Modul A: Psykologiske perspektiver på læring og tilblivelse I (30

Transcription

København og Aarhus, efterår 2015
Modul A: Psykologiske perspektiver på læring og tilblivelse I
(30 ECTS)
Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Dato: 29.6.2015
Undervisere og e-mail-adresser:
Allan Køster (akos@edu.au.dk)
Ditte Winther-Lindqvist (diwi@edu.au.dk)
Dorte Kousholt (dkou@edu.au.dk)
Helle Plauborg (hepl@edu.au.dk)
Henrik Skovlund (hens@edu.au.dk)
Kirsten Hyldgaard (hyldgaard@edu.au.dk)
Louise Bøttcher (boettcher@edu.au.dk)
Nina Hein (nihe@edu.au.dk)
Simon Nørby (sno@edu.au.dk)
Labholdslærere og e-mail-adresser:
Kbh.
Simon Nørby (sno@edu.au.dk)
Louise Bøttcher (boettcher@edu.au.dk)
Robin Døngart (robo@edu.au.dk)
Helle Plauborg (hepl@edu.au.dk)
NN
NN
Aarhus
Robin Døngart (robo@edu.au.dk)
Ann-Thérèse Arstorp (ata@edu.au.dk)
NN
NN
Koordinatorer: Ditte Winther-Lindqvist (diwi@edu.au.dk), Louise Bøttcher (boettcher@edu.au.dk) og Simon Nørby (sno@edu.au.dk)
Fagsekretær: Birgit Christiansen (birgitc@au.dk)
Spørgsmål til Studieadministrationen kan sendes til: Paed.psykologi@dpu.dk
Undervisningsplan
Beskrivelse af modulets pædagogiske ide:
Modul A er et teorimodul, som introducerer til det pædagogisk-psykologiske felt. Fokus er derfor
på væsentlige psykologiske teorier, traditioner og problemstillinger, der har at gøre med menneskelige lærings-, udviklings- og tilblivelsesprocesser i forskellige sociokulturelle kontekster og organiseringsformer. Der lægges vægt på klassiske såvel som nyere teoriers historiske, kulturelle og metateoretiske forankring, og der ses på hvilke forskningsspørgsmål, erkendelsesinteresser og samfundsmæssige udfordringer, der har gjort teorierne relevante og nødvendige. Der lægges vægt på, at
den studerende lærer at vælge og anvende relevante teorier og begreber i forhold til forskellige pædagogisk psykologiske problemstillinger.
Forelæsningerne på modul A er organiseret i nogenlunde kronologisk orden for at understrege de
forskellige teoriers historicitet og indbyrdes modsætninger/ligheder etc. Inden for hver af de udvalgte skoler/traditioner i psykologien præsenteres de studerende for primær litteratur, der giver indblik
i tilgangens fællestræk og overblik over tilgangens forskellige retninger/repræsentanter.
De studerende inddeles på laboratoriehold med en fast tilknyttet underviser. Laboratorieholdene på
modul A fokuserer på at understøtte de studerendes arbejde med at skabe sig en grundig forståelse
af teorier og begreber og der bliver gennemgående arbejdet med teoriernes placering i en metateoretisk ramme. Laboratorieholdene er det forum, hvor de studerende aktivt kan arbejde med at formulere sig mundtligt og skriftligt i forhold til deres forståelser af tekster og teoretiske retninger (indblik), samt ligheder og forskelle mellem de forskellige retninger (overblik). Laboratorieholdene
supplerer derved forelæsningerne. De studerende skal gennem undervisningsprogression arbejde
med at formulere egne forståelser af det stof, der præsenteres til forelæsningerne, analysere ligheder
og forskelle mellem forskellige teoretiske skoler og endelig diskutere og argumentere for en akademisk position.
Indhold:
I forelæsningerne sættes fokus på væsentlige psykologiske teorier, traditioner og problemstillinger,
der har at gøre med menneskelige lærings-, udviklings- og tilblivelsesprocesser i sociokulturelle
kontekster og organiseringsformer. Der lægges vægt på såvel klassiske som nyere teoriers og begrebers historiske, kulturelle og metateoretiske forankring, og der ses på hvilke forskningsspørgsmål, erkendelsesinteresser og samfundsmæssige udfordringer, der har drevet de forskellige traditioner og teoriudviklinger.
Forelæsningerne vil herunder inddrage forskellige psykologiske subdiscipliner (som f.eks. udviklingspsykologi, læringspsykologi, socialpsykologi, organisationspsykologi, kognitionspsykologi,
neuropsykologi).
Parallelt med forelæsningerne arbejdes der på laboratorieholdet med den studerendes forståelse og
udlægning af de teoretiske begreber og af forhold mellem teori og praksis.
Det er ikke laboratorieholdslærerens opgave at svare på uafklarede og opklarende spørgsmål der
knytter sig til de enkelte forelæsninger på rækken. De spørgsmål skal stilles til forelæseren i den tid
afsat hertil under forelæsningen. Laboratorieholdsunderviseren er akademisk sparringspartner og
vejleder, hvis rolle det er at skabe et lærings- og refleksionsrum, der understøtter de studerendes
egen tilegnelse af stoffet, f.eks. gennem øvelser og diskussioner på holdet. Laboratorielæreren tilrettelægger eksamensforberedende øvelser og opgaver, herunder arbejdes der med formuleringen af
2
Undervisningsplan
pædagogisk psykologiske problemstillinger, problemformuleringer, samt akademisk argumentation
og formidling mundtligt såvel som skriftligt. Der kan også indgå studenteroplæg.
Læringsmål for modul A:
Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk,
systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag:
- Demonstrere indsigt i og overblik over udvalgte dele af de forskellige problemstillinger, der
har at gøre med menneskelige lærings-, udviklings- og tilblivelsesprocesser i sociokulturelle
kontekster og organiseringsformer.
- Demonstrere indsigt i og overblik over udvalgte psykologiske teorier med relevans for menneskelige lærings, udviklings og tilblivelsesprocesser samt disse teoriers historiske udvikling.
- Demonstrere forståelse af hvilke forskningsspørgsmål, erkendelsesinteresser og samfundsmæssige udfordringer, der har drevet de forskellige traditioner og teoriudviklinger.
- Demonstrere kendskab til akademisk argumentation og skriftlig fremstilling.
Konkret tilrettelæggelse:
Der udbydes i alt 23 forelæsninger på mandage og tirsdage i København kl. 9.15-12.00 og på onsdage og torsdage i Aarhus (onsdage kl. 11.30-14.15 og torsdage kl. 9.15-12.00). Der er udover efterårsferien i uge 42, to undervisningsfri uger (uge 47+48) tiltænkt forberedelse samt udarbejdelse
af øvelsesrapporten (uge 47). Laboratorieholdene udbydes om tirsdagen i København kl. 13.0015.45 og om torsdagen i Aarhus kl. 13.00-15.45 (med start i uge 36). Undervisningens lokaler kan
ses under ’Timeplaner’ på Studieportalen.
Undervisningen starter i uge 36 og slutter i uge 50.
Pensum:
2400 siders obligatorisk pensum (undtagen de studerende som er på merit for hhv. modul 1 og 2, se
nedenfor). Det anbefales, at de studerende anskaffer sig følgende bøger i forbindelse med modul A:
Karpatschof, B. & Katzenelson B. (red). (2011). Klassisk og moderne psykologisk teori. 2 udg.
Hans Reitzels Forlag.
Nielsen, K. & Tanggaard, L. (2011) Pædagogisk psykologi – en grundbog. Samfundslitteratur.
Hyldgaard, K. (2006). Videnskabsteori – en grundbog til de pædagogiske fag. Roskilde Universitets
Forlag.
Endvidere benytter flere forelæsere kapitler fra: Miller, Patricia (2011). Theories of developmental
psychology, 5th ed. Worth Publishers.
Det anbefales desuden, at de studerende køber bogen: Zahavi, D. (2003). Fænomenologi. Roskilde
universitets forlag.
3
Undervisningsplan
Til hver forelæsning er knyttet en såkaldt londonmodel, med beskrivelse af forelæsningens indhold
og hvordan den studerende bør forberede sig. Se undervisningsplan nedenfor. De fleste tekster er
trykt i kompendierne for modul A. Den nyeste litteratur (fra 2010 og frem), må ikke trykkes i kompendium, hvorfor det forventes, at de studerende selv skaffer disse tekster.
Eksamen og merit:
Se den gældende Studieordning samt øvrige oplysninger på Studieportalen på disse links:
http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/studieordninger/
http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/eksamen/dato/paedagogisk-psykologi-eksamen/
De studerende, der er på merit fra den tidligere studieordning, kan orientere sig i den overskuelige
plan for forelæsninger (se næste side). Her fremgår det, hvilke forelæsninger og hvilken litteratur de
skal eksamineres i, alt efter om det er modul 1 eller 2, de har bestået.
4
Undervisningsplan
Modul A: Psykologiske perspektiver på læring og tilblivelse I, efterår 2015
Merit –
ved bestået
modul 1:
følg forelæsning
Nej
Merit –
ved bestået
modul 2:
følg forelæsning
Ja
Ditte WintherLindqvist
Ja
Ja
Kirsten Hyldgaard
Ja
Ja
Nej
Ja
Eksistentialisme og fænomenologi
Allan Køster
Nej
Ja
Uge 39:
23/9
Behaviorisme og social
læringsteori
Henrik Skovlund
Ja
Nej
Uge 39:
22/9
Uge 39:
24/9
Humanistisk psykologi
Ja
Nej
Uge 40:
28/9
Uge 40:
30/9
Kulturpsykologi I
Louise Bøttcher
Ja
Ja
Uge 40:
29/9
Uge 40:
1/10
Kulturpsykologi II
Dorte Kousholt
Ja
Ja
Uge 41:
5/10
Uge 41:
7/10
Kulturpsykologi III
Louise Bøttcher
Nej
Ja
Uge 41:
6/10
Uge 41:
8/10
Kulturpsykologi IIII
Nej
Nej
Uge 42
Uge 42
Session
Dato:
Kbh.
Dato:
Århus
Titel
Underviser
1
Uge 36:
31/8
Uge 36:
2/9
Introduktion til modulet
Simon Nørby
2
Uge 37:
7/9
Uge 37:
9/9
Videnskabsteori I - I for-
Uge 37:
8/9
Uge 37:
10/9
Psykodynamik I
Uge 38:
14/9
Uge 38:
16/9
Psykodynamik II
5
Uge 38:
15/9
Uge 38:
17/9
6
Uge 39:
21/9
7
8
3
4
9
10
11
-
hold til teorier om læring, udvikling og tilblivelse
Klassisk psykoanalyse: det
ubevidste, driftslæren, det seksuelle
Tilknytningsteori, selvets udvikling, mentaliseringsbegrebet
Vygotskys kulturhistoriske
teori og virksomhedsteorien
Kritisk psykologi
Situeret læringsteori og Engeströms virksomhedsteori
Bronfenbrenner’s økologiske
systemteori
Opsamling
Efterårsferie
5
Undervisningsplan
12
13
14
Uge 43:
19/10
Uge 43:
21/10
Videnskabsteori II
Uge 43:
20/10
Uge 43:
22/10
Kognitionspsykologi I
Uge 44:
26/10
Uge 44:
28/10
Kognitionspsykologi II
En bred introduktion til områ-
Ontologiske positioner: Hvilket
stof er vi gjort af?
Kirsten Hyldgaard
Ja
Ja
Helle Plauborg
Nej
Nej
Simon Nørby
Nej
Nej
Simon Nørby
Nej
Nej
Simon Nørby
Ja
Ja
Louise Bøttcher
Ja
Ja
Piaget’s konstruktivistiske
læringsteori
det
15
Uge 44:
27/10
Uge 44:
29/10
Kognitionspsykologi III
Uge 45:
2/11
Uge 45:
4/11
Neuropsykologi I
Uge 45:
3/11
Uge 45:
5/11
Neuropsykologi II
Uge 46:
9/11
Uge 46:
10/11
Uge 46:
11/11
Uge 46:
12/11
Positiv psykologi
Simon Nørby
Nej
Nej
Videnskabsteori III
Kirsten
Hyldgaard
Nej
Nej
-
Uge 47
Uge 47
Skriftlig hjemmeopgave
-
-
-
-
Uge 48
Uge 48
Læse ferie
-
-
-
20
Uge 49
30/11
Uge 49
2/12
Interaktionismen
Henrik Skovlund
Ja
Nej
Uge 49
1/12
Uge 49
3/12
Poststrukturalisme I
Nina Hein
Nej
Nej
Uge 50
7/12
Uge 50
8/12
Uge 50
9/12
Uge 50
10/12
Poststrukturalisme II
Nina Hein
Nej
Nej
Ja
Ja
16
17
18
19
21
22
23
Hukommelse og læring
Introduktion til feltet
Nyere udviklingsneuropsykologi
Forholdet mellem ontologi og
epistemologi
Micro-sociologi: en optakt til
det performative
Introduktion
Socialkonstruktionisme
Opsamling, evaluering og
om eksamen
6
Undervisningsplan
Session 1
Dato og klokkeslæt: 31.8.2015 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 2.9.2015 kl. 11.30-14.15 (Aarhus)
Titel: Introduktion til modulet
Underviser: Simon Nørby
Sted: Se ’Timeplaner’ på følgende link:
http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/undervisning/timeplaner/
Læringsmål:
At der opnås forståelse for indhold og målsætning med Modul A. At der opnås et indledende kendskab til væsentlige spørgsmål man arbejder med indenfor den pædagogiske psykologi. At der opnås
et foreløbigt skitseagtigt overblik over forskellige pædagogisk psykologiske teoriretninger (som
bliver præsenteret i løbet af efterårssemestret).
Indhold:
Formål og struktur for Modul A præsenteres. Væsentlige problematikker indenfor pædagogisk psykologi præsenteres. Væsentlige karakteristika ved hovedretninger / teorier, herunder psykodynamisk, behavioristisk, humanistisk, kognitiv, kulturhistorisk og socialkonstruktionistisk psykologi
skildres helt overordnet.
Litteratur (Ingen af disse tekster optrykt i kompendium):
o Nielsen, K. & Tanggaard, L. (2011). Pædagogisk psykologi – En grundbog (kap. 1-4, s. 9148). København: Samfundslitteratur. (I alt: 120 ns)
o Institut for Uddannelse og Pædagogik (2012): Studieordningen for pædagogisk psykologi.
København: Institut for Uddannelse og Pædagogik.
o Institut for Uddannelse og Pædagogik (2015): Undervisningsplan for Modul A. København:
Institut for Uddannelse og Pædagogik.
I alt 120 ns.
Forberedelse til undervisningen:
Den til undervisningen knyttede litteratur læses: Nielsen og Tanggaard (2011) er en introducerende
tekst. Dens styrke er at den er på dansk og at den er en af de eneste brede indføringer i faget, som
præsenterer mange af de teorier I møder i løbet af efteråret. Den er dog samtidig forholdsvis overordnet i sin tilgang og beskæftiger sig ikke med de psykodynamiske og postmoderne teorier, som I
vil møde i løbet af efteråret. Ud over at læse Nielsen og Tanggaard anbefales det at prøve at få et
helt overordnet overblik over efterårets forelæsninger ved at læse indholdsbeskrivelserne for de
forskellige forelæsninger. Evt. kan det være en idé at bladre igennem kompendiet.
7
Undervisningsplan
Session 2
Titel: Videnskabsteori I – I forhold til teorier om læring, udvikling og tilblivelse
Underviser: Ditte Winther-Lindqvist
Læringsmål:
Formålet med forelæsningen er at introducere til det videnskabelige felt af udviklings og læringsteorier som de studerende vil møde på modul A. Forelæsningen rammesætter læsning af teorier om
udvikling, læring og tilblivelse, ved at tilbyde nogle værktøjer til at læse udviklingsteorier med.
Herunder er det et mål at de studerende spores ind på den type af spørgsmål det er relevant at rejse
til teorier om læring, udvikling og tilblivelse:
1) Hvilke menneskesyn og ontologier afspejles i teorierne?
2) Hvilke forestillinger om proces og forløb præsenterer teorierne?
3) Hvilke måder kontekstualiseres subjektet på og hvordan forstås kontekst?
Disse spørgsmål anses for helt centrale for at forstå feltets teorier – og derfor er tekster herom også
centrale for de studerendes evne til at `bryde koden´, og indtage de teorier om udvikling, læring og
tilblivelse, der præsenteres på modul A.
Indhold:
Millers tekst introducerer til det udviklingsteoretiske felt og opstiller centrale kriterier for teorier om
udvikling og tilblivelse, herunder også menneskesyn, miljø/arv, og kvantitet/kvalitet i udviklingsfænomener. Teksterne af Hammerlin/Larsen og af Høyer er rammesættende for hvordan teoretiske
modeller kan forstås ud fra det menneske- og videnskabssyn teorierne repræsenterer. Schousboes
artikel (2000), præsenterer typiske indvendinger overfor udviklingspsykologiens klassiske stadieteorier og kritikken problematiseres. I Schousboe (2002) præsenteres en illustrativ model som beskriver forskellige forløbsperspektiver (eksemplificeret i forhold til legens udvikling) men det generelle
budskab er, at teorier om udvikling/læring bl.a. divergerer i forhold til teoriernes syn på forløbsprocesser. Læringsbegrebet præsenteres ikke med en bestemt tekst, men det understreges, at læring kan
forstås bredt og snævert og i forhold til forskellige grader af kontekstualisering, forløbsperspektiver
og kompleksitetsniveauer, på samme måde som udviklingsbegrebet.
Litteratur:
Miller, P., H. (2011). Introduction. I: Theories of Developmental Psychology, 5th ed. Worth Publishers, NY. P. 1-25. (25 sider).
Schousboe, I. (2000): Udviklingspsykologi og børn i virkeligheden. I: L. Reimer, I. Schousboe, &
P. Thorborg (red.) I nærheden - en antologi om børneperspektiver, s. 151-171. Kbh.: Hans Reitzels
Forlag. (20 sider).
8
Undervisningsplan
Schousboe, I. (2002). Et livsforløbsperspektiv på leg. I: Psyke og Logos. Nr. 2. årgang 23. Tema:
legen og det legende. S. 395-412. (17 sider).
Hammerlin, Y. & Larsen, E. (1999). Menneskesyn I teorier om mennesket. Klim. S. 22-47 (25 s.).
Høyer, K. (2011). Hvad er teori, og hvordan forholder teori sig til metode, i Forskningsmetoder i
folkesundhedsvidenskab af Signild Vallgårda/Lene Koch. Munksgaard Danmark pp. 17-41 (24 s.)
I alt: 111 sider.
Pensum læses.
9
Undervisningsplan
Session 3
Titel: Psykodynamik I. Klassisk psykoanalyse: det ubevidste, driftslæren og det seksuelle
Underviser: Kirsten Hyldgaard
Læringsmål:
Denne undervisningsgang skal bidrage til at give den studerende viden om, hvad psykoanalysens
begreb om det ubevidste består i: hvad det er, hvordan det er, og hvordan man kan opnå viden om
det. Undervisningsgangen skal endvidere bidrage til viden om psykoanalysens driftslære, hvorfor
der tales om drifter snarere end om instinkter, og om begrebet seksualitet, hvad det er, og hvordan
det er. Bearbejdningen af disse klassiske problemstillinger skal danne grundlag for en tilegnelse af
aktuelle arbejder omkring spørgsmålet om seksuelle krænkelser af børn, og hvorledes disse kan
analyseres og behandles.
Indhold:
Ved slutningen af 1800-tallet var idéen om subjektet som bevidsthedens, erkendelsens og rationalitetens subjekt ikke længere enerådende, men måtte give plads for det ubevidste subjekt, drifternes
og begærets subjekt. Freuds antagelse om det ubevidste var navnet for denne korpernikanske vending i psykologien, en vending der dannede grundlag for det tyvende århundredes psykologi. Men
spørgsmålet er, hvad begrebet det ubevidste refererer til? Er det blot en beskrivelse af dét i det sjælelige eller mentale, der ikke er bevidst, og hvorfor taler man om psykodynamik? Hvori består det
dynamiske? Ud over begrebet det ubevidste var den infantile seksualitet et grundlag for den psykoanalytiske teori. Freuds tese var, at seksualdriften ikke var medfødt, men opstod i tilknytning til
selvopretholdelsesdriften. Jean Laplanches psykoanalytiske teori om forførelse er en teori om den
asymmetri, der er mellem barn og voksen på det seksuelle område. Den voksne har et seksuelt ubevidste, det har barnet ikke som udgangspunkt, hvorfor det seksuelle netop kommer udefra, fra den
voksne til barnet. Den voksne fører for og barnet må lade sig forføre. Mens de grader af forførelse,
der er på barnets udviklingsmæssige præmisser med Laplanches ord er humaniserende, udelukker
den perverse forførelse barnets deltagelse i meningsdannelsen. K. Zeuthens arbejde viser, hvorledes
Laplanches teori om forførelse, det seksuelle og oversættelse kan bruges i forståelsen af infantil
seksualitet og i arbejdet med seksuelle overgreb og seksuelle traumer hos børn.
Litteratur:
Freud, S. (1994). Bemærkninger om begrebet det ubevidste. Metapsykologi 1. København: Hans
Reitzel. (s.7)
Freud, S. (1994). Det ubevidste. Metapsykologi 1. København: Hans Reitzel (30s.)
Zeuthen, K. (2009). Kapitel 1. Feltet. Kærlighed og overlevelse. Barneseksualitet og seksuelle
traumer. København. Akademisk Forlag s. 11-37
Zeuthen, K. (2009). Kapitel 2. Subjektet. Kærlighed og overlevelse. Barneseksualitet og seksuelle
traumer. København. Akademisk Forlag s. 39-62 (i alt 60 s. 40 ns)
10
Undervisningsplan
Hyldgaard (2006). Det ubevidste, det førbevidste og bevidstheden. Psykoanalyse og pædagogik.
Videnskabsteori. En grundbog til de pædagogiske fag, s. 215-248 (33s.)
Gammelgaard, J. kap. 9. Psykoanalyse i Klassisk og moderne psykologisk teori (kun siderne 155170 = 15s)
Litteratur knyttet til undervisningen forudsættes læst.
I alt 125 sider.
11
Undervisningsplan
Session 4
Titel: Psykodynamik II - Tilknytningsteori, selvets udvikling, mentaliseringsbegrebet
Læringsmål:
Målet med forelæsningen er at formidle tilknytningsteoriens grundantagelser, som de adskiller sig
fra den klassiske psykoanalyse og udgør en egen teoritradition indenfor det psykodynamiske teorilandskab fra Bowlby over Ainsworth til Stern og dette knyttes an til ideen om mentalisering.
Indhold:
Tilknytningsteoriens hovedtanker og begreber, herunder: tilknytning, tilknytningsmønstre og arbejdsmodeller præsenteres. Bowlby’s teori og Ainsworths operationalisering af tilknytningsmønstrene gennem eksperimentet om ”fremmedsituationen” udlægges. Begrebet om en ”sikker base”
introduceres som grundlæggende for læring og udvikling. Endelig afsluttes med Daniel Sterns bidrag til forståelsen af spædbarnets organisering af tidlig samspilserfaringer ved RIG begrebet, samt
en fremhævning af den lagdelte udviklingsmodel – og både Sterns og tilknytningsteoriens grundantagelser diskuteres i forhold til det moderne mentaliseringsbegreb.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Schousboe, I. (2011).Tilknytning, kapitel 27 I klassisk og moderne. 541-562 (21 s.)
Bowlby, J. (1998). Conceptual framework. In Attachment and Loss, vol. 3. Pimlico. S. 38-41= 4 s.
Bowlby, J. 1988/2008 (7 oplag). Tilknytningens rolle i personlighedsudviklingen. Kap. 7 I En sikker base. Hans Reitzels Forlag. S. 133-152 = 20 s /14ns
Ainsworth, M. D. (1982). Attachment: retrospect and prospect In: Parkes/Stevenson-Hinde. The
place of attachment in human behavior. Tavistock Publications. 3-27 (24 s.)
Stern, D.(2000). Fornemmelsen af et subjektivt selv: II. Affektiv afstemning. In: Spædbarnets interpersonelle verden. Hans Reitzels Forlag. s. 187-211= s. 24
Allen, J.G. (2009) “At mentalisere i praksis”. J.H. Sørensen (red.) Mentaliseringsbaseret behandling i teori og praksis. København: Hans Reitzels Forlag. 17-43 (26 s. 18ns.)
I alt : 105 sider
Læs den til undervisningen knyttede litteratur.
12
Undervisningsplan
Session 5
Titel: Eksistentialisme og fænomenologi
Underviser: Allan Køster
Læringsmål:
Formålet med forelæsningen og læsningen af pensum, er at give de studerende en indføring i fænomenologien og eksistentialismens tankeunivers. Fokus er på fænomenologiens relevans for psykologien og dens plads i debatten inden for den teoretiske psykologi.
Indhold:
Fænomenologien og eksistentialismen er to tæt forbudne filosofiske traditioner der tager udgangspunkt i en analyse og beskrivelse af menneskets subjektive erfaringsstrukturer. Begge har de fungeret som centrale inspirationskilder for psykologien bredt set, og i dag betragtes særligt fænomenologien i stigende grad som en vigtig samtalepartner for psykologisk teoridannelse inden for en række
skoler. Forelæsningen vil dels give et introducerende overblik til fænomenologiens og eksistensfænomenologiens grundtanker og personer (F.eks. Husserl, Heidegger & Merleau-Ponty), samt give
et overblik over de problemstillinger fænomenologien særligt bidrager til i den moderne diskussion,
og hvordan den gør det.
Zahavi, D. 2003: Fænomenologi. Roskilde universitets forlag. S. 7-39 (27 ns).
Husserl, E. : Introduction in "Phenomenological psychology. Lectures, summersemester 1925” tr.
J. Scanlon. Martinus Nijhoff. The Hague pp. 1-37 (37 ns)
Merleau-Ponty (2012): Preface, in "Phenomenology of Perception". tr. D. Landes. Routledge.
pp.xx-xxxv (20 ns)
Tanaka, S. (2015): Intercorporeality as a theory of social cognition. Theory and Psychology 1-18.
SAGE (18 ns.)
Heidegger, M. (2007): Væren og Tid. § 9 Temaet for tilstedeværensanalytikken (s. 62-65); § 27
Den dagligdags selvværen og Man’et (s. 152-157) I KLIM (10 ns.)
.
Guignon, C. (2013): Achieving personhood: the perspective of hermeneutic phenomenology, in
“The psychology of personhood”. Cambridge UP (17 ns.)
I alt sider: 127
Læsevejleding
13
Undervisningsplan
Det kan være svært at læse filosofiske primær tekster når man ikke er vant til det, men det er en god
ting at øve sig i. Jeg vil derfor anbefale at man har et afslappet forhold til at læse Heidegger teksterne og teksterne af Merleau-Ponty.
Jeg anbefaler at man starter med at læse Zahavi teksten, som introducerer til fænomenologiens centrale tanker og figurer. Derefter bør man give sig i kast med Husserl teksten. Teksten giver et indblik i hvordan fænomenologiens grundlægger selv tænkte sig at fænomenologien skulle placere sig i
psykologiens landskab. Dernæst kunne man gå til teksten af Merleau-Ponty. Merleau-Ponty fulgte
tæt i Husserls spor, men var nyskabende i forhold til Husserl ved specifikt at lade fænomenologien
tage udgangspunkt i kroppen. Teksten på pensum er forordet til Merleau-Ponty’s hovedværk, hvor
han introducerer sit perspektiv på fænomenologien. Dernæst foreslår jeg at i læser teksten af Tanaka. Denne artikel er et helt moderne bidrag til diskussionen om social kognition eller empati i psykologien, der tager udgangspunkt i Merleau-Ponty’s filosofi.
Slutteligt ville jeg læse teksten af Guignon efterfulgt af de to paragraffer fra Heideggers Væren og
Tid. I disse tekster får men et lille kig ind i dels hvordan Heidegger både har været til inspiration for
den eksistentielle psykologi, men også givet anledning til senere post-strukturalistiske og decentrerede forståelser af selvet.
14
Undervisningsplan
Session 6
Titel: Behaviorisme og social læringsteori
Underviser: Henrik Skovlund
Læringsmål:
At den studerende tilegner sig grundlæggende viden om behaviorismen som hovedretning indenfor
psykologiens læringsteorier. Herunder kendskab til klassisk og operant betingning, forstærkning,
hæmning, diskriminering, udslukning og beslægtede fænomener såsom læring gennem afprøvningfejl, aversions-læring og habituering til stimulation. Yderligere, at den studerende tilegner sig forståelse for sammenhængen mellem behavioristisk teori og kognitiv-adfærds terapi, samt læringsstrategier baseret på straf og belønning. Endelig at den studerende bevidstgøres om behaviorismens
etiske komplikationer i henhold til eksempelvis aversions terapi i behandling af kriminelle.
Indhold:
I undervisningen fremstilles behaviorismens opdagelser og antagelser i deres historiske kronologi.
Indledningsvist fremstilles Pavlovs opdagelse af den klassiske betingning, samt Thorndykes opdagelser af den operante betingning. Herefter fremstilles Watsons teoretiske fremstød i begyndelsen af
1900, samt Skinners videreudvikling af behaviorismen fra og med 1950erne. Behaviorismen perspektiveres i forhold til dens forløber funktionalismen, som den fortrængte fra den amerikanske
psykologi i et halvt århundrede indtil den kognitive psykologis gennembrud. Herefter fremstilles
Bandura som et kompromis mellem den kognitive psykologi og behaviorismen. Endelig diskuteres
moralske og etiske aspekter af betingning i henhold til kontrol af menneskets adfærd.
Miller, P. (2011) Social learning theory. Chapter 3. I Theories of developmental psychology 5th edition. Worth Publishers. S. 223-257 (34 sider).
Bandura. A. (1990). Self-efficacy: toward a unifying theory of behavioral change. Psychological
Review, Vol. 84, 2: 191-215. (24s /36 ns)
http://www.cra.org/Activities/craw_archive/dmp/awards/2007/Tolbert/self-efficacy.pdf
Bandura. A. (1990). Perceived self-efficacy in the exercise of control over AIDS infection.
Evaluation and Program Planning, Vol 13: 9-17. USA: Pergamon Press Plc.
http://www.des.emory.edu/mfp/Bandura1990EPP.pdf (8 sider).
Skinner, B.F. (1950). Are theories of Learning necessary? Psychological Review, 57:193-216. (23
sider) http://psychclassics.yorku.ca/Skinner/Theories/
Watson, J.B. (1913). Psychology as the behaviorist views it. Psychological review, 20: 158-177.
(19 sider) http://psychclassics.yorku.ca/Watson/views.htm
15
Undervisningsplan
I alt: 120 s.
Læsning af tekster. Endvidere kan det anbefales at se Stanley Kubrick's filmatisering af Anthony
Burgess' roman ”A Clockwork Orange”, samt at orientere sig om B.F. Skinners kontroversielle og
debatterede bøger: ”Walden Two” (1948) http://en.wikipedia.org/wiki/Walden_Two og ”Beyond
Freedom and Dignity” (1971) http://en.wikipedia.org/wiki/Beyond_Freedom_and_Dignity
16
Undervisningsplan
Session 7
Titel: Humanistisk psykologi
Læringsmål:
At indføre den studerende i den humanistiske psykologis grundtanker, udvalgte teoridannelser, samt
læringsrelaterede begreber. At den studerende bliver i stand til at genkende humanistiske ideer og
tanker bag moderne praksisser i pædagogisk psykologi.
Indhold:
Forelæsningen vil tage udgangspunkt i den humanistiske psykologis historiske og filosofiske grundlag som alternativ til både behaviorisme og psykoanalyse. Herefter præsenteres retningen i dens
psykologiske former med fokus på udvalgte begreber og deres perspektiver på læring, undervisning
og udvikling. Endelig diskuteres retningens samfundsmæssige konsekvenser i deres historiske såvel
som aktuelle former, herunder idealet om autenticitet og selv-realisering, samt teknikker benyttet i
moderne coaching.
Litteratur:
Jacobsen, B. (2011). Humanistisk psykologi. I Karpatschof og Katzenelson (red.) “Klassisk og moderne psykologisk teori”. Hans Reitzels Forlag. 109-123 (kap. 6) (14 sider)
Bühler, C. (1968). The course of human life as a psychological problem. Human development 11.
Pp. 184-200 = 16 sider
Maslow, A (1954/1970). A Theory of Human Motivation. In Motivation and Personality, 35-58.
New York: Harper & Row, Publishers. (24 sider).
Rogers, C. et.al (2014). On becoming an effective teacher – person-centered teaching, psychology,
philosphy, and dialogues with Carl C. Rogers and Harold Lyon. Part I. p. 3-46 og part II s. 61-76
(40 ns)
I alt 94 sider
17
Undervisningsplan
Session 8
Titel: Kulturpsykologi I - Vygotskys kulturhistoriske teori og virksomhedsteorien
Underviser: Louise Bøttcher
Læringsmål:
At den studerende opnår en basal forståelse for de grundlæggende teorier og begreber inden for den
kulturhistoriske skole. At den studerende opnår en grundlæggende evne til at forstå hvilke vinkler
og aspekter af et sagsområde eller problemkompleks det kulturhistoriske psykologiske perspektiv
belyser.
Indhold:
Der anlægges indledningsvist et historisk perspektiv på den kulturhistoriske skole og dens perspektiv på psykologien og området placeres i relation til beslægtede områder såsom behavioristisk læringsteori og Piagets læringsforståelse. Derefter skildres og diskuteres basale tankegange og teorier
indenfor den kulturhistoriske psykologi fra Vygotsky og Luria til videreudviklinger i form af virksomhedsteorien ved Leontjev. Afsluttende vil gennemgangen af kulturhistorisk funderet lærings- og
udviklingsforståelse blive trukket op til nutiden gennem kapitlerne fra Hedegaard (1995).
Litteratur:
Hedegaard, M. 1995. Tænkning, viden, udvikling, kapitel 1 og 2, s. 5-27. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. 22 s.
Leontjev. Til teorien om barnets psykiske udvikling. Fra: Problemer i det psykiskes udvikling III, s
556-585. 29 s.
Chaiklin, S. 2011. Kulturhistorisk psykologi. Klassisk og moderne psykologisk teori. s. 319-347.
København: Hans Reitzels forlag. 28 s.
Vygotsky, Lev. 1994: The problem of the cultural development of the child. Rene Van der Veer &
Jaan Valsiner (red). The Vygotsky Reader. Oxford & Cambridge: Blackwell Publishers. S. 57-72.
15 s.
I alt 94 sider.
18
Undervisningsplan
Session 9
Titel: Kulturpsykologi II: Kritisk Psykologi
Underviser: Dorte Kousholt
Læringsmål:
Det er målet, at de studerende opnår indsigt i grundtanken og centrale begreber indenfor Kritisk
Psykologi/subjektvidenskab, samt opnår indblik i retningens historiske udvikling og videnskabsteoretiske placering. Derudover er det målet, at de studerendes får et første indblik i de analytiske potentialer af udvalgte begreber og tilgange til pædagogiske psykologiske problemstillinger som ligger i tråd hermed.
Indhold:
Undervisningen vil give en indføring i grundbegreber indenfor Kritisk Psykologi. I undervisningen
vil der trækkes tråde til videnskabsteori, vidensbegreb og forskningsmetodologi. Der vil blive lagt
vægt på at fremlægge en forståelse af mennesker som deltagere i social praksis. Centrale begreber
og analytiske perspektiver vil blive illustreret gennem eksempler fra aktuelle forskningsprojekter
indenfor børne- og familieforskning.
Schraube, E (2015). Why Theory Matters: Analytical Strategies of Critical Psychology. Estudos de
Psicologia, Special Issue on Critical Psychology, 14 s.
Dreier, O (2008). Psychotherapy in Everyday Life. Cambridge University Press. Kap 2. (afsnit 2.1
og 2.2. p. 21-38). 18 sider
Dreier, O. (2006). Imod abstraktionen af struktur. Nordiske Udkast 34(1): 3-13. 10 sider
Holzkamp, K. (2005). Mennesket som subjekt for videnskabelig metodik. Nordiske Udkast, 2(33),
5-34. (med Indledning af Pernille Hviid og Torben Bechmann Jensen). S. 3-4. I alt 31 sider
Højholt, C. (2000). Børns udvikling og deltagelse. En teoretisk udfordring. Nordiske Udkast 28, 4359. 15 sider
Kousholt, D. (2012). Børnefællesskaber og udsatte positioner i SFO. Inklusion og fritidspædagogik.
(pp. 192-214). I: Hviid, P. & Højholt, C. (red.), Fritidspædagogik og børneliv. Hans Reitzels
Forlag. 22 sider
I alt 120 sider
19
Undervisningsplan
Læsevejledning: Jeg foreslår at læse teksterne ’nedefra’ – dvs. at starte i de danske (Højholt (2000)
og Kousholt (2012) tekster som viser noget om, hvordan denne teori tradition kan bruges inden for
det pædagogisk psykologiske felt. Og derefter ’gå tilbage’ til de mere grundlæggende tekster af to
af teoritraditionens centrale personer Dreier og Holzkamp. Holzkamp artiklen er en gammel tekst
fra 1985, der er genudgivet i 2005. Teksten er baseret på en forelæsning og har på den måde en lidt
’friere form’. Samtidig er den nok lidt svær at læse – både fordi mange af pointerne ikke udfoldes i
særlig høj grad og så er det nogle rigtig svære diskussioner, der tages op - men det lønner sig at
komme igennem den. Teksten giver en god baggrund for at forstå teoriens historiske rødder og afsæt. Centrale pointer fra teksten vil blive gennemgået i undervisningen og Schraubes tekst fungerer
som videnskabsteoretisk rammesætning for diskussionen. Dreier (2008) er et uddrag fra en aktuel
bog hvor Ole Dreier sammenfatter sin forskning gennem de sidste 20 år og i kap 2 forklares nogle
centrale grundbegreber og de placeres i forhold til andre beslægtede teoritraditioner. Teksten er
kompakt, men meget anvendelig i forhold til en gennemgang af centrale begreber og den måde de
er forbundet på. I Dreier (2006) finder I en kritisk diskussion af Holzkamps struktur og samfundsbegreb og den viser på den måde en ’intern’ teoridiskussion og teoriudvikling.
20
Undervisningsplan
Session 10
Titel: Kulturpsykologi III - Situeret læringsteori og Engeströms virksomhedsteori
Læringsmål:
At den studerende opnår forståelse for de nyere teorier og begreber indenfor teorier med rødder
inden for den kulturhistoriske skole. At den studerende opnår evne til at sammenligne og diskutere
forskelle og ligheder mellem forskellige teorier inden for det kulturhistoriske perspektiv.
Indhold:
Tre nyere teoridannelser inden for den kulturhistoriske skole vil blive gennemgået, med vægt på at
identificere deres dialektisk-materielle rødder, samtidig med at de med udvikling af nye begreber
søger at videreudvikle det kulturpsykologiske blik for hvordan læreprocesser blandt såvel børn som
voksne er situerede i sociale og kulturelle fællesskaber.
Forelæsningen vil blive indledt med en gennemgang af Engeströms model for læring i fællesskaber,
herunder begrebet ekspansiv læring. Dernæst vil emnet være Lave og Wengers teoretiske perspektiv
om situeret læring. Her vil blandt andet begreberne om legitim perifer deltagelse som betingelse for
læring blive gennemgået.
Endelig vil vi se på guided participation som eksempel på et lærings- og udviklingsbegreb med
vægt på kulturens betydning.
Undervejs vil de studerende blive budt med til at reflektere over ligheder og forskelle i de præsenterede perspektiver.
Litteratur:
Lave, J., Wenger, E. 1991. Situated learning. Legitimate peripheral participation. Kapitel 1, 2, s. 2958. 30 sider.
Engeström, Y., 2001. Expansive Learning at Work: Toward an activity theoretical reconceptualization. J. Educ. Work 14, 133–156. 24 sider
Rogoff, B. Kapitel fra The cultural nature of human development. Kapitel 8 s. 282-326, 45 sider.
I alt sider: 99 sider
21
Undervisningsplan
Session 11
Titel: Kulturpsykologi IIII – Bronfenbrenner’s økologiske systemteori og opsamling
Læringsmål:
De grundlæggende ideer i Bronfenbrenner’s tidlige økologiske systemteori og hans sene Bioøkologiske udviklingsteori fremlægges og diskuteres med de øvrige kultur-psykologiske perspektiver på læring, udvikling og tilblivelse. På den måde søges overblikket genereret med henblik på en
opsamling på forløbet af kulturperspektiver.
Indhold:
Bronfenbrenner’s tidlige systemteori om forholdet mellem microsystemer, meso- og exosystemer
gennemgås og der trækkes tråde til moderne socialiseringstænkning (dobbeltsocialisering) samt til
forskelle og ligheder mellem Bronfenbrenner’s tidlige og sene position (gennemgået og diskuteret i
artiklen af Rosa og Tudge). Den senere Bronfenbrenner’s teori diskuteres også kort op i mod det
empiriske felt omkring forskning i risiko/resiliens. Afslutningsvis fremhæves ligheder og forskelle
til de øvrige kultur-psykologiske perspektiver på læring, udvikling og tilblivelse præsenteret på forelæsningsrækken.
Litteratur:
Bronfenbrenner, U. (1977). Toward an experimental ecology of human behavior. American Psychologist, s. 513-531= 18/23 ns.
Rosa, E. M, & Tudge, J. (2013) Urie Bronfenbrenner’s theory of Human development: its evolution
from ecology to Bioecology. In Journal of family theory & Review 5 (243-258) 15 s.
Bronfenbrenner, U & Morris, P.A. (2006). The bioecological model of human development. In
Damon/Lerner (eds.) Handbook of child psychology: theoretical models of human development.
New York NY: Wiley. (793-828). 35 s./45 ns.
I alt: 99 sider.
22
Undervisningsplan
Session 12
Titel: Videnskabsteori II. Ontologiske positioner: Hvilket stof er vi gjort af?
Læringsmål:
Denne undervisningsgang skal bidrage til at give den studerende viden om, hvad videnskab og videnskabelig viden overhovedet er. Hvad er et videnskabeligt subjekt og objekt (ontologi), det vil
sige hvad er genstandsfeltet eller empirien for de videnskabelige undersøgelser, her med særligt
fokus på psykologiens objekt ’psyken’, og hvordan erkender og opnår vi viden om dette objekt eller
genstandsfelt (epistemologi), det vil sige hvilke metodiske tilgangsvinkler er befordrende for opnåelse af viden om pædagogisk-psykologiske forhold. Undervisningsgangen skal endvidere bidrage til
viden om, i hvilken forstand enhver videnskabelig teori og metodisk tilgang hviler på grundantagelser, som videnskaben ikke kan legitimere med egen videnskabelig teori og metode. Disse grundantagelser er snarere forudsætningen for, hvad der kan komme i betragtning som empiri.
Indhold:
Grundantagelser inden for det pædagogisk-psykologiske felt forudsætter først og fremmest det antropologiske spørgsmål, det vil sige spørgsmålet om, hvori menneskets væren, menneskets ontologi
består. Hvad er videnskaben psykologis objekt, kaldet psyken? Er mennesket bestemt ved psyken
eller ved biologien? Eller er vi først og fremmest sociale væsener og bestemt ved anonyme strukturer? Eller praktisk handlende og redskabsbrugende væsener? Eller er vi først og fremmest talende,
sprogbrugende væsener? En fundamental konflikt i det tyvende århundredes videnskaber kan tematiseres som struktur-aktørdebatten. Denne konflikt vidner om grundlæggende forskelle i, hvad der
opfattes som videnssubjekt og ikke mindst, hvad vidensobjektet er.
Litteratur:
Hyldgaard, K (2006). Indledning + Struktur eller aktør? I: Videnskabsteori . En grundbog til de
pædagogiske fag, s. 9-38 (29 s.)
Hyldgaard, K. (2012). Hvilket stof er vi gjort af? Om psyken. I: Mennesket – en introduktion til
filosofisk antropologi. Aarhus: ViaSystime, s. 179-196 (17 s.)
Litteratur knyttet til undervisningen forudsættes læst.
I alt: 45 s.
23
Undervisningsplan
Session 13
Titel: Kognitionspsykologi I - Piaget’s konstruktivistiske læringsteori
Underviser: Helle Plauborg
Læringsmål:
Formålet med forelæsningen og læsningen af pensum er at give de studerende en indføring i Piagets
kognitive læringsteori, herunder erkendelsens ontogenetiske udvikling dvs. hvordan individet udvikler sig i erkendemæssig henseende fra nyfødt til voksen.
Indhold:
Piagets arbejder var ganske omfattende. I forelæsningen fokuseres på Piagets læringsteori og de
pædagogiske konsekvenser, der kan drages af den. Piagets teori er på én gang en meget indflydelsesrig men også udskældt teori, og forelæsningen kommer til at indeholde eksempler på nogle af de
kritikker, der er rettet mod teorien. Kritikker kan ofte bidrage til at skærpe forståelsen af de præmisser en given teori er baseret på. Den sidste del af forelæsningen vies til at præsentere nogle eksempler på, hvordan Piagets teori stadig præger den pædagogiske psykologiske undervisnings/lærings
tænkning i dag.
Litteratur:
Piaget, J. (1972): Psykologi og erkendelsesteori, s. 7-22 = 15 ns
Piaget, J. (1972): The Principles of Genetic Epistemology, s. 19-51 = 32 ns
Piaget, J. (1966): Intelligensens psykologi, s. 11-25 = 14 ns
Bringuier, J. (2006). Samtaler med Piaget. Forlaget KLIM. 4, 5, og 6 samtale. S. 47-81 = 17 ns
Kauffmann, O. (2013): Kognitive læringsteorier i Qvortrup, A. & Wiberg, M. (red.): Læringsteori
og didaktik, København: Hans Reitzels Forlag, s. 95-123 = 28 ns.
I alt 106 ns.
Alle tekster til forelæsningen er trykt i kompendiet med undtagelse af Kauffmanns tekst. Det er ikke
afgørende, hvilken rækkefølge I læser dem i, men jeg ville selv foretrække at læse dem i ovenstående rækkefølge. Det skyldes, at den første tekst skitserer, hvad det var for forskningsinteresser, Piaget havde. Teksten kan dermed danne grundlag for at forstå de øvrige tekster og herved lette læsningen. Den sidste tekst giver en fin indføring i kognitiv læringsteori. Det er således ikke hele teksten, der beskæftiger sig med Piagets læringsteori, men teksten bidrager til at kontekstualisere Piagets teori.
24
Undervisningsplan
Session 14
Titel: Kognitionspsykologi II: En bred introduktion til området
Læringsmål:
At der opnås en basal forståelse for kognitionspsykologi og de teorier, der præger dette område. At
der opnås en grundlæggende evne til at forstå et sagsområde eller problemkompleks i et kognitionspsykologisk perspektiv.
Indhold:
Der anlægges indledningsvist et historisk perspektiv på kognitionspsykologi og området placeres i
relation til beslægtede områder såsom behaviorisme. Derefter skildres og diskuteres basale tankegange og teorier indenfor den moderne kognitionspsykologi.
Litteratur (tekster markeret med helfarvet sort cirkel er optrykt i kompendium)
o Eysenck, M. (2012). Kap. 1: Introduction to cognitive psychology. I: Eysenck, M., Fundamentals of cognition (p. 2-29). New York: Psychology Press. (27 ns)
 Miller, G.A. (1956). The magical number seven, plus or minus two: Some limits on our capacity for processing information. Psychological Review, 63, 81–97. (25 ns)
 Miller, G.A. (2003). The cognitive revolution: a historical perspective. Trends in Cognitive
Sciences, 7(3), 141-144. (6 ns)
o Nørby, S., Kyllingsbæk, S., Harms, L., & Larsen, A. (2011). Kognitionspsykologi. I: B. Karpatschof & B. Katzenelson (red.), Klassisk og moderne psykologisk teori (2. udg.). København: Hans Reizels forlag. (35 ns)
 Vauclair, J., & Perret, P. (2003). The cognitive revolution in Europe: taking the developmental perspective seriously. Trends in Cognitive Sciences, 7(3), 284-285. (4 ns)
Ialt ca 125 ns.
Den til undervisningen knyttede litteratur læses. Det anbefales at læse teksterne i følgende rækkefølge: 1. Eysenck (2012), 2. Nørby et al. (2011), 3. Miller (2003), 4. Vauclair & Perret (2003) og 5.
Miller (1956). Tekst 1 til 4 introducerer kognitionspsykologi som område. Tekst 5 er en af de mest
citerede artikler indenfor kognitionspsykologi, såvel som psykologi generelt: Den er et eksempel på
en klassisk kognitionspsykologisk tekst og den har haft afgørende betydning for forståelse af korttidshukommelse.
25
Undervisningsplan
Session 15
Titel: Kognitionspsykologi III - Hukommelse og læring
Læringsmål:
At der opnås en forståelse for teorier indenfor et kognitionspsykologisk delområde, nemlig hukommelse. Hukommelse er centralt i forhold til læring og pædagogisk psykologi: Hvis man ikke husker
noget af det man har studeret, er det svært at tale om læring.
Indhold:
Denne forelæsning fortsætter, hvor den forrige sluttede. Væsentlige teorier og emner der berøres er
kort- og langtidshukommelse, forskellige hukommelsessystemer, faktorer af betydning for læring
og langtidshukommelse, samt falsk hukommelse.
Litteratur (tekster markeret med helfarvet sort cirkel er optrykt i kompendium)
 Baddeley, A.D. (2002). The psychology of memory. I: A.D. Baddeley, M.D. Kopelman &
B.A. Wilson (eds.) The handbook of memory disorders. (pp. 3-15). New York: J. Wiley &
Sons. (24 ns)
o Bjork, E. L., & Bjork, R. A. (2011). Making things hard on yourself, but in a good way: Creating desirable difficulties to enhance learning. I: M. A. Gernsbacher, R. W. Pew, L. M.
Hough, & J. R. Pomerantz (Eds.) Psychology and the real world: Essays illustrating fundamental contributions to society., (pp. 56-64). New York: Worth Publishers. (12 ns)
o Eysenck, M. (2012). Kap. 4: Short-term and working memory. Kap. 5: Learning and longterm memory. I: Eysenck, M., Fundamentals of cognition (p. 118-179). New York: Psychology Press. (61 ns)
 Lindsay, D.S., Hagen, L., Read, J.D., Wade, K.A., & Garry, M. (2004). True Photographs and
False Memories. Psychological Science, 15(3), 149-154. (10 ns)
 Roediger, H.L., & Karpicke, J.D. (2006). Test-Enhanced Learning: Taking Memory Tests
Improves Long-Term Retention. Psychological Science, 17 (3), 249-255. (12 ns)
I alt: 119 sider.
Det anbefales at læse teksterne i følgende rækkefølge: 1. Eysenck (2012): Chap. 4 & 5, 2. Baddeley
(2002), 3. Bjork & Bjork (2011), 4. Lindsay et al. (2004), 5. Roediger & Karpicke (2006). De første
3 tekster introducerer hukommelse og læring. De sidste 2 artikler er konkrete studier, der undersøger aspekter vedrørende henholdsvis falsk hukommelse og en faktor af betydning for læring, nemlig
testning. De sidste to artikler giver dels viden om hukommelse og læring, men kan også læses som
eksempler på typiske forskningsartikler indenfor kognitionspsykologien, dvs. er eksempler på den
empiriske eksperimentelle metode, der er fremherskende indenfor feltet.
26
Undervisningsplan
Session 16
Titel: Neuropsykologi, del I: Introduktion til feltet
Læringsmål:
At der opnås en basal forståelse for hvad neuropsykologi beskæftiger sig med, og kan bruges til,
herunder både fordele og problematikker ved hjerneforskning. At der opnås viden om hjerne og
hukommelse samt hjerne og emotioner.
Indhold:
Neuropsykologi er det felt der, med udgangspunkt i studier af raske såvel som syge (typisk hjerneskadede) mennesker, søger at beskrive og forstå hjernen, samt forholdet mellem hjernen og psykiske fænomener såsom hukommelse og emotioner. Neuropsykologi er et selvstændigt felt, men også
et felt, der i tiltagende grad bliver knyttet til kognitionspsykologi. Neuropsykologi defineres som
felt og sammenlignes med relaterede områder som kognitionspsykologi. Derefter gives der en kort
indføring i grundlæggende hjerneanatomi, og der lægges vægt på, hvilke funktioner forskellige
hjerneområder har. Forskning i kort- og langtidshukommelse præsenteres (i forlængelse af de kognitionspsykologiske forelæsninger tidligere). Endelig præsenteres neuropsykologisk udforskning af
emotioner.
Litteratur (tekster markeret med helfarvet sort cirkel er optrykt i kompendium):
 Blakemore, S.J., & Frith, U. (2005). The learning brain: Lessons for education: a précis. Developmental Science, 8 (6), 459–465. (ca. 7 ns).
 Dalgleish, T. (2004). The emotional brain, Nature, 5, 582-589. (ca. 8 ns).
o Gerlach, C. et al. (2009). Neuropsykologi: Begrebernes og metodernes historie og udvikling.
I: Klinisk neuropsykologi. A. Gade et al. (red.), (s. 2-12), København: Frydenlund. (ca. 10
ns).
 Nørby, S. (2005). Emotioner og læring. I: T.S.S. Shilhab & B. Steffensen (red.) Nervepirrende Pædagogik. (s. 93-119), København: Akademisk Forlag. (ca. 26 ns).
 Squire, L.R. (2004). Memory systems of the brain: A brief history and current perspective.
Neurobiology of Learning and Memory, 82, 171–177 (ca. 10 ns)
o Steffesen, B. & Shilhab, T.S.S. (2007). Fra hjerneforskning til pædagogisk praksis. I: T.S.S.
Shilhab & B. Steffensen (red.) Nervepirrende Pædagogik. (s. 13-32), København: Akademisk Forlag. (ca. 19 ns)
 Tulving, E. (2002). Episodic memory: From mind to brain. Annual review of psychology, 53,
1-25. (ca. 35 ns)
I alt: 115 ns.
27
Undervisningsplan
Den til undervisningen knyttede litteratur læses. Det anbefales at læse teksterne i følgende rækkefølge: 1. Gerlach et al. (2009), 2. Steffesen & Shilhab (2007), 3. Blakemore & Frith (2005), 4. Squire (2004), 5. Tulving (2002), 6. Nørby (2005), 7. Dalgleish (2004). De første tre artikler giver en
indføring i neuropsykologi. De efterfølgende to artikler beskæftiger sig med hukommelse. Endelig
ser de sidste to artikler på emotioner.
28
Undervisningsplan
Session 17
Titel: Neuropsykologi II - Nyere udviklingsneuropsykologi
Læringsmål:
At den studerende opnår en basal forståelse for hvordan neurobiologiske og neuropsykologiske forhold er med til at rammesætte læring, udvikling og tilblivelse for børn. Den studerende skal opnå
forståelse af de grundlæggende begreber inden for nyere udviklingsneuropsykologi. Introduktionen
til nyere børneneuropsykologi skal endvidere give den studerende en grundlæggende evne til at
forstå hvilke vinkler og aspekter af et sagsområde eller problemkompleks det udviklingsneuropsykologiske perspektiv belyser.
Indhold:
Indholdet bygger videre på teorier og begreber præsenteret i den første forelæsning om neuropsykologi. Forelæsningen vil blive indledt med en kortere historisk rammesætning af fremkomsten af en
særlig neuropsykologi om børn, men hovedvægten i forelæsningen vil ligge på de begreber, der
præsenteres i litteraturen knyttet til undervisningsgangen og hvordan de tilsammen udgør en biologisk og neuropsykologisk funderet udviklings- og læringsforståelse. Et centralt omdrejningspunkt
vil være neural plasticitet som en almindelig udviklingsmekanisme og en forståelse af hvordan såvel biologi som erfaring spiller ind på den neurale plasticitet.
ADHD vil blive inddraget som et klinisk og praktisk eksempel på hvordan neuropsykologiske teorier kan være med til at forklare aspekter af en problemstilling, men også hvordan de neuropsykologiske forklaringsmodeller kan grænse op til og behøve supplement fra andre pædagogiskpsykologiske teorier i et praksisperspektiv.
Litteratur:
Anderson, V., Northam, E., Hendy, J., Wrennall, J. 2001. Developmental Neuropsychology. A clinical approach. Kapitel 1. Hove: Psychology Press, s. 3-37. 34 s.
Karmiloff-Smith, A. 1998 Development itself is the key to understanding developmental disorders.
Trends in the cognitive sciences. S. 389-398. (20 ns)
Habekost, T. 2010. ADHD: En neurobiologisk forstyrrelse? Psyke & Logos, 31(2), s. 647-667 (20
s)
Hansen, M. V. 2009. Hjernens modning og den kognitive udvikling. Kognition og pædagogik,
19(72), s. 60-68. 8 s.
I alt: 82 ns
29
Undervisningsplan
Den studerende læser den til undervisningen knyttede litteratur. De studerende indbydes til at komme med ønsker til begreber, de gerne vil have forklaret i forbindelse med forelæsningen. Studerende
i København bedes indsende ønsker senest 31.10, studerende i Århus bedes indsende ønsker senest
3.11 til Boettcher@edu.au.dk
30
Undervisningsplan
Session 18
Titel: Positiv psykologi
Læringsmål:
At der opnås en basal forståelse for positiv psykologi som en ny retning indenfor psykologien, samt
for de muligheder og udfordringer, der knytter sig til at være en ny retning. At der opnås viden om
væsentlige emner, der behandles indenfor den positive psykologi. At der opnås en grundlæggende
evne til at forstå et sagsområde eller problemkompleks i et positivt psykologisk perspektiv.
Indhold:
Der anlægges indledningsvist et historisk perspektiv på positiv psykologi og området placeres i relation til humanistisk psykologi. Positiv psykologis baggrund og formålserklæring skildres og væsentlige emner såsom lykke og personlige ressourcer introduceres. Både potentialer i og kritik af
positiv psykologi berøres. Den sidste del af forelæsningerne vil koncentrere sig om et emne der er
centralt indenfor positiv psykologi, nemlig positive emotioner.
Litteratur knyttet til undervisningen (tekster markeret med helfarvet sort cirkel er optrykt i kompendium):
 Fredrickson, B.L. (2004). The broaden-and-build theory of positive emotions. Philosophical
Transactions of the Royal Society of London, 359: 1367-1377. (18 ns)
 Gable, P.A. & Harmon-Jones, E. (2008). Approach-Motivated Positive Affect Reduces
Breadth of Attention. Psychological Science, 19 (5), 476-482. (10 ns)
 Gable, S. & Haidt, J (2005). What (and Why) is Positive Psychology? Review of General Psychology, 9(2), 103–110. (14 ns)
 Kesebir, P., & Diener, E. (2008). In pursuit of happiness: Empirical answers to philosophical questions. Perspectives on psychological science, 3 (2), 117-125. (14 ns)
o Kristjansson, K. (2012). Positive Psychology and Positive Education: Old Wine in New Bottles? Educational Psychologist, 47 (2), 86–105. (34 ns)
 Seligman, M.E.P. & Csikszentmihalyi, M. (2000). Positive psychology: An introduction.
American Psychologist, 55, 5-14. (18 ns)
I alt 108 sider.
Den til undervisningen knyttede litteratur læses. Det anbefales at læse teksterne i følgende rækkefølge: 1. Seligman & Csikszentmihalyi (2000), 2. Kesebir & Diener (2008), 3. Kristjansson (2012),
4. Gable & Haidt (2005), 5. Fredrickson (2004), 6. Gable & Harmon-Jones (2008). De første 4 tekster introducerer og giver et overblik over positiv psykologi. De sidste 2 tekster fokuserer på positive emotioner.
31
Undervisningsplan
Session 19
Dato og klokkeslæt: 10.11.2015 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) og 12.11.2015 kl. 9.15-12.00 (Aarhus)
Titel: Videnskabsteori III. Forholdet mellem ontologi og epistemologi
Læringsmål:
Denne undervisningsgang skal som opfølgning på session 12 bidrage til at give den studerende viden om forholdet mellem ontologiske spørgsmål (hvad noget er, om det er, hvordan det er) og epistemologiske spørgsmål (givet at noget er, hvordan opnår man så viden om dette). Målet er en fortsat bearbejdning af, hvad videnskabelig viden overhovedet er til forskel fra andre former for viden
(praktisk erfaring, intuitiv viden, den form for viden, der findes i kunsten og filosofien). Undervisningsgangen skal endvidere bidrage til viden om, hvorledes videnskabelige objekter kan være ”konstruerede”, dvs. ikke kan siges at være uafhængigt af det videnskabelige perspektiv. Forholdet mellem ontologi og epistemologi skal fremstilles på baggrund af den klassiske struktur-aktørdebat, dvs.
spørgsmålet om, hvad eller hvem, der er determinerende for forestillinger om verden, og hvad der
forårsager handlinger i samme – er det subjektets interesser, motiver, fortolkninger i og af situationen og driftsmæssige tilbøjeligheder, eller er det anonyme strukturer, systemer, diskurser, der determinerer handlinger. Klassiske positioner findes sjældent i ren form i aktuelle psykologiske positioner, så formålet er at kunne genkende og skelne disse klassiske positioner, hvor de forefindes i
diverse blandingsformer i aktuel psykologisk forskning og tænkning.
Indhold:
Forholdet mellem spørgsmålet om væren (ontologi) og videnskabelig viden (epistemologi) og struktur-aktørdebatten skal anskueliggøres på baggrund af forskellen mellem en fænomenologisk/hermeneutisk og en strukturalistisk tilgang til det empiriske objekt. Hvordan kan man overhovedet vide noget på videnskabelig vis om andres (eksempelvis børns) oplevelser og fortolkninger af
en given situation, altså den andens 1. personsperspektiv? Hvis objektet derimod kun findes i kraft
af det videnskabelige perspektiv, som når man taler om strukturer og systemer, hvordan kan man så
hævde, at der er tale om videnskabelig viden?
Litteratur:
Hyldgaard, K (2006). Fænomenologi. Videnskabsteori – en grundbog for de pædagogiske fag, s.
39-64 (25 s.)
Hyldgaard, K (2006). Strukturalisme. Videnskabsteori. En grundbog til de pædagogiske fag, s. 6592 (27s)
I alt: 52 ns.
Litteratur knyttet til undervisningen forudsættes læst
32
Undervisningsplan
Session 20
Dato og klokkeslæt: 30.11.2015 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) og 2.12.2015 kl. 11.30-14.15 (Aarhus)
Titel: Interaktionismen - Micro-sociologi: en optakt til det performative
Underviser: Henrik Skovlund
Læringsmål:
At den studerende tilegner sig grundlæggende viden om interaktionistiske hovedretninger indenfor
socialpsykologien. Herunder kendskab til funktionalisme/pragmatisme, socialfænomenologi, symbolsk interaktionisme og etnometodologi. Yderligere, at den studerende tilegner sig forståelse for
sammenhængen mellem klassiske interaktionistiske teorier og nyere socialkonstruktionistiske og
poststrukturalistiske teoridannelser og herigennem retningens indflydelse på forskning i bl.a. køn,
etnicitet og marginalisering.
Indhold:
I forelæsningen fremstilles klassiske interaktionistiske teorier i deres historiske kronologi. Indledningsvist fremstilles William James teori om det sociale selv, samt Cooleys videreudvikling af dette
i form af Spejl-selvet. Herefter fremstilles Meads teori om det sociale selvs dannelse og Meads betydning for Beckers sociale læringsteori, Blumers symbolske interaktionisme samt Goffmans sociologi. Socialfænomenologien og etnometodologien præsenteres herefter som en syntese mellem fænomenologi og interaktionisme, der henholdsvis udgør et særligt teoretisk blik på sociale processer
og en særlig empirisk indfaldsvinkel til socialpsykologiske undersøgelser.
Skovlund, H. (2011). Interaktionisme. I: B. Karpatschof & B. Katzenelson (red). Klassisk og moderne psykologisk teori. 2 udg. Hans Reitzels Forlag. 220-247 (27 s.).
Becker, H. S. (1953). Becoming a Marihuana User. The American Journal of Sociology, vol. 59,3.
University of Chicago Press. s. 235-242. (7 sider).
Heritage, J. (1984). Garfinkel and Etnometodology. Cambridge: Polity Press. s. 179-198. (19 sider).
James, W. (1890). The Principles of Psychology Vol 1 + 2. New York: Henry Holt.
s. 291 – 296. (5 sider) http://psychclassics.yorku.ca/James/Principles/prin10.htm
Mead, G.H. (1934). Mind, Self and Society (redigeret af C.W. Morris). Chicago: University of Chicago Press. S. 135-164. (29 sider)
http://www.brocku.ca/MeadProject/Mead/pubs2/mindself/Mead_1934_22.html
Schutz, A. (1932/1972). The Phenomenology of The Social World. London: Heinemann Educational
Books Ltd. s. 163-206. (43 ns.).
33
Undervisningsplan
I alt 130 s.
Det anbefales at læse de nævnte tekster grundigt. Start med at læse den danske tekst som er introducerende. Derefter de mere komplicerede originaltekster. Stil spørgsmål til teksterne og rejs dem til
forelæsningen eller i diskussionen efter forelæsningen.
34
Undervisningsplan
Session 21
Dato og klokkeslæt: 1.12.2015 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 3.12.2015 kl. 9.15- 12.00 (Aarhus)
Titel: Poststrukturalisme I - Introduktion
Underviser: Nina Hein
Læringsmål:
At introducere de studerende for grundlæggende poststrukturalistiske perspektiver på læring og
tilblivelse, således at de studerende kan få indblik i og forståelse for poststrukturalismens grundbegreber og anvendelsesmuligheder i pædagogisk psykologiske kontekster.
Indhold:
Undervisningen sigter imod at give indsigt i poststrukturalismens grundtanker og -begreber med
fokus på de spørgsmål, der har præget poststrukturalismens teoretiske udvikling inden for det pædagogisk psykologiske felt. Forelæsningen tager udgangspunkt i en gennemgang af poststrukturalismens hovedopmærksomheder, hvor der rettes særligt fokus på begreberne diskurs, magt, subjektivering og sandhed.
Simonsen, D.G. (1996) ”Som et stykke vådt sæbe mellem fedtede fingre” I. Kvinder, Køn & Forskning, nr. 2. Odense, Syddansk Universitetsforlag. s. 29-50. 21 sider.
Stormhøj, C. (2006) Poststrukturalismer- videnskabsteori, analysestrategi, kritik. København, Forlaget Samfundslitteratur. s. 13-27. 16 sider.
Foucault, M. (1977) Discipline and Punish. The Birth of the Prison. London, Penguin Books. s.
170-195. 25 s / 37 ns.
Davies, B. & Dormer, S. Gannon, S. & Laws, S. Rocco, S. Taguchi, H. McCann, H. (2001a) “Becoming Schoolgirls- The Ambivalent Project of Subjectification” In. Gender and Education, Vol.
13, Issue 2. S. 167-182. 15 s /22ns.
Søndergaard, D.M. (2003) Subjektivering og nye identiteter – en psykologi i et pædagogisk felt. I
Kvinder, Køn & Forskning nr. 4 s. 31-47. 16 sider.
I alt 112 sider.
Læsning af teksterne. Det anbefales at teksterne læses i nævnte rækkefølge. De to første tekster
præsenterer poststrukturalismen som retning og giver en bred indføring til denne teoritradition. Michel Foucault er en af de primære repræsentanter for poststrukturalismen, og i den valgte tekst bliver der særligt sat fokus på forståelsen af magt og diskurs. Teksten af Davies et al. skal læses som et
eksempel på poststrukturalistisk inspireret forskning inden for en pædagogisk psykologisk kontekst.
Og teksten af Dorte Marie Søndergaard giver en introducerende forklaring af, hvordan man kan
35
Undervisningsplan
forstå og nærme sig pædagogisk psykologiske problemstillinger teoretisk og empirisk med begreber
hentet i post-strukturalistiske perspektiver.
36
Undervisningsplan
Session 22
Titel: Poststrukturalisme II - Socialkonstruktionisme
Underviser: Nina Hein
Læringsmål:
At introducere de studerende for socialkonstruktionistiske perspektiver på læring og tilblivelse.
Indhold:
De studerende præsenteres indledningsvist kort for nogle af de bevægelser i synet på videnskab,
som har præget den sidste del af 1900-tallet og som den socialkonstruktionistiske tænkning historisk må forstås i forhold til og som en reaktion på. Med afsæt i dette introduceres det grundlæggende syn på viden(skab), virkelighed og subjekters tilblivelse, som kendetegner de socialkonstruktionistiske perspektiver, samt de heraf følgende for retningen karakteristiske erkendelsesinteresser og
forskningsspørgsmål. Desuden introduceres der til den narrative psykologi som en del af den konstruktionistiske tænkning om menneskelig væren og tilblivelse.
Gergen, Kenneth (1985): The Social Constructionist Movement in Modern Pyschology. I: American
Psychologist 40 (3). (9 s.).
Kvale, Steinar (1995): Postmodern Psychology: A contradiction in terms? I Psychology and postmodernism. (Kvale, Steinar, ed.), SAGE Publications, London. (26 s.).
Søndergaard, Dorte Marie (1996): Social konstruktionisme – et grundlag for at se kroppen som
tegn. I Sosiologi i dag, nr. 4, Oslo. (24 s.).
Davies, Bronwyn & Rom Harré (1990/2000): Positioning: The Discursive Production of Selves. I:
Journal for the Theory of Social Behaviour, vol. 20, no. 1 (19 s /28ns.).
Bruner, Jerome (2002): The narrative creation of self. Kap 3. i Making Stories. Law, Literature,
Life. Harvard University Press s. 63-87. (24 s.)
I alt 119 sider.
Læsning af teksterne. Det anbefales at teksterne læses i nævnte rækkefølge.
37
Undervisningsplan
Session 23
Titel: Opsamling, evaluering og om eksamen
Læringsmål:
At give de studerende mulighed for at genopfriske centrale elementer af efterårets undervisning
med mål om at de studerende opnår et overblik over og en metaforståelse for pædagogisk psykologi
som teoretisk felt. Endvidere tages de første skridt til hvad de studerende videre skal beskæftige sig
med på studiet – metode og analyse (modul B og C).
Indhold:
Væsentlige begreber og hovedstrømninger indenfor den pædagogiske psykologi repeteres og søges
placeret i en videnskabsteoretisk ramme.
Undervisningens indhold, form og niveau gøres til genstand for diskussion og evaluering (konstruktiv kritik og ros).
Praktisk information om eksamen etc. præsenteres ultrakort og forventes i øvrigt afklaret på labholdene.
Litteratur:
Ingen læsning af ny litteratur
Gennemse dine noter og repeter kernebegreber for de forskellige teoretiske tilgange til pædagogisk
psykologi som de er udvalgt og præsenteret for Jer på modul A.
38

Modul A: Psykologiske perspektiver på læring og tilblivelse I (30

Transcription

Similar documents

De gode læringsmål

CD-Chex Plus™

HUSKELISTE TIL LEJRTUR

Pædagogisk sociologisk teori (15 ECTS)

DSMF Symposium 2015_Program_DSMF_2015

Sikkerhedspolitisk Seminar for Gymnasielærere:

programmet til årsmødet

Historiens genkomst