøget omfatter også, at jobrotationsydelse ikke kan bevilges, hvis arbejdsgiver samtidig har adgang til at
modtage lønrefusion fra AUB.
Der har således ikke været yderligere tilgang af elev- og lærlingeforløb i jobrotationsordningen siden
forsøgets start.
Det foreslås, at forsøgsordningen gøres permanent med det formål at målrette ordningen.
Det foreslås på den baggrund, at jobrotationsydelse ikke kan bevilges, hvis den uddannelse, som den
beskæftigede deltager i, er knyttet til en uddannelsesaftale, der fører frem til en erhvervsuddannelse i
henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser. Det betyder, at arbejdsgiveren
125
heller ikke kan få jobrotationsydelse i perioder, hvor den beskæftigede som en del af uddannelsen deltager i
praktik på arbejdsgiverens virksomhed.
Forslaget indebærer desuden, at jobrotationsydelse ikke kan bevilges, hvis den uddannelse, som den
beskæftigede deltager i, er en uddannelse, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag kan sidestilles med erhvervsuddannelser.
Eksisterende forløb, som er bevilget før denne lovs ikrafttræden, vil kunne fortsætte, og de sidste elev- og
lærlingeforløb forventes at være afsluttede i 2017.
Stk. 3 nr. 5
Efter gældende regler er der en række betingelser, der skal være opfyldt, for at arbejdsgiveren kan få udbetalt
jobrotationsydelse.
Det foreslås, at der indføres en betingelse, hvorefter arbejdsgiveren ikke kan få udbetalt jobrotationsydelse,
hvis arbejdsgiveren modtager anden offentlig støtte for de timer, den beskæftigede og vikaren deltager i
jobrotation.
Stk 6
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler efter § 98 a.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil i første omgang bl.a. blive anvendt til fastsætte nærmere regler om, hvad
der skal forstås ved, at den beskæftigede midlertidigt deltager i uddannelse. Bemyndigelsen vil derudover
blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om den beskæftigedes ansættelsesforhold før
uddannelsesstart.
Det bemærkes i den forbindelse, at den gældende bemyndigelse i lovens § 110, stk. 2, vil blive anvendt til at
fastsætte nærmere regler om, beregning og udbetaling, herunder refusion, samt om administration,
regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud og ydelser i forholdet mellem kommune og arbejdsgiver.
LAB § 98 b – Jobrotation: forudgående ledighed m.v. i forbindelse med
jobrotation
Lovtekst
§ 98 b. For at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, skal den person, der ansættes som vikar,
1) være omfattet af § 2, nr. 1, og ved ansættelsen have en sammenlagt ledighedsperiode på mindst 6
måneder,
2) være omfattet af § 2, nr. 2, 3, 12 eller 13, og ved ansættelsen have modtaget
arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode,
ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledig selvforsørgende i en
sammenhængende periode på mindst 3 måneder eller
126
3) modtage kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og ved ansættelsen have været omfattet af
integrationsprogrammet efter integrationsloven i en sammenhængende periode på mindst 3
måneder.
Stk. 2. Vikaren skal som minimum være ansat 10 timer pr. uge og kan maksimalt være ansat i en periode på
6 måneder.
Stk. 3-5. …
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler efter denne bestemmelse, herunder om,
hvilke opgaver vikaren i jobrotation kan varetage, og hvor i virksomheden vikaren kan ansættes.
Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at vikaren ikke kan ansættes i jobrotation i den
virksomhed, hvor personen senest har været ansat.
Målretning mod langtidsledige
Gældende regler
For at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, skal den person, der ansættes som vikar, være:
–
–
–
dagpengemodtager og ved ansættelsen have en sammenlagt ledighedsperiode på mindst 3
måneder,
kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtager og ved ansættelsen have modtaget
ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov
om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledig selvforsørgende i en
sammenhængende periode på mindst 3 måneder, eller
modtage kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og være omfattet af
integrationsprogrammet efter integrationsloven i en sammenhængende periode på mindst 3
måneder.
Det foreslås, at kravet til forudgående ledighed, for den person der ansættes som vikar, hæves fra 3 til 6
måneder.
Det indebærer, at dagpengemodtagere ved ansættelsen som jobrotationsvikar skal have en sammenlagt
ledighedsperiode på mindst 6 måneder, samt at kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtagere ved
ansættelsen som jobrotationsvikar skal have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,
deres dagpengeret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledig
selvforsørgende i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder. Forslaget indebærer desuden, at
personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og er omfattet af
integrationsprogrammet efter integrationsloven, og som ansættes som vikar efter reglerne om jobrotation,
127
skal have modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og være omfattet
integrationsprogrammet efter integrationsloven i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder.
af
Forslaget om at hæve kravet til forudgående ledighed fra 3 til 6 måneder vil mindske risikoen for, at
ordningen fastholder nyledige i støttet beskæftigelse. Samtidig vil det målrette ordningen til ledige, der har
en længere ledighedsperiode bag sig.
Afkortet varighed af jobrotationstilskud
Gældende regler
Efter gældende regler kan en jobrotationsvikars ansættelse maksimalt vare i 12 måneder.
Det foreslås, at den maksimale ansættelsesperiode afkortes, således at en vikar maksimalt kan være ansat i
en periode på 6 måneder.
Forslaget om afkortningen af den maksimale tilskudsperiode til jobrotationsforløb fra 12 til maksimalt 6
måneder begrænser risikoen for, at jobrotationsvikarer fastholdes i støttet beskæftigelse.
Det medfører endvidere, at flere vikarer får mulighed for at opnå konkret erhvervserfaring. Virksomhederne
vil med afkortningen af tilskudsperioden fortsat kunne ansætte f.eks. to vikarer af hver seks måneders
varighed som erstatning for en medarbejder, der efteruddannes i 12 måneder. Ledige, der ansattes i
jobrotationsvikariater, vil fortsat kunne vikariere for flere beskæftigede.
Stk. 1
Efter gældende regler skal den person, der ansættes som vikar,
1) være dagpengemodtager, og ved ansættelsen have en sammenlagt ledighedsperiode på mindst 3
måneder,
2) være kontanthjælpsmodtager eller uddannelseshjælpsmodtager, og ved ansættelsen have modtaget
uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, eller været ledig selvforsørgende
i en sammenhængende periode på mindst 3 måneder eller
3) modtage kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og være omfattet af integrationsprogrammet
efter integrationsloven i en sammenhængende periode på mindst 3 måneder.
For at målrette jobrotationsordningen foreslås det, at den forudgående ledighedsperiode hæves til
henholdsvis 6 måneders sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere og 6 måneders sammenhængende
ledighed for kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere.
Det foreslås ligeledes, at personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og er omfattet
af integrationsprogrammet efter integrationsloven, og som ansættes som vikar efter reglerne om
jobrotation, skal have modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og være omfattet af
128
Efter gældende regler skal den person, der ansættes som vikar modtage kontanthjælp og være omfattet af
Denne formulering kan give anledning til tvivl om, hvorvidt der skal være tale om forudgående ledighed og
omfattelse af integrationsprogrammet efter integrationsloven.
Det foreslås, at den hidtil gældende bestemmelse præciseres sprogligt, så bestemmelsen ikke kan give
anledning til tvivlsspørgsmål.
Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.
Stk. 2
Efter gældende regler kan en vikar i jobrotation maksimalt være ansat i en periode på 12 måneder.
Det foreslås, at den maksimale ansættelsesperiode sænkes, således at en vikar maksimalt være kan ansat i
en periode på 6 måneder.
Den foreslåede ændring vil mindske risikoen for, at vikaren fastholdes længe i støttet beskæftigelse. Samtidig
vil ændringen medføre, at flere vikarer får mulighed for at opnå konkret erhvervserfaring.
Stk. 6
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler efter § 98 b,
herunder om hvilke opgaver vikaren i jobrotation kan varetage, og hvor i virksomheden vikaren kan ansættes.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil desuden blive anvendt til at fastsætte regler om, at vikaren ikke kan
ansættes i jobrotation i den virksomhed, hvor personen senest har været ansat.
LAB § 98 c – Voksenlærlinge: betingelser for tilskud til voksenlærlinge
Lovtekst
§ 98 c. Arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne i henhold til lov om erhvervsuddannelser
eller lov om maritime uddannelser, har efter reglerne i stk. 3 og §§ 98 d-98 g ret til tilskud til den løn, som de
betaler personen i praktikperioden, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. . . .
Stk. 3. Tilskuddet ydes efter Europa-Kommissionens forordning nr. 1407/2013 om anvendelse af artikel 107
og 108 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde på de minimis-støtte.
Målrettet og styrket voksenlærlingeordning
Gældende regler
Efter gældende regler om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne, kan
arbejdsgivere få et tilskud til voksenlærlinge, hvis uddannelsen kvalificerer til beskæftigelse inden for
områder, hvor der er behov for arbejdskraft.
129
Uddannelsesaftalerne skal opfylde de betingelser, der er fastsat i lov om erhvervsuddannelser og lov om
maritime uddannelser.
Efter gældende regler udarbejder beskæftigelsesregionerne en liste over de uddannelser, der berettiger til
tilskud. Listerne bygger på beskæftigelsesregionernes oversigt over beskæftigelsesmuligheder på det
regionale arbejdsmarked (arbejdsmarkedsbalancemodellen). Det betyder, at de uddannelser, der berettiger
til tilskud, sigter mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode
beskæftigelsesmuligheder.
Der kan ikke ydes tilskud til elever inden for social- og sundhedsuddannelsen eller den pædagogiske
assistentuddannelse, hvis de har ret til voksenelevløn efter overenskomsten.
Det er derudover en betingelse for tilskud, at den person, der indgås uddannelsesaftale med, ikke i forvejen
har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed
kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse. Dette gælder dog ikke for personer, der har en
forældet uddannelse, det vil sige en uddannelse, de ikke har anvendt de sidste 5 år, eller for dagpengeog
kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige i mindst 6 eller 9 måneder afhængig af personens alder.
Stk. 1
Efter gældende regler har arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne i henhold til lov om
erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser inden for områder, hvor der på tidspunktet for
aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft, ret til tilskud til den løn, de betaler personen i praktikperioden,
såfremt de opfylder en række betingelser.
Det foreslås, at der ikke længere skal være en betingelse for, at arbejdsgiverne har ret til tilskud, at
uddannelsesaftalen indgås inden for områder, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for
arbejdskraft for så vidt angår aftaler, hvor voksenlærlingen er en dagpenge-, kontanthjælps- eller
uddannelseshjælpsmodtager.
For aftaler, hvor voksenlærlingen er en beskæftiget, gælder denne betingelse stadig, jf. lovforslagets § 1, nr.
93.
Stk. 3 - ophævet
Efter gældende regler udarbejder beskæftigelsesregionen to gange om året en liste over de uddannelser, der
er berettiget til tilskud i forbindelse med voksenlærlingeordningen.
Det foreslås, at beskæftigelsesregionen ikke længere to gange om året skal udarbejde en liste over de
uddannelser, der er berettiget til tilskud. Virksomhederne får dermed mulighed for at modtage tilskuduanset branche- for de voksenlærlinge, der hidtil har modtaget dagpenge, kontant- eller uddannelseshjælp.
Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 93, hvor det foreslås, at Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering to gange årligt udarbejder en liste over de tilskudsberettigede uddannelser. Listen skal
anvendes for øvrige voksenlærlinge, der f.eks. kommer fra beskæftigelse.
130
LAB § 98 e – Voksenlærlinge: målgruppe for voksenlærlingeordningen
Lovtekst
§ 98 e. For at der kan gives tilskud, skal uddannelsesaftalen indgås med en person, der ved uddannelsens
påbegyndelse er fyldt 25 år og
1) er omfattet af § 2, nr. 1, og
a) har været ledig i en sammenlagt periode på mere end 2 måneder, hvis personen ikke har en
erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og
varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, medmindre personen
ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5 år, eller
b) har været ledig i en sammenlagt periode på mere end 12 måneder, hvis personen har en
uddannelse som nævnt i litra a, eller
2) er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og
a) har været ledig i en sammenhængende periode på mere end 2 måneder, hvis personen ikke
har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til
niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, medmindre
personen ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5 år, eller
b) har været ledig i en sammenhængende periode på mere end 12 måneder, hvis personen har
en uddannelse som nævnt i litra a, eller
3) er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, og har været ledig i en sammenhængende periode på mere end 2
måneder.
Stk. 2. For at der kan gives tilskud til beskæftigede og ledige, der ikke er omfattet af stk. 1, skal
uddannelsesaftalen indgås med en person, der ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år og ikke har en
erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan
sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, og at uddannelsesaftalen er indgået inden for
områder, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft. Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder to gange om året en liste over de uddannelser, hvor der er behov
for arbejdskraft.
Stk. 3. Ved opgørelse af kravet om forudgående sammenhængende ledighed efter stk. 1, nr. 2 og 3,
medregnes perioder, hvor personen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,
ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt
deres dagpengeret eller midlertidige arbejdsmarkedsydelse eller har været i tilbud efter kapitel 12 eller været
Stk. 4. Der kan ikke gives tilskud til en arbejdsgiver, der i praktikperioden modtager anden offentlig støtte til
eleven. Der kan ligeledes ikke udbetales tilskud til en arbejdsgiver, der til eleven har modtaget en økonomisk
præmie eller bonus efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for tilskud til arbejdsgivere
og om mulighed for tilskud, såfremt den person, der indgås uddannelsesaftale med, tidligere har været ansat
131
i den pågældende virksomhed, herunder hvis ansættelsen har været med offentlig støtte efter lov om en
En analyse foretaget for Beskæftigelsesministeriet peger på, at der i gennemsnit både er positive
beskæftigelseseffekter og positive indkomsteffekter for ledige ved en voksenelevuddannelse med
voksenlærlingetilskud til arbejdsgiveren. Omvendt peger analysen på, at der i gennemsnit er negative
beskæftigelseseffekter for beskæftigede, herunder både ufaglærte og faglærte. For ufaglærte beskæftigede
er løneffekten dog positiv, hvilket kan afspejle kompetenceløftet fra ufaglært til faglært.
Det foreslås derfor, at voksenlærlingeordningen målrettes arbejdsgivere, der ansætter ufaglærte, dvs.
personer der ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til
niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, medmindre personen ikke
har anvendt uddannelsen i de sidste 5 år, samt dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere.
Det betyder, at ordningen ikke længere vil kunne benyttes i forbindelse med ansættelse af beskæftigede med
uddannelse.
Det foreslås, at der kan gives tilskud til en arbejdsgiver, såfremt voksenlærlingen er en dagpenge-,
kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtagere, som er ufaglærte eller har en forældet uddannelse, og
har 2 måneders forudgående sammenlagt henholdsvis sammenhængende ledighed. Hvis dagpenge-,
kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere har en erhvervskompetencegivende uddannelse, kan
ordningen benyttes, når personen har 12 måneders forudgående sammenlagt henholdsvis
sammenhængende ledighed.
Ved opgørelsen af sammenhængende ledighed foreslås det, at der i overensstemmelse med gældende regler
medregnes perioder, hvor personen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,
deres dagpengeret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledig
selvforsørgende.
Samtidig foreslås det, at arbejdsgivere – uanset branche – får mulighed for at modtage tilskud for de
voksenlærlinge, der overgår til ordningen fra dagpenge- kontanthjælp- eller uddannelseshjælp. Ordningen
afkobles således fra arbejdsmarkedsbalancen for så vidt angår dagpenge-, kontanthjælps- eller
uddannelseshjælpsmodtagere, der bliver voksenlærling.
Det foreslås, at aldersgrænsen for voksenlærlingeordningen på 25 år fastholdes, hvilket er i
overensstemmelse med aldersgrænsen for den nye erhvervsuddannelse for voksne.
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om,
betingelser for tilskud til arbejdsgivere, samt mulighed for tilskud, såfremt den person, der indgås
uddannelsesaftale med, tidligere har været ansat i den pågældende virksomhed, herunder hvis ansættelsen
har været med offentlig støtte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
132
Efter gældende regler er det en betingelse for tilskud til arbejdsgivere, der ansætter en person i henhold til
voksenlærlingeordningen, at uddannelsesaftalen er indgået med en person, der ved uddannelsens
påbegyndelse er fyldt 25 år og ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der
med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, medmindre
personen ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5 år. Det er endvidere en betingelse, at
uddannelsesaftalen er indgået inden for områder, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for
arbejdskraft.
Der kan dog gives tilskud, selvom personen har afsluttet en erhvervsuddannelse, hvis personen er dagpengeeller kontanthjælpsmodtager og har været ledige i 6 måneder, hvis personen er under 30 år, og 9 måneder,
hvis personen er over 30 år.
Efter gældende regler kan uddannelseshjælpsmodtagere, som er fyldt 25 år, også være voksenlærlinge, idet
uddannelseshjælpsmodtagere pr. definition er personer under 30 år, som ikke har
erhvervskompetencegivende uddannelser.
Efter gældende regler opgøres ledighed for dagpengemodtagere i sammenlagte perioder og for
kontanthjælpsmodtagere
i
sammenhængende
perioder,
hvor
personen
har
modtaget
uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, været
i tilbud efter kapitel 12 eller været ledig selvforsørgende.
Efter gældende regler kan der ikke gives tilskud til en arbejdsgiver, der i praktikperioden modtager anden
offentlig støtte for eleven. Der kan ligeledes ikke udbetales tilskud til en arbejdsgiver, der til eleven har
modtaget en økonomisk præmie eller bonus efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det foreslås i stk. 1, at det er en betingelse for tilskud, at uddannelsesaftalen er indgået med en person, der
ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at hvis uddannelsesaftalen er indgået med en dagpengemodtager, skal personen
have været ledig i en periode på mere end 2 måneder, hvis personen ikke har en erhvervsuddannelse eller
anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger
en erhvervsuddannelse, medmindre personen ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5 år eller har været
ledig i en periode på mere end 12 måneder, hvis personen har sådan en uddannelse.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at hvis uddannelsesaftalen er indgået med en kontanthjælpsmodtagere, skal
personen have været ledig i en periode på mere end 2 måneder, hvis personen ikke har en
sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, medmindre personen ikke har anvendt uddannelsen
i de sidste 5 år eller har været ledig i en periode på mere end 12 måneder, hvis personen har sådan en
uddannelse.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at hvis uddannelsesaftalen er indgået med en uddannelseshjælpsmodtagere, skal
personen have været ledig i en periode mere end 2 måneder.
133
Det foreslås i stk. 2, at det er en betingelse for tilskud til beskæftigede og ledige, der ikke er
dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere eller uddannelseshjælpsmodtagere, at uddannelsesaftalen
skal være indgået med en person, der ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år, og ikke har en
sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, samt at uddannelsesaftalen er indgået inden for
områder, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft.
Det foreslås, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering to gange om året udarbejder en liste over de
uddannelser, hvor der er behov for arbejdskraft.
Det foreslås i stk. 3, at der ved opgørelse af kravet om forudgående sammenhængende ledighed for
kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere medregnes perioder, hvor personen har modtaget
uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, været
i tilbud efter kapitel 12 eller været ledig selvforsørgende. Dette svarer til gældende regler for opgørelse af
sammenhængende ledighed for kontanthjælpsmodtagere.
Det foreslås i stk. 4, at der ikke gives tilskud til en arbejdsgiver, der i praktikperioden modtager anden offentlig
støtte for eleven, herunder også økonomisk præmie eller bonus efter lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Det svarer til gældende regler.
Det foreslås i stk. 5, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
betingelser for tilskud til arbejdsgivere, samt regler om mulighed for tilskud, såfremt den person, der indgås
uddannelsesaftale med, tidligere har været ansat i den pågældende virksomhed, herunder hvis ansættelsen
har været med offentlig støtte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Bemyndigelsen vil blive anvendt,
såfremt det viser sig, at ordningen bliver brugt utilsigtet.
LAB § 98 g – Voksenlærlinge: størrelse og varighed af tilskud
Lovtekst
§ 98 g. Tilskuddet udgør 40 kr. pr. time i praktikperioden hos arbejdsgivere for personer omfattet af § 98 e,
stk. 1. For personer omfattet af § 98 e, stk. 2, udgør tilskuddet 30 kr. pr. time i praktiktiden.
Stk. 2. Tilskuddet gives i op til de første 2 år af den aftalte uddannelse, jf. § 98 c, stk. 1. Der kan kun gives
tilskud for normal overenskomstmæssig arbejdstid. For personer omfattet af § 98 e, stk. 1, kan tilskuddet i
praktikperioder dog gives i hele den aftalte uddannelsesperiode.
Stk. 1
Efter gældende regler er tilskuddet et fast beløb på 30 kr. pr. time, og der kan maksimalt gives tilskud i de
første 2 år af uddannelsesaftaleperioden. Dette gælder, uanset hvor lang uddannelsen er.
134
Det foreslås endvidere, at tilskuddet hæves fra 30 kr. til 40 kr. i timen for voksenlærlinge, der overgår til
ordningen fra dagpenge- kontanthjælp- eller uddannelseshjælp, og bevares uændret for ufaglærte, der bliver
voksenlærlinge, hvilket vil sige, at tilskuddet for ufaglærte er 30 kr. i timen. Det foreslås, at tilskudsperioden
udvides i de tilfælde, hvor voksenlærlingen overgår til ordningen fra dagpenge-, kontanthjælps- eller
uddannelseshjælp, så virksomhederne kan få tilskud i hele uddannelsesforløbet og ikke kun i 2 år, som det
er tilfældet i dag.
Efter gældende regler udgør tilskuddet til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne, 30 kr. pr.
time i praktiktiden hos arbejdsgiveren. Tilskuddet gives i op til de første 2 år af den aftalte uddannelse. Der
kan kun gives tilskud for normal overenskomstmæssig arbejdstid.
Det foreslås, at tilskuddet til virksomheder for uddannelsesaftaler, hvor personen er dagpenge-,
kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtager og opfylder øvrige kriterier, hæves til 40 kr. pr. time i hele
den aftalte uddannelsesperiode.
For ufaglærte beskæftigede og ledige, der ikke er omfattet af forslaget til den nye § 98 e, stk. 1, jf.
lovforslagets § 1, nr. 93, og som opfylder øvrige kriterier, foreslås det, at tilskuddet forbliver 30 kr. pr. time,
og fortsat kun gives i de første 2 år af den aftalte uddannelsesperiode
LAB § 110 – Bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte nærmere regler om
beregning og udbetaling m.v. for puljen til uddannelsesløft
Lovtekst
§ 110. …
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning og udbetaling, herunder refusion,
samt om administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud og ydelser efter §§ 33 a og 33 b og kapitel
12, 14 og 18 og kan herunder bestemme, at administrationen og udbetalingen til kommunerne kan overføres
til en anden offentlig myndighed. Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte regler om frister for
arbejdsgiverens og selvstændigt erhvervsdrivendes anmodning om tilskud efter kapitel 12, 13 og 18.
Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om beregning og udbetaling,
herunder refusion, samt om administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud og ydelser efter kapitel
12, 14 og 18 og kan herunder bestemme, at administrationen og udbetalingen til kommunerne kan overføres
til en anden offentlig myndighed.
Det foreslås, at der kan fastsættes nærmere regler om beregning og udbetaling m.v. for puljen til
uddannelsesløft, jf. forslaget til § 33 a, og den regionale uddannelsespulje, jf. forslaget til § 33 b, herunder
om den nærmere udmøntning af puljerne.
Det foreslås, at der med hjemmel i bestemmelsen bl.a. kan fastsættes regler om, at puljen til uddannelsesløft
fordeles til kommunerne efter deres objektive andel af ledighedsberørte ufaglærte dagpengemodtagere. Der
135
forudsættes, at alle kommuner får udmeldt et minimumsbeløb på 100.000 kr. for at sikre at alle kommuner
kan iværksætte forløb. Det foreslås endvidere, at puljen udmeldes en gang årligt ved årets start i
overensstemmelse med den fastlagte fordelingsnøgle. Endvidere foreslås, at der i STAR’s tre lokale
arbejdsmarkedskontorer bliver tilknyttet uddannelsesløftkoordinatorfunktioner, der skal medvirke til at
igangsætte ordningen.
Det foreslås videre, at der med hjemmel i bestemmelsen bl.a. kan fastsættes regler om, at midlerne i den
regionale uddannelsespulje fordeles og udmeldes til kommunerne ved årets start ud fra objektive kriterier
på baggrund af kommunernes andel af berørte dagpengemodtagere, fordelt på uddannelsesbaggrund. Der
udmeldes ikke et minimumsbeløb til kommunerne.
Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om frister for arbejdsgiverens og
selvstændigt erhvervsdrivendes anmodning om tilskud efter kapitel 12 og 13.
Efter de glædende regler, er der ikke noget krav om, at arbejdsgiverne skal afregner jobrotationsydelsen
overfor jobcentrene inden for en nærmere angivet periode. Det giver udfordringer i forhold til
økonomistyringen af jobrotationsordningen, i og med der først sent opnås overblik over det faktiske forbrug.
Det foreslås, at bemyndigelses udvides til også at gælde kapitel 18 om jobrotation i loven.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at indføre en frist for arbejdsgiverens anmeldelse af tilskud i henhold til
jobrotationsordningen, således at arbejdsgiverne alene kan anmode om tilskud for et tidsrum, der ligger indtil
tre måneder forud for fremsættelsen af anmodningen om udbetaling de tre forudgående måneder. Det skal
være med til at give en retvisende kvartalsmæssig indberetning fra arbejdsgiverne til jobcentrene.
LAB § 118 – Statsrefusion
Lovtekst
§ 118. Inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 5, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter for personer,
der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 10, 12 og 13, når udgiften angår
1.
2.
3.
4.
5.
6.
tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbetaling, jf. dog stk. 2-4 og §§ 122 a og 122 b,
undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77,
udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a,
godtgørelse efter § 83,
6 ugers jobrettet uddannelse, deltagerbetaling og kost og logi efter kapitel 8 a og
opkvalificering efter § 99 til personer, der ansættes uden løntilskud.
Stk. 2. Der ydes ikke refusion efter stk. 1, nr. 1, for en kommunes udgifter til tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, for
personer omfattet af § 2, nr. 1.
Stk. 3. Der ydes ikke refusion efter stk. 1, nr. 1, for en kommunes udgifter til tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1,
men dog udgifter til tilbud efter § 32 a for personer omfattet af
1. § 2, nr. 2, i de første 9 måneder på kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp og
136
2. § 2, nr. 12, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate i de første 9 måneder på uddannelseshjælp fra
første henvendelse om hjælp til kommunen.
Stk. 4. Der ydes ikke refusion efter stk. 1, nr. 1, for en kommunes udgifter til tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, for
personer omfattet af
1. § 2, nr. 2, i de første 24 måneder på kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp og
2. § 2, nr. 12, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate i de første 24 måneder på uddannelseshjælp
fra første henvendelse om hjælp til kommunen.
Stk. 5. Rådighedsbeløbet opgøres som antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, herunder
personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12 eller 6 ugers jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a, men ikke
personer, der deltager i tilbud efter §§ 33 a og 33 b, jf. stk. 6, ganget med driftsloftet i form af et beløb i hele
kroner, som fastsættes på årets finanslov. Beskæftigelsesministeren offentliggør senest den 1. juli et
foreløbigt driftsloft for det kommende finansår.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeriet offentliggør en opgørelse over det antal bruttoledige helårspersoner
omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, som kommunen skal lægge til grund for beregningen af rådighedsbeløbet.
Ingen driftsrefusion for øvrig vejledning og opkvalificering
Gældende regler
Den statslige refusion af kommunernes driftsudgifter til tilbud om vejledning og opkvalificering, som består
af ordinær uddannelse samt øvrig vejledning og opkvalificering er efter gældende regler på 50 pct. inden for
et samlet rådighedsbeløb for udgifter, der vedrører dagpenge-, kontanthjælps- og
uddannelseshjælpsmodtagere.
Jobsøgningsforløb og andre former for vejledning udgør i dag en stor del af de aktive tilbud, der gives ledige
inden for tilbuddet øvrig vejledning og opkvalificering. Det tyder på, at der i dag anvendes relativt mange
ressourcer på gentagne og ensartede tilbud inden for tilbuddet øvrig vejledning og opkvalificering, som ledige
oplever gives uden hensyn til den enkeltes behov og muligheder, og som ikke altid styrker deres
kompetencer.
For at tilskynde kommunerne til i højere grad at anvende et tilbud, når beskæftigelseseffekterne er positive
og for at reducere omfanget af ’meningsløs aktivering’, foreslås det, at den statslige driftsrefusion på
kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering sænkes fra nuværende 50 pct. til 0 pct. for
udgifter, der vedrører dagpengemodtagere. Driftsrefusionen for ordinær uddannelse forbliver på 50 pct.
inden for et samlet rådighedsbeløb for dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere.
Det vil indebære, at statens direkte refusion til den enkelte kommunes driftsudgifter til øvrig vejledning og
opkvalificering reduceres. De styrkede økonomiske incitamenter vil således understøtte, at den enkelte
kommune foretager en skarpere afvejning af omkostninger og forventede effekter ved anvendelse af
137
redskabet for dagpengemodtagere. Det skal understøtte, at uddannelsesindsatsen i beskæftigelsessystemet
bliver mere fokuseret på reel opkvalificering.
Som følge af de differentierede refusionssatser for driftsudgifter vil der skulle foretages en genberegning af
det samlede rådighedsbeløb, som vil fremgå af finansloven for 2015.
Efter gældende regler refunderer staten inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes udgifter for
dagpengemodtagerene, når udgiften angår tilbud om vejledning og opkvalificering, det vil sige ordinær
uddannelse samt øvrig vejledning og opkvalificering, jf. den gældende § 32, stk. 1.
For at understøtte at uddannelsesindsatsen i beskæftigelsessystemet bliver mere fokuseret på reel
opkvalificering og for at reducere omfanget af "meningsløs aktivering", foreslås det, at statens refusion for
driftsudgifter for så vidt angår tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 2,
reduceres fra 50 pct. til 0 pct.
Forslaget ændrer således ikke ved statens refusion for tilbud om ordinær uddannelse, som forbliver på 50
pct. inden for et rådighedsbeløb.
En fjernelse af refusionen af driftsudgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering skal medvirke til, at den
enkelte kommune i højere grad anvender ordinær uddannelse eller virksomhedsrettede tilbud og kun bruger
øvrige vejledning og opkvalificering, hvis det vurderes at være særligt egnet til at hjælpe den ledige i job.
Der anvendes relativt mange ressourcer på gentagne og ensartede tilbud om øvrig vejledning og
opkvalificering, som ledige oplever gives uden hensyn til den enkeltes behov og muligheder, og som ikke
styrker deres kompetencer. Herudover har analyser på danske data generelt ikke kunne påvise positive
effekter af at deltage i øvrig vejledning og opkvalificering. Der kan dog generelt påvises motivationseffekter
af udsigten til aktivering.
Fjernelsen af refusionen vil indebære, at statens direkte medfinansiering af den enkelte kommunes
driftsudgifter til øvrig vejledning og opkvalificering reduceres.
Imidlertid vil staten fortsat kompensere alle kommuner under ét for driftsudgifterne til aktivering via
budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet. De styrkede økonomiske incitamenter vil understøtte, at den
enkelte kommune foretager en skarpere afvejning af omkostninger og forventede effekter ved anvendelse
af redskabet.
Kommunerne tilskyndes således i højere grad til at anvende redskabet, når beskæftigelseseffekterne er
positive.
Kommentar
Tilbud om læse-, skrive-, regne- eller ordblindekurser er omfattet af reglerne for tilbud om ordinær
uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, i kapitel 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Staten refunderer
derfor 50 % af kommunens udgifter til tilbuddet inden for et rådighedsbeløb, jf. § 118 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Det følger af de foreslåede regler, at tilbud om læse-, skrive-, regne- eller
138
ordblindekurser ikke medregnes i den varighedsbegrænsning på op til i alt 6 uger, der gælder for tilbud om
vejledning og opkvalificering til dagpengemodtagere i den første del af ledighedsperioden. Der gælder
dermed ikke nogen varighedsbegrænsning for tilbud om læse-, skrive-, regne- eller ordblindekurser.
Tilbuddet kan dog ikke række ud over personen dagpengeperiode.
LAB §§ 122 a & b – Statsrefusion til erhvervsuddannelse efter § 33 a og
statsrefusion til korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb efter § 33 b
Lovtekst
§ 122 a. Inden for en pulje refunderer staten 80 pct. af en kommunes udgifter til tilbud om
erhvervsuddannelse efter § 33 a. I perioden fra den 1. juli 2015 til og med den 30. juni 2017 refunderer staten
dog 100 pct. af kommunens udgifter.
§ 122 b. Inden for en pulje refunderer staten 80 pct. af en kommunes udgifter til tilbud om korte,
erhvervsrettede uddannelsesforløb efter § 33 b.
Efter gældende lovs § 118 refunderer staten inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes udgifter til
bl.a. tilbud om vejledning og opkvalificering, herunder uddannelsestilbud, til dagpengemodtagere.
Det foreslås i ny § 122 a, at staten inden for den afsatte pulje til tilbud om erhvervsuddannelser under
uddannelsesløftet, jf. forslaget til § 33 a, refunderer 80 pct. af en kommunes udgifter til disse tilbud. For at
understøtte brugen af puljen foreslås det, at staten inden for puljen i perioden fra 1. juli 2015 til og med 30.
juni 2017 refunderer 100 pct. af kommunens udgifter til disse tilbud.
Det foreslås i ny § 122 b, at staten inden for den afsatte pulje til tilbud om korte, erhvervsrettede
uddannelsesforløb, jf. forslaget til § 33 b, refunderer 80 pct. af en kommunes udgifter til disse tilbud.
LAB § 123 – Statsrefusion til jobsrotationsydelse
Lovtekst
§ 123. Staten refunderer 60 pct. af en kommunes udgifter til jobrotationsydelse efter § 98 a.
Stk. 2. Staten refunderer 100 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud til arbejdsgivere, der indgår
uddannelsesaftaler med voksne efter §§ 98 c-98 g.
Stk. 3. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælpemidler m.v. efter § 100.
Reduceret statsrefusion til kommunerne
Gældende regler
139
Efter gældende regler refunderer staten 100 pct. af en kommunes udgifter til jobrotationsydelse.
For at understøtte, at kommunerne bruger jobrotation, hvor det vurderes at understøtte den lediges
tilbagevenden til arbejdsmarkedet, foreslås det, at statsrefusionen til kommunernes udgifter til
jobrotationsydelse sænkes fra de nuværende 100 pct. til 60 pct.
Efter de gældende regler refunderer staten 100 pct. af en kommunes udgifter til jobrotationsydelse efter §
98 a i loven.
Det foreslås, at statsrefusionen til kommunens udgifter til jobrotationsydelse sænkes fra de nuværende 100
pct. til 60 pct.
Den foreslåede ændring skal medvirke til, at kommunerne bruger jobrotation, hvor det vurderes at
understøtte den lediges tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
LAB § 127 – Beregningen af timelønnen i forbindelse med offentligløntilskud
Lovtekst
§ 127. …
Stk. 2. Timelønnen efter § 55, stk. 2, skal beregnes på grundlag af den årligt regulerede maksimale
dagpengesats, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2
Efter gældende regler reguleres den maksimale timeløn procentuelt i overensstemmelse med den
gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer. Det foregår typisk pr. 1. april og 1. oktober, og er
således uafhængig af reguleringen af dagpenge og andre ydelser.
I en årrække er der dog ikke sket nogen regulering af den maksimale timeløn, hvilket har medført en situation,
hvor arbejdstiden pr. uge for en fuldtidsforsikret dagpengemodtager er endt på 39 timer. Dvs. at for at opnå
en løn, som ligger på niveau med dagpengene, skal den løntilskudsansatte have løn for 39 timer. Da den
overenskomstmæssige arbejdstid generelt ligger på 37 timer, medfører det, at den ledige arbejder 37 timer,
men får løn for 39 timer.
Det foreslås på den baggrund, at timelønnen i offentligt løntilskud skal beregnes på grundlag af højeste
dagpengesats, som reguleres årligt den første mandag i året, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Dermed
undgås den uhensigtsmæssighed i arbejdstiden samt aflønning og løntilskud, som de forskellige
reguleringssatser har medført.
Stk. 3 – ophæves
140
Efter gældende regler skal løntilskuddet pr. time for den særlige løntilskudsordning for personer over 55 år
beregnes på grundlag af den årligt regulerede maksimale dagpengesats, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Som følge af at reglerne om særlig løntilskudsordning for personer over 55 år udløb den 1. januar 2013,
foreslås det, at denne regel ophæves. Der således tale om en konsekvensændring.
LAB § 128 - Ankeadgang
Lovtekst
§ 128. …
Stk. 3. Ved klage over jobcenterets afgørelser efter kapitel 9-12 vedrørende personer omfattet af § 2, nr. 1,
hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, og ved
klage over jobcenterets afgørelser om rådighedsafprøvende tilbud efter § 23 og om, at
beskæftigelsesindsatsen for personer omfattet af § 2, nr. 1, skal varetages af en anden aktør, træffer
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afgørelse i sagen, inden 4 uger efter at klagen er modtaget i
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Efter gældende regler kan der klages over tilbud fra jobcenteret til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
De nærmere regler om klagesagsbehandling m.v. fremgår af lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område. Efter disse regler har en klage ikke opsættende virkning. En dagpengemodtager skal således
starte i et tilbud, selvom personen har klaget over det. Hvis personen får medhold i klagen, kan personen
stoppe i tilbuddet, hvis pågældende stadig deltager i tilbuddet.
Efter gældende regler skal Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffe afgørelse i en sag inden 4 uger efter,
at klagen er modtaget i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, hvis klagen vedrører jobcenterets afgørelse om
et tilbud til en dagpengemodtager, hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger samt
arbejdsmarkedets behov, eller hvis klagen vedrører jobcenterets afgørelse om, at beskæftigelsesindsatsen
for en dagpengemodtager, skal varetages af en anden aktør.
I overensstemmelse med de gældende regler vil dagpengemodtagere fremover også kunne klage over et
rådighedsafprøvende tilbud, hvor jobcenterets afgørelse er begrundet i, at der er tvivl om, hvorvidt personen
har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen.
Det foreslås, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgt skal træffe afgørelse i en klagesag om et
rådighedsafprøvende tilbud inden 4 uger efter, at klagen er modtaget i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Dette er i overensstemmelse med de gældende regler om behandling af dagpengemodtageres klager over
tilbud, hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov.
141
APDL § 33 - Anerkendelse af arbejdsløshedskasser og godkendelse af
arbejdsløshedskasser
Lovtekst
§ 33. Ansøgning om anerkendelse sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bilagt
1) et eksemplar af kassens vedtægt,
2) fortegnelse over medlemmer med angivelse af cpr. nummer,
3) attestation fra statsautoriseret revisor for antallet af medlemmer, der på ansøgningstidspunktet
opfylder betingelserne for optagelse i kassen, jf. § 41,
4) dokumentation for, at beslutning om ansøgning om anerkendelse er vedtaget af kassens kompetente
organ, og
5)
regnskabet for sidst afsluttede regnskabsår, hvis kassen ikke er nyoprettet.
Stk. 2. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering yder bistand ved oprettelse af en ny
arbejdsløshedskasse.
Anerkendelse af arbejdsløshedskasser og godkendelse af arbejdsløshedskassernes vedtægter flyttes til
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Gældende regler
Efter gældende regler i §§ 33 og 35 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., behandles sager om anerkendelse
af arbejdsløshedskasser og godkendelse af arbejdsløshedskassernes vedtægter i Arbejdsskadestyrelsen.
Som følge af en organisationsændring i Beskæftigelsesministeriet, hvor sager om anerkendelse af
arbejdsløshedskasser og godkendelse af arbejdsløshedskassernes vedtægter blev flyttet fra
Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, er der behov for at foretage
konsekvensændringer i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås derfor, at Arbejdsskadestyrelsen ændres til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i de
relevante bestemmelser.
Efter gældende regler skal ansøgning om anerkendelse af en arbejdsløshedskasse sendes til
Arbejdsskadestyrelsen, og direktøren for Arbejdsskadestyrelsen yder bistand ved oprettelse af nye
arbejdsløshedskasser.
142
Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen skal desuden godkende ændringer i arbejdsløshedskassernes
vedtægter, før disse bliver gyldige.
Som følge af en organisationsændring i Beskæftigelsesministeriet den 26. maj 2014 er sager om anerkendelse
af arbejdsløshedskasser og godkendelse af arbejdsløshedskassernes vedtægter flyttet fra
I overensstemmelse hermed foreslås §§ 33 og 35 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ændret fra
Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. På tilsvarende måde skal den
kompetence, der i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er givet til direktøren for Arbejdsskadestyrelsen, i
stedet gives til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
APDL § 35 - Anerkendelse af arbejdsløshedskasser og godkendelse af
arbejdsløshedskasser
Lovtekst
§ 35. Ændring af en anerkendt arbejdsløshedskasses vedtægt er først gyldig, når ændringen godkendes af
direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Efter gældende regler skal ansøgning om anerkendelse af en arbejdsløshedskasse sendes til
Arbejdsskadestyrelsen, og direktøren for Arbejdsskadestyrelsen yder bistand ved oprettelse af nye
Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen skal desuden godkende ændringer i arbejdsløshedskassernes
vedtægter, før disse bliver gyldige.
Som følge af en organisationsændring i Beskæftigelsesministeriet den 26. maj 2014 er sager om anerkendelse
af arbejdsløshedskasser og godkendelse af arbejdsløshedskassernes vedtægter flyttet fra
I overensstemmelse hermed foreslås §§ 33 og 35 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ændret fra
Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. På tilsvarende måde skal den
kompetence, der i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er givet til direktøren for Arbejdsskadestyrelsen, i
stedet gives til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
APDL § 48 a – Dagpengeberegning til deltagere i erhvervsuddannelse efter
LAB § 33 a
Lovtekst
143
§ 48 a. Et medlem, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, modtager dagpenge med et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47
og 70, dog højst et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats.
erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager under tilbuddet dagpenge
lån.
Ifølge forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen vil dagpengemodtageren få ret til dagpenge med højest
80 procent af den maksimale dagpengesats, dog højest dagpengemodtagerens individuelle sats.
Dagpengemodtageren vil herudover have ret til at låne et beløb, der svarer til forskellen mellem
dagpengemodtagerens hidtidige individuelle sats og 80 pct. af højeste dagpengesats fratrukket 37 pct.
svarende til en gennemsnitlig beregnet skatteprocent.
Det betyder, at hvis dagpengemodtageren modtager dagpenge med en sats på 80 pct. af højeste dagpenge
eller derunder, vil dagpengemodtageren ikke have mulighed for at låne et yderligere beløb.
Arbejdsløshedskassen udbetaler ydelsen på op til 80 pct. af højeste dagpenge efter de gældende regler i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder, at dagpengene opgøres ugevist og med fradrag for evt.
arbejde og indtægter. Arbejdsløshedskassen udbetaler nettobeløbet efter fradrag af A-skat og bidrag til ATP.
Ved skatteberegningen bruges dagpengemodtagerens individuelle skattefradrag og trækprocent.
Dagpengemodtagere, der modtager dagpenge med en ydelse, der overstiger 80 pct. af højeste dagpenge, vil
således gå ned i ydelse, men får mulighed for at låne op til det hidtidige dagpengeniveau.
Arbejdsløshedskassen beregner lånebeløbets størrelse som et bruttobeløb svarende til forskellen mellem
hidtidige dagpengesats (brutto) og 80 pct. af højeste dagpenge (brutto). Det foreslås, at lånet udbetales med
63 pct. af bruttobeløbet ca. svarende til nettoydelsen efter skat.
Størrelsen på det beløb, der kan udbetales i dagpenge og lån vil ved fuld ledighed og efter skat, svare til det
beløb, som dagpengemodtageren netto modtog i dagpenge, inden uddannelsesløftet blev iværksat.
Dagpengemodtagere, der bevarer deres hidtidige dagpengesats på under 80 pct. af højeste dagpenge, får
ikke ret til et lån.
Det følger af § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at dagpengemodtagere ved deltagelse i tilbud
efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager arbejdsløshedsdagpenge.
Det betyder bl.a., at det beløb, der kan udbetales i dagpenge under tilbuddet, svarer til de dagpenge,
personen ville være berettiget til ved ledighed uden for tilbud. For en dagpengemodtager, der modtager
individuelt beregnede dagpenge, beregnes dagpengenes størrelse på grundlag af den hidtidige
arbejdsindtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag.
144
Dagpenge kan højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af den hidtidige arbejdsfortjeneste, dog højst
4.075 kr. pr uge (2014) for fuldtidsforsikrede og 2.715 kr. pr. uge (2014) for deltidsforsikrede.
Hvis dagpengemodtageren modtager dagpenge på dimittendvilkår, udbetales dagpengene med en fast sats
svarende til 82 pct. af højeste dagpenge.
Dagpengene beregnes ugevis. Udbetalingen sker bagud for 4 henholdsvis 5 uger.
Efter gældende regler kan der ikke udbetales arbejdsløshedsdagpenge under sygdom. En dagpengemodtager
vil i stedet modtage sygedagpenge fra kommunen. Sygedagpenge udbetales med det beløb, som
dagpengemodtageren ville være berettiget til at få udbetalt i arbejdsløshedsdagpenge.
Herudover finder reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. tilsvarende anvendelse. Det betyder bl.a.,
at dagpengemodtagere, der bliver syge under deltagelse i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager arbejdsløshedsdagpenge med højst 80 pct. af højeste
arbejdsløshedsdagpenge, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, under de første 14 dages sygdom. Dagpengemodtageren
bevarer retten til at låne i samme periode. Efter 14 dages sygdom overgår dagpengemodtageren til at
modtage sygedagpenge fra kommunen.
Forholdet til reglerne for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
Retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse – lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Gældende regler
Et fuldtidsforsikret medlem, som opbruger retten til dagpenge fra den 6. januar 2014 til og med den 3. juli
2016 eller opbruger retten til uddannelsesordning/-ydelse fra den 30. december 2013 til og med den 5. januar
2015, har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse under visse betingelser.
Udgangspunktet er, at de til enhver tid gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder
anvendelse på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lovens § 52 h. Det betyder bl.a., at
modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder deltage
i rådighedssamtaler i arbejdsløshedskassen senest hver gang, de har haft 3 måneders sammenlagt ledighed.
Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal - ligesom dagpengemodtagere - være aktivt jobsøgende
og dokumentere deres jobsøgning overfor arbejdsløshedskassen.
Det betyder også, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse får en sanktion for selvforskyldt
ledighed, hvis de afslår eller ophører i et tilbud uden en gyldig grund, og at de bliver trukket i ydelsen, hvis
de udebliver fra en samtale eller aktivitet i jobcenteret, hos anden aktør eller i arbejdsløshedskassen.
Reglerne om arbejdsgivernes udbetaling af dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) ved
afskedigelse, hjemsendelse eller ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende finder også anvendelse
på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. G-dagene udgør et beløb svarende til dagpengenes
højeste beløb pr. dag – 815 kr. i 2014.
Der er imidlertid indsat særlige regler for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse i de tilfælde, hvor
reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring i øvrigt ikke fuldt ud kan finde anvendelse. Det drejer sig bl.a. om
følgende særregler:
145
–
–
–
–
Størrelsen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.
Varigheden af midlertidig arbejdsmarkedsydelse og forlængelse af ydelsesperioden.
Overskydende timer og supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Ferieydelse for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Som følge af, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse som udgangspunkt er omfattet af gældende
regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovens § 52 h, vil de fremover som hovedregel være omfattet
af forslagene om rådighed, sanktioner og G-dage i forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen. Det foreslås
dog, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse undtages fra følgende:
Som noget nyt foreslås det, at dagpengemodtagere løbende skal registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en
digital joblog.
Det foreslås, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke skal være omfattet af forslaget om
joblog. Forslaget betyder, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse fortsat vil være omfattet af de
hidtidige regler om, hvordan de skal dokumentere deres jobsøgning. Modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse kan således også fremover dokumentere deres jobsøgning ved f.eks. at udfylde
arbejdsløshedskassens jobsøgningsskema eller joblog.
Som noget nyt skal arbejdsløshedskassen holde to rådighedssamtaler med dagpengemodtagere inden for de
første 6 måneders sammenlagt ledighed, og derefter alene efter behov.
Det foreslås, at disse regler ikke skal finde anvendelse på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Forslaget betyder, at arbejdsløshedskassen i overensstemmelse med de hidtil gældende regler skal holde
rådighedssamtaler med modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse senest hver gang, de har haft 3
måneders sammenlagt ledighed.
Som noget nyt foreslås det også, at dagpengemodtagere, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, skal
sanktioneres.
Det foreslås, at forslaget om sanktion for udeblivelse fra tilbud ikke finder anvendelse på modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Forslaget betyder, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke
skal sanktioneres, hvis de udebliver en eller flere dage fra et tilbud, de er begyndt på. Modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil efter gældende regler få en sanktion, hvis de udebliver fra en samtale
eller aktivitet, eller hvis de anses for at være selvforskyldt ledige, f.eks. hvis de afslår eller ophører i tilbud
uden en gyldig grund.
Det foreslås endelig, at den foreslåede ændring af reglerne om arbejdsgivernes fritagelse for betaling af
dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag ved afskedigelse m.v., hvis ansættelsesforholdet har haft
en varighed på under 3 måneder, jf. nærværende lovforslags § 2, nr. 18, ikke skal finde anvendelse for
modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Forslaget betyder, at arbejdsgiverne i overensstemmelse med de hidtil gældende regler fortsat skal betale Gdage fra første ledighedsdag til modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis betingelserne i øvrigt
er opfyldt.
146
Efter gældende regler i lovens § 55, stk. 2, modtager dagpengemodtagere, der deltager i et tilbud efter kapitel
10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, arbejdsløshedsdagpenge efter lovens § 55, stk. 1.
Det betyder bl.a., at det beløb, der kan udbetales i dagpenge under tilbuddet svarer til de dagpenge personen
ville være berettiget til ved ledighed.
For en person, der modtager individuelle dagpenge, beregnes dagpengenes størrelse på grundlag af den
hidtidige arbejdsindtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag.
Dagpenge kan højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af den hidtidige arbejdsfortjeneste, dog højst
4.075 kr. pr. uge (2014) for fuldtidsforsikrede og 2.715 kr. pr. uge (2014) for deltidsforsikrede.
Hvis personen modtager dagpenge på dimittendvilkår, udbetales dagpengene med en fast sats svarende til
82 pct. af højeste dagpenge.
Dagpengene beregnes ugevis. Udbetalingen sker bagud for 4 henholdsvis 5 uger.
Det foreslås, at dagpenge til ledige under uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter
den foreslåede bestemmelse i § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er omfattet af kapitel 10 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, beregnes på samme måde, som hvis personen er ledig og ikke deltager
i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Dagpenge kan dog under deltagelse i tilbud om en erhvervsuddannelse efter den foreslåede bestemmelse i
§ 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke udbetales med et højere beløb end 80 procent af højeste
dagpenge, jf. §§ 47 og 70.
Højeste dagpenge for en uge udgør herefter 3.260 kr. pr. uge (2014) for fuldtidsforsikrede og 2.170 kr. pr.
uge (2014) for deltidsforsikrede.
Det foreslås konkret, at der indsættes en ny bestemmelse i loven, forslagets til § 48 a, hvoraf det fremgår, at
der højst kan udbetales dagpenge med 80 pct. af højeste dagpenge under deltagelse i tilbud om en
erhvervsuddannelse efter den foreslåede § 33 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Samtidig foreslås
det, at bestemmelserne i lovens § 48, stk. 3 og § 55, stk. 1 konsekvensændres, jf. bemærkningerne til nr. 2
og 7.
Reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder i øvrigt anvendelse. Det betyder bl.a., at
dagpengemodtagere, der bliver syge under deltagelse i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov
modtage sygedagpenge fra kommunen efter reglerne om sygedagpenge, jf. lovforslagets § 4. Dette svarer til
det, der gælder pr. 5. januar 2015 for almindelige dagpengemodtagere. Sygedagpengene vil svare til
pågældendes individuelle dagpengesats – dvs. ikke begrænset af loftet på 80 pct. af højeste
arbejdsløshedsdagpenge og der kan derfor ikke lånes i perioden med udbetaling af sygedagpenge.
147
APDL § 52 h - Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
Lovtekst
§ 52 h. Reglerne i kapitel 8, 10, 11 b, 12-14 og 16-17 og regler fastsat i medfør heraf finder tilsvarende
anvendelse, medmindre andet er bestemt i dette kapitel.
Stk. 2. § 84, stk. 2, 2. og 3. pkt., finder ikke anvendelse på et medlem omfattet af § 52 g.
Stk. 3. § 63 a, stk. 2, finder ikke anvendelse på et medlem omfattet af § 52 g.
Stk. 4. § 62, stk. 1, nr. 1, om registrering af jobsøgningsaktiviteter i joblog på Jobnet eller i
arbejdsløshedskassens digitale joblog finder ikke anvendelse på et medlem omfattet af § 52 g.
Efter gældende regler i § 52 h i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse omfattet af de samme regler som dagpengemodtagere, medmindre andet er bestemt
i lovens kapitel 9 b.
Efter lovens § 52 h finder reglerne i kapitel 10, herunder rådighedsreglerne i lovens § 62 og sanktionsreglerne
i lovens § 63 og § 63 a, og kapitel 12, herunder reglerne om dagpengegodtgørelse i lovens § 84, anvendelse
på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Det foreslås i stk. 2, at forslaget om, at dagpengegodtgørelse gradvist afskaffes for medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, som har mindre end 3 måneders ansættelse, ikke finder anvendelse på modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Den foreslåede ændring af reglerne om arbejdsgivernes fritagelse for betaling af dagpengegodtgørelse for
1., 2. og 3. ledighedsdag ved afskedigelse m.v., hvis ansættelsesforholdet har haft en varighed på under 3
måneder, skal dermed ikke finde anvendelse for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Forslaget betyder, at arbejdsgiverne i overensstemmelse med de hidtil gældende regler fortsat skal betale Gdage fra første ledighedsdag til modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis betingelserne i øvrigt
er opfyldt. Afskedigede modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil for de første 3 ledighedsdage
fremover således fortsat modtage en udbetaling fra arbejdsgiveren på niveau med højeste dagpengesats i
stedet for den lavere midlertidige arbejdsmarkedsydelse på 60 pct. eller 80 pct. af højeste dagpengesats for
ikke-forsørgere henholdsvis forsørgere. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 18.
Det foreslås i stk. 3, at forslaget om, at medlemmer, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, skal
sanktioneres, ikke finder anvendelse på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal dermed ikke sanktioneres, hvis de udebliver en eller
flere dage fra et tilbud, de er begyndt på. Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil efter gældende
regler få en sanktion, hvis de udebliver fra en samtale eller aktivitet, eller hvis de anses for at være
selvforskyldt ledige, f.eks. hvis de afslår eller ophører i tilbud uden en gyldig grund. Der henvises til
bemærkningerne til § 2, nr. 12.
148
Det foreslås i stk. 4, at forslaget om, at et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse løbende skal registrere
sine jobsøgningsaktiviteter i en digital joblog, ikke skal finde anvendelse på modtagere af midlertidig
Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil dermed fortsat være omfattet af de hidtidige regler om,
hvordan de skal dokumentere deres jobsøgning. Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan således
også fremover dokumentere deres jobsøgning ved f.eks. at udfylde arbejdsløshedskassens jobsøgningsskema
eller joblog eller ved at anvende den fælles joblog på Jobnet. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 9.
APDL § 52 o – Ophævelse af strafrefusion for modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse
Lovtekst
§ 52 o. Kommunerne skal bidrage til finansieringen af statens udgifter til midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
jf. § 52 j, stk. 1. Bidraget udgør 70 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Under deltagelse i
tilbud om nytteindsats og virksomhedspraktik efter § 75 m eller uddannelse efter §§ 75 p eller 75 q i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats udgør bidraget dog 50 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Ophævelse af reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af udgifterne til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, når tilbud ikke er givet til tiden
Gældende regler
Reglerne om midlertidig arbejdsmarkedsydelse blev indført ved lov nr. 1610 af 26. december 2013 og fremgår
af §§ 52 g-52 q i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse sikrer et medlem af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeret er
opbrugt, ret til et forsørgelsesgrundlag på 60 pct. af højeste dagpengesats for ikke-forsørgere og 80 pct. for
forsørgere. Ydelsen ydes uafhængigt af ægtefælleindkomst og formueforhold.
Der er tale om en midlertidig ydelse, som administreres af arbejdsløshedskasserne og i videst mulige omfang
administreres efter de samme regler, som gælder for arbejdsløshedsdagpenge. Dette gælder også i forhold
til kommunernes medfinansiering af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Det fremgår af lovens § 52 o, at kommunerne finansierer 70 pct. af udgifterne til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Under deltagelse i tilbud om nytteindsats eller virksomhedspraktik efter § 75 m eller
uddannelse efter §§ 75 p eller 75 q (ordinær uddannelse) i lov om en aktiv beskæftigelses-indsats udgør
bidraget dog 50 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Hvis tilbud efter § 75 v i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det foreskrevne omfang, udgør bidraget
dog 100 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse for de timer, som ikke er omfattet af
tilbuddet.
149
Som det gælder for kommunernes finansiering af arbejdsløshedsdagpenge, er reglerne om kommunernes
100 pct. finansiering af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse suspenderet for 2014, jf. lovens § 52
o, 4. pkt.
Som det er foreslået for reglerne om arbejdsløshedsdagpenge, foreslås det, at reglerne om kommunernes
100 pct. finansiering af statens udgifter til midlertidig arbejdsmarkedsydelse ophæves permanent. Dermed
sikres der overensstemmelse mellem reglerne.
Det fremgår af lovens § 52 o i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at kommunerne skal bidrage til
finansieringen af statens udgifter til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Finansieringsbidraget udgør 70 pct.
af udgifterne.
Under deltagelse i tilbud om nytteindsats eller virksomhedspraktik efter § 75 m eller uddannelse efter §§ 75
p eller 75 q (ordinær uddannelse) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udgør bidraget dog 50 pct. af
udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Hvis tilbud efter § 75 v i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det
foreskrevne omfang, udgør bidraget dog 100 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse for de
timer, som ikke er omfattet af tilbuddet.
Reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse er
imidlertid suspenderet for 2014, jf. lovens § 52 o, 4. pkt.
Som det er foreslået for reglerne om arbejdsløshedsdagpenge, jf. forslagets § 2, nr. 17, foreslås det, at
reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af statens udgifter til midlertidig arbejdsmarkedsydelse
ophæves permanent. Dermed sikres der overensstemmelse mellem reglerne.
APDL § 52 p – ATP til modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
Lovtekst
§ 52 p. . . .
Stk. 3. Modtageren af midlertidig arbejdsmarkedsydelse betaler 1/3 af ATP-bidraget, arbejdsløshedskassen
betaler 1/3, og private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om
afgift af lønsum m.v., betaler 1/3, når kommunen bidrager til finansieringen af den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse med 70 pct. af udgiften til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o, 2. pkt.
Stk. 4-7. …
Ved udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse for et medlem indbetales der et bidrag til ATP på 3,84
kr. (2014) for hver time, der udbetales midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Efter de gældende regler
finansieres ATP-bidraget således, at medlemmet selv betaler 1/3.
150
Hvis kommunen bidrager til finansieringen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med 70 pct. eller 100
pct. af udgiften, betaler arbejdsløshedskasserne 1/3 af ATP-bidraget og 1/3 betales af private arbejdsgivere,
der er registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven. I øvrige tilfælde betaler staten 2/3 af ATPbidraget.
Som følge af forslagets § 2, nr. 5, om ophævelse af bestemmelsen om kommunernes medfinansiering af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse med 100 pct. af udgiften, foreslås det at konsekvensændre bestemmelsen
om arbejdsløshedskassers og private arbejdsgiveres medfinansiering af ATP-bidrag af midlertidig
APDL § 55 - Joblog
Lovtekst
§ 55. Et medlem, der har opnået ret til dagpenge, jf. §§ 53 og 54, kan modtage dagpenge efter §§ 48, 48 a og
52 a, jf. §§ 47 og 70, i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år. Der opnås ret til påbegyndelse af en ny
periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53,
stk. 2.
Stk. 2. Ved deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a og tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats modtager medlemmet dagpenge efter stk. 1.
Stk. 3. Forbruget af perioden efter stk. 1 opgøres i uger. Ved forbruget af perioden medregnes
1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge,
2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a og tilbud efter kapitel
10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
3) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse
efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren,
4) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om
sygedagpenge,
5) uger, hvor medlemmet modtager efterløn, og
6) uger med ydelser, der træder i stedet for dagpenge.
Stk. 4-5. …
Jobsøgningsaktiviteter samles i en joblog
Gældende regler
Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal en dagpengemodtager stå til rådighed for
betingelser, en dagpengemodtager skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
151
Dagpengemodtageren skal kunne dokumentere at have gjort en indsats for at komme ud af ledigheden ved
at søge arbejde på fuld tid som fuldtids- eller deltidsforsikret, herunder at have søgt et tilstrækkeligt antal
job og have været realistisk i sin jobsøgning.
Dagpengemodtageren skal bl.a. søge arbejde, som pågældende er vejledt om i plan for jobsøgning. Når
arbejdsløshedskassen vurderer pågældendes jobsøgning, skal den tage udgangspunkt i plan for jobsøgning
og de jobansøgninger, som pågældende har medbragt.
Dagpengemodtageren skal i forbindelse med en rådighedssamtale kunne redegøre for sin jobsøgning.
Dagpengemodtageren skal bl.a. oplyse om, hvilke job der er søgt, stillingsbetegnelser, geografisk område,
ansøgningens form, og om der er tale om en opslået stilling m.v. I praksis sker det typisk ved, at pågældende
udfylder arbejdsløshedskassens jobsøgningsskema. Hvis dagpengemodtageren har søgt job inden for
fagområder, hvor der ikke søges job skriftligt, skal pågældende mundtligt kunne redegøre for jobsøgningen.
Efter gældende regler kan en dagpengemodtager ikke få dagpenge, hvis pågældende ikke står til rådighed
for arbejdsmarkedet, herunder ikke har været tilstrækkeligt jobsøgende. Dagpengemodtageren kan først få
dagpenge igen, når pågældende har opfyldt et krav om arbejde i som udgangspunkt 300 timer inden for 3
måneder.
Efter gældende praksis giver arbejdsløshedskasserne dagpengemodtageren en frist til at få dokumenteret sin
jobsøgning, hvis dagpengemodtageren oplyser til rådighedssamtalen, at pågældende har søgt job, men ikke
har fået udfyldt arbejdsløshedskassens jobsøgningsskema. Først herefter foretager arbejdsløshedskassen
rådighedsvurderingen af dagpengemodtageren.
Hvis dagpengemodtageren har dokumenteret sin jobsøgning, og arbejdsløshedskassen vurderer, at der er
tvivl om rådigheden på grund af mangelfuld jobsøgning, har arbejdsløshedskassen efter gældende regler
mulighed for at give pågældende en frist på højst 3 måneder til at bevise tilstrækkelig jobsøgning. Ved fristens
udløb skal arbejdsløshedskassen vurdere dagpengemodtagerens rådighed for arbejdsmarkedet. Efter
gældende regler skal dagpengemodtageren fremlægge dokumentation for sin fulde jobsøgning i
fristperioden.
Efter gældende regler med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobparate
kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere løbende
dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet. Der er adgang til jobloggen via ”Min side”.
I jobloggen skal der registreres oplysninger om søgte stillinger, herunder bl.a. om virksomheden og
ansøgningsform. Ved jobsøgningsaktiviteter forstås en jobsøgning rettet mod et specifikt job eller jobsøgning
generelt, herunder deltagelse i jobmesser m.v. Jobcenteret skal løbende følge op på, om den enkelte søger
job tilstrækkeligt bredt, intensivt og realistisk gennem jobloggen. Aftaler mellem jobcenteret og den
pågældende person om jobsøgning og konkrete henvisninger til job fremgår af ”Min side” på Jobnet, så der
ikke er tvivl om aftalerne.
Der gælder ikke tilsvarende krav om løbende dokumentation for jobsøgningsaktivitet via en digital joblog for
dagpengemodtagere.
152
Det foreslås, at dagpengemodtagere løbende skal dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter digitalt i den
fælles joblog på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens eventuelle egen digitale joblog. Der er adgang til den
fælles joblog på ”Min side”. Det foreslås, at der med hjemmel i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats kan fastsættes nærmere regler om indholdet og brugen af jobloggen.
Der henvises til bemærkningerne til det samtidigt fremsatte forslag til lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvor det fremgår, at der vil blive fastsat nærmere regler om, at der skal være
integration mellem den fælles joblog på Jobnet og arbejdsløshedskassernes eventuelle egne joblogs, således
at dagpengemodtagere, jobcenteret og arbejdsløshedskassen - uanset om dagpengemodtageren registrerer
i jobloggen på Jobnet eller på arbejdsløshedskassens eventuelle egen joblog - løbende har et samlet og
opdateret overblik på Jobnet over foretaget jobsøgning og planlagte jobsøgningsaktiviteter. Der vil endvidere
blive fastsat regler om, at dagpengemodtagere skal anvende den fælles joblog på Jobnet, indtil
arbejdsløshedskasser med egne joblogs har etableret den nødvendige integration til den fælles joblog på
Jobnet.
Jobloggen kan bidrage til, at jobcentrene og arbejdsløshedskasserne løbende kan følge med i
dagpengemodtagernes jobsøgning. Jobloggen kan bruges til at forbedre vejledningen om jobsøgning.
Arbejdsløshedskassen skal vurdere, om jobsøgningen er tilstrækkelig til, at dagpengemodtageren lever op til
rådighedskravene, og skal i den forbindelse bruge jobloggen til løbende at følge med i dagpengemodtagerens
jobsøgning. Arbejdsløshedskasserne skal dermed følge med i medlemmets jobsøgning oftere end i dag, hvor
arbejdsløshedskasserne som udgangspunkt vurderer et medlems rådighed til en rådighedssamtale hver
tredje måned.
Dagpengemodtageren har selv ansvaret for at registrere jobsøgningsaktiviteter i jobloggen.
Dagpengemodtageren skal i jobloggen registrere detaljerede oplysninger om søgte job, planlagt jobsøgning
samt vedlægge evt. cv og afsendte jobansøgninger.
Jobloggen vil give dagpengemodtageren et overblik over egen jobsøgning og mulighed for løbende at
dokumentere sin jobsøgning, herunder at planlægge den kommende jobsøgning sammen med jobcenteret
og arbejdsløshedskassen.
hjælp til dagpengemodtagere, der kan have svært ved at finde ud af at bruge jobloggen.
Arbejdsløshedskasserne og jobcenteret får adgang til oplysningerne i jobloggen, så de løbende kan følge med
i dagpengemodtagernes jobsøgning, og de får også adgang til at trække lister over dagpengemodtageres
Det foreslås, at der i overensstemmelse med gældende praksis fastsættes nærmere regler om, at
arbejdsløshedskasserne har mulighed for at give dagpengemodtageren en rimelig frist til at få logget sin
jobsøgning. Arbejdsløshedskassen skal efter gældende regler vejlede personen om, at mangelfuld eller
manglende registrering af jobloggen inden for fristen betyder, at arbejdsløshedskasserne kan indkalde
dagpengemodtageren til en rådighedssamtale med henblik på en vurdering af pågældendes rådighed.
Arbejdsløshedskassen skal bruge oplysningerne til at vurdere, om den enkelte dagpengemodtager søger
tilstrækkeligt med job til at opfylde rådighedskravene. Ligesom i dag kan en person ikke modtage dagpenge,
hvis pågældende ikke er tilstrækkeligt jobsøgende. Arbejdsløshedskassen har fortsat mulighed for at give
153
dagpengemodtageren en frist til fremadrettet at dokumentere sin jobsøgning. Den foreslåede ordning sikrer,
at dokumentationen for jobsøgningen sker digitalt i jobloggen. Ved fristens udløb skal arbejdsløshedskassen
vurdere dagpengemodtagerens rådighed for arbejdsmarkedet på baggrund af jobsøgningen i
overensstemmelse med gældende regler.
Jobcenteret har i overensstemmelse med gældende regler mulighed for at underrette arbejdsløshedskassen,
hvis der f.eks. på baggrund af oplysningerne i jobloggen er tvivl om dagpengemodtagerens rådighed.
Som led i forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen foreslås den gældende ordning med ret til 6 ugers
selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige omlagt til en ny ordning med ret til 6 ugers jobrettet uddannelse til
forsikrede ledige.
Ændringerne er konsekvensændringer som følge af forslaget om ændring af 6 ugers selvvalgt uddannelse til
6 ugers jobrettet uddannelse.
APDL § 62 - Rådighedssamtaler
Lovtekst
§ 62. Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en
betingelse for at være til rådighed, at medlemmet
1) er aktivt arbejdssøgende, herunder registrerer jobsøgningsaktiviteter i joblog på Jobnet eller i
arbejdsløshedskassens digitale joblog,
2) kan og vil overtage arbejde med dags varsel,
3) kan og vil deltage i samtaler og aktiviteter i arbejdsløshedskassen, herunder selv booker samtaler
med arbejdsløshedskassen,
4) kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i samtaler i jobcenteret og hos en anden aktør, og i aftalte
aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og
5) giver jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan henvises til arbejde og
gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2-5. . . .
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for
anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2. Der kan herunder fastsættes nærmere bestemmelser om
1) de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,
2) medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, jobcenteret og andre aktører i forbindelse med
den aktive beskæftigelsespolitik, samt
3) tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret.
Stk. 1
154
Rådighedssamtaler i arbejdsløshedskassen
Det foreslås, at arbejdsløshedskassen – udover cv-samtalen, jf. ovenfor – ligesom i dag skal holde to
rådighedssamtaler med dagpengemodtageren inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed. Efter
de første 6 måneders sammenlagt ledighed foreslås det, at arbejdsløshedskassen skal holde
m.v. kan fastsættes nærmere regler i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. og bekendtgørelse
om rådighed om rådighedssamtalerne.
Det foreslås videre, at der fastsættes regler om, at den første rådighedssamtale skal holdes inden for 3
måneders sammenlagt ledighed, og at den anden rådighedssamtale skal holdes tidligst, når personen har
været ledig i sammenlagt 3 måneder og senest i sammenlagt 6 måneder. Efter de første 6 måneders
sammenlagt ledighed fra personens tilmelding som arbejdssøgende foreslås det, at arbejdsløshedskassen
skal afholde rådighedssamtaler efter behov. Arbejdsløshedskassen skal fortsat undersøge og vurdere
dagpengemodtagerens rådighed ved ledighedens indtræden og løbende samt indkalde til rådighedssamtaler
i de tilfælde, hvor de finder det nødvendigt, herunder hvis der opstår tvivl om rådigheden.
Det foreslås videreført, at rådighedssamtalerne skal holdes ved personligt fremmøde, men at samtalerne kan
holdes på anden måde, mens en dagpengemodtager deltager i tilbud efter kapitel 10-12.
Endelig foreslås det, at der fastsættes nærmere regler om dagpengemodtageres selvbooking af
rådighedssamtaler og om afmelding som arbejdssøgende, hvis dagpengemodtagere ikke booker
rådighedssamtaler til afholdelse inden for den frist, som er aftalt, samt om fritagelse af personer fra pligten
til selv at skulle booke samtaler. Reglerne vil blive fastsat i overensstemmelse med de regler, som fastsættes
i forhold til selvbooking af jobsamtaler i jobcenteret.
Forslaget om et fælles og intensiveret kontaktforløb ændrer ikke på, at en dagpengemodtager, som er
omfattet af en mindre intensiv indsats, ikke skal møde personligt op til samtaler i jobcenteret eller
arbejdsløshedskassen. Kontakten holdes i stedet på anden vis, telefonisk, digitalt eller ved brev.
Stk. 6
Øget registeradgang for arbejdsløshedskasserne
Gældende regler
Efter gældende regler i § 62, stk. 6, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan beskæftigelsesministeren
efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om de betingelser, som en
dagpengemodtager skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Med hjemmel
i denne bestemmelse er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om rådighed om, at en person skal have
bopæl og opholde sig i Danmark for at kunne få dagpenge. Der gælder dog særlige regler for grænsearbejdere
og jobsøgning i udlandet.
Arbejdsløshedskasserne skal undersøge og vurdere en dagpengemodtagers rådighed, hvis der opstår tvivl
om denne. Dagpengemodtageren har desuden pligt til at oplyse arbejdsløshedskassen om alle forhold, som
kan have betydning for pågældendes rådighed, herunder bl.a. bopælsadresse.
155
Arbejdsløshedskasserne foretager i dag ikke systematisk kontrol af, om bopæls- og opholdskravet reelt er
opfyldt, men henholder sig til oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR). Opholdskravet kontrolleres
via de gældende regler om kontakt og fremmøde i jobcenter og arbejdsløshedskasse. Der tages kun skridt til
kontrol ved mistanke om misbrug i konkrete situationer, hvor jobcenteret eller arbejdsløshedskassen f.eks.
ikke kan komme i kontakt med dagpengemodtageren, eller hvor dagpengemodtageren ikke møder til
samtaler.
Bopæls- og opholdskravet kontrolleres via adresseoplysninger i CPR. Arbejdsløshedskasserne har i dag
adgang til CPR-oplysninger om deres egne medlemmers aktuelle adresser, og en del arbejdsløshedskasser
har abonnement på daglig digital opdatering fra CPR. Arbejdsløshedskasserne har herudover ikke
registerbaserede oplysninger om deres medlemmers bopæls- og adresseforhold.
Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne får udvidet adgang til oplysninger fra CPR, for at kunne skærpe
kontrollen med, at kun personer, der reelt har bopæl og opholder sig i Danmark, kan få udbetalt dagpenge.
Med den nuværende administration kan der være tilfælde, hvor en dagpengemodtager opgiver en dansk
proformaadresse til arbejdsløshedskassen, men reelt har ophold eller bopæl i et andet land.
Arbejdsløshedskasserne vil få stillet CPR oplysningerne til rådighed, hvis en dagpengemodtager er registret
med andre adresser inden for de seneste 3 år og der er registreret flere end 2 voksne på den aktuelle bopæl.
Arbejdsløshedskassen vil blive forpligtet til nærmere at undersøge, om dagpengemodtageren opfylder
bopæls- og opholdskravet. Som en del af Beskæftigelsesministeriets fælles it-baserede datagrundlag
etableres et landsdækkende register, hvoraf nævnte oplysninger vil fremgå.
Arbejdsløshedskasserne vil fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering få oplyst tidligere adresser inden
for de seneste 3 år og antallet af personer registreret på adressen, herunder antallet af børn under 18 år,
såfremt dagpengemodtageren er registret med andre adresser inden for de seneste 3 år og der er registreret
flere end 2 voksne på den aktuelle bopæl. Arbejdsløshedskassen vil dog ikke få adresseoplysningerne, hvis
dagpengemodtagerens ægtefælle/registrerede partner eller børn er registreret på adressen, idet det da må
formodes, at den oplyste adresse er pågældendes reelle bopæls- og opholdsadresse. Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering vil således kun videregive oplysninger om tidligere adresser i de tilfælde, hvor
der på grund af adresseoplysningerne er behov for, at arbejdsløshedskassen foretager en nærmere
undersøgelse.
Det fælles it-baserede datagrundlag er et landsdækkende it-system, der bruges på tværs af staten,
kommunerne, arbejdsløshedskasserne og andre aktører. Det fælles it-baserede datagrundlag anvendes i dag
i forvaltningen af arbejdsmarkedslovgivningen, herunder til kontrol, og til statistisk opfølgning på
beskæftigelsesindsatsen samt til nationale selvbetjeningsløsninger i forbindelse med tilmelding som
jobsøgende, afmelding, fraværsregistreringer, bekræftelse af jobsøgning m.v., som grundlag for en
koordineret og effektiv indsats over for den ledige og den enkelte virksomhed på tværs af kommuner og
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil på baggrund af ledighedsdata i det fælles datagrundlag
samkøre oplysningerne med CPR oplysningerne og i tvivlstilfælde sende data til arbejdsløshedskassen, som
har pligt til nærmere at undersøge, om dagpengemodtageren reelt har bopæl og ophold i Danmark.
156
Arbejdsløshedskasserne vil således få oplysning om egne medlemmers aktuelle og tidligere adresser inden
for de seneste 3 år og antallet af personer registreret på adressen, herunder antallet af børn under 18 år.
Arbejdsløshedskassen vil ikke få oplyst cpr. nr. eller andre oplysninger end de anførte om andre personer end
egne medlemmer.
I første omgang forventes arbejdsløshedskassernes adgang til oplysningerne at skulle ske via www.bi.star.dk.
Der kan senere blive tale om at udstille oplysningerne via en såkaldt webservice. Arbejdsløshedskasserne vil
blive inddraget i udviklingen af løsningerne, og der vil blive arbejdet på at målrette kontrollen med bopælsog opholdskravet, således at arbejdsløshedskassernes ressourcer anvendes bedst muligt.
Med hjemmel i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 91, stk. 11, vil der blive fastsat nærmere regler om
hvilken dokumentation for en dagpengemodtagers bopæl og ophold i Danmark, der skal foreligge i
forbindelse med arbejdsløshedskassernes administration af reglerne om rådighed.
I lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) er der i § 31 hjemmel til at videregive oplysninger til anden
offentlig myndighed efter reglerne i lov om behandling af personoplysninger. Efter CPR-lovens § 34 må en
myndighed kun videregive oplysninger til andre offentlige myndigheder eller private, hvis videregivelsen
følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller Økonomi- og Indenrigsministeriet har givet
tilladelse hertil.
Det følger af lov om behandling af personoplysninger § 29, stk. 1, at hovedreglen er, at den registrerede skal
have meddelelse om den dataansvarliges eller dennes repræsentants identitet, om formålet med den
behandling, hvortil oplysningerne er bestemt, og om alle yderligere oplysninger, der er nødvendige for, at
den registrerede kan varetage sine interesser. Ifølge samme lovs § 29, stk. 2, kan oplysninger videregives
uden forudgående meddelelse til den registrerede, hvis videregivelsen udtrykkeligt er fastsat ved lov eller
bestemmelser fastsat i henhold til lov.
I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats kapitel 11 er Beskæftigelsesministeriets
adgang til at etablere fælles it-baserede datagrundlag, it-systemer og registre reguleret. I § 58, stk. 1, er der
hjemmel til at etablere et fælles it-baseret datagrundlag til brug for forvaltningen af bl.a. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Det fremgår af § 58, stk. 2, at oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag
kan bruges til fastlæggelse af borgernes rettigheder og pligter efter lovgivningen og understøttelse af
sagsbehandling, herunder tilsyn. Oplysningerne kan endvidere bruges til kontrol. Lovens § 63 hjemler
udveksling af oplysninger mellem bl.a. Beskæftigelsesministeriet, arbejdsløshedskasserne og Det Centrale
Personregister (CPR) til brug for varetagelse af beskæftigelsesindsatsen. Efter § 68 kan data i
Beskæftigelsesministeriets it-systemer samkøres med data i kommunernes, andre myndigheders og
arbejdsløshedskassernes it-systemer, hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller
misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser, herunder manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen.
De anførte regler vil blive videreført i det samtidigt fremsatte forslag til lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Den foreslåede ændring af § 91, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lovbemærkningerne
præciserer, at oplysningerne fra CPR skal bruges til administration af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
giver hjemmel til, at oplysningerne skal videregives til en arbejdsløshedskasse for så vidt angår
vedkommende arbejdsløshedskasses egne medlemmer uden forudgående meddelelse til medlemmerne.
157
Stk.1 nr. 1
Efter gældende regler i § 62, stk. 1, nr., 1, skal et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse stå til rådighed for
betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Medlemmet skal kunne dokumentere at have gjort en indsats for at komme ud af ledigheden ved at søge
arbejde på fuld tid som fuldtids- eller deltidsforsikret, herunder at have søgt et tilstrækkeligt antal job og
have været realistisk i sin jobsøgning.
Medlemmet skal bl.a. søge arbejde, som pågældende er vejledt om i plan for jobsøgning. Medlemmet skal
også søge konkrete job efter pålæg af jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller anden aktør.
Når arbejdsløshedskassen vurderer medlemmets jobsøgning, skal den tage udgangspunkt i plan for
jobsøgning og de jobansøgninger, som medlemmet har medbragt. Hvis medlemmet har søgt job inden for
fagområder, hvor der ikke søges job skriftligt, skal medlemmet mundtligt kunne redegøre for jobsøgningen.
Et medlem skal i forbindelse med en rådighedssamtale kunne redegøre for sin jobsøgning. Medlemmet skal
bl.a. oplyse om, hvilke job der er søgt, stillingsbetegnelser, geografisk område, ansøgningens form, om der
er tale om en opslået stilling m.v. I praksis sker det normalt ved, at medlemmet udfylder
arbejdsløshedskassens jobsøgningsskema.
Det foreslås, at et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse – for at være aktivt arbejdssøgende – løbende
skal registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en digital joblog. Medlemmets registreringer i jobloggen skal
løbende bruges af arbejdsløshedskassen til at vurdere, om medlemmet søger tilstrækkelig bredt, intensivt,
realistisk m.v. Arbejdsløshedskasserne får derfor adgang til at trække lister over medlemmernes
jobsøgningsaktiviteter. Arbejdsløshedskasserne skal således følge med i medlemmets jobsøgning oftere end
i dag, hvor arbejdsløshedskasserne som udgangspunkt vurderer et medlems rådighed til en rådighedssamtale
hver tredje måned.
Jobloggen skal derfor indeholde detaljerede oplysninger om søgte job og medlemmets planlagte jobsøgning.
Med hjemmel i § 62, stk. 6, vil der blive fastsat nærmere regler om medlemmets pligt til at joblogge, herunder
hvilke oplysninger, medlemmet skal registrere i jobloggen, og hvor ofte, medlemmet skal registrere sine
Forslaget om, at et medlems pligt til løbende at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en digital joblog, finder
ikke anvendelse på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse vil dermed fortsat være omfattet af de hidtidige regler om, hvordan de skal
dokumentere deres jobsøgning. Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan således også fremover
dokumentere deres jobsøgning ved f.eks. at udfylde arbejdsløshedskassens jobsøgningsskema eller joblog
eller ved at anvende den fælles joblog på Jobnet.
Hvis medlemmet ikke joblogger eller ikke er tilstrækkeligt jobsøgende, skal arbejdsløshedskassen følge op
over for medlemmet efter gældende regler.
158
Det sker ved, at arbejdsløshedskassen giver medlemmet en frist til at logge sine jobsøgningsaktiviteter eller
indgår en klar aftale om den videre jobsøgning, så medlemmet kan bevise tilstrækkelig jobsøgning. Fristen
for at bevise tilstrækkelig jobsøgning kan være på højest 3 måneder. Ved udløbet af fristen kan
arbejdsløshedskassen indkalde medlemmet til en rådighedssamtale, hvis der skønnes at være behov for det.
Efter gældende regler skal dagpengemodtageren fremlægge dokumentation for sin fulde jobsøgning i
fristperioden, og medlemmet mister dagpengeretten, hvis medlemmet efter fristen fortsat ikke har bevist,
at pågældende er tilstrækkelig jobsøgende.
Medlemmet kan først få dagpenge igen, når pågældende har haft ustøttet arbejde i mindst 300 løntimer
inden for en sammenhængende periode på 3 måneder eller i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig
virksomhed i væsentligt omfang uden offentlig støtte (fuldtidsforsikrede).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til lovforslagets § 1, nr. 6, med
tilhørende bemærkninger.
Stk.1 nr. 3
Efter gældende regler i § 62, stk. 1, nr. 3, skal et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse stå til rådighed for
arbejdsmarkedet, herunder deltage i samtaler i arbejdsløshedskassen.
Indkaldelse til samtaler sker skriftligt og personligt, typisk pr. brev. Arbejdsløshedskasserne har dog mulighed
for at benytte digital kommunikation med medlemmerne.
Det foreslås, at et medlem selv skal booke samtaler med arbejdsløshedskassen. Pligten til selvbooking gælder
rådighedssamtalerne i arbejdsløshedskassen i de første 6 måneder af ledigheden.
Med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 62, stk. 6, foreslås det, at der fastsættes nærmere regler i
bekendtgørelse om rådighed om, at medlemmet får pligt til selv at booke de to første rådighedssamtaler
med arbejdsløshedskassen. Medlemmernes selvbooking skal ske i arbejdsløshedskassernes
bookingsystemer, som der bliver adgang til via Jobnet og på arbejdsløshedskassernes hjemmesider.
Der vil med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 62, stk. 6, og den gældende bemyndigelse i § 11, stk.
5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsættes nærmere regler om, at et medlem, som ikke selvbooker
en rådighedssamtale til afholdelse inden for den frist, arbejdsløshedskassen har givet, afmeldes som
arbejdssøgende hos jobcenteret.
Efter gældende regler er konsekvensen af manglende tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret, at
medlemmet ikke kan få udbetalt dagpenge. Der kan efter gældende regler dispenseres fra manglende
tilmelding, hvis medlemmet ikke selv er skyld i denne. Det kunne f.eks. være tilfældet, hvis
selvbookingsystemet er ude af drift.
I forlængelse af forslaget skal der fastsættes nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen kan fritage
medlemmer fra pligten til at selvbooke rådighedssamtalerne i arbejdsløshedskassen.
Efter de 6 måneders ledighed skal arbejdsløshedskassen afholde rådighedssamtaler med medlemmet, hvis
der er behov for det. Disse samtaler har arbejdsløshedskassen også mulighed for, men ikke pligt til, at lade
medlemmet selvbooke, når medlemmet har modtaget besked om det fra arbejdsløshedskassen. Manglende
selvbooking af disse samtaler vil dog ikke betyde, at medlemmet bliver afmeldt som arbejdssøgende, da
159
pligten til selvbooking i forhold til arbejdsløshedskassen kun gælder de første 6 måneder. I tilfælde, hvor
medlemmet ikke selvbooker efter besked fra arbejdsløshedskassen, skal arbejdsløshedskassen i stedet
indkalde medlemmet til en samtale.
Kommentar:
Fritagelse for obligatorisk digital post fritager ikke borgeren for obligatorisk digital selvbetjening, der følger
af andre regler, herunder f.eks. regler om obligatorisk digital selvbetjening på beskæftigelsesområdet.
Det vil være op til kommunerne nøje at vejlede borgerne om, at fritagelse for obligatorisk digital post ikke
fritager en person for obligatorisk digital selvbetjening på andre områder.
Det vil for de myndigheder, der fritager en person for obligatorisk digital selvbetjening på ét område (f.eks.
ansøgning om nyt pas), også være hensigtsmæssigt, hvis myndigheden gør borgeren opmærksom på, at der
ikke er tale om en generel fritagelse af obligatorisk digital selvbetjening på andre områder (f.eks. ansøgning
om byggetilladelse).
I det forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
og flere andre love, er det foreslået, at dagpengemodtagere, der ikke har de nødvendige forudsætninger
for at selvbooke samtaler, kan fritages fra kravet om selvbooking og dermed blive indkaldt til samtaler. Det
vil f.eks. kunne være personer, der har meget ringe it-kundskaber eller har betydelige sproglige barrierer
bestående i manglende beherskelse af dansk, som gør det uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen
at selvbooke samtaler.
Det foreslås videre, at personer vil kunne fritages fra selvbooking, hvis der skal træffes særlige
foranstaltninger i forbindelse med samtalen, f.eks. sikres at der er tolk tilstede. Det foreslås, at det er
jobcenteret, der vurderer, om en dagpengemodtager skal fritages for kravet om selvbooking af
jobsamtalerne i jobcentret, og at arbejdsløshedskassen kan fritage egne medlemmer for kravet om
APDL § 63 a – Sanktion for udeblivelse fra tilbud
Lovtekst
§ 63 a. Der kan ikke udbetales dagpenge til et medlem, som udebliver fra en samtale eller aktivitet, som
jobcenteret, en anden aktør eller arbejdsløshedskassen har indkaldt til. Når et medlem selv har booket en
samtale, sidestilles medlemmets booking med en indkaldelse. Dagpenge kan tidligst udbetales, når
medlemmet har henvendt sig om udeblivelsen til den, der har indkaldt til samtalen eller aktiviteten.
Stk. 2. Der kan ikke udbetales dagpenge til et medlem, som udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som medlemmet er begyndt på. Dagpenge kan tidligst udbetales, når medlemmet
igen deltager i tilbuddet.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet de nærmere regler
for anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1 og 2.
160
Gældende regler
Efter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen foretage fradrag i kontanthjælpen, hvis en
kontanthjælpsmodtager uden rimelig grund udebliver fra et tilbud. Fradraget svarer til det antal dage, hvor
pågældende er udeblevet.
For dagpengemodtagere er der derimod ikke efter gældende regler en procedure, der sikrer, at der
sanktioneres for en eller flere dages udeblivelse fra tilbud, medmindre udeblivelsen kan sidestilles med et
ophør med tilbuddet.
Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. anses en dagpengemodtager for at være
selvforskyldt ledig, hvis personen afslår eller ophører i tilbud uden en gyldig grund. Det er tilfældet, hvis
pågældende uden gyldig grund udebliver fra et tilbud, og udeblivelsen må sidestilles med et afslag på eller et
ophør i tilbuddet.
Det følger også af gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der ikke kan udbetales dagpenge
til en person, som udebliver fra en samtale eller aktivitet i jobcenteret, hos anden aktør eller
arbejdsløshedskassen. Personen kan først få dagpenge igen, når pågældende har henvendt sig om
udeblivelsen til den, som har indkaldt til samtalen eller aktiviteten.
Med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der fastsat regler om underretninger mellem
jobcentrene og arbejdsløshedskasserne til brug for administrationen af reglerne.
Der er også fastsat regler om uddannelsesinstitutionernes pligt til at underrette og afgive oplysninger til
jobcentrene om personer, der deltager i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a og tilbud om vejledning og
opkvalificering efter kapitel 10.
Tilbudsstederne underretter i dag jobcentrene om kontanthjælpsmodtageres udeblivelse fra tilbud. I forhold
til dagpengemodtagere skal tilbudsstederne alene underrette jobcenteret, hvis en dagpengemodtager afslår
eller ophører i tilbuddet.
Det foreslås, at dagpengemodtagere, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, sanktioneres. Sanktionen
indebærer, at der ikke skal udbetales dagpenge fra den dag, de udebliver, og indtil de igen deltager i
tilbuddet.
Den foreslåede sanktion vil også gælde ved udeblivelse fra de foreslåede rådighedsafprøvende tilbud og
tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet.
Den nye sanktion svarer til den, som dagpengemodtagere får i dag, hvis de ikke møder op til samtaler. Den
nye sanktion svarer også til den, som kontanthjælpsmodtagere får i dag, hvis de udebliver en eller flere dage
fra tilbud.
At udelukke dagpengemodtagere fra dagpenge ved udeblivelse fra tilbud kan potentielt bidrage til at styrke
rådigheden blandt visse grupper af dagpengemodtagere og styrke deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
161
Samtidig ligner det rammerne på det ordinære arbejdsmarked, hvor der ikke udbetales løn for en dag, hvis
man uden nærmere begrundelse ikke møder op.
Det foreslås videre med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i § 63 a, stk. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., at der fastsættes nærmere regler om, at der i nogle situationer ikke skal
sanktioneres for udeblivelse i en eller flere dage fra tilbud. Det vil være tilfældet, hvis dagpengemodtageren
opfylder sin rådighedspligt på anden vis end ved at deltage i tilbuddet, eller hvis dagpengemodtageren ikke
skal stå til rådighed for tilbuddet. Det svarer til gældende regler ved udeblivelse fra samtaler eller aktiviteter.
Det foreslås også, at der fastsættes nærmere regler om, at der ikke skal sanktioners, hvis
dagpengemodtagerens fravær svarer til muligheden for tjenestefrihed i et ordinært ansættelsesforhold,
f.eks. fordi pågældende skal deltage i begravelse af et nærtstående familiemedlem eller skal have samvær
med et tvangsfjernet eller anbragt barn. Tilsvarende principper gælder også i dag i forhold til samtaler eller
aktiviteter.
Det foreslås endeligt, at der ikke skal sanktioneres, hvis dagpengemodtagere har tid hos speciallæge eller har
barns 1. sygedag. Dette er nyt i forhold til de gældende regler om sanktion ved udeblivelse fra samtaler eller
aktiviteter.
Der vil med den manglende sanktionering som udgangspunkt tages de samme rimelige og personlige hensyn
til dagpengemodtagere, som der gives medarbejdere på det ordinære arbejdsmarked ved fravær i helt
særlige situationer.
Som det gælder for kontanthjælpsmodtagere, skal tilbudsstederne (kursussteder, uddannelsessteder og
virksomheder) fremover også indberette til jobcentrene, når dagpengemodtagere udebliver under et tilbud.
Jobcentrene skal, når de får besked fra tilbudsstederne om udeblivelse, underrette dagpengemodtagerens
arbejdsløshedskasse via det fælles datagrundlag.
Ligesom efter gældende regler skal arbejdsløshedskassen, inden den træffer afgørelse om, hvorvidt
dagpengemodtageren skal pålægges en sanktion, sende en partshøring til personen. Arbejdsløshedskassen
skal herefter træffe afgørelse om sanktion svarende til det relevante antal dage med ubegrundet fravær.
Det skal ved den foreslåede sanktion ikke vurderes, hvorvidt dagpengemodtageren har haft en såkaldt gyldig
grund til at udeblive, som det bl.a. er tilfældet ved vurderingen af, om dagpengemodtageren er selvforskyldt
ledig i forbindelse med afslag på eller ophør i et tilbud. Årsagen hertil er, at dagpengemodtageren alene anses
for ikke at have stået til rådighed for arbejdsmarkedet den eller de pågældende dage, hvor personen er
udeblevet fra tilbuddet. Dagpengemodtageren er selvforskyldt ledig, hvis personen uden gyldig grund ikke
møder op første dag i tilbuddet, og dermed ikke påbegynder det.
Det er fortsat op til tilbudsstedet at afgøre, om et tilbud helt skal afbrydes på grund af for meget fravær. Hvis
tilbuddet helt ophører, sanktioneres ophøret efter de gældende regler om selvforskyldt ledighed. Den nye
sanktionsmulighed supplerer dermed de gældende muligheder for sanktionering i dagpengesystemet.
reglerne.
162
Proceduren for underretningerne mellem tilbudsstederne og jobcenteret skal udmøntes, så den i videst
muligt omfang følger principperne på kontanthjælpsområdet.
De nærmere krav til underretningerne mellem jobcenteret og arbejdsløshedskasserne vil blive udmøntet
med hjemmel i § 104, stk. 2, og § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 1
Efter gældende regler skal et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Med hjemmel i gældende lovs § 62, stk. 6, nr. 1-3, er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om rådighed
om de betingelser, som et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,
om medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen m.v., og tab af dagpengeretten som følge af manglende
rådighed.
Efter gældende regler skal arbejdsløshedskassen inden 3 uger efter medlemmets tilmelding som
arbejdssøgende holde en cv-samtale med medlemmet og inden 4 uger holde en vejledningssamtale med
medlemmet. Samtalerne kan holdes sammen. Til vejledningssamtalen skal arbejdsløshedskassen udfærdige
en skriftlig plan for jobsøgning, som indeholder kravene til medlemmets jobsøgning, herunder bl.a. de
fagområder og det geografiske område, som pågældende skal søge arbejde indenfor.
Senest hver gang, medlemmet har haft 3 måneders sammenlagt ledighed, skal arbejdsløshedskassen vurdere
medlemmets rådighed ved en samtale i arbejdsløshedskassen.
Arbejdsløshedskassen skal også undersøge og vurdere et medlems rådighed, hvis der opstår tvivl om
rådigheden for arbejdsmarkedet.
Det er foreslået, at der med hjemmel i gældende lovs § 62, stk. 6, og § 65, stk. 6, fastsættes nærmere regler
i bekendtgørelse om rådighed og bekendtgørelse om en arbejdsløshedskasses pligt til at vejlede mv. om, at
et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse inden 2 ugers ledighed skal møde til den første samtale i
arbejdsløshedskassen, hvor arbejdsløshedskassen skal påbegynde en personlig plan, ”Min plan”, for
medlemmet, herunder godkende pågældendes cv og efter en drøftelse med medlemmet fastlægge kravene
til jobsøgningen, som efter gældende regler fremgår af plan for jobsøgning. Reglerne træder i kraft den 1. juli
2015, således at reglerne finder anvendelse på medlemmer, som melder sig som arbejdssøgende den 1. juli
2015 eller senere.
Vedrørende ”Min Plan” henvises i øvrigt til pkt. 2.10.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede cv-samtale, som skal holdes inden 2 uger efter, at medlemmet har tilmeldt sig som
arbejdssøgende, erstatter de gældende regler om, at arbejdsløshedskassen inden for 3 uger skal holde en cvsamtale, og at arbejdsløshedskassen inden for de første 4 uger skal holde en vejledningssamtale.
Arbejdsløshedskassen skal dermed til cv-samtalen bl.a. sikre sig, at medlemmets kompetencer afklares, at
kravene til medlemmets jobsøgning fastlægges, og at medlemmet er vejledt om rådighedsforpligtelsen.
Forslaget ændrer således ikke ved de gældende regler om, at arbejdsløshedskassen har pligt til at vejlede
medlemmet om rådighedsforpligtelsen og om konsekvenserne for retten til dagpenge, hvis pågældende ikke
står til rådighed.
163
Derudover foreslås det, at der med hjemmel i § 65, stk. 6, fastsættes nærmere regler om, at
arbejdsløshedskassen til cv-samtalen skal vejlede medlemmet om, at medlemmet kan anmode om, at
arbejdsløshedskassen deltager i den første jobsamtale i jobcenteret, og at arbejdsløshedskassen i så fald skal
deltage i samtalen. Medlemmet skal desuden vejledes om, at anmodningen kan ske til enten
arbejdsløshedskassen eller jobcenteret.
Arbejdsløshedskassen skal ligesom i dag holde to rådighedssamtaler med medlemmet inden for de første 6
måneders ledighed. Det foreslås, at der med hjemmel i § 62, stk. 6, nr. 2, fastsættes nærmere regler i
bekendtgørelse om rådighed og bekendtgørelse om en arbejdsløshedskasses pligt til at vejlede m.v. om, at
den første rådighedssamtale skal holdes inden for 3 måneders sammenlagt ledighed. Den anden
rådighedssamtale skal holdes tidligst, når personen har været ledig i sammenlagt 3 måneder, og senest i
sammenlagt 6 måneder.
Efter de første 6 måneders sammenlagt ledighed fra medlemmets tilmelding som arbejdssøgende foreslås
det, at arbejdsløshedskassen alene skal indkalde til rådighedssamtaler efter behov.
Der foreslås, at reglerne om afholdelse af rådighedssamtalerne skal træde i kraft den 1. juli 2015.
Forslaget om, at arbejdsløshedskassen skal holde to rådighedssamtaler med medlemmerne inden for de
første 6 måneders sammenlagt ledighed, og derefter alene efter behov, finder ikke anvendelse på modtagere
af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. De gældende regler om, at arbejdsløshedskassen skal holde
rådighedssamtaler med modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse senest hver gang, de har haft 3
måneders sammenlagt ledighed, vil derfor fortsat være gældende i forhold til denne persongruppe.
Efter gældende regler har medlemmet pligt til at møde til samtaler, arbejdsløshedskassen, jobcenteret og
anden aktør indkalder til. Medlemmet skal kunne møde til samtalerne dagen efter, at medlemmet har
modtaget indkaldelse hertil.
Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet udebliver fra en samtale, som arbejdsløshedskassen,
jobcenteret eller anden aktør har indkaldt medlemmet til skriftligt og personligt, og som medlemmet har
pligt til at møde til. Medlemmet kan få dagpenge igen, når medlemmet har henvendt sig om udeblivelsen til
afsenderen af indkaldelsen.
Det foreslås i § 63 a, stk. 1, at når et medlem selv har booket en samtale, sidestilles medlemmets booking
med en indkaldelse. Det betyder, at medlemmet kan sanktioneres efter de gældende regler, hvis medlemmet
udebliver fra en samtale, som pågældende selv har booket.
Medlemmet kan først få dagpenge igen, når medlemmet har henvendt sig til arbejdsløshedskassen,
jobcenteret eller anden aktør, afhængigt af, hvor samtalen skulle have været afholdt.
Stk. 2
Efter gældende regler i § 63, stk. 1, nr. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. anses et ledigt medlem af en
arbejdsløshedskasse for at være selvforskyldt ledigt, hvis medlemmet blandt andet afslår eller ophører med
et tilbud uden en gyldig grund. Det samme gælder, hvis medlemmet uden gyldig grund udebliver fra et tilbud,
og udeblivelsen må sidestilles med et afslag på eller et ophør i tilbuddet.
164
Hvis en kontanthjælpsmodtager uden rimelig grund udebliver fra et tilbud, skal kommunen efter gældende
regler i § 36 i lov om aktiv socialpolitik foretage fradrag i hjælpen for det antal dage, pågældende er udeblevet
helt eller delvist. Fradraget sker altid med hele dage, uanset omfanget af udeblivelsen.
Efter gældende regler i § 63 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan der ikke udbetales dagpenge til et
medlem, som udebliver fra en samtale eller aktivitet, som medlemmet er indkaldt til. Dagpenge kan først
udbetales, når medlemmet har henvendt sig til arbejdsløshedskassen, jobcenteret eller anden aktør om
udeblivelsen.
Der er dog ikke efter gældende regler en procedure, der sikrer, at medlemmet sanktioneres for en eller flere
dages udeblivelse fra tilbud, medmindre tilbuddet helt skal ophøre på grund af for meget fravær.
Det foreslås i en ny § 63 a, stk. 2, at medlemmer, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, skal sanktioneres.
Det betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge til et medlem, som udebliver fra et tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, som medlemmet er begyndt på. Dagpenge kan tidligst udbetales, når
medlemmet igen deltager i tilbuddet.
Den foreslåede sanktion vil også gælde ved udeblivelse fra de foreslåede rådighedsafprøvende tilbud og
tilbud om en erhvervsuddannelse. Vedrørende disse forslag henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3. og pkt. 2.3.3. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Da der ikke kan udbetales dagpenge så længe medlemmet udebliver fra tilbuddet, kan dagpenge først
udbetales, når medlemmet igen deltager i tilbuddet.
Som det gælder for kontanthjælpsmodtagere, skal tilbudsstederne (kursussteder, uddannelsessteder og
virksomheder) fremover også indberette til jobcentrene, når dagpengemodtagere udebliver under et tilbud.
Jobcentrene skal, når de får besked fra tilbudsstederne om udeblivelse, underrette medlemmets
arbejdsløshedskasse via det fælles datagrundlag.
Inden arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om, hvorvidt medlemmet skal pålægges en sanktion, skal
arbejdsløshedskassen i overensstemmelse med gældende regler sende en partshøring til medlemmet.
Arbejdsløshedskassen skal herefter træffe afgørelse om sanktion, som svarer til antallet af dage med
ubegrundet fravær.
Det er fortsat op til tilbudsstedet at afgøre, om et tilbud helt skal afbrydes på grund af for meget fravær. Hvis
tilbuddet helt ophører, sanktioneres ophøret efter de gældende regler om selvforskyldt ledighed. Den nye
sanktionsmulighed supplerer dermed de gældende muligheder for sanktionering i dagpengesystemet.
Når et medlem bliver ledigt, skal arbejdsløshedskassen informere om, hvilke konsekvenser det har for retten
til dagpenge ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder at det kan få dagpengemæssige
konsekvenser, hvis medlemmet udebliver fra et tilbud.
Der vil med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i § 63 a, stk. 2, som bliver stk. 3, jf. nærværende
lovforslags § 2, nr. 13, blive fastsat nærmere regler om udmøntningen.
Forslaget om, at dagpengemodtagere, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, skal sanktioneres, finder
ikke anvendelse på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det betyder, at modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse skal sanktioneres efter de gældende regler og dermed får en sanktion, hvis de
165
udebliver fra en samtale eller aktivitet, eller hvis de anses for at være selvforskyldt ledige, f.eks. hvis de afslår
eller ophører i tilbud uden en gyldig grund.
Stk. 3
Efter gældende regler i lovens § 63 a, stk. 2, som bliver stk. 3, kan beskæftigelsesministeren fastsætte
nærmere regler om anvendelsen af den gældende bestemmelse i § 63 a, stk. 1, om sanktion for udeblivelse
fra samtaler eller aktiviteter, som jobcenteret, anden aktør eller arbejdsløshedskassen har indkaldt til.
Ved lovforslagets § 2, nr. 12, foreslås, at der ikke kan udbetales dagpenge til et medlem, som udebliver fra et
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som medlemmet er begyndt på. Dagpenge kan tidligst
udbetales, når medlemmet igen deltager i tilbuddet.
Det foreslås, at den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 63 a, stk. 2, udvides således, at
beskæftigelsesministeren også kan fastsætte nærmere regler for anvendelsen af den foreslåede
bestemmelse i stk. 2, hvorefter der ikke kan udbetales dagpenge til et medlem, som udebliver fra et tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som medlemmet er begyndt på.
Det foreslås med hjemmel i gældende bemyndigelse i § 63 a, stk. 2, som bliver stk. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., at der bl.a. fastsættes nærmere regler om, at der ikke skal sanktioneres for
udeblivelse, hvis medlemmet har begrundet fravær. Der kan foreligge begrundet fravær, hvis medlemmet
opfylder sin rådighedspligt på anden vis end ved at deltage i tilbuddet, eller hvis medlemmet ikke skal stå til
rådighed for tilbuddet. Det svarer til gældende regler ved udeblivelse fra samtaler eller aktiviteter.
Medlemmet vil kunne opfylde rådighedspligten på anden vis, hvis årsagen til udeblivelsen fra tilbuddet f.eks.
er, at pågældende er startet i arbejde, er til en ansættelsessamtale eller deltager i en samtale eller en
aktivitet, som pågældende er indkaldt til af jobcenteret, anden aktør eller arbejdsløshedskassen.
Medlemmet skal ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis pågældende i forvejen ikke har ret til
dagpenge, f.eks. hvis årsagen til udeblivelsen er, at medlemmet har sygemeldt sig til
arbejdsløshedskassen/jobcenteret eller holder ferie, som pågældende rettidigt har givet besked om til
jobcenteret. Da medlemmet i disse situationer ikke vil have ret til dagpenge, så længe pågældende ikke står
til rådighed, vil det ikke være relevant at give en sanktion i form af træk i dagpenge. Det gælder også, hvis
medlemmet har andre rådighedshindringer, f.eks. fordi medlemmet er rejst kortvarigt til udlandet eller
midlertidigt mangler pasningsmulighed af sit barn.
Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at der ikke skal sanktioneres, hvis medlemmet har andet
fravær, som i et ordinært ansættelsesforhold også giver mulighed for tjenestefrihed.
Medlemmet kan have fravær, som svarer til muligheden for tjenestefrihed i et ordinært ansættelsesforhold,
hvis pågældende skal deltage i begravelse af et nærtstående familiemedlem eller skal have samvær med et
tvangsfjernet eller anbragt barn. Dette gælder i dag ved udeblivelse fra samtaler eller aktiviteter. Det foreslås
også, at der ikke skal sanktioneres, hvis man har tid hos speciallæge eller har barns 1. sygedag. Formålet er,
at medlemmer i tilbud ikke skal trækkes i dagpenge i tilfælde, hvor personer på det ordinære arbejdsmarked
normalt ville kunne få tjenestefrihed med løn. Dermed tages der som udgangspunkt de samme rimelige og
personlige hensyn til medlemmer, som der gives medarbejdere på det ordinære arbejdsmarked ved fravær i
helt særlige situationer.
166
Medlemmet skal overfor arbejdsløshedskassen kunne dokumentere årsagen til udeblivelsen.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, hvornår medlemmet skal give besked til tilbudsstedet, og
konsekvenserne af evt. manglende besked.
Det foreslås, at medlemmet skal give tilbudsstedet besked om fraværet i overensstemmelse med
tilbudsstedets egne regler og procedurer. Manglende besked til tilbudsstedet vil dog ikke i sig selv betyde, at
medlemmet bliver sanktioneret for udeblivelsen, hvis pågældende enten har opfyldt sin
rådighedsforpligtelse på anden vis eller ikke skal stå til rådighed efter rådighedsreglerne.
I forhold til udeblivelser, som svarer til muligheden for tjenestefrihed på det ordinære arbejdsmarked, skal
medlemmet give besked om fraværet til tilbudsstedet, medmindre dette ikke kræves af tilbudsstedet.
Det skal ved den foreslåede sanktion ikke vurderes, hvorvidt medlemmet har haft en såkaldt gyldig grund til
at udeblive, som det er tilfældet ved vurderingen af, om medlemmet er selvforskyldt ledigt bl.a. i forbindelse
med afslag eller opsigelse af et arbejde eller afslag på eller ophør i et tilbud. Årsagen er, at medlemmet alene
anses for ikke at have stået til rådighed for arbejdsmarkedet ved udeblivelsen fra tilbuddet.
Det foreslås endeligt, at der med hjemmel i bemyndigelsen fastsættes nærmere regler om, hvornår
medlemmet igen kan få ret til dagpenge.
APDL §§ 75 i-n – Særlig lånemulighed i forbindelse erhvervsuddannelse
efter LAB § 33 a
Lovtekst
Kapitel 11 c
Særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft
§ 75 i. Et medlem, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, har ret til at låne et beløb svarende til forskellen mellem 80 pct. af højeste
dagpengesats, jf. §§ 47 og 70, og medlemmets hidtidige dagpengesats med fradrag af 37 pct. Lånebeløbet
afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5, pr. uge.
§ 75 j. Et medlem, der ønsker at optage et lån efter § 75 i, skal ansøge arbejdsløshedskassen om lånet. Lånet
kan tidligst udbetales fra ansøgningstidspunktet og forudsætter, at medlemmet og arbejdsløshedskassen
underskriver et lånedokument, som angiver de nærmere betingelser for udbetaling og tilbagebetaling af
lånet.
Stk. 2. Arbejdsløshedskassen godkender medlemmets låneansøgning og administrerer udbetalingen af lånet.
Lånebeløbet udbetales ugevis sammen med dagpengene.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om rammerne for lånets størrelse og udbetaling
af lånet.
167
§ 75 k. Under deltagelse i tilbuddet om erhvervsuddannelsen forrentes lånet med 4 pct. årligt. Fra og med
dagen efter ophør i tilbuddet forrentes lånet med diskontoen plus 1 pct. Hvis den officielle diskonto er mindre
end minus 1 pct., forrentes gælden med 0,0 pct. Renten tilskrives månedligt.
§ 75 l. Statens Administration administrerer tilbagebetalingen af lånet efter ophør af tilbuddet om
erhvervsuddannelsen.
Stk. 2. Tilbagebetaling af lånet skal normalt begynde 1 år efter udløb af det år, hvor tilbuddet er ophørt.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om tilbagebetaling af lånet, herunder hvornår
tilbagebetalingen senest skal påbegyndes og afsluttes.
§ 75 m. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om betaling af gebyrer i forbindelse med opkrævning og
tilbagebetaling af lånet.
§ 75 n. Hvis medlemmet ikke overholder vilkårene for lånet, jf. § 75 j og regler fastsat i medfør af § 75 l, stk.
3, herunder ikke betaler forfaldne ydelser, kan gælden efter påkrav opsiges til skadesløs betaling.
Stk. 2. Krav efter stk. 1 administreres af restanceinddrivelsesmyndigheden, der søger det inddrevet hos
medlemmet.
Stk. 3. Der skal betales rente af misligholdte lån. Renten følger renten for misligholdte studielån som fastsat
i medfør af § 36, stk. 3, i lov om statens uddannelsesstøtte.
erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager under tilbuddet dagpenge
lån.
Ifølge forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen vil dagpengemodtageren få ret til dagpenge med højest
80 procent af den maksimale dagpengesats, dog højest dagpengemodtagerens individuelle sats.
Dagpengemodtageren vil herudover have ret til at låne et beløb, der svarer til forskellen mellem
dagpengemodtagerens hidtidige individuelle sats og 80 pct. af højeste dagpengesats fratrukket 37 pct.
svarende til en gennemsnitlig beregnet skatteprocent.
Det betyder, at hvis dagpengemodtageren modtager dagpenge med en sats på 80 pct. af højeste dagpenge
eller derunder, vil dagpengemodtageren ikke have mulighed for at låne et yderligere beløb.
Arbejdsløshedskassen udbetaler ydelsen på op til 80 pct. af højeste dagpenge efter de gældende regler i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder, at dagpengene opgøres ugevist og med fradrag for evt.
arbejde og indtægter. Arbejdsløshedskassen udbetaler nettobeløbet efter fradrag af A-skat og bidrag til ATP.
Ved skatteberegningen bruges dagpengemodtagerens individuelle skattefradrag og trækprocent.
Dagpengemodtagere, der modtager dagpenge med en ydelse, der overstiger 80 pct. af højeste dagpenge, vil
således gå ned i ydelse, men får mulighed for at låne op til det hidtidige dagpengeniveau.
168
Arbejdsløshedskassen beregner lånebeløbets størrelse som et bruttobeløb svarende til forskellen mellem
hidtidige dagpengesats (brutto) og 80 pct. af højeste dagpenge (brutto). Det foreslås, at lånet udbetales med
63 pct. af bruttobeløbet ca. svarende til nettoydelsen efter skat.
Størrelsen på det beløb, der kan udbetales i dagpenge og lån vil ved fuld ledighed og efter skat, svare til det
beløb, som dagpengemodtageren netto modtog i dagpenge, inden uddannelsesløftet blev iværksat.
Dagpengemodtagere, der bevarer deres hidtidige dagpengesats på under 80 pct. af højeste dagpenge, får
ikke ret til et lån.
Lånemulighed
Gældende regler
Dagpenge under uddannelsesløftet med højst 80 pct. af den maksimale dagpengesats for henholdsvis
fuldtids- og deltidsforsikrede giver mulighed for at låne et beløb, svarende til forskellen mellem højst 80 pct.
af højeste dagpengesats og den hidtidige dagpengesats, er et nyt instrument i beskæftigelsesindsatsen. Der
findes derfor ikke lovgivning om udbetaling af lån til deltagere i tilbud om en erhvervsuddannelse i
forbindelse med uddannelsesløftet.
Det foreslås, at dagpengemodtagere, der deltager i uddannelsesløft i form af tilbud om en
erhvervsuddannelse efter den foreslåede § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får ret til at låne et
beløb svarende til forskellen mellem personernes individuelle dagpengesatser og højst 80 pct. af den
maksimale dagpengesats for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede. Det beregnede lånebeløb reduceres
med 37 pct., som svarer til en gennemsnitligt beregnet skatteprocent, og opgøres pr. uge. Lånebeløbet
afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.
Det betyder, at det beløb, der udbetales i dagpenge og lån efter skat og ved fuld ledighed, ca. vil svare til, at
det samlede beløb var blevet udbetalt som hidtidige dagpenge.
Det foreslås, at der ved administrationen af lånemuligheden i videst muligt omfang anvendes allerede
eksisterende løsninger til udbetaling og tilbagebetaling af lånet.
Det foreslås derfor, at, at arbejdsløshedskassen, beregner lånebeløbet og administrerer udbetalingen af
lånet.
Det bemærkes for god ordens skyld, at administrationen af lånet i øvrigt følger reglerne i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Der henvises særligt til følgende regler:
–
–
Arbejdsløshedskassernes ret til refusion (kapitel 12). Arbejdsløshedskasserne har ret til refusion fra
staten af de udgifter til udbetaling af ydelser, som arbejdsløshedskassen har.
Tilbagebetaling og sanktioner (kapitel 13). Hvis en person uberettiget har fået udbetalt en ydelse fra
arbejdsløshedskassen, skal denne som udgangspunkt tilbagebetales. I visse tilfælde kan personen
tillige pålægges en sanktion i form af udelukkelse fra dagpenge i en periode eller i en
gentagelsessituation slettes som medlem af arbejdsløshedskassen. Det bemærkes, at lånet er en
ydelse i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
169
–
–
–
Statens tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser, administration af forsikringssystemet m.v.
(kapitel 14). Staten fører tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser. Tilsynet omfatter
arbejdsløshedskassernes administration, økonomi, regnskaber og revision samt deres medlemmer.
Klageadgang (kapitel 16). Klage over arbejdsløshedskassens afgørelse kan inden 4 uger indbringes for
Arbejdsskadestyrelsen. Klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan indbringes for
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Oprettelse af registre, digital kommunikation og forsøg (kapitel 16 a, 16 b og 16 c).
I forbindelse med arbejdsløshedskassens administration af lånet, er arbejdsløshedskassen efter § 65 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. forpligtet til i fornødent omfang at yde vejledning og bistand til medlemmer,
der retter henvendelse om spørgsmål inden for arbejdsløshedskassens sagsområde.
Det foreslås videre, at Statens Administration administrerer tilbagebetalingen af lånet. Reglerne om
tilbagebetaling og afvikling af lånet tager udgangspunkt i de tilsvarende regler om tilbagebetaling og
forrentning af SU-lån, jf. lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven). Der henvises til afsnittet om
”Tilbagebetaling af lånet”.
Det foreslås i øvrigt, at der indsættes et nyt kapitel i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som regulerer de
forhold, der følger af indførelse af låneordningen.
Et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats gives som udgangspunkt i fulde uger. Hvis tilbuddet begynder eller ophører inden
udgangen af en uge, det vil sige, hvis tilbuddet ikke påbegyndes en mandag eller afsluttes en fredag, vil
dagpengemodtageren modtage den fulde hidtidige dagpengesats i de dage i ugen, hvor pågældende ikke er
i tilbud.
Lånebeløbet nedsættes forholdsmæssigt svarende til det antal dage i ugen, tilbuddet ikke løber i, og hvor
personen ikke modtager dagpenge med 80 pct.
Det foreslås yderligere, at lånebeløbet udbetales med et fast beløb pr. uge, uanset om dagpengemodtageren
har fået foretaget fradrag i dagpengene for arbejde m.v. og derfor ikke har ret til fulde dagpenge i ugen.
Dette gælder også, hvis dagpengene udgør mindre end, hvad der svarer til dagpenge for én dag
(mindsteudbetalingsreglen), jf. bekendtgørelse om supplerende dagpenge. Lånebeløbet kan dog ikke
udbetales, hvis pågældende arbejder på fuld tid i ugen.
Der vil dog ikke kunne udbetales lån for dage, hvor dagpengemodtageren ikke har ret til
arbejdsløshedsdagpenge på grund af sygdom, barsel og afholdelse af ferie med egen optjent
feriegodtgørelse. Tilsvarende er gældende, hvis dagpengemodtageren af anden grund ikke har ret til
dagpenge, f.eks. fordi pågældende ikke har meldt varig adresseændring.
I disse tilfælde reduceres lånebeløbet for ugen i forhold til antal dage uden ret til dagpenge.
Det bemærkes, at personen i sygeperioder på over 14 dages varighed kan modtage sygedagpenge fra
kommunen, i barselsperioder kan modtage barselsdagpenge og under ferie egen optjent feriegodtgørelse.
Når en dagpengemodtager ophører i eller afbryder tilbuddet, vil dagpengemodtageren igen få dagpenge med
den individuelle dagpengesats forudsat, at pågældende har ret til dagpenge.
170
Ved optagelse af lånet udarbejdes et lånedokument, der underskrives af arbejdsløshedskassen og
dagpengemodtageren. Lånedokumentet angiver rammen for lånet.
Rammen udgør det maksimale beløb, som kan lånes pr. uge, perioden og betingelserne for udbetaling af
lånet, herunder regler om forrentning og tidspunkt for tilbagebetaling af lånet. Det betyder, at
dagpengemodtageren ved indgåelse af aftale om lån får overblik over hvor meget, der kan lånes pr. uge og
de nærmere vilkår for lånet, herunder hvor meget, der maksimalt vil skulle tilbagebetales efter tilbuddets
ophør, samt oplysning om at beløbet årligt vil blive satsreguleret. Rammen indeholder således den maksimale
låneperiode svarende til tilbuddets længde og det maksimale lånebeløb.
Det bemærkes, at det maksimale lånebeløb pr. uge reguleres på samme måde som dagpengene. Dagpengene
reguleres én gang om året, jf. lovens § 47 og § 70. Det vil fremgå af lånedokumentet, at dagpengemodtageren
kan henvende sig til arbejdsløshedskassen, som kan oplyse om størrelsen af det regulerede lånebeløb. Det
bemærkes videre, at ved skift mellem deltidsforsikring og fuldtidsforsikring, vil lånebeløbet skulle reguleres i
forhold til den nye forsikringsstatus.
Der vil blive fastsat nærmere regler om rammerne for lånet, herunder om betingelserne for at indgå
låneaftalen, formen på lånedokumentet og lånedokumentets anvendelse. Det skal i den forbindelse
undersøges, om lånedokumentet kan gøres digitalt ved brug af bl.a. digital signatur.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder en standard for lånedokumentet, som
arbejdsløshedskassen og medlemmet skal anvende ved indgåelse af en låneaftale.
Det vil heraf bl.a. fremgå, at lånet ydes af staten (Beskæftigelsesministeriet), men at administrationen og
udbetalingen af lånet forestås af arbejdsløshedskassen. Det vil endvidere fremgå af lånedokumentet, at
Statens Administration administrerer tilbagebetalingen af lånet.
Udbetaling af lånet
Der vil blive fastsat nærmere regler om udbetalingen af lånet, herunder om opgørelse af lånet efter ophør i
tilbuddet og om overførsel af kravet til Statens Administration.
Der vil således blive fastsat nærmere regler om, at en dagpengemodtager, der har indgået aftale med
arbejdsløshedskassen om udbetaling af lån under deltagelse i uddannelsesløft i form af tilbud om en
erhvervsuddannelse, inden for rammerne af den indgåede låneaftale skal angive på dagpengekortet, om
lånet ønskes udbetalt for den konkrete udbetalingsperiode, og arbejdsløshedskassen skal ved hver
udbetaling orientere dagpengemodtageren om størrelsen af lånet, både i forhold til den konkrete
udbetalingsperiode og størrelsen af det samlede lånebeløb til dato. På samme måde som med dagpengene
bortfalder retten til efterbetaling, hvis der ikke er ansøgt inden 3 måneder efter udløb af perioden.
Lånet kan ikke udbetales, hvis tilbuddet ikke påbegyndes, afbrydes eller ophører. I det omfang
dagpengemodtageren ville have ret til dagpenge i sådanne perioder, vil pågældende igen modtage sin
hidtidige individuelle dagpengesats. Under kortvarige afbrydelser i uddannelsesforløbet, hvor tilbuddet ikke
er afbrudt, f. eks. i forbindelse med uddannelsesstedets ferielukning, bevarer dagpengemodtageren den
særlige dagpengesats på 80 pct. og retten til at låne.
171
Lånet kan ikke udbetales, hvis dagpengemodtageren mister dagpengeretten. Tilsvarende gælder hvis
dagpengemodtageren ikke kan få dagpenge i en eller flere dage f.eks. som følge af en udeblivelse fra
tilbuddet, jf. lovforslagets § 2, nr. 12.
Lånet kan heller ikke udbetales, hvis dagpengemodtageren holder ferie med feriegodtgørelse. Det skyldes,
at personen ikke modtager det nedsatte dagpengebeløb.
Hvis dagpengemodtageren er syg i mere end 14 dage, får pågældende ret til sygedagpenge med sin hidtidige
sats.
Arbejdsløshedskassen udbetaler lånet samtidig med udbetaling af det faste beløb på 80 pct. af den højeste
dagpengesats. Det betyder, at lånet på samme måde som dagpengene, udbetales i uger og bagudrettet.
Det bemærkes, at udbetalingen af lånet ikke har indflydelse på personens forbrug af dagpengeperioden.
Forbrug af dagpengeperioden sker efter gældende regler, det vil sige bl.a. i uger, hvori der udbetales
dagpenge under tilbuddet.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen efter ophør af tilbuddet om en
erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet inden 14 dage efter de relevante oplysninger er tilgængelige for
arbejdsløshedskassen – efter udløbet af den igangværende udbetalingsperiode – skal opgøre lånets reelle
størrelse og træffe afgørelse herom. Af afgørelsen skal bl.a. fremgå datoen for ophør i tilbuddet, lånets
samlede størrelse samt dato for forrentning. Klagefristen for afgørelsen er 4 uger. Efter udløb af klagefristen
sendes fordringen til Statens Administration. En klage har ikke opsættende virkning i forhold til fordringens
oversendelse til Statens Administration.
Det foreslås endeligt, at klager over afgørelser truffet af arbejdsløshedskassen sker efter reglerne i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og dermed på samme måde som klager over arbejdsløshedskassens øvrige
afgørelser efter loven. Det vil sige, at arbejdsløshedskassens afgørelser kan indbringes for Center for Klager
om Arbejdsløshedsforsikring (CKA) med videre klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Der vil endvidere blive fastsat nærmere regler om betydningen af skift af a-kasse i forbindelse med lån, der
er under udbetaling. Det vil blive fastsat regler om, at lånet overføres til den tilflyttende a-kasse. Det
bemærkes, at der ikke er tale om et kreditorskifte, men administrativ overflytning af lånearrangementet.
Tilbagebetaling af lånet
Der vil blive fastsat nærmere regler om tilbagebetalingen af lånet.
Der vil således blive fastsat nærmere regler om, at en dagpengemodtager, der har fået udbetalt lån under
deltagelse i uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse, og som ønsker at indfri hele eller
dele af det skyldige beløb, enten inden tilbuddet er ophørt eller inden kravet er overgivet til Statens
Administration, helt eller delvist kan indfri det skyldige beløb til arbejdsløshedskassen.
Dagpengemodtagerens ekstraordinære indbetalinger afskrives først til betaling af tilskrevne renter og
endelig til nedbringelse af hovedstolen. Arbejdsløshedskassen overfører herefter det indfriede beløb til
staten (Beskæftigelsesministeriet). Såfremt det dermed ikke er det fulde skyldige beløb, som er indfriet til
arbejdsløshedskassen, overdrager arbejdsløshedskassen det resterende beløb til Statens Administration.
172
Når arbejdsløshedskassen har truffet afgørelse om opgørelse af lånet efter ophør i tilbuddet, overfører den
efter udløb af klagefristen det samlede krav til Statens Administration. Arbejdsløshedskassen sender kopi af
lånedokumentet og afgørelsen om gældens aktuelle størrelse til Statens Administration, der herefter
opretter en afviklingsordning.
Afviklingsordningen skal følge SU-reglerne om afvikling af SU-lån. Det betyder, at tilbagebetalingspligten
normalt indtræder 1 år efter udløb af det år, hvor tilbuddet er ophørt. Det betyder i praksis, at
tilbagebetalingen påbegyndes ca. 1 til 2 år efter afsluttet uddannelse.
Lånebeløb på under 40.000 kr. skal tilbagebetales over højst 7 år, og at lånebeløb på mellem 40.000 kr. og
under 60.000 kr. skal tilbagebetales over højst 8 år. Lånebeløbet skal tilbagebetales med mindst 200 kr. pr.
måned, og skal afvikles med lige store ydelser.
Når Statens Administration modtager arbejdsløshedskassens afgørelse om opgørelse af lånet, skal Statens
Administration sende en tilbagebetalingsplan til personen, 2-3 måneder før tilbagebetalingspligten
indtræder. Dette svarer til gældende praksis ved tilbagebetaling af SU-lån.
Der fastsættes nærmere regler om afviklingen af lånet, herunder at Statens Administration kan tilbyde
lempelser med betalingen i form af udsættelse og nedsættelse af afdraget, så længe personen i øvrigt kan
afvikle lånet indenfor den oprindeligt fastsatte afviklingsperiode. Såfremt ganske særlige grunde taler herfor,
vil Statens Administration desuden kunne forlænge afviklingsperioden. Reglerne skal svare til reglerne på SUområdet. Hermed kan reglerne og praksis på studielånsområdet bidrage til fortolkningen af det foreslåede
regelsæt.
Hvis en person ønsker at foretage ekstraordinære indbetalinger eller indfri hele lånet, før afviklingsperioden
er slut, kan pågældende gøre dette til Statens Administration. Indbetalte beløb afskrives først til betaling af
gebyr, herefter tilskrevne renter og endelig til nedbringelse af hovedstolen.
Der vil i de administrativt fastsatte regler blive stillet krav om, at tilbagebetaling af lånet sker via
betalingsservice.
Hvis personen ikke overholder vilkårene for lånet og betaler forfaldne ydelser, kan Statens Administration
efter påkrav opsige afviklingsaftalen, så lånet skal indfries straks. Kravet vil herefter blive overgivet til
restanceinddrivelsesmyndigheden under Skatteministeriet, der inddriver det resterende lånebeløb hos
personen. Dette svarer til gældende regler på SU-området. Den rente, der skal betales af misligholdte lån,
følger renten for misligholdte studielån.
Der vil i de administrativt fastsatte regler blive fastsat nærmere regler om, at personer, der misligholder
vilkårene for tilbagebetaling af lånet, vil blive pålagt et rykkegebyr og evt. et opsigelsesgebyr, hvis
afviklingsaftalen opsiges. Der vil endvidere kunne kræves gebyr for fremsendelse af kopi af oprindelige
lånedokumenter og den oprindelige tilbagebetalingsplan.
Det foreslås, at klager over Statens Administrations afgørelser om tilbagebetaling m.v. af lånet kan indbringes
for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, som også er klageinstans i spørgsmål om dagpenge m.v.
Klagefristen er 4 uger, og en afgørelse fra Beskæftigelsesudvalget vil ikke kunne indbringes for anden
administrativ myndighed.
Forrentning af lånet
173
Det foreslås, at gælden under udbetalingen af lånet forrentes med 4 pct. årligt. Dette svarer til forrentningen
af SU-lån under udbetalingen heraf. Under lånets udbetaling skal arbejdsløshedskassen ved hver
udbetalingsperiode, hvor der udbetales lån til dagpengemodtageren, oplyse pågældende om, hvad
udbetalingen af lån betyder for lånets aktuelle hovedstol og størrelsen af de påløbne renter.
Som det også gælder for SU-lån foreslås det, at lånet fra og med dagen efter ophør af tilbud om
uddannelsesløft forrentes med diskontoen plus 1 pct. Renten i tilbagebetalingsperioden er variabel og udgør
diskontoen tillagt 1 pct. Renteændringer og rentetilskrivning foretages efter samme regler som ved
tilbagebetaling af SU-lån. Renten tilskrives månedsvist den 15. i måneden for den pågældende måned. Hvis
den officielle diskonto er mindre end minus 1 pct., forrentes gælden med 0,0 pct.
Hvis gældens hovedstol på baggrund af en klagesag op- eller nedskrives, følger renten den nye hovedstol.
Klager har som altovervejende hovedregel ikke opsættende virkning, hverken på rentetilskrivning eller
afviklingsordning. Kun i helt særlige tilfælde, hvor Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring i
Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at låntager sandsynligvis vil få medhold i en klagesag vedrørende lånets
berettigelse, kan afviklingsordningen sættes i bero. Rentetilskrivningen fortsætter, og renterne justeres
efterfølgende afhængigt af udfaldet af sagen. Bortfalder hovedstolen, bortfalder renterne også.
Dette svarer til de tilsvarende regler ved tilbagebetaling af SU-lån.
Refusion og medfinansiering af lånemuligheden
Efter gældende regler yder staten hver arbejdsløshedskasse refusion for de udgifter, de har haft til bl.a.
dagpenge, jf. § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne tilsvarende får ret til refusion af deres udgifter til udbetaling af lån
under tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet, jf. forslaget til lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. § 75 i. Arbejdsløshedskassen vil dog ikke modtage refusion for lånebeløb, der er udbetalt med urette,
og som ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.
Arbejdsløshedskassen skal, jf. lovens § 81, inden den 15. marts bl.a. tilsende direktøren for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering andre oplysninger, som anses for nødvendige for beregningen af de udgifter,
som arbejdsløshedskassen har afholdt efter en række nærmere definerede regler i loven samt efter § 82 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at arbejdsløshedskassen på tilsvarende vis skal indberette disse oplysninger i relation til de
udgifter, som arbejdsløshedskassen afholder efter forslaget til nyt kapitel 11 c, jf. lovforslagets § 2, nr. 14.
Efter gældende regler skal kommunen bidrage til finansiering af statens udgifter til dagpenge. Det foreslås,
at kommunerne ikke skal medfinansiere udgifterne for lånet, da der er tale om et lån, som personen skal
tilbagebetale, og der derfor ikke på sigt tale om en udgift for staten.
Der foreslås indført en låneordning for dagpengemodtagere, som deltager i et uddannelsesløft i form af
tilbud om en erhvervsuddannelse efter forslaget til § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der er tale om et nyt instrument i beskæftigelsesindsatsen. Der findes således ikke lovgivning om udbetaling
af lån under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
174
Det foreslås, at der indsættes et selvstændigt kapitel i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., der regulerer
betingelserne for ret til lånet. Udgangspunktet for reglerne er, at de med visse tilpasninger følger de regler,
der gælder ved modtagelse af arbejdsløshedsdagpenge.
Det foreslås videre, at der ved administrationen af lånemuligheden i videst muligt omfang anvendes allerede
eksisterende løsninger til udbetaling og tilbagebetaling af lånet.
Det foreslås derfor, at administrationen af lånet håndteres og varetages af arbejdsløshedskassen, der
beregner lånebeløbet og administrerer udbetalingen af lånet, og at Statens Administration administrerer
tilbagebetalingen af lånet.
Det foreslås videre, at reglerne om forrentning, tilbagebetaling og afvikling af lånet tager udgangspunkt i de
tilsvarende regler om forrentning, tilbagebetaling og afvikling af SU-lån, jf. lov om statens uddannelsesstøtte
(SU-loven). Der henvises til afsnittene om forrentning af lånet og tilbagebetaling af lånet i pkt. 2.2.4.2.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvortil der i øvrigt henvises.
Det foreslås i § 75 1, at personer, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter den foreslåede § 33
a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får ret til at låne et beløb svarende til forskellen mellem de
pågældendes individuelle dagpengesatser og 80 pct. af højeste dagpenge. Det beregnede lånebeløb
reduceres med 37 pct. svarende til en gennemsnitligt beregnet skatteprocent, og opgøres pr. uge.
Lånebeløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.
Det betyder, at det beløb, der udbetales i dagpenge og lån efter skat og ved fuld ledighed vil ca. svare til, at
det samlede beløbet var blevet udbetalt som dagpenge.
For en fuldtidsforsikret dagpengemodtager, der modtager højeste dagpenge udgør lånebeløbet pr. uge 513
kr. (2014).
Eksempel
En fuldtidsforsikret dagpengemodtager over 30 år, som har ikke andre skattefradrag end personfradraget
som udgør 823 kr. pr. uge. Det fulde ATP bidrag udgør 47 kr. pr. uge. Skatteprocenten er fastsat til 37 pct.
2014
Brutto
pr. uge
Max dagpenge
4.075
47
4.028
823
2.842
80 pct. dp
3.260
47
3.213
823
2.329
Lån
815
I alt kr.
kr. ATP kr. Brutto efter Personfradrag kr.
pr uge ATP
Netto
uge
pr. I alt kr.
2.842
513
2.842
175
Det bemærkes, at lånebeløbet reguleres én gang årligt og følger reguleringen af dagpenge og andre afledte
ugesatser, jf. § 47 og § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås i § 75 j, stk. 1, at personer, der ønsker at gøre brug af låneordningen, skal ansøge
arbejdsløshedskassen om lånet.
Ved optagelse af lånet udarbejdes et lånedokument, der underskrives af arbejdsløshedskassen og
dagpengemodtageren. Lånedokumentet angiver rammen for lånet. Rammen udgør det maksimale beløb,
som kan lånes pr. uge, perioden og betingelserne for udbetaling af lånet, herunder regler om forrentning og
tidspunkt for tilbagebetaling af lånet. Det betyder, at dagpengemodtageren, ved indgåelse af aftale om lån,
får overblik over hvor meget, der kan lånes pr. uge og de nærmere vilkår for lånet, herunder hvor meget, der
maksimalt skal tilbagebetales efter tilbuddets ophør. Rammen indeholder således den maksimale
låneperiode svarende til tilbuddets længde og det maksimale lånebeløb.
Det bemærkes, at det maksimale lånebeløb pr. uge reguleres på samme måde som dagpengene. Dagpengene
reguleres én gang om året, jf. lovens § 47 og § 70. Det vil fremgå af lånedokumentet, at dagpengemodtageren
kan henvende sig til arbejdsløshedskassen, som kan oplyse om størrelse af det regulerede lånebeløb. Det
bemærkes videre, at ved skift mellem deltidsforsikring og fuldtidsforsikring, vil lånebeløbet skulle reguleres i
forhold til den nye forsikringsstatus.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder en standard for lånedokumentet, som
arbejdsløshedskassen og medlemmet skal anvende ved indgåelse af en låneaftale.
Det foreslås i § 75 j, stk. 2, at lånet opgøres og udbetales ugevis sammen med dagpengene. Det betyder, at
lånet udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger, jf. reglerne i lovens § 46.
Det foreslås i § 75 j, stk. 3, at beskæftigelsesministeren gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
om rammerne for lånet. Med hjemmel i denne bestemmelse vil der blive fastsat nærmere regler om
betingelserne for at indgå låneaftalen, formen på lånedokumentet og lånedokumentets anvendelse, samt at
tilbagebetaling af lånet skal ske via betalingsservice. Det skal i den forbindelse undersøges, om
lånedokumentet kan gøres digitalt ved brug af bl.a. digital signatur.
Der vil endvidere med hjemmel i § 75 j, stk. 3 blive fastsat nærmere regler for beregning af det ugentlige
lånebeløb, herunder om arbejde og indtægters betydning for lånets størrelse.
Det foreslås, at lånebeløbet udbetales med et fast beløb pr. uge, uanset om dagpengemodtageren har fået
foretaget fradrag i dagpengene for arbejde m.v. og derfor ikke har ret til fulde dagpenge i ugen. Dette gælder
også, hvis dagpengene udgør mindre, end hvad der svarer til dagpenge for én dag
(mindsteudbetalingsreglen), jf. bekendtgørelse om supplerende dagpenge. Dette gælder ikke, hvis
pågældende arbejder på fuld tid i ugen. I den situation vil der ikke kunne udbetales lån for ugen.
Der vil dog ikke kunne udbetales lån for dage, hvor medlemmet ikke har ret til dagpenge på grund af sygdom,
barsel og afholdelse af ferie med egen optjent feriegodtgørelse. Tilsvarende gælder, hvis den ledige af anden
grund ikke har ret til dagpenge, f.eks. som følge af manglende melding om varig adresseændring, eller hvis
den ledige ikke kan få dagpenge i en eller flere dage, f.eks. som følge af en udeblivelse fra tilbuddet, jf.
lovforslagets § 2, nr. 12.
176
Lånebeløbet nedsættes forholdsmæssigt svarende til det antal dage i ugen, tilbuddet løber i, og hvor
personen modtager dagpenge med loftet på 80 pct.
Hvis tilbuddet begynder eller ophører inden udgangen af en uge, det vil sige hvis tilbuddet ikke påbegyndes
en mandag eller afsluttes om fredagen, vil personen modtage den fulde hidtidige dagpengesats i de dage i
ugen, hvor pågældende ikke er i tilbud.
I disse tilfælde reduceres lånebeløbet for ugen også i forhold til antal dage uden ret til dagpenge i ugen.
Det bemærkes, at pågældende i sygeperioder over 14 dages varighed kan modtage sygedagpenge, i
barselsperioder kan modtage barselsdagpenge og under ferie egen optjent feriegodtgørelse.
Når en dagpengemodtager ophører i eller afbryder tilbuddet, vil dagpengemodtageren igen få dagpenge med
den individuelle dagpengesats, forudsat at pågældende har ret til dagpenge.
Ved et medlems overflytning mellem to a-kasser, overføres medlemmet med sine hidtidige rettigheder og
pligter. På samme måde overføres medlemmets ret til lån under deltagelse i et tilbud om en
erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet.
Der vil blive fastsat nærmere regler om at lån, der er under udbetaling, overføres til den tilflyttende a-kasse.
En overflytning efter lånet er overført til Statens Administration har ingen betydning for medlemmets
overflytning. Det bemærkes, at der ikke er tale om et kreditorskifte, men administrativ overflytning af
lånearrangementet.
Arbejdsløshedskassens vejledningspligt i forbindelse med låneordningen omfatter ikke en økonomisk
rådgivning i relation til den enkelte dagpengemodtagers situation, men alene en vejledning i forhold til de
generelle lånevilkår. Der vil blive fastsat nærmere regler herom.
Det foreslås i § 75 k, at lånet under deltagelse i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet
forrentes med årligt 4 pct. Under lånets udbetaling skal arbejdsløshedskassen ved hver udbetalingsperiode,
hvor der udbetales lån til dagpengemodtageren, oplyse pågældende om hvad udbetaling af lånet betyder for
lånets aktuelle hovedstol og de påløbne renter.
Når dagpengemodtageren ophører i tilbuddet skal arbejdsløshedskassen opgøre lånets hovedstol og de
påløbne renter.
Som det også gælder for SU-lån foreslås det videre, at lånet forrentes med diskontoen plus 1 procent fra og
med dagen efter ophør i tilbuddet. Hvis den officielle diskonto er mindre end minus 1, forrentes gælden med
0,0 pct. Renten tilskrives månedligt.
Renteændringer og rentetilskrivning foretages efter samme regler som ved tilbagebetaling af SU-lån. Hvis
den officielle diskonto er mindre end minus 1 pct. forrentes gælden med 0,0 pct.
Hvis personen klager over og får medhold i en klage om forrentning af lånet, afskrives for meget betalte
renter på samme måde som ved SU-lån.
Hvis personen i øvrigt klager over lånet, foreslås det, at klagen ikke har opsættende virkning på
rentetilskrivningen.
177
Det foreslås, at en dagpengemodtager, der har fået udbetalt lån under deltagelse i tilbud om en
erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet, og som ønsker at indfri hele eller dele af det skyldige beløb, enten
inden tilbuddet er ophørt eller inden kravet er overgivet til Statens Administration, helt eller delvist kan indfri
det skyldige beløb til arbejdsløshedskassen.
Dagpengemodtagerens ekstraordinære indbetalinger afskrives først til betaling af tilskrevne renter og
endelig til nedbringelse af hovedstolen. Arbejdsløshedskassen overfører herefter det indfriede beløb til
Staten (Beskæftigelsesministeriet). Såfremt det dermed ikke er det fulde skyldige beløb, som er indfriet til
arbejdsløshedskassen, overdrager arbejdsløshedskassen det resterende beløb til Statens Administration.
Det foreslås i § 75 l, stk. 1, at Statens Administration administrerer tilbagebetalingen af lånet efter ophør af
tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet.
Der vil med hjemmel i stk. 3 blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen, når den har truffet
afgørelse om opgørelse af lånet efter ophør i tilbuddet, overfører det samlede krav til Statens Administration
efter udløb af klagefristen.
Statens Administration opretter herefter en afviklingsordning.
Det foreslås i § 75 l, stk. 2, at tilbagebetalingspligten normalt skal indtræde 1 år efter udløb af det år, hvor
tilbuddet er ophørt. Det betyder, at tilbagebetalingspligten følger reglerne om afvikling af SU-lån, hvilket
betyder, at tilbagebetalingspligten indtræder ca. 1 til 2 år efter afsluttet uddannelse.
Det bemærkes, at det overordnet set er hensigten, at tilbagebetalingen af lånet skal følge reglerne om
tilbagebetaling af SU-lån, jf. pkt. 2.2.4.2.2. Tilbagebetalingen ved SU-lån påbegyndes dog først 1 til 2 år efter
afsluttet uddannelse.
Med hjemmel i den foreslåede § 75 l, stk. 3, vil der blive fastsat nærmere regler om afviklingen af lånet,
herunder om den afviklingsordning, som Statens Administration opretter, jf. stk. 1.
De administrativt fastsatte regler skal følge SU-reglerne om afvikling af SU-lån. Det gælder regler om
tilbagebetaling af lånet og afviklingsperiodens længde.
Det betyder, at lånebeløb på under 40.000 kr. skal tilbagebetales over højest 7 år, og at lånebeløb på mellem
40.000 kr. og under 60.000 kr. skal tilbagebetales over højest 8 år. Lånebeløbet skal tilbagebetales med
mindst 200 kr. pr. måned.
For et fuldtidsforsikret medlem, der er berettiget til højeste dagpenge, udgør det maksimale lånebeløb for et
to-årigt uddannelsesforløb ca. 53.000 kr.
Der vil også blive fastsat nærmere regler om, at Statens Administration, når den modtager
arbejdsløshedskassens afgørelse om opgørelse af lånet, skal sende en tilbagebetalingsplan til personen, 2-3
måneder før tilbagebetalingspligten indtræder. Dette svarer til gældende praksis ved tilbagebetaling af SUlån.
Der fastsættes endvidere nærmere regler om, at Statens Administration kan tilbyde lempelser med
betalingen i form af udsættelse og nedsættelse af afdraget, så længe personen i øvrigt kan afvikle lånet
indenfor den oprindeligt fastsatte afviklingsperiode. Såfremt ganske særlige grunde taler herfor, vil Statens
178
Administration desuden kunne forlænge afviklingsperioden. Reglerne skal svare til reglerne på SU-området.
Hermed kan reglerne og praksis på studielånsområdet bidrage til fortolkningen af det foreslåede regelsæt.
Hvis en person ønsker at foretage ekstraordinære indbetalinger eller indfri hele lånet før afviklingsperioden
er slut, kan pågældende gøre dette til Statens Administration. Indbetalte ekstraordinære beløb afskrives først
til betaling af gebyr, herefter tilskrevne renter og endelig til nedbringelse af hovedstolen.
Det foreslås i § 75 m, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om betaling af gebyrer i forbindelse med
opkrævning og tilbagebetaling af lånet.
Der vil blive fastsat regler om, at personer, der misligholder vilkårene for tilbagebetaling af lånet, vil blive
pålagt et rykkegebyr og et evt. opsigelsesgebyr, hvis afviklingsaftalen opsiges.
Det foreslås i § 75 n, stk. 1, at tilbagebetalingen af lån efter påkrav opsiges til skadesløs betaling, hvis
medlemmet ikke overholder vilkårene for lånet, herunder ikke betaler forfaldne ydelser.
Det foreslås i § 75 n, stk. 2, at kravet administreres af restanceinddrivelsesmyndigheden, der søger det
inddrevet hos medlemmet.
Det betyder, at hvis personen ikke overholder vilkårene for lånet og betaler forfaldne ydelser, kan Statens
Administration efter påkrav opsige afviklingsaftalen, så lånet skal indfries straks. Kravet vil herefter blive
overgivet til restanceinddrivelsesmyndigheden under Skatteministeriet, der inddriver det resterende
lånebeløb hos personen. Dette svarer til gældende regler på SU-området.
Efter § 75 n, stk. 3, skal der betales rente af misligholdte lån. Den rente, der skal betales af misligholdte lån,
følger renten for misligholdte studielån.
Dette svarer også til gældende regler om tilbagebetalingskrav efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
vedrørende uberettiget modtagelse af dagpenge eller andre ydelser fra en arbejdsløshedskassekasse og
ydelser, der skal betales tilbage som følge af, at et medlem senere modtager løn, pension eller andre
indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne fra arbejdsløshedskassen, hvis den har ret til refusion
fra statskassen, og når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af en arbejdsløshedskasse, Center for Klager
om Arbejdsløshedsforsikring i Arbejdsskadestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg eller er sikret
ved dom eller et eksigibelt forlig.
Ifølge forliget hænger lånebeløbet sammen med udbetaling af dagpengene og erstatter den andel, som
dagpengene er nedsat med under deltagelse i tilbuddet om erhvervsuddannelse via uddannelsesløft. Derfor
er det foreslået i lovforslaget, at lånemuligheden skal følge den logik, at låntager skal have ret til dagpenge
for også at have ret til at låne.
Lånet kan derfor ikke udbetales, på dage hvor dagpengemodtageren ikke har ret til dagpenge. Det betyder
bl.a., at der ikke kan udbetales lån for dage, hvor dagpengemodtageren ikke vil have ret til dagpenge, men i
stedet vil modtage en anden (fuld) ydelse på grund af sygdom i mere end 14 dage (hvor vedkommende
overgår til sygedagpenge), barsel. Det svarer til det, som LO, FTF og AK-Samvirke foreslår. Forskellen mellem
de to modeller er dermed i forhold til fradrag alene, at der efter den foreslåede ordning i lovforslaget ikke
kan udbetales lån under afholdelse af ferie med egen optjent feriegodtgørelse, eller når
179
dagpengemodtageren er udelukket fra dagpenge fx som følge af den nye sanktion for udeblivelse fra
tilbuddet. I disse tilfælde reduceres lånebeløbet for ugen i forhold til antal dage uden ret til dagpenge.
Lånebeløbet reduceres desuden forholdsmæssigt for de uger, hvor tilbuddet påbegyndes eller afsluttes midt
i en uge. Det skyldes, at dagpengemodtageren modtager fulde dagpenge i perioderne uden for tilbuddet, og
at lånet ifølge forliget kun kan udbetales under deltagelse i tilbuddet om erhvervsuddannelse via
uddannelsesløftet. Hvis dagpengemodtageren derimod har ret til dagpenge, foreslås det i lovforslaget, at der
også kan udbetales lån. For at gøre det let for den enkelte, foreslås det, at lånebeløbet altid udbetales med
et fast beløb pr. uge, når pågældende har ret til dagpenge på alle ugens dage. Det gælder uanset om
dagpengemodtageren har fået foretaget fradrag i dagpengene for arbejde m.v. i ugen og derfor af den grund
ikke har ret til dagpenge udbetalt for 37 timer i ugen. Dermed skal dagpengemodtageren som udgangspunkt
kun forholde sig til ét lånebeløb.
Det afgørende for retten til lån er, om der i tilfælde af ledighed vil være ret til dagpenge på dagen.
Lånemodellen betyder desuden, at a-kassen ikke skal forholde sig til udbetaling af lån i perioder, hvor den
ikke skal udbetale dagpenge til medlemmet. Ved indgåelse af aftale om lån, vil låntager få oplyst rammen for
lånet, herunder lånets størrelse og vilkårene for udbetaling af lån.
Det fremgår af lovforslaget, at a-kassen ved hver udbetaling af lån skal oplyse dagpengemodtageren om
lånets aktuelle hovedstol og påløbne renter. Det skyldes, at det ved hver låneudbetaling skal være klart og
gennemskueligt for den enkelte, hvad udbetalingen af lån for en konkret udbetalingsperiode betyder for den
aktuelle hovedstol og størrelsen af de påløbne renter. I arbejdsløshedskasserne kan håndteringen af
låneordningen enten ske manuelt eller ved tilpasning af a-kassens it-system. Det har ved udformningen af
lovforslaget haft afgørende betydning, at arbejdsløshedskasserne har relevante udbetalingssystemer, men
det er korrekt, at der vil skulle ske tilpasninger, hvis a kassesystemerne, udover dagpenge, også skal håndtere
udbetaling af lån.
Kommentar:
Med den foreslåede lånemodel er der lagt op til, at arbejdsløshedskasserne – på statens vegne – skal indgå
aftale med dagpengemodtageren om udbetaling af lån og at arbejdsløshedskasserne skal håndtere og
administrere udbetalingen af lånet. Arbejdsløshedskasserne skal i den forbindelse vejlede
dagpengemodtageren om vilkårene for lånet. Vilkårene vil desuden fremgå af det lånedokument, som
akassen og dagpengemodtageren underskriver og som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
udarbejder en standard for. Arbejdsløshedskassernes vejledningspligt omfatter ikke en økonomisk rådgivning
i relation til den enkelte dagpengemodtagers situation, men alene de generelle lånevilkår. Dette vil blive
præciseret i bemærkningerne og udmøntet i de administrativt fastsatte regler. Det fremgår allerede direkte
af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at lånet ydes af staten (Beskæftigelsesministeriet). Ved
fastsættelse af de administrative regler, vil der med hjemmel i den foreslåede § 75 j, stk. blive fastsat regler
om, at a-kassen – i tilfælde af, at dagpengemodtageren skifter a-kasse undervejs i uddannelsesløftet – skal
overføre lånesagen til den nye a-kasse, herunder overføre lånedokumentet og opgøre lånets aktuelle
størrelse og påløbne renter. Dette vil blive præciseret i lovforslagets bemærkninger.
Det er foreslået i lovforslaget, at lånemuligheden skal følge dagpengemodtagerens ret til dagpenge. Årsagen
er, at lånebeløbet hænger sammen med udbetaling af dagpengene og erstatter den andel, som dagpengene
er nedsat med under deltagelse i tilbuddet om erhvervsuddannelser via uddannelsesløftet. Det har haft
afgørende betydning for valget af lånemodel, at arbejdsløshedskasserne – som de eneste - har de relevante
180
oplysninger til brug for beregning og udbetaling af lånet, ligesom arbejdsløshedskasserne har
udbetalingssystemer, der kan håndtere dagpengeudbetalinger til a-kassens medlemmer. Den foreslåede
ordning betyder samtidig, at medlemmet får dagpenge og lån udbetalt fra samme sted.
Med lovforslaget er det ikke tilsigtet, at der skal ske ændringer i reglerne om udbetaling af feriedagpenge.
Dette vil blive præciseret i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det fremgår af forslaget, at a-kassen ved
hver udbetaling af lån skal oplyse dagpengemodtageren om lånets aktuelle hovedstol og påløbne renter. Det
skyldes, at det ved hver låneudbetaling skal være klart og gennemskueligt for den enkelte, hvad udbetalingen
af lån for en konkret udbetalingsperiode betyder for den aktuelle hovedstol og størrelsen af de påløbne
renter.
For så vidt angår vilkårene for udbetaling af lån henvises til bemærkningerne ovenfor, jf. kommentar til
bemærkninger fra LO, FTF og AK-Samvirke. Det er foreslået, at a-kassen inden 14 dage efter ophør i
uddannelsen skal opgøre lånets reelle størrelse og træffe afgørelse herom. Af afgørelsen skal bl.a. fremgå
dato for ophør i tilbuddet. Det vil blive præciseret i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at 14dagsfristen regnes fra det tidspunkt, hvor de relevante oplysninger er tilgængelige for a-kassen, dvs. ved
udløb af den igangværende udbetalingsperiode. Dermed sikres det, at dagpengemodtageren forholdsvis
hurtigt får afgørelsen om ophør af retten til lån og størrelsen af det samlede lånebeløb. Herudover forventes
det, at det i ganske få situationer vil forekomme, at en dagpengemodtager efterfølgende vil anmode om
udbetaling af dagpenge og lån efter udløbet af 14-dagsfristen. I disse situationer vil a-kassen skulle træffe
afgørelse om regulering af lånebeløbets størrelse. Reglerne om udbetaling af dagpenge til personer, der
deltager i et tilbud om erhvervsrettet uddannelse via uddannelsesløftet, under de første 14 dages sygdom
følger de gældende regler, hvor dagpenge ved fuld ledighed udbetales som arbejdsløshedsdagpenge af akassen og i andre tilfælde som sygedagpenge af kommunen. Der vil ikke være forskel på det samlede
ydelsesniveau, da personen i de tilfælde, hvor a-kassen udbetaler arbejdsløshedsdagpenge under de første
14 dages sygdom, også har ret til lån i perioden.
APDL § 79 – Statsrefusion til arbejdsløshedskassen i forbindelse med lån
Lovtekst
§ 79. Staten yder hver kasse refusion af de udgifter, som kassen i det foregående regnskabsår har afholdt
efter kapitel 9, 9 a og 9 b, § 55, stk. 2, § 57, stk. 2, kapitel 11 a og b, § 75 i, § 77 a og § 84, stk. 6, jf. dog §§ 38,
79, stk. 3, 80, stk. 1, og 86, stk. 4, samt efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2-5. …
Efter gældende regler yder staten hver arbejdsløshedskasse refusion for de udgifter, de har haft til bl.a.
dagpenge, jf. lovens § 79.
Det foreslås, at arbejdsløshedskassen tilsvarende får ret til refusion af deres udgifter til udbetaling af lån.
Reglerne om refusion i lovens § 79 finder i øvrigt anvendelse.
181
Efter gældende regler i lovens § 81 skal arbejdsløshedskassen inden den 15. marts bl.a. tilsende direktøren
for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering andre oplysninger, herunder eventuelt en fortegnelse over
arbejdsløshedskassens medlemmer, som direktøren anser for nødvendige for beregning af de udgifter, som
arbejdsløshedskassen har afholdt efter en række nærmere definerede regler i loven samt efter § 82 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at arbejdsløshedskassen tilsvarende skal indberette disse oplysninger i relation til de udgifter,
som arbejdsløshedskassen afholder efter forslaget til nyt kapitel 11 c.
APDL § 81 – Ophævelse af ”strafrefusion”
Lovtekst
§ 81. Hver kasse skal inden 15. marts tilsende direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering:
1) revideret regnskab for det sidst forløbne regnskabsår,
2) beretning om kassens virksomhed i samme tidsrum samt
3) andre oplysninger, herunder eventuelt en fortegnelse over kassens medlemmer, som direktøren
anser for nødvendige for beregningen af de udgifter, som kassen har afholdt efter kapitel 9, 9 a og 9
b, § 55, stk. 2, kapitel 11 a og b, § 75 i, og § 77 a, og af de indbetalingspligtige beløb efter § 76, jf. §
77 samt efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. …
Efter gældende regler finansierer kommunerne delvist statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, jf. lovens
§ 82 a. Finansieringsbidraget udgør 50 pct. af udgifterne til dagpenge under deltagelse i tilbud efter § 32, stk.
1, nr. 1, (ordinær uddannelse) eller deltagelse i tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv
Hvis ret og pligt tilbud efter kapitel 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller
ikke har det foreskrevne omfang, udgør bidraget dog 100 pct. af udgifterne til dagpenge. Reglerne om
kommunerens 100 pct. finansiering er suspenderet i 2014 og vil som følge af gennemførelsen af
beskæftigelsesreformen permanent blive ophævet fra og med 2015.
Det foreslås, at kommunerne tilsvarende skal medfinansiere statens udgifter til dagpenge under deltagelse i
tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet efter den foreslåede bestemmelse i § 33 a i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det bemærkes, at kommunen ikke skal medfinansiere statens udgifter til lån.
APDL § 82 a - Ophævelse af ”strafrefusion”
Lovtekst
182
§ 82 a. Kommunen skal bidrage til finansiering af statens udgifter til dagpenge, jf. §§ 52 a og 52 e og § 55, stk.
1 og 2.
Stk. 2. Bidraget efter stk. 1 omfatter udgifter til personer, som har ophold i kommunen, jf. kapitel 3 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 udgør 70 pct. af udgifterne til dagpenge. Under deltagelse i tilbud efter § 32, stk.
1, nr. 1, og kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udgør bidraget dog 50 pct. af udgifterne til
dagpenge.
Stk. 4-6. …
Kommunerne finansierer delvist statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, jf. lovens § 82 a.
Finansieringsbidraget udgør 70 pct. af udgifterne til dagpenge. Bidraget udgør dog kun 50 pct. under
deltagelse i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) eller deltagelse i tilbud efter kapitel 11
(virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis ret og pligt tilbud efter kapitel 16 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det foreskrevne omfang, udgør
bidraget dog 100 pct. af udgifterne til dagpenge. Reglerne om kommunerens 100 pct. finansiering er
suspenderet i 2014 og vil som følge af gennemførelsen af beskæftigelsesreformen blive ophævet permanent
fra og med 2015.
Strafrefusion ophæves- Ophævelse af kommunernes 100 pct. finansiering af udgifterne til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse og arbejdsløshedsdagpenge samt kommunernes manglende ret til refusion af
udgifterne til uddannelses- og kontanthjælp, når tilbud ikke er afgivet rettidigt (strafrefusion)
Ophævelse af reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge, når
tilbud ikke er givet til tiden
Gældende regler
Det følger af § 82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at kommunerne skal bidrage til finansieringen af
statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge.
Finansieringsbidraget udgør 70 pct. af udgifterne til dagpenge. Bidraget udgør dog kun 50 pct. under
deltagelse i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) eller deltagelse i tilbud efter kapitel 11
(virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis ret og pligt tilbud efter kapitel 16 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det foreskrevne omfang, udgør
bidraget dog 100 pct. af udgifterne til dagpenge.
Ved lov nr. 1346 af 21. december 2012 blev reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af udgifterne til
dagpenge suspenderet for årene 2013 og 2014. Arbejdsløshedsdagpenge opgøres og udbetales i uger, og
suspensionen har virkning fra uge 1 i 2013 (den 31. december 2012) til og med uge 52 i 2014 (den 28.
december 2014). Der henvises til gældende lovs § 82 a, stk. 7.
Baggrunden for suspensionen var, at reglerne indebar en risiko for, at hensynet til et tilbuds varighed og
starttidspunkt vejer tungere end hensynet til, hvilket tilbud den enkelte ledige har mest behov for. Det havde
183
desuden betydning, at reglerne var tunge at administrere for kommunerne. Med suspensionen fik
kommunerne derfor mere fleksible rammer for at tilrettelægge en individuel indsats.
Kommunerne har brugt mange administrative ressourcer på at dokumentere og kontrollere, at ledige blev
aktiveret rettidigt. Endvidere har reglerne om strafrefusionen i nogle tilfælde også betydet, at der er blevet
gennemført aktivering for aktiveringens skyld. Endvidere har det vist sig, at suspensionen af reglerne om
strafrefusion ikke har ført til, at kommunerne har slækket på rettidigheden.
Det foreslås derfor, at reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af statens udgifter til
arbejdsløshedsdagpenge ophæves permanent.
Det fremgår af § 82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at kommunerne skal bidrage til finansieringen
af statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge. Finansieringsbidraget udgør 70 pct. af udgifterne til
dagpenge.
Bidraget udgør dog kun 50 pct. under deltagelse i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) eller
deltagelse i tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis ret og
pligt tilbud efter kapitel 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det
foreskrevne omfang, udgør bidraget dog 100 pct. af udgifterne til dagpenge.
Reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af udgifterne til dagpenge er imidlertid suspenderet for
årene 2013 og 2014, jf. lovens § 82 a, stk. 7. Arbejdsløshedsdagpenge opgøres og udbetales i uger, og
suspensionen har virkning fra uge 1 i 2013 (den 31. december 2012 til og med uge 52 i 2014 (den 28.
december 2014).
aktiveret rettidigt. Endvidere har reglerne om strafrefusionen i nogle tilfælde også betydet, at der er blevet
gennemført aktivering for aktiveringens skyld. Samtidig har det vist sig, at suspensionen af reglerne om
Det foreslås derfor, at reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af statens udgifter til
arbejdsløshedsdagpenge ophæves permanent.
APDL § 84 – Bortfald af G-dage
Lovtekst
§ 84. Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt
akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag
et beløb svarende til 7,4/37 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste
hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse
svarende til halvdelen af det i 2. punktum omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler
arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.
184
Stk. 2. Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været
beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Hvis
ansættelsesforholdet har haft en varighed på under 3 måneder, skal arbejdsgiveren ikke betale
dagpengegodtgørelse. I 2015 og 2016 betaler arbejdsgiveren dog dagpengegodtgørelse for 1. og 2.
ledighedsdag, og i 2017 betaler arbejdsgiveren for 1. ledighedsdag ved ansættelsesforhold under 3 måneder.
Stk. 3-10. …
En arbejdsgiver, der afskediger eller hjemsender en medarbejder, skal betale medlemmer af en
arbejdsløshedskasse dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (kaldet G-dage).
Betingelserne for, at en arbejdsgiver skal betale dagpengegodtgørelse er bl.a., at medarbejderen
–
–
–
–
er medlem af en arbejdsløshedskasse og har været ansat som lønmodtager,
inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget i et omfang, der svarer til fuld
overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger (som regel 74 timer),
hjemsendes eller har arbejdsophør som følge af afskedigelse, ophør af opgave- og tidsbestemt
akkord, vikaransættelse eller lignende, og
ikke falder ind under de såkaldte bortfaldsgrunde, som f.eks. at arbejdsophøret væsentligst
skyldes medlemmet, at medlemmet afslår skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse hos samme
arbejdsgiver, eller at medlemmet er i fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene.
Dagpengegodtgørelsen udbetales for hele eller halve ledighedsdage. Betalingen for en G-dag svarer til
højeste dagpengesats for en dag, svarende til 815 kr. og 408 kr. for en halv G-dag (2014 niveau). Medlemmets
forsikringsstatus (fuldtids- eller deltidsforsikret) er uden betydning for størrelsen af satsen for G-dagene.
Tilsvarende har størrelsen af medlemmets sats heller ikke betydning for størrelsen af G-dagene.
Arbejdsgiveren skal højest betale godtgørelse for 16 G-dage for den samme person i løbet af et kalenderår.
En halv G-dag tæller i den sammenhæng som én godtgørelsesdag.
Retten til dagpengegodtgørelse er ikke betinget af, at pågældende er berettiget til ydelse efter loven.
Der kan ikke udbetales ydelser for dage, hvor et medlem har ret til dagpengegodtgørelse. Det er derfor uden
betydning, om medlemmet rent faktisk har fået udbetalt G-dage af arbejdsgiveren.
Det er arbejdsgiveren, der vurderer, om betingelserne for betaling af dagpengegodtgørelsen er opfyldt, og
udbetaler godtgørelsen til medlemmet. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler G-dage, og medlemmet mener sig
berettiget til den, kan medlemmet bede sin arbejdsløshedskasse om hjælp til at få godtgørelsen betalt.
Det foreslås, at reglerne om dagpengegodtgørelse gradvist afskaffes for medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, som har mindre end 3 måneders ansættelse. De 3 måneder regnes fra datoen for 1.
dag i ansættelsesforholdet til og med fratrædelsesdatoen. Månederne opgøres som løbende måneder.
Ansættes medlemmet efterfølgende hos den samme arbejdsgiver begynder en ny periode på 3 måneder.
Afskaffelsen af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for ansatte med mindre end 3 måneders
ansættelse indfases således, at arbejdsgiverne i årene 2015-2016 betaler for 1. og 2. ledighedsdag, i 2017
185
betales for 1. ledighedsdag. Fra 2018 og frem er G-dagene ophævet for ansættelsesforhold på mindre end 3
måneder.
Beskæftigelseskravet på fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger inden for de sidste 4 uger vil fortsat
være gældende. Kravet kan således også anses for at være opfyldt i 3 måneders perioden.
For medlemmet betyder afskaffelsen, at medlemmet i stedet vil kunne modtage ydelse efter loven for de
dage, hvor der efter de gældende regler udbetales G-dage.
Afskaffelsen betyder, at virksomhederne får større fleksibilitet i forbindelse med kortvarig ansættelse af
arbejdskraft, som det f.eks. særligt er gældende i vikarbranchen.
Forslaget vil endvidere betyde en vis administrativ lettelse for virksomhederne i forbindelse med
administrationen af G-dagsordningen.
Reglerne om dagpengegodtgørelse ændres i øvrigt ikke.
Forslaget om arbejdsgivernes fritagelse for betaling af dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag ved
afskedigelse m.v., hvis ansættelsesforholdet har haft en varighed på under 3 måneder, finder ikke anvendelse
for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det betyder, at arbejdsgiverne i overensstemmelse med
de hidtil gældende regler fortsat skal betale G-dage fra første ledighedsdag til modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
APDL § 91 – Bemyndigelse til ministeren til fastsættelse af regler om
rådighed
Lovtekst
§ 91. . . .
Stk. 9. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og direktøren for Arbejdsskadestyrelsen
kan til brug ved administrationen af denne lov indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder og
arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomst-, bopæls- og adresseforhold i
elektronisk form, bl.a. med henblik på registersamkøring i kontroløjemed. Oplysningerne kan videregives til
en arbejdsløshedskasse for så vidt angår vedkommende arbejdsløshedskasses egne medlemmer.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan videregives.
Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152 og §§ 152 c-f finder
anvendelse.
Stk. 10-11. …
I medfør af § 62, stk. 6, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan beskæftigelsesministeren efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om de betingelser, et ledigt medlem af en
arbejdsløshedskasse skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
186
Efter gældende regler skal et medlem have bopæl og opholde sig i Danmark for at kunne få
arbejdsløshedsdagpenge.
Med den foreslåede ændring til § 91, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., vil arbejdsløshedskasserne
gennem det fælles datagrundlag på beskæftigelsesområdet få stillet CPR oplysningerne til rådighed, hvis en
dagpengemodtager er registret med andre adresser inden for de seneste 3 år og der er registreret flere end
2 voksne på den aktuelle bopæl. Arbejdsløshedskassen vil dog ikke få adresseoplysningerne, hvis
dagpengemodtagerens ægtefælle/registrerede partner eller børn er registreret på adressen, idet det da må
formodes, at den oplyste adresse er pågældendes reelle bopæls- og opholdsadresse. Arbejdsløshedskassen
vil blive forpligtet til nærmere at undersøge, om dagpengemodtageren opfylder bopæls- og opholdskravet
og om der er forhold, der kan have indflydelse på, om medlemmet står til rådighed for det danske
arbejdsmarked.
Med den foreslåede ordning får arbejdsløshedskassen kun adgang til oplysninger om egne medlemmer.
Arbejdsløshedskassen får oplyst, om der er registreret flere end 2 voksne på den aktuelle adresse, men den
får ikke andre oplysninger om de personer, der er registreret på adressen.
Hvis arbejdsløshedskassen kommer i tvivl om, hvorvidt medlemmet opfylder kravet om bopæl og ophold i
Danmark, skal arbejdsløshedskassen anmode medlemmet om at sandsynliggøre, at medlemmet har bopæl
og ophold på den adresse, der er oplyst i CPR. Sandsynliggørelsen kan bl.a. ske ved dokumentation af forbrug
her i landet, f.eks. ved udskrift af digitale betalinger.
Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling og samkøring i
kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at de personer, der berøres af
kontrolordningen, skal have forudgående information om kontrolordningen, jf. persondatalovens § 5, stk. 1.
Mulighederne for at foretage sammenstilling og samkøring i kontroløjemed svarer til praksis, som var
gældende før persondatalovens ikrafttræden og som kom til udtryk ved en tilkendegivelse fra flertallet i
Retsudvalgets betænkning af 16. maj 1991 over forslag til lov om ændring af lov om offentlige myndigheders
registre (L50). Det er her forudsat, at myndighederne i forbindelse med samkøring i kontroløjemed har et
klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på og at myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte på
fremtidige forhold, med mindre særlige forhold gør sig gældende.
Flertallet lagde endvidere vægt på, at de borgere, der berøres af en kontrolordning, i almindelighed gøres
opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen
iværksættes, og at samkøringen så vidt mulig kun finder sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen,
har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden.
I forhold til information til berørte om kontrolordningen gælder det, at de anerkendte arbejdsløshedskasser
er ansvarlige for administrationen af arbejdsløshedsforsikringen, og de skal derfor orientere om
kontrolordningen, når de berørte personer søger om arbejdsløshedsdagpenge. Dette kan i forhold til
arbejdsløshedsdagpenge m.v. f.eks. ske på den ledighedserklæring, medlemmet skal udfylde, på
dagpengekortet eller evt. i digitale selvbetjeningsløsninger, som arbejdsløshedskasserne stiller til rådighed i
forbindelse med indgivelse af dagpengekort m.v.
187
Samkøringen skal i øvrigt overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter indsamling af oplysninger skal ske
til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål
(finalité-princippet).
Der må herudover kun indhentes og videregives oplysninger, der er relevante og nødvendige, og
oplysningerne må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af det formål, som oplysningerne er
indsamlet til.
Arbejdsløshedskasserne vil få adgang til dette landsdækkende register i det fælles it-baserede datagrundlag.
Arbejdsløshedskasserne vil via Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering få oplyst medlemmets aktuelle
og tidligere adresser inden for de seneste 3 år og antallet af personer registreret på adressen, herunder
antallet af børn under 18 år, hvis en dagpengemodtager er registret med andre adresser inden for de seneste
3 år og der er registreret flere end 2 voksne på den aktuelle bopæl. Arbejdsløshedskassen vil ikke få oplyst
cpr. -nummer eller andre oplysninger end de anførte om andre personer end medlemmet.
Det er vurderingen, at behandlingen af de pågældende oplysninger kan finde sted i overensstemmelse med
persondatalovens § 6, nr. 6, idet arbejdsløshedskasserne med den foreslåede bestemmelse pålægges at
foretage behandlingen. Efter persondatalovens § 6, nr. 6, kan der således behandles personoplysninger, hvis
behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har
fået pålagt.
Arbejdsløshedskasserne skal forud for iværksættelsen af sammenstilling og samkøring anmelde denne til
Datatilsynet, jf. persondatalovens § 46, og de skal indhente tilsynets udtalelse, inden behandlingen
iværksættes, jf. persondatalovens § 45, stk. 1, nr. 1.
APDL § 100 – Klage adgang
Lovtekst
§ 100. Afgørelser truffet af Statens Administration, jf. kapitel 11 c, kan af den, som afgørelsen vedrører,
indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klagen skal indbringes, inden 4 uger efter at klageren
har fået meddelelse om afgørelsen.
Efter gældende regler er der i lovens §§ 98 og 99 fastsat regler om, at klage over en arbejdsløshedskasses
afgørelse inden fire uger kan indbringes for Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring i
Arbejdsskadestyrelsen. Klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan indbringes for Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg.
Det foreslås, at klager over Statens Administrations afgørelser om tilbagebetaling m.v. af lånet jf.
lovforslagets§ 2, nr. 14, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, som også er klageinstans i
spørgsmål om dagpenge m.v. Klagefristen er 4 uger og en afgørelse fra beskæftigelsesudvalget vil ikke kunne
indbringes for anden administrativ myndighed.
188
Det bemærkes, at klager over afgørelser, som arbejdsløshedskassen har truffet i medfør af lovforslagets § 2,
nr. 14, sker efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og dermed på samme måde, som
klager over arbejdsløshedskassens øvrige afgørelser efter loven.
Lov om aktiv socialpolitik (LAS)
LAS § 23 – Korrektion af beregning af samlet uddannelseshjælp
Lovtekst
Stk. 3. En person, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager uddannelseshjælp
efter stk. 2, nr. 3, 7, 8, 9 eller 10, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst
normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til
afdrag på bidragsgælden. Uddannelseshjælp, aktivitetstillæg eller barselstillæg, jf. § 24, og månedligt tillæg
til børnebidrag kan samlet højst udgøre 13.952 kr.
Stk. 4-5. …
Efter de gældende regler kan en person, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som
modtager uddannelses- eller kontanthjælp på en sats på mellem 2.524 kr. og 6.889 kr., højest modtage en
samlet ydelse, der udgør 14.203 kr. (2014-niveau). Den samlede ydelse består af uddannelses- eller
kontanthjælp, aktivitetstillæg og børnebidrag. Da reglerne om barselstillæg ved lov nr. 721 af 25. juni 2014
blev indsat i lov om aktiv socialpolitik, blev der ikke foretaget en konsekvensrettelse af § 23, stk. 3, 3. pkt., og
§ 25, stk. 4, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, således at barselstillægget på samme måde som
aktivitetstillægget ville indgå i den samlede ydelse, som de pågældende kan modtage sammenlagt.
Det foreslås, at det præciseres, at barselstillæg indgår i det beløb, der højest kan udbetales til en
Ved en fejl blev § 23, stk. 3, 3. pkt., og § 25, stk. 4, 3 pkt., ikke konsekvensrettet i forbindelse med indførelsen
af reglerne om et barselstillæg ved lov nr. 721 af 25. juni 2014. Efter de gældende regler kan
uddannelseshjælp/kontanthjælp, aktivitetstillæg og månedligt tillæg til børnebidrag samlet højst udgøre
14.203 kr. (satsen for 2014). Barselstillæg er ikke omfattet af bestemmelserne.
Da det ikke har været hensigten, at barselstillæg ikke skulle indgå i bestemmelserne, foreslås det, at
bestemmelserne ændres således, at barselstillæg indgår i opgørelsen.
LAS § 25 - Korrektion af beregning af samletkontanthjælp
189
Lovtekst
§ 25. . . .
Stk. 4. En person, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager kontanthjælp
efter stk. 3, nr. 3, 7, 8, 9 eller 10, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst
normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til
afdrag på bidragsgælden. Kontanthjælp, aktivitetstillæg, jf. stk. 7, barselstillæg, jf. stk. 8, og månedligt tillæg
til børnebidrag kan samlet højst udgøre 13.952 kr.
Stk. 5-13. …
Efter de gældende regler kan en person, der har en dokumenteret bidragspligt overfor et barn, og som
modtager uddannelses- eller kontanthjælp på en sats på mellem 2.524 kr. og 6.889 kr., højest modtage en
samlet ydelse, der udgør 14.203 kr. (2014-niveau). Den samlede ydelse består af uddannelses- eller
kontanthjælp, aktivitetstillæg og børnebidrag. Da reglerne om barselstillæg ved lov nr. 721 af 25. juni 2014
blev indsat i lov om aktiv socialpolitik, blev der ikke foretaget en konsekvensrettelse af § 23, stk. 3, 3. pkt., og
§ 25, stk. 4, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, således at barselstillægget på samme måde som
aktivitetstillægget ville indgå i den samlede ydelse, som de pågældende kan modtage sammenlagt.
Det foreslås, at det præciseres, at barselstillæg indgår i det beløb, der højest kan udbetales til en
Ved en fejl blev § 23, stk. 3, 3. pkt., og § 25, stk. 4, 3 pkt., ikke konsekvensrettet i forbindelse med indførelsen
af reglerne om et barselstillæg ved lov nr. 721 af 25. juni 2014. Efter de gældende regler kan
uddannelseshjælp/kontanthjælp, aktivitetstillæg og månedligt tillæg til børnebidrag samlet højst udgøre
14.203 kr. (satsen for 2014). Barselstillæg er ikke omfattet af bestemmelserne.
Da det ikke har været hensigten, at barselstillæg ikke skulle indgå i bestemmelserne, foreslås det, at
bestemmelserne ændres således, at barselstillæg indgår i opgørelsen.
LAS § 42 – Barselstillæg indgår i beregningen af hjælpen ved fradrag
Lovtekst
§ 42. En person, som modtager hjælp i form af uddannelseshjælp, uddannelseshjælp og aktivitetstillæg,
kontanthjælp, kontanthjælp og aktivitetstillæg eller kontanthjælp og barselstillæg på mindst 10.500 kr. pr.
måned efter §§ 23-25, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller
2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.
190
Stk. 2-8. …
Efter den gældende regel i lovens § 42, stk. 1, kan en person, der modtager uddannelseshjælp,
uddannelseshjælp og aktivitetstillæg, uddannelseshjælp og barselstillæg eller kontanthjælp på mindst 10.500
kr. (2013-niveau) pr. måned efter §§ 23-25 få hjælpen nedsat med en 1/3 i 3 uger som en sanktion som følge
af, at den pågældende mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter integrationsloven eller uberettiget har
modtaget hjælp under ophold i udlandet.
Bestemmelsen blev ændret ved den lovgivningsmæssige udmøntning af kontanthjælpsreformen som
konsekvens af indførelsen af uddannelseshjælp til unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende
uddannelse. Det følger af bemærkningerne til lov nr. 894 af 4. juli 2013 (L 224 Folketingsåret 2012/13), at det
var intentionen, at følgende ydelsesmodtagere blev omfattet af denne sanktion:
–
–
–
–
uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 1, 4, 5 eller 6,
uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 1, og § 24, stk. 2, nr. 1, § 23, stk. 2, nr. 2,
og § 24, stk. 2, nr. 2, § 23, stk. 2, nr. 3, og § 24, stk. 2, nr. 3, § 23, stk. 2, nr. 7, og § 24, stk. 2, nr. 4,
eller § 23, stk. 2, nr. 8,og § 24, stk. 2, nr. 5,
kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1, eller 2, eller stk. 3, nr. 1, 4, 5 eller 6, eller
kontanthjælp og aktivitetstillæg efter § 25, stk. 3, nr. 1, og stk. 8, nr. 1, § 25, stk. 3, nr. 2, og stk. 8,
nr. 2, § 25, stk. 3, nr. 3 og stk. 8, nr. 3, § 25, stk. 3, nr. 7, og stk. 8,nr. 4, eller § 25, stk. 3, nr. 8, og
stk. 8, nr. 5.
Bestemmelsen er således ikke præcis nok, idet den ikke direkte nævner kontanthjælp og aktivitetstillæg og
stemmer derfor efter sit indhold ikke fuldt ud overens med intentionen, hvilket kan give anledning til
misforståelser. Efterfølgende er der indført et barselstillæg ved lov nr. 721 af 25. juni 2014.
Det foreslås derfor, at det præciseres i § 42, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kontanthjælp, kontanthjælp
og aktivitetstillæg eller kontanthjælp og barselstillæg i lighed med uddannelseshjælp, uddannelseshjælp og
aktivitetstillæg eller uddannelseshjælp og barselstillæg, indgår i beløbet på mindst 10.500 kr. (2013-niveau).
LAS § 69 j – Beregning af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
Lovtekst
§ 69 j. …
Stk. 4. Til selvstændigt erhvervsdrivende, som er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales
ressourceforløbsydelse med et beløb svarende til
1) 75 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende højst kan
udføre en fjerdedel af sit normale arbejde, eller
2) 50 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende højst kan
udføre halvdelen af sit normale arbejde.
191
Stk. 5-7. …
Stk. 8. For personer, som ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet driver selvstændig erhvervsvirksomhed
og får tilskud på grund af nedsat erhvervsevne, jf. § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medfører
tilskuddet ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb. Overskud af selvstændig
virksomhed medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen efter stk. 4.
Stk. 9. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen lønindtægter, herunder beløb, som den pågældende
modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, bortset fra
indtægter efter stk. 6 og 7, nedsættes ressourceforløbsydelsen efter stk. 2 med 30 pct. af lønindtægten, indtil
lønindtægten udgør 13.442 kr. (2014-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover.
Stk. 10. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2
bort fra 15,50 kr. (2014-niveau) pr. udført arbejdstime. Det beløb, der kan ses bort fra, kan ikke beregnes på
grundlag af mere end 160 timer pr. måned.
Stk. 11-14. …
Stk. 4
Efter de gældende regler i § 69 j, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, udbetales der ressourceforløbsydelse til
selvstændigt erhvervsdrivende, som er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, med et beløb svarende til
1) 75 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende ved
påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet højst kan udføre en fjerdedel af sit normale arbejde, eller
2) 50 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende ved
påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.
Det foreslås med ændringen til § 69 j, stk. 4, nr. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, at der til selvstændigt
erhvervsdrivende, som er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, skal udbetales nedsat
ressourceforløbsydelse, svarende til de gældende regler i lov om sygedagpenge, både i den situation, hvor
den selvstændig erhvervsdrivende er delvis uarbejdsdygtig ved overgangen til et jobafklaringsforløb, og i den
situation, hvor den selvstændigt erhvervsdrivende under jobafklaringsforløbet kan genoptage arbejdet i sin
virksomhed delvist, dvs. at pågældende dermed alene anses for delvist uarbejdsdygtig.
Stk. 8
Der er ved en fejl ikke fastsat regler om, hvorvidt overskuddet fra selvstændig virksomhed skal medføre
fradrag i den ressourceforløbsydelse, som en selvstændig erhvervsdrivende kan modtage efter § 69 j, stk. 4,
hvor ressourceforløbsydelsen bliver nedsat som følge af delvis uarbejdsdygtighed. Der henvises til
bemærkningerne til § 3, nr. 10.
Det har ikke været hensigten, at en selvstændig erhvervsdrivende, som får ydelsen nedsat efter lovens § 69
j, stk. 4, også skal kunne få foretaget fradrag i ressourceforløbsydelsen for overskud af den selvstændige
erhvervsvirksomhed. Intentionen var, at reglen skulle svare til retsstillingen på sygedagpengeområdet.
192
Imidlertid foretages der ikke fradrag for indtægter på sygedagpengeområdet, idet sygedagpengene beregnes
på baggrund af de timer, hvor en person er uarbejdsdygtig.
Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt 2. pkt. i § 69 j, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, med den virkning
at det kommer til at fremgå klart af bestemmelsen, at der ikke skal foretages fradrag for overskud af
selvstændig virksomhed, når en person får udbetalt nedsat ressourceforløbsydelse efter lovens § 69 j, stk. 4.
Det foreslås i § 9, stk. 12, at ændringerne får virkning fra den 1. juli 2014, hvor denne del af
sygedagpengereformen trådte i kraft.
Stk. 9-10
Ved en fejl blev der i forbindelse med udmøntningen af sygedagpengereformen ikke indsat regler om
satsregulering for fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse efter § 69 j, stk. 9 og 10, i lov om
aktiv socialpolitik med indførelsen af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Dette var forudsat i
aftalen om sygedagpengereformen, idet ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb i størst muligt
omfang skulle svare til reglerne om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.
Efter forslagene til ændring af § 109, stk. 1, nr. 7 og stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, indføres der regler om
satsregulering af fradrag for indtægter i forbindelse med aktivering i ressourceforløbsydelsen efter § 69 j, stk.
10, og satsregulering af det beløb, som fradrag for lønindtægt i ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb efter § 69 j, stk. 9, skal beregnes på baggrund af.
Som følge af at det foreslås, at disse bestemmelser træder i kraft den 1. januar 2015, foreslås det, at beløbet
i § 69 j, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik angives i 2015-niveau, svarende til 15,73 kr. Det samme gør sig
gældende i forhold til det beløb, der fremgår af § 69 j, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik, som svarer til 13.648
kr. (2015-niveau).
LAS § 69 t - Beregning af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
Lovtekst
§ 69 t. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær til en sygemeldt, der påbegynder et
jobafklaringsforløb, har ret til refusion for det antal timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for.
Stk. 2. Arbejdsgiverens refusion udgør et beløb pr. time, der beregnes ud fra den ressourceforløbsydelse, den
sygemeldte ville have haft ret til, hvis den sygemeldte ikke havde haft indtægter, der medfører fradrag i
ressourceforløbsydelsen efter § 69 j. Refusionen kan dog højst udgøre et beløb svarende til den udbetalte
løn og kan højst ydes for 37 timer pr. uge.
Stk. 3. Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, udbetales refusionen til den
enkelte arbejdsgiver forholdsmæssigt ud fra antallet af timer i det enkelte arbejdsforhold.
Stk. 4. Refusion efter stk. 1-3 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om
sygedagpenge.
193
Stk. 1
Efter de gældende regler kan en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom til en person, der overgår fra
sygedagpenge til et jobafklaringsforløb, få refusion for de timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for, jf. §
69 t, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Bestemmelsen finder således alene anvendelse i de tilfælde, hvor den
sygemeldte er ansat hos en arbejdsgiver på tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløbet.
Som en konsekvens af nærværende lovforslags § 4, nr. 1, hvor det foreslås, at en person - der på første
fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis ikke personen var omfattet af
tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge - ligeledes har ret til at få et jobafklaringsforløb,
foreslås det, at en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom til en person, der påbegynder et
jobafklaringsforløb som følge af § 24 a i lov om sygedagpenge, ligeledes får ret til refusion. Hensigten med
den foreslåede ændring i bestemmelsen er at sikre, at arbejdsgiverens ret til refusion gælder for alle ansatte,
der overgår til et jobafklaringsforløb, uanset hvornår dette sker.
Har en person to arbejdsgivere, hvoraf kun den ene skal udbetale løn i en arbejdsgiverperiode efter
sygedagpengelovens regler, vil denne arbejdsgiver få ret til refusion for udbetalt løn fra den dag, hvor den
sygemeldte påbegynder jobafklaringsforløbet, jf. forslaget til § 24 a, stk. 3, nr. 1 og stk. 4, i lov om
sygedagpenge.
Det foreslås, at bestemmelsen får virkning fra den 1. juli 2014, jf. forslaget til § 9, stk. 13.
Stk. 4
Efter de gældende regler i sygedagpengeloven kan en arbejdsgiver have ret til refusion i
arbejdsgiverperioden, hvis den pågældende arbejdsgiver har tegnet en forsikring efter lovens § 55 eller har
indgået en aftale efter lovens § 56 i forbindelse med lønmodtagers kroniske sygdom.
Med den foreslåede § 69 t, stk. 4, sikres det, at en arbejdsgiver ikke kan få ret til fuld refusion efter både
sygedagpengelovens regler og efter § 69 t, stk. 1-3 for den samme periode. Efter forslagets indhold skal der
således ske en nedsættelse af refusion efter stk. 1-3 med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov
om sygedagpenge.
Det foreslås, at bestemmelsen får virkning fra den 1. juli 2014, jf. forslaget til § 9, stk. 13.
LAS § 69 u - Beregning af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
Lovtekst
§ 69 u. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning, nedsættelse af refusion,
frister for anmodning, udbetaling, administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for arbejdsgiverens refusion
af ressourceforløbsydelse. Beskæftigelsesministeren kan herudover fastsætte regler om tilbagebetaling af
refusion af ressourceforløbsydelse, der er udbetalt på et urigtigt grundlag.
194
Efter de gældende regler i § 69 u i lov om aktiv socialpolitik kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler
om beregning, frister for anmodning, udbetaling, administration m.v. for arbejdsgiverens refusion af
ressourceforløbsydelse. Denne bemyndigelse er anvendt til at fastsætte regler om, at arbejdsgiveren skal
anmode lønmodtagerens opholdskommune om udbetaling af refusionen efter lovens § 69 t for udbetalt løn.
Der kan alene ydes refusion for et tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for anmodningen om refusion.
Med forslaget til ændring udvides beskæftigelsesministerens bemyndigelse, således at ministeren kan
fastsætte regler om nedsættelse af refusion, herunder beregning af den nedsatte refusion efter lovens § 69
t og at refusionen nedsættes med det beløb, som arbejdsgiver kan modtage fra kommunen efter lov om
sygedagpenge. Nedsættelsen opgøres pr. dag.
Reglerne vil blive fastsat i bekendtgørelse om arbejdsgiveres anmodning om refusion og tilbagebetaling af
refusion i forbindelse med medarbejderes deltagelse i et jobafklaringsforløb m.v.
LAS § 75 – Rådighed for ledige fleksjobberettigede
Lovtekst
§ 75. En person, der modtager ledighedsydelse, skal aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå
fleksjob. Personen skal
1) være aktivt jobsøgende, herunder registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. dog
stk. 5,
2) …
Stk. 2-4
Stk. 5. Jobcenteret kan fritage en person for at registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf.
stk. 1, nr. 1, hvis det vurderes, at det enten ikke er muligt eller er meget vanskeligt for personen på grund af
den pågældendes nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne m.v. Jobcenteret og personen skal aftale,
hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter.
Efter de gældende regler i § 75, stk. 1, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, skal en modtager af ledighedsydelse
være aktivt jobsøgende. Kravene til den aktive jobsøgning skal tilpasses til, at vilkårene for
ledighedsydelsesmodtagere ikke er de samme som for andre ledige. Personen skal søge arbejde på den
måde, som er normalt for området. Jobcenteret skal hjælpe ledighedsydelses-modtageren med den aktive
jobsøgning, herunder f.eks. med at formidle kontakt til arbejdsgivere. Jobcenteret skal også yde en aktiv
indsats i forhold til at bringe ledighedsydelsesmodtageren tættere på arbejdsmarkedet, herunder yde
vejledning og hjælp med den aktive jobsøgning.
Efter den gældende § 76 i lov om aktiv socialpolitik, skal jobcenteret, hvis en modtager af ledighedsydelse
ikke er aktivt jobsøgende, give pågældende en frist på op til 3 måneder til at dokumentere sin aktive
jobsøgning.
195
Jobcenteret skal sammen med ledighedsydelsesmodtageren lægge en plan for personens jobsøgning i
fristperioden. Hvis personen ikke overholder planen, skal kommunen ved fristens udløb vurdere, om
personen har været aktivt jobsøgende.
Det foreslås i § 75, stk. 1, nr. 1, at en modtager af ledighedsydelse – som et led i den aktive jobsøgning –
løbende skal registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en digital joblog på ”Min side” på Jobnet.
Ledighedsydelsesmodtagerens registreringer i jobloggen skal bruges af jobcenteret til at vurdere, om
personen søger tilstrækkelig bredt, intensivt, realistisk m.v.
Jobloggen skal derfor indeholde detaljerede oplysninger om de job, som personen har søgt og den
pågældendes planlagte jobsøgning.
Der stilles – i lighed med de gældende regler – ikke krav om, at en ledighedsydelsesmodtager skal tilmelde
sig som arbejdssøgende på Jobnet.
Det foreslås i § 75, stk. 5, at jobcenteret kan fritage en ledighedsydelsesmodtager fra at anvende jobloggen
til at registrere sine jobsøgningsaktiviteter, hvis det vurderes, at det enten ikke er muligt eller er meget
vanskeligt på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Dette gælder også, hvis en person har
væsentlige sociale barrierer, som medfører, at den pågældende ikke eller kun vanskeligt kan registrere sine
jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet. Hvis jobcenteret har fritaget en person fra at anvende
jobloggen, skal ledighedsydelsesmodtageren og jobcenteret aftale, hvordan den pågældende i stedet skal
dokumentere sin aktive jobsøgning. Dette kan f.eks. også være ved, at det dokumenteres i journalen, at den
pågældende sammen med en jobkonsulent eller en fleksjobambassadør søger job aktivt.
LAS § 76 - Plan for jobsøgning for ledige fleksjobberettiget
Lovtekst
§ 76. Hvis en person ikke er aktivt jobsøgende, jf. § 75, stk. 1, nr. 1, og stk. 5, skal kommunen give den
pågældende en frist på op til 3 måneder til at dokumentere sin aktive jobsøgning. Kommunen skal sammen
med den pågældende lægge en plan for personens jobsøgning i fristperioden. Hvis personen ikke har
overholdt planen ved fristperiodens udløb, skal kommunen vurdere, om den pågældende har været aktivt
jobsøgende. Hvis kommunen vurderer, at personen ikke har været aktivt jobsøgende, skal kommunen træffe
afgørelse om, at den pågældende mister retten til ledighedsydelse, medmindre der er en rimelig grund, jf. §
13, stk. 4 og 5, til, at den pågældende ikke har været aktivt jobsøgende.
Stk. 2 …
I § 76, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at det indgår i den aktive jobsøgning, at ledighedsydelsesmodtageren
dokumenterer sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen eller på anden måde dokumenterer sin aktive
jobsøgning, jf. forslaget til ny § 75, stk. 5.
Hvis jobcenteret er i tvivl om, hvorvidt en modtager af ledighedsydelse er aktivt jobsøgende på baggrund af,
at den pågældende ikke har registeret sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på ”Min side” på Jobnet eller
på anden måde har dokumenteret sin aktive jobsøgning, skal jobcenteret give den pågældende en frist på op
196
til 3 måneder til at dokumentere sin aktive jobsøgning f.eks. ved at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i
jobloggen. Dette følger af den gældende § 76, stk. 1, nr. 1, samt forslaget til ændring af denne bestemmelse.
Der skal i forbindelse med, at der gives en frist til at dokumentere den aktive jobsøgning, lægges en plan for
personens jobsøgning i fristperioden. I denne plan kan f. eks. indgå antallet af ansøgninger, som den
pågældende skal sende, inden for hvilke ansættelsesområder, der skal søges fleksjob, en gennemgang af
personens cv, en frist til at lægge tidligere jobsøgningsaktiviteter i jobloggen m.v.
Jobcenteret skal endvidere vejlede personen om, hvordan personen kan finde fleksjob, søge ledige fleksjob,
give tilbud om kurser i jobsøgning m.v.
Når fristperioden udløber, skal jobcenteret efter den gældende § 76, stk. 1, 3. og 4. pkt. vurdere, om den
pågældende er aktivt jobsøgende, herunder om den pågældende har dokumenteret sine
jobsøgningsaktiviteter i jobloggen eller på anden måde, som aftalt med jobcenteret. Hvis den aftalte plan
med jobcenteret ikke er fulgt, skal jobcenteret vurdere, om den pågældende har haft en rimelig grund efter
§ 13, stk. 7, til ikke at følge planen for jobsøgning f.eks. sygdom. Jobcenteret skal endvidere foretage en
konkret vurdering af, om der foreligger andre forhold end dem, som er nævnt i § 13, stk. 7, som kan begrunde,
at den pågældende ikke skal have en sanktion, jf. § 13, stk. 8, f.eks. fordi den pågældendes nedsatte psykiske
eller fysiske funktionsevne, herunder svær psykisk sygdom, medfører, at en sanktion ikke fremmer
rådigheden hos ledighedsydelsesmodtageren. I denne situation skal der ikke gives en sanktion.
Ved denne vurdering skal det endvidere indgå, om modtageren af ledighedsydelse har deltaget i samtaler,
aktiviteter og tilbud, som jobcenteret har indkaldt til. Herudover skal det indgå, om personen har søgt ledige
fleksjob. Hvis ledighedsydelsesmodtageren ikke har lagt sine jobsøgningsaktiviteter ind på jobloggen, men
på anden måde kan dokumentere sin aktive jobsøgning f.eks. via tilbagemeldinger fra arbejdsgivere, kan der
ikke træffes afgørelse om, at den pågældende ikke har været aktivt jobsøgende.
Hvis kommunen vurderer, at personen ikke er aktivt jobsøgende, mister den pågældende retten til
ledighedsydelse. Dette følger af de gældende regler i § 76, stk. 1, 4. pkt. Selvom personen mister retten til
ledighedsydelse, er personen fortsat visiteret til et fleksjob, og jobcenteret skal fortsat bistå borgeren med
at finde et fleksjob.
Personen kan igen få ledighedsydelse, når personen på ny har opfyldt kravet om at være ansat i et fleksjob i
sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder efter at have mistet retten til ledighedsydelse, jf.
den gældende § 76, stk. 2.
LAS § 77 a – Fradrag for hjælpen for udeblivelse af tilbud for
fleksjobberettigede
Lovtekst
§ 77 a. En person, som uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 og 5, afviser at tage imod et tilbud om fleksjob efter
§ 75, stk. 1, nr. 3, eller ophører i et fleksjob, kan ikke få ledighedsydelse i 3 uger.
Stk. 2. Hvis en modtager af ledighedsydelse uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, udebliver fra et tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, som kan forbedre mulighederne for at få
197
arbejde, skal kommunen foretage fradrag i ledighedsydelsen for det antal dage, hvor personen er udeblevet
helt eller delvis.
Stk. 3-4 ….
Stk. 5. Stk. 1-4 finder også anvendelse, hvis den pågældendes handlemåde kan sidestilles med afslag på at
tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 3, eller tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4. Opgørelse
af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter stk. 2 kan ske som en samlet opgørelse for 1 måned. Partshøring
foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.
Stk. 6 …
Efter de gældende regler for modtagere af ledighedsydelse kan kommunen ikke foretage fradrag i hjælpen
for de dage, hvor den pågældende uden rimelig grund udebliver fra et tilbud.
Hvis jobcenteret vurderer, at den pågældendes handlemåde kan sidestilles med et afslag på et tilbud på
grund af fraværet, kan kommunen i dag træffe afgørelse om, at ledighedsydelsesmodtageren ikke kan
modtage ledighedsydelse i 3 uger, jf. § 77 a, stk. 2 og 4. Hvis den pågældende igen inden for en periode på
12 måneder afviser et tilbud, mister den pågældende retten til ledighedsydelse, jf. § 77 a, stk. 3.
Hvis jobcenteret efter de gældende regler er i tvivl om, hvorvidt den pågældende står til rådighed for et
fleksjob på grund af udeblivelserne, kan jobcenteret efter § 75, stk. 2, afprøve den pågældendes rådighed
ved f.eks. at anvende et tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis
jobcenteret vurderer, at personen ikke står til rådighed, og der ikke er en rimelig grund til den manglende
rådighed, skal kommunen træffe afgørelse om, at personen mister retten til ledighedsydelse. Dette følger af
den gældende § 77 b, stk. 1.
En person, som har mistet retten til ledighedsydelse efter de gældende § 77 a, stk. 2–4, eller § 77 b, stk. 1,
kan igen få ledighedsydelse, når den pågældende har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for 18
måneder efter at have mistet retten til ledighedsydelse.
Det foreslås i § 77, stk. 2, at en person, som uden en rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde, ikke kan
modtage ledighedsydelse for det antal dage, hvor den pågældende helt eller delvist er udeblevet fra
tilbuddet.
Det er en konkret vurdering, om der er tale om en udeblivelse. Hvis en person f.eks. en enkelt gang er
forsinket på grund af problemer med offentlig transport, er der ikke tale om en udeblivelse. Hvis en person
derimod ofte kommer for sent til tilbuddet, kan jobcenteret efter en konkret vurdering anse personen for
delvist at være udeblevet fra tilbuddet.
Eksempel 1 - En person, der har et tilbud på 10 timer fordelt på 4 dage af 2,5 timer, udebliver uden rimelig
grund en dag. Personen får et fradrag i hjælpen for en hel dag (dagssats).
Eksempel 2 - En person, der har et tilbud på 15 timer fordelt på 5 dage af 3 timer, udebliver uden rimelig
grund 1 time 3 gange på en uge. Personen får et fradrag i hjælpen for tre hele dage.
198
Beregningen af nedsættelsen pr. dag er fastsat i § 77, stk. 4, og fastsættes i lighed med gældende regler for
udeblivelser fra samtaler m.v. på baggrund af den årlige ledighedsydelse, og fastsættes pr. dag beregnet på
baggrund af en 5-dages-uge. Hvis den månedlige hjælp til personen er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag
tilsvarende. Den månedlige hjælp findes ved at gange ugesatsen med 4,3333.
De rimelige grunde følger af § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, og kan f.eks. være sygdom eller manglende
mulighed for at få passet sit barn.
Kommunen skal endvidere foretage en konkret vurdering af, om der foreligger andre forhold end dem, som
er nævnt i § 13, stk. 7, som kan begrunde, at den pågældende ikke skal have en sanktion, jf. § 13, stk. 8, f.eks.
fordi den pågældendes nedsatte psykiske eller fysiske funktionsevne, herunder svær psykisk sygdom
medfører, at en sanktion ikke fremmer rådigheden hos ledighedsydelsesmodtageren. I denne situation skal
der ikke gives en sanktion
I § 77, stk. 4, nyt 3. pkt., foreslås det, at kommunerne får mulighed for at fastsætte omfanget af
udeblivelserne som en samlet opgørelse ved udgangen af kalendermåneden, således at fradraget i hjælpen
kan ske i forbindelse med udbetalingen af månedens hjælp eller evt. den efterfølgende måneds hjælp.
Fradraget i hjælpen bør foretages snarest muligt for at synliggøre sammenhængen mellem udeblivelserne og
sanktionen.
Partshøring skal i så fald foretages i forbindelse med denne månedlige opgørelse. For øvrige udeblivelser eller
undladelser, der kan medføre sanktioner, skal der ske partshøring og træffes afgørelse umiddelbart efter
hændelsen. Dette svarer til reglerne for sanktioner for udeblivelser for uddannelses- eller
kontanthjælpsmodtagere.
LAS § 96 a - Fradrag for forskudsvis udbetalte bidrag i uddannelses- eller
kontanthjælp
Lovtekst
§ 96 a. Hvis Udbetaling Danmark udbetaler børnebidrag forskudsvis efter § 11 i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag og bidragsbetaleren modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp
og eventuelt aktivitetstillæg eller barselstillæg, så det samlede beløb til bidragsbetaleren udgør 14.203 kr.
eller derover pr. måned, fradrager den kommune, der udbetaler hjælp til bidragsbetaleren, efter anmodning
fra Udbetaling Danmark et beløb ved udbetalingen til dækning af det børnebidrag, som er udbetalt
forskudsvis. I de tilfælde, hvor beløbet nedsættes som følge af indtægter, formue eller sanktioner efter §§
36-42, foretager kommunen fradrag efter 1. pkt. Kommunalbestyrelsen overfører beløbet til Udbetaling
Danmark, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2-3. …
Præcisering af reglerne om fradrag for forskudsvis udbetalte bidrag i uddannelses- eller kontanthjælp.
Gældende regler
199
Efter den gældende § 96 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, foretager kommunen fradrag for forskudsvis
udbetalte børnebidrag i hjælpen hos personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp samt
eventuelt aktivitetstillæg eller barselstillæg, når den samlede hjælp udgør 14.203 kr. (2014-niveau). Ved en
fejl blev der ikke i forbindelse med den seneste ændring af § 96 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, angivet,
at ved opgørelsen af den samlede hjælp skal den hjælp, der ville være blevet udbetalt, hvis der ikke var sket
fradrag for egen og en ægtefælle/samlevers indtægter og formue samt sanktioner efter §§ 36-42 og hjælp,
der er ydet mod tilbagebetaling, indgå, svarende til de regler, der var gældende før.
Det foreslås, at det præciseres, at der ved opgørelsen af den samlede hjælp (uddannelses- eller
kontanthjælp), hvor kommunen kan foretage fradrag for forskudsvis udbetalte børnebidrag, indgår den
hjælp, der ville være blevet udbetalt, hvis der ikke var sket fradrag for egne og en ægtefælles/samlevers
formue og indtægter, sanktioner og hjælp ydet med tilbagebetalingspligt.
Ifølge den gældende § 96 a, stk. 1, foretager kommunen hos personer, der modtager uddannelseshjælp eller
kontanthjælp samt evt. aktivitetstillæg eller barselstillæg, så den samlede hjælp udgør 14.203 kr. (satsen for
2014) eller derover pr. måned fradrag for forskudsvis udbetalte børnebidrag i uddannelses- eller
kontanthjælpen, inklusive eventuelle tillæg.
Ved en fejl blev det ved udformningen af § 96, stk. 1, 1. pkt., i forbindelse med indførelsen af reglerne om et
barselstillæg ved lov nr. 721 af 25. juni 2014 ikke angivet, at ved opgørelsen af den samlede hjælp, ses bort
fra egne og ægtefælles eller samlevers indtægter og formue, sanktioner efter §§ 36-42 og hjælp, der er ydet
med tilbagebetalingspligt, svarende til de regler, der var gældende før.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen præciseres, så bestemmelsens indhold følger intentionen bag
indførelsen af kommunernes mulighed for at foretage fradrag for forskudsvise udbetalte børnebidrag.
LAS § 100 - Statsrefusion
Lovtekst
§ 100. . . .
Stk. 4-5. …
Det fremgår af § 100 i lov om aktiv socialpolitik, at staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til hjælp
efter kapitel 4. Dog refunderer staten 50 pct. for personer, herunder personer under revalidering eller
forrevalidering efter kapitel 6, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, og kapitel 11 i lov om en aktiv
Det fremgår videre, at kommunen ingen refusion modtager fra det tidspunkt, hvor personen har ret og pligt
til tilbud efter reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og indtil tilbud påbegyndes, jf. §
100, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.
200
Reglen om, at kommunerne ikke kan få refusion fra staten, hvis et tilbud ikke er påbegyndt rettidigt efter
kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og frem til tilbuddet påbegyndes, er suspenderet for årene
2013 og 2014, jf. § 100, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik.
Kommunerne har brugt mange administrative ressourcer på at dokumentere og kontrollere, at arbejdsløse
blev aktiveret rettidigt. Samtidig har reglerne om strafrefusionen i nogle tilfælde også betydet, at der er
blevet gennemført aktivering for aktiveringens skyld. Samtidig har det vist sig, at suspensionen af reglerne
om strafrefusion ikke har ført til, at kommunerne har slækket på rettidigheden.
Det foreslås på denne baggrund, at reglen om, at kommunerne ikke har ret til refusion fra staten, hvis et
tilbud efter kapitel 17 ikke er givet rettidigt, ophæves permanent.
Ophævelse af reglerne om kommunernes manglende ret til refusion af udgifterne til kontanthjælp, når tilbud
ikke er givet til tiden
Gældende regler
Efter de gældende regler modtager kommunen ingen refusion for uddannelses- og kontanthjælp, hvis en
person, der har ret og pligt til et tilbud efter kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke
påbegynder tilbuddet rettidigt. Kommunen kan ikke modtage refusion fra staten fra det tidspunkt, hvor
personen har ret og pligt til tilbud efter reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og indtil
tilbud påbegyndes, jf. § 100, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.
Reglen om, at kommunerne ikke kan få refusion for udgifterne til uddannelses- og kontanthjælp, når ret- og
pligttilbud ikke er givet efter reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, indebærer en risiko
for, at hensynet til et tilbuds varighed og starttidspunkt vejer tungere end hensynet til, hvilket tilbud den
enkelte ledige har mest behov for. Hertil kommer, at reglerne har vist sig at være tunge at administrere for
kommunerne.
Reglen om, at kommunerne ikke kan få refusion for udgifterne til uddannelses- og kontanthjælp, når ret- og
pligttilbud ikke er givet efter reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er suspenderet for
årene 2013 og 2014.
aktiveret rettidigt. Samtidig har reglerne om strafrefusionen i nogle tilfælde også betydet, at der er blevet
gennemført aktivering for aktiveringens skyld. Endvidere har det vist sig, at suspensionen af reglerne om
Det foreslås derfor, at reglen om, at kommunerne ikke kan få refusion for udgifterne til uddannelses- og
kontanthjælp, når ret- og pligttilbud ikke er givet efter reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, ophæves permanent.
201
LAS § 109 - Satsreguleret
Lovtekst
§ 109. En gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent og efter stk. 3 og 4 de beløb, der er nævnt i:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
10)
11)
12)
13)
§ 12, stk. 3, og §§ 23-26 om hjælp til forsørgelse.
§ 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år.
§ 30 om indtægtsfradrag for ægtepar eller samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b, omfattet af § 26, stk. 2.
§ 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.
§ 42 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i
udlandet.
§ 52 om revalideringsydelse og § 68 og § 69 j, stk. 2 og 4, om ressourceforløbsydelse.
§ 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse.
§ 69 d, stk. 2, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og § 69 o, stk. 2, om nedsættelsen af hjælpen
efter § 69 j.
§ 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.
(Ophævet).
(Ophævet).
(Ophævet).
§ 85 a om efterlevelseshjælp.
14)§ 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvis udbetalt børnebidrag.
Stk. 2. Niveauet for det beløb, som fremgår af § 68 a, stk. 2, § 69 j, stk. 9, og § 74 d, stk. 3, 1. pkt., reguleres
efter § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3. Ved den årlige regulering af beløbene i stk. 1, nr. 1-3, 6-9 og 13, anvendes satsreguleringsprocenten
for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 5.
Stk. 4. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For
finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75. S
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.
Stk. 1
Efter de gældende regler bliver ressourceforløbsydelse under ressourceforløb efter § 68 i lov om aktiv
socialpolitik, herunder § 68 a, stk. 3, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse under
ressourceforløb og fradrag i ressourceforløbsydelsen med en punktsanktion efter § 69 d, stk. 2, satsreguleret
en gang årligt med satsreguleringsprocenten.
Ved en fejl blev der i forbindelse med udmøntningen af sygedagpengereformen ikke indsat regler om
satsregulering for fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter § 69
j, stk. 9, og fradrag i ressourceforløbsydelse med en punktsanktion efter § 69 o, stk. 2, i lov om aktiv
202
socialpolitik. Dette var forudsat i aftalen om sygedagpengereformen, idet ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb i størst muligt omfang skulle svare til reglerne om ressourceforløbsydelse under
ressourceforløb.
Det skal bemærkes, at ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb bliver satsreguleret på samme
måde som kontanthjælp, da satserne for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb svarer til satserne
for kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1 og 2 samt stk. 3, nr. 10 og stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Da der i
de gældende regler i § 109, stk. 1, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik, vedrørende satsregulering er indsat en
henvisning til § 68 i lov om aktiv socialpolitik om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, foreslås det
med ændringen til § 109, stk. 1, nr. 6, at der også i reglen om satsregulering henvises til § 69 j, stk. 2 og 4, i
lov om aktiv socialpolitik, vedrørende ressourceforløb under jobafklaringsforløb, således at reglerne for
satsregulering af ydelserne bliver ens.
Med forslagene til ændring af § 109, stk. 1, nr. 7 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, rettes der op på denne fejl,
således at fradrag for arbejdsindtægt og punktsanktion i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
satsreguleres på samme måde som ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.
Stk. 2
Som led i aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob og aftalen om en sygedagpengereform blev det
indført, at der skal ske et lempeligere fradrag af lønindtægt i ressourceforløbsydelse under henholdsvis
ressourceforløb og jobafklaringsforløb. Fradraget for lønindtægter skal ske på samme måde som fradraget
for lønindtægter i fleksløntilskud og ledighedsydelse. Det betyder, at der skal ske fradrag i
ressourceforløbsydelsen med 30 pct. af lønindtægter inkl. pension, indtil lønindtægten udgør 13.648 kr.
(2015-niveau). For lønindtægt herudover nedsættes ressourceforløbsydelsen med 55 pct.
Beløbet på 13.648 kr. satsreguleres, jf. § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik for ledighedsydelse. Med
forslaget til ændringen af lovens § 109, stk. 2, hvor der indsættes henvisning til § 68 a, stk. 2 og § 69 j, stk. 9,
i lov om aktiv socialpolitik, vil niveauet for det beløb, der fremgår af disse bestemmelser, ligeledes blive
reguleret. Reguleringen sker efter § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
SDPL § 24 a – Jobafklaringsforløb til uarbejdsdygtige der ikke opfylder SDPL
§ 24
Lovtekst
§ 24 a. Personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, men er
omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, har ret til at få et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. For lønmodtagere er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, fra første fraværsdag efter udløbet af arbejdsgiverperioden i § 30, stk. 1,
203
jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. I følgende tilfælde er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse på et tidligere
tidspunkt end efter stk. 2:
2) For lønmodtagere, hvor der ikke er ret til sygedagpenge fra en arbejdsgiver, er der ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.
2) For lønmodtagere, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge efter § 31, stk. 2, er der ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter udløbet af den periode, hvor kommunen
udbetaler sygedagpenge.
3) For et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der har ret til arbejdsløshedsdagpenge
eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygdom
efter § 62, stk. 3, eller § 52 h, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er der ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag efter udløbet af perioden med
ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
4) For et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der ikke har ret til
arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom,
fordi medlemmet arbejder på nedsat tid, eller fordi medlemmet bliver syg på første ledighedsdag
inden tilmelding som jobsøgende på Jobnet, er der ret til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.
Stk. 4. Personer, der er omfattet af flere bestemmelser i stk. 2 og 3, har ret til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse fra det tidligste tidspunkt.
Stk. 5. For selvstændige erhvervsdrivende er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra
første fraværsdag.
Gennerelle bemærkninger
Ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse for personer, som på første sygefraværsdag er
omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge
Gældende regler
Efter gældende regler ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der
er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. § 24, stk. 1, i lov om
sygedagpenge. Det betyder, at en person, der på første fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i
lovens § 24, stk. 1, ikke er berettiget til sygedagpenge fra kommunen, uanset at den pågældende opfylder
lovens beskæftigelseskrav og øvrige betingelser.
Som følge af sygedagpengereformen, der trådte i kraft 1. juli 2014, har en sygemeldt, der ved den
revurdering, som sker inden standsning af sygedagpengene, og som ikke opfylder betingelserne for at
forlænge udbetalingen af sygedagpenge, ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Det var en central intention med sygedagpengereformen, at det økonomiske sikkerhedsnet under de
sygemeldte skulle følge perioden med uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, men der blev ikke ved
204
udmøntningen af sygedagpengereformen taget stilling til, om personer, der ved en ny sygemelding er
omfattet af tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1, skulle sikres en indsats og forsørgelse i form af ret til et
Dermed kan en person, der bliver syg igen efter en kortere periode som raskmeldt, på første nye
fraværsdag være omfattet af tidsbegrænsningen på 22 uger i de seneste 9 måneder. Personen vil i den
situation - uanset at vedkommende opfylder de øvrige betingelser for ret til sygedagpenge - ikke være
berettiget til sygedagpenge fra kommunen.
Sådanne personer har efter gældende regler ikke ret til et jobafklaringsforløb, da det alene er
sygedagpengemodtagere, der ikke kan få sygedagpengene forlænget efter reglerne i sygedagpengelovens §
27, der har ret til et jobafklaringsforløb, jf. § 68 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der er ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden på de første 30 fraværsdage, uanset
at den sygemeldte ikke er fri af tidsbegrænsningen. Denne ret forudsætter, at beskæftigelseskravet i
forhold til arbejdsgiveren samt lovens øvrige betingelser er opfyldt.
I tilfælde, hvor arbejdsgiveren f.eks. har tegnet en forsikring, eller der er indgået en § 56 aftale for
lønmodtagere med en kronisk sygdom, udbetaler arbejdsgiveren sygedagpengene i arbejdsgiverperioden
og har som følge af forsikringen eller aftalen ret til refusion. I tilfælde, hvor den sygemeldte ikke er fri af
tidsbegrænsningen, har den sygemeldte tilsvarende ret til sygedagpenge i den del af arbejdsgiverperioden,
hvor kommunen udbetaler sygedagpenge, fordi ansættelsesforholdet er ophørt, jf. lovens § 31, stk. 2, eller
fordi kommunen forlods udbetaler sygedagpenge efter lovens § 72, stk. 1.
Det foreslås, at personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis
de havde været fri af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, får ret til at få et
Bestemmelsen omfatter de personer, der på første sygefraværsdag opfylder betingelserne i
sygedagpengeloven for ret til sygedagpenge fra kommunen, herunder et af beskæftigelseskravene i lovens
kapitel 11 for så vidt angår lønmodtagere og kapitel 14 for så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende.
Forslaget finder ikke anvendelse på den personkreds – pensionister – der er omfattet af lovens § 25, idet
denne gruppe efter gældende regler ikke har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Forslaget har til formål at sikre, at en person, der er raskmeldt efter en længere sygdomsperiode, men som
efter forholdsvis kort tid igen må sygemelde sig, får en indsats og en forsørgelsesydelse. Det er en
forudsætning, at personen har en tilstrækkelig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Med forslaget ændres ikke på indholdet af et jobafklaringsforløb, størrelsen af ressourceforløbsydelsen,
retten til arbejdsgivers refusion af ressourceforløbsydelsen m.v.
Et jobafklaringsforløb er kendetegnet ved, at personen skal have en individuelt tilpasset og
helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i personens konkrete forudsætninger, behov og
helbredstilstand. Sigtet med jobafklaringsforløbet er, at en tværfaglig og sammenhængende indsats skal
bringe personen i arbejde eller i gang med en uddannelse. Jobafklaringsforløbet kan bestå af tilbud om
205
vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og mentor efter kapitel 9 b 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt indsats efter anden lovgivning, herunder efter
sundhedsloven og serviceloven. Hvis personen er i et ansættelsesforhold, tilrettelægges
jobafklaringsforløbet med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med inddragelse af
arbejdsgiveren, herunder en gradvis tilbagevenden til jobbet.
Det foreslås, som i en sag, hvor en sygedagpengemodtager overgår til jobafklaringsydelse, at sagen senest 4
uger efter overgangen til jobafklaringsforløb skal behandles i rehabiliteringsteamet, og at indsatsen
herefter iværksættes.
Til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen udarbejder den koordinerende sagsbehandler og
personen rehabiliteringsplanens forberedende del med oplysninger om beskæftigelsesmål, personens
ressourcer, udfordringer og de lægelige oplysninger. Personen og den koordinerende sagsbehandler
deltager i rehabiliteringsteamets møde om personens sag.
Der sker en løbende opfølgning i jobafklaringsforløbet med 6 samtaler om året. Vurderer kommunen som
led i opfølgningen, at personen har behov for f.eks. et fleksjob, forelægges sagen for rehabiliteringsteamet.
For at sikre, at der ikke er personer, som i perioden fra 1. juli 2014 til 4. januar 2015 mister retten til
forsørgelse på grund af den nævnte situation, foreslås det, at der indføres hjemmel i nærværende
lovforslag til at efterbetale ressourceforløbsydelse i perioden, det vil sige før den foreslåede ikrafttræden
den 5. januar 2015.
Kommunerne skal tage stilling til, om der er borgere, som har ret til at få efterbetalt ressourceforløbsydelse
i perioden fra 1. juli 2014 til 4. januar 2015, hvis den foreslåede ændring af sygedagpengeloven var indført
fra 1. juli 2014.
Efterbetaling af ressourceforløbsydelsen vil vedrøre personer med ret til jobafklaringsforløb i perioden 1.
juli 2014 – 4. januar 2015. Kommunen skal ved afgørelsen om ret til jobafklaringsforløb og
ressourceforløbsydelse tage stilling til, i hvilken periode personen ville have haft ret til jobafklaringsforløb.
Ved efterbetaling af ressourceforløbsydelsen skal kommune opgøre beløbet, herunder tage stilling til, om
en arbejdsgiver, der i perioden har udbetalt løn, har krav på refusion.
Det bemærkes, at efterbetalingen er den retmæssige ydelse (ressourceforløbsydelse) efter fradrag af den i
perioden udbetalte ydelse, eksempelvis uddannelses- eller kontanthjælp, i overensstemmelse med
principperne i § 94 i lov om aktiv socialpolitik. Ressourceforløbsydelse udbetales uden hensyn til egen
formue samt en eventuel ægtefælle eller samlevers indtægts- eller formueforhold.
Beskæftigelsesministeren har den 8. oktober 2014 fremsat L 13 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv
socialpolitik (Ændring af formue- og fradragsregler ved efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og
øvrige offentlige sociale ydelser m.v.). Under forudsætning af Folketingets vedtagelse af lovforslaget, skal
kommunen ved udbetalingen af uddannelses- eller kontanthjælp se bort fra formue og indtægter i form af
efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af, at en
myndighed har ændret sin afgørelse, eller at borgeren har fået medhold i en sag hos en myndighed, i
Ankestyrelsen eller ved domstolene, Personer, der med dette lovforslag vil kunne modtage en efterbetaling
vedrørende ressourceforløbsydelse, vil således ikke få efterbetalingen fradraget i en eventuel beregning af
uddannelses- eller kontanthjælp.
206
En person, der på første fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i §§ 24, stk. 1 og 25, stk. 1, i lov om
sygedagpenge, er ikke berettiget til sygedagpenge fra kommunen, uanset at den pågældende opfylder lovens
beskæftigelseskrav og øvrige betingelser.
Det fremgår således af lovens § 24, stk. 1, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en
kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under
sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Det fremgår desuden af lovens § 24, stk.
2, at hvis den sygemeldte ved den revurdering, som sker inden standsning af sygedagpengene, ikke opfylder
betingelserne for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge, har personen ved fortsat uarbejdsdygtighed på
grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en
Efter de gældende regler vil en person, som bliver raskmeldt efter en periode med sygedagpenge, ved en ny
sygemelding efter kort tid kunne risikere på første nye sygedag at være omfattet af tidsbegrænsningen på 22
uger i de seneste 9 forudgående kalendermåneder. Personen vil i den situation ikke være berettiget til
sygedagpenge fra kommunen, uanset at vedkommende opfylder de øvrige betingelser for ret til
sygedagpenge. Da bestemmelsen i § 68 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kun gælder for
sygedagpengemodtagere, der ikke kan få sygedagpengene forlænget efter reglerne i sygedagpengelovens §
27, vil der heller ikke være ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
I stk. 1 foreslås det, at personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen,
hvis de havde været fri af tidsbegrænsningen, har ret til at få et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse.
Bestemmelsen omfatter kun personer, der opfylder betingelserne i sygedagpengeloven i øvrigt, herunder et
af beskæftigelseskravene i lovens kapitel 11 for så vidt angår lønmodtagere og kapitel 14 for så vidt angår
selvstændige erhvervsdrivende.
Bestemmelsen omfatter desuden kun personer omfattet af lovens § 24, og finder således ikke anvendelse på
den personkreds – pensionister – der er omfattet af lovens § 25.
Retten til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse indtræder ved ophøret af en evt. ret til en ydelse
efter sygedagpengeloven (f.eks. sygedagpenge fra arbejdsgiver i arbejdsgiverperioden) eller efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. for ledige, der har ret til arbejdsløshedsdagpenge i de første 14 dage af
sygeperioden.
Det foreslås i stk. 2, at lønmodtagere får ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra
første fraværsdag efter udløbet af arbejdsgiverperioden i lovens § 30, stk. 1. Det gælder i de situationer, hvor
lønmodtageren opfylder betingelserne for ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden, jf.
lovens § 30, stk. 2. Det gælder således også, når kommunen forlods udbetaler sygedagpenge til en
lønmodtager, fordi arbejdsgiver ikke mener sig forpligtet til at udbetale, jf. lovens § 72, stk. 1.
Det skal bemærkes, at f.eks. forsikrede arbejdsgivere efter lovens § 55 eller arbejdsgivere med en § 56ordning kan have ret til refusion fra kommunen i denne periode.
207
Det foreslås i stk. 3, at der i en række situationer er ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse
på et tidligere tidspunkt end ved arbejdsgiverperiodens udløb.
I nr. 1 foreslås, at lønmodtagere, hvor der ikke er en arbejdsgiverperiode, f.eks. ansatte i fleksjob, får ret til
et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.
I nr. 2 foreslås, at lønmodtagere, hvor arbejdsgivers forpligtelse til at udbetale sygedagpenge ophører i løbet
af arbejdsgiverperioden, jf. lovens § 31, stk. 1, og hvor kommunen udbetaler sygedagpenge i resten af
arbejdsgiverperioden, jf. lovens § 32, stk. 1, får ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra
første fraværsdag efter udløbet af den periode, hvor kommunen udbetaler sygedagpengene.
Af nr. 3 og 4, fremgår tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse for
lønmodtagere, som på første fraværsdag er helt eller delvist ledige. Forslagene skal se i lyset af, at som følge
af lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
og forskellige andre love, kan dagpengemodtagere, som forud for sygdommen er tilmeldt som jobsøgende
hos jobcenteret, og som bliver syge fra den 5. januar 2015, fortsætte med at modtage
arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom. Ved sygdom ud over 14 dage overgår
dagpengemodtageren til at modtage sygedagpenge fra kommunen efter reglerne i lov om sygedagpenge.
Personer, der arbejder på nedsat tid og modtager supplerende dagpenge, overgår dog til sygedagpenge fra
kommunen fra første sygedag.
Det foreslås derfor i nr. 3, at ledige, der har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen, får ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag efter udløbet af perioden med ret til
arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det skal bemærkes, at der kan være
tilfælde, hvor der er ret til f.eks. arbejdsløshedsdagpenge, men hvor der ikke er en udbetaling fra
arbejdsløshedskassen, f.eks. pga. regler om karantæne. Også i disse tilfælde indtræder retten til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse først ved ophøret af retten til arbejdsløshedsdagpenge eller
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, dvs. som udgangspunkt efter 14 dage.
En person, der er i delvis beskæftigelse og modtager supplerende arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, har som udgangspunkt ikke ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen. Det samme gælder en
person, der bliver syg på sin første ledighedsdag, inden personen er tilmeldt som jobsøgende på Jobnet. Det
foreslås i nr. 4, at disse ledige har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første
fraværsdag.
Det foreslås i stk. 4, at for personer, der er omfattet af flere bestemmelser i stk. 2 og 3, er der ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra det tidligste af de mulige tidspunkter. Eksempelvis en
person med to arbejdsgiverforhold, arbejdsgiver A og arbejdsgiver B, hvor beskæftigelseskravet for ret til
sygedagpenge for arbejdsgiveren alene er opfyldt over for arbejdsgiver A. Her vil personen få ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse allerede fra første fraværsdag.
Det vil betyde, at arbejdsgiver A, der efter sygedagpengeloven har pligt til at udbetale sygedagpenge i
arbejdsgiverperioden, kan få ret til refusion efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik om
208
Hvis arbejdsgiver A har tegnet en forsikring efter sygedagpengelovens § 55 eller har en § 56-ordning, kan der
være ret til refusion efter sygedagpengelovens regler. I disse tilfælde vil der ske nedsættelse af den refusion,
arbejdsgiveren vil kunne være berettiget til efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, jf. den i nærværende
lovforslags § 3, nr. 16 foreslåede ændring til § 69 u i lov om aktiv socialpolitik. Med den foreslåede
bestemmelse sikres det, at en arbejdsgiver ikke kan få ret til fuld refusion for den samme periode efter både
sygedagpengelovens regler og efter § 69 t, stk. 1-3, i lov om aktiv socialpolitik. Der skal således ske en
nedsættelse af refusion efter § 69 t, stk. 1-3, i lov om aktiv socialpolitik, med det beløb, som arbejdsgiveren
har ret til efter lov om sygedagpenge.
For en person, der bliver berettiget til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse på et senere
tidspunkt end den første fraværsdag, er det en forudsætning for retten til jobafklaringsforløbet, at personen
fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.
Det foreslås i stk. 5, at en selvstændig erhvervsdrivende får ret til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag. Det gælder også i de tilfælde, hvor den selvstændige
erhvervsdrivende har tegnet en forsikring efter sygedagpengelovens § 45.
Kommunens afgørelse efter § 24 a, herunder om, at en person er omfattet af tidsbegrænsningen og dermed
ikke berettiget til sygedagpenge, samt tidspunktet for evt. ret til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, kan påklages til Ankestyrelsen efter de almindelige regler.
SDPL § 51 – Sygedagpenge til sygemeldte forsikrede ledige
Lovtekst
§ 51. Sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udgør samme beløb, som
personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis den
pågældende ikke havde været syg, jf. dog stk. 2 og § 53 a. Til personer, der ved deltagelse i aktiviteter efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager ydelser, som træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge,
udgør sygedagpengene et beløb svarende til den aktuelle indtjening, dog maksimalt det højeste
sygedagpengebeløb.
Stk. 2. Sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud efter §
33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, udgør samme beløb, som personen kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet, jf. dog § 53 a.
Stk. 2
Som følge af lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love, kan dagpengemodtagere, som forud for sygdommen
er tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret, og som bliver syge fra den 5. januar 2015, fortsætte med at
modtage arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom.
209
Ved sygdom ud over 14 dage overgår dagpengemodtageren til at modtage sygedagpenge fra kommunen
efter reglerne i lov om sygedagpenge. Personer, der arbejder på nedsat tid og modtager supplerende
dagpenge, overgår dog til sygedagpenge fra kommunen fra første sygedag.
Herudover finder reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. tilsvarende anvendelse. Det betyder bl.a.,
at dagpengemodtagere, der bliver syge under deltagelse i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov
modtage sygedagpenge fra kommunen.
Det forslås endvidere, at sygedagpenge fra kommunen udbetales med dagpengemodtagerens individuelt
beregnede sats, jf. dog arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 47 og 70, og uden hensyn til begrænsningen på
80 pct. af højeste dagpenge under deltagelse i tilbud om en erhvervsuddannelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 3.
Herved sikres, at personer, som overgår til at modtage sygedagpenge, vil modtage sygedagpenge med det
samme beløb, som hvis de ikke havde deltaget i tilbuddet.
Efter gældende regler i § 51 i lov om sygedagpenge udgør sygedagpenge til et ledigt medlem af en
arbejdsløshedskasse samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den
pågældende ikke havde været syg, jf. dog sygedagpengelovens § 53 a, hvorefter der ikke udbetales
sygedagpenge på søgnehelligdage.
Det foreslås, at der til lovens § 51 tilføjes et stk. 2, hvoraf det fremgår, at sygedagpenge til et ledigt medlem,
der deltager i uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, skal udgør det samme beløb, som den ledige kunne have modtaget i sygedagpenge,
hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet, jf. dog sygedagpengelovens § 53 a, hvorefter der ikke udbetales
sygedagpenge på søgnehelligdage.
En ledig, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet og dermed har fået lagt en
begrænsning på arbejdsløshedsdagpengene på 80 pct. af højeste dagpengesats, vil dermed ved udbetaling
af sygedagpenge få beregnet disse ud fra den individuelt beregnede arbejdsløshedsdagpengesats. Satsen
oplyses af arbejdsløshedskassen i forbindelse med arbejdsløshedskassens anmeldelse af den lediges
sygefravær til kommunen, jf. § 40 a i lov om sygedagpenge.
Formålet er at sikre, at den ledige ikke oplever en ydelsesnedgang under sygdom i forhold til de
dagpengemodtagere, der ikke deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet.
Barselsloven (BL)
BL § 36 – Barseldagpenge til forsikrede ledige under erhvervsuddannelse
efter LAB 33 a
210
Lovtekst
§ 36. Barseldagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udgør samme beløb, som
personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde modtaget
dagpenge efter denne lov, jf. dog stk. 2.
Stk.2
Tilsvarende forslås det, at dagpengemodtagere, som overgår til at modtage barselsdagpenge, vil modtage
barselsdagpenge med det samme beløb, som hvis de ikke havde deltaget i tilbuddet, jf. lovforslagets § 5, nr.
3, det vil sige svarende til deres individuelt beregnede sats, jf. dog arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 47 og
70
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af nærværende lovforslags § 5, nr. 3, hvor der foreslås, at
barselsdagpenge til en ledig, som deltager i et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse
efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal udgøre samme beløb, som den ledige ville have haft
ret til, hvis medlemmet ikke deltog i tilbuddet.
Stk. 2
Efter gældende regler i § 36 i barselloven, udgør barselsdagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den
pågældende ikke havde modtaget dagpenge efter barselloven.
Det foreslås, at barselsdagpenge til et ledigt medlem, der deltager i et uddannelsesløft i form af tilbud om en
erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal udgøre det samme beløb, som
den ledige kunne have modtaget i barselsdagpenge, hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet.
En ledig, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet og dermed har fået lagt en
begrænsning på arbejdsløshedsdagpengene på 80 pct. af højeste dagpengesats, vil ved udbetaling af
barselsdagpenge få beregnet disse ud fra den individuelt beregnede arbejdsløshedsdagpengesats. Satsen
oplyses af arbejdsløshedskassen i forbindelse med arbejdsløshedskassens anmeldelse af fravær til Udbetaling
Danmark, jf. § 30, stk. 5, i barselloven.
Formålet er at sikre, at den ledige ikke oplever en ydelsesnedgang under barsel i forhold til de
dagpengemodtagere, der ikke deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet.
211
Lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner (UL)
UL § 14
Lovtekst
§ 14. Staten yder et årligt tilskud til kommunerne, som fastsættes af finansministeren med tilslutning fra
Folketingets Finansudvalg.
Stk. 2. Tilskuddet fastsættes som summen af
5) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til
kontanthjælp, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse (som led i et ressourceforløb eller
jobafklaringsforløb), aktivering af kontanthjælps-, ledighedsydelses- og ressourceforløbsmodtagere,
revalidering, udgifter til uddannelseshjælp, aktivitetstillæg og udgifter til aktivering af modtagere af
uddannelseshjælp, driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere, modtagere af den
midlertidige arbejdsmarkedsydelse, som er visiteret til kategori 2 eller 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, i
lov om sygedagpenge, og forsikrede ledige samt driftsudgifter i forbindelse med jobrettet
uddannelse, jobrotationsydelse, kommunale udgifter til danskundervisning til udlændinge og
undervisning i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie samt kontanthjælp og aktivering
efter integrationslovens kapitel 4-5, kommunale udgifter til den særlige uddannelsesydelse og
driftsudgifter til finansiering af uddannelse, aktivering samt udgifterne til befordring for personer,
der er omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret,
førtidspension og erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret og
Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne
Den kommunale budgetgaranti efter § 14 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne
indebærer, at kommunerne under ét kompenseres for udviklingen i de kommunale udgifter på visse
områder, herunder kommunernes driftsudgifter ved aktivering af f.eks. forsikrede ledige. Kompensationen
sker via en regulering af bloktilskuddet. Det fremgår heraf, at orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere er
omfattet. Det foreslås udgå af ordensmæssige grunde, da der ikke længere findes orlovsydelse til
kontanthjælpsmodtagere. Kommunernes udgifter til den regionale uddannelsespulje og puljen til
uddannelsesløft er også budgetgaranterede, og omfattet af gældende bestemmelse om driftsudgifter ved
aktivering af forsikrede ledige.
212
Som led i beskæftigelsesreformen ændres de offentlige udgifter til jobrotationsydelse fra at være 100 pct.
statslige udgifter til at være 60 pct. statslige udgifter og 40 pct. kommunale udgifter. Som konsekvens heraf
foreslås udligningsloven ændret, så de kommunale mer-eller mindreudgifter til jobrotationsydelse er
omfattet. Det vedrører al jobrotationsydelse, herunder også jobrotationsydelse når den beskæftigede, der
deltager i uddannelse som led i jobrotation, har en kort videregående eller en mellemlang videregående
uddannelse, jf. § 98 a, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (som ydes som tilsagn inden for en
ramme).
Endeligt fremgår det af udligningsloven, at driftsudgifter til selvvalgt uddannelse er omfattet. Som følge af
forslaget om, at der ikke længere vil være selvvalgt uddannelse men jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foreslås ordlyden tilsvarende konsekvensrettet.
Det fremgår af § 23 a i samme lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, at
uddannelsesydelse indgår i statens årlige beskæftigelsestilskud til kommunerne. Det foreslås udgå af
ordensmæssige grunde, da der ikke længere findes uddannelsesydelse. De forsikrede ledige, der deltager i
selvvalgt uddannelse (fremadrettet jobrettet uddannelse), får i stedet dagpenge.
Det fremgår af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, at orlovsydelse til
kontanthjælpsmodtagere indgår i statens årlige tilskud til kommunerne (regulering af bloktilskuddet), dvs. at
kommunernes mer- eller mindreudgifter hertil er budgetgaranteret. Det foreslås udgå af ordensmæssige
grunde, da der ikke længere findes orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere.
Som led i beskæftigelsesreformen ændres de offentlige udgifter til jobrotationsydelse fra at være 100 pct.
statslige udgifter til at være 60 pct. statslige udgifter og 40 pct. kommunale udgifter, jf. afsnit 2.5.3.5. Som
konsekvens heraf foreslås udligningsloven ændret, så de kommunale mer-eller mindreudgifter til
jobrotationsydelse er omfattet. Det vedrører al jobrotationsydelse, herunder også jobrotationsydelse når
den beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotation, har en kort videregående eller en
mellemlang videregående uddannelse, jf. § 98 a, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (som ydes
som tilsagn inden for en ramme).
Endeligt fremgår det af udligningsloven, at driftsudgifter til selvvalgt uddannelse er omfattet. Som følge af at
der ikke længere vil være selvvalgt uddannelse men jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, foreslås ordlyden ændret tilsvarende.
UL § 23 a
Lovtekst
213
§ 23 a. Staten yder årligt et beskæftigelsestilskud til kommunerne til finansiering af kommunernes udgifter
til forsikrede ledige. Det samlede beskæftigelsestilskud fastsættes af finansministeren med tilslutning fra
Folketingets Finansudvalg. Beskæftigelsestilskuddet fordeles af økonomi- og indenrigsministeren efter stk. 27.
Stk. 2. . . .
Stk. 3. Beskæftigelsestilskuddet omfatter kommunernes nettoudgifter til arbejdsløshedsdagpenge,
løntilskud til arbejdsgivere, der ansætter forsikrede ledige i løntilskudsjob, personlig assistance til
handicappede, befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige og hjælpemidler bortset fra
undervisningsmaterialer til forsikrede ledige og beskæftigede.
Stk. 4-8. . . .
Det fremgår af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, at uddannelsesydelse indgår i
statens årlige beskæftigelsestilskud til kommunerne. Det foreslås udgå af ordensmæssige grunde, da der ikke
længere findes uddannelsesydelse. De forsikrede ledige, der deltager i selvvalgt uddannelse (fremadrettet
jobrettet uddannelse), får i stedet dagpenge.
Lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område (RTL)
RTL § 59 b – Sammesætning af ankestyrelse ved behandling af afgørelse om
selvvalgt uddannelse og jobrettet uddannelse
Lovtekst
§ 59 b. . . .
Stk. 2-4. …
Stk. 5. Ved behandlingen af klager over afgørelser om tilskud til kost og logi og tilbagebetaling efter § 31 i lov
om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. samt over afgørelser om godtgørelse for tab af indtægt, godtgørelse
udbetalt til arbejdsgiveren, godtgørelse under lovlig konflikt, befordringstilskud og tilbagebetaling efter § 19
i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
deltager foruden medlemmerne nævnt i stk. 4 yderligere 1 medlem, som har særlig sagkundskab inden for
disse områder, og som udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra børne- og
undervisningsministeren.
Stk. 6-10. …
214
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
Efter gældende § 59, stk. 5 og 6, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal der
deltage et sagkyndigt medlem, der udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra henholdsvis
børne- og undervisningsministeren (nu undervisningsministeren) samt ministeren for forskning, innovation
og videregående uddannelser (nu uddannelses- og forskningsministeren), når Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg, behandler sager om selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv
Formålet er, at der ved Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs behandling af klager over afgørelser om
selvvalgt uddannelse på folkeskole- og gymnasialt niveau samt videregående uddannelse deltager et
medlem med særlig sagkundskab inden for lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), og i sager om
selvvalgt uddannelse i form af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med
erhvervsgrunduddannelsesniveau deltager et medlem med særlig sagkundskab inden for lov om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, idet
reglerne for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse ved lov nr. 478 af 12. juni 2009 blev flyttet
uændret fra disse love til Beskæftigelsesministeriets lovgivning.
Som led i beskæftigelsesreformen foreslås ordningen om 6 ugers selvvalgt uddannelse omlagt til en ny
ordning med 6 ugers prioriteret jobrettet uddannelse. Efter forslaget målrettes ordningen, så ordningen
fremover gælder for ufaglærte og faglærte dagpengemodtagere samt dagpengemodtagere med korte
videregående uddannelser (KVU'ere), der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse.
Ordningen målrettes endvidere således, at disse dagpengemodtagere fremover kun har ret til ét jobrettet
uddannelsesforløb, der vælge på en landsdækkende positivliste, som fastsætter, hvilke kurser og
kursusforløb dagpengemodtageren kan vælge iblandt.
Da grundlaget for, hvilke uddannelsesforløb dagpengemodtagere kan deltage i som led i den nye ordning
med 6 ugers jobrettet uddannelse, fremover ikke hviler på regelgrundlaget i lov om statens
voksenuddannelsesstøtte (SVU) og lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, foreslås det, at der fremover ikke skal medvirke sagkyndige
medlemmer fra henholdsvis Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet, når
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler sager om jobrettet uddannelse.
215
Efter de gældende regler skal der deltage et sagkyndigt medlem, der udpeges af beskæftigelsesministeren
efter indstilling fra henholdsvis børne- og undervisningsministeren (nu undervisningsministeren) samt
ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (nu uddannelses- og
forskningsministeren), når Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, behandler sager om selvvalgt uddannelse
efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Baggrunden er, at indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse ved
lov nr. 478 af 12. juni 2009 blev flyttet fra det daværende Undervisningsministerium til
Beskæftigelsesministeriet. Reglerne blev flyttet uændret fra lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)
og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til
Beskæftigelsesministeriets regler.
Som en konsekvens af overflytningen blev det i lov nr. 482 af 22. juni 2009 fastsat, at der ved Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalgs behandling af klager over afgørelser om selvvalgt uddannelse på folkeskole- og
gymnasialt niveau samt videregående uddannelse skulle deltage et medlem med særlig sagkundskab inden
for lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). I sager om selvvalgt uddannelse i form af erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsgrunduddannelsesniveau skulle der deltager et medlem med
særlig sagkundskab inden for lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
(nu lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse).
Efter forslaget til § 1, nr. 23, foreslås ordningen om 6 ugers selvvalgt uddannelse omlagt til en ny ordning
med 6 ugers prioriteret jobrettet uddannelse.
Efter forslaget målrettes ordningen, så ordningen fremover gælder for ufaglærte og faglærte
dagpengemodtagere samt dagpengemodtagere med korte videregående uddannelser (KVU'ere), der
samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse.
Ordningen målrettes endvidere således, at disse dagpengemodtagere fremover kun har ret til ét jobrettet
uddannelsesforløb, der vælges på en landsdækkende positivliste, som fastsætter, hvilke kurser og
kursusforløb dagpengemodtageren kan vælge iblandt.
Da grundlaget for, hvilke uddannelsesforløb dagpengemodtagere kan deltage i som led i den nye ordning
med 6 ugers jobrettet uddannelse, fremover ikke hviler på regelgrundlaget i lov om statens
voksenuddannelsesstøtte (SVU) og lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse, foreslås det, at der fremover ikke skal medvirke sagkyndige medlemmer fra
henholdsvis Undervisningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet, når Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg behandler sager om jobrettet uddannelse.
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
Lovnummer 1486 - § 9 - Ikrafttræden
Lovtekst
216
§9
Stk. 1. Loven træder i kraft den 29. december 2014, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. § 1, nr. 2, 6, 13, 17, 20, 23, 24, 34, 37 og 39, overskriften før § 33 b og § 33 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 40, § 1, nr. 42, 47-65, 68-70, 74, 75 og 79-97, § 122
b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 98, § 1, nr. 99-101, § 2, nr. 1, §
52 h, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, § 2, nr. 9, 19 og 22,
§ 3, nr. 1-7, 11-14, 18, 19 og 21-24, § 5, nr. 1, § 6 og § 7 træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 3. § 1, nr. 66 og 67, § 2, nr. 7, § 3, nr. 15-17, og § 4, nr. 1, træder i kraft den 5. januar 2015.
Stk. 4. § 1, nr. 1, 3-5 og 8-11, § 16 a, stk. 1-6, og § 16 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 12, § 1, nr. 14-16, 18, 19, 21, 22, 25-33, 35, 36 og 38, overskriften før § 33 a og § 33 a
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 40, § 1, nr. 41, 43-46, 71-73 og
76-78, § 122 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 98, § 1, nr. 102, §
2, nr. 2 og 3, § 52 h, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, § 2,
nr. 8, 13-17 og 23, § 3, nr. 8, 9 og 10, § 4, nr. 2 og 3, og § 5, nr. 2 og 3, træder i kraft den 1. juli 2015.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 7, § 16 a, stk. 7 og 8, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, § 52 h, stk. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4 og § 2, nr. 10-12.
Det foreslås i stk. 1, at de nye regler om 6 ugers jobrettet uddannelse i § 26 a og § 73 b, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som affattet ved § 1, nr. 23 og 71, finder anvendelse for alle uddannelsesforløb, hvor
en dagpengemodtagers arbejdsløshedskasse eller en fleksjobvisiterets jobcenter har truffet afgørelse om ret
til et uddannelsesforløb fra tidspunktet fra og med lovforslagets fremsættelse, og hvor uddannelsesforløbet
først skal påbegyndes fra og med den 1. januar 2015, hvor reglerne træder i kraft.
Det foreslås således, at § 1, nr. 23 og 71, tillægges virkning fra og med lovforslagets fremsættelse.
Det er fundet nødvendigt, at lovforslaget på dette punkt har virkning fra og med lovforslagets fremsættelse.
Det skyldes, at der er en nærliggende risiko for, at der vil blive søgt om og truffet for mange afgørelser om
ret til uddannelsesforløb i perioden fra lovforslagets fremsættelse og indtil forslagets ikrafttræden, men hvor
uddannelsesforløbene først skal påbegyndes efter lovens ikrafttræden, hvilket ikke vil være i
overensstemmelse med forligets intentioner.
For at undgå den heraf følgende nærliggende risiko for ikke ubetydelige merudgifter for statskassen, er det
nødvendigt, at de foreslåede bestemmelser får virkning allerede fra og med lovforslagets fremsættelse.
For uddannelsesforløb, der påbegyndes inden lovens ikrafttræden og for uddannelsesforløb, hvor der er
truffet afgørelse om ret til et uddannelsesforløb før lovforslagets fremsættelse, finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Det foreslås i stk. 2, at en person omfattet af § 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der har fået
et tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, der rækker ud over den 1. januar 2015,
kan fortsætte i tilbuddet. Afbrydes tilbuddet, vil personen ved nyt tilbud om ansættelse med løntilskud være
217
omfattet af reglen om, at løntilskudsansættelse hos offentlige arbejdsgivere må være op til 4 måneder. Er
tilbuddet af kortere varighed end 6 måneder, kan det efter den 1. januar 2015 ikke forlænges op til 6
måneder.
Det foreslås i stk. 3, at en person omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 eller 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
der har fået et tilbud om ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver i op til 1 år, der rækker ud over
den 1. januar 2015, kan fortsætte i tilbuddet. Afbrydes tilbuddet, vil personen være omfattet af reglen om,
at løntilskudsansættelse hos private arbejdsgivere må være 6 måneder. Er tilbuddet af kortere varighed end
1 år, kan det ikke efter den 1. januar 2015 forlænges op til 1 år.
I stk. 4 foreslås det, at den nye regel i § 51, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, om at dagpenge-,
kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt selvforsørgerende skal være ledige i sammenlagt
henholdsvis sammenhængende 6 måneder for at blive ansat med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere,
finder anvendelse på tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, såfremt tilbuddet er
bevilget efter den 1. januar 2015. For tilbud om ansættelse med løntilskud, som er bevilget før den 1. januar
2015, finder de hidtidige regler anvendelse, indtil løntilskudsansættelsen ophører. Det betyder, at hvis en
person er bevilget et tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver før den 1. januar
2015, kan personen fortsætte med tilbuddet, selvom personen ikke har haft 6 måneders sammenlagt
henholdsvis sammenhængende ledighed.
Det foreslås endvidere i stk. 4, at den nye regel i § 55, stk. 2, om at lønnen under ansættelse med løntilskud
hos offentlige arbejdsgivere udgør 121,47 kr. pr. time (den 1. januar 2015) for dagpenge-, kontanthjælps-,
uddannelseshjælps- og sygedagpengemodtagere samt personer, der modtager ressourceforløbsydelse,
finder anvendelse på tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, såfremt tilbuddet er
bevilget efter den 1. januar 2015. Reglen finder således ikke anvendelse på tilbud om ansættelse med
løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, hvor tilbuddet er bevilget før den 1. januar 2015. I disse tilfælde vil
tilbuddet være omfattet af hidtidige regler, hvor lønnen for dagpenge-, kontanthjælps-, uddannelseshjælpsog sygedagpengemodtagere samt personer, der modtager ressourceforløbsydelse højst udgøre 96,21 kr. pr.
time eksklusive feriepenge m.v.
Det foreslås desuden i stk. 4, at den nye regel, i § 55, stk. 5, 3. pkt., om at arbejdstiden fastsættes ved
ansættelsesforholdets påbegyndelse under tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere
for dagpenge-, kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og sygedagpengemodtagere samt personer, der
modtager ressourceforløbsydelse, ikke finder anvendelse på tilbud om ansættelse med løntilskud hos en
offentlig arbejdsgiver, når tilbuddet er bevilget før den 1. januar 2015.
Endelig foreslås det i stk. 4, at den nye regel i § 64, stk. 2, om tilskuddet til offentlige arbejdsgivere, som
ansætter dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere med løntilskud udgør 107,55 kr. ikke
finder anvendelse på tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, når tilbuddet er aftalt
med en person og bevilget før den 1. januar 2015. For tilbud, der er aftalt med en person og bevilget før den
1. januar 2015, finder de hidtidige regler anvendelse, indtil løntilskudsansættelsen ophører, dvs. tilskuddet
til offentlige arbejdsgivere udgør 143,14 kr. (2015-niveau).
I stk. 5 foreslås det, at dagpengemodtagere, der påbegynder en dagpengeperiode den 1. juli 2015 eller
senere, omfattes af de ændrede regler i § 87 om ret og pligt til tilbud senest efter 6 måneders sammenlagt
ledighed for personer mellem 30 og 50 år og § 88 om ret og pligt til tilbud senest efter 13 ugers sammenlagt
218
ledighed for personer, der er fyldt 50 år, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det fremrykkede tidspunkt
for ret og pligt til tilbud gælder således for personer, der bliver nyledige den 1. juli 2015 eller senere.
For dagpengemodtagere, der er påbegyndt deres dagpengeperiode før den 1. juli 2015, foreslås det, at de
hidtidige regler i §§ 87 og 88 for ret og pligt til første tilbud finder anvendelse. Dagpengemodtagere mellem
30 og 60 år, skal således have deres ret og pligt tilbud senest efter 9 måneders sammenlagt ledighed, og
dagpengemodtagere, der er fyldt 60 år, skal have deres ret og pligt tilbud senest efter 6 måneders
sammenlagt ledighed.
I stk. 6 foreslås det, at den nye regel i § 98 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, om, at der
ikke kan udbetales jobrotationsydelse, hvis den uddannelse den beskæftigede deltager i, er knyttet til en
uddannelsesaftale, der fører til en erhvervsuddannelse eller en uddannelse, der kan sidestilles hermed, finder
anvendelse for jobrotationsprojekt, der påbegyndes den 1. januar 2015 eller senere. Reglen finder således
ikke anvendelse på jobrotationsprojekt, der er startet før den 1. januar 1015. Et jobrotationsprojekt, der
f.eks. strækker sig 1½ år efter den 1. januar 2015, og hvor den beskæftigede deltager i en uddannelse, der
knytter sig til en uddannelsesaftale om en erhvervsuddannelse, vil således kunne modtage
jobrotationsydelse efter den 1. januar 2015 også selv om der ansættes nye vikarer i projektet. Det foreslås
endvidere, at den nye regel i § 98 a, stk. 3, nr. 5, om, at arbejdsgiveren ikke kan få jobrotationsydelse, hvis
arbejdsgiveren modtager anden offentlig støtte for de timer, den beskæftigede og vikaren deltager i
jobrotation, finder anvendelse for jobrotationsprojekter, der påbegyndes den 1. januar 2015 eller senere.
Reglen finder således ikke anvendelse for jobrotationsprojekt, der er startet før den 1. januar 2015.
I stk. 7 foreslås det, at den nye regel i § 98 b, stk. 1, nr. 1-3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, om at
den ledige skal have mindst 6 måneders forudgående ledighed for at blive ansat som vikar, finder anvendelse
i de tilfælde, hvor det den 1. januar 2015 eller senere mellem jobcenteret, en virksomhed og en ledig er aftalt,
at personen skal ansættes som vikar i et konkret jobrotationsprojekt. For jobrotationsprojekter, hvor det før
1. januar 2015 er aftalt, at personen ansættes som vikar i et konkret jobrotationsprojekt, foreslås det at den
hidtidige regel om 3 måneders forudgående ledighed finder anvendelse.
I stk. 8 foreslås det, at den nye regel i § 98 b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, om, at vikaren i
et jobrotationsprojekt maksimalt kan være ansat i en periode på 6 måneder, finder anvendelse i de tilfælde,
hvor det den 1. januar 2015 eller senere er aftalt mellem jobcenteret, virksomheden og den ledige, at
personen skal ansættes som vikar i et konkret jobrotationsprojekt. For jobrotationsprojekter, hvor det før
den 1. januar 2015 er aftalt, at personen ansættes som vikar i et konkret jobrotationsprojekt, i en længere
periode end 6 måneder, foreslås det, at den hidtidige regel om maksimal 12 måneders ansættelse som vikar
finder anvendelse.
I stk. 9 foreslås det, at den nye regel i § 98 c, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter det ikke
længere er en betingelse for at uddannelsesaftalen med dagpenge-, kontant- og uddannelseshjælpsmodtage
skal være inden for områder, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft, finder
anvendelse på tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne, såfremt tilskuddet bevilges
efter den 1. januar 2015.
Det foreslås endvidere i stk. 9, at de nye regler i § 98 e, finder anvendelse på tilskud til arbejdsgivere, der
indgår uddannelsesaftale med voksne, såfremt tilskuddet bevilges efter den 1. januar 2015. Det indebærer,
at de nye regler finder anvendelse på tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne, hvis
219
tilskuddet bevilges efter den 1. januar 2015. Efter de nye regler kan der bl.a. gives tilskud til en arbejdsgiver,
hvis voksenlærlingen er en dagpenge-, kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtager, som er ufaglært
eller har en forældet uddannelse, og har 2 måneders forudgående sammenlagt henholdsvis
sammenhængende ledighed.
Det foreslås også i stk. 9, at de nye regler i § 98 g, stk. 1, hvor tilskud til arbejdsgivere, der indgår
uddannelsesaftale med dagpenge-, kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtagere udgør 40 kr. pr. time
i praktikperioden, finder anvendelse på tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne,
såfremt tilskuddet bevilges efter den 1. januar 2015.
Endelig foreslås det i stk. 9, at de nye regler i § 98 g, stk. 2, hvor tilskuddet til arbejdsgivere, der indgår
uddannelsesaftale med dagpenge-, kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtagere, kan gives i hele
praktikperioden, finder anvendelse på tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne,
såfremt tilskuddet bevilges efter den 1. januar 2015.
I stk. 10 foreslås det, at den nye regel i § 123, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved
§ 1, nr. 101, om, at kommunen får 60 pct. refusion for udgifter til jobrotationsydelse, finder anvendelse fra
den 1. januar 2015 for jobrotationsprojekter, hvortil der fra tidspunktet for lovforslagets fremsættelse, og
indtil projektet ophører, er bevilget jobrotationsydelse. Kommunen får 100 pct. refusion frem til den 1. januar
2015 og herefter 60 pct. i den resterende periode, indtil jobrotationsprojektet ophører. For
jobrotationsprojekter, hvortil der er bevilget jobrotationsydelse før lovforslagets fremsættelse, foreslås det,
at kommunen får 100 pct. refusion indtil projektet ophører.
Det foreslås, at § 1, nr. 101, tillægges virkning fra og med lovforslagets fremsættelse.
Det er fundet nødvendigt, at lovforslaget på dette punkt har virkning fra og med lovforslagets fremsættelse.
Det skyldes, at der er en nærliggende risiko for, at kommunerne vil forsøge at sikre sig, at så mange
jobrotationsprojekter som muligt kan henføres til perioden før lovens ikrafttrædelse, hvorved de kan
oppebære en højere refusion.
For at undgå den heraf følgende nærliggende risiko for ikke ubetydelige merudgifter for statskassen, er det
nødvendigt, at den foreslåede bestemmelse får virkning allerede fra og med lovforslagets fremsættelse.
I stk. 11 foreslås det, at den foreslåede sanktion i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ved udeblivelse en
eller flere dage fra et tilbud finder først anvendelse på tilbud, som påbegyndes den 1. juli 2015 eller senere.
Det betyder, at et medlem, som er påbegyndt et tilbud før den 1. juli 2015 ikke er omfattet af den nye
sanktion ved udeblivelse, selv om udeblivelsen ligger efter 1. juli 2015. Arbejdsløshedskasserne kan i deres
vejledning af medlemmerne tage højde for den nye sanktion før de er begyndt i tilbuddet, herunder de
dagpengemæssige konsekvenser ved udeblivelse. Det sikres videre, at kommunerne kan indgå aftaler med
tilbudsstederne om indberetning af fravær for dagpengemodtagere inden tilbuddet starter. Der henvises til
pkt. 2.3.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås videre i stk. 11, at det samme skal gælde for personer, der modtager ledighedsydelse, og som
udebliver fra et tilbud, jf. lov om aktiv socialpolitik. Hermed får kommunen mulighed for at vejlede om den
nye sanktion og indgå aftale med tilbudsstederne om indberetninger, hvis en ledighedsydelsesmodtager
udebliver fra tilbuddet. Der henvises til pkt. 2.11.7.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
220
Det foreslås i stk. 12, at § 3, nr. 11, får virkning fra den 1. juli 2014, således at selvstændige erhvervsdrivende,
som er delvist uarbejdsdygtige, ikke får foretaget fradrag for overskuddet i den selvstændige virksomhed,
hvis de modtager nedsat ressourceforløbsydelse efter § 69 j, stk. 8.
Der kan derfor være tale om, at kommunen skal efterbetale ressourceforløbsydelse i denne periode. Der er
således tale om en begunstigende regel, som indføres med tilbagevirkende kraft fra 1. juli 2014.
For at sikre, at der ikke er personer, som i perioden fra 1. juli 2014 til 31. december 2014 har fået foretaget
fradrag i ressourceforløbsydelse, jf. ovenstående, foreslås i stk. 12, at der indføres hjemmel i nærværende
lovforslag til at efterbetale ressourceforløbsydelse i perioden, det vil sige før den foreslåede ikrafttræden den
1. januar 2015.
Kommunerne skal tage stilling til, om der er borgere, som har ret til at få efterbetalt ressourceforløbsydelse
i perioden fra 1. juli 2014 til 31. december 2014, hvis der er foretaget fradrag for overskud af selvstændig
virksomhed i tilfælde, hvor den selvstændigt erhvervsdrivende har modtaget nedsat ressourceforløbsydelse.
Ved efterbetaling af ressourceforløbsydelsen skal kommune opgøre beløbet, som den pågældende er
berettiget til.
Beskæftigelsesministeren har den 8. oktober 2014 fremsat L 13 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv
socialpolitik (Ændring af formue- og fradragsregler ved efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og
øvrige offentlige sociale ydelser m.v.). Under forudsætning af Folketingets vedtagelse af lovforslaget, skal
kommunen ved udbetalingen af uddannelses- eller kontanthjælp se bort fra formue og indtægter i form af
efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af, at en
myndighed har ændret sin afgørelse, eller at borgeren har fået medhold i en sag hos en myndighed, i
Ankestyrelsen eller ved domstolene. Personer, der med dette lovforslag vil kunne modtage en efterbetaling
vedrørende ressourceforløbsydelse, vil således ikke få efterbetalingen fradraget i en eventuel beregning af
I stk. 13, foreslås det, at § 24 a i lov om sygedagpenge, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1, finder
anvendelse for personer, der ved første fraværsdag 1. juli 2014 eller senere ville have haft ret til
sygedagpenge, hvis ikke de var omfattet af tidsbegrænsningen i sygedagpengelovens § 24, stk. 1.
Det foreslås videre i stk. 13, at hvis kommunen træffer afgørelse om, at en sygemeldt ikke har ret til
sygedagpenge fra første fraværsdag, og personen derfor kan modtage ressourceforløbsydelse under et
jobafklaringsforløb, jf. § 68 d, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 65, fra den 1.
juli 2014 eller senere, vil arbejdsgiveren have ret til refusion for udbetalt løn i samme periode efter § 69 t,
som affattet ved denne lovs § 3, nr. 14 og 15.
Det medfører, at arbejdsgiveren kan få efterbetalt refusionen for udbetalt løn efter reglerne i § 69 t, stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik for den periode, som den sygemeldte har været berettiget til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse i perioden den 1. juli 2014 eller senere, jf. de foreslåede
ændringer til § 68 d, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 69 t, stk. 1 i lov om aktiv socialpolitik
og § 4, nr. 1 til ny § 24 a i lov om sygedagpenge.
Det medfører også, at arbejdsgiverens refusion for løn udbetalt under et jobafklaringsforløb nedsættes med
det beløb, som arbejdsgiveren kan modtage i refusion efter lov om sygedagpenge fra den 1. juli 2014.
221
For at sikre, at en arbejdsgiver ikke kan få ret til fuld refusion for den samme periode efter både
sygedagpengelovens regler og efter § 69 t, stk. 1-3, i lov om aktiv socialpolitik, skal der ske en nedsættelse af
refusion efter § 69 t, stk. 1-3, i lov om aktiv socialpolitik, med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter
lov om sygedagpenge. Arbejdsgiverens refusion for løn udbetalt under jobafklaringsforløbet vil blive nedsat
med det beløb, som arbejdsgiveren kan modtage i refusion efter lov om sygedagpenge for samme periode.
Arbejdsgiveren bevarer således sin ret til refusion efter sygedagpengeloven og der er derudover mulighed
for at kunne modtage refusion efter § 69 t, stk. 1-3, i lov om aktiv socialpolitik. Der er således tale om en
begunstigende regel, som indføres med tilbagevirkende kraft fra 1. juli 2014.
Efter de gældende regler, som er fastsat med hjemmel i § 69 u i lov om aktiv socialpolitik, skal arbejdsgiveren
anmode lønmodtagerens opholdskommune om udbetaling af refusionen efter § 69 t for udbetalt løn. Der
kan alene ydes refusion for et tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for anmodningen om refusion.
I stk. 13 foreslås det derfor videre, at der for arbejdsgivere, som får ret til refusion i perioden fra den 1. juli
2014 og frem til den foreslåede ikrafttræden den 5. januar 2015, ses bort fra arbejdsgiverens normale frist
for anmodning om refusion for udbetalt løn efter § 69, stk. 1-3, i lov om aktiv socialpolitik, som er fastsat i §
2 i bekendtgørelse om arbejdsgiveres anmodning om refusion og tilbagebetaling af refusion i forbindelse
med medarbejderes deltagelse i et jobafklaringsforløb m.v.
Stk. 1. § 1, nr. 24, finder anvendelse for alle uddannelsesforløb, hvor der er truffet afgørelse om ret til et
uddannelsesforløb fra og med den 12. november 2014, hvis uddannelsesforløbet skal påbegyndes den 1.
januar 2015 eller senere. Påbegyndes uddannelsesforløbet før den 1. januar 2015, finder de hidtil gældende
regler anvendelse. For uddannelsesforløb, hvor der er truffet afgørelse om ret til et uddannelsesforløb før
den 12. november 2014, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 2. § 1, nr. 54, finder anvendelse for tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver for
personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, såfremt tilbuddet er bevilget
fra den 1. januar 2015. For tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, hvor tilbuddet
er bevilget før den 1. januar 2015, finder de hidtidige regler anvendelse, indtil løntilskudsansættelsen
ophører.
Stk. 3. § 1, nr. 54, finder anvendelse for tilbud om ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver for
personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 eller 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, såfremt tilbuddet
er bevilget fra den 1. januar 2015. For tilbud om ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, hvor
tilbuddet er bevilget før den 1. januar 2015, finder de hidtidige regler anvendelse, indtil
løntilskudsansættelsen ophører.
Stk. 4. § 1, nr. 49-51, 55, 56 og 59, finder anvendelse på tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig
arbejdsgiver, såfremt tilbuddet er bevilget efter den 1. januar 2015. For tilbud om ansættelse med løntilskud
hos en offentlig arbejdsgiver, hvor tilbuddet er bevilget før den 1. januar 2015, finder de hidtidige regler
anvendelse, indtil løntilskudsansættelsen ophører.
Stk. 5. § 1, nr. 77 og 78, finder anvendelse for personer, som påbegynder en dagpengeperiode efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. den 1. juli 2015 eller senere. For personer, der er påbegyndt deres
222
dagpengeperiode før den 1. juli 2015, finder de hidtidige regler anvendelse.
Stk. 6. § 1, nr. 81 og 84, finder ikke anvendelse for jobrotationsprojekter, der påbegyndes før den 1. januar
2015. For jobrotationsprojekter, der er påbegyndt før den 1. januar 2015, finder de hidtidige regler
anvendelse.
Stk. 7. § 1, nr. 86, finder anvendelse i de tilfælde, hvor det den 1. januar 2015 eller senere er aftalt mellem
jobcenteret, en virksomhed og en person, at personen skal ansættes som vikar i et konkret
jobrotationsprojekt. I tilfælde, hvor det før den 1. januar 2015 er aftalt, at personen skal ansættes som vikar
i et konkret jobrotationsprojekt, finder de hidtidige regler anvendelse.
Stk. 8. § 1, nr. 88, finder anvendelse i de tilfælde, hvor det den 1. januar 2015 eller senere mellem jobcenteret,
en virksomhed og en ledig er aftalt, at personen skal ansættes som vikar i et konkret jobrotationsprojekt. For
personer, hvor det før den 1. januar 2015 er aftalt, at personen skal ansættes som vikar i et konkret
jobrotationsprojekt i en længere periode end 6 måneder, finder de hidtidige regler anvendelse.
Stk. 9. § 1, nr. 90 og 92-94, finder anvendelse på tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med
voksne, såfremt tilskuddet bevilges efter den 1. januar 2015. For tilskud til arbejdsgivere, der indgår
uddannelsesaftale med voksne, som er bevilget før den 1. januar 2015, finder de hidtidige regler anvendelse.
Stk. 10. § 1, nr. 99, finder anvendelse fra den 1. januar 2015 for jobrotationsprojekter, hvortil der er bevilget
jobrotationsydelse fra og med den 12. november 2014, og indtil projektet ophører. For disse
jobrotationsprojekter ydes 100 pct. refusion indtil den 1. januar 2015 og herefter 60 pct. refusion. For
jobrotationsprojekter, hvortil der er bevilget jobrotationsydelse før lovforslagets fremsættelse, ydes 100 pct.
refusion, indtil det konkrete projekt ophører.
Stk. 11. § 2, nr. 13, finder anvendelse på tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som påbegyndes
den 1. juli 2015 eller senere.
Stk. 12. § 3, nr. 12, finder anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende, som er påbegyndt et
jobafklaringsforløb den 1. juli 2014 eller senere.
Stk. 13. § 4, nr. 1, finder anvendelse for personer, der ved første fraværsdag den 1. juli 2014 eller senere ville
have haft ret til sygedagpenge, hvis de ikke var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om
sygedagpenge. Hvis kommunen træffer afgørelse om, at en sygemeldt ikke har ret til sygedagpenge fra første
fraværsdag, og personen derfor kan modtage ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, jf. denne
lovs § 1, nr. 64, og § 69 j i lov om aktiv socialpolitik, fra den 1. juli 2014 eller senere, vil en arbejdsgiver, der
har udbetalt løn i perioden, have ret til refusion efter denne lovs § 3, nr. 15 og 16. Der ses bort fra
arbejdsgiverens normale frist for anmodning om refusion for udbetalt løn efter § 69, stk. 1-3, i lov om aktiv
socialpolitik, som er fastsat i § 2 i bekendtgørelse om arbejdsgiveres anmodning om refusion og
tilbagebetaling af refusion i forbindelse med medarbejderes deltagelse i et jobafklaringsforløb m.v.
223
Det foreslås i stk. 1, at en dagpengemodtager, som den 1. juli 2015, hvor det nye kontaktforløb i §§ 16 a og
16 b, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, træder i kraft, har haft mindre end
6 måneders sammenlagt ledighed, i ledighedsperioden frem til 6 måneders sammenlagt ledighed skal have
månedlige jobsamtaler i overensstemmelse med reglerne i det nye kontaktforløb. Det betyder, at en
dagpengemodtager, som f.eks. har været ledig i sammenlagt 2 måneder den 1. juli 2015 skal have 4
jobsamtaler i de resterende 4 måneders sammenlagt ledighed.
Det foreslås i stk. 2, at en dagpengemodtager, som den 1. januar 2015 har modtaget offentlige
forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud, i sammenlagt mindst 16 og højst
22 måneder, skal tilbydes en intensiveret indsats ved den førstkommende jobsamtale med jobcenteret.
Dermed sikres det, at også dagpengemodtagere, som har 16 måneders ledighed eller mere den 1. januar
2015, og som derfor ikke skal til en jobsamtale efter senest 16 måneders ledighed efter § 17, stk. 1, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, hurtigst muligt efter den 1. januar
2015 får tilbud om en intensiveret indsats i den sidste del af deres ledighedsperiode.
Det foreslås i stk. 3, at en dagpengemodtager eller en fleksjobvisiteret, der inden den 1. januar 2015 havde
ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, får ret til ét kursus eller ét kursusforløb efter de nye regler om 6 ugers
jobrettet uddannelse, hvis betingelserne i § 26 a eller § 73 b, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som
affattet ved § 1, nr. 23 og 71, er opfyldt.
Det betyder bl.a., at personen skal være omfattet af målgruppen for 6 ugers jobrettet uddannelse, og at
kurset eller kursusforløbet skal fremgå af positivlisten. Perioder med deltagelse i selvvalgt uddannelse efter
de hidtil gældende regler og perioder med deltagelse i jobrettet uddannelse efter § 26 a eller § 73 b kan
tilsammen højst udgøre i alt 6 uger.
Det foreslås videre, at uddannelsesforløbet skal afsluttes inden for den periode, som uddannelsesforløbet
skulle være afsluttet inden for efter de hidtil gældende regler om 6 ugers selvvalgt uddannelse. Det betyder,
at en dagpengemodtager, der er fyldt 25 år, i overensstemmelse med de hidtil gældende regler skal have
afsluttet uddannelsesforløbet inden for de første 13 måneders sammenlagt ledighed, mens en
dagpengemodtager under 25 år skal have afsluttet uddannelsesforløbet inden for de første 10 måneders
sammenlagt ledighed. For fleksjobvisiterede betyder det, at personen i overensstemmelse med de hidtil
gældende regler skal have afsluttet uddannelsesforløbet inden for de første 12 måneders sammenlagt
ledighed.
I stk. 4 foreslås, at den regionale uddannelsespulje indtil 1. april 2015 administreres efter en regional
positivliste, som er udmeldt af Beskæftigelsesministeriet.
Baggrunden er, at positivlisten skal kunne anvendes fra den 1. januar 2015. De regionale arbejdsmarkedsråd,
som skal godkende de regionale positivlister, oprettes imidlertid først pr. 1. januar 2015, og medlemmerne
af de regionale arbejdsmarkedsråd bliver udpeget med virkning fra 1. januar 2015. Der henvises til kapitel 5
i det samtidigt fremsatte forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
De regionale arbejdsmarkedsråd har derfor ikke mulighed for at godkende de regionale positivlister, så de
kan få virkning fra 1. januar 2015. I perioden fra 1. januar 2015 til 1. april 2015 kan der derfor anvendes en
positivliste for den regionale uddannelsespulje, som Beskæftigelsesministeriet har udmeldt med virkning fra
1. januar 2015.
224
Lovtekst
Stk. 1. For en person omfattet af § 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som den 1. juli 2015 har
haft mindre end 6 måneders sammenlagt ledighed, skal der i perioden frem til det tidspunkt, hvor den
sammenlagte ledighed udgør 6 måneder, afholdes månedlige jobsamtaler efter reglerne i § 16 a i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12.
Stk. 2. For en person omfattet af § 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som den 1. januar 2015
har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitel 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats i sammenlagt mindst 16 og højst 22 måneder, skal jobcenteret ved førstkommende
jobsamtale tilbyde personen en intensiveret indsats.
Stk. 3. En person, som inden den 1. januar 2015 havde ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse efter de hidtidige
regler, kan benytte sig af retten til 6 ugers jobrettet uddannelse efter § 26 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 24, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Perioder med deltagelse i selvvalgt uddannelse og perioder med deltagelse i jobrettet uddannelse kan
tilsammen højst udgøre i alt 6 uger. Det er tilstrækkeligt, at uddannelsesforløbet kan afsluttes inden for den
periode, som uddannelsesforløbet skulle være afsluttet inden for efter de hidtidige regler.
Stk. 4. Den regionale uddannelsespulje, jf. § 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 40, administreres indtil den 1. april 2015 efter en positivliste for den regionale
uddannelsespulje, som Beskæftigelsesministeriet har udmeldt med virkning fra den 1. januar 2015.
225
Lov 1482 af 23.12.2014
Indledning
Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti er enige om, at ressourcerne skal bruges på en bedre og mere effektiv måde, så flere ledige
Konservative Folkeparti indgik den 18. juni 2014 "Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen".
Der er enighed om, at beskæftigelsesindsatsen til enhver tid skal understøtte, at Danmark har et
velfungerende og fleksibelt arbejdsmarked med lav strukturel arbejdsløshed og høj beskæftigelse. For både
den enkelte og for samfundet er der store omkostninger forbundet med arbejdsløshed. Det er derfor centralt,
at tiden som ledig ikke bliver langvarig, og at den bruges på at ruste den enkelte til varig beskæftigelse.
Aftalepartierne er endvidere kommer hurtigst muligt i varigt job. Samtidig skal reformen sikre, at
beskæftigelsessystemet har fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og reel jobformidling, og at
kommunerne og arbejdsløshedskasserne får flere frihedsgrader til at tilrettelægge en individuelt tilpasset
indsats for ledige.
Den nuværende organisatoriske struktur på beskæftigelsesområdet fastholdes uændret. Det vil sige, at
jobcentrene fastholder myndighedsansvaret for den aktive indsats, og at arbejdsløshedskasserne fortsat
afholder den indledende cv-samtale samt foretager den løbende rådighedsvurdering.
Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige udmøntning af forliget og skal ses i sammenhæng
med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love.
Som en del af forliget er det aftalt, at den gældende lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats (styringsloven) skal erstattes af en ny lov, og at dette skal ske ved at gennemskrive,
sanere og forenkle den nuværende lov.
Lovforslaget udmønter de aftalte elementer i forliget om
–
–
–
–
–
–
–
nyt og styrket servicekoncept for virksomheder og koordineret virksomhedskontakt på tværs
af kommuner,
oprettelse af nationalt kontaktpunkt for virksomheder,
flere frihedsgrader til kommunerne og færre regler,
bedre organisering og styrket partsinddragelse,
afbureaukratisering af arbejdsprocesser i kommunerne for så vidt angår
beskæftigelsespolitiske mål og beskæftigelsesplaner, afskaffelse af organisatoriske
bindinger,
afskaffelse af muligheden for at pålægge et jobcenter at bruge anden aktør, pligten for
kommunen til at offentliggøre enhedsomkostninger og statens mulighed for at gennemføre
statslige rammeudbud og
afskaffelse af kvote- og sanktionssystemet for offentlige løntilskudspladser.
226
Med lovforslaget ophæves den gældende styringslov (Lov nr. 522 af 24. juni 2005, som senest bekendtgjort
ved lovbekendtgørelse nr. 1177 af 5. november 2014 om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats).
Lovforslaget er opbygget således, at kommunernes rolle - de udøvende aktørers - i forhold til
beskæftigelsesindsatsen står først i loven. Herefter følger regler om statens rolle og de rådgivende råd,
henholdsvis Beskæftigelsesrådet og de regionale arbejdsmarkedsråd. Herefter følger reglerne om den
statslige it-understøttelse på beskæftigelsesområdet og endelig sidst i loven en hjemmel til, at ministeren
kan fastsætte regler om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer.
Lovforslaget indeholder ikke regler om indholdet af beskæftigelsesindsatsen, som er reguleret i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
samt lov om integration af udlændinge i Danmark, jf. lovforslagets § 1, stk. 1.
En del af de gældende regler i styringsloven vil ikke blive videreført. Det er anført nedenfor under de enkelte
elementer i lovforslaget, hvilke bestemmelser det drejer sig om. Herudover er der under punkt 2.4.6. anført
hvilke øvrige bestemmelser i styringsloven, som ikke er videreført.
Lovforslagets indhold
Lovens titel og formål
Gældende ret
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (styringsloven) fastlægger ansvaret for
og styringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik,
lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v. og lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven).
Det foreslås, at lovens titel er: Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Lovens titel afspejler, at lovens formål er at fastlægge ansvaret for organiseringen og styringen af
beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om
sygedagpenge, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. samt lov om integration af udlændinge
i Danmark (integrationsloven). Endvidere fastlægger loven rammerne for den statslige it-understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen og for registrering, indberetning samt videregivelse af oplysninger om
Ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen
Kommunerne
Ansvaret for indsatsen
Gældende ret
227
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, som varetages af jobcentrene. Efter
gældende regler er beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret adskilt fra udbetalingen af ydelser og andre tilbud
fra kommunen.
It-understøttelsen af forholdet til Persondataloven
Forholdet til persondataloven
Gældende regler
De gældende regler om det fælles it-baserede datagrundlag, det statistiske datavarehus, Jobnet og øvrige
systemer, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed, er gennemført inden for
rammerne af persondataloven med tilhørende bestemmelser.
Der er i det fælles it-baserede datagrundlag f.eks. adgang til oplysningerne til brug for en aktuel sag, hvor de
professionelle aktører i kommunerne på socialområdet, beskæftigelsesområdet (f.eks. jobcentre,
ydelseskontorer og socialforvaltningen), uddannelsesområdet (f.eks. UU-centrene) har behov for at indhente
nødvendige oplysninger, dels for at kunne udarbejde en systematisk beskrivelse af den enkelte borgers
ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i borgerens samlede situation indgår, dels for at kunne
lave en helhedsorienteret, tværfaglig og koordineret plan for beskæftigelsesindsatsen på tværs af de
kommunale forvaltninger og andre myndigheder, der er nødvendige og hensigtsmæssige for den enkelte
borger. Der kan efter samtykke fra borgeren også indhentes nødvendige oplysninger på sundhedsområdet
til brug for tilrettelæggelsen af en helhedsorienteret, tværfaglig og koordineret indsats. Planen kan indeholde
tilbud og indsatser fra de forskellige myndigheder og sektorer, der er nødvendige og hensigtsmæssige for
den enkelte borger.
Adgangen til det fælles it-baserede datagrundlag er begrænset ud fra myndighedsmæssige, geografiske,
tidsmæssige og opgavemæssige hensyn. F.eks. har en konkret anden aktør kun adgang til oplysninger i det
fælles it-baserede datagrundlag for den periode, hvor en konkret person er henvist til anden aktør, samt til
funktionaliteter og oplysninger, som opgavemæssigt er nødvendige for at gennemføre den
beskæftigelsesindsats, som er aftalt med den henvisende myndighed. Også inden for et enkelt
myndighedsområde er der i dag begrænsninger i adgangen til data, f.eks. efter geografiske kriterier eller
målgrupper i lovgivningen.
Kravet i persondatalovens § 5, stk. 2, om, at indsamling af oplysningerne skal være saglige og skal ske til
udtrykkeligt angivne formål, anses således for at være opfyldt med lovforslaget.
Det er herudover et krav, at adgang til oplysningerne skal ske inden for rammerne af persondataloven i øvrigt.
Det vil bl.a. sige, at myndighederne på nationalt og kommunalt niveau skal overholde persondatalovens § 5,
stk. 2, hvorefter senere behandling af oplysningerne ikke må være uforenelig med de formål, som
oplysningerne er indsamlet til.
De nævnte myndigheder m.fl. kan endvidere kun få adgang til oplysninger, der er nødvendige, relevante og
tilstrækkelige, og oplysningerne må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål,
hvortil oplysningerne indsamles, jf. persondatalovens § 5, stk. 3.
Endvidere kan der kun udveksles oplysninger mellem forskellige myndigheder, når dette er nødvendigt og
under varetagelse af de hensyn, der følger af persondatalovens §§ 6-8.
228
Efter persondatalovens § 7, stk. 1, må der som udgangspunkt ikke behandles følsomme oplysninger om bl.a.
helbredsmæssige forhold. Behandling af oplysninger om helbredsmæssige forhold kan dog efter
forudgående samtykke finde sted efter persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1. Behandling af oplysninger om
helbredsmæssige forhold kan endvidere ske, hvis det er nødvendigt for, at et retskrav kan fastlægges, gøres
gældende eller forsvares, jf. persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4. Det vil f.eks. være tilfældet i forhold til
kommunernes behandling af helbredsoplysninger i forbindelse med mentorer, der skal fungere som
udskrivningskoordinatorer.
Efter persondatalovens § 8, stk. 1, må der som udgangspunkt heller ikke behandles oplysninger om bl.a.
strafbare forhold, med mindre det er nødvendigt for varetagelse af myndighedsopgaver. Omfattet heraf er
bl.a. oplysninger om frihedsberøvelse, unddragelse fra frihedsberøvelse og løsladelse fra
afsoningsinstitution. Videregivelsen kan dog finde sted, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige
samtykke, jf. persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 1.
De nævnte oplysninger om strafbare forhold kan indgå i det fælles it-baserede datagrundlag uden
forudgående samtykke, jf. persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3, idet disse oplysninger er nødvendige for
kommunens afgørelse om mentorer, der skal fungere som udslusningskoordinatorer efter reglerne om
mentorstøtte i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der gælder restriktive bestemmelser i persondatalovens § 8, stk. 3, for videregivelse af følsomme oplysninger
på det sociale område. For sociale myndigheders registrering og indberetninger af oplysninger til det fælles
it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er persondatalovens § 8, stk. 3,
imidlertid fraveget i de gældende regler i styringsloven. Det foreslås, at denne fravigelse opretholdes
uændret.
§ 8, stk. 3, blev indsat i persondataloven med henblik på at yde en ekstra beskyttelse, når
forvaltningsmyndigheder, der arbejder inden for det sociale område, skal videregive følsomme oplysninger
om f.eks. væsentlige sociale problemer og andre rent personlige forhold. Fravigelsen af persondatalovens §
8, stk. 3, skønnes at være nødvendig og proportional, fordi oplysningerne ikke kan indhentes på anden måde,
hvis personen ikke giver samtykke til, at kommunen kan videregive oplysningerne.
Persondataloven gennemfører direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.
Bestemmelsen i § 8, stk. 3, udspringer imidlertid ikke af direktivet. En fravigelse af denne bestemmelse vil
ikke være i strid med direktivet.
I øvrigt skal det fælles it-baserede datagrundlag forvaltes inden for rammerne af persondataloven.
Myndighederne på nationalt, regionalt og kommunalt niveau skal ved indsamling af oplysninger hos den
registrerede endvidere iagttage persondatalovens § 28, hvorefter den dataansvarlige eller dennes
repræsentant skal orientere den registrerede om en række oplysninger, med mindre den registrerede
allerede er bekendt med de i persondatalovens § 28, stk. 1, nr. 1-3, nævnte oplysninger
Myndighederne på nationalt, regionalt og kommunalt niveau skal endvidere iagttage persondatalovens § 29,
hvorefter den dataansvarlige har oplysningspligt over for den registrerede, når oplysningerne ikke er
indsamlet hos den registrerede.
229
I det omfang registrering eller videregivelse af oplysninger er fastlagt ved lov, har de nævnte myndigheder
ikke pligt til at underrette de berørte personer om indhentelsen eller videregivelse af oplysninger, idet
oplysningspligten ikke gælder, når registreringen eller videregivelsen udtrykkeligt er fastlagt ved lov, jf.
persondatalovens § 29, stk. 2.
Forvaltningslovens § 29 om videregivelse af oplysninger til anden forvaltningsmyndighed vil blive overholdt.
Ifølge denne må oplysninger – i sager der rejses ved ansøgning – om ansøgerens rent private forhold ikke
indhentes fra andre dele af forvaltningen eller fra en anden forvaltningsmyndighed, med mindre 1)
ansøgeren har givet sit samtykke hertil, 2) andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, eller
3) særlige hensyn til ansøgeren eller tredjemand klart overstiger ansøgerens interesse i, at oplysningen ikke
indhentes.
De digitale løsninger er indrettet således, at de ved etableringen og fremover skal opfylde kravene om de
fornødne sikkerhedsforanstaltninger, som følger af persondataloven med tilhørende bestemmelser. Ligesom
anden kommunikation - via Jobnet - mellem borgerne og det fælles it-baserede datagrundlag og mellem det
fælles it-baserede datagrundlag og jobcentres hhv. arbejdsløshedskasserne it-systemer er f.eks.
kommunikationslinjerne krypterede. Borgerne kan alene få adgang til egne oplysninger med anvendelse af
NemId eller med anden sikker loginløsning.
Den digitale kommunikation er kun til rådighed og tilgængelig for autentificerede brugere.
Det foreslås, at disse regler indholdsmæssigt videreføres. Med forslaget sker der således ingen ændringer i
jobcenterets status som en del af den kommunale enhedsforvaltning, selvom jobcenteret efter loven er tillagt
en række myndighedsopgaver. Jobcenteret er fortsat et tjenestested og således ikke en selvstændig
forvaltningsmyndighed.
Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser
2015
2016
2017
2018
Lovforslaget i alt
-247
-232
-214
-210
Stat
-206
-191
-173
-169
Kommune
-41
-41
-41
-41
0
0
0
0
Heraf budgetgaranti
0
0
0
0
Heraf DUT
-41
-41
-41
-41
Tabel 2. Afbureaukratisering af beskæftigelsesplan og resultatrevision
230
2015
2016
2017
2018
I alt
-13
-13
-13
-13
Stat
0
0
0
0
Kommune
-13
-13
-13
-13
0
0
0
0
Heraf budgetgaranti
0
0
0
0
Heraf DUT
-13
-13
-13
-13
Tabel 3. Ændret organisering af den statslige beskæftigelsesindsats
2015
2016
2017
2018
I alt
-214
-196
-175
-175
Stat
-214
-196
-175
-175
Kommune
0
0
0
0
0
0
0
0
Heraf budgetgaranti
0
0
0
0
Heraf DUT
0
0
0
0
Tabel 4. Virksomhedsservice og jobformidling
2015
2016
2017
2018
Stat
8
5
2
6
IT-udgifter
8
5
2
6
Kommune
0
0
0
0
231
I alt
8
5
2
6
Tabel 5. Forenklet partsstruktur
I alt
Stat
Kommune
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT
2015
-28
0
-28
0
0
-28
2016
-28
0
-28
0
0
-28
2017
-28
0
-28
0
0
-28
2018
-28
0
-28
0
0
-28
Tabel 6. Samlede økonomiske konsekvenser som følge af beskæftigelsesreformen, direkte økonomi og
efter skat, tilbageløb og beskæftigelseseffekter
2015
2016
2017
2018
Fuldt indfaset
Samlede direkte konsekvenser
-147
-24
13
13
-43
Efter skat, tilbageløb og beskæftigelseseffekter -167
-18
-1
-8
-78
9. Sammenfattende skema
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Økonomiske
Stat:
konsekvenser
for
2015: -146 mio. kr.
stat, kommuner og
regioner
2016: -128 mio. kr.
Administrative
konsekvenser
Negative konsekvenser/merudgifter
Stat:
2015: 8 mio. kr.
2016: 5 mio. kr.
2017: -107 mio. kr.
2017: 2 mio. kr.
2018: -107 mio. kr.
2018: 6 mio. kr.
Stat:
Ingen
for
232
stat, kommuner og 2015: -68 mio. kr.
regioner
2016: -68 mio. kr.
2017: -68 mio. kr.
2018: -68 mio. kr.
Kommuner:
2015: -41 mio. kr.
2016: -41 mio. kr.
2017: -41 mio. kr.
2018: -41 mio. kr.
Økonomiske
konsekvenser
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser
erhvervslivet
Ingen
Ingen
for
Styrket servicekoncept for virksomheder, Ingen
for koordineret virksomhedskontakt på tværs af
kommuner og oprettelse af et nationalt
kontaktpunkt for virksomheder.
Miljømæssige
konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative
konsekvenser
borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet
retten
til
for
EU- Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
233
Lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. (OBL)
OBL § 1 – Lovens formål
Lovtekst
Afsnit I
Lovens formål
Kapitel 1
Formål
§ 1. Loven fastlægger ansvaret for organiseringen og styringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. og integrationsloven.
Stk. 2. Loven fastlægger endvidere rammerne for den statslige it-understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
og for registrering, indberetning og videregivelse af oplysninger om beskæftigelsesindsatsen m.v.
§ 1 i den gældende styringslov afgrænser lovens område. Formålet med loven er at fastlægge organiseringen
af og ansvaret for styringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v. samt lov om integration af udlændinge i Danmark. Indholdet af
beskæftigelsesindsatsen er reguleret i de nævnte love.
Det foreslås, at formålsbestemmelsen i den nye lov med redaktionelle ændringer indholdsmæssigt svarer til
den gældende. Lovens formål er således at fastlægge, hvilke opgaver og hvilket ansvar de enkelte
myndigheder m.v. har for varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen. Dette er beskrevet i lovforslagets §§ 231.
Det foreslås videre, at det som noget nyt fremgår af bestemmelsen, at loven også regulerer registrering,
indberetning og videregivelse af oplysninger, som er indeholdt i statslige it-systemer på
beskæftigelsesområdet, jf. afsnit IV i lovforslaget.
OBL § 2 – Ansvaret for beskæftigelsesindsatsen og kommunekontaktråd
Lovtekst
234
Afsnit II
Ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen
Kapitel 2
Kommunerne
Ansvaret for indsatsen
§ 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, jf. dog § 22.
Stk. 2. Kommunen kan samarbejde med andre kommuner om en tværkommunal beskæftigelsesindsats og
skal drøfte tværkommunalt samarbejde om beskæftigelsesindsatsen i kommunekontaktrådene under KL.
Det foreslåede stk. 1 er med redaktionelle ændringer en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 2,
stk. 1, i styringsloven.
Det foreslås således, at ansvaret for beskæftigelsesindsatsen i den enkelte kommune påhviler
kommunalbestyrelsen, bortset fra de opgaver, som de statslige Workindenmark-centre varetager. Der
henvises til lovforslagets § 22 og bemærkningerne hertil.
Det er et led i forliget om en reform af beskæftigelsesindsatsen, at samarbejdet på tværs af
kommunegrænserne skal styrkes. Som led i udmøntning af forliget foreslås det derfor i stk. 2, at kommunen
kan samarbejde med andre kommuner om en tværkommunal beskæftigelsesindsats, og at kommunerne
forpligtes til at drøfte tværkommunalt samarbejde om beskæftigelsesindsatsen i Kommunekontaktrådene
(KKR) under KL. Det vil sige, at kommunerne skal drøfte med nabokommunerne, om der med fordel kan
iværksættes tværkommunale samarbejder. Der er 5 Kommunekontaktråd, ét i hver region. De er sammensat
af alle borgmestre i den enkelte region og et antal kommunalbestyrelsesmedlemmer, så sammensætningen
afspejler stemmefordelingen ved kommunalvalget.
For at sikre at samarbejdet tager udgangspunkt i de lokale forhold, er det er op til kommunerne at fastlægge,
hvilke emner de vil samarbejde om. Det kan eksempelvis være en øget koordinering af
virksomhedssamarbejdet eller indsatser, som kræver specialiseret viden, som eksempelvis AC-indsatsen eller
opkvalificering af særlige grupper af ledige, eksempelvis i offshore-industrien.
Bestemmelsen giver ikke hjemmel til, at en kommune kan overlade myndighedsudøvelse i
beskæftigelsessager til en anden kommune.
Kommentar:
Det fremgår af aftalen, at kommunerne forpligtes til at drøfte konkrete samarbejder på
beskæftigelsesområdet i regi af de nuværende fem KKR. For at sikre, at der er et forum, som sætter fokus på
den tværkommunale beskæftigelsesindsats, fastholdes det, at KKR nævnes eksplicit i lovgivningen.
Kommentar:
Det er kommunerne, der har ansvaret for udførelse af beskæftigelsesindsatsen, og det er nævnt i
235
bemærkningerne til lovforslaget, at det er op til kommunerne at fastlægge, hvilke emner de vil samarbejde
om. Det vil blive præciseret i bemærkningerne, at mens der med forliget om reform af
beskæftigelsesindsatsen lægges op til et styrket kommunalt samarbejde gennem KKR ved at forpligte KKR til
at drøfte konkrete samarbejder på beskæftigelsesområdet – ligesom det kendes fra social- og
sundhedsområdet i dag - vil RAR i højere grad have fokus på at drøfte og udvikle de mere overordnede
strategier for indsatsen på tværs af kommunegrænserne. Det vil derfor være nærliggende, at RAR og KKR har
et tæt samarbejde inden for samme geografiske område, så de konkrete aftaler og overordnede strategier
for indsatsen i det regionale området trækker i samme retning.
OBL § 3 – Omfanget af beskæftigelsesindsatsen
Lovtekst
§ 3. Kommunalbestyrelsen varetager beskæftigelsesindsatsen i jobcentre, jf. §§ 5-8, og i rehabiliteringsteam,
jf. §§ 9-12, og har ansvaret for og beslutter, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal tilrettelægges.
Stk. 2. Beskæftigelsesindsatsen omfatter
1) kommunens opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
2) beskæftigelsesrettede opgaver over for borgere og virksomheder efter lov om aktiv socialpolitik, lov
om sygedagpenge, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og integrationsloven og
3) opgaverne efter stk. 3 og efter regler fastsat i medfør af stk. 4.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen udvikler og styrker indsatsen for at inddrage virksomhederne i indsatsen efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke beskæftigelsesrettede opgaver i lov
om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og integrationsloven der er omfattet af den kommunale
Det foreslåede stk. 1 er en sammenskrivning af den gældende § 3, stk. 1, og § 13, stk. 1, i styringsloven.
Det foreslås således, at kommunalbestyrelsen varetager beskæftigelsesindsatsen i jobcentre og i
rehabiliteringsteam og beslutter, hvordan beskæftigelsesindsatsen i jobcentre skal tilrettelægges.
Det foreslåede stk. 2 er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 13, stk. 2, i styringsloven.
Det foreslås således, at beskæftigelsesindsatsen omfatter kommunens opgaver efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, beskæftigelsesrettede opgaver over for borgere og virksomheder efter lov om aktiv
socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v., integrationsloven og opgaverne efter stk. 3.
Efter gældende § 13, stk. 3, tilrettelægger kommunalbestyrelsen formidlingen af virksomhedsrettede sociale
tilbud m.v. Kommunalbestyrelsen udvikler og styrker indsatsen for at inddrage virksomhederne i indsatsen
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder revalidering og andre virksomhedsrettede tilbud.
236
Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i lokale forhold, herunder lokale ressourcer og behov.
Det foreslås i stk. 3, at kommunalbestyrelsen udvikler og styrker indsatsen for at inddrage virksomhederne i
indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Denne indsats omfatter bl.a virksomhedspraktik,
ansættelse med løntilskud, jobrotation, virksomhedsrevalidering, fleks- og skånejob samt formidling af
ordinære job.
Formuleringen om lokale forhold, herunder lokale ressourcer og behov, er ikke medtaget i den foreslåede
bestemmelse, da det vurderes, at den er overflødig.
Det foreslåede stk. 4 er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 13, stk. 4, i styringsloven. Regler
efter den gældende bestemmelse er fastsat i bekendtgørelse nr. 1541 af 16/12 2013 om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvilke beskæftigelsesrettede
opgaver efter lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og integrationsloven der
er omfattet af beskæftigelsesindsatsen. Reglerne vil blive fastsat i en ny bekendtgørelse om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Kommentar:
Det fremgår af forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen, at eneste tilbagevæ- rende krav til kommunerne
i forhold til organisatoriske bindinger er, at kommunen skal have et jobcenter i kommunen, som varetager
beskæftigelsesindsatsen over for borgere og virksomheder. Dette medfører, at beskæftigelsesindsatsen skal
varetages i et jobcenter, hvilket lovforslaget afspejler.
OBL § 4 - Beskæftigelsesplan og resultatrevision
Lovtekst
Beskæftigelsesplan og resultatrevision
§ 4. Kommunalbestyrelsen vedtager hvert år senest den 31. december med udgangspunkt i de vejledende
beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren, jf. § 19, en beskæftigelsesplan for
det kommende års beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. I grundlaget for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen indgår en resultatrevision, som viser resultater
og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret i det forudgående år.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen sender umiddelbart efter vedtagelsen beskæftigelsesplanen til det regionale
arbejdsmarkedsråd til orientering.
Beskæftigelsesplan og resultatrevision
237
Gældende ret
Efter gældende regler skal kommunerne under inddragelse af det lokale beskæftigelsesråd udarbejde en plan
for det kommende års beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen skal drøftes med beskæftigelsesregionen
forud for planens forelæggelse for kommunalbestyrelsen. Forud for vedtagelsen af budgettet for det
kommende år behandler kommunalbestyrelsen beskæftigelsesplanen med det lokale beskæftigelsesråds og
beskæftigelsesregionens bemærkninger i et møde.
Efter de gældende regler skal kommunen endvidere årligt udarbejde en særskilt resultatrevision, som viser
resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret. Resultatrevisionen skal drøftes med
beskæftigelsesregionen forud for forelæggelsen for kommunalbestyrelsen. Forud for vedtagelsen af
budgettet for det kommende år behandler kommunalbestyrelsen resultatrevisionen med det lokale
beskæftigelsesråds og beskæftigelsesregionens bemærkninger i et møde. Resultatrevisionen skal forelægges
kommunalbestyrelsen med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger forud for vedtagelsen af budgettet
for det kommende år.
Beskæftigelsesministeren kan efter de gældende regler fastsætte regler om, hvilke oplysninger
beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen skal indeholde, samt form og frister for udarbejdelsen.
Kommunen sender efter de gældende regler beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen til det regionale
beskæftigelsesråd med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger.
Aftalepartierne er enige om, at en række elementer i beskæftigelsesindsatsen skal afbureaukratiseres, så
arbejdsprocesser i kommunerne forenkles, og der sikres mere effektive arbejdsgange.
Det foreslås, at processen for udarbejdelse af de kommunale beskæftigelsesplaner og resultatrevisioner
afbureaukratiseres for at give kommunerne et større råderum til at bruge ressourcerne på at tilrettelægge
en indsats med udgangspunkt i de beskæftigelsespolitiske mål. Det foreslås derfor, at alle form- og
proceskrav til udformningen af beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen afskaffes, ligesom der ikke
længere stilles formkrav til fastsættelse af kvantitative mål i de kommunale beskæftigelsesplaner med
udgangspunkt i landsdækkende kvantitative målsætninger.
Forslaget betyder, at kommunen hvert år skal udarbejde en plan for det kommende års
beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske
mål, som beskæftigelsesministeren årligt udmelder. De beskæftigelsespolitiske mål angiver alene retning for
tilrettelæggelsen af den kommunale indsats, som kommunerne kan lade sig inspirere af i
beskæftigelsesindsatsen, men som kommunerne ikke har pligt til at efterleve. Kommunens årlige
beskæftigelsesplan kan have et flerårigt sigte.
Kommunerne får således selv mulighed for at tilrettelægge processen med udarbejdelse af
beskæftigelsesplanen, så den i højere grad kan tilpasses de lokale forhold.
Kommunerne skal ikke længere udarbejde en særskilt resultatrevision. I grundlaget for udarbejdelsen af
beskæftigelsesplanen skal dog indgå en resultatrevision, som viser resultater og effekter af
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret for det forudgående år.
238
Kommunernes beskæftigelsesplaner skal ikke sendes i høring i de nye regionale arbejdsmarkedsråd, som
erstatter de lokale og regionale beskæftigelsesråd, ligesom beskæftigelsesplanerne heller ikke skal til høring
i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Det foreslås, at kommunen skal sende beskæftigelsesplanen til det regionale arbejdsmarkedsråd til
orientering, således at det regionale arbejdsmarkedsråd kan få et overblik over kommunernes planer for
tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen for det kommende år. Rådet får de kommunale
beskæftigelsesplaner til orientering og kan henvende sig til kommunerne med bemærkninger til de af
kommunerne fremsendte beskæftigelsesplaner.
Efter i § 23 i den gældende styringslov skal kommunerne under inddragelse af det lokale beskæftigelsesråd
udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats.
Beskæftigelsesplanen skal drøftes med beskæftigelsesregionen forud for planens forelæggelse for
kommunalbestyrelsen. Forud for vedtagelsen af budgettet for det kommende år behandler
kommunalbestyrelsen beskæftigelsesplanen med det lokale beskæftigelsesråds og beskæftigelsesregionens
bemærkninger i et møde.
Kommunen skal efter styringslovens § 24 udarbejde en særskilt resultatrevision, som viser resultater og
effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret. Resultatrevisionen skal drøftes med
beskæftigelsesregionen forud for forelæggelsen for kommunalbestyrelsen. Forud for vedtagelsen af
budgettet for det kommende år behandler kommunalbestyrelsen resultatrevisionen med det lokale
beskæftigelsesråds og beskæftigelsesregionens bemærkninger i et møde.
Resultatrevisionen skal forelægges kommunalbestyrelsen med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger
forud for vedtagelsen af budgettet for det kommende år. Beskæftigelsesministeren kan efter de gældende
regler fastsætte regler om, hvilke oplysninger beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen skal indeholde,
samt form og frister for udarbejdelsen.
Kommunen sender efter styringslovens § 25 beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen til det regionale
beskæftigelsesråd med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger.
Som konsekvens af ønskerne om afbureaukratisering og dermed afskaffelse af en række form- og proceskrav
foreslås det i stk. 1, at kommunen alene skal udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats.
Beskæftigelsesplanen skal tage udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, som
beskæftigelsesministeren årligt udmelder, tilpasset de lokale forhold og udfordringer. Der henvises til den
foreslåede § 19 og bemærkningerne hertil. Planen for det kommende års beskæftigelsesindsats skal vedtages
senest den 31. december.
Alle øvrige form- og proceskrav til udformningen af beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen foreslås
afskaffet.
Der stilles således ikke fremover formkrav til fastsættelse af kvantitative mål i de kommunale
beskæftigelsesplaner med udgangspunkt i landsdækkende kvantitative målsætninger.
239
Kommunen skal heller ikke længere udarbejde en særskilt resultatrevision. I forslaget til stk. 2 indgår dog, at
der i grundlaget for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen indgår en resultatrevision, som viser resultater
og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret for det forudgående år, således at det sikres, at
kommunen drøfter de opnåede resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen, og at erfaringerne herfra
indgår i arbejdet med beskæftigelsesplanen for det kommende år.
Kommunens årlige beskæftigelsesplan kan have et flerårigt sigte. Kommunens beskæftigelsesplan skal ikke
sendes i høring i de regionale arbejdsmarkedsråd eller i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Det foreslås i stk. 3, at kommunalbestyrelsen skal fremsende den årlige beskæftigelsesplan til det regionale
arbejdsmarkedsråd til orientering, således at det regionale arbejdsmarkedsråd kan få et overblik over
kommunernes planer for tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen for det kommende år. Rådet
behandler de kommunale beskæftigelsesplaner og kan henvende sig til kommunerne med bemærkninger til
de fremsendte beskæftigelsesplaner. Rådets bemærkninger forpligter dog ikke kommunerne til at revidere
deres planer.
Kommentar:
I forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen fremgår det, at alle proceskrav til udformningen af
beskæftigelsesplanen skal afskaffes. Det regionale arbejdsmarkeds- råd vil derfor få tilsendt
beskæftigelsesplanen til orientering umiddelbart efter, kommunen har vedtaget beskæftigelsesplanen for
det kommende års beskæftigelsesindsats.
OBL § 5 – Jobcenter som en særskilt del af kommunens forvaltning
Lovtekst
Jobcentre
§ 5. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at et jobcenter som en særskilt del af kommunens forvaltning
udfører den kommunale beskæftigelsesindsats, jf. §§ 6 og 7.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at jobcenteret også varetager andre opgaver.
Aftalepartierne er enige om, at arbejdsprocesserne i kommunerne skal afbureaukratiseres. For at bidrage til
at understøtte mere hensigtsmæssige og smidige arbejdsgange i kommunerne og forbedre mulighederne for
at yde en helhedsorienteret indsats over for borgerne foreslås det, at gældende regler om jobcenterets
organisering og opgaveplacering afskaffes, således at de kommunale forvaltninger i højere grad selv får
mulighed for at tilpasse deres administration til de lokale forhold, herunder udvalgsstruktur i
kommunalbestyrelsen eller andre konkrete hensyn.
Det foreslås, at det eneste krav til organisering fremover er, at der skal være et jobcenter i kommunen, hvor
beskæftigelsesindsatsen over for borgere og virksomheder varetages. Jobcentrene kan således fremover
varetage andre opgaver end dem, der hører under beskæftigelsesindsatsen.
240
Efter den gældende styringslovs § 14 skal kommunalbestyrelsen drage omsorg for, at en særskilt del af
kommunens forvaltning (jobcenteret) alene udfører den kommunale beskæftigelsesindsats.
Formålet med bestemmelsen er at sikre fokus på den beskæftigelsesrettede indsats og adskille den
jobrettede indsats fra afgørelser om berettigelse til og udmåling af forsørgelsesydelser, f.eks. kontanthjælp,
sygedagpenge, hjælp til enkeltydelser og boligstøtte.
Efter styringslovens § 14 kan kommunalbestyrelsen beslutte, at jobcenteret også varetager kommunens
opgaver i relation til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., lov om erhvervsgrunduddannelse
m.v. og visse opgaver i relation til Ungdommens Uddannelsesvejledning efter kapitel 2 i lov om vejledning
om valg af uddannelse og erhverv.
Det foreslås, at beskæftigelsesindsatsen over for borgere og virksomheder fortsat varetages af jobcenteret.
Det foreslås dog, at jobcenteret ikke længere skal være bundet af, at varetagelse af beskæftigelsesindsatsen
er eneste opgave, der kan udføres her. Kommunalbestyrelsen kan således beslutte, at opgaver fra andre dele
af forvaltningen kan varetages i jobcenteret. Det vil således f.eks. være muligt at lægge kommunens
ydelsescenter i jobcenteret, ligesom kommunen kan beslutte, at jobcenteret kan varetage opgaver i relation
til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og visse
opgaver i relation til Ungdommens Uddannelsesvejledning m.v.
Derimod vil det ikke være muligt at lægge varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen helt eller delvist i andre
dele af den kommunale forvaltning, bortset fra de tilfælde der er nævnt i forslag til § 6, stk. 2-5, hvortil der
henvises.
Med den foreslåede ændring vil det fremover i højere grad være muligt for de kommunale forvaltninger at
tilpasse deres administration til lokale forhold, men det fastholdes, at beskæftigelsesindsatsen er forankret i
jobcenteret.
OBL § 6 – Organiseringen af beskæftigelsesindsatsen samt kordinerende
sagsbehandling
Lovtekst
§ 6. Jobcenteret varetager beskæftigelsesindsatsen over for borgerne, jf. dog stk. 2-5 og §§ 9-12. I indsatsen
skal der være fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indsatsen over for unge under 30 år uden uddannelse, uanset
hvilken ydelse de modtager, kan varetages af en særskilt enhed. Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte
at etablere den særskilte enhed som en tværgående ungeforvaltning.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, om opfølgningen over for sygedagpengemodtagere i sager, hvor
der er en dato for forventet raskmelding, som ligger inden for 8 uger fra første fraværsdag, skal varetages af
jobcenteret eller ydelsescenteret.
241
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende
sagsbehandler for borgere i ressourceforløb og i jobafklaringsforløb, jf. §§ 68 c og 68 g i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og for sygemeldte borgere, jf. § 13 d i lov om sygedagpenge, kan overdrages til en
anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler fra en
anden enhed end jobcenteret kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som koordinerende sagsbehandler, jf. § 18 a i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, for personer, der er omfattet af § 2, nr. 3 og 13, i samme lov, kan
overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den koordinerende sagsbehandler fra en anden
enhed end jobcenteret kan dog ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.
Beskæftigelsesindsatsen over for borgere og virksomheder varetages i dag i jobcentrene, der som
udgangspunkt alene varetager beskæftigelsesindsatsen.
I indsatsen over for borgerne er der fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed, hvor jobcenteret
understøtter, at den enkelte borger kommer hurtigst muligt direkte i job. For unge ydelsesmodtagere uden
erhvervskompetencegivende uddannelse går vejen til beskæftigelse via uddannelsespålæg.
Jobcenteret har også fokus på beskæftigelse i forhold til borgere, der ud over at mangle et arbejde kan have
sociale og helbredsmæssige problemer. Udgangspunktet for jobcenterets indsats er, at
beskæftigelsesmæssige og sociale problemer skal kunne løses parallelt.
Beskæftigelsesindsatsen over for virksomhederne omfatter opgaver i henhold til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. og integrationsloven.
Virksomhederne kan frit vælge, hvilket jobcenter de henvender sig til, hvis de har behov for arbejdskraft til
ordinær ansættelse eller ansættelse med løntilskud. Hvis virksomhederne ikke selv kan finde kvalificeret
arbejdskraft, kan de altid henvende sig i et jobcenter. Alle jobcentre kan formidle arbejdskraft til
virksomhederne, uanset hvor i landet virksomheden er beliggende, og uanset hvor de ledige bor.
Stk. 4-5
Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler
Borgere i et jobafklaringsforløb eller et ressourceforløb samt sygedagpengemodtagere visiteret til kategori 3
efter sygedagpengelovens § 12 får en gennemgående og koordinerende sagsbehandler. Det foreslås, at
kommunen kan udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end
jobcenteret. Dette kan være relevant i sager, hvor karakteren af personens komplekse problemer tilsiger det.
Det kan f.eks. være en sag, hvor hovedvægten af indsatsen i en længere periode vil ligge på et andet område
end beskæftigelsesområdet. Fokus på hovedmålet, at personen opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, må
dog aldrig træde i baggrunden. En sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan ikke træffe
afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.
Det foreslåede stk. 1 er en delvis sammenskrivning af den gældende styringslovs § 15, stk. 1 og 2.
242
Efter disse bestemmelser varetager jobcenteret beskæftigelsesindsatsen over for borgere og virksomheder,
og der skal i indsatsen over for disse være fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed. Det
langsigtede fokus for den enkelte ledige skal være på varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det foreslås, at bestemmelserne om jobcenterets grundlæggende opgaver over for borgere videreføres
indholdsmæssigt. Bestemmelser om indsatsen over for virksomhederne foreslås dog flyttet til forslagets § 7.
Målet for jobcenterets indsats er således at understøtte, at den enkelte borger kommer hurtigst muligt
direkte i job. Indsatsen tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og i, hvor tæt den enkelte er på
arbejdsmarkedet. For unge ydelsesmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse går vejen til
beskæftigelse via uddannelsespålæg.
Jobcenteret understøtter den enkeltes jobsøgning, herunder ved brug af selvbetjeningsværktøjer og
synliggør relevante jobåbninger over for den enkelte.
I forhold til borgere, der ud over at mangle et arbejde kan have sociale og helbredsmæssige problemer, er
udgangspunktet for jobcenterets indsats, at beskæftigelsesmæssige og sociale problemer skal kunne løses
parallelt.
Det foreslåede stk. 2 er med redaktionelle ændringer en indholdsmæssig videreførelse af den gældende §
15, stk. 3, i styringsloven.
Det foreslås således, at kommunerne fortsat har mulighed for at bestemme, at beskæftigelsesindsatsen over
for unge under 30 år uden uddannelse kan varetages af en særskilt enhed, adskilt fra jobcenteret.
Målet er, at indsatsen for unge uden uddannelse bør foregå i et miljø, hvor uddannelse er i centrum. Det kan
f.eks. være i et UU-center eller på en erhvervsskole.
Kommuner, der vælger denne model, har også mulighed for at udskille indsatsen over for unge uden
uddannelse uanset ydelse – på tværs af de forskellige forvaltninger i kommunen – og varetage denne i en
særlig enhed. Dette betyder, at kommunens fulde indsats over for denne gruppe unge, dvs. også på f.eks.
social- og sundhedsområdet, varetages og koordineres i denne enhed. Unge uden uddannelse er unge under
30 år, som modtager enten uddannelseshjælp, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge,
ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse.
Det foreslåede stk. 3 er med redaktionelle ændringer en indholdsmæssig videreførelse af gældende § 15, stk.
4, i styringsloven, som skulle træde i kraft den 5. januar 2015.
Det foreslås således, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, om opfølgningen over for
sygedagpengemodtagere, hvor der er en dato for forventet fuld raskmelding, som ligger inden for 8 uger
regnet fra første fraværsdag, skal varetages af jobcenteret eller ydelsescentret. Dermed kan den enkelte
kommune tilrettelægge en hensigtsmæssig og fleksibel administration i de korterevarende
sygedagpengesager.
Det foreslåede stk. 4 er med redaktionelle ændringer en indholdsmæssig videreførelse af § 15, stk. 5, i
styringsloven, som skulle træde i kraft den 5. januar 2015.
Det foreslås således, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som gennemgående og
koordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb, borgere i jobafklaringsforløb, jf. den gældende
243
§§ 68 c og 68 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og funktionen som gennemgående og koordinerende
sagsbehandler for sygemeldte borgere, jf. § 13 d i sygedagpengeloven, kan overdrages til en anden enhed i
kommunen end jobcenteret. Det foreslås endvidere, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler
fra en anden enhed end jobcenteret ikke kan træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.
Det indebærer, at en sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan være gennemgående og
koordinerende sagsbehandler og udføre opgaver på beskæftigelsesområdet, som vedrører faktisk
forvaltningsudøvelse. Der kan f.eks. være tale om at udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, foretage
opfølgning og understøtte, at borgeren følger rehabiliteringsplanens indsatsdel og når målet i planen.
Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler får adgang til alle nødvendige oplysninger. Der vil i
denne forbindelse kunne være tale om, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler får
terminaladgang til oplysningerne.
Kommunen har – som dataansvarlig myndighed – ansvaret for at sikre datasikkerheden og for at have den
nødvendige fokus på behandlingssikkerheden, jf. persondatalovens § 41, stk. 3, og bekendtgørelse om
sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning
(sikkerhedsbekendtgørelsen), herunder behovet for styring af brugerrettigheder og interne kontroller samt
uddannelse og vejledning af medarbejderne.
Det foreslåede stk. 5 er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 15, stk. 6, i styringsloven.
Det foreslås således, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som koordinerende sagsbehandler
for personer, der modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp, og som vurderes aktivitetsparate, jf. § 2,
nr. 3 og 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end
jobcenteret. Den koordinerende sagsbehandler kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen,
hvis pågældende er fra en anden enhed end jobcenteret.
Det indebærer, at en sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan være koordinerende
sagsbehandler og udføre opgaver på beskæftigelsesområdet, som vedrører faktisk forvaltningsudøvelse. Der
kan f.eks. være tale om at udarbejde jobplanen, varetage kontaktforløbet og understøtte, at borgeren følger
jobplanen og når målet i planen.
Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler får adgang til alle nødvendige oplysninger. Der vil i
denne forbindelse kunne være tale om, at den koordinerende sagsbehandler får terminaladgang til
oplysningerne.
Kommunen har - som dataansvarlig myndighed - ansvaret for at sikre datasikkerheden og for at have den
nødvendige fokus på behandlingssikkerheden, jf. persondatalovens § 41, stk. 3, og bekendtgørelse om
(sikkerhedsbekendtgørelsen), herunder behovet for styring af brugerrettigheder og interne kontroller samt
uddannelse og vejledning af medarbejderne.
Kommentar:
Det vil blive præciseret i bemærkningerne til § 6, stk. 1, at indsatsen skal have fokus på beskæftigelse,
244
selvforsørgelse og rådighed. Det langsigtede fokus for den enkelte ledige skal være på varig tilknytning til
arbejdsmarkedet.
OBL § 7 – Beskæftigelsesindsatsen over for virksomhederne
Lovtekst
§ 7. Jobcenteret varetager beskæftigelsesindsatsen over for virksomhederne. I indsatsen skal der være fokus
på virksomhedsservice, herunder rekruttering af ledige, uddannelse og opkvalificering af nyansatte, der
kommer fra ledighed, og fastholdelse af sygemeldte medarbejdere.
Stk. 2. Jobcenteret varetager virksomhedskontakten, som sker i samarbejde mellem kommuner på tværs af
kommunegrænser.
Jobcenterets opgaver i forhold til beskæftigelsesindsatsen over for borgerne foreslås videreført. Det foreslås
derimod, at der i beskæftigelsesindsatsen fremover i langt højere grad skal være fokus på landets
virksomheder. Begrundelsen herfor er, at mange virksomheder finder, at jobcentrene i dag ikke i tilstrækkelig
grad har en systematisk og professionel tilgang til samarbejdet med virksomheder, og at der er stor forskel
på jobcentrenes service fra kommune til kommune. Virksomhederne efterspørger en lettere og mere smidig
adgang og kontakt til ét samlet beskæftigelsessystem – også på tværs af kommunegrænser. Virksomhederne
efterspørger også, at jobcentrene har et bedre branchekendskab, en bedre forståelse af virksomhedernes
behov for arbejdskraft, og at der er færre administrative byrder i samarbejdet med beskæftigelsessystemet.
Mange virksomheder kender ikke jobcentrenes tilbud i forbindelse med rekruttering og fastholdelse, og
jobcentrene henvender sig i dag hovedsageligt til virksomhederne vedrørende støttet beskæftigelse.
Virksomhedsservice og jobformidling skal være en kerneopgave for jobcentrene, så virksomhederne kan få
den arbejdskraft, de har brug for. Jobcentrene skal i langt højere grad have fokus på at hjælpe
virksomhederne med rekruttering. Indsatsen skal tage udgangspunkt i virksomhedernes behov for
arbejdskraft.
Det foreslås derfor, at jobcentrene skal servicere virksomhederne med fokus på tre områder: Rekruttering af
ledige, uddannelse og opkvalificering af medarbejdere samt fastholdelse af sygemeldte medarbejdere.
Jobcentrenes service inden for området rekruttering af ledige: Det skal være en kerneopgave for jobcentrene
at opsøge relevante virksomheder og tilbyde dem hjælp til at matche ledige ved at hjælpe med at udsøge,
matche, screene og formidle relevante ledige til konkrete stillinger i virksomhederne. Formidling på tværs af
kommunegrænser understøttes af et landsdækkende it-system.
Første fase, der skal være klar 1. juli 2015, omfatter en national it-løsning, som sikrer, at der hurtigt bliver
fulgt op på virksomhedernes behov for arbejdskraft, og der skal være en bedre it-understøttelse af udsøgning
af cv’er på tværs af kommuner. Herefter implementeres initiativet trinvist, og sidste trin vil være fuldt
indfaset primo 2017. Indtil en moderniseret it-understøttelse er på plads, kan der på Jobnet som hidtil
registreres jobordrer og foretages udsøgning på tværs af myndigheder og arbejdsløshedskasser.
245
Jobcentrenes service inden for uddannelse og opkvalificering af ledige: Jobcentrene skal tilbyde
virksomhederne information om og hjælp til at oprette målrettede opkvalificerings- og uddannelsesforløb,
herunder jobrotationsforløb, voksenlærlingeforløb, fagpilot og opkvalificeringsjobs til nyansatte
medarbejdere, der kommer fra arbejdsløshed.
Jobcentrenes service indenfor området hjælp til at fastholde sygemeldte og skadelidte medarbejdere:
Jobcentrene skal informere virksomhederne om mulighederne for hjælp til fastholdelse i konkrete
situationer, herunder om mulighederne for personlig assistent, hjælpemidler, fleksjob, delvis raskmelding og
§ 56 aftale, som er en ordning, der nedsætter arbejdsgiverens udgifter i forbindelse med sygefravær, hvis
medarbejderen lider af en kronisk eller langvarig sygdom, der kan medføre et sygefravær på mindst 10 dage
om året.
Jobformidlingen skal ske på tværs af jobcentre og kommunegrænser, og den skal være koordineret, hurtig
og ubureaukratisk. Virksomhederne skal også tilbydes hjælp til etablering af støttet beskæftigelse, hvor det
er relevant.
Det foreslås, at jobcentrene skal samarbejde på tværs af kommunegrænserne om virksomhedskontakten.
Samarbejde på tværs skal understøtte, at jobcentrene hurtigt følger op på virksomhedernes behov for hjælp
til rekruttering. Det betyder bl.a., at jobcentrene skal se ud over egen kommunegrænse og samarbejde med
øvrige kommuner, når de får kendskab til virksomheder med behov for arbejdskraft.
Efter gældende § 13, stk. 2, i styringsloven, omfatter beskæftigelsesindsatsen over for virksomhederne
opgaver i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge,
lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og
integrationsloven.
Det foreslås i stk. 1, at jobcenterets opgaver i forhold til beskæftigelsesindsatsen indholdsmæssigt
videreføres, og at der i beskæftigelsesindsatsen skal være fokus på landets virksomheder.
Virksomhedsservice og jobformidling skal være en kerneopgave for jobcentrene, så virksomhederne kan få
den arbejdskraft, de har brug for, og så der sker et hurtigt og præcist match mellem virksomhed og den
ledige.
Efter forslaget til stk. 1 skal kommunerne have fokus på de tre virksomhedsrettede indsatsområder;
rekruttering af ledige, uddannelse og opkvalificering af nyansatte, der kommer fra ledighed, samt
fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. Ved uddannelse og opkvalificering tænkes på information og
hjælp til at oprette jobrotationsforløb, fagpilot, voksenlærlingeforløb og opkvalificeringsjob. Kommunerne
har til gengæld frihed til selv at fastlægge udmøntning og håndtering af den virksomhedsrettede indsats
lokalt. Indsatsen skal være kontinuerlig og sammenhængende, og der skal være fokus på den opsøgende
virksomhedskontakt, også på tværs af kommuner.
De tre servicespor skal understøttes af digitale løsninger. Med it-understøttelse af initiativerne sikres færre
administrative byrder i forbindelse med bl.a. oprettelse af løntilskud. Rekrutteringsindsatsen vil blive
understøttet af et nyt, nationalt it-system udviklet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der
indeholder jobordrer fra virksomheder. Dermed sikres det, at der er gennemsigtighed i virksomheders
jobordrer og rekrutteringsbehov på tværs af kommunegrænser, og at det bliver lettere for jobcentre at
246
servicere virksomheder inden for rekruttering.
I stk. 2 foreslås, at jobcenteret varetager virksomhedskontakten, og at jobcentrene skal samarbejde herom
på tværs af kommunegrænserne. Samarbejde på tværs skal understøtte, at jobcentrene hurtigt følger op på
virksomhedernes behov for hjælp til rekruttering. Det betyder bl.a., at jobcentrene skal se ud over egen
kommunegrænse og samarbejde med øvrige kommuner, når de får kendskab til virksomheder med behov
for arbejdskraft.
Kommentar:
Det fremgår ikke af forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen, at der skal fast- sættes proceskrav for
inddragelse af virksomhederne.
Det konkrete samarbejde mellem jobcentrene i kommunerne og virksomheder om virksomhedernes
inddragelse i beskæftigelsesindsatsen bør tage udgangspunkt i den enkelte virksomheds konkrete ønsker og
mulighed for at blive inddraget i indsatsen, hvorfor der ikke fastsættes nærmere regler for inddragelse af
virksomheden.
Kommentar:
Der stilles overvågningsredskaber til rådighed for jobcentre, ledige og virksomheder, der skal understøtte,
at formidling bliver målrettet bl.a. til områder med mangel på arbejdskraft.
Jobcentrene skal have et øget fokus på at hjælpe virksomhederne med rekruttering af ledige. Indsatsen skal
tage udgangspunkt i virksomhedernes behov for arbejdskraft, og at virksomheder får hjælp til rekruttering,
når de ønsker det. Målet er, at virksomheder kan få den arbejdskraft, de har behov for. Det udelukker ikke,
at arbejdsgiverne anvender andre rekrutteringskanaler.
Kommentar:
Med beskæftigelsesreformen får kommunerne og a-kasserne flere frihedsgrader til at tilrettelægge indsatsen
efter lokale behov. Det er ikke intentionen med forliget, at der skal fastsættes proceskrav i lovgivningen for
inddragelse af virksomhederne. Det skal dog bemærkes, at der i forbindelse med oprettelsen af Service- og
paradoksberedskaberne som led i kontanthjælpsreformen blev aftalt fælles standarder for en række
services, som jobcentrene forpligtede sig til at levere til virksomhederne. Det vil være naturligt for de
enkelte jobcentre at bygge videre på disse i implementeringen af det nye servicekoncept. Der vil derfor ikke
blive opstillet konkrete servicemål i lovgivningen.
Det fremgår af lovteksten, at jobcentrene skal servicere virksomhederne indenfor tre spor: Rekruttering af
ledige, fastholdelse af medarbejdere og opkvalificering af nyansatte medarbejdere.
Rekrutteringssporet vil bl.a. blive understøttet af nye landsdækkende it-systemer, som i praksis understøtter
større ensartethed på tværs af kommuner. Derudover får store landsdækkende virksomheder mulighed for
at anvende et nationalt kontaktpunkt, og indgå konkrete aftaler om samarbejde.
247
Kommentar:
Det vil blive præciseret i § 7 i lovforslaget, at jobcentrets fokus på virksomhedsservice i forhold til
opkvalificering af medarbejdere omfatter nyansatte, der kommer fra ledighed. I bemærkningerne vil det blive
beskrevet, at der tænkes på uddannelse og opkvalificering i form af information og hjælp til at oprette
jobrotationsforløb, voksenlærlingeforløb, fagpilot og opkvalificeringsjob til nyansatte medarbejdere, der
kommer fra ledighed.
OBL § 8 – Regler om fælles logo, grafiskdesign m.v.
Lovtekst
§ 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med KL regler om anvendelse af fælles logo,
grafisk design m.v. i kommunikationen med borgere, virksomheder og andre samarbejdsparter.
Stk. 2. Kommunen skal udarbejde en hjemmeside for jobcenteret og skal i den forbindelse bruge de
retningslinjer for design og logo, som er fælles for alle jobcentre.
Den foreslåede bestemmelse er en sammenskrivning af gældende § 17 og § 60, stk. 4, i styringsloven. Det
foreslås således i stk. 1, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL fastsætter regler om
anvendelse af fælles logo og grafisk design m.v. i kommunikationen med borgere, virksomheder og andre
samarbejdsparter. Således vil jobcentrene også fremover skulle følge den designmanual, som er udarbejdet
i samarbejde med KL, og som er offentliggjort på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.
I stk. 2 foreslås, at jobcentrenes hjemmesider skal udarbejdes i overensstemmelse med de af Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering og KL fastsatte krav til logo og hjemmeside-design.
Formålet med bestemmelserne er at sikre, at jobcentrene i hele landet fremtræder som myndigheder med
samme opgaver og servicetilbud.
OBL § 9 – Rehabiliteringsteamet og teamets kompetencer
Lovtekst
Rehabiliteringsteam m.v.
Opgaver, formål og sammensætning af rehabiliteringsteam
§ 9. Kommunalbestyrelsen skal oprette et rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og
koordineringsforum, som afgiver en indstilling i alle sager, inden der træffes beslutning om og tilkendes
ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Indstillingen skal
indeholde rehabiliteringsteamets vurderinger i forhold til borgerens muligheder for at opnå beskæftigelse
eller uddanne sig. Herudover afgiver rehabiliteringsteamet indstilling i sager om jobafklaringsforløb efter
kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 2, og i sygedagpengesager, hvor personen er
visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge.
248
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for sager om jobafklaringsforløb, når borgeren har fået en tværfaglig og
helhedsorienteret indsats efter § 13 d i lov om sygedagpenge og borgeren overgår fra sygedagpenge til
jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpengene efter § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge.
Stk. 3. Formålet med rehabiliteringsteamet er med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation at
sikre en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltninger og myndigheder
og med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte borger så vidt muligt får tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Gældende ret
I forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen indgår ingen forslag til ændringer i de gældende regler om
rehabiliteringsteam m.v. De gældende regler er en udmøntning af aftale om en reform af førtidspension og
fleksjob fra 30. juni 2012 og forlig om en reform af sygedagpengesystemet fra 18. december 2013.
Som følge af reformen af førtidspension og fleksjob har hver kommune siden den 1. januar 2013 skullet
etablere et eller flere rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som
afgiver en indstilling i alle sager, inden der træffes afgørelse om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Indstillingen skal indeholde rehabiliteringsteamets
vurderinger i forhold til borgerens muligheder for at opnå beskæftigelse eller uddanne sig.
Som følge af forlig om en reform af sygedagpengesystemet har rehabiliteringsteamet fra den 1. juli 2014
afgivet indstilling i sager om jobafklaringsforløb, og fra den 5. januar 2015 skal rehabiliteringsteamet også
afgive indstilling i sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter sygedagpengelovens § 12.
Det foreslås, at de gældende regler om rehabiliteringsteamet, herunder teamets sammensætning, opgaver,
behandling af sager m.v. videreføres indholdsmæssigt. Forslaget til bestemmelser om rehabiliteringsteam
m.v. indeholder alene redaktionelle ændringer.
Formål m.v.
Det foreslås, at formålet med rehabiliteringsteamet er at sikre, at der med udgangspunkt i den enkelte
borgers samlede situation sker den nødvendige tværfaglige koordinering i sygedagpengesager visiteret til
kategori 3 efter § 12 i sygedagpengeloven og i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud
til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension, og at den enkelte borger får en helhedsorienteret
indsats med relevante tværfaglige indsatser fra beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, det sociale
område og fra uddannelsesområdet, så den enkelte borger så vidt muligt opnår tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Arbejdet i rehabiliteringsteamet skal medvirke til, at der sker en parallel afklaring af den enkelte borgers
beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer med fokus på uddannelse,
job og selvforsørgelse, samt at de samlede ressourcer anvendes effektivt og til gavn for den enkelte borger.
249
Det er et helt centralt omdrejningspunkt, at rehabiliteringsteamets arbejde har et beskæftigelses- og
uddannelsesfokus, og at indsatsen i videst mulige omfang medvirker til, at den enkelte borger får eller
bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Det foreslåede stk. 1 er med redaktionelle ændringer en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 25
a, stk. 1, i styringsloven.
Det foreslås således, at kommunalbestyrelsen skal etablere rehabiliteringsteam i alle kommuner.
Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som afgiver en indstilling i sager, der behandles i
teamet. Rehabiliteringsteamet skal behandle alle sager, inden der træffes afgørelse om ressourceforløb,
fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Det gælder også sager, hvor det er
åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle borgerens arbejdsevne. I disse sager skal sagsbehandlingen være
hurtig, og sagen kan forelægges uden personlig kontakt til borgeren. Der vil være tale om borgere, der er så
syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle
arbejdsevnen. De er derfor undtaget fra ressourceforløb og skal kunne tilkendes førtidspension. Det kan
f.eks. være borgere med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, med en alvorlig
hjerneskade eller med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller
udsigtsløse, hvor prognosen er kort levetid, eller hvor sygdommen er hastigt accelererende.
Desuden foreslås det, at rehabiliteringsteamet skal afgive indstilling om indsatsen i sager om
jobafklaringsforløb til borgere, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom. Formålet med forslaget er at sikre
den samme tværfaglige vurdering i disse sager, som efter de gældende regler foretages i sager om
ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.
Herudover foreslås det, at rehabiliteringsteamet skal afgive indstilling i sygedagpengesager om syge, der er
visiteret til kategori 3 efter § 12 i sygedagpengeloven.
Kommunen er ansvarlig for at få sagen forelagt teamet. Behandlingen af sagen sker på grundlag af
rehabiliteringsplanens forberedende del, som er udarbejdet af borgeren og sagsbehandleren i fællesskab og
bl.a. med inddragelse af den praktiserende læge samt de øvrige forvaltninger, som deltager i teamet, jf. § 30
a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Teamets indstilling indgår i beslutningsgrundlaget, når den enkelte forvaltning efterfølgende træffer
afgørelse i sagen. Det er således fortsat den enkelte forvaltning, der har kompetencen til at træffe afgørelse
i den enkelte sag.
Teamets indstilling danner udgangspunkt for udarbejdelse af rehabiliteringsplanens indsatsdel, hvor den
samlede rehabiliteringsindsats fastsættes på baggrund af de enkelte forvaltningers afgørelser om den
konkrete indsats til den enkelte borger. Teamet kan indstille, at teamet inddrages i den løbende opfølgning
på sagen.
Kommunens forelæggelse af sager for teamet er en del af den faktiske forvaltningsudøvelse som led i
sagsbehandlingen. Der kan derfor ikke klages over, at sagen forelægges, eller at sagen ikke forelægges for
teamet, ligesom der heller ikke kan klages over teamets indstilling i en sag.
Der sker med bestemmelsen ikke en fravigelse af persondatalovens § 35, hvorefter den registrerede har
250
adgang til at gøre indsigelse mod en behandling af oplysninger om vedkommende selv.
Indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke
være uforenelig med disse formål (finalité-princippet), jf. persondatalovens § 5, stk. 2. Det vurderes, at
behandlingen ikke vil være i strid med finalité-princippet.
De forskellige myndigheder kan kun få adgang til oplysninger, der er nødvendige, og de oplysninger, de
forskellige myndigheder kan få adgang til, må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de
formål, hvortil oplysningerne indsamles, jf. persondatalovens § 5, stk. 3.
De dataansvarlige myndigheder - kommuner, regioner og staten - skal ved digital kommunikation sikre, at
kommunikationen sker i overensstemmelse med persondatalovens § 41, stk. 3, og bekendtgørelse om
(sikkerhedsbekendtgørelsen), herunder behovet for styring af brugerrettigheder og interne kontroller og
uddannelse og vejledning af medarbejderne samt kryptering ved transmission af følsomme eller fortrolige
oplysninger over internettet.
§ 8, stk. 3, i persondataloven er – for sociale myndigheders videregivelse af oplysninger, som er nødvendige
for at gennemføre indsatsen efter beskæftigelseslovgivningen - fraveget i den gældende styringslov. Denne
fravigelse opretholdes, jf. forslag til § 50 og bemærkningerne hertil.
Efter persondatalovens § 7, stk. 1, må der som udgangspunkt ikke behandles følsomme oplysninger om bl.a.
helbredsmæssige forhold. Behandling af oplysninger om helbredsmæssige forhold kan dog efter
forudgående samtykke finde sted efter persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1. Denne bestemmelse fraviges ikke
i det foreliggende lovforslag.
Som led i udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet er der i lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring
af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsat, lov om ansvaret og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love fastsat regler om
behandling i rehabiliteringsteamet af sygedagpengesager visiteret til kategori 3. Reglerne om behandling af
sager i rehabiliteringsteamet i lov om ansvaret og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats træder i kraft
den 5. januar 2015, ligesom reglerne i lov om sygedagpenge om visitation til kategori 3 m.v. træder i kraft
den 5. januar 2015.
Ændringerne fra lov nr. 720 af 25. juni 2014 til lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats foreslås at indgå i dette forslag om lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., herunder ændringerne om behandling af sygedagpengesager i
rehabiliteringsteamet. Dette lovforslag træder i kraft den 1. januar 2015. Dermed fremrykkes ikrafttræden
af reglerne om rehabiliteringsteamets behandling af sygedagpengesager fra den 5. januar 2015 til den 1.
januar 2015. Da de tilhørende bestemmelser i sygedagpengeloven om visitation til kategori 3 m.v. ikke træder
i kraft før den 5. januar 2015, vil bestemmelserne om behandling i rehabiliteringsteamet af sygdagpengesager
være ”tomme” i den ganske korte og ubetydelige periode fra 1. januar 2015. Den fremrykkede ikrafttræden
er uden betydning for sygemeldte borgere, fordi ingen borger visiteres til kategori 3 før den 5. januar 2015,
hvor ændringerne i sygedagpengeloven træder i kraft. Det vurderes endvidere af ordensmæssige grunde at
være hensigtsmæssigt, at lovens bestemmelser så vidt muligt træder i kraft samtidig den 1. januar 2015.
Det foreslåede stk. 2 er med redaktionelle ændringer en indholdsmæssig videreførelse af § 25 a, stk. 2, i
251
styringsloven, jf. § 4, nr. 10, i ovennævnte lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af lov om sygedagpenge,
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret og styringen af den aktive beskæftigelsespolitik, lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love.
Det foreslås således, at en sag ikke behandles i rehabiliteringsteamet, når en sygedagpengemodtager, som
har fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter § 13 d i sygedagpengeloven, overgår fra
sygedagpenge til jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpenge efter § 24 i lov om sygedagpenge. Overgår
en sygedagpengemodtager til jobafklaringsforløb efter ophør af en af forlængelsesreglerne, skal sagen altid
behandles i rehabiliteringsteamet, uanset den indsats, sygedagpengemodtageren har fået under
sygedagpengeforløbet.
Det foreslås således, at formålet med rehabiliteringsteamet er at sikre den enkelte borger en
helhedsorienteret, tværfaglig, koordineret indsats med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte
borger så vidt muligt opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdet i rehabiliteringsteamet skal medvirke
til, at den enkelte borger kommer i centrum i egen sag, at der sker en parallel afklaring af den enkelte borgers
beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer med fokus på uddannelse,
job og selvforsørgelse, samt at de samlede ressourcer anvendes effektivt og til gavn for den enkelte borger.
Kommentar:
I forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen indgår ingen forslag om ændringer af de gældende regler om
rehabiliteringsteam m.v. Reglerne om behandling af sager i rehabiliteringsteamet er derfor en videreførelse
af de gældende regler.
Efter § 6 i bekendtgørelse nr. 814 af 27. juni 2014 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling
om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. er det den enkelte kommune, der tilrettelægger
rehabiliteringsteamets forberedelse og behandling af sager.
Kommentar:
Borgerens inddragelse i egen sag er et helt centralt element i reformen om førtidspension og fleksjob,
herunder er det centralt, at borgeren deltager i rehabiliteringsteamet.
Som led i aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2015 er det aftalt, at regeringen
vil søge tilslutning i forligskredsen bag reform om førtidspension og fleksjob til at ændre reglerne for
behandling af sager om ansøgning af førtidspension (§ 17, stk. 2-sager), så ansøgninger om førtidspension,
hvor borgeren åbenlyst ikke opfylder betingelserne, ikke skal behandles af rehabiliteringsteamet.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er i samarbejde med Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale forhold ved at drøfte den konkrete udmøntning af denne aftale, herunder bredden i
de sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet.
252
OBL § 10 Rehabiliteringsteamets sammensætning
Lovtekst
§ 10. Rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante
forvaltningsområder, herunder
1) beskæftigelsesområdet,
2) sundhedsområdet,
3) socialområdet,
4) regionen ved en sundhedskoordinator, jf. § 14, og
5) undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende
uddannelse og i øvrige sager efter behov.
Stk. 2. Borgeren og borgerens sagsbehandler deltager i rehabiliteringsteamets møder, når borgerens sag
behandles. Sagen kan dog behandles uden borgerens deltagelse, hvis det er åbenbart formålsløst at udvikle
borgerens arbejdsevne.
Det foreslåede stk. 1 er med redaktionelle ændringer en videreførelse af den gældende § 25 a, stk. 5, i
styringsloven.
Det foreslås således, at rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter
fra relevante forvaltningsområder, herunder
1)
2)
3)
4)
5)
beskæftigelsesområdet,
sundhedsområdet,
socialområdet, herunder socialpsykiatriområdet,
regionen ved en sundhedskoordinator, jf. § 13, og
undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under
erhvervskompetencegivende uddannelse og i øvrige sager efter behov.
30
år
uden
Kommunen kan efter behov inddrage kommunale eller eksterne eksperter til støtte for
rehabiliteringsteamets arbejde og indstilling. Kommunen kan f.eks. i de sager, hvor bopælskommunen ikke
er handlekommune på det sociale område, inddrage en repræsentant fra handlekommunen.
Det foreslås således, at borgeren og sagsbehandleren deltager i møder, hvor rehabiliteringsteamet behandler
borgerens sag. Borgeren skal deltage i møderne både af hensyn til sagens afklaring og for at sikre, at borgeren
inddrages i og får ejerskab til egen sag. Sagsbehandleren deltager på møderne i teamets behandling af sagen
og bidrager til teamets indstilling til kommunen.
Hvis der er tale om en sag, hvor det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle borgerens arbejdsevne, skal
253
sagsbehandlingen være hurtig, og sagen kan derfor behandles i teamet uden, at borgeren deltager.
Kommunen skal gøre opmærksom på, at borgeren har mulighed for at inddrage en bisidder i sagen, f.eks. en
pårørende.
Tværfaglig sammensætning
Det foreslås, at rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra
relevante forvaltningsområder, herunder
1)
2)
3)
4)
5)
beskæftigelsesområdet,
sundhedsområdet,
socialområdet, herunder socialpsykiatriområdet,
regionen ved en ”sundhedskoordinator”, og
undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende
uddannelse og i øvrige sager efter behov.
Det er afgørende for, at teamets indstilling kan omsættes til en effektiv og koordineret indsats for den enkelte
borger, at det enkelte medlem af teamet har den nødvendige kompetence, erfaring og viden inden for sit
fagområde til at kunne bidrage til en indstilling, der efterfølgende kan omsættes i praksis inden for
kommunens økonomiske rammer. Det skal bl.a. sikres, at repræsentanten fra undervisningsområdet har
viden og kompetencer på uddannelsesområdet, som understøtter, at den enkelte borger får den nødvendige
hjælp i forhold til uddannelse og arbejde.
Det foreslås, at borgeren skal deltage i rehabiliteringsteamets møde, når sagen behandles. Hvis der er tale
om en sag, hvor det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle borgerens arbejdsevne, kan sagen dog
behandles i rehabiliteringsteamet uden borgerens deltagelse. Desuden foreslås det, at sagsbehandleren
deltager i rehabiliteringsteamets behandling af sagen og bidrager til teamets indstilling med sin faglige viden,
herunder med en faglig vurdering af sagen.
OBL § 11 – Rehabiliteringsteamets drøftelser og indstillinger samt
kompetence fordeling
Lovtekst
§ 11. Rehabiliteringsteamet skal drøfte og afgive indstilling om,
1) hvorvidt borgeren skal gives jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende, anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension, jf. dog stk. 3,
2) hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser der er nødvendige, for at den
enkelte borger opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres, og
3) hvordan opfølgning på ressourceforløbet eller jobafklaringsforløbet tilrettelægges, så borgeren støttes
i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug
254
for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.
Stk. 2. Kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Hvis
indstillingen ikke følges, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny, inden der træffes afgørelse.
Når rehabiliteringsteamet har revurderet sagen, træffer kommunen afgørelse.
Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse i sager, hvor en borger får ret til at overgå til et jobafklaringsforløb,
jf. § 68 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller i sygedagpengesager, jf. § 9, stk. 1, 4. pkt.
Rehabiliteringsteamets opgaver og behandling af sager
Det foreslås, at rehabiliteringsteamet skal behandle alle sager, inden der træffes afgørelse om
ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Herudover foreslås det, at rehabiliteringsteamet skal behandle
sager om jobafklaringsforløb og sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om
sygedagpenge.
Behandlingen af sager sker på møder, hvor sagsbehandleren og borgeren deltager for at sikre, at borgeren
har ejerskab til indsatsen.
Behandlingen af sagen sker på grundlag af rehabiliteringsplanens forberedende del, som er udarbejdet i
samarbejde med borgeren og med inddragelse af den praktiserende læge.
I sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, eller førtidspension
forelægges sagen for rehabiliteringsteamet, uden at det er tilkendegivet, hvilken indsats, sagsbehandleren
har vurderet, er den rigtige for den enkelte borger.
I sygedagpengesager oplyses rehabiliteringsteamet om, at der er tale om en sygedagpengesag, og teamet
anmodes alene om at afgive en indstilling om hvilken tværfaglig indsats, der kan fremme den enkelte
sygemeldtes tilbagevenden og fastholdelse på arbejdsmarkedet.
I sager om jobafklaringsforløb oplyses rehabiliteringsteamet ved forelæggelsen af sagen om, at der er tale
om en sag om jobafklaring. Rehabiliteringsteamet anmodes alene om at afgive en indstilling om den
tværfaglige indsats, hvis der er tale om det første jobafklaringsforløb. Har personen som
sygedagpengemodtager fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter indstilling fra
rehabiliteringsteamet inden revurderingstidspunktet ved 22. uge, videreføres denne indsats dog som et
jobafklaringsforløb uden en ny forelæggelse af sagen for rehabiliteringsteamet. Er der tale om endnu et
jobafklaringsforløb, anmodes teamet om også at afgive indstilling om, hvorvidt personen skal have et nyt
jobafklaringsforløb, samt om hvilken tværfaglig indsats der skal indgå i et nyt forløb.
Det foreslås, at rehabiliteringsteamet skal afgive indstilling om:
1) Hvorvidt borgeren skal gives ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende,
anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension.
2) Hvorvidt borgeren ved ophør af et jobafklaringsforløb skal gives endnu et jobafklaringsforløb,
herunder om borgeren fortsat vurderes at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. I sager om
det første jobafklaringsforløb skal rehabiliteringsteamet ikke afgive indstilling om, hvorvidt borgeren
skal have et jobafklaringsforløb.
255
3) Hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser, der i et jobafklaringsforløb,
et ressourceforløb eller et sygedagpengeforløb i en sag visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om
sygedagpenge er nødvendige for, at den enkelte borger kan opnå eller genvinde fodfæste på
arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres.
4) Hvordan opfølgningen på jobafklaringsforløbet, ressourceforløbet eller sygedagpengeforløbet
tilrettelægges, så personen støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder
hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.
Hvis teamet skønner, at en mindre indgribende indsats i sagen er tilstrækkelig, indstiller teamet denne
indsats.
Det foreslås, at rehabiliteringsteamet også skal behandle sager, der vedrører personer, der er så syge eller
har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen.
I disse sager skal sagsbehandlingen være hurtig, og sagen kan forelægges uden personlig kontakt og uden
borgerens deltagelse i mødet. Disse personer skal kunne tilkendes førtidspension uden et forudgående
ressourceforløb. Det kan f.eks. være personer med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af
udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en person med alvorlige lidelser, hvor de
medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller
sygdommen er hastigt accelererende.
Af hensyn til den enkelte borger er målet, at sagsbehandlingstiden i forhold til rehabiliteringsteamets
behandling af sagen skal være så kort som muligt. Det er afgørende, at der i de kommunale forvaltninger
fastlægges effektive procedurer for den samlede koordinering og styring af sager.
Kommunen træffer afgørelse på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling
Det foreslås, at rehabiliteringsteamet i den enkelte sag afgiver en indstilling, som indeholder
rehabiliteringsteamets vurderinger i forhold til borgerens muligheder for at arbejde eller uddanne sig. Det
betyder eksempelvis, at i sager om førtidspension skal indstillingen indeholde en faglig forklaring på, hvorfor
borgerens arbejdsevne anses for varigt nedsat, og at arbejdsevnen ikke giver mulighed for selvforsørgelse
uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning.
Det er helt afgørende for, at teamets indstilling kan omsættes til en effektiv og koordineret indsats for den
enkelte borger, at det enkelte kommunale medlem af teamet har den nødvendige kompetence, erfaring og
viden inden for sit fagområde til at kunne bidrage til en indstilling, der efterfølgende kan omsættes i praksis
inden for kommunens økonomiske rammer. Det skal bl.a. sikres, at repræsentanten fra
undervisningsområdet har viden og kompetencer på uddannelsesområdet, som understøtter, at den enkelte
borger får den nødvendige hjælp i forhold til uddannelse og arbejde.
De kommunale forvaltningers myndighedskompetence, herunder finansielle disponeringsmuligheder, er ikke
ændret med etablering af rehabiliteringsteam. Kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af
rehabiliteringsteamets indstilling. Det er udgangspunktet, at kommunen følger rehabiliteringsteamets
indstilling. Hvis kommunen ikke kan følge rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen forelægges for
rehabiliteringsteamet på ny med oplysninger om, hvorfor kommunen ikke kan følge indstillingen. Når
rehabiliteringsteamet har revurderet sagen på baggrund af kommunens oplysninger, sendes sagen retur til
kommunen, der herefter træffer afgørelse i sagen.
256
Kommunen afholder de administrative udgifter til rehabiliteringsteamets behandling af sager.
Det foreslås således, at rehabiliteringsteamet altid skal afgive indstilling om følgende:
1) Hvorvidt borgeren skal gives et ressourceforløb, et fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende,
en anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension, samt hvorvidt borgeren, som er overgået
fra sygedagpenge til et jobafklaringsforløb ved udløb af dette forløb, skal gives et nyt
jobafklaringsforløb. Rehabiliteringsteamet skal således ikke behandle sager om borgerens adgang til
at få det første jobafklaringsforløb.
2) Hvilke indsatser til borgere i ressourceforløb, jobafklaringsforløb og sygedagpengemodtagere
visteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge fra de forskellige forvaltninger, der er
nødvendige for at bidrage til at bringe den enkelte borger til at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet,
og hvordan disse indsatser koordineres.
3) Hvordan opfølgningen i et sygedagpengeforløb, et ressource- eller jobafklaringsforløb tilrettelægges,
så den enkelte borger støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt
og i hvilket omfang, der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.
Det foreslås således, at sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny, inden der træffes afgørelse i sagen,
hvis kommunen ikke kan følge rehabiliteringsteamets indstilling. Ved genforelæggelse af sagen oplyses
rehabiliteringsteamet om, hvorfor kommunen ikke finder at kunne følge rehabiliteringsteamets første
indstilling. Når rehabiliteringsteamet har revurderet sagen på baggrund af kommunens oplysninger, sendes
sagen retur til kommunen, der herefter træffer afgørelse i sagen.
a, stk. 4, i styringsloven, jf.§ 4, nr. 10, i ovennævnte lov nr. 720 af 25. juni 2014.
Det foreslås således, at rehabiliteringsteamet ikke skal drøfte og afgive indstilling om, hvorvidt en
sygedagpengemodtager visiteret til kategori 3 efter § 12 i sygedagpengeloven skal have ret til sygedagpenge,
eller hvorvidt en borger skal have et første jobafklaringsforløb. Dette gælder i sager om jobafklaringsforløb,
enten hvor borgeren får ret til at overgå til et jobafklaringsforløb, eller hvor borgeren på første fraværsdag
ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis ikke borgeren var omfattet af tidsbegrænsningen i
sygedagpengelovens § 24, stk. 1, jf. sygedagpengelovens § 24 a.
Det foreslås, at rehabiliteringsteamet i disse sager alene skal give indstilling om hvilke
beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser, der er nødvendige for, at den enkelte borger
opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. Desuden skal rehabiliteringsteamet give indstilling om, hvordan
opfølgningen på indsatsen tilrettelægges.
Som led i udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet er der i lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring
257
af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsat, lov om ansvaret og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love fastsat regler om
behandling i rehabiliteringsteamet af sygedagpengesager visiteret til kategori 3. Reglerne om behandling af
sager i rehabiliteringsteamet i lov om ansvaret og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats træder i kraft
den 5. januar 2015, ligesom reglerne i lov om sygedagpenge om visitation til kategori 3 m.v. træder i kraft
den 5. januar 2015.
Ændringerne fra lov nr. 720 til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats foreslås
at indgå i dette forslag om lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., herunder
ændringerne om behandling af sygedagpengesager i rehabiliteringsteamet. Dette lovforslag træder i kraft
den 1. januar 2015. Dermed fremrykkes ikrafttræden af reglerne om rehabiliteringsteamets behandling af
sygedagpengesager fra den 5. januar 2015 til den 1. januar 2015. Da de tilhørende bestemmelser i
sygedagpengeloven om visitation til kategori 3 m.v. ikke træder i kraft før den 5. januar 2015, vil
bestemmelserne om behandling i rehabiliteringsteamet af sygdagpengesager være tomme i den ganske
korte og ubetydelige periode fra den 1. januar 2015. Den fremrykkede ikrafttræden er uden betydning for
sygemeldte borgere, fordi ingen borger visiteres til kategori 3 før den 5. januar 2015, hvor ændringerne i
sygedagpengeloven træder i kraft. Det vurderes endvidere af ordensmæssige grunde at være
hensigtsmæssigt, at lovens bestemmelser så vidt muligt træder i kraft samtidig den 1. januar 2015.
OBL § 12 – Bemyndigelsesbestemmelser til ministeren til fastsættelse af
nærmere regler om rehabiliteringsteamet
Lovtekst
§ 12. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold fastsætte nærmere regler om indhold af og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling
i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for
rehabiliteringsteamets indstilling i sager om jobafklaringsforløb og i sager om sygedagpenge visiteret til
kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets
indstilling i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension.
Herudover foreslås det, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer
for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om jobafklaringsforløb og i sager om sygedagpenge visiteret til
kategori 3.
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændringer en indholdsmæssig videreførelse af § 25 a, stk.
8, i styringsloven, der er gældende fra den 5. januar 2015.
258
Det foreslås således i stk. 1, at beskæftigelsesministeren har bemyndigelse til efter forhandling med
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold at fastsætte nærmere regler om indhold og
procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling. Der kan i den forbindelse fastsættes nærmere regler om
krav til indholdet i rehabiliteringsteamets indstilling alt efter, om der indstilles til ressourceforløb, fleksjob,
tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.
Beskæftigelsesministeren foreslås i stk. 2 på tilsvarende vis bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om
indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om jobafklaringsforløb og i
sygedagpengesager for syge, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge.
Bemyndigelsen i stk. 1 og 2 foreslås givet med henblik på, at der kan fastsættes nærmere regler alt efter, om
der indstilles til jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, eller
førtidspension eller indsats og opfølgning i sygedagpengesager. Bestemmelsen er i dag udmøntet ved
bekendtgørelse nr. 814 af 27. juni 2014 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om
ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
OBL § 13 – Samarbejdsaftale med regionen om sundhedsfagligrådgivning og
vurdering
Lovtekst
Samarbejde mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering
§ 13. Kommunen og den region, hvor kommunen er beliggende, skal indgå en samarbejdsaftale om
sundhedsfaglig rådgivning og vurdering, som varetages af en klinisk funktion i regionen, jf. dog stk. 2. I aftalen
fastlægges de lokale rammer for, hvordan den kliniske funktion skal yde rådgivning og afgive vurdering til
afklaring af sager på beskæftigelsesområdet, og hvordan kommunens rehabiliteringsteam får adgang til
rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion i regionen, herunder til en sundhedskoordinator.
Stk. 2. Hvis en kommune ikke er tilfreds med regionens ydelser, jf. stk. 1, kan kommunen vælge at opsige
samarbejdsaftalen og indgå en ny samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering med en
anden region.
Samarbejde mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering
Gældende ret
Med forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen foreslås ingen ændringer i de gældende regler om
samarbejdet mellem regioner og kommuner om ydelser fra regionens kliniske funktion, herunder
sundhedskoordinatorfunktionen. De gældende regler er en udmøntning af aftale om en reform af
førtidspension og fleksjob fra 30. juni 2012 og forlig om en reform af sygedagpengesystemet fra 18. december
2013.
259
Det foreslås, at de gældende regler om samarbejdet mellem regioner og kommuner om ydelser fra regionens
kliniske funktion, herunder sundhedskoordinatorfunktionen videreføres indholdsmæssigt. Forslaget om
samarbejdet mellem regioner og kommuner om ydelser fra regionens kliniske funktion indeholder alene
redaktionelle ændringer.
Samarbejdsaftalen mellem regionen og kommunen om ydelser fra klinisk funktion
Det foreslås således, at kommunen og den region, hvori kommunen ligger, skal indgå en samarbejdsaftale
om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering til kommunen fra en klinisk funktion i regionen, herunder om en
sundhedskoordinatorfunktion. I aftalen fastlægges de lokale rammer for, hvordan den kliniske funktion skal
levere rådgivning og vurdering til afklaring af sager på beskæftigelsesområdet.
Det foreslås, at den enkelte region i samarbejde med kommunerne fleksibelt tilrettelægger de
organisatoriske rammer for den kliniske funktion under hensyntagen til regionens organisation. Den faglige
ekspertise i funktionen vil typisk være arbejds-, samfunds- og/eller socialmedicinsk, psykiatrisk/psykologisk,
neurologisk eller reumatologisk. Regionen og kommunen kan fleksibelt aftale, at
sundhedskoordinatorfunktionen i rehabiliteringsteamet varetages af én eller flere fagpersoner med forskellig
ekspertise.
Det skal fremgå nærmere af samarbejdsaftalerne, hvordan den kliniske funktion skal levere sin rådgivning og
vurdering, herunder pris og afregning, samt hvordan og med hvilke faglige kompetencer
sundhedskoordinatorfunktionen bemandes.
Kommunerne
finansierer
trækket
på
sundhedsvæsenets
ressourcer
i
sundhedskoordinatorfunktionen samt rådgivning og vurdering i øvrigt fra klinisk funktion.
form
af
Hvis en kommune ikke er tilfreds med regionens ydelser, foreslås det, at kommunen kan vælge at opsige
anden region. Opsigelse af samarbejdsaftalen skal ske inden for de rammer, der er fastsat i aftalen, herunder
om opsigelsesvarsel. En region er dog alene forpligtet til at indgå samarbejdsaftale med de kommuner, der
ligger i regionen.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om samarbejdsaftalen, herunder om
samarbejdet, om fastsættelse af pris m.v. samt om, at kommunen har krav på at få en ny
sundhedskoordinator, hvis kommunen vurderer, at der er væsentlige samarbejdsproblemer med den
sundhedskoordinator, som regionen har stillet til rådighed for kommunen. Beskæftigelsesministeren
inddrager ministeren for sundhed og forebyggelse i udarbejdelsen af reglerne.
Efter aftale om en reform af førtidspension og fleksjob evalueres samarbejdet mellem kommunerne og
regionerne inden udgangen af 2014.
Ydelser fra klinisk funktion til kommunen
Det foreslås, at klinisk funktion skal levere følgende ydelser til kommunen
1) sundhedskoordinatorfunktion som repræsentant i rehabiliteringsteamet og sundhedsfaglig
rådgivning i løbende sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge,
260
sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og
førtidspension,
2) vurdering i klinisk funktion i sager, der skal behandles eller er under behandling i
rehabiliteringsteamet, samt vurdering i løbende sager om sygedagpengemodtagere visiteret til
kategori 3 efter § 12 i sygedagpengeloven, sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob,
tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension, og
3) vurdering af, om der kan anbefales en anden behandling i sager om sygedagpenge,
jobafklaringsforløb, ressourceforløb og fleksjob, hvor en person afviser at modtage lægebehandling
i forsøgsordningen i perioden fra den 1. juli 2014 til den 30. juni 2016.
Herudover foreslås det, at den sundhedsfaglige behandling af borgeren, herunder i almen praksis, som hidtil
sker efter reglerne i sundhedslovgivningen. Borgerens praktiserende læge fungerer som indgangen til
behandling i sundhedsvæsnet. Den praktiserende læge inddrages som udgangspunkt, inden sagen
forelægges for temaet. Det sker ved, at lægen udarbejder lægeattesten, som indgår i rehabiliteringsplanens
forberedende del. Herudover forudsættes den praktiserende læge også fremover løbende orienteret om
sagens forløb. Den praktiserende læge skal således bl.a. orienteres, når den kliniske funktion efter afsluttet
forløb afgiver sin rådgivning og vurdering til kommunen. Det forudsættes endvidere, at den kliniske
funktion/sundhedskoordinatoren og den praktiserende læge efter behov kan være i dialog med henblik på
at fremme, at personen kan fastholdes på arbejdsmarkedet.
Med reglerne om rådgivning og vurdering fra klinisk funktion ændres der ikke ved tilsynet med
sundhedspersoners faglige virksomhed. Afgørende for, om sundhedspersoner i den kliniske funktion er
omfattet af Sundhedsstyrelsens tilsyn med sundhedspersoners faglige virksomhed, og om Patientombuddet
og Disciplinærnævnet kan behandle klager over disse, er, om der har bestået et
sundhedsperson/patientforhold.
Den
rådgivning,
der
ydes
fra
sundhedskoordinatorfunktionen
indebærer
ikke
et
sundhedsperson/patientforhold. Derimod indebærer den vurdering, der ydes fra klinisk funktion i form af
lægeattester, et sundhedsperson/patientforhold.
b, stk. 1 og 2, i styringsloven.
Det foreslås således, at kommuner og regioner skal indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning
og vurdering til kommunen. Aftalen skal indgås med den region, hvori den enkelte kommune er beliggende.
I aftalen fastlægges de lokale rammer for, hvordan den kliniske funktion skal levere rådgivningen og
vurderingen til beskæftigelsesområdet, herunder hvordan og med hvilke faglige kompetencer
sundhedskoordinatorfunktionen bemandes.
Det foreslås endvidere, at kommunen og regionen skal aftale, hvorledes kommunens rehabiliteringsteam får
adgang til rådgivning og vurdering fra en klinisk funktion i regionen, herunder adgang til en
sundhedskoordinatorfunktion, som repræsenterer regionen i rehabiliteringsteamet.
b, stk. 3, i styringsloven. Det er i bestemmelsen præciseret, at det er kommunen, der kan opsige og indgå ny
261
samarbejdsaftale.
Det foreslås således, at kommunen, hvis den ikke er tilfreds med regionens ydelser, kan vælge at opsige
anden region. En anden region vil ikke være forpligtet til at indgå en samarbejdsaftale om ydelser om
sundhedsfaglig rådgivning og vurdering.
OBL § 14 – Sundhedskoordinatorens opgaver
Lovtekst
§ 14. Sundhedskoordinatoren skal deltage i rehabiliteringsteamet, jf. § 10, stk. 1, nr. 4, og skal efter behov
yde bistand i kommunens forberedelse af sager til forelæggelse for teamet samt i teamet bidrage til vurdering
af den konkrete sag. Sundhedskoordinatorens vurdering indgår som en del af teamets indstilling i den enkelte
sag.
Sundhedskoordinatorfunktionen
Det foreslås, at sundhedskoordinatoren er regionens repræsentant i rehabiliteringsteamet. Den kliniske
funktion giver sundhedskoordinatoren viden på højt fagligt niveau, og sundhedskoordinatoren kan trække
på denne viden i behandlingen af sager. Sundhedskoordinatorens opgave er at bidrage med en
sundhedsfaglig rådgivning i forhold til mulighederne for arbejde og uddannelse i den konkrete sag.
Sundhedskoordinatoren kan i særligt helbredsmæssigt komplekse sager anbefale, at sagen henvises til
vurdering i klinisk funktion. Sundhedskoordinatorens anbefaling skal indgå som en del af teamets indstilling
i den enkelte sag.
Kommunen beslutter bl.a. på baggrund af teamets indstilling, om en sag skal henvises til vurdering i regionens
kliniske funktion.
Det foreslås, at kommunen i øvrigt efter behov kan rekvirere lægefaglig rådgivning fra klinisk funktion som
led i sagsbehandlingen i sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge og i sager
om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension.
Det kan ske, inden en sag forelægges teamet, efter indstilling fra teamet eller under et jobafklaringsforløb,
et ressourceforløb, et fleksjob m.v.
For personer, der vurderes at være i risiko for at skulle have et nyt jobafklaringsforløb 4 år efter ophøret af
sygedagpengene, skal der et halvt år inden, der er gået 4 år fra ophør af sygedagpengene, ske en styrkelse af
indsatsen for at få borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Indsatsen skal bl.a. bestå i en samtale med regionens
sundhedskoordinator om personens mulighed for at udvikle arbejdsevnen.
Lægeattester rekvireres fra praktiserende læge eller fra klinisk funktion
Det foreslås, at kommunen alene kan rekvirere lægeattester hos den praktiserende læge og
speciallægeattester fra regionens kliniske funktion i sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet og i
262
sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Klinisk funktion kan efter behov
rekvirere en eller flere speciallægeattester som grundlag for klinisk funktions vurdering til kommunen.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse kan
fastsætte nærmere regler om krav til lægeattesters udformning og indhold m.v.
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændringer en indholdsmæssig videreførelse af den
gældende § 25 c, stk. 1, i styringsloven.
Det foreslås således, at sundhedskoordinatoren skal deltage i rehabiliteringsteamet, og
sundhedskoordinatoren skal efter behov yde bistand i kommunens forberedelse af sager til forelæggelse for
teamet samt i teamet bidrage til vurdering af den konkrete sag, herunder om der er behov for yderligere
rådgivning eller vurdering fra den kliniske funktion. Sundhedskoordinatorens vurdering indgår som en del af
teamets indstilling i den enkelte sag.
OBL § 15 – Sundhedsfagligrådgivning og indhentelse af lægeattester i sager
der skal eller har været behandlet i rehabiliteringsteamet
Lovtekst
§ 15. Kommunen kan i sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, og i sager om
jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og i
sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge alene
1) benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge
og
2) rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion.
Stk. 2. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 skal kommunen benytte regionens
kliniske funktion til vurderingen af, om der kan anbefales en anden behandling, når
1) en person, der modtager sygedagpenge, afviser at modtage lægebehandling,
2) en person i forbindelse med en afgørelse om fleksjob afviser at modtage lægebehandling, jf. § 70 a,
stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, eller
3) en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a eller 6 b i lov om aktiv socialpolitik,
afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område.
Sundhedsfaglig rådgivning i sagsbehandlingen kan kun rekvireres fra klinisk funktion i sager om
jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension
263
Det foreslås, at kommunerne ved behov for sundhedsfaglig rådgivning i sagsbehandlingen i sager om
ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension kun kan rekvirere denne
rådgivning fra klinisk funktion. Herved er der skabt en klar og entydig indgang til sundhedsvæsenet, da
kommunerne herefter ikke kan rekvirere sundhedsfaglig rådgivning fra kommunalt ansatte lægekonsulenter
eller eksterne lægekonsulenter, men alene kan rekvirere sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion ved
behandlingen af sager på disse områder.
Herudover foreslås det, at kommunen heller ikke kan anvende en kommunal lægekonsulent i sager om
jobafklaringsforløb og i sager om sygedagpengemodtagere visiteret til kategori 3 efter § 12 i
sygedagpengeloven. Kommunen kan alene anmode om en sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion i
regionen.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse og
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om krav til
organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning.
Endvidere foreslås det, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og
forebyggelse kan fastsætte regler om krav til tilrettelæggelse og indhold af den sundhedsfaglige rådgivning
på det øvrige beskæftigelsesområde.
Der henvises til lovforslagets §§ 13-17 med tilhørende bemærkninger.
c, stk. 2, i styringsloven.
Det foreslås således, at kommunen i sagsbehandlingen af sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet,
samt i sager om ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende alene kan benytte
sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge. Det indebærer,
at kommunen i det omfang, der er brug for lægefaglig bistand i sagsbehandlingen i sager, der forberedes til
forelæggelse i rehabiliteringsteamet, kun kan benytte lægefaglig bistand fra klinisk funktion og den
praktiserende læge. Det indebærer endvidere, at hvis der er behov for lægefaglig bistand under et
ressourceforløb i forbindelse med tilkendelse af fleksjob eller under et fleksjob, kan kommunen kun benytte
lægefaglig bistand fra klinisk funktion og den praktiserende læge. Forslaget betyder, at det alene er klinisk
funktion eller den praktiserende læge, der yder lægefaglig bistand i sagsbehandlingen i de mest udsatte
borgeres sager.
Herudover foreslås det, at kommunen i disse sager alene kan rekvirere almene lægeattester fra den
praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion. Klinisk funktion kan efter behov
rekvirere en eller flere speciallægeattester som grundlag for klinisk funktions vurdering til kommunen. Det
kan f.eks. være i tilfælde med sjældne sygdomme, hvor der er ganske få med specialviden.
I sager om jobafklaringsforløb og i sager om sygedagpenge til borgere visiteret til kategori 3, jf.
sygedagpengelovens § 12, kan kommunen på tilsvarende vis alene benytte sundhedsfaglig rådgivning og
vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge samt alene rekvirere lægeattester fra den
praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion om borgerens muligheder for at arbejde.
264
Reglerne i forslaget til § 17, stk. 1, hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for
sundhed og forebyggelse kan fastsætte regler om bl.a. pris for klinisk funktions ydelser og lægeattester,
gælder også for sager omfattet af den foreslåede § 15, stk. 1.
c, stk. 3, i styringsloven.
Det foreslås således, at kommunen i en forsøgsperiode på i alt to år skal indhente en vurdering af, om der
kan anbefales en anden behandling, når en sygemeldt, der modtager sygedagpenge, ikke ønsker at modtage
lægebehandling. Herudover skal kommunen i en forsøgsperiode på to år indhente en vurdering af, om der
kan anbefales en anden behandling, når en borger, der skal visiteres til fleksjob i forbindelse med en afgørelse
om førtidspension, eller i forbindelse med modtagelse af førtidspension eller ressourceforløbsydelse, ikke
ønsker at deltage i lægebehandling.
Derfor skal kommunen i en forsøgsperiode på to år anvende klinisk funktion til vurdering af, om der kan
anbefales en anden behandling, når borgeren over for kommunen oplyser, at borgeren ikke ønsker at
modtage lægebehandling.
Formålet med at indhente en vurdering fra regionens kliniske funktion er at give borgeren de bedste
muligheder for at bidrage til egen helbredelse ved at gøre en indsats for at finde en anden
behandlingsmulighed, når den sygemeldte ikke ønsker at deltage i den behandling, pågældende er blevet
tilbudt.
Anbefaler klinisk funktion en anden behandling, foregår den sundhedsfaglige behandling af borgeren som
hidtil efter reglerne i sundhedslovgivningen. Det er således ikke klinisk funktion, der skal tilbyde borgeren
den behandling, som klinisk funktion anbefaler.
Reglerne i forslaget til § 17, stk. 1, hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for
sundhed og forebyggelse kan fastsætte regler om bl.a. pris for klinisk funktions ydelser og lægeattester,
gælder også for sager, der skal forelægges klinisk funktion efter den foreslåede § 15, stk. 2.
Forsøget er iværksat den 1. juli 2014 med hjemmel i lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af lov om
sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløsheds forsikring m.v. og forskellige andre love. Forsøget foreslås
fortsat frem til den 30. juni 2016. Forsøget er ikke til ugunst for borgeren, men skal sikre borgere ret til at
sige nej til behandling, uden at de mister forsørgelsen.
OBL § 16 – Betaling for klinisk funktions ydelser
Lovtekst
§ 16. Kommunen betaler for de ydelser, der rekvireres fra den kliniske funktion i regionen, herunder for
sundhedskoordinatorens deltagelse i rehabiliteringsteamet.
265
gældende § 25 d, i styringsloven.
Det foreslås således, at kommunen betaler for de ydelser, der rekvireres fra den kliniske funktion i regionen,
herunder for sundhedskoordinatorens deltagelse i rehabiliteringsteamet.
OBL § 17 – Bemyndigelsesbestemmelse til fastsættelse af nærmere regler
om samarbejdet mellem kommuner og region
Lovtekst
§ 17. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætte
nærmere regler om samarbejdsaftalen, herunder om sundhedskoordinatorfunktionen, fastsættelse af pris
for den kliniske funk-ti?ons ydelser og krav til lægeattesters udformning og indhold.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse
og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold nærmere regler om krav til organiseringen,
tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning, som kommunen indhenter til brug for
sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, i sager om jobafklaringsforløb,
ressourceforløb og fleksjob, i sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge og
i sager, hvor regionens kliniske funktion skal vurdere, om der kan anbefales anden behandling, jf. § 15, stk.
2.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere efter forhandling med ministeren for sundhed og
forebyggelse nærmere regler om krav til tilrettelæggelse af og indhold i den sundhedsfaglige rådgivning på
det øvrige beskæftigelsesområde.
e, stk. 1, i styringsloven.
Det foreslås således, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og
forebyggelse
kan
fastsætte
nærmere
regler
om
samarbejdsaftalen,
herunder
om
sundhedskoordinatorfunktionen og om fastsættelse af pris m.v., samt om krav til lægeattesters udformning
og indhold. Reglerne vil blive fastsat med henblik på at tilvejebringe attester, som kan bidrage til udvikling af
borgerens arbejdsevne m.v.
forebyggelse og social- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om krav til organiseringen,
tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning, som kommunen indhenter til brug for
sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet samt i sager om jobafklaringsforløb,
266
ressourceforløb og fleksjob og i sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12 i sygedagpengeloven.
Med hjemmel i bemyndigelsen er udstedt bekendtgørelse nr. 815 af 27. juni 2014 om kommuner og regioners
samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension
m.v. Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse blive fastsat tilsvarende regler.
Herudover foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og
forebyggelse og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold i sager efter forslagets § 15,
stk. 2, fastsætter regler om bl.a. organiseringen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning. Der fastsættes
bl.a. nærmere regler vedrørende de tilfælde, hvor den kliniske funktion ikke kan pege på en anden
behandlingsmulighed som følge af, at den relevante faglige ekspertise ikke er repræsenteret i klinisk funktion.
I disse tilfælde sikres borgerens ret til en ekstra lægefaglig vurdering af behandlingsmulighederne ved, at
klinisk funktion sørger for, at sagen vurderes af en sundhedsfaglig person med relevant faglig ekspertise.
forebyggelse fastsætter nærmere regler om krav til tilrettelæggelse og indhold i den sundhedsfaglige
rådgivning i sager på det øvrige beskæftigelsesområde, herunder sager om kontanthjælp, sygedagpenge og
revalidering. Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte bindende regler på området.
OBL § 18 – Andre aktører
Lovtekst
Andre aktører
§ 18. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte landsdækkende krav til udbud og kontrakter med andre
aktører, som kan inddrages i beskæftigelsesindsatsen efter kapitel 2 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
§§ 19 og 20 i lov om sygedagpenge, § 47 a i lov om aktiv socialpolitik og § 5 i integrationsloven.
Andre aktører
Gældende ret
Kommunen kan inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen, således at det overlades til anden aktør at
træffe afgørelser i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Reglerne om brug af anden aktør i
beskæftigelsesindsatsen er fastsat i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov
om sygedagpenge.
Efter gældende regler i styringsloven kan beskæftigelsesministeren fastsætte fælles landsdækkende krav til
udbud og kontrakter med andre aktører om beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og integrationsloven.
267
Staten har i dag mulighed for at gennemføre statslige rammeudbud, som kommunerne har pligt til at
anvende.
Kommunen skal offentliggøre egne enhedsomkostninger i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen med
henblik på, at konkurrencevilkår og omkostningsforhold bliver gennemskuelige.
Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra regionsdirektøren pålægge en kommune at benytte andre
aktører i indsatsen i helt særlige situationer, hvor et jobcenters resultater afviger væsentligt fra andre
jobcentres.
Kommunen kan fortsat inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen efter kapitel 2 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, §§ 19 og 20 i lov om sygedagpenge, § 47 a i lov om aktiv socialpolitik og § 5 i
integrationsloven.
Det foreslås at bemyndigelsen til at fastsætte fælles landsdækkende krav til udbud og kontrakter med andre
aktører om beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik,
lov om sygedagpenge og integrationsloven, indholdsmæssigt videreføres i den nye lov.
Bemyndigelsen anvendes i dag bl.a. til at fastsætte regler om rammeaftaler, som andre aktører og
jobcenteret indgår om beskæftigelsesindsatsen efter styringsloven, sygedagpengeloven og lov om en aktiv
socialpolitik. Det er regler om, hvilke betingelser der skal indsættes i en rammeaftale, herunder regler om
gyldighedsperiode, opsigelsesregler m.v.
Det foreslås, som led i udmøntning af forliget om en reform af beskæftigelsesindsatsen, at statens mulighed
for at gennemføre statslige rammeudbud, som kommunerne har pligt til at anvende, ikke videreføres. Det
skyldes, at de obligatoriske statslige rammeudbud ikke anvendes i dag. Kommunerne gennemfører i dag egne
udbud, hvilket ikke har haft konsekvenser for kvaliteten af beskæftigelsesindsatsen. Kommunerne har selv
udviklet kapacitet til at gennemføre udbud og aftaler med andre aktører, og der er derfor ikke længere
begrundelse for at opretholde muligheden for at gennemføre statslige rammeudbud. Initiativet vil mindske
den centrale styring af kommunerne.
Det foreslås endvidere, at kommunerne fremover ikke har pligt til at offentliggøre enhedsomkostninger.
Kravet bidrager ikke i praksis til mere gennemskuelige konkurrencevilkår og vurderes dermed at påføre
kommunerne unødig meradministration.
Herudover foreslås det, at beskæftigelsesministeren fremover ikke kan pålægge en kommune at benytte
andre aktører i indsatsen. Forslaget hænger sammen med, at det foreslås, at det ikke længere skal være
muligt at foretage indgreb over for jobcentre, hvis resultater afviger væsentligt fra andre sammenlignelige
jobcentres.
Efter gældende regler i kapitel 2 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, §§ 19 og 20 i lov om sygedagpenge,
§ 47 a i lov om aktiv socialpolitik og § 5 i integrationsloven kan andre aktører inddrages i
beskæftigelsesindsatsen. Efter disse regler er der mulighed for at overlade det til andre aktører, herunder
268
arbejdsløshedskasser at udføre opgaver og træffe afgørelser i forhold til beskæftigelsesindsatsen.
Den foreslåede bemyndigelse er en indholdsmæssig videreførelse af § 28 i den gældende styringslov.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte fælles landsdækkende krav til udbud og kontrakter
med andre aktører om beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv
socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.
Med hjemmel i eksisterende bemyndigelse er der i bekendtgørelse nr. 1128 af 4. december 2012 bl.a. fastsat
regler om rammeaftaler, som andre aktører og jobcenteret indgår om beskæftigelsesindsatsen efter
styringsloven, sygedagpengeloven og lov om en aktiv socialpolitik. Det er regler om, hvilke betingelser der
skal indsættes i en rammeaftale herunder regler om gyldighedsperiode, opsigelsesregler m.v. Der vil med
hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse blive fastsat tilsvarende regler.
OBL § 19 – Årige beskæftigelsesmål
Lovtekst
Kapitel 3
Staten
§ 19. Beskæftigelsesministeren udmelder årligt vejledende beskæftigelsespolitiske mål for kommunernes
indsats.
Staten
Gældende ret
Beskæftigelsesministeren har det overordnede ansvar for den nationale beskæftigelsespolitik.
Efter gældende regler har beskæftigelsesministeren oprettet fire statslige beskæftigelsesregioner, som
omfatter Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden og Region
Sjælland.
Beskæftigelsesregionen har til opgave at overvåge og analysere udviklingen på det regionale arbejdsmarked
og stiller sin viden til rådighed for jobcentrene og andre relevante interessenter. Herudover overvåger og
tilvejebringer beskæftigelsesregionen dokumentation for resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i
jobcentrene, herunder dokumentation for resultatproblemer i enkelte jobcentre.
Beskæftigelsesregionen har ligeledes etableret en rådgiverfunktion, som kan bistå de enkelte jobcentre med
at analysere og vurdere resultater af indsatsen, tilrettelægge arbejdsgange og håndtere indsatsen for særlige
målgrupper m.v. Beskæftigelsesregionerne skal løbende orientere det regionale beskæftigelsesråd om
rådgivningsfunktionens arbejde og resultater.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan pålægge beskæftigelsesregionen at varetage andre
opgaver, herunder administrative opgaver, der vedrører beskæftigelsesindsatsen.
269
Regionsdirektøren varetager sekretariatsbistanden for det regionale beskæftigelsesråd.
Regionsdirektøren kan efter inddragelse af det regionale beskæftigelsesråd og med ministerens godkendelse
indgå aftaler med institutioner, andre aktører eller kommunen om at stille specialistviden om særlige
indsatsområder til rådighed for jobcentrene. Hvis regionsdirektøren konstaterer, at resultaterne af
beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter afviger væsentligt fra resultater i sammenlignelige jobcentre, kan
regionsdirektøren indgå en skriftlig aftale med kommunen om at forbedre indsatsen, og hvis der ikke kan
opnås enighed om en aftale, eller beskæftigelsesindsatsen ikke forbedres som aftalt, kan
beskæftigelsesministeren efter indstilling fra regionsdirektøren pålægge kommunen at benytte andre
aktører i beskæftigelsesindsatsen og rådgivningsfunktionen.
Efter gældende regler udmelder beskæftigelsesministeren årligt mål for beskæftigelsesindsatsen.
Udmeldingen af de beskæftigelsespolitiske mål sker efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet jf. § 34.
Der er i dag ikke regler i styringsloven om, at staten skal varetage virksomhedsrettede opgaver under et
nationalt kontaktpunkt.
Med forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen er aftalepartierne enige om, at der er behov for en mere
entydig og effektiv organisering af beskæftigelsesindsatsen. Som led i udmøntning af forliget foreslås, at
beskæftigelsesregionerne nedlægges, og den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen samles i Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering. For at sikre en lokal forankring foreslås det, at der etableres tre
decentrale arbejdsmarkedskontorer under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der placeres i
Aalborg, Odense og Roskilde, og som bl.a. får til opgave at understøtte implementeringen af reformer på
beskæftigelsesområdet, yde sekretariatsstøtte til de regionale arbejdsmarkedsråd, understøtte en
sammenhængende virksomhedsindsats og varetage forvaltningsmæssige opgaver.
Det foreslås, at opgaver i forbindelse med overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet og analyseopgaver
af beskæftigelsesindsatsen, som hidtil er blevet udført i beskæftigelsesregionerne, centraliseres i Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering. Den generelle opfølgning og monitorering af større programområder og
ydelsesområder, samt opfølgning på jobcentrenes indsats og resultater af beskæftigelsesindsatsen vil
ligeledes blive foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Styrelsen vil stille data om
arbejdsmarkedet til rådighed for de regionale arbejdsmarkedsråd.
I medfør af § 17 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. vil Styrelsen for Arbejdsmarked om
Rekruttering årligt udarbejde en beretning om administrationen af lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fortsat årligt udmelder beskæftigelsespolitiske mål, der dog
fremover alene angiver retningen i tilrettelæggelsen af den kommunale indsats, som kommunerne kan lade
sig inspirere af i beskæftigelsesindsatsen, men som kommunerne ikke har pligt til at efterleve. Kommunerne
udarbejder med udgangspunkt i de beskæftigelsespolitiske mål en beskæftigelsesplan tilpasset de lokale
forhold og udfordringer, jf. § 19.
Aftalepartierne er enige om, at store og landsdækkende virksomheder skal kunne henvende sig til et
nationalt kontaktpunkt, så de har én central indgang til beskæftigelsessystemet.
270
Det foreslås derfor, at staten opretter et nationalt kontaktpunkt for store og landsdækkende virksomheder
samt virksomheder med et stort rekrutteringsbehov.
Kontaktpunktet placeres i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og vil fungere som et ubureaukratisk
bindeled mellem virksomheder og jobcentre. Kontaktpunktet giver virksomhederne én indgang til
beskæftigelsessystemet og skal sikre, at virksomhedernes ønsker til service fra beskæftigelsessystemet bliver
koordineret på tværs af jobcentrene. Desuden skal kontaktpunktet tilbyde virksomheder, der har et stort
rekrutteringsbehov over en længere periode, mulighed for at indgå partnerskabsaftaler.
Partnerskabsaftalerne skal indgås i samarbejde med relevante jobcentre og kan bl.a. indeholde bistand i
forbindelse med større rekrutteringsbehov, målrettet uddannelse og opkvalificering af arbejdsløse til
virksomhedens ledige jobs, fastholdelse af medarbejdere og ansættelse af flere personer i støttet
beskæftigelse. I partnerskabsaftalen aftales også, hvordan kontakten til virksomheden skal varetages.
Indholdet af en partnerskabsaftale fastlægges af det nationale kontaktpunkt i samarbejde med relevante
jobcentre og virksomheden.
Kontaktpunktet skal bygge videre på de service- og paradoksberedskaber, der blev etableret som led i
kontanthjælpsreformen. Kontaktpunktet skal hjælpe virksomhederne med rekruttering, uddannelse og
opkvalificering af nye medarbejdere, der kommer fra arbejdsløshed, samt fastholdelse af sygemeldte
medarbejdere. Kontaktpunktet skal også hjælpe virksomhederne med rekruttering til støttet beskæftigelse
ved behov. Når kontaktpunktet kontaktes af en virksomhed, vil det nationale kontaktpunkt stå for
koordinering og formidling af en rammeaftale med virksomheden til de relevante jobcentre. Jobcentrene vil
herefter stå for kontakt til virksomheden.
Efter den gældende § 35, stk. 1, nr. 3, i styringsloven udmelder beskæftigelsesministeren årligt mål for
beskæftigelsesindsatsen. Udmeldingen af de beskæftigelsespolitiske mål sker efter indstilling fra
Beskæftigelsesrådet og er bindende for kommunerne.
I overensstemmelse med forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, hvorefter aftaleparterne er enige
om at give kommunerne større frihedsgrader til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen, foreslås det, at
beskæftigelsesministeren forsat årligt udmelder beskæftigelsespolitiske mål, men at de alene angiver
retningen for tilrettelæggelsen af den kommunale indsats, som kommunerne kan lade sig inspirere af, men
som de ikke har pligt til at efterleve.
OBL § 20 – Beskæftigelsesministeriets opgaver i forbindelse med styringen
af beskæftigelsesindsats
Lovtekst
§ 20. Beskæftigelsesministeriet varetager som led i den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen
opgaverne med at
1) understøtte implementeringen i kommunerne af reformer,
271
2) understøtte udviklingen af beskæftigelsesindsatsen i den enkelte kommune og på tværs af
kommunerne,
3) varetage sekretariatsfunktionen for Beskæftigelsesrådet, jf. kapitel 4, og de regionale
arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5, og
4) oprette et nationalt kontaktpunkt for store og landsdækkende virksomheder samt for virksomheder
med stort rekrutteringsbehov.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om det nationale kontaktpunkt.
Efter den gældende styringslovs § 5 stk. 1, opretter beskæftigelsesministeren fire statslige
beskæftigelsesregioner, som omfatter Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark samt
Region Hovedstaden og Region Sjælland til sammen.
Efter den gældende styringslovs § 8, stk. 1 og 2, overvåger og analyserer beskæftigelsesregionen udviklingen
på det regionale arbejdsmarked og stiller sin viden til rådighed for jobcentrene og andre relevante
interessenter. Herudover overvåger og tilvejebringer beskæftigelsesregionen dokumentation for resultater
og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, herunder dokumentation for resultatproblemer i
enkelte jobcentre.
Efter den gældende styringslovs § 8, stk. 3, kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering pålægge
beskæftigelsesregionen at varetage andre opgaver, herunder administrative opgaver, der vedrører
beskæftigelsesindsatsen.
Efter styringslovens § 8, stk. 4, etablerer beskæftigelsesregionen en rådgiverfunktion, som kan bistå de
enkelte jobcentre med at analysere og vurdere resultater af indsatsen, tilrettelægge arbejdsgange og
håndtere indsatsen for særlige målgrupper m.v. Beskæftigelsesregionerne orienterer løbende det regionale
beskæftigelsesråd om rådgivningsfunktionens arbejde og resultater.
Efter styringslovens § 8, stk. 5, varetager regionsdirektøren sekretariatsbistanden for det regionale
beskæftigelsesråd og sikrer, at rådets beslutninger er lovlige.
Efter § 17 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. udarbejder beskæftigelsesregionen årligt
en analyse om den arbejdsmarkedspolitiske situation for handicappede personer i regionen.
Det foreslås i stk. 1, at Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal
understøtte kommunerne i implementeringen af reformer på beskæftigelsesområdet og understøtte
udviklingen af beskæftigelsesindsatsen i den enkelte kommune og på tværs af kommunerne. Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering skal som hidtil varetage sekretariatsfunktionen for Beskæftigelsesrådet og
skal fremover også varetage sekretariatsfunktionen for de regionale arbejdsmarkedsråd.
Som led i den foreslåede varetagelse af sekretariatsfunktionen for det regionale arbejdsmarkedsråd kan
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afholde udgifter til vederlag til medlemmer i henhold til statens
regler herom. Herudover kan der bl.a. afholdes udgifter til tolkebistand, personlig assistance, eventuelle
rejseudgifter m.v. til medlemmer af rådet med handicap, der har behov herfor, i det omfang vedkommende
ikke kompenseres som følge af, at vedkommende deltager som et led i sit ansættelsesforhold.
272
For at understøtte en lokal forankring af beskæftigelsesindsatsen vil Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering oprette decentrale arbejdsmarkedskontorer.
Beskæftigelsesministeriet vil fremover også varetage en række opgaver, som hidtil har været varetaget af
beskæftigelsesregionerne, fx udarbejde en årlig analyse om den arbejdsmarkedspolitiske situation for
personer med handicap efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., som foreslået i § 59, nr.
1.
Det foreslås endvidere, at der oprettes et nationalt kontaktpunkt for store og landsdækkende virksomheder,
samt for virksomheder med stort rekrutteringsbehov. Kontaktpunktet vil blive placeret i Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering.
For ikrafttrædelsestidspunktet af det nationale kontaktpunkt henvises til § 56, stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om det nationale kontaktpunkt.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler for, hvilke virksomheder der kan få
hjælp af det nationale kontaktpunkt, så det sikres, at alle virksomheder, der har et større rekrutteringsbehov,
kan blive serviceret af det nationale kontaktpunkt. Bemyndigelsen skal sikre, at det nationale kontaktpunkt
er i kontakt med relevante, strategisk udvalgte virksomheder.
Det nationale kontaktpunkt skal have dialog med virksomheder og videreformidle virksomhedernes ønsker
til service til beskæftigelsessystemet, så virksomhedernes ønsker til service bliver koordineret på tværs af
jobcentrene.
Med den foreslåede bemyndigelse er det hensigten, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte regler, der kan
sikre, at indholdet i det nationale kontaktpunkts partnerskabsaftaler er mest hensigtsmæssigt for
virksomhederne. Formålet med partnerskabsaftalerne er at sikre, at virksomhederne får et bredt
rekrutteringsgrundlag og dermed den arbejdskraft, de har behov for. Rammerne for partnerskabsaftaler vil
blive fastsat af det nationale kontaktpunkt i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, mens det nærmere
indhold af en aftale vil blive fastlagt i et samarbejde mellem det nationale kontaktpunkt, virksomheden og
de relevante jobcentre. Det kan f.eks. være bistand i forbindelse med større rekrutteringsrunder, herunder
målrettet opkvalificering og uddannelse af ledige, fastholdelse af medarbejdere, og ansættelse af et større
antal personer i støttet beskæftigelse. Intensiteten i samarbejdet, kontakt og formidling af ledige til
virksomheden fastsættes også i samarbejde med virksomhed og jobcentre. Rammerne for det nationale
kontaktpunkt skal supplere det service- og paradoksberedskab, der blev etableret som led i
kontanthjælpsreformen.
For at understøtte en hensigtsmæssig etablering og opfølgning på anvendelsen af det nationale kontaktpunkt
er det meningen, at der løbende vil blive fulgt op på målgruppen af virksomheders kendskab til det nationale
kontaktpunkt, om virksomhederne i målgruppen anvender kontaktpunktet når de har behov,
virksomhedernes tilfredshed med kontaktpunktets tilbud og kvaliteten af de aftaler, der indgås.
Kommentar:
Det nationale kontaktpunkt skal videreformidle kontakten mellem virksomhed og de relevante jobcentre,
hvis en virksomhed ønsker hjælp til at etablere kontakten. Kontaktpunktet skal bygge videre på de service273
og paradoksberedskaber, der blev etableret som led i kontanthjælpsreformen. I service- og
paradoksberedskaberne er der bl.a. aftalt standarder for service i jobcentrene. Indholdet af services til virksomheder, der henvender sig til det nationale kontaktpunkt, vil blive fastlagt i samarbejde med jobcentrene.
Ordningen indebærer ikke særregler for sygedagpengemodtagere, og myndighedsansvaret vil som for andre
persongrupper som hidtil ligge i borgerens bopælskommune. Ordningen med det nationale kontaktpunkt giver fortsat kommuner og virksomheder mulighed for lokale aftaler om samarbejde.
Kommentar:
Det nationale kontaktpunkt vil inddrage Specialfunktionen Job og Handicap i udformning af services, så det
sikres at det nationale kontaktpunkt kan servicere virksomheder inden for handicap og job.
OBL § 21 – Overvågning og analysering af udviklingen på arbejdsmarkedet
Lovtekst
§ 21. Beskæftigelsesministeriet overvåger og analyserer udviklingen på arbejdsmarkedet samt overvåger og
følger op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene.
Efter den gældende § 6 i styringsloven overvåger og analyserer staten i beskæftigelsesregionerne udviklingen
på arbejdsmarkedet samt overvåger og følger op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene med henblik på
at sikre resultater og effekter af indsatsen.
Det foreslås, at overvågnings- og analyseopgaverne centraliseres, således at overvågning og analyse ikke
længere er en opgave på regionalt niveau, men en opgave, som bliver forankret i Beskæftigelsesministeriet.
Opgaverne omfatter fx. generel opfølgning på og monitorering af større opgaveområder og
ydelsesordninger, samt opfølgning på jobcentrenes indsats og resultater.
Kommentar:
De regionale arbejdsmarkedsråd skal ifølge aftaleteksten ikke overvåge udviklingen på arbejdsmarkedet.
Opgaven i forbindelse med overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet vil ligge i STAR, der vil stille data
om arbejdsmarkedet til rådighed for de regionale arbejdsmarkedsråd.
OBL § 22 – Workindenmark
Lovtekst
§ 22. Workindenmarkcentrene varetager opgaver i medfør af artikel 64, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og
artikel 55, stk. 2-6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om
de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale
274
sikringsordninger.
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 2, stk. 3, i styringsloven.
Det foreslås således, at de statslige Workindenmark-centre varetager sagsbehandlingen efter artikel 64, stk.
1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af
de sociale sikringsordninger og artikel 55, stk. 2-6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004
om koordinering af de sociale sikringsordninger for jobsøgere fra EU-lande, der får dagpenge fra hjemlandet.
Det følger af de nævnte forordningsbestemmelser, at en EU-/EØS-borger kan eksportere sin ret til
arbejdsløshedsydelser fra det andet EU-/EØS-land under sin arbejdssøgning i Danmark i 3-6 måneder. For at
bevare retten til arbejdsløshedsydelser er det en betingelse, at jobsøgeren følger kontrolforanstaltningerne
i det land, hvor pågældende er jobsøgende. Reglerne finder anvendelse inden for de 28 EU-lande, samt
Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz.
Forslaget indebærer, at Workindenmark varetager opgaven med at påse, at de danske
kontrolforanstaltninger overholdes ved, at den jobsøgende opretter CV og løbende holder sit CV aktivt.
Workindenmark varetager herudover dialogen med den udenlandske jobsøger, dialog med myndigheder i
jobsøgerens hjemland samt administration af relevante EU blanketter.
Udenlandske jobsøgere med dagpenge fra hjemlandet, der tilmelder sig hos Workindenmark, kan stadig få
hjælp hos jobcentrene i samme omfang som andre udenlandske jobsøgende. Forslaget ændrer ikke ved, at
jobcentrene fortsat skal have en grundlæggende viden om udlandsrekruttering og skal kunne bistå
virksomheder med at rekruttere arbejdskraft fra udlandet og hjælpe udenlandske arbejdstagere, der søger
job i Danmark.
OBL § 23 – Beskæftigelsesrådet
Afsnit III
Beskæftigelsesrådets og de regionale arbejdsmarkedsråds samspil med myndighederne om
beskæftigelsesindsatsen
Kapitel 4
Beskæftigelsesrådet
Formål
§ 23. Til at rådgive beskæftigelsesministeren i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken, jf. §§ 24 og 25,
nedsætter beskæftigelsesministeren Beskæftigelsesrådet.
275
Beskæftigelsesrådets og
de
regionale
arbejdsmarkedsråds
samspil
med
myndighederne
om
Med forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen foreslås det at forenkle partsinddragelsen, og at
arbejdsmarkedets parter skal inddrages i beskæftigelsesindsatsen på en bedre måde. Arbejdsmarkedets
parter skal være med til at sikre, at der sker større tværgående koordination og samarbejde på tværs af
kommuner og arbejdsløshedskasser med f.eks. VEU-centre og de regionale vækstfora. Der er enighed om at
oprette nye regionale arbejdsmarkedsråd, som afløser de nuværende 94 lokale beskæftigelsesråd og de fire
regionale beskæftigelsesråd, og som dækker hver sit arbejdskraftopland. Formålet med en ændret
rådsstruktur er en bedre og enkel organisering samt en styrket partsinddragelse.
Efter gældende regler er arbejdsmarkedets parter repræsenteret i de lokale beskæftigelsesråd, de regionale
beskæftigelsesråd og i Beskæftigelsesrådet. På lokalt niveau har parterne i dag en rådgivende funktion i
forhold til kommunen, hvor fokus først og fremmest er rettet mod resultaterne af indsatsen i det enkelte
jobcenter. På regionalt niveau har parterne først og fremmest haft fokus på overvågning af udviklingen på
arbejdsmarkedet og på opfølgning på resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene.
Med forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen lægges der op til en ny og forenklet styringsmodel,
ligesom der lægges op til at etablere et refusionssystem med klarere fokus på resultater. Det betyder, at der
ikke længere er behov for den samme regionale opfølgning på indsats og resultater i kommunerne.
Forligskredsen er enig om at drøfte refusionsomlægningen og udligningsændringer med henblik på
fremsættelse af lovforslag i samlingen 2014/15.
Som led i reformen af beskæftigelsesindsatsen lægges der op til, at parternes involvering i
beskæftigelsesindsatsen får et nyt fokus: Frem for fokus på opfølgning på indsats og resultater fokuseres i
stedet på konkret understøtning, en større tværgående koordination og samarbejde på tværs af kommuner
og arbejdsløshedskasser med f.eks. VEU-centre og de regionale vækstfora.
Beskæftigelsesrådet
Gældende ret
Efter gældende regler skal Beskæftigelsesrådet rådgive beskæftigelsesministeren i spørgsmål om
beskæftigelsespolitikken. Beskæftigelsesrådet skal afgive indstilling om forslag til love og regler på det
beskæftigelsespolitiske område, rådgive om større beskæftigelsespolitiske udspil og forsøgsaktiviteter samt
om beskæftigelsesministerens kontrakt med de regionale beskæftigelsesråd, herunder om ministerens
udmelding af de beskæftigelsespolitiske mål og om opfølgning på beskæftigelsesindsatsen. Herudover
rådgiver rådet om opfølgning på udviklingen af udenlandsk arbejdskraft i Danmark og rammer for
international rekruttering. Rådet afgiver hvert år en beskæftigelsespolitisk redegørelse.
Beskæftigelsesrådet består af 1 formand og 25 medlemmer, heraf 8 fra LO, 9 fra DA, 4 fra KL og 1 fra
henholdsvis, FTF, AC, Lederne og Danske Handicaporganisationer.
Det foreslås, at Beskæftigelsesrådets opgaver videreføres med den undtagelse, at Beskæftigelsesrådet ikke
skal rådgive om beskæftigelsesministerens kontrakt med de regionale beskæftigelsesråd, da de regionale
276
beskæftigelsesråd nedlægges, og da de regionale arbejdsmarkedsråd ikke skal indgå en kontrakt med
ministeren.
gældende § 33, stk. 1, i styringsloven.
Det foreslås således, at beskæftigelsesministeren nedsætter Beskæftigelsesrådet til at rådgive
beskæftigelsesministeren i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken.
Der henvises til bemærkningerne til § 25.
OBL § 24 – Beskæftigelsesrådets sammensætning
Sammensætning
§ 24. Beskæftigelsesrådet består af 1 formand og 26 andre medlemmer.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af Beskæftigelsesrådet
efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder. Der udpeges
1) 9 fra Dansk Arbejdsgiverforening,
2) 8 fra Landsorganisationen i Danmark,
3) 1 fra FTF,
4) 1 fra Akademikerne,
5) 1 fra Lederne,
6) 4 fra KL,
7) 1 fra Danske Regioner og
8) 1 fra Danske Handicaporganisationer.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde en suppleant for hver af de i rådet repræsenterede
organisationer og myndigheder, dog to suppleanter for organisationer med flere end tre pladser. I perioder,
hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i rådets møder uden
stemmeret.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren udpeger rådets formand og en suppleant for denne efter indstilling fra
rådets medlemmer.
Stk. 5. Der tilforordnes rådet tre repræsentanter for Beskæftigelsesministeriet, en repræsentant for
Finansministeriet, en repræsentant for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og en
repræsentant for Undervisningsministeriet.
Stk. 6. Medlemmerne, herunder formanden, suppleanterne og de tilforordnede udpeges for 4 år ad gangen.
277
Beskæftigelsesrådets funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår.
Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.
Stk. 7. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeriet varetager rådets sekretariatsfunktion, jf. § 20.
Det foreslås, at Beskæftigelsesrådet rådgiver beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling om
1) større beskæftigelsespolitiske udspil, herunder tilrettelæggelse og offentliggørelse af analyser,
2) forsøgsaktiviteter, projekter og udviklingsprogrammer,
3) beskæftigelsesministerens udmelding af årlige vejledende beskæftigelsespolitiske mål for
beskæftigelsesindsatsen,
4) opfølgning på beskæftigelsesindsatsen,
5) opfølgning på udviklingen af udenlandsk arbejdskraft i Danmark og rammer for international
rekruttering, og
6) forslag til love og anden regelfastsættelse på det beskæftigelsespolitiske område.
Det foreslås, at Beskæftigelsesrådet hvert år afgiver en beskæftigelsespolitisk redegørelse om udviklingen på
arbejdsmarkedet med fokus på resultaterne af beskæftigelsesindsatsen.
Det foreslås endvidere, at sammensætningen af Beskæftigelsesrådet videreføres med den ændring, at
Danske Regioner som noget nyt får 1 repræsentant i Beskæftigelsesrådet.
Efter den gældende § 34, stk. 1, i styringsloven består Beskæftigelsesrådet af en formand og 25 andre
medlemmer.
Efter styringslovens § 34, stk. 2, udpeger Beskæftigelsesministeren, bortset fra formanden, medlemmerne af
Beskæftigelsesrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder således:
9 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 8 fra Landsorganisationen i Danmark, 1 fra FTF, 1 fra Akademikernes
Centralorganisation, 1 fra Lederne, 4 fra KL og 1 fra Danske Handicaporganisationer.
Efter styringslovens § 34, stk. 3, udpeger Beskæftigelsesministeren på samme måde en suppleant for hver af
de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, dog således, at der udpeges to suppleanter for
organisationer med flere end tre pladser. Under et medlems midlertidige forfald indtræder en suppleant i
medlemmets sted. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage
i rådets møder uden stemmeret.
Efter styringslovens § 34, stk. 4, udpeger Beskæftigelsesministeren rådets formand og en suppleant for denne
efter indstilling fra rådets medlemmer.
Efter styringslovens § 34, stk. 5, tilforordnes rådet 3 repræsentanter for Beskæftigelsesministeriet, 1
repræsentant fra Finansministeriet, 1 repræsentant fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold og 1 repræsentant fra Undervisningsministeriet.
278
Efter styringslovens § 34, stk. 6, udpeges medlemmerne, herunder formanden, suppleanterne samt de
tilforordnede for 4 år ad gangen. Beskæftigelsesrådets funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det
kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens
udløb.
Efter styringslovens § 34, stk. 7, fastsætter Rådet selv sin forretningsorden.
Efter styringslovens § 34, stk. 8, drager beskæftigelsesministeren omsorg for at varetage rådets
sekretariatsforretninger.
Det foreslås i stk. 1, at sammensætningen af Beskæftigelsesrådet ændres, således at det består af en formand
og 26 andre medlemmer.
Det foreslås i stk. 2, at sammensætningen af Beskæftigelsesrådet bibeholdes, men at Danske Regioner også
bliver repræsenteret i Beskæftigelsesrådet.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren som hidtil skal udpege formanden, samt udpeger medlemmerne af
Beskæftigelsesrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder.
Beskæftigelsesrådet vil således bestå af:
9 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 8 fra Landsorganisationen i Danmark, 1 fra FTF, 1 fra Akademikerne, 1 fra
Lederne, 4 fra KL, 1 fra Danske Regioner og 1 fra Danske Handicaporganisationer.
Det foreslås i stk. 3, at de gældende regler om udpegning af suppleanter og deres deltagelse i møder
indholdsmæssigt videreføres, således at beskæftigelsesministeren udpeger en suppleant for hver af de rådet
repræsenterede organisationer og myndigheder. Der udpeges dog to suppleanter for organisationer med
flere end tre pladser. En suppleant indtræder i et medlems sted under medlemmets midlertidige forfald. I de
perioder, hvor suppleanten ikke er indtrådt i medlemmets sted, kan suppleanten deltage i rådets møder uden
stemmeret.
Det foreslås i stk. 4, at den gældende § 34, stk. 4, indholdsmæssigt videreføres således, at
Beskæftigelsesministeren udpeger rådets formand og en suppleant for denne efter indstilling fra rådets
medlemmer.
Det foreslås i stk. 5, at der tilforordnes rådet 3 repræsentanter for Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant
for Finansministeriet, 1 repræsentant for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og
1 repræsentant for Undervisningsministeriet.
Det foreslås i stk. 6, at den gældende § 34, stk. 6, indholdsmæssigt videreføres således, at rådets medlemmer,
herunder formanden, suppleanter og de tilforordnede udpeges for fire år ad gangen. Rådets
funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Skulle udpegningen
finde sted i løbet af en periode, gælder udpegningen frem til periodens udløb.
Det foreslås i stk. 7, at den gældende § 34, stk. 7, indholdsmæssigt videreføres således, at rådet selv
fastsætter sin forretningsorden.
Det foreslås i stk. 8, at den gældende § 34, stk. 8, ændres, således at det er beskæftigelsesministeriet, som
varetager sekretariatsfunktionen for Beskæftigelsesrådet. Der henvises i øvrigt bemærkninger til § 20.
279
OBL § 25 – Beskæftigelsesrådets opgave
Opgaver
Samspillet på centralt plan
§ 25. Beskæftigelsesrådet medvirker i styringen af beskæftigelsesindsatsen gennem rådgivning af
beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling om
3) beskæftigelsesministerens udmelding af vejledende mål for beskæftigelsesindsatsen,
rekruttering og
Stk. 2. Beskæftigelsesrådet afgiver hvert år en beskæftigelsespolitisk redegørelse om udviklingen på
arbejdsmarkedet med fokus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen.
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 35, stk. 1, i
styringsloven, dog med den ændring at de beskæftigelsespolitiske mål for beskæftigelsesindsatsen, som
beskæftigelsesministeren udmelder efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet, alene er af vejledende karakter.
Det foreslås således i stk. 1, at Beskæftigelsesrådet medvirker i styringen af beskæftigelsesindsatsen gennem
rådgivning af beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling om
3) beskæftigelsesministerens udmelding af vejledende beskæftigelsespolitiske mål for
rekruttering, og
Den forslåede ændring betyder, at Beskæftigelsesrådet alene afgiver indstilling om
beskæftigelsesministerens udmelding af vejledende beskæftigelsespolitiske mål for beskæftigelsesindsatsen
og dermed fremover ikke afgiver indstilling om beskæftigelsesministerens kontrakt med de regionale
arbejdsmarkedsråd, da der ikke skal indgås kontrakter mellem beskæftigelsesministeren og de nye regionale
arbejdsmarkedsråd.
280
Det foreslås i stk. 2, at det indholdsmæssigt videreføres, at Beskæftigelsesrådet hvert år afgiver en
beskæftigelsespolitisk redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet med fokus på resultater og effekter
af beskæftigelsesindsatsen.
OBL § 26 – Centralpulje til særlig indsats
§ 26. En mindre del af bevillingen til beskæftigelsesindsatsen kan afsættes til en central pulje, som kan
anvendes til en særlig indsats. Beskæftigelsesministeren anvender puljen efter indstilling fra
Beskæftigelsesrådet.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for den centrale puljes anvendelse og om
regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud, der ydes fra puljen.
gældende § 36 i styringsloven.
Det foreslås således i stk. 1, at der som hidtil af en central pulje vil kunne tilføres ekstra midler, hvor der
måtte være behov for en særlig indsats. Beskæftigelsesministeren forestår anvendelsen af den centrale pulje
efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet.
I stk. 2 foreslås, at der som hidtil kan udarbejdes regler på bekendtgørelsesniveau, der regulerer bevillingens
anvendelse.
Den gældende bemyndigelse er anvendt i bekendtgørelse nr. 58 af 2. februar 2006 om styring og
administration af den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats.
Bevillingen til den centrale pulje fastsættes på de årlige finanslove. Der kan af bevillingen afholdes udgifter
til en særlig beskæftigelsesindsats, herunder udgifter til analyse-, forsøgs- og udviklingsaktiviteter m.v., der
supplerer den beskæftigelsespolitiske indsats.
Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren får mulighed for at fastsætte nærmere regler for
regnskabsaflæggelse, revision, tilsyn m.v. for statslige tilskud, der ydes af bevillingen. Bemyndigelsen til at
fastsætte nærmere retningslinjer for regnskab, revision m.v. fremgår i gældende lov af § 70, stk. 3.
Med hjemmel i bemyndigelsen er udstedt bekendtgørelse nr. 1173 af 8. oktober 2013 om administration af
tilskud fra puljer under Arbejdsmarkedsstyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings område. Der
vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse blive fastsat tilsvarende regler.
OBL § 27 – De regionale arbejdsmarkedsråd
Kapitel 5
De regionale arbejdsmarkedsråd
281
Formål
§ 27. Beskæftigelsesministeren nedsætter otte regionale arbejdsmarkedsråd, der har til opgave at sikre
koordination og samarbejde om beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner og mellem kommuner og
arbejdsløshedskasser. Rådene skal endvidere understøtte samarbejde med uddannelsesinstitutioner og
vækstfora og understøtte samarbejdet om rekruttering af ledig arbejdskraft på tværs af kommunegrænser.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om den geografiske afgrænsning af de regionale
arbejdsmarkedsråd, herunder om oprettelse af et regionalt arbejdsmarkedsråd på Bornholm.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler, hvorefter §§ 28 og 29 kan fraviges for det regionale
arbejdsmarkedsråd på Bornholm.
Beskæftigelsesrådets og
de
regionale
arbejdsmarkedsråds
samspil
med
myndighederne
om
Med forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen foreslås det at forenkle partsinddragelsen, og at
arbejdsmarkedets parter skal inddrages i beskæftigelsesindsatsen på en bedre måde. Arbejdsmarkedets
parter skal være med til at sikre, at der sker større tværgående koordination og samarbejde på tværs af
kommuner og arbejdsløshedskasser med f.eks. VEU-centre og de regionale vækstfora. Der er enighed om at
oprette nye regionale arbejdsmarkedsråd, som afløser de nuværende 94 lokale beskæftigelsesråd og de fire
regionale beskæftigelsesråd, og som dækker hver sit arbejdskraftopland. Formålet med en ændret
rådsstruktur er en bedre og enkel organisering samt en styrket partsinddragelse.
Efter gældende regler er arbejdsmarkedets parter repræsenteret i de lokale beskæftigelsesråd, de regionale
beskæftigelsesråd og i Beskæftigelsesrådet. På lokalt niveau har parterne i dag en rådgivende funktion i
forhold til kommunen, hvor fokus først og fremmest er rettet mod resultaterne af indsatsen i det enkelte
jobcenter. På regionalt niveau har parterne først og fremmest haft fokus på overvågning af udviklingen på
arbejdsmarkedet og på opfølgning på resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene.
Med forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen lægges der op til en ny og forenklet styringsmodel,
ligesom der lægges op til at etablere et refusionssystem med klarere fokus på resultater. Det betyder, at der
ikke længere er behov for den samme regionale opfølgning på indsats og resultater i kommunerne.
Forligskredsen er enig om at drøfte refusionsomlægningen og udligningsændringer med henblik på
fremsættelse af lovforslag i samlingen 2014/15.
Som led i reformen af beskæftigelsesindsatsen lægges der op til, at parternes involvering i
beskæftigelsesindsatsen får et nyt fokus: Frem for fokus på opfølgning på indsats og resultater fokuseres i
stedet på konkret understøtning, en større tværgående koordination og samarbejde på tværs af kommuner
og arbejdsløshedskasser med f.eks. VEU-centre og de regionale vækstfora.
De regionale arbejdsmarkedsråd
Gældende ret
Efter gældende regler nedsætter beskæftigelsesministeren et regionalt beskæftigelsesråd i hver af de fire
beskæftigelsesregioner med det formål at overvåge og analysere udviklingen på arbejdsmarkedet og
282
medvirke til at sikre resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen. Kommunalbestyrelsen nedsætter et
lokalt beskæftigelsesråd til at rådgive kommunen og til at samordne og udvikle den lokale forbyggende
indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren nedsætter otte regionale arbejdsmarkedsråd, som erstatter de
nuværende 94 lokale beskæftigelsesråd (LBR) og de fire regionale beskæftigelsesråd (RBR), og som dækker
hvert sit arbejdskraftopland.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om den
geografiske afgrænsning af de regionale arbejdsmarkedsråd samt om oprettelsen af et regionalt
arbejdsmarkedsråd på Bornholm, hvor reglerne om rådenes sammensætning og opgaver kan fraviges.
Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte følgende geografiske opdeling, som forligskredsen og
arbejdsmarkedets parter er enige om:
–
–
–
–
–
–
Et regionalt arbejdsmarkedsråd svarende til Region Nordjylland.
To regionale arbejdsmarkedsråd i Region Midtjylland: Et for Vestjylland og et for Østjylland.
To regionale arbejdsmarkedsråd i Region Syddanmark: Et for Sønderjylland og et for Fyn.
Et regionalt arbejdsmarkedsråd svarende til Region Sjælland.
Et regionalt arbejdsmarkedsråd svarende til Region Hovedstaden med undtagelse af
Bornholm.
Et regionalt arbejdsmarkedsråd svarende til Bornholms Regionskommune.
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler for det regionale
arbejdsmarkedsråd på Bornholm, hvorefter § 28 om rådets sammensætning og § 29 om rådets opgaver, kan
fraviges.
Efter den gældende § 37, stk. 1, i styringsloven nedsætter beskæftigelsesministeren et regionalt
beskæftigelsesråd i hver beskæftigelsesregion med det formål at overvåge og analysere udviklingen på
arbejdsmarkedet og medvirke til at sikre resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen.
Efter den gældende § 44, stk. 1, i styringsloven nedsætter kommunalbestyrelsen endvidere et lokalt
beskæftigelsesråd med det formål at rådgive kommunen og at samordne og udvikle den lokale forbyggende
indsats for personer, der har svært ved at klare sig.
Det foreslås i stk. 1, at beskæftigelsesministeren nedsætter otte regionale arbejdsmarkedsråd. De regionale
arbejdsmarkedsråd har til formål at sikre tværgående koordination og samarbejde om
beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner og mellem kommuner, arbejdsløshedskasser og
uddannelsesinstitutioner m.v., herunder indgå samarbejde med VEU-centre og vækstfora.
De regionale arbejdsmarkedsråd afløser de fire regionale beskæftigelsesråd og 94 lokale beskæftigelsesråd.
Rådene har endvidere til formål at understøtte samarbejdet om rekruttering af ledig arbejdskraft på tværs
af kommunegrænser. Rådet skal bl.a. understøtte, at kommunerne samarbejder i forhold til
virksomhedsindsatsen, og at kommunerne i beskæftigelsesindsatsen har fokus på områder med mangel på
283
arbejdsmarkedskraft og på områder med høj ledighed.
Rådets opgaver er nærmere beskrevet i bemærkningerne til § 29.
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om den geografiske afgrænsning af de
otte regionale arbejdsmarkedsråd.
Bemyndigelsen vil blive anvendt bl.a. til at fastsætte følgende geografiske opdeling, som forligskredsen og
arbejdsmarkedets parter er enige om:
–
–
–
–
–
–
–
–
RAR Nordjylland: Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord,
Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerland og Aalborg.
RAR Vestjylland: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer
og Viborg.
RAR Østjylland: Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg,
Skanderborg, Syddjurs og Aarhus.
RAR Sydjylland: Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder,
Varde, Vejen, Vejle og Aabenraa.
RAR Fyn: Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, -Nordfyn, Nyborg,
Odense, Svendborg og Ærø.
RAR Sjælland: Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland,
Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns og Vordingborg.
RAR Hovedstaden: Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg,
Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Gribskov, Halsnæs,
Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København, LyngbyTaarbæk, Rødovre, Rudersdal, Tårnby og Vallensbæk.
RAR Bornholm: Bornholms regionskommune.
Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler, hvorefter §§ 28 og 29 kan fraviges for
det regionale arbejdsmarkedsråd på Bornholm. Dette er begrundet i de særlige udfordringer, der knytter sig
til arbejdsmarkedet på Bornholm og det forhold, at rådet alene vil dække Bornholms regionskommune.
Kommentar:
Det præciseres i bemærkningerne, at RAR bør indgå en partnerskabsaftale med de regionale vækstfora. Det
bemærkes, at det ikke er en del af forlig om reform af bekæftigelsesindsatsen at fastsætte nærmere regler
for, hvilke aktører det regionale arbejdsmarkedsråd skal samarbejde med i forhold til koordineringen af
virksomhedsindsatsen. Det er ligeledes ikke en del af forlig om reform af beskæftigelses- indsatsen, at rådets
flerårige strategiplan bør forholde sig til regionsrådets vækst- og udviklingsstrategi.
Indsat efter udvalgsbehandlingen inden 2. behandling (betænkninger)
Beskæftigelsesministeren har over for udvalget oplyst følgende:
Af lovforslaget fremgår det bl.a. af § 27, stk. 2, at ministeren fastsætter regler om den geografiske
afgrænsning af de otte regionale arbejdsmarkedsråd. Som følge heraf er det i bemærkningerne til § 27
284
præcist beskrevet, hvordan ministeren vil anvende bemyndigelsen til at foretage denne geografiske
afgrænsning. Heraf fremgår bl.a., at Middelfart Kommune placeres i det regionale arbejdsmarkedsråd under
Fyn.
Efter lovforslagets fremsættelse er beskæftigelsesministeren og forligskredsen bag beskæftigelsesreformen
efter ønske fra Middelfart Kommune blevet enige om, at Middelfart Kommune placeres i det regionale
arbejdsmarkedsråd under Sydjylland. Arbejdsmarkedets parter er orienteret om ændringen.
Bemærkningerne til § 27, stk. 2, i det fremsatte lovforslag er således ikke i overensstemmelse med, hvorledes
bemyndigelsen tænkes anvendt til den geografiske afgrænsning af de otte regionale arbejdsmarkedsråd.
Middelfart Kommune tænkes således placeret i det regionale arbejdsmarkedsråd under Sydjylland ved
udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse i § 27, stk. 2.
OBL § 28 – Arbejdsmarkedsrådenes sammensætning
Sammensætning
§ 28. Et regionalt arbejdsmarkedsråd består af 21 medlemmer.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger medlemmerne af rådet efter indstilling fra de i rådet
repræsenterede organisationer og myndigheder. Der udpeges
1) 6 fra Dansk Arbejdsgiverforening,
2) 5 fra Landsorganisationen i Danmark,
3) 1 fra FTF,
4) 1 fra Akademikerne,
5) 1 fra Lederne,
6) 5 fra kommunerne beliggende i regionen i forening,
7) 1 fra Danske Handicaporganisationer og
8) 1 fra regionsrådet.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde en suppleant for hvert medlem.
Stk. 4. Rådet udpeger som tilforordnede en repræsentant for vækstfora, en repræsentant for VEU-området
og en repræsentant for enten erhvervsakademier og professionshøjskoler i fællesskab eller en repræsentant
for universiteterne i det regionale område efter indstilling fra de nævnte institutioner eller fora. Det eller de
VEU-centerråd, der er i området, indstiller i fællesskab en repræsentant.
Stk. 5. Medlemmer, suppleanter for medlemmerne og tilforordnede udpeges for 4 år ad gangen. Det
regionale arbejdsmarkedsråds funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale
285
valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.
Stk. 6. Rådets formand og suppleanten for denne udpeges for en 2-årig periode af rådet blandt rådets
medlemmer.
Stk. 7. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeriet varetager rådets sekretariatsfunktion, jf. § 20.
Det foreslås, at det regionale arbejdsmarkedsråd består af 21 medlemmer. Der udpeges 5 medlemmer fra
LO, 6 fra DA, 5 fra kommunerne i regionen i fællesskab, 1fra FTF, 1 fra AC, 1 fra Ledernes Hovedorganisation,
1 fra Danske Handicaporganisationer, og 1 fra regionsrådet. Beskæftigelsesministeren udpeger
medlemmerne efter indstilling fra de nævnte organisationer og myndigheder. Det foreslås, at
beskæftigelsesministeren på samme måde udpeger en suppleant for hvert medlem.
Derudover foreslås, at rådet selv udpeger tilforordnede. Der skal være 1 repræsentant fra Vækstfora og 1
repræsentant fra VEU-området. Rådet skal herudover vælge, om det vil have 1 repræsentant fra enten
erhvervsakademier og professionshøjskoler i fællesskab eller 1 repræsentant fra universiteterne i det
regionale område. I forhold til VEU-området er det VEU-centerrådet eller VEU-Centerrådene i området, der
i fællesskab indstiller 1 repræsentant som tilforordnet. Rådet udpeger de tilforordnede efter indstilling fra
de nævnte fora og institutioner. Rådet inddrager de uddannelsesinstitutioner - erhvervsakademier,
professionshøjskoler eller universiteterne i det regionale område - som ikke udpeges som tilforordnede, i tæt
dialog i det omfang, det er relevant.
Det foreslås endvidere, at rådet selv udpeger formand og suppleant blandt rådets medlemmer og selv
fastsætter sin forretningsorden.
Det foreslås, at det regionale arbejdsmarkedsråd skal understøtte, at der sker en større tværgående
koordination og samarbejde på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser med f.eks. VEU-centre og
regionale vækstfora. Der vil dermed ske et fokusskifte i parternes involvering i beskæftigelsesindsatsen væk
fra opfølgning på indsats og resultater til konkret understøtning af samarbejde og koordinering på tværs af
de enkelte kommuners indsatser. De regionale arbejdsmarkedsråd vil fortsat have en proaktiv rolle i forhold
til at understøtte beskæftigelsesindsatsen i kommunerne.
Det foreslås, at de regionale arbejdsmarkedsråd har fokus på at drøfte og udvikle de mere overordnede
strategier for indsatsen på tværs af kommunegrænserne. Det vil derfor være nærliggende, at de regionale
arbejdsmarkedsråd og Kommunekontaktrådene har et tæt samarbejde inden for samme geografiske
område, så de konkrete aftaler og overordnede strategier for indsatsen i det regionale området trækker i
samme retning.
Efter styringslovens § 38 består det regionale beskæftigelsesråd af en formand og 21 andre medlemmer, dog
42 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland.
Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af rådet efter indstilling fra de i
rådet repræsenterede organisationer og myndigheder således: 6 fra Dansk Arbejdsgiverforening, dog 12 i
286
beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland, 5 fra Landsorganisationen i Danmark, dog 10 i
beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland, 1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, dog 2 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland, 1 fra Akademikernes
Centralorganisation, dog 2 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland, 1 fra Ledernes
Hovedorganisation, dog 2 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland, 5 fra kommunerne
beliggende i beskæftigelsesregionen i forening, dog 10 fra kommunerne beliggende i beskæftigelsesregionen
for Hovedstaden og Sjælland i forening, 1 fra Danske Handicaporganisationer, dog 2 i beskæftigelsesregionen
for Hovedstaden og Sjælland, og 1 fra regionsrådet, dog 1 fra hver af de to regionsråd i
beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland.
Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde en suppleant for hvert medlem.
Medlemmerne og suppleanterne udpeges for 4 år ad gangen bortset fra formanden og dennes suppleant.
Det regionale beskæftigelsesråds funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og
regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.
Rådets formand og suppleanten for denne udpeges for en 2-årig periode af rådets medlemmer.
Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Regionsdirektøren varetager sekretariatsbistanden for det regionale beskæftigelsesråd, jf. § 8, stk. 3, i
styringsloven.
Efter reglerne i styringslovens § 45 består det lokale beskæftigelsesråd af følgende medlemmer, der udpeges
af kommunalbestyrelsen: op til 3 efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening, op til 3 efter indstilling fra
Landsorganisationen i Danmark, 1 efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 1
efter indstilling fra Akademikernes Centralorganisation, op til 2 efter indstilling fra Danske
Handicaporganisationer, 1 efter indstilling fra Praktiserende Lægers Organisation i egenskab af repræsentant
for erhvervet praktiserende læger, 1 efter indstilling fra det lokale integrationsråd i de kommuner, hvor et
sådant er nedsat, og op til 2 fra relevante lokale foreninger efter indstilling fra de øvrige medlemmer af rådet
i forening.
Samtidig udpeger kommunalbestyrelsen på samme måde en suppleant for hvert medlem.
Medlemmerne og suppleanterne udpeges for 4 år ad gangen, bortset fra formanden og dennes suppleant.
Det lokale beskæftigelsesråds funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale
valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.
Borgmesteren er formand for rådet. Varetages beskæftigelsesindsatsen i kommunen af et stående udvalg,
kan borgmesteren beslutte, at formanden for det stående udvalg er formand for rådet. Formandens
suppleant er henholdsvis viceborgmesteren og næstformanden i det stående udvalg. Formandens
funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.
Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Kommunen varetager sekretariatsbistanden for det lokale beskæftigelsesråd.
Det foreslås i stk. 1, at det regionale arbejdsmarkedsråd består af 21 medlemmer.
287
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren udpeger medlemmerne af rådet efter indstilling fra de i
rådet repræsenterede organisationer og myndigheder således: 6 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 5 fra
Landorganisationen i Danmark, 1 fra FTF, 1 fra Akademikerne, 1 fra Lederne, 5 fra kommunerne i regionen i
forening, 1 fra Danske Handicaporganisationer og 1 fra regionsrådet.
Det foreslås indholdsmæssigt videreført i stk. 3, at beskæftigelsesministeren udpeger en suppleant for hvert
medlem.
Derudover foreslås i stk. 4, at rådet selv udpeger tilforordnede. Der skal være 1 repræsentant fra Vækstfora
og 1 repræsentant fra VEU-området. Rådet skal herudover vælge, om det vil have 1 repræsentant fra enten
erhvervsakademier og professionshøjskoler i fællesskab eller 1 repræsentant fra universiteterne i det
regionale område. I forhold til VEU-området er det VEU-centerrådet eller VEU-centerrådene i området, der i
fællesskab indstiller 1 repræsentant som tilforordnet. Udpegningen sker efter indstilling fra de nævnte fora
og institutioner.
Det foreslås indholdsmæssigt videreført i stk. 5, at medlemmer, suppleanter og tilforordnede udpeges for 4
år ad gangen, bortset fra formanden og dennes suppleant. Det regionale beskæftigelsesråds
funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen
sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.
Det foreslås indholdsmæssigt videreført i stk. 6, at rådets formand og suppleanten for denne udpeges for en
2-årig periode af og blandt rådets medlemmer, og i stk. 7, at rådet selv fastsætter sin forretningsorden.
Det foreslås i stk. 8, at beskæftigelsesministeriet varetager rådets sekretariatsfunktion. Der henvises til
bemærkningerne til § 20.
Kommentar:
Regionalt arbejdsmarkedsråd: Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at STAR blandt andet dækker
udgifter til tolkebistand, personlig assistance, eventuelle rejseudgifter mv. til medlemmer af rådet med
handicap, der har behov herfor, i det omfang vedkommende ikke kompenseres som følge af, at
vedkommende deltager som et led i sit ansættelsesforhold. De nævnte handicapkompenserede
foranstaltninger tjener således allerede som eksempler, som det foreslås af DH.
OBL § 29 – Arbejdsmarkedsrådets opgaver
Opgaver
§ 29. Det regionale arbejdsmarkedsråd varetager følgende opgaver:
1) Indgår i et samspil med kommunerne og understøtter beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner.
2) Rådgiver og går i dialog med kommunerne om udvikling af beskæftigelsesindsatsen.
3) Samarbejder og koordinerer beskæftigelsesindsatsen med arbejdsløshedskasser og øvrige aktører,
herunder VEU-centre og vækstfora, og koordinerer uddannelses- og erhvervsvejledningen.
288
4) Koordinerer virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel på arbejdskraft og
områder med høj ledighed.
5) Godkender den regionale positivliste for den regionale uddannelsespulje, jf. § 33 b i lov om en aktiv
6) Varetager opgaver, som efter andre love eller regler udstedt i medfør heraf er henlagt til rådene.
Det foreslås, at de regionale arbejdsmarkedsråd skal varetage følgende opgaver:
1) Indgå i et samspil med kommunerne og understøtte beskæftigelsesindsatsen på tværs af
kommunerne. Det indebærer, at rådet skal understøtte en effektiv og sammenhængende
beskæftigelsesindsats på tværs af kommunegrænser, fagområder og arbejdsløshedskasser.
2) Rådgive og gå i dialog med kommunerne om udviklingen af beskæftigelsesindsatsen. Det indebærer,
at rådet skal understøtte og rådgive kommuner og arbejdsløshedskasser i forbindelse med udvikling
af beskæftigelsesindsatsen. Rådet orienteres om de kommunale beskæftigelsesplaner og kan
henvende sig til kommunerne med bemærkninger til de af kommunerne fremsendte
beskæftigelsesplaner. Rådet har en rådgivende funktion i forhold til bl.a. at bidrage med parternes
viden om arbejdsmarkedet.
3) Samarbejde og koordinere beskæftigelsesindsatsen med arbejdsløshedskasser og øvrige aktører,
herunder VEU-centre og de regionale Vækstfora. Det indebærer, at rådet skal indgå i en koordination
af beskæftigelses- uddannelses- og erhvervsområdet via et samarbejde med VEU-centrene og
regionerne/de regionale vækstfora, herunder sikre en drøftelse af, hvordan man bedst muligt kan
understøtte og koordinere en regional udvikling i retning af, at flest muligt ledige kan komme i
beskæftigelse, f.eks. i forbindelse med infrastrukturinvesteringerne i den enkelte region, eller
hvordan den regionale indsats – som varetages af de lokale jobcentre, uddannelsesinstitutioner og
væksthuse - kan bidrage til en koordineret opkvalificering af de ledige f.eks. via midler fra
Socialfonden. Rådet bør indgå en partnerskabsaftale med de regionale vækstfora jf. regeringens
vækstpartnerskabsaftale med de regionale vækstfora. Rådet koordinerer endvidere uddannelses- og
erhvervsvejledningen.
4) Koordinere virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel på arbejdskraft og
områder med høj ledighed. Det indebærer, at rådet skal understøtte, at kommunerne samarbejder i
forhold til virksomhedsindsatsen, og at kommunerne i beskæftigelsesindsatsen har fokus på områder
med mangel på arbejdskraft og på områder med høj ledighed.
5) Godkende den regionale positivliste for den regionale uddannelsespulje. Det indebærer, at rådet
drøfter og godkender positivlisten for den regionale uddannelsespulje, jf. § 33 b i lov om en aktiv
6) Udmønte en særskilt statslig bevilling til en hurtig og aktiv indsats for at afhjælpe problemer i
forbindelse med større afskedigelser eller virksomhedslukninger af stor betydning for et
lokalområde, jf. § 30.
7) Årligt drøfte kommunernes strategier for nytteindsats, jf. § 31.
8) Varetage opgaver, som efter anden lovgivning er henlagt til rådene. Det indebærer, at rådet
overtager opgaver, som det nuværende regionale beskæftigelsesråd og det lokale beskæftigelsesråd
har efter styringsloven og andre love:
289
–
–
–
–
–
–
Modtager underretninger om varsling af større afskedigelser efter varslingsloven.
Træffer afgørelse om, hvorvidt betingelsen er opfyldt ved ansættelse med løntilskud hos
private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, jf. lov om en aktiv
Træffer afgørelse om dispensation fra rimelighedskravet for personer, der er i
virksomhedspraktik og nytteindsats, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Godkender arbejdsfordelingsordninger i forbindelse med virksomheder, som i en periode har
nedsat produktion, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Afgiver efter praksis udtalelse til Kriminalforsorgen om etablering af pladser til
samfundstjeneste.
Afgiver udtalelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i sager om meddelelse af
opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse til tredjelandsstatsborgere.
Det regionale arbejdsmarkedsråd kan udarbejde en flerårig strategi og udviklingsplan for, hvordan det
enkelte råd vil understøtte beskæftigelsesindsatsen.
Det regionale arbejdsmarkedsråd kan afholde en årlig konference for at drøfte udviklingen af den regionale
beskæftigelsesindsats med kommuner, arbejdsløshedskasser og andre relevante interessenter på
beskæftigelsesområdet, herunder vækstfora og uddannelsesinstitutionerne. Den årlige konference kan give
input til kommunernes beskæftigelsesplaner.
For at sikre en sammenhængende national arbejdsmarkedspolitik kan der afholdes et årligt møde mellem
beskæftigelsesministeren, formandskaberne i de regionale arbejdsmarkedsråd og beskæftigelsesrådets
forretningsudvalg.
Det foreslås, at Beskæftigelsesministeriet ved Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering varetager
sekretariatsbetjeningen af de regionale arbejdsmarkedsråd.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afholder driftsudgifter til rådets virksomhed. Der kan herunder
ydes vederlag til rådsmedlemmer i henhold til statens regler herom.
Efter den gældende § 39, stk. 1, i styringsloven, overvåger det regionale beskæftigelsesråd arbejdsmarkedet
og kan iværksætte undersøgelser af beskæftigelsespolitiske problemstillinger. Rådet overvåger endvidere
beskæftigelsesindsatsen i jobcentre og udarbejder årligt en analyserapport om resultater og effekter af
indsatsen i jobcentrene.
Efter styringslovens § 46, stk. 1, overvåger det lokale beskæftigelsesråd det kommunale jobcenters resultater
og effekter af beskæftigelsesindsatsen. Det lokale beskæftigelsesråd rådgiver endvidere om tiltag til
forbedring af indsatsen i den enkelte kommune.
Opgaver i forbindelse med overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet og analyseopgaver af
beskæftigelsesindsatsen foreslås, jf. forslaget til § 21, centraliseret i Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, herunder den generelle opfølgning og monitorering af større programområder og
ydelsesområder samt opfølgning på jobcentrenes indsats og resultater af beskæftigelsesindsatsen.
Det foreslås, at det regionale arbejdsmarkedsråd varetager følgende opgaver:
290
1) Indgår i et samspil med kommunerne og understøtte beskæftigelsesindsatsen på tværs af
kommunerne. Det indebærer, at rådet skal understøtte en effektiv og sammenhængende
beskæftigelsesindsats på tværs af kommunegrænser, fagområder og arbejdsløshedskasser.
2) Rådgiver og går i dialog med kommunerne om udviklingen af beskæftigelsesindsatsen. Det
indebærer, at rådet skal understøtte og rådgive kommuner og arbejdsløshedskasser i forbindelse
med udvikling af beskæftigelsesindsatsen. Rådet orienteres om de kommunale beskæftigelsesplaner
og kan henvende sig til kommunerne med bemærkninger hertil. Rådet har en rådgivende funktion i
forhold til bl.a. at bidrage med parternes viden om arbejdsmarkedet.
3) Samarbejder og koordinerer beskæftigelsesindsatsen med arbejdsløshedskasser og andre aktører,
herunder VEU-centre og de regionale Vækstfora. Det indebærer, at rådet skal indgå i en koordination
af beskæftigelses- uddannelses- og erhvervsområdet via et samarbejde med VEU-centrene og
regionerne/de regionale vækstfora, herunder sikre en drøftelse af, hvordan man bedst muligt kan
understøtte og koordinere en regional udvikling i retning af, at flest mulige ledige kan komme i
beskæftigelse, f.eks. i forbindelse med infrastrukturinvesteringerne i den enkelte region, eller
hvordan den regionale indsats – som varetages af de lokale jobcentre, uddannelsesinstitutioner og
væksthuse - kan bidrage til en koordineret opkvalificering af de ledige f.eks. via midler fra
Socialfonden. Rådet kan indgå en partnerskabsaftale med de regionale vækstfora jf. Regeringens
vækstpartnerskabsaftale med de regionale vækstfora. Rådet koordinerer endvidere uddannelses- og
erhvervsvejledningen.
4) Koordinerer virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel på arbejdskraft og
områder med høj ledighed. Det indebærer, at rådet skal understøtte, at kommunerne samarbejder i
forhold til virksomhedsindsatsen, og at kommunerne i beskæftigelsesindsatsen har fokus på områder
med mangel på arbejdskraft og på områder med høj ledighed.
5) Godkender den regionale positivliste for den regionale uddannelsespulje. Det indebærer, at rådet
drøfter og godkender positivlisten for den regionale uddannelsespulje, jf. § 33 b i lov om en aktiv
6) Varetager opgaver, som efter anden lovgivning er henlagt til rådene. Det indebærer, at rådet
overtager opgaver, som det nuværende regionale beskæftigelsesråd og det lokale beskæftigelsesråd
har efter denne og andre love:
– Modtager underretninger om varsling af større afskedigelser efter varslingsloven.
– Træffer afgørelse om, hvorvidt betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt ved ansættelse
med løntilskud hos private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst,
jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
– Træffer afgørelse om dispensation fra rimelighedskravet for personer, der er i
virksomhedspraktik og nytteindsats jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
– Godkender arbejdsfordelingsordninger i forbindelse med virksomheder, som i en periode har
nedsat produktion, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
– Afgiver udtalelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i sager om meddelelse af
opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse til tredjelandsstatsborgere.
– Derudover videreføres praksis i regi af de regionale arbejdsmarkedsråd, hvorefter de lokale
beskæftigelsesråd afgiver udtalelse til Kriminalforsorgen om etablering af pladser til
samfundstjeneste.
291
Kommentar:
I forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen fremgår det, at alle proceskrav til udformningen af
beskæftigelsesplanen skal afskaffes. Det regionale arbejdsmarkeds- råd vil derfor få tilsendt
beskæftigelsesplanen til orientering umiddelbart efter, kommunen har vedtaget beskæftigelsesplanen for
det kommende års beskæftigel- sesindsats.
Kommentar:
Det fremgår af aftalen, at der skal ske et fokusskifte i partenes involvering i beskæftigelsesindsatsen væk fra
opfølgning på indsats og resultater til konkret understøtning af samarbejde og koordinering på tværs af
kommuner og a-kasser. I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det endvidere bl.a., at RAR koordinerer
indsatsen rettet mod områder med mangel på arbejdskraft og områder med høj ledighed, og at RAR
udarbejder en flerårig strategi- og udviklingsplan.
OBL § 30 – Varslingspuljen i forbindelse med større virksomhedslukninger
m.v.
§ 30. Det regionale arbejdsmarkedsråd kan inden for rammerne af en statslig bevilling i form af en
varslingspulje iværksætte og yde tilskud til initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med
større virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde. Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering udfører rådets beslutning om anvendelse af bevillingen og varetager
administration og regnskab m.v.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud,
der ydes efter stk. 1.
Efter den gældende § 43 i styringsloven kan det regionale beskæftigelsesråd inden for rammerne af en særlig
statslig bevilling iværksætte initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større
virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde. Regionsdirektøren
udfører rådets beslutning om anvendelsen af bevillingen og varetager administration og regnskab m.v.
Det foreslås i stk. 1, at det regionale beskæftigelsesråds opgaver fremover varetages af det regionale
arbejdsmarkedsråd, således at arbejdsmarkedsrådet inden for rammerne af en særlig statslig bevilling
(varslingspuljen) kan iværksætte initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større
virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde.
Det foreslås endvidere, at det fremover er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som i stedet for
regionsdirektøren udfører rådets beslutning om anvendelsen af bevillingen og varetager administration og
regnskab m.v.
Det betyder, at Rådet modtager underretninger om varsling af større afskedigelser efter varslingsloven og
udmønter en særskilt statslig bevilling til en hurtig og aktiv indsats for at afhjælpe problemer i forbindelse
med større afskedigelser eller virksomhedslukninger af stor betydning for et lokalområde.
292
Bevillingen fastsættes på de årlige finanslove.
Den foreslåede bemyndigelsen i stk. 2 giver beskæftigelsesministeren mulighed for at fastsætte nærmere
regler for regnskabsaflæggelse, revision, tilsyn m.v. for statslige tilskud, der ydes af bevillingen.
Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere retningslinjer for regnskab, revision m.v. fremgår af den gældende
styringslovs § 70, stk. 3.
Med hjemmel i bemyndigelsen er udstedt bekendtgørelse nr. 1173 af 8. oktober 2013 om administration af
tilskud fra puljer under Arbejdsmarkedsstyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings område. Der
vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse blive fastsat tilsvarende regler.
OBL § 31 – Kommunens underretninger til de regionale arbejdsmarkedsråd
m.v.
§ 31. Kommunen skal løbende underrette det regionale arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af
virksomhedspraktik og nytteindsats samt ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 og 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Underretningen sker via det landsdækkende it-system, som Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed for kommunerne. Kommunen skal løbende sende det
regionale arbejdsmarkedsråd oversigter over pladser i virksomhedspraktik, nytteindsats og pladser med
løntilskud.
Stk. 2. De regionale arbejdsmarkedsråd skal sammen med kommunerne én gang årligt drøfte en strategi for
kommunernes etablering af og opfølgning på anvendelse af nytteindsatsen efter kapitel 11 i lov om en aktiv
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunernes underretninger efter stk.
1.
For at understøtte en hensigtsmæssig opfølgning foreslås det endvidere, at kommunerne løbende skal
underrette de regionale arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af virksomhedspraktik, nytteindsats og
ansættelse med løntilskud. Det regionale arbejdsmarkedsråd skal sammen med kommunerne en gang årligt
drøfte en strategi for kommunernes etablering af og opfølgning på anvendelsen af nytteindsats. Efter
gældende regler er det de lokale beskæftigelsesråd, der modtager underretningen og drøfter strategi med
kommunerne.
Efter den gældende § 46 a i styringsloven skal kommunerne løbende underrette det lokale beskæftigelsesråd
om anvendelsen af virksomhedspraktik, nytteindsats, og om ansættelse med løntilskud.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunernes underretning til rådene.
Efter styringslovens § 46, stk. 5, skal det lokale beskæftigelsesråd sammen med kommunen en gang årligt
drøfte en strategi for kommunens etablering af og opfølgning på anvendelsen af nytteindsats.
Det foreslås i stk. 1, at kommunerne løbende skal underrette det regionale arbejdsmarkedsråd om
293
anvendelsen af virksomhedspraktik, nytteindsats, og om ansættelse med løntilskud, jf. kapitel 11 og 12 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Underretningen skal ske via det landsdækkende system, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
stiller til rådighed for kommunerne. Kommunerne sender løbende oversigter over pladser i
virksomhedspraktik, nytteindsats, og pladser med løntilskud til de regionale arbejdsmarkedsråd. Det foreslås
i stk. 2, at det regionale arbejdsmarkedsråd sammen med kommunerne en gang årligt drøfter en overordnet
strategi for kommunernes etablering af og opfølgning på anvendelsen af nytteindsatsen, således at
sammenhæng mellem den konkrete anvendelse af nytteindsats i kommunerne og de overordnede
intentioner med ordningen drøftes.
Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren fortsat kan fastsætte nærmere regler om kommunernes
underretning til de regionale arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af virksomhedspraktik, nytteindsats og
løntilskudsansættelser. Regler herom er i dag fastsat i kapitel 5 i den gældende bekendtgørelse nr. 1541 af
16. december 2013 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Bemyndigelsen kan
endvidere bl.a. anvendes til at fastsætte frister for fremsendelse af oversigter.
Kommentar:
Da de decentrale arbejdsmarkedskontorer i STAR ikke har mulighed for at validere oversigterne over samtlige
løntilskuds-, nytteindsats- og virksomhedspraktikforløb, som det enkelte jobcenter har igangsat (KLV-lister)
på samme måde, som kommunerne kan, fastholdes det, at kommunerne fremsender KLV-listerne. Det
præciseres dog i bemærkningerne, at STAR kan fastsætte frister for fremsendelse af KLV-lister til RAR.
OBL § 32 – Etablering til et fælles it-baseret datagrundlag
Afsnit IV
Generelle bestemmelser
Kapitel 6
De statslige it-systemer på beskæftigelsesområdet
Det fælles it-baserede datagrundlag på beskæftigelsesområdet og Jobnet
§ 32. Beskæftigelsesministeren etablerer et fælles it-baseret datagrundlag til brug for administrationen af lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om aktiv
socialpolitik og den øvrige arbejdsmarkedslovgivning samt til brug for kontrol og til statistisk opfølgning på
beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesministeren bekendtgør en oversigt over den øvrige
arbejdsmarkedslovgivning.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren etablerer som en del af det fælles it-baserede datagrundlag et
landsdækkende register omfattende tilmeldinger i jobcenteret, afmeldinger, fraværsperioder, forskellige
grupperinger i forhold til arbejdsmarkedslovgivningen samt oplysninger registreret i Jobnet og andre
294
selvbetjeningsløsninger, jf. § 36.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren etablerer som en del af det fælles it-baserede datagrundlag et
landsdækkende register over jobordrer.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren etablerer som en del af det fælles it-baserede datagrundlag et register for
medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser. Arbejdsløshedskasserne kan for egne medlemmer
anvende registeret ved administrationen af ordninger, som det ved lov er pålagt arbejdsløshedskasserne at
administrere. Andre myndigheder kan anvende registeret ved administration, tilsyn og kontrol af ordninger,
som det ved lov er pålagt myndigheden at administrere eller føre tilsyn eller kontrol med.
Stk. 5. Jobcentrene har adgang til nødvendige formidlingsrelevante oplysninger i det fælles it-baserede
datagrundlag på tværs af kommunegrænser. Det samme gælder arbejdsløshedskasserne for egne
medlemmer.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke registre m.v. der indgår i det fælles
datagrundlag, og om anvendelse af oplysningerne i det fælles it-baserede datagrundlag.
Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes
registrering og offentliggørelse af jobordrer, der modtages fra offentlige og private virksomheder, således at
de er tilgængelige i det fælles it-baserede datagrundlag.
Regler om it-understøttelse, registrering, indberetning og udveksling af oplysninger
De foreslåede regler om it-understøttelse, registrering, indberetning og udveksling af oplysninger er i vid
udstrækning en indholdsmæssig videreførelse af de gældende regler.
Reglerne om it-understøttelse og om registrering, indberetning og udveksling af bl.a. personoplysninger m.v.
fremgår af § 32 og kapitel 10-12 i den gældende lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats. De gældende regler i § 32 og kapitel 11 og 12 om behandling af personoplysninger
supplerer de alment gældende regler i persondataloven.
De gældende regler bærer præg af, at der siden hovedlovens vedtagelse har været en række reformer på
beskæftigelsesområdet, der har givet anledning til knopskydning i disse regler. Reglerne er herved blevet
komplicerede og uoverskuelige. I lovforslaget er der derfor foretaget en samlet redaktionel gennemskrivning
af de gældende bestemmelser i § 32 og kapitel 10-12 i lov om ansvaret for og styringen den aktive
beskæftigelsesindsats for at forenkle og tydeliggøre lovteksten og for at sikre, at den bliver mere dækkende
i relation til videreudvikling og drift af en moderne digital forvaltning i beskæftigelsesindsatsen.
Ansvar for it-understøttelse og statslige it-systemer på beskæftigelsesområdet
Gældende ret
Efter den gældende lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats er udgangspunktet,
at kommunerne har ansvaret for at it-understøtte sagsbehandlingen i beskæftigelsesindsatsen.
For at sikre en sammenhængende national beskæftigelsespolitik er det endvidere muligt at pålægge
kommunerne at bruge bestemte it-værktøjer.
295
For at sikre et sammenhængende nationalt beskæftigelsessystem, uanset at den enkelte kommune har det
fulde ansvar for beskæftigelsesindsatsen, er der i de gældende regler fastsat regler om etablering og brug af
følgende landsdækkende it-systemer i statsligt regi:
–
–
–
–
–
Jobnet.dk.
Det fælles it-baserede datagrundlag.
Jobindsats.dk.
Det statistiske datavarehus.
Andre it-systemer, herunder landsdækkende it-systemer på områder af særlig betydning for
effektiviteten og dækningen af it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen.
Det aktuelle systemlandskab og datastrømmene mellem it-systemerne på beskæftigelsesområdet kan
overordnet skitseres således:
it Size: (310 X 143)
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ansvaret for udvikling, vedligeholdelse og drift af itsystemerne markeret med grå baggrund (Jobnet, Jobindsats, det fælles it-baserede datagrundlag og det
statistiske datavarehus) og enkelte af ”Andre systemer”.
…
Samarbejde om it-understøttelse
På baggrund af den indgåede økonomiaftale for 2014 (”Aftaler om den kommunale og regionale økonomi for
2014”) er der nedsat en fællesoffentlig dialoggruppe om digitalisering på beskæftigelsesområdet.
Bl.a. KL, Arbejdsløshedskassernes Samvirke og repræsentanter for kommuner og arbejdsløshedskasser
indgår i dialoggruppen, hvor it-understøttelsen løbende drøftes
Gruppen arbejder med udgangspunkt i den eksisterende ansvarsfordeling for de digitale løsninger med at
understøtte og afstemme den videre digitale udvikling på beskæftigelsesområdet, herunder i forhold til
digitale selvbetjeningsløsninger, fælles standarder, dataudveksling og snitflader med udgangspunkt i et
fælles forretningsarkitekturoverblik.
Det foreslås, at indholdet af de gældende regler videreføres med enkelte præciseringer og tilføjelser først og
fremmest for at sikre præcise og klare rammevilkår for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den
enkelte kommune, den enkelte arbejdsløshedskasse og den ledige m.fl. samt for den dataudveksling, som er
nødvendig på tværs af myndighederne for at gennemføre en effektiv, tværfaglig, helhedsorienteret og
koordineret beskæftigelsesindsats.
Det foreslås således, at kommunerne fortsat skal have ansvaret for at it-understøtte sagsbehandlingen i
forbindelse med beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, og at arbejdsløshedskasserne fortsat skal have
ansvaret for at it-understøtte arbejdsløshedskassernes sagsbehandling i forbindelse med
beskæftigelsesindsatsen og sagsbehandlingen i forhold til administrationen af arbejdsløshedsforsikringen,
herunder de ydelser arbejdsløshedskasserne administrerer.
296
Det foreslås, at det fortsat skal være muligt at pålægge kommunerne og arbejdsløshedskasserne at bruge
bestemte it-værktøjer og it-services, når det er nødvendigt i forhold til at understøtte en national
sammenhængende beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at det præciseres, at arbejdsløshedskassernes it-systemer skal indrettes på en sådan måde, at
systemerne og Jobnet kan udveksle data via det fælles it-baserede datagrundlag. De pågældende regler har
hidtil ikke været udtrykkeligt gældende i forhold til arbejdsløshedskasserne.
Det foreslås endvidere som noget nyt, at reglerne om datagenopretning også skal finde anvendelse i forhold
til arbejdsløshedskasserne.
Det gælder således, at følgende af forslagets bestemmelser med redaktionelle ændringer er en
indholdsmæssig videreførelse af gældende regler (de hidtil gældende regler i styringsloven fremgår i
parentes): § 32, stk. 1 (dele af § 58, stk. 1 og 2), § 32, stk. 2 (§ 58, stk. 4, og § 60, stk. 6), § 32, stk. 4, 1. og 2.
pkt. (§ 58, stk. 3), § 35 (§ 57 og § 60, stk. 2), § 36 (§ 60, stk. 2, 3 og 6), § 37 (§ 60, stk. 8, og dele af § 65), § 38
(§ 59), § 40 (§ 58, stk. 5-7), § 41 (§ 32), § 42 (dele af § 58, stk. 2, dele af § 62, stk. 1, § 62, stk. 2, og § 68 a, stk.
9), § 43 (§ 68 a, stk. 4 og 10-13), § 44 (§ 68 a, stk. 1-3 og 5-6), § 45 (dele af § 63, stk. 1, og § 68 a, stk. 8), § 46
(§ 63, stk. 2), § 48 (§ 64), § 50 (§ 65), § 52 (§ 61, stk. 2, og § 66), § 53 (§ 68 og § 68 a, stk. 7) og § 54 (§ 68 b).
Følgende bestemmelser i forslaget foreslås med indholdsmæssige ændringer videreført (de hidtil gældende
regler i styringsloven fremgår i parentes): § 33 (§ 60, stk. 1 og 5), § 39 (§ 61), § 49 (§ 67 a) og § 51 (dele af §
67).
Følgende bestemmelser i forslaget regulerer, at hidtil lovfastsatte regler fremover vil blive fastsat
administrativt i en bekendtgørelse (de hidtil gældende regler i styringsloven fremgår i parentes):
–
–
–
Dele af § 32, stk. 1, 2. pkt. om bekendtgørelse af en oversigt over den øvrige
arbejdsmarkedslovgivning (dele af § 58, stk. 1)
Dele af § 32, stk. 6, om bemyndigelse til administrativt at fastsætte hvilke landsdækkende
registre, der indgår i det fælles it-baserede datagrundlag
Dele af § 52 om bemyndigelse til at fastsætte hvilke oplysninger, der skal indberettes efter §
42 (dele af § 62, stk. 1), § 45 (dele af § 63, stk. 1).
Følgende bestemmelser er nye:
–
–
–
32, stk. 3, og dele af stk. 6, om et fælles, landsdækkende jobordreregister og om
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om registrering, indberetning og
offentliggørelse af jobordrer.
32, stk. 4, 3. pkt., om andre myndigheders anvendelse af oplysninger i a-kasseregisteret.
32, stk. 5, og § 34 om jobcentres og arbejdsløshedskassers adgang til nødvendige
formidlingsrelevante oplysninger i det fælles datagrundlag og i Jobnet på tværs af
kommunegrænser og på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser.
Regler om indberetning og udveksling af oplysninger og om regulering af it-systemer
Gældende regler
297
Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren bl.a. fastsætte regler om dataindberetning og om
anvendelsen af it-systemer på tværs af staten, kommunerne og arbejdsløshedskasser i gennemførelsen af
Formålene med reglerne er dels at sikre aktuelle, pålidelige, præcise og dækkende data til de landsdækkende
resultat- og ledelsesinformationssystemer, dels at beskæftigelsessystemet kan fungere som et
sammenhængende nationalt system.
Det foreslås, at indholdet i de gældende regler videreføres.
Det foreslås som noget nyt, at enkelte elementer i den gældende lov fremover reguleres på
bekendtgørelsesniveau via bemyndigelser til beskæftigelsesministeren. Det gælder
–
–
–
–
detaljeret beskrivelse af anvendelsen af oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag,
listen af delelementer i det fælles it-baserede datagrundlag,
listen med angivelse af pligt til registrering og indberetning af oplysninger for så vidt angår
myndigheder m.fl., der medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsordninger m.v., og
listen over de myndigheder m.fl., der kan udveksle nødvendige oplysninger i forbindelse med
forvaltningen af arbejdsmarkedsordninger.
Der henvises til lovforslagets §§ 32, 45 og 52 med tilhørende bemærkninger.
Det fremgår af forliget, at jobcentrene som kerneopgave skal tilbyde virksomhederne hjælp til at udsøge,
screene og formidle relevante ledige til konkrete stillinger i virksomhederne. Det fremgår videre, at
jobformidlingen skal ske på tværs af jobcentre og kommunegrænser, og den skal være koordineret, hurtig og
ubureaukratisk. Virksomhederne skal også tilbydes hjælp til etablering af støttet beskæftigelse, hvor det er
relevant. Jobformidlingen skal - også på tværs af kommunegrænser - understøttes af en national it-løsning,
som sikrer, at der hurtigt bliver fulgt op på virksomhedernes behov for arbejdskraft.
Som led i udmøntning af forliget foreslås det derfor som noget nyt, at beskæftigelsesministeren - for at sikre
en koordineret indsats i forhold til virksomhederne på tværs af kommuner, arbejdsløshedskasser og andre
aktører - etablerer et landsdækkende register omfattende jobordrer som en del af det fælles it-baserede
datagrundlag. Formålet er, at jobordrer skal være tilgængelige på tværs af kommuner, arbejdsløshedskasser
og andre aktører. Det foreslås endvidere som noget nyt, at jobcentre og arbejdsløshedskasser skal kunne
udsøge ledige på tværs jobcentre og kommunegrænser, samt at jobcentre og arbejdsløshedskasser ved
jobformidling og anden virksomhedsrettet indsats skal have adgang til nødvendige formidlingsrelevante
oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag og Jobnet, herunder på tværs af kommunegrænser.
Det er efter gældende regler kun myndigheder, der varetager opgaver på arbejdsmarkedsområdet, der kan
anvende oplysningerne i registeret i det fælles it-baserede datagrundlag med oplysninger om medlemskab
af arbejdsløshedskasser. Efter gældende regler kan Undervisningsministeriet derfor ikke anvende registeret
i forbindelse med tilsyn med arbejdsløshedskassernes administration af VEU-godtgørelse, jf. lov om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Det foreslås
derfor som noget nyt, at andre myndigheder kan anvende registeret ved administration, tilsyn og kontrol af
ordninger, det ved lov er pålagt myndigheden at administrere eller føre tilsyn eller kontrol med.
298
Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil som hidtil ske efter høring af Beskæftigelsesrådet, jf. den
foreslåede § 25, stk. 1, nr. 6, og på baggrund af drøftelser i den fællesoffentlige dialoggruppe om digitalisering
på beskæftigelsesområdet. De foreslåede bemyndigelser vil gøre det muligt at tilpasse it-understøttelsen på
baggrund af drøftelserne i dialoggruppen og udviklingen af den fælles-offentlige digitaliseringsstrategi.
Det fælles it-baserede grundlag
Det fælles it-baserede datagrundlag er et landsdækkende it-system, der bruges på tværs af staten,
kommunerne, arbejdsløshedskasserne og andre aktører, og det anvendes i dag i forvaltningen af
arbejdsmarkedslovgivningen, herunder til kontrol, statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen, samt
nationale selvbetjeningsløsninger i forbindelse med tilmelding som jobsøgende, afmelding,
fraværsregistreringer, joblog, bekræftelse af jobsøgning m.v. som grundlag for en koordineret og effektiv
indsats over for den ledige og den enkelte virksomhed på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser.
Det fælles it-baserede datagrundlag anvendes bl.a. også til at opgøre perioder med udbetaling af offentlige
forsørgelsesydelser, som bestemmer, hvornår cv-samtaler, jobsamtaler, opfølgningssamtaler og tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal finde sted.
Det fælles it-baserede datagrundlag omfatter
beskæftigelsesindsats efter integrationsloven.
ligeledes
oplysninger
om
den
kommunale
Datagrundlaget omfatter personoplysninger, som er nødvendige for at gennemføre lovgivningen, herunder
for fastlæggelse af retskrav i form af rettigheder og pligter for de forskellige målgrupper og andre
grupperinger i beskæftigelsesindsatsen. Det gælder f.eks. matchkategoriseringer, visitationsgrupper,
sygedagpengekategorier, andre tværgående grupperinger i arbejdsmarkedslovgivningen, der er nødvendige
for at gennemføre beskæftigelsesindsatsen, selvbetjeningsløsninger på f.eks. Jobnet og identifikation af
personer.
Datagrundlaget omfatter såvel almindelige fortrolige oplysninger efter § 6 i persondataloven som følsomme
persondata efter § 8. Efter forudgående samtykke indgår endvidere oplysninger om helbredsmæssige
forhold, jf. § 7.
Det fælles datagrundlag indeholder et register med alle forsikringsrelaterede data og anvendes til at opgøre
ledighedsstatistikken og til anden arbejdsmarkedsrettet statistik. Registret er derudover stamregister for alle
it-systemer i beskæftigelsesindsatsen i forhold til medlemskab af en arbejdsløshedskasse. Oplysningerne
anvendes herudover til identifikation af medlemskab af en arbejdsløshedskasse i den løbende
sagsbehandling, opgørelse af borgernes rettigheder og forpligtelser m.v. og ved kontrol.
For at opretholde formidling på tværs af jobcentre har de statslige myndigheder, kommunerne og
arbejdsløshedskasserne hver især adgang til at identificere og verificere, hvilken arbejdsløshedskasse en
person er medlem af. Som udgangspunkt er adgangen til data i registret begrænset ved organisatoriske
kriterier, således at en konkret arbejdsløshedskasse f.eks. kun har adgang til data om egne medlemmer, og
en kommune kun har adgang til oplysninger om egne borgere. Der kan dog, f.eks. ved førstegangstilmelding
og virksomhedsrettet service, herunder formidling eller for at afslutte sagsbehandlingen i forbindelse med
overflytning til en anden arbejdsløshedskasse, være behov for videregående adgang for det enkelte jobcenter
og den enkelte arbejdsløshedskasse.
299
Oplysninger indberettes til det fælles datagrundlag fra kommunernes og arbejdsløshedskassernes
fagsystemer og via selvbetjeningsløsninger på Jobnet. Oplysningerne i det fælles datagrundlag er tilgængelig
for kommuner og arbejdsløshedskasserne via åbne grænseflader således, at den enkelte kommune og
arbejdsløshedskasse efter eget valg kan anvende én eller flere leverandører af fagsystemer m.v.
Den foreslåede stk. 1, 1. pkt., er med redaktionelle ændringer en indholdsmæssig videreførelse af den
gældende § 58, stk. 1 og 2, i styringsloven.
Det foreslås således i stk. 1, 1. pkt., at beskæftigelsesministeren etablerer et fælles it-baseret datagrundlag
til brug for administrationen af bl.a. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik og den øvrige arbejdsmarkedslovgivning samt til kontrol
og til statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen.
Det fælles it-baserede datagrundlag skal sikre en koordineret og effektiv indsats i forhold til borgere og
virksomheder på tværs af kommuner, arbejdsløshedskasser og andre aktører. Datagrundlaget er den
tekniske ramme for langt størsteparten af den tværgående digitale kommunikation og datadeling mellem
jobcentre, arbejdsløshedskasser, ydelseskontorer, andre aktører og borgeren på beskæftigelsesområdet. Det
fælles it-baserede datagrundlag sikrer, at data er valide, konsistente og opdaterede på tværs af de forskellige
aktører. Datagrundlaget anvendes i jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes forvaltning af
arbejdsmarkedslovgivningen og til understøttelse af nationale selvbetjeningsløsninger i forbindelse med
tilmelding som jobsøgende, afmelding, fraværsregistreringer, dokumentation af jobsøgning i joblog,
bekræftelse af jobsøgning m.v.
Det foreslås i 2. pkt., at beskæftigelsesministeren bekendtgør en oversigt over hvilke love, der ud over de i
forslaget til § 32, stk. 1, 1. pkt., anførte indgår under betegnelsen den øvrige arbejdsmarkedslovgivning.
Oversigten vil blive bekendtgjort i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og det statistiske datavarehus
på beskæftigelsesområdet. Den aktuelle oversigt vil indeholde følgende love:
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Lov om sygedagpenge.
Lov om aktiv socialpolitik.
Lov om fleksydelse.
Lov om seniorjob.
Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til enlige forsørgere.
Lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig
ledighed m.v.
Lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.
Lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang.
– Anden lovgivning, hvor det fremgår, at der anvendes oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag.
Den foreslåede stk. 2 er med redaktionelle ændringer en indholdsmæssig videreførelse af den gældende §
58, stk. 4 og 6, i styringsloven.
300
Det foreslås således i stk. 2, at beskæftigelsesministeren som en del af det fælles it-baserede datagrundlag
etablerer et landsdækkende register, der omfatter tilmeldinger i jobcentrene som jobsøgende, afmeldinger,
fraværsperioder, forskellige grupperinger i arbejdsmarkedslovgivningen og oplysninger om registreringer i
selvbetjeningsløsninger.
Det landsdækkende register etableres for at sikre en koordineret indsats i forhold til borgeren på tværs af
kommuner, arbejdsløshedskasser og andre aktører.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslaget til stk. 6.
Det foreslås i stk. 3 som noget nyt, at beskæftigelsesministeren - for at sikre en koordineret indsats i forhold
til virksomhederne på tværs af kommuner, arbejdsløshedskasser og andre aktører - etablerer et
landsdækkende register omfattende jobordrer som en del af det fælles it-baserede datagrundlag.
Formålet er, at jobordrer skal være tilgængelige på tværs af kommuner, arbejdsløshedskasser og andre
aktører.
jobformidlingen skal ske på tværs af jobcentre og kommunegrænser, og at den skal være koordineret, hurtig
og ubureaukratisk. Virksomhederne skal også tilbydes hjælp til etablering af støttet beskæftigelse, hvor det
er relevant. Jobformidlingen - også på tværs af kommunegrænser - skal understøttes af en national it-løsning,
Første fase af en moderniseret it-understøttelse vil være klar 1. juli 2015. Første fase omfatter en national itløsning, som sikrer, at der hurtigt bliver fulgt op på virksomhedernes behov for arbejdskraft, og en bedre itunderstøttelse af udsøgning af cv’er på tværs af kommuner. Herefter implementeres initiativet trinvist, og
sidste trin vil være fuldt indfaset primo 2017.
Indtil en moderniseret it-understøttelse er på plads, kan der på Jobnet som hidtil registreres jobordrer og
foretages udsøgning på tværs af myndigheder og arbejdsløshedskasser.
Den foreslåede stk. 4, 1. pkt., er med redaktionelle ændringer en indholdsmæssig videreførelse af den
Det foreslås således i stk. 4, 1. pkt., at beskæftigelsesministeren som en del af det fælles it-baserede
datagrundlag etablerer et landsdækkende register for medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser.
Medlemsoplysningerne i registeret anvendes blandt andet til at styre, at underretninger fra jobcentrenes
fagsystemer til arbejdsløshedskassernes fagsystemer sendes til den arbejdsløshedskasse, hvor den
pågældende person er medlem. Medlemsoplysningerne i registret anvendes tilsvarende til, at orientere
personens arbejdsløshedskasse om tilmelding som jobsøgende og om syge- og raskmelding ved selvbetjening
på Jobnet.
Det er hidtil alene fremgået af bemærkningerne til lovforslaget om de gældende regler, at
arbejdsløshedskasserne kun kan anvende registeret i forhold til egne medlemmer. Med forslaget til stk. 4, 2.
pkt., vil det fremgå af bestemmelsen, at arbejdsløshedskasserne for så vidt angår egne medlemmer kan
anvende registeret ved administrationen af ordninger, det ved lov er pålagt arbejdsløshedskasserne at
301
administrere.
Myndigheder, der ikke varetager opgaver på arbejdsmarkedsområdet, men hvor kendskab til personens
medlemskab af en arbejdsløshedskasse er nødvendigt, kan efter gældende regler ikke anvende registeret.
Det gælder f.eks. Undervisningsministeriet i forhold til tilsyn med arbejdsløshedskassernes administration af
VEU-godtgørelse, jf. lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse.
Det foreslås derfor i stk. 4, 3. pkt., som noget nyt, at andre myndigheder kan anvende registeret ved
administration, tilsyn og kontrol af ordninger, det ved lov er pålagt myndigheden at administrere eller føre
tilsyn eller kontrol med. Oplysninger om medlemskab af arbejdsløshedskasser udstilles fra det fælles
datagrundlag i tekniske snitflader, som de pågældende myndigheder kan anvende.
Det foreslås i stk. 5 som noget nyt, at jobcentre og arbejdsløshedskasser skal kunne udsøge ledige på tværs
jobcentre og kommunegrænser. Det kan f.eks. være ledige af en bestemt stillingskategori til en konkret
formidling til en virksomhed, der har bedt om jobcenterets bistand til rekrutteringen.
Det foreslås videre, at jobcentre og arbejdsløshedskasser ved jobformidling og anden virksomhedsrettet
indsats skal have adgang til nødvendige formidlingsrelevante oplysninger i det fælles it-baserede
datagrundlag, herunder på tværs af kommunegrænser. For arbejdsløshedskasserne gælder det dog kun for
så vidt angår egne medlemmer.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 34 om tilsvarende adgang til
nødvendige formidlingsrelevante oplysninger i Jobnet.
Det foreslås i stk. 6 som noget nyt, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke
landsdækkende registre der indgår i det fælles it-baserede datagrundlag og om anvendelse af oplysningerne.
Det er således hensigten, at det med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse fastsættes, at der for at sikre
en koordineret indsats i forhold til borgeren på tværs af kommuner, arbejdsløshedskasser og andre aktører
som en del af det fælles it-baserede datagrundlag etableres et landsdækkende register, som i første omgang
omfatter:
–
–
–
–
Tilmeldinger i jobcentrene som jobsøgende,
afmeldinger,
matchkategoriseringer, visitationsgrupper og sygedagpengekategorier,
fraværsperioder og
– andre tværgående grupperinger i arbejdsmarkedslovgivningen, der er nødvendige for at gennemføre
beskæftigelsesindsatsen, selvbetjeningsløsninger på f.eks. Jobnet og identifikation af personer.
Forslaget vil gøre det enklere at opdatere reglerne om dataelementer i det fælles it-baserede datagrundlag i
forbindelse med fremtidige lovændringer.
De nærmere regler om indholdet og anvendelsen af oplysningerne skal fastsættes inden for rammerne af
persondataloven. Datatilsynet vil blive hørt i forbindelse med fastsættelsen heraf, jf. persondatalovens § 57.
Det foreslås endvidere som noget nyt, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om
jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes registrering og offentliggørelse af jobordrer, der modtages fra
302
offentlige og private virksomheder således, at de er tilgængelige i det fælles it-baserede datagrundlag. Det
foreslås, at beskæftigelsesministeren herunder kan fastsætte regler om, i hvilket omfang de enkelte
jobcentre og arbejdsløshedskasser skal registrere jobordrer, der modtages fra offentlige og private
virksomheder. Der vil herunder kunne fastsættes regler om, at jobordrer ikke offentliggøres, hvis
virksomheden ikke ønsker det, eller at jobordren offentliggøres umiddelbart, hvis virksomheden ønsker det.
Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at jobordren, uanset om den er synlig i et landsdækkende
register. kan markeres som ”under behandling” således, at den arbejdsløshedskasse eller det jobcenter, der
har modtaget jobordren, f.eks. kan reservere jobordren i en kort periode, indtil den frigives til andre
jobcentre og andre arbejdsløshedskasser.
Det er hensigten med bestemmelsen, at sikre, at de registreringer af jobordrer som jobcenteret og
arbejdsløshedskassen som led i en dokumenteret og oplyst sagsbehandling registrerer i egne fagsystemer
skal være tilgængelige i det fælles it-baserede datagrundlag for at sikre en koordineret indsats og en god
service i forhold til virksomhederne på tværs af kommuner, arbejdsløshedskasser og andre aktører og for at
sikre gennemsigtighed for de ledige, kommunerne, arbejdsløshedskasserne og andre aktører.
Kommentar:
Kapitel 6-8 i lovforslaget viderefører i alt væsentligt indholdsmæssigt de allerede gældende regler i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Forslaget ændrer således ikke på
ansvarsfordelingen mellem jobcentre, a- kasser og staten i forhold til it-understøttelsen.
Dog er det sådan, at selvbetjeningsmulighederne for borgere og virksomheder - og understøttelsen af
sagsbehandlingen i jobcentre og a-kasserne – er blevet udbygget og tilpasset løbende som led i
implementeringen af de forskellige reformer på beskæftigelsesområdet. De gældende regler i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats bærer præg af, at der siden hovedlovens
vedtagelse har været en række reformer på beskæftigelsesområdet, der har givet anledning til knopskydning
i disse regler. Reglerne er herved blevet komplicerede og uoverskuelige.
I lovforslaget er der derfor foretaget en samlet redaktionel gennemskrivning af de gældende bestemmelser
i § 32 og kapitel 10-12 i lov om ansvaret for og styringen den aktive beskæftigelsesindsats. Formålet er at
forenkle og tydeliggøre lovteksten og at sikre, at den bliver mere dækkende i relation til videreudvikling og
drift af en moderne og sammenhængende digital forvaltning i beskæftigelsesindsatsen, og for at reglerne på
området afspejler den udvikling, der gennem årene har været i forhold til selvbetjeningsløsninger i
beskæftigelsesindsatsen. Som supplement hertil er der indarbejdet enkelte nye bestemmelser, der er
nødvendige for at udmønte aftalen om det fælles kontaktforløb og en moderniseret virksomhedsservice.
Der henvises til oversigten nedenfor under overskriften Videreførte bestemmelser og nye bestemmelser.
Det nye, fælles kontaktforløb øger behovet for, at der for borgeren er tale om en fælles, koordineret indgang
til beskæftigelsesindsatsen, uanset om der er tale om kontakt til jobcenteret eller a-kassen. Det fastholdes
derfor i lovforslaget, at der fortsat skal være en samlet indgang til indsatsen på Jobnet.
303
A-kasserne kan i forhold til egne medlemmer som i dag, have deres egne hjemmesider og specifikke service,
som ledige også kan bruge – og a-kasserne kan efter eget valg også udstille de oplysninger, der er registreret
i det fælles datagrundlag, på egne hjemmesider.
Det vil på baggrund af høringssvarene blive indarbejdet i bemærkningerne til lovforslaget, at a-kasserne skal
anvende egne selvbookingsystemer – og at dagpengemodtagere skal kunne tilgå disse systemer via link fra
Jobnet. De må naturligvis også kunne tilgås fra a-kassens egen hjemmeside. Det vil endvidere blive i
indarbejdet i bemærkningerne, at dagpengemodtagere kan dokumentere jobsøgning i jobloggen på Jobnet
eller – for de arbejdsløshedskasser som har egne joblogs – jobloggen på arbejdsløshedskassens hjemmeside.
For at understøtte det fælles kontaktforløb og for at skabe en sammenhængende og koordineret indsats for
borgerne på tværs af myndigheder og på tværs af jobcentre og a-kasser er det nødvendigt, at der i
samarbejde med a-kasserne og kommunerne udvikles fælles værktøjer med integrationer mellem
jobcentrenes fagsystemer og a- kassernes fagsystemer via det fælles datagrundlag. Målet er, at de ledige på
Jobnet kan få et samlet overblik over indsatsen både i jobcentret og i a-kassen. Dette gæl- der tilsvarende i
forhold til understøttelsen af jobformidling på tværs af kommune- grænser og på tværs af kommuner og akasser. Det vil på baggrund af høringssvarene blive indarbejdet i bemærkningerne, at der skal være
integration mellem den fælles joblog på Jobnet og arbejdsløshedskassernes eventuelle egne joblogs således,
at dagpengemodtagere, jobcentret og arbejdsløshedskassen uanset, om dagpengemodtageren registrerer
i jobloggen på Jobnet eller på arbejdsløshedskassens egen hjemmeside løbende har et samlet og opdateret
overblik over foretaget job- søgning og planlagte jobsøgningsaktiviteter.
Det fælles datagrundlag er ikke et statsligt sagsbehandlingssystem, men derimod en database, der fordeler
informationerne mellem borgeren, jobcentret, a-kassen og i et vist omfang kommunens ydelseskontor, og
som sikrer, at data er valide og konsistente på tværs. Oplysningerne i det fælles datagrundlag udstilles til
jobcentrene og a-kasserne via åbne grænseflader således, at den enkelte kommune og arbejdsløshedskasse
efter eget valg kan anvende én eller flere leverandører af fagsystemer m.v.
Der er med forslaget således ikke tale om yderligere centralisering.
Kommentar:
Indgangen for borgeren til beskæftigelsesindsatsen er allerede i dag gennem Job- net.dk, hvor man tilmelder
sig og udfylder sit CV. Det er også her, at borgeren kan se sin jobplan og tilbud, samt se hvad der er aftalt
med jobcenteret ved jobsamtalen, og her borgeren kommer til at se de krav a-kassen stiller til borgerens
jobsøgning, og hvad der er aftalt med a-kassen ved seneste rådighedssamtale. Derfor er det naturligt, at
registreringen af jobsøgningen kan foregå samme sted, via Job- net.dk.
Det nye fælles kontaktforløb øger desuden behovet for, at der for borgeren er tale om en fælles, koordineret
indgang til beskæftigelsesindsatsen, uanset om der er tale om kontakt til jobcenteret eller a-kassen. Det vil
også gøre det enklere for de ganske mange a-kasser, der ikke har en egen digital log som f.eks. 3FA og
medvirke til, at a-kasserne ikke står med for store økonomiske udgifter eller for mange opgaver til at de kan
nå at implementere dem.
304
Det vil blive i indarbejdet i bemærkningerne til lovforslaget, at dagpengemodtagere kan dokumentere
jobsøgning i jobloggen på Jobnet eller – for de arbejdsløshedskasser som har egne joblogs – jobloggen på
arbejdsløshedskassens hjemmeside. Det vil på baggrund af høringssvarene blive indarbejdet i
bemærkningerne, at der skal være integration mellem den fælles joblog på Jobnet og
arbejdsløshedskassernes eventuelle egne joblogs således, at dagpengemodtagere, jobcentret og arbejdsløshedskassen uanset, om dagpengemodtageren registrerer på Jobnet eller på ar- bejdsløshedskassens egen
hjemmeside løbende har et samlet og opdateret overblik over foretaget jobsøgning og planlagte
Kommentar:
§§ 32 og 33 er bortset fra § 32, stk. 3, om et jobordreregister i relationen til kommunerne og itunderstøttelsen en indholdsmæssig videreførelse af gældende regler i lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats, idet eksemplerne i bemærkningerne til § 33 på anvendelsen af Jobnet dog
er gjort tidssvarende i forhold til den aktuelle anvendelse af Jobnet. For at kunne dele oplysninger på tværs
af kommuner og eventuelt på tværs af kommuner og a-kasser er det nødvendigt, at oplysninger om jobordrer
deles via en statslig it-understøttelse - i overensstemmelse med forliget om beskæftigelsesreformen.
På baggrund af bemærkningerne fra LO, FTF og AK-Samvirke præciseres det i bemærkninger til § 32, stk. 6,
at det jobcenter eller den arbejdsløshedskasse, der modtager en jobordre, som udgangspunkt selv kan
forsøge at besætte ordren, medmindre arbejdsgiveren ønsker, at den straks gøres tilgængelig i det landsdækkende register. Det præciseres endvidere, at en eventuel offentliggørelse af jobordren på internettet skal ske
efter aftale med virksomheden, herunder om virksomheden ønsker, at jobordren offentliggøres umiddelbart.
Jobordreregisteret vil blive udviklet således, at der via en såkaldt webservice kan integreres til alle aktørers
fagsystemer – så kommunerne, a-kasserne, faglige organisationer og andre aktører kan dele jobordrer og
dermed formidle job på tværs af organisatoriske grænser. Dog kan a-kasser og faglige organisationer alene
formidle på egne medlemmer.
Det foreliggende lovforslag ændrer ikke på, at private virksomheder fortsat selv kan beslutte, hvilke
rekrutteringskanaler de vil anvende eller på, at offentlige virksomheder fortsat skal lægge ledige stillinger på
Jobnet. Forslaget ændrer således heller ikke på, at virksomheder kan lægge annoncer på andre jobportaler.
OBL § 33 – Etablering og drift af Jobnet
§ 33. Beskæftigelsesministeren etablerer og driver Jobnet som en fælles selvbetjeningsindgang til alle
jobcentre og arbejdsløshedskasser for borgere og virksomheder.
305
Jobnet
Jobnet.dk er et landsdækkende system og en fælles selvbetjeningsindgang for alle jobcentre, borgere og
virksomheder vedrørende beskæftigelsesindsatsen. Jobnet omfatter i dag en cv-bank, hvor alle jobsøgere
kan lægge deres cv, samt en jobbank til annoncering og udsøgning af ledige job.
På ”Min side” på Jobnet kan nogle af jobcenterets målgrupper endvidere foretage selvbetjening i forhold til
bl.a. syge- og raskmelding, ferieregistrering, til- og afmelding, kommunikation om jobplan,
uddannelsesplaner, føre joblog, m.v. "Min side" er betegnelsen for de sider på Jobnet, hvor en person, der
er logget på Jobnet, kan foretage selvbetjening eller se de oplysninger, som personen selv eller en
jobkonsulent har registreret.
Virksomheder kan på Jobnet oprette stillingsopslag, søge i cv’er og kontakte personer, der har oprettet et cv
på Jobnet.
gældende § 60, stk. 1 og 5, i styringsloven. Det foreslås dog som noget nyt, at Jobnet også er
selvbetjeningsindgang for arbejdsløshedskasserne.
Det foreslås således, at beskæftigelsesministeren etablerer og driver Jobnet.dk som en fælles
selvbetjeningsindgang for alle jobcentre, borgere og virksomheder.
Jobnet omfatter i dag en cv-bank, hvor alle jobsøgere kan lægge deres cv, samt en jobbank til annoncering
og udsøgning af ledige job.
På ”Min side” på Jobnet kan nogle af jobcenterets målgrupper endvidere foretage selvbetjening i forhold til
bl.a. syge- og raskmelding, ferieregistrering, til- og afmelding, kommunikation om jobplan, dokumentere og
planlægge jobsøgningen i en joblog, m.v. Borgere benytter også Jobnet til at indlægge cv.
Virksomheder kan på Jobnet vederlagsfrit oprette stillingsopslag, søge i cv’er og kontakte personer, der har
oprettet et cv på Jobnet. Det er hensigten, at virksomhederne på Jobnet skal kunne bede om jobcenterets
bistand til formidling af arbejdskraft.
Bestemmelsen begrænser ikke mulighederne for, at jobcentre og arbejdsløshedskasser også kan stille
selvbetjeningsløsninger til rådighed på f.eks. egne hjemmesider.
Kommentar:
Der er tale om en indholdsmæssig videreførelse af gældende regler, jf. § 60, stk. 1 og 5, i lov om ansvaret for
og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, idet eksemplerne på anvendelsen af Jobnet dog er gjort
tidssvarende i forhold til den aktuelle anvendelse af Jobnet. Indholdet af § 33, stk. 2 og 3, vil blive flyttet til
bemærkningerne til § 33.
Bestemmelsen begrænser i tråd med de nuværende regler ikke private virksomheders muligheder for at
anvende andre jobbanker end Jobnet. Offentlige arbejdsgivere vil, jf. forslaget til § 35, stk. 2, fortsat være
forpligtede til at lægge alle ledige stillinger på Jobnet. Offentlige arbejdsgivere kan som hidtil parallelt med
annoncering af ledige stillinger på Jobnet lægge stillingerne på andre portaler, annonce- re i aviser, fagblade
306
m.v.
Jobnet er allerede i dag den fælles, digitale indgang for de ledige til beskæftigelsesindsatsen. Det nye fælles
kontaktforløb øger behovet for, at der for de ledige er tale om en fælles, koordineret indgang til
beskæftigelsesindsatsen, uanset om der er tale om kontakt til jobcenteret eller a-kassen.
Det vil blive indarbejdet i bemærkningerne, at bestemmelsen ikke begrænser mulighederne for, at jobcentre
og arbejdsløshedskasser også kan stille selvbetjenings- løsninger til rådighed på f.eks. egne hjemmesider,
herunder f.eks. joblog og selvbooking af møder i arbejdsløshedskasserne så længe informationerne deles
på tværs.
OBL § 34 – Adgang til nødvendige oplysninger registreret på Jobnet
§ 34. Jobcentrene har adgang til nødvendige oplysninger registreret på Jobnet om egne borgere, jf. dog stk.
3.
Stk. 2. Arbejdsløshedskasserne har adgang til nødvendige oplysninger registreret på Jobnet om egne
medlemmer.
Stk. 3. Jobcentrene og andre aktører kan søge i cv’er på Jobnet på tværs af kommuner og
arbejdsløshedskasser i forbindelse med jobformidling og anden virksomhedsrettet indsats, jf. § 5 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Jobcentrene og arbejdsløshedskasserne har adgang til nødvendige
formidlingsrelevante oplysninger på tværs af kommunegrænser.
Der er i den gældende styringslov ingen regler om jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes
virksomhedsrettede service eller om jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes adgang til oplysningerne
registreret i Jobnet om egne borgere henholdsvis egne medlemmer i forbindelse med den
virksomhedsrettede indsats.
Jobcentrene udgør et landsdækkende offentligt servicesystem, der skal sikre størst mulig gennemsigtighed
på jobmarkedet og understøtte rekruttering, jobsøgning og formidling af arbejdskraft på tværs af faggrænser
og kommunegrænser. De digitale redskaber, herunder Jobnet, er et centralt element i denne tværgående
rekruttering og formidling.
Hvis virksomhederne ønsker bistand fra jobcenteret til at rekruttere, eller hvis virksomhederne ikke selv kan
finde kvalificeret arbejdskraft, kan de altid henvende sig i et jobcenter. Alle jobcentre kan formidle
arbejdskraft til virksomhederne, uanset hvor i landet virksomheden er beliggende, og uanset hvor de ledige
bor. Virksomhederne kan frit vælge, hvilket jobcenter de vil have service fra.
Arbejdsløshedskasserne kan tilsvarende formidle arbejdskraft til virksomhederne, dog alene for egne
medlemmer.
Det foreslås derfor i stk. 1 som noget nyt, at det fastsættes i loven, at jobcentrene generelt har adgang til
oplysninger registreret på Jobnet om egne borgere, og i stk. 2, at arbejdsløshedskasserne generelt har adgang
til oplysninger om egne medlemmer, jf. også hidtil gældende organisatoriske begrænsninger i adgangen til
307
oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag og i Jobnet.
Det foreslås i stk. 3, at der skal være mulighed for at udsøge ledige på tværs af kommuner og
arbejdsløshedskasser i forbindelse med jobformidling og anden virksomhedsrettet indsats. Det kan f.eks.
være ledige af en bestemt stillingskategori til en konkret formidling til en virksomhed, der har bedt om
jobcenterets bistand til rekrutteringen. Det foreslås videre, at jobcentre og arbejdsløshedskasser ved
oplysninger som f.eks. cv-oplysninger, beskæftigelsesmål og andre nødvendige oplysninger i Jobnet.
Arbejdsløshedskasserne dog kun for så vidt angår egne medlemmer.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 32, stk. 5, om tilsvarende adgang til nødvendige
formidlingsrelevante oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag.
OBL § 35 – Stillingsopslag registreres på Jobnet
§ 35. Jobcentrene skal lægge alle stillingsopslag, der modtages fra arbejdsgiverne, på Jobnet.
Stk. 2. Offentlige arbejdsgivere skal lægge alle ledige stillinger på Jobnet.
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændringer en indholdsmæssig videreførelse af de
gældende §§ 57 og 60, stk. 2, i styringsloven.
Det foreslås således i stk. 1, at jobcentrene skal sørge for, at alle stillingsopslag - fra offentlige og private
arbejdsgivere – der tilgår jobcenteret, bliver lagt på Jobnet.
Det foreslås i stk. 2, at offentlige arbejdsgivere skal indlægge alle ledige stillinger i Jobnet.
Formålet med bestemmelserne er at understøtte gennemsigtighed og høj omsætningshastighed på
jobmarkedet. Jobcentrene har efter gældende regler pligt til at lægge stillinger på Jobnet for offentlige og
private virksomheder, der ønsker jobcenterets assistance til dette.
Det foreslås, at bestemmelserne med redaktionelle ændringer videreføres. Det er også muligt for offentlige
og private arbejdsgivere at lægge ledige stillinger på Jobnet, jf. den foreslåede § 33, ved selvbetjening på
Jobnet.
I medfør af tjenestemandsloven er der i bekendtgørelse om opslag af tjenestemandsstillinger i staten, jf.
bekendtgørelse nr. 302 af 26. marts 2010, fastsat regler om, at tjenestemandsstillinger med visse undtagelser
skal opslås offentligt. Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på disse undtagelser.
Det er i § 34 i den gældende bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
fastsat, at der ved offentlige arbejdsgivere forstås kommuner, kommunale fællesskaber og regioner,
statsinstitutioner, og organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende, hvis udgifter dækkes
med mindst 50 pct. af offentlige tilskud. Denne bestemmelse foreslås videreført ved revision af
bekendtgørelsen.
308
OBL § 36 – Pligt til registrering af relevante oplysninger i det it-baseret
datagrundlag
§ 36. Oplysninger, som er registreret på Jobnet og andre selvbetjeningsløsninger, herunder tilmelding, cvoplysninger for personer, der efter § 13, stk. 2, og § 73 d, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har
pligt til at indlægge et cv i Jobnet, joblog, fraværsperioder, bekræftelse af jobsøgning, afklaring og andre
oplysninger til brug for sagsbehandling i kommunerne og arbejdsløshedskasserne vedrørende
beskæftigelsesindsatsen, indgår i det fælles it-baserede datagrundlag.
Stk. 2. Cv-oplysninger og oplysninger om de lediges brug af Jobnet og registrering i joblog kan bruges til
kontrol i medfør af §§ 53 og 54.
60, stk. 6, i styringsloven. Det foreslås, at det præciseres, at oplysningerne også kan bruges til sagsbehandling
i arbejdsløshedskasserne vedrørende beskæftigelsesindsatsen.
Det foreslås i stk. 1, at oplysninger, der er registreret i selvbetjeningsløsninger, og andre oplysninger til brug
for sagsbehandling i kommunerne og arbejdsløshedskasserne vedrørende beskæftigelsesindsatsen indgår i
det fælles it-baserede datagrundlag. Det gælder bl.a.
–
–
–
–
–
–
–
–
–
cv-oplysninger for personer, der efter § 13, stk. 1, og § 73 d, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats har pligt til at indlægge og løbende vedligeholde et cv i Jobnet,
joblog,
fravær i form af f.eks. ferie, sygdomsperioder, midlertidigt arbejde,
tilmelding og afmelding som jobsøgende,
bekræftelse af aktiv jobsøgning,
afklaring,
selvbooking og ombooking af samtaler i jobcenteret,
aftaler med personen om næste skridt i indsatsen, og
seneste rettidige dato for samtaler og indsats.
Formålet med bestemmelsen er, at oplysninger, som borgerne selv registrerer på Jobnet, ikke skal afgives på
ny - i forbindelse med f.eks. jobsamtaler i jobcenteret eller CV- og rådighedssamtaler i arbejdsløshedskassen
- og registreres på ny i jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes fagsystemer, idet de forskellige aktører har
adgang til de nødvendige oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag.
Oplysninger om enkeltpersoner, herunder oplysninger registreret i det fælles it-baserede datagrundlag og i
selvbetjeningsløsninger, ved opslag på den pågældendes side på Jobnet (Min side) eller ved opslag i anden
landsdækkende portal. Andre landsdækkende portaler er f.eks. Styrelsen for Arbejdsmarkeds og
Rekrutterings portaler MitJobkompas.dk og Jobbing.dk og den fællesoffentlige portal Borger.dk. Formålet er,
at give borgeren bedre muligheder for at få overblik over egen sag og indblik i de oplysninger, som
jobcentrene og arbejdsløshedskasserne registrerer i deres fagsystemer.
309
Det foreslås således i stk. 2, at cv-oplysninger og oplysninger om de lediges brug af Jobnet, herunder
jobloggen, kan bruges til kontrol i medfør af de foreslåede §§ 53 og 54.
Som en del af denne kontrol kan der foretages opfølgning på de lediges opfyldes af rådighedsforpligtelsen.
De i denne sammenhæng relevante regler om kontrol i forhold til overholdelse af rådighedsforpligtelsen
fremgår af:
–
–
–
–
§ 62 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Regler fastsat i medfør af § 62, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring.
§§ 13-13 c, 74 b og 74 g i lov om aktiv socialpolitik.
Regler fastsat i medfør af § 13 c i lov om aktiv socialpolitik.
Formålet er at overvåge, at den ledige ikke anvender Jobnet til f.eks. at udarbejde proforma-cv eller til at
registrere proforma-ansøgninger til arbejdsgiverne f.eks. ved brug af automatiske jobsøgningsprogrammer
eller registrering af fiktive jobsøgninger. Oplysninger om den lediges brug af Jobnet er bl.a. de spor, som
brugeren efterlader ved brug af internetapplikationen. I Jobnet er det f.eks. IP-adressen, der logges på fra,
og data, der fremkommer ved logning af personens brug af Jobnet applikationen.
I det omfang hjemlen benyttes, kan det kun ske på begrænsede områder og med forudgående og klar
information til brugere af Jobnet. Bestemmelsen omfatter kun personer, der har pligt til at anvende Jobnet.
Med forslaget om, at dagpengemodtagere skal registrere jobsøgning i den fælles joblog på Jobnet eller i
arbejdsløshedskassernes egne joblogs og selvbooke samtaler i jobcenteret, jf. det samtidig fremsatte
lovforslag om ændring af ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. og flere andre love, vil oplysninger i jobloggen og manglende registrering i jobloggen eller undladelse af
selvbooking af samtaler fremover også kunne bruges til opfølgning på de lediges opfyldelse af
rådighedsforpligtelsen, herunder til kontrol i medfør af bestemmelserne i de foreslåede §§ 53 og 54,
herunder til opfølgning på de lediges opfyldelse af rådighedsforpligtelsen.
Kommentar:
Jobnet og det fælles datagrundlag er systemteknisk konstrueret således, at oplysningerne i jobloggen rent
teknisk indgår i det fælles datagrundlags databaser, idet dataudveksling med jobcentre og a-kasser af
oplysninger, som borgerne kan registrere eller se på Jobnet rent teknisk sker via såkaldte webservices, som
det fælles datagrundlag udstiller.
Det bemærkes endvidere, at jobloggen ikke alene skal anvendes til kontrol, men også som udgangspunkt for
rådgivning og vejledning af den ledige samt som den lediges eget værktøj til at planlægge sin jobsøgning.
Derfor vil ikke alene rådighedsrelevante oplysninger indgå, når både jobcenter og a-kasse skal vejlede den
ledige. F.eks. vil jobloggen også dække den lediges planer om fremadrettet jobsøgning, dvs. oplysninger om
det den ledige har tænkt sig at gøre i forhold til jobsøgning. Der foretages ikke rådighedsvurdering på
oplysninger om forventninger til fremtiden, men alene ud fra bagudrettet jobsøgning m.v.
310
OBL § 37 – Udveksling af data ved brug af fællesoffentlige standarder
§ 37. De kommunale it-systemer og arbejdsløshedskassernes it-systemer skal indrettes på en sådan måde, at
systemerne og Jobnet via det fælles it-baserede datagrundlag kan udveksle data ved brug af fællesoffentlige
standarder.
gældende § 60, stk. 8, i styringsloven. Det foreslås dog, at det tydeliggøres, jf. dele af den gældende § 65, at
arbejdsløshedskassernes it-systemer ligesom kommunernes skal indrettes på en sådan måde, at systemerne
og Jobnet via det fælles datagrundlag kan udveksle data ved brug af fællesoffentlige standarder.
Det foreslås således, at de kommunale it-systemer og arbejdsløshedskassernes it-systemer skal indrettes på
en sådan måde, at systemerne og Jobnet via det fælles it-baserede datagrundlag kan udveksle data ved brug
af fællesoffentlige standarder.
Bestemmelserne gør det f.eks. muligt, at oplysninger om til- og afmeldinger, syge- og raskmeldinger,
ferieregistrering m.v. ved selvbetjening på Jobnet - via det fælles it-basererede datagrundlag - også bliver
tilgængeligt i it-systemerne i borgerens jobcenter og borgernes eventuelle arbejdsløshedskasse.
OBL § 38 – Jobindsats og det statistiske datavarehus
Jobindsats og det statistiske datavarehus
§ 38. Beskæftigelsesministeren etablerer Jobindsats.dk som et landsdækkende it-system til at måle resultater
og effekter og til at opgøre, om lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen er opfyldt.
Stk. 2. Datagrundlaget for Jobindsats.dk samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske
datavarehus sammen med andre data af betydning for arbejdsmarkedsovervågning samt styring af og
opfølgning på beskæftigelsesindsatsen på nationalt, regionalt og kommunalt niveau.
Jobindsats og det statistiske datavarehus
Jobindsats.dk er et landsdækkende it-baseret målesystem til måling af resultater og effekter samt til
opgørelse af opfyldelse af lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen. Jobindsats.dk indeholder centrale
data om arbejdsmarkedsforhold, målgrupper og indsats samt måleresultater og effekter af
Målesystemet er et styringsredskab, hvis hovedsigte er at tilvejebringe grundlaget for sammenligning af
indsatsen på tværs af jobcentre samt at synliggøre de økonomiske konsekvenser af de enkelte jobcentres
prioriteringer, indsats og resultater. Systemet anvendes desuden til opgørelse på aggregeret niveau af, om
de lediges rettigheder og pligter i beskæftigelsesindsatsen er opfyldt.
311
Målesystemet medvirker til at
–
–
–
–
give lokale og centrale myndigheder og råd m.v. viden om det lokale, regionale og
landsdækkende arbejdsmarked, målgrupperne for indsatsen og effekterne af tiltagene for
derved at styrke styrings- og beslutningsgrundlaget hos dem, der tilrettelægger
sikre fuld gennemsigtighed i styringsgrundlaget således, at det er klart for alle
beslutningstagere på lokalt, regionalt og statsligt niveau, hvilke resultater der præsteres,
skabe grundlag for etableringen af et sammenhængende ledelsesinformationssystem, så
viden kan nyttiggøres på nationalt og lokalt niveau, og
skabe grundlag for at gennemføre analyser og evalueringer af beskæftigelsesindsatsen som
led i politikudviklingen af beskæftigelsesindsatsen.
Målesystemet er offentligt tilgængeligt på www.jobindsats.dk og giver derfor ikke mulighed for opslag i
oplysninger på individniveau. Data i målesystemet opdateres løbende og gøres så aktuelle som muligt.
Datagrundlaget for Jobindsats.dk samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske
datavarehus sammen med andre data af betydning for arbejdsmarkedsovervågning samt styring og
opfølgning på beskæftigelsesindsatsen på nationalt, regionalt og kommunalt niveau.
Det statistiske datavarehus indeholder oplysninger om beskæftigelse, erhvervsdeltagelse, arbejdstagere fra
andre lande, jobåbninger, arbejdskraftbalancer, målgrupper i indsatsen, forsørgelsesforløb, ydelser,
indsatser, økonomi, rettidighed og andre arbejdsmarkedsrelaterede data.
Ansvaret for udvikling, vedligeholdelse og drift af målesystemet og det statistiske datavarehus er forankret i
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Det foreslås således i stk. 1, at beskæftigelsesministeren etablerer Jobindsats som et landsdækkende itsystem til måling af resultater og effekter samt til opgørelse af opfyldelse af lovgivningens krav til
Det foreslås i stk. 2, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indsamler datagrundlaget for
Jobindsats.dk i det statistiske datavarehus sammen med andre data af betydning for
arbejdsmarkedsovervågning samt styring og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen på nationalt, regionalt
og kommunalt niveau.
Målesystemet Jobindsats.dk er et styringsredskab, hvis hovedsigte er at tilvejebringe grundlaget for
sammenligning af indsatsen på tværs af jobcentre samt at synliggøre de økonomiske konsekvenser af de
enkelte jobcentres prioriteringer, indsats og resultater. Systemet anvendes desuden til opgørelse på
aggregeret niveau af, om de lediges rettigheder og pligter i beskæftigelsesindsatsen er opfyldt.
Målesystemet Jobindsats.dk er offentligt tilgængeligt på www.jobindsats.dk og giver derfor ikke mulighed
312
for opslag i oplysninger på individniveau. Data i målesystemet opdateres løbende og gøres så aktuelle som
muligt.
OBL § 39 – Andre systemer
Andre systemer
§ 39. Beskæftigelsesministeren kan etablere og drive andre it-systemer, herunder landsdækkende itsystemer på områder af særlig betydning for effektiviteten og dækningen af it-understøttelsen af
beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, kommunerne og arbejdsløshedskasserne.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og behandling af oplysninger til
brug for it-systemerne.
Andre systemer
Efter reglerne i § 61 i den gældende lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats kan
beskæftigelsesministeren etablere og drive andre it-systemer, herunder landsdækkende it-systemer, på
områder af særlig betydning for effektiviteten og dækningen af it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen
i jobcentrene. I medfør af de gældende regler driver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i dag bl.a.
Jobcenter Planner og de borgerrettede portaler Jobbing.dk, MitJobkompas.dk og Ijob.dk.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller, jf. § 28 i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og
statistiske datavarehus, således et fælles system til selvbooking til rådighed for jobcentrene, som de har pligt
til at bruge og til at understøtte, således at borgere via Min Side på Jobnet selv kan booke samtaler og
arrangementer i jobcentrene og ombooke samtaler, som jobcentrene har indkaldt til.
Jobbing.dk og Mitjobkompas.dk er udviklet som opfølgning på Langtidsledighedspakken (Aftalen ”Stærkere
ud af krisen – Bekæmpelse af langtidsledighed” fra maj 2010). Ijob.dk er udviklet som opfølgning på
Ungepakken (Aftalen ”En styrket indsats over for unge ledige” fra 2011).
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er endvidere ved at udvikle en selvbetjeningsløsning, VITAS, til
brug for virksomhedernes ansøgning om oprettelse af løntilskudspladser, virksomhedspraktikpladser m.v.
VITAS udvikles som opfølgning på kontanthjælpsreformen. Løsningen vil, jf. bemyndigelsen i den gældende
§ 10 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, blive obligatorisk for jobcentrene og virksomhederne.
Løsningen vil blive udvidet til også at omfatte virksomhedernes ansøgning om oprettelse af
voksenlærlingepladser.
Den foreslåede stk. 1 er med redaktionelle ændringer for så vidt angår jobcentrene en indholdsmæssig
videreførelse af den gældende § 61, stk. 1, i styringsloven. Det foreslås som noget nyt, at bestemmelsen også
skal gælde for kommunerne og arbejdsløshedskasserne.
Det foreslås således i stk. 1, at beskæftigelsesministeren kan etablere og drive andre it-systemer, herunder
landsdækkende it-systemer på områder af særlig betydning for effektiviteten og dækningen af it313
understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, kommunerne og arbejdsløshedskasserne.
Det foreslås således i stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler for indhentning og behandling af
oplysninger til brug for systemerne.
Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil ske efter drøftelse med KL, kommunerne,
Arbejdsløshedskassernes Samvirke og arbejdsløshedskasserne, herunder i den fællesoffentlige dialoggruppe
om digitalisering på beskæftigelsesområdet.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller, jf. § 28 i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og
statistiske datavarehus, i dag et fælles system til selvbooking til rådighed for jobcentrene, som de har pligt til
at bruge og til at understøtte, således at borgere via Min Side på Jobnet selv kan booke samtaler og
arrangementer i jobcentrene og ombooke samtaler, som jobcentrene har indkaldt til. Denne bestemmelse
videreføres ved en revision af bekendtgørelsen.
Den foreslåede bemyndigelse i § 39, stk. 2, vil også kunne anvendes til ved revision af bekendtgørelsen at
fastsætte regler om, at ledige skal kunne booke samtaler hos jobcenterets eventuelle andre aktører.
relevant. Jobformidlingen - også på tværs af kommunegrænser - skal inden for rammerne af den foreslåede
bestemmelse understøttes af en national it-løsning, som sikrer, at der hurtigt bliver fulgt op på
virksomhedernes behov for arbejdskraft.
Det foreslås, at den nationale it-løsning til understøttelse af jobformidlingen etableres inden for rammerne
af den foreslåede § 39. Den konkrete udmøntning foreslås at ske efter drøftelse med KL, kommunerne,
Arbejdsløshedskassernes Samvirke og arbejdsløshedskasserne, herunder i den fællesoffentlige dialoggruppe
om digitalisering på beskæftigelsesområdet.
Kommentar:
Bemærkninger i lovforslaget tilrettes således, at det ikke fremstår som om, at arbejdsløshedskasserne vil
blive pålagt at anvende det system, som STAR stiller til rådighed for jobcentrene i forhold til selv- og
ombooking af samtaler. Selvbooking af samtaler i a-kasserne vil skulle ske i de systemer, som a-kasserne
stiller til rådighed, herunder at den ledige enten ved link fra Jobnet.dk går til a-kassernes selvbooking
løsninger eller, at den ledige går direkte til a-kassernes hjemmesider.
Kommentar:
Som det fremgår af bemærkningerne til § 39, er der tale om en indholdsmæssig videreførelse af gældende
regler i § 61 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Jf. afsnit 2.4.1.1.4 i
314
lovforslaget driver STAR i medfør af de gældende regler i § 61 i dag blandt andet Jobcenter Planner og de
borgerrettede portaler Jobbing.dk, MitJobkompas.dk og Ijob.dk.
STAR stiller, jf. § 28 i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiske datavarehus, således et fælles
system til selvbooking til rådighed for jobcentrene, som de har pligt til at bruge og til at understøtte, således
at borgere via Min Side på Jobnet selv kan booke samtaler og arrangementer i jobcentrene og ombooke
samtaler, som jobcentrene har indkaldt til.
Jobbing.dk og Mitjobkompas.dk er udviklet som opfølgning på Langtidsledigheds- pakken (Aftalen ”Stærkere
ud af krisen – Bekæmpelse af langtidsledighed” fra maj 2010). Ijob.dk er udviklet som opfølgning på
Ungepakken (Aftalen ”En styrket indsats over for unge ledige” fra 2011).
Det vil blive indarbejdet i bemærkningerne til § 39, at udmøntningen af bemyndigelsen vil ske efter drøftelse
med KL, kommunerne, Arbejdsløshedskassernes AK- Samvirke og arbejdsløshedskasserne, herunder i den
fællesoffentlige dialoggruppe om digitalisering på beskæftigelsesområdet.
OBL § 40 – Dataansvar
Kapitel 7
Dataansvar, indberetning, udveksling og videregivelse af oplysninger
Dataansvar
§ 40. Den enkelte offentlige myndighed og arbejdsløshedskasse, der indberetter data til det fælles itbaserede datagrundlag, er dataansvarlig, jf. lov om behandling af per-son-op-lysninger, for indberetningen
og brug af data lokalt samt for at orientere de registrerede om registreringer i det fælles it-baserede
datagrundlag.
Stk. 2. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er dataansvarlig for centrale behandlingsaktiviteter.
Stk. 3. Den enkelte kommune er dataansvarlig i relation til andre aktører som databehandlere, jf. § 41.
gældende § 58, stk. 5-7, i styringsloven.
Det foreslås således i stk. 1, at den enkelte offentlige myndighed og arbejdsløshedskasse, der indberetter
data til det fælles it-baserede datagrundlag, er dataansvarlig, jf. persondataloven, for indberetningen, brug
af data lokalt samt for at orientere de registrerede om registreringer i det fælles it-baserede datagrundlag.
Registrering og indberetning af oplysninger til det fælles it-baserede datagrundlag sker f.eks. i forbindelse
med til- og afmeldinger som jobsøgende, ferieregistrering, syge- og raskmelding i jobcentrenes og
arbejdsløshedskassernes fagsystemer og ved jobcentrenes udarbejdelse af jobplaner og uddannelsespålæg.
Den enkelte offentlige myndigheds og arbejdsløshedskasses ansvar for at orientere de registrerede om
315
registrering og anvendelse af oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag er en følge af
persondataloven, §§ 28 og 29.
Det foreslås i stk. 2, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er dataansvarlig for centrale
behandlingsaktiviteter.
De centrale behandlingsaktiviteter vedrører f.eks. adgangssystem, selvbetjeningsløsninger, regelbaserede
opgørelser på baggrund af indberettede data, opgørelse af dagpengeanciennitet og andre beregninger, som
er nødvendige for at tilrettelægge indsatsen i form af cv-samtaler, jobsamtaler, opfølgningssamtaler og tilbud
over for den ledige, sletning af data m.v.
Det foreslås i stk. 3, at de enkelte kommuner er dataansvarlige i relation til andre aktører som
databehandlere, jf. den foreslåede § 41.
Kommunernes dataansvar i relation til andre aktører som databehandler for kommunen omfatter ud over en
tilsynsforpligtelse i forhold til anden aktør også ansvar for, at data fra anden aktør registreres og indberettes,
som om opgaven var udført af kommunen.
OBL § 41 – Elektroniske oplysninger til anden aktør
§ 41. Kommunen kan i henhold til en databehandleraftale, jf. § 42 i lov om behandling af personoplysninger,
overlade oplysninger til en anden aktør om en persons beskæftigelsesprofil og forløb, den hidtidige indsats
og øvrige forhold, som er nødvendige, for at den anden aktør kan gennemføre den aftalte
beskæftigelsesindsats efter arbejdsmarkedslovgivningen, jf. § 32.
Stk. 2. Den anden aktør må ikke benytte eller udveksle de modtagne oplysninger til formål ud over det aftalte
eller tilføje oplysninger, der er begrundet i andre formål.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om at overlade oplysninger til en anden aktør,
jf. stk. 1.
Det foreslås således i stk. 1, at kommunen i henhold til en indgået databehandleraftale, jf. § 42 i
persondataloven, kan overlade oplysninger til en anden aktør om en persons beskæftigelsesprofil og forløb,
den hidtidige indsats samt øvrige forhold, som er nødvendige for den anden aktørs gennemførelse af den
aftalte beskæftigelsesindsats efter arbejdsmarkedslovgivningen.
Kommunerne har som dataansvarlige i relation til andre aktører som databehandler for kommunen pligt til
at indgå en databehandleraftale med anden aktør. Af aftalen skal det fremgå, at databehandleren (anden
aktør) alene handler efter instruks fra den dataansvarlige (kommunen), og at reglerne i persondatalovens §
41, stk. 3-5, ligeledes gælder for behandlingen ved databehandleren.
Efter persondatalovens § 41, stk. 3, skal den dataansvarlige og dennes databehandler træffe de fornødne
tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt
316
tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller
i øvrigt behandles i strid med loven. Efter persondatalovens § 41, stk. 4, skal der for oplysninger, som
behandles for den offentlige forvaltning, og som er af særlig interesse for fremmede magter, træffes
foranstaltninger, der muliggør bortskaffelse eller tilintetgørelse i tilfælde af krig eller lignende forhold. Efter
persondatalovens § 41, stk. 5, kan justitsministeren fastsætte nærmere regler om de i persondatalovens §
41, stk. 3, anførte sikkerhedsforanstaltninger.
Kommunen har som dataansvarlig pligt til at føre tilsyn med anden aktørs overholdelse af disse regler.
Det foreslås i stk. 2, at den anden aktør ikke må benytte eller udveksle oplysningerne til formål ud over det
aftalte eller tilføje oplysninger, der er begrundet i andre formål.
Dette er i overensstemmelse med reglerne i persondataloven, hvorefter senere behandling af oplysningerne
ikke må være uforenelig med de formål, som oplysningerne er indsamlet til.
Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om at overlade oplysninger til anden
aktør.
OBL § 42 – Indberetning af nødvendige oplysninger til det it-baserede
datagrundlag og det statistiske datavarehus
Indberetning
§ 42. Offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i forvaltningen af
arbejdsmarkedsordninger, skal indberette nødvendige oplysninger til det fælles it-baserede datagrundlag og
til det statistiske datavarehus til brug for
1) forvaltningen af beskæftigelsesindsatsen, herunder tilsyn og kontrol,
2) selvbetjening på Jobnet, jf. § 33, eller andre landsdækkende løsninger,
3) borgernes indsigt i egne oplysninger, jf. § 36, stk. 1, og
4) statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen.
Stk. 2. Data på individniveau om højeste fuldførte uddannelse og uddannelsesforløb for personer under 30
år fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt
pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., anvendes i det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 32.
Stk. 3. Data på individniveau om uddannelsesplaner, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt
pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., anvendes i det fælles it-baserede datagrundlag.
Stk. 4. Oplysninger, jf. stk. 1-3, indberettes til det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske
datavarehus i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Stk. 5. Der kan ikke kræves betaling for tilvejebringelse og indberetning af de oplysninger, der er nævnt i stk.
1.
317
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændringer en indholdsmæssig videreførelse af dele af den
gældende § 58, stk. 2, og §§ 62, stk. 1, og 68 a, stk. 9, i styringsloven. Det foreslås dog som noget nyt, at den
detaljerede oplistning af oplysningstyper, der skal indberettes, fremover fastsættes på
Efter gældende regler i dele af § 58, stk. 2, og §§ 62, stk. 1, og 68 a, stk. 9, i styringsloven har offentlige
myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i forvaltningen af
arbejdsmarkedsrettede ordninger, pligt til at registrere og indberette oplysninger om:
–
–
–
–
–
Arbejdsmarkedsforhold,
virksomheders og borgeres deltagelse i arbejdsmarkedsrettede ordninger,
beskæftigelsesindsatsen over for borgere, herunder relevante, tværfaglige og
helhedsorienterede aktiviteter og indsatser på det uddannelsesmæssige og social- og
sundhedsrettede område,
borgeres overgang til job, uddannelse og andre forsørgelsesordninger samt
ydelsesforløb og andre data.
Den gældende § 62, stk. 1, i styringsloven indeholder en detaljeret oplistning af oplysningstyper, der skal
indberettes.
Der kan efter gældende regler, jf. § 62, stk. 2, i styringsloven ikke kræves betaling for tilvejebringelse og
indberetning af oplysningerne.
Det foreslås således i stk. 1, at offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker
i forvaltningen af arbejdsmarkedsordninger, har pligt til at indberette nødvendige oplysninger til brug for
–
–
–
–
forvaltningen af beskæftigelsesindsatsen, herunder tilsyn og kontrol,
statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen,
udstilling af selvbetjeningsmuligheder på Jobnet eller en anden landsdækkende løsning, og
borgernes indsigt i egne oplysninger.
Det nærmere indhold og omfang af kommunernes, arbejdsløshedskassernes og andre aktørers forpligtelser
til at indberette oplysninger forventes som hidtil fastlagt i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og
statistiske datavarehus (i medfør af bemyndigelserne i den foreslåede § 52) efter forudgående høring af
Datatilsynet, KL m.fl. - således som det sker allerede i dag på centrale områder. Indberetningen omfatter også
oplysninger efter integrationsloven.
Det vil herunder f.eks. også kunne fastsættes, at arbejdsløshedskasserne digitalt skal indberette indkaldelser
til cv-samtaler og rådighedssamtaler samt afholdte cv- og rådighedssamtaler tillige med aftalefeltet, der
indeholder en kort opsummering af aftalen mellem personen og arbejdsløshedskassen om det videre aftalte.
Hermed kan den ledige se indkaldelser og afholdte samtaler fra både jobcenter og arbejdsløshedskassen på
Jobnet sammen med de samtaler, den ledige selv booker med jobcenteret og arbejdsløshedskassen. Den
ledige kan også se de aftaler, som vedkommende indgår under de forskellige samtaler i jobcenteret og i
Indkaldelserne og de afholdte samtaler vil som led i understøttelsen af det fælles kontaktforløb også være
tilgængelige for både jobcentrene og arbejdsløshedskasserne for så vidt angår egne borgere henholdsvis
318
egne medlemmer.
Kommunerne er hver især ansvarlige for, at andre aktører overholder de fastlagte regler for anvendelse,
registrering og indberetning af oplysninger. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 40, stk. 3,
og § 41.
Det foreslås endvidere, at oplysningerne registreres og indberettes til det fælles it-baserede datagrundlag og
det statistiske datavarehus i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Det foreslås i stk. 2, at data på individniveau om højeste fuldførte uddannelse og uddannelsesforløb for
personer under 30 år fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag, jf. lov om vejledning om uddannelse
og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., anvendes i det fælles it-baserede datagrundlag på
beskæftigelsesområdet. Baggrunden herfor er, at unge under 30 år har kontakt til mange institutioner og
myndigheder, bl.a. Ungdommens Uddannelsesvejledning, uddannelsessteder og forskellige kommunale
forvaltninger. Imidlertid har de enkelte myndigheder og institutioner ikke et samlet overblik over den unges
situation, hvilket gør det vanskeligt at tilbyde en målrettet indsats.
Det drejer sig om oplysninger om de unges uddannelsesforløb (start-, sluttidspunkt, uddannelsestype,
uddannelseskode til identifikation af uddannelsen samt statuskode for uddannelsen, herunder om der er
risiko for afbrydelse af uddannelsen, om den unge er tilmeldt uddannelsen, eller om uddannelsen er afbrudt,
igangværende eller afsluttet) og højeste fuldførte uddannelse. De pågældende data anvendes af jobcentrene
bl.a. ved forberedelse til jobsamtaler og ved udarbejdelse af planer for beskæftigelsesindsatsen idet
lovgivningens krav til aktivering og uddannelse af unge er forskellige afhængigt af de unges
uddannelsesstatus. Ved udarbejdelse af uddannelsespålæg, jobplaner og personlige planer for og med ledige
er det nødvendigt, at jobcentrene har et samlet overblik over de lediges uddannelsesforløb, bl.a. fordi
jobcentrene kan pålægge unge dagpengemodtagere under 25 år og unge uddannelseshjælpsmodtagere
under 30 år at deltage i ordinær uddannelse.
Det foreslås i stk. 3, at uddannelsesplaner udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning efter reglerne
i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., som i dag
indberettes til det fælles it-baserede datagrundlag.
Hensigten er, at kommunen for unge, der anmoder om uddannelseshjælp, og som efter gældende regler skal
have et uddannelsespålæg, i arbejdet med uddannelsespålægget eventuelt kan bygge videre på den unges
eventuelle uddannelsesplan fra Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Det foreslås i stk. 4, at oplysningerne som i dag registreres og indberettes til det fælles it-baserede
datagrundlag og det statistiske datavarehus i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Endelig foreslås det i stk. 5, at der som i dag ikke skal kunne opkræves betaling fra staten for tilvejebringelse,
registrering og indberetning af de nævnte oplysningstyper.
OBL § 43 – Oplysninger der modtages og anvendes af STAR
§ 43. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus modtager og anvender
oplysninger på individniveau om
319
1) uddannelse fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag, jf. lov om vejledning om uddannelse
og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.,
2) test, kurser og beståede trin for ledige med læse-, skrive- og regnevanskeligheder,
3) uddannelse fra Danmarks Statistik,
4) aktiviteter og indsatser på socialområdet for personer omfattet af indsatsen på
beskæftigelsesområdet fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og fra
kommunerne og
5) aktiviteter og indsatser på sundhedsområdet for personer omfattet af indsatsen på
beskæftigelsesområdet fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, kommunerne og regionerne.
Stk. 2. Data på individ- og virksomhedsniveau fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, anvendes
i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus.
Stk. 3. Oplysningerne, jf. stk. 1 og 2, anvendes til løsning af statistiske opgaver på beskæftigelsesområdet,
herunder statistisk opfølgning på kommunernes og arbejdsløshedskassernes beskæftigelsesindsats.
gældende § 68 a, stk. 4 og 10-13, i styringsloven.
Det foreslås således i stk. 1, at der indberettes følgende oplysninger på individniveau (cpr. - nummerniveau)
til brug i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus:
–
–
–
–
–
Uddannelse fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag, jf. lov om vejledning om
uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
Test, kurser og beståede trin for ledige med læse-, skrive- og regnevanskeligheder.
Uddannelse fra Danmarks Statistik.
Aktiviteter og indsatser på socialområdet for personer omfattet af indsatsen på
beskæftigelsesområdet fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
og fra kommunerne.
Aktiviteter og indsatser på sundhedsområdet for personer omfattet af indsatsen på
beskæftigelsesområdet fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, kommunerne og
regionerne.
Oplysninger i det statistiske datavarehus anvendes som datakilde for Jobindsats.dk.
Det foreslås i stk. 2, at data på individ- og virksomhedsniveau fra indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, anvendes i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus.
Det foreslås i stk. 3, at oplysningerne, jf. stk. 1 og 2, anvendes til løsning af statistiske opgaver på
beskæftigelsesområdet, herunder statistisk opfølgning på kommunernes og arbejdsløshedskassernes
Oplysninger, der indberettes til statistiske formål, vil i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering blive
behandlet under hensyn til reglerne om datafortrolighed og under iagttagelse af persondatalovens § 5,
320
herunder finalité-princippet, og § 10, stk. 2, hvorefter sådanne data ikke efterfølgende kan anvendes til andet
end statistiske eller videnskabelige formål.
Oplysninger vil blive brugt til ad hoc analyser (statiske formål) og til offentliggørelse af statistikker på
aggregeret niveau, herunder på Jobindsats.dk.
Oplysninger om uddannelse fra Danmarks Statistik, jf. den foreslåede § 43, stk. 1, nr. 3, kan alene videregives
til andre efter forudgående tilladelse fra Datatilsynet, jf. persondatalovens § 10, stk. 3, og efter tilladelse fra
Danmarks Statistik.
Tilsvarende kan oplysninger om aktiviteter og indsatser på sundhedsområdet, jf. den foreslåede § 43, stk. 1,
nr. 5, alene videregives til andre efter forudgående tilladelse fra Datatilsynet, jf. persondatalovens § 10, stk.
3, og efter tilladelse fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
Kravene til indberetning vil blive nærmere udmøntet i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og
statistiske datavarehus (med hjemmel i bemyndigelserne i den foreslåede § 52).
OBL § 44 – Brug af oplysninger fra indkomstregisteret
Brug af oplysninger fra indkomstregisteret
§ 44. Oplysninger om indkomst og beskæftigelse, der er nødvendige til brug for varetagelsen af
beskæftigelsesindsatsen, skal i videst muligt omfang indhentes fra indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister.
Stk. 2. Statslige og kommunale myndigheder med ansvar for beskæftigelsesindsatsen kan få terminaladgang
til oplysninger i indkomstregisteret, der er nødvendige for at varetage beskæftigelsesindsatsen, jf. § 7 i lov
om et indkomstregister, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og identiteten på
den, som oplysningerne ved-rører. Tilsvarende gælder for arbejdsløshedskasserne, for så vidt angår egne
medlemmer. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152 og §§
152 c-152 f finder anvendelse.
Stk. 3. §§ 42, 45 og 50-54 finder anvendelse, hvis oplysningerne ikke kan indhentes fra indkomstregisteret.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om brug af indkomstregisteret i det
datagrundlag, som skal anvendes i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, herunder datagrundlaget for
opgørelse af ledighedsperioder, offentlig forsørgelse, beskæftigelse m.v. i varetagelsen af kontaktforløb og
beskæftigelsesrettede tilbud, overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet samt statistik og analyser i
forbindelse med tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
gældende § 68 a, stk. 1-3 og 6, i styringsloven.
Det foreslås således i stk. 1, at oplysninger om indkomst og beskæftigelse, der er nødvendige for varetagelsen
321
af beskæftigelsesindsatsen, skal i videst muligt omfang indhentes fra indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister.
Det foreslås i stk. 2, at statslige og kommunale myndigheder med ansvar for beskæftigelsesindsatsen kan få
terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, der er nødvendige for at varetage
beskæftigelsesindsatsen, jf. lov om et indkomstregister § 7, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget
indberetningen, og identiteten af den oplysningerne vedrører. Det foreslås, at tilsvarende skal gælder for
arbejdsløshedskasserne for så vidt angår egne medlemmer. Det foreslås endvidere, at oplysningerne er
undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne samt at straffelovens § 152 og §§ 152 c- 152 f finder
anvendelse.
Det foreslås i stk. 3, at §§ 42, 45 og 50-54 finder anvendelse, hvis oplysningerne ikke kan indhentes fra
indkomstregisteret.
Det foreslås i stk. 4, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om brug af indkomstregisteret
i det datagrundlag, som skal anvendes i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, herunder datagrundlaget
for opgørelse af ledighedsperioder, offentlig forsørgelse, beskæftigelse m.v. i varetagelsen af kontaktforløb
og beskæftigelsesrettede tilbud, overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet samt statistik og analyser i
forbindelse med tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
De hidtil gældende regler i § 68 a, stk. 4 og 7, foreslås indholdsmæssigt videreført i de foreslåede §§ 43, stk.
2, og 54, stk. 2.
Kommunerne og arbejdsløshedskasserne kan alene få adgang til forud definerede data i indkomstregistret,
jf. § 15, stk. 3, i bekendtgørelse om et indkomstregister, jf. bekendtgørelse nr. 1256 af 9. november 2010.
Herved er persondatalovens bestemmelser om, at der alene må behandles nødvendige, relevante og
tilstrækkelige oplysninger til udtrykkeligt angivne og klare formål, opfyldt.
Det nuværende datagrundlag for varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen er i det væsentlige baseret på
oplysninger om forsørgelsesperioder og -omfang indberettet til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
fra arbejdsløshedskasser og kommuner. Registerdata om indkomst- og beskæftigelsesforhold fås med en vis
forsinkelse og kan derfor ikke anvendes direkte i den løbende indsats.
Indkomstregistrets oplysninger om indkomst- og beskæftigelsesforhold vurderes at kunne medføre et
forbedret datagrundlag for gennemførelse af forskellige elementer i beskæftigelsesindsatsen. Det gælder
f.eks. mere aktuelle og detaljerede data om beskæftigelsesudviklingen og en forenkling af indhentning af
data til brug for styring, varetagelse af og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen.
Især forventes oplysninger om beskæftigelses- og indkomstforhold at kunne medføre en forenklet måde at
opgøre resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen samt måling af den lediges afstand til
arbejdsmarkedsmarkedet. Der kan blandt andet peges på følgende områder, hvor anvendelse af
indkomstregistret i et vist omfang kan få betydning i beskæftigelsesindsatsen:
–
–
Opgørelse af grundlaget for minimumsindsatsen efter lovgivningen, hvor der anvendes
opgørelse af ledighedsperioder, forsørgelsesperioder, beskæftigelsesperioder m.v.
Behandling af ansøgninger om ansættelse med løntilskud, herunder f.eks. vurderingen af,
om virksomheden opfylder kravene om merbeskæftigelse og rimelighed.
322
–
–
–
Behandling af ansøgninger om etablering af virksomhedspraktik og nytteindsats.
Udbygning af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase med beskæftigelses- og
indkomstforhold, hvorved datagrundlagt for opfølgningen på beskæftigelsesindsatsen
forbedres markant.
Overvågning af beskæftigelsesudviklingen, til- og afgang fra arbejdsmarkedet og
identifikation af flaskehalsområder.
De anførte anvendelser kræver data på individ- og virksomhedsniveau fra indkomstregistret.
OBL § 45 – Udveksling og videregivelse
Udveksling og videregivelse
§ 45. Der kan udveksles oplysninger mellem relevante offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner,
arbejdsløshedskasser, ATP og Udbetaling Danmark, herunder oplysninger om relevante uddannelsesmæssige
og social- og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, udskrivelse fra sundhedsvæsenet, frihedsberøvelse,
unddragelse fra frihedsberøvelse og løsladelse fra afsoningsinstitution, der er nødvendige til brug for
1) varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen,
2) den koordinerede, tværfaglige og helhedsorienterede indsats over for borgeren,
3) opdateringen af it-systemer, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den
landsdækkende formidling, og
4) opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser.
Stk. 2. Data fra det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 32, om beskæftigelsesforanstaltninger over for
personer under 18 år videregives til Undervisningsministeriets fælles datagrundlag med henblik på
forvaltning af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke offentlige myndigheder efter stk. 1 der kan
udveksle oplysninger.
323
67).
–
–
–
–
–
324
–
Gældende regler
–
–
–
listen over de myndigheder m.fl., der kan udveksle nødvendige oplysninger i forbindelse med forvaltningen
af arbejdsmarkedsordninger.
gældende §§ 63, stk. 1, og 68 a, stk. 8, i styringsloven.
Det foreslås således i stk. 1, at der kan indberettes, udveksles og videregives nødvendige oplysninger,
herunder oplysninger om relevante uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede aktiviteter og
indsatser, udskrivelse fra sundhedsvæsenet, frihedsberøvelse, unddragelse fra frihedsberøvelse og løsladelse
fra afsoningsinstitution, der er nødvendige til brug for:
–
–
–
–
Varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen.
Den koordinerede, tværfaglige og helhedsorienterede indsats over for borgeren.
Opdateringen af it-systemer, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til
den landsdækkende formidling.
Opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser.
Det foreslås videre, at oplysninger om væsentlige sociale problemer, sociale aktiviteter og indsatser som
hidtil skal kunne registreres og indberettes uden borgernes samtykke. I det kommunale
beskæftigelsessystem er hele beskæftigelsesindsatsen i kommunerne efter lov om en aktiv
325
beskæftigelsesindsats omfattet af lov om retssikkerhed på det sociale område. For videregivelse af følsomme
oplysninger på det sociale område er der fastlagt mere restriktive bestemmelser i persondatalovens § 8, stk.
3.
I det omfang denne bestemmelse i persondataloven omfatter
–
–
oplysninger, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder data, som videregives af
sociale myndigheder til gennemførelsen af beskæftigelsesindsatsen, samt
videregivelse af data mellem beskæftigelsesmyndighederne,
kan de strengere bestemmelser for videregivelse af data efter § 8, stk. 3, være til hinder for gennemførelse
af en effektiv og rettidig forvaltning af lovpligtig indsats herunder især tilrettelæggelsen og gennemførelsen
af de indsatser, som borgerne er forpligtet til at deltage i for at kunne oppebære offentlige ydelser.
For flere af jobcenterets målgrupper kan der være usikkerhed hos borgere og kommunerne om, hvorvidt de
nævnte data (data, som skabes som led i beskæftigelsesindsatsen, f.eks. sociale aktiviteter og indsatser,
oplysninger i planer for indsatsen, oplysninger fra samtaler, integrationskontrakter, tilmeldeoplysninger,
visitationsgruppe-grupperinger, m.v.) er omfattet af videregivelsesreglerne i § 8, stk. 3.
Det foreslås derfor, at fravigelsen af persondatalovens § 8, stk. 3, opretholdes således, at sociale
myndigheder kan registrere og videregive oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre indsatsen efter
beskæftigelseslovgivningen, samt registrere og videregive data om beskæftigelsesindsatsen.
Oplysninger, som borgerne har givet til kommunerne i ansøgningssager, er som hidtil ikke omfattet af
fravigelsen.
Den anførte fravigelse vedrører alene følsomme oplysninger efter § 8 i persondataloven. De nævnte data
anvendes bl.a. i beskæftigelsesindsatsen til opgørelse af borgernes ret- og pligt forhold eller er nødvendige
for, at beskæftigelsesmyndigheder kan udføre de i lovgivningen fastlagte forpligtelser over for målgrupperne
i beskæftigelsesindsatsen. Den anførte fravigelse foreslås at omfatte enhver videregivelse af data efter
arbejdsmarkedslovgivningen, jf. § 32, stk. 1.
Persondataloven gennemfører direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.
Bestemmelsen i § 8, stk. 3, udspringer imidlertid ikke af direktivet, og en fravigelse af denne bestemmelse er
således ikke i strid med direktivet.
Det foreslås i stk. 2, at data på individniveau fra det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 32, om
beskæftigelsesforanstaltninger over for personer under 18 år videregives til Undervisningsministeriets fælles
datagrundlag til brug for kommunens forvaltning af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt
til uddannelse, beskæftigelse m.v.
Det drejer sig som i dag om oplysninger på individniveau om start- og sluttidspunkt og typen af
beskæftigelsesforanstaltninger i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Herved forbedres
kommunernes datagrundlag for ungeindsatsen, idet
–
kommunen kan sikre, at unge under 18 år er i uddannelse, beskæftigelse,
beskæftigelsesforanstaltning eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører
326
–
–
en uddannelse i overensstemmelse med deres uddannelsesplan,
kommunen kan identificere unge under 18 år, som ikke er i uddannelse, beskæftigelse,
beskæftigelsesforanstaltning eller anden aktivitet, og
kommunen kan effektivisere arbejdet med at opstille en uddannelsesplan for den unge,
herunder ikke mindst koordinere indsatsen mellem kommunens jobcenter og Ungdommens
Uddannelsesvejledning.
Bestemmelsen er en videreførelse af § 68 a, stk. 8, i styringsloven, der blev indarbejdet som opfølgning på
den politiske aftale ”Flere unge i uddannelse og job” (5. november 2009).
Det foreslås som noget nyt i stk. 3, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler
om hvilke offentlige myndigheder efter stk. 1, der ud over de i forslaget til § 45, stk. 1, anførte, kan udveksle
nødvendige oplysninger i forbindelse med forvaltningen af arbejdsmarkedsordninger. Hensigten er at lette
vedligeholdelsen af oplistningen af myndigheder m.fl. i forbindelse med ressortændringer m.v.
Det er hensigten, at det med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i § 45, stk. 3, i første omgang fastsættes,
at der mellem uddannelsesinstitutioner, arbejdsløshedskasser, ATP og Udbetaling Danmark og følgende
ministerier med tilhørende styrelser m.fl. udveksles nødvendige oplysninger: Beskæftigelsesministeriet,
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Uddannelses- og Forskningsministeriet,
Undervisningsministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Justitsministeriet, regionerne,
kommunerne, SKAT, Det Centrale Personregister, Det Centrale Virksomhedsregister og Fonden for
Forebyggelse og Fastholdelse.
OBL § 46 – Samkøring af oplysninger i det it-baserede datagrundlag med
oplysninger fra forsikrings- og pensionsselskaber m.v.
§ 46. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan samkøre oplysninger i det fælles it-baserede
datagrundlag med oplysninger fra forsikrings- og pensionsselskaber m.v. om, hvilke personer der er kunder
eller medlemmer i det enkelte forsikrings- og pensionsselskab m.v., for at orientere de pågældende personer
om muligheder og rettigheder efter den enkelte forsikrings- eller pensionsordning.
Det foreslås således i stk. 1, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan samkøre oplysninger fra
forsikrings- og pensionsselskaber m.v. om hvilke personer, der er kunde eller medlem i det enkelte
forsikrings- og pensionsselskab m.v. med nødvendige oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag med
henblik på, at styrelsen kan informere kunderne og medlemmerne om de rettigheder m.v., der er indeholdt
i den enkelte pensions- eller forsikringsordning.
Der kan f.eks. være tale om adgang til hurtig diagnose eller behandlingsmuligheder under dennes eventuelle
sundhedsordning. De samkørte oplysninger vil alene blive anvendt til dette formål.
Det er frivilligt for det enkelte forsikrings- og pensionsselskab m.v., om de ønsker at anvende denne mulighed.
327
Med forslaget forventes flere personer at gøre brug af de rettigheder og muligheder, der er tilknyttet den
enkelte persons eventuelle forsikrings- eller pensionsordning m.v. i forbindelse med f.eks. sygdom eller
overgang til fleksjob eller førtidspension. Det forventes, at dette f.eks. kan bidrage til, at sygemeldte
hurtigere kan vende tilbage til arbejde - til gavn for den sygemeldte, dennes arbejdsgiver og samfundet.
Forsikrings- og pensionsselskabet m.v. modtager ikke oplysninger om hvilke personer, Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering sender breve til.
Det forudsættes, at behandlingen af oplysningen i forbindelse med samkøringen kan ske inden for
persondatalovens rammer.
Det vurderes, at forslaget lever op til persondatalovens krav om saglighed og proportionalitet, idet formålet
med samkøringen er at sikre at forsikrings- og pensionsselskabets m.v. kunder og medlemmer får mulighed
for at gøre brug af de muligheder og rettigheder, der er tilknyttet den enkelte pensions- eller
forsikringsordning – og det vurderes, at mange pensions- og forsikringskunder i dag går glip af disse
muligheder. Det forventes, at dette f.eks. kan bidrage til, at sygemeldte hurtigere kan vende tilbage til
arbejde - til gavn for den sygemeldte, dennes arbejdsgiver og samfundet.
Det vurderes, at formålet ikke kan opnås på anden vis. Det vurderes herunder, at formålet ikke kan opnås
ved, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sender en generel orientering til alle sygemeldte om at
være opmærksom på eventuelle pensionsordninger, idet en sådan generel orientering ikke vurderes at være
tilstrækkelig målrettet til, at modtageren finder og nærstuderer sine forsikringspolicer m.v. for at finde det
rette pensions- eller forsikringsselskab, hvor der kan være en relevant dækning.
Vurderingen er endvidere begrundet i, at forsikrings- og pensionsselskaberne alene videregiver
personnummer på de af kundernes/medlemmerne, der har en relevant dækning i en pensions- eller
forsikringsordning.
Oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag, der anvendes til samkøringen, er omfattet af §§ 6-8 og 11
i persondataloven. Oplysninger om, hvilket forsikrings- eller pensionsselskab en person er medlem af, er en
oplysning omfattet af persondatalovens § 6, mens oplysninger om personnummer er reguleret i lovens § 11.
Der er tale om en behandling af følsomme personoplysninger, da Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings samkøring omfatter personnummer fra forsikrings- og pensionsselskaber m.v. og oplysninger i
det fælles it-baserede datagrundlag om f.eks. sygefravær og personer på førtidspension (helbredsoplysninger
er omfattet af persondatalovens § 7). Behandlingen skal derfor have hjemmel i persondatalovens § 7.
I forhold til oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag om sygdom (at der eksisterer en
sygedagpengesag og sygefraværsperioder) vurderes, at samkøringen kan ske i medfør af persondatalovens §
7, stk. 2, nr. 4, hvorefter der kan ske behandling af personoplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for,
at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Bestemmelsen omhandler såvel behandling,
der sker i den dataansvarliges interesse, som behandling, der sker i den registreredes interesse. Behandling
af oplysninger om personer på førtidspension vil ligeledes skulle behandles efter denne bestemmelse.
Behandling af oplysninger om, at personer er visiteret til fleksjob (ansat i fleksjob eller visiteret til fleksjob,
men endnu ikke ansat i et fleksjob) skal ske med hjemmel i persondatalovens § 8, idet godkendelse til fleksjob
bl.a. er betinget af en varigt nedsat erhvervsevne grundet fysiske, psykiske eller sociale forhold.
328
Med den foreslåede bestemmelse vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kunne varetage den
beskrevne opgave som et led i styrelsens myndighedsopgaver og dermed i overensstemmelse med
persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6.
Det vurderes, at forsikrings- eller pensionsselskabernes videregivelse af kundeoplysninger (personnummer)
kan ske i overensstemmelse med § 117 i lov om finansiel virksomhed.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil ved den konkrete udmøntning af forslaget være opmærksom
på, at der udelukkende behandles de nødvendige oplysninger, og at de forskellige involverede alene har
adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at løfte opgaven.
Kommentar:
Det kan bekræftes, at STAR er opmærksom på, at persondatalovens § 5 skal iagttages ved alle behandlinger
af personoplysninger, herunder også ved behandling af oplysninger omfattet af persondatalovens § 8, stk. 3.
Datatilsynet bemærker i relation til lovforslagets § 46 (der er en videreførelse af den gældende § 63, stk. 2, i
styringsloven) om samkøring af oplysninger fra forsikrings- og pensionsselskaber, at det ikke umiddelbart ses
i lovforslaget, at STAR har forholdt sig de til betænkeligheder som tilsynet har givet udtryk for i et tidligere
høringssvar afgivet i forbindelse med ændring af styringslovens § 63, stk. 2. Data- tilsynet stillede sig i dette
høringssvar umiddelbart tvivlende overfor, om der er den fornødne proportionalitet mellem den ønskede
videregivelse af personoplysninger fra pensionsselskaberne og det formål, der er beskrevet i forslaget.
Datatilsynet an- befalede derfor, at det overvejes, om formålet ikke kan opnås på anden vis, herunder f.eks.
ved, at STAR sender en generel orientering til den sygemeldte om at være opmærksom på eventuelle
pensionsordninger. Datatilsynet bemærkede videre, at det af lovforslaget burde fremgå, med hvilken
hjemmel i persondataloven pensionskassernes videregivelse til STAR finder sted.
Kommentar:
Det indarbejdes i bemærkningerne til den foreslåede § 46, at det vurderes, at formålet ikke kan opnås på
anden vis, og at det herunder vurderes, at formålet ikke kan opnås ved, at STAR sender en generel orientering
til alle sygemeldte om at være opmærksom på eventuelle pensionsordninger, idet en sådan generel
orientering ikke vurderes at være tilstrækkelig målrettet til, at modtageren finder og nærstuderer sin
forsikringspolicer m.v. for at finde det rette pensions- eller forsikringsselskab, hvor der kan være en relevant
dækning.
De saglige formål er begrundet i, at samkøringen og udsendelsen af målrettede breve forventes at kunne
bidrage til, at f.eks. sygemeldte hurtigere kan vende tilbage til arbejde - til gavn for den sygemeldte, dennes
arbejdsgiver og samfundet.
Jf. bemærkninger til den foreslåede § 46 vurderes det, at forsikrings- og pensionsselskabernes videregivelse
af relevante kundeoplysninger (personnummer) til STAR kan finde sted med hjemmel i § 117 i lov om finansiel
virksomhed.
329
OBL § 47 – Videregivelse af oplysninger til Arbejdstilsynet
§ 47. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering videregiver nødvendige oplysninger til Arbejdstilsynet om
modtagere af sygedagpenge med henblik på registersamkøring i kontroløjemed til identifikation af
virksomheder til brug for målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn.
Arbejdstilsynet har brug for oplysninger om sygedagpengemodtagere fra eksterne registre, for at
Arbejdstilsynets tilsynsindsats i endnu højere grad kan målrettes derhen, hvor der er flest
arbejdsmiljøproblemer. Oplysningerne om sygedagpenge vil Arbejdstilsynet bruge som en af flere indikatorer
på, hvor der er forhøjet risiko for arbejdsmiljøproblemer. En relativ høj andel af ansatte, der modtager
sygedagpenge i forhold til sammenlignelige virksomheder, er en indikator på arbejdsmiljøproblemer på
virksomheden.
Det fælles it-baserede datagrundlag på beskæftigelsesområdet indeholder allerede i dag oplysninger om
sygedagpengemodtagere.
Efter forslagets § 53, stk. 1, kan oplysningerne i det fælles it-baserede datagrundlag bruges til kontrol. Den
nuværende bestemmelse om kontrol har hidtil navnlig været anvendt i forhold til kontrol af retten til ydelser,
som kommunerne og arbejdsløshedskasserne administrerer.
Formålet med den foreslåede videregivelse af oplysninger efter forslagets § 47 er ikke at forvalte
beskæftigelseslovgivningen eller kontrollere retten til ydelser, som kommunerne og arbejdsløshedskasserne
administrerer. Det er dog vurderingen, at hjemlen til videregivelsen af oplysninger til Arbejdstilsynet bør
fastsættes i nærværende forslag. Årsagen er, at de oplysninger, der videregives til Arbejdstilsynet, findes i
det fælles it-baserede datagrundlag på beskæftigelsesområdet, der ligeledes reguleres i nærværende
lovforslag.
Det foreslås derfor som noget nyt, at der skabes hjemmel i forslagets § 47 til, at oplysningerne om
sygedagpengemodtagere i det fælles it-baserede datagrundlag også kan bruges til videregivelse til
Arbejdstilsynet med henblik på identifikation af virksomheder til brug for målretning af Arbejdstilsynets
kontrol og tilsyn.
Der vil på baggrund af forslaget være tale om videregivelse af oplysningerne om sygedagpengelængden,
fraværsårsagen, ydelsen, sagsarten, ansættelsessted samt sygedagpengenes forløb og ophør.
Det vurderes, at videregivelsen og samkøringen af oplysninger kan ske inden for persondatalovens rammer.
Det vurderes således, at forslaget lever op til persondatalovens krav om saglighed og proportionalitet, idet
formålet med videregivelsen ikke vurderes at kunne opfyldes på anden vis.
For så vidt angår videregivelse af oplysninger om sygedagpengemodtagere vurderes der at være tale om
behandling af følsomme personoplysninger, da oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag om
sygedagpengemodtagere (helbredsoplysninger) er omfattet af persondatalovens § 7. Videregivelsen skal
derfor ske i overensstemmelse med persondatalovens § 7 om følsomme personoplysninger.
330
Det vurderes, at videregivelse kan ske efter persondatalovens § 7, stk. 6, idet behandlingen og videregivelsen
af oplysningerne til Arbejdstilsynet er nødvendig af hensyn til en offentlig myndigheds varetagelse af sine
opgaver på det strafferetlige område. Bestemmelsen i persondatalovens § 7, stk. 6, gælder ikke alene for
domstole, politi og anklagemyndighed, men også for andre offentlige myndigheder, der administrerer
strafsanktionerede regler. Arbejdsmiljølovens kapitel 15 indeholder en række bestemmelser om straf, og det
vurderes derfor, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan videregive oplysninger om sygefravær
til Arbejdstilsynet med hjemmel i persondatalovens § 7, stk. 6.
Det vurderes herudover, at videregivelsen kan ske efter persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, idet behandlingen
af oplysninger om helbredsmæssige forhold endvidere kan ske, hvis det er nødvendigt for, at et retskrav kan
fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Det vil være tilfældet i forhold til Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings videregivelse af helbredsoplysninger til Arbejdstilsynet, idet oplysningerne behandles som led
i myndighedsudøvelse, herunder yderligere målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn.
Den nærmere udmøntning af den foreslåede § 47, vil i nødvendigt omfang ske i bekendtgørelsesform, jf. den
foreslåede bemyndigelse i § 52, stk. 2, og udkast til bekendtgørelse vil blive forelagt Datatilsynet, jf.
persondatalovens § 57.
OBL § 48 – Formidlingssamarbejdet mellem EU-/EØS-medlemslande
§ 48. Som led i formidlingssamarbejdet mellem EU-/EØS-medlemslande kan Beskæftigelsesministeriet
videregive oplysninger om danske arbejdsgiveres ønsker om arbejdskraft med angivelse af arbejdsgiverens
navn og adresse samt arbejdets karakter m.v. til disse landes arbejdsmarkedsmyndigheder.
Det foreslås således, at Beskæftigelsesministeriet som led i formidlingssamarbejdet mellem EU/EØSmedlemslande kan videregive oplysninger om danske arbejdsgiveres ønsker om arbejdskraft med angivelse
af arbejdsgiverens navn og adresse samt arbejdets karakter m.v. til disse landes
arbejdsmarkedsmyndigheder.
Der er blandt andet tale om, at stillingsopslag fra virksomheder, der søger udenlandsk arbejdskraft,
videregives til den fælles europæiske jobportal, EURES - The European Job Mobility Portal. Oplysningerne
kan videregives digitalt.
Det foreslås, at bestemmelsen med redaktionelle ændringer videreføres.
OBL § 49 – Pålæg om genopretning af data m.v.
Pålæg om genopretning af data m.v.
§ 49. Hvis en kommune eller en arbejdsløshedskasse ikke overholder de regler, der er fastsat om indberetning
331
af data m.v. efter § 52, kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering iværksætte foranstaltninger til
genopretning af data. Udgifterne til genopretningen afholdes af kommunen eller arbejdsløshedskassen.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om den i stk. 1 nævnte datagenopretning,
herunder om, hvordan offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører til brug herfor skal
levere oplysninger til Beskæftigelsesministeriets it-systemer om virksomheder og personer, som er omfattet
af arbejdsmarkedslovgivningen.
67 a i styringsloven. Det foreslås dog, at dele af bestemmelsen fremover udmøntes administrativt.
Det foreslås således i stk. 1, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan iværksætte foranstaltninger
til datagenopretning, hvis en kommune eller arbejdsløshedskasse ikke overholde de regler, der er fastsat om
indberetning af data. Det foreslås videre som noget nyt, at den relevante kommune eller arbejdsløshedskasse
skal afholde egne udgifter til datagenopretningen.
Staten afholder tilsvarende egne udgifter i forbindelse med datagenopretningen.
Datagenopretning skal forstås som initiativer rettet mod problemområder i dataregistreringen,
dataindberetningen og it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen i bred forstand.
Det vil være naturligt, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i første omgang går i dialog med
jobcenteret eller arbejdsløshedskassen for at være behjælpelig med en handlingsplan for genopretning af
data for at sikre korrekte oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag og for styrelsens statistikarbejde
m.v.
Hvis en kommune ikke overholder de regler, der er fastsat om indberetning af data m.v., vil der fortsat være
tale om en klar overtrædelse af lovgivningen, som de kommunale tilsynsmyndigheder kan behandle.
Hvis en arbejdsløshedskasse ikke overholder de regler, der er fastsat om indberetning af data m.v., vil der
være tale om en klar overtrædelse af lovgivningen, som tilsynsmyndigheden i Beskæftigelsesministeriet kan
behandle.
Det foreslås i stk. 2 som noget nyt, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om den i stk. 1
nævnte datagenopretning, herunder om, hvordan offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre
aktører til brug herfor skal levere oplysninger til Beskæftigelsesministeriets it-systemer om virksomheder og
personer, som er omfattet af arbejdsmarkedslovgivningen.
Det er hensigten, at reglerne i § 67 a, stk. 2 og 3, i den gældende styringslov, fastsættes på
Kommentar:
Jf. bemærkningerne til § 49 foreslås det, at de nærmere regler for rammerne for datagenopretning, jf. de
gældende regler i § 67 a, stk. 2 og 3, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
fastsættes på bekendtgørelsesniveau. Der vil således fortsat være samarbejde og dialog m.v. mellem staten
og jobcentre hhv. a-kasser i forbindelse med datagenopretning. Det indarbejdes i bemærkningerne til
332
bestemmelsen, at det vil være naturligt, at STAR og a-kassen eller kommunen har dialog om
datagenopretningen.
Det præciseres i bemærkningerne til § 49, at den relevante kommune eller a-kasse afholder egne udgifter i
forbindelse med datagenopretning, samt at det samme gælder for statens udgifter til datagenopretning.
OBL § 50 – Digital kommunikation, fælles standarder m.v.
Digital kommunikation, fælles standarder m.v.
§ 50. For at sikre, at de it-systemer, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen, udgør et sammenhængende
system, kan beskæftigelsesministeren pålægge offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre
aktører i beskæftigelsesindsatsen at bruge fælles offentlige it-standarder, at etablere elektronisk
kommunikation mellem systemerne eller at anvende fælles it-servicer og at bruge de landsdækkende
systemer som nævnt i §§ 32, 33, 38 og 39.
Stk. 2. For at sikre en jobrettet og aktiv indsats på tværs af jobcentre og arbejdsløshedskasser kan
beskæftigelsesministeren fastsætte regler om ibrugtagning, opbygning, indretning og brug af de it-værktøjer,
som offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører anvender i varetagelsen af
beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om anvendelse
af fælles standarder og it-servicer.
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændringer en indholdsmæssig videreførelse af dele af
bemyndigelsen i den gældende § 66, stk. 2, og reglerne i § 65 i styringsloven.
Det foreslås således i stk. 1, at beskæftigelsesministeren kan pålægge offentlige myndigheder,
arbejdsløshedskasser og andre aktører i beskæftigelsesindsatsen at bruge fælles offentlige it-standarder, at
etablere elektronisk kommunikation mellem systemerne eller at anvende fælles it-services samt at bruge de
landsdækkende systemer som nævnt i §§ 32, 33, 38 og 39 for at sikre, at de it-systemer, der anvendes i
beskæftigelsesindsatsen, udgør et sammenhængende system.
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om ibrugtagning, opbygning, indretning
og brug af de it-værktøjer, som offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører anvender i
varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen for at sikre en jobrettet og aktiv indsats på tværs af jobcentre og
arbejdsløshedskasser. Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om
anvendelse af fælles standarder og it-services.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelser gør det muligt for Beskæftigelsesministeriet at kræve relevante
it-baserede oplysninger fra kommunerne og arbejdsløshedskasserne på en måde, så de kan anvendes i
Beskæftigelsesministeriets forskellige it-systemer og udveksles mellem kommunerne og
arbejdsløshedskasserne.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse omfatter som i den gældende lov bl.a. fastlæggelse af fælles
standarder af såvel formel it-teknisk karakter, f.eks. grænseflader, dataformater og
kommunikationsstandarder m.v., som standarder vedrørende dataindholdet, f.eks. opgørelsesmetoder,
333
fastlæggelse af indholdet af centrale begreber m.v.
Sådanne standarder er f.eks. forudsætningen for etablering og opretholdelse af kommunikation mellem
arbejdsløshedskasserne, de kommunale systemer og det fælles it-baserede datagrundlag.
Fælles it-standarder omfatter især de åbne standarder, som er fastlagt for dataudveksling og kommunikation
i den offentlige sektor. Sådanne standarder gør det muligt at anvende it-services til etablering af digital
forvaltning ved sammenkobling af systemer ved at anvende fælles standarder for webbaserede services.
It-services kan bl.a. anvendes ved indberetning og anden dataudveksling vedrørende det fælles it-baserede
datagrundlag, jf. den foreslåede § 32. It-services anvendes også til at gøre data online tilgængelige for
kommuner, statslige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører og borgerne på tværs af specifikke
it-systemer. Derved kan data genbruges til sagsbehandling i de aktørspecifikke systemer, så det undgås at
genindtaste data flere gange til gene for virksomheder, borgere og jobkonsulenter.
Desuden anvendes it-services til at stille funktionalitet til rådighed på tværs af it-systemer på særlige
områder, hvor der skal anvendes fælles redskaber og metoder i opgaveløsningen, f.eks. omkring tilmelding
som jobsøgende, fraværsregistrering, visitation og dagpengemodtageres registreringer i den fælles joblog på
Jobnet og arbejdsløshedskassernes eventuelle egne joblogs, jf. også bemærkningerne til den foreslåede § 37.
Bestemmelsen omfatter ikke egentlige sagsbehandlingssystemer, økonomisystemer m.v. Bestemmelsen
omfatter dog sammenkobling af myndighedernes og andres systemer som en nødvendighed for at udføre
indsatsen, f.eks. etablering og opretholdelse af kommunikation mellem arbejdsløshedskassernes og
kommunernes systemer, herunder både jobcentersystemer og ydelsessystemer.
Formålet med reglerne er at sikre, at de it-systemer, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen, udgør et
sammenhængende system således, at borgeren ikke skal være informationsbærer mellem myndigheder
m.fl., og således at aktørerne på beskæftigelsesområdet kan udføre en koordineret og helhedsorienteret
indsats.
Det drejer sig bl.a. om myndighedskrav til de systemer, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen, og som har
til formål dels at sikre aktuelle, pålidelige, præcise og dækkende data til de landsdækkende resultat- og
ledelsesinformationssystemer, selvbetjeningsløsninger, dels at det kommunale beskæftigelsessystem
fungerer som et nationalt system.
Behovet for fastsættelse af myndighedskrav vedrører såvel systemer, som bruges til udbetaling af ydelser,
som til systemer, hvor beskæftigelsesfremmende foranstaltninger registreres. Systemer, der bruges i
forvaltning af økonomi og refusion, er også omfattet.
Myndighedskravene vedrører bl.a.
–
–
–
krav til registrering (såvel hvad der skal registreres sammen i den enkelte registrering som
måden, dette skal gøres på f.eks. i relation til dataintegritet og sporing af registreringen af et
dataelement), periodisering og validering af data m.v. i de it-systemer, der anvendes både i
relation til sagsbehandling, økonomiforvaltning og refusion,
fastlæggelse af den overordnede registreringsramme på områder af central betydning for
beskæftigelsespolitikken,
fastlæggelse af landsdækkende klassifikationer af indsatsen,
334
–
–
–
–
fastlæggelse af landsdækkende identifikationsnøgler for et indsatsområde, således at et
sammenhængende forløb for en borger kan registreres som en helhed uanset borgerens
ændring af bopælskommune,
fastlæggelse af indholdet af de dataelementer, som anvendes i systemer, så den fornødne
grad af præcision af data kan tilvejebringes,
fastlæggelse af landsdækkende regler for validering og kvalitetssikring af data, som skal
indberettes, og
fastlæggelse af sikkerheds- og adgangsforhold ved udveksling af personoplysninger og
håndtering af sikkerhedskravene i persondatalovgivningen i forbindelse med dataudveksling.
Bestemmelsen vil bl.a blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, at der skal være integration mellem
den fælles joblog på Jobnet og arbejdsløshedskassernes eventuelle egne joblogs således, at
dagpengemodtagere, jobcenteret og arbejdsløshedskassen uanset, om dagpengemodtageren registrerer i
jobloggen på Jobnet eller på arbejdsløshedskassens eventuelle egen joblog løbende har et samlet og
opdateret overblik på Jobnet over foretaget jobsøgning og planlagte jobsøgningsaktiviteter. Bestemmelsen
vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om, at dagpengemodtagere vil skulle anvende den fælles
joblog på Jobnet, indtil arbejdsløshedskasser med egne joblogs har etableret den nødvendige integration til
den fælles joblog på Jobnet.
Udmøntning af de foreslåede bemyndigelser vil som hidtil ske i samarbejde med arbejdsløshedskasser,
Arbejdsløshedskassernes Samvirke, kommuner og KL.
OBL § 51 – Tilvejebringelse af statistiske oplysninger
Tilvejebringelse af statistiske oplysninger
§ 51. Kommuner, arbejdsløshedskasser, regioner og Ankestyrelsen har pligt til at tilvejebringe og indsende
statistiske oplysninger m.v. på beskæftigelsesområdet, som beskæftigelsesministeren anmoder om.
Stk. 2. Kommuner har pligt til at give Beskæftigelsesministeriet oplysninger om kommunens beslutninger og
forventninger til udviklingen på beskæftigelsesområdet og om de mål, den har sat for udviklingen.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om omfanget af oplysningerne, jf. stk. 1 og 2,
og om, hvordan de skal ajourføres og indsendes.
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændringer en indholdsmæssig videreførelse af dele af den
gældende § 67 i styringsloven. Det foreslås dog, at bestemmelsen om temaplanlægning i styringslovens § 67,
stk. 1, ikke videreføres, da bestemmelsen ikke har været anvendt.
Det foreslås som noget nyt, at der skal gælde tilsvarende for arbejdsløshedskasserne med hensyn til
tilvejebringelse og indsendelse af statistiske oplysninger m.v., som beskæftigelsesministeren anmoder om.
Det foreslås således i stk. 1, at kommuner, arbejdsløshedskasser, regioner og Ankestyrelsen har pligt til at
tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v. på beskæftigelsesområdet, som
beskæftigelsesministeren anmoder om.
335
Det foreslås i stk. 2, at kommuner har pligt til at give Beskæftigelsesministeriet oplysninger om kommunens
beslutninger og forventninger til udviklingen på beskæftigelsesområdet og om de mål, den har sat for
udviklingen.
Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om omfanget af
oplysningerne, jf. stk. 1-2, og om, hvordan de skal ajourføres og indsendes.
Bestemmelserne pålægger kommunerne, arbejdsløshedskasserne, regionerne og Ankestyrelsen at levere
statistik, analyse, information m.v., som Beskæftigelsesministeriet finder at have behov for. Bestemmelsen
skal ses i sammenhæng med § 63 i lov om kommunernes styrelse, hvorefter kommunalbestyrelsen skal
tilvejebringe og meddele vedkommende minister de oplysninger, som denne måtte forlange om forhold i
kommunen.
Derudover kan Beskæftigelsesministeriet have behov for at kunne anmode kommuner,
arbejdsløshedskasser, regioner og Ankestyrelsen om at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger og
lignende, som ikke er dækket af den løbende statistik, på særlige områder, f.eks. i forbindelse med
lovforberedende arbejde og som led i opfølgningen på gennemførte lovændringer. Dette kan ske i form af
såvel kvantitative som kvalitative undersøgelser i kommunerne m.v. eller i et repræsentativt udsnit heraf.
OBL § 52 – Fastsættelse af nærmere regler
Fastsættelse af nærmere regler
§ 52. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om
1) omfanget og brugen af de systemer, der er nævnt i §§ 32, 33, 38 og 39, herunder regler om dataansvar,
registrering af cv'er og jobannoncer på Jobnet og om vilkår for anvendelsen af systemerne, og
2) den i §§ 42 og 45-47 nævnte indberetning og udveksling af data og den i § 43 nævnte indberetning af
data.
67).
336
–
–
–
–
–
–
Gældende regler
–
–
–
listen over de myndigheder m.fl., der kan udveksle nødvendige oplysninger i forbindelse med forvaltningen
af arbejdsmarkedsordninger.
337
gældende bemyndigelser i §§ 61, stk. 2, og 66 i styringsloven. Det foreslås dog, at det præciseres, at der kan
fastsættes vilkår for anvendelsen af systemerne.
Det foreslås således, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om omfanget og brugen af de
systemer, der er nævnt i §§ 32, 33, 38 og 39, herunder regler om dataansvar, registrering af cv'er og
jobannoncer i Jobnet samt om vilkår for anvendelsen af systemerne, og den i §§ 42, 45, 47 og 48 nævnte
indberetning og udveksling af data og den i § 43 nævnte indberetning af data.
Bemyndigelsen til at fastlægge nærmere regler om dataansvar omfatter også bemyndigelse til at regulere
forholdene for databehandlere på områder, hvor dette måtte være nødvendigt for at opretholde et effektivt
samarbejde om it-løsninger med kommuner og arbejdsløshedskasser.
For at tydeliggøre retsgrundlaget for f.eks. fastsættelse af regler om, at virksomheder og personer, der
opretter sig som brugere af Jobnet, skal anvende NemId eller Digital medarbejdersignatur, er det med den
foreslåede stk. 1 præciseret, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte vilkår for anvendelsen af systemerne.
Reglerne om anvendelse af NemId i forbindelse med brugeroprettelse på Jobnet fremgår i dag af §§ 32 og 33
i bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Disse bestemmelser er i
dag fastsat med hjemmel i § 66 i styringsloven og med hjemmel i anstaltsforhold, der ud over fysiske
338
institutioner også antages at gælde for digitale løsninger, som er oprettet ved lov.
OBL § 53 – Samkøring i kontroløjemed
Kapitel 8
Kontrol
Samkøring i kontroløjemed
§ 53. Data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan samkøres med data i kommunernes, andre
myndigheders og arbejdsløshedskassernes it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om der
sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser, der udbetales efter
beskæftigelseslovgivningen, herunder manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 2. Data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan samkøres med data i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov
om et indkomstregister, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug ved
udbetaling af ydelser.
Kontrol
Gældende ret
Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling og samkøring i
kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at de personer, der berøres af
kontrolordningen, skal have forudgående information om kontrolordningen, jf. persondatalovens § 5, stk. 1.
Mulighederne for at foretage sammenstilling og samkøring i kontroløjemed svarer til praksis, som var
gældende før persondatalovens ikrafttræden, og som kom til udtryk ved en tilkendegivelse fra flertallet i
Retsudvalgets betænkning af 16. maj 1991 over forslag til lov om ændring af lov om offentlige myndigheders
registre (L50). Det er her forudsat, at myndighederne i forbindelse med samkøring i kontroløjemed har et
klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte
på fremtidige forhold, med mindre særlige forhold gør sig gældende.
Flertallet lagde endvidere vægt på, at de borgere, der berøres af en kontrolordning, i almindelighed gøres
opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen
iværksættes, og at samkøringen så vidt muligt kun finder sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen,
har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden.
I forhold til information til berørte om kontrolordningen gælder det, at kommunerne og
arbejdsløshedskasserne er ansvarlige for administrationen af forsørgelsesydelser, og de skal derfor orientere
om kontrolordningen, når de berørte personer søger om f.eks. uddannelseshjælp, kontanthjælp,
sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge. Dette kan i forhold til f.eks. ansøgning om uddannelseshjælp
339
eller kontanthjælp ske på den blanket eller formular eller evt. selvbetjeningsløsning, hvorpå der søges om
uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
Samkøringen skal i øvrigt overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter indsamling af oplysninger skal ske
til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål
(finalité-princippet).
Der må herudover kun indhentes og videregives oplysninger, der er relevante og nødvendige, og
oplysningerne må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af det formål, som oplysningerne er
indsamlet til.
Myndighederne og arbejdsløshedskasserne skal endvidere forud for iværksættelsen af sammenstilling og
samkøring anmelde denne til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 43, og de skal indhente tilsynets udtalelse,
inden behandlingen iværksættes, jf. persondatalovens § 45, stk. 1.
Det foreslås, at de gældende regler indholdsmæssigt videreføres.
Det er beskæftigelsesministeriets vurdering, at de foreslåede regler lever op til Datatilsynets forudsætninger.
Videregivelse af oplysninger om sygedagpengemodtagere til Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet har behov for at få adgang til at indhente nødvendige oplysninger om
sygedagpengemodtagere, for at Arbejdstilsynets tilsynsindsats i endnu højere grad kan målrettes derhen,
hvor der er flest arbejdsmiljøproblemer.
Oplysningerne om sygedagpengemodtagere vil skulle indgå i Arbejdstilsynets tilsynsplanlægning på lige fod
med de oplysninger, som Arbejdstilsynet har adgang til i dag.
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets fælles it-baserede datagrundlag på beskæftigelsesområdet til brug for
administrationen af arbejdsmarkedslovgivningen, til kontrol og til statistisk opfølgning på
beskæftigelsesindsatsen indeholder allerede i dag oplysninger om modtagere af sygedagpenge.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ikke i dag hjemmel til at videregive nødvendige oplysninger
om sygedagpengemodtagere fra det fælles it-baserede datagrundlag til Arbejdstilsynet.
Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering - via det fælles itbaserede datagrundlag på beskæftigelsesområdet - videregiver nødvendige oplysninger om
sygedagpengemodtagere til Arbejdstilsynet til brug for tilsynets yderligere målretning af sin indsats.
Hjemlen vil blive udnyttet således, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering videregiver oplysninger
om sygedagpengelængden, fraværsårsagen, ydelsen, sagsarten ansættelsessted samt sygedagpengenes
forløb og ophør til Arbejdstilsynet.
340
gældende §§ 68 og 68 a, stk. 7, i styringsloven.
Det foreslås således i stk. 1, at data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer samkøres med data i
kommunernes, andre myndigheders og arbejdsløshedskassernes it-systemer, hvor dette er nødvendigt for
at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser, der udbetales efter
beskæftigelseslovgivningen, herunder manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik.
De i denne sammenhæng relevante regler om rådighedsforpligtelsen fremgår af § 62 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., regler fastsat i medfør af § 62, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
i §§ 13-13c, 74 b og 74 g i lov om aktiv socialpolitik.
Der er med hensyn til ydelser tale om ydelser, der udbetales efter reglerne i beskæftigelseslovgivning. Der er
bl.a. tale om arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp, uddannelseshjælp,
sygedagpenge, ledighedsydelse, m.v.
Det foreslås i stk. 2, at data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan samkøres med data i
indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der
sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.
Samkøring i kontroløjemed skal ske under hensyntagen til de særlige regler i persondatalovgivningen.
OBL § 54 – Kommunernes kontrol
Kommunernes kontrol
§ 54. Kommunen kan ud over de tilfælde, der er omfattet af §§ 11 a og 11 c i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område og § 50 i integrationsloven, kræve oplysninger om den, der ansøger om
eller får ydelser fra kommunen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
sygedagpenge eller integrationsloven, og dennes ægtefælle eller sambo, jf. § 2 b i lov om aktiv socialpolitik,
i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3.
Stk. 2. Kommunen kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til brug for
kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve oplysninger om løn- og
beskæftigelsesperioder m.v. fra arbejdsgivere og oplysninger om pensionsforhold m.v. fra pensionskasser,
livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter.
Stk. 3. Kommunen kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til brug for
kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve andre oplysninger end oplysninger om
økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder, ATP, Nemkontoregisteret og arbejdsløshedskasserne.
Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders,
ATP’s, Nemkontoregisterets og arbejdsløshedskassernes it-systemer, når dette er nødvendigt for at
kontrollere, om betingelserne for at modtage ydelser er opfyldt.
Stk. 4. Oplysningerne i stk. 2 og 3 kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i
den kommune, som indhenter oplysningerne.
341
Stk. 5. Myndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i stk. 2 og 3 i
indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang, oplysningerne som nævnt i stk. 2 og 3
findes i indkomstregisteret, skal kommunen indhente oplysningerne herfra.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om den i stk. 2 og 3 nævnte indhentning af
oplysninger.
gældende § 68 a og dele af bemyndigelsen i § 66, stk. 2, i styringsloven.
Det foreslås således i stk. 1, at kommunen ud over de tilfælde, der er omfattet af §§ 11 a og 11 c i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område og § 50 i integrationsloven, kan kræve oplysninger om
den, der ansøger om eller får ydelser fra kommunen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og integrationsloven, og dennes ægtefælle eller sambo, jf. § 2
b i lov om aktiv socialpolitik, i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3.
Det foreslås i stk. 2, at kommunen uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til
brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kan kræve oplysninger fra
arbejdsgivere om løn- og beskæftigelsesperioder m.v. og oplysninger om pensionsforhold m.v. fra
pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter.
Oplysningerne indhentes med henblik på at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med
udbetaling af ydelser.
Det foreslås i stk. 3, at kommunen uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til
brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kan kræve andre oplysninger end
oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder, ATP, Nemkonto-registeret og fra
arbejdsløshedskasserne. Det foreslås endvidere, at oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med data
fra myndighedens egne, andre myndigheders, ATP’s, Nemkonto-registerets og arbejdsløshedskassernes itsystemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at modtage ydelser er opfyldt.
Samkøringen kan herunder ske med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i
forbindelse med udbetaling af ydelser.
Det foreslås i stk. 4, at oplysningerne i stk. 2 og 3 kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne
vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne.
Det foreslås i stk. 5, at myndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i stk. 2
og 3 i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Det foreslås endvidere, at i det omfang
oplysningerne, som er nævnt i stk. 2 og 3, findes i indkomstregisteret, skal kommunen indhente
oplysningerne herfra.
Det foreslås i stk. 6, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om den i stk. 2 og 3 nævnte
indhentning af oplysninger.
Kommunerne har efter disse bestemmelser bl.a. mulighed for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i
forbindelse med udbetaling af ydelser, herunder tilbud og tilskud, efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en
342
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og integrationsloven.
Samkøring i kontroløjemed skal ske under hensyntagen til de særlige regler i persondatalovgivningen.
OBL § 55 – Forsøg
Kapitel 9
Forsøg
§ 55. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer
inden for beskæftigelsesindsatsen efter § 1, stk. 1, der fraviger bestemmelserne i denne lov.
Forsøg
Gældende ret
Efter styringsloven kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om gennemførelse af forsøgs- og
udviklingsinitiativer, der fraviger lovens regler.
Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte regler om forsøg på beskæftigelses- og sygdagpengeområdet. På
styringslovens område anvendes bemyndigelsen for tiden i forbindelse med frikommuneforsøg og forsøg i
henhold til udfordringsretten.
Det foreslås, at forsøgsbestemmelsen indholdsmæssigt videreføres.
Øvrige bestemmelser i den eksisterende styringslov, som ikke videreføres
Ud over de bestemmelser, der som beskrevet i det foregående foreslås ophævet, er der en række yderligere
bestemmelser i den gældende styringslov, som ikke foreslås videreført. Det drejer sig om følgende:
Den gældende styringslovs § 10 indeholder bemyndigelse til regionsdirektøren om, at denne efter
inddragelse af det regionale beskæftigelsesråd og med ministerens godkendelse kan indgå aftaler med
institutioner, andre aktører eller kommunen om at stille specialistviden om særlige indsatsområder til
rådighed for jobcentrene. Bestemmelsen ophæves, idet beskæftigelsesregionerne nedlægges pr. 1. januar
2015.
Den gældende styringslovs § 69 indeholder regler om finansiering af de opgaver i beskæftigelsesindsatsen,
der hidtil er blevet varetaget af fire statslige beskæftigelsesregioner. Bestemmelsen ophæves, idet
beskæftigelsesregionerne nedlægges pr. 1. januar 2015.
I § 70 i styringsloven er der fastsat bestemmelser, der giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at
fastsætte nærmere retningslinjer for fordeling, anvendelse og administration af de statslige bevillinger til
beskæftigelsesindsatsen, herunder bevillingerne til driften af beskæftigelsesregionerne og til indsatsen i
343
forbindelse med større virksomhedslukninger m.v. Bestemmelsen ophæves, idet beskæftigelsesregionerne
nedlægges pr. 1. januar 2015.
Administrationen og udbetalingen af dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel er med
virkning fra 1. december 2012 overgået til Udbetaling Danmark. Der er efter gældende regler ikke nogen
form for beskæftigelsesindsats over for personer, som modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og
dagpenge ved barsel. Henvisningerne i styringsloven til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel indgår
derfor ikke i lovforslaget.
Den gældende styringslovs kapitel 9 indeholder bestemmelser om kvote for ansættelse med lønstilskud efter
kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det følger af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen,
at for at gøre det lettere at anvende løntilskudsordningen afskaffes det gældende kvote- og sanktionssystem
for løntilskudsordningen, så offentlige arbejdsgivere selv kan vælge, om de ønsker at ansætte en person i
løntilskud.
Forholdet til frikommuneforsøgene
Med hjemmel i § 4 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats har
beskæftigelsesministeren i bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og
sygedagpengeområdet bl.a. givet tilladelse til følgende forsøg på beskæftigelsesområdet i følgende
kommuner: Gladsaxe, Gentofte, Fredensborg, Fredericia, Odense, Odsherred, Vejle, Vesthimmerland og
Viborg (frikommunerne):
– Forsøget indebærer, at frikommunerne kan beslutte, at en anden enhed i kommunen end jobcenteret kan
udføre opgaver og træffe afgørelser om beskæftigelsesindsatsen, og at jobcenteret kan udføre opgaver og
træffe afgørelser, der ligger ud over de områder, der er undtaget fra reglerne.
– Forsøget indebærer, at frikommunerne kan holde virtuelle møder i rehabiliteringsteamet.
Forsøgsperioden løber til den 31. december 2015.
Med dette lovforslag får kommunerne mulighed for at lægge andre opgaver i jobcentrene end dem, der
vedrører beskæftigelsesindsatsen. Jobcentrene skal fortsat varetage beskæftigelsesindsatsen ifølge
lovforslaget. Reglerne om rehabiliteringsteamene er også videreført indholdsmæssigt i dette lovforslag.
Der vil blive iværksat en proces, der i videst muligt omfang skal sikre, at de ovennævnte frikommuneforsøg
kan videreføres under hensyn til de rammer, der fastsættes i nærværende lovforslag.
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 4 i styringsloven.
Det foreslås således at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af forsøgs- og
udviklingsinitiativer inden for beskæftigelsesindsatsen efter den foreslåede § 1, stk. 1, der fraviger
bestemmelserne i denne lov.
Den gældende hjemmel til at iværksætte forsøg anvendes i dag bl.a. til at give frikommuner og kommuner,
som har anvendt udfordringsretten, hjemmel til at fravige de gældende regler om, hvorledes kommunerne
skal organisere beskæftigelsesindsatsen.
344
Frikommuneforsøget blev igangsat den 1. januar 2012 og varer frem til den 31. december 2015. Regeringen
har den 8. oktober 2014 fremsat lovforslag om ændring af frikommuneloven, således at perioden for alle
igangværende frikommuneforsøg forlænges frem til den 30. juni 2017. Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger afsnit 2.5 om forholdet til frikommuneforsøgene.
Udfordringsretten har eksisteret siden 2008 og giver kommuner og regioner og deres institutioner mulighed
for at søge om fritagelse for eksisterende lovgivning i en forsøgsperiode. Det indgår i aftalerne om
kommunernes og regionernes økonomi for 2013, at udfordringsretten fastholdes og forlænges til udgangen
af 2015.
Beskæftigelsesrådet vil som rådgivende for ministeren blive hørt om iværksættelsen af forsøgs- og
udviklingsinitiativer.
For at sikre, at velbegrundede forsøgs- og udviklingsinitiativer vil kunne iværksættes, omfatter muligheden
for forsøg alle regler i loven.
OBL §§ 56 og 57 – Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Afsnit V
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Kapitel 10
§ 56. Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 58, nr. 1, og § 59 træder i kraft den 5. januar 2015.
Stk. 3. § 20, stk. 1, nr. 4, træder i kraft den 1. juli 2015.
Stk. 4. Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177
af 5. november 2014, ophæves.
§ 57. Funktionsperioden for Beskæftigelsesrådets formand, medlemmer, suppleanter og tilforordnede, jf. §
25 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 5.
november 2014, der er udpeget med virkning fra den 1. juni 2014, fortsætter indtil den 1. juni 2018, og rådet
overgår den 1. januar 2015 til at være Beskæftigelsesrådet efter § 24 i denne lov. Repræsentanten for Danske
Regioner, jf. § 24, stk. 2, nr. 7, udpeges første gang med virkning fra den 1. januar 2015 og med
funktionsperiode indtil den 1. juni 2018.
Stk. 2. Medlemmer og suppleanter af de regionale arbejdsmarkedsråd, jf. § 28, udpeges første gang med
virkning fra den 1. januar 2015. Udpegningen gælder indtil den 1. juni 2018. Tilforordnede udpeges første
gang med funktionsperiode indtil den 1. juni 2018. Formanden og suppleanten for denne udpeges første
gang med funktionsperiode indtil den 16. september 2016. Herefter udpeges en formand og en suppleant
for denne med virkning fra den 16. september 2016 og med funktionsperiode indtil den 1. juni 2018.
Stk. 3. Det regionale arbejdsmarkedsråd godkender, jf. § 29, nr. 5, første gang inden den 1. april 2015 de
regionale positivlister over korte erhvervsrettede uddannelsesforløb, jf. § 33 b i lov om en aktiv
345
Til § 56
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2015.
Det foreslås i stk. 2, at § 20, stk. 1, nr. 4, om oprettelse af et nationalt kontaktpunkt træder i kraft den 1. juli
2015.
Det foreslås i stk. 3, at lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats ophæves, da den erstattes af nærværende lov.
Til § 57
Efter den gældende § 34 i styringsloven, er det siddende beskæftigelsesråds formand, medlemmer,
suppleanter og tilforordnede udpeget med virkning fra den 1. juni 2014 (året efter det kommunale valgår)
med funktionsperiode indtil den 1. juni 2018.
Efter den gældende § 38 i styringsloven er de siddende regionale beskæftigelsesråds medlemmer og
suppleanter udpeget for 4 år med virkning fra den 1. juni 2014 (året efter det kommunale og regionale valgår)
indtil den 1. juni 2018. Formanden og dennes suppleant er udpeget for 2 år med virkning fra den 1. juni 2014.
Efter den gældende § 45 i styringsloven er de lokale beskæftigelsesråds formænd, medlemmer og
suppleanter udpeget for en fireårig periode med virkning fra den 1. juni 2014.
Det foreslås i stk. 1, at det siddende beskæftigelsesråd fortsætter sin nuværende funktionsperiode ud, da
der, bortset fra at Danske Regioner får en plads i rådet, ikke er foreslået ændringer i rådets sammensætning
og funktionsperiode.
Det foreslås i stk. 2, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd udpeges med virkning fra den 1. januar 2015.
Det foreslås, at rådets funktionsperiode løber indtil den 1. juni 2018. Det vil sige 3 år og 5 måneder. Det
foreslås videre, at funktionen som formand og suppleant deles lige i den resterende funktionsperiode frem
til den 1. juni 2018, således at der udpeges en formand og en suppleant for denne med virkning fra den 1.
januar og med funktionsperiode frem til den 16. september 2016 og herefter en ny formand og
formandssuppleant med virkning fra den 16. september 2016 og indtil den 1. juni 2018.
Efter forslaget til en ny § 33 b i det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love afsættes der en regional
uddannelsespulje for at understøtte, at flere ledige kan få korte erhvervsrettede uddannelsesforløb fra første
ledighedsdag. Ifølge forslaget udarbejder Beskæftigelsesministeriet regionale positivlister over de
uddannelser, der kan tilbydes. Positivlisterne skal godkendes af de regionale arbejdsmarkedsråd, jf. forslaget
til § 29, nr. 5, i nærværende lovforslag.
Da positivlisterne skal kunne anvendes fra den 1. januar 2015, og da de regionale arbejdsmarkedsråd først
kan udpeges med virkning fra denne dato, foreslås det i stk. 3, at den regionale uddannelsespulje indtil den
1. april 2015 administreres efter positivlister, som Beskæftigelsesministeriet har udmeldt. Der henvises til
346
bemærkningerne til § 1, nr. 38, i det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love.
Rådene får således første gang en periode på tre måneder til at behandle og godkende positivlisterne.
§ 57
Kommentar:
Da positivlisterne skal kunne anvendes fra den 1. januar 2015, og da de regionale arbejdsmarkedsråd først
kan udpeges med virkning fra denne dato, er det foreslået i § 57, stk. 3, at den regionale uddannelsespulje
indtil den 1. april 2015 administreres efter positivlister, som Beskæftigelsesministeriet har udmeldt. Der
henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 38, i det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love.
347

Beskæftigelsesreformen

Transcription

Similar documents

AB 421 - Ansøgning om befordringsgodtgørelse

private Mønsteroverenskomst

Denne side kan ikke vises pga. licensrettigheder. Venligst kontakt

Feriekalender 2014 - Jobcenter Herning

Uddannelsesløft - info

Etablering af virksomhedspraktik

sammen om integration - Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Voksenlærling pjece