Aalborg Universitet Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1

Transcription

Aalborg Universitet
Limfjordens Kystlandskaber
Mikkelsen, Jacob Bjerre
Publication date:
2015
Document Version
Også kaldet Forlagets PDF
Link to publication from Aalborg University
Citation for published version (APA):
Mikkelsen, J. B. (2015). Limfjordens Kystlandskaber: Årsrapport 1. (AD:MT , Vol. 87).
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners
and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain
? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ?
Take down policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us at vbn@aub.aau.dk providing details, and we will remove access to
the work immediately and investigate your claim.
Downloaded from vbn.aau.dk on: December 30, 2015
limfjordens kystlandskaber
Årsrapport 1
Titel:
Institut:
Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1
Institut for Arkitektur & Medieteknologi
Forfatter:
Ph.d. studerende Jacob Bjerre Mikkelsen
Layout:
Ph.d. studerende Jacob Bjerre Mikkelsen
Skriftserie:
ISSN nr.:
Volumen nr.:
Udgave:
Finansieret af:
Forside illustration:
Andre illustrationer:
Tak til:
Arkitektur & Design (A&D Files)
1603-6204
87
1 (Årsrapport 1 dokumenterer første års arbejde i det treårige projekt ’Limfjordens Kystlandskaber’)
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, samtlige kommuner omkring Limfjorden og
Institut for Arkitektur & Medieteknologi, Aalborg Universitet
Janni Toft
Hvor intet andet er angivet er illustrationerne forfatterens egne
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Deltagende kommuner omkring Limfjorden
LIMFJORDENS KYSTLANDSKABER
Årsrapport 1
INDHOLDSFORTEGNELSE
6
INDLEDNING
8
PROJEKTETS BAGGRUND
14
STRATEGIER FOR HAVNEOMDANNELSE
24
ANALYSE AF LIMFJORDSHAVNENE
66
FORSKNINGSEKSPERIMENTET OM:FORM
74
DET VIDERE ARBEJDE
76REFERENCER
INDLEDNING
Denne årsrapport dokumenterer aktiviteter
i første år af Ph.d. projektet ’Limfjordens
Kystlandskaber’. Projektet er således opdelt i
tre dele svarende til de tre år projektet varer,
hvor der i første del fokuseres på Limfjordshavnenes fysiske omdannelse og havnenes
indbyrdes relationer og heri afdækkes problemer og potentialer for brugen af fjorden i
byen. Første del leder frem mod anden del,
der i højere grad vil fokusere på designudvikling af de identificerede potentialer og
afdække borgere og besøgendes brug af
havnene. Sidste del samler op på projektets
aktiviteter og teoretiske grundlag frem mod
den endelige Ph.d. afhandling.
Det har igennem opstartsfasen været vigtigt at få alle kommuner omkring Limfjorden
engageret i projektet, da dette anses for at
være en vigtig forudsætning for at udvikle
hele Limfjordsområdet som destination.
Årets arbejde har været centreret omkring
målene i ansøgningsmaterialet, der blev udviklet i samarbejde med de deltagende kommuner. Dette har indebåret at danne overblik
over eksisterende tiltag og netværk omkring
Limfjorden, definere det teoretiske felt for
projektet samt definere problemfelt og
forskningsspørgsmål, metodeudvikle, planlægge og udføre registreringsopgaver på de
10 udvalgte havne og udføre de første eksperimenter i forskningseksperimentet.
Denne rapport præsenterer resultater fra tre
hovedaktiviteter i projektets første år:
»» Workshop med aktører fra de deltagende kommuner afholdt 27. august 2014
»» Analyse af de 10 havne udvalgt af kommunerne i forhold til potentialer og sammenhæng på tværs af Limfjorden
»» Første eksperiment med Kulturfærgen
OM:FORM som ’Limfjordsambassade’
6
Projekt resumé
Limfjordsregionen er under forandring og
Limfjordshavnene omdannes fra industrihavne til nye byområder ved vandet. Fra at være
livskilde og udgangspunkt for fjordbyernes
placering og udvikling ændrer Limfjordens
havne nu funktion og betydning. De nye byområder på de centrale havnearealer bebygges nu flere steder med boliger, kontorer og
rekreative områder, der i mange tilfælde i
form og funktion minder om andre af byens
områder og blot har fjorden som kulisse.
Vandet i Limfjorden er ikke længere en vigtig
transportårer for gods, men får ny betydning
for byerne. Limfjordens vande samler og adskiller; det er en barriere man skal overvinde
men også en samlet identitet, der bygger på
en fælles historie. I diskussionen af Limfjordshavnenes omdannelse er mødet mellem dette vand og landet afgørende og i projektet
udfoldes disse elementers kompleksitet. Fra
vandsiden indebærer dette en kvalificering
af vandet som et dynamisk og forskelligartet
element med særegne potentialer i mødet
med kystlandskabet. Fra landsiden udfoldes
havnelandskaberne som et flerartet kludetæppe af komponenter med indlejrede karaktertræk og potentialer.
Projektet har fokus på at undersøge strategierne for omdannelse af de industrielle kystlandskaber og hvordan disse omdannelser
bruger vandets nærhed og miljø samt havnenes stedslige kvaliteter. Igennem forskningseksperimentet ’OM:FORM’ på den tidligere
Limfjordsfærge ’Plagen’ udforskes vandets
potentialer for byens borgere og besøgende. På baggrund af de tre hovedaktiviteter
udforskes potentialer for koblinger imellem
byen og fjorden igennem tre temaer:
»» Dyrk Fjorden – der konstrueres et flydende dyrkningslandskab, der skal
formidle ’fjorden under overfladen’ og
inspirere fjordbyernes beboere til dyrkning i fjorden
»» Brug Fjorden – fjordens materialer, biologiske såvel som fysiske, kan finde nye
anvendelser i byboernes hverdag; eksempelvis gastronomisk, men også som
brugsobjekter og kulturarv, som gamle
færger, kan danne rammer om nye kulturprojekter i byerne
»» Mærk Fjorden – temaet undersøger flydende miljøer, der udfordrer kroppens
forhold til vandet under og over overfladen i en undersøgelse af byboernes sanselige kontakt til fjorden
Temaerne udfoldes igennem inddragende
udstillinger og workshops på tværs af fjorden
i forskellige fjordhavne og søger herved at udvikle stedernes indlejrede potentialer på nye
måder. På denne måde afsøges potentialer
for brug af vandet i transformationen af Limfjordshavnene som et mere aktivt og inddragende element for beboere og besøgende.
Resultaterne af eksperimenterne informerer
på denne måde diskussionen af nuværende
strategier for omdannelse og hvordan disse i
højere grad kan indarbejde vandet.
I det følgende præsenteres baggrunden for
projektet, herunder havnenes situation og
en diskussion af hidtidige tiltag og netværk.
Derefter dokumenteres de tre hovedaktiviteter og det videre arbejde i projektets andet
år.
Indledning
7
BAGGRUND FOR PROJEKTET
Dette afsnit præsenterer baggrunden for projektet. I det følgende præsenteres motivation for projektet samt viden og erfaringer fra beslægtede projekter, som nærværende
projekt inddrager og bygger videre på. I første del analyseres Limfjordshavnenes situation i forhold til funktion og omdannelse. Herefter argumenteres for bevæggrunde for
projektets fokus på havneomdannelse og kystturisme. På de følgende sider præsenteres fem udvalgte projekter med fællestræk til nærværende projekt og der redegøres for,
hvorledes nærværende projekt inddrager viden og erfaringer herfra.
Limfjordens Erhvervshavne
Limfjordens erhvervshavne har siden finanskrisen oplevet en større tilbagegang
i godsomsætningen end øvrige nordjyske
havne (DST 2014). Samtidig er havnene udfordrede af stadig større fragtskibe og dermed større krav til dybden af indsejlinger til
fjorden og de enkelte havne. Sammenslutningen af de vestlige erhvervshavne udtaler,
at hvis der ikke foretages store investeringer
vil havnene lukke inden for en tiårig periode
(DR 2012). Godsomsætningen er altså faldet
GODSHAVNE I
LIMFJORDEN
THYBORØN
markant på de større Limfjordshavne. Struer
er gået fra 170.000 tons i 2008 til 110.000
tons i 2012, Lemvig fra 45.000 tons i 2008 til
15.000 tons i 2013, Thisted 90.000 tons i 2007
til 30.000 tons i 2013. Nykøbing er gået lidt op
og ned, mens Skive faktisk er gået frem, særligt i 2012 (se bilag 1)
Samlet ses en tilbagegang på 23 % og 32 %
uden Skive i perioden 2008 - 2013.
Finanskrisen er naturligvis en vigtig faktor
i denne udvikling – men jf. Hirtshals og Fre-
HIRTSHALS
FREDERIKSHAVN
derikshavn er Limfjorden særligt hårdt ramt.
I perioden 2008 - 2013 er Hirtshals gået 20 %
frem og Frederikshavn 13 % tilbage.
Sammenholdes erhvervshavnene i dette projekts samlede areal med eksempelvis Frederikshavns erhvervshavn ses det, at antal kvadratmeter er ens men at godsomsætningen
er syv gange højere i Frederikshavn (se figur
1). Limfjordshavnenes erhvervsområder er
altså ’ineffektive kvadratmeter’ og kunne potentielt have større betydning for byerne, hvis
de anvendes i turisme- og bosætningsstrategier. Erhvervshavne i Limfjorden optager betydelige dele af byernes kyststrækninger og
spørgsmålet er, hvorvidt disse områder kan
anvendes bedre til andre formål?
Fremtiden for erhvervshavnene i Limfjorden
er afhængige af uddybning ved indsejlinger,
særligt ved Løgstør og Thyborøn men også
ved lokale indsejlinger. Udviklingen indenfor
godsskibe går imod større og større skibe der
dermed også stikker dybere og dybere. Derfor frygter sammenslutningen af de vestlige
erhvervshavne som sagt nedlukning inden
for de næste 10 år, hvis der ikke gøres noget
– hvilket som bekendt er ’i morgen’ i forhold
til strategier og planlægning af disse områder. En uddybning vil kræve en investering på
215 mio., hvilket vil gøre sejlrender 1 meter
dybere og derefter forventes 20 mio. årligt
i vedligehold (DR 2012). Dette skaber store
spørgsmål i forhold til finansiering og økonomisk bæredygtighed i årene frem.
Nye muligheder på de gamle industrihavne
365.000
827.000
1.449.000
2.412.000
Figur 1: Udvalgte erhvervshavnes områdearealer og årlige godsomsætning i tons. Godshavnearealerne
på Limfjordshavnene er optegnet og sammenstillet i samme målstok som de øvrige havne
8
Der er altså to muligheder for Limfjordens
Erhvervshavne;
1) HAVNE TILPASSES TIL STADIG STØRRE
SKIBE
(SEJLRENDER UDDYBES OG HAVNEANLÆG OPDATERES)
2) ERHVERVSHAVNE NEDLÆGGES OG
OMDANNES TIL ANDEN ANVENDELSE
Der vil i dette projekt blive taget udgangspunkt i scenarie 2 i et forsøg på at afsøge
potentialet i transformationen af disse områder. Transformationen af bynære industriarealer har allerede fundet sted i flere
havnebyer i Limfjordsområdet, men der er
behov for et kritisk blik på disse omdannelser
og en potentialeafsøgning af stedernes særegne kvaliteter, af vand som noget diverst og
med unikke egenskaber og udviklingsmuligheder i hver havn, af en bedre kobling imellem vandet og byboernes hverdag og større
sammenhæng imellem Limfjordshavnene og
Limfjorden som destination.
Projektet gennemføres i en tid, hvor flere
emner omkring kystturisme og kulturarv i
transformationsprojekter er til debat. Disse
temaer er relevante i forhold til, hvad der skal
træde i stedet for industrien på Limfjordshav-
nene. Indenfor turismeudvikling er der på nuværende tidspunkt fokus på udvikling af kystområderne. I 2011 fremlagde ’Dialogforum
om turismeplanlægning’ (nedsat af den daværende regering) sine anbefalinger omkring
udvikling af kystturisme i Danmark. Konklusionerne var blandt andet, at flere kystnære
turistområder behøver udvikling og kvalitetsforbedringer samt at kommunerne i højere
grad skal være mere målrettede og strategiske i deres turismeudvikling – set i forhold
til den enkelte kommune, men også i samarbejder med andre kommuner. Endvidere er
der brug for udvikling af destinationer, hvor
oplevelser, attraktioner, overnatningsmuligheder, spisesteder og transportmuligheder
sammentænkes (Naturstyrelsen 2011). Dette
peger ligeledes imod øget strategisk samarbejde og målrettethed imellem kommuner
om udvikling af områder og destinationer,
hvilket områdets fokus i Landsplanredegørelsen også understreger (se ’Forslag til Landsplanredegørelse’, Miljøministeriet 2013).
OECD som det største, men også hurtigst
voksende turistmarked globalt. I Danmark
er dette potentiale langtfra udnyttet – i vore
nabolande er turisternes kulturforbrug tre
gange så stort som herhjemme (OECD 2013).
Samtidig ser mere end 9 ud af 10 udenlandske turister naturen som den vigtigste faktor
for at besøge Danmark (VisitDenmark 2012),
hvilket peger på et øget fokus på kysterne og
de mange naturpotentialer Limfjorden byder
på. Der er altså fokus på Limfjorden og på
vandets betydning for turisme og bosætning,
men det er dette projekts tese, at nye havneomdannelsesprojekter kan udnytte fjordens
potentialer på mere nuancerede måder end
hidtidige havneomdannelser har gjort. Projektet OM:FORM på færgen Plagen ses her
som eksperimentarium for brugen af vandet
i byen og dermed mediator imellem det specifikke sted, dets beboere og vandet og skal
igennem dette bringe ny viden til omdannelsesstrategierne.
Havnene indeholder vigtig kulturarv samt
direkte naturadgang i kystbyerne. Kulturarv har et stort udviklingspotentiale turismemæssigt. Kulturturismen er udpeget af
Baggrund for projektet
9
Nuværende og tidligere netværkstiltag
Der er indenfor udvikling af kystturisme i
Limfjorden igangsat en række initiativer:
Netværk Limfjorden var et samarbejde
mellem repræsentanter fra flere Limfjords
kommuner, turistforeninger og regioner i
området og har siden 1995 igangsat flere turismefremmende initiativer. Netværket blev
opløst i foråret 2014, men flere projekter er
overleveret til Enjoy Limfjorden. Enjoy Limfjorden er et samarbejde mellem Holstebro,
Skive, Struer og Lemvig kommuner, Region
Midt og Grøn Vækst. Initiativet skal markedsføre Limfjordsområdet ved de fire kommuner. MARIFUS var et EU finansieret projekt,
der arbejdede med turisme og kulturarv i en
større skandinavisk kontekst dækkende Limfjorden, Skagerrak (dansk, norsk og svensk
kystlinje) og området ved Vänern i Sverige
(afsluttet i 2014). Limfjordsmuseernes samvirke er et samarbejde mellem lokale museer
i den vestlige del af Limfjorden. Samarbejdet
koncentreres om formidling af kulturarv i
området. Limfjordsrådet er en sammenslutning af kommuner med interesse og forpligtigelse til at igangsætte projekter, der kan
forbedre vandmiljøet i Limfjorden. Rådet oprettedes i 2007 og har primært fokus på lokal
forankring af vandmiljøplaner, men har i de
senere år også haft snitflade til turisme- og
havneudviklingsprojekter, herunder et havørredprojekt og et fjordhaveprojekt.
Netværk Limfjorden
Projektperiode: 1995 - 2014
Aktører:
Kommuner og regioner omkring Limfjorden
Projektets formål:
Netværk Limfjorden er et samarbejde mellem repræsentanter fra flere Limfjordskommuner, turistforeninger og regioner i området. Siden 1995 har netværket igangsat
flere initiativer og formidlet turistattraktion
er omkring Limfjorden. Formålet har været
at fungere som initiativtager, konsulent og
sparringspartner for ideer og initiativer til
nye turismeprodukter (Netværk Limfjorden
2011).
Netværket har haft skiftende tilslutning og
har manglet tilslutning fra de større kommuner. Den 24. april holdte Jacob Bjerre oplæg for 25 aktører ved Netværk Limfjordens
generalforsamling. På generalforsamling i
Netværk Limfjorden i foråret 2014 nedlagde
netværket sig selv, men der foregår en overlevering af viden og erfaringer fra netværket
til Enjoy Limfjorden og nærværende projekt.
Billede
Netværk Limfjorden er blandt andet kendt for ’Snapseruten’ (foto: Enjoy Limfjorden)
10
Udvalgte resultater:
Ruter i og omkring Limfjorden, heriblandt
Snapseruten, Limfjordsruten og andre temaruter, der samler attraktioner på tværs af
kommune- og regionsgrænser (web 1 2014).
Havneundersøgelsen ’Mellem land og vand’
af samtlige 43 Limfjordshavne. Undersøgelserne byggede på analyser på havnene under
temaerne ’Havnene som service- og modtageapparat’, ’Havnene som udgangspunkt
for formidling af Limfjordens historie og
kulturhistorie’ og ’Havnene som attraktion i
sig selv’. Undersøgelserne udførtes af Alice
Bank Danielsen, Nanna Folke Olsen, Susanne
Overgaard og Jørgen Hansen i 2011.
Limfjordsfortællinger er 30 forskellige fortællerarrangementer, der foregår lokalt rundt i
Limfjordsområdet. Fortællingerne gentages
ugentligt i sommermånederne og i efterårsferien. Flere af fortællingerne er dramatiseret og kan findes som lydfiler (web 2 2014).
Enjoy Limfjorden
Projektperiode: April 2012 – oktober 2014,
herefter ansøgt forlænget til juni 2015
Aktører:
Holstebro, Skive, Struer og Lemvig kommuner, Region Midt og Grøn Vækst
Projektets formål: Enjoy Limfjorden er et
samarbejde mellem Holstebro, Skive, Struer
og Lemvig kommuner, Region Midt og Grøn
Vækst. Initiativet skal markedsføre Limfjordsområdet ved de fire kommuner og
eksponere området for turister nationalt og
internationalt (web 3 2014).
Enjoy Limfjorden har igennem de seneste to
år gennemført markedsføringstiltag i Tyskland og Norge, igennem messedeltagelse,
udarbejdelse af markedsføringsmateriale og
formidling af turistoplevelse med henblik på
mersalg og vækst i turismeerhvervet i de fire
deltagende kommuner. Det har i markedsføringen været målet at tiltrække nye, højtforbrugende målgrupper. Igennem projektet er
der gennemført undersøgelser af målgrupper i Norge, Tyskland og Danmark. Enjoy
Limfjorden har videreført initiativer fra det
nu nedlagte Netværk Limfjorden, herunder
netværkets hjemmeside (nu opdateret) samt
konceptet Limfjordsfortællinger (Region
Midt 2014).
Man har ved inddragelse af nøgleaktører
og ildsjæle i Limfjordsområdet udviklet en
’brandstory’ for Limfjorden samt grafisk materiale, der tilsammen kan bruges af turistvirksomheder og samle markedsføringen af
Limfjordsområdet (web 4 2014).
Enjoy Limfjorden har stort fokus på fødevarer
fra Limfjordsområdet (foto: Sansefestival.dk)
MARIFUS - ’Maritime Inlands - Past,
Present and Future Strengths’
Projektperiode: August 2012 – december
2014
Aktører:
Limfjordsområdet er repræsenteret ved
Limfjordsmuseet, Interregionalt Center for
Videns- og Dannelsesstudier (INCEVIDA),
Aalborg Universitet
Eksterne samarbejdspartnere:
Tværnationalt samarbejde med kystområderne Vendsyssels Kattegatkyst, Trollhättan
kanal og Vänern i Sverige.
Projektets formål:
MARIFUS er et EU finansieret projekt og står
for ’Maritime Inlands - Past, Present and Future Strengths’. Projektet arbejder med turisme og kulturarv i en større skandinavisk
kontekst dækkende Limfjorden, Vendsyssels
Kattegatkyst og området ved Vänern i Sverige.
MARIFUS projektets hovedformål er at
fremme service og profilering af områderne
overfor turister samt at øge udbuddet af aktiviteter og oplevelser. Som koordinator for
indsatsen i Limfjordsområdet ønskede Limfjordsmuseet blandt andet at skabe større
synlighed og herigennem at tiltrække flere
turister til Limfjordsområdet. Herudover ønskede Limfjordsmuseet at forberede ansøgningsmateriale til åbning af Frederik den 7.’s
kanal i Løgstør (web 5 2014).
Projektet følges og dokumenteres af INCEVIDA ved Aalborg Universitet. Her fokuseres
der på Limfjordsmuseets betydning for udvikling i Løgstør igennem museets engagementer med frivillige og det lokale erhvervsliv (web 6 2014).
I regi af projektet er der blandt andet udviklet
en ny app, der samler historisk materiale om
steder omkring Limfjorden. App’en har som
formål både at virke som et planlægningsværktøj og som indgang til information om
kulturarvsmiljøer i Limfjordslandet, når turisten eller borgeren er i felten. Den henvender
sig dermed både til landværts og sejlende
gæster, men også borgere i området og
app’en er således også temainddelt efter brugerens interesse. App’en er udviklet i samarbejde med DR, Redia og Kulturarv Nord (web
7 2014). Projektet har desuden frembragt
viden om turismens omfang og målgrupper
som udgangspunkt for nye produkter (MARIFUS 2013).
11
Limfjordsmuseernes Samvirke
Projektperiode: 2007 Aktører: Museet for Thy og Vester Hanherred, Limfjordsmuseet, Struer Museum, Morslands Historiske Museum, Museum Salling,
Lemvig Museum
Projektets formål: Limfjordsmuseernes Samvirke er en organisation for samarbejde mellem museer i den vestlige del af Limfjorden
om projekter, der formidler kulturhistorie i
området. Samarbejdet indbefatter også fælles undersøgelser af emner, der relaterer sig
til fjorden og som overskrider de enkelte museers grænser. Museerne vil på denne måde
opnå tværfaglige perspektiver på kulturarvsformidling i Limfjordsområdet. Undersøgelserne har resulteret i en række bogudgivelser
fra 2006 og frem om emner som forurening
af Limfjorden, skalddyrsindustriens udvikling
og branding betydning, regulering af fjorden,
sejllads på fjorden og Limfjordens kroer (web
8 2014).
Den sejlende udstilling ’Din Fjord – Min Fjord’
foregik i sommeren 2013, hvor den lille bilfærge Venøsund fra 1931 sejlede en udstilling
ud til 11 forskellige havne i Limfjorden. Visionen var at bringe museumsudstillingerne
ud til borgerne og gå i dialog på de enkelte
havne. Udstillingen satte fokus på kultur og
adfærd på fjorden og forsøgte i denne sammenhæng også at indsamle genstande,
billeder og historier fra lokale og gæster om
deres rekreative brug af fjorden (Limfjordsmuseernes Samvirke 2013).
Den lille bilfærge Venøsund indgik i udstillingen
’Din fjord - Min fjord’ (foto: venoe.dk)
Limfjordsrådet
Projektperiode: 2007 Aktører: Brønderslev, Herning, Hjørring, Holstebro, Ikast-Brande, Jammerbugt, Lemvig,
Morsø, Rebild, Skive, Struer, Thisted, Vesthimmerland, Viborg, Randers, Mariagerfjord
samt Aalborg og Frederikshavn kommuner
Projektets formål: Rådet er opstået på baggrund af de tidligere Limfjordsamter (Ringkjøbing, Viborg, Århus og Nordjylland), der i
1973 startede miljøovervågning af Limfjordsområdet. Herunder evaluerede amterne effekten af amtslige regionsplaner samt de
nationale vandmiljøplaner. Ved kommunalreformen blev denne myndighedsopgave delt
ud, således at staten overtog overvågningsopgaven og kommunerne de lokale indsatsprojekter. Da Limfjordsområdet er grænseoverskridende i forhold til administrative og
politiske grænser initieredes Limfjordsrådet
som et tværkommunalt samarbejde, der
skulle sikre fortsat fokus på vandkvalitet og
naturbeskyttelse.
12
Ud over initiativer for vandmiljø og Natura 2000 områder har Limfjordsrådet også
igangsat initiativer med snitflade til turisme
og byudvikling, hvilke er interessante for
nærværende projekt. Heriblandt har rådet
iværksat ’Havørred Limfjorden’ – et projekt
om udsætning af havørreder i Limfjordsområdet som led i en turismestrategi for at
tiltrække inden- og udenlandske lystfiskere.
Rådet har desuden for nyligt modtaget midler fra Nordea fonden til et projekt omkring
fjordhaver i fire Limfjordsbyer; Lemvig, Nykøbing, Løgstør og Aalborg (web 9 2015).
Vandmiljø og fjordens fauna er i fokus for
Limfjordsrådet (foto: ritzauinfo.dk)
Opsamling
De fem omtalte projekter indeholder viden
og erfaringer, der bør bringes videre i dette
projekt. I det følgende opsummeres de mest
relevante resultater for dette projekt og
hvordan disse kan videreføres.
Netværk Limfjorden har i en lang årrække
skabt bro mellem forskellige kommuner og
regioner i arbejdet med turismeudvikling i
området. Dette har som nævnt blandt andet
resulteret i tematiserede ruter og formidling,
blandt andet igennem Limfjordsfortællinger
og relevante undersøgelser af blandt andet
Limfjordshavnene. Det er vigtigt at bygge
videre på den viden og de erfaringer, der ligger i Netværk Limfjorden, særligt i forhold til
ideerne om at samle, tematisere og inddrage
forskellige kommunale og private aktører.
Netværkets havneundersøgelser dækkede
samtlige lystbådehavne i forhold til blandt
andet servicefunktioner og hvordan disse
kunne opgraderes. Data herfra kan blandt
andet bruges som udgangspunkt for undersøgelser af den sejlende turist og dennes
brug af havnene.
Marifus projektet har været medvirkende til
historisk formidling af Limfjordslandet igen-
nem en ny app. Hermed samles et overblik
over information om historiske steder og
denne sikres et nærvær, idet den besøgende
har mulighed for at tilgå informationen digitalt i felten. Desuden har projektet frembragt
viden om turismens omfang og målgrupper,
der også kan videreføres i dette projekt.
Enjoy Limfjorden er et markedsføringsprojekt uden turismeproduktudvikling. Projekt
et inkluderer en mindre del af Limfjordsområdet, kysterne ved Skive, Holstebro, Struer
og Lemvig kommuner. Projektet har de
seneste to år gjort et stort arbejde for markedsføring af Limfjordens kvaliteter, særligt
med fokus på fødevarer. Projektet her kan
inspireres af den udviklede ’brandstory’ og
bestræbelserne på at indfange og definere
Limfjorden som destination. Endvidere har
projektet frembragt viden om målgrupper og
markedsføringsstrategier, der kan biddrage
til vidensgrundlaget i nærværende projekt.
Limfjordsmuseernes Samvirke arbejder med
historiske emner og undersøger nutidige tendenser i et historisk perspektiv. Ideen om at
bringe en udstilling rundt i Limfjorden på et
stykke kulturhistorie kan inspirere dette pro-
jekts inddragelse af færgen Plagen og være
et eksempel på koncepter, der kan binde
fjorden sammen.
I forhold til Limfjordsrådet er særligt fjordhaveprojektet interessant. Der er igangværende etablering af samarbejde imellem
Limfjordsrådet og OM:FORM omkring design af dyrkningsplatforme på vandet, hvor
Limfjordsrådet kan bidrage med biologisk
ekspertise og OM:FORM kan bidrage med
designudvikling og formidling af projektet.
Der findes som beskrevet ovenfor et udgangspunkt og erfaringer at bygge videre på
i forhold til nærværende projekt. Projektet
adskiller sig ved at have et arkitektonisk og
byplanfagligt fokus på transformation forankret i en forskningsinstitution og har her
muligheden for at trække på international
forskning og cases, samt opbygge et teoretisk og analytisk fundament for projektet. Da
projektet ikke er forankret i en myndighed og
geografisk inkluderer hele Limfjordsområdet
vil projektet således kunne bidrage til, at der
skabes en sammenhængende vision og referenceramme for den fremtidige udvikling af
Limfjorden med særligt fokus på havneomdannelser og brug af vandet i fjordbyerne.
Billede
13
STRATEGIER FOR OMDANNELSE
- UDFORDRINGER OG MULIGHEDER PÅ LIMFJORDSHAVNENE
Dette afsnit dokumenterer første hovedaktivitet, en workshop med aktører fra de udvalgte
Limfjordshavne. Workshoppens formål var at frembringe viden om igangværende og planlagte havneomdannelser, deres potentialer og udfordringer og hvordan disse projekter kan dele
viden og erfaringer. Diskussionerne førte til formulering af visioner for hver havn og relationen
imellem havnene som del af udviklingen af Limfjorden som destination. Diskussionerne er i
det følgende kategoriseret efter definerede strategier og sammenkoblet med efterfølgende
research på igangværende projekter på de udvalgte havne.
Limfjordshavnene til debat
Projektets første møde med de deltagende
aktører blev afholdt 27. august. Formålet
med dagen var at præsentere grundlaget for
projektet og herefter at skabe ramme om
vidensudveksling og idéudvikling om havneomdannelse i Limfjorden med fokus på
turisme og bosætning. Dette indebar dels en
afklaring omkring igangværende havneomdannelsesprojekter og erfaringsudveksling
om dette og dels formulering af visioner for
omdannelsen af de enkelte havne og udvikling af Limfjorden som destination. Inddragelse af aktører inden for havneomdannelse
og turismeudvikling på de enkelte havne
danner altså vidensgrundlag i projektet og
resultater af dette udfoldes på de følgende
sider.
I den grå faktaboks på modstående side
diskuteres organiseringen af destinationsudviklingen i dag. Der henvises heri til et
behov for at skabe bro imellem forskning
og praksis inden for området. Det konkluderes, at der er behov for rammer om tættere
samarbejde imellem forskning og erhverv på
området. Samtidig er der behov for at afsøge
muligheder for at evaluere og innovere formidlingen af viden og i højere grad at relatere
denne til branchens behov og ikke mindst arbejdsrytme.
14
Workshops som vidensforum
I projektet anvendes workshops med forskellige aktører inden for turisme, erhvervsliv og
politik derfor som et vidensforum. I projekt
ets første workshop inviteredes de enkelte
repræsentanter fra hver kommune og repræsentanterne blev bedt om at invitere 1-2
aktører med særlig viden og engagement i
kommunens udvalgte havn i projektet. Dette
kunne være erhvervsdrivende, museumsfolk,
lokale ildsjæle eller andre med interesse i
Limfjorden. Idéen var at sammensætte en
mangfoldig gruppe i diskussionerne med en
bred forankring på havnene.
Således indeholdte første workshop afholdt
27. august på færgen ’Plagen’ i Aalborg et indledende oplæg om projektets mål og foreløbige arbejde, en workshop for de deltagende
aktører og en efterfølgende diskussion. Således deltog 20 repræsentanter for Limfjordshavnene (herunder udviklingschefer, turistchefer, turisme- og udviklingskonsulenter,
tekniske direktører, foreningsmedlemmer
for lokale sejlklubber, stadsarkitekter, erhvervsdrivende) samt tre forskere fra AAU.
Workshoppen blev inddelt i tre dele; en intern afklaring blandt aktører om den enkelte
havns problemer og potentialer, en dialog
mellem havne to og to om hvordan disse
problemer løses og potentialer udfoldes og
til sidst en diskussion i plenum om havnenes
udvikling og konkrete udfordringer. Workshoppen var altså opdelt i tre faser og havde
til formål at danne grundlag for dannelsen
af byroller og samlet strategisk udvikling af
fjorden samt frembringe viden om igangværende havneomdannelsesprojekter og strategier. De enkelte faser var:
»» Del I - Min havn: Aktører arbejdede hver
for sig
A: Brainstorm over egen havns styrker
og svagheder
B: Udfyldte et ’visionsark’ på baggrund
af brainstorm
»» Del II - Din og min havn: Aktører arbejdede to og to (Havne parredes to og to,
blandet midtjyske og nordjyske kommuner) og stillede spørgsmål og gav
kritik på hinandens visioner)
»» Del III - Vores fjord: Diskussion i plenum
(Hver havn præsenterede deres vision
og Limfjorden som samlet destination
diskuteredes)
Aktørerne var placeret ved borde rundt i lokalet og deltagere fra Aalborg Universitet var
placeret ved borde, hvor der var få aktører.
En deltagerliste over aktører findes som bilag 2. Resultater og udsagn af diskussionerne
findes på de følgende sider.
Destinationsudviklingens vilkår
Indtil slutningen af 1980’erne var turismeindsatsen i Danmark organiseret igennem en
national markedsføringsorganisation, Danmarks Turistråd, og en række lokale, frivillige
turistforeninger i de områder af landet, hvor
turismeerhvervet er en vigtig indtægtskilde.
Ifølge Halkier (2013) var denne organisering
præget af et fokus på markedsføring af eksisterende attraktioner og meget lille interaktion mellem det nationale turistråd og de lokale initiativer, der af mangel på organisering
og koordination konkurrerede mod hinanden
på regionalt plan.
Fra slutningen af 1980’erne begyndte en udfyldning af feltet imellem det nationale og
lokale niveau, i høj grad initieret af lokale
turistorganisationer og myndigheder (Kvistgaard 2006). Disse partnerskaber fokuserede
ikke udelukkende på markedsføring, men
også produktudvikling i form af kvalitetsløft
af produkter og services. Partnerskaberne
formaliseredes yderligere i midt-halvfemserne igennem et nationalt system af regionale turistråd finansieret af lokale og regionale midler, hvis ansvarsområder ikke kun
galt markedsføring og promovering, men
også udvikling og innovation af turismeprodukterne (Feerup, 2001). Rådene blev siden
moderniseret i 2007 til deres nutidige form
af ’Visit(region)’ råd finansieret af regionale
vækstfora (Halkier, 2011). På trods af, at finansieringen fra 2007 formidles af de regionale vækstfora ligger ansvaret for strategisk
udvikling og implementering stadig hos regionale turistorganisationer, der i store træk er
modificerede udgaver af de regionale turistråd, der opstod i midt-halvfemserne (Halkier
2013). Dette har medført en geografisk lokalisme og mangel på langsigtede strategier i
turismeplanlægningen (Halkier 2013).
Ifølge Halkier har svage retningslinjer, mangel på kvalitetskrav og deltagelse fra private
aktører haft konsekvenser for disse partnerskaber. Private aktører har herved haft mulighed for at dominerer beslutninger og dannelser af politiker med fokus på lokale interesser
og kortsigtede marketingtiltag som beskrevet i punkt ét ovenfor. Disse mekanismer har
været medvirkende til, at partnerskaberne
til stadighed har fokuseret på markedsføring
på bekostning af produktudvikling og innovation. Partnerskaberne har været præget
af private aktørers vetoret i forbindelse med
nye forslag, som kunne bringe innovation til
branchen. Derfor peger Halkier på en ny tilgang, der stadig involverer private aktører,
men hvor viden om nye tendenser og eksempler fra andre turistdestinationer inkorporeres og hvor fokus ligger på en kombination af
innovation og marketing (Halkier 2013).
Turismeerhvervets
innovationsmæssige udfordringer
I forhold til andre brancher beskrives turismebranchen ofte som mindre innovativ
(Hjalager 2002, 2009; Tetzchner & Herlau,
2003). Ifølge Blichfeldt (2009) skyldes dette
karakteren af turistvirksomhederne og deres arbejdsmønstre. Turismebranchen er
præget af mindre virksomheder, typisk såkaldte ’mikro virksomheder’ med færre end
fire ansatte. Mange af disse virksomheder
er startet af såkaldte ’livsstils-iværksættere’,
drevet af ønsket om selvstændig livsstil frem
Strategier for omdannelse
for økonomisk motivation, hvor innovation
og vækst derfor tit fravælges bevidst. Dertil
kommer virksomhedernes arbejdskultur som
konsekvens af markedets sæsoner; det store
arbejdspres i højsæsonen resulterer i fokus
på service og vedligehold, hvorved strategiske overvejelser og innovation let udskydes
(Blichfeldt 2009).
Der er i forhold til dette også et stort behov
for øget formidling og anvendelse af forskning og vidensproduktion i branchen. En
erfaren forsker inden for feltet, Janne L. Liburd, formulerer det i sin artikel ’Forskningsreflektioner over dansk turismes mange
udfordringer’ således:
”For indeværende bliver forskningen
ikke i tilstrækkelig grad anvendt til
at kvalificere diskussioner, nytænkning og politisk beslutningstagning.
Afstanden mellem forskere, der
producerer viden og beslutningstagere i erhvervet og den offentlige
sektor, der bruger viden, er ofte stor,
ligesom den tidshorisont og måden
hvorpå forskningen kommunikeres
ikke er i overensstemmelse med
erhvervets og organisationernes
behov.” (Liburd 2011, p. 8)
Det kan altså konkluderes, at der er behov for
rammer om samarbejde imellem forskning
og erhverv. Det er samtidig nødvendigt at
evaluere og innovere formidlingen af viden
og i højere grad at relatere denne til branchens behov og ikke mindst arbejdsrytme.
15
Diskussion af strategier
I Del III fremlagde aktørerne de diskuterede
styrker, svagheder og visioner for fremtiden
for deres havne fra Del I. Derudover fremhævede de vigtige pointer fra diskussionen med
en af de andre havne fra Del II. Diskussionen
gav et indblik i havnenes udfordringer og
hvilke forskellige strategier der anvendes på
havnene for at imødekomme udfordringer på
de enkelte havne.
Hvad skal vi med havnen?
Anders Holm fra Lemvig Kommune anerkender udfordringer med at koble midtby
og havn bedre sammen. Eksempelvis ligger
gågaden i Lemvig kun 100 meter fra havnen,
men man kan sagtens gå der uden at opdage, at havnen er lige i nærheden. Erhvervsfunktionerne på havnen er blevet færre og
mulighederne for gods er også begrænsede
på grund af omkostningerne i forbindelse
med terrorsikring af godsterminaler. Det er
dog vigtigt at bibeholde og give plads til de
eksisterende erhverv og imødekomme dem,
da de også genererer liv og miljø på havnen.
Men fordi erhvervene er blevet mindre har
der længe i kommunen været diskussioner
i forhold til, om arealerne på havnen skulle
anvendes til rekreative formål eller boligområder:
”Men ellers er vi kommet længere
i den forstand at alt søerhverv er jo
egentlig væk og vi har egentlig også
opgivet at opbygge en godshavn,
fordi det kræver terrorsikring og det
er ret dyrt, så den er vi også af med.
Og vi har også haft en lang kamp
omkring, om havnen er et sted man
kan bygge huse eller om havnen
skal være rekreativ”
Anders Holm forklarede videre om kommunens erfaringer med at placere boliger på
havnen:
”…de erfaringer vi har med at lægge
huse på havnen, de har faktisk ikke
været ret gode. Dels så...jeg vil ikke
sige det gav underskud men det
var dælme tæt på, og dels så tror
man at når man bygger attraktive
boliger nede på havnen, så kommer
der flyvende nogle rige tyskere eller
københavnere ind og køber den
her bolig og lægger nogle skattekroner - altså det er ikke sådan det
foregår. Der sker en omflytning i de
attraktive boliger inden for kommunegrænsen, det er det der typisk
sker og så de mindre attraktive de
bliver fraflyttet og dem river vi så
ned efterhånden. Og det er det der
er i det. Så hvis man vil lave noget
som måske resten af kommunens
indbyggere kan få glæde af, så skal
det ikke kun være for dem der bor
i husene men noget der er mere
rekreativt”
Anders Holm fortalte altså at erfaringerne
med at lægge boliger på havnen er dårlige og
at man fra start i projektet forventede tilflyttere udefra, men egentlig omflyttede folk in
den for kommunegrænsen. Derfor blev projekterne ikke den gode forretning man havde
regnet med og man vil nu satse på rekreative
formål med turister og byens borgere.
Det rekreative aspekt var især inspireret af,
at en gruppe unge i byen vandt konkurrencen
’Byg det op’ på DR og fik bygget en skaterpark midt på den gamle industrihavn. Oplevelseshavnen er ikke kun tænkt til turister
men også som et aktiv for byens borgere,
blandt andet med fokus på sport og fritid:
”…vi løb jo ind i at vi fik foræret
sådan en skaterbane i en arkitektkonkurrence og efter den så kunne
alle se at det skulle være en oplevelseshavn. Og havnen skal egentlig
kunne to ting, for det er egentlig
ikke kun for turismen men en havn
som er et aktiv for alle borgerne i
byen, som kan bruge den her havn
som et sted, hvor man kan dyrke
alle former for sport og fritid og at
andre også har lyst til at komme
derned”
Hidtil har der kun været lystbådepladser 2,5
km fra centrum, men stormen Bodil resulterede i at nyt moleanlæg var nødvendigt og
derfor blev der plads til flere lystbådepladser.
Men nu efterlyses viden om lystsejlerne og
deres færden og behov. Anders Holm tilføj
er, at erhverv på havnen på samme tid er en
styrke og en svaghed – i forhold til sameksistensen med de rekreative områder.
16
Højbanen, der adskiller by og havn i Struer
Sammenhæng mellem by, landskab
og havn
Kim Høfler fra VisitStruer og Jørgen Jensen
fra Struer Kommune arbejdede med visionen
om den levende havn. I diskussionen med
Thisted fandt de ud af, at begge havne havde
udfordringer med at finde ud af, hvordan havnen gøres til et levende og imødekommende
sted. Udfordringerne i Struer ligger i, at der
både er en lystbådehavn og en industrihavn,
der skal tilgodeses og så er havnen afskåret
fra byen af en højbane. Et nyt Realdania projekt har åbnet deres øjne for, hvordan havn
og by kunne forbindes bedre. Så opgaverne
ligger i at møde gæster og borgere fra vandog landsiden og invitere dem ind i et levende
miljø på havnen.
Henrik Jensen fra Thisted Kommune bekræftede at udfordringerne i Thisted Havn ligner
dem i Struer. Set fra luften har Thisted Havn
mange tilbud til sejlende turister og så er der
store industriområder og parkeringspladser.
Men der er meget få kiler til ’Landkrabberne’,
det vil sige bosættere og i nyere tid turister,
som også gerne skulle besøge havnen.
”Og så har vi store industriområder
og parkeringsarealer, men kun få
kiler, der henvender sig til det jeg
kalder landkrabberne – alle dem
vi egentlig er interesserede i at tiltrække som bosættere og også den
fællesmængde der er med turister,
dem har vi måske ikke haft så meget
fokus på, det er kun i nyere tid. Det
er det med de her små kiler, hvordan
forbinder man til landskabet og
skaber nogle attraktive miljøer, som
er en fællesmængde mellem dem vi
gerne vil tiltrække som bosættere
og dem vi gerne vil tiltrække som
turister”
Så opgaven her ligger i igennem kiler at forbinde til det omkringliggende landskab og
skabe områder, som er attraktive for både
borgere og turister. Områder som kan bidrage til en levende havn.
Konkret i Skive handler det om en stærkere
forbindelse mellem by og havnen, som ligger isoleret ud mod vandet. Det kunne gøres
igennem et nyt stort digeanlæg, der bliver en
nødvendighed i fremtiden med stadig højere
vandstande.
”Og så talte vi også om at man kan
udnytte klimasituationen således
at, vi ved jo vandet stiger og det ved
vi inde hos os for vi er i færd med at
skulle forhøje digerne, der beskytter
baglandet, så hvorfor ikke lægge
et rigtigt dige og så lægge en ny
havnepromenade, fra Viborgvej og
så op til havnen. På den måde kan vi
med et snuptag og 2-300 millioner
kroner hurtigt lave en trafikløsning,
der duer til noget plus at vi gør det
mere attraktivt for havnen.”
I Løgstør har man netop søgt at kombinere
klima og byliv på den nye havnefront. Her er
den nye oversvømmelsessikring kombineret
med omdannelser af byrum langs vandet, der
kan tiltrække borgere og turister og skabe en
større sammenhæng med fjorden.
Hvordan skabes de levende miljøer?
Levende miljøer kan måske skabes omkring
alt fra boliger til kulturhuse, men det er en
udfordring at finde en økonomisk realisérbar
vej dertil:
“Det er igen en efterlysning af
den levende havn. Lige en enkelt
tilføjelse til det, så har vi diskuteret
alt fra kulturhuse til lejligheder,
men man skal jo finde et eller andet
spor, som er økonomisk realisérbart
Oversvømmelsessikring er sammentænkt med byudvikling og turismestrategier i Løgstør
17
Skaterområde på Lemvig Havn, opført i forbindelse med ’Byg det op’, 2013. (foto: Realdania)
og som henvender sig til det folk
efterspørger. Der kan vi se på de
boliger der ligger herude ved Limfjordsbroen (i Aalborg, red.), det kan
godt være det ikke skaber det liv der
skal til. Det jeg gerne vil igennem
projektet, det er at finde en eller
anden vej man kan gå for at skabe
de her miljøer”
Der er også brug for et større vidensgrundlag
om turisterne for at kvalificere visioner og
forslag for havnene. Jørgen Jensen fra Struer
Kommune tilføjede her, at en gruppe frivillige har lavet en undersøgelse af turisterne
på Struer Havn denne sommer og at dette er
dokumenteret i en logbog.
En helhedsplan for Limfjorden
Jan Ipland fra Skive Kommune fortalte om
behovet for en helhedsplan for Limfjorden.
Han tegnede billedet af Limfjorden som en
perlekæde, hvor havnene ligger som perler
på en snor. Tager man snoren ud falder det
hele på gulvet. Men det bagvedliggende land
er ligeså vigtigt for udvikling af Limfjordslandet:
”Så kan man så sige, jamen det er
jo ikke bare vand det handler om,
hvis ikke der var noget land, så var
Limfjorden enten Vesterhav eller
Kattegat, så det er landet bagved,
der skaber oplevelsen i Limfjorden,
det er ikke kun vandet (…) Men en
helhedsplan, hvor vi måske kigger
på helheden og siger, hvis nu det var
en by vi kiggede på og vi bare lagde
nye belægninger i gaderne, så skete
18
der jo egentlig ikke noget ved det,
det er jo i bygningerne, at det foregår, det er der livet er. Så hvis man
sammenligner bygningerne med det
land, der ligger op til Limfjorden, så
er det altså også det vi skal beskæftige os med i høj grad. Det andet er
jo bare et transportmiddel”
Claus Lassen fra AAU samlede op på diskussionerne undervejs og lagde blandt andet
vægt på det tværgående tema omkring,
hvordan man finder ind i Limfjorden. Når
man eksempelvis kommer til Hals, hvordan
finder man så videre ind i fjorden til de andre
havne? Næste trin er så at finde fra havnen
ind i den pågældende by og derefter eventuelt videre ind i oplandet bagved. Her kunne
man tænke videre i initiativer for bedre mobilitet på havnene, delebiler eventuelt via app,
biludlejning eller bycykler på havnene. Derudover er der flere steder udtrykt ønske om
bedre vidensgrundlag om lystsejlerne; hvad
er det de konkret efterspørger, hvad er kommunernes forestilling om dette og stemmer
det overens med virkeligheden?
Porten til Limfjorden
Pia Juul fra Aalborg Kommune lagde vægt på
portene, hvor Hals er den ene. Her var en anerkendelse af, at man kan noget i Hals, men
man kan også noget i resten af Limfjorden og
hvordan kan det formidles i Hals, der jo ligger ved indsejlingen til fjorden? Desuden er
det nødvendigt med en fælles front omkring
Limfjorden, specielt i forhold til regeringens
satsning på kystturisme, som Limfjordsområdet ikke er en del af. Ved at stå sammen
omkring Limfjorden vil området i højere grad
også kunne komme i betragtning til midler
til turismeudvikling, som alle kommunerne
kunne få glæde af. Det er vigtigt at det ikke
eksempelvist er Aalborg alene, men at man
står sammen om en fælles Limfjord som turismemål, hvor man kan opleve en masse
forskelligt.
Pia Juul fortsatte og sagde at visionen for
Hals kunne være ’Porten til Limfjorden’, som
en branding- og formidlingsplatform for hele
Limfjordsområdet. Således ligger der en opgave i at klæde turistforeningen i Hals på til
arbejdet med at formidle, hvad der sker i resten af fjorden.
Inge Krogh fra VisitAalborg i Hals bekræftede, at turister kommer ind og spørger
hende om, hvad man kan opleve i resten af
Limfjorden. Her er der brug for en portal, der
er opdateret og favner hele Limfjorden.
De kommer rent faktisk ind til mig
som den første port og spørger,
hvad er det egentlig jeg kan opleve
og hvad er det jeg skal besøge inde i
Limfjorden og hvad er der for nogle
events og derfor efterlyser vi måske
også noget samarbejde på kryds og
tværs, så vi har en portal hvor vi rent
faktisk kan finde informationerne og
en portal, der ikke er to år gammel,
så det ikke kun er min viden, der afgør, hvor jeg sender gæsterne hen.
Alice Bank fra Skive Kommune supplerede
og fortalte om den portal Netværk Limfjord
en har bygget op, men som nu skal skifte
ejer. Her har Enjoy Limfjorden (turismesamarbejde imellem de midtjyske kommuner) taget over, men hvordan kan vi så til stadighed
opretholde fællesskabet imellem de 10 Limfjordskommuner?
Claus Lassen opsummerede ved at sige, at
det også andre steder er en overset pointe –
turisterne ankommer ikke til at lufttomt rum,
men skal ledes videre. Det ses også andre
steder, blandt andet Aalborg Lufthavn eller
Transportcentret i Hirtshals – knudepunkter,
hvor turister kommer ind og møder landet.
Så der er brug for et fysisk og virtuelt modtagerapparat – det er kobling af disse lag der
tydeliggør, at noget leder videre til noget andet.
Alice Bank foreslog, at man kunne have et
stort, interaktivt Limfjordskort på Hals havn,
med afstande og information. Desuden videreformidlede hun Netværk Limfjordens
Havneguide, som med fordel kunne ligge hos
turistbureauet i Hals.
Jacob Bjerre understregede vigtigheden af
at samle op på viden fra tidligere projekter
og opfordrede flere til at sende rapporter og
evalueringer fra tidligere Limfjordsprojekter.
Det er vigtigt at kortlægge, hvor der allerede
findes viden og hvor der er videnshuller, som
bør udfyldes igennem projektet.
Kulturarven i forhold til turisme
Charlotte Kastbjerg fra VisitViborg fremhævede Hjarbæk havns kvaliteter som en
af Jyllands dejligste steder, kåret til en af de
’fem glemte perler i Danmark’. Visionen er at
forbinde vand og land og genskabe havnens
historiske identitet – men i nutidige rammer.
Udfordringerne drejer sig om, at havnen er
meget lille og der er ventetid på bådpladser.
Derudover ligger havnen i bunden af Limfjordsområdet og kan derfor blive overset
eller være svær at komme til. Desuden er
det vigtigt at finde ud af, hvorvidt borgerne i
Hjarbæk har lyst til at modtage flere turister
fra vand og land.
...vi vil gerne genskabe den historiske identitet som havnen egentlig
har, men i nutidige rammer. Men
stadig bevare havnens identitet
i forhold til de gæster der bruger
den nu. Udfordringen er, at den er
meget lille, der er venteliste på bådpladserne og udfordringen er også
at vi ligger helt dernede i bunden,
hvor der så er nogen der ikke ved, at
der ligger en havn der, som hører til
Limfjorden. Og så er udfordringen
også, og det er selvfølgelig også
noget af det vi ser på, som er noget
af det vigtigste at finde ud af, hvor
meget vil man egentlig som borger i
Hjarbæk gerne have at der kommer
nogle gæster til, både fra land og
vand?
Ideer fra den nye marina
Kristina Lehmann fra Holstebro Kommune
fortalte, at processen i den nybyggede Handbjerg Marina er gået rigtigt stærkt og at der
hurtigt er kommet restaurant, iskiosk og at
der er meget aktivitet på havnen (åbnet forår
2014). I den proces har der måske manglet
noget sammentænkning og nu hvor sæsonen
er slut er der tid til at tænke visioner og ideer
til nye tiltag. Det handler både om mindre initiativer på havnen og om at fortælle resten af
kommunen om det nye tilbud og tilgængeligheden til fjorden. Initiativerne kunne blandt
andet være pop-up-restauranter eller mulighed for at sejle på fjorden uden sejlererfaring,
men dette er sværere, da der er meget vind i
den vestlige del af fjorden. Der opleves en efterspørgsel på at komme ud og sejle og dette
er jo muligt med blandt andet skibet Saga,
men måske kunne turisterne også tilbydes
mindre både de selv kunne sejle eller hvor der
var en skipper. En anden idé er vinteropbevaring for lystbåde for tyske turister, der er en
service marinaen allerede har succes med. Så
der ligger både en udfordring i formidlingen
af havnen og aktiviteterne, men også en fortsat udvikling af miljøet på havnen.
Tommy Jensen fra Handbjerg Marina uddybede og fortalte, at første vision i det hele
taget var at få bygget en marina og derfra
er det gået rigtigt stærkt og udviklingen har
overhalet gruppen indenom. Der er igangsat
en masse aktiviteter og byggeri af faciliteter, blandt andet til vinterbadere og strandgæster. Lidt overraskende for gruppen bag
Handbjerg Marina er havnen blevet et udflugtsmål for oplandet på grund af, at man
her kan komme ud på fjorden og har udsigt
over hele Venø bugt. I Marinaen er de bevidste om, at der kun er tre timers kørsel fra
Hamborg og at opbevaring af tyske lystsejleres både kan sikre, at disse kommer igen året
efter.
I kommentarerne til Handbjerg Marina lå
blandt andet ideer om at skabe miljø på havnen, da Handbjerg Marina er en ny havn. Man
kunne jo tage nogle af de gamle fiskekuttere rundt på havnene og flytte dertil, men
problemet er at det er nødvendigt at skabe
ejerskab til miljøerne, så det ikke bare bliver
tilført udefra og ikke kan genkendes lokalt. I
stedet kunne man måske starte et garnfiskermiljø op på havnen, der kunne skabe aktivitet
og liv på Marinaen.
Limfjordssjægte på Hjarbæk havn
19
På Gjøl havn har naturen ligeledes været udgangspunktet for udvikling på havnen. I 2011
blev Natur- og Kulturcaféen indviet som ’et
levende kulturelt samlings- og formidlingscenter for Limfjordens natur’ (Natur- og Kulturcafé 2015). Naturen formidles igennem
udstillinger, foredrag, kurser, guidede turer
og formidlingen sker igennem forskellige
medier og teknologier. Området indeholder
blandt andet et udendørs bassin, hvor lokale fiskere udsætter deres fangst og på den
måde giver besøgende et blik på fjorden under overfladen.
Det videre arbejde
Skaldyrsfestival i Nykøbing Mors. Foto: Skaldyrsfestival.dk
Fjordens natur som attraktion og udviklingsmulighed
I Nykøbing Mors stod man i 2010 med en
fastkørt skaldyrsbranche, presset af udenlandske producenter (fra blandt andet Chile),
og manglende innovation i erhvervet. Alle
produkter blev stort set eksporteret som ’private labeling’ for internationale supermarkedskæder, for der var stort set intet hjemmemarked. Branchen var ikke organiseret
og der manglede en samlet brandingstrategi.
Derfor formuleredes en samlet vision: Vi har
Verdens bedste skaldyr – det kan ikke outsources fra Limfjorden. Branchen samledes
og der blev ydet juridisk bistand i forhold til
stigende EU lovgivning og forskning fra DTU
som videninput i det nyoprettede Dansk
Skaldyrcenter.
»» Bæredygtig produktion, e.g. nye dyrkningsmetoder (blandt andet ’linedyrkning’) frem for muslingeskrab, der ødelægger bunden, samt nye produkter,
herunder tang. Projektet involverede
forsøgsopstillinger i Nykøbing havn.
»» Konkurrencedygtig produktion, fokus
på oplevelse, branding, kvalitet, anretning, blandt andet igennem udvikling
af nye retter og nye events omkring
skalddyr, blandt andet på havnen i Nykøbing, og på denne måde blev skalddyr koblet med oplevelse og branding
(Dansk Skalddyrscenter 2015)
I projektet var der fokus på to ting:
Der pågår altså havneomdannelsesprojekter
i havnebyerne med forskellige udfordringer
og tilgange. Dels diskuteres spørgsmål omkring, hvad havnene skal kunne når industrierne flytter ud og vandet i mindre grad end
før er en transportvej? Dels diskuteres strategier for sammenhængen mellem by og havn
og et større fokus på at tiltrække havnens nutidige brugere; borgeren og den besøgende.
I strategierne tales der også om ’det muliges
kunst’ i forhold til det økonomiske og hvordan man kan skalere ideerne fra store havneomdannelsesprojekter til en mindre skala på
Limfjordshavnene.
I diskussioner fremkommer også stedets og
fjordens ressourcer i omdannelsen. Kan kulturarven og det historiske eksempelvist forstærkes nogle steder og skabe en særegen
identitet for havnen? Kan naturen og vandets
ressource udnyttes i erhverv og oplevelser for
borgere og besøgende? Kan vi fokusere mere
på den sejlende turist og dennes behov i udviklingen af nye produkter og initiativer på
havnene?
Der tales også om behovet for en helhedsplan for Limfjorden som destination med
’porte’ ved indsejlingerne, der kan lede videre
til andre havne i fjorden. Som udgangspunkt
for dette blev deltagerne bedt om at formulere en umiddelbar vision for deres havn på
baggrund af diskussioner under mødet uden
nødvendigvis at inddrage allerede formulerede visioner fra deres respektive kommuner.
Visionerne skulle konkretiseres i forhold til
funktioner, vigtige fysiske forudsætninger,
inddragelse af aktører og myndigheder og visionens forbindelse til andre havne i fjorden.
Kortet på de næste sider giver et overblik
over de producerede visionsark og giver på
denne måde indblik i aktørernes umiddelbare ideer og tanker om deres havns udviklingsmuligheder.
Natur- og Kulturcaféen på Gjøl Havn
20
Workshopdeltagerne samlet på dækket af den tidligere Limfjordsfærge ’Plagen’
21
1
2
KOMMENTARER, IDÉER OG SPØRGSMÅL FRA ‘OPPONENT-HAVN’
HAVN: THISTED
VISION
En levende havn - også fra landsiden!
Kunne man skabe et levende kulturmiljø (der ikke er et dyrt kulturhus) men som vil skabe
liv på havnen (gøre det mere attraktivt at bo i Thisted kommune)
Minus lejligheder, minus kulturhus, andet?
Havnen henvender sig primært til lystsejlere/erhverv. Det skaber liv en del af året. men fra
landsiden er der begrændet miljøer/rammer/aktiviteter - og dermed også begrænset liv.
Havnehuset samler liv/aktivitet, men derudover er der ikke meget. Nogle har talt om et
kulturhus, men kunne andre modeller tænkes?
HVILKE FUNKTIONER ER NØDVENDIGE?
Mulige aktiviteter: Superfaciliteter, legeplads/træningsfaciliteter osv.?
(rekreativt)
Andet “livgivende”: restaurant/cafémiljø/...?
HVILKE FYSISKE FORUDSÆTNINGER ER VIGTIGE PÅ STEDET?
Anvendelige arealer? Sydhavn, hvor lejligheder påtænkes? (Pas på at
lave en boligmæssig ørken!)
Planlovens muligheder?
HVILKE AKTØRER OG MYNDIGHEDER SKAL INDDRAGES?
LØGSTØ
THISTED
Havnebestyrelsen ejerskab?
Kommunalbestyrelse
Ideer/sammensætning?
Planafdeling/øvrige myndigheder?
AAU projekt med inspiration til en anvendelig model
(Pege på nye muligheder! / Hvad efterspørger borgerne/brugerne?)
HAR VISIONEN FORBINDELSER TIL OPLAND OG ANDRE HAVNE?
1
Tæt knyttet til Thisted by
1
HAVN: SKIVE
2
HAVN: LEMVIG
VISION
Maritime Drømme - Kulturhavnen
Borgernes havn/åndehul
VISION
Havn for alle
NYKØBING
Havnen skal kunne rumme blandede aktiviteter og mere fokus på den
rekreative udnyttelse
Nye servicebygninger til havnens brugere,
skaterbane etableret
Ny belægning med mere på havnearealer,
markedsplads + legeplads (er etableret)
Højvandssikring mod fremtidige
høje vandstande (er næsten færdig)
Svært at se/opdage gågaden fra havnen og
omvendt (100 m fra hindanden) (kobling mellem
by og havn er svær at få øje på/virker dårlig)
Servicefaciliteter/koncepter er ikke rettet mod gæster
Svært at overskue hvad der er, og
hvor det er, på havnen
Fjordbad, husbåde, fiskehandler med flere
Langsigtet planlægning - Helhed
Museum, idræt, kultur, handel, værksteder
Svært at se/opdage gågaden fra havnen og omvendt (100 m fra hindanden) (kobling mellem by og havn er svær at få øje på/
virker dårlig)
Servicefaciliteter/koncepter er ikke rettet mod gæster
Autencitet - vi skaber autenciteten
Dæmning/dige, Viborgvej forlænges til havnen
“Lille Venedig” (boliger) på Dyrskuepladsen skaber sammenh. til by
Havnebad, kajak”kaj”, DGI vandsportsanlæg, motionspavillion etc.
Svært at overskue hvad der er, og hvor det er, på havnen
Kommunen, Lejere/ejere, Investorer, Naboer, Naturstyrelsen, Kystdirektoratet
Jollelaug (fritidsfiskere), Restauratører, erhverv på havnen, sports- og
fritidsforeninger med aktiviteter relateret til havnemiljø, turistforening
Udvikling af baglandet til byformål
Sammenhæng med Å-byen
Fødevarernetværk
1
1
LEMVIG
HAVN: STRUER
SKIVE
HAVN: HANDBJERG
2
VISION
En levende havn med mange besøgende. Søsport generelt
VISION
Den levende havn! - Skabe liv og forbindelser
STRUER
HANDBJERG
Skiltning, Klub og servicefaciliteter, Bådudlejning, Internet
Bådpladser til joller
Havnen ligger isoleret fra byen.
I løbet af sommeren 2014 har en gruppe frivillige lavet aktivitet på
havnen og dette skal (...)
Lokaler, toiletforhold
Bygges videre på.
Opbygge liv og leben på havnen (udviklingspotentiale).
Liv året rundt.
Holstebro Kommune, fonde, erhvervslivet
Forbindelse mellem by og havn så folk automatisk trækker ned på
havnen.
Sejlsport
Forholdet mellem folk i byen og havnen er ikke velfungerende og skal
arbejdes videre med.
Stort slagteri lukker - ligger som ruin
22
2
KOMMENTARER, I
HJ
GJØL
1
2
HALS
HAVN: HALS
ØR
KOMMENTARER, IDÉER OG SPØRGSMÅL FRA ‘OP
VISION
Porten til Limfjorden
Koordination Aalborg
Kommune (Internt)
Samlet oversigt over havne/events
Limfjordskonference - Potentialer på tværs
Organiseret samarbejde (Vand/by (land))
Politisk involvering (borgmesterniveau)
Samlet oversigt over Limfjordens havne/events
Limfjordskonference - Potentialer på tværs
Organiseret samarbejde (Vand/by (land)) - Politisk involvering (borgmesternivea
1
HAVN: HJARBÆK
2
Aktivere oplevelsesrum
VISION
Forbindelse mellem land og vand
Aalborg Kommune
VisitAalborg - Infocenter Hals
Limfjordsrådet
Samlet fokus fra ALLE kommuner
Skabe en økonomi
omkring et samarbejde
Genskabe den historiske identitet
Nordjyllands Historiske Museum - Skanse - projekt
Wifi
Mobile Pay
Online Markedsføring
Dagligvarer, Kaj/Mole, Ophaleplads, Veje
Skilte til lands og til vands, Dybde, Wifi, Opgraderet servicebygning
Viborg Kommune, Viborg Sejlklub, Hjarbæk Sjægtelaug
Hjarbæk Borgerforening, Naturerhverv, Investorer/fonde
Fiskeforeninger
(Ingen)
JARBÆK
Kort over aktørernes visionsark produceret under mødet 27. august
23
ANALYSE AF LIMFJORDSHAVNENE
- ET NETVÆRK AF KYSTTYPOLOGIER
Følgende dokumenterer hovedaktivitet nummer to, registrering på de 10 udvalgte Limfjordshavne. Besøgende blev foretaget i løbet af august 2014 og indebar videoetnografier
af ankomster fra land og vandsiden ved forskellige transportmidler, undersøgelser af kanten igennem snitskitser og panoramaer og identifikation og inddeling af havnetypologier
på tværs af havnene. Analyserne præsenteres i 10 kort og panoramaer, der præsenterer
havnetypologier, der går på tværs af havnene med fokus på sammenhænge og fælles
grundlag for udvikling af Limfjordshavnene.
For at afdække problemer og potentialer på
de pågældende havne i forhold til byplanfaglige forhold søges det at udvikle en registreringsmetode, der både kan favne det menneskelige og det fysiske på havnene. Der søges
samtidig en analysemetode, der tager afsæt
i en forståelse af havnenes indbyrdes forbindelser og ’åbner’ stedets grænser mod forbindelser i en større kontekst omkring Lim-
fjorden. Diskussionen forsøges her nuanceret
af en designmæssig tilgang til stedets relationer til andre steder og byens kompleksitet.
Metoden anvender en serie af bogstaver og
tal-referencer til geografiske områder på kort
og præciserer disse igennem små spillekort.
De små kort indeholder i overskriften en titel,
eksempelvis ’the Line’, ’the Forest Stage’ eller
’the Wave’ – en titel der søger at indfange es-
Eksempel på kort efter Bunschotens metode. Hvert bogstav på kortet relateres til et spillekort (se modsatte
side (Bunschoten et. al. 2001))
24
sensen af stedet til et givent punkt på kortet.
Herunder følger fire punkter for hvert sted;
Description: en beskrivelse af ideen, Programme: hvilke programmer interventionen
inkorporerer, Actors and Agents: hvilke myndigheder og aktører, der er nødvendige medspillere samt Connectivity: hvordan punktet
relaterer sig til andre punkter på kortet. I faktaboksen på næste side kan du læse mere om
Bunschotens metode.
Metodens anvendelse i kontekst af
Limfjorden
Metoden vil i dette projekt blive anvendt i en
registreringssammenhæng. Spillekortet vil i
den forbindelse være en læsning af et givent
delområde af en given havn ved Limfjorden
og et forsøg på at konceptualisere og karakterisere dette delområde. De fire underliggende punkter vil i højere grad blive brugt
som en analyse af det eksisterende og sammenstillingen af mobilitet, brugere og myndigheder, programmer og fysiske forhold.
Det er netop sammenstillingen af disse elementer, der anvendes som repræsentation
af stedernes kompleksitet og som produkt af
fysiske og humane processer. Læs mere om
teorierne bag steder som netværk på næste
side.
Delområder fra forskellige havne kan herefter sammenstilles og på denne måde søges
det at skabe diskussionsgrundlag for at identificere regionale potentialer og fællestræk
i Limfjordsområdet, sammenstille områder
med fællestræk i udfordringer og muligheder
med mere som vidensgrundlag for destinationsudvikling i Limfjordsområdet og de enkelte havnes rolle i den overordnede ramme.
Mere om Bunschotens metode
Raoul Bunschoten beskriver i bogen ’Urban
Flotsam: Stirring the City’ hans forståelse af
byer som floder af objekter, der flyder over
jorden:
”Global trends affect cities and
increase instability in local environments in much the same way as a
rising river floods a house. The main
structure may somehow remain
intact, but anything loose is soon
adrift in the currents: mattresses,
pots, clothing. Emerging as ever
changing clusters, the contents of
the house appear and reappear in
many forms, a fluid identity never
fixed but always there as a concrete
context.” (Bunschoten et. al. 2001,
p. 8)
Steder som netværk
For at øge fokus på Limfjorden som en samlet destination er der brug for at forstå de
enkelte steder, havnene, i relation til hinanden. Havnene er så at sige forbundet i et netværk. Dette netværk består blandt andet af
de turister, der besøger flere steder omkring
Limfjorden på deres ferie. I netværket indgår
også strømme af varer og digitale netværk,
der både forbinder havnene internt, men
selvfølgelig også skaber forbindelser til andre
steder i Danmark og i resten af verden igennem globaliseringen.
Projektet udforsker derfor en netværksbaseret stedsforståelse. Denne tilgang til stedet
Ifølge Bunshoten kræver denne mekanisme
nye værktøjer og forståelser af byens kompleksitet med henblik på interventioner i
arkitektur og landskab. Forståelsen har fællestræk med Massey’s forståelse af den relationelle geografi (se nedenfor). Raoul Bun
schoten beskriver videre sin tilgang til stedet
igennem hvad han kalder ’Urban Flotsam’
således:
”It is not only a sketch for a possible
model of far greater complexity,
which would demonstrate a hypothesis about architecture being an
expression of features generated
under local conditions in a field or
matrix that spans the earth. The
nedbryder stedets grænser i en søgen efter forbindelser til rum, steder og historiske
lag uden for stedet umiddelbare fysiske afgrænsning (Burns and Kahn 2005). Stedets
identitet defineres af relation og netværk til
andre steder og dermed opløses stedernes
afgrænsning (Foucault 1980).
Doreen Massey understøtter også denne
stedsforståelse idet hun søger en ekstrovert stedsforståelse, hvor steder forstås i en
større geografisk kontekst og det lokale og
globale herved integreres. Massey påpeger
her, at relationer, oplevelser og forståelser
altså produceres i en langt større skala end
essential aspect of this model is the
condition of flux innate in this field.”
(Bunschoten et. al. 2001, p. 130)
‘Urban Flotsam’ er altså forståelsen af byen
som et dynamisk, flydende felt af fysisk
strukturer og humane aktører og Bunschoten
forsøger her at konkretisere og repræsentere
denne kompleksitet og introducerer en erkendelse af byens kompleksitet i designmetodikken. Her præsenteres en hypotese om,
at arkitektur er skabt under lokale omstændigheder, men i et felt eller en matrix som er
udspændt over hele jordklodens ’hud’, som
er i konstant ’flux’ og forandring.
det afgrænsede område stedet fysisk udgør
(Massey 1994, p. 154). Diskussionen relateres
igen til det stedbundne af Robertson med
begrebet ’Glocalization’ – teorien om at det
globale tilegnes det lokale således at stedet
ikke ’forsvinder’ (Robertson i Ringgaard 2010,
p. 90). Stederne produceres ikke blot af fysiske strukturer, men i allerhøjeste grad også
af kulturgeografiske, sociale og politiske processer (Urry 2007).
Hvert spillekort beskriver et område på kortet. Spillekortet indeholder en titel og fire kategorier: beskrivelse, program, aktører og myndigheder og forbindelser til
andre områder (Bunschoten et. al. 2001)
Analyse af Limfjordshavnene
25
Undersøgelserne på de 10 havne blev udført af Jacob Bjerre og en medhjælper i august 2014. Besøgene blev foretaget i bil med havkajak og cykel.
Besøg på de 10 Limfjordshavne
Jacob Bjerre besøgte sammen med en medhjælper alle 10 Limfjordhavne i løbet af
august 2014. Undersøgelserne havde fokus
på tre hovedområder:
»» Ankomster til havnen fra land og vandsiden igennem videoetnografier i havkajak, på cykel, i bil og på gåben. Ruterne
var udvalgt inden besøget ved hjælp af
kort og billedmateriale
»» Identifikation af havnens delområder
med fokus på eksisterende funktioner,
maritim kulturarv, vartegn, arkitektur og
sammenhænge mellem delområder, by
og havn og havnebyer på tværs af Limfjorden
»» Undersøgelser af kystlandskaber på havnene igennem snitskitser af kanten samt
panoramafotos fra udvalgte punkter
Videoetnografierne har især bidraget til
forståelse af ankomster og sammenhænge
imellem områderne. Materiale herfra vil desuden blive inddraget i forbindelse med undersøgelser af havnens brugere i sommeren
2015.
Undersøgelserne er opsamlet i 10 kort og
panoramaer på de følgende sider. Som beskrevet på de foregående sider er havnene
inddelt i typologier og herved opstår mellemrum; områder hvor der kan skabes kobling imellem delområder. Typologierne er
ligeledes angivet på panoramaerne, således
at der også formidles en rummelig afbildning
af disse. På flere panoramaer er desuden angivet, hvordan landskabet omkring havnen
er udformet og detaljer og karakteristika er
noteret. Desuden er vandet kvalificeret i hver
havn. Til hver kort er angivet en signaturforklaring, der angiver en samlet overordnet
titel for områdetypologien. På de følgende
sider efter de 10 kort og panoramaer sammenfattes områdetypologierne. Det er her
målet at identificere fællestræk og sammenhænge på tværs af havnene som grundlag for
diskussioner af havnenes fælles udfordringer
og potentialer.
Under analysen af forskellige ankomster og ruter på havne anvendtes en videoetnografisk metode. Her blev et GoPro kamera monteret på hovedet og anvendt fra
havkajak, cykel, bil og på gåben
26
Billedeksempler fra videoetnografier på havnene. Her er det fra havkajak i Struer havn, cykel på Løgstør Havn og bil til Handbjerg Marina.
27
C
TITEL
GJØL KRO
C
BESKRIVELSE
SMUKT BELIGGENDE KRO VED INDGANGEN TIL
HAVNEOMRÅDET MED UDSIGT TIL FJORDEN
FUNKTIONER
FUNGERER SOM RESTAURATION, OVERNATNINGSSTED OG SELSKABSLOKALER
FYSISKE FORUDSÆTNINGER
HVIDKALKET MURSTENSBYGGERI FRA 1901, OMBYGGET OG TILBYGGET, MED UDESERVERING TIL ÅBENT
GRÆSAREAL MOD VANDET
AKTØRER OG MYNDIGHEDER
TURISTER SAMT LOKALE I FORBINDELSE MED
KROENS RESTAURATION
FORBINDELSER
FORBINDELSE TIL GJØL MIDTBY SAMT OMRÅDE E VED
CAFÉOMRÅDET
E
TITEL
M
B
B
M
E
VELKOMSTEN
NATURCAFÉEN
BESKRIVELSE
CAFÉ MED UDSTILLING OG TILHØRENDE UDEAREALER, PROMENADE LANGS MOLE MOD INDSEJLING
FUNKTIONER
CAFÉ TIL KULTURARRANGEMENTER OG NATUR
FORMIDLING, PARKERING, BÅDPLADSER, BEDDING,
PICNICOMRÅDE, LEGEPLADS, FISKEBASSIN, BADEBRO
VED FJORDEN
NYOPFØRT CAFÉMILJØ, MINDRE INTIME UDEMILJØER
(ÅBNE OG AFSKÆRMEDE), NÆR KONTAKT TIL VANDET,
GENNEMGÅENDE RØD/HVID MALEDE TRÆBEKLÆDNINGER
TURISTER OG BORGERE MØDES HER OMKRING
ISKIOSK/CAFÉ OG KULTURARRANGEMENTER AF MERE
LOKAL KARAKTÉR
FORBINDELSER
DIREKTE FORBINDELSE TIL HOVEDGADEN OG
OMRÅDE C, SVAGERE FORBINDELSE TIL OMRÅDER A
OG B
CA
FÉO
MR
Å
DE
GJØL
OP
BE
VA
RIN
GS
PL
A
DS
E
28
B
TITEL
V
KLUBHUSENE
TITEL
Vandet
BESKRIVELSE
SAMLING AF KLUBHUSE, OPBEVARINGSHALLER OG
ANDRE FACILITETER TIL SØSPORTSFORENINGER
BESKRIVELSE
SEJLRENDEN PASSERER TÆT FORBI LØGSTØR
HVILKET MEDFØRER EN DEL GODSTRAFIK. HAVNEN
BESTÅR AF ÉT ENKELT BASSIN UDELUKKENDE FOR
FRITIDSSEJLADS
FUNKTIONER
KLUBLOKALER, OPBEVARING,
TOILET/BADFUNKTONER (OGSÅ TIL HAVNENS
GÆSTESEJLERE)
FUNKTIONER
FRITIDSSEJLADS, KAJAKSEJLADS OG RONING,
LYSTFISKERI, BADEBROER
VELHOLDTE TRÆHUSE I RØD/HVID MALEDE
TRÆBEKLÆDNINGER, PLACERING DANNER OPHOLDRUM OG NICHER FOR KLUBBENS MEDLEMMER
HAVNEN LIGGER PLACERET I ET YDERPUNKT I
LANDSKABET OG HAR DERFOR VAND PÅ TRE SIDER
MED UDSIGT OVER FJORDENS VIDDER
PRIMÆRT FORBEHOLDT KLUBMEDLEMMER, MEN
ENKELTE FACILITETER TILGÆNGELIGE FOR GÆSTENDE
SEJLERE
LOKALE FRITIDSSEJLERE, GÆSTESEJLERE, BADEGÆSTER, NATURINTERESSEREDE
FORBINDELSER
STÆRK FORBINDELSE TIL OMRÅDE A
(BÅDEOPBEVARING), SVAGERE FORBINDELSE TIL
OMRÅDE E
FORBINDELSER
PLACERET VED SEJLRENDEN IGENNEM LIMFJORDEN
MED FORBINDELSE TIL AALBORG I ØST OG DEN
VESTLIGE LIMFJORD I VEST GENNEM AGGERSUND
B
A
A
TITEL
BÅDELANDSKABET
BESKRIVELSE
ÅBENT GRÆSAREAL TIL BÅDEOPBEVARING
FUNKTIONER
OPBEVARING AF LYSTBÅDE OG ANDET MATERIEL.
BADEBRO YDERST PÅ MOLEN
ÅBENT GRÆSAREAL AF UTRIMMET KARAKTÉR
FLANKERET AF FJORDENS ÅBNE VIDDER PÅ ÉN SIDE
OG HAVNENS AKTIVITETER PÅ DEN ANDEN SIDE
PRIMÆRT BRUGSLANDSKAB TIL OPBEVARING, MEN
BADEBROEN KAN ANVENDES AF BORGERE OG
EVENTUELT TURISTER
FORBINDELSER
NÆR FORBINDELSE TIL OMRÅDE B SAMT HAVNEBASSINET
V
G
RIN
S
EVA
OP
B
DE
A
BÅ
B
KL
UB
HU
RIN
BE
VA
OP
TO
IL
FAC ET/B
ILIT AD
ETE
R
LK
C
GJ
Ø
OP
B
EVA
RO
RIN
G
G
SIGNATUR
C
A: UPLANLAGTE OVERSKUDSAREALER
B: INTIME SKURMILJØER
C: HAVNENES KULTURARVSMILJØER
D: INDUSTRIERNE
E: ANKOMSTOMRÅDERNE
F: DE NYE BYOMRÅDER
M: MELLEMRUM
V: VANDET
29
C
TITEL
SJÆGTEMILJØET
BESKRIVELSE
SAMLING AF TRÆBÅDE (LIMFJORDSSJÆGTE) MED
TILHØRENDE FORMIDLING AF FARTØJERNES HISTORIE
V
FUNKTIONER
KAJANLÆG HVOR SJÆGTENE LIGGER TIL, OPHOLDSAREAL VED INDSEJLING MED UDSIGT OVER FJORDEN
KULTURSPOR I BYRUMMET, MARITIM KULTURHISTORIE OG FORMIDLING AF SJÆGTENE, KAMPESTENSBOLVÆRK. FLYDENDE OVERGANG TIL LYSTBÅDEPLADSER
SJÆGTELAUGET VEDLIGEHOLDER OG SEJLER
SJÆGTENE, FORMIDLINGEN INDRAGER BESØGENDE
C
FORBINDELSER
OMRÅDET LIGGER I FORBINDELSE MED OMRÅDE B
VED FORENINGSSKURENE. SJÆGTENE SEJLER
MELLEM FLERE LIMFJORDSHAVNE OG HAR HISTORISK FORBINDELSE TIL FJORDEN
B
TITEL
M
FORENINGSKLYNGEN
B
BESKRIVELSE
INTIM KLYNGE AF TRÆSKURER TIL FORENINGSBRUG
OG OPBEVARING AF MATERIEL
FUNKTIONER
FORENINGSAKTIVITETER FOR HJARBÆK SJÆGTELAUG
I FORBINDELSE TIL SJÆGTENE SAMT OPBEVARING AF
MATERIEL
ÅBEN OG INTIM KLYNGE AF SKURE MED GRØNTMALET
TRÆBEKLÆDNING PLACERET I GRØNT MILJØ MED
OPHOLD
HJARBÆK SJÆGTELAUG TIL FORENINGSAKTIVITETER
OG OPBEVARING AF MATERIEL, FORMIDLING HENVENDER SIG TIL HAVNENS GÆSTER
FORBINDELSER
SKURENE LIGGER VED INDGANGEN TIL HAVNEN FRA
BYEN OG HAR FORBINDELSE TIL OMRÅDER C OG D,
HVOR SJÆGTENE LIGGER TIL KAJ
C
TITEL
KROEN
M
C
BESKRIVELSE
HISTORISK KRO DER TIDLIGERE HAR FUNGERET SOM
TOLDBYGNING FOR VIBORG, INDTIL GODSBANERNE
GJORDE FJORDTRAFIKEN OVERFLØDIG
FUNKTIONER
RESTAURATION, SELSKABSLOKALER, OVERNATNING
TOLDSTED FRA 1847 SENERE OMDANNET TIL KRO OG
TILBYGGET KROPAVILLON I 1912
KROEN ER PRIVATEJET OG DRIVES SOM RESTAURATION OG OVERNATNINGSSTED. BRUGERNE ER
PRIMÆRT TURISTER I OMRÅDET
30
ER
ET
LA
ET
C
KK
G
BA
TE
KN
IS
KE
ND
SK
FA
C
AB
ILIT
G
IN
EV
AR
PB
DE
O
A
BÅ
UB
KL
UB
KL
JL
SE
G
OR
VIB
HJARBÆK
HU
S
FORBINDELSER
TILGÆNGELIG VED INDGANGEN TIL HAVNEN FRA BYEN
OG I TÆT FORBINDELSE TIL PARKERINGSPLADS OG
OMRÅDE B
B
SEJLERKLUBBEN
BESKRIVELSE
OMRÅDE FOR SEJLERE UNDER VIBORG SEJLKLUB
MED ÅBEN OG UORGANISERET KARAKTÉR
FUNKTIONER
KLUBHUS FOR SEJLKLUB, KAJPLADSER TIL
LYSTBÅDE, BÅDOPBEVARING, OPBEVARING AF
MATERIEL, TOILETFUNKTIONER
SPORADISKE OPBEVARINGSAREALER FORDELT PÅ
ÅBEN GRUSPLADS, NEDSLIDTE FACILITETER
UDENDØRS, KARAKTÉR AF ‘BRUGSLANDSKAB’
AREAL FOR SEJKLUBBENS MEDLEMMER GEMT VÆK
BAGERST PÅ HAVNEAREALET TILÆNGELIG GENNEM
SMAL GRUSVEJ
A
FORBINDELSER
ISOLERET OMRÅDE MED VAG FORBINDELSE TIL
BAGVEDLIGGENDE LANDSBY OG LANGS KAJEN TIL
OMRÅDE C
V
TITEL
Vandet
BESKRIVELSE
HAVNEN LIGGER I HJARBÆK FJORD KOBLET IGENNEM
FLERE SUND OG MINDRE BREDNINGER TIL
LIMFJORDENS STORE BREDNINGER. VANDET ER
DERFOR ROLIGT I FORHOLD TIL BØLGER OG STRØM
E
E
TITEL
FUNKTIONER
LYSTSEJLADS, KAJAKSEJLADS OG RONING,
SEJLENDE KULTURARV (SJÆGTELAUGET), LYSTFISKERI
INDGANGEN
KYSTEN ER KARAKTERISERET AF BOLVÆRK AF
KAMPESTEN OG HAVNEN OMSLUTTES AF SKOV OG
ENGLANDSKABER. LANDSKABET DANNER EN KLØFT
OMKRING VEJEN TIL HAVNEN
LOKALE FRITIDSSEJLERE, GÆSTESEJLERE, BADEGÆSTER, SJÆGTESEJLERE, NATURINTERESSEREDE
BESKRIVELSE
NEDADGÅENDE VEJFORLØB FRA HJARBÆK BY NED
TIL SJÆGTELAUGET OG HAVNEN
FORBINDELSER
PLACERET I HJARBÆK FJORD MED FORBINDELSE TIL
SKIVE FJORD IGENNEM LOVNS BREDNING. AFSIDES
FRA LIMFJORDENS STORE BREDNINGER
FUNKTIONER
BOLIGER, MINDRE BUTIKKER OG SERVIERINGSTEDER
ENETAGERS HUSE I DANSK BYGGESKIK OG
BINDINGSVÆRK TÆT OP AD VEJENS FORLØB.
HÆLDNING SKABER ORIENTERING IMOD HAVNEN OG
FJORDEN
PRIVATE BOLIGEJERE, LOKALE HANDLENDE OG
TURISTER (SÆRLIGT SERVERINGSSTED OG
KUNSTHÅNDVÆRKBUTIK)
FORBINDELSER
BYENS HOVEDGADE OG FORBINDELSE MELLEM BY
OG HAVN, LEDER TIL OMRÅDE B OG C
TB
ÅD
EH
AV
N
SIGNATUR
OL
M
D
E
LY
S
B
A
TITEL
F
D: INDUSTRIERNE
M: MELLEMRUM
V: VANDET
31
B
TITEL
E
FRITIDSSKURERNE
TITEL
SEJLERPROMENADEN
BESKRIVELSE
RØD/HVID MALEDE LUKKEDE TRÆSKURER TIL
OPBEVARING OG OPHOLD
BESKRIVELSE
KONCENTRATION AF RESTAURANTER OG TURISTORIENTEREDE BUTIKKER, DER FUNGERER SOM
MODTAGER MILJØ FOR LYSTSEJLERE
FUNKTIONER
OPBEVARING AF UDSTYR OG OPHOLD
FUNKTIONER
TURISTINFORMATION (SKILTNING), BADEFACILITETER,
KLUBLOKALER, SELSKABSLOKALER, RESTAURANT,
ISBOD, SØSPEJDERKLUBHUS
HUSENE PÅ MOLEN ER ORIENTERET MOD VANDET
MED EN OFFENTLIG PROMENADE IGENNEM. PÅ LAND
DANNER SKURERNE INTIME OPHOLDSRUM
SAMMENHÆNGENDE SADDELTAGSHUSE I SORTMALET TRÆBEKLÆDNING, STOR KONTAKT TIL LYSTBÅDEHAVN, BELIGGENDE I GRØNT OMRÅDE
PRIVATE EJERE TIL OPBEVARING AF UDSTYR OG SOM
SMÅ FRITIDSHUSE
PRIMÆRT RETTET MOD LYSTSEJLERE, MEN ÅBENT
FOR ALLE LANGS PROMENADEN LANGS VANDET
FORBINDELSER
I UMIDDELBAR FORBINDELSE TIL OMRÅDE E
FORBINDELSER
FORBINDELSE TIL OMRÅDER B OG F
B
B
F
F
TITEL
M
BOLIGBYEN
M
E
M
F
F
BESKRIVELSE
BOLIGOMRÅDE MED PRIVAT KARAKTÉR ORIENTERET
MOD FJORDEN I VEST. NYOPFØRTE KONTORBYGGERIER I ØSTLIGE OMRÅDER
FUNKTIONER
PRIVATBOLIGER VED FJORDEN MED PRIVAT PARKERING OG PRIVATISEREDE KAJAREALER. KONTORBYGGERI
ENSARTETEDE RÆKKEHUSBEBYGGELSE BEKLÆDT
MED SORTMALET TRÆ, UDEOMRÅDER AF PRIVAT
KARAKTÉR. ØSTLIGT BYGGERI HAR TRÆBRO MOD
FJORDEN
F
B
PRIVATE BEBOERE OG KONTORANSATTE, SAMT
ENKELTE KUNDEHENVENDTE FUNKTIONER (EKS.
TANDLÆGECENTER)
32
MU
SE
U
MS
UD
ST
IL
HA
VN
DE
B
LYS
E
TB
Å
UB
KL
F
SE
JL
F
NT
OR
ER
FORBINDELSER
LIGGER ISOLERET I VESTLIG DEL AF HAVNEN, HAR
SVAG FORBINDELSE TIL B OVER VANDET. ØSTLIGE
OMRÅDER HAR KONTAKT TIL MIDTBY
KO
STRUER
F
D
TITEL
INDUSTRIMARKEN
BESKRIVELSE
STORT, ÅBENT AREAL MED SAMLEDE PRODUTIONSANLÆG OG SPREDTE PAKHUSE, SILOER OG
LAGERBYGNINGER
FUNKTIONER
PRODUKTIONSVIRKSOMHED, OPBEVARING
(LAGERHALLER OG SILOER), HAVNEKONTOR, MINDRE
GALLERI/KUNSTVÆRKSTED, VINTEROPBEVARING AF
LYSTBÅDE, SEJLERBUTIK
V
OMRÅDET HAR EN RÅ KARAKTÉR OG MARKANTE
SKALASPRING VED DE HØJE SILOER, OMRÅDETS
TÆTTE GADER PRÆSENTERER EN VARIERET BYGNINGSMASSE I FORM OG MATERIALER
PRIMÆRT FORBEHOLDT ARBEJDERE PÅ HAVNEOMRÅDET, MEN DET LILLE GALLERI, BÅDOPBEVARINGSOMRÅDET OG SEJLERBUTIKKEN TRÆKKER OGSÅ
BORGERE UDEFRA
FORBINDELSER
FORBINDELSE TIL MIDTBYEN OG SVAGT TIL OMRÅDE
F
D
V
TITEL
Vandet
BESKRIVELSE
HAVNEN INDEHOLDER LIMFJORDENS STØRSTE
LYSTBÅDEHAVN OG ER DESUDEN KARAKTERISERET
VED ET STORT INDUSTIOMRÅDE FOR STRUER OG
HOLSTEBRO KOMMUNER
FUNKTIONER
GODSTRANSPORT, LYSTSEJLADS, KAJAKSEJLADS OG
RONING, SØSPEJDERE, SEJLENDE KULTURARV
(SKONNERTEN MARILYN ANNE)
KANTEN DOMINERES MOD ØST AF EN STOR INDUSTRIHAVN OG DÆMNING MELLEM STRUER BUGT OG
KILEN, HVORPÅ DER GÅR EN VEJFORBINDELSE
MELLEM STRUER OG BREMDAHL
LOKALE FRITIDSSEJLERE, GÆSTESEJLERE, SØSPEJDERE
M
N’
IO
GV
ER
GA
LL
SK
O
MA NNE
R
RIL
YN TEN
AN
N
AJE
TP
ÅK
NS
‘KU
ST
ED
ÆR
K
ILO
GS
D
DL
IND
SE
JLIN
G
LLIN
G
FORBINDELSER
HAVNEN ER PLACERET I BUNDEN AF VENØ BUGT TÆT
VED ODDESUND DER DELER KÅS BREDNING OG
NISSUM BREDNING I DEN VESTLIGSTE DEL AF
LIMFJORDEN
SIGNATUR
D: INDUSTRIERNE
M: MELLEMRUM
V: VANDET
33
E
TITEL
M
PROMENADEN
E
E
BESKRIVELSE
KONCENTRATION AF RESTAURANTER, KONTORERHVERV OG SMÅ BUTIKKER. I SYD BLANDEDE FUNKTIONER
FUNKTIONER
RESTAURANTER, BUTIKKER, TANKSTATIONER,
KONTORLOKALER, PARKERING
M
I NORD NYOPFØRT BYGGERI OG PLADSER, SOM
ADGANG TIL VANDET FRA GÅGADEN. I SYD MERE
UORGANISERET STRUKTUR, DER DANNER KANT
MELLEM BY OG VAND
BORGERE DER SØGER LEISURE FUNKTIONER SAMT
DAGLIGDAGSBRUG
FORBINDELSER
I SYD OVERLAP MED B OG D, SVAG FORBINDELSE TIL
F. I NORD LIGGER OMRÅDET ISOLERET
D
E
B
M
B
TITEL
D
SKURBYEN
F
BESKRIVELSE
RØDMALEDE SELVBYGGER TRÆSKURER PLACERET
AFSIDES LANGS VANDET
FUNKTIONER
PRIVATE FRITIDSHUSE
A
LILLE SKALA, INTIMT MILJØ SITUERET AFSIDES PÅ
HAVNEN. OMGIVET AF UORGANISEREDE OPBEVARINGSAREALER OG UFORMELLE OPHOLDSZONER
BORGERE TIL FRITIDSBRUG
FORBINDELSER
LIGGER PÅ BAGSIDEN AF OMRÅDE E OG D
F
TITEL
BOLIGBYEN
BESKRIVELSE
MOD FJORDEN I VEST
FUNKTIONER
DAGLIVARER, KONTORERHVERV, BEHANDLER HUS,
RESTAURANT
NYOPFØRTE BYGGERIER MED AFSÆT I KLASSISKE
MARITIME PAKHUSE. PLACERET MARKANT VED
INDGANGEN TIL BYEN
KONTORANSATTE SAMT ALMENE BORGERE
FORBINDELSER
I FORBINDELSE MED OMRÅDE E OG A
34
SK
UR
ER
UR
STA
E
RE
F
AN
T
THISTED
V
TITEL
Vandet
BESKRIVELSE
HAVNEN ER PLACERET MIDT FOR THISTED BREDNING
OG OMSLUTTER TO STØRRE BASSINER MED ENKELT
INDSEJLING MOD BREDNINGEN
FUNKTIONER
RONING, SEJLENDE KULTURARV (SKONNERTEN
JYLLAND), KABELBANE ØST FOR HAVNEN
KYSTEN ER KARAKTERISERET VED HÅRDE INDUSTRIKAJAREALER PRIMÆRT MOD ØST OG MIDT FOR
HAVNEN. HAVNEN OMSLUTTER OMRÅDET, HVILKET
SKABER ROLIGE BASSINER
LOKALE FRITIDSSEJLERE, GÆSTESEJLERE, WAKE
BOARD SURFERE (ØST FOR HAVNEN)
FORBINDELSER
PLACERET VED THISTED BREDNING I DEN NORDVESTLIGE DEL AF LIMFJORDEN. BREDNINGEN ER
AFGRÆNSET AF DEN NORLIGE DEL AF MORS
D
A
TITEL
SEJLERMILJØET
BESKRIVELSE
FORKELLIGE SEJLERRELATEREDE FUNKTIONER
SAMLET I UDKANTEN AF HAVNEN.
V
D
FUNKTIONER
FABRIKSANLÆG, RENSNINGSANLÆG, LODSNINGSAREALER, PARKERING
OMRÅDET ER SAMLET OMKRING OPBEVARINGSHALLERNE
SAMMENHÆNGENDE BYGNINGSKROPPE I AFLANGE
VOLUMINER I RØDE MURSTEN VED TICAN, ÅBNE
PARKERINGSAREALER I VEST
PRIMÆRT MEDLEMMER AF SEJLKLUBBEN SAMT
GÆSTESEJLERE
MEDARBEJDERE PÅ FABRIKSANLÆGGENE, OFFENTLIG
PARKERINGSPLADS I VEST
I
TR
US
B
FORBINDELSER
OMRÅDE I VEST OVERLAPPER MED B OG E, OMRÅDET
VED TICAN LIGGER ISOLERET
IND
LYS
TB
ÅD
EH
AV
N
FORBINDELSER
LIGGER YDERST PÅ HAVNEN MED SVAG FORBINDELSE
TIL OMRÅDE F
D
INDUSTRIERNE
BESKRIVELSE
DE STORE PRODUKTIONSANLÆG VED TICAN I ØST OG
ÅBNE LODSNINGSAREALER I VEST
FUNKTIONER
KLUBLOKALER, BADEFACILITETER, OPBEVARINGSHALLER, UDENDØRS OPBEVARINGSAREALER
E
TITEL
D
SIGNATUR
D: INDUSTRIERNE
M: MELLEMRUM
V: VANDET
35
N
V
E
TITEL
M
TURISTØEN
BESKRIVELSE
SAMLING AF RESTAURANT, HOTEL, UDLEJNINGSHUSE. ROKLUB
D
E
FUNKTIONER
RESTAURATION, HOTEL, UDLEJNINGSHUSE, FERIELEJLIGHEDER, KLUBFACILITETER, OPBEVARING
NYERE BYGGERI I SAMMENHÆNGENDE SORT/HVID
MALET TRÆBEKLÆDNING, HAVNEPROMENADE MED
OPHOLDSNICHER OG AFTRAPNING MOD VANDET
C
TURISTER OG LOKALE SEJLERE VED BÅDEPLADSERNE, SPORTSUDØVERE VED ROKLUBBEN
FORBINDELSER
LIGGER ISOLERET I DEN NORDLIGE DEL AF HAVNEN
MED SVAG FORBINDELSE TIL OMRÅDE C OG D
C
TITEL
D
HØJSKOLEN KRABBESHOLM
TITEL
INDUSTRIERNE
BESKRIVELSE
KREATIV HØJSKOLE PÅ GÅRD GRUNDLAGT I DEN
SENE MIDDELALDER
BESKRIVELSE
STORE SILO OG LAGER VOLUMINER PLACERET
LANGS DEN YDRE KAJKANT OG INDRE HAVNEBASSIN.
VÆRFT I DEN SYDLIGE DEL
FUNKTIONER
HØJSKOLE FOR KREATIVE UNGE, PRIMÆRT RETTET
SOM FORBEREDELSE MOD KREATIVE VIDEREGÅENDE
UDDANNELSER
FUNKTIONER
FORSKELLIGE VIRKSOMHEDER INDENFOR FODERSTOF, TRÆVARER OG GRUS. VÆRFTET I SYD
UDFØRER REPARATIONER, NYBYGGERI OG PRODUCERER SEJL, MINDRE BUTIK
OPFØRT I DEN SENE MIDDELALDER SOM TO GÅRDE,
SENERE SAMMENLAGT TIL ÉN GÅRD. OPFØRT I
KVADDERSTEN OG MUNKESTEN MED LÆNGER I
BINDINGSVÆRK
VARIEREDE BYGNINGSVOLUMINER; HØJE SILOER
(RUNDEDE OG KANTEDE), AFLANGE LAGERHALLER,
MARITIMT UDSTYR VED VÆRFTET
UNGE STUDERENDE ARRANGERER UDSTILLINGER,
HVOR FERNISERINGER ER ÅBNE FOR UDEFRAKOMMENDE. LAVER PROJEKTER I BYENS RUM
PRIMÆRT FORBEHOLDT INDUSTRIARBEJDERE,
VÆRFTET HAR EN LILLE BUTIK TILKNYTTET
FORBINDELSER
LIGGER AFSKÅRET FRA VANDET AF STRANDVEJEN,
SVAG FORBINDELSE TIL OMRÅDER D OG E
FORBINDELSER
AFHÆNGIG AF TRANSPORT VED STRANDVEJEN,
ÅBENT MOD OMRÅDE E, A OG B
SKIVE
D
RE
S
HO
TEL
TAU
RA
N
T
B
LU
ER
ED
IGH
FER
IEL
EJL
GO
DS
36
B
C
RO
K
A
KA
J
B
B
D
B
M
A
V
TITEL
A
Vandet
A
D
SKURBYEN
BESKRIVELSE
KLONDYKE-LIGNENDE MORFOLOGI AF PRIVATEJEDE
FRITIDSHUSE TIL UDSTYRSOPBEVARING OG OPHOLD
B
TITEL
B
TITEL
FUNKTIONER
PRIVATE SKURER OG MINDRE FISKERIVIRKSOMHEDER
OG TIL FRITIDSBRUG
BÅDEPLADSEN
SAMMENSTYKKEDE SELVBYGGER-HUSE AF
GENBRUGSMATERIALE I VARIEREDE MATERIALER OG
MED FORSKELLIGT VEDLIGEHOLD. INTERIMISTISKE
UDEMILJØER
BESKRIVELSE
HAVNEN BESTÅR AF EN SØSPORTSHAVN MOD NORD,
EN TRAFIKHAVN MIDTFOR OG EN FISKERIHAVN MED
VÆRFT I SYD. TRAFIKHAVNEN ER AKTIV OG HAR HAFT
FREMGANG SIDEN 2008.
BESKRIVELSE
ÅBENT GRÆSAREAL TIL OPBEVARING AF BÅDE OG
MATERIEL
FUNKTIONER
RONING, LYSTFISKERI, NATUROMRÅDE VED KARUP Å,
VÆRFT OG BÅDBYGGERI
FUNKTIONER
OPBEVARINGSPLADS
KYSTEN HAR KARAKTÉR AF STRAND NORD FOR
HAVNEN OG ENGLANDSKAB MOD SYD VED KARUP Å,
HVOR DER ER SÆRLIGT LAVVANDET OG ET RIGT
FUGLELIV. SELVE HAVNEN BESTÅR AF TRE BASSINER
VILD ENGBEVOKSNING OG MINDRE BUSKADSER, I
FORLÆNGELSE AF ÅBEN OVERSKUDSAREAL MED
FORBINDELSE TIL BOLIGOMRÅDE OG FJORD
INDUSTRIARBEJDERE, LOKALE FRITIDSSEJLERE OG
ROERE, GÆSTESEJLERE, BADEGÆSTER, NATURINTERESSEREDE, BÅDEBYGGERE
BÅDEEJERE
FORBINDELSER
HAVNEN BEFINDER SIG I BUNDEN AF SKIVE FJORD,
DER IGENNEM HVALPSUND OG RISGÅRDE BREDNING
ER FORBUNDET TIL DEN ÅBNE FJORD. FORBINDELSE
TIL HJARBÆK IGENNEM LOVNS BREDNING
FORBINDELSER
TILKNYTTET OMRÅDER D OG B
FORBINDELSER
PLACERET BAGERST PÅ HAVNEAREALET MED
FORBINDELSE TIL OMRÅDER A OG D SAMT TIL
LANDSKABET VED KARUP Å
SIGNATUR
B
F
E
US
GS
H
NIN
LEJ
UD
LYS
TB
ÅD
EH
AV
N
E
D: INDUSTRIERNE
M: MELLEMRUM
V: VANDET
37
D
TITEL
INDUSTRIHAVNEN
E
A
BESKRIVELSE
SAMLING AF LAGERBYGNINGER OG MINDRE KONTORRUM OMGIVET AF STORE, ÅBNE KAJAREALER
E
FUNKTIONER
LAGERHALLER, MARINEFORENINGENS LOKALER,
PLADS TIL LODSNING AF SKIBE
PAKHUSE I RØDE MURSTEN MED SADDELTAG,
AFSKÆRMEDE OPBEVARINGSAREALER, ÅBNE
KAJAREALER
PRIMÆRT PERSONER TILKNYTTET FISKERIERHVERV
OG LODSNING AF SKIBE
D
FORBINDELSER
LIGGER I FORLÆNGELSE AF OMRÅDE E I NORD OG
SYD, FORBUNDET TIL BUSHOLDEPLADSEN
E
TITEL
M
FRITIDSHAVNENE
E
BESKRIVELSE
FRITIDSHAVNE FORDELT PÅ TRE LOKATIONER; FOR
ENDEN AF GÅGADEN VED HAVNEGADE, OMKRING ET
GAMMELT PAKHUS OG OMKRING LYSTBÅDEHAVNEN
FUNKTIONER
RESTAURANTER, BUTIKKER, UDENDØRSSCENE, TUSITINFORMATION, UDSTILLINGSBYGNING,
KLUBHUS OG FACILITETER VED SEJKLUB
E
M
FLERE HISTORISKE BYGNINGER OMKRING DEN
CENTRALE DEL, NYOPFØRT UDSTILLINGSHUS VED
DEN MIDTERSTE DEL
E
A
TURISTER OG BORGERE DER SØGER LEISURE
FUNKTIONER
FORBINDELSER
OMRÅDERNE LIGGER ISOLERET FRA HINANDEN, DE
TO SYDLIGE OMRÅDER FORBINDES AF LYSTBÅDEPLADSER
A
E
US
RH
KE
FIS
E
DR
IN
M
TB
Y
ID
E
M
ER
VS
E
US
RH
KE
FIS
E
DR
IN
M
38
HV
ER
JL
KL
D
SE
DE
E
BÅ
A
UB
OP
BE
VA
R
IN
HA
VN
G
NYKØBING
F
F
TITEL
BOLIGØEN
BESKRIVELSE
ENKLAVE AF PRIVATBOLIGER MED PRIVATE GÅRDRUM
OG PRIVATISEREDE KAJAREALER
M
FUNKTIONER
PRIVATE BOLIGER
NYOPFØRT ETAGEBYGGERI MED PRIVAT KARAKTÉR,
AFSKÅRET FRA DE OMKRINGLIGGENDE BYER
BEBOERE I OMRÅDET
FORBINDELSER
SVAG FORBINDELSE TIL OMRÅDE A OG TILSTØDENDE
GRØNT AREAL. STOR BERØRINGSFLADE MED
FJORDEN
A
TITEL
DE ÅBNE HAVNEAREALER
V
BESKRIVELSE
SPREDT BEBYGGELSE HUSENDE KONTORER OG
SMÅERHVERV
V
TITEL
VANDET
BESKRIVELSE
HAVNEN LIGGER PLACERET I BUNDEN AF EN BUGT
HVOR BUGT OG DÆKMOLER BESKYTTER MOD
STRØM OG BØLGER FRA FJORDEN
SPREDTE PUNKTHUSE I LANDSKAB AF BÅDOPBEVARING OG MARITIMT UDSTYR. ÅBNE GRUSAREALER
HAVNEN BESTÅR AF FLERE BASSINER TIL HENHOLDSVIST ERHVERVSFISKERE, TIDLIGERE GODSHAVN SAMT
LYSTSEJLERE. DYBDEN VED NÆRLIGGENDE SALLINGSUND MULIGGØR DYKKERPARK
I NORD FORBEHOLDT MEDARBEJDERE PÅ VIRKSOMHEDERNE, I SYD BORGERE (LYSTSEJLERE)
LOKALE FRITIDSSEJLERE, GÆSTESEJLERE,
ERHVERVSFISKERE, FORSKERE
(DYRKNINGSEKSPERIMENTER), DYKNING
(SALLINGSUND)
FORBINDELSER
NORDLIG DEL ER KNYTTET TIL MIDTBYEN OG
OMRÅDE F, A LIGGER I FORBINDELSE MED LYSTBÅDEPLADSERNE
FORBINDELSER
HAVNEN LIGGER ISOLERET FRA DEN ÅBNE FJORD VED
MØDET MELLEM LIVØ BREDNING OG SALLINGSUND
IG
BO
L
IV
AT
E
F
PR
VS
ER
HV
ER
A
ER
FUNKTIONER
LYSTSEJLADS, KAJAKSEJLADS, MUSLINGEDYRKNING
(VED DANSK SKALDYRSCENTER), ERHVERVSFISKERI
HA
VN
FUNKTIONER
VÆRKSTEDSHALLER, LAGERHUSE, MINDRE KONTORRUM. I SYD OPBEVARING AF BÅDE OG UDSTYR
SIGNATUR
D: INDUSTRIERNE
M: MELLEMRUM
V: VANDET
39
D
TITEL
V
INDUSTRIERNE
BESKRIVELSE
INDUSTRIKLYNGER BESTÅENDE AF PRODUKTIONSANLÆG, LAGERBYGNINGER, ENKELTE KONTORBYGNINGER OG MARITIMT UDSTYR
FUNKTIONER
VÆRFT, FISKEHANDEL, MINDRE DETAILBUTIKKER,
AUKTIONSHALLER, OPBEVARING
BLANDING AF STORE VOLUMINER, PUNKTBEBYGGELSER, AUKTIONSHALLER OG VÆRKSTEDER. VARIEREDE
MATERIALER, HERUNDER TRÆBKLÆDNING, BLIK, RØD
TEGL. BÆRER PRÆG AF MISLIGHOLDELSE
FORBEHOLDT INDUSTRIARBEJDERE MED TILKNYTNING TIL HAVNEN, ENKELTE VIRKSOMHEDER HAR
DETAILBUTIKKER TILKNYTTET
FORBINDELSER
DELT I TO AF OMRÅDE E, OVERLAP MED OMRÅDE E
FLERE STEDER. SVAG FORBINDELSE TIL OMRÅDE B
B
TITEL
E
DE RØDE SKURER
BESKRIVELSE
SAMMENSATTE SKURER I RØD/HVID MALEDE
TRÆBEKLÆDNING TIL OPBEVARING AF FISKEUDSTYR
B
M
D
FUNKTIONER
OPPBEVARING AF BÅDE OG MATERIEL TIL ERHVERVSOG LYSTFISKERE
E
SAMMENHÆNGENDE OMRÅDE I FARVER OG MATERIALER, GEMT BAGERST I UDKANTEN AF HAVNEOMRÅDET, KUN ADGANG TIL FJORD VIA STRAND/BRO
PERSONER TILKNYTTET FISKEERHVERVET SAMT
LYSTFISKERE
FORBINDELSER
SVAG FORBINDELSE TIL OMRÅDE D, ELLERS
AFSKÅRET FRA HAVN OG BY
D
LEMVIG
ÅD
E
ER
V
SB
RF
T
OG
OR
NT
KO
40
VÆ
LAG
PA
R
ER
D
ATE
R
SK
BO
LIG
ER
E
ER
HV
F
F
F
M
E
BOLIGBYEN
BESKRIVELSE
MOD FJORDEN
FUNKTIONER
REN BOLIGFUNKTION, PARKERING
M
E
TITEL
NYOPFØRT BYGGERI ORIENTEREDE MOD SEMIÅBNE
GÅRDRUM TÆT VED HAVNEPROMENADE
PRIVATE BEBOERE
D
E
E
TITEL
FORBINDELSER
MED SVAG FORBINDELSE TIL OMRÅDE E
V
OPLEVEVELSESHAVNENE
TITEL
Vandet
BESKRIVELSE
SPREDTE OMDANNELSER PÅ HAVNEN MED FOKUS PÅ
LEISURE OG OPLEVELSE
BESKRIVELSE
HAVNEN LIGGER I BUNDEN AF LEM VIG, HVOR
LANDSKABET OMKRING HÆVER BYEN I EN TRAGTFORM MOD VANDET
FUNKTIONER
RESTAURANT, SKATERBANE, BUTIK, SEJLKLUB,
PARKERING
FUNKTIONER
LYSTSEJLADS, KAJAKSEJLADS OG RONING, LYSTFISKERI, ERHVERVSFISKERI, VÆRFT
NYOPFØRTE BYGNINGER I SORTMALET TRÆ TIL
SEJLKLUBFACILITETER, BUTIK OG RESTAURANT.
LEGEREDSKABER OG OPHOLDSZONER PÅ UDEAREALER. NYANLAGT LANDSKABELIG SKATERPARK
LANDSKABET OMKRING BYEN DANNER EN TRAGTFORM MOD VANDET, HAVNEN BUGTER SIG 180
GRADER, HVILKET GIVER KIG PÅ TVÆRS AF VANDET
TIL FORSKELLIGE HAVNEOMRÅDER
TURISTER SÅVEL SOM LOKALE I FLERE ALDERSGRUPPER
LYSTFISKERE, ERHVERVSFISKERE
FORBINDELSER
UDFØRT SOM NEDSLAG FLERE STEDER PÅ HAVNEN,
CENTRALE DELE PLACERET MELLEM INDUSTRIAREALER (D)
FORBINDELSER
HAVNEN ER PLACERET I DEN VESTLIGSTE DEL AF
LIMFJORDEN MED FORBINDELSE TIL NISSUM BREDNING OG DE ØSTLIGE EGNE IGENNEM ODDESUND.
TÆT VED INDSEJLING FRA NORDSØEN
SIGNATUR
B
D
ST
Ø
PR RRE
O
AN DUK
LÆ
TIO
G
NS
LYS
TB
ÅD
EH
AV
N
E
RØ
D
SK MAL
UR
ER EDE
E
D: INDUSTRIERNE
M: MELLEMRUM
V: VANDET
41
E
E
E
42
E
RE
S
OG TAUR
KIO AN
SK T
GB
TO
ILE
TO
KO
MS
TVE
J
AN
D
OP
LAN
HANDBJERG
AD
M
V
E
TITEL
MODTAGELSEN
V
TITEL
Vandet
BESKRIVELSE
NYOPFØRTE FACILITETER INDEHOLDENDE
RESTAURANT/CAFÉ OG FACILITETER FOR LYSTSEJLERE. I NORD BADEFACILITETER FOR VINTERBADERE
BESKRIVELSE
HAVNEN ER PLACERET I DEN SYDLIGSTE DEL AF VENØ
BUGT. HAVNEN ER UDFORMET SOM EN Ø-HAVN, DER
ER FORBUNDET TIL FASTLAND VIA EN DÆMNING
FUNKTIONER
RESTAURANT/CAFÉ, ISKIOSK OG BADEFACILITETER TIL
LYSTSEJLERE OG VINTERBADERE, PARKERING
FUNKTIONER
LYSTSEJLADS, VINTERBADEKLUB, BADESTRAND
NYOPFØRTE BYGGERIER I GRÅ BEKLÆDNING MED
TERRASSER OG KAJANLÆG I VEJRBESTANDIGT TRÆ.
BELIGGENDE SOM Ø-HAVN UDE I FJORDEN MED VAND
PÅ ALLE SIDER
Ø-HAVNENS UDFORMNING GIVER KONTAKT TIL
VANDET HELE VEJEN RUNDT OM HAVNEN SAMT
UDSIGT OVER FJORDENS ÅBNE VIDDER. ØHAVNEN
INDEHOLDER OGSÅ Ø MED BADESTRAND
TURISTER OG BORGERE MED LYSTBÅDE, MEN OGSÅ
BESØGT I FORBINDELSE MED RESTAURANT/CA´FÉ OG
NATUROPLEVELSER
LOKALE FRITIDSSEJLERE, GÆSTESEJLERE, BADEGÆSTER, NATURINTERESSEREDE, BADEGÆSTER
FORBINDELSER
HAVNEN LIGGER UD FOR KYSTEN SOM Ø-HAVN, DE
TO DELOMRÅDER FORBINDES AF LYSTBÅDEPLADSER
FORBINDELSER
HAVNEN ER PLACERET TÆT VED STRUER HAVN OG
OG HAR FORBINDELSE TIL DEN ÅBNE FJORD IGENNEM
VENØ BUGT
DE
FA
BA
TER
VIN
AU
TO
C
AM
PE
CIL
RP
ITE
TER
LAD
SE
R
SIGNATUR
E
D: INDUSTRIERNE
M: MELLEMRUM
V: VANDET
43
B
TITEL
DE SORTE HUSE
BESKRIVELSE
KLYNGE AF PRIVATEJEDE SORTE FISKERHUSE TIL
UDSTYRSOPBEVARING OG OPHOLD, KLUBHUS OG
UDSTYRSOPBEVARING FOR VANDSPORTSAKTIVITETER
FUNKTIONER
PRIVATE SKURER OG MINDRE FISKERMILJØER,
KLUBHUS, OPBEVARING AF MATERIEL
SORTMALEDE TRÆHUSE, DER DANNER MINDRE
NICHER OG OPHOLDSRUM MOD OG VÆK FRA
KANALEN. RØDSTENSHUS TIL KLUBHUS OG OPBEVARING
D
LOKALE BORGERE, (LYST)FISKERE, MEDLEMMER AF
ROKLUBBEN
E
FORBINDELSER
OVERLAP MED OMRÅDE E SAMT ADGANG TIL
OMRÅDE C
E
D
M
E
E
TITEL
B
M
C
TURISTPROMENADEN
BESKRIVELSE
SERIE AF BYRUM LANGS VANDET KONCENTRERET
OMKRING RESTAURANTER OG MINDRE
UDSTILLINGER/GALLERIER
FUNKTIONER
RESTAURANTER, BODER, UDENDØRSSCENE,
LEGELANDSKAB, TURISTINFORMATION, BÅDEPLADSER, AUTOCAMPERHOLDEPLADSER
TITEL
MUSEUMSLANDSKABET
C
OMRÅDE SAMMENBINDES AF RENOVEREDE KAJAREALER, VESTLIG ENDE I SORT/HVID MALEDE
TRÆBYGNINGER, HISTORISKE BYGNINGER OG
KONTAKTFLADE MED PRIVATE BYHUSE
FUNKTIONER
BESKRIVELSE
KULTURARVSMILJØ PÅ KANTEN MELLEM BY OG
LANDSKAB KONCENTRERET OM DEN HISTORISKE
FREDERIK DEN 7.’S KANAL
FORBINDELSER
OMRÅDE ER OPDELT I TO DELT AF MINDRE VÆRFTSOMRÅDE. OVERLAP MED OMRÅDE B, KOBLET TIL
OMRÅDE C LÆNGERE NEDE AD KANALEN
FUNKTIONER
MUSEUMSBYGNING, UDSTILLINGSHAL, RESTAURANT,
GUIDEDE SEJLTURER, BÅDULEJNING, BÅDBYGGERI
HVIDKALKET MURSTENSBYGGERI, NYOPFØRT
UDSTILLINGSHAL OG BÅDBYGGERVÆRKSTED I
SORT/HVID MALET TRÆ. OMSLUTTET AF KANAL OG
LANDSKAB
PRIMÆRT HENVENDT TIL TURISTER, MEN MED
ENGAGEMENT AF LOKALE FRIVILLIGE I FORBINDELSE
MED MUSEETS AKTIVITER
FORBINDELSER
FORBINDELSE TIL B OG E VIA KANALEN OG STIERNE
LANGS DENNE
LØGSTØR
E
E D
AD
S
ER
N
ER
KU
R
KE
S
FIS
LU
KA
JA
KK
PE
R
AM
OC
AU
T
B
PL
RA
NT
AT
IO
RM
FO
RIS
TIN
TU
44
RE
ST
AU
SE
HU
BY
IN
DS
EJ
LIN
G
D
V
D
M
E
V
TITEL
Vandet
BESKRIVELSE
HVILKET MEDFØRER EN DEL GODSTRAFIK. DEN 115
METER LANGE KANALHAVN ER POPULÆR BLANDT
LYSTSEJLERE
D
TITEL
FUNKTIONER
GODSTRANSPORT (PASSERENDE), LYSTSEJLADS,
KAJAKSEJLADS, TURBÅDSSEJLADS, ROBÅDSSEJLADS
PÅ KANALEN, LYSTFISKERI, NATURFORMIDLING,
VÆRFT, SEJLENDE KULTURARV
INDUSTRIEN
KYSTEN ER KARAKTERISERET VED HÅRDE INDUSTRIKAJAREALER MOD ØST, BÅDEBROER MIDT FOR BYEN
OG LANDSKABELIGE KANTER VED KANALEN MOD
VEST. STRAND OG BADEBRO ER NORD FOR KANAL
LOKALE FRITIDSSEJLERE, GÆSTESEJLERE, BADEGÆSTER, NATURINTERESSEREDE
BESKRIVELSE
INDUSTRIAREALER BESTÅENDE AF LAGER- OG
PRODUKTIONSFACILITETER . MINDRE BÅDVÆRFT I
MIDTBYEN
FORBINDELSER
PLACERET MED LØGSTØR BREDNING I DEN VESTLIGE
DEL AF LIMFJORDEN OG AGGERSUND, DER MARKERER INDGANGEN TIL DEN ØSTLIGE LIMFJORD
FUNKTIONER
INDUSTRIFUNKTIONER, VÆRFT
SPREDT BEBYGGELSE OMGIVET AF MARITIMT
UDSTYR OG OPBEVARINGSAREALER
FORBEHOLDT MEDARBEJDERE PÅ VIRKSOMHEDERNE,
VÆRFTET LAVER BÅDBYGGERKURSER FOR
INTERESSEREDE
FORBINDELSER
FRAGMENTERET I TO DELE UDEN FORBINDELSE,
CENTRAL DEL HAR FORBINDELSE TIL OMRÅDE E
SIGNATUR
B
F
MU
BY SEUM
GN
ING SER
OM
KL
Æ
DN
ING
C
D: INDUSTRIERNE
M: MELLEMRUM
V: VANDET
45
F
TITEL
BOLIGBYEN
BESKRIVELSE
MOD FJORDEN I VEST
FUNKTIONER
BOLIG OG PARKERING SAMT BAGGÅRDE FOR
RESTAURANTER OG BUTIKKER I E
ARKITEKTUR MED EKSPLICITTE MARITIME REFERENCER, LILLE SKALA OG PRIVATISEREDE RUM
F
PRIVATE BEBOERE SAMT ANSATTE PÅ RESTAURANTERNE
D
FORBINDELSER
OVERLAP MED E
E
V
M
E
TITEL
D
TURISTSTRØGET
TITEL
B
DET GAMLE VÆRFT
TITEL
SKU
BESKRIVELSE
KONCENTRATION AF RESTAURANTER OG TURISTORIENTEREDE BUTIKKER
BESKRIVELSE
INDUSTRIELT OG RÅT UDTRYK VED VÆRFT. FINT
KULTURMILJØ VED HALS MARINESTUE OG POTENTIALE I TERASSER OG ‘ARKADE’ MOD VANDET
BESKRIVELSE
KLONDYKE-LIGNENDE MOR
RØDE FISKERHUSE TIL UDS
OPHOLD
FUNKTIONER
RESTAURANTER, BUTIKKER, BODER, UDENDØRSSCENER, TURISTINFORMATIONER (PÅ SKRIFT)
FUNKTIONER
VÆRFTSARBEJDE, MARINESTUE, FISKEINDUSTRI,
MINDRE RESTAURANTER
FUNKTIONER
PRIVATE SKURER OG MIND
LODSBYGNING
NYERE BYGGERIER, STOR KONTAKT TIL LYSTBÅDEHAVN, GADEPLAN PRÆGET AF SKILTE OG UDSTILLINGER
HISTORISKE BYGNINGER (MARINESTUEN), KULTURSPOR I BYRUMMET, NÆRKONTAKT MED VANDET
GENNEM TERASSER OG ‘ARKADER’
FYSISKE FORUDSÆTNING
KARAKTERISTISK HAVNETY
SAMMENSÆTNING. USTRU
PLANLÆGNING MED ATMO
FUNKTIONER
INDUSTRIARBEJDERE, SEJLERE, TURISTER OG
LOKALE BORGERE
AKTØRER OG MYNDIGHE
HAVNEARBEJDERE SAMT P
AMATØRFISKERE. STATSLIG
NING
FORBINDELSER
DIREKTE FORBINDELSE TIL MIDTBYEN IGENNEM
HAVNEGADE, OVERLAP MED F OG SVAG
FORBINDELSE TIL D
FORBINDELSER
OVERLAP MED G, OVERLAP MED E OG FORBINDELSE
IGENNEM INDRE STRØG, SVAG KONTAKT TIL A
GENNEM B
FORBINDELSER
SVÆRT FREMKOMMELIGT
NICHER OG MELLEMRUM.
OG D. BERØRING MED VAN
HALS
A
G
VÆ
- S RFT
TØ
RR
E
IND
M
US
IN
TR
DR
E
IBY
FIS
GN
KE
R
ING
HU
ER
SE
NIN
YG
IB
SR
DU
IN
FIS
DR
E
IN
M
OP
BE
VA
R
KE
IN
GS
RH
U
PL
SE
AD
S
B
46
C
C
TITEL
FÆSTNINGEN ‘SKANSEN’
BESKRIVELSE
KULTURMINDE MED RELATION TIL VANDET SKJULT
BAG VOLD OG BEPLANTNING
M
FUNKTIONER
KULTURARVSFORMIDLING OG HALS MUSEUM
TRADITIONEL FÆSTNINGSANLÆG SOM PORT TIL
LIMFJORDEN OG KØBSTADEN AALBORG. KULTURSPOR OG FORFALDEN MUSEUMSBYGNING
KULTURARVSSTYRELSEN, BESØGENDE TURISTER,
FRIVILLIGE
D
FORBINDELSER
MEGET TILLUKKET I BEPLANTNING, SVAGE
STIFORBINDELSER TIL HAVN OG LANDEVEJ 541
A
B
V
URBYEN
TITEL
A
Vandet
TITEL
DEN SKJULTE HAVN
BESKRIVELSE
HAVNEN LIGGER VED INDSEJLINGEN FRA KATTEGAT
OG PASSERES AF SEJLRENDEN FOR GODSTRANSPORT TIL BLANDT ANDET AALBORG HAVN
BESKRIVELSE
TIDLIGERE INDUSTRIHAVN GEMT BAG FISKERHUSE
OG VÆRFT
FUNKTIONER
KAJAKSEJLADS, FÆRGEFART, LYSTFISKERI, VÆRFT
FUNKTIONER
LYSTBÅDEHAVN, SMÅ FISKERHUSE, STORE ÅBNE
OPBEVARINGSPLADSER, SLÆBESTED
GER
YPOLOGI OG MATERIALEUKTURERET OG LØS
OSFÆRE
KYSTEN ER KARAKTERISERET VED ET MØDE MELLEM
HAVKYSTEN VED KATTEGAT MOD ØST OG FJORDENS
KYST MOD VEST. HAVNEN LIGGER TÆT VED EGENSE
HAVN PÅ MODSATTE SIDE
KARAKTERISTISKE FISKERHUSE, STORE VIDDER
(UDSIGT TIL ÅBENT HAV) UAFSLUTTEDE KANTER
(OPBEVARINGSPLADSER)
EDER
PROFESSIONELLE OG
GT ANSATTE VED LOSBYG-
LYSTFISKERE
UDSTYRSOPBEVARING FOR LOKALE
FISKERE/’HAVNEKOLONIHAVER’, BÅDEJERE, INDUSTRIVIRKSOMHEDER (OPBEVARING)
OMRÅDE MED MANGE
SVAG FORBINDELSE TIL A
ND VED A OG D
FORBINDELSER
PLACERET VED INDSEJLINGEN TIL LIMFJORDEN MED
FORBINDELSE TIL DE VESTLIGTLIGGENDE DELE
IGENNEM AALBORG OG AGGERSUND
FORBINDELSER
SVAG FORBINDELSE TIL BYEN, ÅBEN FORBINDELSE
TIL FJORDEN (TO SIDER), SVAGE FORBINDELSER TIL C
OG D OG E IGENNEM B
RFOLOGI AF PRIVATEJEDE
STYRSOPBEVARING OG
DRE FISKERIVIRKSOMHEDER.
NOTER:
+ SAMMENFATTENDE KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING PÅ FUNKTIONER, FYSIK, AKTØRER OG
ISÆR FORBINDELSER
NÅR DETTE ER LAVET FOR ALLE HAVNE KAN C FOR
EKSEMPEL PARRES MED LIGNENDE OMRÅDER;
OMRÅDET VED LIMFJORDSMUSEET, KROEN I HJARBÆK ELLER ANDET?
DISKUSSION AF MELLEMRUM OG INTERVENTIONSRUM
SIGNATUR
D
F
E
E
EB
YG
GE
LS
GN
ING
ER
OL
C
TB
TÆ
ER
AG
EL
DR
IGB
BY
KB
RIS
HIS
TO
MIN
BE
DD
ING
OG
LYS
TB
ÅD
E
YG
NIN
G
G
D: INDUSTRIERNE
M: MELLEMRUM
V: VANDET
47
A
A
UPLANLAGTE
OVERSKUDSAREALER
HALS
A
HJARBÆK
BESKRIVELSE
TIDLIGERE INDUSTRIHAVN GEMT BAG FISKERHUSE
OG VÆRFT
BESKRIVELSE
OMRÅDE FOR SEJLERE UNDER VIBORG SEJLKLUB
MED ÅBEN OG UORGANISERET KARAKTÉR
FUNKTIONER
LYSTBÅDEHAVN, SMÅ FISKERHUSE, STORE ÅBNE
OPBEVARINGSPLADSER, SLÆBESTED
FUNKTIONER
KLUBHUS FOR SEJLKLUB, KAJPLADSER TIL
LYSTBÅDE, BÅDOPBEVARING, OPBEVARING AF
MATERIEL, TOILETFUNKTIONER
KARAKTERISTISKE FISKERHUSE, STORE VIDDER
(UDSIGT TIL ÅBENT HAV) UAFSLUTTEDE KANTER
(OPBEVARINGSPLADSER)
SPORADISKE OPBEVARINGSAREALER FORDELT PÅ
ÅBEN GRUSPLADS, NEDSLIDTE FACILITETER
UDENDØRS, KARAKTÉR AF ‘BRUGSLANDSKAB’
UDSTYRSOPBEVARING FOR LOKALE
FISKERE/’HAVNEKOLONIHAVER’, BÅDEJERE, INDUSTRIVIRKSOMHEDER (OPBEVARING)
AREAL FOR SEJKLUBBENS MEDLEMMER GEMT VÆK
BAGERST PÅ HAVNEAREALET TILÆNGELIG GENNEM
SMAL GRUSVEJ
FORBINDELSER
SVAG FORBINDELSE TIL BYEN, ÅBEN FORBINDELSE
TIL FJORDEN (TO SIDER), SVAGE FORBINDELSER TIL C
OG D OG E IGENNEM B
FORBINDELSER
ISOLERET OMRÅDE MED VAG FORBINDELSE TIL
BAGVEDLIGGENDE LANDSBY OG LANGS KAJEN TIL
OMRÅDE C
A
A
Områderne består oftest af åbne grus- eller
græsarealer og fungerer som opbevaringsarealer for lystbåde eller andet materiel. Områderne har karaktér af funktionslandskaber
og indeholder ofte spredt bebyggelse som
lagerhaller og fritstående skurer. Den uformelle karaktér lægger op til ureguleret brug
af området på brugernes præmisser.
Områderne ligger oftest afsides og afskærmet fra de mere offentlige dele af havnene,
mod udkanten af havnearealerne.
48
SKIVE
GJØL
BESKRIVELSE
ÅBENT GRÆSAREAL TIL OPBEVARING AF BÅDE OG
MATERIEL
BESKRIVELSE
ÅBENT GRÆSAREAL TIL BÅDEOPBEVARING
FUNKTIONER
OPBEVARINGSPLADS
FUNKTIONER
OPBEVARING AF LYSTBÅDE OG ANDET MATERIEL.
BADEBRO YDERST PÅ MOLEN
VILD ENGBEVOKSNING OG MINDRE BUSKADSER, I
FORLÆNGELSE AF ÅBEN OVERSKUDSAREAL MED
FORBINDELSE TIL BOLIGOMRÅDE OG FJORD
ÅBENT GRÆSAREAL AF UTRIMMET KARAKTÉR
FLANKERET AF FJORDENS ÅBNE VIDDER PÅ ÉN SIDE
OG HAVNENS AKTIVITETER PÅ DEN ANDEN SIDE
BÅDEEJERE
PRIMÆRT BRUGSLANDSKAB TIL OPBEVARING, MEN
BADEBROEN KAN ANVENDES AF BORGERE OG
EVENTUELT TURISTER
FORBINDELSER
TILKNYTTET OMRÅDER D OG B
FORBINDELSER
NÆR FORBINDELSE TIL OMRÅDE B SAMT
HAVNEBASSINET
A
NYKØBING
BESKRIVELSE
SPREDT BEBYGGELSE HUSENDE KONTORER OG
SMÅERHVERV
FUNKTIONER
VÆRKSTEDSHALLER, LAGERHUSE, MINDRE
KONTORRUM. I SYD OPBEVARING AF BÅDE OG
UDSTYR
SPREDTE PUNKTHUSE I LANDSKAB AF BÅDOPBEVARING OG MARITIMT UDSTYR. ÅBNE GRUSAREALER
I NORD FORBEHOLDT MEDARBEJDERE PÅ
VIRKSOMHEDERNE, I SYD BORGERE (LYSTSEJLERE)
FORBINDELSER
NORDLIG DEL ER KNYTTET TIL MIDTBYEN OG
OMRÅDE F, A LIGGER I FORBINDELSE MED
LYSTBÅDEPLADSERNE
A
THISTED
BESKRIVELSE
FORKELLIGE SEJLERRELATEREDE FUNKTIONER
SAMLET I UDKANTEN AF HAVNEN.
FUNKTIONER
KLUBLOKALER, BADEFACILITETER, OPBEVARINGSHALLER, UDENDØRS OPBEVARINGSAREALER
OMRÅDET ER SAMLET OMKRING OPBEVARINGSHALLERNE
PRIMÆRT MEDLEMMER AF SEJLKLUBBEN SAMT
GÆSTESEJLERE
FORBINDELSER
LIGGER YDERST PÅ HAVNEN MED SVAG FORBINDELSE
TIL OMRÅDE F
49
B
B
INTIME SKURMILJØER
Områderne består af privatejede skurer til
opbevaring af fiskeriudstyr, bådeudstyr og
vandsportsudstyr. Skurerne er flere steder
placeret i små enklaver og omslutter mindre
miljøer, der også muliggør semiprivat udendørsophold. Nogle steder er miljøerne koncentreret omkring foreninger og bestemte
funktioner, andre steder fungerer husene
som små kolonihaver.
Områderne har en menneskelig, intim skala
og byggestilen spænder mellem selvbyggerhuse af genbrugsmaterialer til mere formaliserede, sammenhængende bebyggelser. Ligeledes er udearealerne nogle steder
ustrukturerede og bærer et anarkistisk præg,
hvor de i andre områder reguleres efter mere
strikse bestemmelser.
På flere havne huser husene også fiskeriudstyr og enkelte steder er fiskerbåde og
småerhverv inden for fiskeriet stadig tilknyttet skurerne. Områderne ligger som oftest i
tilknytning til erhvervsområder og opbevaringspladser.
50
LØGSTØR
B
HJARBÆK
BESKRIVELSE
KLYNGE AF PRIVATEJEDE SORTE FISKERHUSE TIL
UDSTYRSOPBEVARING OG OPHOLD, KLUBHUS OG
UDSTYRSOPBEVARING FOR VANDSPORTSAKTIVITETER
BESKRIVELSE
INTIM KLYNGE AF TRÆSKURER TIL FORENINGSBRUG
OG OPBEVARING AF MATERIEL
FUNKTIONER
PRIVATE SKURER OG MINDRE FISKERMILJØ,
KLUBHUS, OPBEVARING AF MATERIEL
FUNKTIONER
FORENINGSAKTIVITETER FOR HJARBÆK SJÆGTELAUG
I FORBINDELSE TIL SJÆGTENE SAMT OPBEVARING AF
MATERIEL
SORTMALEDE TRÆHUSE, DER DANNER MINDRE
NICHER OG OPHOLDSRUM MOD OG VÆK FRA
KANALEN. RØDSTENSHUS TIL KLUBHUS OG OPBEVARING
ÅBEN OG INTIM KLYNGE AF SKURE MED GRØNTMALET
TRÆBEKLÆDNING PLACERET I GRØNT MILJØ MED
OPHOLD
LOKALE BORGERE, (LYST)FISKERE, MEDLEMMER AF
ROKLUBBEN
HJARBÆK SJÆGTELAUG TIL FORENINGSAKTIVITETER
OG OPBEVARING AF MATERIEL, FORMIDLING
HENVENDER SIG TIL HAVNENS GÆSTER
FORBINDELSER
OVERLAP MED OMRÅDE E SAMT ADGANG TIL
OMRÅDE C
FORBINDELSER
SKURENE LIGGER VED INDGANGEN TIL HAVNEN FRA
BYEN OG HAR FORBINDELSE TIL OMRÅDER C OG D,
HVOR SJÆGTENE LIGGER TIL KAJ
B
B
SKIVE
THISTED
BESKRIVELSE
FRITIDSHUSE TIL UDSTYRSOPBEVARING OG OPHOLD
BESKRIVELSE
RØDMALEDE SELVBYGGER TRÆSKURER PLACERET
AFSIDES LANGS VANDET
FUNKTIONER
PRIVATE SKURER OG MINDRE FISKERIVIRKSOMHEDER
OG TIL FRITIDSBRUG
FUNKTIONER
PRIVATE FRITIDSHUSE
SAMMENSTYKKEDE SELVBYGGER-HUSE AF
GENBRUGSMATERIALE I VARIEREDE MATERIALER OG
MED FORSKELLIGT VEDLIGEHOLD. INTERIMISTISKE
UDEMILJØER
LILLE SKALA, INTIMT MILJØ SITUERET AFSIDES PÅ
HAVNEN. OMGIVET AF UORGANISEREDE OPBEVARINGSAREALER OG UFORMELLE OPHOLDSZONER
FORBINDELSER
PLACERET BAGERST PÅ HAVNEAREALET MED
FORBINDELSE TIL OMRÅDER A OG D SAMT TIL
LANDSKABET VED KARUP Å
FORBINDELSER
LIGGER PÅ BAGSIDEN AF OMRÅDE E OG D
B
STRUER
B
LEMVIG
BESKRIVELSE
RØD/HVID MALEDE LUKKEDE TRÆSKURER TIL
OPBEVARING OG OPHOLD
BESKRIVELSE
SAMMENSATTE SKURER I RØD/HVID MALEDE
TRÆBEKLÆDNING TIL OPBEVARING AF FISKEUDSTYR
FUNKTIONER
OPBEVARING AF UDSTYR OG OPHOLD
FUNKTIONER
OPPBEVARING AF BÅDE OG MATERIEL TIL ERHVERVSOG LYSTFISKERE
HUSENE PÅ MOLEN ER ORIENTERET MOD VANDET
MED EN OFFENTLIG PROMENADE IGENNEM. PÅ LAND
DANNER SKURERNE INTIME OPHOLDSRUM
SAMMENHÆNGENDE OMRÅDE I FARVER OG MATERIALER, GEMT BAGERST I UDKANTEN AF
HAVNEOMRÅDET, KUN ADGANG TIL FJORD VIA
STRAND/BRO
PRIVATE EJERE TIL OPBEVARING AF UDSTYR OG SOM
SMÅ FRITIDSHUSE
PERSONER TILKNYTTET FISKEERHVERVET SAMT
LYSTFISKERE
FORBINDELSER
I UMIDDELBAR FORBINDELSE TIL OMRÅDE E
FORBINDELSER
SVAG FORBINDELSE TIL OMRÅDE D, ELLERS
AFSKÅRET FRA HAVN OG BY
B
B
HALS
GJØL
BESKRIVELSE
RØDE FISKERHUSE TIL UDSTYRSOPBEVARING OG
OPHOLD
BESKRIVELSE
SAMLING AF KLUBHUSE, OPBEVARINGSHALLER OG
ANDRE FACILITETER TIL SØSPORTSFORENINGER
FUNKTIONER
PRIVATE SKURER OG MINDRE FISKERIVIRKSOMHEDER.
LODSBYGNING
FUNKTIONER
KLUBLOKALER, OPBEVARING,
TOILET/BADFUNKTONER (OGSÅ TIL HAVNENS
GÆSTESEJLERE)
KARAKTERISTISK HAVNETYPOLOGI OG MATERIALESAMMENSÆTNING. USTRUKTURERET OG LØS
PLANLÆGNING MED ATMOSFÆRE
VELHOLDTE TRÆHUSE I RØD/HVID MALEDE
TRÆBEKLÆDNINGER, PLACERING DANNER
OPHOLDRUM OG NICHER FOR KLUBBENS
MEDLEMMER
HAVNEARBEJDERE SAMT PROFESSIONELLE OG
AMATØRFISKERE. STATSLIGE ANSÆTTE VED LOSBYGNING
PRIMÆRT FORBEHOLDT KLUBMEDLEMMER, MEN
ENKELTE FACILITETER TILGÆNGELIGE FOR GÆSTENDE
SEJLERE
FORBINDELSER
SVÆRT FREMKOMMELIGT OMRÅDE MED MANGE
NIECER OG MELLEMRUM. SVAG FORBINDELSE TIL A
OG D. BERØRING MED VAND VED A OG D
FORBINDELSER
STÆRK FORBINDELSE TIL OMRÅDE A
(BÅDEOPBEVARING), SVAGERE FORBINDELSE TIL
OMRÅDE E
51
C
HAVNENES
KULTURARVSMILJØER
Miljøerne er karakteriseret ved historiske
bygninger i nogle tilfælde maritim kulturarv.
Områderne har skiftende relation til vandet
historisk og fysisk, idet nogle har fungeret
som toldboder og fæstningsanlæg og andre
er trukket væk fra havnen og har haft andre
funktioner som eksempelvist landbrug. Flere
er indrettet som museer, som i Løgstør, hvor
temaet er Limfjordens historie og kulturarvsmiljøet breder sig ud til også at inkludere
bevaringsværdige skibe og bådebyggeri.
Bygningerne har oftest markante placeringer i havnelandskabet og fungerer her som
landemærker. Museumsområderne såvel de
bygninger, der fungerer som kroer, henvender sig primært til besøgende på havnene,
men enkelte steder er miljøerne mere lukkede og kun delvist åbne for offentligheden,
herunder højskolen Krabbesholm i Skive og
Sjægtelaugets både i Hjarbæk. Områderne er
indbyrdes forbundet igennem fælles historie
i Limfjorden indenfor blandt andet handel og
fiskeri.
52
C
LØGSTØR
C
SKIVE
BESKRIVELSE
KULTURARVSMILJØ PÅ KANTEN MELLEM BY OG
LANDSKAB KONCENTRERET OM DEN HISTORISKE
FREDERIK DEN 7.’S KANAL
BESKRIVELSE
KREATIV HØJSKOLE PÅ GÅRD GRUNDLAGT I DEN
SENE MIDDELALDER
FUNKTIONER
MUSEUMSBYGNING, UDSTILLINGSHAL, RESTAURANT,
GUIDEDE SEJLTURER, BÅDULEJNING, BÅDBYGGERI
FUNKTIONER
HØJSKOLE FOR KREATIVE UNGE, PRIMÆRT RETTET
SOM FORBEREDELSE MOD KREATIVE VIDEREGÅENDE
UDDANNELSER
HVIDKALKET MURSTENSBYGGERI, NYOPFØRT
UDSTILLINGSHAL OG BÅDBYGGERVÆRKSTED I
SORT/HVID MALET TRÆ. OMSLUTTET AF KANAL OG
LANDSKAB
OPFØRT I DEN SENE MIDDELALDER SOM TO GÅRDE,
SENERE SAMMENLAGT TIL ÉN GÅRD. OPFØRT I
KVADDERSTEN OG MUNKESTEN MED LÆNGER I
BINDINGSVÆRK
PRIMÆRT HENVENDT TIL TURISTER, MEN MED
ENGAGEMENT AF LOKALE FRIVILLIGE I FORBINDELSE
MED MUSEETS AKTIVITER
UNGE STUDERENDE, ARRANGERER UDSTILLINGER,
HVOR FERNISERINGER ER ÅBNE FOR UDEFRAKOMMENDE. LAVER PROJEKTER I BYENS RUM
FORBINDELSER
FORBINDELSE TIL B OG E VIA KANALEN OG STIERNE
LANGS DENNE
FORBINDELSER
LIGGER AFSKÅRET FRA VANDET AF STRANDVEJEN,
SVAG FORBINDELSE TIL OMRÅDER D OG E
C
C
HJARBÆK
HJARBÆK
BESKRIVELSE
SAMLING AF TRÆBÅDE (LIMFJORDSSJÆGTE) MED
TILHØRENDE FORMIDLING AF FARTØJERNES HISTORIE
BESKRIVELSE
HISTORISK KRO DER TIDLIGERE HAR FUNGERET SOM
TOLDBYGNING FOR VIBORG, INDTIL GODSBANERNE
GJORDE FJORDTRAFIKEN OVERFLØDIG
FUNKTIONER
KAJANLÆG HVOR SJÆGTENE LIGGER TIL,
OPHOLDSAREAL VED INDSEJLING MED UDSIGT OVER
FJORDEN
FUNKTIONER
RESTAURATION, SELSKABSLOKALER, OVERNATNING
KULTURSPOR I BYRUMMET, MARITIM KULTURHISTORIE OG FORMIDLING AF SJÆGTENE, KAMPESTENSBOLVÆRK. FLYDENDE OVERGANG TIL LYSTBÅDEPLADSER
TOLDSTED FRA 1847 SENERE OMDANNET TIL KRO OG
TILBYGGET KROPAVILLON I 1912
SJÆGTELAUGET VEDLIGEHOLDER OG SEJLER
SJÆGTENE, FORMIDLINGEN INDRAGER BESØGENDE
KROEN ER PRIVATEJET OG DRIVES SOM
RESTAURATION OG OVERNATNINGSSTED. BRUGERNE
ER PRIMÆRT TURISTER I OMRÅDET
FORBINDELSER
OMRÅDET LIGGER I FORBINDELSE MED OMRÅDE B
VED FORENINGSSKURENE. SJÆGTENE SEJLER
MELLEM FLERE LIMFJORDSHAVNE OG HAR HISTORISK FORBINDELSE TIL FJORDEN
FORBINDELSER
TILGÆNGELIG VED INDGANGEN TIL HAVNEN FRA BYEN
OG I TÆT FORBINDELSE TIL PARKERINGSPLADS OG
OMRÅDE B
C
HALS
BESKRIVELSE
KULTURMINDE MED RELATION TIL VANDET SKJULT
BAG VOLD OG BEPLANTNING
FUNKTIONER
KULTURARVSFORMIDLING OG HALS MUSEUM
TRADITIONEL FÆSTNINGSANLÆG SOM PORT TIL
LIMFJORDEN OG KØBSTADEN AALBORG.
KULTURSPOR OG FORFALDEN MUSEUMSBYGNING
KULTURARVSSTYRELSEN, BESØGENDE TURISTER,
FRIVILLIGE
FORBINDELSER
MEGET TILLUKKET I BEPLANTNING, SVAGE
STIFORBINDELSER TIL HAVN OG LANDEVEJ 541
C
GJØL
BESKRIVELSE
SMUKT BELIGGENDE KRO VED INDGANGEN TIL
HAVNEOMRÅDET MED UDSIGT TIL FJORDEN
FUNKTIONER
FUNGERER SOM RESTAURATION, OVERNATNINGSSTED OG SELSKABSLOKALER
HVIDKALKET MURSTENSBYGGERI FRA 1901,
OMBYGGET OG TILBYGGET, MED UDESERVERING TIL
ÅBENT GRÆSAREAL MOD VANDET
TURISTER SAMT LOKALE I FORBINDELSE MED
KROENS RESTAURATION
FORBINDELSER
FORBINDELSE TIL GJØL MIDTBY SAMT OMRÅDE E VED
CAFÉOMRÅDET
53
D
INDUSTRIERNE
Områderne er i de fleste tilfælde inaktive og
består nu af store industrivoluminer uden
indhold. Industrihavnene har været anvendt
til forskellige erhvervsformål, herunder erhvervsfiskeri, værftsvirksomhed, korn- og
foderstofhandel og stykgods trafik. Disse
funktioner efterlader markante spor, blandt
andet de høje kornsiloer, der findes på flere
havne og beddinger og andet materiel relateret til værftsvirksomhederne. Byggerierne er
præget af beton, stålpladebeklædninger og i
enkelte tilfælde bevaringsværdige byggerier
i tegl. Områderne er, eller har været, aflukkede for offentligheden grundet sikkerhed.
Aktørerne er derfor primært industriarbejdere, men enkelte steder er små butikker med
eller uden maritim tilknytning tilstede. Områderne er flere steder under nedrivning og
omdannelser, hvor områdernes arkitektur og
historie i større eller mindre grad integreres
i omdannelsesplanerne. Områderne optager
i flere tilfælde store dele af byernes kajarealer og danner hermed barriere imod vandet.
Områderne er forbundet igennem godstraffiken i Limfjorden.
54
D
LØGSTØR
D
SKIVE
BESKRIVELSE
INDUSTRIAREALER BESTÅENDE AF LAGER- OG
PRODUKTIONSFACILITETER . MINDRE BÅDVÆRFT I
MIDTBYEN
BESKRIVELSE
STORE SILO OG LAGER VOLUMINER PLACERET
LANGS DEN YDRE KAJKANT OG INDRE HAVNEBASSIN.
VÆRFT I DEN SYDLIGE DEL
FUNKTIONER
INDUSTRIFUNKTIONER, VÆRFT
FUNKTIONER
FORSKELLIGE VIRKSOMHEDER INDENFOR
FODERSTOF, TRÆVARER OG GRUS. VÆRFTET I SYD
UDFØRER REPARATIONER, NYBYGGERI OG PRODUCERER SEJL, MINDRE BUTIK
SPREDT BEBYGGELSE OMGIVET AF MARITIMT
UDSTYR OG OPBEVARINGSAREALER
VARIEREDE BYGNINGSVOLUMINER; HØJE SILOER
(RUNDEDE OG KANTEDE), AFLANGE LAGERHALLER,
MARITIMT UDSTYR VED VÆRFTET
FORBEHOLDT MEDARBEJDERE PÅ VIRKSOMHEDERNE,
VÆRFTET LAVER BÅDBYGGERKURSER FOR
INTERESSEREDE
PRIMÆRT FORBEHOLDT INDUSTRIARBEJDERE,
VÆRFTET HAR EN LILLE BUTIK TILKNYTTET
FORBINDELSER
FRAGMENTERET I TO DELE UDEN FORBINDELSE,
CENTRAL DEL HAR FORBINDELSE TIL OMRÅDE E
FORBINDELSER
AFHÆNGIG AF TRANSPORT VED STRANDVEJEN,
ÅBENT MOD OMRÅDE E, A OG B
D
D
THISTED
NYKØBING
BESKRIVELSE
DE STORE PRODUKTIONSANLÆG VED TICAN I ØST OG
ÅBNE LODSNINGSAREALER I VEST
BESKRIVELSE
SAMLING AF LAGERBYGNINGER OG MINDRE
KONTORRUM OMGIVET AF STORE, ÅBNE KAJAREALER
FUNKTIONER
FABRIKSANLÆG, RENSNINGSANLÆG, LODSNINGSAREALER, PARKERING
FUNKTIONER
LAGERHALLER, MARINEFORENINGENS LOKALER,
PLADS TIL LODSNING AF SKIBE
SAMMENHÆNGENDE BYGNINGSKROPPE I AFLANGE
VOLUMINER I RØDE MURSTEN VED TICAN, ÅBNE
PARKERINGSAREALER I VEST
PAKHUSE I RØDE MURSTEN MED SADDELTAG,
AFSKÆRMEDE OPBEVARINGSAREALER, ÅBNE
KAJAREALER
MEDARBEJDERE PÅ FABRIKSANLÆGGENE, OFFENTLIG
PARKERINGSPLADS I VEST
PRIMÆRT PERSONER TILKNYTTET FISKERIERHVERV
OG LODSNING AF SKIBE
FORBINDELSER
OMRÅDE I VEST OVERLAPPER MED B OG E, OMRÅDET
VED TICAN LIGGER ISOLERET
FORBINDELSER
LIGGER I FORLÆNGELSE AF OMRÅDE E I NORD OG
SYD, FORBUNDET TIL BUSHOLDEPLADSEN
D
STRUER
D
HALS
BESKRIVELSE
STORT, ÅBENT AREAL MED SAMLEDE PRODUTIONSANLÆG OG SPREDTE PAKHUSE, SILOER OG
LAGERBYGNINGER
BESKRIVELSE
INDUSTRIELT OG RÅT UDTRYK VED VÆRFT. FINT
KULTURMILJØ VED HALS MARINESTUE OG
POTENTIALE I TERASSER OG ‘ARKADE’ MOD VANDET
FUNKTIONER
PRODUKTIONSVIRKSOMHED, OPBEVARING
(LAGERHALLER OG SILOER), HAVNEKONTOR, MINDRE
GALLERI/KUNSTVÆRKSTED, VINTEROPBEVARING AF
LYSTBÅDE, SEJLERBUTIK
FUNKTIONER
VÆRFTSARBEJDE, MARINESTUE, FISKEINDUSTRI,
MINDRE RESTAURANTER
OMRÅDET HAR EN RÅ KARAKTÉR OG MARKANTE
SKALASPRING VED DE HØJE SILOER, OMRÅDETS
TÆTTE GADER PRÆSENTERER EN VARIERET
BYGNINGSMASSE I FORM OG MATERIALER
HISTORISKE BYGNINGER (MARINESTUEN),
KULTURSPOR I BYRUMMET, NÆRKONTAKT MED
VANDET GENNEM TERASSER OG ‘ARKADER’
PRIMÆRT FORBEHOLDT ARBEJDERE PÅ
HAVNEOMRÅDET, MEN DET LILLE GALLERI,
BÅDOPBEVARINGSOMRÅDET OG SEJLERBUTIKKEN
TRÆKKER OGSÅ BORGERE UDEFRA
INDUSTRIARBEJDERE, SEJLERE, TURISTER OG
LOKALE BORGERE
FORBINDELSER
OVERLAP MED G, OVERLAP MED E OG FORBINDELSE
IGENNEM INDRE STRØG, SVAG KONTAKT TIL A
GENNEM B
D
LEMVIG
BESKRIVELSE
INDUSTRIKLYNGER BESTÅENDE AF PRODUKTIONSANLÆG, LAGERBYGNINGER, ENKELTE KONTORBYGNINGER OG MARITIMT UDSTYR
FUNKTIONER
VÆRFT, FISKEHANDEL, MINDRE DETAILBUTIKKER,
AUKTIONSHALLER, OPBEVARING
BLANDING AF STORE VOLUMINER, PUNKTBEBYGGELSER, AUKTIONSHALLER OG VÆRKSTEDER. VARIEREDE
MATERIALER, HERUNDER TRÆBKLÆDNING, BLIK, RØD
TEGL. BÆRER PRÆG AF MISLIGHOLDELSE
FORBEHOLDT INDUSTRIARBEJDERE MED
TILKNYTNING TIL HAVNEN, ENKELTE VIRKSOMHEDER
HAR DETAILBUTIKKER TILKNYTTET
FORBINDELSER
DELT I TO AF OMRÅDE E, OVERLAP MED OMRÅDE E
FLERE STEDER. SVAG FORBINDELSE TIL OMRÅDE B
55
E
E
ANKOMSTOMRÅDERNE
Områderne fungerer som ankomst til havnen
fra bysiden. Typisk er områderne koncentreret omkring et strøg, der går fra en hovedåre
i byen til vandet eller en havnepromenade,
der går langs med vandet. Områderne er oftest præsentable i forhold til arkitektur, bygningsstandard og gadeinventar og har stor
kontaktflade til vandet ved bådebroer og opholdsmuligheder ved vandet. Områderne huser ekstroverte funktioner som restauranter
og butikker og ligger ofte i forbindelse med
lystbådehavnen, så de på denne måde også
fungerer som ankomstpunkt for lystsejlere
fra vandsiden.
Ankomstområderne henvender sig til borgere og besøgende, der søger leisure-funktioner, herunder restaurantbesøg, samt lystsejlere (lokale og gæstesejlere). Områderne
er indbyrdes forbundet igennem trafikken af
lystbåde i Limfjorden.
56
LØGSTØR
E
HJARBÆK
BESKRIVELSE
SERIE AF BYRUM LANGS VANDET KONCENTRERET
OMKRING RESTAURANTER OG MINDRE
UDSTILLINGER/GALLERIER
BESKRIVELSE
NEDADGÅENDE VEJFORLØB FRA HJARBÆK BY NED
TIL SJÆGTELAUGET OG HAVNEN
FUNKTIONER
RESTAURANTER, BODER, UDENDØRSSCENE,
LEGELANDSKAB, TURISTINFORMATION,
BÅDEPLADSER, AUTOCAMPERHOLDEPLADSER
FUNKTIONER
BOLIGER, MINDRE BUTIKKER OG SERVIERINGSTEDER
OMRÅDE SAMMENBINDES AF RENOVEREDE KAJAREALER, VESTLIG ENDE I SORT/HVID MALEDE
TRÆBYGNINGER, HISTORISKE BYGNINGER OG
KONTAKTFLADE MED PRIVATE BYHUSE
ENETAGERS HUSE I DANSK BYGGESKIK OG
BINDINGSVÆRK TÆT OP AD VEJENS FORLØB.
HÆLDNING SKABER ORIENTERING IMOD HAVNEN OG
FJORDEN
FUNKTIONER
PRIVATE BOLIGEJERE, LOKALE HANDLENDE OG
TURISTER (SÆRLIGT SERVERINGSSTED OG
KUNSTHÅNDVÆRKBUTIK)
FORBINDELSER
OMRÅDE ER OPDELT I TO DELT AF MINDRE VÆRFTSOMRÅDE. OVERLAP MED OMRÅDE B, KOBLET TIL
OMRÅDE C LÆNGERE NEDE AD KANALEN
FORBINDELSER
BYENS HOVEDGADE OG FORBINDELSE MELLEM BY
OG HAVN, LEDER TIL OMRÅDE B OG C
E
E
THISTED
NYKØBING
BESKRIVELSE
KONCENTRATION AF RESTAURANTER, KONTORERHVERV OG SMÅ BUTIKKER. I SYD BLANDEDE
FUNKTIONER
BESKRIVELSE
FRITIDSHAVNE FORDELT PÅ TRE LOKATIONER; FOR
ENDEN AF GÅGADEN VED HAVNEGADE, OMKRING ET
GAMMELT PAKHUS OG OMKRING LYSTBÅDEHAVNEN
FUNKTIONER
RESTAURANTER, BUTIKKER, TANKSTATIONER,
KONTORLOKALER, PARKERING
FUNKTIONER
RESTAURANTER, BUTIKKER, UDENDØRSSCENE, TUSITINFORMATION, UDSTILLINGSBYGNING,
KLUBHUS OG FACILITETER VED SEJKLUB
I NORD NYOPFØRT BYGGERI OG PLADSER, SOM
ADGANG TIL VANDET FRA GÅGADEN. I SYD MERE
UORGANISERET STRUKTUR, DER DANNER KANT
MELLEM BY OG VAND
FLERE HISTORISKE BYGNINGER OMKRING DEN
CENTRALE DEL, NYOPFØRT UDSTILLINGSHUS VED
DEN MIDTERSTE DEL
BORGERE DER SØGER LEISURE FUNKTIONER SAMT
DAGLIGDAGSBRUG
FUNKTIONER
FORBINDELSER
I SYD OVERLAP MED B OG D, SVAG FORBINDELSE TIL
F. I NORD LIGGER OMRÅDET ISOLERET
FORBINDELSER
OMRÅDERNE LIGGER ISOLERET FRA HINANDEN, DE
TO SYDLIGE OMRÅDER FORBINDES AF LYSTBÅDEPLADSER
E
STRUER
E
HALS
E
GJØL
BESKRIVELSE
KONCENTRATION AF RESTAURANTER OG
TURISTORIENTEREDE BUTIKKER, DER FUNGERER SOM
MODTAGER MILJØ FOR LYSTSEJLERE
BESKRIVELSE
KONCENTRATION AF RESTAURANTER OG
TURISTORIENTEREDE BUTIKKER
BESKRIVELSE
CAFÉ MED UDSTILLING OG TILHØRENDE
UDEAREALER, PROMENADE LANGS MOLE MOD
INDSEJLING
FUNKTIONER
TURISTINFORMATION (SKILTNING), BADEFACILITETER,
KLUBLOKALER, SELSKABSLOKALER, RESTAURANT,
ISBOD, SØSPEJDERKLUBHUS
FUNKTIONER
RESTAURANTER, BUTIKKER, BODER, UDENDØRSSCENER, TUSITINFORMATIONER (PÅ SKRIFT)
FUNKTIONER
CAFÉ TIL KULTURARRANGEMENTER OG NATUR
FORMIDLING, PARKERING, BÅDPLADSER, BEDDING,
PICNICOMRÅDE, LEGEPLADS, FISKEBASSIN, BADEBRO
VED FJORDEN
SAMMENHÆNGENDE SADDELTAGSHUSE I
SORTMALET TRÆBEKLÆDNING, STOR KONTAKT TIL
LYSTBÅDEHAVN, BELIGGENDE I GRØNT OMRÅDE
NYERE BYGGERIER, STOR KONTAKT TIL
LYSTBÅDEHAVN, GADEPLAN PRÆGET AF SKILTE OG
UDSTILLINGER
NYOPFØRT CAFÉMILJØ, MINDRE INTIME UDEMILJØER
(ÅBNE OG AFSKÆRMEDE), NÆR KONTAKT TIL VANDET,
GENNEMGÅENDE RØD/HVID MALEDE TRÆBEKLÆDNINGER
PRIMÆRT RETTET MOD LYSTSEJLERE, MEN ÅBENT
FOR ALLE LANGS PROMENADEN LANGS VANDET
FUNKTIONER
TURISTER OG BORGERE MØDES HER OMKRING
ISKIOSK/CAFÉ OG KULTURARRANGEMENTER AF MERE
LOKAL KARAKTÉR
FORBINDELSER
FORBINDELSE TIL OMRÅDER B OG F
FORBINDELSER
DIREKTE FORBINDELSE TIL MIDTBYEN IGENNEM
HAVNEGADE, OVERLAP MED F OG SVAG
FORBINDELSE TIL D
FORBINDELSER
DIREKTE FORBINDELSE TIL HOVEDGADEN OG
OMRÅDE C, SVAGERE FORBINDELSE TIL OMRÅDER A
OG B
E
HANDBJERG
E
LEMVIG
BESKRIVELSE
NYOPFØRTE FACILITETER INDEHOLDENDE
RESTAURANT/CAFÉ OG FACILITER FOR LYSTSEJLERE. I
NORD BADEFACILITETER FOR VINTERBADERE
BESKRIVELSE
SPREDTE OMDANNELSER PÅ HAVNEN MED FOKUS PÅ
LEISURE OG OPLEVELSE
FUNKTIONER
RESTAURANT/CAFÉ, ISKIOSK OG BADEFACILITETER TIL
LYSTSEJLERE OG VINTERBADERE, PARKERING
FUNKTIONER
RESTAURANT, SKATERBANE, BUTIK, SEJLKLUB,
PARKERING
NYOPFØRTE BYGGERIER I GRÅ BEKLÆDNING MED
TERRASSER OG KAJANLÆG I VEJRBESTANDIGT TRÆ.
BELIGGENDE SOM Ø-HAVN UDE I FJORDEN MED VAND
PÅ ALLE SIDER
NYOPFØRTE BYGNINGER I SORTMALET TRÆ TIL
SEJLKLUBFACILITETER, BUTIK OG RESTAURANT.
LEGEREDSKABER OG OPHOLDSZONER PÅ UDEAREALER. NYANLAGT LANDSKABELIG SKATERPARK
TURISTER OG BORGERE MED LYSTBÅDE, MEN OGSÅ
BESØGT I FORBINDELSE MED RESTAURANT/CA´FÉ OG
NATUROPLEVELSER
TURISTER SÅVEL SOM LOKALE I FLERE ALDERSGRUPPER
FORBINDELSER
HAVNEN LIGGER UD FOR KYSTEN SOM Ø-HAVN, DE
TO DELOMRÅDER FORBINDES AF LYSTBÅDEPLADSER
FORBINDELSER
UDFØRT SOM NEDSLAG FLERE STEDER PÅ HAVNEN,
CENTRALE DELE PLACERET MELLEM INDUSTRIAREALER (D)
57
F
F
THISTED
F
NYKØBING
BESKRIVELSE
MOD FJORDEN I VEST
BESKRIVELSE
ENKLAVE AF PRIVATBOLIGER MED PRIVATE GÅRDRUM
OG PRIVATISEREDE KAJAREALER
FUNKTIONER
DAGLIVARER, KONTORERHVERV, BEHANDLER HUS,
RESTAURANT
FUNKTIONER
PRIVATE BOLIGER
NYOPFØRTE BYGGERIER MED AFSÆT I KLASSISKE
MARITIME PAKHUSE. PLACERET MARKANT VED
INDGANGEN TIL BYEN
NYOPFØRT ETAGEBYGGERI MED PRIVAT KARAKTÉR,
AFSKÅRET FRA DE OMKRINGLIGGENDE BYER
KONTORANSATTE SAMT ALMENE BORGERE
BEBOERE I OMRÅDET
FORBINDELSER
I FORBINDELSE MED OMRÅDE E OG A
FORBINDELSER
SVAG FORBINDELSE TIL OMRÅDE A OG TILSTØDENDE
GRØNT AREAL. STOR BERØRINGSFLADE MED
FJORDEN
F
F
DE NYE BYOMRÅDER
Områderne er opstået på tidligere industrihavne (område D), primært som boliger og
kontorerhverv. Områderne opføres i stil med
andre nye bolig- og kontorområder i byerne
med større eller mindre relation til det maritime i funktion og udtryk. De nye byggerier
placeres bynært og orienteres mod vandet
med fjorden som kulisse. Områderne relaterer sig således til byernes eksisterende strukturer af bolig- og kontorbyggerier. Områderne har ingen eller lille forbindelse på tværs af
fjorden.
58
STRUER
HALS
BESKRIVELSE
MOD FJORDEN I VEST. NYOPFØRTE KONTORBYGGERIER I ØSTLIGE OMRÅDER
BESKRIVELSE
MOD FJORDEN I VEST
FUNKTIONER
PRIVATBOLIGER VED FJORDEN MED PRIVAT
PARKERING OG PRIVATISEREDE KAJAREALER.
KONTORBYGGERI
FUNKTIONER
BOLIG OG PARKERING SAMT BAGGÅRDE FOR
RESTAURANTER OG BUTIKKER I E
ENSARTETEDE RÆKKEHUSBEBYGGELSE BEKLÆDT
MED SORTMALET TRÆ, UDEOMRÅDER AF PRIVAT
KARAKTÉR. ØSTLIGT BYGGERI HAR TRÆBRO MOD
FJORDEN
ARKITEKTUR MED EKSPLICITTE MARITIME REFERENCER, LILLE SKALA OG PRIVATISEREDE RUM
PRIVATE BEBOERE OG KONTORANSATTE, SAMT
ENKELTE KUNDEHENVENDTE FUNKTIONER (EKS.
TANDLÆGECENTER)
PRIVATE BEBOERE SAMT ANSATTE PÅ RESTAURANTERNE
FORBINDELSER
LIGGER ISOLERET I VESTLIG DEL AF HAVNEN, HAR
SVAG FORBINDELSE TIL B OVER VANDET. ØSTLIGE
OMRÅDER HAR KONTAKT TIL MIDTBY
FORBINDELSER
OVERLAP MED E
F
LEMVIG
BESKRIVELSE
MOD FJORDEN
FUNKTIONER
REN BOLIGFUNKTION, PARKERING
NYOPFØRT BYGGERI ORIENTEREDE MOD SEMIÅBNE
GÅRDRUM TÆT VED HAVNEPROMENADE
PRIVATE BEBOERE
FORBINDELSER
MED SVAG FORBINDELSE TIL OMRÅDE E
59
V
V
VANDET
Vandet opfattes i dette projekt som et varieret og komplekst system, med særegne
kvaliteter og potentialer i de enkelte havne,
hvilket derfor også får betydning for omdannelsesprojekter og brug af vandet i byerne.
Havnens geografiske placering har derfor
betydning for vind og strømforhold og dermed også mulighederne for blandt andet
vandsportsaktiviteter. Dyrkning af muslinger, tang, hummere og østers kræver andre
betingelser i forhold til strøm og vanddybde.
Også andre dele af naturen som fuglelivet er
betinget af dette. Lave vanddybder kan altså
i nogle tilfælde være en fordel for naturen
omkring havnene, men en begrænsning for
vandsport og godstransport.
Havnens placering har flere steder betydning
for oplevelsen af vandet. Havne placeret på
landskabelige yderpunkter, som Gjøl, har
vand på tre sider og er dermed også mere
udsatte for vind, strøm og passerende skibstrafik men kan dermed også fordre en større
kontakt til fjorden. Havne placeret i vige, som
Lemvig, giver større fokus på kysten og det
omkringliggende landskab. De mere beskyttede forhold giver muligheder for eksempelvis vandsportsaktiviteter.
60
HJARBÆK
V
SKIVE
BESKRIVELSE
HAVNEN LIGGER I HJARBÆK FJORD KOBLET IGENNEM
FLERE SUND OG MINDRE BREDNINGER TIL
LIMFJORDENS STORE BREDNINGER. VANDET ER
DERFOR ROLIGT I FORHOLD TIL BØLGER OG STRØM
BESKRIVELSE
HAVNEN BESTÅR AF EN SØSPORTSHAVN MOD NORD,
EN TRAFIKHAVN MIDTFOR OG EN FISKERIHAVN MED
VÆRFT I SYD. TRAFIKHAVNEN ER AKTIV OG HAR HAFT
FREMGANG SIDEN 2008.
FUNKTIONER
SEJLENDE KULTURARV (SJÆGTELAUGET),
LYSTFISKERI
FUNKTIONER
RONING, LYSTFISKERI, NATUROMRÅDE VED KARUP Å,
VÆRFT OG BÅDBYGGERI
KYSTEN ER KARAKTERISERET AF BOLVÆRK AF
KAMPESTEN OG HAVNEN OMSLUTTES AF SKOV OG
ENGLANDSKABER. LANDSKABET DANNER EN KLØFT
OMKRING VEJEN TIL HAVNEN
KYSTEN HAR KARAKTÉR AF STRAND NORD FOR
HAVNEN OG ENGLANDSKAB MOD SYD VED KARUP Å,
HVOR DER ER SÆRLIGT LAVVANDET OG ET RIGT
FUGLELIV. SELVE HAVNEN BESTÅR AF TRE BASSINER
BADEGÆSTER, SJÆGTESEJLERE, NATURINTERESSEREDE
INDUSTRIARBEJDERE, LOKALE FRITIDSSEJLERE OG
ROERE, GÆSTESEJLERE, BADEGÆSTER,
NATURINTERESSEREDE, BÅDEBYGGERE
FORBINDELSER
PLACERET I HJARBÆK FJORD MED FORBINDELSE TIL
SKIVE FJORD IGENNEM LOVNS BREDNING. AFSIDES
FRA LIMFJORDENS STORE BREDNINGER
FORBINDELSER
HAVNEN BEFINDER SIG I BUNDEN AF SKIVE FJORD,
DER IGENNEM HVALPSUND OG RISGÅRDE BREDNING
ER FORBUNDET TIL DEN ÅBNE FJORD. FORBINDELSE
TIL HJARBÆK IGENNEM LOVNS BREDNING
V
V
NYKØBING
GJØL
BESKRIVELSE
HAVNEN LIGGER PLACERET I BUNDEN AF EN BUGT
HVOR BUGT OG DÆKMOLER BESKYTTER MOD
STRØM OG BØLGER FRA FJORDEN
BESKRIVELSE
HVILKET MEDFØRER EN DEL GODSTRAFIK. HAVNEN
BESTÅR AF ÉT ENKELT BASSIN UDELUKKENDE FOR
FRITIDSSEJLADS
FUNKTIONER
LYSTSEJLADS, KAJAKSEJLADS, MUSLINGEDYRKNING
(VED DANSK SKALDYRSCENTER), ERHVERVSFISKERI
FUNKTIONER
FRITIDSSEJLADS, KAJAKSEJLADS OG RONING,
LYSTFISKERI, BADEBROER
HAVNEN BESTÅR AF FLERE BASSINER TIL HENHOLDSVIST ERHVERVSFISKERE, TIDLIGERE GODSHAVN SAMT
LYSTSEJLERE. DYBDEN VED NÆRLIGGENDE
SALLINGSUND MULIGGØR DYKKERPARK
HAVNEN LIGGER PLACERET I ET YDERPUNKT I
LANDSKABET OG HAR DERFOR VAND PÅ TRE SIDER
MED UDSIGT OVER FJORDENS VIDDER
ERHVERVSFISKERE, FORSKERE
(DYRKNINGSEKSPERIMENTER), DYKNING
(SALLINGSUND)
BADEGÆSTER, NATURINTERESSEREDE
FORBINDELSER
HAVNEN LIGGER ISOLERET FRA DEN ÅBNE FJORD VED
MØDET MELLEM LIVØ BREDNING OG SALLINGSUND
FORBINDELSER
PLACERET VED SEJLRENDEN IGENNEM LIMFJORDEN
MED FORBINDELSE TIL AALBORG I ØST OG DEN
VESTLIGE LIMFJORD I VEST GENNEM AGGERSUND
V
THISTED
V
HALS
V
LEMVIG
BESKRIVELSE
HAVNEN ER PLACERET MIDT FOR THISTED BREDNING
OG OMSLUTTER TO STØRRE BASSINER MED ENKELT
INDSEJLING MOD BREDNINGEN
BESKRIVELSE
HAVNEN LIGGER VED INDSEJLINGEN FRA KATTEGAT
OG PASSERES AF SEJLRENDEN FOR GODSTRANSPORT TIL BLANDT ANDET AALBORG HAVN
BESKRIVELSE
HAVNEN LIGGER I BUNDEN AF LEM VIG, HVOR
LANDSKABET OMKRING HÆVER BYEN I EN
TRAGT-FORM MOD VANDET
FUNKTIONER
RONING, SEJLENDE KULTURARV (SKONNERTEN
JYLLAND), KABELBANE ØST FOR HAVNEN
FUNKTIONER
KAJAKSEJLADS, FÆRGEFART, LYSTFISKERI, VÆRFT
FUNKTIONER
LYSTFISKERI, ERHVERVSFISKERI, VÆRFT
KYSTEN ER KARAKTERISERET VED HÅRDE
INDUSTRIKAJAREALER PRIMÆRT MOD ØST OG MIDT
FOR HAVNEN. HAVNEN OMSLUTTER OMRÅDET,
HVILKET SKABER ROLIGE BASSINER
KYSTEN ER KARAKTERISERET VED ET MØDE MELLEM
HAVKYSTEN VED KATTEGAT MOD ØST OG FJORDENS
KYST MOD VEST. HAVNEN LIGGER TÆT VED EGENSE
HAVN PÅ MODSATTE SIDE
LANDSKABET OMKRING BYEN DANNER EN
TRAGTFORM MOD VANDET, HAVNEN BUGTER SIG 180
GRADER, HVILKET GIVER KIG PÅ TVÆRS AF VANDET
TIL FORSKELLIGE HAVNEOMRÅDER
LOKALE FRITIDSSEJLERE, GÆSTESEJLERE, WAKE
BOARD SURFERE (ØST FOR HAVNEN)
LYSTFISKERE
LYSTFISKERE, ERHVERVSFISKERE
FORBINDELSER
PLACERET VED THISTED BREDNING I DEN
NORD-VESTLIGE DEL AF LIMFJORDEN. BREDNINGEN
ER AFGRÆNSET AF DEN NORLIGE DEL AF MORS
FORBINDELSER
PLACERET VED INDSEJLINGEN TIL LIMFJORDEN MED
FORBINDELSE TIL DE VESTLIGTLIGGENDE DELE
IGENNEM AALBORG OG AGGERSUND
FORBINDELSER
HAVNEN ER PLACERET I DEN VESTLIGSTE DEL AF
LIMFJORDEN MED FORBINDELSE TIL NISSUM BREDNING OG DE ØSTLIGE EGNE IGENNEM ODDESUND.
TÆT VED INDSEJLING FRA NORDSØEN
V
V
V
STRUER
HANDBJERG
LØGSTØR
BESKRIVELSE
HAVNEN INDEHOLDER LIMFJORDENS STØRSTE
LYSTBÅDEHAVN OG ER DESUDEN KARAKTERISERET
VED ET STORT INDUSTIOMRÅDE FOR STRUER OG
HOLSTEBRO KOMMUNER
BESKRIVELSE
HAVNEN ER PLACERET I DEN SYDLIGSTE DEL AF VENØ
BUGT. HAVNEN ER UDFORMET SOM EN Ø-HAVN, DER
ER FORBUNDET TIL FASTLAND VIA EN DÆMNING
BESKRIVELSE
HVILKET MEDFØRER EN DEL GODSTRAFIK. DEN 115
METER LANGE KANALHAVN ER POPULÆR BLANDT
LYSTSEJLERE
FUNKTIONER
RONING, SØSPEJDERE, SEJLENDE KULTURARV
(SKONNERTEN MARILYN ANNE)
FUNKTIONER
LYSTSEJLADS, VINTERBADEKLUB, BADESTRAND
FUNKTIONER
KAJAKSEJLADS, TURBÅDSSEJLADS, ROBÅDSSEJLADS
PÅ KANALEN, LYSTFISKERI, NATURFORMIDLING,
VÆRFT, SEJLENDE KULTURARV
KANTEN DOMINERES MOD ØST AF EN STOR
INDUSTRIHAVN OG DÆMNING MELLEM STRUER BUGT
OG KILEN, HVORPÅ DER GÅR EN VEJFORBINDELSE
MELLEM STRUER OG BREMDAHL
Ø-HAVNENS UDFORMNING GIVER KONTAKT TIL
VANDET HELE VEJEN RUNDT OM HAVNEN SAMT
UDSIGT OVER FJORDENS ÅBNE VIDDER. ØHAVNEN
INDEHOLDER OGSÅ Ø MED BADESTRAND
KYSTEN ER KARAKTERISERET VED HÅRDE
INDUSTRIKAJAREALER MOD ØST, BÅDEBROER MIDT
FOR BYEN OG LANDSKABELIGE KANTER VED KANALEN
MOD VEST. STRAND OG BADEBRO ER NORD FOR KANAL
SØSPEJDERE
BADEGÆSTER, NATURINTERESSEREDE, BADEGÆSTER
BADEGÆSTER, NATURINTERESSEREDE
FORBINDELSER
HAVNEN ER PLACERET I BUNDEN AF VENØ BUGT TÆT
VED ODDESUND DER DELER KÅS BREDNING OG
NISSUM BREDNING I DEN VESTLIGSTE DEL AF
LIMFJORDEN
FORBINDELSER
HAVNEN ER PLACERET TÆT VED STRUER HAVN OG
OG HAR FORBINDELSE TIL DEN ÅBNE FJORD IGENNEM
VENØ BUGT
FORBINDELSER
PLACERET MED LØGSTØR BREDNING I DEN VESTLIGE
DEL AF LIMFJORDEN OG AGGERSUND, DER
MARKERER INDGANGEN TIL DEN ØSTLIGE LIMFJORD
61
M
MELLEMRUM
Mellemrum er områder imellem de øvrige
definerede områder. Mellemrummene har
karaktér af overskudslandskaber uden egentlig funktion og planlægning. Områderne kan
i nogle tilfælde danne barriere imellem by
og vand eller imellem enkelte delområder
på havnene. Mellemrummene kan også ses
som interventionsrum, der hvor der er mulighed for at skabe nye rum og forbindelser på
havnene eller i nogle tilfælde også bygningskroppe. Arealerne bærer præg af ikke at være
vedligeholdt i forhold til belægning, beplantning og gadeinventar. Arealerne er karakteriseret ved mangel på ejerskab og tilknytning
til havnenes brugere. Områderne benyttes i
nogle tilfælde til mere eller mindre organiseret parkering og opbevaring af materiel.
62
GJØL
HJARBÆK
STRUER
THISTED
SKIVE
HANDBJERG
LEMVIG
LØGSTØR
HALS
NYKØBING
63
Opsamling
Analyserne ovenfor er baseret på Bunschotens metode, men er videreudviklet og tilpasset til Limfjorden. Den nye metode er
anvendt på de 10 udvalgte havne, men vil
kunne bruges til analyse af alle havne i Limfjorden og på denne måde vil hver enkelt
områdetypologi blive kvalificeret yderligere.
Metoden skal ses som en sammenfatning af
forskellige undersøgelser og analyser foretaget på havne, heriblandt videoetnografiske
undersøgelser, kartografiske analyser, fænomenologiske analyser på stedet og andre
byplanfaglige analysemetoder. Formidlingsmæssigt kan metoden dermed sammenstille
både fysiske og brugerorienterede analyser.
Anvendt på de 10 udvalgte havne, har metoden vist, at havnene med en hvis præcision kan underinddeles i komponenter, eller
gennemgående havnetypologier på tværs af
Limfjordshavnene. Dermed er det ikke sagt,
at disse havneområder er nøjagtig ens, men
at de bærer fællestræk i form og funktion.
Dette kan danne forbindelse og udgangspunkt for fælles designopgaver på tværs af
kommuner i Limfjordsområdet. Samtidig
kan det skabe en kategorisering og overblik
i et videre samarbejde omkring omdannelse
og udvikling af Limfjordshavnene i en fælles
forståelse af havnenes bestanddele. Kortene
kan også være med til at lokalisere og kvalificere det, der kaldes ’Mellemrum’ på kortene.
Mellemrummene er altså zoner, der opstår
imellem typologierne og på den måde træder
frem som potentielle sammenbindende rum
imellem områder på havnen. Rummene kan
have forskellige potentialer alt efter hvilke
områdetypologier de møder og kan opstå på
tværs af havnen, imellem to eller flere områder eller imellem havn og by.
Områderne er således i disse analyser opdelt
i syv områdetypologier foruden de omtalte
mellemrum. Følgende stiller korte spørgsmål
til det videre arbejde med områderne, herunder deres form, funktion og sammenhæng på
tværs af Limfjorden.
De Uplanlagte Overskudslandskaber (A) er
funktionslandskaber og tjener et særligt formål på havnen som opbevaringsarealer for
bådudstyr og andet materiel. Denne funktion
er dog primært nødvendig i vinterhalvåret,
når bådene er på land. Kunne disse områder
tjene andre, mere midlertidige formål i sommerhalvåret, når der er mange besøgende på
havnene? Kan disse ofte afsidesliggende og
isolerede områder kobles tættere til ruter på
havnene?
De Intime Skurmiljøer (B) indeholder i mange
tilfælde et særegent liv og en særlig atmo-
64
sfære. Samtidig har skurmiljøerne et selvbyggerpræg og ligger som autentiske miljøer
på havnene. Kan områdernes lille skala og
nære miljøer videreføres i nye bebyggelser?
Er det muligt at bevare brugernes privathed
og samtidig åbne områderne mere?
Havnenes Kulturarvsmiljøer (C) består af
både bebyggelser og historiske både og
skibe. Disse områder har forskellige betydninger for havnene alt efter hvilken geografisk placering de har og hvilke funktioner de
opfylder. Kan disse områder forbindes på
tværs af Limfjorden i tematiserede ruter? Vil
en videre kvalificering af kategorien på de
resterende Limfjordshavne styrke sådanne
ruter? Kan flere sammenhænge identificeres
igennem historiske analyser af områdernes
samhørighed?
Industrierne (D) er de tidligere industriområder, der allerede er under omdannelse flere
steder. Nedlukninger af de resterende industrihavne kan være nært forestående hvis
ikke der investeres massivt i uddybninger og
andre tekniske forudsætninger for modtagelse af stadig større skibe. Områderne danner
mange steder stadig barriere mellem byen
og vandet og optager store dele af byernes
kystlinjer. I fald at der ikke findes finansiering til industrihavnenes videre drift: Hvilken
værdi repræsenterer områderne for byerne,
hvis de anvendes til andre formål? Hvordan
gentænkes og videreføres industrihavnenes
skala (blandt andet de høje siloer) og områdernes materialitet i nye fortællinger på
havnene? Hvordan bibeholdes områdernes
tilknytning til vandet?
Ankomstområderne (E) fungerer som modtagelsesområder fra både land- og vandsiden. Områdetypologien findes på alle havene
og besøges blandt andet af lystsejlere, der vil
besøge flere af disse områder på gennemrejse igennem Limfjorden. Er det muligt at
skabe fælles udtryk for disse ankomstområder? Hvordan kan områderne i højere grad
fungere som ’byport’ for sejlere fra vandsiden
og for havnens muligheder for besøgende fra
landsiden? Hvordan kobles disse områder i
den forbindelse til de omkringliggende havnetypologier, byernes centrum og mulighederne i oplandet?
De Nye Byområder (F) indeholder typisk boligfunktioner og kontorerhverv. Områderne
bygger videre på andre områder i byen i form
og funktion. Dermed er fjordens vande for
disse områder i høj grad en kulisse og områderne erstatter tidligere industriområder, der
havde en mere klar relation til vandet og for
disse var den geografiske placering en nød-
vendighed. Hvordan designes disse nye områder med en stærkere kobling til Limfjorden
og udnyttelse af vandets potentialer? Hvilke
funktioner kan indtænkes i områderne, der
kan medvirke til denne kobling til fjorden?
En vigtig pointe i denne analyse er også at
identificere vandet som noget forskelligartet, med særegne potentialer i mødet med
kysten i hver havn. Vandet (V) har indlejrede
potentialer i udviklingen af havnene og er i
hver havn betinget af naturlige og menneskeskabte forhold som vind, strøm, vanddybder og biologiske forhold. Hvordan kan vandets ressourcer i højere grad blive indtænkt
i planer for havneomdannelser og hvordan
kan disse tiltag bygge på vandets specifikke
egenskaber i hver havn? Hvordan kan fjord
ens liv og materialer formidles til besøgende
på havnene samt blive en mere integreret del
af byboernes hverdagsliv?
Metoden har altså identificeret havnetypologier i forhold til problemer og potentialer,
fysiske og brugerorienterede forhold. Samtidig fremhæver denne typologisering mellemrummene på havnene - der hvor der kan
skabes nye koblinger og sammenhænge på
havnene. Typologierne kan desuden danne
grundlag for tematiserede ruter og andre
tiltag for sammenhæng i Limfjorden som
destination. Havnetypologierne vil i det kommende arbejde desuden danne baggrund for
designforslag og eksperimenter, der skal undersøge havneområdernes designmæssige
potentialer i fremtidige projekter. Metoden
har derudover diskuteret vandet som noget
diverst og særegent i mødet med kysten.
Vand er ikke bare vand men har et væld af
forskellige kvaliteter og potentialer, hvilket
ligeledes vil blive udforsket i omtalte design
eksperimenter.
65
FORSKNINGSEKSPERIMENTET OM:FORM
- FØRSTE EKSPERIMENTER MED KULTURFÆRGEN OM:FORM
Dette afsnit præsenterer tredje hovedaktivitet, første eksperiment med Kulturfærgen
OM:FORM. Projektet holder til på den tidligere Limfjordsfærge ’Plagen’ og drives af en
frivillig forening. Første eksperiment foregik i juni 2015 og undersøgte skibets potentiale
som ’ambassade’ for Limfjordsområdet placeret centralt på Aalborg havnefront. Projektet sammenbragte brugere og aktører på tværs af geografi, generation og kunstformer
og på denne måde undersøgte projektet færgens potentiale som sammenbindende element.
Projektet ’OM:FORM’ tager udgangspunkt
i den tidligere Limfjordsfærge ’Plagen’, fra
den legendariske overfart ’Pinen-Plagen’
mellem Salling og Mors. Færgen ’Plagen’ er
en klassisk dansk ø- og genvejsfærge. Som så
mange andre af de gamle limfjordsfærger er
den bygget af træ på Søren Larsen og Sønners Skibsværft i Nykøbing Mors. ’Plagen’
blev indsat på den legendariske overfart mellem ’Pinen’ og ’Plagen’ på Sallingsund i 1958.
’Pinen og Plagen’ er taget efter stednavnene
på områderne omkring færgelejerne på
henholdsvis Salling og Mors og var næst efter Storebæltsforbindelsen Danmarks mest
kendte færgeoverfart. Efter Sallingsundbroen etablerede en fast forbindelse mellem
Mors og Salling i 1978, blev de daværende
fem aktive færger overflødige og blev forflyttet til andre overfarter. ’Plagen’ blev reservefærge i Limfjorden indtil den i 1980 blev indsat i fast rutefart på Feggesund-overfarten,
mellem nordspidsen af Mors og Thy, her under navnet ”M/F Sallingsund”. Indtil november 2012 sejlede færgen på Feggesund, hvor
den blev afløst af en ny stålfærge.
Efter færgens sidste sejltur den 18. november
2012 blev den ombygget og renoveret på Agger Værft i Vestjylland. Den gamle motor, der
efter et langt liv på fjorden var udtjent, blev
afmonteret, og skroget blev renoveret. Derudover blev der bygget ny konstruktion på
66
dækket inden færgen blev sejlet til Aalborg
25. maj 2013.
Foreningen ’Kulturfærgen OM:FORM’s sigte
er at transformere den tidligere Limfjordsfærge ’Plagen’ til mobil ramme om Limfjords
kultur og brugen af vandet i fjordbyerne.
Igennem forskningseksperimentet afsøges
rammens potentialer for udveksling imellem
havnene byggende på et tidligere transportmiddels egenskab som sammenbindende
element imellem steder. OM:FORM vil på
hvert enkelt sted fungere som mediator
imellem stedet og vandet, og her inddrage
stedets potentialer igennem eksperimenter
under temaerne ’Dyrk fjorden’, ’Brug fjorden’
og ’Mærk fjorden’. Temaerne udforsker, hvordan vandet igen kan få betydning i byboernes dagligdag og på den måde blive en vigtig
komponent i stedsudviklingen omkring Limfjorden. Det stedsspecifikke ses eksempelvis
i temaet ’Brug fjorden’, hvor lokale fjord- og
havnematerialer fra hvert sted anvendes i
workshops, der frembringer produkter og
kunstinstallationer sammen med stedets
beboere og besøgende. Det producerede inkorporeres til dels i en sejlende udstilling, der
tages med videre mens andre dele efterlades
på kajen som aftryk fra besøget. ’Plagen’ indlejres således i en stedsforståelse, der tager
udgangspunkt i, at steder produceres af fysiske såvel som humane aktører og udgøres af
statiske såvel som mobile fysiske rammer (se
Cresswell 2004).
Projektet tager udgangspunkt i færgens
potentiale som sammenbindende og genkendeligt element i Limfjorden. I projektet
omformes færgen til ramme om mødet med
Limfjorden som sammenbindende kraft i
Limfjordsregionen.
Limfjordsambassade
Et konkret eksempel er det toårige projekt
’OM:FORM Limfjorden’, der udføres i regi af
foreningen Kulturfærgen OM:FORM, men
med videngrundlag og efterfølgende analyse
og vidensdokumentation i nærværende Ph.d.
projekt. I dette toårige projekt fungerede
færgen i sommeren 2014 som kulturel ambassade for hele regionen ved havnefronten i
Aalborg igennem en række kulturelle events,
der samler aktører fra hele Limfjordsområdet.
Arrangementerne foregik under Aalborg Regatta, en årlig havnefest på havnefronten i
Aalborg. Her indgik Kulturfærgen OM:FORM
som ’lille scene’, som et nyt forsøg på at introducere en intim, alternativ ramme om
events på havnen. Arrangementerne løb i
perioden 17. - 22. juni og formålet var her, at
samle kulturaktører fra hele regionen på skibet og på denne måde præsentere fjordens
mangfoldighed og muligheder på et centralt,
urbant område ved fjorden, hvor flere tusinde mennesker kunne få indtryk af, hvad fjord
en byder på og herved inspirere borgere i den
østlige del af Limfjorden til at besøge steder
i den vestlige del og på denne måde være
med til at skabe større mobilitet i regionen.
På de følgende sider er konceptet udfoldet
på et kort, hvor aktør og geografisk lokation
Historien og Pinen og Plagen
Det er ikke muligt at bestemme, hvor gammelt færgestedet ved Pinen og Plagen er,
men i mange hundrede år har færgestedet
udgjort en vigtig forbindelse mellem Viborg
i syd og Thy i nord. Overfarten blev placeret på et smalt sted med meget strøm, så is
ikke voldte store problemer om vinteren. Her
kunne kvægavlere på Sydmors komme sydpå
til de store markeder omkring Viborg (Andersen 1974). Overfarten foregik først i primitive
både af udhuggede træstammer og senere
i rofærger, hvor folk måtte sidde tæt sammen på en farefuld tur over fjorden – en tur,
der må have været en pine og en plage. Hver
side havde en kro og krofatter var stærkt involveret i overfarten. Derfor indstillede han
tit og ofte færgefarten, så passagerer måtte
udholde den pine og plage det var at overnatte på de dårlige kroer. I 1873 fik overfarten en dampfærge, der var mere moderne
og komfortabel. Samtidig flyttede man overfarten fra det historiske overfartssted til en
forbindelse mellem Glyngøre og Nykøbing
øst for Sallingsund. Her kom snart efter en
jernbane, så datidens foretrukne transportmiddel kunne fragtes over sundet. Dog fik de
Danske Statsbaner (DSB), der drev færgerne,
problemer med den stigende bilisme – her
kunne bilister let vente i timevis, da passagertog og godstog havde fortrinsret. Oven i
det skulle man dengang betale ikke mindre
end 23,50 kr. for at komme over. ’Pinen og
Plagen’-overfarten lå øde hen indtil 1923,
da Motorfolkets Færge genoptog færgedriften på dette sted – her med bilfærger som
konkurrent til DSB. Selskabet blev startet
af lokale ildsjæle, hvis utilfredshed med den
lange ventetid for bilister ved DSB’s færger
havde fået dem til at starte deres eget færgeselskab. Næstefter Storebælt forbindelsen
var overfarten den mest brugte i Danmark
og helt sikkert den mest legendariske (Skive
Kommune 2012). Initiativet blev en kæmpe
succes, og frem til 1978, da Sallingsundbroen
blev indviet og bilister fik fast forbindelse til
Mors, sejlede de fem søstre Pinen, Plagen,
Sallingsund, Gammelør og Legind Bjerge i
fast rutefart. Plagen blev, ligesom sine søstre, bygget på Søren Larsen og Sønners
skibsværft i Nykøbing Mors i 1958.
Fortællingerne om disse transportmidler har
haft stor betydning, ikke blot for den legendariske rute Pinen og Plagen, men også for
stedet omkring denne overfart, eksempelvis Pinenhus, mindemonumentet for Pinen
og Plagen og løbeklubben Pinen og Plagen.
Færgefarten har desuden også givet afsmitning på dansk kultur, blandt andet i Steen
Steensen Blichers digt ”Kjærlighed i Pinen”
og er inkluderet i Gyldendals leksikon (Gyldendal 2012).
Øverst: Søsterfærger på stribe ved ’Plagen’
Midt: Færgerne sejler i pendulfart mens
Sallingsundbroen er under opførelse (foto øverst
og midt: Morsø Lokalarkiv)
Nederst: Mindesten over Pinen og Plagen ved
færgelejet i dag
er angivet. Som det ses var arrangementerne
særligt fokuseret omkring kystlandskabet
igennem fotoudstillinger, installationskunst,
workshops, billedkunst og i de musiske indslag. Der var desuden flere tiltag under temaet ’Smag på fjorden’, der gav smagsprøver på
lokale råvarer og restaurationer.
I år to skal færgen ud i fjorden; til Aalborg
havnefront, Løgstør og afslutningsvist Nykøbing. På turen udforskes fjordens betydning
for byerne og igennem workshops, seminarer og udstillinger inddrages borgere i muligheder for at dyrke i fjorden, for at bruge
fjordens materialer som næring og redskaber
i hverdagen og i udvikling af nye flydende opholdslandskabet på vandet. På denne måde
søges det at koble byernes borgere tættere
til Limfjorden.
Forskningseksperimentet OM:FORM
67
En samlet Limfjord
Kortet viser konceptet om at samle Limfjorden i en ’ambassade’ tankegang. Konceptet
er udfoldet på et kort, hvor aktører og deres
geografiske lokation er angivet. Arrangementerne var som beskrevet særligt fokuseret omkring kystlandskabet igennem fotoudstillinger, installationskunst, workshops,
billedkunst og i de musiske indslag. Desuden
var fjordens råvarer præsenteret igennem temaet ’Smag på fjorden’, der gav smagsprøver
på lokale råvarer og restaurationer.
EGHOLM FESTIVAL
FESTIVALFORENING PÅ LIMFJORDSØEN EGHOLM
WORKSHOP MED PRODUKTION AF TING TIL FESTIVALEN
OG AFHOLDELSE AF KONCERTER
MIKAEL K OG KLONDYK
BAND
SANGE OM PERSONER OG STEDER I LIMFJORD
LAND-SHAPE
REGIONALT LAND ART PROJEKT
KICK-OFF MØDE FOR PROJEKTET, PECHA-KUCHA PRÆSENTATION
OG UDSTILLING AF MATERIALEPRØVER FRA KYSTLANDSKABER
VED LIMFJORDEN
S
M
S
GUNN W JENSEN
SØ
BILLEDKUNSTER
UDSTILLING AF KYSTLANDSKABER OMKRING THY VED
VESTERHAVET OG LIMFJORDEN,
BLANDT ANDET SURFERKULTURER
F
M
HE
HANS HENRIKSEN
FOTOGRAF
FOTOUDSTILLING AF LIMFJORDENS KYSTLANDSKABER
68
BUNKERLOVE
KUNSTNERGRUPPE
LANDARTINSTALLATIONER, WORKSHOPS OG
FOTOUDSTILLING FRA BUNKERLOVE FESTIVAL
KE
DSOMRÅDET
‘PLAGEN’ SOM LIMFJORDSAMBASSADE
RASMUS KLUMP
RESTAURANT
PANDEKAGESMAGNING OG SKATTEJAGT FOR BØRN
VED RASMUS KLUMP RESTAURANTEN I HALS
SMAG PÅ FJORDEN
MUSLINGEKOGESKOLE VED ‘BRANDING LØGSTØR
SANGE FRA FJORDEN
ØMANDSVISER FRA LIMFJORDSMUSEETS 20 MANDS STORE SHANTYKOR
FJORDKUNST
MALERWORKSHOP OG UDSTILLING AF KUNST MED AFSÆT I LIMFJORDEN,
ERUNDER MUSLINGER VED KUNSTNER BIRTHE KJÆRSGAARD
69
Opsamling
Som billeder fra arrangementerne på de følgende sider viser, demonstrerede projektet
blandt andet følgende:
»» Skibet har bred appel og kan drage flere
forskellige aldersgrupper og kulturbrugere - fra børnene, der vil op og ’styre’
skibet, til unge, der bruger tagterrasser og kroge på dækket som hænge ud
steder til den ældre generation, der har
sejlet med færgerne
»» ’Plagen’ kan danne ramme for synergier
mellem aktører på tværs af fag og kunstgrene fra mange dele af Limfjordsområdet og på denne måde skabe et samlingspunkt, der dermed også inspirere
den besøgende til rejser ud i fjordlandet
»» Den maritime kulturarv kan bruges som
inviterende og dragende element, idet
mange, særligt i den nordlige del af Jylland, har et særligt forhold til færgerne
og der dermed knytter sig særlige for
tællinger og fjordkultur til skibende der
dermed vækker nysgerrighed. Kulturarven formidles, men nytænkes og mangfoldiggøres i ombygningen og et varieret indhold.
»» Eksperimentet skabte en atmosfære
af Limfjordsessenser og sanseindtryk
skabt af sammenstilling af blandt andet
fotoudstillinger af Limfjordens kystlandskaber, landskabsinstallationer, Limfjords-Shantikor og Muslingekogeskole i
rammen af en vuggende Limfjordsfærge
»» Eksperimentet afprøvede skibet som
’Plug-in’ element, et pludseligt opstået
miljø, der forbinder kajarealer og vandflade og som vækker interesse i kraft af
besøgets tidsbegrænsning
70
Egholm Festival
71
72
73
DET VIDERE ARBEJDE
- FORELØBIGE KONKLUSIONER
De tre hovedaktiviteter i første år af projektet
har henholdsvist debatteret og idéudviklet
på nuværende strategier for havneomdannelser, analyseret og kategoriseret de udvalgte Limfjordshavne og derved udviklet et
nyt værktøj til brug i havneomdannelsesprojekter og destinationsudvikling og sidst men
ikke mindst eksperimenteret med ’Plagen’
som eksempel på en sammenbindende ramme om kultur i Limfjorden.
Den første aktivitet gav indblik i de havneomdannelsesprojekter der allerede foregår
eller er på vej i havnebyerne. Det blev blandt
andet diskuteret, hvad havnene skal kunne
når industrierne flytter ud og vandet i mindre grad end før er en transportvej? Der blev
også drøftet og idéudviklet på strategier for
sammenhængen mellem by og havn og et
større fokus på at tiltrække havnens nutidige
brugere; borgeren og den besøgende. Et andet tema omhandlede valg af strategier og
hvordan de store byers strategier og erfaringer kan bruges i kontekst af de mindre Limfjordshavne. Desuden var det fremtrædende,
at stedets og fjordens ressourcer er vigtige i
omdannelsen. Dette indebar for eksempel
styrkelse af kulturarven på havnene og en
bedre udnyttelse af de naturlige ressourcer
på stedet. Desuden skal der i højere grad tages hensyn til de sejlende turister, viden om
disses brug af havnene og hvordan havnene i
højere grad kan tilgodese de sejlendes behov.
Ideer for større sammenhæng imellem
Limfjordshavnene og i Limfjorden som destination blev også vendt. Heriblandt blev
en helhedsplan for Limfjorden med ’porte’
ved indsejlingerne diskuteret. I denne sammenhæng udfyldte deltagerne et kort, med
deres på mødet formulerede visioner, ud-
74
specificeret med underpunkter, der kan sikre
visionernes opfyldelse. Dette kort kan bruges
i en videre udvikling af byroller og sammenhængskraft i Limfjorden.
Den anden hovedaktivitet indebar analyser på alle 10 udvalgte Limfjordshavne. Det
udviklede analyseværktøj blev anvendt til
at identificere havnetypologier i forhold til
problemer og potentialer, fysiske og brugerorienterede forhold. Samtidig fremhævede
denne typologisering mellemrummene på
havnene. Typologierne vil i det videre arbejde
danne grundlag for tematiserede ruter og
andre tiltag for sammenhæng i Limfjorden
som destination. Desuden vil typologierne i
det kommende arbejde danne baggrund for
designforslag og eksperimenter, der skal undersøge havneområdernes designmæssige
potentialer i fremtidige projekter. I analysen
blev vandets rolle for udviklingen af havnene
også identificeret - vand er ikke bare vand
men har et væld af forskellige kvaliteter og
potentialer, hvilket ligeledes vil blive udforsket i omtalte designeksperimenter.
De første eksperimenter med Kulturfærgen
OM:FORM viste, at skibet har en bred appel og skaber nysgerrighed, særligt hos de
der har sejlet med færgen. Dette demonstrerer også, at den maritime kulturarv kan
gentænkes og på ny skabe sammenhæng i
Limfjordsområdet. Eksperimentet skabte synergier imellem aktører omkring Limfjorden
på tværs af geografi og kunstgrene. Aktiviteternes omdrejningspunkt var kystlandskaberne omkring Limfjorden og dermed kunne
disse også inspirere besøgende til turer ud
i Limfjordsområdet. Sammenstillingen af
forskellige sanseindtryk af ’Limfjordsessenser’ som dampede muslinger, sømandsviser,
landskabsinstallationer og udstillinger om
Limfjordens kystlandskaber skabte en særlig
atmosfære ombord. Sidst men ikke mindst
afprøvede eksperimentet idéen om et ’PlugIn’ kulturhus, der vækker nysgerrighed i kraft
af sit kortvarige besøg og pludselige opståede miljø omkring skibet, der på flere niveauer
forbandt vand og land. I projektets andet år
skal skibet besøget de tre havnebyer Nykøbing, Løgstør og Aalborg. Her udforskes sammenhængen mellem havnens besøgende og
vandet. Besøgene kobles så vidt muligt på
eksisterende tiltag lokalt, herunder Tall Ships
Races i Aalborg (1. - 4. august), Kunst ved Kanalen i Løgstør (7. - 9. august) og Kulturmødet i Nykøbing på Mors (20. - 22. august).
På baggrund af de tre hovedaktiviteter åbnes
muligheden for at udforske koblinger imellem byen og fjorden i omdannelsesprojekterne. Med afsæt i aktiviteterne og allerede
igangsatte Limfjordsprojekter undersøges
dette inden for tre temaer:
»» Dyrk Fjorden – der konstrueres et flydende dyrkningslandskab, der skal
formidle ’fjorden under overfladen’ og
inspirere fjordbyernes beboere til dyrkning i fjorden
»» Brug Fjorden – fjordens materialer, biologiske såvel som fysiske, kan finde nye
anvendelser i byboernes hverdag; eksempelvis gastronomisk, men også som
brugsobjekter og kulturarv, som gamle
færger, kan danne rammer om nye kulturprojekter i byerne
»» Mærk Fjorden – temaet undersøger
flydende miljøer, der udfordrer krop-
pens forhold til vandet under og over
overfladen i en undersøgelse af byboernes sanselige kontakt til fjorden
Temaerne udforskes igennem forskningseksperimentet OM:FORM i sommerhalvåret
2015, særligt under omtalte tur i august.
I projektets andet år analyseres desuden
havnens brugere, med fokus på turister og
borgeres brug af vandet og der vil som nævnt
blive udforsket nærmere omkring deres brug
af fjorden, blandt andet i forbindelse med
Kulturfærgen OM:FORM. Derudover plan-
lægges undersøgelser med app af turistens
brug af Limfjordshavnene i løbet af sommeren 2015. Der påbegyndes desuden udvikling
af scenarier, bydesign og strategier for de
udvalgte havne og deres havnetypologier og
sammenhænge imellem disse. Dette arbejde
udføres i samarbejde med idégruppen og
studerende ved Aalborg Universitets kreative
uddannelser.
Der vil således i foråret og starten af sommeren pågå en analyse af turister og havnenes øvrige brugere. I sensommeren og
starten af efteråret udføres urbane eksperimenter på Limfjordshavnene med Kulturfær-
Det videre arbejde
gen OM:FORM med efterfølgende evaluering
og erfaringsopsamling. I forbindelse med
denne rundtur i Limfjorden inviteres idégruppens medlemmer ombord og kan her opleve
og komme med input og kommentarer til turens temaer, udstillinger og aktiviteter i relation til omdannelsen af Limfjordshavnene og
udvikling af Limfjorden som samlet fortælling og destination.
Resultaterne af aktiviteterne i år 2 opsamles i
løbet af vinterperioden i årsrapport 2, der vil
blive præsenteret i foråret 2016.
75
Referencer
Andersen, Georg Holch (1974) Rofærge og dampdrift – Færgefart på Sallingsund, Nykøbing Mors: Morsø Bogtrykkeri
Blichfeldt, BS 2009, ’ Innovation and Entrepreneurship in Tourism: The Case of a Danish Caravan Site’ Pasos. Journal of Tourism and Cultural
Heritage, vol 7, nr. 3, s. 36.
Bunschoten, R., Hoshino, T & Binet, H. (2001) Urban Flotsam: Stirring the City, Rotterdam: 010 Publishers
Burns, C. J. and Kahn, A. (2005) Site Matters, Oxon: Routledge
Dansk Skaldyrscenter (2015) De Lokale Dyder, link http://forskning.skaldyrcenter.dk/projekter/skaldyrsprojekter/de-lokale-dyder-2010-2012/,
tilgået 25. november 2014
DR (2012) Limfjordshavne truet på eksistensen, tilgået 10.11.2014, link: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/03/09/123152.htm
DST (2014) SKIB101: Trafikhavnenes skibsanløb, passagerer og godsomsætning efter havn og enhed, link: www.statistikbanken.dk/SKIB101,
tilgået 21.11.14
Feerup, N. (2001) Bredt Samarbejde i Dansk Turisme: En Præsentation of de Regionale Turismeselskaber
(Rønne: Destination Bornholm).
Foucault, Michel (1980) Questions of Geography, Power, Knowledge: Selected Interviews and other Writings (1972-77). New York: Pantheon
Gyldendal (2012) Den store danske – Gyldendals åbne encyklopædi, link: http://www.denstoredanske.dk/Bil,_b%C3%A5d,_fly_m.m./
S%C3%B8fart/F%C3%A6rgefart_og_s%C3%B8fart_generelt/Pinen_og_Plagen
Halkier, H. (2011) Erhvervspolitik mellem det lokale og det globale? Dansk turismepolitik under forandringspres, Økonomi & Politik, 84(4), pp.
11–24.
Halkier (2013) Innovation and Destination Governance in Denmark: Tourism, Policy Networks and Spatial Development, European Planning
Studies, 22(8), pp. 1659–1670.
Hjalager, Anne-Mette 2002 “Repairing Innovation Defectiveness in Tourism”. Tourism Management, 23: 465-474
Hjalager, Anne-Mette 2009 “A Review of Innovation Research in Tourism”. Forthcoming in Tourism
Management
Kvistgaard, P. (2006) Problemer og Magt i Regional Turismepolicy (Aalborg: Aalborg Universitetsforlag).
Liburd, J. L. (2011) Forskningsreflektioner over dansk turismes mange udfordringer, artikel i Økonomi og Politik, 84. årgang nr 4. December 2011,
p. 3 - 9
Limfjordsmuseernes samvirke (2013) Din Fjord – Min Fjord: Afsluttende projektrapport, Lemvig: Limfjordsmuseernes Samvirke
MARIFUS (2013) Signalement af turismen i Limfjordsområdet, Statusrapport, Løgstør: MARIFUS
Massey, D. (1994) A Global Sense of Place in Space, Place and Gender, Cambridge: Polity Press
Miljøministeriet (2013) Forslag til Landsplanredegørelse, København: Miljøministeriet, hyperlink: http://www2.nst.dk/Download/Planlaegning/
Forslag-Til-Landsplanredegoerelse-PRINT.pdf
Natur- og Kulturcafé (2015), link: http://naturcafeen.dk/, tilgået 10. februar 2015
Naturstyrelsen (2011) Afrapportering fra dialogforum om turismeplanlægning, København: Naturstyrelsen
Netværk Limfjorden (2011) Mellem land og vand, arbejdsrapport, Hvalpsund: Netværk Limfjorden
OECD Rural Policy Reviews: The New Rural Paradigm. Policies and Governance. OECD 2006.
76
Region Midt (2014) Evalueringsrapport Grøn Vækst Limfjorden, Viborg: Region Midt
Ringgaard (2010) Stedssans, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
Skive Kommune (2012) VAND – til (efter-) tanken, ved monumentet for Pinen og Plagen, Skive: Skive Kommune
Tetzschner, Helge & Herlau, Henrik (2003) Innovation and Social Entrepreneurship in Tourism – A Potential for Local Business Development? IME
Working Paper 49/03. Esbjerg: University of Southern Denmark
Urry (2007) Mobilities, Cambridge: Polity Press
VisitDenmark (2012) Turismens økonomiske betydning i Danmark 2010. Marts 2012.
Web 1 (2014) Turismeudvikling, link: http://www.struer.dk/webtop/site.aspx?p=18030, tilgået: 9.12.14
Web 2 (2014) Hvad er Limfjordsfortællinger. Link: http://www.enjoy-limfjorden.dk/north-jutland/events/hvad-er-limfjordsfortaellinger, tilgået:
9.12.14
Web 3 (2014) Enjoy Limfjordens webside, link: http://www.enjoy-limfjorden.dk, tilgået: 10.12.14
Web 4 (2014) Vores Brandstory – Et Fælles Budskab, link: http://www.enjoy-limfjorden.dk/turisterhverv/brandstory, tilgået: 10.12.14
Web 5 (2014) MARIFUS, link: http://www.limfjordsmuseet.dk/skoletjenesten/2-uncategorised/213-marifus, tilgået: 9.12.14
Web 6 (2014) Aalborg Universitet udvikler tursimen I nordjyske yderområder, link: http://livogland.dk/vidensbase/projekter/aalborg-universitetudvikler-turismen-nordjyske-yderomraader, tilgået: 9.12.14
Web 7 (2014) Limfjorden samlet i en app, link: http://www.limfjordsmuseet.dk/259-limfjorden-samlet-i-en-app, tilgået: 9.12.14
Web 8 (2014) Limfjordsmuseernes Samvirkes webside, link: http://www.limfjordsmuseernessamvirke.dk/ , tilgået: 10.12.14
Web 9 (2015) Limfjordsrådets webside, link: http://www.limfjordsraadet.dk/Limfjordsr%C3%A5det.aspx?ID=53, tilgået: 09.02.15
Illustrationsliste
Side 10: Snapseruten, link: http://www.enjoy-limfjorden.dk/sites/default/files/asp/visitlimfjorden/snaps_og_blomsterbinderi_13.jpg
Side 11 øverst: Enjoy Limfjorden, Sansefestival i Struer, link: http://sansefestival.dk/wp-content/uploads/2014/01/DSC_0638.jpg
Side 12 øverst: Limfjordsmuseernes Samvirke, link: http://venoe.dk/wp-content/uploads/Venosund2_venoe.jpg
Side 12 nederst: Limfjordsrådet, link: https://www.ritzauinfo.dk/data/images/00122/c8ce4bff-5865-4a1d-8cab-f9912e55e9af.JPG
Side 18: Byg det op, Realdania, link: http://www.dac.dk/Images/img/1920x1200M/(43570)/43570/Byg-det-op-mads-krabbe_005.jpg
Side 20 øverst: Skaldyrsfestival i Nykøbing, link: http://www.skaldyrsfestival.dk/uf/100000_109999/105909/9d38a66bc75fcb0db956cd6e
4f683861.JPG
Side 67 øverst og midt: Morsø Lokalarkiv
Referencer
77
Bilag 1: Godstransport på udvalgte Limfjordshavne sammenlignet med større nordjyske havne
(Kilde: DST (2014))
18/11/2014
Diagram
GODSTRANSPORT
I LIMFJORDEN
Indstillinger
Vend/drej
Udskriv
Luk
GODSOMSÆTNING I ALT I 1000 TONS
Struer
Skive
Nykøbing
Thisted
Lemvig
Godsomsætning
Vestlige Limfjordshavne
Thyborøn
Aalborg
Hirtshals
Frederikshavn
2008 Tons p.a. 473.000
1.299.000
3.167.000
1.205.000
2.783.000
2013 Tons p.a. 365.000
827.000
2.341.000
1.449.000
2.412.000
- 26 %
20 %
-13 %
2008 - 2013
-23 %
Uden Skive
-32 %
-36 %
2
3
78
Bilag 2: Deltagerliste ved opstartsmøde
Bilag
79

Aalborg Universitet Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1

Transcription

Similar documents

Fuld rejsebeskrivelse

B&C Overstrygningsfugemasse

Pulsvod

Læs mere her

Priser på ydelser - Handbjerg Marina