docSe programmet her - Hospitalsenhed Midt
download 
Report Transcription
Se programmet her - Hospitalsenhed Midt
Sundhedsfagligt PATIENTFORLØB lokale 21 Symposium netværk Ho sp Torsdag d. 12. november 2015 kl. 8.15 – 15.30 Regionshospitalet Viborg ita lse nh M id t pr og ra mm et på w w w.h e m idt.in tra n e t .r dk m. < ed s e viden > inspiration Sundhedsfagligt Symposium 2015 Velkommen til Sundhedsfagligt Symposium 2015 Vi glæder os til at byde velkommen til Sundhedsfagligt Symposium 2015. Programmet er fyldt med spændende indslag, både i tale, tekst og praktisk øvelse. Vi vil gerne sige tusinde tak til alle jer, som har tilmeldt faglige bidrag til dagens program! I programmet er der inspiration at hente fra mange kliniske områder. Alle aktiviteter har både et specifikt og et mere generelt budskab. Det specifikke budskab vedrører det konkrete emne og den kontekst, som udviklingsarbejde er foregået i. Det generelle budskab er den del af præsentationen eller posteren, som viser, hvordan udviklingsprocessen er tilrettelagt, og hvilke redskaber, der er anvendt. Begge dele kan give inspiration og åbne muligheder for lignende tiltag i andre afsnit, afdelinger og centre. I programmet er der indsat talebobler ved alle abstract for de mundtlige præsentationer. Dette er tænkt som en hjælp til at se det specifikke og det generelle i de enkelte præsentationer. Taleboblerne siger kort noget om, hvad indlægget kan give viden om, og hvad det kan give inspiration til. Vi vil gerne hjælpe til at give overblik over Symposiets mange aktiviteter. Derfor er programhæftet opbygget i afsnit. Hvert afsnit indledes med en placerings- og vejvisningsguide. Se i øvrigt indholdsfortegnelsen. I programmet er indlagt to længere pauser kl. 10 – 10.45 og kl. 12.10-13.15. Disse håber vi, at I vil bruge i henholdsvis poster- og stand områderne. I formiddagspausen 10-10.45 vil der være kaffe og the i det område, hvor standene er placeret. I frokostpausen serveres sandwich og vand i lokale 22, og der vil være mulighed for at deltage på posterwalks fra kl. 12.15. Med ønsket om en inspirerende og udbytterig dag, hvor viden, inspiration og mulighed for dannelse af netværk vil være i fokus! Ellen Høstrup, udviklings- og kvalitetskoordinator, Diagnostisk Center RSI Lone Hede, kvalitets- og udviklings ansvarlig fysioterapeut, Akut afdelingen RVI Tove Kilde, udviklingssygeplejerske og kvalitetskoordinator, Udviklingsafdelingen, RHN Anna Storgaard, projektsygeplejerske og kvalitetskoordinator, Ortopædkirurgisk Afdeling RVI Inge Lundholm, klinisk sygeplejespecialist, Afdelingen for kvindesygdomme og fødsler Susanne Andersen, klinisk sygeplejespecialist, OP/AN RVI Kirsten Krabsen, klinisk sygeplejespecialist, Medicinsk- og Hjertemedicinsk Afdeling RVI Christina Riis, klinisk sygeplejespecialist, Kirurgisk, Karkirurgisk og Urologisk Afdeling RVI Lene Birkner Nielsen, klinisk sygeplejespecialist, Afdelingen for Børn og Unge, RVI Ruth Østerballe, Billeddiagnostisk Afdeling, RVI Karen Johnsen, Kvalitets- og udviklingsansvarlig radiograf, Billeddiagnostisk Afdeling, RVI Inge Pinholt, Uddannelseskonsulent, HR - uddannelse 3 Sundhedsfagligt Symposium 2015 4 Indhold Gæstetaler professor Lotte Bøgh Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Vi fletter sammen om Hjerterehabilitering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Tryg i eget hjem trods KOL – Et projekt, der styrker overgangen fra patient på hospitalet til mestring af kronisk sygdom i eget hjem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Tværsektorielt Callcenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Min Sundhed – Min Medicin, One-Stop-Dispensing-projekt på indlagte, medicinske patienter . . . . . . . 13 Feasibility af Sammedags Total Hofte Alloplastik (THA) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Er din patient knogle skør? - Måske en tanke værd! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 DÆMP - Den Ældre Medicinske Patient . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Det gode patientforløb - et udviklingsprojekt på N09 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Ja/nej klinik – et tilbud om hurtig afklaring af mistanke om lungekræft på tværs af sektorer . . . . . . . . 18 Beslutningsstøtte til patienter før 1. ambulante besøg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Facilitering af kontakt til sundhedsvæsnet for patienter med Akut Koronart Syndrom . . . . . . . . . . . . 20 Neurorehabilitering af barnet/den unge inkluderer hele familien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Nærhedsetikkens oversete betydninger for fysioterapeutisk praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Patienten som partner i udskrivelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Tilfredse patienter og øget behandlingsudbytte efter diætetisk behandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Tryghed ved udskrivelsen – en elektronisk spørgeskemaundersøgelse hos indlagte patienter . . . . . . . 25 Patientoplevet kvalitet – Dagkirurgiskafsnit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Telemedicin til stomi patienter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Udvikling af Ambuflex-app og implementering af Ambuflex for astma patienter . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Visuel information – et kvalitetsudviklingsprojekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Dagkirurgisk afsnit i Silkeborg informerer unge idrætskirurgiske patienter på smartphone . . . . . . . . . 30 Voldsforebyggelse – at forberede sig på det uforudsigelige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Kom i biografen og hør om udviklingsaktiviteter på grunduddannelsesniveau, mens du spiser popcorn og drikker cola. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 At lære fra medpatienter med kræft i onkologisk afdeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Fokuserede Praksis øvelser ad modem Simulation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Sygeplejefaglig sparring - afprøvning af en ny metode til at sikre høj sygeplejefaglig kvalitet på VCR . . 45 Systematisk implementering af Relationel Koordinering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Scoring af specialoptagelser af os scaphoideum mhp kvantificering af den faglige vurdering . . . . . . . 37 IPLS – InterProfessionel Læring og Samarbejde – om patienters forløb ved CT vejledt lungebiopsi. Hvad blev vi så klogere på? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Evidensbaseret praksis ved brug af Joanna Briggs databasen og værktøjer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Er Low FODMAP diet et relevant behandlingstilbud til patienter med irritabel tyktarm? . . . . . . . . . . . 40 Elektronisk ernæringsscreeningsmodel for rygmarvsskadede – når ernæringsscreening giver mening . 41 Kan man finde tarmkræft i en blodprøve? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 5 Sundhedsfagligt Symposium 2015 8.15 – 8.25 Åbning af Sundhedsfagligt Symposium 2015 ved sygeplejefaglig direktør Tove Kristensen, Lokale 22 Tid Lokale 21 Lokale 22 8.30 – 8.55 Vi fletter sammen om Hjerterehabilitering Beslutningsstøtte til patienter før 1. ambulante besøg 9.00 – 9.25 Tryg i eget hjem trods KOL – Et projekt, der Facilitering af kontakt til sundhedsvæsnet styrker overgange fra patient på hospitalet for patienter med Akut Koronart Syndrom til mestring af kronisk sygdom i eget hjem 9.30 – 9.55 Tværsektorielt Callcenter Neurorehabilitering af barnet/den unge inkluderer hele familien 10.00 - 10.45 Pause Pause 10.45 – 11.10 Min Sundhed – Min Medicin, One-StopDispensing-projekt på indlagte medicinske patienter Nærhedsetikken oversete betydninger for fysioterapeutisk praksis 11.15 – 11.40 Feasibility af Sammedags Total Hofte Alloplastik (THA) Patienten som partner i udskrivelsen 11.45 – 12.10 Er din patient knogle skør? Måske en tanke værd! Tilfredse patienter og øget behandlingsudbytte efter diætetisk behandling 12.15 - 12.40 DÆMP (Den Ældre Medicinske Patient) Frokost – Sandwich i lokale 22 12.45-13.15 Sandwich Lokale 22 Posterwalk 13.15 – 13.40 Det gode patientforløb – et udviklingsprojekt på N09 Tryghed ved udskrivelsen – en elektronisk spørgeskemaundersøgelse hos indlagte patienter 13.45 – 14.10 Ja/nej klinik – et tilbud om hurtig afklaring af mistanke om lungekræft på tværs af sektorer Patientoplevet kvalitet – Dagkirurgiskafsnit 14.15 – 15.15 Gæstetaler Lotte Bøgh Andersen - Motivation og ledelse af professionelle medarbejdere, Lokale 21/22 6 8.15 – 8.25 Åbning af Sundhedsfagligt Symposium 2015 ved sygeplejefaglig direktør Tove Kristensen, Lokale 22 Tid Lokale 24 Fysioterapien stor sal 8.30 – 8.55 Telemedicin til stomi patienter Sygeplejefaglig sparring – afprøvning af en ny metode til at sikre høj sygeplejefaglig kvalitet på VCR 9.00 – 9.25 Udvikling af Ambuflex-app og implementering af Ambuflex for astma patienter Systematisk implementering af Relationel Koordinering som en ramme for Interdisciplinær samarbejde 9.30 – 9.55 Visuel information – et kvalitetsudviklingsprojekt Scoring af specialoptagelser af os scaphoideum mhp kvantificering af den faglige vurdering 10.00 - 10.45 Pause Pause 10.45 – 11.10 Dagkirurgisk afsnit i Silkeborg informerer unge idrætskirurgiske patienter på smartphone IPLS – InterProfessionel Læring og Samarbejde – om patienters forløb ved CT vejledt lungebiopsi. Hvad blev vi så klogere på? 11.15 – 11.40 Voldsforebyggelse – at forberede sig på det uforudsigelige Evidensbaseret praksis ved brug af Joanna Briggs databasen og værktøjer 11.45 – 12.10 Kom i biografen og hør om udviklingsaktivi- Er Low FODMAP diet et relevant behanteter på grunduddannelsesniveau dlingstilbud til patienter med irritabel tyktarm? 12.10 – 12.45 Frokost – Sandwich i lokale 22 12.45-13.15 Posterwalk 13.15 – 13.40 At lære fra medpatienter med kræft i onko- Elektronisk ernæringsscreeningsmodel for logisk rygmarvsskade – når ernæringsscreening giver mening 13.45 – 14.10 Fokuserede Praksis øvelser ad modem Simulation 14.15 – 15.15 Gæstetaler Lotte Bøgh Andersen - Motivation og ledelse af professionelle medarbejdere, Lokale 21/22 Kan man finde tarmkræft i en blodprøve? 7 Sundhedsfagligt Symposium 2015 Poster området – atriumgården, plan 0, Regionshospitalet Viborg Poster området er åbent hele dagen. Der er mulighed for at komme i dialog med en eller flere af forfatterne til de enkelte postere i pausen kl. 10 – 10.45 og pausen kl. 12.10 13.15. Nr. Titel Forfattere 1 Monitorering af parifer saturation hos indlagte patien- Lene Toft Møller (Lungemedicinsk afsnit ter M13) 2 Etiske dilemmaer i den kliniske hverdag. Hvordan holdes fokus på patienten i centrum? Klinisk Etisk Forum v. Mette From 3 Wrist Injuries in Elderly Women is Overlooked when using X-ray in Comparison to MRI Johan Høising Eckmann, Lau Brix & Randi Nielsen (Radiologisk afsnit, Diagnostisk center) 4 ”Open Access DVT” – et patientforløb med hurtig adgang til diagnostik ved mistanke om dyb vene trombose Charlotte Weiling Appel & Annette Myer Balle (Diagnostisk Center) 5 Patienttilfredshedsundersøgelse af patienternes forløb på N09 Christina Vangsø (Neurologisk afdeling) 6 Tværfaglig neurorehabilitering på Intensivt afsnit Louise Jensby, m.fl. (Intensivt afsnit, CPK) 7 Vi fletter sammen om Hjerterehabilitering Malene Hollingdal (Hjertemedicinsk ambulatorium), m.fl. Stande - forhallen 3. etage, Regionshospitalet Viborg Åbent kl. 9.30 – 14.00 Nr. Emne Ansvarlig for workshop 1 Sundhedscenteret borger og patientrettet sundhedsfremme og forebyggelses tilbud Marianne Balsby, sundhedscenter leder 2 Viborg kommunes projekt ”I sikre hænder” Mary-Ann Christiansen, sygeplejefaglig konsulent Sundhed og Omsorg – Innovationscenter, Viborg 3 Bogudgivelser – få inspiration til forfatterskab Tina Margrethe Hansen & Anni Seerup, Uddannelsesansvarlige HR-Uddannelse, HE Midtjylland 8 lokale 22 Gæstetaler professor Lotte Bøgh Andersen Lotte Bøgh Andersen er professor, cand.scient.pol., ph.d., og tilknyttet Institut for statskundskab på Aarhus universitet og Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA. Lotte Bøgh Andersen forsker i offentligt ansatte og deres ledere. Hendes forskning er specielt fokuseret på betydningen af ledelse, motivation, incitamenter og professionelle normer for individuel og organisatorisk performance. Motivation og ledelse af professionelle medarbejdere Oplægget starter med at tydeliggøre det særlige ved fagprofessionelle medarbejdere, hvorefter vi diskuterer, hvordan man som leder bedst motiverer denne type medarbejdere. Herunder kommer vi ind på såvel ledelse, der tydeliggør retningen og meningen med arbejdet, som ledelse der via forskellige typer belønninger (fx positiv feedback) gør det tydeligt for medarbejderne, hvornår de lykkes (med at yde en god indsats og/eller opnå gode resultater). Denne diskussion bliver eksemplificeret konkret med erfaringer fra de deltagende ledere og medarbejdere samt fra en række forskellige undersøgelser af ledelse og medarbejdermotivation. Endelig kobler vi motivation og ledelse til de organisatoriske resultater og diskuterer, hvilke typer ledelse der har størst potentiale netop i organisationer med professionelle medarbejdere. 9 Sundhedsfagligt Symposium 2015 PATIENTFORLØB lokale 21 Vi fletter sammen om Hjerterehabilitering Helle Mogensen, sygeplejerske/forløbskoordinator Sundhedscenter Viborg Baggrund De nye sundhedsaftaler gældende fra 2015 til 2018 bygger overordnet på værdierne ”vi sætter borgeren først”, ”vi skaber resultater”, ”vi udfordrer vanetænkning”, og dermed er ambitionen at arbejde med forløb, der ”fletter” indsatserne sammen, så patient/borger oplever et samlet tilbud/forløb. Udfordringen for de involverede sundhedsprofessionelle er at ”krydse grænser, tage hinandens perspektiv og at arbejde fra snitflader til samarbejdsrum”. Hjertemedicinsk afdeling og Sundhedscenter Viborg og Skive har deltaget i et forskningsprojekt i samarbejde med Århus Universitetshospital, som viser, at hjerterehabilitering har samme kvalitet, og at der er samme patientsikkerhed begge steder. Og dermed er fagligheden i orden til at fortsætte processen med omlægning af hjerterehabilitering fase 2. Formål Vise, hvordan omlægning af hjerterehabilitering fase 2 kan gøres i et tværsektorielt og tværfagligt velfungerende samarbejde med respekt for hinandens kompetencer og forskellighed. Og med det mål, at den enkelte borger/patient modtager en sammenhængende indsats, og med høj faglig kvalitet. Metode: Med flowcharge som udgangspunkt gennemgås forløbet og indhold i hjerterehabilitering fase 2, samt hvordan samarbejdet mellem hospital og kommuner (sundhedscenter) er planlagt både med kompetenceudvikling og løsning af akutte problemstillinger. Resultater Resultaterne ser lovende ud. Der er et større antal borgere, der tager imod tilbud om rehabilitering efter deres hjertesygdom, flere gennemfører og der ses også en effekt af træningsindsatsen. De opgjorte tal for det første ½ år vil blive fremlagt og sammenholdt med de officielle effektmål. Det planlagte samarbejde fungerer rigtig godt med de små justeringer, der viser sig undervejs. Placering af hjerterehabilitering fase 2 har haft stor bevågenhed i kardiologisk regi og denne sundhedsaftale bliver indføjet i det reviderede forløbsprogram for hjerte-kar sygdom og vil dermed komme til at danne ”skole” for udbredelse heraf mellem regionens hjerteafdelinger og kommuner. Inspiration til samarbejde på tværs med borgeren/ patienten i fokus. Viden om arbejdet på tværs af sektorer. 10 PATIENTFORLØB lokale 21 Tryg i eget hjem trods KOL – Et projekt, der styrker overgangen fra patient på hospitalet til mestring af kronisk sygdom i eget hjem Annalise Kjær, projektleder Hospitalsenhed Midt, Silkeborg Kommune, Skive Kommune og Viborg Kommune Baggrund KOL- projektet er et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Hospitalsenhed Midt, Silkeborg Kommune, Skive Kommune og Viborg Kommune. Forud for projektet, har der været gennemført en forundersøgelse med interviews af patienter med KOL, som viste, at de oplever udskrivningsprocessen være præget af usikkerhed og vanskelig information. Ligeledes gav patienterne udtryk for, at oplevelsen af tryghed i eget hjem efter udskrivelse, hang meget sammen med at have mulighed for en let og hurtig adgang til sundhedssystemet. Derfor arbejder dette projekt med udvikling af, hvordan sundhedspersonalet kan arbejde med både måden, tidspunktet og produkter/medier omkring kommunikation og information til patienten i forbindelse med udskrivning. Ligeledes at finde frem til tiltag, som kan understøtte trygheden i eget hjem og bidrage til borgerens mestring af KOL-sygdommen. Formål • • At sikre et patientforløb, hvor kommunikation og information tager udgangspunkt i patientens individuelle behov, og dermed bidrager til tryghed i forbindelse med udskrivning og ophold i eget hjem At øge trygheden og understøtte borgerens behov til mestring af KOL-sygdommen i eget hjem Metode I projektet arbejdes med prøvehandlinger: • Med fokus på kommunikation og information i forbindelse med udskrivelsessituationen, som patient/pårørende kan forstå og anvende, og som derfor kan bidrage til tryghed i forbindelse med udskrivningen • Med fokus på at understøtte borgerens tryghed ved ”let” adgang til/opfølgning af sundhedssystemet i forbindelse med udskrivning og overgangen til eget hjem Resultater Ved præsentationen vil prøvehandlingerne blive vist/gennemgået med foreløbig effekt Inspiration til arbejdet med udskrivning af patienter. Viden om kommunikation og information under udskrivelse. 11 Sundhedsfagligt Symposium 2015 PATIENTFORLØB lokale 21 Tværsektorielt Callcenter Mette Mouritsen, projektansat sygeplejerske Ninna Odgaard Andersen, projektansat sygeplejerske Akutafdelingen, HE Midt Baggrund Callcentret er et samarbejdsprojekt mellem almen praksis, Silkeborg, Skive og Viborg kommune samt Akutafdelingen på HE Midt. Organisatorisk er Callcentret forankret i Akutafdelingen, med fysisk placering i Hospitalsvisitationen på HE Midt. Callcentret bemandes af 2 projektansatte sygeplejersker, med indgående kendskab til kommunernes tilbud samt til visitation af borgere til hospitalet. Formål At udbrede kendskabet til de kommunale tilbud, styrke anvendelsen af disse tilbud og skabe sammenhæng i de enkelte patientforløb og derigennem reducere antallet af uhensigtsmæssige hospitalsindlæggelser. Callcentret er et videnscenter for praktiserende læger og andre sundhedsprofessionelle, hvor der kan søges viden om kommunale tilbud i de tre kommuner. Gennem information og rådgivning kan Callcentret motivere de praktiserende læger til at tænke på alternativer til en indlæggelse og dermed finde det bedste behandlingsforløb for den enkelte patient. Metode Projektet er et deskriptivt studie og evalueres efter Triple Aim metoden, hvor der fokuseres på sundhedstilstand, klinisk - og brugeroplevet kvalitet samt omkostninger per cavita. Data indsamles fra tre sektorer. Gennem foreløbige erfaringer og cases fra projektet, har det bl.a. vist sig, at velvillighed og fleksibilitet fra alle samarbejdspartnere er en nødvendighed for at skabe gode tværsektorielle patientforløb og i projektet identificeres der løbende barrierer og udfordringer i forhold til at sikre optimale og smidige tværsektorielle patientforløb. Resultater Resultaterne er foreløbige, da projektet endnu er i gang. Inspiration til styrket tværsekto rielt samarbejde. Viden om Callcentrets mulighe. der i fremtidens sygehusvæsen 12 PATIENTFORLØB lokale 21 Min Sundhed – Min Medicin One-Stop-Dispensing-projekt på indlagte, medicinske patienter Susanne Brogaard, afdelingssygeplejerske, DC Lise Tranberg Nielsen, kvalitets – og udviklingssygeplejerske, DC Diagnostisk Center Baggrund Det stigende antal patienter med kroniske sygdomme stiller krav om en fokuseret indsats, der understøtter og inddrager patienters viden og ressourcer. Medicinering under indlæggelse er et område hvor læger og plejepersonalet traditionelt har overtaget ansvaret med minimal inddragelse af patienten. Projektets ide er at bryde med denne håndtering af medicinen og støtte patienten til på tryg og kompetent vis at dispensere og administrere egen medicin under indlæggelse og efter udskrivelse. One-stop-dispensing omhandler en proces, hvor indlagte patienter medbringer og anvender egen medicin. Ved indlæggelsen foretager farmaceuten en medicinanamnese og vurderer medicinens kvalitet. Hvis der mangler enten fast eller ny behandling udleveres dette i original emballage. Som udgangspunkt er patienterne selvadministrerende og opbevarer medicinen i aflåste sengeborde. Grundig information omkring medicin, dispensering og administration gennemgås med patienten. Såfremt det ikke vurderes muligt eller forsvarligt, at patienten selvadministrerer ydes der hjælp til medicinering på stuen. Ved udskrivelse medfølger al medicinen patienten. Formål Projektets primære formål er via One-Stop-Dispensing (OSD) at vedligeholde eller forbedre den medicinske patients evne til at varetage den ordinerede medicinske behandling under og efter indlæggelse. Det sekundære formål er at evaluere og generere viden om OSD på indlagte, medicinske patienter herunder: Patienttilfredshed, personaletilfredshed, personalets anvendte tid på patientens medicinering, afsnittets medicinudgifter og patientsikkerhed. Metode Der benyttes et ikke-randomiseret, kontrolleret interventionsdesign, hvor der i en afgrænset periode indsamles data på en kontrolgruppe der følger nuværende medicineringspraksis. Derefter inkluderes patienter i interventionsgruppen, der følger OSD-praksis. Primære målepunkter: Patienternes evne til at varetage den ordinerede medicinske behandling måles via spørgeskemaundersøgelse ved indlæggelse, udskrivelse og efter 3 mdr. omhandlende: Komplians og tryghed og viden om medicinen. Resultater Forventet start på dataindsamling primo 2016 på sengeafsnittene i Diagnostisk Center. Inspiration til patientinddragelse ved medicinering. Viden om One-stop-dispensing. 13 Sundhedsfagligt Symposium 2015 PATIENTFORLØB lokale 21 Feasibility af Sammedags Total Hofte Alloplastik (THA) Birgitte Skovgaard, udviklingssygeplejerske Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg Baggrund I Danmark foretages årligt 8.800 primære total hoftealloplastikker (THA), hvoraf 79 % skyldes osteoartrose. I Center for Planlagt Kirurgi (CPK) foretages årligt 738 (2014) primære THA operationer. På baggrund af flere patienters efterspørgsel om at komme hjem den samme dag, hvor de fik foretaget en THA operation, igangsatte CPK et pilotprojekt med henblik på at teste gennemførbarheden af et sammedags THA forløb. Formål Om et sammedags THA forløb kan gennemføres uden at kompromittere: a) Patientsikkerhed, b) Kvalitet, herunder patientoplevet kvalitet af behandling, pleje og træning, c) Patientoplevet involvering, tryghed og tilfredshed, d) Pårørendes oplevelse af involvering, tryghed og tilfredshed. Metode 20 patienter indstillet til THA inkluderes. Patienternes grad af angst, nervøsitet, depression, helbredsstatus og personlige kompetencer måles ved brug af validerede spørgeskemaer: ”Hospital Anxiety and Depression Scale” (EQ5D) og ”General Self-efficacy Scale” både før og 3 måneder efter udskrivelse. Derudover scorer patienterne deres grad af nervøsitet på ”VAS-anxiety” før indlæggelse og før udskrivelse. Inden udskrivelse vurderer patienten graden af tilfredshed, involvering og tryghed, hvori udvalgte spørgsmål fra ”Den Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelse” (LUP) er en del af spørgeskemaet. Støttepersonen, som er medindlagt, vurderer desuden graden af involvering, tilfredshed og tryghed. Efter udskrivelsen rapporterer patienten selv sin oplevede smerteintensitet indtil 2 dage POD. Resultat 85 % (N=17)kunne udskrives samme dag, de blev opereret (0. POD). 10 % (N=2) kunne udskrives 1. POD og 5 % (N=1) kunne udskrives 2. POD. Patienterne giver udtryk for, at de har oplevet patientforløbet som professionelt tilrettelagt og oplevet en høj grad af patienttilfredshed og tryghed (100 %)ved at blive udskrevet 0. POD. 95 % ville gennemføre et sammedags THA-forløb igen, og ingen havde komplikationer som kunne kompromittere patientsikkerheden. Støttepersonen sås i mindre grad tryg, idet 87,5 % scorede sig til at være enten i ’høj grad’ eller i ’meget høj grad’ tryg. Konklusion: 90 % af patienterne ses at have en stærk tro på at kunne håndtere den formodede stressende livsbegivenhed, som det kan være at få en ny hofte og blive udskrevet samme dag. Resultaterne i projektet skal danne grundlag for et kohortestudie samt en kvalitativ deskriptiv undersøgelse af, hvordan et sammedags THA forløb opleves af støttepersonen. 14 Inspiration til undersøgelse af mu ligheder for sammedags forløb . Viden om ”sammedags THA forl øb”. PATIENTFORLØB lokale 21 Er din patient knogle skør? Måske en tanke værd! Inger Olesen, sygeplejerske, Endokrinologisk Ambulatorium, Regionshospitalet Viborg På Hospitalsenhed Midt indlægges årligt ca. 250 personer med hoftebrud. Næsten alle har osteoporose og risikoen for yderligere brud er markant forhøjet. Ydermere er der solid evidens for, at forebyggende medicinsk behandling er effektiv hos patienter med osteoporose. Derfor, som et af de få steder i landet, har vi med succes - på Endokrinologisk ambulatorium - igangsat et udredningsforløb, til forebyggelse af nye brud. Et konstruktivt samarbejde med ortopædkirurgisk sengeafsnit baner vejen, så mange af de oversete osteoporoseramte patienter kan komme i rette behandling! Formidlingen til patienten om udredningsforløbet er en spændende proces, da patientens umiddelbare fokus er rehabilitering, og til tider overraskes over vores henvendelse. På sygeplejefagligt symposium holder vi oplæg om projektet, kontakten til patienten, udredningsforløbet og de store forskelle i hvordan behandlingstilbuddet modtages. Inspiration til effektive forebyg gende udredningsforløb. Viden om udredningsforløb og patientens oplevelse af behandlingstilbud. 15 Sundhedsfagligt Symposium 2015 lokale PATIENTFORLØB 21 DÆMP Den Ældre Medicinske Patient Anna Marie Kirkegaard Nielsen Kvalitet, Regionshospitalet Viborg, HEM Formål Hvordan sikrer vi sammenhængende patientforløb for de ældre medicinske patienter på tværs af sektorerne? Og kan vi reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser? Disse udfordringer tager vi op i DÆMP-indsatsen, som er et tilbud til ældre, svækkede medicinske patienter om sygeplejefaglig opfølgning i eget hjem inden for 24-48 timer efter udskrivelse. Metode Projektet indgår i en 3-årig regional satsning i relation til forløbskoordinering og tager afsæt i ’Den nationale handleplan for den ældre medicinske patient’. Som et led i projektet har personalet på henholdsvis et medicinsk sengeafsnit og et akutafsnit netop gennemført prøvehandlinger i samarbejde med Viborg og Skive kommuner. Resultater Erfaringerne bliver nu gennemgået med henblik på at få etableret en model, hvor den kommunale hjemmesygepleje systematisk kommer ud til de borgere, der har behov for sygeplejefaglig hjælp umiddelbart efter udskrivelse fra hospitalet. I den forbindelse er vi særligt opmærksomme på borgere, som ikke tidligere har fået hjælp fra den kommunale hjemmepleje, således at de får etableret en kontakt til denne og fremadrettet kan tilbydes relevant hjælp. Evalueringen af prøvehandlingerne baseres på en analyse af såvel ydelsesforbruget som den brugeroplevede kvalitet. Data på sidstnævnte genereres via samtaler og interviews med patienter samt klinisk personale på de involverede afdelinger. I løbet af efteråret sættes en ny prøvehandling i gang, hvori de hidtidige erfaringer indarbejdes. Denne prøvehandling understøttes af et spørgeskema til borgerne, som primært har fokus på, om de oplever tryghed i forbindelse med udskrivelse og opfølgning i eget hjem. Projektets fremdrift følger præmissen for Plan-Do-Study-Act metoden, og vi vil gerne invitere deltagerne på symposiet inden for til en præsentation af og efterfølgende dialog om, hvordan vi udvikler det mest optimale forløb for den ældre medicinske patient henover sektorgrænserne i vores sundhedsvæsen. Inspiration til arbejdet med uds krivelse af patienter. Viden om DÆMP-indsatsen. 16 PATIENTFORLØB lokale 21 Det gode patientforløb et udviklingsprojekt på N09 Christina Vangsø, udviklingsansvarlig fysioterapeut N09, Neurologisk afdeling, HE Midt Baggrund Sengeafdelingen N09 oplevede i foråret 2014 at være udfordret i forhold til arbejdsmiljøet på afdelingen samt faldende patienttilfredshed i LUP2013 sammenlignet med tidligere år. Formål At sikre det gode patientforløb i N09, som er præget af god sammenhæng mellem de forskellige indsatser, velplanlagte forløb og inddragelse af patienten, så både personale og patienter er tilfredse med den ydede indsats. Metode I første fase blev afsnittes problematikker identificeret ved hjælp af spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne, observationsstudie i afdelingen og gennemgang af LUP 2013 i forhold til patienternes forløb på afdelingen. I anden fase blev der udvalgt og prioriteret indsatsområder i samarbejde med medarbejderne på N09. Baggrunden var en deskriptiv analyse af resultaterne fra fase 1. I tredje fase blev der arbejdet med de forskellige indsatsområder men henblik på implementeringen. Det skete bl.a. på temadage for medarbejderne, hvor relationel koordinering var i fokus. Resultater Første oktober 2014 blev der indført en ny struktur for arbejdet på afdelingen. Målinger på medarbejdernes relationelle koordinering viser en stigning fra baseline i november 2014 til første måling i maj 2015. Egen patienttilfredsundersøgelse på 20 patienter i april/maj 2015 viser, at patienternes gennemsnitlig score på deres samlede tilfredshed med indlæggelsesforløbet på N09 er steget fra 3,58 (Lup2014) til 4,30. Der ses en tendens til, at den eksakte liggetid i afsnittet er faldet siden indførelsen af den nye struktur 1. oktober 2014 sammenlignet med de forhenværende måneder. t Inspiration til arbejdet med øge patienttilfredshed. ri Viden om virkning af ny struktu forhold til patienttilfredshed. 17 Sundhedsfagligt Symposium 2015 PATIENTFORLØB lokale 21 Ja/nej klinik – et tilbud om hurtig afklaring af mistanke om lungekræft på tværs af sektorer Jette Høgsted Nielsen, forløbskoordinator og sygeplejerske Astrid Bonnichsen, forløbskoordinator og lægesekretær Diagnostisk Center, Regionshospital Silkeborg Baggrund 15 % af lungekræftpatienterne vil primært have et normalt røntgen af thorax og disse falsk–negative billeder kan ofte medføre forsinkelser i udredningen. Hvis man ønsker at diagnosticere lungekræft tidligere, har et studie vist, at tiltag, der letter adgangen til radiologiske undersøgelser for almen praksis (ja/nej klinik) og en optimering af diagnostikken på hospitalsniveau, vil øge muligheden for at få patienterne udredt hurtigere og i et tidligere stadie. Samme studie har vist, at flertallet af danske lungekræftpatienter fulgte andre veje til diagnosen end gennem en henvisning til lungekræftpakken. Formål Formålet er primært at præsentere udviklingsprocessen af et patientforløb. Metode Der blev nedsat en Plastisk Organisk gruppe, som er en fleksibel og åben gruppe, der består af praksisnære medarbejdere på tværs i Diagnostisk Center. Gruppen har eksisteret siden 1. januar 2015 og nye tiltag er løbende blevet testet og modificeret samtidig med en løbende implementering. Resultater Vi har udviklet et patientforløb, som giver praksislægen mulighed for at henvise direkte til CT skanning med udgangspunkt i følgende 2 forløb: en bestyrket mistanke eller en beskeden mistanke om lungekræft (ja/nej klinik). Udviklingsprocessen har haft fokus på at sikre en optimal kommunikation og kontinuitet i patientens forløb og har bl.a. medført ændrede visitationsarbejdsgange og en anderledes kontekst for patientens første møde hos vores lungeteam. Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde, hvor vi har udfordret traditionelle roller og arbejdsgange, forventes at medføre en nedsættelse af udredningstiden for lungekræft på Regionshospitalet Silkeborg. Inspiration til tværfagligt og tvæ rsektorielt samarbejde. Viden om ja/nej klinik, lettere adgang til radiologiske undersøge lser for almen praksis. 18 PATIENT- OG PÅRØRENDEINDDRAGELSE lokale 22 Beslutningsstøtte til patienter før 1. ambulante besøg Karen Dyhr Pedersen, sygeplejerske Karkirurgisk Afdeling Baggrund Patienter, der skal udredes og behandles for åreknuder, kommer ofte uforberedte til det første ambulante besøg, hvor der skal træffes beslutning om behandlingsmetode. Som karkirurgisk sygeplejerske oplever jeg, at patienterne kan have svært ved at mestre informationen og at det er kompliceret at skulle vælge mellem forskellige behandlinger, når man som patient ikke har været forberedt på de valgmuligheder, der findes. Der er behov for bedre inddragelse af patienterne i pleje og behandling, hvilket fordrer indsigt i patientens perspektiv. Jeg har derfor foretaget en undersøgelse med følgende formål. Formål • • At få indsigt i de oplevelser patienter med åreknuder har i forbindelse med det første ambulante besøg, hvor der skal træffes beslutning om behandlingsmetode At bruge denne viden til at forbedre ambulante forløb for patienter med åreknuder Metode Det kvalitative forskningsinterview er valgt som dataindsamlingsmetode. Der er udarbejdet en semistruktureret interviewguide og 3 patienter er interviewet i forbindelse med besøg i ambulatoriet efter behandling. Resultater De kvalitative interviews har givet væsentlig indsigt i de oplevelser patienter med åreknuder har i forbindelse med det første ambulante besøg. Patienterne oplever, at det er vanskeligt at skulle vælge behandlingsmetode indenfor de 30 minutter der er afsat, når man kommer uforberedt. Der opstår usikkerhed og tvivl hos patienterne. Med baggrund i denne indsigt har vi derfor valgt at udarbejde et beslutningsstøtteredskab til patienterne, som de fremover vil få tilsendt forud for det første ambulante besøg. Redskabet giver indblik i, hvad åreknuder er, hvad symptomerne er, hvorfor man får åreknuder og hvilke forskellige behandlingsmuligheder, vi tilbyder. Med redskabet er der bedre mulighed for patientinddragelse, idet de får mulighed for at være bedre forberedt til det første ambulante besøg. Redskabet kan inspirere andre, der ønsker at arbejde med beslutningsstøtteredskaber og patientinddragelse. ligInspiration til undersøgelse af mu e. gels heder for patientinddra førViden om patientinddragelse ved k rgis kiru Kar ste ambulante besøg på afdeling . 19 Sundhedsfagligt Symposium 2015 PATIENT- OG PÅRØRENDEINDDRAGELSE lokale 22 Facilitering af kontakt til sundhedsvæsnet for patienter med Akut Koronart Syndrom et projekt i proces Vibeke Lorenzen Center for Sygeplejeforskning, Viborg Baggrund Forskning om Akut Koronart Syndrom (AKS) viser, at personer med AKS venter uhensigtsmæssigt længe inden henvendelse til sundhedsvæsnet, med det resultat, at optimal behandlingseffekt reduceres. Trods flere årtiers forskning på området, er en løsning på denne præ-hospitale forsinkelse for henvendelse ikke fundet. I et tidligere interviewstudie i regi af Center for Sygeplejeforskning med deltagelse af 15 mænd og 15 kvinder indlagt med AKS fremgik det, at 28 ud af de 30 informanter fik hjælp af en anden person - en såkaldt facilitator - til at facilitere kontakt til sundhedsvæsnet. Denne facilitators rolle er ikke undersøgt i andre studier og danner baggrund for et kommende projekt, der er i proces og som vil blive præsenteret på Symposiet. Formål At undersøge betydningen af samspillet mellem mennesker, der rammes af AKS, og den eller de personer som faciliterer kontakten til sundhedsprofessionelle i den præ-hospitale fase. Metode Studiet er kvalitativt med fokusgruppeinterview som dataindsamlingsmetode. Med henblik på at opnå variation i datamaterialet og at udforske eventuelle danske regionale forskelle i reaktionsmønstre, inkluderes mindst 20 informanter og deres facilitator(er) fra tre hospitaler – et regionshospital, et universitetshospital samt på sigt et hospital i Melbourne. Resultater Vi forventer at fremkomme med ny viden omkring facilitering af kontakt for mennesker der rammes af AKS, med det formål at reducere uhensigtsmæssig lang forsinkelse i henvendelse til sundhedsvæsnet. Inspiration til undersøgelse af effe ktive præ-hospitale processer. Viden om kommende projekt, der undersøger facilitators rolle i præ hospitale processer for personer med AKS. 20 PATIENT- OG PÅRØRENDEINDDRAGELSE lokale 22 Neurorehabilitering af barnet/ den unge inkluderer hele familien Linette Palm Mundbjerg, sygeplejerske Jytte Frehr Lund, sygeplejerske Line Møller, sygeplejerske Klinik for børn og unge, RHN Baggrund På klinik for børn og unge på RHN er forældresamarbejdet overordentlig vigtig for barnets neurorehabilitering under indlæggelsen. Vi har med enkelte tiltag optimeret samarbejdet med de pårørende/forældrene. Vi har i højere grad forstået, at vi er specialister på neurorehabilitering og forældrene er specialister på deres barn og på deres liv. Dette har fremmet vores samarbejde. Formål Udvikling og læring i forhold til arbejdet med kriseramte familier. Større arbejdsglæde og dermed mere kvalitet og tværfaglighed i arbejdet. Metode Teoretisk undervisning, supervision, opkvalificering af de lange teammøder, inddragelse af forældrene i målsætning for barnet. Resultater Inddragelse af forældre i hverdagsaktiviteter. Inddragelse af forældre i målsætning. Minimum 2 forældremøder om måneden. Pårørende kaffe. Supervision er med til at skabe udvikling og arbejdsglæde og energi. Supervisionen er også et undervisningsforum tilpasset personalets behov. Påbegynder brobygning med kommunerne tidligere i barnets indlæggelsesforløb. Inspiration til pårørendeinddra gelse ved indlæggelse af børn og unge. Viden om tiltag, der styrker pårørendeinddragelse og dermed patientens forløb. 21 Sundhedsfagligt Symposium 2015 PATIENT- OG PÅRØRENDEINDDRAGELSE lokale 22 Nærhedsetikkens oversete betydninger for fysioterapeutisk praksis Jens Olesen, MEd, Klinisk vejleder, Fysioterapeutisk specialist i rehabilitering Neurorehabiliteringen, Regionshospitalet Skive, Hammel Neurocenter Baggrund Præsentationen bygger på en artikel, der publiceres i Fysioterapeuten i Norge til oktober 2015. Formål Dette foredrags formål er: 1. At introducere nærhedsetikkens betydninger for fysioterapeutisk praksis og at beskrive forskellige nærhedsetiske praksisdilemmaer, samt anvise forslag til håndtering heraf 2. At stimulere til dialog og debat omkring fysioterapi fagets nuværende etiske praksis Foredraget gennemgår filosoffen Løgstrups etiske fordring og hans suveræne uudtalte livsytringers førstehånds sanseoplevelsers betydninger for fysioterapi samt filosoffen Marcels tanker om tro, håb og kærlighed. Derefter beskrives dilemmaerne forbundet med, at fysioterapeuten er både tjener og herre, hvorefter det påvises at klientcentrering, eksistensfænomenologi og nærhedsetik, i praksis og teori, alle er humanistiske søskende. Der afrundes med Løgstrups gyldne regel for anvisning af en nærhedsetisk behandling af patienten. Til slut konstateres, at etik og evidensbaseret fysioterapi altid bør gå hånd i hånd. IInspiration til dialog og debat omkring fysioterapi fagets nuværende etiske praksis. Viden om filosofiens tanker om dilemmaerne i fysioterapeutisk praksis. 22 PATIENT- OG PÅRØRENDEINDDRAGELSE lokale 22 Patienten som partner i udskrivelsen Anne Bech Slyngborg, sygeplejerske Laila Mejdal, sygeplejerske Inge Trelborg Møller, sygeplejerske Akutafdelingen, HE Midt Baggrund Projektet ”Patienten som partner i udskrivelsen” er en udløber af projektet ”Samtalende samarbejde på tværs” fra 2014. Dengang iværksatte vi en række tværfaglige tiltag for at øge kendskabet til de forskellige faggruppers rolle og forbedre det tværfaglige samarbejde om patientens udskrivelse. I teorien om relationel koordinering anses patienten for at være en væsentlig aktør på lige fod med de faglige aktører. Derfor har vi udvidet projektet til at fokusere på patientens perspektiv i udskrivelsen. Formål Formålet er at inddrage patienten som partner i planlægningen af udskrivelsen for på den måde at øge patienternes tryghed og tilfredshed med udskrivelsen. Metode • • • • Direkte patientfeedback via telefoninterviews Udarbejdelse af pjecen Spørg bare … En prøvehandling om at skrive resume af indlæggelsen sammen med patienten Udarbejdelse af lommekort/huskeliste på baggrund af telefoninterviews mhp. et kvalitativt løft af udskrivelsen Resultater Projektet er stadig i gang og forventes afsluttet i oktober med nye telefoninterviews. De første telefoninterviews er gennemført og analyseret. De tyder på, at det ikke umiddelbart er flere tjeklister, vi har brug for. Tværtimod handler det mere om forventningsafstemning og medmenneskelig omsorg – også på de travle dage. Inspiration til inddragelse af pat ienten i planlægningen af udskrivelse . Viden om konkrete redskaber, der kan anvendes ved udskrivelse. 23 Sundhedsfagligt Symposium 2015 PATIENT- OG PÅRØRENDEINDDRAGELSE lokale 22 Tilfredse patienter og øget behandlingsudbytte efter diætetisk behandling Eva Myrup, klinisk diætist Praksisdiætistordningen, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg IInspiration til undersøgelse af patienttilfredshed og reducering af ubenyttet tid. Viden om kvantitative metoder i praksis. Baggrund Praksisdiætistordningen (PDO) har gennem en årrække oplevet, at mange patienter afslutter deres forløb med en ubenyttet tid – afbud eller udeblivelse. Forløb, der afsluttes med en ubenyttet tid monitoreres og analyseres løbende. Ved forskellige tiltag er det lykkedes at begrænse ”afsluttet med en ubenyttet tid” noget. Dog afsluttes mere end halvdelen af forløbene for nogle diagnosegrupper fortsat med en ubenyttet tid. I efteråret 2013 belyste KIF-enheden med telefoninterviews ”Mulige grunde til at diætvejledningsforløb afsluttes med en ubenyttet tid”; ud fra en semistruktureret interviewguide. Undersøgelsen viste en stor diversitet i patienternes afslutningsfortællinger og der kunne ikke konkluderes noget entydigt. LUP’en fra 2013 viste at selvom 96% havde et virkelig godt eller godt samlet indtryk af behandlingen hos PDO, var tilfredsheden med følgende 3 væsentlige punkter mindre end gennemsnittet i HRM og mindre end tilfredsheden med Ernæringsenhed Vest: • Fik du indtryk af at personalet var gode til deres fag? • Levede behandlingen op til dine forventninger? • Fik du hjælp til det du henvendte dig med? Formål • • • At øge andelen af patienternes udbytte af og tilfredshed med diætbehandling hos PDO At begrænse andelen af vejledningsforløb, der afsluttes med en ubenyttet tid At vurdere om et elektronisk spørgeskema kan anvendes til monitorering af patienternes tilfredshed og udbytte Metode Projektet er forankret i PDO og gennemført med sparring fra KIF-enheden. Der er udarbejdet og afprøvet et spørgeskema til monitorering af patienternes udbytte af og tilfredshed med vejledningen hos PDO. Spørgeskemaet består af spørgsmål fra LUP og Hvordan har du det? Suppleret med egne spørgsmål. Patientgruppen var; voksne patienter (> 18 år), der startede et vejledningsforløb i 2015 og som skriver og taler tilstrækkeligt godt dansk til selv at kunne udfylde et spørgeskema. Efterfølgende udarbejdes et idekatalog over tiltag hos PDO, der kan øge patienterne udbytte og tilfredshed. Resultater Aktuel projektstatus og resultater fremlægges på symposiet. 24 PATIENT- OG PÅRØRENDEINDDRAGELSE lokale 22 Tryghed ved udskrivelsen – en elektronisk spørgeskemaundersøgelse hos indlagte patienter Inger Markussen Gryet, sygeplejerske, SD, Cand. Cur.-stud. Ortopædkirurgisk sengeafsnit K1 og Forskningsenheden, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg Baggrund Der er fokus på, at patienter føler sig trygge ved udskrivelse. LUP 2013 har vist, at ca. 12 % af patienter, der udskrives fra afsnit K1, CPK føler sig utrygge ved udskrivelsen. Formål At få større viden om, hvilke patienter, der føler sig utrygge ved udskrivelsen og årsagen til utryghed, for at kunne målrette en indsats, så flest mulige patienter bliver trygge ved udskrivelsen. Metode En elektronisk spørgeskemaundersøgelse besvaret via Ipad inden udskrivelsen. Efterfølgende er gennemført telefoninterview med udvalgte patienter, der har oplyst telefonnummer. Resultater 151 patienter har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Telefoninterview er gennemført hos 32 patienter. 3 patienter har svaret, at de følte sig utrygge ved udskrivelsen. De skriver, at årsagen til utryghed var, at ”det hele er lidt nyt” og ”på grund af smerter”. Det øger trygheden at føle sig fysisk klar til udskrivelse, at have den støtte man har brug for, at få information om medicin, videre plan, hvor man kan henvende sig med spørgsmål og information om, hvilke symptomer man skal være opmærksom på efter udskrivelsen. Dog kan patienterne føle sig trygge ved udskrivelsen selvom ovenstående faktorer ikke er imødekommet. Patienter, der er meget trygge, beskriver, at det er betydningsfuldt med en god stemning i afdelingen, god planlægning og information. ”Der var styr på mig gennem hele forløbet” Diskussion Den procentmæssige fordeling af trygge/utrygge er ikke generaliserbar ift. alle indlagte, da svarprocenten i spørgeskemaundersøgelsen er <70-75 %. Perspektivering Det er væsentligt at informere patienterne om forløb, medicin mv. og at have veltilrettelagte forløb, da det kan medvirke til at gøre patienterne trygge. Det at være indlagt og blive opereret er en ukendt situation for de fleste, og det giver et behov for at blive guidet gennem forløbet. Det anbefales at spørge ind til, hvad patienterne tænker om at komme hjem. Det kan være små praktiske ting, der forårsager utryghed. Inspiration til forebyggelse af utryghed ved udskrivelse . Viden om konkrete tiltag, der kan . hjælpe til tryghed ved udskrivelse 25 Sundhedsfagligt Symposium 2015 PATIENT- OG PÅRØRENDEINDDRAGELSE lokale 22 Patientoplevet kvalitet – Dagkirurgiskafsnit Ann Herling, afdelingssygeplejerske Opvågning og dagkirurgisk afsnit, Regionshospitalet Viborg Baggrund Sygehuse skal systematisk indsamle oplysninger om patienter og pårørendes oplevelser og erfaringer med sygehuset (DDKM). Metode Dagkirurgisk afsnit på 5. etage har suppleret den landsdækkende undersøgelse i patienttilfredshed (LUP) med et lokalt tiltag. Vi har på fire år gennemført to patienttilfredshedsundersøgelser blandt de patienter på HE Midt, som i deres forløb har været omkring Dagkirurgisk afsnit. Patienttilfredsheden er undersøgt via spørgeskemaer, der har fokus på alle dele i patientens forløb, fra indkaldelse til tiden efter hjemsendelsen. Vi har spurgt patienterne ud fra ønsket om at få indsigt i og et flersidigt fokus på det dagkirurgiske patientforløb – en viden, der er vigtig for at leve op til vores vision om at være patienternes foretrukne valg i det integrerede sundhedsvæsen. Dagkirurgiens patientforløb er sammensat af flere delelementer og på tværs af samarbejdende afsnit. Vi har især været nysgerrige på, om patienterne oplever de overgange, vi som fagpersonale ved, der eksisterer. Patienternes oplevelser skal fungere som input til det kvalitetsforbedrende arbejde, vi dagligt har fokus på i Dagkirurgisk afsnit. Resultater Kom og hør om resultaterne – og hvad vi mener, vi har gjort for at nå dertil, samt hvad vi med fordel kan udvikle, for at blive endnu bedre. Inspiration til undersøgelser, der inddrager patienterne til fremadrettede forbedringer ers Viden om arbejdet med patient oplevelser i praksis. 26 TEKNOLOGI lokale 24 Telemedicin til stomi patienter Lea Bruun, Specialeansvarlig sygeplejerske Kirurgisk afdeling K11, Regionshospitalet Viborg Baggrund Telemedicin er gennem flere år blevet brugt til patienter med blandt andet sår og lungesygdomme, med stor succes. Siden er det udviklet til stomi, hvilket nu ønskes afprøvet. Stomiklinikkerne i Silkeborg og Aarhus har oprettet samarbejde med deres patienter via Telemedicin, men primær sektor har ikke været en del af dette. Stomi ambulatoriet i Viborg skal til at afprøve Telemedicin, og har valgt at invitere primærsektor med, for at styrke samarbejdet om vores fælles patienter. De patienter der er tilknyttet stomiambulatoriet, kan have svære sygdomshistorier med sig, og derved er det ikke altid hensigtsmæssigt, at de skal bruge deres tid på at komme til os. Vi ønsker at være fleksible og tilbyde faglig kompetent vejledning, når de har behov for det. Telemedicin giver mulighed for at patienterne kan henvende sig med spørgsmål og vedhæfte billeder, hvorefter stomisygeplejersken, inden for en fastsat tidsramme, kan svare. Ved at invitere primærsektor ind, er der mulighed for at få hjælp til komplicerede problematikker i hjemmet, når hjemmesygeplejersken er hos patienten, det kan for eksempel være ved terminale patienter eller ved fistel problematikker. Formål Afprøvning af Telemedicin til stomi patienter, med det formål at minimere fysiske besøg i stomiambulatoriet, for derved at øge deres egenomsorgskapacitet og QOL, samt benytte Telemedicin tværsektorielt til faglig sparring og styrke samarbejdet ved fælles patienter. Metode Via implementering. Resultater Projektet har endnu ingen resultater. Inspiration til afprøvning af ny teknologi i praksis. Viden om afprøvning af Telemedicin til stomi patienter. 27 Sundhedsfagligt Symposium 2015 TEKNOLOGI lokale 24 Udvikling af Ambuflex-app og implementering af Ambuflex for astma patienter Charlotte Paton, sygeplejerske Laila Bech Olesen, projektkoordinator Ambuflex Lungemedicinsk ambulatorium, M3A, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg. Baggrund Stigende antal af udeblivelser hos den yngre patientgruppe med diagnosen astma. Formål At reducere antallet af udeblivelser i lungeambulatoriet gennem mere patientinvolvering i patientforløbet for astma-patienter Metode Når patienter har fået stillet astmadiagnosen, er opstartet i behandling og har fået en selvbehandlingsplan, kan de blive visiteret til Ambuflex. Patienter besvarer et elektronisk spørgeskema hver 3 måned. Forud for besvarelsen, måles peakflow i 14 dage ved hjælp af en app, som downloades via App-store eller Google-play. Besvarelsen og peakflowmålingerne aflæses af sygeplejersken 3 gange om ugen i patientens elektroniske journal (EPJ). Patientens besvarelser kategoriseres i grøn eller rød zone. Indrapportering i grøn zone betyder, at patienten vil modtage en sms-påmindelse om peakflowmonitorering og besvarelse af spørgeskema om 3 måneder. Indrapportering i rød zone, kan efter konference mellem sygeplejerske og læge medføre telefonisk kontakt til patient eller ambulant fremmøde i Lungemedicinsk ambulatorium. Patienter inkluderet i Ambuflex har ambulant fremmøde i Lungemedicinsk Ambulatorium en gang om året. Resultater Ambuflex og app-en er taget i brug. De første resultater forventes offentliggjort i december 2015. Inspiration til benyttelse af teknor logi til reducering af udeblivelse ved yngre patientgrupper. åViden om peakflow, peakflowm . linger og peakflowmonitorering 28 TEKNOLOGI lokale 24 Visuel information – et kvalitetsudviklingsprojekt Susanne Nygaard Nielsen, Specialeansvarlig sygeplejerske Afsnit, Afdeling/Center og Regionshospital: Ortopædkirurgisk Afsnit, Regionshospitalet Viborg Baggrund I indlægget formidles der, hvordan et lokalt kvalitetsudviklingsprojekt udvikler sig fra idé til undersøgelse. De traditionelle skulderforløb på Regionshospitalet Viborg, er kendetegnede ved korte optimerede patientforløb. Patienternes muligheder for at tilgå information om forløbet, har karakter af mundtlig og skriftlig information fra de sundhedsprofessionelle primært formidlet præoperativt. Behovet for at kvalitetsudvikle på patientinddragelse gennem adgang til relevant og rettidig information, skal bl.a. ses i lyset af resultatet fra en lokal brugerdialog, den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP), oplevelsen af mange spørgsmål fra patient og pårørende når de forlader ambulatoriet, samt telefonisk henvendelse til sengeafsnittet efter udskrivelsen. Nyere forskning tyder på, at supplering med visuel information kan reducere angst og nervøsitet, og dermed skabe bedre muligheder for patientens health literacy og patient-empowerment. Forskningen tyder på at visuel information lagres bedre i den menneskelige hjerne, end information der tilegnes via læsning eller overbringes mundtligt. I et lokalt pilotprojekt initieret af undertegnede, og etableret i samarbejde med et lille team af sundhedsprofessionelle, arbejdes der i øjeblikket med at måle på, om præoperativ visuel information kan reducere angst og nervøsitet hos patienter, der skal have foretaget et skulderkirurgisk indgreb. Efterfølgende fortsættes arbejdet med resultaterne, i dét et visuelt informationskoncept med en App som platform er under udvikling. Indeholdt i App’en er bl.a. et it-understøttet evalueringsværktøj til brugerinddragelse. Formål At udvikle et it-understøttet transitionsforløb, der støtter patienter, der skal have foretaget et skulderkirurgisk indgreb, informativt og patientinddragende. Metode Pilotprojektet er designet som et interventionsstudie, hvor der laves convenience sampling med udgangspunkt i patienter der skal have fortaget et elektivt skulderindgreb. Metode til undersøgelse af effekten ved implementering af Appen, er i øjeblikket under udvikling. Hensigten er at arbejdet skal indgå i et Masterprojekt. Resultater: Pilotprojektet forventes afsluttes efteråret 2015, hvorefter resultater offentliggøres. Inspiration til udvikling itløsninger. Viden om it-understøttet transitionsforløb. 29 Sundhedsfagligt Symposium 2015 TEKNOLOGI lokale 24 Dagkirurgisk afsnit i Silkeborg informerer unge idrætskirurgiske patienter på smartphone Helena Wilkens, Sygeplejerske Grethe Stilling Blichfeldt, Forløbskoordinator Dagkirurgisk Afsnit, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg Baggrund Dagkirurgisk afsnit på Regionshospitalet i Silkeborg opererer årligt mange idrætskirurgiske patienter. De unge patienter i alderen 15- 35 år mødte ofte uforberedte til operationen. De fik ikke læst de udleverede pjecer, der indeholdt informationer om forberedelse til det præ- og postoperative forløb. Det medførte ofte, at patienternes operationer måtte aflyses. Sygeplejersken i opvågningen brugte meget tid på at informere patienterne postoperativt om forhold, der kunne være afklaret præoperativt. Forløbskoordinatoren registrerede mange telefonkonsultationer både præ- og postoperativt, om tvivlspørgsmål, der kunne være afklaret, hvis informationspjecerne var læst. En rundspørge i afdelingen viste, at de unge havde svært ved at selektere i informationsmaterialet forud for operationen. Informationsmaterialet blev kasseret eller læst af forældrene. Sygeplejersker i opvågningen observerede, at de unge brugte smartphones umiddelbart postoperativt. Disse observationer - sammenholdt med den ofte dårlige præoperative forberedelse, satte en proces i gang om patientinformation kunne formidles på anden vis. Formål At få unge idrætspatienter til at læse informationsmaterialet forud for operationen, undgå aflysninger og unødige telefonkonsultationer. Metode Der blev udviklet en webbaseret app til smartphones. App’en er evalueret ved et semistruktureret fokusinterview, hvor patienter, der havde anvendt app’en kunne fortælle om deres oplevelser og erfaringer ud fra en række åbne spørgsmål. Resultater Webapp’en blev implementeret i december 2014 til alle idrætspatienter. Det er lykkedes at udvikle en app, hvor informationsmaterialet er visuelt, overskueligt og har et lettilgængelig udtryk. Med baggrund i fokusgruppeinterviewet og tilbagemeldinger fra patienterne konkluderer vi, at app’en er anvendelig for alle idrætskirurgiske patienter. Men der er grundlag for udvikling af genoptræningsdelen og et anæstesiafsnit. Vores konklusion er, at vi har skabt et produkt, som fungerer for patienterne. 30 der Inspiration til udvikling af apps, tivt. understøtter præ- og postopera til Viden om app, der henvender sig unge idrætskirurgiske patienter. LÆRING lokale 24 Voldsforebyggelse – at forberede sig på det uforudsigelige Anne Præst, lokal arbejdsmiljøkoordinator Birgit Haahr, afsnitsleder H4, Regionshospitalet Hammel Neurocenter Baggrund Overskriften for oplægget kunne også have været: Når vold og trusler er et vilkår. I afsnittene for højt specialiseret neurorehabilitering på Hammel Neurocenter modtager vi jævnligt patienter, der i deres konfusionstilstand udvikler agiteret adfærd. I rehabiliteringen af disse patienter opstår der situationer, der udløser utryghed og en oplevelse af højt alarmberedskab hos personalet. Der er gennem årene arbejdet ihærdigt med forebyggelse af vold og trusler gennem politikker, retningslinjer og uddannelse. I foråret 2014 fik afsnittene H1-H2 og H3-H4 et påbud fra Arbejdstilsynet, der gik på, at vi skulle sikre medarbejderne et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Påbuddet blev givet på baggrund af, at der blev oplevet stor arbejdsmængde og tidspres samt høje følelsesmæssige krav og belastninger – specielt i relation til agiterede patienter. Det førte dels til et større arbejde med at udarbejde handleplaner til Arbejdstilsynet og implementere de tiltag, der herved blev besluttet – dels til en ansøgning om midler fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse til at arbejde med voldsforebyggelse i de 4 afsnit. Med penge i udsigt og en klar drejebog i hånden er vi i 2015 gået i gang med projektet, der har dette fokus: Formål At personalet i H1H2H3H4 er forberedte på uforudsigeligheden i relationen til den agiterede patient med henblik på at minimere den psykiske påvirkning. Metode Der er nedsat en styregruppe med repræsentanter fra de 4 involverede afsnit, som gennem de 8 måneder, projektet forløber, er de bærende kræfter. Herudover har 40 medarbejdere været sammen på en udviklingsdag, der mundede ud i masser af ideer til det videre arbejde. Resultater Processen og det foreløbige resultat vil vi gerne fortælle om. Inspiration til bedre arbejdsmiljø. Viden om konkret projekt, der ska l sikre bedre arbejdsmiljø. 31 Sundhedsfagligt Symposium 2015 LÆRING lokale 24 Kom i biografen og hør om udviklingsaktiviteter på grunduddannelsesniveau, mens du spiser popcorn og drikker cola Anni Marie Seerup, Uddannelsesansvarlig Simone Kellenberger, Uddannelsesansvarlig HR-Uddannelse Baggrund Der foregår rigtig mange forskellige udviklingsaktiviteter i afdelingerne på HE Midt. Tilsvarende foregår der mange forskellige udviklingstiltag på uddannelsesniveau – nogle af disse vil blive præsenteret i dette oplæg. Formål At udbrede kendskabet til igangværende udviklingsaktiviteter på grunduddannelsesniveau på HE Midt, samt inspirere til innovativ uddannelsestænkning på tværs af HE Midt. Metode Videoklip med udviklingsaktiviteter: • Læringsaktiviteter i Læringscenter Midt • Pilotprojekt: Samarbejde mellem teoretisk - klinisk undervisning og studerende om udarbejdelse af bachelorprojekter • Projekter om tværsektorielle/tværprofessionelle læringsforløb • Projekt omkring deltagelse i neurorehabilitering • Klinisk kørekort Resultater Vær med til at inspirere og bliv selv inspireret til nye tiltag på uddannelsesområdet. anIInspiration til nye tiltag på udd nelsesområdet. elViden om udviklings- og uddann sesmuligheder. 32 LÆRING lokale 24 At lære fra medpatienter med kræft i onkologisk afdeling Lene Søndergård Andersen, underviser Center for Sygeplejeforskning - Viborg Formål: At identificere og diskutere læring fra erfaringer blandt indlagte mennesker med kræft. Baggrund Forskningslitteratur fokuserer på det faktum, at patienters behov for information omkring deres sygdom og sygdomsforløb, bør dækkes af sundhedsprofessionelle. Mindre opmærksomhed tillægges den type af information, som kan erhverves via personlige oplevelser og erfaringer. Patient-patient samspil som en mulig læringssituation, er ikke undersøgt i den eksisterende forskning. Metode Data blev indsamlet gennem en kvalitativ tilgang med deltagende observation og individuelle kvalitative interview. Af de 85 deltagende observerede mennesker med kræft, blev ti mænd og ti kvinder interviewet. Data blev analyseret ved hjælp af kvalitativ data-analyse med inspiration fra Ian Dey. Resultater Patienterne lærte om livet med kræft ved at dele informationer og personlige oplevelser med medpatienterne. Information fra medpatienter var komplementær til den information sundhedspersonalet gav. Deling af personlige oplevelser og erfaringer mellem patienterne, ledte dem til at bevæge sig imellem fire reaktions trin: at kæmpe, at bevare håbet, ikke at acceptere og at kapitulere. Konklusion At lære gennem deling af oplevelser og erfaringer i samspil med medpatienter tilbød en bedre forståelse af sygdom og sygdomsforløb og blev særligt værdsat, idet denne information var første-hånds viden. Patienters personlige oplevelser og erfaringer af deres sygdom og sygdomsforløb er en underudnyttet ressource i sygeplejen. Inspiration til læring af erfaring er fra indlagte patienter. Viden om fordele ved kræftpatien ters deling af oplevelser. 33 Sundhedsfagligt Symposium 2015 LÆRING lokale 24 Fokuserede Praksis øvelser ad modem Simulation Sanne S. Andersen Baggrund I 2014 gennemførte Anæstesiafsnittet projektet ”Simulationstræning som Kompetenceudvikling” med full-scale simulationstræning som metode. Simulationen blev gennemført struktureret og praksisnært, og det blev påvist, at metoden understøttede kompetenceudvikling på såvel individ – som på teamniveau. Metoden viste sig desværre også at være ressourcekrævende og omkostningstung. Formål På baggrund af disse erfaringer og projektets perspektivering, gjorde vi nogle tanker om, hvorvidt det var muligt at anvende simulationstræning på en alternativ måde, og fortsat være tro mod metodens struktur. Kunne simulationstræning gennemføres over kortere tid, indenfor afsnittets formelle rammer for undervisning, og med så mange deltager som muligt på en gang? Vi blev inspireret af metoden ”Speedsimulation” som gennemføres på Regionshospitalet Horsens. Metode Speedsimulation metoden blev anvendt i forbindelse med konkrete fokusområder herunder Brandøvelse, Håndhygiejne og Hjertestop. Metoden kalder vi nu ”Fokuseret praksisøvelser”. De fokuserede praksisøvelser blev gennemført på 45 min. med deltagelse af aktuelt fremmødt personale, således ca.75 deltagere. To seancer blev gennemført tværfagligt, og en seance blev gennemført monofagligt. Resultater ”Fokuseret praksisøvelser” viste sig at rumme læringsmuligheder, specielt ift. konkrete og generelle daglige opmærksomhedspunkter. Metoden gjorde det muligt, i en praksisnær kontekst, at synliggøre arbejdsgange og processer, som gennemføres rutine- og vanepræget. Desuden kunne ikke rutineprægede procedurer testes og trænes. Både den rutine - som ikke rutineprægede situation blev genstand for en umiddelbar refleksion og dialog mellem deltagerne. Indlægget vil have fokus på denne alternative simulationsmetode, metodens muligheder og personalets umiddelbare oplevelse heraf. Inspiration til nytænkning. prakViden om metoden ”Fokuseret sisøvelser”. 34 METODER lokale Fysioterapien stor sal Sygeplejefaglig sparring afprøvning af en ny metode til at sikre høj sygeplejefaglig kvalitet på VCR Maria Jensen, sygeplejerske Michelle Hebsgaard Saaby, sygeplejerske Inspiration til prøvehandlinger. Viden om sygeplejefaglig sparrin g. Vestdansk Center for Rygmarvsskade, neurologisk afdeling, HE Midt Baggrund Rehabiliteringsforløb for patienter indlagt med en rygmarvsskade bliver mere komplekse og indlæggelserne kortere og mere intensiverede. Det betyder, at der på Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) er et ønske om og et øget behov for videns- og erfaringsudveksling for at dygtiggøre og udvikle det sygeplejefaglige personale til på bedste vis at støtte den rygmarvsskadede patient til et hverdagsliv efter en rygmarvsskade. Formål At sikre en høj faglighed i den rehabiliterende sygepleje til den rygmarvsskadede patient ved implementering af sygeplejefaglig sparring. Metode Hver tirsdag til fredag mødes sygeplejegruppen til 20 minutters sygeplejefaglig sparring. Seancen styres af en på forhånd udpeget mødeleder. Alle, erfarne som nyansatte, har mulighed for at sætte emner eller patientcases på dagsordenen. Der er særligt fokus på fremadrettede planer for handling, evaluering og dokumentation. Sygeplejefaglig sparring har i en periode på 3 uger kørt som prøvehandling med efterfølgende evaluering i en spørgeskemaundersøgelse. Resultater 67% besvarede spørgeskemaet. Undersøgelsens resultater viste, at 100% af de adspurgte mener, at sygeplejefaglig sparring skal fortsætte i klinisk praksis og heraf mener 11%, at det skal fortsætte med ændringer. I forhold til det faglige niveau svarer 32%, at der er et højt fagligt niveau, 63% svarer middel faglilgt niveau og 5% svarer lavt fagligt niveau. Undersøgelsens resultater viste også, at 95% finder de gennemgåede emner relevante både subjektivt og for den samlede plejegruppe. Ligeledes svarer 95% ”ja” til, at emnerne er relevante for patienternes forløb. 63% svarer, at de i høj grad får udbytte af sygeplejefaglig sparring og 37% svarer, at de i nogen grad får udbytte af sygeplejefaglig sparring. Konklusion Undersøgelsen viser, at der er stor opbakning til den sygeplejefaglige sparring. Der arbejdes videre med at sikre et højt fagligt niveau. Prøvehandlingen er afsluttet og sygeplejefaglig sparring fortsætter som en integreret del af praksis. Tiltaget udvides til også at foregå i aftenvagten 35 Sundhedsfagligt Symposium 2015 METODER lokale Fysioterapien stor sal Systematisk implementering af Relationel Koordinering som en ramme for Interdisciplinær samarbejde Mette Svane, ledende ergoterapeut Mette Trane, specialeansvarlig sygeplejerske Klinik for Tidlig Neurorehabilitering, Hammel Neurocenter Baggrund På en stor arbejdsplads, hvor behovet for tværfaglig indsats er afgørende for outcome i patientforløbene, har høj faglighed, arbejdsglæde og effektivitet afgørende betydning. Med forskelligartede indsatser er der gennem årene arbejdet med kommunikation og styrkelse af samarbejdet mellem fagene. Relationel koordinering er en evidensbaseret samarbejdsmetode, som viser øgning af kvalitet og effektivitet i patientforløbene, samt giver større arbejdsglæde hos personalet. ”Mens koordinering kan defineres som styringen af de indbyrdes afhængigheder mellem opgaver, er relationel koordinering styringen af indbyrdes afhængigheder mellem de mennesker, der udfører disse opgaver” (Jody Gittel 2012). Formål Systematisk implementering af nøglebegreberne fra Relationel Koordinering for at optimere det målrettede og effektive patientforløb i den tidlige Neurorehabilitering, samt opnå større arbejdsglæde blandt personalet. Metode Resultater • Implementering fortsat i proces. Der viser sig tegn som: • Mere fleksibilitet og respektfuld kommunikation mellem kolleger og på tværs af fag • Den daglige interdisciplinære planlægning er mere målrettet • Rehabiliteringsplanerne mere fokuserede på specifikke målsætninger • Ændringer i organisationens kultur - der skabes nye relationer • Mere stringens i patientforløbene • Større respekt for beslutninger, taget i patientforløbene • Mere effektive patientforløb • Patientcentreret dialog Udnævnelse af innovatorer: o facilitering ved teammøder og konferencer o vejledning i forhold til rehabiliteringsplaner o optimere den interdisciplinære planlægning af patientens dag • Stop-op møder mellem specialeansvarlige og ledere • Personalemøder med fokus på kommunikation • Involvering af tidlige adaptatorer • Udveksling af kerneområder i de forskellige faggrupper • Øvelser i kommunikation • Indførelse af Action Card Løbende tilpasninger, i forhold til udvikling i processen/organisationen, har fundet sted. Det har været vigtigt med: • Hyppige gentagelser • At invitere insisterende for at understøtte ejerskab • Løbende iværksætte relevante prøvehandlinger. 36 MUS. Bedre arbejdsmiljø, beskrevet ved tiorela Inspiration til implementering af nel koordinering. tionel Viden om tiltag, der styrker rela koordinering. METODER lokale Fysioterapien stor sal Scoring af specialoptagelser af os scaphoideum mhp kvantificering af den faglige vurdering Susanne Østergaard, radiograf Billeddiagnostisk Afdeling, Viborg Baggrund I Region Midtjylland er intentionen, at knogleoptagelser udføres ens på alle billeddiagnostiske afdelinger i regionen. En regional ”knoglegruppe” mødes årligt for at drøfte masterinstrukser og tage stilling til evt. ændringstiltag. Os scaphoideum er én af de undersøgelser, der ikke foretages ens på regionens billeddiagnostiske afdelinger. Der indgår flere optagelser i en samlet vurdering af os scaphoideum; optagelser valgt blandt flere mulige anbefalet i litteraturen. For at vurdere om enkelte optagelsers bidrag i den samlede beskrivelse af knoglen med fordel kunne erstattes af en anden optagelse, er det nødvendigt at udvikle et redskab, der – så objektivt som muligt – kan bruges til scoring af optagelser. Formål Formålet er at udvikle og afprøve et vurderingsredskab, der giver et kvantitativt billede af, hvor god specialoptagelsen er i forhold til billedkriterier, der knytter sig til den enkelte optagelse. Metode Metoden har dels været en analyse af udvalgt litteratur og søgte artikler for at skabe overblik over eksisterende viden; dels at tilrette et vurderingsredskab fra mammografi regi. Her scores optagelser i fire kategorier: Perfekt, God, Moderat eller Uacceptabel (P,G,M,U), hvor PGMU gives målbart indhold. I dette projekt afprøves scoringer af 20 os scaphoideum optagelser fra egen afdeling. Resultater Der er udviklet et redskab til scoring af optagelser af os scaphoideum. Redskabet vurderes anvendeligt, hvis man ønsker at score sammenlignelige specialoptagelser af os scaphoideum mhp om én optagelse egner sig bedre til at indgå i standardprocedure end en anden. Inspiration til udvikling af interne redskaber og metoder. Viden om konkret vurderingsre dskab til scoring af optagelser. 37 Sundhedsfagligt Symposium 2015 lokale METODER Fysioterapien stor sal IPLS – InterProfessionel Læring og Samarbejde – om patienters forløb ved CT vejledt lungebiopsi. Hvad blev vi så klogere på? Pernille Pedersen, radiograf Nete Holm, sygeplejerske Mette Vestergaard, lægesekretær Billeddiagnostisk Afdeling, Viborg Baggrund Lungebiopsier kræver god koordinering mellem de involverede parter i forhold til de krævede forberedelser. Parterne har hver især andele i forberedelsen til en CT vejledt lungebiopsi; patienten møder op til blodprøver forud for biopsien, prøverne kontrolleres og tages evt. igen, medicin seponeres indenfor forskellige rettidige frister. Smertedækning overvejes og koordineres. Biopsier undersøges patologisk hurtigst muligt. Dvs. rigtig mange sundhedsprofessionelle har på forskellige afsnit en aktie i forløbet. IPLS tankegangen indebærer, at alle involverede lærer om, med og af hinanden i forhold til f.eks. arbejdsgange og metoder, med det fælles mål at skabe det bedst mulige forløb for patienten. Formål Projektet har haft som formål at undersøge muligheder for at optimere lungebiopsiforløb, med IPLS tilgang. Metode: Med fokus på patientens perspektiv blev forløbet ved lungebiopsi, fra ”før biopsi” til ”afslutning og efterbehandling” drøftet med bidrag fra alle afsnit, som patienten har kontakt med. Hvert afsnit bidrog med en beskrivelse af opgaverne i forløbet samt udfordringer og ønsker til optimering. Resultater Metoden er velegnet til tværfagligt samarbejde, idet den holder fælles fokus på patientens perspektiv. Resultatet af dette konkrete samarbejde er en væsentlig større indsigt i øvrige parters andel i forløbet samt udvikling og optimering af dele af forløbet i fællesskab. ejde. Inspiration til tværfagligt samarb Viden om IPLS tilgang. 38 METODER lokale Fysioterapien stor sal Evidensbaseret praksis ved brug af Joanna Briggs databasen og værktøjer Henrik Laursen, bibliotekar Fagbiblioteket, Forskning, Regionshospitalet Viborg Baggrund Der er et stort fokus på at udføre evidensbaseret praksis, og til det formål eksisterer der en række databaser og værktøjer, som kan hjælpe. Joanna Briggs Institute (JBI) har med deres EBP (Evidence Based Practice) samlet et stort antal publikationer såsom systematiske reviews, best practice information sheets, evicence summaries m.m., som er hurtige at slå op i og med adgang til fuldtekst. Derudover kan værktøjet TAP (Thematic Analysis Program) hjælpe med at analysere små kvalitative datasæt såsom interviews gennem 3 trin i en tematisk analyseproces. Formål At give en kort introduktion til JBI databasen og værktøjet TAP. Metode Powerpoint med de vigtigste pointer omkring JBI databasen og en kort gennemgang af en tematisk analyseprocess i TAP. Inspiration til evidensbaseret praksis. Viden om Joanna Briggs Institut e database og værktøjet TAP. 39 Sundhedsfagligt Symposium 2015 METODER lokale Fysioterapien stor sal Er Low FODMAP diet et relevant behandlingstilbud til patienter med irritabel tyktarm? Karen Frumer, klinisk diætist Praksisdiætistordningen, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg Baggrund Irritabel tyktarm (IBS) er generende og socialt invaliderende, selvom det er en ufarlig tilstand. Praktiserende læger efterspørger ofte diætvejledning af patienter med IBS-symptomer. En del patienter, der udredes i Ambulatorium for Mave- og Tarmsygdomme, diagnosticeres med IBS. Der er ingen effektiv behandling, så patienterne må ofte på egen hånd forsøge sig frem til; hvad de kan tåle og ikke tåle. De sidste ti år er der rapporteret om gode behandlingsresultater ved en eliminationsdiæt, hvor kostens indhold af fermenterbare oligo-, di-, mono-sakkarider and polyoler (FODMAP) minimeres. Diæten er udviklet på Monash University og udbredes gradvist i takt med stigende dokumentation for dens effekt. I Danmark tilbydes Low FODMAP-diet på flere offentlige hospitaler og af privatpraktiserende diætister. Low FODMAP diet er svært at følge på egen hånd. Der kræves viden om mad og FODMAP’s samt vilje, tid og penge, for at lykkes. Formål Systematisk afprøvning af vejledning i Low FODMAP diet for på et solidt grundlag at kunne beslutte, om dette skal være et behandlingstilbud. Projektet skal belyse: 1. Effekten af Low FODMAP diet i vores regi 2. Andel af patienterne, der gennemfører og finder diæten håndterbar 3. Ressourceforbrug pr. vejledningsforløb Metode Patienter henvises fra Ambulatorium for Mave- og Tarmsygdomme. Diætens effekt undersøges med det validerede spørgeskema ”The Gastrointestinal Syndrome Rating Scale Irritable Bowel Syndrome version”, som patienten udfylder ved henvisning, behandlingsstart, afslutning af eliminationsperioden og afslutning af behandlingen. Tilstrækkelig effekt sættes til 30 % reduktion i symptomscoren. Der inkluderes løbende fra november 2014 indtil 28 har gennemført. Der er udarbejdet en instruks for vejledning og diverse vejledningsmateriale. Resultater Det tager længere tid end forventet at gennemføre projektet. Der skal inkluderes flere, da mange falder fra undervejs. Pr 1.8 er der inkluderet 37, 15 er i forløb og 6 har gennemført. Aktuel projektstatus og resultater fremlægges på symposiet. 40 ning af Inspiration til systematisk afprøv metoder. Viden om metoden FODMAP. METODER lokale Fysioterapien stor sal Elektronisk ernæringsscreeningsmodel for rygmarvsskadede – når ernæringsscreening giver mening Stine Bonne, sygeplejerske Randi Steensgaard, sygeplerske Peter Wojke, sekretær Vestdansk Center for Rygmarvsskade, neurologisk afdeling, HE Midt Baggrund Der er en høj forekomst af overvægt og fedme blandt mennesker med en rygmarvsskade. Overvægtige rygmarvsskadede risikerer forlænget rekonvalescens og flere alvorlige komplikationer. Sammenholdt med en ændret lipid- og kulhydratmetabolisme er der en større risiko for udvikling af cardiovaskulære og metaboliske sygdomme. Det besværliggør også selve rehabiliteringen og målet om at blive maksimalt selvhjulpen. Det er derfor nødvendigt med en målrettet forebyggende indsats under indlæggelsen. Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) har udviklet en elektronisk ernæringsscreeningsmodel, som er tilpasset mennesker med en rygmarvsskade. Den tager højde for det lavere energiforbrug, man har efter en rygmarvsskade. Modellen inkluderer faktorerne: Alder, køn, stressmetabolisme, om patienten er gående, sengeliggende eller mobiliseret til enten manuel kørestol eller elkørestol, samt om patienten har sår. Formål Formålet er at sikre at patienter med en rygmarvsskade ernæringsscreenes retvisende, således at forebyggende tiltag kan iværksættes under indlæggelse. Metode Beregning af den rygmarvsskadedes energi- og proteinbehov foretages på baggrund af højde, vægt, stressmetabolisme og funktionsniveau. Rygmarvsskadedes BMI vurderes ud fra en justeret BMI-skala, hvor værdierne for paraplegikere ligger 11% lavere og for tetraplegikere ligger 19% lavere. Dette resulterer i en vurdering af, hvorvidt patienten befinder sig i en ernæringsmæssig risiko samt en individuel ernæringsplan. En audit på 32 patienter blev foretaget, hvor den tilpassede ernærningsscreeningsmodel sammenlignes med den danske ernæringsscreeningsmodel for indlagte patienter. Resultater I den tilpassede ernæringsscreeningsmodel var det beregnede energi- og proteinbehov henholdsvis 26% og 13,3% lavere end i den danske model. I 76,9% af de gennemgåede journaler blev risikoen for fejlernæring af patienter i den akutte fase vurderet forskelligt og i den post-akutte fase blev 15,8% vurderet forskelligt. Det betyder, at den tilpassede ernæringsscreeningsmodel sikrer en mere præcis beregning og kan fungere som et godt redskab i den forebyggende indsats. Der vil altid behov for en klinisk vurdering af patientens almentilstand, kost- og væskeindtag samt aktivitetsniveau. Inspiration til videreudvikling af metoder. Viden om ernæringsscreening af rygmarvsskadede patienter. 41 Sundhedsfagligt Symposium 2015 METODER lokale Fysioterapien stor sal Kan man finde tarmkræft i en blodprøve? Bibi Damsgaard, projektsygeplejerske Anita Sais Zidek, projektmedarbedjer Kirurgisk Forskning, v. Kirurgisk Afdeling, Viborg Som ramme om oplægget står Kirurgisk Forskning som enhed med præsentation af vores forskellige funktioner. Dog vil det primære fokus i præsentationen være på enhedens største projekt – Endoskopi III, som har til formål at finde biomarkører for tarmkræft i blodet. Fund af biomarkører for tarmkræft skal danne basis for, at vi på sigt kan finde tarmkræft ved analyse af en blodprøve. I fremtiden vil dette betyde en væsentlig reduktion i antallet af koloskopiundersøgelser. Den daglige arbejdsgang gennemgås for at vise, hvorledes Kirurgisk Forskning skaffer blod og data fra 5000 mennesker med og uden symptomer fra tarmen. Processen omkring inklusion af de mange deltagere varetages af en projektsygeplejerske og en projektbioanalytiker, som også indsamler de store mængder blod og data. De foreløbige resultater vil blive fremlagt. Endeligt præsenteres kort yderlige 7 forskningsprojekter, som Kirurgisk Forskning bidrager til. r. Inspiration til forskningsprojekte Viden om projektet Endoskopi III. 42 43 PATIENTFORLØB Layout: Kommunikation • Foto: Klinisk Foto • Hospitalsenhed Midt • 350/oktober 2015 Sundhedsfagligt Symposium 2015 lokale 21 www.hospitalsenhedmidt.dk
