Nyhedsbrev sommer 2010

Transcription

Nyhedsbrev sommer 2010
DPHF Nyhedsbrev - oktober 2015
Dansk
Pædagogisk
Historisk
Forening
NYHEDSBREV
www.paedhist.dk
Det forsvundne referat
fra forårets medlemsmøde om
Pædagoguddannelsen 2014
Først i september måned fik vi tilsendt Martin Bayers
mange slides fra hans omfangsrige oplæg og der er
løbet meget vand i åen siden da, hvilket især
referenten Ulla Fischer må sande, fordi hun slap
pennen, da vi fik lovning på at få Martin slides. Det er
nu umuligt for hende at rekonstruere et brugbart referat
af Martins oplæg og hun vil ikke kun referere den livlige
drøftelse undervejs og efter oplægget. Vi opfordrer
andre deltagere i mødet til at skrive et referat.
De omtalte slides kan rekvireres hos Drude på
drude.helweg@gmail.com eller på telefon 23 37 78 73
som vil sende dem på mail.
Drude
Juleferielukning:
Foreningen holder juleferie
fra uge 52, mandag den 21.12. 2015
til mandag den 11. 1. 2016.
Vi er sidste gang inden ferien på Borgbygård
onsdag 16.december og tilbage igen
onsdag den 13. januar 2016.
1
Kære Medlemmer
Efter en lang og smuk sensommer i august og september
har efteråret sat sig igennem med regn og rusk. Nu bliver der
måske tid til at læse nyhedsbrevet og nogle af de bøger, vi
omtaler i dette nummer.
Da vi ikke har fået alle de midler, vi havde søgt om i Velux
Fonden, og tidsrammen er forkortet, er projektet blevet
omdefineret. Læs mere om hvordan inde i bladet. Vi måtte
derfor aflyse erindringsmødet den 9. september, og vi håber
ikke at nogle medlemmer gik forgæves, da tidspunktet var
faldet ud af invitationen i sommernyhedsbrevet.
Vi er gået i tænkeboksen for at planlægge indholdet af et
medlemsmøde i foråret og vil orientere om det i januar
nyhedsbrevet.
I september måned har vi, og især Ole og Kirsten, haft travlt
med at forberede en udstilling om “Pædagogens rolle – 6
nedslag i pædagogikkens historie”, som er hængt op i
BUPL’s hus på Blegdamsvej i hele oktober måned. Det har
desværre ikke været muligt at arrangere en besøgsdag, så
vores medlemmer kunne inviteres til at se udstillingen.
Tre af studiekredsens medlemmer har brugt sommerferien
på at skrive to kronikker, som resten af gruppen har givet
tilbagemeldinger på. Begge kronikker er i september blevet
sendt til Politiken. Den ene med titlen “Daginstitutioner og
børneliv. Ruster det pædagogiske tilbud i dag børn til
fremtidens samfund? Denne er desværre blevet afvist også
af weekendavisen. Den anden kronik “Passer de fastlagte
programmer til må børns måder lære på?” har fået positive
tilbagemeldinger på budskabet og indholdet med forslag om
at gøre den mindre akademisk og mere læsevenlig. Den er nu
blevet skrevet om en gang, men sidder ikke helt i skabet endnu
ifølge kronikredaktøren. Han vil gerne komme med et par tip,
så teksten bliver helt klar til at bringe inden for ca. en måneds
tid. Så håber vi det lykkes.
Sidste og fjerde blok af Montessori kurset afvikles på første
salen på Borgbygård fra den 16. november til og med den 18.
december 2015. Perioden afsluttes med en individuel
eksamen efter en intensiv prøveforberedelse.
Vi holder åbent på onsdage i stuetagen indtil juleferien.
Selvom bestyrelsen synes, at det er alt for tidligt at tænke på
julen, så vil vi alligevel ønske jer alle en fredfyldt og glædelig
jul.
Bestyrelsen
DPHF Nyhedsbrev - oktober 2015
Anmeldelse af bogen
“Arven fra mor”
af Inger Lunn
Foreningen har fra Forlaget
Raverock modtaget
“ Arven fra mor – Erindringer fra
et omsorgsfuldt liv” af Inger Lunn.
Uddannet cand.psych., tidligere
rektor for Odense
Børnehaveseminarium og
modtager af Ernaprisen i 2005.
Bogen udkom på Inger Lunn’s
90 års fødselsdag den 29.maj
2015.
2
Inger Lunn har skrevet sin livshistorie, hvor omdrejningspunkterne er omsorg og kærlighed til
næsten, nysgerrighed for at lære og et
kontinuerligt samfundsengagement.
Efter studentereksamen flyttede Inger til
København, kom i huset og tog den 1 årige
barneplejerske uddannelse. Det var en ny
menneskeopfattelse og syn på børneopdragelse,
der åbnede sig for Inger i mødet med de fagligt
kvalificerede og idealistiske undervisere i
uddannelsen til børnehavelærerinde på Frøbelseminariet fra 1947 til 1949. Det har tydeligt
præget Ingers livssyn og optagethed af psykologi
og pædagogik.
Efter nogle års arbejde som børnehavelærerinde
på Nørrebro blev hun som 26.årig leder af en
nyoprettet børnehave i Hørsholm. Samtidig med
arbejdet i børnehaven påbegyndte hun
psykologistudiet. Seminarieverden kom til at fylde
meget i Ingers liv. Dels knytter hun nogle
betydningsfulde relationer som varer hele livet, og
dels blev det omdrejningspunktet for hendes
arbejdsliv som rektor for Odense Børnehaveseminarium. Året 1959 bliver et vendepunkt i den 36
årige Ingers liv. Hun forelsker sig i advokat Leif
Lunn, bliver opfordret til at søge rektorstillingen i
Odense og gør sin uddannelse færdig som
psykolog. Inger begrunder, hvorfor hun valgte at
melde sig ind i socialdemokratiet i 1976 og
skriver også om de udfordringer, hun mødte i de 8
år, hun var valgt ind i byrådet både i forhold til den
mere demokratiske og venstreorienterede
seminarieverden og i det politiske arbejde, som
på væsentlige områder adskilte sig fra hinanden.
Men også om hvorfor hun valgte at stoppe sit
politiske arbejde i byrådet, og hvad hun lærte om
mennesker, om styret og systemerne. Inger og
Leif havde besluttet sig for at gå på pension i
Tilsendte bøger
Ud over Inger Lunns bog har foreningen
i august modtaget bogen
“ Fire seminarier på tur “
Uddannelseshistorie skrevet af Karsten Tuft
og Eddy Thomsen.
Bogen er udgivet i anledningen af at
pædagoguddannelsen i Aarhus er flyttet
sammen i Aarhus Campus Via UC, og
fortæller om udviklingen af fire pædagogseminarier fra 1933, 1944, 1962 til 1992.
Interesserede kan rekvirere bogen ved
henvendelse til Elisa Højlund Mortensen på
ehmo@via.dk
1990 for at få mere tid sammen.
Kort efter pensioneringen blev det konstateret at
Leif var ramt af sygdommen Altzheimer, så det
ændrede pensionisttilværelsen markant. Inger
begynder at skrive om sygdommen og engagere
sig i Altzheimer Foreningen.
I bogen er der mange eksempler på, at det er
karakteristisk for Inger Lunn, at hun handler på sin
sociale indignation og bidrager til både den
pædagogiske og den offentlige debat. Der er en
samlet oversigt over de væsentligste artikler,
kronikker, andre udvalgte bidrag og bøger.
Som hendes familie og især hendes mor har
været en god rollemodel for hende, er det
væsentligt for Inger at arven er gået videre til
hendes datter Signe og hendes barnebarn Nana.
Det er der alt, der tyder på, at den er.
Det er en læseværdig beskrivelse i ord og billeder
af et godt kvindeliv suppleret med refleksioner
over det levede liv, samtiden, forandringerne i
børneopdragelsen, pædagogikken, synet på køn
og kvindeligt lederskab.
Bogen kan købes i Bogladen til kr. 225 eller på
www.saxo.dk
Drude
Kort
foreningsnyt
Velkommen til
Jette Jespersen, Amsterdamvej 34,
2300 København S
Hanne Eriksen, Fjældevænget 174,3tv,
8210 Århus V
Eva Hallberg, Pallesvej 128,2300 København S
Erik Nielsen bor på Havdrupvej 58,
2700 Brønshøj. (Vi opgav desværre en forkert
adresse, i sidste nyhedsbrev.)
DPHF Nyhedsbrev - oktober 2015
Småbørnskonference
om 0-6 årige børns institution og hverdagsliv
på Institut for uddannelse og pædagogik,
Aarhus Universitet (DPU)
Kirsten og Drude deltog i den 3.årlige nationale
småbørnskonference den 9. juni 2015 hvor vi fik
indblik i 6 forskellige forskningsprojekter med
forskellige forskningsperspektiver (sociologisk,
psykologisk, pædagogisk, antropologisk m.m.)
og hvordan det muliggør forskellige former for
viden om børns institutions- og hverdagsliv.
Konferencen satte fokus på de aktuelle
udfordringer på dagtilbudsområdet herunder
indsatser i forhold til børn i udsatte positioner,
perspektiver på daginstitutioners sproglige
evalueringspraksis og dynamisk didaktik i
vuggestue og børnehaver. Grethe Kragh-Müller
fortalte om hendes og Charlotte Ringmose´s
forskningsprojekt og resultater om børns trivsel,
læring og udvikling i store og små
daginstitutioner. Disse er også beskrevet i
rapporten “Pædagogisk Kvalitet i store og små
daginstitutioner”. Vi blev optaget af en
undersøgelse om reformer af børnehaver og
forældreskab i Singapore, hvor purposeful play leg med et læringsformål, er det nye fokus.
I Singapore er der nu en bevægelse mod en
løsere kobling mellem førskole og skole for at
Dødsfald
Et sidste farvel
til et mangeårigt medlem af
foreningen,
Hertha Andersen
som dødede 93 år gammel den 8. august 2015
Hertha var leder af Møllegade fritidshjem fra 1956
til 1963 og filmede i denne periode en lang række 8 mm smalfilm og Hertha´s søn psykolog
John Andersen har videregivet optagelserne til
DPHF som i 2010 mangfoldiggjorde en række af
disse film i DVDén “Møllegade Fritidsaktiviteter
for børn i 1960érne” i foreningens småskriftsamling for at fastholde og formidle historien.
Hertha har brugt disse film i sin undervisning i
Praktisk Pædagogik som praktikleder på Seminariet for fritidspædagoger i perioden 1963 til
1978.
Hertha Andersen oprettede i 1970 den selvejende institution Tjørneparken i Rødovre med 152
3
fremme en bedre læring og en ny opfattelse af
legens betydning. I Danmark er vi i gang med den
modsatte bevægelse. Forskerne viste en
tankevækkende plakat med teksten “Childhood is
a journey not a race” som viser den ændrede
uddannelsesstrategi.. Vi deltog begge i en
workshop om et i gang værende PhD projekt om “
Daginstitutionspædagogers professionelle
identitetsdannelse set i lyset af nye
læringsregimer”. Spørgsmålet er hvordan gør
pædagoger deres faglighed i forhold til den
transnationale og danske uddannelsespolitik,
den kommunale børne- og unge politik og
områdeledelsen og den daglige pædagogiske
ledelse? Pædagogens praksis er spændt ud
mellem disse 3 diskurser. Vi fik en case
konstrueret ud fra de interview lektor ved UCLillebælt Christina Haandbæk havde foretaget i
sit feltarbejde. I grupper diskuterede vi
pædagogens faglige strategier, og ved hjælp af et
refleksionsværktøj forsøgte vi at placere
pædagogen efter fire beskrevne
faglighedspositioner, og hvilke positioner, der var
mest dækkende for den beskrevne pædagogs
praksis. Ingen let øvelse men en øjenåbner i
forhold til det komplekse felt, pædagogen skal
gøre sin faglige identitet og pædagogiske
praksis. Gid alt den forskningsbaserede viden, vi
fik indblik i, vil blive anvendt både i grund – efter og videreuddannelserne og ikke mindst af
beslutningstagere på alle tre planer. Slides fra de
forskellige oplæg er tilgængelige på DPU´s
hjemmeside www.edu.au.dk
Drude
børn i samarbejde med Frie Børnehaver.
I 1976 blev samarbejdsaftalen sagt op da Frie
Børnehaver havde den holdning, at der ikke
måtte være et flertal af forældre i bestyrelsen.
Derfor blev støtteforeningen Tjørneparkens
venner oprettet. Margrethe Sommer var en af
de 5 nyuddannede pædagoger fra Herthas
klasse på seminariet som blev ansat i Tjørneparken. Margrethe fortalte om støtteforeningen
(se sommernyhedsbrevet 2012). Støtteforeningen blev nedlagt og midlerne er fordelt.
Hun fortalte om børnehaven og alle støtteforeningens mange aktiviteter på generalforsamlingen i 2012 da hun overrakte en check på
kr. 10.000.00 med tak til DPHF for at bevare
institutionernes historie og med mange hilsener fra Hertha Andersen, som af helbredsgrunde ikke selv kunne være til stede.
Vi tænker på hende med stor glæde og taknemmelighed, også for hendes aktive indsats
for den pædagogiske historie og for at betænke DPHF. Drude
DPHF Nyhedsbrev - oktober 2015
Dansk Pædagogisk Historisk Forening
udstiller i BUPL´s hus i København
DPHF har her i oktober måned en udstilling i
BUPLs hovedkvarter på Blegdamsvej i København. Udstillingen er på ca. 40 plancher med foto
og tekst med udpluk eller nedslag som vi har
valgt at kalder det, om daginstitutionernes
historie. Udstillingens titel er “Pædagogens rolle
- 6 nedslag i pædagogikkens historie”.
Det første nedslag er om de første pionere på
børnehaveområdet som Erna Juul Hansen,
Hedevig Bagger med flere, der giver udtryk for
deres tanker om det pædagogiske arbejde og
pædagogens rolle. Andet nedslag er Emdrup
Skammelegeplads fra 1943. Tredje nedslag er
Spindegårdens Børnehave fra 1948. Fjerde
nedslag er om daginstitutioner i Gladsaxe
Kommune fra omkring 50`erne, og femte nedslag
er om Hudegrundens Byggelegeplads 1970.
Det sidste og sjette nedslag er om kreativitet og
er fra 70`erne.
Formålet med disse nedslag eller temaer har
været at vise forskellige udsagn, der på mange
måder står i stærkt kontrast til nutidens trend
omkring læring og skoleforberedende arbejde i
de danske daginstitutioner. Det er udsagn som
fra Spindegården (1948) “ Samtidig bestræber vi
os på at børnene bibeholder deres små særheder. Gennem børnenes daglige leg og
beskæftigelse stimuleres de følelsesmæssigt,
intellektuelt og motorisk. Samtidig udvikles deres
fantasi, kreativitet og samarbejdsevne “ Fra Jens
Sigsgaard (1910 - 1991) “ De helt centrale
elementer i børnehaven skulle være legen,
børnenes egen leg, og den leg, som mest
efterligner det voksne liv, blev betragtet som den
mest udviklende”. Og fra Åse Hauch (1916 2004) “ Hun ønskede at skabe et “børnested”
med et mindre stift system, en tidens børnehaver
normalt kendte til, og lagde stor vægt på at
udvikle børnenes kropslige og musisk-kreative
evner.”
4
Når udstillingen efter oktober måned er færdig i
BUPL kan den lånes vederlags frit af institutioner,
pædagoguddannelsesinstitutioner og andre,
men lånerne må selv sørger for det praktiske
omkring afhentning, opsætning og aflevering, og
at man selvfølgelig skal passe godt på
udstillingen.
Kirsten Nøhr Christiansen &
Ole Schultze Henriksen
DPHF Nyhedsbrev - oktober 2015
Orientering om
Tidslinje projektet
I maj måned 2015 modtog DPHF projektmidler
fra Velux Fonden. Projektet skulle foregå indenfor
et år fra maj 2015. Støtten er givet til skanning af
billeder, småskrifter og andet materiale, som
efterfølgende skal implementeres på foreningens
hjemmeside. Bestyrelsen blev selvfølgelig glade
for denne bevilling, men havde søgt om flere
midler, og projektets tidsplan skulle løbe over to
år fra august 2015.
Projektgruppen vurderer, at det vil kræve en
ændring af projektets metoder og tidsplan.
Selvom der er mulighed for at søge om forlængelse af projektet. Derfor kommer projektet
hovedsaglig til at bruge det materiale vi har i
DPHF´s samling, men som ikke er blevet
digitaliseret. Vi får skannet foreningens småskrifter, billeder og andet kildemateriale, som
efterfølgende overføres til foreningens hjemmeside.
Vi har fået Lars Peter Jensen til, at stå for
skanningen af materialet. Dette arbejde vil foregå
i løbet af efteråret og vinteren. Efterfølgende bliver
der tid til, at det digitaliserede materiale kan
overføres til vores hjemmeside.
Det betyder, at de erindringsmøder vi havde tænkt
skulle have en central rolle i projektet, bliver udsat
til et kommende projekt. Erindringsmøderne
skulle have været en proces hvor medlemmerne
kunne bidrage med diskussioner, billeder og
andet materiale, der udbyggede den pædagogiske historie
På bestyrelsesmødet d. 19. august 2015 blev det
yderligere besluttet, at det skulle undersøges om
der er mulighed for et samarbejde mellem BUPL
og DPHF omkring vedligeholdelsen af hjemmesiden www.pædagoghistorie.dk. BUPL’s
hjemmeside er udarbejdet på baggrund af et
forskningsprojekt om pædagog professionens
historie, og webdesignet er opbygget som en
tidslinje. (se Oles omtale side 6, red.)
Bestyrelsen satte spørgsmål ved det hensigtsmæssige i at have to tidslinjer om den pædagogiske historie. Vil det ikke være mere perspektivrigt at samle kræfterne om en kontinuerlig
udvikling af BUPL´s tidslinje med mange
konkrete eksempler fra hverdagen (eksempelvis
fra DPHFs Samling).
På nuværende tidspunkt er det ikke afklaret om
det er muligt at få etableret et samarbejde, men vi
håber, at have en afklaring i kommende Nyhedsbrev.
Ruth Ingemann
Drude blev misbrugt fra
Nigeria
Mange af jer har sikkert undret jer over at få en
mail underskrevet af mig og sendt fra min
mailadresse med opfordring til at sende mig
kr.18.400,00 kroner, fordi min taske var blevet
stjålet, og jeg derfor ikke havde penge til at
komme hjem fra Cypern.
Mange har ringet eller sendt en sms for at
høre, hvor jeg befandt mig eller for at fortælle
mig at min mailadresse og mit navn var blevet
misbrugt. Jeg takker for omsorgen og beklager den usikkerhed, den falske mail har skabt.
At ens identitet bliver stjålet føles som et overgreb, og det var helt besynderligt pludselig at
blive udelukket fra internettet og senere erfare
at alle mine mailadresser og telefonnumre var
forsvundet. Vi har nu fundet ud af, at det er en
person fra Nigeria som har hacket sig ind på
min mailadresse og oprettet et ny hotmail
adresse i mit navn.
5
Jeg har bibeholdt min gamle mailadresse
men har skiftet kode, så det skulle være
sikkert både for jer og mig at bruge den.
Drude
DPHF Nyhedsbrev - oktober 2015
Heldagskonference
om børnehavens og
pædagogprofessionens
historie
og en
ny hjemmeside fra
BUPL
6
I sommernyhedsbrevet fortalte vi om de to første
bind i et forskningsprojekt om børnehavens og
pædagogprofessionens historie og en
heldagskonference på Institut for Uddannelse og
Pædagogik (DPU) i maj 2015. På konferencen
blev de to bind præsenteret “ Kamp og Status
1825-2015.De lange linjer i børnehavens og
pædagogprofessionens historie” og “Kald og
Kundskab. Brydninger i
børnehavepædagogikken 1870-2015”. Vi fortalte
også at DPHF har stillet billeder og andet
materiale fra vores samling til rådighed for
forskerne både i forhold til bøgerne og
hjemmesiden.
Jeg deltog i konferencen og lovede at berette
mere om konferencen og anmelde bøgerne.
Anmeldelsen bliver nok først på et senere
tidspunkt, da en del af tiden er gået med lave
udstilling i BUPL. Men jeg syntes at det i denne
forbindelse kunne være på sin plads at fortælle
om den hjemmeside som BUPL har oprettet i
forbindelse med udgivelsen af de to bøger.
Hjemmesiden viser i følge redaktørerne en
tidslinje over vigtige begivenheder i pædagoghistorien. Den fortæller historien i små
spændende artikler og er dermed meget
overskuelig og giver et hurtigt overblik. Bøgerne
og hjemmesiden skal give pædagogerne et
sted, hvor fagets historie er let tilgængelig. De
skildrer det fundament, der gjorde pædagogik
til en profession, frem for tilfældigt børnepasning. Bøgerne indeholder en omhyggelig
historisk gennemgang af pædagogfaget. De
fortæller om udviklingen på børneområdet, helt
fra hvordan de første institutioner dukker op i
1800-tallet til de brydninger, der sker på
daginstitutionsområdet i dag Fra det første
danske asyl til den første danske børnehave.
Frøbel- og Montessori børnehaverne.
Semiariernes historie. De pædagogiske
retningers kampe i 70‘ene, og frem til nutiden
og skolereformen og dens indflydelse og
betydning for daginstitutionerne.
Som tidligere omtalt har foreningen stillet
billeder til rådighed for de to bøger, men også
på den ny hjemmeside kan der ses en del
billeder fra foreningens righoldige billedarkiv.
Arkivet har i dets senere tid leveret billeder til
en række initiativer og har da også henvendelser om at bidrage til nye. I den forbindelse
kan vi fortælle at vi i forbindelse med en bevillig
fra Velux- fonden er i gang med at scanne en
række ny billede ind til vores hjemmeside,
således at vores billedarkiv bliver endnu mere
anvendeligt for forskellige interessenter.
BUPL’s hjemmeside kan googles på
www.Pædagoghistorie.dk
Ole Schultze Henriksen
DPHF Nyhedsbrev - oktober 2015
Hvem kender den langhårede
PALLE ALENE I VERDEN?
Forleden sad jeg og ordnede nogle børnebøger
på foreningens bibliotek på Borgbygård.
Pludselig sad jeg med PALLE ALENE I
VERDEN i hånden, men det var ikke den
sædvanlige Palle med kasket på forsiden, næh
Palle er her en lille pige (det var min første
tanke i hvert fald) der sidder ovenpå jordkloden.
Jeg kigger på forsidens tekst: Palle alene i
verden. Tekst af Jens Sigsgaard. Tegninger af
Arne Ungermann, Gyldendal. Stor er min
forbavselse da jeg bladrer bogen igennem.
Nøjagtig samme tekst - men med helt andre
tegninger end dem vi alle sammen kender.
Jeg finder et eksemplar af den “gamle Palle”
frem og ser, at stort set alle motiver er ens i de
to bøger, blot er Palle blevet langhåret og helt
klart mere “fri” i denne “ny Palle”.
“Gamle” Palle fra 1942
“Nye” Palle fra 1974
På første side i “gamle Palle”, vågner Palle op
om morgenen og sidder betuttet i sin seng med
stribet pyjamas. På første side i “ langhårede
Palle” står Palle op i sengen og strækker sig
inderligt, iført gul natdragt med røde prikker hvor
nattrøjen ikke er knappet, og hvor halvdelen af
dynen hænger ud over sengen. - Og tøjet på
den lille stol ved sengen er ikke er lagt pænt
sammen, som i “gamle Palle”.
I “gamle Palle” vasker Palle sig pænt i
badeværelset – “langhårede Palle” har pjasket
det hele til.
Jeg ser på sidste side i “gamle Palle” at den er
fra 1942, 1. udgave, 8. oplag.
“Langhårede Palle” er fra 1974, 1. oplag.
Og sådan er alle tegninger “opdateret” til 70´erbørnene.
Ingen af de mennesker, jeg har spurgt, kender
til denne 70´er-udgave af klassikeren, og der
har tilsyneladende heller ikke været den store
afsætning på den ny udgave – eller hvad ???
“Gamle” Palle fra 1942
Hvis nogen her i Pædagogisk Historisk
Forening ved noget, så lad os det endelig vide!
Ulla Fischer
7
“Nye” Palle fra 1974
DPHF Nyhedsbrev - oktober 2015
Eftersendes ikke ved vedvarende
adresseændring, men tilbagesendes
med oplysning om ny adresse
B
Dansk historisk pædagogisk forening
co. Drude Helweg
Sprogøvej 7, st. midtfor
2000 Frederiksberg
Adresseliste
Bestyrelsen
Drude Helweg, forretningsfører
Sprogøvej 7. st. mf., 2000 Frederiksberg
mobil: 23 37 78 73
e-mail: drude.helweg@gmail.com
ERNA-udvalget
Ulla Liberg
Berggrensgade 54, 21oo Kbh. Ø
Tlf. 39 20 07 57
e-mail: ulla.liberg@gmail.com
Ruth Ingemann, kasserer
Galgebakken Sønder 8-3A, 2620 Albertslund
Tlf. 43 64 09 33 mobil 29 90 51 98
e-mail: narppi@hotmail.com
Lene Lind
Kirkeltevej 145, 3450 Allerød
Tlf. 48 28 00 12
e-mail: lene.lind@mail.tele.dk
Ole Schultze Henriksen
Kulhusvej 39, 3630 Jægerspris
Tlf. 47 53 00 47
e-mail: oleschultzehenriksen@gmail.com
Margit Vinther
Anekæret 3, 3520 Farum
Tlf. 44 95 06 81
e-mail: margit.vinther@gmail.com
Kirsten Nøhr Christiansen
Zolas Allé 7, 2860 Søborg
mobil 21 82 35 03
e-mail: kirsten@kirstennc.dk
Janni Milsted
Mjølnerparken 48, 2200 København N
mobil: 28 18 17 57
e-mail: Jannimilsted@jorslevlyst.dk
Fra bestyrelsen: Janni Milsted
Revisorer
Ebba Jørgensen og Martin Jørgensen
Havdrupvej 124, 2720 Vanløse
Tlf. 38 74 85 92 mobil 61 78 38 74
e-mail: ebbaogmartin@gmail.com
Ingrid Colmorten
Tagensvej 165, 2.tv. 2400 Kbh NV
Tlf. 35 81 50 09 mobil: 20 75 50 85
e-mail: ingrid.colmorten@gmail.com
www.paedhist.dk
Stine Aksnes,
Søren Norby Alle 15, 2300 København S
tlf.: 26 16 59 10
Email: stine@skramloteket.dk
8
Suppleanter
Birgit Lerstrup
Tlf. 36 16 22 62 mobil: 51 94 22 62
e-mail: birgit@lerstrup.dk
Ulla Fischer
Tlf. 33 11 66 23
e-mail: kula@tdcadsl.dk
Birthe Frederiksen
mobil 28 10 20 18
e-mail: jfbronshoj@gmail.com
Birgit Kragh Larsen
Mobil: 21 77 57 48
E-mail: k.aa.larsen@mail.tele.dk
Finn Thomsen,
tlf.: 59 91 83 13
E-mail: vimmer7@gmail.com
Hanna Engelbrecht,
tlf.: 45879601
Mobil: 61659601
E-mail: hanna@engelbrecht.dk
FORENINGENS POSTADRESSE
Sprogøvej 7, st. midtfor, 2000 Frederiksberg
Tlf. 23 37 78 73
Giro 89 78 68 27
bank reg. 5301 konto 0251430
SAMLINGEN, Borgbygård
Englandsvej 358, 2770 Kastrup
Tlf. 35 85 69 78 - onsdag kl. 10-13
Nyhedsbrevet er redigeret af Drude Helweg
Layout: Birgit Lerstrup.
Foto: Ole Schultze Henriksen
Artikler og indlæg til kommende numre modtages gerne og sendes på mail til redaktøren.
BUPL har velvilligt støttet os med trykning