PDF - Rosendahls Mediaservice

Danes
01
Magasinet for globale danskere
Tema: FORENINGENS
ildsjæle
12
Succes i Californien
Et personligt portræt af en usædvanelige
kunstener og unik entreprenøren
38
Journalist blandt
ekstremister
Interview med dansk freelancejournalist
om at arbejde i Afghanistan og Syrien
28
Hjem til Aarhus
Smilets by forvandler sig fra dansk
provins til international storby
Februar 2015 – udgives af Danes Worldwide
Den lille Havfrue
70 cl. 40 % Vol
Økologisk
Med sine hvide skærme lyser hylden op i midsommerens landskab, mens mosekonen brygger og romantikken blomstrer. Er der noget mere dansk? Måske
en tur langs vore kyster med de tornede havtorn.
Netop hyldeblomsten og havtornen er inspirationen
til denne spiritus. Øvrige urter og bær kendes kun af
havfruerne, Søbogaard og et par stykker til.
Søbogaard har gennem tiderne stået på god fod med
mange havfruer. Flirten med havfruer bør dog ikke
overdrives. Ej heller flirten med denne spiritus, “Den
lille Havfrue” bør kun nydes ved lejligheder, du ønsker
at mindes med glæde. Kan nydes med isterninger eller
som basis i din helt egen cocktail.
God fornøjelse
Søbogaard
Tlf. 0045 57526060
4140 Borup, Danmark
www.snn.dk
Økologi siden 1976
Indhold
OM DANES WORLDWIDE
Foreningen Danes Worldwide har
siden 1919 været talerør for danskere i udlandet. Vi skaber kontakt
mellem danskere i verden og forbedrer livs- og arbejdsvilkårene for
jer, der er med til at sætte Danmark
på verdenskortet.
Protektor: H.M. Dronningen
Danes Worldwide
Købmagergade 67, 2
1150 Købenahvn K
Danmark
Tlf.: +45 33 32 09 13
danes@danes.dk
www.danes.dk
abc.danes.dk
Magasinet Danes
Ansvarshavende redaktør:
Anne Marie Dalgaard
Redaktør: Øivind Holtermann
(redaktion@danes.dk)
Layout: Anne Sofie Bendtson
Annoncer: Niels Hass
(+45 7610 1156/+45 2933 6606
nh@rosendahls.dk)
Tryk: AKA Print A/S
Distribution: Swiss Post / Porto
Partner
ISSN 1904-5360
Årgang 95
Forsidefoto: Det Nationalhistoriske
Museum (Frederiksborg Slot)
Magasinet Danes udsendes til
medlemmer af Danes Worldwide.
Udkommer 6 gange årligt. Eftertryk
af usigneret stof er tilladt med
tydelig kilde­angivelse.
Piet Hein © Danmarksglobus &
tekstlinje anvendt med venlig tilladelse af Piet Hein a/s, Middelfart.
Magasinet DANES trykkes på FSCmærket papir for at skåne miljøet.
Artikler i DANES udtrykker ikke
nødvendigvis Danes Worldwides
synspunkter.
Artikler
6 NAIROBI
Middelklassen stormer frem. DANES
interviewer en dansk digital entreprenør samt
Dansk Røde Kors’ landechef om udviklingen
28 AARHUS I FORVANDLING
Smilets by udvikler sig mere og mere
internationalt frem mod 2019, når Aarhus
bliver europæisk kulturby
34 SVÆR JOBJAGT I AARHUS
38 JOURNALISTIK UNDER EKSTREME KÅR
Den anerkendte danske freelancejournalist,
Nagieb Khaja, fortæller om at blive kidnappet
af Taleban og interviewe islamister i Syrien:
“Hver gang siger jeg til mig selv, at det er slut
efter denne rejse.”
20 HJEMVENDT FRA LONDON
Tidligere repræsentant Malene Kastor er flyttet
til København med sine to børn og britiske
kæreste: Nu er det hende, der står på mål for
kritik af bopælsland
24 EN VERDENSTUR I KAFFE
Foreningens nye repræsentant i Geneve har
usædvanlig indsigt i globale kaffe-forhold og
beskriver nydelsesmidlets rejse fra troper til kop
Faste sider
4 LEDER
43 JØRN LUND
41 HJÆLPEFOND FOR DANSKE I UDLANDET
Sprogeksperten dykker ned i skolernes
reducerede danskundervisning og beretter om
folketingspolitikeres (mis)forhold til kommaer
52 INTERNATIONALE TESTAMENTER
46 JURIDISK VEJLEDNING
To udprægede specialister på området
vejleder om international arveskat og særlige
faldgruber
56 DANSK DIAMANTBRULLYP I KENYA
Molly og Peder Mortensens sammenhold i 60
år blev markeret på behørig vis i Nairobi
48 BØGER
Nye bogudgivelser om (bl.a.) Lise Nørgaard,
Suzanne Brøgger
50 CHRISTOPHER ARZROUNI
Børsens debatredaktørs faste klumme
Tema: REPRÆSENTANT
kridter denne gang linjerne op efter
terrorangrebene i Paris
10 DANES WORLDWIDES
REPRÆSENTANTER
Danes Worldwides juridiske medarbejder
vejleder om udlejning af sommerhus i Danmark
og ansøgning om dobbelt statsborgerskab
Hvad vil det sige at være lokal repræsentant
for foreningen og hvor er vi aktive?
12 SUCCES I CALIFORNIEN
To danske kvinder har på hver sin måde indfriet
livsdrømmen
16 DANSK-TYRKISK SAMARBEJDE
Foreningens repræsentant i Istanbul har
interviewet danske og tyrkiske erhvervsfolk
om samarbejde over grænser
20
54 KRYDSORD
57 DANES WORLDWIDE INDEFRA
Generalsekretær Anne Marie Dalgaard
om (bl.a.) Danes Worldwides seneste
bestyrelsesmøde, danskundervisning og sit
besøg hos Danskskolen i Dubai
58 MEDLEMSNYT
Nye medlemmer og medlemmer, der er flyttet
til nye lande
38
Find os på www.facebook.com/
danesworldwide
DANES 1
2015
3
Leder
VELKOMMEN TIL
DANMARK?
Velkommen til et nyt år og til et nyt nummer af
DANES. Vi har igen en række spændende artikler,
der afspejler vores medlemmer og deres aktiviteter
og dermed mangfoldigheden i Danes Worldwide.
Det er en fantastisk mulighed og kan være noget
af en udfordring at være ude i verden i forbindelse
med arbejde, studier eller andet. Og det kan være
en stor omvæltning at komme tilbage til Danmark,
selv om vi tror, at vi kommer tilbage til kendt territorium. Landet har bare ændret sig meget i de
år, vi har været væk, og selv om vi har holdt ferie
i Danmark, er det på ingen måde det samme som
pludselig at skulle etablere sig på ny i moderlandet.
Om det fortæller vores tidligere repræsentant i
Storbritannien, Malene Kastor, i sin beskrivelse af
at genopdage Danmark.
Når vi kommer hjem til Danmark, rammer det os,
hvor lidt efterspørgsel der egentlig er på international erfaring, selv om der i forskellige medier er fine
ord om behovet for global og mobil arbejdskraft.
Danes Worldwide kan kun bakke op om erhvervsorganisationernes fokus på at tiltrække såvel
faglært som ufaglært international arbejdskraft
til Danmark. Cirka hver andet medlem af Danes
Worldwide er ifølge vores seneste medlemsundersøgelse gift med en udenlandsk ægtefælle, så vi vil
naturligvis gerne have, at disse får en chance på det
danske arbejdsmarked, da det er den bedste måde
at blive integreret på. Vi vil også gerne gøre opmærksom på, at de tusindvis af danskere, der hvert
år vender hjem efter ophold i udlandet, udgør en
stor ressource for det danske arbejdsmarked. Lad
os byde dem velkommen.
Der er ingen tvivl om, at København er en dejlig
by, men der sker mange spændende ting andre
steder i Danmark. Vi producerede fornylig som
led i Danes Worldwides online danskundervisning
en undervisningsfilm om Søfartsmuseet i Helsingør, og vi har i forbindelse med Sommerskolen
hvert år megen gavn af Fyns smukke landskaber og
kulturelle tilbud. Men hold også blikket rettet mod
Aarhus, som i 2017 skal være europæisk kulturby.
I denne udgave bringer vi blandt andet også en
artikel om de mange nye internationale tiltag og
aktiviteter, der foregår i Aarhus. Læs den – og besøg Smilets by! Og læs gerne DANES på vej i toget
derhen.
REGNSKAB
PricewaterhouseCoopers
Bank: Danske Bank
Holmens Kanal 2, DK-1090
København K
s.w.i.f.t. DABADKKK
IBAN-nr. DK 39 3000
-3121068958
Kontonummer 3001 3121
068958
CVR nr. 53035728
God fornøjelse.
Anne Marie Dalgaard
Generalsekretær
4
BESTYRELSE
Formand Michael M. Mørch
Næstformand Carsten Dencker
Nielsen
Cand.oecon Kirsten
Smedegaard Andersen
Lektor Inge Gorm Hansen
Adm. dir. Bent Pedersen
Adm. dir. Lars B. Jørgensen
Direktør Jens Olesen, Brasilien
Ambassadør Freddy Svane,
Indien
Direktør Jens M. Jensen,
Spanien
Direktionssekretær Marianne
Hostrup Richter
Direktør Thomas Bustrup
Forlagsredaktør Julie
Schmiegelow
DANES 1
2015
HERLUFSHOLM SKOLE
TILBYDER:
• Grundskole 6. - 10. klasse
• Dansk studentereksamen (STX)
• International 9. kl./1.g med
IGCSE eksaminer (Prep-IB)
• International Baccalaureate (IB)
HERLUFSHOLM SKOLE
- en dansk skole med globalt udsyn
Herlufsholm Skole er en traditionsrig, dansk skole med mange elever, der har
forældre bosiddende i udlandet.
På kostskolen bestræber vi os på at skabe et hjemligt miljø, hvor undervisning,
fritidsaktiviteter og livet på elevgårdene udgør kernen i kostelevernes fælles
hverdag.
De smukke omgivelser, historiske traditioner og stærke værdier er med til
at skabe rammen om en uddannelse med et højt fagligt niveau, hvor der er
plads til individualitet og ambition samt fokus på både personlig og akademisk
udvikling.
Et rigtig aktivitetsprogram giver eleverne mulighed for at udøve sport,
dygtiggøre sig inden for kunst og deltage i forskellige projekter såsom
Round Square, the Duke og Edinburgh Award og Model United Nations,
hvor de møder børn og unge fra hele verden.
LÆS MERE OM SKOLEN PÅ WWW.HERLUFSHOLM.DK
HERLUFSHOLM SKOLE OG GODS • Herlufsholm Allé 170 • DK - 4700 Næstved • Tlf. +45 55 75 35 00 • rektorkontor@herlufsholm.dk
Nairobi mellem
slum og mobilteknologi
Østafrika rykker. I Kenya stormer middelklassen frem, og den digitale
revolution skaber helt nye muligheder. Men uligheden er stadig stor. DANES
har bedt to danskere i Nairobi – en ung digital entreprenør og landechefen
for Dansk Røde Kors – nuancere udviklingen.
Foto: Sayyid Azim / Polfoto
TEKST: MALENE HEDEGAARD
6
DANES 1
2015
“H
er sker er masse. Det
vrimler med små nye techvirksomheder, og der er
virkelig god grobund for at drive forretning, hvis man har en god idé.”
Sådan fortæller Martin Møller Nielsen
fra Kenyas hovedstad Nairobi. I 2012
var han med til at starte virksomheden
Mdundo, der hurtigt er blevet Østafrikas største digitale musiktjeneste. Han
fortsætter:
“Der er en voksende middelklasse
hernede, som er både købedygtig og –
ikke overraskende – ønsker sig de samme
bekvemmeligheder, som vi i Vesten
er vant til. Derfor er der et marked for
virksomheder, der kan levere de varer og
ydelser, som bliver efterspurgt,” fortæller
den unge dansker, der står for den daglige
drift af den danskejede virksomhed.
Radikalisering i udkanten
I et andet hjørne af Nairobis forretningsliv sidder Jeanette Bækmark, Dansk Røde
Kors’ landechef for Kenya og Somalia.
Også hun ser positivt på den aktuelle
udvikling i området, men i kraft af sit
arbejde ser hun også en anden side af
landet:
“Der er stadig mange problemer at tage
sig af. Alene i Nairobi bor 60 procent af
befolkningen i slumområder – stuvet
sammen på 6 procent af byens areal, og
med mangelfuld eller slet ingen sanitet og
kloakering,” siger hun og fortsætter:
“Ude i landet er der problemer med
sundhed, fattigdom og i de seneste år
også med et fænomen som radikalisering.
Al-Shabaab (der i mediebilledet langt
overvejende optræder i sammenhæng
med Somalia, red.) huserer oppe nordpå
ved grænsen til Somalia,” fortæller Jeanette Bækmark, der har været udstationeret i Kenya siden 2013.
Hun tilføjer, at hun og hendes vestlige
kolleger på grund af truslen fra Al-Shabaab og lignende grupperinger slet ikke må
færdes nordpå:
“Kidnapningsrisikoen i de områder er
simpelthen for stor. Og det gør helt klart
vores arbejde sværere, fordi vi ikke kan
monitorere vores projekter dér, men må
DANES 1
2015
overlade monitoreringsarbejdet til vores
lokale samarbejdspartnere,” fortæller hun.
Østafrikas London
Men selvom Afrika stadig slås med både
klassiske og nytilkomne tredjeverdensproblemer, er der som sagt også positive udviklingstendenser at spore. I mange lande
er velstanden stigende, og i den udvikling
spiller den digitale revolution en vigtig
rolle, fortæller Martin Møller Nielsen:
“Især den mobile revolution har betydet, at Afrika har kunnet springe nogle
af de udviklingsled over, som vi i Vesten
har brugt dele af det 20. århundrede
på. Mange, som i dag har fået råd til en
mobiltelefon, har for eksempel aldrig
nået at få hverken tv eller computer. Og
bare sådan noget som et postsystem,
hvor alle borgere har en postkasse – det
kommer aldrig til at ske i Kenya, fordi de
logistiske udfordringer simpelthen er for
store. Men dér kan mobilteknologien gå
ind og udfylde en vigtig rolle, fordi mere
og mere kan klares med en smartphone”,
fortæller Martin Møller Nielsen.
Om livet i hovedstaden fortæller han,
at Nairobi er for Østafrika, hvad London
er for Europa:
“Nairobi er Østafrikas centrum. Det er
her, alle udenlandske virksomheder og
organisationer har hovedkontor, og det
Jeanette Bækmark
• 51 år og fra København
• Uddannet antropolog fra Københavns
Universitet
• Har været udstationeret for Dansk Røde Kors
i bl.a. Vietnam, Uganda og Thailand og siden
2013 i Kenya
• Bor i Nairobi med sine to teenagedøtre (den
yngste på 14 år følger Danes Worldwide’s
onlinekurser i dansk)
›
7
hænger blandt andet sammen med, at klimaet er så behageligt sammenlignet med
andre af regionens storbyer”.
Men forskellen mellem by og land er
kolossal, fortæller de to danskere samstemmende. Jeanette Bækmark peger på,
at den danske forestilling om ‘Udkantsdanmark’ er det rene vand i forhold til
virkeligheden i Kenya:
“Hernede kan man virkelig tale om et
‘Udkantskenya’ og om en kæmpe kontrast mellem land og by. Landområderne
er både underudviklede og underservicerede, og problemet med slum i hovedstaden er delvis et produkt af dét, fordi
tilstrømningen til byerne fra landet er så
stor,” fortæller hun.
Foto: Jeanette Bækmark / privat
Meget mere end sult og ebola
Både Jeanette Bækmark og Martin Møller Nielsen er trætte af det gængse billede
af Afrika som ‘offer-kontinentet’, det bare
er synd for:
“For det første skal man holde op med
at tale om Afrika som en ensartet størrelse, for det er et kæmpe kontinent med
store regionale forskelle,” siger Martin
Møller Nielsen.
“For det andet er der også inden for
det enkelte land eller region en masse
positive tendenser. I Kenya, som jeg
i sagens natur kender bedst, er der et
mylder af små virksomheder, der pibler
op af vækstlaget, og nogle taler ligefrem
om Nairobi som den næste silicon val8
ley,” fortæller han. Jeanette Bækmark
supplerer:
“For mange danskere er Afrika én stor
udifferentieret masse. Mange tror for
eksempel, at vi går rundt i konstant fare
for at blive smittet med ebola. Men risikoen for, at ebola når Europa, er lige så
stor som for, at den når Østafrika, for der
rejses lige så meget mellem Vestafrika og
Europa som mellem Vest- og Østafrika,”
pointerer hun.
“Men Afrika er selvfølgelig stadig i en
eller anden forstand det ‘sidste’ kontinent
sådan forstået, at kontinentet som helhed
halter bagefter resten af verden. Det er
ikke, fordi kontinentet ikke har flyttet
sig i de sidste tredive år, men fordi resten
af verden også har flyttet sig. Uligheden
mellem kontinenterne består, men Afrika
er i velstandshenseende et helt andet
kontinent, end det var for tredive år siden,” påpeger hun.
den måde, nødhjælpsindustrien fungerer på: Der er en tendens til, at når der
kommer støttepenge ind over et projekt, så flytter fokus fra slutbrugerne til
donorerne, fordi virksomheden nu skal
bruge en masse ressourcer på at rapportere tilbage til donorerne frem for at
udvikle deres forretningsidé,” mener han.
Som et eksempel nævner han en lokal
start up-virksomhed, som udviklede en
mobiltjeneste, der skulle hjælpe landets
bønder med at opnå den rette pris for
deres afgrøder:
“For et beskedent beløb kunne landmanden få en sms med dagsprisen på
hans afgrøder, så han ikke blev snydt af
sin middle man. Det er et supergodt koncept, men lige så snart der kom donorpenge ind i projektet, gik der rapportskrivning og dokumentation i den for
virksomhedens stiftere, som nu pludselig
har meget mindre tid til produktudvikling og brugernes behov,” fortæller Martin Møller Nielsen.
For Jeanette Bækmark, der som Røde
Kors-ansat står midt i problematikken,
er fænomenet ikke ukendt. Men hun
påpeger, at der også er en mening med
rapportskrivningen:
“Det er jo vigtigt at kunne dokumentere,
Hjælper hjælpen?
Om velstandsstigningen er kommet til
Afrika i kraft af efterkrigstidens omfattende udviklingsbistand eller i kraft af
en indre udvikling, er et ofte debatteret
spørgsmål. Martin Møller Nielsen tror
mest på det sidste:
“Velstand kan ikke importeres udefra.
Det nytter ikke noget med nok så mange
donerede brønde, hvis der ikke lokalt er
ressourcer til at vedligeholde dem. Og
der er også en anden uheldig side ved
DANES 1
2015
Martin Møller Nielsen
• 25 år og fra Lyngby
• Medstifter (sammen med to andre danskere
og en russer) af den digitale musiktjeneste
Mdundo. Virksomheden holder til i Nairobi
med østafrikanere som primær målgruppe,
men har brugere over hele verden
• Har studeret Business Studies på Cass
Business School i London, men tog orlov fra
studiet for at hellige sig Mdundo
• Har boet i Nairobi siden 2012
at donorpengene bliver brugt fornuftigt. Men bortset fra det har det private
erhvervsliv bestemt nogle arbejdsmåder, som kan være frugtbare at inddrage i hjælpearbejdet. For eksempel er
erhvervslivets fokus på rentabilitet og
afkast ikke nødvendigvis i modstrid med
udviklingsverdenens fokus på at hjælpe.
Hjælpebranchen har på sin side en solid
viden om, hvordan blandt andet ny teknologi kan tilpasses en lokal udviklingssammenhæng. De to branchers respektive tilgange supplerer hinanden godt, og
derfor er der også globalt en tendens til,
at man arbejder tættere sammen om fælles løsninger,” siger hun.
“Kom herned!”
En ting, som Røde Kors-landechefen og
tech-entreprenøren er enige om, er, at
livet som udlandsdansker er afhængighedsskabende:
“Livet i udlandet er fuld af fede oplevelser. Kenya er et utrolig spændende
Livet i udlandet er fuldt af fede
oplevelser. Kenya er et utrolig
spændende sted at være, og Nairobi
er en international by med gang i
den på alle fronter.
Martin Møller Nielsen
sted at være, og Nairobi er en international by med gang i den på alle fronter.
Udviklingstempoet er noget højere end
derhjemme, og man risikerer at blive så
bidt af det, at det bliver svært at vende
hjem til Danmark igen”, siger Martin
Møller Nielsen.
Jeanette Bækmark, der har været udstationeret flere gange over de sidste fjorten
år og har haft sine to døtre med hele
vejen, supplerer:
“Som mange udlandsdanskere sikkert
ved, er udlændigheden vanedannende.
Man risikerer at få en frygtelig kløe i
skoene, når man vender hjem igen –
men det skal ikke afholde én fra at tage
af sted til at begynde med. Og man skal
ikke frygte, at børnene kommer til at
lide under det. Selvfølgelig savner de det
hjemlige i starten, men de får så meget
andet med sig, som opvejer savnet. Og
så er der ofte mulighed for at få en bedre
skoleuddannelse, end man får på en
dansk folkeskole.”
Martin Møller Nielsens råd til andre,
der går med en udlandsdansker – eller
bare en god idé – i maven, er at tage på
en ferie eller rekognosceringstur til det
pågældende sted:
“Køb en rejse – det kan gøres billigt i
dag – og tag ned og kig på landet. Kenya
er fyldt med opgaver, der venter på en
løsning, og sådan er det sikkert også i
mange andre ikke-vestlige lande. Hvis
man er lidt idérig og entreprenant, er der
masser af muligheder,” bedyrer han.
VERDEN SKAL EROBRES!
Vi glæder os til at udfordre dig!
International
Baccalaureate
SKALs har et spændende tilbud til dig, der
ønsker at færdiggøre hele din internationale
grunduddannelse i Danmark.
• internationalt anerkendt
• giver adgang til universiteter
over hele verden
• undervisning på engelsk
MARGINAL.DK
- den internationale
studentereksamen
Cambridge IGCSE på SKALs + International Baccalaureate (IB) eller
studentereksamen med kollegieplads på et af de kostgymnasier vi
samarbejder med.
Du kan bo på skolens kostafdeling.
Der er også mulighed for at bo på
et kollegium i tilknytning til skolen.
Logo · Skals Efterskole
Marginal Reklamebureau · marginal.dk
Ring og rekvirer yderligere
oplysninger om uddannelsen,
kostskolen og kollegiet.
VI HAR FOKUS PÅ DIG, DIN PERSONLIGE OG BOGLIGE UDVIKLING
www.nyborg-gym.dk
Tlf +45 65 31 02 17
SKALS EFTERSKOLE · KÆRVEJ 11, 8832 SKALS · TLF.: +45 8669 5011
BESØG OS OGSÅ PÅ: WWW.SKALS-EFTERSKOLE.DK
DANES 1
2015
9
Bliv repræsentant
for Danes Worldwide
I øjeblikket repræsenterer 101 danskere på frivillig basis foreningen Danes
Worldwide i lande over hele verden. De er ildsjæle, som stiller deres erfaringer
og lokalkendskab til rådighed for andre medlemmer i deres områder. Danes
Worldwide søger efter endnu flere danskere i udlandet, der har mod på at
påtage sig hvervet.
TEKST: JESPER MALMOSE, KOMMUNIKATIONSKONSULENT I DANES WORLDWIDE
D
en 1. januar 2012 blev det
rigtig besværligt for mange
danskere i udlandet at få et
nyt pas. Nye regler og krav om digitale
fingeraftryk og underskrift gjorde, at
mange af Udenrigsministeriets repræsentationer i udlandet ikke længere
kunne udstede pas lokalt. Konsekvensen var, at danskere i fx New Zealand
nu skulle ud på en dyr og strabadserende rejse til Danmarks ambassade
eller generalkonsulat i Australien for at
få deres danske pas fornyet.
Der bliver lyttet
Danes Worldwides repræsentant i
New Zealand, Annette Westergaard
Jensen, reagerede ved at skrive en
artikel i medlemsmagasinet DANES
med en kritik af de ændrede forhold.
Artiklen beskrev levende de faktiske konsekvenser for eksempelvis en
dansk forælder med tvillinger i New
Zealand, der ligeledes manglede nye
pas og derfor var nødsaget til at tage
ud på en lang og cirka 12.000 kroner
dyr ’dokumentrejse’:
”Nu venter der os danskere i New
Zealand en returrejse på mere end
10
2.000 km, når vi har brug for noget så
elementært som at forny vores pas –
svarende til at flyve fra København til
Athen pga. et dokument.”
Artiklen blev læst i afdelingen
Borgerservice i Udenrigsministeriet i
København, og ministeriet annullerede fire måneder senere det oprindelige krav om, at også børn under 12 år
skulle møde personligt op på nærmeste
ambassade, for at kunne få nye pas.
”Det var ikke mindst en artikel i jeres
medlemsblad om særlige problemer
ved pasudstedelse i New Zealand, der
gjorde os opmærksomme på de helt
særlige forhold, hvor der er meget
stor afstand til en dansk ambassade,”
oplyste Ole Egberg Mikkelsen, chef for
Udenrigsministeriets Borgerservice, i
DANES.
Samtidig opfordrede Borgerservicechefen til et tættere samarbejde mellem
ambassader og konsulater, og Danes
Worldwides repræsentantkorps:
”I forbindelse med besøg af ’de flyvende kufferter’ vil vi opfordre vores
ambassader og konsulater til at samarbejde med de lokale repræsentanter
for Danes Worldwide. Det vil være en
DANES 1
2015
god måde at gøre den lokale koloni opmærksom på, hvornår der er mulighed
for at få optaget biometri til pas.”
Hvem er de,
repræsentanterne?
I 56 lande har Danes Worldwide medlemmer, som har påtaget sig hvervet
som repræsentant for foreningen.
Hvem er de?
”Der er nogle særlige egenskaber en
repræsentant skal have,” siger senior
corporate advisor Pál Jauernik, som
også er Danes Worldwides repræsentantansvarlige, og forklarer:
”En repræsentant er en mand eller
kvinde, der ønsker at gøre en forskel
uden vederlag– ligesom i fodboldklubben eller andelsboligforeningen. En
repræsentant er en person, som kender
og forstår sit lokalområde – både personligt, politisk og kulturelt.”
Repræsentantkorpset tæller både
yngre og ældre medlemmer med vidt
forskellige erfaringer.
”Vi har adskillige repræsentanter, som har boet og arbejdet i deres
lokalområder i rigtig mange år,” siger
Pál Jauernik, ”og det er naturligvis en
Medlemmer af Danes Worldwide repræsenterer i dag foreningen i 56 lande. På sekretariatet i København
er vi meget interesseret i samarbejde med lokale danskere i alle de lande der p.t. ikke har en lokal
repræsentant. Tag meget gerne kontakt til Pàl Jauernik (www.danes.dk/netvaerk/vores-repraesentanter).
stor fordel for lokalkendskabet. På den
anden side har vi også repræsentanter,
som er kommet til for ikke så længe siden. De har så den fordel, at de for nylig
har oplevet udfordringerne ved at flytte
til et andet land på egen krop.”
Engagement og netværk
Nu er det bestemt ikke alle repræsentanter, som får de danske myndigheder
til at ændre praksis, som Annette Vestergaard Jensen gjorde det. Men mindre
kan bestemt også gøre det! Der kan
være mindst lige så meget engagement i
at hjælpe nytilflyttede danskere til rette
og give tips og gode råd til skrevne og
uskrevne regler i lokalområdet og i at arrangere en julefrokost, en grundlovsfest
eller fx en guidet tur i området.
”En repræsentant er derfor en udadvendt og initiativrig person, som har
et godt drive og er god til at netværke
og til at udbrede kendskabet til Danes
Worldwide og vores tilbud og produkter. Det handler jo om at gøre noget for
eksisterende medlemmer og om at vise
andre fordelene ved at blive medlem,”
siger Pál Jauernik.
medlemmer fra deres lokalområde som
legatmodtagere”, fortæller Pál Jauernik.
Personlig kontakt
Nyoprettet pulje til
repræsentant-arrangementer
Lokalkendskabet drejer sig ikke kun
om praktiske ting og gode råd. Det
handler naturligvis også i høj grad om
menneskelig omsorg og engagement:
Repræsentanterne er Danes Worldwides ambassadører ude i verden og bliver
derfor opfordret til at tage kontakt til
nytilflyttede danskere i deres område.
”Den personlige kontakt betyder rigtig meget. Både med hjælp til fx kontakt
til lokale myndigheder eller bare med en
kop kaffe og en snak med en anden dansker. Kendskabet til udedanskere gennem repræsentanterne har vi på sekretariatet glæde af, fx når vi uddeler legater
til foreningens Online Danskundervisning og tre ugers undervisning i dansk
sprog og kultur på Danes Worldwides
Sommerskolen for medlemmernes
børn. Repræsentanterne kan indstille
”Her i 2015 har vi valgt at sætte ekstra fokus på repræsentantkorpset. Det betyder,
at jeg selv vil intensivere kontakten til
repræsentanterne. I den forbindelse har
vi som noget helt nyt oprettet en særskilt
pulje på 100.000 kroner, hvorfra man
som repræsentant kan søge penge – fx
som tilskud til at arrangere begivenheder
eller møder for danskere i lokalområdet.”
Selvom Danes Worldwide er repræsenteret i p.t. 56 lande (i en række lande er
der mere end en repræsentant, red.) er
der stadig brug for flere. Bl.a. også fordi
der stadig er en del lande, hvori foreningen ikke er aktivt repræsenteret endnu.
Pál opfordrer hermed interesserede
medlemmer til at kontakte ham på
pal@danes.dk, hvis de har fået blod på
tanden til at blive lokal repræsentant for
Danes Worldwide.
DANES 1
2015
11
Feminin succes
i Californien
Dette er en hyldest til drømmeri, pionerånd og troen på livet og en fortœlling
om to spœndende danske kvinder i Californien, for hvem drømme er blevet til
fantastisk virkelighed: Fra handelsrejsende i forårsruller til ejer af en ranch med
ridecenter – og fra kunstnerdrøm til portrœtter af præsident Barack Obama og
Kronprinsesse Mary.
TEKST: JØRGEN KREJSBØL, REPRÆSENTANT I SAN FRANCISCO INDTIL 1. JANUAR 2015
Foto: Privat
12
DANES 1
2015
K
arin Dilou og Gugger Petter er
to kvinder med vidt forskellig
baggrund, som begge bor i det
naturskønne Marin County lige nord for
Golden Gate-broen i San Francisco. For
dem begge gælder det, at tålmodighed og
stœdighed, samt store arbejdsindsatser
har bragt dem stor succes i livet.
Gugger Petter voksede op på Østerbro
i København. Hendes far var bagermester
og kongelig hofleverandør. Sammen med
moderen tog han Gugger med på bl.a.
Frederiksborg Slot for at se kunst. Som
så mange børn drømte Gugger dengang
om at bo på et slot – en drøm, som siden
skulle vise sig at føre netop til Frederiksborg slot.
Gugger viste allerede fra barndommen
talent for kunst. Hun havde lœrt at hœkle
og strikke, og hun beskœftigede sig
dagligt med at tegne, male og sy. Gugger
blev derfor uddannet i Fashion Design
på Den Frie og Merkantile Kunstskole i
København i 1960’erne. I 1970 rejste hun
til Italien i tre år for at studere kunst ved
Roms Kunstakademi og arbejde på deltid
i modebranchen. Italien blev og er stadig
en stor inspirationskilde for hende, og
den tidlige Renœssance og Byzantinske
kunst blev grundlaget for hendes egen
portrœtkunst.
Fra Italien gik turen til Mexico, hvor
hun opholdt sig i 11 år og arbejdede med
møbelstoffer samt udviklede en vœveteknik, der senere ville få stor betydning
for hendes vœrker. Efterfølgende var hun
tre år i Belgien og arbejdede der med
specielle garntyper fra Mexico.
Billedkunst med avispapir
Uanset hvor hun har opholdt sig, søgte
hun konstant nye veje og metoder i søgen efter sin helt personlige kunstniche.
Dette lykkedes, da hun i 1986 flyttede
videre til San Francisco. Hun fik således
udviklet en sensationel og enestående
billedkunst baseret på avispapir. Hovedattraktionen ved avispapir som det
primœre kunstmedium var for hende
den udfordring og begrœnsning, som
materialet indebœrer: Aviserne gav
hende inspiration til at lave små ruller,
der klistres og ferniseres, og ved skabelsen af mange rør bliver de grundlag for
Da Barack Obama satsede på at
blive prœsidentkandidat i 2007, fik
Gugger til opgave at lave et portrœt
af ham. Det skulle naturligvis vœre
baseret på avispapir fra the Chicago
Tribune – Obamas hjemby
Gugger Petter
et byggemateriale, hvor Gugger via en
selvopfunden vœveteknik opbygger sine
vœrker over hampstrenge. Sektioner af
aviser udvœlges på basis af deres visuelle
tiltrœkning og struktur, og rør vœves
derefter i forskellige retninger og tykkelser for at skabe dybde i billederne.
Gennem de seneste 20 år er Gugger
Petter blevet en international billedkunstner, og hendes vœrker er opkøbt og
udstilles i et stort antal samlinger i museer, hoteller og kontorer samt i private
hjem over det meste af verden inklusive
Danmark. Guggers kunstvœrker er meget efterspurgte, men det kniber med at
lave et tilstrækkeligt antal, da det tager
lang tid at fremstille hvert enkelt billede.
En sluttet cirkel
Da Barack Obama satsede på at blive
prœsidentkandidat i 2007, fik Gugger
til opgave at lave et portrœt af ham. Det
skulle naturligvis vœre baseret på avispapir fra the Chicago Tribune – Obamas
hjemby – ligesom det skulle udtrykke en
dynamisk karakter. Portrœttet vakte stor
begejstring hos Obamas kampagnestab,
og i billedet står “Better Times Await”
lige midt imellem Obamas øjenbryn.
Obama-billedet blev efter det amerikanske valg i 2008 udlånt til den danske
ambassade i Washington, og Gugger Petter blev indbudt til frokost i selskab med
Kronprins Frederik og Kronprinsesse
Mary. Her sad hun over for Kronprinsessen og iagttog linjerne i hendes smukke
DANES 1
2015
ansigt og følte, hun måtte lave et portrœt
af hende. Det skulle naturligvis baseres
på en australsk avis.
Afsløringen af Kronprinsesse Marys
portrœt skete på Frederiksborg Slot
i overvœrelse af Kronprinsessen og
kunstneren og vakte stor begejstring. I en
periode var Obama-billedet i øvrigt også
udstillet der, men det er nu tilbage i USA.
Derimod forbliver portrœttet af Kronprinsesse Mary på Frederiksborg Slot,
hvor det som en personlig gave fra kunstneren i dag indgår i den permanente
portrœtsamling.
Gugger Petter er meget glad og rørt
over, at hendes billede er kommet til at
hœnge netop der, hvor hun som barn
drømte om at bo: “Nu er det, som om
jeg faktisk bor der gennem mit billede,”
siger hun.
Vejen frem var bred
Karin Dilou er uddannet tresproglig korrespondent og merkonom. Før
hun i 1977 blev ansat som eksportchef med salg af bl.a. forårsruller hos
firmaet Daloon i Nyborg, var hun ansat
i Udenrigsministeriet, herunder to år på
ambassaden i Teheran. I 1983 fik Karin
etableret et samarbejde mellem Daloon,
Expo-Fyn og kagefirmaet Mette Munk
med den hensigt, at hun selv ville starte
gruppens markedsføring i Californien.
Imidlertid førte en firmafusion og en
meget lav dollarkurs med tiden til gruppens opløsning.
›
13
Karin Dilou drømte allerede i ni
års-alderen om en skønne dag at eje
en hest og om at kunne bo på landet
i en unik bygning som fx en gammel
skovridergård i smukke omgivelser.
Karin Dilou
dertil en separat bygning med otte stalde
og kontorlokaler til Scan-Am Foods på
øverste etage.
Ridecenteret Danehill
Karin Dilou ville gerne blive i Californien i et spœndende og varmere
land med frihed for alle, der ikke var
bange for at arbejde. Hun besluttede sig
derfor til at etablere eget firma – ScanAm Foods Inc. – som primœrt skulle
beskœftige sig med indkøb og salg af
svinekød fra Danmark. Firmaets omsætning udviklede sig i perioder med
rivende fart, og hun måtte hente leverancer helt i Canada, da hun udover at
sœlge til det amerikanske marked tillige
havde et stort salg til Japan.
Kødbranchen har dog altid vœret – og
er det stadig – en meget stor udfordring
for Karin. Ikke blot har hun vœret ene
kvinde i en mandsdomineret branche,
men utallige prissvingninger i årenes løb
pga. af store kursudsving samt ameri14
kansk straftold på visse typer dansk svinekød har betydet mange op- og nedture.
Men den dygtige og initiativrige kvinde
har altid bevaret evnen til at overvinde
modgang og skabe postive resultater.
Karin Dilou drømte allerede i ni årsalderen om en skønne dag at eje en hest
og om at kunne bo på landet i en unik
bygning som fx en gammel skovridergård
i smukke omgivelser. I takt med ScanAm’s voksende indtjening fik hun over
en årrœkke økonomisk mulighed for at
få sin drøm opfyldt: I 1996 fandt Karin
Dilou en fantastisk 14 hektar stor naturgrund på en lille bjergtop med en skøn
udsigt over sø og småbjerge; den grund
erhvervede hun efter mange forsøg. Efter
at have udviklet det rå land, lod hun en
stor L-formet hovedbygning opføre og
DANES 1
2015
Sit drømmested gav hun navnet Danehill
i Nicasio, og idag har hun udviklet det til
et velanskrevet ridecenter med stutteri
samt opdrœt af rideheste – vel at mœrke
kun danske varmblodsheste fra fødsel
til konkurrenceniveau. Karin var i en
årrække leder af North American Danish
Warmblood Association.
På Danehill tilbydes i dag ridelektioner, undervisning i Natural Horsemanship, en genre som mere populært er
kendt under navnet hestehviskeri.
Danehill har faciliteter til business
seminarer, B&B ophold samt selskabelige
arrangementer. Stedet har dannet
rammen om reklamefotos for noget så
forskelligt som modeverdenens Ralph
Lauren og store trucks fra Ford.
Bygningerne, staldene og hestene er
synlige beviser på, at Karin Dilou har fået
opfyldt sin ungdomsdrøm. Skønt byggestilen ikke ligner Karins oprindelige
drøm om en gammel skovridergård, så
er hestene i stalden og kvinden i huset så
danske, som de findes.
Mere information om Danehill på Facebook kan findes ved at søge på “Danehill
Agricultural Equestrian Center”. Og til
orientering kan Karin Dilous talent for og
arbejde med kropssprog, lederskab og tillidsopbyggende adfœrd studeres nærmere
i en bogudgivelse senere i år om hestehviskeri. I marts giver hun i Danmark
instruktion i form af såkaldte horsemanship clinics samt afholder et foredrag om
samme emne i Eventyrteatret i Søborg.
Ranum
Verdensklasse
Ranum Efterskole College kombinerer efterskole med international uddannelse i dansk 9. og 10. klasse,
Cambridge IGCSE og Advanced Level. Vælg mellem 60 forskellige profilfag, valgfag, klubfag, samt
3 rejser til hele verden. Et skoleår med høj faglighed, dansk sprog og kultur, en oplevelse for livet.
Book en rundvisning på www.ranumefterskole.dk
Dansk
virksomhedskultur
møder Tyrkiet
En række danske virksomheder er repræsenteret i Tyrkiet.
Omend væksten har været mindre de seneste år, er landet
stadig et voksende marked. At drive forretning i Tyrkiet
kræver dog en god indsigt i tyrkisk kultur og ikke mindst
evnen til at reflektere over sin egen kultur.
TEKST: MARIA GAARDMAND ØSTER, REPRÆSENTANT I ISTANBUL
16
DANES 1
2015
T
re direktører for danske virksomheder
i Istanbul giver her deres syn på mødet
mellem tyrkisk og dansk kultur. Et af de
mest karakteristiske træk ved den tyrkiske forretningskultur er, at den i langt højere grad end den
danske er baseret på relationer og tillid.
Relationer og empati
Carsten Rou, Country Manager hos Chr. Hansen,
fortæller, at et forretningsmøde i Tyrkiet typisk
begynder med en længere snak om løst og fast.
Der skal drikkes mange kopper te, før en handel
kommer i hus:
”Mit møde forleden startede med 30 minutters
socialisering – de sidste 20 var forretning. Hvis
man har for lidt tid eller virker stresset, føler tyrkerne sig presset. Relationerne skal først opbygges, og man kan godt glemme alt om at få en ordre
i hus ved det første møde,” forklarer han.
For nogle år siden under et ledelsesmøde
var vi tre tyrkiske markedsføringsfolk, der
diskuterede et problem. Diskussionen trak
ud, og den danske Finance Manager brød
ind og sagde: Ring til mig , når I er enige
Şebnem Tuna
På den måde bliver forretning både mere personlig og mindre hektisk.
Ifølge tyrkiske Şebnem Tuna, General Manager
for Novo Nordisk Tyrkiet, går danskerne lige til
sagen, mens tyrkerne til sammenligning for det
meste er mere diplomatiske og diskuterer tingene,
til de føler sig trygge ved resultatet. I mødet mellem kulturerne kan det give sammenstød.
”For nogle år siden under et ledelsesmøde var vi
tre tyrkiske markedsføringsfolk, der diskuterede et
problem. Diskussionen trak ud, og den danske Finance Manager brød ind og sagde: Ring til mig, når
Istanbul
Istanbul er Tyrkiets største og tættest befolkede by, og landets
forretningsmæssige og finansielle centrum (hovedstaden
Ankara er politisk centrum). Det er den eneste storby i verden,
der ligger fordelt på to kontinenter.
Det officielle indbyggertal er 14 mio., men det reelle tal anslås
at være ca. 17 mio.
DANES 1
2015
I er enige,” fortæller Şebnem Tuna og fortsætter:
”Tyrkerne blev stødt over den meget direkte
tilgang. Det følsomme er i deres DNA”.
Hun understreger, at man som udefrakommende skal have empati herfor.
Både Carsten Rou og Şebnem Tuna mener, at
tilpasning er nøglen til succes i tyrkisk business.
Det kræver, at man investerer tid i at forstå hinandens kulturer.
Den store autoritet
Også ledelsesstilen i Tyrkiet er meget anderledes
end den danske. Chefen er en autoritet, som man
nærer stor respekt for, der er tale om top down og
micro management, og man stiller ikke spørgsmål.
Derfor var det en overvældende men også positiv oplevelse, da Şebnem Tuna mødte den daværende General Manager for Novo Nordisk Tyrkiet
for første gang. Chefen var tilgængelig og venlig,
og døren stod åben.
”De seneste 15 år har jeg haft samme oplevelse,
når jeg arbejder med danskere,” siger hun.
For danske ledere i Tyrkiet handler det om at
finde en balance mellem den klassiske danske ledelsesstil og en stil, der matcher den tyrkiske kultur.
”I starten var jeg meget dansk i min ledelsesstil.
Men jeg erfarede hurtigt, at det ikke var tilstrækkeligt. Derfor justerede jeg undervejs og er blevet
mere bestemt. Det er naturligvis en læreproces,
hvor man løbende sliber kanterne,” forklarer Freddie Lauridsen, Head of Industrial Sales i AAK
Tyrkiet (en førende producent af vegetabilske
olier, red.).
Hos Chr. Hansen tilpassede medarbejderne sig
efterhånden Carsten Rous delegerende ledelsesstil, selvom det var en 180 graders ændring for
dem. Tyrkerne tilpasser sig nemt, og de stiller
generelt færre spørgsmål, siger han og tilføjer:
”Til at starte med var det svært for vores sælgere
at vænne sig til større frihed under ansvar, men
motivationen er steget, og salgstallene taler deres
tydelige sprog, så jeg er meget tilfreds.”
Respekt for chefen
Respekt for chefen oplevede Carsten Rou i udtalt
grad i forbindelse med ansættelse af en fødevareingeniør til sin afdeling for kundeservice. Efter nogle
indledende møder med afdelingschefen og HR
skulle kandidaterne møde Genel Müdür (General Manager, red.). De første to kandidater var så
nervøse, at det var vanskeligt at føre en fornuftig
samtale. Ved den tredje kandidat skiftede Carsten
Rou derfor strategi:
”Jeg ville have ansøgeren til at forstå, at jeg bare
›
17
er et almindeligt menneske. Mit mål var
blot at få en føling med personen.”
Carsten Rou demonstrerer, hvordan
han sad ved sit skrivebord, da den tredje
kandidat kom ind. Med en Wisconsin
Green Bay Packers NFL Cheese Headkasket på hovedet medbragt fra USA slår
han armene ud og siger: ”Welcome to
Chr. Hansen!”
Ansøgeren forstod tilsyneladende
både referencen til Chr. Hansens
forretningsområde (ingredienser til
mejerier, red) og den danske humor.
Det kreative påfund tog toppen af
nervøsiteten, og kandidaten fik jobbet.
”Det er jeg sikker på, de aldrig nogensinde havde oplevet før. Det er en meget
dansk ting at bruge humor, og vi er gode
til at bygge det ind i svære situationer.
Også i Tyskland og USA har jeg oplevet, at det kan løsne op,” siger han og
understreger, at det naturligvis ikke må
blive plat. Her skal danskerne passe på, at
humor og ironi ikke bliver for indspist.
Ingen indblanding
Freddie Ditmar Lauridsen
Head of Industrial Sales i AAK Tyrkiet.
Tidligere udstationeret for Arla Foods i
Storbritannien. Har været halvandet år
i Tyrkiet.
Carsten Rou
Country Manager i Chr. Hansen
Tyrkiet. Udstationeret for
fødevareingrediensvirksomheden i
Tyskland og USA gennem sammenlagt
17 år, og de sidste halvandet år i Tyrkiet.
Er det så nemmere at være chef i en virksomhedskultur som den danske?
”Nej, nej, nej. Jeg tror, Danmark er et af
de sværeste steder i verden at være chef.
Du bliver konstant udfordret!”
I Danmark er medarbejdere ikke bange
for at blande sig, men ifølge Carsten Rou
bør vi lære af andre kulturer og overveje,
hvornår det er relevant at ytre sin mening.
Den åbne danske virksomhedskultur
giver dog ideelle vilkår for generering
af ideer og innovation, hvorimod man
i Tyrkiet i mindre grad giver input til
ledelsen.
”I en klassisk tyrkisk virksomhed tør
folk på gulvet ikke udfordre chefen,” siger
Şebnem Tuna.
Derfor tænker medarbejdere ofte mindre over tingene, og der opstår færre idéer.
Og det er synd, for når medarbejderne er
med i idégenereringsfasen, er det med til
at sikre konsensus og senere opbakning.
Alt er til forhandling
Dr. Şebnem Avşar Tuna
Tyrkisk General Manager i Novo Nordisk
Tyrkiet. Begyndte sin karriere i et tyrkisk
medicinalfirma. De seneste 15 år har hun
arbejdet ved Novo Nordisk.
18
”Når først en beslutning er truffet, respekteres den, og det er netop derfor,
den forudgående diskussion så vigtig for
tyrkerne,” fortæller Şebnem Tuna.
På det punkt kunne danskerne godt
lære lidt, mener Carsten Rou. Overordnet er det fornuftigt, at man udfordrer
hinanden, men man bør også lære at
respektere en beslutning og acceptere,
at den på et tidspunkt ikke længere er til
forhandling.
Tyrkere er dygtige forretningsfolk, og
hos Chr. Hansen og AAK oplever man, at
DANES 1
2015
der forhandles konstant – og om alt.
”Tyrkerne er erfarne forhandlere, det
ligger i deres gener, og de forhandler til
det sidste. Vi oplever det i alle situationer, både når vores sælgere er ude og internt i virksomheden,” fortæller Freddie
Lauridsen, AAK.
Lønnen er forholdsvis lav, men udgifter til bolig og forplejning, især i Istanbul, er ikke tilsvarende lave. Mister du
dit arbejde, mister du din sygesikring.
Så tyrkerne arbejder hårdt, har meget at
kæmpe for og intet sikkerhedsnet som
det danske at falde tilbage på.
”Man ser det i udpræget grad ved
lønforhandlinger. De presser ofte for at
få mere i løn og flere goder efter devisen:
”Kan jeg forhandle mig frem til 10 lira
(ca. 27 kroner, red.) mere i dag, er det 10
mere end i går,” siger Carsten Rou.
Vi arbejder for at leve. Vi anser
vores kollegaer for at være vores
familie eller meget tætte venner, og
det er derfor helt naturligt for os at
blive længe på arbejde
Şebnem Tuna
Tag dig tid
En officiel arbejdsuge i Tyrkiet er 45
timer, i mange firmaer arbejder man om
lørdagen, og antallet af feriedage er få.
Men tyrkerne har også et helt andet forhold til deres arbejdsplads end danskerne.
”Vi arbejder for at leve. Vi anser vores
kolleger for at være vores familie eller
meget tætte venner, og det er derfor helt
naturligt for os at blive længe på arbejde,”
forklarer Şebnem Tuna og pointerer,
hvordan danskere har et helt anderledes
forhold til work life balance og prioriterer
fritiden højt.
Som danskere opfatter vi ofte denne tilgang til arbejdet som mindre effektiv, men
i virkeligheden er den blot anderledes.
Mange tyrkere siger dog, at de af og til har
brug for “a friendly kick in the butt”.
Tyrkere har et meget afslappet forhold
til tid, fortæller de to danske chefer. Be-
Dos and don’ts i tyrkisk
forretningskultur:
konkluderer Carsten Rou grinende:
”De første gange tænker man, at det
skyldes dårlig planlægning. Det er lige
indtil man selv har siddet fast i trafikken”.
Tag dig tid
Byg relationer
Optræd respektfuldt
Undgå at være meget direkte
Forvent aldrig et ”quick fix”
God dansk-tyrkisk
kombination
Dos and don’ts i DANSK
forretningskultur:
Vær proaktiv, også overfor chefen. Danskerne
elsker det!
Send en agenda ud før mødet
Bryd isen i 5 minutter, gå derefter til sagen
Duk aldrig uforberedt op
talinger falder ikke altid til tiden, møder
starter sent og aftaler glemmes.
I Istanbul kan man altid skyde skylden
på trafikken, hvis man kommer for sent.
Det anslås, at en femtedel af alle biler
i Tyrkiet kører i Istanbul, og hver dag
kommer 30.000 nye til. Byplanlægningen er kaotisk, vejene er smalle og den
offentlige trafik er kun delvist udbygget.
Selvom ikke alle er helt enige om, hvorvidt det er en gangbar undskyldning,
Med 75 mio. mennesker er der et stort
potentiale i Tyrkiet. Ifølge Freddie Lauridsen er tålmodighed dog vigtig:
”At etablere og drive forretning i Tyrkiet er ikke et quick fix. Fremskridt sker
ikke fra den ene dag til den anden. Og
igen handler det om relationer og atter
relationer – det er altafgørende, at man
har de rigtige samarbejdspartnere og
opbygger tillid. Og det tager tid,” afslutter
Freddie Lauridsen.
For Chr. Hansen, der via en partner
har været på det tyrkiske marked i over
30 år, er det stadig en læreproces, fordi
markedet og betingelserne for at drive
forretning hurtigt ændrer sig. Men
ifølge Carsten Rou er der et enormt
potentiale for danske virksomheder i
Tyrkiet på grund af landets store og re-
Kontakt meget gerne Pal Jauernik, sekretariatets
medarbejder med ansvar for repræsentant-samarbejdet,
hvis du er interesseret i at høre nærmere om hvervet som
frivilig lokal repræsentant for foreningen Danes Worldwide.
Kontaktinfo: +45 3332 0913 / pal@danes.dk
Jan Bo Larsen, Schweiz
(Zürich)
Vicky Popp Fredslund,
Luxembourg
Lena Lauridsen, Grønland
Vibeke Lorentzen,
Indonesien
Morten Schøler, Geneve
Morten P. Sørensen, USA
(nordlige Californien)
Cecilie ThøgersenNtoumani, Australien (Perth)
DANES 1
Danes Worldwides repræsentant i Tyrkiet.
Maria har boet i Istanbul i et år, men er kommet
der siden 2012, og arbejder nu som Sales &
Marketing Manager for et nystartet dansk/
tyrkisk konsulentfirma. Maria har tidligere boet i
Californien og i Bruxelles.
lativt unge befolkning med en stigende
købekraft – især i de store byer.
”Danskernes struktur og målrettethed
og tyrkernes gode forretningssans og intuition er en god kombination. Det handler ikke altid om tal. Intuition er også
vigtig. Netop derfor tror jeg, at vores to
kulturer udgør et perfekt match,” slutter
Şebnem Tuna.
Sorø Akademis Skole
- her har kundskab altid været en tradition..!




Danes Worldwide siger tak til Jørgen Krejsbøl (San Francisco)
og Søren Amdal (Geneve), der efter en stor indsats i
henholdsvis 20 og næsten 40 år fratrådte deres hverv som
repræsentanter ved årsskiftet.
NYE REPRÆSENTANTER
Maria Gaardmand Øster
Kostskole
10. klasse
Gymnasium
Sciencetalenter
Tradition og fornyelse,
højt fagligt niveau,
internationalt orienteret
Kig indenfor på skolens
hjemmeside,
- eller kontakt os for
yderligere information
og besøg.
www.soroe-akademi.dk
Sorø Akademis Skole
Akademigrunden 8, 4180 Sorø
+ 45 5786 5786
2015
19
Hjemvendt
kærlighedsflygtning i en
dansk hverdag
Efter 13 år i London og Brighton følte Malene Kastor, tidligere Danes repræsentant i
England, sig mere dansk end nogensinde. Men nu, hjemvendt til den danske hverdag
med sin engelske kæreste og deres to børn, ser hun både det bedste og det værste
af to verdener. Til tider føler hun sig fremmed i det danske.
Tekst: IDA SASS
Foto: Rasmus Ursin Knudsen
20
DANES 1
2015
Hvis der er noget, der ikke er godt her i Danmark, og
som Dan er kritisk overfor, så kan jeg næsten tage det
som en personlig kritik. Når det danske samfund ikke
lever op til vores forventninger, så hænger det ligesom
lidt på mig. Det er meget specielt at opleve. Jeg har haft
carte blanche til at kritisere det engelske samfund –
men nu er det omvendt
Malene Kastor
”E
-boks, hedder det det?” spørger Malene Kastor om den
digitale ’postkasse’, som det
offentlige Danmark bruger som platform
til kommunikation med borgerne. Og
som kun fysisk og psykisk svækkede –
foreløbig – kan søge om fritagelse fra at
skulle benytte.
Malene er midt i en fortælling om
de små og store ting, der er forandret i
Danmark på de bare 13 år, hun har boet
i England. Ting, der får hende til at føle
sig mere fremmed for sit eget land, end
hun selv – og sandsynligvis mange andre
– forventer.
”Jeg anede ikke, at den eksisterede,
min E-boks, så jeg havde ikke opdaget
en masse breve. Der var også flere rykkere. Og på samme måde har jeg det
med NemID (en fælles log in-løsning
til danske banker og offentlige hjemmesider, red.), som man pludselig ikke
kan foretage sig noget uden,” fortsætter
Malene.
Som hjemvendt dansker oplever hun
ofte, at der er små grundlæggende ting i
hverdagen, som alle omkring hende kender, men hun ikke kender.
’Flygtede’ af kærlighed
Malene betegner sig selv som kærlighedsflygtning. I 2000 var hun i praktik
som lærerstuderende i Tanzania, og der
blev hun kæreste med Dan Andrew fra
England. Året efter var Malene netop
færdig med sin læreruddannelse og flyt-
tede til England for at bo sammen med
Dan. De har boet sammen fire år i London og ni år i Brighton og har nu to børn,
Noah på ti år og Ella på syv.
”Jeg flyttede derover, men regnede
altid med, at vi også på et tidspunkt
skulle bo i Danmark. Blandet andet
fordi jeg var lidt skeptisk overfor at have
børn i det engelske skolesystem. Fire år
er en meget tidlig skolestartsalder, men
de nåede begge to at starte derovre,”
fortæller Malene.
Grunden, til at de lige netop vendte
hjem i juni 2014, er en blanding af
forskellige praktiske og følelsesmæssige
ting. Malene oplevede hype omkring
Danmark, mens hun boede i England.
Englænderne så de danske tv-serier og
syntes, at Danmark var et eksotisk og
fantastisk land. Malene var med sin danske bagrund og identitet repræsentant
for landet.
”Jeg havde hele tiden haft en grundlæggende følelse af at være dansk, og når
folk omkring mig snakkede så positivt
om Danmark, så følte jeg ’nåh ja, hvor er
det et skønt land, jeg kommer fra. Det
må vi hjem til’,” beretter hun.
Da sønnen Noah skulle begynde på et
nyt niveau i skolen, secondary school, og
da familien gerne ville finde et nyt hus og
var i gang med sælge det, de boede i, kom
skubbet til at flytte til Danmark.
”Vores hus blev solgt på en uge, og når
vi nu alligevel skulle flytte, og der var
en naturlig pause i børnenes skolegang,
DANES 1
2015
virkede det oplagt at flytte til Danmark.
Desuden var min mor blevet syg, og vi
ville gerne være tættere på min familie,”
siger Malene.
Krisetilstand
Men hjemkomsten var slet ikke så nem,
som hun havde forestillet sig. Børnene
følte ikke, at de kom hjem. Indtil hjemrejsen havde de altid boet i England
og kun været på ferie i Danmark. Det
danske skolesystem var ikke så godt, som
hun havde regnet med. Enhver flytning
kan skabe en slags krisesituation, men
denne var en stor og omfattende flytning,
som skabte en ny slags konflikter mellem
hende og kæresten. Meget åbent og oprigtigt fortæller Malene Kastor om skiftet
fra det ene land til det andet:
”Hvis der er noget, der ikke er godt
her i Danmark, og som Dan er kritisk
overfor, så kan jeg næsten tage det som
en personlig kritik. Når det danske samfund ikke lever op til vores forventninger,
så hænger det ligesom lidt på mig. Det
er meget specielt at opleve. Jeg har haft
carte blanche til at kritisere det engelske
samfund – men nu er det omvendt.”
Malenes udrejse og hjemrejse har
betydet, at hun ser nogle nuancer af
begge samfund, hun før ikke var opmærksom på. Det gælder både de store
samfundstræk og små detaljer, som fx
hvordan kasseassistenten udviser service
og høflighed i supermarkedet.
”Jeg kan se det værste og det bedste
›
21
været godt for hende at komme til Danmark og have mindre pres på i skolen.”
Mellem dansk og engelsk
identitet
af to verdener nu. Jeg er virkelig glad for
at være tilbage i Danmark, men der er
også nogle ting, som slet ikke er, som jeg
havde forestillet mig og som jeg først nu
kan se er fordele ved det engelske samfund,” siger Malene.
Skolen er det største
kulturchok
Hele familien har haft høje forventninger til Danmark. De er ikke helt blevet
indfriet.
”Billedet af Danmark er krakelleret
lidt for os alle sammen. Børnene kender
mest Danmark fra vores lange sommerferier, da vi var i Tivoli og Legoland og
var sammen med familien hele tiden.
Men sådan er hverdagen jo ikke. Jeg var
meget optaget af, at Noah og Ella skulle
i dansk skole, men den danske skole er
ikke så fantastisk. Faktisk har jeg det som
om, jeg har taget dem fra en skole der var
rigtig god, til en skole som er lidt comme
ci, comme ça.”
Hun ved, hvad hun taler om: Malene
er selv lærer på Copenhagen International School og har nu haft børn i både
engelsk og dansk skole, så hun har en god
fornemmelse af, hvad skolesystemet kan,
skal og bør tilbyde.
”Der er langt større faglighed i den
22
engelske skole. Når børnene starter i
skole fortæller lærerne, at til jul skal du
kunne det og det og til sommer det og
det. Det er de faglige mål, der er i fokus.
Men her i Danmark … i det første forældremøde jeg var til med Ellas klasse,
handlede det hele om trivsel. Der blev
talt meget lidt om fagligheden,” siger
Malene og fortsætter:
”Det er ikke fordi trivsel ikke er vigtig,
men i England ser man trivsel som en naturlig del, der ikke bliver sat så mange ord
på. Herhjemme er det ligesom det, det
hele handler om. Der er så meget føleri,
og det var lidt et kulturchok for mig.”
Hendes to børn har oplevet skoleskiftet vidt forskelligt. Den ældste er blevet
drillet i den nye skole og har, på trods
af at sit flydende dansk og danske mor,
oplevet, at hans jævnaldrene siger til
ham, at ’han skal tage hjem, hvor han
kommer fra’.
”Og der er jo ikke noget Noah hellere
vil, end at flytte tilbage til sine venner,”
understreger Malene.
For datteren Ella var det hårdt at være
i den engelske skole, hvor hun ligesom
Noah og de andre børn startede som
fire-årig.
”Ella har bidt negle i halvandet-to år,
og det er hun holdt op med nu. Det har
DANES 1
2015
Både Noah og Ella kunne tale flydende
dansk, selvom de boede i England. Men
det er gået op for Malene, at deres dansk
er voksen-dansk. Børns ungdomssprog,
slang og humor kender de ikke. På flere
planer er det lidt af en udfordring af få
børnene integreret på det område.
”De danske børn taler simpelthen så
grimt. De bander, og f-ordet bliver brugt
hele tiden. Det er meget svært for os at
høre, især for Dan. Hvis han eller hans
forældre hørte Noah og Ella sige det ...
Jamen, det ville slet ikke gå ... Det ville
være så pinligt!” siger Malene, som selv
føler sig meget hjemme og godt tilpas,
når hun kommunikerer på engelsk. I skolesammenhænge har hun fx sværere ved
at finde ordene på dansk.
Det var svært at forberede os. Men
vi talte da om, at de bl.a. skulle
have en skoletaske, at der ikke var
uniformer og at man brugte sin
lærers fornavn i den danske skole
Malene Kastor
Selvom børnene er danske statsborgere og på mange måder føler sig danske,
er der mange ting, de ikke kender til, og
som de føler sig fremmede overfor.
”Det var svært at forberede os. Men
vi talte da om, at de bl.a. skulle have en
skoletaske, at der ikke var uniformer og
at man brugte sin lærers fornavn i den
danske skole,” siger Malene.
Frihed eller overvågning
Den lille familie er i det hele rigtig glad
for at være hjemme i Danmark. De bor i
et rækkehus på Østerbro, og de er tæt på
Malenes bror og forældre.
”Vi flyttede blandt andet hjem for
at mærke den frihed, der er her. Det er
børnene også rigtig glade for. De kan
lege og cykle på vejen sammen med de
andre børn. Der er en dejlig lethed og
fri fornemmelse over det. Noah kan selv
tage til og fra skole. Der ville have gået
flere år, før han kunne det i England,”
siger Malene.
Den frihed og tryghed, de oplever her,
har i høj grad at gøre med Danmarks lille
størrelse. Men familien mærker også landets lidenhed på en anden måde:
”Det er slet ikke for at lyde kritisk eller
utaknemlig, for jeg er meget taknemlig,
men når man lige kommer tilbage, føles
Danmark så lille. Man ser de samme
kendte mennesker hele tiden. Alle har
de samme møbler og indretning, og alle
ved hvad andre laver. Det føles lidt som
en andedam, hvor man holder øje med
hinanden, og det er på en gang det, der
er med til at give en følelse af frihed og
tryghed og af at blive overvåget,” lyder
det fra Malene efter seks måneder i
Danmark.
Vi runder interviewet af med at tale
om fremtiden og forholdet til et hjem.
”Jeg har hørt et sted, at efter mere end
et år i udlandet bliver oplevelsen af ’hjem’
diffus. En del af sådan en flytning er
rigtig hård for børnene på grund af bl.a.
skoleskiftet. Men det er ikke nødvendigvis dårligt. Jeg kan hos eleverne på den
internationale skole se, at de har en stærk
identitet og tilknytning til det land de føler sig hjemme i, selvom de måske aldrig
har boet der,” siger Malene.
Danmark bliver sandsynligvis ikke sidste destination for hende og hendes familie. De vil på sigt gerne finde et tredje
land at bo i, som hverken er Malenes eller
kærestens hjemland.
Jeg kan hos eleverne på den
internationale skole se, at de har en
stærk identitet og tilknytning til det
land de føler sig hjemme i, selvom
de måske aldrig har boet der
Malene Kastor
siko
Selvri
kr. 0,
Nem & billig billeje i Danmark
Specielle priser til dig, der som dansker er bosat i udlandet og skal hjem på
ferie. Fri kilometer, fuld forsikring og ingen selvrisiko og mere end 5000 biler
at vælge imellem.
Vi tilbyder også leje af GPS, barnestole og meget mere.
Ring på tlf. +45 89 33 11 33
eller book online på: europcar.dk
Danes_184x109_Februar2014.indd 1
16/01/14 10.43
DANES 1
2015
23
Kaffe på alle
kontinenter
Danskere er blandt de mest kaffedrikkende i verden, men de fleste kender
ikke meget til kaffens lange rejse fra troperne til koppen. Her er en ’rejsebeskrivelse’, der nok indeholder et par overraskelser for de fleste.
TEKST: MORTEN SCHØLLER, DANES WORLDWIDES REPREÆSENTANT I GENEVE
Kaffe
Ordet ”kaffe” menes at komme fra det arabiske
qahhwah al-bun der betyder ”vin af bønner”.
Da kaffen nåede til Tyrkiet i 1400-tallet blev den
kaldt kahweh, der så igen blev til ”café”, ”kaffe”
og ”coffee”.
Foto: Scanpix
Et af de ældste kaffeproducerende områder
i Etiopien hedder Kaffa, men der hersker tvivl
om dét er oprindelsen. Kaffe hedder buna på
amharic, der er Etiopiens største sprog.
24
DANES 1
2015
Kaffeverdenen
Det øverste kort viser landene efter størrelsen af
deres kaffeproduktion, hvor især Brasilien i grønt
og Vietnam i gult dominerer produktionen. I Afrika
fylder Etiopien (lyserødt) mest. Mexico (blåt)
ses som den nordligste af de latinamerikanske
producenter.
På det nederste kort, der viser det globale
kaffeforbrug, ser man, at Europa er storforbruger –
men USA og Brasilien fylder også godt med kaffe i
deres kopper.
Danmark fylder lidt mere end på normale
verdenskort, og i Japan (violet) og Sydkorea
(lysegrønt) drikkes der også meget kaffe.
Kilde: www.worldmapper.org.
K
affe formodes at stamme fra
Etiopien. I 1500-tallet kom
kaffen via Yemen (Arabien) til
Tyrkiet og i 1600-tallet videre til Europa.
I begyndelsen af 1700-tallet tog hollandske og franske handelsfolk kaffe med til
Indonesien ( Java), Central- og Sydamerika, og andre lande i troperne.
I flere hundrede år var der stort set kun
én slags kaffe på markedet, Arabica-kaffe
– eller blot ’kaffe’. I midten af 1900-tallet
kom der en alternativ kaffesort på markedet, nemlig den såkaldte Robusta, der
stammer fra egnene vest for Victoriasøen
– det der i dag er Uganda og D.R. Congo.
Robusta har mange fordele for kaffeproducenterne. Først og fremmest er
træet, som navnet indikerer, mere robust,
hvilket i praksis indebærer, at det kræver
mindre omhu og får færre sygdomme.
Robusta kan dyrkes i lavlandet mellem
0 og 1.000 meter over havet, mens Arabica vokser bedst mellem 800 og 2.200
meters højde og er langt mere følsom i
forhold til den globale opvarmning.
De seneste 20-30 år har produktionen
og forbruget af Robusta-kaffe virkelig
taget fart. I dag udgør Robusta næsten 40
procent af verdens kaffeforbrug – primært benyttet som fyld i blandingskaffer. På kaffeposer ser man ofte udtrykket 100% Arabica, mens der derimod
sjældent står noget om Robusta, der ikke
har den samme aroma og sødme som
Arabica. Men alligevel kan man ikke
kalde Robusta for et andenrangsprodukt,
da sorten – udover bedre dyrkningsforhold og lavere pris – har et par unikke
egenskaber: Robusta har mere koffein
og giver dermed et større ’kick’. Den har
en lidt besk og kraftig smag, som gør
den efterspurgt i espressoer. Og endelig
giver Robusta en bedre crema på toppen
af espressoen, der ikke kun ser mere elegant ud, men også holder bedre på både
aroma og temperatur.
Kaffe i tal
Fra kaffetræ til kaffekop
• Three-in-one kaffe (færdigblandet pulverkaffe,
• Godt 60 lande producerer årligt omkring 145
millioner sække kaffe (à 60 kg) svarende til
næsten 9 millioner tons – eller 480.000 stk.
20-fods containere svarende til 2.900 km., hvis
man stillede dem på række.
• Kaffeprisen ultimo 2014 på verdens førende
råvarebørs for Arabica-kaffe (ICE i New York) var
omkring 1,80 dollar per pund (eksportprisen,
hvoraf cirka to tredjedele tilfalder producenten).
• Omkring 90 procent af kaffeforbruget i Danmark er Arabica.
• Nogle af verdens bedste kaffer handles på
portalen www.cupofexcellence.org, hvor prisen
kan komme over 40 dollar per pund.
Brasilien er den suverænt største kaffeproducent med i alt cirka 35 procent af
verdens samlede produktion. De fleste
nævner da også Colombia, Etiopien,
Kenya og Indonesien ( Java), når de
bliver spurgt om, hvor der dyrkes kaffe.
Men de færreste tænker på Vietnam, der
står for cirka 15 procent af verdens kaffeproduktion – mere end den samlede
afrikanske produktion.
Vietnam producerer næsten udelukkende Robusta, som derfor er en væsentlig årsag til, at der ikke reklameres meget
for kaffe fra Vietnam. Enkelte lande i
Vest- og Centralafrika producerer ligeledes kun Robusta, mens begge typer produceres i Brasilien, Indonesien, Indien
og Uganda. I Colombia, Centralamerika
og det meste af Østafrika produceres der
udelukkende Arabica.
DANES 1
2015
sukker og flødepulver) er især populært i
mange asiatiske lande.
• Verdens syv største kaffehandelshuse formidler ca. 50 procent af al international kaffehandel. De ligger primært i Schweiz, Tyskland og
Sydøstasien.
• De syv største kafferistere og -brands sælger
ca. 40 procent af al kaffe i de importerende
lande. De ligger primært i USA, Holland, Tyskland og Schweiz.
• Der skal 119 kilo grønne bønner til at producere
100 kilo ristet kaffe. Ristningen varer 10-15
minutter ved cirka 220 grader.
• For få år siden dækkede flg. tre firmaer ca. 75
procent af det danske kaffemarked: BKI i Århus
(bl.a. Amora, Christgau og kaffer til COOP),
Merrild i Kolding (hollandsk ejet med mærker
som Café Noir og Senso) og KRAFT (Gevalia,
Karat og Ali).
• De danske firmaer GEA NIRO og SPX Anhydro
er blandt verdens største leverandører af
store anlæg til spraytørring og frysetørring af
pulverkaffe.
›
25
Kaffesektorens førende
standarder for bæredygtighed
Økologisk
En uafhængig tredjepart kontrollerer, at der ikke
benyttes industriel gødning eller sprøjtemidler
af hensyn til producenters helbred, naturen og
selve kaffen. EU har siden 2010 (gradvist) indført
et grønt blad som fælles mærke for økologiske
produkter.
Fairtrade
Certificeringen betyder, at producenten
er garanteret en minimumspris uanset
verdensmarkedspris for kaffe, og at lokale
arbejdsvilkår er rimelige. Fairtrade hed tidligere
Max Havelaar i flere lande efter hovedpersonen
i en hollandsk fortælling om fattige indonesiske
bønder omkring år 1860. Fairtrade involverer
også mange andre produkter som fx kakao,
bananer, vin, fodbolde og på det seneste også
sydamerikansk guld til smykker.
Økologisk og Fairtrade
Kun cirka to procent af verdens kaffe er certificeret
henholdsvis økologisk og Fairtrade. Mange kaffer
er dobbelt-certificerede og derfor udgør de to
grupper sammenlagt omkring tre procent af
verdens kaffe.
Rainforest Alliance og UTZ
I de seneste ti år har især to andre certificeringer
fået stor udbredelse, nemlig Rainforest Alliance
(RA) og Utz Certified. Begge certificeringer dækker
alle aspekter af bæredygtighed men stiller ikke
helt samme krav som Økologisk og Fairtrade
(fx tillader både RA og Utz, at man i beskedent
omfang benytter sprøjtemidler, såfremt særlige
forhold kræver det). RA er oprindeligt stiftet i USA,
men logoet (en grøn frø) ses også på produkter i
Europa som fx kaffe, kakao, te og bananer. Utz er
etableret i Holland, men mærket ses nu på kaffe
overalt i Europa. Utz Kapeh betyder ”god Kaffe” på
et lokalt sprog i Guatemala.
Nespresso, Starbucks m.fl.
Enkelte af de helt store kaffemærker som
Nespresso og Starbucks har egne standarder for
bæredygtighed med stort set de samme krav som
RA og Utz.
Foto: Privat
Common Code for the Coffee Community (4C)
En såkaldt industristandard aftalt mellem alle
parter i kæden (producent, eksportør, importør,
kafferister og detailbutik). 4C har stor udbredelse,
da kravene ikke er helt så store som for de andre
standarder og retter sig mod overforbrug af
sprøjtemidler og gødning samt underbetaling
af arbejdere. 4C inkluderer undervisning hos
producenter mhp. senere Rainforest Alliance- og
Utz-certificering.
Morten Schøler, der er Danes Worldwides nye repræsentant i Vestschweiz, har arbejdet med tropiske
produkter gennem 14 år i FN-organisationen International Trade Centre, ITC (www.intracen.org) i Geneve.
Han er medforfatter af ITC’s The Coffee Exporter’s Guide (www.thecoffeeguide.org) og har tidligere
arbejdet for FLSmidth, Den Europæiske Investeringsbank og IFU. Han har også boet i Luxembourg og
Malaysia. Morten er nu pensioneret og skriver på en fagbog om kaffe og vin.
Ganske vist stammer kaffe som nævnt
fra Afrika, men med tiden har tyngdepunktet flyttet kontinent til de central- og
sydamerikanske lande, som i dag leverer
omkring 65 procent af verdens kaffeindtag. Den samme udvikling fra kontinent
til kontinent er i øvrigt også sket med
andre råvarer som kakao (fra Central- og
Sydamerika til Vestafrikas Elfenbenskysten, Ghana, Cameroun og Nigeria),
gummi (fra Sydamerika til Sydøstasiens
Indonesien, Malaysia og Thailand), og
fx palmeolie (fra Vestafrika til de samme
sidstnævnte tre lande i Sydøstasien).
Producenter og eksportører drømmer
selvfølgelig alle om at få større andele af
værdikæden fra træ til kop, hvilket blandt
andet kan gøres ved at riste kaffen. Men
helt så nemt er det dog ikke.
Når kaffen først er ristet og malet, taber
den hurtigere sin aroma og smag. Dertil
kommer, at størstedelen af kaffen sælges
som blandingskaffe. Derfor foretages
forarbejdningen så sent som muligt. Når
kaffen handles og transporteres rundt i
verden i sække og containere, er det derfor i form af små og hårde grønne bønner,
der kan holde i månedsvis.
Hvis fx en dansk kafferisters favorit-
blanding er kaffe fra Brasilien, Nicaragua,
Tanzania og Indien, er det mest optimalt
at blande den i Danmark. Blandingen
kan samtidig nemt ændres efter kundernes smagsløg eller hvis der fx pludselig er
mangel på én af kafferne.
Danskerne helt i top
Brasilien har et meget højt forbrug af
kaffe blandt de kaffeproducerende lande,
nemlig seks kilo per indbygger om året.
Det skyldes bl.a., at man fra centralt hold
gennem årtier har iværksat omfattende
salgsfremstød, herunder også overfor
skolebørn i en national kampagne med
temaet: ”Kaffe til måltidet – Sundhed i
skolen”.
FNs The
Coffee
Exporters
The Coffee Exporter’s
Guide
THIRD EDITION
USD 70
ISBN 978-92-9137-394-9
United Nations Sales No. E.12.III.T.1
26
DANES 1
2015
EXPORT IMPACT FOR GOOD
Xxxxx Solorpos
assinve nectumque
nate vellandaes
volentem eum nos
assitat laturisciis
maio. Nequi deles
intotam doluptam,
se prorita
Indbyggerne i de nordiske lande er
med næsten 10 kilo per borger de mest
kaffedrikkende på verdensplan, mens de i
Storbritannien og Østeuropa på årsbasis
’kun’ drikker tre til fire kilo – oftest som
pulverkaffe.
Dit valg
Morten Schøler
Nordamerikanernes kaffeforbrug er gennemsnitligt fem kg per indbygger om året. I Europa
ligger vi på cirka syv kg med store forskelle fra
land til land. De nordiske lande er verdens mest
kaffedrikkende med næsten 10 kg per indbygger
om året. I Storbritannien og Østeuropa drikker
man kun tre til fire kg per indbygger og det er mest
som pulverkaffe.
Med den store opblomstring af caféer i mange
lande skulle man tro at det totale kaffeforbrug stiger. Det modsatte er imidlertid tilfældet de fleste
steder når man ser bort fra de nye vækstmarkeder.
Grunden er bla. at når vi nyder kaffen på en café er
den dyrere - og så drikker vi ikke så meget. Dertil
kommer at de mange nye kaffemaskiner ude i
hjemmene med kapsler, puder osv. udnytter kaffen bedre – og derfor reducerer spildet. En anden
konsekvens er, at vi heller ikke hælder så meget
kaffe ud dagen igennem, som vi gjorde tidligere.
I den globale kaffebranche taler man om, at ’køkkenvasken ikke længere er den største kaffebruger’.
Mærkeforvirring
Få andre brancher har haft så meget fokus på
bæredygtighed (sustainability) som kaffesektoren. Utallige er de historier, der er fortalt om
fattige kaffebønder og truet natur og om de
initiativer, der er taget mhp. at forbedre vilkårene. Udfordringerne er mange og store, og de
fleste af de mange initiativer gør gavn. Men for
forbrugerne kan det være svært at forstå, hvad
der gemmer sig bag de mange såkaldte standarder og mærker.
Bæredygtighed måles og beskrives i reglen
ud fra tre parametre og formål – naturbeskyttelse og miljø, sociale forhold samt økonomiske
forhold.
STX
IB
HF
Birkerød Gymnasium,
HF, IB & Kostskole
Som en af fire skoler i Danmark, udbyder vi alle de
uddannelser et gymnasium kan rumme: STX, HF og IB.
IB er en international studentereksamen, der giver
adgang til universiteter overalt i verden, også i
Danmark.
Birkerød Gymnasium tilbyder pladser på kostskolen,
som danner rammen om et trygt og internationalt miljø.
Ansøgningsfrist er 1. marts 2015.
Birkerød Gymnasium,
HF, IB & Kostskole
Søndervangen 56, 3460 Birkerød
Tlf.: 4516 8220
mail@birke-gym.dk
www.birke-gym.dk
DANES 1
2015
27
Aarhus
i forvandling:
Fra provinshovedstad til
international
storby
Foto: Lone Krogh/Photo Walk Aarhus
Hvad er forbindelsen mellem et sensationelt fund af glasperler,
som dokumenterer Danmarks handel med oversøiske lande
allerede i bronzealderen, europæisk kulturby 2017 og et historisk
byggeboom? Svaret er: Det hele foregår i Aarhus – den jyske
hovedstad har sat alle sejl til for at markere sig som en europæisk
storby for internationale talenter.
TEKST: BETTINA SØNDERSKOV
28
DANES 1
2015
Foto: Foto/medieafdelingen- Moesgaard
Det nye Moesgaard Museum er en
attraktion både i kraft af arkitekturen,
udstillingerne og beliggenhed i Skåde
Bakker med udsigt til skov og hav.
D
et er ikke hver dag, et dansk
museum finder vej til spalterne
i USA’s mest indflydelsesrige
netavis Huffington Post. Men det gjorde
Moesgaard Museum i Aarhus fornylig
med den sensationelle historie om, at
danskernes tradition for at rejse ud og
handle med fjerne egne af verden blev
grundlagt helt tilbage i bronzealderen
(cirka 1800 f.Kr. til 500 f.Kr., red.).
Beviset skal findes i en samling små
blå glasperler, der i årtier har samlet støv
i kælderen under museet. Perlerne blev
genopdaget i forbindelse med åbningen af det topmoderne Ny Moesgaard
Museum, som rejser sig fra jorden som et
kæmpemæssigt spadestik på marken over
for det gamle museum.
”Jeg fik til at opgave at se, om vi havde
noget i vores arkiver, som kunne bruges i
de nye udstillinger og markere Moesgaard
som et museum i verdensklasse. Da jeg
stødte på de blå glasperler, som er fundet
i flere jyske gravhøje fra bronzealderen,
undrede jeg mig over, hvordan de var
havnet der. Så vidt jeg vidste, blev der kun
fremstillet glasperler i Mesopotamien og
Egypten dengang,” siger Jeanette Varberg.
Hun sendte en glasprøve fra en perle,
som for cirka 3.200 år siden hang omkring halsen på en kvinde begravet i
landsbyen Voerladegaard ved Aarhus, til
Europas førende glasekspert. Efter tre
dage ringede eksperten og fortalte, at
perlen stammer fra Mellemøsten.
Det Blå Danmark i
Bronzealderen
Forbindelsen er vigtig. Den fortæller os,
at Danmark i bronzealderen var en del af
et åbent verdenskort. Frem til nu har vi
troet, at bronzealderfolket levede i lukkede samfund uden kontakt med fjerne
egne af verden. Nu ved vi, at verden
dengang var forbundet. I bronzealderen
er skibet, som er et symbol på rejsen,
DANES 1
2015
afbildet overalt. Tænk, at vores tradition
for rederier, som den dag i dag er en vigtig del af vores internationale handelsliv,
blev grundlagt for så længe siden. Også
dengang levede mennesker, som ikke
kunne få nok af nye oplevelser. De rejste
ud i verden. Når de kom hjem til Danmark med spændende varer, blev de hyldet som helte, fortæller Jeanette Varberg,
imens hun viser rundt i det interaktive
fortidsunivers i Aarhus. Udstillingerne
og den spektakulære museumsbygning,
som i år er nomineret til den prestigefyldte europæiske arkitekturpris Mies van
der Rohe Award, er et af mange eksempler
på, at Aarhus har ambitioner, der rækker
langt ud over landets grænser.
Lille storby i verdensklasse
Samtidig med, at Aarhus i disse år er
præget af et historisk byggeboom med
byggerier i milliardklassen og en helt ny
bydel på havnen, vækker universitetet
›
29
Foto: VisitAarhus
ARoS (Aarhus Kunstmuseum) har - foruden værker af en
række fremtrædende, internationale nutidskunstnere som
Bill Viola, Olafur Eliasson, Ron Mueck, Pipilotti Rist, Tony
Oursler, James Turrell, Mona Hatoum, Carsten Höller, Gilbert
& George - Danmarks muligvis fineste samling af danske
modernister og verdens største Per Kirkeby-samling.
30
DANES 1
2015
og byens rige kulturliv opmærksomhed
ude i verden. Aarhus Universitet er af flere
anerkendte internationale ranglister placeret blandt verdens 100 bedste universiteter. Aarhus er udnævnt som Europæisk
Kulturhovedstad 2017, og allerede nu
markerer byens kulturtilbud såsom Den
Gamle By, kunstmuseet Aros og Moesgaard Museum sig på den internationale
scene.
Men byens status som kulturhovedstad
skal bruges til mere end at skabe store
kulturoplevelser i Aarhus i 2017. Den
skal ifølge de lokale politikere bruges til
at skabe international opmærksomhed
omkring byen på flere områder: I december 2014 nedsatte byrådet i Aarhus
et særligt udvalg, som de næste to år
skal arbejde på at øge internationaliseringen til gavn for erhvervslivet i Aarhus
og styrke byens internationale profil
frem mod Kulturhovedstadsåret 2017:
Aarhus´ fremtidige vækst og udvikling er
afhængig af, at byens erhvervsliv, vidensmiljøer og kulturinstitutioner klarer sig godt i
den stigende internationale konkurrence. En
stærk konkurrenceevne forudsætter, at Aarhus nemt kan tiltrække og fastholde dygtige
internationale medarbejdere, talenter,
investorer, studerende og turister. Aarhus
skal bevæge sig fra at være en by i Europa til
at være en europæisk by, lyder begrundelsen for, at det er nødvendigt at nedsætte
sådan et udvalg.
”Alt det, der sker lige nu, er et billede
på, at Aarhus er ved at udvikle sig fra en
lille by i verden til en lille storby med ambitioner om at være noget uden for Danmarks grænser. Internationaliseringen af
byen begyndte så småt for 15 år siden.
På det tidspunkt blev en ny generation
af politikere med mere fokus på verden
uden for Aarhus valgt ind i byrådet,” siger
byens borgmester Jacob Bundsgaard (S).
Universitetet som
omdrejningspunkt
Aarhus er med sine 50.000 studerende
den by i Danmark, der har den yngste
demografiske profil. Og ligesom sine
forgængere på borgmesterposten, Louise
Gade (tidligere Venstre-politiker og i
dag vicedirektør i Aarhus Universitets
HR-afdeling, red.) og Nicolai Wammen
(socialdemokrat og Danmarks nuværende forsvarsminister, red), er Jacob Bundsgaard under 40 år, uddannet på byens
universitet og stærkt interesseret i verden
uden for Danmarks grænser:
”Internationaliseringen af byen begynder ved universitetet, og jeg ser den som
en naturlig udvikling i en by, hvor universitetet fylder så meget. Vi har 8.000
internationale studerende i Aarhus dag.
Vi vil gerne have flere. Ikke nødvendigvis
blot fordi de kommer fra udlandet, men
fordi vi hele tiden prøver at få de bedste
hjerner til at slå sig ned i Aarhus. Vi skal
tiltrække talenter til vores etablerede virksomheder og til fremtidens virksomheder.
Mange af dem bliver født globale i dag”,
siger borgmesteren og nævner det aarhusianske iværksættereventyr Rains, som er
specialiseret i regntøj og på få år har skabt
en årsomsætning på 40 millioner kroner
med 80 procent eksport til udlandet.
Alt det, der sker lige nu, er et billede
på, at Aarhus er ved at udvikle sig
fra en lille by i verden til en lille
storby med ambitioner om at være
noget uden for Danmarks grænser
Jacob Bundsgaard (S)
Hvad betyder det for udviklingen i Aarhus, at byen skal være europæisk kulturhovedstad i 2017?
”Europæisk kulturhovedstad samler
hele byen og regionen om at skabe nogle
ting, som vi ellers ikke havde kunnet
skabe. Vi har et helt år med ekstra opmærksomhed til at levere store kulturplevelser i Aarhus, og så betyder det, at
der er en masse ting, som bliver færdige.
Første etape af byens nye letbane åbner
i 2017. Til den tid står dele af havnemiljøet med det nye hovedbibliotek også
færdigt. Tingene ville være sket alligevel,
men nu har vi en deadline, og derfor sker
DANES 1
2015
der rigtigt mange ting i Aarhus lige nu,”
siger borgmesteren og fortsætter:
”Vores topprioritet i Aarhus er at skabe
vidensmiljøer i verdensklasse og sikre
erhvervslivet den bedste arbejdskraft.
Når vi skal tiltrække internationale studerende og arbejdskraft udefra betyder
byens smukke beliggenhed ved vand og
skov og dens rige kulturliv noget, men
det er kvaliteten af vores uddannelser og
jobmulighederne, der er afgørende for
vores tiltrækningskraft.”
Større åbenhed og skiltning på
engelsk
Borgmesteren fortæller, at han også i de
umiddelbart små detaljer er opmærksom
på at få folk udefra til at føle sig mere
velkomne i Aarhus.
”En lavpraktisk ting er, at der stort set
ikke findes engelsk skiltning i Aarhus.
Det skal vi have gjort noget ved, hvis
det kan få folk udefra til at føle sig mere
velkomne her. Vi skal også arbejde med
befolkningens imødekommenhed over
for udlændinge. Især i den her mørke tid
bliver vi opfattet som et lukket folkefærd. Det er koldt, og vi går ikke ud og
møder hinanden. Vi skal have skabt mere
opmærksomhed omkring alle de muligheder, der er for at møde spændende
mennesker fra andre lande og kulturer i
Aarhus,” siger Jacob Bundsgaard.
Det er Stine Kaae Sørensen enig i. For
et halvt år siden vendte hun hjem til Aarhus efter halvandet års traineeforløb i en
shippingvirksomhed i Chicago:
”Det svære ved at komme hjem til
Aarhus er, at man ikke møder nye mennesker på samme måde, som man gør,
når man bor i udlandet. Jeg har mødt en
del udenlandske studerende i Aarhus,
som ikke har lært en eneste dansker at
kende under deres ophold. Det er synd.
Jeg blev selv modtaget med åbne arme og
inviteret med til hvad som helst i USA,
så jeg ved, hvor meget det betyder,” siger
Stine Kaae Sørensen.
Efter hjemkomsten fra USA er hun
også blevet mere opmærksom på alle de
internationale studerende, hun møder i
nattelivet i Aarhus.
”Det er spændende, at folk ude fra den
›
31
Aarhus er med sine cirka 50.000
studerende den by i Danmark, der har
den yngste demografiske profil.
Fem oplagte oplevelser i Aarhus
lige nu
Ny Moesgaard Museum
Museet, der har kostet en halv milliard kroner
at opføre og indrette, er en attraktion i kraft af
arkitekturen, udstillingerne og den naturskønne
beliggenhed i Skåde Bakker med udsigt til skov
og hav. Her kan du opleve de syv hominider
– en samling livagtige og anatomisk korrekte
rekonstruktioner af vores forfædre ud fra den
seneste internationale forskning i knoglefund.
Du kan scanne knogler, stå midt på slagmarken
i interaktive installationer og fordybe dig i
bronzealderens historier om Danmarks kontakt
med den øvrige verden.
store verden vælger at flytte til Aarhus.
Jeg vil gerne bo i en by, som er spændende for andre kulturer at bo i. Det
betyder noget for mig, at Aarhus bliver
internationaliseret, og at jeg kan se,
hvordan den udvikler sig,” siger Stine
Kaae Sørensen.
Mens jeg har været væk, er der
blevet bygget vanvittigt meget. Jeg
har haft det som en turist i min
egen by. Der er åbnet mange nye
butikker og restauranter, og der er
i det hele taget sket meget.
Foto: VisitAarhus
Stine Kaae Sørensen
Hun arbejder i et shippingfirma på havnen, hvorfra hun dagligt kan følge med i,
hvordan Aarhus konkret forandrer sig:
”Der plejede at være helt tomt på
havnen, der hvor åen ender. Så jeg fik et
mindre chok, da jeg kom hjem til Aarhus.
Mens jeg har været væk, er der blevet
bygget vanvittigt meget. Jeg har haft det
som en turist i min egen by. Der er åbnet
mange nye butikker og restauranter, og
der er i det hele taget sket meget.”
32
Ifølge borgmester Jacob Bundsgaard
er de mange milliardbyggerier i Aarhus,
som hovedbiblioteket Urban Mediaspace, innovations- og uddannelsescentret Navitas, Bestsellerkoncernens
hovedsæde, det ikoniske boligbyggeri
Isbjerget ved indsejlingen til Aarhus,
byens nye letbane samt byggeriet af
Danmarks største hospital i Skejby, kulminationen på en udvikling, der blev sat
i gang for flere år siden:
”Mange store byggeprojekter kulminerer i Aarhus lige nu. En del af dem
har taget mange år at løbe i gang, mens
andre er kommet til senere,” siger han.
Hovedbiblioteket, der bliver bygget
ved åens udmunding, der hvor Aarhus
blev grundlagt omkring år 770 og i øvrigt får Europas største automatiserede
parkeringsanlæg samt Ny Moesgaard
Museum er blandt de byggerier, som
borgmesteren glæder sig mest til at vise
frem i 2017.
”Jeg får gåsehud, når jeg står foran Ny
Moesgaard Museum. Den måde, som
bygningen skyder op af græsset på er
genial. Det er en af de bedste bygninger,
der er lavet i Aarhus,” siger borgmesteren om projektet, der huser fortællingen
om, hvordan Danmarks kontakt med det
store udland begyndte i bronzealderen.
DANES 1
2015
Aros og Your Rainbow Panorama
Den verdenskendte kunstner Olafur Eliassons
regnbue på toppen af ARoS og Aarhus
Kunstmuseum er byens nye vartegn. En gåtur rundt
i den kæmpemæssige kunstinstallation, hvorfra
man kan nyde udsigten over Aarhus bag det
farvede glas, er en oplevelse for sig.
Den Gamle By
Danmarks eneste museum uden for hovedstaden
med tre stjerner i Michelin-guiden og verdens
ældste friluftsmuseum er inde i en rivende
udvikling. Museet blev sidste år nomineret til
European Museum of the Year samtidig med at
det kunne fejre 100 års-jubilæum og modtog en
donation på 135 mio. kr. af AP Møller Fonden til at
færdiggøre 1974-bydelen og den nye 2014-bydel.
Gåtur langs åen
Begynd ved det gamle bymuseum i Carl
Blochs Gade og gå langs åen forbi det gamle
hovedbibliotek, fortsæt ind mod byen langs de
brede fortove med designerbutikker og caféer
på stribe. Frilægningen af Aarhus Å er et af de
byprojekter, der har bidraget mest til midtbyens
unikke bymiljø. Udviklingen begyndte tilbage i
1989 med en principbeslutning i Århus Byråd om
at gøre midtbyen mere attraktiv for borgere og
turister. Den allersidste strækning ned mod det nye
hovedbibliotek på havnen åbner i 2015.
Gåtur på havnen
Gå en tur i den nye bydel på havnen, Aarhus Ø,
og oplev hvordan Aarhus’ udtryk mod søsiden er
under kraftig forandring lige nu. Boligbyggerierne
Lighthouse og Isbjerget markerer allerede nu
en ny indsejling til Aarhus. I sommeren 2015
står kommunens prestigeprojekt, det nye
multimediehus med hovedbibliotek og Europas
største automatiserede parkeringshus med
plads til 1.000 biler, færdigt. Når bydelen er fuldt
udbygget vil området rumme 7.000 beboere og
12.000 arbejdspladser.
Danes
Worldwide
Vi gør det lettere for
dig at bo og arbejde
i udlandet
Vil du være med?
Hos foreningen Danes Worldwide arbejder vi for dine rettigheder som udlandsdansker, og som medlem får du:
Personlig ekspertrådgivning · Globalt netværk af danskere · Stor rabat på Online Danskundervisning og
Sommerskolen i Danmark · Magasinet DANES leveret til din adresse · Boligtilbud og rabatter
danes.dk/bliv-medlem
Hjem til Aarhus
og en ørkesløs
jobjagt
I august 2014 vendte Dorte Pedersen og familien hjem til Danmark efter otte år i
udlandet. I Aarhus har de fundet det, de skal bruge. Bortset fra et job til Dorte. Hun er
langt fra den eneste hjemvendte dansker i byen, som har problemer med at omsætte
sine kompetencer fra mange år i udlandet til et job.
Foto: VisitAarhus
TEKST: BETTINA SØNDERSKOV
34
DANES 1
2015
Dybt frustrerende
En otte år gammel ubrugt socialrådgiveruddannelse er ikke det bedste
udgangspunkt som jobsøgende i dagens
Danmark. Selvom Dorte Pedersen har
sendt over 50 ansøgninger af sted og
brugt al den internationale erfaring, hun
har fået i at sparke døre ind og skabe nye
netværk ude i verden, har hun ikke været
i nærheden af at blive tilbudt et job efter
fem måneders intensiv jobsøgning. Det
får glæden ved familiens nye liv i Aarhus
til at blegne.
”Jeg har ikke arbejdet inden for den
danske lovgivningsramme, hvilket selvfølgelig er en stor udfordring, når jeg
søger job som socialrådgiver, så jeg søger
bredt. Jeg drømmer om at bruge mine
internationale erfaringer i et job i Aarhus,
men jeg kan ikke få hul igennem. Det er
dybt frustrerende. Min udfordring som
hjemvendt dansker er mit manglende
netværk herhjemme og en manglende
forståelse blandt arbejdsgivere for, hvordan mine kompetencer kan udnyttes på
en dansk arbejdsplads. Det virker som
om, at arbejdsgiverne og Jobcentret ikke
forstår sådan én som mig, og jeg står
ofte med en enorm følelse af ensomhed
omkring min situation,” siger Dorte
Pedersen.
Indtil fornylig kendte hun ikke til
andre hjemvendte danskere, der sad i
samme situation, men igennem et nyt
fællesskab for hjemvendte danskere,
Repat in Denmark, har hun fundet ud
af, at der er mange andre med præcis det
samme problem.
”Jeg gør alt det, de siger på Jobcenteret,
at man skal gøre. Alligevel er der ikke noget job at få. At det skulle blive så svært at
få hul igennem til jobmarkedet, havde jeg
ikke troet, for jeg synes, at jeg har meget
at byde ind med.”
Jeg har investeret mange kræfter
i frivilligt arbejde i udlandet. Det
har givet mig ny viden og erfaring ,
men når man er under økonomisk
pres, er der ikke plads til frivilligt
arbejde, og det er vi her i Danmark,
hvor jeg ikke har ret til økonomisk
støtte fra det offentlige.
Dorte Pedersen
Måske nødt til at flytte
I Los Angeles arbejdede Dorte Pedersen
i et støttecenter for hjemløse. Hun har
også arbejdet med torturofre og med integration af flygtninge og indvandrere, og
hun har været aktiv i en række foreninger,
hvor omdrejningspunktet er samarbejde
og integration på tværs af kulturer og nationaliteter. Hun har en Masters Degree
i kulturel og social antropologi fra universitetet i Wien.
”Vi er flyttet rundt i verden efter min
mands karriere. Hver gang vi er kommet
til et nyt sted, har jeg prøvet at skabe noget meningsfyldt for mig selv og andre.
Da vi flyttede til USA, kunne jeg til at begynde med ikke få arbejdstilladelse. Jeg
prøvede alligevel og satte mig ind i alverDANES 1
2015
Foto: Privat
D
a Dorte Pedersens mand sidste
år forlod Boston og sin stilling
på Harvard University til fordel
for en adjunkt stilling på Aarhus Universitet, var det først og fremmest Dortes
drøm om at vende tilbage til sine jyske
rødder, der trak.
”Det har været fantastisk at rejse rundt
i verden. Jeg ville ikke bytte det for noget,
men jeg var nået til et punkt, hvor jeg
havde lyst til at slå rødder og skabe et
permanent hjem. Der var meget på spil.
Jeg ville så gerne bo i Danmark, men
tænk nu, hvis jeg slet ikke passede ind
længere. Den bekymring blev hurtigt
gjort til skamme, for jeg passer lige ind
her i Aarhus. På kort sigt har det været
meget nemmere for hele familien at skifte et liv i Boston ud med et liv i Aarhus,
end jeg havde troet, men på langt sigt har
vi et problem, som fylder rigtigt meget.
Jeg kan ikke finde et arbejde,” siger Dorte
Pedersen.
Dorte Pedersen
dens regler, og så lykkedes det. Det endte
med, at jeg skrev en 100 siders praktisk
manual til andre expats om alle de regler
i USA, som er værd at vide noget om,
hvilket førte til fastansættelse som koordinator på et stort universitet.”
I udlandet kunne familien i perioder
leve af hendes mands indtægt, så Dorte
skabte nye netværk igennem frivilligt
arbejde.
”Jeg har investeret mange kræfter i
frivilligt arbejde i udlandet. Det har givet
mig ny viden og erfaring, men når man er
under økonomisk pres, er der ikke plads
til frivilligt arbejde, og det er vi her i Danmark, hvor jeg ikke har ret til økonomisk
støtte fra det offentlige. Vi har brug for en
ekstra indtægt for at få en elastik i hverdagen. Jeg drømmer om at få et job, hvor
jeg kan bruge den erfaring, jeg har med
mig. Hvis det ikke snart lykkes, må jeg
finde et butiksjob eller et rengøringsjob.
Det kan jeg godt leve med, men det var
ikke det, jeg drømte om, da vi besluttede
os for at flytte til Aarhus,” siger Dorte
Pedersen.
Nystiftet platform for hjemvendte danskere
DANES har præsenteret Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) for Dorte
Pedersens historie, og borgmesteren
›
35
erkender, at den ikke er enestående:
”Mange hjemvendte danskere i Aarhus starter forfra, fordi de har mistet
deres netværk i Danmark. Det betyder,
at det kan være svært at finde jobs. Vi
skal som kommune blive bedre til at
hjælpe dem med at bygge nye netværk,
for det er jo ofte igennem netværket, at
man får job i dagens Danmark,” siger
borgmesteren. Han forventer, at det bliver et af de områder, som byrådets nye
internationaliseringsudvalg vil tage fat
på i det nye år.
Imens politikerne i Aarhus arbejder på
at sætte nye initiativer i gang for at gøre
det lettere for internationale familier
at falde til i Aarhus, har International
Community, som er en del af Erhverv
Aarhus, arbejdet med at forbedre vilkårene for internationale familier i byen
siden 2008.
Indtil fornylig har organisationen
primært haft fokus på internationale
medarbejdere og deres familier, men i
november 2014 oprettede International
Community LinkedIn-gruppen Repat in
Denmark. Det er første skridt i bestræbelserne på at etablere et særligt netværk
for hjemvendte danskere. I løbet af kort
tid har gruppen fået over 100 medlemmer. I øjeblikket er projektkoordinator
Katharina Bejstrup i gang med at gennemføre en målgruppeundersøgelse med
hjemvendte danskere for at blive klogere
på, hvad deres største udfordringer er.
”Problemer med at finde et job er
noget af det, der fylder allermest. Mange
bliver overraskede over, at det er så svært
at omsætte deres kompetencer fra udlandet til et job i Danmark. Der er så mange
historier i medierne om, hvor vigtigt det
er for eksempelvis studerende at tage
til udlandet og få international erfaring.
Samtidig har politikerne i årevis snak-
36
ket om, hvor vigtigt det er for Danmarks
konkurrenceevne, at vi har en international arbejdsstyrke. Virkeligheden er
bare, at arbejdsgivere ofte foretrækker
at ansætte folk, som har valgt en mere
traditionel karrierevej. Samtidig kan
værdien af den uddannelse og de andre
kompetencer, man har opbygget i udlandet, være svær at synliggøre for en dansk
arbejdsgiver,” siger Katharina Bejstrup,
der selv har boet i udlandet i ni år.
Hun blev overrasket, da hun vendte
hjem til Danmark, bosatte sig i Aarhus og
måtte se i øjnene, at hun slet ikke var så
attraktiv en arbejdskraft, som hun havde
forventet.
Mange hjemvendte danskere i
Aarhus starter forfra, fordi de har
mistet deres netværk i Danmark.
Det betyder, at det kan være svært
at finde jobs. Vi skal som kommune
blive bedre til at hjælpe dem med at
bygge nye netværk, for det er jo ofte
igennem netværket, at man får job i
dagens Danmark
Jacob Bundsgaard, borgmester
”Det kom også bag på mig, at det
er så vigtigt at have et godt netværk i
Danmark, når man søger job. Hele mit
netværk var uden for Danmarks grænser,
så jeg har stået i samme situation som de
hjemvendte danskere, vi prøver at hjælpe
gennem Repat in Denmark.”
For Katharina Bejstrup var vejen til
et nyt job en uopfordret ansøgning til
International Community og en midlertidig ansættelse som virksomhedsprak-
DANES 1
2015
Repat in Denmark
Den 28. januar fejrer Repat in Denmark, at
hjemmesiden er i luften og at arbejdet med at
hjælpe hjemvendte danskere i Aarhus-området
for alvor går i gang med en stor begivenhed, som
afholdes hos den internationale mejerigigant
Arla. Her kan hjemvendte danskere netværke
med andre repats, møde repræsentanter fra det
aarhusianske erhvervsliv og lytte til relevante
oplægsholdere.
tikant, hvilket senere førte til en projekttansættelse. Ligesom flere af de andre
hjemvendte repats, som hun dagligt er i
kontakt med, har hun ikke følt sig særlig
godt hjulpet af myndighederne.
”Jeg er ofte blevet mødt af en negativ
holdning, når jeg har kontaktet myndighederne. Jeg er ikke blevet opfattet som
en ressource, der er vendt tilbage til Danmark med værdifulde erfaringer fra mine
år i Tyskland, Finland, Irland og Portugal. Jeg er nærmere blevet opfattet som
en udlandsdansker, der er vendt tilbage
til Danmark for at få del i vores velfærdsydelser. Her er der plads til forbedringer,”
siger Katharina Bejstrup.
Hun håber, at politikerne i Aarhus også
vil have fokus på det område, når de ser
på nye initiativer for at gøre byen mere
attraktiv for internationale familier og
studerende.
Selv vil hun igennem i sit arbejde i
Repat skabe en platform, hvor hjemvendte danskere kan udveksle erfaringer,
få hjælp med at falde til i Danmark og få
hjælp til den svære jobsøgning.
”Vores vision at få sat mere fokus på de
kompetencer og den viden, man kommer
hjem med som udlandsdansker. De sidder
med en masse kompetencer, som danske
virksomheder med fordel kan bruge, når
de skal begå sig på internationale markeder,” siger Katharina Bejstrup.
H
os NOVASOL finder du det største udvalg af ferieboliger i Europa.
Find dit drømmehus til den næste ferie blandt de 40.000
muligheder i 29 lande.
Drømmer du om sommerhusferie i Danmark, din egen villa
med pool i Sydeuropa eller en hyggelig hytte i smuk natur,
så finder du det hos NOVASOL.
Som medlem af
Danes Worldwide får du
10 % rabat på lejebeløbet.
novasol.dk • 39 14 33 33
> Mad
> Events
> Design
> Byliv
> Rejse
Start
TIL august
eller januar
Bo på en højskole midt i BYEN
www.madakademiet.dk
DANES 1
2015
37
Kunsten at
interviewe
en islamist
Den danske freelancejournalist Nagieb Khaja, der har afghansk familiebaggrund,
arbejder for en række internationale medier i bl.a. Afghanistan og Syrien. Han er en
af de ganske få som - on location - kan og tør interviewe Taleban og Islamisk Stat.
DANES spørger ind til journalistens usædvanlige arbejdspres og faglige balance.
TEKST: LENY MALACINSKI
V
i må aflyse det første interview
med Nagieb Khaja, en særdeles
anerkendt dansk freelancejournalist med afghanske forældre, fordi
han befinder sig på et hemmeligt sted i
Syrien.
”Tingene trækker ud her,” skriver han i
en besked på Facebook.
Han er i gang med at filme en dokumentar om Al Qaeda i Syrien og har
arbejdet i flere måneder på at få adgang
til den ekstremt lukkede terrorbevægelse.
Da han pludselig en dag fik besked om,
at de rigtige mennesker ville mødes med
ham, tog han straks af sted.
Nu er han tilbage i Danmark og er
mødt op i cafeen på Hotel Skt. Petri i
Københavns indre by. Det er et par dage
efter nytår, og udenfor bliver de sidste
julegaver byttet i butikkerne. Han sidder
blandt turister og kaffedrikkende studerende; en verden langt fra det Syrien i
borgerkrig, han lige har forladt.
”Hver gang siger jeg til mig selv, at
det er slut efter denne rejse. Det bliver
sværere og sværere for mig at sige farvel
38
til mine børn. Min søn sagde ’jeg hader,
når du rejser.’”
Nagieb Khaja kigger ned i sin cappuccino.
Han er 35 år og er vokset op i Avedøre
syd for København. Siden han uddannede sig som journalist på Syddansk
Universitet i Odense, har han været en
af de få, der er i stand til at trænge ind i
ellers lukkede islamistiske miljøer. Han
har rapporteret fra Afghanistan flere
gange og dokumenterede krigens effekt
på civile, da han uddelte mobiltelefoner
til afghanere, så de kunne filme deres
egen hverdag. Det blev til en poetisk film
sendt på DR2, hvori man blandt andet så
to unge mænd ligge under et træ og tale
om en pige, den ene var forelsket i, og en
familie, der beroligede deres børn, mens
de alle sammen lagde sig på gulvet, da
bomber begyndte at falde udenfor. Han
har rapporteret fra Gaza, mens de israelske bomber faldt, og han har fulgt den
palæstinensiske bandeleder Store A fra
Nørrebro i København, da denne drog til
Syrien for at kæmpe. I 2008 blev Nagieb
DANES 1
2015
Khaja og hans lokale fotograf kidnappet
af en militant gruppe i Afghanistan. Siden
dengang har han arbejdet alene. Han vil
ikke tage ansvar for andres liv end sit eget.
Al Qaedas medlemsflugt
”Jeg rejste til Syrien for at fortælle, hvem
syrisk al Qaeda er. Man hører altid om
Islamisk Stat, og Al Qaeda har mistet
mange medlemmer til IS. Al Qaeda har
et behov for at positionere sig i forhold til
dem. Det er vigtigt for dem at sige, at de
ikke er det samme. Så det er faktisk basal
profilering fra deres side. Og fra min side
vil jeg gerne give et indblik i et univers,
man har svært ved at få adgang til,” fortæller Nagieb Khaja.
I Syrien boede han i lang tid sammen
med en freelancejihadist, han kender
fra en tidligere rejse til Yemen, indtil
det første af to møder, der skulle give
ham adgang til inderkernen af al Qaeda.
Han blev modtaget af en gruppe britiske
jihadister, der tydeligvis ønskede at skabe
sig en offentlig platform. De havde endda
researchet på Nagieb Khaja og kendte til
Foto: Privat
Nagieb Khaja i Nad Ali-distriktet i
Helmand, hvor han er i gang med at
filme dokumentaren My Afghanistan
om civile afghanere, der bor i de
krigshærgede områder.
Det foregår som en kidnapning.
Jeg fik bind for øjnene, men det
skete på en meget tilforladelig
måde. Manden, der gjorde det,
sagde, ’jeg er meget ked af at bede
dig tage bind for øjnene, men det
er vores sikkerhedsprocedure
Nagieb Khaja
hans tidligere reportager. Efter mødet gik
der endnu mere tid med at vente, indtil
en dag hvor Naghieb Khaja fik at vide, at
han kunne møde en af topfolkene. Han
skulle efterlade sin mobiltelefon og computer, og undervejs skiftede de bil, så de
ikke kunne spores.
”Det foregik som en kidnapning. Jeg
fik bind for øjnene, men det skete på en
meget tilforladelig måde. Manden, der
gjorde det, sagde, ’jeg er meget ked af at
bede dig tage bind for øjnene, men det
er vores sikkerhedsprocedure’,” husker
Nagieb Khaja.
Han følte sig alligevel tryg de 25 minutter, han kørte med bind for øjnene i
en bil fyldt med bevæbnede islamister.
Det skyldtes blandt andet, at de virkede
rolige og ikke var nervøse eller usikre.
Den anden grund var, at han stolede på
den freelancejihadist, han havde boet
hos, som var med i bilen. Da han tidligere
opholdt sig i Aleppo, var freelancejihadisten dukket op med en kalashnikov ved
Nagieb Khajas dør og sagde: ’Jeg sover
hos dig i aften.’
Han havde opsnappet, at nogle bevæbnede oprørere var ude efter Nagieb
Khaja.
At forstå islamisters
selvopfattelse
Da han får bindet af øjnene og stiger ud af
bilen, ved Nagieb Khaja ikke, hvilken by,
han befinder sig i. Han spørger heller ikke,
for hvis de senere bliver angrebet, kan han
blive mistænkt for at have stukket dem.
Han bliver vist ind i et hus, hvor han
DANES 1
2015
modtages af en egyptisk australier i lange
klæder. Han er en af topfolkene i syrisk
al Qaeda og omkring fem år yngre end
han selv.
”Det var meget bizart, at jeg sidder i
Syrien med nogle briter og en australier
og taler om borgerkrig i et land, som ingen af dem er fra. Og jeg er fra Danmark,”
fortæller han.
Islamisterne havde stillet Pepsi og Lays
kartoffelchips frem og sludrede lidt.
”Det er ikke så højtideligt. Nogle islamister vil kun godkende folk, der laver
propaganda, men han her var mere rationel. Han forstod godt, at andre opfatter
ham som ekstrem, selv om han ikke selv
mener det.”
Det er jo svært at fremstille dem som sympatiske. Er du ikke bange for, at de bliver
vrede, når de ser din dokumentarfilm?
”Nej, de vil bare have, at deres holdninger bliver gengivet retvisende. En ting,
der går islamister på nerverne er, når man
siger, de går ind for stening af kvinder.
De går ind for stening af både kvinder og
mænd. Det gør det ikke bedre i vores
›
39
Foto: Privat
Talibanere gør sig klar til kamp i Charkh-distriktet i
Logar, Afghanistan. Nagieb Khaja arbejder her på
sin dokumentar On The Frontlines.
øjne, men det gør det bedre for dem, for
så diskriminerer de ikke. Det er en straf,
der rammer begge grupper. Man skal
have en forståelse for deres selvopfattelse. Mange journalister begår den fejl at
tage let på fakta, når de har at gøre med
ekstreme grupper. IS står ved, at de har
slaver, men hvis du påstår, at de omskærer kvinder, bliver de sure.”
Det lyder, som om du skal gå med på
nogle forskruede præmisser. Hvordan havde
du det med at bevæge dig ind i det univers?
”Man omstiller bare hjernen. Når jeg
er med Taleban i Afghanistan, taler jeg
heller ikke om, hvilken popmusik jeg
godt kan lide. Man ved, hvilke emner
man skal diskutere, men mennesker
er også forskellige. Jeg mødte også en
person i et hardcore miljø, der var vild
med musicals. Det handler om at føle sig
frem og sætte sig ind i deres selvforståelse og teologi. Jeg har altid læst meget
om islam og kristendom. Man skal have
social intelligens og forstå, hvordan
mennesker agerer.”
Efter mødet med australieren var
Nagieb Khaja godkendt, og han kunne
begynde at følge syrisk al Qaeda indefra
i en dokumentar, som han nu skal til at
redigere. Han ved endnu ikke, hvem der
køber den, men det bliver et af de udenlandske medier, han fast leverer til.
Nagieb Khaja er gift med en danskmarokkaner af berbisk oprindelse. Derfor
har dansk altid været det fælles sprog i
hjemmet for dem og deres to børn. Un40
der sin egen opvækst følte Nagieb Khaja
sig meget afghansk, men spejlbilledet
vendte, da han endelig besøgte Afghanistan som 25-årig for første gang.
”Der fandt jeg ud af, at jeg var meget
dansk. For eksempel hvad angår privatliv.
I Afghanistan er man konstant omgivet
af folk. De har ikke det samme behov for
at være alene, og jeg opdagede også, at
jeg var meget mere individualistisk, end
jeg ville indrømme. Min fætter var for
eksempel i chok over, at min kone havde
to børn fra et tidligere forhold. Han
forstod ikke, hvordan jeg kunne gifte mig
med hende. Det ville ikke føre til noget,
mente han.”
har stjålet fra dem og anholdt dem for
at kræve penge for at løslade dem igen.
Soldater er gået efter folk, som de har fået
at vide var talebanere, selv om det ikke
passede,” siger Nagieb Khaja.
Han peger dog på uddannelse som et
af de områder, hvor danske penge faktisk
har gjort en stor forskel. Han peger på,
at Danmark har sørget for, at skolelærere
har fået løn, og at der er blevet bygget
skoler og kollegier.
Nagieb Khaja er igennem årene begyndt at lave mere journalistisk arbejde
for udenlandske medier som BBC, Al
Jazeera English og Vice.
”De fleste danskere er ligeglade med
krigene, men der er et engageret mindretal, der er enten for eller imod krigene.
Det skaber et rum, et krigsrum, hvor politikerne kan agere som de vil. Journalister håber jo altid, at deres arbejde gør en
forskel, men det tror jeg desværre ikke, at
mit gør. Når jeg laver noget til BBC Panorama, ser de det i Downing Street. Det
ved jeg. Men hvorfor skal jeg risikere mit
skind for, at Helle Thorning-Schmidt ser,
hvad jeg laver, hvis jeg er heldig?”
XXXXX
Den danske politik
På sine rejser i Afghanistan har han mulighed for at sammenholde de danske
politikeres beslutninger med forholdene
på jorden. Og han mener, at der er langt
mellem intentionerne og resultaterne.
Regeringens begrundelser har ændret
karakter fra terrorbekæmpelse efter 11.
september, så nation building, dernæst at
indføre demokrati og bygge pigeskoler,
mens man i dag fokuserer på at kunne
overdrage ansvaret til de afghanske myndigheder og forlade landet.
”Indsatsen i Helmand-provinsen har
været en katastrofe. Danmark har deltaget i militære operationer uden at vide
noget om forudsætningerne. Afghanske
bønder har set danske soldater gå tur i
bazaren med korrupte politichefer, som
DANES 1
2015
Umiddelbart før DANES’ deadline blev det
franske satiremagasin Charlie Hebdo angrebet
af jihadister, der har kæmpet i Syrien. Vi spurgte
Nagieb Khaja, om han vurderer, at nogle af de
danske muslimer, der har deltaget i væbnet kamp i
Syrien, kunne finde på det samme:
”Ja. Nogle af de danske rekrutter fra Islamisk
Stat kunne i teorien godt blive sendt hjem for at
begå terror. Det er en risiko, men der har i flere
år, allerede før konflikterne i Syrien og Irak, været
en terrortrussel fra radikale miljøer. Jeg tror ikke
personligt, at truslen på nuværende tidspunkt er
blevet markant større. De fleste som rejser til Syrien
eller Irak, foretager rejsen, fordi de vil være en del
af krigene dernede. Hvis en person er radikaliseret
og fjendtlig og prioriterer konflikten med Vesten
frem for krigene mod det syriske og irakiske
regime, ville han jo blive i Danmark. Med det sagt,
kan et eventuelt kommende nederlag for Islamisk
Stat godt have den konsekvens, at bevægelsen
beslutter sig for at sende et større antal rekrutter
hjem til Vesten, så de kan lave så meget ravage
som muligt.”
HJÆLPEFOND FOR
DANSKERE I UDLANDET
SKIFTER HÆNDER
TEKST: MARGITH PEDERSEN, GENERALSEKRETÆR I DSUK
Siden 1920 har ”Nationalt Hjælpefond
for Danske i Udlandet” hjulpet danskere,
som gennem årenes løb og ofte uden
varsel er havnet i vanskelige og ulykkelige
situationer i bl.a. afsides liggende dele af
verden. Men fokus og behov har ændret
karakter igennem fondens levetid, idet
det oprindelige formål var at hjælpe danskere i Tyskland efter 1. verdenskrig.
Fonden er ophørt pr. 22. oktober
2014, og de resterende midler er overdraget til Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK). Aktiviteterne
føres nu videre i Danske Sømands- og
Udlandskirker under navnet ”DSUKs
Hjælpefond for danske i udlandet”,
men uddelinger af puljen vil ske efter
de samme nuværende retningslinjer.
I forbindelse med fondens 75 års dag
skrev redaktør Niels Alsted, der var medlem af bestyrelsen siden 1968 og i tyve
år fra 1981 fondens formand, en artikel i
Danmarksposten (den tidligere version
af DANES, red.) med titlen ”For dem,
det gik ilde i udlandet”. Her fremhæves
de danskere, som vi sjældent hører om,
nemlig de danske, der har det svært i udlandet. Desto mere vigtigt er det, at der
er hjælp til dem i lande, hvor de sociale
systemer fortsat er meget mangelfulde
sammenlignet med vort danske system.
Når hjælpen modtages af en måske gammel og/eller syg dansker i udlandet, har
det også stor betydning, at hjælpen kommer netop fra Danmark.
Ved overdragelsen af Nationalt
Hjælpefond bestod fondens bestyrelse af Generalkonsul Carsten Dencker
Nielsen (Danes Worldwides næstformand, red.), Forretningsfører Henning Romme, Pastor Ronald Pedersen
(tidligere generalsekretær for Dansk
Sømandskirke i Fremmede Havne) og
Anne-Grethe Jørgensen, Borgerservice
i Udenrigsministeriet. Midlerne administreres for fremtiden af DSUK, og
henvendelser om fonden samt ansøgninger bedes rettet til økonomichef
Margith Pedersen
Tommy Liechti eller undertegnede
på mailadressen kontor@dsuk.dk.
Der vil snarest blive etableret en særlig
hjemmeside under www.dsuk.dk med
omtale af dette arbejde.
INTERNATIONAL STUDENT?
Tag din IB-uddannelse hos os!
IB

HF
STX

kostskole
GRENAA GYMNASIUM
IB WORLD SCHOOL
DANES 1
2015
”Teachers are engaging and love
their subjects, making it more
interesting for us as students”
Christoffer, IB-student
Live, learn & laugh!
”The Boarding School - a synonym
for freedom, learn-spirit, comfort
and home”
Radu, IB-student
41
ANNONCE
HOTEL
STAY
42
DANES 1
2015
Sproget skal have et
løft – men helt gratis?
Det danske sprogs grammatik har det ikke for godt. Gennem flere tiår er danskundervisningen ude på skolerne blevet reduceret med den konsekvens, at selv
folketingspolitikere i dag bøvler med bl.a. at sætte korrekt komma. Formanden for
Dansk Sprognævn forklarer her baggrunden - og konsekvenserne.
Tekst: Jørn Lund
U
nder overskriften ”Sproget skal have et
løft” bragte Jyllands-Posten en artikel
mod slutningen af året 2014 om et nyt
politisk initiativ, tilsyneladende med støtte fra
både regering og opposition.
”Elever og studerende skal sendes til udlandet for
at lære fremmedsprog, og så skal de én gang for alle
lære de kringlede danske kommaregler. Forud for
forhandlinger om gymnasiereformen opstiller Venstre et hovedkrav om en national sprogstrategi, der
umiddelbart mødes med bred politisk opbakning.
Strategien skal medføre et systematisk løft af niveauet i dansk og fremmedsprog lige fra første skoledag i folkeskolen til sidste dag på universitetet.
”Der skal sættes fokus på sprog hele vejen rundt.
Det handler om vores færdigheder inden for vores
eget sprog, dansk, herunder grammatik, og så
handler det om vores færdigheder inden for andre
sprog – fx engelsk og tysk. Ambitionsniveauet skal
langt højere op,” siger Venstres undervisnings- og
forskningsordfører, Esben Lunde Larsen.
Socialdemokraternes Ane Halsboe-Jørgensen
tilslutter sig:
”Vores skriftlige dansk og det grammatiske trænger for nogles vedkommende til et gevaldigt løft.
Der er studerende, som forlader universitetet uden
at kunne sætte kommaer,” siger hun.
afprøve de to politikeres egne færdigheder i kommatering. Det faldt ikke heldigt ud, for politikerne
kunne ikke klare opgaven, og studieværten vidste
ikke, hvad den korrekte løsning var. De to politikere skulle sætte komma i denne sætning:
”Vi vil gerne vide hvilke politikere på Christiansborg der blot lader som om de kan sætte komma.”
Den rigtige løsning er: ”Vi vil gerne vide, hvilke
politikere på Christiansborg der blot lader, som
om de kan sætte komma.”
Det gik som nævnt galt for dem. Pinligt, ville
nogle nok sige, men de to politikere er selv unge
mennesker, og havde man sat Bertel Haarder og
Mogens Lykketoft på den samme opgave, havde
der nok ikke været de samme problemer.
Sagen er jo den, at personer under 50 år har fået
langt mindre danskundervisning end de ældre, og
grammatikundervisningen har også været sparsom. Danskundervisningens emnefelt har desuden
udvidet sig, så der er mindre tid til arbejdet med
sproglige færdigheder. Dansk Sprognævn er i færd
med en omfattende kortlægning af emnet, men
allerede nu kan man i følge seniorforsker Jørgen
Schack konstatere et klart fald fra 1978 til 2008 i
stavefærdigheden hos elever, som gik til Folkeskolens Afgangsprøve.
Jørn Lund
Professor i dansk sprog,
medlem af Det Danske
Akademi og fra 2013
formand for Dansk
Sprognævn.
Tidligere chefredaktør
for Den Store Danske
Encyklopædi (1991-2001),
medlem af Gyldendals
direktion (1995-2002)
samt direktør i Det Danske
Sprog- og Litteraturselskab
(2002-2011).
Stavefejl
Politikere i kommaknibe
Politikerne kunne fortælle, at mange af deres unge
medarbejdere ikke beherskede sprogets formelle
regler og da slet ikke kunne sætte kommaer. Det
vakte stor opmærksomhed, og Danmarks Radios
meget sete tv-program ”Aftenshowet” fik den ide at
Fejltyperne er de gammelkendte: Problemer med
nutids-r og infinitiv (kører/køre, lærer/lære), en
vanskelighed allerede på H.C.Andersens tid som
følge af et udtalesammenfald. Man skal kunne
lidt grammatik for at undgå den fejl. En nyere
fejltype blandt de hyppigste er særskrivning af
DANES 1
2015
›
43
Danes Worldwide
præsenterer
Dansk for
begyndere
Dansk for begyndere er et sjovt, men seriøst, online læringsprogram udviklet til
danske børn i udlandet, der skal lære dansk for første gang.
Læringsprogrammet er udviklet i tæt samarbejde
mellem eksperter inden for sprogpædagogik og Danes
Worldwides egne lærere med mange års erfaring og
ekspertise i at undervise udlandsdanske børn i dansk.
Familien Petersen viser vej
Programmet følger familien Petersen i et online
læringsunivers og er bygget op i trin omkring en række
emner, som dit barn vil kunne genkende fra sin egen
hverdag. Fx i skole, til fritidsaktiviteter, på familiebesøg
osv. Hvert emne har tilknyttet en række opgaver, hvor dit
barn i et legende univers træner færdighederne at læse,
skrive, lytte til (forstå) og tale dansk.
Undervisningen er 100 % fleksibel, og dit barn kan løse
lige så mange opgaver i træk, som han/hun har lyst til.
Dette lærer dit barn på Trin 1
(ca. 48 timers undervisning)
• At præsentere sig selv og andre i familien
• Tallene 0-100, ugedagene, månederne og datoerne
44
DANES 1
• Tidspunkter på en dag og klokken
• Ord, der fortæller, hvad man laver i løbet af en dag
(fx sove, spise) og lidt om mad
• Ord for værelser og møbler i en bolig
• Lidt om fritidsaktiviteter
Hvad kræver programmet?
• En computer med internetforbindelse.
• Kendskab til det danske alfabet.
• Støtte fra en voksen, som har lyst til at hjælpe med at
træne det mundtlige sprog.
Introduktionspris: DKK 750
Adgang til programmets Trin 1 i tre måneder fra
købsdato:
• DKK 750 (medlemmer af Danes Worldwide)
• DKK 1.200 (ikke-medlemmer)
Læs mere om Dansk for begyndere og køb adgang på
danes.dk/danskundervisning
2015
sammensatte ord: køre prøve, overenskomst forhandlinger, fad øl i stedet for køreprøve, overenskomstforhandlinger og fadøl. Enhver med lidt gehør for sprog kan
finde frem til, om et ord er sammensat
eller ej, men dette gehør udvikles i ringere
grad end før, hvor dansklærerne tog sig
bedre tid til oplæsning, både deres egen
og elevernes. En anden forklaringsmulighed er påvirkning fra engelsk, som ikke i
samme udstrækning sammenskriver ord.
En tredje mulighed er, at flere tekstbehandlingsanlæg sætter røde streger under
sjældnere sammensætninger – og fjerner
de røde streger igen, når man deler ordet.
På min computer kom der røde streger, da
jeg havde skrevet ordet tekstbehandlingsanlæg, men de forsvandt, da jeg (ukorrekt) skrev tekstbehandlings anlæg.
Nyt sprogligt hælpemiddel
Det skorter ellers ikke på sproglig rådgivning om dansk sprog. På netsiderne
sproget.dk og ordnet.dk kan man gratis
hente oplysning om alverdens sproglige
anliggender, om sprogets historie og om
sproglig korrekthed. Dansk Sprognævn
har udarbejdet pædagogiske huskesedler, som skal forebygge de almindeligste
sprogfejl, og for nogle måneder siden udkom et nyt pædagogisk tilrettelagt hjælpemiddel, Ida Elisabeth Mørchs ”Korrekt
Stavning” i Dansk Sprognævns regi.
Bogen byder på andet end vejledning i
retstavning, den fortæller fx også, hvornår
man skal skrive nogen og hvornår nogle,
hvornår man skal skrive hans, hendes og
sin, og hvornår der skal skrives ligge og
hvornår lægge. Dette sidste er vanskeligt
for mange, især unge, hvis udtale kan
lægge de to ord ret tæt op ad hinanden.
De har ikke fået en grammatikundervisning, som har givet dem forståelse af, at
det hedder lægge, når der kommer et genstandsled efter (”du lægger bare bogen på
bordet”), men ligge, når der ikke gør (”nu
ligger den så der”).
Dette system kendes fra en række andre
verber: ”Du kan sætte dig dér” – ”Nu sidder du der”. ”Du kan sprænge trommehinden på den måde” – ”Den kan let springe”.
Også journalister kan tage fejl. I Politiken stod der i netavisen 1. januar ”Italiens
præsident springer bombe i nytårstale.”
Det havde været bedre at skrive, at han
lod en bombe springe.
Mht. hænge er der i datidsformerne sket
et skred. Man kan stadig kun bruge hængte
(ikke hang) foran et genstandsled: ”Han
hængte frakken på knagen”, men nu kan
man vælge mellem ”så hang den der” og ”så
hængte den der”. Før skulle der stå hang.
Mange har svært ved at bruge enkel og
enkelt korrekt. Jeg er blevet indbudt til
”en helt enkelt middag”, i stedet for ”en
helt enkel middag”, og der er forskel på
betydningen af ”hun havde en enkel kjole
på” og ”hun havde en enkelt kjole på”.
Man skulle nok sende et
eksemplar af den nyttige bog til de
to politikere, der ønsker øget fokus
på korrekthed. Måske har de ikke
gennemtænkt, hvad det koster at
hæve det sproglige niveau
der ønsker øget fokus på korrekthed.
Måske har de ikke gennemtænkt, hvad
det koster at hæve det sproglige niveau:
Man må forbedre journalistuddannelsen og læreruddannelsen, give øgede
muligheder for efteruddannelse, skaffe
flere timer til dansk både i folkeskolen
og i ungdomsuddannelserne, etablere
nye materialer osv. – for slet ikke at tale
om udgifterne ved at sende alle de unge
mennesker til udlandet. Fint nok, hvis alt
dette realiseres, så skal det nok blive bedre. Men man kan frygte, at politikernes
momentane entusiasme for en national
sprogstrategi ledsages af en bestemmelse
om, at en ny national sprogpolitik skal
være udgiftsneutral – ligesom sidst en
sådan blev udarbejdet af et regeringsudvalg: ”Sprog til tiden” (2008). Rapporten
er ikke blevet mindre aktuel, selv om der
er gået nogen tid – eller måske netop
fordi der ikke er fulgt op på ret mange af
anbefalingerne.
Jørn Lund
Der er gode råd om kasusformer; jeg/
mig, de/dem og genitiv. Apostrof-s’et har
bredt sig til dansk gennem nogle årtier. Vi
kendte det i forvejen, når et ord endte på
s, z eller x: Felix’ bil, en fez’ farve, Villads’
cykel. Men nu finder man apostrof s-et
allevegne, særlig ofte efter navne. Peter’s
bistro, Bruno’s pølser osv. Men det er
ikke korrekt.
Bogen indledes med fine systematiske
oversigter over, hvordan den danske retstavning er indrettet, om forholdet mellem bogstaver og lyde, om ordklasser osv.
Til sidst er der et afsnit om tegnsætning.
Mange er begyndt at bruge semikolon i
stedet for kolon. Det er meget uheldigt.
Semikolon er et tegn, der både adskiller
og sammenholder. ”Peter kommer ikke i
dag; hans kone er alvorligt syg.”. Men det
er blevet sjældent i hverdagens skriverier,
og måske derfor er det udsat for forveksling med det kolon, vi har foran fx
opremsninger og replikker.
Et dyrt projekt
Man skulle nok sende et eksemplar
af den nyttige bog til de to politikere,
DANES 1
2015
Denne udgaves
HAMMEREN PÅ SØMMET
”Man kan ikke gøre karriere
indenfor business og
forretning , hvis ikke man
fysisk over en flerårig periode
har stiftet bekendtskab med
udlandet.”
- Peder Tuborgh, CEO Arla Foods
Kilde: Børsen / Foto: Niels Åge Skovbo
45
TEKST: JOSEPHINE KJØLLER, DANES WORLDWIDES JURIDISKE MEDARBEJDER
VENT MED AT
ANSØGE OM DOBBELT
STATSBORGERSKAB
Hvornår kan man ansøge om dobbelt
statsborgerskab?
Den 18. december 2014 vedtog Folketinget lovforslaget om accept af dobbelt
statsborgerskab. Dette er ikke ensbetydende med, at Danmark accepterer dobbelt statsborgerskab fra den dato. Loven
træder først i kraft 1. september 2015.
Indtil denne dato er de gamle regler gældende, hvorfor man ved ansøgning om
andet statsborgerskab stadig vil miste sit
danske statsborgerskab. Derfor anbefales det, at man venter med at søge om
statsborgerskab til efter den 1. september
– også selvom der kan være lange sagsbehandlingstider.
Ansøgning om generhvervelse
Tidligere danske statsborgere, som har
mistet deres danske statsborgerskab, fordi
de efter ansøgning blev statsborgere i
et andet land, kan fra den 1. september
2015 til den 31. august 2020 indgive en
erklæring til Statsforvaltningen, hvorefter
de generhverver deres danske statsborgerskab, hvis de opfylder visse betingelser. Skemaet til erklæringen vil være
tilgængeligt inden lovens ikrafttræden.
Ansøgning gennem
naturalisation
Ansøger man om dansk statsborgerskab
gennem naturalisation, vil alle ansøgninger allerede fra nu forventes at blive
behandlet med henblik på optagelse på
et lovforslag om indfødsrets meddelelse
(ansøgning om dansk statsborgerskab,
red.), hvor der ikke stilles krav om, at
46
man mister sit respektive statsborgerskab. Dette betyder, at man allerede nu
kan søge om dansk statsborgerskab ved
naturalisation uden at miste sit respektive statsborgerskab.
Husk at søge om bevarelse ved
fødsel i udlandet
Accept af dobbelt statsborgerskab ændrer ikke ved reglerne om ansøgning om
bevarelse af det danske statsborgerskab
inden det fyldte 22. år for børn født i
udlandet. Derfor skal der stadig ansøges.
At Danmark har accepteret dobbelt statsborgerskab har heller ingen betydning
for vurderingen af disse sager.
Unge danskeres bevarelse af
deres statsborgerskab
Et par medlemmer har haft problemer
med at få deres danske pas fornyet, når
de stadig venter svar fra Justitsministeriet, om de kan bevare deres danske
statsborgerskab, da de grundet den lange
sagsbehandlingstid er fyldt 22 år.
Efter samtaler med Borgerservice og Justitsministeriet kom Indfødsretskontoret
med udmeldingen: Det er ansøgernes eget
ansvar at få søgt om bevarelse i tilstrækkelig tid, så de ikke når at blive 22, før de får
svar på ansøgningen. Dette er nu muligt,
fordi man kan ansøge fra sit 20. fyldte år.
Derfor kan vi kun anbefale, at der
søges så tidligt som muligt for at undgå
en periode uden dansk pas. Har man
dobbelt statsborgerskab og pas fra begge
lande, kan man stadig rejse rundt på det
andet pas.
DANES 1
2015
Medlemmer af Danes Worldwide er meget
velkomne til at kontakte foreningens
juridiske medarbejder, Josephine Kjøller,
med spørgsmål af juridisk karakter.
Danes Worldwides rådgivning:
www.danes.dk/raadgivning
Beskatning af sommerhusudlejning i Danmark
Ønsker du at udleje dit sommerhus i
Danmark?
Vil man udleje sit sommerhus, skal der
skattemæssigt ses på disse forhold:
• Benyttes sommerhuset kun til
udlejning?
• Benyttes sommerhuset af ejeren selv
– udover at blive lejet ud?
• Udlejes sommerhuset privat eller
gennem et udlejningsfirma?
Ligegyldigt på hvilken måde man udlejer, skal der betales skat af overskuddet.
Sommerhus benyttet kun til
udlejning
Har man ikke tænkt sig at benytte sommerhuset selv, og vælger man derfor
at udleje det, anses sommerhuset som
en udlejningsejendom. Er dette tilfældet, kan du som ejer af sommerhuset
anvende virksomhedsordningen, hvis
du fraskriver dig muligheden for selv at
disponere over sommerhuset. Afskrivning af muligheden for at disponere kan
kun ske ved at benytte et udlejningsfirma
til udlejningen. Virksomhedsordningen
bevirker, at renter fra lån i sommerhuset
kan modregnes i overskuddet.
Tilladelse fra Naturstyrelsen er nødvendig for at benytte sit sommerhus
som udlejningsejendom, og disse gives
sjældent.
Privat brug og udlejning af
sommerhus
Når man benytter sit sommerhus privat
samt udlejer det, kan man opgøre over-
skuddet ved udlejningen på to forskellige
måder; regnskabsmetoden eller bundfradragsmetoden. Overskuddet beskattes i begge tilfælde som kapitalindkomst
(bl.a. renteindtægter og -udgifter, red.).
Regnskabsmetoden: Regnskabsmetoden
fradrager de dokumenterede udgifter, der
er forbundet med selve udlejningen –
dvs. overskuddet opgøres som forskellen
mellem indtægten ved udlejningen og
udgifterne derved. Du skal selv føre regnskab og skal kunne vise dette til SKAT,
hvis det forlanges.
Lejeindtægterne omfatter udover selve
huslejen også modtaget betaling for el,
gas, vand, rengøring, telefon, internet mv.
Fradragsberettigede udgifter omfatter
udgifter for bl.a. vedligeholdelse af indbo
og inventar, udgifter for el, gas, vand,
varme samt udgifter direkte forbundet
med udlejningen såsom annoncer. Husk
at der skal kunne fremvises kvitteringer
for alle fradrag. Udgifter til vedligeholdelse af selve sommerhuset kan dog ikke
fratrækkes.
Hvis udlejningen er af et vist omfang,
kan du fratrække en forholdsmæssig
del af ejendomsskatten (grundskyld) i
dit regnskab over indtægter og udgifter
i forbindelse med udlejningen. Den
forholdsmæssige andel er antallet af udlejede uger i forhold til alle årets uger.
Ejendomsværdiskatten kan også nedsættes forholdsmæssigt i den periode,
hvor sommerhuset udlejes. Den forholdsmæssige andel udregnes som ved
ejendomsskatten. Dette kan gøres, når
DANES 1
2015
der udlejes privat, men også når der udlejes gennem udlejningsfirma.
Hvis du har valgt regnskabsmæssigt
fradrag, er dit valg bindende for hele
den periode, hvori du udlejer sommerhuset.
Bundfradragsmetoden: Ved denne metode
skal der ikke føres et egentligt regnskab
for udlejningen, da man ikke får fradrag
for udgifter i forbindelse med udlejningen. Denne metode er derfor også oftest
anvendt, da den ikke kræver nær så meget arbejde som regnskabsmetoden.
Størrelsen af bundfradraget afhænger
af, om man selv står for udlejningen, eller
om denne sker gennem et dansk udlejningsfirma.
Udlejer du gennem et firma, får du et
forhøjet bundfradrag på 20.700 kr. Dette
betyder, at de første 20.700 kr. er skattefrie. Derefter er der 40 pct. i fradrag for
resten af lejeindtægten.
Udlejer du selv, får du et bundfradrag
på 10.400 kr. De første 10.400 kr. er
derfor skattefrie, hvorefter der er 40 pct. i
fradrag for resten af lejeindtægten.
Ved anvendelse af bundfradragsmetoden skal der betales ejendomsværdiskat
for hele året.
Man bør derfor lave en vurdering af
udgifterne forbundet med udlejningen
af sommerhuset. Har man mange store
udgifter, taler det for, at man bør benytte
regnskabsmetoden, så man kan få udgifterne fratrukket.
Det er muligt at skifte fra bundfradragsmetoden til regnskabsmetoden.
47
Nye Bøger
TEKST: Ditte Blædel
Politisk
portræt af
Lars Løkke
Rasmussen
Danske Kunstnertapeter 1930-1965
LLR, Den meget
omtalte bog
om Venstres
partiformand, Lars
Løkke Rasmussen,
følger politikeren
fra tiden som
kommunalpolitiker
i Græsted til i dag,
hvor han er tidligere
statsminister, på
spring til (måske)
at blive det igen. LLR er baseret på samtaler med en
lang række centrale personer i og omkring landets
største parti, herunder Lars Løkke Rasmussen selv.
Bogen giver også et indblik i personalliancerne og
den begyndende fløjdannelse i Venstre.
Bogen skildrer en særlig
epoke inden for dansk
rumkunst og boligindretning, modernismen. Den
følger udviklingen fra de
første tiltag i begyndelsen
af 1930’erne, da tapetfabrikkerne engagerede
danske kunstnere for
at højne kvaliteten af
danske tapeter gennem
de følgende 35 år frem til
”den hvide død”, da hessian og malede vægge,
oftest hvide, blev danskernes foretrukne vægbeklædning. Listen over kunstnere
og arkitekter, som var involveret i design af kunstnertapeterne omfatter de meget
kendte som fx Arne Jacobsen, Axel Salto, Ib Andersen og Ebbe og Karen Clemmensen, men også en lang række mindre kendte kunstnere. Alle var de med til at
sætte deres karakteristiske præg på danskernes boliger.
Andreas Karker, Thomas Nørmark Krog: LLR
(People’s Press)
Vibeke Andersson Møller: Danske Kunstnertapeter 1930-1965
(Forlaget Rhodos)
Guldrandet
klassiker i ny
børnevenlig
indpakning
Ny Suzanne Brøggerbiografi
Suzanne Brøgger har skrevet over 20
bøger, siden hun debuterede i 1973
med Fri os fra Kærligheden, der slog
hendes navn fast som feminist, myte og
provokatør.
Hun blev et ikon for kvindernes
frigørelse og seksuelle revolution op
gennem 60’erne og 70’erne. I anledningen af hendes 70- årsdag har Suzanne
Brøgger selv opfordret Louise Zeuthen
til at skrive fortællingen om de første
40 år og givet hende fri adgang til sit
private og meget omfattende brev- og
dagbogsmateriale.
Nils Holgersens
forunderlige rejse,
Selma Lagerlöfs verdensberømte fortælling om drengen, som
forvandles til en nisse
og rejser til Lapland
og tilbage igen på
ryggen af en hvid
gase, er nu udkommet i en ny og kortere dansk udgave. Rigt illustreret.
Selma Lagerlöf: Niels Holgersens forunderlige
rejse (oversat og bearbejdet af Tore Leifer og
illustreret af Helle Frøsig)
(Vandkunsten)
48
Louise Zeuthen: Krukke – en biografi
om Suzanne Brøgger
(Gyldendal)
DANES 1
2015
Krasnik om at være jøde
Journalist Martin Krasnik bevæger sig med
denne bog ud i krydsfeltet mellem biografi
og debatbog. Bogens titel Fucking jøde!
refererer til den storm af hadske mails og
kommentarer på de sociale medier, som
to interview på Danmarks Radios nyhedsprogram, Deadline, tidligere i 2014 satte i
gang. I begge tilfælde drejede det sig om
Israel/Palæstina-konflikten, hvor Martin
Krasnik gik kritisk til sine gæster.
Som vært på Danmarks Radios tv-program
lavede journalisten hen over sommeren en
stribe kritiske interviews med tilhængere og
modstandere af Israels militære fremfærd i Gaza. Det var især Krasniks kritiske
spørgsmål til modstanderne, som fik folk til
at angribe ham. Journalistens vrede over at
blive angrebet på sin identitet som jøde og
sin faglige integritet som journalist fik ham
til at skrive denne bog.
Martin Krasnik: Fucking jøde!
(Bianco Luno)
Lise Nørgaard
ser tilbage på
sit liv
Med en alder på 97
år har forfatteren
bag Danmarkhistoriens muligvis
mest folkekære
tv-serie, Matadors
Lise Nørgaard, efterhånden et langt
liv at se tilbage på – et liv præget af stort
mod og stærke meninger. I Fruen kommer i
dag ser hun usentimentalt og med humor
sammen med journalisten Cecilie Frøkjær
tilbage på sit liv på det, der var engang
på det aktuelle og på de mennesker og
begivenheder, der har været med til at forme
hende. Lise Nørgaard: “Det vigtigste er vel
at holde sig i cirkulation og ikke tro, at verden kommer til én, for det gør den ikke ... Det
kan altså ikke nytte noget, at man opgiver
livet. Man bliver nødt til at hænge på.”
Lise Nørgaard og Cecilie Frøkjær:
Fruen kommer i dag (interview med Lise
Nørgaard)
(Gyldendal)
Dansk familie
på den
Grønlandske
vestkyst
Grønlands
nye unge
vrede stemme
Niviaq Korneliussens meget
omtalte romandebut handler
om unge med en
anden seksualitet
end den dominerende. I Nuuk, hvor
handlingen udspiller sig, er det svært at være
anderledes. Grønlands hovedstad er en lille
by med stor social kontrol. Den 24-årige
forfatter Niviaq Korneliussens debut handler
om eksistentiel smerte og forløsning, brud og
forsoning og viser mange veje til frigørelse.
Den fortæller om at finde sig selv seksuelt
i Nuuk. Romanen beskriver også, hvordan
unge grønlændere kan befinde sig et sted
mellem had og kærlighed til den næsten
mytiske nationale identitet.
Niviaq Korneliussen: Homo Sapienne
(Forlaget Milik)
Ny Astrid
Lindgrenbiografi
Godhavn er en
lille by på Diskoøen
langt mod nord ved
Grønlands vestkyst.
Her bor en dansk
tilflytterfamilie med
tre børn, som på
hver deres måde forsøger at finde sig til rette
i det lille fangersamfund. Foruden at være
en fortælling om livet i det barske Arktis med
sultne slædehunde, vådeskudsulykker og
små og store intriger handler udgivelsen
Godhavn om en særlig periode i den danskgrønlandske historie, da mange danske
familier rejste ud for at leve på en ny måde
i radikalt anderledes omgivelser. Det var
noget, som ikke mindst børnene måtte lære
at leve med.
Denne dag,
et liv, er den
første nordiske biografi i
40 år om den
store svenske forfatter,
som blev
kendt over
hele verden
for især sine
børnebøger. Bogen fortæller en ny historie
og går bag forfatterskabets facade med
skildring af forfatterens tanker og handlinger, drømme og depressioner. Bogen
bygger på hidtil ukendte, ikke tidligere
publicerede breve, dagbøger og fotos
samt halvandet års samtaler med Astrid
Lindgrens datter Karin Nyman.
Iben Mondrup: Godhavn
(Gyldendal)
Jens Andersen: Denne dag, et liv
(Gyldendal)
DANES 1
2015
49
Danmark efter
terrorangrebet
i Frankrig
Børsens debatredaktør kridter her Danmarks debat-fronter op i lyset
af den nylige tragedie i Paris: Hvilke danske dagsordensættere sagde
hvad, da sagen om Muhammedtegningerne tog fart i 2006. Og hvad er
positionerne nu efter terrorangrebet på Charlie Hebdo?
TEKST: CHRISTOPHER ARZROUNI
D
et kunne lige så godt være sket i Danmark. Det må være grunden til, at de
danske medier og debattører er gået nærmest amok efter terrorangrebet i Paris mod det satiriske franske tidsskrift Charlie Hebdo. Kombattanterne deler sig på kryds og på tværs.
Er ytringsfriheden truet?
Nogle brudflader er gamle – fx diskussionen om
ytringsfrihed og krænkelse af mindretal.
Her møder man på den ene side dem, der mener, at ytringsfriheden er truet – folk som idehistorikeren Frederik Stjernfelt, forfatteren Birgithe
Kosovic, skribenten Mikael Jalving og JyllandsPostens redaktør Flemming Rose. De er dybt pessimistiske på baggrund af terroren i Paris.
På den anden side står folk som forfatteren Niels
Barfoed, som i Information skrev: ”Hvad skal
den konfrontatoriske holdning i spørgsmålet om
ytringsfrihed udmønte sig i? I betragtning af den
energi, de lægger for dagen i deres drøm om at sætte islam på plads, skylder hardlinerne os to ord om,
hvad der skal ske? Hvad er planen? Hvordan skal
islam afskaffes, hvilket jo er og bliver endemålet?”
Det er en diskussion om, hvad vestlig kultur primært bygger på. Individuel frihed til at gøre, som
man vil, så længe man ikke skader andre? Eller
hensyntagen til det anderledes?
Tidligere udenrigsminister Uffe EllemannJensen mente ikke, at ytringsfriheden var truet i
Danmark.
”Nej, det er den ikke,” svarede han nogle dage
efter terrorangrebet i Paris til Jyllands-Postens
spørgsmål. Men så fortsatte han noget overra50
skende: ”Ytringsfriheden vil altid være truet til alle
tider og på alle steder”. Det må jo forstås sådan, at
ytringsfriheden ikke bare er truet i Danmark men
generelt. Og hvad afhænger truslerne så af?
”Det afhænger fuldstændig af, hvordan man
selv håndterer situationen,” svarede Uffe Ellemann-Jensen. ”Det, der er sket i Paris, kunne
lige så godt være sket i København, så den trussel
er der hele tiden. Men hvis man ikke accepterer,
at der er en trussel, så er ytringsfriheden ikke
truet. Det er det, man ser med, at Charlie Hebdo
kommer på gaden nu.”
Jeg har stadig lidt svært ved at dechifrere dybden i den tidligere udenrigsminister svar. Det
kunne tyde på, at han var ved at skifte position.
Er det liberale demokrati svagt?
Nogle brudflader i diskussionen er i hvert fald
nye. På den ene side står de, der mener, at terroren
har afsløret et behov for markant større magtmidler til staten i kampen mod terror. ”Det kan også
være nødvendigt at ty til nødret”, udtalte Dansk
Folkepartis værdiordfører Pia Kjærsgaard. Og på
den nationalkonservative højrefløj begyndte nogle
på Facebook at like opdateringer om, at amerikanerne efter Pearl Harbor-angrebet i 1941 havde
indført særlove mod folk med tvivlsom loyalitet.
I praksis handlede det om internering af over
100.000 amerikanere af japansk herkomst.
På anden side står de, der mener, at et liberalt
demokrati som Danmark allerede har, hvad der
skal til for at vinde den kamp, fx juristen Jacob
Mchangama:
”Når vi tager hul på debatten om balancen melDANES 1
2015
Christopher
Arzrouni
(f. 1967) er debatredaktør
og lederskribent på Børsen
og uddannet cand.scient.pol
fra Aarhus Universitet. Han er
i offentligheden ikke mindst
kendt for sit liberale livssyn
og ihærdige forsvar af den
frie markedsøkonomi.
en af verdens største religioner.”
Men kan man overhovedet voldtage en
religion? Stadig flere i Danmark er åbent
begyndt at spørge, om ikke det er meget
oplagt, at terroren udspringer direkte af
islam. Koranen rummer jo meget direkte
opfodringer til at bekæmpe anderledes
tænkende med vold. Og skulle man gå i
profeten Muhammeds fodspor, ville man
jo være krigsherre.
”Islamisme kan ikke eksistere uden islam, men islam er bedst uden islamisme,”
skrev tidligere folketingsmedlem og nuværende radiovært i Danmark samt Senior
Fellow i tænketanken Hudson Institute
i Washington DC, Naser Khader, som
mente, at man måtte omfortolke islam.
En kendt imam, Fatih Alev, skrev så til
gengæld om Khader: ”Må Allah hjælpe
muslimer med at være væsentlig bedre
repræsentanter for islam. Og må han retlede de to herrer (Naser Khader og Ahmed Akkari, red.) og lade dem indtræde i
rækkerne af de troende”.
Man kunne forstå det som en påstand
om, at Naser Khader ikke var nogen god
repræsentant for islam.
Efter attentatet mod World Trade
Center var vi alle amerikanere. Men
da årtiet var omme, var store dele
af de europæiske befolkninger lige
så anti-amerikanske, som de altid
havde været. Et kort øjeblik var alle
Charlie. Men det er allerede ved at
være forbi.
Christopher Arzrouni
Er islam en forklaring på
terror?
Er vi alle Charlie?
Endelig har diskussionen om årsagerne
til terror rykket sig. Tidligere har mange
afvist en forbindelse mellem religionen
islam og terror. I stedet har man søgt at
fremstille terroren som et lille mindretals
værk – noget, som ikke kunne henregnes til islam. Venstres leder, Lars Løkke
Rasmussen, mente eksempelvis dagen
efter angrebet i Jyllands-Posten, at ”der
er nogen, der øjensynligt har voldtaget
”Jeg er Charlie” skrev Politiken som overskrift til en leder efter terrorangrebet i
Paris. Og chefredaktør Bo Lidegaard forklarede efterfølgende sin brug af sloganet
med en henvisning til John F. Kennedy.
Denne sagde, at han var ”ein Berliner” i
solidaritet, ikke fordi han var berliner.
Naturligvis er journalister og ledelsen
på Politiken lige så chokerede som alle
andre. Men det grænser til hykleri at
DANES 1
2015
Tegning: O K Jensen
lem hensynet til sikkerhed og frihed, må
vi også insistere på at eventuelle skærpelser alene bliver indført, hvis det bliver dokumenteret, at det er absolut nødvendigt”.
Diskussionen handler om, hvorvidt
vestlige liberale demokratier er for svage.
Det mener den nationalkonservative
lektor Søren Hviid Pedersen fra Syddansk universitet, som har skrevet en
biografi om Nazi-Tysklands fremmeste
jurist, Carl Schmitt.
”Man kan vel håbe, at de sidste dages
hændelser slår de sidste ligkistesøm i den
forløjede idealisme/liberalisme, der blev
født med den franske revolution, og i stedet baner vejen for en samfundsorden og
samfundsmoral, der tør forsvare sig selv
mod dens modstandere,” mente Søren
Hviid Pedersen.
Han henviste til den kendte sognepræst, Kathrine Lilleør, som forinden
havde skrevet, at Grundtvigs ord om
frihed for Loke såvel som for Thor kun
gælder i gode tider:
”Ekstremistiske muslimer bør herefter
ikke kunne forvente, at de demokratiske frihedsrettigheder gælder i lige så
udstrakt grad for dem, som de har været
gældende hidtil,” skrev sognepræsten.
De retorisk hårdtslående debattørers
bud på konkrete løsninger fokuserer kun
i mindre grad på nye redskaber til efterretningstjenesterne. De synes mere optaget af et generelt stop for indvandring fra
muslimske lande, noget der næppe gør
en forskel de næste mange år i forhold til
hjemmegroede terrorister.
Og de synes optaget af det symbolske
– fx at slå ned på muslimer, der måtte
’billige’ terrorhandlinger ved at give udtryk for glæde over dem.
bruge ”Jeg er Charlie”, når Politikens linje
konsekvent har været at lægge afstand
til karikaturer af profeten Muhammed
og indgå forlig med profetens mange
tusinde efterkommere.
Jyllands-Postens Muhammed-tegninger var det rene vand ved siden af Charlie
Hebdos tegninger af Muhammed, Moses,
Jesus og mange andre.
I Deadline på DR2 sad Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard i ramme alvor og
argumenterede for, at forskellen på de
danske og de franske tegninger var ”en
anden tradition i Frankrig”. Det må være
fordi, han glemmer gamle danske tidsskrifter som Corsaren.
Mens vi venter
I Danmark venter vi så bare på, hvad der
nu sker. Strammer regeringen reglerne
for Syriens-krigere? Gør politiet noget
ved moskeen i Grimshøj, som har relationer til meget fundamentalistiske muslimer også i udlandet? Men det vigtigste
spørgsmål er i virkeligheden: Hvornår
sker der et terroranslag i Danmark mod
Jyllands-Posten?
Efter attentatet mod World Trade Center var vi alle amerikanere. Men da årtiet
var omme, var store dele af de europæiske befolkninger lige så anti-amerikanske,
som de altid havde været. Et kort øjeblik
var alle Charlie. Men det er allerede ved
at være forbi.
51
ARV – HAR JEG
BRUG FOR ET
TESTAMENTE?
Der er store forskelle lande imellem, når det drejer sig om forholdet arv og
skat. At skrive tetstamente vil næsten altid være en god ide – men undersøg
de aktuelle regler først.
TEKST: LARS LINDVED, SENIOR WEALTH PLANNING SPECIALIST – NORDEA BANK LUXEMBOURG
Foto: Scanpix
JOHAN HARTMANN STÆGER, ADVOKAT MED SPECIALE I ARVERET – BECH-BRUUN
52
DANES 1
2015
Næsten uanset om man har særlige ønsker,
er det en god ide at skrive et testamente. På
den måde tager man stilling til ovenstående
spørgsmål, og man undgår dermed, at
arvingerne skal tage stilling
• Hvordan skal arven fordeles (hvem og
hvor meget)?
• Skal visse personer arve specifikke
genstande?
• Skal arven være forbundet med betingelser (fx særeje for arvingerne eller
båndlæggelse)?
• Skal en del af formuen gå til velgørende formål?
Næsten uanset om man har særlige
ønsker, er det en god ide at skrive et
testamente. På den måde tager man stilling til ovenstående spørgsmål, og man
undgår dermed, at arvingerne skal tage
stilling (læs: diskutere og forsøge at blive
enige om, hvad man egentlig ønskede).
Men tøv lige en kende med testamentet,
før reglerne omkring arvens fordeling
(tvangsarveregler) og de skattemæssige
konsekvenser er undersøgt.
Må jeg anvende danske
arveregler?
Både ja og nej. Inden for EU sker der
efter 17. august 2015 en form for ensretning for lovvalg (de regler, der er afgørende for, om dansk eller fremmed ret kan/
skal anvendes, red.) for EU-borgere ved
dødsfald – medmindre vedkommende
var bosat i Danmark, Storbritannien
(UK) eller Irland ved sin død. Denne
person kan nemlig vælge (via testamente
naturligvis) at skifte efter reglerne i det
land, hvor han/hun er statsborger. En
dansk statsborger, der ved sin død var
bosat i fx Frankrig, kan altså have truffet
et (gyldigt) valg om at anvende de danske arveregler. Men en dansk statsborger,
der bor i et land, der ikke har accepteret
de kommende EU-regler, er nødt til at
undersøge bopælslandets egne regler på
området. Bor man fx i UK, så kan afdøde
ikke have valgt andet end de engelske
regler – hvorefter der i øvrigt ikke er
tvangsarveregler, så afdøde kan i sit testamente have disponere frit over boet.
Desuden har 44 lande tiltrådt den
såkaldte Haager-testamentskonvention
fra 1961, hvilket indebærer, at et testamente, der er oprettet efter et andet lands
forskrifter, er gyldigt i et bopælsland, der
har tiltrådt konventionen. Gyldigheden
gælder ’skallen’ men ikke nødvendigvis
indholdet, såfremt fordelingen af arven
DANES 1
2015
strider mod tvangsarvereglerne i det
land, hvis regler man i testamentet har
valgt at skifte efter.
Lovvalgsreglerne kan have væsentlig
betydning. Fx skal afdødes børn efter
spanske arveregler arve mindst 2/3 af
afdødes bo, efter franske regler skal børnene arve mindst 3/4 (ved mindst tre
børn), mens arven til børn efter danske
regler (hvis der også er en ægtefælle) kan
begrænses til 1/8 af afdødes bo.
Det er væsentligt at tjekke alle regler
om arv – også formkrav.
›
XXXXX
Xxxxxx
XXXXX
Foto: PR
D
et er spændende at flytte til
udlandet. Nye udfordringer
på jobbet, nyt (og flere) sprog,
en anderledes kultur og nye venner, ny
skole til børnene. Og måske er vejret lidt
bedre?
Man undersøger lidt om skatten, men
mest fordi det påvirker lønnen eller pensionen, og så tager man ’resten’, som det
kommer. Også selvom ’resten’ kan være
det vigtigste, nemlig hvordan man bedst
muligt – også fra en skattemæssig vinkel
– sikrer sine nærmeste, når man ikke selv
er her længere. Og det strander nok der,
fordi ingen af os kan lide ’den svære samtale’, som dog kan være en af de vigtigste
i vores liv.
Og hvordan bør man så gøre? Tja, først
og fremmest skal man finde ud af, hvad
man egentlig vil med sin arveplanlægning, og her kan opstå en række spørgsmål som fx:
Xxxxxx
53
Redaktionen beklager, at vi ikke har kunnet tilbyde en
krydsordopgave i de to seneste udgaver. Men NU er vi
tilbage på sporet med både et let og et svært stykke
hjernevrid.
Vi udlodder til hvert nummer 3 klippekort til 3 vindere –
hver præmie giver adgang til 150 vidt forskellige typer
54
krydsord, som kan løses både online og på tryk
hos specialisterne www.krydsord.dk.
Send din krydsordsløsning til redaktion@danes.dk eller
til Danes Worldwides sekretariat på Købmagergade 67,
1150 København K.
Frist: 6. marts 2015.
DANES 1
2015
Kan jeg vælge at betale arveskat kun i Danmark?
XXXXXXXXxxxxx
Nej! Mens der i visse tilfælde gælder lovvalgsregler vedrørende
fordeling af arven (se ovenfor), så er der ikke tilsvarende regler
for skatten. Det medfører desværre, at skatten i mange tilfælde
afhænger af, hvor afdøde havde bopæl, hvor arvingerne har
bopæl, samt hvor aktiverne befinder sig. I nogle situationer kan
et tidligere bopælsland og sågar landet, hvor man er statsborger
eller er født, gøre krav på beskatning!
Lad os tage et par eksempler:
1. Forældrene har bopæl i Spanien, da manden dør. Parrets
to børn bor i Danmark. Parret har lavet testamente, hvorefter
der skal skiftes efter danske regler, og ægtefællen skal sidde i
uskiftet bo. De spanske regler bestemmer, at der er spansk arveskat på den arv, som personer (også ægtefæller og børn) med
spansk bopæl modtager samt på spansk fast ejendom.
Konsekvens: Da man ikke kender til ’uskiftet bo’ i Spanien,
skal hustruen betale spansk arveskat på op til 34 % af alt, hvad
hun arver!
Alternativ: Hustruen kunne have arvet ejendommen i Spanien, for af den skal der under alle omstændigheder betales
spansk arveskat. Børnene i Danmark kunne have arvet den
øvrige (ikke-spanske) formue, da børnene ikke bor i Spanien
og spansk arveskat derfor ikke er relevant. Der er heller ingen
dansk skat, da den danske afgift kun pålægges danske dødsboer
(og fast ejendom i Danmark).
Konklusion: Vær opmærksom på, hvor aktiver og arvinger er
’placeret’, for det har væsentlig betydning for resultatet.
Land
Skat for
ægtefælle
Skat for
børn
Arveskat
på-princip
Danmark
Ingen arveskat
15 %
Boet
Spanien
7,65 % til 34 %
7,65 % til 34 %
Arvingen
Frankrig
Ingen arveskat
5 % til 45 %
Boet og/eller
arvingen
UK
Ingen arveskat
40 %
Boet
Luxembourg
0 % til 16 %
0 % til 8 %
Boet
Tyskland
7 % til 30 %
7 % til 30 %
Boet og/eller
arvingen
Schweiz
Ingen arveskat
Normalt 0 %
Boet
Singapore
Ingen arveskat
Ingen arveskat
-
USA
Ingen arveskat
18 til 40%
Boet
*Amerikanske værdipapirer ejet af ikke-amerikanere, der bor uden for USA,
pålægges amerikansk "Estate Tax", såfremt værdien af værdipapirerne overstiger
USD 60.000.
Konsekvens: Der skal nu betales arveskat i UK på 40 % af det
globale bo, uanset hvem der arver.
Alternativ: Børnene burde måske have arvet en stor del af
deres fars ikke-engelske formue. Dette kunne ske uden UKarveskat.
Konklusion: Tag testamentet op til overvejelse/justering senest i det 16. skatteår, hvis du bor i UK.
Der er stor forskel på arveskattesatserne i de nævnte lande (se
faktaboks), men som man kan læse af ovenstående, er skattesatsen ikke altafgørende. Det vigtige er, at man planlægger i god
tid – det er aldrig for tidligt at skrive et testamente! – og at man
så vidt muligt tilgodeser sine egne og ægtefællens ønsker og om
muligt afstemmer sin planlægning med arvingerne eller i det
mindste orienterer dem.
2. Forældrene, begge danske statsborgere, har haft bopæl i
UK i 15 år, da manden dør. Ved død inden for de indledende
16 år med bopæl i UK, er der kun arveskat på fast ejendom i
UK, men der er ingen skat af arv til ægtefælle. Ægteparret har i
testamente bestemt, at den efterlevende ægtefælle skal arve alt.
Efter yderligere fem år i UK dør enken.
IB Diploma Programme giver dig det bedste afsæt
for dit uddannelsesforløb i en globaliseret verden.
Fortsæt din internationale
uddannelse i Danmark
IB DP på Ikast-Brande Gymnasium har:
 et højt fagligt niveau
 eksamensresultater over landsgennemsnittet
 internationalt kollegiemiljø
Læs mere på www.ikast-gym.dk
DANES 1
2015
55
Dansk
diamantbryllup
i Kenya
TEKST: ANNI BANG, FORENINGENS
REPRÆSENTANT I NAIROBI
en af landets førende kaffeeksperter.
Parret bor nu som pensionister i nærheden af the Muthaiga Country Club. Allerede tidligt om morgenen kom ambassadør Geert Aagaard Andersen med frue
Annelise på besøg til morgenkaffe med en
officiel hilsen fra den danske ambassade.
I klubben havde man pyntet festsalen i
røde og hvide farver med flag på bordene,
Foto: VisitAarhus
Den 23. oktober 2014 kunne Molly og
Peder Mortensen fejre diamantbryllup.
Parret har, lige siden de blev viet i Nairobi
i 1954, været bosat i Kenya, hvor Peder
gennem alle årene har været beskæftiget i
landbrugssektoren. Her har han beklædt
en række lederstillinger i forskellige områder, i de senere år hovedsageligt indenfor kaffebranchen. Han opnåede at blive
56
DANES 1
2015
og her var 60 gæster inviteret til frokost.
Blandt gæsterne var hele familien samlet fra Sydafrika og Kenya – to sønner og
svigerdøtre, børnebørn og oldebørn. De
øvrige gæster var fra den store vennekreds i Kenya, som tæller flere nationaliteter. En skotsk officer fra the British High
Commission havde udlånt sit sværd til at
kløve kransekagen med.
Nyt fra
hjørne
kontoret
Tekst: Generalsekretær Anne Marie Dalgaard
Så kom endelig den dag, hvor Folketinget vedtog lovforslaget, der tillader
dobbelt statsborgerskab. Det skete d.
18. december og må siges at være en god
julegave til rigtig mange medlemmer af
Danes Worldwide. Loven træder i kraft
1. september 2015, hvilket vi som forening naturligvis vil markere – mere om
dette senere på året.
En interesseorganisation
I de kommende år vil Danes Worldwide
fortsætte sit arbejde for at varetage
globale danskeres interesser. Vi har ved
det seneste bestyrelsesmøde besluttet,
at Danes Worldwide skal drives af to
hovedaktiviteter:
Dansk For Begyndere – online
Vi er allerede godt i gang. I begyndelsen
af januar afgav vi høringssvar til Justitsministeriet vedrørende et lovforslag,
der ændrer indfødsretsloven i naturalisationssager, således at der fremover
skal søges digitalt fremfor manuelt. Og
på undervisningssiden har vi i januar
lanceret vores nyeste tiltag indenfor
Online Danskundervisning: Dansk For
Begyndere er et undervisningsprogram
målrettet de 6 til 9-årige, men som også
kan bruges af andre aldersgrupper. Vi
venter os meget af dette nye tiltag, som
har været meget efterspurgt af en lang
række medlemmer verden rundt.
Besøg i Dubai
Apropos erden rundt: Jeg havde stor
glæde af at besøge Danskskolen i Dubai i
slutningen af november. Her har to dygtige og engagerede lærere åbnet en danskskole, hvor Danes Worldwide leverer
Nytårskuren 2015
Sidst men bestemt ikke mindst havde jeg
fornøjelsen af at deltage i H.M. Dronningens nytårsreception. Det er altid en
festlig dag. Jeg var glad for lejligheden
til at hilse på den kongelige familie samt
takke Majestæten for hendes nytårstale
og for den særlige hilsen og anerkendelse
til danskere i udlandet.
Foto: Rasmus Ursin Knudsen (venstre for) & Øivind Holtermann (øverst)
• En interesseorganisation for globalt
orienterede danskere med en interesse
for dansk sprog, kultur og samfundsforhold. Vi vil inden for disse rammer
arbejde videre med mærkesager som fx
udedanskeres manglende stemmeret til
folketingsvalg og anden lovgivning, der
påvirker danskere som global arbejdskraft. Vi vil fortsat tilbyde juridisk,
kulturel og anden rådgivning til vores
medlemmer, herunder adgang til vores
ekspertpanel.
undervisningsmaterialer til skolens ca. 70
elever. Det var rigtigt sjovt og spændende
at være med i undervisningen og høre de
dygtige elever. Vi har mange års erfaring i
at fungere som sparringspartner for lokale
undervisningsgrupper og leverer gerne
materiale til andre, der måtte have et tilsvarende behov – også til mindre grupper.
Jeg var desuden beæret over at blive inviteret til at tale for Danish Business Women
in Dubai, som er en spændende gruppe af
initiativrige kvinder med dansk baggrund
og masser af fantastisk erfaring.
• Udbyder af danskundervisning. Det betyder, at vi vil sætte yderligere skub i online danskundervisningen (skoledansk
og som noget nyt også begynderdansk)
samt fortsat udbygge Sommerskolen.
Der er ikke nogen stor revolution i dette,
da det i princippet er en videreførelse
af de aktiviteter, vi har fokuseret på i de
senere år. Men strukturen er nu forenklet,
så vi endnu bedre kan koncentrere os om
vores kerneaktiviteter.
DANES 1
2015
57
Medlemsnyt
MEDLEMMER FLYTTET TIL
NYE MEDLEMMER
Belgien
Australien
Mogens Kock Hansen, Geneve
Charlotte Nørlund-Matthiessen, Bruxelles
Lea Langgaard, Cairns
Singapore
Brasilien
Belgien
Torsten Fog Pedersen, Singapore
Anders Juel Hansen, Palmas
Oscar Baresch, Bruxelles
Spanien
Danmark
Canada
Christian Berg, Altorreal Murcia
Henrik Kjær Christensen, Hinnerup
Mimi Nilsson, Vancouver BC
Mette Diego-Roll, Madrid
Jytte Byrialsen, Faaborg
Danmark
Sverige
Karin Borg, Hellerup
Adrian Jørgensen Harboe, Vejle
Gertrud Björklund, Tyresö
Marianne Svellov, København N
Anne Hegestand Ankersen, Valby
Swaziland
Søren Bo Bojesen, Tølløse
Jørgen Thanning, Hørsholm
Jette Lis Hansen, Mbabane
Vicki J. Hamza, København SV
Laura Høyer Boesen, Hornbæk
Tyrkiet
Anne V. Reeler, København K
Marielise Berg-Sonne, Nivå
Marim Najah Ahmad, Ankara
Holland
Olav E. Hansen, Søndersø
Tyskland
Kenneth Verner Bøgelund Olesen, Zeist
Ove og Susan Ferrini-Lundgren,
Anja Hvam, Berlin
Rusland
Fredensborg
UAE
Jesper Bo Henriksen, St. Petersburg
Poul Hansen, Borup
Lina & Lorenzo Piacentini, Dubai
Singapore
Refika Büyükarslan, København K.
UK England
Gitte Sander, Singapore
Stephan Skare Enevoldsen, Frederiksberg
Charlotte Black, Telford
Spanien
Filippinerne
Ungarn
Keld Juhl Jensen, Madrid
Jan Risager, Davao
Torben Boleman Sveistrup Jensen,
Sverige
Kina
Budapest
Thomas Hartvig, Saltsjöbaden
Thomas Sørensen, Shanghai
USA
Taiwan (R.O.C.)
Mexico
Jakob Clausen, New York NY
Børge Fogh, Kaohsiung
Tanya Maria Pedersen Sierra, Mexico City
Jesper Andersen, New Canaan CT
Thailand
New Zealand
Malene Friend, Katy TX
Mette Hejselbjerg Mathiesen, Phuket
Martina Melis, Porirua
Mette Nørgaard, Jackson Heights NY
Tunesien
Sophia Jensen, Wellington
Mikaela Susanne Stirling, Walnut Grove CA
Laue Traberg Smidt, La Goulette
Norge
Poul Bertelsen, Minnetonka MN
UAE
Mogens Madsen, Stavanger
Niels & Alice Hougaard, Dubai
Polen
Uganda
Lasse Bech, Bydgoszcz
Wolff-Michael Mors, Kampala
Qatar
UK England
Thomas F. og Lotte L. Due, Doha
Ninna Elisabeth Viker, London SW
Schweiz
USA
Charlotte & Vito Fava, Hausen am Albis
Peter Thiellesen, Houston TX
Jeanett Degn, Hagendorn
Vibeke Agerlin, Carlsbad CA
Marianne Horsager Nielsen, Zug
58
DANES 6
2014
Sommerskolen
Giv dit barn et stærkt
tilhørsforhold til
Danmark
Sommerskolen er tre ugers undervisning i
dansk sprog, kultur og historie.
Tilmeld dit barn på sommerskolen.dk
PRIORITY
www.maersk.com
Even after a century of moving global
trade, we set out each day to earn our
customers. For us, every transaction is
an opportuni to set new standards in
service, efficiency, and safe.
A.P. Moller - Maersk Group includes Maersk Line, Maersk Oil and other companies within
shipping, energy, logistics and retailing - with 108,000 employees in 130 countries.